PPRs opgaver er at understøtte denne overordnede vision gennem det pædagogisk psykologiske arbejde.
|
|
- Freja Thomsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 November 2013 PPR / Skoleafdelingen Svendborg Kommune PPRs inklusionsforståelse på skoleområdet i Svendborg Kommune PPR tager i inklusionsforståelsen afsæt i Svendborg Kommunes grundlæggende værdier: -Helhed i opgaveløsningen -Borgeren i centrum -Læring og udvikling -Trivsel Skolestruktur og inklusion i Svendborg Kommunes folkeskoler Ved gennemførelsen af ny skolestruktur i 2011 udarbejdedes på skoleområdet rapporten Inklusion 2011 om den inkluderende skole i Svendborg Kommune. Dette med henblik på at øge inklusionsarbejdet bredt i respekt for at sikre det enkelte barn det bedst mulige undervisningstilbud i forhold til dets behov (s.3). I rapporten Inklusion 2011 refereres til en inddeling af skolevæsnet i Svendborg Kommune i tilbud kendetegnet ved inklusion, integration og segregering. I rapporten er inklusion beskrevet som: - Lav udskillelse til segregerede foranstaltninger, og - Skoletilbud der tager udgangspunkt i det enkelte barns behov ud fra det synspunkt, at alle børn har ret til undervisning og ret til at udvikle sig i et relationelt fællesskab, som bygger på ligeværd og gensidig respekt for individuelle forskelle i forhold til fysisk fremtræden, social baggrund og udviklingstempo (s.4). Visionen (målet) for den inkluderende folkeskole i Svendborg Kommune er at give alle mulighed for at skabe et rigt liv og et godt arbejdsliv, så de kan udøve et aktivt medborgerskab (s.5). Dette skal opnås ved differentierede undervisningsforløb, ser sikres gennem et fleksibelt undervisningsmiljø med mulighed for faste stabile strukturer, og hvor holddannelse kan etableres. (s.5). PPRs opgaver er at understøtte denne overordnede vision gennem det pædagogisk psykologiske arbejde. PPRs forståelse og definition af inklusion på skoleområdet PPRs forståelse tager afsæt i Svendborg Kommunes skoleafdelings rapport Inklusion PPRs forståelse skal dog ses som en udbygning af denne rapport med fokus på understøttelsen og kvalitetssikring af det faglige følgeskab, som PPR, som samarbejdspartner med skolerne, tilbyder for at fremme inklusion. Samtidig tænkes PPRs forståelse også ind i en bredere national sammenhæng. En sådan er formuleret i KLs rapport Pejlemærker for fremtidens PPR fra januar 2013, hvor behovet for en fælles kommunal forståelse af inklusionsbegrebet påpeges som centralt. Side 1
2 Begrundelse for overordnet inklusionsfremme hentes i Salamanca-erklæringen (1994). Af erklæringen fremgår, at man tror på at skoler, der har en inkluderende praksis, er de mest effektive skoler til at forebygge diskrimination og skabe inkluderende fællesskaber, der kan sikre alles ret til uddannelse, dannelse og deltagelse. Herudover hentes begrundelse i Handicapkonventionen (2006), der advokerer for et relationelt og kontekstuelt, frem for individbaseret, handicapsyn, og advokerer for retten til deltagelse i fællesskaber. Nationalt er grundlaget formuleret ved Ministeriet for Børn og Unges overordnede inklusionsstrategi. Diskursivt kan inklusionsbegrebet inddeles i fire forståelser; den økonomiske, den pragmatiske, den politiske og den etiske (Inklusion i Folkeskolen 2013, NVIE). PPRs forståelse både teoretisk og praktisk går på tværs af disse og berører derfor dem alle. Med afsæt i ovenstående arbejder PPR teoretisk og praktisk med inklusion ud fra tre centrale handlingsanvisende tilgange: - ansvarlig inklusion (Hedegaard m.fl) - kvalitativ inklusion (Alenkær m.fl.) - inklusionen som en opgave for flere aktører (Nielsen) Tilgangene belyses i det følgende: Ved ansvarlig inklusion (Hedegaard) forstås, at inklusion og eksklusion er gensidigt betingede. Herved menes, at det ene ikke kan eksistere uden det andet. Grænsen for inklusionen forstås som flydende snarere end objektivt defineret og sættes af de professionelle gennem deres konkrete praksis. Ved ansvarlig inklusion bliver opgaven derfor snarere end at sikre ubetinget fuld inklusion af alle elever i almenmiljøet - at sætte fokus på konkret praksis i ethvert undervisningsmiljø med henblik på: 1) at udfordre og forskyde grænsen mellem inklusion og eksklusion i børnefællesskaber, og 2) at sætte fokus på inkluderende og ekskluderende processer i fællesskaberne. - med det formål at sikre at flest mulige elever ikke blot formelt er inkluderet, men også oplever sig inkluderet. Forståelsen indebærer, at der naturligt vil være grænser for inklusion i et givent fællesskab, eks. i en klasse, gruppe etc. hvor grænsen sættes vil være situationsbestemt og betinget af de børn og voksne, der udgør fællesskabet, eks. klassen eller gruppen. Der skal således være opmærksomhed på om, og hvornår, et fællesskab risikerer at knække over således at en eller flere reelt ekskluderes inden for gruppen, selvom de selvsamme på papiret beskrives som inkluderet. Alle børn har med denne forståelse ret til at blive inkluderet i det eller de fællesskaber, hvor de trives bedst, uanset skoleform. Ved kvalitativ inklusion (Alenkær, Nielsen) forstås, at afsættet for inklusion skal være barnets perspektiv. Dette skal ses i forhold til kvantitativ inklusion, hvor fokus er på antallet af elever inkluderet i almensystemet. Succeskriteriet i sidstnævnte ligger fortrinsvis i mængden af elever, som opholder sig i den almene skole. Ved kvalitativ inklusion betones væsentligheden af det faktiske udbytte, som eleven opnår gennem formel inklusion. Forrangen af elevens perspektiv og oplevelse understreges herved. Side 2
3 Kvalitativ inklusion beskrives ved at sikre tilstrækkeligt gode præmisser i klassemiljøet omkring - elevens fysiske tilstedeværelse i klassen, herunder tilvejebringelse af rimelige fysiske forhold (fysisk inklusion), - elevens trivsel, herunder deltagelse i fællesskabet (social inklusion), og - elevens læring (faglig/akademisk inklusion). Dette er beskrevet i Alenkærs såkaldte IC3-model (Alenkær, 2012). Disse elementer bør gøres til genstand for analyse for at kunne beskrive inklusionsopgaven kvalificeret. Ved en tilgang til inklusion som kvalitativ understreges, at det enkelte barn har ret til deltagelse i det fællesskab, som det barnet er tænkt ind i (Højholt). Med udgangspunkt i almenskolen er bestræbelsen at finde det forum, hvor tilstedeværelse i klassen, gruppen, miljøet mv. samtidig giver mulighed for reel deltagelse i fællesskabet. En forudsætning for inklusion bliver dermed retten til at kunne deltage aktivt i egen skolehverdag. Inklusion i almenmiljøet skal ske i respekt for barnets tarv og alene hvor dette er fagligt forsvarligt. Dette opnås når inklusion er kvalitativt håndteret og giver mulighed for deltagelse. Ved forståelsen af inklusion som en opgave for flere aktører anerkendes inklusionsopgavens kompleksitet og gennemgribende karakter, som noget der rækker udover det enkelte barn og det enkelte klasserum. Inklusionen sker i forståelse af samspil mellem individet (barnet) og systemet (omgivelserne i bred forstand). Inklusion må indtænke skolen som organisation på alle niveauer. Inklusion kan samtidig ikke være en opgave for skolen alene, men også en opgave for aktører udenfor skolens matrikel, herunder også forældre og fritids/foreningsliv. PPRs rolle i inklusionsbestræbelserne på skoleområdet PPRs virksomhed på skoleområdet er reguleret af Folkeskoleloven og tilknyttede bekendtgørelse og vejledning. Information herom kan findes på PPR Svendborgs hjemmeside,. Inklusionsarbejdet skal fremmes gennem PPRs virksomhed som skitseret i PPRs Kvalitetsstandard og i Samarbejdsaftalerne mellem PPR og de enkelte institutioner. Omdrejningspunkter for PPRs inklusionsunderstøttende praksis er begreberne ansvarlig inklusion, kvalitativ inklusion og inklusion som en opgave for flere aktører. Disse er defineret ovenfor. PPRs rolle i inklusionsarbejdet er overordnet at medvirke til at tilvejebringe mulighed for, at alle børn tilbydes det skoletilbud, hvor der er størst mulighed for, at det enkelte barn bringes i udvikling gennem tilstedeværelse, deltagelse og læring. Det vil sige, at PPR betragter alle børnefællesskaber som ligeværdige under iagttagelse af disse præmisser. I implementeringen af inklusion skal inddrages forståelse af de overordnede rammevilkår, dvs. nationale politikområder, det kommunale niveau, dvs. lokale politikker, ressourcefordeling og organisering, samt forældres forudsætninger for deltagelse. Side 3
4 Inklusionsfremme praktiseres på et oplyst, vidensbaseret og evidensinformeret grundlag. Viden om konkrete projekter, tiltag mv. og opdateret viden om virksomme faktorer i inklusion generelt er en naturlig del af PPRs virke for at understøtte inklusion på Svendborg Kommunes skoleområde. Dagtilbuddene og skolen er de centrale aktører i inklusionsbestræbelserne. PPR ser det dog som en del af sin funktion at fremme det perspektiv, at inklusion ikke alene er et anliggende for skolen, den enkelte lærer eller enkelte lærerteam, men en opgave for flere aktører i og udenfor skoler og dagtilbud (Nielsen, 2011). Forældres andel af inklusion understøttes på to niveauer: Ved at PPR understøtter og inddrager den enkelte forælders forståelse af egen rolle, funktion og forudsætninger. Disse inkluderer forældres tidsmæssige prioritering, omsorg, opdragelse, aktive deltagelse og støtte i forhold til eget barn (Nielsen, 2011). Samt ved at PPR understøtter den generelle forældreforståelse for og indsats omkring inklusion som tilgang til alle børnefællesskaber i Svendborg Kommune. På kommunalt niveau ligger PPRs indsats i at sikre faglig udredning, konsultation, følgeskab og udvikling samt i aktivt at bidrage til samordningen af indsatser, der foregår på tværs af kommunens instanser. Gennemsigtighed i processer og procedurer bliver her centrale. På nationalt niveau ligger PPRs indsats primært i at bibringe bred forståelse for de overordnede rammer, vilkår og diskurser, der regulerer inklusionsindsatsen i kommunen. PPRs rolle i inklusionsarbejdet bliver i samarbejde med alle aktører: 1) at tydeliggøre de diskurser, aktører og niveauer der indgår i inklusionsbestræbelserne 2) at belyse inklusions- og eksklusionsprocesser som disse udspilles i konkrete sammenhænge og relationer 3) at kvalificere, konkretisere og understøtte kvalificeret inklusion gennem analyse af begreberne fysisk, social og faglig inklusion som disse udfoldes i de konkrete kontekster 4) at medvirke til at sikre børns ret til deltagelse i fællesskaber 5) have kendskab til og tilvejebringe virksomme inklusionstiltag og -strategier Dette gøres ved at sætte fokus på: forhold med betydning for inklusion i og udenfor skolen, herunder forældreinvolvering og fritidsliv strukturelle forhold i skolerne, herunder ledelse og vilkår for professionsudøvelse relationelle og kontekstuelle forhold i skolerne og i den enkelte klasse, herunder klassetrivsel og klasseledelse individuelle forhold og forudsætninger hos det enkelte barn i kontekst Dette sker gennem overordnede tilgange som: pædagogisk psykologisk konsultation for forældre og fagpersoner processtyring og analysearbejde, f. eks. ved understøttelse af SP-modellen, Vækstmodellen m.fl. ledelsessparring og ledelseskonsultation på skolerne Side 4
5 supervision af professionelle, herunder professionel (faglig) og personlig supervision tilvejebringelse af viden, herunder formel undervisning/kompetenceudvikling kompetenceudvikling gennem deltagelse på KIM og Tværfaglige Fora udredning og undersøgelse af børn som understøttende for forståelse af individuelle, relationelle og kontekstuelle præmisser for inklusion koordination af inklusionsprojekter gennem styring, vidensopsamling og professionelt følgeskab Virksomme strategier skal forstås og implementeres ud fra en lokal forståelse og i sammenhæng med såvel PPRs rolle og funktion som med skolernes behov. Opsummering Opsummerende skal ovenstående ses som en teoretisk og handlinganvisende kvalificering af PPRs inklusionsindsats. Denne kvalificering hviler på en begrebsmæssig afklaring af PPRs definition og forståelse af inklusion, og på en tydeliggørelse af PPRs rolle i forhold til inklusionsfremme på skoleområdet i Svendborg Kommune. De centrale pointer er, at inklusion hviler på en række forforståelser, at inklusion nødvendigvis skal varetages ud fra en fælles forståelse blandt aktører på tværs af Svendborg Kommune, og at denne forståelse skal være kvalificeret teoretisk og handlingsanvisende. Ansvarlig og kvalificeret inklusion er nøglebegreber. Skolens miljø betragtes som den centrale, men ikke isolerede, faktor i inklusionsarbejdet og inklusion bør ske på et vidensbaseret grundlag. Forskning på området indikerer en række virksomme strategier, som retter sig henholdsvis mod skolens strukturelle og relationelle tilgang, såvel som mod elevernes individuelle pædagogiskdidaktiske behov. Virksomme strategier skal forstås og implementeres ud fra en lokal forståelse. Virksomme strategier og viden på området uddybes i bilag. Referencer: Svendborg Kommunes skoleafd.: Inklusion 2011 KL: Pejlemærker for fremtidens PPR Inklusion i Folkeskolen 2013, NVIE Dyssegaard, Larsen og Tiftikçi i Clearinghouse: Effekt og pædagogisk indsats ved inklusion af børn med særlige behov i grundskolen Dyssegaard og Larsen i Clearinghouse Følgerapport Viden om Inklusion Freddy Sahl: SP-materiale udleveret til deltagere i Svendborg Kommune Artikler, diverse refererede (Alenkær, Hedegaard, Højholt) Side 5
6 Virksomme strategier for inklusion i skolesammenhænge - bilag Bilag 1: Clearinghouse review og følgerapport (2013) opsummeret Der peges på en række strategier rettet såvel mod eleverne som mod lærerne/skolen De syv strategier er: 1. Undervisning for alle tilpas undervisning til alle elever, blandt andet om tilpasningen af pensum, undervisningsmetoder og evalueringsteknikker 2. Fælles værdigrundlag. Det er vigtigt, at alle kender til skolens strategi for inklusion. Det er særligt vigtigt, at lærerne støtte op om den 3. Pædagogiske tilgange, som for eksempel samlede støtteplaner og teamstøtte 4. Tolærerordning, herunder hvordan de to lærere støtter hinanden i undervisningen 5. Lærerassistenter, herunder hvilken rolle lærerassister bedst varetager 6. Elevformidling (peer tutoring), hvor elever underviser hinanden under lærerens supervision 7. Indsatser rettet særligt mod elever med ADHD/ADHD-lignende diagnoser eller socioemotionelle vanskeligheder. Kilde: Side 6
7 Bilag 2: Effekt og pædagogisk indsats ved inklusion af børn med særlige behov i grundskolen. Systematisk review. Hovedfokus Hvad er effekten af, at man inkluderer børn med særlige behov i grundskolens almindelige undervisning og hvilke pædagogiske metoder anvendt hertil viser sig at have positiv effekt? (p. 19) Narrativ syntese Den anvendte teoretiske model (p. 53) Metaundersøgelsen har fokus på inklusionstiltag rettet mod o o A) Skole Indbefatter både kategorierne skole, klasse og lærere Giver et indblik i, hvilken effekt organisatoriske og strukturelle inklusionstiltag har B) Elever Har fokus på hvilken effekt, forskellige undervisningsmetoder og evidensbaserede undervisningsprogrammer har over for inklusion af elever med særlige behov i almenskolen Side 7
8 A) Inklusionstiltag rettet mod skolen Studierne er inddelt i 5 temaer 1. Inkluderende almenskole og specialklasse/skole Hvorvidt der inkluderes ingen, få eller flere elever med særlige behov har stort set ingen effekt på hverken elever med særlige behov eller almenelever i forhold til faglig udvikling eller social emotionel udvikling Elever med særlige behov oplever en mere gunstig psykosocial situation på specialskoler Når elever med særlige behov når til mellemtrinnet i almenskolen og får en større indsigt i egne kognitive færdigheder, føler de sig mindre godt tilpas og bliver minde fagligt motiverede Implikationer for fremtidig udvikling kan være, at speciallærere tænkes ind i en ny kontekst, dersom de har en påvirkning på elever med særlige behovs faglige udvikling 2. Fælles værdigrundlag For at kunne udvikle skoler i en inkluderende retning, må skolen have et fælles værdi- og vidensgrundlag en fælles filosofi Sættes interventioner og tiltag i gang tilfældigt, har det ingen længerevarende effekt på skolerne ift. inklusion Lærerens positive holdning til inklusion har en direkte indflydelse på alle elevers læring Lærere skal være medlemmer af et pædagogisk fællesskab, enten på egen skole eller uden for skolen, således at der både udvikles en forståelse for, hvordan der kan undervises i fagets pensum samt hvorfor de selv gør, som de gør 3. Pædagogiske tilgange til inklusion på almenskoler Udarbejdelse af individuelle planer for elever med særlige behov medfører, at de bliver mere aktive i undervisningen, udvikler sig fagligt, får større selvtillid og selvsikkerhed, interagerer mere med deres klassekammerater og udviser en stolthed over deres faglige resultater o Det kræver, at der laves teams af medarbejdere inden for almen- og specialundervisningen, samt at der afsættes tid til regelmæssige møder Det lader til, at eleverne har stort udbytte af at vide, hvad den præcise målsætning for deres læring er, således at de selv kan følge og se deres egen progression Lærere skal generelt have adgang til ressourcepersoner (ledere, psykologer, konsulenter og forældre), således at de føler sig kompetente til at varetage undervisningen af elever med særlige behov Undervisningsdifferentiering har en positiv effekt på inklusion o Det kræver efterudddannelse/instruktion af lærere i pædagogiske metoder og strategier Skoleledelse, konsekvente adfærdspolitikker og et professionelt teamarbejde er afgørende ift. at tilgodese elever med særlige behov i almenundervisning Side 8
9 4. Collaborative teaching (tolærerordning) Én af klassens faste lærere samt en speciallærer (eller en special education paraprofessional ) Såfremt kollaborativ undervisning skal have en positiv effekt på inklusion o skal lærerne have efteruddannelse/instruktion heri o skal det hovedsageligt foregå i indskolingen, hvor det har størst effekt o skal der være afsat tid til regelmæssig planlægning og evaluering af undervisningen o skal speciallæreren ikke kun have fokus på eleverne med særlige behov (det har en negativ effekt, hvis de bliver for afhængige af speciallærerne) o skal eleverne med særlige behov også have kontakt med deres almenlærere o skal lærere have adgang til supervision af andre professionelle såsom psykologer, ledere, konsulenter m.v. 5. Lærerassistenter Tilstedeværelsen af lærerassistenter er negativ mhp. elever med særlige behov, når disse gives for megen støtte o De har derved mindre interaktion med deres klassekammerater og lærere, det underminerer deres ret til selvbestemmelse, og de kan føle sig stigmatiserede Tilstedeværelsen af lærerassistenter er positiv, når o de er uddannede til at levere en specifik intervention til enkelte elever eller mindre grupper af elever o støtten er tilpasset deres specifikke behov o der kun gives den absolut mest nødvendige støtte til deres læringsprocesser, således at deres medbestemmelsesret og sociale interaktion med de andre elever fremmes o planlægning og evaluering af forløb foregår i et regelmæssigt samarbejde mellem lærere og lærerassistenter Støtten har størst effekt, når den indarbejdes i en team-undervisningtilgang, hvor lærerassistenten bruges som en ressource for mindre grupper af elever o Elever med særlige behov oplever derved støtten som en del af den almindelige undervisning o I større klasser er der oftest fokus på enkeltelever B) Inklusionstiltag rettet mod elever Studierne er inddelt i 2 temaer 1. Elevformidling (peer tutoring) (Se pp for forskellige metoder) Elevformidling er mere effektiv fagligt og socialt end individualiseret undervisning Elevernes faglige engagement er væsentligt højere end ved traditionel undervisning Side 9
10 Eksempelvis gruppebaseret læring med niveaudeling o Eleverne bliver inddelt i grupper efter standpunkt og får opgaver efter niveau, hvorefter de sammen skal løse opgaven o Sammenlignet med traditionel undervisning har denne form positive resultater ift. faglige og sociale færdigheder, både for elever med særlige behov og for almenelever o Effekten er ikke større, hvis der er en tolærerordning samtidig Elevformidling har ofte også en positiv effekt ift. social deltagelse og elevernes holdning til læring, og dette sker ikke på bekostning af pensumrelateret læring Det kræver bl.a., at o en speciallærer og almenlæreren konstant fører tilsyn med og støtter alle elever i processen o lærerne får efteruddannelse/instruktion i elevformidling o pensum/opgaver tilpasses elevgrupperne 2. Interventionstiltag rettet mod elever med ADHD/ADHD lignende adfærd/socio emotionelle vanskeligheder Undersøgelse viser, at lærere har et meget begrænset repetoire ift. at tackle elever med adfærdsvanskeligheder Det er vigtigt, at lærere ikke bare kontakter forældre men får kendskab til evidensbaserede strategier og tidlige indsatser, der kan påvirke disse elevers udvikling positivt De skal have viden omkring, hvordan lærere kan arbejde med uopmærksomme, hyperaktive og impulsive elever i de første skoleår Hos elever med ADHD har det en positiv effekt på koncentrationen og arbejdsindsatsen, når de benytter selvregistrering af opmærksomhed og selvregistrering af arbejdsindsats Uhensigtsmæssig adfærd og faglige præstationer kan mindskes ved ordentlig implementering af selvforvaltningsinterventioner (Self-Management) Når en elev med emotionelle og adfærdsmæssige vanskeligheder og dårlig funktion i skolen indgår i teams med familie, venner og professionelle, hvor de sammen udvikler en målsætning for eleven, får vedkommende en mere hensigtsmæssig adfærd Kilde: Camilla Brørup Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen og Neriman Tiftikçi Gennemført ved: Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning, Aarhus Universitet, 2013 Side 10
11 Bilag 3: Pointesyntese Clearinghouse / Inklusion 2011 Svendborg PPR I rapporten Inklusion 2011 beskrives anvendt en dobbeltstrategi i Svendborg Kommune: - Indsatser, der gør det muligt for skolen/institutionen at tilpasse sig de børn og unge, der skal være en nytte for. - Indsatser, som gør det muligt at hjælpe børn og unge med at tilpasse sig en situation eller institution. På tilsvarende vis beskrives I Clearinghouse-rapporten Effekt og pædagogisk indsats ved inklusion af børn med særlige behov i grundskolen de lignende overordnede tilgange med anvisninger baseret på eksisterende empiri: - Inklusionstiltag rettet mod skolen, hvilket indbefatter skolen som helhed, klasseenheden og lærerne med fokus på organisatoriske og strukturelle forhold - Inklusionstiltag rettet mod eleverne har fokus på hvilke effekt forskellige undervisningsmetoder og evidensbaserede undervisningsprogrammer har i arbejdet med inklusion i almenskolen A) Inklusionstiltag rettet mod skolen centrale pointer og pejlemærker For at kunne udvikle skoler i en inkluderende retning, må skolen have et fælles værdi- og vidensgrundlag en fælles filosofi Systematiske interventioner/tiltag. Sættes interventioner og tiltag i gang tilfældigt, har det ingen længerevarende effekt på skolerne ift. inklusion Lærerens positive holdning til inklusion har en direkte indflydelse på alle elevers læring Lærere skal være medlemmer af et pædagogisk fællesskab for at fremme inklusion Udarbejdelse af individuelle lærerplaner befordrer inklusion (aktivitet, deltagelse, udvikling) Teamarbejde og fast afsat tid hertil er fremmende for udarbejdelse og vedligeholdelse af handleplaner, dvs. fælles fokuseret tilgang adgang til ressourcepersoner (ledere, psykologer, konsulenter og forældre), undervisningsdifferentiering og dermed forudsætningerne for at kunne dette Lærere skal generelt opleve sig kompetente til at varetage undervisningen af elever med særlige behov Undervisningsdifferentiering har en positiv effekt på inklusion Skoleledelse, konsekvente adfærdspolitikker og et professionelt teamarbejde er afgørende ift. at tilgodese elever med særlige behov i almenundervisning Anvendelse af tolærerordning (colaborative teaching) under visse betingelser, herunder adgang til supervision Anvendelse af undervisningsassistenter under visse betingelser B) Inklusionstiltag rettet mod elever centrale pointer og pejlemærker Elevformidling (peer tutoring) Elevformidling er mere effektiv fagligt og socialt end individualiseret undervisning Side 11
12 Elevernes faglige engagement er væsentligt højere end ved traditionel undervisning Eksempelvis gruppebaseret læring med niveaudeling o Eleverne bliver inddelt i grupper efter standpunkt og får opgaver efter niveau, hvorefter de sammen skal løse opgaven o Sammenlignet med traditionel undervisning har denne form positive resultater ift. faglige og sociale færdigheder, både for elever med særlige behov og for almenelever o Effekten er ikke større, hvis der er en tolærerordning samtidig Elevformidling har ofte også en positiv effekt ift. social deltagelse og elevernes holdning til læring, og dette sker ikke på bekostning af pensumrelateret læring Det kræver bl.a., at o en speciallærer og almenlæreren konstant fører tilsyn med og støtter alle elever i processen o lærerne får efteruddannelse/instruktion i elevformidling o pensum/opgaver tilpasses elevgrupperne Interventionstiltag rettet mod elever med ADHD/ADHD lignende adfærd/socio emotionelle vanskeligheder Undersøgelse viser, at lærere har et meget begrænset repertoire ift. at tackle elever med adfærdsvanskeligheder Det er vigtigt, at lærere ikke bare kontakter forældre men får kendskab til evidensbaserede strategier og tidlige indsatser, der kan påvirke disse elevers udvikling positivt De skal have viden omkring, hvordan lærere kan arbejde med uopmærksomme, hyperaktive og impulsive elever i de første skoleår Hos elever med ADHD har det en positiv effekt på koncentrationen og arbejdsindsatsen, når de benytter selvregistrering af opmærksomhed og selvregistrering af arbejdsindsats Uhensigtsmæssig adfærd og faglige præstationer kan mindskes ved ordentlig implementering af selvforvaltningsinterventioner (Self-Management) Når en elev med emotionelle og adfærdsmæssige vanskeligheder og dårlig funktion i skolen indgår i teams med familie, venner og professionelle, hvor de sammen udvikler en målsætning for eleven, får vedkommende en mere hensigtsmæssig adfærd Kilde: Camilla Brørup Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen og Neriman Tiftikçi Gennemført ved: Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning, Aarhus Universitet, 2013 Inklusion 2011, skoleafd. Svendborg Kommune, 2011 Side 12
13 Bilag 4: Opsummering af skandinavisk forskning Påviste faktorer fra skandinaviske studier, dvs. Nordahl-studierne (2009) refereret i Nielsen (2011) og SPmateriale (Sahl 2012), hvor følgende faktorer er dokumenteret som virksomme i forhold til reduktion af adfærdsproblemer i skolesammenhænge generelt: Tydelig skoleledelse Velfungerende samarbejde mellem lærerne Kontekstuelt syn på udfordringer Positive relationer mellem lærere og elever (lærerens relationskompetencer) Positive relationer elev-elev (elevernes relationskompetencer) Autoritativ klasseledelse Tydelige forventninger til læring og adfærd Aktiv brug af ros og opmuntring (anerkendelse) Begrænset brug af differentiering i niveaugrupper Kilde: Thomas Nordahl, Sølvi Mausethagen og Anne Kostøl (2009): Skoler med liten og stor forekomst av atferdsproblemer - En kvantitativ og kvalitativ analyse avforskjeller og likheter mellom skolene Side 13
14 Bilag 5: Opsummering af Alenkær (kvalitativ inklusion) - beskrivelse af kvalitativ inklusion - tjeklister til IC3-analyse Side 14
Inklusion hvad skal vi, og hvad virker?
Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september
Læs mereINKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis
INKLUSION - den svære vej fra idealer til praksis Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Camilla B. Dyssegaard Postdoc, autoriseret psykolog Nyere inklusionsteori Inklusion og aktuelle tal fra DK
Læs mereInkluderende pædagogik. Hvad siger forskningen?
Inkluderende pædagogik Hvad siger forskningen? Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Camilla B. Dyssegaard Daglig leder Dansk Clearinghouse Postdoc, autoriseret psykolog Elever Forældre Lærere Pædagoger
Læs mereINKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis
INKLUSION - den svære vej fra idealer til praksis Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Camilla B. Dyssegaard Postdoc, autoriseret psykolog Nyere inklusionsteori Inklusion og aktuelle tal fra DK
Læs mereHvad siger den internationale forskning om inklusion? Hvad har 12 kommuner foreløbig gjort?
Hvad siger den internationale forskning om inklusion? Hvad har 12 kommuner foreløbig gjort? Professor Niels Egelund Direktør for CSER Camilla B. Dyssegaard Postdoc, autoriseret psykolog Lidt facts om udviklingen
Læs mereInklusionsstrategi. Arbejdsgrundlag 2015-2018
Inklusionsstrategi og Arbejdsgrundlag på 2015-2018 Indhold 1. Forord... 3 2. Vision og værdier for Højvangskolen... 4 3. Formål med inklusionsindsatsen... 5 4. Inklusionsstrategi for Højvangskolen... 5
Læs mereLærerassistenter. Inklusion viden til praksis
Lærerassistenter Inklusion viden til praksis Lærerassistenter Inklusion viden til praksis Lærerassistenter 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen, Pernille Matthiesen
Læs mereInklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017
Inklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017 Inklusion: En fælles opgave, et fælles ansvar Børn skal opleve sig som en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab. Det er centralt for at lære
Læs mereLedelsesudfordringer ved skolereformen. - især med henblik på inklusion
Ledelsesudfordringer ved skolereformen - især med henblik på inklusion Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Camilla B. Dyssegaard Postdoc, autoriseret psykolog Inklusionsteori I 2 Inklusionsteori
Læs mereInklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune
Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune 1. Indledning Frederiksberg Kommune har som mål, at flest mulige børn skal inkluderes i almenområdet fremfor at blive henvist til særlige specialtilbud.
Læs mereKvalitetseftersyn på inklusions- og specialundervisningsområdet Afrapportering om udfordringer og anbefalinger
Kvalitetseftersyn på inklusions- og specialundervisningsområdet Afrapportering om udfordringer og anbefalinger 1 Indledning Inklusion har præget den offentlige debat siden 2012, hvor der blev gennemført
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereKollaborativ undervisning tolærerordning. Inklusion viden til praksis
Kollaborativ undervisning tolærerordning Inklusion viden til praksis Kollaborativ undervisning tolærerordning Inklusion viden til praksis Kollaborativ undervisning - tolærerordning 3 Forfattere: Rune
Læs mereFælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis
Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen,
Læs merePolitik for inkluderende læringsmiljøer
Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 24. november 2011 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion kan anskues både ud fra en pædagogisk og en økonomisk
Læs merePolitik for inkluderende læringsmiljøer
Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 27. april 2017 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion handler om at høre til, og om at de enkelte børn er del af
Læs mereMaj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning
B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011 Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning Maj 11 Ved aftalen om kommunernes økonomi for 2011 blev der opnået enighed mellem regeringen og KL
Læs mereInklusion hvor er vi i Danmark? Camilla B. Dyssegaard Lektor, leder af DCU
Inklusion hvor er vi i Danmark? Camilla B. Dyssegaard Lektor, leder af DCU Inklusionsteori I 2 Inklusionsteori II Ifølge nyere inklusionsteori skal fokus rettes på, hvordan inklusion på institutionerne
Læs mereForvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune.
Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION April 2012 I SKOLEN kommune. INKLUSION. Fra Fremtidens skole : I en inkluderende skole oplever alle elever sig selv og hinanden som en naturlig del af skolens
Læs mereFællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening
Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen
Læs mereSOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole
SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4
Læs mereCamilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting
Specialpædagogisk støtte og inklusion på ungdomsuddannelserne for personer med psykiske funktionsnedsættelser et indblik i resultaterne fra et systematisk litteraturstudie Camilla Brørup Dyssegaard, Ren
Læs mereLP - modellen. Læringsmiljø og pædagogisk analyse. Skolebogmessen Ole Hansen. læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen
LP - modellen Læringsmiljø og pædagogisk analyse Skolebogmessen 2010 Ole Hansen 1 Hvad kendetegner den gode lærer? Relationskompetence Ledelseskompetence Faglig kompetence Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning,
Læs mereStrategi for inklusion. - for børne- og ungeområdet i gribskov kommune
Strategi for inklusion - for børne- og ungeområdet i gribskov kommune Gribskov Kommune sætter inklusion på dagsordenen, fordi forskellighed betragtes som en styrke, der har værdi for alle. Børne- og Ungeområdet
Læs mereInklusion hvor er vi i Danmark? Camilla B. Dyssegaard Lektor, leder af DCU
Inklusion hvor er vi i Danmark? Camilla B. Dyssegaard Lektor, leder af DCU Inklusionsteori I 2 Inklusionsteori II Ifølge nyere inklusionsteori skal fokus rettes på, hvordan inklusion på institutionerne
Læs mereForandringselementer hvordan kommer man fra idealet om inklusion ud til praksis? Camilla Brørup Dyssegaard
Forandringselementer hvordan kommer man fra idealet om inklusion ud til praksis? Camilla Brørup Dyssegaard Hvad er viden? Den klassiske forestilling om viden Aristoteles Tre grundformer for viden: Episteme:
Læs mereInklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune
Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,
Læs mereInklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber
Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Forord Strategi for inklusion i Skanderborg kommune Børn og Unge 0 17 år Formålet med en fælles kommunal strategi for inklusion er at tydeliggøre
Læs mereFormålet med notatet er at give foreningens forskellige led et politisk redskab til at komme i offensiven i debatten om specialundervisningen.
E.1 Kvaliteten af specialundervisningen efter kommunalreformen Den 17. september 2009 Emne: Kvalitet i specialundervisningen Notatet Kvalitet i specialundervisningen er et baggrundspapir til hovedstyrelsens
Læs mereBørne og Ungeforvaltningen 2014-15. På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud
Børne og Ungeforvaltningen 2014-15 På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud 1 En strategi for inklusion i dagtilbud Dette hæfte beskriver en strategi for inklusion i dagtilbud i Køge Kommune. Strategien
Læs mereInklusion. - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber. Strategi for inklusion. Børn og unge 0-17 år
Inklusion - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Strategi for inklusion Børn og unge 0-17 år Forord Formålet med en fælles kommunal strategi for inklusion er at tydeliggøre værdien af inklusion
Læs mereDagtilbud Nordvest, PPR, Asferg Skole, Fårup Skole, Blicherskolen, Vestervangsskolen AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014
< Dagtilbud Nordvest, PPR, Asferg Skole, Fårup Skole, Blicherskolen, Vestervangsskolen AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås
Læs mereSkolekonsulenternes rolle i fremtidens folkeskole Niels Egelund
Skolekonsulenternes rolle i fremtidens folkeskole Niels Egelund Undervisningsministeriets informationsmøde, Kolding 26. oktober 2009 At være konsulent Bidrage til udfomningen af kommunens skolepolitik
Læs mereIndsatsplan : Strategi for fællesskaber for børn og unge
Indsatsplan 2016 2018: Strategi for fællesskaber for børn og unge Strategi for fællesskaber og indsatsplanen skal samlet set understøtte realisering af visionen om, at børn og unge oplever glæden ved at
Læs mereSpørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området
Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,
Læs merePædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR)
< Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune.
Læs mereInkluderende pædagogik og specialundervisning
2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse
Læs mereInklusion i Dagtilbud og Skole. Center for Skole og Dagtilbud
Inklusion i Dagtilbud og Skole Center for Skole og Dagtilbud 2014 1 Inklusion i Egedal Kommune En vision og strategi om inkluderende fællesskaber Kære læser Du har sikkert haft oplevelser med flere forskellige
Læs mereElevformidling. Inklusion viden til praksis
Elevformidling Inklusion viden til praksis Elevformidling Inklusion viden til praksis Elevformidling 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen, Pernille Matthiesen
Læs mereDer mangler brugen af differentieret sprogbrug, hvilket får strategien til at fremstå som generaliserende. Bl.a. på side 3 i visionen for Egedal.
Høringssvar på inklusionsstrategien fra områdeledergruppen. Områdeledergruppen er undrende overfor strategiens form, processen og deltagelsen omkring udarbejdelsen. Formen ser vi som en blanding af vision,
Læs mereDen inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013
Den inkluderende skole FFF følgegruppemøde 29. januar 2013 Disposition Baggrund og værdier Forståelse af inklusion Et inkluderende læringsmiljø Forudsætninger kompetencer og viden En kompleks og fælles
Læs mereEn rummelig og inkluderende skole
En rummelig og inkluderende skole Af Camilla Jydebjerg og Kira Hallberg, jurister Den rummelige folkeskole er et af de nøglebegreber, som har præget den skolepolitiske debat de sidste mange år. Både på
Læs mereDAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE
DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro
Læs mereMANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6
MANGFOLDIGHED INKLUSION Side 1 af 6 OM INKLUSION - fra inklusionsudvikling.dk Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Espergærdeskolen
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Espergærdeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Forældre 17 Lærer 22 Elev 85 1 2.
Læs mereStatusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler
Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole
Læs mereLedelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen
Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen Indledning I Gladsaxe skolevæsen ser vi ledelse som udøvelse af indflydelse på organisationens medlemmer og andre interessenter med henblik på, at opfylde
Læs mereDagtilbud Nordøst AFTALE NOVEMBER 2014
< Dagtilbud Nordøst AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Lærer 43 Forældre 94 Elev 280 1 2. Elevernes svar Jeg
Læs mereRegeringen og KL kommer med den første status for kommunernes omstilling til øget inklusion
Regeringen og kommer med den første status for kommunernes omstilling til øget inklusion Regeringen og har i Aftalen om kommunernes økonomi for 2013 aftalt, at der skal ske en årlig afrapportering af status
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre
Læs mereInklusionspolitik at høre til i et fællesskab
Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Indhold 3 5 6 7 8 9 Inklusion i Dragør Kommune at høre til i et fællesskab Faglighed Organisering Forældresamarbejde
Læs mereInklusionspolitik på Nordfyn
Inklusionspolitik på Nordfyn Evalueret 2015 Oprettet den 6. april 2016 Dokument nr. 480-2016-108394 Sags nr. 480-2016-14317 Indhold Indledning og baggrund... 2 Visionen for inklusion på Nordfyn... 3 Nordfyns
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre 29 Skole - med rapport
Læs mereStrategi. for udviklende og lærende fællesskaber for alle
Strategi for udviklende og lærende fællesskaber for alle Herlev Kommune, 2016 1. udgave Oplag: 1000 eksemplarer Tryk: Herrmann & Fischer Grafisk layout: Mediebureauet Realize Fotos: Herlev Kommune, Panthermedia
Læs mereUDFORDRING A HANDLEPLAN KL INKLUSIONSNETVÆRK LOLLAND KOMMUNE
UDFORDRING A HANDLEPLAN KL INKLUSIONSNETVÆRK LOLLAND KOMMUNE UDFORDRINGEN Beskriv hvorfor det er en udfordring og for hvem Udfordring A udfordringer, der giver anledning til stor undren Beskrivelse af
Læs mereHolstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.
HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet
Læs mereApril Fælles om trivsel. Strategi for fællesskab og trivsel. på 0-18 år. Frederikssund Kommune
April 2018 Fælles om trivsel Strategi for fællesskab og trivsel på 0-18 år Frederikssund Kommune Indledning og realisering Fælles om trivsel er en strategisk prioritering af de fokusområder, som har afgørende
Læs mereInklusionsstrategi Solrød Kommune
Inklusionsstrategi Solrød Kommune 1 Inklusionsstrategi Solrød Kommune. Solrød Kommune har en ambition om at styrke inklusion til gavn for alle børn og unge. Solrød Kommunes strategi for inklusion beskriver
Læs mereFrederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi
1 Frederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi Frederiksbjerg Dagtilbud er en del af Børn og Unge i Aarhus Kommune, og dagtilbuddets kerneopgave, vision og strategi er i harmoni med magistratens
Læs mereInklusion og specialundervisning. 12. juni 2012
Inklusion og specialundervisning 12. juni 2012 1 Lov nr. L 103 Inklusion af elever med særlige behov i den almindelige undervisning og tilpasning af klagereglerne til en mere inkluderende folkeskole. Loven
Læs mereFPDG. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag
FPDG Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag 2019-2020 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Faglige kompetencer og dannelse... 4 3. Pædagogiske og didaktiske principper... 6 4. God undervisning på
Læs merePOLITISKE MÅL FOR INKLUSION SAMT INKLUSIONSSTRATEGI
POLITISKE MÅL FOR INKLUSION SAMT INKLUSIONSSTRATEGI Baggrund Behovet for større inklusion har igennem flere år været et politisk tema både kommunalt og nationalt. Senest har undervisningsministeren og
Læs mereInkluderende specialpædagogik som konstruktiv selvmodsigelse
Inkluderende specialpædagogik som konstruktiv selvmodsigelse Susan Tetler Forelæsning på DPU, AU Onsdag d. 2. februar 2011 INKLUSION som begreb Fra ide(ologi) til virkelighed Fra forskning, som lægger
Læs mereSkole. Politik for Herning Kommune
Skole Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Folkeskolen - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 - Politik
Læs mereEmne: Inklusionsstrategi på Eltang Skole og Børnehave
Eltang Skole og Børnehave Emne: Inklusionsstrategi på Eltang Skole og Børnehave Dato 1. september 2016 Sagsbehandler Karin Eriksen Direkte telefon 79 79 78 96 E-mail erka@kolding Salamancaerklæringen fra
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og PPR 2014
Aftale mellem Varde Byråd og PPR 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves - med adgang
Læs mereBørne-, Unge- og Familieudvalget
Børne-, Unge- og Familieudvalget Tillægsdagsorden Dato 08. januar 2014 Mødetidspunkt 18:30 Sted Medlemmer Fraværende Lokale 2, Vordingborg Rådhus Kirsten Overgaard (formand), Helle Mandrup Tønnesen (næstformand),
Læs mereInklusion: Hvad fremmer og hindrer? Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU Tetler@dpu.dk
Inklusion: Hvad fremmer og hindrer? Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU Tetler@dpu.dk 1 Hvad inkludering IKKE er Inkludering er IKKE et spørgsmål om blot fysisk placering
Læs mereINKLUSIONSPOLITIK at høre til i et fællesskab DRAGØR KOMMUNE (udkast)
INKLUSIONSPOLITIK at høre til i et fællesskab DRAGØR KOMMUNE (udkast) Revideret 2016 0 Indhold Inklusion i Dragør Kommune 2 Faglighed 4 Organisation 5 Forældresamarbejde 6 Tidlig indsats 7 Opfølgning og
Læs mereTema om folkeskolen. Niels Egelund
Tema om folkeskolen Niels Egelund Møde i Hammel 5. august 2008 1 Har vi den folkeskole, vi gerne vil have? Danmark klarer sig generelt rigtigt godt i den globaliserede verden Danmark er verdensførende
Læs mereVedtaget i skolebestyrelsen marts 2015
BORUP SKOLES VÆRDIGRUNDLAG OG VISION Vedtaget i skolebestyrelsen marts 2015 FÆLLESSKABET ER I CENTRUM PÅ BORUP SKOLE For det enkelte barn og den enkelte voksne tillægges det stor værdi, at indgå i forpligtende
Læs mereBakkeskolens strategi, status og handleplan for inklusion.
Bakkeskolens strategi, status og handleplan for inklusion. Danmark har gennem tilslutningen til Salamanca Erklæringen i 1994 forpligtet sig på at sikre rettigheder og muligheder for samfundsdeltagelse
Læs mereSankt Annæ Skoles Ressourcecenter
Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter Ressourcecenteret hvem er vi? På Sankt Annæ Skole er vi optaget af at give børnene de bedste rammer og muligheder for læring og trivsel. Ressourcecenteret varetager således
Læs mereINKLUSIONSSTRATEGI. Børnefællesskaber i dagtilbud
INKLUSIONSSTRATEGI Børnefællesskaber i dagtilbud INDLEDNING Dagtilbuds inklusionsstrategi stiller gennem 6 temaer skarpt på, hvordan dagtilbud og alle dagtilbuds medarbejdere kan skabe de bedst mulige
Læs mereKvalitet i specialundervisningen
Dorte Lange, næstformand i Danmarks Lærerforening Kvalitet i specialundervisningen Denne artikel handler om, hvordan man i den danske folkeskole definerer og afgrænser specialpædagogik/specialundervisning.
Læs mereTemadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge
Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge 13. august 2008 Program 10.00 10.15 Velkommen ved direktør Kjeld Kristensen Myter, vi har om hinanden, fire mindre oplæg ved repræsentanter for børnefamilierådgivningen,
Læs mereInklusionshandleplan for Bjedstrup Skole og Børnehus 2014
Inklusionshandleplan for Bjedstrup Skole og Børnehus 2014 Handleplanen for inklusionsarbejdet i Bjedstrup Skole og Børnehus tager sit udgangspunkt i Skanderborg Kommunes strategi for inklusion, Børn og
Læs mereHandleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende.
Handleplan for inklusion på Hou Skole, november 2014 Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende. Status
Læs mereForældrepjece. Alle børn og unge er en del af fællesskabet. Herning Kommunes Inklusionsstrategi
Forældrepjece Alle børn og unge er en del af fællesskabet Herning Kommunes Inklusionsstrategi 2016-2020 November 2015 1 Indledning Denne forældrepjece er i korte træk en hjælp til at forstå hvad inklusion
Læs mereSkolepolitik : Rejsen mod nye højder
Skolepolitik 2013-2017: Rejsen mod nye højder Folkeskolen er for alle. Det er ikke bare en konstatering, men en ambitiøs målsætning, som folkeskolerne i Nyborg Kommune hver eneste dag har til opgave at
Læs mereTendenser i specialundervisningen
Tendenser i specialundervisningen Niels Egelund, Professor i specialpædagogik Direktør for Center for Strategisk Uddannelsesforskning Aarhus Universitet 31. marts 2011 Udviklingen siden Den grønne betænkning
Læs mere- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune
Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert
Læs mereStærke børnefællesskaber i Kalundborg Kommune
Stærke børnefællesskaber i Kalundborg Kommune En introduktion til inklusionsindsatsen på 0-18 års området 2015 Stærke børnefællesskaber i Kalundborg Kommune 1. december 2015 Denne tekst er en introduktion
Læs mereHøringssvar fra ADHD-foreningen til Københavns Kommunes Tidlig indsats og Inklusion
29. september 2011 Høringssvar fra ADHD-foreningen til Københavns Kommunes Tidlig indsats og Inklusion Indledning ADHD-foreningen hilser udviklingen, hvor mange kommuner, herunder Københavns Kommune, udvikler
Læs mereNy Nordisk Skole-institution.
Ny Nordisk Skole-institution. 1. GRUNDOPLYSNINGER OM ANSØGER: 2. MOTIVATION OG TILGANG TIL FORANDRINGSPROCESSEN: Hvorfor vil I være Ny Nordisk Skole-institution og hvordan vil I skabe forandringen? Vi
Læs mereBørn og Unge i Furesø Kommune
Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-
Læs mereOptagelse på C-sporet sker, efter indstilling fra PPR (Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning), i visitationsudvalget.
Principper for C-sporet 1. Målgruppe Optagelse på C-sporet sker, efter indstilling fra PPR (Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning), i visitationsudvalget. C-sporet indgår sammen specialklasserækken A-gruppen
Læs mereLP-Konference. LP-modellen og det kommunale dagtilbud. Holbæk Kommune 25.08.2011
LP-Konference LP-modellen og det kommunale dagtilbud Holbæk Kommune 25.08.2011 Deltagelse i pilotprojektet 2010-2011 14 danske kommuner 120 dagtilbud 12.000 børn 1500 personaleenheder Hvad er LP-modellen?
Læs mereCamilla Brørup Dyssegaard & Michael Søgaard Larsen. Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning. Institut for Uddannelse og Pædagogik
Viden om inklusion af Camilla Brørup Dyssegaard & Michael Søgaard Larsen Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik Aarhus Universitet København 2013 Titel Viden
Læs mereStrategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.
Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Formål Den fælles inklusionsstrategi har til formål: At tydeliggøre værdien af inklusion af alle børn for både professionelle og forældre.
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og
Læs mereCamilla Brørup Dyssegaard & Michael Søgaard Larsen. Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)
Viden om inklusion af Camilla Brørup Dyssegaard & Michael Søgaard Larsen Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet København 2013 Titel
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE
BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...
Læs mereProfessionelle og forældre skal samarbejde om at inkludere børnene i klassen
Professionelle og forældre skal samarbejde om at inkludere børnene i klassen Af Kirsten Hanne Hansen, skolekonsulent, og Jette Lentz, skolepsykolog I forbindelse med Rejseholdets anbefalinger til fremtidens
Læs mereNestinspirerede klasser i Greve kommune. - et eksempel fra 1.A på Holmeagerskolen
Nestinspirerede klasser i Greve kommune - et eksempel fra 1.A på Holmeagerskolen To citater Jeg gik hele sommeren og var bekymret og nervøs for hvordan det skulle gå jeg har aldrig arbejdet med børn med
Læs mereInklusion - begreb og opgave
Inklusion - begreb og opgave Danske Fysioterapeuters Fagkongres 5.-7. marts 2015 Karen Sørensen Fysioterapeut, PD specialpædagogik og psykologi, cand.pæd.pæd.psyk Inkluderet.dk Børn falder ud men af hvad?
Læs mereFælles rammebeskrivelse for faget Dansk
Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag
Læs mere