Euroislam - eksisterer det i Danmark? af dr.theol. Lissi Rasmussen, stiftspræst og leder af Islamisk-Kristent Studiecenter, København

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Euroislam - eksisterer det i Danmark? af dr.theol. Lissi Rasmussen, stiftspræst og leder af Islamisk-Kristent Studiecenter, København"

Transkript

1 Euroislam - eksisterer det i Danmark? af dr.theol. Lissi Rasmussen, stiftspræst og leder af Islamisk-Kristent Studiecenter, København I hvilken retning udvikler islam sig i Danmark? Er det muligt at være muslim og demokrat? Kan muslimer forliges med den sekulariserede samfundsorden i deres religionsudøvelse? Det er spørgsmål, der er stillet igen og igen siden terrorangrebet i USA. Begrebet "euroislam" er dukket op i debatten med mellemrum, uden at dets indhold er blevet defineret. På den ene side har begrebet været fremført af ikke-muslimer - især politikere og akademikere - som var det en form for islam, der på magisk vis ville kunne løse alle integrationsproblemer i vort land. Og det skulle helst ske her og nu. Hvis blot muslimer ville indføre en særlig europæisk udgave af islam i Danmark, så kunne de indgå i samfundet på lige fod med alle andre borgere, og sameksistensen ville blive væsentligt forbedret. Muslimerne må opgive de elementer og værdier i islam, som majoritetsbefolkningen finder uforenelige med danske værdier. De må altså blive mere eller mindre sekulariserede. Denne holdning er adopteret af sekularistiske muslimer, som plæderer for en "verdsliggørelse af islam". De gør verdsliggørelse til et projekt, et politisk motiveret mål og ikke et uundgåeligt vilkår, som muslimer ligesom kristne må leve under. Muslimer må blive som kulturkristne danskere og reducere islam til en privat åndelig størrelse, der intet har med politik at gøre. Forum for Kritiske Muslimer står for disse synspunkter og hævder, at euroislam må gå ud på ikke blot en en total adskillelse af religion og politik, men også en total sekularisering af samfundsopfattelsen. På den anden side er visse muslimer veget tilbage for at anvende begrebet, fordi det leder tanken hen på et EU-projekt, der skal "civilisere" islam Alle parter anvender begrebet euroislam uden konkret at definere, hvad det betyder og uden at forklare, hvilke konsekvenser det vil få for muslimer i praksis. Den svenske forfatter Ingmar Karlsson, sætter i sin bog, Europa og Islam, euroislam og ghettoislam op som modsætninger, som alternative udviklingsmuligheder. Han gør her opmærksom på faren for en ghettoiseret eller marginaliseret islam, som kan opstå, hvis ikke muslimerne føler, at de er velkomne og hører hjemme i de europæiske lande. For at en form for euroislam kan udvikle sig, må der en afdæmonisering af islam til, mener han. Mediernes billede af islam må nuanceres. Hvis muslimer konstant mistænkeliggøres og trænges i defensiven, er der fare for, at de isolerer sig i en slags ghettoislam. Der skal nemlig overskud og tryghed til, for at euroislam kan udvikles. Udviklingen af euroislam er ikke et ensidigt projekt, hvor muslimerne tilpasser sig de europæiske forhold og værdier, men en gensidig proces, hvor majoritetsbefolkningerne viser muslimerne respekt og tillid.

2 2 Mindre end 20 % af de ca , vi definerer som muslimer i Danmark, praktiserer deres religion. Resten har samme forhold til islam, som hovedparten af folkekirkemedlemmer har til kristendommen. Mange af disse 20% muslimer, især intellektuelle og unge, født eller opvokset i Danmark, taler i stigende grad om en "europæisk islam", altså en islamopfattelse, der tager farve af det samfund og den kultur, de befinder sig i, og som kræver en nytolkning ind i en moderne europæisk kontekst. I Danmark tales også om en "dansk islam". De fleste unge muslimer i Danmark opfatter danskheden som en vigtig del af deres identitet. De er "danske muslimer", ikke tyrkiske, pakistanske, marokkanske etc. muslimer. Samtidig understreger de, at en europæisk eller dansk islam er en naturlig proces, der har været i gang længe, og ikke et nyt projekt, som omgivelserne skal definere, konstruere eller påtvinge dem. Processen har fundet sted lige siden de første muslimers ankomst til Danmark, men er især blevet synlig gennem de sidste 10 år - med den nye generation af muslimer, der har haft deres opvækst og skolegang i Danmark, taler det danske sprog, kender de danske værdier og har de samme problemer og ønsker som alle andre unge. De opfatter sig som danske og føler et medansvar for samfundets fremtid. Derfor viser de også stigende interesse for at engagere sig i dansk politik. Samtidig organiserer de sig på danske vilkår, danner muslimske foreninger på tværs af nationalitet og undertiden uden tilknytning til eksisterende muslimske organisationer og grupper, der har oprindelse udenfor Europa. Det gælder f.eks. Foreningen af Studerende Muslimer og Forenede Danske Muslimer. Ofte er de stærkt kritiske overfor forældrenes måde at praktisere islam på, som de finder for stærkt præget af de kulturer de kommer fra. Det gælder f.eks. på områder som samfundssyn, kvindesyn, sociale omgangsformer, tvangsægteskaber, børneopdragelse og forholdet til omgivelserne. Som andre unge er de præget af moderniteten med dens autoritetsmodstand og lader sig ikke diktere af forældrene og deres organisationer. Det gælder f.eks. medlemmerne af ungdomsorganisationen, der er knyttet til den meget omdiskuterede pakistanske organisation, Idara Min Haj ul-quran. At de unge bevarer forbindelsen til disse moderorganisationer, hænger sammen med, at de er blevet en del af deres identitet. Medlemsskabet går måske flere generationer tilbage, og det ville være et for stort skridt at bryde totalt med disse organisationer. Det er vanskeligt at beskrive europæisk islam i Danmark. Man kan nemlig ikke gøre det udelukkende på baggrund af, hvad de unge siger, men må også iagttage, hvad de gør i praksis, hvordan de lever deres dagligliv, deres omgangsformer, og hvilket sprog de benytter sig af, når de f.eks. taler om eksistentielle eller samfundsmæssige problemstillinger. Euroislam handler nemlig ikke bare om politik, men er en altomfattende proces med både teologiske, filosofiske og samfundsmæssige aspekter. Det er en måde at forstå sig selv som muslim i Europa på.

3 3 Et tydeligt eksempel på et dansk udtryk er imamernes funktion i Danmark. De "danske" imamer har overtaget flere af de funktioner, en præst i folkekirken har. De er ikke blot bønneledere eller teologiske rådgivere som i den muslimske verden, men også sjælesørgere, dvs. vejledere i mere personlige og eksistentielle spørgsmål. Her i Danmark har man ikke altid det store familienetværk, der kan træde til, når der opstår problemer af mere privat karakter, Derfor bliver det naturligt at gå til imamen med sine problemer. Et andet eksempel er, at vielser her i Danmark oftest finder sted i moskéen, mens de i de fleste muslimske lande foregår i hjemmet. Går man til fredagsbøn, vil man observere, at flere imamer slutter deres khutba (prædiken) af med en fri bøn, der hvad form og indhold angår er at sammenligne med en kirkebøn, hvor der bedes for fællesskabet, for fred og retfærdighed og for den enkeltes liv i dagligdagen. I det hele tager lægger mange unge muslimer meget vægt på troen, det indre liv, hengivelsen og det udtryk troen får i handlinger for andre mennesker, mens detaljerede formalistiske regler træder mere i baggrunden. De er bevidste om, at troen er et individuelt valg og ikke noget, de blot har overtaget fra forældrene. Dette skaber større selvbevidsthed og mere åbenhed overfor, at andre har valgt anderledes. Derfor har de en erkendelse af, at dialogen med omgivelserne, med anderledes troende er vigtig og nødvendig, og at den kan føre til en berigelse og måske også afklaring for dem selv. Flere af de muslimske ungdomsorganisationer er da også optaget af at arrangere dialogmøder, samtidig med at de ser vigtigheden af at oplyse deres medborgere om, hvad deres tro indeholder. De unge er opvokset i et demokratisk samfund, og flere udtrykker, at det danske samfund på mange måder er mere i overensstemmelse med islam end mange lande i den muslimske verden. Der er mindre korruption, mere social retfærdighed, ligelig fordeling af goderne, et kollektivt opbygget samfund, hvor alle bidrager til alles velfærd, ytringsfrihed, velfungerende uddannelsessystem etc. Som mange kristne mener de dog, at religiøse-etiske (kristne såvel som muslimske) værdier burde indtage en større plads i det offentlige rum og i det politiske liv - ikke således, at religionen skal styre politikken, men at politikken i højere grad bør motiveres af religiøse værdier, så som skabelsessyn, menneskets værdighed, fællesskabets betydning. De fleste har således ingen problemer med en sekulær stat (kontra en teokratisk stat), men er mere skeptiske over for et sekulært samfund. Overalt i den muslimske verden foregår der en debat blandt muslimer om menneskerettigheder, demokrati og dialog. Hvad er den egentlige mening med Shari'a og dens forhold til de troendes dagligliv? Hvordan kan Shari'a kombineres med det moderne samfund? Denne debat foregår også i Danmark. De fleste unge muslimer i Danmark forstår ikke Shari'a som et fastlåst lovkodeks, men som en række grundprincipper, der udledes af Koranen og traditionerne om Muhammads liv og levned (Hadith). Disse grundprincipper udledes efter tid og sted og må

4 4 dermed praktiseres anderledes i dag end i middelalderen. Social retfærdighed, lighed mellem mennesker, lige ret til at deltage i samfundsprocessen, religionsfrihed er nogle af disse grundprincipper, som bør råde i det moderne samfund. Man kan altså sige, at en europæisk forankret islam i praksis er at finde i Danmark. Islam har gennem hele historien taget farve af de samfund og kulturer, den har befundet sig i. Men samtidig må man konstatere, at teorien, en systematisk gennemtænkning og formulering af en europæisk teologi ikke har fulgt med i Danmark. Dette hænger bl.a. sammen med, at der her i landet mangler muslimske intellektuelle - teologer og retslærde - der kan fungere som autoriteter for de unge, når det gælder om at konkretisere, hvad europæisk islam betyder i praksis i Danmark. Sådanne reformatoriske muslimske teologer findes andre steder i Europa, specielt i Schweiz, Frankrig, England og Bosnien. Tariq Ramadan, som er professor i filosofi og islamologi ved to universiteter i Schweiz, er en af de mest betydningsfulde autoriteter på området. Han har skrevet flere bøger og artikler om, hvad det vil sige at være europæisk muslim. Hans vigtigste bog er "To be a European Muslim" (Leicester 1997). Her gør han gældende, at det er muligt for muslimer at fastholde islams grundprincipper samtidig med at de lever som fuldgyldige og aktive borgere i de europæiske samfund. Ramadan mener, at man må gå tilbage til islams kilder, Koranen og traditionerne om Muhammads liv og levned, og finde frem til meningen med ordene for derefter at applicere dem på den europæiske sammenhæng. Man må kende både tekst og kontekst. Det betyder ikke, at de lærde som har tolket kilderne op igennem historien blot skal forkastes. Men de må udelukkende opfattes som redskab til at forstå teksterne og ikke som autoriteter, som mål i sig selv, idet de jo tilhørte en anden tid og et andet sted. I det hele taget er det ifølge Ramadan forræderi mod islamisk lære at være bundet til regler, formet i det 9.århundrede og nægte at forholde sig til udviklingen. Muslimsk identitet kan ikke være begrænset til rigide og fastlagte principper, men må baseres på en stadig dynamisk og dialektisk bevægelse mellem kilder og omgivelser. Hvis Koranen skal gælde til alle tider, så må fortolkningen være fleksibel. Det er dog ikke op til den enkelte at fortolke Koranen frit efter forgodtbefindende. Men de lærde, der skal fortolke, må være at finde i Europa, hvor de kender forholdene, og ikke i en fjern fortid. Det gælder for fortalerne for europæisk islam om at fastholde islams kernebegreber, samtidig med at man forholder sig til den virkelighed man befinder sig i. Det betyder ikke, at man skal gå på kompromis med islam eller tilpasse islam til vestlige værdier, men at man må tolke kilderne ind i den europæiske virkelighed. Kun således kan islam skabe frihed, harmoni og indre ro i menneskers dagligliv. Man kan ikke leve et liv med islam som et fremmedelement. Men for at en europæisk islam kan få mund og mæle, så praksis kan få en teoretisk udformning i Danmark,

5 5 kræves det bl.a. at lokalt lederskab udvikles, at muslimske ledere kan få en teologisk uddannelse i Europa. Europæisk islam og kulturislam er to forskellige størrelser. Debatten om euroislam er ikke en debat om verdsliggørelse, en reduktion af islam til en åndelig, privat størrelse eller til blot en del af et kulturgrundlag, uden samfundsmæssig betydning og uden udtryk i det fælles offentlige rum. En sådan sekularisering kunne medføre et traditionstab på samme måde, som det er sket for kristendommen. Når religion reduceres til en udefinerlig tradition som del af et kulturgrundlag, står den i fare for at gå tabt, fordi religionens indhold dermed ikke gives videre til kommende generationer. Religionen mister derved sin status som meningsgivende tro for det enkelte menneskes liv og som retningsgivende instans for det fælles liv. Radikal verdsliggørelse af muslimer er således ikke udtryk for reform af islam. Tværtimod ville den fjerne den dynamik og livskraft, der er nødvendig for udviklingen af en europæisk islam. Historien har desuden vist, f.eks. i Tyrkiet og Egypten, at verdsliggørelse ofte efterfølges af en modbevægelse i retning af en mere islamistisk islamopfattelse. Troen, også den muslimske, kan ikke stå alene. Den må have en referenceramme og et ydre fællesskab for at give mening. De fleste politikere og medier har endnu ikke opdaget, at "islam i Danmark" er på vej mod en "dansk islam", at islam er ved at blive en del af vort samfund. Denne proces er nemlig ikke mediestof. Det er derimod frustrerede og fællesskabssøgende unge fantaster fra bevægelsen, Hizb ut-tahrir, der råber op om et verdensfjernt kalifat (islamisk stat), som alle andre muslimer ryster på hovedet af. Og i stedet for at forholde sig til de problemer, der får de forholdsvis få unge til at sympatisere med bevægelsen, skyder man spurve med kanoner og forstærker derved bevægelsens fremgang og islamofobien i befolkningen. Mange politikere og medier opererer kategorisk med en virkelighedsfjern opdeling af muslimer i "fundamentalister" (læs: fanatikere) og moderate (læs:.kulturelle) muslimer, uden øje for de store grupper af muslimer, der befinder sig mellem de to betegnelser, hvoraf en stor del forsøger at finde en konstruktiv vej som danske muslimer. I stedet for at henvende sig til muslimer som danske borgere, fastholdes modsætningen mellem DEM og OS. Dette fik sit ekstreme udtryk under valgkampen. Efter terrorangrebet opfattes muslimer endvidere ikke kun som et fremmedelement, men også som eksponenter for hele den muslimske verden og for en islamtolkning, der sættes i forbindelse med terror og fanatisme. Det er farligt. For hvis vi lukker af for den reformatoriske udvikling af islam, risikerer vi at skade den og forstærke de kræfter, vi ikke kan lide. Vi risikerer at få en ghettoislam i stedet for en euroislam.

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Læseplan for Religion

Læseplan for Religion Formål Læseplan for Religion Formålet med religionsundervisningen er At styrke elevernes identitet og deres syn på fremtiden. At eleverne skal opnå en viden om deres egen religion og have kendskab til

Læs mere

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE CRI(2000)21 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI'S GENERELLE HENSTILLING NR. 5: BEKÆMPELSE AF INTOLERANCE OG DISKRIMINATION OVERFOR MUSLIMER VEDTAGET

Læs mere

ANIS. En e-bog fra. Se flere titler på www.anis.dk

ANIS. En e-bog fra. Se flere titler på www.anis.dk En e-bog fra ANIS Se flere titler på www.anis.dk Denne e-bog indeholder et digitalt vandmærk. Der er ved dit køb indlejret et digital mærke, som kan vise tilbage til dig som køber. Du skal derfor passe

Læs mere

SPLITTELSE Terror puster til danskeres frygt for muslimske medborgere Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 9. december 2015, 05:00

SPLITTELSE Terror puster til danskeres frygt for muslimske medborgere Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 9. december 2015, 05:00 SPLITTELSE Terror puster til danskeres frygt for muslimske medborgere Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 9. december 2015, 05:00 Del: 4 ud af 10 danskere er begyndt at se med større bekymring

Læs mere

Referat fra konference for kristne og muslimske ledere Hotel Nyborg Strand d august 2006

Referat fra konference for kristne og muslimske ledere Hotel Nyborg Strand d august 2006 Referat fra konference for kristne og muslimske ledere Hotel Nyborg Strand d. 19.-20. august 2006 LØRDAG D. 19. AUGUST Velkomst og introduktion ved Biskop Karsten Nissen Biskop Karsten Nissen (KN) understregede

Læs mere

Kristendom. Johan Galtung. www.visdomsnettet.dk

Kristendom. Johan Galtung. www.visdomsnettet.dk 1 Kristendom & Islam Johan Galtung www.visdomsnettet.dk 2 Kristendom & Islam Af Johan Galtung (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Sandheder udelukker ikke hinanden Konfliktarbejder: Hvorfor

Læs mere

I det lys er der et særligt aspekt af Marias højsang, jeg synes, er meget væsentligt for os i dag.

I det lys er der et særligt aspekt af Marias højsang, jeg synes, er meget væsentligt for os i dag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 13. marts 2016 Kirkedag: Mariæ bebudelse/b Tekst: Luk 1,46-55 Salmer: SK: 721 * 71 * 72 * 73 LL: 721 * 71 * 441 * 72 * 481,2 * 73 Jeg vil gerne tage en

Læs mere

Arbejdsform: Klasseundervisning og samtale, gruppearbejde og individuelle øvelser.

Arbejdsform: Klasseundervisning og samtale, gruppearbejde og individuelle øvelser. Årsplan 6-7. klasse 2016/2017 Eleverne har 2 lektioner om ugen i skoleåret. I faget religion vil der i løbet af året bliver arbejdet med nedenstående temaer. Undervisningen er bygget op omkring clio online

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Guide til konfirmandprojekt

Guide til konfirmandprojekt Guide til konfirmandprojekt - møde mellem konfirmander og unge muslimer Præster siger om projektet... Konfirmanderne blev meget glade og stolte af deres egen tro. Det var en helt anden måde at snakke om

Læs mere

Islam og Politik STUDIEORDNING 2009 ODENSE WWW.SDU.DK TILVALG ORDINÆR UDDANNELSE REVIDERET 2010

Islam og Politik STUDIEORDNING 2009 ODENSE WWW.SDU.DK TILVALG ORDINÆR UDDANNELSE REVIDERET 2010 STUDIEORDNING 2009 Islam og Politik TILVALG ORDINÆR UDDANNELSE REVIDERET 2010 UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR MELLEMØSTSTUDIER, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE WWW.SDU.DK Tilvalg

Læs mere

ÅNDSFRIHED OG DANSKE SKOLER

ÅNDSFRIHED OG DANSKE SKOLER ÅNDSFRIHED OG DANSKE SKOLER NÅR ALLE SKAL KUNNE VÆRE HER, HVOR MANGE GUDER (OG BØRNELIV) ER DER PLADS TIL? Sally Anderson, lektor, Ph.d., Aarhus Universitet Få studier af muslimer på landet Jyske stationsbyer

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

DE UNGE DANSKE MUSLIMER...

DE UNGE DANSKE MUSLIMER... INDLEDNING... 3 MOTIVATION... 3 PROBLEMFELT... 3 Problemformulering... 4 METODE... 5 Overordnet metode... 5 Interviews... 7 AFGRÆNSNING... 10 ISLAM I DANMARK... 11 INDVANDRINGEN TIL DANMARK... 11 MUSLIMER

Læs mere

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan?

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? Indhold INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? 14 INDFØRING Filosofi 16 Filosofi spørgsmål og svar

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere

Vestens unuancerede billede af islam

Vestens unuancerede billede af islam Interview Maj 2009 Vestens unuancerede billede af islam Interview med Dietrich Jung af Lars Ole Knippel Den nyudnævnte professor ved Center for Mellemøststudier, Dietrich Jung, siger, at mange glemmer,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2014 Institution STUK Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Stx Religion C Jesper Kikkenborg 2C Oversigt

Læs mere

Selam Friskole. Religion. Målsætning og læseplan

Selam Friskole. Religion. Målsætning og læseplan Selam Friskole Religion Målsætning og læseplan September 2009 Religionsundervisning Formål for faget Formålet med undervisningen i kundskab til islam er, at eleverne erkender og forstår, at den religiøse

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

Opgaver til islam Til hvert kapitel er der udarbejdet en række opgaver.

Opgaver til islam Til hvert kapitel er der udarbejdet en række opgaver. Opgaver til islam Til hvert kapitel er der udarbejdet en række opgaver. Disse opgaver er spørgsmål, som lægger op til en diskussion. Langt de fleste spørgsmål har ikke et korrekt svar, men afhænger af

Læs mere

ISLAM, MUSLIMSKE FAMILIER OG DEN DANSKE FOLKESKOLE

ISLAM, MUSLIMSKE FAMILIER OG DEN DANSKE FOLKESKOLE ISLAM, MUSLIMSKE FAMILIER OG DEN DANSKE FOLKESKOLE RAMMESÆTNING 1. Forskningsspørgsmål og undren 2. Hvorfor islam og muslimer? 3. Hvorfor familier? 4. Hvorfor skoler? 5. Hvilke slags skoler? 6. Forskningsprojekt

Læs mere

ETIK I TEORI OG PRAKSIS

ETIK I TEORI OG PRAKSIS ETIK I TEORI OG PRAKSIS - Hvad gør vi?! Etik og Kristen etik i en bioetisk sammenhæng Ved Anne Mette Fruelund Andersen Bioetik Definition: Overvejelser over etiske problemer i tilknytning til udvikling

Læs mere

TPL-skema USH4 kap. 1 Tro og tanker

TPL-skema USH4 kap. 1 Tro og tanker TPL-skema USH4 kap. Tro og tanker Livsfilosofi og etik (Fase ) Eleven kan redegøre for sammenhængen mellem etiske principper og moralsk praksis i hverdagslivet og i religiøse problemstillinger / Eleven

Læs mere

KS konference 17. marts 2011. Lene Jeppesen Fagkonsulent i historie

KS konference 17. marts 2011. Lene Jeppesen Fagkonsulent i historie KS konference 17. marts 2011 Lene Jeppesen Fagkonsulent i historie Disposition Faggruppens identitet Faglighed og fagligt samspil Lærerplansændringerne: Slankning af fællesfagligt indhold og kernestof

Læs mere

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, december 2009 Indhold Kursus i medborgerskab ved

Læs mere

7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid

7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid 7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid Af Marie Vejrup Nielsen, lektor, Religionsvidenskab, Aarhus Universitet Når der skal skrives kirke og kristendomshistorie om perioden

Læs mere

Et ord, der er fælles for os og jer

Et ord, der er fælles for os og jer Et ord, der er fælles for os og jer Om det åbne brev fra 138 muslimske ledere og lærde til verdens kirkeledere af Lissi Rasmussen, centerleder I et åbent brev, dateret den 11.oktober 2007, opfordrede 138

Læs mere

Et indlæg om et åbent brev

Et indlæg om et åbent brev Et indlæg om et åbent brev I anledning af, at 138 ledende muslimer har sendt et åbent brev til pave Benedikt og andre kirkeledere, 1 afholdt Islamisk-Kristent Studiecenter den 22. oktober 2007 et møde.

Læs mere

FORHANDLING AF MUSLIMSKHED PÅ TVÆRS AF SKOLE OG HJEM

FORHANDLING AF MUSLIMSKHED PÅ TVÆRS AF SKOLE OG HJEM POST.DOC, PH.D. FOKUS At følge muslimskheden som en diskursiv kategori, der antager forskellige former, gives forskellig navn og indhold i de kontekster og relationer, barnet indgår i. Det handler om at

Læs mere

SKT JOSEFS SKOLE. Kultur og Identitet. xxxxxxxxxxx

SKT JOSEFS SKOLE. Kultur og Identitet. xxxxxxxxxxx SKT JOSEFS SKOLE. Kultur og Identitet. xxxxxxxxxxx 08-12-2009 Problemstilling: Der findes flere forskellige kulturer, nogle kulturer er mere dominerende end andre. Man kan ikke rigtig sige hvad definitionen

Læs mere

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner / ,4 672 Dom kl s.e.tr. 17. juli 2016 Matt.

Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner / ,4 672 Dom kl s.e.tr. 17. juli 2016 Matt. Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner 743 300 336 / 701 10,4 672 Dom kl.10.00 8.s.e.tr. 17. juli 2016 Matt.7,22-29 BØN: I Faderens, Sønnens og Helligåndens navn! AMEN. I disse

Læs mere

24. APRIL. Endelige resultater RESULTATER MUSLIMER I DANMARK

24. APRIL. Endelige resultater RESULTATER MUSLIMER I DANMARK DR 24. APRIL Endelige resultater RESULTATER MUSLIMER I DANMARK 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Kort om Capacent Research 3 2. Baggrund 4 Frekvenstabeller med holdningsvariable 5 3. Krydstabuleringer med gren

Læs mere

Integration. Indledning. Rettigheder og pligter. Uddannelse og læring

Integration. Indledning. Rettigheder og pligter. Uddannelse og læring Integration Indledning Radikal Ungdom har en vision om et samfund bestående af demokrati og åbenhed, hvor mennesker uanset etnisk oprindelse, religion, seksuel orientering og politisk overbevisning kan

Læs mere

Aktiviteter og arrangementer internt i Munida

Aktiviteter og arrangementer internt i Munida Forord Muslimsk Ungdom i Danmark (Munida) startede med en vision om at give unge muslimer i Danmark en solid ballast, så de kunne begå sig i det danske samfund. Udgangspunktet var/er at opbygge en identitet,

Læs mere

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg Jeg ved, hvordan demokrati fungerer i praksis Jeg er samfundsengageret og følger med i det politiske liv Jeg diskuterer samfundets indretning med andre Jeg stemmer, når der er valg Jeg udvikler ideer til

Læs mere

AKTUEL GRAF. CVAP Aktuel Graf Serien Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder

AKTUEL GRAF. CVAP Aktuel Graf Serien  Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder CENTER FOR VALG OG PARTIER INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB KØBENHAVNS UNIVERSITET Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder AKTUEL GRAF Tilbageslag for den demokratiske integration

Læs mere

Kan de-radikaliseringstiltag fører til øget radikalisering hvad mener unge muslimer i Århus?

Kan de-radikaliseringstiltag fører til øget radikalisering hvad mener unge muslimer i Århus? Kan de-radikaliseringstiltag fører til øget radikalisering hvad mener unge muslimer i Århus? Lasse Lindekilde Adjunkt i sociologi præsen TATION Disposition 1. Undersøgelsens baggrund 2. Nationale og lokale

Læs mere

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati Empowerment Niveauer Empowerment Idræt er vigtig i unges udvikling, fordi det styrker fysisk og mental sundhed samtidig med, at det skaber vigtige, sociale relationer. Idræt er en mulighed for leg, deltagelse

Læs mere

Muligheder for gensidig anerkendelse 1

Muligheder for gensidig anerkendelse 1 Muligheder for gensidig anerkendelse 1 af Safet Bektovic, PhD filosof Religiøs og kulturel mangfoldighed som kendetegner de fleste moderne samfund, inklusive det danske, aktualiserer behovet for anerkendelse

Læs mere

Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på

Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen d.9/5 2012 Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på Det er ikke sikkert, at verden bliver ved med at bestå.

Læs mere

Referat DropIN Aarhus

Referat DropIN Aarhus Referat DropIN Aarhus Velkomst v/ René Bidstrup Ordstyrer: Cecilie Kuhr Introduktion og regler v/ Cecilie Kuhr Paneldebat og resultater af workshops Mig og min kirke SITUATION: Kirken er en bygning og

Læs mere

og pædagogisk metode Aalborg Ungdomsskole UNGAALBORG ; )

og pædagogisk metode Aalborg Ungdomsskole UNGAALBORG ; ) Værdier og pædagogisk metode i Introduktion Undervisningen af unge i skal gøre en forskel for den enkelte unge. Eller sagt på en anden måde skal vi levere en høj kvalitet i undervisningen. Derfor er det

Læs mere

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser.

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Denne deklaration følger den europæiske vision om, at alle

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Indhold. Introduktion 7. Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21. Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87

Indhold. Introduktion 7. Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21. Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87 Indhold Introduktion 7 Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21 Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87 Pierre Bourdieu 113 Strukturer, habitus, praksisser 126 Michel Foucault 155

Læs mere

SAMTALEOPLÆG OM PRÆSTEUDDANNELSE

SAMTALEOPLÆG OM PRÆSTEUDDANNELSE SAMTALEOPLÆG OM PRÆSTEUDDANNELSE - I ET SAMFUND MED FORSKELLIGE RELIGIONER OG LIVSSYN BAGGRUND EN PRÆSTS DANNELSE RUMMER MANGE FACETTER Præster er under stadig dannelse. Man lærer sig færdigheder, får

Læs mere

Fag: Kultur og samfund Lærer: Mads Halskov. År: 2010/11 Hold: 22

Fag: Kultur og samfund Lærer: Mads Halskov. År: 2010/11 Hold: 22 Fag: Kultur og samfund Lærer: Mads Halskov År: 2010/11 Hold: 22 Fagets målsætning: Faget forholder sig selvfølgelig til bekendtgørelsen, som jeg ikke vil uddybe her. Derudover er det målet, at faget bidrager

Læs mere

Danmark på rette kurs. grundloven og kongeriget. frihed og tryghed. vi står vagt om de svage. verdens bedste sundhedsvæsen. dansk skik og brug

Danmark på rette kurs. grundloven og kongeriget. frihed og tryghed. vi står vagt om de svage. verdens bedste sundhedsvæsen. dansk skik og brug grundloven og kongeriget frihed og tryghed vi står vagt om de svage verdens bedste sundhedsvæsen dansk skik og brug et trygt land uden terrorisme Danmark på rette kurs et troværdigt og stærkt forsvar danmark

Læs mere

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Skolens eksaminationsgrundlag: Jeg ønsker at gå til eksamen i nedennævnte eksaminationsgrundlag (pensum), som skolen har lavet. Du skal ikke foretage dig yderligere

Læs mere

FN s Børnekonvention. Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder

FN s Børnekonvention. Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder FN s Børnekonvention Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder Der er mange forskellige forståelser af, hvordan børnerettigheder adskiller sig fra menneskerettigheder, og hvad de

Læs mere

BILAG 1 GLADSAXE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK JANUAR 2008

BILAG 1 GLADSAXE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK JANUAR 2008 Forord Byrådet besluttede i august 2006 at igangsætte et arbejde med at formulere en integrationspolitik for Gladsaxe Kommune. Resultatet er nu klar. Baggrunden er, at der i disse år stilles øgede krav

Læs mere

Der går 664 elever på Sct. Ibs Skole (pr. 5. september 2013). De bliver undervist af 56 lærere, der tilsammen dækker 47 fuldtidsstillinger.

Der går 664 elever på Sct. Ibs Skole (pr. 5. september 2013). De bliver undervist af 56 lærere, der tilsammen dækker 47 fuldtidsstillinger. Der går 664 elever på Sct. Ibs Skole (pr. 5. september 2013). De bliver undervist af 56 lærere, der tilsammen dækker 47 fuldtidsstillinger. Alle arbejder vi sammen efter følgende formål og værdier: Sct.

Læs mere

Religion C. 1. Fagets rolle

Religion C. 1. Fagets rolle Religion C 1. Fagets rolle Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med eskimoisk religion og verdensreligionerne, og af disse er kristendom, herunder det eskimoisk-kristne tros- og kulturmøde, obligatorisk.

Læs mere

Prædiken tl 3. søndag i fasten, Jægersborg kirke 2015. Salmer: 192 447 674 v. 1,2 & 7 302 // 325 424 697

Prædiken tl 3. søndag i fasten, Jægersborg kirke 2015. Salmer: 192 447 674 v. 1,2 & 7 302 // 325 424 697 Prædiken tl 3. søndag i fasten, Jægersborg kirke 2015 Salmer: 192 447 674 v. 1,2 & 7 302 // 325 424 697 Fører religion tl fanatsme og tl konfrontaton mellem os og de andre - og måske i sidste ende tl udøvelse

Læs mere

Ny scene sat i kampen mod ekstremisme

Ny scene sat i kampen mod ekstremisme NYHEDSANALYSE MAJ 2008 Ny scene sat i kampen mod ekstremisme Kirstine Sinclair The Quilliam Foundation er en ny uafhængig britisk tænketank med det formål at bekæmpe islamistisk ekstremisme. Initiativtagerne

Læs mere

Kend dine rettigheder! d.11 maj 2015

Kend dine rettigheder! d.11 maj 2015 1 Kend dine rettigheder! d.11 maj 2015 Af: Sune Skadegaard Thorsen og Roxanne Batty Menneskerettighederne i din hverdag Hvornår har du sidst tænkt over dine menneskerettigheder? Taler du nogensinde med

Læs mere

Kultur- og samfundsfags eksamen.

Kultur- og samfundsfags eksamen. Kultur- og samfundsfags eksamen. Hvordan afslutter vi undervisningen i kultur- og samfundsfag? I 2. hf afsluttes undervisningen i kultur- og samfundsfag nogle uger før den øvrige undervisning. Du skal

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk

Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk 1 Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk Øresunds Internationale Skoles formål, målsætning og værdigrundlag. Skolens formål. Øresunds

Læs mere

Brande, 2012 november

Brande, 2012 november Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende

Læs mere

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement SOCIALPÆDAGOGERNE I STORKØBENHAVN DEN 13. OKTOBER 2016 THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV (ISE)

Læs mere

Alena Strelow, det danske mindretal i Sydslesvig

Alena Strelow, det danske mindretal i Sydslesvig 22. februar 2017 Kære Folketingspolitiker fra V, K, LA og DF Vi, Grænseforeningens Kulturmødeambassadører, har som de fleste andre, læst vedtagelsesteksten danskere bør ikke være i mindretal i boligområder

Læs mere

Etnohomoerne på spring og på vej

Etnohomoerne på spring og på vej Etnohomoerne på spring og på vej Det kan godt være hårdt at være både homoseksuel og etnisk minoritet. Men etnohomoerne vil ikke have medlidenhed. De vil bare have plads til at være sig selv. Af Marianne

Læs mere

Folkekirken under forandring

Folkekirken under forandring Folkekirken under forandring Af Louise Theilgaard Denne artikel omhandler bachelorprojektet med titlen Folkekirken under forandring- En analyse af udvalgte aktørers selvforståelse i en forandringsproces

Læs mere

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi

Læs mere

Af Katrine Winkel Holm, Tidehverv, 2009, nr. 6, juni, s

Af Katrine Winkel Holm, Tidehverv, 2009, nr. 6, juni, s Af Katrine Winkel Holm, Tidehverv, 2009, nr. 6, juni, s. 117-119. Kristne og muslimer tror ikke på den samme Gud. Med denne overskrift blev Islamkritisk Netværk søsat foråret 2006 få måneder efter Muhammedkrisen.

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Indledning FÆLLES pejlemærker Bærende principper Tænkes sammen med 4 5 8 10 Indledning Frederikshavn Kommune er fyldt med frivillige

Læs mere

Og Gud så, at det var godt

Og Gud så, at det var godt Tema 2 Lektion B Opgave 1 Og Gud så, at det var godt (fælles) Se filmen Menneskesyn, lavet af Folkekirkens Konfirmandcenter: http://youtu.be/t7qmokymhqm Tal i fællesskab om, hvad der i filmen var sjovt,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2016 Institution HF & VUC København Syd Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Religion C Tina

Læs mere

Vores børn lever i en pluralistisk verden hvori består udfordringen?

Vores børn lever i en pluralistisk verden hvori består udfordringen? Projekt Børn i pluralisme // side 1 Vores børn lever i en pluralistisk verden hvori består udfordringen? Pluralisme er ikke et synspunkt, børnene kan være enige eller uenige i. Det er det vand, de svømmer

Læs mere

VELKOMMEN. Vi er alle lige næsten! ved Emilia van Hauen, sociolog. Emilia van Hauen

VELKOMMEN. Vi er alle lige næsten! ved Emilia van Hauen, sociolog. Emilia van Hauen VELKOMMEN Vi er alle lige næsten! ved, sociolog VÆRDIER SKABER FOLK Hvad skaber en personlighed? Værdier og handlinger En værdi er en grundopfattelse, eller en disponering for en bestemt holdning eller

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at

Læs mere

Udvikling. Bakkeskolens værdisæt

Udvikling. Bakkeskolens værdisæt Bakkeskolens værdisæt Bakkeskolens opgave er ifølge folkeskolelovens 1 og 3 bl.a. at støtte børnene i deres alsidige, personlige udvikling, samt forberede dem til medbestemmelse, medansvar, rettigheder

Læs mere

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde er et tilbud til familier, der potentielt kan komme til at fungere tilfredsstillende ved hjælp af råd og vejledning, evt. kombineret med

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Militant islamistisk radikalisering

Militant islamistisk radikalisering 28. april 2016 Militant islamistisk radikalisering Sammenfatning Militant islamistisk radikalisering kan beskrives som en dynamisk proces, hvor et individ konverterer til en radikal fortolkning af islam.

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Arbejdsspørgsmål til Det Nationalistiske Ungdomsoprør

Arbejdsspørgsmål til Det Nationalistiske Ungdomsoprør Arbejdsspørgsmål til Det Nationalistiske Ungdomsoprør - De Identitære i Frankrig og Europa SAMFUNDSFAG: Se Vores Europas video med Jean-David: https://vimeo.com/231406586 Se Génération Identitaires krigserklæring,

Læs mere

FRED og den gode vilje

FRED og den gode vilje 1 FRED og den gode vilje Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 FRED og den gode vilje Af Erik Ansvang God vilje begynder med gode intentioner. Hvordan omsættes den gode vilje til handling? Hvordan skaber

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

Muslimsk omsorgsarbejde

Muslimsk omsorgsarbejde Muslimsk omsorgsarbejde Naveed Baig, imam i Vridsløselille Statsfængsel, underviser og supervisor i sjælesorg i IKS Denne artikel indeholder en begyndende refleksion over en muslimsk omsorgsteologi, baseret

Læs mere

Arbejdet med børn fra en anden etnisk kultur. v/ Integrationsinfo, Henrik Kokborg

Arbejdet med børn fra en anden etnisk kultur. v/ Integrationsinfo, Henrik Kokborg Arbejdet med børn fra en anden etnisk kultur v/ Integrationsinfo, Henrik Kokborg Integrationsinfo Integrationsinfo har en specialiseret faglig viden, om den gruppe af de ikkevestlige borgere, vi som fagfolk

Læs mere

22. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Mattæus 18, 1-14

22. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Mattæus 18, 1-14 22. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Mattæus 18, 1-14 Herre Jesus, stærk og mild, gyd din kraft, og tænd din ild i vort lunkne indre! Du, som gør den svage stærk, gør os varme for dit værk,

Læs mere

Samfundsfag på Århus Friskole

Samfundsfag på Århus Friskole Samfundsfag på Århus Friskole Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne udvikler lyst og evne til at forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv og til aktiv medleven i et demokratisk

Læs mere

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6 MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E

U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E F o r o r d a f B o r g m e s t e r R o l f A a g a a r d - S v e n d s e n Lyngby-Taarbæk Kommune har som en af de første kommuner i landet

Læs mere

Klassens egen grundlov O M

Klassens egen grundlov O M Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver

Læs mere

Tro, Viden & Vished. Erik Ansvang.

Tro, Viden & Vished. Erik Ansvang. 1 Tro, Viden & Vished Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Tro, Viden & Vished Af Erik Ansvang Ethvert menneske, der ønsker at finde sin egen livskilde sin indre sol må søge lyset i sit indre. Åndeligt

Læs mere

Studieretning NGG Studieretning 2006-2008 Studieretning 1.gz: Eng Mat - Samf: Engelsk (A) Matematik (B) Samfundsfag (B)

Studieretning NGG Studieretning 2006-2008 Studieretning 1.gz: Eng Mat - Samf: Engelsk (A) Matematik (B) Samfundsfag (B) Studieretning NGG Studieretning 2006-2008 Studieretning 1.gz: Eng Mat - Samf: Engelsk (A) Matematik (B) Samfundsfag (B) Hvilke fag og niveauer tilbydes på studieretningen? Det overordnede skema for 1.

Læs mere

Kristendommen i nutid (til læreren burger måske uddrag, men i så fald bliver det skrevet om til 4. kl. niveau)

Kristendommen i nutid (til læreren burger måske uddrag, men i så fald bliver det skrevet om til 4. kl. niveau) Årsplan for kristendom i 4. klasse 2011/2012 Formål Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen

Læs mere

Mission, vision og værdier

Mission, vision og værdier Mission, vision og værdier 1 Vilkår og udfordringer Skive Kommune skal i de kommende år udvikle sig på baggrund af en fælles forståelse for hvorfor vi er her, hvor vi skal hen og hvordan vi gør det. Med

Læs mere

Identitet og venskaber:

Identitet og venskaber: Identitet og venskaber: Social trivsel er for alle børn forbundet med at være tryg, anerkendt og føle sig værdsat. Venskaber er derfor vigtige for det enkelte barn. Børn skal trives med deres sociale roller

Læs mere