Informations teknologi B Stine Andersen, Susanne Nielsen og Morten Kristensen

Transkript

1 HTX NÆSTVED ROBOTTER Informations teknologi B Stine Andersen, Susanne Nielsen og Morten Kristensen

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Problemformulering... 3 Historisk baggrund... 3 Oldtiden... 3 Middelalderen... 4 Den første androide... 4 Automatiseringen... 4 Numerisk kontrollerede maskiner... 5 Kunstig intelligens... 6 Udvikling på verdensplan... 6 Teoretisk del... 7 Generelt... 7 Fundament... 7 Aktorer... 7 Kontrolsystem... 7 Sensorer... 7 Algoritmer... 8 Eksempel i hverdagen... 8 Andre eksempler... 9 Priser... 9 Hvad kan vi forvente i fremtiden? Indholdsdel Etiske problemer Pasning og pleje Arbejdsmangel Magt Kærlighedsforhold Robotternes liv Kunstig intelligens Turing testen Konklusion Kilder... 14

3 Indledning Dette er et projekt i faget informationsteknologi B på 3. år. Rapporten er en gruppeopgave som bliver udarbejdet af Morten Kristensen, Susanne Nielsen og Stine Andersen 3.a Det er stillet os til opgave at skrive om en bestemt slags robotter og især ligge vægt på teknologien og dens omgivende verden. Der skal i rapporten både være en historisk baggrund, samt en teoretisk del der bunder i oplysninger vi har fået i informationsteknologitimerne. Derudover skal der som altid være en indledning, problemformulering og en konklusion, sammen med en indholdsdel hvor alt stoffet skal gennemgås, og hvor der tages stilling til robottens omgivelser, sammen med de etiske problemer. Problemformulering Vi vil gerne vide mere om robotter i hverdagen, og se på hvor meget de egentlig kan udrette. Derudover vil vi gerne se på hvor meget de koster og hvor stor sandsynlighed der er for at robotterne kan komme ind i alles hjem. Vi vil også gerne se på robottens syn på omverdenen, det vil sige hvordan den opfatter dels den omgivelser, men også os mennesker der er omkring den. Til sidst vil vi gerne se på de etiske problematikker der er omkring robotter i hjemmet, og om det er forsvarligt at lade robotter tage sig af ældre kvinder, børn, syge m.m., eller om dette bør være job der skal forbeholdes mennesker. Der er også problematikken med at vi risikere at robotterne vil gøre folk arbejdsløse, hvilket vi heller ikke kan risikere, da det så kun er folk der udvikler robotter der til sidst vil have et arbejde. Er dette et gode, for så kan vi slappe af, eller vil dette gøre vores liv meningsløse. Eller risikerer vi at dem der ejer robotterne vil få al magten. Vi har valgt at arbejde med robotter i hjemmet. Historisk baggrund Oldtiden Lige siden oldtiden har mennesket haft en forestilling om at fremstille et redskab der ville kunne udføre et arbejde for os, således at vi selv slap for det kedelige arbejde. Aristoteles sagde endda: "Hvis ethvert redskab kunne udføre sit eget arbejde, adlyde eller forudse andres vilje Hvis skyttelen kunne væve og hakken røre lyren uden en hånd til at føre dem, så ville arbejdslederne ikke have brug for tjenere." Dette udsagn henviser i dag til det redskab som vi kalder robotter. Selv før Aristoteles tid havde mennesket forsøgt sig på at lave såkaldte robotter. Archytas opfandt skruen, kranen og mange andre hydrauliske maskiner, som dermed var starten på maskiner der udførte et arbejde. Det var ikke kun i Grækenland som Aristoteles, og andre var fra, men også i Kina var man godt i gang med at finde på automatiske maskiner. Der blev lavet mekaniske legetøj, duer, fisk og drager. Derudover blev der også udviklet automatiske

4 koppeholdere og vinskænkere, selvfølgelig i meget primitive forhold. Der findes også mange myter om at kejsere skulle være blevet underholdt af bevægende mænd, og stridvogne der kørte af sig selv. Middelalderen Omkring det 14. århundrede skrider udviklingen af efterligningerne til det menneskelige frem. Man får udviklet automater der kan stå i kirketårnes urværker og efterligne mennesket. Maskinerne ligner dog ikke mennesker endnu, og det er også det mest simple og konkrete ting de bliver sat til. F.eks. en hane der basker med vingerne og galer på et vist tidspunkt på dagen. Selvom det ikke virker som meget for os, er det alligevel et kæmpe skridt inden for teknologien, at kunne programmere. Leonardo da Vinci var også med til at realisere opførelsen om robotter. Han designer i 1495 den første humanoide robot. Forestillingen beskriver en robot der sidder og vinker, samtidig med at den bevæger hoveder. Den første androide Jacques de Vaucanson starter i 1735 konstruktionen af den første androide. Androiden er et menneske i fuld størrelse. Androiden er bygget til at kunne spille på fløjte. Der blæses luft ud af munden og fingrene trykker på knapperne, lige akkurat som et menneske. Denne androide kunne spille et 111-toners repertoire. Senere i 1737 udvikler han også en anden androide, der både kunne spille på fløjte og spille på trommer på samme tid. Denne avancerede robot kunne spille 20 melodier. Vaucanson udvikler senere flere mere avancerede robotter, som var meget livagtige. Desuden opfandt han også automatiske væve maskiner og boremaskiner. Udviklingen forsætter op igennem årene, hvor man senere finder ud af under Verdenskrigene, at man skal bruge mange automatiske maskiner til at udføre militæret arbejde. Masseproduktionen komme også ind i billedet. Masseproduktionen som krævede samlebåndsarbejdere, og som dermed også medførte en større efterspørgsel på automatiseringen. Automatiseringen Man har som sagt i mange år gerne ville have tingene til at være automatiske. Når man i gamle dage skulle producere noget, ville det tit være med en masse mennesker der stod foran maskiner, og stort set kun lave en og samme ting, hver dag. Dette var starten på masseproduktionen. Denne masseproduktion var en mekanisering af et miljø hvor mange mennesker før i tiden har siddet og lavet det arbejde, som man senere fik maskiner til. Man kan som eks. tage en simpel kopiering. Uden maskinerne ville der sidde en masse mænd og man det samme stykke papir om og om igen. Da man så endelig fik maskinerne sparede man en masse arbejde gjorde den simpleste ting meget lettere. Omkring Anden Verdenskrig fik man øje for automatiseringen. Man ville have ting produceret af sig selv uden nogen indblanding fra mennesker. Maskinerne skulle kunne bearbejde informationer selv, og dermed fremstille et produkt uden menneskers indgriben.

5 På billedet her kan man se en forenkling af hvordan man gik fra mekanisme til automatisk. På første billede står der en mand og sørger for at tingene bliver udført, og på andet billede kan man se at maskinen udelukkende søger for produktionen selv, uden nogen form for menneskelig indblanding. Numerisk kontrollerede maskiner Man kan skelne mellem to forskellige slags robotter. Der er første generations robotter, der er en fortsættelse af numerisk kontrolleret robotter. Anden generations robotter har en indbygget evne til at sanse omgivelserne og reagere på disse informationer. I 1950 erne begyndte man at lave såkaldte numerisk kontrolleret maskiner. Numeriske maskiner arbejder med komplicerede beregningsopgaver, som dengang også gav komplikationer, da man ikke helt havde udviklet programmeringssproget. De numeriske maskiner havde nemlig en programmerbar styringsdel, der gjorde at man kunne sætte maskinerne til at passe sig selv. Man havde i starten fundet ud af to metoder til programmerbare maskiner. Den første gik ud på at man havde en faglært mand der startede med at lave de bevægelser som man ville have robotten til at gøre, som derefter lærte bevægelserne og dermed kunne lave produkterne selv. Den anden metode går ud på at man specificerer operationerne abstrakt og matematisk. På den måde kan man programmere maskinen til at gøre et stykke arbejde. Dette medførte også at man udviklede at programmeringssprog kaldet APT, som står for Automatically Programmed Tools. Denne udvikling medførte til flere avancerede teknologier. Herunder kommer produktions-robotterne, som vi kender en del til i dag. De kan ikke kun udføre et arbejde der i forvejen er programmeret, de har også sensorer så de er i stand til at reagere på en situation i omgivelserne og forholde sig til denne. Det at kunne reagere intelligent på omgivelser og dermed drage konklusioner og foretage nye handlinger

6 ud fra disse konklusioner, fandt man i 1960 erne ud af og dette var begyndelsen på det vi i dag kender som kunstig intelligens. Kunstig intelligens Man har siden 1940 erene gerne ville have, og gøre brug af begrebet kunstig intelligens. Dette var Alan Turning med til at realisere. Turning havde allerede inden Anden Verdenskrig indset at man kunne bruge programmerbare maskiner til andet end regnemaskiner. Han havde en påstand om at man kunne programmere en maskine som havde de nøjagtige samme egenskaber som et menneske, og at man rent faktisk ikke ville kunne kende forskel på disse. Maskinen skulle programmeres til at tænke intelligent ligesom mennesket. Turning mente nemlig ikke at det at være et menneske kom an på om man var lavet af kød og blod, men at det var selv intelligensen og bevidstheden der gjorde en til et menneske. Længere op imod 60 erne antog forskere at menneskets hjerne arbejde med overordnede strategier, forstået på den måde som man i dag vil sige at et elektrisk computer skakspil ville fungere. Ved at være forud programmeret til alle mulige løsninger, og skifte handling alt efter hvordan det foregående træk gik. Altså hvis modstanderen laver et træk, laver computeren et træk der svarer imod til dette, og hvis så modstanderen laver et andet træk, reagere computeren igen og giver et andet svar, altså i dette tilfælde i relation til spillet skak. Forskere mente derfor at det bare var den måde at tænke på, som skulle overføres til computeren. Dette var selvfølgelig ikke helt nemt, da man ikke kunne få computeren til at tænke logisk, og dermed ikke finde alle løsninger, lige som mennesket kunne. Længere oppe i tiden, til begyndelsen af 1980 erne begyndte Japan at kunne foran i udviklingen. Japanerne fik udviklet en maskine der kunne fortage logiske deduktioner, hvor man førhen kun havde maskiner der kun kunne foretager effektive beregninger med tal. Udover at udføre logiske handlinger ville man også have maskinen til at håndtere inddata og uddata i et naturligt sprog, altså det sprog mennesket snakker. Grundlaget for denne maskine var at man ville have den til at anvende logikken som direkte programmeringssprog, og dermed skabte man et computersystem der var indrettet til at man kunne videreudvikle med videnbaserede systemer. Man havde på dette tidspunkt opfundet en ny måde at programmere på. I stedet for at man skulle specificere de trin, der skulle udføres i en problemløsningsproces, kunne man i stedet nøjes med at specificere udgangsposition og slutposition, samt den nødvendige viden, og derefter ville systemet kunne løse problemet automatisk. Udvikling på verdensplan Udviklingen inden for robot teknologien eksploderede inden for de næste år, og mange lande som USA, Storbritannien, Frankrig og Tyskland lavede mange projekter, og alle kæmpede om at skabe den intelligente maskine og robotter. Desværre blev man ved med at løbe ind i problemer. Man havde før i tiden været vant til at udvikle ud fra et teoretisk grundlag, ligesom atomteknologien, som var baserede ud fra videnskabens eksperimenter. Problemet er at vi ikke aner hvordan vi bruger vores evner. Hvis vi vidste dette, ville det være nemt at komme det ind i hovedet på en robot. Men problemet er at vi endnu ikke har fundet ud af hvordan vi bruger vores sprogevne, intelligens og problemløsning.

7 Teoretisk del Generelt Når ordet robot bliver brugt tænker de fleste straks på noget mekanisk. For at kunne definere en robot, er det godt at se på hvad mennesket i bund og grund består af. Mennesket består af 5 hoveddele: Kroppens struktur Et muskelsystem til at bevæge kroppens dele Et sansesystem, til at modtage data fra omgivelserne En kraftkilde, som omdanner energi til bevægelser En hjerne Alle robottens dele kan relateres til disse fem hovedpunkter. Robotten består af: Bevægelige dele (svarer til kroppens struktur) En motor (svarer til muskelsystemet) Sensorer (svarer til sansesystemet) Kraftforsyning (svarer til kraftkilden) En computer (svarer til hjernen) Selve robotten kan deles op i fire dele. Fundament, aktorer, kontrolsystem samt sensorer. Fundament Robotter består normalt af et stel af enten plastic eller metal. Dette gør robotten forholdsvis stabile overfor ydre påvirkninger, såsom stød fra genstande den kører ind i. På fabrikker har robotten et stationært sted med kun en bevægelig arm. Robotterne vi vil komme med et eksempel på har også hjul, larvefødder eller ben så de kan køre rundt af sig selv. Aktorer For at robotten skal kunne bruges skal der være nogen aktorer. Aktorer kan være hvad som helst, en gribearm, en støvsuger, et kamera eller noget andet. Generelt er det robottens handlingsdel. Robottens handlingsdel klarer de opgaver som skal lette menneskets hverdag. Kontrolsystem Kontrol systemet omfatter computeren der styrer robotten. Robottens computer består af to ting, en primær del og en sekundær del. Den primære del står for fjernstyringen og selve computerens styresystem. Det sekundære system består af alle robottens funktioner, herunder også bevægelses algoritmer. Sensorer Sidste del af robotten er sensorerne. Robotter kan have mange forskellige sensorer, heriblandt følesanser (tryk følsomme sensorer), lyssensorer, lydsensorer. Robottens sensorer returnerer data til robottens kontrolsystem. Høresensoren kan blandt andet genkende kommandoer. Lyssensoren kan blandt andet kende forskel på nat og dag, samt på farver. Lyssensoren kan også bruges til at måle afstande via infrarøde stråler. Følesensoren kan mærke når der bliver kørt ind i noget, eller noget er tæt nok på til at same op.

8 Algoritmer Mange robotter bruger algoritmer til at regne deres færden og bevægelserne. Der anvendes desuden algoritmer hvis en robot skal søge gennem et datasæt for at finde det den leder efter. Dette kan f.eks. være en løsning efter de korrekte parametre (der kan være størrelser, farver eller lignende, som kommer fra robottens sensorer). Robotter bruger også algoritmer til planlægning. Robottten regner en algoritme ud, for hvordan den f.eks. skal gennemføre en strækning. Optimeringsalgoritmer bruges til at effektivisere forskellige processer. En optimeringsalgoritme er en slags søgealgoritme der søger efter den mest optimale løsning på problemet robotten finder. Algoritmen bygger i bund og grund på mange gæt indtil den mest optimale løsning er fundet, inden for et tilladt interval. Logiske algoritmer er en anden søgealgoritme. Denne algoritme finder en logisk løsning på problemet. Robotten kender her en række simple udsagn, som kan besvares som sande eller falske (eller 1 og 0 inde i computeren). Den sidste beregningsmetode i de nuværende robotter er sandsynlighedsberegning. Sandsynlighedsberegningen bliver anvendt rigtig meget i kunstig intelligens, herunder planlægning og indlæring. Eksempel i hverdagen En robotstøvsuger virker ved at køre rundt på hjul og støvsuge. Når mennesker støvsuger bruger de deres øjne til at navigere rundt i lokalet med. Dette har en robot svært ved, da den ingen øjne har. I stedet bruger robotten sensorer til at navigere med. Robotten har flere sensorer som registrer forskellige ting, som alle bliver sendt til computeren og omdannet til en rute. Forskellen ved de dyre robotter og de billige, ligger ofte i navigationen. De lidt dyrere støvsugere har derfor flere sensorer. Her i blandt ses blandt andet: Lys sensorer (i form af en infrarød sensor der bedømmer afstand) En trykfølsom sensor (registrerer om robotten kører ind i noget) De infrarøde sensorer bruger robotten også til at regne rummets størrelse ud. De infrarøde sensorer sender signaler ud, og alt efter hvor hurtigt disse kommer tilbage kan den regne afstanden og størrelsen ud. Hvis robotten er rigtig avanceret kan robotten bruge størrelsen af rummet til at vide hvornår den skal lades op. Når støvsugeren opdager at dens sugekraft bliver svagere starter den på at lede efter det infrarøde signal dokken sender ud. Når det er fundet, kører robotten selv i dok og lader op. Når batteriet er helt opladet kører robotten atter på gulvet og fortsætter fra hvor den nåede til. Når støvsugeren så er færdig med udregningen starter den værktøjet som gør det mekaniske. For at robotten skal vide hvor den har været, og hvor den skal køre hen nu udregnes også en algoritme. De fleste robotter starter med at køre i cirkler om sig selv. Når det er tæt nok på en forhindring (et bord, eller en sofa) kører den rundt om dette og starter på at køre langs væggene.

9 Denne type robotter kører på små gummihjul, som kan drejes 360 om sig selv, hvilket gør at robotten har forholdsvis nemt med Selvom denne type robotter er meget udviklede allerede, skal man være heldig hvis man kan få gulvet helt rent, den lille suger robotten har, kan nemlig ikke stille så meget op mod store bunker snavs osv. Det er derfor heller ikke helt arbejdsfrit at have en robotstøvsuger. Inden den går i gang, skal man have samlet alle større stykker snavs på, som ellers kan få robotten til at sidde fast, eller stoppe sugeren til. Desuden kan robotten endnu ikke se, ligesom et menneske øje kan, om gulvet stadig er snavset. Når man støvsuger der hjemme støvsuger man ofte flere gange oven på samme sted for at få alt snavset væk. Robotten har dog endnu ikke denne sensor til at se hvor mange gange den skal køre frem og tilbage på samme sted. Det eneste der afgør hvor mange gange robotten skal køre frem og tilbage er en vægtsensor. Registrerer robotten er der kommer særlig meget snavs op et sted, kører den tilbage og gør det samme. Dette virker imidlertid ikke på lette objekter som f.eks. mel osv. Andre eksempler Robotter på fabrikker har eksisteret længe. Disse robotter har dog ikke den store intelligens, da de fleste er blevet oplært af mennesket selv. Til dette bruges ofte neurale netværk. Neurale netværk bruges ofte når man skal lære robotter at gøre en menneskelig ting. Et neuralt netværk består af et antal neuroner der er forbundet, og kan sammenlignes med menneskets hjerne. Måden netværket fungerer på, er ved træning. Træningen vægter forskellige neuroner højere end andre. Derved får robotten opbygget et træningssæt som den så kører igennem som en søgealgoritme når den skal f.eks. male en bil. Malerrobotten kan genkende bilen, og gør som mennesket har lært den. Et andet eksempel på en robot vi møder i hverdagen er rullemarie. Rullemarie er en helt anderledes robot end robotstøvsugeren, da denne er mennesket styret. Denne type robotter kan altså kun gøre som den får besked på af mennesket. Robotten fortolker altså ingen af informationerne selv, men sender dem blot videre til det styrende menneske. Denne styring kan både være trådløs via radioforbindelse eller via kabling. I rullemarie er der anvendt et kabel, da man er bange for at visse bomber kan være indstillet til at reagere på det trådløse radiosignal. Når man bruger kablet styring har robotten kun en hvis rækkevidde, hvorfor det ofte er besværligt at anvende kablede robotter. Kablet kan vikle sig ind i forhindringer og kabler fås kun i begrænsede længder. Når man snakker om styringen af robotter er der flere andre eksempler at nævne. Robotter kan styres satellit. Her kan eksempler som ubemandede fly nævnes. Priser Som nævnt ovenfor er der står forskel på billige og dyre robotter. I denne sammenhæng hænger pris og kvalitet i den grad sammen. Skal man ud og købe en robotstøvsuger f.eks. skal man altså holde sig fra de helt billige hvis man gerne vil have et nogenlunde pænt resultat. Dog er der heller ingen grund til at investere i de allerdyreste, da teknologien hurtigt bliver forældet og forbedret i de nye robotter.

10 Ser man på en af de bedste modeller på markedet pt. skal man lede f.eks. kigge efter en Roomba. En koster Roomba dags dato i området af kr. for en af de bedste modeller. Generelt kan man sige at priserne på robotter er faldende, ligesom den er faldende på alle andre elektronik produkter. Hvad kan vi forvente i fremtiden? I fremtiden vil robotter vinde større og større indpas i dagligdagen. Om få år har vi højst sandsynligt rigtig mange robotter i hverdagen. Man arbejder mere og mere på at få udarbejdet biler, som selv kan undgå sammenstød, og biler som vil kunne tilpasse farten så der altid er grønt lys. Dette er blot to ud af de mange ting i bilerne, som man allerede er godt i gang med at udvikle. Udviklingen på menneskelige plejere er desuden så småt begyndt. Det er meningen at sådanne robotter skal minde så meget om mennesker, at de kan gøre rent og passe og pleje ældre mennesker. Desuden kan de også virke som besøgsvenner så de ældre ikke bliver ensomme. Man kan desuden forestille sig at robotter i fremtiden vil kunne klare mere og mere af dagligdagen. Allerede nu er man i gang med at udvikle robotternes kunstige intelligens til at agere mere og mere som mennesker. Målet er at få robotterne til at tænke som mennesker. Dette skal dog forholdes til de etiske problemer der følger sådanne emner. Indholdsdel Etiske problemer Der er mange etiske problematikker omkring robotter. Den største problematik er nok at det kan blive et problem hvis man pludselig ikke kan kende forskel på robotterne og menneskene. Hvis robotterne går hen og bliver så livagtige, kan bekymringerne blive på om robotterne vil tage over, nægte at arbejde m.m.. Der er dog visse ting man mener, vil blive umulige at kopiere fra robotterne som f.eks. menneskets kunstneriske kunnen. Mange mener at det vil blive umuligt at lære robotter dette, da det vil sige at de skal kunne tænke nyt og kreativt, mens robotter altid har, skulle programmers til alt hvad de skal gøre, og man kan ikke programmere dem til at tænke nyt. Pasning og pleje Der er også en del der har et problem med at overlade deres børn eller ældre til robotter. Spørgsmålet om hvorvidt de er i stand til at pleje de ældre, og trøste de små huserer mange steder. Hvis der går noget galt, sætter folk spørgsmålstegn ved at robotterne så kan reagere; gi førstehjælp, ringe 112, slukke ilden osv, og om de overhoved vil have de menneskelige kvaliteter der gør at et menneske sætter andre før sig selv. Arbejdsmangel Mange bekymrer sig over om robotterne vil komme og tage alt arbejde fra dem. Det er allerede set at maskiner har overtaget en stor del af det arbejde der i dag findes på fabrikker, men der er fremtidsudsigter hvor at nogen frygter at det eneste der skal bruges mennesker til er at konstruere nye robotter.

11 Indtil videre er det kun ensformigt opslidende arbejde den har taget, men så straks det har været job hvor ting ændrer sig har maskinen ikke kunne erstatte det, men ved videre konstruering af robotter kan man forestille sig at de bliver i stand til at kunne analysere problemer og udarbejde løsningsforslag ud fra dette, så f.eks. læger til sidst kunne blive overflødige. Ved hjemmerobotter kunne det også tænkes at robotterne gik ind og tog alt madlavning, alt oprydning, passede børnene og gik tur med hunden. Vil vi tillade det? Eller er spørgsmålet mon rettere om vi kunne leve sådan? Hvis der ikke længere er behov for en mor der tager vasketøjet, begynder hun måske at føle sig overflødig ligesom far vil gøre hvis der ikke længere er behov for at han møder på arbejde, og hvis ikke lillebror engang imellem skal hjælpe med opvasken sygner han måske hen foran en skærm. I det hele taget er det også et problem at vi mennesker vil mangle arbejde når man ser på det fysiske. Hvis mennesket ikke længere behøver at rejse sig fra stolen, vil vi få et endnu større fedmeproblem end før. Er det i orden at mennesket ikke længere skal gøre noget selv for at leve? Magt Der er også dem der (måske ud fra science fiction) frygter at robotterne til sidst vil få magtfølelse og overtage jorden. Denne teori modarbejdes dog af at det altid vil være mennesket der konstruere og programmere dem, så selvom I-robot for nogen kan virke skræmmende, menes det dog ikke teoretisk at kunne lade sig gøre. Et andet scenarie der dog kunne udspille sig var mennesker der konstruerede robotter til kamp, således at mennesket kunne få magt. På dette punkt ser man allerede eksempler da der designes maskiner/robotter til at bekrige andre lande. Her gælder det blandt andet USA og Rusland der ser det som en mulighed, ligesom disse lande også fremstiller robotter til at overvinde rummet. Er dette etisk korrekt? At tildrage sig magt ved hjælp af maskiner. Hvis ikke længere mennesket har noget at gøre med krigen, lidt medfølelse for en lille dreng i en landsby som man vælger at redde eller nogle soldater der kommer hjem med så mange mén at vi kan se at der er noget galt, bliver krigen mere umenneskelig end den allerede er, og kan give os muligheden for at lukke øjnene. Er det i orden? Der er også magten i hjemmet. Vil vi tolerere at robotten pludselig bestemmer hvad vi skal spise, hvor vi skal sove, hvornår vi skal stå op osv. fordi de er programmeret til at det er sundest for os på den måde. Hvis vi mister alt magten i hjemmet og robotten bliver vores mor. Er det acceptabelt at vi lader robotten tage magten over vores eget liv og velvære, uden at vi længere selv behøver at tage et ansvar. Kærlighedsforhold Det kan også tænkes at hvis robotterne går ind og erstatter vores forældre at vi så får et kærlighedsforhold til dem. Vi kommer til at holde af dem som en af vores nærmeste da det er dem der plejer os og sørger for os. Er der når vi er glade eller kede af det, vækker os om morgen, og putter os om aftenen. Robotten bliver altså vores mor, far, søster, bror, bedste ven og endda tættere på os end en anden partner nogensinde har været.

12 Vi kan bare tage eksemplet med mobiltelefoner eller køkkenprodukter som folk bliver så afhængige af, at de hellere vil undvære deres ben end disse. Hvis man så forestiller sig at én robot alene vil kunne være alle disse ting på én gang plus en dagbog eller en hundehvalp man kan betro sig til, og den endda vil være i stand til at konversere og svare igen, kan man forestille sig mennesker går hen og endda forelsker sig i deres robotter. Desuden vil robotterne med stor garanti komme til at ligne et menneske helt i fremtiden, og en ekstra lækker robot kunne man nemt forestille sig. På denne måde vil robotterne blive det perfekte menneske, den perfekte partner, og seksuelle robotter vil komme. Vi vil måske endda se folk blive gift med robotter. Er det i orden? Vil vi gå så langt at en robot vil kunne erstatte en partner? Skal folk selv designe deres partner, og skal ingen længere have menneskelige forhold? Der er rigtig mange problematikker i at robotten i vores hjem pludselig vil ligne os totalt, men jeg mener dog stadig at lige netop dette problem er det aller største, da jeg ikke mener at man bør være afhængige, og slet ikke forelsket i maskiner. Desuden forekommer det mig frastødende at en mand der var interesseret i en dame bare ville kunne gå ind og konstruere en fuldkommen vellignende robot og så have seksuelle forhold med denne. At nogen ville kunne kopiere og erstatte én ved hjælp af en maskine er en så uvirkelig, men alligevel snart kommende mulighed der åbner sig for os. Filmstjerner look a likes vil gå rundt alle steder og rygter vil spredes, på trods af at det ikke var personerne selv, men derimod der robot der havde haft en vild bytur med en hjemløs. Inden disse muligheder kommer, er vi nødt til at spørge os selv om det er det vi vil. Vi må i fællesskab blive enige om visse regler der skal være for disse robotter, hvad der er tilladeligt, og om det er i orden at de ligner mennesker. Vi skal diskutere om hvorledes det er i orden at de overtager menneskers arbejde, og om de må overtage alle funktioner i huset. Vi skal diskutere om hvorvidt det kun skal være tilladt for dem der ikke kan selv at få en robot, eller om det skal være hvermandseje. Robotternes liv Hvis det går så vidt at der er robotter i alle hjemmene der ligner mennesker og opfører sig som mennesker skal det også diskuteres om det er tilforladeligt at dræbe dem fordi de bliver forældet, og om folk overhovedet vil kunne få sig selv til at kunne dræbe dem. Skal det være tilladt at dræbe dem? I mine øjne ja, for det vil gøre at de stadig kun er robotter, og ikke noget vi har et tilhørsforhold til, men samtidig kan det diskuteres hvis de får kunstig intelligens og dermed følelser. Kunstig intelligens Man interesserede sig allerede for kunstig intelligens i antikken. Dette ser man blandt andet i myten om Talos og Hephaestus gyldne robotter.

13 Der er dog problemer ved kunstig intelligens som aldrig har kunnet lade sig løse. Her er der tale om f.eks. problemløsning som robotterne ikke har kunnet, da de indtil videre, som før nævnt, kun har kunne gøre hvad de er programmeret til, og ikke til at tænke og forholde sig til nye ting. De har heller ikke kunne lære af deres erfaringer, de ved udelukkende det de har fået programmeret. Samtidig ved de heller ikke hvordan de skal begå sig socialt da robotterne ikke kan programmeres til at opfatte følelser og tage hensyn, samtidig med at de slet ikke kan forstå ting som ironi, og at de kun har det ordforråd de er blevet givet, og kun kan svare på spørgsmål som de er blevet programmeret til. Derudover kan de heller ikke være kreative. De kan ikke tænke nyt og individuelt. De skal have alting indkodet og kan på denne måde ikke tænke noget nyt, som ingen andre har gjort før Der er flere værktøjer til at udvikle kunstig intelligens hos robotter. Med disse værktøjer kan man simulere forskellige aspekter af menneskelige kognitive evner. Turing testen Turing påstår at hvis det er at et menneske ikke er i stand til at vurdere om det er en mand eller en maskine han snakker med, så har robotten bestået testen og bevist kunstig intelligens: Der er dog en modpåstand til dette som John R. Searles er kommet med. Han giver følgende problemstilling: 1. Vi er lukket inde i et værelse. 2. Vi forstår ikke kinesisk. 3. Vi får en instruktionsbog, der oplyser om, hvordan vi skal behandle sammensætninger af kinesiske skrifttegn. 4. Vi modtager nogle skrifttegn via et papir, der skubbes ind under døren. De kan opfattes som et spørgsmål. 5. Vi skal behandle dem i overensstemmelse med nogle regler, der står i instruktionsbogen. 6. Vi afleverer de ordnede skrifttegn igen ved at skubbe dem ud under døren. De opfattes som et svar. 7. Vi klarer den opgave så godt, at folkene uden for døren tror, vi er kinesere.

14 Hans argument er nu at selvom folkene bag døren tror at vi kan kinesisk betyder det ikke at vi kan kinesisk. Vi har bare brugt en bunke oplysninger, ligesom computeren kun behandler alting symbolsk eller syntaktisk uden at tage hensyn til betydningen, og dette kan man ikke betegne som intelligens. Konklusion Ud fra vores undersøgelser i dette projekt kan vi konkludere at robotteknologien allerede er nået en del vej. Vi har ligeledes fundet ud af at priserne på robotter er faldende, ligesom den er faldende på alt andet elektronik. Selvom robotterne er nået langt, er det dog vigtigt at påpege at de ikke kan alt. Der er stadig problemer med de mest menneskelignende ting, såsom sanser. Igennem projektet har vi også fået overblik over hvor længe robotten egentlig har været i tankerne. Robotterne har været under udvikling siden anden verdenskrig og er stadig i fuld gang. Afslutningsvis har vi også fået et indblik i de etiske problematikker der ligger bag den stærkt fremadrettede teknologi. Der stiller sig en lang række spørgsmål ved f.eks. at lade robotter passe ældre. Et af disse spørgsmål er blandt andet, om det er etiske korrekt at afskære ældre mennesker fra den personlige kontakt. Kilder Skruen Uden Ende, Den vestlige teknologis historie. Af Keld Nielsen, Henry Nielsen og Hans Siggaard Jensen. 3. Udgave. Side og og