Arbejdsgruppen om aktivitetsstruktur og regionalt samarbejde

Transkript

1 Rapport fra Arbejdsgruppen om aktivitetsstruktur og regionalt samarbejde Medlemmer af arbejdsgruppen Villy Dall, DJ, Troels Gadegaard, DJ, Susanne Møller Pedersen, KS, Christina Hjortshøj, KS, Marianne Jessing, KS og Julie Rosenkilde, DJ. Referent Per Nielsen. Gruppen har holdt møde d. 13. august og d. 23. september Mellem de to møder har 3 små arbejdsgrupper behandlet underemner, som indgår i rapporten: Samspil mellem decentrale enheder og sekretariatet, hvor skal pengene komme fra? og geografiske overvejelser. Gruppens kommissorium var: at forholde sig til hvorledes der i DJ/KS skabes de bedste rammer for medlemsaktiviteter. Det skal både ske i respekt for DJ s og KS s hidtidige arbejdsformer og samtidig beskrive en videreudvikling. Aktiviteterne kan udfolde sig både i og uafhængigt af den demokratiske struktur. Den demokratiske struktur med det repræsentative demokrati beskrives i en anden gruppe. Gruppen skal overveje hvorledes der sikres den bedste balance mellem centralt igangsatte aktiviteter og de aktiviteter, der opstår ønsker om og behov for blandt medlemmerne. Ønsket er, at det skal ske med størst mulig medlemsinvolvering. Gruppen skal også pege på former for finansiering, der er understøtter ønsket om medlemsinvolvering og samtidig er så lette at administrere som muligt. Emner kan f.eks. være: o Netværk af forskellig art o Arrangementer o Støtte til aktiviteter, der opstår blandt medlemmer o Medlemmer hjælper medlemmer såsom mentorordninger o Det regionale arbejde som ramme for aktiviteter 1. DJ og KS har hver for sig i dag et godt grundlag for aktiviteter: o Der er i begge forbund en god underskov af både centrale og decentrale aktiviteter. o Aktiviteter udspringer ikke kun af et stort fagligt engagement, men også af behovet for at indgå i kollektivet og af behovet for at være aktiv - det sociale aspekt. o Begge parters nuværende arrangementer og aktiviteter vil interessante for alle medlemmer i det nye forbund. Nogle er i dag stort set ens og en række andre vil være en merværdi i form af flere slags tilbud. o Aktiviteterne er der i rigt mål i dag i begge forbund, uanset hvordan pengene kræves op. Det giver forhåbning om, at der uden det store bureaukrati vil kunne skaffes midler til, at virkeliggøre den gode ide og til at sætte aktiviteter iværk. Det uanset om det har rod i en formaliseret gruppe, i uformelle grupper, i et netværk eller blandt enkeltmedlemmer. Arbejdsgruppen er enige om, at der kan tages det bedste fra de to traditioner for aktivitetsfinansiering og -organisering. De har under hver deres forhold fremmet et højt aktivitetsniveau. De kan eksistere side om side i et fremtidigt forbund. 2. Samspil mellem decentrale enheder og sekretariatet

2 De decentrale aktivitetsenheder har behov for at sekretariatet f.eks.: Etablerer en webbaseret vidensbank, hvor man kan finde viden, inspiration og erfaringer i forhold til afholdelse af arrangementer og andre lignende aktiviteter. Det kan være forslag til arrangementer, både med interne og eksterne undervisere, de nyeste tekster, priser, beskrivelser af oplægsholdere, evalueringer, standardskema til arrangementsbeskrivelser og lignende. Hjælper med planlægning og administration af større arrangementer. Understøtter samarbejdet ved for eksempel at hjælpe med at koble forskellige organisatoriske enheder sammen. Etablerer og vedligeholder en ensartet it-løsning, hvor der er adgang fra både decentralt og centralt hold. Herunder etablerer en fælles kalenderfunktion. I nogle enheder kan der dog være behov for egen bestemmelse over site. Uddanner, plejer og udvikler de, der er involveret i afvikling af aktiviteter. Udviser tillid til at de decentrale enheder kan afvikle arrangementer, som er relevante for de respektive enheder. Breder succesfulde initiativer ud, hvis der ikke er kapacitet decentralt til at videreføre disse. Sekretariatet har behov for, at de decentrale aktivitetsenheder f.eks.: Hjælper med afvikling af arrangementer om bestemte temaer eller aktiviteter i bestemte geografiske områder. Bakker op om aktiviteter igangsat og gennemført af sekretariatet. Accepterer, at sekretariatet også selv skal kunne igangsætte og gennemføre aktiviteter. Brander forbundet igennem aktiviteter og understøttelse af forbundets strategi. Opretholder et aktivitetsniveau, som matcher behovet/efterspørgslen i området. Bidrager til hvervning og fastholdelse via aktiviteter. Giver tilbagemeldinger om forslag, kritik og ideer. Bidrager til vidensbanken. Har en rationel brug af økonomiske midler og en gennemsigtig økonomisk struktur. Har en gennemskuelig og administrerbar aktivitetsstruktur. Har en langsigtet planlægningshorisont, så der kan sikres en optimal markedsføring. Bidrager til en fælles kalender. Koordinerer markedsføring decentralt og med sekretariatet. Er professionelle i deres markedsføring og kommunikation. Koordinerer kommunikation til medlemmerne med hinanden og med sekretariatet. Undgår at spamme medlemmerne. Fælles behov og udfordringer Mulighed for at være aktiv/lave arrangementer uden at være politisk aktiv/blive valgt til noget. Minimere bureaukrati. Mulighed for fælles booking af oplægsholdere for at opnå stordriftsfordele. Der skal tages højde for, at de forskellige grupper og foreninger i DJ og KS i dag er meget forskellige. KS har f.eks. mange studerende, men ikke en studenterorganisation.

3 3. Hvor skal pengene komme fra? Det er en målsætning, at det ikke må være dyrt, at være aktiv. Det økonomiske grundlag for aktiviteter skabes i DJ både gennem forbundskontingent og kontingenter i grupper og foreninger, mens det i KS skabes gennem forbundskontingent alene. I DJ er decentrale aktiviteter stort set selvfinansierede og i mindre grad bevilget centralt fra. I KS hviler aktiviteterne på en central bevillingsmodel. KS bevilgende model er en administrativt enkel måde. DJ s model med selvstændig økonomi i grupperne via opkrævning af kontingent til grupper og foreninger understøtter identitetsfølelsen også den nære. Der skal være nedskrevne regler for brug af aktivitetsmidler. Enten fastsat af enhederne selv eller fra politisk hold. Kontingentstrukturen har betydning for en fremtidig aktivitetsstruktur DJ Forbundskontingent for fuldt betalende medlemmer er 390 kr. om måneden. Dertil kommer 70 kroner til den fælles konfliktkasse, så basiskontingentet ender på 460 kr. for et medlem i beskæftigelse. Kontingentet i de geografiske kredse ligger størrelsesordenen fra kr. om måneden, mens kontingentet i enten medarbejderforening, specialgruppe eller specialforening ligger i størrelsesordenen om måneden. Herudover er der mulighed for at melde sig ind som interessemedlem i andre af de organisatoriske underenheder kontingentet herfor kommer oveni det obligatoriske kontingent. For et medlem med fuldt basiskontingent, kredskontingent og kontingent for medarbejderforening/specialgruppe ender det obligatoriske kontingent på mellem pr. måned. Ledige medlemmer betaler et samlet kontingent på 77 kr. om måneden, forudsat at de ikke tjener over 2000 kr. månedligt oven i dagpengene. DJ har nedsat kontingent for studerende på mellem om måneden. Seniorer betaler 77 kr. om måneden. Alle kontingenter opkræves centralt på månedsbasis. Kommunikation og Sprog Kontingentet opkræves centralt og betales forud for 3 måneder. Et fuldtidsmedlemskab koster 482 kr. om måneden og et deltidskontingent koster 424 kr. om måneden; passive, dvs. udlandsansatte betaler 240 kr. år. KS har nedsat kontingent for studerende på 37 kr. om måneden og dimittender betaler halv kontingent det første halve år efter dimission. Seniorer betaler 67 kr. om måneden. Alle kontingenter opkræves centralt pr. kvartal. Fordele ved DJ s kontingentstruktur i et aktivitetsperspektiv En del af det samlede aktivitetsudbud i DJ udspringer af de geografiske kredse/medarbejderforeninger samt specialgrupper og -foreninger. Nogle af disse er åbne for alle medlemmer af DJ, andre er afgrænset til enhedens medlemmer (evt. med brugerbetaling for ikke-medlemmer). - Vejen fra ide til udførsel decentralt lettes af, at de enkelte enheder disponerer over deres egne midler. - De enkelte enheder er kun forpligtet til at levere tilbud til deres egne medlemmer. Det giver mulighed for et meget bredt og specialiseret aktivitetstilbud (fagligt og geografisk orienterede) i sammenspil med centralt iværksatte aktiviteter. - Gennemsigtighed i kontingentet: Det er tydeligt, hvilke penge, der går til lokale aktiviteter, og medlemmerne har mulighed for at sætte et kontingent-/aktivitetsniveau, der passer dem. - Kontingentstrukturen giver de enkelte enheder mulighed for at gennemføre aktiviteter, som ikke nødvendigvis har fundet genklang centralt i forbundet (fx støtte til åbenhedsdemonstration, hvidbog om offentlighedslov) og dermed også medvirke til inddragelse af baglandet i medlemsdemokratiet.

4 Fordele ved KS s kontingentstruktur i et aktivitetsperspektiv KS har et højt centralt såvel som et højt decentralt aktivitetsniveau. Alle arrangementer er åbne for alle medlemmer og finansieres via centralt indsamlede midler. Nem adgang til de centralt indsamlede midler, der bruges mindre tid og energi på administration af kontingenter decentralt og det gør det muligt at holde et højt aktivitetsniveau. Strukturen opfordrer til samarbejde på tværs af netværk, grupperinger og faglige foreninger med bedre udnyttelse af arbejde/penge til følge. Adgang til den fulde pakke af aktiviteter for samtlige medlemmer styrker følelse af individualitet og merværdi hos medlemmerne. Åbne aktiviteter for alle typer af medlemmer øger sammenkitningen på tværs af det samlede forbund. Forbundet kan allokere midler til aktiviteter, som ikke ellers nyder fremme. Udfordringer ved DJ s kontingentstruktur Det enkelte medlem har kun adgang til en begrænset del af DJ s samlede aktivitetstilbud. Risiko for manglende samarbejde på tværs af underenheder i forbindelse med aktiviteter, som kunne have appel på tværs af DJ s enheder. Specialiserede og eksklusive aktiviteter kan risikere at svække sammenhængskraften på tværs af forbundet. Den decentrale finansiering i kombination med manglende overskuelighed kan gøre det svært for medlemmer at finde ud af, hvor de har mulighed for at realisere ideer. Risiko for ophobning af midler decentralt. Udfordringer ved KS s kontingentstruktur Det kan risikere at dæmpe aktivitetsniveauet, at pengene skal hentes centralt. Hvem vurderer, om et emne er relevant (og for tilstrækkeligt mange)? Manglende mulighed for at specialisere tilbud, når alle tilbud skal være åbne for alle? Risiko for følelse af, at man betaler for de andres aktiviteter. Mindre nærdemokratisk kontrol med, hvordan pengene bliver brugt. 4. Geografiske overvejelser Den medlemsmæssigt større volumen i et nyt forbund giver basis for mere aktivitet. Lysten til at ville lave arrangementer kan både drives af engagementet i en konkret sag og af ansvaret for en gruppe, som man er valgt af. Der skal både være penge til selvstændige aktiviteter i grupper og i geografiske enheder og penge til aktiviteter, der opstår i mere uformelle medlemsgrupper. Arbejdsgruppen tænker i aktivitetscentre. Forslag til hvor disse skal være diskuteres bedst i de regionale kredse/regioner. Byboere kører ikke ud af byen. Men andre kører gerne ind til byerne. Arrangementer kan duplikeres til andre steder i landet. Online aktiviteter kan tænkes ind i strukturen. DJ har syv kredse i Danmark med lidt flydende kredsgrænser: DJ Kreds 1: Hovedstandsregionen inkl. Bornholm eksklusiv Frederiksborg Amt DJ Kreds 2: Region Sjælland inklusiv Frederiksborg Amt DJ Kreds 3: Sønderjyllands og Ribe amter plus Vejle Amt eksklusive Horsens DJ Kreds 4: Aarhus Amt plus Horsens DJ Kreds 5: Ringkøbing Amt og Viborg Amt eksklusive NORDJYSKE Medier i Thy DJ Kreds 6: Region Nordjylland eksklusive ikke-nordjyske-medlemmer i Thy og på Mors DJ Kreds 7: Grønland

5 DJ Kreds 8: Tidligere Færøerne nu selvstændigt forbund DJ Kreds 9: Fyns Amt KS s fire -regioner følger de politisk-administrative regioner: Sjælland inkl. Hovedstaden med Bornholm, Grønland, Færøerne og udland Syddanmark Midtjylland Nordjylland