Grundlag for forsknings-, udviklings- og uddannelsesindsats for Rådgivnings- og støttecentret
|
|
- Frida Olsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Grundlag for forsknings-, udviklings- og uddannelsesindsats for Rådgivnings- og støttecentret Indholdsfortegnelse Indledning Vision og baggrund Rådgivnings- og støttecentrets specialpædagogiske arbejdsområde Faglig organisation af forsknings-, udviklings- og uddannelsesindsats Interessentorientering Indledning Rådgivnings- og støttecentret (RSC) er karakteriseret ved at have en praksis, nemlig rådgivning og støtte til personer med studiemæssige vanskeligheder. For at kunne kvalitetssikre og forbedre den rådgivningsfaglige og pædagogiske praksis ved Rådgivnings- og støttecentret er det nødvendigt at den bliver forbundet med en forsknings-, udviklings- og undervisningsindsats, der tager sit udgangspunkt i en kvalificeret redegørelse for Rådgivnings- og støttecentrets specialpædagogiske arbejdsområde. Dvs. praksisrelateret beskrivelse af og refleksion over de studiemæssige vanskeligheder, der udgør centrets praktiske genstandsfelt; udvikling, beskrivelse og evaluering af de rådgivningsfaglige og pædagogiske metoder til at intervenere over for de studiemæssige vanskeligheder; og metoder til at beskrive og vurdere effekten af den rådgivningsfaglige og pædagogiske indsats på de studerendes studiemæssige vanskeligheder. Denne skrivelse omfatter en strategi for denne forsknings-, udviklings- og undervisningsindsats, som tager afsæt i Rådgivnings- og støttecentrets vision og historiske og institutionelle baggrund. Vision og baggrund I April 1997 blev Studiecenter for synshandicappede etableret på Aarhus Universitet. I forbindelse med at Lov om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser blev vedtaget i 2000, blev centret pr. 1. januar 2001 ændret til Studiecenter for studerende med særlige behov. I 2005 blev navnet ændret til det nuværende Rådgivnings- og støttecentret. Rådgivnings- og støttecentrets (RSC) mission er at fascilitere læringsorienteret inklusion i uddannelse og samfund gennem forskningsbaseret specialpædagogisk rådgivning og støtte til personer med studiemæssige vanskeligheder ud fra et helhedssyn. Opgaveløsningen sigter herunder på at understøtte Aarhus Universitets vision og mission om at tilhøre eliten af universiteter og bidrage til udvikling af national og global viden, velfærd og kultur gennem forskning samt forskningsbaseret uddannelse, formidling og rådgivning. 1
2 I praksis fungerer centret som Aarhus Universitets tilbud til studerende med særlige behov for rådgivning, vejledning og støtte. Der er endvidere indgået aftale med SDU i Odense, og centret fungerer som ekstern leverandør af ydelser til en række andre videregående uddannelsesinstitutioner i Danmark i henhold til SU styrelsens forvaltning af de specialpædagogiske støtteordninger til uddannelser på det statsfinansierede område. Centret skal sikre et ensartet tilbud til alle AU s studerende og i 2008 blev der derfor etableret en centerfilial på HIH i Herning og en centerfilial på DPU i Emdrup. Centret er det eneste af sin art i Danmark og er på europæisk plan reference for udviklingen af en professionel specialpædagogisk rådgivning og støtte. På centret prioriteres en praksisrelevant metodeudvikling af den rådgivningsfaglige og specialpædagogiske indsats, hvor teoriudvikling og udvikling af praksis gensidigt reflekterer hinanden, som ikke alene kan kvalificere teoridannelsen men også perspektivere udviklingen af nye idéer, forståelsesmåder og en kreativ tilgang til (nye) handlemuligheder. Siden 2005 har det været klart at en integration i og en formel tilknytning til et etableret forskningsmiljø er en forudsætning for centrets fortsatte udvikling indenfor forskning, udvikling og formidling især med henblik på etablering af formelle (akkrediterede) uddannelser og en tiltrækning af eksterne FoU-midler. Derfor blev centret med virkning fra 1. januar 2009 tilknyttet Danmarks Pædagogiske Universitetsskole. Med afsæt i en forskningsbaseret praksisrelevant metodeudvikling kan centret fastholde og yderligere styrke positionen som center of excellence for kvalitetssikring af specialpædagogisk rådgivning, vejledning og undervisning. En position der såvel nationalt som på europæisk plan fortsat kan være reference for udviklingen af professionel specialpædagogisk rådgivning og læsepædagogisk studiestøtte til elever og studerende i den sekundære og tertiære undervisningssektor. Denne position er således en forudsætning for centrets vision om at yde og udvikle pædagogisk viden og praksis i verdensklasse omkring inklusion i uddannelse og dermed understøtte Danmarks Pædagogiske Universitetsskoles ambition om at være førende nationalt og internationalt inden for forskning, uddannelse og formidling og udveksling af evidensbaseret viden inden for pædagogik, læring og kompetenceudvikling. Rådgivnings- og støttecentrets specialpædagogiske arbejdsområde For at kunne kvalitetssikre og forbedre den specialpædagogiske praksis ved centret er det altså nødvendigt, at den bliver forbundet med en forsknings-, udviklings- og undervisningsindsats, der tager sit udgangspunkt i en kvalificeret redegørelse for centrets specialpædagogiske arbejdsområde. Historisk set har centret siden sin etablering i 1997 udviklet sig som en institution, der beskæftiger sig med specialpædagogiske rådgivning og støtte ud fra en idé om at yde læringsorienteret inklusion i uddannelse og samfund for personer med studiemæssige vanskeligheder ud fra et helhedssyn. I den forbindelse omfatter centrets arbejdsområde sammenhængende set centrets specialpædagogiske praksis og praktiske genstandsfelt samt deres faglige rammer. 2
3 Faglige rammer Idet forsknings-, udviklings- og undervisningsindsatsen skal tage udgangspunkt i en kvalificeret redegørelse for centrets specialpædagogiske arbejdsområde må den først og fremmest konstitueres omkring definitionen af de faglige rammer for centrets vision om at yde læringsorienteret inklusion i uddannelse og samfund for personer med studiemæssige vanskeligheder ud fra et helhedssyn. De faglige rammer for centrets vision og virke kan defineres ved hjælp af de fem nøglebegreber uddannelse, inklusion, læring, eksistens og kompetenceudvikling, der tilsammen afgrænser de faglige mål og idéer, som centret bygger sin eksistensberettigelse på. Nøglebegreberne uddannelse og inklusion henviser til, at Rådgivnings- og støttecentrets er etableret omkring et mål om at styrke den specialpædagogiske rådgivnings- og støtteindsats over for elever og studerende i uddannelsessystemet. Baggrunden for dette mål består historisk set bl.a. i de senere årtiers politiske indsats for at integrere og inkludere personer med handicap på lige fod med andre i uddannelsessystemet og dermed forebygge nogle af de sociale udstødelsesmekanismer, som disse personer ofte oplever. Nationalt er denne indsats et element i Dansk Handicappolitik, som internationalt er knyttet til vedtagelsen af FN s standardregler om lige muligheder på FN s generalforsamling den 20. december Med vedtagelsen af disse regler har hensigten været at opstille nogle internationale rammer og mål for en global handicappolitik, og reglerne har også været retningsgivende for udviklingen af EU s handicappolitik, der omfatter uddannelsesmæssig integration af personer med handicap. Dette må ses i sammenhæng med en antagelse om, at uddannelsessystemet er en af de mest centrale veje til arbejdsmarkedet, selvforsørgelse og integration i samfundet. Ifølge FN s regler skal personer med handicap blandt andet sikres lige uddannelsesmuligheder og tilstrækkelig tilgængelighed og støtteforanstaltninger i uddannelsessystemet. Samtidig er det blevet fremstillet som en grundlæggende forudsætning, at den pågældende ligebehandling og tilgængelighed kun kan virkeliggøres, når personerne med handicap får deres kompenserende ydelser fra den sektor eller institution, som i øvrigt har ansvaret for uddannelsen lige som det gør sig gældende for studerende uden handicap. Dansk Handicappolitik bygger tilsvarende på et grundlag, der består af princippet om ligebehandling og integration samt princippet om sektoransvar. I forhold til området for de videregående uddannelser udmøntede principperne sig i 2000 i Folketingets vedtagelse af Lov om specialpædagogisk støtte ved de videregående uddannelser ifølge hvilken de enkelte uddannelsesinstitutioner er ansvarlige for, at personer med handicap kan gennemføre uddannelsen i lighed med andre. Den 13. december 2006 vedtog FN s generalforsamling en konvention om handicappedes rettigheder som efterfølgende er ratificeret af Folketinget i maj I nærværende sammenhæng er bestemmelserne i artikel 24 om uddannelse af særlig interesse. En anden del af baggrunden for målet om at styrke den specialpædagogiske rådgivnings- og støtteindsats består i den aktuelle politiske indsats for at forbedre uddannelsesniveauet for personer med anden etnisk baggrund end dansk. Nationalt set er denne indsats et element i dansk integrationspolitik, som rummer et mål om at styrke uddannelsestilknytningen for indvandrere og efterkommere med henblik på at styrke medborgerskab og inklusion i det danske samfund. 3
4 Samlet set danner denne politiske og historiske baggrund grundlaget for Rådgivnings- og støttecentret faglige fokus på inklusion i uddannelse for marginaliserings- og eksklusionstruede personer, så disse personer kan deltage i samfundet uden at opleve kulturelle, sociale eller organisatoriske barrierer. Nøglebegreberne læring, eksistens og kompetenceudvikling henviser til, at Rådgivnings- og støttecentret fokuserer på at skabe inklusion i uddannelse gennem helhedsorienteret udvikling af den enkelte persons kompetencer og deltagelsesmuligheder. Baggrunden for denne strategi er dels et ønske om at lægge positiv vægt på, at det er det hele menneske med dets personlige muligheder og ansvar, som er i fokus for ambitionen om at skabe inklusion i uddannelse. Gennem den læringsorienterede position lægges fokus for ambitionen om at skabe inklusion i uddannelse uddybende på at fremme den enkeltes studie- og uddannelsesrelaterede læringsmuligheder og læringsproces, deltagelse i læringsmiljø på uddannelsen og studie- og uddannelsesmæssige kompetenceudvikling. Mens en behandlingsorienteret indsats lægger vægten på at skabe sundhedsfaglige betingelser for helbredelse, og en social indsats lægger vægten på at skabe sociale betingelser for velfærd, er målet med den læringsorienterede indsats specifikt at skabe mulighed for inklusion i uddannelse ved at fascilitere de læringsmæssige forudsætninger for gennemførelse af uddannelsen, tilegnelsen af uddannelsens kompetencemål og udslusning fra uddannelse til arbejdsmarked. Gennem det kompetenceudviklende perspektiv fremhæves det, at den læringsorienterede position sigter mod, at den enkelte person kan udvikle og danne sig som en studie- og erhvervskompetent person, der kan tage ansvar for egen deltagelse i uddannelse og på arbejdsmarked. I overensstemmelse med den internationale uddannelsespolitik er det ambitionen, at alle studerende skal leve op til de generelle og specifikke krav til mål og kvalitet i uddannelserne, som stilles i uddannelsesbekendtgørelser og studieordninger, og gennem uddannelsen erhverve sig en kompetenceprofil med nogle bestemte faglige, intellektuelle og praktiske kompetencer. Den specialpædagogiske rådgivnings- og støtteindsats orienterer sig i den forbindelse specifikt mod at fascilitere udviklingen af kapacitetsfremmende eller kompenserende læringskompetencer og læringskompetencemedierende hjælpemidler blandt studerende med studiemæssige vanskeligheder, der kan støtte tilegnelsen af disse formelle kompetencemål. Således omfatter den inkluderende læringsindsats en række læringsmæssige strategier til kompensation samt personlig, professionel og faglig udvikling i forhold til de studiemæssige vanskeligheder, der direkte kan bidrage til produktionen af kompetencer til arbejdsmarkedet. Sammenspillet mellem disse 5 nøglebegreber danner en integrativ/tværvidenskabelig ramme for centrets specialpædagogiske arbejde, hvor der især trækkes på pædagogik, filosofi, psykologi, sprogvidenskab og sociologi i refleksion over og udvikling af den praksis med den målgruppe, som udgør indholdet i centrets specialpædagogiske arbejde. Praktisk genstandsfelt Den planlagte forsknings-, udviklings- og undervisningsindsats må ydermere konstitueres omkring definitionen af centrets praktiske genstandsfelt. Derfor er det helt grundlæggende indledningsvis 4
5 at have identificeret og afgrænset dette genstandsfelt, som definerer det specialpædagogiske arbejdsområdes ontologi og bestemmer arten af den gyldige empiri og teori. Desuden består en væsentlig del af den konkrete forsknings-, udviklings- og undervisningsindsats i en kvalificeret redegørelse for og formidling af karakteren af genstandsfeltet. Historisk set har centret udviklet sit specialpædagogiske arbejdsområde omkring en afgrænset målgruppe af studerende med en afgrænset kollektion af fokuserede problemstillinger, der siden centrets etablering er blevet udvidet og parallelt hermed har gennemgået forskellige definitioner og omdefineringer. Centret blev i 1997 etableret som et Studiecenter for synshandicappede, hvormed centrets praktiske genstandsfelt blev defineret som synshandicap i overensstemmelse med den internationale betegnelse disability. I 2001 blev centret som omtalt omdøbt til Studiecenter for studerende med særlige behov og det praktiske genstandsfelt dermed omdefineret til særlige behov efter den betegnelse, der på daværende tidspunkt var gængs inden for det danske uddannelsessystem. Denne betegnelse er i overensstemmelse med den internationale term special needs, der bruges i klinisk diagnostik og funktionel udviklingslære for at beskrive individer, som har særlige behov på grund af funktionsnedsættelser, der kan være af psykisk eller fysisk karakter. I samme ombæring blev centrets målgruppe udvidet fra at omfatte studerende med synshandicap til at omfatte de studerende med særlige behov for vejledning, rådgivning og hjælpemidler som følge af en psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse, der var tiltænkt i Lov om specialpædagogisk støtte ved de videregående uddannelser. I 2005 blev centret omdøbt til Rådgivnings- og støttecentret og nogenlunde samtidig blev det praktiske genstandsfelt omdefineret til specifikke studievanskeligheder. Baggrunden for denne omdefinering var dels en ambition om at kunne udvide målgruppen for den specialpædagogiske indsats fra at omfatte studerende med en klinisk diagnosticerbar funktionsnedsættelse til at omfatte en bredere målgruppe, som oplever vanskeligheder i forhold til optagelse på, gennemførelse af og udslusning fra studiet på en videregående uddannelse. Dels var ambitionen med begrebet specifikke studievanskeligheder at præcisere karakteren af genstandsfeltet, derved at der i modsætning til generelle studievanskeligheder var tale om specifikt identificerbare studievanskeligheder, som var forbundet med dokumenterbare begrundende tilstande i form af en funktionsnedsættelse, anden etnisk baggrund end dansk eller tilsvarende. Med nærværende plan lægges der op til en fremtidig definition af centrets praktiske genstandsfelt som studiemæssige vanskeligheder. Baggrunden for denne omdefinering er at rette fokus mod en mere helhedsorienteret tilgang til det menneske, der er i centrum for den specialpædagogiske indsats. Samtidig åbner begrebet studiemæssige vanskeligheder for en udvidelse af målgruppen for den specialpædagogiske indsats til at omfatte personer, der i en bredere forstand oplever konkrete og afgrænsede vanskeligheder i forhold til den studiemæssige tilværelse, herunder også i forhold til den overgang på arbejdsmarkedet, der rækker ud over selve studieforløbet. Målgruppen for den specialpædagogiske indsats kan således beskrives som: Studerende med studiemæssige vanskeligheder i relation til et fysisk handicap Studerende med studiemæssige vanskeligheder i relation til dysleksi (ordblindhed) 5
6 Studerende med studiemæssige vanskeligheder i relation til andre typer af udviklingsforstyrrelser (ADHD, Asperger syndrom mv.) Studerende med studiemæssige vanskeligheder i relation til en psykisk lidelse Studerende med studiemæssige vanskeligheder i relation til en neurologisk funktionsnedsættelse Studerende med studiemæssige vanskeligheder i relation til anden etnisk baggrund end dansk Studerende med studiemæssige vanskeligheder i forhold til udgangen på arbejdsmarkedet Studerende med andre typer af studiemæssige vanskeligheder Specialpædagogisk praksis Endelig må den planlagte forsknings-, udviklings- og undervisningsindsats konstitueres omkring den specialpædagogiske praksis i forhold til studerende med studiemæssige vanskeligheder, der aktuelt har udviklet sig og fremtidigt er behov for på Rådgivnings- og støttecentret. På centret er der aktuelt udviklet læringsorienterede koncepter for den specialpædagogiske praksis for især: Rådgivning Studiestøtte i akademisk-faglig praksis Dysleksiudredning for voksne i boglig uddannelse Kompenserende studiestøtte til dyslektikere Kompenserende sprogundervisning for to-sprogede Karrierevejledning for personer med studiemæssige vanskeligheder Supervision af studiestøttepersoner Kompenserende IT og hjælpemidler Koncepterne er alle sammen udviklet inden for de integrative/tværvidenskabelige rammer, der konstitueres af de 5 nøglebegreber uddannelse, inklusion, læring, eksistens og kompetenceudvikling. Desuden har centret udviklet en praksis for konsulentbistand til undervisere og videnskabeligt personale, studieadministrative instanser og social- og sundhedsfaglige instanser; supervision af professionelle omkring arbejdet med personer med studiemæssige vanskeligheder; specialpædagogisk studievejledning omkring bl.a. dispensationsmuligheder i forbindelse med prøver, individuelt tilrettelagte studieplaner, studieoptag og handicaptillæg til SU; samt støtte til studerende i forbindelse med kontakten til sociale myndigheder og sundhedsvæsen. Faglig organisation af forsknings-, udviklings- og undervisningsindsats Vidensmæssigt er Rådgivnings- og støttecentrets specialpædagogiske arbejdsområde organiseret i: Et driftsområde Et forsknings-, udviklings- og uddannelsesområde 6
7 Ambitionen er, at aktiviteterne i driftsområdet skal være baserede i og udvikles omkring forsknings- og udviklingsaktiviteterne. Omvendt tager forsknings-, udviklings- og uddannelsesaktiviteterne udgangspunkt i driftsaktiviteterne. Forskningstilknytning I første omgang er ambitionen for Rådgivnings- og støttecentret at opnå forskningstilknytning, herunder arbejde med anvendt forskning i praksis og gøre praksis til forskningsgenstand samt synliggøre og skabe resultater i forhold til praksisrelateret forskning og udvikling inden for centrets felt. I praksis skal centret danne samarbejde med flere institutter og forskningscentre ved DPU, der skal hjælpe med at sætte forsknings- og udviklingsaktiviteterne i system. Målene for forskningstilknytningen er: Etablering af uddannelser på master- og kandidatniveau: Forskningsbaserede kurser i rådgivning (counselling) Forskningsbaserede kurser i læse- og skrivepædagogik for studerende med specifikke læse- og skrivevanskeligheder Master (evt. moduler) i læse- og skrivepædagogik for studerende med specifikke læse- og skrivevanskeligheder Kandidatuddannelse i counselling Interne praksisudviklingsprojekter inden for centrets arbejdsområde og praksisudviklingsprojekter i samarbejde med eksterne interessenter. Eksternt finansierede forskningsprojekter og opgaver inden for centrets arbejdsområde. Forskningsindsats Forskningsaktiviteterne skal rette sig mod den specialpædagogiske praksis og det praktiske genstandsfelt, der er indholdet i driftsaktivitetene, dvs. for indeværende: Udredning, studiestøtte og vejledning i forbindelse med studerende med dysleksi Rådgivning, vejledning og studiestøtte i forbindelse med psykiske lidelser, neurologiske funktionsnedsættelser og psykiske udviklingsforstyrrelser Udredning, studiestøtte og vejledning i forbindelse med studerende med anden sproglig og kulturel baggrund Studiestøtte og vejledning i forbindelse med fysiske handicap Den ene del af den forskningsmæssige indsats må således rette sig mod redegørelse for og refleksion over det praktiske genstandsfelt gennem f.eks.: Kvantitative og kvalitative dataindsamling og analyse af hvem og hvor mange har studiemæssige vanskeligheder, hvordan viser vanskelighederne sig, og hvorfor opstår de? Afklaring af karakteren og omfanget af fænomenet studiemæssige vanskeligheder og dets årsager, dets relation til individuel levevis, uddannelseskulturel kontekst og samfundsmæssig situation samt dets ontologiske berøring med fænomener som handicap og sygdom. 7
8 Den anden del af den forskningsmæssige indsats må rette sig mod den specialpædagogiske praksis i forhold til de studiemæssige vanskeligheder: Hvordan og med hvilke formål hjælper man studerende med disse vanskeligheder? Dvs. praksisrelateret evaluering, beskrivelse af og refleksion over rådgivningsfaglige og pædagogiske metoder til at kompensere for de studiemæssige vanskeligheder; metoder til udredning og kategorisering af læse- og skrivevanskeligheder hos voksne i boglige uddannelser; metoder til identifikation af læse- og skrivevanskeligheder hos personer med anden sproglig og kulturel baggrund; det samfundsmæssige, kulturelle og sociale aspekt i de studiemæssige vanskeligheder; og metoder til at beskrive og vurdere effekten af den rådgivningsfaglige og pædagogiske indsats på de studerendes studiemæssige vanskeligheder samt deres personlige udvikling, identitet og dannelse som studerende i forhold til individuelle, institutionelle, politiske og kulturelle mål, krav og forventninger. Endelig må den forskningsmæssige indsats i forhold til det praktiske genstandsfelt og den specialpædagogiske praksis understøttes af en mindre grundforskningsindsats i forhold til de faglige rammer for det specialpædagogiske arbejdsområde gennem en nærmere præcisering af sammenhængen mellem dimensionerne uddannelse, inklusion, læring, eksistens og kompetenceudvikling i relation til den pædagogiske og rådgivningsfaglige praksis omkring personer med studiemæssige vanskeligheder. Udviklingsindsats Udviklingsaktiviteterne skal rette sig mod den specialpædagogiske praksis i driften. Det vil dels dreje sig om videreudvikling af de eksisterende koncepter og den eksisterende praksis inden for centrets specialpædagogiske arbejdsområde: Udredning, studiestøtte og vejledning i forbindelse med studerende med dysleksi Rådgivning, vejledning og studiestøtte i forbindelse med psykiske lidelser, neurologiske funktionsnedsættelser og psykiske udviklingsforstyrrelser Studiestøtte og vejledning i forbindelse med studerende med anden sproglig og kulturel baggrund Studiestøtte og vejledning i forbindelse med fysiske handicap Samtidig er det et mål for udviklingsindsatsen at udvikle nye koncepter og tilbud inden for centrets specialpædagogiske arbejdsområde, der kan bidrage til udvidelse af centrets forretningsområde og dermed finansieringen af centrets virksomhed, f.eks. phd-coaching, efteruddannelse af lærere på gymnasier og andre ungdomsuddannelser, uddannelse i studierådgivning og andre kurser. Uddannelse Uddannelsesaktiviteterne skal ligeledes tage udgangspunkt i centrets specialpædagogiske arbejdsområde. Aktuelt danner centret bl.a. rammerne for en erhvervsvejlederuddannelse målrettet personer med studiemæssige vanskeligheder samt en række kurser og kursusaktiviteter målrettet læsevejledere i gymnasiale ungdomsuddannelser. På sigt er det ambitionen at centret skal danne rammerne om: 8
9 En kandidatuddannelse i counselling En masteruddannelse i skrive- og læsepædagogik for studerende med specifikke læse- og skrivevanskeligheder Interessentorientering Rådgivnings- og støttecentret er en interessentorienteret organisation, og forsknings-, udviklingsog undervisningsaktiviteterne skal derfor være målrettet centrets interessenter, der bl.a. omfatter: De studerende, der er brugere af centret Videnskabeligt og administrativt personale ved centret Eksterne og interne studieadministrative instanser Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Aarhus Universitet Det nationale og internationale uddannelsessystem og forskningsmiljø Andre eksterne danske myndigheder (myndighedsbetjening) Det danske og internationale arbejdsmarked Relevante faglige netværk Danmarks Pædagogiske Universitetsskole er en afgørende interessent i forhold til centrets forsknings-, udviklings- og uddannelsesaktiviteter. Centret praksis- og metodeudvikling kan profitere af den grundlæggende forskning der foregår på flere af DPU s vidensfelter. På den anden side kan centret supplere med en praksisbaseret viden om rådgivning, vejledning og specialpædagogik som retter sig mod ungdoms- og erhvervsuddannelser og videregående uddannelser. Erfaringerne herfra kan anvendes i den brede styrkelse af indsatsen på de nævnte uddannelsesområder som bl.a. for realiseringen af regeringens globaliseringsplaner er af helt afgørende betydning, dels med henblik på myndighedsberedskabet og dels med sigte på udvikling af eksisterende og nye uddannelser. Med de brede nationale og internationale kontakt- og samarbejdsrelationer centret har opbygget gennem årene til faglige og forskningsrelaterede miljøer vil centret kunne bidrage med en tilgang til netværk og enkeltinstitutioner som rækker ud over den videnshorisont som centret ellers agerer indenfor. I forhold til ovenstående kan der være flere relevante institutter og centre ved DPU. I Center for Grundskoleforskning er ansat læseforskere, som bl.a. beskæftiger sig med dysleksi bl.a. i forhold til afgrænsning, diagnosticering og læring. Institut for Læring og institut for pædagogik er involveret i forskningsprogrammet Social og specialpædagogik i inkluderende perspektiv. Formålet er bl.a. at producere forskningsbaseret viden om, hvad der karakteriserer inkluderende pædagogiske miljøer. Institut for didaktik er programleder på Educational Research Program in Higher 9
10 Education, hvor målet er at bidrage med ny og relevant viden om uddannelsernes resultater, deres undervisning, pædagogik og fagdidaktik. Centret har igennem årene opbygget brede nationale og internationale kontakt- og samarbejdsrelationer til faglige og forskningsrelaterede miljøer i form af såvel formelle og uformelle netværk som bilateralt samarbejde med individuelle institutioner, bl.a.: - Dansk fagligt netværk (initiativtager og koordinator) - Medlemskab af bestyrelsen af Europæisk Forum for Studierådgivning og vejledning på Universiteter - Nordisk fagligt netværk (initiativtager og medlem af bestyrelsen) - Jagiellonski Universitetet i Krakow, Polen - Oslo Universitet, Norge - Islands Universitet, Island - Karlsruhe Universitet, Tyskland - Society for Existential Analysis (SEA) - Universities Psychotherapy and Counselling Association - Forum for eksistentiel psykologi og terapi - Dansk Filosofisk Selskab Centret har igennem årene gennemført en række seminarer, uddannelses og udviklingsforøb for danske og udenlandske universiteter. En række nationale og internationale tidsskrifter vil være særligt relevante for centret at benytte som kanaler for formidling af forskningsresultater, bl.a.: - European Journal of Psychotherapy and Counselling - Journal of Existential Analysis - Journal of Learning Disabilities - Scandinavian Journal of Disability Research - International Journal of Disability, Development and Education - International Journal of Special Education - British Journal of Guidance and Counselling Med en forankring i og en forskningsmæssig tilknytning til DPU vil der være gode muligheder for at tiltrække nationale og internationale (EU) eksterne midler til forskning og udvikling. Nationalt og internationalt kan der være flere relevante institutioner. Ved New School of Psychotherapy and Counselling under Middlesex University, School of Psychotherapy and Counselling under London City University og The Centre for the Study of Conflict and Reconciliation under Sheffield University samt Daseinsanalytisches Institut für Psychotherapie und Psychosomatik i Zürich er der ansat forskere, som beskæftiger sig med eksistentiel counseling og coaching, der er særligt relevante for centrets udvikling af rådgivningsfaglige tilbud. På det læsepædagogiske område kan nævnes fx Universitetet i Oslo, Gôteborgs Universitet og Linnéuniversitetet i Växsjö. 10
Specialpædagogisk rådgivning og støtte i videregående uddannelse
Specialpædagogisk rådgivning og støtte i videregående uddannelse Dette er en redigeret og forkortet version af redegørelse, som jeg udarbejdede ved DPU i 2009 Det følgende omhandler specialpædagogisk rådgivning
Læs mereRådgivning og støtte i videregående uddannelse
Rådgivning og støtte i videregående uddannelse Anders Dræby Dette er en redigeret og forkortet version af et papir, som blev udarbejdet ved DPU i 2009 Det følgende omhandler faglige rammer og genstand
Læs mereRådgivning og støtte i videregående uddannelse
Specialpædagogisk rådgivning og støtte i videregående uddannelse Anders Dræby, 2009 Rådgivning og støtte i videregående uddannelse Anders Dræby Dette er en redigeret og forkortet version af et papir, som
Læs mereEksempler på tilpasning, kompensation og støtte på uddannelsesområdet
Eksempler på tilpasning, kompensation og støtte på uddannelsesområdet Af Mere end almindelig hensyntagen? Borgere med psykiske lidelser en udfordring for arbejdsmarkedet. Landsforeningen af psykiatribrugere,
Læs mereAarhus Universitets tilbud til studerende med funktionsnedsættelser og andre særlige studievanskeligheder Opdateret Århus den 7.
Aarhus Universitets tilbud til studerende med funktionsnedsættelser og andre særlige studievanskeligheder Opdateret Århus den 7. september 2010 Vision og baggrund I April 1997 blev Studiecenter for synshandicappede
Læs mereDet er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering
Pædagogisk diplomuddannelse SPECIALPÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal kunne håndtere specialpædagogiske problemstillinger i sit professionelle virke inden for almenpædagogiske praksisfelter, såvel som
Læs mereHandicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab
Handicappolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for handicappolitikken Handicappolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab
Læs mere11.12 Specialpædagogik
11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under
Læs mereUNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Handicappolitik for studerende
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Handicappolitik for studerende Vedtaget i Strategisk Ledelse 14. april 2015 Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Handicappolitikens status... 3 1.2 Bidragydere... 3 2. Fundament...
Læs mere2008-2012. Det hele menneske. Handicappolitik. Gentofte Kommune
2008-2012 Det hele menneske Handicappolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere, og handicappolitikken skal være det fælles grundlag,
Læs mereCenter for Interventionsforskning. Formål og vision
Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt
Læs mereFor en nærmere beskrivelse af centret målsætning og primære aktiviteter henvises til www.csvsydostfyn.dk 2
Projektsynopsis Baggrund Baggrunden for projektet er i korthed følgende: CSV Sydøstfyn har gennem en årrække arbejdet målrettet med at udsluse ressourcesvage unge til det ordinære arbejdsmarked 1. Effekten
Læs mereUCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget
UCN Rammebeskrivelse Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget 21-09-2016 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Indhold... 3 2.1 Videngrundlag... 3 2.2 Videngrundlag og de faglige miljøer...
Læs mereAkkrediteringsrapport. Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design
Akkrediteringsrapport Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design Uddannelsen omhandler it s betydning for læring. Den studerende vil opnå viden om didaktiske teorier og viden om, hvordan man opbygger
Læs mereMål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions-
Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions- og udviklingsbasering samt forskningssamarbejde Dokumentdato: Dokumentansvarlig: bbc Godkendt af UCN s direktion den 27. oktober 2008 Senest revideret:
Læs meregladsaxe.dk Handicappolitik
gladsaxe.dk 2019-2022 Handicappolitik 1 Forord gruppen for Gladsaxes handicappolitik er meget bred. Hvor tilgængelighed og fysiske rammer er afgørende for nogen, har andre behov for støtte og træning gennem
Læs mereBeskrivelse af stillingen som institutleder ved Institut for Psykologi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Syddansk Universitet.
21. maj 2010 Beskrivelse af stillingen som institutleder ved Institut for Psykologi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Syddansk Universitet. Syddansk Universitet Syddansk Universitet er et 40 årigt
Læs mereat understøtte åbne og inklusive uddannelser i samarbejde med nationale og internationale
STRATEGI Vision og strategi for Educational IT på Arts, 2013-2020 Arts, dekanatet Vision Arts sætter i uddannelsesdelen af strategien for 2013 20 fokus på kvalitetsudvikling af uddannelserne, herunder
Læs mereGlostrup Kommunes Handicappolitik
Glostrup Kommunes Handicappolitik 1 Indhold Forord 3 Indledning 4 Centrale udgangspunkter og principper 5 - Mestring og udfoldelse 5 - Borgerinddragelse 5 - FN Handicapkonvention 6 - Ligebehandling, Solidaritet,
Læs mereStrategi og ledelsesgrundlag - på vej mod
Strategi og ledelsesgrundlag - på vej mod 2020 www.sdu.dk/strategi2020 Jens Oddershede Rektor 7. november 2012 SDU s Strategi og ledelsesgrundlag - på vej mod 2020 INTRO - Hvorfor en fælles fortælling
Læs merePolitik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner
Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...
Læs merePaedagogisk Sociologi Arbejde
Paedagogisk Sociologi Arbejde 1 / 6 2 / 6 3 / 6 Paedagogisk Sociologi Arbejde Kandidatuddannelsen i Pædagogisk sociologi handler om pædagogikkens og uddannelsernes rolle i samfundet. På studiet lærer du,
Læs mereStudieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1)
Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) UDKAST Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Forord: I medfør af lov 367 af 25. maj 2013 om universiteter (Universitetsloven) med
Læs mereHandicappolitik. Rudersdal Kommune 2012
Handicappolitik Rudersdal Kommune 2012 2 Indledning Forord Den foreliggende handicappolitik er udarbejdet i foråret 2012 og afløser Rudersdal Kommunes psykiatri- og handicappolitik fra 2008. I den nye
Læs mereDaDi 2007-2013. Ellen Krogh DaDi seminar 17. juni 2013
DaDi 2007-2013 Ellen Krogh DaDi seminar 17. juni 2013 Netværksgrundlag Netværkets formål er forskningsudvikling i relation til danskfagenes didaktik Dette indebærer at skabe rammer for og bidrage til Etablering
Læs mereUCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget
UCN Rammebeskrivelse Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget Godkendt: 20-09-2016 Revision: 06-07-2017 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Indhold... 3 2.1 Videngrundlag... 3 2.2 Videngrundlag
Læs mereOm to hovedtilgange til forståelse af handicap
Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Handicapforståelser 2 To hovedtilgange til forståelse af handicap 2 Det medicinske handicapbegreb 2 Kritik af det medicinske handicapbegreb 3 Det relative
Læs mereModuler i social- og specialpædagogik på Uddannelsescenter Marjatta
UDDANNELSESCENTER Marjatta-moduler Moduler i social- og specialpædagogik på Uddannelsescenter Marjatta Strandvejen 11, DK 47 3 University College Sjælland (UCSJ) og Uddannelsescenter Marjatta (UCM) har
Læs mereFORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M
FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M 2012-2015 Aarhus Universitetshospital, Risskov Opdateret maj 2013 1 Indledning Forskning er en af grundforudsætningerne for vedvarende at kunne kvalificere og udvikle patientbehandlingen.
Læs mereFørste udkastversion 9. maj 2017 / ændringer fra DH rep. I rådet.
Handicappolitik Glostrup Kommune 2017 Første udkastversion 9. maj 2017 / ændringer fra DH rep. I rådet. 1 Forord I Glostrup kommune har vi en vision om, at alle borgere skal have mulighed for at være en
Læs mereFORUM FOR KOORDINATION AF UDDANNELSESFORSKNING
- SAMSKABELSE OM VIDENSINFORMERET SKOLEUDVIKLING VIA University College VIA University College 1 2015 Analyse af videnspredning Spredning af forsknings- og udviklingsviden med relevans for grundskolens
Læs mereIndhold. Vision for handicappolitikken Holdninger og værdier... 5 Handicappolitikkens målgruppe... 5 Holdninger og værdier...
handicap politik Indhold Forord... 3 Vision for handicappolitikken... 4 Holdninger og værdier... 5 Handicappolitikkens målgruppe... 5 Holdninger og værdier... 5 Målsætninger... 7 Forord Kommunalbestyrelsen
Læs mereKalundborg kommune marts Handicappolitik
Kalundborg kommune marts 2009 Handicappolitik Grundlag og strategi: Kalundborg kommunes Handicappolitik opstiller en række prioriterede mål for udvalgte politikområder, hvilke tager udgangspunkt i FN s
Læs mereUddannelsesråd Lolland-Falster
STRATEGI Uddannelsesråd Lolland-Falster UDDANNELSESRÅD LOLLAND-FALSTER 2016 INDLEDNING Uddannelse og uddannelsesinstitutioner har afgørende betydning for landsdelen; De understøtter erhvervslivets adgang
Læs mereStrategi for HF & VUC Klar,
Strategi for HF & VUC Klar, 2019 2022 Vision HF & VUC Klar er førstevalget for alle, der ønsker en voksenuddannelse. Med kombinationen af kompetencegivende uddannelse og blik for den enkeltes udvikling
Læs mereStudieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi
Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...
Læs mereCenter for Maritim Sundhed og Samfund Strategiplan 2015-2019
Center for Maritim Sundhed og Samfund Strategiplan 2015-2019 Indhold Center for Maritim Sundhed og Samfund, CMSS... 2 1 Mission og vision... 2 1.1 Mission... 2 1.2 Vision... 2 1.3 Mål 2015-2019... 3 2
Læs mereJuridisk Institut Strategi
Juridisk Institut Strategi 2015-2020 Strategien i en nøddeskal Denne strategi er resultatet af en længere proces med inddragelse af instituttets medarbejdere. Strategien suppleres af en række bagvedliggende
Læs mereStrategiske mål og handlingsplan for Studienævnet for ArT & Technology
Strategiske mål og handlingsplan for Studienævnet for ArT & Technology Studienævn: ArT & Technology Periode: 2015-2018 Dato: 4.12 2015 Version: 1 Nuværende situation: BA i Art and Technology er en tværdisciplinær
Læs mereStrategi for læring, uddannelse og kompetenceudvikling på Aarhus Universitetshospital
Strategi for læring, uddannelse og kompetenceudvikling på Aarhus Universitetshospital Indledning Aarhus Universitetshospital skal i fremtiden tilhøre eliten blandt universitetshospitaler i Europa indenfor
Læs mereBioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen
Bioanalytikeruddannelsen Odense Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen ************* Kulturen i afdelingen skal understøtte medarbejdernes professions- og
Læs mereKANDIDATUDDANNELSE I FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB MED SPECIALISERING I INTERVENTION OG EVALUERING. på Syddansk Universitet
KANDIDATUDDANNELSE I FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB MED SPECIALISERING I INTERVENTION OG EVALUERING på Syddansk Universitet GRAFISK DESIGN: PRINT & SIGN, SDU 1 Kandidatuddannelse i Folkesundhedsvidenskab med specialisering
Læs merePolitikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning
April 2010 Jordemoderforeningen Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning Indledning Jordemødre er uddannet til at varetage et selvstændigt
Læs mereRefleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd
Refleksionspapir om inklusion Det Centrale Handicapråd Udgiver: Det Centrale Handicapråd Tekst: Kira Hallberg Det Centrale Handicapråd Bredgade 25, opg. F, 4. 1260 Kbh. K. Tlf: 33 11 10 44 Fax: 33 11 10
Læs mereIntegration af kliniske retningslinier D. 6. maj 2010 Samarbejde mellem Center for Kliniske retningslinier og Professionshøjskolerne
Integration af kliniske retningslinier D. 6. maj 2010 Samarbejde mellem Center for Kliniske retningslinier og Professionshøjskolerne Professionshøjskolerne en ny kontekst og omstilling til nye opgaver
Læs mereVisioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020
Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Hjertecentrets forskningsstrategi for klinisk sygepleje har til formål at understøtte realiseringen af regionens og Rigshospitalets
Læs mereHånd og hoved i skolen
PER FIBÆK LAURSEN Hånd og hoved i skolen værkstedspædagogik for praktisk orienterede elever FOTOS OG DIGTE VED TORBEN SWITZER 1 Indhold Viden om skolen.........................................................
Læs mereNationale moduler i pædagoguddannelsen
11. april. 2014 Nationale moduler i pædagoguddannelsen Godkendt af ekspertgruppen på møde den 11. april 2014 Køn, seksualitet og mangfoldighed Pædagogens grundfaglighed Modulet indeholder forskellige diskurser
Læs mereHandicappolitik for. Glostrup Kommune
Glostrup Kommune Handicappolitik for Glostrup Kommune 1. Indledning Kommunerne har med kommunalreformen overtaget forsynings-, finansierings- og myndighedsansvaret for de fleste opgaver inden for handicapområdet.
Læs mereHandicappede og arbejdsmarkedet
Den 8. Nordiske Kongres for Synspædagoger: Handicappede og arbejdsmarkedet ved Finn Amby Email: finn.amby@gmail.com Mobil: (+45) 41 30 15 45 Oslo, 6. maj 2015 Kort præsentation Født 1959. Født svagsynet
Læs mereArtfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser
Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske
Læs mereBilag 4: Professionsbachelorprojektet
Bilag 4: Professionsbachelorprojektet (Lokal modulbeskrivelse for BA-modulet på 8. semester er under udarbejdelse) BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge
Læs mereKONTAKT. Studiecenter ARTS. Studievejledningen. Aarhus. Emdrup. Niels Juelsgade 84, bygning 2110, 8200 Aarhus N T: 8716 1380 E: studvej@dpu.
BACHELORUDDANNELSEN I UDDANNELSESVIDENSKAB 2012 De første 180 studerende startede på Bacheloruddannelsen i Uddannelsesvidenskab i 2010. KONTAKT Studiecenter ARTS Emdrup Tuborgvej 164, 2400 København NV
Læs mereAktionsforskningsgruppe i samarbejde mellem Taos Institute og MacMann Berg Invitation til at deltage i dagsordensættende og innovativ praksisudvikling
Aktionsforskningsgruppe i samarbejde mellem Taos Institute og MacMann Berg Invitation til at deltage i dagsordensættende og innovativ praksisudvikling Ambitionen Det er MacMann Bergs vision at være dagsordensættende
Læs mereSamarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune
Samarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune AARHUS AU UNIVERSITET Indholdsfortegnelse Aftalens parter... 2 Præambel... 2 Aftalens indhold... 3 1. Vækst og entrepreneurship... 3 2. Folkesundhed...
Læs mereMaster i Pædagogisk Ledelse. forskningsbaseret
Master i Pædagogisk Ledelse forskningsbaseret En moderne skole eller børnehave er en kompleks organisation, der stiller store krav til ledelse. Men al forskning peger på, at det, det drejer sig om, er
Læs mereEducational Counselling Pædagogisk Psykologisk Uddannelsesrådgivning
Educational Counselling Pædagogisk Psykologisk Uddannelsesrådgivning Udarbejdet af Anders Dræby Sørensen, 2009 Educational counselling eller counselling psychology? Counselling er en problemorienteret
Læs mereMISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND
Medarbejdere, ledere, stedfortrædere og Lokal MED har i 2014 i fællesskab udfærdiget organisationens mission og vision. Ikke uden udfordringer er der truffet valg og fravalg imellem de mange og til tider
Læs merePædagogisk diplomuddannelse i Specialpædagogik VIA University College Uddannelsesveje i specialpædagogikken
Pædagogisk diplomuddannelse i Specialpædagogik VIA University College Uddannelsesveje i specialpædagogikken VIA University College Videreuddannelse og kompetenceudvikling www.viauc.dk Uddannelsesveje i
Læs mereUddannelsesveje i Specialpædagogikken
Uddannelsesveje i Specialpædagogikken AKT Vejleder Specialpædagogisk vejleder ( det almene område ) Specialpædagogisk vejleder ( det specialiserede område ) Inklusionsvejleder Pædagogisk diplomuddannelse
Læs mereUdgivet af: Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, 2011
BACHELORUDDANNELSEN I UDDANNELSESVIDENSKAB 2011/2012 De første 180 studerende startede på Bacheloruddannelsen i Uddannelsesvidenskab i 2010. KONTAKT Uddannelseskontoret i København Tuborgvej 164, 2400
Læs mereStudieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage
Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, december 2009 Indhold Kursus i medborgerskab ved
Læs mereCenter for Undervisningsudvikling og Digitale Medier, Aarhus Universitet
Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier, Aarhus Universitet Forskning og udvikling af undervisning med brug af ikt Grundskole, ungdomsuddannelser og videregående uddannelser Rådgivnings- og
Læs mereHANDICAPPOLITIK. Den foreliggende handikappolitik er godkendt i foråret 2018 og afløser Hørsholms handikappolitik fra 2002.
HANDICAPPOLITIK Indledning. Forord: Den foreliggende handikappolitik er godkendt i foråret 2018 og afløser Hørsholms handikappolitik fra 2002. Det er med den nye politik vigtigt at afspejle de intentioner,
Læs merekøbenhavns universitet det juridiske fakultet JURA TIL FREMTIDEN STRATEGI
københavns universitet det juridiske fakultet JURA TIL FREMTIDEN STRATEGI 2018-2023 VISION Det Juridiske Fakultet bidrager aktivt til samfundets udvikling. Vi udforsker, udfordrer og udvikler det ret lige
Læs mereIndledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte
Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med
Læs mereHandicappolitik i Langeland Kommune. Handicappolitikken er vedtaget af kommunalbestyrelsen i Langland Kommune april 2009
Handicappolitik i Langeland Kommune Handicappolitikken er vedtaget af kommunalbestyrelsen i Langland Kommune april 2009 Indledning Langeland Kommunes handicappolitik skal dække alle forvaltningsområder,
Læs mereEn rummelig og inkluderende skole
En rummelig og inkluderende skole Af Camilla Jydebjerg og Kira Hallberg, jurister Den rummelige folkeskole er et af de nøglebegreber, som har præget den skolepolitiske debat de sidste mange år. Både på
Læs mereHandicappolitik. Et liv som alle andre
Handicappolitik Et liv som alle andre Forord Mennesker med handicap skal betragtes som ligeværdige borgere med samme ret som alle andre til at deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Sådan lyder det
Læs mereAarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet
Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet
Læs mereIndledning. FN s definition på et handicap
Handicappolitik Glostrup Kommune 2017 Første udkastversion 9. maj 2017 1 Forord I Glostrup kommune har vi en vision om, at alle borgere skal have mulighed for at være en del af lokalsamfundet og fællesskabet.
Læs mereTorsdag d.26/ kl
Torsdag d.26/4 2018 kl. 08.30 KONFERENCE Har vi behov for to typer af undervisning i en inkluderende skole? Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet, er vært ved konferencen, som rammesætter
Læs mereProfessionshøjskolen UCC's handicappolitik for studerende
Professionshøjskolen UCC's handicappolitik for studerende Ledelsessekretariatet Februar 2014 Ref.: KAHO FUNDAMENTET FOR UCC'S HANDICAPPOLITIK UCC's handicappolitik bygger på de 4 grundprincipper, som er
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...
Læs merePædagoguddannelsen. Studieåret 2015/2016. Studieordning. Fællesdel
Pædagoguddannelsen Studieåret 2015/2016 Studieordning Fællesdel Studieordningens nationale del Indholdsfortegnelse 1. Prøver i grundfagligheden... 2 1.1. Prøve: Grundfaglighedens kompetencemål 1 (GK1)...
Læs mereForskningsafdelingen i Blå Kors Danmark
Forskningsafdelingen i Blå Kors Danmark Juni 2008 - juli 2012 Blå Kors Danmarks afdeling for forskning, dokumentation og innovation Blå Kors Danmark (BKD) oprettede pr. 1. juni 2008 en forsknings-, dokumentations-
Læs mereMasterkurser i Friluftsliv
det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Masterkurser i Friluftsliv Forskningsbaseret efteruddannelse Derfor master Det er en naturlig, akademisk forlængelse af min hidtidige erfaring.
Læs mereIntegrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab
Udkast 18. marts 2015 Dok.nr.: 2014/0026876-47 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Integrationspolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord 2
Læs mereTIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER
TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over
Læs merePolitik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab
Udkast 7. januar 2015 Dok.nr.: 2014/0026876 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Borger, netværk og civilsamfund
Læs mereSamarbejdsaftale mellem University College Sjælland og Aalborg Universitet
September 2012 Samarbejdsaftale mellem University College Sjælland og Aalborg Universitet Denne samarbejdsaftale er gældende mellem University College Sjælland (refereres til som UCSJ i det følgende) og
Læs mereEN (KORT) PÆDAGOGISK REFLEKSION OVER LÆRINGSMÅL
EN (KORT) PÆDAGOGISK REFLEKSION OVER LÆRINGSMÅL CENSORMØDE VEST DEN 18. SEPTEMBER 2017 MARIA APPEL NISSEN, SOCIALRÅDGIVERUDDANNELSEN, INSTITUT FOR SOCIOLOGI OG SOCIALT ARBEJDE Hvad er pædagogisk refleksion?
Læs mereKommunikationsstrategi 2013
Kommunikationsstrategi 2013 4 STYRKER x 3 MÅLGRUPPER x 3 TRIN Baggrund Kommunikationsstrategien 4 x 3 x 3 er sammen med kommunikationspartnerne udviklet af den nyetablerede fælles kommunikationsafdeling
Læs mereStrategi for Telepsykiatrisk Center ( )
Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og
Læs mereSundhedsfaglig Diplomuddannelse
Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Metropol Efter og Videreuddannelse Side 1 Formålet med sundhedsfaglig diplomuddannelse er at kvalificere den enkelte til selvstændigt at varetage specialiserede funktioner
Læs mereHandicap-politik og handleplan
Håndarbejdets Fremme Professionshøjskolen UCC Frederiksborggade 32, 1. sal. 1360 K Handicap-politik og handleplan Indhold Forord s. 2 Håndarbejdets Fremmes handicappolitik s. 3 Forudsætninger for en handicappolitik
Læs mereKommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC
Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er
Læs mereDet Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015
Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som
Læs mereFuresø Kommunes Handicappolitik Udkast
Handicappolitik 270208 Furesø Kommunes Handicappolitik Udkast - 1 - Forord Handicappolitikken er forankret politisk i Økonomiudvalget, godkendt af Byrådet, og politikken er dækkende for hele Furesø Kommune.
Læs mereUNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Akademiuddannelser
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Akademiuddannelser 2 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLTS DIPLOMUDDANNELSER Praktisk Personlig vejledning Kontakt studievejlederne i Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler på
Læs merePolitik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014
Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Syddansk Universitet er et internationalt orienteret universitet, som ønsker at tiltrække og fastholde såvel
Læs mereInspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde
KONFERENCE Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde LÆRINGSKONSULENTERNE Den styrkede pædagogiske læreplan er det nationale fundament
Læs mereInnovativ og iværksættende professionsudøvelse
03-10-2012 side 1 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Modul 12 03-10-2012 side 2 Baggrund for modulet Implementing evidence based practice in student clinical placements udviklingsprojket mellem
Læs mereHandicap politik [Indsæt billede]
l Handicap politik [Indsæt billede] Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord Fredensborg Kommune er en handicapvenlig kommune, der skaber gode vilkår for borgere med handicap, så den enkelte borger
Læs mereRelevans, faglig kontekst og målgruppe
RESUMÉ Samarbejde mellem professionshøjskoler og universiteter om forskning og udvikling Denne rapport belyser professionshøjskolerne og universiteternes samarbejde om forskning og udvikling (FoU). Formålet
Læs mereJAs uddannelsespolitik
JAs uddannelsespolitik JA s uddannelsespolitik 1. Formål JA s uddannelsespolitik tegner organisationens holdning til uddannelse og efteruddannelse samt former og koordinerer JA s indsats på uddannelsesområdet.
Læs mereVisioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020
Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Hjertecentrets forskningsstrategi for klinisk sygepleje har til formål at understøtte realiseringen af regionens og Rigshospitalets
Læs mereReformer, uddannelses - og erhvervsfaglige krav
Bilag 1. Reformer, uddannelses - og erhvervsfaglige krav Erhvervsfaglige krav social- og sundhedsuddannelserne og sygeplejerskeuddannelsen Ændringerne i uddannelserne afspejler samfundsudviklingen og behovet
Læs mereAkademiuddannelse i Sundhedspraksis
Akademiuddannelse i Sundhedspraksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til social-og sundhedsassistenter og lignende faggrupper. Nu også
Læs mereLæreruddannelsens samarbejde med praksis, muligheder og udfordringer. Schæffergården, d. 27.5. 2015 Elsebeth Jensen og Lis Madsen
Læreruddannelsens samarbejde med praksis, muligheder og udfordringer Schæffergården, d. 27.5. 2015 Elsebeth Jensen og Lis Madsen Professionsbacheloruddannelse: Professionsrettet og vidensbaseret Ny læreruddannelse
Læs mere