Investerings- og renoveringplan

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Investerings- og renoveringplan"

Transkript

1 Investerings- og renoveringplan VARME

2 Indholdsfortegnelse 1 Generelt Varmes mission Varmes vision Varmes ydre vilkår Investerings- og renoveringsplan for Dansk Fjernvarme standardkontoplan Afskrivninger Varmes takststruktur Udbygning af ledningsnettet Generelt Hovedledningsforlængelser Byggemodninger Stik til nye kunder Opdimensionering Ændring af ledningstrace if. gæsteprincippet Udbygning af SRO i ledningsnettet Sektionering og overvågning Udbygning af eksist. SRO-anlæg i pumpebyværker Udbygning af Målerparken Målerparken Varmemålere til nye kunder Ombygning af eksisterende energimålere Etablering af fjernkommunikation af målerparken Fjernkommunikation af udvalgte varmemålere Udbygning af Varmevekslere Varmevekslere Kapacitetsudvidelse af mobile varmecentraler Etablering af varmeveksleranlæg, Stenvej Etablering af varmeveksleranlæg ved Forbrændingsanlægget i Lisbjerg Transmissionsledning og varmeveksleranlæg til Helenelyst og Årslevarealerne Varmecentral Geding Udbygning af spids og reservelastskapaciteten Spids- og reservelastcentraler Varmes investeringsplan

3 6.1 Ny spids- og reservelastcentral i Solbjerg Nedlæggelse af spids- og reservelast centraler Øvrige anlægsprojekter Etablering af Varme-i-skolen Opgradering af Målerlaboratoriets software Anskaffelse af mobilt måleudstyr Renovering af ledningsnettet Generelt Genanskaffelsespris og gennemsnitsalder Prisstigninger i forbindelse med renoveringsarbejder Fastholdelse af ledningsnettets tekniske værdi Prioritering af renoveringsindsatsen Udfasning af stålflex-stikledninger Udfasning af kritiske betonkanaler Generel renovering af prærør Mufferenovering Renovering af bygværker i ledningsnettet Bygværker i Varmes forsyningsområde Renovering af bygværker Renovering af ventil-, omløbs, og alarmbrønde/skabe Renovering af målerparken Udskiftning af eksisterende energimålere Øvrige udskiftninger, der afskrives på Udskiftning af biler o.l Varmes investeringsplan

4 1 Generelt Varme er en selvstændig takstfinansieret virksomhed i AffaldVarme Aarhus. Varmes aktiviteter og handlinger reguleres af Varmeforsyningsloven og underlagt Energitilsynets tilsyn. 1.0 Varmes mission Varme har til opgave at sikre kunderne i Aarhus en stabil, sikker, effektiv og miljørigtig fjernvarmeforsyning. 1.1 Varmes vision Varme vil være med i forreste række med nytænkning og prioriterer udviklingsressourcer i forhold til afprøvning og indførelse af ny teknologi. Varme vil sikre kunden en høj drifts- og forsyningssikkerhed. Varme vil arbejde målrettet med klimaforbedrende tiltag, energibesparelser og optimeringer ved såvel kunden som i hele fjernvarmesystemet. Varme vil være en attraktiv arbejdsplads med fokus på medarbejderinvolvering, kompetenceudvikling og på samarbejde på tværs i organisationen Varme vil øge kundens kendskab til og anvendelse af fjernvarme og sikre, at kunden har en positiv oplevelse af at være tilsluttet AffaldVarme Aarhus. 1.2 Varmes ydre vilkår Aarhus Kommune har en vision om at være CO2-neutral senest i En opgørelse fra 2008 viser, at omkring 15 % af den samlede CO2-udledning i Aarhus Kommune kan henføres til den kollektive varmeforsyning, hvorfor Varmes aktiviteter spiller en væsentlig rolle i denne sammenhæng. Derudover er Varme i henhold til gældende lovgivning pålagt årligt at realisere og dokumentere energibesparelser hos kunden eller i ledningsnettet svarende til MWh. Varmes investeringsplan

5 Overfor Aarhus Byråd er AffaldVarme Aarhus forpligtiget af følgende budgetmål: 1. AffaldVarme Aarhus er en dynamisk servicevirksomhed, der sætter kunden i centrum 2. AffaldVarme Aarhus afvejer driftssikkerhed med miljøhensyn og økonomi 3. AffaldVarme Aarhus arbejder for et bedre miljø gennem energibesparelser og reduktion af drivhusgasser gennem I den sammenhæng bliver Varme målt på følgende effektmål Varme skal have omkostningsægte takster og gebyrer, der løbende benchmarkes i forhold til tilsvarende forsyningsvirksomheder. Varme skal sikre en tilstrækkelig, stabil og effektiv fjernvarmeforsyning, målt ved at varmebehovet skal være dækket, og der ikke må forekomme ikkeplanlagte afbrydelser af en varighed over 12 timer. Varme skal sikre, at der realiseres energibesparelser svarende til MWh/år. Varme skal sikre, at varmetabet i ledningsnettet ikke overstiger 20 %. Varme skal sikre, at vandtabet i ledningsnettet ikke overstiger 50 m³/km ledning. Derudover bliver Varme målt på følgende Miljø-, Arbejdsmiljø- og Energiledelsesmål. Elforbruget i AffaldVarme Aarhus skal nedbringes med 3 % i 2010 (Målt pr. produceret enhed eller pr. forbrug) Vandforbruget i AffaldVarme Aarhus skal nedbringes med 2 % i 2010 (Målt pr. produceret enhed) Papirforbruget (A4) skal nedbringes med 5 % i (Målt pr. ansat i 2009) I perioden skal der detailkortlægges på energiforbrug. Sygefraværet skal være maksimalt 8,8 dage pr. medarbejder i Investerings- og renoveringsplan for Varme har planlagt en række aktiviteter, der skal sikre, at Varme kan udfylde de ydre vilkår, som Varme stilles over for i de kommende år Kapitel 2-7 beskriver aktiviteter, der bevirker i en udbygning af Varmes nuværende varmeanlæg, hvilket vi sige en udvidelse af Varmes værdier. Kapitel 8-13 beskriver aktiviteter, der bevirker i en renovering af Varmes nuværende varmeanlæg, hvilket vil sige en fastholdelse af Varmes værdier. Tidligere fremgik de øvrige driftsomkostninger ligeledes af Varme investeringsplan, men da driftsomkostningerne reguleres i den ordinære budgetlægning, indgår disse ikke længere i investeringsplanen. 1.4 Dansk Fjernvarme standardkontoplan I 2010 er Varmes regnskab blevet forberedt til også at følge Dansk Fjernvarmes Standardkontoplan. Varmes investeringsplan

6 Derved sikres det, at Varme kan udtrække regnskabsposter til benchmarking, og i højere grad sammenligne Varmes omkostningsniveau med tilsvarende forsyningsselskaber. 1.5 Afskrivninger I henhold til Varmeforsyningsloven afskrives der efter følgende afskrivningsprofiler. IT afskrives over 5 år Værktøj afskrives over 5 år Biler afskrives over 10 år Inventar afskrives over 10 år Målere afskrives over 15 år Grunde og bygninger afskrives over 30 år Nye ledningsnet samt opdimensioneringer afskrives over 30 år Brønde afskrives over 30 år Vekslere afskrives over 30 år Ledningsnet, der renoveres, straksafskrives. 1.6 Varmes takststruktur Varme drives efter et hvile-i-sig-selv-princip, hvilket vil sige, at Varme ikke bevidst må oparbejde et overskud. Såfremt Varmes årsregnskab viser et overskud (overdækning) skal overskuddet tilbagebetales til kunderne det efterfølgende år over taksten. Hvis der optræder en underskud (underdækning) skal denne ligeledes overkræves over taksten det efterfølgende år. Varme får finansieres sine aktiviteter gennem Varmes takster. Varme har følgende tre primære varmetakster. 1. Abonnementsbidraget 2. Effektbidraget 3. Forbrugsbidraget Abonnementsbidraget opkræves som et fast beløb, og beregnes ud fra kundens varmemålers størrelse. Abonnementsbidraget dækker primært de administrative omkostninger, der er forbundet med at drive et varmeselskab. Effektbidraget opkræves som et fast beløb, og beregnes ud fra kundens effektbehov. På nuværende tidspunkt beregnes effekten ud fra kundens ejendoms BBR-arealer. Effektbidraget dækker primært de driftsmæssige omkostninger (ledningsnet og vekslere), der er forbundet med at drive et varmeselskab. Forbrugsbidraget opkræves som et variabelt beløb, og beregnes ud fra det varmeforbrug kunden har. Forbrugsbidraget dækker primært de omkostninger, som Varme har til varmeindkøb og varmetab. Varmes investeringsplan

7 2 Udbygning af ledningsnettet 2.0 Generelt Aarhus Byråd har besluttet, at der i alle nye udstykningsområder skal være tilslutningspligt til den kollektive varmeforsyning. Dette gælder dog ikke, i de tilfælde hvor der opføres svarende lavenergihuse. Aarhus Byråd besluttede i 2009, at alle nye boliger i nye byggemodningsområder skal opføres som lavenergiklasse 1 bygning, i henhold til definitionen i Bygningsreglementet Lavenergiboliger kan iht. Projektbekendtgørelsen fritages fra tilslutningspligt. Des mindre varmebehov fremtidens boliger har, des større udfordring er det for Varme, at kunne etablere og driftsføre et ledningsnet, der både er samfundsøkonomiske og selskabsøkonomisk forsvarligt. Før der etableres fjernvarme i et nyt udstykningsområde udarbejdes iht. gældende lovgivning et projektforslag, der vurderer om det er samfundsmæssigt forsvarligt at etablere et ledningsnet i området. Eneste alternativ til den kollektive varmeforsyning er individuelle løsninger såsom varmepumper eller solvarmeanlæg. 2.1 Hovedledningsforlængelser Hvis der etableres fjernvarme i nye udstykningsområder, der ikke ligger umiddelbart i nærheden af Varme eksisterende forsyningsområde skal det nye udstykningsområde forbindes med det eksisterende ledningsnet. En sådan forbindelse går under betegnelsen Hovedledningsforlængelse. Det er Varme, der afholder omkostningen til etablering af hovedledningsforlængelsen fra det eksisterende ledningsnet til første indkørselsvej til udstykningen. Investeringsbeløbene er forbundet med en vis usikkerhed, da der fortsat er usikkerhed om, i hvilket omfang de nye udstykningsområder skal etableres med kollektiv varmeforsyning. Varmes investeringsplan

8 Budgettet for hovedledningsforlængelser er sat til 7,5 mio. kr. pr.år til og med 2013 og herefter 5,4 mio. kr. pr. år. Budgettet er uændret i forhold til budget Til tider er det nødvendigt at indstille en tillægsbevilling til området, såfremt større anlægs- og/eller byggeprojekter fremrykkes. Nuv. budget 7,5 7,5 7,5 5,4 5,4 5,4 5,4 5,4 5,4 5,4 Ændret budget 7,5 7,5 7,5 5,4 5,4 5,4 5,4 5,4 5,4 5,4 Forskel Budgetposten er ustyrbar, da den afhænger af, hvor stor efterspørgsel, der er på fjernvarme i de nye udstykningsområder. Varme har en KB-bevilling til området, hvorfor budgetposten bliver reguleret i forbindelse med den almindelige budgetlægning. Investeringen afskrives over 30 år og finansieres over effektbidraget. 2.2 Byggemodninger På nuværende tidspunkt etableres der som udgangspunkt fjernvarme i nye udstykningsområder. Men i takt med at der igennem Bygningsreglementet stilles skærpede krav til nye bygningers varmeforbrug, kan dette ændre sig indenfor en kort årrække. Varme arbejder med nytænkning af det kollektive varmesystem, således det både er samfunds- og selskabsøkonomisk forsvarligt at etablere fjernvarme i nye udstykningsområder på trods af det lavere varmebehov, der fremover vil være i områderne. Foreløbige analyser viser, at det fortsat er samfundsøkonomisk forsvarligt at etablere fjernvarme til tæt-lavt bebyggelse, mens det kræver nytænkning, markedsføring overfor specielt typehusfirmaer o.a. samt eventuelle lovmæssige ændringer før den kollektive varmeforsyning er samfundsmæssigt bæredygtige i områder med åbent bebyggelse. Der er foretaget en nedskrivning på 3 mio. kr. i forhold til budget Budgettet for byggemodninger er således sat til 12 mio. kr./år. Budgettet er fastlagt ud fra tidligere års erfaringer. Nuv. budget 14,9 14,9 14,9 10,8 10,8 10,8 10,8 10,8 10,8 10,8 Ændret budget Forskel -2,9-2,9-2,9 1,2 1,2 1,2 1,2 1,2 1,2 1,2 Budgetposten er ustyrbar, da den afhænger af, hvor stor efterspørgsel, der er på fjernvarme i de nye udstykningsområder. Varme har en KB-bevilling til området, hvorfor budgetposten bliver reguleret i forbindelse med den almindelige budgetlægning. Investeringen finansieres af udstykkeren. Varmes investeringsplan

9 2.3 Stik til nye kunder Hvis en udstykning bebygges i forbindelse med byggemodningen, er det udstykkeren, der afholder omkostningerne til stiktilslutningen til fjernvarme, jf. pkt. 2.2 Byggemodning. Hvis en udstykning efter byggemodningen sælges som individuelle grunde, eller hvis der er tale om eksisterende bygninger, der konverter til fjernvarme, så er det den enkelte kunde, der afholder omkostningen til stiktilslutningen. I gennemsnit er der forbundet anlægsomkostninger for et nyt stik i en byggemodning på omkring kr., mens den gennemsnitlige anlægsomkostning ved en konvertering er omkring kr. Stiktilslutningsprisen, der bliver opkrævet hos konverteringskunden dækker ikke samtlige omkostninger, der er forbundet med stiktilslutningen. Det er primært de omkostninger, der er forbundet med tilslutning til den eksisterende ledning i vejen, der ikke bliver dækket 100 %. I henhold til Varmeforsyningsloven er det lovligt ikke at få dækket samtlige tilslutningsomkostninger hos den nye kunde. Der er således budgetteret med et negativt budget. Der budgetteres med en årlig kundetilgang på 500 kunder, hvor ca. 20 % af tilslutningerne etableres i byggemodningsområder. Budgettet for stik til nye kunder er erfaringsmæssigt skønnet til 15,3 mio. kr. Indtægten er erfaringsmæssigt budgetteret til 12,8 mio. kr. Udgift 15,3 15,3 15,3 15,3 15,3 15,3 15,3 15,3 15,3 15,3 Indtægt 12,8 12,8 12,8 12,8 12,8 12,8 12,8 12,8 12,8 12,8 Forskel -2,5-2,5-2,5-2,5-2,5-2,5-2,5-2,5-2,5-2,5 Det er ikke muligt at sammenligne med det nuværende budget, da omkostningerne på nuværende tidspunkt fremgår som en delpost af flere budgetposter. Budgetposten er ustyrbar, da den afhænger af kundetilgangen. Investeringen finansieres dels af den nye kunde og dels af effektbidraget. Investeringen afskrives over 30 år. 2.4 Opdimensionering Der foretages løbende analyser af ledningsnettet for at fastlægge behovet for opdimensionering af det eksisterende net. Hidtil er det blevet udført på grund af den store fjernvarmeudbygning der har været gennem de seneste år. Varme foretager løbende analyser for at sikre, at der til enhver tid er tilstrækkelig varmekapacitet i ledningsnettet, samt at sikre at ledningsnettet har den korrekte dimension herunder til hensyntagen til varmetab og CO2 udledning. Varmes investeringsplan

10 De faktorer, der indgår i vurdering af et ledningsnet er eksempelvis: Ledningsnettets tryk, temperatur og flow Forventninger til udbygning i området Kundehenvendelse vedrørende manglende varmeleverancer I forbindelse med etablering af kanaler på Nordhavnen skal der forventes en udgift svarende til omkring 8 mio. kr. til opdimensionering af Hjortholmsvej. Etableringstidspunktet er endnu ikke kendt. Det vurderes at det er muligt at sikre den korrekte kapacitet i ledningsnettet ved at foretage opdimensionering for 3,2 mio. kr. årligt. Budgettet er uændret. Nuv. budget 3,2 3,2 3,2 3,2 3,2 3,2 3,2 3,2 3,2 3,2 Ændret budget 3,2 3,2 3,2 3,2 3,2 3,2 3,2 3,2 3,2 3,2 Forskel Budgetposten er ustyrbar, da den afhænger af udbygning af ledningsnettet. Driftsbudgettet reguleres årligt i forbindelse med den ordinære budgetlægning. Investeringen afskrives over 30 år og finansieres over effektbidraget. 2.5 Ændring af ledningstrace if. gæsteprincippet Varmes ledninger betragtes som værende gæst i vejen, og hvis der foretages ændringer af vejtraceen, der gør, at fjernvarmeledningerne ikke længere kan fastholde sin placering, må Varme flytte sine ledninger og afholde de forbundne omkostninger. I de kommende år sker der mange ændringer i den nuværende infrastruktur som har afsmittende virkning på Varmes ledningsnet. På nuværende tidspunkt har Varme kendskab til følgende projekter. Letbaneprojektet Alt afhængig af, hvilken norm den fremtidige letbane bliver kategoriseret efter, vil det få stor indflydelse de omkostninger, som Varme må påregne med ledningsomlægninger. På nuværende tidspunkt skønnes det, at omkostningerne vil være mellem 5-30 mio. kr., men da projektet først forventes påbegyndt i , er der endnu ikke afsat et budget i nærværende investeringsplan. Å-frilægningen, sidste etape Å-frilægningens sidste etape afhænger af opstart på Multimediehuset. På nuværende skønnes det, at omkostningerne vil være mellem 2-5 mio. kr., men da projektet først forventes påbegyndt i 2012, er der endnu ikke afsat et budget i nærværende investeringsplan. Den forbedrede vejforbindelse til Aarhus Havn Det er afsat 2,0 mio. kr. til omlægning, af distributionsledninger i forbindelse med projektet. Der er fremsendt en særskilt anlægsindstilling, så de 2,0 mio. kr. fremgår ikke af udgifterne i oversigtsskemaet på næste side. Varmes investeringsplan

11 Helhedplanen for Gellerup Så snart Helhedplanen for Gellerup er vedtaget, må der forventes, at der skal omlægges en række ledninger i Gellerup. Erfaringer viser, at uanset hvor forberedt Varme er på ændringer i Aarhus Kommunes infrastruktur, kommer der altid et par projekter, der vil kræve, at Varme ændrer ledningstrace iht. regler omkring Gæsteprincippet, derfor afsættes 2 mio. kr./år til uforudsete projekter. Dog afsættes 4,0 mio. kr. i 2012 inkl. 2 mio. kr. til nedlægning af 2 pumpebygværker ifm. etablering af Varmeveksleranlæg ved Stenvej i Højbjerg Nuv. budget 8,4 8,4 8,4 8,4 8,4 8,4 8,4 8,4 8,4 8,4 Ændret budget 2,0 4,0 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0 Forskel -6,4-4,4-6,4-6,4-6,4-6,4-6,4-6,4-6,4-6,4 Budgetposten er ustyrbar. Driftsbudgettet reguleres årligt i forbindelse med den ordinære budgetlægning. Investeringen afskrives over 30 år og finansieres over effektbidraget. Varmes investeringsplan

12 3 Udbygning af SRO i ledningsnettet 3.0 Sektionering og overvågning I investeringsplan fremgik Sektionering og overvågning som et projekt Varme planlagde at igangsætte i perioden Til Sektionering og overvågning er der afsat et rådighedsbeløb på 21,3 mio. kr. i 2011-priser. Baggrunden for Sektionering og overvågning var etablering af yderligere ringforbindelser, således Varme i højere grad har mulighed for at styre fremløbstemperaturen i ledningsnettet. Men det er ikke hensigtsmæssigt at påbegynde etablering af yderligere sektioneringer, før Varmes strategi for lavtemperaturdrift i ledningsnettet ligger fast. Dette skyldes at en yderligere sektionering skal samtænkes med den fremtidige lavtemperaturdrift. Varme ønsker dog fortsat at foretage yderligere overvågninger af ledningsnettet, hvorfor det nuværende rådighedsbeløb til Sektionering og overvågning overgår til 3.1 Udbygning af eksisterende SRO-anlæg i distributionsnettet (se nedenfor). Nuv. budget 7,5 6,4 0 Ændret budget Forskel -7,5-6, Udbygning af eksist. SRO-anlæg i pumpebyværker I ledningsnettet findes i dag en række pumpebygværker, der drives uden eller med en begrænset form for styring og overvågning. For enkelte anlægs vedkommende sker overvågningen reelt ved, at kunderne ringer til Varme for at klage over manglende varmelevering. Dette er uhensigtsmæssigt for såvel kunde som for ønsket om en optimal driftsovervågning/styring af ledningsnettet. Varme vil derfor over en årrække etablere SRO i de eksisterende pumpebygværker, hvor der kun er begrænset eller ingen overvågning, således Kontrolrummet til hver en tid har kendskab til driftsforholdene i ledningsnettet. Varmes investeringsplan

13 I forbindelse med udbygning af det eksisterende SRO-anlæg i distributionsnettet renoveres pumpebygværkerne ligeledes, således de opfylder de nuværende arbejdsmiljømæssige lovkrav der findes bl.a. til underjordiske bygværker. På nuværende tidspunkt er følgende udbygninger af SRO og opgradering af bygværker planlagt: År Pumpebygværk Budget 2011 Langløkke, Tilst 2011 Tammerisvej, Risskov 2012 Ny Moesgårdsvej Underjordiske ombygges til overjordisk, nyt SRO, omlægning af ledninger Underjordiske ombygges til overjordisk, nyt SRO, omlægning af ledninger Underjordisk ombygges til overjordisk, nyt SRO, omlægning af ledninger, grundkøb 3,5 3,5 4, Højbjerg Omlægning af ledninger, opgradering af pumper 2, Strandbyvej, Vejlby Nyt SRO o.l. 2, Silkeborgvej, Årslev Nyt SRO samt facaderenovering o.l. 2, Ormslev Nyt SRO samt facaderenovering o.l. 2, Storhøj Nyt SRO samt facaderenovering, omlægning af ledninger o.l. 3, Højmarksvej Nyt SRO samt facaderenovering o.l. 2, P. O. Pedersensvej Nyt SRO samt facaderenovering o.l. 2, Borum Nyt SRO samt facaderenovering o.l. 2, Fuglebakkevej, 2 bygværker Underjordiske ombygges til overjordisk, nyt SRO, omlægning af ledninger 5, Frydenlund Etablering af nødudgang 1, Hørhavevej 2016 Nagelsvej Underjordiske ombygges til overjordisk, nyt SRO, omlægning af ledninger Underjordiske ombygges til overjordisk, nyt SRO, omlægning af ledninger 3,5 3,5 Pumpen udskiftes de steder, hvor bygningen ændres fra underjordisk til overjordisk bygværk. I Varmes nuværende budget er et rådighedsbeløb svarende til 10,7 mio. kr. godkendt til udbygning af SRO-anlægget. Efter en grundig analyse af de nuværende pumpebygværker skønnes det, at det er nødvendig at hæve rådighedsbeløbet fra 10,7 til 44,0 mio. kr. Differencen på 33,3 mio. kr. kan delvis finansieres ved nedskrivning af budgettet for Sektionering og overvågning (se ovenfor). Det forventes, at pumpebygværkerne kan udbygges over en 6 års perioden. Nuv. budget 3,2 4,3 Ændret budget 7,0 9,0 5,0 8,0 8,0 7,0 Forskel +3,8 +4,7 +5,0 +8,0 +8,0 +7,0 Budgetposten er styrbar. Investeringen afskrives over 15 år og finansieres over effektbidraget. Varmes investeringsplan

14 4 Udbygning af Målerparken 4.0 Målerparken Varmes målerpark omfatter omkring varmemålere. Varmemålerne måler den forbrugte varme (kwh) hos kunderne. Varmemålerne har ifølge leverandørerne en teknisk levetid på 15 år. På nuværende tidspunkt er det kun en mindre del af Varmes målerpark, som det er muligt at fjernaflæse. Varme vil indenfor et par år at etablere fjernkommunikation på samtlige varmemålere. Varme har tillige et akkrediteret Målerlaboratorium. Målerlaboratoriet afprøver varmemålerne inden de opsættes hos kunderne, desuden testes og reverificeres varmemålere, der er hjemtaget pga. fejl o.l. Målerlaboratoriet afprøver også vandmålere for blandt andet Aarhus Vand A/S. 4.1 Varmemålere til nye kunder Efter nogle år med stor kundetilgang pga. stor byggeaktivitet i Aarhus, er den årlige forventede kundetilgang igen nede på 500 nye kunder om året. Før en ny kunde tilsluttes, monteres en varmemåler, således kundens varmeforbrug registreres. Budgettet for varmemålere til nye kunder er sat til 0,5 mio. kr./år. Budgettet er sat ud fra tidligere års erfaringer. Tidligere blev de indkøbte varmemålere ikke opdelt i varmemålere til nye kunder og varmemålere til udskiftning af eksisterende varmemålere. Denne skildring bliver nu foretaget, hvorfor der er tale om et nyt budget. Til gengæld er det oprindelige budget til indkøb af varmemålere nedskrevet med samme beløb. Nuv. budget Ændret budget 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 Forskel +0,5 +0,5 +0,5 +0,5 +0,5 +0,5 +0,5 +0,5 +0,5 +0,5 Varmes investeringsplan

15 Budgetposten er ustyrbar, da den afhænger af kundetilgangen. Budgetposten reguleres i forbindelse med den almindelige budgetlægning, og finansieres over driftsbudgettet. Investeringen afskrives over 15 år og finansieres over abonnementsbidraget. 4.2 Ombygning af eksisterende energimålere. Til tider er det nødvendigt at ombygge eksisterende energimålere, dette kan skyldes, at kundens varmeforbrug enten stiger eller falder markant i forhold til tilslutningstidspunktet. I en henhold til budget 2011 er budgettet for ombygning af eksisterende energimålere sat til 1,0 mio. kr./år. Budgettet er sat ud fra tidligere års erfaringer. Budgettet er således uændret Nuv. budget 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 Ændret budget 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 Forskel Budgettet er angivet i mio. kr. i 2011-priser. Budgetposten er styrbar. Budgetposten reguleres i forbindelse med den almindelige budgetlægning, og finansieres over driftsbudgettet. Investeringen afskrives over 15 år og finansieres over abonnementsbidrag. Den forventede årlige investering og/eller tidsrammen for implementeringen af fjernkommunikation kan ændre sig, såfremt der kommer nye teknologier på markedet. 4.3 Etablering af fjernkommunikation af målerparken. I 2009 begyndte Varme med at kortlægge markedet for fjernkommunikation af varmemålere. Dette arbejder fortsætter i 2010, hvor en strategi for fjernkommunikation af Varmes varmemålere forventes at foreligge. Sideløbende med strategiudarbejdelsen gennemføres en række pilotprojekter med forskellige teknologier med det formål at opnå erfaring og viden omkring de forskellige tilgængelige teknologier, der findes på markedet. Budgettet for fjernkommunikation af målerparken er på nuværende skønnet til 100,8 mio. kr. Projektet forventes at løbe over 7 år. Budgetfordelingen i budgettet forslås ændret uændret. Nuv. budget 18,3 14,8 14,8 14,8 14,8 14,8 8,5 Ændret budget 18,3 14,8 14,8 14,8 14,8 14,8 8,5 Forskel 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Budgettet er angivet i mio. kr. i 2011-priser. Varmes investeringsplan

16 Budgetposten er styrbar. Budgetposten reguleres i forbindelse med den almindelige budgetlægning, og finansieres over driftsbudgettet. Investeringen afskrives over 15 år og finansieres over abonnementsbidrag. Den forventede årlige investering og/eller tidsrammen for implementeringen af fjernkommunikation kan ændre sig, såfremt der kommer nye teknologier på markedet. 4.4 Fjernkommunikation af udvalgte varmemålere. Før den generelle udrulning af fjernkommunikation af hele målerparken forventes igangsat i 2011, etableres der løbende fjernkommunikation af udvalgte varmemålere. Det kan være aktuelt hos kunder med et stort varmeforbrug, eller hos kunder, hvor der er mistanke om, at der er lækage i kundens varmeinstallation, men hvor det ikke kan påvises, eller hos kunder, hvor det i energirådgivnings øjemed kan være interessant, eller hos kunder, der ønsker at Varme skal foretage måleraflæsningen i forbindelse med den årlige afregning Budgettet for fjernkommunikation af udvalgte varmemålere er skønnet til 2,0 mio. kr. i 2011, hvor de kunder, hvor Varme foretage måleraflæsningen bliver fjernaflæst. De efterfølgende år er der budgetteret med 0,5 mio. kr./år. Budgettet løber over samme perioden som den planlagte implementering af fjernvarme af varmemålere. Nuv. budget 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Ændret budget 2,0 0,5 0,5 0,5 0,5 Forskel +2,0 +0,5 +0,5 +0,5 +0,5 Budgettet er angivet i mio. kr. Budgetposten er styrbar. Budgetposten reguleres i forbindelse med den almindelige budgetlægning, og finansieres over driftsbudgettet. Investeringen afskrives over 15 år og finansieres over abonnementsbidrag. Varmes investeringsplan

17 5 Udbygning af Varmevekslere 5.0 Varmevekslere I takt med at ledningsnettet udvides og varmebehovet i ledningsnettet øges er der nødvendigt at udbygge antallet af varmeveksleranlægget, således Varme til en hver tid kan sikre en tilstrækkelig varmeleverance til kunderne. Etableringstidspunktet for varmeveksleranlæggene er behæftet med en vis usikkerhed, da etableringstidspunktet til enhver tidspunkt afvejes at udbygningstakten og dermed varmebehovet lokalt i ledningsnettet. 5.1 Kapacitetsudvidelse af mobile varmecentraler I forbindelse med planlagte afbrydelser ved renovering af veksleranlæggene er der et behov for midlertidigt at kunne producere varme lokalt. Det samme gælder ved områder, hvor der er et behov for at udvide kapaciteten. AffaldVarme Aarhus har i dag to mobile varmecentraler. Disse kan tilsluttes inden for et vekslerområde og forsyne til et distributionsnet. Inden den planlagte udvidelse til Helenelyst og Årslevarealerne (se afsnit 5.4), er der et behov for en mobil varmecentral i dette område for at kunne opretholde en tilstrækkelig forsyningssikkerhed. Nuv. budget 0,0 Ændret budget 2,5 Forskel 2,5 5.2 Etablering af varmeveksleranlæg, Stenvej Hele Højbjerg området forsynes i dag fra varmeveksleranlægget på Kridthøj Torv. Afstanden fra Kridthøjveksleren til de yderste kunder i Skåde/Storhøj området er efterhånden blevet uhensigtsmæssig lang. Dette i kombination med store topografiske forskelle har medført, at distributionsnettet har indbygget 4 boosterpumper, som i dag kører tæt på den driftsmæssige grænse, hvad angår temperatur og tryk i ledningsnettet. I længere perioder om året, er det nødvendigt, at hæve fremløbstemperaturen i området for at sikre alle kunder en tilfredsstillende varmeforsyning. Varmes investeringsplan

18 Ligeledes er der fortsat et stort potentiale for flere kunder i området, da flere større virksomheder endnu ikke er tilsluttet den kollektive varmeforsyning. For at kunne sikre en tilfredsstillende varmeforsyning i fremtiden er det planen at forlænge transmissionsnettet samt etablere et varmeveksleranlæg på Stenvej. Opgaven, der varetages af Varmeplan Aarhus, er budgetteret til i alt 47 mio. kr. og planlagt udført i Varmes andel af udgifterne til veksleranlægget er estimeret til 7,5 mio. kr., I Varmes nuværende budget er et rådighedsbeløb svarende til 7,5 mio. kr. godkendt til etablering af varmeveksleranlæg, Stenvej. Der fremsendes en byrådsindstilling før rådighedsbeløbet bliver frigivet. Nuv. budget 3,8 3,7 Ændret budget 0,0 7,5 Forskel -3,8 3,8 Budgetposten er styrbar. Investeringen afskrives over 30 år og finansieres over effektbidraget. 5.3 Etablering af varmeveksleranlæg ved Forbrændingsanlægget i Lisbjerg. I takt med udbygning af Lisbjerg-området skal det nuværende varmeveksleranlæg på Forbrændingsanlægget udbygges. Varmeveksleranlægget har tidligere været planlagt i 2009, men da udviklingen omkring Lisbjerg Erhvervspark forløber så hurtig som først antaget, er anlægstidspunktet udsat. I forbindelse med etableringen af den nye Søften/Skødstrup motorvej forventes det, at efterspørgselen af erhvervsgrunde i Lisbjerg Erhvervspark vil vokse, samtidig vil den nye Lisbjerg Skole får en positiv effekt på efterspørgslen af byggegrunde i området. Endvidere er der i den langsigtede byplanlægning planlagt at etablere et helt nyt byområde mellem Ølsted, Lisbjerg og Trige. Opgaven, der varetages af Varmeplan Aarhus, er budgetteret til i alt 18,9 mio. kr. og planlagt udført i Varmes andel af udgifterne estimeres til 8,4 mio. kr. I Varmes nuværende budget er et rådighedsbeløb svarende til 8,4 mio. kr. godkendt til etablering af varmeveksleranlæg ved Affaldscentret i Lisbjerg. Budgettet er således nedjusteret. Der fremsendes en byrådsindstilling før rådighedsbeløbet bliver frigivet. Nuv. budget 10,7 Ændret budget 8,4 Forskel -3,3 Varmes investeringsplan

19 Budgetposten er styrbar. Investeringen afskrives over 30 år og finansieres over effektbidraget. Der fremsendes en byrådsindstilling før rådighedsbeløbet bliver frigivet. 5.4 Transmissionsledning og varmeveksleranlæg til Helenelyst og Årslevarealerne. Der er fastlagt en permanent løsning på fjernvarmeforsyningen i Kommuneplan 2009 s vestlige finger mellem Brabrand og Harlev. På kort sigt vedrører det en afløsning af de midlertidige forsyninger af forsyningsområderne Helenelyst og transportcentret på Årslevarealerne. På længere sigt vedrører det mulige forsyningsområder i perspektivområderne Byvækstareal ved Årslev og Ny by ved Harlev, som kan tilbydes fjernvarme. Opgaven, der varetages af Varmeplan Aarhus, er budgetteret til i alt 59,1 mio. kr. og planlagt udført i 2011 til Varmes andel af udgifterne estimeres til 7,4 mio. kr. I Varmes nuværende budget er et rådighedsbeløb svarende til 7,6 mio. kr. godkendt til etablering af varmeveksleranlæg ved Helenelyst. og et rådighedsbeløb svarende til 7,5 mio. kr. godkendt til etablering af varmeveksleranlæg ved Årslev. Budgettet er således nedjusteret. Der fremsendes en byrådsindstilling før rådighedsbeløbet bliver frigivet. Nuv. budget 7,6 0,0 7,5 Ændret budget 0,8 3,0 3,6 Forskel -6,8 3,0-3,9 Budgetposten er styrbar. Investeringen afskrives over 30 år og finansieres over effektbidraget. Investeringen afskrives over 30 år og finansieres over effektbidraget. 5.5 Varmecentral Geding. Geding bliver i dag fjernvarmeforsynet at en midlertidig oliefyret varmecentral. Varmecentralen er af midlertidig karakter, da byggetilladelse kun løber 5 år af gangen. Varme planlægger at etablere en varmecentral baseret på CO2-neutrale brændsler. Det oprindelige budget var på 4,7 mio. kr. med forventning om, at Varme kunne opnå offentligt tilskud på 3 mio. kr. Men i 2009 fik Varme afslag fra 2 forskellige puljer, og projektet genovervejes derfor. I Varmes nuværende budget er et rådighedsbeløb svarende til 1,7 mio. kr. godkendt til etablering af varmecentral i Geding, dette beløb bibeholdes indtil der foreligger en endelig byrådsindstilling. Der fremsendes en byrådsindstilling før rådighedsbeløbet bliver frigivet. Varmes investeringsplan

20 Nuv. budget 1,7 Ændret budget 1,7 Forskel 0,0 Budgetposten er styrbar. Investeringen afskrives over 30 år og finansieres over effektbidraget. Varmes investeringsplan

21 6 Udbygning af spids og reservelastskapaciteten 6.0 Spids- og reservelastcentraler Der er placeret 14 spids- og reservelastcentraler rundt i Varmes forsyningsområde. Spids- og reservelastcentralerne sikrer forsyningssikkerheden til kunderne i spidslastsituationer såsom på kolde vinterdage. Spids- og reservelastcentralerne fungerer ligeledes som sikkerhed i tilfælde af udfald fra de primære varmeproducenter f.eks. StudstrupVærket samt Forbrændingsanlægget i Lisbjerg. 6.1 Ny spids- og reservelastcentral i Solbjerg Solbjerg bliver i dag primært forsynet fra et halmvarmeværk suppleret med en gasoliefyret fjernvarmecentral, der fungerer som spids- og reservecentral. Halmvarmeværket og fjernvarmecentralen ligger i dag adskilt fra hinanden. Denne adskillelse har givet driftsmæssige problemer samtidig med at fjernvarmecentralen, som er bygget i midten af 60 erne, har en uheldig placering i et eksisterende boligområde. På trods af ombygning med ny skorsten så giver beliggenheden uheldige miljømæssige konsekvenser i form af støj for de omkringboende, når centralen er i drift. Fjernvarmecentralen bør derfor - når den er ved at være udtjent placeres på den erhvervede grund tæt ved det eksisterende halmvarmeværk. Opgaven, der varetages af Varmeplan Aarhus, er budgetteret til i alt 28,8 mio. kr. og planlagt udført i Varme afholder samtlige omkostninger. I Varmes nuværende budget er et rådighedsbeløb svarende til 28,8 mio. kr. godkendt til etablering af ny spids- og reservelastcentral i Solbjerg, budgettet er således uændret. Varmes investeringsplan

22 Der fremsendes en byrådsindstilling før rådighedsbeløbet bliver frigivet. Nuv. budget 28,8 Ændret budget 28,8 Forskel 0,0 Budgetposten er styrbar. Investeringen afskrives over 30 år og finansieres over effektbidraget. 6.2 Nedlæggelse af spids- og reservelast centraler I 2006 godkendte Aarhus Byråd en fornyet anlægsbevilling på 7,0 mio. kr. til nedlæggelse af gamle oliefyrede spids- og reservelastcentraler. Nedlæggelsen, der varetages af Varmeplan Aarhus er planlagt udført i perioden Varme afholder samtlige omkostninger. I Varmes nuværende budget er et rådighedsbeløb svarende til 6,3 mio. kr. godkendt til nedlæggelse af spids- og reservelastcentraler. Aktiviteten er dog delvist sat i bero, da DONG har sat blok 4 ud af drift. AffaldVarme Aarhus er derfor begyndt at revurdere spids- og reservelastsituationen i Aarhus. Og før denne er klarlagt, nedlægges der ikke yderligere spids- og reservelastcentraler udover de allerede planlagte i Nuv. budget 4,2 1,1 0,0 1,1 0,0 0,0 0,0 Ændret budget 1,5 0,0 1,0 1,0 1,0 1,0 0,8 Forskel -2,7-1,1 1,0-0,1 1,0 1,0 0,8 Budgetposten er styrbar. Varme har en KB-bevilling til området, hvorfor budgetposten bliver reguleret i forbindelse med den almindelige budgetlægning. Varmes investeringsplan

23 7 Øvrige anlægsprojekter 7.0 Etablering af Varme-i-skolen. Klimasekretariatet under Natur og Miljø planlægger et skolespor i oplysningsarbejdet omkring Aarhus Kommunes klimamål, og planlægger i den forbindelse, at der igangsættes en række undervisningstilbud rettet mod folkeskolens ældste klasser, HTX og øvrige voksenundervisninger. Varme ønsker at understøttet dette initiativ, hvorfor Varme ønsker at udvikle et undervisningstilbud og besøgssted til uddannelse, information og viden om energi/varme. Varme ønsker, at indrette et undervisningslokale med en række især visuelt inspirerende opstillinger, hvor der kan udføres hands on forsøg. Undervisningstilbuddet skal vække elevernes interesse for tekniske og abstrakte emner gennem inddragelse af flere læringsstile og egne erfaringer. Lokalet skal være indbydende og informativt og tilbuddene skal understøtte specielt fagene fysik og kemi men også geografi, samfundsfag. Det er målet, at vil være klar til skoleåret 2011/2012. På nuværende tidspunkt forventes det, at der skal anvendes 1,5 mio. kr. til ombygning af eksisterende lokaler og indretning af Varme-i-skolen. Budgettet er estimeret ud fra erfaringer fra Affald-i-skolen. Nuv. budget 0,0 Ændret budget 1,5 Forskel +1,5 Budgetposten er styrbar. På nuværende tidspunkt findes der ikke et godkendt rådighedsbeløb til projektet, da der er tale om et tiltag, der ikke tidligere har været beskrevet eller behandlet af Aarhus Byråd. Omkostningerne til etablering af Varme-i-skolen finansieres via øgede energibesparelser, og der søges derfor ikke om et rådighedsbeløb. Investeringen vedrørende indretning af undervisningslokale afskrives over 10 år, øvrige driftsomkostninger straksafskrives og finansieres over abonnementsbidraget. Varmes investeringsplan

24 7.1 Opgradering af Målerlaboratoriets software Varme har eget Målerlaboratorium, der kontrollerer målerens måleregenskaber i forbindelse med den planlagte stikprøvekontrol samt hjemtagne målere, der har haft sort display m.v. Software-programmet der anvendes på målerbænken er et DOS-program, der ikke længere vedligeholdes af leverandøren. Det estimeres at en konvertering af software vil andrage 0,25 mio. kr. Nuv. budget 0,00 Ændret budget 0,25 Forskel 0,25 Budgettet er angivet i mio. kr. Budgetposten er styrbar. Investeringen afskrives over 5 år og finansieres over abonnementsbidrag. 7.2 Anskaffelse af mobilt måleudstyr Varme anvender programmet, Termis til hydraulisk beregninger af ledningsnettet. Til de hydrauliske beregninger, anvendes der i dag statiske ledningsdata, dynamiske driftsdata fra SRO-anlægget samt kundernes årlige varmebrug. Med henblik på driftsoptimering af ledningsnettet, er det nødvendigt, at Varme kan opbygge mere detaljerede beregningsmodeller, end de modeller der anvendes i dag. De mere detaljerede beregningsmodeller kan opnås ved at etablere mobilt måleudstyr på strategiske steder i ledningsnettet. Det mobile måleudstyr transmitterer de aktuelle driftsforhold, som derefter sammenholdes med de beregningsmæssige resultater. Når de online driftsdata og de beregningsmæssige resultater er overensstemmende, flyttes det mobile måleudstyr til det næste net. Det estimeres, at de 10 måleenheder med dataloggere til i alt vil andrage 0,5 mio. kr. Nuv. budget 0,0 Ændret budget 0,5 Forskel 0,5 Budgettet er angivet i mio. kr. Budgetposten er styrbar. Investeringen afskrives over 5 år og finansieres over effektbidrag. Varmes investeringsplan

25 8 Renovering af ledningsnettet 8.0 Generelt Varmes distributionsnet er med sine ca km et af Danmarks længste. Ved udgangen af 2009 havde Varme registreret km hovedledninger og 751 km stikledninger. Ifølge leverandørerne har fjernvarmeledningerne en teknisk levetid på 30 år, men erfaringsmæssigt er den reelle levetid længere Genanskaffelsespris og gennemsnitsalder Genanskaffelsesprisen, der svarer til de samlede omkostninger ved en totalrenovering, er en væsentlig parameter ved fastlæggelsen af renoveringsbudgettet. For hovedledninger Genanskaffelsesprisen steg fra kr mio. i 2008 til kr mio. i 2010, hvilket svarer til en stigning på 31 %. På trods af renoveringsindsatsen og nyanlæggene i de forløbne år er gennemsnitsalderen for hovedledningerne i samme periode ligeledes steget fra 18,9 år til 19,7 år. For stikledninger Genanskaffelsesprisen steg fra kr mio. i 2008 til kr mio. i 2010, hvilket svarer til en stigning på 32 %. På trods af renoveringsindsatsen og nyanlæggene i de forløbne år er gennemsnitsalderen for stikledningerne i samme periode steget fra 17,1 år til 17,9 år Årsagen til at genanskaffelsesprisen er steget så markant, skyldes primært, at renoveringsomkostningerne pr. kanalmeter er steget markant, derudover er det samlede ledningsnet steget med ekstra 38,5 km hovedledninger og 34,6 km stikledninger. Derudover er der udskiftet en del forholdsvis nye ledninger (pga. vejomlægning mv.). Varmes investeringsplan

26 8.0.2 Prisstigninger i forbindelse med renoveringsarbejder Årsagen til at genanskaffelsesprisen er steget så voldsomt i løbet af 2 år, skyldes forskellige forhold. Af væsentlige forhold kan nævnes 1. Øgede materialepriser Den store efterspørgsel af stål på verdensmarkedet pressede en overgang priserne på fjernvarmerør op, efterfølgende er priserne faldet igen, men langt fra det oprindelige niveau. Den kraftige overophedede situation som byggeriet oplevede inden Finanskrisen medførte en prisindeksering på 14,3 % (baseret på en 2 årig stigning). 2. Omklassificering af den opgravede jord i Aarhus Kommune Flere grusgrave må ikke længere modtage overskudsjord fra den indre by, dette har givet øgede omkostninger til afgifter på bortskaffelse af jord samt ekstra transportudgifter for entreprenørerne. 3. Nye teknologier Indførelse af alarmer på fjernvarmerørene, en øget brug af svejsekapper samt overgangen til Serie2 rør har medført prisstigninger på såvel materialer som smede- og anlægsarbejderne. 4. EURO 5 normer I det seneste udbud er entreprenørerne blevet pålagt kun at anvende lastbiler, der opfylder EURO5 normen. Over en 2 årig periode er renoveringsomkostningerne i gennemsnit steget med 25 % pr. renoveret kanalmeter Fastholdelse af ledningsnettets tekniske værdi Et ledningsnets aktuelle tekniske værdi er et udtryk i % af genanskaffelsesprisen. Den tekniske værdi kan benyttes som nøgletal til vurdering af nettets tilstand. Erfaringer har vist, at hvis et ledningsnet har en tekniske værdi på over 60 %, kræver ledningsnettet typisk kun beskedne reparationsarbejder. Hvis den tekniske værdi derimod ligger mellem % vil ledningsnettet ofte være kendetegnende ved en god teknisk stand, der dog løbende bør opretholdes ved planlagte renoveringsarbejder. Men hvis ledningsnettets tekniske værdi derimod kommer under %, vil ledningsnettet være kendetegnede ved, at stå overfor omfattende og hastende renoveringsarbejder bl.a. pga. hyppige brud og derved betydelige gener for kunderne. I 2010 ajourførte COWI en analyse fra 2008, der beskrev Varmes ledningsnets beskaffenhed. I den ajourførte analyse fremgår det, at den tekniske værdi for Varmes hovedledninger er 62 % mod en teknisk værdi på 63 % i Den tekniske værdi for stikledningerne er ligeledes faldende. I 2010 blev den beregnet til 56 % mod 58 % i Det forhold, at gennemsnitsalderen for ledningsnettet er stigende, betyder at renoveringsindsatsen p.t. er lavere end hvad der på sigt er nødvendigt for at fastholde værdien af ledningsnettet, derved overføres i princippet et stadig stigende renoveringsefterslæb til de kommende år. Såfremt renoveringsindsatsen fortsætter i det nuværende omfang, vil den tekniske værdi af ledningsanlægget falde med ca. 1 % pr. år. Varmes investeringsplan

27 Derfor skønnes det, at renoveringsbudgettet bør hæves væsentlige over en årrække på 2-5 år. Den "aktuelle værdi" af ledningsnettet vil herved fortsat falde over de næste 4-5 år, hvorefter den med den stigende renoveringsindsats vil stabilisere sig på % af genanskaffelsesprisen I den før omtalte analyse fra 2008, kom COWI med et oplæg på, hvad renoveringsbudgettet bør være, hvis den tekniske værdi i ledningsnettet skal holde sig på et niveau omkring de 55 %. Budgettet blev ajourført i 2010, således der er taget højde for de prisstigninger, der har fundet sted i perioden Det anbefalede budget er indarbejdet i de følgende afsnit. På nedenstående tabel ses forholdet mellem det reelle antal km udskiftet ledningsnettet og det nødvendige antal km, såfremt den tekniske værdi skal fastholdes om de 55%. 50 Renoveringslængder i km pr. år Km pr. år Investeringsplan og budget År Hvis den tekniske værdi ikke fastholdes i ledningsnettet vil det betyde en væsentlig svækkelse af Varmes forsyningssikkerhed. Især overgangen fra sommer- til vinterdrift og i vinterdriftsperioden, vil risikoen for en højere brudfrekvens være højere, hvilket vil betyde flere uvarslede aflukninger til gene for kunderne samt en stigning i vand- og varmetabet. Reparationer af brud er mere tidskrævende end en planlagt renovering, da man i princippet ikke ved, hvad man graver ned til. Derudover er risikoen for følgebrud også større, når der igen sættes fjernvarme på de afkølede fjernvarmeledninger. De afkølede fjernvarmeledninger vil reagere på varme ved at udvide sig, og dermed forskyde væsentlige kræfter ned gennem ledningsnettet. Varme ønsker at fastholde en høj forsyningssikkerhed, hvorfor Varme har udarbejdet en prioriteret renoveringsplan Varmes investeringsplan

28 8.0.4 Prioritering af renoveringsindsatsen Renoveringsindsatsen prioriteres ud fra følgende kategorier 1. Udfasning af stålflex-stikledninger. 2. Udfasning af kritiske betonkanaler 3. Generel renovering af prærør, startende med de ældste, hvor mufferenovering ikke er formålstjenlig. I detailplanlægningen tages der også højde for andre ledningsejeres renoveringsplaner, Trafik og Veje samt private grundejeres asfalteringsplaner. 8.1 Udfasning af stålflex-stikledninger Op i gennem 1980 erne oplevede Varme en stor kundetilgang. Den store interesse skyldtes især oliekrisen i 1970 erne. Desværre har det vist sig, at den stikledningstype, der blev anvendt ved et stort antal tilslutninger samt ved renovering af ældre nedslidte stikledninger, har en betydelig kortere levetid end forventet. Stikledningstypen, der går under betegnelsen stålflex-stikledninger, var et langt billigere og mere fleksibelt alternativ end de dengang kendte stikledningstype. Brudfrekvensen af stålflex-stikledningerne er høj, og varmetabet er højere end ved de øvrige stikledningstyper. Derfor iværksatte Varme en systematisk udskiftning af stålflex-stikledningerne i Varme havde en formodning om, at stålflex-stikledningerne kunne udskiftes ved at trække isoleringen samt medierøret ud, for derefter at anvende den tilbageblevne kappe som et slags foringsrør til den nye stikledningen. Denne udskiftningsmetode blev kalkuleret med en udskiftningspris på kr. pr. stik. Fordelen ved denne metode er, at man undgår at opgrave kunderne forhave mv. Det har dog vist, at denne metode ikke kan anvendes ved alle stålflex-udskiftningerne, hvorfor budgettet på den baggrund er blevet revurderet. Ved udgangen af 2009 var der registret ca. 200 km stålflex-stikledninger. I Varmes investeringsplan fra var der afsat i alt 75 mio. kr. til udfasning af stålflex-stikledningerne løbende over 6 år. Varmes investeringsplan

29 I 2009 er der som planlagt anvendt 15. mio. kr. Men pga. ovennævnte prisstigninger opskrives det resterende budget fra 50,3 mio. kr. til 74 mio. kr. fordelt over 4 år. Ændret budget 20,0 20,0 20,0 14,0 Nuv. budget 15,8 17,0 11,5 6,0 Forskel +4,2 +3,0 +8,5 +8,0 Driftsbudgettet reguleres årligt i forbindelse med den ordinære budgetlægning. Budgetposten er styrbar. Investeringen straksafskrives og finansieres over effektbidraget. 8.2 Udfasning af kritiske betonkanaler I perioden før 1980 blev der etableret et stort antal betonkanaler ved udbygning af den kollektive varmeforsyning i Danmark. Betonkanaler er opbygget af en støbt betonkanal med støbte betonplader lagt henover som låg. Inden i betonkanalen ligger 2 medierør i stål omsluttet af isoleringsmateriale af varierende type. Betonkanalerne har vist sig at være sårbare overfor indtrængende vand, med deraf følgende tæringsproblemer og forøget varmetab. Stigende drifts- og vedligeholdelsesomkostninger har medført at en stor del af betonkanalerne i Aarhus allerede er erstattet med moderne præisolerede fjernvarmeledninger. Der resterer ca. 9 km. betonkanaler, der kan karakteriseres som hovedledninger. Disse er overvejende i god stand, men på grund af et relativt stort varmetab bliver betonkanalerne normalt udskiftet i større sammenhængende strækninger, når der konstateres skader. Derudover resterer der ca. 2 km betonkanaler, der kan karakteriseres som værende stikledninger. Disse mindre betonkanaler er i varierende stand, og udskiftes normalt i deres helhed, når der konstateres skader, eller når der i øvrigt udføres ledningsarbejder i området. Betonkanalerne er imidlertid forholdsvis kostbare at udskifte, idet de i stort omfang er udeladt ved tidligere ledningsrenoveringer, idet de forløber i haveanlæg, under brostensbelægninger og lignende, hvor udskiftningen er kostbar. Endvidere ligger en del af betonkanaler vitale stedet i distributionsnettet, hvilket gør at det er en arbejdsmæssig stor opgave at udskifte. I Varmes investeringsplan fra var der afsat i alt 67 mio. kr. til udfasning af betonkanalerne løbende over 10 år. Varmes investeringsplan

30 I 2009 er der som planlagt anvendt 8. mio. kr. Men pga. ovennævnte prisstigninger og en revurdering opskrives det resterende budget fra 49 mio. kr. til 76 mio. kr. fordelt over 9 år. Ændret budget Nuv. budget 3,2 7,4 7,4 3,0 6,3 9,5 6,3 3,2 3,2 0 Forskel +5,8 +1,6 +1,6 +6,0 +2,7-0,5 +2,7 +5,8 +0,8 Driftsbudgettet reguleres årligt i forbindelse med den ordinære budgetlægning. Budgetposten er styrbar. Investeringen straksafskrives og finansieres over effektbidraget. 8.3 Generel renovering af prærør Varmes ledningsnet er kendetegnede ved, at der i meget stort omfang er anvendt gliderørsystemer frem til starten af 1990'erne. Baggrunden for den store mængde gliderør er bl.a., at der netop midt i 1980'erne som følge af gennemførelsen af Varmeplan Aarhus blev overtaget et stort antal tidligere selvstændige fjernvarmeværker. Fjernvarmenettene her stod i mange tilfælde overfor en gennemgribende renovering med ændring fra betonkanaler til præisolerede rør, hvilket skete ved anvendelse af gliderør. Da det i slutningen af 1980'erne blev klart, at de faste rørsystemer havde mange fordele og længere levetid, var der allerede etableret store betydelige strækninger med gliderør. Det drejer sig her om ca. 770 km hoved- og stikledninger, eller godt 40 % af nettet. Gliderørsystemet er ved at være teknisk forældet, og skader optræder løbende, dog ikke i kritisk omfang endnu. De områder, hvor der optræder flest skader renoveres løbende for at holde skadesniveauet på et acceptabelt niveau. I Varmes investeringsplan fra var der afsat i alt 46 mio. kr./år til renovering af prærør. Men pga. ovennævnte prisstigninger opskrives budget til 63 mio. kr./år i Såfremt den tekniske værdi i ledningsnettet skal fastholdes vil det være nødvendigt, at øge renoveringsbudgettet i løbende de kommende år i takt med ledningsnettets alder. Ændret budget Nuv. budget 54,5 54,5 54,5 56,6 59,0 61,3 63,7 66,0 66,0 66,0 Forskel +8,5 +30,5 +38,5 +50,4 +66,0 +74,7 +102,3 +100,0 +94,0 +94,0 Budgetposten er styrbar. Driftsbudgettet reguleres årligt i forbindelse med den ordinære budgetlægning. Investeringen straksafskrives og finansieres over effektbidraget. Varmes investeringsplan

1 Generelt 4. 1.0 Varmes mission... 4. 1.1 Varmes vision... 4. 1.2 Varmes ydre vilkår... 4. 1.3 Varmestrategi 2014-2020... 5

1 Generelt 4. 1.0 Varmes mission... 4. 1.1 Varmes vision... 4. 1.2 Varmes ydre vilkår... 4. 1.3 Varmestrategi 2014-2020... 5 1 Indholdsfortegnelse 1 Generelt 4 1.0 Varmes mission... 4 1.1 Varmes vision... 4 1.2 Varmes ydre vilkår... 4 1.3 Varmestrategi 2014-2020... 5 1.4 Investerings- og renoveringsplan for 2015 2024... 5 1.5

Læs mere

INVESTERINGSPLAN. Varmeplan Aarhus

INVESTERINGSPLAN. Varmeplan Aarhus INVESTERINGSPLAN Varmeplan Aarhus 2011-2020 Indholdsfortegnelse 1 Organisationsdiagram.... 3 2 Indledning... 4 3 Varmeplan Aarhus... 5 4 ANLÆGSARBEJDER 2011 til 2020... 7 4.0 Anlægsbevillinger... 7 4.0.1

Læs mere

Indstilling. Transmissionsledning og varmeveksleranlæg til Skåde. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø

Indstilling. Transmissionsledning og varmeveksleranlæg til Skåde. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 26. november 2012 AffaldVarme Aarhus og Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune Projektgodkendelse og anlægsbevilling til fremtidssikring

Læs mere

Indstilling. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 4. april 2011. AffaldVarme Aarhus

Indstilling. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 4. april 2011. AffaldVarme Aarhus Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 4. april 2011 AffaldVarme Aarhus Teknik og Miljø Aarhus Kommune 1. Resume Aarhus Kommune har siden juni 2009 stillet krav om, at alle boliger

Læs mere

Indstilling. Tillægsbevilling til omlægning og opdimensionering af fjernvarmeledninger i Resume. Til Århus Byråd via Magistraten

Indstilling. Tillægsbevilling til omlægning og opdimensionering af fjernvarmeledninger i Resume. Til Århus Byråd via Magistraten Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 22. august 2008 AffaldVarme Århus Teknik og Miljø Århus Kommune Tillægsbevilling til omlægning og opdimensionering af fjernvarmeledninger

Læs mere

1 Generelt 3. 1.0 VarmeTransmission mission... 3. 1.1 VarmeTransmission vision... 3. 1.2 VarmeTransmission ydre vilkår... 3. 1.3 Afskrivninger...

1 Generelt 3. 1.0 VarmeTransmission mission... 3. 1.1 VarmeTransmission vision... 3. 1.2 VarmeTransmission ydre vilkår... 3. 1.3 Afskrivninger... Indholdsfortegnelse 1 Generelt 3 1.0 VarmeTransmission mission... 3 1.1 VarmeTransmission vision... 3 1.2 VarmeTransmission ydre vilkår... 3 1.3 Afskrivninger... 4 1.4 VarmeTransmission takststruktur...

Læs mere

Fjernvarme fra SK Varme A/S

Fjernvarme fra SK Varme A/S GRUNDEJERFORENINGEN SKOVSØPARKEN www.skovsoeparken.dk bestyrelsen@skovsoeparken.dk Dato: 18. april 2011 Fjernvarme fra SK Varme A/S På sidste års generalforsamling blev omlægning til mere miljøvenlige

Læs mere

Indstilling. Energieffektiv fjernvarmeforsyning i Geding. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 1.

Indstilling. Energieffektiv fjernvarmeforsyning i Geding. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 1. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 1. april 2014 Energieffektiv fjernvarmeforsyning i Geding Ombygning af fjernvarmesystemet i Geding til en mere energieffektiv drift ved

Læs mere

Indstilling. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. AffaldVarme Aarhus. Den 27. juni 2012

Indstilling. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. AffaldVarme Aarhus. Den 27. juni 2012 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 27. juni 2012 AffaldVarme Aarhus Teknik og Miljø Aarhus Kommune Fjernvarme Det Nye Universitetshospital 1. Resume Region Midtjylland har

Læs mere

Indstilling. Nedsættelse af varmetaksten pr. 1. oktober Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 18. september 2006 Århus Kommune

Indstilling. Nedsættelse af varmetaksten pr. 1. oktober Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 18. september 2006 Århus Kommune Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 18. september 2006 Århus Kommune Århus Kommunale Værker Teknik og Miljø Nedsættelse af varmetaksten pr. 1. oktober 2006 1. Resume I forbindelse

Læs mere

Indstilling. Investeringsplan 2009-2018 for varmeområdet i Affald- Varme Århus. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten.

Indstilling. Investeringsplan 2009-2018 for varmeområdet i Affald- Varme Århus. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 22. maj 2008 AffaldVarme Århus Teknik og Miljø Århus Kommune Investeringsplan 2009-2018 for varmeområdet i Affald- Varme Århus 1. Resume

Læs mere

Velkommen til Generalforsamling 2014 Lystrup Fjernvarme A.m.b.A. 11. juni 2014

Velkommen til Generalforsamling 2014 Lystrup Fjernvarme A.m.b.A. 11. juni 2014 Velkommen til Generalforsamling 2014 Lystrup Fjernvarme A.m.b.A. 11. juni 2014 Dagsorden 1. Valg af dirigent 2. Beretning for det forløbne regnskabsår 3. Det reviderede årsregnskab fremlægges til godkendelse

Læs mere

1. Generelt AffaldsCenter, Forbrændingsanlæg mission AffaldsCenter, Forbrændingsanlæg vision... 3

1. Generelt AffaldsCenter, Forbrændingsanlæg mission AffaldsCenter, Forbrændingsanlæg vision... 3 Indholdsfortegnelse 1. Generelt... 3 1.0 AffaldsCenter, Forbrændingsanlæg mission... 3 1.1 AffaldsCenter, Forbrændingsanlæg vision... 3 1.2 AffaldsCenter, Forbrændingsanlæg ydre vilkår... 3 1.3 Afskrivninger...

Læs mere

1 Generelt 3. 1.0 Affald mission... 3. 1.1 Affald vision... 3. 1.2 Affald ydre vilkår... 3. 1.3 Investerings- og renoveringsplan for 2015 2024...

1 Generelt 3. 1.0 Affald mission... 3. 1.1 Affald vision... 3. 1.2 Affald ydre vilkår... 3. 1.3 Investerings- og renoveringsplan for 2015 2024... Indholdsfortegnelse 1 Generelt 3 1.0 Affald mission... 3 1.1 Affald vision... 3 1.2 Affald ydre vilkår... 3 1.3 Investerings- og renoveringsplan for 2015 2024... 3 1.4 Afskrivninger... 4 1.5 Affald takststruktur...

Læs mere

Hjallerup Fjernvarme A.m.b.a. Beretning for 2012-2013.

Hjallerup Fjernvarme A.m.b.a. Beretning for 2012-2013. Hjallerup Fjernvarme A.m.b.a. Beretning for 2012-2013. Ordinær generalforsamling 2012 2013. På Hjallerup Fjernvarmes vegne vil jeg byde velkommen til Hjallerup Fjernvarmes ordinære generalforsamling 2012

Læs mere

VÆRKTØJER TIL RENOVERINGSPLANLÆGNING

VÆRKTØJER TIL RENOVERINGSPLANLÆGNING VÆRKTØJER TIL RENOVERINGSPLANLÆGNING TEMADAGE OM PRÆISOLEREDE FJERNVARMERØR, INDLÆG VED KLAUS FAFNER KARL ERIK HANSEN RAMBØLL ENERGI GENERELT OM PROJEKTET Projektet er støttet af Dansk Fjernvarmes F&U-konto.

Læs mere

- 85 - AffaldVarme Århus. Sektoren er reguleret af Varmeforsyningsloven og Miljøbeskyttelsesloven. Sektoren er takstfinansieret.

- 85 - AffaldVarme Århus. Sektoren er reguleret af Varmeforsyningsloven og Miljøbeskyttelsesloven. Sektoren er takstfinansieret. - 85 - AffaldVarme Århus 1. Ydre vilkår, grundlag og strategi Sektoren er reguleret af Varmeforsyningsloven og Miljøbeskyttelsesloven. Sektoren er takstfinansieret. De vigtigste byrådsbeslutninger vedr.

Læs mere

2010 - Forslag til klimavarmeplan. 2.0 Fjernvarmeprognoser Århus Kommune

2010 - Forslag til klimavarmeplan. 2.0 Fjernvarmeprognoser Århus Kommune 2010 - Forslag til klimavarmeplan 2.0 Fjernvarmeprognoser for Århus Kommune AffaldVarme Århus Teknik og Miljø Århus Kommune 1 Medlemmer af Driftsrådet for Varmeplan Århus Formand: Laura Hay Rådmand, Teknik

Læs mere

Takstændringer pr. 1. juli 2015 for varmeområdet under AffaldVarme Aarhus gældende for resten af 2015.

Takstændringer pr. 1. juli 2015 for varmeområdet under AffaldVarme Aarhus gældende for resten af 2015. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 28. maj 2015 under AffaldVarme Aarhus gældende for resten af 2015. 1. Resume Takstændringerne foretages på baggrund af regnskab 2014

Læs mere

VARMEVÆRKETS. skriftlige. beretning. for

VARMEVÆRKETS. skriftlige. beretning. for VARMEVÆRKETS skriftlige beretning for regnskabsåret 2014 Indholdsfortegnelse: Side Forbrugere ------------------------------------------------------------- 3 Regnskabet 2014 ------------------------------------------------------

Læs mere

Projektgodkendelse til Fjernvarme Fyn A/S

Projektgodkendelse til Fjernvarme Fyn A/S Projektgodkendelse til Fjernvarme Fyn A/S Renovering af fjernvarmenettet år 2015 9. marts 2015 1/11 Indholdsfortegnelse 1. STAMOPLYSNINGER... 3 2. LÆSEVEJLEDNING... 4 Anvendt lovgivning... 4 Godkendelsens

Læs mere

Investeringsplan , Varmeplan Aarhus samarbejdet 1

Investeringsplan , Varmeplan Aarhus samarbejdet 1 Investeringsplan 2016-2025, Varmeplan Aarhus samarbejdet 1 Indholdsfortegnelse 1 Generelt 3 1.0 Fjernvarmes mission... 3 1.1 Fjernvarmes vision... 3 1.2 Fjernvarmes ydre vilkår... 3 1.3 Varmestrategi 2014-2020...

Læs mere

VARMEVÆRKETS. skriftlige. beretning. for

VARMEVÆRKETS. skriftlige. beretning. for VARMEVÆRKETS skriftlige beretning for regnskabsåret 2018 Indholdsfortegnelse: Side Forbrugere ------------------------------------------------------------- 3 Regnskabet 2018 ------------------------------------------------------

Læs mere

Lavenergi og fjernvarme

Lavenergi og fjernvarme Lavenergi og fjernvarme Hvorfor fjernvarme til lavenergibyggeri Hvad skal der til? Hvad betyder det for ejer? Hvad kan AVA/Århus Kommune gøre? Lavenergi og fjernvarme Lovgivning Paradokser Byggeteknik

Læs mere

Indstilling. Elfyret spids- og reservelastkedel. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 25. juni 2013 Aarhus Kommune

Indstilling. Elfyret spids- og reservelastkedel. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 25. juni 2013 Aarhus Kommune Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 25. juni 2013 Aarhus Kommune Teknik og Miljø Elfyret spids- og reservelastkedel 1. Resume Den nødvendige spids- og reservelast kapacitet

Læs mere

Indstilling. Takstændringer pr. 1. juli 2013 for varmeområdet. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø.

Indstilling. Takstændringer pr. 1. juli 2013 for varmeområdet. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 21. maj 2013 Aarhus Kommune AffaldVarme Aarhus Teknik og Miljø 1. Resume Indstillingen vedrører takstændringer pr. 1. juli 2013 for varmeområdet

Læs mere

Projektgodkendelse til Fjernvarme Fyn A/S. Anlæg til levering af fjernvarme DATO 28/ /16

Projektgodkendelse til Fjernvarme Fyn A/S. Anlæg til levering af fjernvarme DATO 28/ /16 Projektgodkendelse til Fjernvarme Fyn A/S Anlæg til levering af fjernvarme fra Davinde Savværk A/S DATO 28/2 2018 1/16 1. Stamoplysninger Godkendelsen omfatter anlæg til levering af fjernvarme fra Davinde

Læs mere

Hejrevangens Boligselskab

Hejrevangens Boligselskab Hejrevangens Boligselskab Projektforslag vedr. ændring af blokvarmecentral 28-07-2009 HENRIK LARSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S GODTHÅBSVÆNGET 4 2000 FREDERIKSBERG Telefon 38104204 Telefax 38114204 Projektforslag

Læs mere

Beretning for 2012-2013 Løgstrup Varmeværk

Beretning for 2012-2013 Løgstrup Varmeværk Beretning for 2012-2013 Løgstrup Varmeværk Prisen Vi har haft et varmesalg på i alt 12.197 MW mod 11.024 MW i det foregående år. Forbruget har dermed været godt 10 % højere end i 2011/12. De fleste kan

Læs mere

Investeringsplan , Distributionsområdet 1

Investeringsplan , Distributionsområdet 1 Investeringsplan 2016-2025, Distributionsområdet 1 Indholdsfortegnelse 1 Generelt 4 1.0 Fjernvarmes mission... 4 1.1 Fjernvarmes vision... 4 1.2 Fjernvarmes ydre vilkår... 4 1.3 Varmestrategi 2014-2020...

Læs mere

Projektforslag - Egedal

Projektforslag - Egedal a.m.b.a. 19. november 2013 Indholdsfortegnelse Side 2 af 23 Indholdsfortegnelse Resumé og indstilling... 3 Konklusion... 3 Indledning... 4 Ansvarlig... 4 Formål... 4 Myndighedsbehandling... 4 Baggrund...

Læs mere

Fjernvarme/alternativ varmeforsyning -fra plan til virkelighed. Oplæg ved kontorchef Charlotte Moosdorf, Industrimiljø

Fjernvarme/alternativ varmeforsyning -fra plan til virkelighed. Oplæg ved kontorchef Charlotte Moosdorf, Industrimiljø Odense Kommune: Fjernvarme/alternativ varmeforsyning -fra plan til virkelighed Oplæg ved kontorchef Charlotte Moosdorf, Industrimiljø 14. April 2010 Hillerød Vi udvikler den bæredygtige og sunde by. Vi

Læs mere

BESTYRELSENS BERETNING 2012/2013. Som formand for varmeværkets bestyrelse skal jeg hermed aflægge bestyrelsens beretning.

BESTYRELSENS BERETNING 2012/2013. Som formand for varmeværkets bestyrelse skal jeg hermed aflægge bestyrelsens beretning. Vallensbæk den 26. november 2013 BESTYRELSENS BERETNING 2012/2013 Som formand for varmeværkets bestyrelse skal jeg hermed aflægge bestyrelsens beretning. REGNSKAB Årsregnskabet, som er det 48. regnskab,

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

Velkommen til generalforsamling i Vejle Fjernvarme!

Velkommen til generalforsamling i Vejle Fjernvarme! Generalforsamlingen den 8. november 2016 3. november 2016 1 2 Velkommen til generalforsamling i Vejle Fjernvarme! I det forløbne regnskabsår har vi købt 195.225 MWh hos vore varmeleverandører, fordelt

Læs mere

Udvidelse af fjernvarmeforsyning til Aarhus Ø. Anlægsbevilling til udbygning af varmeforsyningen til Aarhus Ø.

Udvidelse af fjernvarmeforsyning til Aarhus Ø. Anlægsbevilling til udbygning af varmeforsyningen til Aarhus Ø. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 28. april 2015 Udvidelse af fjernvarmeforsyning til Aarhus Ø Anlægsbevilling til udbygning af varmeforsyningen til Aarhus Ø. 1. Resume

Læs mere

Notat vedrørende strategiplan

Notat vedrørende strategiplan Dato: 22.03.2019 Udgave: A Projekt nr.: 1010896 Udarbejdet af: JEHU Notat vedrørende strategiplan Bæredygtig energi i Egedal Kommune Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Ansvarlig for notatet... 4 3

Læs mere

Projektgodkendelse til Fjernvarme Fyn A/S

Projektgodkendelse til Fjernvarme Fyn A/S Projektgodkendelse til Fjernvarme Fyn A/S Fjernvarmeforsyning af Lunden 8 DATO 5/9 2018 1/22 Indholdsfortegnelse 1. STAMOPLYSNINGER...3 2. RESUMÉ...4 3. AFGØRELSE OG TILLADELSENS VILKÅR...5 4. ODENSE KOMMUNES

Læs mere

Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a

Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a Randers Kommune har udarbejdet følgende projektforslag om tilslutningspligt til Værum-Ørum

Læs mere

Vurdering af projektforslag - Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområdet Stenløse Nord Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad

Vurdering af projektforslag - Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområdet Stenløse Nord Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad MEMO TITEL Vurdering af projektforslag - Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområdet Stenløse Nord Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad DATO 2. april 2014 TIL Egedal Kommune (Carsten Nøhr)

Læs mere

Ringe Fjernvarmeselskab A.m.b.A.

Ringe Fjernvarmeselskab A.m.b.A. Beretning. Driftsåret 2016. 1. Nyudstykninger, nyanlæg, reparationer, ombygninger m.m. i 2016. Der var ingen byggeaktivitet i Golfparken i 2016. Der er bygget 2 huse på naboudstykningen. Området er udlagt

Læs mere

NYBORG FORSYNING OG Tirsdag, den 11. februar 2014 Blad nr. SERVICE A/S kl. 8.30 Mødested: Administrationen

NYBORG FORSYNING OG Tirsdag, den 11. februar 2014 Blad nr. SERVICE A/S kl. 8.30 Mødested: Administrationen 1 Fraværende: Jan Christensen, Per Jespersen mødt kl. 08.58 Dagsorden 1.0 Meddelelser fra formanden Intet 1.1 Aflønning af forbrugervalgte bestyrelsesmedlemmer./. Kopi af mail sendt til Nyborg Kommune

Læs mere

Projektgodkendelse til Fjernvarme Fyn A/S

Projektgodkendelse til Fjernvarme Fyn A/S Projektgodkendelse til Fjernvarme Fyn A/S Fjernvarmeforsyning af lokalplanområde 3-694 Seden Nord 31. august 2012 1/30 Indholdsfortegnelse 1. STAMOPLYSNINGER... 3 2. LÆSEVEJLEDNING... 4 Retsgrundlag...

Læs mere

Bestyrelsens beretning. v/fmd. Rasmus Ry Nielsen. Generalforsamling 2019

Bestyrelsens beretning. v/fmd. Rasmus Ry Nielsen. Generalforsamling 2019 Bestyrelsens beretning v/fmd. Rasmus Ry Nielsen Året i overskrifter Nye vedtægter Strategi-eftersyn Energibesparelser Stadig vækst Rettidigt omhu Vandtab og ledningstab - Det går fremad Fortsat højt informationsniveau

Læs mere

Projektgodkendelse til Fjernvarme Fyn A/S

Projektgodkendelse til Fjernvarme Fyn A/S Projektgodkendelse til Fjernvarme Fyn A/S Etablering af fjernvarmeforsyning i lokalplanområde 4-703 Forsker- og Videnpark 30. marts 2011 1/38 1 Indhold Afsnit 2: Stamoplysninger s. 3 Afsnit 3: Læsevejledning

Læs mere

Resultatkrav. Alle byzoneområder er forsynet med fjernvarme, alle nye udstykningsområder indenfor eller i forbindelse med forsyningsområder

Resultatkrav. Alle byzoneområder er forsynet med fjernvarme, alle nye udstykningsområder indenfor eller i forbindelse med forsyningsområder &9(+)8316à():%61)*367=2-2+ &IWOVMZIPWIEJSQVÅHIXWEQXQÅPKVYTTI Området dækker aktiviteter samt udgifter/indtægter i forbindelse med fremskaffelse og distribution af fjernvarme. Områdets udgifter skal lovgivningsmæssigt

Læs mere

Ringsted Kommune Teknisk Forvaltning. Projektforslag for kondenserende naturgaskedler til Asgårdskolen og Benløse Skole

Ringsted Kommune Teknisk Forvaltning. Projektforslag for kondenserende naturgaskedler til Asgårdskolen og Benløse Skole Ringsted Kommune Teknisk Forvaltning Projektforslag for kondenserende naturgaskedler til Asgårdskolen og Benløse Skole Juni 2007 Ringsted Kommune Teknisk Forvaltning Projektforslag for kondenserende naturgaskedler

Læs mere

Vi har modtaget statusmeddelesen for indtægtsrammen for 2018 for Køge Vand A/S.

Vi har modtaget statusmeddelesen for indtægtsrammen for 2018 for Køge Vand A/S. Køge Vand A/S Beskrivelse af driftsbudget 2018 Vi har modtaget statusmeddelesen for indtægtsrammen for 2018 for Køge Vand A/S. De generelle effektiviseringskrav til vandselskaberne i 2018 er fastsat til

Læs mere

Mødesagsfremstilling

Mødesagsfremstilling Mødesagsfremstilling Teknisk Forvaltning Bestyrelsen for Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 16-11-2010 Dato: 03-11-2010 Sag nr.: KB 233 Sagsbehandler: Jens Harald Munk Pedersen

Læs mere

VALLENSBÆK FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. TEKNISKE BESTEMMELSER FJERNVARME LEVERING

VALLENSBÆK FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. TEKNISKE BESTEMMELSER FJERNVARME LEVERING VALLENSBÆK FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. TEKNISKE BESTEMMELSER FOR FJERNVARME LEVERING Gældende fra den 1. september 1994 1. GYLDIGHEDSOMRÅDE OG DEFINITIONER M.V. 1.1 Tekniske bestemmelser for fjernvarme levering

Læs mere

UDKAST. Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg

UDKAST. Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg UDKAST Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg I medfør af 11, stk. 2, 12, stk. 2, 13, stk. 2, 14, stk. 2 og 3, 15, 26 a, nr. 1, og 34, stk. 2, i lov om varmeforsyning, jf.

Læs mere

Strategiske energiplanlægning

Strategiske energiplanlægning Strategiske energiplanlægning Sønderborg Fjernvarme Lidt historie.. Grundlagt 26. februar 1963 som forbrugerejet selskab Første oliefyrede central i drift inden udgangen af året Flere fusioner undervejs

Læs mere

CTS fra strategi til praksis

CTS fra strategi til praksis CTS fra strategi til praksis Om CTS fra strategi til praksis Processen Tekniske løsninger Projektmæssige løsninger Opvarmning af brugsvand i to trin Kontakter Udrulning af CTS i Brøndby Kommune er baseret

Læs mere

Projektforslag Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområde Stenløse Nord. Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad

Projektforslag Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområde Stenløse Nord. Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad Juli 2014 Egedal Fjernvarme Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområde Stenløse Nord Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad Notat 2 - Kommentarer til høringsskrivelse fra HMN dateret 29. maj

Læs mere

Kold Fjernvarme. Temadag om præisolerede fjernvarmerør - Den 6. og 7. december 2017 Søren Junge Bak Silkeborg Forsyning A/S

Kold Fjernvarme. Temadag om præisolerede fjernvarmerør - Den 6. og 7. december 2017 Søren Junge Bak Silkeborg Forsyning A/S Kold Fjernvarme Temadag om præisolerede fjernvarmerør - Den 6. og 7. december 2017 Søren Junge Bak Silkeborg Forsyning A/S Agenda Fjernvarmeforsyning med Kold Fjernvarme Planlægning ift. nybyggeri inden-

Læs mere

GLOSTRUP VARME A/S PROJEKTFORSLAG FOR EJBYHOLM OG YDERGRÆN- SEN MV.

GLOSTRUP VARME A/S PROJEKTFORSLAG FOR EJBYHOLM OG YDERGRÆN- SEN MV. GLOSTRUP VARME A/S PROJEKTFORSLAG FOR EJBYHOLM OG YDERGRÆN- SEN MV. Revision 3 Dato 2016-02-12 Udarbejdet af AD, TSR Kontrolleret af TSR Godkendt af Beskrivelse Projektforslag for ændring af projektforslag

Læs mere

Velkommen til generalforsamling i Vejle Fjernvarme!

Velkommen til generalforsamling i Vejle Fjernvarme! Generalforsamlingen den 10. november 2015 5. november 2015 1 2 Velkommen til generalforsamling i Vejle Fjernvarme! I det forløbne regnskabsår har vi købt 188.505 MWh hos vore varmeleverandører, fordelt

Læs mere

Notat. Dato: 27. august 2013 Sagsnr.: 2013-005252-2

Notat. Dato: 27. august 2013 Sagsnr.: 2013-005252-2 Natur- og Miljøafdelingen Middelfart Kommune Østergade 21 5580 Nørre Aaby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 4924 Fax +45 8888 5501 Dato: 27. august 2013 Sagsnr.: 2013-005252-2 Henning.Leth@middelfart.dk

Læs mere

Ordinær Generalforsamling Hadsten Varmeværk A.m.b.A. den 21. marts 2018.

Ordinær Generalforsamling Hadsten Varmeværk A.m.b.A. den 21. marts 2018. - 1 - Ordinær Generalforsamling Hadsten Varmeværk A.m.b.A. den 21. marts 2018. Bestyrelsens beretning Indledning 2017 blev desværre året, hvor vi måtte komme til en erkendelse af, at det heller ikke i

Læs mere

Optimering af ledningsanlægget

Optimering af ledningsanlægget Optimering af ledningsanlægget v/dansk Fjernvarmes Projektselskab (DFP) Dir. tlf.: 7630 8000 E-mail: dfp@dfp.dk Hjemmeside: www.dfp.dk Direktør Per Hougaard Tlf.: 2972 3318 E-mail: per@dfp.dk og Projektingeniør

Læs mere

Gl. Asminderød Skole. Projektforslag vedr. kollektiv varmeforsyning af bebyggelsen.

Gl. Asminderød Skole. Projektforslag vedr. kollektiv varmeforsyning af bebyggelsen. Gl. Asminderød Skole. Projektforslag vedr. kollektiv varmeforsyning af bebyggelsen. Sagsnummer: 14/45939 Sagsansvarlig: DMA Beslutningstema: Der ønskes bemyndigelse til udsendelse af projektforslag for

Læs mere

Kværndrup Fjernvarme AmbA. Kalkule solvarme

Kværndrup Fjernvarme AmbA. Kalkule solvarme Kværndrup Fjernvarme AmbA Kalkule solvarme 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Forudsætninger og kommentarer til kalkule for solvarme 3 Forudsætninger og kommentarer til budgettet for 2013-14 5

Læs mere

Viborg Fjernvarme. Projektforslag for fjernvarmeforsyning af nyt boligområde ved Kærvej i Viborg - lokalplan 357 Marts 2011

Viborg Fjernvarme. Projektforslag for fjernvarmeforsyning af nyt boligområde ved Kærvej i Viborg - lokalplan 357 Marts 2011 Viborg Fjernvarme Projektforslag for fjernvarmeforsyning af nyt boligområde ved Kærvej i Viborg - lokalplan 357 Marts 2011 2 Bilagsliste... 3 3 4 3.1 4.1 4.2 4.3 4.4 4.5 4.6 4.7 4.8 4.9 4.10 Indledning...

Læs mere

Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg

Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 328 Offentligt Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg I medfør af 11, stk. 2, 12, stk. 2, 13, stk. 2, 14, stk. 2 og 3, 15,

Læs mere

Investeringsplan for Middelfart:

Investeringsplan for Middelfart: Investeringer godkendt i 2015, der er flyttet til 2017: Renovering af fjernvarmeledninger på Østergade (nyt bycenter) kr. 1.600.000,- Renovering af fjernvarmeledning, Algade ved kirken kr. 400.000,- Omlægning

Læs mere

Klima og Planlægning. Til Næstved Varmeværk a.m.b.a.

Klima og Planlægning. Til Næstved Varmeværk a.m.b.a. Klima og Planlægning Til Næstved Varmeværk a.m.b.a. Næstved Kommune Rune Nielsen www.næstved.dk Dato 2.7.2014 Sagsnr. 13.03.01-P00-1-12 CPR-nr. Sagsbehandler Rune Nielsen Projektgodkendelse for projektforslaget

Læs mere

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07 FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG DAGSORDEN Området Varmeforbrug i dag Udbygningstakt for fjernvarme Om fjernvarme Jeres indflydelse på projektet OMRÅDET VARMEBEHOV I DAG Varmebehov MWh 1.243 bygninger Samlet

Læs mere

Notat til møde i økonomiudvalget i Assens Kommune den 19. februar 2018 vedrørende godkendelse af spildevandstakster.

Notat til møde i økonomiudvalget i Assens Kommune den 19. februar 2018 vedrørende godkendelse af spildevandstakster. Assens den 1. februar 2018 Notat til møde i økonomiudvalget i Assens Kommune den 19. februar 2018 vedrørende godkendelse af spildevandstakster. Økonomiudvalget har på møde den 22. januar 2018 behandlet

Læs mere

Hjallerup Fjernvarme Strategiplan

Hjallerup Fjernvarme Strategiplan Hjallerup Fjernvarme Strategiplan 2016-2017 Strategiplan for 2016 2017. Solvarmeanlæg, som forsyner både Hjallerup og Klokkerholm. Biomasseanlæg, som forsyner både Hjallerup og Klokkerholm. Opgradering

Læs mere

Takstændringer pr. 1. januar 2015 for varmeområdet under AffaldVarme Aarhus.

Takstændringer pr. 1. januar 2015 for varmeområdet under AffaldVarme Aarhus. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 12. november 2014, varmeområdet under AffaldVarme Aarhus. 1. Resume Indstillingen vedrører takstændringer pr. 1. januar 2015 under

Læs mere

Ordinær Generalforsamling Hadsten Varmeværk A.m.b.A. den 26. marts 2014.

Ordinær Generalforsamling Hadsten Varmeværk A.m.b.A. den 26. marts 2014. - 1 - Ordinær Generalforsamling Hadsten Varmeværk A.m.b.A. den 26. marts 2014. Bestyrelsens beretning Indledning 2013 har været stille år for Hadsten Varmeværk uden de store udfordringer, dog med en meget

Læs mere

Spørgsmål og svar fra informationsmøde d. 14. maj 2013

Spørgsmål og svar fra informationsmøde d. 14. maj 2013 Dato Ansvarlig Sags ID. 16. maj 2013 Frits Klemmensen USG-2013-00007 Spørgsmål og svar fra informationsmøde d. 14. maj 2013 Spørgsmål Kloak: Hvorfor laver man ikke regnvandskloak alle steder? Hvor skelner

Læs mere

BYGGEMODNING OG TILSLUTNINGSBIDRAG. Oplysninger om udgifter til fjernvarme ved byggemodninger

BYGGEMODNING OG TILSLUTNINGSBIDRAG. Oplysninger om udgifter til fjernvarme ved byggemodninger OG TILSLUTNINGSBIDRAG Oplysninger om udgifter til fjernvarme ved byggemodninger 2 INDHOLD 1. Kom ind i varmen... 3 2. Kom godt i gang... 4 3. Storparceller og stamveje... 5 4. Eksempel på byggemodning

Læs mere

Projektgodkendelse til Fjernvarme Fyn A/S

Projektgodkendelse til Fjernvarme Fyn A/S Projektgodkendelse til Fjernvarme Fyn A/S Renovering på fjernvarmenet i Fjernvarme Fyns forsyningsområde 2016 9. marts 2016 1/8 Indholdsfortegnelse 1. LÆSEVEJLEDNING... 4 Anvendt lovgivning... 4 Godkendelsens

Læs mere

Projektgodkendelse til Fjernvarme Fyn A/S

Projektgodkendelse til Fjernvarme Fyn A/S Projektgodkendelse til Fjernvarme Fyn A/S Fjernvarmeforsyning af Nyt SUND DATO 7/2 2018 1/23 1. Stamoplysninger Godkendelsen omfatter Fjernvarmeforsyning af Nyt SUND Projektansøger: Myndighed: Fjernvarme

Læs mere

Hejnsvig Varmeværk A.m.b.A

Hejnsvig Varmeværk A.m.b.A Side 1 af 6 Hejnsvig Varmeværk A.m.b.A Projektforslag for udvidelse af solvarmeanlæg, etape 2. April 2013 Formål. På vegne af bygherren, Hejnsvig Varmeværk, fremsender Tjæreborg Industri A/S et projektforslag

Læs mere

FJERNVARMEFORSYNING AF NOVO NORDISK BYGNING JA, KALUNDBORG

FJERNVARMEFORSYNING AF NOVO NORDISK BYGNING JA, KALUNDBORG JANUAR 2017 NOVO NORDISK A/S. FJERNVARMEFORSYNING AF NOVO NORDISK BYGNING JA, KALUNDBORG PROJEKTFORSLAG I HENHOLD TIL VARMEFORSYNINGSLOVEN ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF

Læs mere

Samlet vandforsyning på Sejerø Borgermøde 16 august 2014

Samlet vandforsyning på Sejerø Borgermøde 16 august 2014 Samlet vandforsyning på Sejerø Borgermøde 16 august 2014 www.kalundborgforsyning.dk Indhold: Kalundborg Forsyning Baggrund oversigtskort vandmængder vandkvalitet Teknisk totalløsning Forudsætninger Økonomi

Læs mere

Ordinær Generalforsamling Hadsten Varmeværk A.m.b.A. den 20. marts 2013.

Ordinær Generalforsamling Hadsten Varmeværk A.m.b.A. den 20. marts 2013. - 1 - Ordinær Generalforsamling Hadsten Varmeværk A.m.b.A. den 20. marts 2013. Bestyrelsens beretning Indledning 2012 har ligesom 2011 har været et uforudsigeligt og udfordrende år for Hadsten Varmeværk.

Læs mere

Projektforslag for udskiftning af to gasmotorer på Skagen kraftvarmeværk

Projektforslag for udskiftning af to gasmotorer på Skagen kraftvarmeværk Skagen Varmeværk Amba Projektforslag for udskiftning af to gasmotorer på Skagen kraftvarmeværk Maj 2005 Skagen Varmeværk Amba Projektforslag for udskiftning af to gasmotorer på Skagen kraftvarmeværk Maj

Læs mere

Fjernvarmepriser. Tarifblad nr Gældende pr

Fjernvarmepriser. Tarifblad nr Gældende pr Tarifblad nr. 142. Gældende pr. 11.07.2016 Fjernvarmepriser Forbrugsbidrag Pr. MWh-forbrug 375,00 468,75 Pr. kwh-forbrug 0,375 0,46875 Motivationstarif: Ved fremløbstemperatur over 65 C: For hver 1 C returløbstemperaturen

Læs mere

Notat vedrørende projektforslag til fjernvarmeforsyning af Haastrup

Notat vedrørende projektforslag til fjernvarmeforsyning af Haastrup Notat vedrørende projektforslag til fjernvarmeforsyning af Haastrup Baggrund Projektets baggrund er et lokalt ønske i Haastrup om at etablere en miljøvenlig og CO2-neutral varmeforsyning i Haastrup. Projektet

Læs mere

Indstilling. Ny takststruktur for Varmeplan Aarhus

Indstilling. Ny takststruktur for Varmeplan Aarhus Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 3. december 2012 Aarhus Kommune AffaldVarme Aarhus Teknik og Miljø Ny takststruktur for Varmeplan Aarhus 1. Resume Teknik og Miljø anbefaler

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Bekendtgørelse om tilslutning mv. til kollektive varmeforsyningsanlæg BEK nr 581 af 22/06/2000 (Gældende) Lovgivning som forskriften vedrører

Bekendtgørelse om tilslutning mv. til kollektive varmeforsyningsanlæg BEK nr 581 af 22/06/2000 (Gældende) Lovgivning som forskriften vedrører Bekendtgørelse om tilslutning mv. til kollektive varmeforsyningsanlæg BEK nr 581 af 22/06/2000 (Gældende) LBK Nr. 772 af 24/07/2000 Lovgivning som forskriften vedrører Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Dyvelåsen - Spørgsmål og svar

Dyvelåsen - Spørgsmål og svar Dyvelåsen - Spørgsmål og svar Spørgsmål 0.1 Hvis vi får en grund, bliver der så først lavet byggemodning lang tid efter? 0.2 Ved man ikke hvordan grundens tilstand er i, om der skal ekstra fundering til

Læs mere

Takstændringer pr. 1. januar 2017 for AffaldVarme Aarhus

Takstændringer pr. 1. januar 2017 for AffaldVarme Aarhus Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 3. november 2016 Takstændringer pr. 1. januar 2017 for AffaldVarme Aarhus Ændringer af de allerede godkendte takster på affaldsområdet

Læs mere

Påbud om tilslutningspligt til fjernvarme

Påbud om tilslutningspligt til fjernvarme #cpr# xxxx xxxx xx xxx x. januar 2012 Påbud om tilslutningspligt til fjernvarme Silkeborg Kommune har besluttet at din ejendom skal tilsluttes kollektiv varmeforsyning fra

Læs mere

Skanderborg-Hørning Fjernvarme A.m.b.a.

Skanderborg-Hørning Fjernvarme A.m.b.a. Skanderborg-Hørning Fjernvarme A.m.b.a. Budget for regnskabsåret 2019 CVR-nr. 37 94 90 19 Indholdsfortegnelse Budget 2019: Budgetforudsætninger 3 Budget 5 Grøn statistik 6 Budgetforudsætninger for 2019

Læs mere

Projektgodkendelse til Fjernvarme Fyn A/S

Projektgodkendelse til Fjernvarme Fyn A/S Projektgodkendelse til Fjernvarme Fyn A/S Udvidelse af forsyningsområde- Erhvervsområde ved motorvejsafkørsel 50 DATO 15/11 2017 1/30 1. Stamoplysninger Godkendelsen omfatter Fjernvarmeforsyning af Erhvervsområde

Læs mere

Byggemodning af område til boliger i Trige, lokalplan 818

Byggemodning af område til boliger i Trige, lokalplan 818 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 13. maj 2014 Byggemodning af område til boliger i Trige, lokalplan 818 Arealerne i lokalplan 818, boligbebyggelse nord for Pannerupvej

Læs mere

Miljørapport til Udkast til Varmeplan. Indhold. Varmeplanens indhold. Skanderborg Kommune 19. august 2016

Miljørapport til Udkast til Varmeplan. Indhold. Varmeplanens indhold. Skanderborg Kommune 19. august 2016 Miljørapport til Udkast til Varmeplan Indhold Miljørapport til Udkast til Varmeplan...1 Varmeplanens indhold...1 Formål:...1 Mål:...1 Indhold:...1 Nul-alternativ...2 Indvirkning på miljøet...2 Bilag 1.

Læs mere

Projektgodkendelse til Fjernvarme Fyn A/S

Projektgodkendelse til Fjernvarme Fyn A/S Projektgodkendelse til Fjernvarme Fyn A/S Fjernvarmeforsyning af område ved Rugårdsvej og Jarlsberggade DATO 24/1 2018 1/22 1. Stamoplysninger Godkendelsen omfatter Fjernvarmeforsyning af område ved Rugårdsvej

Læs mere

Furesø Kommune. Afrapportering af investeringsaftale 2018 for 1. kvartal. Opsummering af afrapportering for 1. kvartal 2018

Furesø Kommune. Afrapportering af investeringsaftale 2018 for 1. kvartal. Opsummering af afrapportering for 1. kvartal 2018 Novafos Blokken 9 DK-3460 Birkerød Furesø Kommune +45 44 20 80 00 novafos.dk novafos@novafos.dk CVR-nr. 31 88 49 93 Afrapportering af investeringsaftale 2018 for 1. kvartal Novafos har indgået en investeringsaftale

Læs mere

Varmepumper i fjernvarmen - virker det?

Varmepumper i fjernvarmen - virker det? Varmepumper i fjernvarmen - virker det? Erfaringer fra 10 MW VP-anlæg på Kalundborg Centralrenseanlæg Finn Bertelsen, Projektleder Kalundborg Forsyning 03-09-2018 1 Svar på spørgsmål Virker det? svar:

Læs mere

Fredericia Fjervarme A.m.b.a.

Fredericia Fjervarme A.m.b.a. Fredericia Fjervarme A.m.b.a. for nyt ledningsanlæg på Indre Ringvej iht. Varmeforsyningsloven og Projektbekendtgørelsen 15. februar 2013 Projektansvarlig Fredericia Fjernvarme A.m.b.a. er ansvarlig for

Læs mere

Ny retfærdig tarif på fjernvarmen

Ny retfærdig tarif på fjernvarmen Ny retfærdig tarif på fjernvarmen Vil betyde Mindre varmeregning til kunderne Mindre varmetab i rørene Øget effektivitet i produktionen En lav returtemperatur giver en mindre varmeregning Billig fjernvarme

Læs mere

Projektgodkendelse til Fjernvarme Fyn A/S. Fjernvarmeforsyning af boliger ved Stationsvej i Hjallese DATO 23/ /21

Projektgodkendelse til Fjernvarme Fyn A/S. Fjernvarmeforsyning af boliger ved Stationsvej i Hjallese DATO 23/ /21 Projektgodkendelse til Fjernvarme Fyn A/S Fjernvarmeforsyning af boliger ved Stationsvej i Hjallese DATO 23/1 2018 1/21 1. Stamoplysninger Godkendelsen omfatter Fjernvarmeforsyning af boliger ved Stationsvej

Læs mere

Projektforslag. i h t. Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg (BEK nr. 1295 af 13. december 2005) omhandlende

Projektforslag. i h t. Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg (BEK nr. 1295 af 13. december 2005) omhandlende Projektforslag i h t. Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg (BEK nr. 1295 af 13. december 2005) omhandlende Rørledning og varmeakkumulator for udnyttelse af overskudsvarme

Læs mere

Et fremtidigt solvarmeanlæg ved Høng Varmeværk vil minde om dette trickfoto (set fra Møllegårdsvejens forlængelse)

Et fremtidigt solvarmeanlæg ved Høng Varmeværk vil minde om dette trickfoto (set fra Møllegårdsvejens forlængelse) Et fremtidigt solvarmeanlæg ved Høng Varmeværk vil minde om dette trickfoto (set fra Møllegårdsvejens forlængelse) Bestyrelsen for Høng Varmeværk anbefaler, at varmeværket investerer ca. DKK 30 mio. i

Læs mere