Højmarksgård Nibe Kommune

Transkript

1 Højmarksgård Nibe Kommune Regionplantillæg nr. 202 med VVM-redegørelse November 2006

2 Registerblad Titel: Udgiver: Regionplantillæg nr. 202 med VVM-redegørelse for husdyrproduktion (kvæg) på Højmarksgård, Grydstedvej 61, 9240 Nibe, Nibe Kommune. Nordjyllands Amt Virksomhedskontoret Niels Bohrs Vej Aalborg Øst Journal nr Dato: 14. november 2006 Udsnit af Kort- og Matrikelstyrelsens kort/flyvefotografier er gengivet med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse. Kort- og Matrikelstyrelsen 1992/kd DDO Copyright COWI.

3 Forord Forord VVM pligt Nyetablering, udvidelser eller ændring af husdyrbrug er omfattet af planlovens VVM regler. VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet. Når et projekt er VVM-pligtigt, kan det først gennemføres, når der foreligger et tillæg til regionplanen. Større projekter i denne sammenhæng husdyrbrug, der kommer over 250 dyreenheder er altid VVM-pligtige (som hovedregel). Mindre projekter vil være VVM-pligtige, hvis amtet vurderer, at der er tale om en væsentlig indvirkning på miljøet. Denne vurdering benævnes: Screening. Regionplantillægget skal ledsages af en såkaldt VVM-redegørelse, der detaljeret beskriver projektets fysiske udformning, processer, reststoffer og emissioner. VVM-redegørelsen skal gøre rede for alternativer samt forholdet til de omgivelser, hvori anlægget placeres, herunder såvel kortsigtede som langsigtede virkninger på miljøet. Endelig skal VVM-redegørelsen angive, hvilke foranstaltninger projektet tager i brug for at undgå, nedbringe eller eventuelt neutralisere projektets skadelige virkninger på miljøet. Nordjyllands Amt offentliggør hermed Tillæg nr. 202 til regionplanen sammen med den tilhørende VVM-redegørelse. Tillægget blev vedtaget af amtsrådet den 14. november Tillægget gælder en udvidelse af husdyrproduktionen Højmarksgård, Grydstedvej 61, 9240 Nibe i Nibe Kommune. Højmarksgård ejes Lone og Torben Laursen, der bor på ejendommen. På Højmarksgård er der i dag en mælkeproduktion baseret på 163 malkekøer med opdræt, svarende til 249 DE (dyreenheder). Kvægholdet ønskes øget til 250 dyr med opdræt, svarende til 380 DE. Regionplantillægget er udarbejdet i henhold til Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr af 20. oktober 2005 (samlebekendtgørelsen). Tillægget ligger på amtets hjemmeside på Internettet (regionplantillæg for landbruget). Naturplanlægning Som baggrund for regionplantillægget indgår forudsætninger om ammoniaktab, der bygger på en naturplanlægning for berørte naturarealer. I det aktuelle projekt er der fastsat målsætninger for naturtilstanden på udvalgte 3-beskyttede naturarealer omkring husdyrbruget. Målsætningerne er fastsat efter det naturplanlægningssystem, der er beskrevet i Regionplan Disse kvalitetsmålsætninger for naturtilstanden vil være gældende fremover også i forbindelse med anden naturforvaltning. Med vedtagelsen af regionplantillægget vil disse kvalitetsmålsætninger for naturtilstanden også være gældende i forbindelse med anden naturforvaltning. Sagsforløbet Første offentlighedsfase, der varede 4 uger, lå i juni-juli Her blev naboer m.fl. gjort bekendt med projektet. I denne sammenhæng kom der ikke reaktioner fra nogen side. Udvalget for Teknik og Miljø traf på mødet den 21. marts 2006 følgende beslutning: Udvalget besluttede at indstille til økonomiudvalget og amtsrådet at sagen lægges i offentlig debat med betænkelighed, idet et flertal bestående af S og SF gik ind herfor. Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt 3

4 Forord V gik ind for at sagen fremlægges uden betænkelighed. Poul Erik Andreasen fandt at BAT bør anvendes i projektet. Inger Støtt havde meldt afbud til mødet. Økonomiudvalget traf på mødet den 3. april 2006 følgende beslutning: Økonomiudvalget anbefaler, at sagen lægges i offentlig debat. Ulla Astman Nielsen, Knud Størup og Niels K. Kirketerp deltog ikke i sagens behandling. Amtsrådet traf på mødet den 11. april 2006 følgende beslutning: Henrik Ringbæk Madsen fremsatte følgende ændringsforslag som amtsrådet stemte om: Sagen lægges i offentlig debat med bemærkning om, at der bør ske projekttilpasning, så amtets målsætning for kvælstofbelastning i regionale naturområder overholdes. 17 medlemmer (listerne A, B, F, og T) stemte for og 14 medlemmer (listerne C, K og V) stemte imod. Efter behandlingen i amtsrådet den 11. april 2006 blev forslaget lagt til offentlig debat frem til d. 28. juni I debatperioden er der ikke indgået bemærkninger eller indsigelser fra naboer m.fl. Klagevejledning Regionplantillægget vil ligge på amtets hjemmeside ( Regionplan / Vedtagne regionplantillæg ). Der vil ske en offentliggørelse af tillægget i den lokale ugepresse. Særlige adressater, herunder ansøger, kommune m.fl. vil få tilsendt en trykt version. Herudover vil tillægget kunne rekvireres hos Nordjyllands Amt. Det nu vedtagne endelige regionplantillæg, vil, efter reglerne i planloven 58, kunne påklages med hensyn til retlige forhold i regionplantillægget. Det vil sige, at der kan klages over spørgsmål om planens lovlighed, herunder om den er blevet til på en korrekt, lovlig måde. Der kan derimod ikke klages over planens hensigtsmæssighed. Med godkendelsen af regionplantillægget meddeler amtsrådet VVM-godkendelse til produktionsudvidelsen efter 8 i bekendtgørelse nr af 20. oktober 2005 ( samlebekendtgørelsen ). Klage over regionplantillægget og VVM-godkendelsen skal ske til Naturklagenævnet, Frederiksborggade 15, 1360 København K, evt. nkn@nkn.dk. En klage skal modtages i nævnet senest 4 uger fra datoen for offentliggørelsen. Naturklagenævnet opkræver et gebyr på 500 kr. for at behandle en klage. Når Naturklagenævnet har modtaget klagen, sender nævnet en opkrævning til den, der har indgivet klage. Naturklagenævnet begynder ikke at behandle klagen, før gebyret er modtaget. Gebyret tilbagebetales, hvis klageren får helt eller delvis medhold i sin klage. Vejledning om gebyrordningen kan findes på Naturklagenævnets hjemmeside på adressen Efter klagefristens udløb kan du ved telefonisk henvendelse til Naturklagenævnet få oplyst, om der er indkommet klager over amtets beslutning. Naturklagenævnets telefonnummer er Hvis der indkommer klager, vil nævnet orientere dig direkte. Civil retssag Amtets afgørelse kan også indbringes for domstolene. Retssagen skal være anlagt inden 6 måneder fra den dag, afgørelsen er bekendtgjort. 4 Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt

5 Indhold Indhold Side Forord... 3 Tillæg nr. 202 til regionplanen... 7 Retningslinie... 7 VVM-redegørelsen, sammendrag... 7 Miljøgodkendelsen... 8 VVM-redegørelse... 9 Ansøgers projektbeskrivelse... 9 Amtets vurderinger Resumé Undersøgte alternativer Kommentarer fra første offentlighedsfase Påvirkning af omgivelserne Naboer lugt, støj, transport Grundvand Overfladevand Natur Mangler i vurderingsgrundlaget Bilag Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt 5

6 Arealoversigt

7 Tillæg til regionplanen Tillæg nr. 202 til regionplanen Retningslinien er en tilføjelse til Regionplan 2005 for Nordjyllands Amt. Retningslinien har hjemmel i planloven. Den tilknyttede VVM-redegørelse er udarbejdet efter reglerne i samlebekendtgørelsen Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr af 20. oktober Regionplanens bestemmelser om det åbne land, overfladevand og grundvand findes i Regionplan 2005, kapitel 5 og kapitel 6. Kapitel 5 og 6 fastsætter dermed rammer og mål for udvidelse af husdyrbrug. Retningslinie I Regionplan 2005 for Nordjyllands Amt indsættes som supplerende retningslinie: - På landbrugsejendommen Højmarksgård, der ejes af Lone og Torben Laursen, Grydstedvej 61, 9240 Nibe i Nibe Kommune, kan produktionen udvides til i alt 380 DE. Udvidelsen rummes inden for nuværende bygningsrammer, idet den eksisterende kostald dog udvides. Når amtsrådet vurderer, at udvidelsen af produktionen på Højmarksgård kan ske under denne retningslinie bygger det på en forudsætning om, at udledningen af kvælstof til Limfjorden ikke overstiger 14 kg N/ha/år i gennemsnit for projektets landbrugsarealer i Limfjordsopland, at den gennemsnitlige koncentration af kvælstof målt som nitrat i vand, der forlader rodzonen højst er 25 mg/liter på de dele af udbringningsarealerne, der ligger i OSD-område 18 med stor sårbarhed over for udvaskning af kvælstof samt i indvindingsopland til Nibe kommunale vandværk, Solbakken. Fra øvrige udbringningsarealer i OSD-området må udvaskningen højst være 50 mg/l i vand ud af rodzonen målt som nitrat. at der er ligevægt i bedriftens samlede fosforregnskab, at ammoniakfordampningen fra stald og lagre i alt ikke må overstige 2,9 t N/år. Retningslinjen er ikke til hinder for, at der senere kan foretages ændringer eller udvidelser på ejendommen. Hvis der skal ske ændringer i forhold til det projekt, som er behandlet i denne redegørelse, skal det forelægges Nordjyllands Amt, som vil screene det konkrete projekt for en eventuel VVM-pligt. VVM-redegørelsen, sammendrag Projektet og dets virkning på miljø og omgivelser er beskrevet i VVM-redegørelsen. Heraf fremgår bl.a., at udbringning af husdyrgødning fra Højmarksgård vil ske i oplandet til Limfjorden såvel i områder med særlige drikkevandsinteresser, herunder indvindingsopland og område med høj følsomhed over for udvasket kvælstof (nitrat) til grundvandet som områder med almindelig eller begrænset drikkevandsinteresse, at ammoniakfordampningen fra stald og gylletank samt udbringning af gylle ikke vurderes at give anledning til uacceptabel påvirkning af beskyttet natur i gårdens omgivelser, Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt 7

8 Tillæg til regionplanen at lugt-, støj- og transportbelastningen ikke vurderes at give anledning til, at der i regionplantillægget bør gælde andre forudsætninger end det, der er en normal del af miljøgodkendelsen på dette område. Amtet understreger, at VVM-redegørelsen er udarbejdet på grundlag af de indsendte oplysninger. Ændringer heraf medfører, at amtet skal have lejlighed til at vurdere projektet på ny. VVM-redegørelsen skal indeholde: 1. En beskrivelse af anlægget, udformning, produktionsgrundlaget og processer, herunder reststoffer og emissioner. 2. Beskrivelse af alternativer. 3. Beskrivelse af omgivelser og omgivende miljø. 4. Påvirkningen heraf. 5. Beskrivelse af foranstaltninger for at undgå eller reducere skadelige virkninger på miljø og omgivelser. VVM-redegørelsen skal omfatte et ikke-teknisk resumé. Miljøgodkendelsen Husdyrbrug med en kapacitet på mere end 250 DE (dette er hovedreglen) er omfattet af miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 om særligt forurenende virksomheder. Nibe Kommune kan meddele miljøgodkendelse af det ønskede produktionsanlæg på Højmarksgård, når det sker i overensstemmelse med dette regionplantillæg. Med henvisning til foranstående bør det i miljøgodkendelsen sikres, - at udvaskning af kvælstof fra rodzonen ikke må overstige 56 kg N/ha/år i gennemsnit fra projektets samlede landbrugsarealer, - at den gennemsnitlige koncentration af kvælstof i vand, der forlader rodzonen i den del af OSD-område 18 og i opland til Solbakken-kildeplads overholder de forudsætninger for regionplantillægget, der er angivet ovenfor, - at der skal tilstræbes ligevægt i bedriftens fosforregnskab, - at ammoniakfordampningen fra stald og lagre i alt ikke må overstige 2,9 t N/år, idet amtet herved noterer og forudsætter, at der i projektet indbygges BAT-teknologi (forsuring). Kvælstofudvaskningen og fosforbalance kan f.eks. dokumenteres ved, at bedriften årligt fremlægger en næringsstofbalance, der viser tilførte og fraførte mængder af kvælstof og fosfor. 8 Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt

9 Ansøgers projektbeskrivelse VVM-redegørelse Ansøgers projektbeskrivelse Projektbeskrivelsen er udarbejdet af Hobro-Aalborg Landboforening Projektbeskrivelsen er udarbejdet af Hobro-Aalborg Landboforening som landbrugskonsulentens redegørelse for miljøpåvirkninger ved udvidelse af besætningen på Højmarksgård. Projektbeskrivelsen er en del af grundlaget for amtets efterfølgende vurderinger. Beskrivelsen følger denne opbygning: Projektbeskrivelse - Ansøgning om husdyrholdet størrelse - Byggeri - Harmonikrav og arealkrav - Naboforhold - Støjbelastning - Lugtbelastning - Transportforhold - Arealernes placering Analyse og løsningsforslag - Tab af kvælstof til grundvand - Tab af kvælstof og fosfor til søer, vandløb og fjorde - Naturpåvirkning - Lugtgener - Støj Generelt Projekttilpasning Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt 9

10 Ansøgers projektbeskrivelse Projektbeskrivelse Ansøgning og husdyrholdets størrelse Besætningen på ejendommen Højmarksgård, Grydstedvej 61, 9240 Nibe, ønskes udvidet fra 249 DE til 380,4 DE. Besætningen på 249 DE svarer til 163 årskøer, 35 kviekalve og 130 kvier. Besætningen søges udvidet til 380,4 DE svarende til 250 årskøer, 45 småkalve (0-4 mdr.) og 210 kvier (4-28 mdr.). Før udvidelsen Efter udvidelsen Type Antal dyr Antal DE Antal dyr Antal DE Ændring DE i Malkekøer , ,1 102,3 Småkalve (0-4 mdr.) 35 7,2 45 8,6 1,4 Kvier (4-28 mdr.) ,6 27,6 Total ,4 131,4 Fordelingen af dyr på type og dyreenheder (DE) før og efter udvidelsen. Byggeri Udvidelsen af kvægbesætningen vil betyde, at det er nødvendigt at foretage en tilbygning til den eksisterende kostald. I den nye tilbygning samt den eksisterende kostald vil der være plads til 250 køer samt 95 kvier. I kalvestalden (D) vil belægningen øges fra 35 til 45 kalve, mens belægningen i den eksisterende ungdyrstald (E) vil være uændret. Ventilationen i alle stalde er naturlig. Det forventes ikke, at tilbygningen vil få betydning for den nærmeste nabo, idet der bygges på den modsatte side af ejendommen. Samlet set vil tilbygningen ikke øge bygningsmassen på ejendommen væsentligt i forhold til det eksisterende. I stald A, E og F er staldtypen sengebåse med spalter. I stald D går kalvene i enkeltbokse med fast gødning. Ensilage opbevares i dag i markstakke. I forbindelse med udvidelsen er der opført køresiloer til ensilage (K) med opsamling af regnvand og evt. saftafløb. Ligeledes er et område foran køresiloerne befæstet samt en vej op til den offentlige vej. Produktionen af husdyrgødning vil øges som følge af en udvidet besætning på ejendommen. Normproduktionen af husdyrgødning vil øges fra ca tons til ca tons. Opbevaring af husdyrgødning sker i to eksisterende gyllebeholdere på hhv og tons. Under stalden kan der være tons gylle. Ligeledes vil der kunne opbevares tons gylle i en gyllebeholder på Løgstørvej 7, 9240 Nibe. Dermed er den samlede opbevaringskapacitet på tons. Normproduktionen af gylle efter udvidelsen er på ca tons, hvorved der er opbevaringskapacitet til 9,9 mdr. efter udvidelsen. Der er dermed en overkapacitet på 570 tons. Normproduktionen af fast gødning fra kalvebokse øges fra 63 tons til 81 tons. 15 % udspredes direkte fra stalden, mens resten opbevares i markstak, der opfylder reglerne i Bekendtgørelse nr. 604 af 15/ om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. Den 26. oktober 2006 har ansøger ved Hobro-Aalborg Landboforening meddelt, at projektet ændres ved at der installeres forsuringsanlæg, med tilkobling af kostald og gyllebeholder. Formålet er at sikre en betydelig reduktion af ammoniaktabet til omgivelserne. 10 Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt

11 Ansøgers projektbeskrivelse Gylleproduktion, m 3 Højmarksgård Løgstørvej 7 I alt Gylle- Beholder Stald Gyllebeholder Samlet udbringningsareal 195,9 Lovmæssigt harmonikrav 165,4 (2,3 DE/ha) Areal der kun anvendes til afgræsning 22,9 (ikke udbringningsareal) Lovmæssigt harmonikrav efter reduktion for 11,5 DE afsat udenfor udbringningsareal 160,4 Lovmæssigt arealkrav 103,7 Reduceret arealkrav 69,4 Udbringningsarealer på Højmarksgård efter udvidelsen. Opbevaringskapacitet, m 3 Antal Måneder Før udvidelse ,8 Efter udvidelse ,9 Opbevaringskapaciteten før og efter udvidelsen. Gylleproduktionen er inkl. vaskevand o.lign. Udbringningen af husdyrgødning udføres af maskinstation. Ca. 95 % af gyllen udbringes med nedfælder mens de resterende ca. 5 % udbringes med slæbeslanger. Udbringning af fast gødning foregår med møgspreder og gødningen nedbringes hurtigt efter udbringningen. Harmonikrav og arealkrav På ejendommen drives et samlet areal på 195,9 ha udbringningsareal og ca. 22,9 ha afgræsningsareal efter udvidelsen. På afgræsningsarealerne afsættes husdyrgødning svarende til 11,5 DE. Harmonikravet er med 2,3 DE/ha på 160,4 ha efter reduktion for gødning afsat udenfor udbringningsarealet. På afgræsningsarealerne er belægningsgraden efter udvidelsen ca. 0,5 DE/ha. Det samlede harmoniareal på ejendommen er efter udvidelsen på 195,9 ha. Derved opfyldes harmonikravet på ejendommen. I forbindelse med udvidelsen er ejendommen på Hvalpsundvej 8 med 27,9 ha udbringningsareal tilkøbt. Ligeledes er der indgået forpagtningsaftaler med ejendommene på Snorupvej 8 og Løgstørvej 7. Arealkravet til en produktion på 380,4 DE er 103,7 ha. Det reducerede arealkrav er 69,4 ha. Til Højmarksgård hører 71,8 ha udbringningsareal. Derudover ejes der på andre ejendomme 48,7 ha. Derved er arealkravet til husdyrproduktionen opfyldt. Areal til ejendommen hvorpå der søges om udvidelse Andre ejendomme der ejes Ejendomme der forpagtes Gylleaftaler Matrikulære areal Udbringningsareal 1. Korsbjerghøjvej 7 2. Hvalpsundvej 8 1. Snorupvej 8 2. Snorupgårdsvej Løgstørvej Hektar 82,7 71,8 15,8 27,9 21,4 1,4 57,6 Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt 11

12 Naboforhold Den nærmeste nabo, som er en beboelsesejendom, til Højmarksgård ligger 50 meter sydvest for ungdyrstalden. I denne stald vil der ikke ske ændringer, da der allerede i dag er fuld belægning i denne staldbygning. I stalden går der 110 kvier i alderen 4 til 28 mdr. Beregninger i det fællesamtslige regneark viser, at geneafstanden for produktionen i denne stald til naboer udenfor samlede bebyggelser er på 39 meter. Afstanden fra nærmeste nabo til nærmeste bygning (kalvestald D) med produktionsforøgelse er 86 meter. I denne stald vil antallet af kalve (0-4 mdr.) øges fra 35 til 45. Den nærmeste samlede bebyggelse ligger ca meter vest for ejendommen (Bislev). Nabo A B C D E Afstand, m Status B B B L L Afstanden fra naboer til nærmeste stald med produktionsforøgelse. Status L er landbrugsejendomme, og B er almindelige beboelsesejendomme. Der er ikke tidligere indkommet klager til hverken ejer eller Nibe Kommune over gener fra produktionen på ejendommen. Støjbelastning I den daglige arbejdsgang vil den væsentligste støjkilde på bedriften være udfodring af foder til besætningen. Udfodringen varer ca. 1½ til 2 timer dagligt og sker med traktor mellem kl og Der vil også være støj fra valsning af korn. Dette sker en gang om ugen midt på dagen og har en varighed på 2-3 timer. Malkeanlægget kører hver dag fra ca. kl til og kl til Malkeanlægget er dog så støjsvagt at ejeren end ikke fra sit eget stuehus kan høre, når anlægget kører. Støj fra traktorkørsel i forbindelse med markarbejdet er sæsonbetonet og foregår derfor kun i perioder. Ventilationen i stalden er naturlig og afgiver derfor ingen støj. Der har ikke tidligere været klager fra naboer over støj fra ejendommen, og udvidelsen forventes ikke at medføre en væsentlig øget støjbelastning. Lugtbelastning Den nærmeste beboelsesejendom til ejendommen ligger 86 meter sydvest for nærmeste stald med produktionsforøgelse dog 50 meter fra nærmeste stald med husdyr. Den fremherskende vindretning er fra vest sydvest og udvidelsen forventes derfor ikke at bevirke en mærkbar øget lugtbelastning for denne nabo. Den nærmeste nabo øst for ejendommen ligger 335 meter nordøst for kostalden og er et bebygget landbrug. Den periode, hvor der vil være de største gener, er ved udbringning af husdyrgødningen. Udbringningen af husdyrgødning udføres af maskinstation og ca. 95 % af gyllen nedfældes i jorden. Nedfældning nedsætter lugtgenerne ved udbringning væsentligt. Samtidig nedsættes ammoniakfordampningen ved udbringning. De resterende ca. 5 % af gyllen udbringes med slæbeslanger. Udvidelsen forventes ikke at medføre større gener ved udbringning af husdyrgødning end det hidtil kendte. Der vil i forbindelse med udkørsel af gylle ske en omrøring i gyllebeholderen, hvilket i en kortere periode medfører en øget lugtemission. Udkørsel af gylle vil dog hovedsageligt ske i dagtimerne, hvor naboerne er på arbejde og derfor ikke belastes så hårdt. Naboer til udbringningsarealer vil dog kun blive generet af udbringning af husdyrgødning nogle få dage om året. Når gylle pumpes fra stald til lager vil der ske en øget lugtemmision. Dette er dog begrænset til en gang om måneden og foregår om formiddagen hvor naboerne er på arbejde. 12 Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt

13 Der har ikke tidligere været klager fra naboer over lugt, hverken fra den daglige drift eller i forbindelse med udbringning af husdyrgødning. Transportforhold Størstedelen af arealerne ligger indenfor en vejafstand af 2 km fra ejendommen. De resterende arealer ligger indenfor en afstand af ca. 5 km fra ejendommen. Transport ad offentlig vej til arealer nord for ejendommen sker ad Grydstedvej, men også af Nørrevadvej, Jordemodervej og Halkærvej. Transport ad offentlig vej til arealer syd for ejendommen vil ske ad Grydstedvej, Jordmodervej, Snorupgårdsvej og Snorupvej. Udvidelsen vil resultere i en øget transport af egne afgrøder og indkøbt foder til ejendommen. Der vil være en øget transport af husdyrgødning fra ejendommen. Det forventes dog ikke, at den øgede transport vil få væsentligt betydning for de omkringboende naboer. Arealernes placering Ca. 45 ha udbringningsareal ligger i områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD 18). Dette område er samtidig kortlagt som nitratfølsomt område. Ca. 5 ha ligger i nitratfølsomt område med lille sårbarhed, 19,5 ha ligger i nitratfølsomt område med nogen sårbarhed og 20,8 ha i nitratfølsomt område med stor sårbarhed. De resterende udbringningsarealer ligger i områder med drikkevandsinteresser. Belægningsgraden på udbringningsarealerne er før udvidelsen på 2,3 DE/ha. Kvælstofoverskuddet på arealerne vil ikke stige. Det vil sandsynligvis falde, da sædskiftet vil ændres fra et sædskifte med en del korn til et grovfodersædskifte. Grovfoderafgrøder har en længere vækstsæson og optager derfor kvælstof i en længere periode. Det er både gældende i efteråret og foråret. Torben Laursen driver ca. 13,5 ha afgræsningsarealer langs med Binderup Å. Heraf ejer han 10,9 ha. Herudover drives ca. 9,5 ha afgræsningsareal ud til Limfjorden vest for Nibe som ligger i Natura 2000 område. Afgræsningsmarkerne bruges til kvierne i sommerhalvåret og der udbringes ikke husdyrgødning på disse arealer. På afgræsningsarealerne er der udpeget forskellige typer af beskyttet natur. Analyse og løsningsforslag Tab af kvælstof til grundvand Nordjyllands Amt har opstillet særlige krav til, hvor meget nitrat der må ledes til det øvre grundvand i det kortlagte nitratfølsomme område syd for Nibe. I nitratfølsomme områder med stor sårbarhed må der maksimalt tilledes 25 mg nitrat pr. liter vand, der når det øvre grundvand. For de arealer der ligger i områder med nogen sårbarhed er kravet til udvaskning maksimalt 50 mg nitrat pr. liter vand, der forlader rodzonen, mens der i områder med lille sårbarhed ikke stilles særlige krav. Nibe Kommune planlægger at nedlægge vandboringen i Grydsted fra Derfor skal det holdes for øje, at når vandboringen nedlægges og kravene til udvaskningen af kvælstof til grundvandsmagasinerne i det udpegede område bortfalder, vil de berørte arealer kunne benyttes efter almindelig landbrugspraksis. For at kunne dokumentere, at udvidelsen vil kunne overholde de ovennævnte krav, er der foretaget beregninger i beregningsmodellen Simmelsgaard IIIb, ver. 8 (SimIIIb). Der er foretaget særskilte beregninger for hhv. arealer i områder med nogen sårbarhed og stor sårbarhed. Syd for Grydsted ved Nibe ligger 20,8 ha i nitratfølsomt område med stor sårbarhed. Heraf ligger 9,5 ha i indvindingsopland mens 11,3 ha ligger udenfor. Alle 20,8 ha skal overholde kravet til maksimalt udvaskning af 25 mg nitrat pr. l ud af rodzonen. Det er skønsmæssigt beregnet, at ca. 70 % af indvindingsoplandet er udyrket, da størstedelen er bebygget, hvilket skal beregnes i forhold til de 9,5 ha landbrugsjord. For de 11,3 ha udenfor indvindingsopland er regnet med 15 % udyrket areal. Dermed vil den samlede andel af udyrket areal i området med stor sårbarhed være ca. 24,2 ha. For at kunne overholde kravet til udvaskningen vil 5,0 ha af det samlede areal på 20,8 blive brak- Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt 13

14 lagt. Den resterende del på 15,8 ha vil blive dyrket med silomajs med efterafgrøder. De 15,8 ha vil årligt blive tilført husdyrgødning med 1,84 DE/ha svarende til 29 DE. Beregningerne viser at denne praksis vil kunne overholde kravene til udvaskning. 19,5 ha udbringningsareal skal kunne overholde en udvaskning på maksimalt 50 mg nitrat pr. liter vand ud af rodzonen, da det ligger i nitratfølsomt område med nogen sårbarhed. Arealet vil blive dyrket med 3,5 ha silomajs med efterafgrøder og 16 ha rent græs. Samtidig vil arealet blive tilført husdyrgødning med 1,6 DE/ha svarende til 31,25 DE. Det resterende areal på 160,6 ha dyrkes med silomajs, vårbyg, vinterhvede med græsudlæg og græs. Fordelingen kan ses af nedenstående tabel. Husdyrtrykket på de 160,6 ha er på 2,0 DE/ha. Afgrøde Hektar Efterafgrøde (ha) Stor Silomajs 15,8 15,8 Sårbarhed Brak 5,0 - Nogen Rent græs 16,0 - Sårbarhed Silomajs 3,5 3,5 Silomajs 61 - Vårbyg med græsudlæg 16,6 - Udenfor Vinterhvede med græsudlæg 16,6 - Sårbart grundvand Kl. græs 66,4 - Vedv. græs (afgr.) 22,9 - Brak 11,0 - I alt 234,8 19,3 Afgrødesammensætning på ejendommen. Forholdet mellem afgrøderne kan variere fra år til år, men vil som gennemsnit være som beskrevet. Tab af kvælstof og fosfor til søer, vandløb og fjorde Ingen af udbringningsarealerne ligger i opland til målsatte søer. Alle udbringningsarealer ligger i opland til Limfjorden. Nordjyllands Amt har besluttet at tilførsel af fosfor til udbringningsarealerne ikke må overstige den mængde fosfor, som bortføres med afgrøderne. Dermed skal der være fosforbalance mellem tilført og fraført fosfor på udbringningsarealerne. Derfor er der udført beregninger over den samlede udvaskning af kvælstof fra alle arealer, som indgår i regionplantillægget. Afdeling for Kvægproduktion ved Hobro-Aalborg Landboforening har beregnet, at udskillelsen af fosfor fra kvægbesætningen efter udvidelsen vil være på kg P/år. Beregninger i beregningsmodellen Simmelsgaard IIIB ver. 8 viser, at bortførslen af fosfor med afgrøderne vil være på kg P/år med den valgte afgrødefordeling. Dermed vil der være fosforbalance på ejendommen efter udvidelsen og dermed overholde de krav som Nordjyllands Amt har fastsat. Det kvælstof som tabes fra rodzonen vil blive reduceret med en vis %-del, før det løber ud i Limfjorden. Nordjyllands Amt har fastlagt, at denne reduktionskapacitet vil ligge på 75 %. Den resterende mængde kvælstof der når Limfjorden, må ikke overstige 14 kg N/ha. Hvis det kvælstof som forlader rodzonen reduceres med 75 % inden det når Limfjorden, må udvaskningen fra rodzonen ikke overstige 56 kg N/ha. Beregningerne i SimIIIb som er beskrevet ovenfor viser, at den samlede belastning for alle arealerne i redegørelsen vil være på 56 kg N/ha. Dermed vil projektet kunne overholde kravet til, at der maksimalt må udledes 14 kg N/ha til Limfjorden. Naturpåvirkning Den 26. oktober 2006 har Torben Laursen besluttet at projektet skal udstyres med BAT-teknologi (forsuring): 14 Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt

15 Ammoniakfordampningen fra staldanlægget på ejendommen reduceres ved opsætning af et forsuringsanlæg. Anlægget er her antaget til en effekt på 43,75 % reduktion af ammoniakfordampningen fra kostalden, samt 50 % reduktion fra lagertanken. Der bliver ikke reduceret på ammoniakfordampningen fra ungdyrstalden, da dens placering i forhold til kostalden umuliggør, at anlægget kan tilkobles denne stald. Gyllen fra ungdyrstalden opbevares i separat lagertank, og tabet fra lageret er derfor ligeledes uændret i forhold til tidligere projekt. Husdyrgødningens karakter ændres ved forsuring til en tyndere form, hvorfor en større andel af husdyrgødningen sandsynligvis vil blive udspredt med slæbeslanger, da gyllen vil trænge ned i jorden og ikke ligge på jordoverfladen, som ubehandlet kvæggylle gør. Den hidtidige drift af de ekstensive arealer fortsætter som i dag, dvs. at der fortsat vil blive gødet i det omfang det sker i dag med en tilsvarende udnyttelse af arealerne. Der er fremsendt beregninger det fællesamtlige regneark over effekten af forsuringen. Udvidelse af dyreholdet på ejendommen vil utvivlsomt øge ammoniakfordampningen fra stalden og dermed påvirke den nærliggende natur omkring ejendommen. Langs med Binderup Å, som ligger ca. 170 meter øst for ejendommen, har Nordjyllands Amt udpeget et naturområde med forskellige 3-beskyttede naturtyper. På disse arealer vokser der forskellige næringsstoffattige planter. Ved tilførsel af større mængder kvælstof vil disse planter blive udkonkurreret af planter såsom forskellige kvælstofelskende græsser. Dermed vil de næringsstoffattige planter kvæles, hvis ikke de andre planter holdes nede. Den mest effektive og skånsomme metode til at vedligeholde sådanne beskyttede naturtyper er ved afgræsning. Nordjyllands Amt har udpeget 4 forskellige punkter på de afgræsningsarealer, som Torben Laursen driver langs med Binderup Å. I disse punkter er der beregnet en øget ammoniakdeposition som følge af udvidelsen på 0,70 3,55 kg N/ha/år. Det vil kunne bevirke, at der i de depositionspunkter, som Nordjyllands Amt har udpeget, kan være risiko for, at naturtypernes tilstand forværres som følge af den øgede kvælstofpåvirkning. Nordjyllands Amt har ved besigtigelse af arealet med depositionspunkterne øst for ejendommen vurderet at de udpegede naturtyper på arealet har en særdeles god status. Derfor må arealets tilstand i forbindelse med udvidelsen ikke forværres. Torben Laursen ønsker at gøre forskellige tiltag, der søger mod, at naturtypernes tilstand ikke forværres som følge af udvidelsen. Græssende dyr vil indlejre en del af det kvælstof, som de optager ved græsning i form af den daglige tilvækst. De græssende dyr vil herved fraføre en betydelig del af den øgede mængde kvælstof som falder på arealerne langs Binderup Å pga. af udvidelsen. Dermed vil de planter, som har en negativ indflydelse på naturtypernes tilstand holdes nede, hvorved der er bedre vækstbetingelser for de plantearter, som karakteriserer de beskyttede naturtyper. Torben Laursen praktiserer i dag at gøde arealet øst for ejendommen, hvorpå der er beregnet en øget kvælstofdeposition på 0,70 3,55 kg N/ha/år. Gødningsplaner viser, at arealet gennemsnitligt tilføres minimum 50 kg N/ha/år i handelsgødning. Der er flere forhold som skal tages i betragtning, når der skal gøres rede for den samlede kvælstofdeposition i de ovennævnte depositionspunkter. Ammoniaktabet fra bedriften vil øges som følge af udvidelsen. Ammoniaktabet beregnes i det fællesamtslige regneark som tab fra stald og lager samt fra dyr på græs og ved udbringning af husdyrgødning. I det fællesamtslige regneark stiger ammoniakfordampningen fra lager på ejendommen med 263 kg N/år. Dette vil imidlertid ikke være tilfældet, da opbevaringskapaciteten ikke øges på selve ejendommen. For at nedsætte kvælstofbelastningen på naturarealerne øst for ejendommen ned til Binderup Å vil Torben Laursen fortsat lade kvier afgræsse arealerne med beskyttede naturtyper. Dermed vil en del af den øgede mængde kvælstof, som falder på arealerne bortføres som en del af den tilvækst som dyrene har, mens de går på arealet. Herudover vil Torben Laursen i fremtiden ikke længere tilføre arealet handelsgødning. Dermed vil den samlede reduktion af kvælstof, som tilføres arealet Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt 15

16 efter udvidelsen være på minimum 50 kg N/ha/år. Dette vil langt overstige den beregnede merbelastning ved kvælstofdeposition på 0,70 3,55 kg N/ha/år, der sker som følge af udvidelsen. Dermed vil den samlede kvælstofbelastning på det areal, hvorpå Nordjyllands Amt har udpeget depositionspunkterne være reduceret med omkring 50 kg N/ha/år. Samtidig vil arealet som beskrevet ovenfor blive plejet ved afgræsning i sommerhalvåret, hvilket har en særdeles positiv indvirkning på naturtypernes tilstand. Lugtgener Det forventes ikke, at det øgede husdyrhold vil få betydning for de omkringboende naboer jf. afsnit 2.6. Støj Det forventes ikke, at det øgede husdyrhold vil få betydning for de omkringboende naboer jf. afsnit 2.5. Generelt Torben og Lone Laursen er et ungt par, som ønsker at fremtidssikre deres ejendom ved at udvide malkekvægbesætningen til 250 årskøer samt opdræt. Det skyldes, at strukturændringerne indenfor dansk landbrug har medført at man for tiden enten udvider eller afvikler sin ejendom. Udvidelsen vil sikre en større effektivitet og rationalitet. Dermed vil omkostningerne pr. produceret enhed kunne reduceres og give bedre mulighed for en tilfredsstillende indtjening. Der har hidtidigt ikke været klager til hverken Torben Laursen eller Nibe Kommune fra naboer ang. lugt og støj. Det skyldes, at det ligger Torben og Lone meget på sinde, at der holdes rent og pænt omkring ejendommen, således at den tager sig pænt ud. Men også at de tager stort hensyn til de omkringboende i forbindelse med udbringning af husdyrgødning, der som hovedregel sker på hverdagene mandag til torsdag og enkelte gange om fredagen og kun yderst sjældent i weekender. Som et led i reduktionen af lugtgener for omkringboende og nedsættelse af ammoniakfordampning ved udbringning af husdyrgødning vil ca. 95 % af gyllen blive nedfældet. Torben har ligeledes lagt stor vægt på støjreduktion i forbindelse med bl.a. valget af nyt malkeanlæg, der er meget støjsvagt. I dagligdagen tages ligeledes stort hensyn til naboer da lugt og støjfremkaldende arbejdsopgaver udføres på tidspunkter, hvor det forventes at genere mindst muligt. Ejendommen på Hvalpsundvej 8 er tilkøbt i forbindelse med den planlagte udvidelse, samt der er indgået ekstra forpagtningsaftale med ejendommene på Snorupvej 8 og Løgstørvej 7. Købet af ejendommen på Hvalpsundvej 8 gør det muligt, at søge om udvidelsen. Bygningsmæssigt vil udvidelsen af malkekvægbesætningen kræve, at der opføres en ekstra tilbygning til den nuværende kostald, hvori de ekstra malkekøer og ungdyr skal opstaldes. Denne tilbygning vil dog være beskeden i forhold til den samlede bygningsmasse på ejendommen. Kvierne fra ejendommen afgræsser allerede i dag arealer langs Binderup Å, hvoraf noget er udpeget som overdrev, mose, natureng og kultureng. Herudover vil kvierne i fremtiden også afgræsse arealer med beskyttede naturtyper ved Limfjorden, som ligger i Natura 2000-område. Ved den planlagte udvidelse vil 22,9 ha afgræsningsarealer med forskellige beskyttede naturtyper i fremtiden blive plejet. Et alternativ kunne være, at disse arealer ikke vil blive afgræsset i fremtiden og dermed meget stor risiko for, at disse naturtyper vil forgå. Projekttilpasning Den 26. oktober 2006 har ansøger ved Hobro-Aalborg Landboforening meddelt, at projektet ændres ved at der installeres forsuringsanlæg, med tilkobling af kostald og gyllebeholder. Formålet er at sikre en betydelig reduktion af ammoniaktabet til omgivelserne. 16 Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt

17 Amtets vurderinger Amtsrådets mål er o at sikre en bæredygtig udvikling, hvor anvendelsen af det åbne land til produktion, friluftsliv og turisme, veje og andre anlæg sker i stadig bedre balance med naturen og miljøet, o at beslutninger om anvendelsen af det åbne land tages på baggrund af en vurdering af anvendelsens konsekvenser for natur, miljø og friluftsliv, o at de nordjyske kultur- og naturværdier skal bevares og forbedres, herunder at adgangen for alle til det åbne land skal forbedres, o at de planlagte regionale områder for jordbrug, natur og råstoffer først og fremmest anvendes til sikring af disse formål og under hensyntagen til friluftslivets muligheder, og o at der i andre planlagte områder fremmes en flersidig arealanvendelse under hensyn til jordbrugs- og naturinteresserne Resumé Generelt er projektets grunddata vedrørende indretning og drift, herunder forbrug af forskellig art, beskrevet i Ansøgers Projektbeskrivelse samt i miljøgodkendelsen se disse. VVM-redegørelsen behandler kun de forhold, der har betydning for de forudsætninger, der gælder for regionplantillægget. Amtet har noteret, at der gennemføres en afgørende projekttilpasning i projektet, idet der indarbejdes forsuringsteknologi på en stor del af gylleproduktionen. Samlet medfører dette, at ammoniaktabet fra bedriften ikke stiger efter udvidelsen af produktionen. Den dokumentation for effekten af forsuringen (det fællesamtlige regneark) er taget til efterretning af amtet, og herefter indbygget som en forudsætning for dette tillæg til regionplanen. Arealer Efter det forelagte projekt er Harmonikravet efter miljøbeskyttelseslovens og Arealkravet efter landbrugslovens regler opfyldt. Projektet bygger ikke på dispensation fra arealkravet som følge af lav- eller højteknologisk gylleseparation. Alternativer I projektet indgår overvejelser over, om produktionsudvidelsen vil kunne gennemføres på anden vis med beskrivelse af betydningen heraf for bedriften og dens omgivelser. 0-alternativet dvs at der ikke gennemføres en udvidet produktion på Højmarksgård indgår heri. Reaktioner fra omgivelserne Kommentarer fra naboer eller andre i projektets første, orienterende offentlighedsfase indgår i amtets vurderinger tillige med forventede lugt, støj og transportforhold omkring projektet. Landskabet Projektets betydning for det omgivende landskab, bygningers placering, påtænkt udvidelse osv. er ligeledes vurderet. Ud fra en samlet vurdering giver projektet ikke anledning til at optage retningslinier med bestemmelser for udformningen af byggeriet. Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt 17

18 Situationsplan Betydning for grundvand, overfladevand og natur Den belastning, som udvidelse af produktionen på Højmarksgård vil udgøre på grundvand, overfladevand og natur er vurderet. Denne belastning relaterer til tabet af næringsstoffer (kvælstof og fosfor) enten via emission til luft eller tab til jordvand under de arealer, hvor husdyrgødning fra Højmarksgård udbringes: Generelt Projektets kvælstoftab i form af ammoniak fra stald og lager stiger fra 2,7 t N/år til 3,7 t N/år eller 37 %. Som sådan er bedriften i dag og fremover en ikke uvæsentlig, øget ammoniakkilde. Projektet bygger ikke på egentlige ammoniakreducerende teknikker, men baseres dog (som alle nyere projekter) på moderne staldindretning mv. med den begrænsning af ammoniakudviklingen, der ligger heri. Alternative teknologiske metoder til kraftigere reduktion af ammoniakudviklingen, fx forsuring af gyllen der angiveligt vil kunne fjerne op mod 80 % af ammoniaktabet fra stald og lager er fravalgt af ansøger med henvisning til, at teknologien er vanskelig og dyr at indbygge i eksisterende stalde, samt at teknologien efter ansøgers opfattelse endnu ikke er tilstrækkelig indarbejdet. Rentabilitetsberegninger ved brug af alternative metoder er ikke forelagt i projektet. Ansøger har dog beskrevet sine muligheder for at vælge yderligere ammoniakreducerende tiltag, se særskilt bilag herom (udsendt med dagsordenen). I denne forbindelse er som projekttilpasning valgt øget afgræsning (hvor dyrene så ikke er på stald) samt etablering af fast gulv i tilbygningen til kostalden. Tilsammen reduceres ammoniaktabet i forhold til det oprindelige projekt med godt 600 kg ammoniak pr. år. Amtets generelle konklusion er, at de valgte tiltag om end positive ikke i væsentlig grad reducerer bedriftens belastning af omgivende natur. 18 Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt

19 Grundvand I dette projekt stilles der særlige forudsætninger for tabet af kvælstof til grundvandet, nemlig for de dele af udbringningsarealerne, der ligger inden for OSD-område 18. For øvrige dele af udbringningsområderne vurderes de generelle landbrugsregler at være tilstrækkelige til at sikre grundvandet. Overfladevand Målsætningen i administrationsgrundlaget fastlægger som udgangspunkt for kvælstof- og fosfortabet til Limfjorden, at der bør være fosforbalance i den ansøgte produktion og at markoverskuddet af kvælstof som udgangspunkt ikke må belaste Limfjorden med mere end 14 kg N/ha/år. På aftalearealer er belastningen med P og N i øvrigt beregnet ud fra den forudsætning, at disse tildeles husdyrgødning op til 1,4 DE/ha, og at der i øvrigt er tale om et typisk sædskifte på planteavlsbedrifter i Nordjylland på en gennemsnitlig jordtype. Natur Udvidelse af dyreholdet på ejendommen vil efter den projekttilpasning (forsuring af en del af gyllen), der den 26. oktober 2006 blev indlagt i projektet, ikke øge ammoniakfordampningen fra stald og lager. Der sker en samlet reduktion af ammoniakbelastningen på ca. 8 kg N / år. Langs med Binderup Å, som ligger ca. 170 meter øst for ejendommen, har Nordjyllands Amt udpeget et naturområde med forskellige 3-beskyttede naturtyper. På disse arealer vokser der forskellige næringsstoffølsomme planter. Ved tilførsel af øgede mængder kvælstof vil disse planter blive udkonkurreret af planter såsom forskellige kvælstofelskende græsser. Dermed vil de næringsstoffølsomme planter kvæles, hvis ikke de andre planter holdes nede. Den mest effektive og skånsomme metode til at vedligeholde sådanne beskyttede naturtyper er ved afgræsning uden gødskning. Nordjyllands Amt har udpeget 10 forskellige punkter på de græsningsarealer, som Torben Laursen driver langs med Binderup Å samt på naboarealer. I disse punkter er det beregnet, at ammoniakdepositionen som følge af udvidelsen bliver reduceret lidt eller er uændret. Naturtypernes tilstand forværres derfor ikke som følge af ammoniakpåvirkning. Nordjyllands Amt har ved besigtigelse af arealerne med depositionspunkterne øst for ejendommen vurderet at flere af de udpegede naturtyper har en særdeles god status Da de samtidig er højt målsat i regionplanen må arealernes tilstand i forbindelse med udvidelsen ikke forværres. Torben Laursen gennemfører p.t. en drift af de beskyttede naturtyper, som han ejer langs Binderup Å. Disse afgræsses, og en del gødes med op til 50 kg N/ha/år i form af handelsgødning. Græssende dyr vil indlejre en del af det kvælstof, som de optager ved græsning i form af den daglige tilvækst. Kunstgødning på op til 50 kg N / ha vil dog forrykke balancen mellem de kvælstoffølsomme arter og de mere kvælstofrobuste arter. Ammoniaktabet er beregnet i det fællesamtslige regneark som tab fra stald og lager samt fra dyr på græs og ved udbringning af husdyrgødning. Sammenfattende vurdering Amtet finder, at den ansøgte udvidelse af produktionen på Højmarksgård, Grydstedvej 61, 9240 Nibe vil kunne ske i overensstemmelse med regionplanens retningslinier for grundvand, landskab og natur, når forudsætningerne for dette tillæg til regionplanen overholdes og sikres gennem relevante vilkår i miljøgodkendelsen. Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt 19

20 Undersøgte alternativer Ansøger skal undersøge væsentlige alternativer, herunder angive begrundelsen for valg af alternativ under hensyn til virkninger på miljøet. Ansøger skal angive, hvilke væsentlige alternativer og alternative placeringer der har været undersøgt. Ansøger skal beskrive konsekvenserne af, at anlægget ikke gennemføres dvs. 0-alternativet. Regionplanmyndigheden begrunder sit valg af alternativ under hensyn til virkningerne på miljøet. Forudsætningerne for det forelagte projekt er at skabe en rentabel produktion på bedriften. En rentabel produktion anses ikke for realistisk uden udvidelse af dyreholdet. 0-alternativet er således ikke et reelt alternativ. Grundlaget herfor er skabt gennem opkøb af en naboejendom, der herefter er lagt ind under Højmarksgård. Det har givet mulighed for at samle og udbygge kvægproduktionen. Alternativt kunne man have satset på udvidelse på en anden ejendom. Men da dette ville give en del ekstra transportarbejde og desuden indebære en langt mere besværlig daglig drift, anses dette ikke for at være et realistisk alternativ, der da heller ikke er undersøgt nærmere. Projektet har de arealer til rådighed, der er nødvendige for at opfylde bestemmelserne i husdyrgødningsbekendtgørelsen. I efterfølgende afsnit er beskrevet, at der ikke i relation til påvirkning af omgivelserne er behov for at stille andre forudsætninger for projektet i relation til næringsstofoverskud fra bedriften. Der er ikke behov for at forudsætte avanceret gyllebehandling eller lignende tiltag. Teknologi, herunder bedst anvendelig teknologi (BAT), er taget i brug ved udvidelsen i det omfang moderne landbrugspraksis begrunder dette. Projektets arealer 20 Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt

21 Kommentarer fra første offentlighedsfase Der er ikke kommet reaktioner fra nogen side i forbindelse med projektets offentliggørelse. En nabo gør opmærksom på, at beskrivelsen af projektets afstandsforhold i den første offentliggørelse er ukorrekt. I debatperioden er der ikke kommet bemærkninger m.v. fra nogen side. Påvirkning af omgivelserne I det følgende behandles projektet i forhold til - Landskabet. - Naboer (lugt, støj, transport). - Grundvand. - Overfladevand. - Natur. Landskabet Særligt værdifulde landskaber skal så vidt muligt friholdes for inddragelse af arealer til formål, der kan skæmme landskabet. Større byggeri samt større veje og tekniske anlæg skal så vidt muligt undgås. Øvrigt byggeri og anlæg skal placeres og udformes under særlig hensyntagen til landskabet. Landbrugserhvervet og de tilknyttede forarbejdnings- og serviceerhverv er et vigtigt erhverv i Nordjylland. Det åbne land benyttes dog også af mange andre, herunder skovbruget, råstoferhvervet og turistbranchen samt til friluftsaktiviteter. Nordjyllands natur- og landskabsrigdomme er en stor kvalitet for regionen. De omfatter blandt andet karakteristiske landskaber og geologiske formationer, skove, overdrev, heder og klitlandskaber, ådale, kilder, vandløb, søer og moser samt et varieret dyreliv. Højmarksgård ligger i et åbent landbrugspræget landskab syd og øst for Bislev. Dette storbakkede morænelandskab, der grænser op mod Halkær tunneldalen er af ganske væsentlig betydning for den almindelige landskabsopfattelse af åbent land. Biologisk og kulturhistorisk er landskabet ligeledes værdifuldt med sine mange små biotoper, fortidsminder og fund. Som anført i projektbeskrivelsen fremstår den nuværende bygningsmasse som et harmonisk samlet enhed, der passer fint ind i landskabsbilledet. Tilbygning og ændringer i øvrigt til staldanlægget sker mod øst (mod Binderup Å og bag nuværende bygninger i forhold til indkik mod gården fra vejen, der løber forbi ejendommen, og vil ikke ændre dette indtryk). Den nye staldbygning sammenbygges med ejendommens nuværende bygninger. Amtet vurderer, at det samlede bygningsanlæg efter udbygningen vil fremstå som en driftsmæssig enhed. Amtet vurderer tillige, at den nye driftsbygning ikke ændrer væsentligt på oplevelsen af landskabet. Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt 21

22 Naboer lugt, støj, transport Forhold vedrørende lokalisering herunder afstand til nabobebyggelser mv. lugt, støj og transport vil være reguleret i kommunens byggetilladelse og/eller i miljøgodkendelsen. Hvis særlige forhold dukker op, fx som led i projektets offentliggørelse (idéfasen), vil de dog indgå i amtsrådets behandling af regionplantillægget. Hvis der ikke fremdrages særlige forhold i idéfasen, og der ikke registreres gener i forbindelse med ejendommens hidtidige drift, vil amtsrådet som udgangspunkt ikke kunne opstille særlige forudsætninger for regionplantillægget. Nærmeste nabobeboelse, der ikke er et landbrug, ligger knap 100 meter fra gårdens stalde i sydvestlig retning. Der vil næppe i den forbindelse blive tale om gener, dels fordi tilbygning mv. ligger bag nuværende bygninger i forhold til naboen, dels fordi driften, teknikken (fx malkeanlægget) mv. løbende tilrettelægges, så der tages størst muligt hensyn til naboskab og omgivelser. Lugt-, støj- og transportforholdene er generelt omfattet af miljøgodkendelsen jævnfør udkast til denne. Transportveje 22 Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt

23 Naboforhold Amtet vurderer, at der ikke i relation til lugt-, støj- og transportforhold er behov for at stille specielle, skærpede forudsætninger i det herom handlende tillæg til regionplanen. Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt 23

24 Grundvand Grundvand - generelt Amtsrådets mål o Uforurenet grundvand skal være basis for drikkevandsforsyningen og kvaliteten i vådområder og vandløb. o Den decentrale vandindvinding og vandforsyning skal i videst muligt omfang fastholdes. o Den generelle forebyggende indsats for at sikre rent grundvand skal sikres høj prioritet overalt. o En videregående beskyttelse af grundvandsforekomsterne skal sikres i de vigtige og sårbare drikkevandsområder. o Vandforekomsternes mængde og kvalitet skal sikres ved at skabe større ansvarlighed over for den samlede ressource. Grundvandets mængde og kvalitet har afgørende betydning for drikkevandsforsyningen og kvaliteten af vandløb, søer og andre vådområder. Mængden af rent grundvand er blevet mindre som følge af overudnyttelse og forurening af grundvandsmagasinerne. I regionplanen er der udpeget 10 områdetyper i relation til grundvand og vandindvinding, jf. kort 3 samt bilag 7 - Indsatsområder med hensyn til nitrat : 1. Områder med særlige drikkevandsinteresser. 2. Områder med drikkevandsinteresser. 3. Områder med begrænsede drikkevandsinteresser. 4. Indvindingsoplande til almene vandværker. 5. Generelle indsatsområder. 6. Nitratfølsomme indvindingsområder. 7. Nitratfølsomme indvindingsområder med stor sårbarhed. 8. Nitratfølsomme indvindingsområder med nogen sårbarhed. 9. Nitratfølsomme indvindingsområder med lille sårbarhed. 10. Indsatsområder med hensyn til nitrat, jf. bilag 7. Drikkevand/grundvand generelt amtets administrationsgrundlag Amtsrådet har vedtaget en målsætning gældende i nitratfølsomme indvindingsområder med stor eller nogen sårbarhed, hvor det tilstræbes, at nitratindholdet i grundvandsmagasinet i gennemsnit ikke overstiger 25 mg nitrat/l. Denne målsætning er retningsgivende ved udarbejdelse af VVM-redegørelser. Der skal foretages en konkret vurdering i hver enkelt VVMredegørelse. Nitratfølsomme indvindingsområder med stor sårbarhed, er kendetegnet ved stor følsomhed for nitratforurening, ingen beskyttende lerlag og ingen nitratreduktionskapacitet. I disse områder er den tilladelige udvaskning fra rodzonen normalt lig målsætningen. Nitratfølsomme indvindingsområder med nogen sårbarhed, er områder, hvor der forventes en nitrat- reduktionskapacitet, og derfor kan der tillades en udvaskning fra rodzonen, der ligger over målsætningen. Nitratfølsomme indvindingsområder med lille sårbarhed er velbeskyttede områder med stor nitratreduktionskapacitet, hvor der ikke skønnes, at nitrat udgør en risiko for grundvandet. Her gælder husdyrbekendtgørelsens generelle regler om udbringning af husdyrgødning. I nitratfølsomme indvindingsområder, der endnu ikke er kortlagt skal det sikres, at nitratindholdet i det vand, der forlader rodzonen, som udgangspunkt ikke overskrider 50 mg/l i gennemsnit. Samtidig må en udvidelse inden for disse områder ikke give anledning til en øget udvaskning fra rodzonen på arealer i omdrift i forhold til tidligere anvendelse. I øvrige områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandværker skal det sikres, at nitratindholdet i det vand, der forlader rodzonen, som udgangspunkt ikke overstiger 60 mg/l i gennemsnit. Samtidig må en udvidelse inden for disse områder ikke give anledning til en øget udvaskning fra rodzonen på arealer i omdrift i forhold til tidligere anvendelse. Det skal sikres, at eventuelle skærpede kriterier fastsat i en indsatsplan bliver overholdt ved etablering og udvidelse af intensive husdyrbrug inden for indsatsplanens indsatsområder. 24 Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt

25 Figur 1. Arealernes beliggenhed i forhold til grundvandsområder. Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt 25

26 Beliggenhed af udbringningsarealerne Ansøgers udspredningsarealer ligger i og omkring OSD 18 (Område med særlig drikkevandinteresse). Området er nitratfølsomt område med stor sårbarhed, hvor ansøger ejer ca. 21 ha, hvoraf ca. 9,5 ha ligger i indvindingsoplandet til Nibe Kommunale Vandværk Solbakken. Ansøger ejer desuden ca. 20 ha i område med nogen sårbarhed samt ca. 4 ha i område med lille sårbarhed. De resterende arealer ligger i område med drikkevandsinteresse og begrænset drikkevandsinteresse. Ejet Lejet Gylleaftale [ha] [ha] [ha] Indvindingsopland Nibe Kommunale Vandværk 9,5 - - Solbakken (Stor sårbarhed) Nitratfølsomt område med stor sårbarhed Nitratfølsomt område med nogen sårbarhed Nitratfølsomt område med lille sårbarhed Drikkevandsinteresse Begrænset drikkevandsinteresse Udbringningsarealerne og grundvand Eftersom dele af OSD 18 er kortlagt med nogen sårbarhed, er det nødvendigt at bestemme nitratreduktionskapaciteten, således at udvaskningen fra rodzonen kan beregnes. Bestemmelse af nitratreduktionskapaciteten i et givent magasin sker på baggrund af forskellige almindelige forekommende vandkemiske parametre i en eller flere repræsentative vandprøver. Parametrene er nitrat, opløst jern, opløst mangan, sulfat, opløst ilt og metan, der alle indgår i den lovpligtige og regelmæssige boringskontrol. Udvaskning af kvælstof fra rodzonen Den acceptable udvaskning fundet ved hjælp af nitratreduktionskapaciteten er 50 mg nitrat/l for arealerne beliggende i område med nogen sårbarhed. Beregningerne af udvaskningen af kvælstof fra rodzonen er udarbejdet i SIMIIIb, der er en empirisk model udarbejdet af Danmarks Jordbrugsforskning. Modellen beregner kvælstofudvaskningen for den enkelte mark og for det enkelte år. De af ansøger fremlagte beregninger viser, at udvaskningen for arealerne i det nitratfølsomme område med stor sårbarhed og indvindingsoplandet til Nibe Kommunale Vandværk Solbakken er 25 mg nitrat/l. Dette resultat er en følge af, at der dyrkes silomajs med efterafgrøder og ved, at en del af arealet bliver lagt brak. Nibe Kommune overvejer at udflytte vandforsyningen og sløjfe boringen Solbakken, men så længe amtet ikke kender tidsplanen for udflytningen af boringen og ikke har modtaget en ansøgning på projektet, bør udvaskningen holdes på 25 mg/l. Hvis eller når OSD-området forandres og udpegningen af området som grundvands-område med stor sårbarhed ændres, vil ønsket om højeste udvaskning på 25 mg nitrat pr. liter ud af rodzonen ligeledes falde væk. Beregningerne for arealerne i nitratfølsomt område med nogen sårbarhed viser en udvaskning på 50 mg nitrat/l, sædskiftet er her forudsat at være silomajs og græs. Der er ikke fremlagt beregninger for de resterende arealer. Forhold til administrationsgrundlag og regionplan I henhold til retningslinie i forslag til Regionplan 2005 VVM-redegørelse for intensive husdyrbrug og administrationsgrundlaget for VVM-redegørelser gælder: I nitratfølsomme områder med stor sårbarhed, skal det sikres at målsætningen på 25 mg/l kan overholdes. I nitratfølsomme områder med nogen sårbarhed, skal det sikres, at udvaskningen kan overholde 50 mg/l. 26 Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt

27 I nitratfølsomme områder med lille sårbarhed samt i områder med drikkevandsinteresse og begrænset drikkevandsinteresse vurderes de generelle regler at være tilstrækkelige til at sikre grundvandet. Eftersom projektet højest udvasker 25 mg nitrat/liter ud af rodzonen i nitratfølsomt område med stor sårbarhed samt i indvindingsoplandet til Nibe Kommunale Vandværk Solbakken og højest 50 mg/l for arealerne beliggende i det nitratfølsomme område med nogen sårbarhed, vurderes det, at udvidelsen kan finde sted regionplanens mål og retningslinier er overholdt. Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt 27

28 Overfladevand VVM-pligtige projekter med nyanlæg, ændring eller udvidelser af husdyrbrug skal være i overensstemmelse med målsætningen for det vandområde, i hvis opland projektet og dets udbringningsarealer ligger. Vandløb generelt Vandløb er målsatte efter deres anvendelse og kvalitet. Vandløb Anvendelsesmål: Der er 3 forskellige anvendelsesmål; et vandløb kan således have en skærpet målsætning, en basismålsætning eller en lempet målsætning, hvoraf kun basismålsætningen er aktuel for Højmarksgård (se også tabel herunder). Basismålsætningerne B1, B2, B3 og B4 også kaldet fiskevandsmålsætningerne - anvendes for vandløb, der er vandførende hele eller størstedelen af året, og fastsættes med udgangspunkt i vandløbstypen. Hvorvidt vandløbet er B1, B2, B3 eller B4 afhænger af bundforhold, strøm og vandløbets størrelse. Basismålsætningen stiller krav om et alsidigt dyre- og planteliv, der kun i ringe grad er påvirket af menneskelige aktiviteter. Kvalitetsmål: Kvalitetsmålsætningen bygger på en vurdering af vandløbene som levested for smådyr. Vandkvaliteten udtrykkes som forureningsgrad vha. det såkaldte Saprobiesystem, som skelner mellem forureningstålende og rentvandskrævende dyr. Forureningsgraden måles på en skala fra I til IV, hvor I er den uforurenede tilstand og IV den meget stærk forurenede tilstand. Målsætning vandløb Anvendelse Kvalitet forureningsgrad Basis/fiskevand B1 B2 B3 B4 Målsætninger og kvalitet for vandløb Gyde- og yngelopvækstvand for laksefisk Opvækstvand for laksefisk Karpefiskevand Ingen fiskeinteresser I-IV Udbringningsarealernes beliggenhed Udbringningsarealerne afvander dels til Halkær Bredning og dels til Nibe Bredning i Limfjorden via følgende vandløb: o Tilløb fra Bislev, som afvander til Nørrevad Bæk og Nibe Bredning, er B1-målsat med en kvalitetsmålsætning på forureningsgrad II, som var opfyldt ved bedømmelsen i o Nørrevad Bæk, som afvander til Nibe Bredning, er B1-målsat med en kvalitetsmålsætning på forureningsgrad II. Målsætningen var ved bedømmelsen i 2003 ikke opfyldt på den øvre strækning, hvor forureningsgraden blev fundet at være II-III. Fra tilløbet fra Bislev var målsætningen opfyldt i o Tyvedalsgrøft, som afvander til Nibe Bredning, er B1-målsat med en kvalitetsmålsætning på forureningsgrad II. Målsætningen var ved bedømmelsen i 2003 opfyldt på den øvre strækning, men den var ikke opfyldt på den nedre strækning, hvor forureningsgraden blev fundet at være II-III. o Skidenbæk, som afvander til Binderup Å og Nibe Bredning er B3-målsat med en kvalitetsmålsætning på forureningsgrad II. Målsætningen var ved bedømmelsen i 2003 ikke opfyldt, hvor forureningsgraden blev fundet at være II-III. o Binderup Å, som afvander til Nibe Bredning er B1/B2-målsat med en kvalitetsmålsætning på forureningsgrad I-II. Målsætningen var ikke opfyldt ved bedømmelsen i 1998, hvor forureningsgraden blev fundet at være II-III. 28 Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt

29 o Tilløb fra Holmager, som afvander til Djørup Bæk og Halkær Bredning, er B1-målsat med en kvalitetsmålsætning på forureningsgrad II. Målsætningen var ved bedømmelsen i 2003 ikke opfyldt. Forureningsgraden blev fundet at være II-III. o Djørup Bæk, som afvander til Halkær Bredning, er B1-målsat med en kvalitetsmålsætning på forureningsgrad II. Målsætningen var ved bedømmelsen i 2003 opfyldt. Udbringningsarealerne er i flere tilfælde vandløbsnære, men skråner på intet sted stærkt ned mod vandløbene. Erosion af udbragt husdyrgødning til vandløbene under kraftige regnskyl anses på den baggrund ikke at udgøre en risiko. Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt 29

30 Figur 2. Arealernes beliggenhed i forhold til vandløb, evt. søer og slutrecipienter 30 Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt

31 Marine områder generelt Regionplan Et område kan enten have en basismålsætning eller en skærpet målsætning. Når der er tale om basismålsætning forstås en tilstand med et alsidigt dyre- og planteliv, der kun er svagt påvirket af menneskelig aktivitet. Artssammensætningen af dyre- og plantelivet er bestemt af de naturgivne forhold, og af at vandet har en god æstetisk og hygiejnisk kvalitet. Ud over basismålsætningen, der gælder for stort set alle kystvandene, er kystvande inden for beskyttelsesområder og/eller badevandsområder udlagt med en målsætning om skærpede kvalitetskrav. Internationale naturbeskyttelsesområder En stor del af fjordområderne og de kystnære havområder i Nordjyllands Amt er beliggende i internationale naturbeskyttelsesområder: Ramsarområder, EF-fuglebeskyttelsesområder og EF-habitatområder. Den internationale opmærksomhed samler sig især om store antal af rastende andefugle, ynglende terner og vadefugle på øer og holme samt naturtyper i de lavvandede områder og langs kysten. Ramsarkonventionen er en vådområdekonvention, hvor 130 lande har forpligtiget sig til at forbedre 1109 udpegede områder, primært for vandfugle. EF-fuglebeskyttelsesdirektivet og EF-habitatdirektivet gælder i alle EU-lande. Områderne er udpeget for en række fuglearter samt andre arter af vildtlevende dyr, planter og naturtyper. Områderne skal overvåges og må ikke forringes. Beliggenhed af udbringningsarealerne Udbringningsarealerne ligger i oplandet til Nibe og Halkær Bredninger i Limfjorden. Nibe (og Halkær) Bredning er udpeget som internationalt naturbeskyttelsesområde (EF- Habitatområde nr. 15, EF-Fuglebeskyttelsesområde nr. 1 og Ramsarområde nr. 7). Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt 31

32 Figur 3. Marine habitatområder, der muligvis kan berøres af projektet 32 Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt

33 Administrationsgrundlag Amtsrådet har vedtaget, at for projekter i oplandet til Limfjorden må der fra hver hektar som udgangspunkt højst nå 14 kg kvælstof pr. år frem til Limfjorden i forbindelse med udvidelsen. For landbrugsarealer i fjordens opland gælder, at der skal være balance mellem tilført og fjernet fosfor på udbringningsarealerne. Beregninger Der er foretaget beregning af kvælstofudvaskningen fra rodzonen i nudrift og i den ansøgte produktion vha. Simmelsgaard. Ansøgt produktion Udbringningsarealer (ha) 196 Rodzoneudvaskning (kg N/ha) 56 Kvælstoftilførsel til Limfjorden (kg N/ha) 14 Tabel 2. Udvaskning af kvælstof Der er fosforbalance på ejendommen efter udvidelsen. Forhold til Regionplanen Tilstanden i Limfjorden opfylder i dag ikke målsætningen på grund af for store tilførsler af næringsstofferne kvælstof og fosfor. De store tilledninger medfører dårlige miljøforhold i fjorden, bl.a. er der ringe sigt på grund af en stor produktion af planktonalger med risiko for iltsvind til følge, og ålegræssets udbredelse er ikke i overensstemmelse med målsætningen. I Limfjorden udgjorde landbrugets bidrag af kvælstof i 2004 ca. 70 % af den totale tilførsel af kvælstof fra land til fjorden, svarende til knap ton N/år. Jf. den gældende recipientkvalitetsplan fra 1987 for fjorden må landbrugets bidrag udgøre godt ton N/år. Tilførslen af fosfor fra landbruget til Limfjorden var i 2004 på 120 ton P/år, hvilket er over det mål på 70 ton P/år, som er fastsat i recipientkvalitetsplanen for Limfjorden. Tilledningen af fosfor er dog afstrømningsafhængig, og resultater viser, at det samlede mål er nået i år med normalafstrømning. For at tilførslen af fosfor til Limfjorden ikke skal stige på sigt, bør det sikres, at ophobning af fosfor i jorden ophører. Forhold til Internationale naturbeskyttelsesområder Af speciel betydning for de internationale naturbeskyttelsesområder i de berørte områder af Limfjorden kan en øget tilledning af kvælstof og fosfor være et problem i forhold til ålegræsområderne. En øget eutrofiering kan medføre en øget vækst af planktonalger, hvilket kan resultere i en lavere sigtdybde og en mindre lysmængde, der når bunden. En større algevækst kan også øge risikoen for iltsvind. Desuden kan en øget eutrofiering medføre belægning af epifytter på ålegræsset. Alle ovennævnte forhold kan påvirke ålegræssets overlevelsesmuligheder. Ålegræsområderne fungerer dels som direkte fødegrundlag for forskellige fugle, dels har de både en funktion som skjul for diverse fisk og som hæfteflade for forskellige organismer, der danner fødegrundlag for fugle og havdyr. I forhold til udpegningsgrundlagene for de berørte områder i Limfjorden vurderes følgende at kunne blive påvirket: Spættet sæl: Fødegrundlaget (fisk) kan mindskes som følge af, at fiskenes skjule- og til dels fourageringssteder forsvinder. Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand, mudder- og sandflader, der er blottet ved ebbe, større lavvandede bugter og vige, vegetation af kveller eller andre etårige strandplanter, der koloniserer mudder og sand: Ændringer i næringsstofindhold kan ændre artssammensætningen af bundflora og bundfauna Ynglende liste I-arter: Dværgterne, havterne, splitterne, fjordterne, skestork: Fødegrundlaget (fisk) kan mindskes som følge af, at fiskenes skjule- og til dels fourageringssteder forsvinder. Klyde, hjejle: Fødegrundlaget (krebsdyr på lavt vand) kan mindskes som følge af iltsvind. Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt 33

34 Trækfugle: Toppet skallesluger: Fødegrundlaget (fisk) kan mindskes som følge af, at fiskenes skjule- og til dels fourageringssteder forsvinder. Hvinand, taffeland: Fødegrundlaget (snegle og krebsdyr, der lever i ålegræsbælterne) kan mindskes som følge af, at fourageringsområderne forsvinder. Sangsvane, knopsvane, pibesvane, kortnæbbet gås, grågås, lysbuget knortegås, pibeand, blishøne: Fødegrundlaget (ålegræs) kan mindskes. Det er vurderet, at afstanden til tilstødende marine naturbeskyttelsesområder er så stor, at en evt. påvirkning som følge af det aktuelle projekt vil være minimal. En nærmere beskrivelse af udpegningsgrundlaget for de internationale naturbeskyttelsesområder kan ses i bilag 2. Kumulativ effekt I spørgsmålet om at vurdere den kumulative effekt antages det, at bedriften ikke i sig selv kan påvirke fjordområderne, men at der i kumulation med de øvrige landbrug i oplandet naturligvis er en påvirkning, der dog ikke med foreliggende beregningsprogrammer mv. kan kvantificeres på en måde, der kan danne grundlag for at sætte forudsætninger for det aktuelle regionplantillæg. Projektet for udvidelse af husdyrproduktionen på Højmarksgård medfører en arealbelastning på 14 kg kvælstof/ha pr. år som gennemsnit for bedriften. Desuden bliver der fosforbalance. Det vurderes derfor, at udvidelsen er i overensstemmelse med målene i det af amtsrådet vedtagne generelle administrationsgrundlag. 34 Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt

35 Natur Natur- og landskabspolitik Amtsrådets ønske er, at indsatsen på natur- og landskabsområdet tager afsæt i en helhedsorienteret og fremadrettet politik for udviklingen. Natur- og landskabspolitikken er en vision for, hvordan amtsrådet mener, at forvaltningen af naturen, landskabet, geologien og kultursporene skal være. Politikken samler amtsrådets mål og handlinger på områderne: Landskab og geologi, natur, herunder beskyttede naturtyper, Natura 2000-områder, økologiske forbindelser, ådale, fredede områder, grønne kiler, skove og nationalparker samt kulturmiljøer, kirker og kirkeomgivelser. Ejendommens naturforhold Regionplanen, retningslinie Generelle naturhensyn. Ved ændret arealanvendelse skal der tages hensyn til bevarelse og forbedring af landskabs- og naturværdierne, herunder levesteder for planter og dyr, samt kulturhistoriske interesser, der er knyttet til arealerne. Regionplanen, retningslinie Beskyttede naturarealer og landskaber. Inden for arealer, der er omfattet af fredning eller af naturbeskyttelseslovens generelle beskyttelsesbestemmelser, skal hensynet til natur, landskab, geologi og de kulturhistoriske interesser respekteres. Ved anvendelse af amtets naturplanlægningssystem fastsættes målsætningen af arealernes naturkvalitet. Gennem planlægning og administration skal det sikres, at arealerne opnår målsætningen Regionplanen, retningslinie I de økologiske forbindelser skal planlægning og administration vedrørende arealanvendelsen og tilstanden forbedre levesteder og spredningsmuligheder for de dyr og planter, som forbindelserne skal sikre. Arealstatus Kvægbruget Højmarksgård har spredtliggende arealer i område, der i regionplanen er udpeget som jordbrugsområde, hvor størstedelen af arealerne ligger. I naturområde er der ca. 7 ha og i regionalt naturområde ca. 77 ha. Driftsbygningerne ligger i jordbrugsområde. Regionplankort nr.1. Økologiske forbindelser En del af kvægbrugets arealer ligger i økologiske forbindelser. Det er 9,8 ha vedvarende græsningsarealer i strandengsforbindelsen langs Nibe Bredning, ca. 15 ha vedvarende græsningsarealer i en tør og våd forbindelse langs Binderup Å og ca. 7,6 ha udbringningsarealer i samme forbindelse. Regionplankort nr. 7. På baggrund af projektbeskrivelsen vurderes ikke, at udvidelsen af kvægbruget indebærer indgreb eller driftsændringer på marker og vedvarende græsningsarealer til skade for arealernes funktion som økologiske forbindelser. Kvægbrugets vedvarende græsningsarealer både langs Nibe Bredning og langs Binderup Å understøtter disse arealers funktion som økologisk forbindelse. Kvægbrugets marker i økologiske forbindelser vurderes ikke at udgøre væsentlige barrierer de pågældende steder. Den økologiske forbindelse langs Binderup Å forbedres i projektet ved, at der sker ophør af gødskning og afgræsning sikres på ca. 13,5 ha. Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt 35

36 Naturplanlægning Kriterier for målsætning for naturkvalitet af beskyttende naturtyper (undtagen vandløb og søer) Høj naturtilstand Klasse 1 God naturtilstand Klasse 2 Moderat naturtilstand Klasse 3 Ringe naturtilstand Klasse 4 Dårlig naturtilstand Klasse 5 Tildelt klasse Konstateret tilstand Høj naturtilstand God naturtilstand Moderat naturtilstand Ringe naturtilstand Dårlig naturtilstand Områdetype Natura 2000 område Fredet område Regionalt naturområde Naturområde Økologisk forbindelse Jordbrugsområde Regionalt jordbrugsområde Negative faktorer Ingen Fuldt ud genoprettelige Delvist genoprettelige Delvist og svært genoprettelige Ikke genoprettelige Potentielt naturindhold Højt prioriterede naturtyper/arter Prioriterede naturtyper/arter Rødlistearter Gullistearter Almindelige arter Få almindelige arter Økologisk funktion Afgørende trædestensfunktion Betydende trædestensfunktion Trædestensfunktion Begrænset trædestensfunktion Ingen trædestensfunktion Eventuelt andre begrundelser (anføres under relevant klasse) Eksempel: En lokalitet har en konstateret tilstand på 3 (ud fra forekomst af planter og dyr, vurderet efter planlægningssystemets tilstandsdel), den ligger i Natura 2000 (klasse 1), de negative faktorer er fuldt genoprettelige (få problemer = klasse 2) og dens potentielle naturindhold er forekomst af gullistearter mulig (klasse 3). Endelig har lokaliteten en betydende trædestensfunktion i landskabet (klasse 2). Summen af tildelte karakterer er 11, hvilket giver et gennemsnit på 2,1. Stedets målsætning er altså klasse 2 = god naturtilstand, og stedets aktuelle tilstand vurderet efter systemets tilstandsdel bør kunne bringes op i denne klasse. 3 arealer: Moser og enge, heder og overdrev, strandenge, strandsumpe og strandoverdrev samt vandløb, søer og vandhuller er beskyttede naturtyper omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Det åbne landbrugslands vilde dyre- og planteliv er helt afhængige af disse naturtyper. Beskyttede naturtyper og arealanvendelsen Områdets 3-beskyttede naturarealer fremgår af figur 5a og 5 b. På ejede projektarealer: Der er beskyttede naturtyper omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 langs Binderup Å. Det er engog overdrevsarealer. Disse arealer drives i dag delvis med græsning, og de gødes med ca. 50 kgn/ha. 36 Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt

37 På lejede arealer og aftalearealer: Lejede arealer langs Nibe Bredning er 3-beskyttede strandenge i Natura-2000 område. De beskyttede enge gødskes ikke og skalanvendes hensigtsmæssigt til vedvarende græsning. På aftalearealer: Der er ikke beskyttede naturtyper omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. 3 arealer og vandløb, der grænser op til udbringningsarealer Kvægbrugets mange og ret spredtliggende udbringningsarealer grænser ikke op til beskyttede vandløb. Vedvarende græsningsarealer grænser på en strækning på ca 1,5 km op til Binderup Å. Ingen af kvægbrugets marker vurderes at rumme terræn med særlig risiko for overfladeafstrømning af udbragt husdyrgødning til skade for vandløb. Projektets konsekvenser for vandløb er i øvrigt nærmere omtalt i afsnittet Overfladevand. Kvægbrugets marker grænser nogle få steder op til arealer med beskyttede naturtyper. Det er tilgroede moser og overdrev. Randpåvirkning vil væsentligst være i form af gødningspåvirkning fra udspredningen. Et udbringningsareal har en hældning på 10 % mod et overdrev. Arealets drift ændres ikke, og det vurderes at der med nedfældning af gylle ikke er risiko for afstrømning. På baggrund af projektbeskrivelsen vurderes det, at projektet ikke medfører intensiveret arealanvendelse og dermed øget randpåvirkning af beskyttede naturtyper i området omkring kvægbruget. Projektbeskrivelsen viser, at der opretholdes afgræsning på 9,8 ha strandeng og ca. 15 ha eng og overdrev. Eng og overdrev har hidtidig været gødsket med op til 50 kg N/ha/år. Denne gødskning ophører. Ved sagens behandling er med amtets naturplanlægningssystem målsat 6 naturarealer. Figur 4. De målsatte naturarealer er udvalgt primært med henblik på afklaring af, hvor sårbare områdets naturarealer er for ammoniakpåvirkning fra kvægbruget. De tildelte målsætninger for naturkvalitet får ved endelig vedtagelse af regionplantillægget for udvidelse af kvægbruget generel gyldighed til naturforvaltningsformål. Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt 37

38 Figur 4. Målsatte naturarealer i nærheden af ejendommen 38 Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt

39 Konklusion På baggrund af projektbeskrivelsen vurderes, at udvidelsen ikke indebærer væsentlige ændringer i markdriften med negativ konsekvens for naturarealer. Det fremhæves, at der er tale om et kvægbrug, der opretholder afgræsning på 23,3 ha beskyttede naturarealer, heraf 9,8 ha i Natura-2000 område. Desuden ophører gødskning med handelsgødning på ca. 13 ha beskyttede naturarealer. 95 % af gyllen nedfældes. Markdrift i form af omlægning, gødskning, dræning og andre jordbrugsaktiviteter vurderes derfor ikke at give anledning til øget påvirkning af områdets beskyttede naturtyper. Beskyttede naturtyper og ammoniakvilkår Udvidelsen af kvægbruget er beregnet at forøge ammoniaktabet fra stalde og gylletanke fra 2641 kg N/år til 3785 kg N/år. Ammoniaktab fra oplagring af fast gødning i markstakke er beregnet at stige med 263 kg N/år. I praksis sker der ikke en stigning på ejendommen, da nye markstakke ligger i tilknytning til udbringningsarealerne i stor afstand fra naturarealerne i Binderup ådal. Ammoniaktabet fra stalde og gylletanke bidrager til luftbåren N-belastning af områdets natur. Der er konkret beregnet luftbåren N-belastning af 10 naturarealer i nærområdet omkring kvægbrugets driftsbygninger (tabellen nedenfor og figur 5a). Udvidelsen medfører beregnede stigninger i størrelsesordenen 0,3 2,8 kg N/ha/år. Ammoniaktab fra udbringning af husdyrgødning (marktab) bidrager også til belastning af naturarealer. Projektet vurderes umiddelbart ikke, at give anledning til nogen stigning i ammoniaktab, da projektet ikke vurderes at indebære gødskning med husdyrgødning af arealer, der ikke tidligere har været anvendt til dette formål. Hovedparten af husdyrgødningen er i form af gylle, hvor 95 % nedfældes. Ammoniaktabet begrænses i særlig grad ved den omfattende nedfældning. Beregning af N-deposition, der stammer fra marktab er behæftet med stor usikkerhed. N-deposition fra marktabet vurderes hensigtsmæssigt begrænset og mindre betydende. Den er derfor ikke nærmere beregnet. Dog omtales nedenfor i afsnit om NATURA 2000-områder en enkel beregning af N- deposition, der stammer fra kvægbrugets lejede arealer ved Nibe Bredning. Naturareal* (se fig. 5 a) Kvægbrugets luftbårne N-belastning af udvalgte beskyttede naturtyper (ammoniak fra stalde og gødningslager) kg N/ha/år Beregnet N-deposition Forøgelse Naturkvalitet Målsat Efter udvidelse N-deposition Kommunebaggrundsværdi Bidrag nudrift Bidrag efter udvidelse Naturtypens tålegrænse** (kg N/ha/år) Målsat tilstand 1 overdrev 15,3 19,9 20,2 0,0 2 Under overdrev 21,4 23,9 24,1 0, , eng 21,4 28,8 29,4-0,01 2 Under overdrev 15,3 19,9 20,2 0,0 2 Under eng 18,3 20,8 21,0 0, , eng 18,3 16,5 16,6 0,0 2 Under eng 18,3 20,5 21,0-0,01 2 Under overdrev 15,3 19,2 19,5 0,0 2 Under overdrev 15,3 17,4 17,6 0,0 2 Under overdrev 18,3 18,8 18,8 0, , Beregningerne er foretaget efter regnearket NH3 deposition trin 123, baseret på Manual til vurdering af ammoniakeffekter, DMU 2003 ** konkret vurderet tålegrænse med udgangspunkt i DMU s tålegrænseintervaller. Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt 39

40 Figur 5a. 3-arealer og punkter, hvori der er beregnet deposition af ammoniak. 40 Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt

41 Figur 5b. Øvrige 3 Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt 41

42 Den gennemsnitlige N-deposition (baggrundsværdien) i Nibe kommune er ifølge DMU 15,27 kg/ha/år. De udvalgte 3-beskyttede naturarealer belastes efter udvidelsen i størrelsesordenen 18,3 til 30,8 kg N/ha/år. Den luftbårne N-belastning i området overskrider i forvejen såvel tålegrænse som målsat N- deposition for 9 af de 10 udvalgte naturarealer. Kvægbrugets bidrag til disse naturarealer med nudrift er 16,6 29,4 kg N/ha/år og øges ikke. Af ovenstående tabel fremgår, at kun for areal nr. 10 af de udvalgte N-depositions-punkter holder ammoniakbelastningen sig inden for tålegrænseintervallet. Nogle af disse arealer er let gødskede, andre er ugødskede og da der er tale om arealer i et regionalt naturområde er målsætningen for ammoniakbelastning under tålegrænseintervallet for de fleste arealer. I det forelagte projekt er der i alt 13,5 ha eng og overdrev, der afgræsses. Administrationsgrundlaget lægger op til et fald i ammoniakdeposition på klasse 2 arealer i regionale naturområder og ingen stigning på klasse 3 arealer, hvis målsætningen ikke er overholdt. I det forelagte projekt sker der et fald på 0,0 0,01 kg N / ha. Ud over at sikre afgræsning på 13,5 ha eng og overdrev i den økologiske forbindelse langs Binderup Å, sikrer kvægbedriften afgræsning af 9,8 ha strandeng og eng i den økologiske forbindelse langs Nibe bredning, der også er Natura 2000-område. Der er ikke større skove i nærmeste område omkring kvægbrugets driftsbygninger. Et par helt små plantninger ligger i samme afstand som naturarealerne i Binderup Ådal. Nærmeste egentlige skov er Pandum Skov ca 1,2 km øst for bedriften. Tålegrænseintervallet for nåleskov er ifølge DMU kg N/ha/år, og skoven belastes med ca. 16 kg N/ha/år. Amtet har ikke mulighed for at vurdere nøjere, hvor denne skovs tålegrænse er. Konklusion På denne baggrund vurderes de samlede driftsændringer ved udvidelse af kvægbruget dels at forbedre tilstanden på dele af de beskyttede naturtyper i området, men også at forringe andre. Forhold til habitatdirektivet Regionplanen, retningslinie Natura 2000-områder. Inden for områder omfattet af Ramsarkonventionen, EF-fuglebeskyttelsesdirektivet og EF-habitatdirektivet må der ikke træffes dispositioner, der strider mod de fastlagte hensigter og bestemmelser om gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter. Natura 2000-områder Kvægbruget driver 9,8 ha strandeng og eng med afgræsning i Natura 2000-område. Det er EFhabitatområde nr. 15 (Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal) og EFfuglebeskyttelsesområde nr. 1 (Ulvedybet og Nibe Bredning). Kvægbrugets driftsbygninger og hovedparten af arealerne ligger ikke i eller umiddelbart i nærheden af de nævnte eller andre habitat- 42 Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt

43 og fuglebeskyttelsesområder. Afstanden fra driftsbygningerne til nærmeste del af habitat- og fuglebeskyttelsesområderne er 3,07 hhv. 3,5 km. Figur 6. Der er ca. 27 ha udbringningsarealer, der grænser op til eller næsten op til Habitat- og fuglebeskyttelsesområdet ved Nibe Bredning. Udpegningsgrundlaget for habitatområdet er omfattende og fremgår i sin helhed af bilag 3. På land er det naturtypen 1330 strandeng på de dele af habitatområdet der ligger nærmest kvægbrugets arealer, nemlig Halkær og Nibe Bredning. Udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområdet er 4 arter af ynglefugle knyttet til områdets strandenge og vandområder og en lang række rastende fugle. Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt 43

44 Figur 6. NATURA 2000-områder i omegnen af kvægbruget 44 Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt