International økonomi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "International økonomi"

Transkript

1 J.ndersen og H.Keiding: Introduktion til Nationaløkonomi Kapitel 9, side 1 Kapitel 9 International økonomi 1. International handel og komparative fordele Den økonomiske videnskab har interesseret sig for den internationale handel i flere århundreder. En egentlig handelsteori opstod med Ricardo, hvis eksempel på fordelagtigheden af at handle med hinanden stadig har bevaret sin friskhed: Vi ser på to lande, der kan producere såvel klæde som vin. De er dog ikke lige gode til det, idet der til en enhed vin kræves mindre arbejdskraft i Portugal end til en enhed klæde, således som det er vist i tabellen. Læg mærke til, at England faktisk er dårligere end Portugal i begge brancher, men forholdsmæssigt er England mindst dårlig i klædebranchen: Tabel 1. Eksempel på komparative fordele. Tallene i tabellen angiver antal arbejdstimer pr. produceret enhed vare. Klæde Vin England Portugal Når England som i eksemplet er mindre produktiv i begge brancher, er der ikke umiddelbart noget argument i retning af arbejdsdeling, der taler for, at landene skal handle sammen. Men det bør de nu alligevel gøre, for antag at de f.eks. beslutter sig til at udveksle én enhed klæde med én enhed vin (andre bytteforhold kunne også bruges, men dette er jo nemt at regne på); da kan England ved at lade sine arbejdere producere klæde og bytte med portugisernes vin få det samme ud af 100 arbejdstimer, som de før fik ud af 120; og portugiserne har minsandten også glæde af det, for de kan få en enhed klæde med en indsats af kun 70 arbejdstimer mod før 90, nemlig ved at lade dem producere vin og udveksle med englændeme. Ræsonnementet er typisk for handelsteorien, der beskæftiger sig med to hovedemner, nemlig (1) årsag til handel, og (2) handelens struktur (hvem eksporterer hvad). De to emner er, som man næsten umiddelbart kan se, ret nært beslægtede; ovenfor har vi taget os af problem (1) i en simpel udgave: Landene kan med fordel handle med hinanden, når forholdet mellem arbejdsproduktiviteterne er forskelligt. Man vil sige, at et land har en komparativ fordel i den branche, hvor den har størst relativ arbejdsproduktivitet. Vi kan også se, at man

2 J.ndersen og H.Keiding: Introduktion til Nationaløkonomi Kapitel 9, side 2 i vores model vil forvente, at England specialiserer sig helt i klæde og Portugal i vin, så handelens struktur har vi dermed også fået styr på. Vare 2 Transformationskurve for land X P C C M B C B Transformationskurve for land B P B M X B Vare 1 Figur 1. Velfærdsgevinsten ved handel: To lande og B er repræsenteret ved hver sin transformationskurve; for overskuelighedens skyld antages det, at der kun er én forbruger i hvert land, og at de har samme indifferenskurver. I udgangspunktet (før handel) kan landene tænkes at producere og forbruge i punkteme C og C B. I ligevægtene for handel er priserne (den fælles hældning af transformationskurve og indifferenskurve) forskellige landene imellem; efter at der åbnes for handel, må der være samme pris. Den nye ligevægt giver en pris som vist, hvor der produceres i henholdsvis P og P B, men forbruges i C. Det fører til export X fra land af vare 2 og import M af vare 1, og omvendt for land B. Man ser at den gennemsnitlige forbruger er nået op på en højere indifferenskurve: Handel har gavnet forbrugeren, fordi man har kunnet koordinere produktionsindsatsen i landene under hensyn til samtlige forbrugere. t det gik så nemt, hænger sammen med den meget simple struktur i vores eksempel. Når arbejdsproduktivitet er det eneste, der betyder noget i produktionen, så er det ikke så svært at rangordne landene og forudsige handelsstrømmene. Udvides modellen, er det knap så ligetil, som det vil fremgå af næste afsnit. Noget af vores argumentation holder dog i mere komplicerede tilfælde; det er den del af argumentet, der fortæller, at handel vil stille landene bedre, end de var uden handel. rgumentet er i generel form skitseret i figur 1. Det helt generelle resultat om international handel er, at handel altid er bedre end ingen handel. Som regel er dette resultat dog lidt for svagt i forhold til, hvad man geme vil nå frem til; man ønsker ikke blot at vide, at en eller anden form for vareudveksling (maske bilaterale aftaler) er en fordel sammenlignet med ingen vareudveksling (hvad det altså er), men at fri

3 J.ndersen og H.Keiding: Introduktion til Nationaløkonomi Kapitel 9, side 3 handel under den intemationale markedsmekanisme vil sikre, at landene bliver stillet bedre end de var, før de handlede sammen. Det ligger jo nært for, men der er en lille forhindring, der kan drille lidt: Går man over til fri intemational handel, kan det godt være, at nogle i samfundet bliver dårligere stillet, mens andre bliver stillet bedre. Vor tidligere omhu med ikke at konkludere noget om velfærd, medmindre alle får det bedre, rammer os tilsyneladende. Det kan dog vises, at det er muligt at føre en politik, der tager indkomst fra dem, der vinder ved frihandel, og overfører den til tabeme, således at den nye ligevægt efter overførsler har stillet alle borgere (i begge lande) bedre. Konklusionen er derfor, at fri handel ikke automatisk sikrer øget velfærd, men at fri handel støttet af omfordeling kan gøre det. 2. Faktorprisudjævning Fra den simple model i første afsnit har vi så at sige prototypen på et resultat i handelsteorien (af type (2)): Man identificerer brancher, hvor et land har en komparativ fordel, og så forventer man, at landet eksporterer varer fra denne branche. Men hvis det medtages i analysen, at produktion som regel sker på grundlag af flere inputs, produktionsfaktorer, er det lidt mere kompliceret at aflæse komparative fordele umiddelbart. Hvad man imidlertid kan gøre, er at se på lidt konstruerede situationer, hvor landene er helt ens på nær et enkelt fænomen, og så analysere dette fænomens betydning for handelsstrømmene. Det er en slags komparativ statik overført til det konkrete problem. Et særdeles prominent eksempel på en sådan analyse er den sakaldte Heckscher-Ohlin model, hvor der produceres to varer i hver sin teknik, som har konstant skalaafkast, med brug af to faktorer. Teknik såvel som forbrugernes efterspørgselsstruktur er ens i landene, kun faktorudrustningen er forskellig. Hvordan kan man måle komparative fordele i faktorudrustning? Det kan man gøre ved at se på, hvorledes de bruges i produktionen, således som det er vist i figur 2. Her vil de to faktorer, lad os kalde dem arbejde og kapital, nemlig indgå i forskellig indbyrdes forhold, således at den ene altid bruger mere kapital i forhold til arbejdskraft end den anden. Man kalder denne branche for kapitalintensiv, og den anden branche bliver dermed arbejdsintensiv. Vi siger da, at et land har en komparativ fordel i en branche, hvis landet er relativt velforsynet med den faktor, som denne branche anvender intensivt. Det viser sig nu, at der faktisk gælder det, man hermed har lagt op til, nemlig at et land vil eksportere den vare, i hvis produktion det har en komparativ fordel. Dette er egentlig modellens hovedresultat, men undervejs til dette kommer der et par andre ting frem, som er nok så interessante, herunder specielt det fænomen, der er nævnt i afsnittets overskrift: Hvis de to lande ender i en ligevægt, hvor begge lande stadig producerer begge varer (men

4 J.ndersen og H.Keiding: Introduktion til Nationaløkonomi Kapitel 9, side 4 som vi har set forholdsvis meget mere af den vare, hvor der er komparativ fordel), så vil faktorpriserne være ens landene imellem. t det faktisk går sadan, er vist i figur 3. Kapital O 2 Isokvanter for branche 1 Isokvanter for branche 2 O 1 rbejdskraft Figur 2. Edgeworth-box, der viser, hvorledes faktoreme indsættes i to brancher ved forskellige krav til outputs sammensætning. Kontraktkurven i boxen, bestående af de punkter, hvor isokvanter fra de to brancher har fælles tangent, giver os alle efficiente fordelinger af faktorer mellem brancher. Hældningen på strålen fra O 1 til et punkt på kontraktkurven angiver kapital/arbejdskraftforholdet i branche 1, og hældningen på stralen fra O 2 (hvor boxen egentlig skal vendes på hovedet) giver kapital/arbejdskraft-forholdet i branche 2. Det ses, at når kontraktkurven forløber på samme side af diagonalen O 1 O 2 hele vejen, kan brancheme karakteriseres som kapital- henholdsvis arbejdsintensive uanset hvilket punkt på kontraktkurven, man betragter. Dette er faktisk et meget markant resultat: Vi ser på en verden, hvor man kan handle med varer, men ikke med faktorer ikke noget med arbejdskraftens og kapitalens frie bevægelighed her. lligevel vil varehandlen føre til, at man får det samme resultat, som hvis man kunne have handlet med faktorer direkte. Der vil dermed ikke være brug for gæstearbejdere i denne modelverden, man kan nøjes med at bytte de færdige produkter. Heckscher-Ohlin modellen (skabt af to svenskere, omend med meget udstrakt bistand af den amerikanske økonom Paul Samuelson) er med rette berømt, idet den har lagt grundlaget for analyse af handelsmønstret i dets afhængighed af de konkrete økonomiske forhold. Modellen er iøvrigt gjort til genstand for adskillige empiriske analyser; mest berømt er Leontiefs undersøgelse fra omkring 1950, fordi den gav et noget paradoksalt resultat, nemlig at US, der med rimelighed måtte antages at være veludrustet med kapital sammenlignet med resten af verden, overvejende importerede kapitalintensive og eksporterede arbejdskraft-intensive

5 J.ndersen og H.Keiding: Introduktion til Nationaløkonomi Kapitel 9, side 5 varer. Diskussionen af dette såkaldte Leontief-paradoks (som er både bekræftet og modsagt af senere undersøgelser) afklarede måske ikke helt den konkrete sammenhæng, men den stimulerede til gengæld modeludviklingen. 3. Handelspolitik Indgreb i handelsstrømmene fra statsmagtens side har været kendt og benyttet igennem næsten hele den kendte historie; det er måske ikke så sært, for netop ved passage over grænsen er det oplagt at kræve en afgift. Sådanne afgifter var tidligere de eneste regulære indtægtskilder, staten havde. Vare 2 1$-isokvant i branche 1 1$-isokvant i branche 2 Isokostlinie forenelig med produktion i begge brancher Vare 1 Figur 3. Faktorprisudjævning: I diagrammet er indtegnet den isokvant fra hver branche, der svarer til produktion af værdi $ 1. I en ligevægt, hvor der produceres i begge brancher, må omkostningeme ved at producere for $ 1 også være $ 1 (for der er konstant skalaafkast, så pris er lig grænseomkostninger lig gennemsnitsomkostninger). Det betyder, at ($ 1)-isokostlinien lige netop rører begge isokvanter. Og det kan kun gøres på én måde, så uanset hvad det var for et land, vi betragtede i figuren, må isokostliniens placering, og dermed faktorpriseme, være de samme. Virkningen af en told kan analyseres i et udbuds/efterspørgselsdiagram, således som det er gjort i figur 4. Den interessante effekt af tolden er naturligvis, at den giver mulighed for større indtægter i de indenlandske industrier, der er udsatte for konkurrence fra udlandet. Denne beskyttelse er imidlertid ikke gratis for samfundet. Som følge af, at der Iægges told på en vare, vil forbrugernes marginale substitutionsforhold ikke længere svare til producenternes, og dermed er allokeringen ikke længere Pareto optimal. Hvis den var det før tolden,

6 J.ndersen og H.Keiding: Introduktion til Nationaløkonomi Kapitel 9, side 6 er der dermed sket et velfærdstab; hvis den ikke var, dur ovenstående argument ikke længere, og told behøver ikke nødvendigvis forringe velfærden. Når beskyttelsen således i nogen grad sker på samfundets bekostning, kan man interessere sig for, hvem det da er, der har interesse i den. I første omgang er det naturligvis de beskyttede industrier, men man kan af og til komme lidt nærmere. I den modelramme, som blev diskuteret i sidste afsnit, kan vi give et særdeles klart svar på spørgsmålet om, hvem der har gavn af told. Det er den såkaldte Stolper-Samuelson sætning, der siger, at told gavner den faktor, der bruges intensivt i den beskyttede industri. t det forholder sig sådan, kan man se ved at kigge nærmere på figur 2: Hvis vi antager, at produktionen i branche 1 stiger (på grund af toldbeskyttelsen), vil man flytte sig op ad kontraktkurven, og fællestangenten i punktet vil blive mindre stejl. Det svarer til, at faktorprisen på kapital vokser; men branche 1 var netop kapitalintensiv i figuren. Pris Efterspørgsel E C Verdensmarkedspris plus told F G H D Verdensmarkedspris Indenlandsk udbud Mængde Figur 4. Told: I figuren analyseres virkningen af en told udformet som et fast beløb i kroner pr. importeret enhed af varen. Vi antager, at udlandets udbud er meget stort sammenlignet med indenlandsk efterspørgsel, så at denne sidste sagtens kan tilfredsstilles til den gældende verdensmarkedspris. Tolden kommer til at fungere som en forøgelse af omkostningeme ved import; for de indenlandske forbrugere ser det ud, som om verdensmarkedsprisen er steget, Resultatet bliver højere pris, større indenlandsk salg. Man kan opgøre velfærdstabet hos forbrugeme som arealet BCD. Heraf tjener de indenlandske producenter BEF ind igen, og ECHG måler toldindtægterne. Tilbage bliver de to små arealer EGF og CDH som udtryk for samlet tab ved den fejlallokering, som tolden giver anledning til. Velfærdstabet ved told vil blive mindre og eventuelt skifte til en velfærdsgevinst for det

7 J.ndersen og H.Keiding: Introduktion til Nationaløkonomi Kapitel 9, side 7 pågældende land hvis tolden i vort land påvirker det internationale bytteforhold. Det kan ske, hvis vor efterspørgsel er så tilpas vigtig på verdensmarkedet, at et fald i den vil føre til pristilpasning på verdensmarkedet. Det betyder, at vi som helhed får den pågældende vare billigere, og dermed har landet scoret en gevinst, ganske vist på de andre landes bekostning, men det bekymrer man sig traditionelt ikke så meget om. De to effekter af told, beskyttelse af egen industri og bytteforholdsgevinst, vil enten enkeltvis eller i fællesskab gå igen ved andre handelspolitiske instrumenter. I stedet for at lægge en told på varen kan man sætte en overgrænse på tilladt import; det kommer i det store og hele til at virke som en told, bortset fra at det kan være privatpersoner, som inkasserer knaphedsgevinsten skabt ved den kvantitative restriktion. En mere utraditionel måde at skabe bytteforholdsgevinst på er den såkaldte VER (Voluntary Export Restraint frivillig eksportbegrænsning): Hvis vi kunstigt holder vort eget udbud tilbage på verdensmarkedet, vil den dermed skabte knaphed presse prisen i vejret, så at vi får mere for hver eksporteret enhed. Det vil være en fidus hvis elasticiteteme har passende værdier (blandt andet uelastisk efterspørgsel). Eksportbegrænsning kan således meget vel gavne det land, som indfører den, også selvom det som regel sker mere eller mindre påtvunget af de lande, der eksporteres til. Selvom muligheden for at påvirke bytteforholdet gør, at handelspolitik kan fremme velfærden i et land set isoleret, vil vort argument fra før kunne bruges på verden som helhed. Det ville således vare bedre at afskaffe told, restriktioner m.m., eventuelt med kompensationsbetalinger landene imellem. Der har da også gennem årene varet afholdt stribevis af konferencer med det formål at afskaffe handelshindringer, og som helhed har det været en ganske stor succes. Der vil dog som regel være temmelig mange former for handelshindringer, som ikke omfattes. 4. Betalingsbalance og rente Diskussionen i de foregående afsnit har koncentreret sig om, hvad der foregår i en given periode. Men temmelig mange handeler går ud på at levere varer mod efterfølgende betaling og indeholder dermed et element af kredit. Det er interessant i sig selv, men det er særlig interessant i forbindelse med handel over landegrænser. Sammenhængen kan illustreres som vist i figur 5, hvor vi ser på en enkelt forbruger (men antager, at hun er repræsentativ, så alle andre forbrugere ser ligesådan ud). Der er kun en enkelt vare, som kan produceres og forbruges i hvert leveår (hvoraf der er vist to i figuren). Hvis der forventes produceret svarende til punktet med koordinater (y 1,y 2 ), kan forbrugeren anskaffe sig alle de varebundter (x 1,x 2 ), som opfylder budgetligningen x 1 + βx 2 = y 1 + βy 2. hvor β (diskonteringsfaktoren) er det tal (normalt mellem 0 og 1), som en krone i morgen skal ganges med for at svare til en krone idag. Når der er intemationale lånemarkeder med

8 J.ndersen og H.Keiding: Introduktion til Nationaløkonomi Kapitel 9, side 8 en given rente r, får vi at β = (1 + r) 1. Ved omskrivning af budgetligningen til x 1 y 1 = β(y 2 x 2 ) får vi, at forskellen mellem forbrug og produktion i år 1 svarer til værdien af den fremtidige produktion med fradrag af det fremtidige forbrug, det hele tilbagediskonteret. Dette sidste er netop ændringen i nettoformuen på tidspunkt 1. Da forskellen mellem forbrug og produktion iår må være hentet udefra (hvis den er positiv), svarer den til et importoverskud. dvs. til et underskud på betalingsbalancen; dette modsvares, ser vi, af en ændring i landets formuestilling overfor udlandet. Vareforbrug næste år Initial beholdning y x 2 2 Forbrug i ligevægt y x 1 1 Vareforbrug iår Figur 5. Forbrugsvalg over tid og betalingsbalance: Hvis den repræsentative forbruger i et lille land har en tildeling af varer fra produktionen svarende til punktet, og hun har adgang til at optage lån til verdensmarkedsrenten r, er hun i stand til at fordele sit forbrug bedre over tiden som vist i figuren. Undervejs er der sket en gældsætning til udlandet svarende til forskellen mellem forbrug og produktion i år, x 1 y 1, altså netop betalingsbalancens underskud. Et lands nettotilgodehavender overfor udlandet er naturligvis en vigtig størrelse; det er klart nok væsentligt, at en eventuel gæld ikke er større, end at landet må forventes at kunne betale den tilbage. Det har der faktisk været problemer med for visse lande i løbet af de seneste årtier, hvilket viser, at markedet ikke uden videre sikrer, at enhver gæld, som begge parter har været med til arrangere, også efterfølgende vil blive betalt tilbage. Dertil

9 J.ndersen og H.Keiding: Introduktion til Nationaløkonomi Kapitel 9, side 9 kan der for let ske uventede ting, som får forudsætningerne for sådanne kontrakter, ofte ret langsigtede, til at briste. På den anden side er et underskud på betalingsbalancen, svarende til et forbrug som overstiger den Iøbende produktion, ikke umiddelbart ensbetydende med, at det pågældende land er i økonomisk uføre. Det kan ses allerede af vor simple model, hvor underskuddet i år 1 blot er en følge af produktionens noget uhensigtsmæssige fordeling over tid; gælden fra år 1 betales tilbage næste år, således at betalingsbalancen bliver tilsvarende positiv. Selv langvarige, ja endda helt ubegrænsede, forløb med underskud på betalingsbalancen kan være forenelige med en sund og velfungerende økonomi. 5. Valuta Indtil nu har de emner, der er behandlet, haft at gøre med varestrømme, der går over landegrænserne. Men når der åbnes op for tidsaspektet, bliver det svært at undgå at tale om penge i det ene og i det andet land. Hermed følger også, at vi må diskutere disse nationale penges indbyrdes bytteforhold, valutakurseme. Grundlæggende dannes valutakurseme, prisen på udenlandsk valuta målt i vore egne penge, ligesom alle andre priser, nemlig gennem samspillet mellem udbud og efterspørgsel. Forskellen er blot, at efterspørgslen og udbuddet egentlig retter sig mod noget andet (køb og salg af varer og tjenester i indland og udland), således at valutaefterspørgsel og -udbud fremkommer som et biprodukt. Men det betyder så igen, at tilpasninger i valutakurseme kommer til at virke tilbage på de underliggende markeder for import- og eksportvarer, hvad der jo heller ikke er så underligt. Når prisen på udenlandsk valuta stiger, vil eksportøreme få mere for deres varer, målt i hjemlig valuta, og det kan eventuelt lokke dem til at sætte priseme ned i udlandet. Er efterspørgslen dér elastisk, kommer der mere ind ved salget, dvs. der hentes mere valuta hjem end før. På importsiden er vil en øget pris på udenlandsk valuta, som må forventes at slå igennem prå hjemmemarkedet, begrænse forbrugemes køb af importvarer og dermed behovet for valuta. rgumentet ses at kunne benyttes, også hvis valutakurseme ikke tilpasser sig frit, men holdes fast og kun justeres ved særlige lejligheder. En sådan justering i form af en devaluering vil altså forbedre betalingsbalancen, såfremt eksportvarer og importvarer er passende elastiske; den nøjagtige betingelse, kaldet Marshall-Lerner-betingelsen, siger, at summen af elasticiteteme (målt numerisk) i import og eksport skal være større end 1. Marshall-Lerner betingelsen er tilsyneladende en god, operationel regel for økonomisk politik; desværre står og falder brugbarheden jo med, at man har et tilforladeligt skøn over de elasticiteter, der indgår, og det kniber det som regel med. Men ihvertfald kan man så glæde sig over, at der ved brug af den almindelige økonomiske teori som det jo er tilfældet her er opnået en vis indsigt i, hvad det er, der foregår pi valutamarkedeme, ihvertfald i grove træk. Denne indsigt kan blandt andet bruges til at vurdere holdbarheden i den såkaldte PPP- (eller købekraftsparitets-)teori.

10 J.ndersen og H.Keiding: Introduktion til Nationaløkonomi Kapitel 9, side 10 Kurs, kr./$ Udbud af $ fra eksport, turister, rentemodtagere Ligevægtskurs Efterspørgsel af $ til import, turisme etc. En fast for lav kurs fører til underskud Ligevægtsmængde Mængde af $ Figur 6. Valutakursens bestemmelse: Udbud efter valuta stammer fra alle de transaktioner, som fører til salg af fremmed valuta herhjemme eksport, turisme, indkomstoverførsler fra udlandet, og tilsvarende kommer efterspørgslen fra alle de borgere, der ønsker at bruge fremmed valuta til varekøb, tjenester i udlandet eller indkomstoverførsler. Ved fri valutakursdannelse bestemmes kursen som på alle andre markeder, ved lighed mellem udbud og efterspørgsel. Som et biprodukt af denne tilpasning får vi lighed mellem udbudt og efterspurgt mængde, eller sagt på anden måde ligevægt på betalingsbalancen. Hvis valutakursen af en eller anden grund er lagt fast på et for lavt niveau. vil der være underskud på betalingsbalancen, og overefterspørgslen kan kun opfyldes, hvis der skaffes mere valuta til veje end der kommer ind, enten ved træk på centralbankens reserver eller ved optagelse af lån. En devaluering, dvs. justering opefter af kursen, vil være gavnlig, hvis den mindsker underskuddet målt i fremmed valuta; det vil den gøre i vores figur. Ifølge PPP er valutakurseme bestemt ved, at en 1$ køber det samme varebundt i et hvilketsomhelst land. Vælg derfor et standardvarebundt, se hvad det koster i $, find dernæst ud af dets pris i lokal mønt, og man har valutakursen. Der er jo et vist rudiment af sandhed i det, og det giver fint TV at sende en joumalist rundt og æde burgere over hele verden, men det er alligevel ikke nok; helt åbenbart kan PPP-teorien kun passe, hvis det varebundt, der tales om, er repræsentativt for verdenshandelen, og det er ikke tilfældet. Det meste af verdenshandelen er i råvarer og mellemprodukter til videre forarbejdning, burgere handles stort set ikke over grænser, så hvordan i alverden skulle de blive udslaggivende for valutakursen? Egentlig er PPP et tilbagefald til tidligere tiders søgen efter en fast værdiskala at man har valgt burgere snarere end arbejdskraft som altings mål siger måske noget om tidsånden. 6. Valutakurs og indkomstdannelse Der mangler også et ganske væsentligt aspekt ved valutakursdannelsen i vor diskussion ovenfor, nemlig tiden. Der handles faktisk valuta såvel til umiddelbar levering som til noget

11 J.ndersen og H.Keiding: Introduktion til Nationaløkonomi Kapitel 9, side 11 senere levering. Ved at købe valuta til levering om 3 måneder sikrer man sig mod udsving i kursen indtil denne dag (eller man spekulerer i sådanne udsving, alt efter temperament). Når der kan handles til senere levering, er der et element af rentedannelse bygget ind i valutakurseme. Lad os nemlig antage, at forventningeme til, hvad der sker om 3 måneder, er holdt helt fast, og så flytte lidt på valutakursen ved handel her og nu (den såkaldte spotkurs). Hvis det bliver billigere at købe dollars nu, og kursen om 3 måineder (terminskursen) er fast, så kan det betale sig at veksle til $, sætte pengene på rente i udlandet, og veksle tilbage. Kurs, kr./$ D Ligevægtskurs D Ligevægtsindkomst Indkomst Figur 7. Mundell-Fleming modellen for indkomstdannelse og valutakurs: Hvis det antages, at valutakurs og rente bevæger sig modsat, kan vi erstatte den lodrette akse i det sædvanlige IS-LM diagram med en valutakurs-akse. Den oprindelige (voksende) LM-kurve bliver dermed til en aftagende kurve, som kaldes, mens den tidligere IS bliver til en aftagende DD-kurve, Man kan man nu analysere virkning af henholdsvis penge- og finanspolitik som flytning af eller DD. Men når man kan få mere ud af hver given krone over 3 måneder ved denne handel, der er åben for alle, betyder det, at renten, det afkast, en given formue giver, er steget. Da hele argumentationen kører lige så godt den anden vej, får vi, at renten varierer med valutakursen, når den ene går ned, gar den anden op. Ræsonnementet er måske nok en anelse bagvendt, idet vi holder fremtidige forventninger fast og så varierer på, hvad der sker aktuelt. Men med dette forbehold kan vi bruge sammenhængen mellem kurs og rente til at se på, hvorledes aktiviteten i samfundet hænger sammen med valutakursen. Det sker ved at erstatte rente med valutakurs i den sædvanlige IS-LM model, hvortil kommer den yderligere sammenhæng mellem kurs og indkomst via eksporten: jo større pris på $ i kroner, des større eksport, og via multiplikatorvirkningen des større indkomst.

12 J.ndersen og H.Keiding: Introduktion til Nationaløkonomi Kapitel 9, side 12 Resultatet, skitseret i figur 7, kaldes Mundell-Fleming modellen. Den giver mulighed for en samlet vurdering af valutakurs- og beskæftigelsespolitik. Modellen er udviklet med henblik på US, hvor der gør sig særlige forhold gældende, idet landets valuta også er intemational reservevaluta. For andre lande vil der som oftest være en ret stram styring af valutakursen, der låser modellen fast, så der ikke er meget tilbage at analysere. En nøjere analyse af makroøkonomiske sammenhamge for en åben økonomi vil ligesom for et enkelt samfund kræve nøjere diskussion af forventningsdannelsen og dens rolle, noget som allerede spøger i kulissen her. Det ligger dog udenfor rammerne af denne fremstilling. 7. Opgaver 1. Undersøg, hvilke prisforhold, der kan bruges i Ricardo-modellen fra afsnit 1 til at gennemføre handler, som er acceptable for begge lande (kig på forholdet mellem arbejdskraftens grænseprodukt i de to lande). 2. Rybczynski s sætning: ntag at et land får mere af en produktionsfaktor, f.eks. arbejdskraft, således at Edgeworth-boxen i figur 2 bliver længere. Vis, at hvis faktorpriseme er uændrede, da vil produktionen være steget i den arbejdsintensive branche og faldet i den anden. 3. nalysér virkningen af en importrestriktion i et diagram svarende til figur 4. Er der et velfærdstab af samme slags som ved told? 4. Et land, hvis eksport overvejende er kaffe og bananer, og hvis import er korn, overvejer en devaluering for at afhjælpe sine betalingsbalanceproblemer. Kan det anbefales? 5. Beskriv ved hjælp af diagrammer, hvorledes en forøgelse af pengemængden vil påvirke beliggenheden af. Forklar herunder de bagvedliggende økonomiske mekanismer. 8. Litteratur Der er adskillige lærebogsfremstillinger af intemational økonomi. Meget anvendte er Ethier (1995) og Krugman & Obstfeld (1997). En fremstilling, der i særlig grad tager sigte på europæiske (danske) forhold, er Nielsen, Strøjer Madsen & Pedersen (1995). Ethier,W.l. (1995), Modem Intemational Economics, 3rd ed., W.W.Nort Company, New York. Krugman,P.R. & M.Obstfeld (1997), Intemational Economics, Theory and Policy, 4th ed., ddison- Wesley, New York. Nielsen,J.U., E.Strøjer Madsen & K.Pedersen (1995), Intemational Economics, The Wealth of Open Nations, McGraw-Hill, New York.

Finansøkonom 2010/12 Globaløkonomi

Finansøkonom 2010/12 Globaløkonomi Finansøkonom 2010/12 Globaløkonomi Opgaver om handelsteorier og handelsrestriktioner Opgave 1 I nedenstående tabel er vist arbejdsproduktiviteten for to varer i to lande. Produktion per mand per dag Sko

Læs mere

Priskontrol og velfærd: Maksimalpriser eller mindste priser leder ofte til at der opstår overskudsefterspørgsel

Priskontrol og velfærd: Maksimalpriser eller mindste priser leder ofte til at der opstår overskudsefterspørgsel riskontrol og velfærd: Maksimalpriser eller mindste priser leder ofte til at der opstår overskudsefterspørgsel eller overskudsudbud på markedet. Eksempel maksimalpris på maks : Overskudsefterspørgsel maks

Læs mere

Øvelse 17 - Åbne økonomier

Øvelse 17 - Åbne økonomier Øvelse 17 - Åbne økonomier Tobias Markeprand 20. januar 2009 Opgave 21.2 Betragt et land, der opererer under faste valutakurser, med den samlede efterspørgsel og udbud givet ved ligninger (21.1) og (21.2)

Læs mere

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Claus Thustrup Kreiner MÅLBESKRIVELSE Karakteren 12 opnås, når den studerende ud fra fagets niveau på fremragende

Læs mere

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2006I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2006I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2006I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Claus Thustrup Kreiner OPGAVE 1 1.1 Forkert. En inferiør vare er defineret som en vare, man efterspørger

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISK PRINCIPPR II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 11 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 32 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Introduktion Kapitel 31 Åben versus lukket økonomi

Læs mere

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2005I 1. årsprøve, Mikroøkonomi

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2005I 1. årsprøve, Mikroøkonomi Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2005I 1. årsprøve, Mikroøkonomi Claus Thustrup Kreiner OPGAVE 1 1.1 Forkert. En isokvant angiver de kombinationer af inputs, som resulterer i en given

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 10 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 9 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi anmarks samhandel med andre lande 700000 600000 Mio.

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

IS-relationen (varemarkedet) i en åben økonomi.

IS-relationen (varemarkedet) i en åben økonomi. IS-relationen (varemarkedet) i en åben økonomi. Det har ikke været nødvendigt at skelne mellem 1) Indenlandsk efterspørgsel efter varer 2) Efterspørgsel efter indenlandske varer For den åbne økonomi er

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

MAKRO 1. 2. årsprøve, forår 2007. Forelæsning 5. Pensum: Mankiw kapitel 5. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm

MAKRO 1. 2. årsprøve, forår 2007. Forelæsning 5. Pensum: Mankiw kapitel 5. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm MAKRO 1 2. årsprøve, forår 2007 Forelæsning 5 Pensum: Mankiw kapitel 5 Peter Birch Sørensen www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm DEN ÅBNE ØKONOMI LUKKET vs. ÅBEN ØKONOMI: Handel: Eksport og import af varer

Læs mere

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.12.2010 KOM(2010) 774 endelig Bilag A/Kapitel 14 BILAG A til Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om det europæiske national- og regionalregnskabssystem

Læs mere

MAKRO 1 DEN ÅBNE ØKONOMI. LUKKET vs. ÅBEN ØKONOMI: Handel: Eksport og import af varer og tjenesteydelser. 2. årsprøve

MAKRO 1 DEN ÅBNE ØKONOMI. LUKKET vs. ÅBEN ØKONOMI: Handel: Eksport og import af varer og tjenesteydelser. 2. årsprøve DEN ÅBNE ØKONOMI MAKRO 1 2. årsprøve Forelæsning 6 Pensum: Mankiw kapitel 5 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen econ.ku.dk/okojacob/makro-1-e06/makro LUKKET vs. ÅBEN ØKONOMI: Handel: Eksport og import af varer

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER A

ØKONOMISKE PRINCIPPER A ØKONOMISKE PRINCIPPER A 1. årsprøve, 1. semester Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 9 Claus Bjørn Jørgensen 1 En lille fortælling Der er to måder, man kan producere vindmøller på i Danmark... 2 1966 1968

Læs mere

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2007I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2007I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2007I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Claus Thustrup Kreiner OPGAV 1 1.1 Forkert. n vare er rivaliserende, hvis én persons forbrug af varen gørdetumuligtforandrepersoneratforbrugesamevare.

Læs mere

MAKRO 2 DEN BASALE SOLOW-MODEL. Y t = BK α t L 1 α. K t+1 K t = sy t δk t, L 0 givet. L t+1 =(1+n) L t, 2. årsprøve. r t = αb L t.

MAKRO 2 DEN BASALE SOLOW-MODEL. Y t = BK α t L 1 α. K t+1 K t = sy t δk t, L 0 givet. L t+1 =(1+n) L t, 2. årsprøve. r t = αb L t. DEN BASALE SOLOW-MODEL Y t = BK α t L 1 α t MAKRO 2 K t+1 K t = sy t δk t, L t+1 =(1+n) L t, K 0 givet L 0 givet 2. årsprøve Forelæsning 4 Kapitel 3 og 4 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen econ.ku.dk/okojacob/makro-2-f07/makro

Læs mere

STIGENDE IMPORT FRA KINA

STIGENDE IMPORT FRA KINA 15. september 5/TP Af Thomas V. Pedersen Resumé: STIGENDE IMPORT FRA KINA Den relativ store og voksende import fra Kina samt et handelsbalanceunderskud over for Kina på ca. 1 mia.kr. fører ofte til, at

Læs mere

Øvelse 13 - Rente og inflation

Øvelse 13 - Rente og inflation Øvelse 13 - Rente og inflation Tobias Markeprand 1. december 2008 Opgave 14.4 Beregn realrenten ved hhv den nøjagtige formel og den approksimative formel for hvert af de følgende tilfælde a) i = 6% og

Læs mere

Øvelse 5. Tobias Markeprand. October 8, 2008

Øvelse 5. Tobias Markeprand. October 8, 2008 Øvelse 5 Tobias arkeprand October 8, 2008 Opgave 3.7 Formålet med denne øvelse er at analysere ændringen i indkomstdannelsesmodellen med investeringer der afhænger af indkomst/produktionen. Den positive

Læs mere

Efterspørgsel og udbud

Efterspørgsel og udbud J.Andersen og H.Keiding: Introduktion til Nationaløkonomi Kapitel 2, side 1 Kapitel 2 Efterspørgsel og udbud 1. Efterspørgsel og hvad der ligger bag Prisdannelsen og markedsmekanismens funktion er et af

Læs mere

Opgave 1c. Der er ikke bundet likviditet i anlægsaktiver.

Opgave 1c. Der er ikke bundet likviditet i anlægsaktiver. Opgave 1c I perioden er lageret formindsket, men en omsætningshastighed på 3 gange er ikke godt. Der er alt for mange penge ude at hænge hos varedebitorene, de skal gerne hjem igen hurtigere. Det er positivt,

Læs mere

Valutarisiko eksempel 1

Valutarisiko eksempel 1 MARTS 2010 Bank og FINANS derivater Et risikost yringsredskab Finanskrisen har sat fokus på pengeinstitutters og virksomheders behov for at fjerne finansielle risici. Særligt ses en interesse for justering

Læs mere

Mundell-Fleming Henrik Johansen, april 2010. Mundell-Fleming

Mundell-Fleming Henrik Johansen, april 2010. Mundell-Fleming Mundell-Fleming Denne note vil gennem effekterne af først en stigning i prisniveauet og efterfølgende en stigning i det internationale renteniveau for hhv. flydende og faste kurser for følgende Mundell-Fleming

Læs mere

Rettevejledning til eksamen i Introduktion til økonomi

Rettevejledning til eksamen i Introduktion til økonomi Rettevejledning til eksamen i Introduktion til økonomi 3 timers prøve med hjælpemidler, d. 1. Januar 009 Samtlige spørgsmål ønskes besvaret. Opgavens vægt i karaktergivningen er angivet ved hver opgave.

Læs mere

Øvelsessæt til Makroøkonomi

Øvelsessæt til Makroøkonomi Øvelsessæt til Makroøkonomi 1 2009 Oversigt over øvelsesgange: 24. april 2009: Introduktion til faget Opgaverne 2.3, 2.4 og 2.5 på side 38 i 4. Udgave og 59 i 5. udgave af Macroeconomics 15. maj 2009:

Læs mere

Vismandsspillet og makroøkonomi

Vismandsspillet og makroøkonomi Vismandsspillet og makroøkonomi Dette notat om makroøkonomi er skrevet af Henrik Adrian, Helge Gram Christensen, Morten Gjeddebæk og Ernst Jensen på et udviklingsseminar mellem matematik og samfundsfag

Læs mere

MAKROØKONOMI FRA KAPITEL 10-11: IS-LM-MODELLEN

MAKROØKONOMI FRA KAPITEL 10-11: IS-LM-MODELLEN FRA KAPITEL 10-11: IS-LM-MODELLEN MAKROØKONOMI 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 10 Åben økonomi på kortsigt Pensum: Mankiw kapitel 12 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/cth/makro.htm Har udledt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2011 (skoleåret 2010-11) Institution Campus Vejle Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX International

Læs mere

MAKRO 1. 2. årsprøve. Forelæsning 10. Pensum: Mankiw kapitel 12. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/pbs/courses.htm

MAKRO 1. 2. årsprøve. Forelæsning 10. Pensum: Mankiw kapitel 12. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/pbs/courses.htm MAKRO 1 2. årsprøve Forelæsning 10 Pensum: Mankiw kapitel 12 Peter Birch Sørensen www.econ.ku.dk/pbs/courses.htm IS-LM MODELLEN FOR ÅBEN ØKONOMI: MUNDELL-FLEMMING MODELLEN BAGGRUND: 1. Langt sigt: Klassisk

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

Øvelse 12 - Åbne økonomier

Øvelse 12 - Åbne økonomier Øvelse 12 - Åbne økonomier Tobias Markeprand 26. november 2008 Vi vender os nu imod åbne økonomier, dvs. at varer, tjenesteydelser og finansielle produkter kan bevæge sig mellem lande. Dette betyder at

Læs mere

Rettevejledning til HJEMMEOPGAVE 2 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen

Rettevejledning til HJEMMEOPGAVE 2 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen Rettevejledning til HJEMMEOPGAVE 2 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen Spørgsmål 1 : Ligning (1) er ligevægtsbetingelsen for varemarkedet i en åben økonomi. Det private forbrug afhænger

Læs mere

Markedsmekanisme og velfærd

Markedsmekanisme og velfærd J.Andersen og H.Keiding: Introduktion til Nationaløkonomi Kapitel 3, side 1 Kapitel 3 Markedsmekanisme og velfærd 1. Prisdannelsen Med ingredienserne i form af udbud og efterspørgsel på plads er det ingen

Læs mere

MAKROøkonomi. Kapitel 9 - Varemarkedet og finanspolitikken. Opgaver. Opgave 1. Forklar følgende figurer fra bogen:

MAKROøkonomi. Kapitel 9 - Varemarkedet og finanspolitikken. Opgaver. Opgave 1. Forklar følgende figurer fra bogen: MAKROøkonomi Kapitel 9 - Varemarkedet og finanspolitikken Opgaver Opgave 1 Forklar følgende figurer fra bogen: 1 Opgave 2 1. Forklar begreberne den marginale forbrugskvote og den gennemsnitlige forbrugskvote

Læs mere

Kapitel 16 Generel ligevægt og økonomisk efficiens

Kapitel 16 Generel ligevægt og økonomisk efficiens Emner Kapitel 16 Generel ligevægt og økonomisk efficiens! Generel vs. partiel ligevægt!!!!! Efficiens af en generel ligevægt! Markedsfejl Chapter 16 Slide 2 Generel vs. partiel ligevægt! Analyse af partiel

Læs mere

Substitutions- og indkomsteffekt ved prisændringer

Substitutions- og indkomsteffekt ved prisændringer Substitutions- og indkomsteffekt ved prisændringer Erik Bennike 14. november 2009 Denne note giver en beskrivelse af de relevante begreber omkring substitutions- og indkomsteffekter i mikroøkonomi. 1 Introduktion

Læs mere

flexinvest forvaltning

flexinvest forvaltning DANSkE FORVALTNING flexinvest forvaltning aktiv investeringspleje og MuligHed for Højere afkast Professionel investeringspleje for private investorer Når værdipapirer plejes dagligt, øges muligheden for,

Læs mere

(se også T.M. Andersen m.fl., The Danish Economy. Appendix A)

(se også T.M. Andersen m.fl., The Danish Economy. Appendix A) 1 DFS, kapitel 2: Nationalregnskabet (se også T.M. Andersen m.fl., The Danish Economy. Appendix A) Formålet med nationalregnskabet/nationalregnskabsstatistik er bl.a. opstilling af et regnskab til brug

Læs mere

Åbne markeder, international handel og investeringer

Åbne markeder, international handel og investeringer 14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske

Læs mere

International Økonomi Niveau A Bettina Tornby Introduktion til international økonomi. Danmarks økonomi

International Økonomi Niveau A Bettina Tornby Introduktion til international økonomi. Danmarks økonomi Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj juni 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer e- mailadresse Hold Handelsgymnasiet Ribe HHX International

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Kap4: Velfærdseffekten af prisdiskriminering i flybranchen

Kap4: Velfærdseffekten af prisdiskriminering i flybranchen Side 1 af 5 Kap4: Velfærdseffekten af prisdiskriminering i flybranchen Når flyselskaberne opdeler flysæderne i flere klasser og sælger billetterne til flysæderne med forskellige restriktioner, er det 2.

Læs mere

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 18. oktober 2004 Af Thomas V. Pedersen Resumé: INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 Notatet foretager over en længere årrække analyser af udviklingen i sammensætningen af industrivirksomhedernes

Læs mere

Opgavebesvarelse - Øvelse 3

Opgavebesvarelse - Øvelse 3 Opgavebesvarelse - Øvelse 3 Opgave 3.2 Lad økonomien være karakteriseret ved følgende adfærdsligninger: a) Løs for ligevægts BNP: derved at vi bruger ligningen. b) Løs for den disponible indkomst: c) Løs

Læs mere

HD(R) 2.del Finansiel Styring 12.06.2003 Ro203 Erling Kyed ******-**** 1 af 1 sider

HD(R) 2.del Finansiel Styring 12.06.2003 Ro203 Erling Kyed ******-**** 1 af 1 sider 1 af 1 sider Opgave 1.: Generelt må det siges at ud fra opgaveteksten er der ingen overordnet plan for koncernens likviditetsstyring. Især de tilkøbte selskaber arbejder med en høj grad af selvstændighed,

Læs mere

De nordeuropæiske lande har råderum til at stimulere væksten

De nordeuropæiske lande har råderum til at stimulere væksten De nordeuropæiske lande har råderum til at stimulere væksten EU-kommissionens helt nye prognose afslører, at den europæiske økonomi fortsat sidder fast i krisen. EU s hårde sparekurs har bremset den økonomiske

Læs mere

Økonomiske principper B. Hjemmeopgave #2. Foråret 2010. Af Kirstine Vester, hold 3 Afleveres uge 15

Økonomiske principper B. Hjemmeopgave #2. Foråret 2010. Af Kirstine Vester, hold 3 Afleveres uge 15 Økonomiske principper B Hjemmeopgave #2 Foråret 2010 Af Kirstine Vester, hold 3 Afleveres uge 15 OPGAVE 1 1.1 Nominel rente og realrente. Den rente banker udbetaler kaldes den nominelle rente og real renten

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 12 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 33 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Recap: Økonomien på langt sigt Kapitel 25: Vækst

Læs mere

Lynprøve. Makroøkonomi, 1. årsprøve, foråret Nogle svar

Lynprøve. Makroøkonomi, 1. årsprøve, foråret Nogle svar Opgave 1. Lynprøve Makroøkonomi, 1. årsprøve, foråret 2005 Nogle svar 1.1 Korrekt. Dette er jo Fisher-effekten baseret på Fisher-ligningen, i = r + π eller "more precisely written" i = r + π e. Realrenten

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 7 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 7 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Introduktion Forelæsning 4-6 analyserede hvordan markedsmekanismen

Læs mere

MAKROØKONOMI DEN KLASSISKE MODEL OG ØKONOMIEN PÅ LANGT SIGT. Grundlæggende antagelse om, at priserne er fuldt fleksible. 1. årsprøve, 2.

MAKROØKONOMI DEN KLASSISKE MODEL OG ØKONOMIEN PÅ LANGT SIGT. Grundlæggende antagelse om, at priserne er fuldt fleksible. 1. årsprøve, 2. MAKROØKONOMI 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 7 Introduktion til kort sigt og økonomiske fluktuationer Pensum: Mankiw kapitel 9 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/cth/makro.htm DEN KLASSISKE MODEL

Læs mere

MAKRO årsprøve. Forelæsning 6. Pensum: Mankiw kapitel 5. Peter Birch Sørensen.

MAKRO årsprøve. Forelæsning 6. Pensum: Mankiw kapitel 5. Peter Birch Sørensen. MAKRO 1 2. årsprøve Forelæsning 6 Pensum: Mankiw kapitel 5 Peter Birch Sørensen www.econ.ku.dk/pbs/courses.htm TRE SAMMENHÆNGE FOR ÅBNE ØKONOMIER 1. Nationalregnskab og betalingsbalance Y = C + I + G +

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VID Gymnasier HHX International økonomi B Erling

Læs mere

Kapitel 6 Produktion. Overblik over emner. Introduktion. The Technology of Production. The Technology of Production. The Technology of Production

Kapitel 6 Produktion. Overblik over emner. Introduktion. The Technology of Production. The Technology of Production. The Technology of Production Overblik over emner Kapitel 6 Produktion Teknologien Isokvanter Produktion med et variabelt input Produktion med to variable Inputs Returns to Scale Chapter 1Chapter 6 Slide 2 Introduktion The Technology

Læs mere

DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006

DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006 DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006 Ud af 30 OECD-lande har haft den 5. laveste vækst i BNP i tiårsperioden fra 1996 til 2006. Årsagen til dette er i høj grad, at danske

Læs mere

Valutaterminskontrakter

Valutaterminskontrakter Valutaterminskontrakter Valutaterminskontrakter bliver mere og mere brugt indenfor landbruget. De kan både bruges til at afdække en valutarisiko, men også til at opnå en gevinst på en ændring i en given

Læs mere

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT i:\maj-2001\oek-b-05-01.doc Af Lise Nielsen 14.maj 2001 ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT Erhvervenes produktivitet afhænger af, hvordan de bruger kapital og arbejdskraft i produktionen. Danmarks

Læs mere

Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering:

Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering: Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering: LINEÆR PROGRAMMERING I lineær programmering løser man problemer hvor man for en bestemt funktion ønsker at finde enten en maksimering eller en minimering

Læs mere

1 Monopoler (kapitel 24)

1 Monopoler (kapitel 24) Monopoler (kapitel 24). Et monopol de neres som et marked hvor kun én virksomhed opererer. (a) Virksomheden bestemmer prisen p for godet. Herefter beslutter forbrugerne hvor meget de efterspørger og output

Læs mere

Kapitel 6 Produktion. Overblik over emner. Introduktion. The Technology of Production. The Technology of Production. The Technology of Production

Kapitel 6 Produktion. Overblik over emner. Introduktion. The Technology of Production. The Technology of Production. The Technology of Production Overblik over emner Kapitel 6 Produktion Teknologien Isokvanter Produktion med et variabelt input Produktion med to variable Inputs Returns to Scale Chapter 6 Slide 2 Introduktion The Technology of Production

Læs mere

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober Notat Oktober Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Martin Junge Oktober 21 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser

Læs mere

1g Titel 1 Introduktion til den globale økonomi. 1g Titel 5 Husholdninger og virksomheder. Den offentlige sektor

1g Titel 1 Introduktion til den globale økonomi. 1g Titel 5 Husholdninger og virksomheder. Den offentlige sektor Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2014 maj 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer e-mailadresse Hold Handelsgymnasiet Ribe HHX

Læs mere

Øvelse 11 - Opsummering af den lukkede økonomi

Øvelse 11 - Opsummering af den lukkede økonomi Øvelse 11 - Opsummering af den lukkede økonomi Tobias Markeprand 18. november 2008 X3 Opgave 1 C = 275 + 0, 75(Y T ) (Privat forbrug) I = 75 6, 25i (Investeringer) G = 350 (Offentligt forbrug) T = 387,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2010 Institution Holstebro Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx International økonomi

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2012 ZBC-

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2013 (skoleåret 2012-13) Institution Campus Vejle Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX International

Læs mere

Taksterne i den kollektive trafik i København sammenlignes med følgende fem europæiske storbyer:

Taksterne i den kollektive trafik i København sammenlignes med følgende fem europæiske storbyer: Trafikudvalget 2008-09 B 165 Svar på Spørgsmål 1 Offentligt NOTAT DEPARTEMENTET Dato 25. juni 2009 Dok.id 837046 J. nr. 559-37 Center for Kollektiv Trafik Sammenligning af takster i den kollektive trafik

Læs mere

ÅRSAG OG VIRKNING I ØKONOMIEN

ÅRSAG OG VIRKNING I ØKONOMIEN ÅRSAG OG VIRKNING I ØKONOMIEN OM NOBELPRISMODTAGERNE I ØKONOMI 2011 Thomas J. Sargent og Christopher A. Sims Præsentation på Statens Naturhistoriske Museum Nobelkavalkade 2012 d. 25/1 2012 ved Professor

Læs mere

7. Udenrigshandel og betalingsbalance

7. Udenrigshandel og betalingsbalance 7. Udenrigshandel og betalingsbalance Vækst i verdenshandel Vækst i verdenshandel større end gns vækst i BNP liberalisering af verdenshandel begrænsning i handelshindringer valutarestriktioner ophævet

Læs mere

Kapitel 6 De finansielle markeder

Kapitel 6 De finansielle markeder Kapitel 6. De finansielle markeder 2 Kapitel 6 De finansielle markeder 6.1 Verdens finansielle markeder For bedre at forstå størrelsen af verdens finansielle markeder vises i de følgende tabeller udviklingen

Læs mere

2 Risikoaversion og nytteteori

2 Risikoaversion og nytteteori 2 Risikoaversion og nytteteori 2.1 Typer af risikoholdninger: Normalt foretages alle investeringskalkuler under forudsætningen om fuld sikkerhed om de fremtidige betalingsstrømme. I virkelighedens verden

Læs mere

Opgave 1: Omprøve 12. august 2003. Spørgsmål 1.1: Dette opgavesæt indeholder løsningsforslag til opgavesættet:

Opgave 1: Omprøve 12. august 2003. Spørgsmål 1.1: Dette opgavesæt indeholder løsningsforslag til opgavesættet: Dette opgavesæt indeholder løsningsforslag til opgavesættet: Omprøve. august 003 Det skal her understreges, at der er tale om et løsningsforslag. Nogle af opgaverne er rene beregningsopgaver, hvor der

Læs mere

Prisdannelsen på faktormarkeder

Prisdannelsen på faktormarkeder J.Andersen & H.Keiding: Introduktion til Nationaløkonomi Kapitel 5, side 1 Kapitel 5 Prisdannelsen på faktormarkeder 1. Efterspørgslen efter produktionsfaktorer De foregående kapitler har ført os vidt

Læs mere

Formålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 4 afsnit:

Formålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 4 afsnit: Notat Vedrørende: Notat om valg mellem statsgaranti og selvbudgettering i 2017 Sagsnavn: Budget 2017-20 Sagsnummer: 00.01.00-S00-5-15 Skrevet af: Brian Hansen E-mail: brian.hansen@randers.dk Forvaltning:

Læs mere

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 14. december 2006 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 1995-2006 Der har været stigninger i arbejdstiden for lønmodtagere i samtlige erhverv fra 1995-2006. Det er erhvervene

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2012 Institution Handelsskolen Minerva, Rådmands Boulevard Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX

Læs mere

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2015 (skoleåret 2014-15) Institution Campus Vejle Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX International

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

ANALYSENOTAT Datterselskaber i udlandet henter værdi til Danmark

ANALYSENOTAT Datterselskaber i udlandet henter værdi til Danmark ANALYSENOTAT Datterselskaber i udlandet henter værdi til Danmark AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Mange danske virksomheder har etableret datterselskaber i udlandet. Det kan være motiveret af forskellige

Læs mere

Kapitel 3 Forbrugeradfærd

Kapitel 3 Forbrugeradfærd Emner Kapitel 3 orbrugeradfærd Præferencer udgetbegrænsning orbrugsvalg hapter 3: onsumer ehavior Slide Introduktion Virksomheder har brug for at kende forbrugeradfærd, når de prisfastsætter et produkt.

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Forbrugeren som agent

Forbrugeren som agent Kapitel 2: Budgetbegrænsninger Forbrugeren som agent 1. Paradigme: Forbrugeren vælger det bedste varebundt som han/hun har råd til. 2. Lyder banalt og noget abstrakt - men... 3....viser sig at give en

Læs mere

Indkomstdannelse og beskæftigelse

Indkomstdannelse og beskæftigelse J.Andersen og H.Keiding: Introduktion til Nationaløkonomi Kapitel 7, side 1 Kapitel 7 Indkomstdannelse og beskæftigelse 1. Makroøkonomisk teori og makrookonomiske modeller Hvordan bærer valutaspekulanten

Læs mere

Notat. Makroøkonomiske virkninger af planlagte infrastrukturinvesteringer. Bjarne Madsen, professor, Dr.Scient, cand.eocon.

Notat. Makroøkonomiske virkninger af planlagte infrastrukturinvesteringer. Bjarne Madsen, professor, Dr.Scient, cand.eocon. Notat Makroøkonomiske virkninger af planlagte infrastrukturinvesteringer Bjarne Madsen, professor, Dr.Scient, cand.eocon. Center for al- og Turismeforskning August 2013 1 Baggrund og formål I de kommende

Læs mere

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man

Læs mere

MAKRO 1 MUNDELL-FLEMMING MODELLEN FOR DEN LILLE ÅBNE ØKONOMI MED FRIE KAPITALBEVÆGELSER:

MAKRO 1 MUNDELL-FLEMMING MODELLEN FOR DEN LILLE ÅBNE ØKONOMI MED FRIE KAPITALBEVÆGELSER: AKRO 1 2. årsprøve Forelæsning 13 Pensum: ankiw kapitel 12 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen econ.ku.dk/okojacob/akro-1-e08/makro UNDELL-FLEING ODELLEN FOR DEN LILLE ÅBNE ØKONOI ED FRIE KAPITALBEVÆGELSER: Husk

Læs mere

Øvelse 10. Tobias Markeprand. 11. november 2008

Øvelse 10. Tobias Markeprand. 11. november 2008 Øvelse 10 Tobias Markeprand 11. november 2008 Kapitel 10 i Blanchard omhandler vækst, dvs. økonomien på det lange sigt. For at kunne foretage analyser af vækst og dets årsager må man kunne sammenligne

Læs mere

Notat vedr. af schweizerfranc i låneporteføljen

Notat vedr. af schweizerfranc i låneporteføljen Den 28. januar 2010 Notat vedr. af schweizerfranc i låneporteføljen Norddjurs Kommune har i øjeblikket et lån 1 i schweizerfranc 2 på ca. 87,9 mio. kr. (ekskl. evt. kurstab) ud af en samlet låneportefølje

Læs mere

Kapitel 7 Produktionsomkostninger. omkostninger. Introduktion. Emner. Omkostningsbegreber. Måling af produktionsomkostninger. Omkostningsbegreber

Kapitel 7 Produktionsomkostninger. omkostninger. Introduktion. Emner. Omkostningsbegreber. Måling af produktionsomkostninger. Omkostningsbegreber Introduktion Kapitel 7 Produktionsomkostninger Produktionsteknologi (kap.6) angiver, hvordan inputs kan omdannes til output Produktionsomkostninger (kap.7) kombinerer viden om produktionsteknologi og inputpriser.

Læs mere

Besvarelse af opgaver - Øvelse 7

Besvarelse af opgaver - Øvelse 7 Besvarelse af opgaver - Øvelse 7 Tobias Markeprand 20. oktober 2008 IS-LM Opgave 5.7 Politik-blanding. Foreslå en politik-blanding til at opnå hvert af disse målsætninger: Svar: En stigning i Y med en

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2012 Institution Tradium handelsgymnasium, Rådmands Boulevard, Randers Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Danmark går glip af udenlandske investeringer

Danmark går glip af udenlandske investeringer Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det

Læs mere

Terminskontrakter risikoafdækning eller spekulation

Terminskontrakter risikoafdækning eller spekulation - 1 Terminskontrakter risikoafdækning eller spekulation Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Terminskontrakter herunder kurssikring er et emne, der bør overvejes i enhver virksomhed, hvor prisudviklingen

Læs mere

Funktionsterminologi

Funktionsterminologi Funktionsterminologi Frank Nasser 12. april 2011 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk: Dette

Læs mere

Adgang til bogens hjemmeside via: http://connect.mcgrawhill.com/class/t_andersen_fall_2010

Adgang til bogens hjemmeside via: http://connect.mcgrawhill.com/class/t_andersen_fall_2010 Adgang til bogens hjemmeside via: http://connect.mcgrawhill.com/class/t_andersen_fall_2010 1 Kap 7. Profits, entry and exit: The Basis for the invisible hand Torben M. Andersen 2 Begreber Profitbegreber

Læs mere

MAKRO 1 PENGEUDBUD OG -EFTERSPØRGSEL, CH. 18. Penge i vores modeller: Pengeudbud, ofte eksogen politikvariabel. Pengeefterspørgsel, evt.

MAKRO 1 PENGEUDBUD OG -EFTERSPØRGSEL, CH. 18. Penge i vores modeller: Pengeudbud, ofte eksogen politikvariabel. Pengeefterspørgsel, evt. PENGEUDBUD OG -EFTERSPØRGSEL, CH 18 MAKRO 1 Penge i vores modeller: M = P L(i, Y ) årsprøve Forelæsning 16 Pensum: Mankiw kapitel 18 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen econkudk/okojacob/makro-1-e07/makro Pengeudbud,

Læs mere