Den professionelle relation

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den professionelle relation"

Transkript

1 Kapitel 2 Den professionelle relation Af Birgitte Hansson Professionel kommunikation I kapitel 1 fremgik det, at patienter ikke altid er tilfredse med sundhedspersonalets kommunikation, og at patienterne ønsker mere indflydelse og involvering i egen situation. Det fremgik endvidere, at hovedformålet i sundhedsvæsenet er at udvikle og forbedre kvaliteten af de mellemmenneskelige relationer med patienten. I dette kapitel bliver der sat særligt fokus på relationen mellem sundhedspersonen og patienten. Betegnelsen patient bliver anvendt, men kapitlet om den professionelle relation dækker over alle de relationer, hvor sundhedspersoner møder et hjælptrængende menneske og dets pårørende. Betegnelsen professionel sundhedsperson vil blive anvendt om alle sundhedspersoner, der hjælper og støtter patienter. Kommunikation består af et dynamisk samspil mellem et indholds- og et forholdsniveau. Indholdsniveauet er alle de budskaber, der bliver formidlet verbalt og nonverbalt i kommunikationen. Forholdsniveauet betegner den interpersonelle relation, der eksisterer mellem to eller flere mennesker. I sundhedsarbejdet adskiller professionel kommunikation sig fra dagligdags kommunikation, ved at indholdet i kommunikationen drejer sig om patientens situation. Forholdsniveauet i den professionelle kommunikation adskiller sig fra mange dagligdags relationer, ved at patienten er i en hjælptrængende situation, hvor vedkommende behøver, søger eller er henvist til at få hjælp fra sundhedspersoner, som besidder bestemte faglige kompetencer. Der eksisterer dermed en forventning om, at professionelle sundhedspersoner kan og vil hjælpe med at fremme sundhed, forebygge sygdom og lindre lidelse hos patienten. Sundhedspersoner har dermed en bestemt rolle i relationen og får i kraft af deres hverv et særligt ansvar for at etablere og vedligeholde relationen med patienten. Professionel kommunikation bør derfor være fagligt velbegrundet og altid være hjælpende for patienten. Men spørgsmålet er, hvordan relationen skal se ud, for at den er hjælpende for patienten. Der er mange teoretiske og filosofiske bud på, hvordan relationen mellem den professionelle og patienten bør være. Normative teorier beskriver idealer for, hvordan man bør forstå og udøve den gode relation. Zoffmann og 36 Af Birgitte Hansson

2 Kirkevold mener, at idealtypiske relationer fremstår som teoretiske, udokumenterede og ikke verificerede. De mener videre, at vores viden om relationen mellem patient og sundhedsperson behøver et empirisk og kritisk grundlag (Zoffmann og Kirkevold 2004, s. 51). Men hvad kendetegner relationer mellem sundhedspersoner og patienter i den eksisterende kliniske praksis, og hvilke af disse relationer er anvendelige til at hjælpe og støtte patienterne i vanskelige situationer og beslutningsprocesser? Vibeke Zoffmanns og Marit Kirkevolds forskningsfund bliver præsenteret, da de omhandler karakteren af relationen mellem sundhedspersoner og patienter i en eksisterende professionel praksis. Zoffmann og Kirkevold mener, at idealtypiske relationer fremstår som teoretiske, udokumenterede og ikke verificerede. De mener videre, at vores viden om relationen mellem patient og sundhedsperson behøver et empirisk og kritisk grundlag (Zoffmann og Kirkevold 2004). På baggrund af kvalitativ forskning, hvor de anvendte grounded theory som metode, fandt de tre typer af relationer mellem 11 patienter og 8 sygeplejersker. Undersøgelsen er en del af et større forskningsarbejde om vanskelig diabetesomsorg. Dette kapitel har fokus på de relationer, hvor der kan argumenteres for at inddrage patienten i beslutningsprocesser verørende egen pleje og behandling. Først indeholder kapitlet en præsentation af de tre forskellige typer af relationer mellem den professionelle og patienten. Derefter følger et afsnit om, hvad der hindrer, og hvad der fremmer relationen mellem den professionelle sundhedsperson og patienten. Til sidst følger et afsnit om områder, hvor sundhedspersonen kan øge opmærksomheden og udvikle sine kompetencer for at gøre det muligt at finde frem til og tage udgangspunkt i patientens værdier og præferencer. Alle afsnit er baseret på empirisk forskning og bliver relateret til en sygehistorie. Tre typer af relationer mellem professionel og patient I det følgende afsnit bliver der først set nærmere på Zoffmanns og Kirkevolds (2009b) fund i forhold til tre typer af relationer mellem professionelle sundhedspersoner og patienter samt, hvilket forandringspotentiale der ligger i hver af disse typer. De tre typer er følgende: Jeg-Du-Distanceret Professionel Dominans Jeg-Du-Sløret Sympati Jeg-Du-Sorteret Gensidighed. Den professionelle relation 37

3 Jeg-Du-Distanceret Professionel Dominans Jeg-Du-Distanceret Professionel Dominans er den mest udbredte af de tre relationer. Den er kendetegnet ved distancen mellem patienten og den professionelle. Det er sundhedspersonen, der tager initiativet, vurderer og bestemmer relevansen af patientens problemer. Og det er sundhedspersonen, der vurderer omfanget af patientens problemer og finder løsninger herpå (Zoffmann og Kirkevold 2009b). Sundhedspersonen har fokus på det biomedicinske aspekt og dermed på sygdommen og behandlingen. I denne relation har sundhedspersonen et behandlerperspektiv på patientens problemer og sygdom. Det kommer til udtryk ved, at sundhedspersonen ikke inddrager patientens oplevelse af sine problemer eller patientens eget perspektiv på sin sygdom. Derudover forventes det, at patienten følger behandlingsanvisningerne, som de bliver foreskrevet. Sundhedspersonen har altså rollen som den styrende, og patienten har rollen som den passive patient. Behandlerperspektivet kommer endvidere til udtryk i sundhedspersonens måde at kommunikere på, idet der er en tendens til, at sundhedspersonen stiller spørgsmål, som handler om at tjekke patientens generelle viden om sygdommen for derefter at give ham det rigtige svar eller undervise ham. Problemet med kommunikationen i denne relation er, at patientens perspektiver og vanskeligheder med at leve med sygdommen i dagliglivet ikke bliver synlige. Det får den betydning, at sundhedspersonen ikke opdager de problemer, som patienten har med sin sygdom, og de konflikter, der kan ligge i at følge behandlingsanvisningerne. Patientens vanskeligheder og evt. uenighed om problemerne bliver ikke opdaget. Fx ønskede en patient at tale om senkomplikationer ved sin diabetes, men sygeplejersken talte om blodprøver og om hans medicinjusteringer. En anden patient ønskede at tale om problemer med sygdommen i relation til sit arbejde, men blev afbrudt med spørgsmål om hendes blodsukkerresultater (ibid.). Det bliver derved kun den viden, som sundhedspersonen finder vigtig og relevant, der bliver genstand for samtaler og undersøgelser. Vanskeligheder, konflikter og følelser, der er forbundet med at leve efter behandlingsforskrifterne, bliver ikke synlige eller emne for samtalen, men bliver tværtimod holdt på afstand. Når den professionelle sætter dagsordenen, tager styringen og ikke inddrager patientens perspektiv, bliver konsekvensen, at potentialet til forandring forbliver næsten uerkendt i relationen Jeg-Du-Distanceret Professionel Dominans. Når patientens perspektiv ikke bliver inddraget, oplever han det if. undersøgelsen som manglende interesse fra sundhedspersonens side, og at hun bare vil have sit arbejde overstået. Patienten føler sig ikke behandlet som en person, men reduceret til en genstand og kan føle sig meget krænket. Nogle 38 Af Birgitte Hansson

4 patienter opfattede personalets manglende interesse som et udtryk for deres egen dårlige regulering af sygdommen og oplevede den manglende interesse, som om de blev stemplet som inkomptetente. Når patienten ikke føler sig set, hørt og forstået, opstår der modstand. Det er et centralt problem ved denne form for relation, at patienten har en tendens til at reagere med vrede over for fagfolk og over for hospitalssystemet. Endnu mere uheldigt er det, når modstanden medfører, at patienten modsætter sig behandlingsanvininger eller behandlingsforslag. De professionelles reaktion på, at patienten ikke fulgte deres forslag til problemløsning, kom til udtryk i modvilje mod patienterne. Det vil sige, at sundhedspersonernes modvilje handlede om patientens personlighed, så de ikke længere havde blikket rettet mod patientens problem (ibid.) Jeg-Du-Distanceret Professionel Dominans kan under samtalen ændre sig til Jeg-Du-Sløret Sympati, hvis sundhedspersonen opdager vanskeligheder hos patienten, samt hvis sundhedsperson og patient har forskellige opfattelser af pleje- og behandlingsforløbet. Jeg-Du-Sløret Sympati Jeg-Du-Sløret Sympati er kendetegnet ved, at sundhedspersonen lægger vægt på og søger ligheder og fællestræk i relationen til patienten. Sundhedspersonen forsøger at genkende og finde fællestræk i patientens situation og livsomstændigheder på baggrund af sin egen forforståelse og ud fra sit eget perspektiv. Fx sagde sygeplejersken til en ung mand, der havde tænkt på selvmord:»det gør jeg jo også, når jeg mister hovedet, ikke også, gør nogle ting som man godt kan se bagefter, at det er fuldstændig tåbeligt, ikke også«(zoffmann og Kirkevold 2009b, s. 62). Relationen Jeg-Du-Sløret Sympati opstår spontant, når sundhedspersonen har svært ved eller ikke kan håndtere patientens vanskelige følelser, eller når patienten har andre opfattelser end sundhedspersonen. I disse situationer opstår der en spænding, som den professionelle har vanskeligt ved at håndtere. Ved at søge efter fællestræk i forhold til patienten bliver spændingen neutraliseret for sundhedspersonen. Zoffmann og Kirkevold fandt endvidere, at sundhedspersonerne havde en tilbøjelighed til at overvurdere den erfaring, som de mente at dele med patienterne (ibid.). Det vil sige, at de oplevede eller tolkede flere lighedspunkter eller fællestræk, end der reelt eksisterede. Den professionelle er følelsesmæssigt engageret i relationen Jeg-Du-Sløret Sympati. Problemet er, at lighedstrækkene er i fokus og ikke patientens oplevelse og forståelse af problemet. Når sundhedspersonen søger fællestræk i Jeg-Du-Sløret Sympati, prøver hun ikke at forstå patientens perspektiv, men Den professionelle relation 39

5 fjerner fokus fra sagen. Hun forsøger ikke at være nysgerrig på forskelle og undersøge den enkelte patients specifikke situation. Sundhedspersonen søger efter dét, hun forventer, ud fra sin egen forforståelse. Den professionelle relations betydning får sin værdi i at bevare kontakten, som bliver et mål i sig selv (ibid.). Sundhedspersonens lighedssøgning slører dermed rollerne mellem parterne: rollen som professionel hjælper og patienten, der søger hjælp. Den emotionelle tilgang medfører, at den professionelle bagatelliserer, minimerer eller helt neutraliserer betydningen af patientens oplevelser. Patientens problemer gøres til fælles, almene problemer. Patienten får ikke hjælp fra sundhedspersonen til at finde nye perspektiver på sin situation eller finde løsninger på sine problemer. I stedet for at lytte aktivt til patientens situation, begynder personalet at give udtryk for egne oplevelser og erfaringer. Overfortolkningen af fælleserfaringer slører patientens vanskeligheder og problemer. Umiddelbart oplevede patienterne i undersøgelsen tilfredshed med personalet i relationen Jeg-Du-Sløret Sympati. Men hvis parternes erfaringer var for forskellige, så var kontakten næsten umulig at etablere eller gennemføre. Relationer af denne type får en tendens til at ende i stagnation, konformitet og hygge (ibid.), og sundhedspersonen opdager ikke det forandringspotentiale, der er i relationen. Det forandringspotentiale, der opstår, når patienten fortæller om oplevede vanskeligheder, bliver minimeret, reduceret eller opløst af den professionelles tilgang i den Jeg-Du-Slørede Sympati. Jeg-Du-Sorteret Gensidighed Jeg-Du-Sorteret Gensidighed er en relation, der opstår, når enten patient eller sundhedsperson udtrykker et klart problem i forhold til patientens reaktion på sin sygdom. I denne relation bliver patientens oplevede vanskeligheder og de følelser, der er forbundet hermed, udforsket og undersøgt. Kendetegnet er, at patient og sundhedsprofessionel udveksler forskellige synsvinkler og ideer til at løse patientens aktuelle problemstillinger (Zoffmann og Kirkevold 2009b). Det vil sige, at patient og sundhedsperson får sporet sig ind på de områder, som er mest aktuelle og vigtige for patienten. Denne relation er baseret på, at den professionelle er interesseret i at lytte til patientens vanskeligheder og undersøge patientens perspektiv, hvilket de sundhedsprofessionelle i undersøgelsen betragtede som en vigtig del af problemløsningen. Patientens perspektiv blev brugt konstruktivt til at udvikle viden om patientens oplevede vanskeligheder. Samtidig bidrog sundhedspersonen med sin viden og erfaring i løsningen af patientens problemstillinger. Relationen er ikke baseret på enighed, tværtimod bliver der under samtalen 40 Af Birgitte Hansson

6 også vist uenighed, i form af at den professionelle vurderer og udfordrer patientens indsigt i egne vanskeligheder. Når den professionelle bestræber sig på at lade patienten få ny indsigt i egen situation, lader hun patienten selv vurdere og træffe beslutninger om sin egen situation (ibid.). Patient og sundhedsperson har begge en aktiv rolle i relationen. Patienten bliver betragtet som den person, der kender sin egen situation, og som skal leve videre hermed. Derfor skal patienten også selv vurdere og træffe de endelige beslutninger. Den professionelle har en støttende, guidende og udfordrende funktion i relationen Jeg-Du-Sorteret Gensidighed. I denne relation er der ikke umiddelbart behov for at reducere eller minimere spændingerne, når patienten taler om vanskelige følelser. I stedet medfører relationen, at patienten sammen med sundhedspersonen udforsker den konkrete situation, så der bliver skabt en personspecifik viden. Forandringspotentialet i Jeg-Du-Sorteret Gensidighed bliver tilgængeligt i beslutningstagningen og i problemløsningen (ibid.). Internationalt set er der enighed om, at evidensbaseret praksis ikke kun drejer sig om at basere sin praksis på videnskabelig evidens. Det er væsentligt at inddrage patientens perspektiv og den erfaring, som sundhedspersonen besidder. Det vil sige, at sundhedspersonen samvittighedsfuldt skal inddrage den bedst tilgængelige kliniske evidens, sin kliniske ekspertise samt patientens værdier og præferencer (Dicenso, Cullum og Ciliska 1998; Sackett et al. 1996). I Jeg-Du-Sorteret Gensidighed inddrager sundhedspersonen netop sin faglige viden og ekspertise samt inddrager patientens værdier og præferencer i den fælles beslutningtagning. Opsummering I Jeg-Du-Styret Dominans og i Jeg-Du-Sløret Sympati er det et problem, når patienterne er passive og ikke får tildelt en aktiv rolle i problemløsninger og beslutningstagning, som i Jeg-Du-Sorteret Gensidighed. Om dette skriver Zoffmann og Kirkevold (2009b, s. 65):»Vi kan forbinde den Jeg-Du-Styrede Dominans og den Jeg-Du-Slørede Sympati, såvel som skiftene mellem dem, med mislykket problemløsning i klinisk praksis«. Desværre fandt Zoffmann og Kirkevold, at disse to relationer og skiftene mellem dem var de mest udbredte relationstyper. Jeg-Du-Sorteret Gensidighed er mere sjælden, hvilket er bemærkelsesværdigt, når denne relation er karakteristisk for en vellykket klinisk praksis, hvor der bliver skabt adgang til forandringspotentiale. Det er i denne relation, Zoffmann og Kirkevold fandt, at de professionelle anerkendte og udnyttede det givne forandringspotentiale i forhold til patientens situation. I næste afsnit vil historien om Patricia først blive beskrevet og dernæst relateret til de forskellige relationstyper. Den professionelle relation 41

7 Historien om Patricia Patricia blev som teenager diagnosticeret som skizofren. Behandleren fortalte hende, at hun havde en kronisk sygdom, og at hun aldrig ville blive rask igen. Hun skulle tage medicin resten af sit liv, hvorved hun måske ville kunne mestre sit liv med skizofreni (Deegan 2007). Patricia ønskede ikke at være syg, så efter udskrivelsen stoppede hun med at tage sin medicin. Det medførte, at hun blev psykotisk, havde hørehallucinationer og måtte indlægges igen. Patricia havde en samtale med lægen. Han kaldte hendes ophør af medicin for non-compliant og mindede hende endnu en gang om, at hendes sygdom var kronisk. Han sagde til hende, at hendes non-compliance ikke kun var manglende sygdomsindsigt, men også et symptom på hendes sygdom. Patricias oplevelse var af en anden karakter. Hun oplevede ikke sig selv som noncompliant. Fra hendes perspektiv var hendes handlinger meningsfulde. Ved at smide sin medicin ud havde hun nægtet at have fået en psykiatrisk kronisk diagnose samt nægtet håbløsheden ved aldrig at ville komme sig. Patricia følte sig ikke behandlet som et menneske i interaktionen, fordi hendes handlinger blev stemplet som nogle, der modsatte sig behandlerens autoritet. Hun oplevede systemets manglende fleksibilitet og sundhedspersonens manglende håb for hende om et bedre liv. Patricia oplevede ikke sig selv som et menneskeligt subjekt i relationen med sundhedspersonen. Hun blev ikke betragtet som et menneske med meningsfulde handlinger, som kan ændre sit liv. I relationen var der ikke rum for hendes oplevelser. Hendes stemme reflekterede frihed, autonomi, selvbestemmelse og rettighed til at bestemme over sit eget liv. I årenes løb ændrede relationen sig mellem Patricia og behandleren. De lærte begge, at Patricia ikke var problemet, men at hun var arkitekten for sit liv. Patricia ønskede at uddanne sig til psykolog, men problemet var, at hun havde behov for medicinen for at holde stemmerne nede. Samtidig måtte medicinen ikke sløve hende så meget, at hun ikke kunne følge forelæsningerne og studere. Sundhedspersonen drøftede situationen med Patricia, og de nåede bl.a. frem til en fælles beslutning om at halvere medicinen og så følge hendes situation tæt. Patricia er i dag uddannet psykolog og doktor i klinisk psykologi. I den første del af historien har relationen mellem Patricia og den professionelle sundhedsperson karakter af Jeg-Du-Distanceret Professionel Dominans. Det kommer bl.a. til udtryk ved, at sundhedspersonen tager initiativet, vurderer og bestemmer omfanget af Patricias problemer samt finder løsninger for hende. Sundhedspersonen har fokus på sygdommen og behandlingen. Han minder hende om alvorligheden af hendes sygdom, og han pointerer, at hun skal opnå sygdomsindsigt samt tage sin medicin. I den Jeg-Du-Distancerede Professionelle Dominans forventes det, at patienten følger behandlingsanvisningerne. Sundhedspersonen siger direkte til Patricia, at hendes handlinger er non-compliante. Det er sundhedspersonens perspektiv, der er fremherskende i den første del af historien. Sundhedspersonen inddrager ikke Patricias oplevelser eller perspektiver på egen situation. Patricias vanskeligheder og uenighed bliver derved ikke opdaget. Ligeledes bliver hendes 42 Af Birgitte Hansson

8 vanskeligheder og de følelser, der er forbundet med at leve efter behandlingsforskrifterne, ikke synlige i samtalerne, og potentialet til forandring forbliver derved ukendt for sundhedspersonne. I Jeg-Du-Distanceret Professionel Dominans føler patienten sig ikke behandlet som en person, hvilket Patricia også oplevede. I denne relation er der en tendens til, at patienterne reagerer med vrede over for systemet, hvilket måske kommer til udtryk hos Patricia, da hun fortæller, at hun oplevede systemets manglende fleksibilitet. I anden del af historien udtrykker Patricia klart sit problem i forhold til sygdommen og sit ønske om uddannelse. Sundhedspersonen lytter til Patricias problemstilling, og de udveksler forskellige synsvinkler i forhold til hendes konkrete situation, hvilket er kendetegnet for relationen i Jeg-Du- Sorteret Gensidighed. Sundhedspersonen betragter Patricia som et menneske, der kender sin egen situation, og som skal leve videre hermed. Sundhedspersonen har tilsyneladende ikke behov for at reducere spændingerne, når Patricia fremlægger sit problem. Forandringspotentialet bliver dermed tilgængeligt, og Patricia kommer videre med sine ønsker for fremtiden. I næste afsnit belyses forskellige områder, som enten hindrer eller faciliterer den professionelle relation. Områder der hindrer, og områder der fremmer relationen Fra compliance til concordance Pointen i historien om Patricia er ikke medicinen, men betydningen i begreberne compliance, non-compliance og concordance. Der eksisterer flere betydninger af compliance og concordance, se bl.a. Segal (2007) og Elsass (2004), men her vil den gængse opfattelse blive beskrevet. Begrebet compliance betyder efterrettelighed og benyttes af sundhedspersoner til at beskrive patientens sygdoms- og sundhedsadfærd. Det er sundhedspersonens mening om, hvorvidt patienten har efterlevet de professionelles forventninger. Compliance ligger inden for det medicinske paradigme og handler om at fjerne patientens symptomer. Implicit i begrebet non-compliance er indlejret, at patienten af forskellige grunde modsætter sig behandlingen. Det er den professionelle sundhedsperson, der styrer behandlingen, hvilket medfører, at patienten ikke får en aktiv rolle og bliver genstand for sundhedspersonens behandling af sygdommen. (Hobden 2006; Price 2008). Begreberne tjener dermed til at understøtte eller reaktivere de sundhedsprofessionelles magt. I historien med Patricia kaldte sundhedspersonen hendes handlinger for non-compliante, fordi hun ikke tog medicinen som foreskrevet. Den professionelle relation 43

9 I modsætning til compliance bliver patientens perspektiv inddraget i arbejdet mod concordance. Concordancebegrebet er udviklet fra begrebet noncompliance og handler om et skift i den professionelles interaktion med patienten, hvor sigtet er at give bemyndigelsen tilbage til patienten (Hobden 2006). I dette perspektiv har sundhedspersonen fokus på menneskets liv og ikke på symptomerne. Sundhedspersonen inddrager patientens perspektiv på problemstillingen og forsøger at få en forståelse af patientens oplevede problem. I concordance værdsætter sundhedspersonen patientens perspektiv, anerkender, at patienten har ekspertise i at mestre sin egen sundhed (se også kapitel 8), og forstår og anerkender den indflydelse, sygdomsprocessen har på patientens liv. Det drejer sig om en relation, hvor der er gensidig respekt for patientens og sundhedspersonens overbevisninger, og hvor der forhandles om, hvilket handlingsforløb der er bedst for patienten (Hobden 2006; Price 2008). Sundhedspersonen skal samtidig støtte patienten til at tage ansvar for sin behandling. Forståelsen af patientens problemstillinger kan være meget kompleks. I Patricias tilfælde opstod der en konflikt mellem medicinens sløvende effekt i forhold til hendes studier på den ene side og medicinens dæmpende effekt i forhold til, at hun hørte stemmer, på den anden side. Eksemplet viser, at den sundhedsprofessionelle skal være meget opmærksom på aktuelle og potentielle beslutningskonflikter i forhold til, hvad der er patientens primære mål. Internationalt set er det dokumenteret, at mennesket har større chance for at nå de mål, han har sat sig, hvis disse er i nøje overensstemmelse med personens egne antagelser og kerneværdier. Det påvirker sundhedsadfærden i positiv retning, hvis den professionelle stimulerer patienten til autonome beslutninger (Zoffmann 2003). Samtidig betyder det rigtig meget for patientens stemningsleje og opfattelse af hjælpen, når patienten føler sig set i samspillet med sundhedspersonen og oplever følelsen af at blive anerkendt og respekteret (Bauer 2006; Halvorsen 2009). I denne sammenhæng er det afgørende, at sundhedspersonen lytter til patientens udtryk og selvforståelse, hvilket er i overensstemmelse med perspektiverne i concordance. Disse forhold er væsentlige for patientens engagement og delagtighed i egen situation. Det er væsentligt, at den sundhedsprofessionelle skifter fra compliance- til concordanceparadigmet, så hun ikke kun har fokus på symptomer, men på menneskets liv med sygdommen: Dvs. at det enkelte menneske er arkitekten for sit liv i lighed med historien om Patricia. 44 Af Birgitte Hansson

10 Beslutningstagning baseret på generaliseret viden eller personspecifik viden Det er vigtigt, at sundhedspersonen er kritisk i forhold til egen kliniske praksis vedrørende beslutningstagning. I de tre typer af relation: Jeg-Du-Distanceret Professionel Dominans, Jeg-Du-Sløret Sympati og Jeg-Du-Sorteret Gensidighed, blev det tydeligt, at de to første relationstyper var uhensigtsmæssige, når patienten skal lære at leve sit liv med en sygdom eller lidelse. I den første type af relation blev patienterne ikke inddraget i behandlingen i lighed med paradigmet inden for compliance. Forhindringerne bestod bl.a. i, at personalet anvendte deres generelle viden baseret på forskning eller erfaring uden at inddrage viden om hver enkelt patients situation som grundlag for beslutningstagningen (Zoffmann og Kirkevold 2009a). Det vil sige, at det er sundhedspersonen, der træffer beslutningerne, og beslutningerne er bestemt ud fra almen viden om sygdommen og dens behandling. I disse tilfælde har sundhedspersonen et sygdomsorienteret perspektiv. Sundhedspersonens arbejdsmetoder og løsningsmodeller er ofte baserede på en lang tradition og er indlejrede i vores tankegang og handlemåder (Zoffmann 2003). Det drejer sig om løsningsmodeller, som de professionelle sundhedspersoner har fundet frem til, og som er fundet vigtige til at løse kliniske problemstillinger. Det vil sige, at de er blevet en selvfølgelighed og en del af dagligdagens rutiner. Det er med til at fastholde sundhedspersonen i rollen som den, der kan og skal løse problemerne. Denne arbejdsmetode er problematisk, når sundhedspersonen har formodninger eller faglige antagelser, som ikke er observerbare, og når patienten ikke er blevet inddraget i disse antagelser. Fx er det ikke ualmindeligt, at sundhedspersoner har antagelser om, hvad der er vanskeligt eller vigtigt for patienterne. Sundhedspersonerne kan mene, at patienten mangler motivation, eller at patienten ikke tager ansvar for sin sygdom (Zoffmann og Kirkevold 2009a). Det er meningsløst, når antagelserne ikke bliver bekræftet af patienterne. De professionelles uudtalte antagelser forbliver formodninger, når patienterne ikke har haft mulighed for at drøfte eller bekræfte disse formodninger. Den personspecifikke viden opnås derimod, når sundhedspersonen får konkret indsigt i den enkelte patients reaktion på at leve med en sygdom. Zoff mann og Kirkevold (ibid.) kalder det viden, da patienten har bekræftet, at indholdet er sandt eller rigtigt. Personspecifik viden, som opnås i fællesskab, er sjælden, men vigtig som grundlag for effektiv og meningsfuld problemløsning. At skabe personspecifik viden i fællesskab stiller krav om fokuseret kommunikation og refleksion over patientens situation. Det kræver, at sundhedsperson og patient bliver bevidste om, hvilke områder Den professionelle relation 45

11 de skal reflektere over. Og det kræver, at begge parter får udvekslet deres tanker, vurderinger og ideer herom, inkl. den professionelles faglige viden og ekspertise, frem mod en fælles beslutningstagning. Den fælles refleksion kan skabe personspecifik viden om vigtigheden, årsagerne, betydningerne og mulige løsninger af patientens vanskeligheder samt hjælpe den sundhedsprofessionelle med at tilpasse sin støtte til den konkrete patient. I historien om Patricia traf sundhedspersonen i første omgang beslutninger på Patricias vegne. Først senere i forløbet traf sundhedspersonen og Patricia beslutninger i fællesskab. De skabte i fællesskab personspecifik viden, så hun blev i stand til at mestre sin sygdom i forhold til sin uddannelse. Det er væsentligt for den professionelle relation, at beslutningstagningen ikke er sundhedspersonens beslutning, men at beslutninger træffes i fællesskab. Endvidere er det væsentligt, at der skabes personspecifik viden i fællesskab som grundlag for fælles beslutningstagning. Kommunikationsniveauer Zoffmann og Kirkevold (2009a) identificerer fem forskellige kommunikationszoner mellem patient og sundhedsperson, afhængigt af hvor generel eller fokuseret kommunikationen var i forhold til patientens situation. I (den inderste) zone 5 var kommunikationen fokuseret, fordi der blev talt om områder, der blev betragtet som en aktuel vanskelighed eller udfordring for patienten i livet med sin sygdom. I zone 4 blev der talt om patientens dagligdag, men ikke om specielle vanskeligheder i forbindelse med sygdommen. I zone 3 handlede kommunikationen om emner af generel betydning for patientgruppen, som ikke nødvendigvis var aktuelle for patienten. I zone 2 handlede kommunikationen om generelle helbredsproblemer, men ikke i forhold til patientens sygdom. I (den yderste) zone 1 blev der kommunikeret om emner, der helt manglede relevans i forhold til patientens situation. For at opnå fokuseret kommunikation (zone 5) kræves, at sundhedspersonen eller patienten fortæller om områder, der opleves som vanskelige eller udfordrende for patienten i sit liv med sygdommen. Når problemet er identificeret, skal der igangsættes en refleksion, som er bundet til patientens situation en situationel refleksion (ibid.). Denne fælles situationelle refleksion er vigtig, som nævnt i foregående afsnit, da den medvirker til meningsfuld og personspecifik viden som grundlag for fælles beslutningstagning. I Patricias tilfælde blev der i starten ikke talt om vanskelighederne. Først senere i forløbet blev der talt og reflekteret over hendes situation, hvorved 46 Af Birgitte Hansson

12 hun blev i stand til at håndtere sin sygdom i forhold til sine ønsker, håb og mål med fremtiden. I den professionelle relation er det er væsentligt, at sundhedsperson og patient formår at opnå en fokuseret kommunikation, hvor de får identificeret og reflekteret over de vanskeligheder eller udfordringer, som patienten oplever. Med andre ord at sundhedsperson og professionel opnår en situationel refleksion. Opsummering I den første del af Patricias historie var den professionelle sundhedsperson ekspert, og medicinen var en løsning på hendes svære psykiske symptomer. Denne relation blev tolket til at være i overensstemmelse med relationen Jeg-Du-Distanceret Professionel Dominans. Problemet er, at potentialet til forandring ikke bliver udforsket. Dagligdagens rutiner og vaner kan være medvirkende til at fastholde personalet i deres tænke- og handlemåder, hvor bl.a. compliancetænkningen kan være fremtrædende. Her træffer sundhedspersonen beslutninger på patientens vegne og ofte ud fra generel faglig viden. Det senere møde, som Patricia havde med sin sundhedsperson, kan kategoriseres under Jeg-Du-Sorteret Gensidighed. I dette møde var sundhedspersonen lydhør, og sammen udforskede de hendes problemstilling i forhold til hendes værdier og præferencer, hvorefter de i fællesskab traf en beslutning. Dette er i overensstemmelse med tænkningen inden for corcordanceparadigmet. I denne relation opnåede sundhedspersonen og Patricia den fokuserede kommunikation med situationel refleksion over de vanskeligheder, som Patricia oplevede. I de næste afsnit bliver der set nærmere på nogle områder, hvor sundhedspersonen kan øge opmærksomheden og udvikle sine kompetencer til at finde og tage udgangspunkt i patientens værdier og præferencer. Når patientens værdier og præferencer skal integreres i beslutninger Alvoren af sygdommen og typen af beslutninger Der er ikke en umiddelbar sammenhæng mellem alvoren af sygdommen og patientens involvering i beslutninger vedrørende egen situation. Undersøgelser viser, at fx patienter med svær hjertelidelse ønskede mindre involvering i beslutninger omkring deres fremtid end de patienter, som havde mild til moderat hjertelidelse (Arora og McHorney 2000). Omvendt ses det i en Den professionelle relation 47

13 anden undersøgelse, at patienter med alvorlig sygdom i højere grad foretrak at blive involveret og have en aktiv rolle, end patienter som var mindre syge (Stewart et al. 2000). Når der ikke er overensstemmelse mellem alvoren af sygdommen og graden af involvering, kan det hænge sammen med, at det kan være svært at adskille alvoren af sygdommen, oplevelsen af at være syg, at være i patientrollen og oplevelsen af relationen med sundhedspersonen. Undersøgelser har vist, at patientens interaktion med sundhedspersonen influerer på patientens ønske om at blive involveret. Når patienterne oplevede, at sundhedspersonerne var tilbøjelige til at involvere dem, foretrak de en mere aktiv rolle (Mansell et al. 2001). Patienten tager initiativ, stiller spørgsmål, har en aktiv tilgang og mod til at deltage, når han oplever, at relationen med sundhedspersonen er god. Omvendt oplever patienten en dårlig relation, når personalet er arrogante, objektiviserer patienten, er fortravlede, er under tidspres, når de ikke får tilstrækkelige informationer, og når der er personalemangel (Sainio, Lauri og Eriksson 2001). Når patienten ønskede mere information, er det blevet forstået af sundhedspersonen, som at patienten ønskede en mere aktiv rolle i forhold til sin situation. Det hænger formentlig sammen med, at nogle patienter har en mere aktiv mestringsstil (Arora og McHorney 2000; Adams, Smith og Ruffin 2001). Men typen af beslutning influerer også på patientens involvering i interaktionen: Jo mere enkel og ukompliceret problemstillingen er, jo mindre aktiv er patienten i beslutningerne. Pårørende kan være en meget vigtig ressource for patienten og dennes sygdomsforløb. I den sammenhæng er det vigtigt at være opmærksom på, at pårørende ofte foretrækker en mere aktiv rolle end patienten, når de indgår i relation med professionelle sundhedspersoner. I Patricias tilfælde blev hun diagnosticeret som kronisk syg, hvilket hun oplevede meget alvorligt og formentlig som et chok. På den ene side kan chokket og Patricias måske manglende sygdomsindsigt have medført, at hun i begyndelsen ikke havde en aktiv rolle i interaktionen med sundhedspersonen. På den anden side kan det tænkes, at Patricia ikke ønskede at være kronisk syg, at være i patientrollen, samtidig med at hun ikke oplevede relationen med sundhedspersonerne som god. Lidelse en dynamisk proces Sygdom er nært forbundet med lidelse. Lidelse kan ses som en dynamisk proces mellem at udholde lidelse (enduring) og at erkende og udtrykke lidelse (emotional suffering). Enduring er en reaktion på truslen mod egen integritet og rummer bl.a. fornægtelse og fortrængning af følelsesmæssige 48 Af Birgitte Hansson

14 reaktioner i forhold til den tid, det tager at indstille sig på en ny situation. Ved emotional suffering udtrykker og erkender patienten sine følelser og lidelse (Morse 2001). Forskning viser, at de professionelle ikke giver patienterne mulighed for at udtrykke lidelsen, eller de fokuserer på det behandlingsmæssige aspekt. Sundhedspersonen definerer konteksten og dermed typen af relation, så patienten ikke får den nødvendige professionelle hjælp (Hansen 2003). I Patricias tilfælde fokuserede sundhedspersonen på den medicinske behandling, og Patricia fik ikke mulighed for at udtrykke sin lidelse. Fraværet af fælles beslutningstagning med sundhedspersonen kan skyldes Patricias manglende sygdomsindsigt. Inden for det medicinske paradigme kan manglende sygdomsindsigt være et symptom på skizofreni. Men det kunne også skyldes en reaktion på truslen mod egen integritet (enduring) med fornægtelse eller fortrængning af følelsesmæssige reaktioner. Senere i forløbet var sundhedspersonen opmærksom på processen med, at Patricia både skulle udholde (enduring) og udtrykke (emotional suffering) lidelsen. Den professionelle sundhedsperson må være opmærksom på den dynamiske proces i patientens reaktioner, da den hjælpende interaktion vil afhænge af, om patienten fornægter sin situation eller har brug for at udtrykke sin lidelse. Det er vigtigt, at relationen mellem patient og sundhedsperson veksler mellem på den ene side den situationelle refleksion, som nævnt på side 46, som er optimal, når patienten skal udtrykke og erkende sine følelser og lidelse (emotional suffering). Og på den anden side være rummelig og lyttende, når patienten oplever truslen mod egen integritet (enduring). I Patricias tilfælde kan fraværet af fælles beslutningstagning med sundhedspersonalet skyldes manglende sygdomsindsigt. Inden for det medicinske paradigme kan manglende sygdomsindsigt være et symptom på skizofreni. Men det kunne også skyldes en reaktion på truslen mod egen integritet (enduring) med fornægtelse eller fortrængning af følelsesmæssige reaktioner. Senere i forløbet var sundhedspersonen opmærksom på processen med, at Patricia skulle udholde og udtrykke lidelsen. Sygdomsforløb en dynamisk rejse Patienten har forskellige roller i beslutningstagning på forskellige stadier af sin sygdom. Under et sygdomsforløb kan det være meget vigtigt, at patienten lærer at udvikle ekspertise i forhold til at træffe beslutninger om sin egen situation. Det viser sig, at det er vigtigt, at patienten udvikler evnen til at respondere på egen krop og lære at reagere i forhold til situationen og i overensstemmelse med de sundhedsprofessionelles faglige viden. Patienten forventer derfor forskellige niveauer af støtte fra den sundhedsprofessionelle Den professionelle relation 49

15 afhængigt af de forskellige stadier af ansvar, som han gennemgår for at mestre sin tilstand (Thorne og Paterson 2001). Sygdomsforløb er ikke en engangseller statisk hændelse, men er mere en dynamisk rejse, der repræsenterer nye udfordringer over tid. Patientens perspektiv ændrer sig over tid og i forhold til sygdomsforløbet. Patientens erfaringer og oplevelser med at være syg udvikles dermed under forløbet. Patricia lærte med tiden at tage aktivt del i sit sygdomsforløb med alle de udfordringer, som var en del af rejsen mod uddannelse og et nyt liv som psykolog. Tiden Tidspresset er en evig udfordring. I forhold til kommunikationszonerne, som blev belyst på side 46, blev der anvendt mindre tid i zone 1 og 2, men til gengæld havde kommunikationen ingen særlig relevans i forhold til patienternes problemstillinger. Det vil sige, at der blev anvendt tid på at tale om emner, der ikke var vigtige for patienten (Zoffmann og Kirkevold 2009a). Undersøgelser viser, at sundhedspersoner er særligt bekymrede over, hvad det indbefatter at informere og inddrage patienterne, når der ikke er givet ekstra tid til dette (Stableton, Kirkham og Thomas 2002). Andre mener, at effektiv og meningsfuld kommunikation i sidste ende sparer tid (Edwards, Elwyn og Mulley 2002; Zoffmann og Kirkevold 2009a). Det kan være svært at bryde med sundhedspersonernes opfattelse af tidsforbruget. I Patricias tilfælde kunne de sundhedsprofessionelle måske have sparet tid og genindlæggelser, hvis hendes perspektiv var blevet inddraget tidligere i forløbet. Patienten i et multidisciplinært system Det kan være nemmere at inddrage og involvere patienten i behandlingen, hvis man kender ham godt. Men i praksis møder patienten ofte mange forskellige sundhedspersoner, da behandling og pleje er multidisciplinære fagområder, og det kan få indflydelse på patientens tillid til systemet. Sundhedspersonerne ser ofte kun patienten nogle få gange. Det medfører, at de sundhedsprofessionelle skal være dygtige til at opnå patientens tillid for at kunne inddrage hans værdier og præferencer. Patientens møde med sundhedspersonen er samtidig påvirket af oplevelser fra mødet med andre sundhedspersoner (Sainio, Lauri og Eriksson 2001). Patricia og sundhedspersonen lærte over tid, at hun var arkitekten for sit eget liv. 50 Af Birgitte Hansson

16 Udfordringer for sundhedspersonalet Når man betragter patientens sygdomsforløb som en dynamisk rejse, kan de sundhedsprofessionelle ikke generalisere over, hvilken rolle patienten foretrækker i behandlingsbeslutningerne. Det kan være svært at skønne, hvornår den enkelte patient ønsker at blive inddraget i beslutningerne, og personalet kan konkret have svært ved at inddrage patientens værdier og præferencer i kommunikationen. Det kræver, at de sundhedsprofessionelle kan anvende kommunikationsfærdigheder i praksis, hvilket er en af de store udfordringer for alle sundhedspersoner. Meget tyder på, at mange professionelle har svært ved at anvende deres kommunikationskompetencer til at inddrage patienternes præferencer og involvere dem i behandlingsbeslutningerne. Det viser sig ved, at der bliver taget flere initiativer til at forbedre den dybe og nærværende kommunikation med patienterne (Havemann 2004; Bagh 2006; Ammentorp, Kirketerp og Kofoed 2009). Ammentorp, Kirketerp og Kofoed (2009, s. 60) skriver bl.a., at»noget tyder heldigvis på, at det gode møde mellem mennesker er ved at komme på dagsordenen på mange afdelinger i Danmark«. Der er endvidere en tendens til, at der bliver udviklet og designet redskaber til at strukturere samtalen med patienten, så patientens værdier og præferencer bliver inddraget i dialogen, fx sunddialog (Makwarth, Schack og Dangaard 2009), den motiverende samtale (Mabeck 1999) og guidet egen-beslutning (Zoffmann 2004). Involvering i egen situation Nogle patienter ønsker ikke at blive involveret i beslutningerne omkring deres behandling. De føler, at de mangler viden og erfaring, og er bange for at træffe forkerte beslutninger. Omvendt ønsker de fleste patienter, at sundhedspersonalet forstår deres perspektiver, selvom de ikke selv ønsker at tage den endelige beslutning (Bowling og Ebrahim 2001). De professionelle sundhedspersoner må være opmærksomme på, at patientens perspektiv kan ændres over tid, da sygdomsforløb er et dynamisk forløb og lidelse en proces. Sundhedspersonerne må være sensitive over for disse ændringer. I de fleste pleje- og behandlingssituationer er det essentielt at inddrage patienten, så der skabes personspecifik viden som grundlag for fællesbeslutninger. Dog kan det blive nødvendigt at respektere patientens ønske om ikke at lade sig informere, idet dette også er patientens ret ifølge sundhedsloven (Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse 2008). Den professionelle relation 51

17 Patienter kan ikke huske informationerne Ifølge sundhedsloven (Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse 2008) har patienten ret til at få information om sin helbredstilstand og om behandlingsmulighederne. Når patienten skal inddrages og involveres, kræver det, at han får informationerne og forstår dem. Men undersøgelser viser, at selvom patienterne har fået informationer, så kan de ikke huske dem. Flere forhold influerer på dette. Forskellighed i uddannelse og erfaring kan påvirke patientens forståelse. Skriftlige informationsmaterialer mangler eller er formuleret ud fra sundhedspersoners perspektiv (Iverson 2001). Forståelsen af informationerne er vigtig. Patienten kan ikke medvirke til at træffe beslutninger og være aktiv i relationen, hvis han ikke forstår informationerne og kender konsekvenserne for sin situation. Dette område er en stor udfordring for sundhedspersonalet. I Patricias tilfælde er det muligt, at hun ikke kunne huske eller ikke forstod alle informationerne ved det første indlæggelsesforløb, da hun ikke fulgte behandlingsanvisningerne. Men chokket ved være erklæret psykisk syg influerede på hendes accept af sygdommen. Mange forhold influerer på, om patienten husker og forstår informationerne. Sundhedspersonens valg og opfattelsen af ords betydning Undersøgelser viser, at sundhedspersonerne præsenterer informationerne således, at det influerer på og påvirker patienternes valg. Man kan sige, at sundhedspersonen præsenterer informationerne, så patienten vælger den behandling, som sundhedspersonen ønsker, at han skal vælge (Lelie 2000; Edwards og Elwyn 2001). Det kan ligefrem opleves som en sejr, hvis den professionelle får trumfet sine vurderinger igennem (Bagh 2006). Sundhedspersonen skal følge Best Practice, hvor der er evidens for behandlingen, men hvis sundhedspersonen manipulerer med informationerne for at trumfe egne beslutninger igennem, er det et overgreb og anvendelse af magt. Det samme gælder, hvis patienten ikke bliver inddraget i den fælles beslutningstagning, eller hvis patientens deltagelse kan karakteriseres som illusorisk. Et andet område, som er problematisk, når patientens værdier og præferencer skal inddrages, opstår, når patient og sundhedsperson har opfattelser af ord og begreber. Når de har forskellige opfattelser af ord, kan det medføre betydningsforskelle i kommunikationen. Hvis sundhedspersonen skal inddrage patientens værdier og præferencer, må hun forsøge at forstå betydningen af patientens udtryk, så hun ikke tager for givet, at de tolker ord og begreber ens (Montgomery og Fahey 2001; Zoffmann og Kirkevold 2009a). 52 Af Birgitte Hansson

18 Sundhedsperson og patient har hver deres erfaringshorisont Det grundlæggende problem med relationen er, at patienten og de professionelle sundhedspersoner har forskellige perspektiver på forståelsen af problemstillingerne. Patienten ser sin situation indefra, og sundhedspersonerne i deres professionelle sammenhæng udefra. De professionelle sundhedspersoner oplever derimod patientens livssammenhæng udefra og den sammenhæng, de selv indgår i, indefra. Patienten og den professionelle sundhedsperson har således hver deres forskellige perspektiver på forståelsen af problemstillingerne, når de indgår i relation med hinanden og handler på baggrund af hver deres erfaringshorisont (Høgsbro et al. 2003). Sundhedspersonen ser fx patienten som én af alle de andre patienter på sygehuset og kategoriserer patienten inden for en bestemt sygdomskategori. Sundhedspersonen har en særlig viden inden for dette område og erfaring med behandlingen fra andre patienter. Sundhedspersonen tænker dermed patienten ind i en allerede given kategori (Halvorsen 2009). Patienten derimod ønsker at blive set som ikke bare et menneske med en sygdom, men som et menneske med et liv. Patricia ønskede ikke at blive set som en patient, men som en person. Der vil altid være en magtasymmetri i relationen mellem den professionelle sundhedsperson og patienten. I denne magtasymmetriske relation er det vigtig at lade patienten få mulighed for at tage stilling og handle i relation til egen situation, så paternalisme og magtmisbrug undgås. Forhold, der fremmer den gode relation Forhold, der fremmer den gode relation mellem patient og den professionelle sundhedsperson i processen mod fælles beslutningtagning, er opstillet i følgende punkter: Den professionelle relation 53

19 Sundhedsprofessionelle har et særligt ansvar for at etablere og vedligeholde relationen med patienten. I relationen Jeg-Du-Sorteret Gensidighed bliver forandringspotentialet tilgængeligt, hvorved det bliver muligt at hjælpe patienten med aktuelle vanskeligheder. Den sundhedsprofessionelle har en støttende, guidende og udfordrende funktion. Skift i den sundhedsprofessionelles interaktion med patienten fra compliance til concordance, hvor der er fokus på menneskets liv og ikke kun på symptomerne. Patienten skal opleve sig anerkendt og respekteret. Der skal skabes personspecifik viden som baggrund for fælles beslutningstagning. Når patienten skal have hjælp til at håndtere eller bearbejde vanskelige situationer, skal den sundhedsprofessionelle arbejde hen mod den fokuserede kommunikation med situationel refleksion. Relationen og interaktionen med patienten vil afhænge af den sundhedsprofessionelles opmærksomhed på processen mellem enduring og emotional suffering. Den sundhedsprofessionelle skal betragte sygdomsforløb som en dynamisk rejse. Patienter forventer forskellig støtte afhængigt af de forskellige stadier, de går igennem, og de udfordringer, de møder. Den sundhedsprofessionelles perception af tid: Effektiv og meningsfuld kommunikation sparer i længden tid. Den sundhedsprofessionelle skal indgå i relationen med patienten på en tillidsfuld måde og forsøge at opnå patientens tillid for at kunne inddrage hans oplevelser og præferencer. Sundhedspersonen må opøve sine kommunikationskompetencer og sætte det gode møde på dagsordenen. Den sundhedsprofessionelle må være opmærksom på, om patienten forstår og husker informationer. Den sundhedsprofessionelle må være bevidst om magtasymmetrien mellem sig og patienten, hvilket understreger vigtigheden af, at patientens perspektiv skal inddrages som baggrund for fælles beslutninger. Litteratur Adams RJ, Smith BJ, Ruffin RE Patient preferences for autonomy in decision making in asthma management. Thorax, 56 (2), s Ammentorp J, Kirketerp E, Kofoed P-E God kommunikation sætter positive spor. Sygeplejersken, 109 (5), s Arora NK, McHorney CA Patients preferences for medical decision making: who really wants to participate? Med Care, 38 (3), s Bagh J Mønsterbrydere i kommunikation. Sygeplejersken, 106 (25/26), s Bauer J Hvorfor føler jeg det du føler. Intuitiv kommunikation og hemmeligheder ved spejlneuroner. Borgen. København. Bowling A, Ebrahim S Measuring patients preferences for treatment and perceptions of risk. Qual Health Care, 10 (Suppl 1), s Deegan PE The lived experience of using psychiatric medication in the recovery process and a shared decision-making program to support it. Psychiatr Rehabil J, 31 (1), s Af Birgitte Hansson

20 DiCenso A, Cullum N, Ciliska D Implementing evidence-based nursing: some misconceptions. Evid Based Nurs, 1 (1), s Edwards A, Elwyn G Understanding risk and lessons for clinical risk communication about treatment preferences. Qual Health Care 10 (Suppl. 1), s Edwards A, Elwyn G, Mulley A Explaining risks: turning numerical data into meaningful pictures. BMJ, 324 (7341), s Elsass P Compliance og patienttilfredshed. I: P Elsass, E Friis-Hasché og T Nielsen (red.). Klinisk sundhedspsykologi. Munksgaard Danmark, København. Halvorsen G Anerkjennelsens betydning for en hjelpende relation: Om forståelse og andreforståelse. Klinisk sygepleje, 23 (4), s Hansen SR Hospitalsindlagte patienters oplevede lidelse i livet med uhelbredelig kræft. Ph.d.-afhandling. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet, Institut for Sygeplejevidenskab, Århus. Havemann L Bedre kommunikation skal give tilfredse patienter. Sygeplejersken, 104 (28), s Hobden A Concordance: a widely used term, but what does it mean? Br J Community Nurs, 11 (6), s Høgsbro K et al Skjulte livsverdener: en etnografisk undersøgelse af forholdene for mennesker med hjemløshed, misbrug og sindslidelse som problem. AKF forlaget, København. Iverson DC Editorial. Patient Educ Couns 45, s Lelie A Decision-making in nephrology: shared decision making? Patient Educ Couns, 39 (1), s Mabeck CE Introduktion til den motiverende samtale. Munksgaard Danmark, København. Makwarth H, Schack HE, Dangaard E Aktiv og anderledes forebyggende samtale. Sygeplejersken 109 (2), s Mansell D, Poses RM, Kazis L, Duefield CA Clinical factors that influence patients desire for participation in decisions about illness. Arch Intern Med, 160 (19), s Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Sundhedsloven. LBK nr. 95 af 07/02/2008. Montgomery AA, Fahey T How do patients treatment preferences compare with those of clinicians? Qual Health Care, 10 (Suppl. 1), s Morse JM Toward a Praxis Theory of Suffering. Adv Nurs Sci, 24 (1), s Price PE Education, psychology and compliance. Diabetes Metab Res Rev, 24, Suppl 1, s Sackett DL, Rosenberg WMC, Gray JAM, Haynes RB, Richardson WS Evidence-Based Medicine: what it is and what it isn t. BMJ;312 (7023), s Sainio C, Lauri S, Eriksson E Cancer patients views and experiences of participation in care and decision making. Nurs Ethics 8 (2), s Segal JZ Compliance to Concordance : A critical view. J Med Humanit 28 (2), s Den professionelle relation 55

Facts om Guidet Egen- Beslutning (GEB)

Facts om Guidet Egen- Beslutning (GEB) Guidet Egenbeslutning og empowerment Facts om Guidet Egen- Beslutning (GEB) Guidet egenbeslutning blev udviklet, implementeret og evalueret Af Vibeke Zoffmann i samarbejde med diabetesafdeling C og M,

Læs mere

Temadag om Relationsformer og metoden Guidet Egen Beslutning

Temadag om Relationsformer og metoden Guidet Egen Beslutning Temadag om Relationsformer og metoden Guidet Egen Beslutning Infektionsmedicinske sygeplejersker Århus, 3. marts 2011 v. Lisbet Jolin-Laursen Laursen, Diabetessygeplejerske, Århus Hovedpunkter: Relationsformer

Læs mere

Momentum Smartphone APP til fælles beslutninger og recovery

Momentum Smartphone APP til fælles beslutninger og recovery Momentum Smartphone APP til fælles beslutninger og recovery Lisa Korsbek, seniorforsker, Kompetencecenter for Rehabilitering og Recovery, Region Hovedstadens Psykiatri Illustration: Eva Christensen, forunderli@gmail.com

Læs mere

Guidet Egen-Beslutning

Guidet Egen-Beslutning Guidet Egen-Beslutning - en metode i samarbejdet mellem patient / borger og sundhedsprofessionel Oplæg i Region Syd, Fredericia 09.09.2010 Vibeke Zoffmann Sygeplejerske MPH PhD Seniorforsker Steno diabetes

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Patient- og pårørende centrering i sygeplejen

Patient- og pårørende centrering i sygeplejen Dilemma i kræftsygeplejen - fra kurativ til palliativ pleje og behandling Patient- og pårørende centrering i sygeplejen Landskursus 2013 Susanne Lauth, Oversygeplejerske, Programchef, Onkologisk Afdeling,

Læs mere

Sikring af individet i korttidssygeplejen til patienter med hjertesygdom. Fokus på relationen mellem patient og sygeplejerske

Sikring af individet i korttidssygeplejen til patienter med hjertesygdom. Fokus på relationen mellem patient og sygeplejerske Sikring af individet i korttidssygeplejen til patienter med hjertesygdom Fokus på relationen mellem patient og sygeplejerske Jeg er ansat som sygeplejerske på hjertemedicinsk afd. B3, Århus Universitetshospital,

Læs mere

Kognitiv indsigt. Klinisk indsigt 09-10-2014. Baseline 3M 6M 12M Ja /Nej Ja /Nej Ja /Nej Ja /Nej. Birchwood Insight Scale

Kognitiv indsigt. Klinisk indsigt 09-10-2014. Baseline 3M 6M 12M Ja /Nej Ja /Nej Ja /Nej Ja /Nej. Birchwood Insight Scale Sygdoms indsigt eller udsigt Rikke Jørgensen, cand.cur. ph.d. Postdoc Forskningskonference 2014 Psykiatrisk sygepleje Fra forskning til praksis fra praksis til forskning 2 Forskning viser, at det er en

Læs mere

Klinisk lederskab og klinisk beslutningstagen. Nye begreber betydning og hvordan?

Klinisk lederskab og klinisk beslutningstagen. Nye begreber betydning og hvordan? Klinisk lederskab og klinisk beslutningstagen Nye begreber betydning og hvordan? At diskutere forståelse af klinisk lederskab i sygeplejefaglig kontekst og i uddannelsen At diskutere forståelse af klinisk

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Kompetence Udviklingsplaner Sygeplejerske

Kompetence Udviklingsplaner Sygeplejerske Kompetence Udviklingsplaner Sygeplejerske Social og sundhedshjælper Social og Sundhedsassistent Sygeplejerske 1 Kompetenceudvikling for Sygeplejersker ansat i Center for Sundhed og omsorg, Slagelse Kommune

Læs mere

Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla Metropol, København

Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla Metropol, København Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla 15.9.16. Metropol, København Lene Falgaard Eplov, Forskningsoverlæge, Forskningsenheden, Psykiatrisk Center København Martin Lindhardt Nielsen, Overlæge,

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

At uddanne sig til livet med diabetes. Vibeke Zoffmann PhD MPH Sygeplejerske Seniorforsker Steno Diabetes Center

At uddanne sig til livet med diabetes. Vibeke Zoffmann PhD MPH Sygeplejerske Seniorforsker Steno Diabetes Center At uddanne sig til livet med diabetes Vibeke Zoffmann PhD MPH Sygeplejerske Seniorforsker Steno Diabetes Center Nogle integrerer selv diabetes i livet andre når det aldrig Hvad stiller vi op, når vi sidder

Læs mere

Patienternes perspektiv

Patienternes perspektiv Patienternes perspektiv Anbefalinger vedrørende patientsynspunkter Af Afdelingsleder Morten Freil, Enheden for Brugerundersøgelser Evalueringskonsulent Isabella Gothen, Enheden for Brugerundersøgelser

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Ph.d 10 l ergo terapeuten l januar 2008

Ph.d 10 l ergo terapeuten l januar 2008 Ph.d 10 l ergoterapeuten l januar 2008 Giv tidlig social støtte Mennesker med mild Alzheimers sygdom (AD) har mange ressourcer, men de overses ofte, mener ergoterapeut Lisbeth Villemoes Sørensen, som har

Læs mere

Klar tale med patienterne

Klar tale med patienterne Klar tale med patienterne Hvad skal der til for at optimere kommunikationen og patienternes udbytte? Årsmøde for Gastroenterologiske sygeplejersker. Kolding den 21. november 2014 Jette Ammentorp Professor,

Læs mere

Pårørende og fælles beslutninger i praksis - muligheder og begrænsninger

Pårørende og fælles beslutninger i praksis - muligheder og begrænsninger VEJLE SYMPOSIER 2016 Pårørende og fælles beslutninger i praksis - muligheder og begrænsninger Karina Dahl Steffensen Overlæge, ph.d., lektor, Onkologisk Afdeling Vejle Sygehus en del af Sygehus Lillebælt

Læs mere

Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder.

Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder. Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder. TO UNDERSØGELSER PROGRAM Om ViBIS og vores arbejde Hvad er patientinddragelse? Hvorfor er patientinddragelse vigtigt? To undersøgelser

Læs mere

Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling

Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling Hjertecentret 2017 Sygeplejen i Hjertecentret Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling Vi glæder os til at se dig til introduktion til sygeplejen i Hjertecentret.

Læs mere

Rummelighed er der plads til alle?

Rummelighed er der plads til alle? Hotel Marselis d. 29 marts - 2012 Rummelighed er der plads til alle? - DEBATTEN OM INKLUSION OG RUMMELIGHED HAR STÅET PÅ I 13 ÅR HVAD ER DER KOMMET UD AF DET? - FORSØGER VI AT LØSE DE PROBLEMER VI HAR

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

Guidet Egen-Beslutning i forbindelse med behandling - gøre patienten til herre i eget hus!

Guidet Egen-Beslutning i forbindelse med behandling - gøre patienten til herre i eget hus! Guidet Egen-Beslutning i forbindelse med behandling - gøre patienten til herre i eget hus! Brugerinddragelse i Psykiatrien Hvordan inddrager du? DSR Temadag 20 januar 2015 Rikke Jørgensen, sygeplejerske,

Læs mere

Inspirationsdag Den 24. november 2010 Indvandrer Medicinsk Klinik OUH

Inspirationsdag Den 24. november 2010 Indvandrer Medicinsk Klinik OUH Helle Schnor Ph.d. Studerende, cand.cur., sygeplejerske Danmarks pædagogiske Universitetsskole Inspirationsdag Den 24. november 2010 Indvandrer Medicinsk Klinik OUH Hvorfor skal patienter uddannes? Hvad

Læs mere

Dialogguide til recovery-orientering Psykiatrisk Center Frederiksberg, juli 2009 Centerledelsen

Dialogguide til recovery-orientering Psykiatrisk Center Frederiksberg, juli 2009 Centerledelsen Dialogguide til recovery-orientering Modelfoto Psykiatrisk Center Frederiksberg, juli 2009 Centerledelsen 2 Baggrund I Region Hovedstadens Psykiatriplan 2007 har regionsrådet meldt følgende politiske hensigtserklæring

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor

En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor Baggrund: Recovery er kommet på den politiske dagsorden. Efteråret 2013 kom regeringens psykiatriudvalg med

Læs mere

Hospice et levende hus

Hospice et levende hus 78 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr. 1 2014 PH.D.-PRÆSENTATION Hospice et levende hus En analyse af levet liv og omsorg på hospice som bidrag til forståelse af åndelig omsorg Vibeke Østergaard Steenfeldt

Læs mere

Patienten i centrum! Ja tak - men hvordan?

Patienten i centrum! Ja tak - men hvordan? Patientsikkerhedskonferencen 2014 Patienten i centrum! Ja tak - men hvordan? Hvordan arbejde med det i klinisk praksis? 1 Susanne Lauth, Oversygeplejerske, Programchef, Onkologisk Afdeling, Vejle Sygehus

Læs mere

Sygeplejefaglig referenceramme

Sygeplejefaglig referenceramme Professionalisme, holdninger & værdier i sygeplejen Sygeplejefaglig referenceramme sygehuslillebaelt.dk Sygeplejefaglig referenceramme 1. INDLEDNING De ledende sygeplejersker og kliniske sygeplejespecialister

Læs mere

Kommunikativ omsorgsetik

Kommunikativ omsorgsetik Kommunikativ omsorgsetik -et aktionsforskningsprojekt i Kardiologisk sengeafdeling -Aalborg Sygehus Disposition T - historik - forskningen - forandringsprocessen - resultater - om at lytte - før forandringen

Læs mere

Den socialpædagogiske. kernefaglighed

Den socialpædagogiske. kernefaglighed Den socialpædagogiske kernefaglighed 2 Kan noget så dansk som en fagforening gøre noget så udansk som at blære sig? Ja, når det handler om vores medlemmers faglighed Vi organiserer velfærdssamfundets fremmeste

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

Den pårørende som partner

Den pårørende som partner Materialet skal støtte en mere aktiv inddragelse af de pårørende Vi har tænkt materialet som en støtte for de ledelser, der i højere grad ønsker at inddrage de pårørende i udredning og behandling. Vi har

Læs mere

Medlemsmøde DSKS, 16. april 2015 Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder.

Medlemsmøde DSKS, 16. april 2015 Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder. BRUGERINDDRAGELSE Medlemsmøde DSKS, 16. april 2015 Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder. STATUS OVER EFFEKTER, METODER OG PRAKSIS I DANMARK VIBIS Videnscenter for Brugerinddragelse ISundhedsvæsenet

Læs mere

Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis

Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis /Palle Larsen, Center for Kliniske Retningslinjer. Cand. Cur. Ph.d.-studerende, Institut for Folkesundhed, Afdeling for Sygeplejevidenskab, Aarhus

Læs mere

Guidet Egen-Beslutning kan udløse et potentiale til forandring. Vibeke Zoffmann, Seniorforsker

Guidet Egen-Beslutning kan udløse et potentiale til forandring. Vibeke Zoffmann, Seniorforsker Guidet Egen-Beslutning kan udløse et potentiale til forandring Vibeke Zoffmann, Seniorforsker Definition 1 Guidet Egen-Beslutning (GEB) er en metode, der er udviklet til at facilitere meningsfuld og effektiv

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper - gældende indtil 05.02.2012 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte

Læs mere

Netværksfokuseret sygepleje - involvering af patientens sociale netværk. Pia Riis Olsen Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur., ph.d.

Netværksfokuseret sygepleje - involvering af patientens sociale netværk. Pia Riis Olsen Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur., ph.d. Netværksfokuseret sygepleje - involvering af patientens sociale netværk Pia Riis Olsen Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur., ph.d. Kræftafdelingen Plan Baggrundsbegreber (social støtte og socialt netværk)

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Center for kliniske retningslinjer

Center for kliniske retningslinjer Center for kliniske retningslinjer - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer 2004: Etablere godkendelsesråd 2005: Vi vil have et Clearing house. Mål: Oktober 2007 2008 Dansk

Læs mere

Patient. Grundbog i sygepleje MUNKSGAARD. Nina Tvistholm og Dorthe Boe Danbjørg (red.)

Patient. Grundbog i sygepleje MUNKSGAARD. Nina Tvistholm og Dorthe Boe Danbjørg (red.) Patient Grundbog i sygepleje Nina Tvistholm og Dorthe Boe Danbjørg (red.) MUNKSGAARD Indholdsfortegnelse Introduktion.... 15 Grunduddannelsen...16 Bogens struktur....17 Del 1 Patient... 19 Hanne patient...

Læs mere

Kliniske retningslinier og Evidens Landskursus 2012

Kliniske retningslinier og Evidens Landskursus 2012 Kliniske retningslinier og Evidens Landskursus 2012 Archie Cochrane The Cochrane Collaboration is named in honour of Archie Cochrane, a British medical researcher who contributed greatly to the development

Læs mere

Evidensbaseret praksis. Introduktion UCSF, Forskerkursus 2012 Ingrid Egerod

Evidensbaseret praksis. Introduktion UCSF, Forskerkursus 2012 Ingrid Egerod Evidensbaseret praksis Introduktion UCSF, Forskerkursus 2012 Ingrid Egerod Historie Modeller Teori Metode Ideologi Introduktion til EBP 2 EBP Ingrid Egerod Historisk rids Archie Cochrane (1909 1988) Systematiserer

Læs mere

Valgfag modul 13. evidensbaseret sygepleje/praksis. Hvad er evidens? Hvordan kan vi evidensbasere praksis? Helle Skovbakke, Adjunkt, UC Syddanmark

Valgfag modul 13. evidensbaseret sygepleje/praksis. Hvad er evidens? Hvordan kan vi evidensbasere praksis? Helle Skovbakke, Adjunkt, UC Syddanmark Valgfag modul 13 evidensbaseret sygepleje/praksis Hvad er evidens? Hvordan kan vi evidensbasere praksis? 1 Evidensbaseret praksis Hvilke erfaringer har I med hvordan sygeplejen i praksis evidensbaseres?

Læs mere

At undersøge sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse samt deres opfattelse af vilkår for patientinddragelse i praksis.

At undersøge sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse samt deres opfattelse af vilkår for patientinddragelse i praksis. FORMÅL At undersøge sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse samt deres opfattelse af vilkår for patientinddragelse i praksis. Skal bidrage til at give det danske sundhedsvæsen et grundlag

Læs mere

Sprogets magt i psykiatrisk arbejde

Sprogets magt i psykiatrisk arbejde Idrætskoordinatortræf, 04.11.2015 Sprogets magt i psykiatrisk arbejde Sprogets betydning: en case fra et feltarbejde Hvad vil det sige, at være patient i psykiatrien?: et forskningsprojekt om sprog og

Læs mere

Fuck Diabetes!!!! Mødet mellem de unge og systemet.

Fuck Diabetes!!!! Mødet mellem de unge og systemet. Fuck Diabetes!!!! Mødet mellem de unge og systemet. FSDS Landskursus 2014 Diabetesspl., Cand.Scient.San og phd-studerende Jane Thomsen, Sygehus Lillebælt, Kolding Et kvalitativt studie af mødet mellem

Læs mere

Anette Lund, HC Andersen Børnehospital

Anette Lund, HC Andersen Børnehospital FAMILIE AMILIE-CENTRERET SYGEPLEJE 1 Undervisning sygeplejerskeuddannelsen Valgmodul 13 D. 30 august 2011 Anette Lund, HC Andersen Børnehospital INDHOLD Hvorfor tale om familiecentreret sygepleje Baggrund

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Sundhedspædagogik - viden og værdier

Sundhedspædagogik - viden og værdier Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Modulbeskrivelse

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Modulbeskrivelse Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Modulbeskrivelse Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Hold S2Vy November 23, uge 46-47 Indhold. Modulets fag og ECTS fordeling... 2 2. Modulets tema:

Læs mere

MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper

MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper 4. semester Hold September 2012 X Lektionsplan Modul 8 Teoretisk del 25. marts 2014

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning Slide 1 Paradigmer i konfliktløsning Kilde: Vibeke Vindeløv, Københavns Universitet Slide 2 Grundantagelser En forståelse for konflikter som et livsvilkår En tillid til at parterne bedst selv ved, hvad

Læs mere

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 SOCIALFORVALTNINGEN Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Indledning Som en del af den fortsatte faglige udvikling i Socialpsykiatri og Udsatte Voksne i Aarhus

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 07/2016 modul 12 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige

Læs mere

Kort om mig. Hvad er det der gør, at nogen og noget lykkes i fællesskab? Faglige baggrund Psykolog fra Københavns Universitet

Kort om mig. Hvad er det der gør, at nogen og noget lykkes i fællesskab? Faglige baggrund Psykolog fra Københavns Universitet Kort om mig Faglige baggrund Psykolog fra Københavns Universitet Arbejder med Strategisk og brugercentreret innovation Teori U Psykisk arbejdsmiljø, konflikter og trivsel Hvad er det der gør, at nogen

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt Kolb s Læringsstil Denne selvtest kan bruges til at belyse, hvordan du lærer bedst. Nedenfor finder du 12 rækker med 4 forskellige udsagn i hver række. Du skal rangordne udsagnene i hver række, sådan som

Læs mere

Det brændende spørgsmål

Det brændende spørgsmål Det brændende spørgsmål Hvordan har vi trænet personalet på Kolding Sygehus, P3 i en dyb, rummelig og nærværende kommunikation med patienter, pårørende og kollegaer? Med det formål, at patienten, de pårørende

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker: Valgfag modul 13 Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker: Valgmodulpakke 1: 3 x 2 uger: Uge 1 og 2 Kvalitative og kvantitative

Læs mere

v/jens Peter Dam Eckardt, BEDRE PSYKIATRI

v/jens Peter Dam Eckardt, BEDRE PSYKIATRI v/jens Peter Dam Eckardt, BEDRE PSYKIATRI I anledning af arrangementet "Fup og fakta om psykofarmaka" Region Hovedstadens Psykiatri og Psykiatriforeningernes Fællesråd den 27. januar 2015 MX, 22. januar

Læs mere

Radiografuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 6

Radiografuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 6 Radiografuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 6 Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Uddannelsesmæssige forhold i Medicinsk Center... 2 1.1 Syn på læring... 2 2. Læringsmuligheder... 3 3. Vejledende

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Involvering af kræftpatienter i patientsikkerhed. DSI: Helle Max Martin & Laura Navne Kræftens bekæmpelse: Henriette Lipczak

Involvering af kræftpatienter i patientsikkerhed. DSI: Helle Max Martin & Laura Navne Kræftens bekæmpelse: Henriette Lipczak Involvering af kræftpatienter i patientsikkerhed DSI: Helle Max Martin & Laura Navne Kræftens bekæmpelse: Henriette Lipczak 1 Præsentation Om projektet Viden fra litteraturen Resultater: Involvering i

Læs mere

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende Sundhedsstyrelsen 2002 Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende 1. Formålet med vejledningen Vejledningen redegør for de muligheder og begrænsninger,

Læs mere

SUNDHED. - sammen gør vi dig bedre

SUNDHED. - sammen gør vi dig bedre SUNDHED - sammen gør vi dig bedre Michell Olesen Pårørende gennem 14 år til Dorthe (mor) kronisk nyresyg Sygeplejerske Cand. cur. speciale i brugerinddragelse 2 I dag Hvad er brugerinddragelse? Hvorfor

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29

Indholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Indholdsfortegnelse Del 1 Indledning 7 Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11 Indholdsfortegnelse Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Kapitel 3 Kognitive grundbegreber og udviklingspsykologi

Læs mere

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 INDHOLD Baggrund... 4 Grundlag... 4 Formål... 5 Sygeplejeetiske grundværdier... 6 Grundlæggende Sygeplejeetiske

Læs mere

Guidet Egen-Beslutning

Guidet Egen-Beslutning Guidet Egen-Beslutning En metode til virkeliggørelse relse af empowerment i praksis Tværfagligt DAWN-symposium symposium,, Odense 19.11.08. Vibeke Zoffmann PhD MPH Sygeplejerske Seniorforsker påp Steno

Læs mere

Metoder til refleksion:

Metoder til refleksion: Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor

Læs mere

De sygeplejeetiske retningslinjer

De sygeplejeetiske retningslinjer De sygeplejeetiske retningslinjer Landskursus 2015. Fagligt Selskab for Addiktiv Sygepleje. Laila Twisttmann Bay, udviklingssygeplejerske reumatologisk afdeling, OUH 1 1 Program Præsentation Leg på gulvet

Læs mere

Hvad kan den kliniske vejleder se efter ved den praktiske del af intern prøve modul 12 sygeplejerskeuddannelsen?

Hvad kan den kliniske vejleder se efter ved den praktiske del af intern prøve modul 12 sygeplejerskeuddannelsen? Sygeplejerskeuddannelsen del af intern prøve rskeuddannelsen? Hensigten med materialet er at inspirere til vurdering af studerende i, i forhold til læringsudbyttet. Materialet beskriver tegn, som den kliniske

Læs mere

Hvorfor er det så svært for barnet? Hvis man

Hvorfor er det så svært for barnet? Hvis man Børn opfører sig ordentligt, hvis de kan Voksne skal vise respekt overfor de eksplosive børn, samarbejde og sammen finde holdbare løsninger. Udgangspunktet er, at børnene ikke selv vælger at være umedgørlige.

Læs mere

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Søren Hertz, Gitte Haag, Flemming Sell 2003 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme. Adoption og Samfund 1 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Når adoptivfamilien har problemer og behøver

Læs mere

IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE

IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE Idekatalog til patient- og pårørendesamarbejde Version 1, 3. juli 2014 Udgivet af DANSK SELSKAB FOR PATIENTSIKKERHED Juli 2014 Hvidovre Hospital Afsnit P610

Læs mere

Den kliniske vejledning er tilgængelig på hjemmesiden:

Den kliniske vejledning er tilgængelig på hjemmesiden: Titel Procedurespecifik klinisk vejledning til patienter, der får foretaget herniekirurgi EPS Patientkategori Udarbejdelse og tilgængelighed Viden og udvikling 01.03.2011 Patienter, der får foretaget åben

Læs mere

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Med mennesket i centrum - Fire værdier, der skal drive vores arbejde i Region Hovedstadens Psykiatri Kære medarbejder og ledere Her er vores nye værdigrundlag,

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje 354 gæster var mødt op til temadagen om muligheder og udfordringer for fremtidens sygepleje. Temadagen blev afholdt den 1. december på Comwell Middelfart og

Læs mere

Hospitalsenheden Vest Serviceområdet Holstebro Personalemøde, 6. oktober 2014 Forandringer og psykologi

Hospitalsenheden Vest Serviceområdet Holstebro Personalemøde, 6. oktober 2014 Forandringer og psykologi Hospitalsenheden Vest Serviceområdet Holstebro Personalemøde, 6. oktober 2014 Forandringer og psykologi Hvilken psykologi kommer i spil, når der skal laves om på noget på en arbejdsplads og hvordan kan

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Handouts Den motiverende samtale 9. november 2006. Carl Erik Mabeck. Livsstilscentret Brædstrup Sygehus

Handouts Den motiverende samtale 9. november 2006. Carl Erik Mabeck. Livsstilscentret Brædstrup Sygehus Handouts Den motiverende samtale 9. november 2006 Carl Erik Mabeck Livsstilscentret Brædstrup Sygehus I følge WHO vil livsstilsfaktorer være ansvarlige for 70 % af alle sygdomme i år 2020. Vi arbejder

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Modulbeskrivelse

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Modulbeskrivelse Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Modulbeskrivelse Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Hold S3V x og y Efterår 24, uge 36 og 39 / uge 47 og 5 Modul 8 Hold S3V x og y Indhold. Modulets

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Klinisk periode Modul 4

Klinisk periode Modul 4 Klinisk periode Modul 4 2. Semester Sydvestjysk Sygehus 1 Velkommen som 4. modul studerende På de næste sider kan du finde lidt om periodens opbygning, et skema hvor du kan skrive hvornår dine samtaler

Læs mere

Kvalitetsudvikling. kræver dokumentation og data i en eller anden form

Kvalitetsudvikling. kræver dokumentation og data i en eller anden form Velkommen Hønen eller ægget? Kvalitetsudvikling kræver dokumentation og data i en eller anden form Notes on nursing, Florence Nightingale 1859 Dataindsamling har ikke til formål at indsamle tilfældige

Læs mere

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 INDHOLD Baggrund... 3 Grundlag... 3 Formål... 4 Sygeplejeetiske grundværdier... 5 Grundlæggende sygeplejeetiske principper...

Læs mere

IDA Personlig gennemslagskraft

IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt

Læs mere

Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori

Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi Modul 12 - Teori Januar 2015 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 3 OVERSIGT OVER MODULET 4 Introduktion til modulet 4 Studietid 4 Fordeling af fag og ECTS - point

Læs mere

Pårørende - reaktioner og gode råd

Pårørende - reaktioner og gode råd Pårørende - reaktioner og gode råd Når et menneske får kræft, rammes hele familien. Sygdommen påvirker ofte familiens liv, både praktisk og følelsesmæssigt. Det er hårdt for alle parter, også for de pårørende.

Læs mere

Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis:

Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis: Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis Skriftlig refleksion Planlagt refleksion Refleksion i praksis: Klinisk vejleder stimulerer til refleksion

Læs mere

Kirsten Petersen, ergoterapeut, forsker, ph.d.

Kirsten Petersen, ergoterapeut, forsker, ph.d. forsker, ph.d. 1 Præsentation Idealet - the good intentions Borgerinddragelse i rehabilitering Borgerens rolle i rehabilitering Selvbestemmelse og medindflydelse Borgerinddragelsens betydning Pensionsreformens

Læs mere

Sygeplejerske Pårørende Stor tilhænger af brugerinddragelse

Sygeplejerske Pårørende Stor tilhænger af brugerinddragelse Sygeplejerske Pårørende Stor tilhænger af brugerinddragelse I eftermiddag Hvad er brugerinddragelse? Hvorfor skal vi inddrage patienter/pårørende? Faldgruber Hvordan kan vi inddrage patienter/pårørende?

Læs mere

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Notat, Nov. 2013 KH og HT I de senere år har der været en stigende opmærksomhed og debat omkring lægers beslutninger ved livets afslutning. Praksis

Læs mere