Titel: Gentofte-Plan Gentofte Kommune er udpeget til Årets Ungdomskommune 2015 Foto: Gentofte Sportspark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Titel: Gentofte-Plan 2015. Gentofte Kommune er udpeget til Årets Ungdomskommune 2015 Foto: Gentofte Sportspark"

Transkript

1 GENTOFTE-PLAN 215

2 Titel: Gentofte-Plan 215 Gentofte Kommune er udpeget til Årets Ungdomskommune 215 Foto: Gentofte Sportspark Udarbejdelse: Gentofte Kommune, 214 Layout: Operate A/S Tryk: Bording A/S Oplag: 2 stk I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summerer til totalen.

3 GENTOFTE-PLAN 215 INDLEDNING... 4 VISION, TVÆRGÅENDE POLITIKKER OG STRATEGIER... 6 GENERELLE FORUDSÆTNINGER OG RAMMER... 2 < < Kommunens økonomi, 21 < < forudsætninger, 34 < < Befolkningsprognose for , 37 < < Planlægningsforudsætninger, 4 < < Styring i Gentofte Kommune, 46 MÅL OG ØKONOMI < < Teknik og Miljø, 49 < < Idræt og Fritid, 57 < < Kultur og Bibliotek, 63 < < Børn og Unge, 68 < < Arbejdsmarked og overførselsindkomster, 82 < < Borgere med handicap, sindslidende og socialt udsatte, 86 < < Forebyggelse, rehabilitering og pleje, 91 < < Politisk ledelse og administration, 97 < < Beredskab Gentofte, 13 INVESTERINGSOVERSIGT BEMÆRKNINGER TIL INVESTERINGSOVERSIGT

4 4 INDLEDNING GENTOFTE-PLAN 215 INDLEDNING GENTOFTE-PLAN 215 Gentofte-Planen er omdrejningspunktet for den politiske styring af Gentofte Kommune i form af strategier, planlægning, mål og økonomi. Formålet med Gentofte-Plan er at angive retningen for kommunens samlede udvikling og at fastlægge og prioritere de økonomiske rammer. Gentofte-Plan er Gentofte Kommunes strategiske styringsværktøj og er formelt en samling af og Kommuneplanstrategi/ Kommuneplan. Det giver sammenhæng, helhed og synlighed af strategien for Kommunalbestyrelse, borgere og administration, når Kommunalbestyrelsens strategi og mål er tilgængelige ét sted. Den fælles proces for Gentofte-Plan muliggør samtidig en fleksibel og dynamisk styring indenfor de forskellige udvalg og målområder, som kan foretages efter de lokale behov og styringskoncepter. Derudover understøtter den fælles proces med Gentofte-Plan Kommunalbestyrelsens ønske om effektiv opgaveløsning i høj kvalitet, idet processen om Gentofte-Plan integrerer og samordner arbejdet med og Kommuneplanstrategi/Kommuneplan i en enstrenget proces. Herved opnås effektivitet, kvalitet og samarbejde på tværs til glæde og gavn for borgere, brugere og samarbejdspartnere. Gentofte-Plan vedtages årligt af Kommunalbestyrelsen i oktober måned. Lovkrav Gentofte-Plan 215 lever op til de lovkrav, der er for budgetog kommuneplanlægning. Ifølge Planloven skal Kommunalbestyrelsen i den første del af valgperioden udarbejde en strategi for kommuneplanlægningen og pege på indsatsområder for kommunen. Hvert år skal Kommunalbestyrelsen også vedtage et budget, der fastsætter rammer for og prioriterer kommunens økonomi. Gentofte-Plan samler kommunens mål, kommuneplanlægning og budget i en proces og ét dokument. MÅLOMRÅDER Målområder er en afgrænsning af kommunens aktiviteter og budget i naturligt sammenhængende grupper. Målområderne er beskrevet i afsnittene Mål og økonomi der findes ni målområder. < < Teknik og Miljø < < Idræt og Fritid < < Kultur og Bibliotek < < Børn og Unge < < Borgere med handicap, sindslidende og socialt udsatte < < Forebyggelse, rehabilitering og pleje < < Arbejdsmarked og overførselsindkomster < < Politisk ledelse og administration < < Beredskab Gentofte LOVKRAV Om kommuneplan Kommunalbestyrelsen skal i første halvdel af deres valgperiode offentliggøre en strategi for kommuneplanlægningen. Strategien skal indeholde kommunalbestyrelsens vurdering og strategi for udviklingen i kommunen samt en beslutning om, hvordan kommuneplanen skal revideres. Efter den offentlige høring kan Kommunalbestyrelsen udarbejde et forslag til kommuneplan, som er den sammenfattende plan for arealanvendelse og bebyggelsesforholdene i kommunen. Om Kommunalbestyrelsen skal hvert år senest 15. oktober vedtage et budget for det kommende år, som indeholder en samlet prioritering af og fastlæggelse af rammer for kommunens økonomi for det kommende år samt finansieringen af ressourceforbruget. Endvidere skal budgettet indeholde en økonomisk ramme og prioritering for den efterfølgende tre-års-periode.

5 GENTOFTE-PLAN 215 INDLEDNING 5 Sammenhænge i Gentofte-Plan EVT. BUDGETAFTALE Kommuneplanlægning DIALOG Gentofte-Plan Mål Tværgående politikker og strategier OPFØLGNING TEMAER POLITIK- UDVIKLING Gentofte-Plan består af kommuneplan, budget, mål og tværgående politikker, som udarbejdes i et gensidigt samspil med udvalgenes dialog- og temadrøftelser, politikudvikling mv. LÆSEVEJLEDNING Gentofte-Plan 215 består af tre hæfter: < < Hoveddokumentet Gentofte-Plan 215 < < Kommuneplan 213 < < Gentofte-Plan 215 Økonomioversigter (elektronisk). Gentofte-Plan 215 indeholder Kommunalbestyrelsens vision og strategi for Gentofte Kommune. I afsnittet Vision, tværgående politikker og strategier er der en kort beskrivelse af Kommunalbestyrelsens politikker og strategier på en række tværgående områder. Kommunalbestyrelsens mål for de forskellige målområder er beskrevet i afsnittene under Mål og økonomi. Afsnittene indeholder visioner, mål og beskrivelser af service og aktiviteter for målområdet, sammen med den økonomiske ramme og budgetgrundlaget i form af nøgletal for det pågældende område. Formuleringen af fremadrettede strategier og mål tager udgangspunkt i et fælles grundlag om forudsætninger og rammer, som gælder for hele kommunen. Fælles forudsætninger og rammer er bl.a. befolkningsprognose, udvikling i priser, økonomiaftalen og andre overordnede økonomiske, styringsog planlægningsmæssige forudsætninger. Afsnittet Generelle forudsætninger og rammer indeholder derfor et samlet overblik over kommunens økonomi og de overordnede budget og planlægningsforudsætninger for Gentofte-Plan 215. Endelig kan kommunens samlede investeringsprogram ses sidst i Gentofte-Plan 215. Kommunalbestyrelsen har i juni 213 vedtaget Kommuneplan 213 som en del af Gentofte-Plan. Kommuneplan 213 er optrykt i et særskilt hæfte med hovedstruktur, rammer for lokalplanlægningen og redegørelse. I hæftet Gentofte-Plan 215 Økonomioversigter er samlet en række økonomiske oversigter med specifikation af kommunens budget samt oversigter over takster. Økonomioversigterne foreligger alene elektronisk.

6 6 VISION, TVÆRGÅENDE POLITIKKER OG STRATEGIER GENTOFTE-PLAN 215 VISION, TVÆRGÅENDE POLITIKKER OG STRATEGIER VISION FOR GENTOFTE KOMMUNE Gentofte et godt sted at bo, leve og arbejde Gentofte Kommune vil fortsat være kendt for: FRIKOMMUNE OG TVÆRKOMMUNALE SAMARBEJDER Gentofte er sammen med Gladsaxe frikommune. Ved at være frikommune ønsker Gentofte Kommune at udfordre vanetænkningen og vise lovgiverne nye veje. Gentoftes frikommuneforsøg er således med til at realisere kommunens visioner og strategier, udvikle opgaver og afprøve nye måder at gøre tingene på. Samtidig kan de forhåbentlig bidrage til at afskaffe unødige regler og dokumentationskrav for alle kommuner og erstatte dem med tillid, ansvar og indflydelse til kommunerne. Det kommunale selvstyre skal styrkes, så kommunerne kan bruge ressourcerne på det væsentlige nemlig borgernes velfærd. Gentofte og Gladsaxe kommuner gennemfører en række forsøg både hver for sig og sammen. Frikommuneindsatsen < < Det høje serviceniveau, en lav beskatning og en sund økonomi og at være den veldrevne kommune, der har kvalitet, effektivitet og fornyelse for øje, når opgaverne løses < < At borgerne tilbydes den bedste kvalitet i service og ydelser < < At være den grønne kommune med skove, parker, mange grønne anlæg og udsigt til Øresund med strande og aktive, hyggelige havnemiljøer < < At gode fysiske rammer og højt fagligt niveau er omdrejningspunkter for kommunens service < < At være en attraktiv arbejdsplads med dygtige ledere og ansatte, der har gode betingelser for at udføre deres arbejde. har allerede båret frugt, idet flere af forsøgene er indhentet af ny lovgivning særligt på skoleområdet. Frikommuneforsøget løb oprindelig fra 1. januar 212 til 31. december 215. Forsøgene har imidlertid fået mulighed for at løbe frem til 1. juli 217, hvis Kommunalbestyrelsen ved evalueringen i foråret 216 vurderer, at de fortsat er en god idé.

7 GENTOFTE-PLAN 215 VISION, TVÆRGÅENDE POLITIKKER OG STRATEGIER 7 Samarbejdet med Gladsaxe Kommune har videreudviklet samarbejdet mellem de to kommuner. Det smitter også positivt af på fire kommunesamarbejdet, 4K, som også omfatter Rudersdal og Lyngby-Taarbæk kommuner. Her skabes resultater for borgerne, når der f.eks. udvikles borgernær velfærdsteknologi eller fælles byggesagsbehandling. Gentofte Kommune søger samarbejder med andre kommuner, dér hvor det skaber værdi for borgerne. DIGITALISERING Den teknologiske udvikling påvirker i stigende grad kommunens virksomhed. Teknologien skaber nye muligheder for at effektivisere administration og serviceproduktion. Den nationale lovgivning om Digital Post og obligatorisk digital selvbetjening er begge eksempler på nationale tiltag, der skal effektivisere den offentlige sektor. Den teknologiske udvikling slår dog kraftigst igennem i den enkelte borgers egen måde at anvende teknologi på, og i den måde borgeren opfatter god moderne service på. Her sættes standarden for brugervenlighed, indsigt og tilgængelighed af de webbutikker, netbanker og personlige apps, som borgeren anvender i sin dagligdag. Gentofte Kommune ønsker at være en førende digital kommune og fortsætter derfor arbejdet med at høste og udvide de teknologiske gevinster på traditionelle områder eksempelvis borgerbetjening og administration. Samtidig udbredes fokus til også at omfatte mere og mere af de store serviceområder, hvor der ligger store potentialer i forhold til eksempelvis læring på børn- og ungeområdet og i velfærdsteknologi. Et centralt element i hele dette arbejde er at holde de kommunale digitale tilbud tidssvarende i forhold til borgernes øvrige digitale værktøjer og at gøre kommunens tilbud tilgængelige på de teknologiske platforme, hvor borgerne er pc ere, tablets og telefoner. Et andet centralt element er at tilpasse kommunens kommunikation med borgerne til også at udnytte de nye digitale kanaler, som åbnes på sociale medier som f.eks. Facebook. TVÆRGÅENDE POLITIKKER OG STRATEGIER I de følgende afsnit er der et kort resume af de tværgående politikker og strategier, som er vedtaget af Kommunalbestyrelsen. De tværgående politikker og strategier sætter rammerne for målene i afsnittene om mål og økonomi. Afsnittet indeholder kun de tværgående politikker, dvs. de politikker som omhandler mere end et målområde, som f.eks. Børne- og Ungepolitikken. Sektorpolitikker mv. er således ikke medtaget. < < Grøn Strukturplan som løftestang til sundhed og trivsel < < Kulturarven < < Byens rum bevægelse, æstetik og arkitekturpolitik < < Planer for bydelene < < Detailhandel < < Klimaforandringer og bæredygtig udvikling. Gentofte Kommunes strategi for kommuneplanlægningen er indeholdt i forslag til Kommuneplan 213 som er et selvstændigt plandokument til Gentofte-Plan 213. Strategien blev vedtaget i foråret 212 og har fokus på følgende emner:

8 8 VISION, TVÆRGÅENDE POLITIKKER OG STRATEGIER GENTOFTE-PLAN 215 Visionen er overordnet og fælles for de fire målgrupper i idræts- og bevægelsespolitikken. Hver målgruppe er defineret og beskrevet, og der er formuleret specifikke målsætninger, som løber over fire år. Målgrupperne er eliteidræt, foreningsidræt, bevægelses- og motionsidræt og idræt, bevægelse og motion for særlige målgrupper. Opstillingen af disse målgrupper skal sikre, at alle borgere i alle aldre er omfattet af idrætsog bevægelsespolitikken. Eliteidræt Eliteidræt er defineret som ikke-kommerciel topidræt organiseret i lokale foreninger. Målgruppen udgør ca. 2 foreninger og anslået 4 aktive, hvor ca. 2 er under 18 år. Idræts- og bevægelsespolitikken skal give kommunens borgere, uanset alder, mulighed for aktivt at deltage i et sundt og aktivt liv med motion og bevægelse. IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK Idræts- og bevægelsespolitikken er kommunens grundlag for samarbejde med idrætsforeninger, institutioner, idrætsanlæg, oplysningsforbund og de selvorganiserede aktive idrætsudøvere uden for foreningslivet. Politikken er udarbejdet i samarbejde med borgere, institutioner og foreninger. Idræts- og bevægelsespolitikken fik nye og mål indsatser i 213, som gælder frem til 216, hvor hele politikken skal revideres. Overordnet vision Visionen beskriver Gentofte Kommunes fremtidsplaner og retning for politikken. Visionen følger kommuneplanens 12-årlige rytme og løber derfor indtil 216, hvor visionen vil blive taget op til revision. Foreningsidræt Foreningsidræt er defineret som breddeidræt, hvor idræt og motion er organiseret gennem almindeligt medlemskab i de lokale foreninger. Målgruppen udgør ca. 6 foreninger og 23. aktive, heraf ca. 12. under 18 år. Omkring 4 forskellige foreningsorganiserede idrætsgrene er repræsenteret. Bevægelse og motionsidræt Bevægelse og motionsidræt er defineret som borgeres idrætsog motionsaktiviteter uden for organiserede foreninger og omfatter både bevægelsesaktiviteter i institutioner, selvorganiseret motion og markedsbestemte tilbud i f.eks. oplysningsforbund og fitnesscentre. På landsplan anslås omkring 4 procent af befolkningen at dyrke regelmæssig selvorganiseret motion. Gentofte Kommunes borgere vurderes som minimum at være lige så aktive. Idræt, bevægelse og motion for særlige målgrupper Særlige målgrupper er defineret som projektforløb eller kommunale initiativer, hvor idræt og motion bliver en central aktivitet, men hvor indsatsen anvendes i forebyggende øjemed. Det kan være en indsats rettet mod særlige aldersgrupper, generel sundhedsfremme og/eller social integration. < < Gentofte Kommune vil styrke rammerne for de alsidige og mangfoldige idræts- og bevægelsestilbud, som findes i foreninger, institutioner og selvorganiserede aktiviteter. < < Gentofte Kommune vil udmærke sig ved et mangfoldigt idrætsmiljø, der rummer gode faciliteter og vilkår for både motionstilbud, foreningsidræt og foreningsbaseret eliteidræt. < < Borgerne skal, uanset alder, have mulighed for at iværksætte og deltage i aktiviteter, der kan give et sundt og aktivt liv med idræt, motion og bevægelse. < < Gentofte Kommune vil motivere og inspirere borgerne og institutionerne til, at bevægelse indgår som en integreret del af dagligdagens aktiviteter. Gentofte Kommune vil styrke rammerne for de alsidige og mangf oldige idræts- og bevægelsestilbud, som findes i foreninger, institutioner og selvorganiserede aktiviteter.

9 GENTOFTE-PLAN 215 VISION, TVÆRGÅENDE POLITIKKER OG STRATEGIER 9 Børnenes Folkemøde Demokrati i børnehøjdre under Kultur & Festdage 214 satte fokus på demokrati, medborgerskab, børns rettigheder og ytringsfrihed. Foto: Kathrine Albrechtsen/Villabyerne. BØRNE- OG UNGEPOLITIKKEN Børne- og Ungepolitikken skal bidrage til en fælles forståelse af og udgangspunkt for det gode børne- og ungeliv. Politikken er formuleret med afsæt i FN s Børnekonvention og tager udgangspunkt i helheden omkring det enkelte barn og den enkelte unge. Børne- og Ungepolitikken er baseret på fem centrale værdier, der er grundlæggende for måden, vi arbejder og samarbejder med børn og unge på i Gentofte Kommune: MIT ANSVAR Børn og unge skal have ansvar og medbestemmelse. De skal mødes med klare rammer og forventninger, og de skal lære at indgå i forpligtende fællesskaber. MIN UDVIKLING Børn og unge har ret til en alsidig udvikling, og de skal gives de bedste muligheder for at udtrykke og udvikle sig. Børne- og Ungepolitikken er en del af det tværfaglige samarbejde om børn og unge i Gentofte Kommune, og derfor også forbundet med indsatserne omkring visionerne Børn forandrer verden og Læring uden grænser samt ledetrådene for det gode ungeliv. I 215 vil der være fokus på at styrke både børn og unges ansvar og medbestemmelse. Børne- og Ungepolitikkens værdier og deres realisering er tæt knyttet til en demokratiforståelse, hvor barnet eller den unge er i centrum for sit eget liv og sine rettigheder. Gentofte Kommune er på forkant af udviklingen i forhold til at tage afsæt i de unges aktive medvirken og ansvar for eget liv for herigennem at arbejde med en moderne form for medborgerskab. Fremadrettet skal der arbejdes med også at involvere de mindre børn, når de voksne træffer beslutninger om forhold, der angår dem. MINE VOKSNE Børn og unge har brug for synlige og tydelige voksne, og deres opdragelse og udvikling er et fælles ansvar for alle voksne, der omgiver dem. MINE MULIGHEDER Børn og unge skal opleve forskellighed som en styrke, og de skal stimuleres både intellektuelt, kulturelt og menneskeligt. MIN SUNDHED Sunde børn og unge leger, lærer og lever bedre. Sundhedsfremme og forebyggelse skal sikre de bedste vilkår for både børn og unge. YDERLIGERE OPLYSNINGER Læs om Børne- og Ungepolitikken på

10 1 VISION, TVÆRGÅENDE POLITIKKER OG STRATEGIER GENTOFTE-PLAN 215 Sundhedspolitikken skal bidrage til, at borgere i Gentofte Kommune sikres gode muligheder for at fremme en sund og aktiv livsstil. SUNDHEDSPOLITIK Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal derfor først og fremmest bidrage til: at sikre gode muligheder for at fremme en sund og aktiv livsstil blandt borgere i Gentofte Kommune Sundhedspolitikkens vision og værdier sætter rammerne for sundhedsarbejdet, der tilrettelægges som en integreret del af opgaveløsningerne og udvikles i takt med, at der fremkommer ny viden på området. Værdierne bag politikken De fem sundhedspolitiske værdier er det holdningsmæssige fundament for sundhedsarbejdet i Gentofte Kommune. Værdier er: < < Opmærksomhed på det hele menneske En positiv og helhedsorienteret forståelse af sundhed, der inkluderer fokus på sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering. < < Fokus på tidlig indsats Sundhedsfremme og forebyggelse skal medvirke til at bevare det sunde sundt og hindre, at problemer opstår eller når at vokse sig store med sygdom og forringet livskvalitet til følge. < < Særlig forpligtelse overfor udsatte og kritisk syge borgere, samt borgere med kroniske lidelser Socialt udsatte grupper har en markant øget risiko for at udvikle sygdomme, der medfører tab af livskvalitet og leveår. Ligeledes har kritisk syge og mennesker med kroniske lidelser behov for særlig indsats for at forebygge ulighed i sundhed. < < Sundhed er et fælles ansvar Borgeren oplever, at der er balance mellem den enkeltes ansvar for egen sundhed og kommunens ansvar for at skabe sunde rammer og betingelser. Borgere og fællesskaber er bevidste om og tager ansvar for, at deres adfærd påvirker egen og andres sundhed. < < Den faglige indsats er kompetent og innovativ Indsatser, der bygger på evidens og systematisk evaluering samt deltagelse i regionale og nationale projekter, er med til at sikre dybde, bredde og udvikling i sundhedsarbejdet. Sundhedspolitikken I februar 213 vedtog Kommunalbestyrelsen Sundhedspolitikken for perioden Politikkens indsatsområder omfatter indsatser og konkrete mål og succeskriterier indenfor kost, rygning, alkohol, motion, mental sundhed og patientrettet forebyggelse. Sundhedspolitikkens indsatsområder er konkretiseret i handleplaner. I juni 213 vedtog Kommunalbestyrelsen handleplanerne for perioden Disse handleplaner vil blive evalueret primo 215. Handleplanerne for perioden vil blive forelagt Kommunalbestyrelsen inden udgangen af 214. YDERLIGERE OPLYSNINGER Sundhedspolitikken kan læses på

11 GENTOFTE-PLAN 215 VISION, TVÆRGÅENDE POLITIKKER OG STRATEGIER 11 HANDICAPPOLITIK Kommunalbestyrelsen vedtog i 213 en ny revideret handicappolitik for perioden , og målet er at tage nye skridt mod en mere konkret og målrettet politik. Det er samtidig ideen at nå bredere ud med politikken, så den får betydning for alle de fællesskaber, borgere med handicap er en del af. Politikkens fundamenter er FN s handicapkonvention og den danske lovgivning, der skal sikre, at alle mennesker uanset handicap har de samme rettigheder og pligter. Lovgivningen pålægger endvidere alle kommunale institutioner, skole mv. at sikre, at alle borgere har lige adgang til de kommunale ydelser. Vision, Værdier og principper. Vision for handicappolitikken er, at: Gentofte Kommune skal være et godt sted at bo, leve, uddanne sig og arbejde for alle borgere, uanset handicap. Gentofte Kommune ønsker et inkluderende samfund, hvor alle mennesker, har mulighed for at være aktive medborgere med de rettigheder og pligter, der følger heraf. Arbejdet med at sikre, at borgere med handicap kan indgå som aktive medborgere, er en proces, der er baseret på FN s konvention om rettigheder for mennesker med handicap, og indgår i værdisættet for Gentofte Kommune: GENERELLE PRINCIPPER HANDICAPKONVENTIONENS ARTIKEL 3 a. Respekt for menneskets naturlige værdighed, personlige autonomi, herunder frihed til at træffe egne valg, og uafhængighed af andre personer b. Ikke-diskrimination c. Fuld og effektiv deltagelse og inklusion i samfundslivet d. Respekt for forskellighed og accept af personer med handicap som en del af den menneskelige mangfoldighed og af menneskeheden e. Lige muligheder f. Tilgængelighed g. Ligestilling mellem mænd og kvinder h. Respekt for de udviklingsmuligheder, som børn med handicap har, samt respekt for deres ret til at bevare deres identitet. Gentofte Kommune ønsker et inkluderende samfund, hvor alle mennesker, har mulighed for at være aktive medborgere med de rettigheder og pligter, der følger heraf. Faglige mål og indsatsområder Handicappolitikken skal være kendt i kommunen og være et redskab, som alle kan bruge og drage nytte af. Derfor skal handicappolitikken nå ud til alle målgrupper overalt i kommunen og medvirke til at skabe den dialog og eftertænksomhed, som skal flytte os de næste skridt i udviklingen af handicapområdet. Handicaprådet vil arbejde for at skabe større fokus på rådets arbejde for derigennem at involvere børn, unge, voksne og pårørende i gennemførelsen af handicappolitikken. Handicappolitikkens faglige mål knytter sig til de forskellige områder, som repræsenterer de fællesskaber og dimensioner, der skaber rammerne for et helt liv som ligeværdig medborger. Disse områder er: < < Tilgængelighed, information og digital kommunikation < < Uddannelse, børne- og ungeliv < < Arbejdsliv < < Bolig og lokalsamfund < < Sundhed og trivsel < < Kultur-, fritids- og foreningsliv. Målene udmøntes i handicappolitikkens årlige handleplaner. De Forenede Nationer (29): Konvention om rettigheder for personer med handicap YDERLIGERE OPLYSNINGER Politikken og handleplaner kan ses på

12 12 VISION, TVÆRGÅENDE POLITIKKER OG STRATEGIER GENTOFTE-PLAN 215 INTEGRATIONSPOLITIK Overordnet målsætning Flygtninge og indvandrere, som i henhold til Integrationsloven kommer til Gentofte Kommune, skal integreres i kommunen, så de kan deltage i arbejds- og samfundslivet på lige fod med den øvrige del af befolkningen. De skal gøres selvhjulpne og selvforsørgende, så de med udgangspunkt i samfundets rettigheder og pligter kan yde deres bidrag som nye borgere i Gentofte Kommune. Modtagelse i Gentofte Kommune Nye flygtninge og indvandrere skal modtages således, at de kan føle sig velkomne og blive en del af Gentofte Kommune. Modtagelsen skal tilrettelægges således, at integrationen fra starten sigter mod at bibringe den enkelte flygtning og indvandrer viden om og forståelse for rettigheder og pligter i det danske samfund. Bolig til flygtninge Flygtninge skal bo i passende boliger fordelt over hele kommunen. Lovgivning: Nyankomne flygtninge kan midlertidigt boligplaceres, men skal have tilbudt en permanent bolig snarest muligt efter ankomsten til kommunen. Danskundervisning Flygtninge og indvandrere skal lære dansk, så de kan indgå i det almindelige samfunds- og arbejdsliv, idet gode danskkundskaber er en forudsætning for integration. Sprogstimuleringstilbud til tosprogede småbørn 3-6-årige Gentofte Kommunes mål er, at børn af flygtninge og indvandrere allerede ved optagelse i skolen har de samme sproglige forudsætninger som danske børn for at kunne deltage i klassens almindelige undervisning og skolens øvrige aktiviteter. Undervisning af tosprogede elever Undervisningen af tosprogede elever skal organiseres med henblik på en målbevidst integration i det danske samfund og undervisningssystem. Sundhed Flygtninge/indvandrere, der kommer hertil, skal have orientering om det danske sundhedssystem, samt tilbud om relevante forebyggende tiltag og behandling for fysiske og psykiske sygdomme på lige fod med kommunens øvrige borgere. Arbejdsmarkedet Det er Gentofte Kommunes mål, at alle flygtninge og indvandrere i Gentofte Kommune i den erhvervsaktive alder har en tilknytning til arbejdsmarkedet, svarende til den, der er normal for den erhvervsaktive del af Gentofte Kommunes befolkning. Ældre Ældre flygtninge/indvandrere skal på lige fod med andre ældre borgere i Gentofte Kommune sikres en tryg og værdig alderdom. Det frivillige arbejde Lokale frivillige kræfter inddrages i størst muligt omfang i integrationsarbejdet som et supplement til det professionelle arbejde. Kultur- og fritidstilbud I erkendelse af, at integration er en gensidig og aktiv proces, hvor flygtninge og indvandrere har et medansvar for egen integration, tilbydes disse sammen med kommunens øvrige borgere adgang til information om det danske samfund og mulighed for frit at deltage aktivt i kultur- og fritidslivet. YDERLIGERE OPLYSNINGER Nye flygtninge og indvandrere skal modtages således, at de kan føle sig velkomne og blive en del af Gentofte Kommune. Integrationspolitikken på Gentofte Kommunes Hjemmeside Integration/integrationspolitik

13 GENTOFTE-PLAN 215 VISION, TVÆRGÅENDE POLITIKKER OG STRATEGIER 13 ARKITEKTURPOLITIK I GENTOFTE KOMMUNE: Arkitekturpolitikken blev vedtaget af Kommunalbestyrelsen i 2. Målet er at fremme udbredelsen af god arkitektur til gavn for borgernes livskvalitet hér og nu og til glæde for de kommende generationer. Arkitekturpolitikken er i enkelhed et værdigrundlag for de virkningsområder, hvor Gentofte Kommune har indflydelse på arkitekturen og den arkitektoniske kulturarv. Arkitektonisk kvalitet spiller en stor rolle for oplevelsen af de fysiske omgivelser. Arkitekturpolitikken udmøntes dagligt i de enkelte områder som en del af opgaveløsningen, endvidere understøttes Arkitekturpolitikken af Gentofte Kommunes arkitekturrådgiver. ARKITEKTURPOLITIK Formålet med arkitekturpolitikken er først og fremmest at bevare og skabe en smuk kommune. Gentofte Kommune har mange herlighedsværdier. Frodige villakvarterer, travle bycentre, bygninger af høj arkitektonisk kvalitet, en attraktiv kyststrækning, parker og grønne områder, der gennem en aktiv arkitekturpolitik skal bevares og styrkes. En konsekvent gennemført arkitekturpolitik skal sikre Gentofte Kommune et helstøbt bybillede til gavn for borgernes livskvalitet hér og nu og til glæde for de kommende generationer. Arkitektonisk kvalitet spiller en stor rolle for oplevelsen af de fysiske omgivelser. Der er tale om arkitektonisk kvalitet, når det kunstneriske og det funktionelle går op i en højere enhed, når materialer, konstruktion, form og rum kombineres til en æstetisk og sammenhængende helhed. Bygninger, bebyggelser og grønne områder skal være smukke, spændende og oplevelsesrige. Arkitekturen skal være af så høj kvalitet, at den er værd at bevare for eftertiden. Der skal tænkes på omgivelserne, på indpasningen i bebyggelsen og i kvarteret. Arkitektonisk kvalitet er ikke et statisk begreb, men må vurderes i forhold til sin tid og sine forudsætninger. Det behøver ikke blot være et spørgsmål om økonomi. Det er i høj grad også et spørgsmål om kreativitet og visioner. Det er kommunalbestyrelsens målsætning, som ejer og forvalter, bygherre, myndighed og støttegiver, at sikre, at arkitektoniske kvalitetskrav tilgodeses i videst muligt omfang. Kommunen som plan- og bygningsmyndighed Det er et mål, med præcise men samtidig fleksible rammer, at fastlægge de overordnede arkitektoniske retningslinjer for kommunens udvikling. Arkitekturen skal derfor tilgodeses ved kommune- og lokalplanlægning. Ligeledes er det et mål, at arkitektonisk vurdering indgår i myndighedsbehandlingen. Rådgivning og vejledning af bygherrer og borgere medvirker til at opnå gode arkitektoniske løsninger. Kommunen som bygherre, forvalter og støttegiver Det er et mål, at den arkitektoniske kvalitet tilgodeses i byggeog anlægssager fra programoplæg til udførelse. Dette skal ske gennem faglig dialog med projekternes medvirkende og i valget af, og samarbejde med, fagligt højt kvalificerede rådgivere, entreprenører og håndværkere. Det er et mål at sikre de arkitektoniske kvaliteter ved drift og vedligeholdelse af kommunens ejendomme og anlæg samt sikre, at det visuelle indtryk af gadebilledet er af høj kvalitet. Når Gentofte Kommune er part i en sag, f.eks. i byfornyelse, indgår arkitekturpolitikken. Eksempelvis vurderes bygningens arkitektoniske udtryk og indpasning i helheden. YDERLIGERE OPLYSNINGER Arkitekturpolitikken kan læses på kommunens hjemmeside Bevaringsværdier ses i Atlas over bygninger og bymiljøer: Gentofte atlas over bygninger og bymiljøer Gentofte Kommunes Bygherrevejledning- Arkitektur og bæredygtighed (Der også kan bruges som inspiration af øvrige bygherre): Bygherrevejledning Arkitektur- og bæredygtighed

14 14 VISION, TVÆRGÅENDE POLITIKKER OG STRATEGIER GENTOFTE-PLAN 215 STRATEGI FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING OG KLIMA Gentofte Kommune vedtog i 211 Strategi for bæredygtig udvikling , som fastlægger de overordnede mål og rammer for kommunens indsats for en mere bæredygtig udvikling. Strategien udmøntes dels gennem sektorplaner og dels ved en årlig tværgående indsatsplan, hvor aktuelle indsatsområder til sikring af en mere bæredygtig udvikling og drift af kommunens egen aktivitet, samt en mere bæredygtig udvikling af kommunen som helhed, gennem inddragelse af borgere og erhvervsliv beskrives. Strategi for bæredygtig udvikling er tredje 4-årige strategi kommunen har udarbejdet for en bæredygtig udvikling. I Strategi for bæredygtig udvikling fokuseres i højere grad på også at inddrage borgere, virksomheder og interesseorganisationer i et samarbejde om at skabe en mere bæredygtig udvikling af kommunen. Indsatsområderne i Strategi for bæredygtig udvikling < < Miljøbelastning og ressourceforbrug Reduceret ressourceforbrug og mindsket miljøbelastning skal sikre en bedre miljøtilstand nu og i fremtiden. < < Bæredygtig byudvikling og byomdannelse En bæredygtig byudvikling og byomdannelse skal inddrages i byplanlægning og sektorplanlægning. < < Grønne områder og rekreative værdier Parker, skove, søer, moser og havet bidrager til en attraktiv kommune driften af grønne anlæg skal ske med størst mulig hensyntagen til natur, jord og grundvand. < < Inddragelse af borgere og erhvervsliv Kommunen kan ikke skabe en bæredygtig udvikling på egen hånd. Arbejdet for en bæredygtig udvikling skal ske sammen med borgere, virksomheder og interesseorganisationer, så der sikres en bred forankring og et bredt engagement omkring kommunens indsats. I 215 igangsættes arbejdet med at udarbejde en ny 4-årig strategi for bæredygtig udvikling i Gentofte Kommune. Klimaindsats Gentofte Kommune har sat sig som mål at være en miljø- og klimavenlig kommune, der tager sin del af ansvaret for, at Danmark lever op til de internationale klimaforpligtelser. Parker, skove, søer, moser og havet bidrager til en attraktiv kommune driften af grønne anlæg skal ske med størst mulig hensyntagen til natur, jord og grundvand. Derfor vedtog kommunen i 21 Klimaplan for Gentofte Kommune 21-22, der beskriver kommunens målsætninger på klimaområdet, som er: 1. At reducere CO ² -udledningen fra Gentofte Kommune som geografisk område med 12 pct. i år 22 i forhold til år At nedsætte CO ² -udledningen fra Gentofte Kommunes egen drift med 2 pct. om året fra At øge anvendelsen af vedvarende energi i kommunen 4. At fremme tilpasningen til klimaforandringerne via strategi for klimatilpasning 5. At øge bevidstheden om klima og klimaforandringer hos borgere, erhverv og ansatte i Gentofte Kommune 6. At fremme bæredygtig transport både internt i kommunens drift, hos borgere og erhverv i kommunen. De 3 dimensioner i bæredygtighedsbegrebet Samfundsmæssig nytteværdi handler om løbende at udvikle velfærd og kerneydelser, så de stadig mere effektivt og kvalificeret kan leveres til borgerne. Økonomisk bæredygtighed betyder, at udviklingen skal ske på en økonomisk optimal måde, så kerneydelserne kan leveres stadig billigere, og der bliver rum for ny udvikling og nye initiativer. Miljømæssig bæredygtighed betyder, at udviklingen skal ske på en sådan måde, at ressourceforbrug og miljøbelastning ikke giver problemer for kommende generationer.

15 GENTOFTE-PLAN 215 VISION, TVÆRGÅENDE POLITIKKER OG STRATEGIER 15 De konkrete indsatser, som skal sikre, at målene nås, fremgår af klimaplanens 6 tilhørende delplaner: < < Delplan 1: Kortlægning af CO ² -udledning i Gentofte Kommune Indeholder en kortlægning for basisåret 28 af udledningen af CO ² for Gentofte Kommunes egen drift og for Gentofte Kommune som geografisk område. Kortlægningen foretages årligt i planperioden, så effekten af indsatsen kan følges. < < Delplan 2: Energihandlingsplan for kommunens bygninger Energihandlingsplanen for kommunens bygninger , som omfatter tre primære indsatsområder: elbesparelser, varmeforsyning og incitamentsordning. < < Delplan 3: Udbygningsplan for fjernvarme i Gentofte Kommune Fjernvarmeområdet udvides frem mod 23, og produktionen af fjernvarmen baseres løbende på en højere grad af vedvarende energi. < < Delplan 4: Indsats for bæredygtig udvikling De årlige indsatsplaner for bæredygtig udvikling omfatter initiativer, som skal påvirke adfærd og livsstil hos både borgere, virksomheder og ansatte i kommunen. < < Delplan 5: Klimatilpasningsstrategi Klimatilpasningsstrategien fastlægger, hvordan bygninger, kloakledninger, grønne områder, veje mv. kan indrettes så de kan håndtere klimaforandringerne. Strategien indarbejdes løbende i sektor- og handleplaner. < < Delplan 6: Katalog over supplerende klimainitiativer Kataloget indeholder ideer til supplerende klimainitiativer, som i det omfang ressourcerne er tilrådighed kan tages op på sigt og medvirke til yderligere reduktion i CO ² - udledningen. veje og viadukter kan virke som forsinkelsesbassin for regnvand, til vandet atter kan ledes sikkert væk via kloakken. Regnvand skal så vidt muligt afkobles fra spildevandssystemet og enten nedsives lokalt eller håndteres i et separat regnvandssystem i risikoområderne. Dette kan bl.a. ske ved etablering af flere grønne og blå rekreative løsninger på overfladen, dels i private haver, dels på offentlige arealer og begge steder på en måde, hvor regnvandet tilbageholdes eller forsinkes. Endvidere skal befæstede arealer såsom pladser, parkeringsarealer og adgangsveje etableres med en belægning, som muliggør nedsivning af regnvand. Der skal under hensyntagen til naturindhold og rekreativ anvendelse udpeges områder til kontrolleret oversvømmelse, hvor regnvandet kan holdes tilbage. Rent overfladevand kan f.eks. ledes til sportsbaner eller naturområder. For at sikre vandkvaliteten i vandområder ved udledning af regnvand, bør flere regnvandsløsninger sammentænkes for at øge den rensende effekt. De konkrete indsatsområder, som skal sikre, at målene nås, fremgår af kommuneplanstillægget, og indsatsen vil blive koordineret i et tværgående samarbejde. I klimaplanen er indskrevet et forventet behov for at opdatere og tilpasse planen undervejs, hvilket derfor vil ske i 215. Bland andet er delplan 5 klimatilpasningsstrategi i mellemtiden blevet konkretiseret i et tillæg til Kommuneplan 213 som omtalt herunder. Klimatilpasning Gentofte Kommune har udarbejdet et tillæg til Kommuneplan 213, klimatilpasning for Gentofte Kommune. Det overordnede mål er at beskytte og udvikle kommunen gennem langsigtet planlægning, som forebygger uønskede og negative effekter af klimaforandringerne. Der er udpeget 9 risikoområder, som er udvalgt på baggrund af en risikokortlægning. Formålet hermed er at skabe et grundlag for at prioritere en særlig indsats, hvor der er størst behov for risikosikring af værdier og funktioner i kommunen. Det langsigtede mål for Gentofte Kommune er, at der højst må stå 1 cm vand på terræn ved skybrud (en såkaldt 1-års regnhændelse, der hvert år kan forekomme med 1 pct. sandsynlighed) for at modvirke skadevoldende oversvømmelser. Øget regnvandsafstrømning fra vej og befæstede arealer skal reguleres gennem udpegning af skybrudsveje, således at Det overordnede mål for klimatilpasning i Gentofte Kommune er at beskytte og udvikle kommunen gennem langsigtet planlægning, som forebygger uønskede og negative effekter af klimaforandringerne.

16 16 VISION, TVÆRGÅENDE POLITIKKER OG STRATEGIER GENTOFTE-PLAN 215 GRØN STRUKTURPLAN Med Grøn Strukturplan tilstræbes det også at skabe en fælles forståelse af, hvad den grønne ressource skal kunne. Planen har berøring til flere af kommunens politikker og søger at fremme og integrere disse politikker i udviklingen af de grønne områder. Sikring og udvikling af den samlede grønne ressource kræver en vedholdende opmærksomhed ikke blot på vores egne områder, men også på nabokommunernes tilgrænsende grønne arealer og den regionale grønne struktur. Her kan Grøn Strukturplan bidrage til at fremme samarbejdet med statslige styrelser, private interesseorganisationer og nabokommuner. Inden for Grøn Strukturplans rammer vil der over en årrække blive udarbejdet handleplaner for at opfylde planens målsætninger. Sådanne handleplaner kan være: Med Grøn Strukturplan styrkes indsatsen for at bevare kommunes grønne karakter og udvikle de kvaliteter, som kommunes kulturhistorie, grønne områder og veje rummer. Grønne anlæg og naturområder er med til at forbedre borgernes sundhed og livskvalitet ved at give mulighed for motion, rekreation og naturoplevelser. Med Grøn Strukturplan styrkes indsatsen for at bevare kommunes grønne karakter og udvikle de kvaliteter, som kommunes kulturhistorie, grønne områder og veje rummer. Gentofte Kommunes grønne struktur Den grønne struktur består af mange delelementer. Såvel arealer med kulturarv, kysten, de åbne strande, skove, parker, ådale, vandløb, søer, moser, kolonihaver, kirkegårde, private haver, stier og veje med vejtræer, enkeltstående træer samt sports- og idrætsanlæg kan defineres som dele af den grønne struktur. Grøn Strukturplan Grøn Strukturplan er et konkret planlægningsredskab, men planen rummer også en vision for den grønne ressource. Der er en direkte sammenhæng med kommuneplanen og mulighederne for udvikling af den grønne ressource. Den grønne ressource indgår på lige fod med byens øvrige elementer som bygninger og veje. Grøn Strukturplan behandler kommunens mange grønne delområder som en samlet grøn ressource og netværk. Her vurderes alle grønne og blå områders potentiale isoleret og i sammenhæng. Fælles for områderne er, at de på forskellige måder skaber værdi for borgerne, og samtidig er levesteder for vilde dyr og planter. Planen beskriver rammerne for den overordnede grønne planlægning og potentielle udviklingsmuligheder i forhold til klimatilpasning, naturindhold, kulturarv, friluftsliv og sundhed i hverdagen. < < En overordnet plan for disponering af alle de grønne områder, så disse samlet set tilbyder varierede rekreative og naturmæssige oplevelser. < < Handleplaner, der opfylder målene i de statslige vand- og naturplaner, jfr. gældende lovgivning. < < En registrering af eksisterende naturområder samt en overordnet, prioriteret plan for genopretning af natur og forbedring af vandkvaliteten i kommunens søer, vandløb og kystnære vande. Naturprægede bevoksninger og levesteder for vilde dyr og planter (biotoper) bevares og understøttes gennem driften. Der er udarbejdet en driftsplan for Gentofte Sø til at imødegå den naturlige tilgroning. Desuden er der i forbindelse med Spildevandsplanen etableret et nyt overløbsbassin ved Brogårdsvej for yderligt at sikre kommunens eneste natura 2område mod forurening fra spildevandssystemet. Arbejdet ligger i umiddelbar forlængelse af den nye vand- og naturplan fra 212 for Gentofte Sø og Brobæk Mose. Klimatilpasning er indarbejdet som tillæg til Kommuneplan 213 og dermed skal der i forbindelse med nyanlæg/renovering af grønne områder indtænkes tiltag, der imødegår de kommende klimaudfordringer i forhold til topografi og plantevalg. YDERLIGERE OPLYSNINGER Grøn Strukturplan kan læses på kommunens hjemmeside under By og miljø.

17 GENTOFTE-PLAN 215 VISION, TVÆRGÅENDE POLITIKKER OG STRATEGIER 17 INDKØBSPOLITIK Formålet med Gentofte Kommunes indkøbspolitik er at give borgere, eksisterende såvel som potentielt nye leverandører og medarbejdere indsigt i de overordnede rammer for indkøb i Gentofte Kommune. Indkøbspolitikken er vedtaget af Økonomiudvalget i marts 213. Politikken udmønter Gentofte Kommunalbestyrelses overordnede målsætning om, at udbud anvendes som middel til udvikling af opgaveløsningen med henblik på at sikre eller forbedre kvalitet og effektivitet i opgavevaretagelsen, hvad enten udbuddet fører til udlicitering af opgaven, eller at den fortsat løses bedst internt. Målsætninger < < At Gentofte Kommunes indkøb foretages på et koordineret grundlag efter forretningsmæssige principper med en kommerciel målsætning om udnyttelse af stordriftsfordele til opnåelse af optimale indkøbsvilkår. < < At Gentofte Kommunes indkøb foretages på et konkurrencemæssigt lovligt grundlag. < < At Gentofte Kommunes indkøb foretages ud fra en samfundsmæssig ansvarlig tilgang med indarbejdelse af konkrete initiativer i kontrakter og leverandørsamarbejder. Samarbejder Gentofte Kommune har i dag formelt samarbejde omkring udbud og indkøb med: < < SPAR5 (Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk, Rudersdal, Frederiksberg og Gentofte kommuner) < < SKI (Statens og Kommunernes Indkøbs Service) < < SI (Statens Indkøb) YDERLIGERE OPLYSNINGER Gældende indkøbspolitik kan læses på kommunens hjemmeside Gentofte Kommunes indkøb foretages ud fra en samfundsmæssig ansvarlig tilgang med indarbejdelse af konkrete initiativer i kontrakter og leverandørsamarbejder.

18 18 VISION, TVÆRGÅENDE POLITIKKER OG STRATEGIER GENTOFTE-PLAN 215 ØKONOMISK POLITIK Kommunalbestyrelsen ønsker med den økonomiske politik at fokusere på kommunens økonomi og kommunens økonomiske styring. Formålet er at skabe en langsigtet økonomisk robusthed. Den økonomiske politik bygger på de målsætninger og ønsker, som Økonomiudvalget vedtog i 21 i forbindelse med processen for Gentofte-Plan og reviderede i 212 og 214. Baggrunden er, at rammerne for kommunernes økonomi fortsat forventes at være stramme med stram statslig styring. Den økonomiske politik skal skabe det politiske og økonomiske råderum, der giver mulighed for at udvikle fremtidens kommune, indenfor den økonomiske ramme kommunen har. Kommunalbestyrelsen ønsker derfor, at kommunens langsigtet økonomiske balance sikres ved at: < < Kommunens likviditet ultimo året skal være minimum 8 mio. kr. < < Kommunens Nesa-strategi for frigivelser af Nesa-beholdningen fastholdes uændret. Fra 215 ses Nesa-beholdningen som en Investeringsbeholdning, der anvendes til moderniserings- og digitaliseringsprojekter med effektiviseringspotentiale. Gevinsterne fra projekterne tilbageføres til Investeringsbeholdningen. < < Kommunens strukturelle driftsresultat er på et niveau, så det på sigt kan finansiere det ønskede skattefinansierede anlægsniveau. < < Kommunens budgetlægning understøtter en overholdelse af rammerne i økonomiaftalen/budgetloven. < < Administrationens forslag til budget korrigeres udelukkende med ændringer som følge af ny lovgivning eller tidligere beslutninger i Kommunalbestyrelsen samt demografiændringer. Øvrige vurderede behov forelægges til politisk stillingtagen sammen med forslag til, hvordan behovet skal finansieres gennem omprioriteringer. < < Som udgangspunkt gives der ikke tillægsbevillinger som finansieres af kommunekassen. Behov for tillægsbevillinger, som ikke umiddelbart kan finansieres ved mindreforbrug på andre områder, forelægges sammen med forslag til omprioritering. Økonomisk råderum For at sikre robusthed og handlefrihed i kommunens økonomi ønsker Kommunalbestyrelsen en ultimolikviditet på minimum 8 mio. kr. Dette økonomiske råderum skal give mulighed for at investere i kommunens fortsatte udvikling og skal samtidig finansiere påvirkninger udefra på kommunens økonomi. Det er således det økonomiske råderum, der skal finansiere udskudte anlægsprojekter, som er overført mellem årene, og som Kommunalbestyrelsen vurderer, der er behov for at gennemføre. Formålet med den økonomiske politik er at skabe en langsigtet økonomisk robusthed.

19 GENTOFTE-PLAN 215 VISION, TVÆRGÅENDE POLITIKKER OG STRATEGIER 19 Investeringsbeholdning (Nesa-midler) Kommunalbestyrelsens oprindelige strategi for frigivelser af Nesa-midlerne løb over en 12-årig periode, således at der i 216 er en slutbeholdning på 3 mio. kr. Dog har Kommunalbestyrelsen besluttet at bruge 86 mio. kr. af Nesa-midlerne til at købe Copenhagen International School, således at slutbeholdningen i 216 er 214 mio. kr. Fra 215 ses Nesa-beholdningen som en Investeringsbeholdning, som skal anvendes til moderniserings- og digitaliseringsprojekter med effektiviseringspotentiale. Effektiviseringsgevinsterne fra projekterne skal løbende opgøres og tilbageføres fra området til Investeringsbeholdningen, så der løbende skabes plads og råderum til nye projekter. Lånepolitik Kommunen optager kun lån, som tilbagebetales af brugerne via takster eller husleje. Det er lån til ældreboliger, byfornyelse, fjernvarmeudbygningen og til de ikke kommunale udgifter ved udvidelsen af Skovshoved havn. Kommunens øvrige lånemuligheder (primært lån til dækning af de kommunale udgifter til udvidelsen af Skovshoved havn samt til energiplan) anvendes i første omgang til frigivelser fra kommunens deponeringsforpligtelser fra tidligere indgåede lejekontrakter af lokaler mv. Dernæst anvendes lånemulighederne til optagelse af lån til delvis mellemfinansiering af moderniseringen og udbygningen af Bank-Mikkelsens Vej, som på sigt vil blive finansieret over taksterne. Økonomisk balance Kommunalbestyrelsen ønsker, at det løbende overskud i form af det strukturelle driftsresultat skal være i balance i forhold til det ønskede skattefinansierede anlægsniveau. Det strukturelle driftsresultat er kommunens løbende indtægter fra skatter, renter, brugerbetalinger mv. fratrukket de løbende udgifter til drift, udligning og afdrag på lån. Det strukturelle driftsresultat skal sammen med bidragene fra Investerings-midlerne kunne finansiere de ønsker og behov til anlægsinvesteringer, der er på det skattefinansierede område. Gentofte Kommune har foretaget store anlægsinvesteringer de seneste år. Det har givet kommunen et solidt udgangspunkt i forhold til resten af landet i form af moderne og fremtidssikrede faciliteter til borgerne, og herunder en væsentligt forbedret infrastruktur og bygningsmasse. Det fremtidige behov for investeringer i nye faciliteter og til vedligeholdelse af kommunens bygninger er således væsentligt mindre end tidligere. Samtidig giver den fleksible anvendelse af Investeringsbeholdningen mulighed for løbende investeringer i moderniserings- og digitaliseringsprojekter og udvikling af en mere effektiv kommunal service. Kommunalbestyrelsen beslutter i forbindelse med den årlige budgetproces et anlægsbudget, som skal kunne rummes indenfor den økonomiske balance og en evt. anlægsramme i Økonomiaftalen. Fra 215 ses Nesa-beholdningen som en Investeringsbeholdning, som skal anvendes til moderniserings- og digitaliseringsprojekter med effektiviseringspotentiale. Skal der gennemføres nye anlægsinvesteringer vil det som udgangspunkt kræve en forbedring af det strukturelle driftsresultat gennem lavere driftsudgifter eller større indtægter (skatter, brugerbetalinger) eller ved brug af opsparingen. Økonomisk styring Kommunalbestyrelsen ønsker en stram styring af kommunens driftsudgifter og herunder serviceudgifterne. Det er en væsentlig del af den økonomiske politik for at nå målet om balance i kommunens økonomi og samtidig overholde rammerne i økonomiaftalen. Nødvendigheden af en stram styring forstærkes af budgetlovens udgiftslofter og sanktioner, såfremt kommunen ikke overholder de aftalte service- og anlægslofter i økonomiaftalen. Kommunalbestyrelsen ønsker derfor, at der er fokus på stram økonomisk styring og budgetdisciplin i dagligdagen. Den økonomiske politik er Kommunalbestyrelsens langsigtede plan for kommunens økonomi, og tages op til drøftelse i forbindelse med den årlige proces.

20 2 GENERELLE FORUDSÆTNINGER OG RAMMER GENTOFTE-PLAN 215 Generelle forudsætninger og rammer er udgangspunkt for de fremadrettede strategier, mål og budget. GENERELLE FORUDSÆTNINGER OG RAMMER Dette afsnit beskriver en række forudsætninger og rammer, der danner udgangspunktet for mål, strategier og budget for Afsnittet indledes med et samlet overblik over kommunens økonomi og finansielle forudsætninger. De efterfølgende afsnit indeholder en række overordnede budget- og planlægningsforudsætninger for Gentofte-Plan 215. Det er bl.a. befolkningsprognosen for Gentofte Kommune og de forventede pris- og lønforudsætninger i budgettet samt planlægningsforudsætninger for kommuneplanen med beskrivelse af arealanvendelse, boligstruktur mv. INDHOLD I GENERELLE FORUDSÆTNINGER OG RAMMER < < Kommunens økonomi < < forudsætninger < < Befolkningsprognosen for < < Planforudsætninger < < Styring i Gentofte Kommune Til sidst er principperne for den overordnede styring af Gentofte Kommune beskrevet.

Titel: Gentofte-Plan 2014 Udarbejdelse: Gentofte Kommune, 2013 Layout: Operate A/S Tryk: Bording A/S Oplag: 150 stk

Titel: Gentofte-Plan 2014 Udarbejdelse: Gentofte Kommune, 2013 Layout: Operate A/S Tryk: Bording A/S Oplag: 150 stk GENTOFTE-PLAN 214 Titel: Gentofte-Plan 214 Udarbejdelse: Gentofte Kommune, 213 Layout: Operate A/S Tryk: Bording A/S Oplag: 15 stk I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summerer til totalen.

Læs mere

Forslag til Gentofte-Plan 2015. 1. behandling KB 15. september

Forslag til Gentofte-Plan 2015. 1. behandling KB 15. september Forslag til Gentofte-Plan 2015 1. behandling KB 15. september Indledning 3 Vision, tværgående politikker og strategier 8 Generelle forudsætninger og rammer 28 Kommunens økonomi, 30 Budgetforudsætninger,

Læs mere

Titel: Gentofte-Plan 2013 Udarbejdelse: Gentofte Kommune, 2012 Layout: Operate A/S Tryk: Bording A/S Oplag: 375 stk Forsidefoto: Hellerup Strandpark

Titel: Gentofte-Plan 2013 Udarbejdelse: Gentofte Kommune, 2012 Layout: Operate A/S Tryk: Bording A/S Oplag: 375 stk Forsidefoto: Hellerup Strandpark GENTOFTE-PLAN 213 Titel: Gentofte-Plan 213 Udarbejdelse: Gentofte Kommune, 212 Layout: Operate A/S Tryk: Bording A/S Oplag: 375 stk Forsidefoto: Hellerup Strandpark I tabeller kan afrunding medføre, at

Læs mere

FORSLAG TIL GENTOFTE-PLAN 2016

FORSLAG TIL GENTOFTE-PLAN 2016 FORSLAG TIL GENTOFTE-PLAN 2016 VISION, TVÆRGÅENDE POLITIKKER OG STRATEGIER VISION FOR GENTOFTE KOMMUNE Gentofte et godt sted at bo, leve og arbejde Gentofte Kommune vil fortsat være kendt for: Dette afsnit

Læs mere

Idræt og bevægelse til alle

Idræt og bevægelse til alle Idræt og bevægelse til alle Gentofte Kommunes idræts- og bevægelsespolitik 2013-16 GENTOFTE KOMMUNE Forord Med Gentofte Kommunes nye idræts- og bevægelsespolitik arbejder vi målrettet videre med at skabe

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Godkendt i Byrådet den 24.06.2014 Indledning Af aftalen om den kommunale økonomi for 2014 fremgår, at KL og regeringen er enige om, at det fremover skal være obligatorisk

Læs mere

Gentofte-Plan 2008. Gentofte Kommune Rådhuset Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund www.gentofte.dk

Gentofte-Plan 2008. Gentofte Kommune Rådhuset Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund www.gentofte.dk Gentofte-Plan 2008 Gentofte Kommune Rådhuset Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund www.gentofte.dk Gentofte-Plan 2008 INDLEDNING... 5 VISION OG TVÆRGÅENDE INDSATSOMRÅDER... 8 TVÆRGÅENDE POLITIKKER OG

Læs mere

Handicappolitik 2013-16. Politik om lige rettigheder, fællesskab og medborgerskab

Handicappolitik 2013-16. Politik om lige rettigheder, fællesskab og medborgerskab Handicappolitik 2013-16 Politik om lige rettigheder, fællesskab og medborgerskab 1 Indhold Forord... 3 Vision... 4 Indledning... 5 Værdier og principper... 6 FN s handicapkonvention... 8 Mål for handicappolitikken...

Læs mere

Det gode liv for alle. Sønderborg Kommunes handicappolitik

Det gode liv for alle. Sønderborg Kommunes handicappolitik Det gode liv for alle Sønderborg Kommunes handicappolitik Et godt liv for alle Det er en stor glæde at præsentere Sønderborg Kommunes handicappolitik. Den handler om at fremme det gode liv for alle. Bag

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Faxe kommunes økonomiske politik

Faxe kommunes økonomiske politik Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den

Læs mere

Den effektive kommune

Den effektive kommune Den effektive kommune - kreative løsninger Vejen Kommunes strategi - kreative løsninger 1 Godkendt af Vejen Kommunes Byråd, den 8. marts 2011 Egon Fræhr borgmester Lay out: Vejen Kommune Tekst: Udvikling,

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Sundhedspolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal bidrage til: at sikre gode muligheder

Læs mere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere Aarhus for alle - en politik for alle aarhusianere Indholdsfortegnelse Indledning side 3 Vision side 4 Det overordnede mål for Aarhus Kommunes Handicappolitik side 5 Kommunens serviceydelser bygger på

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

Kommunale klimatilpasningsplaner. Louise Grøndahl og Lone Jansson

Kommunale klimatilpasningsplaner. Louise Grøndahl og Lone Jansson Kommunale klimatilpasningsplaner Louise Grøndahl og Lone Jansson Klimatilpasningsplan hvad er kravet Kommunerne udarbejder frem mod udgangen af 2013 klimatilpasningsplaner, der indeholder en 1) kortlægning

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

Forslag. Handicappolitik

Forslag. Handicappolitik Forslag Handicappolitik Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne

Læs mere

Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring

Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring Udarbejdet af Team Budget, Ledelsesinformation & Analyse Formål med den Økonomiske politik Den Økonomiske politik for Helsingør Kommune

Læs mere

Budgetstrategi 2014 2017

Budgetstrategi 2014 2017 Budgetstrategi 2014 2017 Indledning Den økonomiske situation Kommunerne står i en vanskelig økonomisk situation. Finanskrisen har betydet stagnerende vækst, faldende skatteindtægter og stigende ledighed.

Læs mere

Stillings- og personprofil Skoleleder

Stillings- og personprofil Skoleleder Stillings- og personprofil Skoleleder Skovshoved Skole Maj 2015 Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Skovshoved Skole Korsgårdsvej 1 2920 Charlottenlund Telefon: 39 98 55

Læs mere

Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring

Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring Udarbejdet af Team Budget, Ledelsesinformation & Analyse Vedtaget af Byrådet d. 24. juni 2014 Formål med den Økonomiske politik Den

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

EFFEKTIVISERINGS- STRATEGI

EFFEKTIVISERINGS- STRATEGI EFFEKTIVISERINGS- STRATEGI Ajourført: 13. marts 2014 Økonomi & Løn Østergade 23 5400 Bogense www.nordfynskommune.dk Sagsnummer: 480-2014-31103 Dokumentnr.: 480-2014-43672 Godkendt af Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor For at styrke det politiske fokus på at skabe resultater for borgerne anbefaler

Læs mere

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018 VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK Varde Kommune 2014-2018 Godkendt af Byrådet den 01.04.2014 1. Indledning Alle borgere i Varde Kommune skal have mulighed for at leve et godt liv hele livet have mulighed

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1 Forord og formål Slagelse Kommunes indkøbspolitik sætter en retning hvor offentlig-privat samarbejde, bedre og billigere indkøb, og større fokus på lokal handel går op i en højere enhed. Indkøbspolitikken

Læs mere

LOKAL OG DIGITAL - ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK

LOKAL OG DIGITAL - ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK V. PIA FÆRCH (PAH@KL.DK) KONTORCHEF, KL 1 FÆLLESKOMMUNAL DIGITALISERINGSSTRATEGI 2016-2020 UDGANGSPUNKT FOR DEN NYE STRATEGI Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2011-2015 Fælles beslutnings- og

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 - Udkast - Foto: Thomas Petri København er tre gange kåret af et internationalt magasin som verdens bedste by at bo og leve i. Det er der mange gode grunde til. Blandt

Læs mere

Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK

Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Godkendt af Kommunalbestyrelsen d. 28. maj 2009 HVAD ER HANDICAP? Et handicap indebærer,

Læs mere

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget Mødetidspunkt 10-08-2015 17:00 Mødeafholdelse Gentofte Rådhus- Mødelokale D Indholdsfortegnelse Børne- og Skoleudvalget 10-08-2015 17:00 1

Læs mere

24. september 2014. ---------- Budgetoverslag ----------- Budgetforslag

24. september 2014. ---------- Budgetoverslag ----------- Budgetforslag Resultatbudget 2015-2018 - Inkl.ændringsforslag og tekniske ændringer Budgetområder mio. kr. Regnskab Forventet regnskab Budgetforslag 24. september 2014 Netto-mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 Det

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Udarbejdet af: Dato: 25-01-2013 Sagsnummer.: 00.30.00-Ø00-1-12 Version nr.: 1

Udarbejdet af: Dato: 25-01-2013 Sagsnummer.: 00.30.00-Ø00-1-12 Version nr.: 1 Økonomisk politik For Faaborg-Midtfyn Kommune Udarbejdet af: Dato: 25-01-2013 Sagsnummer.: 00.30.00-Ø00-1-12 Version nr.: 1 Indledning Faaborg-Midtfyn Kommune har siden kommunalreformen arbejdet målrettet

Læs mere

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd Direktørgruppen, Juli 2011 Ny virkelighed - ny velfærd 1 Ny virkelighed ny velfærd Både kravene til og vilkårene for kommunen har ændret sig markant de senere år, og det er helt andre og mere alvorlige

Læs mere

Store LederGruppe SLG Budgetlægningen 2014-2017

Store LederGruppe SLG Budgetlægningen 2014-2017 Store LederGruppe SLG Budgetlægningen 2014-2017 Den 22. august 2013 på Hotel Vojens Råderum, afbureaukratisering og effektivisering Fra 5 til 12 mia. kr. i modernisering af offentlig sektor frem til 2020

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus Fokus 2014+ er årsaftalen mellem Kommunalbestyrelsen og Koncerndirektionen. Fokus 2014 + beskriver, hvad den kommunale organisation skal kunne

Læs mere

Økonomisk Politik. Godkendt i Byrådet den [skriv dato]

Økonomisk Politik. Godkendt i Byrådet den [skriv dato] l Økonomisk Politik 1 Godkendt i Byrådet den [skriv dato] Forord Fredensborg Kommunes økonomi kan på mange måder sammenlignes med en almindelig husholdningsøkonomi. Vi skal have balance mellem indtægter

Læs mere

Kommuneqarfik Sermersooq Økonomisk Forvaltning

Kommuneqarfik Sermersooq Økonomisk Forvaltning Kommuneqarfik Sermersooq Økonomisk Forvaltning Generelle bemærkninger til budget 2014-2017 Oplæg til budgettets 2. behandling: Økonomiudvalget har udarbejdet og godkendt et forslag til budgettet for 2014

Læs mere

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid Varde Kommune Åben Tillægsdagsorden til Udvalget for Kultur og Fritid Mødedato: Tirsdag den 21. april 2015 Mødetidspunkt: 13:00 Mødested: Deltagere: Fraværende: Referent: Dronningeværelset - det gamle

Læs mere

s e p Direktionens Ledetråd 2012 t e m b e r

s e p Direktionens Ledetråd 2012 t e m b e r s e p Direktionens Ledetråd 2012 t e m b e r 8. 2012 Fremtidens kommune med nytænkning, tværfaglighed og godt arbejdsmiljø Kære ledere Et solidt budget og en velfungerende organisation er vores udgangspunkt,

Læs mere

INDKØBSPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE

INDKØBSPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE INDKØBSPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE Indhold 1. Indledning... 2 2. Gentofte Kommunes vision... 2 3. Formål, målsætninger og rækkevidde... 3 4. Organisering... 8 5. Dokumenter med tilknytning til spolitikken...

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

NOTAT. Indkøbspolitik i Lejre Kommune. Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk

NOTAT. Indkøbspolitik i Lejre Kommune. Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk NOTAT Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Charlotte Aagreen Økonomi D 4646 4477 E Chaa@lejre.dk Indkøbspolitik i Lejre Kommune Dato: 4. november 2010 J.nr.:

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Arkitekturpolitik Kommunalbestyrelsen, den 18. december 2000

Arkitekturpolitik Kommunalbestyrelsen, den 18. december 2000 Det grønne Gentofte Arkitektur og æstetik Gentofte Kommunes Arkitekturpolitik Kommunalbestyrelsen, den 18. december 2000 Foto; Sabroe Media Texaco Tank Arkitekt Arne Jacobsen 1937 Gentofte Kommunes istandsættelsesprojekt

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

At der er et bredt tilbud af aktiviteter til borgere uanset funktionsniveau.

At der er et bredt tilbud af aktiviteter til borgere uanset funktionsniveau. Et aktivt Seniorliv Alle seniorer i Svendborg Kommune. Mål og Visioner At der er et bredt tilbud af aktiviteter til borgere uanset funktionsniveau. At seniorer er aktive deltagere og medskabere i udvikling

Læs mere

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning!

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvadområdet Projektområdet udgøre et topopland, der oprindeligt har afvandet mod nord gennem Bagsværd Rende til Lyngby Sø. Overordnede visioner og mål for projektet

Læs mere

Lokal og digital et sammenhængende Danmark

Lokal og digital et sammenhængende Danmark 1 of 15 Lokal og digital et sammenhængende Danmark Oplæg til høringssvar på Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2016-2020 2 of 15 Proces Forslag til den fælleskommunale digitaliseringsstrategi

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Borgerlisten i Hørsholm. Mindretalsudtalelse til forslaget til. Helhedsplan 2009 2020. Hovedstruktur

Borgerlisten i Hørsholm. Mindretalsudtalelse til forslaget til. Helhedsplan 2009 2020. Hovedstruktur Borgerlisten i Hørsholm Mindretalsudtalelse til forslaget til Helhedsplan 2009 2020 Hovedstruktur juni 2009 Derfor denne mindretalsudtalelse Hørsholm & verden omkring os Kommuneplanen, som vi her i Hørsholm

Læs mere

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv ÆLDREPOLITIK Vision: Et godt og aktivt liv Forord til Ældrepolitikken: Der skal sikres en konstant respektfuld dialog med de ældre om hvilke ønsker og forventninger de har til livet hverdagen denne dag!

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Ulrik Winge, Københavns Kommune 1. Om effekter, ydelser og helheder - metode og tankegang g 2. Om helhedsorienteret drift i TMF Københavns

Læs mere

Dialogbaseret aftale mellem

Dialogbaseret aftale mellem Dialogbaseret aftale mellem Klubområde 2 (Klub X ) v/ Caj Stroland og Børn & Unge forvaltningen v/ Flemming Jensen 2014 Generelt om dialogbaserede aftaler Den dialogbaserede aftale, er en aftale der indgås

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Det fælles grundlag. Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats GENTOFTE KOMMUNE

Det fælles grundlag. Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats GENTOFTE KOMMUNE Det fælles grundlag Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats GENTOFTE KOMMUNE 2 Titel: Det fælles grundlag. Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats. Planen er godkendt af Socialudvalget

Læs mere

Seniorlivspolitik. Svendborg Kommune

Seniorlivspolitik. Svendborg Kommune Seniorlivspolitik Svendborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse Indledning 4 Et aktivt seniorliv 7 Sundhed og forebyggelse 8 Omgivelser og boliger samt transport 10 Pleje og omsorg 12 Kommunikation 15 Idékatalog

Læs mere

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Lærings- og Trivselspolitik 2021 Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og

Læs mere

Forelæggelse af forslag til flerårsbudget 2013 2016 (2. behandling)

Forelæggelse af forslag til flerårsbudget 2013 2016 (2. behandling) Side 1 Forelæggelse af forslag til flerårsbudget 2013 2016 (2. behandling) Indledende bemærkninger * Vi skal i dag endeligt vedtage budgettet for 2013. * I forhold til førstebehandlingen er der kun sket

Læs mere

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning.

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Virksomhedsplan for Bofællesskabet Højbo 2014 1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Til bofællesskabet er der tilknyttet

Læs mere

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Klimatilpasning 7.0 Bæredygtighed 7.1 Bæredygtigt byggeri 7.2 Grønne områder 7.3 Overfladevand og lavbundsarealer 7.4 Grundvand 7.5 Vedvarende energianlæg 7.6 Klimatilpasning

Læs mere

Digitale ambassadører

Digitale ambassadører Digitale ambassadører 01-01-2013 31-12-2014 Politisk udvalg: Økonomiudvalg I juni 2012 vedtog Folketinget lov om digital post og lov om obligatorisk selvbetjening, som gør det obligatorisk for erhvervsliv

Læs mere

Vedtaget af Viborg Byråd 25. september 2013. Folkeoplysningspolitik

Vedtaget af Viborg Byråd 25. september 2013. Folkeoplysningspolitik Vedtaget af Viborg Byråd 25. september 2013 Folkeoplysningspolitik Indhold Borgmesteren.... 3 Kulturudvalgsformanden.... 4 Indledning... 5 Rammer og afgrænsning... 5 Målsætninger....6 Brugerinddragelse...

Læs mere

Favrskov Kommune Budget 2016 Driftsforslag

Favrskov Kommune Budget 2016 Driftsforslag Nr. U-301 Fysioterapeut i folkeskolerne Politikområde 301 Folkeskoler og fritidstilbud, 303 Sårbare børn og unge Tiltag (sæt ) Strukturændring Serviceændring Effektivisering Andet Det foreslås, at der

Læs mere

1.1 Mål- og Budgetfokus maj 13

1.1 Mål- og Budgetfokus maj 13 1.1 Mål- og Budgetfokus maj 13 Overordnede betragtninger om budgetsituationen Budget 2014 2017 1 Indledning Formålet med Mål- og Budgetfokus maj 13 er at give et samlet overblik over budgetsituationen

Læs mere

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015 Dansk byplan laboratorium den 10. marts 2015 1 Kilde: Kontur, Svendborg, 2013 Vi er blevet færre befolkningsudvikling i procentvis ændring, 2008-13 Kilde: kontur, Svendborg, 2013 og vi bliver ældre: procentvis

Læs mere

københavns kommunes Folkeoplysningspolitik

københavns kommunes Folkeoplysningspolitik københavns kommunes Folkeoplysningspolitik københavns kommunes Folkeoplysningspolitik formål Vision Københavns Kommune har en vision om, at foreninger gennem folkeoplysende aktiviteter, undervisning, foredrag

Læs mere

Aftalestyring. Aftale mellem Varde Byråd og Social og Handicap 2015

Aftalestyring. Aftale mellem Varde Byråd og Social og Handicap 2015 Aftalestyring Aftale mellem Varde Byråd og Social og Handicap 2015 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og bringer naturen ind i familiens hverdag

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

Region Midtjylland. Forslag til foreløbig indkøbspolitik. Bilag. til Regionsrådets møde den 28. marts 2007. Punkt nr. 4

Region Midtjylland. Forslag til foreløbig indkøbspolitik. Bilag. til Regionsrådets møde den 28. marts 2007. Punkt nr. 4 Region Midtjylland Forslag til foreløbig indkøbspolitik Bilag til Regionsrådets møde den 28. marts 2007 Punkt nr. 4 Regionshuset Viborg Regionsøkonomi Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45

Læs mere

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Politikkens opbygning...5 Kvalitet i hverdagen...6 Fællesskab, deltagelse, erhverv,

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

Klimatilpasning i Odense Kommune

Klimatilpasning i Odense Kommune Klimatilpasning i Odense Kommune Præsentation af Kontorchef Charlotte Moosdorf Industrimiljø Tour de Klimatilpasning d. 7. september 2011 1 Globale klimaforandringer : Giver lokale udfordringer: Temperaturstigninger

Læs mere

Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015

Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015 Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015 Økonomi- og planudvalget d. 19. Juni 2012 Byrådet d. 26. Juni 2012 Indhold Indledning... 4 Digitalisering med fokus på innovation, kreativitet og

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning Rikke Hedegaard Christensen, Teknik og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Email: zi1e@tmf.kk.dk TEKNIK OG MILJØFORVALTNINGEN

Læs mere

Den pædagogiske læreplan

Den pædagogiske læreplan Gentofte Kommune Den pædagogiske læreplan Den 1. august 2013 1 Indledning Gentofte Kommune vil have det bedste børneliv for de 0 til 6-årige. Vi vil være førende med et børneområde på forkant med den globale

Læs mere

NOTAT. Brugerportalsinitiativet

NOTAT. Brugerportalsinitiativet NOTAT Brugerportalsinitiativet Den 26. januar 2015 Sags ID: SAG-2014-07107 Dok.ID: 1966628 1. Baggrund Der har i de senere år været stort fokus på og investeret i at bringe folkeskolen ind i den digitale

Læs mere

Bilag 2:Likviditetsopretning. Økonomiudvalgets anbefaling til likviditetsgenopretning Februar 2015

Bilag 2:Likviditetsopretning. Økonomiudvalgets anbefaling til likviditetsgenopretning Februar 2015 Bilag 2:Likviditetsopretning udvalgets anbefaling til likviditetsgenopretning Februar 2015 1. Ingen arrangementer på Fredtoften i 2015 Der er i budget 2015 afsat 0,3 mio. kr. til arrangementer på Fredtoften.

Læs mere

Danske Idrætsforeninger (DIF)

Danske Idrætsforeninger (DIF) Danske Idrætsforeninger (DIF) - Hvorfor, hvordan, hvornår Visionen Vi har en vision om at gøre Danmark til det bedste land i verden at dyrke idræt i. Vi skal være en nation, hvor idrætten indgår som en

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske Regioner

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede

Læs mere

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012 Klimatilpasning i København Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27. marts 2012 Palle D. Sørensen Københavns Kommune, Center for Park og Natur Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27.

Læs mere

Idræt og motion til alle københavnere

Idræt og motion til alle københavnere Idræt og motion til alle københavnere Idrættens værdi for København er stor. Et aktivt deltagende idrætsliv: skaber livsglæde for den enkelte, forbedrer de sociale kompetencer og lærer ikke mindst børn

Læs mere