Den professionelle relation og pædagogiske dilemmaer i arbejdet med udviklingshæmmede børn og unge

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den professionelle relation og pædagogiske dilemmaer i arbejdet med udviklingshæmmede børn og unge"

Transkript

1 Den professionelle relation og pædagogiske dilemmaer i arbejdet med udviklingshæmmede børn og unge Bachelor VIA Universety Collage Horsens pædagoguddannelse Henriette Hansen Studienr Eksaminator: Gitte Kongstad Censor: Katja Holsting Antal anslag: Dato:

2 Pædagoguddannelsen i Horsens Denne bachelorprojektopgave er udarbejdet af studerende på VIA University College - Pædagoguddannelsen i Horsens. Den skriftlige opgave er et resultat af de studerendes selvstændige arbejde, og den er ikke rettet eller kommenteret fra uddannelsesstedets side. Endvidere skal der gøres opmærksom på, at den skriftlige redegørelse ikke er hele produktet. Bachelorprojektet vurderes efter 7-trinskalaen på grundlag af den studerendes mundtlige fremlæggelse og en efterfølgende faglig diskussion mellem vejleder, ekstern censor og den studerende med udgangspunkt i det skriftlige arbejde. Jens Norup Simonsen Uddannelsesleder 1

3 Abstract Jeg har i mit projekt beskæftiget mig med, udviklingshæmmede børn og unge der ikke har evnen til at kommunikere verbalt. Jeg har undersøgt, ved hjælp af Per Lorentzen, hvilke dilemmaer der kan opstå i den pædagogiske praksis med denne brugergruppe. Jeg har undersøgt relationsforholdet pædagog og barn imellem, ved at bruge Flemming Andersen, og er kommet frem til at det vil være en asymmetrisk relation. I en asymmetrisk relation, vil der være et magtforhold, som jeg undersøgt, ved hjælp af bl.a. Michel Foucault. Pædagogen skal, når man vil respektere et andet mennesker, være autentisk og kunne stå ved sine handlinger. 2

4 Indhold Abstract... 2 Indledning... 4 Problemstilling... 5 Emneafgræsning... 5 Metode... 5 Brugergruppen... 7 Kommunikation... 8 Relationen Relationsformer Pædagogens relationskompetence Opsamling Magt Den direkte magt Den indirekte magt Den bevidsthedskontrollerende magt Den strukturelle magt Definitionsmagt Et historisk perspektiv Anerkendelse Etik Immanuel Kant s pligtetik Mikhail Bakhtin s dialogiske etik Professionsetik Omsorg Case Muhammed Diskussion Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilag

5 Indledning Der er i det moderne samfund, blevet et øget fokus på udviklingshæmmede menneskers livsvilkår. Det er bl.a. gennem medierne, der ved brug af skjult kamera, har sat fokus på hvordan udviklingshæmmede på et bosted, ikke bliver behandlet ordentligt. Dette fokus har gjort samfundet opmærksom på, at der er en gruppe mennesker, som bliver uretfærdigt behandlet. Vi er som pædagoger underlagt serviceloven, som har til formål: at tilgodese behov, der følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer (retsinformation)og at fremme de enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten (retsinformation). Det er derfor vores ansvar som pædagoger, at vi gennem vores handlinger skaber rum for, at den udviklingshæmmede vil få det bedst mulige liv. I det pædagogiske arbejde med børn og unge med nedsat funktionsevne, står vi altså som pædagoger med ansvaret for at skabe rum for trivsel. Man kan med K.E. Løgstrups ord, sige at vi står med barnets liv i vores hænder, og det er vores forpligtigelse at barnet får de bedste forudsætninger for det bedste liv. Udviklingshæmmede børn og unge, har i større eller mindre grad behov for støtte og hjælp igennem deres hverdag. Kommunikation er et vigtigt middel i den pædagogiske praksis, for det er her igennem man får et indblik i hvad barnets behov og ønsker er. Derfor er det vigtigt at man som pædagog forholder sig til barnet, og dets måde at kommunikere på, for at skabe de bedste forudsætninger. Den professionelle relation, som der vil være mellem pædagog og barn, vil være asymmetrisk, da pædagogen i relationen er der for at hjælpe og støtte barnet i dets udvikling, og barnet har brug for denne støtte og hjælp i hverdagen. Der vil opstå et magtforhold i relationen, da pædagogen vil være mere vidende end barnet. Man kan som pædagog anvende denne magt positivt, hvor man kan skabe rammer for trivsel for det enkelte barn, men man kan også bruge det negativt, hvor man kan underkender barnets ytringer. 4

6 Magten kan have en negativ tone i den pædagogiske praksis, og mange mener at de ikke anvender magt i deres arbejde, udover når der er blevet anvendt en magtanvendelse, og man dermed skal lave en magtindberetning. Man skal som pædagog gøre sig klart hvad magtbegrebet indeholder, og man skal forholde sig til, at man anvender magt hele tiden, og ikke kun i en magtanvendelse. Problemstilling Jeg syntes det er vigtigt i den pædagogiske praksis, i arbejdet med udviklingshæmmede, at pædagogen er bevidst om det magtforhold der er, og at ens handlinger vil have en positiv eller negativ indflydelse på den enkelte. Derfor er jeg kommet frem til denne problemstilling: Hvilke dilemmaer kan en pædagog stå overfor i arbejdet med udviklingshæmmede børn og unge, der ikke har evnen til at kunne kommunikere verbalt og hvordan pædagogen, med respekt for det andet menneske, kan arbejde med den asymmetriske relation, og med det magtforhold der vil opstå? Emneafgræsning Jeg har gennem min specialisering været meget optaget af udviklingshæmmede børn og unge, og hvordan man er som pædagog er i mødet med dem. Derfor har jeg valgt denne brugergruppe og ikke voksne udviklingshæmmede. Når man er udviklingshæmmet, kæmper man med forskellige ting i sin udvikling, nogen kæmper med motorikken, andre med sproget, hvor andre har problemer i mødet med andre mennesker. Jeg har i denne opgave valgt at lægge vægten på de børn og unge der ikke har noget verbalt sprog, og dermed skal kunne kommunikere på anden vis. Metode I den pædagogisk praksis er kommunikation et vigtigt redskab, hvor man som pædagog i samarbejde med barnet, kan finde frem til dets behov og ønsker. Ved en god kommunikation, kan pædagogen være med til at yde den rette støtte og hjælp, men i nogle situationer kan det være svært at skabe den gode 5

7 kommunikation. For at belyse kort hvad kommunikation er, har jeg valgt at bruge bogen Dansk, Kultur og Kommunikation, og Per Lorentzen til at forklare dette. Anvender også Per Lorentzen for at forklare hvordan kommunikation er i forhold til udviklingshæmmede børn og unge, og hvilke dilemmaer der kan opstå. Som pædagog i arbejdet med udviklingshæmmede børn og unge, vil relationen være asymmetrisk, og man skal som pædagog være bevidst om sine relationskompetencer. Jeg bruger Flemming Andersen til at beskrive 4 forskellige relationsformer, for at klargøre voksen-barn relationen. Herudover har jeg valgt at bruge Helle Jensen og Jesper Juul for at finde frem til nogen af pædagogens relationskompetencer. Helle Jensen er uddannet cand. Psych og er familieterapeut og Jesper Juul er familieterapeut og forfatter. Voksen-barn relationen er asymmetrisk, og dermed har den voksne en magt i relationen. Jeg har valgt at bruge Michel Foucaults teori om magt. Michel Foucault er fransk filosof og idéhistoriker, der bl.a. beskæftigede sig med magt. Jeg har videre valgt at inddrage, Ida Schwartz`s artikel i bogen Livsværdier og ny faglighed, hvor hun opstiller og beskriver Søren Christensen og Poul Erik Daugaard Jensens fire magtdimensioner. Ida Schwartz er cand.psych. og har bl.a. beskæftiget sig med anbragte børn, hun er lektor ved VIA UC Lillebælt. Denne magtposition som pædagogen besidder i den asymmetriske relation, kan påvirke relationen til det udviklingshæmmede barn. For at anskueliggøre dette pædagogiske dilemma, har jeg inddraget Berit Baes teori om definitionsmagten. Berit Bae er norsk forsker, med doktorgrad i voksen-barn relationer. Jeg vil herefter komme med et historisk perspektiv, for at se hvordan magten har rykket sig fra at være primær direkte magt, til mere at være usynlig. Jeg har valgt også at inddrage Berit Baes forståelse af begrebet anerkendelse, da hun siger at man som pædagog gennem viden om den anerkendende relation, vil kunne blive mere bevidst om sin definitionsmagt. 6

8 En del af det at have respekt for et andet menneske, er at man anerkender det. Men jeg mener også at etiske handlinger og den omsorg man har for barnet, også er at have respekt, i den måde man møder barnet på. Derfor har jeg valgt at inddrage Katrin Hjort, der har skrevet en artikel i bogen, pædagogers etik, hvor hun snakker om pædagogens professionsetik. Jeg forklarer kort om Immanuel Kant s pligtetik og Mikhail Bakhtins dialogiske etik. Jeg vil kort forklare, ved hjælp af Bente Hansen Kermenoglou og Ditte Sørensens bog Omsorg og magt, hvad omsorg i den pædagogiske praksis indebærer. Jeg vil inddrage en case som jeg har oplevet i 3. praktikperiode, hvor jeg vil forholde mig til den valgte teori, og analysere på pædagogens rolle og brug af magt. I den pædagogiske hverdag med udviklingshæmmede børn og unge, står pædagogerne med den primær opdragelse, jeg vil derfor i min diskussion komme ind på dilemmaet, om hvor grænsen mellem opdragelse og magtanvendelse er. Jeg vil i det følgende kort forklare hvilken brugergruppe, jeg har valgt at lægge mit fokus på, i dette projekt. Brugergruppen Ifølge WHO s diagnoselister ICD-10, er udviklinghæmning defineret som: en tilstand af forsinket eller mangelfuld udvikling af evner og funktionsniveau, som normalt viser sig i løbet af barndommen, og som bidrager til det samlede intelligensniveau, dvs. de kognitive, sproglige, motoriske og sociale evner og færdigheder (Oligo). Udviklingshæmning opdeles i 4 forskellige grader. Man kan have en lettere grad, som kan medfører indlæringsvanskeligheder i skolen, men man kan som voksen arbejde, klare sig socialt og være med til at bidrage til samfundet. Den middelsvære grad, der kan de fleste i nogen grad klare de personlige behov, 7

9 og som voksen, har man brug for støtte for at kunne klare sig i samfundet. Udviklingshæmning i svære grad, der behøver barnet og den voksne vedvarende støtte og hjælp for at kunne klare sig. Den sidste sværeste grad af udviklingshæmning medfører, at barnet eller den voksne ikke kan klare de basale behov i hverdagen, og derfor har brug for vedvarende pleje.(oligo) Det at være et udviklingshæmmet barn betyder ikke, at man ikke udvikler sig, men at den personlige udvikling går langsommere end hos et ikke udviklingshæmmet barn. Denne udvikling følger et såkaldt normalt barns mønster, med at lære at side før man kan stå osv. men det tager bare længere tid. I mange tilfælde betyder det også at de på nogle punkter, ikke når lige så langt i deres udvikling som andre. Nogle børn kæmper med det motoriske, andre kæmper med sproget, hvor andre igen har vanskeligheder i kontakten med andre. (LEV) Kommunikation Jeg vil i dette afsnit undersøge begrebet kommunikation. Jeg har valgt at inddrage Per Lorentzen til at belyse kommunikationen med udviklingshæmmede, hvilke dilemmaer man som pædagog kan komme ud for i denne kommunikation. Per Lorentzen er psykolog og fra Høgskolen i Olso. Han har skrevet en række bøger om kommunikation med udviklingshæmmede mennesker, og han har også selv arbejdet med voksne udviklingshæmmede. Per Lorentzen har også selv en datter der er udviklingshæmmet. Ifølge Per Lorentzen skal vi se kommunikation som værende en udviklingsbetingelse som gør, at vi får forståelse for os selv, de andre, og de omstændigheder vi lever i. Mennesket er ikke et væsen som kommunikerer, men det er et kommunikerende væsen. (Lorentzen s. 202, 2010) Kommunikation er ikke en egenskab ved mennesket, men det at være menneske er at være kommunikerende. De ytringer vi bruger i vores kommunikation, er ikke kun for at vise vores behov, men også synet på og forståelse for omstændighederne, der fremkalder behovet.(lorentzen,2010) 8

10 Mennesker med evnen til at kommunikere verbalt, har mulighed for at kunne forklare sine ytringer. Gennem en verbal samtale, vil de kommunikerende, ved brug af sproget, kunne komme frem til en fælles forståelse. Men som oftest er det ikke kun det verbale sprog man bruger i kommunikation med andre mennesker, men man anvender også kroppen, altså ens nonverbale kommunikation. Man bruger sin ansigtsmimik, sin kropsholdning og brugen af arme og ben, til at understøtte det man siger. Som pædagog har man altid de bedste intentioner for barnet, og gør ikke noget bevidst, for at skabe frustrationer. Men man kan som pædagog, komme til at bruge meget talesprog, i kommunikationen med et udviklingshæmmet barn, hvor det overskrider barnets forståelsesniveau.(lorentzen, 2010) De forudsætninger vi hver i især har med os, vil påvirke den kommunikation der opstår, mellem to parter. Kommunikationen er relationel, og derfor noget der opstår i relationen mellem parterne. For mennesker med nedsat funktionsevne, kan de forudsætninger som de har, give dem problemer i deres kommunikation. Her vil der være tale om kommunikationshandicap, men som beskrevet lige ovenfor, er det ikke den udviklingshæmmede der har handicappet, men det er relationen mellem den udviklingshæmmede og f.eks. pædagogen. Den udviklingshæmmede vil opleve større eller mindre kommunikationshandicap, alt efter hvem de er i kommunikation med. (Christensen, 2011) Per Lorentzen mener at børn der født med alvorlige funktionsnedsættelser, forstås som alle andre børn på de basale kommunikationsformer. De forstås bedst af de tætte omsorgspersoner der er i deres hverdag, hvor de har tætte emotionelle relationer. I denne tætte relationen mellem omsorgpersonerne og barnet, udvikles der en grundlæggende måde at kommunikere på, og denne grundlæggende kommunikation, mener Lorentzen er vigtigt at man værner om.(vikom) I den pædagogiske praksis, har jeg oplevet, at man ved brug af boardmaker symboler, har forsøgt at give et barn mulighed for at sige ting, ved hjælp af 9

11 symbolerne. Jeg vil her give et eksempel på en case fra hverdagen på mit praktiksted. Muhammed er færdig med at spise, og vil gerne gå fra bordet, han kigger på pædagogen, som vender blikket ned på to symboler, færdig og hjælp mig, der ligger på bordet. Muhammed kigger igen på pædagogen, der nu peger på symbolerne. Pædagogen spørg om Muhammed er færdig med at spise, og man kan se at det er det Muhammed har ventet på at blive spurgt om, og han rejser sig for at gå fra bordet. Pædagogen stopper ham og siger, nej, du skal vise mig at du er færdig med at spise, og peger igen ned på symbolerne. Muhammed sætter sig ned igen, og vælger symbolet hjælp mig, hvorefter pædagogen siger, ja hvad skal jeg hjælpe dig med. Muhammed kigger på hende og kigger så igen på symbolerne, hvor han vælger at bytte om på dem, så han nu vælger færdig. Pædagogen siger velbekomme og Muhammed får lov til at gå fra bordet. I sådan en situation ville Per Lorentzen sige, at man vil kunne komme til at sætte den grundlæggende kommunikation på stand by, fordi man forsøger at lære Muhammed noget nyt, for at gøre hans mulighed for kommunikation bedre. Her forholder man sig ikke til hvad der allerede er, og når det sker, vil der kunne opstå en fare for den følelsesmæssige kommunikation, om det der forgår lige her og nu, kan forsvinde på bekostning af, at vi som pædagoger vil give ham nye muligheder. Børn har hele tiden behov for at skabe mening i situationen, og dette kan ikke sættes på stand by, indtil de har lært en bedre måde at kommunikere det ud på.(vikom) Det gælder om for pædagogen at gribe her og nu øjeblikket, tage situationen som den nu er, og være kreativ og nyskabende sammen med barnet. Disse situationer kan bringe pædagog og barn tættere på hinanden, og de kan også åbne for nye ting der kan laves. En nærværende pædagog i disse situationer, kan opdage, hvad barnet faktisk er i stand til, og hvor det har mulighed for udvikling.(lorentzen, 2013) 10

12 Når man som pædagog forsøger at give den udviklingshæmmede nye muligheder indenfor kommunikationen, er det fordi at man føler at der opstår kommunikationsproblemer, men dette må man som pædagog gøre op med og forstå, at sådan forholder det sig ikke. For som jeg skrev tidligere, er det ikke den udviklingshæmmede der har problemet, men det er relationen, og derfor kunne det lige så godt være pædagogen, der skulle lære at forstå barnets grundlæggende kommunikation.(lorentzen, 2010) Hvis man ikke forstår barnets ytring i kommunikationen, vil man kunne komme til at underkende barnets følelse i situationen, og dermed give barnet en følelse ikke at være god nok. Man kan derfor ved brug af videooptagelser, studere barnets grundlæggende kommunikation, for at kunne forstå barnet og på den måde kommunikere med barnet, på dettes præmisser i de sociale oplevelser og aktiviteter.(lorentzen, 2010) Jeg har i min 3. praktik været med i et Marte Meo forløb, hvor jeg fandt ud af, at jeg stillede rigtig mange spørgsmål, til et barn, som ikke havde muligheden for at svare. Jeg blev klar over i dette forløb, hvor vigtigt det er at kende barnets signaler og tegn. Lorentzen er kritiker overfor de traditionelle kommunikationsmodeller, med en afsender, budskab, modtager og kodning. Da disse modeller ikke ser kommunikation som en social interaktion, men ser mennesker som isolerede, med forprogrammerede færdigheder til at kommunikere, som enten vil lykkes eller mislykkes. Modellerne glemmer, at mennesket ikke skaber det sociale, men det er det sociale der skaber mennesket. Det at udvikle sig og sine kommunikative færdigheder, er ikke en enlig kamp, men derimod noget der udvikles i socialt samvær, altså kommunikative færdigheder og udvikling af selvet er socialt afhængigt.(lorentzen, 2010) Igennem kommunikationen får vi mulighed for, at få adgang til andres oplevelsesverden deres meninger, opfattelser, tanker, behov og ønsker, og omvendt inviterer vi også dem ind i vores oplevelsesverden. Kommunikationens fornemmeste opgave i forhold til, at vi udvikler og skaber 11

13 forståelse om os selv, andre og de omgivelser vi er i, er at vi tænker sammen, og dermed får skabt andre vinkler på en given situation. En aktiv kommunikation, som ikke alene bekræfter det, der er, men også tilfører noget nyt.(lorentzen, 2010) I arbejdet med udviklingshæmmede, kan kommunikationen nemt blive overfladisk, hvor der kun er en envejskommunikation, ved f.eks. rent praktiske ting, give ordre og stille spørgsmål, hvor oplevelsen af noget fælles forsvinder. Der vil i sådanne situationer ikke deles reaktioner og syn på en fælles oplevelse. Derfor er det vigtigt at man som pædagog i hverdagen, hele tiden tænker på at skabe meningsfyldte fælles øjeblikke med det udviklingshæmmede barn, som kan være oplevelser og aktiviteter som vi er fælles om. Det man oplever, vil være fælles, men de følelser man står med, vil være forskellige, idet perspektivet, vurderingen, tankerne og holdninger vil være ens egne. Man kan dermed bidrage til fællesskabet, ved at åbne for ens oplevelsesverden. Pædagogen kan således skabe fælles oplevelser, ved at spise, vaske tøj eller tage på en tur, hvor vægten lægges i oplevelsen af fællesskabet, og ikke at det blot er fordi, man skal gøre noget sammen. Det helt afgørende er, at kommunikation grundlæggende udvikler os mere, når vi i et samvær med andre deler noget fælles, i forhold til blot at påvirke hinandens handlinger gennem budskaber.(lorentzen, 2010) Relationen Jeg vil i dette afsnit behandle og undersøge begrebet relation, i forhold til voksen-barn relationen, da det er den relation man som pædagog befinder sig i, i arbejdet med udviklingshæmmede børn. Relationsformer Der er forskellige relationsformer, alt efter hvem der er i relationen. Jeg har derfor valgt at inddrage Flemming Andersen, som skriver at man kan være i 4 forskellige former for relation. Den systematiske, den konfluente eller 12

14 symbiotiske, den asymmetriske og den komplementære(andersen, 2010). Flemming Andersen er uddannet cand.pæd.psyk., og er rektor på Danmarks Pædagoghøjskole. Den systematiske relation bliver karakteriseret ved en gensidig uafhængighed mellem to parter. Parterne i denne relation, har deres egne tanker og praksis og er i relationen meget opmærksom på hvad den anden part tænker og gør. De personer man kan se i denne relation, kan være arbejdskollegaer, hvor man vil kigge på hvad de andre gør, for at kunne gøre det bedre selv. Den konfluente eller symbiotiske relation, karakteriseres ved at parterne har en mental og praktisk samvirke, som gør at parterne flyder sammen, og dermed har svært ved at eksistere uafhængig af hinanden. De mennesker der befinder sig i denne relation, vil kunne være et meget forelsket par. Den asymmetiske relation, karakteriseres ved, at den ene i relationen er overordnet den anden, og dermed har magt og ret til at bestemme over den anden. I denne relation er der tale om et gensidigt afhængighedsforhold, hvor den overordnede i relationen kun kan bibeholde sin magt, hvis den underordnede bliver i relationen, og omvendt. De mennesker som vil være i denne relation, kan være en pædagog og et udviklingshæmmet barn. Pædagogen er den overordnede, med sin faglige viden og den udviklingshæmmede vil være underordnet, da den har brug for pædagogens støtte og hjælp. Men hvis den udviklingshæmmede ikke havde brug for hjælp og støtten, så ville pædagogen ikke have noget grundlag for relationen. Den komplementære relation, karakteriseres ved viljen og evnen til at anerkende hinanden som selvstændige og ligeværdige individer. Den komplementære relation kræver en bevidsthed om at min erkendelse af verden ikke nødvendigvis er den samme som din. Det komplementære i relationen gør samtalen nødvendig, for først når vi ser sagen fra hver vores position udvikles vores forståelse(andersen, 2010). De personer som vil være i denne relation, vil kunne være venner, som respektere hinanden og anerkender deres forskelligheder. 13

15 Den professionelle relation der er i institutionen mellem pædagog og barn er asymmetrisk og bærer præg af faglig viden og indsigt. Barnet har behov for støtte til at komme igennem hverdagen, og her har man som pædagog et ansvar for, at denne hjælp bliver med kvalitet. I samspil mellem børn og voksne, er samspillets kvalitet og dets konsekvenser udelukkende den voksnes ansvar. (Juul og Jensen s. 107, 2011) Juul og Jensen siger at der er to årsager til dette. Den første er at, barnet ikke er i stand til at tage ansvar for kvaliteten af relationen til de voksne. Det kan have meninger og ønsker til ændringer, men de kan ikke stå med ansvaret. Når børn tillægges ansvaret for relationen til en voksen, bliver resultatet mistrivsel og dårlig relationskvalitet. For det andet, står pædagogen med større erfaring, overblik og den reale magt i relationen, der dermed konstruerer den asymmetriske relation.(juul og Jensen, 2011) Pædagogens relationskompetence Jesper Juul og Helle Jensen skriver i deres bog pædagogiske relationskompetencer, at pædagoger skal udvikle deres relationskompetence. De skal blive mere bevidste om, deres betydning i relationen, og tage ansvar i forhold til barnet. De beskriver, hvordan pædagoger misforstår deres ansvar i relationen, de giver dette eksempel: Den faglige tradition formuleres således: - Peter virker kontaktsvag og uopmærksom. Alternativ er f.eks.: - Sammen med mig virker Peter ikke interesseret i kontakt og jeg har svært ved og fange hans opmærksomhed. Vi må se ham i flere forskellige relationer. (Juul og Jensen s. 108, 2011) I det første udsagn, tillægger man Peter ansvaret. Det er ham der er problemet, og pædagogen har ikke overvejet, at det kunne være i relationen at problemet lå. I det andet udsagn, tager pædagogen højde for sit ansvar og 14

16 inkludere barnets virkelighed, og dermed sagt at pædagogen tager højde for relationens betydning. Juul og Jensen siger, at man før i tiden har beskæftiget sig med 2 parter i relationskompetencen, den voksne og barnet. Hvor de mener at, der skal 3 parter i spil; den voksne, relationen og barnet, da dét skaber sunde, ligeværdige og dynamiske relationer. De mener at begrebet relationskompetence bør forbeholdes professionelle relationer f.eks. pædagog-barn og ikke i familierelationer forældre-barn. Det mener de fordi, relationen mellem forældre og barn er af irrationel og emotionel karakter.(juul og Jensen) De definerer relationskompetence sådan: Pædagogens evne til at se det enkelte barn og dets egne præmisser og afstemme sin egen adfærd herefter uden dermed at fralægge sig lederskabet, samt evnen til at være autentisk i kontakten = det pædagogiske Håndværk. (Juul og Jensen s. 128, 2010) Og pædagogens evne og vilje til at påtage sig det fulde ansvar for relationens kvalitet = den pædagogiske etik. (Juul og Jensen s. 128, 2010) Ud fra denne definition af relationskompetencen, er det vigtigt at pædagogen har evnen og viljen til at se alle børn i institutionen. At se betyder, at pædagogen kan se bagom barnets i øjenfaldende adfærd. Barnet skal have en følelse af at blive bemærket og set og ikke kun at blive hørt. Evnen til at se børnene kan ifølge Juul og Jensen inddeles i fire forhold. 1. Pædagogens vilje til at se børnene 2. Pædagogen egen oplevelse af at være blevet set og ikke set, det er altså erfaringer ud fra de mennesker, som i relationen har været en del af deres opvækst, der giver mennesket evnen til at se 3. Det er det menneskesyn, som den voksne arbejder/ser ud fra 15

17 4. Den fagpersonlige udvikling: jo mere personligt pædagogen tager børnenes adfærd jo mindre kan man se de andre. (Juul og jensen, s. 129, 2010) De fire forhold vil have betydning for pædagogens arbejde i relationen til de udviklingshæmmede børn, da pædagogens personlighed og faglighed følges ad. Man kan ikke som pædagog lægge sine følelser der hjemme, inden man tager på arbejde, men det vil dog være fagligheden der styrer arbejdet i den pædagogiske praksis. Så hvis jeg tager fat i den første, som er viljen til at kunne se barnet, kan man som pædagog godt komme ud for, at et barn handler på en meget irriterende måde. Men her bruger pædagogen sin faglighed, til at ville se barnet trods dets handlinger. Ud over at kunne se barnet, har det også betydning for barnet, at pædagogen er autentisk. Med autentisk mener jeg, at man som pædagog skal være oprigtig i relationen og ikke være overfladisk. Her vil barnet få en følelse af, at pædagogen vil barnet og at pædagogen er nærværende i relationen.(juul og Jensen, 2010) Opsamling Jeg har nu undersøgt de to begreber, kommunikation og relation. Jeg vil nu, ud fra min problemstilling, opsummere hvad jeg har fundet ud af indtil nu. Mennesket er et kommunikerende væsen, som i sammenspil med andre skaber forståelse for sig selv, andre og den verden vi lever i. Udviklingshæmmede børn og unge uden evnen til verbal kommunikation, vil have andre forudsætninger for at kommunikere, end børn og unge med verbalt sprog. De vil anvende deres krop, ansigtsmimik og deres egne lyde, til at skabe kontakt og kommunikere med et andet menneske. Som pædagog, gør man ikke noget for barnet, som man ikke mener, er det bedste. Men man kan komme til at pådutte dem en kommunikationsform, som gør at deres egen grundlæggende kommunikation bliver sat på stand by, og kommunikationen vil blive overfladisk, hvor der ikke vil være en følelses af 16

18 at have noget fælles. Pædagogen kan ved brug af det verbale sprog, tabe barnet, da det ikke forstår hvad der bliver sagt. Både barn og pædagog vil her blive mødt med frustration, som ikke er med til at skabe den gode kommunikation. Kommunikationen udvikler os grundlæggende mere, når vi i samvær med andre deler noget fælles. Derfor skal man som pædagog være opmærksom på at skabe aktiviteter og oplevelser, hvor der skabes en følelse af at være fælles om noget. Ved at man som pædagog hele tiden arbejder med at lære og forstå barnets grundlæggende kommunikation, f.eks. ved brug af videooptagelser, vil relationen mellem dem blive bedre og bedre. For at kunne have en god kommunikation med et udviklingshæmmet barn, forudsætter det derfor at pædagogen har en viden om barnet og dets måde at kommunikere på. Som den mere vidende har pædagogen et ansvar for relationen til barnet, og hermed vil relationen være asymmetrisk. Pædagogen skal være bevidst om sine relationskompetencer, og hvor vigtigt det er at barnet føler sig set og ikke kun hørt. Pædagogen skal i relationen være autentisk, for at give en følelse af nærvær og at pædagogen vil barnet, uanset situationen. Som pædagog i arbejdet med udviklingshæmmede børn og unge, har man altid sin egen personlighed med i arbejdet, og det skal man som pædagog være opmærksom på, så den ikke kommer til at overvinde den faglige del af arbejdet. Når man skaber fælles oplevelser, og kommunikere sammen om hvad man har oplevet, skabes relationen.(lorentzen, 2013) Og dermed et grundlag for endnu flere fælles oplevelser, og mulighed for at forbedre kommunikationen, og dermed skabe grobund for en endnu bedre relation. Jeg vil videre undersøge begrebet magt, og hvilket ansvar man som pædagog har i forhold til den magt man besidder. 17

19 Magt Som beskrevet i afsnittet om relationer, er pædagog-barn relationen asymmetrisk, hvor pædagogen har det som sit eksistensgrundlag at hjælpe barnet, som har brug for og er afhængig af hjælpen, og den måde den udføres på. Derfor vil jeg i dette afsnit undersøge magtbegrebet, for at tydeliggøre at man som pædagog i relationen besidder en magt. Når man snakker om magt, vil de fleste pædagoger henvise til magtanvendelse, hvor man er underlagt serviceloven. Jf. servicelovens kap (bilag 1), må der kun anvendes magt, når forholdende i den enkelte situation gør det absolut påkrævet. Serviceloven er i dette kapitel delt op i børn og unge, og voksne. Jeg vælger her at inddrage 124, som er en paragraf under voksne, fordi jeg mener at dette også bør gælde i arbejdet med udviklingshæmmede børn og unge. Under 124 bliver der skrevet at magtanvendelser aldrig må erstatte omsorg, pleje og socialpædagogisk bistand. 124, stk. 4 siger: Magtanvendelse skal udøves så skånsomt og kortvarigt som muligt og med størst mulig hensyntagen til den pågældende og andre til stedværende, så ledes at der ikke forvoldes unødig krænkelse eller ulemper. (Retsinfo) I det pædagogiske arbejde, er man som skrevet før, i en asymmetrisk relation, hvor man som pædagog skal forholde sig til, at man har mere viden end barnet. En som har beskæftiget sig med begrebet magt, er filosoffen og idehistorikeren Michel Foucault. Han har været optaget af, magt og modmagt som et evigt tilstedeværende spil mellem mennesker. Der er ingen ifølge Foucault der har magten, men at magten produceres i relationerne og udtrykkes gennem handlingerne, altså magt er ikke noget der fås, men noget der udøves.(kirkebæk, 2010) Det er derfor, ifølge Foucault, ikke institutionerne der skaber magten, men det er op til pædagogerne, 18

20 hvordan de vil agere indenfor de rammer staten har sat. Der er en forventning fra staten om, at pædagogen arbejder ud fra samfundets normer og værdier. Foucault anser magten som værende noget produktivt, da han mener at magt er lig med viden, og som professionel i relationen til barnet, vil pædagogen besidde en videns magt, som vil blive anvendt, for at gøre det bedste for barnet. Hermed ser Foucault magten som en udviklingsfaktor i samfundet.(schou og Pedersen, 2010) Ifølge Foucault, kan magt fremtræde på to forskellige niveauer(schou og Pedersen, 2010): 1. Den synlige magt 2. Den skjulte magt Den synlige magt, som også kaldes for systemmagt, vil blandt andet være de lovgivningsmæssige rammer, som man som pædagog er underlagt. Altså den form for magt, der ligger til grunde for den pædagogiske praksis, og de arbejdsområder pædagogen skal udføre i kraft af lovgivning og profession. Ved den skjulte magt, går pædagogen bag om ryggen på brugeren, som derfor ikke vil opleve magtudøvelsen. Et eksempel på denne magtform, kan være at pædagogen finde to stykker frugt frem, som barnet kan vælge imellem, og på den måde får barnet selvbestemmelse over sit valg, men pædagogen har udøvet en skjult magt ved kun at give barnet to valgmuligheder. Michel Foucault arbejdede også med begrebet govermentality, som er en sammensætning af ordene goverment og mentality, altså styring og mentalitet(frederiksen, 2012). Frederiksen skriver, at der er tale om en måde, hvor styringen etableres som en del af individets forholden til sig selv. Hos Foucault dækker det over den måde, hvor staten kontrollerer befolkningen i alle aspekter af dets liv. I pædagogiske situationer, hvor pædagogen appellerer til barnets fornuft og selvkontrol, kan beskrives som govermentaltity. Dette begreb, peger på at man kan besidde en særlig magt, hvor man kan appellerer til barnet fornuft, hvor man beder det om at 19

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Beskrivelse af praktikstedet Institutionens navn: VEGA Adresse: Godhavnsvej 2 B 3220 Tisvilde Tlf.: 72 49 92 10 E-mailadresse: acril@gribskov.dk Hjemmesideadresse: www.vega-vega.dk Åbningstider:

Læs mere

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen PÆDAGOGISK REFERENCERAMME Handicapafdelingen Februar 2009 Pædagogisk referenceramme for Handicapafdelingen i Frederikshavn Kommune Serviceloven som rammesættende udgangspunkt Handicapafdelingens pædagogiske

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Magt i vores pædagogiske praksis.

Magt i vores pædagogiske praksis. Magt i vores pædagogiske praksis. Alina Nielsen og Dorte Rasmussen Kontekst Vi er to socialpædagoger, der arbejder på CUA, Lindebjerg og er tilknyttet team 5. En af os er også udviklingsagent i projekt

Læs mere

Bachelorprojekt: Konflikthåndtering i vuggestuen 10-01-2014. Indholdsfortegnelse. Indledning... 3. Problemformulering... 3. Metode... 4. Empiri...

Bachelorprojekt: Konflikthåndtering i vuggestuen 10-01-2014. Indholdsfortegnelse. Indledning... 3. Problemformulering... 3. Metode... 4. Empiri... Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Problemformulering... 3 Metode... 4 Empiri... 6 Teori... 7 Anerkendelse... 7 Forståelse og indlevelse... 8 Bekræftelse... 9 Åbenhed... 10 Selvreflektion og afgrænsethed...

Læs mere

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder - om at bruge Empatisk Lytning som leder, coach og terapeut Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk De fleste

Læs mere

De tre domæner på Skovgården

De tre domæner på Skovgården De tre domæner på Skovgården Udarbejdet af pædagogisk leder Hanne Dalsgaard, Skole- og behandlingshjemmet Skovgården. Februar 2010. Som vi ser det, er domænerne et rigtigt anvendeligt redskab, som på mange

Læs mere

Skriftligt oplæg ved PD- uddannelsen i specialpædagogik Ballerup Kommune. Modul 63451 Samfund & specialpædagogik Efterår 2006

Skriftligt oplæg ved PD- uddannelsen i specialpædagogik Ballerup Kommune. Modul 63451 Samfund & specialpædagogik Efterår 2006 Skriftligt oplæg ved PD- uddannelsen i specialpædagogik Ballerup Kommune. Modul 63451 Samfund & specialpædagogik Efterår 2006 Af Anne Grete Storgaard Kristian Lund Louise Rødkilde Sørensen Nini Vilhelmsen

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

Vi vil gerne være med til at uddanne og udvikle nogle dygtige pædagoger, så I kan blive fremtidige kolleger.

Vi vil gerne være med til at uddanne og udvikle nogle dygtige pædagoger, så I kan blive fremtidige kolleger. Uddannelsesplan/praktikstedsbeskrivelse Vi er en engageret og fagligt velfunderet personalegruppe, som synes det er spændende at modtage studerende i praktik. Vores intention er, at skabe trygge rammer

Læs mere

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk Konflikthåndtering 1 !" # # 2 Hvorfor arbejde med konflikter? De er uundgåelige frugtbare og smertelige Man kan lære at håndtere dem bedre og dermed minimere vold og lidelser, spare tid, penge og energi.

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Pædagogisk kvalitet i det relationelle miljø i daginstitutionen. Lektor, Cand. Psych. Grethe Kragh-Müller

Pædagogisk kvalitet i det relationelle miljø i daginstitutionen. Lektor, Cand. Psych. Grethe Kragh-Müller Pædagogisk kvalitet i det relationelle miljø i daginstitutionen Lektor, Cand. Psych. Grethe Kragh-Müller KIDS kvalitet i daginstitutioner Socio kulturel udviklingspsykologi Mennesket fødes ind i en konkret,

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Det er svært at bestemme selv, når man aldrig har lært det

Det er svært at bestemme selv, når man aldrig har lært det Denne artikel er den første i en række om forskellige brugerorganisationers arbejde med brugerindflydelse. Artiklen er blevet til på baggrund af et interview med repræsentanter fra ULF. Artiklen handler

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

11 PLS vejleder om: LÆRINGSMÅL

11 PLS vejleder om: LÆRINGSMÅL 11 PLS vejleder om: LÆRINGSMÅL PLS Pædagogstuderendes PLS Pædagogstuderendes Landssammenslutning Landssammenslutning Bredgade 25 X Bredgade 1260 København 25 X 1260 K København Tlf 3546 5880 K Tlf pls@pls.dk

Læs mere

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Samlet Evaluering af Modul 7 Hold feb. og aug. 2011 Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig mod mennesker med eksistentielle problemer og psykologiske krisetilstande.

Læs mere

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune.

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune. Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. august 2007 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere

Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere Beskæftigelsesfaggruppen i Dansk Socialrådgiverforening Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere Erhvervspsykolog Michael R. Danielsen Program Sygdomsforståelse Hvad indebærer

Læs mere

Typer af magtanvendelse: 125 Personlige alarm- og pejlesystemer

Typer af magtanvendelse: 125 Personlige alarm- og pejlesystemer Magtanvendelse psykiatri og handicap 2013 Dato: 26. maj 2014 1. Lovhjemmel I Serviceloven pålægges kommunerne at yde hjælp til borgere med betydelig nedsat psykisk funktionsevne, der ikke kan tage vare

Læs mere

Målene for praktikken og hjælp til vejledning

Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken 2 Det er vejlederens opgave i samarbejde med eleven at lave en handleplan for opfyldelse af praktikmålene. Refleksionsspørgsmålene, der

Læs mere

Forebyggelse af mobning, konflikter og bagtalelse

Forebyggelse af mobning, konflikter og bagtalelse NOTAT Forebyggelse af mobning, konflikter og bagtalelse Udarbejdet af LAU Området for Sundhedsuddannelser Endelig udgave 31.03.2015 Indhold 1. Introduktion... 1 2. Begrebsdefinitioner... 1 2.1.1 Mobning...

Læs mere

Samfundsdiskurs i pædagogisk praksis

Samfundsdiskurs i pædagogisk praksis Samfundsdiskurs i pædagogisk praksis Samfund & specialpædagogik PD modul 73451 efterår 2007 Vejleder: Bente Maribo CVU Storkøbenhavn - 1 - Indholdsfortegnelse: Indledning og problemformulering s. 3 Fremgangsmåde.s.

Læs mere

Når tilknytningen svigter! 1

Når tilknytningen svigter! 1 1 Når tilknytningen svigter! 1 Mennesker i alle aldre synes at være mest lykkelige og bedst i stand til at udvikle deres talenter, når de lever i den trygge forvisning om, at de har en eller flere personer

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Del 1 Ledelse. Kapitel 1 Den nødvendige ledelse

Del 1 Ledelse. Kapitel 1 Den nødvendige ledelse Del 1 Ledelse Kapitel 1 Den nødvendige ledelse Han havde for få måneder siden fået den ledige stilling som mellemleder i virksomheden. Hans tidligere kolleger var nu hans medarbejdere. Men han forstod

Læs mere

Lærer med magt og kraft

Lærer med magt og kraft PÅ JAGT EFTER DET GODE LEDERSKAB Lærer med magt og kraft Af Astrid Kilt og Jeanette Svanholm www.ledelsesrummet.dk Afklar dit ledelsesrum og påtag dig lederskabet som lærer. Sådan lyder budskabet fra to

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Temadag Fredag d. 12. oktober http://odont.au.dk/uddannelse/undervisningi-psykologi-paa-odontologi/ V. Britt Riber Opsamling fra sidst Ønsker for undervisning Repetition af stress og stresshåndtering Kommunikation

Læs mere

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Kommunikation er den udvekslingsproces, som foregår mellem to eller flere personer. Når flere mennesker er sammen vil der altid være tale om en kommunikationsproces,

Læs mere

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 INDHOLD Baggrund... 4 Grundlag... 4 Formål... 5 Sygeplejeetiske grundværdier... 6 Grundlæggende Sygeplejeetiske

Læs mere

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Beredskab og Handlevejledning Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Forord Dette beredskab retter sig mod alle medarbejdere og ledere

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløbet - Afsluttende prøve AFSLUTTENDE PRØVE GF FÆLLES KOMPETENCEMÅL... 2 AFSLUTTENDE PRØVE GF SÆRLIGE KOMPETENCEMÅL SOSU... 5 AFSLUTTENDE PRØVE GF - SÆRLIGE KOMPETENCEMÅL PA...

Læs mere

Introduktion & spilleregler

Introduktion & spilleregler Introduktion & spilleregler - 1 - Indhold... 3 Sådan spilles spillet... 3 Forberedelse... 3 Afdækning... 4 Håndtering... 4 Refleksion... 4 Spillets formål... 5 Spillets tilblivelse... 5 Etiske dilemmaer...

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Den vanskelige samtale

Den vanskelige samtale Den vanskelige samtale Hvem er vi? Thomas Phillipsen Født i Esbjerg Tidligere sergent i Militærpolitiet Uddannet psykolog (cand.psych.) ved Aarhus Universitet Konsulentvirksomhed med speciale i håndtering

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen.

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Sociale kompetencer: For at barnet udvikler sine sociale kompetencer, skal der være nogle basale forudsætninger tilstede, såsom tryghed, tillid og at barnet

Læs mere

Nielsen, J. (2007). At mødes er at leve, interview med Per Lorentzen, I: Socialpædagogen, årgang 64, nr. 21, side 18-21.

Nielsen, J. (2007). At mødes er at leve, interview med Per Lorentzen, I: Socialpædagogen, årgang 64, nr. 21, side 18-21. Nielsen, J. (2007). At mødes er at leve, interview med Per Lorentzen, I: Socialpædagogen, årgang 64, nr. 21, side 18-21. Denne publikation stammer fra www.livsverden.dk - hjemstedet for: Forum for eksistentiel

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Læreplaner for børnehaven Østergade

Læreplaner for børnehaven Østergade Indledning: Børnehavens værdigrundlag: Tryghed: Tillid: Nærvær: Det er vigtigt at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i børnehaven, og at vi som personale er trygge ved at komme på arbejde.

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse

Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedsbeskrivelse Ifølge Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog skal praktikstedet udarbejde en praktikstedsbeskrivelse med virkning fra 1. august 2007. Skabelon til praktikstedsbeskrivelse

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY

DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY Empati»( ) evnen til at drage slutninger om mentale tilstande hos en selv og andre» (Rutherford et al., 2010). Adskiller os fra alle

Læs mere

Udfordringer i arbejdet med anbragte unge

Udfordringer i arbejdet med anbragte unge Et Bachelorprojekt om Udfordringer i arbejdet med anbragte unge Af Maria Andersen, Katrine Jørgensen & Daniel Goings 08s University College Sjælland Vejleder: Astrid Hestbech Januar 2012 Indholdsfortegnelse

Læs mere

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 INDHOLD Baggrund... 3 Grundlag... 3 Formål... 4 Sygeplejeetiske grundværdier... 5 Grundlæggende sygeplejeetiske principper...

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

Uddannelsesplan for studerende på Proaktiv

Uddannelsesplan for studerende på Proaktiv 1 Uddannelsesplan for studerende på Proaktiv Beskrivelse af praktikstedet Udarbejdet 2013 Adresse. Postnr. og By. Proaktiv Entreprenørvej 2 7000 Fredericia Proaktiv, Aktivitetshuset Jupitervej 29 7000

Læs mere

Social færdigheds test.

Social færdigheds test. Social færdigheds test. Spørgeskemaet består af en række spørgsmål som du kan se nedenfor. Læs dem og besvar dem et af gangen ved at give dig en karakter mellem 0 og 10, hvor 0 = Passer slet ikke 10 =

Læs mere

Nye perspektiver på kommunikation med børn og unge med multiple funktionsnedsættelser en dialogisk udredningsmodel.

Nye perspektiver på kommunikation med børn og unge med multiple funktionsnedsættelser en dialogisk udredningsmodel. Nye perspektiver på kommunikation med børn og unge med multiple funktionsnedsættelser en dialogisk udredningsmodel. Præsentation Birgitte Brandt Ergoterapeut og kommunikationsvejleder Børneterapien Odense

Læs mere

Velkommen til SFO Del 2

Velkommen til SFO Del 2 Institutionstype/foranstaltning: Krummeluren SFO er tilknyttet Ringkøbing Skole. Du vil som studerende have mulighed for at udvikle dine kompetencer både praktisk og teoretisk. Krummeluren har ude-arealer

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration Pædagogisk arbejde med udviklingshæmmede med sindslidelser 45392 Udviklet af: Jørgen Mohr Poulsen Social- og Sundhedsskolen, Vejle Amt 6. julivej

Læs mere

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 Kvalitetsstandard BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 18. marts 2014 Acadre 13/7590 Indledning Denne kvalitetsstandard

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

KVALITETSSTANDARD FOR fabos Hjørnet gruppe 1-2

KVALITETSSTANDARD FOR fabos Hjørnet gruppe 1-2 Odder Kommune KVALITETSSTANDARD FOR fabos Hjørnet gruppe 1-2 Overordnet formål med indsatsen: indgår i 85/83 i Serviceloven.Støtte til voksne, som har en varig betydelig nedsat funktionsevne, og som derfor

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. og 3. PRAKTIKPERIODE, SOCIAL- OG SPECIALPÆDAGOGIK

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. og 3. PRAKTIKPERIODE, SOCIAL- OG SPECIALPÆDAGOGIK PRAKTIKBESKRIVELSE 2. og 3. PRAKTIKPERIODE, SOCIAL- OG SPECIALPÆDAGOGIK jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration 44786 Udviklet af: Lise Knokgård og Jørgen Mohr Poulsen Social-

Læs mere

Relationskompetence. En guide til bedre samspil For professionelle omsorgsgivere og opdragere

Relationskompetence. En guide til bedre samspil For professionelle omsorgsgivere og opdragere Relationskompetence En guide til bedre samspil For professionelle omsorgsgivere og opdragere Anne Linder efter inspiration af ICDP netværket, Karsten Hundeide, Oslo Relationskompetence_hæfte.indd 1 30/05/06

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

Trivselsrådgiver uddannelsen

Trivselsrådgiver uddannelsen Trivselsrådgiver uddannelsen En trivselsrådgiver er en resurseperson i organisationen, som kan udspørge, opsamle og formidle viden om trivsel. Rådgiveren er ikke behandler, terapeut eller proceskonsulent.

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE ER REGLER KEDELIGE? NEJ! men de kan være svære at læse! Hvis du har interesse for samfundet, og indretningen

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITALISERING ER IKKE ET VALG MEN ET VILKÅR PÅ VEJ MOD EN DIGITAL KULTUR

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!!

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! - ja, jahh, jeg ved det godt, - men det er bare ikke så nemt som det lyder vel? Og hvordan ser det så ud, når man undviger ansvaret for sit eget liv? Forsøger vi ikke

Læs mere

Side 1. Værd at vide om...

Side 1. Værd at vide om... Side 1 Værd at vide om... ... dit arbejde i hjemmeplejen Forbindelsesvej 12. 2. sal 2100 København Ø Telefon +45 38 38 00 00 - www.competencehouse.dk Værd at vide om forebyggelse af konflikter i trekantssamarbejdet

Læs mere

Menneskelig udvikling og modning tak!

Menneskelig udvikling og modning tak! Menneskelig udvikling og modning tak! - når det sociale fællesskab bliver for krævende i forbindelse med et efterskoleophold Vibeke Haugaard Knudsen Stud.mag. & BA i teologi Læring og forandringsprocesser

Læs mere

Omsorg for personer med demens

Omsorg for personer med demens Omsorg for personer med demens En revurdering af demens At gå fra: Person med DEMENS til PERSON med demens Tom Kitwood Psykolog og professor v. BradfordUniversity, England. At gå fra: Person med DEMENS

Læs mere

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 3 Giv feedback Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Lær at give fedback... 4 Konstruktiv feedback... 5 Konstruktiv feedback i praksis... 6 Selv iagttagelserne er komplicerede...

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Handlekraft i TR/AMR-rollen, FOA Horsens. v. Thomas Phillipsen Konsulent (cand.psych.) Perspektivgruppen

Handlekraft i TR/AMR-rollen, FOA Horsens. v. Thomas Phillipsen Konsulent (cand.psych.) Perspektivgruppen Handlekraft i TR/AMR-rollen, FOA Horsens v. Thomas Phillipsen Konsulent (cand.psych.) Perspektivgruppen RAMMESÆTNING Dagens formål Kurset har til hensigt at styrke jeres evne til at være handlekraftige

Læs mere

Netværksmødet. Områdesamarbejdet Alice Stensbo 2010. Århus Kommune Socialcenter Centrum Socialforvaltningen

Netværksmødet. Områdesamarbejdet Alice Stensbo 2010. Århus Kommune Socialcenter Centrum Socialforvaltningen Netværksmødet Områdesamarbejdet Alice Stensbo 2010 Betingelser for at forandring lykkedes Forstyrrelse Forstyrrelsen skal være tilpas Tid til eftertanke Anerkendelse / værdsættelse Problem- og Mangeltænkning

Læs mere

Eksempel 7B: Kasper 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER

Eksempel 7B: Kasper 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER ksempel 7B: Kasper ksemplet består af tre LA-beskrivelser, som bygger på hændelsesforløb, der finder sted inden for relativ afgrænset periode. Disse tre beskrivelser samt andre kilder danner grundlag for

Læs mere

Familieliv med ADHD ADHD KONFERENCE 2014. Cand. Psych. Dorte Damm Specialist i børneneuropsykologi og psykoterapi

Familieliv med ADHD ADHD KONFERENCE 2014. Cand. Psych. Dorte Damm Specialist i børneneuropsykologi og psykoterapi Familieliv med ADHD ADHD KONFERENCE 2014 Cand. Psych. Dorte Damm Specialist i børneneuropsykologi og psykoterapi Familier med ADHD Høj grad af arvelighed Familiens funktion Familiens forståelse af barnet

Læs mere

Serviceramme Støtte i eget hjem og botilbud til udviklingshæmmede

Serviceramme Støtte i eget hjem og botilbud til udviklingshæmmede Serviceramme Støtte i eget hjem og botilbud til udviklingshæmmede Herning VHP Dokument VHP Sagsgange Dokumentansvarlig Hans Grarup Titel Støtte i eget hjem og botilbud til udviklingshæmmede Socialpædagogisk

Læs mere

Pb. Diakoni & Socialpædagogik

Pb. Diakoni & Socialpædagogik Pb. Diakoni & Socialpædagogik Formålet med uddannelsen til professionsbachelor i diakoni og socialpædagogik er at kvalificere den uddannede til selvstændigt at udøve og udvikle pædagogisk socialt omsorgsarbejde

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Saml brikkerne - forebyg trusler og vold

Saml brikkerne - forebyg trusler og vold Saml brikkerne - forebyg trusler og vold Til dig, der arbejder alene i borgerens hjem Vold og trusler kan forebygges Medarbejdere, der arbejder i borgerens hjem, skal ikke udsættes for trusler og vold.

Læs mere

Træneren som kommunikator og konfliktløser

Træneren som kommunikator og konfliktløser Træneren som kommunikator og konfliktløser En praktisk håndbog til dig, der fungerer som leder og rollemodel i Silkeborg IF. Udarbejdet af Eddie Kragelund Børnekonsulent Silkeborg IF Med det formål, at

Læs mere

KVALITETSSTANDARD FOR fabos Krogen

KVALITETSSTANDARD FOR fabos Krogen Odder Kommune KVALITETSSTANDARD FOR fabos Krogen Overordnet formål med indsatsen: dækker ydelsen? med indgår i 85/83 i Serviceloven Støtte til voksne, som har en varig betydelig nedsat funktionsevne, og

Læs mere

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem?

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt

Læs mere

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,

Læs mere

Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser

Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser Er der noget, der hedder rigtig og forkert? Når man bruger ordet forstyrrelse i forbindelse med spiseforstyrrelse

Læs mere

Linjefag på pædagoguddannelsen

Linjefag på pædagoguddannelsen Linjefag på pædagoguddannelsen Som pædagogstuderende skal du vælge ét af følgende linjefag: Sundhed, krop og bevægelse Udtryk, musik og drama Værksted, natur og teknik Du kan læse mere om indholdet i linjefagene

Læs mere