Godaften og velkommen

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Godaften og velkommen"

Birgitte Kjærgaard
7 år siden
Visninger:

1 1

2 Godaften og velkommen 2

3 Udfaldet af debatten bliver taget med i overvejelserne, når den nye samlede lokalplan skal udarbejdes. 3

4 4

5 Baggrund for ny lokalplan Den ældste plan er fra 1977 og den nyeste vedtages forventeligt endeligt i slut maj. Med en samlet lokalplan for byen, kan man bedre planlægge så byen eller kvarterer i byen fremstår som en helhed, og der er mulighed for at justere utidssvarende bestemmelser samt for at skabe en forenkling af reglerne. Med en lokalplan kan man beslutte retningen af planlægningen, og til en vis grad undgå at planlægge for enkeltsager. Der er mulighed for at zoneopdele lokalplanen og derigennem understrege forskellige kvarterer i landsbyen. Nuværende lokalplaner: Lokalplan 11.2 Byplanvedtægt 3 Lokalplan 8.5 Lokalplan Lokalplan Lokalplan 255 Lokalplan Lokalplan Lokalplan 270 (i høring til 5. april 2016, vedtages forventeligt endeligt 31. maj) 5

6 Formålet med bygningsbestemmelser Hidtil har lokalplanerne haft til formål at bevare den historiske karakter af landsby, som det fremgår af formålsparagrafferne i de forskellige lokalplaner for Frørup. Hvordan ser man sig selv og sin landsby i Frørup? Ønsker man at fortsætte i samme stil, eller vil man have friere rammer? Formålet med bygningsbestemmelser: Bestemmelser i lokalplaner kan være med til at bevare et flot og ensartet udtryk og kan understøtte bevaring af flotte historiske karakteristika. Dette kan også smitte positivt at på landsbyens tiltrækningskraft i forhold til nye beboere, og dermed på huspriserne. Om handlepligt: Lokalplanen medfører ikke handlepligt. Det vil sige, at bestemmelserne ikke gælder bagudrettet, men kun, når man laver nyt. 6

7 Formålet med bygningsbestemmelser Det handler både om den oplevelse man selv har af at bo i landsbyen, og om det man ser, når man kommer udefra og kører igennem. 7

8 Landsbyens karakteristika Frørup er en gammel landsby -nævnt første gang omkring 1231 i formen Frøthorp. (kilde: Historiskatlas.dk) Landskabelige elementer: Stjerneudskiftet i 1789 (Elementer kamudskiftning ses i den sydlige del). 8

9 Landsbyens karakteristika Postkort fra Frørup. Udateret. De 3 billeder viser det historiske udgangspunkt, som der stadig er elementer af i dag (stengærder og telefonpæle væk, stadig noget bindingsværk.) Kilde: 9

10 Landsbyens karakteristika Kirken er landsbyens naturlige centrum. Frørup Kirke er opført i frådsten/kildekalk. Valget af byggesten viser, at kirken tilhører landsdelens ældste, sandsynligvis fra første halvdel af 1100-tallet. (Kilde: Historisk Atlas) 10

11 Landsbyens karakteristika Husene i umiddelbar nærhed til kirken er en del af det naturlige gamle centrum. 11

12 Landsbyens karakteristika Der er en fin sammenhæng fra kirken over menighedshuset og til den bagvedliggende park/have. 12

Landsbyens karakteristika Ligeledes er der et flot forløb på den anden side af kirken, ved Stævnet. Også her ses de typiske gamle landsbyhuse. (Også billedet på landbyrådets hjemmeside.

13 Landsbyens karakteristika Ligeledes er der et flot forløb på den anden side af kirken, ved Stævnet. Også her ses de typiske gamle landsbyhuse. (Også billedet på landbyrådets hjemmeside.) Det er særligt området omkring kirken og ved Stævnet, der har en gammel karakter, som det særligt giver mening at værne om. Den gamle købmand har også meget fine detaljer med flot karnap og ægte skiffer. 13

Landsbyens karakteristika Endelig rummer Lundevænget, der ender ved Frørup Savværk, dog også en række huse, der arkitektonisk set har spændende gamle træk.

14 Landsbyens karakteristika Endelig rummer Lundevænget, der ender ved Frørup Savværk, dog også en række huse, der arkitektonisk set har spændende gamle træk. Det kan også sagtens give mening at blive enige om bestemmelser på huse der ikke er gamle, ud fra visuelle hensyn. Et eksempel er bestemmelser om hegning eller solceller på tagene, der også kan være skæmmende selvom huset er af nyere dato. 14

15 Landsbyens karakteristika Markering i lilla, i de områder, hvor vi har vurderet, at der er et særligt miljø. Markeringen er vejledende ikke præcis på matrikelniveau. Skal der laves niveaudeling i restriktionerne ville det give mening at opdelingen tog udgangspunkt i disse områder. 15

Landsbyens karakteristika Billedet illustrerer det klassiske gamle landsbyhus, og kan bruges til at forklare, hvad vi mener, når vi snakker om at bevare

16 Landsbyens karakteristika Billedet illustrerer det klassiske gamle landsbyhus, og kan bruges til at forklare, hvad vi mener, når vi snakker om at bevare gamle træk på husene. De klassiske træk er f.eks. vinduer med sprosser, én etage, saddeltag, bindingsværk, stråtag, bestemt farvevalg. (Peter understøtter her). 16

17 Emner til diskussion Man har bevæget sig bort fra tidligere tiders løse formuleringer i lokalplaner. I dag er det praksis at bruge mere konkrete formuleringer. Man vil ikke kunne indfange alle problemstillinger i en lokalplan. Men man kan forsøge at foregribe problemstillinger, som man ved er kendte. Ved mødet i aften, forsøger vi både at diskutere konkrete emner, men også at indfange den generelle stemning for bestemmelser i lokalplanen, der styrer det visuelle udtryk. Først kommer jeg med eksempler på de enkelte temaer, så får I nogle minutter til at snakke ved bordene, og så taler vi om emnerne et af gangen. Der er er afsat 10 min per emne i gennemsnit, men vi kan godt bruge længere tid på nogle emner end andre. Diskussionen gælder både for de nye og de gamle områder i landsbyen, og man kan godt nå frem til, at der skal gælde forskellige bestemmelser i forskellige dele af landsbyen. 17

Emner til diskussion Vi starter på det overordnede niveau: flexbolig. Et billede fra Frørup landsby det syn som vi er kede af at se og gerne vil undgå.

18 Emner til diskussion Vi starter på det overordnede niveau: flexbolig. Et billede fra Frørup landsby det syn som vi er kede af at se og gerne vil undgå. Flexbolig-ordningen kan vælges af kommuner, og giver mulighed at eje huset uden at have fast boligpligt. Måske kan sådan en mulighed gøre, at det er nemmere at sælge huse. Til gengæld risikerer man at huse står tomme gode dele af året. Den anden ende af spektret er mulighed for at etablere mere end én bolig i en ejendom. Det er det den nye lokalplan på Frørup Byvej4 åbner op for, men er det en mulighed som vi ønsker for hele landsbyen? 18

19 Emner til diskussion Når man laver tilbygningerkan man enten forsøge at efterligne det gamle hus eller bekende kulør og skabe en hel ny stil. Materialevalget betyder noget for udtrykket, og ofte vil det være relevant ved tilbygninger. Her er tilbygningen udført i en stil der matcher hovedhusetpå flere måder. Dog er der f.eks. valgt en ny vindues type. 19

20 Emner til diskussion Det kan også se sådan her ud. Tilbygning til bolig Brud i materialevalg, farve, højde, tagudforming. Vinduerne er samme størrelse og flugter. Skal sådan noget her være muligt? En bestemmelse kan være, at beboelse skal fremstå som muret byggeri. 20

21 Emner til diskussion Ogsået eksempel på at vælge en hel anden vej. (Her kommer der senere beklædning til for neden). 21

22 Emner til diskussion Skal der være krav til sekundære bygninger? Her en carport. Skal den være i stil med huset? Skal der være krav til materialer? 22

23 Emner til diskussion Skal der være fri bestemmelse for tagene? Vi mener, at man må holde fast i saddeltagene, som hører landsbyen og regionen til. Et andet varmt emne er de glaserede sorte tegl, der har været meget populære i de senere år. Glaserede teglsten har tidligere været dyre og hører historisk set herregårde til, men er nu blevet allemandseje. Er genskin et problem for naboer? 23

24 Emner til diskussion En problematik der særlig er væsentlig i forbindelse med indretning af flere lejemål i en enkelt bygning. Udvendige trapper giver området en anden karakter end et område med énfamilieshuse. 24

25 Emner til diskussion Skal der være bestemmelser om, at de skal være væk fra vej eller skal placeres ved terræn? 25

26 Emner til diskussion Må man have solceller ud mod vejen? Hvis nu det er der, at der er mest sol? Må de placeres på de gamle huse nær kirken? 26

27 Emner til diskussion Bestemmelser for hække kan skabe ensartethed og give et pænt indtryk. F.eks. kan man beslutte at hegning skal foregå med levende hække. Billede fra Frørup en sådan bestemmelse ville umuliggøre følgende fremadrettet. 27

28 28

29 29

Relaterede dokumenter

Dispensation ønskes i forbindelse med opførelse af enfamiliehus beliggende på Ørskovbakken 64, Matr. Nr.: 7in

Dispensation ønskes i forbindelse med opførelse af enfamiliehus beliggende på Ørskovbakken 64, Matr. Nr.: 7in Ansøgningen om dispensation skal henledes til lokalplanen for området med nr. 51.B10.1 Bygningen