VÆKSTFONDEN DANSK VENTURE NR. 1 I EUROPA TEMA: GÆLDSKRISE ØKONOMER TOG FEJL SOCIALE MEDIER: DIREKTE ADGANG TIL DINE KERNEKUNDER

Transkript

1 VÆKSTFONDEN MAGASIN OM FINANSIERING AF VÆKST / NR. 2 / OKTOBER 2012 TEMA: GÆLDSKRISE ØKONOMER TOG FEJL SOCIALE MEDIER: DIREKTE ADGANG TIL DINE KERNEKUNDER DANSK VENTURE NR. 1 I EUROPA ISNN:

2 MAGASIN OM FINANSIERING AF VÆKST / NR. 2 / OKTOBER 2012 INDHOLD VÆKSTFONDEN TEMA: GÆLDSKRISE ØKONOMER TOG FEJL SOCIALE MEDIER: DIREKTE ADGANG TIL DINE KERNEKUNDER DANSK VENTURE NR. 1 I EUROPA Få Vækstfondens magasin INDHOLD Det er gratis at abonnere på Vækstfondens magasin. Tilmeld dig på vf.dk/da/ nyhederogpresse, så modtager du det med posten tre gange om året. Har du ændringer til din adresse, så send en til Kathryn Lisberg på kli@vf.dk. Magasinet udkommer næste gang i januar DANSK VENTURE I TOP De danske venturefonde investerer mere end deres udenlandske kolleger. Og danske virksomheder er attraktive at investere i. Det viser en ny rapport fra den europæiske brancheforening for ventureselskaber, EVCA. 10 TEMA: GÆLDSKRISE Økonomer tog fejl. Sådan lyder det fra en økonomiprofessor, der havde set krisen komme. Vi har spurgt hende, hvad der er årsagen til krisen, hvad den består af, og hvornår vi kommer ud af den igen. Vækstfonden nr. 2, oktober 2012 Magasinet udgives af Vækstfonden Strandvejen 104 A 2900 Hellerup vf.dk Redaktion: Christian Motzfeldt (ansvarshavende redaktør) og Sarah Emilie Boas (redaktør), seb@vf.dk Tekst: Kommunikation og analyse Design: Kommunikation og analyse Tryk: Rosendahls Schultz Grafisk Oplag: SOCIALE MEDIER: DIREKTE ADGANG TIL KERNEKUNDER Der kan være mange fordele for virksomheder ved at arbejde strategisk med sociale medier. Læs, hvordan Muuto bruger Facebook til at kommunikere med deres kernekunder. 28 FÅ STYR PÅ AFTALER OG ØKONOMI Krisen fortsætter. Hvis din virksomhed skal klare sig godt igennem, er det vigtigere nu end nogensinde, at du har styr på virksomhedens økonomi, og at du sikrer optimale aftaler med kunder og leverandører. Få gode råd fra en revisor og advokat med mange års erfaring. 30 EJERSKIFTE KAN SKABE VÆKST En analyse fra Vækstfonden viser, at et ejerskifte kan udvikle virksomheden og være med til at skabe arbejdspladser. Der er også større sandsynlighed for, at virksomheden overlever med et ejerskifte, end hvis man starter op fra bunden. Forsidefoto: POLFOTO SIDE 2 VÆKSTFONDEN NR. 2 / 2012

3 LEDER,, Førstepladsen i Europa har stor betydning. Det vidner om fornyet lyst til at satse på innovation. Det handler om vækst og arbejdspladser VI LIGGER NR. 1 I EUROPA Og det kan vi være stolte af. De danske venturefonde investerer simpelthen flere penge i virksomheder end i noget andet land i Europa målt i forhold til BNP. Det er et resultat af mange års og mange menneskers indsats for at opbygge et stærkt økosystem for vækst. Et system, som består af universiteter, iværksættere med en god ide, industrivirksomheder, spin-off-virksomheder og venturefonde, der er gode til at udpege og udvikle iværksættere og få virksomhederne ud på de internationale markeder. At vi har indtaget førstepladsen i Europa, har meget stor betydning for Danmark, og det vidner om en fornyet lyst til at satse på innovation. Det handler om vækst og arbejdspladser, som starter i det små, men kan blive til noget meget stort. Men skal Danmark fastholde førertrøjen på længere sigt, skal fondene og iværksætterne blive bedre til at bevise, at de også kan tjene penge. Det er helt afgørende for, at de kan blive ved med at tiltrække investorer. Og det kræver, at de udvikler vækstsucceser, der giver pengene mindst ti gange igen, som vi har set det flere gange i Sverige, hvor de har MySQL og Spotify. Her i magasinet kan du læse meget mere om førstepladsen og se de helt nye tal fra vores årlige markedsanalyse, der beskriver udviklingen og fremgangen på det danske venturemarked. God fornøjelse. Christian Motzfeldt Direktør VÆKSTFONDEN NR. 2 / 2012 SIDE 3

4 VENTUREKAPITAL Dansk venture i top De danske venturefonde investerer mere end deres udenlandske kolleger. Og danske virksomheder er attraktive at investere i. Det viser en ny rapport fra den europæiske brancheforening for ventureselskaber, EVCA Investeringsniveauet på det danske venturemarked ligger højt, når vi sammenligner os med andre lande. Når vi sammenligner os med andre lande, ser det ud til, at vi i Danmark har et fornuftigt investeringsniveau på venturemarkedet. Det skyldes bl.a. erhvervspakken fra 2009, som var med til at sikre, at der kom ny kapital til markedet, siger senioranalytiker i Vækstfonden Jacob Borup, som har fulgt det danske venturemarked på tæt hold siden slutningen af 90 erne. Gode virksomheder I rapporten bliver det også tydeligt, hvor attraktive de danske virksomheder er som investeringsobjekter både for danske og udenlandske investorer. Her ligger vi nummer to, kun overgået af Sverige. Det er flotte tal. Og tager vi vores størrelse i betragtning og ser på antallet af investeringer i nye virksomheder, så ligger vi faktisk bedre end USA, som ellers har det mest modne venturemarked i verden, siger Jacob Borup. Formand for ventureselskabet NorthCap Partners og IVS og medlem af bestyrelsen i DVCA, som er brancheforeningen for danske ventureselskaber, Lars Bruhn, er også begejstret for de nye tal fra EVCA. Tallene bekræfter min tro på, at vi har fået opbygget en særdeles gunstig platform for ventureinvesteringer i Danmark. Vi har gennem årene lært en masse. Derfor er der i dag nogle meget kompetente investorer og virksomheder på det danske marked. Når jeg tænker tilbage på starten, så kan jeg se, at iværksætterne i dag er meget bedre til at skrue en virksomhed sammen, siger han. Bedre adgang til kapital En af hovedårsagerne til de flotte danske tal fra EVCA er de nye muligheder for at rejse kapital. Med oprettelsen af den nye fund of funds, Dansk Vækstkapital, vil der komme endnu mere kapital i markedet. Så selvom det kun er de dygtigste fonde, der kan rejse penge hos Dansk Vækstkapital, og selvom den økonomiske krise gør det sværere at rejse kapital, så kan det trods alt lade sig gøre, siger Lars Bruhn og fortsætter: Det kører vældig godt nu på det danske venturemarked, fordi vi er i en situation, hvor der er nok venturekapital til rådighed. Det skyldes ikke mindst en bred politisk enighed om, at det er vigtigt, at der er nogen, der bygger nye virksomheder i Danmark, siger Lars Bruhn. Den årlige rapport EVCA Yearbook fra European Private Equity and Venture Capital Association er en opgørelse over aktiviteten på buyout- og venturemarkedet i Europa. Europæiske venturefondes investeringer, andel af BNP Danske ventureselskaber er nr. 1 i Europa målt på investeret kapital. Figuren viser ventureinvesteringer som andel af BNP, fordelt på ventureselskabernes nationalitet. Kilde: EVCA, 2012 SIDE 4 VÆKSTFONDEN NR. 2 / 2012

5 FOTO: ULRIK JANTZEN Tallene bekræfter min tro på, at vi har fået opbygget en særdeles gunstig platform for ventureinvesteringer i Danmark. Lars Bruhn, formand for ventureselskabet NorthCap Partners og IVS og medlem af bestyrelsen i DVCA Ventureinvesteringer i europæiske virksomheder, andel af BNP Danske virksomheder tiltrækker næstmest venturekapital blandt europæiske virksomheder. Figuren viser ventureinvesteringer som andel af BNP, fordelt på virksomhedernes nationalitet. Kilde: EVCA, 2012 VÆKSTFONDEN NR. 2 / 2012 SIDE 5

6 VENTUREKAPITAL Mere kapital i krisetid På trods af den økonomiske krise er der fremgang på det danske venturemarked. Der er kommet mere kapital i markedet, investorerne investerer som aldrig før, og pengene går oftere til nye virksomheder Finanskrisen, der brød ud i 2008, gjorde det vanskeligt for venturefonde at rejse kapital. Men i dag er det danske venturemarked tilbage på sporet, og der vil fortsat være penge på vej til virksomhederne. Flere penge i markedet Den årlige markedsanalyse fra Vækstfonden, der i ti år har kortlagt aktiviteten på det danske venturemarked, bringer gode nyheder. De danske ventureselskaber har det seneste år rejst 1,5 mia. kr., så der i dag er 22,1 mia. kr. under forvaltning på venturemarkedet. Der er altså kommet mere kapital på markedet til at investere i vækstiværksættere. Men hvor kommer pengene fra? Erhvervspakken, der blev vedtaget i efteråret 2009, har været en medvirkende årsag til store kapitalrejsninger i I 2011 og 2012 er det de danske pensionsselskaber, der via Dansk Vækstkapital har været med til at sikre, at danske venturefonde har kunnet rejse endnu mere kapital. At der er kommet flere penge i fondene, peger i retning af, at investeringsaktiviteten i venturemarkedet vil stige i de kommende år. Højere aktivitet og flere nye investeringer I 2011 investerede danske ventureselskaber 1,7 mia. kr. Det er en stigning på 15 pct. i forhold til Og samtidig har ventureselskaberne investeret i flere nye virksomheder. Før finanskrisen lå antallet af ventureselskabernes investeringer i nye virksomheder på et rimeligt stabilt niveau hvert år fik virksomheder venturekapital for første gang. Men den økonomiske krise ramte hårdt i 2009, hvor antallet styrtdykkede til 17. Den kapital, der kom til markedet fra erhvervspakken i 2009, satte gang i flere nyinvesteringer, så antallet i både 2010 og 2011 kom op på næsten samme niveau som noget før finanskrisen. Og med de seneste års kapitalrejsninger via Dansk Vækstkapital er der skabt grundlag for endnu flere investeringer i nye virksomheder de kommende år. Markedsanalyse 2012: Det danske marked for venturekapital Vækstfonden følger løbende med i udviklingen på det danske venturemarked og laver kvartalsvise opgørelser. Hvert år offentliggør vi en analyse, hvor vi stiller skarpt på investorerne, kapitalen i markedet og investeringsaktiviteten. Du finder analysen på vf.dk SIDE 6 VÆKSTFONDEN NR. 2 / 2012

7 Investorerne kommer på grund af de data og resultater, vi kan vise dem. De kan se, at vi kan udvikle lægemidler, der virker. Det gør, at vi står stærkt. Kirsten Drejer, adm. direktør i biotekvirksomheden Symphogen FOTO: POLFOTO Fik penge i 2011 Biotekvirksomheden Symphogen er en af de virksomheder, der rejste kapital i 2011: 750 mio. kr. fra både lokale og internationale investorer og danmarkshistoriens største investering inden for branchen Symphogen udvikler lægemidler til behandling af infektionssygdomme og kræft, og pengene fra kapitalrejsningen bliver brugt til at udvikle nye kræftlægemidler. Virksomhedens grundlægger og adm. direktør, Kirsten Drejer, har siden etableringen i 2000 skullet skaffe kapital til at føre virksomheden fra idestadiet til i dag, hvor den beskæftiger flere end 80 medarbejdere. Resultater er afgørende Det koster omkring 5-10 mia. kr. for en virksomhed at få succes i biotekbranchen. Derfor har Symphogen helt fra starten været afhængige af konstant at rejse kapital, så de kunne holde gang i forretningen. Investorerne kommer på grund af de data og resultater, vi kan vise dem. De kan se, at vi kan udvikle lægemidler, der virker. Det gør, at vi står stærkt, siger Kirsten Drejer og fortsætter: Vi har været igennem rigtig mange kapitalrejsningsrunder. Og hvert år har vi kunnet rejse kapital enten hos en ny investor eller hos en eksisterende, som har investeret yderligere, fordi vi har kunnet levere de resultater, de forventede. Professionelle investorer Symphogen har haft stærke danske investorer i ryggen som Novo A/S og Sunstone Capital. Og det har haft stor betydning for evnen til at skaffe andre investorer. Vi har fra starten haft kompetente investorer, der forstod, at bioteknologi er en lang og stenet vej at begive sig ud på. Og så har det været helt afgørende, at vi kan vise, at lokale investorer har tiltro til os, når vi har skullet rejse kapital i udlandet, siger Kirsten Drejer og tilføjer: Det er også en stor fordel, at de danske investorer gennem årene er blevet langt mere professionelle. VÆKSTFONDEN NR. 2 / 2012 SIDE 7

8 OM VÆKSTFONDEN MANGE SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER MANGLER KAPITAL, OG DET ER ET STORT PRO- BLEM. IKKE BARE FOR VIRKSOMHEDERNE, MEN FOR RESTEN AF SAMFUNDET. VIRKSOMHEDERNE HAR FORNUFTIGE VÆKST- PLANER. PLANER, DER VIL BETYDE FLERE AR- BEJDSPLADSER OG STØRRE INDTJENING TIL BÅDE VIRKSOMHEDEN OG DET DANSKE SAMFUND. MEN KAPITAL ER NÆSTEN ALTID AFGØRENDE FOR, AT VIRKSOMHEDERNE KAN FØRE PLANER- NE UD I LIVET OG VOKSE SIG STØRRE. HER KAN VÆKSTFONDEN KOMME IND I BILLEDET. VI ER ET STATSLIGT SELSKAB, DER FINANSIERER VIRK- SOMHEDER. VI FOKUSERER PÅ SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER, SOM ELLERS HAR SVÆRT VED AT FINDE FINANSIERING ANDRE STEDER. ENTEN FORDI DE HAR FOR LILLE EGENKAPITAL, ELLER FORDI RISIKOEN VED DERES VÆKSTPLANER ER FOR STOR. SIDE 8 VÆKSTFONDEN NR. 2 / 2012

9 VI HJÆLPER BÅDE DEN TEKNOLOGITUNGE IVÆRK- SÆTTER, DEN MODNE PRODUKTIONSVIRKSOMHED OG DEM MIDTIMELLEM MED AT SKAFFE KAPITAL. VORES AMBITION ER AT SIKRE FINANSIERING TIL GODE FOR- RETNINGSIDEER. GRUNDLÆGGENDE GØR VI DET PÅ TO MÅDER: ENTEN VED AT SKYDE PENGE IND I VIRKSOMHE- DERNE MOD AT FÅ EN EJERANDEL. ELLER VED AT GIVE ET LÅN ELLER KAUTIONERE FOR ET LÅN I BANKEN. VI SAMARBEJDER PÅ KRYDS OG TVÆRS MED BAN- KER, FONDE OG PRIVATE INVESTORER, NÅR VI FINAN- SIERER LØNSOM DANSK VÆKST. ERFARINGEN VISER, AT NÅR VÆKSTFON- DEN TAGER EN DEL AF RISIKOEN OG FINAN- SIERER EN VIRKSOMHED, BLIVER DET LET- TERE AT TILTRÆKKE ANDEN KAPITAL. VIRKSOMHEDERNE TJENER PENGE, SKABER AR- BEJDSPLADSER OG ENDNU MERE VÆKST. OGSÅ UDEN FOR VIRKSOMHEDEN SELV. HVER GANG VIRKSOMHE- DEN ETABLERER ET NYT JOB, VISER ERFARINGEN, AT 3-4 EKSTRA JOB OPSTÅR ANDRE STEDER SOM FØLGE AF VÆKSTEN OG INNOVATIONEN. DET ER KORT SAGT EN GOD FORRETNING HELE VEJEN RUNDT. VÆKSTFONDEN NR. 2 / 2012 SIDE 9

10 TEMA: GÆLDSKRISE SIDE 10 VÆKSTFONDEN NR. 2 / 2012

11 VÆKSTFONDEN NR. 2 / 2012 SIDE 11 FOTO: SCANPIX

12 TEMA: GÆLDSKRISE Store dele af verden befinder sig i en gældskrise. Væksten i vores del af verden er historisk lav, virksomheder lukker, og en stigende arbejdsløshed skaber sociale problemer FOTOS: SCANPIX SIDE 12 VÆKSTFONDEN NR. 2 / 2012

13 Økonomer tog fejl Alle taler om gældskrisen, og den har store konsekvenser for virksomheder verden over. Men hvad er skyld i krisen, hvad består den af, og hvornår kommer vi ud af den igen? Det har vi spurgt en økonomiprofessor om, der havde set krisen komme Først blev vi ramt af en finanskrise, der udviklede sig til en økonomisk krise, som nu er endt i en gældskrise. Den berører alle: Husholdningerne, virksomhederne, den finansielle sektor og staterne. Alle er forgældede, og alle er fuldstændig viklet ind i hinanden. Derfor er der ikke noget at sige til, at det kan være svært at overskue, hvilke udfordringer vi står over for, og hvordan vi skal forholde os til dem. Finanskrisen kom ikke som en overraskelse for Katarina Juselius. Hun er professor i økonomi på Københavns Universitet med mange års erfaring i at studere og afprøve økonomiske teorier på virkeligheden. Krisen kom nærmere som en bekræftelse af, hvad hun havde sagt i meget lang tid. Deregulering skyld i krisen Det var dereguleringen af den finansielle sektor i USA i 1980 erne og pengepolitikken, der er blevet ført efterfølgende, der er en af hovedårsagerne til, at vi befinder os i en økonomisk krise i dag. Spekulation fik langt bedre vilkår, og den finansielle sektor voksede uforholdsmæssigt meget. Det var årsag til boligboblen, den billige kredit, de afdragsfrie lån og et boom i det private forbrug, som ikke stemte overens med forbrugernes reelle økonomiske formåen på langt sigt. Det er altså hele perioden efter dereguleringen, der reelt førte til den enorme gæld, vi står med i dag, siger Katarina Juselius. Det giver grund til bekymring, at den politik, der førte os ind i krisen, blev legitimeret af nogle alt for simple, men tungtvejende økonomiske teorier, som bygger på antagelsen om, at aktørerne i markedet handler rationelt, fordi de kender den korrekte økonomiske samfundsmodel og derfor kan forudse, hvad der vil ske i fremtiden. Det er disse alt for simple teorier, jeg forsøger at gøre op med i mit arbejde, siger Katarina Juselius. Økonomer overså ubalancer Allerede første gang, professoren læste om disse rationelle aktører i effektive markeder på økonomistudiet, var hun skeptisk. Vores forståelse af økonomierne betyder, at risikoen for en dyb krise er elimineret Det er utopi, at aktørerne i markedet skulle have fuld indsigt i fremtiden. Selvfølgelig kender de den ikke, og de vil til enhver tid agere på baggrund af ufuldstændige informationer. Ingen ved alt. Og derfor er det ikke rimeligt at forvente, at de finansielle markeder er effektive, i den forstand at priserne altid og hurtigt tilpasser sig det rigtige niveau, og at regulering derfor kun forstyrrer effektiviteten. I en sådan idealverden ville der ikke være spekulation. Og det er jo netop det fuldstændig modsatte, vi lige har oplevet, siger Katarina Juselius og fremhæver en væsentlig pointe: "Makroøkonomi opstod som en særskilt disciplin i 1940'erne som en del af den intellektuelle reaktion på den store depression Min tese i dette oplæg er, at makroøkonomien i denne oprindelige forstand er lykkedes: Det centrale problem med depressionsforebyggelse er blevet løst i praksis og vil faktisk være løst i mange årtier frem." Robert Lucas, Amerikansk økonomiprofessor og vinder af Nobelprisen i økonomi i Ups... VÆKSTFONDEN NR. 2 / 2012 SIDE 13 VÆKSTFONDEN NR. 2 / 2012 SIDE 13

14 TEMA: GÆLDSKRISE At aktørerne i markedet handler på baggrund af ufuldstændig viden, kan forklare de vedvarende ubalancer i økonomien, som de økonomiske standardmodeller sjældent tager højde for. Og det, der ser ud til at kendetegne de finansielle markeder, er lige netop vedvarende ubalancer i aktiepriser, huspriser, valutakurser og renter, siger hun. Men hvorfor fik økonomerne ikke øjnene op for de store ubalancers indflydelse på økonomien? Når du har en ubalance, som modsvares af andre ubalancer, så kan det Ups... se ud, som om økonomien alligevel er i balance. Men situationen er utroligt følsom, for går det bare lidt galt ét sted, så braser hele systemet sammen. Og det var det, vi oplevede med finanskrisen. Vi havde fx haft en meget lang periode med en usædvanligt lav rente, som betød en stigende efterspørgsel på boliger og en tilsvarende voldsom stigning i boligpriserne. Derfor mener jeg, at det var en ubalance altså den lave rente der var med til at sløre boligboblen, siger hun. Dereguleringen har skabt et mere effektivt finansielt system "Den seneste lovgivning kombineret med innovative teknologier har sat gang i udviklingen af finansielle produkter, som gør det muligt at sprede risikoen. Disse stadig mere komplekse finansielle instrumenter har bidraget til udviklingen af et langt mere fleksibelt, effektivt og dermed elastisk finansielt system end det, der eksisterede for blot et kvart århundrede siden." Alan Greenspan, Amerikansk økonom og USA's nationalbankdirektør Han ansås af mange som en nøglespiller i forhold til USA's økonomiske politik. Vi levede i en boble Helt op til finanskrisen var finansiering af kredit ikke noget stort problem, og væksten havde gode vilkår. Men Katarina Juselius ser dog med skepsis på de vækstrater, vi oplevede inden krisen. Vækstraterne baserer sig på en ekspansion af den finansielle sektor. En sektor, som egentlig ikke producerer reel værdi. Her tjener man bare penge på at flytte dem fra et sted til et andet. Havde man i stedet investeret fx i industrien, så havde man stået tilbage med reelle værdier, som fx en fabrik. Så en stor del af det grundlag, som man tog lån og kredit på, var luft. Da det hele så brød sammen, stod mange derfor tilbage med en stor gæld. Almindelige mennesker og virksomheder, der før krisen havde positive balancer, var pludselig insolvente, siger Katarina Juselius og fortsætter: Vi levede i en boble, og vi skal ikke tilbage til den tilstand, vi var i før krisen, hvor vores økonomi var i en utrolig ubalance. Vi skal hellere finde et nyt, realistisk og langtidsholdbart leveniveau. Væn dig til krisen Til forskel fra tidligere kriser er en meget stor del af verdensøkonomien på en gang påvirket. Derfor spår professoren, at krisen vil vare længere end tidligere kriser og måske endda helt op til år. En af årsagerne til, at det vil tage længere tid, er, at vi denne gang ikke har de samme vækstmuligheder, som vi fx havde efter Anden Verdenskrig, SIDE 14 VÆKSTFONDEN NR. 2 / 2012

15 ,, Hvis jeg skal give et godt råd, så er det: Kend dit marked, hold dig til kerneforretningen, vær fokuseret og omkostningsbevidst hvor vi skulle genopbygge Europa. Der var en kæmpe efterspørgsel. Den oplever vi ikke i dag. Vi har også en klimakrise og en energikrise, der banker på døren, og vi har heller ikke længere den samme lette og billige adgang til naturressourcer. Det begrænser vores muligheder for materiel vækst, og derfor er det ikke så sandsynligt, at vi på den korte bane kan regne med, at økonomisk vækst kan bringe os ud af krisen, siger Katarina Juselius. Så det ser trods alt ikke lige så slemt ud som umiddelbart efter finanskrisen, hvor mange pludselig var insolvente. Vi kan se, at mange virksomheder har konsolideret sig selv. Jeg tror, der kommer et lille opsving nu, fordi der findes en hel del likviditet i økonomien, og den skal nok sætte gang i noget aktivitet. Men jeg tror ikke på, at væksten vil være vedvarende, siger Katarina Juselius og fortsætter: Den virkelighed, vi er i nu, vil ikke ændre sig i de kommende år. Afsætningsmulighederne vil fortsat være svære. Bankerne skal stadig konsolidere sig, så det bliver heller ikke lettere for de mindre virksomheder at få finansiering. Og det bliver til høje priser. Virksomhederne vil også blive nødt til at tage højde for store udsving i råvarepriserne. Den nye virkelighed stiller altså store krav til virksomhederne. Hvis jeg skal give et godt råd, så er det: Kend dit marked, hold dig til kerneforretningen, vær fokuseret og omkostningsbevidst, siger Katarina Juselius. Vi skal væk fra standardmåden at forklare økonomien på Katarina Juselius er professor i økonomi på Københavns Universitet. Hun har i over 30 år analyseret økonomiske teorier og forskellige måder at anvende dem på virkeligheden. Det har gjort, at hun er gået væk fra standardmåden at forklare økonomiske sammenhænge på. Hun er tilknyttet det nye danske center The Institute for New Economic Thinking (INET) Center on Imperfect Knowledge Economics, der blev etableret i kølvandet på finanskrisen. Her skal hun i et tæt samarbejde med andre internationale forskere udvikle en ny tilgang til økonomi, der udfordrer den almindeligt udbredte økonomiske tænkning, som var baggrunden for gældskrisen. FOTO: SCANPIX VÆKSTFONDEN NR. 2 / 2012 SIDE 15

16 TEMA: GÆLDSKRISE Styr din virksomhed gennem krisen Den nye virkelighed stiller store krav til virksomhederne. Anbefalingen fra økonomiprofessor Katarina Juselius lyder: Kend dit marked, hold dig til kerneforretningen, og vær fokuseret og omkostningsbevidst. Vi har bedt statsaut. revisor og partner i rådgivningsfirmaet KPMG Kaj Glochau om at uddybe, hvad det helt konkret betyder Vær fokuseret Effektiviser, automatiser, og gør tingene så strømlinet som muligt. På den måde sætter du dig i en position, hvor du hurtigere kan tilpasse dig og håndtere en pludselig vækst eller tilbagegang. Hav fuldstændigt fokus på forsynings- og værdikæden i din virksomhed. Det nytter fx ikke noget, hvis dine leverandører pludselig ikke leverer det, de skal. Hav fokus på rettidige og pålidelige perioderegnskaber, og juster dit budget og din forretningsplan løbende. Budgettet er en køreplan, og det går sjældent, som vi tror. Hav hele tiden øje for din forretningsplan, og juster dit budget på månedsbasis. Jo oftere du gør det, jo hurtigere kan du manøvrere og reducere negative økonomiske effekter. Lav nogle politikker for, hvordan din virksomhed skal føres, og hold dig til dem. Hvis du er under pres, kan det være nyttigt at have nogle politikker at gå ud fra, så du ikke pludselig begynder at påtage dig en risiko, du ellers ikke ville tage. Hold dig til kerneforretningen Gør det, du er rigtig god til, og det, du tjener penge på. Din kerneforretning er, når du gør det, der har værdi for din kunde, og samtidig tjener penge. Outsource støttefunktioner og andre processer i din virksomhed, som ligger uden for kerneforretningen, og som andre kan gøre meget bedre, fx rengøring eller distribution. Mål resultatet af det, virksomheden gør, og styr efter det. Opsæt rapporteringssystemer, så du kan se, hvor meget tid og hvor mange penge I bruger på et givent område, og hvad I tjener penge på. Ligesom en pilot har vi brug for mange måleredskaber for at kunne holde virksomheden på ret kurs. Især når sigtbarheden er så dårlig, som den er lige nu. SIDE 16 VÆKSTFONDEN NR. 2 / 2012

17 Kend dit marked Fokuser på kunden, og gør det, du ved, giver værdi for kunden. Mit bedste råd er: Hav hele tiden fokus på, hvad det er, kunden vil have, og lad være med at fokusere på, hvad, du selv synes, har værdi. Hav en god dialog med dine kunder, og spørg ind til deres behov. Følg med i udviklingen hos dine kunder og konkurrenter og i resten af verden. Hvad gør man fx i Kina og USA? Det kan måske sige noget om, hvordan efterspørgslen bliver på dit marked. Lav en grundig risikovurdering. Det er vigtigt at være bevidst om alle tænkelige risici, så du kan minimere dem og hav samtidig en plan for, hvad du gør, hvis den enkelte risiko indtræffer. I denne tid er mange virksomheder økonomisk svagt funderede, og der er derfor en øget risiko for ikke at få betaling for sine varer. Vær omkostningsbevidst Optimer dine processer, så du gør tingene bedst og billigst. Det er nøglen til at være omkostningsbevidst. Når alting bliver dyrere, skal man være skarpere. Trim din virksomhed for alt det overflødige. Men skær ikke så meget, at det skader virksomhedens forretningsmodel og dermed dens fremdrift. Kaj Glochau Partner og statsaut. revisor i revisionsog rådgivningsfirmaet KPMG. Kaj Glochau har mange års erfaring med forretningsudvikling og salgsmodningsprocesser samt finansiel og forretningsmæssig rekonstruktion. Han har holdt en række foredrag om bl.a. finanskrisen og dens følgevirkninger. VÆKSTFONDEN NR. 2 / 2012 SIDE 17

18 TEMA: GÆLDSKRISE Krisen var et vilkår fra starten Til trods for at BioGasclean blev etableret under finanskrisen, har producenten af biogasrensere klaret sig godt. Opskriften var at tilpasse sig vilkårene i markedet, udvikle kerneforretningen og konstant være på mærkerne i den internationale konkurrence Da finanskrisen ramte i 2008, grundlagde Thorkil Dahlgreen og Peter Thygesen cleantech-virksomheden BioGasclean. De havde et veludviklet produkt, der effektivt fjerner svovl under produktion af biogas, og gode kontakter i udlandet. Men det var hårdt arbejde at skubbe gang i forretningen og væksten. Svært at få kredit En stor udfordring ved at starte under krisen var at skaffe den nødvendige finansiering, som virksomheden har brug for under produktionen, der kan være meget dyr. Da vi startede, var alt jo gået i stå, fortæller Thorkil Dahlgreen, direktør i BioGasclean. Vi havde et godt udgangspunkt, men det var helt umuligt at skaffe finansiering. Det, at vi ikke kunne få nogen kreditlinje det første halvandet år, gjorde os meget sårbare, og vi har måttet sige nej til nogle projekter, alene fordi de gav et negativt cashflow i starten. Virksomheden fik en Vækstkaution for en kassekredit i Jyske Bank, som sikrer dem mod hårde tider: Vi har nu en finansieringsramme, som er vores sikkerhed for, at vi både kan finansiere driften og tage en tur nedad på ordremængden. At få en Vækstkaution er jo ikke noget, der er gratis, men det har gjort, at vi har kunnet etablere den kredit, der var nødvendig for at udbygge vores forretning. Tilpasser konstant virksomheden Den store usikkerhed på markedet tager BioGasclean højde for ved hele tiden at tilpasse sig aktivitetsniveauet. Det er nødvendigt at holde vores organisation trimmet for at sikre, at forretningen bliver ved med at være sund, siger Thorkil Dahlgreen. Vi har mange tilbud ude, men der kan gå adskillige måneder eller flere år, før det enkelte projekt bliver afgjort. Vi har haft sorte tal siden det første regnskabsår og har hvert år fordoblet omsætningen. Men vi har oplevet en vis afmatning i ordretilgangen det sidste års tid. Vores gasrenser udgør kun en lille andel af det samlede projekt for vores slutkunder. Der er ikke tvivl om, at det i mange lande er svært at rejse finansiering, og mange projekter er forsinkede eller helt opgivet. Derfor skal vi konstant være parate til at omstille os. Konkurrencen holder os vågne BioGasclean har fra starten haft fokus på eksportmarkederne, og at deres renser skulle være et reelt økonomisk alternativ til konkurrenterne i sydøstasiatiske lande som Thailand og Malaysia. Thorkil Dahlgreen understreger, at den internationale konkurrence kun har gjort dem stærkere: Vi har været kastet ud i et utroligt konkurrencepræget miljø fra dag et. Mange af vores slutkunder har kinesisk baggrund, og de er ekstremt hårde at handle med. Men det har også betydet, at vi ikke falder i søvn. Vi skræddersyr de enkelte anlæg og får dem produceret tæt på kunden for at holde omkostningerne nede. På den måde kan vi konkurrere med de andre udbydere på markederne. Holder fast i kerneforretningen Med krisen var det også blevet endnu sværere at overbevise kunderne om at investere i kvalitet. BioGascleans biologiske løsning er dyrere end de kemiske biogasrensere på markedet, men den betaler sig selv hjem over nogle få år, da den er langt billigere i drift. Fordi det er krisetid, oplever vi, at mange kunder fokuserer ensidigt på prisen. Vi ser, at mange potentielle kunder vælger en umiddelbart billigere løsning fra fx en lokal udbyder. Men de kommer ofte hurtigt igen, fordi den anden løsning aldrig kom til at virke, og de i mellemtiden har mistet måneders indtægter. Trods udfordringen holder virksomheden fast i kerneforretningen og tilbyder kunderne den højeste effektivitet og kvalitet i forhold til konkurrenterne. I dag er vi ude i næsten 30 lande. Det har været en mere positiv udvikling, end vi turde drømme om, da vi startede, afslutter Thorkil Dahlgreen. SIDE 18 VÆKSTFONDEN NR. 2 / 2012

19 ,, Det har været en mere positiv udvikling, end vi turde drømme om, da vi startede FOTO: BIOGASCLEAN BioGasclean opfører biologiske rensningsanlæg, som fjerner skadelig svovl, der er et biprodukt i fremstillingen af biogas. Urenset gas ødelægger motorerne og giver syreregn, så både økonomisk og miljømæssigt er BioGascleans løsning en god investering VÆKSTFONDEN NR. 2 / 2012 SIDE 19

20 VÆKSTFONDEN TAL Danske virksomheder har tiltrukket næstmest venturekapital i Europa i 2012 i forhold til BNP START AF VIRKSOMHED 9 % INVESTERING 8 % DRIFT 28 % FREMSTILLING 12 % LANDBRUG 30 % SERVICE EJERSKIFTE 23 % 25 % FORNYELSE OG UDVIKLING HANDEL BYGGERI 14 % 30 % 21 % VÆKSTKAUTIONER I 2012 FORDELT PÅ FORMÅL VÆKSTKAUTIONER I 2012 FORDELT PÅ BRANCHER SIDE 20 VÆKSTFONDEN NR. 2 / 2012

21 virksomheder har fået egenkapital fra 79Vækstfonden i ,3 MIA. KR. HAR VÆKSTFONDEN INVESTERET I DANSKE VENTUREFONDE I VIRKSOM- HEDER FIK VENTURE- KAPITAL FRA DANSKE VENTURE- FONDE FOR FØRSTE GANG I virksomheder har fået tilsagn om Kom-i-gang-lån i virksomheder har fået Vækstkaution i 2012 VÆKSTFONDEN NR. 2 / 2012 SIDE 21

22 SOCIALE MEDIER Det er ikke en døgnflue De sociale medier er kommet for at blive. Men mange virksomheder udnytter ikke det kommercielle potentiale, der ligger i at socialisere med kunder og samarbejdspartnere på internettet, mener Dansk Erhverv og IBIZ-Center. Så hvorfor kaster virksomhederne sig ikke bare ud i det, hvad går de glip af, og hvordan skal de gribe det an? Der ligger mange spændende muligheder for alle typer virksomheder ved at bruge sociale medier. Både inden for kommunikation, markedsføring og innovation, siger Christian Ohm, chefkonsulent med fokus på innovation og it i Dansk Erhverv. I IBIZ-Center, hvor små og mellemstore virksomheder kan få gode råd og vejledning om at anvende it, er man også begyndt at koncentrere sig om de sociale medier. Det er ikke en døgnflue. De sociale medier og måden, man kommunikerer på de platforme, er kommet for at blive. Men hvis virksomhederne skal udnytte potentialet, skal der en adfærdsændring til, og det er i høj grad et generationsspørgsmål. Det er jo ikke et problem, vi ser i unge start-ups. De har som regel en helt anden tillid til fx at bruge Facebook, siger Jan Overgaard, der er centerleder i Innovationscenter for ebusiness, IBIZ. Bange for gabestokken Adgangen til it-løsninger har aldrig været lettere, men udfordringen er at få virksomhederne til at turde kaste sig ud i det, fortæller Jan Overgaard. De typiske barrierer for at bruge sociale medier i virksomhederne er, at de ikke har overblik over løsningerne, og at de ikke tror, de har de it-færdigheder, det kræver. Og så er mange bange for, at de sociale medier bliver en gabestok, hvor de kan blive hængt ud af fx utilfredse kunder, siger han. De ser ikke, at der også kan være en fordel i at kunne imødegå kritikken med det samme og rette op på eventuelle misforståelser. Dine kunder er på Facebook I nogle brancher er man bedre til at benytte sociale medier end andre. Ikke desto mindre kan man få rigtig meget ud af at bruge sociale medier inden for fx håndværk og byggeri, hvor det ikke er så udbredt. Håndværkere bruger det ikke så meget. Men deres kunder er jo også på Facebook og bruger internettet meget. Kunderne vil hellere bruge en håndværker, de har fået anbefalet af andre kunder. Det er faktisk blevet meget almindeligt, at folk leder efter anbefalinger på internettet og i egne netværk, når de skal købe en vare eller en ydelse, siger Jan Overgaard. Går glip af konkurrenceevne For de virksomheder, der ikke udnytter sociale medier, kan det i værste fald gå ud over deres konkurrenceevne. Hvis virksomheder ikke udnytter de sociale medier og på den måde gør sig tilgængelige og transparente over for kunderne, vil de tabe på sigt. For så vil kunderne være mere tilbøjelige til at bruge konkurrenterne, hvor det fx kan være meget lettere at finde anbefalinger fra andre kunder, siger Jan Overgaard. Det handler simpelthen om at være kundeorienteret. Mange kunder forventer at kunne finde din virksomhed på internettet. Og flere og flere forventer også, at du er villig til at indgå i en personlig dialog. I virkeligheden er det en enestående mulighed for at få feedback fra kunderne, så du kan tilpasse din forretning til markedet, siger Christian Ohm. Gør det ordentligt Budskabet fra både Dansk Erhverv og IBIZ-Center er, at virksomhederne skal gøre op med sig selv, om de vil bruge den fornødne tid på at være aktive på de sociale medier, inden de kaster sig ud i det. Virksomhederne bør arbejde mere strategisk med de sociale medier i forhold til udviklingsprocesser, men de skal også være villige til at bruge tid og ressourcer på det, siger Christian Ohm, der bakkes op af Jan Overgaard. Man skal tænke sig om, inden man kaster sig ud i det brug eventuelt en rådgiver eller kollega til at komme i gang. Men så gælder det også om at komme med på vognen og prøve det af, siger han. SIDE 22 VÆKSTFONDEN NR. 2 / 2012

23 Sociale medier Om IBIZ-Center Centeret er etableret af Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser og Rådet for Teknologi og Innovation. Formålet er at få SMV'er til at udnytte digitale løsninger bedre. IBIZ-Centers vigtigste opgave er at synliggøre it-løsningernes værdi for virksomhederne og klæde virksomheder på til at vælge it-løsninger. Se mere på ibiz-center.dk VÆKSTFONDEN NR. 2 / 2012 SIDE 23

24 SOCIALE MEDIER Find, fasthold og dyrk dine kunder Thomas Bigum er ekspert i sociale medier. Han holder foredrag og underviser i, hvordan virksomheder kan få succes med online markedsføring og repræsentation. Her får du en kort indføring i mulighederne og gode råd til arbejdet med sociale medier Med sociale medier kan du både finde dine kunder, fastholde dem og dyrke din relation til dem. Når de først har valgt at være i dit netværk på fx Facebook eller LinkedIn, har du en direkte kommunikationskanal til dem og de til dig. Sociale medier gør det meget lettere at lave det, jeg kalder relationsmarketing, siger Thomas Bigum og uddyber: Vi kan godt lide at indgå i relationer med andre mennesker. Derfor har det fx stor effekt, hvis kunden føler, at der er en personlig og tæt relation imellem jer. Det kan du fx meget nemt skabe på Facebook, fordi mediet er bygget til det. Og når dine kunder først følger dig på Facebook, så har de givet dig en uofficiel tilladelse til, at du kommunikerer med dem. Sådan er de uskrevne regler, siger han. Mund til mund Anbefalinger mennesker imellem har med de sociale mediers udbredelse fået stor betydning. Hvis man leder efter en god massør eller vvs-mand, er det oplagt at tjekke internettet efter anbefalinger eller spørge sit netværk på Facebook. Med de sociale medier får mund til mund-konceptet en helt ny dimension. Og det er guld værd. Hvis jeg har læst om en god restaurant på nettet, går jeg selvfølgelig efter den i stedet for at vælge en tilfældig. Og hvis en ven, kollega eller sågar en vens ven har anbefalet den, er det endnu bedre. En anbefaling på Facebook ryger ud til rigtig mange på en gang. Folk har i gennemsnit 200 venner, siger Thomas Bigum. Kunderne taler om jer Moderne forbrugere er aktive på internettet. Derfor bør virksomhederne også være det. Jeres kunder taler om jer på internettet. Så deltag i debatten. Se på det sådan, at de sociale medier giver dig mulighed for at få indflydelse på dit image. Du har en reel mulighed for at følge med i, hvad de snakker om, imødekomme negative henvendelser og måske vende kritikken til noget positivt, siger Thomas Bigum. Hvor er min målgruppe? I Danmark er Facebook og LinkedIn stort. I USA er det Twitter. Der findes mange platforme, men det er ikke dem alle, der nødvendigvis passer til din virksomhed. Det allervigtigste, du skal gøre, inden du tager hul på de sociale medier, er at spørge dig selv: Hvem er min målgruppe, og hvor er de henne? Og her er det vigtigt, at du er meget skarp. Er de på Facebook, er de på Twitter, eller er de overhovedet på sociale medier? Når du først ved det, kan du for alvor begynde at planlægge din indsats, siger Thomas Bigum. SIDE 24 VÆKSTFONDEN NR. 2 / 2012

25 Når du skal i gang HUSK Tag opgaven med at definere din målgruppe seriøst. Det kan være svært at få fat på dine kunder, hvis du forsøger at ramme alle og enhver. De, som kan være meget præcise i deres kommunikation, har nemmere ved at ramme deres målgruppe - og den regel gælder især på de sociale medier. På de sociale medier er du på forbrugernes hjemmebane, og virksomheder skal være varsomme med at buldre frem. Tænk i stedet på at levere noget indhold, der har god værdi for dine kunder. Så vil de selv komme til dig. Betragt arbejdet med at kommunikere på sociale medier som et redaktionelt arbejde, hvor du hele tiden skal skabe indhold. Indholdet bliver også på magasiner og aviser planlagt lang tid i forvejen. UNDGÅ At skrive i et alt for højtideligt, officielt og autoritært sprog. Tonen og jargonen på sociale medier er meget nede på jorden. Og hvert medie har sine egne sociale adfærdsregler, som man lige skal lure af. At sælge for meget. Klassisk markedsføring er bandlyst. På sociale platforme er man social, det er ikke en markedsplads. Derfor skal du undgå tilbud og salgsgas. At tro, det er gratis, bare fordi det er gratis at komme i gang. Du skal sætte tid og ressourcer af. En annoncekampagne kan fx være godt givet ud til at forstærke opmærksomheden. VÆKSTFONDEN NR. 2 / 2012 SIDE 25

26 SOCIALE MEDIER Direkte adgang til kernekunder I 2010 oprettede designfirmaet Muuto deres Facebook-side. I dag er der mere end , der følger dem. Skarpe målsætninger og nøje planlagt indhold, der aktiverer brugerne, har givet virksomheden en god platform, der skaber stor værdi Det første år skete der ikke så meget på Muutos Facebook-side. Først da de begyndte at arbejde strategisk med mediet og sætte nogle klare målsætninger op, begyndte udviklingen virkelig at tage fart. I starten var vi meget fokuserede på kvantitative mål, som fx hvor mange fans vi havde. I dag ser vi mere på kvaliteten af indholdet. Altså, har vi skabt et univers, som er attraktivt for vores målgruppe? Og hvor meget aktivitet skaber vores indhold? Efter at vi har fået det fokus, kan vi se, at der begynder at ske mere og mere, og flere deltager aktivt på vores side, siger Morten Kaaber, brandmanager i Muuto. Kernekunder på Facebook Facebook var et oplagt medie for Muuto, bl.a. fordi det er visuelt og engagerende. Og så er en stor del af virksomhedens målgruppe aktiv på Facebook. På Facebook kan du uploade billeder, som de, der følger dig, kan se med det samme. Og da vi er et designfirma, er det jo vigtigt for os, at mediet fungerer godt visuelt, siger Morten Kaaber og fortsætter: Folk vælger selv, at de vil følge os. Vores Facebook-side får altså samlet en del af vores kernekunder eller i hvert fald potentielle kernekunder. Det er en kæmpe fordel, for så er vi sikre på, at vi kommunikerer til dem, der gerne vil høre fra os, siger han. Indhold der aktiverer Når brugerne på Facebook aktivt deler virksomhedens opdateringer, deltager i en dialog eller tilkendegiver, at de godt kan lide et eller andet, så deler de automatisk informationerne med deres netværk på Facebook. De aktive brugere sørger derfor for, at virksomhedens kommunikation kommer ud til langt flere. Og derfor har det stor værdi, når følgerne er aktive på din side. Muuto har hen ad vejen lært, hvad det er for en type indhold, der er bedst til at aktivere folk. Noget, der virker godt, er at stille dem et spørgsmål, lave en konkurrence eller give dem noget, der inspirerer dem. Men det allervigtigste er, at dit indhold er relevant for målgruppen. Måske synes vores målgruppe ikke, at det er så interessant, at vi er på møbelmesse i Tyskland, men de synes måske, det er inspirerende at se billeder af, hvordan vi har valgt at indrette vores stand. Det handler om at levere noget til dem, de ikke får andre steder, siger Morten Kaaber. De inaktive er også vigtige Ud af de , der følger Muuto på Facebook, er det måske kun 1.000, der er aktive. Men de andre er lige så vigtige. De aktive brugere er vigtige, fordi de hjælper med at sprede budskabet. SIDE 26 VÆKSTFONDEN NR. 2 / 2012

27 FOTO: TORBEN KLINT Muuto designer, producerer og markedsfører skandinaviske designprodukter. De tilknyttede designere er førende i Norden Men de inaktive er på sin vis lige så vigtige. De kan være lige så tæt knyttet til Muuto, som de der klikker løs. Alle, der følger os, er jo en slags ambassadører for os, fordi andre kan se på deres Facebook-profil, at de godt kan lide os, fortæller Morten Kaaber. Værdifuld opmærksomhed I forhold til hvad virksomheden får ud af indsatsen på Facebook, er brandmanageren ikke i tvivl om, at det har en stor marketingmæssig værdi. Vi får skabt en masse opmærksomhed om vores produkter og vores brand hos kernemålgruppen. Og vi får engageret dem. Det ville være svært og dyrt at skabe den samme effekt med andre medier. Og så tror jeg, at vi kommer ud til nogle folk, vi ellers ikke ville have nået, fordi de, der følger os på Facebook, deler vores indhold, siger Morten Kaaber. Han hæfter sig ved, at der er flere, der foretrækker at bruge deres Facebook-side frem for deres hjemmeside. På vores Facebook-side svarer vi med det samme. Folk har her en meget mere direkte adgang til os, end de måske føler, de har på vores hjemmeside. Stiller de et spørgsmål, svarer vi med det samme. Og vi har ikke oplevet kriser med nævneværdig negativ PRværdi, selvom der på et åbent medie selvfølgelig skal være plads til både negative og positive holdninger, fortæller Morten Kaaber. VÆKSTFONDEN NR. 2 / 2012 SIDE 27

28 GODE RÅD Få styr på aftaler og økonomi Krisen fortsætter. Hvis din virksomhed skal klare sig godt igennem, er det vigtigere end nogensinde, at du har styr på virksomhedens økonomi, og at du sikrer optimale aftaler med kunder og leverandører. Her får du gode råd fra en revisor og en advokat med mange års erfaring ADVOKATEN REVISOREN FOTO: RICKY JOHN MOLLOY SIDE 28 VÆKSTFONDEN NR. 2 / 2012

29 Statsaut. revisor Birgitte Hove fra FSR danske revisorer har mere end 20 års erfaring som revisor hos Ernst & Young, hvor hun bl.a. rådgav små og mellemstore virksomheder i finansielle forhold. Styr dine pengebindinger Likviditet er nøglen til din virksomheds fortsatte drift. Har du ingen likviditet, har du ikke penge til den løbende drift. Det er derfor vigtigt, at du har styr på dine pengebindinger. Et ajourført bogholderi og nøgletal hjælper dig med at få et overblik. Det giver dig fx mulighed for at vurdere, om din lagerbeholdning er fornuftig, eller om du måske giver dine kunder en alt for lang kreditperiode. Få evt. hjælp fra din revisor til at se, hvilke muligheder der er for at forbedre din likviditet. Et ajourført bogholderi er grundstenen En klassisk udfordring for mindre virksomheder i dag er at holde bogholderiet ajour. Og det er yderst vigtigt. Et ajourført bogholderi er nemlig en forudsætning for at kunne styre virksomhedens likviditet og kunne planlægge, hvordan man i det hele taget bør drive sin forretning. Bankerne vil også gerne se regnskaber og pengestrømsopgørelser, så her kan du komme bagud på point, hvis der ikke er styr på bogholderiet. Og det kan være hårdt arbejde. De, som er gode til at lave forretning, er ikke nødvendigvis dem, der er gode til at lave bogholderi. Så få nogle andre til det. Brug nøgletal til at styre efter Med et ajourført bogholderi kan du beregne nøgletal, som giver dig et godt datagrundlag at styre din virksomhed efter. Men det kan være en udfordring i sig selv at finde ud af, hvilke nøgletal der er vigtige for din virksomhed. Det kan man fx tale med sin revisor om. Budgettet er et vigtigt ledelsesværktøj Et budget er et styreredskab, der gør det muligt løbende at kunne følge op på, hvordan det går i forhold til de pejlemærker, man har sat op i starten af året. Det giver dig mulighed for at justere dine udgifter eller tilpasse aktiviteten til dine indtægter i god tid. Skal man skaffe finansiering i banken, kræver det også, at man har et budget med, der viser, at man kan tjene penge. Hvis banken skal låne en mio. kr. ud, så vil de også være sikre på, at der kan komme en mio. kr. ind igen. Advokat Michael Knop fra rådgivningsfirmaet Knop & Co Advokater har specialiseret sig i at rådgive små og mellemstore erhvervsvirksomheder i juridiske forhold. Optimer dine aftaler Se dine forretningsbetingelser igennem. På hvilke vilkår sælger du til dine kunder, og hvordan køber du ind? Hvilke reklamationsregler har du, og hvilke forpligtelser stiller du? I disse krisetider er likviditet alfa og omega. Med penge på bankbogen får du en virksomhed, som er meget nemmere at styre, og du kan få nogle meget bedre vilkår og priser hos dine leverandører. Undersøg, om du over for dine kunder og leverandører har de aftaler, du har brug for. Hvad kan du gøre for at forbedre dine aftaler med henblik på at få bedre likviditet eller vilkår ved indkøb og salg? Måske har du tidligere givet dine kunder nogle alt for lange betalingsfrister og ved at forkorte dem, kan du hurtigere få penge ind på bankbogen. Tænk kreativt I krisetider kan det være svært at skaffe likviditet til virksomheden, når banken ikke vil. De fleste leverandører vil ikke give kredit. Derfor gælder det om at tænke kreativt. Hvis man har et godt forhold til sin leverandør, kan man godt forsøge at lave særlige aftaler. Er man fx solcelleinstallatør, så kan man spørge leverandøren, om ens kunde kan få lov at købe anlægget direkte hos ham, men til den pris, man selv ville tage. På den måde får kunden solvarmeanlægget til den pris, han ellers ville have fået, leverandøren får solgt sit solvarmeanlæg og får pengene med det samme, og montøren tjener også lidt og får løn for at installere anlægget. Sørg for at få forudbetaling og garantier Virksomhederne skal blive bedre til at kræve forudbetaling eller garantier for det, der bliver leveret. Du kan også bede din kunde om at betale for en ydelse i rater, uden at du yder kredit. Jo tidligere du kan få betaling for den vare, du sælger, og altså sikkerhed for, at kunden betaler for varen, jo bedre. Sørg for at få forrentet dit tilgodehavende Mindre virksomheder glemmer, at de skal sørge for at få forrentet deres tilgodehavende hos deres kunder. De skal skrive det ind i aftalerne. Få det ordnet hos din advokat, så det også holder i retten. Enten kan man drive renterne op, eller også kan man sige til kunden: Hvis du køber mere hos mig, så skipper jeg de renter. VÆKSTFONDEN NR. 2 / 2012 SIDE 29

30 EJERSKIFTE Ejerskifte kan skabe vækst Et ejerskifte kan være med til at udvikle virksomheden og skabe arbejdspladser. Det er samtidig knap så risikabelt at føre en virksomhed videre i forhold til selv at starte en op, så sandsynligheden for at lykkes er større. Det viser en analyse fra Vækstfonden I perioden var væksten i antal ansatte i virksomheder, der er blevet ejerskiftet med Vækstkaution, 11 pct., hvorimod den samlede beskæftigelse i danske virksomheder i den samme periode faldt med 14 pct. Et ejerskifte kan nemlig være med til at udvikle forretningen og løfte den til et højere niveau, når en ny ejer kommer med frisk energi og ideer. Ejerskifter klarer sig bedre Tallene fra analysen viser, at der er en markant lavere risiko for at gå konkurs ved et ejerskifte, end der er ved at starte en ny virksomhed eller investere i nye aktiver og aktiviteter. Henrik Schrøder, stifter af rådgivningsvirksomheden Schrøder Partners, der specialiserer sig i rådgivning ved køb og salg af virksomheder, forklarer forskellen i konkursraterne: I en etableret virksomhed er der et marked, et kundekartotek, systemer og administrative processer. Så køberen med det samme kan gå i gang med at udvikle forretningen og sætte gang i vækstinitiativer. Men hvis man starter helt forfra, skal alt det grundlæggende først etableres, og det tager altid længere tid, end man tror, og kvæler ofte iværksætterne, siger Henrik Schrøder. Ejerskifter er forretningsudvikling Der kan være mange årsager til, at en virksomhed eller privatperson vælger at købe en virksomhed. I mange situationer følger der en vækst- eller udviklingsplan med. Man køber en virksomhed for at videreføre noget godt, for at udvikle den eller for at udnytte en synergi. Fx kunne en tysk virksomhed være interesseret i at købe en dansk virksomhed, fordi den tyske virksomhed vurderer, at det vil tage alt for lang tid og koste for meget at komme ind på det danske marked. I stedet kan det i nogle tilfælde betale sig at købe en dansk platform og hurtigere få en bid af markedet. Men det kunne også være et produktområde, der passer godt sammen med ens egen palet, eller et opkøb af en konkurrent, der vil give virksomheden stordriftsfordele, forklarer Henrik Schrøder. Fordel med brancheerfaring Analysen viser, at de nye ideer og ambitioner, som den nye ejer kommer med, i sig selv kan være med til at skabe vækst. Det er imidlertid vigtigt, at køberen har de rette kompetencer til at skabe værdi og ny vækst i virksomheden. Kendskabet til branchen spiller her en stor rolle. Den virksomhed, der køber en anden virksomhed inden for samme branche, kender jo spillereglerne og vil kunne få noget synergi ud af at købe virksomheden. Ejeren kan måske lægge lagrene eller bogholderi sammen, spare huslejeudgifter og andre omkostninger, og han vil kunne udnytte kundekontakter, som virksomheden har. Der er masser af muligheder, siger Henrik Schrøder og fortsætter: Brancheerfaring også når det gælder privatpersoners køb af virksomheder er selvfølgelig en fordel, for det skaber den bedste platform for vækst. Alternativet er afvikling Når ejerskifter kan være med til at skabe relativt flere arbejdspladser end den øvrige økonomi, har det stor betydning, at virksomheder, der stadig er i stand til at skabe værdi, bliver ført videre gennem et ejerskifte. Alternativet er at afvikle virksomhederne, og det kan have konsekvenser. Det er dyrt for ejeren at afvikle virksomheden, og han havde måske regnet med, at pensionen stod i virksomheden. Men for samfundet vil det selvfølgelig også have nogle omkostninger, i og med at der vil være arbejdspladser, der går tabt, siger Henrik Schrøder. Schrøder Partners er specialister i rådgivning i forbindelse med køb og salg af virksomheder. Virksomheden har medvirket ved mere end 250 gennemførte virksomhedshandler i mange forskellige brancher og på tværs af landegrænser. Læs mere på schroderpartners.dk SIDE 30 VÆKSTFONDEN NR. 2 / 2012