Elevopgaver og elevproduktion i det 21. århundrede. Opgavedidaktisk model. Marie Falkesgaard Slot, Jesper Bremholm og Rune Hansen

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Elevopgaver og elevproduktion i det 21. århundrede. Opgavedidaktisk model. Marie Falkesgaard Slot, Jesper Bremholm og Rune Hansen"

Transkript

1 Elevopgaver og elevproduktion i det 21. århundrede Opgavedidaktisk model Marie Falkesgaard Slot, Jesper Bremholm og Rune Hansen

2 ELEVOPGAVER OG ELEVPRODUKTION I DET 21. ÅRHUNDREDE OPGAVEDIDAKTISK MODEL Marie Falkesgaard Slot, Jesper Bremholm og Rune Hansen Dette værk er licenseret under en Creative Commons Navngivelse Del På Samme Vilkår 4.0 International Licens. Udgiver: Læremiddel.dk Land: Danmark ISBN udgave, 1. oplag

3 Indhold Indledning... 3 Hvad er opgavedidaktik?... 3 Opgavedidaktisk model... 4 Opgavestilling... 6 Elevprodukt... 6 Den produktive proces... 7 Anvendelse af den opgavedidaktiske model... 7 Referencer

4 Indledning I denne delrapport præsenteres den opgavedidaktiske model udviklet i forbindelse med det tværgående studie Elevopgaver og elevproduktion i det 21. århundrede, der er knyttet til tre af de fire interventionsprojekter under demonstrationsskoleprojektet: It i den innovative skole, It og lærerkompetencer i et organisatorisk perspektiv og Inklusion og undervisningsdifferentiering i digitale læringsmiljøer 1. Det tværgående studie er et mixed methods studie, og modellen er i første omgang udviklet med henblik på analyse af klasserumsdata fra den kvalitative del af studiet (jf. delrapporten Elevopgaver og elevproduktion i det 21. århundrede: Kvalitativ analyse af elevproduktion i matematik, dansk og naturfag). Vi er imidlertid af den opfattelse, at modellen også vil kunne have generel interesse og anvendelighed i forhold til både analyse og planlægning af elevers produktive arbejde i undervisningskontekster, og at den således kan udgøre et bidrag til udvikling af opgavedidaktikken såvel forskningsmæssigt som i praksis. Det er netop grunden til, at vi har valgt at præsentere den opgavedidaktiske model i en selvstændig delrapport. Modellen er udviklet i en datadrevet proces med inddragelse af, refleksion over og afprøvning af data både fra studiets kvalitative og kvantitative del (jf. delrapporterne Elevopgaver og elevproduktion i det 21. århundrede: Kvantitativ analyse af elevproduktion i matematik, dansk og naturfag (Baseline) og (Endline)). Hvad er opgavedidaktik? Begrebet opgavedidaktik benytter vi som en betegnelse for den del af almen- og fagdidaktikken, der specifikt vedrører elevers produktive arbejde i forbindelse med undervisning. Opgavedidaktik skal således ikke forstås som en ny bindestregsdidaktik, men snarere som en begrebsliggørelse af et specifikt didaktisk delaspekt, der især knytter sig til kategorier som elevaktivitet, fagligt indhold samt organisering og arbejdsmåde. Opgavedidaktik kan beskrives som en didaktisk konstellation af en vis processuel karakter bestående af tre forbundne elementer: 1) Opgavestilling der er den af læreren og/eller læremidlet beskrevne ramme for elevernes produktive aktivitet 2. Opgavestillingen bygger på en mere eller mindre ekspliciteret (og bevidst) intention om elevernes læringsmæssige udbytte af den pågældende aktivitet, og man kan derfor tale om opgavestillingen som en ramme for elevernes intenderede læring i forbindelse med den produktive aktivitet. 2) Den produktive proces der er elevernes faktiske arbejde med den pågældende produktive aktivitet. Dette processuelle element repræsenterer en kortere eller længere tidsmæssig udstrækning og betinges af lærerens måde at rammesætte og organisere elevernes produktive arbejde. 3) Elevproduktion der er det færdige resultat af elevernes processuelle arbejde. Hvor opgavestillingen udgør rammen for elevernes intenderede læring, kan elevproduktionen tilsva Ofte anvendes betegnelser som instruktion, opgave(formulering) og arbejdsspørgsmål for det vi her kalder opgavestilling. 3

5 rende siges at udgøre et tegn på det læringsudbytte eleverne faktisk har opnået eller realiseret gennem deres produktive arbejde (Kress 2010). Denne fremstilling af opgavedidaktik bygger på en tænkning, der primært er inspireret af nordiske fagdidaktiske forskeres arbejde med elevproduktion (Slot 2015 & 2010; Skjelbred 2009; Hedeboe 2002). Sammenhængen mellem de tre centrale opgavedidaktiske elementer er søgt anskueliggjort i nedenstående model. Ramme for intenderet læring Den produktive proces Opgavestilling Rammesætning og organisering Elevproduktion Tegn på realiseret læring Figur 1. Model over centrale opgavedidaktiske elementer I det tværgående studie af elevopgaver og elevproduktion er opgavedidaktik som nævnt anvendt som analytisk kategori. Anskuet i et praksisperspektiv kan opgavedidaktik dog også forstås som en del af lærerens samlede fagdidaktiske beredskab. Her er opgavedidaktikken især relevant inden for følgende tre områder, der samlet set dækker mål og ramme for samt understøttelse og evaluering af elevers læreprocesser i forbindelse med produktivt arbejde: - Udvikling og udformning af fagdidaktisk kvalificerede opgavestillinger - Stilladsering af elevers produktive arbejde i undervisningen - Udvikling og formulering af tydelige kriterier for elevprodukter. Opgavedidaktisk model I dette afsnit præsenterer vi den opgavedidaktiske model der har fungeret som rammeværk for analyserne af elevers produktive arbejde i de tre cases der indgår i den kvalitative del af studiet. De tre cases knytter sig til undervisningsforløb i henholdsvis matematik, dansk og naturfag. Modellen er en udbygning af den ovenstående grundmodel over de tre centrale opgavedidaktiske elementer. Modellen opererer med tre overordnede kategorier, opgavetype, faglig stilladsering og faglig kompetent kommunikation, der hver især repræsenterer manifestationer af de tre opgavedidaktiske grundelementer. Dette skal forstås på den måde, at opgavestilling som ramme for intenderet læring (jf. fig. 1) manifesteres gennem den konkrete opgavetype, opgavestillingen udstikker. Tilsvarende manifesteres elevproduktion som tegn på realiseret læring gennem den grad af faglig kompetent kommunikation, eleven demonstrerer i sit produkt. Og arbejdsprocessens rammesætning og organisering manifesteres gennem den grad af stilladsering, der finder sted i processen. Til hver af de tre overordnede kategorier knytter sig desuden en række underkategorier, der tilsammen udgør det opgavedidaktiske rammeværk. I oversigtsform ser modellen således ud: 4

6 Figur 2. Opgavedidaktisk model I det følgende gennemgår vi kort hver af de overordnede kategorier med tilhørende underkategorier. Da der er en udstrakt grad af korrespondance mellem opgavestilling og elevprodukt, præsenteres disse i forlængelse af hinanden, og den produktive proces præsenteres følgelig til sidst. 5

7 Opgavestilling Den overordnede opgavetype vil i udstrakt grad betinge rammen for eleverne intenderede læring og dermed også for det produkt, eleverne i sidste ende skaber (og dermed den læring de realiserer). Inden for den enkelte opgavetype vil rammen for elevernes intenderede læring dog samtidig i vid udstrækning kunne variere afhængigt af, i hvilken grad opgavestillingen ekspliciterer en række forskellige forhold repræsenteret ved underkategorierne i modellen: Underkategorien indhold indbefatter delkategorierne mål og faglige delelementer og begreber. Mål er en angivelse til eleverne af, hvad det er meningen de (fagligt) skal lære ved arbejdet med produktionen (Hattie 2009), og har afsæt i stofudvælgelse og organisering af et fagligt indhold i forhold til, hvad eleverne skal opnå ved at arbejde med stoffet. Faglige delelementer og begreber er tilsvarende en angivelse af, hvilket fagligt stof og indholdsområde samt eventuelt hvilke specifikke faglige begreber, elevproduktet skal bearbejde og anvende. Underkategorien Kommunikation angiver en eksplicitering af de kommunikative rammer for elevproduktet og omfatter delkategorierne teknologi og modalitet. Disse delkategorier præciserer og angiver kriterier for brug af (digitale) kommunikationsværktøjer og specifikke modaliteter, som eleverne kan/skal bruge i deres produkter. Underkategorien proces og organisering dækker opgavestillingens angivelse af de organisatoriske og procesmæssige rammer for elevernes arbejde i form af samarbejde, faglige loops og vejledning. Elevprodukt Den udstrækning i hvilken en elev i et produkt kommunikerer faglig kompetent, kan ses som et resultat af et integreret samspil mellem graden af henholdsvis relevant faglig viden og forståelse artikuleret i produktet, anvendelse af faglig metode knyttet til den specifikke opgavestilling og relevant brug af modale ressourcer til kommunikation af det faglige indhold. Underkategorien artikulering af faglig viden og forståelse udgør det manifeste tegn på den bearbejdning af det faglige stof eleven har udført under sit arbejde med produktet, og er betinget af i hvilken grad eleven benytter sig af fagbegreber og et domænerelevant fagsprog (Bremholm 2014). Underkategorien metode referer til, i hvilken grad og hvordan eleven har integreret faglige metoder og tilgange i kommunikationen af det faglige indhold. Underkategorien modalitet angiver, hvilke modaliteter eleven har anvendt i produktet, og i hvilken grad de er relevante for kommunikationen af det faglige indhold. For at kunne nuancere kvaliteten af modalitetsbrugen opererer vi i modellen med delkategorierne funktionel tyngde og sekundær funktionel tyngde (Kress 2003). Begrebet funktionel tyngde er en betegnelse for, hvilken modalitet der er den bærende i en given repræsentation. Delkategorien faglig integreret multimodalitet angi- 6

8 ver, hvorvidt integreret brug af flere modaliteter har en bærende funktion i fremstillingen af det faglige indhold. Den produktive proces I modellen angiver stilladsering det samarbejde, som lærer og elever har omkring elevernes produktive arbejde. Dette samarbejde, der i sin eksemplariske version tager afsæt i opgavestillingen, kan både omfatte feedback og feedforward ved både at indbefatte respons på elevernes foreløbige arbejde og udpegning af opmærksomhedspunkter for det videre fremadrettede arbejde med produktet (Hattie & Timperley 2007). Modellen opererer med to typer stilladsering, struktureret og situeret. Struktureret stilladsering betegner den planlagte feedback/feedforward. Det vil sige, at læreren i den produktive proces har indlagt sekvenser, hvor eleverne kan få feedback og/eller feedforward på deres arbejde, fx i form af faglige loops, vejledning og peer-to-peer respons. Situeret stilladsering betegner den form for stilladsering, der finder sted, når læreren i situationen på baggrund af en hurtig diagnose af elevers behov for faglig eller processuel støtte i deres produktive arbejde giver eleverne momentan feedback/feedforward. Anvendelse af den opgavedidaktiske model Den opgavedidaktiske model kan både tjene som redskab til analyse af elevers produktive arbejde og som en del af lærerens samlede fagdidaktiske beredskab i forbindelse med planlægning og gennemførsel af undervisning. Den opgavedidaktiske model har som nævnt udgjort det teoretiske rammeværk for analysen af klasserumsdata i den kvalitative del af undersøgelsen elevopgaver og elevproduktion i det 21. århundrede. Der kan således henvises til de enkelte case-analyser i den kvalitative delrapport for en illustration af den analytiske anvendelse af modellen. Modellen har i denne konkrete brug vist sig særdeles anvendelig og erkendelsesfremmende til analyse af elevers produktive arbejde i undervisningskontekster. I og med at modellen netop sammentænker de opgavedidaktiske elementer opgavestilling, produktiv proces og elevprodukt, er den en hjælp til at få øje på og fastholde de komplekse relationer, problematikker og sammenhænge, der spiller ind i i forbindelse med elevers produktive arbejde. En kompleksitet der er uhyre svær om ikke umulig at indfange, hvis de opgavedidaktiske elementer analyseres isoleret fra hinanden. Et af hovedresultaterne ikke blot af den kvalitative del af studiet, men faktisk af hele mixed method studiet er, at der er væsentlige didaktiske udfordringer forbundet med at realisere de åbenlyse potentialer knyttet til elevernes produktive arbejde med hensyn til elevers læring og kompetenceudvikling (jf. delrapporten Elevopgaver og elevproduktion i det 21. århundrede: Præsentation af projektet). Disse udfordringer peger netop på et behov for en øget opgavedidaktisk opmærksomhed og be- 7

9 vidsthed hos lærerne i forbindelse med planlægning og gennemførsel af undervisning. Der er derfor grund til at antage, at den opgavedidaktiske model kan udgøre et nyttigt planlægningsredskab for lærere med henblik på at skærpe og kvalificere deres opgavedidaktiske fokus og derigennem styrke rammesætningen og stilladseringen af elevernes produktive arbejde. Referencer Bremholm, J. (2014). Veje og vildveje til læsning som ressource: Teksthændelser i naturfagsundervisning med og uden læseguide. Et interventionsstudie om literacy i naturfag i udskolingen. Ph.dafhandling, Aarhus Universitet. Bremholm, J., Hansen, R. & Slot, M. (2015). Elevopgaver og elevproduktion i det 21. århundrede: Kvalitativ analyse af elevproduktion i matematik, dansk og naturfag. Bremholm, J., Hansen, R. & Slot, M. (2015). Elevopgaver og elevproduktion i det 21. århundrede: Præsentation af projektet forskningsspørgsmål, metode og hovedresultater). Hansen, R., Slot, M. & Bremholm, J. (2015). Elevopgaver og elevproduktion i det 21. århundrede: Kvantitativ analyse af elevproduktion i matematik, dansk og naturfag (Endline). Hattie, J. (2009). Visible Learning: A Synthesis of Over 800 Meta-Analyses Relating to Achievement. New York: Routledge. Hattie, J., & Timperley, H. (2007). The Power of Feedback. Review of Educational Research, 77 (1). Hedeboe, B. (2002). Når vejret læser kalenderen. Ph.d.-afhandling, Syddansk Universitet. Kress, G. (2010). Multimodality: A social semiotic approach to contemporary communication. London: Routledge. Kress, G. (2003). Literacy in the new media age. London: Routledge. Skjelbred, D. (2009). Lesing og oppgaver i lærebøker. I S. Knudsen, D. Skjelbred & B. Aamotsbakken (red.).lys på lesing. Lesing av fagtekster i skolen. Oslo: Novus Forlag. Slot, M. (2015). Scaffolding students' assignments. IARTEM e-journal 7 (1). Slot, M. (2010). Learning materials in the subject of Danish. Ph.d. afhandling, University of Southern Denmark Slot, M., Hansen, R., & Bremholm, J. (2015). Elevopgaver og elevproduktion i det 21. århundrede: Kvantitativ analyse af elevproduktion i matematik, dansk og naturfag (Baseline). 8

10 9

Modalitet og materialitet i elevprodukter i dansk Marie Falkesgaard Slot

Modalitet og materialitet i elevprodukter i dansk Marie Falkesgaard Slot Modalitet og materialitet i elevprodukter i dansk Marie Falkesgaard Slot Program Undersøgelsen opgavestilling og elevproduktion i det 21. århundrede (kort) Et par definitioner Opgavedidaktisk model Eksempler

Læs mere

Opgavedidaktik i danskfagene

Opgavedidaktik i danskfagene Opgavedidaktik i danskfagene - Et bud på en opgavedidaktisk model til udvikling af elevers tekstkompetence Forskningsspørgsmål Hvordan kan der med afsæt i læremiddeldidaktik udvikles en eksplicit opgavedidaktisk

Læs mere

Elevopgaver og elevproduktion i det 21. århundrede. Præsentation af projektet forskningsspørgsmål, Jesper Bremholm, Rune Hansen og Marie Falkesgaard

Elevopgaver og elevproduktion i det 21. århundrede. Præsentation af projektet forskningsspørgsmål, Jesper Bremholm, Rune Hansen og Marie Falkesgaard Elevopgaver og elevproduktion i det 21. århundrede Præsentation af projektet forskningsspørgsmål, metode og hovedresultater Jesper Bremholm, Rune Hansen og Marie Falkesgaard Slot ELEVOPGAVER OG ELEVPRODUKTION

Læs mere

Hvilke didaktiske overvejelser bør en lærer gøre sig i forhold til brugen af it og tablets i undervisningen? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, LIA, CELM

Hvilke didaktiske overvejelser bør en lærer gøre sig i forhold til brugen af it og tablets i undervisningen? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, LIA, CELM Hvilke didaktiske overvejelser bør en lærer gøre sig i forhold til brugen af it og tablets i undervisningen? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, LIA, CELM Didaktikkens forandring og nye elevroller Eksempler

Læs mere

Workshop: IT- fagdidaktik Marie Falkesgaard Slot, lektor, ph.d. Læremiddel.dk. Læremiddel.dk Nationalt videncenter for læremidler

Workshop: IT- fagdidaktik Marie Falkesgaard Slot, lektor, ph.d. Læremiddel.dk. Læremiddel.dk Nationalt videncenter for læremidler Workshop: IT- fagdidaktik Marie Falkesgaard Slot, lektor, ph.d. Læremiddel.dk http://laeremiddel.dk/ Anslag Digitale teknologier giver mulighed for forandring (transformation) af undervisning og læring,

Læs mere

Elevopgaver og elevproduktion i det 21. århundrede en kvantitativ analyse af elevproduktion i matematik, dansk og naturfag (Endline)

Elevopgaver og elevproduktion i det 21. århundrede en kvantitativ analyse af elevproduktion i matematik, dansk og naturfag (Endline) Elevopgaver og elevproduktion i det 21. århundrede en kvantitativ analyse af elevproduktion i matematik, dansk og naturfag () Rune Hansen, Marie Falkesgaard Slot og Jesper Bremholm ELEVOPGAVER OG ELEVPRODUKTION

Læs mere

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens

Læs mere

Fra skriftlig fremstilling til multimodal produktion i danskfaget. Skolen i en reformtid 27. maj 2014 Vibeke Christensen

Fra skriftlig fremstilling til multimodal produktion i danskfaget. Skolen i en reformtid 27. maj 2014 Vibeke Christensen Fra skriftlig fremstilling til multimodal produktion i danskfaget Skolen i en reformtid 27. maj 2014 Vibeke Christensen Indholdet i oplægget 1. Kort præsentation af mit ph.d.-projekt 2. Hvad er modaliteter

Læs mere

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens

Læs mere

Hvilke didaktiske overvejelser må dansklæreren gøre sig i forhold til digitaliseringen? Rasmus Fink Lorentzen, lektor, CELM, VIA UC

Hvilke didaktiske overvejelser må dansklæreren gøre sig i forhold til digitaliseringen? Rasmus Fink Lorentzen, lektor, CELM, VIA UC Hvilke didaktiske overvejelser må dansklæreren gøre sig i forhold til digitaliseringen? Rasmus Fink Lorentzen, lektor, CELM, VIA UC Didaktikkens forandring Nye udfordringer for dansklæreren Multimodalitet

Læs mere

Feedback og vurdering for læring

Feedback og vurdering for læring Rune Andreassen, Helle Bjerresgaard, Ivar Bråten, John Hattie, Mads Hermansen, Therese Nerheim Hopfenbeck, Preben Olund Kirkegaard, Claus Madsen, Helen Timperley, Claire Ellen Weinstein og Trude Slemmen

Læs mere

MULTIMODALITET HVAD, HVORFOR OG HVORDAN?

MULTIMODALITET HVAD, HVORFOR OG HVORDAN? MULTIMODALITET HVAD, HVORFOR OG HVORDAN? LÆSEVEJLEDERKONFERENCE UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND 3. NOVEMBER 2016 Lone Nielsen Danskkonsulent Professionshøjskolen UCC Jesper Bremholm Adjunkt, DPU Aarhus Universitet

Læs mere

Teambaseret kompetenceudvikling i praksis

Teambaseret kompetenceudvikling i praksis Teambaseret kompetenceudvikling i praksis Marianne Georgsen, VIA Marianne Georgsen, VIA Projektleder for demonstrationsskoleprojektet ITfagdidaktik og lærerkompetencer i organisatorisk perspektiv Mv. Hvad

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0 Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt

Læs mere

Notat med beskrivelse af Region Midtjylland digitalisringsindsats på ungdomsuddannelserne

Notat med beskrivelse af Region Midtjylland digitalisringsindsats på ungdomsuddannelserne Regionshuset Viborg Regional Udvikling Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Notat med beskrivelse af Region Midtjylland digitalisringsindsats på ungdomsuddannelserne

Læs mere

Høje forventninger til alle elever - med særligt fokus på tosprogede elever

Høje forventninger til alle elever - med særligt fokus på tosprogede elever www.eva.dk Høje forventninger til alle elever - med særligt fokus på tosprogede elever Katja Munch Thorsen, vicedirektør, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Undervisningen af tosprogede elever Syn på sprogtilegnelse:

Læs mere

Der er givet bud på konkrete færdigheds- og vidensmål af processuel karakter, som direkte har relevans i de enkelte fag.

Der er givet bud på konkrete færdigheds- og vidensmål af processuel karakter, som direkte har relevans i de enkelte fag. Målsætning I denne fase foldes målet for forløbet ud. Læreren kan orientere sig i et udpluk af forenklede fælles mål, samt de fire elevpositioner, for på den måde at forankre forløbet i en legitim læringsproces.

Læs mere

Projektledere: Skoleleder, Claus Grubak, og pædagogisk leder, Kamma Svensson

Projektledere: Skoleleder, Claus Grubak, og pædagogisk leder, Kamma Svensson Projekttitel Skole Projektleder og projektdeltagere Håndværk og design - nyt fag med ny didaktik Skolen ved Bülowsvej Projektledere: Skoleleder, Claus Grubak, og pædagogisk leder, Kamma Svensson Ekstern

Læs mere

Læse-skriveteknologi og andre digitale værktøjer i arbejdet med læseforståelse - for alle elever. Dorthe Carlsen 8.april 2014

Læse-skriveteknologi og andre digitale værktøjer i arbejdet med læseforståelse - for alle elever. Dorthe Carlsen 8.april 2014 Læse-skriveteknologi og andre digitale værktøjer i arbejdet med læseforståelse - for alle elever Dorthe Carlsen 8.april 2014 Denne workshop tager udgangspunkt i digitale tilgængelige læremidler og diskuterer

Læs mere

ELEVOPGAVER OG ELEVPRODUKTION I DET 21. ÅRHUNDREDE

ELEVOPGAVER OG ELEVPRODUKTION I DET 21. ÅRHUNDREDE ELEVOPGAVER OG ELEVPRODUKTION I DET 21. ÅRHUNDREDE en kvantitativ og kvalitativ analyse af elevproduktion i matematik, dansk og naturfag Marie Falkesgaard Slot, Rune Hansen og Jesper Bremholm ELEVOPGAVER

Læs mere

Digitale læremidler og didaktisk design

Digitale læremidler og didaktisk design Digitale og didaktisk design v/lektor Stig Gissel, University College Lillebælt, og lektor Else Marie Okkels, University College Syddanmark. Vores ærinde Vi præsenterer lead-user metoden. Vi skal se på

Læs mere

OPGAVEDIDAKTIK OG AUTENTICITET

OPGAVEDIDAKTIK OG AUTENTICITET Af Marie Falkesgaard Slot Artiklen omhandler et relativt nyt forskningsfelt i Danmark, der undersøger elevopgavens stilladserende funktion og sammenhængen mellem opgavestilling og undervisningens formål,

Læs mere

FAGLIGHED OG IT. Demonstrationsskoler.dk DIGITALISERING SKOLEN 2.0 MULIGHEDER I SKYEN LÆRERKOMPETENCEUDVINKLING POINTE NR. 1

FAGLIGHED OG IT. Demonstrationsskoler.dk DIGITALISERING SKOLEN 2.0 MULIGHEDER I SKYEN LÆRERKOMPETENCEUDVINKLING POINTE NR. 1 Situationsdidaktik og multimodal læsning og skrivning Skolen i Midten d. 22. november 2014 SLIDES KAN HENTES FRA www.simon-skov-fougt.dk/main/foredrag DIGITALISERING SKOLEN 2.0 Radioen bliver bogens død

Læs mere

Spilbaseret innovation

Spilbaseret innovation Master i Ikt og Læring (MIL) valgmodul forår 2014: Ikt, didaktisk design og naturfag Underviser: Lektor Rikke Magnussen, Aalborg Universitet Kursusperiode: 3. februar 13. juni 2014 (m. seminardage d. 3/2,

Læs mere

Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje. Bodil Nielsen Lektor, ph.d.

Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje. Bodil Nielsen Lektor, ph.d. Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje Bodil Nielsen Lektor, ph.d. Fælles Mål som udgangspunkt for elevernes medbestemmelse for kollegialt samarbejde for vurdering af undervisningsmidler

Læs mere

KvaN-konference. undervisningsdifferentiering

KvaN-konference. undervisningsdifferentiering KvaN-konference It og undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Er det differentiering?

Læs mere

Demonstrationsskoler Elevernes egenproduktion og elevindragelse

Demonstrationsskoler Elevernes egenproduktion og elevindragelse Demonstrationsskoler Elevernes egenproduktion og elevindragelse Birgitte Holm Sørensen, Aalborg Universitet, CPH Rasmus Ullerup 10.kl. UngdomsCenter, Vejle AGENDA Introduktion til projektet Didaktisk rammedesign

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Hvilke didaktiske overvejelser må dansklæreren gøre sig i forhold til digitaliseringen? Rasmus Fink Lorentzen, lektor, CELM, VIA UC

Hvilke didaktiske overvejelser må dansklæreren gøre sig i forhold til digitaliseringen? Rasmus Fink Lorentzen, lektor, CELM, VIA UC Hvilke didaktiske overvejelser må dansklæreren gøre sig i forhold til digitaliseringen? Rasmus Fink Lorentzen, lektor, CELM, VIA UC Didaktikkens forandring Nye udfordringer for dansklæreren Multimodalitet

Læs mere

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk længere læringsforløb

Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk længere læringsforløb Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk længere læringsforløb Daryai-Hansen, Gregersen, Søgaard: Tidligere sprogstart: begrundelser og praksisanbefalinger Søgaard, Andersen: Evaluering af tidlig

Læs mere

Hvor sidder kvaliteten?

Hvor sidder kvaliteten? Hvor sidder kvaliteten? Thomas Illum Hansen ph.d., lærebogsforfatter og videncenterleder Læremiddel.dk Nationalt videncenter for læremidler Hvad er læremidler? Hvad er læremidler? Type Undervisningsmidl

Læs mere

Stig Toke Gissel Stig Toke Gissel. Oplæg om multimodalitet. Dansklærerens dag 2013

Stig Toke Gissel Stig Toke Gissel. Oplæg om multimodalitet. Dansklærerens dag 2013 Stig Toke Gissel Program Hvad er multimodalitet? Centrale begreber. Multimodalitet og didaktisk design Multimodalitet og Fælles mål Eksempler på aktiviteter og elevprodukt Multimodalitet De er alle eksempler

Læs mere

Sommeruni 2015. Teamsamarbejde og læringsdata

Sommeruni 2015. Teamsamarbejde og læringsdata Sommeruni 2015 Teamsamarbejde og læringsdata Teamsamarbejde Nedslagspunkter, forskning og perspektiver på modeller til udvikling af pædagogiske strategier i temaet Hvem sagde teamsamarbejde? Teamsamarbejdet

Læs mere

Evaluering it i fagene 2012-2013

Evaluering it i fagene 2012-2013 Evaluering it i fagene 2012-2013 Dansk I hvilken udstrækning har workshopforløbet i 2012/2013 givet dig redskaber til at bruge it i din daglige undervisning? 20 7 23 51 Dansk I hvilken grad har indholdet

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

6. Resultat Elevernes digitale egenproduktion kvalificerer elevernes faglige læreprocesser og læringsresultater

6. Resultat Elevernes digitale egenproduktion kvalificerer elevernes faglige læreprocesser og læringsresultater 6. Resultat Elevernes digitale egenproduktion kvalificerer elevernes faglige læreprocesser og læringsresultater Når lærerne udarbejder didaktiske rammer hvor eleverne arbejder selvstændigt i inden for

Læs mere

Faglige overgange i dansk, matematik og engelsk

Faglige overgange i dansk, matematik og engelsk Faglige overgange i dansk, matematik og engelsk Ny viden og inspiration om faglige overgange, motivation og læring Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Færøsk Pakhus, København 21. september

Læs mere

19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION

19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Pædagogisk diplomuddannelse 19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Mål for læringsudbytte skal opnå professionsrettet viden, færdigheder og kompetencer, som sigter på at varetage pædagogiske opgaver med medier

Læs mere

#ICILSDK Del venligst ikke resultater før kl. 10! Diskuter på it-didaktik.dk/icils/

#ICILSDK Del venligst ikke resultater før kl. 10! Diskuter på it-didaktik.dk/icils/ #ICILSDK Del venligst ikke resultater før kl. 10! Diskuter på it-didaktik.dk/icils/ DPU Aarhus Universitet 20. november 2014 ICILS 2013 Hovedresultater Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard National forskningskoordinator

Læs mere

Sammenfatning af erfaringer med forenklede Fælles Mål i dansk og matematik

Sammenfatning af erfaringer med forenklede Fælles Mål i dansk og matematik Sammenfatning af erfaringer med forenklede Fælles Mål i dansk og matematik Forår 2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfatning for Fælles Mål i matematik... 4 3. Sammenfatning for Fælles

Læs mere

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold Projektbeskrivelse Organisering af udskolingen i linjer og hold Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører i 2015 en undersøgelse af, hvilken betydning skolernes organisering af udskolingen i linjer

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Baggrund... 2 Oversigt over partsudvalgets medlemmer... 3 Videreudvikling af lærernes kompetencer... 4 Pejlemærkerne...

Indholdsfortegnelse. Baggrund... 2 Oversigt over partsudvalgets medlemmer... 3 Videreudvikling af lærernes kompetencer... 4 Pejlemærkerne... Partsudvalget for kompetenceudvikling af lærerne på ungdoms- og voksenuddannelsesområdet Undervisningsministeriets sagsnr. 016.38R.391 Indholdsfortegnelse Baggrund.... 2 Oversigt over partsudvalgets medlemmer...

Læs mere

DIDAKTIK SERIEN AKADEMISK FORLAG. LÆREMIDDEL- LANDSKABET Fra læremiddel til undervisning JENS JØRGEN HANSEN

DIDAKTIK SERIEN AKADEMISK FORLAG. LÆREMIDDEL- LANDSKABET Fra læremiddel til undervisning JENS JØRGEN HANSEN DIDAKTIK SERIEN AKADEMISK FORLAG LÆREMIDDEL- LANDSKABET Fra læremiddel til undervisning JENS JØRGEN HANSEN LÆREMIDDELLANDSKABET læremiddellandskabet Fra læremiddel til undervisning Jens Jørgen Hansen

Læs mere

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål 7-05-0 Eleverne ved noget om Harald Blåtand Fælles 0 It og mediedag Eleverne har fornemmelser for indbyggertal i Europas hovedstæder Fokus på It i folkeskolen 99 lighed Alm. pæd Teknologisk perspektiv

Læs mere

Avu-didaktik og pædagogisk ledelse. de lært det? Målbevidst undervisning

Avu-didaktik og pædagogisk ledelse. de lært det? Målbevidst undervisning Avu-didaktik og pædagogisk ledelse 4. august 2015 Titel Jeg har sagt det, men har de lært det? Målbevidst undervisning tendenser i ny forskning om uddannelse Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor,

Læs mere

FIP-kursus i samfundsfag

FIP-kursus i samfundsfag FIP-kursus i samfundsfag Mål: Inspirere til faglig udvikling i praksis elever får et endnu bedre udbytte 5 bud på indsatsområder i oplæg og workshops Hvilke/hvilken faglig udvikling vil vi foreslå hjemme

Læs mere

Underviseren som didaktisk designer

Underviseren som didaktisk designer Underviseren som didaktisk designer Læremiddel.dk konference 17/11 2015 Underviseren som didaktisk designer med digitale teknologier Ved Nina Bonderup Dohn, lektor, ph.d. Institut for Design og Kommunikation

Læs mere

DET LÆRINGSORIENTEREDE TEAMMØDE. Hvad forskning siger om effektive team

DET LÆRINGSORIENTEREDE TEAMMØDE. Hvad forskning siger om effektive team DET LÆRINGSORIENTEREDE TEAMMØDE Oversigt Hvad forskning siger om effektive team Synlig læring i lærerteamet Mødedagsorden som værktøj Organisering i lærerteam er almindeligt i folkeskolen forskellige typer

Læs mere

Det fælles i det faglige. Ph.d. Bodil Nielsen

Det fælles i det faglige. Ph.d. Bodil Nielsen Det fælles i det faglige Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com Det fælles i det faglige kompetencer på tværs Undersøgelse og dialog Eleverne skal lære at - forholde sig undersøgende til omverdenen -

Læs mere

Multimodale tekster i skole 2.0

Multimodale tekster i skole 2.0 Multimodale tekster i skole 2.0 Munkebjergkonferencen 2012 Ph.D-studerende Aalborg Universitet Lektor, UCN Når læse- og skrivematerialet ændrer sig, får det konsekvenser for, hvordan man kan læse og skrive

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Skolemessen 2012. Anvendelse af it i skolen - og undervisningsdifferentiering

Skolemessen 2012. Anvendelse af it i skolen - og undervisningsdifferentiering Skolemessen 2012 It i folkeskolen Fra vision til didaktisk praksis Anvendelse af it i skolen - og undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus

Læs mere

Oplæg Læringsfestival 2016

Oplæg Læringsfestival 2016 Oplæg Læringsfestival 2016 Projektleder Stefan Ting Graf, UC Lillebælt Projektkonsulent Rikke Schnedler Teglskov Kristensen, UC Lillebælt København, 16. marts 2016 auuc.demonstrationsskoler.dk Resultater

Læs mere

Ordblinde og it-konferencen 8. april 2014

Ordblinde og it-konferencen 8. april 2014 Ordblinde og it-konferencen 8. april 2014 Workshops abstracts 13.30-14.15: Workshop runde 1 Oplægsholderne præsenterer erfaringer, projekter eller forskning, idet der lægges op til dialog og erfaringsudveksling

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune

Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune Forord I forbindelse med processen omkring implementering af Folkeskolereformen 2014 i Vordingborg Kommune har vi haft en proces i gang siden november 2013. På

Læs mere

Håndværk og design KiU modul 2

Håndværk og design KiU modul 2 Håndværk og design KiU modul 2 Modultype, sæt kryds: Basis, nationalt udarb.: Modulomfang: 10 ECTS Basis, lokalt udarb.: Særligt tilrettelagt modul X Modulbetegnelse (navn): Modul 2. Kompetencer i håndværk

Læs mere

Evaluering af studieområdet på htx. Tabelrapport

Evaluering af studieområdet på htx. Tabelrapport Evaluering af studieområdet på htx Tabelrapport Evaluering af studieområdet på htx Tabelrapport 2016 Evaluering af studieområdet på htx 2016 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt

Læs mere

Campus - Rum for læring i staten. Temamøde 2

Campus - Rum for læring i staten. Temamøde 2 Campus - Rum for læring i staten Temamøde 2 Program 9-11: Program i sal 1 Velkommen Generelt om Campus Campus live hvordan ser Campus ud for brugerne Fleksible læringsaktiviteter Campus live Administration

Læs mere

It som et vilkår for læring nyt fra forskningen. Matematik og it. Hvorfor? Bent B. Andresen. Indhold: Tilløb til nytænkning i Fælles mål:

It som et vilkår for læring nyt fra forskningen. Matematik og it. Hvorfor? Bent B. Andresen. Indhold: Tilløb til nytænkning i Fælles mål: It som et vilkår for læring nyt fra forskningen Bent B. Andresen Institut for uddannelse og pædagogik (DPU) Indhold: Baggrund Hvorfor? Vejledningsbehov? Hvordan? Matematik og it Hvorfor? Tilløb til nytænkning

Læs mere

Elevopgaver og elevproduktion i det 21. Århundrede Kvantitativ analyse af elevproduktion i matematik, dansk og naturfag (Baseline)

Elevopgaver og elevproduktion i det 21. Århundrede Kvantitativ analyse af elevproduktion i matematik, dansk og naturfag (Baseline) Elevopgaver og elevproduktion i det 21. Århundrede Kvantitativ analyse af elevproduktion i matematik, dansk og naturfag (Baseline) Marie Falkesgaard Slot, Rune Hansen og Jesper Bremholm ELEVOPGAVER OG

Læs mere

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden

Læs mere

Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning

Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning Læringsmålstyret undervisning på grundlag af forenklede Fælles Mål har et tydeligt fagligt fokus, som lærere må samarbejde om at udvikle. Både

Læs mere

Elevopgaver og elevproduktion i det 21. århundrede en kvantitativ og kvalitativ analyse af elevproduktion i matematik, dansk og naturfag

Elevopgaver og elevproduktion i det 21. århundrede en kvantitativ og kvalitativ analyse af elevproduktion i matematik, dansk og naturfag Elevopgaver og elevproduktion i det 21. århundrede en kvantitativ og kvalitativ analyse af elevproduktion i matematik, dansk og naturfag Marie Falkesgaard Slot, Rune Hansen og Jesper Bremholm Indledning:

Læs mere

Praktikskolens uddannelsesplan for. Praktik på 2. årgang 2. praktikniveau. Højslev Skole

Praktikskolens uddannelsesplan for. Praktik på 2. årgang 2. praktikniveau. Højslev Skole Praktikskolens uddannelsesplan for Praktik på 2. årgang 2. praktikniveau Højslev Skole Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 I følge 13 jf. bekendtgørelsen om uddannelse til

Læs mere

l ære EVALUERING AF DIGITALE LÆREMIDLER AARHUS AU UNIVERSITET INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU)

l ære EVALUERING AF DIGITALE LÆREMIDLER AARHUS AU UNIVERSITET INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU) digita mid ll eer l ære EVALUERING AF DIGITALE LÆREMIDLER AARHUS AU UNIVERSITET INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU) 2 EVALUERING AF DIGITALE LÆREMIDLER Indhold Evaluering af digitale læremidler................

Læs mere

DATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION

DATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION DATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION I løbet af et skoleår indsamles store mængder oplysninger relateret til den enkelte elevs faglige kunnen, trivsel og generelle udvikling i skolen. Det sker, både

Læs mere

Innovativ undervisning med it. hvad sker der? Rasmus Fink Lorentzen, ph.d.-stipendiat, VIA UC/IUP (DPU) ralo@viauc.dk

Innovativ undervisning med it. hvad sker der? Rasmus Fink Lorentzen, ph.d.-stipendiat, VIA UC/IUP (DPU) ralo@viauc.dk Innovativ undervisning med it hvad sker der? Rasmus Fink Lorentzen, ph.d.-stipendiat, VIA UC/IUP (DPU) ralo@viauc.dk Kilde: Politiken februar15 om Technucation Status på it Agenda Hvad taler vi om, når

Læs mere

Aktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis

Aktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis Aktionslæring som metode til at udvikle praksis Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis individuals learn only when they wish to do so Reg Revans, 1982 Hvad er AL? At udvikle sin kompetence

Læs mere

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Formålet med dette notat er formuleringen af formål, mål og succeskriterier for udviklingsprojektet Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen.

Læs mere

foreløbige resultater fortsat Birgitte Holm Sørensen Aalborg Universitet

foreløbige resultater fortsat Birgitte Holm Sørensen Aalborg Universitet foreløbige resultater fortsat Birgitte Holm Sørensen Aalborg Universitet 5. Resultat Elevernes egenproduktion med it kvalificerer elevernes faglige læreprocesser og læringsresultater når lærerne udarbejder

Læs mere

Kom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer

Kom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer 21SKILLS.DK CFU, DK Kom godt i gang Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejd sammen! Den bedste måde at få det 21. århundredes kompetencer

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Den skabende skole makers mindset FabLab Innovation, Odense d. 28/4 2014 Helle Munkholm Davidsen, ph.d. Centerleder Innovation og Entreprenørskab Forskning og innovation, UCL

Læs mere

CODING CLASS. Mikala Hansbøl, Ph.d., Docent, Metropol Stine Ejsing-Duun, Ph.d., Lektor, AAU CPH

CODING CLASS. Mikala Hansbøl, Ph.d., Docent, Metropol Stine Ejsing-Duun, Ph.d., Lektor, AAU CPH CODING CLASS Mikala Hansbøl, Ph.d., Docent, Metropol Stine Ejsing-Duun, Ph.d., Lektor, AAU CPH Coding Class Kreative og skabende it-kompetencer i grundskolen Projektets intentioner Erfaringer fra Coding

Læs mere

Hvad er læringsplatforme?

Hvad er læringsplatforme? Læringsplatform og didaktik en introduktion Jens Jørgen Hansen, Institut for Design og Kommunikation, Syddansk Universitet Denne artikel vil introducere didaktiske begreber til refleksion omkring læringsplatforme

Læs mere

Faglige mundtligheder -et bud på en didaktik. Nadia R. Rathje & Tina Høegh

Faglige mundtligheder -et bud på en didaktik. Nadia R. Rathje & Tina Høegh Faglige mundtligheder -et bud på en didaktik Nadia R. Rathje & Tina Høegh Kort om oplæggets indhold Mundtlighed som undersøgelses-, lærings-og refleksionsredskab Sprogbaseret fagdidaktik Performance og

Læs mere

Det magiske læremiddellandskab

Det magiske læremiddellandskab Det magiske læremiddellandskab Et perspektiv på web 2.0 læremidler Læremiddellandskabet. Fra læremiddel til Undervisning, Akademisk forlag 2010. Jens Jørgen Hansen (jjh@ucsyd.dk) Læremiddel.dk og Udvikling

Læs mere

I projektet skal hver klasse have stillet bl.a. mindst 12 computere til rådighed, som deres personlige digitale penalhus.

I projektet skal hver klasse have stillet bl.a. mindst 12 computere til rådighed, som deres personlige digitale penalhus. Læringprojekt multimodalitet, 4.årgang - et samarbejde mellem Hatting skole, Torsted skole og Pædagogiske UdviklingsCenter BØRN OG UNGE Pædagogisk Udviklingscenter, Horsens Jyllandsgade 16 8700 Horsens

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse MEDIER OG KOMMUNIKATION

Pædagogisk diplomuddannelse MEDIER OG KOMMUNIKATION Pædagogisk diplomuddannelse MEDIER OG KOMMUNIKATION Læringsudbytte Den studerende skal opnå professionsrettede kompetencer, som sigter på at varetage pædagogiske opgaver med medier og it og tilegne sig

Læs mere

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Den indledende artikel fra antologien Mål, evaluering og læremidler v/bodil Nielsen, lektor, ph.d., professionsinstituttet for didaktik

Læs mere

Evaluering og æstetisk læring i XXX

Evaluering og æstetisk læring i XXX Evaluering og æstetisk læring i XXX Komplekse læreprocesser og evalueringstemaer Når æstetiske læreprocesser bidrager til den samlede læring og kompetenceudvikling hos pædagogstuderende, er der tale om

Læs mere

Teori-praksis i pædagogikum

Teori-praksis i pædagogikum Teori-praksis i pædagogikum Orienteringsmøder om pædagogikum efteråret 2013 Erik Damberg IKV/SDU Efterår Forår Ikke på skolen AP1 W1 W2 W3 W4 W5 W6 AP2 (aug..(3)) (Sept.(1)) (okt.(1)) (nov.(1)) (dec.(1))

Læs mere

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker?

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september

Læs mere

Feedback som tredjeordensiagttagelse af læring

Feedback som tredjeordensiagttagelse af læring Feedback som tredjeordensiagttagelse af læring Uddannelse i virkeligheden Docent Ph.d. Preben Olund Kirkegaard Program Hvor kom antagelserne om feedback fra. Hvilke praksisnære erfaringer er der høstet.

Læs mere

PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE

PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE DIDAKTISKE MÅL: AT FORBINDE LÆRNGSMÅL OG ELEVERNES MEDBESTEMMELSE Dette forløb udgør en prototype på et matematikforløb til 8. klasse,

Læs mere

Guide til elevnøgler

Guide til elevnøgler 21SKILLS.DK Guide til elevnøgler Forslag til konkret arbejde Arbejd sammen! Den bedste måde at få de 21. århundredes kompetencer ind under huden er gennem erfaring og diskussion. Lærerens arbejde med de

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Dato 07.02.2011 Dok.nr. 764907 Sagsnr. 752309 Ref. edni Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Baggrund Med baggrund i Varde Kommunes overordnede Børn

Læs mere

INKLUSION OG EKSKLUSION

INKLUSION OG EKSKLUSION INKLUSION OG EKSKLUSION INTRODUKTION Inklusion i relation til bogens perspektiv Eksklusion i relation til bogens perspektiv PRÆSENTATION Lektor i specialpædagogik og inklusion på Dansk institut for Pædagogik

Læs mere

Tekstfeedbackspillet strukturering af peer feedbackprocessen

Tekstfeedbackspillet strukturering af peer feedbackprocessen Tekstfeedbackspillet strukturering af peer feedbackprocessen DUN konference 2012 Tine Wirenfeldt Jensen, Gry Sandholm Jensen, AU & Anker Helms Jørgensen, ITU. Program 1. Peer feedback: læringsudbytte og

Læs mere

Mediepædagogisk møde i Silkeborg 17. september 2012

Mediepædagogisk møde i Silkeborg 17. september 2012 Mediepædagogisk møde i Silkeborg 17. september 2012 Digitale læremidler & Didaktisk fantasi Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net

Læs mere

Et fagligt løft af folkeskolen

Et fagligt løft af folkeskolen Forenklede Fælles Mål - Rammen for digitale læremidler Et fagligt løft af folkeskolen Informationsmøde om udviklingspuljen for digitale læremidler, Kbh, 29. september 2015 Ved chefkonsulent Helene Hoff,

Læs mere

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG Læring og it LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser Forfatterne

Læs mere

Data og udvikling i Københavns daginstitutioner. Gitte Abildlund Brorsen, Fagligt Center, Børne- og Ungdomsforvaltningen 1.

Data og udvikling i Københavns daginstitutioner. Gitte Abildlund Brorsen, Fagligt Center, Børne- og Ungdomsforvaltningen 1. Data og udvikling i Københavns daginstitutioner Gitte Abildlund Brorsen, Fagligt Center, Børne- og Ungdomsforvaltningen 1. marts 2017 Jeg vil fortælle jer om: 1. Vores vision, muligheder og udfordringer

Læs mere

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Tema: Læringsmål 6 DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Hvor skal jeg hen? Hvor er jeg nu? Hvad er næste skridt? Seks ud af ti forældre oplever, at der ikke er opstillet mål for, hvad deres barn skal lære i skolen.

Læs mere

Læsning der lykkes Inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen

Læsning der lykkes Inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen Læsning der lykkes Inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen - Lektor Laura Emtoft og Lektor Sofia Esmann UC Sjælland Udgangspunktet For mange elever præsterer

Læs mere

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Torsten Conrad Ph.d. stipendiat LSP, AAU/Hjørring Kommune. Forsker i implementering og inklusion. Program for kommende 45 min. Oplæg Hvad skal implementeres?

Læs mere

Hvad er formålet med lektier? Et spørgsmål, alle undervisere. Formålet med lektier?

Hvad er formålet med lektier? Et spørgsmål, alle undervisere. Formålet med lektier? Lektier og lektiestøtte i forandring Adam Valeur Askjær-Hansen, Cand.pæd. i generel pædagogik, Afdelingsleder på Grønvangskolen i Vejen og konsulent Den tid, eleverne bruger på lektiearbejde, om det er

Læs mere