Sorø. Sjælland. (Første indsendelse af sundhedsaftalen har versionsnummer 1. Efterfølgende fremsendelser af ændrede versioner nummereres fortløbende)

Transkript

1 Sundhedsaftale for valgperioden 1. januar december 2009 (Bemærk: Denne skabelon skal anvendes ved indsendelse af sundhedsaftaler til Sundhedsstyrelsen. Når den udfyldte skabelonen indsendelse til Sundhedsstyrelsen må den ikke indeholde ændringer eller tilføjelser til skabelonen. Eventuelle frivillige aftaleområder må således ikke medtages i det indsendte.) Aftaleparter: Region: Versionsnummer: Kommune: 1 Sorø Sjælland (Første indsendelse af sundhedsaftalen har versionsnummer 1. Efterfølgende fremsendelser af ændrede versioner nummereres fortløbende) Indsendelsesdato: (Angiv dato for indsendelsen af sundhedsaftalen til Sundhedsstyrelsen. Bemærk, at den lovbundne maksimale sagsbehandlingstid på to måneder regnes fra datoen for Sundhedsstyrelsens afsendelse af kvitteringsskrivelse.) Bemærkninger: (Aftaleparterne kan benytte det nedenstående felt til korte bemærkninger til den fremsendte sundhedsaftale. Ved indsendelse af ændrede sundhedsaftaler skal det angives, under hvilke(t) krav der er foretaget væsentlige ændringer.) Indsatsområde 1: Udskrivningsforløb for svage, ældre patienter Krav 1. Hvordan parterne sikrer rettidig afklaring af den enkelte patients behov efter udskrivning fra sygehus, herunder koordinering af udskrivningstidspunkt og udskrivningsbetingede ydelser. Udgangspunktet for at få at vide, om det vil komme til at dreje sig om en kompliceret eller ukompliceret udskrivelse, er patientens funktionsniveau og behov for hjælp før den aktuelle indlæggelse. Det er derfor vigtigt, at der hurtigt skabes kontakt mellem sygehus og kommunen. Sygehuset sender derfor ved indlæggelsen en indlæggelsesadvis til kommunen for de patienter, der er kendt af kommunen. Denne sendes elektronisk eller alternativt via fax. Før afsendelsen skal sygehuset sikre sig patientens mundtlige samtykke. Ved indlæggelsen eller senest inden for 24 timer udfylder plejepersonalet på sygehuset første del af indlæggelsesadvis om den forventede indlæggelsestid og meddeler dette til kommunen i de tilfælde, hvor patienten er kendt af kommunen i forvejen. Kommunen er herefter forpligtiget til at give sygehuset de oplysninger, som er vedtaget i sundhedsaftale 2 indlæggelsesforløb. Kommunen er samtidig forpligtet til at definere, om det drejer sig om en stærkt plejekrævende patient. Hvis en sygehusafdeling vurderer, at en indlagt patients funktionsniveau er ændret betydeligt i forbindelse med indlæggelsen, skal dette snarest muligt drøftes med den kommunale visitator. 1

2 1.1 Sygehusets ansvar Det er sygehusets ansvar at vurdere patientens funktionsniveau, at udarbejde genoptrænings- og behandlingsplaner og i dialog med kommunen vurdere, om der er behov for hjælpemidler, og om det eventuelt kan komme på tale, at der kan være behov for boligændringer således, at kommunen kan arrangere et hjemmebesøg. Sygehuset skal desuden ud fra en lægelig vurdering afklare, hvornår patienten er færdigbehandlet. Sygehuset er forpligtet til at meddele kommunen dette snarest muligt. Der må under sygehusopholdet ikke skabes forventninger hos patienten eller dennes pårørende om konkrete kommunale tilbud, som patienten rent faktisk ikke er blevet visiteret til, idet det er kommunen, der alene har kompetencen til at afgøre, hvilke foranstaltninger, der skal tilbydes patienten efter udskrivningen. 1.2 Kommunens ansvar Det er kommunens ansvar konkret at vurdere og fastsætte omfanget af den genoptræning og hjælp, inkl. hjælpemidler, som patienten skal have efter udskrivningen (se i øvrigt sundhedsaftale 3 og 4 om træning og hjælpemidler). Kommunen opretholder hjælp til patienten i det første indlæggelsesdøgn således, at patienter, der udskrives inden for samme døgn, kan udskrives til uændret hjælp. 1.3 Planlægning af ukomplicerede udskrivninger Planlægning af disse udskrivninger kan ske via en telefonisk dialog/konference mellem kontaktpersonen på sygehuset og den kommunale visitator. Ved stærkt plejekrævende patienter, hvor indlæggelsen varer over et døgn, skal sygehuset tage kontakt til visitationsenheden minimum to hverdage før udskrivelsen for at meddele kommunen om det forventede udskrivningstidspunkt. 1.4 Planlægning af komplicerede udskrivninger Når sygehuset: vurderer at der er sket væsentlige ændringer i patientens helbreds- og funktionsniveau har lagt en behandlingsplan og har en formodning om, hvordan patientens funktionsniveau vil være efter udskrivelsen indkalder sygehuset til en planlægningskonference. Denne skal ligge senest fem hverdage før forventet udskrivelse. I konferencen deltager relevante repræsentanter fra sygehus, primær sektor, patienten og eventuelle pårørende. Formålet med konferencen er at indlede en dialog med patient og kommune på et tidligt tidspunkt om, at patienten ved udskrivelsen formentlig vil have behov for meget mere hjælp end før indlæggelse, evt. også boligskift eller boligændringer. Kommunen vil derfor kunne gå i gang med at forberede udskrivelsen allerede tidligt i forløbet. Når patienten er ved at være klar til udskrivelsen, tager sygehuset kontakt til visitationsenheden for at færdigmelde patienten samt følge op på de beslutninger, der blev vedtaget på planlægningskonferencen. Såfremt planlægningskonferencen har ligget tidligere end fem hverdage før udskrivningen, skal sygehuset tage kontakt til visitationsenheden senest tre hverdage, før patient bliver færdigmeldt. Såfremt færdigmeldte patienter alligevel ikke er klar til udskrivning på den færdigmeldte dato, er det vigtigt, at sygehuset husker at ændre patientens status i registreringssystemet og melder dette til kommunen samt at færdigmelde patienten ved fornyet forventet færdigbehandling. Det er sygehusets ansvar at indkalde de forskellige parter til planlægningskonferencen (relevante personer fra sygehuset, den kommunale visitator1, patienten og eventuelle pårørende). Kommunen skal indkaldes senest tre hverdage før afholdelsen af konferencen. 1 Det er visitators opgave at indkalde andre relevante kommunale repræsentanter, der skal deltage i konferencen. 2

3 For komplicerede udskrivelser samt for udskrivning af stærkt plejekrævende patienterne gælder, at patienterne som hovedregel ikke skal udskrives i weekender og på helligdage. Krav 2. Hvordan parterne sikrer, at relevant information formidles rettidigt til patienten og eventuelt pårørende samt til den praktiserende læge, kommunen og andre relevante aktører i forbindelse med udskrivning, og at parterne er tilgængelige for videre dialog og spørgsmål fra patienten. 2.1 Kontaktpersoner I kommunerne er den kommunale visitator kontaktperson, både i forhold til patienten/borgeren og sygehuset. Den kommunale visitator er ansvarlig for at tilrettelægge en hensigtsmæssig udskrivelse og for koordinering internt i kommunen. Alle patienter får efter indlæggelsen tilknyttet en eller to faste kontaktpersoner, som er ansvarlige for kommunikationen med patienten, pårørende og kommunen. 2.2 Kommunikation mellem sygehus og kommune Kommunikation mellem sygehus og kommune forudsætter som udgangspunkt, at patienten/borgeren har givet samtykke til at videregive oplysninger til kommunen. Ønsker borgeren ikke, at de underrettes, må sygehuset respektere patientens/borgerens ønske. Ved en uvarslet udskrivelse, hvor sygehuset ikke har fået spurgt patienten/borgeren, kan helbredsoplysninger, der er nødvendige for den videre behandling, efter en konkret vurdering videregives. Kommunikationen mellem sygehus og kommune foregår primært via den kommunale visitator og patientens kontaktperson/-personer på sygehuset. Den kommunale visitationsenhed kan kontaktes alle hverdage mellem 8 og 15. Den kommunale visitationsenhed kan endvidere kontaktes via . sendes til kommunens visitationsenheds officielle -adresse. Såfremt der skal sendes personfølsomme oplysninger, kræver det, at der etableres sikker kommunikation mellem region og kommuner. Alle borgere i Sorø kommune, der er modtager en kommunal ydelse har en fast kontaktperson / visitator. Kontakt til borgerens kontaktperson kan ske ved henvendelse til : Sundhedsfaglig myndighedsfunktion Tlf (dagl. kl. 8-15) sundhed-social@soroe.dk Leder af den sundhedsfaglige myndighedsfunktion : Bente I. Hansen Fra 1. kvartal 2007 forventes det at kommunikation mellem sygehus og kommune kan ske via MEDCOM. Sygehuset kan kontaktes i almindelig dagarbejdstid mellem 8 og 15. Kommunen får allerede via indlæggelsesadvis varsel om forventet indlæggelsestid. Det er vigtigt, at egen læge hurtigt efter udskrivningen får oplysninger om indlæggelsesforløb, behandling og medicin. Servicemålene for sygehusene er otte kalenderdage. Såfremt udskrivningsbrevet er skrevet ved udskrivelsen, medgives dette patienten. Ved udskrivningen informeres kommunen skriftligt om, hvilken medicin patienten skal have fremover, om pleje- og behandlingsplan, genoptræningsplan og eventuel ambulant kontrol. Patienten medgives udskrift af medicinstatus ved udskrivningen. 3

4 Ukomplicerede udskrivelser Kontaktpersonen på sygehuset kontakter den kommunale visitator og informerer om indlæggelsesforløb, plan for fortsat behandling, genoptræningsplan, mulighed for forebyggelse og egen indsats. Der aftales tidspunkt for udskrivelse og for genbestilling af pleje, praktisk hjælp, sygepleje og serviceydelser (madservice, indkøb) samt afhentning/levering af evt. ny medicin. Patienten medgives medicin så man sikrer sig, at der ikke sker et slip i den medicinske behandling. Visitator etablerer/genbestiller ydelserne hos leverandørerne. Visitator skal som hovedregel have modtaget henvendelsen fra sygehuset senest kl. 11 dagen før udskrivelsen. Komplicerede udskrivelser Sygehuset kontakter kommunen, når patientens behandlingsplan foreligger, og når det er kendt, at patientens funktionsevne er nedsat i så høj grad, at man kan forudse, at der vil ske en ændring af patientens behov for ydelser fra kommunen. Parterne aftaler, om der er behov for, at der holdes planlægningskonference. I visse tilfælde kan en telefonisk konference dække behovet for kommunikation. En eventuel planlægningskonference foregår på sygehuset. Ved planlægningskonferencen forudsættes det, at de personer, der deltager i konferencen fra sygehuset side, har indgående kendskab til patientens undersøgelses-, behandlings- og træningsforløb, inkl. patientens aktuelle funktionsevne og behov for hjælpemidler. Den kommunale visitator har indgående kendskab til kommunens serviceniveau og kompetence til at bevilge pleje-omsorgsydelser iht. kvalitetsstandarder samt til at indstille til korttids- og permanente almene boformer og genoptræningsforløb. Før konferencen udarbejder sygehuset en plejerapport og behandlingsplan, der indeholder oplysninger om indlæggelsesforløb. Denne sendes til kommunen forud for konferencen. Forløbet af konferencen: Ved behov afholdes et kort formøde uden patient og pårørende, hvor det drøftes hvilke muligheder og løsninger, der kan tilbydes patienten. Sygehuspersonalet resumerer patientens helbredssituation, undersøgelses- og behandlingsforløb samt funktionsevne og den fremadrettede behandlings- og genoptræningsplan Patient og pårørende fremlægger problemer, behov og ønsker Kommunens visitator orienterer om den hjælp, som borgeren kan tilbydes i eget hjem samt om de øvrige behandlings-pleje-omsorgstilbud, der kan bevilges Dialog mellem parterne og afklaring af den fremtidige indsats samt aftale herom. Før udskrivningen følges planlægningskonferencen op af en telefonisk udskrivningskonference, som tidligere beskrevet, og patienten medgives medicin ved udskrivningen, så man sikrer sig, at der ikke sker et slip i den medicinske behandling. Krav 3. Hvordan parterne ved koordination af kapacitet m.v. sikrer, at patienterne kan udskrives fra sygehus hurtigst muligt efter, at de er færdigbehandlede. God koordination og sikring af, at patienten kan udskrives, når patienten er færdigbehandlet fordrer, at der tidligt indledes en dialog mellem sygehus og kommune. Som omtalt i krav 1 og 2 begynder dialogen, når sygehuset sender indlæggelsesadvis til kommunen. Ved udskrivningen skal dialogen mellem sygehus og region sikre, at der i efterforløbet ikke sker unødvendige genindlæggelser som følge af uhensigtsmæssige behandlings- og udskrivningsforløb. 4

5 3.1 Krav til sygehuset Patienten skal hurtigst muligt efter indlæggelsen visiteres til relevant behandlingsafsnit. Inden for 24 timer skal patienten vurderes af speciallæge, der skal udarbejdes en behandlingsplan, og patienten skal have tildelt en eller to kontaktpersoner. Under indlæggelsen skal sygehuset iværksætte nødvendig træning uden unødvendig ventetid som led i behandlingen under indlæggelsen. Sygehuset skal desuden overveje, om eventuelle forebyggende tiltag kunne have forhindret aktuelle indlæggelse, og om patienten vil kunne have gavn af at blive tilbudt en forebyggende indsats ved udskrivelsen enten i regionalt eller kommunalt regi. Under indlæggelsen skal patienten have hjælpemidler af tidssvarende kvalitet til rådighed med henblik på at afhjælpe midlertidige funktionstab. Patienten skal have tilstrækkelig information og vejledning i at anvende hjælpemidlerne under indlæggelsen. I specielle tilfælde kan der laves aftale om åben indlæggelse mellem kommune og region, hvilket betyder, at patienterne under trygge forhold kan udskrives med den tryghed, der ligger i, at patienten hurtigt kan blive genindlagt ved behov. Efterbehandling, der kan forhindre unødvendige akutte indlæggelser, hører under sundhedsaftale 2 om indlæggelsesforløb. 3.2 Krav til kommunen For at patienten/borgeren kan blive udskrevet, kræver det, at kommunen kan stille forskellige ydelser til rådighed. Det drejer sig om kommunal hjemmepleje, hjælpemidler, træning, kommunale botilbud og tilbud om forebyggelse og sundhedsfremme. Nedenfor vil de forskellige elementer blive beskrevet. Kommunal hjemmepleje Personlig og praktisk hjælp Sygepleje Sorø Kommune har specialiseret sygepleje indenfor diabetes, inkontinens og demens Indsats døgnet rundt Støtte til døende Støtte til pårørende Hjælpemidler Dette område beskrives i sundhedsaftale 4 hjælpemiddelområdet. Træning Dette område beskrives i sundhedsaftale 3 træningsområdet. Kommunale botilbud Aflastningspladser/korttidspladser (midlertidige pladser) Sorø Kommune råder over 10 pladser Plejeboliger - Sorø Kommune har i alt 217 kommunale boliger Krav 4. Hvordan parterne følger op på aftalen. Det er på nuværende tidspunkt kun få ting, der bliver registreret elektronisk. Det drejer sig om parametre som f.eks.: tid fra udskrivning til afsendelse af udskrivningsbrev til egen læge antallet af færdigbehandlede patienter indlæggelsestid for færdigbehandlede patienter Opfølgning på aftalen vil ske dels i forhold til ovennævnte parametre og dels gennem journalaudits som tilrettelægges nærmere. Arbejdsgruppens forslag til opfølgningsinitiativer er beskrevet i bilag 1.1 5

6 6

7 Indsatsområde 2 Indlæggelsesforløb Krav 1. Hvilke relevante oplysninger om patientens behov m.v., der skal udveksles mellem kommunen, den praktiserede læge og sygehuset; hvordan det sikres, at informationen leveres rettidigt; hvordan det sikres, at relevante informationer formidles til patienten; samt at parterne er tilgængelige for videre dialog og spørgsmål fra patienten. 1.1 Relevante oplysninger om patientens behov Ved en akut indlæggelse er oplysninger om patientens behov ikke tilstrækkelige for at en god og effektiv behandling kan iværksættes straks. Det vil derfor være mere hensigtsmæssigt, hvis man udvider begrebet til at omhandle relevante oplysninger i det hele taget. Ved alle akutte indlæggelser vil det være hensigtsmæssigt, hvis der ved indlæggelsen er oplysninger om: Patientens navn og cpr.nr. Kroniske sygdomme Medicin Hvis patienten indlægges via egen læge eller vagtlæge, skal oplysninger om disse ting skrives på indlæggelsessedlen eller, såfremt dette undtagelsesvist ikke er muligt, meddeles vagthavende læge på sygehuset telefonisk. Ved planlagte indlæggelser har sygehuset allerede de oplysninger, som de har behov for af medicinsk karakter. Såfremt patienten er kendt af kommunen, er relevante oplysninger, som kommunen har, oplysninger om: Funktionsniveau før indlæggelse Omfang af hjælp og støtte (omfang af hjemmepleje, sygepleje, hjælpemidler, mad service og patienten bor i plejebolig) Medicin ofte har hjemmeplejen oplysninger om al den medicin, patienten får inkl. håndkøbsmedicin Træning Pårørende, hvis patienten ikke selv er i stand til at give oplysning om dette Alle disse oplysninger er relevante både ved planlagte og akutte indlæggelser. 1.2 Sikring af at informationen leveres rettidigt Ved planlagte indlæggelser vil det være hensigtsmæssigt, hvis patienter, der er kendt af kommunen, medbringer brugerbog eller resume fra omsorgssystemet med de relevante oplysninger, inkl. medicin. Ved akutte indlæggelser sender sygehuset hurtigst muligt et indlæggelsesadvis til kommunen, såfremt det skønnes sandsynligt, at patienten er i kontakt med den kommunale hjemmepleje. Plejepersonalet på sygehuset udfylder første del af indlæggelsesadvis med bl.a. patientens navn og cpr.nr. Denne sendes elektronisk eller alternativt via fax. Kommunen udfylder den resterende del af indlæggelsesadvis, som omfatter tildelte ydelser fra kommunen og en funktionsstatus før indlæggelsen og oplysninger om medicin. Kommunen sender den udfyldte indlæggelsesadvis retur til sygehuset elektronisk eller via fax inden 24 timer efter, at de har modtaget indlæggelsesadvis. Hvis patienten/borgeren er ukendt af kommunen, sendes indlæggelsesadvis retur til sygehuset med oplysning om, at patienten/borgeren er ukendt af kommunen. Sorø Kommune anvender ikke brugerbog i stedet fremsendes oplysninger fra omsorgssystemet. Kommunikation med kommunen kan fra 1. kvartal 2007 ske via MEDCOM. 7

8 1.3 Sikring af formidling og dialog med patienten Ved indlæggelse på sygehuset tildeles patienten en eller to kontaktpersoner inden for 24 timer, som er ansvarlig for, at patienten informeres om planlægning, undersøgelser, behandling m.m.. Krav 2. Hvordan parterne forebygger uhensigtsmæssige akutte indlæggelser. Der henvises til regionale sundhedsplaner samt aftalen om forebyggelse samt appendiks. Arbejdsgruppen har endvidere i bilag 2.1 fremført nogle forslag til nedbringelse af uhensigtsmæssige akutte indlæggelser. Listen skal ikke betragtes som værende udtømmende, men et forslag til områder, hvor arbejdsgruppen finder, at mulighederne bør undersøges nærmere. Sorø Kommune har nedenstående tiltag for at hindre uhensigtsmæssige indlæggelser : Aflastningspladser inkl. muligheder for rehabilitering : 10 pladser i alt Demensaflastningsplads for demente borgere såfremt frisk ægtefælle indlægges Specialiseret sygepleje Krav 3. Hvordan parterne følger op på aftalen For at kunne følge op på aftalerne er det nødvendigt at fastlægge, hvordan man skal følge op på disse. På nuværende tidspunkt er det kun få ting, der bliver registreret elektronisk. Når der i øvrigt bliver lavet forskellige kvalitetsmålinger på sygehusene, foregår det ved manuel registrering, der er meget ressourcekrævende. Den Danske Kvalitetsmodel vil blive indført i løbet af de næste par år. Om registreringen fortsat vil skulle foregå manuelt, når den bliver indført, er uvist. Det vil imidlertid være nødvendigt at kunne følge op på sundhedsaftalen allerede før, Den Danske Kvalitetsmodel bliver indført. Der gennemføres journalaudits to gange årligt, som tilrettelægges nærmere efterfølgende. Se bilag 2.2 for nærmere beskrivelse af journalaudit 8

9 Indsatsområde 3: Træningsområdet Krav 1. Den arbejdsdeling, som er aftalt mellem regionen og kommunerne i forhold til levering af genoptræning til patienter efter udskrivning fra sygehus samt beskrivelse af arbejdsdeling aftalt med tredje part. 1.1 Aftale vedrørende arbejdsdeling: Kommunen overtager pr. 1. januar 2007 alt ambulant genoptræning som den efter sundhedsloven har myndighedsopgaven for. Eneste undtagelse er Specialiseret genoptræning, der ifølge loven skal varetages på et sygehus. 1.2 Afklaring af ambulant behandling/specialiseret genoptræning/almindelig genoptræning Der er udarbejdet vejledende katalog, hvor der er enighed mellem Region og Kommune om fordeling. 1.3 Beskrivelse af genoptræningstilbud De bilaterale sundhedsaftaler skal indeholde en beskrivelse af den enkelte kommunes genoptræningstilbud. Der er udarbejdet beskrivelser fra kommunerne. 1.4 Befordring Patientrettigheder er beskrevet i følgende: Sundhedsloven Kap Bekendtgørelse om ret til sygehusbehandling og befordring Kap 8. Vejledning om træning i kommuner og regioner Kap. 7. Kommunen har Myndighedsansvaret og således også betalingsforpligtelsen. Ved behov for transport til specialiseret genoptræning meddeler sygehuset tid og sted til kommunens kontakt sted, der sørger for bestilling. 1.5 Hjemmebesøg: Der er flere former for hjemmebesøg: Hjemmebesøg som led i forberedelserne af udskrivning er som udgangspunkt alene kommunens opgave. Såfremt sygehuset vurderer, at der er behov for at foretage et hjemmebesøg, kontaktes borgerens kontaktperson, der formidler ønsket videre til f.eks. ergoterapeut (boligændringer) eller fysioterapeut (særlig træningsindsats). Efter nærmere aftale kan sygehuset deltage i disse hjemmebesøg. Hjemmebesøg som led i udredningen eller den akutte genoptræning er en del af behandlingen under indlæggelse og alene sygehusets opgave. Efter aftale kan kommunerne deltage i disse hjemmebesøg. Krav 2. Hvordan parterne sikrer kommunikation mellem sygehuset, den praktiserende læge og kommunen i forbindelse med udskrivning fra sygehus af patienter med et genoptræningsbehov. Konkret skal aftalen fastlægge indholdet af en kontaktpersonordning. 2.1 Genoptræningsplan Sygehuset har ansvar for at udarbejde genoptræningsplan på de patienter der efter kontakt med sygehuset har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning. Genoptræningsplanen skal udleveres til patienten ved udskrivelsen og samme dag faxes til kontaktstedet i kommunen/sygehus, og den praktiserende læge, efter accept fra patienten. 9

10 Når en patient overgår fra Specialiseret genoptræning på sygehuset til genoptræning i kommunen, skal der udarbejdes ny genoptræningsplan, der skal registreres med kode for kommunal genoptræning Genoptræningsplanen består af et fortrykt skema med følgende punkter: 1. En beskrivelse af patientens funktionsevne umiddelbart forud for den hændelse/sygdom, der førte til den aktuelle sygdomsbehandling. Herunder beskrivelse af patientens habituelle funktionsevne i relation til kropsfunktion, aktivitet og deltagelse. 2. En beskrivelse af patientens funktionsevne på udskrivelsestidspunktet. Herunder at patientens aktuelle funktionsevne, i relation til kropsfunktion, aktivitet og deltagelse, der inddrager såvel patientens ressourcer som begrænsninger. 3. En beskrivelse af patientens genoptræningsbehov på udskrivelsestidspunktet. Beskrivelsen skal indeholde en præcisering af hvilke begrænsninger i patientens funktionsevne, herunder hvilke funktionsnedsættelser samt aktivitet og deltagelsesbegrænsning, som genoptræningen skal rettes imod. 4. Angive det seneste tidspunkt for bopælskommunens første kontakt til patienten, med henblik på genoptræningsforløb. 5. Oplysning om hvordan bopælsregionen og bopælskommunen kan kontaktes. 6. Hvis en patient kun har behov for egen træning efter udskrivelsen, skal dette anføres i genoptræningsplanen. I så fald skal patienten udstyres med nødvendig instruktion om egen træning. 7. Angive hvorvidt patienten, efter udskrivelse fra sygehuset, har behov for specialiseret genoptræning, som skal ydes på et sygehus. 8. Diagnose 9. Operationsbeskrivelse 10. Navn på henvisende læge 11. Navn på terapeut på sygehuset 12. Angivelse af evt. behov for kørsel ved specialiseret genoptræning 13. Eventuelle specielle restriktioner 14. Eventuelt aftalt kontroltid. Genoptræningsplanen skal ikke være underskrevet af en læge. Herudover skal skemaet indeholde følgende tekst: Senest 3 hverdage efter modtagelse af genoptræningsplanen kontaktes patienten af kommunen eller det sygehus, der har ansvaret for den videre genoptræning, med henblik på det videre forløb. 2.2 Kommunalt kontaktsted Kommunen skal have et kontaktsted, hvor henvendelser kan ske hverdage mellem kl Sorø Kommunes kompetencer vedr. træningsområdet Træningspersonalet har en meget bred kompetente indenfor alle områder og er derfor i stand til at varetage træningsopgaverne i forhold til Katalog vedr. opgavedeling på genoptræningsområdet. Ved meget specielle problematikker har kommunen mulighed for at købe specialist vejledning/supervision eller købe ydelsen andet sted, således at borgeren sikres en kvalificeret træning På nogle områder har terapeuterne yderligere kompetencer til også at varetage nogle at de områder, der i dag er beskrevet som specialiseret fx indenfor håndkirurgi. (Borgeren kan fx gå til ambulant kontrol hos lægen i ambulatoriet og samtidig gå til træning i kommunen). Kommunen vil således gerne indgå en specifik aftale om at denne specialiserede genoptræning kan foregå kommunalt. Sundhedscentret lægger meget vægt på løbende at udvikle og vedligeholde terapeuterne kompetencer. De fysiske rammer / træningslokaler i Sorø Kommune Stor træningssal med diverse redskaber 2 holdtræningslokaler 10

11 5 behandlings/undersøgelsesrum 1 træningskøkken 1 træningsbad Udendørsfaciliteter Udstyr og træningsredskaber i Sorø Kommune Træningscentret har redskaber til træning vedr. de hyppigste forekomne behov og er veludstyret til at varetage håndtræning samt kognitivtræning. Gangbarre - Løbebånd mave/ryg benpresse ab/ad armmaskine aktiv/passiv cykel test og kondicykler trisser mv. Bobath briks samt diverse træningsredskaber vedr. håndtræning og kognitiv træning (kognisoft - EDB program) Desuden er der et tæt samarbejde med hjemmeplejen, hvilket kan være en fordel vedr. træning af bl.a. den apoplektiske patient. Kontaktoplysninger Sundhedscentret Sundhed og Træning Fægangen 1, 1. sal 4180 Sorø Kommune Kontaktperson Mona Mikkelsen MOMI@soroe.dk Telefon , Fax Ambulatorietider Terapeuter i kommunen, der behandler patienter efter genoptræningsplan, kan ved at kontakte ambulatoriet enten komme i kontakt med patientens kontaktlæge eller booke ambulatorietider på sygehusene ved behov. Lægen kan efterfølgende kontakte terapeuten med henblik på yderligere afklaring. 2.4 Ambulatoriekontrol De kommunale terapeuter udarbejder statusnotat som medgives patienten til kontrol. 2.5 Ambulatoriekontrol notat Notat fra kontrol tilsendes kommunens kontaktsted samme dag. 2.6 Afslutningsnotat De kommunale terapeuter sender afslutningsnotat til den praktiserende læge. 2.7 Kontaktperson Patienten informeres på sygehuset via genoptræningsplanen om telefonnummer på kontaktsted, som genoptræningsplanen sendes til. Ved første henvendelse fra kommunen til patienten skal patienten have navn og telefonnummer på kommunal kontaktperson. (se vejledning vedrørende sundhedsaftaler) Det skal fremgå af genoptræningsplanen fra sygehuset til kontaktstedet, hvem kommunen kan henvende sig til på sygehuset. Krav 3. Hvordan parterne sikrer tilvejebringelse af det nødvendige grundlag for kommunens vejledning om det frie valg af genoptræningssted. 11

12 3.1 Sundhed.dk Der etableres fælles information fra Region Sjælland og Kommunerne på Sundhed.dk. 3.2 Hjemmesider De kommunale hjemmesider og Region Sjællands hjemmeside skal indeholde information om regler og muligheder. 3.3 Information ved udskrivelse Patienten skal ved udlevering af genoptræningsplan mundtligt og skriftligt informeres om, at genoptræning er omfattet af reglerne om frit valg. Er der jf. afsnit 2.1. tale om en plan for specialiseret genoptræning skal sygehuset orientere om egne og andre sygehuses genoptræningstilbud. Herunder at: patienten har ret til frit valg mellem sygehusenes tilbud vedrørende specialiseret genoptræning andre sygehuses genoptræningsafdelinger kan af kapacitetsmæssige årsager afvise at modtage fritvalgspatienter. Er der jf. afsnit 2.1. tale om en plan for almen genoptræning skal sygehuset orientere om, at det påhviler bopælskommunen ved første kontakt at orientere om egne og andre kommuners genoptræningstilbud. Bopælskommunen orienterer herunder om at: patienten har ret til at vælge mellem de tilbud, bopælskommunen har oprettet ved egne institutioner eller aftalt med tredje part patienten har ret til at vælge genoptræningstilbud på andre kommuners institutioner dog ikke andre kommuners aftaler med tredje part en kommunes genoptræningsinstitution kan af kapacitetsmæssige årsager afvise at modtage fritvalgspatienter. 3.4 Standardisering af information Der skal udarbejdes fælles informationsmateriale. Der nedsættes en arbejdsgruppe, der i 2007 arbejder med standardisering af den brugerrettede information vedrørende genoptræning. Krav 4. Hvordan parterne gennem en løbende planlægning og styring af kapaciteten af genoptræningstilbud i regionen og kommunerne sikrer, at genoptræningen kan påbegyndes hurtigst muligt efter udskrivningen fra sygehuset. 4.1 Kontakt Senest 3 hverdage efter modtagelse af genoptræningsplanen kontaktes patienten af kommunen eller det sygehus, der har ansvaret for den videre genoptræning, med henblik på det videre forløb. 4.2 Genoptrænings start Starttidspunkt for genoptræning afhænger af diagnose og patientens funktionsevne i relation til kropsfunktion, aktivitet og deltagelse, der er beskrevet i genoptræningsplanen På diagnose/gruppe niveau er lavet differentiering i Fælleskatalog. Funktionsevne i relation til kropsfunktion, aktivitet og deltagelse er beskrevet i genoptræningsplan. 4.3 Afklaring af akutte specifikke tvivlstilfælde Der udpeges en person fra det kommunale område og en person fra det regionale område, der sammen afklarer tvivlstilfælde. Se bilag 3.1: Forslag til Kommissorium for: Afklaringsudvalg for akutte specifikke tvivlstilfælde vedrørende genoptræning. 4.4 Faglig udvikling og planlægning Det er sygehusterapiernes ansvar at informere/videregive faglige ændringer/udviklinger inden for 12

13 behandlingstilbud på sygehusene. Krav 5. Hvordan parterne følger op på aftalen. 5.1 Registrering Følgende punkter skal løbende registreres af den udførende institution: Obligatoriske grundoplysninger: Indberettende institution Patientens cpr. nr. Patientens bopælskommune Fritvalgspatient Ydelser: Dato for udførte genoptræningsydelser Procedurekode for den enkelte genoptræningsydelse De enkelte kommuner vælger selv om man ønsker at anvende tillægskoder. Det anbefales, at kommunerne indberetter over eget omsorgssystem, alternativt via SEI. 5.2 Kvalitetssikring Der arbejdes efter: Den danske kvalitetsmodel. Der udpeges et Kommunalt/Regionalt Genoptræningsudvalg, bestående af 3 kommunale og 3 regionale embedsmænd til at arbejde med emner som: Metoder, logistik, jobudveksling, kommunikation, faglig udvikling, kapacitet og opfølgning på sundhedsaftalerne. Se Bilag 3.2 Forslag til kommissorium for Kommunalt/Regionalt Genoptræningsudvalg. Der nedsættes en faglig arbejdsgruppe, der i 2007 skal beskrive indikatorer. Der nedsættes en faglig arbejdsgruppe, der i 2007 skal arbejde med forløbsbeskrivelser. Der etableres en gruppe vedrørende Datasamarbejde mellem region og kommuner, således at regionen kan levere data til planlægning og udvikling. Se Bilag 3.3. Forslag til kommissorium for dataudvalg. Gruppen nedsættes i første kvartal af Som start foregår følgende opfølgning: Regionen leverer halvårlig oversigt over antal genoptræningsplaner til de respektive kommuner. Regionen følger fordelingen af genoptræning indenfor diagnosegrupperne. 13

14 Indsatsområde 4: Hjælpemiddelområdet Krav 1. Arbejdsdeling mellem region og kommuner for tilvejebringelse af hjælpemidler og behandlingsredskaber til såvel varigt som til midlertidigt brug. Et nyt afgrænsningscirkulære med virkning fra 1. januar 2007 medfører ændringer i den hidtidige arbejdsdeling mellem region og kommuner vedrørende tilvejebringelse af hjælpemidler og behandlingsredskaber. Ændringerne i afgrænsningscirkulæret godkendt 21. december 2006 giver anledning til ændret praksis i forhold til hvilken myndighed, der skal varetage formidlingen af hjælpemidler til borgerne. Terminologien i cirkulæret er ændret, og der er områder, som fremstår uklart og giver anledning til fortolkningsmuligheder mellem region og kommuner. På denne baggrund aftales det, at planlægningsarbejdet forlænges frem til 1. maj 2007, hvor der skal foreligge et udkast til tillæg til sundhedsaftalen, hvor cirkulærets bestemmelser og præciseringer er indarbejdet Arbejdsgruppe til indarbejdelse af nyt cirkulære Den nuværende arbejdsgruppe under den Administrative styregruppe arbejder videre med at præcisere, definere og kortlægge regionale/kommunale retningslinier for hjælpemiddelområdet. Arbejdsgruppen skal komme med udkast til endelig arbejdsdeling på hjælpemiddelområdet pr. 1. maj 2007 med implementering pr. 1. juli I perioden 1. maj til 1. juli forhandles tillægget til sundhedsaftalen af Regionen og kommunerne. Det tilstræbes, at tillægget indsendes til godkendelse i Sundhedsstyrelsen 1. juli Forslaget kan også indeholde revurdering af udviklingspunkterne i sundhedsaftalen i relation til det nye afgrænsningscirkulære Sikker drift Indtil endeligt forslag er godkendt og implementeret er Sundhedsaftalerne i Region Sjælland baseret på den hidtidige lovgivning på området. Det vil sige: Regionen udleverer de nødvendige hjælpemidler til midlertidig brug, efter Indenrigsministeriets cirkulære nr. 21 af 20. februar 1975 om afgrænsningen af behandlingsredskaber, hvortil udgiften afholdes af sygehusvæsenet, det såkaldte "afgrænsningscirkulære". Herunder uændrede praksis om indstilling, instruktion, udlevering, hjemtagning, reparation og vedligeholdelse. Kommunerne udleverer hjælpemidler til varig brug efter lov om social service 112. Herunder uændrede praksis om indstilling, instruktion, udlevering, hjemtagning, reparation og vedligeholdelse Kropsbårne hjælpemidler til varigt brug Kommunen bevilger kropsbårne hjælpemidler efter ansøgning og indstilling fra sygehuset, hvor borgeren er i behandling. Alle hjælpemidler fra kommunen skal søges på blanketter, fordi det herved også sikres at borgeren med sin underskrift på blanketten er indforstået med at der søges hjælpemiddel. Til ansøgning om kropsbårne hjælpemidler anvendes autoriserede blankettyper. Sygehusets ansøgning skal indeholde en beskrivelse af varighed og væsentlighed, og beskrive det anbefalede hjælpemiddel i et omfang, der er nødvendig for at kommunen kan træffe en 14

15 myndighedsafgørelse. Der skal tages hensyn til, at borgeren kan benytte muligheden for frit valg af leverandør. Kommunerne skal tidligt inddrages i det konkrete sagsforløb, så kommunen reelt har mulighed for at træffe afgørelse, herunder orientere om deres leverandøraftaler Arm-, ben- og øjenproteser Kommunen bevilger arm-, ben- og øjenproteser efter ansøgning og indstilling fra sygehuset, hvor borgeren er i behandling. Alle typer proteser fra kommunen skal ansøges på blanketter, fordi det herved også sikres at borgeren med sin underskrift på blanketten er indforstået med, at der ansøges om protesen. Til ansøgning om arm-, ben- og øjenproteser anvendes autoriserede blankettyper. Sygehusets ansøgning skal indeholde en beskrivelse af varighed og væsentlighed, og beskrive det anbefalede hjælpemiddel i et omfang, der er nødvendig for at kommunen kan træffe en myndighedsafgørelse Høreapparater Ansvaret for og finansieringen af høreapparater overgår fra 1. januar 2007 til kommunerne. Udleveringen af høreapparater foregår enten på sygehusenes audiologiske afdelinger eller fra en godkendt privat høreapparatleverandør. Udgifter til drift af de audiologiske afdelinger er en sygehusopgave. Udgifter til høreapparater og batterier er en kommunal udgift. Proceduren er følgende: Vælger borgeren en offentlig audiologisk afdeling, vil den kommunale sagsbehandling bestå i, at kommunerne via en blanket godkender, at der udleveres et høreapparat til borgeren. Blanketten kan samtidig fungere som kontrolfunktion på det udleverede produkt. Kommunerne har indgået en fælles indkøbsaftale med Amgros gældende for Krav 2. Hvordan parterne sikrer planlægning og styring af kapaciteten i de regionale og kommunale hjælpemiddeldepoter Hjælpemidler tilhørende sygehusene Der er i øjeblikket ikke en fælles regional styring af hjælpemidler til udlån fra sygehusene. Der skal i regionen beskrives: Arbejdsgang på de enkelte sygehuse for udlevering/afhentning/reparation/udskiftning/rengøring både for behandlingsredskaber, hjælpemidler og apparatur. Kontaktsted for borgeren skal fremgå af udlånsseddelen og evt. fremgå af sygehusenes hjemmesider. Når lånetiden er udløber skal patienten selv sørge for returnering. Hvis patienten ikke selv kan sørger for returnering indgås aftale med det udlånende sygehus om afhentning Hjælpemidler under kommunens ansvar Hjælpemidler er organiseret forskelligt. Nogle kommuner har eget depot eller har fælles depot med andre kommuner. Andre kommuner har indgået aftaler med private leverandører, som leverer fra store, 15

16 centrale depoter. Depoterne varetager typisk opgaver vedrørende indkøb, lagring, registrering, levering og afhentning af hjælpemidler. Desuden varetager depoterne opgaver som vask, renovering og reparation af hjælpemidlerne. Der skal for kommunerne beskrives: oversigt over, hvilke hjælpemidler der skal være lagervarer. minimums tid for levering af hjælpemidler, der er lagervarer. hvem der leverer og afhenter hjælpemidlerne, og hvordan de kontaktes. Krav 3. Hvordan parterne gennem dialog og afklaring af den enkelte patients behov for hjælpemidler eller behandlingsredskaber sikrer, at hjælpemidler og behandlingsredskaber, som patienten har behov for, er til rådighed, når patienten udskrives fra sygehus. Vurderingen af borgerens behov for hjælpemidler, behandlingsredskaber og boligændringer i forbindelse med udskrivning, skal ske i et samarbejde mellem de relevante aktører på sygehus og i kommunen. For at undgå forsinkelse af udskrivning, der skyldes at hjælpemidler eller boligændringer ikke er klar, er det vigtigt, at parterne kender sundhedsaftalens øvrige obligatoriske områder og specielt aftalerne om udskrivning og genoptræning Faglig vurdering I forbindelse med udskrivning skal sygehuset udlevere/sende relevante oplysninger til kommunen om borgeren. Relevante oplysninger kan være: rehabiliteringsplan, genoptræningsplan, sygeplejerapport, journaloplysninger, funktionsvurdering. Materialet skal indeholde statusbeskrivelse om oplysninger om borgerens funktionsniveau Kontaktprocedure mellem sygehus og kommune Der skal være et kontaktsted i kommunen, men med forskellige fagpersoner eks. visitationskontoret, hjælpemidler, udskrivning m.v. Kontakt til Sorø kommune : Sundhedsfaglig myndighedsfunktion Tlf (dagl. kl. 8-15) sundhed-social@soroe.dk Den sundhedsfaglige myndighedsfunktion videreformidler kontakt til de sagsbehandlende ergoterapeuter mv. i forbindelse med varige hjælpemidler. Regionen har ansvaret for at indhente og formidle oplysninger med fælles oversigt over kommunernes og sygehusenes kontaktsteder med tlf., fax., adresser og evt. "sikker mail". Nuværende procedure: Kommunen kontaktes pr. fax og ringer eller sender fax tilbage til sygehuset. Proceduren bibeholdes indtil der er fundet holdbar elektronisk løsning Gråzoneområder Der kan være patienter eller hjælpemidler/behandlingsredskaber, som falder udenfor de beskrevne procedurer. I tvivlsspørgsmål afgør cheferne for de funktionsbærende enheder og kommunernes daglige ansvarlige for hjælpemiddelområdet problemet til borgerens bedste. Krav 4. Hvordan parterne sikrer nødvendig instruktion af patienten i brug af hjælpemidler og behandlingsredskaber, og at patienten har adgang til at få svar på spørgsmål herom. Med bevilling af hjælpemidler, behandlings- og træningsredskaber følger også ansvaret for instruktion i 16

17 brugen dette gælder også praktiserende læger, skadestuer m.fl. Det er den bevilgende myndighed, som har ansvar for instruktion i og opfølgning på brugen af hjælpemidler og behandlingsredskaber. Region og kommuner planlægger internt, hvordan instruktion og opfølgningen skal ske. Det sikres, at det af udlånserklæring eller bevillingsskrivelse fremgår, til hvem og hvor brugeren af hjælpemidler kan rette henvendelse ved spørgsmål. Krav 5. Hvordan parterne følger op på aftalen. Opfølgning på sundhedsaftalen vedr. hjælpemiddelområdet indgår i den samlede plan for opfølgning på den samlede sundhedsaftale mellem kommunerne og Region Sjælland. 17

18 Indsatsområde 5: Forebyggelse og sundhedsfremme, herunder patientrettet forebyggelse Krav 1. Arbejdsdelingen mellem regionens sygehuse, praksissektoren og kommunen i forhold til den patientrettede forebyggelses- og sundhedsfremmeindsats. 1.1 Tostrenget strategi Det er kommunernes og regionens intention at følge en tostrenget strategi i forhold til at leve op til forventningerne i Sundhedslovens 119 om forebyggelse og sundhedsfremme. 1. I den specifikke aftale mellem regionen og de enkelte kommuner indgås aftaler om de konkrete forebyggende tilbud og indsatser. Indholdet i de specifikke aftaler tager udgangspunkt i de intentioner der er redegjort for under Strategi del 1. Der fokuseres særligt på de forebyggelsesindsatser, man i dag ved har effekt overfor de otte livsstilssygdomme nævnt i Regeringens sundhedsprogram Sund hele livet. Det er intentionerne at gå i gang med disse i det omfang og med den hastighed, som de enkelte kommuner henholdsvis regionen kan afsætte ressourcer til. 2. Sideløbende med det begyndende arbejde med forebyggelse og sundhedsfremme, tages der initiativ til at igangsætte en proces, som skal skabe et fælles grundlag for udvikling af en fremtidig fælles prioritering indenfor forebyggelse og sundhedsfremme (folkesundhed) for kommuner og region. 1.2 Strategi del 1: Konkrete forebyggelsesindsatser Region Sjællands intentioner i forhold til krav 1 er følgende: Rådgivning af kommuner i forhold til den patient- og borgerrettede forebyggelse, kvalitets- og metodeudvikling samt evaluering I forbindelse med sundhedsplanlægningen at bidrage til overvågning af sundhedstilstanden i regionen som helhed såvel som enkelte kommuner Fortsættelse af igangværende forebyggelses- og sundhedsfremmeindsatser for patienter i form af specialiseret, diagnosespecifik patientuddannelse under indlæggelse på sygehuse eller som led i behandling Kvalitetsudvikling af den patientrettede forebyggelse i regionen. Det vil sige, at alle somatiske og det psykiatriske sygehus i Region Sjællands arbejder efter Netværk af forebyggende sygehuse i Danmark s fem standarder for sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme: o Sygehusene har en skriftlig politik for sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme o Sygehusene foretager en vurdering af behov for sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme i alle patientforløb o Sygehusene sikrer rettidig information til patienten, og at der systematisk tilbydes sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme på baggrund af identificerede behov o Sygehusene understøtter en sund og sikker arbejdsplads for personalet o Fokus på kontinuitet og samarbejde med andre sundhedsaktører Praktiserende læger har som følge af deres overenskomst mulighed for følgende forebyggelsesindsatser: o Forebyggende hjemmebesøg hos skrøbelige ældre o Forebyggende konsultationer i forhold til livsstilsændringer o Forløbsydelser for diabetikere Sekretariatsbistand for et netværk for forebyggelse og sundhedsfremme i Region Sjælland på tværs af institutioner, kommuner og faggrupper. 18

19 Enhed for forebyggelse i Region Sjælland Kontaktoplysninger: Enhedens forebyggelse@regsj.dk Kontaktpersoner: Britta Ortiz, boe@regsj.dk tlf.: Inger Helt Poulsen, ihp@regsj.dk tlf.: Margit Rasmussen, mr@regsj.dk tlf.: Kommunernes intentioner i forhold til krav 1 er følgende: Etablering af tilbud indenfor de væsentligste risikofaktorer i forhold til de otte livsstilssygdomme, som kan benyttes af patienter henvist hertil af læger på sygehus, i almen praksis eller specialpraksis. Tilbudene kan evt. afholdes i samarbejde med andre kommuner eller andre aktører: Tilbud om kostvejledning for overvægtige (f.eks. har flere kommuner tilknyttet diætister) Tilbud om rygestop (f.eks. har mange kommuner i regionen modtaget støtte fra Sundhedsstyrelsen til rygestopindsatser som også kan være for patienter med KOL, hjertesygdomme og kræftlidelser m.m.) Forebyggelse og behandling af alkoholmisbrug (f.eks. har flere kommuner misbrugskonsulenter og/eller er i gang med projekter for børn i alkoholmisbrugsfamilier) Tilbud om motion (forebyggelse af fysisk inaktivitet) (f.eks. deltager flere kommuner i regionen i Gang i Danmark ) Etablering af tilbud om patientuddannelse eller andre former for patientrettet forebyggelse (f.eks. har flere kommuner i regionen tilmeldt sig Sundhedsstyrelsens Lær at leve med kronisk sygdom ) Bilag 5.1. indeholder en inspirationsoversigt over sundhedsfremmende, forebyggende og rehabiliterende indsatsområder som kommunerne og regionen kan prioritere overfor borgerne i et helt livsforløb, når de er raske, og når de er syge. Skemaet viser bl.a., hvor der er sammenfald og dermed koordineringsmuligheder i forbindelse med tilbud til borgere og patienter. Bilag 5.2. viser et eksempel på konkret samarbejdsprojekt mellem region og kommuner: Forslag til implementering af patientuddannelsesprogrammet Lær at leve med kronisk sygdom. Sorø Kommunes konkrete tilbud: Sund By Netværket Sorø Kommune forventer medlemskab af Sund By Netværket. Sund By netværket i Danmark er et politisk bindende netværk. I netværket udvikles effektive redskaber, kurser, manualer og brochurer. Erfaringsudveksling og vidensdeling ruster det enkelte medlem til at gennemføre indsatser lokalt. Sund By er et forum, hvor kommuner kan inspirere hinanden og udvikle og afprøve nye metoder i sundhedsindsatsen. Rygestopaktiviteter Der er uddannet nogle rygestopinstruktører, primært på apotekerne, derudover har kommunen også selv uddannet nogle rygestopinstruktører. Rygestophjælp til borgere gives enten i gruppe eller som 19

20 individuelt tilbud. Der er indgået aftale med Sorø Apotek om videreførelse af amtets tidligere tilbud vedr. rygestopkurser. Rygestopaktiviteterne intensiveres samtidig i forbindelse med kommunens nye ansvar. Kommunen har sammen med de andre vestsjællandske kommuner fået midler fra puljen til medfinansiering af kommunale rygestop og tobaksforebyggelsesprojekter. Formålet er at implementere modellen "10 skridt til tobaksforbyggelse - den gode kommunale model". Projektet er baseret på kommunernes behov for opbygning og udvikling af kompetencer mhp. at generere en fremadrettet rygestopindsats, der indeholder følgende elementer: Udbredelse og markedsføring af kommunens rygestoptilbud blandt borgere, virksomheder og institutioner indebærer uddannelse af flere rygestopkoordinatorer Uddannelse af flere rygestopinstruktører i almen praksis. Etablering af rådgivning til virksomheder og institutioner i gennemførelse af en nutidig rygepolitik. Opbygning af et korps af X-Hale rygestopinstruktører, der kan medvirke til at forebygge rygestart og støtte røgfri miljøer på de scener, hvor de unge færdes og samtidig yde den nødvendige rygestophjælp. Fysisk aktivitet Praktiserende læger i Vestsjællands Amt har tidligere kunnet henvise borgere med en række sygdomme til fysisk træning. Motion på recept redefineres i kommunalt regi og forventes igangsat i foråret Derudover bør motion generelt være et borgerrettet indsatsområde. Kommunen har tilmeldt sig Gang i Danmark, et landsdækkende initiativ iværksat af indenrigs- og sundhedsministeren i samarbejde med Trygfonden. Formålet med Gang i Danmark er at styrke indsatsen for: - at gøre befolkningen mere fysisk aktiv - at udbrede viden om de gavnlige virkninger af fysisk aktivitet på vores sundhed - at inspirere og støtte kommuner, frivillige organisationer, arbejdspladser, private aktører m.v. til aktiviteter i forhold til fysisk aktivitet og sundhed. Den borgerrettede indsats omkring motion og fysisk aktivitet forventes at ske i et samarbejde og evt. partnerskab med private idrætsforeninger evt. via DGI, haller, aftenskoler, fittnescentre mv. Indsatsen kan rettes mod særlige grupper : Børn og unge gennem børnehaver, skoler mv. Yngre fysisk inaktive gennem arbejdspladser, socialforvaltning mv. Folk over 55 år Fokus på kost og overvægt Praktiserende læger i Vestsjællands Amt har i 2006 kunnet henvise borgere med visse sygdomme til kostvejledning. Kostvejledningen blev udført af autoriserede kliniske diætister. Kostvejledning redefineres i kommunalt regi med forventet start i foråret Der forventes et mere differentieret tilbud ligesom målgruppen også forventes udvidet. Derudover kombineres tilbuddet med en borgerrettet indsats rettet mod f.eks. skoler, uddannelsesinstitutioner, kantiner mv. Patientuddannelse Der er fra USA udviklet et patientuddannelsesprogram, der sigter på at borgeren kan forholde sig konstruktivt til sin sygdom via bedre håndtering af symptomer, øget egetansvar og forbedret livskvalitet, med det formål at nedbringe antallet af sundhedsydelser. Konceptet er et kursusforløb / uddannelsesprogram for patienter med en kronisk sygdom, hvor instruktørerne selv er patienter eller 20

21 pårørende, der har opnået certifikat til undervisning i programmet. Uddannelsen er ikke sygomsspecifik. Patientuddannelsen er et naturligt element i kommunens patientrettede forebyggelse og kommunen er med i det tværregionale fælleskommnale projekt. Seksuelt overførbare sygdomme Indsatsen indgår i sundhedsplejerskernes generelle sundhedsfremmende arbejde i skoler Kontakt til Kommunen Sundhed-social@soroe.dk att. Lone Ulholm Sundhedscenter@soroe.dk att. Anne Paduan 1.3 Strategi del 2: Proces hen imod fælles projekt om forebyggelse og sundhedsfremme i Region Sjælland Som led i opgave- og strukturreformen tilføres kommunerne et større ansvar for sundhedsfremme og forebyggelse. Regionerne får en koordinerende rolle, og den nærmere fastlæggelse indgår i sundhedsaftalerne. Der gennemføres derfor et fælles projekt, hvor kommunerne og regionen sammen sætter fokus på at udvikle indsatser og tilbud, der kan reducere behovet for sygehusydelser, herunder ydelser relateret til udviklingen i livsstilsrelaterede sygdomme og borgere med kroniske lidelser. Der nedsættes en projektgruppe i forbindelse med ovenstående projekt. Forslag til kommissorium for projektgruppen vedrørende projekt: Forebyggelse i kommuner og i Region Sjælland er skitseret i bilag 5.3. Krav 2. Hvordan parterne sikrer sammenhæng mellem de regionale og kommunale forebyggelses- og sundhedsfremmetilbud. 2.1 Sikring af sammenhæng mellem regionale og kommunale tilbud Sammenhæng mellem de regionale og kommunale forebyggelses- og sundhedsfremmetilbud forudsætter fælles kendskab til og overblik over de indsatser, der foregår i henholdsvis kommune, praksissektor og sygehus, således at man sikrer sig mod unødigt overlap, og at patienterne får de relevante tilbud på det rigtige tidspunkt. Der etableres en regional/kommunal arbejdsgruppe på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet, som sørger for: kortlægning af eksisterende indsatser at sikre at indsatserne er synlige for både for borgere og samarbejdspartnerne at der foreligger klare kommunikationsveje med præcise kontaktpersoner/steder. Forslag til kommissorium for arbejdsgruppen ses i bilag 5.4. Krav 3. Hvordan parterne sikrer dialog i forbindelse med tilrettelæggelse, udvikling og kvalitetssikring af den patientrettede forebyggelses- og sundhedsfremmeindsats. 3.1 Sikring af dialog Dialogen sikres således: Arbejdsgruppen (se krav 2) bidrager til at sikre samarbejde, koordinering og kvalitetsudvikling, som sker ud fra anerkendte nationale/internationale standarder 21