STATISTIK. Kvartalsvise nationalregnskaber (Dokumentation og tabeller) Arbejdsnotat nr. 37. Quarterly National Accounts

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "STATISTIK. Kvartalsvise nationalregnskaber (Dokumentation og tabeller) Arbejdsnotat nr. 37. Quarterly National Accounts"

Transkript

1 Arbejdsnotat nr. 37 Kvartalsvise nationalregnskaber (Dokumentation og tabeller) National regnskabsnotat Rewal Schmidt Sorensen Quarterly National Accounts (Methods and tables) DAN MARKS STATISTIK

2 2 Arbejdsnotat nr. 37 Kvartalsvise nationalregnskaber (Dokumentation og tabeller) Nationalregnskabsnotat Udgivet of Danmarks Statistik September 1994 ISBN ISSN Pris: 208,00 kr. inkl. 25% moms Oplag: 400 Danmarks Statistiks trykkeri, Kobenhavn 2 9 SEP DANMARKS STATISTIK BIBLIOTEKET Danmarks Statistik 1994 Enhver form for hel eller delvis gengivelse eller mangfoldiggorelse of decor publikation, uden skriftligt samtykke fra Danmarks Statistik, er forbudt efter gldende lov om ophaysret. Undtaget herfra er citatretten, der giver ret til at citere, med angivelse of denne publikation som kilde, i overensstemmelse med god skik og i det omfang, som betinges of formälet.

3 3 Forord I oktober 1991 pábegyndtes et forskningsprojekt vedr. beregning af kvartalsvise nationalregnskaber for perioden Projektet finansieres af Statens Samfundsvidenskabelige Forskningsrad, Danmarks Statistik og ADAM-modelgruppen i fælleskab. Dette nationalregnskabsnotat dokumenterer de beregningsmetoder, der er anvendt ved beregningen af de kvartalsvise nationalregnskaber for Endvidere præsenteres samtlige kvartalstal pa offentliggerelsesniveau for perioden , dvs. for de ar, hvor kvartalstallene er at betragte som endelige. I forbindelse med projektet er tidligere udsendt : Arbejdsnotat nr. 35 : Scesonkorrigering af de kvartalsvise nationalregnskaber. Nationalregnskabsnotat. (Danmarks Statistik 1994) og i september maned publiceres : Statistiske Undersegelser nr. 45 : Analyse af 'ernes ekonomiske udvikling baserez pá kvartalsvise nationalregnskaber. Projektet ledes af cand. polit. Rewal Schmidt Sorensen, som har udarbejdet dette notat og de to evrige notater i serien. Endvidere har stud. polit. Annette Thomsen og programmer Annelise Northved Elf været permanent tilknyttet projektet, der i evrigt gennemferes i nært samarbejde med Danmarks Statistiks 6. kontor (nationalregnskabskontoret). Danmarks Statistik, september 1994 Hans E. Zeuthen / Ole Berner

4

5 5 Indholdsfortegnelse 1. Det kvartalsvise nationalregnskabssystem 1.1 Indledning Beregning af udgangsskon Beregning af alternative skon Beregning af endelige skon Afstemning Arsopregning Sarsonkorrigering Dokumentation af beregningerne 2.1 Indledning Det prim erstatistiske grundlag Engrosprisindekset Nettoprisindekset Forbrugerprisindekset Udenrigshandelsstatistikken Betalingsbalancestatistikken Varestatistik for industri Momsstatistikken Detailomsætningsindekset Statistik vedr. offentlige finanser ATP -statistikken Detaljeret dokumentation af beregningerne : Produktionsværdi : Import af varer og tjenester : Forbrug af rá- og hjælpestoffer ,2031,2040 : Konsum x : Faste bruttoinvesteringer ,2065 : Lagerforegelser : Eksport af varer og tjenester ,30xx,34xx : Varetilknyttede skatter ,3210,3310 : Ikke-varetilknyttede skatter : Forbrug af fast realkapital : Overforsler mellem ind- og udland : Lonninger og arbejdsgiverbidrag mv Beskæftigelse : Lonmodtagere : Selvstændige Det kvartalsvise prissystem 67 Bilag 1. Sammenhæng mellem offentliggorelsesniveau og de detaljerede beregninger 69

6 6 2. Kvartalsvise nationalregnskaber (ikke- sæsonkorrigerede værdier) For hver of tabellerne nedenfor er suppleret med en tabel, der viser árlig stigning i procent (bidrag til BNP -vækst for lagrenes vedkommende). Tabel nr. : 1. Forsyningsbalance. 1 Arets priser priser 82 3 Prisindeks Konto for varer og tjenester. 1 Arets priser priser 88 3 Prisindeks Produktionskonto. 1 Arets priser priser 93 3 Prisindeks Konto for indkomstdannelsen. 1 Arets priser priser og Prisindeks Konto for indkomstfordelingen. /rets priser Indkomstanvendelseskonto. Arets priser Kapitalkonto. Arets priser Konto for transaktioner med udlandet. Arets priser BNP, bruttonationalindkomst (BNI) og disponibel BNI. 1 Arets priser priser Prisindeks Produktionsva rdi i basispriser fordelt pa erhvervshovedgrupper 1 Arets priser priser Prisindeks Bruttofaktorindkomst, BFI, fordelt pá erhvervshovedgrupper 1 Arets priser priser Prisindeks Lonninger og arbejdsgiverbidrag mv. fordelt pá erhvervshovedgr Bruttorestindkomst fordelt pá erhvervshovedgrupper. Arets priser Samlet antat beskæftigede fordelt pá erhvervshovedgrupper Antal lonmodtagere fordelt pá erhvervshovedgrupper Privat konsum fordelt efter formal 1 Arets priser priser Prisindeks Privat konsum fordelt efter varighed 1 Arets priser priser Prisindeks Investeringer fordelt efter art 1 Arets priser priser Prisindeks 142

7 7 3. Kvartalsvise nationalregnskaber (sæsonkorrigerede værdier)1 For hver af tabelleme nedenfor er suppleret med en tabel, der viser kvartalsvis stigning i procent (bidrag til BNP-vækst for lagrenes vedkommende). Tabel nr. : 5.1. Forsyningsbalance. 1 Arets priser priser Prisindeks 148 S.2. Konto for varer og tjenester. 1 Arets priser priser Prisindeks 154 S.3. Produktionskonto. 1 Arets priser priser Prisindeks 158 S.4. Konto for indkomstdannelsen. 1 Arets priser priser og Prisindeks 160 S.5. Konto for indkomstfordelingen. Arets priser 161 S.6. Indkomstanvendelseskonto. Arets priser 163 S.7. Kapitalkonto. Arets priser 164 S.8. Konto for transaktioner med udlandet. Arets priser 165 S.9. BNP, bruttonationalindkomst (BNI) og disponibel BNI. 1 Arets priser priser Prisindeks 169 S.10. Produktionsværdi i basispriser fordelt pi erhvervshovedgrupper 1 Arets priser priser Prisindeks 174 S.11. Bruttofaktorindkomst, BFI, fordelt pa erhvervshovedgrupper 1 Arets priser priser Prisindeks 180 S.12. Lenninger og arbejdsgiverbidrag mv. fordelt pá erhvervshovedgr 182 S.13. Bruttorestindkomst fordelt pá erhvervshovedgrupper. Arets priser. 184 S.14. Samlet antal beskæftigede fordelt pá erhvervshovedgrupper 186 S.15. Antal lenmodtagere fordelt pá erhvervshovedgrupper 188 S.16. Privat konsum fordelt efter formal 1 Arets priser priser Prisindeks 194 S.17. Privat konsum fordelt efter varighed 1 Arets priser priser Prisindeks 200.For beskrivelse af de anvendte sæsonkorrigeringsmetoder henvises til Arbejdsnotat nr. 35 : Scrsonkorrigering af de kvartalsvise nattonalregnskaber. Nationalregnskabsnotat (Danmarks Statistik 1994) og afsnit 1.7 i nærva;rende publikation

8 8 S.18. Investeringer fordelt efter art 1 Arets priser priser Prisindeks 206

9 9 1. Det kvartalsvise nationalregnskabssystem 1.1 Indledning Samme metode som i det lobende KNR med modifikationer Generelt om beregningsmetode Ved beregningen af kvartalsvise nationalregnskaber (KNR) for perioden 1. kvartal 1977 til 4. kvartal (77q1-86q4) er i hovedtræk anvendt samme metode, som bruges af Danmarks Statistik ved konstruktionen af de KNR -tal, der lobende offentliggores ca. 3 máneder efter et kvartals afslutning2. Det endelige árlige nationalregnskab pa det tuest detaljeret niveau har naturligvis været tilgængelig ved beregningen af KNR 77g1-86g4. Det er derfor fundet hensigtsmæssigt at udnytte informationerne fra de endelige árlige nationalregnskaber, hvor man ved konstruktionen af de lobende KNR ma basere sig pa forelobige regnskaber eller mere modelbetingede antagelser. Udnyttelsen af informationerne fra det endelige árlige NR nidvendiggor anvendelse af en lidt anderledes teknik, nár der skai opstilles kvartalsvise nationalregnskaber - det er dome teknik, der beskrives nedenfor, idet beregningsmetoden ved beregningen af de lobende KNR anfores i fodnoter, nár dense afviger væsentligt metode- og/eller datamæssigt. Det kvartalsvise nationalregnskabssystem er et statistiksystem, der bearbejder/ transformerer al relevant okonomisk statistik pá máneds- /kvartalsbasis med det formal at give et helhedsbillede af den okonomiske udvikling. Da den statistiske d ekning ma betegnes som mangelfuld i relation til málsætningen, er det nodvendigt at supplere med beregninger, der er baseret pá antagelser. Teknikken ved konstruktion af KNR kan opdeles i folgende hovedberegningstrin : 1) Udgangsskon for okonomiens tilgangs- og anvendelsesside fordelt pá brancher, konsumgrupper mv. 2) Alternative sken for okonomiens indenlandske anvendelsesside, ekskl. lagerforogelser baseret pá varebalancering 3) Sammenvejning af udgangs- og altemativskonnene med henblik pá dannelse af endelige skin til opstillingen af komplette uafstemte nationalregnskaber 4) Afstemning af nationalregnskabet 5) Arsopregning sá kvartalssummerne stemmer med de endelige árlige nationalregnskabstal 6) Sæsonkorrigering hvortil kommer supplerende beregninger af lonninger og arbejdsgiverbidrag mv., beskæftigelsestal samt transfereringer mellem ind- og udland mv. Nedenfor beskrives de seks punkter i særskilte afsnit. 2Metoden er beskrevet i Arbejdsnotat nr. 33 : Dokumentation af de kvartalsvise nationalregnskaber. Nationalregnskabsnotat. (Danmarks Statistik 1991), afsnit 3.

10 lo 1.2 Beregning af udgangsskon Indikatorer til fremskrivning... Udgangsskonnene beregnes ved fremskrivning af et udgangskvartal med udviklingen i en relevant indikator. Indikatorerne kan were i lobende Carets) priser, faste priser (mengdeindikatorer), prisindeks mv. - og er generelt valgt sa der opnas den ment palidelige informationsverdi af den foreliggende statistik. For de storrelser, der kan opfattes som et produkt af pris gange mengde (og det er langt de fleste), beregnes alene indikatorer for to af storrelserne, idet den 3. komponent er residualbestemt ud fra sammenhengen : verdi i lobende priser =verdi i faste priser * prisindekset. De anvendte indikatorer er detaljeret beskrevet i afsnit af et "kunstigt" udgangskvartal Der spares beregninger Indikatorer hægtes pá arsopregnes og udgangsskon er dannet Udgangskvartalet, et "kunstigt" 76q4, er konstrueret ved at dividere arsverdierne fra det endelige regnskab med 4 - dog ikke prisindeks og beskeftigelsestal, hvor arsverdierne anvendes direkte. De indikatorer, der anvendes til fremskrivning af udgangskvartalet, er konstrueret pa tilsvarende vis, altsa : Indikatorens arsverdi for 1977 divideret med 4 er henfert ti! 76q4. Det kunne synes mere naturligt at danne udgangskvartalet pa basis af det endelige regnskab, og derefter gore det samme for indikatorernes vedkommende. Den lidt seregne konstruktion med dannelse af verdier for et kunstigt udgangskvartal baseret pa tal, bade for nationalregnskabsstorrelserne og indikatorerne, giver imidlertid helt det samme resultat, hvorfor den mindre ressourcekrevende metode er anvendt. Efter konstruktionen af udgangskvartalet og beregning af samtlige indikatorer for hele perioden 77g1-86g4 (inkl. "indikator-udgangskvartalet") er foretaget fremskrivning of udgangskvartalets verdier for hele perioden. Da det statistiske grundlag for kvartalsindikatoreme og de tilhorende arsverdier i det endelige NR ofte er for - skelligt, vil de herved dannede kvartalsverdiers arssum ikke stemme overens med det endelige NR's arsverdier. Inden opstilling af de komplette (uafstemte) kvartalsvise nationalregnskaber er derfor foretaget arsopregning af samtlige fremskrevne serier3. Arsopregningen sker ved en metode, der sikrer, at udviklingen i de arsopregnede serier sa vidt muligt felger udviklingen i den oprindelige serie, og at korrektionen imellem to pa hinanden folgende kvartaler er sa ens som muligt. De udgangsskon, der herved er dannet, bestar nesten udelukkende af slum for totaler pa ekonomiens tilgangs- og anvendelsesside fordelt pa henholdsvis brancher og konsumgrupper mv. - altsa sojletotalerne i figur 1.1, hvilket er angivet ved skraveringen i figuren. 3Denne mulighed findes naturligvis ikke ved beregningen af de lobende KNR, idet de "sande" ársværdier ikke kendes ved forstegangsberegningen af et kvartal. I det lobende KNR gennemferes arsopregningen derfor efterfolgende, dvs. nár der foreligger endelige Adige nationalregnskabstal og nye skein for de forelobige ársværdier.

11 I i Anvendelse 11 Figur 1.1 : Beregning af udgangsskon Tilgang i basispriser I i koberpriser, inkl. moms Produk- Lionsværdi, Output ca. 90 brancher Import af varer og tjenester Told Forbrug af rá- og hj ælpestoffer, Input 65 brancher Privat konsum ca. 55 grupper Kollektivt konsum Faste investeringer 13 grupper Lagerforogelser Eksport af varer og tjenester 2 grupper ca varer og tj e- nester :: - ' '..... t i529 F $.F g42i:rcrgi W:... Beregningerne kunne nu afsluttes men det ville være inoptimalt Pá tilgangs- og anvendelsessiden er saledes dannet udgangsskon i henholdsvis basispriser og koberpriser inkl. moms. Suppleret med beregningeme af varetilknyttede skatter og afgifter, herunder moms, vil der i princippet være overensstemmelse mellem okonomiens tilgangs- og anvendelsesside pa branche/konsumgruppe mv. niveau malt i koberpriser inkl. moms. Herefter var der intet til hinder for, at afstemningen af KNR gennemfortes og dermed afslutte opstillingen af de kvartalsvise nationalregnskaber. Hvis beregningeme standsede her, ville der imidlertid ikke were draget fuld nytte af den information, der er i de endelige arlige nationalregnskabers beskrivelse af input - output- strukturen pa vare -/tjenesteniveau samt dette systems evne til at udnytte kvartalsoplysninger pa vare- /tjenesteniveau. Beregningen af de alternative skon, jf. nedenfor, tilstræber netop at optimere anvendelsen af denne information ved opstillingen of KNR. 1.3 Beregning af alternative skon Udnyttelse af input - output strukturen fra de endelige NR I forbindelse med udarbejdelsen af de endelige arlige nationalregnskaber anvendes "commodity flow" metoden, hvor tilgang og anvendelse beregnes og afstemmes pa enkeltvare-/tjenesteniveau. Det er denne detaljerede beskrivelse af de enkelte varer og tjenesters produktion og import og fordeling pa anvendelseskategorier (inputoutput strukturen), som, omend pa automatiseret vis, soges udnyttet ved opstillingen af KNR.

12 12 Varefordelt statistik pa kvartalsbasis : Vare- /tjenestefordelte værdier i lobende priser kendes pa kvartalsbasis for en række varer og tjenester, hvorfor disse statistiske oplysninger anvendes direkte. Det drejer sig om folgende data : 1) Landbrugets Landbrugets produktionsværdi kan opgores direkte pá enkeltvarer pá basis af opproduktionsværdi lysninger vedrtrende omsætning og lagerforskydninger hos landmændene, jf. den manedlige landbrugsstatistik. 2) Fremstillings- Omsætning indenfor fremstillingsvirksomhed opgores pa enkeltvareniveau for virkvirksomhedernes somheder med 6 eller fiere ansatte, jf. den kvartalsvise varestatistik for industri4. omsætning Suppleret med tillæg for omsætning i mindre virksomheder, hvor varefordelingen antages at svare til den, der gæ1der for industrivirksomhederne, er omsætningen indenfor fremstillingsvirksomhed fordelt pa varer. 3) Im- og eksport af varer 4) Im- og eksport af tjenester 5) Lagerforogelser Varefordelte oplysninger pa kvartalsbasis er nu udnyttet... Udenrigshandelsstatistikken indeholder varefordelte oplysninger om importen og eksporten af varer. Importens c.i.f.- værdier tillægges told ved anvendelse af toldprocenterne fra det endelige NR, idet der efterfelgende proportionalfordeles sá toldsummen svarer til den kendte kvartalsvise toldtotal - herved er importen, opgjort i basispriser, fordelt pa varer. Oplysninger om im- og eksport af diverse tjenestearter kendes direkte fra betalingsbalancestatistikkens grundmateriale. Lagerforetgelser for landbrugsprodukter og energivarer findes statistisk belyst pa kvartalsbasis via landbrugsstatistikken og oplysninger fra Energistyrelsen. Forskydningerne i engros- og detailhandelslagre samt industriens ravarelagre specialberegnes5, jf. beskrivelsen i afsnit Herved er der dannet vare- og tjenestefordelte tal for produktionsværdien indenfor fremstillingsvirksomhed6 og landbrug, for import af varer og tjenester malt i basispriser, samt for eksporten af varer og tjenester og lagerforogelserne malt i koberpriser inkl. moms. Dette er i figur 1.2 markeret ved den lyse markering af de relevante s, jler /sojlesegmenter. Endvidere er, fra beregningen af udgangssken, sojletotalerne fastlagt (pa tilgangssiden i basispriser og anvendelsessiden i koberpriser inkl. moms), hvilket er markeret ved den markere skravering i bunden af figur Ved beregningen af de lebende KNR foreligger den kvartalsvise varestatistik for industrien ikke for det seneste kvartal, hvorfor der konstrueres en "kunstig" varestatistik for dette kvartal under antagelsen, at varefordelingen er uændret fra samme kvartal Aret for. Værdieme pá enkeltvareniveau fra kvartalet Aret for fremskrives med udviklingen i branchemes omsætning, jf. den mánedlige industristatistik. 5Værdien af forskydningeme i engroshandelslagre og industriens rávarelagre kendes pá brancheniveau i forbindelse med beregningen af de lebende KNR, jf den kvartalsvise lagerværdistatistik, og fordeles proportionalt med lagerbeholdningeme, jf det endelige NR. Den kvartalsvise lagerværdistatistik findes ikke for perioden 77g1-86g4, hvorfor branchetotaleme for engroshandelens lagerforskydninger og forskydninger i industriens rávarelagre er beregnet pá anden vis, jf. afsnit Værdien af lagerforskydningeme i detailhandel skannes og varefordeles proportionalt med lagerbeholdningemes fordeling, jf. det endelige NR. 6For fremstillingsvirksomhed er det alene omsætningen som varefordeles. Produktionsværdien, der udover omsætningen ogsá inkluderer foragelser t færdigvarelagre, opgares alene branchevis. Ved beregningen af de lobende KNR findes forskydningeme i industriens færdigvarelagre (og handelsvarelagre, der i nationalregnskabet henfores til engroshandelens lagerforskydninger) belyst pá brancheniveau via den kvartalsvise lagerværdistatistik. For perioden 77g1-86q4 findes ingen kvartalsvis lagerværdistatistik, hvorfor branchetotaleme for de enkelte lagtertyper er etableret pá anden vis, jf. afsnit

13 1 13 Figur 1.2 : Konstruktion of varefordelte tali lobende priser Tilgang i basispriser Anvendelse i koberpriser, inkl. moms ca varer og tjenester I Total Produktionsverdi, Output ca. 90 brancher... :bi.: : : : : :"-:''::::':;:;:;:;: :Ftem+: : : :::.'.+.:...:::::: : ::sfilbß' 's-:.;.. :::.:.'. ::: :fi èd: Import af varer og tjenester Told... : : : : : : : : : : : : :': :::::-: : : : : : : :: : : : ::::::::::<:::: :: : : : : : : : ::::::::::: :':':': : :: : :': : :':'.'.'.'......'..' ::::::::::...'.'...'......'.'.'.'.'...: '.;.:.:.:.:.:.:.:.:.:.:. ::::::::::::::::::::::::: :::::::::;:;:;:;:;::: irsöiri=:: ::: :: ::: ::::: :: ::::: ::::: ti '. ::. :..,..'.'...'.'.:.. ::: ,..'.' '..."..'.'.'..'..".': :...,.'...::....-.'....'....:.'.'..... :... :'.'.t'.'.'...:..:..".t' '.".".':.'.': '.'.1.'.'.'.'.'.'.'.':.-: :..'..t'...':.:. :'..\.'...::..'...':.: :.'.1.'...: :.'.\...'..'.'.. :. ':'.1.'.'.'.'.'.'.'.':::: -- : Forbrug af rá.- og hjælpestoffer, Input 65 brancher Privat konsum ca. 55 grupper Kollektivt konsum Faste investeringer 13 grupper Lagerforogelser Eksport af varer og tjenester 2 grupper... ätd...,.,.,.,......:...,...,-.,...; ;.j c.:;..:>%r:;c;;::,.:ixn;_sç:;:3% ^... ::::::::::::-:::::= J.'. '.' '..'...-..' ':..-...'.:. : :......,.,..,..;...,.,.; '..'..'......'..'.. J."."..'."...'.."..'.'.'.. ':'.'J.'.'.'.'.'.'.'.'.'..'... -."."J "." '.".-." 'J.'.'..'..'.'...'.'...' :-.'J ' '.'.' 'J.'.'.'.'...:...' '.'J.'...'...'...'...'J..'.'. '.J.'.'.'.'.'.'.'.'.'.'.':.'.'.'.' men prisniveauet er forskelligt pfi tilgangsog anvendelsessiden Varetilknyttede afgifter og avancer fratraekkes sojletotaler og verdier fordeles lodret... Da opgorelsen pá henholdsvis tilgangs- og anvendelsessiden er foretaget i forskellige prisniveauer, vil der ikke begrebsmessigt være overensstemmelse mellem tilgang og anvendelse, hvilket selvsagt er nodvendigt, hvis der skai gennemfores varebalancering. Etablering af samme prisniveau pá tilgangs- og anvendelsessiden er derfor nodvendigt, hvilket sker ved folgende justering af prisniveauet pá anvendelsessiden : Vaerdierne for sojletotaleme pá anvendelsessiden fratrekkes moms og ovrige varetilknyttede skatter, netto, som blev beregnet i forbindelse med opstilling af udgangsskon - herved er prisniveauet basispriser plus avancer. Pá grundlag af kendskabet til engros- og detailhandelsavancernes fordeling pa anvendelser fra det endelige NR foretages den endelige justering af sojletotalernes verdier til basisprisniveauet, jf. beskrivelsen i afsnit De sáledes beregnede basisprisværdier pá anvendelsessiden fordeles herefter pá varer og tjenester proportionalt med verdieme fra det endelige árlige NR. Endvidere foretages en tilsvarende proportionalfordeling af de ikke varefordelte værdier pá tilgangssiden, dvs. produktionsverdierne for erhvervene, ekskl. landbrug og fremstillingsvirksomhed. Srajletotalerne fordeles altsá lodret, jf. figur 1.2, hvoraf betegnelsen : "lodret fordeling".... som efterfolges I princippet burde der nu være fuldstendig overensstemmelse mellem verdieme pa af en vandret fordeling tilgangs- og anvendelsessiden for de enkelte vare- og tjenesteydelser. Dette vil dog (varebalancering)... kun yderst sjældent være tilfældet i praksis, hvorfor der nu gennemfores en proportional fordeling af differencerne mellem tilgangs- og anvendelsessiden for de enkelte

14 14 varer og tjenester - altsa en "vandret" fordeling, der far varerne til at balancere, jf. figur pa anvendelsessiden Alternativskon i basispriser Endelige alternative skon i koberpriser inkl. moms... Varebalanceringen sker ved at ændre værdierne pa anvendelsessiden for forbrug af ra- og hjælpestoffer, privat og kollektivt konsum samt de faste investeringer, dvs. de anvendelseskategorier, som ikke pa kvartalsbasis er dækket af varefordelt statistik. Specielt vedrorende lagerforskydningerne, hvor statistikdzekningen af de varefordelte oplysninger er sparsom, skai anff res : Værdierne fastholdes, idet proportionalfordeling af differenceme pa lagerforegelser, som folge af at de kan antage bade positive og negative værdier, kan resultere i uhensigtsm essigt store udsving. Sr jlesummerne for ra- og hjælpestoffer, privat og kollektivt konsum og de faste investeringer malt i basispriser vil nu afvige fra de sojletotaler i basispriser, der blev lodret fordelt, og er at betragte som alternativt varebalancerede skon for disse. Udgangsskonnene var initiait beregnet i koberpriser inkl. moms, hvorfor det endelige alternative skon i basispriser for forbruget af rá- og hjælpestoffer, privat og kollektivt konsum samt de faste investeringer tit slut opregnes til koberpriser inkl. moms :... via tillæg Pa grundlag af de tidligere beregnede avancer, og dermed avanceprocenter, foretages af avancer... forst en beregning af avancer ved anvendelse af disse avanceprocenter pa sr jletotalerne i basispriser. Herefter proportionalfordeles sa den totale avancesum svarer til det endelige skon for produktionsværdien i engros- og detailhandel.... vareskatter, netto... Endvidere adderes udgangsskonnene for de varefordelte indirekte skatter, netto, ekskl. moms, for at komme til prisniveauet koberpriser ekskl. moms.... og moms Endelig tillzegges moms ved initiait at anvende den tidligere beregnede moms, og dermed momsprocenterne, pa s, jletotalerne i koberpriser ekskl. moms, som efterfolgende proportionaljusteres til den kendte momstotal. De endelige alternative skon i lobende priser for de 4 anvendelseskategorier er herved dannet. 1.4 Beregning af endelige skon Endeiige sammenvejede skon i lobende priser Endelige sammenvejede skon i faste priser Endelige skon for avancer Udgangsskonnene for forbrug af rh- og hjælpestoffer, privat og kollektivt konsum samt de faste investeringer i koberpriser inkl. moms sammenvejes nu med de alter - nativsk, n, der var resultatet af varebalanceringen. Sammenvejningen sker oftest i form af et simpelt gennemsnit, idet der dog tages hensyn tit primærstatistikkens beskaffenhed : Prim erstatistik, som erfaringsmæssigt giver resultater tæt pa værdierne i de endelige artige nationalregnskaber, tildeles en stone vzegt ved sammenvejningen end mindre palidelige statistiske kilder. De endelige sammenvejede sken i lobende priser, jf. ovenfor, anvendes herefter som basis for beregning af endelige sammenvejede skon i faste priser for de samme sojletotaler. Dette sker ved at deflatere værdieme i lobende priser med de tilhorende prisindeks, der blev beregnet i forbindelse med dannelsen of udgangsskf n. Ved beregningen af engros- og detailhandelsavancer blev ved beregningen af udgangs- og altemativskon taget udgangspunkt i avanceprocenter fra det endelige artige NR. Sammenvejningen afudgangs- og altemativskonnene for sojletotalerne pa anvendelsessiden i koberpriser inkl. moms medfl rer, at avanceprocenterne nu vil afvige fra dem i det endelige artige NR. Dette korrigeres der for ved at anvende

15 15 procenterne fra det endelige arlige NR pa de endelige sammenvejede skon, bade i lebende og faste priser. 1.5 Afstemning Tilgang er ikke lig med anvendelse for KNR er afstemt Afstemningen : 1) Formelle fejl 2) I slutafstemningen udnyttes viden om forskellen mellem udgangs- og alternativskonnet kvaliteten af det primerstatistiske grundmateriale og okonomiske sammenhænge Afstemning af nationalregnskabet er ikke et omráde for "privatisering" Kun én version af det danske nationalregnskab Verdierne for de endeiige skon for sojletotalerne i figur 1.2 pa henholdsvis anvendelses- og tilgangssiden (med tillæg af varetilknyttede afgifter) vil kun sjældent were lig med hinanden. Differenceme vil vere udtryk for den generelle usikkerhed, der altid er forbundet med en statistisk beskrivelse af den okonomiske virkelighed. Formalet med afstemningen af nationalregnskabet er netop at fa rennet tallene for den logiske inkonsistens, at der ikke er overensstemmelse mellem tilgang og anvendelse - en sammenheng, der selvsagt gelder i den virkelige okonomi. Afstemningen af KNR foregar typisk i to trin. For det forste gennemfores en rekke formelle check, der primert tjener det formal at identificere konkrete fejl. Fejlene er ofte af helt banal art, sasom fejl i beregningerne, forkert registrering af data og fejl i EDB- programmer. Korrektion af disse fejl bringer dog sjældent forskellen mellem tilgang og anvendelse ud af verdenen - med henblik herpa foretages en sakaldt slutafstemning. Slutafstemningens metode kan ikke betegnes som en objektiv statistisk metode, snarere en teknik, hvor erfaring og almindelig sund fornuft forer frem til de nodvendige rettelser. Dog overholdes en række nogenlunde faste "spilleregler" : 1) Serier, hvor der er relativ stor forskel pa udgangsskonnet og det varebalancerede altemativskon, er oplagte kandidater for nermere undersogelse, idet netop en relativ stor difference her er udtryk for beregningens usikkerhed. 2) Kvaliteten af det primerstatistiske grundlag for de enkelte indikatorer er ret forskellig - og velkendt for den erfame statistiker. Eksempelvis ændres verdierne sjeldent for serier, hvor det primærstatistiske grundlag er totaltellinger, imens stikprovebaserede og modelberegnede seriers verdier ofte undergar storre revisioner. 3) Endelig udnyttes kendskabet til generelle okonomiske sammenhænge, herunder erfaring med sæsonbetingede udsving i de enkelte serier. Den til tider intuitive metode, der ma tages i anvendelse ved slutafstemningen, kan umiddelbart forekomme uhensigtsmæssig : Hvorfor ikke blot vise differenceme? - sa kunne brugeme jo se usikkerhedeme ved beregning af nationalregnskabet og selv foretage de korrektioner, som de fandt melt hensigtsmessige. Denne form for "privatisering" er dog neppe hensigtsmessig, idet problemet med at afstemme nationalregnskabet herved blot flyttes - vel at merke til brugere, der, gennemsnitlig set, ikke har samme grad of detaljeret kendskab til primærstatistikken eller nationalregnskabets begrebsapparat, som producenteme af nationalregnskabsstatistikken. Endvidere ville der formentlig opsta et utal af forskellige nationalregnskabsversioner, hvilket ville skabe udbredt forvirring blandt brugeme og generelt mindske anvendelsen af nationalregnskabsstatistikken. I Danmark offentliggores kun ét nationalregnskab - og der er fuld overensstemmelse mellem tilgang og anvendelse.

16 Arsopregning Summen af kvartalsværdier skai stemme med de ârlige NR tal Krav til metode... Efter separat afstemning af de 40 kvartaler for perioden 77q1-86q4 vil der ikke være overensstemmelse mellem kvartalssummerne for de enkelte ár og ársværdierne i det endelige árlige NR. Der gennemfores derfor en ársopregning af kvartalsværdieme ved hjælp of en metode, hvor folgende hovedkriterier er opfyldt : 1) Udviklingen i den ársopregnede serie felger i sá hoj grad som muligt udviklingen i den oprindelige serie, 2) Korrektionen of to pá hinanden folgende kvartaler skai were sá ens som muligt... og bibetingelse forer til et minimeringsproblem Binding til allerede endelige KNR -tal medforer behov for supplerende bibetingelse Samme metode som blev anvendt pá indikatorerne Mere information under bibetingelsen, at kvartalsværdierne skai summere til ársværdierne i det endelige árlige nationalregnskab. Den valgte loaning af dette minimeringsproblem, der matematisk kan formuleres pá fiere máder, bestir af en fordelingsmatrix, der deis fordeler differencerne mellem ársværdierne, jf. det endelige NR, og árssummen af kvartalsværdierne pá det aktuelle árs kvartalsværdier, deis fordeler differencerne ud pá alle de ovrige árs kvartaler (uden dog at pávirke árssummen). Kvartalsserieme for perioden 77q1-86q4 skai henge sammen med kvartalstallene for perioden efter, hvor tallene for er at betragte som endelige. Da tallene for 1. kvartal sáledes ikke kan ændres, er ársopregningen gennemfort under denne supplerende bibetingelse, hvilket generelt bevirker, at ársopregnings- korrektionen til 86q4 er trot pá nul. Metoden svarer til den, som er anvendt ved ársopregningen af indikatorerne, omtalt i afsnit 1.2 ovenfor. Seiv om der ikke kan siges at være nogen binding til værdierne for 87q1 pá indikatorniveau, er det fundet hensigtsmwssigt at anvende samme ársopregningsmetode overalt. En detaljeret beskrivelse af ársopregningsproblematikken og valg af metode findes i Arbejdsnotat nr. 33 : Dokumentation af de kvartalsvise nationalregnskaber. Nationalregnskabsnotat. (Danmarks Statistik 1991), afsnit 4.

17 Sæsonkorrigering Endelige kvartalstal for 77q1-90q præsenteres ogsá sæsonkorrigeret Mere information Ændring i lyset af senere analyser Med beregningen af de ikke- sæsonkorrigerede kvartalsvise nationalregnskaber for perioden 77g1-86g4 foreligger sammenhængende tidsserier af endelige kvartalstal for perioden 77q1-90q4. Et tidsmæssigt sammenhængende datasæt af denne længde indbyder oplagt til beregning af sæsonkorrigerede serier. Sæsonkorrigeringen er foretaget for samtlige nationalregnskabsserier, idet der er anvendt programpakken X1IARIMA. En detaljeret gennemgang af de anvendte sæsonkorrigeringsmetoder findes i Arbejdsnotat nr. 35 : Scesonkorrigering af de kvartalsvise nationalregnskaber. Nationalregnskabsnotat (Danmarks Statistik 1994). I forhold til de i Arbejdsnotat nr. 35 beskrevne metoder skai bemærkes, at fremgangsmáden ved sæsonkorrigering af prisindeks er ændret. I Arbejdsnotat nr. 35 defineredes de sæsonkorrigerede prisindeks implicit, dvs. ved division af de sæsonkorrigerede værdier i lobende og faste priser med hinanden. Senere analyser har vist, at drone metode kan give hoist uhensigtsmæssige resultater, hvorfor det er valgt at sæsonkorrigere de ikke-sæsonkorrigerede prisindeks direkte, idet de sáledes sæsonkorrigerede prisindeks ikke ársopregnes.

18 18 2. Dokumentation af beregningsmetoder Samme metode som i det lobende KNR dog med nodvendige tilretninger Dokumentationsstruktur Klassifikation af transaktioner 2.1 Indledning Ved beregningen af kvartalsvise nationalregnskaber (KNR) for perioden 1. kvartal 1977 til 4. kvartal (77g1-86g4) er generelt tilstræbt at anvende de samme metoder og datakilder, som bruges i forbindelse med beregningen af det lobende KNR, der d ekker perioden fra 1. kvartal og frem til i dag. Hensigten er at fá etableret en lang tidsmæssig sammenlignelig serie af kvartalsvise nationalregnskabstal, der kan danne basis for estimation af en makro- okonomisk kvartalsmodel og robust sæsonkorrektion af tallene. Det primærstatistiske materiale, der er grundlaget for beregning af KNR, revideres og omlægges med jævne mellemrum. Derfor sker der lobende storre eller mindre revisioner af de metoder og datakilder, som bruges ved beregning af de lobende KNR. I perioden 77q1-86q4 har tilsvarende endringer i det primærstatistiske grundlag gjort sig gældende, hvorfor det i fiere tilfælde har været nodvendigt at afvige fra de metoder, der anvendes ved beregningeme of de lobende KNR. Indledningsvis beskrives i afsnit 2.2 bearbejdningen af en række overordnede statistiksystemer (engrosprisindekset, varestatistik for industri, udenrigshandelsstatistikken mv.), der anvendes i fiere sammenhænge ved beregningen af KNR. Efterfolgende, afsnit 2.3, dokumenteres beregningerne, primært pa indikatomiveau, for de enkelte brancher, konsumgrupper mv. Endelig gennemgás i afsnit 2.4 det kvartalsvise prissystem, der er krumtappen ved beregningen af en række prisindeks, hvor det primærstatistiske grundmateriale pa kvartalsbasis er sparsomt. Enhver vare- eller tjenestetransaktion i det kvartalsvise nationalregnskab er identificeret ved et kodesystem bestaende af maksimalt 4 elementer : 1) En 4- ciffret tilgangs- /anvendelsesidentifikation. 2) En talkode, varierende antal cifre, der angiver hvilken branche eller konsumgruppe mv. transaktionen vedrorer. 3) Talkode, der specificerer en underopdeling af 2). 4) Bogstav, der specificerer om transaktioneme males i lobende (L) eller faste priser (F), eller der er tale om et prisindeks (P). Gennemgangen af beregningsmetoder (afsnit 2.3) sker i rækkefolgen : Tilgang i basispriser, ekskl. told 1010 : Produktionsværdi i basispriser 1020 : Import af varer og tjenester i basispriser (c.i.f. priser) hvis sum udgor den samlede tilgang til okonomien malt i basispriser, ekskl. told. Anvendelsessiden indeholder folgende underopdelinger : Anvendelse i koberpriser 2010 : Ra- og hjaelpestoffer til input i erhvervene 2030 : Privat konsum, husholdninger 2031 : Privat konsum, foreninger og organisationer 2040 : Kollektivt (offentligt) konsum 2050, 2052, 2053, 2054 : Faste bruttoinvesteringer 2060, 2065 : Lagerforogelser

19 : Eksport af varer og tjenester hvis sum er den samlede anvendelse malt i koberpriser, inkl. moms (markedspriser) De indirekte skatter opdeles i hovedgrupperne varetilknyttede skatter : Varetilknyttede skatter 1021 : Told 3010 : Moms pa erhvervenes input 3030 : Moms pa varer og tjenester til privat konsum 3050, 3052, 3053 : Moms pa erhvervenes faste investeringer 3410: Ovrige vareskatter, netto (punktafgifter mv.) pa erhvervenes input 3430 : Ovrige vareskatter, netto, pa varer og tjenester til privat konsum 3450, 3452, 3453: Ovrige vareskatter, netto, pa erhvervenes faste investeringer 3480 : Vareskatter pa eksport og ikke-varetilknyttede skatter : Ikke -varetilknyttede skatter 3110 : Ikke- varetilknyttede skatter (lobende priser) 3210 : Ikke- varetilknyttede subsidier (lobende priser) 3310: Ikke -varetilknyttede skatter, netto (faste priser) Endvidere beregnes : Afskrivninger og overforsler 5000 : Forbrug af fast realkapital (afskrivninger) 6000 : Overforsler mellem ind- og udland samt Ion- og beskæftigelsestal : Lon og beskæftigelse Residualberegning pá basis af sammenhængen : L =P *F Detaljeringsgrad = ABASE- niveau Indikatorberegpinger som efterfolgende justeres 4010 : Lonninger og arbejdsgiverbidrag mv : Lonmodtagere 4210 : Selvstændige For de Okonomiske storrelser, der kan betragtes som et produkt af pris og mængde, foretages beregningerne bade i lobende priser, L, og faste priser, F (p.t. - priser) og det tilhorende prisindeks, P, beregnes. Da værdien i lobende priser er lig med prisindekset gange værdien i faste priser (L =P *F) foretages alene beregninger for to af storrelserne, hvorefter den tredje residualberegnes. Hvert afsnit indledes med definition af begrebet, hvorefter beregningsmetoder/kilder beskrives pa det detaljeringsniveau, som danner grundlag for etableringen af den sakaldte ABASE, der direkte anvendes til konstruktion af de kvartalsvise nationalregnskaber. I bilag 1 er vist en fortegnelse over sammenhængen mellem disse enkeltserier og offentliggorelsesniveauet i KNR. Ved vurderingen af de anvendte beregningsmetoder skai generelt erindres, at der er tale om indikatorberegningerne, der ft rst og fremmest tjener det formal at etablere udgangsskon for de enkelte storrelser. Da der efterfolgende, via varebalancering, danner alternative skein for den indenlandske anvendelse (ekskl. lagerforogelser) i lobende priser (jf. beskrivelsen i afsnit 1), og alle tal endvidere justeres, sa de svarer til arsniveauerne i det endelige arlige nationalregnskab, vil de endelige kvartalstal kunne afvige en del fra det indikatorberegningerne tilsiger. Det primærstatistiske grundlag og metoderne for indikatorberegningerne er valgt sa tæt som muligt pa dem, der anvendes ved beregningerne til

20 20 det endelige arlige nationalregnskab. Kvartalsstatistikkernes beskaffenhed nodvendiggor dog til tider, at derme regel ma afviges. Kilderne og deres bearbejdning 2.2 Det primærstatistiske grundlag I nationalregnskabsstatistikken indarbejdes i videst muligt omfang alle relevante primærstatistiske kilder til et konsistent statistiksystem med det formal at give et tidsmæssigt sammenhængende billede af den nationalekonomiske udvikling. Det primærstatistiske materiale, der anvendes ved udarbejdelsen af KNR, er særdeles omfangsrigt. De væsentligste primærstatistiske kilder, der finder tv ergaende anvendelse i forbindelse med beregningen af KNR, beskrives i dette afsnit. Endvidere dokumenteres den behandling of kilderne, som har været pakrævet i forbindelse med brugen af kilderne til opstilling af KNR for perioden 77q1-86q4. Anvendelse i KNR Prisbegreb Ændringer i antal repræsentantvarer Engrosprisindekset Engrosprisindekset er det centrale prisindeks til belysning af prisudviklingen for den indenlandske produktion og importen pa enkeltvareniveau malt i basispriser. Endvidere udger engrosprisindeksets serier en væsentlig del af ind -data til det kvartalsvise prissystem, der bl.a. anvendes til beregningen af hovedparten af prisindeksene for erhvervenes input. Engrosprisindeksets prisbegreb er de indenlandske producenters salgspriser, ekskl. moms og punktafgifter - og for importerede varer er det importrarens salgspriser, ekskl. moms og punktafgifter, men inkl. told og importafgifter. Prisbegrebet svarer saledes til nationalregnskabets basisprisbegreb - for importen dog inkl. engrosavancer. Engrosprisindekset omfatter i dag manedsvise prisoplysninger for godt 1700 repræsentantvarer, hvilket er stort set uændret siden. For var antallet af repræsentantvarer ca og en del af repræsentantvaredefinitionerne afveg fra de nuværende.... nodvendigger Nationalregnskabets prissystem er defineret og programmeret til at udnytte den nuspecialbearbejdning værende detaljeringsgrad i engrosprisindekset. Ved udarbejdelsen af ind-data til af data prissystemet for perioden har det derfor været nodvendigt at etablere en nogle mellem det nuværende og "gamle" engrosprisindeks for perioden ) Etablering af nogle mellem "nye" og "gamle" serier 2) Aggregering og kædning Dehne nagle er etableret ved ferst at identificere de repræsentantvarer, som er fælles for begge engrosprisindeks. Herefter er konstrueret "kunstige" prisindeks for for de resterende repræsentantvarer i det nuværende engrosprisindeks, hvilket er sket ved en omfattende analyse af repræsentantvarespecifikationerne og sammenligning af udviklingen i det nuværende og "gamie" engrosprisindeks i overlapningsaret. Efter etablering af noglen mellem det nuværende og "gamie" engrosprisindeks pa enkeltvareniveau er foretaget aggregering af enkeltindeksene til det niveau, der skai bruges som ind-data i prissystemet (dvs. 216 importprisindeks). De aggregerede indeks kaedes efterfelgende via overlapningskvartalet, 1. kvartal, og indeksene jasteres endelig, sa -indeksene i gennemsnit præcis er lig 100 for alle de aggregerede indeks.

21 21 Kvaliteten af den foretagne behandling Ogsa et problem i det endelige NR En egentlig kvalitetskontrol af specialbearbejdningen af engrosprisindekset for perioden er ikke mulig, idet den korrekte udvikling i indeksene selvsagt ikke kendes. Da kædningen bagud i tid imidlertid er foretaget med udgangspunkt i 81g1 pa indeks med =100, er det indirekte muligt at vurdere hvor godt de "gamle" engrosprisindeks udvikling harmonerer med det nuværendes, idet de aggregerede indeks efter kædningen gerne skulle ligge tæt pa 100 for et gennemsnit af kvartalsindeksene i. Der viste sig ret generell at være en ganske pæn koncentrering om værdien 100 for hovedparten af de aggregerede indeks efter kædningen - i de tilfælde, hvor overensstemmelsen var mindre god, er foretaget en justering af neglen med henblik pa en stone tilnærmelse til værdien 100 for. Den slut - justering af alle de aggregerede indeks, der sikrer at =100, har derfor været beskeden for alle indeksene - typisk of stwrrelsesordenen ±i -2 pct. Det skai bemærkes, at problemet med sammenlignelighed over tid ikke blot er et problem for udarbejdelsen af KNR. I forbindelse med konstruktionen af de endelige Adige nationalregnskaber star man ar for ar over for problemet om hvordan ny, og oftest mere detaljeret, statistisk information skai indarbejdes i NR uden at give anledning til kontinuitetsbrud i dataserierne. Anvendelse i KNR Prisbegreb Ændringer i antal repræsentantvarer Navneændringer Nettoprisindekset Anvendes i KNR til beskrivelse af prisudviklingen i basispriser, hvor engrosprisindekset ikke indeholder relevante prisserier, dvs. primært for tjenesteydelser. Nettoprisindeksets enkeltserier belyser prisudviklingen for de varer og tjenesteydelser, der indgar i det private konsum malt i nettopriser, dvs. k,aberpriser fratrukket indirekte vareskatter, netto. Anvendelse af nettoprisindekset som udtryk for prisudviklingen i basispriser implicerer saledes en antagelse om uændrede avanceprocenter. Da nettoprisindekset hovedsagelig anvendes til beskrivelse af prisudviklingen for tjenesteydelser, hvor avanceprocenten pr. definition er nul, er antagelsen ret uskyldig. I perioden for februar var en række væsentlige varer og tjenesteydelsers prisudvikling ikke dækket af nettoprisindekset. I februar blev foretaget en betydelig udvidelse i antallet af repræsentantvarer, som herved kom op pa ca nogenlunde svarende til det nuværende omfang. Repræsentantvarerne er identiske med de i forbrugerprisindekset anvendte, idet der dog suppleres med oplysninger vedrerende udgifter til rejser og ophold i udlandet samt prisudviklingen pa autoforsikring. Betegnelsen nettoprisindeks blev indfert i februar, hvor det ved lov blev besluttet, at manedsprisindekset, som var grundlaget for dyrtidsreguleringen af l,nninger og sociale overforsler mv. (via beregningen af reguleringspristallet, der blot er et 3 maneders gennemsnit of manedsprisindekset), skulle renses for udviklingen i priserne pa brændselsstoffer og energi. Med henblik pa tidsmæssig sammenlignelighed vide - refertes beregningeme af det tidligere manedsprisindeks under betegnelsen "nettoprisindeks". I forbindelse med beregningeme til KNR tages overvejende grad udgangspunkt i enkeltprisserier, hvorfor omtalte ændring er af mindre betydning - den er alene af betydning ved vurderingen af aggregerede indeks.

22 22 Anvendelse i KNR Prisbegreb Ændring i antal repræsentantvarer Forbrugerprisindekset Forbrugerprisindekset bruges til beskrivelse af prisudviklingen for de varer og tjenester, der indgär i det private konsum. Forbrugerpriserne er de priser, som forbrugerne betaler, dvs. inkl. afgifter og fratrukket generelle pristilskud, altsá koberpriser inkl. moms. Se tilsvarende afsnit vedr. nettoprisindekset i afsnit Anvendelse i KNR Generalhandel og specialhandel Udenrigshandelsstatistikken Udenrigshandelsstatistikkens tal for import og eksport af varer i lebende priser anvendes direkte i KNR, idet der dog foretages visse korrektioner for begrebsmæssige forskelle i de to statistikker. Endvidere bruges i en række sammenhange de enhedsværdier, der kan beregnes ved division af udenrigshandelstallene i lebende priser og de tilhr rende mængdeoplysninger, som udtryk for prisindeks. Dette vedrorer især eksportpriser, idet eksportprisudviklingen ikke er statistisk dækket af andre kilder. Udenrigshandelsstatistikken dækker alle varetransaktioner mellem Danmark og udlandet (inkl. Gronland og F eroerne), der ændrer den mængde varer som er tit rádighed i Danmark - med undtagelse af varer, der 1) indferes til midlertidigt brug (fx rejsegods, demonstrationsvarer mv.), 2) er af begrænset okonomisk betydning (fx flyttegods, vareprever mv.), samt 3) af praktiske hensyn ikke medtages (fx turisters kob, reparationsvarer mv.). Endvidere foretages ingen varefordelt opgorelse af varepartier, der Jigger under den statistiske tærskel (pr. 1. januar lig 3000 kr. eller 1000 kg pr. brugstarifposition). Opgjort efter generalhandelsprincippet medtages alle transaktioner uafhængig af om de er blevet fortoldet efter ej, imens en opgorelse efter specialhandelsprincippet alene medtager varer, der er fortoldet (altsá ekskl. varer oplagt pá toldfrit lager). Generalhandel : Udenrigshandelsstatistikken blev i perioden udarbejdet efter generalhan delsprincippet, hvorefter statistikken overgik til specialhandelsprincippet. Der er ikke Specialhandel : i KNR (eller i det endelige NR) foretaget korrektioner for dette databrud, som be- -86 lrabsmæssigt, da ogsá er ret beskedent (udenrigshandelstal indsamlet efter generalhandelsprincippet ligger typisk 1-2 pct. over tilsvarende specialhandelstal). Værdiansættelse Rehandling i KNR Importen af varer opgeres i c.i.f.- priser (cost, insurance, freight), dvs. varens kobspris inkl. medgáede omkostninger i forbindelse med transport tit den danske grænse. Eksporten af varer opgeres i f.o.b.- priser (free on board), hvilket vil sige varens kabspris inkl. transportomkostninger mv. frem tit den danske grave. For land - brugseksportens vedkommende foretages opgerelsen efter fradrag af subsidier fra EF's landbrugsfond. Den bearbejdning af den kvartalsvise udenrigshandelsstatistik, som er foretaget for perioden , bestir af tre hovedtyper af korrektioner /tilfejelser. 1) Supplerende data I udenrigshandelsstatistikken registreres ikke samtlige varetransaktioner, der vedrorer Danmark og udlandet, hvorfor der i nationalregnskabet suppleres med beregning af folgende varetransaktioner : Bunkring Udenlandske skibes /flys kob af olie i danske havne, bunkring, beregnes pá basis af tal fra betalingsbalancestatistikken og tillægges udenrigshandelsstatistikkens eksporttal.

23 23 Nordseen, -82 2) Varefordeling Statistisk tærskel Fortrolige varer I forbindelse med opbygningen af produktionsanlæg til udvinding af olie og naturgas i Nordseen, foregik i arene -82 en rekke varetransaktioner mellem udlandet og anlæggene i Nordseen, som ikke blev dækket af det generelle udenrigshandelsesstatistiksystem. Det drejede sig primært om import af investeringsgoder og eksport af raolie. Transaktionerne blev registreret i betalingsbalancestatistikken, der danner basis opstillingen af nationalregnskabets konto for udlandet. En del oplysninger foreligger alene som totaltal, hvorfor der, af hensyn til dannelse af de alternative varebalancerede skein i KNR, foretages en varefordeling af tallene i forbindelse med bearbejdningen af udenrigshandelsstatistikken til nationalregnskabsformal : Det drejer sig om de varer, der i udenrigshandelsstatistikken af praktiske arsager, henferes til "varer ikke klassificeret efter art" (dvs. varer under den statistiske tærskel). I perioden er antaget, at disse varer bestar af turisters keb i Danmark. Senerehen, hvor omfanget af transaktioner under den statistiske tærskel er tiltaget, bl.a. pa grund af forheijelse af tærskelværdien, er metoden til varefordeling ændret. En rekke varetransaktioner i udenrigshandelsstatistikken offentliggeres af diskretionshensyn ikke. Det drejer sig primært om de aftaler vedr. modproduktion, der blev indgaet i forbindelse med "arhundredets vabenhandel", dvs. salget af F16 fly til det danske forsvar. I forbindelse med udarbejdelsen af varestatistikken for industri foretages en varefordelt opgerelse af denne produktion pa arsbasis, hvis procentvise fordeling pá varer til eksport, jf. de endelige arlige NR, er anvendt pa kvartalsværdierne af udenrigshandelens tal for fortrolige forsendelser. 3) Omregning til I forbindelse med beregningen af alternative varebalancerede skein i KNR sker varebasispriser balanceringen pá basisprisniveau, jf. beskrivelsen i afsnit 1. Udenrigshandelens værdiansaettelse svarer kun tilnærmelsesvis til basisprisniveauet, hvorfor der foretages folgende korrektioner : Importen tillægges told Eksportværdierne fratrækkes eksportavancer... Basisprisen for importen er i nationalregnskabet defineret som c.i.f. værdien inkl. told. Beregningen af den varefordelte told i KNR sker ved anvendelse af toldprocenterne fra de endelige arlige nationalregnskaber pa kvartalsværdierne, der efterfolgende proportionaljusteres, sa den samlede varefordelte toldværdi svarer til den pa kvartalsbasis kendte toldtotal. Basisprisen for eksporten er i nationalregnskabet defineret som udenrigshandelsstatistikkens f.o.b. verdi inkl. eksportsubsidier, men ekskl. eksportavancer. Eksportavancerne beregnes ved anvendelse af avanceprocenterne (pa enkeltvareniveau) fra det endelige árlige NR pá udenrigshandelsstatistikkens kvartalsværdier og avancebeleibene fratrækkes i f.o.b. verdierne.... og tillægges FEOGA De eksportstettebeleb (eksportrestitutioner), der udbetales af EF's landbrugsfond (FEOGA) i forbindelse med eksport af landbrugsvarer til lande udenfor EF, er ikke medtaget i udenrigshandelsstatistikkens verdiansettelse af eksporten, hvorfor der foretages en detaljeret varefordelt beregning af disse belch. Beleben tillægges f.o.b. verdierne ekskl. eksportavancer.

Nationalregnskab. Nationalregnskabet for Grønland * 2003:1. Nationalindkomsten er øget de seneste otte år

Nationalregnskab. Nationalregnskabet for Grønland * 2003:1. Nationalindkomsten er øget de seneste otte år Nationalregnskab 2003:1 Nationalregnskabet for Grønland 1986-2001* Denne publikation indeholder tallene for Nationalregnskabet for Grønland 1986-2001. Tal for perioden 1986-2000 er baseret på endelige

Læs mere

9. Kvartalsvise nationalregnskaber

9. Kvartalsvise nationalregnskaber Kvartalsvise nationalregnskaber 189 9. Kvartalsvise nationalregnskaber 9.1 Baggrund og principper Samlet billede af konjunkturudviklingen Samme principper som for årlige nationalregnskaber Hovedformålet

Læs mere

Foreløbigt nationalregnskab

Foreløbigt nationalregnskab og betalingsbalance 223 Foreløbigt nationalregnskab De foreløbige årlige nationalregnskaber giver et samlet billede af den kortsigtede økonomiske udvikling inden for rammerne af et system af sammenhængende

Læs mere

Nationalregnskabet. Peter Jayaswal. Undervisningsnoter på Polit-studiet Efterårssemesteret 2009

Nationalregnskabet. Peter Jayaswal. Undervisningsnoter på Polit-studiet Efterårssemesteret 2009 Nationalregnskabet Peter Jayaswal Undervisningsnoter på Polit-studiet Efterårssemesteret 2009 Bogens opbygning Kap. 1: Motivation. Hvad er NR? Kap. 2: Hovedposterne Kap. 3: Afgrænsning Kap. 4: Begreber

Læs mere

Nationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Svag tilbagegang i 2003

Nationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Svag tilbagegang i 2003 Nationalregnskab 2005:1 Nationalregnskab 2003 Sammenfatning Svag tilbagegang i 2003 Grønlands økonomi er inde i en afmatningsperiode. Realvæksten i Bruttonationalproduktet (BNP) er opgjort til et fald

Læs mere

MAKROøkonomi. Kapitel 3 - Nationalregnskabet. Vejledende besvarelse

MAKROøkonomi. Kapitel 3 - Nationalregnskabet. Vejledende besvarelse MAKROøkonomi Kapitel 3 - Nationalregnskabet Vejledende besvarelse Opgave 1 I et land, der ikke har samhandel eller andre transaktioner med udlandet (altså en lukket økonomi) produceres der 4 varer, vare

Læs mere

Nationalregnskab Marts-version

Nationalregnskab Marts-version Nationalregnskab 216. Marts-version April 217 Danmark Statistik Sejrøgade 11 21 København Ø Nationalregnskab 216. Marts-version Danmarks Statistik April 217 Udarbejdet af: Bo Siemsen, bsm@dst.dk 2/1 Nationalregnskab

Læs mere

Nationalregnskab Juniversion

Nationalregnskab Juniversion Nationalregnskab 17. Juniversion Juni 18 Danmark Statistik Sejrøgade 11 1 København Ø Nationalregnskab 17. Juniversion Danmarks Statistik Juni 18 Udarbejdet af: Bo Siemsen, bsm@dst.dk /1 Nationalregnskab

Læs mere

Nationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Væksten fortsatte i 2006

Nationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Væksten fortsatte i 2006 Nationalregnskab 28:1 Nationalregnskab 26 Sammenfatning Væksten fortsatte i 26 Den samlede produktion målt i faste priser voksede med 2,6 pct. i 26. Det var noget højere end i 25, hvor væksten var på 1,

Læs mere

Nationalregnskab. Nationalregnskab 2005 2006:1. Sammenfatning. Fortsat økonomisk vækst i 2005

Nationalregnskab. Nationalregnskab 2005 2006:1. Sammenfatning. Fortsat økonomisk vækst i 2005 Nationalregnskab 2006:1 Nationalregnskab Sammenfatning Fortsat økonomisk vækst i Vækst på 2 pct. Figur 1. Den økonomiske vækst i gav sig udslag i en stigning i BNP i faste priser på 2,0 pct., jf. figur

Læs mere

Nationalregnskab Juniversion

Nationalregnskab Juniversion Nationalregnskab 2018. Juniversion Juni 2019 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø Nationalregnskab 2018. Juniversion Danmarks Statistik Juni 2019 Udarbejdet af: Bo Siemsen, bsm@dst.dk 2/11 Nationalregnskab

Læs mere

Nationalregnskab Martsversion

Nationalregnskab Martsversion Nationalregnskab 2018. Martsversion Marts 2019 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø Nationalregnskab 2018. Martsversion Danmarks Statistik Marts 2019 Udarbejdet af: Bo Siemsen, bsm@dst.dk 2/11

Læs mere

Nationalregnskab Juni-version

Nationalregnskab Juni-version Nationalregnskab 216. Juni-version Juli 217 Danmark Statistik Sejrøgade 11 21 København Ø Nationalregnskab 216. Juni-version Danmarks Statistik Juli 217 Udarbejdet af: Bo Siemsen, bsm@dst.dk 2/14 Nationalregnskab

Læs mere

Titel: Udviklingen i de standardiserede importkvoter i faste og løbende priser 1

Titel: Udviklingen i de standardiserede importkvoter i faste og løbende priser 1 Arbejdspapir nr. 6/2002 Titel: Udviklingen i de standardiserede importkvoter i faste og løbende priser 1 Forfatter: Joakim Søndergaard Hansen (jsh@fm.dk) Resumé: I arbejdspapiret beskrives beregninger

Læs mere

Nationalregnskab Martsversion

Nationalregnskab Martsversion Nationalregnskab 2017. Martsversion April 2018 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø Nationalregnskab 2017. Martsversion Danmarks Statistik April 2018 Udarbejdet af: Bo Siemsen, bsm@dst.dk 2/12

Læs mere

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 29. november 2011 Indledning Nærværende notat redegør for de krav, der skal

Læs mere

8 Detailomsætningsindekset

8 Detailomsætningsindekset 85 8 Detailomsætningsindekset 8.1 Grundlæggende information om indekset 8.1.1 Navn Detailomsætningsindekset. Der offentliggøres indeks for udviklingen i detailhandlen i alt samt for de tre hovedgrupper

Læs mere

Dokumentation for Beskæftigelsesindikatoren t+45

Dokumentation for Beskæftigelsesindikatoren t+45 Dokumentation for Beskæftigelsesindikatoren t+45 af Sabawon Ghazi August 2019 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø DOKUMENTATION FOR BESKÆFTIGELSESINDIKATOREN T+45 Danmarks Statistik Juni 2019

Læs mere

Dokumentation for internationale prissammenligninger

Dokumentation for internationale prissammenligninger 1 af 5 21-08-2013 16:00 Dokumentation for internationale prissammenligninger Datagrundlag Kilde/årstal: Prissammenligningerne er baseret på Eurostats købekraftspariteter offentliggjort i Purchasing power

Læs mere

Konjunkturstatistik. Udviklingen i nogle centrale økonomiske konjukturindikatorer 2000:2. Indholdfortegnelse. Indledning og datagrundlag

Konjunkturstatistik. Udviklingen i nogle centrale økonomiske konjukturindikatorer 2000:2. Indholdfortegnelse. Indledning og datagrundlag Konjunkturstatistik 2:2 Udviklingen i nogle centrale økonomiske konjukturindikatorer Indholdfortegnelse Indledning og datagrundlag... 1 Beskrivelse af den økonomiske udvikling, 1955 til 1999... 2 Metode...

Læs mere

Priser. 1. Pristallene pr. 1. juli 2015

Priser. 1. Pristallene pr. 1. juli 2015 Priser 1. Pristallene pr. 1. juli 2015 Forbrugerpriserne er det seneste halve år, for perioden januar 2015 til juli 2015 steget med 0,5 pct., hvilket er det samme som i den tilsvarende periode for et år

Læs mere

Om datagrundlaget for offentlig produktion og offentligt forbrug efter Nationalregnskabets hovedrevision 2014

Om datagrundlaget for offentlig produktion og offentligt forbrug efter Nationalregnskabets hovedrevision 2014 Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Jacob Nørregård Rasmussen 27. februar 2015 Om datagrundlaget for offentlig produktion og offentligt forbrug efter Nationalregnskabets hovedrevision 2014 Resumé:

Læs mere

Konjunktur. Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 2005 2005:2. Sammenfatning

Konjunktur. Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 2005 2005:2. Sammenfatning Konjunktur 25:2 Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 25 Sammenfatning Fremgangen i den grønlandske økonomi fortsætter. Centrale økonomiske indikatorer for 1. halvår 25 peger alle i samme

Læs mere

Priser Pristallene pr. 1. januar 2014

Priser Pristallene pr. 1. januar 2014 Priser Pristallene pr. 1. januar 2014 Pristallene pr. 1. januar 2014 Indhold 1. Indledning... 3 2. Forbrugerprisindekset... 4 3. Reguleringspristallet... 9 4. Metode... 12 5. Udgivelser... 14 1. Indledning

Læs mere

4. Vægtgrundlag. 4.1 Dækning af varer og tjenester

4. Vægtgrundlag. 4.1 Dækning af varer og tjenester 25 4. Vægtgrundlag Vægtgrundlaget i forbrugerprisindekset opgøres på grundlag af husholdningernes udgifter til forbrug af varer og tjenester. Det anvendes ved sammenvejning af basisindeksene til prisindeks

Læs mere

Priser Pristallene pr. 1. juli 2014

Priser Pristallene pr. 1. juli 2014 Priser Pristallene pr. 1. juli 2014 Pristallene pr. 1. juli 2014 Indhold 1. Indledning... 3 2. Forbrugerprisindekset... 4 3. Reguleringspristallet... 9 4. Metode... 12 5. Udgivelser... 14 1. Indledning

Læs mere

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.12.2010 KOM(2010) 774 endelig Bilag A/Kapitel 14 BILAG A til Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om det europæiske national- og regionalregnskabssystem

Læs mere

IT-BRANCHEN HAR VUNDET TO UD AF TRE TABTE JOB TILBAGE

IT-BRANCHEN HAR VUNDET TO UD AF TRE TABTE JOB TILBAGE 18. december 2007 Af Martin Windelin tlf. 33557720 og Louise Hansen tlf. 33557723 Resumé: IT-BRANCHEN HAR VUNDET TO UD AF TRE TABTE JOB TILBAGE De seneste to års kraftige vækst i IT-branchen er hovedårsagen

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2014

Status på udvalgte nøgletal maj 2014 Status på udvalgte nøgletal maj 214 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Der har været stor fokus på produktivitetsudviklingen i dansk erhvervsliv de seneste

Læs mere

Betalingsbalancen 2008:1. Betalingsbalancen

Betalingsbalancen 2008:1. Betalingsbalancen Betalingsbalancen 2008:1 Betalingsbalancen 2006 1. Indledning Ny statistik Del af nationalregnskabet Tidligere opgørelser Spejlstatistik Foreløbige tal Denne publikation indeholder nye tal for Grønlands

Læs mere

Boliginvesteringer og reparation

Boliginvesteringer og reparation Side 1 af 5 Boliginvesteringer og reparation 0 Administrative oplysninger om statistikproduktet Seneste opdatering 07. november 2014 0.1 Navn Boliginvesteringer og reparation 0.2 Emnegruppe Nationalregnskab

Læs mere

Dokumentation af BNP-indikator

Dokumentation af BNP-indikator Dokumentation af BNP-indikator November 2016 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø af Bahar Dudus, bdu@dst.dk Daniel F. Gustafsson, dfg@dst.dk Rasmus Rold Sørensen, rrs@dst.dk Carmela Moreno,

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal april 2014

Status på udvalgte nøgletal april 2014 Status på udvalgte nøgletal april 214 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling I starten af 214 har der været blandede signaler fra de økonomiske nøgletal. Et

Læs mere

Priser Pristallene pr. 1. januar 2015

Priser Pristallene pr. 1. januar 2015 Priser Pristallene pr. 1. januar 2015 Pristallene pr. 1. januar 2015 Indhold 1. Indledning 3 2. Forbrugerprisindekset 4 3. Reguleringspristallet 11 4. Metode 15 5. Udgivelser 17 1. Formålet med prisstatistikken

Læs mere

Statistisk Årbog Statistical Yearbook

Statistisk Årbog Statistical Yearbook Statistisk Årbog 2000 Statistical Yearbook Statistisk Årbog 2000 Udgivet af Danmarks Statistik November 2000 104. årgang ISBN 87-501-1125-6 ISSN 0070-3567 Redaktion Figurer Stikord Cand. polit. Ulla Agerskov

Læs mere

Fælles omkostningsindeks for buskørsel 1. BAGGRUND 2. TRAFIKSELSKABERNES OMKOSTNINGSINDEKS 3. PROGNOSER NOTAT 4. PUBLICERING AF OMKOSTNINGSINDEKSET

Fælles omkostningsindeks for buskørsel 1. BAGGRUND 2. TRAFIKSELSKABERNES OMKOSTNINGSINDEKS 3. PROGNOSER NOTAT 4. PUBLICERING AF OMKOSTNINGSINDEKSET Fælles omkostningsindeks for buskørsel 1. BAGGRUND 2. TRAFIKSELSKABERNES OMKOSTNINGSINDEKS 3. PROGNOSER 4. PUBLICERING AF OMKOSTNINGSINDEKSET 5. UDFORMNING AF UDBUDSBETINGELSER NOTAT 07. juli 2010 Johan

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal september 2013 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse

Status på udvalgte nøgletal september 2013 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på udvalgte nøgletal september 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på den økonomiske udvikling Det danske bruttonationalprodukt (BNP) steg med,5 procent i 2. kvartal 213. Sammenligner

Læs mere

Ny serie for ejendomsskatter på husholdninger

Ny serie for ejendomsskatter på husholdninger Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Ralph Bøge Jensen 30. januar 2013 Ny serie for ejendomsskatter på husholdninger Resumé: I denne note fremlægges et forslag til hvordan en ny serie for ejendomsskatter

Læs mere

Priser. Forbrugerpristallene pr. 1. juli 2016

Priser. Forbrugerpristallene pr. 1. juli 2016 Priser Forbrugerpristallene pr. 1. juli 2016 Forbrugerpriserne er det seneste halve år, for perioden januar 2016 til juli 2016 steget med 0,2 pct., hvilket er mindre end i den tilsvarende periode for et

Læs mere

Priser. Forbrugerpristallene pr. 1. januar 2016

Priser. Forbrugerpristallene pr. 1. januar 2016 Priser Forbrugerpristallene pr. 1. januar 2016 Forbrugerpriserne er det seneste halve år, for perioden juli 2015 til januar 2016 steget med 0,7 pct., hvilket er mindre end i den tilsvarende periode for

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal januar 2016

Status på udvalgte nøgletal januar 2016 Status på udvalgte nøgletal januar 216 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Der var fremgang i økonomien i 215, men det blev vækstmæssigt ikke jubelår. Der

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

Priser. Forbrugerpristallene pr. 1. januar 2017

Priser. Forbrugerpristallene pr. 1. januar 2017 Priser Forbrugerpristallene pr. 1. januar 2017 Forbrugerpriserne er det seneste halve år, for perioden juli 2016 til januar 2017 steget med 0,1 pct., hvilket er mindre end i den tilsvarende periode for

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2013

Status på udvalgte nøgletal maj 2013 Status på udvalgte nøgletal maj 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på Dansk økonomi Så kom foråret i meteorologisk forstand, men det længe ventede økonomiske forår har vi stadig ikke set meget

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal marts 2014

Status på udvalgte nøgletal marts 2014 Status på udvalgte nøgletal marts 214 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på den økonomiske udvikling 213 blev ikke et jubelår for Danmark hvad angår økonomisk vækst. Den første foreløbige opgørelse

Læs mere

På 20 år: flere leverer offentlig service

På 20 år: flere leverer offentlig service DI ANALYSE september 216 På 2 år: 11. flere leverer offentlig service Til næste år der kun råd til en meget lille eller slet ingen vækst i det offentlige forbrug. Dette vil sandsynligvis føre til færre

Læs mere

Pristallene pr. 1. juli 2011

Pristallene pr. 1. juli 2011 Priser 2011:3 Pristallene pr. 1. juli 2011 Indhold 1. Indledning 3 2. Forbrugerprisindekset 4 3. Reguleringspristallet 7 4. Metode 8 5. Udgivelser 9 1. Indledning Formålet med nærværende prisstatistik

Læs mere

Nationalregnskabsstatistik

Nationalregnskabsstatistik Nationalregnskabsstatistik 983 National Accounts 983 DANMARKS STATSTK Kobenhavn 985 Tidligere publikationer om nationalregnskabet udsendt af Danmarks Statistik Statistiske Meddelelser og Undersegelser:

Læs mere

National regnskabsstatisti k

National regnskabsstatisti k National regnskabsstatisti k 987 National Accounts 987 Danmarks Statistik Kobenhavn 989 .. Tidligere publikationer om nationalregnskabet udsendt af Danmarks Statistik Statistiske Meddelelser og Undersegelser:

Læs mere

Priser 9. oktober 2018

Priser 9. oktober 2018 Priser 9. oktober 2018 Forbrugerpristallene pr. 1. juli 2018 Forbrugerpriserne er det seneste halve år, for perioden januar 2018 til juli 2018 steget med 0,3 pct. De halvårlige ændringer i procent i forbrugerpriserne

Læs mere

Priser 26. september 2017

Priser 26. september 2017 Priser 26. september 2017 Forbrugerpristallene pr. 1. juli 2017 Forbrugerpriserne er det seneste halve år, for perioden januar 2017 til juli 2017 steget med 1,2 pct., hvilket er større end i den tilsvarende

Læs mere

Dokumentation af de. kvartalsvise nationalregnskaber STATISTI K. quarterly national accounts. Arbejdsnotat nr. 33. Nationalregnskabsnotat

Dokumentation af de. kvartalsvise nationalregnskaber STATISTI K. quarterly national accounts. Arbejdsnotat nr. 33. Nationalregnskabsnotat Arbejdsnotat nr. 33 Dokumentation af de kvartalsvise nationalregnskaber Nationalregnskabsnotat i SIL JUA Documentation of the quarterly national accounts 'NTaITAT8 e4$aa,444a( T3)t3ToLisi8 DAN MARKS STATISTI

Læs mere

IT-BESKÆFTIGELSEN STEG I 1. KVARTAL AF 2006

IT-BESKÆFTIGELSEN STEG I 1. KVARTAL AF 2006 20. juli 2006 af Martin Windelin tlf. 3355 7720 og Bjarne T. Hansen tlf. 3355 7729 IT-BESKÆFTIGELSEN STEG I 1. KVARTAL AF 2006 Den sæsonkorrigerede IT-beskæftigelse steg i 1. kvartal af 2006 med ca. 1.400

Læs mere

Priser 5. april Forbrugerpristallene pr. 1. januar 2018

Priser 5. april Forbrugerpristallene pr. 1. januar 2018 Priser 5. april 2018 Forbrugerpristallene pr. 1. januar 2018 Forbrugerpriserne er det seneste halve år, for perioden juli 2017 til januar 2018 faldt med 0,8 pct. Faldet i forbrugerpriserne skyldes primært

Læs mere

STATISTI K. Dokumentation of det private konsum i nationalregnskabet. Kilder og metoder 1986. Arbejdsnotat nr. 34

STATISTI K. Dokumentation of det private konsum i nationalregnskabet. Kilder og metoder 1986. Arbejdsnotat nr. 34 Arbejdsnotat nr. 34 Dokumentation of det private konsum i nationalregnskabet. Kilder og metoder 1986 Nationalregnskabsnotat Kim Allan Nielsen Documentation of private consumption in the national accounts

Læs mere

Det nye nationalregnskab September 2014

Det nye nationalregnskab September 2014 Det nye nationalregnskab September 2014 Danmarks Statistik 16. juni 2014 Kirsten Wismer Revisioner hvorfor! Sammenhængende statistiksystem på tværs af - brancher, sektorer mm. og over tid Nye kilder og

Læs mere

Introduktion til sæsonkorrektion

Introduktion til sæsonkorrektion 11. februar 2016 Karen Keller, kke@dst.dk, tlf. 39 17 33 53 Statistisk metode Introduktion til sæsonkorrektion Hvad er sæsonkorrektion Sæsoneffekt Kalendereffekt Sæsonkorrektionsprocessen Økonomiske tidsserier

Læs mere

(se også T.M. Andersen m.fl., The Danish Economy. Appendix A)

(se også T.M. Andersen m.fl., The Danish Economy. Appendix A) 1 DFS, kapitel 2: Nationalregnskabet (se også T.M. Andersen m.fl., The Danish Economy. Appendix A) Formålet med nationalregnskabet/nationalregnskabsstatistik er bl.a. opstilling af et regnskab til brug

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal December 2013

Status på udvalgte nøgletal December 2013 Status på udvalgte nøgletal December 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på den økonomiske udvikling Tallene for den danske økonomiske vækst i 3. kvartal viste, at økonomien voksede,4 procent.

Læs mere

Internationale prissammenligninger

Internationale prissammenligninger Side 1 af 7 Internationale prissammenligninger Datagrundlag Kilde/årstal: Prissammenligningerne er baseret på Eurostats købekraftspariteter offentliggjort i "Purchasing power parities and related economic

Læs mere

Tilbageføring af varefordelt udenrigshandel og input-output matricer

Tilbageføring af varefordelt udenrigshandel og input-output matricer Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir [udkast] Morten Werner 8. februar 2000 Tilbageføring af varefordelt udenrigshandel og input-output matricer 1966-1987 Resumé: I det hovedreviderede nationalregnskab

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Øvelse 2 - Samfundsøkonomi

Øvelse 2 - Samfundsøkonomi Øvelse 2 - Samfundsøkonomi Nationalregnskab II Sidste gang... Vi så på...hvordan kan BNP udregnes vha. input-output tabeller...bnp kan opgøres fra forskellige tilgange: anvendelse, indkomst og produktion...3

Læs mere

Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer

Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer Konjunktur 2002:2 Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer Indledning I denne publikation redegøres for den seneste udvikling i udvalgte indikatorer for den økonomiske udvikling i Grønland. Formålet

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal juni 2014

Status på udvalgte nøgletal juni 2014 Status på udvalgte nøgletal juni 214 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling I første kvartal af 214 voksede det danske bruttonationalprodukt med,9 procent i

Læs mere

NATIONALREGNSKAB OG BETALINGSBALANCE

NATIONALREGNSKAB OG BETALINGSBALANCE STATISTISKE EFTERRETNINGER NATIONALREGNSKAB OG BETALINGSBALANCE 2018:12 14. december 2018 Regionale regnskaber 2017 Resumé: En større del af Danmarks BNP skabes nu i København sammenlignet med for ti år

Læs mere

Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien Data frem til september nov. 14

Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien Data frem til september nov. 14 Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien Data frem til september 20 nov. Momsstatistik Momsstatistikken fra Danmarks Statistik bygger på virksomhedernes momsindberetninger. Varer og ydelser, der

Læs mere

N ational reg nskabsstatisti k

N ational reg nskabsstatisti k N ational reg nskabsstatisti k 1986 National Accounts 1986 DANMARKS STATSTK Kobenhavn 1988 . Tidligere publikationer om nationalregnskabet udsendt af Danmarks Statistik Statistiske Meddelelser og Undersegelser:

Læs mere

Priser 2012:2. Pristallene pr. 1. januar 2012

Priser 2012:2. Pristallene pr. 1. januar 2012 Priser 2012:2 Pristallene pr. 1. januar 2012 Indhold 1. Indledning...3 2. Forbrugerprisindekset...4 3. Reguleringspristallet...8 4. Metode...10 5. Udgivelser...12 1. Indledning Formålet med nærværende

Læs mere

7. Nationalregnskab på baggrund af output baserede prisindeks

7. Nationalregnskab på baggrund af output baserede prisindeks 37 7. Nationalregnskab på baggrund af output baserede prisindeks I dette kapitel foretages en beregning af nationalregnskabet i faste priser. De eksisterende nationalregnskabstal genberegnes således med

Læs mere

Den offentlige og private sektors investeringer i ADAMBK

Den offentlige og private sektors investeringer i ADAMBK Danmarks Statistik MODELGRUPPEN [UDKAST] Arbejdspapir Peter Rørmose Jensen 27. oktober 23 Den offentlige og private sektors investeringer i ADAMBK Resumé: Ved en gennemgang af de sektormæssigt fordelte

Læs mere

Dokumentation Afstemning af Danmarks aktiver og passiver over for udlandet

Dokumentation Afstemning af Danmarks aktiver og passiver over for udlandet DANMARKS NATIONALBANK Statistisk Afdeling 24. juni 2010 Dokumentation Afstemning af Danmarks aktiver og passiver over for udlandet Med udgivelsen af kvartalsvise finansielle sektorkonti i januar 2010 er

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal Oktober 2013 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse

Status på udvalgte nøgletal Oktober 2013 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på udvalgte nøgletal Oktober 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på den økonomiske udvikling Den danske økonomi er langsomt på vej tilbage på sporet. De økonomiske vismænd forventede

Læs mere

Finanspolitisk stød til ADAM og til en VAR-model

Finanspolitisk stød til ADAM og til en VAR-model Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Nicoline Wiborg Nagel 9. November 216 Dan Knudsen Finanspolitisk stød til ADAM og til en VAR-model Resumé: Dette papir sammenligner reaktionerne på et finanspolitisk

Læs mere

Dansk velstand undervurderet med op til 35 mia. kr.

Dansk velstand undervurderet med op til 35 mia. kr. Dansk velstand undervurderet med op til 35 mia. kr. Danmarks Statistik har i oktober revideret opgørelsen af betalingsbalancens løbende poster med 28 mia. kr. i 214. Samtidig har man proklameret, at der

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal November 2013

Status på udvalgte nøgletal November 2013 Status på udvalgte nøgletal November 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på den økonomiske udvikling De danske nøgletal sender tvetydige signaler for tiden. På den ene side er indikatoren, der

Læs mere

FØRSTE FALD I IT-BESKÆFTIGELSEN SIDEN 2005

FØRSTE FALD I IT-BESKÆFTIGELSEN SIDEN 2005 28. juli 2008 af Jakob Mølgaard tlf. 33557729 og Louise A. Hansen Resumé: FØRSTE FALD I IT-BESKÆFTIGELSEN SIDEN 2005 Beskæftigelsen i IT-sektoren er fra 4. kvartal 2007 til 1. kvartal 2008 faldet for første

Læs mere

Nationalregnskab, 2. kvartal 2017: Figurer og tabeller

Nationalregnskab, 2. kvartal 2017: Figurer og tabeller Dansk Økonomi Den 31. august Nationalregnskab, 2. kvartal : Figurer og tabeller Årlige vækstrater, faktiske tal, pct. BNP 1,4 1,9 2,9 3,5 1,9 1,7 2,7 1,9 Privat forbrug 2,8 1,1 2,4 2,7 1,9 2,1 2,3 1,9

Læs mere

Nationalregnskab, 3. kvartal 2017: Figurer og tabeller

Nationalregnskab, 3. kvartal 2017: Figurer og tabeller Dansk Økonomi 30. november Nationalregnskab, 3. kvartal : Figurer og tabeller Årlige vækstrater, faktiske tal, pct. BNP 1,8 2,9 3,4 1,7 1,2 2,0 2,1 1,2 Privat forbrug 1,3 2,3 2,7 1,7 1,5 2,1 2,0 1,5 Husholdningernes

Læs mere

Nationalregnskab, 1. kvartal 2017: Figurer og tabeller

Nationalregnskab, 1. kvartal 2017: Figurer og tabeller Dansk Økonomi Den 31. maj 2017 Nationalregnskab, 1. kvartal 2017: Figurer og tabeller Årlige vækstrater, faktiske tal, pct. 2017 2017 BNP 0,3 1,1 1,4 2,3 3,1 1,3 3,1 3,1 Privat forbrug 1,9 2,7 1,0 2,1

Læs mere

Nationalregnskab, 4. kvartal 2017: Figurer og tabeller

Nationalregnskab, 4. kvartal 2017: Figurer og tabeller Dansk Økonomi 28. februar 2018 Nationalregnskab, 4. kvartal : Figurer og tabeller Årlige vækstrater, faktiske tal, pct. BNP 2,9 4,9 1,5 0,9 1,2 2,1 2,1 1,2 Privat forbrug 2,3 2,4 1,8 1,1 0,8 1,5 1,5 0,4

Læs mere

I et år er der følgende transaktioner mellem Danmark og udlandet (i mia. kr.)

I et år er der følgende transaktioner mellem Danmark og udlandet (i mia. kr.) MAKROøkonomi Kapitel 4 - Betalingsbalancen Vejledende Besvarelse Opgave 1 I et år er der følgende transaktioner mellem Danmark og udlandet (i mia. kr.) Eksport af varer (fob) 450 Import af varer (fob)

Læs mere

Ivanna Blagova 23. maj Boligpriserne

Ivanna Blagova 23. maj Boligpriserne Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Ivanna Blagova 23. maj 2016 Boligpriserne Resumé: ADAMs boligprisindeks er DSTs prisindeks for 1-familiehuse. DSTs boligprisindeks, der dækker hele landet,

Læs mere

Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien. jan. 16

Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien. jan. 16 Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien jan. 16 Momsstatistik Momsstatistikken fra Danmarks Statistik bygger på virksomhedernes momsindberetninger. Varer og ydelser, der er fritaget for moms (ex.

Læs mere

Dansk lønkonkurrenceevne er brølstærk

Dansk lønkonkurrenceevne er brølstærk ØKONOMISK ANALYSE. juni 019 Dansk lønkonkurrenceevne er brølstærk Den danske lønkonkurrenceevne, altså hvordan danske virksomheders lønomkostninger og produktivitet ligger i forhold til udlandet, er brølstærk.

Læs mere

Danmark har vundet markedsandele

Danmark har vundet markedsandele Analysepapir 15. april 2013 Analysens hovedpointer Udviklingen i danske markedsandele peger i retningen af, at Danmark klarer sig godt i den internationale konkurrence. Mens markedsandelen i løbende priser

Læs mere

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 213,

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 213, Udkast til RÅDETS FORORDNING (EF) om fordeling af indirekte målte finansielle formidlingstjenester (FISIM) inden for rammerne af det europæiske national og regionalregnskabssystem (ENS) /* KOM/97/0050

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1

De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1 De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1 22. februar 2016 1 Indledning Eksperimentet omtalt nedenfor klarlægger de samfundsøkonomiske konsekvenser af på sigt at

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal oktober 2014

Status på udvalgte nøgletal oktober 2014 Status på udvalgte nøgletal oktober 214 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Forventningerne til dansk økonomi synes desværre at være drejet i mere negativ

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal december 2014

Status på udvalgte nøgletal december 2014 Status på udvalgte nøgletal december 214 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Dansk økonomi voksede ifølge foreløbige nationalregnskabstal med,5 pct. fra

Læs mere

Dansk økonomi i fremgang flere job i 2014

Dansk økonomi i fremgang flere job i 2014 Nationalregnskab i februar 2015 Den 27. februar 2015 Dansk økonomi i fremgang 20.000 flere job i BNP steg med 0,4 pct. fra 3. kvartal til 4. kvartal, når der korrigeres for sæsonudsving og prisudvikling.

Læs mere

Negativ vækst i 2. kvartal 2012

Negativ vækst i 2. kvartal 2012 Foreløbigt nationalregnskab 2. kvartal 2012 Dagens nationalregnskab bekræfter med en negativ vækst på ½ pct. det billede, indikatorerne har tegnet af økonomisk modvind de seneste måneder. Havde det ikke

Læs mere

4 Pris- og mængdeindeks for landbrug

4 Pris- og mængdeindeks for landbrug 45 4 Pris- og mængdeindeks for landbrug 4.1 Grundlæggende information om indekset 4.1.1 Navn Indeks for pris-, mængde- og værdiudvikling i landbruget primære produktionsled beregnes af Danmarks Statistik.

Læs mere

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering 1. 13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering Konkurrence, forbrugerforhold og regulering På velfungerende markeder konkurrerer virksomhederne effektivt på alle parametre, og forbrugerne kan agere

Læs mere

12. juni Samlet peger de foreløbige tal på en lidt lavere BNP-vækst end ventet i vores prognose fra februar 2007.

12. juni Samlet peger de foreløbige tal på en lidt lavere BNP-vækst end ventet i vores prognose fra februar 2007. 12. juni 2007 af Frederik I. Pedersen dir. tlf. 3355 7712 Resumé: SVAG BNP-VÆKST TRODS GIGANTISK BESKÆFTIGELSESFREMGANG Væksten i dansk økonomi har været svag de seneste tre kvartaler, selvom beskæftigelsen

Læs mere

Nationalregnskab. Input-output tabel for 2004 2012:2. Sammenfatning

Nationalregnskab. Input-output tabel for 2004 2012:2. Sammenfatning Nationalregnskab 2012:2 Input-output tabel for 2004 Sammenfatning Formålet med denne publikation er, at give brugere mulighed for at benytte de data og analyseresultater, samt de input-output tabeller,

Læs mere

Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien. jun. 15

Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien. jun. 15 Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien jun. Momsstatistik Momsstatistikken fra Danmarks Statistik bygger på virksomhedernes momsindberetninger. Varer og ydelser, der er fritaget for moms (ex.

Læs mere

Notat. Makroøkonomiske virkninger af planlagte infrastrukturinvesteringer. Bjarne Madsen, professor, Dr.Scient, cand.eocon.

Notat. Makroøkonomiske virkninger af planlagte infrastrukturinvesteringer. Bjarne Madsen, professor, Dr.Scient, cand.eocon. Notat Makroøkonomiske virkninger af planlagte infrastrukturinvesteringer Bjarne Madsen, professor, Dr.Scient, cand.eocon. Center for al- og Turismeforskning August 2013 1 Baggrund og formål I de kommende

Læs mere