Psykoanalysens ni liv. Klinikken, kulturen og universitetet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Psykoanalysens ni liv. Klinikken, kulturen og universitetet"

Transkript

1 Psykoanalysens ni liv. Klinikken, kulturen og universitetet Konference på Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), AU, Campus Emdrup, d december 2014, lokale D170 eller (afhængigt af deltagerantal) D120 Man kan konstatere, at psykoanalysens status i forhold til videnskaber altid har været og fortsat er omdiskuteret. Man kan også konstatere, at psykoanalysen alligevel eller måske netop i kraft af dette prekære forhold har været og vedbliver at være en forudsætning for forskelligartede filosofiske og videnskabelige retninger - det gælder psykologiske, sociologiske, æstetiske, pædagogiske og uddannelsesvidenskaber. Man kan også konstatere, at psykoanalysen som klinisk praksis betragtet og ikke mindst dens effektivitet som terapi betragtet nærmest rutinemæssigt anfægtes - i dag særligt fra den kognitionspsykologiske og den positive psykologis hold. Ikke desto mindre kan man konstatere, at subjekter vedbliver med at henvende sig til psykoanalytikere. Dette skyldes muligvis, at psykoanalysen i såvel sin teori som ikke mindst sin praksis er én lang kritik af ideen om, at symptomer skulle være noget, man kan fjerne, og at helbredelse, sundhed, sågar lykke er noget, der kan måles og evalueres. En analyse har ganske vist subjektets lidelse som anledning, men ikke sundhed, lykke eller almindelig tilfredshed som mål. Måske vedbliver den psykoanalytiske klinik med at eksistere, fordi den ikke kræver effektivitet, og fordi man her skal og kan tale uden formål? På universiteterne lever psykoanalysen i krogene med ganske få centre som undtagelse. Og det bliver den tilsyneladende ved med. Spørgsmålet for konferencen er netop denne psykoanalysens sejlivethed. Hvad er det ved dens utilpassede forhold til videnskaberne, sundhedssystemet og universitetet, der stimulerer så mange studerende såvel som forskere? Hvad er det for en viden, den producerer, hvad er det for en erkendeform, hvorfor har dens begreber altid stimuleret analyser af ikke blot neuroser og almindelig galskab, men også kunst, kultur, kærlighed, pædagogik, politik og samfund? Har den overhovedet noget genstandsfelt, eller er det, fordi den ikke har det, at den vedbliver med at stimulere så mange filosoffer og videnskabsfolk? Disse mange spørgsmål skal filosoffer, videnskabsfolk og klinikere diskutere på konferencen om psykoanalysens ni liv. Konferencens anledning er ikke et forsvar for psykoanalysens relevans, gyldighed etc., snarere skal konferencens oplæg have et udgangspunkt i det faktum, at vi er mange, der bliver ved med at have dette udgangspunkt. Hvad er det vi og psykoanalysen kan, hvad er det for en viden, vi producerer, og hvordan gør vi det? På vegne af Selskabet for Teoretisk Psykoanalyse og Forskningsprogrammet for Pædagogisk Samtidsdiagnostik, Kirsten Hyldgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet (Campus Emdrup) Tuborgvej København NV Tlf /

2 Program Fredag d. 12. december Velkomst, præsentation af talere og indledende bemærkninger v. Kirsten Hyldgaard Henrik Jøker Bjerre, lektor, ph.d., Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet Analysens afslutning Psykoanalysen synes ikke at ville lade sig afslutte. Den bliver ved med at dukke op, og den bliver ved med at analysere. Som Galilei fastholdt overfor kardinalerne, at Jorden bevæger sig, selvom disse insisterede på, at den står stille i centrum, således hvisker psykoanalytikerne ligeså afklaret i hjørnet, at det ubevidste tænker, selvom psykologerne og filosofferne insisterer på, at det ikke findes. Men kan der ikke desto mindre gives et meningsfuldt indhold til selve begrebet om analysens afslutning, og hvilke kliniske, politiske og filosofiske implikationer ville det have? Frokost Brian Benjamin Hansen, adjunkt, ph.d., ved Videreuddannelse og Kompetenceudvikling, VIA University College, Aarhus Psykoanalysens eksempel Psykoanalysens eksempler er ikke illustrationer af teoretiske pointer (Pfaller, 2007). Fra Freuds sygehistorier over Lacans topologi til Žižeks vittigheder og populærkultur er der aldrig tale om, at de klargør, anskueliggør eller giver sammenhængende billeder på, hvordan psykoanalysen skal forstås. Fordi psykoanalysens vigtigste teoretiske pointer er, at jeget ikke er herre i eget hus, samt at samfundet ikke findes, er ingen illustration mulig. Der er ikke noget at vise, andet end fejl, mangler og symptomer. Oplægget vil argumentere for, at psykoanalysen hermed skal forstås som en ultimativt praktisk videnskab, der opererer på et interventionistisk grundlag Judy Gammelgaard, lektor, dr. phil., psykoanalytiker og leder af Center for Psykoanalyse, Institut for Psykologi, Københavns Universitet Den såkaldte Laplanche/Lacan kontrovers. Hvor stor er egentlig forskellen mellem de to? Lacan er blevet kendt og kritiseret for udsagnet om, at det ubevidste er struktureret som et sprog. Ikke mindst har Laplanche rettet sin kritik af Lacans lingvistisk inspirerede teori mod dette udsagn og hævdet det modsatte. Det ubevidste er ikke struktureret som et sprog. Laplanche har fulgt Freuds tanke om, at det ubevidste består af tingsforestillinger, som ikke refererer til andet end sig selv. Der vil blive givet et kort resume af diskussionen mellem Laplanche og Lacan, som grundlæggende handler om det ubevidstes status. Laplanche og Lacan har dog også været enige om noget, ikke mindst om at vende tilbage til Freud, men har gjort det med et meget forskelligt sigte. Mens Lacan har udviklet sin teori med udgangspunkt i den kliniske situation centreret om analysandens ord, har Laplanche valgt at arbejde med Freuds metapsykologi, dekonstrueret de klassiske begreber og

3 tilstræbt at pege på de steder, hvor Freuds spekulationer førte ham på vildspor. Jeg vil godt lægge op til en diskussion om, hvor stor uenigheden mellem de to egentlig er Kaffepause Katrine Zeuthen, lektor ph.d., Institut for Psykologi, Københavns Universitet. Kandidat i Dansk Psykoanalytisk Selskab og bestyrelsesmedlem i Center for psykoanalyse, Hvordan kan man praktisere teoretisk psykoanalyse? Jean Laplanches psykoanalytiske teori om forførelse, det seksuelle og oversættelse er en teori om den asymmetri, der er mellem barn og voksen på det seksuelle område - den voksne har et seksuelt ubevidste, og det har barnet ikke som udgangspunkt, hvorfor det seksuelle netop kommer udefra, fra den voksne til barnet. Den voksne fører for og barnet må lade sig forføre. Mens de grader af forførelse, der er på barnets udviklingsmæssige præmisser med Laplanches ord er humaniserende, udelukker den perverse forførelse barnets deltagelse i meningsdannelsen. Overgrebet indkapsles og er utilgængeligt for oversættelse og eksisterer derved som et fravær af betydning i barnets psyke - noget har fundet sted, men har ikke noget sted at være, for at citere Winnicott. Oplægget illustrerer, hvordan Jean Laplanches psykoanalytiske teori om forførelse, det seksuelle og oversættelse kan bruges i forståelsen af og det kliniske arbejde med seksuelle overgreb og seksuelle traumer hos børn Kasper Porsgaard Nielsen, ekstern lektor, ph.d., Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet Lacans ontologi(er) Lacans værk tiltrækker sig ofte opmærksomhed i kraft af en række provokerende, negative udsagn: Den store Anden eksisterer ikke, Kvinden eksisterer ikke, Der findes intet seksuelt forhold. Udsagnene har store konsekvenser for relationen mellem den lacanianske psykoanalyse og beslægtede faglige og videnskabelige områder. Kan Lacans teori overhovedet indgå i dialog med eksempelvis socialvidenskaberne eller den herskende psykologi? Er Lacan virkelig, som han selv af og til proklamerede, en antifilosof? Oplægget vil forsøge at nuancere disse spørgsmål ved at kigge nærmere på nogle af Lacans mest berømte negative udsagn og på hans måde at anvende negationer på i det hele taget. Således vil oplægget argumentere for, at man i de fleste af de behandlede tilfælde ligeså vel kan argumentere lacaniansk for det diametralt modsatte: at den Anden faktisk eksisterer, at kvindeligheden eksisterer, ja, at selv det seksuelle forhold under visse omstændigheder eksisterer Søren Mau, specialestuderende i filosofi, Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet Freudomarxisme hvad er det, og hvad gik galt? Hvis der er én teoretisk tradition, som alle i samtidens akademia er enige om at tage afstand fra, er det den såkaldte freudomarxisme, der havde sin storhedstid i 1960erne. Men hvad er freudomarxisme egentlig? Hvordan forsøgte freudomarxismen at samtænke Freud og Marx, eller mere generelt: psykoanalyse og politik? Og hvorfor gik det galt? I mit paper vil jeg forsøge at

4 besvare disse spørgsmål ved at genlæse freudomarxismens grundtekster fra et lacano-postmarxistisk udgangspunkt med henblik på at evaluere og diskutere aktuelle bestræbelser på at bestemme psykoanalysens konsekvenser for politisk tænkning og praksis. Spørgsmålet om freudomarxismen er ikke kun interessant af (teori)historiske årsager, idet der på den internationale teoretiske venstrefløj i øjeblikket er en markant tendens til at forsøge at samtænke netop psykoanalyse og politik på en ny måde (den slovenske skole, Jodi Dean, Bruno Bosteels, Alain Badiou). Måske kan vi lære noget om sammentænkningen af Lacan og Postmarxisme ved at studere dens forgænger(s fejl)? Lørdag d. 13. december Tine Byrckel, cand. phil. i filosofi, psykoanalytiker, skribent ved Information og filmmanuskriptforfatter Den sidste kat lukker og slukker psykoanalysen som hysterisk symptom for den universitære diskurs Da naturvidenskaben og universitetet vristede sig ud af middelalderen, gjorde dens mænd og meget få kvinder krav på viden om tingene, uanfægtet af Gud. Men også af hver mand: Subjektiviteten, især den seksuelle, skulle lukkes ude. Da Freud opfandt eller nærmere fandt det ubevidste, skete det, fordi han stod konfronteret med og tog hysterikernes symptomer alvorligt - også selvom de var en udfordring til den kausale videnskab. Lacan prøvede måske at overskue alt dette, da han i 1969 med Psykoanalysens vrangside, opstillede de fire diskurser: Mesterens, den universitære, psykoanalysens og hysterikerens. Men var det en evig og universel figur, Lacan opstillede, eller blot et øjebliksbillede? Drejer diskurshjulet overhovedet længere, og hvad drejede det sig om? Psykoanalysen er måske en kat med ni liv, og så heller ikke flere. Freud forudså dens forsvinden ind i videnskab langt fra ansvar og tab. Så måske er universitær interesse for psykoanalysen blot et hysterisk symptom? Som atter burde tages alvorligt? Lilian Munk Rösing, lektor ph.d., Institut for Kunst og Kulturvidenskab, Københavns Universitet Lacaniansk filmanalyse Den psykoanalytisk inspirerede filmanalyse har bevæget sig fra at forstå blikket ud fra spejlstadiet til at forstå det ud fra urscenen og Lacans seminar XI. Oplægget vil redegøre for denne bevægelse, og for, hvad der herved er vundet Kaffepause Stig Salling Nielsen, cand. mag i filosofi og psykoanalytiker Kulturens hyrde? Lacan hævder, at kulturens sublimeringsformer først og fremmest videnskab, religion og kunst alle behandler objektet på en måde, der frembringer en form for afslapning ved at aktualisere

5 objektets utilgængelighed. Med videnskab og religion forbliver utilgængeligheden imidlertid porøs: provisorisk med videnskabens absolutte vidensideal, lokal med religionens paradisløfter. Kun kunst synes at kunne repræsentere utilgængeligheden og dermed tilbyde den et stabilt habitat. Men kan psykoanalysen slå lejr her, eller må den tilbyde en alternativ sublimeringsform? Kan psykoanalysen agere hyrde og løfte kulturens byrde?" Frokost Nicolai von Eggers Mariegaard, ph.d.-studerende, Institut for Kultur og Samfund, Idehistorie Den teoretiske psykoanalytikers viden I slutningen af 1980'erne dannede Slavoj Zizek, Mladen Dolar m. fl. Selskab for Teoretisk Psykoanalyse i Ljubljana. Hvad angår teoretisk psykoanalyse vis-à-vis klinisk psykoanalyse har Zizek argumenteret for at "the ultimate horizon [of psychoanalysis] is here not the reconciliation of theory and clinic: their very gap is the positive condition of psychoanalysis." I dette oplæg vil jeg forsøge at udarbejde nogle foreløbige definitioner af, hvad teoretisk psykoanalyse er og kan, hvad som præcist adskiller den teoretiske fra den kliniske psykoanalyse, men også hvad de har til fælles og som kan retfærdiggøre at tale om teoretisk psykoanalyse. Oplægget vil med udgangspunkt i Lacans strukturalistiske formulering af det ubevidste primært beskæftige sig med Freud og med hvad det vil sige at "udlægge lovene for det ubevidste" (Lacan) forstået som en opgave for også den teoretiske psykoanalyse Magnus Biilmann, stud. cand. psych., Institut for Psykologi, Københavns Universitet Psykoanalysen - viden, videnskab og Videnskab Forskellige formuleringer af, hvad psykoanalysens teoretiske grundlag består af, kommer ofte til at placere sig inden for videnskabsteoretiske retninger, der på den ene eller anden måde får et idealistisk tilsnit der vil i oplægget blive argumenteret for, at dette er en problematisk position. Der vil blive givet et bud på en generel videnskabsteori, der kan favne psykoanalysens primære genstand, det ubevidste, samtidig med at det kan favne øvrige videnskaber. Med afsæt i Roy Bhaskars videnskabsteori Kritisk realisme kan der tegnes vage konturer af en Videnskab. Lidt polemisk kunne man sige en Videnskab med stort V, men som ikke blindt følger positivismens ideal om enhedsvidenskab, men Videnskab forstået som en aktivitet, der alligevel har lighedspunkter på tværs af naturvidenskab, humaniora, og samfundsvidenskab. Dette er en videnskabsteori, der understøtter psykoanalysen som videnskabelig teori, inklusiv dens særegne genstand, men det er samtidig også en videnskabsteori, der ikke favoriserer psykoanalysen som en selvstændig videnskab som sådan.

6 Rasmus Ugilt, adjunkt, ph.d. ved Institut for Kultur og Samfund (filosofi), Aarhus Universitet Tortur, lov og nydelse Tortur har været en del af vestens retlige kultur siden begyndelsen. Den var en integreret del af både det antikke Grækenlands retspraksis og af Romerretten. Den forsvandt samtidig med at Romerriget mistede magt, men den dukkede op igen med de juridiske udviklinger i det 12. og 13. århundrede. I det 19. århundrede blev tortur forbudt i de fleste europæiske lande, hvilket er en udvikling man ofte tilskriver den humanistiske oplysning, som gerne (men ikke nødvendigvis med rette) har forstået sig selv som årsagen til, at tortur og andre barbariske praksisser mistede både legalitet og legitimitet. I dag kan vi se en tiltagende offentlig accept af tortur, der ofte tilskrives frygten for terrorismen. Oplægget diskuterer et af de mere overraskende fænomener i nutidig debat om tortur. I de senere år har man kunnet observere, at villigheden til at acceptere tortur i kampen mod terrorisme stiger samtidig med at frygten for terrorisme falder. Jeg argumenterer for, at grunden til, at dette kommer som en overraskelse, skal findes i en fejlagtig humanistisk antagelse om, at mennesker generelt vil være imod brugen af tortur, med mindre det er absolut nødvendigt. I stedet vil jeg forsøge at vise, at vi bedre kan forstå vores måder at forholde os til tortur på ved at trække på de lacanianske begreber om jouissance og perversion Kirsten Hyldgaard, lektor, ph.d. ved Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet (Campus Emdrup) Fiktion og virkelighed En konsekvens af treenigheden, det symbolske, det imaginære og det reelle, er, at en skelnen mellem virkelighed og fiktion, mellem realitet og fantasi må placeres på det imaginære niveau, at der ikke er noget udenfor eller nogen Anden at teste i forhold til, når realiteternes verden siges at stille sine krav. Hvis psykiateren, psykologen og videnskabspersonen ikke kan fungere som garant for virkeligheds- og realitetssans, hvor er vi så henne? Vi er placeret midt i eksistensens forskellige former for galskab, der er forskellige former for benægtelse af den Andens eller det sociales manglende eksistens. En sådan grundantagelse omfatter selvsagt også den videnskabelige praksis. Men er det på en sådan baggrund overhovedet produktivt at diskutere en bestræbelse på at tænke det reelle og altså den form for tænkning, som findes i psykoanalysen, i forhold til videnskaber? Afsluttende og opsummerende bemærkninger til konferencens arbejde Aftaler for det fremtidige arbejde og afsked Alle er velkomne, men af hensyn til bestilling af kaffe og lokalestørrelse bedes interesserede tilmelde sig inden d. 1. december.

Redigeret af Kirsten Hyldgaard. Psykoanalyse og pædagogik

Redigeret af Kirsten Hyldgaard. Psykoanalyse og pædagogik Redigeret af Kirsten Hyldgaard PÆDAGOGISKE UMULIGHEDER Psykoanalyse og pædagogik PÆDAGOGISKE UMULIGHEDER PÆDAGOGISKE UMULIGHEDER Psykoanalyse og pædagogik Redigeret af Kirsten Hyldgaard Aarhus Universitetsforlag

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

- Psykoanalysens manglende bidrag til pædagogikken?

- Psykoanalysens manglende bidrag til pædagogikken? Synopsis i videnskabsteori. Subjektet, den Anden og det sociale. Modul 7 kan.pæd.fil. DPU - Psykoanalysens manglende bidrag til pædagogikken? 1 Indhold Indledning side 3 Psykoanalysens hovedpunkter side

Læs mere

Modulansvarlig og adresse: Kirsten Hyldgaard,

Modulansvarlig og  adresse: Kirsten Hyldgaard, UNDERVISNINGSPLAN Uddannelse: Kandidatuddannelsen i Pædagogisk filosofi Modul 2, Erkendelse, viden og læring ECTS: 15 ECTS Semester + år: E2016 København/Aarhus Modulansvarlig og e-mailadresse: Kirsten

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09.

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09. Forstå hjernen Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning Konference Hotel Scandic Odense 23.09.2013 Generator foredrag, kurser og konferencer www.foredragogkonferencer.dk

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Den største frygt. om pædofiliskræk og forebyggelse af seksuelle overgreb. Konference. Scandic Roskilde 10.06.2013 Scandic Århus 11.06.

Den største frygt. om pædofiliskræk og forebyggelse af seksuelle overgreb. Konference. Scandic Roskilde 10.06.2013 Scandic Århus 11.06. Den største frygt om pædofiliskræk og forebyggelse Konference Scandic Roskilde 10.06.2013 Scandic Århus 11.06.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk Den største frygt om pædofiliskræk

Læs mere

VERDENS UNGE GÅR PÅ GADERNE

VERDENS UNGE GÅR PÅ GADERNE VERDENS UNGE GÅR PÅ GADERNE - Hvor går de danske unge hen? KONFERENCE DEN 22. MARTS 2012 VERDENS UNGE GÅR PÅ GADERNE - Hvor går de danske unge hen? Konference hos Center for Ungdomsforskning den 22. marts

Læs mere

Bevidsthed, reduktion og (kunstig) intelligens.

Bevidsthed, reduktion og (kunstig) intelligens. Bevidsthed, reduktion og (kunstig) intelligens. Forbemærkning om den aktuelle situation Min baggrund: Forfatterskaberne: Marx Leontjev Kierkegaard Rorty Cassirer Searle Empirisk baggrund: Kul & Koks: Modellering

Læs mere

Kærlighed og overlevelse

Kærlighed og overlevelse Kærlighed og overlevelse Barneseksualitet og seksuelle traumer Terapiserien Bøger om spændende og aktuelle psykoterapeutiske metoder og praksisområder, skrevet af førende danske og udenlandske forskere

Læs mere

Hvad er videnskabsteori? Hvad er videnskab? Den interne paradigmatiske videnskabsproces

Hvad er videnskabsteori? Hvad er videnskab? Den interne paradigmatiske videnskabsproces Indholdsfortegnelse Introduktion Kapitel I Kapitel II Kapitel III Kapitel IV Kapitel V Kapitel VI Kapitel VII Kapitel VIII Kapitel IX Kapitel X Kapitel XI Hvad er videnskabsteori? Hvad er videnskab? Den

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Humaniora og det problemorienterede projektarbejde på Humbach

Humaniora og det problemorienterede projektarbejde på Humbach Humaniora og det problemorienterede projektarbejde på Humbach ATU-besøg marts 2015 Hum-studievejledningen@ruc.dk Mie Wiatr Hammerich, wiatr@ruc.dk Mark Henriksen Horslund Mortensen, mhhm@ruc.dk Hans Ulrik

Læs mere

Akademi for Integrerende Psykoterapi (AIP) 2½ -årig uddannelse i psykoanalytisk terapi

Akademi for Integrerende Psykoterapi (AIP) 2½ -årig uddannelse i psykoanalytisk terapi Akademi for Integrerende Psykoterapi (AIP) 2½ -årig uddannelse i psykoanalytisk terapi AIP udbyder i samarbejde med Århus Universitetshospital, Risskov en 2½-årig videreuddannelse i psykoanalytisk terapi

Læs mere

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER KONFERENCE SCANDIC ODENSE 29.01.2015 KURSER & KONFERENCER KURSEROGKONFERENCER.DK DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER Ungdomslivet

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Akademi for Integrerende Psykoterapi (AIP) 2½ -årig uddannelse i psykoanalytisk terapi

Akademi for Integrerende Psykoterapi (AIP) 2½ -årig uddannelse i psykoanalytisk terapi Akademi for Integrerende Psykoterapi () 2½ -årig uddannelse i psykoanalytisk terapi udbyder i samarbejde med Århus Universitetshospital, Risskov en 2½-årig videreuddannelse i psykoanalytisk terapi med

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

En skole i særklasse

En skole i særklasse En skole i særklasse Konference 22.11.2012 TRE-FOR Park, Odense Generator foredrag, kursus og konferencer www.foredragogkonferencer.dk En skole i særklasse Verden er i forandring. Vi har vinket farvel

Læs mere

Dansk Trivselsforum 2017

Dansk Trivselsforum 2017 7. september 2017, Odeon, Odense Dansk Trivselsforum 2017 Fællesskaber og trivsel blandt skoleelever Fællesskaber og trivsel blandt skoleelever Program 09.00-09.30 Ankomst og morgenmad Grundskolen er et

Læs mere

Den svære ungdom Unge i gråzonen 10-års jubilæumskonference d. 24. marts 2010

Den svære ungdom Unge i gråzonen 10-års jubilæumskonference d. 24. marts 2010 Den svære ungdom Unge i gråzonen 10-års jubilæumskonference d. 24. marts 2010 Den svære ungdom Unge i gråzonen Den 1. januar 2010 fyldte Center for Ungdomsforskning 10 år. De mange projekter og arrangementer,

Læs mere

CARSTEN BAGGE LAUSTSEN OG HENRIK JØKER BJERRE DEN NYTTIGE IDIOT OM SLAVOJ Ž I Ž EKS SAMFUNDSTEORI

CARSTEN BAGGE LAUSTSEN OG HENRIK JØKER BJERRE DEN NYTTIGE IDIOT OM SLAVOJ Ž I Ž EKS SAMFUNDSTEORI CARSTEN BAGGE LAUSTSEN OG HENRIK JØKER BJERRE DEN NYTTIGE IDIOT OM SLAVOJ Ž I Ž EKS SAMFUNDSTEORI Henrik Jøker Bjerre og Carsten Bagge Laustsen DEN NYTTIGE IDIOT En introduktion til Slavoj Žižeks samfundsteori

Læs mere

Anvendt videnskabsteori

Anvendt videnskabsteori Anvendt Reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver viden skabs teori Vanessa sonne-ragans Vanessa Sonne-Ragans Anvendt videnskabsteori reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver Vanessa Sonne-Ragans

Læs mere

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense Invitation til konferencen VUC deler viden 2013 VUC Videnscenters første konference VUC deler viden 2013 viser resultater og deler viden om vigtige udviklingstendenser og projekter i og omkring VUC. Konferencen

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

FORSTÅ HJERNEN FOKUS PÅ TEENAGEHJERNEN, KØNSFORSKELLE, PSYKISK SÅRBARHED OG HJERNEVENLIG UNDERVISNING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 19.05.

FORSTÅ HJERNEN FOKUS PÅ TEENAGEHJERNEN, KØNSFORSKELLE, PSYKISK SÅRBARHED OG HJERNEVENLIG UNDERVISNING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 19.05. FORSTÅ HJERNEN FOKUS PÅ TEENAGEHJERNEN, KØNSFORSKELLE, PSYKISK SÅRBARHED OG HJERNEVENLIG UNDERVISNING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 19.05.2014 GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Judy Gammelgaard MELLEMVÆRENDE. En diskussion af begrebet borderline AKADEMISK FORLAG

Judy Gammelgaard MELLEMVÆRENDE. En diskussion af begrebet borderline AKADEMISK FORLAG Judy Gammelgaard MELLEMVÆRENDE En diskussion af begrebet borderline AKADEMISK FORLAG Mellemværende Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. 2 Denne side er købt på www.ebog.dk

Læs mere

GENERATION MÅLRETTET?

GENERATION MÅLRETTET? GENERATION MÅLRETTET? Om unges integration - eller mangel på samme - i uddannelse og arbejde KONFERENCE DEN 8. NOVEMBER 2011 GENERATION MÅLRETTET? Om unges integration - eller mangel på samme - i uddannelse

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kultur og Identitet Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2017 2012-906 Ændringer af 1. september 2015, 1. februar 2016

Læs mere

Dialektik og politisk praksis

Dialektik og politisk praksis Program for 23. virksomhedsteori konference Røsnæs 9-11. november 2012 Dialektik og politisk praksis Mellem virksomhedsteori og ideologikritik Arrangører Jan Selmer Methi Lars Bang Jensen Morten Nissen

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Hvad vil videnskabsteori sige?

Hvad vil videnskabsteori sige? 20 Ubehjælpelig og uvederhæftig åndsidealisme Hvad vil videnskabsteori sige? Et uundværligt svar til de i ånden endnu fattige Frederik Möllerström Lauridsen Men - hvem, der ved et filosofisk spørgsmål

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Retur til indholdsfortegnelse

Retur til indholdsfortegnelse Retur til indholdsfortegnelse Den ustyrlige psykiatri per vestergaard Den ustyrlige psykiatri Mellem adfærdsforstyrrelse og sygdoms- problem: en idehistorisk analyse aarhus universitetsforlag Den ustyrlige

Læs mere

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Kære Nicolai Nu kan jeg ikke lege med dig mere, for jeg er startet herovre på fritidsordningen. Ha det godt

Læs mere

Lene Tanggaard, Cand.psych. Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet

Lene Tanggaard, Cand.psych. Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Lene Tanggaard, Cand.psych. Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Aktuelle krav Uddannelse skal være et sikkert, stærkt og forudsigeligt projekt. Formål: Effektiv produktion

Læs mere

DLO September 2014. Ole Henrik Hansen Adjunkt ph.d. Aarhus Universitet

DLO September 2014. Ole Henrik Hansen Adjunkt ph.d. Aarhus Universitet DLO September 2014 Ole Henrik Hansen Adjunkt ph.d. Aarhus Universitet Barnet i centrum - et aktionsforskningsprojekt Stress hos de mindste Hvorfor nu alt det her? Antagelserne er: Børns læring og udvikling

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med

Læs mere

Sygeplejens hellige gral

Sygeplejens hellige gral 1 Sygeplejens hellige gral Jacob Birkler, cand.mag. Sygeplejens kerne er svær at italesætte. Derfor bliver den let til en hellig gral, som kun sygeplejersker kan se. Men sygeplejen kan ikke udvikles og

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

PSYKOANALYSENS DANNELSER Til studie af Sigmund Freuds amerikanske forelæsninger

PSYKOANALYSENS DANNELSER Til studie af Sigmund Freuds amerikanske forelæsninger PSYKOANALYSENS DANNELSER Til studie af Sigmund Freuds amerikanske forelæsninger Blandt fysikerne er 1905 kendt som annus mirabilis, det for- underlige år, hvor Albert Einstein lagde grunden til den mo-

Læs mere

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning 1 Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning er. Nummer 4/2002 har temaet Arkitekturforskningens landskaber og signalerer forskellige positioner i øjeblikkets arkitekturforskning.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2012 Institution VUC Vest Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Psykologi C Alice Legarth Nutzhorn

Læs mere

Ungdomsliv Mellem individualisering og standardisering

Ungdomsliv Mellem individualisering og standardisering Konference 19. maj 2009 Ungdomsliv Mellem individualisering og standardisering ARRANGERET AF CENTER FOR UNGDOMSFORSKNING, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Ungdomsliv Mellem individualisering og standardisering

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

KONTAKT. Studiecenter ARTS. Studievejledningen. Aarhus. Emdrup. Niels Juelsgade 84, bygning 2110, 8200 Aarhus N T: 8716 1380 E: studvej@dpu.

KONTAKT. Studiecenter ARTS. Studievejledningen. Aarhus. Emdrup. Niels Juelsgade 84, bygning 2110, 8200 Aarhus N T: 8716 1380 E: studvej@dpu. BACHELORUDDANNELSEN I UDDANNELSESVIDENSKAB 2012 De første 180 studerende startede på Bacheloruddannelsen i Uddannelsesvidenskab i 2010. KONTAKT Studiecenter ARTS Emdrup Tuborgvej 164, 2400 København NV

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Dannelse i gymnasiet: Hvad, Hvorfor, Hvordan.

Dannelse i gymnasiet: Hvad, Hvorfor, Hvordan. Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 142 Offentligt 1 Dannelse i gymnasiet: Hvad, Hvorfor, Hvordan. Tale på uddannelsespolitisk konference på Christiansborg, lørdag, den 28-11-2015.

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold

Læs mere

Coaching og ontologi

Coaching og ontologi KU d. 18.11.2009 Ved: Morten Ziethen Konsulent og ErhvervsPhd studerende Rambøll Attractor og Institut for filosofi og Idehistorie, AU 23 38 28 27 moz@attractor.dk Oplæggets overordnede spørgsmål: Hvor

Læs mere

NGE OG ALKOHOL. fest eller misbrug? onference d. 18. maj 2011

NGE OG ALKOHOL. fest eller misbrug? onference d. 18. maj 2011 NGE OG ALKOHOL fest eller misbrug? onference d. 18. maj 2011 UNGE OG ALKOHOL - fest eller misbrug? På Center for Ungdomsforsknings årlige majkonference, som afholdes d. 18. maj 2011, er fokus denne gang

Læs mere

FORSKNING I SYGEPLEJEN

FORSKNING I SYGEPLEJEN 6. DECEMBER 2012 FORSKNING I SYGEPLEJEN Hvorfor skal sygeplejersker forske? Hvilken betydning har forskning for udvikling af sygeplejen? Hvordan igangsættes ny forskning? Kobling mellem praksis og forskningsmiljøet

Læs mere

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg 9. semester, 2003 Titel: Videnskabsteori Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Udgangspunktet for opgaven

Læs mere

Uddannelsesnævnsmøde på masteruddannelserne

Uddannelsesnævnsmøde på masteruddannelserne ARTS STUDIER, EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE Møde den 27. februar 2017 kl. 9.15-12.00 Lokale D118 Masteruddannelsernes uddannelsesnævn Deltagere: Lotte Hedegaard-Sørensen Frans Ørsted Andersen Jeanette Magne

Læs mere

SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE I PÆDAGOGISK PERSPEKTIV

SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE I PÆDAGOGISK PERSPEKTIV SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE I PÆDAGOGISK PERSPEKTIV Konference Fuglsøcentret Aarhus Kommune den 25. maj 2016 Karen Wistoft Professor, Danmarks Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet

Læs mere

Vidensfilosofi Viden som Konstruktion

Vidensfilosofi Viden som Konstruktion Vidensfilosofi Viden som Konstruktion Martin Mølholm, studieadjunkt & ph.d. stipendiat Center for Dialog & Organisation, Institut for Kommunikation mam@hum.aau.dk Helle Wentzer, lektor E-Learning Lab,

Læs mere

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet 2011 INDHOLD Afsnit 1: Liv & Spil - Introduktion 1 Afsnit 2: Ludomani og penge - mænd og misbrug 6 Afsnit 3:

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Psyken. mellem synapser og samfund

Psyken. mellem synapser og samfund Psyken mellem synapser og samfund Psyken mellem synapser og samfund Af Svend Brinkmann unı vers Psyken mellem synapser og samfund Svend Brinkmann og Aarhus Universitetsforlag 2009 Omslag: Jørgen Sparre

Læs mere

Studenteraktiverende undervisning og rollen som instruktor inden for de naturvidenskabelige uddannelser DUN-konferencen 2012

Studenteraktiverende undervisning og rollen som instruktor inden for de naturvidenskabelige uddannelser DUN-konferencen 2012 Studenteraktiverende undervisning og rollen som instruktor inden for de naturvidenskabelige uddannelser DUN-konferencen 2012 Thomas R.S. Albrechtsen & Claus Michelsen Center for Naturvidenskabernes og

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Rettelsesblad til studieordning 2009 Filosofi Bacheloruddannelsen

Rettelsesblad til studieordning 2009 Filosofi Bacheloruddannelsen Rettelsesblad til studieordning 2009 Filosofi Bacheloruddannelsen Ændringer i 13, 24 e) og g), 2 e) og g), 26 f), 33 e) og g), 34 c). 1. Bacheloruddannelsen: Ændring: 13 Førsteårsprøven Ved udgangen af

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske Indledning I ethvert forskningsprojekt står man som forsker over for valget af metode. Ved at vælge en bestemt metode, vælger man samtidig et bestemt blik på det empiriske genstandsfelt, og det blik bliver

Læs mere

VIDENSKABSTEORI FRA NEDEN

VIDENSKABSTEORI FRA NEDEN VIDENSKABSTEORI FRA NEDEN Religionsfaget som afsæt for videnskabsteoretisk refleksion Søren Harnow Klausen, IFPR, Syddansk Universitet Spørgsmål Hvad er religionsfagets g karakteristiske metoder og videnskabsformer?

Læs mere

Årskursus 2016 Organisationspsykologisk Selskab

Årskursus 2016 Organisationspsykologisk Selskab Årskursus 2016 Organisationspsykologisk Selskab Motivation, innovation, Lean og læring 4.-6. februar 2016 i Nyborg DSB kursuscenter Fyrvej 1 5800 Nyborg Torsdag den 4. Februar 09.00: Registrering, kaffe/the

Læs mere

UNGES MEDIEKULTUR - Pædagogisk problem eller mulighed? KONFERENCE D. 29. MAJ 2013, KL 9.30-16.00

UNGES MEDIEKULTUR - Pædagogisk problem eller mulighed? KONFERENCE D. 29. MAJ 2013, KL 9.30-16.00 UNGES MEDIEKULTUR - Pædagogisk problem eller mulighed? KONFERENCE D. 29. MAJ 2013, KL 9.30-16.00 UNGES MEDIEKULTUR -Pædagigisk problem eller mulighed? Hallo hører du efter, hvad jeg siger?. Har du ikke

Læs mere

København, den 13. og 14 juni 2015 Agoraens afsluttende seminar for arbejdsåret 2014-15 DER WIEDERHOLUNGSZWANG

København, den 13. og 14 juni 2015 Agoraens afsluttende seminar for arbejdsåret 2014-15 DER WIEDERHOLUNGSZWANG København, den 13. og 14 juni 2015 Agoraens afsluttende seminar for arbejdsåret 2014-15 DER WIEDERHOLUNGSZWANG Sigmund Freuds grundantagelse går ud på at sige, at forudsætningerne for menneskets psykologiske

Læs mere

Udgivet af: Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, 2011

Udgivet af: Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, 2011 BACHELORUDDANNELSEN I UDDANNELSESVIDENSKAB 2011/2012 De første 180 studerende startede på Bacheloruddannelsen i Uddannelsesvidenskab i 2010. KONTAKT Uddannelseskontoret i København Tuborgvej 164, 2400

Læs mere

Invitation til og program for Temadagen: Forskning i Klinisk Sygepleje Aalborg Universitetshospital

Invitation til og program for Temadagen: Forskning i Klinisk Sygepleje Aalborg Universitetshospital Invitation til og program for Temadagen: Forskning i Klinisk Sygepleje Aalborg Universitetshospital Torsdag den 8. oktober 2015 kl. 8.30 16.25 i Medicinerhusets Auditorium Tilmelding (bindende) til k.kusk@rn.dk

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg/Thisted Januar 2012 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Modulets tema og læringsudbytte Modulet retter sig mod menneskets viden, værdier,

Læs mere

Center for Kunst og Videnskab Det talende bord

Center for Kunst og Videnskab Det talende bord Center for Kunst og Videnskab Det talende bord Center for Kunst og Videnskab har fra 11. september til 7. december 2006 haft opstillet kunst-/videnskabsinstallationen Det talende bord i Cafébiografen,

Læs mere

Universitetets dannelseskonference

Universitetets dannelseskonference Universitetets dannelseskonference Onsdag den 7. december 2016, kl. 09.00-16.15 Festsalen på DPU, lokale A220 Campus Emdrup, Aarhus Universitet, Tuborgvej 164, 2400 København NV (ved Emdrup Station på

Læs mere

Resultatet af undervisningsevalueringer på økonomiuddannelsen på Det samfundsvidenskabelige Fakultet, universitetsåret 2012 2013

Resultatet af undervisningsevalueringer på økonomiuddannelsen på Det samfundsvidenskabelige Fakultet, universitetsåret 2012 2013 Resultatet af undervisningsevalueringer på økonomiuddannelsen på Det samfundsvidenskabelige Fakultet, universitetsåret 2012 2013 Hermed præsenteres for fjerde gang resultaterne af undervisningsevalueringen

Læs mere

Af Pernille Hviid, cand. psyk.

Af Pernille Hviid, cand. psyk. Af Pernille Hviid, cand. psyk. Børns skolestart er et vægtigt diskussionsemne i dansk pædagogik. Det forekommer måske helt naturligt at skolestart diskuteres, men det sker kun de steder, hvor der er muligheder

Læs mere

Meditation & Selvudvikling

Meditation & Selvudvikling Nordisk Sjælesorgssymposium om Meditation & Selvudvikling Den 3.-5. oktober 2012 Med bl.a. biskop Kjeld Holm, professor Steen Hildebrandt, lektor Klaus B. Bærentsen idehistoriker Michael Jahn og hospitalspræst

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg/Thisted Januar 2011 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Modulets tema og læringsudbytte Modulet retter sig mod menneskets viden, værdier,

Læs mere

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan?

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? Indhold INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? 14 INDFØRING Filosofi 16 Filosofi spørgsmål og svar

Læs mere

Professionslæring i praksis

Professionslæring i praksis Martin Bayer Ulf Brinkkjær Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers møde med praksis Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers

Læs mere

Psykologi i krydsfeltet mellem teori og praksis

Psykologi i krydsfeltet mellem teori og praksis Psykologi i krydsfeltet mellem teori og praksis Konference 16.april 2015 Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 1 Dagens program 10.15-11.15 Stress og følelser - hvad siger ningen, og

Læs mere

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014 Institution International Business College, Fredericia-Middelfart Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed og titel 4

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere