TEMA 2: LÆREPROCESSER OG DIGITALE LÆREMIDLER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TEMA 2: LÆREPROCESSER OG DIGITALE LÆREMIDLER"

Transkript

1 PPPæ [Skriv tekst] [Skriv tekst] TEMA 2: LÆREPROCESSER OG DIGITALE LÆREMIDLER Geogebra som læremiddel Pædagogisk it-vejleder uddannelse Pernille Stoor

2 Indhold Indledning... 2 Undervisningsforløbet... 2 Undervisningsmål... 2 Fælles mål... 2 Beskrivelse af Geogebra... 4 Geogebra som læremiddel... 5 Geogebra i forhold til Fælles mål... 7 Geogebra i forhold til Faghæfte Junior PC-kørekort... 8 Refleksion... 9 Perspektivering

3 Indledning Det overordnede emne for denne opgave er læreprocesser med it og medier. Som pædagogiske it-vejleder skal jeg både kunne anlægge et fag-fagligt og et it-fagligt perspektiv i vejledningen af mine kolleger. Jeg skal desuden medvirke i vurdering og udvælgelse af skolens digitale læremidler, det er disse emner denne opgave beskæftiger sig med. Jeg vil i denne opgave se nærmere på anvendelsen af det dynamiske geometriprogram Geogebra(GG) som læremiddel i matematikundervisningen. Jeg tager udgangspunkt i et allerede gennemført undervisningsforløb i en 8.klasse. I undervisningsforløbet har jeg desuden haft fokus på mundtligheden i matematikfaget. Eleverne har anvendt programmet Screen-o-matic(SOM), til at optage en afsluttende konstruktionsopgave i GG, hvor de har kommenteret deres løsning af opgaven. GG er blevet et program jeg ofte selv inddrager i min undervisning da jeg mener det kan medvirke til at opfylde både matematik faglige og it faglige mål for faget, samt kvalificere elevernes læring indenfor geometri og algebra. Jeg vil som matematiklærer og kommende pædagogisk it vejleder gerne udbrede kendskabet til dette program blandt mine kolleger. Undervisningsforløbet Undervisningsmål Målet med undervisningsforløbet er at eleverne får tankegangs-, problembehandlings-, og kommunikations-kompetencer i spil. Eleverne skal kunne udføre geometriske konstruktioner Eleverne skal kende til trekanter, midtnormal, vinkelhalveringslinje, højde, median, vinkler, vinkelsum, indskrevne og omskrevne cirkel. Eleverne skal anvende viden om ligedannethed, målestoksforhold og kongruens. Eleverne skal anvende Geogebra i deres løsning af opgaver. Fælles mål Forløbet opfylder følgende trinmål for faget matematik efter 9. klasse: 2

4 Matematiske kompetencer Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at skelne mellem definitioner og sætninger, mellem enkelttilfælde og generaliseringer og anvende denne indsigt til at udforske og indgå i dialog om forskellige matematiske begrebers rækkevidde og begrænsning (tankegangskompetence) opstille, afgrænse og løse både rent faglige og anvendelsesorienterede matematiske problemer og vurdere løsningerne, bl.a. med henblik på at generalisere resultater (problembehandlingskompetence) indgå i dialog samt udtrykke sig mundtligt og skriftligt om matematikholdige anliggender på forskellige måder og med en vis faglig præcision, samt fortolke andres matematiske kommunikation (kommunikationskompetence) kende forskellige hjælpemidler, herunder it, og deres muligheder og begrænsninger, samt anvende dem hensigtsmæssigt, bl.a. til eksperimenterende udforskning af matematiske sammenhænge, til beregninger og til præsentationer (hjælpemiddelkompetence). Matematiske emner Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til i arbejdet med geometri at kende og anvende forskellige geometriske figurers egenskaber fremstille skitser og tegninger efter givne forudsætninger benytte grundlæggende geometriske begreber, herunder størrelsesforhold og linjers indbyrdes beliggenhed kende og anvende målestoksforhold, ligedannethed og kongruens bruge it til tegning, undersøgelser, beregninger og ræsonnementer vedrørende geometriske figurer Matematiske arbejdsmåder Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at 3

5 forberede og gennemføre mundtlige og skriftlige præsentationer af eget arbejde med matematik, bl.a. med inddragelse af it arbejde individuelt og sammen med andre om problemløsning i mundtligt og skriftligt arbejde Undervisningsforløbet er planlagt med udgangspunkt i nogle specifikke matematiske kompetencer. Disse ligger til grund for valget af arbejdsmåder og indhold i forløbet. Det emne klassen skal arbejde med er Geometri. Eleverne skal bygge oven på den viden de allerede har om trekanter, og deres linjer. De skal kende og kunne konstruere forskellige trekanter og deres linjer i GG. Klassen har tidligere arbejdet i GG. Forløbet er planlagt og gennemført i en 8.klasse med 22 elever. Alle har deres egne bærbare computer og der er Smartboard i lokalet. Eleverne arbejder henholdsvis alene og i teams a 2. Rammen for arbejdet i teams er en CL-struktur. I denne struktur er det den ene elevs opgave at instruere den anden i, hvordan opgaven skal løses. Klassen er vant til at arbejde med Clstrukturer i flere fag inklusiv matematik. Undervisningsforløbet strækker sig over ca.12 lektioner. Gennem forløbet foregår der en løbende evaluering, hvor jeg i samtaler med eleverne og ved at lytte til deres samtaler i forbindelse med løsning af opgaverne, kan få et indtryk af om eleverne får de tænkte kompetencer i spil. Eleverne løser i grupper a`2 en afsluttende konstruktionsopgave i GG. Opgaven afleveres som en film med forklarende kommentarer, filmet vha. Screen-o-matic. Beskrivelse af Geogebra Geogebra er et gratis open source matematikværktøj, der kan anvendes i arbejdet med både geometri og algebra. Man kan arbejde i programmet online via Webstart, hvor man dermed hele tiden er sikret den seneste version af programmet eller offline ved, at downloade programmet til computeren, dette kan f.eks. være relevant i forbindelse med eksamen. Der findes desuden en version af programmet der er beregnet for de yngre elever, GeogebraPrimer, med en mere enkel brugerflade. Programmet er meget brugervenligt og nemt at gå til, det kræver blot at computeren har Java installeret. Da programmet er gratis, har eleverne også mulighed for at arbejde med programmet hjemme. På GG s Wiki kan man finde en Manual, der beskriver de forskellige værktøjer og kommandoer, en Lærebog, hvor man kan får hjælp til at komme i gang med programmet, et 4

6 Forum, hvor man kan stille spørgsmål og komme med forslag. På wikien kan man desuden finde publikationer, events og tips. Programmet er ikke et didaktiseret læremiddel, og det bliver dermed lærerens opgave, at overveje elevernes arbejde i programmet, således at det understøtter de mål, man har opstillet for sit undervisningsforløb. Der er dog masser af hjælp at hente, hvis man ønsker at finde allerede udtænkte undervisningsforløb. En mulighed for at finde e-læringsmoduler er på en anden er GG s egen GeogebraTube, der er desuden online-hjælp at hente på fx You Tube. På Lærit findes også videoer med instruktioner i brugen af GG. Programmet er bygget op omkring en tegneflade, denne kan ses med eller uden koordinatsystem og kvadratnet. Øverst er en menulinje, under denne en værktøjslinje, der består af 10 værktøjsgrupper, der hver i sær kan foldes ud. Der er desuden en objektliste, og et inputfelt. Jeg finder GG nemt at arbejde med, det kræver meget lidt introduktion, før eleverne selv kaster sig ud i at eksperimentere i programmet. Det gør arbejdet både hurtigere og lettere, og kan dermed medvirke til at flytte fokus fra selve den praktiske tegneopgave til forståelsen for matematik-sammenhænge. Det dynamiske element understøtter en generalisering at det der arbejdes med i den givne opgave. Dette kan være svært at opnå i arbejdet med papir og blyant. Jeg har fundet programmet meget anvendeligt i matematikundervisningen, siden jeg blev introduceret til det. Det var dog først i år at arbejdet med programmet i undervisningen blev optimalt. Alle elever i klassen har deres egne bærbare Pc og der er installeret SB i klasselokalet. Det at jeg kan have programmet kørende på SB, mens klassen arbejder i programmet, gør en fælles gennemgang meget givende. Jeg har desuden ofte elever oppe ved SB et, hvis de har spørgsmål eller skal gennemgå noget for hele klassen. Geogebra som læremiddel Når GG skal introduceres som læremiddel første gang i en klasse, må læreren ud fra sit kendskab til klassen, vælge om introduktionen skal have en mere struktureret eller mere eksperimenterende legende tilgang. Hvis en mere stram struktur vælges, kan der tages udgangspunkt i opgaver, hvor elevernes kendskab til programmets muligheder gradvist udvides. Jeg har selv taget udgangspunkt i et kompendium fra Matematikbanken.dk i klassens første arbejde med programmet. Jeg valgte desuden at lave en fælles gennemgang af 5

7 brugerfladen i GG på SBét i klassen. Jeg har tidligere oplevet at eleverne hurtigere tør kaste sig ud i udforskningen af et nyt program, når de har fået en introduktion af programmet først. Hvis en mere løs struktur vælges, oplever jeg at en del elever falder fra og ikke rigtig lærer programmets muligheder at kende, da de ikke rigtig ved hvad de skal tegne eller gøre, de opbruger hurtigt deres ideer, og går derefter i stå. Programmet er dog generelt meget nemt at gå til, og eleverne har ofte en intuitiv fornemmelse for at finde løsninger på deres opgaver i GG, når de først har lært det at kende. Arbejdet med geometrisk konstruktion på papir, volder ofte mange elever problemer. Fokus meget kommer let til at være på selve tegnearbejdet, som jeg oplever at eleverne ofte finder svært og langsommeligt. For at det skal blive godt og de skal opnå de ønskede aha-oplevelser, bliver de nødt til at arbejde meget præcist. Et godt eksempel er konstruktionen af de tre midtnormaler i en trekant, hvis skæring danner centrum for en trekantens omskrevne cirkel. For at opnå erkendelsen af dette, skal elevernes tegninger være meget præcise, hvilket sjældent lykkes på papir. Når denne opgave løses i GG, bliver tegningen altid præcis og eleverne kan desuden erkende at dette altid er tilfældet, når de anvender programmets dynamiske element, ved at ændre på trekanten. Det betyder at, ved at anvende GG i matematikundervisningen bliver elevernes arbejde ofte mere undersøgende og eksperimenterende end hvis man arbejder med blyant og papir, de opnå en større og dybere erkendelse af sammenhænge mellem de matematiske begreber de har i spil. Vejen til forståelse af sammenhænge i matematik, kan ofte opleves abstrakt af eleverne. I GG er tilgangen til matematikken anderledes end ved traditionel matematik undervisning, hvor eleverne bliver nødt til at lære fra bunden. Når GG anvendes kan de matematiske principper ses i funktion, og matematiske sammenhænge kan visualiseres i stedet for at skulle bevises. Elevernes tilgang til matematikken bliver mere sanse- og oplevelsesbaseret, hvor den i traditionel undervisning er bygget op over matematiske beviser. Når eleverne arbejder i GG vil deres tilgang til stoffet blive mere legende og dette kan medvirke til at flere elever opnår forståelse og indsigt i de ønskede sammenhænge, alene fordi de er mere motiverede for at arbejde med de opgaver de bliver stillet. 6

8 Geogebra i forhold til Fælles mål At inddrage et program som GG i matematikundervisningen, kan medvirke til at fokus flyttes fra det rent videns- og færdighedsbaserede og til det mere forståelsesorienterede, hvor eleverne kan argumentere og reflektere og analysere, stemmer godt overens med den måde planlægningen og udførelsen af undervisningen tænkes i Fælles mål 2 for matematik. Når matematisk faglighed tidligere skulle beskrives, var fokus næsten udelukkende på hvilke faglige områder der blev omfattet. I Fælles mål 2 er matematisk faglighed beskrevet i 4 centrale kundskabs- og færdighedsområder matematiske kompetencer matematiske emner matematik i anvendelse matematiske arbejdsmåder Matematiske kompetencer, der tidligere var en del af undervisningsvejledningen, er blevet en selvstændig CKF. De matematiske kompetencer beskrives her vha. 8 selvstændige kompetencer, der overlapper og spiller sammen. Denne måde at beskrive matematikundervisning på er mere fyldestgørende end ved blot at opremse faglige områder der dækkes. Kompetencetænkningen gør, at fokus flyttes fra en ren indholdsbeskrivelse til hvilken dybere forståelse og indsigt eleverne ønskes at opnå. Det vil sige, at det er et krav, at kompetencetænkningen bliver en del af lærerens planlægning og udførelse af matematikundervisningen, og dermed skaber baggrund for de mål vi sætter for fagligheden i undervisningen. Jeg har i planlægningen af dette undervisningsforløb taget udgangspunkt i nogle udvalgte kompetencer, valget af arbejdsform bliver dermed centralt, da denne har stor betydning for at få bestemte kompetencer i spil. I arbejdet med geometri kan eleverne opnå en større indsigt og forståelse for de sammenhænge der arbejdes med, når de arbejder i et dynamisk geometriprogram. Når arbejdet med matematik foregår i et program som GG, bliver mange opgaver med rod i traditionel matematik trivielle, da løsningen blot bliver et tryk på en knap. Det betyder at opgaverne i stedet må tage udgangspunkt i forståelsen af, analyse og argumentation for matematisk teori. Dette kan medvirke til at understøtte kompetencetænkningen i Fælles mål for matematik, hvor det netop er tanken at eleverne skal opnå kompetencer i stedet for viden og færdigheder. 7

9 Geogebra i forhold til Faghæfte 48 Et vilkår for at kunne deltage aktivt i videnssamfundet er at have nogle digitale kompetencer. Eleverne skal sendes ud i samfundet med evnen til at kunne gebærde sig i mange forskellige sammenhænge, hvoraf mange kræver digitale kompetencer. I Faghæfte 48 beskrives digital kompetence gennem 4 temaer. 1. Informationssøgning og -indsamling 2. Produktion og formidling 3. Analyse 4. Kommunikation, vidensdeling og samarbejde. Set i lyset af Faghæfte 48 og de krav der stilles til udviklingen af elevernes digitale kompetencer her, giver inddragelsen af GG i matematikundervisningen mening af flere årsager. Grundlaget for udvikling af digitale kompetence, er at eleverne har viden og færdigheder indenfor brugen af it og medier. De skal have et bredt kendskab til forskellige programmer, og hvilke muligheder disse giver i forhold til at løse en given opgave. Inddragelsen af GG og SOM i dette forløb giver eleverne indblik i to programmer. GG er et redskab der kan vælges både i den fase hvor eleverne arbejder med at erkende matematiske sammenhænge, men også som et redskab til præsentation i en given sammenhæng. SOM er et redskab der kan anvendes i forbindelse med videndeling og præsentation i mange forskellige sammenhænge og fag. Eleverne bliver trænet i at overveje præsentationsform og -kanal til ud fra målet med opgaven. Viden og færdigheder og arbejdet med programmer som disse, kan medvirke til udvikling af digital kompetence hos eleverne. Junior PC-kørekort Junior pc kørekortet er et redskab der kan anvendes af skoler i opgaven med at give eleverne it og mediekompetencer, som beskrevet i Faghæfte 48. Kørekortet er delt i tre temaer, der går igen fra Faghæfte 48, det sidste tema, analyse, er undladt, idet det anses at indgå i de tre andre temaer. Informationssøgning og -indsamling Produktion og formidling 8

10 Kommunikation, videndeling og samarbejde De trinmål der blev arbejdet med i dette forløb, lå primært indenfor temaet, Produktion og formidling. Produktion og formidling: Eleverne kan identificere deres målgruppe ud fra budskabet og formålet med produktionen Eleverne kan vælge formidlingsvej ud fra budskabet og formålet med produktionen Eleverne kan vælge præsentationsform ud fra formål, budskab og indhold Refleksion Det overordnede mål med dette forløb tog udgangspunkt i nogle specifikke kompetencer. Tankegangskompetencen, hvor eleverne skal arbejde undersøgende og stille spørgsmål til det de opdager; problembehandlingskompetencen, hvor eleverne bl.a. skal kunne generalisere deres resultater. Det at eleverne arbejder med Geometri i et dynamisk geometriprogram, som GG, understøtter ideen om at flytte fokus fra en videns- og færdighedsbaseret undervisning til en mere forståelsesorienteret undervisning, hvor eleverne udvikler kompetencer. Når eleverne skiftes til at instruere hinanden i løsning af opgaver vha. GG, får jeg som lærer et indblik i elevernes tankeprocesser. Disse processer ville også kunne sættes i gang i en mere traditionel undervisning, men når et program som GG inddrages, oplever jeg at det giver plads til at flere elever når længere i deres erkendelser. Det dynamiske element i GG medvirker også til at kunne generalisere den indsigt de får. Eleverne udvikler dermed deres problem og tankegangskompetence. Jeg har desuden fokus på elevernes mundtlighed i matematikken. Det at skulle kommunikere til andre om matematik, er en kompetence der er meget fokus på. For at kunne udtrykke sig i matematik, må man være præcis og kende til de korrekte matematiske ord og begreber, og man må have struktureret det man skal forklare inden, man kan videregive det til andre. Denne kompetence udvikler eleverne både når de instruerer hinanden i løsning af opgaverne, og i den afsluttende opgave. 9

11 Perspektivering Jeg bliver som lærer mere og mere begejstret for at inddrage GG i min matematikundervisning, jo bedre jeg lærer mulighederne i programmet at kende. Det er et program som kan hjælpe læreren til at leve op til Fælles mål for faget, og som kan medvirke til at gøre undervisningen både bedre og sjovere og nemmere. Den afsluttende opgave eleverne lavede i GG og filmede i SOM, med kommentarer, gav meget inspiration til fremtidige afleveringer. Set i forhold til en traditionel afleveringsopgave, giver det mig større indsigt i elevernes forståelse for emnet, flere kan lave en god opgave, det fremmer fokus på mundtlighed, og eleverne har det sjovt. Kendskabet til GG på vores skole er ikke stort blandt matematiklærerne. Jeg ser GG som et redskab der kan anvendes på mellemtrinnet og i udskolingen til at kvalificere undervisningen i matematik. Det kan medvirke til at udvikle elevernes it-kompetencer generelt, og indenfor matematikfaget. Det bliver min opgave som kommende pædagogisk it-vejleder at introducere programmet til mine kolleger. Planen er at jeg skal deltage i teammøder i alle teams og give inspiration og vejledning i inddragelse af it og medier i forbindelse med årsplanlægningen. 10

Matematik. Matematiske kompetencer

Matematik. Matematiske kompetencer Matematiske kompetencer skelne mellem definitioner og sætninger, mellem enkelttilfælde og generaliseringer og anvende denne indsigt til at udforske og indgå i dialog om forskellige matematiske begrebers

Læs mere

Årsplan for 7. klasse, matematik

Årsplan for 7. klasse, matematik Årsplan for 7. klasse, matematik I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale. I systemet er der, ud over grundbogen, også kopiark og tests tilknyttet de enkelte kapitler. Systemet er udarbejdet

Læs mere

Årsplan for matematik 2012-13

Årsplan for matematik 2012-13 Årsplan for matematik 2012-13 Uge Tema/emne Metode/mål 32 Matematiske arbejdsmåder(metode) 33 Intro 34 Tal + talforståelse 35 Brøker-procent 36 Potens+kvadrat-og kubikrod 37 Emneuge 38 Ligninger-uligheder

Læs mere

Årsplan for matematik

Årsplan for matematik Årsplan for matematik 2016-17 Uge Tema/emne Metode/mål 33 Brøker + talforståelse Matematiske arbejdsmåder(metode) 34 Brøker + procent 35 Excel 35 GeoGebra/Geometri 36 Geometri 37 Emneuge 38 Geometri 39

Læs mere

Årsplan 8. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 og løbende

Årsplan 8. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 og løbende Årsplan 8. klasse matematik 2013-2014 33 løbende 33-34 løbende Løbende Problemregning ( faglig læsning) Mundtlig matematik (forberede oplæg til 6. klasse) - flere forskellige trinmål Ben, formelsamlingen,

Læs mere

Evaluering af matematik undervisning

Evaluering af matematik undervisning Evaluering af matematik undervisning Udarbejdet af Khaled Zaher, matematiklærer 6-9 klasse og Boushra Chami, matematiklærer 2-5 klasse Matematiske kompetencer. Fællesmål efter 3.klasse indgå i dialog om

Læs mere

3. klasse 6. klasse 9. klasse

3. klasse 6. klasse 9. klasse Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 326 Offentligt Elevplan 3. klasse 6. klasse 9. klasse Matematiske kompetencer Status tal og algebra sikker i, er usikker i de naturlige tals opbygning

Læs mere

Årsplan 9. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 Årsprøven i matematik

Årsplan 9. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 Årsprøven i matematik Årsplan 9. klasse matematik 2013-2014 33 Årsprøven i matematik Årsprøve og rettevejledledning 34-35 36 og løbe nde Talmængder og regnemetoder Mundtlig matematik 37 Fordybelses uge 38-39 Procent - Gennemgå

Læs mere

Års- og aktivitetsplan i matematik hold 4 2014/2015

Års- og aktivitetsplan i matematik hold 4 2014/2015 Års- og aktivitetsplan i matematik hold 4 2014/2015 Der arbejdes hen mod slutmålene i matematik efter 10. klassetrin. www.uvm.dk => Fælles Mål 2009 => Faghæfter alfabetisk => Matematik => Slutmål for faget

Læs mere

Eleverne skal lære at:

Eleverne skal lære at: PK: Årsplan 8.Ga. M, matematik Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32 uge 50 Tal og algebra Eleverne skal arbejde med at: kende de reelle tal og anvende dem i praktiske og teoretiske sammenhænge

Læs mere

10.klasse. Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi. Matematik. Formål for faget matematik

10.klasse. Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi. Matematik. Formål for faget matematik 10.klasse Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi Matematik Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at

Læs mere

Fælles Mål Matematik. Faghæfte 12

Fælles Mål Matematik. Faghæfte 12 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Indhold Formål for faget

Læs mere

Fælles Mål 2009. Matematik. Faghæfte 12

Fælles Mål 2009. Matematik. Faghæfte 12 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Indhold Formål for faget

Læs mere

Fælles Mål 2009. Matematik. Faghæfte 12

Fælles Mål 2009. Matematik. Faghæfte 12 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Indhold Formål for faget

Læs mere

Årsplan matematik, RE 2018/2019

Årsplan matematik, RE 2018/2019 Uge Område Ugeinfo. / Indhold er 33 Tal & Størrelser Introuge - Kun Undervisning fredag 34 Tal & Størrelser Introuge - ikke undervisning fredag Decimaltal & Brøker 35 Tal & Størrelser Procentregning 36

Læs mere

MATEMATIK. GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål

MATEMATIK. GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål MATEMATIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål KOMMENTAR Vi har i det følgende foretaget en analyse og en sammenstilling af vore materialer til skriftlig

Læs mere

Undervisningsplan for matematik

Undervisningsplan for matematik Undervisningsplan for matematik Formål for faget Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne udvikler kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Årsplan for Matematik 8. klasse 2011/2012

Årsplan for Matematik 8. klasse 2011/2012 Årsplan for Matematik 8. klasse 2011/2012 Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand

Læs mere

I kapitlet arbejdes med følgende centrale matematiske objekter og begreber:

I kapitlet arbejdes med følgende centrale matematiske objekter og begreber: INTRO Efter mange års pause er trigonometri med Fælles Mål 2009 tilbage som fagligt emne i grundskolens matematikundervisning. Som det fremgår af den følgende sides udpluk fra faghæftets trinmål, er en

Læs mere

Årsplan 9. klasse matematik 2014-2015 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33-34

Årsplan 9. klasse matematik 2014-2015 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33-34 Årsplan 9. klasse matematik 2014-2015 33-34 Årsprøve og rettevejledledning 34-36 Årsprøven i matematik Talmængder og regnemetoder 37 Fordybelses uge 38-39 40 Termins-prøve 41 Studieturen 42 Efterårsferie

Læs mere

MATEMATIK. Formål for faget

MATEMATIK. Formål for faget MATEMATIK Formål for faget Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt i matematikrelaterede

Læs mere

Geometriske eksperimenter

Geometriske eksperimenter I kapitlet arbejder eleverne med nogle af de egenskaber, der er knyttet til centrale geometriske figurer og begreber (se listen her under). Set fra en emneorienteret synsvinkel handler kapitlet derfor

Læs mere

Undersøgelser af trekanter

Undersøgelser af trekanter En rød tråd igennem kapitlet er en søgen efter svar på spørgsmålet: Hvordan kan vi beregne os frem til længder, vi ikke kan komme til at måle?. Hvordan kan vi fx beregne højden på et træ eller et hus,

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Matematiske færdigheder Grundlæggende færdigheder - plus, minus, gange, division (hele tal, decimaltal og brøker) Identificer

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 8.A Lærer: Henrik Stillits Fagområde/ emne Færdighedsregning - Typer af opgaver - Systematik

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 8.A Lærer: Henrik Stillits Fagområde/ emne Færdighedsregning - Typer af opgaver - Systematik Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 8.A Lærer: Henrik Stillits Fagområde/ emne Færdighedsregning - Typer af opgaver - Systematik Periode Mål Eleverne skal: 32/33 Få kendskab til opgavetypen og få rutine.

Læs mere

Årsplan for 5. klasse, matematik

Årsplan for 5. klasse, matematik Årsplan for 5. klasse, matematik I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale. I systemet er der, ud over også kopiark og tests tilknyttet de enkelte kapitler. Systemet er udarbejdet så det

Læs mere

Der er ikke væsentlig niveauforskel i opgaverne inden for de fire emner, men der er fokus på forskellige matematiske områder.

Der er ikke væsentlig niveauforskel i opgaverne inden for de fire emner, men der er fokus på forskellige matematiske områder. Dette tema lægger forskellige vinkler på temaet biografen. Udgangspunktet er således ikke et bestemt matematisk område, men et stykke virkelighed, der bl.a. kan beskrives ved hjælp af matematik. I dette

Læs mere

Årsplan 2012/2013. 9. årgang: Matematik. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009

Årsplan 2012/2013. 9. årgang: Matematik. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Årsplan 2012/2013 9. årgang: Matematik FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne udvikler matematiske r og opnår viden og kunnen således, at

Læs mere

Undervisningsplan for faget matematik. Ørestad Friskole

Undervisningsplan for faget matematik. Ørestad Friskole Undervisningsplan for faget matematik Ørestad Friskole 1. af 11 sider Undervisningsplan for faget matematik. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold Undervisningens organisering og omfang side 2

Læs mere

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Introduktion til mat i 5/6 klasse Vejle Privatskole 13/14: Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Udgangspunktet bliver en blød screening,

Læs mere

Matematik. Matematiske kompetencer

Matematik. Matematiske kompetencer Matematiske kompetencer skelne mellem definitioner og sætninger, mellem enkelttilfælde og generaliseringer og anvende denne indsigt til at udforske og indgå i dialog om forskellige matematiske begrebers

Læs mere

Matematik. Matematiske kompetencer

Matematik. Matematiske kompetencer Matematiske kompetencer formulere sig skriftligt og mundtligt om matematiske påstande og spørgsmål og have blik for hvilke typer af svar, der kan forventes (tankegangskompetence) løse matematiske problemer

Læs mere

Læseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin

Læseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin Læseplan for faget matematik 1. 9. klassetrin Matematikundervisningen bygger på elevernes mange forudsætninger, som de har med når de starter i skolen. Der bygges videre på elevernes forskellige faglige

Læs mere

Geometri i plan og rum

Geometri i plan og rum INTRO I kapitlet arbejder eleverne med plane og rumlige figurers egenskaber og med deres anvendelse som geometriske modeller. I den forbindelse kommer de bl.a. til at beskæftige sig med beregninger af

Læs mere

Matematik samlet evaluering for Ahi Internationale Skole

Matematik samlet evaluering for Ahi Internationale Skole efter 3.klasse. e efter 6.klasse. e Skole efter 9.klasse. e indgå i dialog om spørgsmål og svar, som er karakteristiske i arbejdet med matematik (tankegangskompetence formulere sig skriftligt og mundtligt

Læs mere

MATEMATIK. Formål for faget

MATEMATIK. Formål for faget Fælles Mål II MATEMATIK Formål for faget Fælles Mål Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv

Læs mere

Undervisningsplan: Matematik Skoleåret 2014/2015 Strib Skole: 5B Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: Side 1 af 5

Undervisningsplan: Matematik Skoleåret 2014/2015 Strib Skole: 5B Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: Side 1 af 5 Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: 33 Addition og subtraktion Anvendelse af regningsarter 34 Multiplikation og division Anvendelse af regningsarter 35 Multiplikation med decimaltal Anvendelse af

Læs mere

TW 2011/12. Fag: Matematik Klasse: 9. Mandag, Tirsdag, fredag. Formål for faget matematik:

TW 2011/12. Fag: Matematik Klasse: 9. Mandag, Tirsdag, fredag. Formål for faget matematik: TW 2011/12 Fag: Matematik Klasse: 9. Mandag, Tirsdag, fredag Formål for faget matematik: Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at

Læs mere

Den mundtlige prøve i matematik og forenklede Fælles Mål Odense 20. April 2015

Den mundtlige prøve i matematik og forenklede Fælles Mål Odense 20. April 2015 Den mundtlige prøve i matematik og forenklede Fælles Mål Odense 20. April 2015 153 = 1 + 2 + 3 + 4 + 5 + 6 + 7 + 8 + 9 + 10 + 11 + 12 + 13 + 14+ 15 + 16 + 17 153 = 1! + 2! + 3! + 4! + 5! 153 = 1 3 + 5

Læs mere

It i Fælles mål 2009- Matematik

It i Fælles mål 2009- Matematik It i Fælles mål 2009- Matematik Markeringer af hvor it er nævnt. Markeringen er ikke udtømmende og endelig. Flemming Holt, PITT Aalborg Kommune Fælles Mål 2009 - Matematik Faghæfte 12 Formål for faget

Læs mere

Matematika rsplan for 8. kl

Matematika rsplan for 8. kl Matematika rsplan for 8. kl 2015-2016 Årsplanen tager udgangspunkt i fællesmål (færdigheds- og vidensmål) efter 9. klassetrin. Desuden tilrettelægges undervisningen efter læseplanen for matematik. Formålet

Læs mere

Fag- og indholdsplan 9. kl.:

Fag- og indholdsplan 9. kl.: Fag- og indholdsplan 9. kl.: Indholdsområder: Tal og algebra: Tal - regneregler og formler Størrelser måling, beregning og sammenligning. Matematiske udtryk Algebra - teoretiske sammenhænge absolut og

Læs mere

Matematika rsplan for 9. kl

Matematika rsplan for 9. kl Matematika rsplan for 9. kl. 2019-2020 Årsplanen tager udgangspunkt i fællesmål (færdigheds- og vidensmål) efter 9. klassetrin. Desuden tilrettelægges undervisningen efter læseplanen for matematik. Formålet

Læs mere

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål man kan nå inden for udvalgte fag, når man i skolen laver aktiviteter med Space Challenge.

Læs mere

Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger

Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Matematiske kompetencer handle hensigtsmæssigt i situationer med handle med overblik i sammensatte situationer med handle med dømmekraft

Læs mere

Årsplan matematik 5. klasse 2017/2018

Årsplan matematik 5. klasse 2017/2018 Årsplan matematik 5. klasse 2017/2018 Årsplanen tager udgangspunkt i fællesmål (færdigheds- og vidensmål) efter 6. klassetrin. Desuden tilrettelægges undervisningen efter læseplanen for matematik. Formålet

Læs mere

Årsplan i matematik for 8. klasse 2017/2018

Årsplan i matematik for 8. klasse 2017/2018 Årsplan i matematik for 8. klasse 2017/2018 Undervisningen generelt: Undervisningen tilrettelægges ud fra fagets CKF er og forenklede fællesmål for faget. Undervisning bygges primært op ud fra emnerne

Læs mere

Årsplan for matematik i 8.kl. på Herborg Friskole

Årsplan for matematik i 8.kl. på Herborg Friskole Uge Emne 32 Opstartsuge 33 - Brøker 36 37-40 Kompetenceområder/mål Koordinatsystemet 41 Emneuge 42 Efterårsferie 43-50 Geometri og rumfang Geometri og måling Eleven kan forklare geometriske sammenhænge

Læs mere

Skolens formål med faget matematik følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål:

Skolens formål med faget matematik følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Formål: Skolens formål med faget matematik følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i forstå og anvende matematik i sammenhænge,

Læs mere

Andreas Nielsen Kalbyrisskolen 2009

Andreas Nielsen Kalbyrisskolen 2009 Andreas Nielsen Kalbyrisskolen 2009 Matematiske kompetencer. Matematiske emner (tal og algebra, geometri, statistik og sandsynlighed). Matematik i anvendelse. Matematiske arbejdsmåder. Tankegangskompetence

Læs mere

FFM Matematik pop-up eftermiddag. CFU, UCC 11. Maj 2015

FFM Matematik pop-up eftermiddag. CFU, UCC 11. Maj 2015 FFM Matematik pop-up eftermiddag CFU, UCC 11. Maj 2015 Formål Deltagerne har: Kendskab til Forenklede Fælles Måls opbygning Kendskab til tankegangen bag den målstyrede undervisning i FFM Kendskab til læringsmål

Læs mere

Årsplan matematik 5. klasse 2019/2020

Årsplan matematik 5. klasse 2019/2020 Årsplan matematik 5. klasse 2019/2020 Årsplanen tager udgangspunkt i fællesmål (færdigheds- og vidensmål) efter 6. klassetrin. Desuden tilrettelægges undervisningen efter læseplanen for matematik. Formålet

Læs mere

Emne Tema Materiale r - - - - - aktiviteter

Emne Tema Materiale r - - - - - aktiviteter Fag: Matematik Hold: 24 Lærer: TON Undervisningsmål Læringsmål 9 klasse 32-34 Introforløb: række tests, som viser eleverne faglighed og læringsstil. Faglige aktiviteter Emne Tema Materiale r IT-inddragelse

Læs mere

Emmas og Frederiks nye værelser - maling eller tapet?

Emmas og Frederiks nye værelser - maling eller tapet? Emmas og Frederiks nye værelser - maling eller tapet? Emmas og Frederiks familie skal flytte til et nyt hus. De har fået lov til at bestemme, hvordan væggene på deres værelser skal se ud. Emma og Frederik

Læs mere

Eksperimenterende undersøgelse af vinkelsummer i 4. 6.kl.

Eksperimenterende undersøgelse af vinkelsummer i 4. 6.kl. Eksperimenterende undersøgelse af vinkelsummer i 4. 6.kl. Målsætning: Lærermål: At observere på og udvikle brugen af geogebra i forbindelse med eksperimenterende undersøgelser af vinkelsummer i matematik

Læs mere

Matematika rsplan for 5. kl

Matematika rsplan for 5. kl Matematika rsplan for 5. kl 2015-2016 Årsplanen tager udgangspunkt i fællesmål (færdigheds- og vidensmål) efter 6. klassetrin. Desuden tilrettelægges undervisningen efter læseplanen for matematik. Formålet

Læs mere

Kommentarer til matematik B-projektet 2015

Kommentarer til matematik B-projektet 2015 Kommentarer til matematik B-projektet 2015 Mandag d. 13/4 udleveres årets eksamensprojekt i matematik B. Dette brev er tænkt som en hjælp til vejledningsprocessen for de lærere, der har elever, som laver

Læs mere

Papirfoldning. en matematisk undersøgelse til brug i din undervisning.

Papirfoldning. en matematisk undersøgelse til brug i din undervisning. Papirfoldning en matematisk undersøgelse til brug i din undervisning. Når man folder og klipper figurer kan man blive irriteret over at skulle vende og dreje saksen. Hvor få klip kan man mon nøjes med?

Læs mere

MATEMATIK UDSTYKNING AF SKOLEHAVEN SIDE 1 MATEMATIK. Udstykning af skolehaven

MATEMATIK UDSTYKNING AF SKOLEHAVEN SIDE 1 MATEMATIK. Udstykning af skolehaven SIDE 1 MATEMATIK UDSTYKNING AF SKOLEHAVEN MATEMATIK Udstykning af skolehaven SIDE 2 MATEMATIK UDSTYKNING AF SKOLEHAVEN MATEMATIK UDSTYKNING AF SKOLEHAVEN 3 MATEMATIK UDSTYKNING AF SKOLEHAVEN INTRODUKTION

Læs mere

Dagens program. Velkommen og præsentation.

Dagens program. Velkommen og præsentation. Dagens program Velkommen og præsentation. Evt. udveksling af mailadresser. Forenklede Fælles Mål om geometri og dynamiske programmer. Screencast, hvordan og hvorfor? Opgave om polygoner i GeoGebra, løst

Læs mere

Fagplan for matematik

Fagplan for matematik Fagplan for matematik Formål Undervisningen i matematik skal give eleverne lyst til, forståelse for og teoretisk baggrund for at analysere, vurdere, kontrollere og argumentere, når de i deres dagligdag

Læs mere

Læreprocesser og digitale læremidler

Læreprocesser og digitale læremidler Pædagogisk it-vejleder-uddannelse Tema 2 Læreprocesser og digitale læremidler 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Opgave... 3 Rammefaktorer... 4 Programmerne... 4 Undervisningsforløbet... 5 Vurdering

Læs mere

Årsplan matematik 5 kl 2015/16

Årsplan matematik 5 kl 2015/16 Årsplan matematik 5 kl 2015/16 I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale, og har matematikfessor som suplerende materiale, samt kopisider. I systemet er der,ud over grundbogen, også kopiark

Læs mere

Årsplan for Matematik i 9. klasse, skoleåret 2012/2013

Årsplan for Matematik i 9. klasse, skoleåret 2012/2013 Årsplan for Matematik i 9. klasse, skoleåret 2012/2013 Der arbejdes primært med bogen Matematik-tak for 9. klasse til at dække emnerne i 9. klasse. Se planen på følgende sider. Derudover har eleverne hver

Læs mere

Undervisningsplan 3-4. klasse Matematik

Undervisningsplan 3-4. klasse Matematik Undervisningsplan 3-4. klasse Matematik Formålet for faget matematik Guldminen 2019/2020 Eleverne skal i faget matematik udvikle matematiske kompetencer og opnå færdigheder og viden, således at de kan

Læs mere

Nye Fælles Mål og årsplanen. Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent

Nye Fælles Mål og årsplanen. Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent Nye Fælles Mål og årsplanen Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent Interview Find en makker, som du ikke kender i forvejen Stil spørgsmål, så du kan fortælle os andre om vedkommende ift.:

Læs mere

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Matematik Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der

Læs mere

Ens eller forskellig?

Ens eller forskellig? Ens eller forskellig? Geometri i 5./6. klasse Niels Kristen Kirk, Christinelystskolen Kaj Østergaard, VIA UC Plan Didaktisk design - modellen Fra model til praksis indledende overvejelser En konkret udmøntning

Læs mere

Matematik på Viby Friskole

Matematik på Viby Friskole Matematik på Viby Friskole Formålet for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig

Læs mere

Opgave Du skal undersøge, hvad der gælder for andre størrelser af rektangler i en taltavlen.

Opgave Du skal undersøge, hvad der gælder for andre størrelser af rektangler i en taltavlen. Problembehandlingskompetence handler om at kunne opstille og løse matematiske problemer. Et matematisk problem er i denne forbindelse et problem, som ikke kan løses med rutineprægede færdigheder, men kræver

Læs mere

LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15

LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15 LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15 Mål for undervisningen i Matematik på NIF Følgende er baseret på de grønlandske læringsmål, tilføjelser fra de danske læringsmål står med rød skrift. Læringsmål Yngstetrin

Læs mere

Kære matematiklærer. Når vi er færdige med dette forløb skal du (eleven):

Kære matematiklærer. Når vi er færdige med dette forløb skal du (eleven): Kære matematiklærer Formålet med denne materialekasse er, at eleverne med konkrete materialer og it får mulighed for at gøre sig erfaringer, der kan føre til, at de erkender de sammenhænge, der gør sig

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. MATEMATIK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Matematikken og naturens kræfter

Matematikken og naturens kræfter INTRO Omdrejningspunktet for dette tema er matematikkens anvendelse som beskrivelsesmiddel i forbindelse med fysiske love. Temaet er inddelt i følgende fire emner: Pendulure Frit fald Bremselængder og

Læs mere

ÅRSPLAN MATEMATIK 3.KLASSE

ÅRSPLAN MATEMATIK 3.KLASSE ÅRSPLAN MATEMATIK 3.KLASSE Matematiklærerens tænkebobler illustrerer, at matematikundervisning ikke udelukkende handler om opgaver, men om en (lige!) blanding af: Kompetencer Indhold Arbejdsmåder CENTRALE

Læs mere

PRØV! mundtlig til undervisningen og prøvesituationen

PRØV! mundtlig til undervisningen og prøvesituationen PRØV! mundtlig til undervisningen og prøvesituationen - Teoretisk grundlag for prøverne - Liste med links - Portalen: PRØV!Mundtlig matematik Niveau 1 vedrører viden om objekter, definitioner, tekniske

Læs mere

Eksperimentel matematikundervisning. Den eksperimentelle matematik som didaktisk princip for tilrettelæggelse af undervisningen

Eksperimentel matematikundervisning. Den eksperimentelle matematik som didaktisk princip for tilrettelæggelse af undervisningen Eksperimentel matematikundervisning Den eksperimentelle matematik som didaktisk princip for tilrettelæggelse af undervisningen Matematikkens ansigter Ligesom den græske gud Morpheus, der i kunstneren Lionel

Læs mere

Matematiske kompetencer - hvad og hvorfor? DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC

Matematiske kompetencer - hvad og hvorfor? DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC Matematiske kompetencer - hvad og hvorfor? DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC Komrapporten Kompetencer og matematiklæring. Ideer og inspiration til udvikling af matematikundervisningen

Læs mere

Introduktion til mat i 4 klasse Vejle Privatskole 2013/14:

Introduktion til mat i 4 klasse Vejle Privatskole 2013/14: Introduktion til mat i 4 klasse Vejle Privatskole 2013/14: Udgangspunktet bliver en blød screening, der skal synliggøre summen af elevernes standpunkt. Det betyder i realiteten, at der uddeles 4 klasses

Læs mere

Interaktiv Whiteboard og geometri

Interaktiv Whiteboard og geometri Interaktiv Whiteboard og geometri Nærværende dokumentation af et undervisningsforløb til undervisning i geometri er blevet til som et resultat af initiativet Spredningsprojektet. Spredningsprojektet er

Læs mere

Klasseundervisning. Makkerpar. Individuelt arbejde. få forståelse for og erfaringer med, hvordan man regner med negative tal

Klasseundervisning. Makkerpar. Individuelt arbejde. få forståelse for og erfaringer med, hvordan man regner med negative tal Fagårsplan 13/14 Fag: Matematik Fagområde/ emne Tal og regning Regneregler Periode Mål Eleverne skal: Klasse: 8.a Lærer: LBJ få indblik i ligheder og forskelle mellem naturlige tal, hele tal, rationale

Læs mere

Årsplan for 2. kl. matematik

Årsplan for 2. kl. matematik Undervisningen i 2. kl. tager primært udgangspunkt i matematikbøgerne Kolorit 2A og 2B. Årets emner med delmål Gange (kopiark) ræsonnerer sig frem til multiplikationsalgoritmen i teams, ved hjælp af additionsalgoritmer.

Læs mere

Forenklede Fælles Mål Matematik. Maj 2014

Forenklede Fælles Mål Matematik. Maj 2014 Forenklede Fælles Mål Matematik Maj 2014 Matematiske kompetencer Tal og algebra Statistik og sandsynlighed Geometri og måling Skrivegruppen Annette Lilholt, lærer Hjørring Line Engsig, lærer Gentofte Bent

Læs mere

Matematik UVMs Trinmål synoptisk fremstillet

Matematik UVMs Trinmål synoptisk fremstillet Matematik UVMs Trinmål synoptisk fremstillet Matematiske kompetencer Trinmål efter 3. klassetrin Trinmål efter 6. klassetrin Trinmål efter 9. klassetrin indgå i dialog om spørgsmål og svar, som er karakteristiske

Læs mere

Årsplan for matematik

Årsplan for matematik Årsplan for matematik Målgruppe: 07A Periode: Oprettet af: GL Mål for undervisningen: Matematik, 2017/18, 7. klasse. Undervisningen vil veksle mellem fælles gennemgang og selvstændigt arbejde, både individuelt

Læs mere

Årsplan i matematik 8 klasse. 2018/2019 Abdiaziz Farah

Årsplan i matematik 8 klasse. 2018/2019 Abdiaziz Farah Årsplan i matematik 8 klasse. 2018/2019 Abdiaziz Farah Materialer: arbejdsbog, /9 begrebsbog Uger Indhold Videns eller færdigheds mål Materialer Evaluering 34-38 kende de reelle tal og En Negative tal

Læs mere

CL, individuelle opgaver, par arbejde lege opgaver. Arbejde parvis og individuelt med skriftlige opgaver og opgaver på PC.

CL, individuelle opgaver, par arbejde lege opgaver. Arbejde parvis og individuelt med skriftlige opgaver og opgaver på PC. Årsplan matematik 2016/17 Periode/ Timetal Emne Mål Arbejdsformer, Organisering og samarbejde Materialer Evaluering August Repetition, procentregning, regneregler og ligninger 2 ligninger med 2 ubekendte*

Læs mere

MaxiMat og de forenklede Fælles mål

MaxiMat og de forenklede Fælles mål MaxiMat og de forenklede Fælles mål Dette er en oversigt over hvilke læringsmål de enkelte forløb indeholder. Ikke alle forløb er udarbejdet endnu, men i skemaet kan man se alle læringsmålene også de,

Læs mere

Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI. Ræsonnement og tankegang. Modellering

Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI. Ræsonnement og tankegang. Modellering MULTI 6 Forenklede Fælles Mål Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI Kapitel 1 Faglig læsning og skrivning Eleven kan anvende forskellige strategier til matematisk problemløsning

Læs mere

2 Udfoldning af kompetencebegrebet

2 Udfoldning af kompetencebegrebet Elevplan 2 Udfoldning af kompetencebegrebet Kompetencebegrebet anvendes i dag i mange forskellige sammenhænge og med forskellig betydning. I denne publikation som i bekendtgørelse og vejledning til matematik

Læs mere

Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI. Problembehandling. Modellering

Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI. Problembehandling. Modellering MULTI 4 Forenklede Fælles Mål Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI Kapitel 1 Faglig læsning undersøgende arbejde Eleven kan læse og skrive enkle tekster med og om matematik

Læs mere

Fra opgave til undersøgelse

Fra opgave til undersøgelse Fra opgave til undersøgelse Kan man og skal man indrette læringsmiljøer med undersøgende tilgang til matematik? Er det her en Fed Fobilooser? Det kommer an på! Hvad kan John Dewey bruges til i dag? Et

Læs mere

Årsplan i matematik for 9. klasse 2018/2019

Årsplan i matematik for 9. klasse 2018/2019 Årsplan i matematik for 9. klasse 2018/2019 Undervisningen generelt: Undervisningen tilrettelægges ud fra fagets CKF er og forenklede fællesmål for faget. Undervisning bygges primært op ud fra emnerne

Læs mere

Mål Kompetencer Matematiske arbejdsmåder. Problembehandling. Ræsonnement

Mål Kompetencer Matematiske arbejdsmåder. Problembehandling. Ræsonnement Forslag til årsplan for 9. klasse, matematik Udarbejdet af Susanne Nielson og Pernille Peiter revideret august 2011 af pædagogisk konsulent Rikke Teglskov 33-38 Rumgeometri Kende og anvende forskellige

Læs mere

ÅRSPLAN M A T E M A T I K

ÅRSPLAN M A T E M A T I K ÅRSPLAN M A T E M A T I K 2013/2014 Klasse: 3.u Lærer: Bjørn Bech 3.u får 5 matematiktimer om ugen: MANDAG TIRSDAG ONSDAG TORSDAG FREDAG Lektion 1 Lektion 2 Lektion 3 Matematik Matematik Lektion 4 Matematik

Læs mere

ræsonnere og argumentere intuitivt om konkrete matematiske aktiviteter og følge andres mundtlige argumenter (ræsonnementskompetence)

ræsonnere og argumentere intuitivt om konkrete matematiske aktiviteter og følge andres mundtlige argumenter (ræsonnementskompetence) Matematiske kompetencer indgå i dialog om spørgsmål og svar, som er karakteristiske i arbejdet med matematik (tankegangskompetence) løse matematiske problemer knyttet til en kontekst, der giver mulighed

Læs mere

Årsplan for 5. klasse, matematik

Årsplan for 5. klasse, matematik Ringsted Lilleskole, Uffe Skak Årsplan for 5. klasse, matematik Som det fremgår af nedenstående uddrag af undervisningsministeriets publikation om fælles trinmål til matematik efter 6. klasse, bliver faget

Læs mere

Matematik. Matematiske kompetencer

Matematik. Matematiske kompetencer Matematiske kompetencer stille spørgsmål, som er karakteristiske for matematik og have blik for hvilke typer af svar, som kan forventes(tankegangskompetence) erkende, formulere, afgrænse og løse matematiske

Læs mere

Tavleundervisning og samarbejde 2 og 2. Eleverne arbejder selvstændigt med opgaver. Løbende opsamling ved tavlen.

Tavleundervisning og samarbejde 2 og 2. Eleverne arbejder selvstændigt med opgaver. Løbende opsamling ved tavlen. Fag: Matematik Hold: 21 Lærer: ASH 33-34 35-36 lære at læse og forstå en lønseddel samt vide hvordan deres skat bliver beregnet. Se i øvrigt fælles mål Arbejde med regnehieraki og regneregler. 36-38 Elevere

Læs mere