International økonomi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "International økonomi"

Transkript

1 J.ndersen og H.Keiding: Introduktion til Nationaløkonomi Kapitel 9, side 1 Kapitel 9 International økonomi 1. International handel og komparative fordele Den økonomiske videnskab har interesseret sig for den internationale handel i flere århundreder. En egentlig handelsteori opstod med Ricardo, hvis eksempel på fordelagtigheden af at handle med hinanden stadig har bevaret sin friskhed: Vi ser på to lande, der kan producere såvel klæde som vin. De er dog ikke lige gode til det, idet der til en enhed vin kræves mindre arbejdskraft i Portugal end til en enhed klæde, således som det er vist i tabellen. Læg mærke til, at England faktisk er dårligere end Portugal i begge brancher, men forholdsmæssigt er England mindst dårlig i klædebranchen: Tabel 1. Eksempel på komparative fordele. Tallene i tabellen angiver antal arbejdstimer pr. produceret enhed vare. Klæde Vin England Portugal Når England som i eksemplet er mindre produktiv i begge brancher, er der ikke umiddelbart noget argument i retning af arbejdsdeling, der taler for, at landene skal handle sammen. Men det bør de nu alligevel gøre, for antag at de f.eks. beslutter sig til at udveksle én enhed klæde med én enhed vin (andre bytteforhold kunne også bruges, men dette er jo nemt at regne på); da kan England ved at lade sine arbejdere producere klæde og bytte med portugisernes vin få det samme ud af 100 arbejdstimer, som de før fik ud af 120; og portugiserne har minsandten også glæde af det, for de kan få en enhed klæde med en indsats af kun 70 arbejdstimer mod før 90, nemlig ved at lade dem producere vin og udveksle med englændeme. Ræsonnementet er typisk for handelsteorien, der beskæftiger sig med to hovedemner, nemlig (1) årsag til handel, og (2) handelens struktur (hvem eksporterer hvad). De to emner er, som man næsten umiddelbart kan se, ret nært beslægtede; ovenfor har vi taget os af problem (1) i en simpel udgave: Landene kan med fordel handle med hinanden, når forholdet mellem arbejdsproduktiviteterne er forskelligt. Man vil sige, at et land har en komparativ fordel i den branche, hvor den har størst relativ arbejdsproduktivitet. Vi kan også se, at man

2 J.ndersen og H.Keiding: Introduktion til Nationaløkonomi Kapitel 9, side 2 i vores model vil forvente, at England specialiserer sig helt i klæde og Portugal i vin, så handelens struktur har vi dermed også fået styr på. Vare 2 Transformationskurve for land X P C C M B C B Transformationskurve for land B P B M X B Vare 1 Figur 1. Velfærdsgevinsten ved handel: To lande og B er repræsenteret ved hver sin transformationskurve; for overskuelighedens skyld antages det, at der kun er én forbruger i hvert land, og at de har samme indifferenskurver. I udgangspunktet (før handel) kan landene tænkes at producere og forbruge i punkteme C og C B. I ligevægtene for handel er priserne (den fælles hældning af transformationskurve og indifferenskurve) forskellige landene imellem; efter at der åbnes for handel, må der være samme pris. Den nye ligevægt giver en pris som vist, hvor der produceres i henholdsvis P og P B, men forbruges i C. Det fører til export X fra land af vare 2 og import M af vare 1, og omvendt for land B. Man ser at den gennemsnitlige forbruger er nået op på en højere indifferenskurve: Handel har gavnet forbrugeren, fordi man har kunnet koordinere produktionsindsatsen i landene under hensyn til samtlige forbrugere. t det gik så nemt, hænger sammen med den meget simple struktur i vores eksempel. Når arbejdsproduktivitet er det eneste, der betyder noget i produktionen, så er det ikke så svært at rangordne landene og forudsige handelsstrømmene. Udvides modellen, er det knap så ligetil, som det vil fremgå af næste afsnit. Noget af vores argumentation holder dog i mere komplicerede tilfælde; det er den del af argumentet, der fortæller, at handel vil stille landene bedre, end de var uden handel. rgumentet er i generel form skitseret i figur 1. Det helt generelle resultat om international handel er, at handel altid er bedre end ingen handel. Som regel er dette resultat dog lidt for svagt i forhold til, hvad man geme vil nå frem til; man ønsker ikke blot at vide, at en eller anden form for vareudveksling (maske bilaterale aftaler) er en fordel sammenlignet med ingen vareudveksling (hvad det altså er), men at fri

3 J.ndersen og H.Keiding: Introduktion til Nationaløkonomi Kapitel 9, side 3 handel under den intemationale markedsmekanisme vil sikre, at landene bliver stillet bedre end de var, før de handlede sammen. Det ligger jo nært for, men der er en lille forhindring, der kan drille lidt: Går man over til fri intemational handel, kan det godt være, at nogle i samfundet bliver dårligere stillet, mens andre bliver stillet bedre. Vor tidligere omhu med ikke at konkludere noget om velfærd, medmindre alle får det bedre, rammer os tilsyneladende. Det kan dog vises, at det er muligt at føre en politik, der tager indkomst fra dem, der vinder ved frihandel, og overfører den til tabeme, således at den nye ligevægt efter overførsler har stillet alle borgere (i begge lande) bedre. Konklusionen er derfor, at fri handel ikke automatisk sikrer øget velfærd, men at fri handel støttet af omfordeling kan gøre det. 2. Faktorprisudjævning Fra den simple model i første afsnit har vi så at sige prototypen på et resultat i handelsteorien (af type (2)): Man identificerer brancher, hvor et land har en komparativ fordel, og så forventer man, at landet eksporterer varer fra denne branche. Men hvis det medtages i analysen, at produktion som regel sker på grundlag af flere inputs, produktionsfaktorer, er det lidt mere kompliceret at aflæse komparative fordele umiddelbart. Hvad man imidlertid kan gøre, er at se på lidt konstruerede situationer, hvor landene er helt ens på nær et enkelt fænomen, og så analysere dette fænomens betydning for handelsstrømmene. Det er en slags komparativ statik overført til det konkrete problem. Et særdeles prominent eksempel på en sådan analyse er den sakaldte Heckscher-Ohlin model, hvor der produceres to varer i hver sin teknik, som har konstant skalaafkast, med brug af to faktorer. Teknik såvel som forbrugernes efterspørgselsstruktur er ens i landene, kun faktorudrustningen er forskellig. Hvordan kan man måle komparative fordele i faktorudrustning? Det kan man gøre ved at se på, hvorledes de bruges i produktionen, således som det er vist i figur 2. Her vil de to faktorer, lad os kalde dem arbejde og kapital, nemlig indgå i forskellig indbyrdes forhold, således at den ene altid bruger mere kapital i forhold til arbejdskraft end den anden. Man kalder denne branche for kapitalintensiv, og den anden branche bliver dermed arbejdsintensiv. Vi siger da, at et land har en komparativ fordel i en branche, hvis landet er relativt velforsynet med den faktor, som denne branche anvender intensivt. Det viser sig nu, at der faktisk gælder det, man hermed har lagt op til, nemlig at et land vil eksportere den vare, i hvis produktion det har en komparativ fordel. Dette er egentlig modellens hovedresultat, men undervejs til dette kommer der et par andre ting frem, som er nok så interessante, herunder specielt det fænomen, der er nævnt i afsnittets overskrift: Hvis de to lande ender i en ligevægt, hvor begge lande stadig producerer begge varer (men

4 J.ndersen og H.Keiding: Introduktion til Nationaløkonomi Kapitel 9, side 4 som vi har set forholdsvis meget mere af den vare, hvor der er komparativ fordel), så vil faktorpriserne være ens landene imellem. t det faktisk går sadan, er vist i figur 3. Kapital O 2 Isokvanter for branche 1 Isokvanter for branche 2 O 1 rbejdskraft Figur 2. Edgeworth-box, der viser, hvorledes faktoreme indsættes i to brancher ved forskellige krav til outputs sammensætning. Kontraktkurven i boxen, bestående af de punkter, hvor isokvanter fra de to brancher har fælles tangent, giver os alle efficiente fordelinger af faktorer mellem brancher. Hældningen på strålen fra O 1 til et punkt på kontraktkurven angiver kapital/arbejdskraftforholdet i branche 1, og hældningen på stralen fra O 2 (hvor boxen egentlig skal vendes på hovedet) giver kapital/arbejdskraft-forholdet i branche 2. Det ses, at når kontraktkurven forløber på samme side af diagonalen O 1 O 2 hele vejen, kan brancheme karakteriseres som kapital- henholdsvis arbejdsintensive uanset hvilket punkt på kontraktkurven, man betragter. Dette er faktisk et meget markant resultat: Vi ser på en verden, hvor man kan handle med varer, men ikke med faktorer ikke noget med arbejdskraftens og kapitalens frie bevægelighed her. lligevel vil varehandlen føre til, at man får det samme resultat, som hvis man kunne have handlet med faktorer direkte. Der vil dermed ikke være brug for gæstearbejdere i denne modelverden, man kan nøjes med at bytte de færdige produkter. Heckscher-Ohlin modellen (skabt af to svenskere, omend med meget udstrakt bistand af den amerikanske økonom Paul Samuelson) er med rette berømt, idet den har lagt grundlaget for analyse af handelsmønstret i dets afhængighed af de konkrete økonomiske forhold. Modellen er iøvrigt gjort til genstand for adskillige empiriske analyser; mest berømt er Leontiefs undersøgelse fra omkring 1950, fordi den gav et noget paradoksalt resultat, nemlig at US, der med rimelighed måtte antages at være veludrustet med kapital sammenlignet med resten af verden, overvejende importerede kapitalintensive og eksporterede arbejdskraft-intensive

5 J.ndersen og H.Keiding: Introduktion til Nationaløkonomi Kapitel 9, side 5 varer. Diskussionen af dette såkaldte Leontief-paradoks (som er både bekræftet og modsagt af senere undersøgelser) afklarede måske ikke helt den konkrete sammenhæng, men den stimulerede til gengæld modeludviklingen. 3. Handelspolitik Indgreb i handelsstrømmene fra statsmagtens side har været kendt og benyttet igennem næsten hele den kendte historie; det er måske ikke så sært, for netop ved passage over grænsen er det oplagt at kræve en afgift. Sådanne afgifter var tidligere de eneste regulære indtægtskilder, staten havde. Vare 2 1$-isokvant i branche 1 1$-isokvant i branche 2 Isokostlinie forenelig med produktion i begge brancher Vare 1 Figur 3. Faktorprisudjævning: I diagrammet er indtegnet den isokvant fra hver branche, der svarer til produktion af værdi $ 1. I en ligevægt, hvor der produceres i begge brancher, må omkostningeme ved at producere for $ 1 også være $ 1 (for der er konstant skalaafkast, så pris er lig grænseomkostninger lig gennemsnitsomkostninger). Det betyder, at ($ 1)-isokostlinien lige netop rører begge isokvanter. Og det kan kun gøres på én måde, så uanset hvad det var for et land, vi betragtede i figuren, må isokostliniens placering, og dermed faktorpriseme, være de samme. Virkningen af en told kan analyseres i et udbuds/efterspørgselsdiagram, således som det er gjort i figur 4. Den interessante effekt af tolden er naturligvis, at den giver mulighed for større indtægter i de indenlandske industrier, der er udsatte for konkurrence fra udlandet. Denne beskyttelse er imidlertid ikke gratis for samfundet. Som følge af, at der Iægges told på en vare, vil forbrugernes marginale substitutionsforhold ikke længere svare til producenternes, og dermed er allokeringen ikke længere Pareto optimal. Hvis den var det før tolden,

6 J.ndersen og H.Keiding: Introduktion til Nationaløkonomi Kapitel 9, side 6 er der dermed sket et velfærdstab; hvis den ikke var, dur ovenstående argument ikke længere, og told behøver ikke nødvendigvis forringe velfærden. Når beskyttelsen således i nogen grad sker på samfundets bekostning, kan man interessere sig for, hvem det da er, der har interesse i den. I første omgang er det naturligvis de beskyttede industrier, men man kan af og til komme lidt nærmere. I den modelramme, som blev diskuteret i sidste afsnit, kan vi give et særdeles klart svar på spørgsmålet om, hvem der har gavn af told. Det er den såkaldte Stolper-Samuelson sætning, der siger, at told gavner den faktor, der bruges intensivt i den beskyttede industri. t det forholder sig sådan, kan man se ved at kigge nærmere på figur 2: Hvis vi antager, at produktionen i branche 1 stiger (på grund af toldbeskyttelsen), vil man flytte sig op ad kontraktkurven, og fællestangenten i punktet vil blive mindre stejl. Det svarer til, at faktorprisen på kapital vokser; men branche 1 var netop kapitalintensiv i figuren. Pris Efterspørgsel E C Verdensmarkedspris plus told F G H D Verdensmarkedspris Indenlandsk udbud Mængde Figur 4. Told: I figuren analyseres virkningen af en told udformet som et fast beløb i kroner pr. importeret enhed af varen. Vi antager, at udlandets udbud er meget stort sammenlignet med indenlandsk efterspørgsel, så at denne sidste sagtens kan tilfredsstilles til den gældende verdensmarkedspris. Tolden kommer til at fungere som en forøgelse af omkostningeme ved import; for de indenlandske forbrugere ser det ud, som om verdensmarkedsprisen er steget, Resultatet bliver højere pris, større indenlandsk salg. Man kan opgøre velfærdstabet hos forbrugeme som arealet BCD. Heraf tjener de indenlandske producenter BEF ind igen, og ECHG måler toldindtægterne. Tilbage bliver de to små arealer EGF og CDH som udtryk for samlet tab ved den fejlallokering, som tolden giver anledning til. Velfærdstabet ved told vil blive mindre og eventuelt skifte til en velfærdsgevinst for det

7 J.ndersen og H.Keiding: Introduktion til Nationaløkonomi Kapitel 9, side 7 pågældende land hvis tolden i vort land påvirker det internationale bytteforhold. Det kan ske, hvis vor efterspørgsel er så tilpas vigtig på verdensmarkedet, at et fald i den vil føre til pristilpasning på verdensmarkedet. Det betyder, at vi som helhed får den pågældende vare billigere, og dermed har landet scoret en gevinst, ganske vist på de andre landes bekostning, men det bekymrer man sig traditionelt ikke så meget om. De to effekter af told, beskyttelse af egen industri og bytteforholdsgevinst, vil enten enkeltvis eller i fællesskab gå igen ved andre handelspolitiske instrumenter. I stedet for at lægge en told på varen kan man sætte en overgrænse på tilladt import; det kommer i det store og hele til at virke som en told, bortset fra at det kan være privatpersoner, som inkasserer knaphedsgevinsten skabt ved den kvantitative restriktion. En mere utraditionel måde at skabe bytteforholdsgevinst på er den såkaldte VER (Voluntary Export Restraint frivillig eksportbegrænsning): Hvis vi kunstigt holder vort eget udbud tilbage på verdensmarkedet, vil den dermed skabte knaphed presse prisen i vejret, så at vi får mere for hver eksporteret enhed. Det vil være en fidus hvis elasticiteteme har passende værdier (blandt andet uelastisk efterspørgsel). Eksportbegrænsning kan således meget vel gavne det land, som indfører den, også selvom det som regel sker mere eller mindre påtvunget af de lande, der eksporteres til. Selvom muligheden for at påvirke bytteforholdet gør, at handelspolitik kan fremme velfærden i et land set isoleret, vil vort argument fra før kunne bruges på verden som helhed. Det ville således vare bedre at afskaffe told, restriktioner m.m., eventuelt med kompensationsbetalinger landene imellem. Der har da også gennem årene varet afholdt stribevis af konferencer med det formål at afskaffe handelshindringer, og som helhed har det været en ganske stor succes. Der vil dog som regel være temmelig mange former for handelshindringer, som ikke omfattes. 4. Betalingsbalance og rente Diskussionen i de foregående afsnit har koncentreret sig om, hvad der foregår i en given periode. Men temmelig mange handeler går ud på at levere varer mod efterfølgende betaling og indeholder dermed et element af kredit. Det er interessant i sig selv, men det er særlig interessant i forbindelse med handel over landegrænser. Sammenhængen kan illustreres som vist i figur 5, hvor vi ser på en enkelt forbruger (men antager, at hun er repræsentativ, så alle andre forbrugere ser ligesådan ud). Der er kun en enkelt vare, som kan produceres og forbruges i hvert leveår (hvoraf der er vist to i figuren). Hvis der forventes produceret svarende til punktet med koordinater (y 1,y 2 ), kan forbrugeren anskaffe sig alle de varebundter (x 1,x 2 ), som opfylder budgetligningen x 1 + βx 2 = y 1 + βy 2. hvor β (diskonteringsfaktoren) er det tal (normalt mellem 0 og 1), som en krone i morgen skal ganges med for at svare til en krone idag. Når der er intemationale lånemarkeder med

8 J.ndersen og H.Keiding: Introduktion til Nationaløkonomi Kapitel 9, side 8 en given rente r, får vi at β = (1 + r) 1. Ved omskrivning af budgetligningen til x 1 y 1 = β(y 2 x 2 ) får vi, at forskellen mellem forbrug og produktion i år 1 svarer til værdien af den fremtidige produktion med fradrag af det fremtidige forbrug, det hele tilbagediskonteret. Dette sidste er netop ændringen i nettoformuen på tidspunkt 1. Da forskellen mellem forbrug og produktion iår må være hentet udefra (hvis den er positiv), svarer den til et importoverskud. dvs. til et underskud på betalingsbalancen; dette modsvares, ser vi, af en ændring i landets formuestilling overfor udlandet. Vareforbrug næste år Initial beholdning y x 2 2 Forbrug i ligevægt y x 1 1 Vareforbrug iår Figur 5. Forbrugsvalg over tid og betalingsbalance: Hvis den repræsentative forbruger i et lille land har en tildeling af varer fra produktionen svarende til punktet, og hun har adgang til at optage lån til verdensmarkedsrenten r, er hun i stand til at fordele sit forbrug bedre over tiden som vist i figuren. Undervejs er der sket en gældsætning til udlandet svarende til forskellen mellem forbrug og produktion i år, x 1 y 1, altså netop betalingsbalancens underskud. Et lands nettotilgodehavender overfor udlandet er naturligvis en vigtig størrelse; det er klart nok væsentligt, at en eventuel gæld ikke er større, end at landet må forventes at kunne betale den tilbage. Det har der faktisk været problemer med for visse lande i løbet af de seneste årtier, hvilket viser, at markedet ikke uden videre sikrer, at enhver gæld, som begge parter har været med til arrangere, også efterfølgende vil blive betalt tilbage. Dertil

9 J.ndersen og H.Keiding: Introduktion til Nationaløkonomi Kapitel 9, side 9 kan der for let ske uventede ting, som får forudsætningerne for sådanne kontrakter, ofte ret langsigtede, til at briste. På den anden side er et underskud på betalingsbalancen, svarende til et forbrug som overstiger den Iøbende produktion, ikke umiddelbart ensbetydende med, at det pågældende land er i økonomisk uføre. Det kan ses allerede af vor simple model, hvor underskuddet i år 1 blot er en følge af produktionens noget uhensigtsmæssige fordeling over tid; gælden fra år 1 betales tilbage næste år, således at betalingsbalancen bliver tilsvarende positiv. Selv langvarige, ja endda helt ubegrænsede, forløb med underskud på betalingsbalancen kan være forenelige med en sund og velfungerende økonomi. 5. Valuta Indtil nu har de emner, der er behandlet, haft at gøre med varestrømme, der går over landegrænserne. Men når der åbnes op for tidsaspektet, bliver det svært at undgå at tale om penge i det ene og i det andet land. Hermed følger også, at vi må diskutere disse nationale penges indbyrdes bytteforhold, valutakurseme. Grundlæggende dannes valutakurseme, prisen på udenlandsk valuta målt i vore egne penge, ligesom alle andre priser, nemlig gennem samspillet mellem udbud og efterspørgsel. Forskellen er blot, at efterspørgslen og udbuddet egentlig retter sig mod noget andet (køb og salg af varer og tjenester i indland og udland), således at valutaefterspørgsel og -udbud fremkommer som et biprodukt. Men det betyder så igen, at tilpasninger i valutakurseme kommer til at virke tilbage på de underliggende markeder for import- og eksportvarer, hvad der jo heller ikke er så underligt. Når prisen på udenlandsk valuta stiger, vil eksportøreme få mere for deres varer, målt i hjemlig valuta, og det kan eventuelt lokke dem til at sætte priseme ned i udlandet. Er efterspørgslen dér elastisk, kommer der mere ind ved salget, dvs. der hentes mere valuta hjem end før. På importsiden er vil en øget pris på udenlandsk valuta, som må forventes at slå igennem prå hjemmemarkedet, begrænse forbrugemes køb af importvarer og dermed behovet for valuta. rgumentet ses at kunne benyttes, også hvis valutakurseme ikke tilpasser sig frit, men holdes fast og kun justeres ved særlige lejligheder. En sådan justering i form af en devaluering vil altså forbedre betalingsbalancen, såfremt eksportvarer og importvarer er passende elastiske; den nøjagtige betingelse, kaldet Marshall-Lerner-betingelsen, siger, at summen af elasticiteteme (målt numerisk) i import og eksport skal være større end 1. Marshall-Lerner betingelsen er tilsyneladende en god, operationel regel for økonomisk politik; desværre står og falder brugbarheden jo med, at man har et tilforladeligt skøn over de elasticiteter, der indgår, og det kniber det som regel med. Men ihvertfald kan man så glæde sig over, at der ved brug af den almindelige økonomiske teori som det jo er tilfældet her er opnået en vis indsigt i, hvad det er, der foregår pi valutamarkedeme, ihvertfald i grove træk. Denne indsigt kan blandt andet bruges til at vurdere holdbarheden i den såkaldte PPP- (eller købekraftsparitets-)teori.

10 J.ndersen og H.Keiding: Introduktion til Nationaløkonomi Kapitel 9, side 10 Kurs, kr./$ Udbud af $ fra eksport, turister, rentemodtagere Ligevægtskurs Efterspørgsel af $ til import, turisme etc. En fast for lav kurs fører til underskud Ligevægtsmængde Mængde af $ Figur 6. Valutakursens bestemmelse: Udbud efter valuta stammer fra alle de transaktioner, som fører til salg af fremmed valuta herhjemme eksport, turisme, indkomstoverførsler fra udlandet, og tilsvarende kommer efterspørgslen fra alle de borgere, der ønsker at bruge fremmed valuta til varekøb, tjenester i udlandet eller indkomstoverførsler. Ved fri valutakursdannelse bestemmes kursen som på alle andre markeder, ved lighed mellem udbud og efterspørgsel. Som et biprodukt af denne tilpasning får vi lighed mellem udbudt og efterspurgt mængde, eller sagt på anden måde ligevægt på betalingsbalancen. Hvis valutakursen af en eller anden grund er lagt fast på et for lavt niveau. vil der være underskud på betalingsbalancen, og overefterspørgslen kan kun opfyldes, hvis der skaffes mere valuta til veje end der kommer ind, enten ved træk på centralbankens reserver eller ved optagelse af lån. En devaluering, dvs. justering opefter af kursen, vil være gavnlig, hvis den mindsker underskuddet målt i fremmed valuta; det vil den gøre i vores figur. Ifølge PPP er valutakurseme bestemt ved, at en 1$ køber det samme varebundt i et hvilketsomhelst land. Vælg derfor et standardvarebundt, se hvad det koster i $, find dernæst ud af dets pris i lokal mønt, og man har valutakursen. Der er jo et vist rudiment af sandhed i det, og det giver fint TV at sende en joumalist rundt og æde burgere over hele verden, men det er alligevel ikke nok; helt åbenbart kan PPP-teorien kun passe, hvis det varebundt, der tales om, er repræsentativt for verdenshandelen, og det er ikke tilfældet. Det meste af verdenshandelen er i råvarer og mellemprodukter til videre forarbejdning, burgere handles stort set ikke over grænser, så hvordan i alverden skulle de blive udslaggivende for valutakursen? Egentlig er PPP et tilbagefald til tidligere tiders søgen efter en fast værdiskala at man har valgt burgere snarere end arbejdskraft som altings mål siger måske noget om tidsånden. 6. Valutakurs og indkomstdannelse Der mangler også et ganske væsentligt aspekt ved valutakursdannelsen i vor diskussion ovenfor, nemlig tiden. Der handles faktisk valuta såvel til umiddelbar levering som til noget

11 J.ndersen og H.Keiding: Introduktion til Nationaløkonomi Kapitel 9, side 11 senere levering. Ved at købe valuta til levering om 3 måneder sikrer man sig mod udsving i kursen indtil denne dag (eller man spekulerer i sådanne udsving, alt efter temperament). Når der kan handles til senere levering, er der et element af rentedannelse bygget ind i valutakurseme. Lad os nemlig antage, at forventningeme til, hvad der sker om 3 måneder, er holdt helt fast, og så flytte lidt på valutakursen ved handel her og nu (den såkaldte spotkurs). Hvis det bliver billigere at købe dollars nu, og kursen om 3 måineder (terminskursen) er fast, så kan det betale sig at veksle til $, sætte pengene på rente i udlandet, og veksle tilbage. Kurs, kr./$ D Ligevægtskurs D Ligevægtsindkomst Indkomst Figur 7. Mundell-Fleming modellen for indkomstdannelse og valutakurs: Hvis det antages, at valutakurs og rente bevæger sig modsat, kan vi erstatte den lodrette akse i det sædvanlige IS-LM diagram med en valutakurs-akse. Den oprindelige (voksende) LM-kurve bliver dermed til en aftagende kurve, som kaldes, mens den tidligere IS bliver til en aftagende DD-kurve, Man kan man nu analysere virkning af henholdsvis penge- og finanspolitik som flytning af eller DD. Men når man kan få mere ud af hver given krone over 3 måneder ved denne handel, der er åben for alle, betyder det, at renten, det afkast, en given formue giver, er steget. Da hele argumentationen kører lige så godt den anden vej, får vi, at renten varierer med valutakursen, når den ene går ned, gar den anden op. Ræsonnementet er måske nok en anelse bagvendt, idet vi holder fremtidige forventninger fast og så varierer på, hvad der sker aktuelt. Men med dette forbehold kan vi bruge sammenhængen mellem kurs og rente til at se på, hvorledes aktiviteten i samfundet hænger sammen med valutakursen. Det sker ved at erstatte rente med valutakurs i den sædvanlige IS-LM model, hvortil kommer den yderligere sammenhæng mellem kurs og indkomst via eksporten: jo større pris på $ i kroner, des større eksport, og via multiplikatorvirkningen des større indkomst.

12 J.ndersen og H.Keiding: Introduktion til Nationaløkonomi Kapitel 9, side 12 Resultatet, skitseret i figur 7, kaldes Mundell-Fleming modellen. Den giver mulighed for en samlet vurdering af valutakurs- og beskæftigelsespolitik. Modellen er udviklet med henblik på US, hvor der gør sig særlige forhold gældende, idet landets valuta også er intemational reservevaluta. For andre lande vil der som oftest være en ret stram styring af valutakursen, der låser modellen fast, så der ikke er meget tilbage at analysere. En nøjere analyse af makroøkonomiske sammenhamge for en åben økonomi vil ligesom for et enkelt samfund kræve nøjere diskussion af forventningsdannelsen og dens rolle, noget som allerede spøger i kulissen her. Det ligger dog udenfor rammerne af denne fremstilling. 7. Opgaver 1. Undersøg, hvilke prisforhold, der kan bruges i Ricardo-modellen fra afsnit 1 til at gennemføre handler, som er acceptable for begge lande (kig på forholdet mellem arbejdskraftens grænseprodukt i de to lande). 2. Rybczynski s sætning: ntag at et land får mere af en produktionsfaktor, f.eks. arbejdskraft, således at Edgeworth-boxen i figur 2 bliver længere. Vis, at hvis faktorpriseme er uændrede, da vil produktionen være steget i den arbejdsintensive branche og faldet i den anden. 3. nalysér virkningen af en importrestriktion i et diagram svarende til figur 4. Er der et velfærdstab af samme slags som ved told? 4. Et land, hvis eksport overvejende er kaffe og bananer, og hvis import er korn, overvejer en devaluering for at afhjælpe sine betalingsbalanceproblemer. Kan det anbefales? 5. Beskriv ved hjælp af diagrammer, hvorledes en forøgelse af pengemængden vil påvirke beliggenheden af. Forklar herunder de bagvedliggende økonomiske mekanismer. 8. Litteratur Der er adskillige lærebogsfremstillinger af intemational økonomi. Meget anvendte er Ethier (1995) og Krugman & Obstfeld (1997). En fremstilling, der i særlig grad tager sigte på europæiske (danske) forhold, er Nielsen, Strøjer Madsen & Pedersen (1995). Ethier,W.l. (1995), Modem Intemational Economics, 3rd ed., W.W.Nort Company, New York. Krugman,P.R. & M.Obstfeld (1997), Intemational Economics, Theory and Policy, 4th ed., ddison- Wesley, New York. Nielsen,J.U., E.Strøjer Madsen & K.Pedersen (1995), Intemational Economics, The Wealth of Open Nations, McGraw-Hill, New York.

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISK PRINCIPPR II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 11 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 32 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Introduktion Kapitel 31 Åben versus lukket økonomi

Læs mere

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Claus Thustrup Kreiner MÅLBESKRIVELSE Karakteren 12 opnås, når den studerende ud fra fagets niveau på fremragende

Læs mere

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2005I 1. årsprøve, Mikroøkonomi

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2005I 1. årsprøve, Mikroøkonomi Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2005I 1. årsprøve, Mikroøkonomi Claus Thustrup Kreiner OPGAVE 1 1.1 Forkert. En isokvant angiver de kombinationer af inputs, som resulterer i en given

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 10 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 9 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi anmarks samhandel med andre lande 700000 600000 Mio.

Læs mere

MAKRO 1. 2. årsprøve, forår 2007. Forelæsning 5. Pensum: Mankiw kapitel 5. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm

MAKRO 1. 2. årsprøve, forår 2007. Forelæsning 5. Pensum: Mankiw kapitel 5. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm MAKRO 1 2. årsprøve, forår 2007 Forelæsning 5 Pensum: Mankiw kapitel 5 Peter Birch Sørensen www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm DEN ÅBNE ØKONOMI LUKKET vs. ÅBEN ØKONOMI: Handel: Eksport og import af varer

Læs mere

MAKRO 2 DEN BASALE SOLOW-MODEL. Y t = BK α t L 1 α. K t+1 K t = sy t δk t, L 0 givet. L t+1 =(1+n) L t, 2. årsprøve. r t = αb L t.

MAKRO 2 DEN BASALE SOLOW-MODEL. Y t = BK α t L 1 α. K t+1 K t = sy t δk t, L 0 givet. L t+1 =(1+n) L t, 2. årsprøve. r t = αb L t. DEN BASALE SOLOW-MODEL Y t = BK α t L 1 α t MAKRO 2 K t+1 K t = sy t δk t, L t+1 =(1+n) L t, K 0 givet L 0 givet 2. årsprøve Forelæsning 4 Kapitel 3 og 4 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen econ.ku.dk/okojacob/makro-2-f07/makro

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.12.2010 KOM(2010) 774 endelig Bilag A/Kapitel 14 BILAG A til Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om det europæiske national- og regionalregnskabssystem

Læs mere

Valutarisiko eksempel 1

Valutarisiko eksempel 1 MARTS 2010 Bank og FINANS derivater Et risikost yringsredskab Finanskrisen har sat fokus på pengeinstitutters og virksomheders behov for at fjerne finansielle risici. Særligt ses en interesse for justering

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2012 Institution Tradium handelsgymnasium, Rådmands Boulevard, Randers Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Øvelse 5. Tobias Markeprand. October 8, 2008

Øvelse 5. Tobias Markeprand. October 8, 2008 Øvelse 5 Tobias arkeprand October 8, 2008 Opgave 3.7 Formålet med denne øvelse er at analysere ændringen i indkomstdannelsesmodellen med investeringer der afhænger af indkomst/produktionen. Den positive

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

International økonomi HH3C Torben Jensen Undervisningsbeskrivelse

International økonomi HH3C Torben Jensen Undervisningsbeskrivelse International økonomi HH3C Torben Jensen Undervisningsbeskrivelse Termin 09/12 Institution ZBC-Vordingborg Uddannelse HHX Fag og niveau International økonomi, A Lærere Torben Jensen Hold International

Læs mere

flexinvest forvaltning

flexinvest forvaltning DANSkE FORVALTNING flexinvest forvaltning aktiv investeringspleje og MuligHed for Højere afkast Professionel investeringspleje for private investorer Når værdipapirer plejes dagligt, øges muligheden for,

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 8 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Velfærdsstatens hovedformål Tilvejebringelse af offentlige

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 8 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Velfærdsstatens hovedformål Tilvejebringelse af offentlige

Læs mere

Kap4: Velfærdseffekten af prisdiskriminering i flybranchen

Kap4: Velfærdseffekten af prisdiskriminering i flybranchen Side 1 af 5 Kap4: Velfærdseffekten af prisdiskriminering i flybranchen Når flyselskaberne opdeler flysæderne i flere klasser og sælger billetterne til flysæderne med forskellige restriktioner, er det 2.

Læs mere

Taksterne i den kollektive trafik i København sammenlignes med følgende fem europæiske storbyer:

Taksterne i den kollektive trafik i København sammenlignes med følgende fem europæiske storbyer: Trafikudvalget 2008-09 B 165 Svar på Spørgsmål 1 Offentligt NOTAT DEPARTEMENTET Dato 25. juni 2009 Dok.id 837046 J. nr. 559-37 Center for Kollektiv Trafik Sammenligning af takster i den kollektive trafik

Læs mere

BNP undervurderer væksten i dansk velstand

BNP undervurderer væksten i dansk velstand BNP undervurderer væksten i dansk velstand I forhold til udviklingen i vores velstand er der typisk fokus på væksten i priskorrigeret/realt BNP. Bruttonationalindkomsten (BNI) er imidlertid et mere retvisende

Læs mere

I den teoretiske udredning, for fuldkommen konkurrence, essentiel for opgave a, forudsættes følgende :

I den teoretiske udredning, for fuldkommen konkurrence, essentiel for opgave a, forudsættes følgende : Afløsningsopgave Økonomi 2003, Cpr. Nr. : 310179-1423 Side 1 af 16 OPGAVE A Prisen på det frie marked (a1): I den teoretiske udredning, for fuldkommen konkurrence, essentiel for opgave a, forudsættes følgende

Læs mere

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 18. oktober 2004 Af Thomas V. Pedersen Resumé: INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 Notatet foretager over en længere årrække analyser af udviklingen i sammensætningen af industrivirksomhedernes

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling

Læs mere

DEN ØKONOMISKE SITUATION

DEN ØKONOMISKE SITUATION i:\november 99\den oek-sit-sb-ms.doc Af Steen Bocian og Michael Schrøder RESUMÉ 3.november 1999 DEN ØKONOMISKE SITUATION Ifølge den seneste opgørelse af Dansk Arbejdsgiverforening er tendensen til faldende

Læs mere

Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering:

Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering: Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering: LINEÆR PROGRAMMERING I lineær programmering løser man problemer hvor man for en bestemt funktion ønsker at finde enten en maksimering eller en minimering

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Økonomer og økonomiske begreber af Joachim Ohrt Fehler, 2013. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

Økonomer og økonomiske begreber af Joachim Ohrt Fehler, 2013. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Økonomer og økonomiske begreber af Joachim Ohrt Fehler, 2013. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Markedsøkonomi: En økonomi hvor priser og produktion bestemmes af udbud og efterspørgsel på

Læs mere

Forbrugeren som agent

Forbrugeren som agent Kapitel 2: Budgetbegrænsninger Forbrugeren som agent 1. Paradigme: Forbrugeren vælger det bedste varebundt som han/hun har råd til. 2. Lyder banalt og noget abstrakt - men... 3....viser sig at give en

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Valutaterminskontrakter

Valutaterminskontrakter Valutaterminskontrakter Valutaterminskontrakter bliver mere og mere brugt indenfor landbruget. De kan både bruges til at afdække en valutarisiko, men også til at opnå en gevinst på en ændring i en given

Læs mere

Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel

Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel Danmark har de seneste år haft meget store overskud på betalingsbalancen. Overskuddet er siden starten af dette årtusind steget fra knap 1½ pct.

Læs mere

Af Steen Bocian. 20. december 1999 RESUMÈ

Af Steen Bocian. 20. december 1999 RESUMÈ \\1651-fs-0\vol2\brugere\gs\december 99\oko-sb.doc Af Steen Bocian RESUMÈ 20. december 1999 De seneste indikatorer for udviklingen i det private forbrug bekræfter tendensen til en meget afdæmpet forbrugsudvikling

Læs mere

Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå?

Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå? Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå? Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Dias

Læs mere

Opgave 1: Omprøve 12. august 2003. Spørgsmål 1.1: Dette opgavesæt indeholder løsningsforslag til opgavesættet:

Opgave 1: Omprøve 12. august 2003. Spørgsmål 1.1: Dette opgavesæt indeholder løsningsforslag til opgavesættet: Dette opgavesæt indeholder løsningsforslag til opgavesættet: Omprøve. august 003 Det skal her understreges, at der er tale om et løsningsforslag. Nogle af opgaverne er rene beregningsopgaver, hvor der

Læs mere

Derfor skal du investere

Derfor skal du investere Derfor skal du investere Investering er ofte lig med store kursudsving og mange bekymringer. Er det ikke bedre blot at spare op og undgå risiko? Nej, for hvis du ikke investerer, mister du penge hver dag,

Læs mere

Makroøkonomi. Olivier Blanchard ch. 3: The Goods Market

Makroøkonomi. Olivier Blanchard ch. 3: The Goods Market Syddansk Universitet HD 1. del, Samfundsøkonomi Kapitel- og noteoversigt: 1. Den økonomiske model 2. Indkomstdannelsesmodellen Makroøkonomi Olivier Blanchard ch. 3: The Goods Market 3. Nærmere om samspillet

Læs mere

Forvridningseffekter af jordbeskatning

Forvridningseffekter af jordbeskatning Forvridningseffekter af jordbeskatning Forvridningseffekter af jordbeskatning Nationaløkonomisk Tidsskrift 2014:1 Morten Skak, lektor Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi, Syddansk Universitet Det

Læs mere

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Dorte Grinderslev (DØRS) Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Baggrundsnotat til kapitel I Omkostninger ved støtte til vedvarende energi i Økonomi og Miljø 214 1 Indledning Notatet

Læs mere

Sammenligning af SMEC, ADAM og MONA - renteeksperiment

Sammenligning af SMEC, ADAM og MONA - renteeksperiment Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Jacob Nørregård Rasmussen 2. september 212 Dan Knudsen Sammenligning af SMEC, ADAM og MONA - renteeksperiment Resumé: Papiret sammenholder effekten af en renteforøgelse

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold International Business College - Aabenraa HHX

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

forskellige. Ved beregningen af det relevante udenlandske prisniveau er der brugt de samme handelsvægte som i tabel 1.

forskellige. Ved beregningen af det relevante udenlandske prisniveau er der brugt de samme handelsvægte som i tabel 1. 6. Lektion. Dansk penge- og valutakurspolitik omkring 1914-1939 set i et internationalt perspektiv. (Pensum: Sv. Aage Hansen, Økonomisk vækst i Danmark II, pp. 14-21 og Jan Tore Klovland, Monetary policy

Læs mere

VisitDenmark 2010 Gengivelse af rapporten eller dele heraf er tilladt med kildeangivelse.

VisitDenmark 2010 Gengivelse af rapporten eller dele heraf er tilladt med kildeangivelse. Forecast for dansk turisme 2010-13. April 2010 Udgivet af: VisitDenmark April 2010 Adresse: Islands Brygge 43, 3. 2300 København S Tlf. +45 3288 9900 Kan gratis downloades på www.visitdenmark.com/analyser.

Læs mere

Opgave 1: Sommereksamen 24. maj 2004. Spørgsmål 1.1: Dette opgavesæt indeholder løsningsforslag til opgavesættet:

Opgave 1: Sommereksamen 24. maj 2004. Spørgsmål 1.1: Dette opgavesæt indeholder løsningsforslag til opgavesættet: Sommereksamen 4 Dette opgavesæt indeholder løsningsforslag til opgavesættet: Sommereksamen 24. maj 4 Det skal her understreges, at der er tale om et løsningsforslag. Nogle af opgaverne er rene beregningsopgaver,

Læs mere

Pengestrømme mellem Grønland og Danmark. Resumé af rapport fra Arbejdsgruppen vedr. Økonomi & Erhvervsudvikling under Selvstyrekommissionen

Pengestrømme mellem Grønland og Danmark. Resumé af rapport fra Arbejdsgruppen vedr. Økonomi & Erhvervsudvikling under Selvstyrekommissionen Pengestrømme mellem Grønland og Danmark Resumé af rapport fra Arbejdsgruppen vedr. Økonomi & Erhvervsudvikling under Selvstyrekommissionen Pengestrømme mellem Grønland & Danmark Størstedelen af alle pengestrømme

Læs mere

HD(R) 2.del Finansiel Styring 12.06.2003 Ro203 Erling Kyed ******-**** 1 af 1 sider

HD(R) 2.del Finansiel Styring 12.06.2003 Ro203 Erling Kyed ******-**** 1 af 1 sider 1 af 1 sider Opgave 1.: Generelt må det siges at ud fra opgaveteksten er der ingen overordnet plan for koncernens likviditetsstyring. Især de tilkøbte selskaber arbejder med en høj grad af selvstændighed,

Læs mere

Kapitel 6 De finansielle markeder

Kapitel 6 De finansielle markeder Kapitel 6. De finansielle markeder 2 Kapitel 6 De finansielle markeder 6.1 Verdens finansielle markeder For bedre at forstå størrelsen af verdens finansielle markeder vises i de følgende tabeller udviklingen

Læs mere

Nationalregnskab. Input-output tabel for 2004 2012:2. Sammenfatning

Nationalregnskab. Input-output tabel for 2004 2012:2. Sammenfatning Nationalregnskab 2012:2 Input-output tabel for 2004 Sammenfatning Formålet med denne publikation er, at give brugere mulighed for at benytte de data og analyseresultater, samt de input-output tabeller,

Læs mere

10 Skitur til Østrig. Faglige mål. Side til side-vejledning. Budget og opsparing. Klubfest. Opsparing til skituren. Penge. Budget og opsparing

10 Skitur til Østrig. Faglige mål. Side til side-vejledning. Budget og opsparing. Klubfest. Opsparing til skituren. Penge. Budget og opsparing 10 Skitur til Østrig Faglige mål Kapitlet Skitur til Østrig tager udgangspunkt i følgende faglige mål: Budget og opsparing: kunne udarbejde budget og regnskab, kende forskel på de to begreber samt vide

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommune Kvartalsrapport oktober 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Faaborg-Midtfyn Kommune Kvartalsrapport oktober 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Faaborg-Midtfyn Kommune Kvartalsrapport oktober 214 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Med de nuværende renteforventninger har Faaborg-Midtfyn

Læs mere

Ejerforhold i danske virksomheder

Ejerforhold i danske virksomheder N O T A T Ejerforhold i danske virksomheder 20. februar 2013 Finansrådet har i denne analyse gennemgået Nationalbankens værdipapirstatistik for at belyse, hvordan ejerkredsen i danske aktieselskaber er

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

Hvad skal skabe den fremtidige økonomiske vækst?

Hvad skal skabe den fremtidige økonomiske vækst? Hvad skal skabe den fremtidige økonomiske vækst? Carl-Johan Dalgaard Foreningen af lærere i international økonomi 28.11.13 FIRE SPØRGSMÅL 1. Hvad er kernen i Danmarks produktivitetsproblem? 2. Hvoraf udspringer

Læs mere

VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra

VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra Artikel i Matematik nr. 2 marts 2001 VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra Inge B. Larsen Siden midten af 80 erne har vi i INFA-projektet arbejdet med at udvikle regne(arks)programmer til skolens

Læs mere

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Den 22. maj 2012 Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Danske virksomheder oplever få udfordringer ved salg til nærmarkederne, mens salg til udviklingslan- de og emerging markets uden for Europa kan

Læs mere

Region Midtjylland i en international verden

Region Midtjylland i en international verden 20. februar 2008 Region Midtjylland i en international verden Engelsk som hovedsprog i virksomhederne, industrier, der flytter til Asien, virksomheder, der vinder markeder i udlandet. Små og mellemstore

Læs mere

B L A N D E D E A F D E L I N G E R

B L A N D E D E A F D E L I N G E R BLANDEDE AFDELINGER Om Sparinvest Sparinvest er en investeringsforening, der blev etableret i 1968. Vi har specialiseret os i langsigtede investeringsprodukter og tilbyder både private og professionelle

Læs mere

Aabenraa Kommune Kvartalsrapport juli 2012 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Aabenraa Kommune Kvartalsrapport juli 2012 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Aabenraa Kommune Kvartalsrapport juli 212 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Portefølje er godt afdækning med god spredning på rentekurven

Læs mere

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen?

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.1 Redegør for, hvad begrebet pengepolitik omfatter. 5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.3 Siden finanskrisen begyndelse i 2007 har

Læs mere

Kunden er indforstået med, at indgåelse af handler med Risk Management Produkter kan være behæftet med risici for tab, omkostninger og gebyrer.

Kunden er indforstået med, at indgåelse af handler med Risk Management Produkter kan være behæftet med risici for tab, omkostninger og gebyrer. DLG s Generelle betingelser for Risk Management Produkter 1. Anendelse Nedenstående generelle betingelser for DLG a.m.b.a. ( DLG ) finder anvendelse for alle handler med produkterne Secure Max Opti, Performance

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj juni 2015

Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj juni 2015 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj juni 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Roskilde Handelsskole HHX International Økonomi

Læs mere

Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande

Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 25. november 2013 Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande Uanset om man måler på udviklingen i eksporten i mængder

Læs mere

Generel exitskat på aktiver

Generel exitskat på aktiver Generel exitskat på aktiver April 2015 Global Employer Services Generel exitskat på aktiver Nu er der indført generel exitskat for personer, der flytter fra Danmark herunder henstand med betaling af exitskat

Læs mere

Notat vedr. af schweizerfranc i låneporteføljen

Notat vedr. af schweizerfranc i låneporteføljen Den 28. januar 2010 Notat vedr. af schweizerfranc i låneporteføljen Norddjurs Kommune har i øjeblikket et lån 1 i schweizerfranc 2 på ca. 87,9 mio. kr. (ekskl. evt. kurstab) ud af en samlet låneportefølje

Læs mere

Faxe Kommune Kvartalsrapport oktober 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Faxe Kommune Kvartalsrapport oktober 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Faxe Kommune Kvartalsrapport oktober 214 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Faxe Kommune har en passende fordeling i porteføljen

Læs mere

Redegørelse for de hidtidige erfaringer med aflæggelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta

Redegørelse for de hidtidige erfaringer med aflæggelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 3 Offentligt Notat J.nr. 2009-469-0017 Redegørelse for de hidtidige erfaringer med aflæggelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta 1. Indledning Ved lov

Læs mere

Swaps. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Swaps. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Swaps Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I det seneste år har i pressen været omtalt en række problemer med swaps. Især kan fremhæves Lene Andersens grundige behandling af emnet i Jyllands-Posten

Læs mere

Analyse: Rebalancering af Tyskland

Analyse: Rebalancering af Tyskland Analyse: Rebalancering af Tyskland 24. februar 2014 Udarbejdet af: Chefanalytiker Bjarne Kogut Økonomisk sekretariat bjarne.kogut@albank.dk Direkte: 38 48 45 52 Resume Analysen konkluderer, at talen om

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

2 Risikoaversion og nytteteori

2 Risikoaversion og nytteteori 2 Risikoaversion og nytteteori 2.1 Typer af risikoholdninger: Normalt foretages alle investeringskalkuler under forudsætningen om fuld sikkerhed om de fremtidige betalingsstrømme. I virkelighedens verden

Læs mere

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del).

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del). Skatteudvalget 2011-12 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 357 Offentligt J.nr. 12-0173104 Dato:4. juli 2013 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar

Læs mere

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om merværdiafgiftsloven (momsloven)

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om merværdiafgiftsloven (momsloven) Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om merværdiafgiftsloven (momsloven) 1 I bekendtgørelse om merværdiafgiftsloven (momsloven), jf. bekendtgørelse nr. 663 af 16. juni 2006, som ændret ved bekendtgørelse

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Region Hovedstaden Kvartalsrapport januar 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Region Hovedstaden Kvartalsrapport januar 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Region Hovedstaden Kvartalsrapport januar 214 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Region Hovedstaden har en passende fordeling mellem

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 30 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Introduktion Hvorfor har vi ikke enøre mønter mere?

Læs mere

Mange andelsboligforeninger med lav gældssætning

Mange andelsboligforeninger med lav gældssætning 18. februar 14 Mange andelsboligforeninger med lav gældssætning Historier om andelsboligforeninger i økonomiske problemer har igennem efterhånden flere år domineret nyhedsbilledet på andelsboligmarkedet.

Læs mere

Budgetlovens nye vagthund

Budgetlovens nye vagthund Budgetlovens nye vagthund Oplæg i Finanspolitisk Netværk 3. juni 2015 Direktør John Smidt i De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Agenda 1. De finanspolitiske rammer Lidt om baggrund, herunder den

Læs mere

Tema: Har EU tabt vækstkapløbet med USA?

Tema: Har EU tabt vækstkapløbet med USA? Tema: Har EU tabt vækstkapløbet med USA? 9. marts 2015 Udarbejdet af: Chefanalytiker Bjarne Kogut Økonomisk Sekretariat bjarne.kogut@albank.dk Direkte: 38 48 45 52 Resume Frem mod udbruddet af finanskrisen

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 23 og 24 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Genstandsfelt for økonomisk teori I. Individers/beslutningstagers

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

Studieplan. Stamoplysninger. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Periode August 2015 Juni 2016 Institution Vejen Business College.

Studieplan. Stamoplysninger. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Periode August 2015 Juni 2016 Institution Vejen Business College. Studieplan Stamoplysninger Periode August 2015 Juni 2016 Institution Vejen Business College Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx International Økonomi B Heidi Høyer STU-InternationaløknBhh1114-F16-MAR

Læs mere

Faxe Kommune Kvartalsrapport juli 2012 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Faxe Kommune Kvartalsrapport juli 2012 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Faxe Kommune Kvartalsrapport juli 212 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Faxe Kommune har en høj andel af fast finansiering og varighed.

Læs mere

Økonomi. Studieleder: Lektor, cand.polit. Lise Lyck.

Økonomi. Studieleder: Lektor, cand.polit. Lise Lyck. Økonomi Studieleder: Lektor, cand.polit. Lise Lyck. Vi er alle økonomer - i den daglige hverdag. Alle kender til at måtte økonomisere, fordi ind-komsten ikke slår til over for alle de ting, vi har behov

Læs mere

Sell in May? 13. oktober 2015. Af Peter Rixen Senior Porteføljemanager peter.rixen@skandia.dk 2.0% 1.5% 1.0% 0.5% 0.0% -0.5% -1.0%

Sell in May? 13. oktober 2015. Af Peter Rixen Senior Porteføljemanager peter.rixen@skandia.dk 2.0% 1.5% 1.0% 0.5% 0.0% -0.5% -1.0% Sell in May? Af Peter Rixen Senior Porteføljemanager peter.rixen@skandia.dk Det er ikke kun vejret, som har vist sig fra den kedelige side denne sommer. Aktiemarkedet har været ramt af en koldfront, der

Læs mere

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse?

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Karl Fritjof Krassel Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Publikationen Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter ARBEJDSDOKUMENT. Tale af Tassos Haniotis, medlem af Franz Fischlers kabinet

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter ARBEJDSDOKUMENT. Tale af Tassos Haniotis, medlem af Franz Fischlers kabinet EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter 27. juni 2002 ARBEJDSDOKUMENT om den amerikanske lov om sikkerhed og investering i landdistrikterne Tale af Tassos Haniotis,

Læs mere

Projekt 2.1: Parabolantenner og parabelsyning

Projekt 2.1: Parabolantenner og parabelsyning Projekter: Kapitel Projekt.1: Parabolantenner og parabelsyning En af de vigtigste egenskaber ved en parabel er dens brændpunkt og en af parablens vigtigste anvendelser er som profilen for en parabolantenne,

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 16-2010

ØkonomiNyt nr. 16-2010 ØkonomiNyt nr. 16-2010 - Presset økonomi i landbruget - Er produktionen OK / kan det gøres bedre - Rente- og valutamarkedet Presset økonomi i landbruget Grundlaget for en fornuftig økonomi i landbrugsbedrifterne

Læs mere

Løsningsforslag til Schweizerfranc-problematikken

Løsningsforslag til Schweizerfranc-problematikken Økonomidirektøren 29. august 2011 Løsningsforslag til Schweizerfranc-problematikken Norddjurs Kommune har pr. 26. august 2011 lån i schweizerfranc (CHF) på ca. 14 mio. CHF, hvilket med en kurs på 6,50

Læs mere