FOLKECENTER for Renewable Energy. Tid til energidemokrati! Preben Maegaard. Fossil frie Thy. Folkecenter for Renewable Energy

Transkript

1 Tid til energidemokrati! Preben Maegaard Fossil frie Thy Folkecenter, 21. juni 2012

2 Fra udkant til vindkant med projekt alternathy Skabe nye indtægter og fremgang Skabe accept hos befolkningen, når det gælder vindmøller Bidrage til omstillingen til vedvarende energi Demokratisering af energiforsyningen

3 Vindmøller er en af hjørnestenene i fremtidens energiforsyning. På grund af deres markante fremtoning i landskabet kræver opstillingen befolkningens accept og positive inddragelse. P.t. er der landet over 150 lokale initiativer, der vil stoppe nye vindmølleprojekter. I Thisted kommune er der 350 sider protester fra borgerne. Den nødvendige accept kan man godt opnå. Det kræver, at de politiske ingredienser blandes på en helt anden måde.

4 Tre fremtidige driftsformer for vindenergi 1) Store vindmølleparker offshore og på land bliver ejet og drevet af landsdækkende selskaber 2) Lokale forbrugerejede selskaber ejer og driver vindmøllerne, når de er til kollektiv forsyning 3) Selvforsyning af en husstand, landbrug mv.

5 Vedr. 2) Forbrugerejede energiselskaber er det almindelige: Fjernvarmeværker, kraftvarmeværker, eldistribution mv. er ejet af forbrugerne; de vælger en bestyrelse, som varetager deres interesser.

6 Vedr. 2) Forbrugerejede energiselskaber er det almindelige. Fjernvarmeværker, kraftvarmeværker, el-distribution mv. er ejet af forbrugerne; de vælger en bestyrelse, som varetager deres interesser.

7 Dansk vindmøllepolitik ved en korsvej Den består i dag af en cocktail med en så dårlig smag, at det ikke kan accepteres. Det er både ingredienserne og måden de er rystet sammen på, som det er galt med, herunder manglende regler om almennyttige ejerforhold, spekulation i vindmøllegrunde og trusler om landsplandirektiver. At fortsætte af den vej er at tilføre endnu nogle giftdråber til en mikstur, som befolkningen har svært ved at sluge.

8 Samfundets gevinst ved forbrugerejede versus havvindmøller: Vindkraft leverede i TWh (22 %) af Danmarks elforbrug på 36 TWh 2020 skal 50 % komme fra vindkraft, dvs. 10 TWh ekstra vindkraft Offshore 10 TWh x DKK 1,00/kWh = 10 mia kr. Lokalt forbrugereje 10 TWh x kr 0,40/kWh= 4 mia kr. Det danske samfunds årlige besparelse på elregningen 6 mia kr.

9

10 Lokal el-produktion, Thy-Mors Energi

11 Wind El-forbrug og vindmølleproduktion I Thisted kommune: 2008: el-forbrug på ca. 340 GWh I 2011 var der 219 vindmøller 120 MW installeret vindmølle kapacitet 35 MW decentral kraftvarme kapacitet 2010: El-produktionen fra vindmøller 297 GWh (88%) 2011: El-produktionen fra vindmøller 269 GWh (80%) (Allerede ved 7 m/s vindhastighed kan vindmøllerne dække behovet for el)

12 Økonomisk potentiale ved forbrugerejede versus investor vindmøller Lavere lånerenter Længere løbetid for lån Billigere byggegrunde (ulempegodtgørelse på kr. i stedet for 2-5 millioner kr. på det frie marked. Ingen gevinst til investor

13 Økonomi i vindkraft ved forbrugerejede selskaber. Regneeksempel: Årsproduktion 2 MW mølle i Thy kwh Årlig indtægt 7,5 mio kwh x kr. 0,52 = kr. Årlige omk. 7,5 mio kwh x kr. 0,40 = kr. Overskud kr.

14 I Thy planlægges opstilling af 40 møller, med en gennemsnitligproduktion på 7,5 mio. kwh/år Overskuddet fra 40 møller = 36 mio. kr. Fordeling: 50 % til demokratisk ledet grøn fond til energirenovering af offentlige bygninger, e-mobilitet mv. 50 % til de(t) lokale selskaber, der ejer og driver vindmøllerne. Muliggør investeringer i forbedret energieffektivitet mv.

15 Hvem opfylder kravene til ejerskab 1. Eksisterende fjernvarmeværker, kraftvarmeværker, det lokale el-distributionsselskab 2. Nye forbrugerejede energiselskaber 3. Samvirkende Energiselskaber i Thy, SET (?)

16 Vindelektricitet erstatter fossil elektricitet og varme Vindelektriciteten kan billigt og enkelt transporteres gennem 10 kv nettet til de lokale fjern- og kraftvarmeværker og erstatte naturgas- og biomassebaseret varmeproduktion. Der er store afsætningsmuligheder, da varmeforbruget er 3 gange større end el-forbruget. Brugt i varmeproduktionen har vindelektriciteten en lige sa høj værdi som det brændsel, der bliver erstattet. Samtidig spares der transmissionslinjer til udlandet.

17 Politiske gevinster forbrugerejede vindmøller: Nye indtægter til kommunens grønne fond Energirenoveringer forbedrer infrastrukturen i de offentlige bygninger Nye investeringer i energieffektivitet hos energiselskaberne kan give lavere varmepriser Imødekommelse af protester fra vælgerne imod kommercielle/eksterne investorer i vindmøller Forbedret lokal accept af vindmølleprojekterne (indtægterne er til gavn for alle kommunens borgere)

18 Nye muligheder gennem teknologiske fremskridt! alternathy vil vise vej for andre regioner og lande og markerer sig som et forbillede, der åbner op for teknologiske udfordringer med et fremtids perspektiv. Det vil skabe en ny selvforståelse og samtidig bringe progressive virksomheder i Thy et hestehoved foran ved at satse på lokale, uudtømmelige og forureningsfri energiformer.

19 Signal til ungdommen! Det vil være en stærk appel til ungdommen, at Thy tager téten ved at udnytte egne naturressourcer gennem innovation og anvendelse af den bedste og mest miljøvenlige energiteknologi, der findes på markedet i dag. Der vil være forskningsmæssige og beskæftigelsesmæssige opgaver indenfor mange fag.

20 Næsten alle vindmøller på land opstilles i dag af investorer uden tilknytning til lokalsamfundet. Lokalbefolkningen protesterer og mange projekter gennemføres ikke. Når vindmøller er investering, FOLKECENTER for Renewable Energy sker der en kapitalisering af jordpriserne, så en grund til en vindmølle kan koste 50 til 100 gange mere end en højspændingsmastgrund. Den er nemlig til the common good. Vindmøller skal i fremtiden også være til gavn for fælleskabet og vil blive accepteret som en naturlig del af samfundets infrastruktur.

21 Eftersom investorvindmøllerne afvises af befolkningen, er staten i dag parat til at el fra koster kr. 1,05 pr. kwh. Dermed kan internationale CO2 aftaler opfyldes. Alternativ B) er, at vindmøllerne ejes og drives af lokale, offentlige selskaber. De FOLKECENTER kan gøre det billigere for end Renewable den private Energy investor, 35 til 40 øre pr. kwh. Overskuddet på en 2 MW vindmølle er ca 1 million kroner om året. Med dette beløb kan der skabes aktiviteter med energirenoveringer af offentlige bygninger mv, der er til gavn for helheden og som skaber den nødvendige lokale accept.

22 Beslutninger om energiforsyningen bør i fremtiden træffes i kommunalbestyrelsen eller det lokale forbrugerejede selskab. Det skal ikke være ikke investorer eller nogle få procent af befolkningen, som ejer og driver de energianlæg, der er beregnet FOLKECENTER til kollektiv forsyning. Renewable Offentligt Energy ejerskab vil skabe den nødvendige lokale accept og nye indtægter i lokalsamfundet, som ofte er et udkantsområde. Overskuddet skal gå i den lokale grønne fond.

23 Den politiske løsning er enkel: På grunde, der udlægges til vindmøller til kollektiv el-forsyning, skal vindmøllerne opstilles og drives af lokale forbrugerejede eller offentlige selskaber, (tilføjelse til Planloven).

24 Plus energi hus Spildevandsanlæg Halmhus Jordhus Test-site for Bølge Vingelund Brintanlæg Biodomen Solvarmeanlæg Solcelleanlæg Rapsolie Tak for opmærksomheden! Preben Maegaard Test-site for små vindmø

25 Jordspekulation: de pletter jord, hvor lokalplantillægget tillader, at der opstilles vindmøller, bliver omgående kapitaliseret. Værdien af en vindmøllegrund kan løbe op i flere millioner kroner. Ulempegodtgørelsen for det tilssvarende stykke jord til en højspændingsmast er 20 til kroner. Manhattan-priserne for vindmøllegrunde skal naturligvis betales over elprisen.

26 Havmøller på land: Landskabsæsteterne er smagsdommere, som har bestemt, at få meget store vindmøller med navhøjder som Rådhustårnet i København samlet set præger landskabet mindre end landskabet mindre end flere minde vindmøller. Hvem er den smagsdommer, der kan afgøre, at den landskablige belastning ved flere mindre vindmøller samlet set er større end ved få store? blev der spurgt i Sydthy kommunalbestyrelse ved behandlingen af et regionalplantillæg, der skal erstatte 15 mindre møller med 6 på over 100 meters højde. Der kom intet svar.

27 Planlægningen af nye vindmøller sker hen over hovedet på lokalbefolkningen som skal se på og leve med de megawatt vindmøller, som skrotningsbevisopkøberne vil stille op. Når lokalbefolkningen vågner op og hører, hvad der er i gang, er det som regel for sent. Hvor det tager måneder at danne lokale vindmøllelaug, så kan forretningsfolk på få dage få handlerne på plads.

28 Kortsigtede kapitalinteresser: skrotningsmøllerne (bliver opkøbt af private kapitalinteresser, som ser fremtidens energiforsyning som ren business. Man er garanteret en forhøjet pris pr. kwh indtil den nye vindmølle er tilbagebetalt. Det er den i løbet af timers drift, men kan holde i timer. I restperioden vil vindmøllen give store indtægter, hvilket skaber den nuværende spekulation. Ordningen gør vindenergi for dyrt. Nogle opkøbere ligger inde med skrotningsbeviser så de kan sætte 100 stk. 2 MW vindmøller op. Det er en investering på 1,5 milliarder kroner. Kan ikke vfære politisk tilsigtet, da ordningen blev indført.

29 Landsplandirektiver er den rene gift for fremtidens udbygning med vedvarende energi. Tænk, politikere, der vil promovere vindkraft planlægger seriøst med direktiver at gennemtvinge opstilling af vindmøller, for at skrotbevisopkøberne, som kan sidde i London og på Bermuda, kan få lov til at opstille deres vindmøller efter at lokalbefolkningen med alle planlægningsprocessens legale midler havde forsøgt at hindre opstillingen. Politikerne gør sig dermed i kampen for forsyning med vedvarende energi til redskaber for snævre kapitalinteresser. Vindkraft er åbenbart blevet så hellig en sag, at alle andre hensyn, herunder til befolkningen i landdistrikterne, må vige.

30 Vedvarende energianlæg i den enkelte husholdning, landbrug, industri og erhvervsbygning kan være, solceller og solvarmeanlæg på den enkelte bygning, husstandsmøller, gårdbiogasanlæg og procesenergi fra industriel kraftvarme. Her skal ejer-bruger forholdet skal være sammenfaldende. Anlæggene kan være tilsluttet det offentlige forsyningssystem. Generelt skal man som afregning benytte nettoprincippet for at tilskynde til egenforsyning med el og varme og for at undgå incitamenter til køb og salg af elektricitet fra elnettet.

31 N ormalisering: Vindmøller på land, solvarmecentraler, landsbyenergianlæg, lokale fjernvarmeanlæg baseret på vedvarende energi og tilsvarende til almen forsyning skal ejes af kommuner, lokale forsyningsselskaber eller vindmøllelaug og have status som offentlige forsyningsanlæg. Man kan for de almennyttigt ejede vindmøllers vedkommende benytte afregningsprisen på kr. 0,52 pr. kwh i fuldlasttimer fra Horns Rev II aftalen for at skabe et incitament for kommuner og lokale forsyningsselskaber til at etablere primære forsyningsanlæg og energilagre til el og varme i lokalsamfundene med autonome hybridanlæg baseret på vind, sol og biomasse.

32 Når vindmøllerne får status som offentlige forsyningsanlæg, kan vindmøllegrunde udlægges efter samme principper som højspændingsmaster og andre tekniske anlæg, der tjener almenvældets interesser. I sådanne tilfælde skal der ydes en ulempegodtgørelse til jordejeren efter sædvanlig praksis. Derimod skal forretningsmæssigt ejerskab af vindmøller af enkeltpersoner eller selskaber ikke være muligt. For at opnå lokal accept især af vindmøllerne, skal heller ikke centrale forsyningsselskaber skal have mulighed for at eje lokale vedvarende forsyningsanlæg.