Kvalitetsrapport. Vester Mariendal skole Normalundervisning
|
|
- Joachim Kjærgaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kvalitetsrapport Vester Mariendal skole 200 Normalundervisning 1
2 Skolens anden kvalitetsrapport rummer primært de forventninger og krav der fra politisk/forvaltningsmæssigt niveau er dertil. Skolen som helhed skal udarbejde en samlet kvalitetsrapport. For at få så troværdigt et billede anvendes teamenes tilbagemelding. Samtidig kan spørgsmålene og svarene derpå give anledning til refleksioner over den fortsatte kvalitetsudvikling af skolens pædagogiske praksis. Proces Senest 10. april kl. 10 Teamene udfylder skemaet og mailer resultatet retur til skoleleder Grethe Andersen, der skriver rapporten på basis af teamenes besvarelser og teamledelsens vurderinger 1. april dagsorden til skolebestyrelsen sendes ud. des beskrivelse, der også lægges på persona- Skolebestyrelsen præsenteres for den samle- 2 april skolebestyrelsesmøde leintra til overvejelser 2 april lærergruppemøde/afdelingsmøde Drøftelse af rapportens resultater og vurdering af opfølgning derpå. Uge 1 Rapporten færdiggøres og lægges på skolens Senest. maj hjemmeside Forvaltningsudgaven færdiggøres og sendes til skoleforvaltningen. 2 maj Skolebestyrelsen vurderer om, der skal igangsætte handlinger i skoleåret 200/200 afledt af arbejdet med kvalitetsrapporten. 2
3 Pædagogiske processer: Redegørelse for tilrettelæggelse af Evaluering og elevernes inddragelse Har teamet principper for hvordan elevernes udbytte af undervisningen evalueres? Anvendes de 10 teser for god undervisning der er besluttet i lærergruppen? JA, 0., 7. 1.,,...7. Beskriv hvordan teamet/læreren evaluerer elevernes udbytte af undervisningen: NEJ 1., , (ikke endnu, det er kort tid siden de blev vedtagtet) 0. årgang: Vi laver forskellige små tests undervejs. Bl.a. tegneiagttagelse, tal og bogstavkendskab både før og efter et emne starter. Testene er både af skriftlig og mundtlig karakter. Vi tager børnene ud en og en og afprøver deres viden. Resultaterne følger elevplanerne og sættes i portefolio-mapperne. Derudover vender vi hvert enkelt barn op til flere gange i løbet af året, på vores teammøder. 1. årgang: Samtale og observationer årgang: Igennem test årgang: Gennem samtale, tests, logbøger, elevsamtaler, elevplaner, klassesamtaler, skole/hjemsamtaler.. årgang: Forskelligt ved prøver, ved evalueringsark, quizzer, mundtligt, cooperative learning.årgang: Det er forskelligt fra fag til fag. årgang: - Test, - Samtale, - Elevernes adfærd, - Prøver, - Afleveringer 7. årgang: Før de enkelte forløb underrettes eleverne om forløbets mål. Efter endt forløb evaluerer vi. Hvad har vi lært? Hvordan har forløbet været? Hvad har været godt? Hvad har været mindre godt?. årgang: De teser anvendes. Der laves elev-samtaler, målcirkler og handleplaner.. årgang: Det foregår på mange forskellige måder, også afhængig af den enkelte lærer. Mundtlig og skriftlig feed-back på skriftlige afleveringsopgaver. Gennem elevsamtaler. Test i.f.b. med karaktergivning Giver erfaringerne fra indeværende skoleår anledning til udvikling af evaluering, opfølgning derpå og elevernes inddragelse? Nej 0.: Vi udvikler løbende vores evalueringsform, og overvejer at udfylde målcirkler på de kommende børn. 3: Ja. Nej. Ja da. Elevplaner er god til opfølgning af elevernes faglige og sociale udvikling. 7: Ja : Elevernes inddragelse er nok et punkt der bør sættes på dagsordenen. 3
4 Hvilke evalueringsmodeller anvendes til pædagogisk planlægning og evaluering af undervisningen? Evalueringsmodeller* Indskoling Mellemtrin Overbygning Anvendes evalueringsmodellen (sæt kryds hvis modellen anvendes) Anvendes evalueringsmodellen (sæt kryds hvis modellen anvendes) Anvendes evalueringsmodellen (sæt kryds hvis modellen anvendes) Pædagogisk Selvevaluering stjernemodellen. SMTTE-modellen 1.. Kvalitetsstjernen (KIF) Kvalitetstrappen Udviklingsspiralen. Målopfyldelsesevaluering Kompetenceevaluering. Værdsættende undersøgelse.. Naturlig udvikling. Andre evalueringsmodeller (beskriv), 0., se ovenfor. : nedsætter nye mål (Målcirkler, elevplaner, elevsamtaler) * Se en beskrivelse af alle evalueringsmodellerne i vejledningen.
5 Hvilke evalueringsmetoder anvendes på elevniveau? Evalueringsmetode Indskoling Mellemtrin Overbygning Sæt kryds hvis metoden anvendes Dagligt Frekvens (hvor ofte anvendes metoden?) Ugentligt Månedligt Sjældnere Sæt kryds hvis metoden anvendes Dagligt Frekvens (hvor ofte anvendes metoden?) Ugentligt Månedligt Sjældnere Sæt kryds hvis metoden anvendes Dagligt Frekvens (hvor ofte anvendes metoden?) Ugentligt Månedligt Sjældnere Test og prøver Spørgeskema til elever 1., 0., Multiple-choice-test 1. Faglige test 1., 0. Diagnosticerende test 1. Lærerproducerede prøver 0., 1. Prøver integreret i skolebogssystemer Mundtlige lærerrespons Mundtlige udtalelser i forbindelse med skriftlige opgaver, 1. 7 Mundtlige udtalelser på elevers mundtlige præstationer 1. 7 Samtale med elever 0., 1. 7 Interviews af elever 1. 0., 7 Skriftlig lærerrespons Skriftlig lærerrespons på elevers opgaver og produktioner Skriftlig lærerrespons på elevers mundtlige præsentationer Logbog og portfolio Elevportfolio arbejdsportfolio / hverdagsportfolio Elevportfolio præsentationsportfolio
6 Logbog for den enkelte elev 1. Logbog for klassen (klasselogbog) 1. Andre evalueringsmetoder Selvvurderingsark kan-kan næsten, smileys, målcirkler mm. Observation v/læreren eller pædagog Andre evalueringsmetoder (beskriv) Andre evalueringsmetoder (beskriv) 1. 0., 1. 0., (nej) : elevpræsentationer & produkter : Klassens tid 7
7 Pædagogiske processer: Redegørelse for arbejdet med elevplaner JA Anvendes elevplaner til at differentiere undervisningen? 1., 0., Er elevplanen blevet et pædagogisk dynamisk redskab, der udvikles året igennem.7 1., 0., Beskriv kort, hvordan teamet arbejder med elevplaner, gerne i punkter: NEJ årgang: 1 Informationer om det enkelte barn indhentes fra bl.a. børnehaverne og forældrene. 2 Eleverne drøftes på skift på vores teammøde hver 1. dag. 3 Tegneiagttagelse, diverse små tests laves, samt motoriske observationer. gennem snak daglig snak med det enkelte barn opstilles små overskuelige mål, som aftales med barnet. Elevsamtale. På baggrund af disse oplysninger udarbejdes elevplanen 1. årgang: Smiley-ark sendes hjem. Forældre og elev gennemgår dette. Mål-cirkel laves på klassen. Til elevsamtalerne gennemgåes smiley-ark og målcirkel. Til elevsamtalerne noteres på notat-arket. Notat-ark, smileys, målcirkel sendes hjem inden skole-hjemsamtalerne. Skole-hjemsamtaler årgang: I forbindelse med skolehjemsamtaler. I forbindelse med elevsamtaler. Arbejder i det daglige med de faglige og sociale mål der er fastlagt. årgang: 1Faglærere laver udsagn til målcirkler. 2Målcirkler udfyldes af eleven. 3Målcirklen er udgangspunkt for elevsamtale. Elevplan laves på elevsamtalen i samarbejde m. eleven.. Elevplan sendes til hjemmet som udgangspunkt for skole/hjemsamtaler. Elevplan rettes(evt. med aftaler) på skole/hjemsamtalen.. årgang 1 Teamet samarbejder omkring det sociale, arbejdsvaner mm. 2 Den enkelte faglærer skriver for eget fag. 3 Efter endte elevsamtaler indskrives elevernes kommentarer. Efter skole-hjemsamtaler indskrives forældrenes kommentarer årgang: 1 via personaleintra. 2 de primære lærere arbejder sammen om sociale og almen udvikling. 3 faglærerne arbejder sammen og enkeltvis. alle fag bliver beskrevet i elevplanerne årgang: 1: Sociale mål, lærerne i fællesskab. 2: Elevsamtaler. 3: Beskrivelse af de enkelte fag. : Udarbejdelse af elevplaner 7. årgang: 1 Vi benytter målcirklen. 2 Vi bruger elevsamtaledagene bl.a. til at udforme og evaluere handleplaner med elevernes målsætninger. 3 Eleverne kommer selv med udkast til hvilke målsætninger de skal fokusere på. De enkelte faglærere udarbejder udsagn til målcirklen. Udsagnene revideres i forbindelse med skole/hjem-samtalerne. årgang: 1 Faglærere laver udsagn. 2 Eleverne udfylder målcirkler med udgangspunkt i udsagn. 3 Faglærere retter og gennemser målcirkler. Målcirkler danner udgangspunkt for elevsamtalen. Elevplan skrives i samarbejde til elevsamtalen. Målcirkel og elevplan sendes til forældre og danner udgangspunkt for skole/hjem-samtalen 7
8 . årgang: 1 Teamet diskuterer de enkelte elever m.h.t. social status og mål. Tilsvarende med arbejdsvaner.2 De enkelte faglærere udarbejder status og mål for deres egne fag og klasser. Faglærere med samme fag samarbejder om dette på det overordnede plan. 3 Udleveres til forældrene før samtaler. Giver samtalerne anledning til korrektioner, indføres disse. Indeholder elevplanen JA NEJ en beskrivelse af elevens aktuelle faglige niveau? 1., resultater af den løbende evaluering? 1., beslutninger, der træffes for at følge op på evalueringens resul- 1., 0., 7. tater (undervisningsdifferentiering, holddannelse osv.)? beslutninger, der træffes for at følge op på resultaterne af lokale og nationale test i de udvalgte fag på bestemte klassetrin? plads til eventuelle aftaler om, hvordan eleven og forældrene kan medvirke til, at eleven når sine læringsmål for næste periode? (har ikke været muligt at følge op de nationale test, de var for dårlige) JA Udleveres elevplanen til forældrene to gange i et skoleår? Udleveres elevplanen til forældrene senest en uge før skole-hjemsamtalen? ,.. Følger elevplanen eleven ved skoleskift?, 0., NEJ 1..
9 Pædagogiske processer: Redegørelse for tilrettelæggelse af holddannelse* Holddannelse anvendes med udgangspunkt i følgende pædagogisk funderede kriterier: Sæt kryds hvis kriteriet anvendes Dagligt Indskoling Mellemtrin Overbygning Frekvens (hvor ofte holddeles med udgangspunkt i kriteriet?) Ugentligt Månedligt Sjældnere Sæt kryds hvis kriteriet anvendes Dagligt Frekvens (hvor ofte holddeles med udgangspunkt i kriteriet?) Ugentligt Månedligt Sjældnere Sæt kryds hvis kriteriet anvendes Dagligt Frekvens (hvor ofte holddeles med udgangspunkt i kriteriet?) Ugentligt Månedligt Sjældnere I den daglige undervisning Fagligt niveau Interesser Køn 1., 0. Motivation og engagement Alder 1. Sociale fællesskaber 0., 1. 7 Læringsstile 0., 1. Frit elevvalg 0., 1. Evt. andre holddelingskriterier 0., 1. 7 Projektorienteret undervisning (tema, emne og tværsuger) Fagligt niveau 1. Interesser 1. 7 Køn 1. Motivation og engagement 1. 7 Alder 1.. Sociale fællesskaber 1. 7
10 Læringsstile 1. Frit elevvalg 1. Evt. andre holddelingskriterier * Holddannelse karakteriseres ved, at det er en anden organisering end klassen. Det foregår inden for eller på tværs af klassen. Klassen er den grundlæggende enhed i den overvejende del af undervisningstiden. Holddannelse kan ske af praktiske og pædagogiske grunde eller på grundlag af en løbende evaluering af elevernes behov. Holddannelse på grundlag af en løbende evaluering kan ikke fastlægges på forhånd for et helt skoleår af gangen. Pædagogiske processer: Redegørelse for tilrettelæggelse af skole-hjemsamarbejdet Har klassen/årgangen et klasseråd/klasseforældreråd? Ja Hvor mange årlige møder afholdes typisk i klasseråd/klasseforældreråd?* : : 3 : 0, 1, ca. 3, 2, 2,. årgang: 0 (nul) vi har haft mail og telefonforbindelse * Det er alene møder med fagligt-pædagogisk indhold, der skal medtænkes i spørgsmålet. Pædagogiske processer: Redegørelse for den specialpædagogiske bistand i kompetencecenterregi Den specialpædagogiske bistand (forebyggende og foregribende indsats) organiseres så I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke ressourcerne anvendes til forebyggende indsats i forhold til klasserne på skolen. ressourcerne anvendes til foregribende indsats i forhold til udvalgte elever med særlige behov, der ikke er indstillet til PPR., 0., Den specialpædagogiske bistand (indgribende indsats) organiseres så I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke eleverne får specialpædagogisk bistand uden for klassens skema.. 1.,
11 den specialpædagogiske bistand primært gives på skolens kompetencecenter parallelt med klassens skema. den specialpædagogiske bistand primært gives som støtte i normalklassen. indhold og mål for den specialpædagogiske bistand koordineres med mål og indhold for normalklassens undervisning og udarbejdes i samarbejde mellem speciallæreren og faglærer(e). der er udarbejdet en individuel undervisningsplan for den enkelte elev med specifikke mål for den specialpædagogiske bistand Uddybning af forhold vedr. faglige niveau i henhold til Skoleplan 200 Er I tilfredse med elevernes faglige niveau De faglige mål gøres altid tydelige for eleven (jævnfør Fælles Skolebeskrivelse) Eleven lærer at tage fagligt og personligt ansvar for egen læring Vi tilgodeser i højere grad det enkelte barns måde at lære på Den enkelte elev kender de aktuelle faglige læringsmål i relation til undervisningsmålerne i Fælles Mål (Undervisningsministeriets slut- og trinmål) Med udgangspunkt i elevens styrkesider og potentialer afklares målene med såvel klassen, elevgrupper som den I høj grad I nogen grad , 0., , 0.,.7..: forsøges så godt vi kan... I mindre grad Slet ikke , , 11
12 enkelte elev Forældrene skal ligeledes være orienteret om de faglige mål, således at de kan støtte op derom (jævnfør skolens principper) Elevsamtaler anvendes til at evaluere og afklare status i relation til den foregående periode samt opstilling af mål og aftaler for den kommende periode Elevplaner tydeliggør faglige mål, status, evaluering og opfølgning derpå Opfølgning på de faglige mål sker desuden som en naturlig del af undervisningen Faglærere og team anvender metoder, der matcher målgruppen til tydeliggørelse af mål, indsatsområder, evaluering/test og opfølgning derpå Eleven inddrages aktivt i forhold til egen udviklingszone IT bruges som kompenserende værktøj for de elever, der har behov derfor Teamet/faglæreren anvender personaleintra som kommunikationsredskab til beskrivelse af/proces elevplaner Teamet/faglæreren anvender elevintra som Kommunikationsredskab Teamet/faglæreren anvender forældreintra som Kommunikationsredskab, 0., , 0.(men. for os er det mere de sociale mål, der er i højsædet), Alle teamets/faglærernes
13 årsplaner er tilgængelige på personaleintra Alle teamets/faglærernes årsplaner er tilgængelige på forældreintra planen tages ofte op til evaluering, statusafklaring og opfølgning Generelle bemærkninger dertil: Uddybning af forhold vedr. sociale niveau i henhold til Skoleplan 200 I høj grad I nogen grad Er I tilfredse med elevernes sociale niveau De sociale mål gøres altid tydelige for eleven. og dennes forældre Eleverne lærer at tage personligt ansvar for sig selv og samspillet med deres omgivelser Vi øger motivation til at ville selv og blive selvhjælpende. Gør det du selv kan Vi skærper kravet om, at den enkelte skal gøre sig 7... umage gøre sit bedste Vi møder eleven positivt og anerkender med ærlig 7. konstruktiv feedback Vi tager udgangspunkt i den enkeltes styrkesider Vi inddrager forældrene aktivt i tiltagene ved 7. forældremøder og skole/hjem-samtaler Vi skaber et læringsmil I mindre grad Slet ikke 13
14 jø, hvor eleverne lærer af. hinanden Eleverne spørger hinanden Eleverne kommunikerer med hinanden og lærer af hinanden Den voksne får vejlederrollen God hverdagspraksis 1.med gensidig information og kommunikation personalet imellem Generelle bemærkninger dertil: : Vi prøver ovenstående ting, men det er ikke altid det lykkes! Pædagogiske processer: Redegørelse for den specialpædagogiske bistand i specialklasser Den specialpædagogiske bistand organiseres så I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke hele fagrækken tilgodeses. specialklassen deltager i samarbejde med andre klasser på skolen. der lægges vægt på forældresamarbejdet. der er en kontinuitet mellem skoledelen og fritidsdelen. der foretages løbende evalueringer af barnets standpunkt i forhold til den individuelle undervisningsplan. Pædagogiske processer: Redegørelse for den supplerende undervisning i dansk som andetsprog Undervisningen i dansk som andetsprog organiseres så I høj grad I nogen I mindre Slet ikke grad grad alle faglærerne i klasser med tosprogede elever indarbejder dansk som andetsprog som en dimension i
15 fagundervisningen ved at inddrage andetsprogspædagogiske metoder undervisningen i dansk som andetsprog foregår indenfor klassens rammer ved inddragelse af en lærer fra kompetencecenteret, således at der sker yderligere undervisningsdifferentiering og holddannelse planlægningen af ovennævnte undervisning foregår i et samarbejde mellem faglæreren og dansk som andetsprogslæreren undervisning i dansk som andetsprog foregår primært udenfor klassens rammer indhold og mål for undervisningen i dansk som andetsprog udenfor klassens rammer aftales og koordineres mellem faglærer(e) og dansk som andetsprogslærer der er udarbejdet individuelle undervisningsplaner med specifikke mål for den enkelte elevs udvikling i dansk som andetsprog , Pædagogiske processer: Redegørelse for modersmålsstøtten i tokulturelle klasser (de tosprogede læreres / børnehaveklasselederes indsats) Har skolen tokulturelle klasser JA / NEJ (hvis nej gå videre til afsnittet Øvrige oplysninger ) Har skolebestyrelsen vedtaget principper for tilrettelæggelse af de tosprogede medarbejderes indsats? Beskriv principper: JA NEJ Undervisningen i tokulturelle klasser organiseres så I høj grad I nogen grad elever med samme modersmål er integreret i klasserne i sproghomogene grupper den tosprogede medarbejder taler primært modersmålet med de tosprogede elever den tosprogede medarbejder indgår primært I mindre grad Slet ikke 1
16 som ressource i hele klassens undervisning den tosprogede medarbejder giver primært individuel støtte til enkelte elever den tosprogede medarbejder giver modersmålsstøtte til eleverne indenfor klassens rammer gennem holddeling m.v. den tosprogede medarbejder selvstændigt underviser grupper af elever med samme modersmål parallelt med klassens undervisning den tosprogede medarbejder underviser de tosprogede elever udenfor klassens skema undervisningens mål og indhold planlægges i samarbejde mellem den tosprogede medarbejder og klassens (fag)lærer(e) der arbejdes med samtænkning og samarbejde mellem indsatsen i tokulturelle klasser og den centrale obligatoriske indsats i DUSdelen der er udarbejdet individuelle undervisningsplaner med specifikke mål for de tosprogede elevers sproglige udvikling Øvrige oplysninger Karaktergivning i folkeskolens afgangsprøver for skoleårene 200/0, 200/07 og 2007/200 Skole: Vester Mariendal Skole, kl:.klasse, karaktergennemsnit Biologi/fysik/kemi. Fysik/kemi. Skriftlig. Fysik/kemi. Biologi. Skriftlig. Biologi. Fransk. Mundtlig. Tysk. Mundtlig. Engelsk. Mundtlig. Matematik. Mundtlig. Matematik. Skriftlig. Dansk. Mundtlig. Dansk. Orden. Dansk. Skriftlig. Dansk. Retstavning. 200 Standpunkt,,2,2,2 7, 7, 7, 7,1,,1,3 200 angsprøve (FSA),1,,2,7,2,3, 7, 7,,3 7, Skole: Vester Mariendal Skole, kl:.klasse, karaktergennemsnit 1
17 Tysk-Mundtlig Tysk-Mundtlig Tysk-Skriftlig Tysk-Skriftlig tysk Engelsk-Mundtlig Engelsk-Mundtlig Engelsk-Skriftlig Engelsk-Skriftlig Dansk-Mundtlig Dansk-Mundtlig Dansk-Orden Dansk-Orden Dansk-Skriftlig fremstilling Dansk-Skriftlig fremstilling Dansk-Retskrivning Dansk-Retskrivning Dansk-læsning Dansk-læsning 2007 Vester Mariendal Skole,1,,,3,7,3,2,,,,,1,,0,1,2 Geografi Geografi Biologi Biologi Fysik/Kemi Fysik/Kemi Matematik- Problemløsning Matematik- Problemløsning Matematik- Færdigheder Matematik- Færdigheder 2007 Vester Mariendal Skole,2,,2, 7,,,,1 7,2,0 Obl. Projetkopgave Sløjd Sløjd Hånd-arbejde Hånd-arbejde Hjem-kundskab Hjem-kundskab Samfundsfag- Skriftlig Samfundsfag- Skriftlig Kristendom- Skriftlig Kristendom- Skriftlig Historie-Skriftlig Historie-Skriftlig 2007 Vester Mariendal Skole,,0,3,,2,2 Hvordan vurderes det faglige niveau hos elever, der har behov for specialpædagogisk bistand i forhold til eleverne set under ét? (med fagligt niveau menes elevernes opnåede kundskaber og færdigheder i fag og emner set i forhold til Fælles Mål i trinmål og slutmål) årgang: Ligger langt under for nogens vedkommende. Andre er mere på niveau. : Der er et meget stort spring fagligt set mellem dem og det forventede niveau : Store faglige problemer 7: Tilfredsstillende : Meget stort spring i klassen på det faglige niveau. 17
18 Hvordan vurderes det faglige niveau hos elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog i forhold til eleverne set under ét? (med fagligt niveau menes elevernes opnåede kundskaber og færdigheder i fag og emner set i forhold til Fælles Mål i trinmål og slutmål) 2: Det forståelsesmæssige er et problem for de tosprogede. De læser teknisk godt. 3: De er på niveau. : De er meget godt med fagligt i alle fag med en enkelt undtagelse : Ikke specielt påfaldende : Ligger på et rimeligt niveau Elevernes trivsel elevernes undervisningsmiljø Har udarbejdelsen af elevernes undervisningsmiljøvurdering givet anledning til igangsætning af handlinger? Hvis JA, hvilke handlinger har I igangsat? JA..7.. NEJ. (ikke endnu) : Undersøgelsen har ikke gjort, at vi har sat noget i gang. Vi bruger en stor del af den daglige skolegang til løbende at mærke eleverne, løse konflikter m.m., forældre m.m. Konk.: Undersøgelsen viser os ikke noget nyt : Samtaler både med leder, elever, kolleger og forældre : Snak om det individuelle ansvar for ro i klassen. Inddragelse af forældre. Forsøgsvis indføring af ugeseddel (ang. at glemme, opførsel o.a.). Valg af samarbejdspartnere, overvejelser omkring siddepladser i klasselokalet, elevplaner, elevsamtaler, forældresamtaler, AKT (.a), inddragelse af ledelse (.a.) 7: Vi har fokuseret på elevernes sprogbrug. Hvordan taler man til hinanden? Både hvad angår frikvarter og time. I 7.b. er der indført tidsrøversedler, som gives hvis en elev enten forstyrrer undervisningen eller på anden måde træder ved siden af. : Samtaler med klassen om trivsel og mobning. : Elever har samtalet om indholdet i undersøgelsen. Enkelte fokuspunkter angående mobning blev taget op til nærmere drøftelse. Under samtalen kom det tydeligt frem, at nogle spørgsmål kunne blive/blev misforstået. Andre var meget svære at svare på efter elevernes udsagn fx spørgsmål om kulturen i klassen, hvor de pegede på, at det bl.a. var betinget af faget og/eller læreren. Heldigvis har vi ikke alle samme grænse. Det er med til at give et indblik i forskellige samværsformer og derved forskellige kulturer og det gør jo ikke noget (egen kommentar Carsten Braa) 1
19 Konkluderende helhedsvurderinger Hvordan vurderes teamet det faglige niveau? Vi synes at 2 årgang er en god klasse med et godt fagligt niveau. Vi vil gerne fremhæve læsning. Vi vil gerne fremhæve matematik. årgang: Det faglige niveau er generelt fint. Det har stor betydning at der er få elever i klasserne.. Stolte af at eleverne er gode til at hjælpe og rumme hinanden. Mindre stolte af prioriteringen af støttelærere som vikarer. Mindre stolte af den manglende viden om DSA som dimension i den faglige undervisning. Mindre stolte af at støtte/dansk som andetsprogs-timerne bliver skemalagt uhensigtsmæssigt. : Lærernes faglige niveau og engagement. Elevernes motivation og interesse. Pt. overvejer vi specielt: Urolige elever. Manglende tid til at lave nogle æstetiske klasseværelser Sløseri med lektier/glemte materialer (Vi HAR skrappe regler). Manglende omhu med skriftligt arbejde : Gode ting: 1: At størstedelen af eleverne bidrager konstruktivt i diskussioner og debat og tager det seriøst 2: At en stor del af eleverne kan tage ansvar for gruppearbejde uden for klasserummet 3: At de fungerer socialt og at der som regel er en god tone i klassen. Mindre gode: 1: Det er svært at få dem til at holde orden i klassen 2: Svært at få ro i klassen 3: Ikke gode til at være klar til timens start 7: Årgangen har generelt et fint fagligt niveau. Men der er meget stor forskel på de klassernes niveau. : (positivt) Højt fagligt niveau (linjefag) Gode til at snakke sammen Fagligt samarbejde/vidensdeling (negativt) At følge op på tingene Strukturere tværfaglige forløb Langtidsplanlægning : Lærerens forberedelse. Vores kendskab til eleverne. Derfor et stort problem, at vi kun har dem i en 2-årig periode. Vores høje grad af vidensdeling og samarbejde. Særlig fokus på hvorledes vi kan få de sidste med. Vi er generelt tilfredse med det faglige niveau, og det er så det. Hvilke ting vi skal nævne 3 af, har vi lidt svært ved at forstå. 1
20 Hvilke værdier kendetegner jeres arbejde i praksis? 0: Engagement i det enkelte barn. Vi prioriterer højt at det enkelte barn føler sig set og anerkendt hver eneste dag. Højtprioriteret forældresamarbejde. Tæt samarbejde teamet imellem. Ansvarlighed overfor fælles aftaler. 1: Åbenhed - dialog - samtale 2: Godt humør, Velforberedte, Anerkendende Nærvær, tryghed, ansvarlighed, respekt, fællesskab : Respekt, Humor, Åbenhed : Engagement. Faglighed, Humor, Nærvær : Anerkendende tilgang, Faglig stolthed, Tilstræber orden og disciplin 7: Arbejdsglæde, humor, gåpåmod : åbenhed, humor, respekt, accept, tolerance : Nærvær, Fortrolighed, Konsekvens Hvordan vurderes teamet skolens indsats pædagogisk og fagligt som helhed? 0: Vi bliver hele tiden udfordret fagligt med de sidste nye tendenser og pædagogiske teorier men heldigvis bliver der givet plads til at udføre ideerne på forskellig vis i praksis. Vi synes det har været nogle rigtig gode tiltag i forbindelse med de mange intelligenser og læringsstile, men vi synes der efterfølgende har været for lidt fokus på og tid til at få det ind under huden her på stedet. Vi synes der er mange gode ting i den vandrette organisering i indskolingen, men synes det er ærgerligt at der ikke arbejdes lidt mere lodret. Vi synes bl.a. at den lodrette organisering giver større fællesskabsfølelse både blandt børn og voksne i indskolingsafdelingen 1: Mulighederne for at lave undervisning ud fra eleverne læringsstile - godt. Da2 og placering af timerne kan forbedres. 3: Gode til at håntere Skæve børn. Gode til at holde et højt fagligt niveau. : Det høje karaktergennemsnit : angsgennemsnit. De tværkulturelle fællesskaber. Værne om ting og materialer Løfte store og små fællesskaber : 1:Gode til at følge op på de problemer der har været på skolen 2: Gode til at bakke op om lærerne og klassemiljøet 3: Bedre muligheder indenfor AKT, flere støttetimer 7: Tilfredsstillende 20
21 : Forbedringer: Kommunikation mellem teamene, Tilgang til PC er, Netadgang er for ustabil. Stolte af: teamsamarbejde, kollegaer, interaktive tavler : Som over middel. Vi skal fokusere på den tiltagende uro, således at der bliver ro til den faglige undervisning. Hvordan vurderes samlet set skolens pædagogiske processer? 3: For megen dokumentation, møder, nye tiltag, indstillinger, årsplaner osv. tager energi fra kerneydelsen. Møder skal være konstruktive og med væsentligt indhold. : Se det ovenstående angående DSA : Alt er under udvikling, det kunne være rart at de søsatte skibe får lov til at komme i havn. Ideer modtages positivt fra ledelsens side god opbakning : Mener at én elevplan om året vil være rimeligt, det er en stor arbejdsbyrde, vi er positivt indstillede overfor elevplaner, men to om året er et stort arbejde 7: Vi er rigtig godt med : OK. Andre bemærkninger: 21
Kvalitetsrapport. Vester Mariendal skole 2007. Specialklasser
Kvalitetsrapport Vester Mariendal skole 2007 Specialklasser 1 Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:...2 Forord:...2 Baggrund:...2 Proces...3 Helhedsvurdering af det faglige niveau i specialklasser...4
Læs mereKvalitetsrapport. Gistrup Skole
Kvalitetsrapport Gistrup Skole 2008 1 Opfølgning på Kvalitetsrapport 1 Hvilke af de 12 handlepunkter til Kvalitetsrapport 1 skulle I arbejde med og hvilke handlepunkter har I gennemført? Hvilke af de 12
Læs mereKvalitetsrapport. Vester Mariendal Skole
Kvalitetsrapport Vester Mariendal Skole 1 Helhedsvurdering af det faglige niveau Fagligt niveau = Elevevalueringer, herunder resultater af prøver, test, nationale test og afgangsprøver Humanistiske fag
Læs merePrincipper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole
Langeskov Skole 5550 LANGESKOV Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Lovgrundlag Folkeskolelovens 13, 14, 19f+h, 55 b. Bekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005 og lov nr. 313 af
Læs mereNordbyskolens evalueringsplan
Nordbyskolens evalueringsplan Evalueringsform Beskrivelse Ansvarlig Hvornår Årsplaner Årsplanen tager udgangspunkt i fagenes fælles mål (http://ffm.emu.dk/) Lærere Årsplanen er tilgængelig i personale-
Læs mereKvalitetsrapport
Kvalitetsrapport 2008 1 Opfølgning på Kvalitetsrapport 1 Hvilke af de 12 handlepunkter til Kvalitetsrapport 1 skulle I arbejde med og hvilke handlepunkter har I gennemført? Hvilke af de 12 handlepunkter
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 {%computation text(668235/3/163809833)%} 3 2 RAMMEBETINGELSER
Læs mereOverordnede retningslinier vedr. elevplaner i Svendborg Kommune
PRINCIPPER VEDR. DEN LØBENDE EVALUERING Evaluering og fastsættelse af mål er hinandens forudsætninger. For at styrke det fælles ansvar for elevernes læring opstiller lærerne tydelige mål, som formidles
Læs mereHVOR GOD ER VORES SKOLE?
Hvor god er vores skole evalueringsmodel for Fredensborg Kommune april 2009 s. 1/8 HVOR GOD ER VORES SKOLE? 1 Vores skole opfylder kriteriet til fulde 2 Vores skole opfylder kriteriet i høj grad 3 Vores
Læs mereSelvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:
Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske
Læs mereSelvevaluering på Helsinge Realskole: Kapitel 2 Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen
Evaluering af kapitel 2: Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen Pædagogisk udvalg bestående af tre lærere: Hanni Zimmer, Tamra Meyer og Camilla Lindbjerg samt pædagogisk afdelingsleder
Læs mereEvalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan:
1 Evalueringsplan for Landsbyskolen 1/6 Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1. Med denne evalueringsplan redegøres for en samlet plan over, hvordan vi arbejder med evaluering. Planen skal dels
Læs mereSådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Der er flere formål med evalueringerne og med offentliggørelsen heraf:
Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Ifølge Lov om friskoler og private grundskoler m.v. skal skolen regelmæssigt foretage en evaluering af skolens samlede undervisning og udarbejde
Læs mereVESTBJERG SKOLE Bakmøllevej 280, 9380 Vestbjerg
Princip om samarbejde mellem skole og hjem PRINCIPPET: I henhold til folkeskoleloven forventes et tæt og konstruktivt samarbejde mellem skole og hjem. Et samarbejde, der er præget af dialog, medansvar,
Læs mereEvaluering på Klippen, Den Kristne Friskole
Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Følgende elementer indgår i skolens evalueringspraksis, idet der til stadighed arbejdes på at udvikle evalueringsmetoder på skolen, der ikke bare bliver evaluering
Læs merePrincipper for evaluering på Beder Skole
Principper for evaluering på Beder Skole Evaluering er en vigtig faktor i forhold til at få viden som skal være med til at udvikle den enkeltes elevs trivsel og læring. Men evaluering er mere end det.
Læs mereFælles skolebeskrivelse. Tema 1: Læring og faglig udvikling
Fælles skolebeskrivelse Skolebestyrelse, medarbejdere og ledelse har arbejdet med Fælles Skolebeskrivelse ved at finde eksempler fra praksis inden for de enkelte temaer. Desuden har man i nogle af temaerne
Læs merePrincipper for skolehjemsamarbejdet
Principper for skolehjemsamarbejdet Skole-hjemsamarbejdet tager udgangspunkt i folkeskolelovens formål: 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder
Læs mereElevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen
Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen Formål Formålet med evalueringen er at vurdere om målene for de enkelte fag nås, om metoderne er gode nok, og om det enkelte barn udfordres
Læs mereKvalitetsrapport 2010
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 20 Skoleåret 2009- Delrapport fra Brændkjærskolen ved Niels E. Danielsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Med udgangspunkt i Skolepasset
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Timring Læringscenter 1 Indholdsfortegnelse 1 TIMRING LÆRINGSCENTER 3 2 RAMMEBETINGELSER 4
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre
Læs mereStatusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler
Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre 29 Skole - med rapport
Læs mereKvalitetsrapport. "Balleskolens mål- og værdisætning".
Skolens navn: Balleskolen Kvalitetsrapport Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Balleskolens værdier: 1 Åbenhed 2 Tryghed 3 Selvforståelse og identitet 4 Fællesskab og den enkelte 5
Læs mereKvalitetsrapport. Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar.
Skolens navn: Sjørslev Skole Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Skolens målsætning: Kvalitetsrapport Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar.
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Espergærdeskolen
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Espergærdeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Forældre 17 Lærer 22 Elev 85 1 2.
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Lærer 43 Forældre 94 Elev 280 1 2. Elevernes svar Jeg
Læs mereSkoleevaluering af 20 skoler
Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5
Læs mereFælles Skolebeskrivelse
Filstedvejens Skole Fælles Skolebeskrivelse "Fælles Skolebeskrivelse" er opsamlingen på de seneste års erfaringer fra handleplaner, udviklingsarbejder og rummelighedsindsatsen. Skolebeskrivelsen gør det
Læs mereSkolebestyrelsesmøde Torsdag den 27. marts 2008 kl på Grethes kontor
Skolebestyrelsesmøde Torsdag den 27. marts 2008 kl. 19.00 21.00 på Grethes kontor Formøde kl. 18.30 på Hans Jørgens kontor for de forældrevalgte repræsentanter. Referat 1. Godkendelse af dagsorden Dagsorden
Læs mereTabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip
Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip 2011 Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering
Læs mereTilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode 183008
1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger både på data, som jeg
Læs mereEvaluering og opfølgning:
Evaluering og opfølgning: Århus Privatskole underviser efter de af Undervisningsministeriet opstillede Fælles Mål (læs disse andetsteds på hjemmesiden under Lovpligtig information). Dette sikrer, at skolens
Læs mereEvaluering af skolens samlede undervisning skoleåret 2011-12
Evaluering af skolens samlede undervisning skoleåret 2011-12 Indhold 1. Evalueringsformer der benyttes på skolen 2. Evaluering af den samlede undervisning i skoleåret 3. Plan for opfølgning på evalueringen
Læs mereKvalitetssikring af undervisningen på Vester Mariendal skole
Kvalitetssikring af undervisningen på Vester Mariendal skole Lærergruppen Vester Mariendal skole har med udgangspunkt i Oldenburg Dekalogen i opstillet 10 kendetegn ved god undervisning. Forskerne ved
Læs mereKvalitetsrapport. Faglighed, der giver eleven en basisviden, som kan danne grundlag for videre læring
Skolens navn: Kjellerup Skole Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Skolens målsætning Kjellerup Skole - På vej... Kvalitetsrapport Vedtagne principper: Pædagogiske principper På Kjellerup
Læs mereKvalitetsrapport - indholdsfortegnelse
1 Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse $ % & (( 2 1. Indledning ( $ % & ( * % * * $ % $ (, - * % $. ( * * / * ( 0 $ 1 3 1. Indledning - 2 - % ( ( ( % 33 ( 4 4 4 ( % & ( ( ( $, 1 %, 5 $$ %- /%4 $$&- 4
Læs merePrincipper og retningslinjer for skole-hjemsamarbejde på Stavnsholtskolen
Principper og retningslinjer for skole-hjemsamarbejde på Stavnsholtskolen Et godt og forpligtende samarbejde mellem skole og hjem er en grundlæggende forudsætning for, at eleverne får en god skolegang.
Læs mereSelvevaluering på Helsinge Realskole: Kapitel 1: Skolens profil
Evaluering af kapitel 1: Skolens profil Formålet med kapitlet er at få indblik i den kontekst skolens selvevaluering indgår i samt at kvalitetsevaluere skolens profil. Kapitlet falder i tre dele: 1. Præsentation
Læs mereKvalitetsrapport. Skoleåret 2008/09
Kvalitetsrapport Skoleåret 2008/09 Indholdsfortegnelse Rammebetingelser 3 Elevtal Ressourcer Elever pr. lærer Andel af lærernes arbejdstid der anvendes til undervisning Planlagte undervisningstimer Computere
Læs mereManual. Danmarks Privatskoleforening. Selvevaluering
Manual Danmarks Privatskoleforening Selvevaluering Skolens profil Kapitel 1 2 Skolens profil. Kapitel 1. Kapitel 1 Skolens profil Kapitel 1.a Skolens værdigrundlag / formål / profil. Kapitel 1.b Skolens
Læs mereUddannelsesplan for studerende i praktik 3. praktikniveau Nørbæk Efterskole 2016/2017
Uddannelsesplan for studerende i praktik 3. praktikniveau Nørbæk Efterskole 2016/2017 Indledning: Denne uddannelsesplan er lavet i henhold til 13.2 jf. BEK nr. 231 af 8/3-2013. Uddannelsesplanen er et
Læs mereSPECIALUNDERVISNING OG DANSK SOM ANDETSPROG
SPECIALUNDERVISNING OG DANSK SOM ANDETSPROG Skolens praksis Skolens støttecenter varetages af skolens leder, viceskoleleder og afdelingsleder for støttecenteret. Der er tilknyttet et antal lærere til varetagelse
Læs mereLokale indsatsområder
Lokale indsatsområder De lokale indsatsområder er valgt med udgangspunkt i den virkelighed, vi ser i Sebber Landsbyordning, og den vej udviklingen bevæger sig ad. De to team for indskoling og for mellemtrin
Læs mereSkolebestyrelsens principper for Lindbjergskolen
Skolebestyrelsens principper for Lindbjergskolen Indholdsfortegnelse Princip for klassedannelse ved skolestarten... 2 Princip for fællesarrangementer for eleverne i skoletiden... 3 Princip for ekskursioner
Læs mereSkolebestyrelsens årsberetning skoleåret 2013/2014. Af Skolebestyrelsesformand Birgit Bach-Valeur
Skolebestyrelsens årsberetning skoleåret 2013/2014 Af Skolebestyrelsesformand Birgit Bach-Valeur Indhold årsberetning 13/14 1. Folkeskolereformen på skolen og i kommunen 2. Skolebestyrelsens arbejde 2013/14
Læs mereMÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI
Ødis Skole HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn (eller voksen)
Læs mereKapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen
Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter
Læs mereFælles Skolebeskrivelse
Mellervangskolen Fælles Skolebeskrivelse "Fælles Skolebeskrivelse" er opsamlingen på de seneste års erfaringer fra handleplaner, udviklingsarbejder og rummelighedsindsatsen. Skolebeskrivelsen gør det klart,
Læs merePrincipper for skole-hjemsamarbejde på Marstal Skole.
Side 1 Principper for skole-hjemsamarbejde på Marstal Skole. Hvad siger loven: Bekendtgørelse af lov om folkeskolen Kapitel 1 Folkeskolens formål 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne
Læs mereHurup Skoles. skole-hjemsamarbejde
Hurup Skoles skole-hjemsamarbejde 16-03-2016 Skole-hjemsamarbejde Skolen anser et gensidigt forpligtende skole-hjemsamarbejde for at være den vigtigste forudsætning for, at eleven trives i skolen og opnår
Læs mereTrivselspolitik. Kjellerup Skole
Trivselspolitik Kjellerup Skole Trivselspolitik på Kjellerup Skole Ved skoleårets start 2006 var der udarbejdet et hæfte, som var blevet til på baggrund af drøftelser i elevråd, pædagogisk råd og skolebestyrelse.
Læs mere1. Princip om skolen som et fælles projekt
1. Princip om skolen som et fælles projekt Alle elever, lærer og forældre deltager aktivt i at gøre skolen til et fælles projekt for at understøtte at alle elever trives og føler sig som en vigtig del
Læs mereMålet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010
Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.
Læs mereKvalitetsrapport 2009. Andkær skole
Vejle Kommunale Skolevæsen Kvalitetsrapport 2009 Skolerapport fra Andkær skole ved Helle Lauritsen Indledende bemærkninger. Kære skoleleder Hermed præsenteres kvalitetsrapporten for 2009-2010. Vi har i
Læs mereSortedamskolens ressourcecenter 2012-13
Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Formålet med Sortedamsskolens ressourcecenter Formålet med at omorganisere skolens specialfunktioner er, at opnå en bedre inklusion for alle børn på skolen. Inklusion
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Engbjergskolen
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Engbjergskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 ENGBJERGSKOLEN 3 2 RAMMEBETINGELSER 4 2.1 Skolevæsnets
Læs merePrincipper for den løbende evaluering
Principper for den løbende evaluering Evalueringen skal: 1. være en integreret del af undervisningen, og skal omfatte den personlige-, den sociale- og den faglige udvikling 2. Omfatte såvel lærerens som
Læs mereSOLRØD KOMMUNE HAVDRUP SKOLE
SOLRØD KOMMUNE HAVDRUP SKOLE Havdrup Skoles uddannelsesplan for praktikanter 2017 Præsentation af Havdrup Skole: Havdrup Skole er en mellemstor folkeskole fra 0.-9.klasse med ca.560 elever og omkring 45
Læs merePrincip for Undervisningens organisering
Princip for Undervisningens organisering Status: Dette princip omhandler flere forhold vedrørende undervisningens organisering. Mål: Det er målet at dette princip rammesætter skolens arbejde med de forhold,
Læs mereEvaluering af skolens samlede undervisning
Evaluering af skolens samlede undervisning Fokuspunkter for evalueringen Elevernes faglige udbytte af undervisningen Elevernes trivsel Evalueringsformer der benyttes på skolen 1. Folkeskolens prøver 2.
Læs mereOBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE
OBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse procedure for obligatorisk sprogvurdering i børnehaveklassen... 3 Indledning... 3 Lovgrundlaget for den obligatoriske
Læs mereNordbyskolens evalueringsplan
Nordbyskolens evalueringsplan Evalueringsform Beskrivelse Ansvarlig Hvornår Årsplaner Årsplanen tager udgangspunkt i fagenes fælles mål Lærere (http://ffm.emu.dk/) En årsplan er et planlægningsredskab
Læs mereat personale, forældre og børn skal skabe en skole, der er attraktiv for området.
Evalueringskultur på Holluf Pile Skole 1. september 2006 Faktuelle oplysninger På skolen er der ca. 715 elever og 46 lærere. Skolen er opdelt i 3 delskoler med hver sin lærergruppe og fællesskaber. Skolen
Læs merePartnerskab om Folkeskolen Sammenfatning. H. C. Andersen Skolen
Partnerskab om Folkeskolen 2007 Sammenfatning H. C. Andersen Skolen Indhold 1 Indledning 3 2 Elevernes udbytte af undervisningen 4 2.1 Elevernes faglige udbytte 4 2.2 Læsetest 4 3 Elevernes svar 5 3.1
Læs mereHvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen
Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Evalueringskulturen skal styrkes Folketinget vedtog i 2006 en række ændringer af folkeskoleloven. Ændringerne er blandt andet gennemført
Læs mereTingbjerg Heldagsskole. Ledelsesmæssige handlinger. 1. Organisering af indsatserne
Skole Begrundelse hvorfor skolen er på handlingsplan Tingbjerg Heldagsskole Skolens resultater fra FSA 2014 viser, at gennemsnittet i de bundne prøvefag har været nedadgående fra 2012-2014, og i 2014 opnåede
Læs mereKvalitetsrapport 2010/2011
Kvalitetsrapport 2010/2011 Haderup Skole Skolevænget 1 7540 Haderup Tlf: 96287920 E-mail: haderup.skole@herning.dk www.haderupskole.dk Kvalitetsrapport for Haderup Skole - Herning Kommune, Børn og Unge
Læs mereOBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE
OBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse procedure for obligatorisk sprogvurdering i børnehaveklassen... 3 Indledning... 3 Lovgrundlaget for den obligatoriske
Læs mereResultatrapport - Hvidebækskolen
Resultatrapport - Hvidebækskolen Indhold Indledning... 2 Præsentation af skolen... 2 Skolens analyse og vurdering af data... 2 Elevtal... 2 Personale... 3 Fravær... 3 Elevernes trivsel... 4 Undervisning...
Læs mereSkolebestyrelsesmøde Onsdag den 27. februar 2008 kl. 19.00 21.00 på Grethes kontor
Skolebestyrelsesmøde Onsdag den 27. februar 2008 kl. 19.00 21.00 på Grethes kontor Formøde kl. 18.30 på Hans Jørgens kontor for de forældrevalgte repræsentanter. Referat 1. Godkendelse af dagsorden Godkendt
Læs mereHolbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis
Holbæk By Skole Skolebestyrelsen Revideret d. 14. marts 2017 Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis Indhold Holbæk By Skole vil være kendetegnet ved... 2 Holbæk By Skoles ambitioner... 2 Vores
Læs mereFokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering
Fokus på læring Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering i folkeskolen Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering er centrale
Læs mereFormålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.
Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET
Læs mereHorslunde Realskole. Evaluering af den samlede undervisning 2017
Horslunde Realskole Evaluering af den samlede undervisning 2017 I friskoleloven 1b stk. 3 står der Skolen skal regelmæssigt foretage en evaluering af skolens samlede undervisning og udarbejde en plan for
Læs mereUddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen
Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen Kontaktoplysninger Pilegårdsskolen Ole Klokkersvej 17 2770 Kastrup Tlf: 32507525 Skoleleder
Læs mereTillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen
læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.
Læs mereUDDANNELSESPLAN. Skolen som uddannelsessted:
UDDANNELSESPLAN Skolen som uddannelsessted: Lindevangskolen er en udviklingsorienteret skole, med et stærkt stigende elevtal. Vi får og vil få rigtig mange skolebegyndere, hvilket betyder et stort pres
Læs mereKvalitetsrapport. Aalborg Kommunale Skolevæsen 2007
Kvalitetsrapport Aalborg Kommunale Skolevæsen 2007 Indholdsfortegnelse Baggrund... 3 Data fastsat ud fra Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter... 6 Helhedsvurdering af det faglige niveau... 6 Rammebetingelser...
Læs mereHurup Skoles. skole-hjemsamarbejde
Hurup Skoles skole-hjemsamarbejde Dato 14-05-2014 Skole-hjemsamarbejde Skolen anser et gensidigt forpligtende skole-hjemsamarbejde for at være den vigtigste forudsætning for, at eleven trives i skolen
Læs mereSkole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole
Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet er afgørende for, at eleverne udvikler sig mest muligt. Derfor har Rødovre Skole udarbejdet følgende retningslinjer, der beskriver: 1. Princip
Læs mereSkolens kontakt informationer
AKT2 på Aars Skole Skolens kontakt informationer Aars skole AKT-afdelingen Kirkegade 4 Tlf.: 99 66 88 00 AKT2: 20121580 Pædagogisk leder for AKT-afdelingen: Helle Stender Tlf.: 99 66 88 02 E mail:hst@vesthimmerland.dk
Læs mereTillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Veflinge Skole
læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Veflinge Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.
Læs mereAlle børn skal lære mere
Skolereformen Kontaktforældremøde 5. maj 2014 Alle børn skal lære mere Skolebestyrelsesformand Birgit Bach-Valeur Program 19.00 Velkomst v/ skolebestyrelsens formand Birgit Bach-Valeur 19.05 Valg til skolebestyrelsen
Læs mereNotat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen
Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af
Læs mereDansk som andetsprog (DSA)
Side 1 af 7 Dansk som andetsprog (DSA) Skolens navn: Abildgårdskolen Skoleår: 07/08 Undervisningstimer Dette skema omhandler ikke timer udlagt til undervisning i dansk som andetsprog i modtagelsesklasser
Læs mereKvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen
Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)
Læs mereVærdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev
Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen
Læs mereMed denne evalueringsplan, ønsker vi på Ryslinge Friskole, at strukturere og opkvalificere vores daglige arbejde med evaluering.
EVALUERINGSPLAN FOR RYSLINGE FRISKOLE Med denne evalueringsplan, ønsker vi på Ryslinge Friskole, at strukturere og opkvalificere vores daglige arbejde med evaluering. Evaluering er vores interne værktøj,
Læs mereUDDANNELSESPLAN Peder Lykke Skolen. Skoleåret 2016/17
UDDANNELSESPLAN Peder Lykke Skolen Skoleåret 2016/17 Uddannelsesplaner for praktiksamarbejde Praktiske oplysninger Praktikansvarlig: Ole Mørk Olmoer@buf.kk.dk Praktikkoordinator: Pia Linder Petersen ppbella07@yahoo.dk
Læs mereA. Fokuspunkter for evalueringen. Fagligt udbytte af undervisning Elevernes trivsel. B. Evalueringsformer der benyttes på skolen
Indhold: A. Fokuspunkter for evalueringen B. Evalueringsformer der benyttes på skolen C. Evaluering af den samlede undervisning skoleåret 2013/14 D. Plan for opfølgning på evalueringen E. Næste evaluering
Læs merePedersborg Skoles uddannelsesplan
Pedersborg Skoles uddannelsesplan Præsentation af praktikskolen Pedersborg Skole er en 2-3-sporet folkeskole med ca. 500 elever fordelt i klasser fra børnehaveklasse til 9. klasse. Til skolen er der knyttet
Læs mereHanssted Skoles principper for skole-hjem-samarbejdet
Hanssted Skoles principper for skole-hjem-samarbejdet [princip 1] Princip for kommunikation mellem skole og hjem Formål: Princippet for kommunikation mellem skole og hjem skal sikre, at skolen og forældrene
Læs mereBrande, 2012 november
Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende
Læs mereStensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3
Rammebetingelser Elevtal i normalklasser: klasser 1 elever 2 Gennemsnitlig klassekvotient Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog 4 Elever
Læs mereEkstraordinært skolebestyrelsesmøde
Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde Dag og år 23.februar 2015 Kl. Kl. 16.30 18.00 Sted Skolen lokale A4 (1.sal) Dato for uds./ref Formand Finn Pretzmann Blad nr. Fraværende: Rene Rosenkrans, Hanne Jørgensen,
Læs mereSkabelon til evaluering af konvertering af timer fra den understøttende undervisning til to-voksen-ordning jf. folkeskolelovens 16b
Skabelon til evaluering af konvertering af timer fra den understøttende undervisning til to-voksen-ordning jf. folkeskolelovens 16b I forbindelse med folkeskolereformen blev der indført en ny bestemmelse
Læs mereStrategier for inklusion på Højagerskolen
Strategier for inklusion på Højagerskolen 1. Udgangspunktet er barnets/den unges styrkesider og potentialer: Vi skal udnytte mangfoldigheden i børnenes styrker og kompetencer. Vi skal anerkende og værdsætte
Læs mere