Arbejdsprogram

Transkript

1 Arbejdsprogram Vedtaget på repræsentantskabsmødet 21. april 2013 SOCIALDEMOKRATERNE REGION MIDTJYLLAND

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Indledning... 3 Et stærkt sundhedsvæsen... 4 Lighed i sundhed... 4 Kvalitet på dagsordenen... 5 Hurtig diagnose er afgørende... 6 Sammenhæng i sundhedsvæsenet... 7 Fælles om det nære... 8 Hurtig hjælp ved akut sygdom... 9 Egen læge til alle Teknologi som hjælpemiddel Forskning og uddannelse Et samfund vi kan være stolte af Lige behandling af psykiske og fysiske sygdomme Det første skridt De vigtige netværk Samarbejde som ledetråd Kvalitet i psykiatrien Børn og unge er særligt vigtige Kriminalitet og sygdom At finde vej tilbage Tilbud til de svageste borgere Mest muligt for pengene Flere job og mere uddannelse Samarbejde som drivkraft Uddannelse hele livet Vi vil styrke virksomhederne Bæredygtighed som fremtidens forretningsområde april

3 Turisme som vækstkilde Kulturregion En international region i balance Gode forbindelser De fem hovedprioriteter Kattegatforbindelsen Sammenhængende transport Mindre gods på vejene Det digitale netværk Gode regionale arbejdspladser En attraktiv arbejdsplads Medarbejdernes som ressource Udvikling af det regionale demokrati april

4 Indledning Regionen har ansvaret for vigtige opgaver, når det drejer sig om det behandlende sundhedsvæsen, omsorgen for psykisk syge og personer med handicap og at styrke betingelserne for job og uddannelse. Det er socialdemokratiske kerneopgaver, der har stor betydning for, om borgerne i regionen har gode rammer for et godt liv. Vi har gennem otte år med en socialdemokratisk regionsrådsformand i spidsen nået store resultater med en høj specialisering og en fælles sygehusplanlægning for hele regionen. De midtjyske sygehuse er kåret som landets bedste med den højeste kvalitet 1. Målinger viser over 94 % tilfredshed for patienter og endnu større tilfredshed med akutberedskabet. Samtidig er produktiviteten i sundhedsvæsenet rekordhøj og overstiger væksten i resten af den offentlige og private sektor. Omstillingen af sygehusvæsenet har været omfattende, men der er skabt et godt grundlag at bygge videre på. Efter flere år med fokus på at gennemføre flere behandlinger for de samme penge på hospitalerne er tiden kommet til også at fokusere på at øge kvaliteten endnu mere og sikre sammenhængen i sundhedsvæsenet. Vi lægger som socialdemokrater stor vægt på at sikre et sundhedsvæsen, hvor alle får den bedst mulige behandling. Fri og lige adgang til sundhed er afgørende for at sikre trygge rammer for alle borgere. I de kommende år skal de psykiatriske patienter have særlig fokus. Regionen har desuden en særlig rolle som drivkraft for udvikling. Vi vil arbejde for, at regionen bliver endnu bedre til at skabe arbejdspladser i samarbejde med erhvervslivet og kommunerne i hele regionen. Målet er at skabe en stærk international vækstregion i balance. 1 Kåringen er sket i Dagens Medicin og vurderingen er foretaget af et bredt panel af uafhængige eksperter 21. april

5 Et stærkt sundhedsvæsen Socialdemokraterne arbejder for et stærkt sundhedsvæsen, hvor alle har fri og lige adgang til sundhedsydelser af høj kvalitet. Det skal være sygdommen og ikke forsikringer eller privat formue, der afgør behandlingen. Sundhedsvæsenet er under pres, fordi der er et stigende behov for ressourcer til flere ældre og flere kroniske patienter. Der er samtidig stor ulighed i borgernes sundhedstilstand, som direkte kan aflæses i en kortere levetid for de borgere med mindst uddannelse og lavest indkomst. Vi vil arbejde for at styrke kvaliteten af sundhedsvæsenet endnu mere, samtidig med at vi mindsker uligheden. Det danske sundhedssystem med fri og lige adgang er en grundsten i velfærdssamfundet, som vi vil kæmpe for. Vi ønsker ikke, at sundhedsvæsenet skal være afhængigt af private forsikringer eller på anden måde privatiseres. Vi lægger vægt på et stærkt offentligt sundhedsvæsen, som er demokratisk styret. Vi vil arbejde målrettet for at forbedre borgernes sundhed, livslængde og livskvalitet. Lighed i sundhed Den fri og lige adgang til vores sundhedsvæsen blev udfordret i årene med en borgerlig regering, og det har medført usikkerhed. Det har blandt andet betydet, at flere patienter oplever at blive sat på en lang venteliste til lægehjælp hos speciallæger, mens patienter med en privat sundhedsforsikring kan springe foran i køen. Socialdemokraternes holdning er, at de mest syge skal behandles først. Ingen skal kunne springe foran i køen til behandling på grund af en privat sundhedsforsikring. Det skal alene være en læges faglige vurdering, der afgør, om en patient skal behandles hurtigt, eller om behandlingen kan vente lidt længere tid. Undersøgelser viser, at dem med højest uddannelse, indkomst og formue også har den længste levetid. Når det gælder mænd, er forskellen i levetid i gennemsnit 10 år mellem højtuddannede/højtlønnede og lavt uddannede/lavtlønnede 2. Socialdemokraterne arbejder for at sikre mere lighed i sundhed. Det betyder ikke, at alle skal have den samme behandling. Det betyder tværtimod, at det kan være nødvendigt med en ekstra indsats gennem en målrettet og opsøgende indsats fra sundhedsvæsenets side overfor nogle patienter med særlige behov for at sikre svage patientgrupper. Et eksempel på en gruppe, der har behov for en særlig indsats fra sundhedsvæsenet, er de udsatte gravide. Der er behov for, at vi tidligt finder de gravide, som har behov for ekstra hjælp i form af mere undervisning og et særligt fokus på tilknytning mellem moderen og barnet. Det er et højt prioriteret mål for Socialdemokraterne, at ingen børn skal fødes til ulighed i sundhed. 2 Analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd marts april

6 Sikre behandling af de mest syge først, hvor det er en læges faglige vurdering, der afgør behandlingen. Udvikle og styrke det offentlige sundhedsvæsen, hvor der er fri og lige adgang for alle, og der ikke bliver fortrinsret for borgere med private sundhedsforsikringer. Gennemføre en målrettet og opsøgende indsats overfor socialt svage patienter med særlige behov. Kvalitet på dagsordenen Vi har i de seneste år haft et stort fokus på at øge antallet af behandlinger i sundhedsvæsenet. Det har været et mål i sig selv at behandle flere, og det har været styrende for arbejdet. Indsatsen er lykkedes, og der har været en stor stigning i aktiviteten, hvilket er meget positivt. Vi lægger vægt på at gøre det rigtige første gang og sikre, at der er endnu mere fokus på kvaliteten af behandlingerne. Vi vil arbejde for at få en større effekt af behandlingen. Det kræver, at vi arbejder med at undersøge hvilke behandlinger, der virker bedst, og hvordan vi sørger for at bruge kræfterne på den bedste måde til gavn for patienterne. Det er samtidig vigtigt, at vi arbejder med at øge patientsikkerheden og forebygge genindlæggelser. Det er både afgørende for patienternes livskvalitet og for et effektivt sundhedsvæsen. Vi vil i de kommende år arbejde målrettet for at få en bedre og mere letforståelig kommunikation i sundhedsvæsenet. Det gælder både i forhold til brugere og pårørende. Samtidig vil vi også arbejde med nye selvbetjeningsløsninger. Indarbejde flere konkrete mål for kvaliteten på vores hospitaler. Hospitalerne skal ikke kun måles på, om de holder økonomien, men også om de leverer en god kvalitet i behandlingen. Arbejde for at styrke sikkerheden for patienterne på alle hospitaler i regionen. Patientsikkerhed Patientsikkerhed handler om at forebygge fejl, når patienter bliver behandlet eller på anden måde har med sundhedsvæsenet at gøre. Sygehuse og regioner arbejder med patientsikkerhed ved at opbygge sikre arbejdsgange og systemer, som kan forhindre, at der sker fejl. Projekt Patiensikkert Sygehus Projektet kører som et forsøg i Målet er at reducere antallet af dødsfald med 15% og utilsigtede skader med 30% ved bl.a. at reducere hjertestop, mindske risikoen for hospitalsinfektioner, reducere antallet af tryksår og forebygge medicineringsfejl. Stor tilfredshed med midtjyske hospitaler På Region Midtjyllands hospitaler havde 94,4% af patienterne et godt eller virkelig godt indtryk af deres indlæggelse og behandling i For patienter i behandling uden indlæggelse var det samme tal 96,9%. Kilde. Være åbne om den kvalitet, der leveres. Borgerne skal kunne se, hvor godt de enkelte afdelinger klarer sig i opfyldelsen af de politisk vedtagne kvalitetsmål. Fastholde og styrke patienttilfredsheden. Arbejde målrettet med at gøre information og kommunikation med brugere og borgere bedre. 21. april

7 Øge borgeradgang og selvbetjeningsløsninger i sundhedsvæsenet. Hurtig diagnose er afgørende Patienter med livstruende sygdomme får i dag tilbudt pakkeforløb for at sikre en hurtig diagnose og behandling gennemført af specialister. Det har været en stor succes med pakkeforløb, fordi pakkeforløb øger kvaliteten, styrker samarbejdet på tværs og giver patienten større overblik. Der er imidlertid en gruppe patienter, som ikke kan få gavn af pakkeforløbene. Det er patienter som ikke har klare symptomer. Derfor bliver de ofte henvist til flere forskellige speciallæger på hospitalet, før den rette diagnose kan stilles. Det kan betyde, at det tager lang tid at stille den rigtige diagnose, og derfor kommer behandlingen sent i gang, hvilket gør mulighederne for at helbrede mindre. Socialdemokraterne ønsker, at alle patienter skal opleve gode og smidige patientforløb på hospitalerne. Derfor vil vi sætte fokus på øget samarbejde på tværs af afdelingerne i både diagnose og behandling, så vi hurtigt kan finde frem til problemet og gøre det rigtige. Det gør vi i de nye diagnosecentre på regionshospitalerne og universitetshospitalet. Vi støtter op om regeringens nye udredningsgaranti, der betyder, at patienten hurtigst muligt og senest en måned efter henvisning fra egen læge skal have stillet en diagnose, så behandlingen hurtigt kan sættes i gang. Sikre, at alle patienter får en diagnose senest efter en måned, så den rette behandling kan sættes hurtigt i gang. Arbejde for, at patienter med uklare symptomer skal have tilbud om hurtig undersøgelse på særlige centre på regionshospitalerne og universitetshospitalet, der arbejder med diagnoser. Diagnostisk Center i Silkeborg Region Midtjylland var først i Danmark med at etablere og udvikle modellen for et diagnosecenter. De gode erfaringer kan nu udbredes i regionen og i resten af landet. 21. april

8 Sammenhæng i sundhedsvæsenet Der er en meget stor patienttilfredshed blandt patienterne på hospitalerne i Region Midtjylland. Kvaliteten i behandlingen er blevet stadig bedre gennem de seneste år, og det er glædeligt. Der er dog altid steder, hvor tingene kan gøres bedre, og en stor udfordring ligger i at sikre sammenhæng i patientforløbene. Det er vigtigt at arbejde med at skabe større sammenhæng, fordi risikoen for fejl er størst i de overgange, der sker mellem forskellige dele af sundhedsvæsenet. Det kan for eksempel være, når det er nødvendigt at flytte en patient fra en afdeling til en anden, når patienten udskrives eller patienten skifter mellem forskellige sektorer f.eks. fra hospitalet til den kommunale pleje. Vores mål er klart. Patienterne skal opleve sammenhæng i sundhedsvæsenet, uanset hvor de befinder sig. For at sikre sammenhæng skal patientinformation gnidningsfrit kunne overføres på tværs af sektorer. Vi vil fortsat arbejde for at udvikle den Elektroniske Patientjournal som en fælles indgang til patientinformation for hele sundhedsvæsenet og støtte op om indførelsen af det fælles medicinkort, der skal sikre alt sundhedspersonale viden om den medicin, patienten får. Vi har også høje ambitioner for arbejdet med kvaliteten i det nære sundhedsvæsen. Vi lægger vægt på at sikre kvaliteten gennem et tættere samarbejde mellem de forskellige dele af sundhedsvæsenet. I fremtidens sundhedsvæsen skal specialister fra hospitalerne for eksempel i højere grad arbejde tæt sammen med egen læge og den kommunale pleje om at behandle kronisk syge borgere. Det er vigtigt at have fokus på at bruge det netværk og de ressourcer, patienterne har. Det har uvurderlig betydning for patientens muligheder for at vende hurtigt tilbage til et aktivt liv, ligesom det er her patienten finder trøst og støtte til at klare sig igennem svære sygdomsforløb. Sikre, at alle patienter oplever et sammenhængende patientforløb på hospitalerne Fakta om det nære sundhedsvæsen Det nære sundhedsvæsen er sundhedstilbud tæt på borgeren. Det er de praktiserende læger, fysioterapeuter og andre faggrupper med egen praksis, de kommunale sundhedstilbud som pleje efter udskrivning fra hospitalet samt de regionale tilbud tæt på borgeren som telemedicin, sundhedshuse, udgående funktioner og akutklinikker (se faktaboks længere nede). Elektronisk patientjournal og fælles medicinkort Den elektroniske patientjournal (EPJ) er en digital journal, der samler alle oplysninger om en patients behandlingsforløb i et samlet IT-system. EPJ indeholder også faglige retningslinjer for behandlingen, så kvaliteten øges. Det fælles medicinkort viser den medicin, som en patient har modtaget. Kortet opdateres løbende, for at det altid viser den aktuelle medicinering til gavn for sundhedspersonalet ved behandlinger. 21. april

9 Få overgangene mellem sektorerne i sundhedsvæsenet til at fungere bedre. Styrke patienternes tilfredshed med sammenhængen i sundhedsvæsenet. Styrke samarbejdet mellem regionen, kommunerne og de praktiserende læger ved at lave gode og holdbare sundhedsaftaler, der sikrer sammenhængende patientforløb og effektiv brug af ressourcer. Fælles om det nære Det er lykkedes at specialisere sundhedsvæsenet gennem de seneste år, og det har hævet kvaliteten af behandlingen, men det har også ændret strukturen på sundhedsområdet, så der er blevet lidt længere mellem hospitalerne. Størstedelen af de sundhedsydelser, der typisk er brug for i hverdagen, er stadig tæt på. Det gælder for eksempel egen læge, sundhedshuse, fysioterapeut, kiropraktorer og de kommunale sundhedstilbud. Socialdemokraterne ønsker, at der er fokus på at udvikle de nære sundhedstilbud tæt på borgerne, så der er flere patienter, der kan undgå at blive indlagt på hospitalerne. Vi mener, at regionen skal have en aktiv rolle i udviklingen og etableringen af sundhedshusene med det formål, at borgerne i alle kommuner får sundhedshuse med en stor bredde og høj kvalitet i sundhedstilbuddene. Det nære sundhedsvæsen drejer sig også i høj grad om at få styrket og udvidet de relevante sundhedstilbud til patienterne i eget hjem. Her har regionen en meget væsentlig rolle sammen med kommuner og praktiserende læger. Vi lægger vægt på, at borgerne skal møde samme høje kvalitet alle steder i de sundhedstilbud, de møder hvad enten det er på hospitalet, hos egen læge, i kommunen eller ved behandling i eget hjem. Kvaliteten skal være i orden, og der skal være sammenhæng i sundhedstilbuddene, uanset hvor borgeren henvender sig. Nære sundhedstilbud af høj kvalitet er afgørende for livskvaliteten for personer med kroniske sygdomme. Gode sundhedstilbud i nærområdet vil sikre kronikere en bedre behandling og mindske mængden af tid brugt på deres sygdom bl.a. gennem mindsket rejsetid. Kronikere skal desuden have bedre muligheder for at mestre deres egen sygdom, så de kan følge og forbedre deres helbred selv hjemme med den personlige hjælp fra personalet i det nære sundhedsvæsen, som hver enkelt patient har behov for. Sikre, at behandlingen hos de praktiserende læger hænger godt sammen med tilbuddene i kommunerne, på hospitalerne, hos speciallægerne og i den øvrige praksissektor. Styrke samarbejdet mellem specialister og sundhedspersonale i det nære sundhedsvæsen. 21. april

10 Undgå indlæggelser og behandle flere i det nære sundhedsvæsen, når det er muligt, så hospitalerne koncentrerer sig om de mest syge patienter. Hurtig hjælp ved akut sygdom Borgere, der pludseligt rammes af sygdom eller kommer til skade, skal have hurtig og kvalificeret hjælp. Når det er muligt, skal behandlingen allerede sættes i gang på skadestedet eller i ambulancen. Det er derfor vigtigt, at personalet er kvalificeret og har erfaring med akut sygdom. Vi vil arbejde for at fastholde en bred dækning i regionen med akutbiler, lægebiler, ambulancer og lægehelikopter, der giver tryghed. Socialdemokraterne lægger vægt på, at en patient, der bliver indlagt akut, bliver mødt af et team af erfarne speciallæger, der hurtigt kan stille den rette diagnose og starte behandlingen på et højt fagligt niveau. Et team af speciallæger på akuthospitalerne er med til at sikre den bedste behandling. Mindre skader kan med fordel klares hos egen læge eller på en af regionens akutklinikker. På akutklinikken får patienten hjælp af en erfaren sygeplejerske, og der er mulighed for at inddrage en praktiserende læge som støtte, når der er brug for det. Det sikrer hurtig hjælp tæt på, når det drejer sig om mindre skader. Det skal være nemt og overskueligt at finde vej i sundhedssystemet, hvad enten det drejer sig om en alvorlig skade, hvor hjælpen kommer gennem alarmcentralen eller en mindre skade, hvor det er den praktiserende læge eller lægevagten, som skal kontaktes. Vi lægger vægt på, at der er et tæt samarbejde mellem de praktiserende læger og akutmodtagelsen på hospitalerne, så borgerne oplever det som ét system, der hænger sammen. Prioritere den akutte indsats højt, så hjælpen hurtigt når frem overalt i regionen. Styrke muligheden for at kunne behandle patienterne i ambulancen ved at opgradere mere af det tekniske udstyr og uddanne flere reddere i ambulancerne til paramedicinere. Fortsat udbygge og udvikle regionens fem akuthospitaler, så patienterne alle steder modtages af erfarne speciallæger i moderne akutmodtagelser. Fastholde akutklinikker i nærområderne, så mindre skader kan klares lokalt med støtte fra praktiserende læger. Integrere vagtlægeordningen med akutmodtagelserne, så patienterne oplever én indgang til akuthjælp i stedet for to systemer. 21. april

11 Egen læge til alle Den praktiserende læge er i de fleste tilfælde patientens første kontakt til sundhedsvæsenet. Derfor er det afgørende, at alle borgere er tilknyttet en læge, og det er regionens ansvar at sikre dette. Der er flere steder i regionen, hvor der er en risiko for mangel på læger i de kommende år. Det er derfor nødvendigt at bruge alle midler for at sikre lægedækning i hele regionen. Det kan for eksempel ske ved at etablere lægeklinikker, hvor regionen selv ansætter læger til at dække et område med lægemangel. Der bliver lagt vægt på at styrke kvaliteten af de praktiserende lægers ydelser i de kommende år. Det sker blandt andet ved at bruge Den Danske Kvalitetsmodel, men det sker også ved at øge fokus på systematisk efteruddannelse af lægerne og ved at indberette kvalitetsdata fra alle praktiserende læger. Regionen skal have adgang til viden og indflydelse på lægernes efteruddannelse, så det i fællesskab er muligt at sikre en høj kvalitet hos alle praktiserende læger. Sikre, at alle borgere fortsat har tilknytning til en praktiserende læge. Etablere regionsdrevne lægeklinikker der, hvor det er svært at få læger til at drive egen klinik. Udbrede Den Danske Kvalitetsmodel til at omfatte alle praktiserende læger i regionen. Sikre systematisk efteruddannelse af lægerne. Styrke kvaliteten af de praktiserende lægers arbejde ved at arbejde med kvalitetsdata fra alle klinikker. Teknologi som hjælpemiddel Sundhedsvæsenet har udviklet sig i takt med teknologien, og de to ting har haft en tæt sammenhæng. Derfor lægger vi også vægt på at se ny teknologi som en vigtig faktor for udviklingen af fremtidens sundhedsvæsen. Det kræver betydelige investeringer, som skal foretages med grundig forberedelse, så det kun sker, hvor det kan give bedre og mere effektive behandlinger. Telemedicin er et af de områder, hvor ny teknologi kan give sundhedsvæsenet et løft. Socialdemokraterne lægger vægt på at hjælpe patienter med en kronisk eller langvarig sygdom til en god hverdag. Robotter til operationer Der kan i nogle tilfælde bruges robotter til operationer. Robotterne styres af en eller to kirurger. Brug af robotter til operation kan ved nogle sygdomme betyde, at man kan arbejde endnu mere præcist og lave mindre indgreb end med almindelige operationer eller kikkertoperationer. Derfor er det en fordel for patienten at der bruges robotkirurgi ved visse sygdomme. Det kan i nogle tilfælde give patienter større tryghed og bedre livskvalitet i hverdagen. Det kan også give dem bedre forståelse for deres sygdom og øge 21. april

12 deres evne til at tage hånd om behandlingen i hverdagen. Udvikling af sundhedsteknologi kan desuden være med til at skabe midtjyske arbejdspladser, da det er et område i vækst, og Midtjylland har en klar styrkeposition på området. Styrke mulighederne for, at patienter og deres pårørende selv kan hjælpe med at kontrollere og behandle, når det drejer sig om langvarige eller kroniske sygdomme, hvor det kan være en fordel for livskvaliteten i hverdagen at bruge telemedicinske løsninger. Styrke det telemedicinske område, blandt andet ved at udvikle Region Midtjyllands Center for Telemedicin og satse strategisk på at gøre Region Midtjylland førende på området. Prioritere robotteknologi til operationer, så vi bliver bedre til at behandle alvorlige sygdomme hurtigt, effektivt og skånsomt. Bidrage til at skabe og fastholde virksomheder i Midtjylland ved i samarbejde med regionens vækstforum om at øremærke midler indenfor Regional Udvikling til projekter på det velfærdsteknologiske område. Forskning og uddannelse Forskning og uddannelse er vigtigt for at forbedre kvaliteten og effekten af patienternes behandling. Samtidig styrker det vores muligheder for at tiltrække dygtige medarbejdere. Der er derfor god grund til at investere i forskning og uddannelse. Der foregår meget forskning inden for sundhedsvæsenet og Region Midtjylland spiller en stor rolle i den sammenhæng. Størstedelen af forskningen foregår i dag på Aarhus Universitetshospital og har et højt internationalt niveau. Vi prioriterer forskning højt og vil fastholde vores stærke position ved at investere i universitetshospitalets forskning og uddannelse. Nationalt Center for Partikelterapi I 2012 blev Det Nye Universitetshospital udvalgt til at huse et nyt dansk center for behandling af kræft med partikelterapi. Det vidner om hospitalets høje kvalitet i behandlingen og særligt den høje kvalitet i hospitalets forskningsmiljø. Socialdemokraterne ønsker at styrke forskning og uddannelse i hele det midtjyske sundhedsvæsen. Ved fortsat at udbygge samarbejdet mellem Aarhus Universitetshospital og regionshospitalerne vil vi styrke forskning i brede folkesygdomme og anvendt forskning, der kan bruges i hospitalernes daglige arbejde. Det vil styrke mulighederne for at tiltrække dygtige læger, sprede viden og støtte mulighederne for at tilbyde specialiseret behandling bredt i regionen. Derfor er det et vigtigt skridt på vejen til højere kvalitet. Styrke forskningen på universitetshospitalet og regionshospitalerne. Udbrede forskningen til regionshospitalerne med det mål at etablere universitetsklinikker på samtlige regionshospitaler. 21. april

13 Styrke forskningen indenfor psykiatrien. Styrke internationaliseringen af forskningen, så vi fortsat kan tiltrække forskningsprofiler fra udlandet til at styrke vores forskningsmiljøer. 21. april

14 Et samfund vi kan være stolte af Vi har et særligt ansvar når det gælder mennesker med psykisk sygdom og handicap. Vi lægger vægt på, at alle mennesker er lige meget værd, og vi skal hjælpe dem, som særligt har brug for det, fordi vi har et ansvar for os selv, for hinanden og for fællesskabet. Uanset om sygdomme rammer på krop eller sjæl, så er målet at skabe det bedst mulige hverdagsliv. Det skal ske med respekt og værdighed som vores fælles fundament i et samfund, vi kan være stolte af. Lige behandling af psykiske og fysiske sygdomme Vi lægger vægt på, at der bliver givet samme hjælp til de, som bliver ramt af sygdom på krop, og de der rammes på sjælen. Som det er nu, har psykiatriske patienter markant kortere levetid end alle andre i samfundet. Det skyldes blandt andet, at psykisk sygdom ofte overskygger fysiske symptomer og behov, som der ikke bliver gjort opmærksom på. Vi vil arbejde målrettet for at forlænge levetiden og forbedre livskvaliteten for psykisk syge, så der bliver større lighed i sundhed. Det vil vi gøre ved at arbejde for, at der er større opmærksomhed på de fysiske sygdomme hos patienter, der er indlagt på en psykiatrisk afdeling. Psykisk syge patienter skal oftere opleve, at de både bliver tilset af læger, der arbejder med fysiske sygdomme, og læger med speciale i psykiske lidelser. Ligeledes kan mange patienter med fysiske sygdomme have fordel af at blive tilset af psykiatriens læger, så samarbejdet skal gå begge veje. Vi vil arbejde for at flytte psykiatrien fra Risskov og samle behandlingen af fysiske og psykiske sygdomme på Det Nye Universitetshospital. Dermed vil der både på Det Nye Universitetshospital og på de øvrige fire akuthospitaler blive rigtig gode muligheder for samarbejde mellem læger fra psykiatrien og deres kolleger med andre specialer. Psykiske sygdomme skal desuden ligestilles med fysiske sygdomme på andre områder, fordi en psykisk lidelse kan være en lige så stor udfordring og omvæltning som en fysisk lidelse. Derfor vil vi arbejde for flere midler til psykiatrien. Det vil vi blandt andet gøre ved at prioritere området ved budgetforhandlingerne mellem regionerne og regeringen og ved at presse på for, at nye initiativer inden for psykiatrien finansieres via finansloven frem for midlertidige sats- Regionernes opgaver på social og psykiatriområdet På psykiatriområdet har regionen ansvaret for indlæggelsen og behandlingen af psykiatriske patienter samt for driften af behandlingsstederne. På socialområdet har kommunerne ansvaret for at henvise borgerne til og betale for sociale tilbud, mens regionen står for driften af en række specialiserede sociale (døgn)tilbud, som kommunerne kan købe pladser til borgerne ved. Kilde. 21. april

15 puljemidler. For at forbedre forebyggelsen og behandlingen af psykiske sygdomme vil vi arbejde for, at forskningen inden for psykiatrien bliver styrket. Det skal blandt andet hjælpe med at afklare grunden til, at flere og flere borgere får brug for behandling for en psykisk sygdom. Arbejde målrettet med at forbedre sundheden og livskvaliteten samt forlænge levetiden for psykisk syge. Arbejde for at skabe lige vilkår for behandling og finansiering af fysiske og psykiske sygdomme. Arbejde for flere midler til forskning inden for psykiatrien. Søge indflydelse på de nationale finanslovsforhandlinger for at få en økonomisk ligestilling af psykiske og fysiske sygdomme. Styrke sammenhængen mellem behandlingen af fysiske og psykiske sygdomme til gavn for begge grupper af patienter. Det første skridt Den rette behandling afhænger af den rette diagnose. Derfor er diagnosen et første vigtigt skridt på vejen, og det skal følges op af en behandling, hvor der tages udgangspunkt i den enkeltes ressourcer og gives størst mulig medansvar og indflydelse til borgeren. Vi er positive overfor at give en diagnosegaranti og en behandlingsgaranti, som afhænger af sygdommens art. Det er vigtigt at fastholde grundprincippet om, at der er fri og lige adgang til behandling i det offentlige, og vi prioriterer de mest syge patienter og patienter med størst risiko for forværring af sygdommen først. Arbejde for hurtig diagnose af psykiatriens patienter. Inddrage borgeren mest muligt i behandlingen. De vigtige netværk Familie og venner er meget vigtige, når sygdom og handicap rammer. Det kan være svært at være tæt på, når sygdommen rammer, men det er samtidig ofte af stor betydning for behandlingen og vejen tilbage til en god hverdag, at borgeren holder kontakt og får støtte fra familie og venner. Der er desværre mange, som er ensomme og ikke har familie eller venner, som kan inddrages. Men når der er mulighed for det, så lægger vi vægt på, at få familie og venner inddraget bedst muligt i behandlingen og at støtte kontakten. 21. april

16 Der er mange ressourcer, vigtig viden og erfaring i de frivillige organisationer og netværk. De kan spille en vigtig rolle for de pårørende, og de kan med deres viden og erfaringer være med til at styrke behandlingen. De pårørende og andre frivillige kan hjælpe patienterne på andre måder end personalet. Det er ikke en erstatning for personalet, men det kan være et vigtigt supplement i behandlingen. Vi vil arbejde for at forbedre forholdene for pårørende på psykiatri- og socialområdet ved at støtte oprettelsen af støttegrupper for pårørende og ved at stille lokaler til rådighed for frivillige organisationer. For at ruste de pårørende bedst muligt vil vi desuden forbedre og udbygge mulighederne for uddannelse af pårørende i Region Midtjylland. Arbejde for et tættere samspil med familie og venner, når det kan støtte behandlingen. Øge samarbejdet med de frivillige foreninger og netværk. Arbejde for at styrke mulighederne for uddannelse af pårørende og patienter. Samarbejde som ledetråd Det er vigtigt, at den enkelte borger bliver centrum for et stærkt samarbejde, som både skal gå på tværs af faggrupper og sektorer. Det er afgørende for et godt resultat, at alle samarbejder og bidrager til behandlingen. Derfor lægger vi stor vægt på fortsat at styrke samarbejdet mellem regionerne og kommunerne og mellem alle de faggrupper, som bidrager til behandlingen. Sundhedsaftalerne mellem regionen og kommunerne er et vigtigt redskab, som fortsat skal styrkes og udbygges. Mange psykiatriske patienter er både i kontakt med de praktiserende læger, kommunerne og den regionale psykiatri. Vi skal arbejde meget målrettet for, at der bliver et stærkere samarbejde om behandlingen på tværs af sektorer. Herunder vil vi arbejde for større samarbejde mellem regionen og kommuner omkring patienter, der både har en psykisk lidelse og et misbrugsproblem. Psykiatriens Hus i Silkeborg er et godt eksempel på et samarbejde mellem Region Midtjylland og Silkeborg Kommune, hvor der i et fælles hus samarbejdes på tværs om den enkelte patient. FAKTA om Shared Care også kaldet Samarbejdende omsorg Shared Care drejer sig om at inddrage den almene praksis mere i psykiatrien, så mindre psykiske sygdomme kan behandles tidligere, tættere på patientens hverdag og i et mere sammenhængende forløb. FAKTA om Psykiatriens Hus i Silkeborg Psykiatriens Hus er et nyt tiltag mellem Region Midtjylland og Silkeborg kommune. Det overordnede formål er at fremme samarbejdet mellem den sociale indsats og den psykiatriske behandling, så borgerne i Silkeborg oplever et sammenhængende tilbud. Kilde. 21. april

17 Styrke samarbejdet mellem sektorer med patienten i centrum. Etablere gode rammer for det tværfaglige samarbejde lokalt i regi af sundhedshusene eller eksempler som Psykiatriens Hus i Silkeborg Kvalitet i psykiatrien Vi lægger vægt på, at der bliver endnu mere fokus på kvaliteten i behandlingen inden for det psykiatriske område. Personalet skal have den rette uddannelse og løbende efteruddannelse, så de kan være med til at udvikle og forbedre psykiatrien. Vi vil også arbejde for at forbedre rekrutteringen af nye medarbejdere til psykiatrien, da mange under uddannelse vælger området fra. Der er indført pakkeforløb for at sikre kvaliteten ved behandling af kræft og hjerteproblemer. Pakkeforløb er et behandlingsforløb, hvor indholdet og frister for behandling er beskrevet, så alle som udgangspunkt får et ens behandlingstilbud, hvis de får en diagnose. Der er også indført pakkeforløb på enkelte områder i psykiatrien. Vi vil arbejde for at få flere typer pakkeforløb indført i psykiatrien, fordi vi ser pakkeforløbene som en god måde at opnå en bedre og mere ensartet kvalitet for regionens psykiatriske tilbud. Desuden vil pakkeforløbene gøre behandlingsforløbet mere sammenhængende og mere overskueligt for patienten. Der skal dog fortsat være mulighed for at tage hensyn til, at der kan være patienter, der har mere komplicerede behov, der ikke passer direkte ind i et pakkeforløb. Styrke uddannelse og efteruddannelse inden for psykiatrien. Arbejde for at få indført flere pakkeforløb i psykiatrien. Sikre sammenhængende og overskuelige forløb for patienterne. Børn og unge er særligt vigtige Fakta om pakkeforløb i psykiatrien. Pakkeforløb er retningslinjer for behandlingsforløbet for bestemte psykiatriske lidelser. De er udarbejdet af specialister fra hele landet, så patienterne får behandlingen i en samlet pakke med klar information og en veltilrettelagt tidsplan. Pakkeforløbene skal sikre, at alle patienter får samme hurtige og korrekte behandling af høj kvalitet. Kilde. Det er lykkedes at gøre ventetiden kortere for børn og unge gennem de seneste år, men vi vil reducere ventetiden mere endnu. Problemet med ventetider for børn og unge har været der gennem flere år og skyldes blandt andet, at det er svært at få nok medarbejdere, som er specialiseret til arbejdet i børn- og ungepsykiatrien. Samtidig bliver 21. april

18 flere henvist og et stigende antal børn og unge har brug for behandling. Det er et stort problem, fordi netop børn og unge er ekstra sårbare, og det er vigtigt at undgå varige skader. Vi vil fortsat arbejde målrettet for at bringe ventetiden ned. Derfor vil vi arbejde med at tiltrække nye studerende og medarbejdere til arbejdet med børn og unge, og fastholde de medarbejdere, der er ansat. Desuden vil vi arbejde for at inddrage flere relevante faggrupper, så børnepsykiaterne og andre faggrupper kan udnytte deres faglighed og tid bedst muligt. Vi løser ikke problemet ved privatisering, men ved at bruge ressourcerne bedre. Vi finder det også vigtigt at arbejde for, at færre børn og unge får brug for psykiatrien. Vi lægger vægt på et samarbejde mellem regionen, kommunerne og de praktiserende læger om at forebygge psykiske problemer hos børn. Arbejde målrettet for at nedbringe ventetiden for børne- og ungdomspsykiatrien markant. Arbejde for at tiltrække og fastholde medarbejdere i børn- og ungepsykiatrien Samarbejde med kommunerne og de praktiserende læger om at forebygge psykiske problemer blandt børn og unge. Sætte fokus på, at de mest syge børn bliver behandlet først. Kriminalitet og sygdom Sygdom kan føre til kriminalitet. Det kan være et resultat af misbrug af narkotika eller andre misbrugsproblemer. Det kan også være et resultat af ikke at ville erkende sin sygdom og afvise hjælp, mens problemerne bliver værre og nogen gange ender i kriminalitet. Regionen har en vigtig opgave i at sikre god behandling og sikker forvaring af retspsykiatriske patienter. Det er vigtigt både for patienterne og for resten af samfundet. Vi vil derfor arbejde for, at personalet i retspsykiatrien har mulighed for efteruddannelse, der kan hjælpe til at give bedre behandling og forvaring af patienterne. Vi vil arbejde for at forbedre de fysiske rammer og aktivitetsmulighederne for patienter i retspsykiatrien, da det, at patienterne har noget at lave, forbedrer deres behandling og de ansattes arbejdsforhold. Ved retspsykiatrien i Risskov har man arbejdet meget for at forbedre sikkerheden, men det er svært at gøre mere i de gamle og utidssvarende fysiske rammer. Derfor mener vi, at det er vigtigt at få flyttet retspsykiatrien ud til Det Nye Universitetshospital sammen med den øvrige psykiatri. Vi vil også styrke arbejdet med opsøgende teams for at sikre den rette behandling til de patienter, der er dømt til behandling i eget hjem. Regionen vil samtidig øge samarbejde med de kommunale medarbejdere, der kommer i kontakt med de retspsykiatriske patienter. 21. april

19 Arbejde for at forbedre de fysiske rammer i retspsykiatrien med det mål at forbedre sikkerheden og øge aktivitetsmulighederne til gavn for behandlingen. Styrke arbejdet med opsøgende teams for at sikre, at behandlingsdømte får den rette behandling. At finde vej tilbage Behandling af psykisk syge skal altid være det første trin mod at komme tilbage til et godt hverdagsliv og om muligt på arbejdsmarkedet. Der skal være fokus på muligheder for at fastholde et arbejde eller komme tilbage på arbejdsmarkedet, selvom sygdommen rammer. Vi vil arbejde sammen med kommunerne for at sikre, at flere virksomheder tager imod personer med psykiske lidelser og deltager i udviklingen af det rummelige arbejdsmarked. Det er også vigtigt, at regionen selv som arbejdsplads gør plads til personer med psykiske lidelser. Når mennesker med en psykisk sygdom får plads på arbejdsmarkedet, er det med til at nedbryde fordomme og myter om psykiske sygdomme. Det er en udvikling, som vi vil være med til at hjælpe på vej. Det er altid vigtigt at gøre så lidt indgreb i hverdagslivet som muligt, selvom sygdommen rammer. Derfor vil vi arbejde for at bruge de nye teknologiske muligheder som f.eks. internet-psykiatri bedst muligt. Det gælder særligt i behandlingen af mildere sygdomme. Arbejde for, at flere virksomheder giver plads til psykisk sårbare. Skabe flere arbejdspladser til psykisk sårbare i Region Midtjylland. Arbejde for at bruge ny teknologi ved behandling af mildere sygdomme, hvor det er den bedste løsning. Tilbud til de svageste borgere Regionen tilbyder specialiseret hjælp til handicappede borgere og borgere med en psykisk sygdom. Der er en række områder, hvor der kun er få borgere med samme diagnose, og det har stor betydning for behandlingen, at der er personale, som kender deres særlige behov og symptomer. Det kan være svære eller sjældne handi- FAKTA om regionens tilbud på socialområdet. Regionerne har tilbud inden for det specialiserede socialområde. Her er de opdelt i tilbud til voksne og tilbud til børn og unge vedrørende specialrådgivning. De specialiserede tilbud omfatter både bosteder og dagtilbud til målgruppen. Tilbuddene er højtspecialiserede, så personalet har særlig erfaring med at håndtere netop deres målgruppe. Det betyder en bedre hverdag, når personalet kender deres særlige behov. Det giver færre konflikter og større livskvalitet. 21. april

20 cap, svær psykisk sygdom eller andre problemer, der kræver en særlig indsats og et tæt samarbejde med psykiatrien. Regionen tilbyder hjælp og botilbud til borgere med særlige behov efter aftale med kommunerne. Det drejer sig typisk om borgere, som har brug for særlig pleje og et botilbud, hvor der er personale med viden om netop dette område. Vores mål er, at der skal være så høj kvalitet i de specialiserede botilbud som overhovedet muligt. Det betyder blandt andet at uddannelse af personalet er vigtigt, og vi lægger vægt på at give medarbejderne tid til at skabe stærke faglige miljøer og relevant uddannelse med fokus på netop de særlige behov, som borgeren har. Vi arbejder også for, at der er et samarbejde mellem flere faggrupper, fordi det er med til at styrke behandlingen, så alle relevante hensyn bliver inddraget. En pludselig hjerneskade hos en voksen har for eksempel både fysiske og psykiske følger, og begge dele er vigtige i behandlingen. Vi ønsker at give borgeren det bedst mulige tilbud. Det betyder, at vi lægger vægt på, at det er det rigtige tilbud på det rigtige tidspunkt til netop denne persons behov. Målet er at skabe en god hverdag for den enkelte, mens vi samtidig arbejder for at gøre borgeren så selvstændig og selvhjulpen som muligt. Have fokus på høj kvalitet og faglighed i tilbuddene på det specialiserede socialområde. Arbejde for, at der bliver fokus på hurtig og specialiseret behandling af pludseligt opståede hjerneskader Arbejde for bedre rekruttering til det specialiserede socialområde ved at sikre bedre uddannelse og bedre arbejdsmiljø. Mest muligt for pengene Udgifterne til socialområdet har været under pres i de seneste år og har været til stor debat. Vi vil arbejde for at ændre fokus, så man ikke kun ser på udgifterne her og nu, men også på de langsigtede effekter på borgerens livskvalitet og det videre behov for sociale tilbud. Udgifterne til specialiserede tilbud kan være en investering, der sikrer, at patientens behov ikke pludseligt vokser og bliver dyrt på lang sigt. Regionen er leverandør af sociale tilbud, mens det er kommunerne, der afgør, hvilke tilbud borgerne skal have. Vi vil arbejde for en tættere dialog med kommunerne om behovene på det sociale område. Vi vil også arbejde for flere samarbejder mellem regionen og kommunerne, som ligner det samarbejde der er omkring MultiFunC, der er et fælles botilbud, som regionen driver på vegne af Aarhus og Herning kommuner. 21. april

21 Vi vil arbejde for at synliggøre regionens specialviden. Som led i det vil vi for eksempel udbyde efteruddannelse af kommunernes personale på socialområdet. Det er der gode erfaringer med fra autismeområdet. Regionen har et bredt befolkningsgrundlag og stor ekspertise inden for social- og psykiatriområdet. Derfor er der særlig gode forudsætninger for at regionen kan tilbyde højt specialiserede tilbud til borgere med sjældne og svære handicap og psykisk sygdom. En god og klar ansvarsfordeling samt sammenhæng mellem regionen og kommunerne på området vil være med til at sikre, at vi udnytte ressourcerner bedst muligt og giver borgerne de bedste tilbud. Der skal være et klart ansvar for de svageste. Arbejde for, at regionens socialtilbud drives fagligt og økonomisk bæredygtigt. Arbejde for at synliggøre effekter af specialiserede tilbud både på kort og lang sigt, herunder både i forhold til livskvalitet og samfundsøkonomi. Arbejde for øget forskning på det specialiserede socialområde. Have en tættere dialog med kommunerne om behovene på det sociale område og arbejde for flere nye tilbud som f.eks. MultiFunC. Igennem Danske Regioner og andre kanaler arbejde for, at regionerne skal have mere indflydelse på socialområdet. FAKTA om ansvarsfordelingen mellem kommune og region Kommunerne visiterer til de sociale tilbud og betaler for opholdet. Det gælder både i forhold til tilbud, som drives i kommunalt, regionalt og privat regi. Regionerne er leverandører af sociale tilbud, som stilles til rådighed for kommunerne. FAKTA om MultiFunC MultiFunC er en ny specialiseret døgninstitution til unge med udadreagerende adfærd. Den er oprettet i et samarbejde mellem Aarhus og Herning kommune, socialstyrelsen og region Midtjylland. Den har specielt fokus på at få den unge engageret i skole, arbejde og fritidsaktiviteter. 21. april

22 Flere job og mere uddannelse Vi lægger stor vægt på, at der skal skabes flere jobs, og vi vil arbejde målrettet for, at der er en høj beskæftigelse. Det er vigtigt, fordi det er grundlaget for tryghed og frihed for den enkelte borger og samtidig grundlag for fremtidens velfærd i samfundet. Regionen har en vigtig rolle, når det gælder om at sætte nye initiativer i gang, der kan udvikle regionens virksomheder og føre til at de skaber flere jobs. Vi lægger vægt på, at der bliver arbejdet målrettet med at styrke beskæftigelsen. Region Midtjylland er en stærk region med nogle klare styrkeområder og mange muligheder, som vi skal udnytte. Der er også en række udfordringer, som vi skal finde løsninger på. Der er et stigende behov for uddannelse og viden, for at vi fortsat kan konkurrere med andre lande. Der er brug for stor opmærksomhed omkring at søge bæredygtige løsninger, når det gælder klima og miljø. Det er nødvendigt med nytænkning og intelligente løsninger, fordi befolkningsudviklingen skaber et stort pres på økonomien, og pengene skal bruges bedst muligt både i den offentlige og den private sektor. Vi lægger vægt på, at udfordringerne ikke bare bliver løst, men samtidig også bliver brugt som løftestang for at skabe nye teknologier og indtjening. Det gælder i forhold til energi og miljø, velfærdsteknologi, vand, affald og mange andre områder. Det kan blive grundlaget for nye fremtidige arbejdspladser og indtjening, hvis vi arbejder målrettet med mulighederne. Samarbejde som drivkraft Når vi skal udnytte vores muligheder for vækst kræver det en fælles og målrettet indsats og et godt samarbejde mellem offentlige og private parter, mellem regionale, kommunale og statslige parter og med virksomheder, organisationer og videninstitutioner. Regionen skal være en drivkraft for at få etableret og styrket samarbejdet på tværs og udnytte vores styrker i fællesskab. Regionen skal også være en drivkraft, når det gælder nytænkning og bæredygtighed. FAKTA om Den Regionale Udviklingsplan Den regionale udviklingsplan er en udviklingsplan for Region Midtjylland, der er blevet udarbejdet i et samarbejde mellem regionen og de 19 kommuner i regionen. Visionen er at Region Midtjylland er en international vækstregion i et sammenhængende Danmark frem mod Fakta om Vækstforum Vækstforum består af 20 repræsentanter fra regionsrådet, kommuner, arbejdsmarkedets parter, erhvervsorganisationer, samt videnog uddannelsesinstitutioner. Der er i perioden fra 2007 til 2012 sat 266 nye projekter i gang, som flere tusinde virksomheder og institutioner har haft gavn af. Der er bevilget tilskud på 775 millioner kroner og dem er der skaffet medfinansiering til fra andre parter, så der i alt er sat nye initiativer i gang for mere end 2 milliarder kroner i Region Midtjylland i perioden fra 2007 til april

23 Region Midtjyllands rolle som samarbejdspartner for de 19 kommuner i Midtjylland er vigtig, og det er en rolle, der fortsat skal udvikles. Regionen og kommunerne har sammen sat en fælles kurs for udviklingen med den regionale udviklingsplan. Målet er, at I 2030 er Region Midtjylland en international vækstregion i et sammenhængende Danmark. Vi lægger vægt på, at vi i fællesskab udnytter vores muligheder bedst muligt, fordi sammen kan vi mere. Region Midtjylland har også en aktiv rolle som initiativtager til en række brede samarbejdsprojekter, der skaber udvikling i regionen. Vi vil arbejde for, at Region Midtjylland fremover i endnu højere grad skal være en drivkraft for samarbejde og nye initiativer rundt omkring i regionen, så vi kan skabe en endnu mere sammenhængende region, der målrettet udnytter sine muligheder for at skabe vækst og beskæftigelse. Sikre regionen fortsat er drivkraft for nye samarbejdsprojekter, der kan skabe nye jobs og bedre konkurrenceevne. Arbejde for at samle alle relevante parter i et stadigt tættere samarbejde for at finde fælles løsninger og styrke væksten. Uddannelse hele livet Uddannelse af borgerne i regionen er vigtigt for både den enkelte borger og virksomhederne og dermed for hele regionens fremtid. Uddannelse styrker både den enkelte borger og virksomhederne. Det giver samtidig større viden om samfundet og et stærkere demokrati. Vi vil i regionen arbejde for, at flere får en uddannelse som unge, og at flere får mulighed for efter- og videreuddannelse som voksne. Vores mål er, at 95 % af alle unge skal gennemføre en uddannelse. Det kræver en målrettet indsats, specielt i forhold til de unge der ikke er uddannelsesparate. Derfor vil vi arbejde for, at der er gode og relevante uddannelsesmuligheder for de unge. Det vil vi både gøre direkte og indirekte ved at påvirke andre. Vi vil arbejde for, at der bliver stærke uddannelsescentre, som også kan tilbyde uddannelser lokalt. Vi skal undgå ren markedsstyring af uddannelsesområdet og arbejde for andre modeller, der giver de unge i hele landet gode uddannelsesmuligheder, både når det gælder det faglige indhold og bedre adgang. Vi vil også arbejde for, at der bliver en bedre sammenhæng i uddannelsessystemet og en reel uddannelsesgaranti, så alle unge er sikre på at kunne få en praktikplads og mulighed for at gennemføre en uddannelse. Derfor lægger vi vægt på, at regionen er med til at sikre praktik- og lærepladser både på sine egne arbejdspladser og ved at stille krav til de virksomheder, der udfører arbejde for eller leverer produkter til regionen. Vi mener, at regionen skal stille så klare krav som muligt om praktikpladser og løn jf. danske overenskom- 21. april

24 ster i alle sine udbud. Hvis en virksomhed vil arbejde for regionen, så lægger vi vægt på at virksomheden også tager et ansvar for udviklingen på regionens arbejdsmarked. Region Midtjylland støtter udviklings- og forsøgsaktiviteter på uddannelsesområdet. Det skal bruges til at styrke kvaliteten, øge nytænkning og skabe mere tilgængelighed i uddannelsessystemet. Målet er at få flere unge til at søge ind på en uddannelse og have stort fokus på at sikre, at flere gennemfører den uddannelse, de påbegynder. Regionen skal også fungere som en samlende kraft, der sørger for at øge samarbejdet og vidensdelingen mellem de mange forskellige uddannelsesinstitutioner i regionen. Regionen skal blandt andet arbejde for at reducere frafald og gøre overgangene i uddannelsessystemet bedre. Kravene på arbejdsmarkedet ændrer sig hele tiden, og for at virksomhederne og de ansatte kan følge med, er det vigtigt, at der er gode tilbud om efter- og videreuddannelse. Vi lægger meget stor vægt på, at Region Midtjylland skal være med til at sætte initiativer i gang, der kan styrke efter- og videreuddannelse. Det gælder i særlig grad for dem, som ikke har fået en ungdomsuddannelse, eller som har en kort uddannelse. Arbejde for, at der bliver sat mere efter- og videreuddannelse i gang. Arbejde for, at især de ufaglærte og kortuddannede får mere uddannelse. Støtte forsøgs- og udviklingsaktiviteter på uddannelsesområdet, der får flere unge til at gennemføre en uddannelse. Arbejde for at erhvervsskolernes image som leverandører af medarbejdere med høje kompetencer styrkes væsentligt Arbejde for, at regionen selv udbyder praktik og lærepladser, samt stiller krav til sine leverandører og samarbejdspartnere om at udbyde praktik- og lærepladser, hvor det er muligt. Bekæmpe social dumping ved at stille krav om løn og arbejdsforhold i overensstemmelse med dansk kutyme og tradition i alle regionens udbud. Vi vil styrke virksomhederne Region Midtjylland har et godt grundlag for at skabe vækst, fordi regionen både er hovedsæde for store internationalt konkurrencedygtige virksomheder og har mange små og mellemstore virksomheder. Tilsammen rummer det store muligheder for udvikling af vores region. Regionen har især et stærkt udgangspunkt, når det gælder virksomheder inden for energi, miljø og fødevareproduktion, og det skal vi bygge videre på. Der er også et stort potentiale i velfærdsteknologi, som vi vil medvirke til at udvikle, så der kan skabes job og nye indtjeningsmuligheder inden for området. En vigtig opgave for Region Midtjylland er at medvirke til at skabe de bedst mulige betingelser for små og mellemstore virksomheder. Det gør vi ved at støtte nye tiltag, der skaber mere innovation, øger brugen af 21. april

25 digitale løsninger og styrker iværksættere. Ved at understøtte disse områder er vi med til at sikre regionens virksomheder en bedre konkurrenceevne. Samfundsmæssige udfordringer kan blive morgendagens forretningsområder inden for energi og miljøområdet, som er en af de regionale styrkepositioner. Med vindmølleindustriens knap medarbejdere og eksport for over 60 mia. kr. om året har området traditionelt været det mest kendte og vigtige område. Men kompetencerne på energiområdet er langt bredere, og der skabes flere og flere arbejdspladser og virksomheder på biomasseområdet, bioethanol, sol, smarte energisystemer og energirenoveringer. Fødevareerhvervet i Region Midtjylland står for 20 % af den samlede vareomsætning. To af Danmarks tre største globalorienterede fødevarevirksomheder er forankret i Region Midtjylland, der sammen med jordbrugs- og fødevareforskningen på Aarhus Universitet og videnscentret i Skejby stiller regionen i en særdeles stærk udgangssituation, som vi også vil arbejde for at udnytte. Industri og produktion er ikke en modsætning til videns- og servicefag. De to ting er hinandens forudsætninger, og vi skal både arbejde for at fastholde og styrke vores industriproduktion og samtidig styrke de kreative erhverv. Erkendelsen af, at videns- og produktionsarbejdspladserne hører sammen, medfører på en række områder, at flere virksomheder hjemtager produktioner samtidigt med, at der stilles forøget fokus på innovative og teknologiske løsninger. Som Danmarks produktionsregion med en række store højteknologiske virksomheder og en række små og mellemstore underleverandører med meget specialiserede kompetencer trækker industrien eksporten og jobskabelsen i Midtjylland, også i en lang række serviceerhverv. Regionen har en vigtig rolle, når det gælder om at få styrket virksomhedernes brug af viden og forskning. Regionen arbejder målrettet for at få sat nye initiativer i gang, der kan skabe en tættere kontakt mellem virksomheder og forskere, udviklingsmiljøer og rådgivere, der kan være med til at styrke fornyelse, forbedring og konkurrenceevne. Bruge velfærdsteknologi som en drivkraft for nye jobs og vækst. Arbejde målrettet for at skabe flere jobs og større vækst. Sætte initiativer i gang, der styrker virksomhedernes evne til at udvikle nye produkter og være nytænkende. Arbejde for, at der bliver flere iværksættere, og at de klarer sig bedre. Arbejde for at styrke virksomhedernes brug af viden, forskning og digitale løsninger. Arbejde for nye bæredygtige løsninger vedrørende energi og miljø. Arbejde for, at der i regionen etableres et strategisk energiplansamarbejde. Arbejde for at etablere samarbejde mellem energiselskaber og håndværksvirksomheder til energirenoveringer i både ejer- og lejerboliger med sigte på miljøgevinster og jobskabelse. 21. april

26 Arbejde for at midtjyske løsninger på energi og miljøområdet - f.eks. fjernvarmesystemer - gøres til eksport- og jobskabelses motorer. Arbejde for at fødevareområdet bliver drivkraft for nye virksomheder. Arbejde for at fødevare- og sundhedsområdet samtænkes bl.a. for at skabe grundlag for nye løsninger. Arbejde for at der samarbejdes om en industripolitisk partnerskabsaftale mellem virksomheder, vidensinstitutioner, region og kommuner. Arbejdes på at gøre rådgivningen om teknologi, eksport og kapital i særklasse. Bæredygtighed som fremtidens forretningsområde Både den miljømæssige bæredygtighed, den økonomiske bæredygtighed og den sociale bæredygtighed vil i de kommende år bliver centrale for virksomhedernes konkurrenceevne og den regionale vækst og udvikling. Befolkningsvæksten betyder et større pres på vores ressourcer. Både når det gælder vand, metal, energi og håndtering af affald bliver der i fremtiden brug for at se udfordringerne som drivkraft for nytænkning og nye måder at tænke forretning. Det er nødvendigt at ændre tankegang fra brug-og-smid-væk til brug-oggenbrug ressourcerne. Det kræver, at vi allerede ved produktion tænker over, hvordan vi kan genbruge de elementer, der i dag ender som affald, så de senere kan bruges på nye måder eller i andre produkter. Vi vil arbejde for, at bæredygtig produktion er med til at styrke vores konkurrenceevne. Anvende de samfundsmæssige udfordringer på f.eks. vand- og affaldsområdet som ressource for at skabe nye virksomheder og innovative løsninger med et stort eksportpotentiale. Gøre de sociale regnskaber til omdrejningspunkt for en række nye samarbejder, der sikre højere grad af inklusion. Turisme som vækstkilde Regionen rummer et bredt udbud af natur, kultur, historie og mange oplevelsestilbud og attraktioner, der er et godt grundlag for at tiltrække turister. Det er vigtigt at bruge de muligheder, som udvikling af turisterhvervet indebærer, fordi det rummer store muligheder for flere arbejdspladser og vækst som i høj grad også kommer regionens yderområder til gavn. Det er desuden vigtigt, fordi det drejer sig om mange arbejdspladser, der ikke kan flyttes ud af landet, og som skaber beskæftigelse til ufaglærte og kortuddannede. Når det gælder kystferie er Djursland og Vestkysten regionens stærke feriesteder, mens Limfjorden, Gudenåen og Hærvejen rummer en række muligheder for sammenhængende oplevelsestilbud. Regionen har gode tilbud til forretningsrejsende om konferencer og messer, hvor især Aarhus og Herning har gode faciliteter. Den form for erhvervsturisme er særlig vigtig at styrke, fordi gæsterne har et højt døgnforbrug. 21. april

27 Analyser viser, at der er store potentialer i at styrke turismen, men det kræver en målrettet indsats, hvor der både er fokus på at udvikle de rigtige oplevelsestilbud, sikre højere kvalitet og større service. Det kræver et større samarbejde i turisterhvervet og en mere klar profil, som kan markedsføres internationalt. Socialdemokraterne finder det vigtigt, at arbejde målrettet med fortsat udvikling af turismen, som kan være med til at løfte regionens yderområder, skabe nye arbejdspladser og vækst og tiltrække udenlandsk valuta til landet. Udover den direkte beskæftigelse, så skaber turisme også jobs i andre sektorer, da der er mange følgeindtægter for særligt andre serviceerhvervs omsætning og beskæftigelse. Derfor vil vi Understøtte initiativer, der kan styrke vækst og beskæftigelse - også inden for turismen i Region Midtjylland. Arbejde for at skabe større samarbejde mellem offentlige og private parter om at udvikle turismen og skabe en stærk international profil. Støtte udviklingen af uddannelse målrettet ansatte i turistbranchen. Kulturregion 2017 Aarhus er blevet udpeget som Europæisk Kulturhovedstad i Det skyldes i høj grad, at Region Midtjylland har været en aktiv medspiller i processen frem mod udpegningen. Både regionen og de 19 kommuner bakker op om projektet, som er en stor mulighed for at lave et fælles kulturelt fremstød, hvor aktiviteterne bliver spredt i hele regionen. Det skaber helt nye samarbejder på tværs, og der bliver derfor ikke bare tale om en kulturby, men en hel kulturregion. Udpegningen til kulturhovedstad skal også bruges til at øge kendskabet til regionen internationalt, og begivenheden skal være med til at tiltrække udenlandske turister. Region Midtjylland har ydet en aktiv rolle i forhold til at styrke samarbejdet på kulturområdet, hvor der nu er etableret regionale netværk for museer, musikskoler, billedkunstnere, børnekultur og scenekunst. Regionen har en vigtig rolle med at støtte samarbejde og udviklings- og forsøgsprojekter på kulturområdet. Vi vil arbejde for en ændring af lovgivningen, så regionerne får adgang til at føre en mere aktiv og fremadrettet kulturpolitik. Herunder skal regionerne have lov til at kunne støtte driften af kulturelle tilbud, og regionerne skal have flere midler til at støtte kultur. I så fald er det vigtigt, at inddrage kultur-og kunstfaglige rådgivere, der kan give indstillinger til regionsrådet om, hvordan pengene skal bruges. Dette såkaldte armslængdeprincip kendes fra f.eks. Statens Kunstråd, og flere Armslængdeprincippet for kulturelle støttemidler: Der udpeges en eller flere kunstnerisk sagkyndige personer, der behandler de indkomne ansøgninger og stiller forslag om, hvilke projekter, der bør realiseres. Den efterfølgende administrative og politiske behandling koncentreres alene om legaliteten af projekterne samt at påse, at de givne bevillinger overholdes. 21. april

28 kommuner anvender også denne praksis. Derfor vil vi Udnytte titlen Aarhus Europæisk Kulturhovedstad 2017 til at udbrede det internationale kendskab til hele regionen. Arbejde for, at Europæisk Kulturhovedstad 2017 bliver en løftestang for at styrke samarbejde, kultur og turisme i regionen. Støtte udviklings- og forsøgsprojekter på kulturområdet og arbejde for at styrke samarbejdet på kulturområdet. Arbejde for at øge regionens midler og beføjelser på kulturområdet. En international region i balance Region Midtjylland har en god balance mellem by og land med nogle naturlige kraftcentre. Der er på landsplan en udvikling i gang med en stadig større koncentration af udviklingen omkring byerne. Regionerne har et særligt ansvar for at yde en målrettet indsats for at understøtte erhvervsudviklingen i yderområder og landdistrikter. Derfor lægger vi vægt på, at der bliver sat en målrettet indsats i gang for også at støtte erhvervsudvikling i yderområderne og styrke den regionale sammenhængskraft. Vi vil have fokus på strategier og initiativer, der kan medvirke til at tiltrække arbejdspladser og arbejdskraft til regionens tyndere befolkede områder. Vi lægger vægt på, at alle dele af regionen rummer forskellige styrker. Vores mål er at medvirke til, at alle dele af regionen drager fordel af deres stærke sider, og gennem et styrket regionalt samspil og sammenhængskraft vil vi arbejde for at skabe en international vækstregion. Sammen kan vi mere. Globaliseringen er en stærk kraft, som påvirker os mere og mere. Vi vil aktivt arbejde for at udnytte mulighederne i den stigende internationalisering, som en drivkraft for vores egen udvikling. Hvis vi skal være en international vækstregion, skal vi kunne begå os i den internationale konkurrence. Derfor skal vi samarbejde med parter rundt omkring i verden og være gode til at tiltrække internationale partnere for at kunne lære og udvikle os. Arbejde målrettet for også at styrke udviklingen i yderområder og landdistrikter, så det bliver endnu mere attraktive steder at bo og drive erhverv. Styrke det regionale samspil og den regionale sammenhængskraft. Udnytte mulighederne i den stigende globalisering aktivt til at styrke vores egen udvikling. 21. april

29 Gode forbindelser Gode transportmuligheder er vigtige for en velfungerende region. Det har betydning for at drive virksomhed og derfor for at skabe vækst i et område. Det har betydning for bæredygtigheden, hvor man oplever, at miljøet bliver belastet af forurening fra transport. Endelig har det også betydning for bosætning, turisme og kulturelle begivenheder. Der er meget forskellige udfordringer og behov, når det gælder transport. Midtjylland er arealmæssigt den største region og dækker samtidig over områder, der primært bliver brugt til landbrug, mens at andre områder er præget af hektisk byliv. Derfor er behovene for indsatser også vidt forskellige. Fra at man har brug for at aflaste vejnettet, ønsker man andre steder, at det bliver brugt mere. De fem hovedprioriteter Det er lykkedes på initiativ af regionen at nå frem til enighed mellem alle 19 kommuner i regionen og Region Midtjylland om, at der er fem fælles hovedprioriteter for den regionale infrastruktur. De fem punkter er: En kattegatforbindelse fast forbindelse over Kattegat til hurtigtog og biler Rute 26 højklasset vej/motorvej mellem Aarhus og Viborg Rute 18 motorvej mellem Herning og Holstebro nord Letbane udbygning af letbanen med flere etaper E45 motorvejen mellem Kolding og Randers udvides til 6 spor De fem punkter skal ses sammen som en måde at styrke transportmuligheder, tilgængelighed og sammenhængskraft i hele regionen. De fem punkter vil også være hovedprioritete i de kommende år. Det er vigtigt at få udviklet og forbedret vejene mellem Aarhus og Viborg, mellem Herning og Holstebro og mellem Kolding og Randers, da det er centrale og meget benyttede veje i regionen. En udbygning af disse ruter er grundlaget for, at vores region hænger sammen, og at det er nemt at komme til og fra arbejde i regionen. De er også vigtige forudsætninger for at få fuldt udbytte af f.eks. en Kattegatforbindelse, da en udbygning af disse ruter vil gøre videre transport nemmere. Arbejde for at få fuldført alle fem hovedprioriteter. Arbejde for at udbygge letbanen med en fase to. Kattegatforbindelsen Kattegatforbindelsen er vigtig, da den vil være med til at binde Danmark sammen og dermed skabe yderligere udvikling i Region Midtjylland og Region Nordjylland. Det vil mindske afstanden mellem to af Danmarks vækstcentre og bringe hovedstaden tættere på alle dele af Midtjylland. En sådan forbindelse vil derfor skabe arbejdspladser både på kort og langt sigt. 21. april

30 Arbejde for en fast forbindelse over Kattegat. Sammenhængende transport Privatbilisme og offentlig transport er ikke hinandens modsætninger, men kan understøtte hinanden. Vi ser gerne, at man øger mulighederne for at kombinere den kollektive trafik med private transportmidler som personbiler og cykler. Den letteste måde at komme fra A til B kan ofte være ved selv at køre et stykke i et privat transportmiddel og derefter skifte til den offentlige transport, der kan transportere en resten af vejen. Dette ser vi gerne, da det afhjælper en del af trafikken på de mest belastede steder og tidspunkter. Vi mener, at man underbygger dette bedst ved at udbygge parkeringspladser og cykelpladser i nærheden af den kollektive trafik, så der er nem mulighed for at skifte transportmiddel, ordne indkøb osv. Den kollektive trafik er vigtig for regionen på flere måder. I tætbefolkede områder kan det være en aflastning af vejnettet, mens det i yderområderne ved hjælp af alternativ offentlig transport som Midttur er en måde at forbinde dem til resten af regionen. Endelig er kollektiv transport miljøvenligt og bæredygtigt. Regionen har ansvaret for de busser, der kører imellem de store byer. Vi mener, at det er vigtigt med en sammenhængende kollektiv trafik. Målet er at undgå lange ventetider, når man skifter transportmiddel. Vi vil være en pendlervenlig region. Vi ser det, som et vigtigt punkt, at man med tiden elektrificerer jernbanen. Ved at elektrificere jernbanen opnår man en klar miljømæssig fordel, da der bliver mindre CO2-forurening, og det vil desuden kunne mærkes som en forbedring for de mennesker, der bor i umiddelbar nærhed af jernbanen. Fortsat sikre, at den kollektive trafik har høj kvalitet og kører til tiden. Forsøge at sikre en pendlervenlig offentlig transport med korte ventetider på trafikknudepunkter. Arbejde for en miljøvenlig kollektiv trafik. Arbejde for en elektrificering af jernbanen. Arbejde for, at der er bedre mulighed for at skifte mellem transportformer. Mindre gods på vejene En række ting belaster trafikken og vejnettet i Midtjylland og forhindrer en gnidningsfri afvikling af trafikken. Region Midtjylland er arealmæssigt den største region, og der sker derfor meget transport af gods og varer. Den transport vil vi arbejde for i højere grad at få flyttet over i toge og via havnene. Region Midtjylland har tre rigtigt gode og velfungerende havne i Aarhus, Grenå og Thyborøn, der er egnet til transporter af gods, og som man skal sikre optimale udviklingsbetingelser i fremtiden. 21. april

31 Fortsat sikre, at havnene i Aarhus, Grenå og Thyborøn har gode udviklingsmuligheder. Det digitale netværk Muligheden for at kunne bruge sin mobiltelefon og computer alle steder er i dag vigtigere end nogensinde før. Det er en forudsætning for at styrke bosætning, kunne drive en virksomhed og tiltrække turister, at man har digital netværksdækning i sit område. Derfor er det et problem, at man i hele Midtjylland kan opleve døde huller i netværksdækning. Vi vil arbejde for at få løst dette problem. Arbejde for at sikre digital netværksdækning i alle dele af Region Midtjylland. 21. april

32 Gode regionale arbejdspladser Region Midtjylland er en stor arbejdsplads med mange tusinde medarbejdere. Medarbejderne har masser af ressourcer, ideer og holdninger til det, de bruger deres hverdag på. Det skal vi udnytte, og medarbejderne skal derfor have indflydelse på deres arbejde, og deres ideer og ressourcer skal bruges aktivt til at udvikle kvaliteten af ydelserne. Regionen vil samarbejde med medarbejderne om at finde løsninger, så borgerne fortsat vil kunne opleve engagerede og kompetente medarbejdere, der anerkendes for deres indsats. En attraktiv arbejdsplads Eftersom regionen har så mange forskellige medarbejdere, er der også mange forskellige behov og forventninger om, hvad der er en god arbejdsplads. Den offentlige sektor kan og skal ikke konkurrere med den private sektor om lønninger, og Region Midtjylland skal derfor konkurrere på arbejdsvilkår, kompetencer og spændende arbejde for på den måde at være en attraktiv arbejdsplads. Region Midtjylland har i 2012 modtaget Mangfoldighedsprisen, og vi vil arbejde for, at regionen fortsat skal være en mangfoldig og rummelig arbejdsplads. Medarbejdernes som ressource Socialdemokraterne ønsker en stærk offentlig sektor med velkvalificerede og engagerede medarbejdere. Det er det, der bedst sikrer borgerne en god service. Medarbejderne er regionens vigtigste ressource. Det er en afgørende forudsætning for at løse Region Midtjyllands opgaver, at vi har personale nok, og at personalet er engageret, kompetent og glad for deres arbejde. Medarbejderne skal derfor også have bedre mulighed for at udvikle deres kompetencer gennem videreuddannelse. Det er et alvorligt problem for både patienter og medarbejdere, når der mangler personale i sundhedsvæsenet. Derfor skal Region Midtjylland fremstå som en attraktiv arbejdsplads for at forbedre rekrutteringen. Desuden skal der fortsat være gode muligheder for at uddanne sig til et job i sundhedsvæsenet, og det er derfor vigtigt at opretholde uddannelsestilbud i hele regionen. Sikre medarbejderne indflydelse på beslutningerne i regionen. Give medarbejderne ansvar og inddrage deres ressourcer og ideer i udvikling af arbejdet. Styrke mulighederne for efteruddannelse og kompetenceudvikling. Styrke ledelsens arbejde med arbejdsmiljø. Styrke arbejdspladsernes sociale ansvar i forhold til sygdom, personlige problemer, midlertidig nedsat arbejdsevne m.v. og arbejde for mangfoldighed på arbejdspladsen. 21. april

33 Udvikling af det regionale demokrati Der er nået mange og store resultater i regionerne, men det har også vist sig, at opgaveløsningen på nogle områder bliver hæmmet af uhensigtsmæssige regler. Der er en række områder, hvor det er blevet tydeligt, at der er behov for at justere på de rammer, der blev udstukket i strukturreformen. Det er nødvendigt for at kunne løse opgaverne bedst muligt. Socialdemokraterne vil derfor arbejde for, at der sker en tilpasning af lovgivningen. Udgangspunktet er et grundlæggende princip om, at opgaver, kompetence og bevilling skal følges ad og opgaverne skal løses og styres tæt på borgerne i et demokratisk valgt regionsråd. I de følgende punkter har vi udpeget de vigtigste områder, hvor regionerne med fordel kan styrkes. Vi vil arbejde for: At der etableres en regional fuldmagt, som giver regionen ret til at gå aktivt ind i udvikling og mere fleksibel opgaveløsning, for eksempel når det gælder etablering af sundhedshuse eller drift af kulturinstitutioner. At der bliver en entydig ansvarsplacering på socialområdet, hvor regionerne får ansvaret for det højt specialiserede socialområde. At regionerne får det politiske ansvar for opgaverne i de nuværende statslige miljøcentre, så de vigtige opgaver omkring miljøplanlægningen kan løses i et styrket samarbejde mellem region og kommune. At regionerne skal have ændret styreform, så der er udvalgsstyre på samme måde, som det kendes fra de fleste danske kommuner. Det vil give regionsrådsmedlemmerne bedre arbejdsvilkår og gøre beslutningsprocessen mere smidig og effektiv, samtidig med at den politiske ledelse understøttes bedre. 21. april