Kunstgræsbaner. Muligheder og udfordringer. HESTEHAVEN 210, ODENSE S. Tlf ENERGIVEJ SORØ Tlf.

Transkript

1 Kunstgræsbaner Muligheder og udfordringer FALKEVEJ HILLERØD Tlf ENERGIVEJ SORØ Tlf HESTEHAVEN 210, ODENSE S. Tlf

2 Udarbejdet for Furesø Kommune af DJ Miljø & Geoteknik P/S. Den 14. oktober Falkevej Hillerød Tlf

3 Indholdsfortegnelse Indledning 1 Grundlæggende viden 2 Opbygning af kunstgræsbaner 6 Infill 6 Kunstgræstæpper 12 Opbygning af banen under kunstgræstæppet 13 Vinterbekæmpelse 18 Lysforhold 19 Naturgrundlaget 21 Grundvand 21 Overfladevand 22 Jordbund 23 Atmosfærisk deposition 25 Kunstgræs og miljølovgivning 27 Økonomisk overblik 29 Referencer 33

4

5 Indledning Anvendelse af kunstgræsbaner tilbyder mange fordele sammenlignet med naturligt græs: Anlæggelse kan ske i områder, hvor det kan være svært at få græs til at gro, de er nemme at vedligeholde; banerne er mere slidstærke end naturligt græs og sæsonen kan derved forlænges (Nilsson et al og DHI 2013). Videre højnes tilstanden af naturgræsbaner når der er mulighed for, at anvende kunstgræsbaner i perioder med øget nedbør eller frost (DBU Jylland 2016). Majoriteten af kunstgræsbaner bruges som fodboldbaner, men der anlægges også baner som anvendes til bl.a. rugby, golf og tennis. Derudover bruges kunstgræs på legepladser, i skolegårde og på terrasser. Ved anlæggelse af en kunstgræsbane er der mange valg der skal træffes - valg der i særdeleshed påvirkes af de lokale forhold. I dette notat skabes et overblik over hvilke typer af kunstgræs og infill der eksisterer på markedet, deres individuelle miljømæssige og økonomiske forhold samt tilgængelige vandafledningssystemer. Sammenhængen mellem jord, grundvand og overfladevand beskrives ligeledes. Der er mange forskellige holdninger, rygter og tanker når det gælder kunstgræsanlæg. Nærværende notat er udelukkende faktabaseret og tager således udgangspunkt i den aktuelle viden på området. Side 1

6 Grundlæggende viden Kunstgræsbaner bliver stadig mere populære i Danmark. Alene i Jylland var der i starten af 2016 registret 308 fodboldbaner og der anlægges hele tiden flere (DBU Jylland 2016). Kunstgræs består som oftest af plastfibre, lavet af polyethylen eller polypropylen, fæstnet til en måtte, også kaldt `backing, lavet af polypropylen- eller polyestervæv, som er blevet påført en limsuspension og derefter hærdet, se figur 1. Længden af `græsstråene kan variere, men de er typisk mellem mm. For at fiksere kunstgræsset anvendes oftest et infill som består af sand, som giver tyngde og stabilitet, og/eller et elastisk granulat, som giver en fjedrende virkning. (Nilsson et al. 2008, Jord og affald 2016). Baner hvor der kun anvendes sand som infill betegnes 2. generations-kunstgræsbaner. Anvendes elastisk granulat som infill i kombination med sandet betegnes banen som en 3. generations-kunstgræsbane. Disse er udviklet fra 1990 og frem til i dag (Nilsson et al. 2008). 3. generationsbaner kan også anlægges med et støbt e-layer eller en shockpad under `græs -måtten, hvorved mængden af elastisk infill reduceres. Den elastiske infill der oftest bruges er af typen SBR (styren-butadien-rubber) som produceres af granulerede bildæk (for flere detaljer se afsnittet Opbygning af Kunstgræsbaner). Side 2

7 Figur 1. Billede af top og bund på et 40 mm. kunstgræstæppe. Side 3

8 I 2008 var 98 % af alle kunstgræsbaner i Danmark anlagt med dette genanvendelsesprodukt som infill (DHI 2013). SBR er kommet i søgelyset på grund af dets indhold af miljøfremmede stoffer. I vores nordeuropæiske nabolande, hvor udbredelsen af kunstgræsbaner er større end i Danmark, er der lavet omfattende undersøgelser. Især svenske og norske undersøgelser har skabt debat om, hvorvidt der kan være helbreds- og miljømæssige konsekvenser ved henholdsvis brugen og anlæggelsen af kunstgræsbaner (Nilsson et al. 2008). De helbredsmæssige undersøgelser har koncentreret sig om risiko ved indånding (partikler/støv), hudkontakt og for oralt indtag (Nilsson et al. 2008, Cheng et al. 2014). Senest har Miljøstyrelsen dog afvist at der kan være helbredsmæssige konsekvenser ved brugen af kunstgræsbaner når de benyttes på samme måde som almindelige græsbaner (Miljøstyrelsen i.d.a). Der forskes stadig på dette område (Cheng et al. 2014), men de generelle videnskabelige konklusioner, til dato, er i tråd med Miljøstyrelsens konklusion. Hvad angår de miljømæssige konsekvenser ved anlagte kunstgræsbaner, peges der hovedsageligt på drænvandet. Idet regnvandet lander på banen og siver igennem denne, kan vandet potentielt udtrække stoffer som kulbrinter, zink, kobber, nikkel og DEHP, som med forhøjede koncentrationer er uønskede og eventuelt skadelige for miljøet. Side 4

9 Videre er der stor bekymring omkring de tømidler, der anvendes for at holde banerne sne- og frostfrie om vinteren. Disse består oftest af klorider, som i sig selv ikke ønskes i sådanne forhøjede koncentrationer i naturen. Endvidere skaber saltning af banerne en risiko for øget udvaskning af førnævnte stoffer. De stoffer som udvaskes fra banerne kan potentielt være belastende for både jord, grundvand og overfladevand (Natur- og Miljøklagenævnet 2016b). Belastningen er dog meget afhængig af den lokale hydrologi og jordbundforholdene i øvrigt (se afsnittet Naturgrundlag). Side 5

10 Opbygning af kunstgræsbaner I det følgende afsnit vil de mest almindelige typer kunstgræsbaner blive præsenteret og deres praktik, økonomi og miljømæssige forhold vil blive kommenteret. Infill Der findes forskellige produkter på markedet som bruges til infill. Disse varierer meget i sammensætning, indhold af kemiske stoffer, pris og performance. I løbet af banens levetid vil der i større eller mindre grad blive behov for at toppe op med infill. Behovet vil være bestemt af brugen, driften og kvaliteten. På næste side er de 5 almindeligste infilltyper præsenteret: Side 6

11 SBR gummi: Styren-Butadien-Rubber, er genanvendt gummi fra slidbanen på alle typer dæk. Gummiet er vulkaniseret og indeholder bl.a. aromatiske aminer, metaller og phthalater. Som tidligere nævnt er denne type infill den mest udbredte navnlig fordi den er billigst, men også fordi den har rigtig god performance (DHI 2013). Illustreret i figur 2. Figur 2. SBR gummi-infill (Unisport 2016) Side 7

12 TPE gummi: ThermoPlastisk Elastomer, er en blanding af naturgummi og syntetisk gummi. TPE kan fremstilles til formålet eller være genbrugsmateriale. Da TPE ikke er vulkaniseret har denne et lavere indhold af kemiske stoffer samt et lavere indhold af flygtige organiske stoffer (TVOC). TPE anses derfor som værende begrænset i afgivelsen af kemiske stoffer. Prismæssigt er TPE dog, afhængig af kvalitet, helt op til 14 gange dyrere sammenlignet med SBR (Nilsson et al. 2008, DHI 2013). Illustreret i figur 3. Figur 3. TPE gummi-infill (Unisport 2016) Side 8

13 EPDM gummi: Ethylen-Propylen-Dien-Monomer, er gummi med en mættet hovedkæde, hvilket betyder at der er en god vejrbestandighed, der gør det muligt, at reducere indholdet af antioxidanter og antiozonater. Det kan være fremstillet til formålet men kan også bestå af genbrugsgummi. Sammensætningen kan derfor være varierende og EPDM en kan evt. være vulkaniseret. Som TPE kan EPDM, afhængig af kvalitet, være op til 14 gange dyrere end SBR (Nilsson et al. 2008, DHI 2013). Illustreret i figur 4. Figur 4. EPDM gummi-infill (Unisport 2016) Side 9

14 Kork: Kork infill er for nuværende ikke udviklet sådan at et stabilt produkt er tilgængeligt på markedet. Illustreret i figur 5. Figur 5. Kork-infill (Unisport 2016) Side 10

15 Geo infill: Kork, skaller, kokosfibre, er et rent organisk infillprodukt uden kemiske tilsætningsstoffer. Denne type infill kræver dog en del vedligehold; I tørt vejr skal banen vandes for at få den rette fjedring og i våde perioder er der risiko for at banen bliver vandmættet og tung da de organiske fibre opsuger vand. I forlængelse heraf er der risiko for at banen, i vinterhalvåret fryser op og bliver glat. Som følge bliver den endelige pris for disse anlæg ofte høj da der skal indlægges varme under banen og performancemæssigt kan det være svært at leve op til de fastsatte standarder. Illustreret i figur 6. Figur 6. Geo-infill (Matrix-turf 2016) Side 11

16 Kunstgræstæpper De mest anvendte typer kunstgræsbaner er 3. generationsbaner, hvoraf der typisk etableres ét af følgende 3 kunstgræssystemer: Type A: Type B: Type C: Kunstgræstæppe 60 mm udlagt på et finafrettet grusbærelag med infill af kvartssand og en større mængde (større end type B og type C) gummigranulat lagt øverst i banen. Herved opnås en blødhed og stødabsorption som giver gode spilleegenskaber. Kunstgræstæppe 40 mm udlagt på shockpad/ foam med infill af kvartssand og gummigranulat. En del af stødabsorptionen ved denne opbygning ligger i shockpaden/ foamen og det er derved muligt at reducere mængden af infill. Kunstgræstæppe 40 mm udlagt på e-layer (in-situ støbt SBR (oftest 25mm)) med infill af kvartssand og gummigranulat. På samme vis som type B vil mængden af infill være reduceret. Side 12

17 Opbygning af banen under kunstgræstæppet Under græstæppet med infill vil banen oftest bestå af mm stabilt grus og 200 mm bundsikringslag, se figur 7. Disse forhold afgøres af de lokale forhold såsom opbygning af det tidligere område hvorpå kunstgræsbanen anlægges og på jordbundsforholdene. Kunstgræsbanerne vil ofte blive hævet 5 til 20 cm over eksisterende terrænniveau. For at få en god spilleflade er det essentielt at der er gode dræningsforhold under banen. Anlæggelsen af dræn afhænger af de eksisterende forhold på arealet hvor kunstgræsbanen skal placeres. Drænforholdene for kunstgræsanlæg vil typisk være én af 3 følgende metoder: Græsfibre Gummi infill Sand Kunstgræstæppe Stabilt grus Bundsikringslag Figur 7: Tværsnit af kunstgræsbane med sand og gummi-infill, opbygning af stabil grus og bundsikringslag, samt eksempel på dræntype (Modificeret fra DHI 2013). Eks. drænrør Side 13

18 Metode 1: Anlæggelse af dræn i råjord eller i grus. Arealet afgraves ned til råjord eller gruslag hvori drænrør anlægges eller eksisterende drænrør genbruges. Drænrørene anlægges med ca. 5 meters afstand på selve banen og tilsluttes omfangsdræn placeret rundt langs med kanten af banen, tilsluttet drænbrønde i hjørnerne. Banen opbygges som beskrevet ovenfor. Overfladevandet vil nedsive gennem grusbærelagene. Bestående af stabilt grus og bundsikringsmateriale og herfra langsomt til dræn og i øvrigt nedsiver i arealet mellem drænrør. Denne metode giver en effektiv dræning hvorfra vandet afledes langsomt fra banen. Illustreret i figur 8. Græsfibre Gummi infill Sand Kunstgræstæppe Stabilt grus Bundsikringslag Vandstrømning Drænrør Figur 8: Tværsnit af kunstgræsbane med infill, samt dræn anlagt i råjord. Side 14

19 Metode 2: Anlæg af drænmåtte. En drænmåtte udlægges typisk umiddelbart under kunstgræstæppet. Drænmåtten er impermeabel på undersiden og al vand fra banen vil derved blive afledt til en afløbsrende som placeres langs banens kant. Fra afløbsrenden føres vandet via stikledninger til en afløbsledning. Denne løsning bevirker, at større mængder overfladevand vil blive afledt meget hurtigt fra kunstgræsanlægget. Etablering af forsinkelsesbassin inden vandet når offentlige ledninger eller recipient, vil derfor ofte være et nødvendigt krav. Illustreret i figur 9. Græsfibre Gummi infill Sand Kunstgræstæppe Drænmåtte Stabilt grus Vandstrømning Bundsikringslag Figur 9: Tværsnit af kunstgræsbane med infill, samt drænmåtte. Side 15

20 Metode 3: Nedsivning. Hvis drænforholdene i et område er naturligt velfungerende, kan kunstgræsanlægget opbygges og anlægges direkte på muldjorden. I dette tilfælde placeres et geonet direkte på den eksisterende græsplæne, altså mellem selve tørven/ muldjorden og baneopbygningen Dette skal bidrage til at evt. differenssætninger fordeles jævn. Ovenpå geonettet etableres indtil flere sten- og gruslag. Dræning finder herved sted i disse sten- og gruslag for så til sidst at infiltrerer og nedsivegennem den eksisterende, muldet baneoverflade. Illustreret i figur 10. Græsfibre Gummi infill Sand Kunstgræstæppe Stabilt grus Stabilt grus Sten Geo-net Muld/tørv Vandstrømning Figur 10: Tværsnit af kunstgræsbane med infill, samt dræn anlagt i råjord. Side 16

21 Prisen for afledning af vand varierer voldsomt alt efter, hvor vandet afledes til; recipient, forsyningens regnvandskloak eller spildevandsanlæg. Eksempler herpå findes i kapitlet Økonomisk Overblik. Side 17

22 Vinterbekæmpelse Som tidligere nævnt bruges kunstgræsbaner også i vinterhalvåret og der vil derfor i perioder være behov for snerydning for at gøre banerne brugbare. Der findes en række kemiske vinterbekæmpelsesmidler til kunstgræsbaner. Den mest brugte er Natriumklorid (NaCl), som er billigst, men der findes en række kloridforbindelser som også bruges, bl.a. Calciumklorid (CaCl2) og Magnesiumklorid (MgCl2). Klorid kan have en negativ effekt på ferske recipienter, øge mobiliteten af metaller samt have en nedbrydende effekt på kloaknettet. Endvidere findes der svanemærkede kemiske vinterbekæmpelsesmidler som indeholder formiater og acetater. Disse kan ligeledeshave negative effekter på mindre søer, da disse stoffer har et forhøjet iltforbrug ved nedbrydning og derved kan forårsage iltsvind. Prisen på de svanemærkede produkter er 20 til 68 gange højere end prisen på NaCl. På langt sigt kan saltning virke hæmmende på dræningen af banen da vandgennemtrængeligheden i grusunderlaget typisk vil forringes (Nilsson et al. 2008, DHI 2013). Som følge af ovenstående ulemper ved vinterbekæmpelsesmidler anbefales ofte mekanisk snerydning. Maskinel snerydning stiller imidlertid krav til en vis mængde infill, som findes på baner med strålængder på mm (svarende til type A), for at mindske risikoen for beskadigelse af kunstgræstæppet. Side 18

23 Lysforhold Når sæsonen udvides opstår et behov for belysning. Det er vigtigt at lyset er regelmæssigt på hele banen, altså at der ikke er for stor forskel på de steder, hvor der er mest lys og de steder hvor der er mindst lys. Der findes to løsninger på markedet: natrium-hallogen sports amartur og LED belysning. Natrium-Hallogen: Dette lys er det traditionelt lys kendte fra langt de fleste anlæg. Typisk placeres 3 lysmaster på hver langside af banen. Masterne er sædvanligvis 18 meter høje og hver især apteret med 3 armaturer. Lysanlægget har typisk to indstillinger for lysstyrken, 125 lux og 250 lux, hvor 125 lux bruges i træningssituationer og 250 lux bruges til kamp. Lyset der rammer banen vil med dette system ikke være helt jævnt og der kan være udfordringer med at begrænse lyset til kun at ramme banens areal og derved begrænse lysforureningen på de omkringliggende områder - se figur 11. Levetiden på denne type belysning svarer nogenlunde til levetiden på en kunstgræsbane. Side 19

24 Zone 4 Zone 3 Zone 2 Zone 1 LED: Her placeres også 3 master på hver langside af banen på samme måde som med natrium-hallogen. Disse master er dog kraftigere på grund af armaturet, som ved LED er betydeligt større end armaturet ved natrium-hallogen. LED belysningen giver et jævnt lys på hele banen og har mulighed for indstilling af en lang række forskellige lysstyrker. Videre er det muligt at begrænse lysfeltet til præcis det ønskede område og der vil derved ikke være lysforurening i de omkringliggende områder. Strømforbruget er lavere og holdbarheden er længere ved LED, men anlæggelsen er betydelig dyrere end natrium-hallogen løsningen. Kun få af denne type lyssætning er til dato installeret. 10 lux < 10 lux 95 lux lux 95 lux < 10 lux 10 lux Figur 11. Lysflux (lux) pr. arealenhed, angivet her i zoner med aftagende belysningsstyrke væk fra baneområdet. Side 20

25 Naturgrundlaget Kunstgræsbaner anlægges oftest i forbindelse med andre idrætsanlæg. Når en kunstgræsbane anlægges er det vigtigt at være opmærksom på, om der er områder med `særlig natur- og miljømæssig værdi i det nærliggende område. En kort gennemgang af hvilke forhold der kan være gældende bliver her præsenteret vær dog opmærksom på at der kan være yderligere særlige forhold, gældende for specifikke lokale områder, som ikke er medtaget her. Grundvand Områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD), er områder med vigtige grundvandsmagasiner. Områderne er udpeget på baggrund af mange års kortlægning af undergrundens jordlag. Formålet med disse områder er, at kunne levere rent drikkevand - også i fremtiden. Derfor er det især vigtigt at grundvandet her beskyttes mod forurening. Omkring 35 % af Danmarks areal er udpeget som OSD-område. Det er kommunernes opgave at der ikke opstår nye forureninger som kan true disse områder (GEUS i.d.). Grundvandskriteriet fastsætter maksimale koncentrationer for en lang række stoffer, som må findes i grundvandet. Værdierne for de enkelte stoffer er sat ud fra en `tolerabel daglig indtagelse (TDI) samt en vurdering af om andre kilder bidrager til indtagelsen af dette stof (eksempelvis fødevarer) (Miljøstyrelsen i.d.). Side 21

26 Overfladevand Herunder beskrives en række beskyttelsesplaner for overfladevand. 3 beskyttede områder I takt med at flere og flere naturområder forsvinder, forsvinder også mange levesteder for vilde dyr. For at bremse den negative udvikling, er bestemte områder beskyttet gennem naturbeskyttelseslovens 3 1. Omkring 10 % af Danmarks areal er dækket af denne beskyttelse. Loven siger, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af naturlige søer (hvis deres areal er over 100 m2) eller (dele af) vandløb. Her skal der gøres opmærksom på, at også regnvandsbassiner kan omfattes af denne lov (SVANA i.d.). Natura 2000 Natura 2000 er et netværk af beskyttede naturområder i EU. I Danmark er der udpeget 252 områder som i alt udgør 8 % af landarealet og 18 % af havarealet. Inden for områderne gælder særlige retningslinjer for beskyttelse af arter og naturtyper og der er krav om overvågning og afrapportering (SVANA i.d.a). Vandområdeplaner Der bliver periodevis udarbejdet vådområdeplaner for Danmark. Den nye plan dækker perioden og er en samlet plan, der skal sikre renere vand i søer, vandløb, kystvande og grundvand. 1 Lovbekendtgørelse nr af 8. december 2015 om naturbeskyttelse. Side 22

27 Vandområdeplanerne er et instrument til at overholde EU s vandrammedirektiv. Danmark er opdelt i fire vandområdedistrikter og disse er opdelt i 23 hovedvandoplande. Det er overvejende kommunernes ansvar at indsatsprogrammerne udmøntes i praksis (SVANA i.d.b). Kvalitetskriterier for vandmiljøet På baggrund af kemiske stoffers effekter på dyr og planter er der opsat kvalitetskriterier for vandmiljøet (søer, vandløb, hav). Disse er fastsat ud fra de lovmæssigt fastsatte krav, som styrer spildevandsudledninger (Miljøstyrelsen i.d.). På grund af potentielt miljøfremmede stoffer i drænvandet fra kunstgræsbaner er det vigtigt at orientere sig i den ovenfor beskrevet regulering af vandressourcer og i en risikovurdering sammenholde disse med det planlagte anlægs vurderede udledningsforhold. Jordbund Jorden består af en blanding af luft, vand, mineralske partikler og organisk stof. Forholdet mellem komponenterne er bl.a. afgjort af kornstørrelsen, dvs. indholdet af ste, grus, sand, silt og ler, hvor sten har den største kornstørrelse og ler den mindste. Hulrummene mellem kornene kaldes porer og størrelsen på disse afgøres af kornstørrelsen. I en jord med f.eks. 100 % sand vil der kun være svage kræfter der binder kornene sammen og med den forholdsvis store kornstørrelse (og deraf mindre overflade) vil vandet hurtigt løbe igennem denne jordart, som derved betones som højt permeable. Side 23

28 Indeholder jorden til gengæld ler eller humus er der stærkere kræfter mellem partiklerne og vandet vil løbe langsommere igennem og derved være lavere permeable (Kristiansen og Dalsgaard 2001). Dette har betydning i forhold til den tidligere omtalte dræning af vand fra banerne. Jordbundes evne til at binde og afgive positivt ladede ioner er især bestemt af ler- og humusindholdet da disse jordpartikler har en kraftig negativ ladning og derved tiltrækker de positive ioner (Kristiansen og Dalsgaard 2001). De metaller som potentielt bliver udvasket fra kunstgræsbaner (bl.a. bly, zink, kobber, krom og cadmium) vil fortrinsvis optræde som positivt ladede ioner og derved blive bundet til lerog humuspartiklerne. Består jorden af rent sand vil metallerne i stedet løbe uhindret igennem. Det er derved tilstedeværelsen og mængden af ler og humus under banen, der afgør denne metal-filter effekt. Dette forhold kan afgøres lokalt ved at analysere jordens sammensætning. Det skal dog understreges at selv en lille mængde ler og humus (< 5 %) i jorden vil skabe en stor metal-filter effekt i en periode på langt over 100 år, uden risiko for afgivelse. Ophobning af metallerne i jorden fra drænvandet, vil over tilsvarende 100 år, ligeledes ikke ændre en jords forureningsklasse. Hvorved en ren jord vil forblive ren (Jensen 2016). Side 24

29 Atmosfærisk deposition De vejrmæssige forhold spiller en stor rolle for koncentrationen af luft forurening i Danmark. En af de vigtigste parametre er vinden som bærer luftforureningen med sig, og der ses typisk en høj luftforurening ved transporten af luft til Danmark fra Mellemeuropa, hvor emissionen af luftforurening er høj (Ellermann et al. 2015). I det centrale København og Nordsjælland vurderes den atmosfæriske deposition af kobber, bly og cadmium i nedbør, at have betydning for koncentrationen af disse i drænvand fra kunstgræsbaner. Mellem 81 % og 190 % af middelkoncentrationerne af kobber, bly og cadmium målt i drænvand fra kunstgræsbaner menes at stamme fra den atmosfæriske depositionen. Videre udgør deposition af øvrige metaler mellem 13 % og 45 % af middelkoncentrationerne mål i drænvand fra kunstgræsbaner (DHI 2013). Tabel 1 giver et overblik over de nyeste tal for den atmosfæriske deposition i Danmark. Tallene fra 2014 er målt i mindre tætbefolkede områder, hvorimod tallene fra er målt i hovedstadsområdet og Nordsjælland. Der er en tydelig forskel mellem depositionen i urbane områder og mindre urbane områder. Side 25

30 Tabel 1: Overblik over den atmosfæriske deposition i Danmark i hhv og * Kilde: Ellermann et al ** Kilde: DHI # Middelværdi regnet ud fra depositionen hhv. på land og i vand. I lyset af det betragtelige bidrag fra den atmosfæriske deposition for kobber, bly og cadmium til drænvandet fra kunstgræsbaner, er det væsentligt at inddrage den atmosfæriske deposition ved fastsættelse af grænseværdier for drænvandsudledningen fra kunstgræsbaner i vurderingen af bidraget fra selve kunstgræsbanen. Side 26

31 Kunstgræs og miljølovgivning Natur- og Miljøklagenævnet har de sidste år behandlet flere klagesager hvor kommunernes afgørelser om nedsivning og udledning af vand fra kunstgræsbaner er blevet ophævet. Disse sager bliver ofte afgjort efter 19 og 28 i lov om miljøbeskyttelse 2. Miljøbeskyttelseslovens 19 lyder: Stoffer, produkter og materialer, der kan forurene grundvand, jord og undergrund må ikke uden tilladelse 1) nedgraves i jorden 2) udledes eller oplægges på jorden eller 3) afledes til undergrunden. Natur- og miljøklagenævnet har afgjort at en tilladelse til anlæggelse af kunstgræsbane som den påklagede [standard 3.-generationskunstgræsbane] rettelig har hjemmel i miljøbeskyttelseslovens 19, stk. 1, nr. 2, om oplægning på jorden. (Natur- og Miljøklagenævnet 2016 a, b). Videre skal en tilladelse efter lovens 19, stk. 1, nr. 2, vurderes i forhold til jord og grundvand. For at opnå en tilladelse efter 28, stk. 1 i lov om miljøbeskyttelse, skal kommunen således vurdere hvorvidt en udledning til vandløb, søer eller havet kan accepteres. En vurdering skal indbefatte de stoffer som kan forekomme i spildevandet og en konkret estimering af den forventede fortynding (Natur- og Miljøklagenævnet 2016 a, b). 2 Lovbekendtgørelse nr af 19. november 2015 om miljøbeskyttelse. Side 27

32 Miljøbeskyttelseslovens 27 lyder: Stoffer, der kan forurene vandet, må ikke tilføres vandløb, søer eller havet, ligesom sådanne stoffer ikke må oplægges således, at der er fare for, at vandet forurenes. Der kan dog efter 28 gives tilladelse til, at spildevand tilføres vandløb, søer eller havet. Ifølge spildevandsbekendtgørelsen 3 4, stk. 1 forstås spildevand som alt vand der afledes fra beboelse, virksomheder, øvrig bebyggelse og befæstede arealer. Natur- og Miljøklagenævnet har afgjort, at perkolatet fra kunstgræsbaner er omfattet af denne definition (Natur- og Miljøklagenævnet 2016 a, b). For nedsivning af drænvand fra bl.a. kunstgræsbaner opstiller spildevandsbekendtgørelsen en række krav og undtagelser samt kapitel 15 kan være interessante i denne sammenhæng. Dette, samt det faktum at den lokale hydrologi og geologi varierer fra område til område, betyder at der ikke kan opstilles stringente og enslydende regler for tilladelse til nedsivning (og udledning), i stedet skal hver enkelt sag vurderes individuelt. 3 Bekendtgørelse nr. 46 af 12. januar 2016 om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4. Side 28

33 Økonomisk overblik Kunstgræsbaner holder ikke evigt men skal jævnligt fornys. Dette kan forventes at skulle ske med ca. 10 års mellemrum eller efter ca brugstimer. Holdbarheden er dog også meget afhængig af kvaliteten af banen og driften/vedligeholdelsen. I det følgende præsenteres økonomiske estimater som tager udgangspunkt i den banetype som i dag betragtes som den mest almindelige, herved kaldet `basis-bane (tabel 2) samt merpriser (vejledende) ved udskiftning af de enkelte elementer i forhold til denne basis-bane (tabel 3). Basis-banen betragtes som den mest almindelige og består af et 60 mm kunstgræstæppe med infill af sort SBR gummigranulat opbygget på grusbærelag og med drænrør anlagt i råjorden med udledning til recipient. Videre bruges mekanisk vinterbekæmpelse. Basis-banen har et areal på ca m2 (11-mandsbane) og svarer derved til DBU s anbefalinger for størrelsen på et kunstgræsanlæg. Den relative miljøbelastning præsenterer den risiko der er for øget belastning af miljøet målt op imod de øvrige fremsatte løsninger. Én stjerne angiver den laveste risiko og fire stjerner angiver en øget risiko. Da risikoen er relativ vil der således være variationer mellem de forskellige elementer og tre stjerner er derfor ikke nødvendigvis en reel miljømæssig risiko. Side 29

34 Tabel 2: Oversigt over den valgte basis-bane og den relative miljøbelastning. Den relative miljøbelastning er gradueret fra 1-4 hvor 1 er lavest risiko for miljøbelastning og 4 er højest. Gradueringen er relativ idet den er målt op imod de alternative løsninger og er derfor ikke nødvendigvis ensbetydende med at udgøre en reel miljømæssig risiko. Side 30

35 Tabel 3: Oversigt over merprisen ved afvigelse fra basis-banen angivet i dkr. Den relative miljøbelastning er gradueret fra 1-4 hvor 1 er lavest risiko for miljøbelastning og 4 er højest. Gradueringen er relativ idet den er målt op imod de alternative løsninger (merpriserne i tabellen er vejledende) Side 31

36 1 Vi har ingen forudsætninger for at vurdere om stråhøjden har betydning for driftsøkonomien. 2 Der er forudsat et årligt supplement på ca. 3 tons. 3 Der er forudsat et årligt supplement på ca. 3 tons samt udgift til varmeanlæg og vandforbrug. 4 Der er ikke forudsat at skulle betales afledningsafgift for afledning til regnvandssystem. 5 Der er forudsat afledning af % af nedbørsmængden. 6 Der er forudsat afledning af % af nedbørsmængden. 7 Driftsomkostninger er meget afhængig af vejrforholdene. 8 Forudsat 125 dage/år á 5 timer med 80 % på 125 lux og 20 % på 250 lux. Som det fremgår af tabel 2 og tabel 3 vil et valg af eksempelvis Geo-infill som erstatning for SBR-infill i basis-banen give en merpris ved anlæg på 2,7 mio kr. og et fald i den relative miljøbelastning fra 4 til 1 stjerne, samt en merpris på kr. pr. år i drift. Side 32

37 Referencer DBU Jylland (2016): Kunstgræsset breder sig i Jylland. [Online][Citeret ]. Tilgængelig:< kunstgraesset_breder_sig_i_jylland_2016> DHI (2013): Miljø- og sundhedsskadelige stoffer i drænvand fra kunstgræsbaner. Vurdering af eksisterende analyseresultater på danske kunstgræsbaner samt supplerende måleprogram på to udvalgte baner. Lynette fællesskabet I/S. Ellermann T, Bossi R, Christensen J, Løfstrøm P, Monies C, Grundahl L & Geels C (2015): Atmosfærisk deposition NOVANA. Aarhus Universitet, DCE Nationalt Center for Miljø og Energi. Vidnenskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr Tilgængelig:< GEUS (i.d.): Kortlægning af grundvandsmagasinerne. Viden om grundvand. Danmarks bedste vand beskyttes. GeoCenter Danmark. [Online] [Citeret ]. Tilgængelig:< om/grundvand/sider/gv03-dk.aspx> Jord og Affald (2016): Vejledende udtalelse om klassificering af brugte og udtjente kunstgræsbaner. Miljø- og Fødevareministeriet, Miljøstyrelsen. PDF tilgængelig:< Kristiansen SM og Dalsgaard K (2001): Jordbunden. Natur og Museum, 40. årgang, nr. 4. ISBN Miljøstyrelsen (i.d.): Grænseværdier for vand. [Online] [Citeret ]. Tilgængelig:< > Side 33

38 Miljøstyrelsen (i.d.a): Tips om kunstgræsbaner. [Online] [Citeret ]. Tilgængelig:< kunstgraes-fodboldbaner/> Natur- og Miljøklagenævnet (2016a): Afgørelse i sag om nedsivning af overfladevand ved Gørlevhallen. Ikrafttrådt Natur- og Miljøklagenævnet (2016b): Afgørelse i sag om nedsivning af overfladevand ved Røsnæshallen. J.nr.: NMK Nilsson NH, Malmgren-Hansen B og Thomsen US (2008): Kortlægning, emissioner samt miljø- og sundhedsmæssig vurdering af kemiske stoffer i kunstgræs. Teknologisk Institut for Miljøministeriet, Miljøstyrelsen. Kortlægning af kemiske stoffer i forbrugerprodukter, nr SVANA (i.d.): Beskyttede naturtyper - 3. Styrelsen for vand- og naturforvaltning, Miljø- og fødevareministeriet. [Online] [Citeret ]. Tilgængelig:< SVANA (i.d.a): Natura Styrelsen for vand- og naturforvaltning, Miljø- og fødevareministeriet. [Online] [Citeret ]. Tilgængelig: < > SVANA (i.d.b): Vandområdeplaner. Styrelsen for vand- og naturforvaltning, Miljø- og fødevareministeriet. [Online] [Citeret ]. Tilgængelig:< Unisport (2016): Gummigranulat, infill til dit kunstgræs. [Online] [Citeret ]. Tilgængelig: < produkter/gummigranulat-infill> Matrix-turf (2016): Produkter, infill. [Online] [Citeret ]. Tilgængelig: < Side 34

39