FRA IDÉ TIL EN GUIDE TIL UDVIKLINGSPROJEKTERS OVERGANG TIL MARKEDET KAPITAL

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FRA IDÉ TIL EN GUIDE TIL UDVIKLINGSPROJEKTERS OVERGANG TIL MARKEDET KAPITAL"

Transkript

1 FRA IDÉ TIL EN GUIDE TIL UDVIKLINGSPROJEKTERS OVERGANG TIL MARKEDET KAPITAL

2 Pjecen er udarbejdet af Smith Innovation i vinteren Smith Innovation er operatør på Innovationsradar.dk. Læs mere på smithinnovation.dk INDHOLD AFSNIT 1 Fra den gode idé til kapitalen 1 AFSNIT 2 Sæt det stærke hold 5 AFSNIT 3 Sælg dit projekt 9 AFSNIT 4 Kend dit marked 13 AFSNIT 5 Find den rette støtte 19

3 AFSNIT 1 FRA DEN GODE IDÉ TIL KAPITALEN De fleste store virksomhedseventyr starter med en god idé. Men at komme fra den gode idé til markedssuccesen er ikke nogen nem opgave, og det er sjældent en opgave, man kan klare uden andres bidrag og input, hvad enten der er tale om specialistviden, organisatorisk set-up eller støtte fra eksterne finansieringskilder. Innovation handler om den gode idé, men i lige så høj grad om at få den implementeret. Det er her den største barriere vil være, når en forretningsidé skal blive til en markedssucces. For hvordan kommer man på markedet, og hvordan finder man den sidste nødvendige kapital? Udviklingsprojekter vil typisk være udfordret på økonomien, fordi de drivende aktører i projektet ikke nødvendigvis har den kapital, der skal til for at finansiere projektets udviklingsaktiviteter. Det er her offentlige tilskudsordninger, private fonde og risikovillige investorer såsom innovationsmiljøer, Business Angels og venturefonde., kommer ind i billedet. Denne pjece har til formål at guide dig igennem de sidste faser af et udviklingsprojekt. Der hvor den nødvendige overgang til markedet skal skabes, og der hvor der ofte vil være behov for en kapitalindsprøjtning for at finde fodfæste. Pjecen giver et overblik over: Hvor i det eksterne finansieringslandskab du skal kigge i din søgning efter tilskud og/eller kapitalindskud til dit projekt Hvilke spørgsmål du som minimum skal finde svar på, før du sender din ansøgning til en tilskudsordning, fond og/eller en risikovillig investor Finansieringskilder og projektets modenhed Projekter med behov for finansiel støtte kan tage mange former. Groft sagt kan man sige, at der i den ene ende af spektret er projekter i den helt tidlige idé fase og i den anden ende et etableret koncept, der står over for at skulle ekspandere ud på nye markeder, og som inviterer større venture- og kapitalfonde med som investorer. 1

4 I pjecen skelnes overordnet mellem to kategorier af finansieringskilder: 1. Tilskud til udviklingsprojekter (fra idé til marked) 2. Risikovillig kapital (opstart og markedsovergang) Omdrejningspunktet for pjecen er projekters overgang til markedet. Derfor vil fokus være på de fonde, tilskudsordninger og risikovillige investorer, der støtter/ investerer i de faser, hvor koncepter stadig er under udvikling og i selve opstartsfasen, hvor det udviklede afprøves på markedet. De store venture spillere såsom venture- og kapitalfonde ligger således uden for hvad pjecen har til hensigt at vejlede i. Hvilken type finansiering, der er aktuel for dit projekt, afhænger først og fremmest af dit projekts modenhed, altså hvilket udviklingsstadie projektet befinder sig på. Forhold som projektets innovationshøjde og risiko, dine ønsker til ejerkredsens sammensætning, samt om der eksempelvis er kompetencer en investor kunne tilføre projektholdet, spiller også ind. Klarhed om sådanne forhold er vigtigt, for at kunne finde frem til den rette form for kapital og dermed højne chancerne for at få finansiel støtte dit projekt. Tilskud til udviklingsprojekt Et udviklingsprojekt handler typisk om udvikling af helt nye teknologier og løsninger, der måske endda kræver en forskningsindsats i de tidlige projektfaser. Udviklingsprojekter finder man hos etablerede virksomheder, der bruger udviklingsprojekter som platform for virksomhedens udviklingsindsats. Udviklingsprojekter kan også være betegnelsen for iværksætterprojekter, hvor hensigten er at bygge en ny forretning op omkring udviklingen af et nyt produkt eller en ny service. Et udviklingsprojekt kan generelt siges at trække på en kombination af nedenstående fem overordnede aktiviteter. Disse kan også betragtes som en faseopdeling, der i forhold til fonde klart indikerer de forskellige støttemuligheder. Grundforskning Forskning/udvikling Demonstration Markedsmodning Marked, salg og vækst Hvilken finansieringskilde er den rette til dit projekt? Økonomisk støtte til udviklingsprojekter kommer typisk fra offentlige tilskudsordninger og private fonde. Der kan være stor forskel på hvilke ordninger og fonde, der støtter hvilke udviklingsfaser, og det er derfor vigtigt at gøre sig klart: 1) hvilken udviklingsfase du søger støtte til (hvor modent et dit projekt?), og 2) hvilke fundingaktører støtter netop den udviklingsfase dit projekt befinder sig i? 2 FRA IDE TIL KAPITAL En guide til udviklingsprojekters overgang til markedet

5 Det der karakteriserer udviklingsfonde og tilskudsordninger er, at der typisk gives støtte til delaktiviteter under projektet. Disse fundingaktører bistår altså som oftest ikke et projekt økonomisk hele vejen fra idé til marked. Risikovillig kapital Der stilles typisk højere krav til projektets modenhed for de projekter, der søger om kapitalindskud hos risikovillige investorer, end det er tilfældet for de projekter, der støttes af tilskudsordninger og fonde. For at komme i betragtning hos en investor er der en række forhold, som skal være nogenlunde på plads. Eksempelvis er der som regel en forventning om, at samarbejdsparter og organiseringen omkring et givent projekt er på plads, med andre ord at projektholder har formået at samle kernekompetencerne for at lykkes. Er der tale om introduktion af en ny løsning på markedet, vil en stærk plan for at komme på markedet, herunder adgang til en etableret salgskanal, være særlig vigtig. For nogle investorer kan det også have betydning, at virksomheden, der står bag projektet på ansøgningstidspunktet, har dokumenteret et eksisterende kundegrundlag med konkrete salg. Generelt gælder det, at der med investering fra risikovillige investorer typisk følger krav om indflydelse på ledelsesniveau med kapitalindskuddet i virksomheden. Risikovillige investorer kan i store træk fordeles på tre investortyper: institutionelle investorer (fx innovationsmiljøer og Vækstfonden), Business Angels samt venture- og kapitalfonde. I denne pjece fokuseres på de finansieringsmuligheder, der er til seed og opstartsfasen. Dette vil blive uddybet i pjecens sidste afsnit. Skabelonen for»den gode ansøgning«findes ikke Det kræver både tid og ressourcer at skrive en ansøgning, hvad enten du søger en tilskudsordning, en fond eller risikovillig kapital. Derfor er det vigtigt at have gjort sig grundige overvejelser om projektets levedygtighed i henhold til en række faktorer og selv da, er der ingen garantier for at komme igennem nåleøjet hos fundingaktører og investorer. Overordnet set kan fremhæves tre faser, hvor risikovillig kapital kan komme i spil: Seed Koncept og forretningsidé er stadig under udvikling Opstart Det udviklede afprøves på markedet Vækst Opskalering af det udviklede og ekspandering ud på nye markeder Skabelonen for den gode ansøgning findes ikke 3

6 Fonde, tilskudsordninger og investorer har i udgangspunktet forskellige tilgange til vurdering af ansøgninger, ligesom de typisk lægger mere eller mindre vægt på forskellige elementer i en ansøgning. Derfor giver det heller ikke mening at forsøge at fremvise»skabelonen på den gode ansøgning«, for den findes ikke. Men der findes nogle almengyldige punkter og spørgsmål, du som minimum skal kende svaret på for at komme i betragtning og opnå finansiel støtte til dit projekt. I denne pjece udfoldes nogle punkter og temaer, som kan hjælpe dig, der står med et udviklingsprojekt i de sidste faser før overgangen til markedet, videre i jagten på kapital. 4 FRA IDE TIL KAPITAL En guide til udviklingsprojekters overgang til markedet

7 AFSNIT 2 SÆT DET STÆRKE HOLD Et projekt er ikke stærkere, end det hold der står bag. Du kan derfor være helt sikker på, at både fonde og investorer nærlæser, hvordan projektholdet er sammensat. Parternes kompetencer skal altid afspejle projektets delaktiviteter og leverancer, og det vil ofte være en fordel, hvis du bevæger dig uden for din sædvanlige samarbejdspartskreds både for at sikre projektet de kompetencer, der kan løfte de forskellige delaktiviteter på professionel vis, samt for at tilføre projektet nytænkning. Det første vigtige spørgsmål, du skal forholde dig til, når du søger ekstern finansiering, er derfor, om du har kompetencerne på holdet, der matcher projektets leverancer. Forskellige innovationsformer kræver forskellige kompetencer Forskellige innovationsformer kræver forskellige kompetencer. Netop derfor er det væsentligt, at du gør dig klart, hvorvidt der på projektholdet er repræsenteret de kompetencer, der skal til for at nå hele vejen rundt om forretningsidéen og bringe løsningen til markedet. Er de rette kompetencer til stede til at løfte projektets leverancer og bringe løsningen på markedet? Udvikling kræver innovation inden for flere forskellige innovationsområder At bringe en ny løsning på markedet handler ikke kun om at opfinde et innovativt produkt. Det handler i lige så høj grad om at være innovativ inden for andre områ Afsnit 2 Sæt det stærke hold 5

8 der, der måske kan være svære at forholde sig til, eller som måske ligefrem kan forekomme uvæsentlige, særligt tidlig i processen, men som ikke desto mindre kan være det, der afgør, hvorvidt projektet får succes eller ej. Er der eksempelvis tale om en teknisk produktinnovation, vil det være afgørende, at der er tekniske specialister tilknyttet. Men det er måske lige så vigtigt at have en brandingekspert med på holdet, som kender til kundesegmentering, interessentanalyse og marketingstrategi. Nedenfor er illustreret nogle innovationsområder, der er vigtige at gøre sig overvejelser omkring så tidligt i udviklingsforløbet som muligt. De kan på den ene side hjælpe til at afklare, om projektets primære innovation kræver udvikling inden for andre områder, og på den anden side om der på projektholdet er repræsenteret de nødvendige kompetencer til at løfte de leverancer, som udviklingsprojektet kræver for at blive succesfuldt. PRODUKT FX NYE EGENSKABER PRODUKTSYSTEM FX NYE MÅDER AT KOBLE SYSTEMER SERVICE YDELSER FORRETNINGSMODEL VÆRDIKÆDE FORRETNING IDÉ PROCES UNDERSTØTTENDE PROCESSER FX IFT. PRODUKTIONSAPPARATET ORGANISATORISK SET UP SALG SALGSKANAL BRAND OG MARKEDSFØRING KUNDEOPLEVELSE Figur 1: Figuren viser eksempler på udvikling, der falder inden for de fire innovationsområder: Ydelse, proces, salg og forretning. 6 FRA IDE TIL KAPITAL En guide til udviklingsprojekters overgang til markedet

9 Vær realistisk omkring egne og andres faglige begrænsninger Vi er tilbøjelige til at samarbejde med dem vi kender, men udvikling kræver ofte samarbejde med nogen vi ikke kender. Det er vigtigt at være realistisk omkring, hvilke eksterne kompetencer der er brug for i dit projekt. Det kræver en generel indsigt i projektets behov, men det kræver også, at du som projektholder kender dine egne og dine nuværende projektpartneres begrænsninger. Der er stor sandsynlighed for, at I mangler nogle på holdet, der på professionel vis, og med en ny tilgang kan løfte bestemte leverancer i projektet. Vi kan ikke løfte et projekt alene, og vil hellere fokusere på vores kernekompetencer inden for design og produktudvikling, end eksempelvis etablering af salgsorganisation og alt det, der også skal til, før et projekt kommer i mål. Steffen Nielsen Österberg, Partner i ingeniørvirksomheden Lolle & Nielsen. Driver egne udviklingsprojekter både med og uden eksterne finansielle tilskud Hvor finder jeg de kompetencer, som projektet mangler for at nå i mål? Det kan være svært at gennemskue, hvor man skal lede efter nye kompetencer til sit projekt, særligt hvis der er tale om fagområder, der ligger langt fra de parter, man er vant til at arbejde sammen med. Nedenfor er vist eksempler på parter og organisationer, der repræsenterer nogle af de mest anvendte vidensmiljøer i Danmark. Organisering af samarbejde projektledelse og ejerskab Et springende punkt i ethvert projekt er organiseringen af samarbejde mellem interne såvel som eksterne parter. Det kan være svært at kende alle svarene på forhånd, og disse forhold kan ændre sig over tid, men det er vigtigt at have gjort sig overvejelser om ledelse og ejerskab. Forskermiljøer Vidensparter, der kan være nødvendige i nogle projekters tidlige faser, hvor der skal gøres en forskningsindsats. De forskellige forskermiljøer finder man typisk i tilknytning til universiteter. Regionale Væksthuse Væksthusene yder problemafklaring og individuel vækstkortlægning for virksomheder med vækstpotentiale. Der er tilknyttet en række faglige konsulenter, der rådgiver om forretningsudvikling. GTS Institutter Et GTS-institut er en privat, selvejende organisation med et almennyttigt formål eller et almennyttigt aktieselskab. GTS institutterne besidder et højt fagligt niveau inden for mange forskellige fagområder. Der findes i skrivende stund 10 GTS institutter i Danmark. Brancheforeninger En brancheorganisation er en interesseorganisation for virksomheder i en bestemt branche. Afsnit 2 Sæt det stærke hold 7

10 I en ansøgning til en fond eller en investor, er det væsentligt at fremhæve, hvilken virksomhed/person, der påtager sig projektlederrollen, og hvordan de andre parter fordeler sig i projektorganisationen. Dette kan gøres ret hurtigt ved hjælp af et organisationsdiagram, hvor det kort beskrives, hvem der udfylder hvilke roller. Der er mange måder at vise organisationen bag et projekt på. Nedenfor er vist tre eksempler på organisationsdiagrammer, du kan lade dig inspirere af. Hvem tjener penge på løsningen? Hvem har investeringerne og investeringsrisikoen? Hvilke virksomheder vil primært bruge løsningen? Hvilke virksomheder har ressourcer og interesse i at eje løsningen? Er der virksomheder uden for det nuværende projekthold, der vil være oplagte ejere af løsningen? Det er helt centralt at organisationsstrukturen skaber tryghed hos såvel fond som investor omkring hvem, der troværdigt påtager sig rollen som»projektejer«altså den der kan og vil stå på mål for, at projektet ender med en markedsført løsning. I forhold til ejerskabsforhold er der nogle centrale spørgsmål, der kan være nyttige at tage stilling til. Grundlæggende er det vigtigt, at I gør jer klart, hvem der kommer til at tjene penge på løsningen, både på kort og lang sigt, hvem der investerer i løsningen, og hvem der har ressourcerne til at påtage sig et ejerskab. Følgende spørgsmål kan hjælpe til en afklaring: EKS. 1. PROJEKTLEDER EKS. 2. EKS. 2. PROJEKTEJER PROJEKTEJER PROJEKTLEDELSE Vi har gjort meget ud af at opbygge et netværk med aktører, som vi har ment kunne være relevante og have en særlig interesse i projektet. Jacob Willer Tryde, Partner i AT Lighting. Har EKS. 1. PROJEKTLEDER haft EKS. 1. succes med at opnå bevillinger fra bl.a. EUDP PROJEKTLEDER og Elforsk. PROJEKTLEDELSE FØLGEGRUPPE FØLGEGRUPPE STYREGRUPPE STYREGRUPPE PROJEKTHOLD PROJEKTHOLD INTERESSENTER INTERESSENTER EKS. 3. EKS. 3. EKS. 2. PROJEKTEJER STYREGRUPPE PROJEKTHOLD INTERESSENTER PROJEKTLEDER PROJEKTLEDER FØLGEGRUPPE FØLGEGRUPPE PROJEKTLEDELSE FØLGEGRUPPE EKS. 3. Figur 2: Organisations diagrammer kan tage sig ud på mange forskellige måder. Her er tre eksempler til inspiration. 8 PROJEKTLEDER FØLGEGRUPPE FRA IDE TIL KAPITAL En guide til udviklingsprojekters overgang til markedet

11 AFSNIT 3 SÆLG DIT PROJEKT Det er vigtigt at kende dit projekts særlige styrker, når du er på jagt efter ekstern finansiering. Du skal vide, hvor det er nyskabende, hvilke behov det dækker, og hvorfor det netop har et potentiale for at skabe succes. Og du skal være i stand til at fortælle det kort, målrettet og præcist til modtageren. En række centrale spørgsmål og værktøjer kan hjælpe dig med både at skabe klarhed omkring styrkerne ved dit projekt og få budskabet ud over kanten. Kend din målgruppe Et godt kendskab til målgruppen, og de behov din løsning dækker hos denne, er et afgørende fundament for at kunne finde frem til og formidle styrkerne i et projekt. Segmentering For at indkredse hvem din målgruppe er, udarbejdes en segmenteringsanalyse. Segmentering er en inddeling af potentielle købere i grupper segmenter hvor en række fællestræk gør sig gældende. Segmenteringen foretages ved hjælp af en række kriterier, fx geografi, demografiske forhold, adfærd, salgskanaler mv. Hvilke kriterier, der er relevante afhænger af, hvilket marked du henvender dig til. Eksempelvis vil et demografisk segmenteringskriterium ofte være relevant på det private marked hvilken aldersgruppe henvender vi os til? Hvorimod det på det professionelle marked måske i højere grad kan være relevant at bruge kriteriet omkring værdikæden henvender vi os til bygherre eller udførende? Du skal afgøre, hvilke kriterier der er vigtige og på den baggrund indkredse forskellige segmenter, og vælge hvilket/hvilke segment(er) dit koncept henvender sig til, og måske lige så interessant hvem det ikke henvender sig til. Private marked Geografi Demografi Uddannelse Psykografi Adfærd Etc. Eksempler på segmenteringskriterier Professionelle marked Geografi Branche Værdikæde Omsætning Projekttype- og størrelse Adfærd Etc. Afsnit 3 Sælg dit projekt 9

12 Det er en vigtig øvelse at inddele dine købere i mindre grupper det kaldes også kundesegmentering Værdiskabelse Når du har fundet din målgruppe, er det tid til at se på, hvilken motivation målgruppen vil have for at købe produktet eller ydelsen, det vil sige, hvordan der skal skabes værdi for kunden. Her er der to helt centrale spørgsmål, du skal besvare: Hvilket behov eller problem løser vi for vores målgruppe? Hvilken værdi er der behov for, vi skaber for vores målgruppe? (fx omkostningseffektivitet, godt design, høj kvalitet) Når du har besvaret disse spørgsmål, har du en god platform for at formulere dine Unique Selling Propositions. Formuler dine USP er Skal du nå ud over kanten med dit projekt og overbevise støttegiver eller investor, skal du vide, hvor det koncept du er ved at udvikle, differentierer sig, og hvad der gør det unikt set i forhold til konkurrenterne. Et klassisk værktøj inden for markedsføring er formuleringen af produktets eller ydelsens Unique Selling Propositions (USP er). USP erne er en formulering af de parametre, der gør det attraktivt for kunden at købe hos din virksomhed, dit produkt eller din ydelse. Det er en række udsagn, der indkredser det værdiskabende, og som kan fungere som et kompas for det, der skal slås på i salgstaler, fondsansøgninger og meget mere. Det kan være forskellige parametre, der gør det attraktivt. Du kan fx 10 FRA IDE TIL KAPITAL En guide til udviklingsprojekters overgang til markedet

13 Hvad gør din løsning unik? have en styrke i en lav pris, den bedste kvalitet, høj performance, det mest nyskabende design, en unik oplevelsesværdi, et bæredygtigt fodaftryk og meget mere. Vigtigt er, at disse styrker formuleres, i henhold til den motivation din målgruppe har for at købe løsningen. Du finder USP erne ved at besvare følgende spørgsmål: Kunden vil købe løsning X, fordi det er den eneste der 2. Behovet: Beskriv herefter din målgruppe og hvilket behov der skal løses. 3. Løsningen: Beskriv kort hvad det er løsningen gør, hvordan den er nytænkende og hvordan det løser det behov, der er beskrevet i trin 2. Denne beskrivelse skal tilpasses til de forudsætninger, som modtageren har for at forstå løsningen. Ofte vil det ikke være personer med en specifik indsigt i området, der sidder på den anden side af bordet, og beskrivelsen skal i dette tilfælde ikke være for teknisk detaljeret. 4. Effekt: Hvilken effekt vil projektet skabe? Dette punkt skal målrettes modtageren således, at der ved præsentation for en støttegiver eller investor ikke blot fokuseres på effekten for slutbrugeren, men også fremhæves de effekter, som støttegiver eller investor får ud af det, set i forhold til deres egen strategi og fokusområder. 5. Afrunding: Afrund med at fremhæve, hvad der gør løsningen unik eller attraktiv set i forhold til konkurrenterne (USP erne) og de væsentligste pointer, som tilhørende skal huske projektet for. Pitch dit projekt Et pitch er en kort, overbevisende og fængende præsentation af dit projekt, koncept eller din virksomhed, som du kan præsentere for støttegivere, investorer og potentielle kunder. Dette tager udgangspunkt i og bygger videre på USP erne. Pitch et kan udarbejdes efter følgende disposition: 1. Fang opmærksomheden: Formuler en start, der fænger. Dette kan være et slogan eller en skarp indgangssætning. Tekstmæssigt fylder dette ikke meget ud af det samlede, men er meget betydningsfuldt for at fange modtageren. Det skal stå soleklart, hvorfor kunden bør vælge dit produkt frem for konkurrenternes Afsnit 3 Sælg dit projekt 11

14 Fortæl historien før du kender den Når du søger om ekstern finansiering i de afsluttende faser af et udviklingsprojekt, står du i sagens natur typisk ikke med en færdig løsning, og har derfor ikke altid alle resultaterne klar eller noget at vise frem. Det kan forekomme som en paradoksal situation, fordi det netop er her, du har brug for at kunne overbevise om styrkerne ved dit projekt for at tiltrække den nødvendige kapital og for at modne markedet til din løsning. Risikoen er, at man gemmer sig og ikke formår at skabe klare budskaber, før resultaterne er på plads. Et vigtigt budskab er derfor, at du skal turde fortælle historien før du kender den. Med de rette baggrundsanalyser af projektets styrker og dets plads på markedet er du klædt godt, på til at fortælle hvilken forskel din løsning kan gøre og herved tiltrække risikovillig kapital. Det er vigtigt at præsentationen af dit projekt ikke blot er en gengivelse af din forretningsplan. Den skal kunne noget mere, og først og fremmest være original. Jesper Jarlbæk, Formand Business Angels Copenhagen 12 FRA IDE TIL KAPITAL En guide til udviklingsprojekters overgang til markedet

15 AFSNIT 4 KEND DIT MARKED Lige gyldigt hvor mange midler du får, så skal du lægge en masse timer og ressourcer selv. Det er derfor alfa og omega, at man udvikler til de behov, der rent faktisk findes i markedet. Steffen Nielsen Österberg, Partner i ingeniør virksomheden Lolle & Nielsen. Driver egne udviklingsprojekter både med og uden eksterne finansielle tilskud Det er særdeles vigtigt, at kunne redegøre for det marked du gerne vil ind på og sandsynliggøre, at der er plads til dit koncept på netop dette marked. Du kommer med andre ord ikke uden om at skulle udarbejde en markedsanalyse, hvad enten du søger om fondsstøtte eller om risikovillig kapital. En analyse af markedstendenser, potentialet og konkurrencesituationen er relevant i alle faser af et udviklingsprojekt, men bliver særlig relevant, når løsningen er tæt på markedsintroduktion, hvor forventningerne til præcision i markedsperspektiverne typisk vil være højere. Afgræns dit marked hvem er målgruppen? Det er vigtigt indledningsvist at lave en markedsafgrænsning, der indkredser, hvilket marked der er tale om. Din markedsafgrænsning sætter rammerne for den konkurrencesituation, du skal forholde dig til i din markedsanalyse. Markedsafgrænsningen foretages ved at klargøre: 1. hvilken produktkategori du opererer inden for, 2. hvilken type marked det er set i forhold til kundetypen (er det fx et offentligt eller privat marked?) og 3. hvilket geografisk område, der opereres i (er det fx kun Danmark eller er det Europa?) Afsnit 4 Kend dit marked 13

16 Hvordan placerer dit koncept sig i forhold til produktkategori, kundetype og geografi? Forstå markedets udvikling Det næste skridt handler derefter om at forstå de faktorer, der driver markedets udvikling og sandsynliggøre, at der vil være et marked for din løsning. Vigtigt bliver det, at lave en grundig kortlægning af de centrale faktorer, der påvirker markedets udvikling. Dette kan for eksempel være forhold som: Rammevilkår (fx ændringer i lovgivningen, tilskudsordninger) Adfærdsmønstre (fx demografisk udvikling, digitalisering) Markedstendenser (fx konjunkturer, grøn omstilling) Eksterne faktorer (fx finanskrise, klimaforandringer) Som en del af din markedsanalyse, skal du redegøre for, hvordan de forskellige faktorer påvirker markedet, det vil sige udbuddet og efterspørgslen på markedet. Er der tale om et eksisterende marked med tilgængeligt datamateriale, kan du med fordel underbygge redegørelsen med statistisk opgørelse over udviklingen i fx efterspørgslen på markedet over tid. Er der nogle usikkerheder omkring markedets udvikling, kan du med fordel tydeliggøre forskellige forhold, der kan gøre løsningen robust overfor de markedsmæssige forhold, der kan være svære at forudsige. For eksempel at løsningen vil kunne bruges både til renovering og nybyg. Konkurrentanalyse I forlængelse af din markedsafgrænsning er det vigtigt at kortlægge konkurrentsituationen på markedet, både i forhold til hvilken type konkurrence der er, hvem dine konkurrenter er, og hvad der konkurreres på. 14 FRA IDE TIL KAPITAL En guide til udviklingsprojekters overgang til markedet

17 ALLE PRODUKTER PRODUKTER TIL SAMME BEHOV SAMME KATEGORI AF PRODUKTER SAMME PRODUKTER TIL SAMME MÅLGRUPPE Der er en tendens til at fremstille sin forretningsidé eller sit produkt som noget komplet unikt og uden egentlige konkurrenter på markedet. Det er utroværdigt og ofte en usand fremstilling af virkeligheden. Figur 3: Skydeskivemodellen bruges til at danne overblik over konkurrentsituationen. Jesper Jarlbæk, Formand Business Angels Copenhagen Konkurrencesituation Du skal kunne redegøre for hvilken type konkurrencesituation, der er på markedet. Er der mange virksomheder, der agerer på markedet? Eller er der få? Følgende kendetegn gør sig gældende for forskellige konkurrencesituationer: Helt eller delvist monopol: Et marked, hvor der er én stor udbyder, der har dominerende position på marked, men hvor der eventuelt er mindre virksomheder på markedet også. Duopol: Et marked, der er kendetegnet ved at have to store udbydere, der dominerer markedet. Oligopol: Oligopol er et marked med få større udbydere. Fuldkommen konkurrence: Et marked med mange udbydere uden dominerende position på markedet. Hvem er konkurrenterne? Samtidig er det vigtigt, at spørge til hvem dine konkurrenter er? Skydeskivemodellen er et værktøj, der kan bruges til at danne overblik over de konkurrenter, du skal forholde dig til. Opdelingen af konkurrenterne sker i forhold til: Konkurrenter, der sælger til samme målgruppe: Det er de primære konkurrenter, der søger at nå den samme målgruppe med samme løsningstype Konkurrenter, der sælger samme kategori af produkter Konkurrenter der sælger løsninger der dækker samme behov Alle andre konkurrenter Konkurrenceintensiteten er størst i midten af cirklen med de virksomheder, der sælger samme produkt til samme målgruppe og konkurrenter med samme produktkategori. Det er dine primære konkurrenter. Er der datamateriale tilgængeligt (omsætningstal) kan du med fordel beregne, hvordan markedsandelene fordeler sig mellem de mest centrale konkurrenter. Afsnit 4 Kend dit marked 15

18 Konkurrenceparametre I forhold til at forstå konkurrencesituationen til de primære konkurrenter, er det vigtigt at analysere, hvad der konkurreres på. Er det pris? Differentiering på konkrete produktfordele? Eller noget helt tredje? Dette vil få betydning for formulering af din konkurrencestrategi, og herved din mulighed for at overbevise støttegiver eller investor om, at du kan sælge noget, der adskiller sig fra de primære konkurrenter. Interessentanalysen Konkurrent- og markedsanalysen kan give stor indsigt om dine kunder og konkurrenter og vil i bedste fald også give en god indikation af markedets størrelse, mens interessentanalysen både kan belyse faldgrupper og hjælpe til at finde den bedste vej til at indfri potentialet. Interessenter kan spille en væsentlig rolle for din mulighed for at slå igennem på markedet, og som en del af din markedsanalyse skal du derfor inkludere en interessentanalyse. Interessentanalysen handler om at afdække, hvem der er væsentlige beslutningstagere i forhold til din ydelse, og hvad der skal til for at de vælger den til/fra. Først og fremmest vil der være en række væsentlige beslutningstagere, i forhold til valg/fravalg af din ydelse, i den værdikæde din ydelse indgår i, hvorfor det er væsentligt at afdække deres holdninger. Derudover kan der være andre interessenter, der har indflydelse for eksempel offentlige parter, borgere, banker, brancheforeninger, interesseorganisationer o.l. Indledningsvist udarbejder du en kortlægning af, hvilke interessenter der er, hvorefter du skal forholde dig til, hvilken betydning de har i forhold til din mulighed for at få succes på markedet. Der hvor der kan være nogle stærke afhængigheder eller risikofaktorer, er det Du skal have styr på, hvilke interessenter, der er vigtige at forholde sig til og måske endda handle over for i udviklingen af dit koncept ikke mindst i markedsovergangsfasen 16 FRA IDE TIL KAPITAL En guide til udviklingsprojekters overgang til markedet

19 vigtigt, at du udarbejder en handlingsplan for håndtering af disse interessenter; hvordan det sikres, at de får en positiv holdning til ydelsen og synliggør denne for støttegiver/investor. Markedspotentialet sæt tal på Et tal har gennemslagskraft. Derfor vil der ofte være et eksplicit eller implicit krav om at kunne sætte tal på, hvor stort markedspotentialet er. Men dette kan være en svær øvelse. Måske er der tale om et helt nyt marked, hvor efterspørgslen er meget begrænset? Eller måske er det et marked, hvor det er svært at få adgang til datamateriale? Under alle omstændigheder er der tale om prognoser for fremtiden, som i sagens natur altid vil rumme en usikkerhed og være baseret på det bedst mulige skøn, udledt fra det datamateriale der er, og de antagelser du gør dig. Det potentielle marked For at kunne estimere markedet er det indledningsvist vigtigt at starte med at skelne mellem det latente og det effektive marked. Det effektive marked afspejler den nuværende afsætning, og det latente marked afspejler den afsætning, der kan forventes at komme fremadrettet ved at flere kunder efterspørger et produkt/løsning. Det potentielle marked udgøres af det effektive og det latente marked tilsammen. Det er det samlede potentielle marked samt din mulige andel af dette samlede marked, der skal estimeres. Brug forskellige datakilder Kunsten i at udregne et markedspotentiale ligger i evnen til at bruge forskellige datakilder. Du kan bruge primære data (til formål indhentede data fx ved at spørge kunder) eller sekundære data (Danmarks Statistik, Eurostat, banker, brancheorganisationer mv.). Estimatet kan udregnes på baggrund af følgende: Data der siger noget om løsningens potentielle udbredelse altså hvor løsningen potentielt kan bruges? Det kan fx være at indhente statistik om antallet af hustande, antal parcelhuse, kilometer vej i Danmark o.l. Data om det faktiske salg eller investeringsniveau. Prognoser og planer for fremtiden, fx investeringsplaner, renoveringspuljer mv. Opstil en række forudsætninger og antagelser baseret på analysen om markedets udvikling. Opstil fx antagelser om hvor meget salget vil stige i forhold til de historiske data, hvor stor procentdel af investeringsplaner, der vil blive brugt på en bestemt aktivitet, mv. Dette vil typisk baseres på subjektive skøn, ekspertudtaleser, scenarier, brugergrupper mv. De forskellige datakilder sammenkøres og vil give en indikation af det samlede markedspotentiale. Herefter kommer, på baggrund af din markedsanalyse, en vurdering af hvor stor en andel af dette marked du vil kunne få, og hvor stor en andel konkurrenterne har. PRIMÆRE/SEKUNDÆRE DATAKILDER ANTAGELSER OG FORUDSÆTNINGER Figur 4: Markedsestimater er baseret på en kobling af forskellige datakilder med en række antagelser og forudsætninger. Afsnit 4 Kend dit marked 17

20 Synliggør muligheder og styrker På baggrund af kendskabet til markedets udvikling, konkurrentsituationen og styrkerne ved dit projekt, kan du udarbejde en såkaldt SWOT analyse, der som analytisk værktøj kan hjælpe med at samle op på de interne styrker og svagheder samt de muligheder og trusler, der er på markedet. Foruden at være et analyseværktøj, kan det samtidig være en god fremstilling i forbindelse med en ansøgning eller præsentation, hvor styrker og muligheder ved et givent projekt vises, samtidig med at det synliggøres, at der er bevidsthed om eventuelle udfordringer på markedet, som der kan tages hånd om. Find yderligere vejledning på Innovationsradar.dk hjemmeside På Innovationsradar.dk s hjemmeside finder du uddybende vejledninger, værktøjer, guides og links, der hjælper dig med ansøgnings- og innovationsforløbet. Strengths Beskrivelse af de styrker konceptet har set fra et internt perspektiv Opportunities Beskrivelse af de muligheder konceptet har set i forhold til markedet Weaknesses Beskrivelse af de svagheder konceptet har set fra et internt perspektiv Threats Beskrivelse af de trusler der kan være på markedet. 18 FRA IDE TIL KAPITAL En guide til udviklingsprojekters overgang til markedet

21 AFSNIT 5 FIND DEN RETTE STØTTE For at kunne identificere den rette type støtte eller investering til dit projekt er det nødvendigt, at du først og fremmest gør dig klart, hvad behovet er: Hvor mange penge drejer det sig om? Hvor længe skal investeringen eller støtten strække sig over? Hvilke betingelser må der være for støtte eller investering? Projekt- og finansieringsplan For at synliggøre, over for støttegiver eller investor, hvilke aktiviteter, der søges finansiering til, er det en god idé at udarbejde en projektplan, der viser projektets aktiviteter både i forhold til tidslighed (kronologien i projektets delaktiviteter samt estimat af tidshorisont) og budget (hvor mange penge vurderes det, at dels delaktiviteten, dels det samlede projekt vil koste). Et andet element i en ansøgning, der fra støttegivers og investors synspunkt er interessant at få indsigt i, særligt når vi taler om projekter, der står over for overgangen til markedet, er projektets finansieringsplan. En finansieringsplan skal give svar på følgende spørgsmål: Hvilke finansieringskilder støtter projektet fremadrettet? Gives der/er der søgt om støtte fra andre fonde/ investorer? Hvilke aktiviteter støttes i givet fald af hvilke aktører? Hvilke aktiviteter søges der om kapital til fra den aktuelle fond/investor? Graden af egenfinansiering? Dette kan både være i form af projektholdets egne kapitalindskud i projektet, eller i form af de timer projektets parter lægger. Hvordan ser støttegivers/investors exitstrategi ud? Det er vigtigt, at det synliggøres, hvordan projektet er økonomisk levedygtigt, efter projektstøtten er brugt op, eller investeringen trækkes ud af virksomheden igen. Dette kan gøres ved: at vise hvornår projektet begynder at omsætte kapital ikke bare bruge den. at vise hvornår projektet når break-even, altså hvornår investeringen har tjent sig selv ind igen (dette gælder primært for risikovillig kapital). Afsnit 5 Find den rette støtte 19

22 at vise at investors kapitalindskud er nok til at bringe virksomheden op til det næste naturlige niveau for kapitalindskud eller blot en sund organisk vækst. Betingelser for tilskud og kapitalindskud Som nævnt i pjecens første afsnit stilles der forskellige betingelser for tilskud og kapitalindskud, afhængigt af hvem tilskudsgiveren eller investoren er. Generelt gælder det, at offentlige tilskudsordninger og private fonde ikke stiller krav om hverken tilbagebetaling af støtte eller ledelsesmæssig indflydelse på projektet. Til gengæld kan der forekomme nogle ret specifikke krav til projektets fremgangsmåde, indhold, dokumentation og afrapportering løbende og efter endt støtteperiode. Modsat offentlige ordninger og private fonde er hovedformålet med risikovillig kapital at generere overskud til investorerne. Der er med andre ord en forventning om et økonomisk afkast, når investeringen trækkes ud af projektet igen. Tidshorisonten for exit af risikovillige investorer kan variere. For kapitalindskud i de tidlige udviklingsfaser er der som regel omkring en femårig tidshorisont for investorernes exit ud af projektet. Hos risikovillige investorer er der desuden ofte krav om indflydelse på ledelsesniveau. Dette kan eksempelvis ske gennem en, af investorgruppen udpeget, persons indtræden i virksomhedens bestyrelse eller som administrerende direktør. Formålet er at professionalisere virksomheden ved at tilføre professionelle ledelseskompetencer. Hvilken støttekilde er det bedste match til dit projekt? Det kan siges med næsten absolut sikkerhed, at der aldrig vil være et perfekt match mellem dit projekt og et eksternt finansieringstilbud. Hvad enten der er tale om tilskud eller privat kapitalindskud, vil støttegiver i alle tilfælde forsøge at påvirke dit projekt, enten gennem de retningslinjer, der gives på forhånd, før en ansøgning er indgivet, eller efter ansøgningen er præsenteret, inden finansieringen er godkendt. Du kan spare både tid og ressourcer, hvis du har sat dig grundigt ind i de tilgængelige retningslinjer. Det kan også betale sig at tage en mundtlig dialog med den potentielle støttegiver/investor, hvis dette er muligt. Det kan være svært at sige noget generelt om de forskellige fundingaktører og investorer, men der er visse forhold, der er gode at holde sig for øje, når du skal afgøre hvor i funding- og investeringslandskabet, du skal fokusere din indsats i jagten på kapitalen. Støttegivere og investorer har forskellige betingelser for bevilling af kapital Som nævnt i pjecens første afsnit giver det god mening at skelne mellem tilskud fra offentlige ordninger samt private fonde og kapitalindskud fra risikovillige investorer. Som vi skal se er der nogle overordnede forhold, 20 FRA IDE TIL KAPITAL En guide til udviklingsprojekters overgang til markedet

23 Der vil aldrig være et 1:1 match mellem dit projekt og en finansieringskilde der adskiller disse aktører, og som bør give en indikation af, hvilken finansieringsmulighed, der er det bedste match til dit projekt. Risikovillige investorer Risikovillig kapital er kendetegnet ved at være ikke-børsnoteret aktiekapital, der er målrettet nye potentielle vækstvirksomheder. Kapital bliver ofte investeret gennem venturefonde eller andre former for organiseret risikovillig kapital, fx Business Angels netværk og foreninger, der investerer på vegne af de forskellige private og offentlige investorer. Således spredes risikoen for investorerne ud på investeringer i kapitalsammenslutningernes porteføljevirksomheder. Investorer med risikovillig kapital efterspørger typisk muligheden for høje afkast, men er samtidig, i sagens natur, indstillet på den høje risiko, der er forbundet med investeringerne. Der investeres med andre ord kun i virksomheder med et meget stort potentiale. Som virksomhed eller iværksætter er det derfor ikke let at opnå kapitalindskud fra en risikovillig investor, og relativt få virksomheder kommer gennem nåleøjet. Generelt kan man sige, at det der afgør, hvilken form for risikovillig investor, der udgør det bedste match til projektet er: Projektets modenhed: Hvilken udviklingsfase befinder projektet sig i? Projektets fagfelt: Byggeteknologi, IT, medico, cleantech, biotech etc.? Et godt råd, inden du kaster dig ud i at skrive en ansøgning, er at sætte dig grundigt ind i investorens præferencer fx ved at studere referencer til tidligere investeringsprojekter, generel medieomtale o.l. Og, hvis muligt, forsøge at få sekretariatet for kapitalsammenslutningen, eller hvis der er tale om en privatperson, i dialog. Afsnit 5 Find den rette støtte 21

24 Business Angels er en meget sammensat gruppe, hvis kriterier og præferencer ofte er funderet i en personlig eller faglig interesse for et bestemt felt. Ofte investerer de med såkaldte»kloge penge«fordi de også påtager sig et ledelsesmæssigt ansvar. Kenneth Larsen, Partner i Keystones Specialist i kapitalanskaffelse. Screener op mod 250 virksom heder og forretningskoncepter om året Tre udviklingsfaser Investering i virksomheder kan deles op i følgende tre udviklingsfaser, (der ses bort fra omstruktureringer, fusioner mm.), som hver for sig kræver én eller flere kapitalrunder at gennemføre: Seedfasen Her er forretningsidéen på projektstadiet, og projektholder arbejder med at sammensætte en troværdig forretningsplan og udviklingsforløb. Kapital fra investorerne benyttes til udvikling af demonstrationsmodeller og forretningskoncepter samt til at foretage markeds- og rettighedsundersøgelser. I Danmark kommer den statslige kapital typisk fra et af innovationsmiljøerne under Videnskabsministeriet, eller den del af Business Angels segmentet, der investerer i de tidlige udviklingsfaser. Opstartsfasen I opstartsfasen opbygges en egentlig virksomhed med prototype, produktudvikling, salg og markedsføring. Den statslige kapital er typisk fra Vækstfonden eller en af de fonde, som Vækstfonden har investeret i. Indskuddet kan også komme fra private investorer, fx Business Angels. Vækstfasen De første kunder er blevet til flere, og virksomheden skal nu for alvor til at vokse. Kapital indskydes for at understøtte vækst og ekspansion for en virksomhed, der går i break-even eller mod sorte tal. I vækstfasen inviterer virksomheden typisk mindre venturefonde med som investorer. Fra det første frø er plantet til det store virksomhedseventyr begynder 22 FRA IDE TIL KAPITAL En guide til udviklingsprojekters overgang til markedet

Veje til vækst "Tag dit pæne tøj på!"

Veje til vækst Tag dit pæne tøj på! Veje til vækst "Tag dit pæne tøj på!" 21. november 2013 Per Tønsberg Frandsen Lidt om mig 1 Tag dit pæne tøj på 2 Tag dit pæne tøj på 3 Agenda Finansieringskilder Finansieringen Den rette finansiering

Læs mere

Finansiering af opstartsvirksomheder. Bjarne Henning Jensen, Vækstfonden 19. august 2009

Finansiering af opstartsvirksomheder. Bjarne Henning Jensen, Vækstfonden 19. august 2009 Finansiering af opstartsvirksomheder Bjarne Henning Jensen, Vækstfonden 19. august 2009 Overblik Vækstfonden skaber flere nye vækstvirksomheder i Danmark. Vi opsøger og investerer i perspektivrige virksomheder,

Læs mere

Venturefinansierede virksomheder i Danmark

Venturefinansierede virksomheder i Danmark APRIL 2014 Venturefinansierede virksomheder i Danmark Hvem er de? Og hvem er personerne bag? Hvad investerer danske VC ere i? Denne analyse giver et indblik i, hvordan ventureinvestorernes præferencer

Læs mere

Fremtidens kapitalbehov. Peter Kjeldbjerg Nupark Innovation A/S Nupark 51 pk@nupark.dk www.nupark.dk

Fremtidens kapitalbehov. Peter Kjeldbjerg Nupark Innovation A/S Nupark 51 pk@nupark.dk www.nupark.dk Fremtidens kapitalbehov Peter Kjeldbjerg Nupark Innovation A/S Nupark 51 pk@nupark.dk www.nupark.dk Finanskrisen har ændret mulighederne for finansiering Spillet har ændret sig Rekordlavt antal venture

Læs mere

Finansiering af egen virksomhed Microsoft Partnermøde, maj 2007. Søren Steen Rasmussen Vækstfonden

Finansiering af egen virksomhed Microsoft Partnermøde, maj 2007. Søren Steen Rasmussen Vækstfonden Finansiering af egen virksomhed Microsoft Partnermøde, maj 2007 Søren Steen Rasmussen Vækstfonden Oversigt over Vækstfonden Vækstfonden medfinansierer små og mellemstore virksomheder Vækstfonden fokuserer

Læs mere

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 9. marts 2015 Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse På bestyrelsesmøde den 10. december 2014 udtrykte bestyrelsen ønske om at få oplyst

Læs mere

Bjerggade 4K, 6200 Aabenraa Tlf. 7362 2020, www.ehaa.dk

Bjerggade 4K, 6200 Aabenraa Tlf. 7362 2020, www.ehaa.dk Udviklingspark Aabenraa. Her kan du som iværksætter få sparring, inspiration, gode råd og vejledning eller leje kontorer og danne netværk med husets mange andre nystartede virksomheder indenfor mange forskellige

Læs mere

Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram FORRETNINGSPLAN GUDP. Christian Huus Jensen, COWI

Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram FORRETNINGSPLAN GUDP. Christian Huus Jensen, COWI Grønt Udviklings og Demonstrationsprogram FORRETNINGSPLAN GUDP Christian Huus Jensen, COWI Forretningsplan indhold Projektets output A28 (maks1 side) Markedet og kunder A29 (maks½ side) Forretningsgrundlag

Læs mere

af din vækstvirksomhed Finansieringsdag 08 Penge til vækst 3. oktober 2008

af din vækstvirksomhed Finansieringsdag 08 Penge til vækst 3. oktober 2008 Partnerkapital finansiering af din vækstvirksomhed Finansieringsdag 08 Penge til vækst 3. oktober 2008 Om Vækstfonden Vækstfonden har et kapitalgrundlag på over 2 mia. kroner og er et af de største ventureselskaber

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

ANALYSE AF 1. OG 2. KVARTAL 2010: Det danske venturemarked investeringer og forventninger. fokus på opfølgningsinvesteringer. dvca

ANALYSE AF 1. OG 2. KVARTAL 2010: Det danske venturemarked investeringer og forventninger. fokus på opfølgningsinvesteringer. dvca ANALYSE AF 1. OG 2. KVARTAL 2010: Det danske venturemarked investeringer og forventninger fokus på opfølgningsinvesteringer i 2010 dvca DVCA Danish Venture Capital & Private Equity Association er brancheorganisation

Læs mere

Muligheder og kriterier for Business Angels- og Venture finansiering Vækstfonden, Søren Steen Rasmussen, Partner

Muligheder og kriterier for Business Angels- og Venture finansiering Vækstfonden, Søren Steen Rasmussen, Partner Muligheder og kriterier for Business Angels- og Venture finansiering Vækstfonden, Søren Steen Rasmussen, Partner November, 2010 10. november 2010 / side 1 Oversigt over Vækstfonden Vækstfonden er etableret

Læs mere

en bedre dialog med iværksætteren Guide til bankrådgiveren

en bedre dialog med iværksætteren Guide til bankrådgiveren en bedre dialog med iværksætteren Guide til bankrådgiveren 1 Kolofon Guide til bankrådgiveren, 2. udgave, juni 2014 ISBN 978-87-91887-60-4 Ophavsret: Finansrådet Publikationen kan hentes på Finansrådets

Læs mere

Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning. Dansk eksport. Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public Affairs (GPA)

Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning. Dansk eksport. Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public Affairs (GPA) Vækst- og eksportambitioner i Agenda Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning Dansk eksport Eksportparathed og forberedelse Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public

Læs mere

Finansiering med Vækstfonden. Stig Poulsen 29. november 2012

Finansiering med Vækstfonden. Stig Poulsen 29. november 2012 Finansiering med Vækstfonden Stig Poulsen 29. november 2012 Vækstfonden bidrager til vækst Statslig investeringsfond Medfinansieret vækst i 4.100 danske virksomheder Samlet tilsagn på 11,4 mia. kr. Direkte

Læs mere

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace har gennem de seneste 7 år arbejdet tæt sammen med mere end 250 af de mest lovende

Læs mere

Baggrundsinformation og vejledning

Baggrundsinformation og vejledning Baggrundsinformation og vejledning KOM STÆRKT FRA START Kompetencer og startkapital til sociale iværksættere FÅ HJÆLP TIL BEDRE RESULTATER Forretningsudvikling for socialøkonomiske virksomheder Ansøgningsprocessen

Læs mere

VÆKSTHUS SYDDANMARK. Gør udfordringer til muligheder. Peter Rosendahl

VÆKSTHUS SYDDANMARK. Gør udfordringer til muligheder. Peter Rosendahl VÆKSTHUS SYDDANMARK Gør udfordringer til muligheder Peter Rosendahl OPGAVE OG MÅLGRUPPE Målgruppen er virksomheder med høje vækstambitioner 20% Mindst 5 ansatte og ambition 20% årlig vækst 3 år i træk

Læs mere

Vejledning til ansøgningsskema

Vejledning til ansøgningsskema Vejledning til ansøgningsskema INNOVATIVE OFFENTLIGE INDKØB Ansøgningsrunden september 2014 OFFENTLIGGJORT 16. JULI 2014 ANSØGNINGSFRIST 17. SEPTEMBER 2014, KL.12.00 Side 2/9 1. INDLEDNING Markedsmodningsfonden

Læs mere

ANALYSE AF DE DANSKE VENTUREFONDSFORVALTERE Hvad kan vi lære af de sidste 15 års ventureinvesteringer?

ANALYSE AF DE DANSKE VENTUREFONDSFORVALTERE Hvad kan vi lære af de sidste 15 års ventureinvesteringer? ANALYSE AF DE DANSKE VENTUREFONDSFORVALTERE Hvad kan vi lære af de sidste 15 års ventureinvesteringer? STATUS PÅ DET DANSKE VENTUREMARKED Det danske venturemarked er kommet langt siden de første investeringer

Læs mere

Forretningsudvikling for iværksættervirksomheder vækst

Forretningsudvikling for iværksættervirksomheder vækst Forretningsudvikling for iværksættervirksomheder Accelerace vækst din vej til hurtig Accelerer din vækst Fra idé til marked hurtigt og effektivt Har I udviklet et nyt produkt og har I behov for hjælp til

Læs mere

Bilag om markedet for risikovillig kapital 1

Bilag om markedet for risikovillig kapital 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Dato: 12. januar 26 Bilag om markedet for risikovillig kapital

Læs mere

Kapital til Medicovirksomheder

Kapital til Medicovirksomheder Kapital til Medicovirksomheder Nicolaj Højer Nielsen nhn@nhn.dk +45 25 46 25 80 www.linkedin.com/in/nicolajnielsen DET ER IKKE HELT SÅ SLEMT SOM RYGTERNE SIGER Min baggrund Medarbejder Iværksætter Konsulent

Læs mere

Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG

Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG FORMELLE KRAV Det overordnede tema for de korte projekter er: Bæredygtigt Byggeri Ansøgte beløb skal være mellem 50.000 og 500.000 kr. Der skal minimum

Læs mere

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden Forslag til Lov om ændring af lov om Vækstfonden (Ansvarlig lånekapital til små og mellemstore virksomheder mv.) 1 I lov om Vækstfonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 549 af 1. juli 2002, som ændret senest

Læs mere

Sådan får du hjælp i Væksthuset til din virksomheds eksport? Steen Lohse Væksthus Hovedstadsregionen. Vækstmøde den 28.

Sådan får du hjælp i Væksthuset til din virksomheds eksport? Steen Lohse Væksthus Hovedstadsregionen. Vækstmøde den 28. Sådan får du hjælp i Væksthuset til din virksomheds eksport? Steen Lohse Væksthus Hovedstadsregionen Vækstmøde den 28. januar 2014 Et Væksthus i hver region Målgruppen er ambitiøse virksomheder og iværksættere

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden (Ændring af Vækstfondens formål samt tilpasning af vækstkautionsordningen.) Udkast til lovforslag

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden (Ændring af Vækstfondens formål samt tilpasning af vækstkautionsordningen.) Udkast til lovforslag Erhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Bilag 186 Offentligt Udkast til lovforslag Fremsat den {FREMSAT} af økonomi- og erhvervsministeren (Brian Mikkelsen) Forslag til Lov om ændring af lov om Vækstfonden

Læs mere

Kapital til vækst. Væksthus Hovedstadsregionen, 15. november 2011

Kapital til vækst. Væksthus Hovedstadsregionen, 15. november 2011 Kapital til vækst Væksthus Hovedstadsregionen, 15. november 2011 Take-away fra de kommende minutter Et par tanker om: 1. Eksterne investorer er det en god idé, og hvordan har finanskrisen ændret spillereglerne?

Læs mere

Finansiering efter EUDP - med Vækstfonden. Stig Poulsen, Vækstfonden 19. Januar 2011

Finansiering efter EUDP - med Vækstfonden. Stig Poulsen, Vækstfonden 19. Januar 2011 Finansiering efter EUDP - med Vækstfonden Stig Poulsen, Vækstfonden 19. Januar 2011 Agenda Hvad er Vækstfonden? Finansieringsmuligheder Hvad ser investorer på - hvordan ser forretningsplanen ud? 18. januar

Læs mere

Resultatkontrakt. Vedrørende. Midtjysk Iværksætterfond. 1. januar 2012-31. december 2014. Journalnummer: 1-33-70-7-12. Kontraktens parter.

Resultatkontrakt. Vedrørende. Midtjysk Iværksætterfond. 1. januar 2012-31. december 2014. Journalnummer: 1-33-70-7-12. Kontraktens parter. Resultatkontrakt Vedrørende Midtjysk Iværksætterfond 1. januar 201231. december 2014 Journalnummer: 13370712 Kontraktens parter Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Eannr: 5

Læs mere

Maj Invest Equity - Værdiskabelse i Private Equity. Erik Holm

Maj Invest Equity - Værdiskabelse i Private Equity. Erik Holm Maj Invest Equity - Værdiskabelse i Private Equity Erik Holm De mange myter om kapitalfonde Myter De er skadelige for beskæftigelsen (samfundet) De er meget lukkede De skaber kun værdi med låneteknik De

Læs mere

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. 12 Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. Væksthus Syddanmark er etableret for at styrke syddanske virksomheders mulighed for at udfolde deres fulde potentiale. I Væksthus Syddanmark får

Læs mere

Cleantechdag 15.3.2010

Cleantechdag 15.3.2010 Cleantechdag 15.3.2010 Dagens Program 10.00 Nye virksomheder i Cleantech Partnerskab 10.30 Hvordan får Cleantech virksomheder de bedste muligheder? 11.00 Copenhagen Cleantech Cluster 11.30 Gate 21 11.45

Læs mere

Indkaldelse af tilbud på Gap-analyse vedr. finansielle instrumenter

Indkaldelse af tilbud på Gap-analyse vedr. finansielle instrumenter August 2014 Indkaldelse af tilbud på Gap-analyse vedr. finansielle instrumenter De fem danske regioner indkalder hermed tilbud på gennemførelse af en gap-analyse vedr. finansielle instrumenter. Baggrund

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Januar 2014 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

Danish Farmers Abroad

Danish Farmers Abroad Danish Farmers Abroad Virksomhedsobligationer en mulig finansieringsmodel for landbrugsvirksomheder i udlandet? Brædstrup, 16. januar 2014 Kontakt Kenneth Larsen, Partner kl@keystones.dk, +45 24251744

Læs mere

Tag udgangspunkt i følgende spørgsmål

Tag udgangspunkt i følgende spørgsmål Projektets titel: Udfyldes af projektejer og projektleder. Læs inden du udfylder skabelonen: Svarene udgør den dokumentation projektet besluttes på baggrund af. Spørgsmålene er ment som inspiration til

Læs mere

Innovationsmiljø & Spinoff. Oktober 2011

Innovationsmiljø & Spinoff. Oktober 2011 Innovationsmiljø & Spinoff Oktober 2011 Præsentation af Innovation MidtVest A/S (IMV) 2 Innovationsmiljøordningen ordningen Formål at skabe og udvikle flere videnstunge iværksættervirksomheder med unikke

Læs mere

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Business Intelligence. version 1.2

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Business Intelligence. version 1.2 UC Effektiviseringsprogrammet Projektgrundlag Business Intelligence version 1.2 9. september 2014 1 Stamdata Stamdata Projektnavn (forventet): Projektejer: Projekttype: Business Intelligence It-chef Hans-Henrik

Læs mere

Værdiskabende kvalificering

Værdiskabende kvalificering Værdiskabende kvalificering Vi kunne fordoble eksport-salget til nye markeder på få år, hvis vi ellers kunne få investeringen finansieret. Det viste sig umuligt at klare på traditionel vis, og vi var begyndt

Læs mere

SPRINGBOARD. D. 23. FEBRUAR 2010 v/ Jens Christian Foged. Platinsponsorer:

SPRINGBOARD. D. 23. FEBRUAR 2010 v/ Jens Christian Foged. Platinsponsorer: SPRINGBOARD D. 23. FEBRUAR 2010 v/ Jens Christian Foged Platinsponsorer: CONNECT Denmarks netværk består i dag af 800 personer i 320 virksomheder 7 pitch/15 feedback ALCORLAB DNA Building Blocks for Life

Læs mere

Markedsafsøgning/Indhentning af tilbud

Markedsafsøgning/Indhentning af tilbud Markedsafsøgning/Indhentning af tilbud Udvikling af masterplaner for fem kystbadebyer i Kongernes Nordsjælland langs Den Danske Riviera for VisitNordsjælland Delegeringspartner for EU-projektet 2012-2014

Læs mere

Præsentation af Innovation Fur. Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro

Præsentation af Innovation Fur. Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro Præsentation af Innovation Fur Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro Dagsorden Ideen bag Innovation Fur Initiativtagere Igangsætning - projektsekretariat Betydning for borgere og virksomheder på

Læs mere

Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond

Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond Erhvervs- og Vækstministeriet Slotsholmsgade 10-12 DK - 1216 København K NAH@evm.dk København, den 29. september 2014 Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond Hermed følger

Læs mere

Strategisk ledelse i skrumpende markeder

Strategisk ledelse i skrumpende markeder Strategisk ledelse i skrumpende markeder Uanset den konkrete situation ligger ansvaret for virksomhedens fremtid hos den øverste ledelse. Her er det vigtigt at være sig bevidst, om de afgørende strategiske

Læs mere

5 gode råd om strategisk ledelse

5 gode råd om strategisk ledelse 5 gode råd om strategisk ledelse Verden er i forandring. Bryd med traditionerne Bedre resultater med empati Alle er sælgere Branding øger potentialet Bryd med traditionerne Virksomhedsstrategi fokuserer

Læs mere

Success på eksportmarkedet - Hvordan?

Success på eksportmarkedet - Hvordan? Success på eksportmarkedet - Hvordan? Henriette Kahré Freris Væksthus Hovedstadsregionen Vækstmøde den 31.10 2013 2 Hvad gør dem som klarer sig godt på eksportmarkederne? Fire vigtige parametre: 1. Markedsvalg:

Læs mere

OPI Lab - Open Innovation. 27. maj 2014

OPI Lab - Open Innovation. 27. maj 2014 OPI Lab - Open Innovation 27. maj 2014 Dorte Eg Auerbach Projektleder Vækstkonsulent VelfærdsPartnerskaber Væksthus Syddanmark 2 Vores vision og mission Vores mission Væksthus Syddanmarks mission er at

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

10 gode råd om. Strategisk salg

10 gode råd om. Strategisk salg 10 gode råd om Strategisk salg Strategisk salg - Vejen til bedre kundeløsninger Denne E-bog er tænkt som et inspirationsværktøj til at få en overordnet indsigt i fagområdet strategisk salg. For at få det

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål:

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål: Koncern POLITIKERSPØRGSMÅL Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012 Opgang Direkte Mail Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Læs mere

Vejledning til ansøgning om projekttilskud under Grøn Omstillingsfond

Vejledning til ansøgning om projekttilskud under Grøn Omstillingsfond Vejledning til ansøgning om projekttilskud under Grøn Omstillingsfond Det anbefales, at du læser denne vejledning omhyggeligt, inden du udfylder ansøgningsskemaet. 1. Fondens formål Formålet med Grøn Omstillingsfond

Læs mere

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015 6. juni 2014 Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015 Baggrund/Indledning Indsatsen i Væksthusene giver et positivt samfundsøkonomisk afkast, viser en ekstern evaluering

Læs mere

DI præsentation 04.05.2010

DI præsentation 04.05.2010 DI præsentation 04.05.2010 Præsentation af Universal Robots Vækst hvilken slags vækst ønsker vi Generelle forhold SWOT Konklusion Idégrundlag Idegrundlaget er at udvikle robotter der er: Fleksible Lette

Læs mere

VEJLEDNING TIL ANSØGNING OM TECHNOLOGY DEMAND UNDER INNO-SE

VEJLEDNING TIL ANSØGNING OM TECHNOLOGY DEMAND UNDER INNO-SE VEJLEDNING TIL ANSØGNING OM TECHNOLOGY DEMAND UNDER INNO-SE HVILKE TYPER PROJEKTER ER STØTTEBERETTIGET SOM TECHNOLOGY DEMAND? Technology Demands tager udgangspunkt i en konkret type af efterspørgsel på

Læs mere

Investeringskrisen og væksten i vækstlaget - Betydningen af et dansk investormiljø

Investeringskrisen og væksten i vækstlaget - Betydningen af et dansk investormiljø Investeringskrisen og væksten i vækstlaget - Betydningen af et dansk investormiljø Axcel Future DK 18. juni 2012 Forfattere: Partner, Martin Hvidt Thelle Economist, Martin Bo Hansen 2 Danmark befinder

Læs mere

FÅ ADGANG TIL DEN Bedste ekspertise. lån en leder

FÅ ADGANG TIL DEN Bedste ekspertise. lån en leder FÅ ADGANG TIL DEN Bedste ekspertise lån en leder styrk Væksten I DIN VIRKSOMHED Lån en Leder er et attraktivt tilbud til små og mellemstore virksomheder i Region Syddanmark. I en periode kan din virksomhed

Læs mere

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet

Læs mere

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid AFSNITSNAVN HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE 1 unders kvanti øgelse tativ au AARHUS UNIVERSITET HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE KVANTITATIV UNDERSØGELSE Af Lars Esbjerg, Helle Alsted Søndergaard og

Læs mere

TILBUD OG PROGRAMMER I 2015

TILBUD OG PROGRAMMER I 2015 VÆKSTHUS SYDDANMARKS TILBUD OG PROGRAMMER I 2015 SKAB VÆKST MED PROFESSIONEL BESTYRELSE. 5. MAJ 2015. VÆKSTHUSENE Gør udfordringer til muligheder PROGRAM FOR DAGEN 1. 15.00. Velkomst og introduktion til

Læs mere

Hvordan gennemføres casestudiet i praksis v. 2.0

Hvordan gennemføres casestudiet i praksis v. 2.0 Hvordan gennemføres casestudiet i praksis v. 2.0 Af Knud Ramian I bogens første udgave fandtes et kapitel om, hvordan man organiserer sig omkring et casestudie. Det indeholdt gode råd til dem, der skal

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

- SÅDAN ARBEJDER DU MED INTELLEKTUELLE EJENDOMSRETTIGHEDER(IPR) I HELE PROCESSEN FRA IDÉ TIL SALG.

- SÅDAN ARBEJDER DU MED INTELLEKTUELLE EJENDOMSRETTIGHEDER(IPR) I HELE PROCESSEN FRA IDÉ TIL SALG. Få din virksomhed til at vokse med IPR - SÅDAN ARBEJDER DU MED INTELLEKTUELLE EJENDOMSRETTIGHEDER(IPR) I HELE PROCESSEN FRA IDÉ TIL SALG. 2 INDHOLD Produktudvikling Produktion Salg & Markedsføring Internationalisering

Læs mere

Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab

Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab 21. November 2012 Anders Bækgaard Regeringen vil gøre en langt større indsats for at hjælpe virksomhederne med at få fodfæste

Læs mere

Slutrapport d. 29. juni 15 Forprojektet, Totalkonceptet, d. 1. Jan. 15 d. 30. Jun. 15

Slutrapport d. 29. juni 15 Forprojektet, Totalkonceptet, d. 1. Jan. 15 d. 30. Jun. 15 Slutrapport d. 29. juni 15 Forprojektet, Totalkonceptet, d. 1. Jan. 15 d. 30. Jun. 15 Indhold 1. Indledning 2. Hovedaktiviteter 3. Læringspunkter 4. Bilag 1. Indledning I slutrapporten redegøres for forprojektets

Læs mere

InnovationX. 29. November 2012

InnovationX. 29. November 2012 InnovationX 29. November 2012 Finansieringskilder Vækstfonden Ventureselskaber Innovationsmiljøer Egenfinansiering Pengeinstitutter Business Angel 1 Bank og investorer lægger vægt på, at virksomheden -

Læs mere

VEJLEDNING TIL ANSØGNINGSSKEMA ET NYT LIV MED TYPE 2 DIABETES. Ansøgningsfrist d. 7. oktober 2014 kl.12:00

VEJLEDNING TIL ANSØGNINGSSKEMA ET NYT LIV MED TYPE 2 DIABETES. Ansøgningsfrist d. 7. oktober 2014 kl.12:00 VEJLEDNING TIL ANSØGNINGSSKEMA ET NYT LIV MED TYPE 2 DIABETES Ansøgningsfrist d. 7. oktober 2014 kl.12:00 Indhold Introduktion... 3 Processen... 3 Betingelser... 3 OPI-projektets titel... 5 Varighed og

Læs mere

BUSINESS THE MODEL CANVAS. - Pitch din forretningsidé. www.ffe-ye.dk

BUSINESS THE MODEL CANVAS. - Pitch din forretningsidé. www.ffe-ye.dk THE BUSINESS MODEL CANVAS - Pitch din forretningsidé www.ffe-ye.dk FORORD Når man gerne vil åbne sin egen virksomhed, er det vigtigt at have en forretningsmodel en visionær idé, der kan føres ud i livet.

Læs mere

Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011

Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011 Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011 Formålet med Væksthus for Ledelse - at systematisere og målrette dialogen om ledelse i kommuner og regioner, herunder at udvikle og fokusere ledelse som disciplin,

Læs mere

Hvordan udarbejdes en strategi

Hvordan udarbejdes en strategi LENNART SVENSTRUP Hvordan udarbejdes en strategi LENNART@KYOEVAENGET.DK 2011 Strategi Alle kan udarbejde en strategi! MEN: For at en strategi er noget værd i praksis, skal den tage udgangspunkt i virkeligheden,

Læs mere

Projektledelse. Uddrag af artikel trykt i Projektledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Projektledelse. Uddrag af artikel trykt i Projektledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Projektledelse Uddrag af artikel trykt i Projektledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste

Læs mere

Springbræt til vækst. Fem fortællinger om virksomheder, der har fået hjælp til vækst af CONNECT Denmark PLATINSPONSORER GULDSPONSORER

Springbræt til vækst. Fem fortællinger om virksomheder, der har fået hjælp til vækst af CONNECT Denmark PLATINSPONSORER GULDSPONSORER PLATINSPONSORER Springbræt til vækst GULDSPONSORER Fem fortællinger om virksomheder, der har fået hjælp til vækst af CONNECT Denmark CONNECT Denmark er en landsdækkende nonprofit-organisation, som samler

Læs mere

Lokal erhvervsservice Gratis hjælp til iværksættere og virksomheder til at realisere vækstpotentialet hver kommune sin model

Lokal erhvervsservice Gratis hjælp til iværksættere og virksomheder til at realisere vækstpotentialet hver kommune sin model Lokal erhvervsservice Gratis hjælp til iværksættere og virksomheder til at realisere vækstpotentialet hver kommune sin model Favrskov Kommune er kåret som Østjyllands bedste erhvervskommune i 2010, 2011,

Læs mere

PROJEKT LYSLYD. Spørgeskema. Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater

PROJEKT LYSLYD. Spørgeskema. Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater PROJEKT LYSLYD Spørgeskema Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater Der gennemføres en kortlægning af omfanget af virksomheder, arbejdspladser, omsætning samt forskning

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Maj 2015 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

DinnerdeLuxe. En virksomhedscase

DinnerdeLuxe. En virksomhedscase DinnerdeLuxe En virksomhedscase Indhold Introduktion til casen. 3 Om DinnerdeLuxe. 3 Vigtige partnerskaber. 4 Introduktion til casen DinnerdeLuxe Aps er en dansk virksomhed, og denne eksempelcase handler

Læs mere

DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE. Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19.

DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE. Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19. e DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19. april 2012 FORMALIA FOR ANSØGNING ØKONOMISK RAMME Den samlede økonomiske

Læs mere

Strategisk Overensstemmelse - en kort introduktion

Strategisk Overensstemmelse - en kort introduktion Strategisk Overensstemmelse, en kort introduktion 2008 Strategisk Overensstemmelse - en kort introduktion Omgivelser (marked) Segment Segment Segment Kunde interface Strategi Enhed Enhed Enhed Værdiskabelse

Læs mere

Undervisningsmateriale til Kompetenceudviklingsforløb i Kerteminde v. Eva Steensig LHBS A/S

Undervisningsmateriale til Kompetenceudviklingsforløb i Kerteminde v. Eva Steensig LHBS A/S Undervisningsmateriale til Kompetenceudviklingsforløb i Kerteminde v. Eva Steensig LHBS A/S April 2014 Uddannelse af ledere/ejere Formål: Lederne og virksomhedsejerne skal have en indsigt i, hvordan deres

Læs mere

benchmarking 2013: Markedet for innovationsfinansiering

benchmarking 2013: Markedet for innovationsfinansiering benchmarking 2013: Markedet for innovationsfinansiering Vækstfonden Vækstfonden er en statslig finansieringssfond, der medvirker til at skabe flere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Innovationsfonden DWF Temamøde om innovation og forskning 7. September 2015

Innovationsfonden DWF Temamøde om innovation og forskning 7. September 2015 Innovationsfonden DWF Temamøde om innovation og forskning 7. September 2015 Innovationsfonden Introduktion Innovationsfonden investerer i entreprenører, forskere og virksomheder for at opdyrke og omsætte

Læs mere

Aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om: Udmøntning af UMTS-midlerne til erhvervsrettede. samt digitalisering (23.

Aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om: Udmøntning af UMTS-midlerne til erhvervsrettede. samt digitalisering (23. Aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om: Udmøntning af UMTS-midlerne til erhvervsrettede og vækstskabende initiativer samt digitalisering (23. oktober 2012) 1 Aftale om Udmøntning af UMTS-midlerne

Læs mere

Power Push og Lån en Leder

Power Push og Lån en Leder Power Push og Lån en Leder Projekt Lån en Leder Mange virksomheder oplever et tidspunkt, hvor et tilskud af lederkompetencer er afgørende for deres videre vækst og udvikling. Med Lån er Leder kan virksomheden

Læs mere

Innova&onsmiljøerne og investeringer i industrivirksomheder

Innova&onsmiljøerne og investeringer i industrivirksomheder Innova&onsmiljøerne og investeringer i industrivirksomheder Direktør Lars Stigel CAPNOVA A/S Formand for FOIN, Forskerparker og Innovationsmiljøer i Danmark Kort om innova+onsmiljøerne Risikovillig statslig

Læs mere

Kort præsentation af Icebreak Invest A/S

Kort præsentation af Icebreak Invest A/S Kort præsentation af Icebreak Invest A/S Visionen Hovedparten af et isbjerg er som bekendt skjult under vand sådan er det ofte også med værdier i virksomheden hovedparten af værdierne er skjulte og ikke

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Tilmelding foregår via www.startup.ffe-ye.dk og alle teams får ved tilmelding tildelt en TEAMPROFIL.

Tilmelding foregår via www.startup.ffe-ye.dk og alle teams får ved tilmelding tildelt en TEAMPROFIL. Start Up Programme Start Up Programme Start Up Programme er et entreprenørskabsforløb med konkurrencer, mødet med omverdenen og inspiration til undervisning i entreprenørskab. I forløbet arbejdes der med

Læs mere

CONNECT DENMARK S PITCH-TRÆNING INFORMATION & TIPS TIL EN GOD PITCH

CONNECT DENMARK S PITCH-TRÆNING INFORMATION & TIPS TIL EN GOD PITCH CONNECT DENMARK S PITCH-TRÆNING INFORMATION & TIPS TIL EN GOD PITCH 1 OVERBLIK 1/2 GENEREL INFORMATION HVAD ER EN ELEVATOR PITCH 5 HVAD ER MÅLET 6 PITCH-TRÆNING INFORMATION UDBYTTET AF PITCHTRÆNING 8 HVEM

Læs mere

Strategi er ikke noget, vi har, det er noget vi gør

Strategi er ikke noget, vi har, det er noget vi gør Strategi er ikke noget, vi har, det er noget vi gør 1 Strategi i vindervirksomheder: Rejsebeskrivelse med fire etaper Situation Ambition Must-Win- Battles Eksekvering Lægaard Management A/S tilbyder rådgivning

Læs mere

OFFSHORE PÅ VINGERNE

OFFSHORE PÅ VINGERNE OFFSHORE PÅ VINGERNE Nyt projekt skal styrke og synliggøre dansk know how inden for havvindmølleteknologi Få adgang til markedet Opkvalificering af din virksomhed Få hjælp til at komme i gang Nyt, spændende

Læs mere

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S Stillings- og personprofil Administrerende direktør FDC A/S Maj 2014 Opdragsgiver FDC A/S Adresse Lautrupvang 3A 2750 Ballerup Tlf.: 44 65 45 00 www.fdc.dk Stilling Administrerende direktør Refererer til

Læs mere

Vision med den nye sammenlægning til CAPNOVA i relation til såvel etablerede som nystartede Life Science virksomheder, 6.

Vision med den nye sammenlægning til CAPNOVA i relation til såvel etablerede som nystartede Life Science virksomheder, 6. Vision med den nye sammenlægning til CAPNOVA i relation til såvel etablerede som nystartede Life Science virksomheder, 6. November 2014 Innovationsmiljøer giver biotek den kolde skulder. Medwatch 3.11.2014

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Stålcentrum-RTC. Teknologicenter for procesudstyr til fødevareindustrien. Anne R. Boye-Møller, seniorkonsulent

Stålcentrum-RTC. Teknologicenter for procesudstyr til fødevareindustrien. Anne R. Boye-Møller, seniorkonsulent Stålcentrum-RTC Teknologicenter for procesudstyr til fødevareindustrien Anne R. Boye-Møller, seniorkonsulent anne.boye-moller@teknologisk.dk info@staalcentrum.dk Stålcentrums åbningskonference Kolding,

Læs mere