Bilag til Center for Psykiatriindsats
|
|
- Marie Bendtsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Bilag til Center for Psykiatriindsats virksomhedsplan ÅR SOCIALOMRÅDET, RANDERS KOMMUNE
2 Indholdsfortegnelse 3. Bilag 1 - Beskrivelse af tilbuddenes aftalemål Aftalemål 1. Paderuphus Øget mestring Aftalemålets relevans Målgruppe Indsats og effekt Forankring Kompetencer Økonomi Fysiske rammer Forandringsteori: Paderuphus øget mestring Aftalemål 2. Bostøtten Randers Beskæftigelse og uddannelse (Min plan) Aftalemålets relevans Målgruppe Indsats og effekt Forankring Kompetencer Økonomi Fysiske rammer Forandringsteori: Bostøtten Randers Beskæftigelse og uddannelse (Min Plan) Aftalemål 3. Vesterbo - Somatisk helbredstjek og medicingennemgang Aftalemålets relevans Målgruppe Indsats og effekt Forankring Kompetencer Økonomi Fysiske rammer Forandringsteori: Støttecenter Vesterbo - Somatisk helbredstjek og medicingennemgang Aftalemål 4. Bostøtten Randers Helbredstjek Aftalemålets relevans Målgruppe Indsats og effekt Forankring
3 3.4.5 Kompetencer Økonomi Fysiske rammer Forandringsteori: Bostøtte Randers - Helbredstjek Aftalemål 5. Psykiatriens hus Medborgerskab Aftalemålets relevans Målgruppe Indsats og effekt Peer-undervisning Forankring Kompetencer Økonomi Fysiske rammer Forandringsteori: Psykiatriens Hus Medborgerskab Aftalemål 6. Bostøttecentrene Aktivt hverdagsliv på Støttecentrene Aftalemålets relevans Målgruppe Indsats og effekt Forankring Kompetencer Økonomi Fysiske rammer Forandringsteori: Bostøttecentrene - Aktivt hverdagsliv Aktivt medborgerskab
4 3. Bilag 1 - Beskrivelse af tilbuddenes aftalemål Dette bilag uddyber de enkelte tilbud/aftaleenheders aftalemål, som kort skitseres under Præsentation af effektmål jf. afsnit 2.5. I bilaget beskrives centrale elementer for aftalemålet, herunder relevansen af at arbejde mod målet, målgruppen, indsatsen og forventede effekt(er). På den baggrund opstilles en forandringsteori for hvert aftalemål, som mere forsimplet illustrerer, hvordan det forventes, at indsatsen og de tilførte ressourcer vil føre til kort- og langsigtede effekter for den specifikke målgruppe. 3.1 Aftalemål 1. Paderuphus Øget mestring Aftalemålets relevans På Paderuphus arbejdes der med at øge borgerens mestringsevne i alle aspekter af livet. Det drejer sig blandt andet om mestring af aktiviteter, netværk, uddannelse og job. Mestring er fundamentet for en positiv udvikling hos borgeren. I aftaleperioden er der sat et aftalemål i forhold til social mestring. Målet er valgt, da social mestring er et område, hvor alle borgere på Paderuphus har udfordringer og udviklingsmuligheder. Målsætningen for indsatsen er følgende: Borgerne opnår et socialt liv Målgruppe Målgruppen for aftalemålet er unge fra 18 til ca. 30 år, som er diagnosticeret med skizofreni eller personlighedsforstyrrelse. De fleste unge borgere på Paderuphus forsørges af kontanthjælp og har et lavt psykisk funktionsniveau, som giver sig til udtryk ved en lav grad af deltagelse i aktiviteter, vanskeligheder ved at udføre almindelige daglige rutiner omkring hygiejne og varetagelse af eget hjem. Nogle borgere har behov for støtte hver dag, andre har behov 1-2 gange om ugen. Målgruppen har brug for massiv støtte til at gennemføre forandringer af mindre og større karakter. Borgerne tager initiativ i starten af en forandringsproces, men erfaringen er, at borgerne efterfølgende har svært ved at fastholde initiativet, og der kan i denne sammenhæng være psykiske tilbagefald under en udviklingsproces. Borgerne skal have støtte til at fastsætte realistiske og opnåelige mål for egen formåen, idet de ofte har et selvbillede af ikke at lykkes på grund af erfaringer fra deres tidlige ungdomsår. Borgerne mister let overblik og har behov for støtte til forudsigelighed og struktur i hverdagen. De fleste borgere har familie og netværk, hvor det for nogle er en positiv relation, er det for andre en mere udfordrende relation. Alle har som udgangspunkt håb og drømme om fremtiden og er opsat på, at sygdommen ikke skal definere dem som person. De fleste borgere ønsker aktiviteter ud af huset samt uddannelse og arbejde, ligesom deres jævnaldrende, men er udfordret af, at de har svært ved at komme afsted i dagligdagen. Borgerens evne til at mestre et socialt liv vokser typisk under opholdet på Paderuphus. Et eksempel er benyttelsen af fællesrummet, som er det naturlige samlingssted i huset. Når en borger flytter ind på Paderuphus kan det være vanskeligt at komme i fællesrummet og have socialt samvær med andre beboere. Under opholdet på Paderuphus arbejdes der med social mestring således, at borgeren over tid mestrer at have socialt samvær med andre. Det er individuelt, hvilke tiltag, der skal samarbejdes med den enkelte borger om, da det individuelle funktionsniveau samt behov blandt beboerne er forskelligt fra hinanden. 4
5 3.1.3 Indsats og effekt Indsatsen for aftalemålet består i midlertidigt ophold på Paderuphus, hvor der skal arbejdes målrettet ud fra myndighedsbestillingen. Borgeren skal være samarbejdende om et intensivt træningsforløb, som kan strække sig over nogle få år. Der samarbejdes individuelt med hver enkelt borger. Borgerne er med i udarbejdelsen af pædagogiske planer og evalueringer af mål hver 6. uge i forhold til social mestring. Der laves ugeplaner i samarbejde med borgeren. Hvis borgeren eller kontaktpersonen ikke oplever, at der arbejdes med målene, eller at disse ikke er realistiske, kontaktes sagsbehandleren for et møde med henblik på justering af målene. Langt de fleste borgere er motiveret for at nå målene for at blive mere selvstændige og komme videre i livet. Samarbejdet med borgeren sker ud fra faglige tilgange beskrevet i Center for Psykiatriindsats metodekatalog jf. afsnit På Paderuphus anvendes: den kognitive tilgang, motivation, neuropædagogisk tilgang og jegstøtte. Det faglige fundament for arbejdet er en recovery-orienteret tilgang. - Kognitiv tilgang: Metoden er forankret i borgerens aktuelle situation og er optaget af, hvordan mennesket tænker om sig selv og sine omgivelser. Disse tanker har stor betydning for, hvordan mennesker følelsesmæssigt, kropsligt og adfærdsmæssigt reagerer. Forandring opnås ved at arbejde med menneskets tanker, som herefter vil aktivere en bestemt følelse, og det vil derefter påvirke valg af adfærdsstrategier. Modsat vil mennesket også kunne påvirke sine tanker ved at ændre sin adfærd - Jeg støtte: Der tages udgangspunkt i borgerens ønsker, håb og perspektiver. Derudfra hentes de elementer, der skal skabe forandring i fremtiden. Der arbejdes med at give borgeren mere selvværd - Neuropædagogik: Neuropædagogik bygger på viden fra neurologi og neuropsykologi. Neuropædagogik fokuserer på hjerneprocesserne og inddrager den kontekst, borgeren befinder sig i. På den måde tages individuelle pædagogiske tiltag i brug på baggrund af en generel viden om hjernen og hjerneprocesser. Der arbejdes med social mestring på mange forskellige måder. Hver proces med borgeren tilrettelægges individuelt og målrettet. Der arbejdes f.eks. først med at komme ud af egen lejlighed, dernæst at være i det sociale fællesskab blandt beboerne, senere at bevæge sig ud fra Paderuphus og opbygge netværk uden for Paderuphus samt deltage i aktiviteter generelt. Til sidstnævnte benyttes blandt andet byens tilbud til aldersgruppen, Psykiatriens Hus samt foreningslivet. Det er vigtigt at arbejde med sociale tilbud, som rækker ud over Paderuphus, for at understøtte og opbygge et netværk, som består, selvom borgeren fraflytter Paderuphus. Konkret betyder det, at kontaktperson og borger aftaler, hvad borger selvstændigt kan arbejde med i forhold til social mestring, og hvad der arbejdes med i fællesskab. Kontaktperson og borger udarbejder ugeskemaer, der blandt andet indeholder beskrivelser af, hvilke social tilbud borgeren skal deltage i, hvad der skal laves de forskellige dage, og hvad støtten til borgeren skal omhandle. Temaer, der indgår i ugeskemaet, er f.eks. samtale, arbejde med strategier til social mestring og ledsagelse. Målet er, at borgeren i højere og højere grad mestrer eget liv, og dermed også mestrer sociale sammenhænge. Det kan f.eks. være et mål, at borgeren skal deltage i fællesspisningen på Paderuphus. I processen mod at nå målet aftales der delmål, f.eks. at borgeren skal opholde sig i fællesrummet på tidspunkter, hvor der ikke er så mange mennesker. Herefter arbejdes der pædagogisk med dette mål. 5
6 Eksempler i forhold til at arbejde med at mestre sociale sammenhænge: På Paderuphus er der fællesspisning, hvilket er meget grænseoverskridende for mange, især for ny-indflyttede borgere. Hertil er det en del af det daglige samvær, at kontaktpersonen taler sammen med borgeren om, hvorfor det er svært for borgeren at deltage, og sammen aftaler, hvad der skal arbejdes med, førend borgeren deltager i fællesspisningen. Et eksempel på en indsats er en borger, der ikke spiser i fællesskabet på grund af utryghed og angst. Indsatsen starter ud med, at kontaktpersonen følger borgeren ind i fællesrummet for at hente mad, som borgeren derefter spiser i egen lejlighed. Når dette er trygt for borgeren, henter borgeren selv sin mad. Næste trin er, at borger sætter sig i fællesrummet med kontaktpersonen, eventuelt ved et andet bord, og spiser sit måltid. Når dette er trygt, flytter kontaktpersonen og borgeren sig over til fællesbordet og spise sammen. Dette er en proces, der kan tage mange måneder. Et andet eksempel på en indsats kan være i forhold til at komme ud af huset. Mange borgere har svært ved at komme ud og møde andre mennesker, da de bliver angste, hvilket låser deres handlemuligheder. En indsats herfor involverer mange små skridt. Første skridt er at komme ud af lejligheden og ud i fællesarealerne på Paderuphus med ledsagelse af kontaktpersonen. Derefter arbejdes der på at komme ud af hoveddøren og færdes på større områder. Først med ledsagelse af kontaktpersonen, derefter med kontaktpersonen på sidelinjen og til sidst på egen hånd Forankring Ledelsen deltager i alle handleplansmøder med myndighedsrådgiver, kontaktperson og borger med henblik på at søge implementering af social mestring i borgerens handleplan og målsætninger. Ledelsen deltager på beboergennemgangsmøderne og følger med i Bosted (dokumentationssystem), hvor alt vedrørende den enkelte borger er dokumenteret, med henblik på at sikre et kontinuerligt fokus på social mestring Kompetencer Alle medarbejdere har en faglig relevant uddannelse. Der følges under medarbejderudviklingssamtaler op på, om de enkelte medarbejdere har de nødvendige kompetencer. Indsatsen forudsætter, at medarbejderne har kompetencer i forhold til at varetage det motivationsrettede arbejde med borgeren med henblik på at få borgerne til at mestre eget liv i løbet af en forholdsvis kort periode Økonomi Aftalemålet kan iværksættes indenfor den nuværende økonomiske ramme Fysiske rammer Paderuphus er indrettet som et fælleshus, hvorudfra der går fire fløje, som hver især indeholder beboerlejligheder. Det betyder, at borgerne går igennem en lille gang, før de når ud i fællesrummet. Fællesrummet er stort og med mulighed for at sidde for sig selv. Køkkenet er langt, så borgerne kan deltage i madlavning og stadig stå alene. Fællesrummet benyttes til sociale sammenhænge, og det er i det rum social mestring øves i første omgang. 6
7 3.1.8 Forandringsteori: Paderuphus øget mestring Måltema og formål Ressourcer (Budget, input, aktiver eller investering) (Mission eller ide) Målgruppe (Gruppe af borgere, som indsatsen er målrettet) Indsats (Aktiviteter, forløb eller metode) Output (Præstationer, ydelser eller produkter) Kortsigtet effektmål (Ændringer i fx målgruppens viden, opfattelse eller færdigheder) Langsigtet effektmål (Ændringer i fx målgruppens status, færdigheder eller funktionsniveau) Personlig mestring Paderups vil bidrage til, at borgerne øger deres mestringsevne, så de kan indgå i sociale sammenhænge Medarbejderressourcer Myndighed Borgere bosat på Paderuphus i alderen ca år der er diagnosticeret med skizofreni eller personlighedsforstyrrelse Nogle borgere har behov for støtte hver dag, andre har behov 1-2 gange pr. uge Kendetegnende for målgruppen er: - Kontakthjælpsmodtagere - Lavt psykisk funktionsniveau - Lav grad af deltagelse i aktiviteter - Behov for massiv støtte ved små som store forandringer Fastlæggelse af (del)målsætninger vedrørende sociale mestring for og i samarbejde med den enkelte borger Udarbejdelse af ugeskema, der beskriver borgerens og kontaktpersonens rolle i forhold til at indgå i sociale sammenhænge Borgerne ledsages til og støttes i sociale sammenhænge på Paderuphus Borgerne ledsages til og støttes i sociale sammenhænge uden for Paderuphus Mål vedrørende social mestring er indskrevet i borgernes handleplaner og pædagogiske planer Borgerne indgår i sociale sammenhænge på Paderuphus med støtte Borgerne indgår selvstændigt i sociale sammenhænge på Paderuphus med Borgerne indgår i sociale sammenhænge uden for Paderuphus med støtte Borgerne indgår selvstændigt i sociale sammenhænge uden for Paderuphus Borgerne opnår et netværk uden for Paderuphus Borgerne opnår et socialt liv 7
8 - Mister let overblikket og kræver struktur og forudsigelighed - Har lavt selvværd - Har håb og drømme for fremtiden - Ønsker aktiviteter uden for huset såvel som job/uddannelse men har svært ved at overskue det og komme afsted i det daglige Evaluering og evt. justering af målsætninger vedrørende social mestring 8
9 3.2 Aftalemål 2. Bostøtten Randers Beskæftigelse og uddannelse (Min plan) Aftalemålets relevans For en psykisk sårbar borger, hvor der er behov for iværksættelse af flere offentlige indsatser for at komme i uddannelse eller beskæftigelse, kan kontakten til og samarbejdet med kommunen virke uoverskuelig. Dette skyldes, at der er tale om borgere, som har problemer udover ledighed, hvorfor energien adresseres til andre udfordringer i hverdagen. Gennem en relationel koordinering, der er særlig relevant for arbejdsprocesser, hvor fagprofessionelles udførelse af opgaveløsningen er præget af gensidig afhængighed 1, skabes der en kommunikation i arbejdsprocesser, som går på tværs af faglige funktioner, afdelinger og myndigheder. En relation koordinering kommunale fagpersoner imellem vil bevirke en koordineret borgerrettet indsats, der blandt andet kan støtte op om, at borgeren kommer i beskæftigelse. I forlængelse heraf tilbydes borgeren en psykosocial rehabiliteringsplan kaldet Min Plan. Planen sikrer, at indsatserne hænger sammen og understøtter hinanden på en meningsfuld helhedsorienteret måde for borgeren. Målsætningerne for aftalemålet er følgende: Flere borgere kommer i beskæftigelse eller uddannelse Flere borgere kommer tættere på arbejdsmarkedet Målgruppe Målgruppen for aftalemålet er borgere, der modtager bostøtte jf. SEL 85 og som samtidig har en kontanthjælpssag på Jobcenteret. I starten af aftaleperioden vil der være en pilotfase med særligt fokus på borgere over 30 år, der er bevilliget en bostøtte, vurderet aktivitetsparate, og tilknyttet Udviklingshuset på Jobcenteret. Konkret indgår 32 tilfældigt udvalgt borgere i denne fase med henblik på udvikling af redskaber og sagsgange. Efter sommeren 2017 vil der blive taget stilling til, hvorvidt indsats og dermed Min Plan skal udbredes til alle borgere med en sag i både Myndighed for Psykiatri og Jobcenteret. Borgere, som modtager bostøtte, er karakteriseret ved at have en nedsat psykisk funktionsevne, som typisk giver sig til udtryk ved et behov for støtte til at opretholde en struktur i hverdagen, støtte til egen motivation og igangsætning af initiativer. Derudover har målgruppen typisk brug for støtte til at tage kontakt til andre aktører i den enkeltes forløb, herunder jobcenter, bank og læge, behandlingsmæssige tiltag og socialt samvær og færden fx i forhold til at kunne benytte sig af offentlig transport. Borgere, der ikke er på kontanthjælp, er ikke en del af målgruppen for dette aftalemål. Der arbejdes dog beskæftigelsesrettet med disse borgere på anden vis. Det være sig fx i forhold til fastholdelse i uddannelse, eller motivation til skånejob, hvis borgeren er bevilliget førtidspension Indsats og effekt Den enkelte borger bliver visiteret ind i Myndighed for Psykiatri via det centrale visitationsudvalg for Socialafdelingen. Udvalget består af afdelingsledere for myndighedsafdelingerne i socialafdelingen. Dette sker ved, at borgeren er omfattet af målgruppen for de af servicelovens paragraffer, der forvaltes efter i Center for Psykiatriindsats. Borgeren bliver indkaldt til en samtale hos en rådgiver, som udreder borgeren via voksenudredningsmetoden (VUM). VUM er karakteriseret ved, at rådgiveren gennemgår borgerens ressourcer og begrænsninger i specifikke livsforhold. Herefter bliver der lavet en handleplan med max tre indsatsmål, hvor et beskæftigelsesrettet indsatsmål vil fremgå, hvis rådgiveren vurderer det relevant. Vurderer rådgiveren, i 1 Vestergaard, B. (2013), Fair proces Fra upopulære forandringer til medarbejdere der udvikler løsninger, 2. udgave, Fair proces. 9
10 samarbejde med borgeren, at der skal indstilles til bostøtte jf. SEL 85 gøres dette, hvorefter der bliver truffet afgørelse herom af afdelingsleder for Myndighed for Psykiatri. Såfremt det afgøres, at borgeren har behov for bostøtte, har Center for Psykiatriindsats max en måned til at finde en bostøtte til borgeren. Den efterfølgende indsats for borgeren er omdrejningspunktet for aftalemålet, hvor bostøtten agerer som udfører og den fagperson, der har den tætteste kontakt med borgeren igennem forløbet og derved indtager rollen som oversætter mellem systemer og borger. Bostøtten bliver desuden en formel samarbejdspartner for Jobcenteret. Borgeren bliver indkaldt til en række møder med et interval af tre måneder. Det er Jobcenter, der indkalder, og det vurderes fra gang til gang, om Myndighed for Psykiatri og bostøtten skal deltage. Der er mulighed for at deltage ved fremmøde eller video for de fagprofessionelle deltagere. Borgeren deltager i alle møder. Møderne er indkaldt med denne kadence, da det er Jobcenterets opfølgning, der sætter datoerne for opfølgningen. Denne del er standardiseret via lovgivningen. I Randers kommunes kvalitetsstandard for 85 er der en forpligtigelse til at følge op på bestillingen fra myndighed minimum en gang årligt. I pilotfasen skal der udvikles et visuelt samarbejdsdokument, hvor borgerens planer fra de forskellige områder bliver sat sammen i en socialrehabiliterende plan kaldet Min Plan. Formålet med denne er at koordinere de planer, der er lavet i samarbejde med borgeren, således de ikke kolliderer med hinanden. Borgerens indsatsmål fra Jobcenter, Myndighed for Psykiatri samt bostøttens pædagogiske delmål indgår i planen. Formålet med indførelsen af det visuelle redskab er, at borgerne opnår større grad af ejerskab i forhold til deres forløb, såvel som planen bidrager til en øget overskuelighed og gennemsigtighed over for borgere, der inddrages aktivt i udarbejdelsen deraf. Ændringen i forhold til tidligere praksis består i, at med Min plan bliver indsatserne koordineret med hinanden. Det er forventningen af redskabet vil forbedre den organisatoriske kvalitet og give den samlede indsats over for borgeren et kvalitetsløft, da den øgede koordinering skærper timingen af indsatser, giver en gennemsigtighed i forløbet og giver borgere en tryghed i at vide, at indsatserne koordineres på tværs af bevillingsområder Forankring Myndighed i Center for Psykiatriindsats indgår som del af samarbejdet mellem Socialafdelingen og Jobcenteret samt med borger og Bostøtte. Der har været afholdt fællesundervisning mellem myndighed i Jobcenteret og myndighed i Center for Psykiatriindsats med deltagelse af udvalgte bostøttemedarbejdere. Disse bostøttemedarbejdere skal, når pilotfasen er overstået, være medundervisere for øvrige kollegaer. Alle bostøttemedarbejdere får kendskab til Min Plan og kan samarbejde med de to myndigheder og støtte borgeren, så denne opnår overskuelighed i forhold til koordinering, planlægning og overblik for egen livssituation Kompetencer Bostøtten besidder de nødvendige kompetencer Økonomi Udgifterne indeholdes i den eksisterende ramme Fysiske rammer Møderne foregår på Jobcenter, hos Myndighed for Psykiatri eller i Psykiatriens Hus. Mødestedet er fleksibelt. Møderne holdes ved fremmøde eller via video. 10
11 3.6.8 Forandringsteori: Bostøtten Randers Beskæftigelse og uddannelse (Min Plan) Måltema og formål Ressourcer Målgruppe Indsats (Budget, input, aktiver (Gruppe af borgere, som (Aktiviteter, forløb eller eller investering) indsatsen er målrettet) metode) (Mission eller ide) Output (Præstationer, ydelser eller produkter) Kortsigtet effektmål (Ændringer i fx målgruppens viden, opfattelse eller færdigheder) Langsigtet effektmål (Ændringer i fx målgruppens status, færdigheder eller funktionsniveau) Beskæftigelse uddannelse og Sagsbehandler på Jobcentret Bostøtten Randers vil bidrage til at øge borgernes beskæftigelsesgrad eller bringe dem tættere på arbejdsmarkedet Medarbejderressourcer Myndighedsrådgiver Visuelt værktøj Min Plan Psykisk sårbare borgere der modtager bostøtte jf. SEL 85, og som samtidig har en kontanthjælpssag på Jobcenteret (pilotgruppe) Borgerne er karakteriseret ved at have behov for støtte til: - Opretholdelse af struktur i hverdagen - Oprettelse af egen motivation - Igangsætning af initiativer - Kontakt til andre aktører Bostøtten deltager i borgernes møder med Jobcentret Relationel koordinering mellem fagpersoner omkring den enkelte borger Bostøtten agerer oversætter mellem systemer og den enkelte borger Den enkelte borgers planer med tilhørende mål samles i én plan Der er udarbejdet et visuelt samarbejdsdokument Der er udarbejdet en Min Plan for alle borgere Borgerne oplever en forudsigelighed i forhold til deres plan for at komme i beskæftigelse Borgernes delindsatser falder hensigtsmæssigt set i forhold til borgerens samlede forløb Borgerne opnår større grad af ejerskab over deres plan for at komme i beskæftigelse Flere borgere kommer i beskæftigelse eller uddannelse Flere borgere kommer tættere på arbejdsmarkedet 11
12 3.3 Aftalemål 3. Vesterbo - Somatisk helbredstjek og medicingennemgang Aftalemålets relevans En nordisk undersøgelse viser, at mennesker med psykiske sygdomme lever år kortere end resten af befolkningen. Samtidig tyder det på, at en del af denne overdødelighed kan forebygges, men det vil kræve, at mennesker med psykiske sygdomme i langt højere grad end i dag får hjælp til at ændre deres livsstil 2. For borgerne på Vesterbo gælder det, at alle har været i langvarig medicinsk behandling og er præget af at have levet med en psykisk lidelse igennem mange år. Til trods for sundhedsfremmende indsatser på Vesterbo har der ikke været foretaget kontinuerlige tjek af borgernes somatiske helbredstilstand eller gennemgang af borgernes medicin. Dette forekommer meget relevant set i lyset af førnævnte forskning vedrørende overdødelighed blandt psykisk sårbare. Endvidere er mange af borgerne på Vesterbo ramt af en del somatiske sygdomme, som diabetes, KOL, astma, forhøjet blodtryk og forhøjet kolesterol, hvorfor der både er behov for en forebyggende og behandlende indsats. Indsatsen på Vesterbo rummer to projekter, som begge føder ind i resultatmålet omkring sundhed. Det ene er helbredstjek af borgere med fokus på somatiske sygdomme og symptomer, hvor der er indgået et samarbejde mellem Region Midtjylland, praktiserende læger samt Syddjurs, Norddjurs og Randers Kommune. Hermed er det hensigten at iværksætte en målrettet indsats for borgere, der er omfattet af SEL 141, med det formål at styrke borgernes fysiske sundhedstilstand og sikre større lighed i sundhed i samfundet. Rammen for indsatsen er et helbredstjek af borgerens somatiske helbredssituation. Det andet projekt omhandler gennemgang af borgernes medicin med henblik på at optimere borgernes medicin forbrug. Samlet set bidrager de to projekter til følgende målsætning: Borgernes fysiske sundhedstilstand er forbedret Målgruppe Målgruppen for aftalemålet er borgere i alderen 25 år og opefter, som er bosat på støttecenter Vesterbro. For projekt vedrørende medicingennemgang er målgruppen yderligere indskrænket til borgere, der får antipsykotisk medicin i doser, der overstiger det anbefalede eller får to eller flere antipsykotiske præparater. Størstedelen af borgerne på Vesterbo er diagnosticeret med skizofreni og enkelte med personlighedsforstyrrelser. Borgerne har førtidspension som det primære forsørgelsesgrundlag og kun få modtager dag- eller beskæftigelsestilbud. Nogle opnår indhold i hverdagen ved at deltage i aktiviteter ude af huset, men for langt de fleste er fokus udelukkende på at få hverdagen til at fungere. Der er få borgere, der har kontakt til deres pårørende. 2 Nordentoft, M. m.fl. (2015): Psykisk sygdom og ændringer i livsstil, Vidensråd for forebyggelse. Lokaliseret d på: 12
13 3.3.3 Indsats og effekt Helbredstjek Indsatsen for aftalemålet udspringer af, at borgeren får udleveret en minivejledning om tilbud om helbredstjek og indsatsen fra Regionen. Denne gennemgås sammen med kontaktpersonen. Herefter er det kontaktpersonens opgave at have fokus på at motivere borgeren til helbredstjek ved hvert besøg. Borgeren kan have barrierer i forhold til at arbejde med målet i form af social angst, lægeskræk og lignende. Dette kan gøre, at motivationsperioden bliver længerevarende. Til trods for at der ikke er udsigt til, at borgeren kommer afsted, vil kontaktpersonen dog fortsat tage det løbende op i håb om, at det lykkes på et tidspunkt. Hvis borgeren har forhindringer i forhold til at tage til og gennemføre et helbredstjek, arbejdes der individuelt med dette ud fra faglige tilgange. Her anvendes den kognitive tilgang, motivation, neuropædagogisk tilgang og jeg-støtte: - Kognitiv tilgang: Metoden er forankret i borgerens aktuelle situation og er optaget af, hvordan mennesket tænker om sig selv og sine omgivelser. Disse tanker har stor betydning for, hvordan mennesker følelsesmæssigt, kropsligt og adfærdsmæssigt reagerer. Forandring opnås ved at arbejde med menneskets tanker, som herefter vil aktivere en bestemt følelse, og det vil derefter påvirke valg af adfærdsstrategier. Modsat vil mennesket også kunne påvirke sine tanker ved at ændre sin adfærd. - Jeg støtte: Der tages udgangspunkt i borgerens ønsker, håb og perspektiver og derudfra hentes de elementer, der skal skabe forandring i fremtiden. Der arbejdes med at give borgeren mere selvværd. - Neuropædagogik: Neuropædagogik bygger på viden fra neurologi og neuropsykologi. Neuropædagogik fokuserer på hjerneprocesserne og inddrager den kontekst, borgeren befinder sig i. På den måde tages individuelle pædagogiske tiltag i brug på baggrund af en generel viden om hjernen og hjerneprocesser. De faglige tilgange anvendes til at motivere borgeren og nedbryde vedkommendes barrierer, således at kontaktpersonen kan indgå et samarbejde med borgerens læge om helbredstjek, herunder at være behjælpelig med at bestille tid og ledsagelse dertil. Det helbredstjek, som borgernes tilbydes, består konkret af to dele: Del 1 - prøvetagning: Denne del omfatter et helbredstjek ved læge eller sygeplejerske, hvor borgeren medbringer eventuel medicin. Borgeren bliver spurgt til henholdsvis psykiske og fysiske sygdomme og alment velbefindende. Desuden spørges der systematisk ind til KRAM-faktorer (kost, rygning, alkohol og motion), tandlæge, netværk og kontakt til socialpsykiatrien. Borgeren vejes og BMI udregnes. Helbredstjekket indebærer afdækning af følgende: - Hæmatologiske kvantiteter (hæmoglobin, trombocytter og leukocytter), som er betegnelsen for en række kvantitative cytologiske og biokemiske undersøgelser og analyser, som anvendes til karakterisering af blodets cellulære bestanddele, dvs. erytrocytter, leukocytter og trombocytter - Væsketal (natrium, kalium og kreatinin, albumin) - Levertal (ALAT, GGT, BASP) - Cobalamin (B12) - Vitamin B12+D (S-25-OHD) - HbA1c, der anvendes både til diagnostik og monitorering af diabetes - Thyreoidea-prover (TSH), der anvendes til at måle stofskiftet - Calcium 13
14 - Fasereaktant (CRP/SR), der anvendes til at påvise og monitorere inflammationer - EKG (måling af hjertet elektriske aktivitet), BT, højde, vægt, lungefunktion - Lipider (mættede og umættede fedtstoffer) - Evt. screening af urin for misbrugsstoffer (praksis får urinstiks stillet til rådighed). Formålet med prøvetagningen er at få afdækket borgerens fysiske sundhedstilstand, som den efterfølgende samtale vil tage udgangspunkt i. Del 2 - helbredssamtale: En uge efter helbredstjekket møder borgeren til konsultation hos den praktiserende læge. Lægen gennemgår fund, foretager en medicingennemgang og lægger en plan for det videre forløb. Med henblik på at identificere behov for forebyggende og behandlende indsatser tager samtalen udgangspunkt i resultater fra prøvetagningen. Målet for samtalen med lægen er, at: - Borgeren bliver bekendt med sin egen somatiske helbredstilstand - At den enkelte borger opfordres til at nedskrive ét og højst tre sundhedsmål for det kommende år - At der aftales en plan for borgeren til opnåelse af de opstillede mål samt eventuel henvisning til relevante forebyggende eller behandlende tilbud. Efter helbredstjek og -samtale ved egen praktiserende læge vil borgeren deltage i et møde med sagsbehandler og kontaktperson, hvor mål i forhold til resultater fra lægesamtalen vurderes og indskrives i borgerens handleplanen. Et eksempel på en borgers kontaktpersonsforløb efter helbredstjek og -samtale: Hvis en borger har diabetes og forhøjet kolesterol, vil kontaktpersonen i samarbejde med borgeren iværksætte tiltag vedrørende kost og motion. Der vil blive lavet madplaner, ledsagelse til indkøb, støtte til madlavning og en dialog om, hvorfor sund kost er så vigtigt med henvisning til lægesamtalen. Kontaktpersonen vil være understøttende, men begynde at lægge mere og mere ansvar over til borgeren, da det er vigtigt at borgeren selv kan se formålet med indsatsen. Ligeledes vil kontaktpersonen være ledsagende i forhold til motionsaktiviteter, såsom gå-, løbe-, eller cykelture, motionscenter eller andet, indtil borgeren er tryg ved at gøre det alene. Der vil ved hver samtale være en dialog om emnet med borgeren. Formålet med indsatsen er, at borgeren får en større indsigt i egen sundhed og at somatiske sygdomme opdages tidligt Medicingennemgang Det afklares primo 2017, hvor mange af Vesterbos 14 borgere, der kan deltage i Regionens projekt om medicingennemgang af antipsykotisk medicin. Kriterierne for en borgers deltagelse er, at denne er ordineret to eller flere antipsykotiske præparater. Kontaktpersonen gennemgår borgerens medicinlister med henblik på at afdække, hvor mange borgere, der er mulige deltagere i projektet. Derefter kontaktes den enkelte borger, som informeres om projektet. Borgeren præsenteres for informationsmateriale om projektet og skal herefter give samtykke til at deltage. Hvis borgeren tilkendegiver dette, kontaktes Regionen, og projektet sættes i værk. Formålet med gennemgang af borgernes medicin er at optimere behandlingen af borgere, der får antipsykotisk medicin i doser, der overstiger det anbefalede, og/eller som får to eller flere antipsykotiske præparater. Tilbuddet er et samarbejde i Region Midtjylland mellem borgerne, regionspsykiatrien, de praktiserende læger, de kommunale og regionale botilbud, Hospitalsapoteket og Klinisk Farmakologisk Afdeling. Sundhedsstyrelsen har via SATS-puljemidler bevilget Region Midtjylland midler til at tilbyde medicingennemgang til borgere i behandling med antipsykotisk medicin. Disse medicingennemgange foretages i første omgang af en farmaceut. Medicingennemgangene bliver derefter diskuteret i et tværfagligt medicinteam bestående af en 14
15 klinisk farmakolog, en psykiater, en praktiserende læge og en farmaceut. Når borgerens medicin har været til gennemgang i det tværfaglige team, informeres borgerens psykiater, og borgeren vil blive indkaldt til samtale omkring resultaterne, ændringer og opfølgning Forankring Ledelsen deltager i nogle af handleplansmøderne med sagsbehandlerne for at holde fokus på og for at kunne bakke medarbejdere og borgere op i, at der arbejdes efter mål opstillet på baggrund af projekterne. Ledelsen deltager på beboergennemgangsmøderne med henblik på at fastholde fokus på projekterne og give mulighed for, at medarbejdere kan udveksle erfaringer Kompetencer Alle medarbejdere har en faglig relevant uddannelse for at kunne varetage opgaven. Der følges op på, om de enkelte medarbejdere har de nødvendige kompetencer under MUS-samtaler. Indsatsen forudsætter, at medarbejderne har kompetencer i forhold til at varetage det motivationsrettede arbejde med borgerne for at få borgerne til helbredstjek eller til at indvillige i en medicingennemgang. Motivationsarbejde er i forvejen en stor del af kontaktpersonernes arbejdsopgaver i hverdagen og ligger derfor som en væsentlig kompetence for kontaktpersonerne Økonomi Indsatsen er indeholdt i den eksisterende økonomiske ramme Fysiske rammer Projekterne kan udføres i de eksisterende fysiske rammer. Møderne afholdes enten i beboernes eget hjem eller i fælleslokalerne. 3 Region Midtjylland: Et tværfagligt tilbud - til borgere, der er i behandling med antipsykotisk medicin, lokaliseret d på: 15
16 3.3.8 Forandringsteori: Støttecenter Vesterbo - Somatisk helbredstjek og medicingennemgang Måltema og formål Ressourcer Målgruppe Indsats (Budget, input, aktiver (Gruppe af borgere, som (Aktiviteter, forløb eller eller investering) indsatsen er målrettet) metode) (Mission eller ide) Output (Præstationer, ydelser eller produkter) Kortsigtet effektmål (Ændringer i fx målgruppens viden, opfattelse eller færdigheder) Langsigtet effektmål (Ændringer i fx målgruppens status, færdigheder eller funktionsniveau) Sundhed Støttecenter Vesterbo vil styrke borgernes fysiske sundhed og herved bidrage til at mindske uligheden i forhold til sundhed i samfundet Indsatsen tilbydes som en del af den eksisterende ramme Medarbejderressourcer Ledelsessamarbejde med Region Midtjylland, Norddjurs og Syddjurs kommune Samarbejde med praktiserende læger og psykiatrier Samarbejde med tværfaglige medicinteams Samarbejde med myndighedsafdelingen omkring Borgeren i alderen 25 år og opefter, som er bosat på støttecenter Vesterbro Størstedelen af borgerne er diagnosticeret med skizofreni og enkelte med personlighedsforstyrrelser Borgerne har førtidspension som det primære forsørgelsesgrundlag, og modtager ikke dag- eller beskæftigelsestilbud. Få borgere har kontakt til deres pårørende. Målgruppe i forhold til medicinskgennemgang har Borgerne motiveres til og informeres om helbredstjek og medicingennemgang Helbredstjek: Indsatsen opdelt i delforløb (1) Borgeren støttes efter behov til lægekontakt (2) Første prøvetagning/helbredsundersøgelse) hos egen læge (3) Helbredssamtale. Gennemgang af resultater og fund. Identificere behov for forebyggende indsats og behandling (4) Møde/kontakt mellem borger, kontaktperson Sundhed indgår som indsatsmål i 141 handleplanen 100 % af borgerne har fået foretaget prøvetagning hos egen lægen 100 % af borgerne har haft en helbredsundersøgelse hos egen læge Borgerne er motiveret for at øge deres sundhed Borgerne har en sundhedsfremmende adfærd Borgerne følger anbefalinger fra det tværfaglige medicinteam i forhold til deres medicinske behandling Borgernes fysiske sundhedstilstand er forbedret 16
17 borgerens indsatsmål følgende inklusionskriterium: Borgerne får to eller flere antipsykotiske præparater og myndighed med henblik på at opstille indsatsmål for borgeren 5) Sundhedsfremmende aktiviteter iværksættes for borgeren Medicingennemgang: 1) Borgerne giver samtykke 2) Farmaceut foretager medicingennemgang og udarbejder forslag til interventioner 3) Det tværfaglige medicinteam behandler de foreslåede ændringer 4) Teammøde med borgeren, hvor der tages stilling til ændringer og opfølgning 5) Der foretages ændringer i borgerens medicin 17
18 3.4 Aftalemål 4. Bostøtten Randers Helbredstjek Aftalemålets relevans En nordisk undersøgelse viser, at mennesker med psykiske sygdomme lever år kortere end resten af befolkningen. Samtidig tyder det på, at en del af denne overdødelighed kan forebygges, men det vil kræve, at mennesker med psykiske sygdomme i langt højere grad end i dag får hjælp til at ændre deres livsstil 4. En stor del af de borgere, der visiteres til bostøtte i Center for Psykiatriindsats jf. SEL 85 har svært ved at motivere sig selv til at tage kontakt til egen læge og få bestilt tid til et fysisk helbredstjek. For flere af disse borgere gælder det, at de har været i langvarig medicinsk behandling og er præget af at have levet med psykiske lidelser gennem flere år. Der har for manges vedkommende ikke været kontinuerlige gennemgange af egen somatisk helbredstilstand. Det er relevant set i lyset af fremlagt forskning på området. På denne baggrund er der indgået et samarbejde mellem Region Midtjylland, praktiserende læger, Syddjurs, Norddjurs og Randers Kommune med henblik på at lave en målrettet indsats for borgere med en handleplan, der er omfattet af SEL 141. Denne indsats har til formål at sikre større lighed i sundhed ud fra følgende målsætning: Borgernes fysiske sundhedstilstand er forbedret Målgruppe Målgruppen for aftalemålet omfatter aktuelt cirka 430 borgere i alderen 18 år og opefter, der har en svær psykisk sygdom, herunder også ADHD. Forsørgelsesgrundlag og arbejdsmarkedsstatus for borgerne spænder fra ordinært arbejde (fåtallig), flexjob, beskyttet beskæftigelse, sygedagpenge, ressourceforløb, kontanthjælp til pension. Målgruppen er karakteriseret ved bl.a. at have brug for støtte til: - At opretholde struktur på hverdagen - Egen motivation og igangsætning - Kontakt til øvrige instanser, herunder jobcenter, aktiviteter, myndighed, læge, bank, mm. - At opretholde kontakt til netværk - At bryde angst/social angst - Praktiske gøremål i hjemmet Indledningsvist til dette aftalemål er det nævnt, at der er tale om borgere, som har svært ved at motivere sig selv til helbredstjek. Det skal imidlertid bemærkes, at målgruppen også favner borgere, som allerede og igennem flere år har haft aftaler med egen læge om årlige helbredstjek, hvor tiltaget ikke opleves som nyt, og hvor motivationsarbejdet ikke fylder i forhold til samarbejdet mellem borger og bostøtte. Disse borgere udgør en mindre del af målgruppen Indsats og effekt Indsatsen for dette aftalemål indebærer, at psykisk sårbare borgere tilknyttet Bostøtten i Center for Psykiatriindsats tilbydes støtte til et årligt helbredstjek via bostøttemedarbejder. 4 Nordentoft, M. m.fl. (2015): Psykisk sygdom og ændringer i livsstil, Vidensråd for forebyggelse. Lokaliseret d på: 18
19 Forud for at den enkelte borger får et helbredstjek, har bostøttemedarbejderen en opgave i at motivere borgeren til konsultation hos egen læge, hvilket gøres ud fra en bevidsthed om de forskellige udfordringer, som borgeren måtte have. Dette kan være angstproblematikker, som kan betyde, at borgeren har meget svært ved at forlade eget hjem. Derfor kan motivationsperioden vare længe og alligevel ende med, at borgeren ikke ser sig i stand til at få foretaget helbredstjekket på det aktuelle tidspunkt. Dette afholder imidlertid ikke bostøttemedarbejderen fra at bringe helbredstjek op som tiltag sidenhen. Bostøttemedarbejderen medbringer en minivejledning til borgeren, der er udarbejdet i samarbejde med de praktiserende læger og Region Midtjylland for præsentation af og motivation til helbredstjek. Bostøttemedarbejderen støtter i opstartsfasen borgeren efter behov i forhold til kontakt til egen læge, tidsbestilling og følgeskab til læge. For borgere med et lavt psykisk funktionsniveau kan bostøttens ledsagelse og deltagelse være forudsætningen for, at borgeren møder op hos lægen. Borgere med psykisk sårbarhed kan have svært ved at komme ud blandt andre mennesker, da angst og depression ofte fylder. Andre kan have svært ved at holde fast i aftaler og selvstændigt overholde lægebesøg mm., hvorfor medarbejderen, med samtykke fra borgeren, går mere styrende ind i kontakten til læge samt følger borgeren. Det er forventningen, at størsteparten af borgerne vil indgå aftale om ledsagelse. Det helbredstjek, som borgernes tilbydes består af to dele: Del 1 - prøvetagning: Denne del omfatter et helbredstjek ved læge eller sygeplejerske, hvor borgeren medbringer eventuel medicin. Borgeren bliver spurgt til henholdsvis psykiske og fysiske sygdomme og alment velbefindende. Desuden spørges der systematisk ind til KRAM-faktorer (kost, rygning, alkohol og motion), tandlæge, netværk og kontakt til socialpsykiatrien. Borgeren vejes og BMI udregnes. Helbredstjekket indbefatter følgende forhold: - Hæmatologiske kvantiteter (hæmoglobin, trombocytter og leukocytter), som er betegnelsen for en række kvantitative cytologiske og biokemiske undersøgelser og analyser, som anvendes til karakterisering af blodets cellulære bestanddele, dvs. erytrocytter, leukocytter og trombocytter - Væsketal (natrium, kalium og kreatinin, albumin) - Levertal (ALAT, GGT, BASP) - Cobalamin (B12) - Vitamin B12+D (S-25-OHD) - HbA1c, der anvendes både til diagnostik og monitorering af diabetes - Thyreoidea-prover (TSH), der anvendes til at måle stofskiftet - Calcium - Fasereaktant (CRP/SR), der anvendes til at påvise og monitorere inflammationer - EKG (måling af hjertet elektriske aktivitet), BT, højde, vægt, lungefunktion - Lipider (mættede og umættede fedtstoffer) - Evt. screening af urin for misbrugsstoffer (praksis får urinstiks stillet til rådighed). Formålet med prøvetagningen er at få afdækket borgerens fysiske sundhedstilstand, som den efterfølgende samtale vil tage udgangspunkt i. Del 2 - helbredssamtale: En uge efter helbredstjekket møder borgeren til konsultation hos den praktiserende læge. Lægen gennemgår fund, foretager en medicingennemgang og lægger en plan for det videre forløb. Med henblik på at identificere behov for forebyggende og behandlende indsatser tager samtalen udgangspunkt i resultater fra prøvetagningen. Målet for samtalen med lægen er, at: 19
20 - Borgeren bliver bekendt med sin egen somatiske helbredstilstand - At den enkelte borger opfordres til at nedskrive ét og højst tre sundhedsmål for det kommende år - At der aftales en plan for borgeren til opnåelse af de opstillede mål samt eventuel henvisning til relevante forebyggende eller behandlende tilbud. Efter helbredstjek og -samtale ved egen praktiserende læge, vil borgeren deltage i et møde med sagsbehandler og bostøtte, hvor mål i forhold til resultater fra lægesamtale vurderes og indskrives i 141 handleplan. Denne plan danner grundlag for, hvad borgeren med støtte fra bostøttemedarbejderen fremadrettet skal arbejde med i forhold til sundhed. Borgeren undersøger, planlægger og afprøver i samarbejde med bostøttemedarbejderen sundhedsfremmende tiltag i form af motion, rygestopkurser, kostændringer, gruppeforløb mm. Borgerens individuelle sundhedsmål bliver et kontinuerligt arbejdspunkt, der støttes, så længe det kalder på støtte af bostøttemedarbejderen. Helbredstjekket skal medvirke til 1) at sikre større lighed i sundhed gennem et tværsektorielt tilbud i samarbejde mellem kommune, praktiserende læger og psykiatrien, 2) at øge den enkeltes fysiske sundhedstilstand samt 3) på langt sigt at reducere overdødeligheden for borgere med psykiske lidelser Forankring Myndighed understøtter indsatsen vedrørende helbredstjek som obligatorisk del af bestillingen af bostøtte til borgeren. Aftalen er indgået mellem myndighed og udfører (Bostøtte) i Center for Psykiatriindsats. Ledelsen har desuden indkaldt alle bostøttemedarbejdere til orienterings-/informationsmøde vedrørende helbredstjek, hvor praktiserende læge, som er tovholder på indsatsen samt konsulent fra Region Midtjylland (Nære sundhedstilbud strategi og planlægning) deltager. Der er aftalt, på foranledning af bostøttemedarbejdere, at arbejdsgruppen vedrørende helbredstjek under Region Midtjylland udarbejder en pixibog til brug for præsentation og motivation hos borgere Kompetencer Indsatsen forudsætter, at medarbejderne har kompetencer i forhold til at varetage det motivationsrettede arbejde med borgeren med henblik på at få borgerne til helbredstjek. Motivationsarbejdet er en gennemgående indsats for borgere, der modtager bostøtte, hvorfor dette er en allerede indlejret kompetence hos bostøttemedarbejderne Økonomi Aftalemålet kan iværksættes indenfor den nuværende økonomiske ramme Fysiske rammer Samarbejdet mellem borger og bostøtte finder som oftest sted i borgerens eget hjem, hvorfor det er her, motivation til og planlægning af det videre forløb for borgeren vil foregå. Den efterfølgende indsats kan med fordel tilbydes i Psykiatrien Hus i Randers, der allerede er et kendt sted for nogle borgere, mens andre allerede frekventerer huset. Psykiatriens hus kan dermed være med til at danne rammen om en vis tryghed for borgeren i forbindelse med dennes sundhedsfremmende indsats. Psykiatriens hus, som også er bostøttemedarbejderens fysiske base, tilbyder som uvisiteret tilbud både motion, rygestopkurser, sund kost, livstilskurser mm. til målgruppen. I regi af bostøtte kan der visiteres til gruppebaserede indsatser i form af Fod på vægten og Social og personlig mestring, som kan understøtte borgeren i sundere livsstil og øget fysisk helbredsmæssig tiltag. 20
21 3.4.8 Forandringsteori: Bostøtte Randers - Helbredstjek Måltema og formål Ressourcer (Budget, input, aktiver eller investering) (Mission eller ide) Målgruppe (Gruppe af borgere, som indsatsen er målrettet) Indsats (Aktiviteter, forløb eller metode) Output (Præstationer, ydelser eller produkter) Kortsigtet effektmål (Ændringer i fx målgruppens viden, opfattelse eller færdigheder) Langsigtet effektmål (Ændringer i fx målgruppens status, færdigheder eller funktionsniveau) Sundhed Bostøtten Randers vil styrke borgernes fysiske sundhed og herved bidrage til at mindske uligheden i forhold til sundhed i samfundet Indsatsen tilbydes som en del af den eksisterende 85 bostøtte Medarbejderressourcer Ledelsessamarbejde med Region Midtjylland, Norddjurs og Syddjurs kommune Samarbejde med praktiserende læger Samarbejde med myndighedsafdelingen omkring borgernes indsatsmål Borgere på 18 år og herover med svær psykisk sygdom Hovedparten er i job på særlige vilkår eller står uden for arbejdsmarkedet Målgruppen er karakteriseret ved behov for støtte til: - At opretholde struktur i hverdagen - Motivation og igangsætning - Kontakt til og koordinering med myndigheder/det offentlige generelt - Opretholdelse af netværk Borgeren motiveres og informeres gennem bostøttemedarbejder Indsatsen opdelt i delforløb (1) Borgeren støttes efter behov til lægekontakt (2) Første prøvetagning/helbredsundersøgelse hos egen læge (3) Helbredssamtale. Gennemgang af resultater og fund. Identificere behov for forebyggende indsats og behandling 4) Møde/kontakt mellem borger, bostøtte og myndighed med henblik på at opstille To gange årligt foretages ledelsesopfølgning i forhold til, hvor mange borgere der har modtaget helbredstjek 75 % af borgerne har fået foretaget et årligt helbredstjek (henholdsvis prøvetagning og samtale) Sundhed indgår som indsatsmål i borgernes 141 handleplanen Borgerne opnår viden om egen sundhedstilstand Borgerne er motiveret for at øge deres sundhed Borgerne har en sundhedsfremmende adfærd Borgernes fysiske sundhedstilstand er forbedret 21
22 Psykiatriens hus, der tilbyder uvisiteret sundhedstilbud - At bryde angst/social angst - Praktiske gøremål i hjemmet indsatsmål for borgeren 5) Sundhedsfremmende aktiviteter iværksættes for borgeren 22
23 3.5 Aftalemål 5. Psykiatriens hus Medborgerskab Aftalemålets relevans Mange borgere med psykiske lidelser oplever tiden efter et udredningsforløb eller en hospitalsindlæggelse som vanskelig og kaotisk. Den nødvendige hjælp og støtte til at finde fodfæste og få etableret et meningsfuldt hverdagsliv er ikke altid tilgængelig. Dertil kommer, at mange borgere med psykiske lidelser oplever stigmatisering og inkluderes ikke i tilstrækkelig grad i det omgivende samfund 5. Stigmatiseringen manifesterer sig som et skel mellem dem og os både i forholdet mellem borger med psykiske vanskeligheder og fagprofessionelle, men også mellem borger med psykiske vanskeligheder og det omgivende samfund (civilsamfundet). Med henblik på at afhjælpe dette inddrages borgere, som lider eller har lidt af en psykisk lidelse, i samskabelse af kommunale og regionale indsatser for mennesker med psykiske lidelser. Formålet hermed er tosporet: Dels at en tidlig og målrettet støtte, som gives af personer, der selv har erfaring med psykiske vanskeligheder (omtales herefter som peer-støtte) kan være medvirkende til at forebygge, at problemerne vokser sig større hos psykisk sårbare, dels at de borgere med erfaring med psykiske lidelser, som indgår i indsatsen over for psykisk sårbare (omtales herefter som peer-undervisere), oplever sig understøttet i deres individuelle recovery-proces og forbedre deres muligheder for at blive hovedaktør i eget liv. I målsætningen for aftalemålet fokuseres der på peer-undervisernes udbytte af at indgå i en kommunal indsats ud fra følgende målsætning: Peer-undervisere oplever at være ligeværdige med fagprofessionelle og have en meningsfuld tilknytning til samfundet Målgruppe Målgruppen for aftalemålet er borgere med levede erfaringer inden for psykiatriområdet over 18 år, som er afklaret med deres sygdom og klar til at lære at omsætte deres viden til en funktion som peer-underviser. Peer-underviseren skal være godt på vej i sin egen recovery-proces og skal være indstillet på at bruge personlige erfaringer i undervisningen af psykisk sårbare. Peer-underviseren skal være i stand til at forholde sig reflekterende og nuanceret til sig selv og andre. Peer-underviseren skal kunne tilsidesætte egne behov og sætte sig i borgere med psykisk sårbarheds sted. Målgruppen er desuden kendetegnet ved følgende 6 : De er robuste og rummelige og formår at sætte sig ud over egen situation De kan modtage og afgive læring De er stabile i fremmøde De har en anerkendende og nysgerrig tilgang til andre mennesker De er gode til at lytte 5 Jacobsen, B. C. m.fl. (2010): Stigma og psykiske lidelser - som det opleves og opfattes af mennesker med psykiske lidelser og borgere i Danmark, Danske Regioner, DSI og SFI, lokaliseret d på: 6 Målgruppedefinitionen er udarbejdet med udgangspunkt i: Repper, J. (2013): Peer Support Workers: A practival guide to implementation, lokaliseret d på: 23
til den udarbejdede "psykiatripakke" - der er den samme, som anvendes i Regionspsykiatrien. En sådan "psykiatripakke" omfatter: - Hæmatologiske kvanti
Aftale vedr. Helbredstjek for borgere omfattet af Servicelovens 141 i Randers-klyngen 1 Aftalens parter Aftalen indgås mellem Region Midtjylland og PLO Midtjylland og omfatter alene praktiserende læger
Læs mereKvalitetsstandard for støttecentre og de små bofællesskaber. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015
12 Kvalitetsstandard for støttecentre og de små bofællesskaber Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau. Den beskriver
Læs mereSERVICEDEKLARATION MENTORSTØTTE
SERVICEDEKLARATION MENTORSTØTTE Vestmanna Allé 8 Telefon: 5087 5248 Afdelingsleder: Inger Thorup Jensen E-mail: inger.thorup.jensen@99454545.dk Præsentation af tilbuddet: Mentorstøtten er et individuelt
Læs mereKvalitetsstandard 85
Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede
Læs mereAt gøre den unge i stand til på sigt at klare sig i eget hjem og eventuelt med støtte
107-botilbud på Munkegården, Avernakø Baggrund for 107-tilbud: Unge med særlige behov som følge af nedsat funktionsniveau eller særlige sociale problemer kan henvises til et midlertidigt botilbud gennem
Læs mereVirksomhedsplan for Center for Psykiatriindsats ÅR SOCIALOMRÅDET, RANDERS KOMMUNE
Virksomhedsplan for Center for Psykiatriindsats ÅR 2017-2018 SOCIALOMRÅDET, RANDERS KOMMUNE Indholdsfortegnelse 1. Aftalestyring... 2 1.1 Grundlaget for virksomhedsplanerne år 2017 og 2018... 2 2. Beskrivelse
Læs mereKvalitetsstandard for Hjælp, Omsorg eller Støtte samt optræning efter servicelovens 85
Kvalitetsstandard for Hjælp, Omsorg eller Støtte samt optræning efter servicelovens 85 juli 2019 Kvalitetsstandard for Hjælp, Omsorg eller Støtte samt optræning efter servicelovens 85 Indledning...3 Værdier
Læs mereSERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN SOCIALPSYKIATRIEN
SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN SOCIALPSYKIATRIEN Vestmanna Allé 9700 Brønderslev Telefon: 5087 5248 Afdelingsleder: Inger Thorup Jensen E-mail: inger.thorup.jensen@99454545.dk Præsentation af tilbuddet:
Læs mereNår sindet smerter - modul 2 Diagnostik af depression og angst
Når sindet smerter - modul 2 Diagnostik af depression og angst København, den 21. september 2017 Thomas Borgen Uhre Sundhedsstyrelsen Referenceprogram for unipolar depression hos voksne - 2007 Thomas Borgen
Læs mereKvalitetsstandard - For midlertidigt botilbud
Kvalitetsstandard - For midlertidigt botilbud Kvalitetsstandarden er vedtaget af Byrådet den 30. april 2014 Servicelovens 107 Lovgrundlag Hvem kan modtage ydelsen (målgruppe)? Hillerød Kommune tilbyder
Læs mereKvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand på psykiatriområdet efter lov om social service 85.
Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand på psykiatriområdet efter lov om social service 85. Udarbejdet af: Fælles Dato: November 13 Sagsid.: Sundhed og Handicap Version nr.: 4 Kvalitetsstandard
Læs mereKvalitetsstandard for Hjælp, Omsorg eller Støtte samt optræning efter servicelovens
Februar 2018 Kvalitetsstandard for Hjælp, Omsorg eller Støtte samt optræning efter servicelovens 85 Indledning...2 Værdier for dit kommende samarbejde med Ballerup Kommune...2 Hvordan søger jeg?...2 Hvem
Læs mere107 - midlertidige botilbud
Helsingør Kommunes kvalitetsstandard for 107 - midlertidige botilbud Godkendt i Socialudvalget 3. november 2015 Formål Det overordnede formål med et midlertidigt botilbud er at sikre støtte til borgere,
Læs mereSERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP
SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP Vestmanna Allé 8 9700 Brønderslev Telefon: 5087 5248 Afdelingsleder: Inger Thorup Jensen E-mail: inger.thorup.jensen@99454545.dk Præsentation af tilbuddet: Bostøtten
Læs mereKvalitetsstandard - For længerevarende botilbud
Kvalitetsstandard - For længerevarende botilbud Kvalitetsstandarden er vedtaget af Byrådet den 30. april 2014 Servicelovens 108 og lignende boformer (Støtte i boformer efter Almenboliglovens 115) Lovgrundlag
Læs mereKvalitetsstandard socialpædagogisk støtte, (servicelovens 85) Socialafdelingen
Kvalitetsstandard socialpædagogisk støtte, (servicelovens 85) Socialafdelingen Side 1 Generelle forhold... 3 Kvalitetsstandarder... 3 Sagsbehandling... 3 Visitation og bevilling... 3 Handleplan... 3 Samarbejdsplan...
Læs mereKvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte på psykiatriområdet efter lov om social service 85.
Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte på psykiatriområdet efter lov om social service 85. Udarbejdet af: Fælles Dato: December 2015 Sagsid.: Sundhed og Handicap Version nr.: 1. Kvalitetsstandard
Læs mereIndsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse
Bilag 1 6. april 2017 Indsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse Projektets indsatsmodel bygger på eksisterende viden om hvilke indsatser, der virker i forhold at hjælpe målgruppen af udsatte
Læs mereKvalitetsstandard for bostøtte i henhold til Servicelovens 85 for støtte i eget hjem indenfor Socialområdet
Kvalitetsstandard for bostøtte i henhold til Servicelovens 85 for støtte i eget hjem indenfor Socialområdet Godkendt af Voksen- og Plejeudvalget på møde den 24.11.2011 Godkendt af Kommunalbestyrelsen på
Læs mereBALLERUP KOMMUNES PSYKIATRIPOLITIK. Januar 2019
BALLERUP KOMMUNES PSYKIATRIPOLITIK Januar 2019 1 INDLEDNING I 2018 besluttede kommunalbestyrelsen i Ballerup Kommune, at etablere et psykiatriråd. Psykiatrirådet fungerer som dialogforum mellem politikere,
Læs mereKvalitetsstandard for psykiatriområdet lov om social service 107. midlertidigt botilbud Damtoften 6B, 1. sal.
Kvalitetsstandard for psykiatriområdet lov om social service 107. midlertidigt botilbud Damtoften 6B, 1. sal. Udarbejdet af: Sundhed og Handicap Dato: Oktober 13 Sagsid.: Tone Version nr.: 2 Kvalitetsstandard
Læs mereBostedet Vangeleddet
Bostedet Vangeleddet Beboerne fremmer deres udvikling, selvstændighed og sundhed gennem velfærdsteknologi og socialpædagogiske tiltag. Vision: Bostedet Vangeleddet er førende i forhold til velfærdsteknologi
Læs mereVærdighedspolitik for Fanø Kommune
Værdighedspolitik for Fanø Kommune Vedtaget i Social- og sundhedsudvalget den 30.10.2018 Værdighedspolitik Fanø Kommune I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset udgangspunkt. Vi ønsker
Læs mereSundhedspolitik. Sundhed. over Billund Kommune. Sociale fællesskaber. Kulturelle faktorer. Livsstil (KRAM) Leve- og arbejdsvilkår
Sundhedspolitik Sociale fællesskaber Livsstil (KRAM) Personlige valg og prioriteringer Alder, køn, arv (biologi) Sundhed over Billund Kommune Kulturelle faktorer Leve- og arbejdsvilkår Socialøkonomi, miljø
Læs merePræsentation af problemet. Hvorfor arbejder organisationer med problemet? Indholdet af forslaget
Dokument oprettet 19-08-2009 Sag 09/693 Dok. 9195/09 MER/ck Baggrundsnotat til forslag fra HK, Dansk Socialrådgiverforening (DS) og Danske Handicaporganisationer (DH) om udviklings- og rehabiliteringsindsats
Læs merelev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune
lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune 2017-2022 Sundhed handler om at have det så godt fysisk, socialt og mentalt, at alle borgere er i stand til at leve det liv, de gerne
Læs mereYdelseskatalog for individuel socialpædagogisk støtte. Rudersdal Kommune 2015
Ydelseskatalog for individuel socialpædagogisk støtte. Rudersdal Kommune 2015 Ydelseskatalog for individuel socialpædagogisk støtte. Ydelseskatalog for individuel socialpædagogisk støtte.... 2 Forord...
Læs mereSundhedssamtaler på tværs
Sundhedssamtaler på tværs Alt for mange danskere lever med en eller flere kroniske sygdomme, og mangler den nødvendige viden, støtte og de rette redskaber til at mestre egen sygdom - også i Rudersdal Kommune.
Læs mereForebyggelse og tidlig opsporing for brugere af Rudersdal Aktivitetsog Støttecenter (RAS).
Forebyggelse og tidlig opsporing for brugere af Rudersdal Aktivitetsog Støttecenter (RAS). Kortlægningsprojekt i perioden 1. september 2012 31. 12 2012 Projektets baggrund Borgere med psykosociale handicap
Læs merePsykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune
Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune 2018-2021 Forord Sundheds- og Forebyggelsesudvalget har det politiske ansvar for psykiatri- og rusmiddelområdet, der organisatorisk er en del af Sundhedsafdelingen.
Læs mereSOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE. Serviceramme. Støtte i eget hjem og botilbud til fysisk handicappede og senhjerneskadede
SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE Serviceramme Støtte i eget hjem og botilbud til fysisk handicappede og senhjerneskadede Januar 2012 1 Socialpædagogisk bostøtte i eget hjem Lovgrundlag Hvilke behov skal
Læs mereAt gøre den unge i stand til på sigt at klare sig i eget hjem og eventuelt med støtte
107-botilbud på Munkegården, Avernakø Baggrund for 107-tilbud: Unge med særlige behov som følge af nedsat funktionsniveau eller særlige sociale problemer kan henvises til et midlertidigt botilbud gennem
Læs mereSERVICEDEKLARATION SOCIALPSYKIATRISK BOTILBUD HEDEBO MIDLERTIDIGT BOTILBUD
SERVICEDEKLARATION SOCIALPSYKIATRISK BOTILBUD HEDEBO 107 - MIDLERTIDIGT BOTILBUD Vestmanna Allé 8 9700 Brønderslev Telefon: 9945 5020 Afdelingsleder: Rikke J Pedersen E-mail: Rikke.J.Pedersen@99454545.dk
Læs mereVærdighedspolitik Fanø Kommune.
Værdighedspolitik Fanø Kommune. I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset udgangspunkt. Vi ønsker at understøtte den enkelte borger i det liv vedkommende ønsker at leve. Samtidigt
Læs mereI Næstved Kommune ydes aflastning efter servicelovens 107. Der henvises til særskilt servicedeklaration på området.
Lov om social service 107, midlertidigt botilbud Serviceloven 107: Kommunalbestyrelsen kan tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer, som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne
Læs mereRecovery Ikast- Brande Kommune
Recovery Ikast- Brande Kommune Individuelle forløb og gruppeforløb i Socialpsykiatrien I dette hæfte vil man kunne læse om de individuelle forløb og gruppeforløb, der vil kunne tilbydes i socialpsykiatrien
Læs mereMidlertidige botilbud
Midlertidige botilbud Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for midlertidige botilbud Kvalitetsstandarden er en beskrivelse af det serviceniveau, som tilbydes i Sønderborg Kommune. Hvem kan få ophold i et
Læs mereKvalitetsstandard for midlertidigt botilbud (Serviceloven 107)
Social og Sundhed Svinget 14 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Kvalitetsstandard for midlertidigt botilbud (Serviceloven 107) social@svendborg.dk www.svendborg.dk Indhold 1. Indledning... 1 2. Sagsbehandling...
Læs mereServiceramme Støtte i eget hjem og botilbud til udviklingshæmmede
Serviceramme Støtte i eget hjem og botilbud til udviklingshæmmede Herning VHP Dokument VHP Sagsgange Dokumentansvarlig Hans Grarup Titel Støtte i eget hjem og botilbud til udviklingshæmmede Socialpædagogisk
Læs mereområder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015
områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema
Læs merePsykiatri- og Rusmiddelplan. - for Skive Kommune Sundhedsafdelingen i Skive Kommune
Psykiatri- og Rusmiddelplan - for Skive Kommune 2018-2021 www.skive.dk Forord Sundheds- og Forebyggelsesudvalget har det politiske ansvar for psykiatriog rusmiddelområdet, der organisatorisk er en del
Læs mereOPFØLGNINGSSKEMA Opfølgningssamtaler med borgeren og opfølgning på kortsigtede og langsigtede mål samt plan, dokumenteres heri.
Værktøjskasse Hvornår og hvordan anvendes dokumenterne? SAMTALEGUIDE Anvendes som egen tjekliste ved første samtale med borgeren. ROK-SKEMA (LOLLAND) / OPLYSNINGSSKEMA (GULDBORGSUND) Heri dokumenteres
Læs mereSOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE. Serviceramme. Støtte i eget hjem og botilbud til sindslidende
SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE Serviceramme Støtte i eget hjem og botilbud til sindslidende Januar 2012 1 Socialpsykiatrisk støtte i eget hjem Lovgrundlag Hvilke behov skal dække Hvad er formålet med
Læs mereI dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen.
Notat Vedrørende: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet version 2 Sagsnavn: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet Sagsnummer: 27.00.00-G01-36-16 Skrevet af: Dorthe Høgh Hansen
Læs mereDen koordinerende indsatsplan. - en introduktion
Den koordinerende indsatsplan - en introduktion En god indsats kræver koordinering For borgere med både psykiske lidelser og et misbrug af alkohol og/eller stoffer (en dobbeltdiagnose) gælder, at regionen
Læs mereÅrskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt
Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering Ved Thomas Antkowiak-Schødt Baggrund for håndbogen Et af fire delprojekter i projekt Rehabilitering på ældreområdet: Afprøvning af model for rehabilitering
Læs mereMetode- og implementeringsskabelon: Udredning og Plan
Metode- og implementeringsskabelon: Udredning og Plan Housing First som grundpræmis i arbejdet med Hjemløsestrategien og metoden Udredning og Plan Metoden Udredning og Plan afprøves i en række kommuner,
Læs mereKommunernes rolle i udviklingen af det nære sundhedsvæsen på psykiatriområdet. Målsætninger
Kommunernes rolle i udviklingen af det nære sundhedsvæsen på psykiatriområdet Kommunerne spiller en væsentlig rolle i forhold til borgere med psykiske lidelser. Derfor har det fælleskommunale sundhedssekretariat
Læs mereServicedeklaration for Teglgårdshuset - Bostøtten
Servicedeklaration for Teglgårdshuset - Bostøtten Praktiske oplysninger Center for Misbrug og Socialpsykiatri Teglgårdshuset - Bostøtten Teglgårdsparken 103A, st., 5500 Middelfart Tlf.: 2939 3517/2128
Læs mereSammenhængende behandling for borgere med en psykisk lidelse og et samtidigt rusmiddelproblem
Sammenhængende behandling for borgere med en psykisk lidelse og et samtidigt rusmiddelproblem En vejledning for medarbejdere på Lindegårdshusene: Hvem gør hvad hvornår? Sammenhængende behandling for borgere
Læs mereForebyggelsesmodel for den fælles målgruppe af psykiatriske borgere/patienter mellem kommuner og Psykiatri
Forebyggelsesmodel for den fælles målgruppe af psykiatriske borgere/patienter mellem kommuner og Psykiatri Dette notat beskriver forslag til en forebyggelsesmodel for den fælles målgruppe af psykiatriske
Læs mereOPFØLGNINGSSKEMA Opfølgningssamtaler med borgeren og opfølgning på kortsigtede og langsigtede mål samt plan, dokumenteres heri.
Værktøjskasse Hvornår og hvordan anvendes dokumenterne? SAMTALEGUIDE Anvendes som egen tjekliste ved første samtale med borgeren. ROK-SKEMA (LOLLAND) / OPLYSNINGSSKEMA (GULDBORGSUND) Heri dokumenteres
Læs mereNORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016
NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016 Forord Antallet af mennesker med en demenssygdom i Danmark vil stige kraftigt i de kommende år. Næsten 200.000 danskere vil om 30 år lide af en demenssygdom, og
Læs mereSERVICEDEKLARATION SOCIALPSYKIATRISK BOTILBUD HEDEBO 107
SERVICEDEKLARATION SOCIALPSYKIATRISK BOTILBUD HEDEBO 107 - MIDLERTIDIGT BOTILBUD Vestmanna Allé 8 9700 Brønderslev Telefon: 9945 5017 Afdelingsleder: Birgitte Maliki Christensen E-mail: birgitte.maliki.christensen@99454545.dk
Læs mereCenter for Socialpsykiatri, Roskilde Kommune:
Center for Socialpsykiatri, Roskilde Kommune: Den faglige tilgang og de konkrete tilbud Indledning Center for Socialpsykiatri (CfS) arbejder ud fra nedenstående faglige rehabiliterings-tilgang: Psykosocial
Læs mereMidlertidig botilbud Servicelovens 107. Sådan arbejder vi sammen med dig for at vurdere dit behov for et midlertidigt botilbud.
Midlertidig botilbud Servicelovens 107 Sådan arbejder vi sammen med dig for at vurdere dit behov for et midlertidigt botilbud Lejre Kommune Side 1 af 14 Indholdsfortegnelse Læsevejledning... 3 Del 1 -
Læs mereKvalitetsstandard for botilbud til midlertidige ophold (SEL 107) Indhold
kesocial og Sundhed Svinget 14 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 99 79 social@svendborg.dk www.svendborg.dk Kvalitetsstandard for botilbud til midlertidige ophold (SEL 107) Indhold 1. Indledning...
Læs mereTemaplan for psykisk sundhed
Temaplan for psykisk sundhed Den overordnede vision er, at Vejen Kommune vil være en attraktiv erhvervs- og bosætningskommune, der skaber rammer og muligheder for trivsel, kvalitet og vækst. Derfor laver
Læs mereKVALITETSSTANDARD FOR ROSENHUSET. Hjemmevejleding for mennesker med sindslidelse. Samværs- og aktivitetstilbud for mennesker med sindslidelse.
Odder Kommune KVALITETSSTANDARD FOR ROSENHUSET Hjemmevejleding for mennesker med sindslidelse. Samværs- og aktivitetstilbud for mennesker med sindslidelse. Overordnet formål med indsatsen: 1.Hvad er ydelsens
Læs mereForslag til Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik
Forslag til Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik 2012-2015 J. nr. 16.20.00P22 1 Forord ved Borgmesteren Her kommer tekst fra borgmesteren J. nr. 16.20.00P22 2 Indhold 1. Rusmiddelpolitik for Gladsaxe Kommune...
Læs mere1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren
Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende
Læs mere7 Kvalitetsstandard for dagtilbud til voksne Aktivitets- og samværstilbud
7 Kvalitetsstandard for dagtilbud til voksne Aktivitets- og samværstilbud Vedtaget af byrådet den XX Side 1 af 8 Kvalitetsstandard for dagtilbud til voksne Aktivitets- og samværstilbud Hvordan læser jeg
Læs mereODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK SAMMEN MED DIG
ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK 2018-2022 SAMMEN MED DIG INDHOLD SIDE 4 SIDE 7 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 13 SIDE 15 SIDE 16 SIDE 17 SIDE 18 SIDE 20 SIDE 23 Indledning Derfor en værdighedspolitik Værdier Vi
Læs mereFeedback fra læringsbesøget på Rebus den 11. aug. 2014
Feedback fra læringsbesøget på Rebus den 11. aug. 2014 Sundhedsfremme, forebyggelse og skadesreduktion Det er læringskonsulenternes vurdering, at der er et stort fokus på sundhedsfremme, forebyggelse og
Læs mereEn sammenhængende indsats kræver koordinering
EN INTRODUKTION En sammenhængende indsats kræver koordinering Den koordinerende indsatsplan er et arbejdsredskab, der kan hjælpe med at koordinere og skabe sammenhæng i de forskellige sociale og sundhedsmæssige
Læs mereKvalitetsstandard Aktivitets- og samværstilbud Servicelovens 104
Udarbejdelse Kvalitetsstandard Aktivitets- og samværstilbud Servicelovens 104 Januar 2016 Social og Handicap, Ældre og Handicap, Samstyrken, Lunden og Socialpsykiatrien Godkendelse 19 april 2016 Udvalget
Læs mereKvalitetsstandarden er vedtaget af Byrådet den 19. december Serviceloven 12, 82a, 82b og 85. Lovgrundlag Servicelovens 12:
Kvalitetsstandard for støtte til et selvstændigt liv Gruppebaseret og individuelt tidsbegrænset forløb efter servicelovens 82a og 82b samt støtte efter servicelovens 85 Kvalitetsstandarden er vedtaget
Læs mereIndsatskatalog, bostøtte
Administration Målgruppe Ydelsen tildeles borgere, der på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov for hjælp og støtte. Det er kendetegnende
Læs mereKvalitetsstandard Genoptræning og vedligeholdelsestræning efter Servicelovens 86
Kvalitetsstandard og vedligeholdelsestræning efter Servicelovens 86 Lovgrundlag og baggrundsmateriale Vejledning om genoptræning og vedligeholdelsestræning i kommuner og regioner udgivet af Ministeriet
Læs mere1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning.
Virksomhedsplan for Bofællesskabet Højbo 2014 1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Til bofællesskabet er der tilknyttet
Læs mereHandicap-Psykiatriafdelingen har adresse på: Midtpunktet, Jernbanegade 77, 5500 Middelfart. Tlf. 8888 4680.
Indledning I Lov om Social Service 85, er det muligt at søge Handicap- og Psykiatriafdelingen om at få socialpædagogisk støtte i eget hjem. For at blive tildelt socialpædagogisk støtte, skal du have en
Læs mereVejledende serviceniveau for socialpædagogisk støtte Lov om social service 85
Vejledende serviceniveau for socialpædagogisk støtte Lov om social service 85 Indhold 1. Formålet med støtten... 3 2. Kerneopgaven... 3 3. Målgruppen og indsatsen... 3 4. Den rehabiliterende tilgang...
Læs mere6 Kvalitetsstandard for dagtilbud til voksne Beskyttet beskæftigelse
6 Kvalitetsstandard for dagtilbud til voksne Beskyttet beskæftigelse Vedtaget af byrådet den XX Side 1 af 8 Kvalitetsstandard for dagtilbud beskyttet beskæftigelse: Hvordan læser jeg denne kvalitetsstandard?
Læs mereTemamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter)
Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter) Sundhed og omsorgsudvalgsmøde 19. august 2013 v/ stabsleder Hanne Linnemann Eksisterende forløbsprogrammer På nuværende
Læs mereØSTRE GASVÆRK DØGNBEHANDLING AMBULANT BEHANDLING BESKÆFTIGELSES/UDDANNELSES AFKLARING DAGBEHANDLING
ØSTRE GASVÆRK DØGNBEHANDLING AMBULANT BEHANDLING BESKÆFTIGELSES/UDDANNELSES AFKLARING DAGBEHANDLING Om Østre Gasværk Østre Gasværk er en selvstændig selvejende institution (Alment velgørende Fond), med
Læs mereKvalitetsstandard for længerevarende botilbud (Serviceloven 108)
Social og Sundhed Svinget 14 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud (Serviceloven 108) social@svendborg.dk www.svendborg.dk Indhold 1. Indledning... 1 2. Sagsbehandling...
Læs merePsykiatri- og misbrugspolitik
Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere
Læs mereEn sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse
En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende
Læs mereKvalitetsstandard for bostøtte og åbne råd- og vejledningsforløb til borgere i eget hjem Vedtaget af den
11 Kvalitetsstandard for bostøtte og åbne råd- og vejledningsforløb til borgere i eget hjem Vedtaget af den 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau. Den
Læs mereSpecialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013
Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M Specialambulatoriet Dagtilbud Opsøgende psykiatrisk team Psykiatrisk Center Sct.
Læs mereKvalitetsstandard for støtte til et selvstændigt liv - åbne råd- og vejledningsforløb samt bostøtte Vedtaget af den
11 Kvalitetsstandard for støtte til et selvstændigt liv - åbne råd- og vejledningsforløb samt bostøtte Vedtaget af den 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau.
Læs mereNotat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune
SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund
Læs mereKvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015
Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 21. april 2015 Center for Handicap & Psykiatri Torvegade 15 4200 Slagelse Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Lovgrundlag... 3 2.1.
Læs mereStrategi Voksne indenfor psykiatriområdet
Strategi Voksne indenfor psykiatriområdet Strategi under Handicappolitikken 1 Indledning Strategi for voksne indenfor psykiatriområdet er Varde Kommunes sigtelinje for det sociale arbejde med borgere indenfor
Læs mereMariagerfjord Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 107/108 botilbudene Godkendt af Byrådet den
Mariagerfjord Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 107/108 botilbudene Godkendt af Byrådet den 1 Indholdsfortegnelse 1. Lovgrundlag og målgruppe 2. Botilbud/leverandører 3. Kvalitetsstandardens
Læs mereKvalitetsstandard for Aktivitets- og Samværstilbud efter lov om social service 104 på psykiatriområdet. VISITEREDE TILBUD
Kvalitetsstandard for Aktivitets- og Samværstilbud efter lov om social service 104 på psykiatriområdet. VISITEREDE TILBUD Udarbejdet af: Fælles Dato: November 13 Sagsid.: Sundhed og Handicap Version nr.:
Læs mereLovens rammer for voksne med psykisk sygdom tirsdag d.3.september 2013
Handicapkonsulent Region Sjælland, PsykInfo Lovens rammer for voksne med psykisk sygdom tirsdag d.3.september 2013 Socialrådgiver handicapkonsulent Inge Louv www.ingelouv.dk Sektoransvar Når man har brug
Læs mereGuideline. for hvordan vi styrker et fælles fokus på effekt og progression i vores samhandel på det specialiserede socialområde.
Mål Myndighed Borger Udfører Guideline for hvordan vi styrker et fælles fokus på effekt og progression i vores samhandel på det specialiserede socialområde Opfølgning Indsats Det handler om borgeren, når
Læs mereRegionale retningslinjer med lokale tilføjelser for Bostedet Hadsund. Indflydelse på eget liv
Oktober 2018 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer med lokale tilføjelser for Bostedet Hadsund Indflydelse på eget liv Side 2 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er
Læs mereRehabiliteringsteamet Revideret d Bilag 1 Rehabiliteringsteam Viborg kommune
Bilag 1 Rehabiliteringsteam Viborg kommune Formål: At borgere med kronisk sygdom opnår at øge deres handlekompetencer i forhold til deres generelle sundhed, via teoretisk viden, praktiske øvelser og erfaringsudveksling.
Læs mereSpørgeskema. Til anvendelse i implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling
Spørgeskema Til anvendelse i implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling Bred afdækning af praksis i den sociale stofmisbrugsbehandling med udgangspunkt i de nationale
Læs mereBeskrivelse af CTI-metoden
Beskrivelse af CTI-metoden CTI er en forkortelse for Critical Time Intervention. 1. CTI-metodens målgruppe Socialstyrelsen vurderer, at CTI-metoden er relevant for borgere, der har behov for en intensiv
Læs mereNOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE
NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Staben for Børne- og Velfærdsforvaltningen Bilag 3: beskrivelse af nuværende tilbud Kommunalbestyrelsen har besluttet at samle tilbuddene til de
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 4. semester Perron 4. (Bo og værested for socialt udsatte) Jernbanegade 4D 8900 Randers C. 1 Klinisk uddannelsesplan Den kliniske studieplan giver dig
Læs mereINFORMATION OM SOCIALPÆDAGOGISK STØTTE I EGET HJEM, OPGANGSBOFÆLLESSKAB OG BOTILBUD I HOLBÆK KOMMUNE. August 2017
INFORMATION OM SOCIALPÆDAGOGISK STØTTE I EGET HJEM, OPGANGSBOFÆLLESSKAB OG BOTILBUD I HOLBÆK KOMMUNE. August 2017 2 Indhold Indledning og generelle vilkår... 4 Socialpædagogisk støtte i eget hjem (SEL
Læs mereVidereudvikling af en moderne, åben og inkluderende psykiatri. Niels Sandø, Sundhedsstyrelsen
Videreudvikling af en moderne, åben og inkluderende psykiatri Niels Sandø, Sundhedsstyrelsen Regeringens psykiatriudvalg Vigtigt at borgere med psykiske lidelser får samme adgang til sundhedstilbud, motion
Læs mereKvalitetsstandard for midlertidigt botilbud (Serviceloven 107)
Kvalitetsstandard for midlertidigt botilbud (Serviceloven 107) Social og Sundhed Svinget 14 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 social@svendborg.dk www.svendborg.dk Indhold 1. Indledning... 1 2. Sagsbehandling...
Læs mereKvalitetsstandard Aktivitets- og samværstilbud Lov om Social Service 104 Udarbejdelse November 2017 Social- og sundhedsafdelingen samt tilbud og
Kvalitetsstandard Aktivitets- og samværstilbud Lov om Social Service 104 Udarbejdelse November 2017 Social- og sundhedsafdelingen samt tilbud og Godkendelse Revidering Acadre dokument nr. 174406-17 myndighed
Læs mereForslag til Kvalitetsstandard for støttekontaktperson jf. Servicelovens 85 den 1. september 2015
Forslag til Kvalitetsstandard for støttekontaktperson jf. Servicelovens 85 den 1. september 2015 1. Hvad er ydelsens lovgrundlag? 2. Hvad er formålet med 3. Hvilke aktiviteter indgår i Kommunalbestyrelsen
Læs mereHandleplan for de socialpsykiatriske bosteder i Randers kommune, Nørrebrogade, Sjællandsgade og Infanterivej
Handleplan for de socialpsykiatriske bosteder i Randers kommune, Nørrebrogade, Sjællandsgade og Infanterivej Påbud 1: Tilbuddet skal arbejde systematisk med relevante faglige tilgange og metoder, der fører
Læs mere