Youngs dobbeltspalteforsøg 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Youngs dobbeltspalteforsøg 1"

Transkript

1 Kvantemekanik Side af Youngs dobbeltspalteforsøg Klassisk beskrivelse Inden for den klassiske fysik kan man forklare forekomsten af et interferensmønster ud fra flg. bølgemodel. x Før spalterne beskrives den indkommende bølge som flg. plane, monokromatiske bølge: ( ( ω u x, t A'cos kx t, A'. Pga. diffraktionen fra de smalle spalter, udsender hver spalte en cylinderbølge, der tilsammen danner et interferensmønster, sådan at bølgeudsvinget ved punktet P er A'' A'' up cos kr t + kr R R Acos kr t + Acos kr ωt, ( ω cos( ωt ( ω ( R R P Fotografisk plade (. hvor tilnærmelsen er baseret på den antagelse, at afstanden mellem spalterne og den fotografiske plade er meget større end afstanden d mellem spalterne. Da energitætheden er proportional med kvadratet på udsvinget, og da u v u+ v cosu+ cosv cos cos, er P R R R+ R ρe up cos k cos ( ωt+ φ, φ k. (. Thomas Young, 805. Thomas B. Lynge, Institut for Fysik og Nanoteknologi, AAU 9/0/007

2 Kvantemekanik Side af De sværtede striber med konstruktiv interferens (maksimal energitæthed er således kendetegnet ved π R λ R som forventet. nπ, n : R R n n, (. λ, Kvantemekanisk beskrivelse I det flg. beskrives en strøm af kvantepartiklers passage af de to spalter. Eftersom den klassiske bølgemodel er i stand til at give en korrekt beskrivelse af fænomenet, skal der være korrespondens /overensstemmelse mellem den KM og den klassiske model i beskrivelsen af dette fænomen. Betragt derfor en fri kvantepartikel, som før passagen af spalterne er kendetegnet ved den planbølgeformede bølgefunktion fra udtryk (.9: ikx, ' ( ωt ψ xt Ae, A'. (.4 ( Ved punktet P fås analogt til den klassiske beskrivelse jf. udtryk (.: ikr ( ωt ikr ( ωt ψ P Ae + Ae ψ+ ψ. (.5 Ved den fotografiske plade finder der en sværtning og dermed en observation af position sted, som jf. diskussionen i KM vil få kvantepartiklen til at materialisere sig, idet man siger, at dens bølgefunktion kollapser. En KM beskrivelse af interferensmønstret indebærer således en beregning af sandsynligheden for, at kvantepartiklen materialiserer sig i et givet punkt P. Thomas B. Lynge, Institut for Fysik og Nanoteknologi, AAU 9/0/007

3 Kvantemekanik Side af Pr. analogi med udtryk (. må P ψ være et udtryk for denne sandsynlighed: ψ R R. (.6 P cos k Ved sammenligning med udtryk (. ses således, at sandsynligheden for materialisering af kvantepartikler ved den fotografiske plade følger samme interferensmønster som den klassiske bølgemodel. Så hvis der er tale om en lysstråle, der jo består af mange kvantepartikler, vil der være overensstemmelse mellem KM og den klassiske model, hvilket som nævnt er en nødvendighed, i og med at den klassiske model giver en korrekt beskrivelse af fænomenet. Hvis der blot passerer få kvantepartikler ad gangen, f.eks. kun en enkelt, vil interferensmønstret blive opbygget løbende, svarende til at den enkelte kvantepartikels position ikke kan forudsiges, men at mange kvantepartiklers positioner vil fordele sig i henhold til den forudsigelige sandsynlighedsfordeling. Så i kraft af sine bølgeegenskaber passerer kvante- partiklen således igennem begge spalter, interfererer med sig selv, og materialiserer sig et sted på den fotografiske plade i henhold til det viste interferensmønster Bølgefunktionen ψ beskriver kvantepartiklens kvantetilstand, så jf. udtryk (.5 er den efter passage af spalterne i en superponeret tilstand af at have passeret begge spalter. Thomas B. Lynge, Institut for Fysik og Nanoteknologi, AAU 9/0/007

4 Kvantemekanik Side 4 af Hvad ville der ske, hvis det på en eller anden måde var muligt at afgøre, hvilken spalte kvantepartiklen havde valgt? Ja så forsvinder interferensmønstret, og kvantepartiklen sætter sig bag den spalte, den er blevet målt til at have passeret I dette tilfælde har vi nemlig muliggjort bestemmelse af position allerede ved spalterne og ikke som før først ved den fotografiske plade, og så kollapser bølgefunktionen allerede ved spalterne og mister derved sine bølgeegenskaber, og så er der ingen interferens. Som det fremgår af udtryk (.6 svarer observationen/kollapset til uddragelsen af absolutkvadratet af bølgefunktionen. Hvis man ikke har mulighed for at afgøre kvantepartiklens valg af spalte, og observationen dermed finder sted ved den fotografiske plade, er sandsynligheden for at finde kvantepartiklen i punktet P givet ved ψ ψ +, (.7 hvorimod den afgørende størrelse, hvis der finder en observation sted ved spalterne, er ψ + ψ. (.8 Interferensen opstår, fordi ψ og ψ har en fase og dermed kan udslukke og forstærke hinanden 4. Ved uddragelsen af absolutkvadratet forsvinder denne fase og dermed også interferensen, og det er dermed helt afgørende, om dette sker før eller efter overlejringen af ψ og ψ. Dette lader sig faktisk gøre i praksis; eks. ved at anvende elektroner med et bestemt spin, lade den ene spalte flippe spinnet, og vælge en detektor (her den fotografiske plade, der er spinafhængig. Det er nemlig ikke afgørende, om vi rent faktisk bestemmer kvantepartiklens valg af spalte, men om det er muligt i princippet at afgøre kvantepartiklens valg. Thomas B. Lynge, Institut for Fysik og Nanoteknologi, AAU 9/0/007

5 Kvantemekanik Side 5 af Bølgefunktionens sandsynlighedsfortolkning ψ rt, Inspireret af ovenstående fastslog tyskeren Max Born 5 i 96, at ( skulle fortolkes som sandsynlighedstætheden for positionen af kvantepartiklen kendetegnet ved ( rt, ψ. Sandsynligheden for til tiden t at finde kvantepartiklen i volumenelementet omkring punktet er således givet ved r ( dv ψ rt, dv, (.9 og den tilsvarende sandsynlighed for rumfanget V dermed givet ved udtryk (.. Selve bølgefunktionen ψ ( rt, omtales indimellem som sandsynlighedsamplituden. I dobbeltspalteforsøget opstår der således interferens, når der overlejres komplekse sandsynlighedsamplituder med en fase, hvorimod interferensen forsvinder, når der overlejres reelle sandsynlighedstætheder uden en fase. En bølgefunktion er normeret, når sandsynligheden for at finde den et eller andet sted i rummet er lig : jf. udtryk (.9. ψ dv, (.0 ( rt, 4 Dette viser således, at bølgefunktionen er kompleks (har en fase af fysisk nødvendighed. 5 Nobelpris i 954 for sit bidrag til KM. Thomas B. Lynge, Institut for Fysik og Nanoteknologi, AAU 9/0/007

6 Kvantemekanik Side 6 af Bølgefunktioner i p-rum Som nævnt i KM kan enhver bølgefunktion skrives som bølgepakken i udtryk (.4, hvori A( k er den vægt, hvormed planbølge-bølgefunktionen med den veldefinerede bevægelsesmængde 6 p k (. indgår. Hvis man måler den pågældende kvantepartikels bevægelsesmængde, vil sandsynligheden for at måle en værdi p p således afhænge af A, idet det viser sig, at sandsynlighedstætheden for bevægelsesmængden er givet ved Dette er analogt til ( rt, p A i t e ω Indføres φ ( og ψ A p i t e ω, som jo er sandsynlighedstætheden for positionen, så må således kunne fortolkes som en bølgefunktion i p -rum. π p i t p, t A e ω fås således ψ i pr rt, φ ( pte, d p ( ( π φ,, ( p t i pr ψ ( r t e d r ( π. (., (. sådan at bølgefunktionen i det ligefremme r -rum og bølgefunktionen i det reciprokke p -rum er hinandens (unitære Fouriertransforme. 6 Denne sammenhæng blev udledt KM s.. Thomas B. Lynge, Institut for Fysik og Nanoteknologi, AAU 9/0/007

7 Kvantemekanik Side 7 af En kvantepartikel er således kendetegnet ved en bølgefunktion ψ ( rt, i r - repræsentationen og en bølgefunktion ( p, t φ ene, kan den anden findes vha. udtryk (.-(.. Da ( rt, i p -repræsentationen, og givet den ψ indeholder alle oplysninger om kvantepartiklens bevægelse, gør ( p, t det således også, så begge bølgefunktioner giver det fulde billede, og hvilken repræsentation, det er mest praktisk at bringe i anvendelse, vil afhænge af den givne sammenhæng. φ Der er fuldstændig analogi mellem de to beskrivelser; f.eks. er sandsynligheden for at finde kvantepartiklen inden for det ligefremme rumfang V givet ved udtryk (., og sandsynligheden for at finde, at kvantepartiklens bevægelsesmængde er inden for det reciprokke rumfang V p, er helt tilsvarende givet ved svarende til at ( p, t φ P t p t d p, (.4 Vp ( ( φ, Vp er sandsynlighedstætheden for bevægelsesmængden. Thomas B. Lynge, Institut for Fysik og Nanoteknologi, AAU 9/0/007

8 Kvantemekanik Side 8 af Da ( rt, ψ Forventningsværdier er sandsynlighedstætheden for positionen, er forventningsværdien af positionen ifølge udtryk (.0 givet ved r rψ r t (, d r, (.5 som i øvrigt ses generelt at afhænge af tiden. Tilsvarende for bevægelsesmængden, for hvilken ( p, t φ er sandsynlighedstætheden: p p φ p t d (, p. (.6 I det flg. vises, hvordan p beregnes ud fra bølgefunktionen i r -repræsentationen. Ifølge udtryk (. er i i pr pr ψ ( rt, φ ( pte, d p φ ( pt, pe d p i i, ( π ( π sådan at i pr ψ rt, ψ rtdr, ψ rt, φ( pt, pe d p dr * * ( ( ( i ( π p * ψ (, φ(, ( π * ( pt, pφ( pt, d p : φ p φ p t d p (, i pr rte dr p ptd p * p ψ ( rt, ψ ( rtdr,. (.7 i Thomas B. Lynge, Institut for Fysik og Nanoteknologi, AAU 9/0/007

9 Kvantemekanik Side 9 af Det kan vises 7, at der mellem sådanne forventningsværdier gælder de velkendte klassiske relationer, eks. d p r v, (.8 dt m d p F, (.9 dt hvilket illustrerer betydningen af forventningsværdierne som de KM pendanter til de tilsvarende klassiske begreber. Da bølgefunktionen er deterministisk fremskrivelig, så længe der ikke ved observation fremkaldes et kollaps, er forventningsværdierne således også deterministisk fremskrivelige, ligesom de klassiske begreber. 7 Se opg. til KM8. Thomas B. Lynge, Institut for Fysik og Nanoteknologi, AAU 9/0/007

10 Kvantemekanik Side 0 af Operatorrepræsentanter Bølgefunktionen for en kvantepartikel indeholder alle oplysninger om den pågældende kvantepartikels bevægelse, og som det fremgår af udtryk (.7 afkodes informationen om forventningsværdien for p vha. differentialoperatoren. i En målbar bevægelsesegenskab, såsom r, p, E,, kaldes en observabel, og til 8 enhver sådan observabel O hører en operatorrepræsentant Ô, sådan at * ˆ O ψ r, t Oψ r,. (.0 ( ( t d r Ved sammenligning med udtryk (.5 og (.7 ses således, at ˆr r, (. ˆp. i (. 8 Jf. udtryk (.0 er Ô underforstået operatorrepræsentanten i r -repræsentationen, og i kraft af analogien til p - repræsentationen har alle observable tilsvarende operatorrepræsentanter i p -rum. Som det fremgår af udtryk (.6 er operatorrepræsentanten for bevægelsesmængden i p -rum således p selv, hvilket nok engang understreger analogien mellem r og p. Thomas B. Lynge, Institut for Fysik og Nanoteknologi, AAU 9/0/007

11 Kvantemekanik Side af Dirac-notationen Som alternativ til den mere ligefremme notation anvendt i lærebogen indføres i det flg. den såkaldte Dirac-notation, som er mere kompakt, mere anvendt i den videnskabelige litteratur og endvidere mere generel, idet den kan anvendes til at beskrive egenskaber, der ikke kan udtrykkes ved r og p, såsom f.eks. spin 9. I Dirac-notationen erstattes bølgefunktionen og dens kompleks konjugerede med tilstandsvektorer kaldet hhv. en ket og en bra 0 : ψ ( rt, ψ "Ket", (. ψ rt, ψ "Bra". * ( En sammenstilling af en bra med en ket svarer således til det indre produkt mellem de to tilstandsvektorer eller bølgefunktioner. Normeringsbetingelsen kan således skrives ( rt, (, * ψ ψ rtdr ψ ψ. (.4 Forventningsværdien for observablen O kan tilsvarende skrives som det indre produkt mellem ψ og Ôψ : ˆ O ψ Oψ. (.5 F.eks. ˆ r ψ r ψ ψ r ψ, p ψ pˆ ψ ψ ψ. i (.6 9 Se KM0. 0 Efter det engelske udtryk bracket, som betyder (knækkede parenteser. Udtryk (.5 kaldes i øvrigt matrixelementet af O mellem tilstandene ψ og ψ. Thomas B. Lynge, Institut for Fysik og Nanoteknologi, AAU 9/0/007

Kvantemekanik 8 Side 2 af 10 Observable og operatorer. Grundlæggende egenskaber ved operatorrepræsentanter ( ) O= O. (8.4)

Kvantemekanik 8 Side 2 af 10 Observable og operatorer. Grundlæggende egenskaber ved operatorrepræsentanter ( ) O= O. (8.4) Kvantemekanik 8 Side 1 af 10 Opsummering Egenskaber ved operatorrepræsentanter Det blev i KM3-4 vist, at enhver målbar bevægelsesegenskab (observabel) er repræsenteret ved en operator, som for position,

Læs mere

Rektangulær potentialbarriere

Rektangulær potentialbarriere Kvantemekanik 5 Side 1 af 8 ektangulær potentialbarriere Med udgangspunkt i det KM begrebsapparat udviklet i KM1-4 beskrives i denne lektion flg. to systemer, idet system gennemgås, og system behandles

Læs mere

Elektromagnetisme 14 Side 1 af 10 Elektromagnetiske bølger. Bølgeligningen

Elektromagnetisme 14 Side 1 af 10 Elektromagnetiske bølger. Bølgeligningen Elektromagnetisme 14 Side 1 af 1 Bølgeligningen Maxwells ligninger udtrykker den indbyrdes sammenhæng mellem de elektromagnetiske felter samt sammenhængen mellem disse felter og de feltskabende ladninger

Læs mere

Moderne Fysik 7 Side 1 af 10 Lys

Moderne Fysik 7 Side 1 af 10 Lys Moderne Fysik 7 Side 1 af 10 Dagens lektion handler om lys, der på den ene side er en helt central del af vores dagligdag, men hvis natur på den anden side er temmelig fremmed for de fleste af os. Det

Læs mere

July 23, 2012. FysikA Kvantefysik.notebook

July 23, 2012. FysikA Kvantefysik.notebook Klassisk fysik I slutningen af 1800 tallet blev den klassiske fysik (mekanik og elektromagnetisme) betragtet som en model til udtømmende beskrivelse af den fysiske verden. Den klassiske fysik siges at

Læs mere

Lys på (kvante-)spring: fra paradox til præcision

Lys på (kvante-)spring: fra paradox til præcision Lys på (kvante-)spring: fra paradox til præcision Metrologidag, 18. maj, 2015, Industriens Hus Lys og Bohrs atomteori, 1913 Kvantemekanikken, 1925-26 Tilfældigheder, usikkerhedsprincippet Kampen mellem

Læs mere

Magnetisk dipolmoment

Magnetisk dipolmoment Kvantemekanik 9 Side 1 af 9 Magnetisk dipolmoment Klassisk Ifølge EM udtyk (8.16) e det magnetiske dipolmoment af en ladning q i en cikulæ bane med adius givet ved μ = IA (9.1) v q > 0 μ L hvo A = π I

Læs mere

Interferens og gitterformlen

Interferens og gitterformlen Interferens og gitterformlen Vi skal studere fænomenet interferens og senere bruge denne viden til at sige noget om hvad der sker, når man sender monokromatisk lys, altså lys med én bestemt bølgelængde,

Læs mere

Bohr vs. Einstein: Fortolkning af kvantemekanikken

Bohr vs. Einstein: Fortolkning af kvantemekanikken Bohr vs. Einstein: Fortolkning af kvantemekanikken Af Christian Kraglund Andersen og Andrew C.J. Wade, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet Siden 1913, da Bohr fremlagde sin kvantemekaniske

Læs mere

Tilstandssummen. Ifølge udtryk (4.28) kan MB-fordelingen skrives , (5.1) og da = N, (5.2) . (5.3) Indføres tilstandssummen 1 , (5.

Tilstandssummen. Ifølge udtryk (4.28) kan MB-fordelingen skrives , (5.1) og da = N, (5.2) . (5.3) Indføres tilstandssummen 1 , (5. Statistisk mekanik 5 Side 1 af 10 ilstandssummen Ifølge udtryk (4.28) kan M-fordelingen skrives og da er μ N e e k = N g ε k, (5.1) N = N, (5.2) μ k N Ne g = e ε k. (5.3) Indføres tilstandssummen 1 Z g

Læs mere

Indhold. Doppler effekten for lyd. v O

Indhold. Doppler effekten for lyd. v O Læs 17.4,18.1+7, 37.1-+5-6, 38.6 (de første -3 sider om polarisering), 39.4 (kun det sidste afsnit om Dopplereffekten) Indhold Indhold...1 Doppler effekten for lyd... 1 Blood flow måling med ultralyd...

Læs mere

Atomare overgange Tre eksempler på vekselvirkningen mellem lys og stof, som alle har udgangspunkt i den kvantemekaniske atommodel:

Atomare overgange Tre eksempler på vekselvirkningen mellem lys og stof, som alle har udgangspunkt i den kvantemekaniske atommodel: Moderne Fysik 6 Side 1 af 7 Forrige gang nævnte jeg STM som eksempel på en teknologisk landvinding baseret på en rent kvantemekanisk effekt, nemlig den kvantemekaniske tunneleffekt. I dag et andet eksempel

Læs mere

Elektromagnetisme 7 Side 1 af 12 Elektrisk strøm. Elektrisk strøm

Elektromagnetisme 7 Side 1 af 12 Elektrisk strøm. Elektrisk strøm Elektromagnetisme 7 Side 1 af 12 Med dette emne overgås fra elektrostatikken, som beskriver stationære ladninger, til elektrodynamikken, som beskriver ladninger i bevægelse (elektriske strømme, magnetfelter,

Læs mere

Moderne Fysik 3 Side 1 af 7 Kvantemekanikken

Moderne Fysik 3 Side 1 af 7 Kvantemekanikken Moderne Fysik 3 Side 1 af 7 Sidste gang: Indførelsen af kvantiseringsbegrebet for lysenergi (lysets energi bæres af udelelige fotoner med E = hν). I dag: Yderligere anvendelse af kvantiseringsbegrebet

Læs mere

Elektromagnetisme 7 Side 1 af 12 Elektrisk strøm. Elektrisk strøm

Elektromagnetisme 7 Side 1 af 12 Elektrisk strøm. Elektrisk strøm Elektromagnetisme 7 Side 1 af 1 Med dette emne overgås fra elektrostatikken, som beskriver stationære ladninger, til elektrodynamikken, som beskriver ladninger i bevægelse (elektriske strømme, magnetfelter,

Læs mere

Kvanteteleportering og kvanteinformation. Anders S. Sørensen Quantop, center for kvanteopik Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

Kvanteteleportering og kvanteinformation. Anders S. Sørensen Quantop, center for kvanteopik Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Kvanteteleportering og kvanteinformation Anders S. Sørensen Quantop, center for kvanteopik Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Teleportering Flyt kaptajn Kirk ved at sende information om ham

Læs mere

Kvantiseringsbegrebet

Kvantiseringsbegrebet Kvantemekanik 1 Side 1 af 17 Kvantiseringsbegrebet I 1670 erne fremsatte Sir Isaac Newton en teori for lys, hvori han beskrev lys som en byge af partikler. I 1678 fremsatte hollænderen Christiaan Huygens

Læs mere

Krystallografi er den eksperimentelle videnskab der anvendes til bestemmelse af atomernes positioner I faste stoffer.

Krystallografi er den eksperimentelle videnskab der anvendes til bestemmelse af atomernes positioner I faste stoffer. Krystallografi er den eksperimentelle videnskab der anvendes til bestemmelse af atomernes positioner I faste stoffer. Kilde: Wikipedia INTRO? Sildenafil, trade name VIAGRA TM, chemical name 5-[2-ethoxy-5-(4-methylpiperazin-1-ylsulfonyl)phenyl]-1-

Læs mere

Dobbeltspalte-eksperimentet. Lad os først se lidt nærmere på elektroner, som skydes imod en skærm med en smal spalte:

Dobbeltspalte-eksperimentet. Lad os først se lidt nærmere på elektroner, som skydes imod en skærm med en smal spalte: Dobbeltspalte-eksperimentet Nogle af kvantemekanikkens særheder kan illustreres med det såkaldte dobbeltspalte-eksperiment, som er omtalt side 73 i Atomernes vilde verden. Rent historisk fandt man elektronen

Læs mere

Elektromagnetisme 15 Side 1 af 5 Molekylært elektrisk felt. Molekylært E-felt i et dielektrikum. mol

Elektromagnetisme 15 Side 1 af 5 Molekylært elektrisk felt. Molekylært E-felt i et dielektrikum. mol lektromagnetisme 15 Side 1 af 5 Molekylært -felt i et dielektrikum Det ekylære elektriske felt, som et enkelt ekyle i et dielektrikum oplever, er ikke det samme som det makroskopiske -felt defineret i

Læs mere

Fononiske Båndgab. Køreplan Matematik 1 - FORÅR 2004

Fononiske Båndgab. Køreplan Matematik 1 - FORÅR 2004 Fononiske Båndgab Køreplan 01005 Matematik 1 - FORÅR 2004 1 Baggrund Bølgeudbredelse i materialer og medier (som f.eks. luft) er et fænomen, der kendes af alle og som observeres i forskellige former i

Læs mere

Heisenbergs Usikkerhedsrelationer Jacob Nielsen 1

Heisenbergs Usikkerhedsrelationer Jacob Nielsen 1 Heisenbergs Usikkerhedsrelationer Jacob Nielsen 1 Werner Heisenberg (1901-76) viste i 1927, at partiklers bølgenatur har den vidtrækkende konsekvens, at det ikke på samme tid lader sig gøre, at fastlægge

Læs mere

Resonans 'modes' på en streng

Resonans 'modes' på en streng Resonans 'modes' på en streng Indhold Elektrodynamik Lab 2 Rapport Fysik 6, EL Bo Frederiksen (bo@fys.ku.dk) Stanislav V. Landa (stas@fys.ku.dk) John Niclasen (niclasen@fys.ku.dk) 1. Formål 2. Teori 3.

Læs mere

Energitæthed i et elektrostatisk felt

Energitæthed i et elektrostatisk felt Elektromagnetisme 6 ie af 5 Elektrostatisk energi Energitæthe i et ektrostatisk ft I utryk (5.0) er en ektrostatiske energi E af en laningsforing utrykt ve ennes laningstæthe ρ, σ og tilhørene ektrostatiske

Læs mere

Statistik og Sandsynlighedsregning 2

Statistik og Sandsynlighedsregning 2 Statistik og Sandsynlighedsregning 2 Uafhængighed og reelle transformationer Helle Sørensen Uge 8, mandag SaSt2 (Uge 8, mandag) Uafh. og relle transf. 1 / 16 Program I dag: Uafhængighed af kontinuerte

Læs mere

Optisk gitter og emissionsspektret

Optisk gitter og emissionsspektret Optisk gitter og emissionsspektret Jan Scholtyßek 19.09.2008 Indhold 1 Indledning 1 2 Formål og fremgangsmåde 2 3 Teori 2 3.1 Afbøjning................................... 2 3.2 Emissionsspektret...............................

Læs mere

DREAM s livsforløbsmodel - Model og algoritme

DREAM s livsforløbsmodel - Model og algoritme DREAM s livsforløbsmodel - Model og algoritme Peter Stephensen, DREAM 9. September 2009, version.0 Indledning DREAM har påbegyndt et forskningsprojekt finansieret af EPRN-netværkert med titlen Livsforløbsanalyse

Læs mere

Noget om: Kvalitativ beskrivelse af molekylære bindinger. Hans Jørgen Aagaard Jensen Kemisk Institut, Syddansk Universitet

Noget om: Kvalitativ beskrivelse af molekylære bindinger. Hans Jørgen Aagaard Jensen Kemisk Institut, Syddansk Universitet Noget om: Kvalitativ beskrivelse af molekylære bindinger Hans Jørgen Aagaard Jensen Kemisk Institut, Syddansk Universitet E-mail: hjj@chem.sdu.dk 8. februar 2000 Orbitaler Kvalitativ beskrivelse af molekylære

Læs mere

Atomer, molekyler og tilstande 1 Side 1 af 7 Naturens byggesten

Atomer, molekyler og tilstande 1 Side 1 af 7 Naturens byggesten Atomer, molekyler og tilstande 1 Side 1 af 7 I dag: Hvad er det for byggesten, som alt stof i naturen er opbygget af? [Elektrondiffraktion] Atomet O. 400 fvt. (Demokrit): Hvis stof sønderdeles i mindre

Læs mere

DesignMat Lineære differentialligninger I

DesignMat Lineære differentialligninger I DesignMat Lineære differentialligninger I Preben Alsholm Uge 9 Forår 2010 1 Lineære differentialligninger af første orden 1.1 Normeret lineær differentialligning Normeret lineær differentialligning En

Læs mere

Udledning af Keplers love

Udledning af Keplers love Udledning af Keplers love Kristian Jerslev 8. december 009 Resumé Her præsenteres en udledning af Keplers tre love ud fra Newtonsk tyngdekraft. Begyndende med en analyse af et to-legeme problem vil jeg

Læs mere

En harmonisk bølge tilbagekastes i modfase fra en fast afslutning.

En harmonisk bølge tilbagekastes i modfase fra en fast afslutning. Page 1 of 5 Kapitel 3: Resonans Øvelse: En spiralfjeder holdes udspændt. Sendes en bugt på fjeder hen langs spiral-fjederen (blå linie på figur 3.1), så vil den når den rammer hånden som holder fjederen,

Læs mere

IMPEDANSBEGREBET - SPOLEN. Faseforskydning mellem I og U Eksempel: R, X og Z I og U P, Q og S. Diagrammer

IMPEDANSBEGREBET - SPOLEN. Faseforskydning mellem I og U Eksempel: R, X og Z I og U P, Q og S. Diagrammer AC IMPEDANSBEGREBET - SPOLEN Faseforskydning mellem I og U Eksempel: R, X og Z I og U P, Q og S Diagrammer Spolens faseforskydning: En spole består egentlig af en resistiv del (R) og en ideel reaktiv del

Læs mere

Mads Topp Christine Hartmann Troels Linnet Søren Ebbehøj. Vejledere: Anders Eliasen. Nano3 Øvelse C

Mads Topp Christine Hartmann Troels Linnet Søren Ebbehøj. Vejledere: Anders Eliasen. Nano3 Øvelse C Mads Topp Christine Hartmann Troels Linnet Søren Ebbehøj Vejledere: Anders Eliasen Nano3 Øvelse C Københavns Universitet Nanoteknologi 5. marts 2007 Indledning Formålet med denne øvelse er at vise konduktansen

Læs mere

Indhold En statistisk beskrivelse... 3 Bølgefunktionen... 4 Eksempel... 4 Opgave 1... 5 Tidsafhængig og tidsuafhængig... 5 Opgave 2...

Indhold En statistisk beskrivelse... 3 Bølgefunktionen... 4 Eksempel... 4 Opgave 1... 5 Tidsafhængig og tidsuafhængig... 5 Opgave 2... Introduktion til kvantemekanik Indhold En statistisk beskrivelse... 3 Bølgefunktionen... 4 Eksempel... 4 Opgave 1... 5 Tidsafhængig og tidsuafhængig... 5 Opgave 2... 6 Hvordan må bølgefunktionen se ud...

Læs mere

Statistisk mekanik 5 Side 1 af 11 Hastighedsfordeling for ideal gas. Enatomig ideal gas

Statistisk mekanik 5 Side 1 af 11 Hastighedsfordeling for ideal gas. Enatomig ideal gas Statistisk ekanik 5 Side 1 af 11 Enatoig ideal gas etragt en enatoig ideal gas bestående af N uskelnelige olekyler ed asse, der befinder sig i en beholder ed rufang V. For at kunne bestee tilstandssuen

Læs mere

Lineære systemer med hukommelse.

Lineære systemer med hukommelse. Lineær Response Teori. I responseteorien interesserer man sig for, hvad der kan siges generelt om sammenhængen mellem input φ(t) og output γ(t) for et system. Valg af variable. Det betragtede systems forskellige

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET NATURVIDENSKABELIG BACHELORUDDANNELSE

KØBENHAVNS UNIVERSITET NATURVIDENSKABELIG BACHELORUDDANNELSE KØBENHAVNS UNIVERSITET NATURVIDENSKABELIG BACHELORUDDANNELSE Fysik 2, Klassisk Mekanik 2 Skriftlig eksamen 16. april 2009 Tilladte hjælpemidler: Medbragt litteratur, noter og lommeregner Besvarelsen må

Læs mere

6 Plasmadiagnostik 6.1 Tætheds- og temperaturmålinger ved Thomsonspredning

6 Plasmadiagnostik 6.1 Tætheds- og temperaturmålinger ved Thomsonspredning 49 6 Plasmadiagnostik Plasmadiagnostik er en fællesbetegnelse for de forskellige typer måleudstyr, der benyttes til måling af plasmaers parametre og egenskaber. I fusionseksperimenter er der behov for

Læs mere

Forståelse af dobbeltspalteforsøget

Forståelse af dobbeltspalteforsøget Forståelse af dobbeltspalteforsøget Det originale dobbeltspalteforsøg, Thomas Young (1773-1829). Tilbage i 1803 konstruerede den engelske fysiker Thomas Young for første gang dobbeltspalteforsøget, for

Læs mere

Anvendt Fysik (Optik og Akustik) 4/4 Side 1 af 11 Lysets bølgeegenskaber og lasere

Anvendt Fysik (Optik og Akustik) 4/4 Side 1 af 11 Lysets bølgeegenskaber og lasere Anvendt Fysik (Optik og Akustik) 4/4 Side af Sidste gang: Optisk billeddannelse i strålegangstilnærmelsen. I dag: Vil vi sætte os ud over strålegangstilnærmelsen og beskrive lysfænomenerne diffraktion,

Læs mere

Brydningsindeks af luft

Brydningsindeks af luft Brydningsindeks af luft Øvelsesvejledning til brug i Nanoteket Udarbejdet i Nanoteket, Institut for Fysik, DTU Rettelser sendes til Ole.Trinhammer@fysik.dtu.dk 14. marts 2012 1 Introduktion Alle kender

Læs mere

C R. Figur 1 Figur 2. er eksempler på kredsløbsfunktioner. Derimod er f.eks. indgangsimpedansen

C R. Figur 1 Figur 2. er eksempler på kredsløbsfunktioner. Derimod er f.eks. indgangsimpedansen Kredsløbsfunktioner Lad os i det følgende betragte kredsløb, der er i hvile til t = 0. Det vil sige, at alle selvinduktionsstrømme og alle kondensatorspændinger er nul til t = 0. I de Laplace-transformerede

Læs mere

2 Lektion Opgave C Opgave Opgave Opgave Opgave a b...

2 Lektion Opgave C Opgave Opgave Opgave Opgave a b... . Indhold 1 Lektion 1 1 1.1 Opgave A............................... 1 1. Opgave 1............................... 1 1..1 1.a.............................. 1 1.. 1.b.............................. 1.3 Opgave

Læs mere

Stern og Gerlachs Eksperiment

Stern og Gerlachs Eksperiment Stern og Gerlachs Eksperiment Spin, rumkvantisering og Københavnerfortolkning Jacob Nielsen 1 Eksperimentelle resultater, der viser energiens kvantisering forelå, da Bohr opstillede sin Planetmodel. Her

Læs mere

Note om Laplace-transformationen

Note om Laplace-transformationen Note om Laplace-transformationen Den harmoniske oscillator omskrevet til et ligningssystem I dette opgavesæt benyttes laplacetransformationen til at løse koblede differentialligninger. Fordelen ved at

Læs mere

Termodynamikkens første hovedsætning

Termodynamikkens første hovedsætning Statistisk mekanik 2 Side 1 af 13 Termodynamikkens første hovedsætning Inden for termodynamikken kan energi overføres på to måder: I form af varme Q: Overførsel af atomar/molekylær bevægelsesenergi på

Læs mere

Strålingsintensitet I = Hvor I = intensiteten PS = effekten hvormed strålingen rammer en given flade S AS = arealet af fladen

Strålingsintensitet I = Hvor I = intensiteten PS = effekten hvormed strålingen rammer en given flade S AS = arealet af fladen Strålingsintensitet Skal det fx afgøres hvor skadelig en given radioaktiv stråling er, er det ikke i sig selv relevant at kende aktiviteten af kilden til strålingen. Kilden kan være langt væk eller indkapslet,

Læs mere

MATEMATIK 4 PROJEKT 3. marts 2006 Oversigt nr. 1

MATEMATIK 4 PROJEKT 3. marts 2006 Oversigt nr. 1 PROJEKT 3. marts 2006 Oversigt nr. 1 1. og 2. møde (15/2 og 2/3). Her har vi læst og gennemgået kapitel 1 i [GKP] om mængdeteoretisk topologi. Dog er følgende kursorisk: 1.1; 1.5.10 13; 1.6.13 14. 3. gang,

Læs mere

Signalbehandling og matematik 1 (Tidsdiskrete signaler og systemer)

Signalbehandling og matematik 1 (Tidsdiskrete signaler og systemer) Signalbehandling og matematik 1 (Tidsdiskrete signaler og systemer) Session 1. Sekvenser, diskrete systemer, Lineære systemer, foldning og lineære tidsinvariante systemer Ved Samuel Schmidt sschmidt@hst.aau.dk

Læs mere

Statistisk mekanik 2 Side 1 af 10 Entropi, Helmholtz- og Gibbs-funktionen og enthalpi. Entropi

Statistisk mekanik 2 Side 1 af 10 Entropi, Helmholtz- og Gibbs-funktionen og enthalpi. Entropi Statistisk mekanik 2 Side 1 af 10 Entropi Entropi er en tilstandsvariabel 1, der løst formuleret udtrykker graden af uorden. Entropien er det centrale begreb i termodynamikkens anden hovedsætning (TII):

Læs mere

Kvantefysik. Objektivitetens sammenbrud efter 1900

Kvantefysik. Objektivitetens sammenbrud efter 1900 Kvantefysik Objektivitetens sammenbrud efter 1900 Indhold 1. Formål med foredraget 2. Den klassiske fysik og determinismen 3. Hvad er lys? 4. Resultater fra atomfysikken 5. Kvantefysikken og dens konsekvenser

Læs mere

Statistisk mekanik 2 Side 1 af 10 Entropi, Helmholtz- og Gibbs-funktionen og enthalpi. Entropi

Statistisk mekanik 2 Side 1 af 10 Entropi, Helmholtz- og Gibbs-funktionen og enthalpi. Entropi Statistisk mekanik 2 Side 1 af 10 Entropi Entropi er en tilstandsvariabel 1, der løst formuleret udtrykker graden af uorden i et system. Da der er mange flere uordnede (tilfældigt ordnede) mikrotilstande

Læs mere

Fortolkninger af kvantemekanikken. Steen Højrup En teori er sand, hvis den repræsenterer et ægte træk i naturen (Werner Heisenberg)

Fortolkninger af kvantemekanikken. Steen Højrup En teori er sand, hvis den repræsenterer et ægte træk i naturen (Werner Heisenberg) Fortolkninger af kvantemekanikken Steen Højrup En teori er sand, hvis den repræsenterer et ægte træk i naturen (Werner Heisenberg) 13. december 2000 Indhold 1 Historisk rids 3 1.1 Introduktion..............................

Læs mere

Minikvant Fysik 22 - nu også med fysik 312 for os aber

Minikvant Fysik 22 - nu også med fysik 312 for os aber Minikvant Fysik - nu også med fysik 31 for os aber. enrik Dahl hdahl@tdc-broadband.dḳ. Resumé ADVARSEL - dette er et total underground-dokument!. Det er livsfarligt at bruge ukritisk. Der er næsten sikkert

Læs mere

Bevægelsens Geometri

Bevægelsens Geometri Bevægelsens Geometri Vi vil betragte bevægelsen af et punkt. Dette punkt kan f.eks. være tyngdepunktet af en flue, et menneske, et molekyle, en galakse eller hvad man nu ellers har lyst til at beskrive.

Læs mere

Moderne Fysik 1 Side 1 af 7 Speciel Relativitetsteori

Moderne Fysik 1 Side 1 af 7 Speciel Relativitetsteori Moderne Fysik 1 Side 1 af 7 Hvad sker der, hvis man kører i en Mazda med nærlysfart og tænder forlygterne?! Kan man se lyset snegle sig afsted foran sig...? Klassisk Relativitet Betragt to observatører

Læs mere

Anmeldelse. Jens Hebor, The Standard Conception as Genuine Quantum Realism. Odense: University Press of Southern Denmark 2005, 231 s.

Anmeldelse. Jens Hebor, The Standard Conception as Genuine Quantum Realism. Odense: University Press of Southern Denmark 2005, 231 s. Anmeldelse Jens Hebor, The Standard Conception as Genuine Quantum Realism. Odense: University Press of Southern Denmark 2005, 231 s. Lige siden udformningen af kvantemekanikken i 1920'erne har der været

Læs mere

Kvanteinformation, kvantekryptografi

Kvanteinformation, kvantekryptografi The Niels Bohr Institute Kvanteinformation, kvantekryptografi og kvantecomputere Anders S. Sørensen, Niels Bohr Institutet DFF Natur og Univers Kvantemekanik er svært Det kan da! ikke passe Jo det kan!

Læs mere

Om sandhed, tro og viden

Om sandhed, tro og viden Om sandhed, tro og viden Flemming Topsøe Institut for Matematiske Fag Københavns Universitet http://www.math.ku.dk/ topsoe med mange manuskripter se specielt http://www.math.ku.dk/ topsoe/sandhednatfest09.pdf

Læs mere

Hvad er matematik? C, i-bog ISBN 978 87 7066 499 8

Hvad er matematik? C, i-bog ISBN 978 87 7066 499 8 Et af de helt store videnskabelige projekter i 1700-tallets Danmark var kortlægningen af Danmark. Projektet blev varetaget af Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab og løb over en periode på et halvt

Læs mere

Impedans. I = C du dt (1) og en spole med selvinduktionen L

Impedans. I = C du dt (1) og en spole med selvinduktionen L Impedans I et kredsløb, der består af andre netværkselementer end blot lække (modstande) og kilder vil der ikke i almindelighed være en simpel proportional, tidslig sammenhæng mellem strøm og spænding,

Læs mere

Elektrostatisk energi

Elektrostatisk energi Elektomagnetisme ide 1 af 8 Elektostatik Elektostatisk enegi Fo et legeme, de bevæge sig fa et punkt til et andet, e tilvæksten i potentiel enegi høende til en konsevativ 1 kaft F givet ved minus det abejde,

Læs mere

Kvantemekanikken i filosofisk belysning

Kvantemekanikken i filosofisk belysning Kvantemekanikken i filosofisk belysning Af Jan Faye, Institut for Medier, Erkendelse og Formidling, Københavns Universitet Denne artikel fortæller om, hvordan Bohrs fortolkning af kvantemekanikken bygger

Læs mere

Wigner s semi-cirkel lov

Wigner s semi-cirkel lov Wigner s semi-cirkel lov 12. december 2009 Eulers Venner Steen Thorbjørnsen Institut for Matematiske Fag Århus Universitet Diagonalisering af selvadjungeret matrix Lad H være en n n matrix med komplekse

Læs mere

Projekt 8.10: Gitterformlen og Thomas Young

Projekt 8.10: Gitterformlen og Thomas Young Projekt 8.10: Gitterformlen og Thomas Young Indledning: Opdagelsen af lysets bølgenatur Lysets natur var længe omdiskuteret: Kunne det bedst forstås som partikler eller som bølger? I første omgang sejrede

Læs mere

2. ordens differentialligninger. Svingninger.

2. ordens differentialligninger. Svingninger. arts 011, LC. ordens differentialligninger. Svingninger. Fjederkonstant k = 50 kg/s s X S 80 kg F1 F S er forlængelsen af fjederen, når loddets vægt belaster fjederen. X er den påtvungne forlængelse af

Læs mere

Atomare elektroners kvantetilstande

Atomare elektroners kvantetilstande Stoffers opbygning og egenskaber 4 Side 1 af 12 Sidste gang: Naturens byggesten, elementarpartikler. Elektroner bevæger sig ikke i fastlagte baner, men er i stedet kendetegnet ved opholdssandsynligheder/

Læs mere

Enkelt og dobbeltspalte

Enkelt og dobbeltspalte Enkelt og dobbeltsalte Jan Scholtyßek 4.09.008 Indhold 1 Indledning 1 Formål 3 Teori 3.1 Enkeltsalte.................................. 3. Dobbeltsalte................................. 3 4 Fremgangsmåde

Læs mere

9 Kvantemekanik 2: Alle verdener i én

9 Kvantemekanik 2: Alle verdener i én 9 Kvantemekanik 2: Alle verdener i én I kapitel 8 så vi først og fremmest på den tidlige kvantemekanik, dvs. kvantemekanikken som den var blevet udviklet frem til 1939, da en krig for en tid satte en stopper

Læs mere

Andengradsligninger i to og tre variable

Andengradsligninger i to og tre variable enote 0 enote 0 Andengradsligninger i to og tre variable I denne enote vil vi igen beskæftige os med andengradspolynomierne i to og tre variable som også er behandlet og undersøgt med forskellige teknikker

Læs mere

Stereologi. Foredrag ved Matematiklærerdagen 18. marts Eva B. Vedel Jensen. Institut for Matematik Science and Technology Aarhus Universitet

Stereologi. Foredrag ved Matematiklærerdagen 18. marts Eva B. Vedel Jensen. Institut for Matematik Science and Technology Aarhus Universitet Stereologi Institut for Matematik Science and Technology Aarhus Universitet Foredrag ved Matematiklærerdagen 18. marts 2016 Estimation af volumen - æggedeler design U O Estimation af volumen - æggedeler

Læs mere

Laboratorieøvelse Kvantefysik

Laboratorieøvelse Kvantefysik Formålet med øvelsen er at studere nogle aspekter af kvantefysik. Øvelse A: Heisenbergs ubestemthedsrelationer En af Heisenbergs ubestemthedsrelationer handler om sted og impuls, nemlig at (1) Der gælder

Læs mere

Heisenbergs usikkerhedsrelationer. Abstrakt. Hvorfor? Funktionsrum. Nils Byrial Andersen Institut for Matematik. Matematiklærerdag 2013

Heisenbergs usikkerhedsrelationer. Abstrakt. Hvorfor? Funktionsrum. Nils Byrial Andersen Institut for Matematik. Matematiklærerdag 2013 Heisenbergs usikkerhedsrelationer Nils Byrial Andersen Institut for Matematik Matematiklærerdag 013 1 / 17 Abstrakt Heisenbergs usikkerhedsrelationer udtrykker at man ikke på samme tid både kan bestemme

Læs mere

Program 1. del. Kvantemekanikken. Newton s klassiske mekanik. Newton s klassiske mekanik

Program 1. del. Kvantemekanikken. Newton s klassiske mekanik. Newton s klassiske mekanik Kvantemekanikken Kvantemekanikken som fysisk teori Kvantemekanikkens filosofiske paradokser og paradoksale anvendelser. Program 1. del. Introduktion til klassisk fysik Niels Bohrs atom (1913) Kvantemekanikken

Læs mere

Classical Mechanics (3. edition) by Goldstein, Poole & Safko

Classical Mechanics (3. edition) by Goldstein, Poole & Safko Classcal Mechancs (3. eton). by Golsten, Poole & Safko Mekansk bevægelse af en partkel: Newtons anen lov v = r p, p = mv, F = t t ṗ Bevarelsesteorem for en partkels bevægelsesmænge: Hvs en totale kraft

Læs mere

Naturvidenskab. En fællesbetegnelse for videnskaberne om naturen, dvs. astronomi, fysik, kemi, biologi, naturgeografi, biofysik, meteorologi, osv

Naturvidenskab. En fællesbetegnelse for videnskaberne om naturen, dvs. astronomi, fysik, kemi, biologi, naturgeografi, biofysik, meteorologi, osv Naturvidenskab En fællesbetegnelse for videnskaberne om naturen, dvs. astronomi, fysik, kemi, biologi, naturgeografi, biofysik, meteorologi, osv Naturvidenskab defineres som menneskelige aktiviteter, hvor

Læs mere

Kapitel 10. B-felt fra en enkelt leder. B (t) = hvor: B(t) = Magnetfeltet (µt) I(t) = Strømmen i lederen (A) d = Afstanden mellem leder og punkt (m)

Kapitel 10. B-felt fra en enkelt leder. B (t) = hvor: B(t) = Magnetfeltet (µt) I(t) = Strømmen i lederen (A) d = Afstanden mellem leder og punkt (m) Kapitel 10 Beregning af magnetiske felter For at beregne det magnetiske felt fra højspændingsledninger/kabler, skal strømmene i alle ledere (fase-, jord- og eventuelle skærmledere) kendes. Den inducerede

Læs mere

Elektromagnetisme 10 Side 1 af 12 Magnetisme. Magnetisering

Elektromagnetisme 10 Side 1 af 12 Magnetisme. Magnetisering Elektroagnetise 10 Side 1 af 12 Magnetisering Magnetfelter skabes af ladninger i bevægelse, altså af elektriske strøe. I den forbindelse skelnes elle to typer af agnetfeltskabende strøe: Frie strøe, der

Læs mere

Dielektrisk forskydning

Dielektrisk forskydning Elektomagnetisme 4 ide 1 af 7 Dielektisk foskydning Betagt Gauss lov anvendt på et dielektikum: Q EndA ˆ =. (4.1) ε De af omsluttede ladninge Q bestå af: Polaisationsladninge, som e opstået ved indbydes

Læs mere

Ølopgaver i lineær algebra

Ølopgaver i lineær algebra Ølopgaver i lineær algebra 30. maj, 2010 En stor del af de fænomener, vi observerer, er af lineær natur. De naturlige matematiske objekter i beskrivelsen heraf bliver vektorrum rum hvor man kan lægge elementer

Læs mere

Kvant 2. Notesamling....Of doom!

Kvant 2. Notesamling....Of doom! Kvant 2 Notesamling...Of doom! Indhold 1 To-partikelsystemer 1 2 Brint 1 3 Perturbation 2 3.1 Udartet perturbationsteori...................... 3 3.2 Zeeman-effekt............................. 4 3.3 Tidsafhængig

Læs mere

MÅLING AF MELLEMATOMARE AFSTANDE I FASTE STOFFER

MÅLING AF MELLEMATOMARE AFSTANDE I FASTE STOFFER MÅLING AF MELLEMATOMARE AFSTANDE I FASTE STOFFER Om diffraktion Teknikken som bruges til at måle precise mellematomare afstande i faste stoffer kaldes Røntgendiffraktion. 1 Diffraktion er fænomenet hvor

Læs mere

Analytisk geometri. Et simpelt eksempel på dette er en ret linje. Som bekendt kan en ret linje skrives på formen

Analytisk geometri. Et simpelt eksempel på dette er en ret linje. Som bekendt kan en ret linje skrives på formen Analtisk geometri Mike Auerbach Odense 2015 Den klassiske geometri beskæftiger sig med alle mulige former for figurer: Linjer, trekanter, cirkler, parabler, ellipser osv. I den analtiske geometri lægger

Læs mere

Københavns Universitet, Det naturvidenskabelige Fakultet. Afleveringsopgave 4

Københavns Universitet, Det naturvidenskabelige Fakultet. Afleveringsopgave 4 Københavns Universitet, Det naturvidenskabelige Fakultet Lineær Algebra LinAlg Afleveringsopgave 4 Eventuelle besvarelser laves i grupper af 2-3 personer og afleveres i to eksemplarer med 3 udfyldte forsider

Læs mere

Reaktionskinetik - 1 Baggrund. lineære og ikke-lineære differentialligninger. Køreplan

Reaktionskinetik - 1 Baggrund. lineære og ikke-lineære differentialligninger. Køreplan Reaktionskinetik - lineære og ikke-lineære differentialligninger Køreplan 1 Baggrund På 2. eller 4. semester møder kemi/bioteknologi studerende faget Indledende Fysisk Kemi (26201/26202). Her behandles

Læs mere

Skriftlig Eksamen i Moderne Fysik

Skriftlig Eksamen i Moderne Fysik Moderne Fysik 10 Side 1 af 7 Navn: Storgruppe: i Moderne Fysik Spørgsmål 1 Er følgende udsagn sandt eller falsk? Ifølge Einsteins specielle relativitetsteori er energi og masse udtryk for det samme grundlæggende

Læs mere

Projektopgave Observationer af stjerneskælv

Projektopgave Observationer af stjerneskælv Projektopgave Observationer af stjerneskælv Af: Mathias Brønd Christensen (20073504), Kristian Jerslev (20072494), Kristian Mads Egeris Nielsen (20072868) Indhold Formål...3 Teori...3 Hvorfor opstår der

Læs mere

Partielle afledede og retningsafledede

Partielle afledede og retningsafledede Partielle afledede og retningsafledede 1 Partielle afledede, definitioner og notationer Bertragt en funktion af to reelle variable f : D R, hvor D R 2 er et åbent område Med benyttelse af tilvækstfunktionen

Læs mere

Tillæg til partikelfysik (foreløbig)

Tillæg til partikelfysik (foreløbig) Tillæg til partikelfysik (foreløbig) Vekselvirkninger Hvordan afgør man, hvilken vekselvirkning, som gør sig gældende i en given reaktion? Gravitationsvekselvirkningen ser vi bort fra. Reaktionen Der skabes

Læs mere

Matematisk modellering og numeriske metoder. Lektion 11

Matematisk modellering og numeriske metoder. Lektion 11 Matematisk modellering og numeriske metoder Lektion 11 Morten Grud Rasmussen 5. november 2016 1 Partielle differentialligninger 1.1 Udledning af varmeligningen Vi vil nu på samme måde som med bølgeligningen

Læs mere

Vektorer og lineær regression. Peter Harremoës Niels Brock

Vektorer og lineær regression. Peter Harremoës Niels Brock Vektorer og lineær regression Peter Harremoës Niels Brock April 2013 1 Planproduktet Vi har set, at man kan gange en vektor med et tal. Et oplagt spørgsmål er, om man også kan gange to vektorer med hinanden.

Læs mere

MM501 forelæsningsslides

MM501 forelæsningsslides MM501 forelæsningsslides uge 37, 2010 Produceret af Hans J. Munkholm 2009 bearbejdet af Jessica Carter 2010 1 Hvad er et komplekst tal? Hvordan regner man med komplekse tal? Man kan betragte udvidelsen

Læs mere

Digitale periodiske signaler

Digitale periodiske signaler KAPITEL FEM Digitale periodiske signaler For digitale signaler, som er periodiske, gælder det, at for alle n vil hvor det hele tal er perioden. g(n + ) = g(n), (5.) Af udtrykkene ses det, at periodiske

Læs mere

SUPPLERENDE OPGAVER TIL KOMPLEKS FUNKTIONSTEORI F2005

SUPPLERENDE OPGAVER TIL KOMPLEKS FUNKTIONSTEORI F2005 SUPPLERENDE OPGAVER TIL KOMPLEKS FUNKTIONSTEORI F2005 0. maj, 2005 version nr. 8 JØRGEN VESTERSTRØM Indledende bemærkninger De foreliggende opgaver udgør et supplement til lærebogens opgaver. Afsnitsnummereringerne

Læs mere

Vektorfunktioner vha. CAS

Vektorfunktioner vha. CAS Vektorfunktioner vha. CAS 1 Forord Vi skal i de kommende uger arbejde med emnet Vektorfunktioner ved: 1) at I selv arbejder med siderne 3 10 som en opstart. Siderne baserer sig på CAS-programmet TI-Nspire.

Læs mere

DesignMat Uge 1 Gensyn med forårets stof

DesignMat Uge 1 Gensyn med forårets stof DesignMat Uge 1 Gensyn med forårets stof Preben Alsholm Efterår 2010 1 Hovedpunkter fra forårets pensum 11 Taylorpolynomium Taylorpolynomium Det n te Taylorpolynomium for f med udviklingspunkt x 0 : P

Læs mere

Elektrokemisk potential, membranpotential og. Donnanligevægt

Elektrokemisk potential, membranpotential og. Donnanligevægt Elektrokemisk potential, membranpotential og Donnanligevægt Elektrokemisk potential: µ Når en elektrisk ladning, q, transporteres i et ydre elektrisk felt fra potentialet φ 1 til φ 2, er det tilhørende

Læs mere

Appendiks 5: Mere om tolkningen af kvantemekanik

Appendiks 5: Mere om tolkningen af kvantemekanik Appendiks 5: Mere om tolkningen af kvantemekanik Selv om man er amatør har man naturligvis lov til at forsøge at tilfredsstille sin egen forskertrang. Jeg synes for eksempel, at det er meget spændende

Læs mere

Fysisk erkendelse før og efter kvantemekanikken

Fysisk erkendelse før og efter kvantemekanikken Fysisk erkendelse før og efter kvantemekanikken Udarbejdet af: Casper Weile, Mark Railton og Nanna Kerlauge Semesterprojekt, hus 18.2, hold 3 Vejleder: Henriette Wase Hansen 3. semester, efteråret 2015

Læs mere