Beskæftigelsespolitiske udfordringer i jobcenternetværk 2

Transkript

1 Beskæftigelsespolitiske udfordringer i jobcenternetværk 2 Albertslund, Ballerup, Brøndby, Glostrup, Hvidovre, Høje-Tåstrup, Rødovre og Vallensbæk/Ishøj April 2013

2 Forord Dette oplæg belyser udfordringer og aktuelle tendenser på arbejdsmarkedet i Beskæftigelsesregionens jobcenternetværk 2. Netværket omfatter 9 kommuner: Albertslund, Ballerup, Brøndby, Glostrup, Hvidovre, Høje-Tåstrup, Ishøj, Rødovre og Vallensbæk. Der er 8 jobcentre i netværk 2, idet beskæftigelsesindsatsen i Vallensbæk og Ishøj er samlet i ét jobcenter. Oplægget beskriver de overordnede rammer på arbejdsmarkedet i de 9 kommuner samt kommunernes særlige udfordringer ift. de fire ministermål for Det er derfor tænkt som et input til kommunernes arbejde med beskæftigelsesplanen for Samtidig kan det danne ramme for drøftelse af eventuelle samarbejdsmuligheder på tværs af de 9 kommuner. Oplægget ses i sammenhæng med Det Regionale Beskæftigelsesråd/Beskæftigelsesregionens analyserapport for 2014, som beskriver de generelle tendenser og udfordringer på arbejdsmarkedet i Østdanmark. Rådet/Beskæftigelsesregionen har besluttet at supplere analyserapporten med en nærmere belysning af tendenser og udfordringer i 6 geografisk afgrænsede områder i Østdanmark, svarende til 6 netværk af kommuner, jf. oversigt i bilag 1. Halvdelen af jobcentrene i netværket har bedre rammevilkår end gennemsnittet i Østdanmark, og halvdelen har dårligere. Generelt er der dog tale om, at flere borgere er ufaglærte og færre har en videregående uddannelse, at flere har ikke-vestlig baggrund og at flere modtager offentlig forsørgelse. Derudover er andelen af borgerne, der er i job, nogenlunde på niveau med gennemsnittet i Østdanmark. Vallensbæk skiller sig generelt positivt ud ved at have mange beskæftigede og få offentligt forsørgede i forhold til de øvrige kommuner i netværket såvel som gennemsnittet i Østdanmark. For størstedelen af kommunerne i netværket er udviklingen i beskæftigelsen forbedret i 2012 enten i form af et mindre beskæftigelsesfald eller i form af øget beskæftigelse. Der er dog også kommuner, hvor udviklingen er forværret. Samtidig er ledigheden steget i alle netværkskommunerne, bortset fra Glostrup. Stigningerne har dog været begrænsede. Oplægget udpeger særlige udfordringer for kommunerne ift. ministerens fire mål for beskæftigelsesindsatsen og generelle mønstre og udviklingstræk belyses nærmere. Det Regionale Beskæftigelsesråd og Beskæftigelsesregionen håber, at oplægget kan medvirke til at understøtte og sætte retning for den lokale tilrettelæggelse af og dialog om beskæftigelsesindsatsen i 2014.

3 Indholdsfortegnelse 1. UDVIKLINGEN PÅ ARBEJDSMARKEDET BEFOLKNING OG ARBEJDSMARKED I KOMMUNERNE BESKÆFTIGELSEN ER FALDET MERE PÅ VESTEGNEN LEDIGHEDEN ER STEGET, MEN MANGE FINDER FORTSAT JOB HURTIGT SAMMENFATNING FLERE UNGE I UDDANNELSE FLERE UNGE PÅ OFFENTLIG FORSØRGELSE UNGE UDEN UDDANNELSE SKAL I UDDANNELSE MANGE UNGE FALDER FRA DERES UDDANNELSER SAMMENFATNING DER SKAL FÆRRE PÅ FØRTIDSPENSION FÆRRE MODTAGER FØRTIDSPENSION HVAD KENDETEGNER TILGANGEN TIL FØRTIDSPENSION FORTSAT FOKUS PÅ DEN TIDLIGE, FOREBYGGENDE INDSATS SAMMENFATNING LANGTIDSLEDIGHEDEN SKAL BEKÆMPES LANGTIDSLEDIGHEDEN ER STEGET KRAFTIGT LANGTIDSLEDIGHEDEN UDVIKLER SIG FORSKELLIGT INDSATSEN FOR DE LANGTIDSLEDIGE SAMMENFATNING STYRKELSE AF VIRKSOMHEDSINDSATSEN SAMARBEJDET MED VIRKSOMHEDERNE SYNLIGGØRELSE AF JOBÅBNINGER FOR DE LEDIGE DIALOG MED ARBEJDSGIVERNE SAMMENFATNING... 23

4 1. Udviklingen på arbejdsmarkedet Dette oplæg retter sig mod Jobcenternetværk 2. I netværket indgår 8 jobcentre svarende til 9 kommuner på den københavnske vestegn, jf. figur 1.1. Jobcentrene på vestegnen har forskellige rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen. Det kommer til udtryk ved, at nogle af jobcentrene i netværket er placeret blandt den fjerdedel af landets jobcentre i landet, der har de bedste rammevilkår, mens andre jobcentre i netværket har markant dårligere rammevilkår, jf. figur 1.1. Figur 1.1: Rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen Jobcentre i netværket med de bedste rammevilkår er Glostrup, Høje- Tåstrup, Ballerup og Vallensbæk/Ishøj. Sidstnævnte er dog kendetegnet ved, at rammevilkårene er meget gode i Vallensbæk, der har de allerbedste rammevilkår blandt landets kommuner, og mindre gode i Ishøj, der er nummer 81 blandt de 98 kommuner. Albertslund og Brøndby har de dårligste rammevilkår blandt jobcentrene i netværket og er placeret som hhv. nr. 80 og 62 i rangordenen over de 94 jobcentre. Rødovre og Hvidovre placerer sig imellem de to grupper, men har rammevilkår, der er dårligere end gennemsnittet i Østdanmark (37) Befolkning og arbejdsmarked i kommunerne Kilde: SFI, AKF og egen præsentation Anm.: Kommunerne er rangordnet efter deres rammevilkår, baseret på beregninger af SFI og AKF. Placering i rangordningen er skrevet som numre for jobcentrene i netværket og skal læses på følgende måde: Jo lavere placering i rangordenen, jo bedre rammevilkår. Lyse farver angiver gode rammevilkår. Placeringen blev lavet ifm. fastlæggelse af klyngerne. Tallene i parenteser for Ishøj og Vallensbæk angiver placeringen blandt de 98 kommuner. Der er generelt tale om, at flere borgere i vestegnskommunerne modtager offentlig forsørgelse end i Østdanmark generelt, jf. tabel 1.1. En undtagelse er dog Vallensbæk, hvor andelen af offentligt forsørgede er væsentlig lavere end gennemsnittet i Østdanmark. Tabel 1.1: Befolkning, arbejdsstyrke, beskæftigelse og ledighed blandt årige Befolkning Befolkning med ikkevestlig oprindelse Arbejdsstyrke Beskæftigelse Ledighed Off. forsørgede Andel af samlet Erhvervsfrekvens Beskæftigelses- Ledigheds- Andel af Antal Antal befolkning Antal Antal frekvens Antal procent Antal årige Glostrup % % % 730 6,9% ,5% Høje-Tåstrup % % % ,2% ,8% Ballerup % % % ,0% ,6% Vallensbæk/Ishøj % % % ,2% ,6% Vallensbæk % % % 400 5,5% ,5% Ishøj % % % ,9% ,2% Hvidovre % % % ,7% ,9% Rødovre % % % ,2% ,6% Albertslund % % % ,0% ,4% Brøndby % % % ,9% ,4% Østdanmark % % % ,5% ,2% Kilde: Danmarks Statistik, Økonomi- og indenrigsministeriet, jobindsats.dk og egne beregninger Anm.: Erhvervsfrekvensen er udtryk for andelen af årige borgere, der indgår i arbejdsstyrken. Beskæftigelsesfrekvensen opgør andelen af årige borgere, der er i beskæftigelse. Beskæftigelse og arbejdsstyrke er opgjort for 2011, ledighed er opregnede sæsonkorrigerede tal for december De offentligt forsørgede er modtagere af a-dagpenge, kontanthjælp, sygedagpenge, revalidering, forrevalidering, ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension. Opgørelserne af offentligt forsørgede er fra december 2012, dog er sygedagpenge opgjort for november 2012 pga. efterregistreringer i nyeste data. Faktiske tal er afrundede procenter er udregnet pba. ikke-afrundede tal. 1

5 Tilsammen udgør de 9 kommuner 13 pct. af befolkningen i Østdanmark. Borgernes deltagelse på arbejdsmarkedet (erhvervsfrekvensen) er i de fleste af de 9 kommuner på niveau med eller lavere end i Østdanmark som helhed. Kun Glostrup og Vallensbæk ligger på et højere niveau end Østdanmark (74 pct.). Det samme gør sig gældende for andelen af beskæftigede borgere. Her ligger de fleste af kommunerne i netværket på niveau med eller under gennemsnittet i Østdanmark. Kun Glostrup og Vallensbæk har en højere beskæftigelsesfrekvens end Østdanmark (71 pct.). Sammensætningen af uddannelsesniveauet i kommunerne i netværket afviger generelt fra Østdanmark som helhed, jf. tabel 1.2. I alle kommunerne udgør borgere med mellemlange og lange videregående uddannelser en mindre andel end i Østdanmark (25 pct.). Derudover har alle kommunerne, bortset fra Glostrup og Vallensbæk, en højere andel af ufaglærte borgere end hele Østdanmark. Andelen af faglærte borgere er desuden højere end i Østdanmark (28 pct.) i alle kommuner på Vestegnen bortset fra Albertslund. Det generelt lavere uddannelsesniveau afspejler blandt andet, at en større del af borgerne er indvandrere eller efterkommere fra et ikke-vestligt land end gennemsnittet i Østdanmark (10 pct.). Andelen er størst i Ishøj, hvor mere end hver tredje borger har ikke-vestlig oprindelse, mens det gælder mere end hver fjerde i Albertslund og Brøndby, jf. tabel 1.1. Disse tre kommuner er ligeledes kendetegnet ved at have den største andel ufaglærte borgere (51-54 pct.). Tabel 1.2: Sammensætningen af borgernes uddannelsesniveau Ufaglært Faglært KVU MVU LVU Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Glostrup % % 700 5% % 700 5% Høje-Tåstrup % % % % % Ballerup % % % % % Vallensbæk/Ishøj % % % % % Vallensbæk % % 500 6% % 600 7% Ishøj % % 500 4% % 500 3% Hvidovre % % % % % Rødovre % % % % % Albertslund % % 700 4% % % Brøndby % % 900 4% % 900 4% Østdanmark % % % % % Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Anm.: Uddannelse blandt årige. Faktiske tal er afrundede procenter er udregnet pba. ikke-afrundede tal. Borgernes branchetilknytning er rimelig ensartet i de 9 kommuner i netværket, men den afviger på nogle punkter fra gennemsnittet i Østdanmark. Alle kommunerne har en højere andel af borgerne, der arbejder inden for transport og handel end i Østdanmark, jf. tabel 1.3 neden for. I alle kommunerne bortset fra Albertslund er der samtidig en lavere andel af borgerne, der arbejder inden for offentlig service, end i Østdanmark. Der er forskel på hvor mange borgere, der arbejder inden for videnservice i netværkets kommuner. I Ballerup og Vallensbæk arbejder hhv. 17 og 19 pct. af borgerne inden for videnservice (finans, rådgivning mv.), hvor det i hele Østdanmark gælder 16 pct. af borgerne, jf. tabel 1.3. Andelen udgør kun pct. i Ishøj, Albertslund og Brøndby. Alle kommuner i netværket er kendetegnet ved, at en større andel af borgerne pendler til arbejde end gennemsnittet for Østdanmark, jf. tabel 1.3. I Glostrup, Vallensbæk, Rødovre og Brøndby pendler pct. af borgerne dagligt ud af deres kommune til arbejde i nabokom- 2

6 munerne og i København. Samtidig er indpendlingsgraden også højere for alle kommunerne, end for Østdanmark som helhed. Det betyder, at beskæftigelsesindsatsen skal have fokus på jobmuligheder i de omkringliggende kommuner og kan profitere af et øget samarbejde mellem jobcentrene. Tabel 1.3: Borgernes branchetilknytning og pendling Borgernes job efter branche Pendling Medicoog kemisk Øvrig Handel og Videnservice Øvrig privat Offentlig Ud- Udpend.- Ind- Indpend.- Netto- Landbrug industri industri Byggeri transport service service pendling grad pendling grad pendling Glostrup 0% 3% 5% 6% 25% 16% 13% 32% % % Høje-Tåstrup 0% 2% 6% 6% 27% 15% 14% 29% % % Ballerup 0% 5% 6% 6% 21% 17% 13% 33% % % Vallensbæk/Ishøj 0% 2% 6% 5% 27% 14% 16% 30% % % Vallensbæk 0% 3% 5% 5% 25% 19% 13% 29% % % Ishøj 0% 2% 6% 5% 28% 10% 18% 30% % % -700 Hvidovre 0% 2% 4% 7% 23% 14% 14% 35% % % Rødovre 0% 3% 5% 7% 22% 14% 15% 35% % % Albertslund 0% 2% 4% 4% 26% 11% 15% 37% % % Brøndby 0% 2% 5% 5% 26% 12% 15% 34% % % Østdanmark 1% 3% 6% 5% 20% 16% 13% 36% % % Kilde: Danmarks Statistik, og egne beregninger Anm.: Pendling er for alle aldersgrupper, borgernes job er opgjort blandt årige. Videnservice indeholder beskæftigede inden for IT og medier, finansiering og forsikring, rådgivning, forskning mv. samt reklame og øvrige erhvervsservice. Øvrig privat service udgøres af ejendomshandel og udlejning, hoteller og restauranter, rejsebureauer, rengøring og anden operationel service. Faktiske tal er afrundede procenter er udregnet pba. ikke-afrundede tal Beskæftigelsen er faldet mere på Vestegnen Krisen på arbejdsmarkedet har medført en faldende beskæftigelse i vestegnskommunerne, jf. tabel 1.4. En række af kommunerne i netværket har haft et stort fald i beskæftigelsen, når der sammenlignes med udviklingen i Østdanmark. Desuden har den seneste udvikling været mindre gunstig i de fleste af kommunerne i netværket end i Østdanmark som helhed: I Høje-Tåstrup, Ballerup, Albertslund og Brøndby er beskæftigelsen faldet kraftigere end i Østdanmark som helhed i både , og I Hvidovre og Rødovre er beskæftigelsen faldet med ca. samme hastighed som i Østdanmark i og i , hvorimod beskæftigelsen er steget svagt fra Tabel 1.4: Den aktuelle og forventede udvikling i beskæftigelsen, ultimo 2007-ultimo 2014 Antal beskæftigede Procentvis udvikling Ultimo Ultimo Ultimo Ultimo Ultimo Ult Ult Ult Ult ult ult ult ult Glostrup ,1% -1,4% -0,5% 0,2% Høje-Tåstrup ,1% -3,2% -1,3% -0,2% Ballerup ,7% -2,1% -0,6% 0,2% Vallensbæk/Ishøj ,8% -0,4% -2,3% -0,7% Vallensbæk ,3% 0,1% -1,2% -0,1% Ishøj ,3% -0,8% -3,2% -1,2% Hvidovre ,9% -1,3% 0,7% 0,8% Rødovre ,6% -1,1% 0,6% 0,8% Albertslund ,9% -4,8% -1,9% -0,5% Brøndby ,1% -1,7% -0,5% 0,2% Østdanmark ,3% -1,0% -0,4% 0,3% Kilde: Danmarks Statistik, Økonomi- og indenrigsministeriet og egne beregninger Anm.: Beskæftigede årige efter bopæl. Opgørelsen er korrigeret iht. databrud mellem ultimo 2007 og ultimo Ultimo 2012 og ultimo 2014 er på baggrund af Beskæftigelsesregionens fremskrivning. Faktiske tal er afrundede procenter er udregnet pba. ikke-afrundede tal. 3

7 Udv. beskæftigede ult Set over hele lavkonjunkturen har næsten alle kommunerne i netværket oplevet et fald i borgernes beskæftigelse. Kun Vallensbæk har en mere gunstig udvikling i beskæftigelsen end Østdanmark generelt (-4 pct.) og har haft uændret beskæftigelse i perioden, jf. figur 1.2. Udviklingen har også ført til, at størstedelen af kommunerne på Vestegnen i dag har færre arbejdspladser inden for kommunegrænsen end tidligere, jf. figur 1.2. Krisen har dermed i høj grad både ramt borgere, der er beskæftiget inden for og uden for kommunegrænsen. Især i Albertslund, Brøndby og Høje-Tåstrup er mange af de lokale arbejdspladser forsvundet. Samlet set antallet af arbejdspladser faldet med 6-9 pct. I Glostrup, Hvidovre, Ishøj og Rødovre er antallet af lokale arbejdspladser faldet med ca. 4-5 pct., hvilket er omtrent samme niveau som i hele Østdanmark. Figur 1.2: Udviklingen i antallet af arbejdspladser i området og udviklingen i antallet af beskæftigede bosat i området fra ult til ult % 4% 2% 0% -2% -4% -6% -8% -10% -12% Gns. Østdk Brøndby Albertslund Glostrup Høje-Tåstrup Hvidovre Ballerup Vallensbæk/Ishøj Rødovre Kilde: Danmarks Statistik(RAS) og egne beregninger Anm.: Beskæftigede er antallet af borgere i beskæftigelse bosat i området. Arbejdspladser er antallet af personer, som har deres primære arbejdssted i området. Opgørelserne er for alle aldersgrupper. Ishøj Østdanmark Vallensbæk -14% Gns. Østdk -16% -16% -14% -12% -10% -8% -6% -4% -2% 0% 2% 4% 6% Udv. arbejdspladser ult I Ballerup og Vallensbæk er antallet af lokale arbejdspladser steget med 2-4 pct. i perioden. Der er dog tegn på, at beskæftigelsen inden for det seneste år er ved at stabilisere sig i kommunerne i netværket, jf. tabel 1.4. ovenfor. Mange af kommunerne oplever beskedne fald eller små stigninger i borgernes beskæftigelse. Det afspejler generelt at en stigende beskæftigelse i den private sektor mere eller mindre opvejer en faldende beskæftigelse i den offentlige sektor. 1 I enkelte kommuner Ishøj og Albertslund er borgernes beskæftigelse dog faldet med ca. 2-3 pct. inden for det seneste år. Fremadrettet forventes beskæftigelsen at stige svagt i Østdanmark. Udviklingen i netværket forventes at variere mellem kommunerne, jf. tabel Ledigheden er steget, men mange finder fortsat job hurtigt Ledigheden er under krisen steget i langt de fleste østdanske kommuner. Det gælder også på Vestegnen. Alle kommunerne i netværket har dog haft en gradvis stabilisering af situationen, idet de store stigninger i ledigheden fra er blevet afløst af mere moderate stigninger i de seneste år, jf. tabel 1.5. Økonomi- og Indenrigsministeriet forventer, at antallet af ledige vil falde i hele landet frem mod udgangen af For Østdanmark forventes et fald på ca. 9 pct. Den faldende udvikling forventes også at komme de fleste af kommunerne i netværket til gode. Der er dog fortsat udsigt til, at ledigheden i de kommende år vil være på et højere niveau end før krisen, jf. tabel 1.5 nedenfor. 1 Forskydningerne i beskæftigelsen er beskrevet nærmere i Beskæftigelsesregionens analyserapport for

8 Ufaglært Faglært KVU MVU LVU I alt Antal Ledige Procent Tabel 1.5: Den aktuelle og forventede udvikling i ledigheden, ultimo 2007-ultimo 2014 Antal fuldtidsledige Procentvis udvikling Ultimo Ultimo Ultimo Ultimo Ultimo Ultimo Ult Ult Ult ult ult ult Glostrup % 18% 0% Høje-Tåstrup % 21% 3% Ballerup % 31% 5% Vallensbæk/Ishøj % 15% 5% Vallensbæk % 16% 3% Ishøj % 15% 5% Hvidovre % 14% 5% Rødovre % 20% 3% Albertslund % 14% 4% Brøndby % 22% 4% Østdanmark % 10% 4% Kilde: Danmarks Statistik, Økonomi- og indenrigsministeriet og egne beregninger Anm.: Kommunens andel af Østdanmarks ledighed er fastholdt på samme niveau som i En opdateret fremskrivning for 2014 udarbejdes i maj 2013, når ØIM s maj-prognose foreligger. Faktiske tal er afrundede procenter er udregnet pba. ikke-afrundede tal. Fire af kommunerne i netværket Ballerup, Vallensbæk, Hvidovre og Rødovre har lavere ledighedsprocenter end Østdanmark Tabel 1.6: Ledighedsprocenten fordelt efter uddannelse som helhed, jf. tabel 1.6. De resterende kommuner har højere ledighed end gennemsnittet for Østdanmark, og især Ishøj og Albertslund har høje ledighedsprocenter på hhv. 12 og 9 pct., jf. tabel 1.6 Alle ledige Nyuddannede Stigningerne i ledigheden har ramt uddannelsesgrupperne på arbejdsmarkedet forskelligt. Generelt er der tale om, at de ufaglærte og faglærte har de højeste ledighedsprocenter, da krisen især har ramt industrien, byggebranchen og handels- og transportområdet. Glostrup 7,6 5,7 4,4 4,0 5,4 6, Høje-Tåstrup 10,7 7,0 5,0 4,8 5,9 8, Ballerup 6,6 6,0 3,8 3,6 3,5 6, Vallensbæk/Ishøj 11,0 7,8 6,8 5,6 6,9 9, Vallensbæk 6,7 5,2 4,2 3,5 5,0 5, Ishøj 13,3 9,8 9,9 7,9 9,6 11, Hvidovre 6,1 5,6 4,9 3,5 6,0 5, Rødovre 7,0 5,5 4,6 4,0 5,9 6, Albertslund 10,8 8,4 6,8 4,4 6,4 9, Brøndby 9,3 7,3 5,8 4,1 6,1 7, Østdanmark 7,2 6,2 5,3 4,5 5,8 6, Kilde: DST s forskningsservice, Danmarks Statistik og egne beregninger Anm.: Nyuddannede i 2012 er defineret som personer, der har afsluttet en uddannelse i perioden 4. kvartal 2010 til 3. kvartal 2011 samt personer der er i gang med en uddannelse i oktober 2011, og som er på dagpenge i oktober Den samlede ledighedsprocent er opregnede sæsonkorrigerede tal for december 2012 fra DST, mens de øvrige tal er faktiske opgørelser er pba. DREAM. De nyuddannede har det svært i den aktuelle krise på arbejdsmarkedet, da de har vanskeligt med at konkurrere om de ledige job med mere erfarne lønmodtagere. Mange nyuddannede har derfor en længere periode med ledighed, før det lykkes at få det første job. Ledighedsprocenten for de nyuddannede udgør pct. i kommunerne i netværket og 27 pct. i hele Østdanmark. Det er vigtigt at beskæftigelsesindsatsen har fokus på en tidlig indsats, der kan hjælpe de ledige ind på arbejdsmarkedet, og fokusere på de lediges geografiske og faglige mobilitet. På trods af krisen og en stigende ledighed skabes der løbende jobåbninger på arbejdsmarkedet, fordi mange job i virksomhederne løbende udskiftes eller genbesættes. Det er baggrunden for, at det selv i krisetider lykkes for mange ledige at finde ny beskæftigelse inden for kort tid. For kommunerne i netværket er der i 2012 tale om, at pct. af de ledige finder beskæftigelse inden for 3 måneder. Andelen i Østdanmark er på 31 pct. 5

9 Borgerne på Vestegnen har adgang til et stort og mangfoldigt arbejdsmarked inden for kort geografisk afstand, jf. figur 1.3. Alene i vestegnskommunerne opstår der nye jobåbninger om året. Det svarer til, at der er 2,1 jobåbninger pr. ledighedsberørt i kommunerne i netværket. Figur 1.3: Antallet af jobåbninger årligt Desuden er der adgang til jobåbninger om året i resten af Storkøbenhavn og samt til en del af de årlige jobåbninger i Nordsjælland og de på Midtsjælland. Den høje jobomsætning giver muligheder for beskæftigelsesindsatsen, da den øger chancerne for at skabe plads til de ledige på arbejdsmarkedet. Derfor har beskæftigelsesindsatsen en vigtig opgave med at gøre jobåbningerne synlige for de ledige og at målrette de lediges jobsøgning og kompetencer mod gode jobområder. Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsen pba. IDA-databasen og egen fremstilling Anm.: Antallet af jobåbninger er opgjort for Sammenfatning Nedenfor sammenfattes de væsentligste pointer om udviklingen på arbejdsmarkedet. Rammerne for og resultaterne af beskæftigelsesindsatsen i kommunerne i netværket: Halvdelen af kommunerne i netværket har dårligere og halvdelen bedre rammevilkår end gennemsnittet i Østdanmark: Færre med mellemlange eller lange videregående uddannelser og flere ufaglærte. Andel af beskæftigede borgere på niveau med eller lavere end Østdanmark. Højere ledighed i de fleste kommuner Højere andele af befolkningen på offentlig forsørgelse. Mange af borgerne på Vestegnene pendler, dvs. der er høj både ud- og indpendling. Relativt mange er beskæftiget inden for transport og handel hvorimod der i alle kommunerne, bortset fra Albertslund, er en lavere andel beskæftiget inden for offentlig service end i Østdanmark. Afmatningen har ramt flere af kommunerne i netværket hårdt. Det gælder især Høje-Tåstrup, Ishøj og Albertslund, hvor borgernes beskæftigelse er faldet med 7-9 pct. Det er samtidig de kommuner, som har den største andel ufaglærte borgere. Der er mere positive forventninger til udviklingen i de kommende år med svagt stigende beskæftigelse og faldende ledighed i Østdanmark, jf. Økonomi- og Indenrigsministeriet. Det forventes også at komme de 9 kommuner på Vestegnen til gode. 6

10 Unge på kontanthælp eller dagpenge Uddannede unge år Uddannelsesegnede unge under 25 år Ikke-uddannelsesegnede unge under 25 år Unge forsørgere år Ufaglærte over 25 år Vallensbæk Rødovre Hvidovre Glostrup Høje-Tåstrup Ballerup Vallensbæk/Ishøj Albertslund Ishøj Brøndby Østdanmark 2. Flere unge i uddannelse Beskæftigelsesministerens første mål for 2013 er at få flere unge i uddannelse: Flere unge skal have en uddannelse Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse 2.1. Flere unge på offentlig forsørgelse Antallet af offentligt forsørgede unge er steget kraftigt under krisen i alle kommuner. Der er især kommet flere unge på kontanthjælp. Generelt er der flere unge på offentlig forsørgelse i vestegnskommunerne end i Østdanmark som helhed, jf. figur 2.1. Inden for netværket er der dog forskelle på omfanget af ungeudfordringerne. Andelen af unge på offentlig forsørgelse udgør således pct. i de enkelte kommuner med færrest i Vallensbæk, Hvidovre og Rødovre og flest i Ishøj, Albertslund og Brøndby. Forskellene er udtryk for, at især andelen af unge på kontanthjælp varierer. I næsten alle kommuner varierer andelen fra 7 til 10 pct. I Vallensbæk, hvor færrest unge er offentligt forsørget, er andelen dog under 5 pct. Figur 2.1: Andelen af unge, der modtager offentlig forsørgelse i december 2012 Procent Procent 18 17,0 17, ,7 16 3,2 3,6 13,2 13,8 14,0 14,1 14,2 14, ,3 3,2 3,3 2,6 2,6 2, ,2 11,4 10, ,5 10 2,1 9,4 8 4,6 7,4 7,5 8,0 8,4 7,8 9,9 9, ,3 6, ,6 2,6 3,0 3,4 3,1 4,1 4,4 2,6 2,7 3,6 2, Øvrige ydelser Kontanthjælp Dagpenge Kilde: Jobindsats.dk, Danmarks Statistik og egne beregninger Anm.: årige. Øvrige ydelser er sygedagpenge, førtidspension, forrevalidering, revalidering, ledighedsydelse og fleksjob Tabel 2.1: Sammensætningen af unge på dagpenge og kontanthjælp De fleste kommuner i netværket har relativt mange unge dagpengemodtagere. Kun Ballerup og Rødovre ligger under gennemsnittet i Østdanmark på 2,7 pct. Kommunerne har ligeledes flere unge på øvrige ydelser, herunder sygedagpenge, ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension. Kun Vallensbæk ligger under gennemsnittet i Østdanmark på 2,5 pct. Ser man alene på unge på kontanthjælp eller dagpenge kan disse opdeles i 5 undergrupper af meget forskellige unge, som den konkrete indsats skal favne, jf. tabel 2.1. Glostrup % 24% 16% 15% 19% Høje-Tåstrup % 16% 22% 22% 18% Ballerup % 19% 22% 20% 18% Vallensbæk/Ishøj % 20% 18% 19% 16% Vallensbæk % 20% 12% 17% 14% Ishøj % 20% 20% 19% 16% Hvidovre % 20% 23% 14% 17% Rødovre % 17% 25% 15% 16% Albertslund % 19% 26% 16% 21% Brøndby % 17% 22% 19% 18% Østdanmark % 18% 21% 14% 18% Kilde: DST s forskningsservice og egne beregninger Anm.: Antal unge, der har været på kontanthjælp eller dagpenge i minimum 1 uge fra medio maj til medio juni For de uddannelsesegnede og ikke-egnede unge under 25 år er anvendt matchkategori som proxy for egnethed. Uddannelsesegnede er i matchgruppe 1, mens ikkeegnede er i matchgruppe 2 og 3. Faktiske tal er afrundede procenter er udregnet pba. ikke-afrundede tal. 7

11 Uddannelsesegnede unge under 25 år Ikke-uddannelsesegnede unge u. 25 år Unge forsørgere år Ufaglærte over 25 år Gennemsnit Generelt fylder de uddannede unge mindre i kommunerne i netværket end i Østdanmark. Dog er en høj andel af de unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere i Vallensbæk uddannede unge (38 pct.). De fleste kommuner i netværket har mange unge under 25 år i målgruppen både uddannelsesegnede og ikke-uddannelsesegnede, jf. tabel 2.1. Alle kommuner, bortset fra Hvidovre, har en større andel unge forsørgere i målgruppen end Østdanmark som helhed. Især Høje-Tåstrup og Ballerup har forholdsvis mange unge forsørgere på kontanthjælp eller dagpenge Unge uden uddannelse skal i uddannelse Krisen på arbejdsmarkedet har ført til, at flere unge end tidligere starter på en ordinær uddannelse. Jobmulighederne for de unge på det ufaglærte arbejdsmarked er generelt mindre, og de unge under 25 år mødes tidligt med et pålæg fra jobcentrene om at gå i uddannelse. Den stigende tilgang til uddannelse er stort set udelukkende sket blandt de unge under 25 år, som oftere end tidligere går direkte fra en forberedende til en kompetencegivende uddannelse. Derimod er tilgangen til uddannelse stort set uændret blandt de årige. 2 Pålæg om uddannelse Siden august 2009 har jobcentrene haft til opgave at pålægge de uddannelsesegnede unge under 25 år at gå i gang med en ordinær uddannelse. Ved udgangen af 2011 er kun en mindre del af målgruppen dog kommet i uddannelse, jf. tabel Tabel 2.2: Andelen af ufaglærte unge på dagpenge eller kontanthjælp, der er påbegyndt uddannelse i 2011, fordelt på ungegrupper I netværkskommunerne er der tale om, at pct. af de uddannelsesegnede unge går i uddannelse. Samlet kommer pct. af alle ufaglærte unge under 30 år på offentlig forsørgelse i gang med en ordinær uddannelse. Det hænger bl.a. sammen med, at kun få af de unge forsørgere og de ufaglærte over 25 år kommer i gang med en uddannelse, jf. tabel 2.2. Resultaterne viser, at der efter alt at dømme er et potentiale for at styrke indsatsen for at få kanaliseret flere unge fra offentlig forsørgelse til ordinær uddannelse. Det vil bl.a. kræve, at flere unge under 25 år og flere unge over 25 år motiveres til at påbegynde en uddannelse. Glostrup 29% 20% 14% 10% 18% Høje-Tåstrup 23% 14% 11% 5% 12% Ballerup 26% 15% 11% 5% 14% Vallensbæk/Ishøj 25% 14% 14% 5% 14% Vallensbæk 13% 13% 21% 6% 15% Ishøj 28% 14% 12% 5% 14% Hvidovre 28% 18% 12% 11% 17% Rødovre 27% 18% 15% 5% 17% Albertslund 41% 14% 13% 7% 18% Brøndby 38% 13% 15% 4% 16% Østdanmark 31% 15% 14% 10% 18% Kilde: DST s forskningsservice og egne beregninger Anm.: Andel af ufaglærte unge, der har været dagpenge- eller kontanthjælpsmodtagere i minimum 1 uge i september 2010, som inden for et år er påbegyndt en forberedende eller kompetencegivende uddannelse. 2 Stigningen i tilgangen til uddannelse er beskrevet nærmere i Beskæftigelsesregionens analyserapport for I Tabel 2.2 opgøres hvor stor en andel af de unge på dagpenge og kontanthjælp, der kommer i gang med en ordinær uddannelse. 8

12 Vallensbæk Vallensbæk/Ishøj Ishøj Brøndby Glostrup Høje-Tåstrup Ballerup Hvidovre Rødovre Albertslund Østdanmark Hvis potentialet i ungeindsatsen skal indfries, vil der være brug for, at flere aktører i ungeindsatsen samarbejder om at motivere og understøtte de unges uddannelsesvalg. Ny måling af ministermålet For at følge op på ministerens mål om at få flere unge i uddannelse er der udviklet en måling af uddannelsesgraden for unge på offentlig forsørgelse. 4 Målingen viser, at de unge på dagpenge og kontanthjælp i kommunerne er i uddannelse i pct. af tiden i løbet af et år, jf. figur 2.2. I flertallet af kommunerne er uddannelsesgraden under gennemsnittet for Østdanmark (20 pct.). Uddannelsesgraden i netværket er størst i Rødovre og Albertslund. Omvendt har især Vallensbæk og Ishøj en lavere uddannelsesgrad. Figur 2.2: Uddannelsesgraden blandt unge under 30 år på dagpenge og kontanthjælp i 2011 Procent ,0 11,7 12,8 13,1 15,5 16,1 17,0 19,4 20,2 20,4 20,0 Procent Kilde: Jobindsats.dk Anm. Opgørelsen viser hvor stor en andel af tiden, som ikke-uddannede unge på dagpenge og kontanthjælp er i uddannelse i løbet af et år Mange unge falder fra deres uddannelser Mange unge gennemfører ikke deres uddannelse. Det gælder både unge, der kommer fra offentlig forsørgelse og unge, der før uddannelsesstart var selvforsørgede, men frafaldsandelen er størst blandt unge, der kommer fra offentlig forsørgelse. 5 Frafaldet er større på de forberedende uddannelser end på de kompetencegivende uddannelser. Op mod halvdelen af de offentligt forsørgede unge, der starter på en forberedende uddannelse, falder fra uddannelsen inden for de første 12 måneder. Det er især udtryk for, at mange falder fra grundforløb på erhvervsuddannelserne, fordi de ikke kan finde en praktikplads at færdiggøre uddannelsen i. I hele Østdanmark omfatter frafaldet ca. hver tredje af de unge ufaglærte dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere, der starter i uddannelse. I de enkelte kommuner i netværket er frafaldet fra uddannelse imidlertid meget forskelligt og varierer fra 27 pct. til 48 pct., jf. figur 2.3 nedenfor. Frafaldet er størst i Høje-Tåstrup, Hvidovre og Albertslund, hvor pct. af de påbegyndte uddannelser afbrydes inden for et år. I de resterende kommuner i netværket er frafaldet på niveau med eller lavere end gennemsnittet i Østdanmark. 4 Uddannelsesgraden viser hvor stor en andel af tiden i løbet af et år, som unge under 30 år har været i uddannelse siden påbegyndt a-dagpenge- eller kontanthjælpsforløb. 5 Frafaldet fra uddannelse er beskrevet nærmere i Beskæftigelsesregionens Analyserapport for

13 Brøndby Glostrup Ballerup Rødovre Ishøj Vallensbæk/Ishøj Vallensbæk Høje-Tåstrup Hvidovre Albertslund Østdanmark De store frafald i de fleste af kommunerne viser, at der er behov for, at indsatsen med fordel kan sætte mere fokus på at mindske de unges uddannelsesfrafald. Der er potentialer i at styrke indsatsen for at fastholde de unge i uddannelse i samarbejde med uddannelsesinstitutionerne, UU og eventuelt ved hjælp af mentorstøtte. I den forbindelse er det en udfordring for uddannelsesindsatsen, at en række unge har svært ved at tage den uddannelse de ønsker, fordi de ikke kan finde en praktikplads. I Østdanmark mangler ca unge en praktikplads i december Udfordringen gælder også i kommunerne i netværket, hvor ca. 800 unge mangler en praktikplads Sammenfatning Figur 2.3: Andelen af unge ufaglærte kontanthjælps- og dagpengemodtagere, der frafalder deres uddannelse inden for et år Procent Kilde: Danmarks Statistiks forskningsservice og egne beregninger Anm.: Andelen af ufaglærte unge der frafalder deres uddannelse inden for et år. Opgjort for unge der har været på kontanthjælp eller dagpenge i september 2009, og som inden for et år er påbegyndt en uddannelse. Et uddannelsesforløb regnes for afbrudt, når personen er afmeldt uddannelsen. Bemærk at opgørelsen i nogle tilfælde baserer sig på få observationer Procent Nedenfor sammenfattes de væsentligste pointer om udviklingen i og indsatsen over for de unge på offentlige forsørgelse. Rammerne for og resultaterne af ungeindsatsen i kommunerne i netværket: Stort set alle kommuner har en høj andel unge på offentlig forsørgelse herunder mange unge kontanthjælpsmodtagere. Det gælder især Albertslund, Ishøj og Brøndby. Der er generelt mange ufaglærte unge under 25 år både uddannelsesegnede og ikkeuddannelsesegnede. Der er ligeledes mange unge forsørgere, mens der er relativt få uddannede unge blandt de ledige. Relativt få af de unge på kontanthjælp og dagpenge kommer i gang med en uddannelse. Det gælder især i Høje-Tåstrup, Ballerup, Vallensbæk og Ishøj. De unge, der har modtaget dagpenge eller kontanthjælp er kun i uddannelse i pct. af tiden. I alle kommunerne starter få blandt de unge forsørgere og de ufaglærte unge over 25 år i uddannelse. På tværs af kommunerne kommer kun 4-21 pct. af de to grupper i gang med en uddannelse. Mange af de ledige unge frafalder deres påbegyndte uddannelse. I Høje-Tåstrup, Hvidovre og Albertslund gælder det mere end en tredjedel af de ledige unge. Både kommuner med høje og lave uddannelsesrater har problemer med frafald 10

14 Perspektiver for indsatsen i kommunerne i netværket: Mange af kommunerne i netværket har en høj andel af unge på kontanthjælp, som ofte mangler kvalifikationer til at klare sig på arbejdsmarkedet og får lange perioder på offentlig forsørgelse. Det er vigtigt, at indsatsen lykkes med at få de unge kontanthjælpsmodtagere i gang med en forberedende eller kompetencegivende uddannelse, der kan sikre en mere stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. Herunder at de unge får støtte til at vælge rigtigt blandt de mange uddannelsesmuligheder i Hovedstadsområdet. De fleste kommuner i netværket har få uddannede unge blandt de ledige. Det øger mulighederne for en målrettet indsats, der kan hjælpe gruppen ind i virksomhederne, herunder udnytte de mange jobmuligheder i hele hovedstadsområdet ved at fokusere på nødvendigheden af geografisk mobilitet. Alle jobcentrene i netværket har en udfordring ift. at udnytte uddannelsespotentialet i hele ungegruppen og ikke mindst hos de unge forsørgere og de ufaglærte unge over 25 år, som i dag kun går i uddannelse i begrænset omfang. I en række af kommunerne har de unge ledige et højt frafald fra de påbegyndte uddannelser. Det peger på, at der er behov for en styrket fastholdelsesindsats og evt. tilknytning af mentorer i samarbejde med uddannelsesinstitutionerne og UU. I indsatsen for ikke-uddannelsesegnede er der behov for at fokusere på andre former for uddannelse, eksempelvis EGU, produktionsskole, FVU for derigennem at klargøre de unge til en ordinær uddannelse. 11

15 Andel nye førtidspensionister i 2012 Andel førtidspensionister i dec Der skal færre på førtidspension Ministerens andet mål for 2013 er at reducere tilgangen af borgere til førtidspension: Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet - færre personer på førtidspension "Jobcentrene skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres." 3.1. Færre modtager førtidspension I de senere år er antallet af personer på førtidspension faldet i de fleste østdanske kommuner. I Østdanmark er antallet af førtidspensionister samlet faldet med ca. 5 pct. fra 2008 til 2012, jf. figur 3.1. Antallet af borgere på førtidspension er også faldet i de fleste af kommunerne i netværket. Der er især tale om store fald i Brøndby og Ballerup. I Vallensbæk, Hvidovre og Rødovre er antallet af borgere på førtidspension derimod steget. Der er to årsager til, at der i disse år generelt bliver færre personer på førtidspension. For det første er tilgangen til førtidspension mindsket i de fleste kommuner i de seneste år, og for det andet overgår mange førtidspensionister til folkepension. Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger De fleste kommuner i netværket har enten samme andel eller flere førtidspensionister i befolkningen som gennemsnittet i Østdanmark, jf. figur 3.1. Kun i Glostrup og især i Vallensbæk modtager færre borgere førtidspension end i Østdanmark. Inden for det seneste år har stort set alle kommunerne i netværket reduceret tilgangen til førtidspension, jf. figur 3.2. Kun Brøndby har haft en stigning i antallet af nye førtidspensionister i De fleste kommuner i netværket tilkender dog fortsat relativt flere nye førtidspensioner end gennemsnittet af kommunerne i Østdanmark. Figur 3.1: Førtidspensionister i pct. af årige i december 2012 og udviklingen i antallet af førtidspensionister fra ultimo 2008 til ultimo 2012 Albertslund Figur 3.2: Nytilgang til førtidspension i 2012 i procent af årige og udviklingen i antallet af tilkendelser fra 2011 til 2012 I Østdanmark overgår 0,33 pct. af befolkningen årligt til førtidspension, og denne 0,0% andel er lavere i Vallensbæk, Glostrup og Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Høje-Tåstrup. I Hvidovre, Ishøj, Rødovre, Albertslund, Ballerup og Brøndby er tilgangen højere end gennemsnittet, jf. figur % 14% 12% 10% 8% 6% 4% 2% Gns. Østdk Brøndby Høje-Tåstrup Ballerup Østdanmark Glostrup Vallensbæk/Ishøj Ishøj Hvidovre Vallensbæk Rødovre 0% -20% -15% -10% -5% 0% 5% 10% Udviklingen i antal på førtidspension dec-08 til dec-12 1,0% 0,9% 0,8% 0,7% 0,6% 0,5% 0,4% 0,3% 0,2% 0,1% Hvidovre Vallensbæk/Ishøj Vallensbæk Ishøj Albertslund Rødovre Østdanmark Høje-Tåstrup Glostrup Ballerup Brøndby Gns. Østdk -60% -40% -20% 0% 20% 40% 60% Udviklingen i antal nye førtidspensionister fra 2011 til

16 Albertslund Høje-Tåstrup Brøndby Rødovre Ishøj Ballerup Hvidovre Glostrup Vallensbæk/Ishøj Vallensbæk Østdanmark Høje-Tåstrup Brøndby Ishøj Albertslund Rødovre Vallensbæk/Ishøj Glostrup Ballerup Hvidovre Vallensbæk Østdanmark 3.2. Hvad kendetegner tilgangen til førtidspension Mellem 38 pct. og 89 pct. af tilkendelserne til førtidspension i kommunerne i netværket i 2012 skyldes psykiske diagnoser, jf. figur 3.3. Det er især de yngre aldersgrupper, som tilkendes førtidspension på baggrund af psykiske lidelser, jf. figur 3.4. Det er en udfordring, da psykiske lidelser i mange tilfælde kan behandles og ikke bør medføre, at de berørte forlader arbejdsmarkedet permanent. Desuden viser erfaringer, at tilbud for psykisk syge ude på arbejdspladserne medvirker til at forbedre helbredssituationen. De ældre aldersgrupper får i langt højere grad tilkendt førtidspension på grund af fysiske lidelser. Det er udtryk for, at mange af disse sygdomme generelt er aldersbetingede eller skyldes nedslidning efter mange år på arbejdsmarkedet. Figur 3.3: Nytilgangen til førtidspension fordelt efter diagnosekategorier Procent Psykiske lidelser Bevægeapparatsygdomme Anden sygdom Øvrige diagnoser Figur 3.4: Andel nytilkendelser pba. psykiske lidelser blandt hhv årige og årige Procent Procent Kilde: Tal fra ankestyrelsen og egne beregninger Anm.: Opgjort i perioden 4. kvartal 2011 til 3. kvartal Øvrige diagnoser dækker over kategorierne medfødte misdannelser, ulykkestilfælde vold mv., social indikation og øvrige diagnoser år år Kilde: Tal fra ankestyrelsen og egne beregninger Anm.: Opgjort i perioden 4. kvartal 2011 til 3. kvartal Det er tankevækkende, at diagnosetyperne udgør meget forskellige andele på tværs af kommunerne i netværket, jf. figur 3.3. Det kommer bl.a. til udtryk ved, at andelen af psykiske lidelser fylder meget blandt diagnoserne i Hvidovre, Glostrup og Vallensbæk, mens andelen af andre sygdomme fylder meget blandt diagnoserne i Høje-Tåstrup, Rødovre, Albertslund og Brøndby. Disse forskelle i diagnoserne kan et stykke af vejen afspejle, at befolkningssammensætningen er forskellig, herunder at borgerne har en forskellig alderssammensætning og arbejder i forskellige brancher og jobfunktioner i de enkelte kommuner. De store forskelle tyder imidlertid også på, at der er forskelle i kommunernes praksis i tilkendelsen af førtidspension. Det kan tyde på, at der er potentiale for at begrænse tilgangen til førtidspension yderligere. Fremadrettet bliver det vigtigt, at ressourceforløbene indeholder elementer, der kan være med til at afhjælpe forskellige former for psykiske problemer, og at der sikres en tilstrækkelig kapacitet af tilbud på området. Det gælder særligt for de unge under 40 år. 13

17 Kontanthjælp Sygedagpenge Ledighedsydelse/ Fleksjob Anden off. forsørgelse Selvforsørgende/ under 18 år Kontanthjælp Sygedagpenge Ledighedsydelse/ Fleksjob Anden off. forsørgelse Selvforsørgende/ under 18 år 3.3. Fortsat fokus på den tidlige, forebyggende indsats For på længere sigt at begrænse tilgangen til førtidspension vil der være behov for at tilrettelægge en tidlig og forebyggende indsats, der sigter på at fastholde borgernes tilknytning til arbejdsmarkedet. Den forebyggende indsats kan med fordel sigte på de dominerende fødekilder til førtidspension, herunder de langvarige kontanthjælps- og sygedagpengeforløb. Det handler om, at der sættes ind på et langt tidligere tidspunkt med en tværgående indsats, der kan kombinere beskæftigelsesrettede og social- og sundhedsfremmende indsatser. Det er i den forbindelse vigtigt, at den forebyggende indsats har fokus på at sætte tidligere ind over for de borgere, der har særlig risiko for at ende på førtidspension. 6 Indsatsen skal fokusere på at bringe ressourcerne hos de udsatte borgere i spil, og der er for en stor del af risikogrupperne i de enkelte kommuner ressourcer i målgruppen at bygge indsatsen på. Det kommer bl.a. til udtryk ved, at pct. af de nye førtidspensionister i kommunerne i netværket var selvforsørgende fire år før tilkendelsen af førtidspension, jf. tabel 3.1. Tabel 3.1: Forsørgelsessituation umiddelbart før og fire år før tilgang til førtidspension Status før tilgang til førtidspension Status 4 år før tilgang til førtidspension Glostrup 47% 27% 7% 0% 20% 27% 13% 0% 3% 57% Høje-Tåstrup 46% 30% 9% 0% 15% 25% 10% 9% 4% 51% Ballerup 38% 43% 9% 1% 9% 17% 13% 6% 3% 61% Vallensbæk/Ishøj 61% 19% 10% 0% 10% 16% 21% 5% 13% 45% Vallensbæk 50% 25% 6% 0% 19% 13% 19% 6% 13% 50% Ishøj 65% 17% 11% 0% 7% 17% 22% 4% 13% 43% Hvidovre 51% 27% 13% 1% 7% 31% 18% 9% 4% 38% Rødovre 47% 24% 11% 3% 14% 28% 13% 7% 7% 44% Albertslund 51% 35% 10% 0% 4% 32% 15% 8% 3% 42% Brøndby 50% 19% 17% 2% 11% 31% 11% 10% 7% 41% Østdanmark 43% 33% 13% 1% 11% 24% 13% 9% 6% 49% Kilde: DREAM og egne beregninger Anm.: Udtræk for personer tilgået førtidspension i perioden december 2011-november 2012 (begge inkl.). I opgørelsen af status før tilgang til førtidspension er der set op til 8 uger tilbage for at se om vedkommende har modtaget offentlig forsørgelse i perioden før tilgang til førtidspension. De hidtidige tilkendelsesmønstre viser, at de største fødekilder til førtidspension er kontanthjælps- og sygedagpengemodtagere, som tilsammen bærer mellem 69 og 86 pct. af tilkendelserne i kommunerne, når der kigges på forsørgelse umiddelbart før tilkendelse af førtidspension, jf. tabel 3.1. Dertil kommer en mindre gruppe af personer på ledighedsydelse og fleksjob. Fødekilderne til førtidspension er imidlertid forskellige i de enkelte kommuner i netværket. I Ballerup og Albertslund kommer hhv. 43 og 35 pct. til ordningen fra sygedagpenge, jf. tabel 3.1. I Østdanmark er andelen på 33 pct. I Østdanmark kommer 43 pct. af de nye førtidspensionister fra kontanthjælp. I alle netværkskommunerne på nær Ballerup - kommer en højere andel til ordningen fra kontanthjælp (mel- 6 Der er mere information om risikogrupperne i Beskæftigelsesregionens Analyserapport for

18 lem 46 og 65 pct.). I de fleste af disse kommuner er det derimod relativt få af de nye førtidspensionister, der kommer fra sygedagpenge. I de fleste kommuner er der en relativt lav tilgang fra ledighedsydelse og fleksjob til førtidspension. Kun i Brøndby er andelen højere end i Østdanmark som helhed (13 pct.). Det er kendetegnende, at vejen til førtidspension stort set altid går via forløb på andre offentlige forsørgelsesydelser, hvilket giver kommunerne mulighed for at iværksætte en forbyggende indsats. Derfor er det vigtigt, at beskæftigelsesindsatsen indrettes efter, at personer på kontanthjælp, sygedagpenge og ledighedsydelse tilbydes en tidlig og målrettet indsats for at hindre, at de kommer i målgruppen for ressourceforløb Sammenfatning Nedenfor sammenfattes de væsentligste pointer om udviklingen i og indsatsen i forhold til at forebygge førtidspension. Rammerne for og resultater af indsatsen for at begrænse tilgangen til førtidspension i kommunerne i netværket: Antallet af førtidspensionister falder i de fleste af kommunerne i netværket. Det skyldes bl.a., at det er lykkedes alle kommunerne bortset fra Brøndby at reducere tilgangen til ordningen. Især Vallensbæk/Ishøj, Glostrup, Hvidovre og Høje-Tåstrup har mindsket tilgangen. Nytilgangen til førtidspension er større end i Østdanmark i 5 kommuner: Ballerup, Hvidovre, Rødovre, Albertslund og Brøndby. Blandt kommunerne i netværket er der store forskelle i tilkendelserne til førtidspension: Sammensætningen af diagnoser er forskellig f.eks. varierer andelen med psykiske lidelser fra 36 pct. til 89 pct. i kommunerne Fødekilderne til førtidspensionen er forskellige f.eks. varierer andelen af kontanthjælpsmodtagere blandt de nytilkendte fra 38 pct. til 65 pct. i kommunerne. Tilsvarende varierer andelen fra sygedagpenge fra 17 pct. til 43 pct. Der er ofte ressourcer at bygge på, når førtidspensionen skal forebygges. I kommunerne i netværket har pct. af de nytilkendte været selvforsørgende fire år før tilkendelsen. Perspektiver for indsatsen: De store forskelle i diagnosemønstre og fødekilder til førtidspension kan tyde på, at der er forskellig tilkendelsespraksis i kommunerne og dermed et potentiale for at begrænse tilgangen til førtidspension yderligere. Vejen til førtidspension går oftest via langvarige forløb på offentlig forsørgelse, og det giver kommunerne mulighed for at iværksætte en forebyggende indsats, der kan hindre, at personer på kontanthjælp, sygedagpenge og ledighedsydelse kommer i ressourceforløb og evt. ender på førtidspension. Kommunernes geografiske tæthed giver gode muligheder for at dele specialiserede forløb, viden om andre aktører, der skaber gode resultater mv. For personer i ressourceforløb er det vigtigt at sikre målretning for at undgå, at forløbet blot bliver en mellemstation før førtidspension 15

19 4. Langtidsledigheden skal bekæmpes Ministerens tredje mål for 2013 er at bekæmpe langtidsledigheden: Langtidsledigheden skal bekæmpes Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt 4.1. Langtidsledigheden er steget kraftigt Langtidsledigheden er steget kraftigt i alle kommunerne i netværket, og stigningerne har været mere markante end i Østdanmark generelt. Tabel 4.1: Udviklingen i antallet af langtidsledige Antal langtidsledige Procentvis udvikling I alt Ultimo Ultimo Ultimo Ultimo Ultimo Ult Ult Ult Ult Ult ult ult ult ult ult Glostrup % 60% 6% -8% 570% Høje-Tåstrup % 90% 1% -2% 290% Ballerup % 90% 15% 8% 390% Vallensbæk/Ishøj % 80% 5% 2% 300% Vallensbæk % 70% -4% -6% 320% Ishøj % 80% 9% 5% 290% Hvidovre % 70% 1% -4% 330% Rødovre % 110% 9% -2% 360% Albertslund % 70% 4% 11% 320% Brøndby % 100% -3% 17% 440% Østdanmark % 70% 0% -1% 220% Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Anm.: Faktiske tal er afrundede procenter er udregnet pba. ikke-afrundede tal. Den kraftigere stigning i antallet af langtidsledige har resulteret i, at langtidsledigheden i de fleste af kommunerne er på niveau med eller højere end i Østdanmark generelt (2,2 pct.), jf. figur 4.1. Kun Ballerup og Hvidovre har lavere langtidsledighed med hhv. 1,8 og 1,7 pct. I Albertslund og Vallensbæk-Ishøj er langtidsledigheden væsentlig højere (3,4 pct.) end i de øvrige kommuner i netværket og i Østdanmark. Langtidsledigheden er ligeledes forholdsvis høj i Høje-Tåstrup og Brøndbyg. Figur 4.1: Langtidsledighedsprocenten, dec-2012 Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Anm.: Langtidsledighedsprocenten er andelen af langtidsledige i pct. af arbejdsstyrken. Mørkere farver angiver højere langtidsledighed I fem af kommunerne i netværket er antallet af langtidsledige faldet i 2012, mens antallet er fortsat med at stige i de øvrige kommuner. 16