Foroffentlighed Miljøgodkendelse

Transkript

1 Frffentlighed Miljøgdkendelse Kvægbruget Måstrupvej 166, 9870 Sindal Udvidelse fra 332 DE til 479 DE Husdyrgdkendelseslven 12 Jurnalnummer: P Teknik & Miljø Springvandspladsen Hjørring Tlf teamerhverv@hjerring.dk

2 Frffentlighed til Miljøgdkendelse HØRING OM UDVIDELSE PÅ MÅSTRUPVEJ 166, SINDAL Hjørring Kmmune har mdtaget ansøgning m udvidelse af kvægprduktinen på Måstrupvej 166, 9870 Sindal Når en prduktin af en vis størrelse ønskes udvidet, skal brgerne have mulighed fr at kmmentere ansøgningen inden kmmunen påbegynder sagsbehandlingen. Efter høringsperidens udløb vil kmmunen lave et udkast til miljøgdkendelse af det ansøgte, sm brgerne efter anmdning kan få tilsendt. Fristen fr kmmentarer g ønske m at få udkast til miljøgdkendelsen tilsendt er den 1. marts Kmmentarer skal sendes til: teamerhverv@hjerring.dk eller Teknik g Miljømrådet, Springvandspladsen 5, 9800 Hjørring - att: Team Erhverv. Send en mail til: teamerhverv@hjerring.dk eller ring på , hvis du ønsker udkastet til miljøgdkendelse tilsendt, når det er færdigt. KORT REDEGØRELSE OM PROJEKTET Bilag 1 Ansøgningsnr Dat 28/ Oplysninger m ejendmmen Måstrupvej 166 Krt beskrivelse Ansøger søger m en udvidelse af kvægprduktinen på ejendmmen fra 332,44 DE til 479,48 DE. I frbindelse med udvidelsen skal der bygges til den eksisterende kstald etableres en ny gylletank samt yderligere t plansiler i tilknytning til det eksisterende prduktinsanlæg. Ansøgt dyrehld Nedenstående tabel giver et verblik ver ejendmmens dyrehld før g efter den ansøgte udvidelse. Detaljer mkring vægtgrænser, staldsystemer m.m. fremgår af IT-ansøgningen. Dyretype Før Efter Antal DE Antal DE Malkekøer, st.race , ,50 Småkalve, 0-6 mdr., årsdyr 35 8, ,46 Opdræt, 6 mdr. kælvning, årsdyr 1 71, ,92 Tyrekalve, kg, prd. 79 5, ,68 Ammekøer 600 kg 2 1,43 Heste 600 kg 2 1,05 Heste u 300 kg 2 0,43 I alt - 332,44-479,48 Ikke teknisk resumé af de miljømæssige knsekvenser Ansøgningen verhlder kravet m reduktin i NH3frdampningen, idet den nye kstald etableres med et BAT gulv. Ligeledes er der ikke prblemer med lugtgener i frhld til enkeltbebelse, samlet bebyggelse eller byzne. 2

3 Frffentlighed til Miljøgdkendelse Udnyttelse af miljøgdkendelse (beskrivelse af start- g sluttidspunkt fr byggeriet samt pstart af prduktin). Det ønskes en 5 års investeringsperide. Sm 1. etape udføres tilbygning til den eksisterende kstald. 2. etape: Der bygges ny gylletank på 4000 m etape: Eks. plansiler udbygges. Miljøgdkendelsen frventes udnyttet indenfr 5 år fra den endelige miljøgdkendelse freligger. Oplysninger m biaktiviteter Der er ingen biaktiviteter på ejendmmen Generelt m Bedst Anvendelig Teknlgi (BAT) I nærværende ansøgning er der under de enkelte mråder (staldindretning, management, fdring etc.) redegjrt fr ansøgers valg af teknik g evt. fravalg af plagte teknikker. Der tages i redegørelsen udgangspunkt i EUkmmissinens referencedkument m BAT fr intensiv svine g fjerkræhld fra 2003 (herefter nævnt BREF ) samt de BAT-blade g teknlgibeskrivelser der er ffentliggjrt på henhldsvis Dansk Landbrugsrådgivnings hjemmeside ( g Miljøstyrelsens hjemmeside ( I frhld til de øknmiske betragtninger vedr. BAT er der desuden taget udgangspunkt i de BAT øknmiske beregninger udarbejdet af NIRAS sammenhldt med Miljøstyrelsens arbejde g udmeldinger mkring vejledende emissinsgrænseværdier pnåelige ved anvendelsen af BAT. Det bemærkes, at kvæg ikke er beskrevet i EU-kmmissinens referencedkument, hvrfr det ikke kan anvendes direkte i kvægsager. En række af de frhld der nævnes i BREF-dkumentet kan dg verføres til kvægbesætninger, herunder frhld vedrørende pbevaring, behandling g udbringning af husdyrgødning samt vedr. management. Husdyrbrugets lkalisering (Anlægstegning med markering af ekst. g nye bebyggelser, ventilatinsafkast, møddinger, gyllebehlder, ensilagepladser, relevante dræn, befæstede arealer incl. Afløb, relevante adgangsveje, interne transprtveje, belysningsanlæg, nedgravede tanke, drikkevandsbringer/brønde, m.m., ekst. g fremtidig beplantning. Oplysninger m nybyggeri med angivelse af grundplan i m 2, bygningshøjde, taghældning, bygningsmateriale g farver på bygningsfacader, beplantning, bygningernes anvendelse g belysningsfrhld på facader). Der er vedlagt anlægstegning sm bilag 2. I frbindelse med udvidelsen bygges 56 x 40 m til den eksisterende kstald. Tilbygningen pføres i samme stil sm den eksisterende kstald. Der etableres desuden en ny gylletank på m 3 samt 2 nye plansiler på 50 x 12 m. Jf. nedenstående tabel er afstandskrav i henhld til 8 i Lv m miljøgdkendelse verhldt. Afstand fra staldbygning til: Afstand (meter) Krav ifølge Lv m miljøgdkendelse Enkelt vandindvinding 167 m 25 meter Almene vandfrsyningsanlæg >2000 m 50 meter Vandløb 225 m 15 meter Offentlig vej (privat fællesvej) 15 m 15 meter Nabskel 170 m 30 meter Bebelse på samme ejendm 80 m 15 meter Levnedsmiddelvirksmhed 2000 m 25 meter 3

4 Frffentlighed til Miljøgdkendelse Landskabelige hensyn (Beskrivelse af den verrdnede udpegning fr anlæg g arealer samt evt. knflikter) Anlægget g hvedparten af arealerne ligger i mråde udpeget sm rekreativt mråde i henhld til Hjørring Kmmunes kmmuneplan. Frpagtninger (høringsberettigede) Der indgår følgende frpagtninger i ansøgningen: Navn Adresse Type Bet efter Bjarne Svendsen Blæsbjergvej 10, 9982 Ålbæk Frpagtning Kaj Walther Pletvej 112, 9881 Bindslev Frpagtning Arealer i øvrigt Alle arealer er tidligere gdkendt til udbring i frbindelse med ejendmmens MGK. Staldindretning Staldindretning på ansøgt ejendm Kategri Antal/DE Staldsystem Småkalve, 0-6 mdr. 35/9,46 Dybstrøelse Opdræt, 6 mdr. - kælvning 64/36,12 Sengestald med spalter Opdræt, 6 mdr. - kælvning 75/35,71 Dybstrøelse Opdræt, 6 mdr. - kælvning 25/11,9 Sengestald m BAT gulv Opdræt, 6 mdr. - kælvning 55/26,19 Dybstrøelse m BAT gulv v fderbrd Malkekøer, st.race 175/246,05 Sengestald, spalter g skrabere Malkekøer, st.race 25/35,15 Sengestald m BAT gulv Malkekøer st.race 25/35,15 Dybstrøelse m BAT gulv v fderbrd Tyrekalve, kg 79/5,68 Dybstrøelse Ammekøer 2/1,43 Dybstrøelse Heste 700 kg 2/1,05 Dybstrøelse Heste u 300 kg 2/0,43 Dybstrøelse I frbindelse med udvidelsen etableres en tilbygning til kstalden med fast drænet gulv g skrabere g dybstrøelse med BAT gulv. Knkrete BAT-beregninger fr ansøgningen: Frudsætninger: Udvidelsen finder sted i en tilbygning til kstalden, der etableres med BAT gulv. Ansøgningen har en samlet ammniakfrdampning på 3439 kg. Der regnes derfr på investering i øvrige mulige ammniakreducerende tiltag. Der er taget udgangspunkt i de øknmiske frudsætninger, der er specificeret i Niras Frudsætninger fr de øknmiske beregninger af BAT teknlgier, de nye teknlgiudredninger vedr. skrabere g fast gulve i kvægstalde g de bagvedliggende øknmiske baggrundsntater samt knkrete pristilbud til kunder. I de eksisterende bygninger er der regnet med en 10 års afskrivningsperide fr miljøtiltagene. 4

5 Ammniaktab Effekt Pris Årlig mkstning Værdi af sparet N Årlig nettmkstning: Pris pr kg reduceret N Måstrupvej 166, 9870 Sindal Frffentlighed til Miljøgdkendelse I Vejledende emissinsgrænseværdier pnåelige ved anvendelse af den bedst tilgængelige teknik gyllebaserede staldsystemer fr kvæg er det specificeret, at mkstninger ver 100 kr./kg reduceret N ikke kan være BAT, samt at mermkstningerne fr landmanden frbundet med at pfylde emissinsgrænseværdierne ikke bør verstige 1% af mkstninger, svarende til kr. pr. årsk. Tiltag Ingen Spalteskrabere i ungdyrstald Overdækning af ny gyllebehlder Etablering af spalteskraberrbt i ungdyrstald I denne beregning er der regnet på indkøb g drift af en rbtskraber til anvendelse i den eksisterende ungdyrstald. Med udgangspunkt i Øknmisk baggrundsntat til Teknisk udredning: Skrabere på gangarealer i stalde med malkekøer" beregnes den årlige mkstning pr. kg reduceret N til 295 kr. Dette tiltag betragtes derfr ikke sm BAT. Etablering af verdækning af eksisterende gyllebehlder på 4500 m 3 I denne beregning er der regnet på indkøb af verdækning til gyllebehlderen på 4000 m 3. Med udgangspunkt i Frudsætning fr de øknmiske beregninger fr verdækning beregnes den årlige mkstning pr. kg reduceret N til 298 kr. Dette tiltag betragtes derfr ikke sm BAT. Samlet knklusin Med udgangspunkt i venstående beregninger knkluderer ansøger, at tiltag udver de allerede anvendte i ansøgningen ikke vil være øknmiske prprtinale i frhld til den miljøeffekt der pnås. Det er dermed vres vurdering, at BAT-niveauet fr denne ejendm verhldes. Fder Fdringsstrategi på ejendmmen Bedriftens eget grvfder er basis i fderratinen g der suppleres med indkøbt kraftfder, krn, mineraler, vitaminer m.m. Der tages analyser af alt grvfder, således at fderplanen kan ptimeres efter bl.a. energi- g prteinindhld. Der udarbejdes fderplan i samarbejde med kvægknsulent. Fdersammensætning g fdringsstrategi evalueres g tilpasses løbende g der udarbejdes EndagesFderKntrl (EFK). Køerne fdres med en fuldfderblanding. Ungdyr fdres ligeledes med en fuldfderblanding baseret på grvfder (græs, majs, halm etc.), mens småkalve tildeles mælk g krn/kraftfder. Redegørelse fr anvendelse af BAT Med henblik på at reducere dyrenes N-udskillelse, er det ifølge BREF-dkumentet (2003) BAT at tilpasse fderet til dyrenes behv i de frskellige prduktinsfaser (fasefdring), at ptimere fderet på baggrund af frdøjelige/dispnible næringsstffer samt at tilsætte fderet aminsyrer. Derudver nævnes det at visse fdertilsætninger, herunder enzymer, kan frøge 5

6 Frffentlighed til Miljøgdkendelse fdereffektiviteten. Fdring er en af de teknlgier, der kan benyttes til at verhlde det vejledende ammniakemissinsniveau med baggrund i vurderingen af bedste tilgængelige teknlgi. Med hensyn til BAT freligger der en teknlgibeskrivelse vedrørende reduceret tildeling af råprtein til malkekøer (AAT PBV-teknlgien). Det fremgår heraf, at det er muligt at reducere ammniakfrdampningen fra malkekøer, når indhldet af råprtein reduceres fra nrmtallet. En frudsætning fr dette er imidlertid at der anvendes en fderratin med mindre end 25 % græs i ratinen. Dest mere græs der indgår i ratinen dest mere begrænses mulighederne fr at reducere ammniakemissinen med AAT-PBV-teknlgien. Ansøge har heller ikke valgt at anvende fdring sm tiltag til at verhlde det vejledende ammniakemissinsniveau. Med hensyn til fsfrptimeringen i køernes fder, vil mange fdermidler i praksis have et indhld, der verstiger køernes fysilgiske behv uden brug af mineralsk fsfr. Fdermidlernes høje naturlige høje indhld af fsfr vil derfr i mange tilfælde begrænse muligheden fr at ptimere fsfrtildelingen i praksis. Adgang til fderanalyser fr fsfr kunne i praksis give mulighed fr at planlægge fsfrtildelingen mere præcist, men manglende viden m frdøjelighed af fderets fsfrindhld betyder, at der frtsat skal være en sikkerhedsmargin i fdringsnrmerne g fdringsplanlægningen, sm tager hensyn hertil. Fsfrptimering ved vægfdring indgår derfr ikke i miljøstyrelsens fastlæggelse af emissinskrav fr BAT. Sammenfatning Sammenhldes ansøgers valg af fdringsteknik med BREF-dkumentet, vurderes det at det ansøgte prjekt lever p til BAT. Opbevaring g behandling af husdyrgødning Gyllen pbevares i ejendmmens gylletank på m 3 g m 3. Tanken på m 3 pføres i frbindelse med udvidelsen af kvægprduktinen. Opbevaringsanlæg er indtegnet på anlægstegningen (bilag 2). Der er vedlagt kapacitetserklæring (bilag 5). På de t gylletanke etableres naturligt flydelag eller flydelag med snittet halm eller tilsvarende g der føres lgbg. Alle tanke pfylder Husdyrgødningsbekendtgørelsens skærpede krav (pr ) til pumper etc. Der udføres 10 års-behlderkntrl af gdkendt firma. Tankene tømmes nrmalt 1 gang årligt med henblik på inspektin. Fast møg pbevares på eksisterende møddingsplads med fast bund g afløb til gylletank. Der fretages ikke behandling (separatin, beluftning, bilgisk behandling, frsuring, kmpstering eller lign.) af husdyrgødningen på anlægget. Der er tilstrækkeligt landbrugsareal til rådighed i lkalmrådet g samtidig er der tale m en relativ lille udvidelse, der ikke øknmisk kan bære investering i separatinsanlæg. Redegørelse fr anvendelse af BAT Jf. BREF er det BAT at pbevare gylle i en stabil behlder, der kan mdstå mekaniske, termiske g kemiske påvirkninger. Behlderens bund g vægge skal være tætte g krrsinsbeskyttede. Behlderens skal tømmes jævnligt af hensyn til eftersyn g vedligehldelse nrmalt 1 gang årligt. Der mrøres kun i gyllen umiddelbart før tømning af behlderen. Det er endvidere BAT at verdække behlderen med fast låg eller med et naturligt flydelag eller et flydelag, der etableres med snittet halm eller tilsvarende. Jf. BREF kan det være BAT at behandle husdyrgødning på bedriften med visse betingelser. Disse betingelser vedrører landbrugsareal til rådighed, verskud af eller efterspørgsel på lkale 6

7 Frffentlighed til Miljøgdkendelse næringsstffer, teknisk assistance, marketingsmuligheder fr grøn energi samt lkale regler. Er der f.eks. et verskud af næringsstffer i mrådet, men tilstrækkelig areal til at udbringe husdyrgødningen, kan det BAT at fretage separatin af husdyrgødningen. Sammenfatning Sammenhldes ansøgers franstaltninger vedr. pbevaring g behandling af husdyrgødning, med BREF-dkumentet vurderes det at det ansøgte prjekt lever p til BAT. Udbringning af husdyrgødning Al gyllen udbringes efter reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen g i henhld til Plantedirektratets nrmer fr tilførsel af næringsstffer til afgrøderne. Gyllen udbringes med slæbeslanger samt ved nedfældning. Der udarbejdes mark- g gødningsplan. Der udbringes ikke husdyrgødning på vandmættede, snedækkede, frsne eller versvømmede arealer. BAT vedr. udbringning af husdyrgødning Jf. BREF er det med henblik på at reducere tabet af næringsstffer til mgivelserne BAT at afbalancere tilførslen af gødning med afgrødens behv fr næringsstffer. Det er endvidere BAT at reducere risiken fr frurening af mgivelserne ved ikke at tilføre gødning til vandmættede, versvømmede, frsne eller snedækkede arealer. Endvidere at undlade at tilføre gødning til arealer der skråner, støder direkte p til vandløb samt at udbringe gødning så tæt sm muligt på tidspunktet fr afgrødens ptagelse af næringsstffer. Det er endvidere BAT at tilrettelægge udbringningen af husdyrgødningen således at risiken fr lugtgener fr mgivelserne minimeres. Fr så vidt angår BAT i relatin til udbringning af husdyrgødning på arealerne er det Miljøstyrelsens pfattelse, at gældende lvregulering, herunder allerede gennemførte ændringer af husdyrgødningsbekendtgførelsen, er BAT. Sammenfatning Sammenhldes ansøgers redegørelse fr udbringning af husdyrgødning med BREF-dkumentet vurderes det at det ansøgte prjekt lever p til BAT. Lysfrhld, ventilatin samt energi- g ressurcefrbrug (Årligt frbrug af energi i frm af lie, benzin, el m.m. Placering af lyskilder, pbevaring af lie m.m. Fr 12 sager endvidere redegørelse fr energibesparende tiltag) Der er naturlig ventilatin i alle staldbygninger. Udendørs lyskilder er markeret på anlægstegningen (bilag 2). Der er dagslysstyring på udendørs belysning g timer på lys i staldafsnittene. Der er sensrer på hvedparten af den udendørs belysning, hvilket reducerer el-frbruget til lys. Der anvendes lavenergi-belysning. Der er etableret dagslysstyring i kstalden, således at lyset autmatisk slukker, når der er tilstrækkeligt dagslys. Det frventede frbrug af lie, el m.m. fremgår af bilag 3. Placering af lietanke m.m. fremgår af bilag 2. Bedriften er til dels selvfrsynende med strøm fra egen vindmølle. Derfr er der etableret et elekrisk fuldfderanlæg på bedriften. BAT vedr. energifrbrug Med henblik på at reducere energifrbruget er det i henhld til BREF BAT at anvende naturlig ventilatin. Når der anvendes mekanisk ventilatin, er det BAT at ptimere udfrmningen af ventilatinssystemet samt at undgå mdstand gennem hyppig eftersyn g rengøring af 7

8 Frffentlighed til Miljøgdkendelse ventilatinssystemet. Det er desuden BAT at anvende lavenergibelysning. Sammenfatning Sammenhldes ansøgers tiltag med henblik på reduktin af energifrbruget med BREFdkumentet vurderes det, at det ansøgte prjekt lever p til BAT. Fr så vidt angår energibesparende belysning er det dg først i takt med udskiftning af belysningen at den fulde energibesparende effekt pnås. Vandfrbrug (samlet vandfrbrug før g efter udvidelsen/ændringen er pdelt i drikkevand, vand til vask af stalde g markredskaber/maskiner m.m. Fr 12 sager endvidere en redegørelse fr vandbesparende franstaltninger). Det frventede vandfrbrug fremgår af bilag 3. Der fretages jævnlig kalibrering af drikkevandsinstallatiner med henblik på reduktin af vandfrbruget. taldende rengøres nrmalt én gang årligt. BAT vedr. vandfrbrug Miljøstyrelsen har ikke pstillet egentlige branchespecifikke krav til vandfrbruget i frbindelse med fastlæggelsen af de vejledende BAT-standardvilkår, idet frbruget vil afhænge af de driftsmæssige frhld på den enkelte ejendm. Sammenfatning Sammenhldes ansøgers tiltag med henblik på reduktin af vandfrbruget med BREF-dkumentet vurderes det, at det ansøgte prjekt lever p til BAT. I frbindelse med kmmende investeringer vil muligheder fr vandbesparelser endvidere indgå i vervejelserne. Døde dyr (Beskrivelser af hvrdan animalsk affald herunder selvdøde dyr pbevares g brtskaffes, samt angivelse af frventede mængder). Afhentningsplads er placeret langs vejen til ejendmmen. Døde dyr afhentes af DAKA jf. regler m afhentning af dyr i bekendtgørelse nr Frventet antal døde dyr fremgår af bilag 3. Affald (Art, mængde, pbevaring g brtskaffelse af lie- g kemikalieaffald samt øvrigt affald der frekmmer på husdyrbruget. Endvidere indretning af lie- g kemikalieaffaldsplag). Placering af lie- g kemikalieaffald samt øvrigt affald fremgår af anlægstegning (bilag 2). Med hensyn til brtskaffelse af affald henvises til bilag 3 Spildevand (Angivelse af frventet mængde g afledning af spildevand frdelt på vand fra vask g rengøring, sanitært spildevand, tagvand, verfladevand fra befæstede arealer, ensilagepladser mm.) Afløbsfrhld fremgår af anlægstegningen bilag 2. Frventede mængder af spildevand fremgår af bilag 3. Overfladevand g vaskevand fra vaskeplads ved gylletank tilledes gylletanken. Der er i nrmtallet fr gylleprduktinen indregnet l rengøringsvand g drikkevandsspild pr. k. Tagvand fra prduktinsbygninger samt stuehus ledes til terræn. 8

9 Frffentlighed til Miljøgdkendelse Transprt (Beskrivelse af til- g frakørselsfrhld i frbindelse med transprt af husdyrgødning, fder, brændstf, mælk samt ind- g udlevering af dyr. Vurdering af støjbelastning samt tidsrum fr transprter. Oplysninger m tæt bebede mråder eller tilsvarende på ruter). Den interne transprt på ejendmmen er indrettet, så den giver minimum gene fr naber. Hvedparten af arealerne ligger tæt på ejendmmen g der er begrænset transprt af mindre ffentlige veje. Med hensyn til antallet af transprter henvises til bilag 3. Gylletransprter g transprter med markafgrøder er sæsnbetnet, medens øvrig transprter med dyr g fder er jævnt frdelt ver hele året. Støjkilder (Angivelse g placering af støjkilder der kan give væsentlige støjgener fr mgivelser (ventilatinsanlæg, kmpressrer, krntørringsanlæg, malkestalde m.v.) Beskrivelse af årlige g daglige driftsperider under nrmale frhld samt beskrivelse af støj- g vibratinsdæmpende tiltag) Støjkilder på ejendmmen er malkeanlæg, gyllepumper, højtryksrenser, den daglige brug af traktrer samt transprter til g fra ejendmmen. Desuden kan indblæsning af fder give anledning til støj. Malkeanlægget kører t gange dagligt. Brugen af traktrer i det daglige vil nrmalt begrænse sig til dagtimerne, dg må der påregnes sæsnbestemt markarbejde ud ver dette. Transprter på ejendmmen samt til g fra ejendmmen vil i ngen grad være sæsnbestemt i frbindelse med frårsarbejdet samt efterårets høstarbejde i marken. Statinære støjkilder er placeret inde i bygningerne. Der er begrænset støj i frbindelse med flytning g transprt af dyr. Gyllepumper kører ca. 1 gang m ugen. Der henvises til bilag 3 fr yderligere plysninger vedr. støjkilde. Støvkilder (Angivelse g placering af støvkilder, der kan give væsentlige støvgener fr mgivelserne. Håndtering af halm, fder m.m.) De væsentligste støvkilder på ejendmmen er håndtering af halm til strøelse samt håndtering af fder. Det vurderes at disse støvkilder ikke kan give støvgener fr nærmeste naber. Skadedyr (Beskrivelse af franstaltninger til frebyggelse g bekæmpelse af fluer, rtter g evt. andre skadedyr med henblik på at sikre hensynet til mkringliggende nabbebelser). Skadedyr bekæmpes generelt i henhld til Statens Skadedyrsbekæmpelse samt kmmunens anvisninger. Der muges hyppigt hs kalvene, dette hindrer flueprblemer. Ved behv anvendes derudver middel md vksne fluer i løbet af smmeren. Pesticider g sprøjteudstyr (Oplysninger m påfyldning g rengøring af sprøjteudstyr samt plysninger m mængder g pbevaring af pesticider) Der henvises til anlægstegning (bilag 2) med hensyn til placering af kemikalier samt påfyldning af sprøjte. Indvendig rengøring af sprøjte fregår i marken, hvr rengøringsvandet udsprøjtes på den nysprøjtede afgrøde. Bedriften fører lvpligtig sprøjtejurnal hvraf detaljerede plysninger vedr. det behandlede areal, afgrøder, anvendt sprøjtemiddel, dsering g dat fr behandling fremgår. Jurnalen føres senest 7 dage efter behandling g pbevares i 5 år på bedriften. 9

10 Frffentlighed til Miljøgdkendelse Olie g kemikalier (Oplysninger m mængder g pbevaring af øvrige kemikalier samt plag af diesel g fyringslie) Opbevaring af kemikalier fremgår af anlægstegningen (bilag 2). Mængder fr frventet frbrug af lie, diesel, kemikalier m.m. fremgår af bilag 3. Det frventede frbrug af lie, diesel, øvrige kemikalier m.m. fremgår af bilag 3. Ud ver lie g diesel anvendes der en række rengøringsmidler/kemikalier i frbindelse med rengøring af malkeanlægget. Fder- g ensilagepbevaring (Oplysninger m mængde, pbevaring g placering af ensilage g fderplag) Der pbevares ensilage i køresiler ved ejendmmen. I frbindelse med udvidelsen etableres yderligere t køresiler (se anlægstegning bilag 2). Derudver vil der ved behv blive pbevaring af ensilage i markstakke i henhld til gældende regler fr bl.a. tørstfindhld ved placering af ensilage i markstakke. Kraftfder, krn, mineraler m.m. pbevares i siler g sm sækkevarer. Risici (Redegørelse fr mulige driftsfrstyrrelser eller uheld ved pførelse, indretning g drift af husdyrbruget, der kan medføre væsentlig frøget frurening i frhld til almindelig drift. Herunder hvilke frebyggende tiltag der tages samt hvilke tiltag der iværksættes, hvis der skulle ske driftsfrstyrrelser eller uheld). Mulige risici er utilsigtet udslip af kemikalier g udslip af gylle. Ved pumpning af gylle er der altid vervågning. Der er tilslutningsmulighed fr generatr, der kan anvendes ved strømsvigt. Der henvises desuden til afsnittet m egenkntrl samt bedriftens beredskabsplan (bilag 4). Management & egenkntrl Der udarbejdes mark- g gødningsplan i henhld til lvkrav, således at tildelingen af næringsstffer til afgrøderne ptimeres Kvælstftilførslen krrigeres årligt i frbindelse med kvælstfprgnsen, der ffentliggøres mkring 1.april (N-prgnsen afhænger af klimaet de enkelte år). Der er tilknyttet en række fagknsulenter, der gennemgår bedriften med ejer g medarbejdere efter behv Der udarbejdes EndagesFderKntrl (EFK). Fdersammensætning g fdringsstrategi evalueres g tilpasses løbende, således at nyeste viden anvendes. Der er fast dyrlægeaftale. Der føres sprøjtejurnal, medicinjurnal g lgbg fr gylletanke. Gylletanke bliver kntrlleret hvert 10. år af autriseret kntrllant. Køletanken tæthedsprøves hvert år af et autriseret kølefirma. Der er lavet beredskabsplan, således at evt. uheld kan stppes g knsekvensen fr det mgivende miljø begrænses mest muligt (se bilag 4). Persnalet uddannes løbende gennem kurser g efteruddannelse. Ved påfyldning af marksprøjte sikres at der ikke sker verløb. Der er vandfrsyning fra lukket system. Der leveres mælk til Arla g prduktinen er dermed mfattet af kvalitetsprgrammet Arlagården, der stiller en række krav til de daglige rutiner på ejendmmen. 10

11 Frffentlighed til Miljøgdkendelse BAT vedr. management g egenkntrl I henhld til BREF (2003) er det BAT at uddanne bedriftens persnale, at registrere energi- g ressurcefrbrug samt frbrug g anvendelse af handels- g husdyrgødning. Endvidere at have prcedurer fr at sikre ren- g vedligehldelse af bygninger g inventar, at planlægge gødning af markerne krrekt samt at have nødfremgangsmåde ved evt. uheld. Sammenfatning Sammenhldes ansøgers redegørelse fr management g egenkntrl med BREF-dkumentet vurderes det, at det ansøgte prjekt lever p til BAT. Franstaltninger ved phør af prduktinen (Kun 12 anlæg. Oplysninger m hvilke franstaltninger ansøger vil træffe fr at frebygge frurening i frbindelse med husdyrbrugets phør) Ved evt. virksmhedsphør vil stalde blive rengjrte g gyllekummer tømte. Hvis bygningerne skal anvendes til andet frmål fjernes inventar g tekniske anlæg g bygningerne tilpasses frmålet. Hvis gyllebehlderne ikke skal anvendes, vil de blive taget ud af drift sm beskrevet i 10-årsbehlderkntrllen. Alternativer g 0-alternativet (Beskrivelse af væsentlige alternative muligheder sm bygherre har vervejet samt 0-alternativet svarende til at der ikke fretages ændringer) Et alternativ til udvidelsen er at etabkere mælkeprduktin på en anden ejendm. Ved at samle prduktinen på én ejendm pnås imidlertid en række strdriftsfrdele, samtidig med at det daglige arbejde g tilsyn med dyrene lettes. 0-alternativet. I enhver landbrugsprduktin er der et løbende behv fr udvidelse af prduktinen. Med stigende mkstninger inden fr de fleste mråder, skal der prduceres stadigt mere fr at verleve øknmisk. Derfr vil det være uundgåeligt at prduktinen løbende skal udvides. Derudver er der bedre muligheder fr at tiltrække g fasthlde udefra kmmende arbejdskraft med en større prduktin i nye g arbejdsvenlige prduktinsanlæg. 11

12 Frffentlighed til Miljøgdkendelse ANLÆGSTEGNING 12

13 Frffentlighed til Miljøgdkendelse TEKNISK REDEGØRELSE Bilag 3 Energi- g ressurcefrbrug Ansøgningsnr Dat 24/ Oplysninger m ejendmmen Måstrupvej 166 A. Spildevand Spildevandstype Årlig mængde, ca. m 3 Opsamling / brtskaffelse Nudrift Ansøgt Nudrift Ansøgt Sanitært spildevand (drift) 60 m3 60 m3 Bundfældningstank m nedsivning Tagvand fra stalde 3320 m m3 Til markdræn Malkestald/mælkerum 510 m3 775 m3 Indregnet i gyllen Ensilagepladser 860 m m3 Pumpebrønd Udsprinkles Bemærkninger: Der er indregnet l rengøringsvand g drikkevandsspild pr. k i gyllemængden B. Frbrug af råvarer, energi g vand Ressurce Nudrift Ansøgt Opbevaring (tanktype, bygning, indretning) Diesellie til traktrer m.v l l I Fyringslie - - Benzin - Smørelie l l I maskinhus Halm til halmfyr - Kunstgødning Afhænger af nrmer Afhænger af nrmer I lade Indkøbt fder 350 tns 500 tns I siler g lade Pesticider I henhld til sprøjtejurnal Kemikalier 1000 l 1000 l I trmler i teknikrum Elfrbrug til lys, kwh kwh pvarmning m.v. Drikkevand g vaskevand m m3 Skøn - egen bring (drift) Andet Bemærkninger: C. Transprt til g fra ejendmmen Antal/mængde pr. år Kapacitet pr. transprt Antal transprter pr. år Nudrift Ansøgt Nudrift Ansøgt Nudrift Ansøgt - Kvier til kviehtel - Kvier fra kviehtel 12 gange årligt Døde dyr Indkøbt fder 350 t 500 t 14-15t t Gylle t t 23 t 23 t Dybstrøelse 99 t t 16 t 16 t Halm fra mark 420 t 1000 t 7 t 7 t Diesellie l l l l 5 5 Fyringslie - - Andet Bemærkninger: gange årligt

14 Frffentlighed til Miljøgdkendelse D. Affald Opbevaring Brtskaffelse Dagrenvatin I cntainer Kmmunal rdning Døde dyr På afhentningsplads ved vej DAKA Landbrugsplast I silbygning Kmmunal rdning Papir/nylnsække Cntainer Kmmunal rdning Klinisk risikaffald I kntr v. tankrum Kmmunal rdning Emballage fra sprøjtemidler I cntainer Kmmunal rdning Rester af sprøjtemidler Udsprøjtes i afgrøder Kmmunal rdning Spildlie I trmle i maskinhus Kmmunal rdning/genbrugsplads Oliefiltre I maskinhus Kmmunal rdning/genbrugsplads Akkumulatrer I maskinhus Kmmunal rdning/genbrugsplads Dæk Skiftes på værksted Værksted Jern/metal Ved mødding Prdukthandler Spraydåser I teknikrum Kmmunal rdning Lysstfrør I dept Kmmunal rdning Elektrnisk affald Kmmunal rdning Andet Bemærkninger: E. Støjkilder Type Driftsperide Tiltag til begrænsning af støj Ventilatin Krntørring Malkeanlæg 2 gange dgl Fderanlæg Døgnet rundt Elektrisk, støjer ikke Kmpressr Gyllepumper 0,5 t hver 14. dag Daglig brug af traktr 1 t dgl. Transprt af levende dyr Bemærkninger: Placering 14

15 Frffentlighed til Miljøgdkendelse UDBRINGNINGSAREALER 15