Grundlag for forsknings-, udviklings- og uddannelsesindsats for Rådgivnings- og støttecentret

Transkript

1 Grundlag for forsknings-, udviklingsog uddannelsesindsats for Rådgivnings- og støttecentret Indholdsfortegnelse Indledning Vision og baggrund Rådgivnings- og støttecentrets specialpædagogiske arbejdsområde Faglig organisation af forsknings-, udviklingsog uddannelsesindsats Interessentorientering Indledning Rådgivnings- og støttecentret (RSC) er karakteriseret ved at have en praksis, nemlig rådgivning og støtte til personer med studiemæssige vanskeligheder. For at kunne kvalitetssikre og forbedre den rådgivningsfaglige og pædagogiske praksis ved Rådgivnings- og støttecentret er det nødvendigt at den bliver forbundet med en forsknings-, udviklingsog undervisningsindsats, der tager sit udgangspunkt i en kvalificeret redegørelse for Rådgivnings- og støttecentrets specialpædagogiske arbejdsområde. Dvs. praksisrelateret beskrivelse af og refleksion over de studiemæssige vanskeligheder, der udgør centrets praktiske genstandsfelt; udvikling, beskrivelse og evaluering af de rådgivningsfaglige og pædagogiske metoder til at intervenere over for de studiemæssige vanskeligheder; og metoder til at beskrive og vurdere effekten af den rådgivningsfaglige og pædagogiske indsats på de studerendes studiemæssige vanskeligheder. Denne skrivelse omfatter en strategi for denne forsknings-, udviklingsog undervisningsindsats, som tager afsæt i Rådgivnings- og støttecentrets vision og historiske og institutionelle baggrund. Vision og baggrund I April 1997 blev Studiecenter for synshandicappede etableret på Aarhus Universitet. I forbindelse med at Lov om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser blev vedtaget i 2000, blev centret pr. 1. januar 2001 ændret til Studiecenter for studerende med særlige behov. I 2005 blev navnet ændret til det nuværende Rådgivnings- og støttecentret. Rådgivnings- og støttecentrets (RSC) mission er at fascilitere læringsorienteret inklusion i uddannelse og samfund gennem forskningsbaseret specialpædagogisk rådgivning og støtte til personer med studiemæssige vanskeligheder ud fra et helhedssyn. Opgaveløsningen sigter herunder på at understøtte Aarhus Universitets vision og mission om at tilhøre eliten af universiteter og bidrage til udvikling af national og global viden, velfærd og kultur gennem forskning samt forskningsbaseret uddannelse, formidling og rådgivning. 1

2 I praksis fungerer centret som Aarhus Universitets tilbud til studerende med særlige behov for rådgivning, vejledning og støtte. Der er endvidere indgået aftale med SDU i Odense, og centret fungerer som ekstern leverandør af ydelser til en række andre videregående uddannelsesinstitutioner i Danmark i henhold til SU styrelsens forvaltning af de specialpædagogiske støtteordninger til uddannelser på det statsfinansierede område. Centret skal sikre et ensartet tilbud til alle AU s studerende og i 2008 blev der derfor etableret en centerfilial på HIH i Herning og en centerfilial på DPU i Emdrup. Centret er det eneste af sin art i Danmark og er på europæisk plan reference for udviklingen af en professionel specialpædagogisk rådgivning og støtte. På centret prioriteres en praksisrelevant metodeudvikling af den rådgivningsfaglige og specialpædagogiske indsats, hvor teoriudvikling og udvikling af praksis gensidigt reflekterer hinanden, som ikke alene kan kvalificere teoridannelsen men også perspektivere udviklingen af nye idéer, forståelsesmåder og en kreativ tilgang til (nye) handlemuligheder. Siden 2005 har det været klart at en integration i og en formel tilknytning til et etableret forskningsmiljø er en forudsætning for centrets fortsatte udvikling indenfor forskning, udvikling og formidling især med henblik på etablering af formelle (akkrediterede) uddannelser og en tiltrækning af eksterne FoU-midler. Derfor blev centret med virkning fra 1. januar 2009 tilknyttet Danmarks Pædagogiske Universitetsskole. Med afsæt i en forskningsbaseret praksisrelevant metodeudvikling kan centret fastholde og yderligere styrke positionen som center of excellence for kvalitetssikring af specialpædagogisk rådgivning, vejledning og undervisning. En position der såvel nationalt som på europæisk plan fortsat kan være reference for udviklingen af professionel specialpædagogisk rådgivning og læsepædagogisk studiestøtte til elever og studerende i den sekundære og tertiære undervisningssektor. Denne position er således en forudsætning for centrets vision om at yde og udvikle pædagogisk viden og praksis i verdensklasse omkring inklusion i uddannelse og dermed understøtte Danmarks Pædagogiske Universitetsskoles ambition om at være førende nationalt og internationalt inden for forskning, uddannelse og formidling og udveksling af evidensbaseret viden inden for pædagogik, læring og kompetenceudvikling. Rådgivnings- og støttecentrets specialpædagogiske arbejdsområde For at kunne kvalitetssikre og forbedre den specialpædagogiske praksis ved centret er det altså nødvendigt, at den bliver forbundet med en forsknings-, udviklingsog undervisningsindsats, der tager sit udgangspunkt i en kvalificeret redegørelse for centrets specialpædagogiske arbejdsområde. Historisk set har centret siden sin etablering i 1997 udviklet sig som en institution, der beskæftiger sig med specialpædagogiske rådgivning og støtte ud fra en idé om at yde læringsorienteret inklusion i uddannelse og samfund for personer med studiemæssige vanskeligheder ud fra et helhedssyn. I den forbindelse omfatter centrets arbejdsområde sammenhængende set centrets specialpædagogiske praksis og praktiske genstandsfelt samt deres faglige rammer. 2

3 Faglige rammer Idet forsknings-, udviklingsog undervisningsindsatsen skal tage udgangspunkt i en kvalificeret redegørelse for centrets specialpædagogiske arbejdsområde må den først og fremmest konstitueres omkring definitionen af de faglige rammer for centrets vision om at yde læringsorienteret inklusion i uddannelse og samfund for personer med studiemæssige vanskeligheder ud fra et helhedssyn. De faglige rammer for centrets vision og virke kan defineres ved hjælp af de fem nøglebegreber uddannelse, inklusion, læring, eksistens og kompetenceudvikling, der tilsammen afgrænser de faglige mål og idéer, som centret bygger sin eksistensberettigelse på. Nøglebegreberne uddannelse og inklusion henviser til, at Rådgivnings- og støttecentrets er etableret omkring et mål om at styrke den specialpædagogiske rådgivnings- og støtteindsats over for elever og studerende i uddannelsessystemet. Baggrunden for dette mål består historisk set bl.a. i de senere årtiers politiske indsats for at integrere og inkludere personer med handicap på lige fod med andre i uddannelsessystemet og dermed forebygge nogle af de sociale udstødelsesmekanismer, som disse personer ofte oplever. Nationalt er denne indsats et element i Dansk Handicappolitik, som internationalt er knyttet til vedtagelsen af FN s standardregler om lige muligheder på FN s generalforsamling den 20. december Med vedtagelsen af disse regler har hensigten været at opstille nogle internationale rammer og mål for en global handicappolitik, og reglerne har også været retningsgivende for udviklingen af EU s handicappolitik, der omfatter uddannelsesmæssig integration af personer med handicap. Dette må ses i sammenhæng med en antagelse om, at uddannelsessystemet er en af de mest centrale veje til arbejdsmarkedet, selvforsørgelse og integration i samfundet. Ifølge FN s regler skal personer med handicap blandt andet sikres lige uddannelsesmuligheder og tilstrækkelig tilgængelighed og støtteforanstaltninger i uddannelsessystemet. Samtidig er det blevet fremstillet som en grundlæggende forudsætning, at den pågældende ligebehandling og tilgængelighed kun kan virkeliggøres, når personerne med handicap får deres kompenserende ydelser fra den sektor eller institution, som i øvrigt har ansvaret for uddannelsen lige som det gør sig gældende for studerende uden handicap. Dansk Handicappolitik bygger tilsvarende på et grundlag, der består af princippet om ligebehandling og integration samt princippet om sektoransvar. I forhold til området for de videregående uddannelser udmøntede principperne sig i 2000 i Folketingets vedtagelse af Lov om specialpædagogisk støtte ved de videregående uddannelser ifølge hvilken de enkelte uddannelsesinstitutioner er ansvarlige for, at personer med handicap kan gennemføre uddannelsen i lighed med andre. Den 13. december 2006 vedtog FN s generalforsamling en konvention om handicappedes rettigheder som efterfølgende er ratificeret af Folketinget i maj I nærværende sammenhæng er bestemmelserne i artikel 24 om uddannelse af særlig interesse. En anden del af baggrunden for målet om at styrke den specialpædagogiske rådgivnings- og støtteindsats består i den aktuelle politiske indsats for at forbedre uddannelsesniveauet for personer med anden etnisk baggrund end dansk. Nationalt set er denne indsats et element i dansk integrationspolitik, som rummer et mål om at styrke uddannelsestilknytningen for indvandrere og efterkommere med henblik på at styrke medborgerskab og inklusion i det danske samfund. 3

4 Samlet set danner denne politiske og historiske baggrund grundlaget for Rådgivnings- og støttecentret faglige fokus på inklusion i uddannelse for marginaliserings- og eksklusionstruede personer, så disse personer kan deltage i samfundet uden at opleve kulturelle, sociale eller organisatoriske barrierer. Nøglebegreberne læring, eksistens og kompetenceudvikling henviser til, at Rådgivnings- og støttecentret fokuserer på at skabe inklusion i uddannelse gennem helhedsorienteret udvikling af den enkelte persons kompetencer og deltagelsesmuligheder. Baggrunden for denne strategi er dels et ønske om at lægge positiv vægt på, at det er det hele menneske med dets personlige muligheder og ansvar, som er i fokus for ambitionen om at skabe inklusion i uddannelse. Gennem den læringsorienterede position lægges fokus for ambitionen om at skabe inklusion i uddannelse uddybende på at fremme den enkeltes studie- og uddannelsesrelaterede læringsmuligheder og læringsproces, deltagelse i læringsmiljø på uddannelsen og studie- og uddannelsesmæssige kompetenceudvikling. Mens en behandlingsorienteret indsats lægger vægten på at skabe sundhedsfaglige betingelser for helbredelse, og en social indsats lægger vægten på at skabe sociale betingelser for velfærd, er målet med den læringsorienterede indsats specifikt at skabe mulighed for inklusion i uddannelse ved at fascilitere de læringsmæssige forudsætninger for gennemførelse af uddannelsen, tilegnelsen af uddannelsens kompetencemål og udslusning fra uddannelse til arbejdsmarked. Gennem det kompetenceudviklende perspektiv fremhæves det, at den læringsorienterede position sigter mod, at den enkelte person kan udvikle og danne sig som en studie- og erhvervskompetent person, der kan tage ansvar for egen deltagelse i uddannelse og på arbejdsmarked. I overensstemmelse med den internationale uddannelsespolitik er det ambitionen, at alle studerende skal leve op til de generelle og specifikke krav til mål og kvalitet i uddannelserne, som stilles i uddannelsesbekendtgørelser og studieordninger, og gennem uddannelsen erhverve sig en kompetenceprofil med nogle bestemte faglige, intellektuelle og praktiske kompetencer. Den specialpædagogiske rådgivnings- og støtteindsats orienterer sig i den forbindelse specifikt mod at fascilitere udviklingen af kapacitetsfremmende eller kompenserende læringskompetencer og læringskompetencemedierende hjælpemidler blandt studerende med studiemæssige vanskeligheder, der kan støtte tilegnelsen af disse formelle kompetencemål. Således omfatter den inkluderende læringsindsats en række læringsmæssige strategier til kompensation samt personlig, professionel og faglig udvikling i forhold til de studiemæssige vanskeligheder, der direkte kan bidrage til produktionen af kompetencer til arbejdsmarkedet. Sammenspillet mellem disse 5 nøglebegreber danner en integrativ/tværvidenskabelig ramme for centrets specialpædagogiske arbejde, hvor der især trækkes på pædagogik, filosofi, psykologi, sprogvidenskab og sociologi i refleksion over og udvikling af den praksis med den målgruppe, som udgør indholdet i centrets specialpædagogiske arbejde. Praktisk genstandsfelt Den planlagte forsknings-, udviklingsog undervisningsindsats må ydermere konstitueres omkring definitionen af centrets praktiske genstandsfelt. Derfor er det helt grundlæggende indledningsvis 4

5 at have identificeret og afgrænset dette genstandsfelt, som definerer det specialpædagogiske arbejdsområdes ontologi og bestemmer arten af den gyldige empiri og teori. Desuden består en væsentlig del af den konkrete forsknings-, udviklingsog undervisningsindsats i en kvalificeret redegørelse for og formidling af karakteren af genstandsfeltet. Historisk set har centret udviklet sit specialpædagogiske arbejdsområde omkring en afgrænset målgruppe af studerende med en afgrænset kollektion af fokuserede problemstillinger, der siden centrets etablering er blevet udvidet og parallelt hermed har gennemgået forskellige definitioner og omdefineringer. Centret blev i 1997 etableret som et Studiecenter for synshandicappede, hvormed centrets praktiske genstandsfelt blev defineret som synshandicap i overensstemmelse med den internationale betegnelse disability. I 2001 blev centret som omtalt omdøbt til Studiecenter for studerende med særlige behov og det praktiske genstandsfelt dermed omdefineret til særlige behov efter den betegnelse, der på daværende tidspunkt var gængs inden for det danske uddannelsessystem. Denne betegnelse er i overensstemmelse med den internationale term special needs, der bruges i klinisk diagnostik og funktionel udviklingslære for at beskrive individer, som har særlige behov på grund af funktionsnedsættelser, der kan være af psykisk eller fysisk karakter. I samme ombæring blev centrets målgruppe udvidet fra at omfatte studerende med synshandicap til at omfatte de studerende med særlige behov for vejledning, rådgivning og hjælpemidler som følge af en psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse, der var tiltænkt i Lov om specialpædagogisk støtte ved de videregående uddannelser. I 2005 blev centret omdøbt til Rådgivnings- og støttecentret og nogenlunde samtidig blev det praktiske genstandsfelt omdefineret til specifikke studievanskeligheder. Baggrunden for denne omdefinering var dels en ambition om at kunne udvide målgruppen for den specialpædagogiske indsats fra at omfatte studerende med en klinisk diagnosticerbar funktionsnedsættelse til at omfatte en bredere målgruppe, som oplever vanskeligheder i forhold til optagelse på, gennemførelse af og udslusning fra studiet på en videregående uddannelse. Dels var ambitionen med begrebet specifikke studievanskeligheder at præcisere karakteren af genstandsfeltet, derved at der i modsætning til generelle studievanskeligheder var tale om specifikt identificerbare studievanskeligheder, som var forbundet med dokumenterbare begrundende tilstande i form af en funktionsnedsættelse, anden etnisk baggrund end dansk eller tilsvarende. Med nærværende plan lægges der op til en fremtidig definition af centrets praktiske genstandsfelt som studiemæssige vanskeligheder. Baggrunden for denne omdefinering er at rette fokus mod en mere helhedsorienteret tilgang til det menneske, der er i centrum for den specialpædagogiske indsats. Samtidig åbner begrebet studiemæssige vanskeligheder for en udvidelse af målgruppen for den specialpædagogiske indsats til at omfatte personer, der i en bredere forstand oplever konkrete og afgrænsede vanskeligheder i forhold til den studiemæssige tilværelse, herunder også i forhold til den overgang på arbejdsmarkedet, der rækker ud over selve studieforløbet. Målgruppen for den specialpædagogiske indsats kan således beskrives som: Studerende med studiemæssige vanskeligheder i relation til et fysisk handicap Studerende med studiemæssige vanskeligheder i relation til dysleksi (ordblindhed) 5

6 Studerende med studiemæssige vanskeligheder i relation til andre typer af udviklingsforstyrrelser (ADHD, Asperger syndrom mv.) Studerende med studiemæssige vanskeligheder i relation til en psykisk lidelse Studerende med studiemæssige vanskeligheder i relation til en neurologisk funktionsnedsættelse Studerende med studiemæssige vanskeligheder i relation til anden etnisk baggrund end dansk Studerende med studiemæssige vanskeligheder i forhold til udgangen på arbejdsmarkedet Studerende med andre typer af studiemæssige vanskeligheder Specialpædagogisk praksis Endelig må den planlagte forsknings-, udviklingsog undervisningsindsats konstitueres omkring den specialpædagogiske praksis i forhold til studerende med studiemæssige vanskeligheder, der aktuelt har udviklet sig og fremtidigt er behov for på Rådgivnings- og støttecentret. På centret er der aktuelt udviklet læringsorienterede koncepter for den specialpædagogiske praksis for især: Rådgivning Studiestøtte i akademisk-faglig praksis Dysleksiudredning for voksne i boglig uddannelse Kompenserende studiestøtte til dyslektikere Kompenserende sprogundervisning for to-sprogede Karrierevejledning for personer med studiemæssige vanskeligheder Supervision af studiestøttepersoner Kompenserende IT og hjælpemidler Koncepterne er alle sammen udviklet inden for de integrative/tværvidenskabelige rammer, der konstitueres af de 5 nøglebegreber uddannelse, inklusion, læring, eksistens og kompetenceudvikling. Desuden har centret udviklet en praksis for konsulentbistand til undervisere og videnskabeligt personale, studieadministrative instanser og social- og sundhedsfaglige instanser; supervision af professionelle omkring arbejdet med personer med studiemæssige vanskeligheder; specialpædagogisk studievejledning omkring bl.a. dispensationsmuligheder i forbindelse med prøver, individuelt tilrettelagte studieplaner, studieoptag og handicaptillæg til SU; samt støtte til studerende i forbindelse med kontakten til sociale myndigheder og sundhedsvæsen. Faglig organisation af forsknings-, udviklingsog undervisningsindsats Vidensmæssigt er Rådgivnings- og støttecentrets specialpædagogiske arbejdsområde organiseret i: Et driftsområde Et forsknings-, udviklingsog uddannelsesområde 6

7 Ambitionen er, at aktiviteterne i driftsområdet skal være baserede i og udvikles omkring forsknings- og udviklingsaktiviteterne. Omvendt tager forsknings-, udviklingsog uddannelsesaktiviteterne udgangspunkt i driftsaktiviteterne. Forskningstilknytning I første omgang er ambitionen for Rådgivnings- og støttecentret at opnå forskningstilknytning, herunder arbejde med anvendt forskning i praksis og gøre praksis til forskningsgenstand samt synliggøre og skabe resultater i forhold til praksisrelateret forskning og udvikling inden for centrets felt. I praksis skal centret danne samarbejde med flere institutter og forskningscentre ved DPU, der skal hjælpe med at sætte forsknings- og udviklingsaktiviteterne i system. Målene for forskningstilknytningen er: Etablering af uddannelser på master- og kandidatniveau: Forskningsbaserede kurser i rådgivning (counselling) Forskningsbaserede kurser i læse- og skrivepædagogik for studerende med specifikke læse- og skrivevanskeligheder Master (evt. moduler) i læse- og skrivepædagogik for studerende med specifikke læse- og skrivevanskeligheder Kandidatuddannelse i counselling Interne praksisudviklingsprojekter inden for centrets arbejdsområde og praksisudviklingsprojekter i samarbejde med eksterne interessenter. Eksternt finansierede forskningsprojekter og opgaver inden for centrets arbejdsområde. Forskningsindsats Forskningsaktiviteterne skal rette sig mod den specialpædagogiske praksis og det praktiske genstandsfelt, der er indholdet i driftsaktivitetene, dvs. for indeværende: Udredning, studiestøtte og vejledning i forbindelse med studerende med dysleksi Rådgivning, vejledning og studiestøtte i forbindelse med psykiske lidelser, neurologiske funktionsnedsættelser og psykiske udviklingsforstyrrelser Udredning, studiestøtte og vejledning i forbindelse med studerende med anden sproglig og kulturel baggrund Studiestøtte og vejledning i forbindelse med fysiske handicap Den ene del af den forskningsmæssige indsats må således rette sig mod redegørelse for og refleksion over det praktiske genstandsfelt gennem f.eks.: Kvantitative og kvalitative dataindsamling og analyse af hvem og hvor mange har studiemæssige vanskeligheder, hvordan viser vanskelighederne sig, og hvorfor opstår de? Afklaring af karakteren og omfanget af fænomenet studiemæssige vanskeligheder og dets årsager, dets relation til individuel levevis, uddannelseskulturel kontekst og samfundsmæssig situation samt dets ontologiske berøring med fænomener som handicap og sygdom. 7

8 Den anden del af den forskningsmæssige indsats må rette sig mod den specialpædagogiske praksis i forhold til de studiemæssige vanskeligheder: Hvordan og med hvilke formål hjælper man studerende med disse vanskeligheder? Dvs. praksisrelateret evaluering, beskrivelse af og refleksion over rådgivningsfaglige og pædagogiske metoder til at kompensere for de studiemæssige vanskeligheder; metoder til udredning og kategorisering af læse- og skrivevanskeligheder hos voksne i boglige uddannelser; metoder til identifikation af læse- og skrivevanskeligheder hos personer med anden sproglig og kulturel baggrund; det samfundsmæssige, kulturelle og sociale aspekt i de studiemæssige vanskeligheder; og metoder til at beskrive og vurdere effekten af den rådgivningsfaglige og pædagogiske indsats på de studerendes studiemæssige vanskeligheder samt deres personlige udvikling, identitet og dannelse som studerende i forhold til individuelle, institutionelle, politiske og kulturelle mål, krav og forventninger. Endelig må den forskningsmæssige indsats i forhold til det praktiske genstandsfelt og den specialpædagogiske praksis understøttes af en mindre grundforskningsindsats i forhold til de faglige rammer for det specialpædagogiske arbejdsområde gennem en nærmere præcisering af sammenhængen mellem dimensionerne uddannelse, inklusion, læring, eksistens og kompetenceudvikling i relation til den pædagogiske og rådgivningsfaglige praksis omkring personer med studiemæssige vanskeligheder. Udviklingsindsats Udviklingsaktiviteterne skal rette sig mod den specialpædagogiske praksis i driften. Det vil dels dreje sig om videreudvikling af de eksisterende koncepter og den eksisterende praksis inden for centrets specialpædagogiske arbejdsområde: Udredning, studiestøtte og vejledning i forbindelse med studerende med dysleksi Rådgivning, vejledning og studiestøtte i forbindelse med psykiske lidelser, neurologiske funktionsnedsættelser og psykiske udviklingsforstyrrelser Studiestøtte og vejledning i forbindelse med studerende med anden sproglig og kulturel baggrund Studiestøtte og vejledning i forbindelse med fysiske handicap Samtidig er det et mål for udviklingsindsatsen at udvikle nye koncepter og tilbud inden for centrets specialpædagogiske arbejdsområde, der kan bidrage til udvidelse af centrets forretningsområde og dermed finansieringen af centrets virksomhed, f.eks. phd-coaching, efteruddannelse af lærere på gymnasier og andre ungdomsuddannelser, uddannelse i studierådgivning og andre kurser. Uddannelse Uddannelsesaktiviteterne skal ligeledes tage udgangspunkt i centrets specialpædagogiske arbejdsområde. Aktuelt danner centret bl.a. rammerne for en erhvervsvejlederuddannelse målrettet personer med studiemæssige vanskeligheder samt en række kurser og kursusaktiviteter målrettet læsevejledere i gymnasiale ungdomsuddannelser. På sigt er det ambitionen at centret skal danne rammerne om: 8

9 En kandidatuddannelse i counselling En masteruddannelse i skrive- og læsepædagogik for studerende med specifikke læse- og skrivevanskeligheder Interessentorientering Rådgivnings- og støttecentret er en interessentorienteret organisation, og forsknings-, udviklingsog undervisningsaktiviteterne skal derfor være målrettet centrets interessenter, der bl.a. omfatter: De studerende, der er brugere af centret Videnskabeligt og administrativt personale ved centret Eksterne og interne studieadministrative instanser Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Aarhus Universitet Det nationale og internationale uddannelsessystem og forskningsmiljø Andre eksterne danske myndigheder (myndighedsbetjening) Det danske og internationale arbejdsmarked Relevante faglige netværk Danmarks Pædagogiske Universitetsskole er en afgørende interessent i forhold til centrets forsknings-, udviklingsog uddannelsesaktiviteter. Centret praksis- og metodeudvikling kan profitere af den grundlæggende forskning der foregår på flere af DPU s vidensfelter. På den anden side kan centret supplere med en praksisbaseret viden om rådgivning, vejledning og specialpædagogik som retter sig mod ungdoms- og erhvervsuddannelser og videregående uddannelser. Erfaringerne herfra kan anvendes i den brede styrkelse af indsatsen på de nævnte uddannelsesområder som bl.a. for realiseringen af regeringens globaliseringsplaner er af helt afgørende betydning, dels med henblik på myndighedsberedskabet og dels med sigte på udvikling af eksisterende og nye uddannelser. Med de brede nationale og internationale kontakt- og samarbejdsrelationer centret har opbygget gennem årene til faglige og forskningsrelaterede miljøer vil centret kunne bidrage med en tilgang til netværk og enkeltinstitutioner som rækker ud over den videnshorisont som centret ellers agerer indenfor. I forhold til ovenstående kan der være flere relevante institutter og centre ved DPU. I Center for Grundskoleforskning er ansat læseforskere, som bl.a. beskæftiger sig med dysleksi bl.a. i forhold til afgrænsning, diagnosticering og læring. Institut for Læring og institut for pædagogik er involveret i forskningsprogrammet Social og specialpædagogik i inkluderende perspektiv. Formålet er bl.a. at producere forskningsbaseret viden om, hvad der karakteriserer inkluderende pædagogiske miljøer. Institut for didaktik er programleder på Educational Research Program in Higher 9

10 Education, hvor målet er at bidrage med ny og relevant viden om uddannelsernes resultater, deres undervisning, pædagogik og fagdidaktik. Centret har igennem årene opbygget brede nationale og internationale kontakt- og samarbejdsrelationer til faglige og forskningsrelaterede miljøer i form af såvel formelle og uformelle netværk som bilateralt samarbejde med individuelle institutioner, bl.a.: - Dansk fagligt netværk (initiativtager og koordinator) - Medlemskab af bestyrelsen af Europæisk Forum for Studierådgivning og vejledning på Universiteter - Nordisk fagligt netværk (initiativtager og medlem af bestyrelsen) - Jagiellonski Universitetet i Krakow, Polen - Oslo Universitet, Norge - Islands Universitet, Island - Karlsruhe Universitet, Tyskland - Society for Existential Analysis (SEA) - Universities Psychotherapy and Counselling Association - Forum for eksistentiel psykologi og terapi - Dansk Filosofisk Selskab Centret har igennem årene gennemført en række seminarer, uddannelses og udviklingsforøb for danske og udenlandske universiteter. En række nationale og internationale tidsskrifter vil være særligt relevante for centret at benytte som kanaler for formidling af forskningsresultater, bl.a.: - European Journal of Psychotherapy and Counselling - Journal of Existential Analysis - Journal of Learning Disabilities - Scandinavian Journal of Disability Research - International Journal of Disability, Development and Education - International Journal of Special Education - British Journal of Guidance and Counselling Med en forankring i og en forskningsmæssig tilknytning til DPU vil der være gode muligheder for at tiltrække nationale og internationale (EU) eksterne midler til forskning og udvikling. Nationalt og internationalt kan der være flere relevante institutioner. Ved New School of Psychotherapy and Counselling under Middlesex University, School of Psychotherapy and Counselling under London City University og The Centre for the Study of Conflict and Reconciliation under Sheffield University samt Daseinsanalytisches Institut für Psychotherapie und Psychosomatik i Zürich er der ansat forskere, som beskæftiger sig med eksistentiel counseling og coaching, der er særligt relevante for centrets udvikling af rådgivningsfaglige tilbud. På det læsepædagogiske område kan nævnes fx Universitetet i Oslo, Gôteborgs Universitet og Linnéuniversitetet i Växsjö. 10