Franks fremtidsfond. Krise i Europa. Læs interview med Frank Aaen Side 4-5. Stort EU-tema i dette nummer. Bliv EU-klog Side 8-14

Transkript

1 SEptember 2010 Medlemsblad for enhedslisten Franks fremtidsfond Læs interview med Frank Aaen Side 4-5 Krise i Europa Stort EU-tema i dette nummer. Bliv EU-klog Side 8-14 Portræt af Pernille Skipper s3 Lønkommissionen er en syltekrukke s16-17 Børn til dem der har råd s18-19 Faglige netværk virker s20 SF-afhopperen fra Ringsted s21

2 »Den store udfordring består stadig: at få skabt sammenhæng mellem de mange delkampe i velfærdsbevægelsen og givet dem et antikapitalistisk perspektiv«velfærdskampen den europæiske klassekamps centrum lige nu Der er tre gode grunde til at vi i Enhedslisten skal kaste vores kræfter i velfærdskampens retning netop nu. For det første er velfærdskampen en klassekamp. Kampen for bedre vilkår uden for arbejdslivet, har altid været en lige så central konfliktlinje i klassekampen, som kampen for gode løn- og arbejdsvilkår. At samfundet kollektivt finansierer en ordentlig daginstitution til børnene, et ordentligt plejehjem til de ældre eller et ordentligt sygehus, er altafgørende for kvaliteten af vores liv. For det andet udgør velfærdskampen den centrale konfliktlinje i europæisk politik netop nu. I stort set alle europæiske lande er der efter pres fra EU lanceret nyliberale nedskæringspakker, der skærer i velfærden, overførselsindkomsterne og løn- og arbejdsvilkår for offentligt ansatte. Svaret på den nyliberale offensiv er de europæiske arbejderbefolkningers solidariske kamp. Initiativet for en fælles europæisk strejkedag d. 29. september viser, at en sådan bevægelse ikke er et luftkastel. For det tredje er der netop nu størst potentiale i velfærdsbevægelsen for at mobilisere til aktiv kamp mod nedskæringer og forringelser. I Danmark har vi siden 2006 set en velfærdsbevægelse vokse i omfang. Flere og flere offentligt ansatte, brugere og pårørende går aktivt ind i kampen mod nedskæringerne. Trods store demonstrationer, har der imidlertid også været tale om isolerede kampe. Ofte står lokale protester alene uden sammenhæng til en national bevægelse. Men der er også tegn på samling. Tydeligst står den fælles front på daginstitutionsområdet. I flere omgange har forældre og personale i Århus, Silkeborg og København formået at drive et kommunalt oprør fremad og vinde vigtige delsejre, der giver bevis på egen styrke. Men den store udfordring består stadig: at få skabt sammenhæng mellem de mange delkampe i velfærdsbevægelsen og givet dem et anti-kapitalistisk perspektiv. Det er her Enhedslisten kan og må spille en afgørende rolle i et hedt efterår med kommunalt velfærdsoprør. Anders Hadberg Hovedbestyrelsens Velfærdskoordinationsgruppe Gay Pride Parade Enhedslisten deltog for første gang i Gay Pride paraden i København, hvor homo- bi- og transseksuelle satte fokus på mangfoldighed og rettigheder. Men paraden skabte også intern debat i Enhedslisten. Side 6-7 Vinderen er Rød+Grøn satte før sommerferien seks flasker rødvin på spil til den afdeling, der procentuelt opnåede størst medlemsfremgang i sommerferien. Vi bringer et portræt af afdelingen. Side 22 Kynismens sejr For et år siden blev Brorsons Kirke ryddet. Et-året for rydningen blev markeret med et talstærkt fremmøde. Rød+Grøn bringer en reportage fra mindedagen. Side 26 Oplag: Tryk: Scanprint Forsidefoto forestiller: Frank Aaen Fotograf: Maibritt Kerner/Rød+Grøn Næste deadline: den 12. september kl Debatindlæg må højst fylde enheder (inkl. mellemrum). Sendes til: debat@enhedslisten.dk eller i brev til: Enhedslisten, att: Rød+Grøn Christiansborg, 1240 Kbh K Administration/abonnement: Abonnementspris: Uden medlemskab af Enhedslisten: 150 kr/år Institutionsabonnement: 250 kr/år Medlemmer modtager automatisk bladet. :Kolofon Redaktion: Mette Hedegaard (ansv.), Sarah Glerup, Mette Grimstrup, Jeppe Rohde, Eva Flyvholm, Lene Rygaard, Lars Hostrup Stine Brix, Karl Johnsen (layout) Kontakt: medlemsblad@enhedslisten.dk ISSN:

3 foto: maibritt kerner/rød+grøn Fra Venstres Ungdom til Enhedslisten Mette Hedegaard, Rød+Grøn Pernille Skipper er 26 år, bor på Vesterbro og er Enhedslistens spidskandidat på Fyn. Ligesom mange andre unge er hendes vej ind i politik gået gennem elev- og studenterbevægelsen. Det startede på gymnasiet, hvor hun kom ind i elevrådet og senere Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS): Jeg var egentlig medlem af Venstres Ungdom, for jeg syntes jo, at man skal involvere sig i samfundet. Da jeg så kom på gymnasiet og fik samfundsfag, endte i elevrådet og siden DGS, indså jeg, at der var noget helt galt. I DGS mødte jeg mange gode folk fra SUF, og i 2001 vist nok lige før valget meldte jeg mig ind i Enhedslisten. Det var ikke kun uden for gymnasiets mure, at hun kunne se problemer. Pernille oplevede tæt på, hvordan lærerne på gymnasiet blev mere og mere pressede og fik mindre og mindre tid til de elever, der behøvede en ekstra hånd: Jeg har altid selv haft det nemt i skolen, men jeg kunne jo sagtens se at det ikke gjaldt alle. Dem, der ikke kunne følge med, blev simpelthen tabt på gulvet. De samme mekanismer gør sig gældende på videregående uddannelser, og Pernille oplever dagligt, hvordan både undervisere og studerende på hendes jurastudie bliver spændt hårdere og hårdere for. Derfor er det også uddannelsespolitikken, der er en af hende mærkesager sammen med udlændingepolitik, som hun gennem sine studier har fået et godt indblik i: Uddannelsespolitikken er min hverdag, og den er enormt vigtigt for menneskers fremtidsmuligheder, ikke mindst nu pga. den økonomiske krise. Men udlændingepolitikken er mit fag. Jeg vil meget gerne være med til at kæmpe for de grundlæggende frihedsrettigheder, og det er inden for udlændingeområdet, vi ser de grummeste angreb på dem, fortæller Pernille. Pernille kommer oprindeligt fra Jylland, men er i dag bosat i København. Derfor er kendskabet til Fyn og fynboerne relativt nyt. Men ikke desto mindre er Pernille temmelig begejstret for sin valgkreds. Alle dem, jeg har talt med, har været utroligt rare og imødekommende, smiler hun. At være spidskandidat for Enhedslisten er noget, der er kommet snigende. Pernilles ambition har været at arbejde for partiet, og hun indså så, at det kunne være en god måde at gøre det på. Pernilles store forbillede er Line Barfod, som hun efter eget udsagn gerne vil være, når hun bliver stor. Som folketingskandidat og forhåbentlig folketingsmedlem bliver man en offentlig person. Vi spørger Pernille, om hun betaler sin skat, og om hun vil gå til de vigtige møder i Folketinget, når hun bliver valgt. Heldigvis svarer hun ja til begge dele. Men hun er ikke bange for at dele sine hemmeligheder: Jeg er et rodehoved, jeg har kun styr på vigtige ting. Derfor ligner min cykelkurv også en skraldespand, og jeg har hul i skoen, og så er jeg en rigtig poptøs, der elsker Backstreet Boys, Britney Spears og Medina, slutter Pernille. Rød+Grøn September

4 Enhedslisten vil oprette en fremtidsfond, der skal sparke gang i jobskabelsen og ruste Danmark til fremtiden både økonomisk og miljømæssigt Franks Pelle Dragsted, pressemedarbejder Hvad gør man, når det er akut brug for investeringer i jobskabelse og grøn omstilling, men statskassen er tom? Det spørgsmål vrider politikere på christiansborg deres hoveder med i disse måneder. Oppositionen kritiserer regeringen for at lade stå til overfor arbejdsløsheden, og regeringen kritiserer oppositionen, for at ville bruge penge, der ikke findes, og gældsætte kongeriget. Penge til gode i pensionskasserne Enhedslisten deltager i samarbejdet European 4 Rød+Grøn September Left Party sammen 2010 med blandt andet Die Linke i Tyskland Men der er en tredje mulighed. Der findes nemlig i Danmark en pengetank af Joakim von And ske dimensioner, og en del af pengene tilhører faktisk samfundet. Pengetanken er danskernes pensionsformuer, der lige nu omfatter 2600 milliarder kroner. Danskerne har kunnet trække pensionsindbetalingerne fra i skat til gengæld beskattes de, når de udbetales til fremtidens pensionister. Det betyder, at samfundet har et enormt milliardbeløb tilgode i pensionskasserne. Når der nu er akut brug for penge til investeringer ud af krisen, og vi samtidig ønsker at undgå langvarig gældsættelse. Hvorfor så ikke bruge en del af det tilgodehavende nu? Mener Enhedslistens Frank Aaen, der nu stiller forslag om en såkaldt fremtidsfond. - Vi står i en alvorlig situation, hvor der er akut brug for inve- foto: maibrit kerner/

5 fremtidsfond steringer i jobskabelse og i klimaindsats. Det kan der skaffes penge til, ved at indføre en lille forskudsskat på fremtidige pensioner uden at det betyder lavere pensioner, forklarer Frank Aaen Fremtidsfond skaber positiv udvikling Konkret foreslår Frank Aaen at vi i fem år beskatter pensionsformuerne med 1 procent som så modregnes når pensionerne udbetales. Det vil hvert år indbringe 26 milliarder som kan sættes direkte i anvendelse for at skabe jobs og bekæmpe klimaforandringer. Ifølge Frank Aaen er det en rigtig god forretning for samfundet. - Vi tager nogle indtægter på forskud, som vi ellers havde fået om tyve-tredive år. Men ved at sætte gang i jobskabelsen, vil samfundet kunne spare milliarder på dagpenge og overførselsindkomster. Ligesom investeringer i klimarenovering af offentlige bygninger også vil skabe store fremtidige besparelser. Samtidig undgår vi, at Danmark forgælder sig, og sparer derved dyre renter. Fremtidsfonden skal øremærkes til investeringer, der give en positiv samfundsmæssig forrentning, eksempelvis vindmøllebyggeri, lån til grønne iværksættere, efteruddannelse til udsatte grupper, og hjælp til udkantsområder. Fokus på pensionsmidler Også andre partier har fået øjnene op for pensionspengetanken. Regeringen har foreslået, at pensionsselskaberne skal investere i små virksomheder, og S/SF foreslår at de skal investere i, og drive f.eks. broer og veje. Men Frank Aaen mener ikke, at de forslag er holdbare. - Vores forslag giver langt større mulighed for at målrette investeringer også til områder hvor der ikke er et hurtigt afkast. Og så indebærer det ingen risiko for fremtidens pensionister. Finanslov 2011: Så skal velhaverdanmark til lommerne I starten af denne måned støder folketingets partier sammen i den første debat om næste års finanslov. Regeringen og DF er klar med nye besparelser, til at dække hullet efter deres skattefest med Velhaver-Danmark. Men står det til Enhedslisten, så bliver det aktiespekulanter, olieselskaber, multinationale selskaber og den rigeste tiendedel af befolkningen, der skal have penge op af lommen. Til gengæld skal der investeres i velfærd i kommunerne, grønne jobs, bedre forhold for arbejdsløse og højere ulandsbistand. For at gøre det helt klart, hvor pengene skal komme fra, og hvad de skal bruges til, spillede Enhedslisten i august ud med fire konkrete forslag: Tilbagerulning af skattelettelser til de rigeste skal finansiere 7, 3 milliarder til bedre velfærd i kommunerne. Fakta om fremtidsfonden Fremtidsfonden vil kunne investere 130 milliarder over fem år, det er 26 milliarder om året. Fonden skal finansieres gennem fremrykning af en del af beskatningen på pensionsformuerne. I de næste fem år betales en forskudsskat på 1 % af pensionsformuerne, som så senere modregnes når pensionerne udbetales. Sådan får den enkelte pensionist præcis den samme pension udbetalt, som hun ellers ville have fået. Fremtidsfonden må kun bruges til projekter, der både er miljømæssigt bæredygtige og giver en positiv samfundsmæssig forrentning, såsom: - Energirenovering af offentlige bygninger - Investering i grønne iværksættere særligt i udkantsområder - Omstilling til vedvarende energi - Bedre efteruddannelse og andre initiativer, der sikrer en veluddannet arbejdsstyrke i fremtiden. Større skat fra Nordsøolien skal finansiere 10 milliarder til klimaomlægning og grøn jobvækst Skat på spekulation skal finansiere 7, 6 mia. til bedre vilkår for arbejdsløse Højere skat på multinationale selskaber skal finansiere 4 mia. til højere udviklingsbistand Rød+Grøn September

6 Pride, politik og kampen om paroler Konfetti, balloner, lir og fest i gaden. Samt politik, paroler og højlydte diskussioner i kulissen. Enhedslisten deltog i dette års Gay Pride Parade i København og plantede sig dermed midt i en indædt debat om racisme og homopolitiske dagsordener Mette Grimstrup, Rød+Grøn Til mange LGBT-aktivisters store frustration er homo-sagen i stigende grad blevet brugt til at fremme en nationalistisk og racistisk dagsorden. Herhjemme blev spørgsmålet aktuelt, da to politikere fra Dansk Folkeparti tilmeldte sig den københavnske parade. Skal en parade for mangfoldighed inkludere, og dermed legitimere, et parti der på alle måder modarbejder mangfoldigheden? Eller har LGBT-bevægelsen et ansvar for at sige fra over for politisk kidnapning af sagen? I Enhedslisten valgte arrangørgruppen at sætte fokus på problemet ved at gå med i paraden under parolen Bekæmp alle hate crimes drop racisme, drop homo- og transfobi, drop VKO. Vi ønskede at sende et klart signal om, at racisme også er en hate crime, siger Pernille Skipper fra arrangørgruppen. Man kan diskutere, hvorvidt det også er problematisk for Enhedslisten at deltage i Priden, som jo er temmelig kommerciel, erklæret apolitisk og dermed også tandløs i forhold til de politiske spørgsmål, vi finder vigti- ge. Men på den anden side hvis ikke vi var der, hvem skulle så sætte fokus på den politik? I Enhedslistens Queerudvalg (ØQ) er man fortsat kritiske over for Priden. Vi ønskede en skarpere kritik af den måde, hvorpå LGBT-sagen bliver benyttet i en Homonationalisme nationalistisk dagsorden, hvis vi skulle deltage, forklarer Maja fra ØQ. Men den var det desværre ikke muligt at nå til enighed om. Enhedslistens Queerudvalg deltog i enkelte planlægningsmøder, men valgte i sidste ende at trække sig fra Priden. Den politiske tendens til at bruge kampen for kvinders og homoseksuelles rettigheder til at legitimere alt lige fra hetz mod indvandrere til militaristiske angrebskrige. LGBT Forkortelse for Lesbian, Gay, Bi- & Transsexual. 6 Rød+Grøn September 2010

7 Copenhagen Pride nu med Enhedslisten Lørdag den 21. august, rullede Copenhagen Pride gennem hovedstadens gader igen. Paraden fejrer og kæmper for ligeværd og rettigheder uanset køn og seksualitet. For første gang var Enhedslisten med som officiel deltager. Enhedslisten slås bl.a. for bedre undervisning og uddannelse i køn og seksualitet op gennem hele skolesystemet. Vi slås for rettigheder i asylsystemet for forfulgte homoer og transpersoner. For transpersoners ret til selv at vælge køn. Og for at ægteskabet ikke forbeholdes par, som består af en mand og en kvinde.. Fotos: Maibritt Kerner/Rød+Grøn Hate crimes hitter ikke i homomiljøet Sarah Glerup, Rød+Grøn Hvor udbredt er homonationalisme egentlig, og hvordan bekæmpes den bedst? Vi har spurgt en talsmand fra den minoritetsetniske LGBT-forening Sabaah. - Selvfølgelig bliver det nævnt under diverse debatarrangementer, at en del hate crimes begås af indvandrere, men rigtig mange af gerningsmændene er faktisk lyshårede danskere. Og det er man i homomiljøet god til at påpege, synes jeg. Men der har været nogle politikere, som måske har en interesse i at dreje diskussionen i en bestemt retning. Gør LGBT-foreningerne nok for at få diskussionen tilbage på ret kurs? - Det var først i forbindelse med Outgames for blot et år siden, at der for alvor kom fokus på hate crimes. Og det er først nu, at folk begynder at diskutere problematikken. Set i det lys, nej, så har LGBT-foreningerne ikke gjort deres arbejde godt nok. Men det gælder ikke blot i forhold til at afvise, at gerningsmændene altid er indvandrere det gælder også i forhold til at kaste lys på hate crimes i det hele taget. Sabaah er meget engageret i Priden. Kunne den bruges som en platform til at bekæmpe homonationalisme? - Priden er generelt ikke særlig optaget af hate crimes, og med det in mente kan vi ikke kræve af dem, at de skal tage fat i det lille hjørne af sagen, der berører indvandrere. - På den ene side kunne jeg godt ønske mig en mere politisk Pride, men det ville måske føre til opsplitning i fløjpolitiske fraktioner. Som Priden er nu, er den til gengæld åben for, at repræsentanter for alle politiske partier kan deltage. Alle har ret til at være med, og hvis nogen er uenige i f.eks. Dansk Folkepartis synspunkter, så kan de selv deltage og vise en anden side af sagen. Sabaah betyder ny dag og er en hastigt voksende forening for homoseksuelle, biseksuelle og transpersoner med minoritetsetnisk baggrund og deres allierede. Vores interviewperson er medlem af bestyrelsen, der har base i København. Læs mere på Rød+Grøn September

8 Derfor rager EU især dig At EU-stof sælger som sand i Sahara er et faktum, men et uheldigt et af slagsen. For EU s politiske magt er enorm og alligevel ved mindre end en tredjedel af danskerne, hvordan love bliver vedtaget i EU. Det er et demokratisk problem af dimensioner. For os på rødt hold er det endnu værre: Det politiske grundlag for EU er en kurs, hvor der skæres i velfærden, opmuntres til privatiseringer og holdes hånd med storindustrien. Så som socialist er der ekstra grund til at interessere sig for hvad der sker i EU, især i de nuværende krisetider, hvor sparekniven svinges. Vi har gjort benarbejdet for dig og samlet en række artikler om EU i krisetid. Så brug et par minutter på at blive klogere end de fleste andre der er store penge og oprør på spil. Eva Flyvholm, Udenrigspolitisk medarbejder 8 Rød+Grøn September 2010

9 Tema: EU Slaget står i Spanien Den spanske regering kæmper for genopretning og for euroen med skrappe spareplaner. De fattigste betaler så stor en pris, at der er varslet storstrejke og det er usikkert, om økonomien overhovedet kan reddes Kenneth Haar, Redaktør på EUmagasinet Notat Det spektakulære sammenbrud i den græske økonomi tog overskrifterne i årets første måneder. Selvom både Grækenland, Irland og Portugal er mere trængte økonomisk, så er den spanske økonomi betydeligt større. Et kollaps hér vil være en katastrofe for den fælles mønt, euroen. Tegnene er tydelige: Spanien har EU s fjerdestørste underskud på statens budget på hele 11,3 %, og arbejdsløsheden er steget så brat, at den nu har rundet de 20 %. Landets krise optager i stigende grad Ministerrådet og Kommissionen, for mens den græske økonomi kun fylder små 2,3 % af euro-landenes samlede økonomi, udgør Spaniens bidrag hele 11,8 % altså mere end en tiendedel. Dyr at redde Nervøsiteten skyldes også udsigterne til størrelsen af en Planerne for genopretning har generelt skabt stor frustration og vrede i fagbevægelsen, hvor bølgerne går højt. Den kraftigste modstand rettes især mod regeringens arbejdsmarkedsreform. Fagbevægelsen har gennem seks år haft social fred som motto i forholdet til både regeringen og arbejdsgivernes organisationer. Den fred blev officielt opsagt i juni ved vedtagelsen af en arbejdsmarkedsreform, der især vil gøre det lettere at fyre folk, herunder begrænse deres erstatning, når det sker. Den pakke har provokeret fagbevægelsen til at kalstøttepakke til Spanien. Mens den græske lånepakke kostede ca. 818 milliarder kroner i alt (110 milliarder euro), vil en spansk støttepakke nå op på det dobbelte, vurderer den franske bank BNP Paribas, og den ville sluge næsten en tredjedel af den gigantiske støttepulje for euroen på 750 milliarder euro, som blev vedtaget i maj i år. Foreløbig er den spanske regerings krisepolitik, der blev præsenteret i maj, blevet modtaget med glæde i Bruxelles. Kommissionens formand, José Manuel Barroso, erklærede, at Spanien har taget et skridt i den rigtige retning, mens formanden for euro-gruppen, Luxemburg s premierminister Jean Claude Juncker, kaldte planen for modig. Større end sundhedsbudgettet Den spanske plan skal nedbringe underskuddet på statsbudgettet fra 11,3 % til 6 % af landets BNP i løbet af Derefter er det intentionen at ty til yderligere nedskæringer, så un- derskuddet når ned på blot 3 % i Til den tid har Spanien beskåret sit budget med et beløb, der er betydeligt større end landets årlige sundhedsudgifter. Blandt tiltagene er en lønnedgang for offentligt ansatte på fem procent og fastfrysning af pensionerne i Dertil kommer betydelige besparelser i de spanske regioner. Generalstrejke 29. september de til generalstrejke den 29. september på dagen for den fælleseuropæiske demonstration mod de nyliberalistiske krisepakker, som Den Europæiske Faglige Sammenslutning (EFS) har annonceret. Sandsynlig deroute I de kommende år vil den almindelige spanier betale en høj pris for den økonomiske krise. Så langt er nærmest alle enige. Om krisepolitikken også vil virke og rent faktisk sætte gang i økonomien, er mere tvivlsomt. Mange økonomer mener, at den snarere vil tage mere damp af økonomien og måske øge risikoen for en stor EU-støttepakke. Månedsmagasin om EU Nyt tema hver måned Et abonnement koster kun 160 kr. halvårligt, men prøv helt uforpligtende. sms: notat til 1204 Baggrund, kritik og oveblik 5 måneder gratis Rød+Grøn September

10 Euroen en skidt idé, der Den kendte samfundsøkonom Jesper Jespersen forklarer, hvorfor han er dybt kritisk over for euroen og Den monetære Union. Han mener derfor, at regeringen og Danmarks Nationalbank har svigtet vælgerne og dansk økonomi med fastkurs politikken Eva Flyvholm, udenrigspolitisk medarbejder At euroen har vist sig at være et rigtig skidt projekt, er ingen overraskelse. - Som fagøkonom har jeg kunnet konstatere, at EU-landene ikke opfyldte de krav om økonomisk lighed og ensartethed, der var en forudsætning for, at euroen kunne lykkes, siger Jesper Jespersen. Han peger bl.a. på at der er indbyggede spændinger i Eurozonen, med meget store forskelle i lønomkostninger landene imellem. Reelt var de fleste økonomer fra starten klar over, at euro-projektet risikerede at kuldsejle før eller siden. - Rent fagligt var der ingen tvivl. Men økonomi og politik er tæt forbundne, og der var desværre for få økonomer, der havde vilje til at fremføre kritikken, der politisk ikke var velset. Fastkurspolitik med hovedet under armen Det danske ØMU-forbehold betyder, at vi kunne stå uden for den synkende skude, hvis ikke regeringen og nationalbanken havde valgt at lænke Danmark til euroen med en fastkurspolitik. Jesper Jespersen så hellere en flydende kurs som i Sverige. - Når befolkningen sagde nej til euroen, var det netop for at bevare kontrollen over valutakursen i uforudsigelige situationer, siger Jesper J., der mener, at nationalbanken har svigtet ved at føre regeringens valutapolitik med hovedet under armen. - Det er meget vigtigt at have en nogenlunde uafhængig centralbank, der kan korrigere for regeringens ulykker, understreger han. Som eksempel på at Nationalbanken blot følger regeringens politik, nævner han, at nationalbanken hævede renten under krisen, selvom det destabiliserede boligmarkedet og hæmmede den eksportorienterede del af erhvervslivet. Formålet var alene at sikre valutareserven og fastkurspolitikken. Men i praksis kunne vi ændre vores valutakurspolitik fra i morgen, og det er der ifølge Jesper J. økonomisk logik i at gøre. Når denne mulighed alligevel ikke diskuteres, skyldes det politisk uvilje. - Lige fra Konservative til langt ind i SF er der desværre enighed om, at befolkningen ikke har godt af at diskutere den snævre tilknytning til euroen, siger Jesper J., der finder det tankevækkende, at man fx ikke ser nærmere på de svenske erfaringer. Danmark som EUkommune? Euroens krise har udløst debat om, hvorvidt EU-landene bør samkøre deres økonomiske og finansielle politik yderligere. Der er ifølge Jesper J. to modeller på spil: Den franske, såkaldt key nesianske, der går ud på at koordinere landenes økonomiske politik. Og den tyske, monetaristiske, der satser på stor fleksibilitet omkring løndannelse ved fx at begrænse arbejdernes rettigheder og reducere velfærdsydelserne til de ledige. Formentlig vil vi i EU ende med en mellemting. Efter sammenbruddet i Grækenland søges alle EU-lande, ikke kun ØMU-landene, altså også Danmark at blive underlagt stabilitetspagtens begrænsninger på landes finanspolitiske frihed. Det vil ske gennem vedtagelse af økonomiske sanktioner over for de EU-lande, der ikke retter ind og reducerer deres budgetunderskud uanset arbejdsløshedens højde. - Hvis der ikke siges fra over for denne stramning noget f.eks. Storbritannien allerede har gjort så bliver Danmark i fremtiden reelt et ØMU, der kun 10 Rød+Grøn September 2010

11 Tema: EU - Det er jo nu, at man vil kunne demonstrere sit europæiske anblev værre på papiret har beholdt sin egen valuta forklarer Jesper, der især undrer sig over, at S og SF ikke har været mere kritiske overfor bindingen til euro en og nu forslaget om, at begrænsningen på finanspolitikken skal medføre sanktioner. Havde disse regler været gældende tilbage i 1993/94, så ville Nyrup Rasmussens og Lykketofts kick-start, der satte gang i 1990erne være blevet bremset; for EU s regler tager ingen hensyn til omfanget af arbejdsløsheden. Noget som en række sydeuropæiske lande må sande i disse år. - I hvilket omfang skal Danmark behandles som Rudersdal kommune? spørger Jesper J. for at forklare, hvorfor han er bekymret for, at Danmark overlader budgetkontrol til EU, hvilket økonomisk vil gøre Danmark til en delstat i Europa. Exit-strategi vs. gammel Ford T svar og indrømme, at det var alt for tidligt at etablere en fælles mønt og at indføre en så stram stabilitetspagt. Det er jo ikke tilfældigt, at den i fagøkonomiske kredse i stigende grad omtales som destabilitetspagten, siger Jesper J. Men den form for ansvarlighed, at erkende tidligere fejltagelser, er der desværre ikke udsigt til. Jesper J. sammenligner EU-ledernes økonomiske strategi med at køre derudaf med en gammel Ford T model. I stedet burde man søge efter nye løsninger på en situation, der så åbenbart er kørt af sporet. - De lande, som nu kæmper med en stigende arbejdsløshed og stor gæld, bliver nødt til at træde ud, og det skal naturligvis foregå på en ordentlig måde. Der burde for længst have været redegjort for mulige exit-strategier, for de lande der ikke ønsker fortsat at deltage i det fejlslagne projekt. Men sådan spiller det politiske klaver vist desværre ikke der er tilsyneladende kun én vej i EU, og det er længere ind i systemet og med endnu flere regler, siger Jesper J. Euro fakta: Hvad er ØMU Den Økonomiske og Monetære Union (ØMU en) trådte i kraft i 1993 med Maastrict-traktaten. Det var startskuddet til fælles EU pengepolitik og mere sammenkørte regler for EU landenes valuta. Hvad er Euro Euro mønter og sedler blev indført i Eurolandene i For at være med i Euroen, skal et land opfylde nogle økonomiske betingelser, såkaldte konvergenskriterier. Dansk forbehold Danmark er ikke med i Euroen, men følger euro-landenes politik og har fastlåst krone kursen til euroen. Forbeholdet blev lavet efter danskerne i 1992 stemte nej til Maastrict-traktaten med ØMU. Euro krisen I kølvandet på den økonomiske krise er Euroen åbenlyst kommet i krise. Det skyldes bl.a. krakket i Grækenland og krisen i Spanien, men har i vores analyse også mere strukturelle årsager. Enhedslisten og Euroen Vi er modstandere af Euroen, og mener at den seneste krise viser, at vi har haft ret i kritikken. Vi ønsker også et opgør med fastkurspolitikken, så vi selv kan bestemme kronekursen. Jesper Jespersen er professor i Økonomi, og bl.a. medlem af den alternative velfærdskommission Rød+Grøn September

12 Vi ses i Bruxelles Rød-Grøn har sat Folkebevægelsens EUparlamentariker, Søren Søndergaard, stævne for at høre om den europæiske aktionsdag onsdag den 29. september Henrik Guldborg Bøge, Europagruppen Hvorfor er aktionsdagen d. 29 vigtig for os? Efter min mening er det helt nødvendigt med fælles aktioner på europæisk plan, hvis vi skal hamle op med de angreb, som vælter ned over almindelige lønmodtagere, pensionister og studerende, siger Søren Søndergaard. EU spiller en helt central rolle i disse angreb. I forhold til Grækenland så vi, hvordan regeringens nedskæringsplan i detaljer skulle til godkendelse i Bruxelles. Og i forhold til Danmark har vi set, hvordan EU s krav er blevet brugt som argument for VKO-regeringens krav om nedskæringer. EU er bare ikke nogen neutral instans, men en politisk aktør, som tro mod sit grundlag kæmper for markedsliberalistiske løsninger. Det, regeringerne ikke kan slippe af sted med i de enkelte lande, får man EU til at presse igennem. Det er et enormt demokratisk problem. For i EU er den almindelige befolkning sat på sidelinjen, mens finanskapitalens og storindustriens lobbyister har kronede dage. Hvad kan vi få ud af at demonstrere? Det er helt nødvendigt, at fagbevægelsen og andre folkelige organisationer opbygger en modmagt til EU s indflydelse. Den europæiske aktionsdag den 29. september er et vigtigt skridt i den retning. Både med demonstrationen i Bruxelles og med de strejker og aktioner, som forhåbentlig vil finde sted den Fælles europæisk aktionsdag dag i mange europæiske lande. Jeg ser i hvert fald frem til at demonstrere sammen med alle de Enhedsliste-medlemmer og andre, som lægger turen fordi Bruxelles den 29. september, slutter Søren. Den europæiske faglige sammenslutning, ETUC, har udpeget onsdag den 29. september til fælleseuropæisk aktionsdag mod krisen. Her gennemføres en stor demonstration i Bruxelles, og medlemsorganisationer opfordres til at gennemføre aktioner i deres respektive lande. Fx har den spanske fagbevægelse kaldt til generalstrejke. Demonstrationen i Bruxelles starter kl fra togstationen Gare du Midi og passerer EU s hovedkvarter. Hovedparolen er Nej til nedskæringer prioritér arbejde og vækst. I grundlaget står der bl.a.: Vi skabte ikke denne krise. Regningen må betales af bankerne, ikke arbejderne. Blandt de konkrete krav er social sikkerhed, uddannelse, bedre pensioner og udvikling af en bæredygtig og dynamisk industripolitik baseret på lav-co2-vækst. Mere om aktionsdagen og hele grundlaget kan læses på ETUC s hjemmeside: 12 Rød+Grøn September 2010

13 Tema: EU Rina Kari Talsperson for Folke bevægelsen mod EU»Du kan være med til at råbe EU-politikerne op! Det er vigtigt at stå sammen, når kapitalen bliver international.«ta med Enhedslisten til euro-demo i Bruxelles kun 200 kroner for medlemmer Enhedslisten arrangerer busrejse til den store europæiske demonstration i Bruxelles. Tirsdag den 28. september: afrejse fra København kl. 17:30 med efterfølgende opsamling i Odense og Fredericia. Onsdag den 29. september: ankomst til Bruxelles om morgenen besøg i EU-parlamentet om formiddagen demonstration om eftermiddagen hjemrejse sidst på eftermiddagen Torsdag den 30. september: hjemkomst til Fredericia, Odense og til København senest kl. 9:00 om morgenen Christian Juhl Formand for 3F Silkeborg»Krisen er international. Den kan ikke overvindes isoleret i hvert enkelt land. Derfor skal arbejderbevægelsen og venstrefløjen i hele Europa aktionere sammen. Vi bør alle deltage den 29. september enten i Bruxelles eller lokalt.«tilmelding sker ved at indbetale 200 kroner på Enhedslistens konto eller bankkonto Husk navn og adresse på indbetalingen og oplys, om du stiger på i København, Odense eller Fredericia. Sidste frist for indbetaling er onsdag den 15. september, men de 78 pladser i den komfortable dobbeltdækkerbus fordeles efter først til mølle-princippet. Yderligere oplysninger fås hos Nikolaj Villumsen på eller på Rød+Grøn September

14 Tema: EU EU barberer velfærden Med de seneste krisepakker og stabiliseringskrav er der indledt en storstilet jagt på den offentlige sektor i hele EU. Det får konsekvenser for os alle sammen Eva Flyvholm, Udenrigspolitisk medarbejder Herhjemme er det halvering af dagpengeperioden og pres på efterlønnen. I Spanien er det lønnedgang for offentligt ansatte og fastfrysning af pensioner. I Irland skal der spares 10 % af den samlede økonomi i den offentlige sektor over de næste 3 år. Grækenland får også den helt store tur. De nye nedskæringer Nedskæringer i den offentlige sektor er EU s seneste krisehåndteringsredskab. Der er overordnet to måder, det fungerer på: For det første helt kontante nedskæringer på offentlige budgetter, som fx at skære Ideologisk tilbageslag Siden 2. verdenskrig har man søgt at udbygge velfærden og den offentlig sektor i samtlige europæiske lande. Nu går det den anden vej. Det er en udvikling, som venstrefløjen må tage meget alvorligt. Da den venstreorienterede gruppe i EUoffentligt ansatte i løn og indføre spareplaner. For det andet via mere langsigtede strukturreformer. Her er det især beskæring af pensioner og arbejdsløshedsunderstøttelse, der rammes. Mange af disse nedskæringer træder først i kraft fra 2011, og det betyder, at vi endnu ikke har set konsekvenserne og det fulde omfang af de politiske tiltag. Millioner af arbejdsløse vil forværre krise Mindre indkomst til offentligt ansatte og folk på overførsler betyder selvsagt mindre forbrug. Det kan forværre krisen og skabe øget arbejdsløshed. Et problem, som EU tilsyneladende nægter at anerkende. AE-rådet har beregnet, at omkring 6 mio. job vil gå tabt i Europa inden 2015, hvis EU-landene skærer så drastisk i deres offentlige budgetter, som EU s stabilitetskrav om et budgetunderskud på max 3 % af BNP foreskriver. I løbet af efteråret sætter Enhedslistens Europa-gruppe fokus på krisen i Europa EU-kriseseminar lørdag d. 7. november: Sæt kryds i kalenderen Tilmeld dig Europa-gruppen: send en mail til landskontoret@enhedslisten.dk parlamentet mødtes til kriseseminar inden sommerferien, var temaet da også netop angrebet på den offentlige sektor. Flere af deltagerne pegede på, at øget privatisering og arbejdsløshed i deres lande allerede var begyndt at vise sig. Svaret fra venstrefløjen skal selvfølgelig være at investere sig ud af krisen gennem jobskabelse og udbygning af velfærden. Men det bliver et sejt træk. 14 Rød+Grøn September 2010

15 Kamp om velfærden Rune Møller Stahl, Enhedslistens velfærdsgruppe Efter en politisk sommer, der mere har handlet om personsager, end politisk substans, betyder efterårets komme, at virkeligheden banker på Christiansborgs døre. Det er nemlig nu at konsekvenserne af regeringens genopretningsplan, og stramme greb om kommunernes økonomi, begynder at vise sig i form af nedskæringer og forringelser overalt i velfærdsdanmark. De unge går foran Det er de unge der går forrest i protesterne. Elev- og studenterbevægelsen er sammen med den unge fagbevægelse, gået sammen i initiativet Tag de unge alvorligt, og har indkaldt til stor demonstration på Christiansborgs Slotsplads på folketingets åbning d. 5. oktober. Målsætningen er at få regeringen til at trække deres forringelser på uddannelse og dagpenge tilbage, og i stedet investere i flere praktikpladser og bedre uddannelsesforhold til de mange unge, som er blevet arbejdsløse, eller er ude af stand til at færdiggøre deres uddannelse, fordi de ikke kan få en praktikplads. De nyeste tal viser at 9000 står uden en læreplads. Samtidig vil regeringen skære i SU en og lover massive besparelser på universiteter og seminarier. Velfærdsmassakre i kommunerne Landets kommuner bliver en anden hovedplads for efterårets velfærdskamp. Regeringens jerngreb om kommunernes økonomi betyder at der er varslet nedskæringer i Tag de unge alvorligt Elev- og studenterbevægelsen arrangerer demonstration sammen med den unge fagbevægelse på Christiansborg Slotsplads, den 5. oktober 2010 ved Folketingets åbning. Arkivfoto: Maibritt Kerner, Rød+Grøn den overalt i landet. Det betyder fx lukning af en række skoler, som man ser det i Svendborg Kommune eller nedskæringer på børneområdet som i København. Behov for kommunalt oprør I mange af landets kommuner sidder venstrefløjen på magten. Men alligevel vælger landets borgmestre at følge regeringens spareanvisninger, frem for at lade hensynet til velfærden komme først. Enhedslisten opfordrer til, at kommunerne går sammen og nægter at acceptere kommunalaftalens stramme rammer om økonomien, og i stedet forlanger en aftale der ikke tvinger kommunerne til nedskæringer. Kom til Uddannelsesseminar Lokalafdelingerne i front Opgøret om den kommunale velfærd, er i høj grad afhængig af, om det lykkes at skabe lokale protester mod nedskæringerne. Det kan være blandt brugere, forældre og ansatte. Ofte er det Enhedslistemedlemmer, der gør en forskel når der sker noget lokalt. Holbæk har allerede indkaldt til demonstration, lokalafdelingerne i Århus og København har sat gang i kampagner mod nedskæringer på de kommunale budgetter. Hvis din lokalafdeling allerede har lagt planer for aktiviteter eller ønsker hjælp til at starte lokale velfærdsnetværk, så kontakt vores provinssekretær på briansnielsen@gmail.com København 25/9: Bliv klædt på til kampen for et bedre uddannelsessystem. Hør dybdegående oplæg, lær nye aktivistiske tricks og mød andre unge, som også vil være med til at stoppe regeringens nedskæringer. Tilmelding til rune.stahl@ft.dk Rød+Grøn September

16 Børn til dem der har råd Er det kun de velhavende med det gode liv, der i fremtiden skal have muligheden for at få ønskebørn? Regeringen og Dansk Folkeparti har en plan for brugerbetaling på fertilitetsbehandling, der vil gøre det meget svært for almindelige, barnløse borgere at få hjælp Ronja Hansen, Folkesundhedsstuderende, tidl. praktikant hos Enhedslisten I Danmark er knap 8 % af en fødselsårgang kommet til verden ved assisteret befrugtning. Og op mod 20 % af alle par oplever, at det ikke er lige til at sætte børn i verden. Ufrivillig barnløshed er altså ikke et ubetydeligt problem for de få. En del af forklaringen er rygning, overvægt, og at folk vælger at få børn senere i livet, men der findes mange andre årsager til barnløshed, som ikke kan forebygges. Det kan fx være skader på æggeledere eller testikler, giftige stoffer i vores miljø og på arbejdspladserne, eller hormonelle forstyrrelser hos kvinden. Cirka hver 7. kvinde lider af PCOS, en hormonforstyrrende sygdom, som nedsætter frugtbarheden kraftigt. De ufrugtbare, de lesbiske og de enlige Hvis det lykkes Regeringen og DF at indføre brugerbetaling på fertilitetsbehandling, er det ikke kun par med nedsat frugtbarhed, der bliver ramt, men også enlige kvinder og lesbiske par, som ønsker at blive gravide på en anstændig måde. Hører man ikke til bedre økonomisk bemidlede, kan man blive tvunget ud i sundhedsskadelige og nedværdigende metoder for at opfylde det brændende ønske om at blive gravid. Kunstig befrugtning vil i nogle tilfælde blive skiftet ud med en tur i byen. Har vi ret til at få børn? For de fleste kvinder og mænd er ønsket om at reproducere sig selv forbundet med alvorlige psykiske og sociale konsekvenser, når det ikke lykkes. Der har været en del debat om, hvorvidt den enkelte har ret til at få børn. Men hvad definerer disse rettigheder? Den nuværende medicinske teknologi giver nogle muligheder, som kan være svære at ignorere, hvis man er sygdomsramt og faktisk kan behandles. Selvom barnløshed ikke umiddelbart er livstruende eller nedsætter funktionsog arbejdsevne, er det stadig vigtigt for den enkelte at få behandling. Uanset hvilken position man tager, er det en kendsgerning, at angst, søvnløshed og depression er hyppige reaktioner på ufrivillig barnløshed. Dertil kommer den sociale isolation i takt med, at omgivelserne har held med at få børn. En isolation, som i nogle tilfælde forstærkes af, at det bliver for smerte- 16 Rød+Grøn September 2010

17 ligt at omgås venner eller familie med de små børn, man selv ønsker sig allermest. Social skævhed med brugerbetaling Brugerbetaling øger den sociale ulighed. Det har vi tydelige eksempler på i Danmark: Den høje brugerbetalte andel på medicin betyder, at folk med lave indkomster ikke har råd til at købe den medicin, lægen har ordineret. Også inden for tandpleje er uligheden enorm på grund af den høje brugerbetaling. Der er ca. 8 gange så mange tandløse blandt personer med kort uddannelse sammenlignet med personer med lang uddannelse. Tyske erfaringer, opsamlet i en stor undersøgelse fra 2007, viser, at brugerbetaling på fertilitetsbehandlingen også fører til massiv social ulighed. I Tyskland var fertilitetsbehandling førhen offentligt finansieret ligesom i Danmark men fra og med 2004 skulle infertile tyskere selv betale 50 % af udgifterne til behandlingen. Dette førte omgående til en halvering af antal behandlinger, og reduktionen var mest markant i de økonomisk svage delstater. Der er ingen grund til at tro, at det skulle gå anderledes i Danmark. Det er dybt problematisk, hvis almindelige mennesker skal straffes for infertilitet, og hvis børn går hen og bliver endnu et af de mange privilegier, som kun er forbeholdt de velhavende. Regeringen og Dansk Folkeparti vælger, at den del af befolkningen, der har en gennemsnitlig økonomi eller derunder, og som er infertil, enlig eller homoseksuel, skal afskæres fra muligheden for at få deres egne børn. Det er udtryk for mang-»med planen om brugerbetaling på fertilitetsområdet åbner man op for, at der er sygdomme, som det offentlige ikke skal behandle. Hvis planen vedtages, er det et spørgsmål om tid, før Regeringen eller Dansk Folkeparti finder flere behandlinger, som den enkelte selv skal finansiere«er det et spørgsmål om tid, før Regeringen eller Dansk Folkeparti finder flere behandlinger, som den enkelte selv skal finansiere. Højrefløjen har indtil videre haft held med at skabe en opfattelse af, at vi i Danmark ligger meget lavt med hensyn til brugerbetaling på sundhedsydelser. Men det er ikke sandt. Selvom brugerbetalingen i det danske sundhedsvæsen er koncentreret om få områder, kan den enkelte til gengæld få rigtig store udgifter, fordi vi ikke har et loft for, hvor meget man kan komme til at betale, med mindre man er kronisk syg. Det manglende loft og det faktum, at belende respekt og forståelse for, at disse mennesker har samme basale behov som alle andre. Har du ikke råd så bliv forsøgsperson Hvis fertilitetsbehandlingen overgår til det private, vil det have store konsekvenser for forskningen, da denne foregår på de offentlige klinikker. En forskning, hvor Danmark på nuværende tidspunkt er et af de førende lande, der hele tiden er med til at forbedre behandlingerne. Med brugerbetaling får vi svært ved at opretholde den forskning, da antallet af behandlinger vil falde kraftigt, og betalende kunder sjældent er villige til at deltage i forskningsforsøg. Man kunne forestille sig, at løsningen på rekrutteringsproblemet blev at tilbyde gratis forsøgsbehandling til patienter, som ellers ikke har råd til behandlingen. Dermed tvinger man med andre ord en gruppe mennesker til at betale med egen krop i mangel på økonomiske midler. Er det en udvikling, vi ønsker? Et skridt på vejen mod mere brugerbetaling Med planen om brugerbetaling på fertilitetsområdet åbner man op for, at der er sygdomme, som det offentlige ikke skal behandle. Hvis planen vedtages, Fakta talingen ikke er indkomstafhængig, betyder, at den samlede brugerbetaling på sundhedsydelser i Danmark er på niveau med lande som fx Storbritannien, Sverige og Norge, selvom disse lande har brugerbetaling på et langt bredere udsnit af ydelser. Skræmmende tal Uanset udformningen af brugerbetaling, øger det den sociale ulighed i sundhed. Når vi i forvejen kæmper med massiv social ulighed i sundhed, er det helt uforståeligt, at vi slår ind på brugerbetalingens vej. I dag lever højtuddannede danskere, der som oftest også er økonomisk velstillede, gennemsnitligt fire år længere end lavtuddannede. En højere uddannelse giver samtidig 10 ekstra år uden sygdomme og funktionsnedsættelser. Det er skræmmende tal, som tilhængere af brugerbetaling tilsyneladende godt kan leve med at forværre. Det indgik i regeringens genopretningsplan fra maj 2010, at kunstig befrugtning ikke længere skal være en del af det gratis offentlige sundhedstilbud. Den formodede besparelse ligger på 200 mio. kr. årligt. Forslaget mødte stærk kritik fra flere sider, og Indenrigs- og Sundhedsminister Bertel Haarder udskød derfor lovbehandlingen til efter sommerferien. Forslaget om brugerbetalt fertilitetsbehandling er således på Folketingets dagsorden i efteråret Enhedslisten stemmer imod. Rød+Grøn September

18 Lønkommission var syltekrukke Der er stadig lange udsigter til mandeløn til kvindefag. Lønkommissionens rapport er et tilbageskridt i kampen for ligeløn Karsten Ditlevsen, Arbejdsmarkedssekretær En af de største gevinster fra de overenskomststridige SO- SU-strejker i sommeren 2007, samt FOA s, Sundhedskartellets og BUPL s strejker i foråret 2008 var det fokus der blev sat på kampen for kvinders ligeløn. Et af de krav, der dominerede debatten i slutningen af 2007 og første halvår 2008 var kravet om en ligelønskommission. Kravet blev rejst af brede dele af fagbevægelsen ikke mindst FOA og Dansk Sygeplejeråd (DSR). Låget var taget af og ligelønsånden på vej ud. Fra ligelønskommission til lønkommission Men regeringen ønskede ikke en ligelønskommission. Den foretrak den lønkommission, som havde været en del af re- ne kvinde sig op til at stå sammen om kravet om et entydigt fokus på ligeløn, fik regeringen trumfet sin vilje igennem. Den 28. maj i år udkom lønkommissionens rapport på knap 1200 sider. Den indeholder mange konkrete data, meget lidt vi ikke vidste i forvejen, og ingen overraskende konklusioner. Der er stadig forskel på mænd og kvinders løn, og der er stageringsudspillet om en kvalitetsreform. En kommission, der først og fremmest skulle bane vejen for mere resultatløn og mere individualisering af løndannelsen i den offentlige sektor. Da fagbevægelsen ikke kun- Kæmp for ligelønnen Lønkommissionens rapport, der ikke indeholder egentlige anbefalinger, men videresendes som baggrundsmateriale til arbejdsmarkedets parter, og regerin- Hovedkonklusioner fra Lønkommisionens rapport Det danske arbejdsmarked er stærkt kønsopdelt. 70 % af de offentligt ansatte, er kvinder, mens 2/3 af de privatansatte er mænd. Mænd er bedre repræsenteret i ledende stillinger i den offentlige sektor end kvinder. Der er betydelige lønforskelle mellem mænd og kvinder både i den offentlige og private sektor. En mand ansat i staten tjener i gennemsnit 29 kr. mere i timen end sin kvindelige kollega. På det private arbejdsmarkedet er lønforskellen helt oppe på 40 kr. i timen. Der tegner sig en tendens til, at de udvalgte grupper, der arbejder indenfor det tekniske område, og som har overvægt af mænd, aflønnes højere end de udvalgte grupper, der dig forskel på lønnen i det private og offentlige. Men kommissionen ser sig ude af stand til at vurdere, hvorvidt disse forskelle i løn er rimelige eller ej. arbejder indenfor omsorgsrelaterede fag, og som har en overvægt af kvinder. En anden tendens, som muligvis kan udledes af undersøgelsen, er, at udearbejde aflønnes højere end indendørsarbejde. Kommissionen ser sig dog ude af stand til at vurdere, om de konkrete sammenligningsgrupper ud fra en overordnet og samlet betragtning udfører arbejde, der kan antages at have samme værdi. Lønkommissionen blev nedsat i efteråret 2008 og fremlagde sin rapport d. 28. maj Rapporten kan læses både som helhed og som sammenfatning og konklusion på lonkommissionen.dk 18 Rød+Grøn September 2010

19 gens konklusioner om, at alt er såre godt på ligelønsområdet, har vist sig at være den syltekrukke, som vi frygtede. I modsætning til den danske lønkommission fremlagde den norske ligelønskommission i 2008 en række konkrete anbefalinger. Den vigtigste er, at ligelønsproblemet kræver en særlig ekstra lønpulje, der skal bruges til at hæve lønningerne i kvinde- og lavtlønsfag. Det sker ud fra en erkendelse af, at det norske overenskomstsystem ikke har været i stand til at indsnævre løngabet til kvinde- og lavtlønsfag. Det samme gælder i Danmark. Den ellers så højt besungne danske model kan ikke løse ligelønsspørgsmålet. Til gengæld har vi historiske erfaringer, der viser, at faglig konflikt ikke kommissioner eller lovgivere er ligelønskampens motor. I slutningen af 1960 erne opstod en stærk kvindebevægelse, der bidrog til at gøre ligelønsspørgsmålet centralt i fagbevægelsen. I 1973 lykkedes det at få fjernet de lavere satser for kvindeløn i de private overenskomster og i 1976 sikrede plattedamernes månedslange ligelønskamp fortsat fokus på området. I denne periode skete der faktisk en indsnævring i løngabet. På samme måde er det også en fortsættelse og udvikling af kampene på det offentlige område fra 2007 og 2008, der igen kan flå den prop af flasken, som regeringen forsøger at lirke i med lønkommissionens rapport. Rigtige Venner Rune Møller Stahl, uddannelsesmedarbejder Rigtige Venner kan ej købes for penge, rigtige venner, kan ej købes for guld. Jodle Birge Rigtige Venner Det er sjældent at dansktopsange danner grundlaget for Enhedslistens politik. Ikke desto mindre er det hvad SUF og Enhedslisten er gået sammen om i sommerens skolestartskampagne den årlige indsats på landets ungdomsuddannelser. Med inspiration i Jodle Birges klassiker Rigtige Venner, vil kampagnen vise, hvordan regeringen er bedste venner med de rigeste i Danmark. Siden de kom til i 2001 har de konsekvent ført en politik der gavner erhvervslivet og de mest privilegerede. Og som de rigtige venner de er, har regeringen også fået god hjælp fra banker og erhvervsliv. For første gang er kampagnen i år primært netbaseret, og forsøger via videoindslag, konkurrencer og grafik at kommunikere Enhedslistens politik på en ny måde. Kampagnen startede på nettet d. 23. august. Følg med i regeringens venner på hjemmesiden eller på facebookgruppen Løkke og Mærsk rigtige venner kan købes for penge Rød+Grøn September

20 Faglige netværk et redskab i hverdagen Det er godt at være fagligt aktiv, men det er dobbelt så godt, når man har ligesindede at sparre om det faglige arbejde med Lene Rygaard, Enhedslistens lærersektor Generalforsamling i den lokale afdeling af Danmarks Lærerforening. Der skal stemmes om en omregningsfaktor. Lidt uoverskueligt. Kredsledelsen mener, at de har gjort deres arbejde, og at der ikke er mere at komme ef- ker et par nye op. Det er hyggeligt og givende. Vi inviterer gæster, der har relevans for vores fag eller som kan lære os relevante ting i forhold til f.eks. overenskomstkrav. Vi aftaler læserbreve til vores fagblad, hører om de problemstillinger tillidsfolk og sikkerhedsrepræsentanter løber ind i og meget andet. Og så diskuterer og udvikler vi Enhedslistens uddanter. Hvis vi ikke vil have det resultat, de har forhandlet sig frem til, risikerer vi at gå tilbage til lovens minimum. Andre er mere kritiske og mener, at det der foregår, er udemokratisk. Jeg spejder rundt i mængden for at se, om der sidder et enhedslistemedlem, så jeg har nogen at sparre med. Arrgh, jeg kender dem ikke! Det blev startskuddet til mit engagement i Enhedslistens faglige netværk. På Årsmødet fik jeg kontakt til Hans Jørgen Vad og et par andre, og vi bestemte os for at holde et stiftende møde i det, der blev Enhedslistens Lærersektor. Vi holder møde i øst og vest hver anden måned og to landsmøder om året. Hver gang duk- Jeg spejder rundt i mængden for at se, om der sidder et enhedslistemedlem, så jeg har nogen at sparre med nelsespolitik f.eks. vores holdning til privatskoler, heldagsskoler og enhedsskolen. Det virker Vores faglige netværk kan målrette og organisere faglig kamp mod stadig flere overgreb på vores arbejdspladser og eksistens. De netværk vi skaber i dag, kan ikke sammenlignes med fraktionsarbejdet i 70 erne. Således er Enhedslistens Lærersektor også åben for sympatisører. Styrk de faglige netværk! Ældre kammerater har erfaringer, som yngre kan bruge, og det er givende at være blandt egne fagfolk. Gå ind på: faglig.enhedslisten. dk og tag kontakt til dit faglige netværk. Faglig konference Næste faglige konference for Enhedslistens medlemmer og venner bliver lørdag fra kl. 12 til søndag kl hos 3F Industri og Service, Ramsingsvej 28 B, 2500 Valby. Her er vigtige emner for både privat og offentligt ansatte. Skal vi arbejde mere? Vi starter med den faglige og politiske situation, hvor S-SF planen Fair Løsning, og kampen om en ny regerings politik vil fylde en del. Slut med industri i Danmark? Mange har travlt med at sige, at det er slut med industri i Danmark. Det har en række tillidsfolk i industrien et helt andet svar på. Oplægsholder bliver Bent Thomsen, fællestr på Glud og Marstrand. OK2011 Forberedelserne til de offentlige overenskomster 2011 er i fuld gang. Vi skal bl.a. diskutere ligeløn og solidarisk lønpolitik blandt offentligt ansatte med et stærkt panel af oplægsholdere og debattører: Dorthe Steenberg, Næstformand DSR Ellen Lykkegård, gruppeformand i 3F Thora Petersen, formand HK-Stat Jacob Sølvhøj, Formand Pædagogisk Sektor i FOA Faglige netværk Vi følger også op på, hvordan det går med opbygningen af de faglige netværk i Enhedslisten. Fagligt Landsudvalg regner med stor deltagelse, så vi kan blive bedre til at realisere de politiske og faglige målsætninger, som blev vedtaget på årsmødet. Tilmelding til Karsten Ditlevsen elkadi@ft.dk eller tlf Rød+Grøn September 2010