INDGAETDansk PykFrnenj J,NR.: SAGSB. 19 itjp 2014 OVERENSKOMST. meuem. FONDEN MØDREHJiELPEN OG HK SERVICE HOVEDSTADEN DANSK SOCIALRADGIVERFORENING

Transkript

1 INDGAETDansk PykFrnenj J,NR.: SAGSB KOPT: 19 itjp april 2014 OVERENSKOMST meuem FONDEN MØDREHJiELPEN OG HK SERVICE HOVEDSTADEN DANSK SOCIALRADGIVERFORENING DANSK PSYKOLOGFORENING med flere

2 OMRADE OVERENSKOMSTENS OMRADE 1 a) Overenskomsten omfatter de I virksomheden Iønnede medarbejdere, beskftiget inden for HK's, Dansk Socialrâdgivei-forenings, Dansk Psykologforenings norma le overenskomstomráde samt Øvrige organisationer, der med deres underskrift pa nrvrende overenskomst har tiltrádt denne. b) Overenskomsten glder for medarbejdere i Mødrehjlpens afdelinger. c) Undtaget fra denne overenskomst er ledere, som har indstillingsret forbindelse med anstteiser og afskedigelser, jf. Hovedaftalen mellem LO og DA, 5. d) Medarbejdere ansat pa 8 timer ugenthgt eller derunder reguleres alene I srskilt protokolat og ikke efter nrvrende overenskomst. LØN 2 a. Aflønning sker i henhold tu bilag tu overenskomsten indenfor de respektive faglige omrâder. Lønnen forharidles srskiit med organisationerne. Se i øvrigt srskilt protokollat om justering og opgørelse af rest-stigningssummen. b. Flles for alle organisationerne er dog nedenstâende lønforhold: c. Lønnen betales bagud og er til disposition sidste torsdag i mâneden. d. Lønnen beregnes som nettoløn og herth kommer den i 3, a nvnte pension. e. Tilg forhandles efter anmodning en gang ârligt. f. Der kan med virkning fra 1. april 2013 anvendes et antal procent af den enkelte medarbejders løn til fritvalg, hvor den enkelte medarbejder kan vlge af anvende hele euer dele af beløbet til en øget egen indbetaling th den bestâende pensions ordning og/eller til valg af et antal fridage/omsorgsdage eller til opsparing til den srlige feriegodtgørelse. De nrmere retningslinjer for ordningen aftales i MEDudvalget. g. Der beregnes pension og feriegodtgørelse af lønnen før enhver form for bruttolønstrk eller fritvalgsordning, jf. pkt. 2.f Beregnng af Iøn for brudte màneder h. Ved til- eller fratrden i mânedens løb beregnes lønnen pr. arbejdsdag som 7,4/1924 af den beregnede ârsløn. For deltidsansatte beregnes lønnen forholdsmssigt ud fra samme brøk. Overenskomstaftalte helligdage/fridage tlier som arbejdsdag e. Side 2/17

3 PENSION For ferie/feriefridage, hvor den ansatte ikke har optjent ret til ferie/fri med løn, fradrages 7,4/1924 af ársønnen pr. dag. For deltidsansatte beregnes lønnen forholdsmssigt ud fra samme brøk pr. dag lønmodtageren holder ferie. 3 a. Der indbetales til en arbejdsmarkedspension for alle medarbejdere, hvortil medarbejderens bid rag udgør 5 2/3 % af nettolønnen og arbejdsgivers bidrag udgør 111/3 % af nettolønnen, og hvor arbejdsgiver indbetaler det samlede beløb tit en pensionsord fling b. Det beløb, hvoraf der indbetales pension, er mci. aile løndeie, herunder diverse tiiig, honorering for overarbejde 09 lignende. c. De respektive faglige organisationer har koliektive pensionsordninger, hvortii de respektive medarbejderes pension skal indbetaies. d. Medarbejdere, der pa tidspunktet for indgàelse af nrvrende overenskomst har en arbejdsmarkedspension andetsteds, end de af de faglige organisationer anviste, kan fortstte disse aftaler. ARBEJDSTID OG FRIDAGE 4 Fast arbejdstid a. Den normale arbejdstid inki. Spisepauser er pa 37 timer pr. uge og igges pa ugens 5 første dage. For AC'ere er den ugentiige arbejdstid 37 timer i gennemsnit. Arbejdstiden skai normait aftates inden for tidsrummet kl 8,00-17,00 p 4 af ugens 5 første dage og en dag om ugen tidsrummet meflem ki Deltagelse I obligatoriske personale-seminarer b. Medarbejderens deltageise i seminarer my., honoreres med afspadsering i forhoidet 1:1 for timer, der ligger ud over almindeiig arbejdstid. Transporttid fra afrejse banegârd tii det fagiige program pa dag 1. er afsiuttet, medregnes i arbejdstiden. Tiisvarende beregnes arbejdstiden dag 2. fra programmet starter tii ankomst pa hjemrejse banegârden. Side 3/17

4 Udgifter til befordring betales af MødrehjIpen. Sâfremt medarbejderen ønsker at køre selv, honoreres udgifterne hertil svarende UI udgiften pa anvendelse af offentlige transportmidler. FIextd c. Der kan okalt aftales flextidsordninger. Transporttid d. Transporttid ved rejsevirksomhed 09 udstationering indgar som arbejdstid. Udgifter i forbindelse med rejse 09 udstationering betales af arbejdsgiveren. EU-d rektiv Fridage e. øvrigt er EU-direktiv nr, 93/1 04/EF af 23. november 1993, om visse aspekter i forbindelse med tiiretteggeise af arbejdstiden, gidende. f, 1 maj, Grundlovsdag, Jule- og nytârsaften samt fredag efter Kr. Himmelfart er fridage med Iøn. g. Medarbejdere, der har vret uafbrudt beskftiget i virksomheden i mindst 6 maneder, har ret til 5 feriefridage hvert âí. Medarbejdere, der har vret uafbrudt beskftiget i virksomheden mindst 6 mâneder og er fyldt 50 r, har ret UI yderligere to feriefridage hvert âr. h. Ikke afholdte feriefridage afregnes ved fratrden, 09 kan ikke varsies til afholdelse i en evt. opsigelsesperiode. Feriefridagen placeres efter aftale mellem arbejdsgiveren og den enkelte Iønmodtager. Lønmodtagerens ønsker bør imødekommes medmindre hensynet til virksomhedens tarv hindrer dette. For deltidsansatte beregnes feriefridagene forhoidsmssigt I forhold UI beskftigeisesgrad. DELTIDSBESK/EFTIGEDE 5 DeItidsbeskftigede medarbejdere indplaceres efter samme regler sam heitidsbeskftigede, og Iønnen beregnes efter forhodet mellem pâgidendes ugentlige arbejdstid og den for virksomheden eller afdelingen gidende normale ugentlige arbejdstid: a. Fuld mânedsløn x Deltidstimer pr. uge x 52 Side 4/17

5 1924 b. Ved ansttelse af deludsbeskftigede aftales i hvert enkelt tilflde normalarbejdstidens lngde og placering. Deltidsansatte kan Ikke ansttes p et timetal, der er mindre end det tal, der berettiger til at vre omfattet af funktionrloven samt medlemskab af en arbejdsløshedskasse - pt. 8 timer pr. uge. /Endring af denne normalarbejdstid kan kun ske med Funktionrlovens varsel. I begrnset omfang, herunder navnlig ved sygdom, kursus eller spidsbelastning, kan det pâlgges deltidsbeskftigede at deltage I merarbejde og overarbejde. c. Der betales for søgnehelligdage I de tilflde, hvor disse falder inden for de aftalte beskftigelsestidspunkter. Arbejder den deltidsbeskftigede ud over den aftalte arbejdstid, aflønnes sâdanne ekstratimer med overtidsbetaling jf. overenskomstens 6, Der kan undtagelsesvis ansttes medarbejdere pa mindre end 8 timer i forbindelse med projekter som f.eks. telemarketing, retshjlp og lign. OVERARBEJ DE 6 a. Ved overarbejde forstâ arbejde, der udføres efter aftale fra den pâgldendes leder eller efter pâlg, og som gges uden for den enkeltes daglige arbejdstid. b. Der er mellem parterne enighed om, at overarbejde skal begrnses mest muligt med behørig hensyntagen til virksomhedens tarv, c. Overarbejde skal s vidt muligt varsies senest dagen før. d. Overarbejde, for hvilket der kan krves tillg, betales timeløn tillagt 50% for de første 3 timer efter normal arbejdstids ophør og derefter, samt for alt overarbejde p søn- og helligdage betales timeløn tillagt 100%. Der regnes med halve timer. Betalingen regnes fra tidspunktet for overarbejdets begyndelse. e. Buyer medarbejderen uden forudgâende varsel tilkaldt til overarbejde, efter at medarbejderen ved normal arbejdstids ophør har forladt virksomheden, udgør overarbejdstillgget 100%. For varsiet overarbejde, hvoraf ingen del kommer til udførelse - og som ikke er afvarslet senest 4 timer før overarbejdet skufle have vret ivrksat, betales 1 timeløn tillagt 50%. Side 5/17

6 Timelønnen beregnes som den pâgidende medarbejders samlede mânedsløn divideret med 160,33. Der kan aftales afspadsering af overarbejde, sâledes at 50% timer afspadseres med 1,5 time, og 100% timer afspadseres med 2 timer for hver overarbejdstime. Fritidens placering aftales mellem arbejdsgiveren og den enkelte medarbejder med normalt 1 uges varsel. Fritiden skal sâ vidt muligt gives som hele eller halve fridage og vre afviklet inden 2 mâneder efter overarbejdets udførelse. Pâlgges medarbejdere af produktionsmssige grunde at udføre arbejde pa de 4 omtalte fridage, udbetales ettillg til timelønnen pa 100%. UDDANNELSE 7 a. For at styrke virksomhedernes konkurrence- og omstillingsevne, er det vigtigt med en veluddan net medarbejderstab, bade hvad angâr fag lige, almene og personlige kvalifikationer. b, Organisationerne anbefaler, at virksomhederne anvender medarbejdersamtaler i forbindelse med medarbejderudvikling og gennemført uddannelse, c. Overenskomstparterne er enige om at anbefale den enkelte virksomhed at gennemføre systematisk uddannelsesplanlgning for virksomhedernes medarbejdere, in den for overenskomstomrâdet. d. Uddannelsesplanlgningen bør tilrettelgges ud fra virksomhedens struktur, organisation og situation, hvilket anbefales at ske sâledes: - Efter retningslinjer drøftet mellem ledelse og medarbejdere, eventuelt i regi af Medudvalget, - I samarbejde mellem den enkelte medarbejder og virksomheden. Mødrehjlpen tilbyder psykologer efteruddannelse med henblik pa at opnâ autorisation i henhold til de enhver tid gldende retningsliner herfor, udstedt af psykolognvnet. Supervisionen betragtes som arbejdstid og udgifterne forbundet hermed betales efter en forhandsgodkendelse af MødrehjIpen. Side 6/17

7 8 FERIE a. Ferieloven er gidende med følgende undtagelser. b. Ud over Iøn I ferietiden udbetales 1,5 % ferietihg af alle optjente Iønandele af den i optjeningsâret oppebàrne løn. Dette tilig udbetales sammen med ønnen for april mâned, Ved fratrden udbetales en feriegodtgørelse pa 12,5% af aile Iønandele i optjenings-ret henholdsvis 15 % for medarbejdere over 50 âr pga. den ekstra ferieuge. c. Hvor der ikke holdes samlet ferielukning, skal virksomheden senest 1 april indhente oplysninger om, pa hvllket tidspunkt den enkelte medarbejder ønsker hovedferien Iagt, feks. ved fremiggelse af ferielister. d. Hvis retten til ferie efter ferieloveri udvides med mere end 5 ugers ferie, indskrn kes antallet af feriefridage tilsvarende. e. Hvis en ansat buyer syg under ferien, har medarbejderen ret UI erstatningsferie efter de første 5 sygedage under ferien, sâfremt dette er meddelt arbejdsgiver og tillige dokumenteret overfor arbejdsgiver med en lgeerkiring. Der henvises I øvrigt til ferielovens bestemmelser herom. 9 GRAVIDITET, BARSEL OG ADOPTION a. Der henvises UI den for staten gldende barselsaftale. b. Før fødslen har en kvindelig ansat ret til fravr fra arbejde med sdvaniig Iøn fra det tidspunkt, hvor der skønnes at vre 8 uger til fødslen. c. Der ydes betalt frihed til fertilitetsbehandling, der er nødvendige at gennemføre I arbejdstiden. Behandlingen bør dog sâ vidt muligt henlagt til begyndelsen eller afslutningen af en arbejdsdag og skal altid godkendes af nrmeste chef. d. Sâfremt der ønskes yderligere orlov, kan en sdan opnâs uden ønudbetaling. Side 7/17

8 10 SYGDOM a. Sfremt en medarbejder er fravrende fra sit arbejde, skal meddelelse herom sâ hurtigt som muligt gives til arbejdsgiveren. b. Ved fravr ud over 3 dage kan arbejdsgiveren forlange, at medarbejderne ved I - geattest skal dokumentere, hvorvidt udeblivelsen skyldes sygdom. c. Sâfremt arbejdsgiveren forlanger Igeattest, betales denne af arbejdsgiveren. Der ydes betalt frihed til Ige- og tandigebesøg, der er nødvendige at gennem føre i arbejdstiden. Tandgebesøg eller Igebesøg bedes dog s vidt muugt henlagt til begyndelsen eller afslutningen af en arbejdsdag og skal altid godkendes af nrmeste chef. Under sygdom har medarbejderne ud over sin faste Iøn krav pa udbetaling af alle Iønandele, FunktionrIovens 5 om 120-sygedagsreglen er IKKE gidende for ansatte under denne overenskomst. OMSORGSDAGE 11 Biologiske foridre, adoptivforidre og indehavere af foridremyndigheden har ret til 2 omsorgsdage pr. barn i hvert kalenderâr til og med det kalenderâr, hvor barnet fylder 10 âr. Barnet skal have ophold hos den ansatte. IkkeafhoIdte omsorgsdage kan ikke konverteres UI kontant godtgørelse. Der kan ske overførelse til det følgende kaienderr. Omsorgsdage kan holdes som hele eller halve dage og efter de retningslinier, der er aftalt Med-udvalget. Efter aftale mellem den ansatte og arbejdsgiveren kan omsorgsdage tillige afvikles som enkeittimer. Omsorgsdage kan holdes uafhngigt af den anden af forldrenes eventuelle orlov. lkke afholdte omsorgsdage afregnes ikke ved fratrden. Meddelelse om fravr som følge af omsorgsdage ska sâ vidt muligt gives til arbejdsgiveren i god tid før afholdelse af disse. Barns sygedage Side 8/17

9 forbindelse med hjemmevrende børns sygdom har medarbejderen ret til 2 fravrsdage i barnets sygeperiode. Ved hjemmevrende barn forstâs børn ti og med 9. kasse. TJENESTEFRIHED 12 Efter ansøg fling kan der ydes orlov I indtil 12 mâneder ad gangen. EU-direktiv EF af 3. juni 1996 vedrørende forldreorlov er gldende. 13 OPSIGELSE a. Fu nktionrlovens opsigelsesvarsel er gldende. b. Funktionrlovens 2 a, stk om godtgørelse ved pensionering, finder KKE anvendelse for ansatte under denne overenskomst. c. Parterne er enige om, at der sikres medarbejderne den størst mulige tryghed ansttesen, og at vilkàrligheder ikke ma finde sted. Det er Mødrehjlpens hensigt at minimere tidsbegrnsede ansttelser med forbehold for de økonomiske rammer i de enkelte projekter. Det er samtidig et økonomisk vilkr i dag, at dansk social politik ayes tidsbegrnsede projekter. d. Opsigelsen af en medarbejder kan ikke finde sted, før denne ptnkte opsigese har vret gjort til genstand for en forhandling med den forhandlingsberettigede organi-sation, herunder at den ansatte er blevet gjort bekendt med grundlaget for den p-tnkte afskedigelse, hvor den ansatte har ret til at fremkomme med en udtaelse, der skal afgives indenfor en frist pa 14 dage. Sfremt den forhandhngsberettigede organisation finder, at opsigelsen er urimelig 09 ikke sagligt begrundet i arbejdstagerens eller arbejdsgiverens forhold, kan der lokalt ikke opnâ enighed, udarbejdes et udførligt uenighedsreferat og sagen videreføres ved en organisationsforhandling. Lykkes det ikke ved organisationsforhandungen at opnâ enighed, har klageren, inden for en frist af 15 dage efter behandlingen, ret til at begre sagen gjort til genstand for behandhng ved en faglig voldgift. Side 9/17

10 Den fag lige voidgift bestâr af 4 medlemmer, hvor hver af parterne viger 2. Disse 4 udpeger i forening en opmand. Sâfremt der ikke opns enighed om valget af denne, skal parterne, I forening, an mode Arbejdsretten om at udnvne denne. Den faglige voidgift afsiger en motiveret kendelse. Hvis retten mtte finde, at den foretagne opsigelse er urimelig og ikke sagligt begrundet I arbejdstagerens eller arbejdsgiverens forhold, kan retten efter pâstand herom underkende opsig&sen, medmindre samarbejdet har Iidt vsentiig eller ma antages at yule lide vsentlig skade ved fortsttelse af anstteses-forholdet, Finder retten, at opsigelsen er urimelig, men at ansttelsesforholdet alligevel ikke skal fortstte, euer nedlgges der pâstand om godtgørelse for en urimelig opsigel- Se, jf. ovenfor, kan retten bestemme, at arbejdsgiveren skal betale den pàgdende en godtgørelse, Størrelsen af denne skal afhnge af sagens omstndigheder og af den uberettigede opsagte arbejdstagers anciennitet. Godtgørelsen kan ikke over sti-ge 52 ugers løn beregnet efter den opsagte arbejdstagers gennemsnitsfortjeneste i det sidste ansttelsesár. EKSTRAHJ/ELP 14 a. Midlertidige assistancer og vikarer, der antages for en periode pa ikke over 1 maned, jf. FunktionrIovens 2, stk. 4, aflønnes henhold til 3. b, Sâfremt andet ikke er aftalt i forvejen, ydes betaling for mindst 4 timer dagligt. c. Hvis kontoret holdes lukket, sâledes at midlertidige assistancer/vikarer afskres fra løn som pa en almindelig arbejdsdag, ydes der et beløb, der svarer til den løn, den pâgidende ellers vile have fet. d. Der betales for søgnehelligdage i de tiifide, hvor disse fader inden for de fast aftalte beskftigelsestidspunkter. ELEVER 15 Om ràde De i denne paragraf anførte bestemmelser glder for elever, der gennemfører uddannelse i henhold til gldende bekendtgørelse am kontoruddannelsen, b. Lønforhold Aflønning af elever skal ske I henhold til aftale mellem Finansministeriet og HK I Stat. Form krav Side 10 /17

11 Uddannelsesaftalen skal vre underskrevet af arbejdsgiveren og eleven samt underskrevet af erhvervsskolen før uddannelsesforholdet kan indledes. Det er en forudstning for uddannelsesaftalens gyldighed, at virksomheden er godkendt som uddannelsessted p det pâgldende uddannelsesomráde. Er eleven under 18 âr, skal aftalen ogsâ underskrives af den eller de, der harforldremynd igheden. Uddannelsesaftalen med tilhørende uddannelsesregler, meddelelsesblanketter og skoleindmeldelse fâs pa den lokale erhvervsskole, Den uddannelsesansvarlige har ansvaret for, at den praktiske del af uddannelsesfor-holdet forløber som fastsat i uddannelsesbekendtgørelserne. Den uddannelsesan-svarlige kan udpege en eller flere oplringsansvarlige, der er fagligt og personligt kvalificerede til at patage sig arbejdet med at oplre elever. Den uddannelsesansvarlige har ligeledes ansvaret for i samarbejde med elev 09 skole, at fagprøve gennemføres i henhold til uddannelsesbekendtgørelsen. Den uddannelsesansvarlige udarbejder pa vegne af virksomheden og i samarbejde med eleven, senest ved prøvetidens udløb, en skriftlig uddannelsesplan for eleven i overensstemmelse med reglerne for praktikuddannelsen. Uddannelsesplanen underskrives af begge parter. d. Praktiktid m.v. Praktiktidens lngde fremgâr af uddannelsesbekendtgørelserne. De faglige udvalg har i forlngelse heraf fastsat regler for merit samt for forholdet mellem antallet af elever 09 udlrte. a Prøvetid Prøvetiden er 3 mãneder, Eventuelle skoleophold i henhold til bekendtgorelsen medregnes ikke i prøvetiden, som forlnges tilsvarende. Datoen for prøvetidens udløb skal meddeles eleven hurtigst muligt. I prøvetiden kan uddannelsesaftalen haves af begge parter uden begrundelse 09 uden varsel. Elever med studentereksamen eller højere teknisk eksamen, som - inden de har gennemført de 18 ugers handelsskoleophold jf. de gldende uddannelsesbekendtgørelsers 4 - indgâr en uddannelsesaftale med en virksomhed, er berettiget til gldende elevløn fra uddannelsesaftalens ikrafttrden. Side 11/17

12 Er en uddannelsesaftale afsluttet pa mindre end 4 àr, afkortes antallet af lønsatser tilsvarende, sàledes at de sidste satser er gldende. Er en uddannelsesaftale f.eks. indget pa 3 âr og 6 màneder, aflønnes i 6 mâneder med 1. sats og derefter med hen hotdsvis 2., 3. og 4. sats. De nvnte lønsatser er mindstebetalingssats, 09 der kan individuelt aftales højere satser. For elever, sam ikke bestâr fagprøven, kan uddannelsesaftalen forlnges, indtil ny fag prøve kan afholdes. Hvis den manglende bestàelse affagprøven skyldes manglende oplring virksomheden, betales der i foringelsen voksenløn. Voksne elever Hvis en elev pâbegynder den praktiske uddannelse efter det fyldte 21. ár, kan lønnen aftales mellem arbejdsgiverens og HKlServices reprsentant i hvert enkelt tilflde, pa baggrund af den pgldendes hidtidige beskftigelse og uddannelse, dog minimum skalatrin 8. g. Ferie Elever er omfattet af Ferielovens regler. Forbliver elever i virksomheden efter afsluttet uddannelse, ydes der ferie med den aktuelle løn. ft Arbejdsskader Elever er omfattet af arbejdsgiverens arbejdsskadeforsikring under hele uddannelsen, bade den praktiske og den teoretiske del. Arbejdstid hen hold til Arbejdsmiljøloven m elever ikke beskftiges mere end i alt 8 timer pr. dag. Den normale ugenthge arbejdstid for elever ma ikke overstige den sdvanlige arbejdstid gldende for de øvrige medarbejdere pa det pàgldende arbejdssted. I øvrigt henvises til Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 516 af 14. juni 1996 om unges arbejde. Elever kan dog undtagelsesvis arbejde i tidsrum, der ligger uden for fagets normale arbejdstid, dog saledes, at arbejde uden for normal arbejdstid ikke overstiger det omfang, der er normalt for faget og inden for den pâgldende branche. Sidstnvnte vurdering skal ske eksklusivt ansatte pa funktionsløn. I arbejdstiden medregnes undervisningstid og den hertil knyttede transporttid, der igger inden for normal arbejdstid. Side 12/17

13 Ved deltagelse I dag- og ugekurser I henhold til de pàgidende uddannelsesbekendtgørelser, ydes der arbejdsfrihed i hele den eher de pâgidende dage/-uger. Befordring Bekendtgørelser om tilskud til befordringsudgifter for elever under erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelser er gidende. k. Skoleudgifter Arbejdsgiveren afholder de med skoleopholdene forbundne udgifter i form af eventuel betaling for undervisningsmaterialer, depositum osv, Uoverensstemmelser Uoverensstemmelser mehem elev og arbejdsgiver søges forligt ved forhandling under medvirken af HK forinden indbringelse for Tvistighedsnvnet. ØVRIGE ANS/ETTELSESVILKAR 16 a. Elever er ogs omfattet af overenskomstens bestemmeser i 5, 7, 9, 10, 11 12, 20, 21 og 28. F/ELLES BESTEMMELSER 17 TILLIDSREPRJESENTANTBESTEMMELSER Parterne er enige om at følge reglerne aftale om tiiiidsreprsentanter I staten. TiUidsreprsentanterne har ret til at fâ Iønoplysninger pa deres medlemmer, ligesom disse oplysninger pa forlangende gives i rimelig tid inden den okale Iønforhandling. TiHidsreprsentanterne modtager vederlag for deres arbejde svarende til et ârligt funktionstiiig pa kr. (1. okt beløb). ArbejdsmiIjøreprsentanterne modtager vederlag for deres arbejde svarende til et ârligt funktionstihg p kr. (1. oktober 1997 beløb). Suppeanter for tiiiidsreprsentanterne modtager vederlag for deres arbejde svarende til et àrligt funktionstiiig pa kr. (1. okt beløb). Der henvises til den mellem parterne aftalte funktionsbeskrivelse. Medlemmer af MED-udvalget, som ikke modtager et af ovennvnte tiiig, modtager ligeledes vederlag for deres arbejde svarende til et árligt funktionstiiig pa kr, Suppleanter for tiiiidsreprsentanterne samt medlemmer af MED-udvalget, der ikke honoreres som til- Side 13/17

14 Iidsreprsentant eller nstformand, modtager et ârligt funktionstiiig pa kr. (1 okt beløb). TiIIg ophører uden varsel med hvervets ophør. HOVEDAFTALE 18 a. Hovedaftale mellem Finansministeriet og Statsansattes Kartel af 21 juni 1991 er gidende for denne overenskomst. ARBEJDSMILJØ 19 a. Arbejdsgiveren forpligtes til ved bemandingen af arbejdsstedet at tilgodese hensynet til et godt arbejdsmiljø - sâvel fysisk som psykisk, 09 det skal sikres, at bemandingen er sâledes, at arbejdsbyrden for den enkelte medarbejder ikke er større end fuldt forsvarligt, siedes at stressprgede arbejdsforhold undgâs. b. Med henbilk pa at fà rettet eventuehe forkerte arbejdsstihinger mv. ydes der veder- Iagsfrit besøg af autoriseret ergoterapeut i arbejdstiden. c. Sâfremt medarbejderne matte ønske det, sikres der ret til frihed fra skrmterminaiarbejde ved graviditet. d. I forbindelse med omsthlingsprocesser og overgang til ny teknik, sikres medarbejder-ne den fornødne uddannese som skal vre produktrettet, fag Iigt udviklende og sik-re medarbejdernes fortsatte personlige udvikling. e. Arbejde ved skrmterminai skal tiirettegges sâledes, at det daglige arbejde ved denne regeimssigt afbrydes af andet arbejde, der reducerer belastningen ved skrmarbejdet. f. Sikkerhedsreprsentanterne har ret til uddannelse samme udstrkning som til- Iidsreprsentanterne. g. Sikkerhedsreprsentanterne har ret til at tilkalde bistand udefra for at blive râdgivet omkring deres sikkerhedsarbejde. ArbejdsmiIjøoven 09 bekendtgørelse hertil om arbejdspladsvurdering er gidende. Side 14/17

15 20 DISTANCEARBEJDE Distancearbejde er et arbejde, der udføres pa afstand fra den normale arbejdsplads. Hvis der ved distancearbejde bruges PCer, elektronisk kommunikationsforbindelse eller andet materiel, skal dette stilles til radighed og betales af arbejdsgiveren. TRYGHEDSAFTALE 21 I forbindelse med strukturndringer I organisationen, affødt af hel eller delvise sammenlgninger med andre organisationer, ndringer I organisationens struktur, mdskrnkninger i organisation eller andre strukturelle ndringer i forhold til de faglige og administrative opgaver, kan der som hovedregel ikke ske afskedigelser. Den faglige og administrative tilpasning skal ske under iagttagelse af følgende: I det omfang der er behov for omplacering af medarbejdere, sker det efter en samlet plan aftalt af Med-udvalget. 2. Omplacering til andet arbejde skal ske i samrâd med den enkelte medarbejder, og skal sa vidt muligt ske inden for den pâgidendes hidtidige arbejdsomrâde. Omplacering til andet arbejde forudstter, at der pa forhând udarbejdes en egentlig uddannelsesplan for den enkelte medarbejder. Uddannelsesplanen udarbejdes i samarbejde med den enkelte medarbejder i henhold til rammer aftalt i samarbejdsudvalget, hvis et sâdan findes, ellers med tiiiidsreprsentanten. 4. Ved afskedigelser ma vilkârligheder ikke finde sted og den enkelte medarbejder skal have en begrundelse for, hvorfor det netop blev pagidende, der blev opsagt. 5. Medarbejdere kan ikke stilles ringere arbejds- eller lønmssigt end før ndringen 6. I det omfang en omplacering bevirker større nettoudgifter til transport for den pagidende, kan der optages forhandling om, i en overgangsperiode, at holde den pàgidende medarbejder økonomisk skadesløs i forhold til de øgede transportudgifter. 7. Udover ovenstáende skal omplacering ske under iagttagelse af de fortolkninger om "vsentiige ndringer", der er anlagt i forhold til funktionrioven. 8. For medarbejdere ansat i 1-ârige partnerskabsaftaler om râdgivning gider den sriige udvidede tryghedsaftale, at den opsagte medarbejder tilbydes konsulentbistand/outplacement for at fa afdkket kvalifikationer 09 behov for opkvalifice- Side 15/17

16 ring og hjip til jobsøgning og/eller tilbydes at fà betalt sine dokumenterede udgifter til uddannelse i opsigelsesperioden. Beløbet kan ikke overstige i alt kr. SENIORPOLITIK 22 a, Der kan i Med-udvalget optages drøftelser om etablering af seniorpolitik med baggrund at arbejdsforhold, herunder jobskift 09 ndret arbejdstid, for ldre medar bejdere skal tiiretteigges s fleksibelt som muligt under hensyntagen til sàvel arbejdsgiverens som medarbejdernes ønsker 09 behov. b. Medarbejdere med mindst 10 àrs firmaanciennitet kan forhandle sig til nedsat arbejdstid uden Iønreduktion efter det fyldte 55. àr. c. Medarbejdere med mindre end 10 ârs firmaanciennitet kan forhandle sig til nedsat arbejdstid uden reduktion i pensionsindbetalingerne efter det fyldte 55 âr. 23 UDDANNELSESFOND vedr. tiiiidsreprsentanter pa HK's omràde: Til uddanneisesmssige formal indbetaler arbejdsgiveren det til enhver tid mellem LO 09 DA aftalte beløb pr. prsteret arbejdstime for de medarbejdere, som er omfattet af overenskomsten. Beløbet opkrves af DA/LO Uddannelsesfonden. 24 S/ERLIGE BESTEMMELSER a. Hvor intet andet er nvnt, er FunktionrIoven gidende. b. Ingen nuvrende højere ønninger eller andre goder ma forrnges som følge at ndgâelse af nrvrende overenskomst. GRUPPELIVSAFTALE 25 a. Den til enhver tid gidende gruppelivsaftale mellem HK Danmark og Forsikringsselskabet ALKA er gidende for ansatte under nrvrende overenskomst. b. Dkningen er for nuvrende pa kr ,00. c. Prmien UI gruppeliv betales af arbejdsgiveren Side 16/17

17 OVERGANGS- OG IKRAFTTRJEDELSESBESTEMMELSER 26 a. Overenskomsten trader i kraft den 1 april 2013 med mindre andet er aftalt i de bila terale overenskomster, og er gldende indtil den af en af parterne opsiges med 3 máneders varsel til ophør en 1. april, dog tidligst den 1. april b. Selvom overenskomsten er opsagt eller udlebet, er parterne dog forpligtet til at overholde dens bestemmelser, indtil anden overenskomst trader stedet eller arbejdsstandsning er ivrksat, HK Service Hovedstaden use Hansen Side 17 /17

18 23. april 2014 Protokollat om resultatet af OK Overenskomstforhandlingerne inden for staten 2013 gay et resultat p 1,62 % over den kommende OK periode Heraf udgør 0,82 % et efterslb I forhold til lonudviklingen pa det private arbejdsmarked. Den samlede lønstigning over perioden udmøntes i en lonstigning pr. 1. april 2014 som finder sted via Finansministeriets Lønoversigt, som Mødrehjlpen har forpligtet sig til at følge. Herudover er det mellem parterne aftalt at afstte 0,5 % pr. overenskomst ar til lokal lønpulje. Procentsatsen er last fast. Det er mellem parterne aftalt, at de 1,0% udmøntes sâledes: Tryghedsaftale for ansatte i 1-arige partnerskaber: 0,1 % Rest til tillgspulje : alt : 1,0%