"Alle unge vil gerne have et godt liv"

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download ""Alle unge vil gerne have et godt liv""

Transkript

1 Unge uden job og uddannelse i hovedstadsregionen Region Hovedstaden "Alle unge vil gerne have et godt liv" Sammenfatning af hovedanalyse om unge uden job og uddannelse i hovedstadsregionen

2 Unge uden job og uddannelse i hovedstadsregionen Kolofon Unge uden job og uddannelse i hovedstadsregionen Region Hovedstaden, juni 2013 Grafisk design RegionH Design Foto Rasmus Flindt Pedersen Analysen er udarbejdet af PLUSS Leadership, Epinion og Center for Ungdomsforskning 2

3 Indhold 1. INTRODUKtion Analysens grundlag Læsevejledning 5 2. DE SÆRLIGE UDFORDRINGER I HOVEDSTADSREGIONEN Uddannelsesniveauet i regionen En region præget af høj mobilitet De mest udsatte unge De økonomiske omkostninger 9 3. DE SENE STArtere DE UNGE PÅ STANDBY DE UFOKUSEREDE Studenter FRAFALD OG OMVAlg 24 3

4 Unge uden job og uddannelse i hovedstadsregionen 1. INTRODUKTION Der er i dag ca årige i hovedstadsregionen, som hverken er i uddannelse eller arbejde, og som heller ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse. Sammenlagt udgør de 8 % af alle regionens unge i aldersgruppen. Nogle er kommet lidt sent i gang med en uddannelse, nogle holder pause, nogle kæmper med personlige eller sociale problemer, andre kan ikke finde et arbejde. Årsagerne til ikke at være i gang med uddannelse eller arbejde kan være meget forskellige. Gruppen udgør samlet set en væsentlig samfundsmæssig udfordring, og for den enkelte unge er der tale om en situation forbundet med både personlige og økonomiske omkostninger. Det er regionens fælles udfordring og politiske mål at få disse unge i uddannelse og job. Region Hovedstaden har derfor fået denne analyse udarbejdet af Pluss Leadership, Epinion og Center for Ungdomsforskning ved Aarhus Universitet. Det er første gang, at der udarbejdes en samlet regional analyse af målgruppen. Med analysen er der skabt et unikt regionalt vidensgrundlag om denne gruppe unge, som kan give aktørerne i uddannelses- og vejledningssystemet en fælles forståelse af regionens kerneudfordringer. Analysen kan på den baggrund udgøre en solid platform for mere samarbejde mellem de regionale aktører om de unge uden job og uddannelse, så der kan igangsættes relevante og effektfulde initiativer der sikrer, at langt flere unge får en erhvervskompetence, så de på sigt kan klare sig selv. Man kan med fordel opdele gruppen af unge uden job og uddannelse i tre: De sene startere er de årige, som ikke er i gang med en ungdomsuddannelse efter grundskolen (i alt ca unge) De unge på standby er de årige, som ikke er kommet videre end grundskolen, og som ikke er i arbejde (i alt ca unge) De ufokuserede studenter er de årige, som ikke er kommet videre efter gymnasiet, og som heller ikke er i arbejde (i alt ca unge). Disse tre grupper af unge uden job og uddannelse udgør analysens omdrejningspunkt og kan betragtes som de mest udsatte unge i regionen. Uddannelsesinstitutionerne, Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU), studievalg, jobcentrene og de kommunale forvaltninger er hovedaktørerne i det system, der er omkring de unge årige. Størstedelen af de unge stifter kun et overfladisk bekendtskab med andet end uddannelsesinstitutionen, men for de unge, som ikke tager den lige vej gennem uddannelsessystemet og ind på jobmarkedet, kan systemet potentielt komme til at spille en stor rolle. Systemet omkring de unge er derfor et vigtigt fokusområde for analysen både i forhold til, hvor systemet virker, og dér, hvor det ikke slår til. 4

5 introduktion 1.1 ANALYSENS GRUNDLAG Samlet set tegner analysen et billede af uddannelses- og beskæftigelsessituationen i hovedstadsregionen baseret på dybdegående analyse af de mere end unge mellem 15 og 30 år, som boede i regionen i Analysen bygger på følgende datakilder: Registerdata om alle unge i aldersgruppen år med bopæl i hovedstadsregionen i 2011 vedr. sociodemografi, uddannelse, beskæftigelse og forældrebaggrund. Der er tale om de nyeste tilgængelige tal. Spørgeskemaundersøgelse blandt 232 unge mellem 15 og 30 år, som ikke er i job eller uddannelse. Interviews med professionelle aktører i uddannelses- og beskæftigelsessystemet, herunder Studievalg, 11 UU-ledere og 25 jobcenterchefer samt 25 interviews med UU-vejledere, jobkonsulenter/virksomhedskonsulenter, kommunale ledere og medarbejdere samt ledere og medarbejdere på uddannelsesinstitutioner. 10 personlige interviews med unge, som ikke er i job eller uddannelse. 3 af interviewene præsenteres i denne sammenfatning i form af artikler, hvor de unge selv fortæller deres historie. 1.2 LÆSEVEJLEDNING Nærværende rapport er en sammenfatning af hovedrapporten Alle unge vil gerne have et godt liv". Sammenfatningen indledes med et afsnit om særlige vilkår og udfordringer i hovedstadsregionen relateret til de unge uden job og uddannelse. Herefter følger tre afsnit, som behandler analysens tre målgrupper, hhv. De sene startere, De unge på standby og De ufokuserede studenter. Her kortlægges indledningsvist de væsentligste fakta vedrørende de unge, herunder illustreres det på kort, hvor i regionen de unge er bosiddende. Efterfølgende gives et overblik over de centrale udfordringer, som analysen har identificeret, og anbefalinger i forlængelse heraf. Endelig fortæller udvalgte unge fra hver af målgrupperne deres egen historie. Sammenfatningen afrundes med et tværgående afsnit om frafald og omvalg. Der henvises til hovedrapporten for den dybdegående analyse, hvor blandt andet forskelle blandt kommunernes tilgang til de unge belyses, og de unges kendetegn og perspektiver beskrives mere detaljeret. Her gennemgås også undersøgelsens metodiske grundlag. 5

6 Unge uden job og uddannelse i hovedstadsregionen 2. DE SÆRLIGE UDFORDRINGER I HOVEDSTADSREGIONEN 2.1 UDDANNELSESNIVEAUET I REGIONEN Der er unge i alderen år i hovedstadsregionen og langt de fleste unge klarer sig godt i forhold til at komme i uddannelse og job. Når man sammenligner uddannelsesniveauet i hovedstadsregionen med de øvrige regioner, skiller det sig markant ud. Ved et nedslag 10 år efter endt grundskole har 46 % gennemført en videregående uddannelse. Det er væsentligt over niveauet i de øvrige regioner, hvor andelen ligger mellem 20 og 34 %. Omvendt har blot hver femte (21 %) gennemført en erhvervsuddannelse 10 år efter endt grunduddannelse, hvor det i de øvrige regioner er mere end en tredjedel, der har gennemført en erhvervsuddannelse. Set i forhold til de øvrige regioner er der endvidere en forholdsvis lille andel unge med grundskole som højest fuldførte uddannelse (16 %) og en forholdsvis stor andel unge med en gymnasial uddannelse som højest fuldførte uddannelse (16 %). I hovedstadsregionen er man de seneste år kommet tættere på det centrale uddannelsespolitiske mål om, at 95 % af en ungdomsårgang skal afslutte en ungdomsuddannelse. I det lange løb vil 91 % med 2011-uddannelsesmønstre nu afslutte en ungdomsuddannelse 1 sammenlignet med 92 % på landsplan. Efter fem år vil 72 % afslutte en ungdomsuddannelse mod 71 % på landsplan. Det skyldes primært den høje gymnasiefrekvens i regionen. Efter 10 år har regionen nået 85 %, nu overhalet af landsgennemsnittet på 86 %. Mange unge afslutter altså relativt hurtigt en ungdomsuddannelse sammenlignet med andre regioner, men på længere sigt (over 25 år) bliver regionen overhalet, ikke mindst fordi der er et stort frafald på erhvervsuddannelserne. 61 % af de unge vil gennemføre en videregående uddannelse i hovedstadsregionen målt over de 25 år mod kun 59 % i hele landet, hvor det overordnede uddannelsespolitiske mål er 60 %. Dette skyldes netop, at en høj gymnasiefrekvens fører til, at flere gennemfører en videregående uddannelse. 2.2 EN REGION PRÆGET AF HØJ MOBILITET Der flyttes rigtig meget blandt de unge i hovedstadsregionen sammenlignet med de øvrige regioner. Når de unge flytter sig, er det langt hen ad vejen et gode, både for regionens økonomi og for den enkelte, som finder den rigtige uddannelse. Men de kommuner, som mister unge til de uddannelsestunge kommuner med videregående uddannelser, oplever også et tab. I absolutte tal kom næsten unge udefra til hovedstadsregionen i Denne gruppe omfattede især unge årige med en gymnasial uddannelse, der flytter til regionen for at starte på en videregående uddannelse. Mere end 20 % havde dog kun en grundskoleuddannelse som højeste fuldførte uddannelse. Godt unge forlod regionen, hvilket kun er det halve af, hvad der flyttede ind. Internt i regionen er det generelle mønster, at de unge uddannelsessøgende flytter ind mod de områder, hvor uddannelsesdækning i forhold til videregående uddannelser er størst. Det er dermed også unge med en gymnasial uddannelse i alderen år, som er langt de mest mobile, mens der er væsentlig lavere flyttefrekvenser for grundskoleuddannede. For disse unge kan uddannelsesdækningen i regionen dermed potentielt have stor betydning for uddannelsesvalget. Mobiliteten har naturligvis stor betydning for befolkningssammensætningen i den enkelte kommune. Det betyder, at en lav andel af unge med en høj uddannelse i en given kommune ikke nødvendigvis er et udtryk for, at kommunen gør det dårligt det er snarere et udtryk for mobilitet. Udviklingen kan illustreres ved en sammenligning af profilmodellens forventning til en grundskoleårgang i forhold til opvækstkommune 10 år efter grundskolen med det faktiske uddannelsesniveau efter 10 år. 2 Kortet til højre viser, at over 90 % af de unge fra 6 1 Jf. profilmodellen. 2 Opvækstkommunen er den kommune, hvor den unge har afsluttet 9. klasse.

7 DE SÆRLIGE UDFORDRINGER I HOVEDSTADSREGIONEN Hørsholm Kommune forventes at have mindst én ungdomsuddannelse 10 år efter 9. klasse. Men ser vi på det faktiske uddannelsesniveau blandt de personer, som er bosat i Hørsholm, og som for 10 år siden afsluttede 9. klasse, så er det kun %, som har mindst én ungdomsuddannelse. Forskellen skyldes, at de unge med en gymnasial uddannelse i vid udstrækning er flyttet ind mod København for at studere på en af de mange videregående uddannelsesinstitutioner. Figur 1: Til venstre: Andel i opvækstkommune, der ifølge profilmodellen forventes at have mindst én ungdomsuddannelse 10 år efter afsluttet 9. klasse. Til højre: Andel i aktuel bopælskommune (2011), som mindst har én ungdomsuddannelse 10 år efter afsluttet 9. klasse. Gribskov Helsingør Gribskov Helsingør Halsnæs Halsnæs Hillerød Fredensborg Hillerød Fredensborg Hørsholm Hørsholm Allerød Rudersdal Allerød Rudersdal Frederikssund Egedal Furesø Lyngby-Taarbæk Frederikssund Egedal Furesø Lyngby-Taarbæk Ballerup Gladsaxe Herlev Gentofte Ballerup Gladsaxe Herlev Gentofte Glostrup Albertslund Rødovre København Frb. Glostrup Albertslund Rødovre København Frb. Høje-Taastrup Ishøj Brøndby Vallens- Hvidovre bæk Tårnby Dragør Høje-Taastrup Ishøj Brøndby Vallensbæk Hvidovre Tårnby Dragør Mindre end 80% 80-85% 85-90% Mere end 90% Bornholm Mindre end 70% 70-80% 80-90% Mere end 90% Bornholm Kilde: Uni-C, Danmarks Statistik og egne beregninger. Alt i alt tegner der sig et billede af en hovedstadsregion med en høj mobilitet og en særegen uddannelsesfordeling med få erhvervsuddannede, mange gymnasieuddannede og mange, som har gennemført en vide-regående uddannelse. Det betyder, at der er en række uddannelsespolitiske udfordringer, som har særlig relevans i et regionalt perspektiv. 7

8 Unge uden job og uddannelse i hovedstadsregionen 2.3 DE MEST UDSATTE UNGE Analysen identificerer tre målgrupper i regionen, som er i en særlig udsat position, og hvor den aktuelle udvikling tydeliggør behov for handling. Fælles for dem er, at de ikke har erhvervskompetence. En sådan opnås ved enten at gennemføre en erhvervsuddannelse eller en videregående uddannelse. Figuren nedenfor viser udviklingen i, hvor stor en andel som har henholdsvis erhvervskompetence (lime), studiekompetence (grøn) eller hverken erhvervs- eller studiekompetence (rød). Figur 2. Udvikling i andelen af en årgang, som har erhvervskompetence, studiekompetence eller hverken erhvervs- eller studiekompetence for hvert et-års-interval i aldersgruppen år. Hovedstadsregionen Uden studie- og erhvervskompetence Med studiekompetence Med erhvervskompetence 100% 80% 60% 40% 20% 0% Alder Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Andelen af unge med erhvervskompetence begynder at stige ved 20-års-alderen, hvor de første bliver færdige på erhvervsskolerne, og stigningen fortsætter også for aldersgrupperne i 20 erne, da flere og flere gennemfører en videregående uddannelse. Andelen af unge med studiekompetence stiger frem til og med de 21-årige, hvorefter den falder, fordi studenterne gennemfører videregående uddannelser og dermed øger deres kompetenceniveau. Tilbage er studenterne, som ikke har gennemført en videregående uddannelse, og dem uden hverken erhvervs- eller studiekompetence, som ikke har gennemført en ungdomsuddannelse. Nogle er under uddannelse, andre er i arbejde, og så er der de unge uden job og uddannelse. Der er ca årige, som hverken er i arbejde eller uddannelse, og som heller ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse. De helt unge i aldersgruppen år, som ikke er kommet i gang med en ungdomsuddannelse efter grundskolen, er de sene startere, de årige, som ikke er kommet videre end grundskolen, og som heller ikke er i arbejde, er de unge på standby, og endelig er der studenterne i aldersgruppen år, som ikke er kommet videre efter gymnasiet, og som heller ikke er i arbejde det er de ufokuserede studenter. 8

9 DE SÆRLIGE UDFORDRINGER I HOVEDSTADSREGIONEN Figuren nedenfor illustrerer gruppernes størrelse. Sammenlagt udgør de godt 8 % af de årige i regionen. Figur 3. Tre grupper af udsatte unge i hovedstadsregionen. Andel af alle unge i aldersgruppen år De sene startere (15-17 år) 1% De unge på standby (18-30 år) 6% De ufokuserede studenter (22-30 år) 1% Note: De sene startere (3.846), De unge på standby (21.708), De ufokuserede studenter (4.134) og andre ( ). Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. 2.4 DE ØKONOMISKE OMKOSTNINGER Den samlede samfundsøkonomiske gevinst i hovedstadsregionen ved at nedbringe de tre målgrupper med fx 50 % frem mod 2020 vil ifølge beregninger foretaget i forbindelse med analysen være et ekstra afkast på ca. 12 mia. kr. i perioden frem mod Arbejdsudbuddet vil blive forøget med ca over en 10-årig periode. Ud over tab af livskvalitet er der et markant økonomisk tab for den enkelte unge, som befinder sig i en af analysens tre målgrupper. Den enkelte unge mister indkomst både på kort sigt og målt som endelig livsindkomst. De unge på standby i regionen kan forvente et antal år i beskæftigelse, som er ca år færre, end hvis de havde fået en kompetencegivende uddannelse. Mange, der kun har gennemført grundskolen, er således i beskæftigelse i ca. 50 % af deres erhvervsaktive liv, mens personer med erhvervskompetencegivende uddannelse er beskæftiget i over 80 % af deres erhvervsaktive periode. De ufokuserede studenter klarer sig bedre end de unge på standby, men også de kan forvente at miste adskillige år i beskæftigelse. 55 % af de grundskoleuddannede er i beskæftigelse som 30-årige, det gælder 70 % af de gymnasialt uddannede og 93 % med en lang videregående uddannelse. Samme tendens (bare omvendt) ses i forhold til arbejdsløshed og andel uden for arbejdsstyrken. 9

10 Unge uden job og uddannelse i hovedstadsregionen Unge med en erhvervsuddannelse klarer sig langt bedre end unge med både grundskoleuddannelse og gymnasial uddannelse: højere beskæftigelsesfrekvens, lavere ledighed og højere indkomst. Nationale fremskrivninger viser desuden, at der vil være mangel på unge med en erhvervsuddannelse i Samtidig forudser fx Arbejdsmarkedets erhvervsråd, at personer udelukkende med studentereksamen i 2020 vil have 18 % ledighed mod en ledighed på kun 13 % for personer med grundskoleuddannelsen som den højest fuldførte. Med udgangspunkt i særlige beregninger for hovedstadsregionen foretaget i forbindelse med denne analyse vokser gruppen med alene studentereksamen med ca i de kommende år. Ledigheden risikerer dermed at stige med yderligere mindst blandt gruppen med studentereksamen som højest fuldførte uddannelse. Der er her taget højde for både dem, der fortsætter i videregående uddannelse, og de studenter, som trods manglende videregående uddannelse alligevel bliver beskæftigede og således ikke havner i denne gruppe. I de følgende afsnit præsenteres fakta, særlige udfordringer og konkrete anbefalinger i relation til hver af de tre målgrupper. 10

11 Oula El-Khayali, 24 år 11

12 Unge uden job og uddannelse i hovedstadsregionen 3. DE SENE STARTERE De sene startere er de årige, som har færdiggjort grundskolen, men som ikke er i gang med en ungdomsuddannelse. Denne gruppe udgør unge svarende til ca. 7 % af alle unge i aldersgruppen. Lidt over halvdelen er i forberedende aktiviteter, og de resterende er ikke i aktivitet hverken i uddannelse, beskæftigelse eller forberedende aktiviteter som fx produktionsskole eller særlige tilbud i UU. Populært sagt er de hjemme på sofaen. 60 % af de sene startere er 17 år og har således været væk fra grundskolen i en relativ lang periode. 30 % er 16 år, og 10 % er 15 år. Der er en lille overrepræsentation af indvandrere og efterkommere i gruppen. De årige er typisk ikke kommet i gang direkte efter 9. eller 10. klasse, mens de 17-årige efter grundskolen har været i forberedende aktiviteter eller er påbegyndt en ungdomsuddannelse uden held. Godt 10 % af de sene startere har inden for det seneste år været i gang med en ungdomsuddannelse, men er faldet fra. De sene startere har en væsentlig større risiko for at komme på kontanthjælp, når de fylder 18 år sammenlignet med andre unge. Der er stor forskel på, hvor mange sene startere der er i de enkelte kommuner. De største andele finder vi i Halsnæs, Gribskov og Københavns kommuner. I Halsnæs og København er der endvidere en relativt stor andel af de sene startere, der ikke er i aktivitet. Generelt er andelen af unge, der ikke er i aktivitet, væsentlig højere i hovedstadsregionen end i de øvrige regioner. Figur 4: Andel sene startere i forhold til alle unge i aldersgruppen år opdelt på kommuner Gribskov Helsingør Halsnæs Hillerød Fredensborg Hørsholm Allerød Rudersdal Frederikssund Egedal Furesø Lyngby-Taarbæk Ballerup Gladsaxe Herlev Gentofte Høje-Taastrup Glostrup København Albertslund Rødovre Frb. Ishøj Brøndby Vallens- Hvidovre bæk Tårnby Dragør Under 4% 4% - 6% 6-8% Over 8% Bornholm Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. 12

13 DE SENE STARTERE Figur 5: Andel af alle unge i aldersgruppen år, der ikke er i nogen form for aktivitet opdelt på kommuner Gribskov Helsingør Halsnæs Hillerød Fredensborg Hørsholm Allerød Rudersdal Frederikssund Egedal Furesø Lyngby-Taarbæk Ballerup Gladsaxe Herlev Gentofte Glostrup Albertslund Rødovre Frb. København Høje-Taastrup Ishøj Brøndby Vallens- Hvidovre bæk Tårnby Dragør 0% - 2% 2% - 3% 3% - 4% Over 4% Bornholm Kilde: Danmarks Statistik, Ungedatabasen og egne beregninger. 13

14 Unge uden job og uddannelse i hovedstadsregionen 1. INTRODUKTION De største udfordringer i relation til de sene startere: De sene startere er ofte uafklarede ift. uddannelses- og fremtidsplaner, og mange har faglige eller personlige udfordringer, som gør, at de har svært ved at finde sig til rette i uddannelsessystemet, selvom de i vid udstrækning ønsker en uddannelse unge mellem 15 og 17 år er ikke i nogen form for aktivitet, og antallet er steget markant fra 2011 til 2012 (fra 2,1 % til 3,2 % af alle unge i aldersgruppen). For den unge er selv korte perioder uden aktivitet i bund og grund uønskede og risikofyldte ift. at fastholde en positiv udvikling og motivation for uddannelse. Sandsynligheden for at komme på kontanthjælp i 18-års-alderen er væsentligt højere for de sene startere end for de øvrige unge i samme aldersgruppe. Forberedende tilbud har dog en positiv effekt sandsynligheden for at komme på kontanthjælp reduceres. Men der mangler tilbud til de sene startere i kommunerne, og det er ikke muligt systematisk at afgøre, hvilke tilbud der har effekt og hvordan. Særligt virksomhedsrettede tilbud kombineret med faglig opkvalificering og personlig støtte fremhæves af aktørerne og de unge selv. Her ses et uudnyttet potentiale for styrket samarbejde mellem UU-centre og jobcentre. 14

15 DE SENE STARTERE anbefalinger: Sæt ind i grundskolen. I langt de fleste tilfælde er det allerede i grundskolen klart for både lærere og vejledere, hvilke elever der ikke vil være parate til uddannelse umiddelbart efter grundskolen. En tidlig tværfaglig indsats med fokus på den enkeltes behov for faglig, personlig eller social støtte har potentialet til at gøre en stor forskel. Styrk opfølgningen over for de unge, der ikke er i aktivitet. De kommuner, der politisk, strategisk og rent praktisk prioriterer indsatsen, har succes med at sikre, at alle unge er i aktivitet. Det gælder eksempelvis en række kommuner på Københavns Vestegn. Indsatserne indebærer en tæt og insisterende opfølgning over for den enkelte unge og hans/hendes familie herunder hjemmebesøg og tæt dialog med forældrene til de unge, hvor man har vanskeligt ved at etablere kontakt. En sådan indsats kræver et kvalificeret datagrundlag med opdaterede data om og kontaktoplysninger på den unge og en systematisk registreringspraksis i Ungedatabasen. Skab regionale tilbud til de årige. De sene startere er en meget sammensat målgruppe, og tilbudsviften i den enkelte kommune skal kunne adressere en lang række problemstillinger hos et relativt lille antal unge. Fremadrettet bør Region Hovedstaden understøtte en samlet regional tilbudsvifte med etablering af regionale/tværkommunale tilbud, baseret på de eksisterende erfaringer i kommunerne. Afstand er en væsentlig barriere for de unge, hvorfor tilbud bør udvikles og finansieres centralt, men rent fysisk etableres i den enkelte kommune. Fokus kunne med fordel være faglig opkvalificering, virksomhedsrettede tilbud og tilbud til psykisk sårbare unge. Sæt fokus på effekterne af de forberedende og afklarende tilbud. Der mangler systematisk kortlægning og opfølgning ift., hvilke tilbud der findes i kommunerne, og hvilke som har den største effekt og for hvilke målgrupper/typer af unge. Alle tilbud arbejder i varierende grad med evalueringer og erfaringsopsamlinger, men Region Hovedstaden bør bidrage til fælles regionale standarder for effektmåling eller med løbende monitorering med henblik på dialog med kommunerne og en prioritering af indsatserne, så de matches så optimalt som muligt op mod den enkelte unges behov. Sæt fokus på samarbejdet mellem UU- og jobcentre om de årige. I de kommuner, hvor UU- og jobcentret er beliggende på samme lokalitet, er andelen af sene startere, der ikke er i aktivitet, væsentlig lavere end i de øvrige kommuner. I størstedelen af kommunerne samarbejder UU- og jobcentre i en vis udstrækning om målgruppen, men dette samspil kan i høj grad udvikles til fordel for de unge, der er skoletrætte og motiveres til uddannelse af erfaringer i praksis. 15

16 Thelma: Fagligt løft giver selvtillid og motivation Thelma er en af hovedstadsregionens sene startere. Thelma er lige blevet 18 år og bor i København efter et år på Egå Ungdomshøjskole ved Aarhus. Før det boede Thelma på Bornholm. På grund af problemer i familien havde Thelma det svært i folkeskolen. På VUC har hun fået mulighed for at lære mere og blive bedre forberedt til at gå på HF. Historik Folkeskole på Bornholm Ungdomshøjskole VUC 9. klassesforløb (½ år) Er i gang med VUC 10. klassesforløb (½ år) Vil gerne i gang med HF enkeltfag Jeg har fået selvtillid Jeg er blevet meget stærkere. Og jeg er rigtig motiveret for at klare de her ting nu. Jeg har fået viljestyrke. Men jeg har været på et punkt, hvor jeg ikke vidste, om jeg kunne om jeg var i stand til det. Men nu har jeg været til eksamen, og jeg har vist, at jeg kan. Så min motivation bunder også i selvtillid. Thelma gjorde 9. klasse færdig på Bornholm, men hendes karakterer var for dårlige. Jeg besluttede mig for, at jeg ville tage dem om igen. Lære noget mere, inden jeg så kunne starte på HF. Jeg tog mig ikke rigtig sammen i folkeskolen, gik bare og var ligeglad. Min mor har været alkoholiker, og på det tidspunkt i mit liv var det bare for hårdt for mig både at have skole og en mor derhjemme, der var fuld. Det kunne jeg slet ikke overskue. Men jeg er kommet på mine egne ben, og jeg vil gerne bevise overfor mig selv og min familie at jeg kan. På VUC har Thelma blandt andet opdaget, at hun rent faktisk er god til matematik. Matematik er blevet rigtig nemt for mig nu, men før havde jeg vildt svært ved at forstå det. Det giver rigtigt meget selvtillid. Jeg er rigtig stolt. Jeg gik fra 00 til 12 i matematik. På Ungdomshøjskolen og VUC har Thelma også oplevet, at hun har lært meget om sig selv og er blevet bedre til at tackle hverdagen: Jeg har lært alle de her basisting. Men jeg har også lært meget om mig selv. Komme op om morgenen, være forberedt, have styr på mine ting. Jeg havde ikke styr på noget, da jeg var yngre. Nu er jeg meget mere organiseret. Støtte fra familie, venner og kontaktpersoner Thelmas søster har selv været på højskole, og hun støttede ideen om et ophold på ungdomshøjskolen. Skolen havde fokus på kreative fag, og det har været rigtig godt at være lidt væk fra skolen i traditionel forstand. Det skabte motivation. Min søster har gået meget op i, at skole er vigtig. Hun har været lidt efter mig. Der skal være en, der skubber lidt på, siger: Kom så, du kan godt. Desuden har Thelma oplevet en stor støtte i venskabet med en tidligere teaterlærer fra Bornholm: Jeg er rigtig gode venner med min teaterlærer fra min gamle teaterskole. Jeg har talt meget med hende om mine fremtidsplaner. Thelma har haft løbende kontakt til Bornholms Kommune gennem sin barndom og har nu skiftet kontaktperson efter flytningen til København. Kontaktpersonerne har støttet hende i dagligdagen: Det er godt at have en voksen at støtte sig til. De kan hjælpe, snakke med en også om småting, som man ikke er helt forberedt på. De er gode til at fortælle, hvordan jeg skal tackle problemer i dagligdagen. Også på skolen. Jeg er lidt dårlig til selv at komme med mine problemer. Hvad virker? Thelma har tænkt meget over, hvad det er, der virker for hende. Hun vælger fx HF enkeltfag for ikke at ende i en situation, hvor hun presser sig selv for meget: Jeg skal tage det i roligt tempo. Man må tage det fra bunden med et åbent syn. En ting ad gangen. Lektier og mødetider betyder ifølge Thelma også meget for motivationen og vedholdenheden: Det er tit lektierne, der betyder, at man ikke kan overskue at komme. Hvis man fx ikke har fået lavet en aflevering. Forskellen på at møde kl. 10 og kl. 8 er også meget stor. Jeg følte mig udhvilet kl. 10 og er meget mere motiveret for at lære noget. Fremtidsdrømmen Thelmas drøm er at arbejde med unge mennesker og teater. Det er meget vigtigt for mig at få et arbejde, som jeg gider. Det er det vigtigste for mig. Jeg vil da gerne tjene penge. Men jeg vil ikke spilde mit liv på et arbejde, jeg ikke gider. Men man kan godt blive lidt frustreret. Hvad skal man? Men jeg er stolt af at kunne sige, at jeg har en plan for min fremtid. 16

17 17

18 Unge uden job og uddannelse i hovedstadsregionen 4. DE UNGE PÅ STANDBY De unge på standby er de årige, som har grundskolen som højest fuldførte uddannelse, og som hverken er i arbejde eller under uddannelse. Denne gruppe udgør unge svarende til ca. 7 % af alle unge i aldersgruppen. Det er altså den største af de tre målgrupper. Blandt de unge på standby er der en mindre overrepræsentation af mænd samt en overrepræsentation af indvandrere og efterkommere. Lidt under halvdelen af de unge på standby har skiftevis været i uddannelse, arbejde og på overførselsindkomst i løbet af % har været på kontanthjælp stort set hele året, mens 9 % er på førtidspension, og 12 % har været på dagpenge. De unge, som har modtaget kontanthjælp, er fordelt med 1/3 i matchgruppe 1 og 2/3 i matchgruppe 2 og 3, hvor man har problemer ud over ledighed. Samlet set tegner dette et billede af en forholdsvis ressourcesvag gruppe det gælder særligt de unge over 25 år, som er de mest udsatte. Et nedslag blandt de 21-årige i målgruppen viser, at 35 % af de unge har været i gang med en erhvervsuddannelse inden for de seneste fire år, 12 % har været i gang med en gymnasial uddannelse, 4 % har været i gang med begge dele, og 48 % har slet ikke været i gang med en uddannelse. Der er unge på standby i alle kommuner. Størstedelen af de unge er dog bosiddende i København og på Københavns Vestegn, hvor hhv. 39 % og 23 % af de unge bor. Figur 6: De unge på standby i aldersgruppen år. Andel af alle unge opdelt på kommuner Gribskov Helsingør Halsnæs Hillerød Fredensborg Hørsholm Allerød Rudersdal Frederikssund Egedal Furesø Lyngby-Taarbæk Ballerup Gladsaxe Herlev Gentofte Høje-Taastrup Glostrup København Albertslund Rødovre Frb. Ishøj Brøndby Vallens- Hvidovre bæk Tårnby Dragør 0% - 5% 5% - 10% 10% - 15% Over 15% Bornholm 18 Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

19 DE UNGE PÅ STANDBY Figur 7: De unge på standby i aldersgruppen år. Andel af alle unge opdelt på kommuner og sogne Gribskov Helsingør Halsnæs Fredensborg Hillerød Hørsholm Allerød Rudersdal Frederikssund Furesø Lyngby-Taarbæk Egedal Gentofte Gladsaxe Ballerup Herlev København Glostrup Rødovre Frederiksberg Albertslund Høje Taastrup Brøndby Vallensbæk Hvidovre Ishøj Tårnby Dragør 0% - 5% 6% - 10% 11% - 15% Over 15% Bornholm Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. 19

20 Unge uden job og uddannelse i hovedstadsregionen De største udfordringer i relation til de unge på standby: Der er tale om en antalsmæssigt stor og meget kompleks målgruppe, hvor problemstillingerne spænder fra faglige udfordringer til omfattende sociale eller personlige problemer. Graden af samarbejde mellem aktørerne i systemet om de unge har betydning for, hvor stor andelen af unge på standby er i den enkelte kommune. Men aktørerne i systemet omkring de unge har forskellige interesser og opgaver, og de finder ikke naturligt sammen om løsninger med udgangspunkt i den unge. Særligt samarbejdet mellem UU- og jobcentret har betydning for andelen af unge på standby i den enkelte kommune. Men blot 40 % af jobcentrene deler data med UU-centrene, og kun i halvdelen af kommunerne oplever jobcentrene, at der er en stærk relation mellem jobcentrets og UU-centrets ledelser. En del af de unge oplever at blive mødt af et upersonligt og fragmenteret system med skiftende kontaktpersoner, hvor den unge ikke føler sig set, og hvor den unges historik ikke deles og over-leveres mellem de involverede medarbejdere. Uddannelsespålægget kan være et middel til at sikre, at flere unge kommer i gang med en uddannelse. Men jobcentrets kontakt med de unge stopper, når forsørgelsesydelsen stopper. Dette betyder, at jobcentrene slipper de unge i en periode på cirka én måned op til uddannelsesstart, og der er ikke nødvendigvis nogen støtte fra hverken jobcenter eller UU-center i overgangen og under uddannelsen, selvom den unge kan være i stor risiko for frafald. De unge på standby over 25 år er ikke omfattet af UU-centrenes uddannelsesvejledning og har derfor begrænsede muligheder for at få uddannelsesvejledning. 36 % af jobcentrene samarbejder aktuelt med UU-centrene om de unge mellem 25 og 30 år. Andelen af unge på standby er større i de områder, som ligger længst væk fra en ungdomsuddannelsesinstitution 20

Minianalyse: De ufokuserede studenter

Minianalyse: De ufokuserede studenter Minianalyse: De ufokuserede studenter En regional analyse af unge uden job og viste sidste år, at der i regionen er 4.100 unge mellem 22 og 30 år, der ikke har fået sig en erhvervskompetencegivende efter

Læs mere

ALLE UNGE VIL GERNE HAVE ET GODT LIV. Analyse af unge uden job og uddannelse i hovedstadsregionen

ALLE UNGE VIL GERNE HAVE ET GODT LIV. Analyse af unge uden job og uddannelse i hovedstadsregionen ALLE UNGE VIL GERNE HAVE ET GODT LIV Analyse af unge uden job og uddannelse i hovedstadsregionen Juni 2013 2013 Alle unge vil gerne have et godt liv Analyse af unge uden job og uddannelse i hovedstadsregionen

Læs mere

Regionens og kommunernes opgaver på uddannelsesområdet

Regionens og kommunernes opgaver på uddannelsesområdet Halsnæ Regional Udviklingsplan 2012 Uddannelse Regionens og kommunernes opgaver på uddannelsesområdet Regionen har en rolle i forhold til at facilitere et bredt samarbejde regionalt mellem kommuner og

Læs mere

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE OM ANALYSEN Fokus på de unge mellem 15-17 år, som ikke er i gang med en uddannelse baseret på kvantitativ data Hvad er sandsynligheden for at de ender i jobcentret

Læs mere

Kun hver anden virksomhed vil anbefale kommunerne

Kun hver anden virksomhed vil anbefale kommunerne September 2013 Kun hver anden virksomhed vil anbefale kommunerne i Region Hovedstaden Kun halvdelen af virksomhederne i Region Hovedstaden vil anbefale den kommune, de selv bor i til andre virksomheder.

Læs mere

Referat 17, stk. 4 udvalg (Ungeindsatsen)

Referat 17, stk. 4 udvalg (Ungeindsatsen) Referat 17, stk. 4 udvalg (Ungeindsatsen) Mødedato: Mandag den 31. marts 2014 Mødetidspunkt: Kl. 8:00 Sluttidspunkt: Kl. 10:00 Mødested: Pyramiden, Prøvestenen, Birkedalsvej 27 Bemærkninger: Medlemmer:

Læs mere

Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen

Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 29. juni 2012 J.nr.: 2011-0007792 Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen af dagpengeperioden Baggrund Beskæftigelsesministeren

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2013 Marts 2014 Beskæftigelsesrådet Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED

Læs mere

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning)

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) 2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) Dette notat beskriver visionen for UU sjælland syd (UUSS, som består af Næstved, Faxe samt Vordingborg) 2020. Notatet inddrager de officielle lovkrav,

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2014 Juli 2014 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE

Læs mere

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs sniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2010 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne sig i løbet

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere

Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 13. maj 2011 J.nr. : Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere Afkortningen af dagpengepengeperioden

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Nøgletal om resultater i 4. kvartal 2007 for Jobcentergruppe 6

Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Nøgletal om resultater i 4. kvartal 2007 for Jobcentergruppe 6 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Nøgletal om resultater i 4. kvartal 2007 for gruppe 6 Bornholm Guldborgsund Kalundborg Lolland Odsherred Slagelse Østdanmark Vordingborg Vordingborg Østdanmark

Læs mere

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af:

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af: SPI Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme SPI er medfinancieret af: af: Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com Sammen styrker vi regionen Projekt SPI, Samarbejde om Proaktiv

Læs mere

Underudvalget vedr. regional udviklings møde den 28. april 2009

Underudvalget vedr. regional udviklings møde den 28. april 2009 REGION HOVEDSTADEN Underudvalget vedr. regional udviklings møde den 28. april 2009 Sag nr. 2 Emne: Konkluderende redegørelse for udfordringer og handleplaner mht. uligheder i uddannelsesvalg og studieadfærd

Læs mere

Færre unge kan se frem til at få en uddannelse

Færre unge kan se frem til at få en uddannelse Nye tal: Det går ikke længere den rigtige vej med unges uddannelsesniveau Færre unge kan se frem til at få en uddannelse Undervisningsministeriets nye tal for uddannelsesforventningen til de nuværende

Læs mere

Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse

Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse 1. Effekt opgjort som øget tilbagevenden til uddannelsessystemet efter afbrudt ungdomsuddannelse 2. Effekt opgjort som mindsket frafald på videregående

Læs mere

Flere unge skal gennemføre en uddannelse - men hvordan? Ved direktør Eva Hofman-Bang CPH WEST Uddannelsescenter København Vest

Flere unge skal gennemføre en uddannelse - men hvordan? Ved direktør Eva Hofman-Bang CPH WEST Uddannelsescenter København Vest Flere unge skal gennemføre en uddannelse - men hvordan? Ved direktør Eva Hofman-Bang CPH WEST Uddannelsescenter København Vest Erhvervsskole og gymnasium Adresser: Ishøj, Høje Taastrup, Ballerup og Kbh.

Læs mere

Uddannelsestal 2012. Odder Kommune. fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg

Uddannelsestal 2012. Odder Kommune. fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg Uddannelsestal 2012 fra grundskole til ungdomsuddannelse Odder Kommune Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg Indholdsfortegnelse Forord... - 3 - Hvordan ser det ud lige nu?...

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 26 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 12 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET Seneste års udvikling fortsat i 213 Det er nu tredje gang, at KL publicerer en oversigt, som beskriver udviklingen af genoptræningsområdet efter sundhedsloven

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal fokus

Læs mere

Svesken på disken NNS-ledelsesbootcamp, efteråret 2013. Trine Ladekarl Nellemann rektor hhx, htx, stx Ishøj, CPH WEST

Svesken på disken NNS-ledelsesbootcamp, efteråret 2013. Trine Ladekarl Nellemann rektor hhx, htx, stx Ishøj, CPH WEST Svesken på disken NNS-ledelsesbootcamp, efteråret 2013 Trine Ladekarl Nellemann rektor hhx, htx, stx Ishøj, CPH WEST Hvorfor leder? Vi gør en forskel! Vi har stort ansvar og indflydelse! Vi kan blive ved

Læs mere

Unge-strategien for Aalborg Kvartalsstatistik for 1. kvartal 2014

Unge-strategien for Aalborg Kvartalsstatistik for 1. kvartal 2014 Unge-strategien for Aalborg Kvartalsstatistik for 1. kvartal 2014 Indhold 1. Indledning... 2 2. Status 15-24 årige... 3 3. Unge på offentlig forsørgelse... 12 4. Tema: Prognose for det fremtidige uddannelsesniveau

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Elever og lærere er enige: Tusindvis af unge optages på erhvervsuddannelserne med meget lille udsigt til at kunne gennemføre. Synspunktet understøttes

Læs mere

Hvad er regionernes rolle?

Hvad er regionernes rolle? Hvad er regionernes rolle? Behovet for dataudveksling mellem Staten, kommunerne og Regionerne Jordforureningsindsats og grundvandsbeskyttelse Natur & Miljø 22. maj 2012 Fagleder Carsten Bagge Jensen, Region

Læs mere

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne 3. september 2013 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne Dansk Folkeparti vil styrke de

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og

Læs mere

Sygefravær blandt ikke-vestlige indvandrere er markant højere end blandt danskere

Sygefravær blandt ikke-vestlige indvandrere er markant højere end blandt danskere Sygefravær blandt ikke-vestlige indvandrere er markant højere end blandt danskere Indvandrere med ikke-vestlig baggrund er sygemeldt længere og oftere end deres etnisk danske kolleger. Og når de raskmeldes,

Læs mere

Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Nøgletal om resultater i 2. kvartal 2008 for Jobcentergruppe 6

Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Nøgletal om resultater i 2. kvartal 2008 for Jobcentergruppe 6 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Nøgletal om resultater i 2. kvartal 2008 for gruppe 6 Bornholm Guldborgsund Kalundborg Lolland Odsherred Slagelse Østdanmark Vordingborg Vordingborg Østdanmark

Læs mere

Til elever og forældre. Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed

Til elever og forældre. Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed Til elever og forældre Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed Ungdommens Uddannelsesvejledning UU Aarhus-Samsø Januar 2011 Vurdering af uddannelsesparathed Når du forlader

Læs mere

I NNS-Randers vil vi arbejde med følgende områder: 1. ELEVER: Vi ønsker at arbejde med uddannelsesparatheden hos Munkholmskolens overbygningselever

I NNS-Randers vil vi arbejde med følgende områder: 1. ELEVER: Vi ønsker at arbejde med uddannelsesparatheden hos Munkholmskolens overbygningselever Projektbeskrivelse Ny Nordisk Skole Randers Deltagere i projektet Munkholmskolen, Bymarksvej 18, Stevnstrup, 8870 Langå Randers Social- og Sundhedsskole, Minervavej 47, 8960 Randers SØ Tradium Randers,

Læs mere

Folk i job flytter til storbyområderne

Folk i job flytter til storbyområderne Folk i job flytter til storbyområderne I perioden 009 til 011 er 36.000 personer flyttet fra en kommune til en anden i Danmark. Der er dog stor forskel på arbejdsmarkedstilknytningen blandt folk, som flytter

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS 26 pct. uden for arbejdsmarkedet 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012?

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? GL og Gymnasieskolernes Rektorforening følger de elever, der bestod en ungdomsuddannelse i 2008 på baggrund af dataudtræk fra Danmark

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser - en undersøgelse af frafald på de gymnasiale institutioner foretaget i foråret 2009. Version 1 Af Hanne Bech (projektleder),

Læs mere

Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16

Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 Forord Esbjerg Byråd ønsker med denne Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 at sætte fokus

Læs mere

Uddannelsestal Middelfart Kommune

Uddannelsestal Middelfart Kommune Uddannelsestal Middelfart Kommune Uddannelse til alle II Redigeret og publiceret af Ungdommens Uddannelsesvejledning Lillebælt April 2009 Indhold Uddannelsestal Middelfart Kommune... Uddannelse til alle

Læs mere

Region Hovedstaden. Geografisk uddannelsesdækning og søgning til uddannelserne i Region Hovedstaden. Rapport. September2013

Region Hovedstaden. Geografisk uddannelsesdækning og søgning til uddannelserne i Region Hovedstaden. Rapport. September2013 Geografisk uddannelsesdækning og søgning til uddannelserne i Region Hovedstaden Rapport Region Hovedstaden September2013 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING 4 1.1 Baggrund 4 1.2 Formål og metode 5 1.3

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Ønsker I et skifte til en kalenderturnering? 1. Hvilken turneringsstruktur ønsker du fremadrettet?

Ønsker I et skifte til en kalenderturnering? 1. Hvilken turneringsstruktur ønsker du fremadrettet? Ønsker I et skifte til en kalenderturnering? 1. Hvilken turneringsstruktur ønsker du fremadrettet? 10 9 8 7 6 5 4 1 47.2% 45.8% 1 2 3 6.9% 1 Jeg ønsker at bevare den nuværende turneringsstruktur (efterår-forår)

Læs mere

Region Hovedstaden. Geografisk uddannelsesdækning og søgning til uddannelserne i Region Hovedstaden. September2013. Rapport

Region Hovedstaden. Geografisk uddannelsesdækning og søgning til uddannelserne i Region Hovedstaden. September2013. Rapport Geografisk uddannelsesdækning og søgning til uddannelserne i Region Hovedstaden Rapport Region Hovedstaden September2013 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING 4 1.1 Baggrund 4 1.2 Formål og metode 5 1.3

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Børn, der lever med store sociale og økonomiske udfordringer i deres tidlige år, oplever ofte, at problemerne følger dem ind i ungdoms-

Læs mere

Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12

Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12 Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12 Samarbejde om fastholdelse og forebyggelse mod frafald Aftale mellem Skive Handelsskole, Skive Tekniske Skole, Skive Gymnasium/HF, Socialog sundhedsskolen,

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Unge-strategien for Aalborg Kvartalsstatistik for 4. kvartal 2012

Unge-strategien for Aalborg Kvartalsstatistik for 4. kvartal 2012 Unge-strategien for Aalborg Kvartalsstatistik for 4. kvartal 2012 Indhold 1. Indledning... 2 2. Status 15-24 årige... 3 3. Unge på offentlig forsørgelse... 11 4. Tema: Frafaldet 6 måneder efter uddannelsesstart...

Læs mere

Cykelregnskab for Region Hovedstaden

Cykelregnskab for Region Hovedstaden Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.

Læs mere

Ungeindsatsen i Jobcenter Varde

Ungeindsatsen i Jobcenter Varde Ungeindsatsen i Jobcenter Varde Nærværende notat skitserer indsatsen for unge under 30 år i Jobcenter Varde gennem en beskrivelse af den organisatoriske opbygning bag indsatsen samt skildring af tilbud,

Læs mere

Borgere med mere end én kronisk sygdom

Borgere med mere end én kronisk sygdom Borgere med mere end én kronisk sygdom Resultater fra Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom v/ Maj Bekker-Jeppesen Cathrine Juel Lau, Maja Lykke, Anne Helms Andreasen, Gert Virenfeldt Lone Prip Buhelt, Kirstine

Læs mere

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig 1 De unge skal have en uddannelse - det betaler sig 2 debatoplægget kan downloades på kl.dk/unge 3 De unge skal have en uddannelse det betaler sig Det koster penge, at mange unge i vores samfund ikke får

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Unge, uddannelsesvalg, motivation og læringsmiljø i udskolingen. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København

Unge, uddannelsesvalg, motivation og læringsmiljø i udskolingen. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København Unge, uddannelsesvalg, motivation og læringsmiljø i udskolingen Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København 1 Dagens oplæg Unges uddannelsesvalg og veje. Hvilke tanker gør

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Figur 1: Sammensætningen af unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere i Middelfart ultimo 2011. Udd. egnet under 25 år 38 13% Unge med.

Figur 1: Sammensætningen af unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere i Middelfart ultimo 2011. Udd. egnet under 25 år 38 13% Unge med. Målgruppebeskrivelse I Beskæftigelsesregion Syddanmarks ungeanalyse nævnes fem målgrupper (figur 1) som kort beskrives nedenfor. Med udgangspunkt i disse, har vi udvalgt de målgrupper, som vi synes det

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse:

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Hovedstaden-Sjælland Albertslund Allerød Ballerup Bornholm Brøndby Egedal Faxe Fredensborg Frederiksberg Frederikssund Furesø Gentofte Gladsaxe Glostrup

Læs mere

KL budskaber til reform af kontanthjælpen

KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL er helt enig i behovet for en kontanthjælpsreform. Ambitionen med en reform må først og fremmest være at sikre bedre rammer for en indsats, der gør en større

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

FREMTIDENS VALG OG VEJLEDNING I GRUNDSKOLEN

FREMTIDENS VALG OG VEJLEDNING I GRUNDSKOLEN Region Hovedstaden // Marts 2013 FREMTIDENS VALG OG VEJLEDNING I GRUNDSKOLEN DREAM TEAMETS FORSLAG TIL TILTAG, DER KAN STYRKE VEJLEDNINGEN I GRUNDSKOLEN REGION HOVEDSTADENS DREAM TEAM Region Hovedstadens

Læs mere

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud I gennemsnit er 9 ud af 10 børn i alderen 1-5 år indskrevet i enten dagpleje eller institution. Blandt de 1-2-årige er dækningsgraden på 84 procent, mens dækningsgraden for de

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk SKOLER OG INSTITUTIONER NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk Dato: 9. februar 2015 Tlf. dir.: 4477 3339 E-mail: jsw@balk.dk Kontakt: Janne Schwaner ÆNDRING I SØGEMØNSTERET

Læs mere

NOTAT. Uddannelses- og beskæftigelsesstatistik for unge 15-24- årige i Ringsted kommune

NOTAT. Uddannelses- og beskæftigelsesstatistik for unge 15-24- årige i Ringsted kommune NOTAT Dato: 6. juni 2014 Uddannelses- og beskæftigelsesstatistik for unge 15-24- årige i Ringsted kommune Det skal indledningsvist nævnes, at notatet er struktureret omkring først at se på de 15-17-årige

Læs mere

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde.

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde. Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Skibhusvej 52B, 3. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk Der kan frit citeres fra rapporten med

Læs mere

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om?

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? - Hvad sker der? Uddannelsesplanen hedder den plan, som Landstinget vedtog i 2005. Planen viser en masse konkrete initiativer, der skal styrke uddannelse.

Læs mere

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Situationen på det danske arbejdsmarked er generelt begyndt at lysne. Der er dog stor forskel på, hvor godt det går i de enkelte kommuner. Bedst går det

Læs mere

Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune. Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau

Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune. Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau Virksomhedsstørrelse 2012 (antal ansatte 2206 virksomheder) 10-19 ansatte

Læs mere

Ungdommens Uddannelsesvejledning Region Sjælland

Ungdommens Uddannelsesvejledning Region Sjælland Ungdommens Uddannelsesvejledning Region Sjælland Ungdommens Uddannelsesvejledning Region Sjælland Dokumentation for regionale statistikker fra de seks UU-centre i Region Sjælland 2 Ungdommens Uddannelsesvejledning

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse Primo marts 2014 afleverede eleverne fra Horsens og Hedensted kommuners 9. og 10. klasser deres ansøgning til

Læs mere

Cykelsuperstier på tværs af kommunegrænserne giver pendlere nye muligheder Konceptet er allerede udviklet bolden klar til at spille!

Cykelsuperstier på tværs af kommunegrænserne giver pendlere nye muligheder Konceptet er allerede udviklet bolden klar til at spille! Cykelsuperstier på tværs af kommunegrænserne giver pendlere nye muligheder Rigtig mange i hovedstadsregionen bruger allerede cyklen til den daglige transport mellem bolig og job med store gevinster for

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

REGIONAL UDVIKLING. Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser

REGIONAL UDVIKLING. Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser REGIONAL UDVIKLING Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser i Nordjylland Indhold Indledning.............................................................................. 3 Kampen om de unge......................................................................

Læs mere

Ungdoms arbejdsløshed. på valg 2013. Unge, arbejdsløshed og kommunalt ansvar

Ungdoms arbejdsløshed. på valg 2013. Unge, arbejdsløshed og kommunalt ansvar Ungdoms arbejdsløshed på valg 2013 Unge, arbejdsløshed og kommunalt ansvar Ungdomsarbejdsløshed på valg 2013 Allan Bærentzen Landssekretær i Socialpolitisk Forening Arbejdsløsheden blandt unge under 30

Læs mere

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om de gymnasiale uddannelser i tal 1 1. Baggrund De

Læs mere

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Erhvervsmæssige. nøgle tal 2009

Erhvervsmæssige. nøgle tal 2009 Erhvervsmæssige nøgle tal 9 di Hovedstaden Redaktion: Morten Ørnsholt og Marie Skov Christensen Tryk: Kailow Graphic ISBN: 98-8---..9 Lokale erhvervsvilkår: Kommunerne kan gøre en forskel Danske virksomheder

Læs mere

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,

Læs mere

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige?

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Efterløn Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Analysen viser, at det især er blandt ufaglærte og kvinder at en stor andel går på efterløn som 60 eller 61-årig. Derudover viser analysen, at der er

Læs mere

NOTAT: Bilag: Valg af sammenligningskommuner til benchmark

NOTAT: Bilag: Valg af sammenligningskommuner til benchmark Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sagsnr. 82794 Brevid. 1633292 Ref. MARTINFE Dir. tlf. 46 31 31 52 martinfe@roskilde.dk 7. marts 2013 NOTAT: Bilag: Valg af sammenligningskommuner til benchmark

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Analyse om nye udfordringer for VUC fokus på almen voksenuddannelse. Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet

Analyse om nye udfordringer for VUC fokus på almen voksenuddannelse. Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet Analyse om nye udfordringer for VUC fokus på almen voksenuddannelse Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet VUC Videnscenter er sat i verden for at tilvejebringe ny viden

Læs mere

Adgangskrav til gymnasier kan fastholde social arv

Adgangskrav til gymnasier kan fastholde social arv Adgangskrav til gymnasier kan fastholde social arv Blå bloks forslag om adgangskrav til gymnasierne kan let få den konsekvens, at gymnasier på Vestegnen, Sydsjælland, Lolland-Falster og i Nordjylland må

Læs mere

Uddannelse til alle unge 16-30 år

Uddannelse til alle unge 16-30 år Uddannelse til alle unge 16-30 år Indledning Motivation og hovedbudskab Regeringen har sat som mål at 95 % af en ungdomsårgang skal have (mindst) en ungdomsuddannelse i 2015. Førtidspensions- og kontanthjælpsreformerne

Læs mere

Videre i uddannelsessystemet

Videre i uddannelsessystemet Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks

Læs mere

Unges valgprocesser, vejledning og motivation for læring

Unges valgprocesser, vejledning og motivation for læring Unges valgprocesser, vejledning og motivation for læring Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København mep@learning.aau.dk 1 Empirisk grundlag Undersøgelse om unges uddannelsesvalg

Læs mere