Den professionelle relation

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den professionelle relation"

Transkript

1 Kapitel 2 Den professionelle relation Af Birgitte Hansson Professionel kommunikation I kapitel 1 fremgik det, at patienter ikke altid er tilfredse med sundhedspersonalets kommunikation, og at patienterne ønsker mere indflydelse og involvering i egen situation. Det fremgik endvidere, at hovedformålet i sundhedsvæsenet er at udvikle og forbedre kvaliteten af de mellemmenneskelige relationer med patienten. I dette kapitel bliver der sat særligt fokus på relationen mellem sundhedspersonen og patienten. Betegnelsen patient bliver anvendt, men kapitlet om den professionelle relation dækker over alle de relationer, hvor sundhedspersoner møder et hjælptrængende menneske og dets pårørende. Betegnelsen professionel sundhedsperson vil blive anvendt om alle sundhedspersoner, der hjælper og støtter patienter. Kommunikation består af et dynamisk samspil mellem et indholds- og et forholdsniveau. Indholdsniveauet er alle de budskaber, der bliver formidlet verbalt og nonverbalt i kommunikationen. Forholdsniveauet betegner den interpersonelle relation, der eksisterer mellem to eller flere mennesker. I sundhedsarbejdet adskiller professionel kommunikation sig fra dagligdags kommunikation, ved at indholdet i kommunikationen drejer sig om patientens situation. Forholdsniveauet i den professionelle kommunikation adskiller sig fra mange dagligdags relationer, ved at patienten er i en hjælptrængende situation, hvor vedkommende behøver, søger eller er henvist til at få hjælp fra sundhedspersoner, som besidder bestemte faglige kompetencer. Der eksisterer dermed en forventning om, at professionelle sundhedspersoner kan og vil hjælpe med at fremme sundhed, forebygge sygdom og lindre lidelse hos patienten. Sundhedspersoner har dermed en bestemt rolle i relationen og får i kraft af deres hverv et særligt ansvar for at etablere og vedligeholde relationen med patienten. Professionel kommunikation bør derfor være fagligt velbegrundet og altid være hjælpende for patienten. Men spørgsmålet er, hvordan relationen skal se ud, for at den er hjælpende for patienten. Der er mange teoretiske og filosofiske bud på, hvordan relationen mellem den professionelle og patienten bør være. Normative teorier beskriver idealer for, hvordan man bør forstå og udøve den gode relation. Zoffmann og 36 Af Birgitte Hansson

2 Kirkevold mener, at idealtypiske relationer fremstår som teoretiske, udokumenterede og ikke verificerede. De mener videre, at vores viden om relationen mellem patient og sundhedsperson behøver et empirisk og kritisk grundlag (Zoffmann og Kirkevold 2004, s. 51). Men hvad kendetegner relationer mellem sundhedspersoner og patienter i den eksisterende kliniske praksis, og hvilke af disse relationer er anvendelige til at hjælpe og støtte patienterne i vanskelige situationer og beslutningsprocesser? Vibeke Zoffmanns og Marit Kirkevolds forskningsfund bliver præsenteret, da de omhandler karakteren af relationen mellem sundhedspersoner og patienter i en eksisterende professionel praksis. Zoffmann og Kirkevold mener, at idealtypiske relationer fremstår som teoretiske, udokumenterede og ikke verificerede. De mener videre, at vores viden om relationen mellem patient og sundhedsperson behøver et empirisk og kritisk grundlag (Zoffmann og Kirkevold 2004). På baggrund af kvalitativ forskning, hvor de anvendte grounded theory som metode, fandt de tre typer af relationer mellem 11 patienter og 8 sygeplejersker. Undersøgelsen er en del af et større forskningsarbejde om vanskelig diabetesomsorg. Dette kapitel har fokus på de relationer, hvor der kan argumenteres for at inddrage patienten i beslutningsprocesser verørende egen pleje og behandling. Først indeholder kapitlet en præsentation af de tre forskellige typer af relationer mellem den professionelle og patienten. Derefter følger et afsnit om, hvad der hindrer, og hvad der fremmer relationen mellem den professionelle sundhedsperson og patienten. Til sidst følger et afsnit om områder, hvor sundhedspersonen kan øge opmærksomheden og udvikle sine kompetencer for at gøre det muligt at finde frem til og tage udgangspunkt i patientens værdier og præferencer. Alle afsnit er baseret på empirisk forskning og bliver relateret til en sygehistorie. Tre typer af relationer mellem professionel og patient I det følgende afsnit bliver der først set nærmere på Zoffmanns og Kirkevolds (2009b) fund i forhold til tre typer af relationer mellem professionelle sundhedspersoner og patienter samt, hvilket forandringspotentiale der ligger i hver af disse typer. De tre typer er følgende: Jeg-Du-Distanceret Professionel Dominans Jeg-Du-Sløret Sympati Jeg-Du-Sorteret Gensidighed. Den professionelle relation 37

3 Jeg-Du-Distanceret Professionel Dominans Jeg-Du-Distanceret Professionel Dominans er den mest udbredte af de tre relationer. Den er kendetegnet ved distancen mellem patienten og den professionelle. Det er sundhedspersonen, der tager initiativet, vurderer og bestemmer relevansen af patientens problemer. Og det er sundhedspersonen, der vurderer omfanget af patientens problemer og finder løsninger herpå (Zoffmann og Kirkevold 2009b). Sundhedspersonen har fokus på det biomedicinske aspekt og dermed på sygdommen og behandlingen. I denne relation har sundhedspersonen et behandlerperspektiv på patientens problemer og sygdom. Det kommer til udtryk ved, at sundhedspersonen ikke inddrager patientens oplevelse af sine problemer eller patientens eget perspektiv på sin sygdom. Derudover forventes det, at patienten følger behandlingsanvisningerne, som de bliver foreskrevet. Sundhedspersonen har altså rollen som den styrende, og patienten har rollen som den passive patient. Behandlerperspektivet kommer endvidere til udtryk i sundhedspersonens måde at kommunikere på, idet der er en tendens til, at sundhedspersonen stiller spørgsmål, som handler om at tjekke patientens generelle viden om sygdommen for derefter at give ham det rigtige svar eller undervise ham. Problemet med kommunikationen i denne relation er, at patientens perspektiver og vanskeligheder med at leve med sygdommen i dagliglivet ikke bliver synlige. Det får den betydning, at sundhedspersonen ikke opdager de problemer, som patienten har med sin sygdom, og de konflikter, der kan ligge i at følge behandlingsanvisningerne. Patientens vanskeligheder og evt. uenighed om problemerne bliver ikke opdaget. Fx ønskede en patient at tale om senkomplikationer ved sin diabetes, men sygeplejersken talte om blodprøver og om hans medicinjusteringer. En anden patient ønskede at tale om problemer med sygdommen i relation til sit arbejde, men blev afbrudt med spørgsmål om hendes blodsukkerresultater (ibid.). Det bliver derved kun den viden, som sundhedspersonen finder vigtig og relevant, der bliver genstand for samtaler og undersøgelser. Vanskeligheder, konflikter og følelser, der er forbundet med at leve efter behandlingsforskrifterne, bliver ikke synlige eller emne for samtalen, men bliver tværtimod holdt på afstand. Når den professionelle sætter dagsordenen, tager styringen og ikke inddrager patientens perspektiv, bliver konsekvensen, at potentialet til forandring forbliver næsten uerkendt i relationen Jeg-Du-Distanceret Professionel Dominans. Når patientens perspektiv ikke bliver inddraget, oplever han det if. undersøgelsen som manglende interesse fra sundhedspersonens side, og at hun bare vil have sit arbejde overstået. Patienten føler sig ikke behandlet som en person, men reduceret til en genstand og kan føle sig meget krænket. Nogle 38 Af Birgitte Hansson

4 patienter opfattede personalets manglende interesse som et udtryk for deres egen dårlige regulering af sygdommen og oplevede den manglende interesse, som om de blev stemplet som inkomptetente. Når patienten ikke føler sig set, hørt og forstået, opstår der modstand. Det er et centralt problem ved denne form for relation, at patienten har en tendens til at reagere med vrede over for fagfolk og over for hospitalssystemet. Endnu mere uheldigt er det, når modstanden medfører, at patienten modsætter sig behandlingsanvininger eller behandlingsforslag. De professionelles reaktion på, at patienten ikke fulgte deres forslag til problemløsning, kom til udtryk i modvilje mod patienterne. Det vil sige, at sundhedspersonernes modvilje handlede om patientens personlighed, så de ikke længere havde blikket rettet mod patientens problem (ibid.) Jeg-Du-Distanceret Professionel Dominans kan under samtalen ændre sig til Jeg-Du-Sløret Sympati, hvis sundhedspersonen opdager vanskeligheder hos patienten, samt hvis sundhedsperson og patient har forskellige opfattelser af pleje- og behandlingsforløbet. Jeg-Du-Sløret Sympati Jeg-Du-Sløret Sympati er kendetegnet ved, at sundhedspersonen lægger vægt på og søger ligheder og fællestræk i relationen til patienten. Sundhedspersonen forsøger at genkende og finde fællestræk i patientens situation og livsomstændigheder på baggrund af sin egen forforståelse og ud fra sit eget perspektiv. Fx sagde sygeplejersken til en ung mand, der havde tænkt på selvmord:»det gør jeg jo også, når jeg mister hovedet, ikke også, gør nogle ting som man godt kan se bagefter, at det er fuldstændig tåbeligt, ikke også«(zoffmann og Kirkevold 2009b, s. 62). Relationen Jeg-Du-Sløret Sympati opstår spontant, når sundhedspersonen har svært ved eller ikke kan håndtere patientens vanskelige følelser, eller når patienten har andre opfattelser end sundhedspersonen. I disse situationer opstår der en spænding, som den professionelle har vanskeligt ved at håndtere. Ved at søge efter fællestræk i forhold til patienten bliver spændingen neutraliseret for sundhedspersonen. Zoffmann og Kirkevold fandt endvidere, at sundhedspersonerne havde en tilbøjelighed til at overvurdere den erfaring, som de mente at dele med patienterne (ibid.). Det vil sige, at de oplevede eller tolkede flere lighedspunkter eller fællestræk, end der reelt eksisterede. Den professionelle er følelsesmæssigt engageret i relationen Jeg-Du-Sløret Sympati. Problemet er, at lighedstrækkene er i fokus og ikke patientens oplevelse og forståelse af problemet. Når sundhedspersonen søger fællestræk i Jeg-Du-Sløret Sympati, prøver hun ikke at forstå patientens perspektiv, men Den professionelle relation 39

5 fjerner fokus fra sagen. Hun forsøger ikke at være nysgerrig på forskelle og undersøge den enkelte patients specifikke situation. Sundhedspersonen søger efter dét, hun forventer, ud fra sin egen forforståelse. Den professionelle relations betydning får sin værdi i at bevare kontakten, som bliver et mål i sig selv (ibid.). Sundhedspersonens lighedssøgning slører dermed rollerne mellem parterne: rollen som professionel hjælper og patienten, der søger hjælp. Den emotionelle tilgang medfører, at den professionelle bagatelliserer, minimerer eller helt neutraliserer betydningen af patientens oplevelser. Patientens problemer gøres til fælles, almene problemer. Patienten får ikke hjælp fra sundhedspersonen til at finde nye perspektiver på sin situation eller finde løsninger på sine problemer. I stedet for at lytte aktivt til patientens situation, begynder personalet at give udtryk for egne oplevelser og erfaringer. Overfortolkningen af fælleserfaringer slører patientens vanskeligheder og problemer. Umiddelbart oplevede patienterne i undersøgelsen tilfredshed med personalet i relationen Jeg-Du-Sløret Sympati. Men hvis parternes erfaringer var for forskellige, så var kontakten næsten umulig at etablere eller gennemføre. Relationer af denne type får en tendens til at ende i stagnation, konformitet og hygge (ibid.), og sundhedspersonen opdager ikke det forandringspotentiale, der er i relationen. Det forandringspotentiale, der opstår, når patienten fortæller om oplevede vanskeligheder, bliver minimeret, reduceret eller opløst af den professionelles tilgang i den Jeg-Du-Slørede Sympati. Jeg-Du-Sorteret Gensidighed Jeg-Du-Sorteret Gensidighed er en relation, der opstår, når enten patient eller sundhedsperson udtrykker et klart problem i forhold til patientens reaktion på sin sygdom. I denne relation bliver patientens oplevede vanskeligheder og de følelser, der er forbundet hermed, udforsket og undersøgt. Kendetegnet er, at patient og sundhedsprofessionel udveksler forskellige synsvinkler og ideer til at løse patientens aktuelle problemstillinger (Zoffmann og Kirkevold 2009b). Det vil sige, at patient og sundhedsperson får sporet sig ind på de områder, som er mest aktuelle og vigtige for patienten. Denne relation er baseret på, at den professionelle er interesseret i at lytte til patientens vanskeligheder og undersøge patientens perspektiv, hvilket de sundhedsprofessionelle i undersøgelsen betragtede som en vigtig del af problemløsningen. Patientens perspektiv blev brugt konstruktivt til at udvikle viden om patientens oplevede vanskeligheder. Samtidig bidrog sundhedspersonen med sin viden og erfaring i løsningen af patientens problemstillinger. Relationen er ikke baseret på enighed, tværtimod bliver der under samtalen 40 Af Birgitte Hansson

6 også vist uenighed, i form af at den professionelle vurderer og udfordrer patientens indsigt i egne vanskeligheder. Når den professionelle bestræber sig på at lade patienten få ny indsigt i egen situation, lader hun patienten selv vurdere og træffe beslutninger om sin egen situation (ibid.). Patient og sundhedsperson har begge en aktiv rolle i relationen. Patienten bliver betragtet som den person, der kender sin egen situation, og som skal leve videre hermed. Derfor skal patienten også selv vurdere og træffe de endelige beslutninger. Den professionelle har en støttende, guidende og udfordrende funktion i relationen Jeg-Du-Sorteret Gensidighed. I denne relation er der ikke umiddelbart behov for at reducere eller minimere spændingerne, når patienten taler om vanskelige følelser. I stedet medfører relationen, at patienten sammen med sundhedspersonen udforsker den konkrete situation, så der bliver skabt en personspecifik viden. Forandringspotentialet i Jeg-Du-Sorteret Gensidighed bliver tilgængeligt i beslutningstagningen og i problemløsningen (ibid.). Internationalt set er der enighed om, at evidensbaseret praksis ikke kun drejer sig om at basere sin praksis på videnskabelig evidens. Det er væsentligt at inddrage patientens perspektiv og den erfaring, som sundhedspersonen besidder. Det vil sige, at sundhedspersonen samvittighedsfuldt skal inddrage den bedst tilgængelige kliniske evidens, sin kliniske ekspertise samt patientens værdier og præferencer (Dicenso, Cullum og Ciliska 1998; Sackett et al. 1996). I Jeg-Du-Sorteret Gensidighed inddrager sundhedspersonen netop sin faglige viden og ekspertise samt inddrager patientens værdier og præferencer i den fælles beslutningtagning. Opsummering I Jeg-Du-Styret Dominans og i Jeg-Du-Sløret Sympati er det et problem, når patienterne er passive og ikke får tildelt en aktiv rolle i problemløsninger og beslutningstagning, som i Jeg-Du-Sorteret Gensidighed. Om dette skriver Zoffmann og Kirkevold (2009b, s. 65):»Vi kan forbinde den Jeg-Du-Styrede Dominans og den Jeg-Du-Slørede Sympati, såvel som skiftene mellem dem, med mislykket problemløsning i klinisk praksis«. Desværre fandt Zoffmann og Kirkevold, at disse to relationer og skiftene mellem dem var de mest udbredte relationstyper. Jeg-Du-Sorteret Gensidighed er mere sjælden, hvilket er bemærkelsesværdigt, når denne relation er karakteristisk for en vellykket klinisk praksis, hvor der bliver skabt adgang til forandringspotentiale. Det er i denne relation, Zoffmann og Kirkevold fandt, at de professionelle anerkendte og udnyttede det givne forandringspotentiale i forhold til patientens situation. I næste afsnit vil historien om Patricia først blive beskrevet og dernæst relateret til de forskellige relationstyper. Den professionelle relation 41

7 Historien om Patricia Patricia blev som teenager diagnosticeret som skizofren. Behandleren fortalte hende, at hun havde en kronisk sygdom, og at hun aldrig ville blive rask igen. Hun skulle tage medicin resten af sit liv, hvorved hun måske ville kunne mestre sit liv med skizofreni (Deegan 2007). Patricia ønskede ikke at være syg, så efter udskrivelsen stoppede hun med at tage sin medicin. Det medførte, at hun blev psykotisk, havde hørehallucinationer og måtte indlægges igen. Patricia havde en samtale med lægen. Han kaldte hendes ophør af medicin for non-compliant og mindede hende endnu en gang om, at hendes sygdom var kronisk. Han sagde til hende, at hendes non-compliance ikke kun var manglende sygdomsindsigt, men også et symptom på hendes sygdom. Patricias oplevelse var af en anden karakter. Hun oplevede ikke sig selv som noncompliant. Fra hendes perspektiv var hendes handlinger meningsfulde. Ved at smide sin medicin ud havde hun nægtet at have fået en psykiatrisk kronisk diagnose samt nægtet håbløsheden ved aldrig at ville komme sig. Patricia følte sig ikke behandlet som et menneske i interaktionen, fordi hendes handlinger blev stemplet som nogle, der modsatte sig behandlerens autoritet. Hun oplevede systemets manglende fleksibilitet og sundhedspersonens manglende håb for hende om et bedre liv. Patricia oplevede ikke sig selv som et menneskeligt subjekt i relationen med sundhedspersonen. Hun blev ikke betragtet som et menneske med meningsfulde handlinger, som kan ændre sit liv. I relationen var der ikke rum for hendes oplevelser. Hendes stemme reflekterede frihed, autonomi, selvbestemmelse og rettighed til at bestemme over sit eget liv. I årenes løb ændrede relationen sig mellem Patricia og behandleren. De lærte begge, at Patricia ikke var problemet, men at hun var arkitekten for sit liv. Patricia ønskede at uddanne sig til psykolog, men problemet var, at hun havde behov for medicinen for at holde stemmerne nede. Samtidig måtte medicinen ikke sløve hende så meget, at hun ikke kunne følge forelæsningerne og studere. Sundhedspersonen drøftede situationen med Patricia, og de nåede bl.a. frem til en fælles beslutning om at halvere medicinen og så følge hendes situation tæt. Patricia er i dag uddannet psykolog og doktor i klinisk psykologi. I den første del af historien har relationen mellem Patricia og den professionelle sundhedsperson karakter af Jeg-Du-Distanceret Professionel Dominans. Det kommer bl.a. til udtryk ved, at sundhedspersonen tager initiativet, vurderer og bestemmer omfanget af Patricias problemer samt finder løsninger for hende. Sundhedspersonen har fokus på sygdommen og behandlingen. Han minder hende om alvorligheden af hendes sygdom, og han pointerer, at hun skal opnå sygdomsindsigt samt tage sin medicin. I den Jeg-Du-Distancerede Professionelle Dominans forventes det, at patienten følger behandlingsanvisningerne. Sundhedspersonen siger direkte til Patricia, at hendes handlinger er non-compliante. Det er sundhedspersonens perspektiv, der er fremherskende i den første del af historien. Sundhedspersonen inddrager ikke Patricias oplevelser eller perspektiver på egen situation. Patricias vanskeligheder og uenighed bliver derved ikke opdaget. Ligeledes bliver hendes 42 Af Birgitte Hansson

8 vanskeligheder og de følelser, der er forbundet med at leve efter behandlingsforskrifterne, ikke synlige i samtalerne, og potentialet til forandring forbliver derved ukendt for sundhedspersonne. I Jeg-Du-Distanceret Professionel Dominans føler patienten sig ikke behandlet som en person, hvilket Patricia også oplevede. I denne relation er der en tendens til, at patienterne reagerer med vrede over for systemet, hvilket måske kommer til udtryk hos Patricia, da hun fortæller, at hun oplevede systemets manglende fleksibilitet. I anden del af historien udtrykker Patricia klart sit problem i forhold til sygdommen og sit ønske om uddannelse. Sundhedspersonen lytter til Patricias problemstilling, og de udveksler forskellige synsvinkler i forhold til hendes konkrete situation, hvilket er kendetegnet for relationen i Jeg-Du- Sorteret Gensidighed. Sundhedspersonen betragter Patricia som et menneske, der kender sin egen situation, og som skal leve videre hermed. Sundhedspersonen har tilsyneladende ikke behov for at reducere spændingerne, når Patricia fremlægger sit problem. Forandringspotentialet bliver dermed tilgængeligt, og Patricia kommer videre med sine ønsker for fremtiden. I næste afsnit belyses forskellige områder, som enten hindrer eller faciliterer den professionelle relation. Områder der hindrer, og områder der fremmer relationen Fra compliance til concordance Pointen i historien om Patricia er ikke medicinen, men betydningen i begreberne compliance, non-compliance og concordance. Der eksisterer flere betydninger af compliance og concordance, se bl.a. Segal (2007) og Elsass (2004), men her vil den gængse opfattelse blive beskrevet. Begrebet compliance betyder efterrettelighed og benyttes af sundhedspersoner til at beskrive patientens sygdoms- og sundhedsadfærd. Det er sundhedspersonens mening om, hvorvidt patienten har efterlevet de professionelles forventninger. Compliance ligger inden for det medicinske paradigme og handler om at fjerne patientens symptomer. Implicit i begrebet non-compliance er indlejret, at patienten af forskellige grunde modsætter sig behandlingen. Det er den professionelle sundhedsperson, der styrer behandlingen, hvilket medfører, at patienten ikke får en aktiv rolle og bliver genstand for sundhedspersonens behandling af sygdommen. (Hobden 2006; Price 2008). Begreberne tjener dermed til at understøtte eller reaktivere de sundhedsprofessionelles magt. I historien med Patricia kaldte sundhedspersonen hendes handlinger for non-compliante, fordi hun ikke tog medicinen som foreskrevet. Den professionelle relation 43

9 I modsætning til compliance bliver patientens perspektiv inddraget i arbejdet mod concordance. Concordancebegrebet er udviklet fra begrebet noncompliance og handler om et skift i den professionelles interaktion med patienten, hvor sigtet er at give bemyndigelsen tilbage til patienten (Hobden 2006). I dette perspektiv har sundhedspersonen fokus på menneskets liv og ikke på symptomerne. Sundhedspersonen inddrager patientens perspektiv på problemstillingen og forsøger at få en forståelse af patientens oplevede problem. I concordance værdsætter sundhedspersonen patientens perspektiv, anerkender, at patienten har ekspertise i at mestre sin egen sundhed (se også kapitel 8), og forstår og anerkender den indflydelse, sygdomsprocessen har på patientens liv. Det drejer sig om en relation, hvor der er gensidig respekt for patientens og sundhedspersonens overbevisninger, og hvor der forhandles om, hvilket handlingsforløb der er bedst for patienten (Hobden 2006; Price 2008). Sundhedspersonen skal samtidig støtte patienten til at tage ansvar for sin behandling. Forståelsen af patientens problemstillinger kan være meget kompleks. I Patricias tilfælde opstod der en konflikt mellem medicinens sløvende effekt i forhold til hendes studier på den ene side og medicinens dæmpende effekt i forhold til, at hun hørte stemmer, på den anden side. Eksemplet viser, at den sundhedsprofessionelle skal være meget opmærksom på aktuelle og potentielle beslutningskonflikter i forhold til, hvad der er patientens primære mål. Internationalt set er det dokumenteret, at mennesket har større chance for at nå de mål, han har sat sig, hvis disse er i nøje overensstemmelse med personens egne antagelser og kerneværdier. Det påvirker sundhedsadfærden i positiv retning, hvis den professionelle stimulerer patienten til autonome beslutninger (Zoffmann 2003). Samtidig betyder det rigtig meget for patientens stemningsleje og opfattelse af hjælpen, når patienten føler sig set i samspillet med sundhedspersonen og oplever følelsen af at blive anerkendt og respekteret (Bauer 2006; Halvorsen 2009). I denne sammenhæng er det afgørende, at sundhedspersonen lytter til patientens udtryk og selvforståelse, hvilket er i overensstemmelse med perspektiverne i concordance. Disse forhold er væsentlige for patientens engagement og delagtighed i egen situation. Det er væsentligt, at den sundhedsprofessionelle skifter fra compliance- til concordanceparadigmet, så hun ikke kun har fokus på symptomer, men på menneskets liv med sygdommen: Dvs. at det enkelte menneske er arkitekten for sit liv i lighed med historien om Patricia. 44 Af Birgitte Hansson

10 Beslutningstagning baseret på generaliseret viden eller personspecifik viden Det er vigtigt, at sundhedspersonen er kritisk i forhold til egen kliniske praksis vedrørende beslutningstagning. I de tre typer af relation: Jeg-Du-Distanceret Professionel Dominans, Jeg-Du-Sløret Sympati og Jeg-Du-Sorteret Gensidighed, blev det tydeligt, at de to første relationstyper var uhensigtsmæssige, når patienten skal lære at leve sit liv med en sygdom eller lidelse. I den første type af relation blev patienterne ikke inddraget i behandlingen i lighed med paradigmet inden for compliance. Forhindringerne bestod bl.a. i, at personalet anvendte deres generelle viden baseret på forskning eller erfaring uden at inddrage viden om hver enkelt patients situation som grundlag for beslutningstagningen (Zoffmann og Kirkevold 2009a). Det vil sige, at det er sundhedspersonen, der træffer beslutningerne, og beslutningerne er bestemt ud fra almen viden om sygdommen og dens behandling. I disse tilfælde har sundhedspersonen et sygdomsorienteret perspektiv. Sundhedspersonens arbejdsmetoder og løsningsmodeller er ofte baserede på en lang tradition og er indlejrede i vores tankegang og handlemåder (Zoffmann 2003). Det drejer sig om løsningsmodeller, som de professionelle sundhedspersoner har fundet frem til, og som er fundet vigtige til at løse kliniske problemstillinger. Det vil sige, at de er blevet en selvfølgelighed og en del af dagligdagens rutiner. Det er med til at fastholde sundhedspersonen i rollen som den, der kan og skal løse problemerne. Denne arbejdsmetode er problematisk, når sundhedspersonen har formodninger eller faglige antagelser, som ikke er observerbare, og når patienten ikke er blevet inddraget i disse antagelser. Fx er det ikke ualmindeligt, at sundhedspersoner har antagelser om, hvad der er vanskeligt eller vigtigt for patienterne. Sundhedspersonerne kan mene, at patienten mangler motivation, eller at patienten ikke tager ansvar for sin sygdom (Zoffmann og Kirkevold 2009a). Det er meningsløst, når antagelserne ikke bliver bekræftet af patienterne. De professionelles uudtalte antagelser forbliver formodninger, når patienterne ikke har haft mulighed for at drøfte eller bekræfte disse formodninger. Den personspecifikke viden opnås derimod, når sundhedspersonen får konkret indsigt i den enkelte patients reaktion på at leve med en sygdom. Zoff mann og Kirkevold (ibid.) kalder det viden, da patienten har bekræftet, at indholdet er sandt eller rigtigt. Personspecifik viden, som opnås i fællesskab, er sjælden, men vigtig som grundlag for effektiv og meningsfuld problemløsning. At skabe personspecifik viden i fællesskab stiller krav om fokuseret kommunikation og refleksion over patientens situation. Det kræver, at sundhedsperson og patient bliver bevidste om, hvilke områder Den professionelle relation 45

11 de skal reflektere over. Og det kræver, at begge parter får udvekslet deres tanker, vurderinger og ideer herom, inkl. den professionelles faglige viden og ekspertise, frem mod en fælles beslutningstagning. Den fælles refleksion kan skabe personspecifik viden om vigtigheden, årsagerne, betydningerne og mulige løsninger af patientens vanskeligheder samt hjælpe den sundhedsprofessionelle med at tilpasse sin støtte til den konkrete patient. I historien om Patricia traf sundhedspersonen i første omgang beslutninger på Patricias vegne. Først senere i forløbet traf sundhedspersonen og Patricia beslutninger i fællesskab. De skabte i fællesskab personspecifik viden, så hun blev i stand til at mestre sin sygdom i forhold til sin uddannelse. Det er væsentligt for den professionelle relation, at beslutningstagningen ikke er sundhedspersonens beslutning, men at beslutninger træffes i fællesskab. Endvidere er det væsentligt, at der skabes personspecifik viden i fællesskab som grundlag for fælles beslutningstagning. Kommunikationsniveauer Zoffmann og Kirkevold (2009a) identificerer fem forskellige kommunikationszoner mellem patient og sundhedsperson, afhængigt af hvor generel eller fokuseret kommunikationen var i forhold til patientens situation. I (den inderste) zone 5 var kommunikationen fokuseret, fordi der blev talt om områder, der blev betragtet som en aktuel vanskelighed eller udfordring for patienten i livet med sin sygdom. I zone 4 blev der talt om patientens dagligdag, men ikke om specielle vanskeligheder i forbindelse med sygdommen. I zone 3 handlede kommunikationen om emner af generel betydning for patientgruppen, som ikke nødvendigvis var aktuelle for patienten. I zone 2 handlede kommunikationen om generelle helbredsproblemer, men ikke i forhold til patientens sygdom. I (den yderste) zone 1 blev der kommunikeret om emner, der helt manglede relevans i forhold til patientens situation. For at opnå fokuseret kommunikation (zone 5) kræves, at sundhedspersonen eller patienten fortæller om områder, der opleves som vanskelige eller udfordrende for patienten i sit liv med sygdommen. Når problemet er identificeret, skal der igangsættes en refleksion, som er bundet til patientens situation en situationel refleksion (ibid.). Denne fælles situationelle refleksion er vigtig, som nævnt i foregående afsnit, da den medvirker til meningsfuld og personspecifik viden som grundlag for fælles beslutningstagning. I Patricias tilfælde blev der i starten ikke talt om vanskelighederne. Først senere i forløbet blev der talt og reflekteret over hendes situation, hvorved 46 Af Birgitte Hansson

12 hun blev i stand til at håndtere sin sygdom i forhold til sine ønsker, håb og mål med fremtiden. I den professionelle relation er det er væsentligt, at sundhedsperson og patient formår at opnå en fokuseret kommunikation, hvor de får identificeret og reflekteret over de vanskeligheder eller udfordringer, som patienten oplever. Med andre ord at sundhedsperson og professionel opnår en situationel refleksion. Opsummering I den første del af Patricias historie var den professionelle sundhedsperson ekspert, og medicinen var en løsning på hendes svære psykiske symptomer. Denne relation blev tolket til at være i overensstemmelse med relationen Jeg-Du-Distanceret Professionel Dominans. Problemet er, at potentialet til forandring ikke bliver udforsket. Dagligdagens rutiner og vaner kan være medvirkende til at fastholde personalet i deres tænke- og handlemåder, hvor bl.a. compliancetænkningen kan være fremtrædende. Her træffer sundhedspersonen beslutninger på patientens vegne og ofte ud fra generel faglig viden. Det senere møde, som Patricia havde med sin sundhedsperson, kan kategoriseres under Jeg-Du-Sorteret Gensidighed. I dette møde var sundhedspersonen lydhør, og sammen udforskede de hendes problemstilling i forhold til hendes værdier og præferencer, hvorefter de i fællesskab traf en beslutning. Dette er i overensstemmelse med tænkningen inden for corcordanceparadigmet. I denne relation opnåede sundhedspersonen og Patricia den fokuserede kommunikation med situationel refleksion over de vanskeligheder, som Patricia oplevede. I de næste afsnit bliver der set nærmere på nogle områder, hvor sundhedspersonen kan øge opmærksomheden og udvikle sine kompetencer til at finde og tage udgangspunkt i patientens værdier og præferencer. Når patientens værdier og præferencer skal integreres i beslutninger Alvoren af sygdommen og typen af beslutninger Der er ikke en umiddelbar sammenhæng mellem alvoren af sygdommen og patientens involvering i beslutninger vedrørende egen situation. Undersøgelser viser, at fx patienter med svær hjertelidelse ønskede mindre involvering i beslutninger omkring deres fremtid end de patienter, som havde mild til moderat hjertelidelse (Arora og McHorney 2000). Omvendt ses det i en Den professionelle relation 47

13 anden undersøgelse, at patienter med alvorlig sygdom i højere grad foretrak at blive involveret og have en aktiv rolle, end patienter som var mindre syge (Stewart et al. 2000). Når der ikke er overensstemmelse mellem alvoren af sygdommen og graden af involvering, kan det hænge sammen med, at det kan være svært at adskille alvoren af sygdommen, oplevelsen af at være syg, at være i patientrollen og oplevelsen af relationen med sundhedspersonen. Undersøgelser har vist, at patientens interaktion med sundhedspersonen influerer på patientens ønske om at blive involveret. Når patienterne oplevede, at sundhedspersonerne var tilbøjelige til at involvere dem, foretrak de en mere aktiv rolle (Mansell et al. 2001). Patienten tager initiativ, stiller spørgsmål, har en aktiv tilgang og mod til at deltage, når han oplever, at relationen med sundhedspersonen er god. Omvendt oplever patienten en dårlig relation, når personalet er arrogante, objektiviserer patienten, er fortravlede, er under tidspres, når de ikke får tilstrækkelige informationer, og når der er personalemangel (Sainio, Lauri og Eriksson 2001). Når patienten ønskede mere information, er det blevet forstået af sundhedspersonen, som at patienten ønskede en mere aktiv rolle i forhold til sin situation. Det hænger formentlig sammen med, at nogle patienter har en mere aktiv mestringsstil (Arora og McHorney 2000; Adams, Smith og Ruffin 2001). Men typen af beslutning influerer også på patientens involvering i interaktionen: Jo mere enkel og ukompliceret problemstillingen er, jo mindre aktiv er patienten i beslutningerne. Pårørende kan være en meget vigtig ressource for patienten og dennes sygdomsforløb. I den sammenhæng er det vigtigt at være opmærksom på, at pårørende ofte foretrækker en mere aktiv rolle end patienten, når de indgår i relation med professionelle sundhedspersoner. I Patricias tilfælde blev hun diagnosticeret som kronisk syg, hvilket hun oplevede meget alvorligt og formentlig som et chok. På den ene side kan chokket og Patricias måske manglende sygdomsindsigt have medført, at hun i begyndelsen ikke havde en aktiv rolle i interaktionen med sundhedspersonen. På den anden side kan det tænkes, at Patricia ikke ønskede at være kronisk syg, at være i patientrollen, samtidig med at hun ikke oplevede relationen med sundhedspersonerne som god. Lidelse en dynamisk proces Sygdom er nært forbundet med lidelse. Lidelse kan ses som en dynamisk proces mellem at udholde lidelse (enduring) og at erkende og udtrykke lidelse (emotional suffering). Enduring er en reaktion på truslen mod egen integritet og rummer bl.a. fornægtelse og fortrængning af følelsesmæssige 48 Af Birgitte Hansson

14 reaktioner i forhold til den tid, det tager at indstille sig på en ny situation. Ved emotional suffering udtrykker og erkender patienten sine følelser og lidelse (Morse 2001). Forskning viser, at de professionelle ikke giver patienterne mulighed for at udtrykke lidelsen, eller de fokuserer på det behandlingsmæssige aspekt. Sundhedspersonen definerer konteksten og dermed typen af relation, så patienten ikke får den nødvendige professionelle hjælp (Hansen 2003). I Patricias tilfælde fokuserede sundhedspersonen på den medicinske behandling, og Patricia fik ikke mulighed for at udtrykke sin lidelse. Fraværet af fælles beslutningstagning med sundhedspersonen kan skyldes Patricias manglende sygdomsindsigt. Inden for det medicinske paradigme kan manglende sygdomsindsigt være et symptom på skizofreni. Men det kunne også skyldes en reaktion på truslen mod egen integritet (enduring) med fornægtelse eller fortrængning af følelsesmæssige reaktioner. Senere i forløbet var sundhedspersonen opmærksom på processen med, at Patricia både skulle udholde (enduring) og udtrykke (emotional suffering) lidelsen. Den professionelle sundhedsperson må være opmærksom på den dynamiske proces i patientens reaktioner, da den hjælpende interaktion vil afhænge af, om patienten fornægter sin situation eller har brug for at udtrykke sin lidelse. Det er vigtigt, at relationen mellem patient og sundhedsperson veksler mellem på den ene side den situationelle refleksion, som nævnt på side 46, som er optimal, når patienten skal udtrykke og erkende sine følelser og lidelse (emotional suffering). Og på den anden side være rummelig og lyttende, når patienten oplever truslen mod egen integritet (enduring). I Patricias tilfælde kan fraværet af fælles beslutningstagning med sundhedspersonalet skyldes manglende sygdomsindsigt. Inden for det medicinske paradigme kan manglende sygdomsindsigt være et symptom på skizofreni. Men det kunne også skyldes en reaktion på truslen mod egen integritet (enduring) med fornægtelse eller fortrængning af følelsesmæssige reaktioner. Senere i forløbet var sundhedspersonen opmærksom på processen med, at Patricia skulle udholde og udtrykke lidelsen. Sygdomsforløb en dynamisk rejse Patienten har forskellige roller i beslutningstagning på forskellige stadier af sin sygdom. Under et sygdomsforløb kan det være meget vigtigt, at patienten lærer at udvikle ekspertise i forhold til at træffe beslutninger om sin egen situation. Det viser sig, at det er vigtigt, at patienten udvikler evnen til at respondere på egen krop og lære at reagere i forhold til situationen og i overensstemmelse med de sundhedsprofessionelles faglige viden. Patienten forventer derfor forskellige niveauer af støtte fra den sundhedsprofessionelle Den professionelle relation 49

15 afhængigt af de forskellige stadier af ansvar, som han gennemgår for at mestre sin tilstand (Thorne og Paterson 2001). Sygdomsforløb er ikke en engangseller statisk hændelse, men er mere en dynamisk rejse, der repræsenterer nye udfordringer over tid. Patientens perspektiv ændrer sig over tid og i forhold til sygdomsforløbet. Patientens erfaringer og oplevelser med at være syg udvikles dermed under forløbet. Patricia lærte med tiden at tage aktivt del i sit sygdomsforløb med alle de udfordringer, som var en del af rejsen mod uddannelse og et nyt liv som psykolog. Tiden Tidspresset er en evig udfordring. I forhold til kommunikationszonerne, som blev belyst på side 46, blev der anvendt mindre tid i zone 1 og 2, men til gengæld havde kommunikationen ingen særlig relevans i forhold til patienternes problemstillinger. Det vil sige, at der blev anvendt tid på at tale om emner, der ikke var vigtige for patienten (Zoffmann og Kirkevold 2009a). Undersøgelser viser, at sundhedspersoner er særligt bekymrede over, hvad det indbefatter at informere og inddrage patienterne, når der ikke er givet ekstra tid til dette (Stableton, Kirkham og Thomas 2002). Andre mener, at effektiv og meningsfuld kommunikation i sidste ende sparer tid (Edwards, Elwyn og Mulley 2002; Zoffmann og Kirkevold 2009a). Det kan være svært at bryde med sundhedspersonernes opfattelse af tidsforbruget. I Patricias tilfælde kunne de sundhedsprofessionelle måske have sparet tid og genindlæggelser, hvis hendes perspektiv var blevet inddraget tidligere i forløbet. Patienten i et multidisciplinært system Det kan være nemmere at inddrage og involvere patienten i behandlingen, hvis man kender ham godt. Men i praksis møder patienten ofte mange forskellige sundhedspersoner, da behandling og pleje er multidisciplinære fagområder, og det kan få indflydelse på patientens tillid til systemet. Sundhedspersonerne ser ofte kun patienten nogle få gange. Det medfører, at de sundhedsprofessionelle skal være dygtige til at opnå patientens tillid for at kunne inddrage hans værdier og præferencer. Patientens møde med sundhedspersonen er samtidig påvirket af oplevelser fra mødet med andre sundhedspersoner (Sainio, Lauri og Eriksson 2001). Patricia og sundhedspersonen lærte over tid, at hun var arkitekten for sit eget liv. 50 Af Birgitte Hansson

16 Udfordringer for sundhedspersonalet Når man betragter patientens sygdomsforløb som en dynamisk rejse, kan de sundhedsprofessionelle ikke generalisere over, hvilken rolle patienten foretrækker i behandlingsbeslutningerne. Det kan være svært at skønne, hvornår den enkelte patient ønsker at blive inddraget i beslutningerne, og personalet kan konkret have svært ved at inddrage patientens værdier og præferencer i kommunikationen. Det kræver, at de sundhedsprofessionelle kan anvende kommunikationsfærdigheder i praksis, hvilket er en af de store udfordringer for alle sundhedspersoner. Meget tyder på, at mange professionelle har svært ved at anvende deres kommunikationskompetencer til at inddrage patienternes præferencer og involvere dem i behandlingsbeslutningerne. Det viser sig ved, at der bliver taget flere initiativer til at forbedre den dybe og nærværende kommunikation med patienterne (Havemann 2004; Bagh 2006; Ammentorp, Kirketerp og Kofoed 2009). Ammentorp, Kirketerp og Kofoed (2009, s. 60) skriver bl.a., at»noget tyder heldigvis på, at det gode møde mellem mennesker er ved at komme på dagsordenen på mange afdelinger i Danmark«. Der er endvidere en tendens til, at der bliver udviklet og designet redskaber til at strukturere samtalen med patienten, så patientens værdier og præferencer bliver inddraget i dialogen, fx sunddialog (Makwarth, Schack og Dangaard 2009), den motiverende samtale (Mabeck 1999) og guidet egen-beslutning (Zoffmann 2004). Involvering i egen situation Nogle patienter ønsker ikke at blive involveret i beslutningerne omkring deres behandling. De føler, at de mangler viden og erfaring, og er bange for at træffe forkerte beslutninger. Omvendt ønsker de fleste patienter, at sundhedspersonalet forstår deres perspektiver, selvom de ikke selv ønsker at tage den endelige beslutning (Bowling og Ebrahim 2001). De professionelle sundhedspersoner må være opmærksomme på, at patientens perspektiv kan ændres over tid, da sygdomsforløb er et dynamisk forløb og lidelse en proces. Sundhedspersonerne må være sensitive over for disse ændringer. I de fleste pleje- og behandlingssituationer er det essentielt at inddrage patienten, så der skabes personspecifik viden som grundlag for fællesbeslutninger. Dog kan det blive nødvendigt at respektere patientens ønske om ikke at lade sig informere, idet dette også er patientens ret ifølge sundhedsloven (Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse 2008). Den professionelle relation 51

17 Patienter kan ikke huske informationerne Ifølge sundhedsloven (Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse 2008) har patienten ret til at få information om sin helbredstilstand og om behandlingsmulighederne. Når patienten skal inddrages og involveres, kræver det, at han får informationerne og forstår dem. Men undersøgelser viser, at selvom patienterne har fået informationer, så kan de ikke huske dem. Flere forhold influerer på dette. Forskellighed i uddannelse og erfaring kan påvirke patientens forståelse. Skriftlige informationsmaterialer mangler eller er formuleret ud fra sundhedspersoners perspektiv (Iverson 2001). Forståelsen af informationerne er vigtig. Patienten kan ikke medvirke til at træffe beslutninger og være aktiv i relationen, hvis han ikke forstår informationerne og kender konsekvenserne for sin situation. Dette område er en stor udfordring for sundhedspersonalet. I Patricias tilfælde er det muligt, at hun ikke kunne huske eller ikke forstod alle informationerne ved det første indlæggelsesforløb, da hun ikke fulgte behandlingsanvisningerne. Men chokket ved være erklæret psykisk syg influerede på hendes accept af sygdommen. Mange forhold influerer på, om patienten husker og forstår informationerne. Sundhedspersonens valg og opfattelsen af ords betydning Undersøgelser viser, at sundhedspersonerne præsenterer informationerne således, at det influerer på og påvirker patienternes valg. Man kan sige, at sundhedspersonen præsenterer informationerne, så patienten vælger den behandling, som sundhedspersonen ønsker, at han skal vælge (Lelie 2000; Edwards og Elwyn 2001). Det kan ligefrem opleves som en sejr, hvis den professionelle får trumfet sine vurderinger igennem (Bagh 2006). Sundhedspersonen skal følge Best Practice, hvor der er evidens for behandlingen, men hvis sundhedspersonen manipulerer med informationerne for at trumfe egne beslutninger igennem, er det et overgreb og anvendelse af magt. Det samme gælder, hvis patienten ikke bliver inddraget i den fælles beslutningstagning, eller hvis patientens deltagelse kan karakteriseres som illusorisk. Et andet område, som er problematisk, når patientens værdier og præferencer skal inddrages, opstår, når patient og sundhedsperson har opfattelser af ord og begreber. Når de har forskellige opfattelser af ord, kan det medføre betydningsforskelle i kommunikationen. Hvis sundhedspersonen skal inddrage patientens værdier og præferencer, må hun forsøge at forstå betydningen af patientens udtryk, så hun ikke tager for givet, at de tolker ord og begreber ens (Montgomery og Fahey 2001; Zoffmann og Kirkevold 2009a). 52 Af Birgitte Hansson

18 Sundhedsperson og patient har hver deres erfaringshorisont Det grundlæggende problem med relationen er, at patienten og de professionelle sundhedspersoner har forskellige perspektiver på forståelsen af problemstillingerne. Patienten ser sin situation indefra, og sundhedspersonerne i deres professionelle sammenhæng udefra. De professionelle sundhedspersoner oplever derimod patientens livssammenhæng udefra og den sammenhæng, de selv indgår i, indefra. Patienten og den professionelle sundhedsperson har således hver deres forskellige perspektiver på forståelsen af problemstillingerne, når de indgår i relation med hinanden og handler på baggrund af hver deres erfaringshorisont (Høgsbro et al. 2003). Sundhedspersonen ser fx patienten som én af alle de andre patienter på sygehuset og kategoriserer patienten inden for en bestemt sygdomskategori. Sundhedspersonen har en særlig viden inden for dette område og erfaring med behandlingen fra andre patienter. Sundhedspersonen tænker dermed patienten ind i en allerede given kategori (Halvorsen 2009). Patienten derimod ønsker at blive set som ikke bare et menneske med en sygdom, men som et menneske med et liv. Patricia ønskede ikke at blive set som en patient, men som en person. Der vil altid være en magtasymmetri i relationen mellem den professionelle sundhedsperson og patienten. I denne magtasymmetriske relation er det vigtig at lade patienten få mulighed for at tage stilling og handle i relation til egen situation, så paternalisme og magtmisbrug undgås. Forhold, der fremmer den gode relation Forhold, der fremmer den gode relation mellem patient og den professionelle sundhedsperson i processen mod fælles beslutningtagning, er opstillet i følgende punkter: Den professionelle relation 53

19 Sundhedsprofessionelle har et særligt ansvar for at etablere og vedligeholde relationen med patienten. I relationen Jeg-Du-Sorteret Gensidighed bliver forandringspotentialet tilgængeligt, hvorved det bliver muligt at hjælpe patienten med aktuelle vanskeligheder. Den sundhedsprofessionelle har en støttende, guidende og udfordrende funktion. Skift i den sundhedsprofessionelles interaktion med patienten fra compliance til concordance, hvor der er fokus på menneskets liv og ikke kun på symptomerne. Patienten skal opleve sig anerkendt og respekteret. Der skal skabes personspecifik viden som baggrund for fælles beslutningstagning. Når patienten skal have hjælp til at håndtere eller bearbejde vanskelige situationer, skal den sundhedsprofessionelle arbejde hen mod den fokuserede kommunikation med situationel refleksion. Relationen og interaktionen med patienten vil afhænge af den sundhedsprofessionelles opmærksomhed på processen mellem enduring og emotional suffering. Den sundhedsprofessionelle skal betragte sygdomsforløb som en dynamisk rejse. Patienter forventer forskellig støtte afhængigt af de forskellige stadier, de går igennem, og de udfordringer, de møder. Den sundhedsprofessionelles perception af tid: Effektiv og meningsfuld kommunikation sparer i længden tid. Den sundhedsprofessionelle skal indgå i relationen med patienten på en tillidsfuld måde og forsøge at opnå patientens tillid for at kunne inddrage hans oplevelser og præferencer. Sundhedspersonen må opøve sine kommunikationskompetencer og sætte det gode møde på dagsordenen. Den sundhedsprofessionelle må være opmærksom på, om patienten forstår og husker informationer. Den sundhedsprofessionelle må være bevidst om magtasymmetrien mellem sig og patienten, hvilket understreger vigtigheden af, at patientens perspektiv skal inddrages som baggrund for fælles beslutninger. Litteratur Adams RJ, Smith BJ, Ruffin RE Patient preferences for autonomy in decision making in asthma management. Thorax, 56 (2), s Ammentorp J, Kirketerp E, Kofoed P-E God kommunikation sætter positive spor. Sygeplejersken, 109 (5), s Arora NK, McHorney CA Patients preferences for medical decision making: who really wants to participate? Med Care, 38 (3), s Bagh J Mønsterbrydere i kommunikation. Sygeplejersken, 106 (25/26), s Bauer J Hvorfor føler jeg det du føler. Intuitiv kommunikation og hemmeligheder ved spejlneuroner. Borgen. København. Bowling A, Ebrahim S Measuring patients preferences for treatment and perceptions of risk. Qual Health Care, 10 (Suppl 1), s Deegan PE The lived experience of using psychiatric medication in the recovery process and a shared decision-making program to support it. Psychiatr Rehabil J, 31 (1), s Af Birgitte Hansson

20 DiCenso A, Cullum N, Ciliska D Implementing evidence-based nursing: some misconceptions. Evid Based Nurs, 1 (1), s Edwards A, Elwyn G Understanding risk and lessons for clinical risk communication about treatment preferences. Qual Health Care 10 (Suppl. 1), s Edwards A, Elwyn G, Mulley A Explaining risks: turning numerical data into meaningful pictures. BMJ, 324 (7341), s Elsass P Compliance og patienttilfredshed. I: P Elsass, E Friis-Hasché og T Nielsen (red.). Klinisk sundhedspsykologi. Munksgaard Danmark, København. Halvorsen G Anerkjennelsens betydning for en hjelpende relation: Om forståelse og andreforståelse. Klinisk sygepleje, 23 (4), s Hansen SR Hospitalsindlagte patienters oplevede lidelse i livet med uhelbredelig kræft. Ph.d.-afhandling. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet, Institut for Sygeplejevidenskab, Århus. Havemann L Bedre kommunikation skal give tilfredse patienter. Sygeplejersken, 104 (28), s Hobden A Concordance: a widely used term, but what does it mean? Br J Community Nurs, 11 (6), s Høgsbro K et al Skjulte livsverdener: en etnografisk undersøgelse af forholdene for mennesker med hjemløshed, misbrug og sindslidelse som problem. AKF forlaget, København. Iverson DC Editorial. Patient Educ Couns 45, s Lelie A Decision-making in nephrology: shared decision making? Patient Educ Couns, 39 (1), s Mabeck CE Introduktion til den motiverende samtale. Munksgaard Danmark, København. Makwarth H, Schack HE, Dangaard E Aktiv og anderledes forebyggende samtale. Sygeplejersken 109 (2), s Mansell D, Poses RM, Kazis L, Duefield CA Clinical factors that influence patients desire for participation in decisions about illness. Arch Intern Med, 160 (19), s Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Sundhedsloven. LBK nr. 95 af 07/02/2008. Montgomery AA, Fahey T How do patients treatment preferences compare with those of clinicians? Qual Health Care, 10 (Suppl. 1), s Morse JM Toward a Praxis Theory of Suffering. Adv Nurs Sci, 24 (1), s Price PE Education, psychology and compliance. Diabetes Metab Res Rev, 24, Suppl 1, s Sackett DL, Rosenberg WMC, Gray JAM, Haynes RB, Richardson WS Evidence-Based Medicine: what it is and what it isn t. BMJ;312 (7023), s Sainio C, Lauri S, Eriksson E Cancer patients views and experiences of participation in care and decision making. Nurs Ethics 8 (2), s Segal JZ Compliance to Concordance : A critical view. J Med Humanit 28 (2), s Den professionelle relation 55

Momentum Smartphone APP til fælles beslutninger og recovery

Momentum Smartphone APP til fælles beslutninger og recovery Momentum Smartphone APP til fælles beslutninger og recovery Lisa Korsbek, seniorforsker, Kompetencecenter for Rehabilitering og Recovery, Region Hovedstadens Psykiatri Illustration: Eva Christensen, forunderli@gmail.com

Læs mere

At uddanne sig til livet med diabetes. Vibeke Zoffmann PhD MPH Sygeplejerske Seniorforsker Steno Diabetes Center

At uddanne sig til livet med diabetes. Vibeke Zoffmann PhD MPH Sygeplejerske Seniorforsker Steno Diabetes Center At uddanne sig til livet med diabetes Vibeke Zoffmann PhD MPH Sygeplejerske Seniorforsker Steno Diabetes Center Nogle integrerer selv diabetes i livet andre når det aldrig Hvad stiller vi op, når vi sidder

Læs mere

Guidet Egen-Beslutning i forbindelse med behandling - gøre patienten til herre i eget hus!

Guidet Egen-Beslutning i forbindelse med behandling - gøre patienten til herre i eget hus! Guidet Egen-Beslutning i forbindelse med behandling - gøre patienten til herre i eget hus! Brugerinddragelse i Psykiatrien Hvordan inddrager du? DSR Temadag 20 januar 2015 Rikke Jørgensen, sygeplejerske,

Læs mere

Guidet Egen-Beslutning kan udløse et potentiale til forandring. Vibeke Zoffmann, Seniorforsker

Guidet Egen-Beslutning kan udløse et potentiale til forandring. Vibeke Zoffmann, Seniorforsker Guidet Egen-Beslutning kan udløse et potentiale til forandring Vibeke Zoffmann, Seniorforsker Definition 1 Guidet Egen-Beslutning (GEB) er en metode, der er udviklet til at facilitere meningsfuld og effektiv

Læs mere

Patienten i centrum! Ja tak - men hvordan?

Patienten i centrum! Ja tak - men hvordan? Patientsikkerhedskonferencen 2014 Patienten i centrum! Ja tak - men hvordan? Hvordan arbejde med det i klinisk praksis? 1 Susanne Lauth, Oversygeplejerske, Programchef, Onkologisk Afdeling, Vejle Sygehus

Læs mere

Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder.

Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder. Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder. TO UNDERSØGELSER PROGRAM Om ViBIS og vores arbejde Hvad er patientinddragelse? Hvorfor er patientinddragelse vigtigt? To undersøgelser

Læs mere

Klar tale med patienterne

Klar tale med patienterne Klar tale med patienterne Hvad skal der til for at optimere kommunikationen og patienternes udbytte? Årsmøde for Gastroenterologiske sygeplejersker. Kolding den 21. november 2014 Jette Ammentorp Professor,

Læs mere

GODE RÅD TIL PATIENTEN

GODE RÅD TIL PATIENTEN GODE RÅD TIL PATIENTEN Mette Kringelbach Speciallæge dr. med. Patient Companion er et helt nyt begreb En Patient Companion en person, som hjælper patienten til at få det bedste ud af konsultationen hos

Læs mere

At undersøge sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse samt deres opfattelse af vilkår for patientinddragelse i praksis.

At undersøge sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse samt deres opfattelse af vilkår for patientinddragelse i praksis. FORMÅL At undersøge sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse samt deres opfattelse af vilkår for patientinddragelse i praksis. Skal bidrage til at give det danske sundhedsvæsen et grundlag

Læs mere

SYGEPLEJEN AMAGER OG HVIDOVRE

SYGEPLEJEN AMAGER OG HVIDOVRE Amager og Hvidovre Hospitaler SYGEPLEJEN AMAGER OG HVIDOVRE Referenceramme 2014 Referenceramme for sygeplejen på Amager Hvidovre Hospitaler Sygeplejeteoretiker Hesook Suzie Kims (1) teori er referenceramme

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Guidet Egen-Beslutning. Vibeke Zoffmann PhD MPH Sygeplejerske Seniorforsker Steno Diabetes Center

Guidet Egen-Beslutning. Vibeke Zoffmann PhD MPH Sygeplejerske Seniorforsker Steno Diabetes Center Guidet Egen-Beslutning Vibeke Zoffmann PhD MPH Sygeplejerske Seniorforsker Steno Diabetes Center Guidet Egen-Beslutning Første idé til metoden GEB Idéen om manglende konsistens mellem filosofien empowerment

Læs mere

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Bobby Professor, dr.med Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi Onkologisk Afd. D Aarhus Universitetshospital Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Årsmøde, 2015 Sundhedsvæsenet

Læs mere

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien - evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien Marianne Melau, Spl., M.Sc Sc., phd-studerende Psykiatrisk Center København marianne.melau melau@regionh.dk arv/miljø debatten The schizophrenogenic

Læs mere

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende Sundhedsstyrelsen 2002 Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende 1. Formålet med vejledningen Vejledningen redegør for de muligheder og begrænsninger,

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

Center for kliniske retningslinjer

Center for kliniske retningslinjer Center for kliniske retningslinjer - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer 2004: Etablere godkendelsesråd 2005: Vi vil have et Clearing house. Mål: Oktober 2007 2008 Dansk

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Kommunikativ omsorgsetik

Kommunikativ omsorgsetik Kommunikativ omsorgsetik -et aktionsforskningsprojekt i Kardiologisk sengeafdeling -Aalborg Sygehus Disposition T - historik - forskningen - forandringsprocessen - resultater - om at lytte - før forandringen

Læs mere

Valgfaget afholdes på Sygeplejerskeuddannelsen Nordsjælland UCC, Carlsbergvej 14, 3400 Hillerød

Valgfaget afholdes på Sygeplejerskeuddannelsen Nordsjælland UCC, Carlsbergvej 14, 3400 Hillerød Modul 13 Valgfag 1 Fra det akutte patientforløb til at leve med kronisk sygdom ECTS-point teoretisk klinisk Sygepleje 4 6 Valgfaget afholdes på Sygeplejerskeuddannelsen Nordsjælland UCC, Carlsbergvej 14,

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13

10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13 10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13 Ny forskning viser, at mænd og kvinder er tilbøjelige til at løse problemer på vidt forskellige måder. Det er en vigtig pointe, når du som

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Modulbeskrivelse

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Modulbeskrivelse Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Modulbeskrivelse Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Hold SS X Februar 203, uge 6-7 Indholdsfortegnelse.0 Hensigt med beskrivelsen af Modul 8, 4.

Læs mere

Patientkultur- og roller anno 2025- Hvad skal sundhedsvæsnet matche? Trine Lassen juni 2014

Patientkultur- og roller anno 2025- Hvad skal sundhedsvæsnet matche? Trine Lassen juni 2014 Patientkultur- og roller anno 2025- Hvad skal sundhedsvæsnet matche? Trine Lassen juni 2014 Patientkultur og - roller anno 2025 - Hvad skal sundhedsvæsenet matche? Formålet med oplægget er at give nogle

Læs mere

Hospice et levende hus

Hospice et levende hus 78 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr. 1 2014 PH.D.-PRÆSENTATION Hospice et levende hus En analyse af levet liv og omsorg på hospice som bidrag til forståelse af åndelig omsorg Vibeke Østergaard Steenfeldt

Læs mere

EVIDENSBASERET COACHING

EVIDENSBASERET COACHING EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke: Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På udbydes følgende valgmodulspakke: Uge 1-3 Uge 4 og 5 Uge 6 Teori: Kvalitative og kvantitative metoder med sundhedsteknologi/ telemedicin som eksempel,

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 SOCIALFORVALTNINGEN Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Indledning Som en del af den fortsatte faglige udvikling i Socialpsykiatri og Udsatte Voksne i Aarhus

Læs mere

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer.

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer. Enheden for Brugerundersøgelser Nordre Fasanvej 57, opgang 13, 1. sal 2000 Frederiksberg C. Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling

Læs mere

Rehabilitering i samspil mellem borgerens personlige kompetence og ergo - fysioterapeutens faglige kompetence

Rehabilitering i samspil mellem borgerens personlige kompetence og ergo - fysioterapeutens faglige kompetence Rehabilitering i samspil mellem borgerens personlige kompetence og ergo - fysioterapeutens faglige kompetence Nina Schriver, Ph.d, movementum ApS, l. Amanuensis ll. Norges Idretts Høgskole MOVEMENTUM APS

Læs mere

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt ØRE NÆSE HALS SYGEPLEJEN I FOKUS - ØNH SYGEPLEJE PÅ SENGEAFSNITTET Stine Askholm Rosenberg Sygeplejerske, Cand.cur. Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Læs mere

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser.

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. December 2010 Årgang 3 Nummer 4 Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. René Richard, Klinisk Oversygeplejerske, SD, MKS, Anæstesiologisk Afdeling Z Bispebjerg Hospital

Læs mere

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Samlet Evaluering af Modul 7 Hold feb. og aug. 2011 Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig mod mennesker med eksistentielle problemer og psykologiske krisetilstande.

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

Træneren som kommunikator og konfliktløser

Træneren som kommunikator og konfliktløser Træneren som kommunikator og konfliktløser En praktisk håndbog til dig, der fungerer som leder og rollemodel i Silkeborg IF. Udarbejdet af Eddie Kragelund Børnekonsulent Silkeborg IF Med det formål, at

Læs mere

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Præsentation Den røde tråd Kernen i mit arbejde Dynamiske samspilsprocesser Relationer Integritet procesbevidsthed og udvikling www.broeng.dk

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

Forfattere: Helene Beck, Katja Marie Schwartz Suneson & Kriselle Marie Sison Christensen Opgave: BA. Vejleder: Eva Rydahl Uddannelse:

Forfattere: Helene Beck, Katja Marie Schwartz Suneson & Kriselle Marie Sison Christensen Opgave: BA. Vejleder: Eva Rydahl Uddannelse: Forfattere: Helene Beck, Katja Marie Schwartz Suneson & Kriselle Marie Sison Christensen Opgave: BA. Vejleder: Eva Rydahl Uddannelse: Jordemoderuddannelsen, Professionshøjskolen Metropol Afleveret: 20.

Læs mere

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje December 2008 Årgang 1 Nummer 2 Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje Preben Ulrich Pedersen, Ph.d., Linda Schumann Scheel cand., Ph.D. Center for Kliniske retningslinjer er nu veletableret.

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Hvad er ledelse? -Hvad siger teorien? -Hvilke ændringer er der i rollen som leder? -Hvordan får jeg succes som leder? Projektleder på 6 uger!

Hvad er ledelse? -Hvad siger teorien? -Hvilke ændringer er der i rollen som leder? -Hvordan får jeg succes som leder? Projektleder på 6 uger! Hvad er ledelse? -Hvad siger teorien? -Hvilke ændringer er der i rollen som leder? -Hvordan får jeg succes som leder? 1 Projektleder på 6 uger! - Dag 7 Ledelse i et historisk perspektiv Udviklingen i den

Læs mere

Patientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter www.danskepatienter.dk

Patientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter www.danskepatienter.dk Patientinddragelse Morten Freil Direktør Danske Patienter www.danskepatienter.dk Oplægget Sundhedsvæsenets udfordringer nu og i fremtiden Patientinddragelse i eget forløb i udvikling af sundhedsvæsenets

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Pårørende til kræftsyge. Lone Ross Nylandsted Forskningsenheden ved Palliativ Afd.

Pårørende til kræftsyge. Lone Ross Nylandsted Forskningsenheden ved Palliativ Afd. Pårørende til kræftsyge Lone Ross Nylandsted Forskningsenheden ved Palliativ Afd. Kræftrejsen Patient og pårørende rammes sammen: Brud på livsfortællingen Forholde sig til kompleks information om sygdom

Læs mere

Psykiatri. Skolen for Recovery. Kursuskatalog Efterår 2015. Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 2750 Ballerup

Psykiatri. Skolen for Recovery. Kursuskatalog Efterår 2015. Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 2750 Ballerup Psykiatri Skolen for Recovery Kursuskatalog Efterår 2015 Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 2750 Ballerup Indholdsfortegnelse Velkommen til Skolen for Recovery... 4 Praktiske oplysninger... 6 Oversigt

Læs mere

September 2009 Årgang 2 Nummer 3

September 2009 Årgang 2 Nummer 3 September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital

Læs mere

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 7 Tal med patienten Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Hvorfor er kommunikation vigtig?... 4 Målet med samtalen... 5 Hvordan er samtalen bygget op?... 6 Samtalens redskaber...

Læs mere

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Notat, Nov. 2013 KH og HT I de senere år har der været en stigende opmærksomhed og debat omkring lægers beslutninger ved livets afslutning. Praksis

Læs mere

Lotte Ørneborg Rodkjær, Forskningssygepl., MPH, PhD,lektor Infektionsmedicinsk afd. Q, Aarhus Universitetshospital, Skejby. E-mail:lottrodk@rm.

Lotte Ørneborg Rodkjær, Forskningssygepl., MPH, PhD,lektor Infektionsmedicinsk afd. Q, Aarhus Universitetshospital, Skejby. E-mail:lottrodk@rm. Lotte Ørneborg Rodkjær, Forskningssygepl., MPH, PhD,lektor Infektionsmedicinsk afd. Q, Aarhus Universitetshospital, Skejby E-mail:lottrodk@rm.dk En ideologi og en praksis der indebærer engagement i patienternes

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Krop og Sind Kroppen som subjekt. Fysisk aktivitet som led i psykosocial rehabilitering og behandling for mennesker med psykisk sårbarhed

Krop og Sind Kroppen som subjekt. Fysisk aktivitet som led i psykosocial rehabilitering og behandling for mennesker med psykisk sårbarhed Krop og Sind Kroppen som subjekt Fredag d. 18. sept. 2015 Oslo Universitetssykehus Fysisk aktivitet som led i psykosocial rehabilitering og behandling for mennesker med psykisk sårbarhed 1 Min baggrund

Læs mere

Den kommunikerende offentlige sektor - velfærd på markedsbetingelser

Den kommunikerende offentlige sektor - velfærd på markedsbetingelser Den kommunikerende offentlige sektor - velfærd på markedsbetingelser Ph.D. F&U konsulent - projektleder Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet 3. april 2014 Program - Introduktion af workshoppens

Læs mere

God ledelse i Psykiatrien Region H

God ledelse i Psykiatrien Region H God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning

Læs mere

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN, Psykolog., Ph.D., Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Selvtillid og selvværd Personlig styrke

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modulets struktur og opbygning ECTS-point Teoretisk Klinisk Sygepleje 1 11. VIA, Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg

Modulbeskrivelse. Modulets struktur og opbygning ECTS-point Teoretisk Klinisk Sygepleje 1 11. VIA, Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg Modul 6 E13 Modulbetegnelse, tema og læringsudbytte Tema: Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Modulet retter sig mod folkesygdomme, patienter/borgere med kroniske sygdomme og kliniske

Læs mere

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed. Torben Sejr, kvalitetchef, MPA Glostrup hospital

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed. Torben Sejr, kvalitetchef, MPA Glostrup hospital Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed Torben Sejr, kvalitetchef, MPA Glostrup hospital PARADIGMESKIFT Fra kontrol til forbedring Kvalitetsafdelingens Rolle Perspektiver

Læs mere

360 feedback kompetenceanalyse

360 feedback kompetenceanalyse 360 feedback kompetenceanalyse Ekspert kompetencerapport og interviewguide Janus Mikkelsen Slotmarken 18, 1.th. DK-2970 Hørsholm T + 45 70 20 33 20 I www.summitconsulting.dk E Info@summitconsulting.dk

Læs mere

Patienten I eget hjem anno 2025 Er teknikeren vigtigere end klinikeren?

Patienten I eget hjem anno 2025 Er teknikeren vigtigere end klinikeren? Patienten I eget hjem anno 2025 Er teknikeren vigtigere end klinikeren? Jane Clemensen Lektor, CIMT, Odense University Hospital, SDU, University College Lillebælt Agenda Bevægelser i sundhedssektoren.

Læs mere

Social færdigheds test.

Social færdigheds test. Social færdigheds test. Spørgeskemaet består af en række spørgsmål som du kan se nedenfor. Læs dem og besvar dem et af gangen ved at give dig en karakter mellem 0 og 10, hvor 0 = Passer slet ikke 10 =

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

SKA temaeftermiddag. Alexandra Ryborg Jønsson Projektleder

SKA temaeftermiddag. Alexandra Ryborg Jønsson Projektleder SKA temaeftermiddag Alexandra Ryborg Jønsson Projektleder DANSKE PATIENTER 17 medlemsforeninger Repræsenterer 79 patientforeninger Tilsammen ca. 862.000 medlemmer VIBIS Videnscenter for Brugerinddragelse

Læs mere

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 INDHOLD Baggrund... 3 Grundlag... 3 Formål... 4 Sygeplejeetiske grundværdier... 5 Grundlæggende sygeplejeetiske principper...

Læs mere

Guidet Egen-Beslutning. Vibeke Zoffmann

Guidet Egen-Beslutning. Vibeke Zoffmann Guidet Egen-Beslutning Vibeke Zoffmann August 2005 2 Indholdsfortegnelse Indledning s. Facts om Guidet Egen-Beslutning s. Bedre samarbejde om sukkersygen - viser vejen s. Hun kom overens med sin sukkersyge

Læs mere

Tværfaglig konference Egenomsorg og

Tværfaglig konference Egenomsorg og Videreuddannelse og Kompetenceudvikling Tværfaglig konference Egenomsorg og patientuddannelse Den kroniske syge patient på sygehuset og i hjemmet Mellem sårbarhed og handlekraft 22. september 2011 i Aarhus

Læs mere

IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE

IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE Idekatalog til patient- og pårørendesamarbejde Version 1, 3. juli 2014 Udgivet af DANSK SELSKAB FOR PATIENTSIKKERHED Juli 2014 Hvidovre Hospital Afsnit P610

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Coaching. - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger

Coaching. - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger Coaching - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger At coache er en færdighed som at cykle. Når først du har fået det lært, er det meget let og det vil kunne gøre det uden at tænke over det.

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD 20 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD Livet, når vi bliver ældre, indeholder mange tab af forældre, søskende, ægtefælle, venner og børn. Set i forhold til alder sker

Læs mere

IDÉGRUNDLAG OG STRATEGI

IDÉGRUNDLAG OG STRATEGI IDÉGRUNDLAG OG STRATEGI Psykiatrisk Afdeling Middelfart 2015 og frem 10. december VÆRDIER - RELATIONELLE EVNER Vi udfolder Psykiatriens værdier: respekt, faglighed og ansvar, ved at handle i tiltro til,

Læs mere

Fastlæggelse af gruppens mål.

Fastlæggelse af gruppens mål. INDKVARTERING - FORPLEJNING - GRUPPEOPGAVE 1 - Blad 1. Fastlæggelse af gruppens mål. side 1 af 12 sider På de følgende sider finder du 22 udsagn, der skal besvares. Først af dig selv. Herefter drøfter

Læs mere

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for professionsforskning den 25. oktober 2012 Ulla Gars Jensen, Lektor ved Institut for sygepleje Professionshøjskolen Metropol og forsker

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014.

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Kan indgå i tværprofessionelt samarbejde med respekt for og anerkendelse af egen professions ansvar og kompetence såvel som øvrige sundhedsprofessioners og

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

IDA Personlig gennemslagskraft

IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

SYGEPLEJERSKENS VIRKSOMHEDSFELT. Patientens advokat

SYGEPLEJERSKENS VIRKSOMHEDSFELT. Patientens advokat SYGEPLEJERSKENS VIRKSOMHEDSFELT Patientens advokat PRÆSENTATION Hvem er jeg. Sygeplejestuderende i Horsens på modul 5. INDLEDNING Nu vil vi forsøge at give vores bud på hvad sygepleje er i dag, og hvad

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Konflikter og konflikttrapper

Konflikter og konflikttrapper Konflikter og konflikttrapper Konflikter er både udgangspunkt for forandring og for problemer i hverdagen. Derfor er det godt at kende lidt til de mekanismer, der kan hjælpe os til at få grundstenene i

Læs mere

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Indledning Intet godt resultat på en dansk arbejdsplads

Læs mere

Omsorg for personer med demens

Omsorg for personer med demens Omsorg for personer med demens En revurdering af demens At gå fra: Person med DEMENS til PERSON med demens Tom Kitwood Psykolog og professor v. BradfordUniversity, England. At gå fra: Person med DEMENS

Læs mere

Masterforelæsning marts 2013

Masterforelæsning marts 2013 Masterforelæsning marts 2013 mandag den 4. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Herning, indgang N1 onsdag den 6. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Holstebro,

Læs mere

Handlekraft i TR/AMR-rollen, FOA Horsens. v. Thomas Phillipsen Konsulent (cand.psych.) Perspektivgruppen

Handlekraft i TR/AMR-rollen, FOA Horsens. v. Thomas Phillipsen Konsulent (cand.psych.) Perspektivgruppen Handlekraft i TR/AMR-rollen, FOA Horsens v. Thomas Phillipsen Konsulent (cand.psych.) Perspektivgruppen RAMMESÆTNING Dagens formål Kurset har til hensigt at styrke jeres evne til at være handlekraftige

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Strategi for Udvikling af Sygeplejen 2013-2016. - en rejse værd

Strategi for Udvikling af Sygeplejen 2013-2016. - en rejse værd Strategi for Udvikling af Sygeplejen 2013-2016 - en rejse værd Sygeplejefagligt Råd, 2012 Indholdsfortegnelse Indledning s. 3 Strategiske temaer s. 3 1. Patientcentreret sygepleje s. 4 Indsatsområder s.

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Ledelse og management

Ledelse og management Kompetenceramme Kompetencer inden for Ledelse og management Kompetenceområdet for ledelsen består af de kompetencer, der er relateret til adfærd med fokus på at lede, motivereog udvikle menneskelige ressourcer

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 DAGENS PROGRAM 08:30 09:30 Opsamling 09:30 09:45 Pause 09:45 10:45 Brik Å Teori:

Læs mere

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014 Kompetencekort for sygeplejestuderende i modul 12 Et lærings- og evalueringsredskab i klinisk undervisning Studerende: Hold: Periode: 1 Uge Aftalte samtaler: 1 Studieplan 2 Komp.kort Sygehus: Afsnit: 3

Læs mere