Skibsfarten i Tal November 2016

Transkript

1 Skibsfarten i Tal November 216

2 Side. Seneste udvikling i dansk skibsfart 2 1. Nøgletal for den danske handelsflåde 3 2. Størrelse og sammensætning af handelsflåden Danmark 2.1 Den danske handelsflådes udvikling Ændringer i den danske handelsflåde Den danske handelsflådes beskæftigelse Den danske handelsflåde fordelt på skibstyper Den danske handelsflåde fordelt på størrelsesgrupper og aldersklasser 5 Verden 2.6 Verdenstonnagens geografiske fordeling (handelsskibe) Verdenshandelsflådens fordeling efter flagstat Verdenshandelsflådens fordeling på ejerens domicil Verdenshandelsflådens fordeling efter hovedtype samt ejerens domicil Verdenshandelsflådens fordeling på operatørens domicil Verdenshandelsflådens fordeling efter type samt operatørens domicil Verdenshandelsflådens fordeling på skibstyper Dansk andel af udvalgte skibstyper EU-landenes handelsflåder / udvikling i største europæiske handelsflåder Verdens 25 største rederier Verdens 25 største operatører Skibsbygning Danmark 3.1 Rederiernes nybygningsprogram Rederiernes skibsinvesteringer til dansk flag Rederiernes årlige kontraheringer Den danske handelsflåde fordelt på byggeland 12 Verden 3.5 Verdens samlede nybygningsordrer fordelt på byggeland Verdens samlede nybygningsordrer fordelt på skibstyper Verdens samlede nybygningsordrer fordelt på rederiernes domicil Økonomiske nøgletal 4.1 Skibsfartens eksport Søfartens betydning for dansk økonomi Udviklingen i verdensøkonomien Udviklingen i fragtrater 5.1 Charterrater for tankfarten Charterrater for tørlast Charterrater for container Beskæftigelsen i erhvervet 6.1 Beskæftigelsen i danske rederier Beskæftigelse i Det Blå Danmark Beskæftigelsens geografiske fordeling i Det Blå Danmark Løn og skattebetalinger i Det Blå Danmark Højeste gennemførte uddannelse i Det Blå Danmark Verdenshandelen ad søvejen 7.1 Søtransporten af containere Søtransport af bulkvarer Verdenshandelens bevægelser Godsomsætning i de største havne Containeromsætning i de største havne Bunkerpris 8.1 Udviklingen i bunkerpriser samt råoliepris Miljø og transportpriser INDHOLDSFORTEGNELSE 9.4 Tanktransport og oliespild Energieffektivitet Fremtidige krav til SOx og NOx reduktion Pirateri 1.1 Pirateri ved Somalia Pirateri i verden 25 Ordliste 26 Kildehenvisninger og noter 27 1

3 Svært år for skibsfarten snart i bogen Flashanalyse December er snart historie, og vil næppe vække varme minder for rederierhvervet generelt set. Året har budt på faldende fragtrater, svag global vækst og global usikkerhed som følge af nye politiske strømninger. Nu ser en branche midt i en konsolideringsfase fremad mod bedre tider. Fragtrater stabiliseret i tørlast og container efter nogle svære år. Efter den værste åbning på et kalenderår i nyere tid for skibsfarten oplevede tørlast- og containerrederierne sommerferien som et stabiliserende moment i et omskifteligt år, der bl.a. bød på laveste niveau i Baltic Dry Index nogensinde. Faldet ramte især de helt stor capesize tørlastskibe, der en overgang var nede på ca. $5. per dag, hvilket er langt under omkostningerne for drift og tilbagebetalingen af skibe. I tank-segmentet betød den store kapacitetstilgang koblet med en stigende oliepris, at fragtraterne i segmentet er faldet til laveste niveau siden før olieprisen begyndte at falde i juni 214, hvor olieprisen faldt fra $115 pr. tønde til $25 pr. tønde. Olieprisen har siden stabiliseret sig omkring $5 pr. tønde. I den positive ende finder vi stadig Ro- Ro-skibsfarten, der fortsat øger fragtmængderne. Nye eksporttal for skibsfarten Eksporttal for 215 offentliggøres også i denne udgave af Skibsfarten i Tal (s. 14). Her ses en omfordeling af rederiernes eksportindtægter, hvor Europa og Nordamerikas andele falder. Det skyldes primært lavere vækstrater i disse regioner end i resten af verden. Europa og Nordamerika udgør nu hhv. 27 og 1,3 pct. af danske rederiers eksportaktivitet. New Normal for skibsfarten Antallet af nybygninger på bestilling globalt er faldet fra 6.13 skibe i oktober 215 til skibe i oktober 216, svarende til et fald på 1,3 pct. Dette er en del af skibsfartens søgen efter nye ligevægte, hvor både øget ophugning af overflødige skibe og tilbageholdenhed med at bestille nye skibe spiller centrale roller. Både antallet af ophugninger og tilbageholdenheden er styrket i 216, hvor ophugningen er gået fra primært at være tørlastskibe til at være bredt funderet i udfordrede segmenter. Der er allerede ophugget 1,6 mio. TDW mere i 216 end i hele 215. Samtidig er antallet af nye ordrer på skibe faldet fra mere end 1.8 i 215 til ca. 5, når året er omme. Status quo for den danskflagede handelsflåde Den danskflagede handelsflåde slutter 216 hvor den begyndte, med en lille stigning i antal skibe og TDW, hhv. fem skibe og 75. TDW, mens bruttotonnagen faldt med ca Ordrebogen for de danske rederier skrumpede også i 216 i takt med, at der blev leveret skibe, men ikke bestilt nye. Tankfart oplever ratefald som følge af stor tonnagetilgang. Antallet af nybygninger falder i takt med at markedet søger nye ligevægte. Tabel: År 215 vs. 216 Nye eksporttal viser faldende EU-andel af danske rederiers aktivitet. Nybygninger på bestilling globalt Nye ordrer på skibe Samlet fald i pct. 1,3% 72,2% Kontakt: Rasmus With Økonom Mobil: rw@shipowners.dk 2

4 1: Nøgletal for den danske handelsflåde Størrelsen af den danske handelsflåde 1. oktober 216 Andel (BT) af verdenshandelsflåden, der sejler under dansk flag pr. 1. oktober 216 Procent Antal skibe 666 Containerskibe 4,9% TDW (mio.) 17,3 Passagerskibe, færger 1,15% BT (mio.) 15,5 Stykgods og Ro-Ro,78% Gastankere,62% Produkt- og kemikalietankskibe 3,44% Olietankere,5% Tørlast mv.,5% Beskæftigelsen af den danske handels- I alt 1,25% flåde (procentfordelt BT) 1. oktober 216 Liniefart 76,3 Trampfart 2,5 Tankfart 21,3 Danske rederiers eksport Valutaindsejling 215 (mia. kr.) 23,9 Andel Danmarks samlede eksport 19,5% Danske rederiers nybygningsprogram pr. 1. oktober 216 Beskæftigelse i danske rederier, 216 Antal skibe 12 Dansk rederibeskæftigelse TDW (mio.) 6,3 BT (mio.) 5,4 Samlet værdi (mia. kr.) 4 Vigtigste markeder for danske rederier (%) Europa 27, Nordamerika 1,3 Kina inkl. Hong Kong 15,4 Øvrige Asien 16,4 Dansk-opereret skibsfart i mio. TDW Danske rederier, dansk flag Danske rederier, andre flag 17,4 18,4 Indchartret 38,6 I alt 74,4 3

5 2: Størrelse og sammensætning af handelsflåden Tabel 2.1: Den danske handelsflådes udvikling Hele flåden Tankskibsflåden Tørlastflåden Pr. 1. jan. Antal skibe BT (1.) TDW (1.) Antal skibe BT (1.) TDW (1.) Antal skibe BT (1.) TDW (1.) Okt Tabel 2.2: Ændringer i den danske handelsflåde Tilgang Afgang Nettotilgang År Antal skibe BT (1.) TDW (1.) Antal skibe BT (1.) TDW (1.) Antal skibe BT (1.) TDW (1.) Tabel 2.3: Den danske handelsflådes fartssegmenter Liniefart Trampfart Tankfart Tilsammen Pr. 1. jan. BT (1.) Pct. BT (1.) Pct. BT (1.) Pct. BT (1.) Pct , , , , , , , , , , 66 6, , , , , ,3 62 5, , , , , , , , ,3 97 6, , , , , Okt , , , BT Handelsflåden fordelt på farttyper Okt Tankfart Trampfart Liniefart 216 4

6 Tabel 2.4: Den danske handelsflåde fordelt på skibstyper 1. oktober oktober oktober 216 Antal BT Antal BT Antal BT Skibstyper skibe (1.) skibe (1.) skibe (1.) Liniefart Containerskibe Ro-Ro skibe Passagerskibe, færger I alt Trampfart Bulk-carriers Andre tørlastskibe m.v I alt Tankfart Olietankskibe Produkttankere m.v Kemikalietankere Gastankere I alt Specialfart Kabelskibe Vagtskibe Bugser-, forsyningsskibe og andet I alt Hele flåden Tabel 2.5: Den danske handelsflåde fordelt på størrelsesgrupper og aldersklasser 1. oktober 216 Alder Under 5 år 5-9 år 1-14 år år 2 år og mere Tilsammen Størrelse Antal BT Antal BT Antal BT Antal BT Antal BT Antal BT BT skibe skibe skibe skibe skibe skibe I alt BT i pct. 29,9 24,9 25, 16, 4,2 1 5

7 Procent Tabel 2.6: Verdenstonnagens geografiske flagfordeling 1. juli januar 2 1. oktober 216 BT Pct. BT Pct. BT Pct. (1.) (1.) (1.) EU ,2 Industrilande i øvrigt ,14 Åbne registre ,25 Østeuropa ,6 Dynamiske asiatiske lande ,26 Asien i øvrigt ,6 Latinamerika i øvrigt ,6 Afrika i øvrigt ,81 Andre ,53 I alt , Latinamerika Asien i øvrigt Verdenshandelsflådens geografiske placering Afrika i øvrigt Dynamiske asiatiske lande Andre EU-28 Industrilande i øvrigt EU's andel af verdenshandelsflåden Åbne registre 1 5 Østeuropa 1. juli januar 2 1. oktober 216 Tabel 2.7: Verdenshandelsflådens fordeling efter flagstat 1. oktober 216 BT TDW TEU BT DWT TEU Antal Nr. Flagstat (1.) (1.) (1.) i pct. i pct. i pct. skibe 1 Panama ,5 18,73 14, Liberia ,93 11,56 16, Marshall Islands ,61 11,49 5, Hong Kong ,53 9,33 12, Singapore ,68 6,72 9, Malta ,42 5,49 6, Bahamas ,91 4,34, Kina ,43 3,61 2, Grækenland ,32 3,96, Japan ,88 1,82, Cypern ,71 1,82 1, Norge ,4 1,14, Italien ,29,87, Danmark ,25,95 4, Isle Of Man ,23 1,34, Storbritannien ,2,85 3, Indonesien ,2 1,5, Bermuda ,92,6, Portugal ,89,78 3, Sydkorea ,87,87, USA ,86,64 1, Indien ,8,9, Tyskland ,77,56 3, Malaysia ,65,55, Antigua & Barbuda ,65,57 2, Øvrige lande ,56 9,45 7, Verdenstonnagen i alt , 1, 1,

8 Tabel 2.8: Verdenshandelsflådens fordeling efter ejerens domicil 1. oktober 216 Nr. Land BT TDW BT Antal (1.) (1.) i pct. skibe 1 Grækenland , Japan , Kina , Tyskland , USA , Sydkorea , Bermuda , Singapore , Hong Kong , Norge , Storbritannien , Danmark , Taiwan , Schweiz , Italien , Monaco , Tyrkiet , Canada , Rusland , Holland , Belgien , Indien , Indonesien , Frankrig , Iran , Øvrige lande , Verden i alt , Tabel 2.9: Verdenshandelsflådens fordeling efter hovedtype samt ejerens domicil 1. oktober 216 Container Tank Dry Bulk Andre Nr. Land BT (1.) Land BT (1.) Land BT (1.) Land BT (1.) 1. Tyskland Grækenland Japan USA Kina Japan Grækenland Japan Danmark Bermuda Kina Norge Grækenland Kina Sydkorea Kina Japan USA Hong Kong Holland Schweiz Sydkorea Singapore Tyskland Hong Kong Norge Taiwan Italien Singapore Singapore Tyskland Singapore Taiwan Tyskland 8.81 Bermuda Bermuda Storbritannien Rusland USA Sydkorea Frankrig Storbritannien Storbritannien Storbritannien Sydkorea 6.56 Saudi Arabien Monaco Brasilien Kuwait 4.98 Monaco Tyrkiet 7.35 Sverige USA Belgien Indien Rusland Bermuda Danmark Norge Schweiz Cypern 1.92 Canada Italien 4.26 Isle Of Man Chile Iran Canada Grækenland Tyrkiet 1.51 Hong Kong Belgien 2.9 Indonesien Indonesien Indien Cypern 2.83 Malaysia Israel Qatar Schweiz Hong Kong Norge 1.14 Italien Indonesien Tyrkiet Isle Of Man 1.16 U.A.E Brasilien 2.29 Danmark Holland 996 Malaysia 4.5 Isle Of Man 1.93 Frankrig U.A.E. 892 Indonesien Thailand Canada Belgien 845 Tyrkiet 3.67 Danmark Vietnam Øvrige lande Øvrige lande Øvrige lande Øvrige lande Verden i alt

9 Tabel 2.1: Verdenshandelsflådens fordeling på operatørens domicil 1. oktober 216 Nr. Land BT TDW BT Antal (1.) (1.) i pct. skibe 1 Grækenland , Japan , Kina , Singapore , Tyskland , USA , Sydkorea , Danmark , Storbritannien , Hong Kong , Schweiz , Norge , Taiwan , Frankrig , Bermuda , U.A.E , Italien , Holland , Tyrkiet , Indonesien , Brasilien , Indien , Belgien , Iran , Monaco , Øvrige lande , Verden i alt ,% Tabel 2.11: Verdenshandelsflådens fordeling efter hovedtype samt operatørens domicil 1. oktober 216 Container Tank Dry Bulk Andre Nr. Land BT (1.) Land BT (1.) Land BT (1.) Land BT (1.) 1. Danmark Grækenland Grækenland USA Schweiz Singapore Japan Japan Tyskland Storbritannien Kina Norge Taiwan 2.38 Japan Singapore Kina Kina USA Tyskland Sydkoprea Frankrig Norge Sydkorea Italien Japan Sydkorea Hong Kong Tyskland Sydkorea Kina Taiwan Singapore USA Danmark Storbritannien 1.31 Storbritannien Singapore U.A.E Schweiz 1.21 Holland Hong Kong Bermuda Danmark Brasilien Kuwait Hong Kong USA 8.73 Indonesien Israel Qatar Tyrkiet Rusland Grækenland Iran Monaco 5.66 Tyrkiet Indonesien Indien 6.28 Norge Hong Kong U.A.E Saudi Arabien Belgien Danmark Belgien 1.19 Indonesien Cypern Grækenland Tyrkiet 1.12 Tyskland 4.77 Canada Malaysia Iran 1.8 Belgien Bermuda Frankrig Storbritannien 843 Monaco Indien 4.14 Bermuda Holland 829 Rusland 4.44 Holland Vietnam Thailand 685 Holland Brasilien U.A.E Australien 489 Italien Italien Schweiz Cypern 374 Brazil Indonesien Australien Canada 346 Brasilien Frankrig 1.65 Indien Øvrige lande 3.46 Øvrige lande Øvrige lande Øvrige lande Verden i alt

10 Tabel 2.12: Verdenshandelsflådens fordeling på skibstyper 1. oktober BT Nr. Flagstat Tank Bulk Container Stykgods Andet/Pass. I alt 1. Panama Liberia Marshall Islands Hong Kong Singapore Malta Bahamas Kina Grækenland Japan Cypern Norge Italien Danmark Isle Of Man Storbritannien Indonesien Bermuda Portugal Sydkorea USA Indien Tyskland Malaysia Antigua & Barbuda Øvrige lande Verdenstonnagen i alt Tabel 2.13: Dansk andel af udvalgte skibstyper 1. oktober 216 Under dansk flag Verden i alt Antal BT Antal BT Skibstyper skibe (1.) skibe (1.) Dansk andel af verdens- tonnagen Containerskibe ,9% Passagerskibe, færger ,15% Stykgods og Ro-Ro ,78% Gastankere ,62% Produkt- og kemikalietankskibe ,44% Olietankskibe ,5% Tørlast mv ,5% I alt ,25% BT (1.) Verdenshandelsflådens udvikling Okt 216 9

11 Index (198 = 1) Tabel 2.14: EU-landenes handelsflåder 1. oktober 216 Antal BT TDW Nr. Flagstat skibe (1.) (1.) 1 Malta Grækenland Cypern Italien Danmark Storbritannien Portugal Tyskland Holland Frankrig Belgien Sverige Spanien Luxembourg Finland Kroatien Estland Litauen Irland Letland Bulgarien Polen Rumænien Slovenien Ungarn 26 Østrig 27 Tjekkiet 28 Slovakiet EU i alt EUs ti største handelsflåder ekskl. indbefragtede og fremmedflagede skibe BT (1.), 1. oktoer 216 Malta Græk. Cypern Italien Danmark UK Portugal Tyskland Holland Frankrig Udvikling i de største europæiske nationale handelsflåder ~ Danmark Norge Sverige Grækenland Italien Storbrit. Tyskland Frankrig Holland Danmark

12 Tabel 2.15: Verdens 25 største rederier på ejet tonnage 1. oktober 216 Rang Rederi (Gruppe) Kontrolleret fra Antal skibe BT TDW 1 Maersk Group A/S Danmark NYK Line Japan Mitsui OSK Lines Ltd Japan MSC Mediterranean Shipping Co Schweiz COSCO Kina PRC Shipping Group Co Kina Anangel Shipping Enterprises Grækenland PRC Merchants Energy Shipping Kina Carnival Corp USA Teekay Corp Bermuda Kawasaki Kisen Kaisha Ltd Japan Shoei Kisen Kaisha Ltd Japan Zodiac Maritime Ltd Storbritannien BAHRI Saudi Arabien SOVCOMFLOT Rusland NITC Iran BW Group Ltd Singapore Euronav NV Belgien CMA CGM Holding & Co Frankrig Nissen Kaiun Co Ltd Japan Sinokor Merchant Marine Co Ltd Sydkorea Evergreen Marine Corp Taiwan Neptune Orient Lines Ltd Singapore SK Shipping Co Ltd-KRS Sydkorea PRC Shipping Development Co Kina Total Øvrige rederier Verden total Tabel 2.16: Verdens 25 største rederier på opereret tonnage 1. oktober 216 Rang Operatør (Gruppe) Kontrolleret fra Antal skibe BT TDW 1 Maersk Group A/S Danmark MSC Mediterranean Shipping Co Schweiz NYK Line Japan Mitsui OSK Lines Ltd Japan Kawasaki Kisen Kaisha Ltd Japan Oldendorff Carriers GmbH & Co Tyskland CMA CGM Holding & Co Frankrig Evergreen Marine Corp Taiwan Hapag-Lloyd AG Tyskland Hyundai Merchant Marine Co Ltd Sydkorea Hanjin Shipping Co Ltd Sydkorea COSCON Kina COSCO Shipping Development Kina NITC Iran Hamburg Sudamerikanische Tyskland Orient Overseas Container Line Hong Kong Navig8 VL8 Pool Storbritannien Yang Ming Marine Transport Taiwan APL Ltd USA United Arab Shipping Co Saudi Arabien SwissMarine Services SA Schweiz Tankers UK Agencies Ltd Storbritannien SK Shipping Co Ltd-KRS Sydkorea Associated Maritime Co HK Ltd Hong Kong Zodiac Maritime Ltd Storbritannien Total Øvrige operatører Verden total

13 3: Skibsbygning Tabel 3.1: Danske rederiers nybygningsprogram 1. oktober 216 Forventet levering Antal skibe BT TDW Samlet pris mia. DKK* I alt Tabel 3.2: Rederiernes skibsinvesteringer til dansk flag Millioner kr År Nybygninger Secondhand I alt Salg Nettoinvesteringer Mio. kr. Nettoinvestering til dansk flag Tabel 3.3: Danske rederiers årlige kontraheringer År Antal skibe BT Pris (ca.) mio DKK* Tabel 3.4: Den danske handelsflåde fordelt på byggeland 1. oktober 216 BT Årlige kontraheringer til dansk og udl. flag Byggeland Antal skibe BT (1.) BT (%) Danmark ,8 Kina ,3 Sydkorea ,4 Norge ,2 Tyskland ,1 Japan ,1 Tyrkiet ,2 Andre lande ,9 Hele flåden , * Data for enkelte skibe er estimeret 1% 2% 1% 7% 39% Byggeland, BT, 1. oktober 216 Andre lande 37% 1% Danmark Kina Sydkorea Norge Tyskland Japan Tyrkiet Andre lande 12

14 Tabel 3.5: Verdens samlede nybygningsordrer fordelt på byggeland 1. november november november oktober oktober 216 Antal TDW Antal TDW Antal TDW Antal TDW Antal TDW Nr. Byggeland skibe (1.) skibe (1.) skibe (1.) skibe (1.) skibe (1.) 1 Kina Sydkorea Japan Filippinerne Brasilien Rumænien Vietnam Taiwan Indien Iran Andre lande I alt Tabel 3.6: Verdens samlede nybygningsordrer fordelt på skibstyper 1. november november november oktober oktober 216 Skibstype Antal TDW Antal TDW Antal TDW Antal TDW Antal TDW skibe (1.) skibe (1.) skibe (1.) skibe (1.) skibe (1.) General cargo Containerskibe Roll-on/Roll-off Tankskibe Bulk-carriers Specialskibe I alt Tabel 3.7: Verdens samlede nybygningsordrer fordelt på ejerens domicil 1. oktober 216, udvalgte skibstyper Gen. Cargo / Ro-Ro Containerskibe Tankskibe Bulkcarriers Alle skibstyper Nr. Rederiets Antal TDW Antal TDW Antal TDW Antal TDW Antal TDW domicil skibe (1.) skibe (1.) skibe (1.) skibe (1.) skibe (1.) 1 Kina Grækenland Japan Bermuda Singapore USA Sydkorea Hong Kong Danmark Norge Tyskland Taiwan Storbritannien Saudi Arabien Canada Brasilien Australien Monaco Frankrig Holland Andre lande Total

15 4: Økonomiske nøgletal 4.1: Danske rederiers valutaindsejling fordelt på regioner, 215 Region Procent pr. region Europa (eksklusiv Danmark) 27, Asien i øvrigt 16,4 Kina inkl. Hong Kong 15,4 Nordamerika 1,3 Afrika 11, Sydamerika 9,7 Mellemøsten 6,4 Oceanien 3,7 Værdi af eksport (ca., mia. DKK) Note: Værdi af eksport summer ikke nødvendigvis til samlet beløb grundet afrunding Mia. DKK Skibsfartens eksport Eksport DKK/USD Dollarkursen hænger tæt sammen med summen af valutaindsejlingen, da skibsfartstjenester typiskafregnes i amerikanske dollars Dollarkurs 9, 8, 7, 6, 5, 4, 3, 2, 1,, Indeks (1999=1) Indekseret valutaindsejling USD/EUR 1,5 1,4 1,3 1,2 1,1 1,,9,8,7,6,5 Eksport USD/EUR 14

16 Tabel 4.2: Skibsfartens eksport Søtransportens eksport (mia. kr.) 172,1 193,9 139, 178,4 18,1 194,2 199,7 26,1 23,9 Årlig ændring i skibsfartens eksport (%) Søtransportens andel af tjenesteeksporten Søtransportens andel af samlet eksport 8,9% 12,7% -28,3% 28,3% 1,% 7,8% 2,8% 3,2% -1,1% 51,5% 52,4% 46,2% 51,8% 5,5% 5,8% 51,% 5,7% 49,4% 19,4% 2,3% 17,6% 2,4% 18,9% 19,5% 19,6% 2,2% 19,5% Tabel 4.3: Udviklingen i verdensøkonomien (se note) Årlig ændring (%) Global BNP-vækst (IMF) 5,7 3, -,1 5,4 4,2 3,5 3,3 3,4 3,2 Vækst i verdenshandlen 5,5 6, -12, 13, 5,2 2,2 2,4 2,8 2,6 Global eksportvolumen 6, 1,5-12, 14, 5,5 1,1 1,7 2,4 2,6 Nordamerika 5, 1,5-15, 15, 6,5 4,5 2,8 4,1,8 Syd- og Centralamerika 3,5,5-8, 5,5 7,,9 1,2-1,8 1,3 Europa 4,, -14, 11, 5,5,8 1,7 2, 3,7 Asien 11,5 5,5-11, 23, 6,5 2,7 5, 4,8 3,1 Global importvolumen Nordamerika 2, -2,5-15, 15, 4,5 3,2 1,2 4,7 6,5 Syd- og Centralamerika 17,5 13,5-16,5 23,5 13,,7 3,6-2,2-5,8 Europa 4, -1,5-14, 9,5 3, -1,8 -,3 3,2 4,3 Asien 8, 4,5-7, 17,5 6,5 3,7 4,8 3,3 1,8 % Årlig ændring i verdensøkonomien % Global BNP-vækst Vækst i verdenshandlen (rhs)

17 5.1: Udviklingen i fragtrater i tankfarten Tabel 5.1.1: Charterrater for VLCC 1 år T/C 31. TDW 3 år T/C 31. TDW 1. USD/dag Måned Januar 19,3 21, 26,6 46,6 51,4 25,4 26,4 25,4 41,1 41,4 Februar 2,4 19,9 25,9 45,3 45, 25,9 26, 26,4 43,5 37,9 Marts 2,7 19,1 26,5 42,5 42,5 26,5 25, 27,5 41,9 37,5 April 22,8 18,6 25,8 45, 42,5 28,5 24,1 27,5 41,5 37,5 Maj 23,5 18, 24,5 46,5 39,9 28,5 22, 27,5 41,9 35,8 Juni 26, 18, 23,5 57,5 38,1 29, 22, 27,5 42,5 33,3 Juli 24, 18, 26,5 5,6 32,5 27,5 22, 31, 43,7 31,8 August 22, 18, 28,8 5,4 3,4 26,5 22, 33, 44,1 3,3 September 22, 18, 3, 48, 26,8 26,5 22, 34, 42,8 27,5 Oktober 21,8 18, 31,1 52, 27,4 26,5 22, 34, 44, 27,4 November 21,5 24, 32,1 5, 26,5 23,6 34, 42,7 December 21,3 27,5 36,5 56,4 26,5 24, 34,6 42,9 Gennemsnit 22,1 19,8 28,1 49,2 37,7 27, 23,4 3,2 42,7 34, Tabel 5.1.2: Charterrater for Suezmax 1 år T/C 15. TDW 3 år T/C 15. TDW 1. USD/dag Måned Januar 16, 16,9 21,1 32, 36,3 2, 21,5 2,3 3, 31,2 Februar 16, 16,7 2,3 33, 34,1 2, 2,5 21,3 33, 3,8 Marts 16,4 16,1 2, 33, 32,6 19,2 18, 22, 33, 3,6 April 17, 15,8 19,8 33, 3,5 21,8 17,5 22,8 33, 29, Maj 17,3 15,2 19, 33,8 28,8 21,3 17, 23, 32,5 29, Juni 18,2 15,8 19, 34,3 27,9 21, 17,4 23, 32,6 25,9 Juli 19, 16, 2,8 4, 26,1 21,5 17,5 23,3 34,2 25, August 18,8 16, 23,8 4,9 23,4 21,5 17,5 25,6 34,6 24,6 September 18,4 16, 24,3 36, 21,4 21,5 17,5 26, 33,5 23, Oktober 16,8 15,9 24,9 37,8 21,8 21,3 17,5 26,8 33,5 22,9 November 17, 15,7 28,3 38,8 21,2 17,8 29,5 33,5 December 17,3 16,5 32, 38, 21,5 18, 3, 33,5 Gennemsnit 17,3 16, 22,8 35,9 28,3 21, 18,1 24,5 33,1 27,2 Tabel 5.1.3: Charterrater for Handysize 1 år T/C 37. TDW 3 år T/C 37. TDW 1. USD/dag Måned Januar 12,3 12,6 14,4 13,7 16,6 13, 13,4 15,2 14, 15,8 Februar 12,2 13, 14,5 13,8 16,4 13, 13,5 15,3 14, 15,8 Marts 12,2 13, 14,5 14, 16,1 13, 13,5 15,3 14, 15,5 April 12,5 12,8 14,4 14, 15,8 13,1 13,5 15,3 14, 15,1 Maj 12,5 12,9 14,3 15,1 14,8 13,3 13,5 15,3 14,4 14,8 Juni 12,5 13, 14,3 15,9 13,8 13,3 13,5 15,3 15,3 14,3 Juli 12,3 12,8 13,7 17,4 13,6 13,3 13,5 14,8 16,2 14,1 August 12,3 12,8 13, 17,6 13, 13,3 13,5 14, 16,3 13,4 September 12,3 12,9 13, 17,5 12,3 13,3 13,5 14, 16,3 13,3 Oktober 12,3 13, 13, 17,5 11,9 13,3 13,5 14, 16,3 13,2 November 12,3 14, 13,1 17,1 13,3 14,7 14, 16,3 December 12,5 14, 13,3 17, 13,3 14,8 14, 16,3 Gennemsnit 12,3 13,1 13,8 15,9 14,4 13,2 13,7 14,7 15,3 14,5 16

18 5.2: Charterrater for tørlast Tabel 5.2.1: Charterrater for capesize 1 år T/C 17. DWT 3 år T/C 17. DWT 1. USD/dag Måned Januar 17,6 11,8 22,6 11,3 5,5 17,6 13,5 22,6 11,6 7,1 Februar 16,6 12,2 25,6 1,7 5,1 17, 13,5 23,6 11,8 6,6 Marts 15, 11,9 3,6 9,7 5,4 16,8 13,5 24,5 11,6 6,7 April 15, 12,1 27,1 8,2 7,3 15,6 13,5 24,4 1, 8, Maj 14,3 12, 25,2 8,2 6,8 16,1 13,8 23,8 9,8 8,8 Juni 13,4 13,1 23,8 9,7 7,3 15,4 13,9 22,3 11,1 8,9 Juli 13,4 13,8 2,6 12,4 7, 15,1 14,5 22,8 13, 8,7 August 1,2 17,5 22,1 12,5 6,9 13,5 17,4 22,9 12,8 9, September 1,9 22,4 2,3 11,1 8,3 13,4 21,3 21,1 11,4 9,3 Oktober 13,9 21,3 15,9 11,2 8,8 13,5 21, 15,2 11,2 9,3 November 13,2 19,2 16,1 8,3 13,8 19,4 15,2 9,7 December 11,8 22,6 11,8 6,6 13,5 22,1 12,1 8,7 Gennemsnit 13,7 15,8 21,8 1, 6,8 15,1 16,4 2,9 11,1 8,2 Tabel 5.2.2: Charterrater for panamax 1 år T/C 75. DWT 3 år T/C 75. DWT 1. USD/dag Måned Januar 11,2 8, 14,5 8,4 5,4 11,9 8,8 13,6 1,7 6,5 Februar 1,9 8,4 15,1 7,6 4,8 11,6 8,8 14,6 9,5 6,2 Marts 11,2 9,7 15, 7,7 5,1 11,8 9,7 14,8 8,7 6,2 April 11, 9,5 13,3 7,6 5,5 11,8 9,5 14,2 8,2 6,4 Maj 1,9 8,7 13, 6,6 5,7 11,7 9,3 14,2 7,8 6,5 Juni 9,9 8,2 11, 7,1 5,6 11, 9,2 12,9 7,8 6,4 Juli 9,9 8,6 1,3 8,1 6,1 1,7 9,4 12, 8, 6,7 August 9,4 9, 1,6 8, 6,3 1,5 9,5 12, 8,3 7, September 7,8 12, 1,9 8,2 6,5 9,9 1,3 12,8 8,5 7,2 Oktober 8,2 13,2 1,5 7,7 7, 9,6 12, 12,3 8,4 7,2 November 8,2 12,3 1,5 6,8 9,1 12, 12,2 7,5 December 7,9 13,9 9,8 6,1 8,8 13,1 11,1 6,9 Gennemsnit 9,7 1,1 12, 7,5 5,8 1,7 1,1 13,1 8,3 6,6 Tabel 5.2.3: Baltic Dry Index Måned Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Gennemsnit Baltic Dry Index

19 Januar Marts Maj Juli September November Januar Marts Maj Juli September November Januar Marts Maj Juli September November Januar Marts Maj Juli September November Januar Marts Maj Juli September November Januar Marts Maj Juli September November Tabel 5.3.1: Clarksons Average Container Earnings 1. USD/dag Måned Januar 15,8 2,5 7, 4,4 11,8 5,7 5,8 6,5 7,3 6, Februar 17, 2,4 6,4 5, 12,6 5,7 5,9 6,6 7,6 5,9 Marts 17,5 2,5 5,6 5,3 13,9 6,2 5,9 6,6 8,2 5,8 April 17,9 2, 5,1 6,3 13,7 6,5 6,1 6,9 1,2 5,8 Maj 18,2 19,4 4,8 8,2 13,6 6,6 6,3 6,8 1,9 5,7 Juni 18,7 18,3 4,7 1,3 13,2 6,4 6,5 6,8 1,7 5,7 Juli 19, 17,3 4,6 1,9 11,2 6,3 6,5 6,9 1,1 5,7 August 19,9 16,4 4,6 11,5 1,2 6,3 6,6 6,9 9,4 5,7 September 2,7 15,7 4,5 11,9 9,2 6,2 6,7 6,9 8,8 5,7 Oktober 2,8 1,9 4,5 1,8 6,8 6, 6,7 6,8 7,1 5,5 November 2,6 9,4 4,4 9,4 6,5 5,8 6,5 6,9 6,3 December 2,4 7,3 4,4 1, 5,9 5,7 6,5 7, 6, Gennemsnit 18,9 16,4 5,1 8,7 1,7 6,1 6,3 6,8 8,5 5,7 Tabel 5.3.2: Charterrater for containerskibe 6-12 mdr. T/C 4.4 TEU 6-12 mdr. T/C 1.7 TEU 1. USD/dag Måned Januar 8, 8,8 7,2 11, 6, 6,3 6,3 7,5 7,4 7, Februar 8,3 9, 7,3 13,5 5,8 6,3 6,5 7,3 7,5 7, Marts 8,5 9, 7,5 14,8 5,4 6,4 6,5 7,3 8, 7,1 April 1, 9,2 7,8 14,8 5,2 6,5 6,7 7,4 9,3 7,1 Maj 12,5 9,2 8,5 15,4 5,2 6,5 7, 7,4 11, 7, Juni 12,5 9, 8,8 15, 5,2 6,5 7,3 7,5 11,5 7, Juli 11,7 8,9 8,8 15, 5,1 6,4 7,3 7,4 11, 6,9 August 11, 9, 9, 13,8 4,7 6,2 7,5 7,3 9,5 6,7 September 1, 8,9 1,5 1, 4,5 6,2 7,7 7,4 9,2 6,8 Oktober 9,5 8,5 1, 6,7 4,4 6,1 7,7 7, 7,5 6,7 November 8,9 7,5 1, 6, 6,1 7,5 7,3 7,3 December 8,5 7,5 1,2 6, 6,1 7,4 7,3 7, Gennemsnit 9,9 8,7 8,8 13,5 5,1 6,3 7,1 7,3 8, 6,9 1. USD/dag Markedsoversigt USD/dag TEU 4.4 TEU Capesize, 1 år Panamax, 1 år VLCC, 1 år Handysize, 1 år Suezmax, 1 år 18

20 6: Beskæftigelsen i erhvervet Tabel 6.1: Beskæftigede i danske rederier Stilling Danske officerer Danske menige Danske studerende* Danske søfarende i alt** EU/EØS officerer EU/EØS menige EU/EØS studerende* EU/EØS i alt Officerer, øvrige nationaliteter Menige, øvrige nationaliteter Studerende, øvrige nationaliteter* Øvrige nationaliteter, i alt*** Søfarende i alt Kontoransatte i Danmark heraf trainees mv Danskere i alt Total for danske rederier Kilde: Danmarks Rederiforening *Studerende omfatter officerstuderende, lærlinge, ubefarne og andre studerende, der modtager løn fra rederi. **Danske søfarende omfatter søfarende med bopæl i Danmark og danske søfarende med bopæl i udlandet. ***Øvrige søfarende omfatter søfarende hidrørende fra lande uden for EU/EØS. Tabel 6.2: Beskæftigelse i Det Blå Danmark, 215 Direkte beskæftigede Indirekte beskæftigede I alt Andel af Det Blå Danmark Andel af alle beskæftigede Olie og gas ,8%,1% Skibsbygning ,4%,2% Skibsfart# ,6%,4% Udstyr ,1%,7% Hjælpevirksomhed ,1%,8% Det Blå Danmark ,% 2,2% # Antallet af ansatte i tabel 6.1 og 6.2 afviger fra hinanden, da tabel 6.1 er baseret på data direkte fra danske rederier, mens data i tabel 6.2 er baseret på data fra Danmarks Statistik, der definitionsmæssigt ikke omfatter alle typer af rederier i Danmark Tabel 6.3 Beskæftigelsens geografiske fordeling i Det Blå Danmark, 215 Personer Andel af Det Blå Danmark Andel af alle beskæftigede i regionen Region Hovedstaden ,7% 1,7% Region Sjælland ,5% 1,6% Region Syddanmark ,8% 3,2% Region Midtjylland ,% 2,3% Region Nordjylland ,1% 2,4% I alt % 2,2% Tabel 6.4: Løn og skattebetalinger i Det Blå Danmark i 215 (1. kr.), 21-priser Branche/vægtede gennemsnit Gns. indkomst Betalt skat Olie og gas Skibsbygning Skibsfart Udstyr Hjælpevirksomhed Det Blå Danmark Danmark i Alt Tabel 6.5: Højeste gennemførte uddannelse i Det Blå Danmark, 215 Antal pers. % af Det Blå Danmark % af alle beskæftigede i gruppen Grundskole ,% 2,% Gymnasielle uddannelser ,1% 1,7% Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb ,3% 2,8% Korte videregående uddannelser ,7% 3,2% Mellemlange videregående uddannelser ,3% 1,7% Lange videregående uddannelser ,6% 1,6% I alt ,% 2,2% 19

21 7: Verdenshandelen ad søvejen Tabel 7.1: Søtransport af containere (Clarksons Research) Millioner enheder CAGR TEU ,76% Årlig vækst 13,3% 11,2% 1,8% 4,% -9,2% 13,7% 7,2% 3,% 4,9% 6,2% 2,3% Tabel 7.2: Søtransport af bulkvarer (Clarksons Research) Millioner tons CAGR Råolie ,5% Årlig vækst 1,6%,7% 1,1% -,5% -4,6% 2,9% -,9% 2,7% -3,6% -1,5% 3,5% Olieprodukter ,4% Årlig vækst 9,6% 8,2% 3,7% 3,1% 1,3% 6,6% 3,%,9% 3,9% 2,% 4,9% Jernmalm ,76% Årlig vækst 11,7% 7,7% 9,% 8,2% 6,8% 1,4% 6,2% 5,5% 7,1% 11,7% 2,4% Kul ,81% Årlig vækst 7,7% 6,6% 7,4% 1,2% -6,1% 12,7% 6,7% 7,2% 5,1% 1,1% -7,1% 8. Søtransport af bulkvarer, mio. ton 8. Mio. TEU 2 Søtransport af containere 15% % 5% % % -1% % Råolie Olieprodukter Jernmalm Kul Total (rhs) TEU Årlig vækst Mia. ton-mil 12. Søtransport af gods E 2

22 Tabel 7.3: Verdenshandelens bevægelser Hovedruter for containertrafik, produkttank og bulk Hovedruter for containertrafik (målt i teu-sømil) Andre shortsea ruter 1% Andre deepsea ruter 26% Europa- Nordamerika 3% Asien-Latinamerika 5% Asien-Afrika 6% Intra-Asien 9% Asien-Nordamerika 23% Asien-Europa 23% Asien-Mellemøsten 4% Hovedruter for tørlasttrafik (målt i ton-mil) Andre handelsruter 32% Oceanien-Asien 21% Syd- og Mellemamerika- Europa 4% Europa-Asien 2% Afrika-Asien 7% Intra-Asien 7% Syd- og Mellemamerika- Asien 19% Nordamerika-Asien 8% Hovedruter for råolietrafik (målt i ton-mil) Andre handelsruter 33% Mellemøsten-Asien 36% Mellemøsten- Europa 6% Sydamerika-Asien 9% Afrika-Asien 9% Mellemøsten- Nordamerika 7% 21

23 1. enheder Tabel 7.4: Total godsomsætning i de største havne (mio. tons) Rang Havn Land Enhed CAGR Top 1 1 Shanghai Kina mt 534,4 59,4 644, ,4 4,89% 2 Singapore Singapore ft* 51,6 531,2 538, 56,9 581,3 2,99% 3 Guangzhou Kina mt 425,6 431, 438, 472,8 51, 3,32% 4 Qingdao Kina mt 35,1 372, 364,6 45,1 465,1 5,85% 5 Port Hedland Australien mt 199, 246,7 288,4 32,8 446,9 17,56% 6 Tianjin Kina mt 416,9 459,9 477, 477,3 445,8 1,35% 7 Rotterdam Holland mt 429,9 434,6 441,5 44,5 444,7,68% 8 Ningbo Kina mt 48,2 349,9 47,3 399,3 429,9 1,4% 9 Dalian Kina mt 28,3 211,1 33, 32,8 337,4 1,13% 1 Busan Korea ft* 263, 281,5 298,7 276,1 335,4 4,98% Andre udvalgte havne 14 Houston USA mt 262,8 261,7 246,9 236,5 229,2-2,7% 15 Port Kelang Malaysia mt 168,6 193,7 195,9 198,9 217,3 5,21% 17 Antwerpen Belgien mt 178,2 187,2 184,1 19,8 199, 2,23% 19 Xiamen Kina mt 129,3 14,9 155,1 171,9 184,6 7,38% 29 Itaqui Brasilien mt 118,1 128,9 133,5 135,4 144,2 4,7% 32 Tanjung Pela. Malaysia mt 97,7 112,7 116, ,5 6,12% 35 Yokohama Japan ft* 129,6 121,3 121,4 119,2 117, -2,2% 44 Richards Bay Sydafrika mt 85,1 86,4 9,2 91,7 94,8 2,18% 51 Bremen/-haven Tyskland mt 68,7 8,6 84, 78,8 78,3 2,65% - Fredericia Danmark mt 12,9 12,1 1,8 1,7 9,4-6,13% *Note: Visse havne angiver godstrafikken i ft (fragttons), som ikke umiddelbart kan sammenlignes med mt (metriske tons) (Se forklaring af fragttons i ordlisten) Tabel 7.5: Containeromsætning i de største havne (1. TEU) Rang Havn Land CAGR Top 1 1 Shanghai Kina ,% 2 Singapore Singapore ,41% 3 Shenzhen Kina ,27% 4 Hong Kong Kina ,14% 5 Ningbo Kina ,27% 6 Busan Korea ,37% 7 Qingdao Kina ,72% 8 Guangzhou Kina ,29% 9 Dubai Ports U.A.E ,97% 1 Tianjin Kina ,88% Andre udvalgte havne 11 Rotterdam Holland ,24% 15 Hamburg Tyskland ,26% 21 Laem Chabang Thailand ,61% 24 New York/NJ USA ,75% 28 Tokyo Japan ,79% 31 Algeciras Spanien ,66% 36 Santos Brasilien ,25% 43 Balboa Panama ,24% 52 Bandar Abbas Iran ,61% Århus Danmark ,19% Omsætning i top 5 containerhavne fordelt på områder Kina Øvrige Asien Europa USA Øvrige havne 22

24 USD USD pr. ton 8. Udviklingen i bunkerpriser Tabel 8.1: Priser på IFO 18 cst. (tung brændselsolie) og MDO (diesel olie) i Europa og USA USD pr. ton Europa (inkluderer Hamburg, Rotterdam og Le Havre) Måned IFO 18 MDO IFO 18 MDO IFO 18 MDO IFO 18 MDO Januar 646,7 978,3 616,8 928,6 298,3 5,3 168, 264,7 Februar 671,8 1.23,3 632,7 942,3 349,7 59, 179,3 31,7 Marts 651,8 941, 637,2 928,8 34,7 59,3 2, 345, April 633,3 891,5 642,7 935,7 334,7 544,7 213,7 383, Maj 613,6 888,6 62,3 88,3 391,7 63, Juni 623,3 891,6 647,3 963,3 364,3 568, Juli 637,7 926,5 622, 99,3 317,3 521,3 August 639,3 952,8 66,7 898,3 275, 463,3 September 643,8 957,3 59,3 861,7 253,3 455, Oktober 633,1 949,6 516,3 77, 255,7 441, November 627, 934,3 488,4 759,3 23,7 41, December 635,2 956,8 394,9 618,5 175, Gennemsnit 638,5 94,97 584,63 866,34 295,87 58,81 19,25 323,6 USA (inkluderer Los Angeles, Houston og New York) Måned IFO 18 MDO IFO 18 MDO IFO 18 MDO IFO 18 MDO Januar 682,3 1.34,4 671,8 978,6 316,6 556,7 196,7 346,7 Februar 76,6 1.74,3 668,7 1.15,8 44,7 659, 222,7 348,3 Marts 658,3 1.13,7 657,3 1.5,8 357,7 63, 22, 376,3 April 649,6 99,1 665, 99,7 366,3 592,3 248,8 423,8 Maj 644, 986,1 636, 961,3 38,3 648,7 Juni 636,5 969,6 677, 1.5, 439, 614, Juli 649,7 979,3 661,3 982,3 356, 56, August 653,3 1.6,5 668,7 96, 287,3 58, September 66,7 1.15,9 661,7 923,7 3,3 49,3 Oktober 657,6 99,1 557, 84, 297, 51,7 November 661,5 982,6 59,1 815,5 27,7 461, December 675,8 993,5 43,7 673, Gennemsnit 661,33 1.3,1 622,3 929,31 343,26 565,61 222,5 373,78 14, Udvikling i bunkerpriser , 1, 8, 6, 4, 2,, IFO 18 EU IFO 18 US MDO EU MDO US Råoliepris pr. tønde - Brent - årligt gennemsnit , 12, 1, 8, 6, 4, 2,,

25 Tabel 9.1: Tanktransport og oliespild Milliarder ton-sømil Global olietransport ad søvejen og tilfælde af oliespild Olietransport ad søvejen (ton-sømil) Antal oliespild pr. år > 7 tons Antal Tabel 9.2: Energieffektivitet Tabel 9.3: Fremtidige krav til SOx og NOx reduktion Pct. Reduktionskrav for udledning SOx - Globalt SOx - Emissionskontrolområder NOx - Nye motorer - Globalt 24

26 Tabel 1.1 Pirateri ved Somalia 3 Piraterihændelser Adenbugten, Rødehavet, Indiske Ocean v. Somalia Q3 Forsøg Skud afgivet Bording Kapring Total Somalia Q3 Alle hændelser Forsøg Skud afgivet Bording (u.kapring) Kapringer Tabel 1.2 Pirateri i resten af verden 3 Piraterihændelser hele verden (ekskl. Somalia) Q3 Forsøg Skud afgivet Bording Kapring Total Verden Somalia Q3 Alle hændelser Forsøg Skud afgivet Bording (røveri) Kapringer *Data for 216 er år til dato, og en faldende kurve er derfor ikke ensbetydende med et faldende antal piratangreb. 25

27 Ordliste Bugser- og forsyningsskib - Skib som arbejder i offshore-industrien med bl.a. håndtering af ankrene, der holder boreplatforme på plads. Kemikalietanker - Skib som fragter kemikalier. Bareboatcharter - Et rederi udlejer eller lejer et skib uden mandskab for typisk en længere periode. BT - Måleenheden for et skibs bruttotonnage, et rummål, der omfatter samtlige skibets lukkede rum. 1 BT er 1 kubikfod / 2,83 m 3 Bugser- og bjærgningsskib m.v. - Skib som hjælper andre skibe ind og ud af havne samt udfører bjærgninger af nødstedte skibe. Køleskib - Skib som fragter nedkølede og frosne varer, så som frugt, grønt, kød og fisk. Liniefart - Betegnelse for skibe i regelmæssig trafik mellem bestemte havne. LR (Long Range) Produkttankskibe til transport af raffinerede olieprodukter i størrelsesordenen TDW. Olietankskib - Skib som fragter råolie og olieprodukter. Bulk carrier - Skib som er specielt indrettet til transport af massegods, f.eks. kul og korn. Panamax Skib i størrelsesordenen tdw. Den største skibstype som kan Bunkers - Betegnelsen for et skibs brændstof, typisk olie. Capesize Bulk carrier i størrelsesordenen 1.+ tdw. CAGR Compound annual growth rate Et udtryk for den gennemsnitlige, årlige vækst i % passere gennem Panama Kanalen. Produkttanker - Skib som fragter raffinerede olieprodukter. Reefer - Se køleskib. Ro-Ro skib - skib hvor al lasten køres om bord og i land via ramper vha. lastbiler eller specialkøretøjer. Selve lasten er ofte køretøjer. Containerskib - Skib som fragter containere i lastrum specielt indrettet hertil ved hjælp af lodrette spor til styring af containerne under lastning og losning samt fastholdelse under selve transporten. Dry Bulk - Gods som fragtes af bulk carriers f.eks.malm, kul og korn - modsat tanklast. EØS - er samlebetegnelsen for alle EU-landene + EFTA-landene Norge, Island og Lichtenstein. Fragttons (ft.) - Det mål, som fragten beregnes af. Kan være rummål, f.eks. kubikmeter, eller vægt, f.eks metriske tons. Gastanker - Skib som fragter flydende gasser. General Cargo - Stykgods. Kabelskib - Skib som nedlægger og reparerer søkabler. Tankfart - transport af flydende last med skibe i fri fart, som typisk hyres til enkeltrejser (voyage charter). TDW - Dødvægtstonnage angiver skibets lasteevne, dvs. maksimal ladning og brændstof i fuldt udrustet tilstand ved nedlastning til sommerfribordsmærke. Timecharter - Et rederi udlejer eller lejer et skib komplet med mandskab for en aftalt periode. Trampfart - Betegnelse for skibe i fri fart, som medtager enten fulde laster eller flere partlaster mellem havne, som ikke følger en fast rute. Tripcharter - Et rederi udlejer eller lejer et skib komplet med mandskab til enkeltrejser. Vagtskib - Skib der arbejder som stand-by sikkerhedsfartøj i offshore-industrien med bl.a. redning, brandslukning, affaldshåndtering etc. VLCC (Very Large Crude Carriers) Råolietankere i størrelsesordenen 3.+ TDW. Råolietankerne kan ikke passere Suez Kanalen. 26