Kvalitets cases på handicapområdet og specialområdet
|
|
- Merete Ravn
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Økonomiforvaltningen Socialforvaltningen Børne- og Ungdomsforvaltningen NOTAT Bilag 3 Kvalitets cases på handicapområdet og specialområdet I den politiske bestilling af analysen fremgår det, at kvaliteten af de københavnske tilbud skal vurderes, herunder deres evne til at øge borgernes selvforsørgelsesgrad. Inden for rammerne af analysen har det ikke været muligt at foretage en decideret måling af tilbudenes kvalitet og effekt. I stedet er det valgt at fokusere på nogle tilbud, som har en særlig kvalitet, fordi tilbudene byder på nye og anderledes løsninger, som bidrager til brugernes selvforsørgelsesgrad, deltagelse og inklusion i samfundet Sagsnr Dokumentnr I det følgende præsenteres to tilbud med ovenstående kvaliteter et i Børne- og Ungdomsforvaltningen og et i Socialforvaltningen. Børne- og Ungdomsforvaltningen har et tilbud om flerfamilieskole, som er et alternativ til dyre specialskolepladser, og som i høj grad formår at sikre, at barnet efter endt ophold kan vende tilbage til folkeskolen. Dette sikrer inklusion, samtidig med at tilbudet er billigere end specialskole. Socialforvaltningen tilbyder udviklingshæmmede en reel tilknytning til arbejdsmarkedet ved at sikre dem et rigtigt arbejde med hjælp fra jobcoaches. Dette giver livsglæde samt udvikling af sociale kompetencer for de udviklingshæmmede.
2 Flerfamilieskolen Villa Rolighed 1 Set-up En del børn har det vanskeligt i skolen, pga. udtalte adfærds- og følelsesmæssige vanskeligheder, og er på kanten til at blive ekskluderet fra normalskolen. Et tilbud til den målgrupper er Flerfamilieskolen Villa Rolighed (FFS), hvor børnene går i skole 3 dage om ugen og de resterende dage i hjemskolen. Hvis FFS eller tilsvarende tilbud ikke eksisterede, ville alternativet fx være Familieskolen ved Furesøen eller specialskole. Nedenstående tabel viser omkostningerne pr. barn i de forskellige tilbud. Omkostninger pr. barn Kr. Flerfamilieskolen Villa Rolighed Familieskolen ved Furesøen Specialskole Beskrivelse af tilbud Flerfamilieskolen (FFS) Villa Rolighed er et tilbud til børn fra 0-6. klasse, som har det svært i skolen grundet udtalte adfærds- og følelsesmæssige vanskeligheder. Flerfamilieskolen ligger på Gammel Kalkbrænderivej 7 på Østerbro, og tager imod børn fra skoler i Københavns Kommune. Skolen blev grundlagt i 2005 med inspiration fra Marlborough Family Center i London. Grundtanken i Flerfamilieskolen er, at et barns vanskeligheder ikke kan ses isoleret, men bedst forstås som opstået i samspillet mellem barnet og de vigtige voksne omkring barnet. Da forældrene er de vigtigste voksne i barnets liv, har de den største mulighed for at påvirke barnets adfærd. Derfor skal de deltage sammen med deres barn på Flerfamilieskolen, og være med til at sætte en udvikling i gang, som skaber forandring for deres barn. Tilbuddet på Flerfamilieskolen er et familiekursus, der varer ca. 6 måneder, dertil lægges en indslusningsperiode på ca. 1½ måned og udslusningsperiode på ca. 6 måneder. Under selve opholdet er barnet på Flerfamilieskolen 3 dage om ugen med en forælder (eller anden betydningsfuld voksen), og de resterende dage i sin klasse på hjemskolen. Under opholdet på Flerfamilieskolen forbliver barnet indskrevet i sin hjemskole. Barnet fortsætter desuden under hele 1 Kvalitetscasen bygger på viden indhentet via dokumentmaterialer og interview med afdelingsleder Kirsten Dreyer. 2 Pris inkl. pladspris på almindelig skole. 3 Pris inkl. pladspris på almindelig skole. 4 BUF betaler for undervisningsdelen og SOF betaler for opholdsdelen. Omkostningerne fordeler sig ligeligt imellem de to forvaltninger. Side 2 af 10
3 opholdet på sit almindelige fritidshjem. I ind- og udslusningsperioden er barnet på fuld tid på hjemskolen. Der er et tæt samarbejde mellem Flerfamilieskolen og børnenes hjemskoler under hele forløbet, også i ind- og udslusningsperioderne. Flerfamilieskolen er normeret til 14 børn. Personalet i Familieskolen består af lærere, psykologer og en afdelingsleder. Skolen er inspireret af det flerfamiliearbejde, der over mange år er udviklet på Marlborough Family Service i London. Grundtanken er, at et barns vanskeligheder ikke kan ses isoleret, men bedst forstås som opstået i relationerne mellem barnet og betydningsfulde voksne. Problemadfærd hos et barn kan forstås, som barnets invitation til sine omgivelser om, at der er noget galt, og at barnet med sin adfærd viser, at det har behov for at blive set og få hjælp fra omgivelserne. På Flerfamilieskolen arbejdes der med handleplaner, der indeholder udviklingspunkter, mål, kvalitetskriterier og indsats. Handleplanen drøftes og godkendes af forældre, lærere og skolepsykolog, og fungerer derefter som en aftale og en form for kontrakt for den fælles indsats. Det er væsentligt, at forældrene får indsigt i, hvad de selv kan gøre for at ændre samværsmønstre, der blokerer for forandring for barnet hjemme og i skolen. Det er vigtigt at forældrene efter opholdet på Flerfamilieskolen fortsat arbejder med de ting de har lært omkring ændrede samværsmønstre, således at der er en fortsat udvikling og effekt i forhold til de ting der virker. For at støtte forældrene i arbejdet med at ændre uhensigtsmæssige familiemønstre afholdes der individuelle familiesamtaler, hvor temaer og mønstre i familien, som Side 3 af 10
4 kan være hæmmende for udvikling og forandring belyses, og der åbnes op for nye handlemuligheder. Under opholdet møder barnet sammen med en forælder eller en anden betydningsfuld voksen i flerfamilieskolen tre dage om ugen. Barnet undervises individuelt efter hjem-skolens bøger og undervisningsplan og deltager i gruppe-samtaler og fællesaktiviteter med de øvrige børn og voksne. For at fastholde tilhørsforholdet til hjemskolen modtager barnet undervisning i sin klasse to dage om ugen evt. sammen med en forælder. Under hele opholdet på flerfamilieskolen fortsætter barnet på sit almindelige fritidshjem. Efter opholdet på FFS følger en udslusningsfase, hvor barnet deltager på fuld tid på hjemskolen. Udslusningen foregår over en periode på ca. 6 måneder, og der afholdes i denne periode 3-4 møder på hjemskolen. Flerfamilieskolen står til rådighed med råd og vejledning for både familien, lærerne og pædagogerne. De positive forandringer fra opholdet på Flerfamilieskolen skal overføres til hjemskolen, og der skal arbejdes videre med børnenes mål og handleplan, når kurset er afsluttet. Hvis ikke dette sker, kommer barnet meget hurtigt til at stå alene med ansvaret for sin adfærd. Der peges på, at det så ofte er et spørgsmål om tid, før barnet falder tilbage til gamle uhensigtsmæssige mønstre. Derfor samarbejdes der med lærere og pædagoger, og børnene følges i overgangen fra opholdet på Flerfamilieskolen til hjemskolen. Flerfamilieskolen tilbyder endvidere sparring til lærerne på hjemskolerne og er til rådighed med råd og vejledning, når handleplanen skal overføres til hjemskolens praksis. Flerfamilieskolen følger børnene og deres familie i et halvt til et helt år efter opholdet. Skolerne og forældrene har efterfølgende mulighed for at kontakte Villa Rolighed, hvis der opstår problemer. Tilbuddets kvalitet Børnene på FFS er på kanten til eksklusion fra normalskolen, og tilbuddet opfattes som sidste forsøg inden specialskole eller behandling. I stedet for udskillelse og yderligere marginalisering gives der på FFS mulighed for integration af børnene i familien og i normalskolen. Der skabes samklang og erfaringsoverførsel fra det særlige tilbud til almindelige tilbud, og barnet, som er tæt på udskillelse, kan med relativt få midler inkluderes, og sikres socialisering i normalsystemet i stedet for specialsystemet. Side 4 af 10
5 Det er en kvalitet, at forældre til børn i vanskeligheder, kan hjælpe og bruge hinanden i arbejdet for at nå de fælles mål. Familier på tværs af kulturer og med forskellige social og økonomisk baggrund mødes flere gange om ugen med det samme formål, nemlig at støtte deres børn og forhindre udskillelse fra normalskolen. Familierne lærer hinanden at kende, de danner netværk og de bruger hinanden på en anden måde end de professionelle rådgivere. Sammen er de ikke klienter, men de forstår hinandens bekymringer og frustrationer i forhold til deres børns skolevanskeligheder, og gennem arbejdet og samværet skabes en synergivirkning, som skaber grobund for positive forandringer. Flerfamilieskolen Villa Rolighed er netop ved at blive evalueret af Cubion. Første fase i denne proces er at opstille kvalitetskriterier. Denne proces er netop i gang og forventes færdig i foråret Evalueringsrapport forventes færdig i løbet af efteråret Med henblik på at vurdere tilbuddets kvalitet tages der udgangspunkt i følgende målsætninger, der er formuleret for Flerfamilieskolen praksis: At barnet kan blive på egen skole At barnet får et bedre skoleliv At barnets relationer bedres under forløbet At udbrede metoden Det fremhæves, at langtidsholdbarheden af tilbuddets effekt endnu ikke er dokumenteret. Der peges på, at effekten af tilbuddet i høj grad er afhængig af omstændighederne i børnenes familier og at hjemskolerne formår at inkludere børnene i skolefællesskabet. I forhold til børnenes hjemskoler peges der på, at der har været mange lærerskift, hvilket er en særlig udfordring, da børnene er meget sårbare overfor skift. Det understreges, at en styrke ved tilbuddet er det tværprofessionelle arbejde mellem lærer og psykologer på skolen. Således tænkes der altid en psykologfaglig og en lærefaglig vinkel ind, når der sættes aktiviteter i gang. Endvidere peges der på, at en fælles indsats er vigtig i forhold til den varige effekt af tilbuddet. Aktiv brobygning, hvor Flerfamilieskolen, familien, hjemskolen og fritidstilbuddet arbejder efter fælles mål danner grundlag for en virkningsfuld indsats. Det fremhæves, at brobygningen er en krævende aktivitet, der tager lang tid. Men det er omvendt også en meget afgørende aktivitet. Hvis dette ikke fungerer, vil det påvirke effekten af indsatsen negativt. At barnet kan blive på egen skole Side 5 af 10
6 Et af de formulerede mål er, at tilbuddet så vidt muligt skal understøtte at barnet kan blive på egen skole efter endt ophold på Flerfamilieskolen. Udsluset til Antal Børn der ikke går på skolen længere: Egen skole 8 Egen skole - enkeltintegreret 1 Egen skole - nu henvist til dagbehandling 1 Egen skole - nu Skolen i Charlottegården 1 Egen skole - nu i obs. Klasse 1 Naboskole 1 Familien er fraflyttet byen 1 I alt 14 Børn der stadigvæk går på skolen: Er stadig på FFS 9 I gangmed udslusning 3 I alt 12 Total 26 Af de børn, der er udsluset fra skolen, er en stor del vendt tilbage til folkeskolen. Således er 12 af de børn, der ikke går på skolen længere, udsluset til egen skole. Af de 12 børn er 3 børn efterfølgende blevet henvist til specialtilbud (dagbehandling, observationsklasse og specialskole) og et enkelt barn er enkeltintegreret. På baggrund af ovenstående må de konkluderes, at skolen i høj grad lever op til målsætningen om, at barnet kan blive på egen skole. Det fremgår af ovenstående, at det ikke er alle skoler, der kan inkludere børnene efter et ophold på flerfamilieskolen. Ifølge Flerfamilieskolen er et par af børnene efterfølgende blevet opgivet af skolerne. Der peges på, at dette formentligt kan forklares med, at nogle børn allerede er meget marginaliseret inden de visiteres til Flerfamilieskolen, og at det derfor er svært for dem at komme tilbage til egen skole efter endt ophold. Det understreges derfor, at en tidlig indsats er vigtig! Det fremgår af tabellen, at ud af de 12 børn der stadigvæk går på FFS, er 9 børn i gang med selve opholdet og 3 børn i gang med at blive udsluset fra skolen. På baggrund af ovenstående opgørelse, hvor børnene udsluses til efter endt ophold på skolen, må det formodes at disse børn i høj grad udsluses til egen skole. At barnet får et bedre skoleliv I forbindelse med udslusningen gennemføres der en mundtlig evaluering af tilbuddet. Skolen får i den forbindelse meget positive tilbagemeldinger fra både børnene, forældrene og lærerne. Det primære indtryk er, at tilbuddet bidrager til et bedre skoleliv. Side 6 af 10
7 Der peges på, at det er givet, at der vil være tilbagefald til gamle mønstre, hvis barnet oplever, at de voksne omkring det selv falder tilbage til gamle mønstre. I de situationer er det vigtigt sammen med børn, forældre og lærere at se tilbage på den periode, hvor det gik godt og finde tilbage til det, der var virksomt og hjalp barnet dengang. Forældre og lærere kontakter Flerfamilieskolen, også efter udslusningsperioden, hvis barnet udviser uhensigtsmæssig adfærd. Flerfamilieskolen siger altid ja til at hjælpe fx ved at tage fat med mål og målkort igen eller sammen med de involverede reflektere over, hvad der kan hjælpe barnet. At barnets relationer bedres under forløbet Flerfamilieskolen bidrager til at sætte en udvikling i gang, der skaber forandringer. De tilbagemeldinger flerfamilieskolen modtager er, at alle oplever, at relationerne bliver bedre. Familierne oplever, at der sker en positiv forandring og de er samtidig glade for at møde andre familier, der har børn med problemer i skolerne og svære familiemønstre, hvor temaer og mønstre blokerer for udvikling for børnenes side. Under et ophold på flerfamilieskolen har forældrene ofte stort udbytte af at give hinanden støtte og feedback. Det fremhæves, at styrken og det særlige ved indsatsen er at familien er aktive med i forandringsprocessen. Dermed bliver det muligt at arbejde med de relationer børnene har til de mest betydningsfulde voksne. Familierne er desuden gode til indbyrdes at hjælpe hinanden og holde hinanden fast på de fastsatte mål for forandring. Side 7 af 10
8 Dagtilbud for handicappede: Bilka-projektet Formål og idégrundlag: En del af de voksne udviklingshæmmede har gennem flere år gjort opmærksom på at deres store drøm var at få et rigtigt arbejde på det ordinære arbejdsmarked. For de fleste i denne gruppe har det været gældende, at de ikke grundet deres intellektuelle handicap har været i stand til at ansættes individuelt på arbejdsmarkedet. En del af gruppen kunne med beskæftigelsesprojektet i Bilka få deres drømme opfyldt. Formål: At give udviklingshæmmede en reel tilknytning til arbejdsmarkedet, for derved at skabe større livsglæde og udvikling af sociale kompetencer for de udviklingshæmmede. Arbejdsopgaverne i Bilka projektet er koncentreret omkring flaskesorteringen. For de flestes vedkommende har perioden i Bilka kvalificeret dem til at kunne deltage i arbejdsopgaver i en virksomhed samt til socialt at kunne begå sig på en stor arbejdsplads. For den enkelte udviklingshæmmede betyder det, at denne får en ny oplevelse af sig selv, med øget selvværd, større livsværdi og som værende en aktiv deltager med et aktivt arbejdsliv i samfundet. Udviklingshæmmede er generelt ikke selv i stand til at skaffe sig et ordinært job. Yderligere har de og arbejdspladsen behov for en Jobcoach, der kan vejlede begge parter, være problemløser og Supervisor og derved være medvirkende til at sikre, at den udviklingshæmmede kan fastholdes i sin opgaveløsning og ansættelse. Jobcoachen er en pædagog ansat i Jobshoppen, som er et kommunalt dagtilbud under Socialforvaltningen. Både den udviklingshæmmede og virksomheden klædes således på til at kunne arbejde og spille sammen. Opfølgningen skal være kontinuerlig, så der skabes rammer, der giver den enkelte mulighed for at anvende sine evner optimalt. Arbejdspladsen får med sin rummelighed og bistand fra Jobcoach ene både en ekstra arbejdskraft og et rummeligt syn på et mangfoldigt samfund. Der kan på den måde tales om en givtig ordning og en inklusion til arbejdsmarkedet. Inklusionen mindsker isolation og udstødning fra det øvrige samfund, ved at den udviklingshæmmede i størst muligt omfang er uden for de institutionelle rammer og så tæt på et arbejdsliv som muligt. Brugerne modtager løn fra Bilka, som dog også bliver suppleret op af kommunen til den generelle brugerløn, der gives i de øvrige værkstedstilbud på handicapområdet. Københavns Kommunes beskyttede værksted Svanevej og underafdelingen Jopshoppen skal fremadrettet tilbyde udviklings- og Side 8 af 10
9 uddannelsesmiljøer med oplæring i arbejdsplads relaterede opgaver og sociale kompetencer. Før Bilka projektet blev startet, har der ikke i Københavns Kommune været tilbud med en så direkte tilknytning til det ordinære arbejdsmarked. De eksisterende alternativer vil være en plads på eksempelvis et beskyttet værksted, hvor man ikke får tilknytningen til det ordinære arbejdsmarked, og dermed får man heller ikke den samme kompetenceudvikling. Tilbud og ydelser i den sociale arbejdsmarkedsrettede indsats skal ske i en struktur, der sikrer socialfaglig ekspertise samt fastholdelse og udvikling af viden. Den sociale arbejdsmarkedsindsats indgår i et gensidigt forpligtende samarbejde med kommunen om at skabe tilbud, der kan identificere og styrke målgruppens arbejdsrelaterede ressourcer og kompetencer. Målruppen: Målgruppen er udviklingshæmmede borgere over 25 år, bosat i Københavns Kommune, og brugere af kommunens dagtilbud efter lov om Social Service 103 og 104. Dette er typisk udviklingshæmmede borgere, som modtager førtidspension. Desuden kan der henvises øvrige udviklingshæmmede fra andre - eller egen forvaltning - eksempelvis udviklingshæmmede, der har været uden beskæftigelsestilbud, eller fra andre dagforanstaltninger. Krav til målgruppen: Skal være fyldt 25 år Skal modtage førtidspension Skal have ønske om at arbejde på det ordinære arbejdsmarked Skal være selvtransporterende Skal være motiveret til at lære nye færdigheder Skal være mødestabil Skal være selvhjulpen mht. personlig hygiejne Forløb: Den udviklingshæmmede, pårørende eller anden kontaktperson kan kontakte Jobshoppen for aftale om en afklarende samtale med en Jobcoach. Er den udviklingshæmmede ikke indskrevet på et af kommunens værksteder, skal en sagsbehandler i Socialforvaltningen kontaktes, så en visitation til Jobshoppen / Væveriet Svanevej kan effektueres. Jobcoach og ansøger udarbejder handleplan med ønsker og muligheder. Der udarbejdes en uddannelses- og arbejdsplan. Der aftales praktik efter afklaring på en arbejdsplads - i en af de etablerede grupper. Gennem praktikforløbet vil der være tale om oplæring i såvel arbejde som sociale kompetencer samt foregå en individuel kompetenceafklaring for det videre forløb. Side 9 af 10
10 Der vil sideløbende blive tilbudt undervisning og oplæring i fag, arbejdspladskultur, løsning mv. Noget undervisning vil være obligatorisk, andet vil være et frivilligt tilbud. Et forløb i Jobshoppen med undervisning, kvalificering, praktik og ansættelser på der ordinære arbejdsmarked i gruppe vil typisk forløbe over en periode på minimum 2 år. Derefter vil der være en opfølgnings periode, som kan strække sig over en årrække. Jobshoppen vil skabe et fagligt og socialt netværk som en del af konceptet. Økonomi: Visitation til Jobshoppen / Svanevej koster en værkstedsplads de første 3 år. Forbliver man som bruger i Jobshoppen vil prisen for opfølgning mv. forventes at reduceres til en tredjedel af en fuld pladspris. Med i prisen følger tillige tilbud om fagligt og socialt netværk. Prisen for en værkstedsplads til Jobshoppen / Svanevej er på kr. årligt. Visitation til et af kommunes dagtilbud foregår i Mål og Rammekontoret for Handicappede, efter forbehandling i et handicapcenter af visitationsteamet. Side 10 af 10
29-04-2013. Til Socialudvalget
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Drifts- og Udviklingskontoret for borgere med handicap NOTAT Til Socialudvalget På mødet i Socialudvalget den 22. april blev der bestilt et notat med supplerende
Læs mereSamarbejde mellem Familiekurserne Hafniaskolen og elevernes hjemskole - En vejledning til lærere og pædagoger
Familiekurserne København http://hafniaskolen.skoleporten.dk Samarbejde mellem Familiekurserne Hafniaskolen og elevernes hjemskole - En vejledning til lærere og pædagoger 1 Familiekurserne Hafniaskolen
Læs mereAd.8: Hvordan samarbejderr beskæftigelses- og socialforvaltningen om udplacering af udviklingshæmmede borgere til skånejob?
Henrik Appel Esbensen, MB 15. februar 2013 Sagsnr. 2012-188370 Dokumentnr. 2013-130468 Kære Henrik Appel Esbensen Tak for din henvendelse af 31. januar 2013, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen:
Læs mere1. Hvad er proceduren for børn der skal visiteres til specialtilbud hos eksterne aktører?
Kasper Johansen, MB Dato 27. juni 2011 Sagsnr. 2011-83204 Kære Kasper Johansen Dokumentnr. 2011-433764 Tak for din henvendelse af 16. juni 2011, hvor du stiller følgende spørgsmål til Børne- og Ungdomsforvaltningen
Læs mereSagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Christina Bundgaard/ Ane Løfstrøm Eriksen
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Specialområdet NOTAT Aftaleforum Børn med behov for en samlet social og undervisningsmæssig indsats skal mødes af én kommune, der - med barnet i centrum-
Læs mereProjektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner
Socialforvaltningen NOTAT Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner Baggrund for projektet Et af fokusområderne i SOF s strategi for udviklingen af arbejdet med udsatte børn, unge og deres
Læs mereBørn og Unge i Furesø Kommune
Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø
Læs mereNorddjurs Familieundervisning Kvalitetsstandard
Norddjurs Familieundervisning Kvalitetsstandard 26. marts 2013 1 Norddjurs Familieundervisning Det overordnede formål med Norddjurs Familieundervisning er - i et aktivt samarbejde med forældre og skole
Læs mereCase 1: Overgangen fra barn til voksen (18 år) for unge med særlige
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Struktursekretariatet NOTAT Til Strukturudvalget Baggrundsnotat om tema 2 Overgange i borgenes liv og parallelitet i ydelser Temaet tager udgangspunkt i det skifte
Læs mereNOTAT vedr. ansættelse af afdelingsleder ved Herningsholmskolen
NOTAT vedr. ansættelse af afdelingsleder ved Herningsholmskolen Indledning Herningsholmskolen søger afdelingsleder til en ny afdeling på Holtbjerg. Stilling er ledig til besættelse pr. 1. april 2019. Stillingen
Læs mereKirsten Dreyer Skoleleder
Hafniaskolen er et tilbud til sårbare børn og unge, deres forældre samt københavnske skoler og institutioner, som arbejder med inklusion af børn og unge. At arbejde med sårbare børn og unge er en opgave,
Læs mereInklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune
Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,
Læs mereSparringsværktøj Kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med
Sparringsværktøj Kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med Dette sparringsværktøj er en guide til, hvordan I kan arbejde med kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med. Spilleregler
Læs mereInklusionspolitik at høre til i et fællesskab
Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Indhold 3 5 6 7 8 9 Inklusion i Dragør Kommune at høre til i et fællesskab Faglighed Organisering Forældresamarbejde
Læs mereHenrik Appel Esbensen, MB. 14. januar 2013. Sagsnr. 2012-188370. Dokumentnr. 2012-1035556. Kære Henrik Appel Esbensen
Henrik Appel Esbensen, MB 14. januar 2013 Sagsnr. 2012-188370 Dokumentnr. 2012-1035556 Kære Henrik Appel Esbensen Tak for din henvendelse af 18. december 2012, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen:
Læs merePsykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune
Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune 2018-2021 Forord Sundheds- og Forebyggelsesudvalget har det politiske ansvar for psykiatri- og rusmiddelområdet, der organisatorisk er en del af Sundhedsafdelingen.
Læs mereBørne- og ungdomsforvaltningens indsatsplan for Københavns Kommunes handicappolitik
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT 18. september 2018 Børne- og ungdomsforvaltningens indsatsplan for Københavns Kommunes handicappolitik 2018-2022 Den 8. november
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereInklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015.
Inklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015. Side 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Fælles værdier giver fælles retning, og styrer måden vi tænker og handler på 3 3. Fælles overordnede
Læs mereInformation til Børne- og Ungdomsudvalget om børn med særlige behov i den almene folkeskole
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Specialområdet NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Information til Børne- og Ungdomsudvalget om børn med særlige behov i den almene folkeskole I forbindelse
Læs mereSide 2
Side 2 Side 3 Side 4 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Bilag 1 Omlægning af Børnecenter København (BCK) Baggrund Inklusion har været en vigtig politisk dagsorden
Læs mereKvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet
Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet Område Lovgrundlag: Forebyggelse ift. børn og unge med nedsat funktionsevne Tildeling af en personlig rådgiver
Læs mereFor en nærmere beskrivelse af centret målsætning og primære aktiviteter henvises til www.csvsydostfyn.dk 2
Projektsynopsis Baggrund Baggrunden for projektet er i korthed følgende: CSV Sydøstfyn har gennem en årrække arbejdet målrettet med at udsluse ressourcesvage unge til det ordinære arbejdsmarked 1. Effekten
Læs mereINKLUSIONSPOLITIK at høre til i et fællesskab DRAGØR KOMMUNE (udkast)
INKLUSIONSPOLITIK at høre til i et fællesskab DRAGØR KOMMUNE (udkast) Revideret 2016 0 Indhold Inklusion i Dragør Kommune 2 Faglighed 4 Organisation 5 Forældresamarbejde 6 Tidlig indsats 7 Opfølgning og
Læs mereDer er behov for sammenhængende forebyggelse
December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt
Læs merePolitik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp
Politik for borgere med særlige behov Social inklusion og hjælp til selvhjælp 2 Politik for borgere med særlige behov Forord Borgere med særlige behov er borgere som alle andre borgere. De har bare brug
Læs mereAnsøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø
Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Overordnede informationer Projektets titel: Projekt Next step Projektperiode: 1.11.2011 31.12.2012 Målgruppe: Projektansvarlig
Læs mereGyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede
1 Debatoplæg: Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede børn og unge Fællesskabet 1. Udsatte børn og unge skal med i fællesskabet: Udgangspunktet for arbejdet med udsatte og
Læs mereKvalitetsstandard for dagtilbud - beskyttet beskæftigelse. Høringsmateriale juni 2015
9 Kvalitetsstandard for dagtilbud - beskyttet beskæftigelse Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau. Den beskriver indholdet
Læs mereSocial støtte i overgang til og fastholdelse i job
Social støtte i overgang til og fastholdelse i job En integreret og koordineret socialfaglig og beskæftigelsesrettet indsats for udsatte ledige Anders Søberg, Susanne K. Ellegaard, STAR Dagsorden Målgruppen
Læs mereINDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8
INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning
Læs mereEksempel på KØBENHAVNS KOMMUNES SOCIALE STRATEGI STRATEGI FOR UDSATTE BORGERE OG BORGERE MED SÆRLIGE BEHOV
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen NOTAT Bilag 1 Eksempel på KØBENHAVNS KOMMUNES SOCIALE STRATEGI STRATEGI FOR UDSATTE BORGERE OG BORGERE MED SÆRLIGE BEHOV [Stjernen med konkrete pejlemærker afventer
Læs mereHANDICAPPOLITIK
HANDICAPPOLITIK 2019-2027 2 INDHOLD Selvom ingen mennesker er født ens, har alle ret til lige muligheder...4 Tema Arbejde og uddannelse...5 Tema Inklusion...6 Tema Teknologi...7 Tema Sundhed...8 Sådan
Læs mereBilag 2 - Mål for forpligtende samarbejde mellem skoler, institutioner og klubber
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT Bilag 2 - Mål for forpligtende samarbejde mellem skoler, institutioner og klubber I København ser vi børn og unges trivsel,
Læs mereNy velfærd på Børne- og Ungeområdet
Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet Byrådet har ultimo 2011 taget hul på drøftelserne af de aktuelle velfærdsudfordringer, og hvordan vi håndterer dem her i Køge. Afsættet er blevet den fælles overordnede
Læs mereOrienteringsnotat til Økonomiudvalget vedr. indgåelse af kontrakt om Mentorordning 2015-18
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Sikker By NOTAT Til Økonomiudvalget Orienteringsnotat til Økonomiudvalget vedr. indgåelse af kontrakt om Mentorordning 2015-18 Jf. vedlagte indstilling
Læs mereKvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse.
Kvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse. Lovgrundlag: Ydelser inden for b e s k y t t e t 103 i Lov om Social Service (LSS). Ydelser i relation til beskyttet beskæftigelse kan omfatte: Beskæftigelse
Læs mereD.I.I. Grøften - Skovbørnehaven Grøftekanten - D.I.I. Anemonen - D.I.I. Skovkanten Dagplejen i Viby - LANDINSTITUTITONEN 2-KLØVEREN INDSATSOMRÅDER
1 2 Sprog 2-kløveren Status og Sammenhæng I forbindelse med kvalitetsrapporten og samtalen var en af de aftalte udviklingspunkter for dagtilbuddet Vestergård: Sprog: Øget fokus på sproget 0-3 års området.
Læs mereSOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole
SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4
Læs mereDagtilbud Nordøst AFTALE NOVEMBER 2014
< Dagtilbud Nordøst AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål
Læs mereBørne- og Ungdomsforvaltningens udmøntningsforslag
Børne- og Ungdomsforvaltningens udmøntningsforslag Børne- og Ungdomsforvaltningen foreslår, at der bør afsættes 575.000 kr. (2005-priser) til at udarbejde informationsmateriale om handicaptilgængelighed
Læs mereM-klasse på mellemtrinnet på Jyllinge skole
Tilbudsbeskrivelse M-klasse på mellemtrinnet på Jyllinge skole Formål: Det overordnede formål med M-klassen er at tilgodese intentionerne bag Roskilde Kommunes målsætning om den inkluderende skole og at
Læs mereHolstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.
HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet
Læs mereNotat. Pædagogiske mål og rammer for fritidspædagogikken i Københavns Kommune
Center for Policy Børne- og Ungdomsforvaltningen Notat Pædagogiske mål og rammer for fritidspædagogikken i Københavns Kommune Mål og rammer for pædagogikken i fritidsordninger under folkeskoleloven i Københavns
Læs merePsykiatri- og Rusmiddelplan. - for Skive Kommune Sundhedsafdelingen i Skive Kommune
Psykiatri- og Rusmiddelplan - for Skive Kommune 2018-2021 www.skive.dk Forord Sundheds- og Forebyggelsesudvalget har det politiske ansvar for psykiatriog rusmiddelområdet, der organisatorisk er en del
Læs mereBørn og unge er fundamentet for fremtiden!
SAMMEN om GODE KÅR Børne- Ungepolitik Nyborg Kommune 2015-2018 Børn og unge er fundamentet for fremtiden! Børn og unge skal vokse op under gode kår, der giver dem mulighed for at udvikle og udfolde sig
Læs mereFrederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune
Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Reformen af folkeskolen realiseres med start i august 2014. Projektgruppe 1: overordnede mål og rammer
Læs mereNy Nordisk Skole-institution.
Ny Nordisk Skole-institution. 1. GRUNDOPLYSNINGER OM ANSØGER: 2. MOTIVATION OG TILGANG TIL FORANDRINGSPROCESSEN: Hvorfor vil I være Ny Nordisk Skole-institution og hvordan vil I skabe forandringen? Vi
Læs mereNorddjurs Familieundervisning Forslag januar 2013
Forslag januar 2013 1 I forbindelse med vedtagelsen af Budget 2012, er det blevet besluttet at omlægge Familieskolen i Ørum til en mere fleksibel enhed, således at der fortsat er mulighed for at løse de
Læs mere2018 UDDANNELSES POLITIK
2018 UDDANNELSES POLITIK Vores børn, deres skolegang og fremtid ligger til enhver tid os alle på sinde. Det er af største betydning, at vi lykkes med at ruste vores børn til fremtiden og til at begå sig
Læs mereH a n d i c a p p o l i t i k
H a n d i c a p p o l i t i k LY N G B Y - T A A R B Æ K K O M M U N E F o r o r d a f B o r g m e s t e r R o l f A a g a a r d - S v e n d s e n Der er sket store ændringer på handicapområdet de seneste
Læs mereKompetenceudviklingsaktiviteterne, som er knyttet til de politiske pakker løber typisk over flere år og flere af indsatserne er fortsat i gang.
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen HR og organisation NOTAT 06-08-2014 Til BUU Overblik over kompetenceudvikling Overblik over kompetenceudvikling I forlængelse af BUUs temadrøftelse om
Læs mereBeskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider
Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger Hasle Skole har to specialklasser. Begge begyndt som børnehaveklasse i henholdsvis 2010 og 2011. Klasserne har
Læs mereSpecialområde Børn og Unge (SBU)
YDELSESBESKRIVELSE Specialområde Børn og Unge (SBU) Målgruppe: Midlertidig botilbud til voksne op til 25 år med Autisme Spektrum Forstyrrelser (ASF) og med svære adfærdsforstyrrelser Sindalsvej 30, 8240
Læs mereSagsnr A Dato: Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet
Sagsnr. 27.24.00-A00-2-17 Dato: 28.09.2018 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet Horsens Kommune 2018 1. Indledning Som en del af en sammenhængende børne- og ungepolitik har Horsens
Læs mereBeskrivelse og vejledning af alternativ til specialskole og specialklasserækker BUF-flex
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Specialområdet Beskrivelse og vejledning af alternativ til specialskole og specialklasserækker BUF-flex Et BUF-flextilbud gives til børn, som er i målgruppen
Læs mereBallerupmodellen. Den foregribende indsats over for risikobørn og unge
Ballerupmodellen Den foregribende indsats over for risikobørn og unge Indhold Ballerupmodellen 03 Risikobørn/unge hvem er de? 04 Ballerupmodellens proces 06 Systematiseret observation 07 De tværfaglige
Læs mere1 Sag nr. 19/ juli 2019 Trine Wittrup
Notat om anvendelse og sammenhæng i støtte til unge i udsatte positioner på tværs af forskellige myndighedsområder Der findes flere støttemuligheder til unge i forskellige lovgivninger, som dels kan tilbydes/bevilges
Læs mereBækholmsk len Odense Kommune
Bækholmsk len Odense Kommune 31. august 2006 Status på skolens evalueringskultur, august 2006 Baggrund: Bækholmskolen blev etableret august 2003 som Odense Kommunes heldagsskole for elever mellem 7-13
Læs mereSERVICENIVEAU FOR SERVICELOVENS 103 OG 104
SERVICENIVEAU FOR SERVICELOVENS 103 OG 104 Godkendt i udvalget Aktiv Hele Livet Sundhed og Omsorg den 29. maj 2017 og i udvalget Uddannelse og Job den 31. maj 2017 Indhold Beskyttet beskæftigelse (SEL
Læs mereSkoleåret 2015/16. Skoleåret 2016/17
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Børne- og Ungdomsforvaltningen NOTAT Til Socialudvalget og Børne- og Ungdomsudvalget 20. februar 2018 Status på den fælles fraværsindsats og fraværsmåltal Baggrund
Læs mereKompetenceudviklingsstrategi
Kompetenceudviklingsstrategi Kompetenceudviklingsstrategi for pædagogiske medarbejdere og ledere i skoleforvaltningen 2015-2017 Skoleforvaltningens vision og strategiske mål skaber retning for Skoleforvaltningens
Læs mereKvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse.
Kvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse. Lovgrundlag: Ydelser inden for beskyttet 103 i Lov om Social Service (LSS). Ydelser i relation til beskyttet beskæftigelse kan omfatte: Beskæftigelse i et
Læs merePædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR)
< Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune.
Læs mereBusiness case Udbud: Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere
Business case Udbud: Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere Formål og projektbeskrivelse Problemidentifikation: Odense skal anvende de mest effektive værktøjer til at få ledige i arbejde. Den gode motiverende
Læs mereBeskrivelse af Familiehusenes udgående medarbejderes indsats
Beskrivelse af den udgåendes funktioner... 2 Målgruppe... 2 Målsætning... 2 Visitation... 2 Samarbejdspartnere... 2 Møder... 2 Opgavetyper... 3 Afklaringsopgaven... 3 Udviklingsopgaven... 3 Kontrakten...
Læs mereDe gode cirkler i familien. Til professionelle
De gode cirkler i familien Til professionelle 1 Forældrene er barnets vigtigste læremestre Parent Management Training Oregon (PMTO) er et behandlingstilbud for familier med børn, der udviser problemadfærd.
Læs mereProjektansøgning Update2 Jobcenter København.
Projektansøgning Update2 Jobcenter København. Projektets overordnede idé og målsætning / Projektet på 5 linjer: Projektets overordnede formål er at øge beskæftigelse og mindske kriminaliteten, herunder
Læs mereBaggrundsnotat om målgruppen for beskæftigelsespejlemærket
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer NOTAT Til Socialudvalget 25-10-2012 Sagsnr. 2012-141877 Baggrundsnotat om målgruppen for beskæftigelsespejlemærket Notatet illustrerer målgruppen
Læs mereAnsøgningskema. Projektets succeskriterier. Come-Back ApS Odense C. Mette Stryhn. Job- og sundhedsmentor
Ansøgningskema Ansøger Come-Back ApS Adresse Falen 24 Post nr. / By 5000 Odense C Telefonnummer 28 10 80 53 Email Kontaktperson Projekttitel Projektresumé ms@come-back.dk Mette Stryhn Job- og sundhedsmentor
Læs mereDagtilbud Nordvest, PPR, Asferg Skole, Fårup Skole, Blicherskolen, Vestervangsskolen AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014
< Dagtilbud Nordvest, PPR, Asferg Skole, Fårup Skole, Blicherskolen, Vestervangsskolen AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås
Læs mereHVEM ER VI? VI LÆGGER VÆGT PÅ TOLERANCE OG EN ÅBEN OG LIGEVÆRDIG DIALOG MED ELEVERNE OG MED DERES FAMILIER
HVEM ER VI? VI LÆGGER VÆGT PÅ TOLERANCE OG EN ÅBEN OG LIGEVÆRDIG DIALOG MED ELEVERNE OG MED DERES FAMILIER Skolen ved Sorte Hest er et selvejende skole og dagbehandlingstilbud for børn i den skolepligtige
Læs mereMÅL FOR STÆRKT SAMARBEJDE. - mellem skoler, institutioner og klubber. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen
MÅL FOR STÆRKT SAMARBEJDE - mellem skoler, institutioner og klubber KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Indhold Mål for forpligtende samarbejde mellem skoler, institutioner og klubber 3 Børn
Læs mereEvaluering af Socialforvaltningens samarbejde om fire pladser med Alexandrakollegiet ( )
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Mål- og Rammekontoret for Voksne NOTAT Til Socialudvalget Evaluering af Socialforvaltningens samarbejde om fire pladser med Alexandrakollegiet (2012-2013) Socialudvalget
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE
Oplæg til temadrøftelse BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Revideret forår 2016 1 Indhold Forord...3 Indledning...3 Kompetente børn og unge...4 Forpligtende fællesskaber...5 Stærke netværk og et rigt
Læs mereFremtidens arbejdskraft...
PARTNERSKAB MELLEM KOMMUNE OG VIRKSOMHED Fremtidens arbejdskraft... Bekæmp mangel på arbejdskraft og ledighed, lad os sammen finde nye veje til varig beskæftigelse til glæde for alle parter! Det handler
Læs mereDet pædagogiske tilsyn med den kommunale dagpleje
Det pædagogiske tilsyn med den kommunale dagpleje Redigeret efterår 2016 Pædagogisk tilsyn i dagplejen I dette hæfte kan du læse om; Kommunens tilsynsforpligtelse, hvilken pædagogisk tilgang vi lægger
Læs mereDet er svært at bestemme selv, når man aldrig har lært det
Denne artikel er den første i en række om forskellige brugerorganisationers arbejde med brugerindflydelse. Artiklen er blevet til på baggrund af et interview med repræsentanter fra ULF. Artiklen handler
Læs mereStatusrapport Målregnskab 2015 Socialudvalget. Effekt Ydelser Organisering Ressourcer
Statusrapport Målregnskab 2015 Socialudvalget Effekt Ydelser Organisering Ressourcer MÅL - familier, børn og unge Børn får det bedre Effektvurderinger af udsatte børn Udvikling og adfærd Familieforhold
Læs mereTILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af
TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden
Læs merePolitik for inkluderende læringsmiljøer
Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 27. april 2017 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion handler om at høre til, og om at de enkelte børn er del af
Læs mereBESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011
BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side
Læs mereMidlertidige botilbud
Midlertidige botilbud Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for midlertidige botilbud Kvalitetsstandarden er en beskrivelse af det serviceniveau, som tilbydes i Sønderborg Kommune. Hvem kan få ophold i et
Læs mereSpecialområde Børn og Unge (SBU)
YDELSESBESKRIVELSE Specialområde Børn og Unge (SBU) Målgruppe: Midlertidig botilbud til voksne op til 25 år med Autisme Spektrum Forstyrrelser (ASF) Overgangen. Sindalsvej 30, 8240 Risskov Tel. 7847 8500
Læs mereCamilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting
Specialpædagogisk støtte og inklusion på ungdomsuddannelserne for personer med psykiske funktionsnedsættelser et indblik i resultaterne fra et systematisk litteraturstudie Camilla Brørup Dyssegaard, Ren
Læs mereVarde Kommunes Rusmiddelstrategi
Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Indledning Varde Kommune ønsker med denne Rusmiddelstrategi at sætte fokus på brug og misbrug af både alkohol og illegale rusmidler. Brug og misbrug af alkohol og illegale
Læs mereVidens og færdighedsmål. Uddannelsesplan for Modul 9 - Praktikperiode 2 - DTP. Institutionens navn: Daginstitutionen Skovbrynet
Uddannelsesplan for Modul 9 - Praktikperiode 2 - DTP Institutionens navn: Daginstitutionen Skovbrynet Praktikstedet skal jf. Bek. Nr 211 af 6.3.2014 9 stk. 2 udfærdige Uddannelsesplan for de praktikperioder,
Læs merePolitik for inkluderende læringsmiljøer
Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 24. november 2011 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion kan anskues både ud fra en pædagogisk og en økonomisk
Læs mereFlygtninge i Helsingør Kommune orientering marts 2016
Flygtninge i Helsingør Kommune orientering marts 2016 Helsingør Kommune har fået meddelt en kvote på 172 flygtninge for 2016. Kvoten for 2015 var 134. Det er fortsat et fokusområde at skabe løbende overblik
Læs mereRosenholmvej 35 Tjørring 7400 Herning Tlf. 96 284250
Tlf. 96 284250 INFORMATION TIL PRAKTIKANTER Udarbejdet af praktikansvarlig: Helle Kidde Smedegaard Forord: Dette hæfte er lavet til kommende studerende med det formål at give nogle konkrete oplysninger
Læs mereTønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik
Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 Værdier og målsætninger... 4 Fokusområder... 6 1. Tidlig indsats... 7 2. Inklusion og fleksibilitet...
Læs mereSpecialområde Børn og Unge (SBU)
YDELSESBESKRIVELSE Specialområde Børn og Unge (SBU) Målgruppe: Midlertidig botilbud til voksne op til 25 år med psykiske vanskeligheder - Granbo Sindalsvej 30, 8240 Risskov Tel. 7847 8500 sbu@ps.rm.dk
Læs mereHANDLEPLAN FOR INKLUSION I SKOVVANGSOMRAÅ DET
HANDLEPLAN FOR INKLUSION I SKOVVANGSOMRAÅ DET Indhold Handleplan for inklusion i Skovvangsområdet.... 2 Sammenhæng... 2 Definition af inklusion.... 2 Område Skovvang... 3 Overordnede principper.... 3 Aktører....
Læs mereInklusionspolitik på Nordfyn
Inklusionspolitik på Nordfyn Evalueret 2015 Oprettet den 6. april 2016 Dokument nr. 480-2016-108394 Sags nr. 480-2016-14317 Indhold Indledning og baggrund... 2 Visionen for inklusion på Nordfyn... 3 Nordfyns
Læs mereEvaluering af STU-Aabenraa. Hvordan går det eleverne efter endt STU?
Evaluering af STU-Aabenraa Hvordan går det eleverne efter endt STU? August 2017 Indledning Alle evalueringsrapporter ang. STU såvel lokale som landsdækkende må konkludere, at det er meget svært at vurdere
Læs mereKlar-Parat-Start PROJEKTMEDARBEJDER SØGES. Baggrund
PROJEKTMEDARBEJDER SØGES Klar-Parat-Start Her kan du læse mere om projektet Klar-Parat-Start, og de aktiviteter vi ønsker at gennemføre med projektet, samt de områder vi ønsker at få afsøgt gennem projektperioden
Læs mereSkabelon til MUS i Dansk Røde Kors asylafdeling
MUS Skabelon til MUS i Dansk Røde Kors asylafdeling Det daglige arbejde Siden sidst I skal sammen skabe et fælles billede af medarbejderens arbejdsindsats og opgaveløsning i det forgangne år. Hvordan oplever
Læs mereSagsnr Bilag 3 til rapport til Strukturudvalget - Eksempler på servicerejser for borgeren. Dokumentnr.
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Struktursekretariatet NOTAT 16-11-2012 Bilag 3 til rapport til Strukturudvalget - Eksempler på servicerejser for borgeren Dette bilag indeholder en række eksempler
Læs mereINKLUSIONS- KOORDINATOR
INKLUSIONS- KOORDINATOR Børne- og Ungdomsforvaltningens målsætning er at skabe de bedst mulige tilbud til alle børn og unge så de kan trives og udvikle sig personligt, socialt og fagligt. Dette gøres blandt
Læs mere