PET s indsats i forhold til politisk ekstremisme

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PET s indsats i forhold til politisk ekstremisme"

Transkript

1 Dato: Jour. Nr PET s indsats i forhold til politisk ekstremisme 1. Indledning Fredag den 22. juli 2011 gennemførte den 32-årige norske statsborger ABB et terrorangreb i Norge, hvorunder en bilbombe, som ABB selv havde fremstillet under anvendelse af ca. 900 kg gødning, kl blev bragt til sprængning uden for regeringsbygninger i Oslo centrum, ligesom ABB i tidsrummet fra kl og indtil pågribelsen af ham ca. kl forklædt som polititjenestemand og under anvendelse af en pistol og en halvautomatisk riffel samt store mængder skarp ammunition skød og dræbte adskillige personer, som befandt sig på øen Utøya i forbindelse med en sommerlejr arrangeret af det norske Arbejderpartis ungdomsbevægelse. En time før bombesprængningen i Oslo udsendte ABB pr. et manifest ( 2083: A European declaration of Independence ) på ca sider til mere end modtagere i flere lande. I forbindelse med bombesprængningen blev otte personer dræbt og flere alvorligt såret, mens 69 personer blev dræbt og adskillige alvorligt såret under angrebet på øen Utøya. ABB er sigtet og varetægtsfængslet i forbindelse med terrorangrebet, som fortsat efterforskes af de norske myndigheder. De foreløbige oplysninger om terrorangrebet tyder på, at ABB har handlet alene i forbindelse med planlægningen og gennemførelsen af terrorangrebet, at ABB synes at være motiveret af en højreekstremistisk ideologi, som han selv har udviklet på grundlag af forskellige inspirationskilder, og som er Side 1 af 28

2 baseret på en nationalistisk tankegang og modstand mod indvandring og multikulturelle samfund, at ABB ikke på tidspunktet for planlægningen og gennemførelsen af terrorangrebet har haft fastere tilknytning til etablerede højre-ekstremistiske grupper og netværk i Norge eller i andre lande, at terrorangrebene har været motiveret af et ønske om under anvendelse af vold at angribe den norske regering og Arbejderpartiet som ansvarlige for indvandrings- og integrationspolitikken i Norge og derved søge at fremprovokere en politisk reaktion, at den gødning, som blev anvendt i forbindelse med bilbomben, hidrører fra et parti på kg gødning, som ABB i maj måned 2011 indkøbte via internettet og fik leveret fra et firma i Polen til brug for den landbrugsvirksomhed (Geofarm), ABB etablerede i 2009, men som ikke har haft reelle landbrugsaktiviteter, og at ABB har haft våbentilladelse til den pistol og den halvautomatiske riffel, som blev anvendt under angrebet på øen Utøya. PET har efter terrorangrebet i Norge arbejdet tæt sammen med de norske myndigheder som led i efterforskningen af sagen, herunder med henblik på at afdække eventuelle forbindelser til Danmark samt grupper, netværk og enkeltpersoner med tilknytning til Danmark. Der er i den forbindelse foretaget en række efterforskningsskridt i Danmark, ligesom der er gennemført flere præventive samtaler. Undersøgelserne er endnu ikke afsluttet, men der er foreløbig ikke fundet grundlag for at antage, at personer i Danmark har medvirket ved planlægningen og gennemførelsen af terrorangrebet i Norge den 22. juli På baggrund af terrorangrebet i Norge den 22. juli 2011 og resultaterne af de foreløbige undersøgelser redegøres der i det følgende for PET s indsats i forhold til politisk ekstremisme samt de initiativer, som efter PET s opfattelse vil være nødvendige og hensigtsmæssige at søge gennemført i lyset af trusselsbilledet og erfaringerne på området, herunder i forbindelse med terrorangrebet i Norge den 22. juli Side 2 af 28

3 2. Trusselsbilledet 2.1. Højreekstremisme Det kendetegnende ved militant ekstremisme er anvendelse af voldelige og udemokratiske metoder for at opnå politiske, ideologiske eller religiøse formål. Højreekstremister er typisk motiveret af en stærk xenofobi, dvs. en frygt for det fremmede, og angreb er derfor oftest rettet mod personer med en anden hudfarve, etnicitet, kultur eller religion. Modstanden kan også være rettet mod politiske modstandere eller staten. For nogle grupper er modstanderen også det eksisterende politiske system. Det er således opfattelsen hos disse grupper, at det er systemet, der eksempelvis har tilladt islamiseringen og udviklingen af multikulturelle samfund i Vesten. Terrorangrebet i Norge den 22. juli 2011 er efter alt at dømme et eksempel herpå. Generelt er det vanskeligt at beskrive en fælles ideologi for alle højreekstremister, der bl.a. omfatter racister, kristne fundamentalister, fascister, nationalister og modstandere af homoseksuelle mv. Blandt de grupper og netværk, der kan karakteriseres som højreekstremistiske i Danmark og Europa, er der markante forskelle på ideologi, metoder, organisering, fjendebilleder mv. Det højreekstremistiske miljø kan opdeles i tre generelle kategorier: 1. Nationalistiske 2. Nynazistiske 3. Anti-muslimske Traditionelt har nynazistiske organisationer været den dominerende gruppering blandt højreekstremister i Europa, herunder Danmark. Ideologisk er nynazistiske organisationer kendetegnet ved et menneskesyn, hvor nogle personer anses for at være mere værd end andre i kraft af deres race, etnicitet eller nationale tilhørsforhold. Hertil kommer et ideal om en diktatorisk stat, hvor staten er smeltet sammen med et etnisk, homogent folk, og hver enkelt underordner sig en fælles Side 3 af 28

4 folkevilje. Fjendebilledet for nynazistiske grupper har traditionelt været jøder, farvede og demokratiet, men omfatter i dag også muslimske indvandrere. I det seneste årti har nationalistiske og anti-islamiske grupper manifesteret sig i det højreekstremistiske miljø. Fælles for de to grupper er, at nazisternes fokus på raceforskel er erstattet af et fokus på kulturelle, religiøse og nationale forskelle. Det primære fjendebillede er ikke længere jøderne, men først og fremmest muslimske indvandrere og tillige politiske modstandere og repræsentanter for det politiske system, der bidrager til udviklingen af et multikulturelt og multietnisk samfund. Dele af den europæiske højreekstremisme er også blevet inspireret af amerikanske bevægelser, som er religiøst funderede eller modstandere af statslig lovgivning og myndighedsudøvelse. Amerikanske højreekstremister har bl.a. markeret sig med angreb på abortklinikker, offentlige myndigheder og indvandrere Det højreekstremistiske miljø i Danmark PET har et bredt kendskab til de primære grupperinger i det højreekstremistiske miljø i Danmark samt deres nærmeste kontakter i udlandet. Det er vurderingen, at det på nuværende tidspunkt kun er et begrænset antal personer, som har voldelig intention og kapacitet til at udgøre en sikkerhedsmæssig trussel. En mindre del af det højreekstremistiske miljø er involveret i registrering af politiske modstandere og søger bl.a. at opnå færdigheder i såvel våbenbrug som kampsport. Det er vurderingen, at denne del af det højreekstremistiske miljø forbereder sig på en fremtidig racekrig i Danmark og i den forbindelse er villig til at bruge vold. Generelt fremstår det højreekstremistiske miljø fragmenteret i Danmark. Dette skyldes bl.a. uenigheder internt i og mellem grupperingerne. Det vurderes, at grupperingerne har svært ved at mobilisere og iværksætte større tiltag. Der er set forsøg på via blogs og hjemmesider at skabe nye grupper, men med begrænset resultat. Side 4 af 28

5 I det højreekstremistiske miljø forsøger man fortsat at rekruttere nye medlemmer og sympatisører, herunder i hooligan-miljøet. Det sker bl.a. gennem spredning og fremme af racistiske budskaber, hvor målet ligeledes er at skabe et modsætningsforhold mellem den brede befolkning og etniske minoriteter. Der har været en optrapning i konfrontationerne mellem højre- og venstreekstremistiske miljøer, hvor man i stigende grad har haft fokus på at gennemføre voldelige aktioner rettet mod hinanden. Samtidig er der eksempler på, at konfrontationerne foregår i tæt samarbejde med ligesindede i udlandet, og at man målrettet har arbejdet på at anskaffe våben som led i disse konfrontationer. Højreekstremisters voldsudøvelse mod politiske modstandere har typisk en relativ spontan karakter og udføres ofte af få eller enkelte personer Udviklingen i voldelig højreekstremisme i Europa, USA og Rusland I Europa har højreekstremistiske grupper i det seneste årti primært udgjort en trussel mod den offentlige orden og ikke som sådan den nationale sikkerhed. I et antal europæiske lande er der hvert år en række konfrontationer mellem venstreog højreekstremistiske grupper samt angreb rettet mod minoritetsgrupper, men der har ikke været egentlige terrorangreb mod personer eller staten. Blandt de få terrorangreb i Europa kan nævnes en række bombesprængninger i Storbritannien i 1999 rettet mod bl.a. homoseksuelle og andre minoriteter, hvor tre personer blev dræbt og 129 sårede. Gerningsmanden var nynazist. Af andre eksempler kan nævnes medlemmerne af en belgisk højreekstremistisk celle, som blev anholdt i september 2006, og hvoraf flere var ansatte i det belgiske forsvar. Gruppen var i besiddelse af sprængstof og våben og havde planer om at udføre et terrorangreb i Belgien for at destabilisere landet. I Sverige blev en mand i 2010 sigtet for fem drabsforsøg og et drab rettet mod indvandrere. Gerningsmanden, der handlede alene, blev ikke sigtet for terrorisme. Hans motiv var formentlig racistisk. I USA har der længe været en trussel fra militante højreekstremistiske grupperinger. Der har i de seneste år været en række angreb udført af militante Side 5 af 28

6 højreekstremister, senest i januar 2011, hvor en enkelt gerningsmand dræbte seks personer og bl.a. sårede et demokratisk kongresmedlem i et indkøbscenter i Arizona. Siden angrebet i Oklahoma i 1995, hvor en højreekstremist dræbte 168 personer, har der været mindst 75 angreb eller angrebsforsøg fra højreekstremistiske grupper i USA. Nogle af sagerne har involveret større mængder sprængstoffer og kemikalier. Traditionelt har den amerikanske højreekstremisme været domineret af racisme rettet mod afroamerikanere og personer af latinsk afstamning samt været antistatslig (f.eks. modstand mod skattesystemet og den føderale stat), men der findes flere retninger og grupperinger. Enkeltsagsekstremisme har også været fremherskende i USA, bl.a. i forbindelse med abortmodstand. I Rusland har der inden for de seneste 5-10 år været en stigende tendens til højreekstremisme, og antallet af højreekstremister og højreekstremistiske angreb er steget. I perioden er mindst 450 personer blevet slået ihjel af højreekstremister i Rusland. Eksempelvis stod russiske højreekstremister bag bombeangrebet på et marked frekventeret af personer med udenlandsk baggrund, Cherkezovsky-marked i Moskva, hvor 11 personer omkom, og 50 personer blev såret. Indvandrere, homoseksuelle, venstreorienterede grupper og partier samt journalister er også mål for de militante højreekstremister i Rusland. Russiske højreekstremister betragtes ofte som særdeles voldelige og har anvendt bombesprængninger samt likvideringer (der filmes) som modus. Udenlandske højreekstremister, herunder flere danske højreekstremister, har deltaget i bl.a. skydetræning hos grupperne Trusselsvurdering PET vurderer, at det højreekstremistiske miljø i Danmark generelt fremstår fragmenteret. Hidtil har de ekstremistiske grupper primært udgjort en trussel mod den offentlige orden og ikke mod den nationale sikkerhed. Side 6 af 28

7 Højreekstremistiske grupperinger i Danmark har i de seneste år ikke haft ressourcer til at mobilisere eller arrangere større begivenheder eller voldelige tiltag. Det er vurderingen, at det på nuværende tidspunkt kun er enkelte af gruppemedlemmerne, som har kapacitet til at udgøre en trussel, og som har en voldelig intention. PET vurderer, at terrorangrebet i Norge den 22. juli 2011 kan have en inspirerende effekt på enkeltpersoner, men også på mindre grupper. Historisk har der været en tendens til, at alvorlige højreekstremistiske terrorangreb i overvejende grad er blevet udført af enkeltpersoner eller mindre celler. Det er PET s vurdering, at der kan være personer eller grupper i Danmark, der selv sammensætter deres militante ideologi på basis af forskellige højreekstremistiske ideer. Disse personer eller grupper kan have, men behøver ikke at have, tilknytning til eksisterende ekstremistiske grupperinger. PET vurderer, at forbindelse til udenlandske militante højreekstremistiske grupper, herunder særligt deltagelse i kamptræning i udlandet, kan have en kapacitetsopbyggende og radikaliserende effekt i det højreekstremistiske miljø i Danmark Venstreekstremisme Det kendetegnende ved militant ekstremisme er anvendelse af voldelige og udemokratiske metoder med henblik på at opnå politiske, ideologiske eller religiøse formål. Venstreekstremister er typisk motiveret af et ønske om at ændre den eksisterende politiske, økonomiske og sociale orden. Blandt de grupper og netværk, der kan karakteriseres som venstreekstremistiske i Danmark og Europa, er der forskelle på ideologi, metoder, organisering, fjendebilleder mv. Side 7 af 28

8 Grundlæggende er den venstreekstremistiske ideologi præget af to ideologiske strømninger: En revolutionær kommunistisk/socialistisk og en anarkistisk ideologi. Det er især det samfundsomstyrtende og revolutionære element, der traditionelt har kendetegnet venstreekstremistiske grupperinger. Fjendebilledet er bl.a. staten, der opfattes som repressiv, det kapitalistiske system og højrefløjen. Den største andel af de voldelige venstreekstremister udgøres af anarkister, som ønsker et samfund uden stat, regering og social kontrol. Vold anses af denne gruppe som et legitimt middel til at bekæmpe staten, der opfattes som repressiv, eller andre modstandere. Det karakteristiske for autonome grupper er et ønske om at leve i områder fri for nogen form for styring (dvs. total autonomi). Der findes dog også venstreekstremistiske grupper, der er imod anvendelsen af vold, og som foretrækker ikke-voldelige handlinger. Venstreekstremistiske aktiviteter er primært rettet mod virksomheder, statsinstitutioner eller det højreekstremistiske miljø. Det venstreekstremistiske miljø knytter typisk aktioner op på politiske enkeltsager, f.eks. anti-militarisme, antifascisme, anti-racisme, anti-globalisering, kampen imod xenofobi, dyrevelfærd, integrations- og asylpolitik, støtte til revolutionære bevægelser i udlandet samt klimapolitik Det venstreekstremistiske miljø i Danmark Det militante venstreekstremistiske miljø er koncentreret omkring de antifascistiske organisationer og tilknyttede enkeltpersoner. Miljøet kan betegnes som flydende med få centrale, ledende personer. Der dannes derudover løbende nye grupper, både egentlige indsatsgrupper og undergrupper, som oprettes i forbindelse med specifikke politiske begivenheder. Der ses en tendens til, at de samme personer er tilknyttet flere forskellige agitationsområder, f.eks. klimaaktivisme, asylaktivisme, dyrerettigheder mv. Aktiviteten i disse enkeltsagsaktivistiske undergrupper er imidlertid afhængig af den aktuelle politiske dagsorden og relevante begivenheder. Side 8 af 28

9 Dele af det venstreekstremistiske miljø er meget sikkerhedsbevidst og anvender omfattende sikkerhedsforanstaltninger, bl.a. som led i deres kommunikation og planlægning af konkrete aktiviteter. Der er desuden set en tendens til, at venstreekstremistiske grupperinger udfører privat efterretningsvirksomhed, hvor der systematisk indsamles og registreres personoplysninger om politiske modstandere, herunder på ulovlig vis ved bl.a. hacking af computere. Det venstreekstremistiske miljø råder over væsentlige IT-kompetencer, som bl.a. anvendes til brug for elektroniske angreb og forsøg på kompromittering af ITsystemer. Der har været en optrapning i konfrontationerne mellem højre- og venstreekstremistiske miljøer, hvor man i stigende grad har haft fokus på at gennemføre voldelige aktioner rettet mod hinanden. Samtidig er der eksempler på, at konfrontationerne foregår i tæt samarbejde med ligesindede i udlandet, og at man målrettet har arbejdet på at anskaffe våben som led i disse konfrontationer. Selvom hovedmodstanderen for det venstreekstremistiske miljø fortsat er højreekstremister, er der samtidig en stigende tendens til, at miljøet knytter aktioner op på politiske enkeltsager, der ikke alene har en bred opbakning i aktivistmiljøet, men en bred appel i befolkningen som sådan. Det drejer sig bl.a. om integrations- og asylpolitik samt klimapolitik. Koblingen til politiske temaer med bred folkelig appel betyder, at den voldelige del af det venstreekstremistiske miljø i højere grad kan operere anonymt og i ly af det mere fredelige aktivistmiljø, hvorfra de søger at udnytte andres politiske og ideologiske aktiviteter med det formål at skabe konfrontationer med politiet. Formålet med disse konfrontationer er bl.a. at fremprovokere en situation, hvor myndighederne tvinges til at anvende magt, og hvor man efterfølgende forsøger at fremstille myndighedernes magtanvendelse som et udtryk for, at Danmark er en politistat. Side 9 af 28

10 PET har i den forbindelse konstateret, at de voldelige ekstremisters brug af civil ulydighed har ændret karakter. Der ses oftere eksempler på, at grænsen mellem civil ulydighed og voldelige konfrontationer er blevet mere flydende, og der er både herhjemme og i udlandet set eksempler på, at voldelige ekstremister under dække af civil ulydighed bevidst har skabt direkte voldelige konfrontationer Udviklingen i voldelig venstreekstremisme i Europa I Europa har venstreekstremistiske grupper i det seneste årti primært udgjort en trussel mod den offentlige orden og ikke mod den nationale sikkerhed. I Danmark og en række europæiske lande er der hvert år en række konfrontationer mellem venstre- og højreekstremistiske grupper. Især de sydeuropæiske lande som Grækenland, Italien og Spanien har traditionelt haft aktive, militante venstreekstremistiske grupper. Alene i Grækenland blev seks personer, herunder en politimand, dræbt i forbindelse med venstreekstremistiske aktioner i 2010, der bl.a. omfattede brevbomber, et brandattentat mod en bank og brug af skydevåben. Et andet eksempel er en italiensk gruppe, som i 2011 sendte brevbomber til modtagere i tre forskellige lande i solidaritet med fængslede venstreekstremister. I andre europæiske lande er truslen mindre markant og i højere grad centreret om anti-globaliseringsaktiviteter og aktioner rettet mod højreekstremistiske grupper. Generelt har der været et tæt internationalt samarbejde mellem de venstreekstremistiske grupper i Europa inden for de seneste 5-10 år. Det kom bl.a. til udtryk under de voldelige sammenstød i forbindelse med rydningen af Ungdomshuset på Jagtvej i 2007, hvor aktivister fra flere lande deltog. Ligeledes har demonstrationer ved G8- og G20-møder ofte ført til voldelige sammenstød mellem politi og venstreekstremister, ligesom venstreekstremister i forbindelse med større demonstrationer har anvendt den såkaldte black bloc taktik, der indebærer, at deltagerne, ofte fra forskellige lande, klædt i sort og maskeret, udøver omfattende hærværk mv. Side 10 af 28

11 Historisk har der været flere venstreekstremistiske terrorgrupper, som f.eks. Rote Arme Fraktion i Tyskland og the Weathermen i USA. Der er også eksempler på venstreekstremistisk solo-terrorisme, som f.eks. den såkaldte UNA-bomber, der sprængte et antal bomber i USA i perioden , bl.a. i protest mod industrisamfundets udvikling og de negative konsekvenser for miljøet. I udlandet såvel som i Danmark er der tillige eksempler på, at venstreekstremister har hacket sig ind på computersystemer for enten at slette oplysninger eller overstrømme serveren med s (DDOS-angreb). Disse såkaldte cyberangreb kan potentielt skade målet økonomisk eller på anden måde kompromittere stater, virksomheder eller enkeltpersoner Trusselsvurdering Flere personer med tilknytning til det venstreekstremistiske miljø i Danmark er for tiden sigtet for overtrædelse af straffelovens 114. Historisk har der i udlandet været en tendens til, at alvorlige venstreekstremistiske terrorangreb i overvejende grad er blevet udført af mindre celler, men få enkeltpersoner har også foretaget solo-angreb. PET vurderer, at venstreekstremistiske grupperinger også fremover vil kunne anvende hacking og angreb på IT-systemer som en del af deres ekstremistiske aktiviteter. Disse såkaldte cyberangreb vurderes også at være attraktive for enkeltpersoner, som sympatiserer med, men ikke formelt har tilknytning til, venstreekstremistiske grupperinger. Det er PET s vurdering, at der i det venstreekstremistiske miljø er personer, som har vilje og evne til at begå alvorlig, personfarlig kriminalitet, herunder i form af ildspåsættelser og angreb på politiske modstandere. Udenlandske venstreekstremistiske gruppers anvendelse af brevbomber vil i den forbindelse kunne have en inspirerende effekt. Side 11 af 28

12 Hærværk og voldelige handlinger i forbindelse med politiske manifestationer vurderes fortsat at være blandt de virkemidler, som grupperinger i det venstreekstremistiske miljø vil bringe i anvendelse Terrortruslen PET vurderer, at terrortruslen mod Danmark ikke har ændret sig efter terrorangrebet i Norge den 22. juli 2011, og at kapaciteten og viljen til at gennemføre et terrorangreb med relativt enkle midler er til stede i Danmark. Truslen mod Danmark er kompleks og kan komme fra grupper og enkeltpersoner, der bekender sig til en militant islamistisk ideologi, samt politisk ekstremistiske grupper, netværk og enkeltpersoner. Samlet vurderer PET, at tendensen til soloterrorismeforsøg i Vesten, herunder Danmark, er stigende. Truslen udgør en særlig udfordring for sikkerheds- og efterretningstjenesterne, bl.a. fordi gerningsmændene kan være svære at identificere på forhånd. 3. PET s indsats PET s opgave er at forebygge, efterforske og modvirke foretagender og handlinger, der udgør eller vil kunne udgøre en fare for Danmark som et selvstændigt, demokratisk og sikkert samfund. Efterretningstjenesten skal således gennem sin virksomhed skabe grundlag for, at trusler af den nævnte karakter kan identificeres og håndteres så tidligt og effektivt som muligt. PET løser sine opgaver såvel via efterretningsindhentning, overvågning og efterforskning som via forebyggende foranstaltninger. PET skal under anvendelse af de midler, som efterretningstjenesten råder over, sikre en så tidlig og effektiv indhentning af efterretninger som mulig til brug for analyse, forebyggelse og videre efterforskning vedrørende aktiviteter, der udgør eller vil kunne udgøre en overtrædelse af bestemmelserne i straffelovens kapitel Side 12 af 28

13 12 og 13, herunder anvendelse af ekstreme og udemokratiske metoder for at nå politiske, ideologiske eller religiøse mål, jf. bl.a. straffelovens 114f-114g og 118. PET s indsats i forhold til politisk ekstremisme skal således forebygge og forhindre, at grupper eller personer gennem brug af f.eks. vold, hærværk eller trusler søger at nå ideologiske mål, bidrage til, at strafbare handlinger, der har ekstremistisk baggrund, og som f.eks. er rettet mod personer og grupper pga. deres nationalitet, tro eller seksuelle orientering, forebygges, efterforskes og retsforfølges samt modvirke, at ekstremister i øvrigt udfører strafbare forhold eller truer den offentlige orden og sikkerhed. PET arbejder som led i denne indsats tæt sammen med det øvrige politi, herunder med henblik på at sikre, at de relevante politimyndigheder er bekendt med trusselsbilledet og på den baggrund er i stand til at afpasse den politimæssige indsats i forhold til den aktuelle trussel. Indsatsen i forhold til politisk ekstremisme er forankret i PET s Center for National Sikkerhed. PET har gennem de seneste år truffet en række foranstaltninger med henblik på at sikre en målrettet, effektiv og forstærket indsats over for politisk ekstremisme, ligesom det for PET har været afgørende at sikre, at indsatsen løbende og dynamisk tilpasses i forhold til det aktuelle trusselsbillede. Blandt de allerede gennemførte initiativer kan nævnes: Etableringen af en ændret indberetningsordning i forhold til politikredsene for så vidt angår oplysninger om forhold og hændelser, der kan have ekstremistisk baggrund, således at PET nu selv tilvejebringer oplysninger fra politiets registre om alle kriminelle forhold, der må anses for motiveret af ekstremistiske opfattelser af politiske spørgsmål eller af spørgsmål vedrørende race, hudfarve, nationalitet, etnisk oprindelse, tro eller seksuel orientering. Den nye ordning indebærer en bredere og mere fyldestgørende Side 13 af 28

14 kortlægning af kriminalitet, der har sammenhæng med ekstremistiske holdninger, hvilket har styrket PET s muligheder for løbende at vurdere, om der kan konstateres tegn på mere organiseret og systematisk udøvelse af sådanne former for kriminalitet. Den ændrede ordning har ligeledes gjort det muligt for PET at offentliggøre en årlig rapport med en mere retvisende beskrivelse af udviklingstendenserne på området. En udbygning af det landsdækkende SSP-samarbejde mellem skoler, socialforvaltninger og politi med henblik på at sikre, at man som led i det lokale kriminalpræventive samarbejde søger - og er rustet til - at identificere, forebygge og imødegå radikalisering og voldelig ekstremisme, herunder politisk ekstremisme. Den udbyggede ordning har i en række tilfælde ført til en tidlig præventiv indsats over for bl.a. højreekstremistisk radikalisering. En styrkelse af den politimæssige indsats mod såkaldte had-forbrydelser, jf. neden for i afsnit 4.4. En forstærket efterretningsindsats, herunder i samarbejde med udenlandske efterretnings- og sikkerhedstjenester, med henblik på at identificere, forebygge og imødegå ekstremistiske trusler mod den offentlige orden og sikkerhed i forbindelse med større offentlige begivenheder. Den forstærkede efterretningsindsats kom bl.a. til udtryk under Klimatopmødet COP15 i København i december måned En forøget efterforskningsindsats med henblik på at gribe ind over for strafbare forhold, der begås af politisk ekstremistiske grupperinger, netværk og enkeltpersoner. Den forøgede efterforskningsindsats har bl.a. ført til, at der i flere sager er foretaget anholdelse og er rejst sigtelser for sådanne strafbare forhold: I juni måned 2009 blev en polititjenestemand i Københavns Byret idømt 30 dages betinget fængsel og en bøde på kroner for ulovligt at have indhentet personfølsomme oplysninger fra politiets registre angiveligt til brug for en højreekstremistisk Side 14 af 28

15 gruppering. Blandt de personfølsomme oplysninger var bl.a. billeder, adresser og særlige kendetegn på en række venstrefløjsaktivister. Dommen blev i oktober måned 2009 stadfæstet af Østre Landsret. Efterforskningen i sagen blev gennemført i samarbejde mellem PET og Københavns Politi, og i forbindelse med en ransagning i februar måned 2007 blev et ringbind med personoplysninger samt højreekstremistisk materiale sikret i den pågældende polititjenestemands lejlighed. Den 28. februar 2010 foretog PET i samarbejde med en række politikredse anholdelser og ransagninger i forbindelse med en efterforskning vedrørende voldelig politisk ekstremisme. Under ransagningerne blev der beslaglagt en computer-server med detaljerede og personfølsomme oplysninger om personer med tilknytning til den politiske højrefløj i Danmark, herunder politiske partier og organisationer samt flere politikere. Oplysningerne, der bl.a. formodes at være tilvejebragt gennem hacking, omfatter desuden oplysninger om voldelige overfald på nogle af de personer, som er registreret i databaserne. Sagen efterforskes fortsat i samarbejde med Københavns Politi. Den 12. januar 2011 blev en 43-årig mand med tilknytning til det højreekstremistiske miljø anholdt af PET og Nordsjællands Politi. Den pågældende havde gennem længere tid været genstand for PET s efterforskning. På den anholdtes bopæl i Hørsholm blev der i forbindelse med ransagningen bl.a. fundet kemikalier, der kan bruges til bombefremstilling, og den pågældende er sigtet for overtrædelse af bl.a. våbenloven. PET anholdt tirsdag den 27. april 2011 efter længere tids efterforskning fire personer i alderen 20 til 23 år med tilknytning til det venstreekstremistiske miljø. De pågældende blev anholdt ved Politiskolen i Brøndbyøster under et forsøg på ildspåsættelse. Der blev ved anholdelsen bl.a. beslaglagt dunke med benzin samt nødblus. Sagen efterforskes fortsat i samarbejde med Side 15 af 28

16 Københavns Politi, og de anholdte, der mistænkes for at stå bag flere, herunder forsøg på, politisk motiverede ildspåsættelser, er sigtet for overtrædelse af straffelovens 114 om terrorisme. 4. Behovet for yderligere initiativer I lyset af trusselsbilledet, som er beskrevet oven for i afsnit 2, er det PET s opfattelse, at der som led i den fremtidige indsats i forhold til politisk ekstremisme bør være fokus på følgende: Radikaliseringen i visse ekstremistiske miljøer og den voldelige optrapning i konflikterne mellem ekstremistiske miljøer og dem, de opfatter som politiske modstandere, herunder risikoen for, at våben og sprængstoffer bringes i anvendelse som led i disse konflikter. Ekstremistiske miljøers ulovlige indsamling, bearbejdning og registrering af personoplysninger med henblik på at afdække og eksponere politiske modstandere og deres aktiviteter. Radikaliserende samarbejde mellem ekstremistiske grupper og netværk i Danmark og i udlandet. Ekstremistiske grupper og netværks forsøg på at infiltrere ikkeekstremistiske organisationer, bevægelser og foreninger med henblik på under dække af andres ikke-voldelige politiske og ideologiske aktiviteter at søge at fremme mere ekstremistiske synspunkter og handlinger. Internettets betydning for radikaliseringen af visse grupper, netværk og enkeltpersoner. Risikoen for hacking og elektroniske angreb på IT-systemer som led i ekstremistiske aktiviteter. Den forøgede fokusering i visse ekstremistiske miljøer på angreb rettet mod offentlige myndigheder. Side 16 af 28

17 Ekstremistiske trusler mod den offentlige orden og sikkerhed i forbindelse med politiske manifestationer. Truslen fra ekstremistiske enkeltpersoner, der på egen hånd søger at planlægge og gennemføre terrorhandlinger (solo-terrorisme). På denne baggrund kan der ligeledes være grund til at overveje en række yderligere initiativer, som vil være egnede til at understøtte indsatsen i forhold til politisk ekstremisme Gødning På Danmarks initiativ er der i EU i de senere år gennemført skærpede regler for salg mv. af gødning med højt indhold af ammoniumnitrat, som er den mest anvendte gødning til fremstilling af bomber. I Danmark skal bl.a. importører, producenter og forhandlere af gødning registreres hos Plantedirektoratet. Endvidere skal gødning, der agtes solgt i Danmark, anmeldes til Plantedirektoratet. Der findes særlige regler for gødning med højt kvælstofindhold, der indebærer, at importører, producenter og forhandlere af denne type gødning skal sikre, at gødningen opfylder en række krav. Herudover skal enhver importør, producent og forhandler af denne type gødning registrere købere af gødning med mere end 16 procent kvælstof, der hidrører fra ammoniumnitrat. Ved registreringen skal angives CVR-nr, gødningsdeklaration og den solgte mængde gødning. Reglerne indebærer endvidere, at gødning, der indeholder mere end 16 procent kvælstof, der hidrører fra ammoniumnitrat, kun må sælges til visse virksomheder, herunder landbrug, der er registreret hos Plantedirektoratet. PET rådgiver om sikker opbevaring af ammoniumnitratholdig gødning og har sammen med andre myndigheder udformet informationsmateriale om sikker opbevaring af gødning med højt indhold af ammoniumnitrat. Side 17 af 28

18 Det er PET s vurdering, at der ikke på det foreliggende grundlag er behov for en ændring af reglerne om opbevaring og salg af gødning. Som nævnt i afsnit 1 blev den gødning, der blev anvendt i forbindelse med bilbombeangrebet den 22. juli 2011 i Oslo, anskaffet til brug for en landbrugsvirksomhed, som gerningsmanden havde etableret i 2009, men som ikke havde haft reelle landbrugsaktiviteter. Det er over for PET oplyst, at Plantedirektoratet, der fører kontrol med, at bestemmelserne på gødningsområdet overholdes, stikprøvevist foretager kontrol af forhandlere af gødning med mere end 16 procent kvælstof, der hidrører fra ammoniumnitrat. Plantedirektoratet kontrollerer i den forbindelse, at forhandlerne alene sælger gødningen til registrerede virksomheder, dvs. jordbrugere og virksomheder, der er registreret i Plantedirektoratets register for gødningsregnskab eller i Plantedirektoratets register over virksomheder, der har brug for gødning med mere end 16 procent kvælstof, der hidrører fra ammoniumnitrat. Efter PET s opfattelse vil det i lyset af erfaringerne fra terrorangrebet i Norge være hensigtsmæssigt at sikre, at Plantedirektoratets kontrol på gødningsområdet ligeledes indebærer en kontrol af, hvorvidt de jordbrugere og virksomheder, der er registreret i Plantedirektoratets register for gødningsregnskab eller i Plantedirektoratets register over virksomheder, der har brug for gødning med mere end 16 procent kvælstof, der hidrører fra ammoniumnitrat, har faktiske aktiviteter, som berettiger registreringen. PET vil på denne baggrund rette henvendelse til Plantedirektoratet med henblik på en nærmere drøftelse af Plantedirektoratets kontrol på gødningsområdet i lyset af erfaringerne fra terrorangrebet i Norge den 22. juli Endvidere vil PET rette henvendelse til SKAT med henblik på at sikre, at SKAT i forbindelse med kontrollen med indførslen af varer mv. er opmærksom på eventuelle mistænkelige forhold ved import af gødning. Side 18 af 28

19 PET er bekendt med, at der i EU er indledt forhandlinger om forslag til en forordning om markedsføring og brug af sprængstofprækursorer, herunder stoffer med mere end 16 procent kvælstof, der hidrører fra ammoniumnitrat. Efter PET s opfattelse vil det i forbindelse med forhandlingerne om forordningen være væsentligt at sikre, at forordningen ikke fører til en lempelse af de nuværende EU-regler om salg mv. af gødning med højt indhold af ammoniumnitrat. PET vil ligeledes anse det for hensigtsmæssigt, hvis der i forbindelse med forhandlingerne om forordningen vil kunne opnås enighed om en ordning, der indebærer en forpligtelse for de økonomiske aktører til at indberette mistænkelige transaktioner vedrørende de relevante stoffer mv. til et nationalt kontaktpunkt Våben I forbindelse med terrorangrebene i Norge var gerningsmanden, som nævnt i afsnit 1, i besiddelse af en pistol og en halvautomatisk riffel, som han havde våbentilladelse til, samt store mængder ammunition. I Danmark er våbenloven blev skærpet adskillige gange igennem de senere år, og for meddelelse af våbentilladelse til skydevåben, der kategoriseres som særligt farlige, f.eks. pistoler og halvautomatiske rifler, gælder særligt strenge krav, jf. våbencirkulærets 19 og 20. Der kan således kun gives tilladelse til sådanne våben under ganske særlige omstændigheder, og da kun hvis ansøgeren er fyldt 20 år og er kendt som en absolut pålidelig person. Medlemmer af skytteforeninger, som ønsker tilladelse til pistoler, skal endvidere i mindst to år have været aktivt skydende medlem af en skytteforening. Politiet stiller i disse sager skærpede krav til ansøgerens vandel, og det er i praksis vanskeligere at opnå tilladelse til særligt farlige skydevåben, som pistoler og halvautomatiske rifler. Side 19 af 28

20 Tilladelse til halvautomatiske rifler kan kun gives til jagt, og det skal fremgå af en tilladelse til en halvautomatisk riffel, der er konstrueret til at indeholde mere end to patroner, at riflen kun må anvendes til jagt i Danmark, hvis den er forsynet med en permanent anordning, der sikrer, at den højst kan indeholde to patroner. For pistoler og andre særligt farlige skydevåben gælder det, at de alene må anvendes til de aktiviteter, som De Danske Skytteforeninger, Dansk Skytte Union eller Dansk Firmaidrætsforbund har godkendt for det pågældende våben. Våbentilladelse og samtykke til jagttegn kan kun gives til personer, om hvis personlige forhold og hidtidige vandel, der ikke foreligger oplysninger, som gør det betænkeligt at imødekomme ansøgningen. I forbindelse med behandlingen af en ansøgning om våbentilladelse og samtykke til jagttegn foretager politiet en nærmere undersøgelse af ansøgerens forhold, herunder søges den pågældende i politiets registre. PET har adgang til oplysninger om våbentilladelser mv. i Politiets Våbenregister, men det vil efter PET s opfattelse være uhensigtsmæssigt at inddrage PET eller de efterretninger, som PET er i besiddelse af, ved behandlingen af ansøgninger om våbentilladelse. Det bemærkes i den forbindelse særligt, at det vil være vanskeligt at afslå en ansøgning om våbentilladelse på baggrund af PET s efterretninger uden derved - direkte eller indirekte overfor ansøgeren at afsløre, at PET er i besiddelse af efterretninger om den pågældende, hvilket vil kunne skade PET s fortsatte efterretnings- og efterforskningsindsats. Det er på denne baggrund PET s vurdering, at erfaringerne i forbindelse med terrorangrebet i Norge ikke umiddelbart giver efterretningstjenesten anledning til at foreslå ændringer af våbenlovgivningen i Danmark. PET har ikke på det foreliggende grundlag fundet anledning til at vurdere de gældende ordninger i forsvarets regi for udlevering og opbevaring mv. af skydevåben, som efter våbenlovgivningen i øvrigt anses for særligt farlige. Side 20 af 28

21 4.3. Trusselsanalyse Center for Terroranalyse (CTA) blev etableret i 2006 som led i gennemførelsen af anbefalingerne i rapporten Det danske samfunds indsats og beredskab mod terror fra den tværministerielle arbejdsgruppe om terrorbekæmpelse. Centrets opgave er bl.a. at skabe et strategisk og taktisk beslutningsgrundlag ved at varsle om og udarbejde analyser og vurderinger af terrortruslen mod Danmark på det bredest mulige oplysningsgrundlag. CTA har endvidere til opgave at bidrage til at intensivere samarbejdet og udvekslingen af oplysninger mellem de relevante myndigheder. Centret består af 16 medarbejdere, som midlertidigt er udstationeret fra fire statslige myndighedsområder, der er centrale i den nationale kontraterror-indsats. Det drejer sig om PET, Forsvarets Efterretningstjeneste, Udenrigsministeriet og Beredskabsstyrelsen. Medarbejderne er samplaceret i PET, men har adgang til egne stamorganisationers informationer. Resultatet er, at centret har adgang til det fulde efterretningsbillede samt ekspertise og netværk til brug for udarbejdelsen af analyser og vurderinger på terrorområdet. Siden 2010 har en gruppe på yderligere fire personer, alle ansat i PET, udgjort en kerne af fast stationerede medarbejdere i CTA. Opgaven for de fast stationerede medarbejdere er bl.a. at sikre kontinuitet og udvikling af procedurer og best practice i forhold til opgaveløsningen i CTA. Siden 2006 har CTA udarbejdet over 400 analyser og vurderinger, hvor målsætningen har været rettidigt at kunne præsentere et opdateret trusselsbillede i relation til terrortruslen mod Danmark og civile danske interesser i udlandet baseret på det samlede efterretningsbillede. CTA udarbejder løbende en samlet vurdering af terrortruslen mod Danmark, som offentliggøres på PET s hjemmeside. Formålet med offentliggørelsen er at give offentligheden en bredere og bedre forståelse af terrortruslen samt at imødekomme offentlighedens store interesse for dette område og samtidig undgå myter og misforståelser. Side 21 af 28

22 Af samme grund udarbejdes og offentliggøres der ligeledes uklassificerede udgaver af en række af CTA s øvrige analyser og vurderinger, herunder f.eks. en analyse af solo-terrorisme, som blev offentliggjort den 5. april Siden CTA påbegyndte sin virksomhed i 2006 er trusselsbilledet blevet stadig mere dynamisk, fragmenteret og komplekst, hvilket bl.a. understreges af terrorangrebet i Norge den 22. juli CTA inddrager allerede i dag andre forhold end terrorisme i centrets trusselsvurderinger, herunder trusler relateret til politisk ekstremisme, civile uroligheder, organiseret kriminalitet og spionage, men det komplekse trusselsbillede stiller forøgede krav til CTA s analysekapacitet såvel i bredden som i dybden. Hertil kommer, at efterspørgslen - også i offentligheden - på CTA s analyser og vurderinger er steget markant. Med henblik på at kunne løse opgaven fremover er det derfor nødvendigt at sikre, at CTA råder over den nødvendige kapacitet og de fornødne kompetencer, herunder på følgende områder: Dybdegående og langsigtede analyser. Der er behov for langsigtede analyser, som med henblik på at vurdere udviklingen i terrortruslen også kan omfatte andre forhold end militant islamisme. Denne type analyser er vigtige, bl.a. for tidligt at kunne varsle om nye og mere langsigtede udviklinger i trusselsbilledet. Det drejer sig især om analyser vedrørende politisk ekstremisme. Brede analyser. CTA's hovedprioritet for analysearbejdet er fortsat terrorområdet, men CTA kan ligeledes efter behov udarbejde strategiske analyser på andre trusselsområder. Det drejer sig f.eks. om strategiske analyser i relation til alvorlig organiseret kriminalitet, politisk ekstremisme og spionage. Der er i CTA s følgegruppe, hvor Udenrigsministeriet, Forsvarets Efterretningstjeneste, Beredskabsstyrelsen og PET er repræsenteret, indledt drøftelser om disse spørgsmål. Side 22 af 28

23 4.4. Hadforbrydelser Som nævnt ovenfor i afsnit 3 har PET i forhold til politikredsene etableret en ny indberetningsordning for så vidt angår oplysninger om forhold og hændelser, der kan have ekstremistisk baggrund, således at PET nu selv tilvejebringer oplysninger fra politiets registre om alle kriminelle forhold, der må anses for motiveret af ekstremistiske opfattelser af politiske spørgsmål eller af spørgsmål vedrørende race, hudfarve, nationalitet, etnisk oprindelse, tro eller seksuel orientering (såkaldte hadforbrydelser). Den nye ordning indebærer en bredere og mere fyldestgørende kortlægning af kriminalitet, der har sammenhæng med ekstremistiske holdninger, hvilket har styrket PET s muligheder for løbende at vurdere, om der kan konstateres tegn på mere organiseret og systematisk udøvelse af sådanne former for kriminalitet. Den ændrede ordning har ligeledes gjort det muligt for PET at offentliggøre en årlig rapport med en mere retvisende beskrivelse af udviklingstendenserne på området. Med henblik på en yderligere styrkelse af såvel indberetningsordningen som forebyggelsen og bekæmpelsen af hadforbrydelser har PET ligeledes iværksat et udviklingsprojekt, der skal bidrage til at skærpe politiets samlede indsats for at registrere, forebygge og efterforske hadforbrydelser. Udviklingsprojektet er bl.a. baseret på erfaringerne fra kampagnen Stop hadforbrydelser, som Københavns Politi, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og Institut for Menneskerettigheder gennemførte i 2010, og som tog sigte på at styrke ofrenes vilje til at anmelde hadforbrydelser, myndighedernes evne til at forebygge og efterforske hadforbrydelser samt dialogen mellem politiet, lokale myndigheder, NGO er og ofre for hadforbrydelser. Som led i PET s udviklingsprojekt vil erfaringerne fra kampagnen blive udbredt til landets øvrige politikredse, og PET har derfor i samarbejde med bl.a. Institut for Menneskerettigheder taget initiativ til en temadag om hadforbrydelser, som vil blive søgt gennemført i de enkelte politikredse i løbet af efteråret Programmet for temadagen vil omfatte forskellige aspekter af hadforbrydelser i Danmark, herunder omfang, typer, udviklingstendenser, lovgivning og efterforskning af hadforbrydelser Side 23 af 28

24 samt menneskeretlige problemstillinger. Temadagen vil endvidere inkludere en workshop samt perspektiver fra offersiden og fokus på mødet mellem myndighed og offer. I 2012 vil PET i samarbejde med Social- og integrationsministeriet gennemføre et seminar for deltagerne i temadagene i politikredsene for dels at evaluere erfaringerne med udviklingsprojektet og temadagene i politikredsene, dels at drøfte yderligere initiativer, som vil kunne bidrage til at styrke indsatsen med henblik på at forebygge og bekæmpe hadforbrydelser Internet-monitering Internettet anvendes i stadig stigende omfang i ekstremistiske sammenhænge som led i planlægningen og gennemførelsen af ekstremistiske aktiviteter, ligesom internettet har væsentlig betydning for radikaliseringen blandt visse ekstremistiske grupper, netværk og enkeltpersoner. PET arbejder derfor løbende på at styrke den efterretnings- og efterforskningsmæssige indsats på internettet. Dette gælder særligt i forhold til solo-terrorisme, hvor overvågningen og efterforskningen på internettet har betydning for PET s indsats med henblik på så tidligt som muligt at identificere, forebygge og imødegå konkrete trusler, netop fordi selve planlægningen og gennemførelsen af terrorhandlinger for solo-terrorister vedkommende foretages på egen hånd og derved kan være vanskelige at afdække på anden vis. Dette illustreres ligeledes af de foreløbige erfaringer i forbindelse med terrorangrebet i Norge den 22. juli PET vurderer imidlertid, at det på baggrund af bl.a. udviklingen i solo-terrorisme vil være nødvendigt yderligere at udbygge indsatsen på internettet, således at PET i højere grad får mulighed for løbende og systematisk at kunne identificere og overvåge relevante dele af internettet. Det bemærkes, at det også af ressourcemæssige grunde hverken vil være muligt eller hensigtsmæssigt at tilstræbe en fuldstændig monitering af ekstremistiske aktiviteter på internettet. Side 24 af 28

25 4.6. Teknisk overvågning og efterforskning Gennem de seneste år er sikkerhedsbevidstheden blandt en række af de ekstremistiske grupper og netværk, som er genstand for PET s overvågning og efterforskning, forøget væsentligt, og at nogle af disse ekstremistiske grupper og netværk anvender avancerede tekniske foranstaltninger som led i indsamlingen og behandlingen af oplysninger om politiske modstandere samt i bestræbelserne på at hemmeligholde de ekstremistiske aktiviteter inden for de pågældende grupper og netværk. Hertil kommer, at omfanget af PET s tekniske overvågning og IT-efterforskning er steget markant i takt med den øgede anvendelse af moderne informations- og kommunikationsteknologi i samfundet som helhed, ligesom den teknologiske udvikling indebærer, at det tekniske udstyr, som PET anvender, i dag forældes hurtigere end tidligere. Denne udvikling nødvendiggør for PET s vedkommende forøgede tekniske investeringer samt en styrkelse af efterretningstjenestens specialiserede kompetencer på det teknologiske område. I forbindelse med finansloven for 2010 blev der bevilget 20 mio. kr. til PET med henblik på en opgradering af PET s tekniske systemer samt investering i tidssvarende systemer bl.a. med henblik på observation, sporing, rumaflytning og kryptering. Den tekniske opgradering og investeringen i tidssvarende tekniske systemer har - sammenholdt med udviklingen i trusselsbilledet og PET s forøgede opgaver på det tekniske område - gjort det nødvendigt for PET at søge PET s kompetencer på det tekniske område udvidet, bl.a. gennem ansættelse af civile medarbejdere med specialiserede kompetencer inden for teknisk overvågning og IT-efterforskning. Side 25 af 28

26 4.7. Aktionsstyrkens beredskab PET s aktionsstyrke er en specialenhed i efterretningstjenesten, der har til opgave at opretholde et operativt anti-terrorberedskab, og som skal sikre politiet forsvarlige løsningsmuligheder ved vanskelige indsatsopgaver, hvor den almindelige politiuddannelse og udrustning ikke er tilstrækkelig. Aktionsstyrken er bl.a. uddannet, trænet og udrustet til gidselredning, håndtering af selvmordsterrorister og anholdelse af bevæbnede gerningsmænd. PET overvejer løbende, om der er behov for at tilpasse og justere Aktionsstyrkens beredskab. Dette sker bl.a. i lyset af det konkrete trusselsbillede samt såvel danske som udenlandske erfaringer. Aktionsstyrken har et tæt samarbejde med enheder fra forsvaret, der yder bistand med personale og materiel til støtte i forbindelse med operative opgaver samt uddannelse og træning. Dette gælder særligt i forbindelse med indsatser, som nødvendiggør transporter eller operationer til søs eller i luften, hvor politiet og PET ikke selv råder over det fornødne materiel i form af fly, helikoptere og skibe mv. Det er på denne baggrund en afgørende forudsætning for Aktionsstyrken beredskab, at der er sikkerhed for, at forsvaret uafhængigt af andre opgaver samt ikke mindst med den fornødne hurtighed og i det nødvendige omfang kan yde bistand til Aktionsstyrken, især i forbindelse med opgaver, som forudsætter transport eller operationer til søs eller i luften. Beredskabet er i øvrigt genstand for løbende drøftelser mellem PET, Rigspolitiet og Forsvarskommandoen, hvor også erfaringerne fra den norske indsatsstyrke i forbindelse med terrorangrebet i Norge den 22. juli 2011 vil blive inddraget Det internationale samarbejde mellem efterretnings- og sikkerheds- tjenester Gennem de seneste år har ekstremistiske grupper og netværk i Danmark etableret tættere forbindelse med ekstremistiske grupper og netværk i udlandet, ligesom Side 26 af 28

27 bl.a. internettet har haft betydning for den stadig mere internationale og grænseoverskridende karakter af politisk ekstremisme. Udviklingen har nødvendiggjort en udbygning og styrkelse af det internationale samarbejde mellem efterretnings- og sikkerhedstjenester som led i indsatsen i forhold til politisk ekstremisme, og PET arbejder derfor tæt sammen med udenlandske efterretnings- og sikkerhedstjenester på dette område. Samarbejdet foregår både operativt i forbindelse med konkrete undersøgelser og efterforskninger samt på det generelle plan som led i analysen af den løbende udvikling i trusselsbilledet, og der kan efter omstændighederne udveksles såvel personoplysninger som strategiske og operative analyser og vurderinger som led i samarbejdet. Det internationale samarbejde mellem efterretnings- og sikkerhedstjenester gennemføres såvel bilateralt som multilateralt. PET har udviklet et omfattende bilateralt samarbejde med en lang række lande som led i indsatsen i forhold til politisk ekstremisme, og der samarbejdes i den forbindelse bl.a. om gennemførelsen af fælles operationer og udvekslingen af oplysninger om ekstremistiske personer, grupper og netværk, der kan udgøre en sikkerhedsmæssig trussel, herunder mod Danmark, danske interesser i udlandet eller udenlandske interesser her i landet. Det multilaterale samarbejde som led i indsatsen i forhold til ekstremisme foregår hovedsagelig inden for rammerne af Bern-klubben og EU-landenes Counter Terrorism Group (CTG). Bern-klubben er et samarbejde mellem de nationale efterretnings- og sikkerhedstjenester i de fleste EU-lande samt Norge og Schweiz. Cheferne for de pågældende tjenester mødes regelmæssigt for at drøfte efterretnings- og sikkerhedsspørgsmål, ligesom der inden for rammerne af Bern-klubben er nedsat en række arbejdsgrupper. Formålet med Bern-klubben er at fremme samarbejdet samt udvekslingen af informationer og erfaringer mellem medlemslandenes efterretnings- og sikkerhedstjenester. Side 27 af 28

National Trusselsvurdering

National Trusselsvurdering 31. januar 2012 National Trusselsvurdering 1. Indledning De væsentligste trusler mod Danmark udspringer i dag primært fra religiøst eller politisk motiverede grupper og enkeltpersoner, som søger at gennemføre

Læs mere

Samlet orientering om de sikkerhedsmæssige aspekter i forbindelse med overfaldsforsøget på tegneren Kurt Westergaard fredag den 1. januar 2010.

Samlet orientering om de sikkerhedsmæssige aspekter i forbindelse med overfaldsforsøget på tegneren Kurt Westergaard fredag den 1. januar 2010. Dato: 06-01-2010 Jour. Nr. 2010-03-60 Samlet orientering om de sikkerhedsmæssige aspekter i forbindelse med overfaldsforsøget på tegneren Kurt Westergaard fredag den 1. januar 2010. 1. Indledning En 28-årig

Læs mere

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark. Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark.

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark. Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Vurdering af Terrortruslen mod Danmark Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. 31. januar 2012 Særligt genoptrykningen af tegningerne af profeten Muhammed i

Læs mere

Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark.

Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Vurdering af terrortruslen mod Danmark 8. januar 2013 Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Det globale trusselsbillede er dynamisk, fragmenteret og komplekst.

Læs mere

Udkast til tale til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål BI, BJ og BK fra Folketingets Retsudvalg den 28. juli 2011.

Udkast til tale til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål BI, BJ og BK fra Folketingets Retsudvalg den 28. juli 2011. Retsudvalget 2010-11 REU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 1291 Offentligt Tale 2 Dato: 17. august 2011 Dok.: 218125 Udkast til tale til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål BI, BJ og BK fra Folketingets

Læs mere

Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser

Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser 22. januar 2007 POLITIAFDELINGEN Polititorvet 14 1780 København V Telefon: 3314 8888 Telefax: 3343 0006 E-mail: Web: rpcha@politi.dk www.politi.dk Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede

Læs mere

En styrket politimæssig indsats mod prostitutionens bagmænd

En styrket politimæssig indsats mod prostitutionens bagmænd En styrket politimæssig indsats mod prostitutionens bagmænd Baggrund: Kvindehandel og rufferi et prioriteret indsatsområde for politiet Politireformen gør det muligt at intensivere indsatsen yderligere

Læs mere

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark 28. maj 2014 Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark Sammenfatning Der findes islamistiske miljøer i Danmark, hvorfra der udbredes en militant islamistisk ideologi. Miljøerne

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS INSTRUKS TIL CHEFEN FOR POLITIETS EFTERRETNINGSTJENESTE

JUSTITSMINISTERIETS INSTRUKS TIL CHEFEN FOR POLITIETS EFTERRETNINGSTJENESTE Retsudvalget 2009-10 REU alm. del Bilag 159 Offentligt Civil- og Politiafdelingen Dato: 7. december 2009 Kontor: Politikontoret Sagsnr.: PO 2006-4-244 Dok.: LVR40544 JUSTITSMINISTERIETS INSTRUKS TIL CHEFEN

Læs mere

Terrortruslen mod Danmark fra udrejste til Syrien/Irak Sammenfatning

Terrortruslen mod Danmark fra udrejste til Syrien/Irak Sammenfatning 23. oktober 2015 Terrortruslen mod Danmark fra udrejste til Syrien/Irak Sammenfatning Konflikten i Syrien/Irak tiltrækker fortsat personer fra Danmark, men antallet af udrejste og hjemvendte har været

Læs mere

Vurdering af terrortruslen mod Danmark

Vurdering af terrortruslen mod Danmark 18. marts 2015 Vurdering af terrortruslen mod Danmark Sammenfatning Terrorangrebene i København den 14. og 15. februar 2015 bekræfter, at terrortruslen mod Danmark er alvorlig. Der findes personer, som

Læs mere

Vurdering af terrortruslen mod Danmark

Vurdering af terrortruslen mod Danmark 24. januar 2014 Vurdering af terrortruslen mod Danmark Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Risikoen for at blive offer for et terrorangreb i Danmark er

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del Bilag 114 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del Bilag 114 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 UUI Alm.del Bilag 114 Offentligt En radikaliseringsproces kan have mange udtryksformer med forskellige start- og sluttidspunkter. Radikalisering

Læs mere

UKLASSIFICERET. Udviklingen i terrortruslen fra personer udrejst fra Danmark til Syrien

UKLASSIFICERET. Udviklingen i terrortruslen fra personer udrejst fra Danmark til Syrien 26. juni 2014 Udviklingen i terrortruslen fra personer udrejst fra Danmark til Syrien Sammenfatning CTA vurderer, at antallet af udrejste fra Danmark til konflikten i Syrien nu overstiger 100 personer,

Læs mere

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK December 2014 Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti Religiøs radikalisering og ekstremisme er en alvorlig trussel

Læs mere

Kommissorium for Udvalget vedrørende den danske terrorbekæmpelse

Kommissorium for Udvalget vedrørende den danske terrorbekæmpelse Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 3. marts 2015 Kontor: Sikkerhed og forebyggelseskontoret Sagsbeh: Rasmus Krogh Pedersen Sagsnr.: 2012-181-0019 Dok.: 542975 Kommissorium for Udvalget vedrørende den

Læs mere

Vurdering af terrortruslen mod Danmark

Vurdering af terrortruslen mod Danmark Vurdering af terrortruslen mod Danmark 28. april 2016 Sammenfatning Terrortruslen mod Danmark er fortsat alvorlig. Det betyder, at der er personer, som har intention om og kapacitet til at begå terrorangreb

Læs mere

Overvågningen og beskyttelsen af den amerikanske ambassade

Overvågningen og beskyttelsen af den amerikanske ambassade Dato: 16. november 2010 Overvågningen og beskyttelsen af den amerikanske ambassade 1. Indledning I den seneste tid har der været omtale i medierne af, at amerikanske repræsentationer foretager overvågning

Læs mere

REGERINGEN 25. august 2005

REGERINGEN 25. august 2005 REGERINGEN 25. august 2005 Kommissorium for en samlet gennemgang og vurdering af det danske samfunds beredskab mod terrorisme 1. Terrorhandlingerne i Madrid i marts 2004 og senest i London i juli 2005

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K DK Danmark

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K DK Danmark Retsudvalget 2018-19 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 14 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K DK Danmark Dato: 21. november 2018 Kontor: Sikkerhedskontoret Sagsbeh:

Læs mere

Årlig redegørelse fra tilsynsudvalget vedrørende politiets og forsvarets efterretningstjenesters behandling af personoplysninger (Wamberg-udvalget)

Årlig redegørelse fra tilsynsudvalget vedrørende politiets og forsvarets efterretningstjenesters behandling af personoplysninger (Wamberg-udvalget) Oluf Engell Årlig redegørelse fra tilsynsudvalget vedrørende politiets og forsvarets efterretningstjenesters behandling af personoplysninger (Wamberg-udvalget) Partner Tlf 33 34 50 00 oe@bruunhjejle.dk

Læs mere

Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder mig at se det flotte fremmøde.

Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder mig at se det flotte fremmøde. Oplæg af forsvarsminister Søren Gade på Venstres antiterrorkonference Fredag d. 27. januar 2006 kl. 9.30-15.30 Fællessalen på Christiansborg Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder

Læs mere

Tegningesagens fortsatte betydning for terrortruslen mod Danmark

Tegningesagens fortsatte betydning for terrortruslen mod Danmark 08. januar 2013 Tegningesagens fortsatte betydning for terrortruslen mod Danmark Sammenfatning Udgivelsen af de 12 tegninger af profeten Muhammed i Jyllands-Posten i 2005 og genoptrykningen af tegningerne

Læs mere

Hovedpunkterne i lovforslaget om Politiets Efterretningstjeneste og lovforslaget om ændring af den parlamentariske kontrolordning

Hovedpunkterne i lovforslaget om Politiets Efterretningstjeneste og lovforslaget om ændring af den parlamentariske kontrolordning Hovedpunkterne i lovforslaget om Politiets Efterretningstjeneste og lovforslaget om ændring af den parlamentariske kontrolordning 1. Indledning Justitsministeren vil som led i udmøntningen af den politiske

Læs mere

Vurdering af terrortruslen mod Danmark

Vurdering af terrortruslen mod Danmark 12. december 2014 Vurdering af terrortruslen mod Danmark Sammenfatning CTA vurderer, at terrortruslen mod Danmark er alvorlig, men at risikoen for at blive offer for et terrorangreb i Danmark er begrænset.

Læs mere

Årlig redegørelse fra tilsynsudvalget vedrørende politiets og forsvarets efterretningstjenesters behandling af personoplysninger (Wamberg-udvalget)

Årlig redegørelse fra tilsynsudvalget vedrørende politiets og forsvarets efterretningstjenesters behandling af personoplysninger (Wamberg-udvalget) Oluf Engell Årlig redegørelse fra tilsynsudvalget vedrørende politiets og forsvarets efterretningstjenesters behandling af personoplysninger (Wamberg-udvalget) Partner Tlf 33 34 50 00 oe@bruunhjejle.dk

Læs mere

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark (VTD) Sammenfatning

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark (VTD) Sammenfatning Vurdering af Terrortruslen mod Danmark (VTD) 13. november 2008 Sammenfatning CTA vurderer, at der er en generel terrortrussel mod Danmark, som bestyrkes af militante ekstremistiske gruppers skærpede fokus

Læs mere

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark (VTD) 19. maj 2010

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark (VTD) 19. maj 2010 Vurdering af Terrortruslen mod Danmark (VTD) 19. maj 2010 Sammenfatning CTA vurderer, at der er en generel terrortrussel mod Danmark, der skærpes af militante ekstremistiske gruppers høje prioritering

Læs mere

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark (VTD) Sammenfatning

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark (VTD) Sammenfatning Vurdering af Terrortruslen mod Danmark (VTD) 31. marts 2009 Sammenfatning CTA vurderer, at der er en generel terrortrussel mod Danmark, som bestyrkes af militante ekstremistiske gruppers skærpede fokus

Læs mere

Udmøntningen af de politimæssige initiativer i regeringens plan til bekæmpelse af kriminalitet i ghettoer

Udmøntningen af de politimæssige initiativer i regeringens plan til bekæmpelse af kriminalitet i ghettoer POLITIAFDELINGEN januar 2011 Polititorvet 14 1780 København V Telefon: 3314 8888 Telefax: 3343 0006 E-mail: Web: rpcha@politi.dk www.politi.dk Udmøntningen af de politimæssige initiativer i regeringens

Læs mere

Bilag 1.Talepapir ved samråd i KOU den 8. oktober

Bilag 1.Talepapir ved samråd i KOU den 8. oktober Kommunaludvalget 2014-15 KOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt Bilag 1.Talepapir ved samråd i KOU den 8. oktober Samrådsspørgsmål: Finansministeren bedes redegøre for kritikken af sikkerheden

Læs mere

Unge, vold og politi

Unge, vold og politi Unge, vold og politi Politisk vold i Danmark efter 2. Verdenskrig Fem casestudier om konflikt og vold blandt (unge) i Danmark BZ-bevægelse og Autonome Racistiske og antiracistiske aktioner Vrede unge indvandrere

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 496 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 496 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 496 Offentligt Kravspecifikation vedrørende Kortlægning af hadforbrydelser ofre og gerningsmænd KRAVSPECIFIKATION

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del Bilag 77 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del Bilag 77 Offentligt Retsudvalget 2016-17 REU Alm.del Bilag 77 Offentligt Lovafdelingen Dato: 28. november 2016 Kontor: EU-retskontoret Sagsbeh: Christian Andersen- Mølgaard Sagsnr.: 2016-3051/01-0043 Dok.: 2145187 Supplerende

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Politikontoret Sagsnr.: 2005-152-0247 Dok.: AKJ40293 Endelig besvarelse af spørgsmål nr. S 2090 fra medlem af Folketinget Kim Christiansen (DF). Spørgsmål:

Læs mere

Justitsministeriet Slotsholmsgade København K Danmark.

Justitsministeriet Slotsholmsgade København K Danmark. Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Danmark sikkerhedskontoret@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E M O B I L 9 1 3 2 5

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 338 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 338 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 338 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 12. januar 2015 Kontor: Sikkerhed og Forebyggelseskontoret

Læs mere

EU's liste over personer, grupper og enheder, der er omfattet af specifikke foranstaltninger til bekæmpelse af terrorisme

EU's liste over personer, grupper og enheder, der er omfattet af specifikke foranstaltninger til bekæmpelse af terrorisme DE EUPÆISKE U IO ~FACT SHEET~ EU's liste over personer, grupper og enheder, der er omfattet af specifikke foranstaltninger til bekæmpelse af terrorisme Den 22. december 2009 (20.01) EU vedtog de første

Læs mere

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Frem mod præsidentvalget i 2014 er det meget sandsynligt, at de indenrigspolitiske spændinger i Afghanistan

Læs mere

Kortlægning af politiets møde med borgerne: Politiets modtagelse og anvendelse af lyd- og billedmateriale

Kortlægning af politiets møde med borgerne: Politiets modtagelse og anvendelse af lyd- og billedmateriale Politi- og Strafferetsafdelingen Kortlægning af politiets møde med borgerne: Politiets modtagelse og anvendelse af lyd- og billedmateriale 1. Iværksættelse af kortlægningen Borgere og erhvervsdrivende,

Læs mere

Rigspolitiet 1. februar 2007 Forsvarskommandoen Beredskabsstyrelsen Hjemmeværnskommandoen

Rigspolitiet 1. februar 2007 Forsvarskommandoen Beredskabsstyrelsen Hjemmeværnskommandoen Rigspolitiet 1. februar 2007 Forsvarskommandoen Beredskabsstyrelsen Hjemmeværnskommandoen Vejledning om det lokale og regionale beredskabssamarbejde i forbindelse med større ulykker og katastrofer m.v.

Læs mere

UKLASSIFICERET. Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien

UKLASSIFICERET. Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien 24. marts 2013 Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien Sammenfatning CTA vurderer, at mindst 45 personer er rejst fra Danmark til Syrien for at tilslutte sig oprøret mod al-assad-regimet siden

Læs mere

Indlæg sikkerhedsmæssige aspekter... Tirsdag 13. september 2016

Indlæg sikkerhedsmæssige aspekter... Tirsdag 13. september 2016 Indlæg sikkerhedsmæssige aspekter... Tirsdag 13. september 2016 Sikkerhedsmæssige aspekter ved indsættelse af brand- og redningsmyndigheder ved voldsomme uvarslede hændelser, herunder terror. Præsentation

Læs mere

2.9. Terrorhandlinger

2.9. Terrorhandlinger 2.9. Terrorhandlinger Karakteristika I den danske straffelov omfatter betegnelsen terrorhandlinger en række alvorlige forbrydelser (f.eks. drab, bombesprængning, brandstiftelse, kidnapning, flykapring

Læs mere

Forsvarsudvalget L 192 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt

Forsvarsudvalget L 192 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt Forsvarsudvalget 2013-14 L 192 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt Folketingets Forsvarsudvalg Christiansborg FORSVARSMINISTEREN 23. maj 2014 Folketingets Forsvarsudvalg har den 13. maj 2014 stillet

Læs mere

HANDLEPLAN MOD RADIKALISERING I THISTED KOMMUNE

HANDLEPLAN MOD RADIKALISERING I THISTED KOMMUNE HANDLEPLAN MOD RADIKALISERING I THISTED KOMMUNE Thisted Kommunes handleplan mod radikalisering Denne handleplan har til formål at give et indblik i de bekymringstegn, der kan være på radikalisering og

Læs mere

Relevante bestemmelser om indsamling og udveksling af personoplysninger ift. myndighedssamarbejdet i koordineringsenheden

Relevante bestemmelser om indsamling og udveksling af personoplysninger ift. myndighedssamarbejdet i koordineringsenheden NOTAT 28-03-2018 Relevante bestemmelser om indsamling og udveksling af personoplysninger ift. myndighedssamarbejdet i koordineringsenheden 1. Persondataloven 1.1 Grundlæggende principper Efter persondatalovens

Læs mere

Lyngallup om terrortrussel billedet 10 år efter 11. september Dato: 9. august 2011

Lyngallup om terrortrussel billedet 10 år efter 11. september Dato: 9. august 2011 Lyngallup om terrortrussel billedet 10 år efter 11. september Dato: 9. august 2011 AGENDA Lyngallup om terrortrussel billedet 10 år efter 11. september Dato: 9. august 2011 1 Metode 3 2 Resultater 5 2.1

Læs mere

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE CRI(2004)26 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI S GENERELLE HENSTILLING NR. 8 SAMTIDIG BEKÆMPELSE AF RACISME OG TERRORISME VEDTAGET D. 17. MARTS 2004

Læs mere

Forebyggelse af radikalisering og ekstremisme.

Forebyggelse af radikalisering og ekstremisme. Forebyggelse af radikalisering og ekstremisme. Sådan arbejder vi i Esbjerg Kommune Indhold Introduktion Sådan forstår vi radikalisering og ekstremisme Sådan arbejder vi Sådan er indsatsen organiseret Sådan

Læs mere

POLITIETS VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2018

POLITIETS VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2018 POLITIETS VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2018 TRYGHED, SIKKERHED OG TILGÆNGELIGHED ET BORGERNÆRT, EFFEKTIVT OG PROFESSIONELT POLITI. Mission Politiet skal virke for tryghed, sikkerhed, fred og orden i samfundet gennem

Læs mere

Retningslinjer for Politiets Efterretningstjenestes behandling af personoplysninger mv.

Retningslinjer for Politiets Efterretningstjenestes behandling af personoplysninger mv. Retsudvalget 2009-10 REU alm. del Bilag 159 Offentligt Civil- og Politiafdelingen Dato: 7. december 2009 Kontor: Politikontoret Dok.: JKL40398 Retningslinjer for Politiets Efterretningstjenestes behandling

Læs mere

Statusrapport Kriminalitet forøvet af bander 2007

Statusrapport Kriminalitet forøvet af bander 2007 JANUAR 2008 EFTERFORSKNINGS- AFDELINGEN Nationalt Efterforskningscenter (NEC) Polititorvet 14 1780 København V Telefon: 3314 8888 Telefax: 3343 0006 E-mail: Web: rpcha@politi.dk www.politi.dk Statusrapport

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 22. maj 2008 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2008-730-0618 Dok.: JEE41060 Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 16

Læs mere

Statusnotat vedr. højreekstremisme i Sydhavnen

Statusnotat vedr. højreekstremisme i Sydhavnen KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling BILAG 1 Til Økonomiudvalget Statusnotat vedr. højreekstremisme i Sydhavnen Nedenstående redegørelse af den aktuelle situation med højreekstremisme

Læs mere

Tryghed og sikkerhed i det offentlige rum. 16 initiativer for tryghed og sikkerhed

Tryghed og sikkerhed i det offentlige rum. 16 initiativer for tryghed og sikkerhed Tryghed og sikkerhed i det offentlige rum 16 initiativer for tryghed og sikkerhed 10. oktober 2019 Indhold Forord 2 Initiativer 3 Fokusområde 1: Øget overvågning 5 1. Tv-overvågning ved offentlige bygninger

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 29.7.2010 KOM(2010)399 endelig RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET om Kongeriget Sveriges gennemførelse af de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at tobak,

Læs mere

Lov om Center for Cybersikkerhed

Lov om Center for Cybersikkerhed LOV nr 713 af 25/06/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 27. marts 2019 Ministerium: Forsvarsministeriet Journalnummer: Forsvarsmin., j.nr. 2013/003214 Senere ændringer til forskriften LOV nr 443 af 08/05/2018

Læs mere

POLITIETS VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2017

POLITIETS VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2017 POLITIETS VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2017 TRYGHED, SIKKERHED OG TILGÆNGELIGHED ET BORGERNÆRT, EFFEKTIVT OG PROFESSIONELT POLITI Mission Politiet skal virke for tryghed, sikkerhed, fred og orden i samfundet gennem

Læs mere

S T R A F F E L O V R Å D E T S K O M M I S S O R I U M

S T R A F F E L O V R Å D E T S K O M M I S S O R I U M Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 8. oktober 2014 Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Ketilbjørn Hertz Sagsnr.: 2014-730-0539 Dok.: 1333334 S T R A F F E L O V R Å D E T S K O M M I S S O R I U M

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 192 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 192 Offentligt Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 192 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsforbehold Dato: 8. oktober 2015 Kontor: Retsforbehold

Læs mere

Ofrenes Rettigheder. Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel

Ofrenes Rettigheder. Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel Ofrenes Rettigheder Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel Handel med mennesker er et overgreb på rettigheder og påvirker tilværelsen for utallige mennesker i og udenfor Europa. Et stigende

Læs mere

Hvad kan skatteministeren oplyse om den manglende indhentning af oplysninger om personer, der har placeret skat i skattely?

Hvad kan skatteministeren oplyse om den manglende indhentning af oplysninger om personer, der har placeret skat i skattely? Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 574 Offentligt Tale 25. marts 2015 J.nr. 15-0981938 Samrådsspørgsmål Y Spørgsmål Y Hvad kan skatteministeren oplyse om den manglende indhentning

Læs mere

Justitsministeriet. Retsudvalg torsdag den 18. september 2008, kl samrådsspørgsmål AK (Alm. del) fra Folketingets. Samrådsspørgsmål AK:

Justitsministeriet. Retsudvalg torsdag den 18. september 2008, kl samrådsspørgsmål AK (Alm. del) fra Folketingets. Samrådsspørgsmål AK: Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Svar på Spørgsmål 1156 Offentligt Justitsministeriet Dato: 17. september 2008 Dok.: RLI40035 Sagnr.: 2008-154-0145 Udkast til tale til ministeren til brug for besvarelse

Læs mere

Permanent toldkontrol i Danmark (styrket grænsekontrol) Nyt kapitel

Permanent toldkontrol i Danmark (styrket grænsekontrol) Nyt kapitel Permanent toldkontrol i Danmark (styrket grænsekontrol) Nyt kapitel Der har i de seneste år været en markant stigning i den grænseoverskridende kriminalitet i Danmark. Det gælder ikke mindst berigelseskriminalitet

Læs mere

Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv. Sammenfatning

Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv. Sammenfatning Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv 16. juni 2009 Sammenfatning Ideologisk propaganda er en vigtig del af terrorgruppers eksistensgrundlag. Terrorgrupper, uanset om de har en venstre- eller

Læs mere

1. Generelt om stormangreb Stormangreb eller Mumbai-style -angreb, som det ofte omtales i medierne, er en angrebs-taktik, som består af kombinationsan

1. Generelt om stormangreb Stormangreb eller Mumbai-style -angreb, som det ofte omtales i medierne, er en angrebs-taktik, som består af kombinationsan Terroristers brug af stormangreb 14. april 2012 Sammenfatning Stormangreb eller Mumbai-style -angreb, som det ofte omtales i medierne, er kombinationsangreb, hvor en eller typisk flere personer stormer,

Læs mere

Sikkerhedsvurderinger

Sikkerhedsvurderinger Sikkerhedsvurderinger CERTA har specialiseret sig i at yde uafhængig og sagkyndig bistand til virksomheder i forbindelse med håndteringen af sikkerhedsmæssige trusler og risici. Et væsentlig element i

Læs mere

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske prioriteter.

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske prioriteter. Page 1 of 12 Sikkerhedspolitisk Barometer: Center for Militære Studiers Survey 2015 Start din besvarelse ved at klikke på pilen til højre. 1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske

Læs mere

Trusselsvurdering Cyberangreb mod leverandører

Trusselsvurdering Cyberangreb mod leverandører Trusselsvurdering Cyberangreb mod leverandører Trusselsvurdering: Cyberangreb mod leverandører Fremmede stater og kriminelle angriber ofte deres mål gennem forsyningskæden ved at kompromittere leverandører.

Læs mere

Forord. Vidners bidrag i retssager er en af grundstenene i vores retssystem. Derfor skal det være trygt for borgerne at vidne.

Forord. Vidners bidrag i retssager er en af grundstenene i vores retssystem. Derfor skal det være trygt for borgerne at vidne. Forord Vidners bidrag i retssager er en af grundstenene i vores retssystem. Derfor skal det være trygt for borgerne at vidne. Særligt når det vedrører sager af grovere karakter bandekriminalitet og drab

Læs mere

Modstandskraft mod radikalisering og voldelig ekstremisme: Et eksplorativt studie af modstandskraft i danske lokalmiljøer

Modstandskraft mod radikalisering og voldelig ekstremisme: Et eksplorativt studie af modstandskraft i danske lokalmiljøer Sammenfatning Modstandskraft mod radikalisering og voldelig ekstremisme: Et eksplorativt studie af modstandskraft i danske lokalmiljøer CERTA har på opfordring af TrygFonden over ni måneder udforsket sammenhængen

Læs mere

Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet. Militær overvågning af danskere i udlandet udhuling af normale retsgarantier

Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet. Militær overvågning af danskere i udlandet udhuling af normale retsgarantier Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget 2014-15 UPN Alm.del Bilag 186, FOU Alm.del Bilag 80 Offentligt 1 Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet Militær overvågning af

Læs mere

KOMMISSIONENS HENSTILLING. af

KOMMISSIONENS HENSTILLING. af EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 3.10.2017 C(2017) 6560 final KOMMISSIONENS HENSTILLING af 3.10.2017 om gennemførelsen af bestemmelserne i Schengengrænsekodeksen om midlertidig genindførelse af grænsekontrol

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET)

Bekendtgørelse af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET) LBK nr 231 af 07/03/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 27. juni 2019 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2017-1924-0600 Senere ændringer til forskriften LOV nr 503 af 23/05/2018

Læs mere

DI og DI ITEKs vejledning om beskyttelse mod elektronisk industrispionage fra udlandet

DI og DI ITEKs vejledning om beskyttelse mod elektronisk industrispionage fra udlandet DI og DI ITEKs vejledning om beskyttelse mod elektronisk industrispionage fra udlandet Sammenfatning Denne vejledning adresserer risikoen for industrispionage fra statssponserede aktører i udlandet mod

Læs mere

Videregivelse af oplysninger mellem myndigheder

Videregivelse af oplysninger mellem myndigheder Videregivelse af oplysninger mellem myndigheder Forvaltningslovens 27 og 32 Retsplejelovens 115 Persondatalovens 6, 7 og 8 Ny databeskyttelsesforordning 25/5-18 Retshåndhævelseslov (i kraft 30/4-17) 1,

Læs mere

Vurdering af terrortruslen mod Danmark

Vurdering af terrortruslen mod Danmark Vurdering af terrortruslen mod Danmark 12. januar 2018 Sammenfatning CTA vurderer, at terrortruslen mod Danmark er alvorlig. Truslen kommer i første række fra militant islamisme og udgår fra både mænd

Læs mere

Kulturudvalget KUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 178 Offentligt

Kulturudvalget KUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 178 Offentligt Kulturudvalget 2015-16 KUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 178 Offentligt Folketinget Kulturudvalget Christiansborg 1240 København K. Politikontoret Dato: 30. september 2016 Kontor: Politikontoret Sagsbeh:

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0750 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0750 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0750 Bilag 2 Offentligt Udlændingeafdelingen Samlenotat vedrørende dansk deltagelse i Rådets og Europa- Parlamentets forordning om et instrument for finansiel støtte til

Læs mere

Trusselsvurdering for et eventuelt dansk VIP-beskyttelseshold, der skal operere i Syrien

Trusselsvurdering for et eventuelt dansk VIP-beskyttelseshold, der skal operere i Syrien 25. november 2013 Situations- og trusselsvurdering til brug for udarbejdelse af beslutningsforslag vedrørende eventuelt danske bidrag til støtte for OPCW s arbejde med destruktion af Syriens kemiske våbenprogram

Læs mere

3 KAMPAGNER. Hvilken er den rette for dig?

3 KAMPAGNER. Hvilken er den rette for dig? 3 KAMPAGNER Hvilken er den rette for dig? Forskning i programmering af kampagner for alternative fortællinger og modfortællinger peger på, at mange kampagner ikke er udformet på en måde, der inddrager

Læs mere

Forsvarsudvalget FOU Alm.del Bilag 19 Offentligt

Forsvarsudvalget FOU Alm.del Bilag 19 Offentligt Forsvarsudvalget 2015-16 FOU Alm.del Bilag 19 Offentligt 2015-10 Retningslinjer for Forsvarets anvendelse af tolke og andre lokalt ansatte i forbindelse med indsættelse i internationale operationer 1.

Læs mere

INDKALDELSE AF FORSLAG EAC/S19/2019

INDKALDELSE AF FORSLAG EAC/S19/2019 INDKALDELSE AF FORSLAG EAC/S19/2019 Monitorering og coaching gennem idræt af unge i risiko for radikalisering Denne indkaldelse af forslag har til formål at gennemføre det årlige arbejdsprogram for 2019

Læs mere

RETSFORBEHOLD SKADER KAMP MOD STALKING

RETSFORBEHOLD SKADER KAMP MOD STALKING BRIEF RETSFORBEHOLD SKADER KAMP MOD STALKING Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Projektmedarbejder, Michella Lescher +45 28 69 62 96 mnl@thinkeuropa.dk RESUME I januar 2015 træder

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET)

Bekendtgørelse af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET) LBK nr 1600 af 19/12/2014 Udskriftsdato: 27. juni 2019 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2014-1924-0222 Senere ændringer til forskriften LOV nr 1881 af 29/12/2015 LOV nr

Læs mere

12650/17 lma/js/clf 1 DGD 1C

12650/17 lma/js/clf 1 DGD 1C Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 29. september 2017 (OR. en) 12650/17 COSI 215 JAI 845 NOTE fra: til: Vedr.: formandskabet De Faste Repræsentanters Komité/Rådet Udkast til Rådets konklusioner

Læs mere

UDTALELSE FRA KOMMISSIONEN. af 23.10.2015

UDTALELSE FRA KOMMISSIONEN. af 23.10.2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 23.10.2015 C(2015) 7100 final UDTALELSE FRA KOMMISSIONEN af 23.10.2015 om hvorvidt Tysklands og Østrigs genindførelse af kontrol ved de indre grænser er nødvendig og

Læs mere

Vedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om styrkelse af Atlasnetværket der blev vedtaget af Rådet på samling den 7. december 2017.

Vedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om styrkelse af Atlasnetværket der blev vedtaget af Rådet på samling den 7. december 2017. Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 11. december 2017 (OR. en) 15627/17 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 7. december 2017 til: delegationerne Tidl. dok. nr.:

Læs mere

SAMARBEJDSPLAN KREDSRÅDET 2012

SAMARBEJDSPLAN KREDSRÅDET 2012 Læsø Kommune Frederikshavn Kommune SAMARBEJDSPLAN KREDSRÅDET 2012 Hjørring Kommune Brønderslev Kommune Jammerbugt Kommune Vesthimmerlands Kommune Rebild Kommune Mariagerfjord Kommune Aalborg Kommune 1.

Læs mere

Forebyggelse af radikalisering og ekstremisme

Forebyggelse af radikalisering og ekstremisme Talepapir undervisningsforløb om Forebyggelse af radikalisering og ekstremisme Samfundsfag Niveau F, Lektion 1-6 Indhold Lektion 1... 2 Lektion 2... 5 Lektion 3... 7 Lektion 4... 8 Lektion 5... 9 Lektion

Læs mere

om L 72 Forslag til lov om kommunale borgerservicecentre

om L 72 Forslag til lov om kommunale borgerservicecentre Kommunaludvalget, Retsudvalget L 72 - Bilag 2,REU alm. del - Bilag 60 Offentlig Folketingets Administration Lovsekretariatet 15. marts 2005 J.nr. 17 OMTRYKT (15/3 2005) (rettelse af eksempel markeret med

Læs mere

Retningslinjer for Forsvarets Efterretningstjenestes behandling af personoplysninger mv. om danske statsborgere og herboende udlændinge.

Retningslinjer for Forsvarets Efterretningstjenestes behandling af personoplysninger mv. om danske statsborgere og herboende udlændinge. 12. maj 2010 Retningslinjer for Forsvarets Efterretningstjenestes behandling af personoplysninger mv. om danske statsborgere og herboende udlændinge. Indledning Forsvarets Efterretningstjeneste har til

Læs mere

Del 1: Observationer og vurderinger... 3 Særligt for Bydele med uro... 5

Del 1: Observationer og vurderinger... 3 Særligt for Bydele med uro... 5 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Indledning... 3 Del 1: Observationer og vurderinger... 3 Særligt for 2018... 3 Bydele med uro... 5 Del 2: Data og statistik.. 9 Kriminalitetsudvikling 9 Udvikling i enkeltsager..

Læs mere

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L L O V O M Æ N D R I N G A F L O V O M F O R S V A R E T S E F T E R R E T N I N G S T J E N E S T E

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L L O V O M Æ N D R I N G A F L O V O M F O R S V A R E T S E F T E R R E T N I N G S T J E N E S T E Forsvarsministeriet fmn@fmn.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 L O M J @ H U M A N R I G H T S. D K M E N N E S K E R E T. D K J. N R. 5 4 0. 1 0 / 3 1 801/

Læs mere

Der findes ingen entydig profil på personer, der radikaliseres og efterfølgende rekrutteres til terrorisme.

Der findes ingen entydig profil på personer, der radikaliseres og efterfølgende rekrutteres til terrorisme. Det talte ord gælder Den danske indsats mod terrorisme Danmark og den øvrige vestlige verden har oplevet en stigende terrortrussel i de seneste år, og der vurderes i dag at være en generel terrortrussel

Læs mere

Og i regeringsgrundlaget kan man umiddelbart efter det afsnit, jeg lige læste op, læse følgende:

Og i regeringsgrundlaget kan man umiddelbart efter det afsnit, jeg lige læste op, læse følgende: Retsudvalget 2011-12 REU Alm.del Bilag 550 Offentligt RETSUDVALGETS HØRING 3. SEPTEMBER 2012 om PET I ET MENNESKERETLIGT PERSPEKTIV 1. Ude godt, hjemme bedst Danmark er et land, der gerne vi påvirke andre

Læs mere

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål X fra Folketingets Retsudvalg den 9. april 2019

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål X fra Folketingets Retsudvalg den 9. april 2019 Retsudvalget 2018-19 REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 502 Offentligt Dato: 5. april 2019 Sagsnr.: 2019-0035-0089 Dok.: 1076184 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål X fra

Læs mere

Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere, forebygge og håndtere vold, mobning og chikane.

Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere, forebygge og håndtere vold, mobning og chikane. N O T A T Intern udvikling og Personale Team Udvikling Telefon 99 74 16 54 E-post marianne.dahl@rksk.dk Dato 1. marts 2010 Sagsnummer 2009061821A Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere,

Læs mere