Vesterdal Efterskole Afrapportering Efterskoleforeningens eksperimentproces om 9. klasse.

Transkript

1 Vesterdal Efterskole Afrapportering Efterskoleforeningens eksperimentproces om 9. klasse. A. Hvilke udfordringer ville vi løse hvad blev målet med eksperimenterne og hvorfor? (Herunder pejlemærke og målgruppe) I skolens undervisningsmiljøvurdering foretaget ultimo 14 scorede 9. klasse lavere end 10. klasse på stort set alle parametre lige fra vurdering af deres eget udbytte af undervisningen til rengøringsstandarden på skolens toiletter. Det samlede billede var således, at 9. klasse vurderede deres udbytte af efterskolen som lidt ringere, end 10. klasse gjorde. På Vesterdal har vi fire 10. klasser: PRO, som er en prøvefri innovationsklasse, og tre konventionelle klasser. Fælles for 10. klasserne er, at de i høj grad kan sammensætte deres skoleår med udgangspunkt i deres egne interesser. Vi ønskede derfor at løfte vores 9. klasse, så de fremover ikke oplever et efterskolelight-år i forhold til 10. klasse. Desuden ønskede vi at gøre 9. klasse mere attraktiv for underviserne, således at man ligefrem havde lyst til at undervise derinde. Da vi kun har én 9. klasse, kan man som lærer føle, at man står helt alene med sit fag. Derfor ønskede vi at booste teamsamarbejdet i klassen. Vi startede egentlig med pejlemærket, at vi ville blive bedre til at udnytte vores muligheder som fri skole, men efterhånden som projektet tog form, har vi i langt højere grad beskæftiget os med lærer-elev relationer. Desuden har det været et fokus for os, at alle elever skulle med, og at ingen blev tabt, fordi vi nu kastede os ud i at eksperimentere med klassen. B. Hvilke tiltag valgtes som udgangspunkt for vores eksperiment og hvorfor? Så få lærere som muligt i 9. klasse Fælles overordnet årsplan og langt større koordinering mellem fagene. Lærerne fungerer som selvstyrende team og lægger selv deres skema, så det kan tilpasses undervisningen/den fælles årsplan bedst muligt. Fokus fra starten på at skabe en god og tryg atmosfære i klassen Målstyret læring C. Lidt om antagelserne bag valget af netop disse tiltag Da 9. klasse jo har en lang række potentielle prøvefag, oplever eleverne mange skift i deres hverdag. Både fag- og lærerskift. Vores antagelse var, at mere sammenhæng i deres hverdag ville betyde en højere generel tilfredshed. Ved at minimere antallet af undervisere, sammentænke fagene i langt højere grad end tidligere, samt gøre en større indsats for at styrke det sociale sammenhold i klassen, skulle 9. klasse gerne opleve meget mere sammenhæng i deres hverdag. Vi vurderede, at koordineringen mellem fagene burde give en øget spill overeffekt, så især de små fag med relativt lavt timetal ville supplere hinanden - ikke bare på papiret, men i praksis. 1

2 Mht. målstyret læring var vores antagelse blot den, at en elev vil have lettere ved at tilegne sig viden, hvis vedkommende havde forholdt sig til, hvad hans/hendes læringsmål var. D. Hvordan udførtes eksperimentet? Hvad gjorde vi? Hvilke betingelser/vilkår/aftaler/ strukturer lå desuden til grund? Vesterdal Efterskole er en almen efterskole med 114 elever fordelt på tre konventionelle 10. klasser, én 10. klasse som arbejder med innovation og er prøvefri, og én 9. klasse. Der er 15 undervisere inkl. forstander og viceforstander. Inden skoleårets start holdt vi en række møder for at forventningsafstemme og sikre os, at alle var enige om, hvad vi i det hele taget ville, og hvor stort et brød vi ville slå op. Disse møder var helt essentielle for at finde et fælles afsæt og en fælles retning. Skolens ledelse deltog i nogle af møderne, men ikke alle. Der blev lagt et skyggeskema for 9. klasse, altså et helt almindeligt standardskema, på baggrund af hvilket vi kunne lave en timeopgørelse for hvert enkelt fag, og dermed en oversigt over, hvor mange timer den enkelte lærer skulle læse i klassen. Dernæst blev skemaet ryddet, og det var op til lærerne som selvstyrende team at fordele sig og byde ind i forhold til de overordnede emner, som de kollektivt var blevet enige om inden skoleårets start. En praktisk udfordring var, at nogle lærere både underviste i 9. og 10. klasse, hvorfor de var underlagt bindinger og ikke frit kunne placere lektioner i 9. klasse. Én lærer var dog frigjort til udelukkende at være i 9. klasse. E. Hvordan udformedes proces, gennemførelse, opfølgning og justering i væsentlige træk? Projektet/eksperimentet har i meget høj grad været et fælles projekt mellem lærere og ledelse. Fra skoleårets start har lærerne brugt lang tid på planlægning og løbende evaluering af projektet, og skolens ledelse har deltaget i teammøder- ne efter behov. Vi har talt en masse om evalueringspraksis og er endt med en model, hvor lærerne forestår den løbende evaluering af elevernes udbytte, klassekulturen, forskellige undervisningsmetoder etc., mens skolens ledelse har evalueret det overordnede projekt altså: Går vi i den rigtige retning? Desuden foregår mange småjusteringer i sagens natur på baggrund af den daglige samtale på skolen, og altså ikke kun i forbindelse med formelle møder. I hele processen har det været vigtigt, at lærerne har følt, at skolens ledelse var tæt på og bakkede dem op, men ikke overvågede og kontrollerede dem i deres arbejde. I forhold til den overordnede evaluering foretog vi i efteråret et responsgruppeinterview med elever fra 9. klasse. Her fremhævede eleverne selv sammen- 2

3 hængene mellem fagene, at de følte, at lærerne hurtigt kendte dem godt og omvendt og at de følte, at 9. klasse var noget specielt. Ved årsskiftet foretog vi en trivselsmåling på alle skolens elever. Denne blev sammenholdt med vores undervisningsmiljøvurdering fra 14, hvilket viser, at vi bestemt er på rette vej. 9. klasse scorer nu mange steder højere end vores 10. klasse. I forhold til målstyret læring har det i denne proces vist sig enormt tidskrævende, hvorfor vi heller ikke er nået helt i mål med det. Det betyder ikke, at vi har opgivet tanken, men blot at Rom ikke blev bygget på en dag. Når vi har mere rutine med den nye struktur og arbejdsform, vil det blive nemmere at implementeret nyt. F. Hvilke resultater har tiltagene skabt for eleverne? (Leder-, lærer- og elevperspektiv) Opsamling på mål Vores overordnede mål var, at udvikle et 9. klasses tilbud, som var ligeværdigt med vores to forskellige 10. klasser. På baggrund af de ovenfor beskrevne evalueringer mener vi, at vi i meget høj grad er på rette vej. Vi kan dog se, at det er svært at praktisere målstyret læring, hvorfor vi ikke helt har levet op til vores ambition om at få alle med. Det ville være voldsomt at sige, at nogen er blevet tabt, men vi har ikke hævet bunden i den grad, vi håbede på. Holdt vores antagelser? Vores grundantagelse var, at 9. klasse havde behov for en langt større følelse af sammenhæng, og også her er vi på rette vej. Det betyder noget for eleverne, at de har færre lærere, færre lokaleskift og i øvrigt selv kan se den betydelige spill over-effekt, der er mellem fagene, når årsplanen er planlagt tværfagligt. Lærerne kan, selv om de i dette skoleår har brugt lang tid på møder og planlægning, også mærke et løft. De er begejstrede for teamsamarbejdet, og de er glade for ikke længere at være privat praktiserende. De sætter også stor pris på den frihed, det giver, at de selv placerer deres timer i skemaet. Som ledelse er det tydeligt at 9. klasse har fået en anden status, og at det er blevet mere attraktivt at undervise derinde. Når vi præsenterer skolen for potentielt kommende elever, kan vi også mærke, at 9. klasse ikke længere er et svagt punkt. Vi præsenterer den med større stolthed, og vi kan tilsvarende mærke en langt større interesse for den. G. Hvordan vil vi fremover på skolen arbejde videre med dette. Bud på justeringer fremover Vi vil fortsætte projektet næste år. Vi synes, grundidéen og konceptet er godt, men det kan sagtens raffineres yderligere: 3

4 Mere koordinering faglærerne imellem. Når vi ved, hvad de øvrige lærere laver, hvilke metoder de bruger, og hvilke vinkler de lægger på de enkelte temaer, er det langt lettere at trække paralleller til sit eget fag og på den måde øge spill over-effekten, som desuden vil blive endnu tydeligere for eleverne. Vi skal være bedre til at evaluere løbende, og vi skal være mere målrettede i dette arbejde. Vi vil gerne arbejde videre med målstyret læring, og vi skal samtale mere med eleverne i processen. I skrivende stund overvejer vi, at eleverne bliver delt ud på 9. klasse-lærerne, som gennem hele året skal fungere som faglige vejledere. De overordnede, fælles temaer skal have en overhaling, så de alle kommer til at fungere. Eleverne synes, at det kreative element forsvinder fra undervisningen i løbet af året, og vi skal være bedre til at inddrage det året igennem. Vi skal huske på, at 9. klasse opholder sig i samme klasseværelse i mange timer - derfor skal vi også gøre endnu mere ved det. Dels skal selve klasseværelset gøres mere interessant, dels skal vi være bedre til at komme ud af huset og bruge verden omkring os! H. Hvis vi skal anbefale andre skoler noget lignende hvad er så vigtige opmærksomheder i fht. forberedelse, aktiviteter, vilkår og proces? Det er helt centralt, at man sætter sig sammen i god tid inden skoleåret og bruger lang tid på at snakke sig frem til en fælles forståelse af retningen. Det er vigtigt at sikre, at projektet har hele skolens opbakning. Lærernes ejerskab er altafgørende. Det er vigtigt, at ledelsen er tydelig, men at den også tør uddelegere ansvaret. Ledelsen bør fungere som sparringspartner(e), og skal samtidig hjælpe med at rydde forhindringer af vejen, fx at få skabt sammenhængende mødetid for lærerne, hjælpe med at holde styr på timeregnskab etc. Det er vigtigt at italesætte for eleverne, at de faktisk er en del af et udviklingsprojekt og hvad idéen med det er. Det giver eleverne en følelse af at være noget specielt, som skolen gør noget ekstraordinært for. Deres selvopfattelse er således ikke længere, at de er de små, men at de er Vesterdals 9. klasse! Det er vigtigt at turde turde! I starten af projektet var lærerne til tider bange for, at de ikke havde tid til deres eget pensum, og at de små fag druknede i den store tværfaglighed. Her er det vigtigt, at man tør fortsætte projektet og ikke trækker i håndbremsen. Man skal nok nå det! Selvfølgelig skal man ikke forcere et projekt, der ikke fungerer - i det tilfælde kan håndbremsen være nødvendig som sidste udvej - men det er vigtigt at have is i maven. Selvom projektet tager udgangspunkt i tværfaglighed, fælles temaer etc., er det ikke givet, at alle fag kan byde ligeværdigt ind. Derfor bør det være accepteret, at et fag ikke er en del 4

5 af et givent projekt, men har traditionel fagundervisning. Der må aldrig blive tale om tom tværfaglighed. Det er vigtigt, at alle involverede lærere tager projektet på sig og føler ejerskab. Det har for vores vedkommende betydet, at projektet ikke er dykket på noget tidspunkt. For os har det været en kæmpe fordel, at én lærer har haft alle sine timer i 9. klasse. Vigtigst af alt: Kommunikation er altafgørende! 5

6 Bilag Årsplan i overskrifter : Intro (1 ½ uge) Krig og konflikt (4 ½ ) Sproguge (1) Naturuge (1) Forandringer i verden ( Forberedende uger til projektopgave (4)) Sex, drugs and rock and roll (3) Identitet og ungdomskultur (4) Fagdage (1) Kropskultur (2) Fremtiden? (1 ½ ) Prøveforberedelser (6) 6

7 Fælles undervisningsplan for alle fag Elevernes individuelle mål 7

8 Struktur/skyggeskema Afsluttende forløb 8