COLON IRRITABILE OG FIBER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "COLON IRRITABILE OG FIBER"

Transkript

1 COLON IRRITABILE OG FIBER Almenmedicinsk forskningstræningsopgave Aalborg januar 2011 Hold 11 Charlotte Lønskov Jensen Kirstine Schouw Pedersen Vejleder: Morten Bondo Christensen Side 1 af 25

2 INDHOLDSFORTEGNELSE: INDHOLDSFORTEGNELSE... s. 2 INTRODUKTION OG BAGGRUND... s. 3-5 FORMÅL... s. 6 METODE... s. 6 RESULTATER: SKEMA... s. 7-8 DE ENKELTE ARTIKLER... s DISKUSSION OG KONKLUSION... s REFERENCELISTE... s. 25 Side 2 af 25

3 INTRODUKTION OG BAGGRUND: Irriteret tyktarm, colon irritabile eller irritable bowel syndrome(ibs) er en kronisk, funktionel tarmlidelse af ukendt ætiologi. Tilstanden er kendetegnet ved intermitterende mavesmerter, ubehag og ændret afføringsmønster. Generne er i perioder meget belastende og generende for patienterne og kan medføre mange kontakter til almen praksis. Diagnosen er baseret på en række symptomer, og man kan ofte savne mere konkrete diagnoseredskaber. I forhold til behandling er der stor variation imellem anbefalingerne, da der ikke findes en effektiv behandlingsstrategi men flere mere eller mindre dokumenterede behandlinger såsom elimination af symptomprovokerende fødeemner, medicin, fibertilskud og livsstilsændringer. De psykologiske aspekter bliver ofte også inddraget i både diagnose og behandling. Tilstanden viser sig ved smerter, oppustet mave, vekslende afføring som hård mave/obstipation eller diarre og evt. slimafgang. Symptomerne kommer typisk efter måltider, tiltager i løbet af dagen, er værst om aftenen og forværres i forbindelse med stress og ved indtagelse af visse fødeemner. Det kan skelnes mellem tre underkategorier relateret til hovedsymptomerne: Diarré-domineret irritabel tarm syndrom, obstipations-domineret irritabel tarm syndrom og alternerende irritabel tarm syndrom: vekslende diaré og obstipation. Det mest typiske er vekslen mellem diarré og obstipation. Engelske tal viser en prævalens mellem 5-20%(1-3). En dansk undersøgelse viser 6,6-15%(4-5). Der er ca. dobbelt så mange kvinder som mænd der rammes, og lidelsen kan ramme i alle aldre. 5-8% af konsultationer i praksis udgøres af patienter med IBS (5).Der er fundet en psykiatrisk comorbiditet på 50-90% såsom angstlidelser og depression (6) Årsagen til lidelsen er ukendt, men der findes flere teorier. F.eks. at ændret gastrointestinal motilitet medvirker ændret afføringsmønster. Eller en kombination af spasmer i den glatte muskulatur i tarmen, visceral hypersensitivitet og ændret central smerteopfattelse. Andre teoretiske overvejelser går på psykosociale faktorer, genetisk prædiposition og tarminflammation og følger efter infektion. Tilstanden er kronisk, men betydelig varierende i sværhedsgrad. Diagnosen stilles på de klassiske kliniske symptomer, ved fravær af alarmsymptomer i form af alder over 45 år, blødning fra rektum, vægttab, natlige symptomer, svær diarré eller disposition til colorektalcancer samt normal objektiv undersøgelse. Ifølge nyere guidelines, kan diagnosen IBS med stor sikkerhed stilles ud fra et minimalt udredningsprogram for patienter under år (5). Der er endnu ikke konsensus om udredning og diagnostik i Danmark, hvor holdningen generelt har været, at IBS er en eksklusionsdiagnose. Der foregår formentlig en ikke berettiget og ofte for omfattende udredning Side 3 af 25

4 af disse patienter. Udredning på specialafdelinger har ofte haft karakter af konfirmation af den hos den praktiserende læge stillede diagnose og gevinsten af yderligere udredning (coeliaki, colon cancer, Crohns sygdom etc) er ikke dokumenteret(5). I sekundærsektoren er konsensuskriterier for definitionen og diagnosticeringen af tilstanden udviklet af en international ekspertgruppe og findes nedenfor i form af Rome III-kriterierne (tabel 1). Disse kriterier er dog ofte ikke kendt blandt almen medicinske læger, og det vides ikke hvilket kriterier man bruger her. Patienterne håndteres hovedsagligt i primærsektoren og kun få viderehenvises. Trods den godartede natur kan lidelsen medføre et ikke ubetydeligt tab af livskvalitet. Mange patienter undgår selskabelighed, rejser, seksuelle aktiviteter etc. I en opgørelse fra USA er der fundet et ikke ubetydeligt sygefravær pga. funktionelle tarmlidelser på gennemsnitligt 14,8 dage mod 8,7 dage/år for alle andre (7). Prognoser viser at ptt. diagnosticeret med colon irritabile til stadighed vil have symptomer. Kun 5% er symptomfri efter 5 år (8). Anbefaling af øget fiberindtag i kosten eller kosttilskud ifa HUSK er en af hjørnestenene i lægers rådgivning til patienter med colon irritabile( IBS). Teorien er, at øget fiberindtag giver mere regelmæssig afføring. Fibrene binder væske, så afføringen bliver mere blød, og stimulerer tarmperistaltikken. Andre råd og tiltag er beroligelse og information, øget motion, væske, afføringsmidler, mindre kaffe, tobak og alkohol. Det er kontroversielt om disse råd hjælper på tilstanden. Vi ønsker med vores forskningsprojekt at få svar på om øget fiberindtag reelt hjælper på tilstanden, og vi har derfor valgt at gennemgå litteraturen for at undersøge, om denne anbefaling er tilstrækkelig medicinsk evidensbaseret. Side 4 af 25

5 TABEL 1: Rom-III diagnostiske kriterier Mindst 3 dage per måned i løbet af de sidste tre måneder med smerter eller ubehag i maven - som ikke kan forklares ud fra strukturelle eller biokemiske abnormaliteter - og som har mindst to af følgende tre karakteristika: (1) lindres ved defækation; og/eller (2) er forbundet med forandring i afføringsfrekvens; og/eller (3) er forbundet med forandring i afføringens form (udseende) I resultatafsnittet er der under gennemgangen af de forskellige artikler enkelt steder nævnt Rome- II kriterierne. Disse er blot en ældre udgave end de nyeste Rome-III kriterier fra ( Side 5 af 25

6 FORMÅL: Er der evidens for bedring af symptomerne ved colon irritabile ved indtag af fiber? METODE: Til besvarelse af vores forskningsspørgsmål/ formål har vi lavet et litteraturstudie. Vi foretog en computerassisteret litteratursøgning i databasen PubMed på MeSH termerne irritable bowel syndrome AND dietary fiber. Hermed fandt vi 70 artikler, hvor vi gennemlæste alle overskrifter, og hvis disse var relevante, gik vi videre og læste abstractet. Artikler hvor overskrift eller abstract ikke var relevant for vores emne, eller hvor artiklen ikke var på engelsk eller dansk blev frasorteret. Vi fandt initialt 10 artikler som blev skåret ned til 6, da 4 studier var meget små eller af uklar oprindelse. En artikel blev yderligere frasorteret, da den blev vurderet til ikke at være gennemført metodemæssigt korrekt. Tilbage havde vi 5 artikler bestående af 2 oversigtsartikler og 3 randomiserede kontrollerede studier. I forbindelse med udarbejdelsen af baggrundsafnittet er der søgt i (søgeord colon irritabile) Litteratursøgningen fandt sted på Medicinsk Bibliotek, Aalborg Sygehus. Efterfølgende læste vi begge alle artikler, fordelte dem imellem os og beskrev herefter hver især resultaterne (artikel 1-2: Charlotte. Artikel 3-5: Kirstine). Diskussionsafsnittet og de indledende afsnit forfattede vi i fællesskab. Side 6 af 25

7 RESULTATER: Studie Design Population Resultater Bemærkninger BMJ, Effects of fibre, antispasmodics and peppermint oil, 2008 RSPH, Fibre supplement on the symptoms of irritable bowel syndrome, 2005 BMJ, CJ Bijerk et al Soluble or insoluble fibre in IBS in primary care?, 2009 Metaanalyse Der indgår randomiserede kontrollerede studier der sammenligner fibre, spasmolytika og pebermynteolie overfor placebo eller ingen behandling Randomiseret kontrolleret prospektivt forsøg Fibersupplement vs placebo til daglig kost Opfølgning 8-12 uger Dobbelt-blinded randomiseret kontrolleret forsøg 38 studier indgår: 12 Fibre n= antispasmodics n= peppermint oil n= engelske patienter, henvist fra gastrointestinale ambulatorier med obstipations IBS år Overvejende kvinder N=275, fra Almen Praksis, 12 ugers behandling med enten psyllium( HUSK) n=85, klid n=97, eller placebo n =93 Global symptoms og mavesmerter Total fiber RR= 0,87(0,76-1,00), signifikant bedring Klid RR=1,02(0,82-1,27) HUSK RR=0,78(0,63-0,96), signifikant bedring Fækal våd vægt var signifikant forøget p<0,02 Ingen signifikant effekt men reduktion af transittid. Afføringsfrekvens, fæceskonsistens, flatulens og oppustethed var uændrede. Mavesmerterne reduceredes I i begge grupper men ikke signifikant Symptomlindring i 2 af 4 uger, målt efter 1, 2 og 3 mdr. HUSK : signifikant bedring: Efter 1 mdr- RR=1,6 ( 1,13-2,26), NNT=4 Efter 2 mdr- Studiet viser at alle er mere effektive end placebo. NNT 11 for fibre 5 for antispasmodics 2,5 for pebermynteolie For fibre gælder at HUSK synes at have den bedste effekt med NNT=6 Selvvurderet obstipation, men indenfor normalvariation. Ikke så stort fiberindtag som håbet. Stor placebo effekt, tæt opfølgning og hjemmebesøg Et gennemarbejdet studie i primær sektoren, med signifikant effekt af behandling med psyllium ( HUSK). Tidligt frafald var hyppig i klid gruppen pga Side 7 af 25

8 Studie Design Population Resultater Bemærkninger Science Direct, Roccio Aller et al, Effects of a highfiber diet on symptoms of IBS : A randomised clinical trial, 2004 The Cochrane Collaboration, Quartero AO et al Bulking agents, antispasmotic and antidepressant medication for treatment of irritable bowel syndrome, 2009 Single-blinded randomiseret studie Review/oversigtsartikel N=56 randomiseret til 3 mdrs høj eller lav fiberholdig kost, årige. 11 studier vedrørende volumenforøgende midler indgik, heraf kun 5 med HUSK. Kun 6 ud af 11 studier havde mere end 30 deltagere. RR=1,44(1,02-2,06), NNT 5,6 Klid signifikant bedring efter 3 mdr: RR=1,70 (1,12-2,57) NNT=4 Smertescore, afføringsscore, generel symptomscore ved start og efter 3 mdr. Begge diæter gav reduceret symptomscore, men ikke signifikant. 1. dichotome udfald med RR, RD og NNT eller 2. ændring i symptom score, standardiseret gennemsnits difference (SMD) 3 subgrupper : follow-up periode på 6 eller færre uger, mellem 6 uger og 3 måneder og minimum 3 måneder. Ingen signifikant bedring ved hverken HUSK eller de øvrige volumenforøgende midler. forværring af symptomerne. Den resterende patient gruppe havde til gengæld signifikant bedring efter 3 mdr. Tyder på placebo effekt da symptomlindring er uafhængig af fiberindtag. Men flere typer bias, kun singleblinded og dårlig ekstern validitet. Af de 5 studier som undersøgte effekten af HUSK blev 2 kategoriseret som metodemæssige utilstrækkelige og 2 havde under 30 deltagere. Dichotome udfald, stor varia- tion i effektmåling samt risiko for informationsbias i symptomscoring medfører ikke valide resultater. Således indgik for få og dårlige studier. Side 8 af 25

9 1. BMJ: Effect of fibre, antispasmodics and peppermint oil in the treatment of irritable bowel syndrome: systematic review and meta-analysis, 2008 Dette review sammenligner randomiserede-kontrollerede studier, hvor man har undersøgt effekten af fibre, spasmolytica og pebermynte olie på CI ( Colon Irritabile ). Man har søgt litteratur på Medline i perioden , Embase og Cochrane Inklusionskriterier var alder > 16 år, med diagnosen enten på baggrund af klinisk vurdering eller som opfyldte faste kriterier Ex Rom ( Se tabel 1 ), sammen med undersøgelsesresultater af patienter der var lavet for at udelukke organisk sygdom, hvis investigator fandt det nødvendigt. Der skulle være mindst 1 uges follow-up og studier skulle rapportere om symptomlindring eller færre mavesmerter. Resultater kunne være meldt af både patient, men også ved dokumentation af en læge. Man ekskluderede patienter eller hele studier, hvis de havde andre funktionelle GI sygdomme. Artikler på alle sprog kunne indgå. Først gennemgik hoved-investigator artiklerne, hvorefter 2 uafhængige investigatorer gennemgik artiklerne ud fra et på forhånd defineret skema. Ved uenighed skulle der opnås enighed ved konsensus. Man fandt 615 artikler, hvoraf de 101 var potentielt relevante. 66 blev ekskluderet og 35 inkluderet i undersøgelsen. Vi har valgt at fokusere på fiberindtag og IBS, hvorfor vores gennemgang af resultaterne i studiet har vægt på denne del. Fiber: 12 studier undersøgte fibre vs placebo ( 1 tilfælde fibre vs low-fibre). I alt 591 deltog. Kvinder udgjorde %. 3 studier inddelte i undertyper af IBS, hvoraf 2 rekrutterede deltagere med obstipation og 1 hvor 49 % havde obstipation. 5 studier brugte klid, 6 brugte HUSK og 1 brugte et uspecificeret fiber. Totalt set havde 52% (155 af 300 pt) som indtog fiber, vedvarende eller uændrede symptomer, sammenlignet med 57% ( 168 af 291 pt) som fik placebo eller low-fibre : RR= 0,87 ( CI=0,76-1,00). NNT med fiber= 11. Funnelplot viste ingen statistisk signifikant asymmetri, dvs. ingen publikationsbias. Der var 7 studier der scorede 4 eller mere på Jadad skalaen et instrument der udgøres af et sæt spørgsmål der vurderer kvaliteten af metoden ved klinisk randomiserede kontrollerede studier Side 9 af 25

10 indenfor rammen 0-5. Jo højere score jo bedre kvalitet. Så man kun på disse 7 studier var der ikke længere statistisk signifikans RR= 0,90( 0,75-1,08) Nu følger der en nærmere gennemgang af de forskellige undergrupper af fiber. Klid: 5 studier sammenligner klid vs. placebo/low-fiber, hvori indgår 221 pt. Kun 1 scorede 4 eller mere på Jadad skalaen. 54% ( 62 af 114 ptt) havde vedvarende symptomer og ligeledes 54 % ( 58 af 107 pt ) blandt ptt. som fik placebo. Derfor ingen signifikant effekt. RR= 1,02(CI 0,82-1,27) HUSK: 6 studier med i alt 321 ptt sammenligner HUSK vs. placebo. 52 % (83 af 161 ptt)havde vedvarende symptomer og 64 % (103 af 160 ptt) i placebogruppen. RR= 0,78(CI 0,63-0,96) og er således statistisk signifikant. NNT = 6. Fem af 6 studier scorede 4 eller mere på Jadad skalaen, og når man kun så på disse studier var der ikke længere signifikans RR= 0,86(CI 0,74-1,01) Konklusion: En stor, uafhængig, gennemarbejdet metaanalyse. Vi vil lige nævne at man i artiklen finder at både fiber, spasmolytica og pebermynte olie er mere effektive end placebo. NNT = 11 for fibre, 5 for spasmolytica og 2,5 for pebermynte olie. Klid var ikke mere effektivt end placebo, kun HUSK synes at have effekt. Men når man blot tog de bedste kvalitetsstudier med sås blot marginal effekt af HUSK. Så anbefalingerne ud fra denne artikel er: HUSK, Hyoscine( Buscopan) og pebermynte olie til behandling af colon irritabile. Side 10 af 25

11 2. RSPH-Randomised-controlled trial of a fibre supplement on the symptoms of irritable bowel syndrome, 2005 Undersøgelsen har rekrutteret patienter fra ambulatoriet på gastro-intestinale afdelinger i syd øst London. I alt 28 ptt. der var diagnosticeret med irritabile bowel syndrome (IBS) blev interviewet. Der er inkluderet patienter med afføring mindre end 1 gang dagligt eller med variabel frekvens. Yderlig blev ptt. Inkluderet, hvis der var afføring 1-2 gange dagligt og samtidig hård eller variabel konsistens eller hvis man hyppigt skulle presse i forbindelse med afføring. Man har ekskluderet patienter med løs, vandig afføring, hvis de havde været gravide indenfor de sidste 6 mdr, havde fået foretaget større operation, indtog medicin der påvirkede gastro-intestinal funktionen eller fik speciel diæt. Populationen havde en overvægt af kvinder, 24 ud af 28, overvejende kaukasiere med en gennemsnitlig alder på 36 år. Man randomiserede grupperne til at få enten groft klid brød eller low- fiber knækbrød som et supplement til deres normale diæt. Patienterne var blindede for hvilken behandling de modtag. Ved baseline, en uge før opstart af forsøget, indsamlede man afføring, og man bad deltagerne føre kostdagbog samt registrere symptomer dagligt: smerter, oppustethed, flatus og defækationsproblemer. Derefter gav man interventionsgruppen først 10 g klid og efter 1 mdr 20 g til dem der kunne øge indtaget. De skulle fortsat føre symptomdagbog og hver 4. uge var der et hjemmebesøg for at tjekke compliance. Efter 8 til 12 ugers behandling opsamlede man igen afføring, registrerede mavefunktionen samt kostdagbog. Til sidst interviewede man patienterne og udfyldte et spørgeskema med oplysninger om selvopfattet bedring af tilstanden. I gennemsnit var indtaget af klid før start 13 g. Syv ptt. i hver gruppe blev på 10 g, 3 ptt. i klidgruppen øgede til g efter 4 uger. To ptt. i klidgruppen og 3 ptt. i placebo gruppen fik 20 g efter 4 uger. Fækal vægt øgedes i gennemsnit efter intervention 28+/- 25 g. Forskellen er signifikant. Der findes et mindre insignifikant fald i transittid, frekvensen og konsistensen er uændret. Mavesmerterne blev mindre i begge grupper, men oppustet mave og flatus var uændret i begge grupper. Side 11 af 25

12 Konklusion: Meget lille studie med kun 28 deltagere med frafald på personer (2 i interventionsgruppen og 4 i placebogruppen) sv.t. 21%. Formålet med studiet var at vurdere effekten af øget fiberindtag, men når man ser på fibermængden reelt indtaget de to grupper imellem efter 4 uger, ses faktisk lige antal på 10 g klid (7 i hver) samt flere på 20 g i placebo gruppen (3 ift. 2 i interventionsgruppen)!! Der er ingen data på fiberindtaget efter 8 og 12 uger, blot er der angivet signifikant højere fiberindtag hos interventionsgruppen. Singleblinded - behandlerne vidste, hvem der fik klidtilskud, og således er der mulighed for bias. Svært gennemførligt da indtag af ekstra klid kun lykkedes hos få. Der var også stor forskel på interventionslængden der varierede mellem 8-12 uger. Endvidere er patienterne rekrutteret fra ambulatorier. Derfor kan det være en gruppe patienter, hvis symptomer er anderledes end den gængse patient med IBS, som vi møder i almen praksis og således ikke direkte sammenlignelige. Patienterne havde selv oplyst, at de mente sig obstiperede, men ved selvrapporteringen fandt man at de lå indenfor det normale afføringsmønster. Dette er et udtryk for at tilstanden opfattes meget forskelligt. Man så et lige stort fald i mavesmerter i både interventions- og placebogruppen. Resultatet peger ikke i retning af effekt. Man kan konkludere, at der synes at være stor placeboeffekt i dette lille studie. Side 12 af 25

13 3. CJ Bijkerk et al, Netherlands, GB, BMJ 2009: Soluble or insoluble fibre in irritable bowel syndrome in primary care? Randomised placebo controlled trial Formål: At bestemme effekten af at øge kostens indhold af opløselig fiber (psyllium) eller uopløselig fiber (klid) hos patienter med colon irritabile. Design: Randomiseret kontrolleret forsøg. Metode: 275 patienter i alderen år med colon irritable blev randomiseret til 12 ugers behandling med 10 g psyllium (n=85), 10 g klid (n=97) eller 10 g placebo ( rismel)(n=93). Primær endpoint var adækvat symptom bedring igennem mindst 2 uger indenfor den sidste måned. Analyseret efter henholdsvis 1,2 og 3 måneders behandling for at fange både kort- og langsigtet effekt. Sekundære endpoints var IBS symptomscore, sværhedsgrad af mavesmerter og IBS livskvalitetsmåling. Populationen blev rekrutteret i almen praksis ved at søge de elektroniske journaler for ICPC (international classification af health problems in primary care) kode D93 (IBS) eller vha søgeordene IBS eller spastic colon. Patienter diagnosticeret indenfor de sidste 2 år, samt patienter som søgte læge med IBS symptomer i inklusionsperioden blev inviteret. Patienter med symptomer i løbet af de sidste 4 uger som opfyldte definitionen af IBS ifølge Rome II kriterierne ( den definitive ) eller ifølge en pragmatisk definition i almen praksis (tabel 2 ) var egnede til inklusion. Eksklusionkriterier: Patienter som initialt havde fået diagnosticeret IBS, men som senere viste sig at have organisk tarmsygdom (f.eks colon cancer, cøliaki, kronisk inflammatorisk tarmsygdom). Patienter med IBS og i specialistbehandling indenfor de sidste to år. Fiberbehandling indenfor de Tabel 2: kronisk gastrointestinal forstyrrelse karakteriseret ved tilbagevendende mavesmerter eller oppustethed i relation til ændring i afføringsmønster, i mindst 4 uger. Mucus uden blod i afføringen, fund af palpabel spændt colon, og ubehag ved rektal eksploration er blevet foreslået at støtte diagnosen IBS. Ingen alarmsymptomer ( vægttab, rectal blødning, natlige symptomer eller anæmi). Side 13 af 25

14 sidste 4 uger. Patienter med alvorlig psykosocial eller psykiatrisk sygdom. Patienter som ikke forstod hollandsk. Studiet var blinded på tre niveauer: patient, læge og forskningspersonale. Praksissygeplejersken kendte dog behandlingen. Et apotek producerede randomiseringslisten og praksissygeplejersken trak en forseglet konvolut efter, at patienten havde været inde hos lægen og indvilget i at deltage. I denne konvolut fandtes instruktionerne til den pågældende behandling. Praksissygeplejersken afleverede kosttilskuddet i identiske beholdere hver måned. Alle patienter blev instrueret i ikke at ændre deres kostvaner og at drikke rigelig med væske hver dag. Resultaterne ift. det primære endpoint blev opnået ved at spørge patienterne 1 gang om ugen Har du haft adækvat/tilstrækkelig bedring af IBS relaterede mavesmerter eller ubehag i den forgangne uge? Patienterne blev bedt om at føre dagbog 1 gang om ugen i de 12 ugers behandling samt at registrere overholdelse af behandlingen. Opfølgningsbesøg hos praktiserende læge efter 1,2 og 3 måneder. De sekundære endpoints blev analyseret vha en visuel analog skala til graduering af 5 delsymptomer i IBS (symptomscore), sværhedsgraden af mavesmerter blev gradueret vha det 1. spørgsmål i denne score og livskvaliteten blev vurderet vha en skala omhandlende 30 emner med 9 subskalaer. Fiberindtagelsen blev vurderet hver måned ved at registrere indtagelsesfrekvensen af forskellige fiberholdige fødeemner samt væskeindtag via et spørgeskema. Bivirkninger af behandlingen blev registreret i scoringsskemaet for IBS symptomer, og hvis der var bivirkninger mere end halvdelen af tiden indenfor den sidste måned, blev det betragtet som moderate gener. Resultater: Af de 275 randomiserede patienter blev 85 fordelt til psyllium, 97 til klid og 93 til placebo. Pga. frafald til de månedlige opfølgninger var grupperne på henholdsvis 54, 54 og 56 ved forsøgets slutning, dvs. 111 patienter faldt fra undervejs svt 40 % i alt eller henholdsvis 36%, 44% og 40%. Årsagerne til frafald blev indhentet. Der blev konstateret mindre mavesmerte-score ved opstart af studiet i psylliumgruppen end i de to andre. Svt primære endpoint var responsration efter 1 måned signifikant højere i psylliumgruppen end i placebogruppen (45/79 (57%) v 27/78 (35%); RR på 1,60, 95% konfidensinterval 1,13 til 2,26), med en risikodifference på 22%( 95% konfidensinterval på 7% til 38%). NNT på 4. Lignende positive effekt sås efter 2 måneder, igen i psylliumgruppen ift placebogruppen (39/66 (59%) v 27/66 (41%); RR 1,44, 1,02 til 2,06).NNT på 5,6. Der var ingen signifikant forskel efter 3 måneder, hvilket der derimod var i klidgruppen (31/54 (57%) v 18/56 (32%); RR 1,70, 1,12 til 2,57)NNT på 4. Side 14 af 25

15 Vha. multivariat logistisk regressionsanalyse blev der taget højde for forskellen i scoren ift. mavesmerter i psylliumgruppen og resultatet blev kun forstærket til fordel for denne gruppe(rr 2,70, 1,33 til 5,46) I en værst tænkelige udfaldsanalyse blev patienter som blev tabt i follow-up studiet betragtet som non-responders. Stadig var psyllium signifikant mere effektiv end placebo i de første 2 måneder(45/85 (53%) v 27/93 (29%); RR 1,66, 1,19 til 2,31; NNT på 4,2; efter 1. måned)(39/85 (46%) v 27/93 (29%); RR 1,44, 1,04-2,00; NNT på 5,9; efter 2. måned). Men her har klid ikke længere signifikant effekt efter 3 måneder. Hvis analysen blev begrænset til patienter som opfyldte Rome II kriterierne (39%), så man en større respons på psyllium ift placebo efter 1. måned (RR 1,81, 1,12 til 2, 94). Lignende resultat for psyllium sås for undergruppen af obstipationsdomineret IBS efter 1. måned (1,65, 1.05 til 2,62). Ift. sekundære endpoints var der kun signifikante fund svt. IBS symptomscore i psyllium gruppen ift. placebogruppen efter 3. måned (gns. pointreduktion på 90 ift. 49, P-værdi:0,03) Fiberindtaget i kosten registreret ved indtagelsesfrekvensen af forskellige fiberholdige fødeemner og drikke via spørgeskema ændrede sig ikke i grupperne i forsøgets løbetid. Ej heller væskeindtaget. 74 % i psylliumgruppen, 64% i klidgruppen og 66% i placebogruppen havde min 1 bivirkning svt moderate gener som ovenfor beskrevet, i løbet af studiet. Konklusion: I dette studie findes signifikant symptombedring igennem mindst 2 uger indenfor den sidste måned ved tilskud af psyllium ift. placebo både efter 1 og 2 måneders behandling. Efter 3 måneders behandling findes signifikant bedring i IBS symptom score hos psylliumbehandlede og signifikant tilstrækkelig symptombedring igennem mindst 2 uger indenfor den sidste måned hos klidbehandlede. Selektionsprocessen kan have påvirket generaliseringen, den interne validitet af resultaterne. En sammenligning af de randomiserede patienter med de egnede men ikke randomiserede (n=371) og de eksluderede, ikke randomiserede(n=724) viser at de randomiserede patienter har en højere intensitet af mavesmerter, højere konsultationsrate og en længere anamnese med IBS. Patienterne blev efterfølgende spurgt, om de kunne gætte hvilken behandling, de havde fået og ¾ gættede rigtigt! Dette medfører således en svækkelse af blinding med risiko for informationsbias og placebovirkning. 40% (111)af patienterne faldt fra undervejs heraf 34 pga. de følte en forværring i deres symptomer (7 fra psylliumgruppen, 18 fra klidgruppen og 9 fra placebogruppen). Disse patienter indgik i den før omtalte værst tænkelig udfalds analyse, som også viste en signifikant resultat, men som jo kan være underestimeret. Side 15 af 25

16 Dropout var størst i klidgruppen og især indenfor den første måned og især pga. forværring. Disse resultater er også fundet i sekundærsektoren og giver mistanke om at ikke opløselig fiber kan forværre IBS. Studiet er gennemført i primærsektoren, hvilket er det mest relevante, da det er her patienterne hovedsagligt diagnosticeres og behandles. Mange andre studier er lavet i sekundærsektoren, hvor den eksterne validitet er svag. Præcision af definitionen af IBS er med i artiklen og er afgørende for at vurdere inklusionen i studiet. Der er foretaget intention to treat analyse i alle resultatopgørelser, hvorved der undgås f.eks. confounding ved manglende compliance i behandlingsgrupperne. Det er uklart beskrevet hvad praksissygeplejersken præcis ikke er blinded for. Det ser ud til at være ophældningen af medicin i den identiske beholder efter randomiseringskonvolutten er trukket. Det undrer, at der ikke fandtes signikant bedring i sekundære endpoints som i primær endpoint i psylliumgruppen (fraset IBS symptomscore efter 3 måneder). Det giver mistanke om, at scoringsskemaer er utilstrækkelige til at vurdere tilstanden og fange symptombedringen/- forværring. IBS indebærer mange faktorer, og der er sandsynligvis mange komorbide kropslige og psykiske gener, som ikke registreres i disse scoringssystemer. Samlet vurdering er således et validt studie. Side 16 af 25

17 4. Effects of a high-fiber diet on symptoms of irritable bowel syndrome: A randomized clinical trial Roccio Aller et al, Spanien, 2004 Formål: At undersøge effekten af kostfiber på symptomerne ved IBS/colon irritable Design: Single-blinded randomiseret studie Metode: 56 deltagere imellem 18 og 70 år blev randomiseret til 3 måneders enten type 1 diet indeholdende 10,4 g fiber/dag (1,97g opløselige og 8,13 gram uopløselige fibre) eller type 2 diet indeholdende 30,5 g fiber/dag (4,11g opløselig og 25,08g uopløselig fibre). Patienterne skulle opfylde Rome II kriterierne og organisk sygdom være udelukket ved objektiv undersøgelse, hæmatologital (Hb, MCV,SR og B12), koloskopi og barium lavement, hvis klinisk indiceret. Der måtte ikke være behandlet med spasmolytica fra 6 måneder før studiestart. Patienternes vægt, kost og symptomscore blev målt ved baseline og efter 3 måneder. Kostens sammensætning blev målt ved at lade patienterne registrere deres kost over 3 dage inkl. 1 weekenddag. Vha. fødeskalaer og madmodeller estimerede patienterne portionsstørrelser og data blev indført på en personlig computer. Alle deltagere dyrkede regelmæssig motion. Type 2 diætens ekstra fibre bestod af øget mængde korn (cereals) i morgenmaden svt 60 g/dag samt 2 æbler hver dag. Symptomscore bestod af: 1. Smertescore: Hyppighed og grad af mavesmerter 2. Afføringsscore: Frekvens, +/- behov for bugpresse under afføring, +/-utilstrækkelig tømning og anvendelse af laksantia. 3. Generel symptomscore: registrering af kvalme, opkastninger, flatus og oppustethed Resultater: Der var ingen signifikant forskel i demografiske forhold i de 2 arme af forsøget ift. alder, køn, BMI, vægt og rygning. Kostens kalorieindhold og sammensætning ift. macronæringstoffer var ligeledes uden signifikant forskel i de 2 grupper. Total kalorieindtag samt fedtmængden faldt i løbet af de 3 måneder i begge grupper. Vægten ændredes ikke signifikant i nogen af grupperne. Ved baseline var der ingen signifikant forskel i indtagelsen af fibre. Ingen deltagere faldt fra og der blev foretaget intention-to -treat analyse for at undgå bias (patienterne indgik i den randomiserede gruppes data, uanset om de helt eller delvist fulgte diæten). For at sikre sig at deltagerne fulgte diæten blev deres fiberindtag registreret i 3 dage inkl. weekenddag, som ovenfor nævnt, ved baseline og efter 3 måneder. Her fandt man at deltagerne ikke opnåede de anbefalede mængder kostfibre i de 2 grupper, men indtaget var stadig højere i gruppe 2 end i Side 17 af 25

18 gruppe 1 (25,95 +/- 2,12 g/dag versus 6,06 +/- 2,7 g/dag). Forskellen i mængden af kostfiberindtag imellem de 2 grupper var signifikant. Sammensætningen af uopløselige og opløselige kostfibre var for gruppe 1 og 2 henholdsvis 5,06 +/-2,1 g uopl./dag p<0,05; 1,4 +/-0,5 g opl./dag, p<0,05 og 13,95+/-3,9 g uopl/dag p<0,05; 8,43+/-0,9g opl./dag, p<0.05. Der fandtes ingen signifikant forskel i bedringen af smertescore, afføringsscore og generel symptomscore imellem de 2 grupper. Alle patienter viste bedring i symptomscore efter 3 måneder. Der fandtes heller ingen signifikans, når data blev analyseret ift. IBS type (diarre- eller obstipationsdominant). Konklusion: Studiet viste således at alle patienterne havde reduceret symptomscore ift. smerter, afføring og generelle symptomer efter 3 måneder med enten lav - eller højdosisfiber diæt. Der var ingen signifikant forskel i denne bedring. Der er således tegn til placeboeffekt, da deltagerne i studiet med type 1 diæt fik en symptombedring, til trods for et lavere indhold af fibre i kosten end før forsøgets start. Studiet lagde vægt på at fiberindtagelsen skulle være del af den normale kost, da erfaring viser at fibertilskud giver lavere compliance i follow-up perioden. Der var da heller intet frafald. Til gengæld var deltagerne ikke blindede, hvilket betød, at de kunne se hvor meget ekstra kostfibre de indtog. Dette kan have medført informationsbias ift. symptomscore og gør studiet mindre validt. Resultaterne kan både blive over- samt underestimerede. Fiberindholdet i diæternes bestod hovedsagligt af uopløselige fibre, som i flere andre studier har vist at have tendens til forværring af IBS. Spørgsmålet er derfor, om man kunne forvente et andet resultat, hvis man kun øgede kostens indhold af uopløselige fibre? Der angives ikke, hvilken population patienterne kommer fra. Det er institut for endokrinologi og ernæring i Valladolid, Spanien, som har lavet studiet, og man må formode, at patienterne tilhører deres patientgruppe. Det har stor betydning for den eksterne validitet. De fleste patienter med IBS findes i almen praksis, og resultaterne kan måske ikke umiddelbart overføres til denne gruppe. Med hensyn til patienternes registrering af deres kost sammensætning vha. skalaer og madmodeller, er det svært at vurdere om denne registrering er præcis nok. Får patienterne det hele med? Er de ærlige? Fedtmængde samt total kalorieindtag faldt i løbet af studiet. Reduktion af fedt og færre kalorier kan tænke sig at ændre sandsynligvis bedre symptomerne på IBS (confounding)? I artiklen angives at alle patienterne dyrkede regelmæssig motion, men ikke hvordan dette er målt. Motion vides at have en gavnlig effekt på IBS, så der savnes en mere præcis fremlæggelse af, hvordan disse data er fremkommet. Der er 32 % rygere i gruppe 1 mod 21% i gruppe 2, uden angivelse af om dette er en signifikant forskel. Umiddelbart virker til at være en betydelig forskel (igen risiko for confounding). I artiklen findes ingen tabel over registreringen af kosten v. baseline i de 2 grupper. Der angives blot ikke at være signifikant forskel i kalorier og macronæringstoffer. Det kunne være interessant at se disse tal, for at kunne sammenligne kostens præcise sammensætning før og under diæten. I Side 18 af 25

19 teksten er dog angivet total fiberindhold* ved baseline men ikke sammensætningen af opløselige og uopløselige fibre. Som nævnt under resultater ovenfor opnåede de to grupper ikke den mængde fiber, som de var randomiseret til. Man undersøger derfor godt nok effekten på symptomer af øget mængde fiber i kosten, men ikke svarende til forskellen fra 13,8+/-9,9 g/dag* til 30,5 g /dag men derimod til 25,95+/-2,12 g/dag.. Man kan tænke sig, at det ikke er en tilstrækkelig mængde ekstra fiber til at man kan måle en effekt. Samtidig ligger konfidensintervallerne meget tæt pga. stor spredning og få deltagere. Samlet vurdering bliver således at studiet har lav validitet, pga. risiko for flere typer bias, singleblinding, confounding, mangelfuld fremlægning af resultater og data og dårlig ekstern validitet. De får vel sådan set ikke undersøgt det, som de havde planlagt! Side 19 af 25

20 5. Bulking agents, antispasmodic and antidepressant medication for the treatment of irritable bowel syndrome (Review) Quartero AO et al, The Cochrane Collaboration, 2009 Formål: At evaluere effekten af volumenforøgende midler, spasmolytika og antidepressiva i behandlingen af IBS. Design: Review/oversigtsartikel Metode: Computerassisteret søgning i MEDLINE, EMBASE, Psychinfo og the Cochrane Library og nationale databaser fra 1966 til Selektionskriterier: Randomiserede kontrollerede forsøg som sammenlignede volumenforøgende midler, spasmolytika eller antidepressiva med placebo hos patienter over 12 år med IBS. Ingen sprogkriterier. Endpoints: Lindring af mavesmerter, bedring af patientens generelle tilstand (global assesment), bedring i symptomscore. 40 studier endte med at indgå, heraf 11 vedrørende volumenforøgende midler og 5 af disse omhandlede psyllium (HUSK). Studiernes kvalitet blev vurderet i forskellige kategorier ift randomiseringsmetode, dobbelblinding, maskering af behandling og beskrivelse af frafald. Statistisk blev resultaterne angivet som dichotome udfald med RR, RD og NNT med 95% sikkerhedsinterval eller i tilfælde af resultater med ændring i symptomscore, blev de analyseret som standardisering af symptomscore (gennemsnitsscore 0, SD=1) med resultat angivet som standardiseret gennemsnits difference (SMD) med 95% sikkerhedsinterval. Studierne blev opdelt i 3 subgrupper afhængig af follow-up periode på enten 6 eller færre uger, mellem 6 uger og 3 måneder og minimum 3 måneder. Resultater: Lindring af mavesmerter: Ved dichotomt udfald viste tre studiers poolede resultater ingen signifikant bedring, RR 1,22 (95% CI 0,86-1,73). Det ene studie med 30 deltagere og en follow-up periode på optil 6 uger viste dog signifikant lindring med RR på 2,0 (1,15-3,49)(Piai, 1987). Dette studie blev kategoriseret til højeste karakter ift randomiseringsprocedure, dobbeltblinding og hensyntagen til frafald af deltagere. Der var ingen signifikant ændring af symptomscore af mavesmerter ved de 3 studiers poolede resultater : SMD 0,68 (-0,86-2,23). Faktisk viste et enkelt studie signifikant forskel til fordel for placebogruppens score i en follow-up periode på op til 6 uger (Piai, 1987). Bedring i patientens generelle tilstand (global assesment): Her indgik 9 studier, alle med dichotomt udfald. Den poolede RR var uden signifikans: RR:1,1 (0,79-1,52). Der var heller ingen signifikant bedring i de enkelte follow-up poolede subgrupper. To enkelte studier viste signifikans. Det ene havde kun 10 deltagere. Det andet havde 40 deltagere og en follow-up periode på min. 3 måneder. Men dette studie blev kritiseret metodemæssigt ift. maskering af behandling, RR 1,57 Side 20 af 25

21 (1,13-2,18). Bedring af symptomscore: 5 studier indgik i vurderingen af det dichotome udfald af bedring i symptomscore, og den poolede RR på 0,93 (0,56-1,54) var ikke signifikant. De enkelte studier havde ligeledes ikke-signifikante resultater. Med hensyn til sammenligning af symptomscore var 2 studier egnede og SMD ikke signifikant: -0,44(-1,20-0,31). Konklusion: Der blev i dette Cochrane review ikke fundet gavnlig effekt af volumenforøgende midler (husk/ isphagula / psyllium, blandede kornprodukter, klid, cellulose fibre, plantago ovata). Kun 6 ud af 11 studier havde mere end 30 patienter og alle studierne havde kvalitetsmæssige problemer (jvf ovenstående kategorier). Der blev lavet analyse på de 5 studier som havde adækvat maskering af behandlingen, men dette ændrede ikke på konklusionen. Af de 5 studier, hvor psyllium (HUSK) indgik, blev de 2 kategoriseret som metodemæssigt utilstrækkelige og 2 af studierne havde under 30 deltagere. Når de volumenforøgende midlers farmakologiske egenskaber og forventede effekt på afføringskonsistens tages i betragtning, må man formode, at bedring i den generelle patienttilstand er det bedste mål for ændring i symptomerne ved IBS. Her indgik kun studier med dikotomt udfald og denne metode til vurdering af effekt er selvsagt meget afhængig af, hvor man sætter grænsen mellem +/- bedring (risiko for misklassifikation). Der kan således godt have været en bedring af IBS med behandling, den er blot mindre end hvad som er blevet defineret som reel bedring. Der blev fundet stor heterogenicitet i gruppen af IBS patienter, hvilket betyder, at der sandsynligvis er endnu udefinerede subgrupper blandt patienterne. Nogle af disse grupper kunne muligvis have gavn af volumenforøgende midler. Som ovenfor nævnt er ændring af afføringsfrekvens og konsistens sandsynligvis de faktorer som spiller mest ind ved bedring i generel patienttilstand ved behandling med fiber. Når patienten skal vurdere evt. bedring i generel tilstand ( global assesment ), er det vigtig at være opmærksom på, at det er en kompleks sammensætning af mange faktorer, hvor hver faktor har en individuel betydning for patienten (risiko for informationsbias). Variationen i effektmåling både i de enkelte studier og studierne imellem giver store validitetsproblemer (svære at sammenligne). Det er usikkert, hvor præcise de aktuelle effektmål er ift. IBS patienters helbredsstatus. I dette Cochrane review forslår man visse typer livskvalitets-spørgeskemaer. Endvidere er blinding ofte problematisk i disse studier, da patienterne ofte kan gætte, hvad de får (risiko for informationsbias og placeboeffekt). Det er vigtigt, som behandler at informere om mulighederne, og at fokusere på det mest generende symptom. Empirisk behandling med volumenforøgende midler kan således tænke at gavne patienter med obstipationsdominant IBS. Der mangler bedre metoder til vurdering af behandlingseffekt, bla. hvor forhold indgår, som vurderer livskvaliteten. Målene i de enkelte studier er svære at sammenligne, endpoints er patienternes vurdering (et subjektivitets-problem) og der må generaliseres groft. Side 21 af 25

22 Metaanalysen var bred i sin søgning, og dermed lille risiko for lokaliseringsbias. Alle studiernes resultater i metaanalysen er præcist skematiseret og præsenteret. De enkelte studier har dog mange metodemæssige utilstrækkeligheder, som ovenfor beskrevet. Det kan tilføjes, ar der blev fundet signifikant effekt af spasmolytika på lindring af mavesmerter, dog er forskellen i effekt mellem undergrupperne ikke fundet. En gennemarbejdet systematisk oversigt som viser, at det stadig er mangler valid forskning ift. IBS. Side 22 af 25

23 DISKUSSION OG KONKLUSION: Metodemæssigt valgte vi at søge i PubMed med termerne IBS AND dietary fiber, men der findes mange forskellige undergrupper af fibre og antallet af artikler blev meget omfattende. Vi valgte hovedsagligt at fokusere på psyllium/husk og fiberrig kost, men kunne også have rettet vores opmærksomhed mod flere fiberundergrupper. Man kunne også have søgt på tilstandens symptomer eller andre definitioner af tilstanden. Endvidere har vi selekteret efter sprog, relevante overskuelige abstracts, kun valgt randomiserede studier og metaanalyser/reviews fra anerkendte tidsskrifter. Herved kan vi ubevidst have fravalgt relevante studier. Vi har kun søgt i Pubmed og kunne også have valgt at søge i eks. MEDLINE, EMBASE. Efter gennemgang af den udvalgte litteratur finder vi frem til divergerende resultater. Overordnet kan man se, at interventionsstudier til belysning af fibres effekt på IBS er præget af problemer med præcis afgrænsning af patienter/deltagere pga. den uklare diagnosedefinition (selektionsbias). Idet lidelsen er præget af et bredt spektrum af symptomer og ligeledes påvirkelig af andre somatiske som psykosociale faktorer, bliver gruppen meget heterogen og de randomiserede grupper ikke fuldt sammenlignelige. F.eks. effekten af fiber må forventes at være forskellig ift. underinddeling i diarre- og obstipationsdominant IBS. Mange af studierne har problemer med blinding, da det er svært at maskere fibrene i kosten eller som tilskud. I BMJ s randomiserede dobbeltblindede kontrolforsøg gættede 2/3 af deltagerne, hvad de fik! Dette medfører informationsbias i mange af studierne. Effektmålene i studierne er ofte spørgeskemaer, symptomscore eller personlige interviews. Disse målinger er naturligvis subjektive, præget af patientens individuelle vurdering og komplekse symptomsammensætning. Igen risiko for informationsbias. Cohrane reviewet anbefaler mere omstændige og detaljerede livskvalitetsmålinger for at fange evt. bedring. Et alvorligt problem ved placebo-kontrollerede studier af IBS er, at 40-70% bedres spontant inden for observationsperioden(8), og det er derfor meget vanskeligt at vurdere, om nogle af de behandlinger, der i tidens løb er testet, faktisk har en positiv virkning på disse patienter. De fleste studier er udført med patienter fra sekundærsektoren, hvilket giver dårlig ekstern validitet. Som nævnt i introduktionen opsøger de fleste patienter med IBS primært egen læge, hvorfor det er i denne population studier bør gennemføres (artikel nr. 3 er fra almen praksis). I udlandet har man en anden tradition, og her behandles patienterne af specialister på klinikker og i hospitalsambulatorier. De fleste studier er udenlandske og populationerne derfor forskellige fra det danske sundhedssystem. Efter gennemlæsning af vores 5 artikler finder vi, at de 4 viste bedring af IBS ved indtag af fiber (1,3,4,5). I de 2 (1,3) er der signifikant bedring og dermed evidens for effekt af HUSK på IBS. Nr. 1 vurderer vi til at have høj validitet med metodemæssig høj kvalitet, da der er mange Side 23 af 25

24 deltagere i den poolede population og da den endvidere inddeler fibrene i undergrupper. Der blev fundet signifikant effekt af HUSK, dog ikke hvis man kun så på de metodemæssigt stærkeste studier. Alle de udvalgte studier var ikke fra primærsektoren. Nr. 2 tillægger vi lille betydning, da studiet er meget lille og metodemæssigt fejlfyldt (singleblinded, insufficient compliance). Endvidere blev der ikke undersøgt effekten af ikke opløselige fiber, såsom HUSK, men derimod klid, som i de øvrige studier ikke har vist effekt og endda enkelte gange forværring. Nr.3 er det eneste studie fra primærsektoren og her fandtes evidens for HUSK gavnlige effekt. Studiet er stort, blinded på 3 niveauer og metodemæssigt velgennemarbejdet. Der er modsat de øvrige artikler en meget præcis definition på IBS, blandet andet en anvendelig definition af relevans for almen praksis, og ligeledes inklusionskriterier, hvilket giver et godt overblik over populationen og høj generaliserbarhed. I dette valide studie var der stort frafald i klidgruppen pga. forværring i symptomerne. Nr.4 har dårlig validitet, da studiet er singleblinded. Resultaterne viser tydelig placeboeffekt, deltagerne opnår ikke en diæt med det fiberindhold, som studiet lægge op til, det er ikke angivet hvilken populationen deltagerne kommer fra. Man øger kostens indhold af uopløselige og ikke af opløselige fiber og der er flere typer bias og confounding. Nr.5 Cochrane reviewet indeholdte reelt kun 5 studier vedrørende HUSK, heraf var 2 studier små og 2 metodemæssige svage. Her konkluderes det, at der mangler valid forskning på området, og at studierne bærer præg af upræcise, ikke-reproducerbare, varierende effektmål. Den unøjagtige og svingende afgrænsning af patientgruppen, de varierende diagnosekriterier og studiernes forskellige baggrundspopulationer og forskellige inklusions- samt eksklusionskriterier gør studiernes sammenlignelighed og generaliserbarhed problematisk. Denne forskningsopgave har givet os et indblik i IBS problematiske diagnose og dens begrænsede behandlingsmuligheder. Studierne bærer præg af metodemæssige svagheder, subjektive effektmål, er svære at gennemføre som kontrollerede randomiserede forsøg, da patientgrupperne og interventionerne ift fibertype og mængde er meget forskellige. Desuden er blinding ofte besværet af, at ekstra fiber i kosten er svær at skjule. Vi må konkludere, at den evidens, som findes, er svag og peger hovedsagligt på HUSK/psyllium, som er et opløseligt fiber. Modsat eksempelvis klid, som er et uopløseligt fiber, og som tværtimod kan forværre symptomerne. Vi er også blevet opmærksomme på, at det er relevant at underinddele patienterne i subgrupper afhængig af deres hovedsymptom, eksempelvis ift. mavesmerter, obstipation, diarré, bekymring (evt. stress, psykisk komponent). At anbefale øget fiberindtag til patienter med IBS, mener vi, skal forbeholdes den obstipationsdominante subgruppe. Man mangler fortsat kliniske studier udført i primærsektoren, da patientgruppen er højt repræsenteret her og tidligere studier hovedsagligt er foretaget i sekundærsektoren. Side 24 af 25

25 REFERENCER: 1. 1.Talley NJ, Zinsmeister AR, Van Dyke C, Melton LJ, Epidemiology af colonic symptoms and the irritable bowel syndrome. Gastoenterol. 1991;101: Heaton KW, O'Donnell LJD, Braddon FEM, Mountford RA, Hughes AO, Cripps PJ. Symptoms of irritable bowelsyndrome in a British urban community: consulters and non-consulters. Gastroenterol. 1992;102: Jones R, Lydeard S. Irritable bowel syndrome in the general population. Br Med J.,1992;304: Kay L, Jørgensen T, Jensen KH. The epidemiology of irritabile bowelsyndrome in a random population:prevalence, incidens, natural history and risk factors. J intern Med.,1994;236: Projekt vedr. patienter med irriteret tyktarm. Forskningsenheden for almen praksis i Odense, Syddansk Universitet. Projekt fra Protokol Ph.D. 6. Lydiard RB. Irritable bowel syndrome, anxiety, and depression: what are the links?.j Clin Psychiatry Drossman DA, Li Z, Andruzzi E, Temple RD, Talley NJ, Thompson WG, Whitehead WE, Janssens J, Funch-Jensen P, Corazziani E, et al. US householder survey of functional gastrointestinal disorders. Prevalence, sociodemography, and health impact. Dig Dis Sci. 1993;38: Klein KB. Controlled treatment trials in the irritable bowel syndrome: A critique. Gastroenterol.,1988;95: Side 25 af 25

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 5: Checkliste Andres et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Andres D et al.: Randomized double-blind trial of the effects of humidified compared with

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory

Læs mere

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Denne checkliste anvendes til undersøgelser som er designet til at besvare spørgsmål af typen hvad er effekten af denne eksponering?. Den relaterer sig til

Læs mere

Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT

Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT Evidensbaseret Praksis DF Region Nord Marts 2011 Jane Andreasen, udviklingsterapeut og forskningsansvarlig, MLP. Ergoterapi- og fysioterapiafdelingen,

Læs mere

Bilag 34 - Beslutningsgrundlag: Behandling af personer med kroniske smerter i knæ

Bilag 34 - Beslutningsgrundlag: Behandling af personer med kroniske smerter i knæ Bilag 34 - Beslutningsgrundlag: Behandling af personer med kroniske smerter i knæ Hvilke spørgsmål ønskes besvaret Baggrund for spørgsmål(ene) Kort beskrivelse af problemfeltet og argumentation for projektets

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 7: Checkliste Campbell et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: E J Campbell, M D Baker. Subjective effects of humidification of oxygen for delivery by

Læs mere

Evidens for livsstilsinterventioner til børn og voksne med svær overvægt En litteraturgennemgang

Evidens for livsstilsinterventioner til børn og voksne med svær overvægt En litteraturgennemgang Evidens for livsstilsinterventioner til børn og voksne med svær overvægt En litteraturgennemgang Mads Vendelbo Lind, forsker og underviser, Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet 26/09/2018

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 4 Bilag 4 Evidenstabel Forfatter År Studietype Studiets Befolkningstype Intervention Resultat Kommentarer kvalitet Escalante et Gong, Shun et 2014 RCT, crossover 2014 Metaanalys e + 42 kvinder med

Læs mere

Patientvejledning. Irritabel tarm. Tyktarm

Patientvejledning. Irritabel tarm. Tyktarm Patientvejledning Irritabel tarm Tyktarm Irritabel tarm (colon irritable) er en tilstand, hvor tyktarmens normale bevægelser er ændret, så tarmindholdet ikke føres fremad mod ende tarmen på normal vis.

Læs mere

Eksperimenter. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011

Eksperimenter. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011 Eksperimenter Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011 Epidemiologiske studier Observerende studier beskrivende (populationer) regional variation migrations

Læs mere

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Første del: det fokuserede spørgsmål DMCG-PAL, 8. april 2010 Annette de Thurah Sygeplejerske, MPH, ph.d. Århus Universitetshospital

Læs mere

Håndbog i litteratursøgning og kritisk læsning

Håndbog i litteratursøgning og kritisk læsning Håndbog i litteratursøgning og kritisk læsning Redskaber til evidensbaseret praksis Hans Lund, Carsten Juhl, Jane Andreasen & Ann Møller Munksgaard Kapitel i. Introduktion til evidensbaseret praksis og

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 3 Bilag 3. SfR Checkliste. Kilde 14 SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Daniels J, Sun S, Zafereo J, Minhajuddin A, Nguyen C, Obel O, Wu R, Joglar J. Prevention

Læs mere

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER

Læs mere

Høring: Klinisk Retningslinje for Fysioterapi til patienter med Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS)

Høring: Klinisk Retningslinje for Fysioterapi til patienter med Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS) Dansk Selskab for Fysioterapi 28. februar 2014 Høring: Klinisk Retningslinje for Fysioterapi til patienter med Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS) Til: Center for Kliniske Retningslinjer Dansk Selskab for

Læs mere

Arbejdsfastholdelse og sygefravær

Arbejdsfastholdelse og sygefravær Arbejdsfastholdelse og sygefravær Resultater fra udenlandske undersøgelser Mette Andersen Nexø NFA 2010 Dagens oplæg Tre konklusioner om arbejdsfastholdelse og sygefravær: Arbejdsrelaterede konsekvenser

Læs mere

Endometriose og mave-tarmproblemer

Endometriose og mave-tarmproblemer Endometriose og mave-tarmproblemer Mange kvinder med endometriose oplever mave-tarmproblemer af den ene eller den anden slags, herunder udfordringer omkring toiletbesøg. Årsagerne til disse problemer kan

Læs mere

Irritabel tyktarm og. Peter Bytzer. Høring om funktionelle lidelser, 19. marts 2014

Irritabel tyktarm og. Peter Bytzer. Høring om funktionelle lidelser, 19. marts 2014 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 324 Offentligt Irritabel tyktarm og funktionelle lidelser Peter Bytzer Høring om funktionelle lidelser, 19. marts 2014 30. dec. 2013 www.dr.dk

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 5 - CLEARINGHOUSE Bilag 5. SfR Checkliste kilde 18. SfR Checkliste 3: Kohorteundersøgelser Forfatter, titel: Deuling J, Smit M, Maass A, Van den Heuvel A, Nieuwland W, Zijlstra F, Gelder I. The Value

Læs mere

Introduktion til søgeprotokol og litteratursøgning

Introduktion til søgeprotokol og litteratursøgning Introduktion til søgeprotokol og litteratursøgning Hanne Agerskov, Klinisk sygeplejeforsker, Ph.d. Nyremedicinsk forskningsenhed Odense Universitetshospital Introduktion til litteratursøgning og søgeprotokol

Læs mere

Traumatologisk forskning

Traumatologisk forskning Traumatologisk forskning Anders Troelsen A-kursus, Traumatologi, Odense, September 2013 Hvorfor forskning? Hvilken behandlingsstrategi er bedst? Hvilket resultat kan forventes? Hvilke komplikationer er

Læs mere

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER

Læs mere

Epidemiologisk design I. Eksperimentelle undersøgelser. Epidemiologisk design II. Randomiserede undersøgelser. Randomisering II

Epidemiologisk design I. Eksperimentelle undersøgelser. Epidemiologisk design II. Randomiserede undersøgelser. Randomisering II Eksperimentelle undersøgelser Kim Overvad Institut for Epidemiologi og Socialmedicin Aarhus Universitet Efterår 2001 Epidemiologisk design I Observerende undersøgelser beskrivende: Undersøgelsesenheden

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved generaliseret angst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. generaliseret angst i Collabri er udarbejdet med baggrund

Læs mere

Vurdering af epidemiologiske undersøgelser. Epidemiologisk forskning

Vurdering af epidemiologiske undersøgelser. Epidemiologisk forskning Vurdering af epidemiologiske undersøgelser Epidemiologisk forskning Mogens Vestergaard Institut for Epidemiologi og Socialmedicin Aarhus Universitet mv@soci.au.dk At belyse en videnskabelig hypotese ved

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Evidensbaseret praksis Introduktion

Evidensbaseret praksis Introduktion Evidensbaseret praksis Introduktion Evidensbaseret Praksis DF Region Nord Marts 2011 Jane Andreasen, udviklingsterapeut og forskningsansvarlig, MLP. Ergoterapi- og fysioterapiafdelingen, Aalborg Sygehus

Læs mere

Inspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital. Metodekatalog til vidensproduktion

Inspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital. Metodekatalog til vidensproduktion Inspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital Metodekatalog til vidensproduktion Vidensproduktion introduktion til metodekatalog Viden og erfaring anvendes og udvikles i team. Der opstår

Læs mere

Sundhedsøkonomisk analyse af diagnostiske Strategier ved symptomer på ende- og tyktarmskræft en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning

Sundhedsøkonomisk analyse af diagnostiske Strategier ved symptomer på ende- og tyktarmskræft en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning Sundhedsøkonomisk analyse af diagnostiske Strategier ved symptomer på ende- og tyktarmskræft en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2009 Medicinsk Teknologivurdering 2009; 11(1) Sundhedsøkonomisk

Læs mere

Selektionsbias. Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk. Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab

Selektionsbias. Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk. Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Selektionsbias Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 21. maj 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang Vi snakkede om Præcision:

Læs mere

Det randomiserede kontrollerede forsøg og evidens-baseret medicin

Det randomiserede kontrollerede forsøg og evidens-baseret medicin Det randomiserede kontrollerede forsøg og evidens-baseret medicin Laust Hvas Mortensen Institut for Folkesundhedsvidenskab E-mail: lamo@sund.ku.dk Epi forelæsning 2 Dias 1 Hvordan ved vi om behandlingen

Læs mere

En medlemsside for dig med IBS

En medlemsside for dig med IBS En medlemsside for dig med IBS Hvem er vi? Ditte Stine Ida Stine Junge Albrechtsen Uddannet klinisk diætist (prof.bach klinisk ernæring) Privatpraktiserende med speciale i mave/ tarmsygdomme Forfatter

Læs mere

Metronidazol til behandling af dientamoebiasis hos børn i Danmark - Et randomiseret, placebo-kontrolleret, dobbeltblindet klinisk studie

Metronidazol til behandling af dientamoebiasis hos børn i Danmark - Et randomiseret, placebo-kontrolleret, dobbeltblindet klinisk studie Deltagerinformation til forældre I er netop blevet spurgt om jeres barn må deltage i studiet: Metronidazol til behandling af dientamoebiasis hos børn i Danmark - Et randomiseret, placebo-kontrolleret,

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge 16. juni 2014 j.nr. 4-1013-43/1/kla Baggrund og formål Ca. 55.000 danskere

Læs mere

Tilbyd kognitiv adfærdsterapeutiske behandlingsprogrammer til børn og unge med socialfobi, separationsangst eller generaliseret angst.

Tilbyd kognitiv adfærdsterapeutiske behandlingsprogrammer til børn og unge med socialfobi, separationsangst eller generaliseret angst. Centrale budskaber Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Kategori: Faglig rådgivning Version: Publiceringsversion Versionsdato: 11.10.2016 Format: PDF ISBN

Læs mere

EVIDENS 4. NATIONALE SEMINAR OM PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER

EVIDENS 4. NATIONALE SEMINAR OM PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER EVIDENS 4. NATIONALE SEMINAR OM PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER OM MIG SELV. Ole Jakob Storebø, psykolog, Phd, Specialist i psykoterapibørn Seniorforsker i Psykiatrisk Forskningsenhed, Region Sjælland Adjungeret

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

DANSK RESUMÉ. Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara.

DANSK RESUMÉ. Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara. DANSK RESUMÉ Introduktion Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara. Epidemiologien bag denne epidemi, og måderne hvorpå den relaterer sig til sundhedssystemer

Læs mere

Arbejdsdokument Evidenstabel

Arbejdsdokument Evidenstabel Arbejdsdokument Evidenstabel Dette arbejdspapir kan anvendes til kritisk gennemgang af den litteratur, der skal danne grundlag for retningslinjens anbefalinger. DMCG: DMCG-PAL Retningslinjens titel: Farmakologiske

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 7 Bilag 7. Evidenstabel Forfatter og år Studiedesig n Intervention Endpoint/ målepunkter Resultater Mulige bias/ confounder Konklusion Komm entar Eviden s- styrke/ niveau Daniel s et al 2011 Randomisere

Læs mere

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie The Research Clinic for Functional Disorders and Psychosomatics En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie Andreas Schröder 1. reservelæge, ph.d. Forskningsklinikken

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse (Borderline)

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse (Borderline) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse (Borderline) Baggrund og formål Mellem 6 og 10% af befolkningen opfylder diagnosekriterierne

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Yderligere information til svar på spørgsmål 704 udg 2

Yderligere information til svar på spørgsmål 704 udg 2 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 424 Offentligt Yderligere information til svar på spørgsmål 704 udg 2 Af svar på spørgsmål 704 1 fremgår det, at der er foretaget en ny analyse

Læs mere

Evidens for fysisk aktivitet ved psykiske lidelser. Merete Nordentoft Bispebjerg Hospital Psykiatrisk afdeling

Evidens for fysisk aktivitet ved psykiske lidelser. Merete Nordentoft Bispebjerg Hospital Psykiatrisk afdeling Evidens for fysisk aktivitet ved psykiske lidelser Merete Nordentoft Bispebjerg Hospital Psykiatrisk afdeling Fysisk sundhed hos psykisk syge 6 Incidence rate ratio for død blandt psykisk syge mænd sammenlignet

Læs mere

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Årsmøde i DMCG-PAL 2013 6. marts 2013 Hvad er en klinisk retningslinje Et dokument,

Læs mere

FOREBYGGELSE AF POST-OPERATIV OBSTIPATION BLANDT ÆLDRE ORTOPÆDKIRURGISKE PATIENTER RN, P H D

FOREBYGGELSE AF POST-OPERATIV OBSTIPATION BLANDT ÆLDRE ORTOPÆDKIRURGISKE PATIENTER RN, P H D FOREBYGGELSE AF POST-OPERATIV OBSTIPATION BLANDT ÆLDRE ORTOPÆDKIRURGISKE PATIENTER METTE TRADS RN, P H D 1 Baggrund 9000 patienter med hoftenær fraktur pr. år(www.dst.dk) Iindlæggelsestid: 8.5 til 4.0

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

Effekten af et ventelistekontrolleret psykologisk behandlingsprogram for børn med juvenil idiopatisk artrit og deres forældre

Effekten af et ventelistekontrolleret psykologisk behandlingsprogram for børn med juvenil idiopatisk artrit og deres forældre Effekten af et ventelistekontrolleret psykologisk behandlingsprogram for børn med juvenil idiopatisk artrit og deres forældre v/ Johanne H. Jeppesen Cand. Psych. Ph.d. studerende Psykologisk Institut,

Læs mere

Kritisk læsning af kohorte studie Oversat efter: Critical Appraisal skills Programme (CASP) Making sense of evidence

Kritisk læsning af kohorte studie Oversat efter: Critical Appraisal skills Programme (CASP) Making sense of evidence Kritisk læsning af kohorte studie Oversat efter: Critical Appraisal skills Programme (CASP) Making sense of evidence Public Health Resource Unit 2002 http://www.phru.nhs.uk/casp/critical_appraisal_tools.htm

Læs mere

Patientvejledning. Low FODMAP

Patientvejledning. Low FODMAP Patientvejledning Low FODMAP Hvad er irritabel tarm? Irritabel tarm (colon irritable) er en meget hyppig, ikke-livstruende mavetarmsygdom. Den kaldes også for irritabel tyktarm eller nervøs tyktarm, men

Læs mere

Mål. Kritisk vurdering af litteraturen. Vurdering af evidensen. Typer af fejlkilder. Fire muligheder. Fejlkilder og studie størrelse

Mål. Kritisk vurdering af litteraturen. Vurdering af evidensen. Typer af fejlkilder. Fire muligheder. Fejlkilder og studie størrelse Mål Kritisk vurdering af litteraturen Andreas H. Lundh nfektionsmedicinsk Afdeling, Hvidovre Hospital Anders W. Jørgensen Øre-Næse-Halsafdeling H, Aarhus Universitets Hospital - kunne skelne mellem systematiske

Læs mere

Noter til SfR checkliste 4 - Casekontrolundersøgelser

Noter til SfR checkliste 4 - Casekontrolundersøgelser Noter til SfR checkliste 4 - Casekontrolundersøgelser Denne checkliste anvendes til undersøgelser, som er designet til at besvare spørgsmål af typen hvilke faktorer forårsagede denne hændelse?, og inddrager

Læs mere

Forstoppelse FORSTOPPELSE

Forstoppelse FORSTOPPELSE Forstoppelse Forstoppelse Der er mange, som har problemer med at komme af med afføringen. Op mod hver femte oplever problemer med afføringen. Hos ældre udgør det et stort problem. Afføringsproblemer er

Læs mere

Behandling af stress, angst og depression i almen praksis

Behandling af stress, angst og depression i almen praksis Behandling af stress, angst og depression i almen praksis 16. september 2016 Oplægsholder: Susanne Rosendal, psykiater, ph.d. Kursusleder: Peder Reistad, praktiserende læge, specialepraksiskonsulent. 1

Læs mere

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER

Læs mere

Epidemiologisk design I. Eksperimentelle undersøgelser. Epidemiologisk design II. Randomiserede undersøgelser. Randomisering I.

Epidemiologisk design I. Eksperimentelle undersøgelser. Epidemiologisk design II. Randomiserede undersøgelser. Randomisering I. Eksperimentelle undersøgelser Epidemiologisk design I Observerende undersøgelser beskrivende: Undersøgelsesenheden er populationer regional variation migrationsundersøgelser korrelationsundersøgelser tidsrækker

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa)

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa) Baggrund og formål I Danmark findes ca.22.000 personer med bulimi 1. Forekomsten

Læs mere

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi

Læs mere

Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet

Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet Flere gode år på arbejdsmarkedet 5. maj 2017 Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet Risikoen for at have et dårligt psykisk helbred mere end fordobles for personer med et belastende

Læs mere

Håndtering af multisygdom i almen praksis

Håndtering af multisygdom i almen praksis 30/09/2017 1 19. møde i Dansk Forum for Sundhedstjenesteforskning Mandag 25. september 2017 Håndtering af multisygdom i almen praksis Marius Brostrøm Kousgaard Forskningsenheden for Almen Praksis i København

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 4: Evidenstabel Rhondali et al. (50) 2012 Deskriptivt studie (III) ++ 118 uhelbredeligt syge kræftpatienter med akutte symptomer fra deres sygdom eller behandling på > 18 år indlagt på en akut palliativ

Læs mere

Bilag 10: Evidenstabel

Bilag 10: Evidenstabel Bilag 10: Evidenstabel Forfatter År Studietype Studi ets kvalit et Befolkningstyp e Intervention Resultater (outcome) Kommentarer Candy et al. 2011 Systematisk cochrane ++ Patienter i palliativ indsats

Læs mere

Tillæg til studieordningen for bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi

Tillæg til studieordningen for bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi Tillæg til studieordningen for bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi Universitet 2012 1 Tillæg til studieordningen for bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi marts 2012. Modulerne beskrevet i tillægget,

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP

Læs mere

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Trine A. Horsbøl, cand. cur. Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd. Center for Kliniske Retningslinjer Baggrund

Læs mere

FORSTOPPELSE OG SMERTEMEDICIN. En pjece til personer med forstoppelsesproblemer

FORSTOPPELSE OG SMERTEMEDICIN. En pjece til personer med forstoppelsesproblemer FORSTOPPELSE OG SMERTEMEDICIN En pjece til personer med forstoppelsesproblemer Forstoppelse er et hyppigt problem blandt både raske og syge og kan være meget ubehageligt. Især i forbindelse med medicinsk

Læs mere

Behandling af nyopståede lænderygsmerter. Enhed for Kvalitet, Holmbladsgade 70, 2300 København S

Behandling af nyopståede lænderygsmerter. Enhed for Kvalitet, Holmbladsgade 70, 2300 København S Behandling af nyopståede lænderygsmerter Enhed for Kvalitet, Holmbladsgade 70, 2300 København S www.enhedforkvalitet.dk Om Enhed for Kvalitet Enhed for kvalitet har som formål at understøtte og koordinere

Læs mere

Projektbeskrivelse for undersøgelsen:

Projektbeskrivelse for undersøgelsen: Projektbeskrivelse for undersøgelsen: Sammenhænge mellem spiseforstyrrelser og personlighedsforstyrrelser hos unge Projektforankring og projektgruppe Projektet foregår ved Psykiatrisk Forskningsenhed i

Læs mere

Brug af digitale medier til sundhedsfremme - Et litteraturstudie

Brug af digitale medier til sundhedsfremme - Et litteraturstudie 6 Brug af digitale medier til sundhedsfremme - Et litteraturstudie Baggrund Kan de digitale medier bruges til sundhedsfremmende aktiviteter, og har det en effekt? Det spørgsmål stilles ofte, og denne rapport

Læs mere

Bilag 22. Beslutningsgrundlag: Hjemmebehandling/mobilteam i psykiatrien. Hvilke spørgsmål ønskes besvaret

Bilag 22. Beslutningsgrundlag: Hjemmebehandling/mobilteam i psykiatrien. Hvilke spørgsmål ønskes besvaret Bilag 22 Beslutningsgrundlag: Hjemmebehandling/mobilteam i psykiatrien Hvilke spørgsmål ønskes besvaret Er hjemmebehandling/mobilteam et fornuftigt alternativ til indlæggelse for patienter med depressioner

Læs mere

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger 1 Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Hvad er screening? Systematisk undersøgelse af en gruppe raske, symptomfrie individer

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE BILAG 4 Detaljer vedrørende medtagede studier Ved beskrivelsen af konsistens af drikke og mad anvendes den betegnelse, som er anvendt i artiklen. Den engelske tekst fra artiklerne fremgår af fodnoterne.

Læs mere

Behandling af Stress (BAS) - projektet

Behandling af Stress (BAS) - projektet Behandling af Stress (BAS) - projektet David Glasscock, Arbejdsmedicinsk klinik, Herning. Stressbehandlings konferencen Københavns Universitet 8. januar 2016 Bagrund Internationalt har der været mange

Læs mere

Tværkommunalt udviklingsprojekt indenfor kronikerrehabilitering - en succes!

Tværkommunalt udviklingsprojekt indenfor kronikerrehabilitering - en succes! Tværkommunalt udviklingsprojekt indenfor kronikerrehabilitering - en succes! Baggrund: Favrskov, Skanderborg og Silkeborg Kommuner samarbejdede i perioden 2010-2013 om et projekt for udvikling af den kommunale

Læs mere

Studieopgave, den lille. Side 1 af 7

Studieopgave, den lille. Side 1 af 7 11.04.08 Susanne Graversen Conny Sønderby Karin Fosdal Studieopgave, den lille. Side 1 af 7 Indholdsfortegnelse: Baggrund for valg af emne. Problemformulering. Begrebsafklaring. Metode. Analyse. Konklusion.

Læs mere

Farmaceutisk Sektorovergangsprojekt. Klinisk farmaceut Michelle Lyndgaard Nielsen og Klinisk farmaceut Louise Lund

Farmaceutisk Sektorovergangsprojekt. Klinisk farmaceut Michelle Lyndgaard Nielsen og Klinisk farmaceut Louise Lund Farmaceutisk Sektorovergangsprojekt Klinisk farmaceut Michelle Lyndgaard Nielsen og Klinisk farmaceut Louise Lund Effekten af farmaceutisk medicingennemgang, medicinsamtale og opfølgning på forekomsten

Læs mere

For at vurdere om familier kan indgå i studiet screenes de for om de er i risiko for dårligt psykosocialt udfald vha. Family Relation Index.

For at vurdere om familier kan indgå i studiet screenes de for om de er i risiko for dårligt psykosocialt udfald vha. Family Relation Index. Bilag 4: Evidenstabel Forfatter År Studietype Studiets Kissane et al. 2006 Randomiseret kontrolleret studie (Ib) ++ 81 familier med minimum et barn på over 12 år og en døende forælder på 35-70 år med kræft.

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 3: Inkluderede studier De inkluderede studiers evidensniveau og styrke er vurderet udfra det klassiske medicinske evidenshierarki. Publikation Evidensniveau Evidensstyrke Metaanalyse, systematisk

Læs mere

Plejestandarder for personer med leddegigt

Plejestandarder for personer med leddegigt Plejestandarder for personer med leddegigt Oversættelse til: Udfyldt af: E mail: SOC 1 Personer med symptomer på leddegigt bør have rettidig adgang til læge/sundhedsperson, der er kompetent til at stille

Læs mere

Vejledning i udformning af kliniske guidelines i psykiatri

Vejledning i udformning af kliniske guidelines i psykiatri Vejledning i udformning af kliniske guidelines i psykiatri Titel Titel på guidelines skal være kortfattet, men alligevel tydeligt angive det emne der behandles, f.eks.: Medikamentel behandling af skizofreni

Læs mere

Psykisk egenomsorg hos langtidssygemeldte

Psykisk egenomsorg hos langtidssygemeldte Psykisk egenomsorg hos langtidssygemeldte Pernille Pedersen, cand.scient.san.,, Aarhus Universitetshospital, Risskov Baggrund Op mod halvdelen er sygemeldt pga. psykiske lidelser hvoraf halvdelen er uopdagede!

Læs mere

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER Dorte Damm Projekt deltagere Dorte Damm Per Hove Thomsen Ellen Stenderup Lisbeth Laursen Rikke Lambek Piger med ADHD Underdiagnosticeret gruppe Få studier

Læs mere

Børne- og Ungdomspsykiatriens tilbud til patienter med uforklarede symptomer - efter somatisk udredning på mistanke om bivirkninger til HPV vaccine

Børne- og Ungdomspsykiatriens tilbud til patienter med uforklarede symptomer - efter somatisk udredning på mistanke om bivirkninger til HPV vaccine Børne- og Ungdomspsykiatriens tilbud til patienter med uforklarede symptomer - efter somatisk udredning på mistanke om bivirkninger til HPV vaccine 19. april 2016 Ved Gitte Dehlholm Overlæge, Ph.d, Specialist

Læs mere

SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS

SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS -en undersøgelse af patienter der henvender sig med skuldergener hos den praktiserende læge Projektansvarlige: Uddannelseslæge Tatyana Uzenkova Madsen,Lægerne i Lind,7400 Herning

Læs mere

EFFEKTMÅLING PÅ KRÆFTOMRÅDET ET PILOTPROJEKT Forskningskoordinator Karen Trier, CKSK. kraeftcenter-kbh.dk

EFFEKTMÅLING PÅ KRÆFTOMRÅDET ET PILOTPROJEKT Forskningskoordinator Karen Trier, CKSK. kraeftcenter-kbh.dk EFFEKTMÅLING PÅ KRÆFTOMRÅDET ET PILOTPROJEKT Forskningskoordinator Karen Trier, CKSK Plan for de næste 45 minutter Præsentation (30 min.): Baggrund Proces Resultater Diskussion af ovenstående (15 min):

Læs mere

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Anden del: systematisk og kritisk læsning DMCG-PAL, 8. april 2010 Annette de Thurah Sygeplejerske, MPH, ph.d. Århus Universitetshospital

Læs mere

Den kognitive model og DoloTest

Den kognitive model og DoloTest Den kognitive model og DoloTest I udviklingen af DoloTest har vi sørget for, at den tager udgangspunkt i den kognitive model, da det er af stor betydning for anvendeligheden i den pædagogiske indsats med

Læs mere

Hvorfor siger 50% af patienterne nej til NetKOL?

Hvorfor siger 50% af patienterne nej til NetKOL? E-sundhedsobservatoriet d. 7. oktober 2015 Hvorfor siger 50% af patienterne nej til NetKOL? Eva Brøndum, Forskningssygeplejerske Hvidovre Hospital Agenda Kort om NetKOL projektet Nej til NetKOL: - metode

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 5: Checkliste Kronborg et al. 20 SfR Checkliste 3: Kohorteundersøgelser Kronborg, H., Foverskov, E., Nilsson, I., & Maastrup, R. (2. jan 20). Why do mother use nipple shield and how does it influence

Læs mere

Halsbrand og sur mave

Halsbrand og sur mave Halsbrand og sur mave Halsbrand, sur mave og mavesår Mange har prøvet at have halsbrand eller sure opstød, for eksempel i forbindelse med indtagelse af alkohol eller fedtrige måltider. Andre kender til

Læs mere

SfR Checkliste 1: Systematiske oversigtsartikler og metaanalyser

SfR Checkliste 1: Systematiske oversigtsartikler og metaanalyser Bilag 9: Checklister SfR Checkliste 1: Systematiske oversigtsartikler og metaanalyser Forfatter, titel: Candy B, Jones L, Larkin PJ, Vickerstaff V, Tookman A, Stone P Laxatives for the management of constipation

Læs mere

Inklusionskriterier for patienter var:

Inklusionskriterier for patienter var: Titel og reference 20.11 Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer hos ældre kardiologiske patienter ved en farmaceutisk indsats. Et udviklingsprojekt på kardiologisk afdeling på Centralsygehuset

Læs mere

Hvordan kan en ernæringsprofessionel indsamle data til ernæringsvurdering?

Hvordan kan en ernæringsprofessionel indsamle data til ernæringsvurdering? SNAPShot. Trin 1. Ernæringsvurdering Hvad er formålet med ernæringsvurdering? Systematisk indsamling, analyse og fortolkning af data fra klienten, pårørende, andre omsorgspersoner og behandlere med henblik

Læs mere

Introduktion til et samtaleforløb i praksis og kort om management

Introduktion til et samtaleforløb i praksis og kort om management Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik Introduktion til et samtaleforløb i praksis og kort om management Teoretisk oplæg og demonstration Kommunikationsmodul specialleuddannelsen

Læs mere

Evaluering af klinisk undervisning på Rygcenter Syddanmark

Evaluering af klinisk undervisning på Rygcenter Syddanmark Evaluering af klinisk undervisning på Rygcenter Syddanmark Periode: September 2013-juni 2014 Der har i alt været 17 studerende i perioden. De studerende har været fordelt med 8 studerende på modul 9 og

Læs mere

Velkommen til Lægedage

Velkommen til Lægedage Velkommen til HOVEDPINE PROGRAM, DEL 1 Anatomi Anamnese Hovedpinedagbog Primære hovedpinetyper PROGRAM, DEL 2 Sekundære hovedpineformer Medicinoverforbrug Blødninger Infektiøs meningit Tumor ANAMNESE Systematik

Læs mere

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver Forløbsprogram for demens Den praktiserende læges rolle og opgaver 2013 Region Sjællands Forløbsprogram for demens er beskrevet i en samlet rapport, som er udsendt til alle involverede aktører i foråret

Læs mere