Kvalitetsrapport For skoleåret 2014/2015

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvalitetsrapport For skoleåret 2014/2015"

Transkript

1 Kvalitetsrapport For skoleåret 2014/2015 ØSTSKOLEN Hovedrapport med resultater, analyser og refleksioner Dette dokument indeholder analyser og refleksioner over skolens resultater samt skolens handleplan for opfølgende indsatser. Kvalitetsrapportens analyser og refleksioner bygger endvidere på de supplerende data, der fremgår af dokumentet supplerende bilag, grafer og tabeller.

2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING Præsentation af skolen SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Sammenfattende helhedsvurdering for skolen Opsamling på handlingsplan vedr. Faxe Kommunes sundhedspolitik herunder skoletrafikpolitik MÅL OG RESULTATMÅL Nationalt fastsatte mål og resultatmål FOLKESKOLEN SKAL UDFORDRE ALLE ELEVER, SÅ DE BLIVER SÅ DYGTIGE, DE KAN Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år FOLKESKOLEN SKAL MINDSKE BETYDNINGEN AF SOCIAL BAGGRUND I FORHOLD TIL FAGLIGE RESULTATER Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år TILLIDEN TIL OG TRIVSLEN I FOLKESKOLEN SKAL STYRKES BLANDT ANDET GENNEM RESPEKT FOR PROFESSIONEL VIDEN OG PRAKSIS Elevernes trivsel skal øges Differentierede indikatorer ELEVERNE SKAL OPNÅ ET HØJERE FAGLIGT NIVEAU, NÅR DE FORLADER FOLKESKOLEN Karaktergennemsnit, 9. klasse Treårige karaktergennemsnit, 9. kl Socioøkonomisk reference Andel elever, der har aflagt alle prøver, 9. klasse ALLE ELEVER SKAL FORLADE FOLKESKOLEN MED MINDST KARAKTEREN 2 I DANSK OG MATEMATIK19 9. FOLKESKOLEN SKAL UNDERSTØTTE OPFYLDELSEN AF 95 PCT.-MÅLSÆTNINGEN Overgang til ungdomsuddannelse Fastholdelse i ungdomsuddannelse NATIONALE FOKUSPUNKTER OG INDIKATORER Kompetencedækning REDEGØRELSE FOR KOMMUNALE FOKUSPUNKTER OG INDSATSER BILAG 1: SKOLEBESTYRELSERNES UDTALELSER Kvalitetsrapport Østskolen for skoleåret 2014/2015 Side 2 af 26

3 1. INDLEDNING Kvalitetsrapporten er et kommunalt mål- og resultatstyringsværktøj, der skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning på kommunalt niveau og fungere som grundlag for lokal dialog og kvalitetsudvikling. Rapporten indeholder en beskrivelse af nationalt fastsatte mål for skolevæsenet med tilhørende resultatmål. Rapporten indeholder desuden de resultater, der ligger til grund for kommunalbestyrelsens vurdering af niveauet i kommunens skolevæsen, samt vurderingen af niveauet. Kvalitetsrapporten indeholder de indikatorer, der iflg. den seneste bekendtgørelse er obligatoriske. Desuden findes i kapitel 7, en opgørelse over det antal af elever, der har aflagt alle prøver i 9. klasse samt i kapitel 9, hvor der er medtaget opgørelser over elevernes valg af ungdomsuddannelse. For de nærmere krav til udarbejdelse af kvalitetsrapporten, henvises til bekendtgørelse nr. 698 af 23. juni 2014 om kvalitetsrapporter, samt bemærkningerne til L150 (Forenkling af regelsættet Fælles Mål, kvalitetsrapporter og elevplaner, samt opfølgning på mål for folkeskolen m.v.) Præsentation af skolen Østskolen har i dette skoleår haft et altoverskyggende fokus i det samlede arbejde nemlig den fortsatte implementering af både folkeskolereformen og nye arbejdstidsbestemmelser for medarbejderne. Det foregik i et tæt samspil med Faxe Kommunes skolevæsen i øvrigt, og parallelt med den fortsatte udvikling af linje- og profilskole, samt udarbejdelsen af Østskolens værdier. Elever, skolebestyrelse og medarbejdere drøftede og kom med input til værdierne og der blev udformet oplæg til, hvordan værdigrundlaget skulle se ud. Det blev vedtaget i foråret og efterfølgende præsenteret på Lærerens dag i oktober Østskolen har herudover haft et fortsat arbejde med fusionering af afdelingerne (afd. Karise, afd. Rollo og afd. Hylleholt, modtageklasser, centerklasser og vores 3 SFO er). Dette arbejde er en fortsat proces, idet vi ser det som en forudsætning for fusionens succes, at alle parter er med og kan se mening i konstruktionen, strukturen og organisationen. Vi glæder os til at arbejde med det også i de kommende år. Vi er fortsat udfordret i arbejdet med at klasseoptimere og ønsker fremadrettet, at finde de bedste løsninger på det, idet eventuelle elevflytninger og klasser med op til 28 elever fylder meget for eleverne, deres familier og for skolens medarbejdere i arbejdet med at lave god skole. Det skal dog igen fremhæves, at det i forbindelse med klassedannelse for 7.kl.trin i foråret 2015 lykkedes, at cirka 25 % flyttede afdeling på baggrund af et førsteprioritetsønske af en linje placeret på en anden afdeling end hjemafdelingen. Det ønsker vi, at bruge til fortsat godt og konstruktivt arbejde med klassedannelsen. Østskolen har udover de tre afdelinger med SFO er, også en Centerklasserække beliggende på afd. Karise, der har elever fra hele kommunen og på afd. Hylleholt og afd. Rollo kommunens modtageklasser. Sidstnævnte har været i voldsom ekspansion elevtalsmæssigt i løbet af året, hvilket har krævet mange ressourcer og har givet en del forandringer i løbet af året. Kvalitetsrapport Østskolen for skoleåret 2014/2015 Side 3 af 26

4 Skolen har til stadighed en målsætning om, at harmonisere vilkår for arbejdet og samarbejdet, mødevirksomhed, skole-hjemsamarbejde og i det hele taget alle elementer, der er forudsætninger for skolens bæredygtighed og udvikling - pædagogisk og personalemæssigt. Vi har arbejdet med at udvikle skolen i tråd med de generelle behov. Der er fra budgetår 2015 s start afsat midler til fælles faglige netværk, ligesom der fra skoleåret s start er afsat personalemæssige ressourcer til arbejdet i disse netværk. Ønsket er således også, at lade netværkene være platformen for det videre arbejde med at udvikle læringsmålstyret undervisning i dette arbejde er der i indeværende skoleår koblet eksterne konsulenter på som facilitatorer for implementering af dette. Vi arbejder løbende med kompetenceudvikling af vores medarbejdere. Vi har LP (Læringsmiljø og Pædagogisk analyse) på afd. Hylleholt og på afd. Rollo. På afd. Karise arbejdes der med PALS (Positiv Adfærd i Lærende Samspil). Vores evalueringer viser gode resultater efter indførelsen af de pædagogiske profiler. Begge profiler udspringer af den samme teoretiske grundforståelse, og vi vil udnytte de muligheder, der er for, at de to profiler supplerer hinanden i vores arbejde med den pædagogiske udvikling og kompetenceudviklingen på tværs af afdelingerne. Vi har inklusionspædagoger på alle tre afdelinger. Dette tiltag er udviklet i et tæt samarbejde med vores tre SFO er. Vi har gode erfaringer med at inddrage pædagogernes kompetencer i løsningen af inklusionsopgaverne, og at pædagogerne er med i undervisningen i det hele taget giver muligheder for, at udbygge samarbejdet om kerneopgaven fagligt og socialt. Med til præsentationen af skolen hører fortællingen om en ledelse, der i løbet af året fortsat var udfordret og ramt af fravær af flere forskellige årsager. Det er lykkedes i løbet af året, at vende det til en rigtig positiv og stabil udvikling, hvor vores ledelsesteam udvikler sig og bliver til et mere og mere velfungerende team med klar opgave- og rollefordeling også kendt for medarbejderne og eksterne parter. Kvalitetsrapport Østskolen for skoleåret 2014/2015 Side 4 af 26

5 2. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 2.1. Sammenfattende helhedsvurdering for skolen Østskolens resultater viser overordnet en skole i god udvikling. Der er både meget positive resultater, resultater på middelniveau og resultater, som tydeligt viser behov for opmærksomhed og ændring i mindset og praksis. Med andre ord er der behov for at lægge mærke til, hvad vi allerede gør godt, for at lade det være brændstoffet for en videre god proces og udvikling ligesom vi ikke skal være blinde i forhold til områder, hvor vi underpræsterer. Østskolen gør det fortsat godt i vores arbejde med linje-profilskole vi ønsker at arbejde videre med de muligheder, der er for at udvikle et fagligt undervisnings- lærings- og ungdomsmiljø, der giver udskolingseleverne tilpas udfordringer (sætte overliggeren tilpas højt i forhold til krav både til det faglige niveau, til de sociale kompetencer og til den personlige udvikling). Vores analyser og refleksioner fortæller os, at det virker at sætte krav, at have positive forventninger og være tydelige i forhold til, hvilke resultater, der skal opnås. Vi vil skærpe denne kravsætning og tydelighed i forhold til medarbejdere, elever og forældre, sådan at alle parter arbejder og samarbejder konstruktivt og positivt. Samarbejdet med det omgivende samfund herunder bl.a. klubber, ungdomsuddannelser, foreningsliv, erhvervsliv og det globale perspektiv vil fremadrettet være elementer i denne fortsatte positive udvikling. Ledelsen ønsker at fremme et læringsmiljø, der på denne måde er præget af, at der er plads til alle hvor inklusionen rækker ud efter alle og hvor det faglige niveau på samme tid kan højnes i alle elevers præstationer og resultater. Samtidig er vi sikre på, at en satsning på at understøtte og prioritere arbejdet med det sociale liv og de gode relationer, vil have ønsket positiv effekt også i forhold til de faglige resultater. Østskolen har allerede flere undervisnings- og læringsmiljøer, der tilgodeser muligheder for, at den gode læring kan finde sted. Vi har foretaget flere investeringer, der vil fremme det yderligere. Skolen har således deltaget i samarbejdet med Blue Ocean Robotics om inddragelse af læringsrobotteknologier i undervisningen, jævnfør rammeaftale indgået mellem Faxe Kommune og Blue Ocean Robotics. Se mere på Ligeledes har vi investeret i flere bærbare computere og tablets til brug i undervisningen og i fysiske læringsmiljøer på alle 3 afdelinger, der vil give yderligere muligheder for at anvende områderne/rummene/lokaliteterne som læringsmiljøer, hvor varierede læringsformer og inddragelse af bevægelse i undervisningen kan finde sted. I forhold til de faglige resultater, hvor skolen i nogle henseender underpræsterer, ønsker vi at sikre, at forudsætningerne for, at eleverne kan præstere tilfredsstillende, er til stede. Det handler bl.a. om klasserumsledelse, skarpe kompetencer hos medarbejdere i forhold til læseindlæring og matematik og i det hele taget et fokus - også ledelsesmæssigt - i forhold til at sætte barren tilpas højt. Der skal være spot on på læringsledelse. Det handler om fortsat at videreudvikle en feedback-kultur, hvor rådgivning, sparring og ændret praksis, med baggrund i evidens, bliver en integreret og naturlig del af skolens virke. Vi ønsker, at anvende midler til inklusion til en styrkelse af læringen i indskolingen, ligesom vi vil kræve, at medarbejderne benytter vores forskellige vejledere til rådgivning og sparring om praksis. Kvalitetsrapport Østskolen for skoleåret 2014/2015 Side 5 af 26

6 Yderligere opkvalificering af medarbejdernes kompetencer i forhold til at anvende forskellige læringsstile inklusiv bevægelse i undervisningen, undervisningsformer og it-kompenserende hjælpemidler vil give konstruktive muligheder for, at hæve niveauet i elevernes præstationer. Skolen forventer en fortsat stor opkvalificering indenfor det naturvidenskabelige felt gennem vores deltagelse i projektet Naturlig-vis, hvor vi har medarbejdere, der bliver uddannet som naturfagsvejledere, tager linjefagsuddannelse i naturfagene og i samarbejde med andre aktivt kompetenceudvikler sig selv og kollegaer gennem lektionsstudiegrupper. Se mere på Der er i kvalitetsrapportens talmateriale forskelle mellem vores 3 afdelinger. Eksempelvis er det glædeligt at konstatere, at afd. Hylleholt har 100 % andel af elever, der har fået mindst 2 ved prøven i både dansk og matematik. Ligeledes er der i forbindelse med kompetencedækningen fag, der er dækket 100 % eller tæt på 100 % på de enkelte afdelinger. Vi ønsker, at lade succeserne på de enkelte afdelinger brede sig til de andre afdelinger dette ved opnåelse af synergieffekter ved bevidsthed om, hvad der virker altså at styrke arbejdet med fokuseret og målrettet evidensbaserede tiltag og udvikling. Der har i årets løb været drøftelser i forhold til udarbejdelse af skolens værdigrundlag. Skolens værdigrundlag blev, efter en grundig proces, der involverede alle parter forældre, elever og medarbejdere, besluttet inden sommerferien og værdigrundlaget blev så i efteråret 2015 på lærerens dag 5. oktober præsenteret ved et event på samme tid på alle 3 afdelinger. Se mere på Da det er andet år med denne slags kvalitetsrapport og med de valgte parametre/resultater, er det endnu ikke muligt at lave store sammenligninger over tid, men vi ser frem til at kunne følge udviklingen og forholde os til den, i kommentarer og refleksioner i de kommende kvalitetsrapporter Opsamling på handlingsplan vedr. Faxe Kommunes sundhedspolitik herunder skoletrafikpolitik Faxe Kommunes planstrategi fra nævner tre indsatsområder, der skal gøres en særlig indsats for. Det drejser sig om områderne sundhed, uddannelse og erhverv. I forbindelse med indsatsen vedr. sundhed vedtog byrådet i 2012 en sundhedspolitik med mål og delmål for arbejdet med sundhed. Se bilag 2 for de mål, delmål og indsatser, der vedrører skolerne. Sundhedsstyrelsen har udgivet en række forebyggelsespakker med det formål, at styrke folkesundheden gennem en kommunal sundhedsfremmende og forebyggende indsats. Forebyggelsespakkerne indeholder en række faglige anbefalinger til det kommunale sundhedsfremmende og forebyggende arbejde. I Faxe Kommune blev der på tværs af pakkerne sat fokus på fysisk aktivitet. 1. Udarbejdelse af trafikpolitik på folkeskoler. Målet med projektet er flg.: Skolerne påbegynder arbejdet med udarbejdelse og implementering af en trafikpolitik og tilhørende handleplan i indeværende skoleår 2013/14. Implementering af trafikpolitik og handleplan iværksættes senest i skoleåret 2014/15. Kvalitetsrapport Østskolen for skoleåret 2014/2015 Side 6 af 26

7 2. Øget fysisk aktivitet i skolen Sideløbende med forebyggelsespakken er en ny folkeskolereform vedtaget med kravet om, at motion og bevægelse på alle folkeskolens klassetrin skal indgå i et omfang, der i gennemsnit svarer til ca. 45 minutter dagligt. Målet med projektet er flg.: At motion og bevægelse på alle folkeskolens klassetrin indgår i et omfang, der i gennemsnit svarer til ca. 45 minutter dagligt i løbet af en længere og varierede skoledag At skolernes idrætsundervisning og andre fysiske aktiviteter medvirker til, at reducere polariseringen mht. sundhed Ad 1: Udarbejdelse af trafikpolitik. Østskolen har vedtaget en trafikpolitik for hver af de tre afdelinger. Implementeringen er i gang. Se mere her: Afd. Hylleholt: c2b70b6eca34/%c3%98stskolen%20afd%20hylleholts%20trafikpolitik%20april%202012%20redaktionell e%20%c3%a6ndringer%20januar% pdf Afd. Karise: c518b5f3387b/%c3%98stskolen%20afd%20karise%20trafikpolitik%20dec%202012%20redaktionelle%2 0%C3%A6ndringer%20januar% pdf Afd. Rollo: Ad 2: Øget fysisk aktivitet I skolen Østskolen arbejder med motion og bevægelse på flere forskellige måder, jf. folkeskoleloven. Bevægelse og motion indgår foruden i skolens idrætsundervisning, både i den fagdelte undervisning og i den understøttende undervisning. Herudover indgår bevægelse i aktiviteter på emnedage og andre alternative dage. Der er i løbet af skoleåret indkøbt yderligere materialer til anvendelse af bevægelse som element i undervisningen. Disse materialer supplerer afdelingernes muligheder for, at medarbejderne kan anvende bevægelse i undervisningen, ligesom der også har været målrettede workshops for de enkelte personalegrupper og afdelinger, hvor målet var at sikre medarbejdernes kompetencer på området. På personale-intra er der forskellige links til idebanker for inddragelse af bevægelse i arbejdet, ligesom der både samlet på personalemøder, på teammøder og i samtaler med de enkelte medarbejdere sættes fokus på, hvordan det anvendes og hvordan vi fortsat kan videreudvikle det. Eksempler på anvendte links med inspiration: Se i øvrigt status på handleplan vedr. sundhedspolitik bilag 1. Endvidere bemærkes, at Østskolen fra starten af indeværende skoleår ikke mere har skoleboder på afdelingerne, men i stedet har indledt et samarbejde med en ekstern leverandør af skolemad. Det har her været afgørende for skolens valg af samarbejdspartner, at denne fuldt ud lever op til kravene i forbindelse med sund skolemad. Se mere på Kvalitetsrapport Østskolen for skoleåret 2014/2015 Side 7 af 26

8 3. MÅL OG RESULTATMÅL 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål Med aftalen af 7. juni 2013 om et fagligt løft af folkeskolen er der fastsat en række nationale mål og resultatmål for folkeskolen (behandles i afsnit 4-6 i rapporten). Disse mål og resultatmål er et centralt udgangspunkt for den opfølgning, der skal ske på alle niveauer i forhold til udviklingen af elevernes faglige niveau, og er derfor også retningsgivende for kommunalbestyrelsens arbejde med, at højne kvaliteten i folkeskolen. Opfyldelsen af målene sigter mod, at eleverne i den danske folkeskole opnår et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen herunder at flere elever opnår karakteren 2 i dansk og matematik, samt at folkeskolen i højere grad understøtter opfyldelsen af målsætningen om, at 95 pct. af en ungdomsårgang gennemfører mindst en ungdomsuddannelse (behandles i afsnit 7-9 i rapporten). De nationale mål og resultatmål i aftalen om et fagligt løft af folkeskolen er følgende: 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. 3) Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Elevernes trivsel skal øges. Kvalitetsrapport Østskolen for skoleåret 2014/2015 Side 8 af 26

9 4. FOLKESKOLEN SKAL UDFORDRE ALLE ELEVER, SÅ DE BLIVER SÅ DYGTIGE, DE KAN Flg. er gældende for kap. 4.1, 4.2 og 5.1: Testresultater fra de nationale test er til internt brug på skolen, og er derfor underlagt bestemmelser om fortrolighed. Det betyder, at der er begrænsninger på, hvordan de nationale måltal for elevernes faglighed må omtales i den offentlige udgave af kvalitetsrapporten og i den sammenfattende vurdering. Bestemmelsen om fortrolighed giver nogle udfordringer, i forhold til en meningsfuld sammenfatning af resultater i den officielle del af kvalitetsrapporten. I denne offentlige rapport kan flg. to typer oplysninger om testresultaterne offentliggøres i kvalitetsrapporten: 1. Kommunen kan offentliggøre oplysninger om skolers og kommuners udvikling set i forhold til samme skoles eller kommunes resultater i de tidligere år. 2. Kommunen kan offentliggøre, hvorvidt resultatmålingerne for kommunen eller skolen er indfriet eller ej. Dog ikke, hvor langt man er fra målet. Det centrale er i den forbindelse, at det ikke må være muligt at rangordne skoler eller kommuner på baggrund af testresultater Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Markering af om målet er nået. Dansk, læsning Matematik Skole, afdeling 2. kl. 4. kl. 6. kl. 8. kl. 3. kl. 6. kl. Østskolen, Hylleholt afdeling Nej Nej Nej Ja Nej Nej Østskolen, Karise afdeling Nej Nej Nej Ja Nej Nej Østskolen, Rollo afdeling Nej Nej Nej Nej Nej Nej Østskolen, Centerklassen Kommunegennemsnit Nej Nej Nej Nej Nej Nej Kommentar, analyse og refleksioner: Det er tilfredsstillende at konstatere, at 2 af skolens afdelinger har nået målet i dansk læsning på 8.klassetrin. I denne sammenhæng ligger skolen således over både kommune- og landsgennemsnit. Der er dog fortsat et stykke vej, før målet fuldt ud er opnået. Derfor ønsker skolen i sit videre arbejde at sikre, at forudsætningerne for, at eleverne kan præstere tilfredsstillende, er til stede. Det handler bl.a. om klasserumsledelse, skarpe kompetencer hos medarbejdere i forhold til læseindlæring og matematik og i det hele taget et fokus - også ledelsesmæssigt - i forhold til at sætte barren tilpas højt. Der skal være fokus på læringsledelse. Det handler om fortsat at videreudvikle en feedback-kultur, hvor rådgivning, sparring og ændret praksis, med baggrund i evidens, bliver en integreret og naturlig del af skolens virke. Kvalitetsrapport Østskolen for skoleåret 2014/2015 Side 9 af 26

10 Vi ved, at vores elever i udskolingen bliver mødt med et accentueret niveau, i forhold til krav om at præstere med tanke på de forestående afsluttende prøver. Det fortæller os, at vi kan få succes ved at tydeliggøre mål både i udskolingen, men så sandelig også i indskolingen og mellemtrinnet Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år Udvikling i procent-point fra 2013/2014 til 2014/2015 Dansk, læsning Matematik Skole, afdeling 2. kl. 4. kl. 6. kl. 8. kl. 3. kl. 6. kl. Østskolen, Hylleholt afdeling Østskolen, Karise afdeling Østskolen, Rollo afdeling Østskolen, Centerklassen Kommunegennemsnit Kommentar, analyse og refleksioner: Skolen har et fortsat udviklingspotentiale, derfor har vi en opgave i, at øge fokus på praksis i forhold til undervisningsdifferentiering, holddannelser, brug af forskellige og varierede læringsstile og undervisningsformer. I vores læringsledelse vil vi sikre, at medarbejderne har blik for det særlige aspekt, der kan kaldes talentudvikling og talentpleje. Det handler om, at spotte og videreudvikle de dygtigste elevers kompetencer, også i de tilfælde, hvor talentet ikke umiddelbart er sådan at sætte på formel. Kvalitetsrapport Østskolen for skoleåret 2014/2015 Side 10 af 26

11 5. FOLKESKOLEN SKAL MINDSKE BETYDNINGEN AF SOCIAL BAGGRUND I FORHOLD TIL FAGLIGE RESULTATER 5.1. Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. Opgørelse over hvordan eleverne klarer sig i relation til deres sociale baggrund eksisterer udelukkende på kommune-niveau. Statistik vedr. dette findes derfor kun i kvalitetsrapporten for det samlede skolevæsen (og er som følge heraf fortroligt) Udvikling i procent-point fra 2013/2014 til 2014/2015 Dansk, læsning Matematik Skole, afdeling 2. kl. 4. kl. 6. kl. 8. kl. 3. kl. 6. kl. Østskolen, Hylleholt afdeling Østskolen, Karise afdeling Østskolen, Rollo afdeling Østskolen, Centerklassen Kommunegennemsnit Kommentar, analyse og refleksioner: Andelen af elever med dårlige læseresultater og dårlige resultater i matematik ligger fortsat for højt. Det gælder for alle de ovennævnte klassetrin, hvor der desværre endnu ikke ses de forventede resultater på skolens arbejde med at forbedre dette. Skolen ønsker i sit videre arbejde at sikre, at forudsætningerne for at eleverne kan præstere tilfredsstillende er til stede. Det handler bl.a. om klasserumsledelse, skarpe kompetencer hos medarbejdere i forhold til læseindlæring og matematik og i det hele taget et fokus - også ledelsesmæssigt - i forhold til at sætte barren højere. Der skal være fokus på læringsledelse. Det handler om fortsat at videreudvikle en feedback-kultur, hvor rådgivning, sparring og ændret praksis, med baggrund i evidens, bliver en integreret og naturlig del af skolens virke. Vi ved, at vores elever i udskolingen bliver mødt med et accentueret niveau i forhold til krav om at præstere med tanke på de forestående afsluttende prøver. Det fortæller os, at vi kan få succes ved at tydeliggøre mål både i udskolingen, men så sandelig også i indskolingen og mellemtrinnet. Vi ønsker, at anvende midler til inklusion til en styrkelse af læringen i indskolingen, ligesom vi vil kræve, at medarbejderne benytter vores forskellige vejledere til rådgivning og sparring om praksis. Yderligere opkvalificering af medarbejdernes kompetencer, i forhold til at anvende forskellige læringsstile inklusiv bevægelse i undervisningen, undervisningsformer og it-kompenserende hjælpemidler, vil give konstruktive muligheder for at hæve bundniveauet i elevernes præstationer. Kvalitetsrapport Østskolen for skoleåret 2014/2015 Side 11 af 26

12 6. TILLIDEN TIL OG TRIVSLEN I FOLKESKOLEN SKAL STYRKES BLANDT ANDET GENNEM RESPEKT FOR PROFESSIONEL VIDEN OG PRAKSIS 6.1. Elevernes trivsel skal øges Som et led i folkeskolereformens nationale mål om, at elevernes trivsel skal styrkes, skal elevernes trivsel fremover måles årligt på alle landets folkeskoler. De 40 spørgsmål til kl. er delt op i 5 kategorier: 1. Social trivsel 2. Faglig trivsel 3. Støtte og inspiration i undervisningen 4. Ro og orden 5. Øvrige spørgsmål For kl. er der i Ledelsesinformationssystemet (LIS) udregnet en såkaldt indikator for kategorierne 1 4. Det er kun disse indikatorer, der er obligatoriske. I LIS findes ingen differentierede indikatorer for klassetrin, hvilket er årsagen til, at der i denne kvalitetsrapport udelukkende er medtaget data vedr klasse. Den nationale trivselsmåling for 2015 blev gennemført fra den 26. januar til den 20. marts Differentierede indikatorer Trivsel, differentierede indikatorer kl., 2014/ kl. 5. kl. 6. kl. 7. kl. 8. kl. 9. kl. Samlet indikator Østskolen, Hylleholt afdeling Social trivsel 4,2 4,2 4,2 4,1 3,8? 4,1 Faglig trivsel 3,8 3,8 3,4 3,8 3,5? 3,7 Støtte og inspiration i undervisningen 3,8 3,3 3,0 3,3 3,1? 3,3 Ro og orden 3,8 3,7 3,8 3,7 3,8? 3,7 Østskolen, Karie afdeling Social trivsel 3,6 4,2 3,6 4,1 3,9 3,9 3,9 Faglig trivsel 3,4 4,0 3,4 3,8 3,4 3,7 3,6 Støtte og inspiration i undervisningen 3,2 3,7 3,0 3,1 3,0 3,1 3,2 Ro og orden 3,1 4,0 3,4 3,4 3,4 3,6 3,5 Østskolen, Rollo afdeling Social trivsel 4,0 4,1 4,1 3,5 4,0 3,5 3,9 Faglig trivsel 3,7 3,7 3,7 3,1 3,5 3,5 3,6 Støtte og inspiration i undervisningen 3,5 2,7 3,5 2,5 3,0 2,8 3,1 Ro og orden 3,7 3,2 3,7 3,1 3,7 3,3 3,5 Østskolen, Centerklassen Social trivsel ,1 Faglig trivsel ,8 Støtte og inspiration i undervisningen ,8 Ro og orden ,8 Kvalitetsrapport Østskolen for skoleåret 2014/2015 Side 12 af 26

13 Kommunegennemsnit Social trivsel 3,9 4,1 4,0 4,1 3,9 3,9 4,0 Faglig trivsel 3,6 3,8 3,6 3,6 3,5 3,6 3,6 Støtte og inspiration i undervisningen 3,4 3,3 3,2 3,1 3,0 2,9 3,2 Ro og orden 3,5 3,7 3,7 3,6 3,6 3,5 3, Trivsel, differentierede indikatorer, fordeling pr indikator, 2014/2015 Se dokumentet Delrapport med supplerende bilag, grafer og tabeller Analyse og refleksioner: I forhold til social trivsel ligger Østskolens gennemsnit på kommunegennemsnittet og 0,1 under landsgennemsnittet. I forhold til faglig trivsel ligger Østskolens gennemsnit 0,1 over kommunegennemsnittet og på landsgennemsnittet. I forhold til støtte og inspiration i undervisningen ligger Østskolens gennemsnit 0,2 over kommunegennemsnittet og 0,1 over landsgennemsnittet. I forhold til ro og orden ligger Østskolens gennemsnit på kommunegennemsnittet og 0,1 under landsgennemsnittet. Denne trivselsmåling er et nyt tiltag, hvilket gør det vigtigt at tage højde for en indkøringsfase. Resultaterne er blevet præsenteret og behandlet fra starten af det indeværende skoleår. Resultaterne er drøftet på et skolebestyrelsesmøde i efteråret 2015, og der er med udgangspunkt i et fælles møde for læringsmedarbejderne den blevet lagt op til, at de enkelte afdelinger herefter tog fat på det konkrete arbejde. Skolen har flere indsatser, som medvirker til at fremme elevernes trivsel: - LP og PALS-arbejdet har begge fokus på en anerkendende tilgang, som er retningssættende for adfærd og samspil eleverne imellem, sådan at positive og fællesskabsfremmende relationer styrkes. I PALS-arbejdet indgår elevevalueringer 3 gange årligt. - Medvirken i den årlige Trivselsdag (DCUM) 1.fredag i marts. - Legepatruljer. - Venskabsklasser. - Sociale arrangementer og aktiviteter. - Fællesskabsfremmende traditioner (bl.a. motionsdag, juleafslutning, bag for en sag, Luciaoptog, årligt korarrangement, elevrådsarbejde, julefodboldturneringer). - Forventninger til, at der er fokus på relations arbejdet i de enkelte klasser og årgange herunder, at der er løbende opfølgninger på den enkelte elevs trivsel og at aftalte forventninger til det sociale liv løbende holdes varme og eventuelt tilpasses. - Ny vedtaget Trivselspolitik for Østskolen (vedtaget ). Kvalitetsrapport Østskolen for skoleåret 2014/2015 Side 13 af 26

14 - Krav om, at undervisningen tilrettelægges, så hver enkelt elev får tilpas udfordringer (fagligt, personligt og socialt) og at der er variation i undervisningsformer og inddragelse af bevægelse i aktiviteterne. - Tæt samarbejde mellem undervisningsdel og SFO herunder at medarbejderne samarbejder på tværs af fagprofessioner med de synergier, der derved opstår. - Uddannelse af medarbejdere i social inklusion (10 i alt, i løbet af skoleåret ). - Deltagelse i diverse netværk, hvor medarbejdere får mulighed for at vidensdele med andre (PALS, LP, AKT, vejledere mfl.). - Uddannelse af vejledere har været prioriteret højt (Læsevejledere, matematikvejledere, AKTvejledere, inklusionsvejledere, IT-vejledere, naturfagsvejledere), med henblik på at vi derved styrker den samlede medarbejderstabs kompetenceniveau. - Fremadrettet fokus på at indrette skolens fysiske læringsmiljøer, så de understøtter trivslen. Herudover er der taget initiativ til, på afd. Karise, at gøre noget ved toiletforholdene ved at opsætte klistermærker med PALS-logoet Svend i toiletkummerne for at forebygge, at der bliver tisset ved siden af. Hver afdeling har udarbejdet handleplaner, for det videre arbejde med fortsat at sikre og øge resultaterne med elevernes faglige og sociale trivsel. Dette arbejde er en fortsat proces. Vi ønsker at lade de gode indsatser fra hver afdeling forplante sig til de andre afdelinger. Kvalitetsrapport Østskolen for skoleåret 2014/2015 Side 14 af 26

15 7. ELEVERNE SKAL OPNÅ ET HØJERE FAGLIGT NIVEAU, NÅR DE FORLA- DER FOLKESKOLEN 7.1 Karaktergennemsnit, 9. klasse Karaktergennemsnit for 9. klasseprøver i dansk, matematik og bundne prøver Skole, afdeling Fag 2011/ / / /2015 Østskolen, Hylleholt afdeling Dansk 5,9 6,4 7,7 7,0 Matematik 5,7 5,5 5,1 7,3 Bundne prøvefag 6,0 6,2 7,1 7,0 Østskolen, Karise afdeling Dansk 6,8 7,1 7,3 7,6 Matematik 5,3 6,6 6,5 6,8 Bundne prøvefag 6,4 7,2 7,3 7,5 Østskolen, Rollo afdeling Dansk 5,2 6,5 5,9 5,9 Matematik 6,0 6,8 5,8 7,3 Bundne prøvefag 5,2 6,1 6,2 6,5 Kommunegennemsnit Dansk 6,0 6,4 6,2 6,5 Matematik 5,6 6,2 5,3 6,5 Bundne prøvefag 5,9 6,3 6,0 6,6 Se flere data, grafer og tabeller i dokument Kvalitetsrapport Østskolen bilag, grafer og tabeller. Kommentar, analyse og refleksioner: Østskolen ligger med 6,8 flot over kommunegennemsnittet og på landsgennemsnittet i dansk i Østskolen ligger med 7,1 meget flot over både kommune- og landsgennemsnittet i matematik i Det er steget signifikant fra skoleåret Østskolen ligger med 6,9 langt over kommunegennemsnittet og en smule over landsgennemsnittet i de bundne prøvefag i Vi kan generelt se en stigning i karaktergennemsnittet over de 3 år, hvilket fortæller, at vi bestemt er på rette vej. Vi ønsker at øge fokus på praksis i forhold til undervisningsdifferentiering, holddannelser, brug af forskellige og varierede læringsstile og undervisningsformer. I vores læringsledelse vil vi sikre, at medarbejderne har blik for det særlige aspekt, der kan kaldes talentudvikling og talentpleje. Det handler om, at spotte og videreudvikle de dygtigste elevers kompetencer, også i de tilfælde, hvor talentet ikke umiddelbart er sådan at sætte på formel. Endvidere ønsker vi at sikre, at forudsætningerne for at eleverne kan præstere tilfredsstillende er til stede. Det handler bl.a. om klasserumsledelse, skarpe kompetencer hos medarbejdere i forhold til læseindlæring og matematik og i det hele taget et fokus - også ledelsesmæssigt - i forhold til at sætte barren tilpas højt. Der skal være fokus på læringsledelse. Kvalitetsrapport Østskolen for skoleåret 2014/2015 Side 15 af 26

16 Det handler om fortsat, at videreudvikle en feedback-kultur, hvor rådgivning, sparring og ændret praksis med baggrund i evidens bliver en integreret og naturlig del af skolens virke. Vi ved, at vores elever i udskolingen bliver mødt med et accentueret niveau, i forhold til krav om at præstere med tanke på de forestående afsluttende prøver. Det fortæller os, at vejen til fortsat at fremme elevernes præstationer er, at tydeliggøre mål både i udskolingen, men så sandelig også i indskolingen og mellemtrinnet. 7.2 Treårige karaktergennemsnit, 9. kl. Se dokumentet Delrapport med supplerende bilag, grafer og tabeller 7.3 Socioøkonomisk reference Socioøkonomisk reference Indikatoren den socioøkonomiske reference er behæftet med en vis statistisk usikkerhed. Derfor er differencen mellem årsresultatet og den socioøkonomiske reference ligeledes behæftet med en vis statistisk usikkerhed. I de tilfælde, hvor skolens årsresultat ligger uden for usikkerhedsintervallet, er årsresultatet signifikant forskelligt fra den socioøkonomiske reference, og forskellen er markeret med en * i tabellen. Tabellerne læses således: En positiv forskel mellem karaktergennemsnit og socioøkonomisk reference betyder, at skolen har klaret sig bedre end forventet, ud fra den socioøkonomiske beregningsmodel. En negativ forskel mellem karaktergennemsnit og socioøkonomisk reference betyder, at skolen har klaret sig dårligere end forventet, ud fra den socioøkonomiske beregningsmodel. Eksempel: I bundne prøvefag i alt er forskellen for skoleåret 2014/2015 udregnet til +0,4. Det betyder, at skolens karaktergennemsnit er 0,4 karakterpoint højere end forventet ud fra den socioøkonomiske model Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag i alt og socioøkonomiske referencer for periode på 3 skoleår, 9. klasse, Østskolen Fag Fagdisciplin Karaktergennemsnit 2012/ / /2015 Socioøko reference Forskel Karaktergennemsnit Socioøko reference Forskel Karaktergennemsnit Socioøko reference Forskel Bundne prøvefag i alt 6,5 6,4 0,1 6,8 6,7 0,1 7,0 6,6 +0,4 Dansk Læsning 6,5 6,2 0,3 6,7 6,4 0,3 6,3 6,0 +0,3 Mundtlig 8,0 7,3 0,7* 7,9 7,8 0,1 6,9 7,2-0,3 Retskrivning 6,1 6,2-0,1 6,5 6,2 0,3 7,1 6,7 +0,4 Skriftlig 6,3 6,1 0,2 6,7 6,6 0,1 7,1 6,2 +0,9* Kvalitetsrapport Østskolen for skoleåret 2014/2015 Side 16 af 26

17 Engelsk Mundtlig 6,5 7,1-0,6* 8,2 7,7 0,5 7,8 7,3 +0,5 Fysik/kemi Matematik Praktisk/ mundtlig 6,2 6,1 0,1 7,3 6,7 0,6 6,7 6,5 +0,2 6,1 5,9 0,2 5,7 6,1-0,4 6,7 6,5 +0,2 6,8 6,8 0,0 6,0 6,6-0,6* 7,5 6,8 +0,7* Problemløsning Færdigheder Opnået karaktergennemsnit i prøvefag til udtræk og socioøkonomiske referencer, 9. klasse, Østskolen Fagdisciplin Fag 2012/ / /2015 Karaktergennemsnit Socioøko reference Forskel Karaktergennemsnit Socioøko reference Forskel Socioøko reference Forskel Biologi Skriftlig 6,4 6,7-0,3 6,8 6,8 0,0 6,2 6,3-0,1 Engelsk Skriftlig 4,8 5,6-0,8 6,7 6,9-0,2 6,0 6,2-0,2 Geografi Skriftlig 6,6 6,9-0,3 7,0 6,6 0,4 7,6 7,3 +0,3 Historie Mundtlig 7,1 7,0 0,1 6,1 6,5-0,4 Idræt Karaktergennemsnit Kristendomskundskab Praktisk/ mundtlig 9,9 8,2 +1,7* Mundtlig 8,2 7,6 0,6 8,1 7,6 0,5 9,3 8,5 +0,8 Matematik Mundtlig 7,5 6,8 0,7 5,8 6,6-0,8 Samfundsfag Mundtlig 6,2 6,4-0,2 8,3 7,7 0,6 5,3 6,0-0,7 Tysk Skriftlig 7,8 7,0 0,8 4,9 5,8-0,9 Se flere data, grafer og tabeller i dokument Delrapport med supplerende bilag, grafer og tabeller. Kommentar, analyse og refleksioner: I de bundne prøvefag ses generelt en meget positiv udvikling, når vi tager den socioøkonomiske reference med i betragtning, både over den treårige periode og sammenstillet over de seneste 2 skoleår. I udtræksfag ses samme positive tendens generelt. Vi ønsker at øge fokus på praksis i forhold til undervisningsdifferentiering, holddannelser, brug af forskellige og varierede læringsstile og undervisningsformer. I vores læringsledelse vil vi sikre, at medarbejderne har blik for det særlige aspekt, der kan kaldes talentudvikling og talentpleje. Det handler om at spotte og videreudvikle de dygtigste elevers kompetencer, også i de tilfælde, hvor talentet ikke umiddelbart er sådan at sætte på formel. Kvalitetsrapport Østskolen for skoleåret 2014/2015 Side 17 af 26

18 Endvidere ønsker vi at sikre, at forudsætningerne for at eleverne kan præstere tilfredsstillende er til stede. Det handler bl.a. om klasserumsledelse, skarpe kompetencer hos medarbejdere i forhold til læseindlæring og matematik og i det hele taget et fokus - også ledelsesmæssigt - i forhold til at sætte barren tilpas højt. Der skal være fokus på læringsledelse. Det handler om fortsat at videreudvikle en feedback-kultur, hvor rådgivning, sparring og ændret praksis med baggrund i evidens bliver en integreret og naturlig del af skolens virke. Vi ved, at vores elever i udskolingen bliver mødt med et accentueret niveau i forhold til krav om at præstere med tanke på de forestående afsluttende prøver. Det fortæller os, at vejen til fortsat at fremme elevernes præstationer er at tydeliggøre mål både i udskolingen, men så sandelig også i indskolingen og mellemtrinnet. 7.4 Andel elever, der har aflagt alle prøver, 9. klasse Andel elever, der har aflagt alle bundne prøver og udtræksprøver. Skole, afdeling 2013/ /2015 Østskolen, Hylleholt afdeling 86,5 % 85,2 % Østskolen, Karise afdeling 93,3 % 91,7 % Østskolen, Rollo afdeling 88,4 % 89,1 % Kommunegennemsnit 85,5 % 85,6 % Kommentar, analyse og refleksioner: Østskolen ligger i 2014/2015 med 88,7 % over kommunegennemsnittet og landsgennemsnittet. Der kan konstateres et minimalt fald i forhold til forrige år, hvilket ligeledes kan konstateres på landsplan. Vi ønsker fortsat, at øge denne andel fremadrettet, så vi kan leve op til målsætningerne. Kvalitetsrapport Østskolen for skoleåret 2014/2015 Side 18 af 26

19 8. ALLE ELEVER SKAL FORLADE FOLKESKOLEN MED MINDST KARAK- TEREN 2 I DANSK OG MATEMATIK 8.1 Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik, 9. klasse Skole, afdeling 2013/ /2015 Østskolen, Hylleholt afdeling 85,2 % 100,0 % Østskolen, Karise afdeling 84,4 % 89,6 % Østskolen, Rollo afdeling 83,7 % 89,1 % Kommunegennemsnit 83,2 % 88,1 % Kommentar, analyse og refleksioner: Østskolen ligger med 92,9 % som gennemsnit for de tre afdelinger markant og signifikant over kommunegennemsnittet, og landsgennemsnittet for skoleåret Samtidig kan konstateres et særdeles markant bedre resultat for skolen end forrige år, hvor tallet som gennemsnit for skolen lå på 84,4 %. Særligt positivt markerer afd. Hylleholt med hele 100 %, men også for de 2 andre afdelingers vedkommende ses en positiv stigende tendens. Vi ønsker fortsat, at øge denne andel fremadrettet, så vi kan leve op til målsætningerne. Det vil vi gøre ved at sikre, at forudsætningerne for at eleverne kan præstere tilfredsstillende er til stede. Det handler bl.a. om klasserumsledelse, skarpe kompetencer hos medarbejdere i forhold til læseindlæring og matematik og i det hele taget et fokus - også ledelsesmæssigt - i forhold til at sætte barren tilpas højt. Der skal være fokus på læringsledelse. Det handler om fortsat, at videreudvikle en feedback-kultur, hvor rådgivning, sparring og ændret praksis, med baggrund i evidens, bliver en integreret og naturlig del af skolens virke. Vi ved, at vores elever i udskolingen bliver mødt med et accentueret niveau, i forhold til krav om at præstere med tanke på de forestående afsluttende prøver. Det fortæller os, at vi kan få succes ved at tydeliggøre mål både i udskolingen, men så sandelig også i indskolingen og mellemtrinnet. Kvalitetsrapport Østskolen for skoleåret 2014/2015 Side 19 af 26

20 9. FOLKESKOLEN SKAL UNDERSTØTTE OPFYLDELSEN AF 95 PCT.- MÅLSÆTNINGEN Det er regeringens mål, at 95 procent af alle unge gennemfører mindst en ungdomsuddannelse i Antallet af elever, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse er udelukkende opgjort på kommune-niveau. Statistik vedr. dette findes derfor kun i kvalitetsrapporten for det samlede skolevæsen. Det samme er gældende for indikatorer uddannelsesstatus efter 9 måneder. 9.1 Overgang til ungdomsuddannelse Se dokumentet Delrapport med supplerende bilag, grafer og tabeller 9.2 Fastholdelse i ungdomsuddannelse Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse Skole, afdeling Østskolen, Hylleholt afdeling 44,7 % 55,3 % Østskolen, Karise afdeling 56,4 % 41,3 % Østskolen, Rollo afdeling 34,0 % 44,2 % Kommunegennemsnit 43,9 % 45,5 % 44,1 % Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse Skole, afdeling Østskolen, Hylleholt afdeling 88,9 % 78,9 % Østskolen, Karise afdeling 88,3 % 94,5 % Østskolen, Rollo afdeling 93,9 % 86,0 % Kommunegennemsnit 86,2 % 84,9 % 85,1 % Kommentar, analyse og refleksioner: I forhold til andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 3 måneder efter 9.klasse ligger Østskolen med 47,0 % over kommunegennemsnittet og over landsgennemsnittet. Det er en stigning fra forrige år. I forhold til andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9.klasse ligger Østskolen med 86,5 % over både kommune- og landsgennemsnittet. Selvom det er under 95 % målsætningen fortæller det os, at vi er godt på vej. Vi vil fortsat have fokus på målsætningen og styrke vores samarbejde med UU. Kvalitetsrapport Østskolen for skoleåret 2014/2015 Side 20 af 26

21 10. NATIONALE FOKUSPUNKTER OG INDIKATORER Dette afsnit behandler to fokuspunkter fastsat af undervisningsministeren. Det drejer sig om kompetencedækning og inklusion, som er nationale fokuspunkter. Fokuspunktet inklusion beskriver andelen af folkeskoleelever i kommunen, der undervises i den almene undervisning. Oplysningerne skal fremgå af kvalitetsrapporten frem til rapporten for skoleåret 2019/2020. Fokuspunktet er ikke beskrevet i de enkelte skolers kvalitetsrapport, men findes i kvalitetsrapporten for det samlede Faxe Kommunale Skolevæsen Kompetencedækning Fokuspunktet kompetencedækning beskriver i hvilket omfang lærerne har undervisningskompetence fra læreruddannelsen i de fag, læreren underviser i, eller på anden vis har opnået en tilsvarende faglig kompetence. Oplysningerne skal fremgå af kvalitetsrapporten frem til rapporten for skoleåret 2021/ Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning, pr. afdeling Skole, afdeling 2012/ / /15 Østskolen, Hylleholt afdeling 84,3 % 86,9 % 87,4 % Østskolen, Karise afdeling 57,3 % 62,2 % 90,2 % Østskolen, Rollo afdeling 65,1 % 68,0 % 78,1 % Kommunegennemsnit 76,2 % 77,9 % 84,4 % Se flere data, grafer og tabeler i dokument Kvalitetsrapport Østskolen bilag, grafer og tabeller. Kommentar, analyse og refleksioner: Østskolen ligger med samlet andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning pr. klassetrin på 93,9 % markant over både kommune- og landsgennemsnittet. Vi kan dog se, at der er udfordringer i særligt følgende fag: kristendomskundskab, historie (Karise og Rollo), samfundsfag (Karise), musik (Karise, Rollo), billedkunst (Hylleholt, Rollo), madkundskab (Rollo) og geografi (Rollo). I forhold til naturfagene er vi i gang med en opkvalificering af medarbejdernes kompetencer gennem den massive deltagelse i Naturligvis-projektet, hvor vi efteruddanner allerede linjefagsuddannede og giver en række medarbejdere undervisningsfag i naturfagene. I forhold til planlagte undervisningstimer med kompetencedækning pr. klassetrin ligger vi over både lands- og kommunegennemsnittet på de fleste klassetrin nogle endda meget markant over. Undtagelserne er 3 klassetrin, hvor vi ligger under både lands- og kommunegennemsnittet og 6., 8. og 9.klassetrin, hvor vi ligger over landsgennemsnittet, men meget lidt under kommunegennemsnittet. Kvalitetsrapport Østskolen for skoleåret 2014/2015 Side 21 af 26

22 Endvidere vil vi fremadrettet sikre en bredere undervisningsfagskompetence bl.a. ved i højere grad end hidtil, at se Østskolen som en helhed hvilket i denne sammenhæng vil åbne op for nødvendigheden af, at medarbejdere skal flytte primærafdeling. Som en del af MUS og individuelle kompetenceudviklingsplaner vil vi have fokus på både den enkelte medarbejders efter-videreuddannelsesbehov som skolens behov. Det kræver endvidere deltagelse i eventuelle centralt tilrettelagte tiltag i forhold til undervisningsfag, sådan at vi kan opfylde målsætningen om fuld undervisningsfagskompetence i Kvalitetsrapport Østskolen for skoleåret 2014/2015 Side 22 af 26

23 11. REDEGØRELSE FOR KOMMUNALE FOKUSPUNKTER OG INDSATSER Folkeskoleloven 40 a Stk. 2. Er niveauet i skolevæsenet eller på en skole ikke tilfredsstillende, skal kommunalbestyrelsen som en del af kvalitetsrapporten udarbejde en handlingsplan med opføgende initiativer med henblik på, at forbedre niveauet i skolevæsenet eller på skolen. Bekendtgørelsen 6. Skal der som en del af kvalitetsrapporten udarbejdes en handlingsplan, jf. folkeskolelovens 40 a, stk. 2, skal handlingsplanen indeholde en redegørelse for de forhold, der begrunder udarbejdelsen af handlingsplanen, de tiltag, som skal tages for at forbedre niveauet, hvem der er ansvarlig for tiltagene, og en tidsplan for tiltagene og den forventede effekt. Begrundelsen for at skolen er på handleplanen Østskolen klarer sig genelet rigtig godt ved afgangsprøverne i de bundne prøvefag både når der ses på skoleåret 2014/2015 og for en periode på tre år. Dette gør sig også gældende i forhold til den socioøkonomiske reference. Dog har resultatet i dansk på afdeling Rollo ligget under kommunegennemsnittet i dansk de sidste to år. Resultaterne af de nationale test er bekymrende i dansk og matematik på flere klassetrin på afdelingerne Karise og Rollo. Tiltag der iværksættes Afdeling Rollo: Ønsker i sit videre arbejde at sikre, at forudsætningerne for at eleverne kan præstere tilfredsstillende er til stede. Det handler bl.a. om klasserumsledelse, skarpe kompetencer hos medarbejdere i forhold til læseindlæring og matematik og i det hele taget et fokus - også ledelsesmæssigt - i forhold til at sætte barren højere. Der skal være fokus på læringsledelse. Det handler om fortsat at videreudvikle en feedback-kultur, hvor rådgivning, sparring og ændret praksis med baggrund i evidens bliver en integreret og naturlig del af skolens virke. Vi ved, at vores elever i udskolingen bliver mødt med et accentueret niveau i forhold til krav om at præstere med tanke på de forestående afsluttende prøver. Det fortæller os, at vi kan få succes ved at tydeliggøre mål både i udskolingen, men så sandelig også i indskolingen og mellemtrinnet. Vi ønsker at anvende midler til inklusion til en styrkelse af læringen i indskolingen, ligesom vi vil kræve, at medarbejderne benytter vores forskellige vejledere til rådgivning og sparring om praksis. Yderligere opkvalificering af medarbejdernes kompetencer i forhold til at anvende forskellige læringsstile inklusiv bevægelse i undervisningen, undervisningsformer og it-kompenserende hjælpemidler vil give konstruktive muligheder for at hæve bundniveauet i elevernes præstationer Afdeling Karise: Trivsel Der arbejdes i skoleåret med PALS for hele personalet. Der er 4 medarbejdermøder, hvor lærerteamet får oplæg om- og arbejder sammen om temaerne: klassens rutiner/klasserumsledelse, involverende pausetilsyn, gode beskeder og klassens trivsel. Den nationale trivselsundersøgelse er lavet for første gang. Den er gennemgået, og indsatser er Kvalitetsrapport Østskolen for skoleåret 2014/2015 Side 23 af 26

24 italesat. På afd. Karise gennemføres PALS trivselsundersøgelse hvert år (nu 5. gang). Resultatet af den er positivt, der er dog stadig udfordringer i klasseværelset. Alle klasser har opstillet indsatser efterår 2015, der evalueres april Læsning og matematik Ved analyse af læse- og matematikresultater kan vi erfare, at sammenhængen mellem stabilitet i lærerteamet og faglig udvikling er markant. Allerede ved Faxe kommunes test i starten af dette skoleår kan vi spore en fremgang, elevernes læringsmiljø er forbedret og læringen ligeså. På afd. Karise har været en del lærerskift. Det kan betyde, at kontinuiteten i læringsrutiner i faserne brydes, en italesættelse af allerede vedtagne planer i forhold til materialer, metoder og brug af U-team og ressourcecentermedarbejdere skal i skoleåret friskes op. På 6.-og 8. klassetrin skal læseproces og indsats holdes i gang. Indsatsen i skoleår er foruden flydende læsning en læsevejlederindsats, således at de dårlige læsere niveau forventes hævet. Flydende læsning på mellemtrinnet gennemføres efterår Målet er at øge læsesikkerhed og læsehastighed, læsevejleder er vejleder på denne indsats. Erfaringen er, at 90 % løfter sig ved dette tiltag. Alle elever skal være fortrolige med CD-ord, før de forlader 6. klasse. Lærere har været på kursus, alle klasser (fra 3. kl.)har CD-ord med i årsplanen. På afd. Karise ønsker vi, at 100 % af eleverne forlader skolen med minimum 02. I forbindelse med UPV-arbejdet er Hulen oprettet. Et tilbud for udskolingselever med særlige behov og faglige huller. Hulen er åben 1 lektion dagligt, der er tilknyttet læse- og inklusionsvejleder. Målet er at få den unge motiveret til selv at yde en indsats for egen læring, og dermed få sine 2-taller. I Hulen vejledes og undervises de unge individuelt. Der skal undervises fagligt, hjælpes med opgaver fra klassens pensum og trænes i eksempelvis CD-ord. UUV Der er i skoleåret lavet aftaler mellem lærere og implicerede pædagoger om, hvorledes UUVL struktureres og der er forsøg i gang, der skal give mulighed for helhed i undervisning og fælles planlægning mellem pædagoger og lærere i indskolingen. I udskoling er arbejdet med at højne kvaliteten i UUV ved at parallellægge timer og dermed give mulighed for, at den mest kompetente underviser i de timeløse fag, samt indlæg udefra der retter sig mod flere årgange. Det er en klar indsats, at alle valghold skal opleve ud af huset - aktiviteter som en del af den åbne skole. Tisplan og ansvar Handlingsplanerne udarbejdes af skolen i samarbejde med Center for Børn og Undervisning. Skolen har ansvar for at gennemføre de nødvendige tiltag og indsatser og dermed løste de konkrete faglige resultater. Afd. Rollo: Ledelsen på afd. Rollo vil kontinuerligt følge op på resultaterne ved de kommunale og nationale test. Vi vil hvert år ved klassekonferencerne have særligt fokus på disse resultater og ud fra disse sørge for, at der blive udarbejdet handlingsplan for læring i de fag med bekymrende resultater. Dette gøres i et tæt samarbejde mellem skolens vejledere og klassens faglærer, hvor kontinuerlig sparring og rådgivning skal være med til at styrke fagligheden for ALLE elever. Derudover vil vi være særlige opmærksomme på lærerens kompetencer - og sikre kompetenceløft, hvor det opleves nødvendigt. Kvalitetsrapport Østskolen for skoleåret 2014/2015 Side 24 af 26

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Under udarbejdelse. Endelig version udsendes 8. januar 2016 Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 2 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Kvalitetsrapport 2016/17. marts 2018 stevns kommune 1

Kvalitetsrapport 2016/17. marts 2018 stevns kommune 1 Kvalitetsrapport 2016/17 marts 2018 stevns kommune 1 Baggrund for kvalitetsrapporten Der er formuleret tre overordnede nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,

Læs mere

Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016

Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016 Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016 Samsø Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

Kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016

Kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016 Kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016 AK10VET FAXE KOMMUNES 10. KLASSER Hovedrapport med resultater, analyser og refleksioner Denne kvalitetsrapport indeholder skolens resultater for skoleåret 2015/2016.

Læs mere

Kvalitetsrapport For skoleåret 2014/2015

Kvalitetsrapport For skoleåret 2014/2015 Kvalitetsrapport For skoleåret 2014/2015 FAXE KOMMUNE SKOLEVÆSEN Hovedrapport med resultater, analyser og refleksioner Dette dokument indeholder analyser og refleksioner over skolens resultater. Kvalitetsrapportens

Læs mere

Kvalitetsrapport For skoleåret 2013/14 ØSTSKOLEN

Kvalitetsrapport For skoleåret 2013/14 ØSTSKOLEN Kvalitetsrapport For skoleåret 2013/14 ØSTSKOLEN Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 1.1. Præsentation af skolen... 3 2. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 5 2.1. Opsamling på handlingsplan vedr. Linje-

Læs mere

Center for Børn og Undervisning

Center for Børn og Undervisning Center for Børn og Undervisning Dato 21. februar 2017 Konsulent Finn Sonne Holm Kvalitetsrapport 2015/2016 Rammer for de lokale handleplaner og indsatser på baggrund af resultaterne i skoleåret 2015/2016

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Issø-skolen Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?

Læs mere

Kvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen]

Kvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen] Bilag 2 Skabelon for Kvalitetsrapport 2.0 Kvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen] [Kommune] [Byvåben, illustrationer mv.] Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

KVALITETSRAPPORT

KVALITETSRAPPORT KVALITETSRAPPORT 2013-2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Hovedkonklusioner 3. Sammenfattende helhedsvurdering 4. Mål og resultatmål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige

Læs mere

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

Faglige resultater. Oversigt over kvalitetsindikatorer (resultatoplysninger) i kvalitetsrapporten 2014/15. Bilag 3. visning af data.

Faglige resultater. Oversigt over kvalitetsindikatorer (resultatoplysninger) i kvalitetsrapporten 2014/15. Bilag 3. visning af data. Oversigt over kvalitetsindikatorer (resultatoplysninger) i kvalitetsrapporten 2014/15 Mål Måltal Kvalitetsindikator Er indikatoren obligatorisk jf. bekendtgørelsen Hvor er data trukket Nive for visning

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17 HØJE TAASTRUP KOMMUNE Indholdsfortegnelse FORORD... 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN... 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 4 RESULTATER... 5 Bliver alle så dygtige,

Læs mere

Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen

Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen 2015/2016 Skole- og Dagtilbudsafdelingen 12. januar 2016 Dokument nr. 480-2016-316328 Sags nr. 480-2016-34770 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Fløng Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes

Læs mere

Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde

Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde Dag og år 23.februar 2015 Kl. Kl. 16.30 18.00 Sted Skolen lokale A4 (1.sal) Dato for uds./ref Formand Finn Pretzmann Blad nr. Fraværende: Rene Rosenkrans, Hanne Jørgensen,

Læs mere

Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen

Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen 2016/2017 Skole- og Dagtilbudsafdelingen Januar 2018 Dokument nr. 480-2018-63198 Sags nr. 480-2017-34500 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Torstorp Skole Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Torstorp Skole Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Torstorp Skole Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de

Læs mere

Bilag 1: Datarapport Kvalitetsrapport for skolevæsenet i

Bilag 1: Datarapport Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Furesø Kommune Center for Dagtilbud og Skole Bilag 1: Datarapport Kvalitetsrapport 2016-2017 for skolevæsenet i Furesø Kommune www.furesoe.dk Udgivet: 24. april 2018 Redaktion: Center for Dagtilbud og

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2

Læs mere

Varde Kommune Kvalitetsrapport Side 1 af 39

Varde Kommune Kvalitetsrapport Side 1 af 39 Side 1 af 39 Indhold Indledende bemærkninger...3 1. Indledning...3 Kvalitetsrapportens fortrolighed...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...4 3. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så

Læs mere

Statusnotat. for skoleåret 2017/2018. Allerød Kommune Skole og Dagtilbud

Statusnotat. for skoleåret 2017/2018. Allerød Kommune Skole og Dagtilbud 28-02-2019 Statusnotat for skoleåret /2018 Allerød Kommune Skole og Dagtilbud 1 Indhold Statusnotat /2018...2 Indledning...2 Mål og resultatmål...2 Trivsel...3 Elevernes trivsel skal øges...3 Trivsel i

Læs mere

Emne: Orientering om justering af kvalitetsrapporten på skoleområdet

Emne: Orientering om justering af kvalitetsrapporten på skoleområdet Notatark Emne: Orientering om justering af kvalitetsrapporten på skoleområdet 22. maj 2019 - Sagsnr. 19/13962 - Løbenr. 125981/19 Børne- Uddannelses- og Arbejdsmarkedsforvaltningen justerer i kommunens

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2 Elevernes

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Torstorp Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE Indhold INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 FORORD... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. PRÆSENTATION AF SKOLEN... 4 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING...

Læs mere

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014 Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014 Udarbejdet af Skoleafdelingen januar 2015 med bidrag fra skolelederne Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 3. Mål og resultatmål...

Læs mere

Kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016

Kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016 Kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016 UNGDOMSSKOLENS HELTIDSUNDERVISNING Hovedrapport med resultater, analyser og refleksioner Denne kvalitetsrapport indeholder skolens resultater for skoleåret 2015/2016.

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2017/18

KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2017/18 KVALITETSRAPPORT FOR Fløng Skole 20 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Alle grafer bliver der ikke kommenteret på i selve rapporten men hovedkonklusionerne fremhæves i dette afsnit. Kompetencedækningen afspejler

Læs mere

INDLEDNING... 3 HOVEDKONKLUSIONER... 4 ØVRIGE INDIKATORER... 7 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 8 ANBEFALINGER... 9

INDLEDNING... 3 HOVEDKONKLUSIONER... 4 ØVRIGE INDIKATORER... 7 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 8 ANBEFALINGER... 9 2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLD INDLEDNING... 3 HOVEDKONKLUSIONER... 4 ALLE ELEVER SKAL BLIVE SÅ DYGTIGE SOM DE KAN... 4 FOLKESKOLEN SKAL MINDSKE BETYDNINGEN AF SOCIAL BAGGRUND I FAGLIGE RESULTATER... 5

Læs mere

Kvalitetsredegørelse Distriktsskole Ølstykke

Kvalitetsredegørelse Distriktsskole Ølstykke Kvalitetsredegørelse 2016 Distriktsskole Ølstykke 1 Indledning Center for Skole og Dagtilbud (CSD) har besluttet, at skolerne hvert år skal udfærdige en kvalitetsredegørelse på baggrund af det statistiske

Læs mere

Den kommunale Kvalitetsrapport

Den kommunale Kvalitetsrapport Den kommunale Kvalitetsrapport - Indhold... Indledning... Nationale og lokale mål for folkeskolerne i Frederikshavn Kommune... De nationale mål:... Kommunale mål... Elevtal... Karakterer ved. klasseprøven...

Læs mere

Center for Dagtilbud og Skole Rådhusparken Glostrup. Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2013/2014

Center for Dagtilbud og Skole Rådhusparken Glostrup. Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2013/2014 Center for Dagtilbud og Skole Rådhusparken 2 2600 Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2013/2014 Kommune Februar 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Sammenfattende

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune FOTOGRAF: JENS PETER ENGEDAL KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader

Læs mere

Kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016

Kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016 Kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016 ØSTSKOLEN Hovedrapport med resultater, analyser og refleksioner Denne kvalitetsrapport indeholder skolens resultater for skoleåret 2015/2016. Rapporten indeholder

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Mølleholmskolen 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. St. Magleby skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. St. Magleby skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017 St. Magleby skole Udarbejdet af Skoleafdelingen Vedtaget af Kommunalbestyrelsen xx.xx.2018 Indhold Indledning...1 Kvalitetsrapportens opbygning...1 Datagrundlag...2

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Anna Trolles Skole Middelfart Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Anna Trolles Skole Middelfart Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Anna Trolles Skole Middelfart Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Lind skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Lind skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Lind skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat bemærkninger...5

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Lillebæltskolen Middelfart Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Lillebæltskolen Middelfart Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Lillebæltskolen Middelfart Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017 Dragør skole Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2017 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2018 Indhold INDLEDNING...1 KVALITETSRAPPORTENS OPBYGNING...1

Læs mere

Kvalitetsanalyse 2015

Kvalitetsanalyse 2015 Kvalitetsanalyse 2015 Det har jeg aldrig prøvet før, så det klarer jeg helt sikkert! - Pippi Langstrømpe Toftevangskolen 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Opsamling fokusområder... 3 3. Nationalt fastsatte,

Læs mere

Kvalitetsanalyse 2015

Kvalitetsanalyse 2015 Kvalitetsanalyse 2015 Dronninggårdskolen Rudersdal Kommune 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Opsamling fokusområder... 4 3. Nationalt fastsatte, mål og resultatmål... 5 4. Fokusområder... 5 5. Afslutning...

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Vildbjerg Skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Vildbjerg Skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Vildbjerg Skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Sølystskolen Silkeborg Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Sølystskolen Silkeborg Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Sølystskolen Silkeborg Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Langeland Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 LÆSEVEJLEDNING 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. Dragør skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. Dragør skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016 Dragør skole Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2016 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2017 Indhold FIGUROVERSIGT...3 TABELOVERSIGT...3 INDLEDNING...1

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Fårvang Skole Silkeborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Fårvang Skole Silkeborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Fårvang Skole Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 3.1 Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Tjørring skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Tjørring skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Tjørring skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gjellerupskolen

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gjellerupskolen Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Gjellerupskolen 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat

Læs mere

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. St. Magleby skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. St. Magleby skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016 St. Magleby skole Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2016 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen 30.03.2017 Indhold Indledning... 1 Kvalitetsrapportens opbygning...

Læs mere

Statusrapport. Gladsaxe Kommunes skolevæsen

Statusrapport. Gladsaxe Kommunes skolevæsen Statusrapport Gladsaxe Kommunes skolevæsen 1 Indhold Indledning... 3 Helhedsvurdering... 3 Nationale målsætninger... 4 Lokale målsætninger... 6 Beskrivelse af større indsatser på skoleområdet... 6 Faglighed

Læs mere

Roskilde Kommunes Kvalitetsrapport Skoleåret

Roskilde Kommunes Kvalitetsrapport Skoleåret 1 Roskilde Kommunes Kvalitetsrapport Skoleåret 2015-2016 FAGLIGE RESULTATER Bundne prøvefag Dansk: Matematik: Engelsk: Fysik/kemi: Læsning, retskrivning, skriftlig fremstilling og mundtlig Matematiske

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Herningsholmskolen

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Herningsholmskolen Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. St. Magleby skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. St. Magleby skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017 St. Magleby skole Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2017 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2018 Indhold Indledning...1 Kvalitetsrapportens opbygning...1

Læs mere

Kvalitetsrapport, statusrapport. Skoleåret 2014-2015. Aabenraa Kommune

Kvalitetsrapport, statusrapport. Skoleåret 2014-2015. Aabenraa Kommune Kvalitetsrapport, statusrapport Skoleåret 2014-2015 Aabenraa Kommune 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 4 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 5 3.

Læs mere

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole Strategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole 2015-2020 Skole og Undervisning - januar 2015 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle

Læs mere

Udkast til kvalitetsrapport for skolevæsenet. i Halsnæs Kommune for. skoleåret 2016/17

Udkast til kvalitetsrapport for skolevæsenet. i Halsnæs Kommune for. skoleåret 2016/17 Udkast til kvalitetsrapport for skolevæsenet i Halsnæs Kommune for skoleåret 2016/17 Børn, Unge og Læring november 2017 Indhold 1. Indledning 3 2. Vurdering af skolevæsenets niveau 4 2.1 Karaktergivning

Læs mere

1. Indledning. 2. Sammenfattende helhedsvurdering

1. Indledning. 2. Sammenfattende helhedsvurdering Kvalitetsrapport 2014-2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 4 3. Mål og resultatmål... 5 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

Kvalitetsrapport For skoleåret 2014/2015

Kvalitetsrapport For skoleåret 2014/2015 Center for Undervisning Kvalitetsrapport For skoleåret 2014/2015 MIDTSKOLEN Hovedrapport med resultater, analyser og refleksioner Dette dokument indeholder analyser og refleksioner over skolens resultater.

Læs mere

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Høje Kolstrup Skole

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Høje Kolstrup Skole Strategi for implementering af folkeskolereformen på Høje Kolstrup Skole 2015-2020 Skole og Undervisning Oktober 2017 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR LILLEÅSKOLEN

KVALITETSRAPPORT FOR LILLEÅSKOLEN KVALITETSRAPPORT FOR LILLEÅSKOLEN 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1 Bliver alle elever så dygtige, som de kan? 3.2 Elevernes faglige niveau,

Læs mere

Kvalitetsrapport 2016 (skoleår 14-15)

Kvalitetsrapport 2016 (skoleår 14-15) Kvalitetsrapport 2016 (skoleår 14-15) 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 3. Mål og resultatmål...5 4. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så

Læs mere

Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater i tilknytning hertil skoleåret 2017/18

Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater i tilknytning hertil skoleåret 2017/18 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT 1. november 2018 Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater i tilknytning hertil skoleåret 2017/18 BUU

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017 Dragør skole Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2017 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2018 Indhold INDLEDNING...1 KVALITETSRAPPORTENS OPBYGNING...1

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017 Dragør skole Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2017 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2018 Indhold INDLEDNING...1 KVALITETSRAPPORTENS OPBYGNING...1

Læs mere

Kvalitetsrapport på skoleområdet 2013-14. Hører til journalnummer: 17.01.10-G01-1-14 Udskrevet den 23-04-2015. 1 - Kvalitetsrapport 2013-14,

Kvalitetsrapport på skoleområdet 2013-14. Hører til journalnummer: 17.01.10-G01-1-14 Udskrevet den 23-04-2015. 1 - Kvalitetsrapport 2013-14, 1 - Kvalitetsrapport 2013-14, Modelfoto, colourbox.com Kvalitetsrapport på skoleområdet 2013-14 1 Side 1 af 30 Indholdsfortegnelse Kvalitetsrapport på skoleområdet 2013-14... 1 1. Indledning... 3 1.1 Perspektiver

Læs mere

Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen

Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen 2014/2015 Godkendt på Kommunalbestyrelsesmødet den 31. marts 2016. Skole- og Dagtilbudsafdelingen 12. januar 2016 Dokument nr. 480-2016-10670 Sags nr. 480-2013-56959

Læs mere

og praksis... 6 ... 10 4.1. Mindst ... 38 8.2 Digitale

og praksis... 6 ... 10 4.1. Mindst ... 38 8.2 Digitale Indholdsfortegnelsee 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 5 2.1 Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan...... 5 2.2 Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Status / evaluering på arbejdet med folkeskolereformen i Rebild kommune

Status / evaluering på arbejdet med folkeskolereformen i Rebild kommune Status / evaluering på arbejdet med folkeskolereformen i Rebild kommune Center Børn og Unge Journalnr: 17.01.00-A00-3-16 Ref.: Helle Grynderup Dato: 03-11-2016 Baggrund Børne- og Ungdomsudvalget godkendte

Læs mere

Distriktsskole Smørum Kvalitetsrapport 2018

Distriktsskole Smørum Kvalitetsrapport 2018 Distriktsskole Smørum Kvalitetsrapport 2018 1 Indhold Indledning Distriktsskolen generelt o Beskrivelse af skolens mål og visioner samt evt. lokale indsatser Resultatsoplysninger (karaktergennemsnit og

Læs mere

Godkendelse af 1. behandling af Kvalitetsrapport 2018

Godkendelse af 1. behandling af Kvalitetsrapport 2018 Punkt 8. Godkendelse af 1. behandling af Kvalitetsrapport 2018 2018-003138 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget godkender 1. behandlingen af Kvalitetsrapport 2018. kl. 08.30 Side 1 af 6 Sagsbeskrivelse

Læs mere

Godkendelse af 2. behandling af Kvalitetsrapport 2018

Godkendelse af 2. behandling af Kvalitetsrapport 2018 Punkt 6. Godkendelse af 2. behandling af Kvalitetsrapport 2018 2018-003138 Skoleforvaltningen indstiller, at godkender 2. behandlingen af Kvalitetsrapport 2018. Beslutning: Godkendt. Kristoffer Hjort Storm

Læs mere

Udkast til Kvalitetsrapport

Udkast til Kvalitetsrapport Skabelon for Kvalitetsrapport 2.0 Udkast til Kvalitetsrapport [2013/2014] Gentofte Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 3. Nationalt fastsatte mål og

Læs mere

Kvalitetsrapport Hørsholm Kommunes fire folkeskoler

Kvalitetsrapport Hørsholm Kommunes fire folkeskoler Kvalitetsrapport Hørsholm Kommunes fire folkeskoler Skoleåret 2017/2018 Udarbejdet af: Center for Dagtilbud og Skole Udgivet: April 2019 Kontakt Center for Dagtilbud og Skole www.horsholm.dk Indhold 1.

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Strandskolen Greve Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Strandskolen Greve Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Strandskolen Greve Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang til

Læs mere

Kvalitetsrapport for skolevæsenet. i Halsnæs Kommune for. skoleåret 2014/15

Kvalitetsrapport for skolevæsenet. i Halsnæs Kommune for. skoleåret 2014/15 Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Halsnæs Kommune for skoleåret 2014/15 Børn, unge og læring november 2015 1 Indhold 1. Indledning 3 2. Vurdering af skolevæsenets niveau 4 2.1 Karaktergivning ved folkeskolens

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet 2016 Indhold 1. Indledning... 2 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 1.1. Kvalitetsrapporten... 2 1.2. Rapportens opbygning... 2 Sammenfattende helhedsvurdering... 3 Mål

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2017/2018. Dragør Kommune

Kvalitetsrapport for skoleåret 2017/2018. Dragør Kommune Kvalitetsrapport for skoleåret 2017/2018 Dragør Kommune Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2018 1 Indhold Indledning...1 Kvalitetsrapportens opbygning...1 Datagrundlag...2 Del 1: Mål og resultatmål...3

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR 2017/18

KVALITETSRAPPORT FOR 2017/18 KVALITETSRAPPORT FOR Mølleholmskolen 20 FORORD Her har du mulighed for at indsætte en tekst, der beskriver skolens forord til kvalitetsrapporten. LÆSEVEJLEDNING Formål med kvalitetsrapporten Her har du

Læs mere

Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater i tilknytning hertil

Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater i tilknytning hertil KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget 20. november 2017 Sagsnr. 2017-0351770 Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater

Læs mere

1. Indledning 2 2. Vurdering af skolevæsenets niveau 3

1. Indledning 2 2. Vurdering af skolevæsenets niveau 3 Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Halsnæs Kommune for skoleåret 2013/14 1. Indledning 2 2. Vurdering af skolevæsenets niveau 3 2.1 Karaktergivning ved folkeskolens 9.-klasseprøver 3 2.2 Karakterer ift.

Læs mere

KVALITETSRAPPORT for. Balleskolen 2016/17

KVALITETSRAPPORT for. Balleskolen 2016/17 KVALITETSRAPPORT for Balleskolen 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1. Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at udfolde egne faglige,

Læs mere

Kvalitetsrapport Lynghøjskolen

Kvalitetsrapport Lynghøjskolen Kvalitetsrapport 2015-2016 - Lynghøjskolen Skolelederen skal på baggrund af rådata, som vil indgå i den kommunale kvalitetsrapport besvare nedenstående spørgsmål og sende sine svar til skolens udviklingskonsulent.

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16 SILKEBORG KOMMUNE

STATUSRAPPORT 2015/16 SILKEBORG KOMMUNE STATUSRAPPORT 2015/16 SILKEBORG KOMMUNE INDHOLD 1 INDLEDNING... 2 1.1 Arbejdet med kvalitet på skoleområdet og opbygning af statusrapporten... 2 1.2 Datagrundlag... 3 Særligt om offentliggørelse af resultater

Læs mere

Vejle Kommune. Kvalitetsrapport skoleåret Skolens navn: Fælleshåbsskolen

Vejle Kommune. Kvalitetsrapport skoleåret Skolens navn: Fælleshåbsskolen Vejle Kommune Kvalitetsrapport skoleåret 2014 15. Skolens navn: Fælleshåbsskolen 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Resultater... 4 1.1 Antal elever med gode resultater i dansk, læsning, Vejle... 4

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR HADSTEN SKOLE

KVALITETSRAPPORT FOR HADSTEN SKOLE KVALITETSRAPPORT FOR HADSTEN SKOLE 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1 Bliver alle elever så dygtige, som de kan? 3.2 Elevernes faglige

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2017/18

KVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2017/18 KVALITETSRAPPORT FOR Torstorp Skole 20 FORORD Denne kvalitetsrapport er udarbejdet under stort tidspres, da fristerne for aflevering har været meget kort. Bl.a. af denne årsag er kvalitetsrapporten forlagt

Læs mere

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET

Læs mere

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole Strategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole 2019 2015-2020 Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan

Læs mere

Kvalitetsrapport Hørsholm Kommunes Skolevæsen

Kvalitetsrapport Hørsholm Kommunes Skolevæsen Kvalitetsrapport Hørsholm Kommunes Skolevæsen Skoleåret 2014/2015 Udarbejdet af: Center for Dagtilbud og Skole Udgivelsesdato: 31.3.2016 Kontakt Center for Dagtilbud og Skole Tlf. 48495250 dos-post@horsholm.dk

Læs mere

Kvalitetsrapport for skolevæsenet. i Halsnæs Kommune for. skoleåret 2015/16

Kvalitetsrapport for skolevæsenet. i Halsnæs Kommune for. skoleåret 2015/16 Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Halsnæs Kommune for skoleåret 2015/16 Børn, Unge og Læring november 2016 1 Indhold 1. Indledning 3 2. Vurdering af skolevæsenets niveau 4 2.1 Karaktergivning ved folkeskolens

Læs mere

Analyse af læring og trivsel - Kvalitetsanalyse 2017 T R Ø R Ø D S K O L E N

Analyse af læring og trivsel - Kvalitetsanalyse 2017 T R Ø R Ø D S K O L E N Analyse af læring og trivsel - Kvalitetsanalyse 2017 T R Ø R Ø D S K O L E N Indhold 1. Indledning... 2 2. Opsamling... 3 Status for pejlemærker for elevernes læring... 3 Status for pejlemærke om elevernes

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens

Læs mere