REFERAT. for. Socialudvalgsmøde den, 23. maj 2006 Kl i Risbjergværelset på Hvidovre Rådhus, Hvidovrevej 278.

Transkript

1 Social og Sundhedsforvaltningen svi REFERAT for Socialudvalgsmøde den, 23. maj 2006 Kl i Risbjergværelset på Hvidovre Rådhus, Hvidovrevej 278. Mødet startede kl Afbrudt kl hvor der blev holdt fællesmøde med Skoleudvalget. Mødet fortsatte kl Pkt. nr. 11 og 12 blev behandlet først. Hvorefter pkt. 10 og derefter pkt. 9. Mona Hammer mødte kl og deltog ikke i behandlingen af pkt. 10, 11 og 12. Mette Dencker deltog ikke i mødet.

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Pkt.nr Meddelelser fra formanden / administration om efterretningssager og orientering om verserende sager Pkt.nr Socialudvalgsmedlem Pernille Falcon har anmodet om punkt på dagsordenen vedr. merindskrivning i daginstitutionerne i spidsbelastningsperioden i foråret Pkt.nr Sundheds og forebyggelsespolitik... 2 Pkt.nr Regler for sovemuligheder for børn i vuggestue og dagpleje... 7 Pkt.nr Timeprisberegning for perioden Pkt.nr Kommunalreform fremtidig organisering af genoptræning Pkt.nr Orientering vedrørende opgaveoverdragelsen i forbindelse med kommunalreformen Pkt.nr Frigivelse af midler fra projekt 5670 ændringer og forbedringer af daginstitutioner Pkt.nr Eventuelt... 23

3 Side 1 Pkt.nr. 1 Meddelelser fra formanden / administration om efterretningssager og orientering om verserende sager Politisk beslutning: Socialudvalgets møde 23. maj 2006 Punkt 1: Socialdirektøren orienterede om forskningsprojekt på dagpasningsområdet og udleverede materiale fra Danmarks Pædagogiske Universitet. Forvaltningen udleverede: Idekatalog for nyt kommunalt indsatområde, seksuel sundhed. Indbydelse fra BUPL til reception d. 9. juni Skrivelse af 18. maj 2006 fra LEV Bilag: Pkt.nr. 2 Socialudvalgsmedlem Pernille Falcon har anmodet om punkt på dagsordenen vedr. merindskrivning i daginstitutionerne i spidsbelastningsperioden i foråret Indstilling: 1. at Socialudvalget drøfter forslag fra socialudvalgsmedlem Pernille Falcon, at der fremover ikke sker en ekstra merindskrivning i daginstitutionerne i spidsbelastningsperioden i foråret. Politisk beslutning: Socialudvalgets møde 23. maj 2006 Punkt 2: Drøftet Gruppe A Ønsker at der fortsættes som hidtil og på det grundlag der er aftalt.

4 Side 2 Liste T fastholdt eget forslag Liste H undlod Sagsfremstilling: Socialudvalgsmedlem Pernille Falcon har den 14. maj 2006 fremsendt følgende: Jeg skal herved anmode om at nedenstående optages som punkt på dagsordenen til socialudvalget d Forslag om, at der fremover ikke sker en ekstra merindskrivning i daginstitutionerne i spidsbelastningsperioden i foråret, men i stedet anvendes alternative muligheder som fx førskolegrupper, turgrupper og lignende. Forslagene drøftes med institutionerne og organisationerne. Den ekstra merindskrivning, der er sket i foråret i en række daginstitutioner har skabt urimeligt dårlige forhold med alt for mange børn på alt for lidt plads. Økonomiske konsekvenser: Personalemæssige konsekvenser: Miljømæssige konsekvenser: Andre konsekvenser: Bilag: Pkt.nr. 3 Sundheds og forebyggelsespolitik Indstilling: Social og Sundhedsforvaltningen indstiller til Socialudvalget 1. at godkende forslag til indsats i f.t. stress og nedslidning. 2. at tage de indkomne høringssvar på forslag til sundheds og forebyggelsespolitik til

5 Side 3 efterretning. Endvidere indstilles det, at udvalget over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefaler 3. at godkende forslag til sundheds og forebyggelsespolitik for Hvidovre Kommune. Politisk beslutning: Socialudvalgets møde 23. maj 2006 Punkt 3: 1. at: Godkendt 2. at: Liste T ønsker at temaer i forhold til mental sundhed og misbrug også indarbejdes, jfr. høringssvarene. For Liste T s forslag stemte Liste T Gruppe A og Liste H stemte imod Liste T s forslag. Udvalget var enige i, at Social og Sundhedsforvaltningen tematiserer høringssvarene og udarbejder oplæg til hvorledes forslagene kan indgå i den samlede forebyggelses og sundhedspolitik. Sagen behandles på ekstraordinært Socialudvalgsmøde den 13. juni 2006, kl og behandles i Kommunalbestyrelsen den 29. august at: Udgår jfr. beslutningen under 2. at. Sagsfremstilling: Socialudvalgets møde 7. februar 2006 Punkt 3 Udvalget indstiller, at det foreliggende forslag sendes i høring i et bredt forum med tilbagemelding senest medio april. Behandles efterfølgende i Socialudvalget den 23. maj 2006 det ikke kan tiltræde at samle sundhedspuljerne til finansiering af sundheds og forebyggelsesarbejdet. Udvalget ønsker tillige en sundhedsmæssig indsats i forhold til stress og nedslidning. Liste T peger på, at sundheden er geografisk skævt fordelt og peger på, at dette bør afspejles i lokalisering af tilbud. Socialudvalgets møde 1. november 2005 Punkt 2: Udsat med henblik på politisk drøftelse. Gruppe V ønsker at det endelige forslag sendes i høring. Høring Socialudvalget indstillede på møde d. 7. februar 2006, punkt 3, at forslaget til Sundheds og Forebyggelsespolitik blev sendt i høring. På den baggrund sendte forvaltningen d. 14. februar 2006 forslaget til sundheds og forebyggelsespolitik til høring i institutioner, skoler, fritidshjem, klubber,

6 Side 4 samråd og foreninger (personale og brugerbestyrelser m.v.), Ældreråd og Handicapråd samt alle forvaltninger i Hvidovre Kommune. Social og Sundhedsforvaltningen har modtaget høringssvar fra 66 institutioner og enheder m.v., hvis hovedindhold er opsummeret i det skema, der er vedlagt som bilag. Forvaltningens respons på høringssvar Høringssvarene vidner om en meget stor interesse for sundhedsarbejde i Hvidovre Kommune og idérigdom med hensyn til, hvad der kan gøres. Fælles for høringssvarene er generelt, at der udtrykkes en positiv holdning til at være på forkant med udviklingen og gøre en indsats på sundheds og forebyggelsesområdet. Flere institutioner giver udtryk for, at man allerede arbejder med flere af de ting, der er beskrevet i politikken eksempelvis fysisk aktivitet og rygning. Flere tilkendegiver dog også et ønske om, at indsatserne ledsages af ressourcer i tilfældet rygestop fx, at der afsættes midler til rygestopkurser og tilsvarende i f.t. fysisk aktivitet. Det er Social og Sundhedsforvaltningens klare indtryk, at høringssvarene rummer mange gode pointer og konstruktive idéer og forslag vedrørende sundhedsfremme og forebyggelse. Efter den politiske behandling af forslaget til sundheds og forebyggelsespolitik vil forvaltningen søge at inddrage en række af disse forslag i det videre arbejde i det omfang, det er muligt, ligesom forvaltningen ikke vil stå i vejen for, at institutioner, enheder m.v. selv kan gå videre med at omsætte de mange gode initiativer, der foreslås i høringssvarene, til praksis lokalt. Tanken med sundheds og forebyggelsespolitikken er netop, at der skal tænkes kreativt i f.t. at få mere sundhed ind i hverdagen overalt i kommunen, så Hvidovre Kommune kan blive en sundere kommune at bo og arbejde i. Sundhedsmæssig indsats i forhold til stress og nedslidning På baggrund af Socialudvalgets indstilling d. 7. februar har den tværgående arbejdsgruppe arbejdet videre med udvalgets ønske om en sundhedsmæssig indsats i f.t. stress og nedslidning, som Socialudvalget ønskede medtaget. Gruppen er kommet frem til flg. forslag: Sundhedsmæssig indsats i f.t. stress og nedslidning Fysisk aktivitet har en positiv effekt på stress og nedslidning, men derudover vil Hvidovre Kommune medvirke til at skabe rammer, der forebygger stress og nedslidning og styrker den enkeltes handlemuligheder i f.t. at håndtere stress og nedslidning. Teksten er placeret på side 15 og fremhævet med kursiv. Implementering af sundheds og forebyggelsespolitikken Efter den politiske behandling af forslaget til sundheds og forebyggelsespolitikken vil Social og Sundhedsforvaltningen med inddragelse af den tværgående arbejdsgruppe gå videre med arbejdet med sundheds og forebyggelsespolitikken og implementeringen heraf. Et meget centralt element i denne forbindelse vil som det også fremgår af forslaget til sundhedsog forebyggelsespolitikken være ansættelsen af en sundheds og forebyggelseschef. Sundhedsog forebyggelseschefen kommer til at stå i spidsen for en ny sundhedsafdeling under Social og Sundhedsforvaltningen og vil referere til socialdirektøren. Sundheds og forebyggelseschefens ansvarsområde bliver styring, koordinering, planlægning og udvikling af forebyggelses og sundhedsområdet herunder blandt andet implementering af Hvidovre Kommunes sundheds og forebyggelsespolitik. Vedkommende bliver samtidig daglig leder af sundhedscentret, der kommer til at udgøre hjertet i den nye sundhedsafdeling. Stillingens ventes opslået i juni måned. Oprindelig sagsfremstilling

7 Side 5 I forbindelse med behandlingen af Hvidovre Kommunes Sundhedsredegørelse på Kommunalbestyrelsens møde d. 14. juni 2005, punkt 5, stemte en enig Kommunalbestyrelse for, at, forvaltningerne udarbejder oplæg til sundheds og forebyggelsespolitik for Hvidovre Kommune til politisk godkendelse. På denne baggrund har en tværgående arbejdsgruppe udarbejdet et oplæg til en sundheds og forebyggelsespolitik for Hvidovre Kommune (vedlagt som bilag). På grund af behov for afklaring omkring tiltag på en række udvalgte indsatsområder har oplægget ikke kunnet være klar til politisk behandling i oktober 2005 som først annonceret, men først i november Udarbejdelsen af en sundhedspolitik er blevet aktuelt som respons på Hvidovre Kommunes Sundhedsprofil , der peger på en række udfordringer på sundhedsområdet i Hvidovre Kommune. Dertil kommer det øgede ansvar på sundhedsområdet, som kommunalreformen indebærer. Reformen betyder, at kommunerne får en række nye opgaver omkring forebyggelse, sundhedsfremme og rehabilitering. Desuden får kommunerne medansvar for finansieringen af sundhedsvæsenet. Udfordringerne er således store og omkostningerne forbundet hermed vil være betydelige. Omvendt står det også klart, at det kan blive endnu dyrere ikke at gøre noget i forhold til forebyggelse og sundhedsfremme både for sundhedstilstanden, men også helt konkret for Hvidovre Kommunes budget. Disse udfordringer nødvendiggør nytænkning i forhold til varetagelsen af såvel nye som hidtidige opgaver på sundhedsområdet. Forslag til sundheds og forebyggelsespolitik for Hvidovre Kommune En tværgående arbejdsgruppe på tværs af fagforvaltningerne har afdækket de udfordringer, Hvidovre Kommune står over for på forebyggelses og sundhedsområdet med henblik på at identificere, hvordan Hvidovre Kommune mest hensigtsmæssigt vil kunne håndtere udfordringerne. Forvaltningerne anbefaler, at Hvidovre Kommune udarbejder en sundhedsprofil på befolkningens sundhedstilstand i hver valgperiode gældende for en fireårig periode (fra 1. januar 2006), og at sundhedspolitikken med udgangspunkt i denne også justeres en gang i hver valgperiode. Dog anbefales det allerede at justere den nye politik i På den baggrund har arbejdsgruppen udarbejdet et oplæg til en sundheds og forebyggelsespolitik for Hvidovre Kommune. Politikken tager afsæt i en overordnet vision for sundheds og forebyggelsesarbejdet i Hvidovre Kommune samt en række pejlemærker, der præciserer rammerne for, hvordan Hvidovre Kommune vil gå til de nye opgaver samt evt. reorganisere de opgaver på sundhedsområdet, Hvidovre Kommune allerede løfter i dag. Arbejdsgruppen har derpå udvalgt tre fokusområder, som man vil anbefale, at sundhedsindsatsen koncentrerer sig særligt om. På sigt kan flere komme til, efterhånden som der udvikles velegnede metoder. I valget af de tre fokusområder har arbejdsgruppen lagt vægt på: at der foreligger dokumentation for et betydeligt behov for en indsats på det specifikke område i Hvidovre Kommune. at der er evidens for, at kommunale indsatser på det pågældende område nytter.

8 Side 6 På hvert fokusområde har arbejdsgruppen udarbejdet forslag og anbefalinger til konkrete indsatser, hvorved Hvidovre Kommune kan skabe bedre folkesundhed generelt samt bedre tilbud til syge, svage eller handicappede borgere i kommunen. Disse forslag vil efterfølgende skulle konkretiseres og iværksættes, hvorfor forslaget også rummer arbejdsgruppens anbefalinger til, hvorledes der kan skabes strukturer i kommunen, der sikrer et kontinuert og koordineret arbejde også på tværs af forvaltningerne med sundhedsfremme og forebyggelse. Arbejdsgruppen har udarbejdet en idébank til inspiration med nogle af de idéer til tiltag, der er kommet frem i forbindelse med udarbejdelsen af forslaget til sundheds og forebyggelsespolitikken. Desuden har gruppen søgt at skabe et overordnet overblik over eksisterende sundhedsaktiviteter i Hvidovre Kommune. Begge er vedlagt som bilag til denne mødesag. Opdatering af sundheds og forebyggelsesindsatserne Sundheds og forebyggelsespolitikken består dels af en kontinuert del med Hvidovre Kommunes vision for forebyggelses og sundhedsarbejdet i kommunen, dels en variabel del med et antal særlige indsatsområder, som der skal arbejdes intensivt med i de kommende fire år. Derefter er det tanken, at indsatsområderne justeres i overensstemmelse med behovet og udviklingen. Mens vision og pejlemærker således fastholdes på sigt, vil politikkens anden og variable del således skulle revideres minimum hvert fjerde år næste gang dog allerede i Ikrafttræden og formidling af politikken Arbejdsgruppen anbefaler, at politikken træder i kraft løbende over foråret 2006, og det forventes, at mange af tiltagene forankres i et evt. sundhedscenter i Hvidovre Kommune et forsigtigt skøn på åbningstidspunktet kunne være medio Dog er der ikke truffet endelig og konkret afgørelse om etableringen af et sundhedscenter i Hvidovre Kommune. Efter vedtagelsen skal sundheds og forebyggelsespolitikken formidles til borgere og ansatte i Hvidovre Kommune. For at sikre en effektiv og målrettet formidling af de sundhedspolitiske budskaber og indsatsområder i overensstemmelse med de konkrete tiltag anbefaler arbejdsgruppen, at formidlingen koordineres fra sundhedscentret hvis det besluttes at etablere et sådant i Hvidovre Kommune. Arbejdsgruppen anbefaler, at sundhedscentret bliver ansvarligt for formidlingen af politikken både i opstartsfasen, men også løbende. Konkret anbefaler arbejdsgruppen, at følgende punkter indgår sundhedscentrets kommunikationsstrategi i forhold til sundheds og forebyggelsespolitikken: Tilrettelæggelse af et større startforløb Udarbejdelse af sundhedspolitikken i pixiudgave Presseomtale Politikken skal fremlægges for alle ansatte af de lokale ledere i fagforvaltninger m.v. Endvidere vil sundheds og forebyggelsespolitikken sætte fornyet fokus på vigtigheden af, at de allerede eksisterende pjecer og politikker vedr. sundhed og forebyggelse i Hvidovre Kommune implementeres i det daglige. I den forbindelse vil det være relevant at gennemgå de eksisterende politikker m.v. i forvaltninger, institutioner osv. og tilrette disse, så de er i overensstemmelse med Hvidovre Kommunes overordnede sundhedspolitiske visioner og mål, som de er fastlagt i sundheds og forebyggelsespolitikken. Økonomiske konsekvenser:

9 Side 7 Tiltagene i relation til sundheds og forebyggelsespolitikken skal som udgangspunkt finansieres gennem en omprioritering af midlerne på sundhedsområdet samt gennem en samling af sundhedspuljerne, der p.t. er fordelt mellem de enkelte forvaltninger. En samling af disse puljer vil gøre det muligt at anvende midlerne målrettet og koordineret, så borgerne kan få mere sundhed for pengene. Sundhedspuljerne udgør tilsammen kr. (i 2006). For at sikre den nødvendige gennemslagskraft vil det dog kunne komme på tale at søge om midler fx til større kampagner og tiltag afhængigt af et evt. driftsbudget i et sundhedscenter. Socialudvalget har på møde d. 2. maj 2006 godkendt at afsætte kr. af udvalgets sundhedspulje 2006 til implementering af aktiviteter i forbindelse med Hvidovre Kommunes sundheds og forebyggelsespolitik, idet forvaltningen forudser et behov for midler til igangsætning af tiltag i relation til politikken. Økonomisk Forvaltnings bemærkninger: Økonomisk Forvaltning har ingen bemærkninger. Personalemæssige konsekvenser: Miljømæssige konsekvenser: Andre konsekvenser: Bilag: Skema over indkomne høringssvar Høringssvar Sundheds og forebyggelsespolitik for Hvidovre Kommune Idébank med forslag til inspiration Oversigt over eksisterende tiltag på sundhedsområdet Pkt.nr. 4 Regler for sovemuligheder for børn i vuggestue og dagpleje Indstilling: Social og Sundhedsforvaltningen indstiller til Socialudvalget 1. at godkende, at hvis der er fysisk mulighed for det, tilbydes børn over 2 år i vuggestueregi udendørs sovemulighed og med 100 % opsyn

10 Side 8 2. at godkende, at hvis der fysisk mulighed for dette, tilbydes dagplejebørn over 2 år, de dage de er i legestue udendørs sovemulighed og med 100 % opsyn Politisk beslutning: Socialudvalgets møde 23. maj 2006 Punkt 4: 1. at: Godkendt 2. at: Godkendt Sagsfremstilling: Til Socialudvalgets møde den 7. februar 2006 Punkt 6, havde Social og Sundhedsforvaltningen indstillet til Socialudvalget: 1. at træffe beslutning om, at alle børn under 3 år i Kommunens 0 6 års dagtilbud, inkl. Dagplejen, med få undtagelser skal kunne tilbydes udendørs sovemulighed fra 1. marts 2006, og 2. at børn over 2 år af sikkerhedshensyn ikke må lægges i sele, og et forsvarligt antal voksne holder konstant opsyn med børnene i sovesituationen. Socialudvalget traf følgende beslutning: Indstillingerne tiltrådt. Udvalget ønsker reglen for sovemuligheder evalueret om 1 år. Medlemmer af Kommunalbestyrelsen blev i brev af 28. februar 2006 fra Borgmesteren orienteret om, at der efter Socialudvalgets behandling af sagen er konstateret nogle forhold, der medfører, at beslutningen ikke kan iværksættes pr. 1. marts 2006, hvorfor nuværende regelsæt fortsætter indtil videre, og med fremlæggelse af sagen til fornyet behandling på Socialudvalgets møde den 2. maj Kommunens 0 6 års dagtilbud blev orienteret ved kopi af Borgmesterens brev. Social og Sundhedsforvaltningen har i sin revurdering af sagen måtte konstatere, at det ikke er muligt at udmønte beslutning truffet i Socialudvalgets møde den 7. februar 2006, om at alle børn under 3 år i Kommunens 0 6 års dagtilbud, inkl. Dagplejen, med få undtagelser skal kunne tilbydes udendørs sovemulighed. Årsagerne er følgende: Særlige forhold i dagplejen Forhold i institutioner med vuggestuebørn / økonomi Særlige forhold i dagplejen Hvis dagplejebørn over 2 år som udgangspunkt skal kunne tilbydes udendørs sovemulighed, vil konsekvensen for den enkelte dagplejer blive stor, idet børnenes sovemønster gør, at børnene oftest sover på skift eller overlapper hinanden lidt. Situationen er anderledes på legestuedage, hvor grupper af dagplejere er sammen. Hvis der er det nødvendige antal krybber / barnevogne, er der reelt mulighed for at tilbyde, at børn over 2 år sover udendørs, idet der grundet antallet af dagplejere kan tilrettelægges 100 % opsyn i sovesituationen. Forhold i institutioner med vuggestuebørn / økonomi

11 Side 9 Sundhedsstyrelsens vejledning om små børns udeophold m.m., er anbefalinger / vejledninger som den enkelte kommune kan vælge at følge helt eller delvist, eller helt fravige idet der ikke er tale om kravfastsættelse i forhold til kommunernes dispositioner. I forhold til liggehal / krybberum er der ikke lovgivningsmæssige krav, det er således op til kommunerne selv at fastlægge rammerne. Et stort antal daginstitutioner har ikke det fornødne antal barnevogne / krybber til at lade børn over 2 år sove udendørs, og / eller der er ikke plads til de flere børn i liggehal / krybberum eller læskure. Forvaltningen skønner, at, hvis alle børn over 2 år skal kunne tilbydes udendørs sovemuligheder, vil merudgiften til flere krybber, barnevogne, udvidelse af liggehaller m.m., andrage flere millioner kr. Dagtilbuddenes driftsbudgetter og ændrings og forbedringskontoen rummer ikke mulighed for at dække de skønnede udgifter. I de dagtilbud, hvor der er krybber / barnevogne etc., til at kunne tilbyde udendørs sovemulighed for børn over 2 år med 100 % opsyn, er det muligt at give dette tilbud. Anbefaling Forvaltningen foreslår derfor, at beslutning truffet i Socialudvalgets møde den 7. februar 2006, om at alle børn under 3 år i Kommunens 0 6 års dagtilbud, inkl. Dagplejen, med få undtagelser skal kunne tilbydes udendørs sovemulighed fra 1. marts 2006 erstattes af: hvis der er fysisk mulighed for det, tilbydes børn over 2 år i vuggestueregi udendørs sovemulighed og med 100 % opsyn, samt hvis der fysisk mulighed for det, tilbydes dagplejebørn over 2 år, de dage de er i legestue udendørs sovemulighed og med 100 % opsyn Økonomiske konsekvenser: Der er ingen merudgifter forbundet med ændringen. Personalemæssige konsekvenser: Miljømæssige konsekvenser: Andre konsekvenser: Bilag: Retningslinier for 0 6 års dagtilbuds brug af barneseler Pkt.nr. 5 Timeprisberegning for perioden

12 Side Indstilling: Social og Sundhedsforvaltningen indstiller at Socialudvalget overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefaler 1. at de nye timepriser tages til efterretning 2. at Ældrerådets og Handicaprådets høringssvar indgår i udvalgets behandling af sagen. Politisk beslutning: Socialudvalgets møde 23. maj 2006 Punkt 5: 1. at: Godkendt 2. at: Rådenes høringssvar indgik i behandlingen af sagen. Sagsfremstilling: Ifølge loven om frit leverandørvalg stilles der krav om, at kommunen skal beregne priser for sine hjemmehjælpsydelser mindst én gang om året. Loven stiller også krav om, at der foretages en efterkalkulation af timepriserne, for herved at fastslå, om der er sket skred eller ændringer i forudsætningerne for prisberegningen. I det efterfølgende redegøres der for de to ovenstående forhold. Forvaltningen har med udgangspunkt i regnskab 2005 og de faktiske leverede timer i 2005 (trukket ud fra pleje og omsorgssystemet CARE) beregnet de nye priser for hjemmehjælpsydelser. Ligeledes er dertil brug for timeprisberegningen, med baggrund i den observeret udvikling i hjemmeplejen, indlagt skøn over forventede udvikling i hjemmeplejen for De nye priser fremgår af nedenstående tabeller. Beregning af timepriserne til de private leverandører (2006 PL niveau) Personlig pleje, dag 279 kr. Personlig pleje, ubekvemme tider 384 kr. Praktisk hjælp 279 kr. Beregning af timepriserne til hjemmeplejen (2006 PL niveau) Personlig pleje, dag Personlig pleje, ubekvemme tider Praktisk hjælp 261 kr. 365 kr. 261 kr. Kommunen er i forhold til loven om frit leverandørvalg forpligtigede til at indregne alle udgifter (direkte og indirekte) i ovenstående prisberegning. Det betyder, at der vil være en forskel mellem den pris som kommunes leverandør (hjemmeplejen) og en privat leverandør skal have for at levere en hjemmehjælpstime. De private leverandører bliver eksempelvis kompenseret i forhold til en del af afdelingslederen (fra Omsorgs og Pensionssektoren) løn, da hjemmehjælp hører ind under afdelingslederen fra Omsorgs og Pensionssektoren. Hjemmeplejen kompenseres ikke tilsvarende, da de i sagens natur ikke har nogle udgifter til denne løn.

13 Side 11 Sammenligning af priserne fra 2005 med priserne for 2006 De ovenstående priser for 2006 er højere end de tilsvarende priser for Dette skyldes hovedsageligt den generelle pris og lønfremskrivning, men også andre forhold gør sig gældende. Eksempelvis indgår der timeprisberegningen i 2006 et mindre antal leverede hjemmehjælpstimer, end der indgik i timeprisberegningen for år Udgifterne til hjemmehjælp har dog ikke i været tilsvarende mindre, hvilket alt andet lige er med til at øge priserne. Ligeledes har der også været et skift i typen af leverede timer der er blevet leveret relativt flere timer på ubekvemme tider, mens der er blevet leveret relativt færre timer på normale tider. Dette medvirker også til ændrede priser. Endeligt er der foretaget enkelte beregningstekniske korrektioner. Ovenstående elementer bidrager samlet set en stigning i kommunens priser for hjemmehjælp. Nedenstående tabel viser kommunens tidligere godkendte priser for hjemmehjælpsydelser til de private leverandører. Tidligere timepriser til de private leverandører (2005 PL niveau) Personlig pleje, dag Personlig pleje, ubekvemme tider Praktisk hjælp 271 kr. 350 kr. 271 kr. Tidligere timepriser til hjemmeplejen (2005 PL niveau) Personlig pleje, dag Personlig pleje, ubekvemme tider Praktisk hjælp 249 kr. 327 kr. 249 kr. Økonomiske konsekvenser: De beregnede timepriser vil medføre et merforbrug på kr. i forhold til den afsatte samme. Heraf skyldes ca jr. indirekte omkostninger til de private leverandører. Forvaltningen følger nøje forbruget på området, og opfølgning vil indgå i budgetopfølgning pr. 31. maj Personalemæssige konsekvenser: Miljømæssige konsekvenser: Andre konsekvenser: Bilag: Høringssvar fra Ældrerådet. Pkt.nr. 6

14 Side 12 Kommunalreform fremtidig organisering af genoptræning Indstilling: Social og Sundhedsforvaltningen indstiller til Socialudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen 1. At godkende forslag til løsning af den fremtidige genoptræningsopgave jf. kommunalreformen. 2. At Ældrerådets høringssvar indgår i sagens behandling 3. At Handicaprådets høringssvar indgår i sagens behandling Politisk beslutning: Socialudvalgets møde 23. maj 2006 Punkt 6: 1. at: Godkendt på det foreliggende grundlag med evaluering efter 1 år. 2. at: Rådets høringssvar indgik i behandlingen af sagen. 3. at: Rådets høringssvar indgik i behandlingen af sagen. Sagsfremstilling: Lovgivning I henhold til Lov om Social Service 73 A for voksenområdet og 30 for børn er kommunens opgave i dag at varetage genoptræning til afhjælpning af fysisk funktionsnedsættelse forårsaget af sygdom, der ikke behandles i tilknytning til en sygehusindlæggelse samt sørge for tilbud om hjælp til at vedligeholde fysiske eller psykiske færdigheder til personer, som på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer, har behov herfor. Ved Kommunalreformens indførelse i 2007 ændres kommunens opgaver væsentligt på dette område. Genoptræning overføres fra sociallovgivningen til Sundhedslovens 140 stk. 1, hvor det fastslås, at Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning til personer, der efter udskrivning fra sygehus har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning. I 140 stk. 2 præciseres det, at Kommunalbestyrelsens indsats efter stk. 1 tilrettelægges i sammenhæng med de kommunale træningstilbud m.v. i henhold til anden lovgivning. Stk. 3 beskriver at Kommunalbestyrelsen kan tilvejebringe tilbud om genoptræning i henhold til stk. 1 ved at etablere behandlingstilbud på egne institutioner eller ved indgåelse af aftaler herom med andre kommunalbestyrelser, regionsråd eller private institutioner. Stk. 4 præciserer, at Indenrigs og Sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om patienternes mulighed for at vælge mellem genoptræningstilbud. I den nye Sundhedslov 84 beskrives det, at Indenrigs og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om, at regionsrådet tilbyder en genoptræningsplan til patienter, der har et lægefagligt begrundet behov for fortsat genoptræning efter udskrivning fra sygehus.

15 Side 13 Det skal bemærkes, at Sundhedslovens 251 fastslår, at bopælskommunen afholder udgifter til genoptræningsydelser efter 140, hvorfor det foreslås, at der sker en centralisering af genoptræningsområdet i Hvidovre kommune med henblik på at skabe en helhedsorienteret organisation, som ud fra de samlede ressourcer kan tilrettelægge en mere optimal og effektiv genoptræning. Nuværende træningsorganisation i Hvidovre Kommune Hvidovre Kommune har i dag 2 lokaliteter, hvor der foregår træning for ældre: Krogstenshave På Plejehjemmet Krogstenshave er der oprettet en afdeling med 16 døgngenoptræningspladser for kommunens borgere. Ca borgere bliver årligt trænet ved døgnophold og ca på vedligehold på Krogstenshave. Afdelingen indgår her som afdeling med selvstændig ledelse under plejehjemmets ledelse. Der henvises fra hospital, hjemmepleje, læger mfl. Personalet her er sammensat meget tværfagligt, således at alle faglige kompetencer bliver brugt i forhold til den ældre borger. Afdelingen varetager, endvidere vedligeholdelsestræning og i nogen udstrækning genoptræning for selve plejehjemmets borgere. Strandmarkshave På Plejehjemmet Strandmarkshave er der etableret en træningsafdeling, hvor kommunens borgere kan tilbydes både genoptræning og vedligeholdelsestræning. Afdelingen indgår her, som afdeling med selvstændig ledelse under plejehjemmets ledelse. Træningen foregår i dagtimerne både individuelt og i hold. Her henvises der ligeledes fra hospital, hjemmepleje, læger mfl. Afdelingen varetager endvidere vedligeholdelsestræning og i nogen udstrækning også genoptræning for selve plejehjemmets borgere. Slutteligt varetager afdelingen den samlede forflytningsvejledning for kommunens hjemmepleje. Træningen foregår på Strandmarkshave alle hverdage fra kl til kl Ca borgere bliver årligt genoptrænet og ca på vedligehold på Strandmarkshave. Fremtidige overordnet opgavefordeling Kommunalreformen giver som tidligere nævnt, kommunerne hovedansvaret for den ambulante genoptræning. Kommunerne skal dog ikke yde al den ambulante genoptræning, idet den specialiserede ambulante genoptræning skal leveres af det regionale sygehusvæsen, når en patient har behov for specialiseret, ambulant genoptræning, der forudsætter et sygehus ekspertise, udstyr med videre. I denne situation har det regionale sygehusvæsen således driftsansvaret for opgaven, mens kommunen fortsat har myndigheds og finansieringsansvaret for opgaven. Kriterierne for den specialiserede ambulante genoptræning er:

16 Side 14 Genoptræningsydelser, der kræver et samtidigt og/eller tæt tværfagligt samarbejde på speciallægeniveau med henblik på en tæt koordinering af genoptræning, udredning og behandling. Genoptræningsydelser, der af hensyn til patientens sikkerhed, forudsætter mulighed for bistand fra andet sundhedsfagligt personale, som kun findes i sygehusregi. Eksempler på dette kunne være multitraumatiserede patienter, genoptræning af borgere med sjældne handicap eller særlige komplekse progredierende lidelser, børn med medførte syndromer/handicap med mere. Mere konkret er det også et faktum, at den kommende ambulante genoptræning af ortopædkirurgiske, neurokirurgiske og geriatriske patienter kommer til at foregå i kommunalt regi. Det kan være både ældre som yngre borgere, der vil have behov for ambulant genoptræning. Den yngre målgruppe er en gruppe, som tidligere har været trænet på hospitalerne og skal her i fremtiden nu have et tilbud i kommunen på lige fod med de ældre borgere i kommunen. Forslag til ny organisering og struktur på træningsområdet Forvaltningen har i samarbejde med de nuværende stedlige afdelingsledere drøftet og vurderet en fremtidig organisering og struktur af kommunens træningsområde og anbefaler derfor: At samle al træning under én leder for at udvikle et højt fagligt niveau, ensarte træningstilbudene og skabe sammenhæng med øvrige forebyggende og sundhedsfremmende tiltag, hvilket vil medføre en bedre ressourceudnyttelse. Organisatorisk foreslås genoptræningsområdet organiseret under en kommende sundheds og forebyggelsesafdelingschef (sundhedscenter). Endvidere lægges hjælpemiddeldepot og de koordinerende sygeplejersker også ind under denne ledelse, da disse ydelser ofte skal ses i sammenhæng med genoptræning af den fysiske status. Det vurderes, at der herved opnås en mere helhedsorienteret sagsgang for borgeren. Der etableres en stabsfunktion til området indeholdende: Central træningsrådgivning Hjælpemiddeldepot De koordinerende sygeplejersker Administration og Forflytning. Visitationen på området tænkes ind i en overordnet større sammenhæng udfra princippet omkring BUM sammen med den øvrige visitation i kommunen således, at en eventuel effekt på træningsområdet, naturligt også får konsekvenser for andre områder eksempelvis hjemmehjælp eller andre tilbud. I den overordnede organisering af område forudsættes det: At der skal etableres holdtræning af specifikke diagnoser, hvor der kræves faglig bistand. At de yngre patienter har et helt andet optræningsbehov med andre redskaber end de ældre patienter. Deres genoptræning foregår i et andet tempo og på et meget højere aktivitetsniveau end de ældre, og de ældre bliver ofte usikre på den megen støj og aktivitet, hvilket der skal tages højde for i organiseringen. Forvaltningens beskrivelse af serviceniveau/ydelser og tilbud skal ses som en videreførelse af det nuværende serviceniveau ført over på de kommende meropgaver og baseres på den bedste

17 Side 15 evidens og faglige vurdering på området. For en mere uddybende beskrivelse af organiseringen og tilbudene henvises til vedlagte bilag. Fremtidige genoptræningsopgaver pr. 1.januar 2007 organiseres med baggrund i den økonomi, der er til rådighed og udgangspunktet er fortsættelse af det serviceniveau, som der har været i sygehusregi. (HS er aktuelt ved at beskrive serviceydelserne på genoptræningsområdet til kommunerne de samarbejder med i dag herunder Hvidovre) Fysisk placering Disse udvidede områder og tilbud med baggrund i opgaver i forlængelse af kommunalreformen tænkes som udgangspunkt indeholdt i: Lokaler og faciliteter i allerede eksisterende fysiske rammer i kommunens bygninger herunder i nuværende faciliteter på plejehjemmene (træningsfaciliteterne på Strandmarkshave og på Krogstenshave i de nybyggede lokaler i centerbygningen) Øvrige egnede kommunale lokaliteter i kommunen (Aktivitetscentret, idrætslokaler, sundhedscenter) Hjemmetræning af borgerne foretages i eget hjem, hvis der er problemer i forhold til deres daglige funktioner. Især bør apoplexi patienter udskrevet fra hospital tilbydes træning i eget hjem. Borgeren bør trænes få gange i eget hjem, for så at komme på hold blandt andre med samme problem. Der bør planlægges med udvidede åbningstider for borgere der går på arbejde. Hvis Hvidovre Kommune ikke ønsker at etablere en genoptræningsenhed, kan ydelsen købes af sygehusvæsenet. Økonomiske konsekvenser: I forbindelse med DUTforhandlingerne i mellem KL og ministerierne endte det med, at kommunerne samlet set kompenseres med 809 mio.kr. (ca. 8 mio.kr. til Hvidovre Kommune i 2006 PL) for meropgaven på genoptræningsområdet. Af denne kompensation er det forudsat at kommunerne skal bruge 55 % til betaling af genoptræning under indlæggelse (ca. 4,4 mio.kr for Hvidovre Kommune) og 45 % vedrører genoptræning af udskrevne patienter (ca. 3,6 mio.kr for Hvidovre Kommune). De 3,6 mio.kr er således udtryk for et beregnet forventet forbrug på genoptræningsområdet i selve Hvidovre kommune, mens de 4,4 mill.kr. er båndlagte til finansiering af genoptræning under indlæggelse. De 3,6 mio.kr. forudsættes hovedsageligt anvendt til aflønning af det nye personale, der skal varetage genoptræningen fremover i fællesskab med det eksisterende personale på området. Det drejer sig dels om det personale, der overføres fra amterne til kommunerne på genoptræningsområdet, og dels om nyansættelser af terapeuter mm. Nyansættelserne vil ske i et tempo som sikrer, at der er overensstemmelse imellem genoptræningsopgavens størrelse og ressourcebehovet.

18 Side 16 Der er således tale om en løbende tilpasningsproces, der har til hensigt at forsøge at optimere ressourceanvendelsen i en situation, hvor der er en del usikkerhed omkring størrelsen af opgaven. I den sammenhæng skal det nævnes, at ansættelsen af personalet dog ikke kan ske før den , da den økonomiske kompensation ikke er til disposition før. Ud over udgifter til nyt personale, må der i opstartsfasen ligeledes forventes udgifter redskaber mm. Denne udgift er vanskelig at anslå på nuværende tidspunkt, men den forventes maksimalt at ville udgøre kr. I dag anvendes ca. 6,5 mio. kr. i alt til genoptræningsområdet i Hvidovre korrigeret for 16 døgnpladser på Krogstenshave, som i forbindelse med budgetlægningen for 2006 blev besluttet konverteret til plejehjemspladser. Forvaltningen vurderer, at førnævnte opgjorte økonomi tillagt den kompenserede DUTøkonomi på ca. 8 mio. kr. vil være forsvarligt det første år. Det anbefales dog, at kapaciteten/økonomien på området evalueres efter 1 år i drift, da områdets kapacitetsbehov er vanskeligt at vurdere helt nøjagtigt på nuværende tidspunkt. Det ovennævnte skøn over niveauet og fordelingen af kompensationen danner på nuværende tidspunkt det bedste skøn omkring kommunens kommende merudgifter på genoptræningsområdet. Det betyder, at før kommunen får sine faktiske udgifter til genoptræning i 2007, er det ikke muligt at komme med et mere konkret bud på Hvidovre Kommunes udgifter til den fremtidige genoptræningsopgave. Derfor forudsættes det i denne beskrivelse, at meropgaverne på genoptræningsområdet kan løftes indenfor ovenstående ramme. Personalemæssige konsekvenser: Miljømæssige konsekvenser: Andre konsekvenser: Bilag: Skrivelse fra Indenrigsministeriet og notat fra Indenrigs og sundhedsministeriet vedrørende præcisering af visse begreber i lovgivningen på genoptræningsområdet. Udkast til fremtidig genoptræningsområde i Hvidovre Kommune i relation til kommunalreform Ældrerådets høringssvar Handicaprådets høringssvar (bliver udleveret på mødet) Pkt.nr. 7 Orientering vedrørende opgaveoverdragelsen i forbindelse med kommunalreformen

19 Side Indstilling: Social og Sundhedsforvaltning indstiller til socialudvalget 1. at orientering vedrørende opgaveoverdragelsen i forbindelse med kommunalreformen tages til efterretning Politisk beslutning: Socialudvalgets møde 23. maj 2006 Punkt 7: 1. at: Orienteringen taget til efterretning. Sagsfremstilling: Indledning: Kommunerne skal i forbindelse med, at kommunalreformen træder i kraft 1. januar 2007 overtage en række forskelligartede opgaver inden for social og sundhedsområdet. Drøftelserne om hvorledes opgaverne fremover skal løses er allerede i fuld gang kommunerne imellem i Københavns Amt og i kontaktrådet for Region Hovedstaden. Denne orientering har til formål at samle op i forhold til arbejdet med opgaveflytningen inden for følgende områder: Tandplejen Alkoholområdet Misbrugsområdet Psykiatriområdet Hjælpemidler inden for Handicapområdet Ansvaret for de specialiserede tandplejetilbud til sindslindende og handicappede overføres til kommunerne. Kommunerne overtager også behandlingen for alkohol og stofmisbrugere, idet myndigheds og finansieringsansvaret også der, overføres til kommunerne. Endvidere får kommunalreformen konsekvenser inden for psykiatri og hjælpemiddelområdet. I nedenstående vil de enkelte områder blive gennemgået for at gøre status for arbejdsprocessen og give et indblik i de problemstillinger kommunerne på nuværende tidspunkt arbejder intensiveret med at få løst inden 1. januar Tandplejen: Kommunen vil fremover få myndighedsansvaret for det særlige tilbud om tandpleje, der giver tandbehandling til personer, der ikke kan benytte det almindelige tandlægetilbud. Målgruppen kommunen overtager ansvaret for er psykisk udviklingshæmmede, fysisk handicappede og psykiatriske patienter, hvis funktion er nedsat i et sådan et omfang, at de almindelige tandplejetilbud ikke kan benyttes. Amtet har hidtil varetaget opgaven gennem Amtstandplejen, der er beliggende på Bank Mikkelsens vej i Gentofte Kommune, med decentrale konsultationslokaler i andre kommuner.

20 Side 18 Det er besluttet at Amtstandplejen, som er et højt specialiseret tilbud overgår samlet til Gentofte Kommune fra 1. januar Det betyder, at Hvidovre Kommune også fremover kan anvende klinikken, men hvor det hidtil er amtet, der har finansieret Amtstandplejen, så vil det fremover være kommunerne, der skal finansiere tilbuddet. I forbindelse med opgaveændringen modtages en økonomiske kompensation (DUT) til finansiering af den nye udgift. Afslutningsvis kan det nævnes, at Hvidovre Kommune både i 2004 og i 2005 benyttede 43 helårspladser. Alkoholområdet: Kommunerne vil ved gennemførelsen af kommunalreformen overtage ansvaret for alkoholområdet fra amtet. Det vil sige, at det er kommunerne, der skal tilvejebringe og finansiere behandlingsindsatsen fremover, enten ved at etablere egne kommunale behandlingstilbud eller ved indgå aftaler med en privatudbyder, en anden kommune eller regionen. Regionen er forpligtet til at stille tilbud til rådighed, såfremt der er kommunal efterspørgsel. Lænkeambulatorierne er et af de amtslige alkoholbehandlingstilbud, som Hvidovre Kommune benytter på nuværende tidspunkt. Fordi det er et skaltilbud, overgår det til kommunerne pr. 1. januar Det er ud fra et behandlingsmæssigt synspunkt blevet besluttet, at Lænkeambulatorierne skal forblive et samlet tilbud. Gentofte Kommune har derfor overtaget driftsoverenskomsten med Lænkeambulatorierne efter største kommune i amtet princippet. Tillige har Hvidovre Kommune benyttet H:S ambulatorierne. I H:S er alkoholbehandlingen blevet varetaget af Alkoholenheden på Hvidovre Hospital, der er en selvstændig administrativ enhed på hospitalet. Alkoholenheden består af fem ambulatorier, som fysisk er placeret på de respektive hospitaler én af afdelinger er på Hvidovre Hospital. Der er en række uafklarede problemstillinger, som kommunerne på nuværende tidspunkt drøfter, dels imellem kommunerne i Københavns Amt, dels i kontaktrådet for Region Hovedstaden. Der skal blandt andet findes en finansieringsmodel, regler for visitation, sagsgange og lignende. Der har allerede på nuværende tidspunkt været afholdt et møde med Gentofte Kommune vedr. Lænkeambulatorierne, hvor kommunerne blandt andet drøftede ovenstående problemstillinger, samt hvilke muligheder der er for samarbejde om udvikling af form og indhold i Lænkeambulatorierne. I forhold til Ambulatorierne i H:S er der i forbindelse med overdragelsesforhandlingerne blevet arbejdet på en model, hvor regionen driver tilbuddet videre. Resultatet af forhandlingerne er, at Københavns Kommune ikke på det foreliggende grundlag og inden udgangen af marts 2006 har kunnet indgå en aftale for 2007 om Region Hovedstadens varetagelse af alkoholbehandlingen. Konsekvensen heraf er, at opgaven med dertil knyttede ansatte i medfør af det foreliggende aftaleudkast overdrages til kommunerne. Dette hindrer ikke, at der senere i 2006 vil kunne indgås en særskilt aftale mellem berørte kommuner og Region Hovedstaden om varetagelse af driftsansvaret for alkoholbehandlingen ved Alkoholenheden på Hvidovre Hospital. Hvidovre Kommune har en klar forventning om, at aftalen falder på plads. På nuværende tidspunkt forventes det, at der vil være en aftale på plads på alkoholområdet i løbet af efteråret, som skal sikre, at Hvidovre Kommune vil kunne varetage og løse opgaverne på alkoholområdet fra 1. januar Misbrugsområdet: Vedtagelsen af kommunalreformen betyder, at kommunerne fra 1. januar 2007 har ansvaret for at tilbyde stofmisbrugere over og under 18 år behandling. Det vil sige, at det er kommunerne, der skal tilvejebringe og finansiere behandlingsindsatsen fremover, enten ved at etablere egne kommunale

21 Side 19 behandlingstilbud eller ved indgå aftaler med en privatudbyder, en anden kommune eller regionen. Regionen er forpligtet til at stille tilbud til rådighed, såfremt der er kommunal efterspørgsel. Misbrugsområdet er hidtil blevet varetaget af Københavns Amt Behandlingscenter for Stofbrugere (KABS), som er det tilbud, som Hvidovre Kommune hidtil har brugt. Det er blevet besluttet, at KABS skal videreføres, som et samlet tilbud ud fra et behandlingsmæssigt hensyn. Den afdeling der har adresse i Hvidovre vil derfor overgå til Glostrup Kommune. Der er en række uafklarede problemstillinger, som kommunerne på nuværende tidspunkt drøfter, dels imellem kommunerne i Københavns Amt, dels i kontaktrådet for Region Hovedstaden. Der skal blandt andet findes en finansieringsmodel, regler for visitation, sagsgange og lignende. På nuværende tidspunkt forventes det, at der vil være en aftale på plads på misbrugsområdet i løbet af efteråret, som skal sikre, at Hvidovre Kommune vil kunne varetage og løse opgaverne på misbrugsområdet fra 1. januar Psykiatriområdet: Ansvaret for at behandle borgere med sindslidelse lægges med kommunalreformen i regionerne sammen med ansvaret for den øvrige del af sundhedsvæsenet. Kommunerne overtager i forbindelse med implementeringen af kommunalreformen ansvaret for den sociale indsats for sindslidende. Hidtil har den sociale indsats for sindslidende været delt imellem amtet og kommunen. Den socialfaglige og socialpsykiatriske indsats har fokus på hverdagslivet for mennesker med en sindslidelse. Indsatsen omfatter forskellige psykosociale tiltag, sociale omsorgstilbud og sociale og kulturelle tilbud. Formålet er at øge brugerens muligheder for at mestre dagliglivet, mindske risikoen for udstødelse og fremme integrationen i det sociale liv. Den socialpsykiatriske indsats omfatter støtte til de brugere, der som følge af en sindslidelse ikke kan få opfyldt deres grundlæggende sociale rettigheder i de almindelige sociale tilbud. Hvidovre Kommune har på nuværende tidspunkt forskellige socialpsykiatriske tilbud: En støttekontaktpersonordning. Et aktivitets og støtte center (Samleren). En bostøtteordning, hvor der ydes støtte i eget hjem. Hvidovre Kommune har igennem flere år haft et kommunalt socialpsykiatrisk tilbud til egne borgere. Derfor forventes det, at kommunen vil kunne varetage og løse opgaven på psykiatriområdet fra 1. januar 2007 med de ekstra midler, der bliver tildelt i forbindelse med kommunalreformen. Hjælpemidler inden for handicapområdet Inden for hjælpemiddelområdet vil stort set alle de opgaver, der hidtil er blevet varetaget af amtet overgå til kommunerne i forbindelse med kommunalreformen. Kommunerne overtager blandt andet afprøvning og rådgivning om særlige hjælpemidler. Hjælpemiddelcentralen overdrages til Rødovre Kommune, som vil overtage driften af centralen. Ligeledes vil syns og kommunikationshjælpemidler tilgår kommunerne fra 1. januar Det betyder, at Syns og Kommunikationscenteret vil overgå til Gladsaxe Kommune. Både Hjælpemiddelcentralen og Syns og Kommunikationscenteret skal fremover finansieres af kommunerne, der skal forhandles imellem kommunerne i Københavns Amt og i kontaktrådet for Region Hovedstaden om, hvorledes finansieringen fremover skal fastlægges.

22 Side 20 Handicapbiler vil i forbindelse med kommunalreformen overgå til kommunerne. Dette er en opgave, som Hvidovre Kommune tidligere har varetaget, derfor vil det være relativt ligetil for Hvidovre Kommune igen at varetage denne opgave fra 1. januar Kommunerne skal tillige overtage forsynings og finansieringsansvaret for høreapparater, batterier samt arm og benproteser. Ansvaret for opgaven med hensyn til bevilling af høreapparater overgår fra den 1. januar 2007 til kommunerne. Kommunerne er forpligtet til at drage omsorg for personer med nedsat hørelse, der samtidig bruger høreapparat samt at sørge for, at der foretages andre forebyggende foranstaltninger for den enkelte høreapparatbruger. Gratis høreapparatbehandling vil blive varetaget af de audiologiske afdelinger og er en sygehusopgave, som regionerne vil stå for. Udgifterne indgår derfor i de generelle sundhedsudgifter. Udgifter til selve høreapparatet skal af sygehuset faktureres til hjemkommunen. Fra 1. januar 2007 overtager kommunerne ansvaret for at yde hjælp til arm og benproteser. Det betyder, at kommunen modtager en ansøgning fra sygehuset med en vurdering af om borgeren forventes at blive i stand til at benytte protese samt en beskrivelse fra bandagisten af, hvordan protesen bør udformes samt angivelse af den anslåede pris. På det grundlag er det fremover kommunerne, der skal træffe afgørelsen. Det vil derfor være nødvendigt, at kommunen opbygger en viden på området i forhold til sagsbehandling vedrørende ansøgning, udskiftning og tilpasning af proteser. På nuværende tidspunkt forventes det, at de forskellige aftaler inden for ovenstående områder kommer på plads i løbet af efteråret Andet: Amtet har på nuværende tidspunkt en rådgivningsforpligtigelse, som lægges ud i kommunerne. Amtet tilbyder på nuværende tidspunkt, gratis rådgivning undersøgelse og behandling af børn og unge med særlige adfærdsvanskeligheder eller betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne samt deres familier og i særlige vanskelige handicapsager. Det er en service, som Hvidovre Kommune har benyttet inden for Børne og Familieområdet og Handicapområdet. Efter 1. januar 2007 vil kommunen overtage denne opgave. Der bliver på nuværende tidspunkt overvejet forskellige løsningsmodeller eventuelt i samarbejde med andre kommuner. VISO vil tage sig af de mere sjældne sager der kan forekomme eksempelvis inden for handicapområdet. Opgaverne med rådgivning og visitation kræver et meget bredt kendskab til de mange tilbud og tilbudsportalen. Det opsøgende arbejde i forhold til at sikre, det rigtige tilbud i forhold til prisen vil være ressourcekrævende for kommunerne. På nuværende tidspunkt forventes det, at der vil være løsninger på alle ovenstående områder i løbet af efteråret Økonomiske konsekvenser: Personalemæssige konsekvenser: Miljømæssige konsekvenser:

23 Side 21 Andre konsekvenser: Bilag: Pkt.nr. 8 Frigivelse af midler fra projekt 5670 ændringer og forbedringer af daginstitutioner Indstilling: Social og Sundhedsforvaltningen indstiller til Socialudvalget: 1. at frigive midler fra projekt 5670 (ændringer og forbedringer) til diverse ansøgninger fra daginstitutionerne til et samlet beløb på kr. Politisk beslutning: Socialudvalgets møde 23. maj 2006 Punkt 8: 1. at: Godkendt Sagsfremstilling: Daginstitutionsafdelingen indstiller følgende ansøgninger om frigivelse af midler fra ændrings og forbedringskontoen. På budget 2006 er afsat kr. Hårde hvidevarer: Frihedens Vuggestue: Ansøgning om tørretumbler. Institutionen financierer halvdelen af beløbet. 50% tilskud kr. excl. moms Holmegårdens Børnehave: Ansøgning om opvaskemaskine. Institutionen financierer halvdelen af beløbet. 50% tilskud kr. excl. moms Sognegårdens Børnehave: Ansøgning om tilskud til tørreskab. Institutionen financierer halvdelen af beløbet.