HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER FLERFAMILIEHUSE. Version beregnet forbrug. Revideret 1. juni 2011.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER FLERFAMILIEHUSE. Version beregnet forbrug. Revideret 1. juni 2011."

Transkript

1 HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2011 FLERFAMILIEHUSE beregnet forbrug Revideret 1. juni 2011.

2 Indhold 1 Vægge, gulve og lofter Registrering af vægge, gulve og lofter Måltagning arealer, m² Transmissionskoefficient U-værdi, W/m²K Måltagning arealer, m Tabeller Undtagelser Linietab Registrering Kuldebrolængde, m Vinduer og yderdøre Registrering Beskrivelse af vinduer og døre Orientering Hældning Måltagning Transmissionskoefficient, U-værdi Glasandel, Ff Solafskærmning, Fc Tabeller Skygger Registrering Horisont Udhæng Sideskygge Vindueshulprocent Undtagelser Temperaturfaktor b-faktor" Generelt Undtagelser Registrering Eksempler på beregning af b-faktorer Ventilation Registrering Zoner Zoneareal Driftstid Ventilationsformer Anlægsbeskrivelse Mekanisk ventilation om vinteren i brugstiden [q,m] Temperaturvirkningsgrad *η vgv ] Indblæsningstemperatur [t i ] Elvarmeflade [EL-VF] Naturlig ventilation om vinteren i brugstiden [q,n] Infiltration om vinteren udenfor brugstiden [qi,n] Specifikt elforbrug til lufttransport [SEL] Mekanisk ventilation om sommeren i brugstiden [qm,s] Naturlig ventilation om sommeren i brugstiden [qn,s] Mekanisk ventilation om sommeren om natten [qm,n] Naturlig ventilation om natten om sommeren [qn,n] Ventilationskanaler Formler Mekanisk køling Registrering Anlægstype Anlægsbeskrivelse Data til beregning af elforbrug... 19

3 8 Kedelanlæg Generelt Data til beregning Registrering Kedelbeskrivelse Anlægstyper -brændsel Varmeydelse Nominel virkningsgrad Belastning Nominel kedeltemperatur Temperaturkorrektionsfaktor Tomgangstab Andel til rum Temperaturdifferens Driftsforhold Blæsereffekt El til automatik Formler Eksempler Fjernvarme Registrering Anlægs/typebeskrivelse Fjernvarmeunit Nominel varmeeffekt [kw] Varmt brugsvand Minimum vekslertemperatur [ºC] Automatik, standby [W] Anden rumopvarmning Registrering Andel af etageareal Direkte el til rumopvarmning Brændeovn og pejseindsats Andre opvarmningskilder Solvarme Registrering Anlægsbeskrivelse Solfanger Varmetabskoefficient Varmerør til solfanger Effektivitet for solvarmeanlæg Elforbrug i solvarmeanlæg Solvarmebeholder Varmepumper Registrering Anlægstype/-beskrivelse Test-temperaturer, kold side og varm side, medier Nominel effekt, nominel COP Relativ COP Arealandel Særligt hjælpeudstyr, automatik Stand-by Varmepumper tilknyttet ventilationen Varmefordelingsanlæg Registrering Anlægsbeskrivelse Tabeller for varmefordelingsanlæg Undtagelser Automatik i varmefordelingsanlæg Undtagelser Varmerør... 40

4 14.1 Beskrivelse Opdeling og længde af rørstrækninger Varmetab, W/mK Temperaturfaktor for rørplacering Pumper varmeanlæg Registrering Anlægsbeskrivelse Driftstyper Reduktionsfaktor, Fp Koldt vand Registrering Varmt vand Registrering Forbrug af varmt vand Varmt brugsvand temperatur Varmtvandsbeholder Varmetab fra tilslutningsrør Ladekredspumpe Cirkulationspumpe til varmt brugsvand El-tracing til varmt brugsvand Varme brugsvandsrør EL Solceller Belysning Andet elforbrugende udstyr... 52

5 1 Vægge, gulve og lofter 1.1 Registrering af vægge, gulve og lofter Registreringen omfatter følgende data for alle bygninger: Beskrivelse af flader med varmetab Transmissionsareal Transmissionskoefficient, U. 1.2 Måltagning arealer, m² Alle flader med varmetab i bygningens konstruktion identificeres. Flader inddeles i følgende undergrupper: Vægge Gulve Lofter. Fladernes opbygning beskrives, herunder hvorledes fladerne varierer i opbygning, såvel inden for samme etageplan som mellem forskellige etageplaner. Det angives på hvilket grundlag, oplysningerne er indhentet, herunder om der er foretaget destruktiv undersøgelse af lukkede bygningsdele, f.eks. ydermur eller om data er baseret på forelagt tegningsmateriale eller skøn ud fra gældende bygningsskikke på opførelsestidspunktet. Bygningsdele mod uopvarmede arealer registreres. Konstruktionsdele med indlagt varme (f.eks. gulvvarme og varme vægge) registreres selvstændigt, hvis arealet med indlagt varme enten udgør over 10% af det samlede konstruktionsareal eller er større end 10 m². Uanset arealet af konstruktionen med varme angives en bemærkning. F.eks. at der er gulvvarme i bad, omklædning, atrier mv. 1.3 Transmissionskoefficient U-værdi, W/m²K Men henblik på at angive konstruktionernes transmissionskoefficient, kan der som udgangspunkt bruges en visuel undersøgelsesmetode. Hvis det er påkrævet, kan der foretages en destruktiv undersøgelse af bygningsdele for at fastlægge type, tykkelse og tilstand af isolering i hulrum. Det bemærkes i statusbeskrivelsen for den pågældende bygningsdel, hvad der er vurderet, og hvorvidt der er usikkerhed om værdien. 1.4 Måltagning arealer, m2 For alle de beskrevne overflader registreres transmissionsarealerne. Disse opmåles efter reglerne i DS 418. Eksempel på opmåling vandret og lodret (vi skal have tegning med skråloft og kælder med) 1.5 Tabeller Her indsættes u-værditabellerne HB 2011 Flerfamiliehus beregnet forbrug teknisk del side 1

6 1.6 Undtagelser Opvarmet eller uopvarmet rum En kælder, dele af en kælder, tagrum eller garage betragtes som opvarmet, hvis der er åben forbindelse til opvarmede rum samt i de tilfælde, hvor rummet har permanent opvarmningskilde, som skønnes at kunne opvarme rummet til minimum 15 C.. Eksempler på permanente opvarmningskilder er : fastmonterede el-radiatorer centralvarme radiatorer gulvvarme og lignende Konstruktionsdele med indlagt varme Konstruktionsdele med indlagt varme (f.eks. gulvvarme og varme vægge) registreres selvstændigt, hvis arealet med indlagt varme enten udgør over 10% af det samlede konstruktionsareal eller er større end 10 m². Uanset arealet af konstruktionen med varme angives en bemærkning. Eksempel: Der er gulvvarme i badeværelse, hvilket ikke er indregnet da det udgør mindre end 10 m² Rum uegnet til almindeligt brug Rum, der kræver varme, men skønnes uegnede til almindeligt brug indgår ikke i det opvarmede etageareal. Ved almindeligt brug forstås anvendelse som kræver ophold i længere perioder som beboelse og fast arbejdsplads. Eksempel: Kælderrum med en lofthøjde under 2 meter. HB 2011 Flerfamiliehus beregnet forbrug teknisk del side 2

7 2 Linietab 2.1 Registrering Et fundaments linietab bestemmes ud fra DS 418, anneks D. Ved energimærkning af eksisterende bygninger registreres alene linjetab for ydervægsfundamenter og kælderydervægsfundamenter. Infiltrationen som følge af luftskifte gennem utætte fuger og samlinger indgår i beregningen under ventilationsafsnittet. For at kunne beregne linietab skal nedenstående forhold registreres: Konstruktionsmåde for fundament og nederste del af ydervæg. Længde af kuldebroer. 2.2 Kuldebrolængde, m Kuldebroslængden m er længden af ydervægsfundamenter og kælderydervægsfundamenter i meter. For ydervægsfundamenter ved terrændæk og kældergulve bestemmes kuldebroens længde af fundamentets ydre omkreds, hvilket ofte er det samme som bygningens ydre omkreds. For kuldebroer hvor konstruktionsdetaljerne varierer, foretages der en underopdeling af kuldebroens længde. 3 Vinduer og yderdøre 3.1 Registrering Ved at opgøre antallet af vinduer for hver facade for sig kan der tages hensyn til solindfald gennem vinduerne. Desuden tages hensyn til vinduernes størrelse, type og skyggeforhold mv. Vinduesflader kan herefter registreres således: Der defineres et typisk vindue for hver facade (referencevinduer). Referencevindue repræsentere vinduer i samme plan, orientering samt element- og glastype. Vinduet opmåles og registreres, og skyggefaktorer for det pågældende vindue angives. Herefter optælles det samlede antal vinduer på facaden, og det totale vinduesareal angives. Vinduer, der er placeret i andre planer end referencevinduerne skal registreres individuelt. En facade kan have flere referencevinduer. Under hensyntagen til grupperingen af vinduerne i henholdsvis referencevinduer og individuelle glaspartier registreres følgende oplysninger for hver gruppering: vinduesareal i overensstemmelse med retningslinjerne, elementtype, størrelse og solvarmetransmittans for referencevinduet / glaspartiet, orientering og hældning. HB 2011 Flerfamiliehus beregnet forbrug teknisk del side 3

8 Til beregning af varmetab og forslag til besparelser angives følgende data: Beskrivelse af vinduer og døre. Areal af murhuller. Transmissionskoefficient, U-værdi. Glasandel, Ff. Rudens solvarmetransmittansg. Solafskærmning, Fc. 3.2 Beskrivelse af vinduer og døre Beskrivelsen af vinduer og glaspartier har til formål at gøre kunden i stand til at identificere de glasarealer, der er besparelsesforslag til, samt med basis i referencevinduerne at kunne genkende bygningens vinduer. Referencevinduer beskrives med element- og glastype, f.eks. om det er et dannebrogsvindue med forsatsramme samt antal glas og glastype, f.eks. om det er en 2-lags energirude. Derudover bør beskrivelsen indeholde individuelle vinduer med angivelse af placering og antal. 3.3 Orientering Vinduernes orientering i forhold til verdenshjørnerne registreres. Nord er 0 grader og syd er 180 grader. Orienteringen angives som et gradtal, hvor sidste ciffer er 0 eller 5 (for eksempel 125 grader). 3.4 Hældning Vinduernes hældning i forhold til vandret registreres. Et lodret vindue har hældningen 90 grader og et vandret vindue har hældningen 0 grader. Hældningen angives som et gradtal, hvor sidste ciffer er 0 eller 5 (for eksempel 35 grader). 3.5 Måltagning Areal af murhul for vinduer angives. Data kan tilvejebringes ved opmåling på stedet eller ud fra tegningsmaterialer. Når der arbejdes I referancevinduer kan der anvendes en gennemsnitsstørrelse, men det samlede vinduesareal skal svare til det faktiske areal. 3.6 Transmissionskoefficient, U-værdi Baseret på registreringen af referancevinduerne vinduernes transmissionskoefficient, U- værdien, bestemmes ud fra tabellerne. Linietab fra kuldebroer i vindueskonstruktionen indregnes i den samlede U-værdi for vinduet. Bemærk dog at U-værdier i tabellerne inkluderer typiske linietab i de angivne vindueskonstruktioner. 3.7 Glasandel, Ff Glasandelen, Ff, for et vindue eller en dør bestemmes ved opmåling, fabrikantinformationer eller beregning. HB 2011 Flerfamiliehus beregnet forbrug teknisk del side 4

9 Som udgangspunkt kan standardværdierne i tabellerne anvendes. Såfremt der forekommer vinduer, ovenlys eller døre, hvis mål afgiver fra tabellernes anvendelsesområde, skal glasandelen Ff beregnes. Glasandelen beregnes som forholdet imellem rudeareal og murhulareal. 3.8 Solafskærmning, Fc Solafskærmningsfaktoren Fc bestemmes ved tabelopslag. Hvis der ikke er solafskærmning eller hvis solafskærmningen ikke er automatisk, sættes Fc til 1,0. Solafskærmningsfaktor Placering Dobbeltrude Energiruder og -glas Type Lys Mørk Lys Mørk Indvendigt Persienne 0,60 0,80 0,70 0,85 Rullegardin 0,30 0,70 0,45 0,80 Gardin 0,60 0,80 0,70 0,85 Mellem glas * Persienne 0,30 0,50 0,25/0,40 0,45/0,60 Gardin 0,30 0,50 0,25/0,40 0,45/0,60 Udvendigt Persienne 0,10-0,20 0,10-0,20 Gardin (screen) 0,10-0,20 0,10-0,20 * For solafskærmning mellem glaslag afhænger solafskærmningsfaktoren af placering. Hvis energibelægningen er på inderste glaslag gælder de lavere værdier, ellers gælder de høje værdier. 3.9 Tabeller Her indsættes uværdi-tabeller for vinduer HB 2011 Flerfamiliehus beregnet forbrug teknisk del side 5

10 4 Skygger 4.1 Registrering I dette afsnit gennemgås, hvordan skygger for vinduer, døre, ovenlys, solfangere og solceller registreres. Følgende skyggeforhold registreres til brug for beregningen: Horisont. Udhæng. 4.2 Horisont Venstre skygge. Højre skygge. Vindueshul. Horisontvinklen mellem vandret plan og skyggende genstande foran vinduet registreres som illustreret på nedenstående figur fra SBI Anvisning Udhæng Vinklen mellem udhænget og midten af vinduet registreres som illustreret på nedenstående figur fra SBI Anvisning 213. HB 2011 Flerfamiliehus beregnet forbrug teknisk del side 6

11 4.4 Sideskygge Sideskygger fra fremspring under 100 cm medregnes ikke. Ved vinkelbygninger beregnes facadens sideskygge efter følgende formel: V/F = Vinkelbygningens fremspring i meter/facadelængden. Når V/F er bestemt kan facadens sideskygge i grader kan beregnes på baggrund af de faktiske forhold på stedet. 4.5 Vindueshulprocent For alle vinduer registreres vindueshulprocenten som falsens dybde i forhold til det mindste mål af enten vinduets bredde eller højde. Falsdybden er afstanden fra facadens yderside til yderside af rudens plan som illustreret herunder. 4.6 Undtagelser Beplantning Skyggepåvirkningerne vurderes i forhold til faste objekter, såsom naboejendomme, vinkler, læmure og udhuse samt i forhold til skov og blivende større beplantning. Enkeltstående træer i villahaver og lignende er ikke omfattet. Vinkelformede bygninger For vinkelformede bygninger, hvor vinduerne sidder i forskellig vandret afstand fra hjørnet, kan skyggeforholdene bestemmes for et gennemsnitsvindue tænkt placeret midt i facadens rudeareal målt vandret fra hjørnet. Ikke plane facader For ikke plane facader med fremspring større end 100 cm, hvor der sidder vinduer med forskellig orientering i samme facade, foretages der separat registrering af skyggeforholdene for vinduer med afvigende orientering i forhold til facadens hovedretning. HB 2011 Flerfamiliehus beregnet forbrug teknisk del side 7

12 5 Temperaturfaktor b-faktor" 5.1 Generelt Dele af klimaskærmen, som ikke vender mod det fri (fx terrændæk mod jord), har mindre varmetab end de arealer som vender mod det fri. Dele, som vender mod et uopvarmet rum med solindfald (fx en udestue), kan desuden få et varmetilskud herfra. Temperaturfaktoren, b, benyttes til at bringe varmetabsberegningen i overensstemmelse med sådanne forhold. Faktoren er da altid mindre end 1 og multipliceres på transmissionskoefficienten (Uværdien), som en afspejling af det reducerede varmetab m.v. For tekniske installationer anvendes "rummets b-faktor. 5.2 Undtagelser Såfremt alle transmissionskoefficienterne for vægge og vinduer mod det uopvarmede rum er mindre end kravene i bygningsreglement 1982 kan standard b-faktor på 0,7 benyttes. Der skal dog stadigvæk regnes med solindfald fra eksempelvis udestuer. Her henvises til bilag om BR krav igennem tiderne 5.3 Registrering For de dele af klimaskærmen, som ikke vender mod det fri, bestemmes: hvilken type uopvarmet rum der er tale om, arealet af den pågældende del af klimaskærmen (arealer hvor forholdene er ens kan slås sammen). For bestemmelse af b-faktoren, skal følgende data registreres, på samme måde som under afsnittet vægge, gulve og lofter.: U-værdi og areal af bygningsdel(e), som giver varmetab fra bygningen til uopvarmet rum. U-værdi og areal af bygningsdel(e), som giver varmetab fra uopvarmet rum til omgivelserne. Ventilationsforhold og udluftningsforhold. Beregningen kan herefter foretages som angivet under faneblad Uopvarmede rum i de beregningsprogrammer, som er udviklet til brug for Energimærkningen. 5.4 Eksempler på beregning af b-faktorer B-faktor mod uopvarmet kælder. B-faktor mod lagerrum. HB 2011 Flerfamiliehus beregnet forbrug teknisk del side 8

13 Grundlag for udregning af B-faktor mod udestue med passiv solindfald Be10 skærmdump. Bygningsdel Stk N-S Hældn m² U værdi b Ff g Skygger Fc Værelse og stue mod vest 2 v 90,0 2,8 2,70 1 0,71 0,63 Gennemsnit 1 Fyrrum energiglas 1 v 90,0 1,0 2,00 1 0,80 0,63 Gennemsnit 1 Stuevindue mod syd 1 s 90,0 2,8 2,70 1 0,71 0,63 Gennemsnit 1 Værelse mod syd 1 s 90,0 2,8 2,70 1 0,66 0,63 Gennemsnit 1 Hoveddør øst 1 ø 90,0 2,1 3,20 1 0,73 0,63 Gennemsnit 1 Bad, køkken og rum mod nord 3 n 90,0 2,2 2,70 1 0,57 0,63 Gennemsnit 1 Køkkendør mod nord 1 n 90,0 2,1 3,20 1 0,57 0,63 Gennemsnit 1 vindue mod udestue syd Vinduer mod udestue øst 1 s 90,0 2,8 2,70 0,64 0,71 0,40 syd udestue 1 1 ø 90,0 5,2 2,70 0,64 0,71 0,40 Øst udestue 1 Dør til udestue øst 1 ø 90,0 2,1 2,70 0,64 0,50 0,40 Øst udestue 1 Udestueelementer syd Udestueelementer øst 1 s 90,0 6,7 0,00 1 0,80 0,63 udestue syd 1 1 ø 90,0 8,8 0,00 1 0,80 0,63 udestue øst 1 HB 2011 Flerfamiliehus beregnet forbrug teknisk del side 9

14 Vinduesindtastning for Udestuen og vinduer Bygningsdel Areal (m²) U (W/m²K) b Ydervægge 30 cm efterisoleret 101,0 0,78 1,000 Loft 250 mm isolering 143,4 0,13 1,000 Terrændæk 127,2 0,30 0,700 Ydervæg mod udestue 12,0 1,50 0,642 Bygningsdele indtastning for Udestuen og andre bygningsdele HB 2011 Flerfamiliehus beregnet forbrug teknisk del side 10

15 6 Ventilation 6.1 Registrering Registrering af ventilation omfatter: ventilationsform(er), anlægsbeskrivelse, zoner, areal af ventilerede lokaler, driftstid, F0, luftskifte-værdier, virkningsgrad for varmegenvinding, indblæsningstemperatur, elvarmeflade, SEL-værdi og automatik, temperaturvirkningsgrad, mekanisk ventilation om vinteren, naturlig ventilation om vinteren i brugstiden, infiltration om vinteren uden for brugstiden, mekanisk ventilation om sommeren i brugstiden, naturlig ventilation om sommeren i brugstiden, mekanisk ventilation om natten om sommeren naturlig ventilation om natten om sommeren. Det skal altid undersøges om disse data foreligger som målte værdier, i form af rapport fra lovpligtigt ventilationseftersyn, indreguleringsrapport, servicerapport eller lignende, der højst er 4 år gammel. 6.2 Zoner En bygning opdeles i ventilationszoner. Ved en ventilationszone forstår man et område (zone) i en bygning, der hænger ventilationsmæssigt sammen via ensartede ventilationsmæssige forhold. Et område (zone) kan bestå af flere rum, eventuelt fordelt på flere etager. Hver ventilationszone registreres og beskrives ved sin funktion og ved hvilken måde zonen ventileres på samt endelig ved benyttelsen af de rum den aktuelle ventilationsform betjener. Det kan være vanskeligt at opdele bygningen i flere ventilationszoner på stedet. Derfor kan det være en fordel at rekvirere etageplaner og ventilationsdiagrammer før det planlagte besøg i bygningen. 6.3 Zoneareal Arealet af hver ventilationszone angives. Arealet opgøres på samme måde som for opvarmede etagearealer. Summen af arealer for ventilationszoner skal svare til bygningens samlede opvarmede areal. Data, der benyttes ved beregningen findes enten ved opmåling på stedet for hver ventilationszone eller ved opmåling på etageplaner for bygningen. 6.4 Driftstid For hver ventilationszone angives driftstiden, F0, for ventilationsanlægget. F0 = 1 betyder at ventilationsanlægget er i funktion i hele bygningens driftstid. Det er muligt at indtaste HB 2011 Flerfamiliehus beregnet forbrug teknisk del side 11

16 driftstider >1, da et ventilationsanlæg godt kan have driftstid, som er længere end bygningens brugstid. Ventilationen i boliger antages i konstant drift uafhængigt af om der er naturlig ventilation, mekanisk udsugning eller mekanisk ventilation. Driftstiden for mindre ventilatorer, som ikke er i konstant drift (f.eks. i toiletrum, baderum eller køkken), herunder også emhætter, sættes til nul. 6.5 Ventilationsformer Der skelnes mellem tre former for ventilation: Naturlig ventilation Bygningen kan være forsynet med udeluftsventiler, oplukkelige vinduer, aftrækskanaler eller tilsvarende. Naturlig ventilation omfatter også den luftmængde, der trænger ind gennem tilfældige utætheder i klimaskærmen. Selv om et flerfamiliehus har nogle mindre ventilatorer, som ikke er i konstant drift (f.eks. i toiletrum, baderum eller køkken), herunder også emhætter, regnes bygningen fortsat med naturlig ventilation Mekanisk udsugning Mekanisk udsugning indebærer at indeluften suges ud, fx fra baderum, toiletrum og køkken, ved hjælp af ventilator(er), som er i konstant drift, mens der tilføres udeluft (ofte kaldet erstatningsluft) gennem utætheder i klimaskærmen og ved åbning af vinduer og døre. Mindre ventilatorer, som for at opretholde et bestemt indeklima er i konstant drift i bygningens brugstid, skal medregnes som mekanisk udsugning. I de tilfælde hvor ventilationszonen er forsynet med hybrid ventilation, dvs. en kombination af naturlig og mekanisk ventilation, kan der foretages en vurdering af, hvilken ventilationsform, der er den mest anvendte i brugstiden. Uden for brugstiden antages ventilationszonen at være naturligt ventileret Mekanisk ventilation Mekanisk ventilation indebærer, at der benyttes ventilatorer både til udsugning og indblæsning. Den mekaniske ventilation kan være forsynet med varmegenvinding, normalt i form af en kryds- eller modstrøms-varmeveksler. 6.6 Anlægsbeskrivelse For hver ventilationszone registreres og beskrives ventilationsanlægget og dets funktion, således at ejeren kan genkende installationen. Ventilationsanlæg kan bestå af flere typer komponenter, jf. SBi-anvisning nr. 196 Indeklimahåndbogen. Beskrivelsen omfatter: ventilationszone med navn, ventilationsanlæg med navn, ventilationsanlægstype, placering i bygningen. Den gennemsnitlige luftstrøm beregnes på forskellig måde afhængigt af anlæggets type: HB 2011 Flerfamiliehus beregnet forbrug teknisk del side 12

17 CAV-anlæg (Constant Air Volume) Man kan benytte den dimensionerende eller målte luftstrøm. VAV-anlæg (Variable Air Volume) Temperaturen regulerer den variable luftstrøm. Man kan benytte den dimensionerende eller målte maksimale luftstrøm ganget en reduktionsfaktor, som typisk vil ligge mellem 0,55 og 0,85. DCV-anlæg (Demand Controlled Ventilation) Luftkvaliteten regulerer luftstrømmen. Man kan benytte den dimensionerende eller målte maksimale luftstrøm ganget en reduktionsfaktor, som typisk vil ligge mellem 0,55 og 0,85. Anlæg med recirkulering Man kan benytte den dimensionerende eller målte maksimale luftstrøm i forsyningskanalen for friskluft ganget det gennemsnitlige forhold mellem den recirkulerede luftmængde og friskluftsmængden. 6.7 Mekanisk ventilation om vinteren i brugstiden [q,m] Den mekaniske ventilation om vinteren i brugstiden angiver den luftmængde som en given ventilationszone har behov for i brugstiden. Denne luftmængde indgår i beregningen af, hvor meget varme der skal tilføres i vinterperioden for at opnå en indblæsningstemperatur, der er grundlaget for at få et indeklima med den forudsatte rumtemperatur. Udeluftmængden registreres for hvert anlæg, når det drejer sig om mekanisk ventilation. Ved mekanisk udsugning registreres for hvert anlæg den udsugede luftmængde. Luftmængden kan ikke altid aflæses umiddelbart og må så fremfindes i relevant dokumentation for ventilationsanlægget. Data til indberetningsprogrammerne angives i l/s*m 2, hvilket findes ved at beregne ventilationsanlæggets udeluftmængde, udtrykt i l/s, divideret med ventilationszonens areal. I mekaniske udsugningsanlæg svarer den mekaniske luftstrøm til luftstrømmen i udsugningsanlægget divideret med ventilationszonens areal. 6.8 Temperaturvirkningsgrad *η vgv ] Temperaturvirkningsgraden på ventilationsanlæggets varmegenvindingskomponent registreres for at angive hvor stor en del af den udsugede varmemængde, der kan genbruges til opvarmning af udeluftmængden. Varmegenvindingen kan finde sted i en krydsveksler, en roterende veksler, væskekoblede batterier eller lignende. Såfremt varmegenvindingen alene går til opvarmning af brugsvand eller anvendes andre steder uden for ventilationszonen, f.eks. i en anden bygning ved hjælp af væskekoblede batterier, sættes temperaturvirkningsgraden til 0. For anlæg med luftvarme som eneste opvarmningsform registreres der et ventilationsanlæg med en ureguleret varmegenvindning med en temperaturvirkningsgrad på Indblæsningstemperatur [t i ] Værdien fastlægges ved hjælp af SBi Elvarmeflade [EL-VF] Det registreres, om anlægget har elvarmeflade som primær opvarmning af ventilationsluften. HB 2011 Flerfamiliehus beregnet forbrug teknisk del side 13

18 Hvis anlæggets varmeflad(er) primært opvarmes med vandbåren varme, kan der ses bort fra eventuelle elforbrugende zonevarmeflader Naturlig ventilation om vinteren i brugstiden [q,n] Den naturlige ventilation om vinteren i brugstiden afhænger af ventilationssystemet. I zoner med naturlig ventilation angives den samlede naturlige ventilation inklusive infiltrationen. I zoner med balanceret mekanisk ventilation angives alene infiltrationen. I zoner med mekanisk udsugning angives normalt værdien 0, idet hele ventilationen antages at ske ved den mekaniske udsugning. I zoner med mekanisk indblæsning og mekanisk udsugning, hvor udsugningen er større end indblæsningen, antages at forskellen i luftstrømmene dækkes via infiltration. I disse tilfælde kan infiltrationen ikke være mindre end forskellen mellem udsuget og indblæst luftstrøm. Den naturlige ventilation om vinteren kan ikke være større end infiltrationen. I boliger, som er naturligt ventilerede og som opfylder tæthedskravet til klimaskærmen, jf. SBi-anvisning 213, antages værdien 0,3 l/s*m 2. Den naturlige ventilation om vinteren i brugstiden angives, fordi den indtrængende udeluftsmængde også kræver opvarmning, og denne varmemængde skal indgå i beregningerne Infiltration om vinteren udenfor brugstiden [qi,n] Infiltrationen om vinteren udenfor brugstiden, hvilket typisk vil være om natten, er normalt uafhængig af ventilationssystemet. For boliger, som antages i brug hele døgnet, er infiltration uden for brugstiden ikke relevant. Den indtrængende udeluft kræver opvarmning både i og udenfor bygningens brugstid. Derfor skal varmebehovet til sidstnævnte også beregnes Specifikt elforbrug til lufttransport [SEL] Effektforbruget til transport af ventilationsluften registreres. SEL er elforbruget til ventilatorerne, inkl. reguleringsudstyr og lignende divideret med det transporterede luftvolumen. Det specifikke elforbrug bestemmes ved den gennemsnitlige volumenstrøm gennem ventilationsanlægget. For ventilationsanlæg med både indblæsning og udsugning bestemmes SEL ud fra summen af de to ventilatorers elforbrug. Der stilles i bygningsreglementet krav til et maksimalt elforbrug til lufttransport. Der henvises i øvrigt til bygningsreglement, fabrikantdata og beregninger for ventilatorer og motorer samt SBi-anvisning 188 om ventilationsanlæg med lavt elforbrug Mekanisk ventilation om sommeren i brugstiden [qm,s] Den mekaniske ventilation om sommeren i brugstiden er den maksimale ventilation, som ventilationsanlægget kan yde på varme sommerdage. Det antages normalt, at mekaniske ventilationsanlæg som minimum har samme drift om sommeren som om vinteren. I særlige tilfælde kan der dog angives en lavere værdi om sommeren. HB 2011 Flerfamiliehus beregnet forbrug teknisk del side 14

19 Den mekaniske ventilation om sommeren i brugstiden skal registreres, fordi den angiver i hvor høj grad ventilationsanlægget er i stand til at fjerne overskudsvarme på varme sommerdage. Den mekaniske ventilation om sommeren i brugstiden beregnes herefter eller aflæses Naturlig ventilation om sommeren i brugstiden [qn,s] Den naturlige ventilation om sommeren i brugstiden er den maksimale naturlige ventilation, der i gennemsnit kan opnås på varme sommerdage. Værdien for sommersituationen skal normalt mindst være som om vinteren. Den naturlige ventilation om sommeren i brugstiden skal angives, fordi den indtrængende udeluftsmængde også kræver enten køling eller opvarmning og dette varmebehov - om det kommer fra udeluften eller tilføres indefra - skal indgå i beregningerne på samme måde som naturlig ventilation om vinteren i brugstiden. Den samlede maksimale ventilation er summen af den naturlige ventilation og infiltrationen for den aktuelle ventilationszone Mekanisk ventilation om sommeren om natten [qm,n] Den mekaniske ventilation om sommeren om natten, er den maksimale ventilation, som ventilationsanlægget kan yde om natten i varme sommerperioder. Der ses bort fra manuelt styret nattekøling. Den mekaniske ventilation om natten om sommeren skal registreres, fordi den angiver i hvor høj grad ventilationsanlægget er i stand til at fjerne overskudsvarme, således at bygningen efter varme sommerdage kan nedkøles til en forudsat indetemperatur i løbet af natten. Data til indberetningsprogrammer angives i l/s*m 2. Værdien findes ved at dividere ventilationsanlæggets luftmængde udtrykt i l/s med ventilationszonens areal i m 2. I mekaniske udsugningsanlæg svarer den mekaniske luftstrøm til luftstrømmen i udsugningsanlægget divideret med ventilationszonens areal Naturlig ventilation om natten om sommeren [qn,n] Den naturlige ventilation om sommeren om natten, er den naturlige ventilation, som i bedste fald kan opnås som gennemsnitsværdi i varme sommerperioder. Der ses bort fra manuelt styret nattekøling. Værdien skal angives, fordi den indtrængende udeluftsmængde normalt også kræver enten køling eller opvarmning. Dette varmebehov skal, uanset om det tilføres fra udeluften eller indefra, - indgå i beregningerne på samme måde som naturlig ventilation om sommeren i brugstiden. Den samlede maksimale ventilation for den aktuelle ventilationszone er summen af infiltrationen og den naturlige ventilation for zonen Ventilationskanaler Ventilationskanaler og aggregater indenfor klimaskærmen indgår ikke i beregningen. HB 2011 Flerfamiliehus beregnet forbrug teknisk del side 15

20 Ventilationskanaler og -aggregater udenfor klimaskærmen beregnes som den øvrige klimaskærm, idet de forudsættes opvarmet til normal rumtemperatur. I praksis indtastes længden af ventilationskanalerne, samt dimensionen under linietab. Ventilationsaggregatet indtastes med areal og transmissionstab under bygningsdele, som den øvrige klimaskærm. Ventilationskanaler og aggregater indtastes ved nye bygninger med dimensionerende temperatursæt 0 inde og 0 ude Formler Beregning af temperaturvirkningsgrad: Den aktuelle temperaturvirkningsgrad kan findes ved at måle følgende temperaturer: t 1 = Udeluftens temperatur før veksleren i C. t 2 = Udeluftens temperatur efter veksleren i C. t 3 = Afkastluftens temperatur før veksleren i C. Herefter er η vgv = (t 2 -t 1 ) / (t 3 -t 1 ). Ved anlæg med recirkulering af luften kan temperaturvirkningsgraden findes på følgende måde: Det gennemsnitlige blandingsforhold mellem afkastluft (A) og udeluft (U) findes, således at summen af A + U = 1. Temperaturerne for henholdsvis afkastluft (t A ) og udeluft (t u ) bestemmes. Blandingstemperaturen bestemmes af følgende formel: t bl = A * t A + U * t U Temperaturvirkningsgrad kan herefter bestemmes ved: η vgv-rec = t bl / t A Der henvises i øvrigt til E-ståbi, hvor der findes endvidere et nyttigt beregningsskema. SEL kan beregnes med denne formel: Specifikt elforbrug = Optagen motoreffekt (kw) / Gennemsnitlig volumenstrøm (m 3 /s), hvor den optagne motoreffekt kan beregnes ved: Optagen motoreffekt = (P t * Q v ) / (VG vent *VG tr *VG mot *VG reg )*1000 og P t Q v VG vent VG tr VG mot VG reg = Ventilatorens totaltryk i Pa, = Volumenstrømmen i m 3 /s, = Ventilatorens virkningsgrad, = Transmissionens virkningsgrad, = Motorens virkningsgrad, = Reguleringens virkningsgrad. Data for virkningsgrader kan findes ved kontakt til fabrikanter og importører. Elforbrug til reguleringsudstyr mv. medregnes i den optagne motoreffekt. HB 2011 Flerfamiliehus beregnet forbrug teknisk del side 16

21 HB 2011 Flerfamiliehus beregnet forbrug teknisk del side 17

22 7 Mekanisk køling Formålet med at registrere køleanlæg er - foruden at kunne anskueliggøre eventuelle forslag til energiforbedring - at finde det el-forbrug, der teoretisk vil gå til at nedbringe den beregnede overtemperatur. Kølevirkningsgraden burde registreres som en vægtet gennemsnitsværdi for driftsperioden, men da denne viden sjældent er tilgængelig, må man benytte sig af to teoretiske faktorer - en kølevirkningsgrad, EER anlæg og en forøgelsesfaktor (der hidrører fra vandafslag på kølefladen). Køling til processer, såsom kølemøbler, frostrum, serverrum, skøjtehaller, køkkener mv., indgår ikke i bygningens energimæssige ydeevne men registres, for at energispareforslag kan udarbejdes for disse installationer. Der skelnes mellem to former for køleanlæg: Elektrisk drevet mekanisk køling til klimaanlæg (reduktion af beregnet overtemperatur). Alle andre køleanlæg til processer, drift af bygningens installationer mv. I de tilfælde hvor der anvendes naturlig køling - "frikøling" - anbefales det at justere EER og forøgelsesfaktoren kunstigt for at tilgodese udnyttelsen. 7.1 Registrering For eldrevne, mekaniske køleanlæg registreres anlægstypen, og anlægget beskrives, hvorefter elforbruget kan beregnes. Bilag kan benyttes. 7.2 Anlægstype Der skelnes mellem følgende typer: Mekanisk køling. Split anlæg (fordamper, kondensator og kompressor er placeret forskellige steder). Køle unit (samlet enhed med fordamper og kompressor - kondensator evt. placeret andet sted.) Brine anlæg (andet end direkte ekspansion i kølefladen). Éttrins eller flertrins køleanlæg (benyttet ved meget forskellige fordampertemperaturer). Fancoil (køleflade placeret i rummene). Naturlig køling. Køletårnskøling. Airfoils. Grundvandskøling. Natkøling. 7.3 Anlægsbeskrivelse Alle væsentlige anlægskomponenter registreres og beskrives ud fra mærkeplader på de tilgængelige dele af systemet. HB 2011 Flerfamiliehus beregnet forbrug teknisk del side 18

23 For hver zone registreres og beskrives anlæg og funktion entydigt, således at ejer kan genkende installationen. Anlæggene navngives entydigt med navnet fra anlægsdokumentationen. Hvis den ikke angiver et navn, gives et entydigt navn, f.eks. et bogstav eller et tal. Eventuelle målte værdier i form af en rapport fra lovpligtige eftersyn, indreguleringsrapport, servicerapport eller lignende, som højst er 4 år gammel kan også anvendes. 7.4 Data til beregning af elforbrug Kølevirkningsgraden, EERanlæg Køleanlæggets kølevirkningsgrad skal vurderes. EER anlæg kan defineres som anlæggets køleydelse i kw divideret med optaget el til kompressor, evt. brinepumpe, evt. ventilator til kondensator, styring, afrimning mv. ud fra en gennemsnitlig betragtning over året mht. drift, udetemperatur, fugtighed, varmebelastning mv. Denne virkningsgrad er det muligt at beregne, hvis der er sket en registrering af alle ovenstående effekter gennem flere år. Hvis dette ikke er tilfældet, kan EER anlæg sættes til 3,5 - såfremt det skønnes, at køleanlægget ikke afviger væsentligt fra en gennemsnitlig betragtning. Den bedst tænkelige (højeste) EER anlæg vil være ved et korrekt dimensioneret og reguleret anlæg der har direkte ekspansion og køling af kondensatoren via vand eller køle tårn. Den dårligste (laveste) EER anlæg kan forekomme ved splitanlæg med lille fordamper/kondensator - on/off styring og kondensator placeret med dårlig varmeafgivelse Forøgelsesfaktoren Forøgelsesfaktoren defineres som den samlede gennemsnitlige våde køleeffekt (inklusiv effekt til vandudfældning) divideret med den samlede tørre køleeffekt. Forøgelsesfaktoren er større end eller lig med 1 og kan kun fastslås, hvis en række driftsforhold for anlægget er blevet registret over en længere periode. Derfor kan forøgelsesfaktoren sættes til 1,1, med mindre det vurderes, at der slås væsentligt mere vand af end denne gennemsnitlige betragtning er udtryk for. I de tilfælde anbefales det at vurdere anlæggets drift og køleflade. HB 2011 Flerfamiliehus beregnet forbrug teknisk del side 19

24 8 Kedelanlæg 8.1 Generelt Hvis bygningen, hvor kedel og varmeanlæg er installeret, er omfattet af kravet om regelmæssig energimærkning, sker engangseftersyn af varmeanlæg som en del af energimærkningen. Den som udfører eftersynet skal særligt være opmærksomhed på mulighederne for at opnå energiforbedring ved: udskiftning af kedel, installation af kedel til biobrændsel, installation af solvarme eller varmepumpe, andre ændringer af varmeanlægget, tilslutning til kollektiv forsyning. 8.2 Data til beregning Som data til brug for beregninger på kedelanlæg kan benyttes: måleresultater fra sidste eftersyn af anlægget fabrikantens data data fra CE-mærkningen data fra og (kan benyttes til nye olie- og gaskedler). 8.3 Registrering Registreringen af kedelanlægget omfatter: beskrivelse af kedlerne og fordelingen af den leverede varme, brændsel, varmeydelse(r) nominel(le) virkningsgrad(er), tomgangstab, driftsforhold. 8.4 Kedelbeskrivelse Beskrivelsen af kedelanlægget omfatter type, fabrikat og placering af kedlen/kedlerne i bygningen. 8.5 Anlægstyper -brændsel Der skelnes mellem følgende typer: olie, herunder bioolie, gas, biobrændsel Oliefyrede anlæg Følgende undersøges i forbindelse med vurderingen af oliefyrede kedler: Alder (angivet ved årstalsinterval). HB 2011 Flerfamiliehus beregnet forbrug teknisk del side 20

25 Isoleringsgrad. Støbejerns eller pladejernskedel. Kedelanlæggets type. I mindre anlæg kan kedeltypen være: Kedel med påmonteret brænder, et-trin, to-trin, modulerende. Kedel med integreret brænder, typisk til enfamiliehuse (er endnu ikke så almindelige). Kedlerne kan være kondenserende. I større anlæg er det: Kedler med påmonteret brænder, et-trin, to-trin eller modulerende. Der kan være påmonteret kondenserende røggaskøler. Kedlens eller kedlernes data kan herefter findes som beskrevet i afsnit ovenfor Gasfyrede anlæg Følgende undersøges i forbindelse med vurderingen af gasfyrede kedler: Alder (angivet ved årstalsinterval). Isoleringsgrad. Støbejerns eller pladejernskedel. Kedelanlæggets type. I mindre anlæg kan kedeltypen være: Kedel med påmonteret brænder, et-trin, to-trin, modulerende. Kedel med integreret brænder, typisk i enfamiliehuse. Kedler kan både være kondenserende og ikke-kondenserende. I større anlæg kan der være tale om: Kedel med påmonteret brænder, et-trin, to-trin, modulerende. Kedler kan være udført med integreret røggaskøler for kondenserende drift eller med efterkoblet røggaskøler, ligeledes for kondenserende drift. Fler-kedelanlæg udformet som: flere mindre kedler i kaskadedrift (automatisk ind-/udkobling) - vil typisk være gaskedler i størrelsen kw: o 2-3 kedler, evt. forskellig størrelse - anlæg kan være med automatik for kaskadedrift eller ind- og udkobling af kedler gøres manuelt af driftspersonalet. Om nødvendigt kan gasdistributionsselskabet oplyse hvilken type kedel, der er registreret på bygningen. Kedlens eller kedlernes data kan herefter findes som beskrevet i afsnit ovenfor Biobrændelseskedler (fastbrændselskedler) Ved fastbrændselskedler forstås kedler, der leverer varme til centralvarmeanlæg og fyres med fast brændsel. Fastbrændselskedler registreres efter samme retningslinjer som oliekedler og opdeles i type efter det brændsel, der primært fyres med. De mest almindelige typer er: Brændekedel med manuel fyring. Træpillekedel med automatisk fyring. Kedler til kul, koks, korn, halm m.m. Flisfyret kedel. Kedlens eller kedlernes data kan herefter findes som beskrevet i afsnit ovenfor. HB 2011 Flerfamiliehus beregnet forbrug teknisk del side 21

26 8.6 Varmeydelse Nominel effekt, kw Den nominelle effekt for kedlen kan registreres af typeskilt, CE-mærkning eller datablad, hvis det forefindes. Det er altid den nominelle effekt herfra, der anvendes, også i de tilfælde, hvor det fra f.eks. olie- eller gasmontørens indreguleringsrapport vides, at der køres med en anden (typisk mindre) effekt. Beregningsprogrammerne giver mulighed for at angive flere forskellige kedler og sætte en faktor (antal kedler) på hver kedeltype. Faktoren kan enten bruges til at angive, at der er flere ens kedler eller til at angive at én kedel betjener flere bygninger Andel af nominel effekt til varmtvandsproduktion I mindre anlæg med én kedelunit med kombipumpe eller såkaldt varmtvandsprioritering, hvor vandstrømmen skifter mellem rumopvarmning og opvarmning af varmt brugsvand, benyttes 1 som andel af nominel effekt til varmtvandsproduktion. I kaskadekoblede småkedelanlæg (typisk gaskedelenheder op til ca. 60 kw) hvor vandstrømmen fra den ene kedel skifter mellem rumopvarmning og opvarmning af varmt brugsvand, sættes andelen til 1 for én kedel, når der er fire kedler eller derunder. Ved flere end fire kedler koblet i kaskade sættes andelen til 1 for to kedler. I traditionelle flerkedelanlæg med to eller tre kedler, sættes andel til 1 for den mindste kedel og til 0 for de øvrige. Det bemærkes, at der er sammenhæng til Be10-data for ladepumpen til varmtvandsbeholderen. Værdierne for andel af nominel effekt til varmtvandsproduktion har kun betydning, når der angives styring af ladepumpen. 8.7 Nominel virkningsgrad Den nominelle virkningsgrad er forholdet mellem ydelsen på kedlens studse og den indfyrede effekt og er kun relateret til kedlens oprindelige afprøvning eller de skøn, der gælder for gamle kedler. Kedlens eller kedlernes data kan findes som beskrevet i afsnittet ovenfor. 8.8 Belastning Belastningen er i denne forbindelse relateret til kedlens oprindelige afprøvning eller de skøn for gamle kedler, som findes i bilagene. Kedlens eller kedlernes data kan findes som beskrevet i afsnittet ovenfor. 8.9 Nominel kedeltemperatur Den nominelle kedeltemperatur er her relateret til kedlens oprindelige afprøvning eller de skøn for gamle kedler, som findes i tabellerne Temperaturkorrektionsfaktor Temperaturkorrektionsfaktoren kan kun bestemmes i forbindelse med laboratorieprøvning af kedlen med tilhørende beregninger Tomgangstab Tomgangstabet angiver kedlens brændselsforbrug ved belastning på 0 kw. Tabsfaktoren er tomgangtabet divideret med den nominelt afgivne effekt. HB 2011 Flerfamiliehus beregnet forbrug teknisk del side 22

27 8.12 Andel til rum Tomgangstabet skyldes dels varmetabet til opstillingsrummet og dels det såkaldte gennemtrækstab. Normalt er gennemtrækstabet lille hvis kedlen er nogenlunde tæt Temperaturdifferens I henhold til SBI anvisning 213 kan temperaturdifferensen sættes til 30 C for alle forhold Driftsforhold Kedlens eller kedlernes driftsbetingelser herunder elforbrug til blæser og automatik registreres Minimumskedeltemperatur Hvis en kedel kører med fast temperatur, angives den fast indstillede kedeltemperatur som minimumstemperaturen Temperaturfaktor for opstillingsrum Temperaturfaktoren for en kedel i uopvarmet rum er den samme som for den del af klimaskærmen, der vender mod det pågældende uopvarmede rum. Værdien kan derfor beregnes som beskrevet afsnittet vedrørende b-faktorer. Temperaturfaktoren for en kedel i opvarmet opstillingsrum er Blæsereffekt Her angives den optagne effekt for blæser i kedelunit eller separat brænder. Værdien findes normalt på typeskilt, i CE-mærkning, datablade el.lign. I modsat fald kan der anvendes data fra og For biobrændselsanlæg kan også tænding mv. give stort elforbrug. Dette forbrug indregnes som blæsereffekt. Energikonsulenten beregner ikke elforbrug til anlæg fyret med svær fuel El til automatik Effektbehovet til automatik kan sættes til 10 W pr. kedel Formler Faktor til fordeling af kedler imellem flere bygninger: Faktoren kan beregnes efter følgende formel: Antal kedler x (Areal af bygning under beregning/samlet areal af bygninger, som betjenes af kedlerne) Eksempler Fordeling af kedel imellem flere bygninger Hvis en kedel betjener to bygninger på 300 m 2 hhv. 700 m 2 sættes faktoren til 0,3 i beregningen for førstnævnte bygning. Hvis to bygninger, ligeledes med arealer på 300 m 2 og 700 m 2, betjenes af en kaskade på tre ens kedler, bliver faktoren 0,9 ved beregning af førstnævnte bygning og 2,1 ved beregning af bygningen på 700 m 2. HB 2011 Flerfamiliehus beregnet forbrug teknisk del side 23

28 Forskellige kedeltyper sammenvejes efter installeret effekt til en ækvivalent kedel. HB 2011 Flerfamiliehus beregnet forbrug teknisk del side 24

29 9 Fjernvarme I dette afsnit betragtes fjernvarmeinstallationen, som anlæggets primærside. Ved direkte anlæg er der ikke tab fra installationen, men alle rørlængder for varme rør indenfor klimaskærmen medtages i varmetabsberegningen under fordelingssystemet. Der gøres opmærksom på, at de enkelte fjernvarmeselskaber kan have krav til bygningens driftsforhold. Fx kan der være forbud mod natsænkning eller krav til afkøling. Forslag til energiforbedring skal tage hensyn til sådanne krav. 9.1 Registrering Registreringen af fjernvarmeinstallationen omfatter: Anlægstypen. Fjernvarmeunit. Nominel varmeeffekt. VBV opvarmning gennem veksler. Minimum vekslertemperatur. Automatik, Standby [W]. 9.2 Anlægs/typebeskrivelse Beskrivelsen skal omfatte: Type/Navn / fabrikat ifølge mærkeskilt. Alder ifølge mærkningsskilt. Opbygning (sommer/vinter veksler, reserve, kaskadekobling), hvis der er flere vekslere. Angivelse af om veksleren er forsynet med isoleringskappe. Angivelse af eventuel isoleringskappes tilstand, isoleringstykkelse mv. 9.3 Fjernvarmeunit Varmetab fra fjernvarmeunit angives. 9.4 Nominel varmeeffekt [kw] Den nominelle effekt angives. Værdien svarer til bygningens dimensionerende varmebehov, inklusive behov til varmt brugsvand, hvis vandet opvarmes i veksleren. Hvis en del af bygningen opvarmes på anden vis, tages der hensyn til det ved fastsættelse af den nominelle effekt. Hvis opvarmning af varmt brugsvand sker gennem fjernvarmeveksleren, kan den nominelle effekt dog ikke være mindre end ladeeffekten til varmtvandsbeholderen. Hvis det dimensionerende varmebehov ikke kendes, kan det antages ækvivalent med transmissions- og ventilationstab ifølge Be10 tillagt varmebehov til rørtab og opvarmning af brugsvand. 9.5 Varmt brugsvand Det registreres, om der er tale om et direkte eller indirekte fjernvarmeanlæg. Ved indirekte anlæg registreres det om opvarmning af brugsvand sker på primær- eller sekundærsiden af anlæggets fjernvarmeunit. HB 2011 Flerfamiliehus beregnet forbrug teknisk del side 25

30 Hvis anlægget har brugsvandsvarmeveksler, registreres vekslerens afkølingsevne (typisk 60/40 eller 60/20). På baggrund af ovenstående registrering kan effektbehovet til opvarmning af brugsvand vurderes. 9.6 Minimum vekslertemperatur [ºC] Det registreres, om der er automatik, som styrer fremløbstemperaturen efter udetemperaturen. For centralvarmevekslere med udetemperaturkompensering, angives en minimums vekslertemperatur på 20 C, med mindre anlægget kræver en højere værdi for at sikre tilstrækkelig opvarmning af varmt brugsvand. Hvis veksleren kører med fast temperatur, angives den fast indstillede vekslertemperatur som minimumstemperaturen. Hvis den faktiske værdi ikke kan registreres, antages 65 C. 9.7 Automatik, standby [W] Mærkeeffekten på fjernvarmens automatik angives. Hvis oplysningen mangler, kan 5 W anvendes. HB 2011 Flerfamiliehus beregnet forbrug teknisk del side 26

31 10 Anden rumopvarmning 10.1 Registrering Hvis bygningen har anden rumopvarmning end et vandbårent varmefordelingssystem eller opvarmning via forvarmeflader på ventilationsanlæg skal dette registreres. Der skelnes mellem: Direkte el til rumopvarmning: - Elradiatorer - Elvarmeslanger - Elopvarmet olieradiatorer - Elstrålevarmere. Andre opvarmningskilder som: - Brændeovne (pejse, konvektorovne, træpilleovne) - Gasstrålevarmere - Gasovne - Koksovne (kakkelovne) - Petroleumsovne - Oliekaminer og kaloriferebrændere. Det registreres om der er supplerende varmekilder i bygningen. Der skelnes mellem: - Direkte el til rumopvarmning - Brændeovne, gasstrålevarmere og lignende. I lokaler med radiatorer til centralvarme ses der bort fra andre opvarmningskilder. I bygninger med flere forskellige varmekilder beregnes etagearealandelen for hver type Andel af etageareal Det angives, hvor stor en andel systemet dækker i forhold til bygningens samlede, opvarmede etageareal. Der tages hensyn til om isolerings- og ventilationsniveau i det dækkede område er anderledes end i resten af bygningen. Areal-andelen angives som et decimaltal i intervallet Direkte el til rumopvarmning Installation og type beskrives, så ejeren kan genkende installationen. Det skal beregnes hvor stor en andel af det opvarmede etageareal der opvarmes med direkte el. Data fremskaffes ved: Opmåling på stedet. Opmåling på tegninger, hvis de stemmer overens med de aktuelle forhold. Areal-andelen angives som et decimaltal i intervallet 0-1. Ved direkte el forstås fastmonterede el-radiatorer og el-paneler. Såfremt der er direkte el - til opvarmning skal husets oplyste EL-forbrug fratrækkes normaltforbruget. Se under El Brændeovn og pejseindsats Anlægs/typebeskrivelse HB 2011 Flerfamiliehus beregnet forbrug teknisk del side 27

32 Installationen beskrives, så ejer kan genkende forholdene. I de områder, hvor der anvendes andre opvarmningskilder, angives for hver af disse: virkningsgrad, luftstrømsbehov, andel af etageareal, som opvarmes med den pågældende varmekilde Andel af energibehov, som dækkes med den supplerende varmekilde I bygninger med vandbåren centralvarme indgår bidrag fra brændeovn, eller pejseindsats ikke i det beregnede varmeforbrug. I bygninger med elvarme, som også har brændeovn eller pejseindsats skal bidrag herfra indgå som supplerende varme med 15 % af det beregnede energibehov til varme og varmt vand Virkningsgrad Data til beregning af virkningsgrad kan findes: i varmekildens driftsvejledning, via fabrikant/leverandør. På denne side findes også standardværdier for virkningsgrad for ovne Luftstrømsbehov Luftstrømsbehovet i det etageareal som opvarmningsformen dækker registreres. For en traditionel ovn eller pejs vil der være behov for tilførsel af forbrændingsluft. For en gasstrålevarmer vil der være behov for aftræk af forbrændingsluft. Hvis ikke der foreligger data herfor, kan der antages et luftstrømsbehov på 0,5 l/s m² i det etageareal som opvarmningsformen dækker. Hvis dette dominerer ventilationen i zonen, korrigeres ventilationsværdierne svarende til luftstrømsbehovet til brændeovnen eller gasstrålevarmeren. Ved korrektionen tages der hensyn til eventuel udsugning i mekaniske udsugnings- eller ventilationsanlæg Undtagelser I lokaler med radiatorer til centralvarme ses der bort fra andre opvarmningskilder. I bygninger med flere forskellige varmekilder beregnes etagearealandelen for hver type. Ovne må kun anvendes som supplerende varme i bygninger hvor el er primær varmekilde Andre opvarmningskilder Installation og type beskrives, så ejeren kan genkende installationen. I de områder, hvor der anvendes andre opvarmningskilder, angives for hver af disse: virkningsgrad, luftstrømsbehov, andel af etageareal, som opvarmes med den pågældende varmekilde. Luftstrømsbehovet registreres for hvert areal hvor der benyttes anden opvarmningskilde. HB 2011 Flerfamiliehus beregnet forbrug teknisk del side 28

33 For traditionelle brændeovne og pejse m.v. vil der være behov for tilførsel af forbrændingsluft. Hvis forbrændingsluften tilføres direkte udefra, skal luftstrømsbehovet ikke medregnes. For fx gasstrålevarmere vil der være et behov for aftræk af forbrændingsluft. Data til beregning af luftstrømsbehov kan findes I varmekildens driftsvejledning. Via fabrikant/leverandør. Ved at antage luftstrømsbehov 0,5 l/s*m 2 i det areal som dækkes. Ventilationsværdierne korrigeres svarende til luftstrømsbehovet, hvis sidstnævnte er større end halvdelen af ventilationen i zonen. Bemærk eventuel anden ventilation i samme zone, idet der kan være forskel på situationen med og uden, hvilket man i så fald skal korrigere for. HB 2011 Flerfamiliehus beregnet forbrug teknisk del side 29

34 11 Solvarme 11.1 Registrering Registreringen af solvarme omfatter alene anlæg, der leverer varme til opvarmning og/eller produktion af varmt brugsvand. Solvarmeanlæg der anvendes til andre formål og således ikke kommer en bygning til gode, registreres ikke. Såfremt en bygning er forsynet med anlæg for opsamling af solvarme registreres følgende: Anlægsbeskrivelse. Type. Solfanger Varmetabskoefficient. Varmerør til solfanger. Effektivitet. Elforbrug. Solvarmebeholder. Ved registreringen kan benyttes registreringsskema fra Datablade og andre oplysninger kan findes på Anlægsbeskrivelse Solvarmeanlægget registreres og beskrives, så ejer kan genkende anlægget. Solvarmefangeren beskrives entydigt, fx med angivelse af størrelse og fabrikantens typebetegnelse. Registrering og beskrivelse omfatter desuden: Anlægstype. Anlæg for opvarmning. Anlæg for varmt brugsvand. Anlæg for kombineret anvendelse til både opvarmning og brugsvand. Hvad solvarmeanlægget forsyner: Varmtvandsbeholder. Radiatoranlæg. Gulvvarmeanlæg. Kombination af ovenstående. Placering: På bygning. På terræn. Solvarmeanlægget kan omfatte delafsnit med forskellige karakteristika, og skal i så fald registreres og beskrives i overensstemmelse hermed Solfanger For hver delafsnit med solfangerpaneler registreres: Det samlede solfangerareal. HB 2011 Flerfamiliehus beregnet forbrug teknisk del side 30

35 Placering på bygning og i terræn. Orientering efter verdenshjørner. Hældning i forhold til vandret. Skygger fra både højre og venstre. Som datakilder til arealberegning kan benyttes: Driftsvejledning fra leverandør. Datablad for solfanger. Oplysning fra fabrikanten. Opmåling på stedet. Opmåling på tegninger, hvis de stemmer overens med de aktuelle forhold på stedet. Solvarmepanelernes placering på klimaskærmen eller i terræn registreres enten samlet eller for hvert delafsnit. Desuden angives: Orientering i forhold til verdenshjørner. Hældning i forhold til vandret (angives i grader). Horisontafskæring (vinklen mellem det vandrette plan og skyggende genstande foran solvarmepanelerne, målt ud fra midten af solvarmepanelet). Skygger til højre eller venstre (bestemmes på samme måde som for vinduer). Vinklerne bør angives med en præcision på +/- 5 grader. Som datakilder kan benyttes: Driftsvejledning fra leverandør. Opmåling og registrering på stedet for de enkelte solvarmepanelafsnit. For registrering af skygger henvises metoden for registrering af skygger for vinduer i afsnit Varmetabskoefficient Solvarmeanlæggets varmetabskoefficient, udtrykt i W/m 2 *K kan for typegodkendte solvarmeanlæg findes på datablad for solfanger (lineariseret). Som datakilde for andre anlæg kan benyttes: Driftsvejledning fra leverandør. Datablad for solfanger. Oplysninger fra fabrikanten. Standardværdier. Egen beregning. Standardværdier: 3,5 W/m² K for almindelige kollektorer med dækglas. 1,8 W/m² K for evakuerede rørkollektorer. 15 W/m² K for kollektorer uden dækglas Varmerør til solfanger Rørstrækninger mellem solfangeranlæg og forbrugssted som f.eks. solvarmebeholder eller varmeveksler angives. Data bestemmes på samme måde som for andre varmerør, dog tages der ikke hensyn til om solvarmerør er placeret indenfor eller udenfor opvarmede rum. Som datakilde kan benyttes: HB 2011 Flerfamiliehus beregnet forbrug teknisk del side 31

36 Driftsvejledning fra leverandør. Datablad for solfanger. Egen opmåling på stedet Effektivitet for solvarmeanlæg Såvel solvarmeanlæggets starteffektivitet som solfangerkredsens effektivitet registreres. Som datakilde kan benyttes: Driftsvejledning fra leverandør. Datablad for solfanger Elforbrug i solvarmeanlæg Elforbrug til pumpe(r) i solfangerkreds(e) under normal drift, samt elforbrug til eventuel automatik (i standby mode) registreres. Som datakilde kan benyttes: Driftsvejledning fra leverandør. Datablad for solfanger/solvarmestyring. Aflæsning på mærkeplade Solvarmebeholder Solvarmebeholderens samlede volumen angives i liter. Som datakilde kan benyttes: Driftsvejledning fra leverandør. Datablad for solvarmebeholder. Aflæsning på mærkeplade. HB 2011 Flerfamiliehus beregnet forbrug teknisk del side 32

37 12 Varmepumper Varmepumper kan i mange tilfælde reducere energiforbruget til opvarmning og/eller varmt brugsvand. Eksisterende varmepumper registreres til brug for beregning af energiforbruget. Energikonsulenten skal, overveje om bygningen kan energiforbedres ved installation af varmepumpe(r). Figur Eksempel på varmepumpesystem. Kilde: Registrering De følgende registreringer gælder for alle typer bygninger med varmepumpe: Anlægstype/-beskrivelse. Test-temperaturer, kold side og varm side, medier. Nominel effekt, nominel COP. Relativ COP. Arealandel. Særligt hjælpeudstyr, automatik. Standby-forbrug. For varmepumpe tilknyttet ventilationen: Temperaturvirkningsgrad for varmegenvinding, dimensionerende indblæsningstemperatur, luftstrømbehov. giver oplysninger om varmepumper, herunder en positivliste over godkendte anlæg Anlægstype/-beskrivelse Varmepumpen bestemmes entydigt, fx ved brug af fabrikantens typebetegnelse. Anlægget registreres og beskrives. Der skelnes mellem: Væske/vand (optager energi fra jordslange eller grundvand og afgiver til centralvarmeanlæg.) HB 2011 Flerfamiliehus beregnet forbrug teknisk del side 33

38 Luft/vand (optager energi fra udeluft eller afkastluft og afgiver til centralvarmeanlæg). Luft/luft (optager energi fra udeluft eller afkast og afgiver det via indblæsning) Luft/brugsvand og luft (optager energi fra udeluft eller afkast og afgiver det via vandladekreds og indblæsning.) Duo anlæg (to varmepumper der hver især dækker rumopvarmning og brugsvand). Varmegenvinding og boligventilationsvarmepumper ( mange muligheder med overskudsvarme eller mekanisk luftskifte). Varmepumpeanlæg kan også benyttes som køleanlæg om sommeren. Det er vigtigt at der spørges ind til drift og anvendelse samt at oplysningerne registreres. Som datakilde kan benyttes: Tegningsmateriale. Beskrivelse. Vurdering på stedet Test-temperaturer, kold side og varm side, medier Testtemperaturen er fastsat efter EN og kan normalt aflæses via databladet. Temperaturerne skal grundlæggende registres for at man kan kompensere, hvis pumpen anvendes med anden opsætning end den er testet ved. Som datakilde kan benyttes: Datablad, beskrivelse. Mærkeplade Nominel effekt, nominel COP Den nominelle effekt og COP er i princippet en fuldlastydelse samt COP ved 100% last. Værdien må ikke forveksles med årsvirkningsgrad, der kun kan bestemmes ved målinger over flere år. Som datakilde kan benyttes: Datablad, beskrivelse. Positivlisten. Mærkeplade. Vurdering baseret på anlæg af lignende type, størrelse, alder mv. Nominel COP kan desuden beregnes efter formlen: Nominel COP = afgivet effekt/tilført effekt Relativ COP Relativ COP er en skønnet eller målt virkningsgrad ved 50% last. Som datakilde kan benyttes: Datablad. Beskrivelse. Bilag Varmepumper i enfamiliehuse. HB 2011 Flerfamiliehus beregnet forbrug teknisk del side 34

39 Styring af varmepumpen er afgørende for virkningsgraden ved 50% last, og styringsmetoden kan bedst findes via datablad. Hvis dette ikke er muligt, må konsulenten vurdere det ud fra anlæggets alder, type mv. En inverter sidestilles med anlæg der har elektronisk ekspansionsventil og kapacitetsreguleret kompressor. Den relative COP ved 50 % dellast er ikke aktuel ved varmepumper til brugsvand, eftersom det antages, at de kører med 100% last Arealandel Det skal angives, hvor stor en andel af det opvarmede etageareal der opvarmes med varmepumpe. Areal-andelen angives som et decimaltal i intervallet 0-1. Metoder til bestemmelse af areal-andelen: Findes i projekteringsmateriale. Vægtes i forhold varmetab beregnet i Be06. Beregnes ved hjælp af nedenstående tommelfingerregler. Skønnes på baggrund af varmepumpens størrelse, antal og type af andre opvarmningskilder samt eventuelt oplysninger fra bruger. Areal-andelen kan som tommelfingerregel beregnes således: Varmepumpens nominelle effekt/bygningens dimensionerende effektbehov. Hvis bygningens dimensionerende effektbehov ikke kendes, kan følgende overslagværdier for boliger benyttes: 1 m 2 med dårlig isolering svarer til 75 W. 1 m 2 med middel isolering svarer til 55 W. 1 m 2 med god isolering svarer til 35 W. 1 m 2 " lavenergi " svarer til 25 W. Hvis opvarmning af brugsvand indgår, skal bygningens effektbehov have et tillæg på 10 W/m 2 i forhold til ovenstående. Ved bygninger til handel og service samt offentlige bygninger må det aktuelle forbrug danne grundlag for en konkret vurdering af bygningens effektbehov Særligt hjælpeudstyr, automatik Hvis varmepumpen har hjælpeudstyr, som ikke har været med i test til bestemmelse af nominel effekt og/eller nominel COP, skal effektbehov til hjælpeudstyret angives. Eksempler på hjælpeudstyr: 12.8 Stand-by blæser i varmefordelingssystem, pumpe i fordelingssystem til gulvvarme forsynet fra varmepumpe. Den effekt, der tilgår varmepumpesystemet i perioder, hvor det ikke er i drift registreres. Det kan fx være effektbehov til ur og datalog, cirkulationspumpe til jordslange eller eltracing af føringsveje. HB 2011 Flerfamiliehus beregnet forbrug teknisk del side 35

40 12.9 Varmepumper tilknyttet ventilationen Temperaturvirkningsgrad for varmegenvinding. Dimensionerende indblæsningstemperatur. Luftmængde Varmegenvinding Hvis der sker varmegenvinding før ventilationsluften når varmepumpen, skal genvindingens temperaturvirkningsgrad registreres. Hvis der ikke er varmegenvinding indtastes værdien Dimensionerende indblæsningstemperatur Hvis varmepumpen benyttes til rumopvarmning via indblæsningsluften i ventilationssystemet, registreres den dimensionerende indblæsningstemperatur ved udetemperatur - 12 C Luftstrømsbehov Luftstrømsbehovet til varmepumpen skal registreres i m³/s. Ved dimensionering af varmepumpen skal der tages højde for energibalancen - med mindre varmepumpen kan optage eller afgive effekt på anden vis. udsug indtag indbl afkast Varmepumpe Figur Anvendelse af varmepumpe i forbindelse med et ventilationsanlæg med varmegenvinding, her krydsvarmeveksler. HB 2011 Flerfamiliehus beregnet forbrug teknisk del side 36

41 13 Varmefordelingsanlæg 13.1 Registrering Registreringen omfatter: fordelingsanlæg, herunder type, bestykning og isolering, pumper, varmerør. Det varmefordelende anlæg beskrives, så det er genkendeligt for ejeren Anlægsbeskrivelse Det registreres, om anlægget er et 1-strengsanlæg eller 2-strengsanlæg. Eksempel på 1-strengs anlæg Eksempel på 2-strengs anlæg Dimensionerende temperatursæt Det dimensionerende temperatursæt er fremløbs og returtemperaturen ved en udetemperatur på -12 C Dimensionerende fremløbstemperatur. Den dimensionerende fremløbstemperatur er kun nødvendig under dimensionerende forhold. Reduktionen i fremløbstemperatur ved højere udetemperatur har især betydning for varmetabet fra rørene, se Varmerør. HB 2011 Flerfamiliehus beregnet forbrug teknisk del side 37

42 For fjernvarmetilsluttede anlæg vil fjernvarmeselskabet ofte have egne regler gældende på opførelsestidspunktet, som skal anvendes i stedet for standardværdierne. Fra 1995 stiller Bygningsreglementet, BR 95 krav til begrænsning af fremløbstemperaturen til højst 70 C i større bygninger. Det samme gælder for småhuse opført efter 1998 jfr. BR-S 98. Hvis der eventuelt er lavere dimensionerende fremløbstemperatur i en del af varmefordelingsanlægget, angives den højeste af de dimensionerende temperaturer, som den dimensionerende fremløbstemperatur Dimensionerende returtemperatur. For den dimensionerende returløbstemperatur gælder samme forhold som for den dimensionerende fremløbstemperatur. Her stiller Bygningsreglementet krav om en dimensionerende returløbstemperatur på højst 40 C, for fjernvarmetilsluttede anlæg dog i stedet en afkøling på mindst 30 C. Den dimensionerende afkøling er forskellen mellem dimensionerende fremøbstemperatur og dimensionerende returløbstemperatur Andre forhold Hvis bygningen er efterisoleret, bør det vurderes, om der til beregningen skal anvendes lavere temperaturer. I bygninger, hvor det er indlysende, at frem- og returløbstemperaturer afviger fra ovenstående, for eksempel hvis der er dampvarme, hedtvand eller blandesløjfer, fastsættes temperaturerne efter forholdene. Hvis der ikke gælder samme temperatursæt overalt, angives det vægtede gennemsnit af værdierne i de forskellige dele af anlægget. For bygninger med gulvvarmeanlæg angives temperaturer for rørstrækningen fra opvarmningsenhed til blandesløjfe Tabeller for varmefordelingsanlæg For bygninger med radiatoranlæg opført eller ombygget efter bygningsreglement 1982 kan det antages at dimensionerende fremløbstemperatur er 70 C, og dimensionerende returtemperatur 40 C. For bygninger med 2-strenget radiatoranlæg opført før bygningsreglement 1982, kan det antages at dimensionerende fremløbstemperatur er 80 C, og dimensionerende returtemperatur 60 C For bygninger med 1-strenget radiatoranlæg opført før bygningsreglement 1982 kan det antages at dimensionerende fremløbstemperatur er 80 C, og dimensionerende returtemperatur 70 C Undtagelser Hvis anlægget er 1-strengsanlæg og dele er forsynet med lokale blandesløjfer, angives anlægget som 2-strengs Automatik i varmefordelingsanlæg Udetemperaturkompensering/vejrkompensering HB 2011 Flerfamiliehus beregnet forbrug teknisk del side 38

43 Ved udetemperaturkompensering forstås kontinuerlig, automatisk justering af fremløbstemperaturen efter udetemperaturen, således at fremløbstemperaturen er høj ved lav udetemperatur og reduceres efter rum-varmebehovet, når udetemperaturen stiger. Udetemperaturkompenseringen kan være i form af en blandesløjfe eller indbygget som en del af styringen i fx en kedel eller en fjernvarmeveksler. Mindre justeringer i fremløbstemperaturen i fx fjernvarmeforsyningen, som også skal bruges til fx brugsvandsopvarmning, anses ikke som udetemperaturkompensering. Rørtilslutninger til fx gulvvarme, som konstant er holdt på lavere temperatur end resten af varmefordelingssystemet, angives som havende udetemperaturkompensering. Det registreres, om varmefordelingsanlægget er forsynet med vejrkompenseringsanlæg og/eller med anden automatik til styring af fremløbstemperatur. Udfra driftjournalerne fremgår det om udekompenseringen virker korrekt (dette fremgår af varmekurven). Såfremt udekompenseringen er slået fra eller ikke fungere skal dette fremgå af energimærkningen og der skal stilles forslag om at udekompenseringen kommer til at fungere Sommerstop Det angives, om opvarmningen af rørstrækninger stoppes om sommeren dvs. uden for opvarmningssæsonen. Stikrør, som kun forbinder en enkelt radiator, en enkelt varmeflade, en enkelt gulvvarmeflade eller lignende, hvor varmetilførslen fra radiator, varmeflade eller gulvvarme reguleres automatisk efter rum- eller indblæsningstemperaturen, således at vandstrømmen i stikrøret stopper ved høj rum- eller indblæsningstemperatur, anses altid som havende sommerstop. Der skal derfor stilles forslag om reparation/tilkobling eller udskiftning af sommerstopfunktionen Undtagelser Hvis kun dele af anlægget er 1-strengsanlæg og disse er forsynet med lokale blandesløjfer, angives anlægget som 2-strengs. HB 2011 Flerfamiliehus beregnet forbrug teknisk del side 39

44 14 Varmerør 14.1 Beskrivelse Registreringen skal omfatte rør, der ligger udenfor den opvarmede del af bygningen. Varmetab fra rør, som ligger i den opvarmede del af bygningen, antages at komme bygningen til gode på samme måde som varme fra radiatorer. Rørene skal derfor ikke registreres. Hvis der er automatisk sommerudkobling, skal rørstrækningen registreres som værende omfattet af sommerstop. Varmerør i terrændæk, som er udført i henhold til BR77 eller bedre, kan antages at ligge i opvarmet rum, indenfor klimaskærmen og skal ikke registreres. Bemærk at BR77 først trådte i kraft per 1.februar Ventiler og andre armaturer medtages i beregningen som en ækvivalent rørlængde. Frem- og retur-løbsstrækninger kan registreres samlet, hvis der ved beregning af varmetabet benyttes en middelværdi for frem- og retur-løbstemperaturen Opdeling og længde af rørstrækninger Rørstrækningerne opdeles i hensigtsmæssige sektioner, afhængigt af dimensionerende temperaturer, således at beregning af varmetab kan ske på en enkel måde. Uisolerede rør registreres særskilt. Rørlængderne for de enkelte rørstrækninger opgøres, inklusive tillæg i form af ækvivalente rørlængder. Gulvvarmeslanger og koblingsledninger til radiatorer, som samles i fordelerrør, skal ikke registreres Varmetab, W/mK Tykkelse af rørisolering kan anslås som en gennemsnitsværdi for den målte rørstrækning. Varmetab fra rørene kan beregnes i henhold til DS 452 Termisk isolering for tekniske installationer. Alternativt kan der benyttes anerkendte U-værdi tabeller eller beregningsprogrammer. Primært anvendes standardværdierne fra de nedenstående tabeller. For andre rør anvendes beregninger efter DS 452: Termisk isolering af tekniske installationer, eventuelt ved at slå op i andre tabelværker baseret på DS 452. For rør i jord medregnes jordens isolerende evne ved bestemmelse af varmetabet fra rørene Temperaturfaktor for rørplacering Temperaturfaktoren for rør i uopvarmede rum er den samme som for den del af klimaskærmen, der vender mod det pågældende uopvarmede rum. Værdien kan derfor beregnes. Rør placeret i det fri, eller i jord, har temperaturfaktor 1,0. HB 2011 Flerfamiliehus beregnet forbrug teknisk del side 40

45 15 Pumper varmeanlæg 15.1 Registrering Samtlige pumper i varmefordelingssystemet beskrives og registreres, inklusive pumper på kedler Anlægsbeskrivelse Pumpens nominelle effekt, i.e. den optagne el-effekt på højeste trin, registreres. Værdien kan normalt aflæses på pumpen (værdi for højeste trin anvendes) Driftstyper Cirkulationspumper registeres i følgende typer: konstant drift året rundt, konstant drift i opvarmningssæsonen, tidsstyret drift i opvarmningssæsonen, kombi-pumpe. Kombipumper antages at være i konstant drift Reduktionsfaktor, Fp Reduktionsfaktoren angiver forholdet mellem faktisk, gennemsnitlig (målt over et helt år) og nominel (se definition ovenfor) optagen effekt. For cirkulationspumper til brugsvandscirkulation er Fp altid 1, med mindre der er termostatiske cirkulationsventiler på anlægget. Her skal tabel for pumpefaktorer indsættes HB 2011 Flerfamiliehus beregnet forbrug teknisk del side 41

46 16 Koldt vand Vandforbrug indgår ikke i energirammen. Danskerne bruger i gennemsnit 44 m 3 koldt vand pr. person Til vurdering af bygningens koldtvandsforbrug anvendes følgende kategorier: Flerfamiliehuse med lavt forbrug Vandforbrug > 0,75 m 3 /m 2 år Gennemsnitsforbrug for flerfamiliehuse gennemsnits forbrug for enfamiliehuse = 0,86 m 3 /m 2 år flerfamiliehuse med højt forbrug højt forbrug < 1,06 m 3 /m 2 år Ved beregning benyttes aktuelle priser for vand og vandafledning. Danskernes koldtvandforbrug fordeler sig således: 16.1 Registrering Såfremt bygningens vandforbrug er i kategorien normal eller lavt forbrug bemærkes dette under statusbeskrivelsen i energimærket. Der registreres ikke enkelt komponenter som toiletter, armaturer eller lignende. Hvis bygningens vandforbrug er i kategorien højt forbrug bemærkes dette under statusbeskrivelsen i energimærket. Samtidig stilles et standard besparelsesforslag, hvor vandforbruget sænkes til normalforbruget. Husk at 1/3 af denne besparelse er varmt vand og derfor skal beregnes som sådanne. 17 Varmt vand 17.1 Registrering Registrering af anlæg til varmt brugsvand skal give grundlag for: at energiforbrug til varmt vand kan indgå ved beregning af bygningens samlede forbrug, at potentiale for energibesparelser vedrørende varmt vand kan kortlægges og beregnes korrekt. Anlægget skal registreres entydigt. HB 2011 Flerfamiliehus beregnet forbrug teknisk del side 42

INDHOLDSFORTEGNELSE VENTILATION 0 1. Ventilation 0 1

INDHOLDSFORTEGNELSE VENTILATION 0 1. Ventilation 0 1 INDHOLDSFORTEGNELSE VENTILATION 0 Ventilation 0 VENTILATION VENTILATION Registrering Registrering af ventilation omfatter: ventilationsform(er) areal af ventilerede lokaler driftstid luftskifte værdier

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1. Kedelanlæg 0 1

INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1. Kedelanlæg 0 1 INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1 Kedelanlæg 0 1 VARMEPRODUCERENDE ANLÆG KEDELANLÆG Kedelanlæg Energikonsulenten kan gennemføre energimærkning ved at anvende standardværdier for kedlens egenskaber

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE VENTILATION 0 1. Ventilation 0 1

INDHOLDSFORTEGNELSE VENTILATION 0 1. Ventilation 0 1 INDHOLDSFORTEGNELSE VENTILATION 0 1 0 1 VENTILATION VENTILATION Registrering Registrering af ventilation omfatter: ventilationsform(er) areal af ventilerede lokaler driftstid luftskifte værdier virkningsgrad

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1. Anden rumopvarmning 0 1

INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1. Anden rumopvarmning 0 1 INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1 Anden rumopvarmning 0 1 VARMEPRODUCERENDE ANLÆG ANDEN RUMOPVARMNING Registrering Hvis bygningen har anden rumopvarmning end et vandbårent varmefordelingssystem

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1. Anden rumopvarmning 0 1

INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1. Anden rumopvarmning 0 1 INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1 Anden rumopvarmning 0 1 VARMEPRODUCERENDE ANLÆG ANDEN RUMOPVARMNING Registrering Hvis bygningen har anden rumopvarmning end et vandbårent varmefordelingssystem

Læs mere

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ERHVERV. Version 2011. beregnet forbrug. Revideret den 1. juni 2011

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ERHVERV. Version 2011. beregnet forbrug. Revideret den 1. juni 2011 HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2011 ERHVERV beregnet forbrug Revideret den 1. juni 2011 Indhold 1 Vægge, gulve og lofter... 4 1.1 Registrering af vægge, gulve og lofter...4 1.2 Måltagning arealer,

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 0 1. Vinduer og yderdøre 0 1

INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 0 1. Vinduer og yderdøre 0 1 INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 0 1 Vinduer og yderdøre 0 1 BYGNINGSDELE VINDUER OG YDERDØRE Registrering Ved at opgøre antallet af vinduer for hver facade for sig kan der tages hensyn til solindfald

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 0 1. Vinduer og yderdøre 0 1

INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 0 1. Vinduer og yderdøre 0 1 INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 0 1 Vinduer og yderdøre 0 1 BYGNINGSDELE VINDUER OG YDERDØRE Registrering Ved at opgøre antallet af vinduer for hver facade for sig kan der tages hensyn til solindfald

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 0 1. Vinduer og yderdøre 0 1

INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 0 1. Vinduer og yderdøre 0 1 INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 0 1 Vinduer og yderdøre 0 1 BYGNINGSDELE VINDUER OG YDERDØRE Registrering Ved at opgøre antallet af vinduer for hver facade for sig kan der tages hensyn til solindfald

Læs mere

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ENFAMILIEHUSE. Version 2012. Beregnet forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ENFAMILIEHUSE. Version 2012. Beregnet forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012 HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 ENFAMILIEHUSE Beregnet forbrug 2012 Gyldig fra den 1. juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 02 Temperaturfaktor "b faktor" 02 VARMEFORDELINGSANLÆG 06 Varmerør

Læs mere

file://q:\valgfag\energiberegning\energiramme.htm

file://q:\valgfag\energiberegning\energiramme.htm Page 1 of 7 Be06 model: Energiramme Dato 17.01.2008 11.17 Bæredygtig enfamiliehus BBR-nr Ejer Adresse Bygningen Bygningstype Fritliggende bolig Rotation 45,0 deg Opvarmet bruttoareal 187,0 m² Varmekapacitet

Læs mere

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ENFAMILIEHUSE. Version 2011. beregnet forbrug. Revideret den 1. juni 2011

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ENFAMILIEHUSE. Version 2011. beregnet forbrug. Revideret den 1. juni 2011 HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2011 ENFAMILIEHUSE beregnet forbrug Revideret den 1. juni 2011 Indhold 1 Vægge, gulve og lofter... 3 1.1 Registrering af vægge, gulve og lofter...3 1.2 Beskrivelser

Læs mere

Be10 model: Kvadrat tilbygning uden mek vent i trappe Dato Opvarmet bruttoareal 156,5 m² Varmekapacitet 120,0 Wh/K m²

Be10 model: Kvadrat tilbygning uden mek vent i trappe Dato Opvarmet bruttoareal 156,5 m² Varmekapacitet 120,0 Wh/K m² Page 1 of 6 Be10 model: Kvadrat tilbygning uden mek vent i trappe Dato 13.04.2011 14.13 Kvadrat tilbygning Bygningen Bygningstype Andet Rotation 0,0 deg Opvarmet bruttoareal 156,5 m² Varmekapacitet 12h/K

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1. Varmepumper 0 1

INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1. Varmepumper 0 1 INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1 Varmepumper 0 1 VARMEPRODUCERENDE ANLÆG VARMEPUMPER Registrering Varmepumper kan i mange tilfælde reducere energiforbruget til opvarmning og/eller varmt

Læs mere

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER FLERFAMILIEHUSE. Version 2011. oplyst forbrug. Høring 24. januar 2011.

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER FLERFAMILIEHUSE. Version 2011. oplyst forbrug. Høring 24. januar 2011. HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2011 FLERFAMILIEHUSE oplyst forbrug Høring 24. januar 2011. Indhold 1. Driftmærke... 4 1.1. Energimærkning efter beregnet og oplyst forbrug...4 1.2. Standardbygninger...5

Læs mere

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 ENFAMILIEHUSE. Beregnet forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 ENFAMILIEHUSE. Beregnet forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012 HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 ENFAMILIEHUSE Beregnet forbrug 2012 Gyldig fra den 1. juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE GYLDIGHED 02 Gyldighed 02 BYGNINGSDELE 03 Temperaturfaktor "b-faktor" 03

Læs mere

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ENFAMILIEHUSE. Version beregnet forbrug. Høring 24. januar 2011.

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ENFAMILIEHUSE. Version beregnet forbrug. Høring 24. januar 2011. HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2011 ENFAMILIEHUSE beregnet forbrug Høring 24. januar 2011. Indhold 1 Vægge, gulve og lofter... 3 1.1 Registrering af vægge, gulve og lofter...3 1.2 Beskrivelser

Læs mere

Den gode energirådgivning Varme M3 Kedler. Kristian Kærsgaard Hansen KKH

Den gode energirådgivning Varme M3 Kedler. Kristian Kærsgaard Hansen KKH Den gode energirådgivning Varme M3 Kedler Kristian Kærsgaard Hansen Generelt - Tab i varme- og varmt brugsvandsanlæg Kondensgevinst Kedelsynsordninger Regelmæssige eftersyn: - Oliefyrede og fastbrændselskedler

Læs mere

HÅNDBOG FOR ENERGI- KONSULENTER ENFAMILIEHUSE. Version 2011. Beregnet forbrug. Gyldig fra den 1. oktober 2011

HÅNDBOG FOR ENERGI- KONSULENTER ENFAMILIEHUSE. Version 2011. Beregnet forbrug. Gyldig fra den 1. oktober 2011 HÅNDBOG FOR ENERGI- KONSULENTER Version 2011 ENFAMILIEHUSE Beregnet forbrug Gyldig fra den 1. oktober 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 02 Vægge, gulve og lofter 02 Linietab 14 Vinduer og yderdøre

Læs mere

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER FLERFAMILIEHUSE. Version 2011. oplyst forbrug. Revideret den 1. juni 2011

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER FLERFAMILIEHUSE. Version 2011. oplyst forbrug. Revideret den 1. juni 2011 HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2011 FLERFAMILIEHUSE oplyst forbrug Revideret den 1. juni 2011 Indhold 1 Driftmærke... 4 1.1 Energimærkning efter beregnet og oplyst forbrug...4 1.2 Standardbygninger...5

Læs mere

Be06 model: finsensvej16-isobyg Dato 4.02.2008 14.57. Finsensvej 16. Bygningen. Beregningsbetingelser

Be06 model: finsensvej16-isobyg Dato 4.02.2008 14.57. Finsensvej 16. Bygningen. Beregningsbetingelser 1 af 10 04-02-2008 14:58 Be06 model: finsensvej16-isobyg Dato 4.02.2008 14.57 Finsensvej 16 BBR-nr Ejer Adresse Annie og Steen Jensen Mølletoften 32, 8700 Horsens Bygningen Bygningstype Rotation Opvarmet

Læs mere

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER FLERFAMILIEHUSE. Version Beregnet forbrug Gyldig fra den 1. juli 2012

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER FLERFAMILIEHUSE. Version Beregnet forbrug Gyldig fra den 1. juli 2012 HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 FLERFAMILIEHUSE Beregnet forbrug 2012 Gyldig fra den 1. juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 02 Linjetab 02 Temperaturfaktor "b faktor" 05 VENTILATION

Læs mere

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER FLERFAMILIEHUSE. Version Beregnet forbrug Gyldig fra den 1. juli 2012

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER FLERFAMILIEHUSE. Version Beregnet forbrug Gyldig fra den 1. juli 2012 HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 FLERFAMILIEHUSE Beregnet forbrug 2012 Gyldig fra den 1. juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE VENTILATION 02 Ventilation 02 Mekanisk køling 06 VARMEPRODUCERENDE ANLÆG

Læs mere

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER FLERFAMILIEHUSE. Version Beregnet forbrug Gyldig fra den 1. juli 2012

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER FLERFAMILIEHUSE. Version Beregnet forbrug Gyldig fra den 1. juli 2012 HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 FLERFAMILIEHUSE Beregnet forbrug 2012 Gyldig fra den 1. juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 02 Linjetab 02 Vinduer og yderdøre 05 Skygger 11 VARMEPRODUCERENDE

Læs mere

Notat BILAG 2. Fremtidens Parcelhuse - Energiberegningerne Jesper Kragh. 27. aug. 2010 Journal nr. 731-051. Side 1 af 13

Notat BILAG 2. Fremtidens Parcelhuse - Energiberegningerne Jesper Kragh. 27. aug. 2010 Journal nr. 731-051. Side 1 af 13 Notat BILAG 2 Fremtidens Parcelhuse - Energierne Jesper Kragh 27. aug. Journal nr. 731-51 Side 1 af 13 Side 2 af 13 Energierne Energimærkning af bygninger sker ved en af energiet til varme og varmt brugsvand

Læs mere

Energirammerapport. Rosenlundparken bygninge, 5400 Bogense

Energirammerapport. Rosenlundparken bygninge, 5400 Bogense Energirammerapport Rosenlundparken bygninge, 5400 Bogense Dato for udskrift: 20-08-2015 15:13 Udarbejdet i Energy10 af Bedre Bolig Rådgivning ApS, Peter Dallerup - bbr@bedreboligraadgivning.dk Baggrundsinformation

Læs mere

Vejledning til udfyldning af inddata i Be15 med Danfoss Air Units

Vejledning til udfyldning af inddata i Be15 med Danfoss Air Units Eksempel: Danfoss Air Unit a2 i hus med opvarmet etageareal på 160 m 2 og 2 x bad, 1 x bryggers og 1 x køkken. Ingen eftervarmeflade monteret. Tæthedsprøvning er ikke udført. El-HC Danfoss Air Unit a2.

Læs mere

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ENFAMILIEHUSE. Version Beregnet forbrug Gyldig fra den 1. juli 2012

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ENFAMILIEHUSE. Version Beregnet forbrug Gyldig fra den 1. juli 2012 HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 ENFAMILIEHUSE Beregnet forbrug 2012 Gyldig fra den 1. juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 02 Anden rumopvarmning 02 Solvarme 06 VARMT OG KOLDT

Læs mere

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ENFAMILIEHUSE. Version Beregnet forbrug Gyldig fra den 1. juli 2012

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ENFAMILIEHUSE. Version Beregnet forbrug Gyldig fra den 1. juli 2012 HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 ENFAMILIEHUSE Beregnet forbrug 2012 Gyldig fra den 1. juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 02 Temperaturfaktor "b faktor" 02 VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 06

Læs mere

Hvordan sættes data ind i Be06 for varmepumper?

Hvordan sættes data ind i Be06 for varmepumper? Hvordan sættes data ind i Be06 for varmepumper? Center for Køle- og Varmepumpeteknik Teknologisk Institut Version 3 - revideret marts 2009 VIGTIG NOTE: Teknologisk Institut påtager sig ikke ansvaret for

Læs mere

Den nye håndbog HB2016

Den nye håndbog HB2016 Følgende gennemgang skal ses som et udpluk af de mest betydende ændringer fra HB2014 til HB2016. Der kan nemt være andre ordlyde, betydninger mv. som kan være ændrede mellem de to håndbogsversioner. Vi

Læs mere

Den gode energirådgivning Varme M3 Anlægget. Kristian Kærsgaard Hansen

Den gode energirådgivning Varme M3 Anlægget. Kristian Kærsgaard Hansen Den gode energirådgivning Varme M3 Anlægget Kristian Kærsgaard Hansen Generelt - Kapitlerne 24-32 og bilagene 20-26 om: - Varmt brugsvand - Varmefordeling - Varmerør - Kedler - Fjernvarme - Fremgangsmåde:

Læs mere

Checkliste klimaskærm:

Checkliste klimaskærm: Udarbejdet af Anette Strøyer. Checkliste klimaskærm: Ydervægge: Murværk massiv Hulmur: er der tegn på hulmursisolering? Træ Udvendig efterisolering Isolering af vægge/loft mod portgennemgang Facade længde

Læs mere

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 ENFAMILIEHUSE. Beregnet forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 ENFAMILIEHUSE. Beregnet forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012 HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 ENFAMILIEHUSE Beregnet forbrug 2012 Gyldig fra den 1. juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE GYLDIGHED 02 Gyldighed 02 BYGNINGSDELE 03 Vægge, gulve og lofter 03 Linjetab

Læs mere

Inddata til beregningsprogrammet BE10 Produkt NIBE SPLIT 3-12

Inddata til beregningsprogrammet BE10 Produkt NIBE SPLIT 3-12 ventilation Bygning Felt for navn af bygning, beliggenhed, rotation, Areal, varmekapasitetog brugstid. Beregningsbetingelser Mærkning og særlige tillæg Varmeforsyning. Køling EL V (basis: kedel, fjernvarme

Læs mere

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ENFAMILIEHUSE. Version 2012. Beregnet forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ENFAMILIEHUSE. Version 2012. Beregnet forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012 HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 ENFAMILIEHUSE Beregnet forbrug 2012 Gyldig fra den 1. juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 02 Solvarme 02 VARMT OG KOLDT VAND 06 Koldt vand

Læs mere

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER FLERFAMILIEHUSE. Version Beregnet forbrug Gyldig fra den 1. juli 2012

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER FLERFAMILIEHUSE. Version Beregnet forbrug Gyldig fra den 1. juli 2012 HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 FLERFAMILIEHUSE Beregnet forbrug 2012 Gyldig fra den 1. juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEFORDELINGSANLÆG 02 Cirkulationspumper varme 02 VARMT OG KOLDT VAND

Læs mere

Bygningsreglement 10 Energi

Bygningsreglement 10 Energi Bygningsreglement 10 Energi Regeringens strategi for reduktion af energiforbruget i bygninger. April 2009 22 initiativer indenfor: Nye bygninger Eksisterende bygninger Andre initiativer Nye bygninger 1.

Læs mere

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Energirigtige bygningsinstallationer (BR 2005!!) 26. oktober hhv. 9. november 2005 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut,

Læs mere

Checkliste for nye bygninger BR10

Checkliste for nye bygninger BR10 Checkliste for nye bygninger Bygningens tæthed. Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5 l/s pr. m² ved 50 Pa.

Læs mere

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ERHVERV. Version oplyst forbrug. Høring 24. januar 2011

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ERHVERV. Version oplyst forbrug. Høring 24. januar 2011 HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2011 ERHVERV oplyst forbrug Høring 24. januar 2011 Indhold 1 Driftmærke... 4 1.1 Energimærkning efter beregnet og oplyst forbrug...4 1.2 Driftjournal...4 1.3 Standardbygninger...5

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

Checkliste for nye bygninger

Checkliste for nye bygninger Checkliste for nye bygninger Bygningsreglement 2015 Bygningens tæthed Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5

Læs mere

Inddata til beregningsprogrammet BE10 Produkt F 1255-12, uden ekstern cirkulationspumpe

Inddata til beregningsprogrammet BE10 Produkt F 1255-12, uden ekstern cirkulationspumpe ventilation Bygning Felt for navn af bygning, beliggenhed, rotation, Areal, varmekapasitetog brugstid. Beregningsbetingelser Mærkning og særlige tillæg Varmeforsyning. Køling EL V (basis: kedel, fjernvarme

Læs mere

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ENFAMILIEHUSE. Version Beregnet forbrug Gyldig fra den 1. juli 2012

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ENFAMILIEHUSE. Version Beregnet forbrug Gyldig fra den 1. juli 2012 HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 ENFAMILIEHUSE Beregnet forbrug 2012 Gyldig fra den 1. juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 02 Kedelanlæg 02 Solvarme 10 VARMT OG KOLDT VAND

Læs mere

Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger?

Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger? Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger? Betons energimæssige fordele og udfordringer 6. december 2006 Søren Aggerholm, SBi Energi og miljø Artikel 3 i EU-direktivet Medlemslandene skal benytte

Læs mere

Naturlig contra mekanisk ventilation

Naturlig contra mekanisk ventilation Naturlig contra mekanisk ventilation Energibehov og ventilation Tirsdag 28. oktober 2008 i Aalborg IDA - Energitjenesten - AAU Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø Nye energikrav

Læs mere

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER FLERFAMILIEHUSE. Version 2012. Oplyst forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER FLERFAMILIEHUSE. Version 2012. Oplyst forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012 HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 FLERFAMILIEHUSE Oplyst forbrug 2012 Gyldig fra den 1. juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE GYLDIGHED 02 Gyldighed 02 BYGNINGSDELE 03 Temperaturfaktor "b faktor" 03

Læs mere

Loft mod uopvarmet tagrum er isoleret med 100 mm mineraluld.

Loft mod uopvarmet tagrum er isoleret med 100 mm mineraluld. Flerfamiliehus, beregnet forbrug - generel del. Generelt: Da store dele af den generelle del af håndbogen for flerfamiliehuse er identisk med den generelle del af håndbogen for enfamiliehuse, er kommentarer

Læs mere

Tekniske spørgsmål og svar - SOS

Tekniske spørgsmål og svar - SOS Tekniske spørgsmål og svar - SOS "Spørgsmål og svar om energimærkning iht. Håndbog for Energikonsulenter 2008, version 3 og tidligere bekendtgørelser." - klik på linket herunder for at gå til artiklen.

Læs mere

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Røde Vejmølle Parken Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Krav Forudsætninger Bygningen er opført 1971 Opvarmet etageareal Før 160 m2 Efter 172 m2 Derudover er der følgende arealer,

Læs mere

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ERHVERV. Version Oplyst forbrug Gyldig fra den 1. juli 2012

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ERHVERV. Version Oplyst forbrug Gyldig fra den 1. juli 2012 HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 ERHVERV Oplyst forbrug 2012 Gyldig fra den 1. juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 02 Kedelanlæg 02 VARMEFORDELINGSANLÆG 08 Varmerør 08 VARMT

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1. Solvarme 0 1

INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1. Solvarme 0 1 INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1 Solvarme 0 1 VARMEPRODUCERENDE ANLÆG SOLVARME Registrering Registreringen af solvarme omfatter alene anlæg, der leverer varme til opvarmning og/eller produktion

Læs mere

Ombygning, vedligeholdelse og udskiftning BR 10, kap. 7.4

Ombygning, vedligeholdelse og udskiftning BR 10, kap. 7.4 Klimaperspektivet udskiftning BR 10, kap. 7.4 Stk. 1: Energibesparelser skal gennemføres, hvis ombygning eller ændringer vedrører klimaskærmen. Enkeltforanstaltninger vedrører kun den del af klimaskærmen,

Læs mere

Kvik-tjek af husets energitilstand

Kvik-tjek af husets energitilstand UDGIVET DECEMBER 2011 Kvik-tjek af husets energitilstand Dette kvik-tjek-skema kan bruges til en hurtig vurdering af, om der er behov for energioptimering af konkrete enfamiliehuse. Du får med skemaet

Læs mere

Be10 model: Kvadrat tilbygning Dato 7.03.2011 14.39. Opvarmet bruttoareal 156,5 m². Varmekapacitet 120,0 Wh/K m². Brugstid, start - slut, kl 8-17

Be10 model: Kvadrat tilbygning Dato 7.03.2011 14.39. Opvarmet bruttoareal 156,5 m². Varmekapacitet 120,0 Wh/K m². Brugstid, start - slut, kl 8-17 Page 1 of 6 Be10 model: Kvadrat tilbygning Dato 7.03.2011 14.39 Kvadrat tilbygning Bygningen Bygningstype Andet Rotation 0,0 deg Opvarmet bruttoareal 156,5 m² Varmekapacitet 12h/K m² Normal brugstid 45

Læs mere

A B C D C E F G Kontroludskrift Side 1 af 5 Kontroludskrift Indberettet d. 02-04-2012 Energimærke-nr. 100263473 Bygningsdata Navn Hovedbygning Opførelsesår 1978 BBR-bygningsnummer 001 Renoveringsår

Læs mere

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER FLERFAMILIEHUSE. Version Beregnet forbrug Gyldig fra den 1. juli 2012

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER FLERFAMILIEHUSE. Version Beregnet forbrug Gyldig fra den 1. juli 2012 HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 FLERFAMILIEHUSE Beregnet forbrug 2012 Gyldig fra den 1. juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE GYLDIGHED 02 Gyldighed 02 BYGNINGSDELE 03 Vægge, gulve og lofter 03 Linjetab

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEFORDELINGSANLÆG 0 1. Varmerør 0 1

INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEFORDELINGSANLÆG 0 1. Varmerør 0 1 INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEFORDELINGSANLÆG 0 1 Varmerør 0 1 VARMEFORDELINGSANLÆG VARMERØR Registrering Registreringen skal omfatte alle varmerør uden for den opvarmede del af bygningen. Varmerør i den opvarmede

Læs mere

Forudsætninger for beregning af Energimærket. Samlet vurdering af ejendommens energimæssige tilstand

Forudsætninger for beregning af Energimærket. Samlet vurdering af ejendommens energimæssige tilstand Energimærke nr.: E 6-1875-65 Energimærket er gyldigt i 3 år fra: 16. maj 26 Ejendommens BBR nr.: 253 37261 1 Byggeår: 1974 Anvendelse: Enfamiliehus Ejendommens adresse: Hinbjerg 15, 269 Karlslunde Forudsætninger

Læs mere

BBR-nr.: 580-022566 Energimærkning nr.: 200012763 Gyldigt 5 år fra: 23-04-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 580-022566 Energimærkning nr.: 200012763 Gyldigt 5 år fra: 23-04-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Kallemosen 22 Postnr./by: 6200 Aabenraa BBR-nr.: 580-022566 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Forudsætninger for beregning af Energimærket

Forudsætninger for beregning af Energimærket Energimærke nr.: E06-01571-0089 Energimærket er gyldigt i 3 år fra: 21 Apr 2006 Ejendommens BBR nr.: 575 034586 001 Byggeår: 1969 Anvendelse: Enfamiliehus Ejendommens adresse: Møllevej 29, 6622 Bække Forudsætninger

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE VARMT OG KOLDT VAND 0 1. Varmt vand 0 1

INDHOLDSFORTEGNELSE VARMT OG KOLDT VAND 0 1. Varmt vand 0 1 INDHOLDSFORTEGNELSE VARMT OG KOLDT VAND 0 1 Varmt vand 0 1 VARMT OG KOLDT VAND VARMT VAND Registrering Registrering af anlæg til varmt brugsvand skal give grundlag for: at energiforbrug til varmt vand

Læs mere

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Lys og Energi Bygningsreglementets energibestemmelser Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Bæredygtighed En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende

Læs mere

Manual 2. Beregningsprogrammet ISOVER Energi. Energibehov Step by step. 4. udgave, oktober 2007. Side 1 af 39

Manual 2. Beregningsprogrammet ISOVER Energi. Energibehov Step by step. 4. udgave, oktober 2007. Side 1 af 39 Manual 2 Beregningsprogrammet ISOVER Energi Energibehov Step by step 4. udgave, oktober 2007 Side 1 af 39 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Godt at viden inden du starter 4 Startbilledet 7 Bygningen 8 Beskrivelse

Læs mere

Energimærkning. Adresse: Lange Eng 100 Postnr./by:

Energimærkning. Adresse: Lange Eng 100 Postnr./by: SIDE 1 AF 6 Adresse: Lange Eng 100 Postnr./by: 2620 Albertslund BBR-nr.: 165-058763-001 Energikonsulent: Anne Svendsen Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal

Læs mere

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger.

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. SIDE 1 AF 18 Adresse: Nødager 032 Postnr./by: 4000 Roskilde BBR-nr.: 350-012040-001 Energikonsulent: Erik Ilsøe Nielsen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Vurdering af forslag til nye energibestemmelser i bygningsreglementerne i relation til småhuse.

Vurdering af forslag til nye energibestemmelser i bygningsreglementerne i relation til småhuse. Henrik Tommerup Vurdering af forslag til nye energibestemmelser i bygningsreglementerne i relation til småhuse. DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-04-06 2004 ISSN 1601-8605 Forord Denne

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 13 Adresse: Grønnevang 1 Postnr./by: 8500 Grenaa BBR-nr.: 707-106902-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ERHVERV. Version 2012. Beregnet forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ERHVERV. Version 2012. Beregnet forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012 HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 ERHVERV Beregnet forbrug 2012 Gyldig fra den 1. juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE GYLDIGHED 02 Gyldighed 02 BYGNINGSDELE 03 Vægge gulve og lofter 03 Linjetab 15

Læs mere

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme.

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme. SIDE 1 AF 7 Adresse: Rouloen 31 Postnr./by: 8250 Egå BBR-nr.: 751-387571-001 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Mærkningen er lovpligtig og

Læs mere

Energimærkning SIDE 1 AF 7

Energimærkning SIDE 1 AF 7 SIDE 1 AF 7 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Hyldeengen 13 2791 Dragør 155-000000-000 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser. Energimærkningen udføres

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 15 Adresse: Postnr./by: Dystrupvej 6A 8586 Ørum Djurs BBR-nr.: 707-106893-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere

HÅNDBOG FOR ENERGI- KONSULENTER ERHVERV. Oplyst forbrug. Gyldig fra den 1. oktober 2011

HÅNDBOG FOR ENERGI- KONSULENTER ERHVERV. Oplyst forbrug. Gyldig fra den 1. oktober 2011 HÅNDBOG FOR ENERGI- KONSULENTER ERHVERV Oplyst forbrug Gyldig fra den 1. oktober 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE DRIFTMÆRKE 02 Driftmærke 02 BYGNINGSDELE 05 Vægge, gulve og lofter 05 Linietab 17 Vinduer og yderdøre

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 1 Montering af termostatventiler 2,81 GJ fjernvarme 400 kr. 5.500 kr.

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 1 Montering af termostatventiler 2,81 GJ fjernvarme 400 kr. 5.500 kr. SIDE 1 AF 52 Adresse: Fiskenes Kvarter 153 Postnr./by: 6710 Esbjerg V BBR-nr.: 561-273456-001 Energikonsulent: Mona Alslev Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Be06-beregninger af et parcelhus energiforbrug

Be06-beregninger af et parcelhus energiforbrug Be06-beregninger af et parcelhus energiforbrug Center for Køle- og Varmepumpeteknologi, Teknologisk Institut har besluttet at gennemføre sammenlignende beregninger af energiforbruget for et parcelhus ved

Læs mere

Be06 resultater: Kassandravej 44 9210 Aalborg SØ / status Samlet energibehov MWh Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Året Varme 0,00 0,00

Be06 resultater: Kassandravej 44 9210 Aalborg SØ / status Samlet energibehov MWh Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Året Varme 0,00 0,00 Be06 resultater: Kassandravej 44 9210 Aalborg SØ / status Samlet energibehov Varme 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 El (faktor 2,5) 1,00 0,68 0,17-0,50-0,88-0,91-0,86-0,67-0,28

Læs mere

BBR-nr.: 430-023734 Energimærkning nr.: 200010284 Gyldigt 5 år fra: 29-01-2009 Energikonsulent: Lars Christensen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 430-023734 Energimærkning nr.: 200010284 Gyldigt 5 år fra: 29-01-2009 Energikonsulent: Lars Christensen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Åløkken 35 Postnr./by: 5792 Årslev BBR-nr.: 430-023734 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 177 m³ Naturgas 1188 kwh Elvarme

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 177 m³ Naturgas 1188 kwh Elvarme SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Honnørkajen 1 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-011978 Energikonsulent: Anders Møller Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek

Læs mere

Energimærke. Gevninge Bygade 46 B 4000 Roskilde BBR-nr.: 350-009019-001 Energimærkning nr.: 100201288 Gyldigt 5 år fra: 11-01-2011 Energikonsulent:

Energimærke. Gevninge Bygade 46 B 4000 Roskilde BBR-nr.: 350-009019-001 Energimærkning nr.: 100201288 Gyldigt 5 år fra: 11-01-2011 Energikonsulent: SIDE 1 AF 8 Adresse: Postnr./by: Gevninge Bygade 46 B 4000 Roskilde BBR-nr.: 350-009019-001 Energikonsulent: Annette Hallgård Christensen Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder SIDE 1 AF 8 Adresse: Multebærvænget 12 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-104347-001 Energikonsulent: Bjarne Jensen Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Clemensgade 8 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 6000 Kolding BBR-nr.: 621-029215 Energikonsulent: Flemming Rigenstrup Programversion: EK-Pro, Be06

Læs mere

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger.

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. SIDE 1 AF 10 Adresse: Østerhøjvej 66 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 2750 Ballerup BBR-nr.: 151-143865-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling

Læs mere

Beregning af bygningers energibehov Ækvivalensdata for særlige komponenter og løsninger

Beregning af bygningers energibehov Ækvivalensdata for særlige komponenter og løsninger Vejledning til Be15 og SBi- anvisning 213: Bygningers Energibehov BYGNINGERS ENERGIEFFEKTIVITET, INDEKLIMA OG BÆREDYGTIGHED A.C. MEYERS VÆNGE 15 2450 KØBENHAVN SV SBI.DK CVR 29 10 23 84 Vejledning +45

Læs mere

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme.

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme. SIDE 1 AF 7 Adresse: hasselhaven 14 Postnr./by: 3500 Værløse BBR-nr.: 190-006122-001 Energikonsulent: Carsten Hørling Nielsen Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at

Læs mere

Kursus i energiregler og energiberegninger

Kursus i energiregler og energiberegninger Kursus i energiregler og energiberegninger Karen Margrethe Høj Janus Martin Jørgensen Energivejledere i Energitjenesten Faktaark Dagens program 9.30 velkomst 10.00 energireglerne i bygningsreglementet

Læs mere

Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer

Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer Membran-Erfa møde om Fundamenter, sokler og kælderkonstruktioner - fugtspærrer, radonforebyggelse og geotekstiler Orientering om BR10

Læs mere

De nye energibestemmelser og deres konsekvenser

De nye energibestemmelser og deres konsekvenser De nye energibestemmelser og deres konsekvenser Energirammen og energieffektivisering: Nye muligheder med intelligente komponenter 1. juni 2006 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Ved det nuværende pris- og renteniveau kan det ikke betale sig at gennemføre energiforbedringer.

Energimærke. Lavt forbrug. Ved det nuværende pris- og renteniveau kan det ikke betale sig at gennemføre energiforbedringer. SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Rynkebjerggårdsvej 003 Postnr./by: 4320 Lejre BBR-nr.: 350-012072 Energikonsulent: Harry Olander Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Bilag 7 til bygningsreglement 1995: Beregning af bygningers energibehov.

Bilag 7 til bygningsreglement 1995: Beregning af bygningers energibehov. 16. juli 2004 Sag 6643-145 soa/ejj Bilag 7 til bygningsreglement 1995: Beregning af bygningers energibehov. Energiforsyningen til ejendommen Byggeloven omfatter ikke forhold udenfor grunden. Derfor omfatter

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug. Bygningen opvarmes med jordvarmeanlæg. Idet bygningen er ny er der ikke noget oplyst varmeforbrug.

Lavt forbrug. Højt forbrug. Bygningen opvarmes med jordvarmeanlæg. Idet bygningen er ny er der ikke noget oplyst varmeforbrug. SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hoptrup Hovedgade 60 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-006065 Energikonsulent: Anders Møller Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Vejledning til oprettelse af varmepumper i EK-Pro

Vejledning til oprettelse af varmepumper i EK-Pro Vejledning til oprettelse af varmepumper i EK-Pro Indhold Case 1 - Oliekedel konverteres til jordvarme eller luft/vand-varmepumpe... 3 1. Forsyning... 3 2. Kedel... 3 3. Dimensionering... 4 4. Vælg varmepumpe...

Læs mere

Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning.

Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning. Energiforbrug Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning. Varmeisolering - nybyggeri Et nybyggeri er isoleringsmæssigt i orden,

Læs mere

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER FLERFAMILIEHUSE. Version 2012. Oplyst forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER FLERFAMILIEHUSE. Version 2012. Oplyst forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012 HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 FLERFAMILIEHUSE Oplyst forbrug 2012 Gyldig fra den 1. juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE GYLDIGHED 02 Gyldighed 02 ENERGIMÆRKNING EFTER OPLYST FORBRUG 03 Energimærkning

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Kløvervænget 001 Postnr./by: 4863 Eskilstrup BBR-nr.: 376-013843 Energikonsulent: Preben Funch Hallberg Programversion: EK-Pro, Be06 version 4

Læs mere

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger.

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. SIDE 1 AF 18 Adresse: Nødager 032 Postnr./by: 4000 Roskilde BBR-nr.: 350-012040-001 Energikonsulent: Annette Hallgård Christensen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for

Læs mere

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER FLERFAMILIEHUSE. Version Oplyst forbrug Gyldig fra den 1. juli 2012

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER FLERFAMILIEHUSE. Version Oplyst forbrug Gyldig fra den 1. juli 2012 HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 FLERFAMILIEHUSE Oplyst forbrug 2012 Gyldig fra den 1. juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE DRIFTJOURNALER 02 Driftjournaler 02 VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 06 Kedelanlæg

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 7.900 kwh fjernvarme

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 7.900 kwh fjernvarme SIDE 1 AF 9 Adresse: Bangsboparken 5 Postnr./by: 8541 Skødstrup BBR-nr.: 751-966482-001 Energikonsulent: André Enemærke Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme

Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme Analyse af radiatoranlæg til eksisterende byggeri Denne rapport er en undersøgelse for mulighed for realisering af lavtemperaturfjernvarme i eksisterende

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Ved det nuværende pris- og renteniveau kan det ikke betale sig at gennemføre energiforbedringer.

Energimærke. Lavt forbrug. Ved det nuværende pris- og renteniveau kan det ikke betale sig at gennemføre energiforbedringer. SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Padborgvej 3 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 8600 Silkeborg BBR-nr.: 740-011161 Energikonsulent: Peter Mailund Thomsen Programversion: EK-Pro,

Læs mere