Notat. Vigtigt at vide om den kritiske forbruger og politisk korrekt forbrug 1. INDLEDNING SÆRLIGE PRODUKTTYPER... 2

Transkript

1 Notat Vigtigt at vide om den kritiske forbruger og politisk korrekt forbrug Indhold 1. INDLEDNING SÆRLIGE PRODUKTTYPER Fisk og skaldyr Palmeolie Æg fra burhøns Foie gras Plastikposer Diverse nydelses- og rusmidler PRODUKTER FRA BESTEMTE OMRÅDER Produkter fra Israel og de besatte områder på Vestbredden Produkter fra Sydafrika Produkter fra Vestsahara HVAD BLIVER DET NÆSTE? Fisk og skaldyr Kaffe, te og chokolade Strømbad til mørning af oksekød Dyrevelfærd Bestrålede krydderier Azofarvestoffer Kemikalier i andre varer end fødevarer Dekorationsprodukter Madspild Miljøvenlig produktion Postboks 122 Svanemøllevej 41 DK-2900 Hellerup Tlf. (+45) Fax (+45) dsk@dsk.dk CVR nr Danske Bank

2 2 1. Indledning Sager om produkter, der af den ene eller anden årsag giver anledning til debat, dukker hele tiden op i medierne. I et forsøg på at undgå brandslukning har vi udarbejdet dette notat, der dels kan bruges som en oversigt over tidligere sager og eventuelle kommende sager, men som også kan bruges som et debatoplæg til, hvor politisk korrekt de enkelte kæder og butikker ønsker at markedsføre sig. Bæredygtighed taler i stigende grad til forbrugerne. Tilfælde af greenwashing betyder dog samtidig, at kravet til dokumentation er stort, hvis man vil opnå tillid til sit grønne og etiske budskab. Sådan indleder Retail Institute Scandinavia sit Retail Innovations fra november 2012 om nogle af tendenserne i dagligvarehandelen. I magasinet Trendbriefing også fra november 2012 nævnes også grønt og etisk forbrug som en trend: Jagten på bæredygtige produkter, herunder økologi, fortsætter, men med et stigende antal forbrugere, der bliver mere og mere skeptiske over for halvhjertede øko-initiativer, er de økologiske producenter nødt til at gå et skridt videre og blive super-økologiske. En anden af de virksomheder, der har et bud på det grønne og etiske forbrug, er First Move, der lever af at vide, hvad de kommende trends på markedet går ud på. First Move deltog primo 2013 på en konference, og herfra stammer nedenstående: Ansvarligheden kræver aktiv handling og commitment. Den ansvarlige butik bekender kulør og har klare holdninger til de fødevarer, der sælges. Ansvarlighed er et bærende motiv bag alle dagligvareindkøb. Citatregnen kunne fortsætte i det uendelige. Der er altså ingen vej uden om for de virksomheder, der vil agere på dagligvaremarkedet den kritiske forbruger er kommet for at blive! Men hvilke konsekvenser får det så? Ja, i værste fald får det den direkte og meget ubehagelige konsekvens, at forbrugerne stemmer med fødderne og fravælger produktet OG butikken, hvis de ikke lever op til forbrugernes krav. For at være sikre på ikke at havne i denne situation bør det grønne og etiske forbrug altså være en parameter, der altid indgår i overvejelserne om produkter i sortimentet. Det er med andre ord ikke længere tilstrækkeligt, at et produkt overholder lovgivningens krav, hvis forbrugerne stiller yderligere krav! Gennem de seneste år har en lang række produkter været i søgelyset og mange af dem endda flere gange. Med henblik på at kunne reagere hurtigt, hvis sagerne igen dukker op, følger nedenstående en gennemgang af de produkter, der især har været fokus på. 2. Særlige produkttyper

3 3 2.1 Fisk og skaldyr WWF udgiver årligt en fiskeguide, som sætter fokus på bæredygtigt fiskeri ved at opdele de forskellige fisk i tre kategorier henholdsvis rød, gul og grøn. WWF har i 2011 undersøgt 35 forskellige fisk og skaldyr, der sælges på det danske marked, og resultatet var, at kun otte arter kan komme på den grønne liste. Fisk i den grønne kategori kan spises med god samvittighed, da fiskene er fanget eller opdrættet på en måde, der ikke ødelægger havmiljøet, og bestandene har det godt. Som eksempler på fisk fra den grønne liste kan nævnes sild, torsk fra visse fangstområder og østers. I den gule kategori skal man være kritisk. De gule arter kan være et alternativ til de røde, men de kan også være problematiske. I den gule kategori bør man vælge de MSC-mærkede fisk, da de kommer fra fiskebestande, som ikke overfiskes, og hvor fiskeriet tager hensyn til havmiljøet. Eksempler på fisk fra den gule kategori er bl.a. blåmuslinger, kammuslinger, rødspætter og tun på dåse. Fisk i den røde kategori kommer fra overfiskede bestande. De kan også være fanget eller opdrættet på en måde, der ødelægger havmiljøet. WWF anbefaler, at man styrer helt uden om fiskene på den røde liste og finder et alternativ. Fra den røde kategori kan eksempelvis nævnes varmtvandsrejer, rødtunge og ål. WWF oplyser nu på organisationens hjemmeside, at Fiskeguiden vil blive opdateret i løbet af efteråret Udover WWF har både Greenpeace og en række andre organisationer særligt fokus på truede fiskearter og overfiskeri. I oktober 2012 har flere af disse organisationer og en række virksomheder underskrevet en støtteerklæring for kystfiskeri. Rema 1000 optræder som medunderskriver af den oprindelige erklæring om kystfiskeri, der skal gøre det attraktivt at være og forblive kystfisker, da ordningen understøtter og udvikler det skånsomme fiskeri fra mindre kystfartøjer. Greenpeace henvendte sig i foråret 2013 til DSK med en forespørgsel om, hvorvidt DSK ville kunne tilslutte sig støtteerklæringen. Greenpeace oplyste, at også Coop og Dansk Supermarked ville tilslutte sig. Efter en drøftelse på forårets bestyrelsesmøde, meddelte DSK i marts Greenpeace, at vi tilslutter os støtteerklæringen. For yderligere information om bæredygtighed og fisk, se WWF s fiskeguide: - eller læs mere i DSK s inspirationsnotat; Salg af fisk med omtanke fra Gennem de senere år har der været sager i pressen om bl.a. følgende arter: Ål WWF og Greenpeace anbefaler et totalt stop for fiskeri efter ål og mener, at der bør findes et alternativ, så bestanden kan blive genopbygget. I Danmark kræver ålefiskeri en særlig tilladelse fra NaturErhvervstyrelsen. Royal Danish Fish (RDF) har opdrættet ål siden I 2010 blev de godkendt og certificeret efter Sustainable Eel Standard. Standarden defineres af et konsulentfirma inden for fiskeindustrien (MacAlister Elliott & Partners, kaldet MEP), som også vurderer, hvilke virksomheder der lever op til standarden.

4 4 Greenpeace har i marts 2011 meldt RDF til Forbrugerombudsmanden for falsk markedsføring af bæredygtige ål. Hovedparten af dagligvarehandlen i Danmark har allerede stoppet for salg af ål. Dansk Supermarked med Bilka, Føtex og Netto stoppede allerede for salg og markedsføring af ål i 2010, mens alle COOP s butikskæder, Kvickly, Brugsen, Fakta og Irma stoppede for salget efter påsken I COOP forhandlede man i de senere år kun bæredygtige ål fra RDF, men dette er nu også stoppet. Så vidt vides var Rema 1000 den første kæde, der stoppede med at forhandle ål. Fra kædekontoret hos SuperBest har man haft den holdning, at man ikke fra centralt hold markedsfører ål, men de enkelte butikker bestemmer fortsat selv, om de ønsker at sælge ål. Haj I sommeren 2012 satte Politiken fokus på salg af sildehaj, og Greenpeace udtrykte stærk kritik af en konkret butik for at have solgt sildehaj. Sildehajen er på WWF s røde liste over fiskearter, der bør undgås, og der er i EU fiskeriforbud af arten. Kæmperejer Den 9. december 2012 bragte mange medier historien om, at kæmperejer er proppet med medicin, og at produktionen belaster miljøet. Baggrunden for historien er, at flere supermarkeder i Sverige ikke længere sælger opdrættede kæmperejer, men at supermarkeder i Danmark fortsat sælger rejerne på trods af, at Greenpeace har opfordret til, at kæmperejerne fjernes fra køledisken. DSK anbefaler i lighed med Coop, at man udvælger de bedst mulige leverandører evt. fra certificerede farme. Derudover anbefaler DSK, at man følger leverandøren og importøren tæt og evt. udfører audit, hvor det er relevant. Hummer Især omkring nytår opstår der næsten hvert år debat om salg af levende hummere. Hummeren er på WWF s gule liste, så de anbefaler, at man forholder sig kritisk til salg af hummere. Til brug for de butikker, der alligevel vælger at sælge levende hummere, har DSK udarbejdet nogle retningslinjer for salg af levende hummere, hvoraf det bl.a. fremgår, at de på ingen måde må sælges indpakket, at de ikke må berøres unødigt og kun bør udstilles fra betjent disk i meget begrænset tid. For yderligere information om salg af levende hummere, se DSK s retningslinjer herfor i Branchekoden. Papegøjefisk Selv om papegøjefisk ikke fremgår af WWF s såkaldte røde liste, så har der været konkrete kundehenvendelser, der har kritiseret salg af disse fisk.

5 5 2.2 Palmeolie Palmeolie bruges i forarbejdede fødevarer som f.eks. is, kage, margarine, mayonnaise, vekao og færdigretter. Uden for fødevareindustrien bruges den blandt andet til fremstilling af shampoo, kosmetik, sæbe, vaskemidler og maling. Mange af palmeplantagerne er etableret inden for de sidste 20 år på bekostning af regnskove, og de har dermed skabt trusler mod økosystemet, herunder diverse dyrearter og heraf følgende risiko for klimaforandringer. Debatten om brug af palmeolie dukker jævnligt op i medierne, og hvert år udarbejder WWF et Scorecard, hvor europæiske forhandlere og producenter vurderes i forhold til ansvarlighed vedrørende palmeolie. Pointene fordeles ud fra tre kriterier: Vil virksomheden forpligte sig til at udskifte palmeolien med bæredygtige alternativer inden et givent årstal? Hvor stor en mængde palmeolie anvendes i dag (i ton)? Hvor stor en mængde palmeolie er i dag fra en bæredygtig kilde? Af alle de scorede virksomheder ligger Rema 1000 som bedste danske virksomhed. Den tidligere fødevareminister Mette Gjerskov bad Aarhus Universitet om at udarbejde en rapport om brug af soja og palmeolie. Rapporten blev offentliggjort i marts 2013, og på basis af den indkaldte ministeren i sommeren 2013 en række interessenter til en drøftelse af, hvordan man fra dansk side kunne sikre, at man ikke bidrog til en uansvarlig efterspørgsel. På mødet ønskede ministeren, at interessenterne i størst muligt omfang skulle indgå i frivillige ordninger, hvor man dels arbejdede med substitution og dels med certificeret palmeolie. Selv om der har været et ministerskift, er der fortsat fokus på området, og der er indkaldt til et såkaldt teknikermøde i efteråret. 2.3 Æg fra burhøns Debatten om buræg er bestemt ikke ny, og flere og flere butikker vender sig mod salg af buræg. Engelske Sainsbury skriver på sin hjemmeside, at de er den første store detailkæde, der ikke længere hverken sælger buræg eller anvender buræg i kædens PL-varer. Det sker i bestræbelserne på at bliver nr. 1 i dyrevelfærd. Kæden har af samme grund valgt, at man i alle sine egne private label-varer, hvori der indgår æg, har valgt æg fra fritgående høns. Heller ikke Irma sælger buræg, ligesom man i kædens egne salater anvender æg fra fritgående høns. Irma ophørte med at sælge buræg allerede i Det seneste tiltag på området er, at Kvickly-kæden nu også har stoppet for salg af buræg. Det har dog ikke udelukkende været en win-win situation for Kvickly. For selv om kæden har fået ros for tiltaget, er rosen dog visse steder næsten blevet overdøvet af kritik og udsagn om hykleri, fordi Kvickly ikke har stoppet med at an-

6 6 vende buræg i kædens færdigproducerede og butiksfremstillede varer. Så et tiltag, der formentlig var tænkt at skulle vise ansvarlighed, blev pludselig vendt mod kæden. 2.4 Foie gras Politikere og dyrevelfærdsorganisationer har gennem flere år lejlighedsvis haft fokus på import af foie gras senest i maj 2012, hvor Folketinget vurderede muligheden for at pålægge regeringen at arbejde for at forbyde fødevarer, fremstillet ved tvangsfodring. I Danmark er der forbud mod tvangsfodring af dyr, da det betragtes som dyremishandling. I EU er der ikke samme regler, hvilket betyder, at man i Danmark kan importere foie gras, som er produceret ved tvangsfodring. Flere politikere mener, at det er meget modsætningsfyldt, at vi på den ene side forbyder tvangsfodring (og dermed produktion), men på den anden side tillader import og salg af foie gras. Anima, der er en forening for dyrs rettigheder, har på sin hjemmeside en kampagne for at stoppe salget af foie gras i SuperBest. Så vidt det har været muligt at undersøge, sælger Dansk Supermarked og Coop ikke foie gras. Debatten blusser jævnligt op, og butikkerne bør derfor tage stilling til, om de ønsker at sælge foie gras, og om der evt. kan findes alternative produkter, som er produceret uden tvangsfodring. 2.5 Plastikposer Whole Foods Market, der har et stort net af meget roste butikker i USA og England, gør i al markedsføring meget ud af at være en virksomhed, der lever op til meget høje etiske og miljøvenlige krav. Kæden markedsfører eksempelvis slet ikke indkøbsposer i plastik, men reklamerer i stedet for at genbruge lærredsposer. 2.6 Diverse nydelses- og rusmidler Nydelsesmidlerne tobak og alkohol er i stadigt stigende omfang genstand for lovmæssige restriktioner og presseopmærksomhed. Tobak/cigaretter Den danske lovgivning indeholder en række reguleringer af salget af tobak og cigaretter. Det er reguleringer både om salget og nydelsen af tobakken. I udlandet er reguleringen flere steder strammere end i Danmark, men ud over de reguleringsmæssige rammer, har en række virksomheder også pålagt sig selv yderligere restriktioner. ICA i Sverige skriver på deres hjemmeside, at tobakssalget er et moralsk dilemma for dem. Koncernledelsen diskuterer med Cancerfonden, og den langsigtede ambition er at nedtone tobakssalget og forsøge at finde former, så den ikke eksponeres i butikkerne på den måde, som det sker i dag. For yderligere information se: I 2008 valgte et ICA supermarked i Sverige at stoppe med at sælge cigaretter. Købmanden begrundede det med, at det var et troværdighedsspørgsmål: Cigaretter hø-

7 7 rer ikke hjemme i en madbutik. De er umoderne, og det føles forkert, når vi samtidig gør alt for at sælge friske, sunde fødevarer af høj kvalitet, udtalte lederen af supermarkedet. Vandpibetobak I foråret 2009 opfordrede Kræftens Bekæmpelse butikkerne til at stoppe salg af vandpibetobak, da det primært var de unge, der røg det. Både Coop, SuperBest, KIWI Minipris, REMA 1000 og Statoil besluttede, at de ikke længere ville sælge vandpibetobak. E-cigaretter Salget og brugen af e-cigaretter er steget betragteligt i Sundhedsstyrelsen har vurderet, at e-cigaretter med nikotin er et lægemiddel, og der skal derfor indhentes godkendelse, før det er tilladt at sælge e-cigaretter med nikotin i Danmark. Sundhedsstyrelsen oplyser, at der p.t. ikke er nogen, der har ansøgt om godkendelse. I forhold til brugen af e-cigaretterne er disse ikke nævnt i lov om røgfri miljøer. Det betyder, at der ikke er opstillet regler for, hvor og hvordan e-cigaretterne må benyttes. I DSK-Nyt nr. 30 fra 2013 har DSK i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger anbefalet, at man i butikkerne sidestiller brugen af e-cigaretter med almindelig tobak. Lightergas På baggrund af flere sager, hvor unge var omkommet som følge af lightergasmisbrug, var der i 2003 og 2006 debat om at forbyde salg af lightergas til unge under 16 år. Den daværende regering ønskede ikke at forbyde lightergas med den begrundelse, at de unge, som misbruger lightergas, i langt de fleste tilfælde er unge, som har behov for særlig hjælp og støtte. Over for den gruppe unge vil et forbud mod salg af lightergas næppe have nogen større forebyggende effekt, og de unge, som misbruger lightergas, vil nemt kunne finde ud af at bruge andre former for opløsningsmidler, som har samme euforiserende virkning som lightergas. Der var dog enkelte butikker, som valgte helt at stoppe salget af lightergas. 3. Produkter fra bestemte områder Gennem tiderne har en række stater, organisationer og enkeltpersoner brugt boykot af lande som pressionsmiddel for at få disse lande til at agere på en anden måde. På fødevareområdet har det især i de senere år være to nationer, der har været udsat for opfordringer til boykot nemlig Israel og Sydafrika. 3.1 Produkter fra Israel og de besatte områder på Vestbredden Der har bl.a. verseret rygter om, at Whole Foods Market ikke ville handle med produkter fra Israel. Virksomheden selv har dog afkræftet disse rygter. I februar 2012 kom bl.a. Elgiganten og flere andre virksomheder i mediernes søgelys på grund af salget af såkaldte sodastream-maskiner, der blev produceret i ulovlige

8 8 bosættelser på Vestbredden. Importøren meddelte, at man fremover ikke ville importere maskiner fremstillet på Vestbredden. Uanset den politiske holdning til varer fra eksempelvis Vestbredden, kan mærkningsreglerne give visse udfordringer. Fødevarestyrelsen har derfor udarbejdet en vejledning vedr. mærkning af produkter fra Israel, hhv. de besatte palæstinensiske områder. For yderligere information, se mere på: Produkter fra Sydafrika I forbindelse med en artikel i Tænk i 2009 opstod diskussionen om, hvorvidt forbrugerne burde boykotte sydafrikansk vin på grund af de dårlige arbejdsforhold for landarbejderne på vingårdene. Lektor Steen Vallentin fra Institut for Ledelse, Politik og Filosofi på Copenhagen Business School mener ikke, at et stop for samhandel er den rigtige løsning. Det virker ikke særligt fremsynet at trække sig ud. Gør de det, må de definere nogle kriterier for, hvad deres leverandører skal leve op til, siger han. De store supermarkedskæder står for hovedparten af vinsalget i Danmark, og deres ansvar er stort, mener informationschef Morten Nielsen fra organisationen Afrika Kontakt: Det må derfor være de stores opgave at garantere, at vinen produceres i overensstemmelse med internationale arbejdstagerrettigheder. 3.3 Produkter fra Vestsahara 2013 blev indledt med en række artikler om salg af tomater, der formentlig stammer fra det besatte Vestsahara. Coop har tilbage i 2009 offentligt tilkendegivet, at man ikke længere ville sælge tomater fra det af Marokko besatte Vestsahara. Alligevel har en række Faktasupermarkeder i 2013 forhandlet tomater, der, selv om de er mærket med oprindelsesland Marokko, angiveligt skulle stamme fra de besatte områder i Vestsahara. 4. Hvad bliver det næste? Der er af gode grunde ingen, der kan vide, hvilke produkter eller områder der vil komme i vælten næste gang. Nedenstående følger dog et bud på nogle produkter, der kan blive de næste i rækken:

9 9 4.1 Fisk og skaldyr Både WWF og Greenpeace er meget aktive, og WWF s såkaldte røde liste indeholder en række fisk, der i dag indgår i danskernes fiskeretter. Et eksempel er tunsteaks, der i lighed med torsk fra Nordsøen, Kattegat og Skagerrak, varmtvandsrejer og rødfisk indgår på den røde liste. Men også fisk som laks, makrel og rødspætter optræder som arter, hvor man bør være opmærksom. Alle disse fisk indgår på den gule liste, hvor WWF opfordrer til, at man er kritisk og spørger ind til opdræt- og fangstmetoder. Som et eksempel skrev Berlingske bl.a. i december 2012 om, at makrellen er i knibe, og at WWF ikke længere kategoriserer makrellen i den grønne kategori. 4.2 Kaffe, te og chokolade Gennem årene har der løbende været sager om kaffe, te og chokolade. Fælles for mange af sagerne er ikke selve produkterne, men de forhold de produceres under. Det har især været plantagearbejdernes levevilkår, der har været i søgelyset. Én af de organisationer, der har været meget synlige på dette område, er Fairtrade Mærket. Fairtrade Mærket arbejder for, at plantagearbejdernes levevilkår bliver forbedret. Desuden modtager plantagearbejderne midler, som de i fællesskab kan bruge til uddannelse, sundhed eller kulturelle aktiviteter. Det må forventes, at der i takt med det øgede ønske om at kende historien på produkterne også vil komme et øget fokus på de vilkår, varerne produceres under. 4.3 Strømbad til mørning af oksekød Seneste skud på stammen er debatten om anvendelse af strømbad til mørning af oksekød. Danish Meat Research Institute offentliggjorde i januar 2013, at vakuumpakket kød kan sænkes ned i et kar med vand, hvorefter der sættes strøm til. Herved dannes der nogle lydbølger i vandet, som skulle nedbryde det væv i kødet, der gør det sejt. Hvorvidt og hvornår sådanne produkter eventuelt kommer ud i detailhandlen er usikkert men hvis de gør, bliver butikkerne nødt til at forholde sig til, om de ønsker at føre sådant kød. 4.4 Dyrevelfærd Halal-slagtning Halal-slagtning var sommerens store mediebegivenhed. Ekstra Bladet kørte i sommerens løb en række artikler om halal-slagtning og dyrevelfærd, ligesom institutioners anvendelse af halal-slagtet kød blev flittigt debatteret. Selv statsministeren følte sig foranlediget til at gå ind i debatten og give udtryk for, at de danske børn da naturligvis også skulle kunne få frikadeller i institutionerne. Halal-slagtningen indeholder to aspekter dels det dyrevelfærdsmæssige og dels det religiøse aspekt. De forbrugere, der primært bekymrer sig om dyrevelfærd, kan henvises til at købe dansk, da alle dyr, slagtet i Danmark, bliver bedøvet. Der blev fra

10 10 flere sider opfordret til, at kødet skal mærkes, så forbrugerne selv kan vælge, om de ønsker kød, der er halal-slagtet eller ej. Som i så mange andre tilfælde er der dog ikke tale om nogen enkel og ligetil løsning. Hvis halal eller ikke-halal kød skal mærkes, vil det indebære en lang række udfordringer for detailhandelen, grossisterne, opskæringsvirksomheder og slagterier. DSK har udsendt særskilt notat om halal-slagtning, ligesom enkelte kæder arbejder på informationsmateriale til forbrugerne. Øvrig dyrevelfærd Dyreværnsorganisationen Anima har på sin hjemmeside en række indlæg om behandlingen af grise i det industrialiserede landbrug. Organisationen advarer bl.a. mod fiksering af søer, overfyldte stalde og misrøgt af smågrise. Også kastrering af grise har flere gange været vist i pressen med efterfølgende debat. Så vidt vides startede en belgisk dagligvarekæde for flere år siden udfasningen af salg af kød fra kastrerede grise. Der er formentlig ingen tvivl om, at for en stadigt større andel af forbrugerne vil dyrevelfærden spille en stigende rolle. Det er blevet mere og mere vigtigt for mange forbrugere at vide, hvad de spiser, og hvorfra maden kommer. En række kæder gør allerede meget for at leve op til disse forbrugerkrav. Eksempelvis er slagtermestrene i SuperBest dyrevelfærdscertificerede, ligesom kæden fører produkter, der er anbefalet af Dyrenes Beskyttelse. Den hollandske svineproducent Buitengewone Varkens opdrætter sine grise under bæredygtige forhold. Successen er blevet så stor, at kunder forudbetaler penge til producenten, og herefter modtager de kød direkte herfra. Ord som kend din ko er heller ikke længere fremmede i Danmark, hvor man flere steder går sammen om at betale for etisk og bæredygtig opdræt af køer m.v. Alle butikker må derfor indstille sig på i de kommende år at blive stillet til ansvar for de produkter, de sælger 4.5 Bestrålede krydderier I Danmark er bestråling af fødevarer som hovedregel forbudt. Det er dog tilladt at bestråle krydderier og herunder krydderurter men produkterne skal være forsynet med oplysning om, at de er bestrålede. Aktive Forbrugere har tidligere i et åbent brev rettet henvendelse til en række myndigheder og virksomheder, og sagen kan meget vel komme frem igen. 4.6 Azofarvestoffer Der opstår jævnligt debat om anvendelsen af de såkaldte azofarvestoffer. Azofarvestofferne er ligesom en række andre tilsætningsstoffer risikovurderet af den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA), og man har fastsat grænseværdier for anvendelse af stofferne i de enkelte fødevarer, så der ikke er risiko for, at forbrugerne samlet får for meget af stofferne gennem en almindelig, varieret kost.

11 11 Farvestofferne skal som alle andre tilsætningsstoffer mærkes på de fødevarer, hvori de anvendes, og for enkelte af farvestofferne kræves yderligere mærkning om, at indtagelsen kan have negativ indvirkning på børns aktivitet og koncentrationsevne. Mærkningskravet blev vedtaget i 2008, da et forskningsprojekt, såede tvivl om stoffernes effekt på børns adfærd. EFSA har vurderet studiet og efterfølgende lavet en grundig revurdering af farvestofferne. Ifølge EFSA s udtalelser er der intet, der tyder på, at der er en sammenhæng mellem de pågældende farvestoffer og adfærdsmæssige virkninger. Et flertal i Europa-Parlamentet har dog alligevel valgt at fastholde mærkningskravet. 4.7 Kemikalier i andre varer end fødevarer Kemikalielovgivningen i Europa (REACH) giver forbrugerne ret til viden om særligt problematiske kemiske stoffer i andre varer end fødevarer. Det er lovligt at sælge varer med de problematiske stoffer. Kunden skal bare kunne få besked. EU udgiver en såkaldt kandidatliste, der oplister kemikalier med kendte, skadelige langtidsvirkninger på mennesker og miljø. Det vil formentlig være ganske få eller slet ingen af en almindelig dagligvarebutiks non-food-varer, der vil indeholde sådanne problematiske kemiske stoffer. For yderligere information, se særskilt notat herom. Derudover må det også forventes, at der i de kommende år vil være øget fokus på andre kemikalier i vores dagligdag. I sommeren 2012 meldte miljøministeren ud, at der vil blive indført et forbud mod phthalater i produkter i Danmark. Phthalater, der blandt andet findes i visse vinylgulve, tandbørster, voksduge og badeforhæng, mistænkes for at skade menneskers sundhed. Miljøstyrelsen har udgivet en række faktaark om phthalater. For dagligvarehandelen kan oplysningerne vedrørende legetøj og småbørnsartikler være særligt relevante. For yderligere oplysninger, se mere på: ark_kemikaliereglerne/ftalater.htm Betegnelsen parabener dækker over en lang række konserveringsmidler, der især anvendes i kosmetik og lægemidler. Også parabener er ofte i mediernes søgelys. Der findes en række forskellige parabener, men i kosmetik ser man oftest methylparaben, ethylparaben, propylparaben, butylparaben samt isopropylparaben og isobutylparaben. Parabenerne mistænkes for at kunne være hormonforstyrrende, men det er vanskeligt at sige noget entydigt herom.

12 12 Selv om EU s Videnskabelige Komite for Forbrugersikkerhed har vurderet, at methylog ethylparaben ikke udgør en sundhedsrisiko i kosmetiske produkter i de anvendte koncentrationer, giver anvendelsen af disse parabener også anledning til debat. Senest har der været presseomtale af anvendelsen af netop disse to typer konserveringsmidler i tandpasta, og selv om produkterne er fuldt ud lovlige, er dette altså ikke tilstrækkeligt til at hindre negativ presseomtale. 4.8 Dekorationsprodukter Op mod julen 2012 blev en række spraydåser med julesne, glimmer og konfetti trukket tilbage fra det danske marked. Baggrunden for tilbagetrækningen af disse produkter var, at de alle indeholdt drivhusgasser, og at en del af dem var mærket med yderst brandfarlig, hvilket ikke er tilladt i spray til dekoration og spøg og skæmt. Tilbagetrækningen af disse produkter illustrerer også den stigende opmærksomhed, der er fra myndighedernes side på farlige produkter. 4.9 Madspild Madspild spiller en stadigt større rolle i medierne. Det private initiativ Stop Madspild får stor mediedækning, og de kæder og virksomheder, der er aktive på madspildsområdet, får god pressedækning på det. DSK har tilsluttet sig Miljøministeriets Charter om Mindre Madspild og har derfor fokus på området. Der vil blive udarbejdet særskilt notat herom Miljøvenlig produktion Også en række forhold omkring miljøvenlig produktion helt generelt må forventes at spille en stadigt større rolle i medierne. Det kan være alt fra klimavenlig produktion ved vindenergi, over CO 2 udslip m.v. Eksempelvis vil en række frugt- og grøntprodukter, der produceres i tropiske områder, kunne forventes at komme i søgelyset på grund af lange transportafstande m.v. Endelig er spørgsmål om reduktion af vandforbrug, kvalitet af afledt spildevand og vandforbrug ved rengøring begyndt at dukke op i medierne.