Stærke relationer, effektiv læring

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Stærke relationer, effektiv læring"

Transkript

1 Micki Sonne Kaa Sunesen Kandidat i pædagogisk psykologi, Phd. stud. Anne Therkildsen Cand.mag. i pædagogik og psykologi, pædagogisk udviklingskonsuleny, ICDPøst Stærke relationer, effektiv læring At det, der foregår mellem mennesker, har betydning for vores trivsel og læring, det har de fleste hørt om før. At kvaliteten af det relationelle forhold mellem barn og dets omsorgsgivere er af afgørende betydning for barnets trivsel, udvikling og læring er en efterhånden veldokumenteret pædagogisk selvfølgelighed. Ikke desto mindre kan det være en vanskelig sag at operationalisere denne selvfølgelighed. I denne artikel kommer vi med et bud på, hvilken betydning et relationelt perspektiv på børns forudsætninger for læring kan have for hvilke overvejelser, man som pædagogisk professionel må gøre sig med henblik på at bidrage til at skabe læring og udvikling for alle børn. Perspektiverne, der præsenteres i artiklen, er ikke kun effektfulde i forhold til at udvide den specialpædagogiske praksis, men er en tilgang, der er relevant i enhver pædagogisk sammenhæng, hvor fokus er på at skabe livskvalitet og læring. Micki Sonne K. Sunesen Anne Therkildsen 36 Artiklen forfattere, Anne Stoustrup Therkildsen og Micki Sonne Kaa Sunesen, har begge omfattende erfaring fra netop arbejdet med de sociale relationers betydningsfuldhed i pædagogiske kontekster, især via undervisningsaktivitet, konsulentvirksomhed, udviklingsarbejder og forskning. Sammen giver vi her et bud på, hvordan den relationsorienterede metode MLE på samme tid kan understøtte genuine læreprocesser og skabe del tagelsesmuligheder for alle børn. Artiklens opbygning Artiklen er opbygget således, at vi først vil beskrive relationers betydning for læring og vigtigheden af at etablere en følelsesmæssig kontakt til barnet, og herudfra skabe et lærende opdrag. Dernæst sætter vi metoden Mediated Learning Experience (MLE) i relation

2 til de udfordringer og problemfelter, som vi kan se i dette. Efter at have redegjort for MLEs potentiale vil vi vise, hvordan metoden kan suppleres med den forskning, som John Hattie har lavet, og som han kalder for Visible Learning. Artiklen afsluttes med en kort opsamling på artiklens mest centrale pointer. Stærke relationer, effektiv læring Det er veldokumenteret, at børns trivsel, udvikling og læring er tæt forbundet med kvaliteten af de samspil, barnet indgår i med nære omsorgsgivere 1. Nyere udviklingspsykologisk forskning har udvidet vores forståelse af, hvordan særligt samspillet mellem mennesker har en særlig livsudviklende betydning for vores udvikling, trivsel og læring. I en tid hvor stort set alle børn i Danmark tilbringer mange timer i institutioner er det således mere vigtigt end nogensinde, at fokusere på de pædagogisk professionelles kompetencer i forhold til at indgå i Professionel relationskompetence er evnen til at etablere, fastholde og afvikle kontakt og ud fra denne kontakt at tage ansvaret for at skabe et udviklingsstøttende og lærende samspil en udviklingsstøttende kontakt med barnet, dvs. de pædagogisk professionelles relationskompetence. En sådan kompetence definerer psykolog Anne Linder således 2 : Den relationelle kontakt til barnet er af afgørende betydning for, om vi løfter de samfundsmæssige opgaver, dvs. vores kerneopgave i det pædagogiske felt, hvor det centrale er at øge børns livschancer 3. Det handler om at skabe læringsmiljøer,der medvirker til, at hvert barn får optimale muligheder for at lære og udvikle sig, samtidig med at der lægges vægt på det fælles og på samspillet mellem den voksne og barnet 4. Den professionelles evne til at understøtte barnets læring og udvikling via måden at være i relation med barnet på, har afgørende betydning for barnets livsmuligheder nu og her, men også i barnets fremtid. Ifølge den norske psykologiprofessor, Karsten Hundeide, er børns og unges udvikling og læring stærkt afhængig af de voksne omsorgspersoner, der omgiver dem. Derfor er det relevant at fokusere på - og udvikle omsorgsgiveres relationskompetencer. Hundeide 5 betoner de følelsesmæssige aspekter af relationen og siger, at den følelsesmæssige dialog er fundamentet, hvorfra læring tager afsæt 6. Når omsorgspersonen viser glæde og positive følelser for barnet, viser det at omsorgspersonen er tilgængelig over for barnets udspil. Denne emotionelle kontakt og tilknytning er et mere effektfuldt fundament for at skabe læring end en tilknytning uden emotionel kontakt. Susan Hart har med udviklingen af den neuroaffektive udviklingspsykologi tydeliggjort, 37

3 38 hvordan og på hvilken måde emotioner og relationer har betydning for indlæringsprocessen. I indlæringssituationer reagerer nervesystemet på det, der foregår, uanset om det der foregår vækker begejstring eller frustration. Reaktionen finder sted på baggrund af tidligere livserfaringer, og det der finder sted nu og her. Susan Hart påpeger, at uanset hvor stabilt eller fleksibelt barnets nervesystem er, kan man ved via en sensitivitet over for barnets udspil etablere en læringssituation præget af fælles opmærksomhed og fælles engagement. Gennem samspillet med omsorgspersoner indgår barnet i Formået med MLE er, at integrere begreberne relation, emotion og læring og udvikle de professionelles evne til at aflæse barnets initiativer en motiverende relationsproces. At være i samspil med andre påvirker vores nervesystem. Daniel Stern har udtalt, at vi alle er født til at deltage i hinandens nervesystem. Børn er med andre ord stærkt afhængige af omsorgspersonens emotionelle respons på deres udspil. Uanset funktionsniveau er barnet afhængig af andres motivation og "drivkraft" for at trække nervesystemet ind i en optimal indlæringsproces 7. I en pædagogisk kontekst bliver det den pædagogisk professionelles opgave at være sensitiv i forhold til, hvordan man kan støtte barnets nærmeste udviklingszone. Som vi skal se, så kan metoden Mediated Learning Experience (MLE) have et potentiale i forhold til dette. Formået med MLE er at integrere begreberne relation, emotion og læring og udvikle de professionelles evne til at aflæse barnets initiativer. MLE anvendes i flere lande, i forhold til alle aldersgrupper og i forhold til alle grader af udvikling. Metoden er udviklet af den israelske professor, Reuven Feuerstein. MLE var i udgangspunktet skabt til at løfte kvaliteten af læring i specialfaglige kontekster, men har siden vist sig at være en model for læring, der kan optimere læreprocesser i enhver pædagogisk sammenhæng, hvor nogen skal lære noget af andre. Centrale dele af denne metode og dens potentialer udfoldes i det følgende. Introduktion til Mediated Learning Experience Indledningsvist fremhæves det, at børn i Danmark tilbringer store dele af deres vågne timer i institutioner. Dvs. at væsentlige dele af opdragelsen; herunder at skabe meningsfuld læring og etablere positive udviklingsmuligheder for det enkelte barn, er en opgave, som løses af professionelle i institutioner. Imidlertid har det vist sig, at netop dette ideal: at skabe lærings- og deltagelsesmuligheder for alle børn i institutioner, er en særdeles kompleks og stor udfordring i praksis 8. Denne opgave har mange navne, inklusion og undervisningsdifferentiering er to af dem. Kerneudfordringen, uanset om

4 vi kalder det inklusion eller undervisningsdifferentiering er at håndtere selve det, at børn er forskellige, udvikler sig forskelligt, har forskellige evner og læreforudsætninger, og har derfor også forskellige læringsbehov. Alt dette tilsammen betyder, at børn skal mødes forskelligt, dvs. skal understøttes relationelt på varieret vis, men inden for rammerne af samme læringsfællesskab. Kort sagt: på trods af store forskelle i læringsbehov, skal alle tilbydes de samme lærings- og deltagelsesmuligheder. Dette betyder dog ikke, at alle skal lære det samme, men at alle skal lære det, de kan. Paradokset er, at man skal lære noget forskelligt sammen. Som et bidrag til at håndtere dette MLE er på den ene side er baseret på en neuropsykologi og på den anden siden en socialpædagogik paradoks i praksis, kan metoden Mediated Learning Experience (MLE) fremhæves som havende et interessant potentiale. I skrivende stund afvikler Micki Sonne Kaa Sunesen et landsdækkende Phd.-forskningsprojekt, med i alt 32 deltagende institutioner. I dette projekt undersøges potentialet i MLE. Projektet har titlen: Mediated Learning Experience en metode til at skabe inkluderende og differentierede læringsmiljøer. Fokus i projektet er at finde frem til et pædagogisk og didaktisk set up, der kan understøtte lærere og pædagoger i det konkrete arbejde med at håndtere forskellighed; dvs. selve det at skabe inkluderende og differentierede læringsmiljøer. Projektet afvikles som en erhvervsphd. inden for rammerne af Center for Medieret Læring og Inklusion, CEMELI. Som nævnt ovenfor, så er kerneudfordringen i arbejdet med inklusion og differentiering at håndtere den forskellighed, der er mellem børnene. I dag, mere massivt end nogen sinde tidligere, skal den professionelle formå i samme læringskontekst at skabe optimale læringsbetingelser for alle børn. Dvs. man skal formå at etablere et flow af læringssituationer for de børn med særlige behov samtidig med, at denne læring skal finde sted inden for rammerne af et læringsfællesskab i fx klassen eller børnegruppen. Denne både/og-situation lyder banal, men er det ikke. I praksis er det en særdeles stor udfordring at håndtere denne opgave. Når det oven for fremhæves, at MLE har et potentiale i arbejdet med disse udfordringer, så er det af den grund, at metoden på den ene side er baseret på en neuropsykologi og på den anden siden en socialpædagogik. Denne kombination af viden om hjernen og viden om de sociale relationers betydning for læring og udvikling antages at have en form for nytteværdi i praksis for lærere og pædagoger i deres hverdag i skoler og institutioner. I Micki Sunesens Phd. projekt undersøges det både kvantitativt og kvalitativt, hvad praktikere konkret oplever at kunne håndtere med MLE, som de kun vanskeligt kan uden. 39

5 40 Hvad er Mediated Learning Experience? MLE er baseret på den grundlæggende værdi, at alle kan lære. Alle mennesker har et dynamisk potentiale for læring, dvs. alle kan forandre sig og udvikle sig 9. Denne tænkning er et udtryk for en dynamisk forståelse af den menneskelige intelligens som foranderlig og står i modsætning til en traditionel intelligensforståelse, hvor intelligens forstås som et statisk fænomen. Feuerstein gør brug af termen strukturel kognitiv modifikation til at beskrive denne foranderlighed. Hermed mener han, at menneskets neurale strukturer har potentialet til kontinuerligt at omorganisere sig hele livet igennem, hvilket i stadig større udstrækning underbygges af den del af neurologien, der beskæftiger sig med neuroplasticitet 10. At alle mennesker kan lære, hele livet, forekommer måske for nogle som på grænsen til det banale. Men faktisk er forestillingen om det modsatte temmelig udbredt. Vi skal ikke langt tilbage i psykologiens historie, før antagelsen var, at menneskers udvikling gennemløb fast definerede stadier, og at hjernens udvikling var et overstået kapitel ved udgangen af puberteten. Det ved man nu ikke forholder sig sådan. Man kan sætte tingene lidt på spidsen og spørge: hvis ikke mennesker kan lære, og hvis ikke de kan forandre sig, hvad er da pædagogikkens opgave? Der er i MLE således tale om et mindset, en bestemt optik, hvorigennem det menneskelige læringspotentiale iagttages og intentionelt forsøges realiseret. Der er tale om en tilgang til læring, hvor man ikke accepterer status quo, men derimod optimerer betingelserne for, at den enkelte tilegner sig de nødvendige færdigheder til at tilpasse sig og til begå sig kompetent i skiftende sociale kontekster. MLE udgøres i særlig grad af 12 medieringskategorier. Dette kan forstås som 12 forskellige måder at tematisere læringssituationer og identificere læringsbehov på. Der er tale om tre universelle medieringskategorier og ni situationsspecifikke kategorier. De universelle er universelle, fordi de for det første skal være tilstede i enhver optimalt medieret læringssituation, men også fordi de lader til at være gennemgående på tværs af kulturer. De ni situationsspecifikke er kategorier, som man kan gøre brug af til at tematisere en pædagogisk indsats, dvs. de kan på samme tid skærpe et pædagogisk fokus for fx et team, men også udgøre det faglige bagtæppe for den enkelte praktikers opmærksomhed i konkrete interventionssituationer. Nedenfor vil vi beskrive de 12 medieringskategorier, men først vil vi udfolde, hvad det i det hele taget vil sige at mediere. Hvad vil det sige at mediere? Hvad det vil sige at mediere er på samme tid simpelt og komplekst. Det er simpelt af den grund, at det er nemt at forstå, det er komplekst af den grund, at det er svært at gøre. Mediering defineres som: a quality of interaction between the organism and its environment. This quality is ensured by the interposition of an initiated intentional

6 human being who mediates the stimuli impinging on the organism 11. Til at beskrive, hvad mediering er, har Feuerstein udviklet denne model 12 : S står for Stimuli. Stimuli kan være en opgave, en udfordring, en leg eller en konflikt. Det er verden, som den fremtræder. R står for Respons. Respons kan både være barnets måde at reagere på i en læringssituation, men det kan også være det læringsoutput, som opstår som konsekvens af pædagogiske og didaktiske tilrettelagte og udførte læreprocesser. O står for Organisme og er barnet eller den lærende (også kaldet mediatee). H står for Human og er fx læreren, pædagogen eller barnets forælder (også kaldet mediator). Mediering, kan man sige, er det, som H gør, når denne intentionelt lægger sig imellem S og barnet og imellem barnet og dets læring. H er aktiv i begge dele af læreprocessen, men gør noget forskelligt de to steder. Imellem S og O hjælper mediator ved at fx udvælge de dele af stimuli, som man gerne vil have, at barnet skal fokusere sin opmærksomhed på. Dette kan man konkret gøre ved at udvise begejstring eller følelsesmæssigt nærvær i den konkrete situation. Overskriften på denne del af processen er at skabe fælles opmærksomhed. Mange kan måske genkende dette fra deres egen spontane måde at være i samspil med børn på, men meget tyder på, at læringen i vid udstrækning ligger et andet sted, nemlig i det, som mediator gør mellem O og R. Imellem O og R gør mediator det, at der fx rettes fokus på de anvendte strategier, altså hvordan step for step et bestemt produkt blev til, hvad der gjorde, at en leg blev god, eller hvordan en konflikt blev løst. Dette er også, hvad der kaldes for metakognition. Det metakognitive består deri, at man så at sige etablerer en situation, hvor mediatee kan betragte eller reflektere sin egen tænkning og derved lære, hvordan man lærer at lære. I samarbejdet med nogle børn kan det gøres via dialog og fælles refleksion, hvorimod andre børn har brug for tydeligere mediering. Her må man finde frem til understøttende midler, der kan synliggøre læring. Det kan fx være billedserier, ligesom det kan være grafer baseret på faglige test. Generelt så kan det fremhæves, at metakognition udvikles ved at planlægge, problemløse, evaluere og ved at overvåge sin egen læringsproces. De 12 medieringskategorier I det følgende beskrives de 12 medieringskategorier. Der gøres brug af termerne mediator om den voksne og merkompetente og mediatee om barnet eller den lærende. Der er i det følgende ikke tale om en uddybende redegørelse af hver enkelt kategori, men om at væsentlige aspekter af kategorierne fremhæves, så læseren kan danne sig et indtryk af, hvad kategorierne handler om. Ønskes der en mere udførlig beskrivelse af kategorierne findes det fx i bogen Inklusion og neuropædagogik

7 Tre universelle medieringskategorier 1. Mediering af intentionalitet og reciprocitet (gensidighed):, dvs. at mediator med overlæg og bevidst skaber et felt af fælles opmærksomhed, som muliggør at mediator og mediatee i fællesskab kan undersøge stimuli. I skemaet nedenfor er opstillet eksempler på kognitive, sociale og emotionelle behov, som kan imødekommes via mediering. Karakteristika ved denne medieringsproces At hjælpe barnet med at fokusere ved at udvælge præcise stimuli, så barnet ser, hører, føler og oplever klart og tydeligt. Fx at pege, bringe noget tættere på, at opnå fælles opmærksomhed eller sikre, at barnet responderer Kognitive medieringsbehov Behov for præcision i at opfatte (sanse, percipere, erfare, opfatte) Behov for præcision i forhold til at udtrykke sig Sociale og emotionelle medieringsbehov Behov for fokus på ansigtsudtryk. Behov for fokus på hvordan andre udtrykker følelser via deres krop Behov for fokus på sociale spilleregler. Behov for at ændre eller tilpasse sig til skiftende sociale koder for acceptabel adfærd 2. Mening: dvs. at mediator formidler en hvorfor skal jeg lære det her - dimension til mediatee. Mediator udviser begejstring for det fælles stimuli. Et kendt eksempel er, at lærere henviser til, at grunden til at elever skal lære noget bestemt, er at det står i pensum. Men nu er det sådan, at pensum ikke i sig selv er meningsfuldt. Det skal gøres meningsfuldt. Denne mening kan kun forekomme ved, at den pågældende elevgruppes specifikke sammensætning og interessser tages i betragtning. I skemaet nedenfor opstilles eksempler på mediering af mening. Karakteristika ved denne medieringsproces At udtrykke begejstring Verbal meningsgivende mediering via stemmeføring Verbal meningsgivende mediering ved fx kropsholdning og ansigtsudtryk Eksempler på medieringsbehov Behov for at investere energi i meningsfulde læringsaktiviteter Behov for at søge mening fx søge sammenhænge mellem ting, personer eller begivenheder Ved at navngive objekter, give labels 42

8 3. Transcendens: dvs. at mediator overskrider og udvider den aktuelle læringssituation og skaber mulighed for, at mediatee kobler den aktuelle læringserfaring med tidligere læringserfaringer og til målsætninger i fremtiden. I skemaet nedenfor er opstillet eksempler på kognitive, sociale og emotionelle behov, som kan imødekommes via mediering. Karakteristika ved denne medieringsproces Brobygge Forklare sammenhænge Forbinde fortid, nutid og fremtid Udvide den konkrete situation ved at tale om mad, imens man spiser eller tale om kropsdele, mens man bader det lille barn Kognitive medieringsbehov At gå ud over den umiddelbare nu og her-erfaring At søge information, at undersøge At genkalde erfaringer eller erindringer og linke disse til konkret erfaring At se fremad Sociale og emotionelle medieringsbehov At fortykke tanker om følelser ved at sætte ord på. At udvide begreber om følelser; at skelne mellem og identificere kropslige fornemmelser Ni situationsbestemte parametre 1. Mediering af følelsen af kompetence: dvs. at mediator synliggør hvilke resurser mediatee kan gøre brug af i forhold til en konkret opgave eller udfordring. Mediator etablerer hos mediatee en følelse af at kunne mestre den forestående opgave eller situation. 2. Mediering af regulering og kontrol af adfærd: dvs. at mediator formidler de nødvendige kognitive strategier i forhold til opgaver, emotionelle eller adfærdsmæssige udfordringer. 3. Mediering af dele-adfærd: dvs. at mediator optimerer betingelserne for, at barnet lytter eller forsøger at se tingene fra andres perspektiv. Dele, adfærd kan handle om alt fra at dele flødeboller ud i klassen eller dele frugt ud i børnegruppen til at samarbejde om kompleks opgaveløsning. 4. Individuation og psykologisk differentiering: dvs. at en opgave fx tilrettelægges ud fra barnets præferencer for læring, men også at mediator synliggør på hvilke måder, det enkelte individ adskilleer sig positivt fra andre individer. Hvad er det helt særlige ved det enkelte barn, hvorved det bliver unikt? 5. Mediering af målsøgning, målsætning og målopfyldelse: dvs. at mediator samarbejder med barnet om at opnå noget bestemt, indsatsen skal føre frem mod et mål. 6. Mediering af evnen til at tage udfordringer op: at søge det nye og komplekse: dvs. at opgaven er tilpasset barnets potentielle udviklingstrin, dets zone for nærmeste udvikling, og der kan på basis af dette hos mediatee skabes en oplevelse af øget mod og af at turde kaste sig ud i det nye og ukendte. 43

9 44 7. Mediering af bevidsthed om menneskets foranderlighed: dvs. at mediator synliggør, på hvilke måder og i hvilken udstrækning mediatee har forandret sig. Mediatees læring gøres synlig, og der etableres derved hos mediatee et billede af sig selv som værende foranderlig og i udvikling. 8. Mediering af det optimistiske alternativ: dvs. mediator etablerer en optimistisk stemning og konstruktiv måde at forholde sig til udfordringer. Glasset er halv fuldt, ikke halv tomt. 9. Mediere et tilhørsforhold: dvs. at mediatee oplever at høre til; at være en aktiv bidragsyder til et fællesskab. Mediated Learning Experience, feedback og Visible Learning Ovenfor er MLE beskrevet. Det blev særligt fremhævet, at metoden er baseret på et optimistisk læringssyn, hvor fokus er på resurser og potentialer frem for på begrænsninger. Det er også pointeret, at vigtige elementer i denne læring er, at børnene lærer at lære; dvs. at de udvikler de nødvendige tænkefærdigheder, som de skal bruge med henblik på at tilpasse skiftende livsbetingelser. Om dette skriver James Nottingham: Livslang læring afhænger af, om man lærer, hvordan man lærer, og bliver indstillet på det. Før det er på plads, kan børn ikke udvikle sig til selvstændige og praktiske tænkere. At lære at lære, fordrer at børnene stiller spørgsmål, argumenterer, sorterer informationer og forstår strukturer. Alt sammen tænkekompetencer. Børn skal også lære at se tendenser, finde undtagelser, udfordre antagelser, genfortælle og forudse. Og eftersom vores verden i dag forandrer sig hurtigere end nogensinde før, forekommer evnen til at lære, til at omsætte og benytte selvstændig tænkning af yderste vigtighed 15. Citatet peger på, at en aktiv tilgang til barnets tænkeprocesser, med særlig fokus på læring, er afgørende og helt centralt. Men citatet er ikke vejledende i sig selv. Det er her MLE kommer på banen og kan udgøre den konkrete metode, hvormed det bliver muligt via sin måde at relatere sig til børnene på, optimere deres tænkefærdigheder. Det er disse relationelle processer,john Hattie benævner feedback. Han siger, at feedback kan samskabes på tre niveauer 16 : 1. Feed up: Hvor er jeg i processen? 2. Feed forward: Hvor er jeg på vej hen; hvilke mål arbejder jeg på at opnå? 3. Feedback: Hvordan har jeg klaret mig ind til videre? Hvilke strategier har jeg gjort brug af, og hvad kan jeg ændre eller justere på med henblik på at optimere min opgaveløsning? Sættes disse tre feedback-begreber i relation til SHOHR-modellen oven for, så bliver Hatties Feed up og feed forward konkrete eksempler på, hvordan mediator (H) kan stille sig mellem S og O. Feedback-begrebet bliver eksemplet på, hvordan man kan stille sig mellem

10 O og R. På den måde kan MLE siges at være samstemmende med Hatties pointer, men går videre end det. MLE udgør et konkret mind set og redskab til at arbejde med feedback og dermed synliggøre børns læring på en relationel måde. Et slagord hos John Hattie er: Know Thy impact. Dette betyder, at den professionelle skal overvåge (monitorere) sin egen effekt eller betydning for børnenes læring, og via en fortløbende formativ evaluering, justere og tilpasse læringsmuligheder, så de understøtter barnets målopnåelse. Arbejdet med læringsmål bliver således centralt i det pædagogiske arbejde, og det er især i forhold til dette, at SHOHR-modellens fokus på den professionelles konkrete relationshandlinger kommer til sin ret. Når en professionel vurderer sin betydning for et barns læringsudbytte, gør han eller hun det, at lægge sig imellem O og R og i dette rum foretage en fortolkende vurdering af, om barnet udvikler sig i overensstemmelse med intentionen, målet. Opsamling At mediere læring er forbundet med kvaliteten af samspillet, og det er ekstremt betydningsfuldt, at de pædagogiske professionelle omsorgsgivere er bevidste om deres medierende position. I denne forbindelse kan MLE være en metode til at optimere læringskvaliteten, i og med at omdrejningsaksen er omsorgspersonens fokus på at lære barnet at tænke effektivt, dvs. at udvikle de nødvendige kognitive strategier til at navigere kompetent i skiftende sociale kontekster. Centrale pointer i artiklen kan sammenfattes gennem følgende udsagn: Børn tilbringer store dele af deres vågne tid i institutioner, hvilket betyder, at de pædagogisk professionelle spiller en betydelig rolle i børns opdragelse, læring og således i forhold til at skabe optimale udviklingsbetingelser for alle børn. Kerneudfordringen i arbejdet med at skabe læringsmuligheder for alle inden for samme læringsarena er på samme tid banal og kompleks: Udfordringen er forskelligheden i børnegruppen. Artiklen pointerer, at netop det relationelle står centralt i enhver læringssituation. Især det følelsesmæssige aspekt er centralt i arbejdet med mindre børn og anses som fundamentet, hvorfra al læring tager afsæt. Det følelsesmæssige aspekt er også centralt i arbejdet med større børn, men udvides ved at læringsaspektet i højere grad bliver dominerende. Dette betyder, at en central opgave i arbejdet med især større børn er at udvikle deres tænkefærdigheder, herunder kognitive strategier til opgave- og problemløsning. En metode til at arbejde relationelt med at udvikle børns tænkefærdigheder er, metoden Mediated Learning Experience. Mediated Learning Experience har en del sammenfald med John Hatties effektforskning, der peger på, at især feedback og selvevaluering er centrale parametre for alle børn, i alle typer af læreprocesser. 45

11 Artiklens titel Stærke relationer, effektiv læring henviser til, at det er gennem reflekteret samspil, barnet udvikles og lærer. Det har været artiklens hensigt at bidrage til en tydeliggørelse af, at kvaliteten af samspillet mellem pædagogisk professionel og barn er af afgørende betydning for barnets læring, udvikling og livskvalitet. 14 Sunesen, Micki og Hilling, Steen: Inklusion og neuropædagogik. Munkholm For flere artikler om MLE se CEMELIs hjemmeside på 15 Nottingham, James: Nøglen til læring. Dafolo Hattie, John: Visible Learning. Dafolo Noter 1 Fonagy, Schore og Stern i: Affektregulering i udvikling og psykoterapi. Hans Reitzels Forlag, Linder, Anne & Mortensen, Stina Breinholt: Glædens pædagogik. Dafolo Jensen, Bente: Social arv, pædagogik og læring i daginstitutioner. Hans Reitzels Forlag Ibid. 5 Hundeide er en central skikkelse bag den relationstænkning, som findes i ICDP-programmet. ICDP er en forkortelse for International Child Development Programme. 6 Hundeide, Karsten: Relationsarbejde i institution og skole. Dafolo Hart, Susan: Læring og hjerneprocesser i et relationelt perspektiv. I antologien: Fantastiske forbindelser. Red. René Kristensen. Dafolo Tetler, Susan og Egelund, Niels: Kommunernes omstilling til inklusion, Feuerstein, Reuven: Beyond Smarter. Teachers College Mogensen, Jesper: Almost Unlimitet Potentials of a Limited Neural Plasticity Feuerstein, Reuven m. fl.: Mediated learning Experience (MLE) Theoretical, psychosocial and Learning implications. Freund Publishing House Feuerstein, Reuven m. fl: Mediated learning Experience (MLE) Theoretical, psychosocial and Learning implications. Freund Publishing House Hopfenbeck, Therese: What Did You Learn in School Today? En praktisk tilgang til at fremme elevernes brug af lærinsstrategier. I bogen Feedback og læring, Dafolo

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Mediated Learning Experience og differentierede læringsmiljøer i en inklusionsoptik. 18. September, 2014

Mediated Learning Experience og differentierede læringsmiljøer i en inklusionsoptik. 18. September, 2014 Mediated Learning Experience og differentierede læringsmiljøer i en inklusionsoptik 18. September, 2014 Velkommen Inden klokken 16.00 har I mødt (Programmet er udleveret) 1. Torben Bloksgaard (Axept) 2.

Læs mere

Observationsark: Intentionalitet og gensidighed

Observationsark: Intentionalitet og gensidighed Observationsark: Intentionalitet og gensidighed Dato: Tidspunkt/lektion: Mediator: Mediatee: Observatør: Beskrivelse af setting: Intentionalitet og gensidighed Point 1-10 Beskrivelse Hvad gør mediator?

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Hvad trænger sig på i friskolen: Mere inklusion med færre ressourcer, specialpædagogiske opgaver inden for rammerne af det fællesskab som klassen

Hvad trænger sig på i friskolen: Mere inklusion med færre ressourcer, specialpædagogiske opgaver inden for rammerne af det fællesskab som klassen O OK Skole Hvad trænger sig på i friskolen: Mere inklusion med færre ressourcer, specialpædagogiske opgaver inden for rammerne af det fællesskab som klassen udgør, forandrede krav til den professionelles

Læs mere

Relationskompetence. En guide til bedre samspil For professionelle omsorgsgivere og opdragere

Relationskompetence. En guide til bedre samspil For professionelle omsorgsgivere og opdragere Relationskompetence En guide til bedre samspil For professionelle omsorgsgivere og opdragere Anne Linder efter inspiration af ICDP netværket, Karsten Hundeide, Oslo Relationskompetence_hæfte.indd 1 30/05/06

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Daginstitution Stensballe Pædagogisk læreplan 2014 2016

Daginstitution Stensballe Pædagogisk læreplan 2014 2016 Daginstitution Stensballe Pædagogisk læreplan 2014 2016 Pædagogisk læreplan Side 1 Indledning: I Daginstitution Stensballe definerer vi os som Højkvalitetsdagtilbud, udfra en bevidsthed om, at forskningsresultater

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Rundt om begrebet livsduelighed

Rundt om begrebet livsduelighed Rundt om begrebet livsduelighed Dansk Center for ICDP www.annelinder.dk Dagens program Rundt om begrebet livsduelighed Vitalitet og livsduelighedsmodel Selvværd, selvtillid og selvforståelse Professionelt

Læs mere

Relationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune.

Relationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune. Relationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune. Grundlæggende holdning Alle børn har ressourcer og udviklingspotentialer Kompetencer udvikles

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

Følelser og mentaliserende samspil

Følelser og mentaliserende samspil Følelser og mentaliserende samspil ISAAC konference 2014, cand. mag. i musikterapi og psykologi Hvad er mentaliserende samspil Udvikling af følelsesmæssige og sociale kompetencer Følelsesmæssig stimulation

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY

DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY Empati»( ) evnen til at drage slutninger om mentale tilstande hos en selv og andre» (Rutherford et al., 2010). Adskiller os fra alle

Læs mere

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune 1. Hvad var problemstillingen/udfordringen som I gerne ville gøre noget ved? (brændende platform) Begrundet i gode erfaringer fra tidligere

Læs mere

Livskvalitets-projektet et NordPlus projekt mellem Norge og Danmark

Livskvalitets-projektet et NordPlus projekt mellem Norge og Danmark Livskvalitets-projektet et NordPlus projekt mellem Norge og Danmark Steen Hilling Lektor og specialist odkendt børneneuopsykolog EU-evaluator D. 24. august 2008 Oversigt på oplægget (1) Hvad er LifeQ i

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Vision for læring og dannelse

Vision for læring og dannelse 13-32036 / April 2014 Børn og Unge Svendborg Kommune Indledning Udvalget for Børn og Unge har beskrevet deres vision for læring og dannelse i Svendborg Kommune. Visionen er en ledestjerne, som arbejdet

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt! Anna Rosenbeck Candy Psych.Klinisk Psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk

Læs mere

Skriftligt oplæg ved PD- uddannelsen i specialpædagogik Ballerup Kommune. Modul 63451 Samfund & specialpædagogik Efterår 2006

Skriftligt oplæg ved PD- uddannelsen i specialpædagogik Ballerup Kommune. Modul 63451 Samfund & specialpædagogik Efterår 2006 Skriftligt oplæg ved PD- uddannelsen i specialpædagogik Ballerup Kommune. Modul 63451 Samfund & specialpædagogik Efterår 2006 Af Anne Grete Storgaard Kristian Lund Louise Rødkilde Sørensen Nini Vilhelmsen

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Pædagogisk kvalitet i det relationelle miljø i daginstitutionen. Lektor, Cand. Psych. Grethe Kragh-Müller

Pædagogisk kvalitet i det relationelle miljø i daginstitutionen. Lektor, Cand. Psych. Grethe Kragh-Müller Pædagogisk kvalitet i det relationelle miljø i daginstitutionen Lektor, Cand. Psych. Grethe Kragh-Müller KIDS kvalitet i daginstitutioner Socio kulturel udviklingspsykologi Mennesket fødes ind i en konkret,

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab Udredning 0 Kommunikation og sprog Sproget og dermed også hørelsen er et af de vigtigste kommunikationsredskaber mellem mennesker. Sproget

Læs mere

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Lærings- og Trivselspolitik 2021 Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V

T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V - T r i v s e l i m e d a r b e j d e r n e s a r b e j d s l i v T e m a Generelle afgørende faktorer i arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø Relationskompetence

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent!

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Hjernecenter Syd En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Vi sagde farvel til det private, den dag vi valgte at gå på arbejde Hjernecenter Syd

Læs mere

LFS visioner for den pædagogiske faglighed

LFS visioner for den pædagogiske faglighed 1 LFS visioner for den pædagogiske faglighed Visioner for den pædagogiske faglighed udgør et fælles afsæt for LFS medlemmer samt foreningens ansatte og tillidsvalgte. Det danner baggrund for at navigere

Læs mere

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen PÆDAGOGISK REFERENCERAMME Handicapafdelingen Februar 2009 Pædagogisk referenceramme for Handicapafdelingen i Frederikshavn Kommune Serviceloven som rammesættende udgangspunkt Handicapafdelingens pædagogiske

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Relationer og ressourcer

Relationer og ressourcer TEAMSERIEN Kirstine Sort Jensen, Eva Termansen og Lene Thaarup Teamets arbejde med Relationer og ressourcer Redigeret af Ivar Bak KROGHS FORLAG Teamets arbejde med relationer og ressourcer 2004 Kirstine

Læs mere

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?

Læs mere

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier:

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier: Den 19. januar 2015 Elevcoaching Elevcoaching er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

Det ved vi om. Social kompetence. Af Kari Lamer. Oversat af Kåre Dag Jensen. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl

Det ved vi om. Social kompetence. Af Kari Lamer. Oversat af Kåre Dag Jensen. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Det ved vi om Social kompetence Af Kari Lamer Oversat af Kåre Dag Jensen Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Kari Lamer Det ved vi om Social kompetence 1. udgave, 1. oplag, 2013 2013 Dafolo

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

AKTbladet. Børns adfærd og trivsel. Nummer 136 - November 2013-9. årgang

AKTbladet. Børns adfærd og trivsel. Nummer 136 - November 2013-9. årgang AKTbladet Børns adfærd og trivsel Nummer 136 - November 2013-9. årgang Redaktørens spalte Torben Beck Jørgensen, professor emeritus ved Københavns Universitet har skrevet følgende: Der er i disse år en

Læs mere

Pædagogiske læreplaner mål, teori og praksis

Pædagogiske læreplaner mål, teori og praksis Pædagogiske læreplaner mål, teori og praksis Af Carlo Grevy, UC Syd Siden august 2004 har alle dagtilbud skullet udforme pædagogiske læreplaner. I dagtilbudene har man landet over siden arbejdet med opgaven,

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Livshistorier og narrativ tilgang

Livshistorier og narrativ tilgang Johannes Møllehave: Min tilværelse har to sider: det der overgår mig og den måde, hvorpå jeg forholder mig til det, der overgår mig. Livshistorier og narrativ tilgang at fortælle om sig selv er som at

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014

PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 Praktikbeskrivelsen består af 2 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for

Læs mere

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns/unges trivsel og til tidlig opsporing FORMÅL Formålet med Trivselsskemaet og den systematisk organiserede brug,

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA Analyse handleplan formidling Kommunikation i praksis med PAS som redskab er en

Læs mere

Fælles Pædagogisk Grundlag

Fælles Pædagogisk Grundlag Fælles Pædagogisk Grundlag Information til forældre Dagtilbud 0-6 år Forord Det er med glæde, at Børne-, Unge- og Familieudvalget i oktober måned godkendte et fællespædagogisk grundlag for det samlede

Læs mere

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med

Læs mere

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup Pædagogisk idræt Leg Bevægelse Idræt Idræt: En aktivitet, spil/øvelse. Bevæger kroppen efter bestemte regler, alene eller sammen med andre, i konkurrence. Kroppen

Læs mere

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe.

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe. Læreplan 2006 Indeks Grundlaget for det pædagogiske arbejde i Georgs Æske Vores syn på læring Vores målsætning og værdigrundlag Hvordan arbejder vi Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Du og jeg, Alfred Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Inklusiv praksis i et individuelt perspektiv Modul 2 Ballerup Kommune Professionshøjskolen UCC Modul 113135, Foråret 2011 Vejleder Martin Kirkegaard

Læs mere

BMSF-kurser foråret 2015

BMSF-kurser foråret 2015 BMSF-kurser foråret 2015 Videnscentret Børn med særlige forudsætninger udbyder 5 eftermiddagskurser i marts og april. Kurserne har særligt fokus på de dygtige elever. Men som det fremgår af kursusindholdet,

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid Rådhusskolen - Specialcenter Idrætsvej 1 6580 Vamdrup Telefon 79 79 70 60 EAN 5798005330202 E-mail raadshusskolen@kolding.dk www.kolding.dk Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. Se hjemmeside. Se hjemmeside. Se hjemmeside

PRAKTIKBESKRIVELSE. Se hjemmeside. Se hjemmeside. Se hjemmeside PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

MiniPAS-konsulent. Bliv uddannet. 6 MiniPAS - ET UNIKT PÆDAGOGISK ANALYSEREDSKAB. Det får du ud af uddannelsen som MiniPAS-konsulent

MiniPAS-konsulent. Bliv uddannet. 6 MiniPAS - ET UNIKT PÆDAGOGISK ANALYSEREDSKAB. Det får du ud af uddannelsen som MiniPAS-konsulent Det får du ud af uddannelsen som MiniPAS-konsulent en indsigt i at skabe optimeret læring og befordre personlig social udvikling for barnet en udvikling af dine egne pædagogiske modeller, så du til dine

Læs mere

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er:

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Læreplaner I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Alsidig personlig kompetence: Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende

Læs mere

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. Dag 1. kl. 16.30-18.00

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. Dag 1. kl. 16.30-18.00 INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD Dag 1. kl. 16.30-18.00 FOKUS OMRÅDER I OPLÆGGET Afklaring af vigtige begreber Teorien bag mentaliseringsbegrebet Udvikling af mentaliseringsevnen Mentaliseringssvigt

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,

Læs mere

Vores definition af læring. Forudsætning for den gode udvikling og læring

Vores definition af læring. Forudsætning for den gode udvikling og læring Forord Læreplanerne er udviklet og evalueret på baggrund af de tidligere. Vi har medtaget de sidste års forandringer og nye tiltag og ser læreplanerne som et spejl af forandringsprocesserne på Bornholm,

Læs mere

Pædagogisk læreplan 2013, Børnehuset Ammershøj

Pædagogisk læreplan 2013, Børnehuset Ammershøj Pædagogisk læreplan 2013, Børnehuset Ammershøj I Titibo gruppen har vi overordnet valgt først at lave en fælles pædagogisk læreplan, dernæst at omsætte den fælles læreplaner til pædagogiske læreplaner

Læs mere

Skriftlige produktioner

Skriftlige produktioner Skriftlige produktioner René Kristensen, MSc, Lektor UC Lillebælt AKT- og inklusionsarbejde i et University College. / I: Kognition og Pædagogik, Nr. 81, 2011. Anerkendelse i undervisningen: Interview

Læs mere

01-02-2012. Opsamling og kobling. Sprogpakken. Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen. De 10 understøttende sprogstrategier

01-02-2012. Opsamling og kobling. Sprogpakken. Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen. De 10 understøttende sprogstrategier Opsamling og kobling Sprogpakken Understøttende sprogstrategier & Hvad er centralt for børns sprogtilegnelse (jf. dag 1) At den voksne: skaber et rigt og varieret e sprogligt g miljø får barnet til at

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Projektarbejde med børn i daginstitutionen

Projektarbejde med børn i daginstitutionen Projektarbejde med børn i daginstitutionen Fra fascination til fordybelse Af Alice Kjær Indhold Forord................................................................... 5 Indledning..............................................................

Læs mere

Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er mere fintfølende og indtryk opleves

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring?

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faaborgegnens Efterskole www.faae.dk 2011 Pædagogikkens to stadier: I skolen terper man de små tabeller

Læs mere

Professionelle og forældre skal samarbejde om at inkludere børnene i klassen

Professionelle og forældre skal samarbejde om at inkludere børnene i klassen Professionelle og forældre skal samarbejde om at inkludere børnene i klassen Af Kirsten Hanne Hansen, skolekonsulent, og Jette Lentz, skolepsykolog I forbindelse med Rejseholdets anbefalinger til fremtidens

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Kommunikation og forældresamarbejde

Kommunikation og forældresamarbejde Kommunikation og forældresamarbejde Generelt - Form - Tidsforløbet (Claus og Susanne melder datoer ud, når de er endelige) - Indhold - mere redskabsorienteret - Læringsteoretiske tilgange 1. Refleksiv

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere