UDDANNELSESPLANER OG UNDERVISNINGSPLANER I STU-UDDANNELSEN

Transkript

1 KONTAKT INFO: Christian Christrup Kjeldsen Danmarks Pædagogiske Universitetsskole RING eller MAIL gerne! Telefon: UDDANNELSESPLANER OG UNDERVISNINGSPLANER I STU-UDDANNELSEN Årskonference for skoler og uddannelsessteder 12. November 2010 Oplæg ved Christian Christrup Kjeldsen

2 Hvad kan der ske, de næste 50 minutter Hvis vi startede uden en plan for dette oplæg: Der vil alligevel komme til at ske noget! Måske/måske ikke vil i gå herfra og føle jer tilfredse i vidste jo ikke hvad i kunne forvente jer Hvad der vil ske er Kontingent, altså det er ikke nødvendigt (vi har ingen plan der nødvendiggør det) og det er ikke umuligt (det der ske vil jo ske), dog: indenfor mulighedsrummet sat af kontekstens diskursive åbninger, hvor: Konteksten er en konference i Foreningsfællesskabet Ligeværds regi. Positionerne denne diskursive praksis åbner op for er da: oplægsholder, konferencedeltager, konferencearrangør m.fl. Med andre ord uden en plan er ikke alt muligt, men meget er, og vi kan ikke på forhånd vide hvad der vil ske meget er muligt hvad der sker kunne være anderledes. Det er vi ikke tilfredse med derfor har jeg lavet en plan, modsat uddannelsesplanerne for STU er i ikke spurgt.

3 Planen for de næste 47 minutter, som jeg besluttede det. Kort hvem er jeg og hvorfor står jeg her i dag Kort om HUG projektet i forhold til temaet Hvad er opgaven i forhold til STU Hvordan ser relationen ud mellem uddannelses- og undervisningsplan? Hvad er knasterne Teoretisk blik på uddannelse vs. læring en mulig forståelsesramme, når uddannelsesplaner skal omsættes i undervisningsplaner Et eksempel på hvordan det kan gøres - et kludetæppe eller et smukt patch-work Diskussion, spørgsmål og afrunding

4 Kort hvem er jeg og hvorfor står jeg her i dag Kort; navn, alder, børn og andet Uddannelse: Folkeskolelærer Kandidat i pædagogisk sociologi PhD studerende ved international forskerskole i Bielefeld Education and Capabilities, med fokus på unge med særlige behov og uddannelse (sammenlignende Danmark / Tyskland) Erfaring i forhold til det specialpædagogiske område Specialklasselærer Etablering af Heldagsskole, med familiebehandling (Kempler) Heldagsskole for de unge - unge (Systemisk) Døgninstitution DPU, Evaluator af HUG og DHI, EU Projekt: WorkAble The international 'Social Work & Society' Academy TiSSA

5 Helhedstænkning i UddannelsesGarantien for unge med særlige behov (HUG) Projekt mål: at udvikle metoder og modeller for etablering og gennemførelse af individuelle uddannelsesplaner for personer med særlige behov i relation til lov nr. 564 af 6. juni Det er ligeledes målet at implementere resultaterne i landets kommuner, dette i samarbejde med KL, vejledere ved UU og uddannelsesinstitutioner.

6 Helhedstænkning i UddannelsesGarantien for unge med særlige behov (HUG) Konkret: En manual efter afslutning i 2011 At kunne dokumentere, at 80% af de deltagende unge er godt i gang med eller har gennemført et 3-årigt uddannelsesforløb Formidlingsopgaver i forhold til tværsektorielt og tværinstitutionelt samarbejde omkring implementeringen af de unges uddannelsesplaner

7 Uddannelsesplaner formelt set I 2010 har projektet haft fokus på relationen mellem individuelle uddannelsesplaner og deres tilhørende undervisningsplaner Fokus på relation til de unges mål og ønsker om opnåelse af nye kompetencer, idet: Ungdomsuddannelsen skal i videst muligt omfang tilrettelægges under hensyntagen til den enkelte unges kvalifikationer, modenhed og interesser.

8 Uddannelsesplaner formelt set Den individuelle uddannelsesplan skal sigte mod at: unge med særlige behov opnår personlige, sociale og faglige kompetencer til en så selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt og eventuelt til videre uddannelse og beskæftigelse. (Lov 564)

9 Uddannelsesplaner formelt set Ungdomsuddannelsen skal udgøre et planlagt og koordineret forløb. (Lov 564) sammen med den unge og forældrene en individuel uddannelsesplan, som indeholder en oversigt over de aktiviteter, herunder vejledningssamtaler og praktikophold, som den unge skal tilbydes. (Lov 564)

10 Mange veje til målet den rigtige vej er individuel og beskrives i en plan

11 Knasterne En andel af uddannelsesplanerne er udelukkende udarbejdet for det første år af den treårige uddannelse: Knast: Uddannelsens elementer fremstår derfor ikke som en række af progressive tiltag Knast: Den unge kan ikke vide hvad han eller hun kan forvente [I ville ikke være tilfreds med at jeg ingen plan havde haft for de sidste 35 minutter af i dag - der skal nok ske noget, meeen] Knast: Uddannelsesplanen er grundlaget for undervisningsplanerne ude blandt leverandørerne af uddannelsens elementer, derfor bliver sammenhængen svær at etablere.

12 Knasterne Der er ikke en ensartet forståelse af hvad en uddannelsesplan skal indeholde. Planerne er derved bredt formuleret, komplekse, problemorienteret og til tider vægelsindede. De antyder mange ting ofte for mange Knast: Når dette skal operationaliseres i praksis bliver det vanskeligt: I hvilken retning skal eksempelvis nedenstående bringes på form? Illustrativ eksempel: Mål for udvikling af elevens personlige kompetencer: [Eleven] er en ung mand med god humor og mod på livet. [Eleven] er vedholdende og koncentreret om sit arbejde. Målet er, at [eleven] personligt bliver afklaret i forhold til muligheder og barrierer.

13 Knasterne Fag og aktiviteter, der fremmer den unges personlige udvikling Ca. en fjerdel af planerne ekspliciterer at den enkelte unges selvværd skal styrkes gennem uddannelsen I ca. hver tiende tilfældene ekspliciteres et ønske om, at den unge skal lære at acceptere og forstå egne og andres grænser Udtømmende beskrivelser af standpunkt for personlig udvikling. Mangel på aktiviteter der understøtter videre. Knast: Det synes svært at omsætte i en undervisningsplan, hvorfor undervisningsplanen får en afdækkende karakter (beskrivende specielt i forhold til den unges sociale og personlige udvikling) Simplificeret og sat på spidsen: den unge henvises til livslang afdækning af sin person

14 Knasterne Der tegner sig et bredt uddannelsesbegreb, hvilket skaber mulighed for en helhedsorienteret uddannelsesplan Knast dette fordrer en ligeledes bredt undervisningsbegreb men hvornår kan vi kalde det undervisning? Der synes derfor at gælde følgende forudsætninger for relation mellem de to planer: Da udddannelse kan defineres på forskellig vis, men samlet set som begreb dækker alle de mål og aktiviteter den enkelte i en planlagt proces med progression udsættes for: Må uddannelsesplanen være progressiv i sin opbygning og dække hele uddannelsesforløbet Uddannelsesplanen må veksle mellem konkrete og mere overordnede målsætninger Undervisningsplanen må beskrive afgrænsede elementer og være meget konkret og ikke på ny afdækkende

15 Uddannelse vs. undervisning en mulig forståelsesramme, Mange sameksisterende læringsforståelser Eksempelvis: Maturana, Bateson, Lave og Wenger Wenger: Communities of practice are everywhere. We all belong to a number of them at work, at school, at home, in our hobbies. Some have a name, some don't. We are core members of some and we belong to others more peripherally. You may be a member of a band, or you may just come to rehearsals to hang around with the group. You may lead a group of consultants who specialize in telecommunication strategies, or you may just stay in touch to keep informed about developments in the field. Or you may have just joined a community and are still trying to find your place in it. Whatever form our participation takes, most of us are familiar with the experience of belonging to a community of practice. Det kræver en meget dygtig lærer at undgå at eleverne lærer noget (Gjesing, J.C. )

16 Uddannelse vs. undervisning en mulig forståelsesramme education means learning knowledge, skills, and attitudes. The most important of these is learning how to learn. Learning means deciding about your own lifestyle. (Ettling, A. Journal of Agricultural Education) Læringens arenaer er samtidigt forskellig vi kan tale om Formal læring skoler og uddannelsesinstitutioner (Otto, H.U) Nonformal læring: Hvilket er den systematiske udvikling skabt i rammer som ikke er skole, typisk i specialpædagogiske institutioner og tiltag (Otto, H.U) Informal læring: Dette er den spontane læring i familien, eller andre sociale grupperinger (Otto, H.U) Uden konkrete undervisningsplaner er der en fare for at ende udelukkende i informal læring

17 Uddannelse vs. undervisning en mulig forståelsesramme Undervisning er en særlig praksis Ifølge Bourdieu, er al pædagogisk praksis Symbolsk vold. Dette er fælles for undervisning og social- og specialpædagogisk indsats! Mål Fagindhold Evaluering Undervisning er kendetegnet ved mål og evaluering af mål i en didaktisk kontekst, hvor midlerne er læringsaktiviteter Læringsaktiviteter Didaktiske forudsætninger

18 Uddannelse vs. undervisning en mulig forståelsesramme Fagindhold Uddannelse Mål Læring Evaluering STU Undervisning Formal Læringsaktiviteter Nonformal Didaktiske forudsætninger Informal

19 Uddannelse vs. undervisning eksempler på det konkrette

22 Derfor: Når der i en elevs uddannelsesplan blandt andet står: Følgende mål for personlig udvikling: Fysisk aktivitet / sund livsstil, At [eleven] bliver rustet til en selvstændig livsførelse som muligt Så kunne det være sat sammen af elementer listen

23 Derfor: Eller når der i uddannelsesplanen er følgende mål for erhverv og praktik: Skabe en arbejdsidentitet ; Forståelse/kompetencer i forhold [til] det at begå sig på en arbejdsplads. Det kunne i undervisningsplanen udmøntes i flere små elementer eksempelvis: Giv brød på arbejdspladsen men hvilket brød? Hvor målet i det konkrete eksempel er beskrevet som: At kunne vælge det kulturelt passende, når man skal give brød til kaffen på arbejdspladsen. At man ikke falder igennem Forløbet er konkret beskrevet jf. manualen. Eksempelvis: Opsamling af elevernes forforståelse på området- Hvad ville i vælge hvis i lige havde fået kørekort? Læreren orienterer om fx: Hvornår på dagen man giver rundstykker. Skal man have pålæg med? Hvornår går man over til wienderbrød og basser. Hvad man vælger til eftermiddagspausen. Hvornår man giver noget at drikke i stedet for og hvad

24 Diskusion, spørgsmål og afrunding Jeg havde en plan