Pædagogers kompetencer i relation til børn i daginstitution

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Pædagogers kompetencer i relation til børn i daginstitution"

Transkript

1 A R B E J D S P A P I R Pædagogers kompetencer i relation til børn i daginstitution Sven Thyssen Arbejdspapir 14 om social arv August 1999 Socialforskningsinstituttet Herluf Trolles Gade 11 DK-1052 København K

2 Pædagogers kompetencer i relation til børn i daginstitution Sven Thyssen Dette notat fremlægger forskning om pædagogers omsorg for børn i daginstitutioner, der belyser, hvorledes omsorgen i daginstitutioner kan bidrage til at støtte overvindelsen af social arv. Notatet bygger på forskning ved Danmarks Pædagogiske Institut om omsorg for småbørn i daginstitutioner og inddrager samtidig international forskning til belysning af de spørgsmål, der diskuteres. Først diskuteres begrebet social arv og de sammenhænge, hvori begrebet bliver benyttet. På grundlag heraf præciseres de problemstillinger i forhold til social arv, opmærksomheden vil blive rettet imod i det foreliggende notat. Herefter diskuteres barn-pædagog relationen og omsorg for børn i daginstitutionen. Betydningen af relationen diskuteres. Det fremhæves, at den i sig selv er betydningsfuld og afgørende for barnet, men at indholdet i barnets liv fremkommer gennem aktiviteter og samvær med andre børn. Det fremhæves samtidig, at dette indhold udvikles sammen med andre børn, men inden for det fælles liv i institutionen, som pædagogen ved sin omsorg er en særlig vigtig deltager i, og at omsorgen derfor herigennem har en vigtig betydning også for indholdet i børns liv. I forbindelse hermed fremlægges der forskning, som peger på, at børnenes indbyrdes relationer spejler pædagogernes holdning til dem. Endelig diskuteres karakteren af pædagog-barn relationen i særlig sensitive situationer, som for eksempel forekommer om aftenen og ved putningen i døgnåbne daginstitutioner, og som der ligeledes kan være tale om ved dagsituationer, for eksempel ved barnets ankomst til daginstitutionen om morgenen og den følgende adskillelse fra forældrene. Social arv i forskellige sammenhænge Man kan tale om social arv i tre forskellige sammenhænge: 1. Social arv kan betegne det almene forhold, at menneskets personlighed, tænkning, følelser m.m. foruden at være bestemt af dets biologi også bestemmes af det sociale og kulturelle miljø, det fødes ind i. Begrebet!social arv kommer hermed til at indgå i en grundlæggende diskussion om menneskets psykiske udvikling: På hvilken måde indgår henholdsvis biologiske processer og det sociale og kulturelle miljø i individets aktivitet, og hvad kommer de dermed til at betyde for individets psykiske udvikling?

3 2. Man taler endvidere om social arv (i reglen forstået som!negativ arv) i forhold til en socialt, kulturelt eller på anden måde defineret gruppe. For eksempel: arbejderklassen, social-status-gruppe 5, forældre, der forsømmer deres børn, mv. Undersøgelser over social arv i forbindelse med sådanne definerede grupper viser, at gruppen af individer kan komme til at ligne sit udgangspunkt socialt (ligesom det enkelte individ kan ligne sit udgangspunkt biologisk). De fleste (men ikke nødvendigvis alle) børn fra arbejderklassen får lavere uddannelse end andre samfundsgrupper, ligesom det var tilfældet for deres forældres vedkommende. Mange børn af forældre, der udviser ligegyldighed og manglende indlevelse i forhold til børnene, klarer sig dårligere i social omgang med andre børn end børn i almindelighed. Denne type undersøgelser belyser den sociale arv som gruppefænomen. Dens metode er en analyse af fordelingen af individerne på parametre, der indicerer en social arv. Social arv fremstår således forskelligt i de enkelte gruppemedlemmers liv. Med andre ord: Denne type af undersøgelser fortæller ikke noget om enkeltindividers sociale arv. Denne type af undersøgelser peger på fællestræk ved gruppens levevilkår bag den konstaterede sociale arv. Kan vi ændre den sociale arv ved at ændre disse levevilkår: økonomi, sociale eller kulturelle faktorer? 3. Man kan endelig tale om social arv i forhold til det enkelte individ og der tænkes hermed på den måde, hvorpå netop dette givne individ former sin aktivitet, sine sociale relationer og sit liv i det hele taget med sit specifikke socialt-kulturelle udgangspunkt % og med de personlige holdninger, tanker og følelser, der er knyttet hertil. Her bygger man på analyser af det enkelte menneskes livsforløb og dets arbejde med sin særlige sociale arv % som for eksempel mønsterbryderprojektet. Når vi går til dette individuelle plan hører støtte til at overvinde en negativ social arv til blandt andre pædagogers, socialpædagogers og læreres professionelle arbejde. De begreber og den praksis, der er af betydning i dette arbejde, drejer sig blandt andet om socialpædagogik, herunder omsorg % og pædagogik i generel forstand. Den forskning, der belyser dette professionelle arbejde og dets relation til social arv, bygger overvejende på såkaldt kvalitative forskningsmetoder som åbne observationer og interview. Dette gælder også den forskning udført ved Danmarks Pædagogiske Institut, som omtales nedenfor. Det foreliggende notat vil forholde sig til det tredje af disse punkter og vil belyse nogle af de potentialer, omsorgsforskningen peger på, at omsorg i daginstitutioner rummer for at bidrage til at bryde den!negative sociale arv. Notatet bygger på de sidste 10 års forskning i omsorg i daginstitutioner udført ved Danmarks Pædagogiske Institut samt dertil relateret international forskning. Forskningsprojekterne ved Danmarks Pædagogiske Institut er: 2

4 1. Omsorg, opdragelse og småbørns udvikling. 2. Omsorg og de 1-2-årige børns udvikling. 3. Omsorg for børn i døgnåben daginstitution. 4. Børns første tid i vuggestuen. Der er udgivet en række publikationer i forbindelse med disse projekter. En fortegnelse findes efter notatet. Pædagog-barn relationen Studerer man pædagog-barn relationer (sådan som det har været tilfældet i forbindelse med DPIs omsorgsforskning) fremgår det, at barnet forventer et følelsesmæssigt socialt samliv med pædagogen, sådan som det har det med forældrene og et engagement i og interesse for dets aktiviteter. DPIs vuggestuestartprojekt viser, at børn ved vuggestuestarten søger omsorg fra den pædagog, der tager imod dem. Børn vil for eksempel fra vuggestuestarten på skødet hos pædagogen og kæles for, akkurat som hos forældrene. Pædagogen er med andre ord en vigtig person til at give omsorg, herunder vise indlevelse og accept og tage vare på barnet. Men omsorgsforskningen viser også at: 1. barnet på den ene side ofte ønsker omsorg fra en bestemt pædagog, men på den anden side søger en anden pædagog, hvis barnets foretrukne pædagog ikke er til stede, 2. og at indholdet i barnets vuggestueliv ikke ligger i barn-pædagog relationen, men i aktiviteterne i vuggestuen og først og fremmest fremkommer gennem det fælles liv med andre børn. Ad 1: Dette viser, at selvom omsorg ofte er knyttet til en bestemt personlig relation, er omsorg et generelt menneskeligt forhold, som barnet forventer og søger hos voksne, uanset om der i forvejen består en personlig relation. I vuggestuen søger barnet omsorg hos pædagoger, pædagogmedhjælpere, køkkenpersonale og hos forældre til andre børn. Og barnet forventer en sådan omsorg og søger den med vedholdenhed, selv hvor det umiddelbart bliver afvist. Ad 2. Omsorgens mellemmenneskelige udtryk for indlevelse, accept og værdsættelse udgør et grundlæggende livsvilkår for barnet i vuggestuen, men indholdet i barnets liv kommer fra aktiviteterne sammen med andre børn og samværet i det hele taget med dem. Børnene engagerer sig fra den første dag i vuggestuen i aktiviteter: rutsjebane, sandkasse m.m. og viser stor interesse for de andre børn. Disse træk viser sig også i den øvrige omsorgsforskning ved Danmarks Pædagogiske Institut (natbørnehave, 1-2-årige, omsorg-opdragelse). Overalt ser vi det samme i 3

5 vuggestuer og børnehaver: Børnene søger et følelsesmæssigt socialt samvær med pædagogen/pædagogerne, og de søger accept, værdsættelse og engagement for deres interesser. Og børnene søger samvær og fælles aktiviteter med andre børn. Ligesom barnet søger omsorg 1 hos den voksne, der er i nærheden, er udgangspunktet for at give omsorg heller ikke nødvendigvis, at pædagogen i forvejen har et personligt forhold til barnet. Men den konkrete omsorg viser sig altid som et engagement i barnet, og er på denne måde som udgangspunkt udtryk for et engagement i børn generelt. Når pædagogen tager sig af det enkelte barn i dets daginstitutionsliv kan det generelle engagement blive til en personlig relation mellem pædagogen og dette barn. Indholdet i pædagogens engagement i forhold til barnet er barnets liv i daginstitutionen % hvor forældrenes engagement i deres barn er dets liv i sin helhed. Men pædagogen kan naturligvis engagere sig i barnet mere generelt, for eksempel hvis hun mener, at barnet ikke trives godt og måske ikke får den omsorg, det har brug for i hjemmet. Engagementet i børn, eventuelt i form af en personlig relation mellem pædagog og barn, bliver ved siden af pædagogisk metode af central betydning i pædagogens arbejde. Pædagogisk metode må ses i lyset af denne relation. Relationen er det livsrum, metoderne må udfoldes i. Omsorg for børn I forbindelse med Danmarks Pædagogiske Instituts forskning er der udarbejdet følgende definition af omsorg: Ved omsorg for børn forstås en aktivitet, hvis personlige betydning for omsorgsgiveren er barnets befindende og udvikling, og hvis konstituerende handlinger er rettet herimod. Når man giver omsorg, er man med andre ord aktiv og handler ud fra, hvad barnet har brug for. Til disse handlinger hører følelsesmæssige udtryk, der fortæller barnet om relationens personlige betydning for omsorgspersonen. Omsorg indebærer på den ene side opmærksomhed over for barnet og indføling for at leve sig ind i og forstå, hvad barnet har brug for samt følelsesmæssige udtryk, der fortæller om forståelse og medleven. Omsorg indebærer på den anden side viden om barnets udviklingsproces samt en holdning med hensyn til langsigtede mål. Denne holdning omfatter almenmenneskelige værdier med hensyn til, hvad der er godt for barnet. Omsorg er i sig selv et følelsesmæssigt samvær. Når man giver barnet omsorg, indgår der heri, at barnet på den ene side skal føle sig holdt af, værdsat, forstået, respekteret, og at det skal føle sig forbundet med de mennesker, det lever iblandt, og at det på den anden side skal udvikles psykisk. Omsorgen bygger på en personlig relation. Den voksnes relation til barnet kan bygge på kærlighed. Den kan også være professionel og bygge på ansvarsfølelse. 1 Jørgensen og Thyssen,

6 Dybest set bunder omsorgen i, at menneskenes liv er socialt, hvor menneskene samarbejder og støtter hinanden i deres liv, og hvor de nye medlemmer af samfundet % børnene % støttes i deres udvikling til deltagelse i samfundets sociale og produktive liv. Forældrene skaber ved deres omsorg for det nyfødte barn en følelsesmæssig atmosfære omkring barnet. På et tidspunkt inden for barnets første levemåneder svarer barnet på den voksnes følelsesmæssige udtryk og smiler tilbage, og fra nu af udvikles et fælles følelsesmæssigt samvær, hvor også barnet er aktivt og initiativtager. I det følelsesmæssige samvær udtrykkes af barnet og den voksne glæde ved samværet, og at samværet har betydning. I løbet af denne periode dannes en relation mellem barn og forældre. Den voksne skaber imidlertid ikke kun et samvær og tilknytning med barnet, men bestræber sig tidligt i barnets liv på at bringe det i kontakt med verden. Den voksne viser barnet ting, vender og drejer dem for øjnene af barnet og rækker dem til barnet. Barnet følger tingene med øjnene og rækker en skønne dag ud efter dem. Når barnet i løbet af anden halvdel af første leveår begynder at gå på opdagelse, har det fortsat brug for den voksne til at bringe sig i kontakt med tingene. Snart har det imidlertid også brug for den voksne på en anden måde. Barnet har brug for at forstå ting ikke kun med hensyn til deres fysiske karakteristika, men også med hensyn til deres funktion og betydninger. Og dem kan barnet ikke erfare på egen hånd, men kun ved at forstå, hvorledes tingene indgår i menneskelige sammenhænge. Til at erfare dette behøver barnet en voksen, der deltager, når det går på opdagelse. Når barnet begynder at gå på opdagelse, sker der en udvidelse af den livsverden, som i den første del af dets liv udgøres af det følelsesmæssige samvær med den voksne. Dette samvær har barnet fortsat brug for % følelsesmæssigt samvær har mennesker brug for hele livet. Men barnet får nu også brug for noget mere: At den voksne finder dets opdagelser af betydning og udtrykker dette samt støtter og inspirerer det i dets nye liv på opdagelse i verden. Ved omsorgen i familien bygger omsorgen på og drejer sig om et livsfællesskab. I daginstitutionen dannes der, ligesom i familien personlige relationer i forbindelse med omsorgen, men her retter omsorgen sig ikke som i familien mod barnets liv i sin helhed, men mod barnet i dets daginstitutionsliv. Omsorgen er personlig % men drejer sig ikke om barnet i dets private liv. Barnets liv udfolder sig på disse områder: Barnet har en krop, som det føler og bruger % og som der må tages vare på. Barnet har også et følelsesmæssigt samliv med andre mennesker % uden hvilket dets psykiske og motoriske udvikling lider skade. Barnet erkender også sin verden, sig selv % det vil sige sin krop, sine relationer til andre, hvad det kan med sin krop og sit intellekt, og hvad det vil % og barnet handler 5

7 i sin verden på en aktiv og med tiden skabende måde. I forbindelse med daginstitutionsophold har forskning vist, at omsorgen kan komme til udtryk på følgende måder: Kropslig eksistens: Man sørger for, at barnet får noget at spise, at det er rent, at det er rigtigt klædt på, ligesom man sørger for, at barnet får den hvile, det har behov for. Men man sørger også for, at barnet bruger sin krop % får udfordringer. Følelsesmæssigt socialt samvær: Man udtrykker interesse for barnet og forholder sig til det på en måde, der udtrykker, at man kan lide det. Man bestræber sig på, at det skal føle sig velkomment. Man lægger vægt på, at børnene viser interesse for og indlevelse i hinanden. Erkendende skabende aktivitet: Man viser interesse for og engagement i, hvad der optager barnet, for eksempel de tanker og spørgsmål, det beskæftiger sig med. Man deltager i aktiviteter, går ind i dem og beriger dem. Konkret tager man måske del i legen og tager måske initiativ til at videreføre den. Man sætter også selv aktiviteter i gang. Man lader også børnenes egne aktiviteter udfolde sig. Man giver for eksempel plads til børns frie leg. Det er et centralt led i alle tre punkter, at pædagogen deltager i barnets liv og forholder sig til det på en måde, der udtrykker, at dets befindende og aktiviteter er personligt betydningsfulde for hende. Oftest gives der omsorg for flere områder på én gang: Når pædagogen skifter barnet, skaber hun for eksempel et godt følelsesmæssigt samvær med barnet og taler måske samtidig om uroen, der hænger over puslebordet. Denne beskrivelse bygger på observationer af omsorgen i en daginstitution af god kvalitet. Den er med andre ord ikke repræsentativ, men mere en konkret beskrivelse af omsorg, hvor der tages udgangspunkt i, hvad barnet har brug for og hvor barnets eksistensområder i sin helhed tages i betragtning. En model for barnets institutionsliv Figur 1 viser en model for relationerne i omsorgssituationen i daginstitutionen. 2 2 Thyssen, Sven: Omsorg for de 2-6 årige, bd. 1. Omsorg i udviklingsmæssigt perspektiv. København: Danmarks Pædagogiske Institut, 1991, s

8 Voksen Genstand Barn Barn Figur 1 Det enkelte barn står for det første i forbindelse med et andet menneske (barn henholdsvis pædagog). Imellem dem udveksles udtryk for følelser og holdninger. Barnet og det andet menneske (barn henholdsvis pædagog) står for det andet i forbindelse med noget uden for dem selv, en genstand, og handler sammen i forhold til denne. Det enkelte barn står altså ikke kun i relation til den voksne omsorgsperson, men også til andre børn og til en genstand % barnet er med andre ord sammen med et andet barn optaget af et eller andet som for eksempel at grave i sandkassen. Figuren fastholder nogle almene træk ved barnets livssituation i daginstitutionen. Figuren er en model. I praksis er der flere børn end to, og der er flere pædagoger end den ene i figuren. Men modellen kan bruges til at analysere, hvorledes disse almene træk fremstår i barnets konkrete liv. Der er således forskel på barn-genstand-pædagog relationen og barn-genstand-barn relationen. Noget af figuren er skraveret for at angive denne forskel, som drejer sig om, at børn i daginstitutionen udvikler et vist fælles liv inden for rammerne af den voksnes pædagogik og omsorg. Når man giver et barn omsorg i daginstitutionssammenhæng, må man altså tage i betragtning, at dets liv er knyttet til et sådant fælles liv sammen med andre børn. Modellen giver envidere mulighed for at analysere nogle forhold ved problematikken: At være subjekt (Broström og Thyssen, 1996). Hvordan er subjekt-relationerne for eksempel i børns leg? Hvem er!kilde til aktiviteten? Et bestemt af børnene? Flere i fællesskab? Hvorledes kan pædagogen på én gang støtte børnene i deres status som subjekt i aktiviteter og relationer og samtidig, skønt selv aktiv, ikke tage børnenes status som subjekt fra dem? Det viser sig for eksempel, at flere børn ofte er subjekt for aktiviteten på samme tid, men også at et af børnene ofte er den særlig kreative part. Det 7

9 viser sig endvidere, at hvor omsorgen er af god kvalitet er børnene ofte fælles om at være subjekt, og at det omvendt forholder sig sådan, at hvor omsorgen er præget af ligegyldighed og en kommanderende holdning til børnene, stræber børnene mod at dominere. Det viser sig endvidere, at de relationer i daginstitutionen, som modellen beskriver, på den ene side er knyttet til enkeltpersoner, men på den anden side under visse omstændigheder kan fortsætte, selv om enkeltpersoner udskiftes, fordi opgaverne ikke kun er enkeltpersonafhængige. En leg, der er indledt af nogle børn, kan føres videre, selv om et af børnene forlader legen, og et andet måske kommer til. Legens tema ($opgaven#) er ikke kun i et enkelt barns tanker, men deles af de involverede børn. Men naturligvis kan et nytilkommende barn også bevirke ændringer af legen, hvis han/hun kommer med nye interessante ideer. Én pædagog kan også træde i stedet for en anden og videreføre omsorgen % for eksempel give barnet tøj på efter skiftningen og måske putte det % og videreføre kvaliteten i omsorgen. En sådan udskiftning kan naturligvis også føre til brud i kvaliteten. Det kan for eksempel ske, hvis det ikke er den samme opgave (den samme $omsorgskultur#, se senere), de to personer bestræber sig for at realisere. Men der behøver tilsyneladende ikke at finde et sådant brud sted. Men også i en videre forstand kan man træde i stedet for hinanden. Børn og voksne kan realisere en fælles kultur, hvor ikke alene voksne giver børn omsorg, men hvor ét barn også kan give et andet barn omsorg. Børns fælles liv begynder allerede ved vuggestuestart. Men det får først senere den autonome status inden for pædagogernes omsorg, som er omtalt ovenfor. Vuggestuebørnene søger på den ene side følelsesmæssigt samvær med de voksne. På den anden side iagttager det cirka 1-årige barn fra dets første ankomst i vuggestuen opmærksomt de andre børn, nærmer sig dem og kontakter dem. Det smiler til de andre børn. Kærtegner dem måske. Børnene begynder hurtigt at udføre aktiviteter sammen. Allerførst er der tale at tumle larmende rundt sammen, råbe højt, smide sig på madrassen sammen og lignende. Og nogen tid senere begynder fælles leg med forestillet indhold så småt. I løbet af den senere del af vuggestueperioden og derefter i børnehaven udvikler børnene et fælles liv med legen som centralt element. Børnenes fælles liv er et resultat af deres eget skabende arbejde på en sådan måde, at man taler om en specifik kultur: børns legekultur. Børnene skaber i fællesskab et udviklingsmiljø for hinanden, hvori de udvikler deres kreative potentialer, deres sociale kompetencer og deres selvværd. Der er forskellige temaer, der i mange forskellige skikkelser går igen i førskolebørns leg. Særlig udbredt er to temaer: 1. I det ene fremstilles et billede af livet som dramatisk, hvor mennesket er aktivt, har styrke og præsterer noget, der vækker respekt. 2. I det andet fremstilles situationer, hvor der gives og modtages omsorg. Det første af disse temaer skildres i sørøverlege, i farlige rumrejser, politilege, lege med jagerfly og lignende. 8

10 Det andet tema skildres i lege, hvor moren giver baby mad, men også i dyrelege, hvor for eksempel katten tager sig af killingerne, ligesom man kan se lege, hvor heksemor tager sig af heksebørnene. Børnene genskaber og udvikler disse temaer i legen og forholder sig hermed til det livsindhold, der ligger i temaet. Dermed forholder de sig samtidig til den kultur og de livsformer, som deres eget liv indgår i. Legens indhold viser, at børnene er engagerede i temaer, som er betydningsfulde i det menneskelige samfund. Materiale til legen i form af ideer, figurer, scenarier m.m. får de fra deres liv, fra kulturprodukter som legetøj, bøger, tv. Pædagogen spiller naturligvis en vigtig rolle i forbindelse med barnets møde med samfundets kultur. Omsorg og børns samvær I Danmarks Pædagogiske Instituts forskning om omsorg i daginstitutioner blev der afdækket to forskellige omsorgsmønstre. I hvert tilfælde karakteriserede omsorgsmønstret institutionen som helhed. Det viste sig, at den holdning til barnet, som blev udtrykt i omsorgen, kunne genfindes i børnenes indbyrdes relationer 3. Det ene omsorgsmønster er karakteriseret ved, at pædagogen på en følelsesmæssig og forstående måde orienterer sig imod, hvad der optager og engagerer barnet og handler ud fra denne orientering. Det andet omsorgsmønster er karakteriseret ved fravær af opmærksomhed over for og indlevelse i barnet samt en mere kommanderende holdning til barnet. Ved begge omsorgsmønstre søger børn sammen og stræber mod fælles leg. Men deres samvær og aktiviteter har forskellig karakter. I institutionen karakteriseret ved det første omsorgsmønster hører børnene på hinanden og bidrager i fællesskab til for eksempel en legs udvikling, og der er få konflikter. I institutionen karakteriseret ved det andet omsorgsmønster viser børnene hinanden ringe gensidig forståelse og interesse i forbindelse med forslag og ideer til fælles leg. Børnene ønsker imidlertid at være sammen om fælles aktiviteter og forsøger derfor at overvinde deres indbyrdes modsætninger. Det sker ved, at den ene affinder sig med, at den anden dominerer legen. Samværet er ofte præget af en underliggende, lidt aggressiv stemning. Man finder altså en omgangsform mellem børnene, der ligner det omsorgsmønster, der præger institutionen. Der er på denne måde tale om en fælles institutionskultur, som både børn og voksne bidrager til at holde i live og til at!indføre nye børn og voksne i. 4 3 Thyssen, Det betyder naturligvis ikke, at institutionen er en isoleret ø. Institutionens kultur kommer ikke kun inde fra institutionen selv, men også fra det sociale og kulturelle miljø i lokalområdet. De to konkrete institutioner var beliggende i sociale miljøer, hvorimellem der var nogle forskelle, som kan tænkes at have betydning for institutionskulturerne. 9

11 Repina og Bašlakova peger direkte på en sammenhæng mellem, hvad de betegner som henholdsvis autoritær og demokratisk pædagogisk stil og det sociale klima mellem børnene. 5 I undersøgelsen viser der sig store forskelle i det sociale klima i de to grupper af børn. I den $autoritære# gruppe er der for eksempel marginaliserede børn, det vil sige børn, som næsten ingen kontakter har til de andre børn, børnene er mere fordømmende over for hinanden, og der er næsten dobbelt så mange konflikter mellem børnene som i den $demokratiske# gruppe. I den $demokratiske# gruppe har de børn, der har den laveste status i gruppen, slet ikke den isolerede stilling, som de tilsvarende børn har i den $autoritære# gruppe. De $demokratiske# børn lægger vægt på egenskaber som retfærdighed, lydhørhed, parathed til at deles om legetøj og hensynsfuldhed hos hinanden, hvorimod de $autoritære" børn lægger vægt på egenskaber hos hinanden som lydighed, disciplinerethed og lignende. Hovedkonklusionen i undersøgelsen er altså, at den samværsstil, som pædagogen praktiserer over for børnene, gentager børnene over for hinanden indbyrdes. Praktiserer pædagogen demokratiske samværsformer over for børnene, praktiserer børnene lignende samværsformer indbyrdes. Howes 6 fortæller om et forskningsresultat, der ligeledes peger på, at pædagogers omsorg har betydning for børns fælles sociale liv. Man sammenlignede fire grupper af småbørn, der var i dagpasning, med hensyn til deres sociale kompetence sammen med jævnaldrende. De fire grupper fremkom ved at se på, om børnene var sikre eller usikre i deres tilknytning til moren og til henholdsvis pædagogen/dagplejemoren, jf. Ainsworths tilknytningsmønstre. 7 Det viser sig nu, hvad man naturligvis vil forvente, at de børn, der er sikre i tilknytningen til både moren og pædagogen/dagplejemoren, også har den bedste sociale kompetence sammen med jævnaldrende. Det interessante er imidlertid, at på andenpladsen kommer de børn, der har en sikker tilknytning til pædagogen/dagplejemoren, men usikker tilknytning til moren. Denne gruppe børn ligger altså over gruppen, der har en sikker tilknytning til moren, men usikker til pædagogen/dagplejemoren. Denne gruppe kommer først på 5 Omtalt i: Diderichsen, Agnete og Sven Thyssen: Omsorg og udvikling. København: Danmarks Pædagogiske Institut, 1991, s Howes, Carollee: Infant Child Care. Young Children, , 6, pp Howes, Carollee m.fl.: Attachment and Child Care: Relationships with Mother and Caregiver. Early Childhood Research Quarterly, 1988, 3, s Ainsworth, Mary D. Salter m.fl.: Patterns of Attachment. New York: Hillsdale, Ainsworth, Mary D. Salter: Patterns of Infant-Mother Attachments: Antecedents and Effects on Development. Bulletin of The New York Academy of Medicine, 1985, 61(9), s

12 trediepladsen foran den gruppe, der har en usikker tilknytning til både moren og pædagogen/dagplejemoren. En sikker tilknytning til pædagogen har altså betydning for børnenes måde at forholde sig til hinanden på. De relationer, pædagogen skaber til børnene gennem sin sensitivitet over for børnenes aktiviteter og udtryk har altså betydning for den måde, børnene omgås hinanden på. Omsorg for barnets samvær med andre børn er af betydning for at støtte børnenes bestræbelse på at skabe et liv af kvalitet i institutionen. Børnene har brug for hinanden. De viser os det selv: De stræber mod samvær, selv hvor der er problemer imellem dem. Omsorgen for samværet betyder indlevelse i det enkelte barn % i dets relationer til andre og med dets specifikke interesser for aktiviteter. Omsorg drejer sig om, at barnet kommer til at leve sammen med andre børn på en måde, der fremmer gensidig indføling og respekt og på en måde, der er karakteriseret ved kreativitet i indholdet. Som omsorgsgiver må man imidlertid også overveje og tage stilling til den generelle omsorgskultur i institutionen i sin helhed med henblik på dens betydning for børnenes samvær. Personlige relationer og livsmening Barnets holdning til sin livssituation, dets værdier og selvværd dannes gennem de mellemmenneskelige relationer, det indgår i % at have selvværd hænger grundlæggende sammen med at være værdsat blandt mennesker % og med at det ser muligheder for at udfolde sin skabende aktivitet i de sociale kontekster, hvori dets liv udfolder sig. Der kan opstå kritiske situationer i et barns liv, hvor livsmeningen er truet. En sådan kan for eksempel opstå ved det brud i barnets liv, som vuggestuestart betyder. Barnet ønsker måske fortsat at leve tæt sammen med familien om dagen, men skal tilbringe dagen væk fra familien i vuggestuen % eller har måske brug for familien, når det skal udforske den ukendte, bredere sociale verden, som vuggestuen er. En afgørende faktor for den indre proces, hvorved barnet kan komme igennem den kritiske periode ved vuggestuestarten, er pædagogens engagement i barnet, og pædagogens forståelse for, at det er de muligheder vuggestuen giver for aktiviteter og socialt liv med andre børn, der vil engagere barnet i vuggestuelivet. Men forholdet til selve det, der skulle give barnets liv i daginstitutionen mening, kan også være kompromitteret. Det er tilfældet her, hvor et barn har et konfliktfuldt forhold til og er marginaliseret i relation til sine jævnaldrende i børnehaven: Børnene er ude. Michelle (fire år) leger ved sandkassen med fire lidt ældre drenge, Benny, Jens, Dennis og Allan. Så kommer Sussi (fire år), og hun og Michelle sidder lidt for sig selv og øser sand op på nogle små tallerkener. Så siger Jens afvisende: $Du er ikke med.# Sussi spørger meget sødt: $Må jeg ikke være med?# Jens vil ikke have det. De taler lidt om, hvem der bestemmer. Dennis vil 11

13 heller ikke have hende med. Michelle overlader beslutningen til drengene, men siger omsorgsfuldt til Sussi: $Så kan du sidde her, mens jeg laver mad % skal du ha' lidt at drikke?# Dennis og Allan siger begge: $Hvad laver du Sussi, flyt dig.# Hun rykker straks. Lidt senere sætter hun sig imidlertid igen, og Allan og Dennis råber begge: $Sussi, du er ikke med.# Så løber Sussi smågrædende væk, vender sig om og råber noget med, at én kommer og banker dem. Hun løber hen til en pædagog, der støtter hende i, at hun må lege med nogle af tingene. Hun henter et par plastikunderkopper under Allans kraftige protest, men pædagogen holder øje med, at hun får dem. Sussi skovler sand i en kop og på tallerkenen, sætter dem op på et cykellad og cykler over til Michelle, der nu holder på sin cykel. Michelle har også tallerkener og siger: $Skal vi bytte?# Sussi: $Ja, jeg skal lige have mine sandting på. Skal vi lege sammen?# Hun fortsætter bedende: $Kan vi ikke godt det?# Michelle indvilger. Skønt Sussi netop har fået Michelle med til at lege, cykler hun nu væk fra hende og sætter sig på en bænk ved sandkassen med sine ting % tilsyneladende uden interesse for Michelle. Sussis stemning er trist, men ingen voksen kommer hende til hjælp. Pædagogen støtter hende ganske vist i, at hun må lege med nogle af tingene, men forholder sig ikke til, at hun udelukkes. Hun forsøger ikke at forstå den situation, Sussi er i og den betydning, udelukkelsen har for hende, eller at give hende nogen støtte. Og Sussis problemer med de andre børn er vel at mærke tilbagevendende. Pædagogen kunne for eksempel også forsøge at finde ud af, hvad der ligger bag drengenes afvisning og forsøge at finde ud af, hvorfor Sussi cykler væk og ikke vil lege med Michelle alligevel? Vi kender ikke baggrunden for Sussis problem. Det kunne i en dybere forstand tænkes at hænge sammen med hendes liv i sin helhed % det vil sige ikke kun med daginstitutionslivet, men også med familie og det lokale sociale miljø. Under alle omstændigheder har Sussi brug for, at daginstitutionens pædagoger forsøger at forstå hende og engagerer sig i hende, og at de herudfra støtter hende i hendes arbejde med at udvikle nogle andre relationer til de andre børn. Sussi har brug for omsorg som alle andre børn. Men hun befinder sig i en særlig vanskelig situation og har et særligt behov, fordi hun er marginaliseret i forhold til det samvær og de fælles aktiviteter med andre børn, som giver selve daginstitutionslivet sit indhold og giver hende værdsættelse som menneske. Sensitive situationer Ved hjælp af modellen kan vi belyse forskellen i barn-pædagog-barn relationerne i det almindelige daginstitutionsliv og i særlige sensitive situationer. Vi skal her sammenligne med de situationer der foreligger om aftenen og morgenen ved børns ophold i døgnåbne daginstitutioner. 12

14 Voksen Genstand Barn Barn Når vi med udgangspunkt i modellen, figur 1, ser på pædagog-barn og barn-barn relationen i særlig sensitive situationer som aften og morgen i døgnåbne daginstitutioner, viser det sig, at selve relationen bliver af særlig betydning i det fælles liv. Sådanne situationer er belyst i forskning om omsorg for børn i døgnåbne daginstitutioner. 8 I børns og pædagogers fælles liv kan hovedvægten enten ligge på det ydre, som deres fælles aktivitet er rettet imod, for eksempel en fælles leg, eller den kan ligge på samværssiden. I det første tilfælde bliver samværet så at sige underordnet det, de vil skabe i fællesskab. I det andet tilfælde bliver det, de i fællesskab skaber, omvendt snarere et middel til samvær. I det første tilfælde bliver forbindelserne mellem børn, genstand og voksen særlig vigtig (som markeret i figur 2), mens forbindelserne mellem børnene indbyrdes og med den voksne er særligt vigtige i det andet tilfælde (som markeret i figur 3). 8 Aasborg og Thyssen,

15 Voksen Genstand Barn Barn Ved omsorgen for børn om aftenen % i sensitive perioder, hvor børnene skal sove uden for hjemmet % synes der i særlig grad at blive valgt aktiviteter med et indhold, der giver mulighed for et særlig tæt samvær (jf. figur 3). Man spiser pandekager, man læser godnathistorie. Når børnene er i bad lægges der vægt på samværet og en god kontakt. I badet får børnene sammen glæde ved plaskeriet. Ved putningen synges der en godnatsang, de synes om. Og samtidig er der tale om et fællesskab om det, man gør, som udtrykkes med gensidige smil og andre følelsesmæssige udtryk. Pædagogen spiller en særlig aktiv rolle ved valget af disse aktiviteter. Børnene får for eksempel tilbud om at komme i bad, og bagefter hygger man sig med et eller andet spiseligt i stuen eller køkkenet. Men børnene tager også selv initiativer til hygge og samværsskabende aktiviteter. Det skal fremhæves, at både børn eller pædagog søger aktiviteter, der kan give et samvær. Man søger altså ikke et samvær uden indhold. Man søger netop efter indhold, som kan give et særlig tæt og følelsesmæssigt positivt samvær. Der er naturligvis sensitive situationer også ved almindeligt dagophold. Ankomsten ved vuggestuestarten kan være en sådan sensitiv situation, hvor barnet har brug for, at man fokuserer på relationen. Det samme kan være tilfældet, hvis barnet er træt eller sløjt, eller hvis der har været problemer i familien. Ankomsten eller hele opholdet kan for eksempel være vanskelig for barnet, hvis der har været problemer i hjemmet. 14

16 Pædagogens kompetence ved omsorg og pædagogik Det foreliggende notat drejer sig om, hvorledes pædagoger og socialpædagoger gennem deres professionelle arbejde kan støtte overvindelse af den sociale arv. Der er her redegjort for betydningen af pædagogers omsorg for børn i daginstitutionen. I denne forbindelse er relationen mellem omsorg og professionalitet central. Hvordan kan de to begreber bringes i forbindelse med hinanden? Der er ingen problemer forbundet med at bruge begrebet professionel i forbindelse med pædagogik. Den pædagogik, der praktiseres, skulle netop gerne være professionel % ellers er der noget galt med kvaliteten. Men det forholder sig anderledes med hensyn til omsorg. Professionel omsorg synes at indeholde en modsigelse: Kan omsorg være professionel og samtidig indeholde det menneskeligt engagement, der netop er omsorgens omdrejningspunkt? Måske er det vores begreb om, hvad professionalitet er, der ikke er blevet udviklet til at svare til vore dages menneskelige professioner? Eller måske skal vi i stedet for at tale om professionel omsorg tale om professionelles omsorg? Omsorg gives i mange sammenhænge: i familie, i daginstitutioner og andre institutionelle sammenhænge. Vores mål må være, at omsorgen overalt er af god kvalitet. Uanset om omsorgen gives af familie eller professionelle. Ligesom familiens omsorg kan den professionelle omsorg udtrykke et personligt engagement. Dette engagement og gensidigheden i et sådant forhold kan illustreres med dette eksempel: Bente har været pædagog i børnehaven indtil for nylig. Nu er hun kommet på besøg. Hun giver sig til at tale med Tine om, da Tine begyndte i daginstitutionen som helt lille: Det er frokost. Tine sætter sig. Bente kommer ind og stiller sig på den anden side af hende. Tine hælder vand op i koppen og tager et brød. Så siger hun til Bente: "Jeg har et billede af dig, Bente." Bente: "Jeg har også et billede af dig, Tine." Tine piller lidt ved Bentes kjoleskørt. Bente sætter sig tæt ved siden af Tine. De sidder og nusser hinanden lidt. Tine: "Bente, du skal bare se de sko jeg har fået." Bente: "Er de ikke bare flotte." "Jahh," svarer Tine. Bente fortæller % også til de andre børn % at hun kan huske, da Tine var kommet hjem efter at have boet i Afrika. Om at Tine slet ikke var vant til at sidde på en stol, så hun satte sig ned på gulvet og spiste sin frokost i stedet for at sidde ved bordet. Og om, at hun tog bleen af, hver gang Bente gav hende én på, og i stedet satte sig udenfor i buskene og tissede. Tine sidder imens og piller ved Bentes perlekæde. "Jeg vidste slet ikke, at du kom i dag", siger hun ømt til Bente. Så går Bente ind ved siden af og siger farvel til børnene derinde. Kommer tilbage og hilser farvel på stuen. "Farvel Bente," siger Tine smilende. Bente kommer tilbage og kysser hende på håret. "Farvel Tine-skat," siger hun, "og god koloni allesammen." "Tak-Tak," siger Tine. Så er Bente ude af døren. Både pædagogen og barnet forholder sig personligt. Tine fortæller Bente, at hun har et billede af hende. Og pædagogens fortælling viser, hvorledes hun er engageret i Tines personlige historie. Når pædagogen giver barnet omsorg og udtrykker sit engagement i barnet, forholder hun sig samtidig til barnet i det liv, det har. I daginstitutionen er barnets samvær og fælles 15

17 aktiviteter med andre børn det, der giver barnets liv dets indholdsmæssige side. For udfoldelsen af et liv med indhold % og for det videre liv % er det afgørende at blive en værdsat deltager i livet blandt andre børn. Det er diskuteret ovenfor, at det for pædagogen rummer to opgaver. Dels at bidrage til udviklingen af omsorgskulturen i daginstitutionen. Dels at være opmærksom på og tage hånd om de enkelte børns deltagelse i børnelivet i institutionen: støtte børns deltagelse i fællesskabet, være opmærksom på udtryk, hvorigennem et barn indirekte fortæller om marginalisering. Sammenfattende kan man sige, at det centrale punkt ved professionelles omsorg er: At leve sig ind i barnets perspektiv ud fra et personligt engagement % det vil sige se bag om barnets udtryk (det er jo ikke sikkert, barnets umiddelbare udtryk fortæller om, hvad der er det egentlige problem for barnet) % forholde sig personligt til barnet, udtrykke sin medleven og handle: på én gang ud fra barnets subjektive perspektiv og ud fra et professionelt og mere langsigtet perspektiv på barnets liv. Pædagogen skal i denne forbindelse: 1. Kunne vurdere, hvad der er væsentlige livstemaer for barnet. Med andre ord: Finde og støtte det i barnet, som peger fremad, og som er værdifuldt i forhold til barnets sociale liv og i forhold til barnets livsperspektiv. 2. Tage vare om, støtte og inspirere barnet ved dets møde med samfundets kultur. 3. Kunne identificere sensitive og!almindelige situationer, bevæge sig imellem relationerne (i forhold til samvær og aktiviteter) svarende til, hvad der er brug for i de forskellige situationer. 4. Realisere/bidrage til en omsorgskultur af god kvalitet, forholde sig til børnesamværet og herunder dels understøtte samværet, dels skabe kulturelle rammer, der kan inspirere til skabende aktiviteter og udvikling af samværet samt støtte disse aktiviteter. 5. Identificere udtryk for marginalisering af børn og støtte inddragelse af disse børn i samværet. Seniorforsker, mag.art. Sven Thyssen Danmarks Pædagogiske Institut 16

18 Omsorgsforskning ved Danmarks Pædagogiske Institut Diderichsen, Agnete & S. Thyssen: Omsorg og udvikling. København: Danmarks Pædagogiske Institut, Thyssen S.: Omsorg for de 2-6 årige. 1. Omsorg i udviklingsmæssigt perspektiv. Købehavn: Danmarks Pædagogiske Institut, Diderichsen, A.: Omsorg for de 2-6-årige. 2. Børns omsorgsbehov % set gennem børns egne udtryk. København: Danmarks Pædagogiske Institut, Jacobi, A.: Omsorg for de 2-6 årige. 3. Omsorgsarbejde og omsorgsformer i daginstitutionen. København: Danmarks Pædagogiske Institut, Thyssen, S. (red.): Omsorg for de 2-6 årige børn 4: Forældres opfattelse af omsorg og opdragelse. København: Danmarks Pædagogiske Institut, Thyssen, S.: Omsorg i familie og daginstitution. København: BUPL-Pædagogisk debat nr. 12, Thyssen, S.: Udviklende omsorg. København: Danmarks Pædagogiske Institut, Thyssen, S: Omsorg og børns samvær. København: Danmarks Pædagogiske Institut,1992. Thyssen, S.: Omsorg skaber udvikling. Om 1-2-årige børn. København: Danmarks Pædagogiske Institut, Thyssen, S.: Omsorg og småbørns udvikling i dagsinstitutionen. Aarhus: Systime, Broström, Stig & S. Thyssen: Kvalitet i barnets liv i daginstitutionen. København: Danmarks Pædagogiske Institut, Aasborg, Merete & S. Thyssen: Mig ska sov her i nat % om børns ophold i døgnåben daginstitution. København: Danmarks Pædagogiske Institut, Thyssen, S.: Omsorg for børn i daginstitution; Leg og børns udvikling. Begge i: U. Brinkkjær m.fl.: Pædagogisk faglighed i daginstitutioner. København: Danmarks Pædagogiske Institut, Jørgensen, Jette C. & S. Thyssen: Barnets første tid i vuggestuen. København: Danmarks Pædagogiske Institut,

19 Anden benyttet litteratur Ainsworth, Mary D. Salter: Patterns of Infant-Mother Attachments: Antecedents and Effects on Development. Bulletin of the New York Academy of Medicine, 1985, 61,9. Howes, Carollee et al.: Attachment and child care: Relationships with mother and caregiver. Early Childhood Research Quarterly. 1988, 3, Howes, Carollee: Infant Child Care. Young Children, 1989, 44, 6, s Howes, Carollee: Can the Age of Entry into Child Care and the Quality of Child Care Predict Adjustment in Kindergarten? Developmental Psychology, 1990, 26, 2, s Kärrby, Gunni: Kvalitet i pedagogiskt arbete med barn. CE Fritzes AB, Lisina, Maja: Kommunikation og psykisk udvikling fra fødsel til skolealderen. Sputnik, Mehlbye, Jill og Neymark, N.: Børns opvækst i dagpasning. AKF forlaget, Repina, T.A. og L.N. Baslakova: Pædagogernes kommunikation med ældre børnehavebørn og dens indvirkning på karakteren af børnenes relationer. I: T.A. Repina og R.B. Sterkina: Børns kommunikation i børnehave og familie (rus.). Moskva: Pedagogika, Moskva,

Den daglige pædagogiske praksis i Børneinstitutionen Frøgården Vuggestueafdelingen.

Den daglige pædagogiske praksis i Børneinstitutionen Frøgården Vuggestueafdelingen. 1 Den daglige pædagogiske praksis i Børneinstitutionen Frøgården Vuggestueafdelingen. 2 Den daglige pædagogiske praksis i Vuggestueafdelingen. I denne folder har vi forsøgt at beskrive vores mål for den

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Observationer i vuggestuen

Observationer i vuggestuen 1 Observationer i vuggestuen 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 Lotte = Mommy Maria = Mor Mille og Ida= Ida og Marias døtre Institutionen: Vuggestuen er en del

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

DANSKE DAGINSTITUTIONER - en årelang deroute

DANSKE DAGINSTITUTIONER - en årelang deroute DANSKE DAGINSTITUTIONER - en årelang deroute Videns deling: Nyeste forskning om konsekvenserne for vores børn Dion Sommer Professor i udviklingspsykologi Psykologisk Institut - Aarhus Universitet Småbørns

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

DAGINSTITUTIONER UNDER PRES

DAGINSTITUTIONER UNDER PRES DAGINSTITUTIONER UNDER PRES Konsekvenser for børn? Vidensdeling om nyeste forskning Dion Sommer Professor i udviklingspsykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet Småbørns to udviklingsarenaer: Familie

Læs mere

debatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag

debatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag debatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag Pædagogmedhjælperens fag Mål og værdier for det pædagogiske arbejde i daginstitutioner og skolefritidsordninger og pædagogmedhjælperens ideelle rolle i dette arbejde.

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Forord ! "! # # $!#% &%# ## '! #(#) ( '#!##! #! (#! !" # % & , # ( #, ''&-, *! 1# 1#

Forord ! ! # # $!#% &%# ## '! #(#) ( '#!##! #! (#! ! # % & , # ( #, ''&-, *! 1# 1# Forord! "! $!% &% '! () ( '!! * *(! (! ( +!" $ % &,!( (, ''&-, (+,.',/(0 *! 1 1 ** ** 2"+3 2"+'3 Indhold Ulighed i børns livschancer''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''' Høj andel

Læs mere

Konflikter skal derfor ikke bare undgåes eller afværges, men gennemleves så udviklings- og læringspotentialet udvindes.

Konflikter skal derfor ikke bare undgåes eller afværges, men gennemleves så udviklings- og læringspotentialet udvindes. Læreplaner 2013 Praksisbeskrivelser: Vi har i år valgt at inddele læreplanen i to praksisbeskrivelser. Vuggestuerne er i år med i et aktionslæringsprojekt omhandlende konfliktløsning og dette danner udgangspunkt

Læs mere

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE Biologisk forskel i nervesystemet. Har et mere følsomt nervesystem. Stimuli, indtryk

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Det gode børneliv i dagplejen

Det gode børneliv i dagplejen Det gode børneliv i dagplejen Det gode børneliv i dagplejen beskriver de værdier og holdninger, som dagplejen i Silkeborg gerne vil kendes på. Det er værdier og holdninger, som vi tænker ind i alt arbejde

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Mariehønen

Pædagogisk læreplan for Mariehønen Pædagogisk læreplan for Mariehønen Der skal i alle dagtilbud, ifølge dagtilbudsloven, udarbejdes pædagogiske læreplaner. Læreplanerne skal indeholde mål for hvilke kompetencer og erfaringer den pædagogiske

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 KARL OG EMMAS MOR ER BLEVET RUNDTOSSET Forfatter: Susanna Gerstorff Thidemann ISBN: 87-89814-89-6 Tekstbearbejdning og layout: Qivi

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Personlig alsidig udvikling Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Når vi udvikler børnenes personlige alsidige kompetencer, giver vi dem evnen til at: Føle sig unik og værdifuld for fællesskabet Være fortrolige

Læs mere

Årshjul for 2013-2014

Årshjul for 2013-2014 Årshjul for 2013-2014 Årshjulet er en sammenskrivning af årsplanen og læreplanen. Årsplanen er den overordnede planlægning af årets aktiviteter. Læreplanen er den beskrivende del af, hvordan arbejdet udføres

Læs mere

Når tilknytningen svigter! 1

Når tilknytningen svigter! 1 1 Når tilknytningen svigter! 1 Mennesker i alle aldre synes at være mest lykkelige og bedst i stand til at udvikle deres talenter, når de lever i den trygge forvisning om, at de har en eller flere personer

Læs mere

Elses dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51. Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard

Elses dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51. Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard Else s dagpleje Elses dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51 Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Velkommen indenfor i min dagpleje,

Læs mere

Tylstrup Skoles Regelsæt

Tylstrup Skoles Regelsæt Tylstrup Skoles Regelsæt Revideret sommeren 2011. Tylstrup Skoles Grundregler Hils på hinanden Vis hensyn Tal pænt Lad andres ting være i fred. Adfærd på skolen indebærer: Brug indestemme. På gangen Gå

Læs mere

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe.

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe. Læreplan 2006 Indeks Grundlaget for det pædagogiske arbejde i Georgs Æske Vores syn på læring Vores målsætning og værdigrundlag Hvordan arbejder vi Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Velkommen til Delfinen

Velkommen til Delfinen Velkommen til Delfinen Nyttige ting at vide om den første store dag Kære Alle i Delfinen vil gerne sige velkommen. Vi glæder os til at starte op og lære Jer at kende. Der skal ske mange ting i de næste

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Læreplaner for Udarbejdet november 2010 1

Læreplaner for Udarbejdet november 2010 1 Læreplaner for Udarbejdet november 2010 1 Indholdsfortegnelse: Præsentation af Nøddehøj Børnehus Vision og værdigrundlag Læreplanstemaerne: Personlig alsidig udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling.

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. Bandholm Børnehus 2011 Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner

Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner Børnehaven Fyrtårnet Vigøvej 2, Skærbæk 7000 Fredericia Tlf. 72 10 51 80 www.boernehavenfyrtaarnet.fredericiakommune.dk 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Aldersfordeling. Indledning. Data

Aldersfordeling. Indledning. Data Indledning Vi har i uge 9, 10 og 11 arbejdet med TPM det tværprofessionelle modul. Vores team består af Mikkel Jørgensen (lærerstuderende), Charlotte Laugesen (Socialrådgiverstuderende), Cathrine Grønnegaard

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Du sidder nu med Yggdrasils pædagogiske læreplan. Teksten er delt op i forskellige afsnit, som skal give dig et indblik i: Baggrunden for loven om de pædagogiske

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Kære Nicolai Nu kan jeg ikke lege med dig mere, for jeg er startet herovre på fritidsordningen. Ha det godt

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Inkluderende aktiviteter og fællesskaber i klubber 42171 Udviklet af: Puk Kejser

Læs mere

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen.

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Sociale kompetencer: For at barnet udvikler sine sociale kompetencer, skal der være nogle basale forudsætninger tilstede, såsom tryghed, tillid og at barnet

Læs mere

Malenes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Malene Schlünsen Preston Kragelundvej 8A 6622 Bække Tlf.: 41 40 30 85

Malenes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Malene Schlünsen Preston Kragelundvej 8A 6622 Bække Tlf.: 41 40 30 85 Malene s dagpleje Malenes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Malene Schlünsen Preston Kragelundvej 8A 6622 Bække Tlf.: 41 40 30 85 Malene Schlünsen Preston Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Først

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Velkommen til Børnehuset Påfuglen

Velkommen til Børnehuset Påfuglen Velkommen til Børnehuset Påfuglen Kære Du skal gå på: Velkommen i Påfuglen. Blå stue: Rød stue: Gul stue: Når du starter, er det: som tager imod dig og viser dig rundt. De andre voksne i vuggestuen er:

Læs mere

Børnepolitik for Tårnby Kommune

Børnepolitik for Tårnby Kommune Børnepolitik for Tårnby Kommune 154037-14_v1_Udkast til Børnepolitik pr. 1.1.2015.DOCX181 Forord Tårnby Kommunes børnepolitik er vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 19.12.2006 og gældende fra 1.1.2007.

Læs mere

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er:

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Læreplaner I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Alsidig personlig kompetence: Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende

Læs mere

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Grundlaget for det daglige arbejde i V. Aaby Børnehave I 2006 var det: NATUR OG NATUROPLEVELSER Hvert år har 1 2 læreplanstemaer ekstra fokus I 2007 var det: KUNST,

Læs mere

Mariehønen. Integreret dagpleje, vuggestue og børnehave

Mariehønen. Integreret dagpleje, vuggestue og børnehave Mariehønen Integreret dagpleje, vuggestue og børnehave ariehønen Bækvej 6, Asp 7600 Struer Tlf. 96 84 89 40 grs@struer.dk http://mariehonen.struer.dk Velkommen hos os i Mariehønen Når Jeres barn starter

Læs mere

Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er

Læs mere

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel. Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som

Læs mere

VELKOMMEN I STILLINGE BØRNEHAVE

VELKOMMEN I STILLINGE BØRNEHAVE VELKOMMEN I STILLINGE BØRNEHAVE FORORD Dette hæfte er en introduktion til de værdier Stillinge Børnehave står for. (Ordet Børnehave dækker både vuggestue og børnehave) Information om hverdagen, indsatsområder

Læs mere

Styrk de særligt sensitive børn

Styrk de særligt sensitive børn Styrk de særligt sensitive børn Særligt sensitive børn er på godt og ondt mere påvirkede af det omgivende miljø. De er blandt de mest fagligt og socialt stærke børn, når de trives i et miljø. Men føler

Læs mere

Velkommen i Visby Børnehus

Velkommen i Visby Børnehus En dag på legepladsen Velkommen i Visby Børnehus Med denne pjece vil vi gerne byde jer velkommen i Visby Børnehus og samtidig fortælle lidt om, hvem vi er og hvad vi laver. I kan læse mere om vores værdier,

Læs mere

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Læreplan 2009 Den pædagogiske læreplans 6 temaer er integreret i vores daglige praksis og kultur, i en både formel og uformel form. For at give børnene de bedste

Læs mere

Velkommen - Forældre til forældre

Velkommen - Forældre til forældre Velkommen - Forældre til forældre Vi synes selv, at vi har verdens bedste børnehave... -Og I bydes hjerteligt velkommen! Børnehaven er et rigtigt godt valg for Jer, der ønsker en lille og hyggelig børnehave.

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

Brønderslev d. 3 september - 2013 De voksnes betydning for børns trivsel, læring og fællesskaber. V/ Jens Andersen, jna@ucn.dk

Brønderslev d. 3 september - 2013 De voksnes betydning for børns trivsel, læring og fællesskaber. V/ Jens Andersen, jna@ucn.dk Brønderslev d. 3 september - 2013 De voksnes betydning for børns trivsel, læring og fællesskaber. V/ Jens Andersen, jna@ucn.dk Dem det hele drejer sig om: Børnene. Hvordan forstår vi dem? Psykolog Jens

Læs mere

Fælles Pædagogisk Grundlag

Fælles Pædagogisk Grundlag Fælles Pædagogisk Grundlag Information til forældre Dagtilbud 0-6 år Forord Det er med glæde, at Børne-, Unge- og Familieudvalget i oktober måned godkendte et fællespædagogisk grundlag for det samlede

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

LFS visioner for den pædagogiske faglighed

LFS visioner for den pædagogiske faglighed 1 LFS visioner for den pædagogiske faglighed Visioner for den pædagogiske faglighed udgør et fælles afsæt for LFS medlemmer samt foreningens ansatte og tillidsvalgte. Det danner baggrund for at navigere

Læs mere

Velkommen til Sabro Dagpleje

Velkommen til Sabro Dagpleje Velkommen til Sabro Dagpleje Et godt lære-værested Sabro Dagpleje. Sabro dagpleje består af 12 dagplejehjem alle beliggende i Sabro midtby. Et dagplejer har op til 4 fastindskrevne børn i alderen ½ år

Læs mere

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet

Læs mere

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole På Elsesminde Odense Produktions-Højskole arbejder vi hele tiden på at udvikle pædagogikken og indsatserne,

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Akvariet og Galaxen Parcelvej 167, 2830 Virum 45 28 44 40

Akvariet og Galaxen Parcelvej 167, 2830 Virum 45 28 44 40 Sfo v/ Virum Skole Akvariet og Galaxen Parcelvej 167, 2830 Virum 45 28 44 40 Velkommen til Virum Skoles Sfo Med denne pjece ønsker vi børn og forældre velkommen til vores skolefritidsordning. Vi håber,

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Hverdagen i dit barns daginstitution

Hverdagen i dit barns daginstitution Hverdagen i dit barns daginstitution 2 Indhold Hverdagen i dit barns daginstitution... 1 Hvad er en daginstitution?... 3 Derfor er det vigtigt at gå i daginstitution... 3 Hverdagen i daginstitutionen...

Læs mere

Sunde og glade børn lærer bedre

Sunde og glade børn lærer bedre Sunde og glade børn lærer bedre Hvorfor og hvordan? Hvad er En Børneby er en samling af alle pasnings- og skoletilbud for børn fra 0-12 år. I Ørsted er det dagplejen, børnehaven Skovsprutten og Rougsøskolen

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

VESTERVANGS PÆDAGOGISKE MÅLSÆTNING

VESTERVANGS PÆDAGOGISKE MÅLSÆTNING VESTERVANGS PÆDAGOGISKE MÅLSÆTNING København, 17. November 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE DEMOKRATISK DANNELSE 2 TRIVSEL OG SUNDHED 2 FORÆLDRESAMARBEJDE 3 BARNETS ALSIDIGE UDVIKLING FRITIDSPÆDAGOGISK UDVIKLING

Læs mere

Hjælp dit barn med at gå i børnehave. og videre i livet

Hjælp dit barn med at gå i børnehave. og videre i livet Hjælp dit barn med at gå i børnehave. og videre i livet På opfordring vil vi som børnehave hermed give vores bud på, hvordan du bedst støtter dit barn i sit børnehaveliv og ruster det i videre forløb.

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

NATURBØRNEHAVE GL. TØLLØSE - PÆDAGOGISK LÆREPLAN

NATURBØRNEHAVE GL. TØLLØSE - PÆDAGOGISK LÆREPLAN INDLEDNING Naturbørnehaven Gl. Tølløse A/S er en aldersintegreret institution for børn i alderen 6 måneder til 6 år (skolestart). Vi er blevet godkendt af Holbæk kommune til 60 børneenheder, deraf 15 vuggestuepladser.

Læs mere

HVAD ER EN GOD SKOLE. Østerbyskolen

HVAD ER EN GOD SKOLE. Østerbyskolen Østerbyskolen HVAD ER EN GOD SKOLE Hvad er en god lærer/god undervisning Hvad er en god kammerat/god klasse Hvad er god opdragelse Hvad er et godt forældresamarbejde HVAD ER EN GOD SKOLE Der er ikke i

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Læreplaner for børnehaven Østergade

Læreplaner for børnehaven Østergade Indledning: Børnehavens værdigrundlag: Tryghed: Tillid: Nærvær: Det er vigtigt at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i børnehaven, og at vi som personale er trygge ved at komme på arbejde.

Læs mere

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring?

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faaborgegnens Efterskole www.faae.dk 2011 Pædagogikkens to stadier: I skolen terper man de små tabeller

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Hjælp dit barn med at lære

Hjælp dit barn med at lære Lidt om dit barns sprog når det er 6 måneder Dit barn viser hvad det føler og gerne vil ved at bruge lyde, ansigtsudtryk og bevægelser. Nogle børn begynder at sige lyde, der ligner ord, som da og ma Dit

Læs mere

Pædagogisk kvalitet i det relationelle miljø i daginstitutionen. Lektor, Cand. Psych. Grethe Kragh-Müller

Pædagogisk kvalitet i det relationelle miljø i daginstitutionen. Lektor, Cand. Psych. Grethe Kragh-Müller Pædagogisk kvalitet i det relationelle miljø i daginstitutionen Lektor, Cand. Psych. Grethe Kragh-Müller KIDS kvalitet i daginstitutioner Socio kulturel udviklingspsykologi Mennesket fødes ind i en konkret,

Læs mere

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn. 15. november 2012 ved Dalgaarden, Afdeling Bakken

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn. 15. november 2012 ved Dalgaarden, Afdeling Bakken Aarhus Kommune, Socialforvaltningen, Tilsynsenheden Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn 15. november 2012 ved Dalgaarden, Afdeling Bakken 3. december 2012 Oplysninger om tilbuddet Tilbuddets navn Dalgaarden

Læs mere

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Inklusion i det omfang det enkelte barn kan magter det! Der arbejdes med læreplanstemaer på stuerne om fredagen. De 3

Læs mere

Den pædagogiske centrifuge

Den pædagogiske centrifuge Børnehaven er ikke så inkluderende, som vi gerne vil tro. Små forskelle i børnenes forudsætninger risikerer at blive til reelle uligheder stik mod de pædagogiske hensigter. Forskerne Charlotte Palludan

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er mere fintfølende og indtryk opleves

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis fredag 13. juli 2012 Hun indretter med indføling: Stylet orden Side X 70 23 15 23 jna.dk energivinduer Spar op til 35% nu kontakt os for mere info udstilling: Kratholmvej

Læs mere

Indholdsplanen for Nibe Skoles Dusser. Personalets røde tråd.

Indholdsplanen for Nibe Skoles Dusser. Personalets røde tråd. Indholdsplanen for Nibe Skoles Dusser. Aalborg Skolevæsen har udarbejdet seks indsatsområder for at sikre en vis ensartethed i det daglige arbejde med børnene. De 6 indsatsområder er: - Personlig udvikling

Læs mere

Virksomhedsplan for Troldehøjen

Virksomhedsplan for Troldehøjen Virksomhedsplan for Troldehøjen Forord Daginstitutionen Troldehøjen Praktiske oplysninger Børnenormeringen Åbningstider Kort overblik over Børne og ungepolitikken Kort målsætning for daginstitutionerne.

Læs mere

Kære forældre. Mange venlige hilsner. Solveig Kjærgaard Leder

Kære forældre. Mange venlige hilsner. Solveig Kjærgaard Leder Kære forældre Når børn og forældre kommer i Børnehuset er det vigtigt for os, at vi voksne er nærværende, og at der bliver taget godt imod det enkelte barn, så det føler sig velkommen. Derfor vil vi gerne

Læs mere

Velkommen til Rønde Børnehus Vigen

Velkommen til Rønde Børnehus Vigen Velkommen til Rønde Børnehus Vigen Anemonevej 12, 8410 Rønde Tlf. 87535180 Åbningstider: Mandag Torsdag kl.6.30 17.00 Fredag kl. 6.30 16.00 Leder: Birte Rask Pedersen Med denne pjece vil personalet i Vigen,

Læs mere

DUS indholdsplan 2011/12

DUS indholdsplan 2011/12 DUS indholdsplan 2011/12 Kongerslev DUS Kongensgade 4 9293 Kongerslev tlf.: 9833 2145 mobil 41281244 email: lgc-kultur@aalborg.dk 1 Kulturelle udtryksformer og værdier: Vi vil viderebringe traditioner

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1 Trivselsplan 1 Trivselsplan Bedsted Skole er en skole, der lægger vægt på: Ansvar, omsorg og respekt Vi arbejder for: At der er plads til alle, og vi passer godt på hinanden. Hvor alle lærer at lytte til

Læs mere