Trivselsundersøgelse. Albertslund Kommune. Kulturforvaltningen
|
|
- Gudrun Mathiasen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 18. oktober 2007
2 Indholdsfortegnelse Forord 2 Læservejledning 3 Overordnet sammenligning 4 Kvantitative krav 5 Arbejdstempo 6 Følelsesmæssige krav 7 Indflydelse 8 Udviklingsmuligheder 9 Mening i arbejdet 10 Involvering i arbejdspladsen 11 Forudsigelighed 12 Belønning 13 Rolleklarhed 14 Rollekonflikt 15 Ledelseskvalitet 16 Social støtte og feedback fra overordnede 17 Social støtte og feedback fra kolleger 18 Socialt fællesskab i arbejdet 19 Tilfredshed med arbejdet 20 Arbejde-familie konflikt 21 Tillid og troværdighed mellem ledelse og medarbejdere 22 Tillid og troværdighed mellem de ansatte 23 Retfærdighed og respekt 24 Selvvurderet helbred 25 Udbrændthed 26 Stress 27 Søvnbesvær 28 Sexchikane 29 Trusler om vold 29 Fysisk vold 30 Mobning 30 Side 1 af 30
3 Metodiske overvejelser Alle fastansatte i som har været ansat pr. 1. juli 2007 deltager i trivselsundersøgelsen, med undtagelse af dem, der har barselsorlov eller anden orlov i august Spørgeskemaet har været til besvarelse os respondenterne i perioden fra den 13. september til 5. oktober Koncept for trivselsundersøgelsen i består af tre elementer: dokumentation dialog handling, hvor rapporterne om trivselsundersøgelse hører under dokumentationselementet. Rapporten kan suppleres med anden dokumentation om trivsel, f.eks. sygefraværsstatistik og nye medarbejderes refleksioner om arbejdspladsen. Der kan hentes yderligere inspiration til anden dokumentation i Idékatalog til trivselsundersøgel-sen. Den samlede oversigt forrest i rapporten viser resultaterne for den enhed, rapporten handler om benchmarket med landsgennemsnittet. Hvis enheden ligger mindst 5 point bedre end landsgennemsnittet, er dette vist med en mellemgrå farve (svarende til grøn i den elektroniske rapport). Hvis man ligger mindst 5 point dårligere end landsgennemsnittet, er der anvendt en mørkegrå farve (svarende til rød). I alle andre tilfælde er der brugt en lysegrå farve (svarende til gul). Af miljømæssige og økonomiske hensyn er rapporterne trykt i sort/hvid. I rapporterne vises resultatet for den aktuelle arbejdsplads øverst, hvorefter resultatet fra det overliggende niveau og er angivet. En undtagelse er dog resultaterne de fire dimensioner vedrørende krænkende adfærd, hvor kun resultatet for den aktuelle arbejdsplads vises. En kunstigt lav svarprocent I trivselsundersøgelsen 2007 er svarprocenten lavere end det reelt er tilfældet. Dette er der en række årsager til. De ansatte, der har afsluttet deres ansættelse i perioden fra udtræksdatoen 1. juli til udsendelsen af spørgeskemaundersøgelsen står som respondenter uden at besvare spørgeskemaet. Det er ikke muligt at lave et udtræk fra lønsystemet, som fjerner denne gruppe. Især på skolerne og til en vis grad på institutionsområdet samt i SFO erne har den 1. august karakter af skiftedag. På skolerne er der en del lærere, der forlader eller begynder deres ansættelse, og på institutionerne samt i SFO erne er pædagogstuderende færdige i deres praktik. De ansatte, der har været sygemeldt eller haft ferie i hele svarperioden, har som udgangspunkt ikke svaret. For nogle af de sygemeldte medarbejdere, som havde postal svarmulighed, har lederne valgt at sende spørgeskemaet hjem til sygemeldte. Sygdom er dog lovligt forfald, hvorfor medarbejderne ikke er forpligtede til at svare. På hvert papirspørgeskema er angivet et brugernavn, så svar for den enkelte medarbejder kan inddateres og placeres på den rette arbejdsplads. 30 medarbejdere har fjernet brugernavn. Disse besvarelser indgår derfor ikke i undersøgelsen. Desuden har der været nogle tekniske problemer med at afgive elektroniske svar. Undervejs har der været kontakt til systemudbyderen for at løse problemerne, og generelt har de ansatte fået adgang til at svare efter nogle forsøg. De ansatte, der vedvarende ikke har haft adgang og har kontaktet konsulenter i Fællesforvaltningen inden svarfristens udløb har fået et papirskema tilsendt.
4 Den enkelte arbejdsplads og i forhold til danske kommuner generelt For dem, der ønsker at se, hvor arbejdspladsen eller som helhed ligger i forhold til de kommunale arbejdspladser i Danmark generelt, er der i Idékataloget en oversigt over trivselsundersøgelsens dimensioner. Tallene for de kommunale arbejdspladser i Danmark er fra Det Nationale Forskningscenters samlede undersøgelse for lønmodtager på det danske arbejdsmarked fra Respondentgruppen med ansatte i den kommunale sektor er på 735 lønmodtagere, og udgør et repræsentativt udsnit. Side 2 af 30
5 Læservejledning I denne rapport er det psykiske arbejdsmiljø beskrevet ved hjælp af en række dimensioner. Hver dimension er belyst ved at stille nogle spørgsmål om den samme egenskab ved arbejdsmiljøet, for eksempel indflydelse i arbejdet. I de fleste tilfælde er der stillet 4 spørgsmål om hver dimension, men i nogle tilfælde er der kun anvendt 1-3 spørgsmål. Besvarelserne på spørgsmålene er sammenlignet med gennemsnittet for danske lønmodtagere. Disse tal er baseret på en repræsentativ undersøgelse fra 2005 af lønmodtagere. For hver dimension er svarmønsteret illustreret ved hjælp af en eller flere søjler. På større arbejdspladser er der flere søjler, hvilket gør det muligt at foretage interne sammenligninger. I alle tilfælde kan man sammenligne sine egne tal med landsgennemsnittet. Allerforrest i rapporten er der en samlet oversigt, hvor man kan se resultaterne for den afdeling eller gruppe, som rapporten handler om. Her er der også sammenlignet med landsgennemsnittet. I de tilfælde, hvor man ligger mindst 5 point bedre end landsgennemsnittet, er dette vist ved hjælp af en grøn farve. Hvis man ligger mindst 5 point dårligere end landsgennemsnittet, er der anvendt en rød farve. I alle andre tilfælde er der brugt en gul farve. De nederste fire søjler i oversigten handler om krænkende adfærd: Sex-chikane, trusler om vold, vold og mobning. På denne måde skulle man ved hjælp af et enkelt blik kunne danne sig et første indtryk af resultaterne. De nærmere resultater om de enkelte dimensioner fremgår så af de følgende sider. Her kan man også se, hvilke spørgsmål de enkelte dimensioner er baseret på samt besvarelserne på de enkelte spørgsmål sammenlignet med de landsdækkende tal. Det er vigtigt at være klar over, at der ikke er tale om nogen karakterbog eller dom over arbejdsmiljøet. Rapporten bør anvendes til inspiration og som basis for dialog og udvikling. Det er ikke rapporten, der kan afgøre, om en rød farve faktisk signalerer et problem. Det kan kun afgøres af virksomhedens ansatte. Side 3 af 30
6 Overordnet sammenligning Dimension Difference Krav i arbejdet point (0-100) point (0-100) point (0-100) Kvantitative krav 44,1 40,2 3,9 Arbejdstempo 59 59,4 0,4 Følelsesmæssige krav 39,3 40,7 1,4 Arbejdets organisering og indhold Indflydelse 59,3 49,8 9,5 Udviklingsmuligheder 70,9 65,9 5 Mening i arbejdet 78,3 73,8 4,4 Involvering i arbejdspladsen 67 60,9 6,1 Ledelse og samarbejde Forudsigelighed 59,9 57,7 2,2 Belønning 67,3 66,2 1,1 Rolleklarhed 72,1 73,5 1,4 Rollekonflikt 39, Ledelseskvalitet 60,7 55,3 5,4 Social støtte og feedback fra overordnede 67,2 61,6 5,7 Social støtte og feedback fra kolleger 61,8 57,3 4,5 Socialt fællesskab i arbejdet 80,6 78,7 1,9 Person-arbejde Tilfredshed med arbejdet 66,3 65,3 1 Arbejde-familie konflikt 34,5 33,5 1 Værdier Tillid og troværdighed mellem ledelse og medarbejdere 67,9 67 0,9 Tillid og troværdighed mellem de ansatte 71,1 68,6 2,5 Retfærdighed og respekt 58 59,2 1,3 Helbred og velbefindende Selvvurderet helbred 58,4 66 7,5 Udbrændthed 35,7 34,1 1,6 Stress 28,4 26,7 1,7 Søvnbesvær 26,8 21,3 5,4 Krænkende adfærd procent (0-100%) procent (0-100%) procent (0-100%) Sexchikane 4,5 % 2,9 % 1,6 % Trusler om vold 3,4 % 7,8 % 4,4 % Fysisk vold 3,9 % 2,6 % Mobning 5,7 % 8,3 % 2,5 % Forklaring: De røde rækker indikerer punkter, virksomheden bør tillægge ekstra opmærksomhed. De gule rækker indikerer, at virksomheden her ligger omkring benchmark (). De grønne rækker indikerer virksomhedens ressourcer. Side 4 af 30
7 Kvantitative krav 40,2 44,1 46,4 44, % 46, ,1% Kvantitative krav handler om, hvor meget man skal nå på sit arbejde. I skemaet handler de fire spørgsmål om et muligt misforhold mellem arbejdsopgavernes omfang og den tid, der er til rådighed for at udføre dem tilfredsstillende. Hvis der konstant er høje kvantitative krav, kan der opstå stress. Det hjælper, hvis man har indflydelse på sit arbejde og har ressourcer til at imødekomme kravene. Det er også en stor fordel, at kravene er klare og entydige, således at man ved, hvornår man har udført opgaven tilfredsstillende. Er dit arbejde ujævnt fordelt, så at det hober sig op? Altid Ofte Sommetider Sjældent 3,2 % 22,6 % 51,6 % 17,2 % (3,9 %) (21,9 %) (39 %) (19,1 %) Aldrig / næsten aldrig 5,4 % (16,2 %) Har du tid nok til dine arbejdsopgaver? 4,3 % (10,6 %) 42,6 % (33,5 %) 40,4 % (31,4 %) 12,8 % (19,7 %) (4,8 %) Kommer du bagud med dit arbejde? (2,4 %) 14,3 % (13,7 %) 46,2 % (37,6 %) 31,9 % (29,6 %) 5,5 % (16,8 %) Hvor ofte sker det, at du ikke når alle dine arbejdsopgaver? (1,3 %) 16,1 % (12,1 %) 40,9 % (26,3 %) 34,4 % (41 %) 7,5 % (19,2 %) Side 5 af 30
8 Arbejdstempo 59, , ,8% 61, ,7% I AMI s skema har vi valgt at adskille spørgsmålene om arbejdstempo fra de øvrige spørgsmål om kvantitative krav. Det skyldes, at der i en række jobs lægges entydigt vægt på højt tempo, og at højt tempo kan have andre konsekvenser for de ansatte end fx stor arbejdsmængde og mange deadlines. Højt tempo kaldes også intensivering af arbejdet, og har historisk især været kendt i fag med samlebåndsarbejde, tidsstudier osv. I de senere år har vi set nye fag, hvor der også er stor vægt på intensivering fx hjemmehjælp og forskellige serviceydelser. Er det nødvendigt at arbejde meget hurtigt? Er det vigtigt at holde et højt arbejdstempo? Altid Ofte Sommetider Sjældent 5,4 % (13 %) 37,6 % (36,2 %) 48,4 % (39,3 %) 6,5 % (8,8 %) I meget høj grad I høj grad Delvist I ringe grad 5,4 % (8,8 %) 32,6 % (35,6 %) 56,5 % (45,9 %) 5,4 % (8 %) Aldrig / næsten aldrig (2,7 %) I meget ringe grad (1,7 %) Er arbejdstempoet højt gennem hele arbejdsdagen? 6,7 % (8,6 %) 3 (26,7 %) 48,9 % (47 %) 13,3 % (15 %) (2,6 %) Side 6 af 30
9 Følelsesmæssige krav 40,7 39,3 51,8 39, ,8% 51, % Følelsesmæssige krav opstår, når man arbejder med mennesker. Især hvis der er tale om mennesker med store problemer, meget voldelige eller vanskelige personer eller problemer, som det er vanskeligt at finde en løsning på. Det vil tit være sådan, at høje følelsesmæssige krav er et vilkår, når man arbejder med mennesker. Når det er tilfældet, er det vigtigt, at de ansatte er klædt på til at tackle de følelsesmæssige krav. Bringer dit arbejde dig i følelsesmæssigt belastende situationer? Altid Ofte Sommetider Sjældent 6,5 % 29 % 50,5 % (2 %) (16 %) (33,8 %) (28,9 %) Aldrig / næsten aldrig 11,8 % (19,3 %) Skal du tage stilling til andre menneskers personlige problemer i dit arbejde? 4,3 % (12,3 %) 14 % (22 %) 48,4 % (20,2 %) 20,4 % (19,1 %) 12,9 % (26,3 %) Er dit arbejde følelsesmæssigt belastende? I meget høj grad I høj grad Delvist I ringe grad (6,4 %) 8,7 % (15,1 %) 30,4 % (30,4 %) 45,7 % (31,7 %) I meget ringe grad 14,1 % (16,5 %) Bliver du følelsesmæssigt berørt af dit arbejde? 4,4 % (4,4 %) 20,9 % (15,9 %) 37,4 % (33,8 %) 25,3 % (28,5 %) 12,1 % (17,5 %) Side 7 af 30
10 Indflydelse 49,8 59,3 59,4 59, % 59, % Indflydelse i arbejdet handler om den ansattes egen arbejdssituation. I skemaet spørges der om indflydelse på en række forhold af umiddelbar betydning for den enkelte ansatte. Der sigtes ikke mod at måle indflydelse gennem fx samarbejdsudvalg eller lignende. Indflydelse er en meget vigtig dimension i det psykiske arbejdsmiljø. Det gælder især, hvis der er tale om høje krav i arbejdet. Har du stor indflydelse på beslutninger om dit arbejde? Altid Ofte Sommetider Sjældent 14,1 % 47,8 % 30,4 % 5,4 % (18,1 %) (4) (24,7 %) (11,4 %) Aldrig / næsten aldrig (4,7 %) Har du indflydelse på mængden af dit arbejde? 7,4 % (5,1 %) 33 % (17,8 %) 31,9 % (26 %) 22,3 % (30,2 %) 5,3 % (20,9 %) Har du indflydelse på, hvem du arbejder sammen med? 7,5 % (5,9 %) 30,1 % (16,1 %) 25,8 % (24,7 %) 20,4 % (24,9 %) 16,1 % (28,4 %) Har du indflydelse på, hvad du laver på dit arbejde? 17,4 % (15,5 %) 5 (35,7 %) 23,9 % (26,9 %) 6,5 % (14,9 %) (7,1 %) Side 8 af 30
11 Udviklingsmuligheder 65,9 70,9 71,8 70, ,2% 71, ,7% Et udviklende arbejde indeholder kvalitative krav, der er lidt for store, også kaldet udfordringer. Den slags arbejde skaber personlig vækst og udvikler kompetencer hos de ansatte. Manglende udviklingsmuligheder skaber apati, hjælpeløshed og passivitet. Kræver dit arbejde, at du er initiativrig? I meget høj grad I høj grad Delvist I ringe grad 20,4 % (14,1 %) 51,6 % (44,5 %) 26,9 % (32,9 %) (6,5 %) I meget ringe grad (2 %) Har du mulighed for at lære noget nyt gennem dit arbejde? 16,7 % (16,5 %) 5 (37,2 %) 24,4 % (32,1 %) 7,8 % (10,5 %) (3,6 %) Giver dit arbejde dig mulighed for at udvikle dine evner? 13,3 % (10,6 %) 4 (35,7 %) 36,7 % (37,2 %) 5,6 % (12,6 %) (3,9 %) Kan du bruge din kunnen eller dine færdigheder i dit arbejde? 32,6 % (26,2 %) 45,7 % (55,2 %) 19,6 % (14,8 %) (2,4 %) (1,3 %) Side 9 af 30
12 Mening i arbejdet 73,8 78,3 77,3 78, ,2% 77, ,7% Et meningsfuldt arbejde giver formål og sammenhæng. Formålet er lodret, dvs at arbejdet eller produktet har relation til et mere alment formål som for eksempel at helbrede syge eller at producere nyttige produkter. Sammenhæng er vandret, dvs at man kan se, hvordan ens eget arbejde bidrager til virksomhedens samlede produkt. Hvis man synes, at arbejdet er meningsfuldt, vil man næsten altid være engageret i sit arbejde. Er dine arbejdsopgaver meningsfulde? I meget høj grad I høj grad Delvist I ringe grad 34,8 % (22,9 %) 45,7 % (53,4 %) 17,4 % (20,6 %) (2,5 %) I meget ringe grad (0,7 %) Føler du dig motiveret og engageret i dit arbejde? 3 (20,8 %) 47,8 % (50,2 %) 2 (23,2 %) (4,2 %) (1,5 %) Føler du, at du yder en vigtig arbejdsindsats? 32,6 % (25,9 %) 57,6 % (56,6 %) 7,6 % (15,5 %) (1,7 %) (0,3 %) Side 10 af 30
13 Involvering i arbejdspladsen 60, , % 62, ,8% Denne dimension handler om, hvor involveret man føler sig i sin arbejdsplads. Det er altså ikke faget, jobbet eller gruppen, der er i fokus her, men den samlede virksomhed, man er ansat på. Hvor ofte tænker du på at søge arbejde et andet sted? Ville du anbefale en god ven at søge en stilling på din arbejdsplads? Altid Ofte Sommetider Sjældent 3,2 % (4,4 %) 7,5 % (11,7 %) 23,7 % (22,8 %) 32,3 % (30,1 %) I meget høj grad I høj grad Delvist I ringe grad 20,4 % (15,4 %) 21,5 % (35,8 %) 40,9 % (29,9 %) 12,9 % (9,7 %) Aldrig / næsten aldrig 33,3 % (31 %) I meget ringe grad 4,3 % (9,2 %) Synes du, at din arbejdsplads har stor personlig betydning for dig? 24,2 % (13,1 %) 49,5 % (38,4 %) 24,2 % (33,1 %) (11,3 %) (4,2 %) Nyder du at fortælle om din arbejdsplads til andre mennesker? 17,4 % (7,8 %) 32,6 % (28,2 %) 40,2 % (44 %) 7,6 % (16 %) (4 %) Side 11 af 30
14 Forudsigelighed 57,7 59,9 59,1 59, ,2% 59, ,7% Forudsigelighed drejer sig om at undgå uvished og usikkerhed. Dette opnås ved at give de ansatte relevante informationer på det rette tidspunkt. At give relevante informationer er en central ledelsesopgave. Der er altså ikke tale om forudsigelighed i den forstand, at man skal kunne forudsige detaljerne i hverdagen. Tværtimod det er de store linier, der betyder noget. Får du på din arbejdsplads information om f.eks. vigtige beslutninger, ændringer og fremtidsplaner i god tid? I meget høj grad I høj grad Delvist I ringe grad 12 % (10,2 %) 29,3 % (25,4 %) 42,4 % (4) 8,7 % (16,9 %) I meget ringe grad 7,6 % (6,5 %) Får du al den information, du behøver for at klare dit arbejde godt? 7,7 % (9,1 %) 45,1 % (39,5 %) 39,6 % (41,4 %) 4,4 % (8 %) 3,3 % (2 %) Side 12 af 30
15 Belønning 66,2 67,3 66,8 67, % 66, ,6% De ansatte kan belønnes på en række måder for deres indsats. De vigtigste former er løn, karrieremuligheder og anerkendelse. Denne dimension fokuserer på den daglige anerkendelse for at have udført et godt stykke arbejde. Belønning er en central dimension i det psykiske arbejdsmiljø, fordi den handler om oplevelsen af retfærdighed. Ansatte, der ikke modtager en rimelig belønning for deres indsats, vil ofte reagere med at sætte indsatsen ned. På den måde får virksomheden mindre produktive og engagerede medarbejdere. Bliver du behandlet retfærdigt på din arbejdsplads? I meget høj grad I høj grad Delvist I ringe grad 1 (15 %) 65,6 % (50,5 %) 2 (28,1 %) 3,3 % (4,4 %) I meget ringe grad (2,1 %) Bliver dit arbejde anerkendt og påskønnet af ledelsen? 18,3 % (13 %) 35,5 % (37,6 %) 30,1 % (34 %) 11,8 % (1) 4,3 % (4,3 %) Bliver du respekteret af ledelsen på din arbejdsplads? 25 % (21,6 %) 40,2 % (45,9 %) 26,1 % (24,7 %) 4,3 % (5,2 %) 4,3 % (2,6 %) Side 13 af 30
16 Rolleklarhed 73,5 72,1 71,9 72, ,2% 71, ,7% Rolleklarhed er et spørgsmål om at vide, hvad arbejdet går ud på. Manglende rolleklarhed er en kilde til stress, forvirring og gnidninger mellem forskellige medarbejdere og faggrupper. Rolleklarhed er både lodret (Hvor meget har jeg at skulle have sagt?) og vandret (Hvad skal jeg lave, og hvad skal de andre lave?). Ved du nøjagtigt, hvad der forventes af dig i dit arbejde? I meget høj grad I høj grad Delvist I ringe grad 15,6 % (21,8 %) 55,6 % (57,4 %) 26,7 % (18,3 %) (2,3 %) I meget ringe grad (0,4 %) Er der klare mål for dit eget arbejde? 15,2 % (15,2 %) 5 (47,6 %) 27,2 % (29,7 %) 3,3 % (6,3 %) (1,3 %) Ved du helt klart, hvad der er dine ansvarsområder? 33,7 % (35,2 %) 46,7 % (48,6 %) 14,1 % (13,4 %) 3,3 % () (0,7 %) Side 14 af 30
17 Rollekonflikt 42 39,9 45,4 39, ,7% 45, ,1% Rollekonflikter handler om to ting: 1. Forskellige forventninger fra forskellige mennesker. 2. Modstrid mellem den ansattes egne og andres forventninger. Rollekonflikter kan give stress hos den enkelte og konflikter med andre. Foretager du dig noget i arbejdet, som bliver accepteret af nogle personer, men ikke af andre? I meget høj grad I høj grad Delvist I ringe grad 4,5 % (3,5 %) 10,1 % (14,4 %) 42,7 % (41,8 %) 38,2 % (26,7 %) I meget ringe grad 4,5 % (13,6 %) Må du sommetider gøre noget, der egentlig skulle have været gjort anderledes? (3,6 %) 14,6 % (16,9 %) 51,7 % (47,8 %) 23,6 % (25 %) 7,9 % (6,7 %) Må du sommetider foretage dig ting i dit arbejde, som forekommer dig unødvendige? (2,8 %) 5,6 % (13,5 %) 54,4 % (47,1 %) 33,3 % (3) 4,4 % (6,6 %) Bliver der stillet modstridende krav til dig i dit arbejde? (2,6 %) 6,5 % (8,9 %) 29,3 % (33,1 %) 39,1 % (38,8 %) 23,9 % (16,6 %) Side 15 af 30
18 Ledelseskvalitet 55,3 60, , ,9% ,4% Denne dimension handler om den nærmeste leders kvaliteter som leder, således som dette opleves af de ansatte. Ledelseskvalitet anses for at være en central faktor i det psykiske arbejdsmiljø. I hvor høj grad kan man sige, at den nærmeste ledelse på din arbejdsplads: - sørger for, at den enkelte medarbejder har gode udviklingsmuligheder? I meget høj grad I høj grad Delvist I ringe grad 13,6 % (7,2 %) 38,6 % (32,8 %) 28,4 % (39,5 %) 12,5 % (16,6 %) I meget ringe grad 6,8 % (3,9 %) - prioriterer trivslen på arbejdspladsen højt? 24,7 % (12 %) 38,2 % (36,4 %) 22,5 % (34,4 %) 10,1 % (12,8 %) 4,5 % (4,4 %) - er god til at planlægge arbejdet? 12,4 % (5,8 %) 41,6 % (30,9 %) 24,7 % (42,3 %) 16,9 % (15,2 %) 4,5 % (5,8 %) - er god til at løse konflikter? 12,5 % (6,7 %) 33 % (27,2 %) 25 % (40,7 %) 20,5 % (17,2 %) 9,1 % (8,3 %) Side 16 af 30
19 Social støtte og feedback fra overordnede 61,6 67,2 63,5 67, ,9% 63, ,8% Social støtte fra den nærmeste overordnede fokuserer på hjælp, feedback og villighed til at lytte hos den nærmeste leder. Vigtige egenskaber ved hjælp og støtte er timing (Kommer støtten, når der er brug for den?) og form (Er det den rigtige form for støtte?). At give gode råd, når den ansatte ikke har bedt om det eller føler behov for det, kan være værre end ingenting. Hvor ofte er din nærmeste overordnede villig til at lytte til dine problemer med arbejdet? Altid Ofte Sommetider Sjældent 57,3 % 24,7 % 7,9 % 7,9 % (45,2 %) (30,3 %) (16,5 %) (6,2 %) Aldrig / næsten aldrig (1,8 %) Hvor ofte får du hjælp og støtte fra din nærmeste overordnede? 38,6 % (21,5 %) 21,6 % (28,2 %) 28,4 % (29,4 %) 5,7 % (16,6 %) 5,7 % (4,4 %) Hvor ofte taler din nærmeste overordnede med dig om, hvor godt du udfører dit arbejde? 6,7 % (5,3 %) 23,6 % (21,4 %) 40,4 % (34,7 %) 19,1 % (27 %) 10,1 % (11,5 %) Side 17 af 30
20 Social støtte og feedback fra kolleger 57,3 61,8 62,3 61, ,8% 62, ,5% Denne dimension har samme indhold som den foranstående vedrørende lederstøtte, blot er der her tale om støtte og feedback fra kolleger. Hvor ofte får du hjælp og støtte fra dine kolleger? Altid Ofte Sommetider Sjældent 20,4 % 39,8 % 31,2 % 6,5 % (1) (33,2 %) (38,1 %) (12,6 %) Aldrig / næsten aldrig (5 %) Hvor ofte er dine kolleger villige til at lytte til dine problemer med arbejdet? 28,7 % (26 %) 46,8 % (40,3 %) 19,1 % (24,1 %) 4,3 % (6,2 %) (3,4 %) Hvor ofte taler dine kolleger med dig om, hvor godt du udfører dit arbejde? (3,3 %) 20,4 % (19,8 %) 36,6 % (37,4 %) 34,4 % (26 %) 7,5 % (13,5 %) Side 18 af 30
21 Socialt fællesskab i arbejdet 78,7 80,6 78,5 80, ,2% 78, ,8% Denne dimension handler om, hvorvidt de ansatte indbyrdes har et godt samarbejde og en følelse af fællesskab. Det sociale fællesskab har stor betydning for trivslen og stemningen på en arbejdsplads. Føler du dig som en del af et fællesskab på din arbejdsplads? Altid Ofte Sommetider Sjældent 45,7 % 40,4 % 7,4 % 6,4 % (46,2 %) (34,1 %) (12,8 %) (4,5 %) Aldrig / næsten aldrig (2,3 %) Er der en god stemning mellem dig og dine kolleger? 46,7 % (41,4 %) 43,5 % (46,5 %) 8,7 % (1) (1,3 %) (0,7 %) Er der et godt samarbejde blandt kollegerne på din arbejdsplads? 28,3 % (29 %) 53,3 % (45,9 %) 14,1 % (19,3 %) 4,3 % (4 %) (1,8 %) Side 19 af 30
22 Tilfredshed med arbejdet 65,3 66,3 65,3 66, ,7% 65, % De ansattes tilfredshed med deres arbejde er selvfølgelig en meget vigtig dimension. Man skal være opmærksom på, at der godt kan være stor tilfredshed og samtidigt mange problemer. Hvor tilfreds er du med: Meget tilfreds Tilfreds Utilfreds Meget utilfreds - dine fremtidsudsigter i arbejdet? 2 (17,1 %) 64,4 % (61,5 %) 1 (15,2 %) 5,6 % (6,3 %) - arbejdsmiljøet? 2 (13,4 %) 48,9 % (63,6 %) 2 (17,1 %) 8,9 % (5,9 %) - måden, dine evner bruges på? 2 (16,8 %) 65,6 % (66,6 %) 1 (12,9 %) (3,7 %) - dit job som helhed, alt taget i betragtning? 24,4 % (22,7 %) 6 (65,8 %) 13,3 % (9,3 %) () Side 20 af 30
23 Arbejde-familie konflikt 33,5 34,5 38,8 34, ,9% 38, ,2% Disse tre spørgsmål belyser den mulige konflikt mellem arbejde og familieliv/privatliv. Vi fokuserer især på to former, nemlig konflikt vedrørende energi (psykisk og fysisk overskud) og tid. Ja, ofte Ja, jævnligt Sjældent Nej, aldrig Sker det, at der er konflikt mellem dit arbejde og privatliv, sådan at du helst ville være "begge steder på én gang"? 6,7 % (7,4 %) 28 % (21,6 %) 45,3 % (47,1 %) 2 (24 %) Ja, helt sikkert Ja, til en vis grad Ja, men kun lidt Nej, slet ikke Føler du, at dit arbejde tager så meget af din energi, at det går ud over privatlivet? 5,6 % (9,8 %) 27 % (24 %) 41,6 % (39,5 %) 25,8 % (26,7 %) Føler du, at dit arbejde tager så meget af din tid, at det går ud over privatlivet? 4,5 % (6,8 %) 24,7 % (18,6 %) 32,6 % (34,5 %) 38,2 % (40,2 %) Siger din familie eller venner til dig, at du arbejder for meget? 4,5 % (8,1 %) 22,5 % (15,8 %) 32,6 % (24,1 %) 40,4 % (52 %) Side 21 af 30
24 Tillid og troværdighed mellem ledelse og medarbejdere 67 67,9 70,4 67, ,9% 70, ,9% Tillid er et nøgleord til forståelsen af kulturen på en arbejdsplads. Tillid handler helt fundamentalt om, hvorvidt man tror på hinanden i det daglige eller ej. Tillid handler også om, at man frit kan give udtryk for holdninger og følelser uden at være bange for negative reaktioner. Det modsatte af tillid er kontrolsystemer og overvågning. Stoler ledelsen på, at medarbejderne gør et godt stykke arbejde? I meget høj grad I høj grad Delvist I ringe grad 18 % (20,1 %) 43,8 % (53,6 %) 31,5 % (21,3 %) 4,5 % (3,9 %) I meget ringe grad () Kan man stole på de udmeldninger, der kommer fra ledelsen? 17,8 % (13,8 %) 35,6 % (40,4 %) 3 (35,4 %) 1 (7,7 %) (2,7 %) Holder ledelsen vigtige informationer skjult for medarbejderne? 2,3 % (2,4 %) 3,4 % (8,1 %) 30,7 % (31,3 %) 38,6 % (38,9 %) 25 % (19,3 %) Kan de ansatte give udtryk for deres meninger og følelser? 23,6 % (13,1 %) 42,7 % (49 %) 27 % (29,5 %) (6,2 %) 4,5 % () Side 22 af 30
25 Tillid og troværdighed mellem de ansatte 68,6 71,1 71,1 71, ,2% 71, ,9% På en moderne arbejdsplads med løse netværk og stadigt ændrede markedsforhold er det afgørende, at alle har fornemmelsen af at kunne stole på hinanden i det daglige. Denne dimension handler om, hvordan de ansatte oplever den gensidige tillid, og om de holder informationer skjult for ledelsen. Holder de ansatte informationer skjult for hinanden? I meget høj grad I høj grad Delvist I ringe grad 2,3 % (1,3 %) 4,5 % (6,6 %) 22,7 % (31,2 %) 42 % (42,4 %) I meget ringe grad 28,4 % (18,6 %) Holder de ansatte informationer skjult for ledelsen? 2,3 % (1 %) 4,6 % (5,8 %) 20,7 % (29,4 %) 41,4 % (44,2 %) 31 % (19,6 %) Stoler de ansatte i almindelighed på hinanden? 15,6 % (11,6 %) 48,9 % (56,7 %) 27,8 % (29,3 %) 4,4 % (1,9 %) 3,3 % (0,4 %) Side 23 af 30
26 Retfærdighed og respekt 59, , ,9% 60, ,9% Retfærdighed og respekt er centrale værdier på arbejdspladsen såvel som i resten af samfundet. Retfærdighed handler både om proces og resultat. Altså både om den måde, tingene bliver afgjort og besluttet på, og det resultat, der kommer ud af det. Hvis medarbejderne ikke føler sig behandlet retfærdigt og med respekt, vil det have en lang række negative virkninger for både virksomheden og de ansatte. Bliver konflikter løst på en retfærdig måde? I meget høj grad I høj grad Delvist I ringe grad 10,1 % (7,4 %) 34,8 % (36,1 %) 36 % (42,7 %) 12,4 % (10,4 %) I meget ringe grad 6,7 % (3,4 %) Bliver man anerkendt for et godt stykke arbejde? 10,1 % (10,5 %) 31,5 % (37 %) 37,1 % (37,2 %) 16,9 % (12,3 %) 4,5 % (3 %) Bliver alle forslag fra de ansatte behandlet seriøst af ledelsen? 10,2 % (7 %) 40,9 % (35,2 %) 35,2 % (44,1 %) 4,5 % (10,9 %) 9,1 % (2,9 %) Bliver arbejdsopgaverne fordelt på en retfærdig måde? 5,6 % (6,3 %) 42,7 % (39,1 %) 36 % (46,4 %) 12,4 % (6,9 %) 3,4 % (1,3 %) Side 24 af 30
27 Selvvurderet helbred 66 58,4 59,3 58, ,6% 59, ,5% Selvvurderet helbred er personens vurdering af sin egen samlede helbredstilstand. Det har vist sig, at denne vurdering hænger meget kraftigt sammen med fx fravær, tidlig pension, brug af sundhedsvæsenet og samlet dødelighed. Ofte er selvvurderet helbred bedre til at forudsige disse ting end lægediagnosticeret sygelighed. Fremragende Vældig godt Godt Mindre godt Dårligt Hvordan synes du, at dit helbred er alt i alt? 5,8 % (14,8 %) 37,2 % (42,3 %) 44,2 % (35,8 %) 10,5 % (6,4 %) 2,3 % (0,8 %) Side 25 af 30
28 Udbrændthed 34,1 35,7 38,1 35, ,9% 38, ,7% Denne dimension handler om graden af fysisk og psykisk træthed/udmattelse hos den ansatte. Vi har valgt fire spørgsmål ud fra Copenhagen Burnout Inventory. En høj grad af udbrændthed hænger sammen med højt fravær, arbejdsophør, søvnbesvær og risiko for hjertesygdom. Hele tiden En stor del af tiden En del af tiden Lidt af tiden På intet tidspunkt Hvor tit har du følt dig udkørt? (1,5 %) 15,7 % (12,6 %) 24,7 % (27,5 %) 41,6 % (47,3 %) 15,7 % (1) Hvor tit har du været fysisk udmattet? (1 %) 9 % (8,9 %) 22,5 % (25,2 %) 47,2 % (49,2 %) 19,1 % (15,6 %) Hvor tit har du været følelsesmæssigt udmattet? 4,5 % (0,9 %) 4,5 % (7,5 %) 25,8 % (15,5 %) 39,3 % (42,9 %) 25,8 % (33,1 %) Hvor tit har du været træt? (2,8 %) 18 % (15,6 %) 34,8 % (3) 41,6 % (45,5 %) 3,4 % (3,9 %) Side 26 af 30
29 Stress 26,7 28, , ,9% ,7% Stress defineres ofte som kombinationen af anspændthed og ulyst. Kort-tids stress kan være nyttigt og godt, når man skal præstere lidt mere end normalt. Derimod er et højt stress-niveau over længere tid skadeligt både for livskvaliteten, arbejdsindsatsen og helbredet. Langvarig stress øger blandt andet risikoen for hjertesygdomme, mavetarmlidelser, depression og lidelser i bevægeapparatet. Hele tiden En stor del af tiden En del af tiden Lidt af tiden På intet tidspunkt Hvor tit har du haft problemer med at slappe af? 3,4 % (1,2 %) 4,5 % (6,7 %) 19,1 % (15 %) 38,2 % (39,7 %) 34,8 % (37,4 %) Hvor tit har du været irritabel? (0,3 %) 5,6 % (5 %) 18 % (17,2 %) 51,7 % (61,3 %) 24,7 % (16,2 %) Hvor tit har du været anspændt? (0,8 %) 4,5 % (5,5 %) 28,1 % (15,8 %) 43,8 % (49,2 %) 22,5 % (28,8 %) Hvor tit har du været stresset? (1,7 %) 11,2 % (10,8 %) 28,1 % (18,3 %) 39,3 % (44,2 %) 21,3 % (25 %) Side 27 af 30
30 Søvnbesvær 21,3 26, , ,9% ,8% Dårlig søvnkvalitet viser sig på to måder: Man sover for lidt, og man sover for dårligt. En god søvn er helt nødvendig for den daglige restitution, så at man ikke kører ned over en længere periode. Søvnbesvær kombineret med for lidt søvn (under 7 timer) giver blandt andet øget risiko for hjertesygdom. På arbejdspladsen giver søvnbesvær større risiko for arbejdsulykker samt lav kvalitet og produktivitet i arbejdet. Hele tiden En stor del af tiden En del af tiden Lidt af tiden På intet tidspunkt Hvor tit har du sovet dårligt og uroligt? () 9,1 % (7,7 %) 18,2 % (19,4 %) 54,5 % (47,1 %) 17 % (24,8 %) Hvor tit har du haft svært ved at falde i søvn? (0,9 %) 7,9 % (5,1 %) 14,6 % (10,5 %) 38,2 % (35,2 %) 38,2 % (48,3 %) Hvor tit er du vågnet for tidligt uden at kunne falde i søvn igen? (0,6 %) 13,5 % (6,4 %) 18 % (13,1 %) 37,1 % (31,9 %) 31,5 % (48 %) Hvor tit er du vågnet flere gange og har haft svært ved at falde i søvn igen? (0,6 %) 7,9 % (5,2 %) 14,6 % (10,8 %) 39,3 % (33,3 %) 37,1 % (5) Side 28 af 30
31 Sexchikane Ja, dagligt Ja, ugentligt Ja, månedligt Ja, af og til Nej Har du inden for de sidste 12 måneder været udsat for uønsket seksuel opmærksomhed på din arbejdsplads? (0,1 %) (0,4 %) (0,1 %) 3,4 % (2,4 %) 95,5 % (97,1 %) Kolleger En leder Underordnede Hvis ja, fra hvem? Klienter / kunder / patienter Trusler om vold Ja, dagligt Ja, ugentligt Ja, månedligt Ja, af og til Nej Har du inden for de sidste 12 måneder været udsat for trusler om vold på din arbejdsplads? (0,3 %) (0,7 %) (0,6 %) 3,4 % (6,3 %) 96,6 % (9) Kolleger En leder Underordnede Hvis ja, fra hvem? Klienter / kunder / patienter Side 29 af 30
32 Fysisk vold Ja, dagligt Ja, ugentligt Ja, månedligt Ja, af og til Nej Har du inden for de sidste 12 måneder været udsat for fysisk vold på din arbejdsplads? () (0,3 %) (0,3 %) (3,3 %) 98,9 % (96,1 %) Kolleger En leder Underordnede Hvis ja, fra hvem? Klienter / kunder / patienter Mobning Ja, dagligt Ja, ugentligt Ja, månedligt Ja, af og til Nej Har du inden for de sidste 12 måneder været udsat for mobning på din arbejdsplads? (0,5 %) () (0,5 %) 4,6 % (6,2 %) 94,3 % (91,7 %) Kolleger En leder Underordnede Klienter / kunder / patienter Hvis ja, fra hvem? Ved mobning forstår man, at man gentagne gange bliver udsat for ubehagelige eller nedværdigende behandling, som det er svært at forsvare sig imod. Side 30 af 30
Kriminalforsorgens Trivselsundersøgelse Samlet resultat
Kriminalforsorgens Trivselsundersøgelse 2008 15. januar 2009 Indhold Indhold 1 Læservejledning 3 2 Overordnet sammenligning af dimensioner 4 3 Kvantitative krav 5 4 Arbejdstempo 6 5 Følelsesmæssige krav
Læs mereRinge Fri- og Efterskole. Samlet Resultat
16. februar 2010 Indhold 1 Læservejledning 3 2 Overordnet sammenligning af dimensioner 4 3 Kvantitative krav 5 4 Arbejdstempo 6 5 Følelsesmæssige krav 7 6 Indflydelse 8 7 Udviklingsmuligheder 9 8 Mening
Læs mereTrivselsundersøgelse 2009. Kulturforvaltningen
26. juni 2009 Indholdsfortegnelse Forord 2 Læservejledning 3 Overordnet sammenligning 4 Kvantitative krav 5 Arbejdstempo 6 Følelsesmæssige krav 7 Indflydelse 8 Udviklingsmuligheder 9 Mening i arbejdet
Læs mere10. oktober Samlet resultat. Trivselsundersøgelse Aabenraa Kommune
10. oktober Samlet resultat Trivselsundersøgelse Aabenraa Kommune Læservejledning I denne rapport er det psykiske arbejdsmiljø beskrevet ved hjælp af en række dimensioner. Hver dimension er belyst ved
Læs mereAffald Plus Samlet
Side 1 Læsevejledning I denne rapport er det psykiske arbejdsmiljø beskrevet ved hjælp af en række dimensioner. Hver dimension er belyst ved at stille nogle spørgsmål om den samme egenskab ved arbejdsmiljøet,
Læs mere2. maj Pensioner '11. Kriminalforsorgen '11
2. maj Pensioner '11 Læservejledning I denne rapport er det psykiske arbejdsmiljø beskrevet ved hjælp af en række dimensioner. Hver dimension er belyst ved at stille nogle spørgsmål om den samme egenskab
Læs mereArresthusinspektør for Midt- og Nordjylland '11
13. april Arresthusinspektør for Midt- og Nordjylland '11 Læservejledning I denne rapport er det psykiske arbejdsmiljø beskrevet ved hjælp af en række dimensioner. Hver dimension er belyst ved at stille
Læs mereDirektoratet, KUC, Fællesudg. '11
2. maj Direktoratet, KUC, Fællesudg. '11 Læservejledning I denne rapport er det psykiske arbejdsmiljø beskrevet ved hjælp af en række dimensioner. Hver dimension er belyst ved at stille nogle spørgsmål
Læs mere12. april Kriminalforsorgen '11
12. april 2011 Læservejledning I denne rapport er det psykiske arbejdsmiljø beskrevet ved hjælp af en række dimensioner. Hver dimension er belyst ved at stille nogle spørgsmål om den samme egenskab ved
Læs mereKøbenhavns fængsler '11
19. april Københavns fængsler '11 Læservejledning I denne rapport er det psykiske arbejdsmiljø beskrevet ved hjælp af en række dimensioner. Hver dimension er belyst ved at stille nogle spørgsmål om den
Læs mereArresthusinspektør for Syd- og sønderjylland og Fyn '11
13. april Arresthusinspektør for Syd- og sønderjylland og Fyn '11 Læservejledning I denne rapport er det psykiske arbejdsmiljø beskrevet ved hjælp af en række dimensioner. Hver dimension er belyst ved
Læs mere2. maj 2011. Åbne fængsler '11. Kriminalforsorgen '11
2. maj Åbne fængsler '11 Læservejledning I denne rapport er det psykiske arbejdsmiljø beskrevet ved hjælp af en række dimensioner. Hver dimension er belyst ved at stille nogle spørgsmål om den samme egenskab
Læs mereSpørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn
Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Hvilken afdeling arbejder du i? Hvad er din stilling? Psykisk arbejdsmiljø De følgende spørgsmål handler
Læs mereKortlægningen af det psykiske arbejdsmiljø med AMI s spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Hvad betyder de forskellige dimensioner?
Kortlægningen af det psykiske arbejdsmiljø med AMI s spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Hvad betyder de forskellige dimensioner? Formålet med dette papir er at give en kort beskrivelse af dimensionerne
Læs mereVirksomhedens psykiske arbejdsmiljø. Udarbejdet af Ibsing & Fornitz ApS
Virksomhedens psykiske arbejdsmiljø - Udarbejdet af Ibsing & Fornitz ApS 09-04-2010 Indholdsfortegnelse Læsevejledning... 3 Metode... 3 Overordnet sammenligning... 4 Dimensionen kvantitative krav... 5
Læs mereKriminalforsorgen 2015 Trivselsrapport 19. november 2015
Kriminalforsorgen Trivselsrapport 19. november Kriminalforsorgen Samlet Antal besvarelser 3695 Svarprocent 81 Indholdsfortegnelse Side Læsevejledning 3 Opsummering og udvikling 4 01. Kvantitative krav
Læs mereDemofirma. Data baseret på virkelig undersøgelse
KONSULENTRAPPORT Demofirma Data baseret på virkelig undersøgelse benytter AMIs såkaldte "korte skema", som anbefales af Arbejdstilsynet til Arbejdspladsvurdering (APV) af det psykiske arbejdsmiljø. Skemaet
Læs mereBørn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema
Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle af
Læs mereBørn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema
Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle
Læs mereKort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer
2005 Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer I forbindelse med udviklingen af tre-dækker II har vi lagt vægt på at udvikle korte skalaer til brug for forskningen ( forskerskemaet
Læs mereBilag 2. Dimensionerne i undersøgelsen Hvordan er de målt? Krav i arbejdet:
Bilag 2 Dimensionerne i undersøgelsen Hvordan er de målt? I undersøgelsen anvendes en lang række dimensioner i det psykiske arbejdsmiljø. Det kan være indflydelse i arbejdet, stress, social støtte osv.
Læs merePsykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave
Psykisk arbejdsmiljø AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Ny udgave 6 Spørgeskemaet Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet som et redskab til vurdering
Læs mereArbejdspladsvurdering Kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø på Carolineskolen Resultater og handlingsplan
Arbejdspladsvurdering Kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø på Carolineskolen Resultater og handlingsplan jun-10 Vi har i skoleåret 2009-2010 kortlagt det psykiske arbejdsmiljø på skolen på baggrund
Læs mere1A. Kommer du bagud med dit arbejde?
1A. Kommer du bagud med dit arbejde? 2 24 Alle svarpersoner (=46) 2 1 13 1 9 Altid Ofte Sommetider Sjældent Aldrig/næsten aldrig 1/44 1B. Har du tid nok til dine arbejdsopgaver? 3 Alle svarpersoner (=46)
Læs mereNørre Snede Gymnasium
5. maj 2015 Nørre Snede Gymnasium Afdækning af Professionel Kapital 2015 EKSEMPELRAPPORT (TILFÆLDIGE DATA) Læservejledning I denne rapport er det psykiske arbejdsmiljø beskrevet ved hjælp af en række dimensioner.
Læs mereNykøbing. Afdækning af Professionel Kapital (Foråret 2019) THY-MORS HF & VUC - HF-lærer
Nykøbing Afdækning af Professionel Kapital (Foråret 2019) THY-MORS HF & VUC - HF-lærer aaa Læservejledning I denne rapport er det psykiske arbejdsmiljø beskrevet ved hjælp af en række dimensioner. Hver
Læs mere31. oktober Virum Gymnasium. Afdækning af Professionel Kapital efteråret Bestående af: - TAP (pedeller/sekretærer/it), lærere, ledelse
31. oktober 2016 Virum Gymnasium Afdækning af Professionel Kapital efteråret 2016 Bestående af: - TAP (pedeller/sekretærer/it), lærere, ledelse Læservejledning I denne rapport er det psykiske arbejdsmiljø
Læs mereVordingborg Gymnasium & HF
Vordingborg Gymnasium & HF Afdækning af Professionel Kapital (Foråret 2019) Professionel kapital 2019 forår Bestående af: Ledelse Pædagogisk personale Teknisk/administrativt personale aaa Læservejledning
Læs mereSønderborg. Afdækning af Professionel Kapital (foråret 2018) VUC Syd. Bestående af: AVU, FVU og OBU HF
Sønderborg Afdækning af Professionel Kapital (foråret 2018) VUC Syd Bestående af: AVU, FVU og OBU HF aaa Sønderborg a Afdækning af Professionel Kapital (foråret 2018) Læservejledning I denne rapport er
Læs mereTAP. Afdækning af Professionel Kapital (Foråret 2019) THY-MORS HF & VUC
TAP Afdækning af Professionel Kapital (Foråret 2019) THY-MORS HF & VUC aaa Læservejledning I denne rapport er det psykiske arbejdsmiljø beskrevet ved hjælp af en række dimensioner. Hver dimension er belyst
Læs mereMSE A/S Entreprenørfirma. Datarapport Sjakkene. Kortlægning af psykisk arbejdsmiljø
Bilag 1 til redegørelse i AT-sag: 20110009553/3 MSE A/S Entreprenørfirma Kortlægning af psykisk arbejdsmiljø 21. Marts 2011 Mads Bendixen Psykolog Artur Meinild Arbejdsmiljøkonsulent Indholdsfortegnelse
Læs mere27. oktober HF-lærere Thisted. Afdækning af Professionel Kapital Thy-Mors HF og VUC
27. oktober 2015 HF-lærere Thisted Afdækning af Professionel Kapital 2015 Thy-Mors HF og VUC Læservejledning I denne rapport er det psykiske arbejdsmiljø beskrevet ved hjælp af en række dimensioner. Hver
Læs mereAdministration. Afdækning af Professionel Kapital (Foråret 2019) THY-MORS HF & VUC
Administration Afdækning af Professionel Kapital (Foråret 2019) THY-MORS HF & VUC aaa Læservejledning I denne rapport er det psykiske arbejdsmiljø beskrevet ved hjælp af en række dimensioner. Hver dimension
Læs mereNakskov Gymnasium og HF
1. november 2017 Nakskov Gymnasium og HF Afdækning af Professionel Kapital (efteråret 2017) Bestående af: - Gymnasiale lærere - TAP Læservejledning I denne rapport er det psykiske arbejdsmiljø beskrevet
Læs mereFrederiksværk Gymnasium og HF
24. marts 2017 Frederiksværk Gymnasium og HF Afdækning af Professionel Kapital foråret 2017 Bestående af: - Gymnasielærere 46 - Ledelse 4 - TAP 6 Læservejledning I denne rapport er det psykiske arbejdsmiljø
Læs merePsykisk arbejdsmiljø. Vejledning til brugere af AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave
Psykisk arbejdsmiljø Vejledning til brugere af AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Ny udgave 2006 2 AMI s korte skema om psykisk arbejdsmiljø AMI har i 2005-06 udviklet
Læs mereVUF. Afdækning af Professionel Kapital (efterår 2018) Professionel kapital 2018 efteråret. Bestående af: ADM_TAP AVU GYM Ledelse
VUF Afdækning af Professionel Kapital (efterår 2018) Professionel kapital 2018 efteråret Bestående af: ADM_TAP AVU GYM Ledelse aaa Læservejledning I denne rapport er det psykiske arbejdsmiljø beskrevet
Læs mereNørre Snede Erhvervsskole
11. april 2016 Nørre Snede Erhvervsskole Afdækning af Professionel Kapital foråret 2016 Bestående af: - Lærere Læservejledning I denne rapport er det psykiske arbejdsmiljø beskrevet ved hjælp af en række
Læs mere1. november Herning HF & VUC. Afdækning af Professionel Kapital (efteråret 2017) Bestående af: - AVU - HF-AM - HF-DW - HF-SR - TAP
1. november 2017 Herning HF & VUC Afdækning af Professionel Kapital (efteråret 2017) Bestående af: - AVU - HF-AM - HF-DW - HF-SR - TAP Læservejledning I denne rapport er det psykiske arbejdsmiljø beskrevet
Læs mereTHY-MORS HF & VUC. Afdækning af Professionel Kapital (Foråret 2019) Professionel kapital 2019 forår. Bestående af:
THY-MORS HF & VUC Afdækning af Professionel Kapital (Foråret 2019) Professionel kapital 2019 forår Bestående af: Administration AVU-lærer HF-lærer Ledelse TAP aaa Læservejledning I denne rapport er det
Læs mere1. november 2017 TAP. Afdækning af Professionel Kapital (efteråret 2017) Nakskov Gymnasium og HF
1. november 2017 TAP Afdækning af Professionel Kapital (efteråret 2017) Nakskov Gymnasium og HF Læservejledning I denne rapport er det psykiske arbejdsmiljø beskrevet ved hjælp af en række dimensioner.
Læs mereTrivselsundersøgelse
Systematisk arbejdsmiljøarbejde. Trivselsundersøgelse - vejledning og handlingsplan Trivselsundersøgelse Vejledning til opgørelse af spørgeskema om det psykiske arbejdsmiljø med tillægsspørgsmål. Skema
Læs mereTrivselsrapport. Børn og unge. Ovenpå. Medarbejderrapport
2013 Trivselsrapport Børn og unge Ovenpå Medarbejderrapport Ovenpå 2 Trivselsrapport 2013 FORORD Kære medarbejder i Børn og Unge Rapporten her er resultatet af trivselsundersøgelsen blandt medarbejderne
Læs mereTrivselsrapport for 2 BKF - By- og Kulturforvaltningen
TRIVSELSUNDERSØGELSEN En måling af trivslen i Odense Kommune Trivselsrapport for 2 BKF - By- og Kulturforvaltningen Antal inviterede: 1306 Antal besvarelser: 1022 Besvarelses procent: 78.25 % 23-09-2016
Læs mereTrivselsrapport. Børn og unge. Julsøvej. Medarbejderrapport
2013 Trivselsrapport Børn og unge Julsøvej Medarbejderrapport Julsøvej 2 Trivselsrapport 2013 FORORD Kære medarbejder i Børn og Unge Rapporten her er resultatet af trivselsundersøgelsen blandt medarbejderne
Læs mereTrivselsrapport. Børn og unge. Vuggestuen Pilehuset. Medarbejderrapport
2013 Trivselsrapport Børn og unge Vuggestuen Pilehuset Medarbejderrapport Vuggestuen Pilehuset 2 Trivselsrapport 2013 FORORD Kære medarbejder i Børn og Unge Rapporten her er resultatet af trivselsundersøgelsen
Læs merePsykisk arbejdsmiljø
Psykisk arbejdsmiljø Vejledning til brugere af AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Ny udgave 2006 Gurli Mortensen Erhvervspsykologi gurlimortensen@mail.dk AMI s korte skema
Læs mereTrivselsundersøgelse på Institut for Farmakologi og Farmakoterapi Besvarelser fordelt på TAP / VIP / Ph.d.
Trivselsundersøgelse på Institut for Farmakologi og Farmakoterapi Besvarelser fordelt på TAP / VIP / Ph.d. Antal besvarelser: 56 Antal inviterede respondenter: 9 Besvarelsesprocent: 62,2% Baggrundsspørgsmål
Læs mereTrivselsrapport. Børn og unge. Vuggestuen Åkanden. Medarbejderrapport
2013 Trivselsrapport Børn og unge Vuggestuen Åkanden Medarbejderrapport Vuggestuen Åkanden 2 Trivselsrapport 2013 FORORD Kære medarbejder i Børn og Unge Rapporten her er resultatet af trivselsundersøgelsen
Læs mereTrivselsundersøgelse på Institut for Farmaci og Analytisk Kemi Besvarelser fordelt på TAP / VIP / Ph.d.
Trivselsundersøgelse på Institut for Farmaci og Analytisk Kemi Besvarelser fordelt på TAP / VIP / Ph.d. Antal besvarelser: 96 Antal inviterede respondenter: 146 Besvarelsesprocent: 65,8% Baggrundsspørgsmål
Læs mereOversigt over dimensioner i GL s spørgeskema om professionel kapital, 2015
Oversigt over dimensioner i GL s spørgeskema om professionel kapital, 2015 Spørgsmålene er i videst muligt omfang hentet fra nyeste nationale undersøgelser gennemført af NFA, Det Nationale Forskningscenter
Læs mereTrivselsmålingen 2013
Trivselsmålingen 2013 Skanderborg Kommune 25. februar 22. marts Udarbejdet af AM-Gruppen Trivselsmålingen, 2. version 25. februar 22. marts 2013 Rapporten er trykt af AM-Gruppen 16. april 2013 Sammenfatning
Læs merePsykisk arbejdsmiljø
Psykisk arbejdsmiljø Set i lyset af den økonomiske krise Business Danmark november/december 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Analyseproblem... 2 Metode og datamateriale... 3 Hovedkonklusioner...
Læs mereTrivselsrapport. Børn og unge. Dagplejen i Skovvangen. Medarbejderrapport
2013 Trivselsrapport Børn og unge Dagplejen i Skovvangen Medarbejderrapport Dagplejen i Skovvangen 2 Trivselsrapport 2013 FORORD Kære medarbejder i Børn og Unge Rapporten her er resultatet af trivselsundersøgelsen
Læs mereCampus Bornholm. Afdækning af Professionel Kapital efteråret oktober Bestående af:
31. oktober 2016 Campus Bornholm Afdækning af Professionel Kapital efteråret 2016 Bestående af: - AVU/FVU/OBU - Chefgruppe - EUD håndværkerafd. - EUD kontor-handel - EUD mad - HF lærere - HHX/HTX lærere
Læs mereFANØ KOMMUNES TRIVSELSUNDERSØGELSE OG APV
AMI's Model beelser: Svarprocent: % FANØ KOMMUNES TRIVSELSUNDERSØGELSE OG APV RESULTATER FORDELT PÅ 01 TEMAER Ikke relevant Total 4 8 14 49% Fysiske forhold 87 13 8% Ergonomiske forhold 78 22 Oplæring,
Læs mereSpørgeskema til brug i forbindelse med afdækning af trivsel og social kapital
Spørgeskema til brug i forbindelse med afdækning af trivsel og social kapital Dette spørgeskema består af 60 spørgsmål og er udarbejdet ud fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø NFAs spørgeskema
Læs mereTRIVSELSUNDERSØGELSEN
TRIVSELSUNDERSØGELSEN En måling af trivslen i Odense Kommune Trivselsrapport for Fritidsundervisning Antal inviterede: 8 Antal besvarelser: 4 Besvarelses procent: 50.00 % 01-10-2015 Den årlige trivselsundersøgelse
Læs mereTRIVSELSRAPPORT BØRN OG UNGE
2011 TRVSELSRAPPORT BØRN OG UNGE Bus november 2011 0 NDHOLDSFORTEGNELSE 1. Forord... 2 2. Læsevejledning... 3 3. Overblik... 4 Kvantitative krav... 5 Arbejdstempo... 5 Følelsesmæssige krav... 6 ndflydelse...
Læs mereTrivselsrapport. Børn og unge. Vuggestuen Århusbo. Medarbejderrapport
2015 Trivselsrapport Børn og unge Vuggestuen Århusbo Medarbejderrapport Vuggestuen Århusbo 2 Trivselsrapport 2015 FORORD Kære medarbejder i Børn og Unge Velkommen til resultatet af trivselsundersøgelsen
Læs mereTrivselsmålingen 2013
Trivselsmålingen 2013 Skanderborg Kommune Børn og Unge Skovbo 25. februar 22. marts Udarbejdet af AM-Gruppen Trivselsmålingen 25. februar 22. marts 2013 Rapporten er trykt af AM-Gruppen 21. maj 2013 Sammenfatning
Læs merehttps://online4.safetynet.dk/odensekommune/questionnaire/questionnaireinternal.as...
Spørgeramme 01 Side 1 af 1 1-0-01 Arbejdets organisering og indhold De følgende spørgsmål handler om indhold og organisering af dine arbejdsopgaver Spørgeramme 01 Anonym Trivselsundersøgelse i Odense Kommune
Læs mereTrivselsrapport. Børn og unge. Magistratsafdelingen for Børn og Unge. Totalrapport
2013 Trivselsrapport Børn og unge Magistratsafdelingen for Børn og Unge Totalrapport Magistratsafdelingen for Børn og Unge 2 Trivselsrapport 2013 FORORD Kære medarbejder i Børn og Unge Rapporten her er
Læs mereNOTAT Ledernes psykiske arbejdsmiljø Udvikling fra 2012 til 2015
Louise Kryspin Sørensen Juni 2016 NOTAT Ledernes psykiske arbejdsmiljø Udvikling fra 2012 til 2015 Fra 2012 til 2015 har syv dimensioner udviklet sig signifikant negativt for lederne. Det drejer sig om:
Læs mereTrivselsrapport. Børn og unge. Tilst dagtilbud. Totalrapport - Medarbejdere
2013 Trivselsrapport Børn og unge Tilst dagtilbud Totalrapport - Medarbejdere Tilst dagtilbud 2 Trivselsrapport 2013 FORORD Kære medarbejder i Børn og Unge Rapporten her er resultatet af trivselsundersøgelsen
Læs mereAPV-KORTLÆGNING FYSISKE FORHOLD ERGONOMISKE FORHOLD. Arbejdsplads og omgivelser. Belysning. Støj/vibrationer. Rengøring. Passiv rygning.
APV-KORTLÆGNING Arbejdsplads og omgivelser Skovvej 7 33/35 - Svar% 94,3 Dato: Maj 2015 FYSISKE FORHOLD 1. Indretning 91 3 2. Pladsforhold 82 9 3 3. Temperatur 67 30 3 4. Træk 82 12 5. Ventilation 79 12
Læs mereTRIVSELSRAPPORT BØRN OG UNGE
2011 TRVSELSRAPPORT BØRN OG UNGE Sct. Anna november 2011 0 NDHOLDSFORTEGNELSE 1. Forord... 2 2. Læsevejledning... 3 3. Overblik... 4 Kvantitative krav... 5 Arbejdstempo... 5 Følelsesmæssige krav... 6 ndflydelse...
Læs mereSPØRGERAMME FOR TRIVSELSUNDERSØGELSEN
SPØRGERAMME FOR TRIVSELSUNDERSØGELSEN ARBEJDETS ORGANISERING OG INDHOLD* Ved du klart, hvad der er dine ansvarsområder? Ved du hvad der forventes af dig i dit arbejde? Er dine arbejdsopgaver meningsfulde?
Læs mereSvarfordelingsrapport: APV OG TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2016
Rapporten er lavet d.04-10-2016 Svarfordelingsrapport: APV OG TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2016 02 Afgrænsninger Skabelon: Svarfordelingsrapport Områder: APV Undersøgelse: APV og trivselsundersøgelse 2016 Denne
Læs mereTrivselsrapport. Børn og unge. Skovvangen dagtilbud. Totalrapport - Medarbejdere
2013 Trivselsrapport Børn og unge Skovvangen dagtilbud Totalrapport - Medarbejdere Skovvangen dagtilbud 2 Trivselsrapport 2013 FORORD Kære medarbejder i Børn og Unge Rapporten her er resultatet af trivselsundersøgelsen
Læs mereTrivselsrapport. Børn og unge. Engdalskolen. Medarbejderrapport
2014 Trivselsrapport Børn og unge Engdalskolen Medarbejderrapport Engdalskolen 2 Trivselsrapport 2014 FORORD Kære medarbejder i Børn og Unge Ifølge arbejdsmiljølovgivningen skal APV en på en arbejdsplads
Læs mereSpørgeskema - PSYKISK ARBEJDSPLADSVURDERING 2018 - Brøndby Gymnasi... Side 1 af 22 Brøndby Gymnasium 2017/18 Bruger: KN Forside Hovedmenu Tidsregistrering Stamdata Bogdepot Log ud Kontakt Hjælp Søg Spørgeskema
Læs mereSvarfordelingsrapport: APV OG TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2016
Rapporten er lavet d.04-10-2016 Svarfordelingsrapport: APV OG TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2016 02 Afgrænsninger Skabelon: Svarfordelingsrapport Områder: APV Undersøgelse: APV og trivselsundersøgelse 2016 Denne
Læs mereForslag til Virksomhedsskema for Aarhus Kommune
Forslag til Virksomhedsskema for Aarhus Kommune Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) har udviklet et nyt spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Dansk Psykosocialt Spørgeskema. I den forbindelse
Læs mereSvarfordelingsrapport: APV OG TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2016
Rapporten er lavet d.04-10-2016 Svarfordelingsrapport: APV OG TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2016 02 Afgrænsninger Skabelon: Svarfordelingsrapport Områder: APV Undersøgelse: APV og trivselsundersøgelse 2016 Denne
Læs merePsykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave
Psykisk arbejdsmiljø AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Ny udgave 6 Spørgeskemaet Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet som et redskab til vurdering
Læs mereAPV - Afdækning af TAP-gruppens psykiske arbejdsmiljø 2018
APV - Afdækning af TAP-gruppens psykiske arbejdsmiljø 2018 Samarbejdsudvalget og Arbejdsmiljøgruppen på Sct. Knuds Gymnasium har i 2018 valgt at anvende GLs Professionel Kapital som APV. Undersøgelsen
Læs mereDe tre nye skemaer Opbygning og indhold
De tre nye skemaer Opbygning og indhold Jan Pejtersen AMI s nye spørgeskemaer om psykisk arbejdsmiljø,. maj 006, kl. 6 Tredækker konceptet Forskere Arbejdsmiljøprofessionelle Virksomheder De vigtigste
Læs merePsykisk arbejdsmiljø
Kære deltager Dette spørgeskema handler om psykisk arbejdsmiljø og trivsel på arbejdspladsen. Spørgeskemaet berører en lang række forskellige temaer, som fx samarbejde, ledelse, arbejdets organisering
Læs mereSvarfordelingsrapport: APV OG TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2016
Rapporten er lavet d.04-10-2016 Svarfordelingsrapport: APV OG TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2016 02 Afgrænsninger Skabelon: Svarfordelingsrapport Områder: APV Undersøgelse: APV og trivselsundersøgelse 2016 Denne
Læs mereKommer du bagud med dit arbejde?
1 1 1 1 1 Kommer du bagud med dit arbejde? 1 1 1 Har du tid nok til dine arbejdsopgaver? Har du indflydelse på mængden af dit arbejde? 1 1 1 1 Har du stor indflydelse på beslutninger omkring dit arbejde?
Læs mereTrivselsrapport. Børn og unge. Hasle skole. Medarbejderrapport
2015 Trivselsrapport Børn og unge Hasle skole Medarbejderrapport Hasle skole 2 Trivselsrapport 2015 FORORD Kære medarbejder i Børn og Unge Velkommen til resultatet af trivselsundersøgelsen blandt medarbejderne
Læs mereSpørgeskema. Det er vigtigt, at alle etiske regler overholdes, når man bruger skemaet:
Spørgeskema Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet som et redskab til vurdering og kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Når medarbejderne har udfyldt spørgeskemaerne, samles skemaerne
Læs mereTrivselsrapport. Børn og unge. Terapi. Medarbejderrapport
2015 Trivselsrapport Børn og unge Terapi Medarbejderrapport Terapi 2 Trivselsrapport 2015 FORORD Kære medarbejder i Børn og Unge Velkommen til resultatet af trivselsundersøgelsen blandt medarbejderne i
Læs mereHar du tid nok til dine arbejdsområder? Altid Ofte Sommetider Sjældent Aldrig/næsten aldrig 0 10 13 8 2
Spørgeskema vedr det psykiske arbejdsmiljø Skemaer i alt: 34 Kommer du bagud med dit arbejde? 3 7 18 5 0 Har du tid nok til dine arbejdsområder? 0 10 13 8 2 Er det nødvendigt at arbejde meget hurtigt?
Læs mereArbejdsmiljøundersøgelsen 2014
Arbejdsmiljøundersøgelsen Udviklingen af arbejdsmiljøet fra - blandt læger med klinisk ansættelse på onkologiske afdelinger i Danmark - baseret på spørgeskemabaseret tværsnitsundersøgelser Baggrund FYO
Læs mereSvarfordelingsrapport: APV OG TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2016
Rapporten er lavet d.04-10-2016 Svarfordelingsrapport: APV OG TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2016 02 Afgrænsninger Skabelon: Svarfordelingsrapport Områder: APV Undersøgelse: APV og trivselsundersøgelse 2016 Denne
Læs mereKonstruktion af skalaer De numre, der står ud for de enkelte spørgsmål markerer de numre, spørgsmålene har i forskningsspørgeskemaet.
Uddybende vejledning til DPQ Forskningsskema om psykosocialt arbejdsmiljø Konstruktion af skalaer og beregning af skalaværdier Når vi skal måle psykosocialt arbejdsmiljø ved hjælp af spørgeskemaer, har
Læs mereArbejdsforhold og trivsel
Arbejdsforhold og trivsel NFA s spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø blandt timelønnede i virksomheder i bygge- og anlægsbranchen 7 Dette spørgeskema handler om arbejdsforhold i det firma, du er ansat i:
Læs mereTRIVSELSUNDERSØGELSE 2013
TRIVSELSUNDERSØGELSE 2013 Samlet for hele Kommunen ForebyggelsesCentret Rapporten er udarbejdet af Mette Christiansen og Mikael B. Ernstsen for Langeland Kommune. Eventuelle spørgsmål bedes rettet til
Læs mereTrivselsundersøgelse 2011 Lokal rapport
Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen i hele Furesø Kommune 2011. Trivselsmålingen har en svarprocent på.9 pct. En svarprocent på 0-0 pct. regnes sædvanligvis for at være tilfredsstillende
Læs mereArbejdsforhold og trivsel
Arbejdsforhold og trivsel NFA s spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø blandt timelønnede på byggepladser i bygge- og anlægsbranchen 7 Dette spørgeskema handler om arbejdsforhold på den byggeplads, du i øjeblikket
Læs mereSvarfordelingsrapport: APV OG TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2016
Rapporten er lavet d.04-10-2016 Svarfordelingsrapport: APV OG TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2016 02 Afgrænsninger Skabelon: Svarfordelingsrapport Områder: APV Undersøgelse: APV og trivselsundersøgelse 2016 Denne
Læs mereVejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser
Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Denne vejledning giver hjælp til, hvordan man bruger spørgeskemaet. 2007 Få med denne vejledning hjælp til: - Inspiration til
Læs mereTRIVSELSUNDERSØGELSE BØRN OG UNGE
RESULTATER TRVSELSUNDERSØGELSE BØRN OG UNGE DAGTLBUD NR. 1206 ÅRHUS KOMMUNE 25. november 2009 1 NDHOLDSFORTEGNELSE 1. Forord... 3 2. Læsevejledning... 4 3. Cockpit: Overblik over temaer... 5 4. Resultater
Læs merePsykisk arbejdsmiljø på golfbanen
Psykisk arbejdsmiljø på golfbanen - en kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø for ansatte beskæftiget med pleje og vedligeholdelse af golfbaner. September 2008 Arbejds- og organisationspsykologerne Tina
Læs mereTrivsel 2016 Designskolen Kolding Totalrapport TRIVSEL Antal besvarelser: 81 Svarprocent: 90%
Designskolen Kolding TRIVSEL 216 Antal besvarelser: 81 Svarprocent: 9 Designskolen Kolding LÆSEVEJLEDNING 1 Designskolen Kolding RESULTATER PÅ HOVEDOMRÅDER 2 Nedenfor fremgår resultater på undersøgelsens
Læs mereSpørgeskemaundersøgelse: Sygeplejerskers Arbejdsmiljø, Trivsel og Helbred (SATH) 2015
1 Spørgeskemaundersøgelse: Sygeplejerskers Arbejdsmiljø, Trivsel og Helbred (SATH) 2015 Det psykiske arbejdsmiljø Hvilken arbejdsstatus har du lige nu? Spørgsmålene handler om, hvor megen indflydelse du
Læs mereErhvervsskolerne Aars
Erhvervsskolerne Aars Medarbejdertrivselsundersøgelse 2016 Afdækning af samarbejdskultur samt fysisk arbejdsmiljø Erhvervsskolerne Aars Læservejledning I denne rapport er det psykiske og det fysiske arbejdsmiljø
Læs mereTRIVSELSMÅLING Langeland Kommune. Marts Antal besvarelser: 515 Svarprocent: 75%
TRIVSELSMÅLING 2011 Langeland Kommune Marts 2011 Antal besvarelser: 515 Svarprocent: 75% INDHOLD 3 OM DENNE RAPPORT 4 OPBYGNINGEN AF RAPPORTEN 5 DEL 1: OVERORDNEDE RESULTATER 5 GENNEMSNIT, EMNEOMRÅDERNE
Læs mere