Stærke relationer, effektiv læring

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Stærke relationer, effektiv læring"

Transkript

1 Micki Sonne Kaa Sunesen Kandidat i pædagogisk psykologi, Phd. stud. Anne Therkildsen Cand.mag. i pædagogik og psykologi, pædagogisk udviklingskonsuleny, ICDPøst Stærke relationer, effektiv læring At det, der foregår mellem mennesker, har betydning for vores trivsel og læring, det har de fleste hørt om før. At kvaliteten af det relationelle forhold mellem barn og dets omsorgsgivere er af afgørende betydning for barnets trivsel, udvikling og læring er en efterhånden veldokumenteret pædagogisk selvfølgelighed. Ikke desto mindre kan det være en vanskelig sag at operationalisere denne selvfølgelighed. I denne artikel kommer vi med et bud på, hvilken betydning et relationelt perspektiv på børns forudsætninger for læring kan have for hvilke overvejelser, man som pædagogisk professionel må gøre sig med henblik på at bidrage til at skabe læring og udvikling for alle børn. Perspektiverne, der præsenteres i artiklen, er ikke kun effektfulde i forhold til at udvide den specialpædagogiske praksis, men er en tilgang, der er relevant i enhver pædagogisk sammenhæng, hvor fokus er på at skabe livskvalitet og læring. Micki Sonne K. Sunesen Anne Therkildsen 36 Artiklen forfattere, Anne Stoustrup Therkildsen og Micki Sonne Kaa Sunesen, har begge omfattende erfaring fra netop arbejdet med de sociale relationers betydningsfuldhed i pædagogiske kontekster, især via undervisningsaktivitet, konsulentvirksomhed, udviklingsarbejder og forskning. Sammen giver vi her et bud på, hvordan den relationsorienterede metode MLE på samme tid kan understøtte genuine læreprocesser og skabe del tagelsesmuligheder for alle børn. Artiklens opbygning Artiklen er opbygget således, at vi først vil beskrive relationers betydning for læring og vigtigheden af at etablere en følelsesmæssig kontakt til barnet, og herudfra skabe et lærende opdrag. Dernæst sætter vi metoden Mediated Learning Experience (MLE) i relation

2 til de udfordringer og problemfelter, som vi kan se i dette. Efter at have redegjort for MLEs potentiale vil vi vise, hvordan metoden kan suppleres med den forskning, som John Hattie har lavet, og som han kalder for Visible Learning. Artiklen afsluttes med en kort opsamling på artiklens mest centrale pointer. Stærke relationer, effektiv læring Det er veldokumenteret, at børns trivsel, udvikling og læring er tæt forbundet med kvaliteten af de samspil, barnet indgår i med nære omsorgsgivere 1. Nyere udviklingspsykologisk forskning har udvidet vores forståelse af, hvordan særligt samspillet mellem mennesker har en særlig livsudviklende betydning for vores udvikling, trivsel og læring. I en tid hvor stort set alle børn i Danmark tilbringer mange timer i institutioner er det således mere vigtigt end nogensinde, at fokusere på de pædagogisk professionelles kompetencer i forhold til at indgå i Professionel relationskompetence er evnen til at etablere, fastholde og afvikle kontakt og ud fra denne kontakt at tage ansvaret for at skabe et udviklingsstøttende og lærende samspil en udviklingsstøttende kontakt med barnet, dvs. de pædagogisk professionelles relationskompetence. En sådan kompetence definerer psykolog Anne Linder således 2 : Den relationelle kontakt til barnet er af afgørende betydning for, om vi løfter de samfundsmæssige opgaver, dvs. vores kerneopgave i det pædagogiske felt, hvor det centrale er at øge børns livschancer 3. Det handler om at skabe læringsmiljøer,der medvirker til, at hvert barn får optimale muligheder for at lære og udvikle sig, samtidig med at der lægges vægt på det fælles og på samspillet mellem den voksne og barnet 4. Den professionelles evne til at understøtte barnets læring og udvikling via måden at være i relation med barnet på, har afgørende betydning for barnets livsmuligheder nu og her, men også i barnets fremtid. Ifølge den norske psykologiprofessor, Karsten Hundeide, er børns og unges udvikling og læring stærkt afhængig af de voksne omsorgspersoner, der omgiver dem. Derfor er det relevant at fokusere på - og udvikle omsorgsgiveres relationskompetencer. Hundeide 5 betoner de følelsesmæssige aspekter af relationen og siger, at den følelsesmæssige dialog er fundamentet, hvorfra læring tager afsæt 6. Når omsorgspersonen viser glæde og positive følelser for barnet, viser det at omsorgspersonen er tilgængelig over for barnets udspil. Denne emotionelle kontakt og tilknytning er et mere effektfuldt fundament for at skabe læring end en tilknytning uden emotionel kontakt. Susan Hart har med udviklingen af den neuroaffektive udviklingspsykologi tydeliggjort, 37

3 38 hvordan og på hvilken måde emotioner og relationer har betydning for indlæringsprocessen. I indlæringssituationer reagerer nervesystemet på det, der foregår, uanset om det der foregår vækker begejstring eller frustration. Reaktionen finder sted på baggrund af tidligere livserfaringer, og det der finder sted nu og her. Susan Hart påpeger, at uanset hvor stabilt eller fleksibelt barnets nervesystem er, kan man ved via en sensitivitet over for barnets udspil etablere en læringssituation præget af fælles opmærksomhed og fælles engagement. Gennem samspillet med omsorgspersoner indgår barnet i Formået med MLE er, at integrere begreberne relation, emotion og læring og udvikle de professionelles evne til at aflæse barnets initiativer en motiverende relationsproces. At være i samspil med andre påvirker vores nervesystem. Daniel Stern har udtalt, at vi alle er født til at deltage i hinandens nervesystem. Børn er med andre ord stærkt afhængige af omsorgspersonens emotionelle respons på deres udspil. Uanset funktionsniveau er barnet afhængig af andres motivation og "drivkraft" for at trække nervesystemet ind i en optimal indlæringsproces 7. I en pædagogisk kontekst bliver det den pædagogisk professionelles opgave at være sensitiv i forhold til, hvordan man kan støtte barnets nærmeste udviklingszone. Som vi skal se, så kan metoden Mediated Learning Experience (MLE) have et potentiale i forhold til dette. Formået med MLE er at integrere begreberne relation, emotion og læring og udvikle de professionelles evne til at aflæse barnets initiativer. MLE anvendes i flere lande, i forhold til alle aldersgrupper og i forhold til alle grader af udvikling. Metoden er udviklet af den israelske professor, Reuven Feuerstein. MLE var i udgangspunktet skabt til at løfte kvaliteten af læring i specialfaglige kontekster, men har siden vist sig at være en model for læring, der kan optimere læreprocesser i enhver pædagogisk sammenhæng, hvor nogen skal lære noget af andre. Centrale dele af denne metode og dens potentialer udfoldes i det følgende. Introduktion til Mediated Learning Experience Indledningsvist fremhæves det, at børn i Danmark tilbringer store dele af deres vågne timer i institutioner. Dvs. at væsentlige dele af opdragelsen; herunder at skabe meningsfuld læring og etablere positive udviklingsmuligheder for det enkelte barn, er en opgave, som løses af professionelle i institutioner. Imidlertid har det vist sig, at netop dette ideal: at skabe lærings- og deltagelsesmuligheder for alle børn i institutioner, er en særdeles kompleks og stor udfordring i praksis 8. Denne opgave har mange navne, inklusion og undervisningsdifferentiering er to af dem. Kerneudfordringen, uanset om

4 vi kalder det inklusion eller undervisningsdifferentiering er at håndtere selve det, at børn er forskellige, udvikler sig forskelligt, har forskellige evner og læreforudsætninger, og har derfor også forskellige læringsbehov. Alt dette tilsammen betyder, at børn skal mødes forskelligt, dvs. skal understøttes relationelt på varieret vis, men inden for rammerne af samme læringsfællesskab. Kort sagt: på trods af store forskelle i læringsbehov, skal alle tilbydes de samme lærings- og deltagelsesmuligheder. Dette betyder dog ikke, at alle skal lære det samme, men at alle skal lære det, de kan. Paradokset er, at man skal lære noget forskelligt sammen. Som et bidrag til at håndtere dette MLE er på den ene side er baseret på en neuropsykologi og på den anden siden en socialpædagogik paradoks i praksis, kan metoden Mediated Learning Experience (MLE) fremhæves som havende et interessant potentiale. I skrivende stund afvikler Micki Sonne Kaa Sunesen et landsdækkende Phd.-forskningsprojekt, med i alt 32 deltagende institutioner. I dette projekt undersøges potentialet i MLE. Projektet har titlen: Mediated Learning Experience en metode til at skabe inkluderende og differentierede læringsmiljøer. Fokus i projektet er at finde frem til et pædagogisk og didaktisk set up, der kan understøtte lærere og pædagoger i det konkrete arbejde med at håndtere forskellighed; dvs. selve det at skabe inkluderende og differentierede læringsmiljøer. Projektet afvikles som en erhvervsphd. inden for rammerne af Center for Medieret Læring og Inklusion, CEMELI. Som nævnt ovenfor, så er kerneudfordringen i arbejdet med inklusion og differentiering at håndtere den forskellighed, der er mellem børnene. I dag, mere massivt end nogen sinde tidligere, skal den professionelle formå i samme læringskontekst at skabe optimale læringsbetingelser for alle børn. Dvs. man skal formå at etablere et flow af læringssituationer for de børn med særlige behov samtidig med, at denne læring skal finde sted inden for rammerne af et læringsfællesskab i fx klassen eller børnegruppen. Denne både/og-situation lyder banal, men er det ikke. I praksis er det en særdeles stor udfordring at håndtere denne opgave. Når det oven for fremhæves, at MLE har et potentiale i arbejdet med disse udfordringer, så er det af den grund, at metoden på den ene side er baseret på en neuropsykologi og på den anden siden en socialpædagogik. Denne kombination af viden om hjernen og viden om de sociale relationers betydning for læring og udvikling antages at have en form for nytteværdi i praksis for lærere og pædagoger i deres hverdag i skoler og institutioner. I Micki Sunesens Phd. projekt undersøges det både kvantitativt og kvalitativt, hvad praktikere konkret oplever at kunne håndtere med MLE, som de kun vanskeligt kan uden. 39

5 40 Hvad er Mediated Learning Experience? MLE er baseret på den grundlæggende værdi, at alle kan lære. Alle mennesker har et dynamisk potentiale for læring, dvs. alle kan forandre sig og udvikle sig 9. Denne tænkning er et udtryk for en dynamisk forståelse af den menneskelige intelligens som foranderlig og står i modsætning til en traditionel intelligensforståelse, hvor intelligens forstås som et statisk fænomen. Feuerstein gør brug af termen strukturel kognitiv modifikation til at beskrive denne foranderlighed. Hermed mener han, at menneskets neurale strukturer har potentialet til kontinuerligt at omorganisere sig hele livet igennem, hvilket i stadig større udstrækning underbygges af den del af neurologien, der beskæftiger sig med neuroplasticitet 10. At alle mennesker kan lære, hele livet, forekommer måske for nogle som på grænsen til det banale. Men faktisk er forestillingen om det modsatte temmelig udbredt. Vi skal ikke langt tilbage i psykologiens historie, før antagelsen var, at menneskers udvikling gennemløb fast definerede stadier, og at hjernens udvikling var et overstået kapitel ved udgangen af puberteten. Det ved man nu ikke forholder sig sådan. Man kan sætte tingene lidt på spidsen og spørge: hvis ikke mennesker kan lære, og hvis ikke de kan forandre sig, hvad er da pædagogikkens opgave? Der er i MLE således tale om et mindset, en bestemt optik, hvorigennem det menneskelige læringspotentiale iagttages og intentionelt forsøges realiseret. Der er tale om en tilgang til læring, hvor man ikke accepterer status quo, men derimod optimerer betingelserne for, at den enkelte tilegner sig de nødvendige færdigheder til at tilpasse sig og til begå sig kompetent i skiftende sociale kontekster. MLE udgøres i særlig grad af 12 medieringskategorier. Dette kan forstås som 12 forskellige måder at tematisere læringssituationer og identificere læringsbehov på. Der er tale om tre universelle medieringskategorier og ni situationsspecifikke kategorier. De universelle er universelle, fordi de for det første skal være tilstede i enhver optimalt medieret læringssituation, men også fordi de lader til at være gennemgående på tværs af kulturer. De ni situationsspecifikke er kategorier, som man kan gøre brug af til at tematisere en pædagogisk indsats, dvs. de kan på samme tid skærpe et pædagogisk fokus for fx et team, men også udgøre det faglige bagtæppe for den enkelte praktikers opmærksomhed i konkrete interventionssituationer. Nedenfor vil vi beskrive de 12 medieringskategorier, men først vil vi udfolde, hvad det i det hele taget vil sige at mediere. Hvad vil det sige at mediere? Hvad det vil sige at mediere er på samme tid simpelt og komplekst. Det er simpelt af den grund, at det er nemt at forstå, det er komplekst af den grund, at det er svært at gøre. Mediering defineres som: a quality of interaction between the organism and its environment. This quality is ensured by the interposition of an initiated intentional

6 human being who mediates the stimuli impinging on the organism 11. Til at beskrive, hvad mediering er, har Feuerstein udviklet denne model 12 : S står for Stimuli. Stimuli kan være en opgave, en udfordring, en leg eller en konflikt. Det er verden, som den fremtræder. R står for Respons. Respons kan både være barnets måde at reagere på i en læringssituation, men det kan også være det læringsoutput, som opstår som konsekvens af pædagogiske og didaktiske tilrettelagte og udførte læreprocesser. O står for Organisme og er barnet eller den lærende (også kaldet mediatee). H står for Human og er fx læreren, pædagogen eller barnets forælder (også kaldet mediator). Mediering, kan man sige, er det, som H gør, når denne intentionelt lægger sig imellem S og barnet og imellem barnet og dets læring. H er aktiv i begge dele af læreprocessen, men gør noget forskelligt de to steder. Imellem S og O hjælper mediator ved at fx udvælge de dele af stimuli, som man gerne vil have, at barnet skal fokusere sin opmærksomhed på. Dette kan man konkret gøre ved at udvise begejstring eller følelsesmæssigt nærvær i den konkrete situation. Overskriften på denne del af processen er at skabe fælles opmærksomhed. Mange kan måske genkende dette fra deres egen spontane måde at være i samspil med børn på, men meget tyder på, at læringen i vid udstrækning ligger et andet sted, nemlig i det, som mediator gør mellem O og R. Imellem O og R gør mediator det, at der fx rettes fokus på de anvendte strategier, altså hvordan step for step et bestemt produkt blev til, hvad der gjorde, at en leg blev god, eller hvordan en konflikt blev løst. Dette er også, hvad der kaldes for metakognition. Det metakognitive består deri, at man så at sige etablerer en situation, hvor mediatee kan betragte eller reflektere sin egen tænkning og derved lære, hvordan man lærer at lære. I samarbejdet med nogle børn kan det gøres via dialog og fælles refleksion, hvorimod andre børn har brug for tydeligere mediering. Her må man finde frem til understøttende midler, der kan synliggøre læring. Det kan fx være billedserier, ligesom det kan være grafer baseret på faglige test. Generelt så kan det fremhæves, at metakognition udvikles ved at planlægge, problemløse, evaluere og ved at overvåge sin egen læringsproces. De 12 medieringskategorier I det følgende beskrives de 12 medieringskategorier. Der gøres brug af termerne mediator om den voksne og merkompetente og mediatee om barnet eller den lærende. Der er i det følgende ikke tale om en uddybende redegørelse af hver enkelt kategori, men om at væsentlige aspekter af kategorierne fremhæves, så læseren kan danne sig et indtryk af, hvad kategorierne handler om. Ønskes der en mere udførlig beskrivelse af kategorierne findes det fx i bogen Inklusion og neuropædagogik

7 Tre universelle medieringskategorier 1. Mediering af intentionalitet og reciprocitet (gensidighed):, dvs. at mediator med overlæg og bevidst skaber et felt af fælles opmærksomhed, som muliggør at mediator og mediatee i fællesskab kan undersøge stimuli. I skemaet nedenfor er opstillet eksempler på kognitive, sociale og emotionelle behov, som kan imødekommes via mediering. Karakteristika ved denne medieringsproces At hjælpe barnet med at fokusere ved at udvælge præcise stimuli, så barnet ser, hører, føler og oplever klart og tydeligt. Fx at pege, bringe noget tættere på, at opnå fælles opmærksomhed eller sikre, at barnet responderer Kognitive medieringsbehov Behov for præcision i at opfatte (sanse, percipere, erfare, opfatte) Behov for præcision i forhold til at udtrykke sig Sociale og emotionelle medieringsbehov Behov for fokus på ansigtsudtryk. Behov for fokus på hvordan andre udtrykker følelser via deres krop Behov for fokus på sociale spilleregler. Behov for at ændre eller tilpasse sig til skiftende sociale koder for acceptabel adfærd 2. Mening: dvs. at mediator formidler en hvorfor skal jeg lære det her - dimension til mediatee. Mediator udviser begejstring for det fælles stimuli. Et kendt eksempel er, at lærere henviser til, at grunden til at elever skal lære noget bestemt, er at det står i pensum. Men nu er det sådan, at pensum ikke i sig selv er meningsfuldt. Det skal gøres meningsfuldt. Denne mening kan kun forekomme ved, at den pågældende elevgruppes specifikke sammensætning og interessser tages i betragtning. I skemaet nedenfor opstilles eksempler på mediering af mening. Karakteristika ved denne medieringsproces At udtrykke begejstring Verbal meningsgivende mediering via stemmeføring Verbal meningsgivende mediering ved fx kropsholdning og ansigtsudtryk Eksempler på medieringsbehov Behov for at investere energi i meningsfulde læringsaktiviteter Behov for at søge mening fx søge sammenhænge mellem ting, personer eller begivenheder Ved at navngive objekter, give labels 42

8 3. Transcendens: dvs. at mediator overskrider og udvider den aktuelle læringssituation og skaber mulighed for, at mediatee kobler den aktuelle læringserfaring med tidligere læringserfaringer og til målsætninger i fremtiden. I skemaet nedenfor er opstillet eksempler på kognitive, sociale og emotionelle behov, som kan imødekommes via mediering. Karakteristika ved denne medieringsproces Brobygge Forklare sammenhænge Forbinde fortid, nutid og fremtid Udvide den konkrete situation ved at tale om mad, imens man spiser eller tale om kropsdele, mens man bader det lille barn Kognitive medieringsbehov At gå ud over den umiddelbare nu og her-erfaring At søge information, at undersøge At genkalde erfaringer eller erindringer og linke disse til konkret erfaring At se fremad Sociale og emotionelle medieringsbehov At fortykke tanker om følelser ved at sætte ord på. At udvide begreber om følelser; at skelne mellem og identificere kropslige fornemmelser Ni situationsbestemte parametre 1. Mediering af følelsen af kompetence: dvs. at mediator synliggør hvilke resurser mediatee kan gøre brug af i forhold til en konkret opgave eller udfordring. Mediator etablerer hos mediatee en følelse af at kunne mestre den forestående opgave eller situation. 2. Mediering af regulering og kontrol af adfærd: dvs. at mediator formidler de nødvendige kognitive strategier i forhold til opgaver, emotionelle eller adfærdsmæssige udfordringer. 3. Mediering af dele-adfærd: dvs. at mediator optimerer betingelserne for, at barnet lytter eller forsøger at se tingene fra andres perspektiv. Dele, adfærd kan handle om alt fra at dele flødeboller ud i klassen eller dele frugt ud i børnegruppen til at samarbejde om kompleks opgaveløsning. 4. Individuation og psykologisk differentiering: dvs. at en opgave fx tilrettelægges ud fra barnets præferencer for læring, men også at mediator synliggør på hvilke måder, det enkelte individ adskilleer sig positivt fra andre individer. Hvad er det helt særlige ved det enkelte barn, hvorved det bliver unikt? 5. Mediering af målsøgning, målsætning og målopfyldelse: dvs. at mediator samarbejder med barnet om at opnå noget bestemt, indsatsen skal føre frem mod et mål. 6. Mediering af evnen til at tage udfordringer op: at søge det nye og komplekse: dvs. at opgaven er tilpasset barnets potentielle udviklingstrin, dets zone for nærmeste udvikling, og der kan på basis af dette hos mediatee skabes en oplevelse af øget mod og af at turde kaste sig ud i det nye og ukendte. 43

9 44 7. Mediering af bevidsthed om menneskets foranderlighed: dvs. at mediator synliggør, på hvilke måder og i hvilken udstrækning mediatee har forandret sig. Mediatees læring gøres synlig, og der etableres derved hos mediatee et billede af sig selv som værende foranderlig og i udvikling. 8. Mediering af det optimistiske alternativ: dvs. mediator etablerer en optimistisk stemning og konstruktiv måde at forholde sig til udfordringer. Glasset er halv fuldt, ikke halv tomt. 9. Mediere et tilhørsforhold: dvs. at mediatee oplever at høre til; at være en aktiv bidragsyder til et fællesskab. Mediated Learning Experience, feedback og Visible Learning Ovenfor er MLE beskrevet. Det blev særligt fremhævet, at metoden er baseret på et optimistisk læringssyn, hvor fokus er på resurser og potentialer frem for på begrænsninger. Det er også pointeret, at vigtige elementer i denne læring er, at børnene lærer at lære; dvs. at de udvikler de nødvendige tænkefærdigheder, som de skal bruge med henblik på at tilpasse skiftende livsbetingelser. Om dette skriver James Nottingham: Livslang læring afhænger af, om man lærer, hvordan man lærer, og bliver indstillet på det. Før det er på plads, kan børn ikke udvikle sig til selvstændige og praktiske tænkere. At lære at lære, fordrer at børnene stiller spørgsmål, argumenterer, sorterer informationer og forstår strukturer. Alt sammen tænkekompetencer. Børn skal også lære at se tendenser, finde undtagelser, udfordre antagelser, genfortælle og forudse. Og eftersom vores verden i dag forandrer sig hurtigere end nogensinde før, forekommer evnen til at lære, til at omsætte og benytte selvstændig tænkning af yderste vigtighed 15. Citatet peger på, at en aktiv tilgang til barnets tænkeprocesser, med særlig fokus på læring, er afgørende og helt centralt. Men citatet er ikke vejledende i sig selv. Det er her MLE kommer på banen og kan udgøre den konkrete metode, hvormed det bliver muligt via sin måde at relatere sig til børnene på, optimere deres tænkefærdigheder. Det er disse relationelle processer,john Hattie benævner feedback. Han siger, at feedback kan samskabes på tre niveauer 16 : 1. Feed up: Hvor er jeg i processen? 2. Feed forward: Hvor er jeg på vej hen; hvilke mål arbejder jeg på at opnå? 3. Feedback: Hvordan har jeg klaret mig ind til videre? Hvilke strategier har jeg gjort brug af, og hvad kan jeg ændre eller justere på med henblik på at optimere min opgaveløsning? Sættes disse tre feedback-begreber i relation til SHOHR-modellen oven for, så bliver Hatties Feed up og feed forward konkrete eksempler på, hvordan mediator (H) kan stille sig mellem S og O. Feedback-begrebet bliver eksemplet på, hvordan man kan stille sig mellem

10 O og R. På den måde kan MLE siges at være samstemmende med Hatties pointer, men går videre end det. MLE udgør et konkret mind set og redskab til at arbejde med feedback og dermed synliggøre børns læring på en relationel måde. Et slagord hos John Hattie er: Know Thy impact. Dette betyder, at den professionelle skal overvåge (monitorere) sin egen effekt eller betydning for børnenes læring, og via en fortløbende formativ evaluering, justere og tilpasse læringsmuligheder, så de understøtter barnets målopnåelse. Arbejdet med læringsmål bliver således centralt i det pædagogiske arbejde, og det er især i forhold til dette, at SHOHR-modellens fokus på den professionelles konkrete relationshandlinger kommer til sin ret. Når en professionel vurderer sin betydning for et barns læringsudbytte, gør han eller hun det, at lægge sig imellem O og R og i dette rum foretage en fortolkende vurdering af, om barnet udvikler sig i overensstemmelse med intentionen, målet. Opsamling At mediere læring er forbundet med kvaliteten af samspillet, og det er ekstremt betydningsfuldt, at de pædagogiske professionelle omsorgsgivere er bevidste om deres medierende position. I denne forbindelse kan MLE være en metode til at optimere læringskvaliteten, i og med at omdrejningsaksen er omsorgspersonens fokus på at lære barnet at tænke effektivt, dvs. at udvikle de nødvendige kognitive strategier til at navigere kompetent i skiftende sociale kontekster. Centrale pointer i artiklen kan sammenfattes gennem følgende udsagn: Børn tilbringer store dele af deres vågne tid i institutioner, hvilket betyder, at de pædagogisk professionelle spiller en betydelig rolle i børns opdragelse, læring og således i forhold til at skabe optimale udviklingsbetingelser for alle børn. Kerneudfordringen i arbejdet med at skabe læringsmuligheder for alle inden for samme læringsarena er på samme tid banal og kompleks: Udfordringen er forskelligheden i børnegruppen. Artiklen pointerer, at netop det relationelle står centralt i enhver læringssituation. Især det følelsesmæssige aspekt er centralt i arbejdet med mindre børn og anses som fundamentet, hvorfra al læring tager afsæt. Det følelsesmæssige aspekt er også centralt i arbejdet med større børn, men udvides ved at læringsaspektet i højere grad bliver dominerende. Dette betyder, at en central opgave i arbejdet med især større børn er at udvikle deres tænkefærdigheder, herunder kognitive strategier til opgave- og problemløsning. En metode til at arbejde relationelt med at udvikle børns tænkefærdigheder er, metoden Mediated Learning Experience. Mediated Learning Experience har en del sammenfald med John Hatties effektforskning, der peger på, at især feedback og selvevaluering er centrale parametre for alle børn, i alle typer af læreprocesser. 45

11 Artiklens titel Stærke relationer, effektiv læring henviser til, at det er gennem reflekteret samspil, barnet udvikles og lærer. Det har været artiklens hensigt at bidrage til en tydeliggørelse af, at kvaliteten af samspillet mellem pædagogisk professionel og barn er af afgørende betydning for barnets læring, udvikling og livskvalitet. 14 Sunesen, Micki og Hilling, Steen: Inklusion og neuropædagogik. Munkholm For flere artikler om MLE se CEMELIs hjemmeside på 15 Nottingham, James: Nøglen til læring. Dafolo Hattie, John: Visible Learning. Dafolo Noter 1 Fonagy, Schore og Stern i: Affektregulering i udvikling og psykoterapi. Hans Reitzels Forlag, Linder, Anne & Mortensen, Stina Breinholt: Glædens pædagogik. Dafolo Jensen, Bente: Social arv, pædagogik og læring i daginstitutioner. Hans Reitzels Forlag Ibid. 5 Hundeide er en central skikkelse bag den relationstænkning, som findes i ICDP-programmet. ICDP er en forkortelse for International Child Development Programme. 6 Hundeide, Karsten: Relationsarbejde i institution og skole. Dafolo Hart, Susan: Læring og hjerneprocesser i et relationelt perspektiv. I antologien: Fantastiske forbindelser. Red. René Kristensen. Dafolo Tetler, Susan og Egelund, Niels: Kommunernes omstilling til inklusion, Feuerstein, Reuven: Beyond Smarter. Teachers College Mogensen, Jesper: Almost Unlimitet Potentials of a Limited Neural Plasticity Feuerstein, Reuven m. fl.: Mediated learning Experience (MLE) Theoretical, psychosocial and Learning implications. Freund Publishing House Feuerstein, Reuven m. fl: Mediated learning Experience (MLE) Theoretical, psychosocial and Learning implications. Freund Publishing House Hopfenbeck, Therese: What Did You Learn in School Today? En praktisk tilgang til at fremme elevernes brug af lærinsstrategier. I bogen Feedback og læring, Dafolo

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Nærmere beskrivelse af CEMELI, Ph.D. projektets indhold og effekten af indsatsen

Nærmere beskrivelse af CEMELI, Ph.D. projektets indhold og effekten af indsatsen Nærmere beskrivelse af CEMELI, Ph.D. projektets indhold og effekten af indsatsen Hvad er CEMELI CEMELI er en forkortelse for Center for medieret læring og inklusion. Centeret arbejder forskningsbaseret

Læs mere

Observationsark: Intentionalitet og gensidighed

Observationsark: Intentionalitet og gensidighed Observationsark: Intentionalitet og gensidighed Dato: Tidspunkt/lektion: Mediator: Mediatee: Observatør: Beskrivelse af setting: Intentionalitet og gensidighed Point 1-10 Beskrivelse Hvad gør mediator?

Læs mere

Mediated Learning Experience og differentierede læringsmiljøer i en inklusionsoptik. 18. September, 2014

Mediated Learning Experience og differentierede læringsmiljøer i en inklusionsoptik. 18. September, 2014 Mediated Learning Experience og differentierede læringsmiljøer i en inklusionsoptik 18. September, 2014 Velkommen Inden klokken 16.00 har I mødt (Programmet er udleveret) 1. Torben Bloksgaard (Axept) 2.

Læs mere

Mediated Learning Experience

Mediated Learning Experience Mediated Learning Experience Motivation og læring for alle Torben Bloksgaard Chefkonsulent Center for Medieret Læring og Inklusion Chef Center for Ledelse Coaching og Kommunikation Axept A/S Hvem, hvad,

Læs mere

Hvad er: Dele adfærd?

Hvad er: Dele adfærd? Arbejdsopgaver og tempo Læringsarenaer og arbejdsplaner og Arbejdsmåder og metoder læreforudsætninger Dele adfærd Hvad er: Dele adfærd? Dele adfærd handler om at kunne indgå i sociale sammenhænge, at kunne

Læs mere

Hjernens plasticitet og inklusion

Hjernens plasticitet og inklusion Hjernens plasticitet og inklusion Kan viden om hjernens plasticitet og neuropædagogik fremme og udvikle borgerens muligheder for at deltage i inkluderende fællesskaber? Af Anna Marie Langhoff Nielsen,

Læs mere

Læreplaner i TIP-teamet

Læreplaner i TIP-teamet Lovgrundlaget for de pædagogiske læreplaner. I Dagtilbudsloven fra 2004 blev det vedtaget at der i alle dagtilbud skal arbejdes med pædagogiske læreplaner. Læreplanerne skal behandle følgende temaer: 1.

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Hvad trænger sig på i friskolen: Mere inklusion med færre ressourcer, specialpædagogiske opgaver inden for rammerne af det fællesskab som klassen

Hvad trænger sig på i friskolen: Mere inklusion med færre ressourcer, specialpædagogiske opgaver inden for rammerne af det fællesskab som klassen O OK Skole Hvad trænger sig på i friskolen: Mere inklusion med færre ressourcer, specialpædagogiske opgaver inden for rammerne af det fællesskab som klassen udgør, forandrede krav til den professionelles

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Psykolog Anne Linder

Psykolog Anne Linder Psykolog Anne Linder Positiv psykologis to fædre Martin Seligman Michael Csikszentmihalyi Rundt om de gode relationer 1.Del Dine karakterstyrker 2.Del Den gode atmosfære og Livsduelighed Hildebrandt,

Læs mere

Professionel relationskompetence

Professionel relationskompetence Psykolog, forfatter og centerchef Anne Linder Tirsdag d. 7.juni 2016 Professionel relationskompetence Hvad Hvorfor Hvordan Elsborg, 1999 Mønsterbryderforskning Kvalitative relationer har mere end noget

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Perspektiver på kvalitet i daginstitutioner Kvalitet i pædagogiske aktiviteter Workshop 5. november 2013

Perspektiver på kvalitet i daginstitutioner Kvalitet i pædagogiske aktiviteter Workshop 5. november 2013 Perspektiver på kvalitet i daginstitutioner Kvalitet i pædagogiske aktiviteter Workshop 5. november 2013 Lone Svinth, ph.d.-stipendiat, Aarhus Universitet Hvad skal der ske i denne workshop? Lones forskning

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Feedback og vurdering for læring

Feedback og vurdering for læring Rune Andreassen, Helle Bjerresgaard, Ivar Bråten, John Hattie, Mads Hermansen, Therese Nerheim Hopfenbeck, Preben Olund Kirkegaard, Claus Madsen, Helen Timperley, Claire Ellen Weinstein og Trude Slemmen

Læs mere

Skoleledelse og læringsmiljø

Skoleledelse og læringsmiljø Skoleledelse og læringsmiljø Redaktør: Ole Hansen Bidragsydere: Ole Hansen, Lars Qvortrup, Per B. Christensen, Thomas Nordahl, Morten Ejrnæs, Pia Guttorm Andersen, Tanja Miller, Jens Andersen og Niels

Læs mere

Høring Læring i universer, med fokus på dagtilbud

Høring Læring i universer, med fokus på dagtilbud Bestyrelser i dagtilbud og skoler Rådgivningsteam MED organisationen Haderslev Kommune Børne- og Familieservice, Dagtilbud til børn www.haderslev.dk Dir. tlf. 74 34 10 43 bigr@haderslev.dk 09-10-2015 Sagsident:

Læs mere

Pædagogiske kompetencer

Pædagogiske kompetencer Pædagogiske kompetencer Den samlede pædagogiske opdragelses-, udviklings-, lærings- og dannelsesopgave indebærer, at pædagogen selvstændigt og i samarbejde med andre skal understøtte og stimulere barnets/brugerens

Læs mere

Relationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune.

Relationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune. Relationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune. Grundlæggende holdning Alle børn har ressourcer og udviklingspotentialer Kompetencer udvikles

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4

Læs mere

Temperaturmåling 2010

Temperaturmåling 2010 Temperaturmåling 2010 Detaljeret Daginstitution Brædstrup 2010 God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud INDLEDNING Denne rapport præsenterer dagtilbuddets egne resultater af temperaturmålingen gennemført

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

Læring, trivsel og personlig mestring

Læring, trivsel og personlig mestring Læring, trivsel og personlig mestring sammenhæng i det pædagogiske arbejde TVÆRGÅENDE ENHED FOR LÆRING FORORD I Horsens kommune ønsker vi at give alle børn de bedste vækstmuligheder. Børn i dagtilbud og

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne

Læs mere

Følelser og mentaliserende samspil

Følelser og mentaliserende samspil Følelser og mentaliserende samspil ISAAC konference 2014, cand. mag. i musikterapi og psykologi Hvad er mentaliserende samspil Udvikling af følelsesmæssige og sociale kompetencer Følelsesmæssig stimulation

Læs mere

www.undervisere.dk www.folkeskolen.dk februar 2009

www.undervisere.dk www.folkeskolen.dk februar 2009 Vis skolen og skolens ansatte anerkendelse og skab understøttende refleksionsrum for egen praksis - så stiger alle de parametre (glæde, tillid, trivsel og læring) som alle I og omkring folkeskolen gerne

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Vitalitet, engagement og pædagogisk relationsarbejde Psykolog og forfatter Anne Linder. Fredag d. 28.jan 2011

Vitalitet, engagement og pædagogisk relationsarbejde Psykolog og forfatter Anne Linder. Fredag d. 28.jan 2011 Vitalitet, engagement og pædagogisk relationsarbejde Psykolog og forfatter Anne Linder Fredag d. 28.jan 2011 Vitalitet, engagement og pædagogisk relationsarbejde 1.Del Pædagogisk relationsarbejde Betydning

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

Om at indrette sproghjørner

Om at indrette sproghjørner Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Forudsætninger for en god samtale den gode rollemodel Det sociale miljø har stor betydning for barnets deltagelse

Læs mere

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen. 1 Værdibaseret ledelse gør det muligt for alle i organisationen at navigere efter fælles værdier i en i øvrigt omskiftelig verden. Gennem de fælles værdier bliver både ledere og medarbejdere i stand til

Læs mere

Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering

Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering Pædagogisk diplomuddannelse SPECIALPÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal kunne håndtere specialpædagogiske problemstillinger i sit professionelle virke inden for almenpædagogiske praksisfelter, såvel som

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Konkrete indsatsområder

Konkrete indsatsområder Konkrete indsatsområder Børns udvikling indenfor temaerne i de pædagogiske læreplaner: Sociale kompetencer, sprog Ledelse Lærings- og udviklingsmiljøer og personalets faglige kompetencer Systematisk kvalitetsudvikling

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde og styrkebaseret pædagogik

Pædagogisk relationsarbejde og styrkebaseret pædagogik Pædagogisk relationsarbejde og styrkebaseret pædagogik Psykolog og forfatter Anne Linder Oplæg ved psykolog og forfatter Anne Linder www.annelinder.dk Program. Inklusion Kl. 9 10.30 Pædagogisk relationsarbejde

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011 Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning Maj 11 Ved aftalen om kommunernes økonomi for 2011 blev der opnået enighed mellem regeringen og KL

Læs mere

Indledning og baggrund... 2. Mission... 2. Vision... 3. It i den pædagogiske praksis... 3. It i arbejdet med inklusion... 4

Indledning og baggrund... 2. Mission... 2. Vision... 3. It i den pædagogiske praksis... 3. It i arbejdet med inklusion... 4 Indhold Indledning og baggrund... 2 Mission... 2 Vision... 3 It i den pædagogiske praksis... 3 It i arbejdet med inklusion... 4 It i arbejdet med: At lære at lære... 4 It i dokumentationsarbejdet... 5

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

DAGTILBUDSSKEMA. Indberetning > Institutionsledere

DAGTILBUDSSKEMA. Indberetning > Institutionsledere Indberetning > Institutionsledere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Spørgeskemaet er opdelt i tre dele. Den første del handler om: LÆRINGS- OG UDVIKLINGSMILJØER Mål: Det enkelte dagtilbud har inspirerende fysiske rammer.

Læs mere

Om dagens tema: Billedligt talt. NATIONALT VIDENCENTER FOR INKLUSION OG EKSKLUSION / www.nvie.dk / NATIONAL CENTRE FOR INCLUSIVE PRACTICE

Om dagens tema: Billedligt talt. NATIONALT VIDENCENTER FOR INKLUSION OG EKSKLUSION / www.nvie.dk / NATIONAL CENTRE FOR INCLUSIVE PRACTICE Om dagens tema: Billedligt talt Om dette oplæg: Sprogligt talt Citat: Undervisningsdifferentiering, når fokus er på elever i komplicerede læringssituationer Eller undervisningsdifferentiering i et inkluderende

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Indhold Forord 7 1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Baggrund og begreber 11 Afklaring af begreber 13 Eksklusionsmekanismer

Læs mere

Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Visionens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Vision for alle børn og unges læring, udvikling

Læs mere

FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL

FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL FOR BØRNEOMRÅDET Udgivet oktober 2014 De fælles kommunale læreplansmål 1 I Rudersdal har vi valgt at have fælles kommunale læreplansmål for det pædagogiske arbejde. De fælles

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen. Fælles kommunale læreplansmål For at leve op til dagtilbudslovens krav og som støtte til det pædagogiske personales daglige arbejde sammen med børnene i Ruderdal kommune er udarbejdet kompetencemål indenfor

Læs mere

Område Hestkøbs Pædagogiske principper

Område Hestkøbs Pædagogiske principper Område Hestkøbs Pædagogiske principper Børn- og Ungepolitikken i Rudersdal, samt dagtilbudsloven, danner rammen for vores pædagogiske arbejde. Citat fra Børn- og Ungepolitikken s. 7: Læring og glæden ved

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

MESTRING OG RELATIONERS BETYDNING FRANS ØRSTED ANDERSEN, LEKTOR, PH.D DPU, AARHUS UNIVERSITET

MESTRING OG RELATIONERS BETYDNING FRANS ØRSTED ANDERSEN, LEKTOR, PH.D DPU, AARHUS UNIVERSITET 1 MESTRING OG RELATIONERS BETYDNING FRANS ØRSTED ANDERSEN, LEKTOR, PH.D DPU, AARHUS UNIVERSITET Mestring og relationer af Frans Ørsted Andersen FRANS ØRSTED ANDERSEN Ph.d / lektor Aut. psykolog Ph.d-uddannelse

Læs mere

Daginstitution Stensballe Pædagogisk læreplan 2014 2016

Daginstitution Stensballe Pædagogisk læreplan 2014 2016 Daginstitution Stensballe Pædagogisk læreplan 2014 2016 Pædagogisk læreplan Side 1 Indledning: I Daginstitution Stensballe definerer vi os som Højkvalitetsdagtilbud, udfra en bevidsthed om, at forskningsresultater

Læs mere

Formål for Dagtilbud og Skole frem mod år 2014

Formål for Dagtilbud og Skole frem mod år 2014 Formål for Dagtilbud og Skole frem mod år 2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 2. Barnesyn, dannelsessyn og læringssyn...3 2.1 Barnets og den unges trivsel, læring og udvikling...3 3. Vision 2014...4

Læs mere

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring Børns læring Et fælles grundlag for børns læring Udarbejdet af Børn & Unge - 2016 Indhold Indledning... 4 Vigtige begreber... 6 Læring... 8 Læringsbaner... 9 Det fælles grundlag... 10 Balancebræt... 11

Læs mere

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO April 2011 I personalesamarbejdet på Blistrup FO bestræber vi os på at arbejde ud fra en viden om, at også vi hele tiden lærer af vores erfaringer, og dermed også forandrer vores praksis i takt med evalueringer

Læs mere

Ledelse og udvikling af fælles grundfaglighed

Ledelse og udvikling af fælles grundfaglighed Ledelse og udvikling af fælles grundfaglighed 1 Begrundelse 2 Læring fælles grundfaglighed 3 Trivsel fælles grundfaglighed 4 Facilitering af fælles grundfaglig praksis 5 Professionskompetencer fælles 6

Læs mere

Natur og naturfænomener i dagtilbud

Natur og naturfænomener i dagtilbud Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud.

Læs mere

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Arbejdsgrundlaget består af fem afsnit: Indledning, Leg og venskaber, Indflydelse, rammer og regler, Medarbejdernes betydning/rolle og Forældresamarbejde

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi

Læs mere

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Nedslag 2 Hvad skal vi lære, hvad skal vi lave? Værktøj: Den dynamiske årsplan

Nedslag 2 Hvad skal vi lære, hvad skal vi lave? Værktøj: Den dynamiske årsplan Nedslag 2 Hvad skal vi lære, hvad skal vi lave? Værktøj: Den dynamiske årsplan Introduktion I nedslag 1 har I arbejdet med målpilen, som et værktøj til læringsmålstyret undervisning. Målpilen er bygget

Læs mere

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 9.00-9.15 Hvad har jeg gjort anderledes siden sidst? 9.15-10.00 Iltningsretning og PUMA 10.00-10.15 Pause 10.15-11.30 KRAP 11.30-12.00 Frokost 12.00-13.00

Læs mere

Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning

Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning Læringsmålstyret undervisning på grundlag af forenklede Fælles Mål har et tydeligt fagligt fokus, som lærere må samarbejde om at udvikle. Både

Læs mere

Livskvalitets-projektet et NordPlus projekt mellem Norge og Danmark

Livskvalitets-projektet et NordPlus projekt mellem Norge og Danmark Livskvalitets-projektet et NordPlus projekt mellem Norge og Danmark Steen Hilling Lektor og specialist odkendt børneneuopsykolog EU-evaluator D. 24. august 2008 Oversigt på oplægget (1) Hvad er LifeQ i

Læs mere

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Børnehuset værdier er, Nærvær, Respekt, Ansvar, & tryghed. Hvis du vil læse mere om vores værdier, kan du læse dem alle på de forskellige faner.

Børnehuset værdier er, Nærvær, Respekt, Ansvar, & tryghed. Hvis du vil læse mere om vores værdier, kan du læse dem alle på de forskellige faner. 1 I børnehuset ved Noret udspringer vores menneskesyn af den hermeneutiske tilgang, hvilket betyder at det enkelte individ, barn som voksen tillægges betydning og værdi. I tillæg til dette, er vores pædagogiske

Læs mere

Inklusion og læreplaner. Cand. Psych. Suzanne Krogh sk@life-lab.dk

Inklusion og læreplaner. Cand. Psych. Suzanne Krogh sk@life-lab.dk Inklusion og læreplaner Cand. Psych. Suzanne Krogh sk@life-lab.dk Hvilke krav stiller inklusion til læringsmiljøet? Hvordan kan læreplansarbejdet fremme inklusion? Workshoppen sigter på at sætte fokus

Læs mere

Grundlov FOR. Vanløse Skole

Grundlov FOR. Vanløse Skole Grundlov FOR Vanløse Skole 2 Hvorfor en Grundlov? - Grundloven er Vanløse Skoles DNA. Det er den man kan se, høre og mærke når man er en del af Vanløse Skole - hvad enten det er som elev, forældre eller

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Læreplan for Privatskolens vuggestue Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan

Læs mere

Relationskompetence. En guide til bedre samspil For professionelle omsorgsgivere og opdragere

Relationskompetence. En guide til bedre samspil For professionelle omsorgsgivere og opdragere Relationskompetence En guide til bedre samspil For professionelle omsorgsgivere og opdragere Anne Linder efter inspiration af ICDP netværket, Karsten Hundeide, Oslo Relationskompetence_hæfte.indd 1 30/05/06

Læs mere

Hvordan skaber vi trivsel og læring for alle børn og voksne i vore institutioner og skoler?

Hvordan skaber vi trivsel og læring for alle børn og voksne i vore institutioner og skoler? FYRAFTENSMØDE RINGKØBING - SKJERN Hvordan skaber vi trivsel og læring for alle børn og voksne i vore institutioner og skoler? Psykolog Jens Andersen jensa@post.tele.dk Tlf. 21760988 RELATIONEN ER GRUNDSTENEN

Læs mere

Fælles Pædagogisk Grundlag

Fælles Pædagogisk Grundlag Fælles Pædagogisk Grundlag Information til forældre Dagtilbud 0-6 år Forord Det er med glæde, at Børne-, Unge- og Familieudvalget i oktober måned godkendte et fællespædagogisk grundlag for det samlede

Læs mere

Pædagogen i skolen - et undervisningsmodul i specialiseringen skole/fritid i ny pædagoguddannelse. Didaktik og dannelse

Pædagogen i skolen - et undervisningsmodul i specialiseringen skole/fritid i ny pædagoguddannelse. Didaktik og dannelse Pædagogen i skolen - et undervisningsmodul i specialiseringen skole/fritid i ny pædagoguddannelse. Didaktik og dannelse v/lone Tang Jørgensen, lektor på pædagoguddannelsen, UCL Skolepædagog pædagog i skolen

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET WORKSHOP KIDS. Hvordan kan man vurdere og udvikle kvalitet i daginstitutioner? Grethe Kragh-Müller og Charlotte Ringsmose

AARHUS UNIVERSITET WORKSHOP KIDS. Hvordan kan man vurdere og udvikle kvalitet i daginstitutioner? Grethe Kragh-Müller og Charlotte Ringsmose WORKSHOP KIDS Hvordan kan man vurdere og udvikle kvalitet i daginstitutioner? Grethe Kragh-Müller og Charlotte Ringsmose HVAD ER KVALITET? Kommer fra latin: Qua Litas: Betyder af hvad viser hen til den

Læs mere

Praktikfolder Uddannelsesplan for pædagogstuderende

Praktikfolder Uddannelsesplan for pædagogstuderende 2015 Praktikfolder Uddannelsesplan for pædagogstuderende Daginstitution Dagnæs Vision I Daginstitution Dagnæs udvikler det enkelte individ selvværd, livsglæde og handlekraft. Med anerkendende kommunikation

Læs mere

Det gode forældresamarbejde - ledelse. - med afsæt i Hjernen & Hjertet

Det gode forældresamarbejde - ledelse. - med afsæt i Hjernen & Hjertet Det gode forældresamarbejde - ledelse - med afsæt i Hjernen & Hjertet Kl. 12.40 Tjek ind øvelse (drøftes i mindre grupper): - Hvilke spørgsmål kommer I med (til Hjernen & Hjertets dialogmodul)? - Hvad

Læs mere

Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune.

Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune. Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION April 2012 I SKOLEN kommune. INKLUSION. Fra Fremtidens skole : I en inkluderende skole oplever alle elever sig selv og hinanden som en naturlig del af skolens

Læs mere

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Viborg kommune 2013 1 Formål Formålet med Trivselsskemaet og den systematisk organiserede

Læs mere

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND Medarbejdere, ledere, stedfortrædere og Lokal MED har i 2014 i fællesskab udfærdiget organisationens mission og vision. Ikke uden udfordringer er der truffet valg og fravalg imellem de mange og til tider

Læs mere

1. Indledning. Tegn på læring 2 Pædagogiske læreplaner

1. Indledning. Tegn på læring 2 Pædagogiske læreplaner Tegn på læring 2 1. Indledning I august 2004 trådte lovgivningen om de pædagogiske læreplaner i kraft. Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets arbejde med mål for læring. Den skal indeholde

Læs mere