Uddannelsen til professionsbachelor i maritim transport og skibsledelse (skibsfører) ved Svendborg International Maritime Academy i Svendborg

Transkript

1 Uddannelsen til professionsbachelor i maritim transport og skibsledelse (skibsfører) ved Svendborg International Maritime Academy i Svendborg Akkreditering af eksisterende uddannelsesudbud Indstilling til Akkrediteringsrådet Maj 2010 Journalnummer: DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

2 Uddannelsen til professionsbachelor i maritim transport og skibsledelse (skibsfører) ved Svendborg International Maritime Academy i Svendborg Akkreditering af eksisterende uddannelsesudbud

3 Uddannelsen til professionsbachelor i maritim transport og skibsledelse (skibsfører) ved Svendborg International Maritime Academy i Svendborg 2010 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk: EVA sætter komma efter Dansk Sprognævns anbefalinger, dvs. at der som hovedregel ikke sættes komma foran ledsætninger. Publikationen er kun udgivet i elektronisk form på:

4 Indhold 1 Indstilling 5 2 Indledning 7 3 Oplysninger om udbuddet 10 4 Vurdering af de enkelte kriterier 14

5 1 Indstilling Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har sammen med et panel af eksterne eksperter gennemført en akkrediteringsvurdering af Svendborg International Maritime Academys (SIMAC s) udbud af uddannelsen til professionsbachelor i maritim transport og skibsledelse (skibsføreruddannelsen) i Svendborg. EVA indstiller udbuddet til: Betinget positiv akkreditering EVA s indstilling bygger på ekspertpanelets vurdering af om kriterierne for relevans og kvalitet samlet set er opfyldt. Opfyldte kriterier Ekspertpanelet vurderer at udbuddet opfylder kriterierne om: Beskæftigelse (kriterium 1) Aftager- og dimittendkontakt (kriterium 2) Erhvervs- og professionsbasering (kriterium 3) Udviklingsbasering i relation til erhverv og profession (kriterium 4) Udviklingsbasering i relation til forskningsviden (kriterium 5) Læringsudbytte (kriterium 6) Undervisere (kriterium 8) Praktik (kriterium 9) Faciliteter og ressourcer (kriterium 11) Kvalitetssikring af internationaliseringen (kriterium 13) Gennemførelse (kriterium 15) Vurdering af læringsudbytte (kriterium 16) Opnåelse af læringsudbytte (kriterium 17). Ikke opfyldte kriterier Ekspertpanelet vurderer at udbuddet ikke opfylder kriterierne om: Indhold og tilrettelæggelse (kriterium 7) fordi udbuddets tilrettelæggelse på centrale områder ikke understøtter de studerendes mulighed for at nå uddannelsens mål for læringsudbytte Kvalitetssikring af praktik (kriterium 10) fordi udbuddet ikke tager ansvar for at kvalitetssikre praktikken Systematisk og kontinuerligt kvalitetsarbejde (kriterium 14) fordi der mangler opfølgning på evalueringsresultaterne, hvilket går ud over de studerendes villighed til at deltage i evalueringerne, og dermed kan kvalitetssikringssystemet ikke hævdes reelt at fungere. Kriterium 1 er ikke vurderet Ekspertpanelet har ikke vurderet kriterium 1 om beskæftigelse, da udbuddet endnu er så nyt at der ikke eksisterer statistik for i hvilken grad udbuddets dimittender er i relevant beskæftigelse. Kriterium 12 er ikke vurderet Ekspertpanelet har ikke vurderet kriterium 12 om internationalisering, da dette kriterium først gælder ved akkrediteringer som sættes i gang efter 1. august 2009, i overensstemmelse med lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, nr. 207 af , 39, stk. 2. 5

6 Mere information Ekspertpanelets vurderinger af om de enkelte kriterier er opfyldt, uddybes i rapportens kapitel 4. I rapportens indledning findes mere information om ekspertpanelets sammensætning og den faglige vurderingsproces. 6

7 2 Indledning Denne akkrediteringsrapport indeholder Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) akkrediteringsvurdering af det eksisterende udbud af uddannelsen til professionsbachelor i maritim transport og skibsledelse (skibsføreruddannelsen) ved Svendborg International Maritime Academy (SIMAC) som udbydes i Svendborg. Rapportens formål i akkrediteringsprocessen Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om positiv akkreditering, betinget positiv akkreditering eller afslag på akkreditering af udbuddet. Akkrediteringsrådet meddeler afgørelsen til institutionen og Søfartsstyrelsen som er en del af Økonomi- og Erhvervsministeriet. Økonomi- og Erhvervsministeren beslutter på den baggrund om udbuddet kan godkendes. En forudsætning for godkendelse er dog at udbuddet er blevet akkrediteret positivt af Akkrediteringsrådet. Se sidst i dette afsnit hvad der står i Undervisningsministeriets akkrediteringsbekendtgørelse om dette. Den faglige vurdering En akkrediteringsvurdering af et uddannelsesudbud er en faglig vurdering af om udbuddet lever op til foruddefinerede kriterier for relevans og kvalitet. Denne akkrediteringsvurdering er foretaget ud fra de kriterier for udbuds relevans og kvalitet som er fastsat i bilag 3 i Undervisningsministeriets akkrediteringsbekendtgørelse. EVA har nedsat et eksternt ekspertpanel til at foretage de faglige vurderinger af udbuddet. Ekspertpanelet består af personer med viden om de relevante fag-, uddannelses- og beskæftigelsesområder (se afsnittet om organisering nedenfor). Ekspertpanelet har gennemført akkrediteringsvurderingen på baggrund af det samlede dokumentationsmateriale. Det består for det første af SIMAC s skriftlige dokumentation (redegørelse og bilag) for hvordan udbuddet opfylder kriterierne. Bemærk at de bilag der er anført her i rapporten under kriterierne, er identiske med institutionens egne bilagsangivelser og desuden omfatter alle de bilag institutionen har angivet. For det andet består det af den information som ekspertpanelet og EVA har fået ved besøg på udbudsstedet. I kriterierne 1, 15 og 17 indgår nøgletal for udbuddet, og der er for hvert af disse kriterier fastsat en vejledende grænseværdi for hvornår kriteriet er opfyldt. Alle ekspertpaneler der medvirker i akkreditering af udbud af de maritime professionsbacheloruddannelser, har sammen med EVA været med til at fastsætte de vejledende grænseværdier på et indledende ekspertmøde. Der gælder derfor samme vejledende grænseværdier for alle udbud af disse uddannelser. Hvis et eller flere kriteriers nøgletal for udbuddet ligger over den vejledende grænseværdi, har institutionen haft mulighed for at dokumentere evt. særlige forhold som institutionen mener har indflydelse på nøgletallet. Hvis institutionen har indsendt supplerende dokumentation, er den indgået i ekspertpanelets vurdering af kriteriet. Om dette er tilfældet, fremgår af begrundelsen for vurderingen af det enkelte kriterium i kapitel 4. Organisering Ekspertpanelet er sammensat så dets medlemmer tilsammen har: Fagspecifik viden og erfaring Uddannelsesmæssig og pædagogisk viden og erfaring 7

8 Viden om og erfaring med uddannelsen i et studenterperspektiv Viden om og erfaring fra relevante beskæftigelsesområder. Se for en uddybning af de krav EVA stiller til eksperternes kompetencer. Medlemmerne af ekspertpanelet er: Simon Bek Rasmussen, skibsfører, master i læreprocesser, studiekoordinator på Århus Maskinmesterskole hvor han bl.a. beskæftiger sig med sammenhænge mellem bekendtgørelse, studieordning og undervisningsplaner. Underviser desuden i maritime fag på Århus Maskinmesterskole. Asbjørn Marinius Hermansen, skibsfører, Siden 2005 studieansvarlig ved Nautisk Afdeling, Universitetet i Tromsø. I alt 16 års erfaring som befalingsmand på fartøjer i world wide trade, heraf ca. otte år som skibsfører. 15 års erfaring som Operation Manager i skibsrederi med fartøjer i world wide trade. Et års studier i erhvervspædagogik ved Universitetet i Tromsø. Richard Berg-Larsen, skibsfører, kontorchef i DFDS Fleet & Chartering, tidligere Port Captain i Houston og Harwich, tidligere nautisk chef (designeret person), nuværende chef for alle kaptajner i DFDS. Jon B. Hansen, maskinmesterstuderende på 6. semester på Fredericia Maskinmesterskole, tidligere medlem af studierådet på værkstedsskole og medlem af studienævnet fra 2. til og med 5. semester. Har sejlet et år med Bornholmstrafikken på skiftende færger. Institutionen har haft mulighed for at gøre indsigelse hvis den har betvivlet en eller flere eksperters habilitet. Alle eksperter har underskrevet en habilitetserklæring og en erklæring om tavshedspligt. Evalueringskonsulent Martin Sørensen fra EVA har haft det metodiske og praktiske ansvar for akkrediteringsvurderingen. Evalueringskonsulent Martin Sørensen har også haft det overordnede projektansvar, bl.a. ansvaret for at sikre tværgående konsistens i forhold til EVA s øvrige akkrediteringsvurderinger af eksisterende uddannelsesudbud. Metode og proces Akkrediteringsvurderingen bygger på metodiske elementer som er internationalt anerkendte, og på de europæiske standarder og retningslinjer for kvalitetssikring af videregående uddannelse. Akkrediteringsvurderingen omfatter derfor: Selvevaluering (redegørelse og bilag) Ekstern vurdering ved et fagligt ekspertpanel Institutionsbesøg ved ekspertpanelet og EVA Offentliggørelse af en rapport. EVA har tilrettelagt akkrediteringsprocessen med det formål at sikre en transparent proces og tilvejebringe et solidt dokumentationsmateriale som ekspertpanelet kan foretage sin vurdering på baggrund af. Processen er forløbet sådan: Institutionen har været inviteret til EVA s vejledende informationsmøde om akkrediteringsopgaven. Institutionen har indsendt skriftlig dokumentation (redegørelse og bilag) efter EVA s skriftlige vejledning fra juni 2009 som findes på Ekspertpanelet og EVA har analyseret materialet og bedt institutionen om at indsende supplerende dokumentation ved tvivlsspørgsmål. Ekspertpanelet og EVA har været på besøg på udbudsstedet. EVA har udarbejdet akkrediteringsrapporten på baggrund af ekspertpanelets faglige vurderinger. Rapporten er efterfølgende godkendt af ekspertpanelet. Institutionen har haft mulighed for at korrigere evt. faktuelle fejl i et udkast til rapporten og i øvrigt kommentere akkrediteringen. EVA har sendt den endelige akkrediteringsrapport til Akkrediteringsrådet og har samtidig offentliggjort rapporten på 8

9 Det siger bekendtgørelsen De maritime professionsbacheloruddannelser akkrediteringsvurderes efter Undervisningsministeriets bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser mv. I den står der: 1, stk. 3. Akkrediteringsrådet træffer afgørelse om akkreditering af tidligere godkendte udbud af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser på grundlag af de kriterier, der fremgår af bilag 3. 7, stk. 3. EVA afgiver en akkrediteringsrapport med en samlet indstilling til Akkrediteringsrådets afgørelse om positiv akkreditering eller afslag på akkreditering. For så vidt angår et godkendt udbud kan EVA tillige indstille udbuddet til betinget positiv akkreditering. Stk. 5. EVA indstiller et godkendt udbud til positiv akkreditering, når det eksterne ekspertpanel vurderer, at kriterierne for relevans og kvalitet, som angivet i bilag 3, samlet set er opfyldt. Stk. 6. EVA indstiller et godkendt udbud til betinget positiv akkreditering, når det eksterne ekspertpanel vurderer, at kriterierne for relevans og kvalitet, som angivet i bilag 3, samlet set ikke er opfyldt, men forventes at kunne opfyldes inden for en periode på op til 12 måneder, jf. 15, stk Akkrediteringsrådet fastlægger de overordnede rammer for rådets virksomhed og træffer afgørelse om akkreditering efter Grundlaget for rådets afgørelse efter 12, stk. 1, er en akkrediteringsrapport efter kapitel Rådet kvalitetssikrer EVA s opgavevaretagelse efter denne bekendtgørelse, herunder særligt med hensyn til: 1) udvælgelse og brug af det faglige ekspertpanel, der foretager den faglige vurdering af uddannelser og udbud i forhold til kriterierne for relevans og kvalitet og 2) sikring af at akkrediteringsrapporten indeholder vurdering af de enkelte kriterier for relevans og kvalitet, herunder at kriterierne anvendes tilstrækkeligt konsistent. 9

10 3 Oplysninger om udbuddet Udbudsadresse Akkrediteringsvurderingen omfatter udbud af uddannelsen på denne adresse: Svendborg International Maritime Academy (SIMAC) Graaesvej Svendborg Præsentation af udbuddet For at give et overordnet indtryk af udbuddet gengives her i afsnittet institutionens egen præsentation af udbuddet fra institutionens redegørelse. Bemærk at institutionernes egne stillingsbetegnelser for udbuddets og praktikvirksomhedernes ansvarspersoner anvendes i rapporten, hvilket gør sig gældende i kriterium 9 (Praktik) og kriterium 10 (Kvalitetssikring af praktik). Stillingsbetegnelserne kan derfor variere fra udbud til udbud. Udbuddets struktur Udbuddets centrale fagområder Navigation; vagttjeneste; meteorologi; kommunikation, engelsk; metodelære; søret; skibsteknik, lastbehandling og stuvning; skibsoperationer, -teknik og -adm.; skibs- og driftsledelse; management økonomi, ledelse og sikkerhed; maritim sikkerhed, sundhed og miljø: simulatorkurser; valgfag som SSO, RO/RO-PAX, gas-, olie-, og kemikalietankskibsoperationer eller kølekursus samt praktik og bachelorprojekt. Antal studerende og undervisere ved udbuddet Antal indskrevne studerende aktuelt:

11 BS1: Optag af studerende på 1. semester. Antal undervisere ved udbuddet Der er ansat 51 undervisere på SIMAC, der underviser mere end 10 timer i , dette svarer til 41½ årsværk for SIMAC som helhed dvs. inklusive seniordelen, der ikke akkrediteres. Mange undervisere underviser på flere udbud, da de er ansat af SIMAC som helhed. Der købes ikke timer mellem vores team, der afvikler hvert udbud, og der anvendes samlæsning. Vi har derfor ikke en opgørelse på personer og årsværk specifikt for skibsføreruddannelsen. Skibsfører- og juniorteamet har 9 personer i teamet dette omfatter ikke den indledende del på værkstedsskolen. Antal undervisere og årsværk Antal undervisere 51 Antal årsværk Udbuddets centrale praktiksteder De studerendes sejlende praktik foregår i de danske rederier p.t. har vi Skibsfører studerende med aftaler med følgende rederier: APMM; Herning; JL; NORDEN; samt TORM. Derudover er der mulighed for praktikophold i forbindelse med valgfaget Shipping og befragtning hvor de studerende frit vælger blandt alle de mange rederier, befragterkontorer, shippingfirmaer m.v. Denne praktik er typisk af en uges varighed. Da de studerende vælger fuldstændigt frit har vi ikke en fast liste over praktiksteder. Øvrige oplysninger/særlige forhold/etc. Skibsføreruddannelsen på SIMAC er tilpasset de samfundsmæssige krav, der stilles til nutidens skibsfører med større fokus på ledelseskompetencer, økonomi, miljø- og sikkerhedsmæssigt optimal drift. Dette efterkommes ved, at flere fagemner behandles på 2 niveauer operationelt niveau og managementniveau. Således får skibsføreren foruden den mere praktiske tilgang også en ledelsesmæssig tilgang til fagemner som sikkerhed, miljø, drift og vedligehold. Skibsføreren hos SIMAC får ligeledes i kraft af samlæsning med både maskinmestre, juniorofficerer og seniorofficerer en bredere forståelse af og en mere nuanceret tilgang til et skibs drift. Mål for læringsudbytte Akkrediteringsvurderingen er foretaget på baggrund af de mål for læringsudbytte som aktuelt gælder for udbuddet, og som fremgår her. Mål for læringsudbytte er udarbejdet i et samarbejde mellem institutionen og Søfartsstyrelsen i forbindelse med akkrediteringen. Læringsudbytte for en skibsfører Læringsudbytte omfatter den viden, de færdigheder og de kompetencer som en professionsbachelor i maritim transport og skibsledelse (skibsfører) har opnået i uddannelsen. Viden En professionsbachelor i maritim transport og skibsledelse (skibsfører): 1. kan redegøre for metoder og teorier indenfor ledelse, sikkerhed, driftsoptimering og internationalisering, der anvendes i skibsførerprofessionen, samt deres sammenhænge 2. kan beskrive centrale kundskabsområder indenfor skibsførerprofessionen samt de områder indenfor naturvidenskab, humaniora og samfundsvidenskab, som er relevante for professionen 3. kan beskrive skibsfartens generelle og specifikke faglige problemstillinger ud fra forskellige perspektiver 4. kan beskrive og forklare centrale faglige handlemuligheder i forhold til forskellige 41½ 11

12 kontekstuelle vilkår 5. kan redegøre for konstruktion og udrustning af alle typer af handelsskibe i såvel den større som den mindre skibsfart 6. har viden om den nautiske og maskintekniske drift af handelsskibe på sejlads i alle verdens farvandsområder 7. har forståelse for såvel den personlige sundhed og sikkerhed som skibets almene sikkerhed og hensynet til det omgivende miljø 8. kan redegøre for og reflektere over generelle dokumentationsstrategier, klassifikationssystemer og standarder 9. kan redegøre for lovgrundlaget for professionsudøvelsen 10. kan redegøre for det maritime erhvervs organisation, herunder ansvarsfordelingen mellem de forskellige sektorer, afdelinger og aktører 11. kan forstå professionsudøvelsen i lyset af organisatoriske og administrative rammer og samfundsmæssige vilkår 12. kan redegøre for og reflektere over metoder, processer og barrierer, der er knyttet til kvalitets- og udviklingsarbejde og implementering af resultater fra forsknings- og udviklingsarbejde i professionspraksis Færdigheder En professionsbachelor i maritim transport og skibsledelse (): 1. kan udøve professionen i overensstemmelse med nationale og internationale krav og bestemmelser 2. kan planlægge og udføre arbejde på en sikkerhedsmæssigt forsvarlig måde 3. kan analysere konkrete faglige problemstillinger og drøfte mulige sammenhænge, årsager og konsekvenser knyttet til disse 4. kan anvende dataindsamlingsmetoder knyttet til professionen og kan anvende dem til at analysere empiriske data 5. beregne og analysere data med henblik på driftsoptimering og tage hensyn til miljømæssige forhold herved 6. kan anvende dataindsamlingsmetoder knyttet til professionen og kan anvende dem til at analysere empiriske data 7. kan anvende principper for udarbejdelse og opdatering af faglige løsninger 8. behersker centrale handlinger, metoder og standarder 9. behersker almindelig dokumentationspraksis og administrative procedurer, 10. kan anvende it i skibsofficerens virksomhed 11. kan læse og forstå international faglitteratur og forskningsresultater på engelsk 12. kan anvende relevant videnskabelig metode til analyse af problemstillinger af betydning for professionen 13. kan søge, sortere og vurdere relevante forsknings- og udviklingsarbejders anvendelse i skibsdrift 14. behersker den projektorganiserede problemorienterede arbejdsmetode Kompetencer En professionsbachelor i maritim transport og skibsledelse (skibsfører): 1. anvender engelsk som arbejdssprog ved både skriftlig og mundtlig kommunikation 2. arbejder i en internationaliseret og globaliseret profession under hensyntagen til kollegaers og samarbejdspartnernes uddannelsesmæssige og kulturelle baggrund og værdier 3. samarbejder med andre faggrupper om løsning af de faglige problemstillinger i professionen, og tager ansvar for driftsoptimering 4. varetager selvstændigt tværfaglige opgaver som arbejdsleder om bord i et skib under hensyntagen til gældende regler og normer for sociale, sikkerheds-, sundheds-, miljø- og arbejdsmiljømæssige forhold indenfor de givne rammer 5. medvirker aktivt i et demokratisk samfund og diskuterer udøvelsen af professionen indenfor de givne rammer og samfundsmæssige vilkår 6. tager ansvar for planlægning og gennemførelse af arbejdet ombord, og kan reflektere over eget kompetenceniveau 7. er bevidst om egen læringskompetence og sin rolle for professionens videns- og teoriudvikling, og kan arbejde for at der kan etableres ligeværdige samspil mellem 12

13 forskning, uddannelsesmiljøer og praksis 8. er innovativ og medvirkende til at skabe og integrere ny viden og teknologi 9. kan tilegne sig og vurdere viden herunder ny national og international forskningsbaseret viden med relevans for professionsområdet 10. behersker grundlæggende akademiske metoder, der er en forudsætning for kompetencegivende videreuddannelse på master- og kandidatniveau 13

14 4 Vurdering af de enkelte kriterier Kriterium 1: Beskæftigelse Uddannelsesudbuddets dimittender er i tilstrækkeligt omfang i relevant beskæftigelse, eller de deltager i videre uddannelse. Udbuddet skal redegøre for og dokumentere tilfredsstillende overgangsfrekvenser til relevant beskæftigelse i erhverv eller profession samt videre uddannelse, set i forhold til resultaterne for det uddannelsesområde, som akkrediteres, eller i forhold til resultaterne for beslægtede uddannelsesområder. Vurdering: Kriteriet er ikke vurderet. Begrundelse for vurderingen: Kriteriet finder anvendelse hvis studerende er dimitteret fra udbuddet. Udbuddets første dimittender var færdiguddannede i oktober 2009, og derfor findes der endnu ikke brugbar statistik som kan belyse om dimittenderne i et tilstrækkeligt omfang er i relevant beskæftigelse. Derfor er kriteriet ikke vurderet. 14

15 Kriterium 2: Aftager- og dimittendkontakt Uddannelsesudbuddets relevans søges sikret gennem løbende kontakt med aftagere og dimittender. Udbuddet skal redegøre for og dokumentere: at der indhentes relevant viden fra et felt af aftagere og dimittender, som er dækkende for udbuddet at denne viden anvendes til at understøtte udbuddets fortsatte relevans. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer at udbuddet har tilfredsstillende kontakt med aftagerne og anvender den viden som kontakten giver, til at understøtte udbuddets relevans. Udbuddet mødes på systematiseret vis med cadetadministrationen en gang om måneden. Cadetadministrationen aftager op imod 90 % af udbuddets dimittender, hvilket betyder at ekspertpanelet vurderer at udbuddet har en dækkende aftagerkontakt som kan være med til at sikre udbuddets relevans. Som et eksempel har udbuddet på baggrund af tilbagemeldinger øget omfanget af montagearbejde på værkstedsskolen til fordel for bearbejdning. Ud over kontakten til cadetadministrationen har udbuddet uformel løbende kontakt til andre rederier. Udbuddet har eksempelvis taget initiativ til et årligt informations- og dialogmøde om uddannelsen. Derudover har udbuddet en naturlig kontakt til andre rederier via sin bestyrelse, hvorigennem udbuddet har kontakt til rederierne C.C. Jensen, NORDEN og A.P. Møller Mærsk. Ekspertpanelet vurderer at udbuddets dimittendkontakt har en tilfredsstillende karakter, og at den dermed kan bidrage til at sikre udbuddets relevans. Dimittendanalysen foregår ved at dimittenderne sammen med deres eksamensbevis får udleveret et spørgeskema og en svarkuvert som de bedes besvare efter deres første sejlperiode. I spørgeskemaet bliver dimittenderne bl.a. spurgt hvor relevant de oplever undervisningen i forhold til deres nuværende arbejdsopgaver, og om der er områder inden for deres nuværende job som uddannelsen ikke i tilstrækkelig grad har forberedt dem på. Spørgeskemaet sendes til studievejlederen som efter hvert semester samler svarene i rapporter, en for hvert hold. Studievejlederen sender rapporterne til kvalitetskoordinatoren som analyserer dem og giver resultaterne videre til ledelsen. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 2, supplerende dokumentation og følgende bilag: Bilag 1.3 Bilag 1.5 Bil1g

16 Kriterium 3: Erhvervs- og professionsbasering Uddannelsesudbuddet er baseret på ny viden om centrale tendenser fra det eller de beskæftigelsesområder, udbuddet retter sig mod. : Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at ny viden om centrale tendenser fra det eller de relevante beskæftigelsesområder løbende tilgår udbuddet og medvirker til, at det til stadighed er tidssvarende. Dette kan fx ske gennem undervisernes kontakt med praksis gennem samarbejde og/eller undervisning af praktikere i efter- og videreuddannelsesregi, via udbuddets kontakt med eller viden om videncenteraktiviteter og/eller kurser og praksisorienterede temadage, deltagelse i netværk mv. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Underviserne er den primære kilde til ny viden på udbuddet. Udbuddet deler underviserkorps med SIMAC s udbud af juniorofficersuddannelsen og maskinmesteruddannelsen, og på den måde kan udbuddene styrke hinandens vidensbase. Ekspertpanelet vurderer at udbuddets kontakt til de forskellige aftagere er med til at sikre at udbuddet er baseret på ny viden om centrale tendenser fra de beskæftigelsesområder som udbuddet retter sig mod. Udbuddet har ud over den kontakt til aftagere som er beskrevet under kriterium 2, hyppig kontakt med DFDS og TORM, hvilket ekspertpanelet vurderer positivt. Udbuddet har en ganske bred, om end i mange tilfælde uformel kontakt til aftagerne. Ekspertpanelet vurderer dog at kontakten har en sådan karakter at den bidrager med ny viden om centrale tendenser fra beskæftigelsesområderne. Af interviewene med underviserne og ledelsen under besøget fremgik det at et af de tiltag som udbuddet har gjort for at sikre sig ny viden om centrale tendenser i erhvervet, er at underviserne deltager i seminarer og møder med repræsentanter for branchen. Desuden er der tradition for at flere undervisere tager på medsejlads, hvorigennem de kommer helt tæt på erhvervets praksisser. Medsejlads har dog siden 2009 været sat i bero pga. den økonomiske krise. Tidligere var der tre faste pladser hos A.P. Møller Mærsk hvert år i august. Desuden deltager de studerende i virksomhedsbesøg. Ekspertpanelet vurderer at flere af de projekter som udbuddet er involveret i, bidrager med relevant ny viden fra erhvervet. Eksempelvis kan nævnes projektet Green Ship of the Future hvor forskere, erhvervsrepræsentanter og undervisere er involveret. Projektet knytter viden fra forskningen til viden fra erhvervet og er dermed en stor vidensbase for udbuddet, samtidig med at det knytter nautisk og mere maskinteknisk viden sammen. Ekspertpanelet vurderer det som en mindre svaghed at aktiviteterne, ud over kontakten til cadetadministrationen, i nogen grad er tilfældig og individbåret. Udbuddet har ikke på et strategisk niveau sikret sig at der løbende tilgår det dækkende og opdateret viden, og derfor er en del af erhvervs- og professionsbaseringen afhængig af at den uformelle kontakt fortsætter på minimum samme niveau. 16

17 Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 3, supplerende dokumentation samt interview med ledelsen og undervisere. 17

18 Kriterium 4: Udviklingsbasering i relation til erhverv eller profession Uddannelsesudbuddet er baseret på ny viden fra forsøgs- og udviklingsarbejde, som er relevant for det eller de beskæftigelsesområder, udbuddet retter sig mod. Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at der løbende tilgår udbuddet erfaringer og resultater fra relevant, aktuelt og praksisorienteret forsøgs- og udviklingsarbejde samt rådgivning, som kan bidrage til at styrke de studerendes kompetencer til at løse problemer i praksis. Forsøgs- og udviklingsarbejdet kan dreje sig om fx udvikling af nye redskaber, produkter og metoder for og/eller med praksisfeltet eller slutbrugere af det udviklede. I vurderingen af dette kriterium inddrager ekspertpanelet institutionens oplysninger om udbuddets beskæftigelsesområde(r) fra kriterium 3. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Underviserne er den primære kilde til ny viden på udbuddet. Udbuddet deler underviserkorps med SIMAC s udbud af juniorofficersuddannelsen og maskinmesteruddannelsen, og på den måde kan udbuddene styrke hinandens vidensbase. Ekspertpanelet vurderer at institutionen på tilfredsstillende vis redegør for en række aktiviteter der bidrager til at sikre tilførslen af relevant viden om forsøgs- og udviklingsarbejde. Udbuddet får løbende viden fra store projekter såsom Green Ship of the Future og Projekt Skib. Green Ship of the Future er et samarbejde mellem mange forskellige maritime interessenter, herunder firmaer og forskere, undervisere og studerende fra SIMAC. Formålet med projektet er at reducere CO 2 -, SO X - og NO X -udledningen fra skibe med op til 90 %. Projekt Skib er et joint venture-samarbejde hvor der på SIMAC er bygget en 1:1-model af et moderne skibs kontrolrum med tilhørende motor. Projektet gennemføres i tæt samarbejde med virksomheden ABB i Odense og giver studerende kendskab til et skib, mens virksomhederne benytter projektet til at teste nyt udstyr. Ud over de ovenfor nævnte projekter tilgår der viden til udbuddet fra andre aktiviteter. Eksempelvis har SIMAC et samarbejde med Skibsteknisk Selskab hvor undervisere og studerende flere gange om året deltager i aften- og heldagsarrangementer hvor ny viden fra maritim erhvervsforskning og udvikling præsenteres. Derudover står SIMAC som forfatter af European Standards of Excellence for Maritime Education and Training. Dette er frivillige akkrediteringsstandarder som indeholder supplerende mål til STCW-konventionen (STCW konventionen er en international konvention med minimumsstandarter for uddannelse af søfarende, sønæring og vagthold for søfarende), og som fokuserer på protection of the environment, sea service and onboard training og affiliation with the maritime industry. Viden fra forsøgs- og udviklingsarbejde om udbuddets beskæftigelsesområder tilgår underviserne og de studerende via deres deltagelse i projekterne og via gæsteforelæsninger, konferencer og seminarer. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 4, supplerende dokumentation og følgende bilag: Bilag

19 Kriterium 5: Udviklingsbasering i relation til forskningsviden Uddannelsesudbuddet er baseret på ny viden fra forskningsfelter, der er relevante for udbuddets fagområder. Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at der løbende tilgår udbuddet ny relevant forskningsviden, som kan bidrage til at kvalificere erhvervs- eller professionsudøvelse i praksis. Dette kan fx ske gennem undervisernes deltagelse i konferencer, netværk og andet, ved eksterne oplæg for de studerende, eller ved at viden fra institutionens samarbejde og videnudveksling med forskningsinstitutioner tilgår udbuddet. I vurderingen af dette kriterium inddrager ekspertpanelet institutionens oplysninger om udbuddets fagområder fra den indledende præsentation af udbuddet. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Underviserne er den primære kilde til ny viden på udbuddet. Udbuddet deler underviserkorps med SIMAC s udbud af juniorofficersuddannelsen og maskinmesteruddannelsen, og på den måde kan udbuddene styrke hinandens vidensbase. Ekspertpanelet vurderer at institutionen på tilfredsstillende vis har redegjort for at der løbende tilgår udbuddet relevant forskningsviden. Institutionen redegør bl.a. for at en af SIMAC s lektorer er i gang med et ph.d.-studium. Derudover har SIMAC et samarbejde med Syddansk Universitet, og flere forskere herfra har holdt gæsteforelæsninger på SIMAC og stiller sig desuden til rådighed som vejledere for de studerende i forbindelse med bachelorprojekter. SIMAC indgår også sammen med Institut for Maritim Forskning og Innovation (MFI) og Copenhagen Business School (CBS) i styregruppen og som vært for et internationalt seminar for ph.d.- studerende. De ph.d.-studerende der alle er maritime økonomer, vil her via sparring og coaching med forskere fra MFI og CBS opnå større viden om god formidling af forskningsresultater. De af SIMAC s undervisere som er i gang med en masteruddannelse, vil ligeledes deltage i seminaret. Ekspertpanelet vurderer det positivt at SIMAC indgik i styregruppen for en anerkendt konference for maritime økonomer i regi af International Association of Maritime Economists. Konferencen blev gennemført i juni 2009 med deltagelse af omkring 200 nationale og internationale forskere. Derudover holder SIMAC årligt en konference om ny maritim forskning og maritime udviklingsprojekter hvor bl.a. de studerende er oplægsholdere. Udbuddet sikrer sig også via foredrag at udbuddet er baseret på forskning. Eksempelvis har Dansk Center for Maritim Teknologi holdt oplæg hos SIMAC. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 5 og supplerende dokumentation. 19

20 Kriterium 6: Læringsudbytte Uddannelsesudbuddets mål for læringsudbytte er niveaumæssigt i overensstemmelse med den relevante gradstypebeskrivelse i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelse, og der er tilstrækkelig sammenhæng mellem disse overordnede mål for læringsudbytte og læringsmålene for udbuddets elementer. Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1) hvilke mål for læringsudbytte, der er fastlagt for udbuddet, 2) at der samlet set er god sammenhæng mellem læringsmålene for udbuddets enkelte elementer og de overordnede mål for læringsudbytte, så en studerende, der realiserer elementernes læringsmål også realiserer de overordnede mål for læringsudbytte. Som ét udtryk for sammenhængen skal udbuddet redegøre for og dokumentere vægtningen af elementerne, som den kommer til udtryk i ECTS-fordelingen. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer at de overordnede mål for læringsudbytte der gælder for udbuddet, er på professionsbachelorniveau. Panelet vurderer dette på baggrund af de overordnede mål for læringsudbytte for skibsføreruddannelsen som er udarbejdet af repræsentanter for udbudsinstitutionerne og i samarbejde med Søfartsstyrelsen i 2009, sammenholdt med gradstypebeskrivelsen for professionsbachelor i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelse. Ekspertpanelet vurderer at der er en tilfredsstillende sammenhæng mellem de overordnede mål for læringsudbytte og læringsmålene for de praktiske og teoretiske undervisningselementer som indgår i uddannelsens ni semestre. Institutionen beskriver undervisningselementernes læringsmål, indhold og vægtning af de centrale fagområder, udtrykt i ECTS-point for henholdsvis teoretisk og praktisk undervisning. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 6, supplerende dokumentation og følgende bilag: Bekendtgørelse nr af , bekendtgørelse om skibsofficersuddannelsen Bilag

21 Kriterium 7: Indhold og tilrettelæggelse Indhold og tilrettelæggelse af uddannelsesudbuddets elementer samt anvendte undervisnings- og arbejdsformer er passende for, at de studerende kan realisere de fastsatte læringsmål. Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1) at det faglige indhold af udbuddets elementer har passende bredde, dybde og relevans set i forhold til læringsmålene, 2) at de valgte undervisnings- og arbejdsformer er hensigtsmæssige for, at læringsmålene kan realiseres, 3) at elementernes samspil understøtter realiseringen af uddannelsens mål for læringsudbytte. Vurdering: Kriteriet er ikke opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Samlet set Ekspertpanelet vurderer at udbuddets udmøntning af tilrettelæggelsen af uddannelsen på visse områder har en manglende faglig kvalitet. Dette gælder både den indholdsmæssige tilrettelæggelse, valget af undervisnings- og arbejdsformer og den praktiske tilrettelæggelse af undervisningen. Ekspertpanelet vurderer at tilrettelæggelsen på centrale områder ikke understøtter de studerendes mulighed for at nå målene for læringsudbytte, og vurderer derfor at kriteriet ikke er opfyldt. Institutionen redegør gennem henvisning til udbuddets studieordning og studieplaner for det faglige indhold i de enkelte fag ved bl.a. at beskrive formålet med det enkelte fag og den litteratur fagene er baseret på. På den baggrund vurderer ekspertpanelet at udbuddets fag formelt set har en passende bredde, dybde og relevans i forhold til udbuddets mål for læringsudbytte. På baggrund af interview med de studerende og underviserne finder ekspertpanelet dog at udbuddets tilrettelæggelse i praksis ikke lever op til studieordningens og studiebeskrivelsernes formuleringer. Tilrettelæggelsen er på flere måder mangelfuldt pædagogisk og didaktisk funderet, hvilket ekspertpanelet finder er en afgørende svaghed. Fx benytter udbuddet sig i flere tilfælde af samlæsning af hold fra forskellige uddannelsesudbud. Under besøget fortalte ledelsen at man vælger at gennemføre samlæsninger for skibsføreruddannelsen og juniorskibsofficersuddannelsen, da en række af fagene ifølge bekendtgørelsen har samme læringsmål. Desuden fortalte ledelsen at samlæsningerne foregår på tværs af semestre. Under besøget fortalte de studerende at de oplever at samlæsningsundervisningen i nogle fag foregår på et forkert niveau, idet de deltagende studerende har forskellige studiemæssige og faglige forudsætninger fordi fagene ligger på forskellige semestre i uddannelserne. De studerende fortalte endvidere at de har oplevet at undervisere i nogle tilfælde ikke har været klar over at forelæsningen var en samlæsning for både skibsførerstuderende og juniorskibsofficersstuderende, hvilket ekspertpanelet vurderer er uhensigtsmæssigt, da de studerende på de forskellige uddannelser har forskellige forudsætninger for at tilegne sig læringsmålene. Ekspertpanelet vurderer at samlæsning for studerende fra forskellige semestre og forskellige uddannelser kræver et særligt fokus på de forskellige studiemæssige kompetencer som de studerende møder faget med. Ekspertpanelet finder ikke at dette fokus er til stede på udbuddet, og vurderer dermed at den nødvendige progression i praksis negligeres, hvilket betyder at de studerende ikke støttes tilstrækkeligt i at nå de fastsatte læringsmål. Panelet ser det som et eksempel på at undervisningen ikke altid planlægges med udgangspunkt i at un- 21

22 derstøtte de studerendes læring bedst muligt. Desuden finder ekspertpanelet det problematisk at ledelsen planlægger at flere fag fremover skal foregå ved samlæsning, da dette blot vil medføre yderligere svagheder. Institutionen redegør ligeledes ved brug af studieplanerne for hvilke undervisnings- og arbejdsformer udbuddet benytter. Af undervisningsplanerne fremgår det at institutionen planlægger en høj grad af variation i undervisnings- og arbejdsformerne, hvilket omfatter konfrontationsundervisning, gruppearbejde, projektarbejde, selvstudium, forelæsninger, laboratorieøvelser, simulator mv. Ekspertpanelet vurderer som udgangspunkt at det er positivt at udbuddet arbejder på at understøtte de studerendes læring via variation i undervisnings- og arbejdsformerne for derved at imødekomme de studerendes forskellige læringsstile. Ekspertpanelet vurderer at udbuddets tilrettelæggelse af undervisnings- og arbejdsformer i flere tilfælde bliver begrænset af samlæsning. Samlæsningen er besluttet forud for den konkrete planlægning af undervisnings- og arbejdsformerne så det ikke er muligt for den enkelte underviser at vælge andet. Intentionerne, som fremgår af undervisningsplanerne, om at der skal være en høj grad af variation i undervisnings- og arbejdsformerne, bliver derfor i praksis ikke realiseret. Derfor finder ekspertpanelet at udmøntningen af undervisningsplanernes beskrivelser af undervisningsog arbejdsformer ikke er tilfredsstillende. Ekspertpanelet vurderer på den baggrund at de studerendes forskellige læringsstile ikke i tilstrækkeligt omfang understøttes. Under besøget fremgik det af interview med de studerende at de i flere tilfælde har haft det samme fag med næsten identisk indhold på flere semestre, hvilket betyder at de oplever gentagelser i løbet af uddannelsen. De studerende fortalte at de ikke oplever at undervisningen anden gang lærer dem noget nyt, idet det fx er de samme PowerPoint-præsentationer der bliver genbrugt. Ledelsen forklarede under besøget at der ikke er tale om en gentagelse, da de forskellige faglige mål taksonomisk er forskellige. Ekspertpanelet anerkender at der er taksonomisk forskel på fagenes faglige mål, men når indholdet i undervisningen er næsten ens og de samme undervisnings- og arbejdsformer benyttes, vurderer ekspertpanelet at tilrettelæggelsen er uhensigtsmæssig, idet undervisningen dermed ikke understøtter at de studerende udvikler sig på nye områder. Et yderligere aspekt af tilrettelæggelsen der påvirker de studerendes opnåelse af læringsmål, er den praktiske fordeling af arbejdsbyrden i løbet af et semester som ofte er ujævnt fordelt. De studerende fortalte at de har oplevet at de den første halvdel af et semester ikke har ret meget undervisning, og samtidig er der ikke andre studieaktiviteter eller opgaver til selvstudium som de er klædt på til at gå i gang med. Til gengæld oplever de at en stor del af semestrets arbejdsbyrde er placeret i den sidste halvdel af semestret, hvilket betyder at det ikke er muligt for dem at nå igennem pensum og opgaver og at forberede sig til eksaminerne. Det store arbejdspres betyder ifølge nogle af de studerende at de deler opgaverne imellem sig. Ekspertpanelet vurderer at denne praktiske tilrettelæggelse af arbejdsbyrden i løbet af semestret er uhensigtsmæssig i forhold til at sikre at de studerende kan nå læringsmålene for alle de fagelementer de følger i løbet af et semester. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 7, supplerende dokumentation, interview med ledelsen og de studerende og følgende bilag: Bilag 1.8 Bilag 1.9 Bilag 2.0 Bilag 2.1 Bilag 2.2 Bilag 2.3 Bilag 2.4 Bilag

23 Kriterium 8: Undervisere Undervisernes kvalifikationer og kompetencer er samlet set tilstrækkelige i forhold til uddannelsesudbuddets niveau og mål for læringsudbytte, og undervisergruppen er ajourført med den nyeste viden om centrale tendenser i erhverv eller professioner samt relevant forskning. Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1) at undervisergruppen samlet set lever op til de krav til teoretiske, faglige, pædagogiske og erhvervs- eller professionsmæssige kvalifikationer og kompetencer, der følger af reglerne for uddannelsen, 2) at undervisergruppen gennem løbende kompetenceudvikling og andre aktiviteter er ajourført med den nyeste viden om centrale tendenser i erhverv eller professioner samt relevant forskning. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer det tilfredsstillende at undervisergruppen samlet set lever op til de krav til teoretiske, faglige og pædagogiske og professionsmæssige kvalifikationer og kompetencer som følger af reglerne for uddannelsen. En del af underviserne har enten en mastergrad eller en kandidatgrad. Nogle undervisere har eksempelvis en kandidatgrad i markedsføring, navigation eller engelsk. Andre har en mastergrad i bl.a. IKT og Transport og Maritimt Management eller voksenuddannelse. Desuden har alle undervisere som minimum første del af voksenunderviseruddannelsen eller Søfartsstyrelsens pædagogiske grundkursus. Ekspertpanelet vurderer at underviserne i tilfredsstillende grad holder sig ajour med den nyeste viden om centrale tendenser fra erhvervet og professionen og fra relevant forskning. Flere undervisere er eksempelvis ved at videreuddanne sig. En er ved at gennemføre en masteruddannelse i projektledelse, en anden en diplomuddannelse i stærkstrømsteknologi, og en tredje er i gang med en masteruddannelse i fysik. Derudover deltager nogle undervisere i forskellige relevante projekter, som bidrager med viden fra erhvervet. Her kan fx nævnes at flere undervisere deltager i Green Ship of the Future. Det er en målsætning at 20 % af undervisernes tid skal afsættes til at deltage i udviklingsopgaver, herunder lektorkvalificering og andre kompetenceudviklingsopgaver. Ekspertpanelet vurderer at vidensdeling foregår på tilfredsstillende vis ved at det enkelte underviserteam selv prioriterer hvem der deltager i konferencer og kurser af kortere varighed, og herigennem sikres en vis spredning af viden. Derudover deler underviserne viden via nyhedsbreve og på personalemøder. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 8, supplerende dokumentation og følgende bilag: Bilag 1.1 Bekendtgørelse nr af , bekendtgørelse om skibsofficersuddannelsen. 23

24 Kriterium 9: Praktik Praktikken tilrettelægges og gennemføres, så den studerendes læring styrkes i et samspil mellem teori og praksis. Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1) at praktikken tilrettelægges og gennemføres hensigtsmæssigt, 2) at praktikken er en integreret del af det samlede udbud, så den studerendes videntilegnelse, erfaringsdannelse og læring på henholdsvis udbudssted og praktiksted er gensidigt supplerende. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer at praktikkens omfang og placering er hensigtsmæssig og sikrer en god vekselvirkning mellem teori og praksis. Ifølge udbuddet udgør praktikken 60 af uddannelsens 225 ECTS-point. Den første søpraktik udgør 15 ECTS-point og ligger i umiddelbar forlængelse af værkstedsskolen. Den anden søpraktik udgør 45 ECTS-point og er placeret umiddelbart før bachelorprojektet. Ekspertpanelet vurderer at praktikken på tilfredsstillende vis er tilrettelagt og bliver gennemført så de studerendes læring styrkes i et samspil mellem teori og praksis. I forbindelse med værkstedsskolen, dvs. lige inden den første søpraktik, forberedes de studerende til at indgå i en besætning på et skib. Her opnår de studerende gennem en faglig og teoretisk uddannelse håndværksmæssige færdigheder som har relevans for en skibsofficer. Ud over disse generelle færdigheder får de studerende eksempelvis viden om hvordan man gebærder sig på et skib, og lærer om gældende miljø- og sikkerhedsbestemmelser. Desuden introduceres de studerende til uddannelsesbogen og til hvordan de skal arbejde med deres logbog. Uddannelsesbøgerne udgives af Søfartsstyrelsen og indeholder en række obligatoriske opgaver som de studerende skal gennemføre på tilfredsstillende vis for at kunne få deres praktikophold godkendt. Gennem disse opgaver får de studerende mulighed for at afprøve teorien i praksis. Derudover skal den enkelte studerende anvende logbogen som eget læringsredskab, hvor vedkommende kan notere egne teoretiske refleksioner over situationer i praktikken. Det skal dog nævnes at flere af de studerende fortæller at de har vanskeligt ved at se hvilken funktion logbogen tænkes at have. Ekspertpanelet vurderer at det er en svaghed, da logbogens læringspotentiale dermed ikke udnyttes fuldt ud. Flere semestre med teoretisk undervisning udgør forberedelsen til den anden søpraktik. Inden den anden søpraktik får de studerende en introduktion til bachelorprojektet, der udpeges en vejleder, og der aftales en foreløbig problemformulering. Ideen med den foreløbige problemformulering er at den anden praktikperiode kan bruges til dataindsamling. Med denne kobling mellem praktik og bachelorprojekt integreres den teoretiske undervisning med den praktiske, hvilket ekspertpanelet finder positivt. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 8, supplerende dokumentation og følgende bilag: Bilag 2.7 Bilag

25 Kriterium 10: Kvalitetssikring af praktik Praktikken kvalitetssikres løbende. Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at det løbende sikres, at praktikken fungerer tilfredsstillende, fx gennem krav til praktiksted, dialog mellem institution og udbud på den ene side og praktiksted på den anden om deres opgave som praktiksted og gennem evaluering af praktik. Vurdering: Kriteriet er ikke opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Samlet set Ekspertpanelet vurderer at udbuddet ikke sikrer kvaliteten af den enkelte praktikplads. Til trods for at institutionen redegør for at SIMAC er ansvarlig for indholdet i og kvalitetssikringen af praktikken, påpeger ledelsen under besøget at praktikkens kvalitet er et anliggende mellem den enkelte studerende og praktikstedet, hvilket ekspertpanelet vurderer som en afgørende svaghed, og derfor vurderes kriteriet ikke opfyldt. Institutionen redegør for at et praktiksted godkendes af udbuddet hvis rederiet er godkendt som praktikvirksomhed af Søfartsstyrelsen. Det er altså ikke den enkelte praktikplads der bliver godkendt til at have praktikanter, men en hel virksomhed hvis den sikrer at praktikken indholdsmæssigt kan leve op til kravene for godkendelsen. Det indebærer bl.a. at der skal udpeges en praktikansvarlig om bord på hvert skib med praktikanter, og at denne praktikansvarlige tager ansvar for praktikanternes uddannelse. Det trækker dog ned i vurderingen at det ikke er den enkelte praktikplads der godkendes, men en hel og ofte meget stor virksomhed, fx A.P. Møller Mærsk eller DFDS. Til trods for at udbuddet ikke godkender de enkelte praktiksteder, vurderer ekspertpanelet at de overordnede krav som Søfartsstyrelsen stiller til rederierne, som udgangspunkt er relevante og tilfredsstillende. I forbindelse med praktikken skal de studerende løbende udfylde uddannelsesbøger. Uddannelsesbøgerne udgives af Søfartsstyrelsen og indeholder en række obligatoriske opgaver som de studerende skal gennemføre på tilfredsstillende vis for at kunne få deres praktikophold godkendt. I løbet af praktikperioden underskriver den praktikansvarlige om bord på skibet i uddannelsesbogen når den studerende har gennemført en specifik opgave på tilfredsstillende vis. Den praktikansvarlige på udbuddet gennemgår afslutningsvist uddannelsesbogen med henblik på at sikre at der er underskrifter for hver påkrævet opgave. Praktikperioderne bliver altså afslutningsvist godkendt af udbuddet ved at den studerende for hver periode fremviser en udfyldt uddannelsesbog. Ekspertpanelet finder at uddannelsesbøgerne sikrer en kontrol af at den studerende har gennemført de fastsatte opgaver for praktikkerne på tilfredsstillende vis. Ekspertpanelet vurderer at det er en afgørende svaghed at udbuddet ikke får viden om kvaliteten af det enkelte praktikforløb og praktiksted (skib). Det enkelte praktikforløb bliver hverken evalueret af den studerende eller af udbuddet, og dermed har udbuddet ingen viden om kvaliteten af den uddannelse som de studerende får i praktikperioden. Institutionen redegør for at den studerende evaluerer sin praktik i rederiregi, men resultaterne af evalueringen videreformidles ikke til udbuddet. Det betyder at udbuddet ikke får viden om kvaliteten af de enkelte praktiksteder, og derfor bidrager evalueringen ikke til udbuddets løbende kvalitetssikring af praktikken. Institutio- 25

26 nen redegør dog for at de studerende evaluerer praktikken i deres studentertrivselsundersøgelse, men ekspertpanelet tillægger ikke evalueringen megen værdi. Dette skyldes at evalueringen ikke er rettet mod det enkelte praktiksted og dermed det enkelte praktikforløb, hvilket betyder at den ikke kan bruges til at indsamle viden om kvaliteten af de enkelte praktikpladser og praktikforløb, men kun belyse den generelle tilfredshed med praktikken. Desuden har udbuddet ikke løbende kontakt med praktikstedet eller den studerende i praktikperioden, og udbuddet sikrer sig dermed heller ikke ad denne vej at praktikforløbet har en tilfredsstillende kvalitet. Ekspertpanelet vurderer på baggrund af besøget at udbuddet ført an af ledelsen har den opfattelse at når Søfartsstyrelsen har godkendt et rederi som praktiksted, er praktikkens kvalitet et anliggende mellem den studerende og det enkelte rederi. Denne ansvarsfralæggelse vurderer ekspertpanelet som problematisk, idet udbuddet dermed hverken indledningsvist, løbende eller afslutningsvist sikrer den faglige kvalitet af denne del af uddannelsen. Det fremgår desuden af uddannelsens bekendtgørelse at uddannelsesinstitutionen er ansvarlig for gennemførelsen af uddannelsen som helhed, herunder den udlagte undervisning. Den manglende kvalitetssikring betyder at udbuddet ikke fremadrettet har mulighed for at rette op på brister og mangler i praktikperioderne, da udbuddet ikke får viden om dette. Ekspertpanelet vurderer at det er en afgørende svaghed at udbuddet ikke tager ansvar for praktikkens kvalitet. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 10, supplerende dokumentation, interview med ledelsen og følgende bilag: Bekendtgørelse nr af , bekendtgørelse om skibsofficersuddannelsen Bilag 2.8 Bilag

27 Kriterium 11: Faciliteter og ressourcer De fysiske faciliteter og materielle ressourcer er tilstrækkelige i forhold til mål for læringsudbytte. Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at de fysiske faciliteter og materielle ressourcer, der er til rådighed for udbuddets studerende og undervisere på udbudsstedet, er tilstrækkelige til, at det er muligt at opnå det forventede læringsudbytte. De fysiske faciliteter og materielle ressourcer er fx bibliotek, it-udstyr, lokaler, apparatur, materialer og redskaber. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer at faciliteterne og ressourcerne er tilstrækkelige til at det er muligt for de studerende at nå uddannelsens mål for læringsudbytte, og at forholdet mellem antallet af studerende og de fysiske faciliteter og materielle ressourcer er passende. Eksempelvis har udbuddet et bibliotek med en uddannet bibliotekar i en 32-timers stilling. Yderligere har de studerende adgang til en række elektroniske databaser, herunder leksika, ordbøger og over elektroniske internationale tidsskrifter. Derudover har udbuddet en række moderne laboratorier og simulatorer som ekspertpanelet vurderer til fulde understøtter de studerendes mulighed for at nå uddannelsens mål for læringsudbytte. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 11 og følgende bilag: Bilag 2.9 Bilag 3.0 Bilag

28 Kriterium 12: Internationalisering Uddannelsesudbuddet er tilrettelagt, så der er mulighed for at gennemføre en eller flere dele af uddannelsen i udlandet inden for den normerede studietid. Kriteriet finder anvendelse efter den 1. august Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at det er muligt for de studerende at gennemføre en eller flere dele af uddannelsen i udlandet inden for den normerede studietid. Vurdering: Kriteriet vurderes ikke. Begrundelse for vurderingen: Kriteriet finder først anvendelse efter 1. august 2009 i overensstemmelse med lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, nr. 207 af , 39, stk

29 Kriterium 13: Kvalitetssikring af internationaliseringen Det sikres løbende, at uddannelsesdele, der gennemføres i udlandet, i tilstrækkelig grad bidrager til opnåelsen af det samlede læringsudbytte. Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1) at udbuddet stiller relevante og tilstrækkelige kvalitetskrav til de uddannelsesdele, de studerende kan vælge at gennemføre i udlandet, 2) at udbuddet løbende sikrer sig, at kvalitetskravene opfyldes. Fx skal den danske uddannelsesinstitution forhåndsvurdere og godkende de udenlandske uddannelseselementer, som de studerende kan tage, 3) at der ved uddannelser, der er tilrettelagt som parallelforløb, er indgået aftale med en anerkendt udenlandsk uddannelsesinstitution om vilkårene for gennemførelsen af dele af uddannelsen på den udenlandske uddannelsesinstitution. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Kriteriet finder kun anvendelse hvis udbuddet har studerende der har studeret i udlandet, da udbuddet ikke skal sikre kvaliteten af udbud i udlandet som ikke benyttes af udbuddets studerende. Udbuddet har på tidspunktet for redegørelsen ikke nogen studerende der har studeret eller studerer i udlandet, og derfor er kriteriet vurderet opfyldt. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium

30 Kriterium 14: Systematisk og kontinuerligt kvalitetsarbejde Der arbejdes systematisk og løbende med at sikre og udvikle kvaliteten af udbuddets aktiviteter og resultater. Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1) at der systematisk gennemføres aktiviteter for at kvalitetssikre og -udvikle udbuddet, 2) at eksterne og interne interessenter inddrages, herunder at udbuddet regelmæssigt og systematisk sikrer sig de studerendes vurdering af udbuddet, 3) at udbuddet bruger den viden, der indhentes gennem evaluering, kvalitetssikring og - udvikling, til at forbedre og udvikle sine aktiviteter og resultater. Vurdering: Kriteriet er ikke opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Samlet set Det er ekspertpanelets samlede og klare indtryk at kvalitetsarbejdet på udbuddet aktuelt ikke er tilstrækkeligt til løbende at sikre og udvikle kvaliteten. Der er kvalitetsprocedurer, men det står ikke klart hvordan procedurerne egentligt anvendes, og der mangler opfølgning. Institutionen redegør for at kvalitetsarbejdet foregår med udgangspunkt i kvalitetssystemet QMS, hvilket lever op til Søfartsstyrelsens standard for kvalitetsstyring af de maritime uddannelser. Søfartsstyrelsen godkender og verificerer udbuddets kvalitetssystem ved afholdelse af audit en gang om året, hvilket ekspertpanelet vurderer som et positivt element i udbuddets arbejde med kvalitetssikring. Ekspertpanelet vurderer det positivt at relevante interessenter bliver søgt inddraget i udbuddets kvalitetssikring af centrale forhold på udbuddet. Institutionen redegør for at udbuddets centrale forhold er omfattet af løbende og systematisk evaluering, og at eksterne og interne interessenter inddrages i dette kvalitetsarbejde. De eksterne interessenter inddrages i form af cadetadministrationen. Cadetadministrationen aftager 90 % af udbuddets dimittender, og ekspertpanelet vurderer det positivt at institutionen inddrages i at sikre udbuddets kvalitet. Som interne interessenter søges de studerende inddraget ved at SIMAC fra centralt hold udsender et elektronisk spørgeskema hvor de studerende skal evaluere alle undervisningsforløb med en varighed på mere end to uger. Ud over evalueringen af undervisningen gennemfører udbuddet en årlig studentertrivselsundersøgelse. Her har de studerende mulighed for at vurdere undervisningen og aspekter af den på et overordnet niveau. Studentertrivselsundersøgelsen omhandler bl.a. udbyttet af de forskellige undervisningsformer, undervisningens progression og variation og undervisernes formidling. Institutionen redegør for at der er faste procedurer for hvordan de forskellige evalueringsresultater følges op. Ekspertpanelet vurderer dog på baggrund af interview med ledelsen og de studerende at opfølgningen på resultaterne er problematisk i forbindelse med både studentertrivselsundersøgelsen og undervisningsevalueringerne. De studerende fortalte at de oplever at ledelsen ikke tager evalueringerne alvorligt, og de studerende oplever altså ikke nogen reel opfølgning på evalueringerne. Det har ifølge de studerende den konsekvens at en stor andel af de studerende fravælger at besvare spørgeskemaerne, og derved afskæres institutionen fra vigtige informationer fra de studerende. Ledelsen gav omvendt udtryk for at de studerende er nødt til at besvare spørgeskemaerne hvis de ønsker ændringer, og ledelsen har ikke planlagt særlige initiativer for at øge de studerendes deltagelse i evalueringerne. Ekspertpanelet anerkender at der er faste procedurer 30

31 for opfølgning på evalueringsresultaterne, men vurderer det som en afgørende svaghed at de studerende som en helt central interessent i udviklingen af udbuddets kvalitet ikke i tilstrækkeligt omfang deltager i evalueringerne. Desuden finder ekspertpanelet det problematisk at ledelsen ikke tager ansvar for at sikre de studerendes deltagelse i evalueringerne, da store dele af kvalitetssystemets værdi beror på de studerendes deltagelse. Ekspertpanelet vurderer at de studerendes manglende deltagelse ikke bunder i manglende vilje til at udfylde evalueringerne, men derimod i at de ikke oplever at det gør en forskel at deltage i evalueringerne. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 14, supplerende dokumentation, interview med ledelsen og de studerende og følgende bilag: Bilag 3.1 Bilag 3.2 Bilag 3.3 Bilag 3.4 Bilag 3.5 Bilag 3.6 Bilag 3.7 Bilag 3.8 Bilag

32 Kriterium 15: Gennemførelse Frafald minimeres, og de studerende gennemfører i tilfredsstillende omfang. Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1) at der er iværksat indsatser for at øge antallet af studerende, som gennemfører, fx registrering af nøgletal, studie- og erhvervsvejledning samt viden om årsager til frafald, 2) at der opnås tilfredsstillende resultater med hensyn til de studerendes gennemførelsesfrekvens set i forhold til andre udbud inden for samme eller beslægtede uddannelsesområder. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet konstaterer at 2 % af udbuddets studerende er faldet fra i studieåret Frafaldstallet for udbuddet ligger dermed under den vejledende maksimumgrænse på 7 % som er fastsat i forbindelse med denne akkrediteringsvurdering, og er derfor tilfredsstillende. Den vejledende maksimumgrænse er fastsat i fællesskab af alle de ekspertpaneler som er med til at vurdere udbud af de maritime professionsbacheloruddannelser, og EVA og gælder for alle udbud af disse uddannelser. Det er positivt at udbuddet løbende udarbejder frafaldsanalyser. Når en studerende vælger at afbryde uddannelsen, bliver vedkommende bedt om at udfylde et spørgeskema om årsagerne til dette. Resultaterne anvendes af studievejlederen som indikator på hvorfor studerende afbryder studiet. Institutionen redegør for de indsatser som udbuddet har iværksat for at øge antallet af studerende der gennemfører uddannelsen. Studievejlederne yder en introducerende, opsøgende og rådgivende indsats, og derudover foretager de en individuel vurdering af de studerende der dumper et fag. Hvis studievejlederen ser et behov for særlig støtte (ekstra ressourcer), informeres studierektor som kan afsætte ressourcer til de specifikke studerende. Studievejlederen anbefaler nogle studerende at deltage i et kursus i studieteknik eller få rådgivning i forbindelse med eksamensangst. SIMAC har endvidere arrangeret en tutorcafe hvor ældre studerende assisterer og vejleder yngre medstuderende i opgaveløsning mv., hvilket ekspertpanelet finder positivt. Ekspertpanelet vurderer at disse tiltag er hensigtsmæssige i forhold til at minimere frafaldet på udbuddet. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 15 og kriterium 2, nøgletal for kriterium 15 og følgende bilag: Bilag 4.0 Bilag 4.1 Bilag

33 Kriterium 16: Vurdering af læringsudbytte Prøver og eksamensformer sikrer en tilstrækkelig samlet belysning af, hvorvidt en studerende har realiseret mål for læringsudbytte. Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1) at de valgte prøver og eksaminer er velegnede til at belyse, om en studerende opnår de læringsmål, der skal vurderes ved prøven/eksamenen, 2) at de valgte prøver og eksaminer samlet set giver et tilstrækkeligt dækkende billede af, om en studerende har opnået viden, færdigheder og kompetencer, der svarer til mål for læringsudbytte. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer at de valgte prøver og eksamensformer på udbuddet er velegnede til at belyse om de studerende har nået uddannelseselementernes læringsmål. Prøverne er tilrettelagt så de afprøver de centrale læringsmål i de pågældende undervisningselementer. Ekspertpanelet vurderer at prøver og eksaminer vil give et tilstrækkeligt dækkende billede af om de studerende har nået målene for læringsudbytte efter endt studieforløb. Redegørelsen viser for hvert fagemne hvad formålet er med de enkelte fagemner, og hvordan de bedømmes. Ekspertpanelet vurderer at der er god sammenhæng mellem og bredde i de forskellige fagemner indhold og form og den prøve- eller eksamensform som er valgt til at vurdere om læringsudbyttet er realiseret. Som eksempel på denne sammenhæng kan nævnes at de studerende gennem fagemnet forandringsledelse bl.a. skal opnå kendskab til hvad der initierer forandringer i organisationer, forståelse af fornyelses- og forandringsagentens rolle og kompetencer samt viden om og forståelse af fornyelses- og forandringsfremmende modeller. Dette bedømmes løbende ved at den studerende afleverer opgaver og casearbejde som bedømmes bestået eller ikke bestået. Et fagemne som navigation og meteorologi afvikles over flere semestre og bedømmes eksempelvis på 3. semester på baggrund af en ekstern skriftlig eksamen af fire timers varighed og en ekstern mundtlig prøve, mens der på 6. semester er en løbende bedømmelse af den studerendes deltagelse i et avanceret simulationskursus. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 16, supplerende dokumentation og følgende bilag: Bilag 1.7 Bilag

34 Kriterium 17: Opnåelse af læringsudbytte Uddannelsesudbuddets dimittender realiserer mål for læringsudbytte i tilfredsstillende grad. Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at udbuddets dimittender opnår tilstrækkeligt gode karakterresultater, set i forhold til resultaterne for det uddannelsesområde, der akkrediteres, eller i forhold til resultaterne for beslægtede uddannelsesområder. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet konstaterer at 5,5 % af karaktererne som fremgår af eksamensbeviserne for udbuddets dimittender, udgøres af karakteren 02 eller lavere. Nøgletallet for udbuddet er dermed under den vejledende maksimumgrænse på 12 % som er fastsat i forbindelse med denne akkrediteringsvurdering, og er derfor tilfredsstillende. Den vejledende maksimumgrænse er fastsat i fællesskab af alle de ekspertpaneler som er med til at vurdere udbud af de maritime professionsbacheloruddannelser, og EVA og gælder for alle udbud af disse uddannelser. Dokumentation: Nøgletal for kriterium