Skolebeskrivelse Østbirk Skole /2012

Transkript

1 Skolebeskrivelse Østbirk Skole /2012 UDDANNELSE OG ARBEJDSMARKED

2 Indholdsfortegnelse 1 ØSTBIRK SKOLE 3 2 SKOLECHEFENS SAMLEDE VURDERING Vurdering af fælles indsatsområder Vurdering af øvrige områder 6 3 RAMMEBETINGELSER 7 4 PÆDAGOGISKE PROCESSER Fælleskommunale indsatsområder og resultater Den faseopdelte skole Teknologi Inklusion Kreativitet og innovation Konkrete mål vedrørende ledelse og samarbejde Skolens egne igangværende indsatsområder Elevtrivsel PLC Resursecenter Rød tråd samarbejde 33 5 TABELLER Rammebetingelser Lærernes uddannelsesniveau Midler til efteruddannelse Elevtal og SFO-andel Elevfravær

3 1 ØSTBIRK SKOLE Telefonnummer Hjemmeside Skoleinspektør Viceskoleinspektør SFO-leder Trine Verner Jensen Poul Højvang Jan August Peters Østbirk er hovedbyen og et antal mindre landsbyer sender deres børn til skolen. Naturstien går midt gennem skolegården, og vi kan på cykel nå ud til skønne naturområder også med relativt små elever. Yding Skovhøj ligger i skoledistriktet mod nord og mod vest, og vi når hurtigt Gudenåen og Vest-birk Kraftsø. Mod syd har vi et par store godser, Julia-nelyst og Urup, og på deres jorder ser vi store moseom-råder og ådale. Rigtigt mange byboere har set mulighederne i området og har fundet en byggegrund til en fornuftig pris og byg-get deres ønskehus her. Skolen er en tosporet skole fra årgang med ca. 40 elever pr årgang. Skolen er afdelingsopdelt. Der er tilmeldt ca. 150 børn i skolens sfo og sfo2. Derudover har vi et videnscenter, hvor elever fra kan visiteres til et "Fine Reader" kursus. Det er et intensentivt læsekursus for elever med dysleksi. To aftener om ugen er der aftenklub for de ældste elever

4 2 SKOLECHEFENS SAMLEDE VURDERING 2.1 Vurdering af fælles indsatsområder Østbirk Skole har arbejdet med DCUM s trivselsundersøgelser gennem et par år, og der er tale om tydelige forbedringer på de områder, der kaldte på en indsats, så der i dag er god trivsel. Eleverne i indskolingen oplever klasselærerne som både tilgængelige og interesserede. Undervisningsdifferentieringen i indskolingen sker fortrinsvis via metoder og materialer, og der er måske brug for en større iderigdom i forhold til måder at differentiere på, da der er tale om en forholdsvis traditionel organisering. Der er en beskrivelse af samarbejdet mellem dagtilbud og skole, som skal revideres i løbet af skoleåret 2012/13. I planen er indarbejdet samarbejde om den sprogpolitiske handleplan, som i øvrigt evalueres og justeres årligt. Planen indeholder ikke veje til arbejdet med multimodal læring, men skolen er på vej med en ny IT-handleplan. I fase 2 har skolen sat på dagsordenen, hvordan organsiering kan understøtte inklusion og nyt læringssyn. DCUM s trivselsmålinger viser, at der er områder, der skal arbejdes med på skolen. Elementer af projektarbejdsformen indgår, men den internationale dimension er ikke specifikt sat på dagsordenen, men der er initiativer på vej. I fase 3 er der behov for, at skolen formulerer nye initiativer, der kan forfølge målene i Langsigtet Strategi. En plan for udmøntning af kommunens IT-strategi er under udarbejdelse. SkoleIntra benyttes som kommunikationsvej både internt og eksternt. ForældreIntra bruges også som kanal til forældrene, når det drejer sig om vejledninger og informationer generelt, men der er ikke specifikke vejledninger fra skolen. Skolen har en udfordring i forhold til både omfanget af IT-udstyr og opstartstider. Skolen har brug for fremover at fokusere på, hvordan den teknologiske udvikling kan understøtte udvikling af læringsmiljøet. Østbirk skole har på forskellige vis arbejdet med fælles sprog i forhold til inklusion. Ramme for arbejdet er kommunes overordnede politik, som stemmer godt overens med det værdigrundlag, der kendetegner Østbirk skole. Omdrejningspunktet i det konkrete arbejde er skolens ressourcecenter. I forhold til efteruddannelsesstrategi er dette område meget højt prioriteret. Skolen er meget opmærksom på, at samspillet med forældrene om opgaven er nødvendig, og det er et område skolen arbejder meget med, og forventninger bliver sat på dagordenen ved mange lejligheder. Den nye budgetmodel har givet skolen yderligere udfordringer, da den i første omgang betød et mindre råderum til at arbejde med inklusion, og fremadrettet giver modellen også udfordringer for skolen. Østbirk har ikke p.t. netværk, som kan understøtte arbejdet med kreativitet og innovation. Østbirk Skole er i netværk med Egebjergskolen og Gedved Skole. Netværket har bl.a. samarbejdet om pædagogiske læringscentre og arrangementer i forbindelse med Giro dítalia. Ledelsen har en strategiplan for det kommende skoleår med spor ud i overslagsårene. Ledelsen får respons via pædagogiske dialogmøder, netværkssamarbejdet og internt i ledelsen. Netværkssamarbejdet er i sin begyndelse, men her forventer man at kunne profitere meget. Kompetencerne i ledelsesteamet er ikke beskrevet, men der foreligger en udviklingsplan for hver enkelt

5 - 5 -

6 2.2 Vurdering af øvrige områder Sprogvurderingen i børnehaveklassen viser, at de fleste af eleverne har tilfredsstillende forudsætninger for en god læseudvikling. Forudsætningerne er dog svage for en gruppe af eleverne, hvad angår sammenhængen mellem bogstav og lyd. Skolen har således en udfordring i forhold til tilrettelæggelse af foregribende tiltag på dette område i samarbejde med dagtilbud. Skolens læseresultater på de øvrige årgange er gennemgående gode. De bedste resultater opnås blandt de ældste elever. Afgangsprøveresultaterne ligger omkring gennemsnittet for kommune, men der er udfordringer på specifikke områder. Det gælder f. eks. matematisk problemregning og fysik/kemi og i forhold til dansk er resultaterne lidt svingende. Elevfraværet på skolen er faldet fra 10,1 dage i gennemsnit pr. elev til 9,6 dage i gennemsnit. Der er primært tale om mindre sygefravær. Det ulovlige fravær viser en stigning i antal elever med ulovligt fravær. En stigning fra 6 % af eleverne til 9 % af eleverne med denne type fravær. Antal fraværsdage er faldet fra 5 til 3 dage i gennemsnit for de elever, der har ulovligt fravær

7 3 RAMMEBETINGELSER Budget Lønbudget - skole kr Lønbudget - SFO kr Driftsbudget - skole kr Driftsbudget - SFO kr Personaletal Lærere 28 Børnehaveklasseledere 2 Pædagoger 11 Teknisk/administrative medarbejdere 2 Ledere 3-7 -

8 4 PÆDAGOGISKE PROCESSER 4.1 Fælleskommunale indsatsområder og resultater I nedenstående diagram vises Østbirk Skoles placering på de 5 fælleskommunale indsatsområder. Vær opmærksom på at indsatsområdet Den faseopdelt skole er opdelt i fase 1, 2 og 3. Den faseopdelte skole - fase 1 Ledelse Den faseopdelte skole - fase 2 Kreativitet og innovation Den faseopdelte skole - fase 3 Inklusion Teknologi Skolens vurdering Skolernes besvarelser på indikatorerne under indsatsområderne er summeret op på de 7 indsatsområder. Hvert indsatsområde består af én eller flere målsætninger og herunder en række resultatmål. Resultatmålene består af en række indikatorer, hvoraf nogle er spørgsmål med faste svarkategorier. Det er udelukkende disse indikatorer, som er benyttet i beregningerne. Til en lang række af indikatorerne har den enkelte skole knyttet kommentarer og uddybet ud fra hvilke kriterier vurderingen er foretaget. Disse kommentarer og uddybninger er, af pladsmæssige årsager, ikke medtaget i skolebeskrivelsen, men kan findes i den tilhørende bilagsrapport

9 Ved hvert indsatsområde vægter hver målsætning lige meget i beregningen af gennemsnittet. Det samme gør sig gældende for hver målsætning, hvor de underliggende resultatmål vægter det samme i beregningen

10 4.1.1 Den faseopdelte skole I dette afsnit præsenteres Østbirk Skoles resultater på indsatsområdet "Den faseopdelte skole". Dette indsatsområde er opdelt i henholdsvis Fase 1, Fase 2 og Fase Den faseopdelte skole - fase 1 I dette afsnit præsenteres Østbirk Skoles resultater på indsatsområdet "Den faseopdelte skole - fase 1". Indsatsområdet består af følgende målsætninger: Målsætning 1: Målsætning 2: Målsætning 3: Udvikle de grundlæggende personlige, sociale og faglige færdigheder Styrke den praktiske, motoriske, musiske og kreative dimension i fagene Lokalsamfundet inddrages som naturlig samarbejdspartner Målsætning 1 Målsætning 3 Målsætning 2 Skolens vurdering Grafen herunder viser Østbirk Skoles vurdering på de tre målsætninger. I kolonnen umiddelbart til højre for de tre målsætninger vises den gennemsnitlige vurdering i samt skolens difference i

11 forhold til gennemsnittet. - + Den faseopdelte skole - fase 1 2,1 2,9-0,8 Fase 1 - M1 3,8 4,2-0,4 Fase 1 - M2 1,5 3,4-1,9 Fase 1 - M3 1,0 1,2-0,2 Målsætning 1: Udvikle de grundlæggende personlige, sociale og faglige færdigheder Resultatmål 1: Resultatmål 2: Resultatmål 3: At det enkelte barn, under hensyntagen til fællesskabet, mødes anerkendende og med udgangspunkt i dets næste udviklingszone At børnene trives i et forpligtende fællesskab i en allerede eksisterende kultur At indskolingsfasen er fleksibelt organiseret således at den enkelte elevs faglige udvikling tilgodeses Østbirk Skoles vurdering af, hvor langt de er i forhold til resultatmålene: - + Fase 1 - M1 - indikatorer 3,8 4,2-0,4 Fase 1 - M1 - R1 4,0 4,4-0,4 Fase 1 - M1 - R2 5,0 4,5 0,5 Fase 1 - M1 - R3 2,3 3,7-1,4 Som en del af resultatmål 1 har skolerne skullet vurdere "Grad af undervisningsdifferentiering" (se bilag). Østbirk Skole har hertil knyttet følgende kommentarer: Lærere og pædagoger i indskolingen har en forventning om, at elever lærer forskelligt og har forskellige forudsætninger for at lære. De er optagede af den enkelte elevs læring i faglig og social henseende. De er optagede af spørgsmålet om de individuelle hensyn overfor elevens plads i det sociale fællesskab. Det sidste spørgsmål optræder centralt i mange sammenhænge, og der er stor udfordring i forhold til at foretage gode valg for eleven. Vi er midt i en udvikling, hvor vi er optagede af det enkelte barns læring, og ved meget om, hvordan han/hun lærer, og i mange sammenhænge bliver der undervisningsdifferentieret. Det kan være svært at være konsekvent i differentieringen, samtidig med, at der nogle gange differentieres på områder, hvor det ikke er nødvendigt. Lærere og pædagoger i indskolingen har opmærksomhed på mange måder at lære på, og lykkes med det. Men der ses begrænsninger bl.a. i forhold til idérigdom på området, ligesom det kan være en udfordring med rammen; én lærer til én klasse. Den organisering er ofte en barriere for at gå længere i mange måder at lære på. Der er en fagopdelt tilgang til læring i den grundlæggende organisering i indskolingen. Men der er opbrud i form af fælles aktiviteter, dagligt og

12 emnedage, hvor struktur og læringsmål er mere helhedsorienterede. Undervisningen differentieres på følgende måde: Lærere og pædagoger i indskolingen er generelt optagede af, at tema og fagindhold er fælles for hele klassen. Der er en fælles opfattelse af, at fællesskabet er et væsentligt fundament for alle elevers tilstedeværelse i skolen. Når der undervisningsdifferentieres, er der altid fokus på, hvordan eleven kan deltage i fællesskabet også. Der differentieres primært i metoder og materialer. Der er opmærksomhed på forskel i koncentrationstid og elevers forskellige behov for skiftende aktiviteter. Organiseringen er i sit grundlag traditionelt med en skoledag bestående af 3 moduler afbrudt af en luftepause efter 45 minutter, og et stort frikvarter efter modulet. I indskolingen findes en ordning, hvor skolen har et "bredbånd" - et fysisk sted, hvor elever med særligt behov for voksenstøtte og ro kan komme i kortere eller længere forløb. De arbejder med samme tema/fagindhold, som de skulle gøre i klassen, men får støtte og ro til det. Dette gøres som et led i undervisningsdifferentieringen, for at støtte barnets læring og for at sikre det plads i det sociale fællesskab. Hvis man har det særlig svært i en periode, kan man slide sin plads i fællesskabet. (Man kommer der ikke i et fuldt skema). Generelt opleves de største muligheder for undervisningsdifferentiering, når der er flere voksne til stede på samme tid. I indskolingen er det, når pædagogerne deltager i undervisningen. Ligeledes har skolen vurderet "Graden af kvalitet i overleveringen fra dagtilbud til skole". Østbirk Skole har hertil knyttet følgende kommentarer: Der er i skoleåret lavet en ny beskrivelse af overlevering af børn fra børnehave til skole. Der er, af ledelsen på skolen, udarbejdet et skema som lærere og pædagoger drøfter børnene ud fra, ved et overleveringsmøde. Der er krav om skriftlighed. Her har ledelsen, på baggrund af en systemisk tænkning, stillet spørgsmål ind til børnenes nærmeste udviklingszone med fokus på barnets forcer. Ledelsen fra skole, sfo og børnehave deltager i overlevering af børn, som vi har brug for at støtte særligt i overgangen. Her inviteres PPR med, både psykolog på børneområdet og skolepsykologen deltager. Her er børnene beskrevet igennem et skema, som også er udarbejdet af skoleledelsen på baggrund af et systemisk værdigrundlag. Pædagogerne fra børnehaven fremlægger deres beskrivelser, de suppleres af psykologen der har undersøgt barnet, eller givet sparring omkring det. Begge psykologer giver sparring til kommende praksis. Børnehaveklasselærere og pædagoger fra indskolingen deltager og spørger ind til barnet, i forhold til den kommende skolegang og dele af den kontekst de kender. Førstemaj-forløbet foregår på skolen for alle børn, og mødet ligger forud for dette - dermed kan personalet i førstemajgruppen også overlevere. Men i praksis ser vi, at der ikke sker overlevering fra børnehave til skole, men til dels fra børnehave til sfo. Hvordan informationen anvendes er endnu ikke tydeligt, da det først har fundet sted i slutningen af skoleåret. Målsætning 2: Styrke den praktiske, motoriske, musiske og kreative dimension i fagene Resultatmål 1: At alle elever har mulighed for at gøre brug af alle sanser som en naturlig vej til læring Østbirk Skoles vurdering af, hvor langt de er i forhold til resultatmålene:

13 Fase 1 - M2 - R1 1, ,4-1,9 Igangsatte/planlagte tiltag på skolen der understøtter multimodal læring: I forhandlingerne i foråret blev det besluttet, at der skal udarbejdes en ny it-handleplan. Desuden har skolen omdefineret skolens resursecenter, hvor tanker om multimodal læring er en del af vejledernes "redskaber", når de går ud og vejleder kolleger. Desuden er der i forhandlingerne om teamsamarbejde, indlagt beslutninger om holddeling og undervisningsdifferentiering. I dette er multimodal læring implicit. Målsætning 3: Lokalsamfundet inddrages som naturlig samarbejdspartner Resultatmål 1: At alle skoler har formuleret et grundlag for samarbejdet i lokalområdet Østbirk Skoles vurdering af, hvor langt de er i forhold til resultatmålet: Fase 1 - M3 - R1 1, ,2-0,2-13 -

14 Den faseopdelte skole - fase 2 I dette afsnit præsenteres Østbirk Skoles resultater på indsatsområdet "Den faseopdelte skole - fase 2". Indsatsområdet består af følgende målsætninger: Målsætning 1: Målsætning 2: Målsætning 3: Børn og unges skabende evne og inddragelse af omverdenen skal være omdrejningspunktet, og de skal sættes i stand til at integrere, omsætte og anvende informationer og viden i nye organisatoriske sammenhænge Pædagogikken skal være baseret på et foretagsomhedsprincip, hvor den grundlæggende undren, spørgelyst, nysgerrighed og udforskning er drivkraften i erkendelsesprocesserne For at eleverne gradvis lærer at arbejde projektorienteret og at anvende digitale medier, rettes fokus mod innovation og multimodalitet, og for at forberede eleverne til et liv i det globale samfund rettes fokus mod den internationale dimension i undervisningen Målsætning 1 Målsætning 3 Målsætning 2 Skolens vurdering

15 - + Den faseopdelte skole - fase 2 2,2 3,1-0,9 Fase 2 - M1 1,0 2,8-1,8 Fase 2 - M2 3,0 3,8-0,8 Fase 2 - M3 2,7 2,7 0,0 Målsætning 1: Børn og unges skabende evne og inddragelse af omverdenen skal være omdrejningspunktet, og de skal sættes i stand til at integrere, omsætte og anvende informationer og viden i nye organisatoriske sammenhænge Resultatmål 1: At alle arbejder med nye strukturer og organiseringer af skolen der understøtter målsætningen Østbirk Skoles vurdering af, hvor langt de er i forhold til resultatmålet: Fase 2 - M1 - R1 1, ,8-1,8 Målsætning 2: Pædagogikken skal være baseret på et foretagsomhedsprincip, hvor den grundlæggende undren, spørgelyst, nysgerrighed og udforskning er drivkraften i erkendelsesprocesserne Resultatmål 1: At elevernes trivsel, ambition og motivation bevares på mellemtrinnet Østbirk Skoles vurdering af, hvor langt de er i forhold til resultatmålet: Fase 2 - M2 - R1 3, ,8-0,8 Målsætning 3: For at eleverne gradvis lærer at arbejde projektorienteret og at anvende digitale medier, rettes fokus mod innovation og multimodalitet, og for at forberede eleverne til et liv i det globale samfund rettes fokus mod den internationale dimension i undervisningen Resultatmål 1: At alle elever har erfaring med projektarbejdsformen, fx gennem en mindre projektopgave ved afslutningen af fasen Resultatmål 2: At den internationale dimension indgår i fase

16 Resultatmål 3: At elever gør brug af multimodale tilgange og metoder i undervisningen Østbirk Skoles vurdering af, hvor langt de er i forhold til resultatmålet: - + Fase 2 - M3 2,7 2,7 0,0 Fase 2 - M3 - R1 5,0 4,8 0,2 Fase 2 - M3 - R2 1,0 1,9-0,9 Fase 2 - M3 - R3 2,0 1,3 0,7 Under resultatmål 1 har skolen givet følgende beskrivelse af deres arbejde med projektarbejdsformer: (Se bilag) Der er tale om delelementer fra den projektorienterede arbejdsform. Det kan være afmålte opgaver omkring informationssøgning, det kan være produktfremvisning og så kan det være mindre projekter, hvor eleverne starter med en inspiration, hvor de bliver hjulpet ind i en forundringsproces, hvor de opstiller spørgsmål, som de søger afdækket. I forbindelse med resultatmål 2 har skolen beskrevet følgende måde at arbejde med den internationale dimension på mellemtrinnet: Skolen har ikke dagsordensat den internationale dimension specifikt. Når den internationale dimension er en del af undervisningen, er det når lærerne har oplevet det væsentligt. Der findes ikke nogen systematik for dette. I forbindelse med resultatmål 2 har skolen foretaget følgende initiativer for at fremme internationlisering: Skolen har p.t. ikke foretaget nogle særlige initiativer på området omkring internationalisering. Skolen har deltaget i et forberedende besøg i Italien, for at udarbejde en ansøgning om et Comenius projekt. Dette projekt kan primært søges til udskolingsklasser, men det har været vores sigte at finde et emne, som hele skolen kan samarbejde om. Det overordnede tema handler om mad. "Food culture and concumption". Der er tre overordnede fagområder som projektet er beskrevet. Det være sig en kulturel del, en naturfaglig del omkring økologi og bæredygtighed og en sundhedsfaglig del

17 Den faseopdelte skole - fase 3 I dette afsnit præsenteres Østbirk Skoles resultater på indsatsområdet "Den faseopdelte skole - fase 3". Indsatsområdet består af følgende målsætninger: Målsætning 1: Målsætning 2: Styrkelse i at arbejde innovativt, indgå i sociale relationer og skabe kreative løsninger på komplekse problemstillinger Alle elever skal kunne rummes indenfor fællesskabet. Der skal arbejdes med en styrket undervisningsdifferentiering med øget vægt på fleksibel holddannelse og læring med IT Målsætning 3: Skolen skal udvikle elevernes demokratiske dannelse med vægt på kritisk tænkning Målsætning 1 Målsætning 3 Målsætning 2 Skolens vurdering

18 - + Den faseopdelte skole - fase 3 1,3 2,3-1,0 Fase 3 - M1 1,0 2,4-1,4 Fase 3 - M2 2,0 2,7-0,7 Fase 3 - M3 1,0 1,9-0,9 Målsætning 1: Styrkelse i at arbejde innovativt, indgå i sociale relationer og skabe kreative løsninger på komplekse problemstillinger Resultatmål 1: Resultatmål 2: At den enkelte elev gennem dialog og samarbejde er genstand for systematisk evaluering At skolerne bevidst arbejder med innovation og kreativitet Østbirk Skoles vurdering af, hvor langt de er i forhold til resultatmålet: Fase 3 - M1 - R1 1, ,4-1,4 I forbindelse med resultatmål 1 har skolen givet følgende beskrivelse af deres måde at arbejde med systematisk evaluering: Vi har ikke nogen systematik i forhold til evaluering af nævnte områder. Som et led i den skoleudviklingsproces vi satte i gang i skoleåret , er dette område ikke umiddelbart et område vi er helt klar til at igangsætte. Målsætning 2: Alle elever skal kunne rummes indenfor fællesskabet. Der skal arbejdes med en styrket undervisningsdifferentiering med øget vægt på fleksibel holddannelse og læring med IT Resultatmål 1: Resultatmål 2: At organiseringen af undervisningen understøtter helhedsorienterede læringsstrategier At både individ og fællesskab er i fokus i forhold til læringsprocesserne Østbirk Skoles vurdering af, hvor langt de er i forhold til resultatmålet:

19 - + Fase 3 - M2 2,0 2,7-0,7 Fase 3 - M2 - R1 2,0 2,8-0,8 Fase 3 - M2 - R2 2,0 2,6-0,6 Målsætning 3: Skolen skal udvikle elevernes demokratiske dannelse med vægt på kritisk tænkning Resultatmål 1: Resultatmål 2: At der er etableret et formaliseret samarbejde mellem skole og det omgivende samfund At der fagligt og organisatorisk er gode og relevante valgmuligheder, så elever kan være med til at tilrettelægge en meningsfuld skoledag ud fra egne mål og læringsstrategier Østbirk Skoles vurdering af, hvor langt de er i forhold til resultatmålet: Fase 3 - M3 - R1 1, ,9-0,9 Under resultatmål 2 har skolerne beskrevet på hvilken måde elev- og uddannelsesplanerne anvendes i arbejdet med elev-inddragelse. Østbirk Skole har beskrevet anvendelsen således: Der er ikke særlig høj grad af elevinddragelse på skolen. Der er ikke skabt en kultur for dette, men det er klart, at vi må udvikle dette område

20 4.1.2 Teknologi I dette afsnit præsenteres Østbirk Skoles resultater på indsatsområdet "Teknologi". Indsatsområdet består af følgende målsætninger: Målsætning 1: Målsætning 2: Målsætning 3: Målsætning 4: Målsætning 5: Målsætning 6: Målsætning 7: Målsætning 8: Målsætning 9: Indhold - at eleverne udvikler kompetence som både kritiske forbrugere, aktive brugere og producenter af viden gennem udnyttelse af de muligheder, der er til rådighed i informationsteknologien og medierne Indhold - at IT inddrages som naturlig del af undervisning og læring i alle fag, og at teknologi anvendes til understøttelse af læring hos alle elever, - og elever med særlige behov og særlige forudsætninger Indhold - at den moderne teknologi bruges til at udvikle undervisnings- og organiseringsformer, der styrker muligheder for at alle elever bliver udfordret og føler ejerskab til både den fælles og egen læreproces Teknik - at IT skal være et fremherskende pædagogisk værktøj, og at eleverne har et digitalt penalhus som et personligt redskab i skolens undervisning Infrastruktur - at såvel udstyr som opsætning skal gøres så enkel som muligt. Elever og lærere skal opleve udstyr, som kan tages i brug uden omveje Organisation - at understøtte lokale kreative idéer, som kan blive til innovative løsninger, der kan implementeres på skolerne og i i øvrigt Organisation - at der i organisationen er risikovillighed i forhold til at få ind i udviklings- og forsøgsprojekter med henblik på at skaffe et beslutningsgrundlag for implementering Kompetencer - at fokusere på, hvordan teknologi kan tænkes ind i undervisningen som et didaktisk redskab Kompetencer - at en kompetenceudviklingsstrategi og en forventningsafstemning sikrer, at lærerne (og ledelsen) udvikler deres teknologiske kompetencer, så de kan og tør tænke teknologi ind som et didaktisk funderet redskab i elevernes læringsprocesser

21 Målsætning 1 Målsætning 8 Målsætning 2 Målsætning 6 Målsætning 3 Målsætning 5 Målsætning 4 Skolens vurdering

22 - + Teknologi 2,2 3,1-0,9 Tekno - M1 3,0 4,0-1,0 Tekno - M2 1,0 2,3-1,3 Tekno - M3 2,0 1,7 0,3 Tekno - M4 4,0 3,7 0,3 Tekno - M5 1,5 2,4-0,9 Tekno - M6 1,0 4,1-3,1 Tekno - M8 3,0 3,2-0,2 Målsætning 1: Indhold - at eleverne udvikler kompetence som både kritiske forbrugere, aktive brugere og producenter af viden gennem udnyttelse af de muligheder, der er til rådighed i informationsteknologien og medierne Resultatmål 1: Eleverne skal være kritiske brugere, aktive forbrugere og producenter Østbirk Skoles vurdering af, hvor langt de er i forhold til resultatmålet: Tekno - M1 - R1 3, ,0-1,0 Målsætning 2: Indhold - at IT inddrages som naturlig del af undervisning og læring i alle fag, og at teknologi anvendes til understøttelse af læring hos alle elever, - og elever med særlige behov og særlige forudsætninger Resultatmål 1: Teknologi inddrages som en naturlig del af undervisning og læring i alle fag Østbirk Skoles vurdering af, hvor langt de er i forhold til resultatmålet: Tekno - M2 - R1 1, ,3-1,3-22 -

23 Målsætning 3: Indhold - at den moderne teknologi bruges til at udvikle undervisnings- og organiseringsformer, der styrker muligheder for at alle elever bliver udfordret og føler ejerskab til både den fælles og egen læreproces Resultatmål 1: Resultatmål 2: Teknologi anvendes til at understøtte alle elevers læring Forældre sikres nem digital adgang til aktuel information og viden om, hvordan de kan støtte børnene i deres skolegang Østbirk Skoles vurdering af, hvor langt de er i forhold til resultatmålet: - + Tekno - M3 2,0 1,7 0,3 Tekno - M3 - R1 1,0 1,0 0,0 Tekno - M3 - R2 3,0 2,5 0,5 Målsætning 4: Teknik - at IT skal være et fremherskende pædagogisk værktøj, og at eleverne har et digitalt penalhus som et personligt redskab i skolens undervisning Resultatmål 1: Alle elever har adgang til et digitalt penalhus Østbirk Skoles vurdering af, hvor langt de er i forhold til resultatmålet: Tekno - M4 - R1 4, ,7 0,3 Målsætning 5: Infrastruktur - at såvel udstyr som opsætning skal gøres så enkel som muligt. Elever og lærere skal opleve udstyr, som kan tages i brug uden omveje Resultatmål 1: Resultatmål 2: Skolens eget udstyr skal hurtigt være klar til brug Der er gode muligheder for at anvende egne digitale enheder Østbirk Skoles vurdering af, hvor langt de er i forhold til resultatmålet:

24 - + Tekno - M5 1,5 2,4-0,9 Tekno - M5 - R1 1,0 1,2-0,2 Tekno - M5 - R2 2,0 3,6-1,6 Målsætning 6: Organisation - at understøtte lokale kreative idéer, som kan blive til innovative løsninger, der kan implementeres på skolerne og i i øvrigt Resultatmål 1: At understøtte lokale kreative ideer, som kan blive til innovative løsninger, der implementeres på skolerne og i i øvrigt Østbirk Skoles vurdering af, hvor langt de er i forhold til resultatmålet: Tekno - M6 - R1 1, ,1-3,1 Målsætning 8: Organisation - at der i organisationen er risikovillighed i forhold til at få ind i udviklings- og forsøgsprojekter med henblik på at skaffe et beslutningsgrundlag for implementering Resultatmål 1: At der i organisationen er risikovillighed i forhold til at understøtte udviklings- og forsøgsprojekter Østbirk Skoles vurdering af, hvor langt de er i forhold til resultatmålet: Fase 2 - M2 - R1 3, ,8-0,8 Beskrivelse af forsøg med teknologi i undervisningen: Der er udarbejdet planer for det kommende skoleår. I skoleåret er CD-ord og de initiativer de enkelte lærere/lærerteams de tiltag vi gør. Vi har ikke et samlet overblik over disse initiativer, men det ser ud til, at mange af tiltagene understøtter undervisningsdifferentiering og benyttes som alternativer til traditionel undervisning. Målsætning 9: Kompetencer - at fokusere på, hvordan teknologi kan tænkes ind i undervisningen som et didaktisk redskab

25 Resultatmål 1: At organisationen påtager sig det overordnede ansvar for at understøtte skolernes samlede kompetenceudviklingsstrategi

26 4.1.3 Inklusion I dette afsnit præsenteres Østbirk Skoles resultater på indsatsområdet "Inklusion". Indsatsområdet består af følgende målsætninger: Målsætning 1: Målsætning 2: Målsætning 3: Målsætning 4: At udvikle et fælles sprog om inklusion At styrke en kommunal efter- og videreuddannelsesstrategi der fordrer inklusion At styrke fællesskabet og den sociale sammenhængskraft også udover skolen At beskrive hvilke forventninger Skolevæsen har til forældrenes rolle i den inkluderende folkeskole Målsætning 1 Målsætning 3 Målsætning 2 Skolens vurdering

27 - + Inklusion 3,0 3,6-0,6 Inklusion - M1 3,7 4,1-0,4 Inklusion - M2 3,0 3,8-0,8 Inklusion - M3 3,0 3,1-0,1 Målsætning 1: At udvikle et fælles sprog om inklusion Resultatmål 1: Resultatmål 2: Resultatmål 3: At flere elever er inkluderet i almenundervisningen At skolerne bevidst har arbejdet med dannelsen af et fælles sprog om inklusion At skolerne har konkrete målsætninger og handleplaner vedrørende inklusion Østbirk Skoles vurdering af, hvor langt de er i forhold til resultatmålet: - + Inklusion - M1 3,7 4,1-0,4 Inklusion - M1 - R1 3,0 4,1-1,1 Inklusion - M1 - R2 5,0 4,5 0,5 Inklusion - M1 - R3 3,0 3,7-0,7 Under resultatmål 2 har skolen gennemført følgende initiativer med henblik på at danne et fælles sprog om inklusion: Skolen har haft en work shop, som har været forestået af psykologer fra PPR. Her har anerkendende sprog og pædagogik været behandlet. Desuden har ledelsen ved flere lejligheder og i forskellige kontekster sat inklusion på dagsordenen. Her er tegnet en tydelig linje som skolens personale skal følge. Udvikling af skolens resursecenter understøtter en fælles sprogbrug, idet der er udtryk og termer der gentages i skemaer mv. Østbirk Skoles målsætning for inklusion: Der er ikke nogen decideret politik for inklusion, men skolen arbejder under s politik for inklusion. Skolens værdigrundlag, som dog ikke er nyt, signalerer inklusion. I skolens beskrivelse af resursecentret, som er udarbejdet i skoleåret , fremgår det meget tydeligt, hvordan Østbirk Skole ønsker at drive en inkluderende skole. Resursecentret er fundament for skolens praksis. Der er procedurebeskrivelser for, hvordan vi arbejder, når elever er i vanskeligheder, eller når lærere/pædagoger har behov for sparring i løsningen af opgaven omkring en klasse, gruppe eller enkelte elever

28 Østbirk Skoles handleplan for inklusion: Der er ikke nogen handleplan som sådan, men fokus er, at alle børn på Østbirk Skole har lod og del i fællesskabet. Vi bidrager forskelligt til fællesskabet, og behandles forskelligt. Fællesskabet har brug for alle. Målsætning 2: At styrke en kommunal efter- og videreuddannelsesstrategi der fordrer inklusion Resultatmål 1: At skolerne sikrer besiddelsen af de nødvendige kompetencer Østbirk Skoles vurdering af, hvor langt de er i forhold til resultatmålet: - + Inklusion - M2 - R1 3,0 3,8-0,8 Målsætning 3: At styrke fællesskabet og den sociale sammenhængskraft også udover skolen Resultatmål 1: At forældre til kommunens elever oplever øget tilfredshed Østbirk Skoles vurdering af, hvor langt de er i forhold til resultatmålet: - + Inklusion - M3 - R1 3,0 3,1-0,1 Målsætning 4: At beskrive hvilke forventninger Skolevæsen har til forældrenes rolle i den inkluderende folkeskole Resultatmål 1: At skolerne har formuleret deres forventninger til forældrenes rolle i den inkluderende folkeskole Skolen har formuleret følgende forventninger til forældrene i forbindelse med inklusion: Vi har ikke et nedfældet skriv til forældre om inklusion, men i forbindelse med skoleindskrivning, forældrearrangementer, forældresamtaler osv. udtrykkes bl.a. følgende: Vi forventer, at forældre er indstillede på at alle børn skal være her på skolen. Desuden forventer vi, at de indgår i løsningen af de problemstillinger der måtte være. Det kan f.eks. være hvis forældregruppen får at vide, at der er elever som ikke rigtig har relation til nogen i klassen, så vil vi måske støtte op med legegrupper. Det forventer vi at forældre støtter op om. Vi forventer også at forældre i almindelighed er opmærksomme på, at fritidslivets valg har indflydelse på skolelivet. (Det kan være fødselsdage mv.). Vi forventer, at forældre har indstillet sig på, at børn i vores skole, kommer med meget forskellige forudsætninger for dels det faglige, dels det sociale men også i forhold til økonomi og forældreopbakning. Det betyder at vi også på forældresiden er opmærksomme på, at der gives forskelligt ind i fællsesskabet

29 - 29 -

30 4.1.4 Kreativitet og innovation I dette afsnit præsenteres Østbirk Skoles resultater på indsatsområdet "Kreativitet og innovation". Indsatsområdet består af følgende målsætninger: Målsætning 1: Målsætning 2: Målsætning 3: At kreativiteten understøtter faglig fordybelse, eksperimenteren og inddragelse i det gode praksisfællesskab At skolen åbner sig mod samfundet og udvikler sig i samklang med det At elevernes kreative, skabende og kulturelle kompetencer udvikles gennem egen udfoldelse og oplevelse Målsætning 4: At fagligheden og kvaliteten i de praktisk-musike fag og i de skabende aktiviteter i SFO styrkes og udvikles Resultaterne under Kreativitet og innovation præsenteres ikke i en spindelvævsgraf, da der ikke er nok kvantitative indikatorer. Målsætning 2: At skolen åbner sig mod samfundet og udvikler sig i samklang med det Resultatmål 1: At der er fokus på netværksdannelse i forhold til kreativitet og innovation både inden for skolevæsenet og i forhold til eksterne samarbejdspartnere Østbirk Skoles vurdering af, hvor langt de er i forhold til resultatmålet: Kreativitet - M2 - R1 1, ,4-2,4 Målsætning 3: At elevernes kreative, skabende og kulturelle kompetencer udvikles gennem egen udfoldelse og oplevelse Resultatmål 1: At udvikle samarbejdet mellem skoler, kulturinstitutioner og foreninger og samarbejdet mellem skoler og professionelle kunstnere

31 4.1.5 Konkrete mål vedrørende ledelse og samarbejde I dette afsnit præsenteres Østbirk Skoles resultater på indsatsområdet "Ledelse". Indsatsområdet består af følgende målsætninger: Målsætning 1: Målsætning 2: At der dannes forpligtende samarbejde mellem skolerne, hvor samarbejdet er forankret i ledelsen Ledelsessamarbejdet omfatter videndeling, opgaveløsning og driftsfællesskaber Målsætning 3: Alle ledere tager stilling til, hvilke opgaver, der løses bedre i fællesskaber Resultaterne under Ledelse præsenteres ikke i en spindelvævsgraf, da der ikke er nok kvantitative indikatorer. Østbirk Skoles vurdering af, hvor langt de er i forhold til resultatmålet: - + Ledelse 2,1 2,8-0,7 Målsætning 2: Ledelsessamarbejdet omfatter videndeling, opgaveløsning og driftsfællesskaber Resultatmål 1: Skolerne samarbejder om de nævnte opgaver Skolen løser følgende projekter/opgaver i samarbejde med andre skoler i netværket: Vi har i netværket; Østbirk, Gedved og Egebjerg startet et samarbejde i skoleåret Vi har samarbejdet omkring, netværk for skolernes pædagogiske læringscentre, fælles cykelarrangement i forbindelse med Giro d Italia. Målsætning 3: Alle ledere tager stilling til, hvilke opgaver, der løses bedre i fællesskaber Resultatmål 1: Resultatmål 2: Resultatmål 3: Skolens ledelse har blik for, hvad fremtiden vil bringe, og indretter gennem pædagogisk ledelse organisationen i forhold hertil Skolens ledelse sikrer at opgaveløsningen hele tiden optimeres via samspil og samarbejde udover egen organisation Sammensætningen af den enkelte skoles ledelsesteam afgøres decentralt, idet der tages højde for succeskriteierne Østbirk Skoles vurdering af, hvor langt de er i forhold til resultatmålet:

32 - + Inklusion - M6 - R2 4,3 4,3 0,0 Ledelse - M2 - R1 3,0 3,1-0,1 Ledelse - M2 - R2 1,0 3,1-2,1 Ledelse - M2 - R3 2,3 2,3 0,0 Beskriv af hvem ledelsen modtager respons i forhold til mål og ledelsessamarbejde: Ledelsen har haft et pædagogisk dialogmøde. Det er klart, at det bliver på udvalgte områder og som oftest bliver overordnet. Skolen er en del af netværkssamarbejd, hvor første skridt i skoleåret har været at beslutte, hvilke områder vi vil samarbejde om. Her besluttede vi, at ledelsessparring, skulle være udgangspunkt for samarbejdet. Dvs. vi løbende giver hinanden sparring og videndeler omkring opgaver og udfordringer, som alle skoler har. Ad den vej, finder vi ind til, hvor vi vil have størst udbytte af at samarbejde. Internt i ledelsen holder vi bl.a. ugentlige møder, hvor vi giver hinanden sparring, ligesom vi løbende sparrer med hinanden i konkrete, men også om strategiske opgaver. Netværksskkolesamarbejdet er beskrevet andet sted. Beskriv hvilke opgaver der løses i samarbejde med aktører udenfor egen organisation: Jeg synes vi er i den spæde start med skolenetværket, Gedved, Østbirk, Egebjerg. Igennem samarbejdet finder vi ud af, hvilke områder der er særegne for "vores" skole. Det er også i samarbejdet, vi finder frem til at se værdien i at være flere skoler, flere skoleledelser eller fagområder om at løse en opgave. Vi er kun lige startet, og har store forventninger til samarbejdet. I skoleåret har vi fokuseret på samarbejde imellem skoleledelserne. SFO-lederne har ikke deltaget i det første år, men starter samarbejdet i fællesskab med skolerne fra skoleåret Vi har fastlagt møder fra gang til gang i det første skoleår, men sigter mod fast mødefrekvens i andet skoleår. Ved udgangen af skoleåret er besluttet samarbejdsområder for næste skoleår. Vi har udover ledelsessamarbejdet haft samarbejde for lærere. Vi har udvalgt skolenernes pædagogiske læringscentre som det første. De har i første omgang planlagt en fælles dag for eleverne. Læringscentrene beslutter områder, de har behov for samarbejde omkring, og dette iværksættes i næste skoleår. Der har været sparring omkring konkrete områder i indeværende skoleår. På elevniveau, har vi dermed haft en cykeldag, i forbindelse med Giro d Italia

33 4.2 Skolens egne igangværende indsatsområder Elevtrivsel Mål: Målet er at forbedre elevernes trivsel på Østbirk Skole. For visse årgange er det at fastholde den gode trivsel for eleverne. Vurdering af status på mål: Planlagt opfølgning på mål: PLC Mål: Udvikling af pædagogisk læringscenter, så det kan blive katalysator for vores udfordring omkring inklusion. Sparringspartner for lærere i forhold til holddeling og undervisningsdifferentiering. Vurdering af status på mål: Planlagt opfølgning på mål: Resursecenter Mål: Det er vores mål at organisere os, så resurselærere indgår i den almene undervisning, så holddeling og nye læringstilgange kan vokse i samarbejde imellem klassens lærere og resurselærerne. Vurdering af status på mål: Planlagt opfølgning på mål: Rød tråd samarbejde Mål: Vi ønsker at opkvalificere det samarbejde der er omkring skolestarten og overgangen fra børnehave - førstemajprojekt - skole. Ledelserne angiver tydeligere retning på opgaven og skaber systematik omkring forløbene. Vurdering af status på mål: Planlagt opfølgning på mål:

34 - 34 -

35 5 TABELLER 5.1 Rammebetingelser Tabel Elevtal og skoleoplysninger Skoleår Antal elever Antal klasser Klassetrin Særlige opgaver 2011/ klasse 2010/ klasse 2 specialkl. (0.-7. klasse) 2009/ klasse 2 specialkl. (0.-7. klasse) 2008/ klasse 3 specialkl. (0.-7. klasse) Datagrundlag: KMD Elev 5. september 2009, 2010, 2011 samt indberetninger fra skolerne i, september Tabel Elevoplysninger Skoleår Elevtal pr. klasse Elevtal pr. lærer Fravær i dage pr. elev HK gns 21,0 12,5 10,1 2011/ ,6 12,7 9,6 2010/ ,1 11,8 10,1 2009/ ,5 11,4 10,7 2008/ ,4 12,4 8,1 Datagrundlag: KMD Elev og UNI-C. *Elevtal pr. klasse er opgjort som antallet af elever i normalklasser og er således ekskl. Elever i specialklasser m.v. Vedr. elevtal pr. lærer er tallene fra UNI-C. Elevtal pr. lærer angiver antal elever pr. fuldtidsansat, beregnet på baggrund af lærernes samlede ressourcetid og ledernes undervisningstid fratrukket undervisningstid i specialklasser for begge personalekategorier. På elevsiden indgår elever i specialklasser ikke. Tabel Læreroplysninger Lærernes undervisningstid Skoleår Procent/år Timer/år Lektioner/uge HK gns 37,9 % ,2 2011/ ,6 % ,8 2010/ ,8 % ,9 2009/ ,9 % ,3 2008/ ,3 % ,7 Datagrundlag: UNI-C pr. 5. september 2010 og Undervisningstiden er i denne opgørelse set i forhold til nettotimetallet på Tallet siger ikke noget om, hvor meget den enkelte lærer underviser, idet ledelse, læsevejledere, skolebibliotekarer, firkøbte lærere m.v. også indgår i opgørelsen. Kolonne 2 vedrører lærernes undervisningstid i timer pr. år og er beregnet ud fra oplysninger fra UNI-C på baggrund af skolernes indberetninger pr. 5. september Således er den samlede undervisningstid divideret med antal lærerårsværk, dvs. totale ressourcetid delt med Begge tal er opgjort af UNI-C. UNI-C inddeler lærernes tid i 5 kategorier: 1. Undervisning, 2. Ikke undervisning. 3. Individuel tid, 4. Ledelsestid og 5. Ferie

36 Tabel Oplysninger om IT og undervisningsmidler Skoleår Antal elever pr. nyere (under 5 år) pc med internetopkobling Regnskabsudgifter pr. elev til undervisningsmidler med IT Regnskabsudgifter pr. elev til undervisningsmidler uden IT HK gns 3, /2012 2, /2011 3, /2010 4, / , Datagrundlag: Kolonne 2: Indberetninger fra skolerne i, september HK gns er inklusiv Bakkeskolen og Lundagerskolen. Tabel Økonomioplysninger Skoleår Gennemsnitlig elevudgift i kr. (inkl. specialklasser) Nettoudgifter Budget til specialklasser, enkeltintegrerede og hold i kr. Budget til modtagelsesklasser og hold HK gns / / / / Datagrundlag: Børn og Unge, økonomisystemet Prisme. Elevudgifter for skoleåret 2011/2012 opgøres som skolens R2010 udgifter. Budgettet til specialklasser, enkeltintegrerede og hold samt budgettet til modtagelsesklasser og hold er beregnet ud fra tildelt personaleressource, lønudgifter. *Justeret beregning i forhold til 2009/2010. specialklasseomregning, vikardækning og ledelsestid er medregnet. HK gns vedr. Gennemsnitlig elevudgift samt budget til specialklasser er eksl. Bakkeskolen og Lundagerskolen. HK gns vedr. Nettoudgifter og budget til modtagelsesklasser incl. Bakkeskolen og Lundagerskolen. Tabel Elever der har modtaget undervisning i dansk som andetsprog Skoleår Antal elever HK gns 22,4 2011/ / / / Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i, september

37 Tabel 6.1a - Karakterer for afgangsprøver efter 9. klasse Skoleår Afgangsprøve 2008/ / / /2012 HK gns Dansk, læsning 5,3 5,8 6,5 6,8 6,5 Dansk, retstavning 5,7 8,1 6,7 6,4 6,7 Dansk, skriftlig 5,0 6,5 6,2 5,9 6,3 Dansk, orden 0,0 6,6 6,4 5,9 6,0 Dansk, mundtlig 6,4 7,7 7,3 6,5 7,1 Matematik, færdighedsregning 7,3 8,3 7,0 6,6 7,0 Matematik, problemregning 6,8 8,4 5,9 5,8 6,6 Engelsk, mundtlig 5,7 6,6 6,5 7,6 7,1 Engelsk, skriftlig 6,9 5,3 Fysik/kemi 6,6 4,9 4,8 4,6 6,0 Biologi, skriftlig 0,0 9,4 6,4 6,2 6,4 Geografi, skriftlig 8,9 10,0 5,5 6,7 Kristendomkundskab 7,8 6,8 Obligatorisk projektopgave 7,4 7,5 8,7 5,9 7,4 Datagrundlag: Undervisningsministeriet, UNI-C. *: Prøvefag til udtræk Tabel Overgangsfrekvenser Skoleår 2008/ / / /2012 Ungdomsuddannelse 45 % 63 % 65 % 22 % 10. klasse tilbud 54 % 33 % 30 % 73 % Andet 1 % 3 % 5 % 4 % HK gns, ungdomsuddannelse 56 % 50 % 53 % 59 % HK gns, 10. klasse tilbud 37 % 46 % 43 % 37 % HK gns, andet 7 % 4 % 4 % 4 % Datagrundlag: Ungdommens Uddannelsesvejl. /Hedensted Tabel Gennemførelse af planlagte timer Antal planlagte timer Gennemførte timer som planlagt Planlagte timer gennemført ved ekstern løs vikar Aflyste timer Timer Timer % Timer % Timer % HK gns % % 76 0 % 2011/ % % 63 0 % 2010/ % % 30 0 % 2009/ % % 21 0 % 2008/ % % 56 0 % Datagrundlag: Indberetning fra skolerne i, juni 2012 for klasse (begge inkl.). Omlagte timer betragtes som gennemførte timer som planlagt. *Tallene er afrundede. Det kan betyde, at nogle skoler i realiteten aflyser under 1 pct. af timerne

38 - 38 -

39 5.2 Lærernes uddannelsesniveau Tabel Lærernes uddannelsesniveau, dansk Antal klasser på årgangen Liniefagsuddannelse i faget Lignende kompetencer Andre kompetencer HK gns 77 % 21 % 2 % 2011/ % 0 % 0 % 2010/ % 0 % 6 % 2009/ % 0 % 0 % 2008/ % 0 % 0 % Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i, september HK gns er eksl. Bakkeskolen og Lundagerskolen. Tabel Lærernes uddannelsesniveau, matematik Antal klasser på årgangen Liniefagsuddannelse i faget Lignende kompetencer Andre kompetencer HK gns 59 % 34 % 7 % 2011/ % 0 % 0 % 2010/ % 17 % 11 % 2009/ % 22 % 17 % 2008/ % 0 % 12 % Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i, september HK gns er eksl. Bakkeskolen og Lundagerskolen. Tabel Lærernes uddannelsesniveau, engelsk Antal klasser på årgangen Liniefagsuddannelse i faget Lignende kompetencer Andre kompetencer HK gns 81 % 14 % 5 % 2011/ % 8 % 0 % 2010/ % 0 % 14 % 2009/ % 0 % 14 % 2008/ % 0 % 0 % Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i, september HK gns er eksl. Bakkeskolen og Lundagerskolen. Tabel Lærernes uddannelsesniveau, natur/teknik Antal klasser på årgangen Liniefagsuddannelse i faget Lignende kompetencer Andre kompetencer HK gns 38 % 52 % 10 % 2011/ % 33 % 17 % 2010/ % 0 % 50 % 2009/ % 17 % 25 % 2008/ % 33 % 0 % Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i, september HK gns er eksl. Bakkeskolen og Lundagerskolen

40 Tabel Lærernes uddannelsesniveau, geografi Antal klasser på årgangen Liniefagsuddannelse i faget Lignende kompetencer Andre kompetencer HK gns 58 % 34 % 8 % 2011/ % 20 % 0 % 2010/ % 0 % 0 % 2009/ % 0 % 17 % 2008/ % 0 % 40 % Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i, september HK gns er eksl. Bakkeskolen og Lundagerskolen. Tabel Lærernes uddannelsesniveau, biologi Antal klasser på årgangen Liniefagsuddannelse i faget Lignende kompetencer Andre kompetencer HK gns 77 % 23 % 0 % 2011/ % 0 % 0 % 2010/ % 0 % 33 % 2009/ % 0 % 33 % 2008/ % 0 % 0 % Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i, september HK gns er eksl. Bakkeskolen og Lundagerskolen. Tabel Lærernes uddannelsesniveau, fysik/kemi Antal klasser på årgangen Liniefagsuddannelse i faget Lignende kompetencer Andre kompetencer HK gns 84 % 16 % 0 % 2011/ % 20 % 0 % 2010/ % 0 % 0 % 2009/ % 0 % 33 % 2008/ % 0 % 0 % Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i, september HK gns er eksl. Bakkeskolen og Lundagerskolen. Tabel Lærernes uddannelsesniveau, specialpædagogik Antal klasser på årgangen Liniefagsuddannelse i faget Lignende kompetencer Andre kompetencer HK gns 55 % 42 % 3 % 2011/2012 % % % Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i, september HK gns er inkl. Bakkeskolen og Lundagerskolen

41 Tabel Lærernes uddannelsesniveau, praktiske/musiske fag Antal klasser på årgangen Liniefagsuddannelse i faget Lignende kompetencer Andre kompetencer HK gns 78 % 12 % 10 % 2011/ % 20 % 80 % Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i, september HK gns er kun baseret på de skoler der har indberettet data

42 5.3 Midler til efteruddannelse Tabel Efteruddannelse eller kompetenceudvikling, dansk Skoleår Kursustimer Årsværk Pct. af fuldtidsstillinger HK gns 196,8 0,12 0,02 % 2011/ ,0 0,17 0,61 % 2010/ ,0 0, / ,2 0, / ,3 0,15 Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i, september HK gns er inkl. Bakkeskolen og Lundagerskolen. Tabel Efteruddannelse eller kompetenceudvikling, naturfag Skoleår Kursustimer Årsværk Pct. af fuldtidsstillinger HK gns 42,6 0,03 0,00 % 2011/ ,0 0,05 0,18 % 2010/ ,0 0, / ,5 0, / ,0 0,11 Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i, september HK gns er inkl. Bakkeskolen og Lundagerskolen. Tabel Efteruddannelse eller kompetenceudvikling, specialpædagogik Skoleår Kursustimer Årsværk Pct. af fuldtidsstillinger HK gns 263,3 0,16 0,02 % 2011/ ,0 0,03 0,09 % 2010/ ,5 0, / ,8 0, / ,3 0,06 Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i, september HK gns er inkl. Bakkeskolen og Lundagerskolen. Tabel Efteruddannelse eller kompetenceudvikling, andre fagområder Skoleår Kursustimer Årsværk Pct. af fuldtidsstillinger HK gns 435,9 0,26 0,04 % 2011/ ,0 0,22 0,78 % 2010/ ,0 0, / ,0 0, / ,2 0,21 Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i, september HK gns er inkl. Bakkeskolen og Lundagerskolen

43 Tabel Efteruddannelse eller kompetenceudvikling, praktiske/musiske fag Skoleår Kursustimer Årsværk Pct. af fuldtidsstillinger HK gns 15,6 0,01 0,00 % 2011/2012 0,0 0,00 0,00 % Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i, september

44 5.4 Elevtal og SFO-andel Tabel SFO-andelen Skoleår 0. klasse 1. klasse 2. klasse 3. klasse Antal % Antal % Antal % Antal % HK gns % % % 28 8 % 2011/ % % % 3 8 % 2010/ % % % % 2009/ % % % 9 24 % 2008/ % % % % Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i, september HK gns er eksl. Bakkeskolen og Lundagerskolen. Tabel SFO2-andelen Skoleår 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse Antal % Antal % Antal % Antal % HK gns 18 8 % % 4 3 % 3 0 % 2011/ % 9 15 % 2 3 % 0 0 % 2010/ % 1 2 % 8 17 % 0 0 % 2009/ % 0 0 % 0 0 % 0 0 % 2008/ % 0 0 % 0 0 % 0 0 % Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i, september HK gns er eksl. Bakkeskolen og Lundagerskolen