Statistisk tiársoversigt Statistical. ten -year review 1991 DAN MARKS STAT I ST I K. o**a.- o S. , y

Transkript

1 , y Statstsk társoversgt 1991 Statstcal ten year revew 1991 DAN MARKS STAT I ST I K o S o**a

2 I Statstsk társoversgt Udgvet of Danmarks Statstk September árgang ISBN ISSN Prs: 98,00 kr nkl 22% moms Oplag: Sats: Danmarks Statstk Tryk: Aarhuus Stftsbogtrykkere Redakton Fgurer Lektor Mette Koefoed Bjernsen Kontorchef Inge Feldbæk Kontorchef Krstan Hjulsager Fuldmægtg Steffen Hougaard Overassstent Chrsta Jalkng Assstent Aase Andersen Typograf Hennng Antonsen Typograf Jan Folvg Typograf Jergen Petersen Statstsk társoversgt, árgangene er udsolgt, men kan lanes gennem Danmarks Statstks bblotek Adresse Danmarks Statstk Sejregade Kobenhavn 0 Telefon Telefax Gro Sgnaturforklarng Nul 0 Mndre end 1/2 af den anvendte enhed 0,0 ) Tal kan efter sagens natur kke forekomme Oplysnng forelgger kke * Anferes ved forelebge eller ansláede tal Databrud en tdssere Oplysnnger fra for og efter databruddet er kke fuldt sammenlgnelge I f Databrud dagrammer Som felge af afrundnger kan summen af tallen tabellerne afvge fra totalen 2 6 AUG, 1991 DANMARKS STATISTIK BIBLIOTEKET Danmarks Statstk Enhver form for hel eller delvs gengvelse eller mangfoldggerelse of denn publkaton, uden I 99 I skrftlgt samtykke fra Danmarks Statstk, er forbudt efter gældende lov om ophaysret Undtaget herfra er ctatretten, der gver ret tl at ctere, med angvelse af denn publkaton som klde, overensstemmelse med god skk og det omfang, som betnges af formálet

3 Forord Formâlet med Statstsk târsoversgt er at brnge ndbyrdes sammenlgnelge ársopgerelser, som kan belyse det danske samfunds udvklng det senest forlobne târ Târsoversgten er tlrettelagt pá en mde, der gor den velegnet tl undervsnngsbrug Târsoversgten ndledes ár med 12 oversgtsfgurer, der vser udvklngen over en længere ârrække nden for nogle centrale omrâder I modsætnng tl 1990udgaven af târsoversgten er de ledsagende tekster tl dehne udgaves oversgtsfgurer meget summarske For en mere fyldg beskrvelse af udvklngen henvses derfor tl 1990udgaven For at gore târsoversgten mere brugervenlg er der foretaget en gennemgang af alle tabeller og fgurer En oversgt over tlgang og afgang of tabeller mv fndes pâ næste sde Danmarks Statstk har derudover som et forsog afholdt et brugermode med enkelte undervsere Nogle af de fremkomne forslag er ndarbejdet 1991 udgaven, mens andre forslag vl ndgâ redaktonens arbejde med kommende udgaver Danmarks Statstk vl gerne opfordre brugerne af târsoversgten tl at komme med kommentarer og forslag tl forbedrnger tl brug for de kommende udgaver Kontaktperson Danmarks Statstk er Chrsta Jalkng, tlf Târsoversgten er redgeret Danmarks Statstks nformatonskontor under medvrken of lektor Mette Koefoed Bjernsen og kontorchef Krstan Hjulsager Talmateralet de enkelte afsnt er udarbejdet of de relevante fagkontorer Danmarks Statstk Társoversgtens tabeller tlbydes tllge som dskette Bestllngskupon er anfort bagest társoversgten Prsen pá 1991 udgaven of târsoversgten er uændret forhold udgaven, og prsen pá den tlhorende dskette er sat ned fra 295 kr tl 98 kr Danmarks Statstk, jul 1991 Hans E Zeuthen Inge Feldbæk

4 ndrnger I 1991udgaven af Statstsk társoversgt er der foretaget folgende stone forhold tl forrge udgave: ndrnger Befolknng Kultur Uddannelse Arbejdsmarked Indkomst og formue Lon, forbrug og prser Landbrug Mljo Offentlge fnanser Natonalregnskab Ordforklarnger Afsnttet er udvdet med oplysnnger om folketngsvalgene Oplysnngerne om rado og TV omfatter nu ogsá TV2, lokale rado og TV statoner samt kabel TV og parabolantenner Tabellerne om elevbestand pá skoler og uddannelsesnsttutoner er erstattet af oplysnnger om elevbestand og fuldferelser fordelt pá uddannelser Tabellerne vedrorende arbejdsstyrken er nu baseret pá RAS regsterbaseret arbejdsstyrkestatstk mod tdlgere arbejdsstyrkeundersogelsen Herved kan databrud undgás Hele afsnttet er omlagt pá grund af ændrnger statstkproduktonen Tabellerne omfatter kun arene 1984, 1986 og 1988 Afsnttet vedrorende forbrugsundersegelsen er nu baseret pá endelge tal og er udvdet med oplysnnger om bla renteudgfter, drekte og ndrekte skatter samt nettoopsparng Tabel om handelsgednng er flyttet tl afsnttet Mlje Afsnttet er nyt Tabellerne omfatter bla fredede arealer, genanvendelse, forbrug af bekmpelsesmdler, ole og kemkaleaffald, den offentlge sektors mljeudgfter og den offentlge sektors ndtægter fra afgfter og gebyrer pá mljeomrádet Ny udvdet funktonel opdelng af de offentlge delsektorers udgfter (opgave/byrde) Afsnttet er revderet og ndledes nu med forsynngsbalancen, produktvtetsudvklngen og den funktonelle ndkomstfordelng Ordforklarnger tl Offentlge fnanser er omarbejdet og forkortet med henblk p$ at opná sterre overskuelghed og ordforklarngerne tl Natonalregnskab er omarbejdet tl en beskrvelse af natonalregnskabets opbygnng og ndhold

5 Indholdsfortegnelse Oversgtsfgurer 6 Befolknng _ 10 Uddannelse 20 Tursme 23 Kultur 24 Socal skrng og retsvæsen 26 Arbejdsmarked 33 Indkomst og formue 41 Len, forbrug og prser 43 Vrksomheder og omsaetnng 50 Landbrug 52 Fsker 57 Industr 58 Mlks 62 Energ 64 Samfærdsel 66 Bygge og bolgforhold 70 Omsaetnng af fast ejendom 74 Penge og kredt _ 76 Udenrgshandel, 80 Betalngs og kaptalbalance 84 Offentlge fnanser 87 Natonalregnskab 94 Internatonal oversgt 105 Ordforklarnger Alfabetsk regster 120 Offentlge fnanser 126 Natonalregnskab 128 Qlkonomsk poltsk kalender 130 Stkordsregster 139 Trsoversgten pá dskette 144 5

6 Oversgtsfgurer / 1 flh1111 _err Itr IIII I t l t of II II11 II11 I?tT IIII 1111 III n s I I I 1 III 1111 Il II11 III IIII Udvklngen forsergerbyrden Nettoreproduktonstal Nettoreproduktonstal let III_ I'I'I A I III IIII I III ,f I T Udvklngen forsorgerbyrden Forsergerbyrden: De 0 19 rge plus de over 70 ârge procent of de rge Klde: Danmarks Statstks befolknngsprognose Fguren vser et kraftgt fald forsergerbyrden fra 1970 tl dag, stagnaton ndtl r 2015 og derefter en forholdsvs kraftg stgnng Faldet ndtl nu skyldes saer, at der er blevet fwrre unge; stgnngen efter r 2015 ser stark vekst antallet af eldre Den demografske forsergerbyrde sger kke noget om den faktske forsergerbyrde, som bla afhenger af, hvad born og pensonster»koster«og hvor mange ledge og uddannelsessogende, der er Nettoreproduktonstallet I lghed med de fleste andre ndustrlande har Danmark sden mdten af 60'erne oplevet et fald nettoreproduktonstallet, der angver det antat levendefedte pger, 1000 kvnder»vl fa«lobet af deres fededygtge alder Fra 1983 er der dog sket en svag stgnng 1 var nettoreproduktons tallet 1201, mens det for 1989 er beregnet tl 777 Der blver sáledes stadg ferre kvnder tl at fede born, og med mndre kvnder fremtden fí3r væsentlgt fere born, vl folketallet falde og der vl blve relatvt fwrre unge og fere eldre De rges seneste almenuddannelse 1988 Almenuddannelse omfatter grundskoler, efterskoler, gymnaser, studenterkurser ol Fguren, der vser struktur og uddannelsesmonster for befolknngen 1988, afspeller en markant forbedrng af det almene uddannelsesnveau Af de rge alt 3,2 mlloner personer har 1,2 mllon forladt skolen 7 klasse eller for, mens har studentereksamen, HF el Foruden»uddannelsestlbojelgheder«vser fguren rgangenes forskellge storrelse, fx de store rgange fra mdten af 40'erne og fra starten af 60'erne Tusnd personer Studenter/HF /// /11 klasse ;; % B klasse klasse 0 T De 2066 órges seneste almenuddannelse Or Under 8 klasse

7 Tusnder o,]r,, ' Kvnder,,' e Or _ Arbejdsstyrkeprognose 4054 dr 2539 Or,!!, v Or ar ar ] r "' "' " 's r Klde: Arbejdsmnsteret Oversgtsfgurer Arbejdsstyrkeprognose Arbejdskraften er den vgtgste produktonsfaktor En prognose om arbejdsstyr 1400 kens udvklng er derfor et væsentlgt red skab, nâr man vl bedemme de fremtdge 1200 okonomske mulgheder Fguren vser sterrelse og fordelng pá ken 1000 og alder af den aktuelle og den forventede arbejdsstyrke Interessant er, at forskellen 800 mellem antal mænd og antal kvnder arbejdsstyrken ndsnævres og at der blver 600 flere ældre og færre unge Prognosens grundlag er Danmarks Statstks befolk 400 nngsprognose Derudover forudsættes erhvervsfrekvensen konstant for mænd og 200 stgende for kvnder, dog kke tl mere end 95 procent af mændenes o Tusnd personer Markedsmaessge tjenester Beskæftgelsesudvklngen erhvervshovedgrupper Fguren vser udvklngen beskæftgelsen de prmære, sekundære og tertære er c77"' ` Offentlge tjenester Sekundoere erhverv Prmaare erhverv hverv De tertære erhverv er delt op markedsmæssge og kkemarkedsmæssge tjenester stort set henholdsvs prvate og offentlge tjenester Fgufen vser en stet tlbagegang de prmære erhvervs beskæftgelse og svngende beskæftgelse de sekundære erhverv I lebet af 20 6r er beskæftgelsen fremstllngsvrksomhed faldet med ca personer Samtdg er beskæftgelsen den offentlge sektor næsten fordoblet Markedsmæssge tjenester beskæftger nu personer mere end for 20 ár sden o Beskoeftgelsesudvklngen erhvervshovedgrupper s ', A / 1 % I 1 1 k A' 4 V 1, 1 e 1 1 l, e I v Prsstgnng 0konomsk voekst tjenesteydende erhverv 0konomsk vaekst vareproducerende erhverv Vækst og prsstgnng Fguren vser: lav og svngende vækst báde vareproducerende og tjenesteydende erhverv hele peroden Inflatonen var hej og svngende mellem 5 og 13 procent 70'erne, men har sdste halvdel af 80'erne været under 5 procent Vkst forstás her som ärets stgnng natonal produktet faste prser ( dvs de producerede mængder) Prsstgnngen for varer og tjenester tl forbrug og nvesterng beregnes som den àrlge procentvse stgnng prsndekset for bruttofaktorndkomsten Vaekst og prsstgnng

8 ' Oversgtsfgurer Mllarder kr Offentlge og prvate sektors nvesternger trets prser A lk es 41, Faktsk og "tlladelgt" forbrug I, % % % 1 % % % % \ %_,, / Prvate sektor Offentlge sektor Bruttonotonolproduktet "Tlladelgt" forbrug og nvesternger Faktsk forbrug og nvesternger Offentlge og prvate sektors nvesternger Langt den overvejende del af nvesterngerne Danmark foretages of den prvate sektor Fguren vser, at de prvate nvesternger steg stærkt Arene Offentlge nvesternger omfatter bla statens og kommunernes bygge og anigsarbejder, keb af transportmdler, maskner og nventar samt keb (netto) of fast ejendom Den svage stgnng de offentlge nvesternger afspejler hele peroden de poltske bestraebelser for at spare Faktsk og»tlladelgt«forbrug I en Arraekke har v tl forbrug og nvesterng dsponeret over mere, end v har praesteret I peroden var det faktske forbrug (prvat og offentlgt forbrug) og nvesterngerne under et starre end natonalproduktet I peroden efter 1981 har det faktske forbrug og nvesterngerne tlsammen været mndre end natonalproduktet Men pa grund of overfersler, sær rentebetalnger tl udlandet, har v tl og med 1989 dsponeret over mere end v har praesteret har v brugt mndre end»tlladelgt«og dermed opnáet overskud pa betalngsbalancens lebende poster Dette medvrker tl at nedbrnge udlandsgaelden, se ogsá nedenfor Arlg vaekst udlandsgaelden Danmark havde ved udgangen of 1990 en gold tl udlandet svarende tl ca 280 mllarder kroner Udvklngen gælden pávrkes des of saldoen pa betalngsbalancens lebende poster, des of gevnst og tab ved aendrnger valutakurser og kurser pa oblga toner og akter Fguren vser, at valuta og borskursændrnger de senere Ar har reduceret gælden, regnet danske kroner PA grund at underskuddet pa betalngsbalancens lebende poster var gælden dog fortsat stgende tl og med 1988 Derefter faldt gælden 1989 pa grund of kursgevnster og 1990 pa grund of overskud pa betalngsbalancens lebende poster Mllarder kr Underskud( +) / overskud( ) pò de lebende poster Kursgevnst()/ kurstab(+) Arlg vaekst udlandsgaelden 8 Somlet órlg voekst udlandsgaelden

9 4 `\\`\`"`\\`"\\` "`\\\` ;\ `'\\`\\ `\`\\\`\ j40u F e k4 WA m o \N`\\\\141`1"\\\ \ \ \\ \ \\ \ \ \\ \ \\ \ \\11\ Den samlede offentlge sektors ndtaegter, fordelt pó skatte og afgftsorter vs fordelng Mllarder o Nettorenteudgfter for staten I I / / / r ' Afgfter evrgt Moms Skat of formue, ejendom og besddelse Indkomstskatter I alt Indenlandsk Udenlandsk Oversgtsfgurer Den samlede offentlge sektors ndtaegter, fordelt pá skatte og afgftsarter Fguren vser, at ndkomstskatterne hele peroden har veret langt den vgtgste ndtegtsklde for den offentlge sektor og at formue og ejendomsskatter er ubetydelge Moms og afgfter evrgt udger hver knap 20 procent Denne sdste post omfatter bla arbejdsmarkedsbdrag, energafgfter, regstrerngsafgfter af motorkeretejer, benznafgft, afgfter af el, vn og sprtus samt tobaksafgfter Nettorenteudgfter for staten havde staten praktsk tat ngen renteudgfter Fra 1970 tl 1985 har der varet en meget markant stgnng og der efter et moderat fald rentebetalngerne Renteudgften hanger snavert sammen med udvklngen den ndenlandske geld herunder ferst og fremmest statens rentebetalnger af en betydelg oblgatonsgeld Samlet offentlgt forbrug, fordelt pá aktvteter Det offentlge forbrug stlles tl befolknngens rádghed va staten, kommunerne og de socale kasser og fonde Dette forbrug bestár overvejende af lennnger Overfersler, fx offentlge pensoner og dagpenge ndgár kke forbruget, men er udtryk for en omfordelng De vesentlgste endrnger sden 1970 er stgende udgfter tl renter af geld og tl socal tryghed og velfard Det samlede offentlge forbrug faste prser er nu 68 procent sterre end ' Erfvervsokonomske forhold Socal tryghed og velfoerd Undervsnng %///// 77 A / //%%/%%//1!z z Rentebetalnger mv Bolgforhold mv og relgose, rekreatve og kulturelle tjenester Sundhedsvsen Overordnede offentlge tjenester Samlet offentlgt forbrug, fordelt p6 aktvteter vs fordelng 9

10 Befolknng Befolknngen amterne pr 1 januar Tusnder Hele landet ,0 100,0 Hovedstadsregonen ,0 33,3 Kebenhavns Kommune ,6 9,0 Frederksberg Kommune ,7 1,7 Kebenhavns Amt ,2 11,7 Frederksborg Amt ,4 6,7 Rosklde Amt ,0 4,2 Vestsjællands Amt ,5 5,5 Storstrems Amt ,1 5,0 Bornholms Amt ,9 0,9 Fyns Amt ,9 9,0 Senderjyllands Amt ,9 4,9 Rbe Amt ,2 4,3 Vejle Amt ,4 6,4 Rngkebng Amt ,1 5,2 Arhus Amt ,2 11,7 Vborg Amt ,5 4,4 Nordjyllands Amt ,4 9,4 Nettondvandrng Befolknngstlvaekst Befolknngsudvklngen Levendefedte ' Drenge ' Pger Dede ` Mænd ' Kvnder heraf dede under 1 r Drenge Pger Fedselsoverskud =3 270 =2 710 =6 334 =5 309 =4 629 =2 788 = ' Nettondvandrng 398 =1 845 = Fraflyttet tl udlandet Tlflyttet fra udlandet Arets befotknngstlvakst =5 115 =2 815 =4 615 = * Pr 1000 ndbyggere Levendefedte 11,2 10,4 10,3 9,9 10,1 10,5 10,8 11,0 11,5 12,0 12,4 Dode 10,9 11,0 10,8 11,2 11,2 11,4 11,3 11,3 11,5 11,6 11,9 Fedselsoverskud 0,3 =0,6 =0,5 =1,2 =1,0 =0,9 =0,5 =0,4 0,0 0,4 0,5 Nettondvandrng 0,1 =0,4 =0,0 0,3 0,8 1,9 2,1 1,2 0,1 0,7 1,6 Befolknngstlvækst 0,3 =1,0 =0,6 =0,9 =0,3 1,0 1,6 0,8 0,1 1,1 2,1 F t Fedte aft ,0 100,0 Levendefedte ,5 99,5 Dedfedte ,5 0,5 Fedte ægteskab ,3 53,9 Fedte uden for ægteskab ,7 46,1 Legale aborter Legale aborter Adoptoner Adoptoner alt heraf ægtefælles barn Bern fedt udlandet' Bern fedt Danmark' Opgjort efter barnets fedeland 10

11 Antal dude efter dedsársag I alt Mend Kvnder Hjertesygdomme Mend Kvnder Ondartede svulster Mend Kvnder Karsygdomme hjernen Mend Kvnder Lungebetaendelse og Influenza Mend Kvnder Bronchts og Astma Mend Kvnder Sukkersyge Mend Kvnder Levercrrhose Mend Kvnder Ulykkestlf lde Mend Kvnder Selvmord Mend Kvnder Alle evrge dedsársager Mend Kvnder Uoplyst dadsársagl Mend Kvnder Omfatter personer med bopel Danmark, som er dede udlandet Befolknng ,0 100,0 100,0 100,0 37,5 32,1 32,9 29,6 23,5 25,0 25,8 25,4 7,8 7,3 10,5 10,3 3,1 2,1 3,9 2,9 3,9 5,0 2,0 3,5 0,9 1,3 1,3 1,4 1,2 1,5 0,8 0,9 4,4 4,9 3,6 4,3 2,7 2,9 2,1 1,8 14,4 17,1 16,9 19,7 0,7 0,8 0,3 0,3 Mddellevetder Mend Kvnder 0 ár 71,3 71,1 71,5 71,6 71,8 72,0 77,4 77,2 77,5 77,5 5 67,2 67,0 67,3 67,4 67,5 67,8 73,1 72,9 73,2 73, ,3 62,1 62,4 62,4 62,6 62,8 68,2 68,0 68,3 68, ,4 57,2 57,5 57,5 57,7 57,9 63,2 63,1 63,3 63, ,7 52,4 52,7 52,7 52,9 53,1 58,4 58,2 58,4 58, ,0 47,7 47,9 48,0 48,2 48,3 53,5 53,3 53,5 53, ,3 43,0 43,2 43,3 43,4 43,6 48,6 48,4 48,7 48, ,5 38,3 38,6 38,6 38,8 38,9 43,8 43,6 43,9 43, ,8 33,7 33,9 34,0 34,1 34,3 39,0 38,9 39,1 39, ,3 29,1 29,3 29,4 29,6 29,8 34,4 34,3 34,4 34, ,0 24,8 25,0 25,0 25,2 25,4 29,9 29,8 30,0 29, ,9 20,7 21,0 21,0 21,1 21,3 25,6 25,6 25,7 25, ,1 17,0 17,2 17,2 17,4 17,5 21,5 21,5 21,6 21, ,7 13,6 13,9 13,9 14,1 14,1 17,6 17,6 17,8 17, ,8 10,7 10,9 10,9 11,1 11,2 13,9 13,9 14,1 14,1 75 8,3 8,2 8,4 8,4 8,5 8,6 10,6 10,6 10,8 10,9 80 6,3 6,2 6,3 6,3 6,5 6,5 7,7 7,7 7,9 7,9 85 4,6 4,6 4,7 4,7 4,8 4,8 5,5 5,5 5,6 5,6 90 3,3 3,2 3,4 3,4 3,5 3,4 3,8 3,7 3,9 3,9 95 2,5 2,4 2,4 2,4 2,5 2,5 2,7 2,8 2,7 2,7 Mddelevetd: Det gennemsntlge antal Ar, som personer en gven alder har tlbage at leve, hvs deres dedelghed fremover svarer tl det nveau, som er konstateret den aktuelle perode ,6 77,7 73,3 73,4 68,4 68,4 63,4 63,5 58,5 58,6 53,6 53,7 48,7 48,8 43,9 44,0 39,1 39,2 34,5 34,5 30,0 30,1 25,7 25,8 21,7 21,7 17,9 17,9 14,3 14,4 11,0 11,1 8,1 8,2 5,8 5,8 4,1 4,0 2,9 2,8 11

12 Befolknng Aldersfordelngen pr 1 januar Hele befolknngen ,0 100,0 Mend ,0 100,0 Kvnder ,0 100,0 04 ár ,0 5,8 Drenge ,2 6,0 Pger ,8 5,5 59 ár ,1 5,2 Drenge ,4 5,4 Pger ,9 5, ár ,5 6,0 Drenge ,8 6,3 Pger ,2 5, ár ,8 7,2 Mend ,1 7,4 Kvnder ,5 6, ár ,3 7,6 Mend ,5 7,9 Kvnder ,0 7, ár ,3 7,9 Mend ,6 8,2 Kvnder ,0 7, ár ,0 7,2 Mend ,2 7,5 Kvnder ,7 7, ár ', 7,5 7,2 Mend ,8 7,4 Kvnder ,2 6, ár ,9 7,8 Mend ,0 8,0 Kvnder ,7 7, ár ' 5,3 7,3 Mend ,4 7,5 Kvnder ,3 7, ár ,3 5,6 Mend ,3 5,7 Kvnder ,3 5, ár / 5,5 4,9 Mend ,4 4,9 Kvnder ,6 5, ár ,1 4,7 Mend ,0 4,6 Kvnder ,3 4, ár ,7 4,6 Mend ,4 4,3 Kvnder ,0 4, ár ,0 4,0 Mend ,5 3,6 Kvnder ,5 4, ár ,9 3,2 Mend ,3 2,7 Kvnder ,4 3, ár ,8 2,2 Mend ,3 1,6 Kvnder ,2 2, ár ,8 1,1 Mend ,6 0,7 Kvnder ,0 1, ár ,2 0,4 Mend ,2 0,2 Kvnder ,3 0,5 95 ár og derover ,0 0,1 Mend ,0 0,0 Kvnder ,1 0,1 12

13 I, Alderstordelng pr 1 januar Befolknng Hele befolknngen ,0 100,0 Mend ,0 100,0 Kvnder ,0 100,0 0 6 br ,8 7,9 Mend ,1 8,2 Kvnder ,5 7, br ,8 9,1 Mend ,3 9,5 Kvnder ,4 8, br ,8 4,2 Mend ,0 4,4 Kvnder ,7 4, Ar ,2 10,5 Mend ,6 10,9 Kvnder ,9 10, k ,8 54,6 Mend ,5 55,8 Kvnder ,1 53,4 67 br og derover ,5 13,7 Mend ,5 11,2 Kvnder ,5 16,1 Alder I = :::: ::: :: :: }'r: }::::::: }:ï:::: * ^ Y tüüü ü; r' rïr{:"5 '{ a }' ::::: 5054 }' ::: '''::::::v}: t' 4549 t 4044 :'r : Mend 1981 [ t: vr ~ :: w1014 :r Tusnde : 59 } : :J 04 ; '' G Tusnde Befolknngens aldersfordelng for henholdsvs kvnder og mend Absolutte tal 13

14 Befolknng Aldersbetngede fertltetskvotenter Moderens alder 1519 Ar Generel fertltetskvotentl Samlet fertltet Bruttoreproduktonstal Nettoreproduktonstal I Antal levendefedte pr tusnde kvnder 1549 Ar Levendefedte pr tusnde kvnder 18,1 16,8 14,3 12,4 10,6 10,1 9,1 9,2 9,4 9,1 9,3 107,6 101,7 92,4 87,7 80,0 77,5 76,7 75,1 71,2 71,3 71,3 120,8 117,9 111,0 112,9 111,6 113,3 118,1 120,0 122,3 128,1 131,6 1 55,1 54,6 52,3 54,8 55,7 59,2 64,1 68,3 71,3 76,7 82,6 16,1 15,7 14,9 15,3 15,1 17,4 18,4 20,0 21,9 23,4 25,4 2,5 2,4 2,3 2,3 2,2 2,3 2,8 3,2 3,0 3,2 3,6 0,1 0,1 0,2 0,1 0,2 0,1 0,1 0,1 0,1 0,2 0,1 49, , , , , , , , , , , Aldersbetngede fertltetskvotenter r t=f I r r IMO " 2529 Or 3034 Or 2024 Or 3539 Or 1519 Or 4044 dr Fertltetskvotenter (gnstl antal levendefodte pr 1000 kvnder hver of 5Ors aldersklasserne Or) Aldersbetngede legale abortkvotenter Kvndens alder Legale aborter pr tusnde kvnder 1519 Ar 22,5 22,1 20,4 18,2 17,6 17,4 16,3 16, ,3 29,4 30,1 28,8 28,7 29,2 28,8 28, ,8 25,0 24,6 23,5 23,2 22,7 22,3 23, ,9 22,2 21,1 20,1 18,6 18,3 17,4 18, ,1 17,8 16,5 15,2 14,5 14,5 13,3 13, ,1 8,9 8,8 8,2 7,5 7,3 6,7 6, ,0 1,0 1,1 1,0 0,9 1,0 1,0 0,8 Generel abortkvotentl 19,1 19,0 18,4 17,2 16,5 16,4 15,6 15,6 Samlet abortkvotent Antal legale aborter pr tusnde kvnder 1549 ár ,7 16,6 17,6 29,9 30,4 32,1 24,8 25,6 25,4 18,8 18,9 19,1 13,5 13,5 13,4 6,1 6,0 5,6 0,9 0,8 0,7 16,1 16,3 16, Antal Levendefedte Dade Befolknngstlvoekst Nettondvandrng Befolknngsudvklngen 14

15 Antal ndvandrede fordelt Befolknng efter fraflytnngsland Mend Rename Grenland Fra udlandet alt Europa Nordske lande EF lande' Tyrket Afrka Nordamerka Syd og Mellemamerka Asen Iran Pakstan Sr Lanka Oceanen Uoplyst Kvnder Reran* Grenland Fra udlandet alt Europa Nordske lande EF lande' Tyrket Afrka Nordamerka Syd og Mellemamerka Asen Iran Pakstan Sr Lanka Oceanen Uoplyst Grekenland er pr 1 Januar 1981, Portugal og Spanen pr 1 januar 1986 medregnet EF lande Ind og udvandrede fordelt efter natonaltet og ken Indvandrede alt Danske statsborgere Mend Kvnder Udenlandske statsborgere Mend Kvnder Udvandrede alt Danske statsborgere Mend Kvnder Udenlandske statsborgere Mend Kvnder Antal tll!! 1: Indvandrede Nettondvandrng Udvandrede 15 Indvandrede og udvandrede

16 Befolknng Antal udvandrede fordelt after tlflytnngsland Mend Fareerne _ Grenland Tl udlandet alt Europa _ Nordske lande EF lande' Afrka Nordamerka Syd og Mellemamerka Asen Iran Pakstan Oceanen Uoplyst Kvnder Fareerne Grenland Tl udlandet alt Europa Nordske lande EF lande' Afrka Nordamerka Syd og Mellemamerka Asen Iran Pakstan Oceanen Uoplyst Grækenland er pr 1 januar 1981, Portugal og Spanen pr 1 januar 1986 medregnet EF lande Antal dode pr 1000 personer hver aldersklasse Nand 11,80 11,90 12,00 11,70 12,00 12,00 12,10 12,00 12,00 12,00 12,00 0 Ar' 10,44 9,33 8,78 9,50 8,85 9,14 8,92 8,76 9,97 8,18 9, ,56 0,49 0,50 0,44 0,45 0,43 0,52 0,42 0,43 0,41 0, ,41 1,51 1,49 1,45 1,49 1,47 1,45 1,51 1,46 1,45 1, ,76 3,85 3,88 3,81 3,92 3,58 3,59 3,60 3,57 3,42 3, ,15 10,89 10,80 10,80 10,62 10,61 10,64 10,40 10,59 10,08 9, ,54 27,52 27,40 25,88 27,48 26,61 26,98 26,43 26,54 26,40 26, ,85 65,97 65,54 63,14 63,11 62,95 62,72 62,97 60,62 60,65 60, ,55 141,05 143,38 137,97 140,80 138,63 139,80 135,10 135,50 137,39 129,12 90 Ar og derover 309,89 313,91 304,38 282,39 292,76 290,60 296,35 276,81 279,74 286,67 289,89 Kvnder, 9,60 9,90 10,00 10,00 10,30 10,40 10,70 10,70 10,70 11,00 11,10 0 í;r1 7,02 7,52 6,97 6,92 6,57 6,18 6,92 7,59 6,52 7,05 6, ,30 0,29 0,30 0,25 0,27 0,26 0,27 0,25 0,24 0,26 0, ,71 0,77 0,72 0,74 0,72 0,75 0,71 0,66 0,64 0,68 0, ,61 2,90 2,78 2,46 2,59 2,51 2,49 2,49 2,40 2,46 2, ,32 6,52 6,58 6,49 6,59 6,56 6,89 6,82 6,98 6,53 6, ,95 14,16 14,11 14,15 14,13 14,50 14,01 15,02 14,37 15,31 15, , 36,68 36,04 35,66 35,22 35,13 34,97 35,52 34,99 34,54 35,09 34, ,89 101,60 101,00 98,36 100,04 96,96 99,14 95,90 94,49 93,86 90,75 90 Ar og derover 256,00 264,06 255,98 234,02 254,55 246,55 252,71 233,65 237,44 241,59 240,48 I Pr levendefedte 16

17 Befolknng Fordelng efter ken og statsborgerskab pr 1 januar I aft Danmark Udlandet alt Mend Danmark Udlandet alt Europa Nordske lande EF lande' Jugoslaven Tyrket _ Afrka Nordamerka USA Syd og Mellemamerka Asen Iran Pakstan Sr Lanka Vetnam Oceanen Uoplyst og statslese Kvnder Danmark Udlandet alt Europa Nordske lande EF lande' Jugoslaven Tyrket Afrka Nordamerka USA Syd og Mellemamerka Asen Iran Pakstan Sr Lanka Vetnam Oceanen Uoplyst og statslose Portugal og Spanen er pr 1 Januar 1986 medregnet EF lande Antal ndenlandske flytnnger fordelt efter flyttetype Flytnnger aft ,0 100,0 Mellem amter ,7 22,1 Mellem kommuner ,9 37,3 Inden for kommuner ,1 62,7 Samtlge ndenlandske flytnnger Qt4" I alt Mend alt ,0 100, r ,4 14, ,3 34, ,8 42, ,8 6,6 70 t og derover ,7 2,7 Kvnder alt ,0 100, Ar ,0 14, ,2 40, ,2 33, ,8 6,7 70 3r cg derover ,8 4,9 17

18 Befolknng Famler fordelt etter famletype pr 1 januar Famler alt Famler uden born Enlge heraf kvnder mend Ægtepar Famler med born Enlge heraf kvnder mend Ægtepar Paprlost samlevendel Omfatter kun paprlest samlevende med fellesbern under 26 2r samt eventuelle serbern Tallet er undervurderet pa grund of manglende henvsnng mellem barn og forældre CPR regstret Husstande fordelt etter husstandssammensetnng pr 1 januar Nusstande alt Husstande med 1 famle alt Enlge uden born heraf kvnder mend Ægtepar uden born Enlge med born heraf kvnder mend Ægtepar med born Paprlest samlevende med born' Husstande med 2 eller fere famler aft enlge voksne of forskellgt ken heraf uden born med barn enlge voksne of samme ken heraf uden barn med barn gunge husstande I Se note tl foregaende tabel Husstande fordelt etter antal personer pr 1 januar Husstande alt person personer personer personer personer personer og derover

19 Velser Velser Velser pr 1000 kke gfte mend over 17 Ar Velser pr 1000 kke gfte kvnder over 14 9r Befolknng ,8 36,7 34,0 31,6 34,0 34,8 31,1 28,7 26,7 24,8 26,9 27, ,4 34,9 34,6 35,3 32,7 28,0 28,9 28,6 29,0 29,9 Sklsmsser Sklsmsser Sklsmsser pr 1000 gfte mend Sklsmsser pr 1000 gfte kvnder ,7 10, ,2 11, ,1 12, ,4 12, ,7 12, ,6 12, ,6 12, ,8 12,7 13,1 13,6 13,0 13,0 13,4 13,8 Folketngsvalg Oversgt 8 dec 1981 Antal velgere Afgvne stemmer Ugyldge stemmer Gyldge stemmer Herat personlge Stemmeprocent 83,3 Ugyldghedsprocent 0,6 Personlg stemmeprocent 44,6 Kanddaterl 1 130/844/286 Valgte' 175/133/42 Anm PA Ferverne og Grenland blev begge steder valgt 2 kanddater Yderlgere oplysnnger fndes publkatonerne om folketngsvalg 10 jan sep maj dec ,4 0,7 46, /840/ /128/47 ' I aft/mend /kvnder ,7 0,8 46,6 517/1 047/ /123/ ,7 0,7 48,5 195/828/ /120/ ,8 0,8 50, /876/ /116/59 Folketngsvalg 8 december januar 1984 B september 1987 Stemme og kanddatfordelng Stemme Valgte' Stemme Valgtel Stemme Valgtel fordelng fordelng fordelng I alt /133/ /128/ /123/52 A Socaldemokratet /48/ /46/ /41/13 B Radkale Venstre /6/ /8/ /6/5 C Konservatve Folkepart /17/ /29/ /25/13 D Centrum Demokraterne /9/ /5/ /5/4 E Retsforbundet F Socalstsk Folkepart /12/ /12/ /18/9 G De Granne H Humanstske Part I Inter Socal Arbejderpart K Kommunstske Part L Marx Lenn Part P Felles Kurs /4/ Q Krstelgt Folkepart /3/ /4/ /3/1 R Arbejderpartet KAP V Venstre /19/ /16/ /17/2 Y Venstresocalsterne /4/ /3/ Z Fremskrdtspartet /15/ /5/ /4/5 0 Enhedslsten Uden for parterne Anm PA Ferverne og Grenland blev begge steder valgt 2 ' I alt /mend/kvnder kanddater Yderlgere oplysnnger fndes publkatonerne om folketngsvalg Stemme fordelng maj Valgte' 175/120/55 55/39/16 10/5/5 35/24/11 9/5/4 12 december 1990 Stemme fordelng Valgte' /116/ /45/ /4/ /23/ /4/ /16/ /9/ /3/ /3/1 22/19/ /20/9 16/9/ /8/

20 Uddannelse Elevbestand pr 1 oktober Elever alt Grundskolenveau Almene gymnasale uddannelser Erhvervsrettede gymnasale uddannelser Handels og kontoruddannelser Jern og metaluddannelser Kemoteknske uddannelser Bygge og anlmgsuddannelser Grafske uddannelser Servceuddannelser, Levnedsmddel og husholdnngsuddannelser Jordbrugs og fskeruddannelser Transport og kommunkatonsteknske uddannelser Sundhedsuddannelser Kortere vderegaende uddannelser Pmdagogske uddannelser Humanstske uddannelser Musske og æstetske uddannelser Samfundsvdenskabelge uddannelser Teknske uddannelser Levnedsmddel og husholdnngsuddannelser Jordbrugs og fskeruddannelser Transport og kommunkatonsteknske uddannelser Sundhedsuddannelser Uddannelser vedr offentlg skkerhed Mellemlange og lange vderegaende uddannelser Pædagogske uddannelser Humanstske og teologske uddannelser Musske og æstetske uddannelser Samfundsvdenskabelge uddannelser Teknske uddannelser Naturvdenskabelge uddannelser Levnedsmddel og husholdnngsuddannelser Jordbrugs og fskeruddannelser Transportuddannelser Sundhedsuddannelser Forsvarsuddannelser Kvndelge elever alt Grundskolenveau Almene gymnasale uddannelser Erhvervsrettede gymnasale uddannelser Handels og kontoruddannelser Jern og metaluddannelser Kemoteknske uddannelser Bygge og anlmgsuddannelser Grafske uddannelser Servceuddannelser Levnedsmddel og husholdnngsuddannelser Jordbrugs og fskeruddannelser Transport og kommunkatonsteknske uddannelser Sundhedsuddannelser Korte vderegaende uddannelser Pmdagogske uddannelser Humanstske uddannelser Musske og mstetske uddannelser Samfundsvdenskabelge uddannelser Teknske uddannelser Levnedsmddel og husholdnngsuddannelser Jordbrugs og fskeruddannelser Transport og kommunkatonsteknske uddannelser Sundhedsuddannelser Uddannelser vedr offentlg skkerhed Mellemlange og lange vderegaende uddannelser Pædagogske uddannelser Humanstske og teologske uddannelser Musske og æstetske uddannelser Samfundsvdenskabelge uddannelser Teknske uddannelser Naturvdenskabelge uddannelser Levnedsmddel og husholdnngsuddannelser Jordbrugs og fskeruddannelser Transportuddannelser Sundhedsuddannelser Forsvarsuddannelser,

21 Uddannelse Uddannelse fuldfert 1 okt30 sept 1978/ / / / / / / / / Elever alt Grundskolenveau Almene gymnasale uddannelser Erhvervsrettede gymnasale uddannelser Handels og kontoruddannelser Jern og metaluddannelser Kemoteknske uddannelser Bygge og anlægsuddannelser Grafske uddannelser Servceuddannelser Levnedsmddel og husholdnngsuddannelser Jordbrugs og fskeruddannelser Transport og kommunkatonsteknske uddannelser Sundhedsuddannelser Kortere vderegaende uddannelser Pædagogske uddannelser Humanstske uddannelser Musske og æstetske uddannelser Samfundsvdenskabelge uddannelser Teknske uddannelser Levnedsmddel og husholdnngsuddannelser Jordbrugs og fskeruddannelser Transport og kommunkatonsteknske uddannelser Sundhedsuddannelser Uddannelser vedr offentlg skkerhed Mellemlange og lange vderegaende uddannelser Pædagogske uddannelser Humanstske og teologske uddannelser Musske og æstetske uddannelser Samfundsvdenskabelge uddannelser Teknske uddannelser Naturvdenskabelge uddannelser Levnedsmddel og husholdnngsuddannelser Jordbrugs og fskeruddannelser Transportuddannelser Sundhedsuddannelser Forsvarsuddannelser Kvndelge elever alt Grundskolenveau Almene gymnasale uddannelser Erhvervsrettede gymnasale uddannelser Handels og kontoruddannelser Jern og metaluddannelser Kemoteknske uddannelser Bygge og anlægsuddannelser Grafske uddannelser Servceuddannelser Levnedsmddel og husholdnngsuddannelser Jordbrugs og fskeruddannelser Transport og kommunkatonsteknske uddannelser Sundhedsuddannelser Korte vderegaende uddannelser Pædagogske uddannelser Humanstske uddannelser Musske og æstetske uddannelser Samfundsvdenskabelge uddannelser Teknske uddannelser Levnedsmddel og husholdnngsuddannelser Jordbrugs og fskeruddannelser Transport og kommunkatonsteknske uddannelser Sundhedsuddannelser Uddannelser vedr offentlg skkerhed Mellemlange og lange vderegaende uddannelser Pædagogske uddannelser Humanstske og teologske uddannelser Musske og æstetske uddannelser Samfundsvdenskabelge uddannelser Teknske uddannelser Naturvdenskabelge uddannelser Levnedsmddel og husholdnngsuddannelser Jordbrugs og fskeruddannelser Transportuddannelser Sundhedsuddannelser Forsvarsuddannelser

22 876 Uddannelse Tusnd , l _ ' Grundskole + arbejdsmarkedsuddannelse Ertversgymnasal afslutnngs uddannelse Grundskole Under uddannelse vderegöende uddannelse rar MD VW, Arbejdsmarkedsuddannelse Erfvervsgymnasal bass Almengymnosal Befolknngens hejeste uddannelse (1560 órge fordelt efter gangvoerende og hejeste afsluttet uddannelse) Befolknngens hejeste uddannelse , 1560 árge fordelt efter gangværende og hojeste afsluttet uddannelse I aft Herat kvnder Under uddannelse I alt Herat kvnder Afsluttet I alt Herat kvnder Grundskole I alt Heraf kvnder I alt Herat 1 7 kl' Herat kvnder I Almengymnasal alt Heraf kvnder Erhvervsgymnasale bass I alt Heraf kvnder Arbejdsmarkedsuddannelser _ I alt Heraf kvnder I alt Erhvervsgymnasale afsl Heraf kvnder I Vderegâende alt Heraf kvnder I Ink! uoplyst hejeste uddannelse, hvlket prakss vl sge grundskoleuddannelse under 8 klasse 22

23 Antal overnatnnger pa hoteler, 1980 moteller, kroer og pensonater Tusnder Antal overnatnnger aft 8 194,4 Tursme , , , , , , , , , ,6 heraf overnattende personer fra: Danmark 3 845, , , , , , , , , , ,2 Udlandet 4 349, , , , , , , , , , ,5 Kapactetsudnyttelse Anm omfatter hoteler med mndst 10 faste gmstesenge omfatter kun hoteler med mndst 40 faste gmstesenge Opgereserne for nkluderer 11 ferecentre som kke tdlgere har vmret med Senge Vmrelser Antal overnatnnger pa campngpladser Tusnder Antal overnatnnger aft 9 800, , , , , , , , , , ,2 Herat overnattende personer fra: Danmark 6 284, , , , , , , , , , ,5 Udlandet 3 516, , , , , , , , , , ,7 Anm omfatter alle godkendte pladser omfatter kun pladser med mndst 75 camp enheder Rejsevalutandtmgter fordelt efter mentsort Mlloner kroner I aft Nordske lande EF lande' Andre lande' Rejsevalutaudgfter fordelt efter mentsort Mlloner kroner I aft Nordske lande EF lande' Andre lande' Anm Rejsevalutandtmgter og udgfter blver rubrceret under det land, hvlket den pagaeldende mentsort er den natonale valuta og kke under det land, hvor den resende er hjemmeherende ' Grmkenland er pr 1 Januar 1981, Portugal og Spanen pr 1 Januar 1986 medregnet EF lande Klde: Danmarks Natonalbank Forudarrangerede fere og seskabsrejser Mlloner kroner Verd aft Tusnder Rejser alt Busrejser Tog og skbsrejser Flyrejser Ferehyppghed mv, for personer pa mndst 16 ar Fereperoder uden for hjemmet o eller fere 7 8 Personer med mndst 1 fereperode Fererejser alt Indenlands Udenlands Personer tusnder ' Som felge af manglende oplysnnger fra de udspurgte, er Anm Opgereserne er baseret pa stkpreveundersogelser Fererejser omfatter rejser pa mndst 5 dage, dvs mndst 4 der mndre uoverensstemmelser summen overnatnnger, tlbragt uden for hjemmet Klde: Danmarks Statstk (1980 og 1985) og Danmarks Turstrad (1987) 23

24 Kultur Folkekrken Debte pct of fedte Krkelgt vede pct of vede 84,4 56,9 83,4 55,8 82,8 54,5 81,7 55,2 81,6 54,8 81,3 55,1 80,6 55,1 80,5 54,5 79,7 53,9 80,1 55,3 80,4 55,5 Krkeskatteplgtge pct of skatteplgtge 94,1 93,8 93,6 93,0 92,6 92,3 91,9 91,5 91,1 90,7 90,2 Krkelgt begravede pct af árets dade Konfrmerede pct of antal (1415) arge' Det gennemsntlge antal 14 og 15 Arge Boger Danske forlags bogsalg Mlloner kroner (bogladeprs nkl moms) Udkomne beger og smatryk Antal ttter Boger og smatryk aft Fordelt efter: Art Boger (49 s o dero) Smátryk (1648 sder) lndhold Skonltteratur Fagltteratur ForfatterDanske forfattere Udenlandske forfattere Udgvelse 1 udgaver /Endrede optryk Klde: Dansk Bogfortegnelse Folke og skolebbloteker Tusnder Bogbestand ultmo aret _ Bogudlan Aret Folkebbloteker Boger: Bestand ultmo Aret UdlAn Aret Fonogrammer (plader og band): Bestand ultmo Aret Udlan Aret Skolebbloteker Bogbestand ultmo aret BogudlAn Aret Klde: Bbloteksarbogen Forsknngsbbloteker Antal bbloteker Bogbestand ultmo Aret, 1000 bnd BogudlAn Aret, 1000 bnd Ændret opgerelsesmade Klde: BbloteksArbogen Presse Dagspresse Dagblade antal pr 1 januar Sendagsavser antal pr 1 januar Hverdagsoplag 1 halvár tusnder Sendagsoplag 1 halvar tusnder Dstrktspresse Antal dstrktsblade Bruttooplag angvet tusnder Magasnpresse Oplagskontrollerede magasner Nettooplag 1 halvár tusnder Opgerelsen pavrket af unormale udgvelsesforhold Klde: Dansk oplagskontrols Bulletn og Meda Scandnava Rado og TV Danmarks Rado og TV 2 Radolcenser alt, tusnder Fjernsynslcenser alt, tusnder Radoen, udsendelsestmer DR TV, udsendelsestmer TV 2, udsendelsetmer2 _ Lokal rado og TV Radostatoner drft 4 kvt TVstatoner drft 4 kvt Kabel, TV parabolantenner Tusnder Hybrdnet eller kabel TV, hustande pr Parabolantanner, husstande pr 31/ Regonalradoernes sendetd er fra 1981 medregnet tote mod tdlgere som gennemsnt 2 TV 2's udsendelser begyndte 1 oktober Indtl 1989 ekskl statoner, der alene sender va kabel 4 Fra 1989 ndgar sken for antal enkelthusstandsanlaag, 1989 pá og 1990 pá Klde: Danmarks Rado, TV 2, Rado Vborg vedr lokal rado og TV, telefonselskaberne og P & T 24

25 4 Museer Besegende tusnder Kultur Natonalmuseet med tlknyttede museer ' Kulturhstorske lokalmuseer Kulturhstorske specalmuseer Kunstmuseer Naturvdenskabelge museer Zoologske haver mv Lukket p2 grund af strejke 1/417/ Idræt og frluttslv Aktve medlemmer tusnder Dansk IdrætsForbund De Danske Gymnastk og Ungdomsforennger De Danske Skytte Gymnastk og Idrætsforennger Dansk Frmadrætsforbund Berne og Ungdomsorgansatonernes Samrad (spejderkorpsene mfl) Klde: Meddelt af organsatonerne Flm Bografforevste flm alt Danske flm Udenlandske flm Heraf med premere Aret aft Danske flm Udenlandske flm Bografer Antal bografteatre kvartal heraf multteatre med fere sale Antal faste bografsale 4 kvartal heraf multbografsale Faste sddepladser angvet tusnder Antal solgte blletter angvet tusnder heraf tl danske flm Teatre (sæson 1 jul30 jun) 1979/ / / ' / / / / /90 Det kgl Teeter Antal forestllnger Tlskuere angvet tusnder Den storkebenhavnske landsdelsscene Antal forestllnger Tlskuere angvet tusnder Landsdelsscenerne provnsen Antal forestllnger Tlskuere angvet tusnder vrge statsstettede teatrel Antal forestllnger _ Tlskuere, angvet tusnder Det rejsende Landsteater, Det resende Berneteater, egnsteatre og teatre, der Mr stette efter 15, 16c, 17 og 18 teaterloven Teaterabonnementsordnngen (sæson 1 jul 30 jun) Solgte blletter tusnde Arte Teaterforenngerne Statonære teatre Mlloner ' rine1mo Antal solgte bografblletter Solgte blletter alt Danske flm Tusnder IN an OP 79 /80181/82/83/84 /85/86/87/88/89 / Antal teatertlskuere 0vrge statsstettede teatre Storkebenhavnske landsdelsscene Det kgl Teeter Landsdelscenerne provnsen 25

26 3 Socal skrng og retsvæsen Insttutoner for born og unge Antal pladser dagnsttutoner Vuggestuer Prvat dagplejel Bernehaver Frtdshjem Aldersntegrerede nsttutoner Skolefrtdsordnnger Dagnsttutoner alt Dognnsttutoner for born og unge Antal ndskrevne dagnsttutoner pr 100 págældende alder3 02 Ar 34,3 37,5 39,5 40,8 41,5 42,5 43,5 45,5 46,7 47,2 47,2 36 Ar 49,8 53,0 54,8 56,2 57,4 59,7 62,4 65,3 68,2 69,6 71,0 714 Ar 6,9 7,8 8,7 9,6 9,8 10,2 10,5 11,6 13,14 14,14 14,74 I alt 014 Ar 22,7 24,5 25,7 26,5 26,9 27,6 28,5 30,2 32,2 33,7 35,0 I Antal ndskrevne Fra 1987 nkl skolefrtdsordnngen 2 Antal ndskrevne Ferste gang medtaget Inkl 181, 139 og Arge hhv 1988, 1989 og 1990 Forældrebetalng Manedlg takst pr ndskrevet barn % for heldagsplads Kroner Kommunal dagpleje Vuggestuer Bernehaver Frtdshjem Plejehjem Antal degnpladser Antal ndskrevne pr 100 alderen 75 og der over' 16,4 16,1 15,8 15,5 15,2 14,7 14,4 13,8 14,7 12,7 11,9 1 Antal ndskrevne uanset alder Sygehusene Somatske sygehuse marts 31 december Antal nsttutoner Antal normerede sengepladser Antal ndbyggere pr sengeplads Somatskel Patentdage (1000) Udskrvnnger Ambulante beseg (1000) Antal lager Antal sygeplejersker vrgt sygehuspersonale Psykatrske specalsygehuse mv Antal nsttutoner Antal sengepladser Antal ndbyggere pr sengeplads Psykatrske Patentdage (1000) Udskrvnnger Ambulante beseg (1000) Antal lægera , Antal sygeplejersker vrgt sygehuspersonale Somatske sygehuse nkl psykatrske afdelnger 2 Inkl dede Ì } Opgjort antal heltdsbeskaeftgede, dvs: 2 deltdsbeskeftgede er omregnet tl 1 heltdsbeskæftget Fra og med 1985 ekskl elever Sundhedspersonale uden for sygehuse Ament praktserende lager's Antal ament praktserende lager pr 1000 ndbyggere4 0,56 0,56 0,57 0,59 0,61 Leger med specallageprakss1, Tandlager med egen prakss Jordemedre2 Sundhedsplejersker ,63 0, , Her kke medregnet sygehuslager, som tllge har specal 2 Ved og uden for sygehuse Iegeprakss 3 Omregnet tl heltdsbeskættgede 4 Tallene forelgger kke for Aret

27 I Socal skrng og retsvaesen Personale beskmftget den socale sektor Fordett pá omráder Samlet personale Socal og sundhedsforvaltnngen Tlskudsberettget dagpleje& Dagnsttutoner for born og unge2 Særlge dagnst for born og unge Klubber for barn og unge mv Skolef rt d cord n nger Insttutoner for stofmsbrugere Degnnsttutoner for barn og unge Degnnst for voksne med handcap Smrlge plejehjem H Plejehjem3 Plejehjem og daghjem Dagcentre Beskyttede bolger, Kollektvbolger4 Kommunalt omsorgsarb udenfor nst Hjemmehjælp Smáberns og skolesundhedspleje Hjemmesygepleje Revalder ngsnstt ut loner Forsorgshjem 810 HjmI pemddelcentraler 82 Kommunal tandpleje Insttutoner for alkoholskadede Medhjælp tl handcappede bofællesskaber Medhjælp ht p 59 bstandsloven , Fordelt pá uddannelse Samlet personale Admnstratv uddannelse mv 6 Sygeplejersker Anden plejeuddannelse2 Socalpædagoger og lærere Anden uddannelse Ingen uddannelse9 Langtdsledge _ Fordett pá funktoner Samlet personale Admnstraton Beskæftgelse og pleje Kokken rengerng mv Vkarer Langtdsledge Anm Personalet er opfert som fuldtdsbeskæftgede, omregnet pá grundlag af antal arbejdstmer En fuldtdsbeskaeftget er sat tl 40 tmer pr uge tl og med 1986, 1987 og 1988 tl 39 tmer pr uge, og 38 tmer 1989 og 1990 ' Inkl dagplejeassstenter Dagplejemedre er anfert som heltdsbeskæftgede med 40 tmer pr uge tl og med 1986, og 1988 er dagplejemodre omsat tl 39 tmer pr uge, og 38 tmer 1989 og Inkl stettepædagoger 3 Psykatrske plejehjem under sygehusvæsenet Overflyttet fra Indenrgsmnsterets reg tl Socalmnsteret pr 1 januar Er kke ndberettet for 1989 og Ekskl alkoholambulatorer, som kke ndberettes fra Inkl akademsk uddannede og socalrádgívere 7 Sygehjælpere, fyso og ergoterapeuter of 8 H9ndvaerkeruddannede, hjemmehjaelperudd mv 9 Inkl personer med uoplyst uddannelse J olt r IMP ea e Oa MO =FMB MD Ma SID MN ma Ma Kontantydelser Naturalydelser Socale ydelser procent of bruttonatonalproduktet 27

28 Socal skrng og retsvaesen Udgfter tl socale ydelser Mlloner kroner Udgfter tl socale ydelser alt ,0 100,0 Kontantydelser ,2 64,2 Naturalydelser ,8 35,8 Udgfter forbndelse med Sygdom ,7 21,2 Kontantydelser ,8 5,7 Naturalydelser ,9 15,5 Invaldtet og handcap ,7 8,6 Kontantydelser ,9 6,0 Naturalydelser ,9 2,6 Arbejdsskader ,7 0,8 Kontantydelser ,6 0,7 Naturalydelser ,1 0,1 Alderdom ,2 36,6 Kontantydelser ,1 28,3 Naturalydelser ,1 8,3 Efterladte ,6 0,1 Kontantydelser ,6 0,1 Naturalydelser Famler ,6 12,0 Kontantydelser ,5 5,2 Naturalydelser ,1 6,8 Beskæftgelse ,2 14,5 Kontantydelser ,0 14,3 Naturalydelser ,2 0,2 Bolg ,3 2,1 Kontantydelser ,0 0,0 Naturalydelser ,3 2,1 Andre ydelser ,0 4,1 Kontantydelser ,9 3,9 Naturalydelser ,1 0,2 Udgfter tl socale ydelser alt procent at bruttonatonalproduktet al bruttonatonalproduktet 26,4 27,9 29,3 29,8 29,3 27,8 27,0 26,0 26,6 27,9 28,8 Kontantydelser 15,9 17,1 18,0 18,3 18,2 17,3 16,6 15,9 16,4 17,5 18,5 Naturalydelser 10,5 10,8 11,3 11,5 11,1 10,5 10,4 10,1 10,2 10,4 10,3 Udgfter tl socale ydelser faste prser Mlloner kroner prser Socale ydelser alt Kontantydelser Naturalydelser Kroner pr ndbygger Socale ydelser alt kroner pr ndbygger heraf kontantydelser Fnanserng Mlloner kroner lndgáet alt ,0 100,0 Staten ,1 45,3 Kommuner og amtskommunere ,3 34,4 Arbejdsgvere ,3 8,7 Skrede ,1 4,9 Rentendtægter _ renteudgfter ,2 6,7 Indgáet alt udgfter tl ydelser alt heraf admnstraton Anm Se Udgfter tl socale ydelser Ordforklarnger, Alfabetsk regster e Statens, kommunernes og amtskommunernes udgfter tl pensonerng og andre udgfter for eget personale er medtaget som arbejdsgverfnanserng of socale ydelser z 3 Omfatter de udgfter tl admnstraton, som kan udsklles fra de evrge drftsudgfter Inklusve almndelg fertdspenson og delpenson Lov om penson tl enker mfl ophaevet pr 1 anuar 1984 Personer med enkepenson blev overfert tl almndelg fertdspenson 28

29 Socal skrng og retsvaesen Kontanthjælp henhold tt bstandsloven' Antal famler2 3 Udgft mlloner kroner (brutto) ForsBrgelsesydesers Antal famler (brutto) Udgft mlloner kroner Herat Hjælp tt underhold mv alt Antal famler Udgft mlloner kroner Hmlp tt uddannelse mv alt Antal famler Udgft mlloner kroner 0vrge ydelser6 Antal famler Udgft mlloner kroner _ Famler med kontanthjælp procent of alle Ian dets famler 1 Ydelser henhold tt bstandslovens kap 9 11 samt tt og med , stk 3 2 Omfatter samlevende ægtefælle, alle andre voksne samt personer under 18ár, der enten har ndgàet ægteskab, sev har born, er gravde, er forsorgerloselforældrelese eller har egen bopæl 3 Tallet er mndre end summen of underkategorerne, da samme famle kan have modtaget fere former for bstand Betebene er afstemt efter de kommunale regnskaber tl og med Ved forsergelsesydelser forstas hjælp tl underhold mv alt, hjælp tt uddannelse mv alt, samt varg hjælp (udgàet pr ) 6 Omfatter hjaelp tl sygebehandlng, medcn mv, hjælp tl udgfter ved henstllnger eller pálæg, dæknng af merudgfter ved forsergelse af born med fysske el psykske handcap, dæknng af merudgfter ved forsorgelse af voksne med fysske el psykske handcap, hjælp tl flygtnnge (udgàet pr ), hjælp tl flygtnnge ovrgt (tràdt kraft pr ), hjælp tl flytnng, hjælp tt motorkoretejer (tt og med 1981), samt hjaelp tt arbejdsmaskner ( 1979 og 1980, hvorefter denne paragraf ndgár hjælp tl uddannelse) Bolgskrng Antal modtagere Alm lejlgheder Genhusnng forbedr uoplyst I alt Gnst beleb pr husstand Alm lejlgheder Genhusnng, forbedr, uoplyst I alt Bolgydelse Antal modtagere Lejere Ejere Andelshavere I alt Bolgydelse Gnst belob pr husstand Lejere _ Ejere Andelshavere alt Arbejdsmarkedets tllægspenson Tusnder Pensonster alt Med egenpenson alt Arlg penson under 2000 kr ' ' Artg penson kr Artg penson 4000 kr og derover Med ægtefællepenson alt, Arlg penson under 2000 kr Artg penson 2000 kr og derover Mlloner kroner Pensonsudgfter alt Egenpenson Ægtefællepenson Indtægter alt Bdrag fra lenmodtagere Bdrag fra arbejdsgvere Renter og andre formuendtægter Aktver ved árets udgang Forskrngsfond Artg penson under 2099 kr Artg penson fra kr 29

30 dagpengesager Socal skrng og retsvaesen Antal pensonsterl og Adge udgfter Samtlge pensonster Samtlge pensonster pct al befolknngen (15 r og derover) Udgfter tl socale pensoner mlloner kroner Folkepensonster alt Mend Kvnder Udgfter tl folkepenson, mlloner kroner Fortdspensonster3 alt Mend Kvnder Fortdspensonster3 med hejestelmellemste penson Mend Kvnder Fertdspensonster med alm og forhejet alm penson4 Mend Kvnder Fortdspensonster3 pct af befolknngen (15 66 ár) Udgfter tl fertdspensons, mlloner kroner 1 Inklusve pensonster pá plejehjem 2 Pr 1 januar 1984 gennemfertes en rekke endrnger de socale pensonslove, sáledes at antallet af pensonster fra og med fnansárets slutnng 1983 (dvs 1 januar 1984) kke er umddelbart sammenlgnelgt med tallene for de fore gáende ár Folkepensonster under 67 ár, nvaldepenso Persontallene refererer tl árets slutnng, beleben vedrorer hele áret nster med laveste penson samt enkepensonster overfortes tl alm eller forhejet alm fertdspenson Desuden blev ca kvnder, hvs egtefeller frem tl december 1983 modtog fuldt hustrutlleg, fra 1 januar 1984 selystendge pensonster med alm fertdspenson Endvdere ndfertes en rekke nye betegnelser for de forskellge pen sonsformer, jf de felgende fodnoter 3 Fer : Invaldepensonster 4 Fer : Invaldepensonster med laveste penson 5 Fer : Invaldepenson Dagpenge ved sygdom og fedsel udbetalt of kommunerne& Udgfter tl dagpenge mlloner kr Dagpenge ved sygdom alt Mend Kvnder Dagpenge ved fedsels Mend Kvnder Dagpengeuger2 alt tusnder Dagpengeuger ved sygdom alt Mend Kvnder Dagpengeuger3 ved fedsel alt Mend Kvnder 1 I henhold tl lov nr 262 af 7 jun 1972 med senere endrnger Ændrnger, der har pávrket udgfterne og antallet of dagpengeuger, er sar, at grnsen for oblgatorsk ret tl dagpenge fra det offentlge 1983 blev nedsat fra 5 tl 3 uger for selvstendge og hevet fra 5 tl 13 uger for lenmodtagere 1 apr 1987 fk lenmodtagere ret tl dagpenge fra det offentlge efter 5 uger Den 1 apr 1988 blev arbejdsgver peroden nedsat fra 5 tl 1 uge for prvate arbejdsgvere og hevet tl 13 uger for offentlge arbejdsgvere Pr 1 apr 1990 bleu arbejdsgverperoden hevet tl 2 uger for prvate arbejdsgvere Fra samme dato skulle kommunerne kke langere udbetale sygedagpenge tl ansatte hos offentlge arbejdsgvere ,;GO Dagpengeuger er uger med udbetalng Ved samme treys, kan der vre mere end én sag, og antallet af dagpengeuger er derfor starre end antallet af fraversuger med dagpenge Dagpengene er 90 procent of hdtdg ndtegt, men kan alt kke overstge et maksmum Maksmumbelebet fastsattes of Skrngsstyrelsen og blev ndtl 1980 reguleret 2 gange árlgt efter den gennemsntlge tmelan hándverk og ndustr Fra 1980 én gang árlgt efter regulerngsprstallet for jul det foregáende ár Fra 1987 én gang rlgt med en procent, der fastsattes pá fnansloven Inklusve ved adopton og ved gravdtet Opgjort netto det en sag kun medregnes 1 gang uanset om der samtdg sker udbetalng tl den skrede og tl arbejdsgveren som refuson for udbetalt len 5 Fra 1 jul 1984 blev retten tl dagpenge ved fedsel udvdet fra 14 tl 20 uger, hvor de sdste 6 uger kan deles mellem forældrene Samtdg fk mend ret tl dagpenge ndtl 2 uger efter fedslen Fra 1 jul 1985 blev dagpengeperoden yderlgere folenget tl 24 uger og peroden, som forældrene kan dele udvdet tl 10 uger Statsfengslerl Indsatte rets leb Fengsel Hefte Forvarng Belegnng ved rets udgang Fengsel Hefte Andre former for frhedsstrat I Statstkken omfatter kke ndsatte arresthuse, Sandholm lejren og Kebenhavns fengsler 30

31 Socal skrng og retsvaesen Den borgerlge retspleje Borgerlge sager Forlgte og p2demte Fogedsager Begærnger om udiaeg, arrest og forbud Afholdte tvangsauktoner over fast ejendom Notaralforretnnger Tnglysnngsforretnnger Pante og skadeslesbreve fast ejendom Skftesager Sluttede konkursboer og tvangsakkorder Anmeldte betalngsstandsnnger Dedsboer Anmeldte og opklarede straffelovsovertrædelser Anmeldte straffelovsovertrædelser Sædelghedsforbrydelser Voldsforbrydelser Ejendomsforbrydelser Andre forbrydelser Indeks for anmeldte straffelovsovertraedelser Sædelghedsforbrydelser Voldsforbrydelser Ejendomsforbrydelser Andre forbrydelser Opklarede straffelovsovertraedelser Sædelghedsforbrydelser Voldsforbrydelser Ejendomsforbrydelser Andre forbrydelser Opklarede straffelovsovertraedelser Relatve tal pd at anmeldte Sædelghedsforbrydelser Voldsforbrydelser Ejendomsforbrydelser Andre forbrydelser Afgerelser pr Afgerelser pr ndbyggere Moend ndbyggere Kvnder I!1111!11111 f11111!111:1 1ï /1Mr/1 1/ I:G `ommum1 J r 2024 Or 2529 Or dr 15 Or og derover alt 4049 dr 5059 Or 60 6r og derover Afgerelser for straffelovsovertraedelser fordelt pb alder for moend MOIL 11Prom Plll Mows Or 1519 dr 2529 Or 3039 Or 15 Or og derover alt 4049 Or 5059 dr 60 Or og derover Afgerelser for straffelovsovertraedelser fordelt p6 alder for kvnder 31

32 Socal skrng og retsvaesen Antal afgerelser for straffelovsovertraedelser Pr hver aldersgruppe Mend (15 frog derover) ár árog derover Kvnder (15 ár og derover) ár ár og derover Afgjorte straffelovsovertraedelser Afgerelser for overtradelse af straffeloven aft Herat Bader' Mend Kvnder Tltalefrafald Mend Kvnder Betngede frhedsstraffe Hafte Mend Kvnder Faeroe! Mend Kvnder Strafudmálngen udsat Mend Kvnder Ubetngede frhedsstraffe Hafte Mend Kvnder Fangset Mend Kvnder Andre3 Mend Kvnder Frhedsstraffe bet og ubet aft Mend Sadelghedsforbrydelser Voldsforbrydelser ' Ejendomsforbrydelser Andre forbrydelser Uoplyst Kvnder Sadelghedsforbrydelser Voldsforbrydelser Ejendomsforbrydelser Andre forbrydelser Uoplyst Afgerelser, hvor sanktonen alene er bode Tallene omfatter 2 Domfaldelser, hvor straffen er des betnget, des ube 3 Omfatter tweet stedet for straf, mltare afgerelser, bedevedtageser og bededomme tnget, er paceret under ubetngede domfaldelser ungdomsfangsel, sarfangsel, arbejdshus, forvarng, skkerhedsforvarng og skkerhedsforanstaltnnger evrgt Ungdomsfangsel, sarfangsel, arbejdshus og skkerhedsforvarng bev afskaffet 1973 Fra 1979 tllge uoplyst anbrngese 32

33 Befolknngen fordeft efter ken og arbejdsstllng Antal personer Arbejdsmarked Hele befolknngen Mend Kvnder Uden for arbejdsstyrken Mend Kvnder I arbejdsstyrken Mend Kvnder Arbejdslesel Mend Kvnder Beskeftgede Mend Kvnder Deltdsbeskaftgede Mend Kvnder Erhvervsfrekvens ár2 78,9 78,8 79,2 79,2 79,9 80,5 80,9 81,2 81,0 80,3 Mend 86,8 86,0 85,8 85,7 85,8 85,9 86,0 85,9 85,5 84,6 Kvnder 70,9 71,5 72,4 72,7 73,8 74,9 75,7 76,3 76,4 75,9 Beskaftgelsesfrekvens Ara 73,1 71,9 72,1 71,7 73,0 74,7 75,5 75,7 74,2 73,6 Mend 80,6 78,5 78,5 78,2 79,6 81,3 81,5 81,2 79,2 78,4 Kvnder 65,5 65,3 65,7 65,1 66,3 68,0 69,3 70,2 69,0 68,6 1 Arbejdslese er opgjort som personer der sdste uge af november var fuldt ledge 2 Erhvervsfrekvensen angver antal per soner arbejdsstyrken procent of den samlede befolknng alderen 1666 ár Beskeftgelsesfrekvensen angver antal beskeftgede arbejdsstyrken procent af den samlede befolknng alderen r Beskeftgede personer Antal personer Landbrug mv Fremstllngsvrksomhed Bygge og anlegsvrksomhed Handel, restaurant og hotelvrksomhed Transportvrksomhed mv Fnanserngsvrksomhed Undervsnng, forsknng Sundhedsvesen mv, socalvesen mv Offentlge ydelser Tjenesteydelser evrgt Uoplyst erhverv I aft Landbrug mv Fremstllngsvrksomhed mv Bygge og anlegsvrksomhed Handel, restaurant og hotelvrksomhed Transportvrksomhed mv Fnanserngsvrksomhed Undervsnng, forsknng Sundhedsvesen mv, socalvesen mv Offentlge ydelser Tjenesteydelser evrgt Uoplyst erhvery Antal kvnder procent 26,7 26,5 30,6 30,5 10,6 10,7 45,6 45,7 23,1 23,3 47,2 47,9 59,5 59,6 85,9 84,8 44,7 46,8 49,1 48,8 64,3 64,8 26,2 30,3 10,7 45,6 23,7 47,3 59,5 84,3 46,2 48,7 54,6 26,1 30,4 10,7 45,5 23,8 47,3 58,5 84,1 45,8 48,9 57,4 26,2 30,8 10,2 45,6 23,7 47,8 58,7 84,9 46,2 49,2 58,9 26,2 31,2 10,2 45,4 24,3 47,6 59,4 85,1 47,0 48,7 46,0 26,2 31,9 10,3 45,7 25,0 47,8 59,5 85,3 47,9 49,0 49,8 25,6 32,2 10,6 45,8 25,7 47,9 59,6 85,3 48,2 49,1 61,5 25,5 31,9 11,3 45,8 26,5 47,7 60,8 84,9 47,1 49,7 63,7 25,1 32,0 11,2 46,1 26,9 47,4 59,4 84,7 47,0 49,6 62,8 I alt, 43,9 44,5 44,6 44,5 44,5 44,6 44,9 45,3 45,5 45,6 33

34 Arbejdsmarked Befoknrrgen ester arbejdsstllng Antal personer Selvstændge Medhjælpende ægtefæller Funktonærer Faglærte arbejdere Ikke faglærte arbejdere Beskæftgede lenmodtagere un a Arbejdslese Efterlensmodtagere, pensonster vrge uden for arbejdsstyrken lat Kvnder procent Selvstændge 15,9 16,2 17,1 Medhjælpende ægtefæller 99,7 99,5 99,4 Funktonærer _ 51,6 52,4 53,0 Faglærte arbejdere 5,8 6,0 6,2 Ikke faglærte arbejdere 50,8 51,3 50,6 Beskæftgede lenmodtagere un a 55,3 54,8 53,9 Arbejdslese 45,9 45,0 47,4 Efterlensmodtagere, pensonster 60,7 60,6 60,8 0vrge uden for arbejdsstyrken 57,1 56,5 56,0 I alt 50,7 50,7 50,7 17,9 18,5 19,3 20,3 20,8 21,3 21,3 99,2 98,9 98,6 98,3 98,0 97,9 97,8 53,0 53,2 53,8 54,1 54,6 54,7 54,5 6,3 6,4 6,6 7,0 7,2 7,4 7,4 50,0 50,1 49,7 50,1 50,4 50,6 50,8 52,3 51,6 50,2 49,2 49,2 49,2 49,0 50,4 54,4 59,2 58,3 56,0 53,3 53,4 60,8 61,2 61,2 61,2 61,4 61,4 61,4 55,8 55,1 54,7 54,4 54,0 53,5 53,1 50,7 50,8 50,7 50,7 50,7 50,7 50,7 Mlloner Mlloner Uden for arbejdsstyrken % Uden for arbejdsstyrken Arbejdslese Arbejdslese Beskoeftgede Beskoeftgede Mandlg befolknng, fordelt pö arbejdsstyrken (beskoeftgede og arbejdsl0se) og uden for arbejdsstyrken Kvndelg befolknng, fordelt pö arbejdsstyrken (beskaeftgede og arbejdslose) og uden for arbejdsstyrken

35 1990 Arbejdsmarkedets organsatoner Antal medlemmer Arbejdsmarked Landsorgansatonen Danmark Mend Kvnder Specalarbejderforbundet Handels og Kontorfunktonerernes Forbund Danmark Mend Kvnder Dansk Metalarbejderforbund Dansk Kommunalarbejder Forbund Mend Kvnder Kvndelgt Arbejderforbund Danmark Andre forbund under LO Mend Kvnder Hovedorgansatoner for tjenestemend og funktonærerl Fllesràdet for danske Tjenestemands og Funktonerorgansatoner Statsansattes Kartet Tjenestemandssektonen (COI) Fællesrepræsentatonen for danske Arbejdsleder og teknske Funktonerforennger _ Akademkernes Central organsaton Uden for fællesorgansatonerne Beskettgede hos medlemmer al Dansk Arbejdsgverforenng Arbejdere heraf: mend kvnder lerlnge og ungarbejdere Funktonerer Anm For er opgerelsen baseret pa antallet at medlemmer forbund, der pr 1 januar 1986 var tlsluttet hovedorgansatonen Det er kke tlfældet fra 1987 og frem, hvor endrnger medlemstal des kan skyldes en ndrng medlemstal for forbund, der var tlsluttet 1986, dels kan skyldes en tt eller afgang of forbund Fx skftede Socalpedagogernes Landsforbund med medlemmer 1986 fra FTF tt LO og Forenngen of Arbejdsledere med med lemmer blev 1986 ndmeldt Fællesreprsentatonen for danske Arbejdsledere og teknske Funktonerforennger, mens den tdlgere var med forbundene udenfor fællesorgansatonerne Ekskl Akademkernes Centralorgansaton 2 Omfatter kun medlemmer, der er lenmodtagere 3 Omfatter Bryggerarbejdernes Forbund, Centralforenngen for Stampersonel, Danmarks Aktve Handelsrej sende, Dansk Artst Forbund, Dansk Journalstforbund, Dansk Musker Forbund, Funktonærkartellet, Jernbaneforenngen, Jordbrugsteknkere Danmark, Krstelg Fag forenng, Krstelg Funktonær Organsaton, Prosa, Skor stensfejersvendenes Forbund, Semendenes Forbund Danmark, Teknkersammenslutnngen samt Teknsk Lands forbund 4 Skennede tal Arbejdsstandsnnger' Arbejdsstandsnnger med over 100 tabte arbejdsdage Berete ansatte Tabte arbejdsdage, tusnder 186,7 651,6 92,7 78,8 131, ,7 93,2 137,3 96,5 52,9 97,6 lomfatter arbejdsstandsnnger, der skyldes strejke eller lockout 35

36 Arbejdsmarked Regstrerede ledge fordelt pá ken Tusnder I alt Januar Februar Marts Aprl Maj Jun Jul August September Oktober November December Mnd Januar Februar Marts Aprl Maj Jun Jul August September Oktober November December Kvnder Januar Februar Marts Aprl, Maj Jun Jul August September Oktober November December Anm Tabellen omfatter hel og deltdsforskrede arbejdsleshedskassemedlemmer samt kke forskrede regstrerede ledge Fra Januar 1985 er som mánedstal anvendt tal fra den lebende mánedlge arbejdsleshedsstatstk, medens máneds Antal personer beret af ledghed fordelt steer ledghedsgrad 1980 Tusnder tallene for de foregáende ár er udarbejdet forbndelse med ársopgerelsen al ledgheden og ndeholder en ldt starre ajourferngsgrad al oplysnngerne I alt ,0010, ,1010, ,2010, , ,4010, ,5010, ,6010, ,7010, ,8010, ,9011, Gennemsntlg ledghedsgrad ' I alt 0,301 0,357 0,364 0,374 0,370 0,340 Mend 0,269 0,342 0,347 0,352 0,337 0,299 Kvnder 0,344 0,377 0,386 0,401 0,406 0, ,316 0,310 0,346 0,368 0,369 0,276 0,279 0,328 0,357 0,360 0,350 0,339 0,361 0,378 0,377 36

37 Arbejdsmarked Regstrerede ledge procent at arbejdsstyrken opdelt p ken ?w I alt 7,0 9,2 9,8 10,5 10,1 9,1 7,9 7,9 8,7 9,4 9,7 Januar 7,1 10,5 11,6 12,0 12,0 11,3 9,6 9,6 9,4 10,6 10,4 Februar 7,2 10,1 10,9 11,6 11,7 11,0 9,2 9,0 9,2 10,3 10,3 Marts 6,9 9,8 10,6 11,3 11,3 10,5 9,1 8,8 9,2 10,2 10,2 Aprl 6,5 9,3 10,0 11,1 10,6 10,1 8,2 8,2 8,8 9,8 9,7 Maj 5,9 8,6 9,4 10,2 9,7 8,7 7,2 7,4 8,0 9,2 9,1 Jun 5,8 8,1 8,6 9,6 9,2 8,1 6,8 6,9 7,8 8,8 8,9 Jul 5,9 7,6 8,3 9,1 8,8 7,6 6,6 6,6 7,6 8,5 8,8 August 6,6 8,3 8,9 9,8 9,4 8,2 7,1 7,1 8,2 9,1 9,4 September 6,9 8,7 9,3 10,0 9,4 8,0 7,0 7,2 8,2 9,0 9,3 Oktober 7,6 9,3 9,7 10,4 9,6 8,1 7,1 7,4 8,6 9,2 9,6 November 8,4 9,8 9,9 10,4 9,5 8,0 7,6 7,6 8,9 9,3 9,6 December 9,0 10,3 10,4 10,7 9,6 8,2 7,7 7,8 9,3 9,2 9,7 Mend 6,5 9,2 9,7 9,8 8,8 7,5 6,1 6,4 7,3 8,0 8,3 Januar 6,6 11,0 12,3 12,0 11,5 10,4 8,1 8,6 8,2 9,4 9,3 Februar 7,1 10,7 11,6 11,7 11,2 10,2 7,8 8,1 8,2 9,2 9,3 Marts 6,7 10,4 11,1 11,4 10,7 9,7 7,8 7,9 8,4 9,1 9,2 Aprl 6,0 9,5 10,2 11,0 9,6 9,0 6,7 7,0 7,8 8,5 8,5 Maj 5,1 8,5 9,2 9,6 8,4 7,0 5,3 5,8 6,6 7,6 7,7 Jun 5,0 7,9 8,3 8,9 7,7 6,1 4,8 5,2 6,2 7,2 7,4 Jul 5,1 7,3 8,0 8,3 7,4 5,8 4,7 5,1 6,1 6,9 7,3 August 5,9 7,9 8,5 8,6 7,8 6,2 5,0 5,4 6,5 7,3 7,7 September 6,1 8,1 8,6 8,7 7,5 5,8 4,9 5,3 6,5 7,3 7,7 Oktober 7,0 8,9 9,0 9,0 7,6 5,7 5,0 5,6 6,8 7,5 7,9 November 8,0 9,7 9,3 9,0 7,6 5,7 5,6 5,8 7,2 7,7 8,0 December 9,0 10,6 10,0 9,5 7,9 6,2 6,0 6,3 7,9 7,9 8,4 Kvnder 7,6 9,2 10,0 11,3 11,7 11,0 10,0 9,6 10,3 11,1 11,3 Januar 7,8 9,9 10,7 11,9 12,7 12,4 11,4 10,9 10,7 12,0 11,7 Februar 7,2 9,3 10,1 11,5 12,3 11,9 10,8 10,0 10,3 11,6 11,4 Marts 7,1 9,0 9,9 11,2 12,1 11,4 10,5 9,9 10,2 11,5 11,3 Aprl 7,1 9,0 9,9 11,2 11,7 11,3 10,0 9,6 10,0 11,3 11,1 Maj 6,9 8,8 9,5 10,8 11,4 10,7 9,5 9,3 9,7 10,9 10,7 Jun 6,8 8,4 9,0 10,6 11,1 10,4 9,3 8,9 9,6 10,7 10,6 Jul 6,9 7,8 8,7 10,1 10,4 9,7 8,8 8,5 9,2 10,3 10,5 August 7,5 8,7 9,5 11,1 11,3 10,4 9,4 9,0 10,1 11,2 11,4 September 7,9 9,3 10,1 11,6 11,5 10,6 9,5 9,3 10,1 11,1 11,2 Oktober 8,4 9,7 10,5 12,0 11,9 10,8 9,6 9,5 10,7 11,3 11,5 November 8,9 10,0 10,8 12,1 11,6 10,6 10,0 9,7 11,0 11,1 11,3 December s 9,0 10,1 10,9 12,0 11,6 10,5 9,8 9,5 11,0 10,7 11,2 Anm Ved beregnng of arbejdsleshedsprocenten Torhold tl serede arbejdsstyrkestatstk om arbejdsstyrken alderen arbejdsstyrken er anvendt oplysnnger fra den regsterba 1666 Ar, senest for november 1988 Antal tusnder of arbejdsstyrken Antal tusnder uu ,r o 15 Kvnder lin Alkk5ó5 12 _ I / Mound I f Forskrede ledge 500 MIEN' 110 J1, Kvnder procent of 11 antal forskrede 450 mmllor m low I MI 80 Moend Regstrerede ledge 8 procent of 7 70 arbejdsstyrken % Regstrerede ledge 200 E FM',CM Forskrede ledge Antal regstrerede ledge og ledghedsprocenter specfceret p6 ken 0 0 BO Antal regstrerede ledge, antol forskrede ledge og ledghedsprocenter 0 37

38 Arbejdsmarked Regstrerede ledge fordelt pá kon og aldersgrupper Tusnder I att Under 20 Ar Ar Ar ár Ar r Ar og derover Mend Under 20 Ar ár Ar ár Ar r ár og derover Kvnder Under 20 Ar Ar Ar Ar r ár Ar og derover af arbejdsstyrken I aft 7,0 9,2 9,8 10,5 10,1 9,1 7,9 7,9 8,7 9,4 9,7 Under 20 ár 6,2 7,8 8,1 8,4 7,5 4,5 3,3 3,1 3,5 3,8 3, Ar 13,0 16,7 17,3 17,8 16,1 13,7 11,2 11,2 12,5 13,3 13, ár 8,2 11,1 12,0 13,3 13,2 12,2 10,7 10,6 11,6 12,6 12, Ar 4,8 6,6 7,2 7,9 7,7 7,2 6,3 6,4 7,1 7,6 7, Ar 4,9 6,7 7,2 7,8 7,6 6,9 6,0 6,0 6,5 7,4 7, Ar 6,2 8,1 8,8 9,5 9,6 9,1 8,4 8,7 9,4 10,1 10,6 60 Ar og derover 5,3 6,0 6,8 5,9 6,0 6,9 6,5 6,8 7,5 8,4 8,9 Mend 6,5 9,2 9,7 9,8 8,8 7,5 6,1 6,4 7,3 8,0 8,3 Under 20 Ar 4,4 6,0 6,2 6,2 5,3 3,1 2,4 2,3 2,6 3,0 3, Ar 11,1 15,8 16,1 15,8 12,9 10,3 8,3 8,9 10,4 11,3 11, r 7,8 11,4 12,0 12,4 11,2 9,6 7,8 8,2 9,3 10,3 10, Ar 4,8 7,0 7,5 7,8 7,1 6,3 5,1 5,5 6,3 6,9 7, Ar 4,9 7,2 7,7 7,9 7,3 6,2 4,9 5,1 5,6 6,4 7, Ar 6,2 8,7 9,2 9,6 9,3 8,1 6,8 7,1 7,7 8,3 8,7 60 Ar og derover 5,6 6,6 7,5 6,3 6,4 6,8 5,9 6,0 6,6 7,3 7,4 Kvnder 7,6 9,2 10,0 11,3 11,7 11,0 10,0 9,6 10,3 11,1 11,3 Under 20 Ar 8,5 10,1 10,5 11,3 10,3 6,2 4,5 4,0 4,4 4,8 4, ár 15,1 17,6 18,5 20,0 19,6 17,3 14,5 13,9 14,9 15,6 15, ár 8,7 10,7 12,0 14,3 15,3 15,1 13,9 13,1 14,0 15,0 15, Ar 4,8 6,1 6,8 7,9 8,3 8,2 7,6 7,3 8,0 8,4 8, ár 4,9 6,0 6,6 7,6 8,0 7,9 7,3 7,1 7,6 8,4 9, Ar 6,2 7,4 8,2 9,3 10,2 10,5 10,5 10,8 11,5 12,4 13,0 60 Ar og derover 4,8 4,9 5,4 5,3 5,4 7,1 7,6 8,2 9,2 10,4 11,6 Anm Aldersgrupperngen af de ledge er fra 1985 baseret pá alderen ultmo Aret mod tdlgere medo Aret 38

39 Arbejdsmarked Regstrerede ledge fordelt pá amter mv Tusnder I alt Hovedstadsregonen Kebenhavns Kommune Frederksberg Kommune Kebenhavns Amt Frederksborg Amt Rosklde Amt VestsjæIlands Amt Storstrems Amt Bornholms Amt Fyns Amt Senderjyllands Amt Rbe Amt Vejle Amt Rngkebng Amt Arhus Amt Vborg Amt Nordjyllands Amt al arbejdsstyrken I alt 7,0 9,2 9,8 10,5 10,1 9,1 7,9 7,9 8,7 9,4 9,7 Hovedstadsregonen 5,2 6,7 7,4 8,4 8,4 7,6 6,7 6,5 7,2 8,0 8,4 Kebenhavns Kommune 7,8 9,8 10,9 12,3 12,7 11,9 10,7 10,3 11,3 12,2 12,5 Frederksberg Kommune 5,2 7,4 8,3 9,2 9,3 9,0 8,2 8,0 8,8 9,7 10,1 Kebenhavns Amt 4,1 5,4 5,8 6,7 6,6 6,0 5,2 5,1 5,7 6,5 6,8 Frederksborg Amt 4,2 5,7 6,4 7,5 7,2 6,3 5,2 5,1 5,5 6,2 6,6 Rosklde Amt 4,2 5,8 6,3 6,9 6,4 5,8 4,9 4,9 5,6 6,5 7,0 VestsjæIlands Amt 7,4 10,5 11,3 12,1 11,6 10,4 8,9 8,9 10,0 10,8 10,8 Storstrems Amt 7,3 9,7 10,7 12,4 12,5 10,8 9,8 10,1 10,8 11,3 11,3 Bornholms Amt 7,0 8,2 8,5 9,7 9,6 9,2 7,9 7,5 9,1 9,8 9,9 Fyns Amt 8,7 11,1 11,6 12,1 11,8 10,8 9,8 10,2 10,7 11,2 11,1 Senderjyllands Amt 6,1 9,4 10,6 10,8 10,3 9,5 8,4 8,1 8,8 9,3 9,5 Rbe Amt 7,8 9,9 10,1 10,8 10,7 9,5 7,8 7,6 8,8 9,3 9,0 Vejle Amt 7,5 10,4 11,0 11,1 10,1 8,8 7,3 7,5 8,0 8,8 9,3 Rngkobng Amt 7,1 9,5 9,4 9,2 8,0 6,9 5,5 5,6 6,7 7,6 7,6 Arhus Amt 8,0 10,2 10,7 11,4 10,9 9,8 8,6 8,7 9,5 10,2 10,5 Vborg Amt 7,7 10,4 10,5 10,6 9,6 8,4 6,7 6,7 7,7 8,5 8,5 Nordjyllands Amt 10,0 12,6 13,1 13,8 13,3 11,8 10,2 10,3 11,1 12,2 12,8 Anm Den geografske opdelng er baseret pá personernes bopæl Ledge med bopml uden for Danmark eller med uoplyst bopæl er medregnet alt tallene Antal tusnder 800 Ledghedsgrad 08 Antal tusnder Antal bert af ledghed I / 00 Anta regstrerede ledge Gennemsntlg ledghedsgrad 1o r o Antal regstrerede ledge samt antal personer berort of ledghed og dsses gennemsntlge ledghedsgrad , ,4 0, ,7 0,8 0,9 1,0 Ledghedsgrad Antal personer bereft of ledghed fordelt efter ledghedsgrad

40 3,8 tabellen Arbejdsmarked Arbejdsloshedsforskrede ledge Antal procent af forskrede forskrede Tusnder Samtlge arbejdsleshedskasser 9,9 12,3 12,4 13,0 12,4 11,1 9,6 9,5 10,3 10,9 11, Akademkere 7,9 8,6 8,4 8,9 9,8 9,1 8,0 7,4 7,6 8,0 8, Arbejdsledere og værkstedsfunktonærer 3,2 4,3 4,5 4,5 4,5 3,8 3,0 3,2 3,7 3,7 3, Beklædnngs og tekstlarbejdere 19,1 22,1 19,3 18,9 16,2 15,1 14,4 15,8 19,0 19,8 18, Bogbnder og paprvarearbejdere _ 11,2 16,5 13,3 12,6 10,2 8,3 7,1 7,5 8,5 9,0 8,4 9 8 Bogtrykfaget 5,4 7,7 11,3 12,3 9,9 7,8 4,6 4,0 5,5 8,5 11, Danmarks aktve handelsrejsende 5,9 6,0 5,9 5,0 4,6 3,8 3,8 4,6 5,6 5, Danske nærngsdrvende 5,0 5,2 4,6 4,5 4,3 4,7 4,1 4,2 4,7 6,8 7, Danske sygeplejersker 0,1 0,1 0,2 0,3 0,0 0,3 0,3 0,5 0,7 0,9 44 Danske teknkere 8,3 11,7 12,8 13,6 12,3 10,1 8,3 9,2 10,9 12,4 13, Elfaget 6,6 12,7 13,6 12,3 9,1 4,8 2,1 2,1 2,9 4,2 5, Frmafunktonærer 5,0 5,7 5,7 6,1 5,8 4,6 3,8 4,0 5,0 6,4 7, Folkeskolelærere 9,7 7,7 6,3 5,9 6,9 8,0 20 Forebyggende berneforsorg 10,2 11,2 11,9 14,9 16,4 15,9 14,9 13,9 13,7 13,7 13, Funktonærer 6,7 7,9 8,1 10,3 10,1 8,9 7,8 7,6 8,6 9,9 9, Funktonærer og tjenestemænd 5,6 6,1 6,4 7,7 8,4 7,7 7,1 6,7 6,8 7,0 7, Handels og kontorfunktonærer 8,5 10,2 11,1 12,4 12,4 11,6 10,2 9,7 10,3 11,7 11, Huslge arbejdere 8,6 9,7 10,9 13,2 14,0 13,5 12,6 11,8 12,6 12,5 11, Ingenerer 2,6 3,4 4,1 4,2 3,3 2,6 2,5 3,2 4,0 4,8 5, Kommunalarbejdere 4,0 4,8 5,6 7,3 8,1 7,7 7,0 6,4 6,7 7,4 7, Krstelg Akasse 8,0 9,5 9,3 9,7 9,2 9,3 9,4 9,3 10,6 11,2 11, Kvndelge arbejdere > 16,6 20,1 20,5 21,7 22,1 20,7 19,4 18,7 19,8 20,0 19, Magstre 11,3 11,8 12,2 13,6 15,3 14,5 13,8 11,4 10,7 10,2 10, Malersvende 14,6 18,3 17,8 18,1 13,0 8,6 5,5 6,1 8,0 9,9 11, Metalarbejdere 6,9 11,0 11,2 12,4 10,7 7,4 5,9 7,0 7,7 7,9 7, Murerfaget 24,0 32,8 31,2 28,1 20,9 20,0 12,7 16,8 18,6 20,8 22, Nærngs og nydelsesmddelarbejdere 8,6 11,0 12,4 12,7 11,2 10,6 8,4 8,5 9,7 10,4 10, Restauratons og bryggerarbejdere 15,3 17,4 17,3 19,0 18,9 19,7 18,1 17,3 19,3 21,7 21, Selvstndge erhvervsdrvende 4,8 5,2 6,1 6,1 6,1 4,8 4,2 4,1 4,4 5,5 5, Snedker og temrerfaget 14,2 20,8 20,1 17,8 13,1 10,7 6,7 8,5 11,4 12,9 13, Specalarbejdere 15,3 21,2 21,4 21,5 19,9 17,9 15,4 16,3 17,6 18,5 18, Statstjenestemaend og Teleforbundet 3,1 2,5 2,5 2,4 2,2 2,1 1,8 26 Trændustrarbejdere 12,3 18,2 18,7 17,0 14,1 12,5 10,0 10,9 12,3 12,5 12, Anm Arbejdsleshedsprocenten er beregnet alene for de med Specfkatonen af de enkelte arbejdsleshedskasser lemmer, der var forskrede ved Arets slutnng, dvs eksklusve omfatter kke samtlge arbejdsleshedskasser medlemmer udtrádt af forskrngen lebet af Aret Arbejdsleshedsforskrede Tusnder I aft Heltdsforskrede Deltdsforskrede Mend Heltdsforskrede Deltdsforskrede Kvnder Heltdsforskrede Deltdsforskrede af arbejdsstyrken I alt 62,4 64,6 66,6 67,8 68,7 68,5 68,9 69,4 70,5 69,2 69,7 Heltdsforskrede 54,7 56,2 57,9 59,3 60,5 60,7 61,6 62,4 63,8 63,1 64,1 Deltdsforskrede 7,7 8,4 8,7 8,5 8,2 7,8 7,3 7,0 6,7 6,1 5,6 Mend 64,7 64,7 66,5 67,2 67,8 67,1 67,3 67,7 68,7 66,4 66,3 Heltdsforskrede 64,4 64,4 66,1 67,0 67,6 66,9 67,1 67,5 68,5 66,2 66,1 Deltdsforskrede 0,3 0,3 0,4 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 Kvnder 59,5 64,6 66,7 68,5 69,7 70,0 70,7 71,5 72,6 72,4 73,5 Heltdsforskrede 42,6 46,3 48,1 50,2 52,1 53,5 55,1 56,6 58,4 59,5 61,7 Deltdsforskrede 16,9 18,3 18,6 18,3 17,6 16,5 15,6 14,9 14,2 12,9 11,8 Anm Tabellen vedrerer medlemmer at de statsanerkendte arbejdsloshedskasser ultmo Arene og er for 1980 nklusve, men for Arene derefter eksklusve efterlensmodtagere Antallet of efterlensmodtagere var ultmo 1980 ca Ved beregnngen of de arbejdsleshedsforskrede procent of arbejdsstyrken er anvendt oplysnnger fra den regsterbaserede arbejdsstyrkestatstk om arbejdsstyrken alderen Ar, senest for november 1988 erne for heltds og deltdsforskrede er beregnet Torhold tl den samlede arbejdsstyrke (16 66 Ar), henholdsvs den samlede mandlge og den samlede kvndelge arbejdsstyrke 40

41 Indkomst og formue Gennemsntlg personndkomst Hojeste husstandsndkomst ordnet kr etter kon og alder Tusnde kroner tendedele efter stgende ndkomst Tusnde kroner 1980 kr Arets kr (Declerll 1980kr Arets kr I alt Enlg mand mlu born 10 pct har ndkomst pa hejest Ar pct har ndkomst pa hejest 2024 ár pct har ndkomst pa hejest pct har ndkomst pá hojest Ar pct har ndkomst pa hejest Ar pct har ndkomst pa hejest pct har ndkomst pa hejest pct har ndkomst pa hejest Ar Ar pct har ndkomst pa hojest ár Nedre kvartll Ar Ovre kvartll Ar Gn koeffcent2 0,34 0,34 0,35 0,35 Over 74 Ar Enlg kvnde mlu born Mend pct har ndkomst pa hejest Ar pct har ndkomst pa hejest pct har ndkomst pa hejest Ar pct har ndkomst pa hejest Ar pct har ndkomst pa hejest Ar pct har ndkomst pa hejest Ar pct har ndkomst pa hejest ár pct har ndkomst pa hejest Ar pct har ndkomst pa hejest Ar Nedre kvartll Ar Ovre kvartll Ar Gn koeffcent2 0,32 0,31 0,32 0, Ar To voksne al forskellgt ken mlu born Over 74 ár pct har ndkomst pa hejest Kvnder pct har ndkomst pa hejest ár pct har ndkomst pa hejest Ar pct har ndkomst pa hejest pct har ndkomst pa hejest Ar pct har ndkomst pá hejest Ar pct har ndkomst pá hejest pct har ndkomst pa hejest ár pct har ndkomst pa hejest Ar Nedre kvartll Ar Ovre kvartll ár Gn koeffcent2 0,27 0,27 0,28 0, r Ar ' Se ordforklarngen under Fraktl 2 Se ordforklarngen Over 74 Ar Anm Indkomsterne er deflateret med forbrugerprsndekset Gennemsntlg husstandsndkomst kr etter husstands Tusnde kroner Hojeste personndkomst 1980 kr sammensetnng 1980 kr Arets kr, ordnet tendedele efter stgende Tusnde kroner ndkomst (Declerl) 1980 kr Arets kr Enlg mand Uden born pct har ndkomst pá hejest Med 1 barn pct har ndkomst pá hejest Med 2 born pct har ndkomst pá hejest Med 3 born pct har ndkomst pá hejest Med 4 eller fere born pct har ndkomst pá hejest pct har ndkomst pa hejest Enlg kvnde pct har ndkomst pá hejest Uden born Med 1 80 pct har ndkomst pá hejest barn pct har ndkomst pa hejest Med 2 barn Nedre kvartll Med 3 barn Ovre kvartll Med 4 eller fere barn Gn koeffcent2 0,41 0,40 0,40 0,40 To voksne of forskellgt ken Uden born Anm Indkomsterne er deflateret med forbrugerprsndekset 1 Se ordforklarngen under Fraktl Med 1 barn Se ordforklarngen Med 2 born Med 3 born Med 4 eller fere born

42 Indkomst og formue Hojeste husstandsndkomst mnus skat mv ordnet tendedele efter Tusnde kroner stgende ndkomst (Decler') 1980 kr Arets kr Enlg mand m/u born 10 pd har ndkomst pá hejest pct har ndkomst pá hejest pct har ndkomst pá hejest pct har ndkomst pá hejest pct har ndkomst pá hejest pct har ndkomst pá hejest pct har ndkomst pa hejest pct har ndkomst pá hejest pct har ndkomst pá hejest Nedre kvartll vre kvartll Gn koeffcent2 0,26 0,25 0,26 0,26 Enlg kvnde m/u born 10 pct har ndkomst pá hejest, pct har ndkomst pá hejest Hejeste husstandsformue ordnet tendedele efter stgende formue Tusnde kroner (Decler') 1980 kr Arets kr Enlg mand m/u born 10 pct har formue pa hejest =27 =29 =53 =84 20 pct har formue pa hejest =3 =3 =17 =29 30 pct har formue pa hejest 0 0 =4 =6 40 pct har formue pa hejest _ pct har formue pa hejest pct har formue pá hejest pct har formue pá hejest pct har formue pa hejest pct har formue pa hejest Nedre kvartll 0 0 =9 =15 0vre kvartll Enlg kvnde m/u born 10 pct har formue pa hejest =6 =7 =17 =28 20 pct har formue pa hejest 0 1 =2 =3 30 pct har formue pá hejest pct har formue pá hejest pct har ndkomst pá hejest pct har ndkomst pá hejest pct har formue pá hejest pct har ndkomst pá hejest pct har formue pá hejest pct har ndkomst pá hejest pct har formue pá hejest pct har ndkomst pá hejest _ pct har formue pá hejest pct har ndkomst pá hejest pct har formue pá hejest Nedre kvartl' pct har ndkomst pá hejest vre kvartll Nedre kvartl' vre kvartll To voksne of forskellgt ken m/u born 10 Gn koeffcent2 0,23 0,22 0,22 0,22 pct har formue pá hejest =57 =60 =126 = pct har formue pá hejest =6 =5 =48 =80 To voksne of forskellgt ken m/u born 30 pct har formue pá hejest =9 =14 10 pct har ndkomst pa hejest pct har formue pá hejest pct har ndkomst pa hejest pct har formue pa hejest pct har ndkomst pá hejest pct har formue pá hejest pct har ndkomst pá hejest pct har formue pá hejest pct har ndkomst pá hejest pct har formue pa hejest pct har ndkomst pá hejest pct har formue pá hejest pct har ndkomst pá hejest Nedre kvartl' _ 2 3 =25 =42 80 pct har ndkomst pá hejest vre kvartl' pct har ndkomst pá hejest ' Se ordforklarngen under Fraktl Nedre kvartl' vre kvartll Gn koeffcent2 0,23 0,23 0,23 0,23 1 Se ordforklarngen under Fraktl 2 Se ordforklarngen Gennemsntlg husstandsndkomst mnus skat mv 1980 kroner efter Tusnde kroner husstandssammenstnng 1980kr Arets kr Enlg mand Uden born Med 1 barn Med 2 born Med 3 born Med 4 eller fere born Enlg kvnde Uden born Med 1 barn Med 2 born Med 3 born Med 4 eller fere born To voksne al forskellgt ken Uden born S Med 1 barn ' Med 2 born Med 3 born Med 4 eller fere born Tusnd C 1980kr J Husstandsndkomst 9 decl Medan 1 decl Husstandsndkomst mnus Skat mv Tuand 1988kr Fordelngen of husstandsndkomst for husstonde med to voksne of forskellgt ken m/u born '

43 31,9 Arbejderlon ndustr og hándværk mv Lon, forbrug og prser Antal omfattede af statstkken angvet tusnder Faglærte arbejdere 82,6 78,2 77,7 75,4 79,2 84,3 85,7 83,7 82,9 82,4 Ikkefaglærte mandlge arbejdere 116,2 105,7 104,9 101,9 108,8 116,4 119,2 114,8 110,9 108,2 Ikkefaglærte kvndelge arbejdere 51,9 51,4 52,0 51,5 54,4 58,0 59,5 58,4 56,8 57,0 Samtlge arbejdere 250,8 235,3 234,6 228,8 242,5 258,7 264,4 257,0 250,7 247,5 Antal arbejdstmer alt omfattet al statstkken angvet mlloner Faglærte arbejdere 143,5 132,2 134,2 132,8 138,1 141,5 150,0 142,6 141,1 137,5 Ikkefaglærte mandlge arbejdere 194,6 174,8 174,4 172,6 181,7 186,9 199,6 186,6 179,7 173,7 Ikkefaglærte kvndelge arbejdere 70,1 68,4 70,1 70,2 73,9 76,7 81,7 79,0 77,2 77,1 Samtlge arbejdere 408,2 375,4 378,7 375,6 393,7 405,1 431,3 408,2 398,0 388,3 Akkordtmer angvet procent Faglærte arbejdere 32,7 33,4 33,3 32,0 30,9 32,3 33,8 32,3 32,4 32,3 Ikkefaglærte mandlge arbejdere 30,8 31,0 30,9 30,8 30,1 30,1 31,1 30,9 30,3 29,8 Ikkefaglærte kvndelge arbejdere 32,4 31,3 31,3 30,6 29,3 29,5 29,0 29,5 29,5 Samtlge arbejdere 31,7 32,1 31,8 31,3 30,5 30,7 31,7 31,0 30,9 30,6 Tmefortjeneste (nkltllæg bortset fra overtds tllæg og sygedagpenge) angvet kroner Faglærte arbejdere 65,3 70,8 78,2 83,1 87,1 91,6 97,3 106,8 113,1 117,4 Ikkefaglærte mandlge arbejdere 57,5 62,9 69,5 74,2 78,0 81,6 85,8 94,0 100,0 104,1 Ikkefaglærte kvndelge arbejdere 52,0 56,7 62,2 66,7 70,0 72,8 75,7 82,5 88,0 92,2 Samtlge arbejdere 59,3 64,5 71,3 76,0 79,7 83,4 87,9 96,3 102,3 106,5 Arlg stgnng tmefortjeneste, angvet procent Faglærte arbejdere 11,5 8,3 10,6 6,3 4,7 5,1 6,3 9,7 5,9 3,8 Ikkefaglærte mandlge arbejdere 11,3 9,4 10,6 6,8 5,0 4,7 5,1 9,6 6,4 4,0 Ikkefaglærte kvndelge arbejdere 10,9 9,0 9,8 7,2 4,9 4,0 3,9 9,0 6,7 4,8 Samtlge arbejdere 11,3 8,8 10,4 6,6 4,8 4,7 5,4 9,5 6,3 4,0 Anm De anferte tmefortjenester er opgjort som summarske delngen pá faggrupper og ph arbejdere hovedstaden og gennemsnt, dvs at de pávrkes af ændrnger beskæftgel provnsen sens fordelng pá grupper med forskellgt lennveau, fx for Klde: Dansk Arbejdsgverforenngs lenstatstk Lon for heltdsbeskæftgede tunktonærer den prvate sektcr Antal omfattede at statstkken angvet tusnder Mandlge funktonrer 82,1 83,9 161,2 173,4 180,5 187,0 196,6 200,7 207,7 209,6 213,2 Kvndelge funktonrer 25,0 25,3 69,8 76,0 83,0 89,8 98,8 108,0 115,6 118,9 123 Samtlge funktonærer 107,1 109,1 230,9 249,4 263,4 276,7 295,4 308,7 323,3 328,5 336,2 Len september angvet kroner Mandlge funktonrer Nedre kvartl Medan, vre kvartl Kvndelge funktonrer Nedre kvartl Medan vre kvartl Samtlge funktonærer Nedre kvartl Medan vre kvartl Arlg stgnng mánedslenl angvet procent Mandlge funktonærer Nedre kvartl 9,7 11,4 11,1 5,9 4,9 6,1 5,6 7,7 5,2 3,9 4,2 Medan 9,8 11,4 11,8 6,1 5,1 6,1 5,6 7,2 5,9 3,7 4,5 0vre kvartl 9,6 11,4 11,2 6,8 5,5 6,5 6,3 8,5 6,1 4,0 4,2 Kvndelge funktonærer Nedre kvartl 9,7 12,1 15,1 6,8 4,9 4,2 3,3 7,0 5,8 4,0 3,8 Medan 10,0 12,1 14,5 7,1 5,3 5,8 4,6 6,7 5,5 4,3 4,2 0vre kvartl 10,4 11,8 14,1 7,6 6,0 6,0 4,8 7,2 6,1 4,6 4,4 Samtlge funktonærer Nedre kvartl 9,6 11,6 13,6 6,6 5,0 4,8 3,9 7,2 5,0 3,9 3,8 Medan 9,4 11,9 13,0 6,0 5,3 5,6 4,8 7,3 5,6 4,3 3,8 0vre kvartl 9,5 11,4 12,1 6,3 5,5 6,1 5,5 7,3 6,2 4,2 4,4 Rettelse: I árene 1984, 1985 og 1986 er antal ansatte rettet tl kun at omfatte heltdsbeskæftgede funktonærer, mod tdlgere ogsá at omfatte lærlnge, elever og deltdsansatte Anm Statstkken omfatter ndtl 1982 tunktonærer hos medlemmer af Dansk Arbejdsgverforenng, omfattet af overenskomsten mellem DA og HK eller med mere end 10 funktonærer Fra 1982 omfatter den derudover funktonærer frmaer uden for DA nden for omráderne engros og detalhandel, samt en række andre tjenesteydende erhverv (bla banker, sparekasser og forskrngsselskaber) med 20 eller bdrag tl ATP og eventuelle andre pensonsordnnger er fere lenmodtagere ndregnet Sden 1983 er yderlgere suppleret med funktonærer fr I For árene 1982 tt og med 1986 er stgnngerne udemaer uden for DA nden for omráderne bygge og anlæg og lukkende beregnet pá grundlag of oplysnnger fra frmaer, aemstllngs resonated med 50 eller fere lenmodtagere der ndberettede págmldende og forudgáende Jr Som lenbegreb er anvendt mánedslen tllagt en tolvtedel af Klde: Dansk Arbejdsgverforenngs lenstatstk Fra og med udbetalt tanteme, gratale, bonus, provson seneste regn 1982 Statstkservce»Len og ndkomststatstk«skabsár eller de seneste 12 máneder forud for tællngen Den særlge feregodtgerelse lgesom funktonærens eget 43

44 Lon, forbrug og prser Len for offentlgt ansatte Gennemsntlg samlet árslen Statsansatte Tusnde kroner Tjenestemaend mv alt 121,3 131,6 143,9 159,0 168,5 172,3 181,3 188,8 202,9 214,0 220,4 heraf mend 123,5 134,0 146,6 161,9 171,8 175,7 184,6 192,0 206,8 218,5 225,7 heraf kvnder 107,3 116,2 127,8 142,0 150,2 154,5 164,2 171,6 184,2 194,5 199,7 Overenskomstansatte alt 113,9 123,1 134,6 152,9 162,5 169,8 175,7 182,2 196,1 209,6 216,3 heraf mend 118,1 128,6 141,3 160,3 170,4 177,6 185,2 192,5 208,6 223,7 230,6 heraf kvnder 103,9 110,5 120,0 137,0 146,2 153,0 156,4 161,9 174,1 184,9 191,9 Samtlge ansatte alt 117,9 128,1 139,9 156,4 165,7 171,2 178,9 186,1 200,3 212,3 218,8 heraf mend 121,3 132,0 144,6 161,3 171,0 176,5 184,9 192,3 207,6 220,5 227,6 Herat kvnder _ 104,9 112,8 123,1 138,9 147,8 153,6 159,5 166,0 178,4 189,2 195,3 Kommunaft ansatte Tjenestemend mv alt 121,5 131,4 144,8 161,1 169,2 173,9 180,1 187,0 201,8 214,0 heraf mend 130,0 139,7 154,0 170,5 178,6 183,9 191,1 198,9 214,6 227,9 heraf kvnder 109,9 119,9 132,6 148,6 157,4 162,0 167,7 173,8 188,0 200,1 Overenskomstansatte alt 105,2 113,8 122,0 141,9 152,1 157,1 162,0 166,9 179,8 191,0 heraf mend 119,4 127,6 137,6 158,1 168,9 175,0 186,7 182,9 198,3 211,6 heraf kvnder 96,0 105,4 113,0 131,5 141,5 146,4 152,1 156,3 168,2 179,0 Samtlge ansatte aft 109,7 118,6 129,0 145,4 154,8 159,5 165,3 170,8 185,8 198,2 Heraf mend 124,6 134,1 146,7 163,8 172,6 178,2 183,2 190,1 205,9 219,5 heraf kvnder 96,4 105,5 115,0 130,6 140,6 145,4 151,5 156,3 170,7 183,3 Anm 1 Lenstatstkken er baseret pá mánedslennede, der har veret beskeftget pá Fuld td hele áret Anm 2 Den samlede ardor omfatter ethvert beleb, der forbndelse med hovedstllngen er udbetalt den ansatte, dvs den ansattes grundlen, dverse tlleg, godtgerelse for al holdte udgfter, dog bortset fra rejsegodtgerelse og lgnende Eget bdrag tl pensonsordnng ndgár sáledes ogsá Forbrug tl konsum of nogle vgtge narngsmdler 1980 Konsummk og slde mv Mlloner klo Sedmelk, mn 3,5% fedt, alt 409,3 404,2 398,9 389,5 321,4 295,3 281,8 268,3 256,5 241,9 231,0 heraf: Autorseret salg 334,3 329,2 323,9 314,5 246,4 220,3 206,8 193,3 181,5 166,9 156,0 Producentforbrug og drekte salg' 75,0 75,0 75,0 75,0 75,0 75,0 75,0 75,0 75,0 75,0 75,0 Letmelk, 1,51,8% fedt 157,5 171,5 185,7 196,5 245,1 250,5 255,8 261,8 269,4 281,0 289,0 Skummetmelk 62,1 63,2 64,5 66,7 78,6 73,9 70,5 67,3 66,0 67,3 64,8 Kernemelk 50,3 50,4 51,8 50,2 46,0 43,0 42,9 39,2 39,1 39,1 35,6 Ymer, tykmalk ol 31,5 31,1 32,4 36,4 40,3 38,6 37,6 36,6 35,9 36,5 35,7 Yoghurt (alle typer)2 47,2 45,7 47,1 51,1 48,7 41,0 42,2 42,9 39,8 40,6 40,3 Kakaomelk og skummetmelk 32,7 30,9 32,0 25,2 27,2 27,6 29,4 29,5 30,4 28,8 26,9 Andre konsummelkprodukter3 11,5 10,6 10,7 8,3 6,5 3,7 4,3 3,8 4,9 5,1 5,2 Flade (nkl creme frache) alt 37,3 37,6 38,7 39,4 41,4 42,3 44,1 45,5 46,7 47,1 47,3 heraf: Pskeflode 25,6 25,3 25,5 25,9 27,1 27,2 28,3 28,8 29,6 29,2 29,2 Fedtstoffer Smer 43,0 40,1 40,2 39,3 40,3 36,8 37,0 36,7 35,4 32,5 29,8 Margarne 86,1 87,9 94,8 86,3 85,7 82,7 84,4 86,3 87,0 80,9 76,7 Okse og svnefedt 25,3 28,0 9,2 14,0 12,0 11,2 2,4 9,8 21,3 29,1 33,4 Ost Æg Ked 55,4 69,1 55,7 70,5 55,1 71,7 Okse og kalveked4 73,3 69,2 56,1 58,0 67,5 72,7 85,6 81,1 87,1 98,4 96,8 Spselge bprodukter af kveg4 11,8 11,1 10,3 10,0 10,0 10,0 14,6 14,0 12,0 13,3 13,4 Svneked 228,2 258,9 250,4 261,7 270,7 290,0 325,3 340,4 337,6 331,3 329,8 Spselge bprodukter af svn 31,0 22,5 24,4 25,0 23,4 25,8 27,9 29,6 30,2 31,2 31,1 Fjerkreked 41,9 43,8 48,8 51,3 51,6 55,7 59,6 60,4 60,2 60,3 59,6 Hestekod 2,3 1,9 1,2 1,0 1,0 0,9 0,8 0,8 1,0 1,0 1,0 Fare og lammeked 2,0 2,6 2,4 2,2 2,7 2,9 3,2 3,8 4,1 4,4 4,9 Vldt 2,8 2,6 2,9 2,9 2,6 2,9 3,0 2,8 3,4 3,2 3,2 Mel og gryn mv Hvedemel 210,7 219,1 216,7 216,9 224,0 230,5 231,4 243,0 229,3 224,2 236,1 Rugmel 99,5 103,3 103,5 102,9 113,8 118,4 108,8 109,3 99,9 101,5 94,4 Havregryn 12,4 11,6 10,9 11,0 11,0 11,5 9,9 9,7 9,6 6,1 7,8 Mel og gryn evrgts 30,4 29,0 28,6 31,8 33,3 34,5 37,9 38,6 40,0 43,7 43,6 Sukker 215,6 215,7 220,1 217,5 202,6 203,7 201,4 201,8 191,2 184,0 192,2 Kartofler (ekskl prvatavl) 350,3 350,1 348,5 354,3 331,0 332,0 332,0 328,4 330,6 332,2 332,9 1 Omfatter producenternes forbrug tl konsum af egen produkton samt salget drekte tl forbrugere (staldderssalget) 2 Fra 1985 nkl yoghurtmelk, der ndtl 1984 ndgár»andre konsummelkprodu ktera ' 56,6 72,3 62,7 73,9 58,1 75,2 3 Indtl 1984 nkl yoghurtmelk, der fra 1985 ndgár»yoghurt«4 Grundet endret opgerelsesmade er forbruget fra 1986 kke fuldt sammenlgnelg med de foregáende ár 5 Omfatter kartoffelmel samt mel og gryn af byg, majs og rs 64,1 74,0 64,4 74,0 65,0 73,9 72,9 72,6 75,4 71,5 44

45 Forbrug pr husstand tordelt etter husstandstype og efter ejertorhold tl bolg 1987 Samlet forbrug pr husstand Heraf: Fede, drkke og tobaksvarer Beklædnng og fodtej Bolg og braendsel Bolgudstyr og husholdnngstjenester Medcn, lægeudgfter my Transport og kommunkaton Frtdsudstyr, underholdnng, undervsnng mv Andre varer og tjenester Samlet ndkomst Husstandsfordelng, pct Antal personer pr husstand Herat voksne Anm»Bern«omfatter alle hjemmeboende personer under 18 Ar»Husstande«med og uden born omfatter husstande med mndst 2 personer pá 18 Ar eller derover Alle Kr pr husstand Enlge uden born Antal mv ,2 1,0 1,7 1,0 Lon, forbrug og prser Husstandstype Enlge med born Husstande uden born ,5 2,1 1,0 2,1 Husstande med born ,8 2,1 Ejerbolg Ejerforhold Lejerbolg mv ,6 1,7 1,9 1,4 Udvklngen forbrugssammensætnngen ; Samtlge husstande Selvstændge de prvate husstande Fede, drkke og tobaksvarer Beklædnng og fodtej Egentlg bolgudgft Bolgvedlgeholdelse mvl Braendsel, el my Bolgudstyr og husholdnngstjenester Medcn, Iægeudgfter mv Transport og kommunkaton Frtdsudstyr, underholdnng, undervsnng mv Andre varer og tjenester Samlet forbrug pr husstand Husstandsfordelng, pct Antal personer pr husstand Herat voksne Antal husstande undersegelsen2 Anm Husstandsnddelngen er sket ud fra hovedndkomstmodtagerens erhvervsstatus Gruppen»evrge«omfatter husstande, hvor hovedndkomstmodtageren er uden er af samlet forbrug 45 r Pct af samlet forbrug 24,3 22,2 6,1 5,3 16,9 21,1 2,4 4,1 5,2 7,8 9,2 6,7 1,7 1,7 16,7 14,1 9,7 8,4 7,8 8,7 Kr pr husstand Antal mv ,5 2,2 1,8 1, ,8 5,1 22,0 1,8 7,6 6,5 2,1 15,8 8,6 10, ,2 1, ,7 5,4 24,5 4,1 9,1 6,1 2,0 13,9 7,7 7, ,7 2,0 398 hvervsmæssg beskæftgelse, herunder bla pensonster, studerende, kontanthjælpsmodtagere mv 16,8 6,0 24,0 1,8 7,3 7,4 2,3 17,6 7,1 9, ,8 2, Lenmodtagere ,8 18,8 5,4 5,1 22,6 23,1 3,9 1,7 6,8 6,7 6,7 6,2 1,4 1,8 15,2 16,8 8,4 8,6 8,7 11, ,6 2,6 1,8 1, ,6 4,7 14,9 4,4 10,2 6,9 2,1 11,3 8,7 9, ,5 1, vrge ,6 4,8 17,7 1,8 10,8 7,4 2,9 11,9 9,4 8, ,5 1,4 637 r Af metodemaessge Arsager kan tallene fra de enkelte Ar kke umddelbart sammenlgnes 2 Antallet af husstande undersegelserne gver et ndtryk of den stkpreveuskkerhed mv, der praeger tallene t 1 / 1 as 'r ' owj * s _ ' ` "'' ` 0 `I' s % 4 OP + I1 I ' `Ì ` Bolg og errand* 0vrge varer og tjenester Transport og kommunkaton Fede,drkke og tobaksvarer Frtd, underholdnng mv Samlet ndkomst pr person (tusnde kr) Forbrugets procentvse fordelng efter somlet ndkomst pr person

46 forbruget Lon, forbrug og prser Indkomst, skatter, opsparng og forbrug fordelt efter husstandsndkomst 1987 Alle Kr pr husstand Under kr kr kr kr kr Samlet ndkomst Drekte skatter Renteudgfter mv = = Dsponbel ndkomst Gaver mv Nettoopsparng =1 617 = = Samlet forbrug pr husstand Herat: Fadevarer Drkkevarer uden alkohol Drkkevarer med alkohol _ Tobak Bekladnng Fodtej Bolg, vandl Brandset, el mv Mebler, gulvtapper ol Gardner, sengelnned, andet bolgudstyr Husholdnngsmaskner Servce, kekkenudstyr Andet tl husholdnng, ogsá tjenester Hushjalp, kommunal dagpleje mv Medcn, farmaceutske produkter mv Brller, varmet2epper, solarer mv Lage, tandlage mv Hosptal, rekreaton Syge, ulykkkesforskrng mv Keretej Drft of keretej Kg of transportydelser Porto, telefon Frtdsudstyr, underholdnng Andre frtdsudgfter Boger, avser, blade Undervsnng, dagnsttutoner Personlg pleje Artkler tl personlg brug Fortaerng ude, hotel mv Pakkede ture Fnanselle tjenester Fagforenng, A kasse, andre tjenesteydelser _ Indrekte skatter Herat: Afgft of el, vn, sprtus, tobak Afgft of motorkeretejer og benzn Afgft of energprodukter Andre punktafgfter Moms og over Kr pr person Forbrug pr person Antal mv Samlet antal husstande, tusnde Husstandsfordelng, pct Andel ejerbolg, pct Bolgareal pr husstand, m Hovedpersonens gennemsntlge alder Andel med kvndelg hovedperson, pct Antal personer pr husstand 2,2 1,2 1,7 2,2 3,0 3,3 Herat voksne 1,7 1,1 1,4 1,7 2,0 2,3 I»Renteudgfter mv«omfatter sável prvate som erhvervs 2 Forbruget er opgjort tl de prser, husstandene faktsk massge renter dog kke renter of lán med pant ejerbol betaler En del heraf tlfalder staten som moms og afgfter gen Dsse bolgrenter ndgár som bolgudgft Denne del er opgjort under»ndrekte skatter«46

47 Famlernes besddelse at varge forbrugsgoder Antal famler 1980 Tusnder heraf famler med: Eget husllejlghed Sommerhus Personbl Vaskemaskne Opvaskemaskne 417 Fjernsyn heraf farvefjernsyn Vdeo Telefon Keleskablkelefryseskab Dybfryserlkelefryseskab PCIHjemmecomputer Anm Opgerelserne er foretaget ved opregnng af resulta Da der er tale om udsntsundersegelser, vl resultaterne vere terne fra deaf Danmarks Statst k og Socalforsknngsnsttut beheftet med en vs uskkerhed, som er af sterrelsesordenen tet oktober gennemferte omnbusundersegelser, +1± 2 procent for de tabellen meddelte tal hvor et representatvt udsnt pá ca 5000 personer er nter vewet (2000 personer fra 1983) Forbrug at drkke og tobaksvarer Tusnde lter Udenlandsk sprtus Dansk sprtus Udenlandsk bordvn Dansk bordvn Udenlandsk hedvn Dansk hedvn Mlloner lter Afgftsplgtgt ,1 637,7 Skattefrt ell 38,2 37,6 Mlloner stykker Cgaretter Cgarer og cgarllos Tons Regtobak Anm Forbruget af drkke og tobaksvarer er det afgttsbe 1 Fremstllng drftsáret 1 okt 30 sept rgtgede forbrug Lon, forbrug og prser Omnbusundersegelsernes famlebegreb er detneret som personer, der bor samme lejlghed eller hus, og som er famlle med hnanden (herunder samlevende par), det der hest kan vere ét egtepar (samlevende par) Famlen ,9 658,2 685,2 663,1 641,8 643,9 621,5 629,9 635,2 38,1 30,9 27,3 26,2 24,6 21,5 21,8 21,3 20, grund at en omlegnng af beskatnngen er den tdlgere vste fordelng af vn kke mutg fra /80 80/81 81/82 82/83 83/84 84/85 85/86 86/87 87/88 88/89 89/90 vs Grlg aendrng (nflotonsraten) forbrugerprsndekset 47

48 Lon, forbrug og prser Vægtfor delng procent Forbrugerprsndekset, 1980= Apr Forbrugerprsndeks, alt 100,0 100,0 111,7 123,0 131,5 139,8 146,4 151,7 157,8 165,0 172,9 177,4 Fedevarer 18, Drkkevarer 4, Tobaksvarer Beklædnng og fodtej 5, Bolg 19, Brændsel, el, gas, varme 8, Bolgudstyr, husholdnngstjenester _ 7, Helseudgfter 1, Transport 13, Telefon og porto 1, Frtdsudstyr, underholdnng 9, Andre varer og tjenester 7, Varer og tjenester, ekskl husleje 82,5 100,0 112,6 124,1 132,0 139,8 146,1 151,4 157,0 163,6 170,8 174,2 Varer 62, Tjenester Vægtfor delng Nettoprsndeks gennemsnt procent november 1974januar 1975 = Apr Nettoprsndeks, alt 100,0 157,4 175,1 193,3 205,2 217,6 227,7 229,3 236,5 248,4 261,4 269,6 Fedevarer 20,1 157,3 175,1 192,8 201,7 219,1 226,6 230,1 231,9 240,3 250,5 253,0 Drkkevarer 2,5 153,5 170,6 186,9 197,7 210,1 217,4 221,4 230,8 245,3 254,0 264,7 Tobaksvarer 0,8 142,8 155,0 170,0 189,7 202,9 224,6 232,9 236,5 258,0 260,4 280,8 Beklædnng og fodtej 6,2 136,5 143,2 151,8 159,4 170,3 181,8 193,7 203,6 216,1 227,9 229,9 Bolg 23,8 162,9 174,8 190,6 206,4 218,2 228,4 236,8 246,5 259,4 273,2 284,6 Brændsel, el, gas, varme 7,6 207,9 270,3 312,6 311,1 312,0 323,5 252,3 239,2 244,0 275,9 288,5 Bolgudstyr, husholdnngstjenester 7,7 148,4 164,4 181,2 191,9 203,9 215,2 221,9 229,8 239,0 247,4 255,7 Helseudgfter 2,0 150,6 171,7 192,1 213,8 233,4 245,7 253,4 272,4 292,7 306,8 315,6 Transport 12,2 157,1 178,5 197,7 212,0 224,3 235,0 231,8 247,4 264,6 280,5 291,1 Telefon og porto 1,8 119,4 126,3 141,9 159,9 166,7 173,5 173,9 176,8 192,0 207,9 212,5 Frtdsudstyr, underholdnng 10,1 143,4 157,3 175,0 188,7 200,1 209,7 216,8 224,9 236,1 246,2 254,9 Andre varer og tjenester 5,2 169,6 187,4 207,2 221,4 235,1 250,6 260,9 268,6 280,0 291,2 302,6 Varer og tjenester, ekskl bolg 76,2 156,5 176,3 195,4 206,1 218,7 228,9 228,4 234,8 246,5 259,3 266,6 Anm Se ordforklarngen under Nettoprsndeks , `,, ,_, I+% 0 1 I / / / / / / / 1979/80 80/81 81/82 82/83 83/84 84/85 85/86 86/87 87/88 88/89 89/90 vs aendrng Grsgennemsnttet engrosprsndeks, rávareprsndeks og nettoprsndeks 48 / / 0 0 j 1 Nettoprsndeks Engrosprsndeks RBvoreprsndeks

49 Lon, forbrug og prser Vægtfor delng promlle Engros og rávareprsndekset = 100 Engrosprsndeks alt 1000,0 115,0 127,1 133,7 143,9 148,1 138,1 137,8 143,2 151,5 153,0 Fordelt efter anvendelse Produktonsmdler 615, Rávarer tl landbrug 60, Rávarer tl evrge erhverv 298, Brændstoffer og smereoler 121, Maskner og værktej; varetransportmdler 135, Forbrugsvarer 384, Anmalske fedevarer ekskl fsk 152, Fsk og fskeprodukter 29, Vegetablske fedevarer 34, Nydelsesmdler 34, Andre forbrugsvarer 133, Fordelt efter oprndelse: Danske varer alt 620, Produktonsmdler 314, Rávarer tl landbrug 40, Rávarer tl evrge erhverv 160, Brændstoffer og smereoler 37, Maskner og værktej; varetransportmdler 76, Forbrugsvarer 305, Anmalske fedevarer, ekskl fsk 151, Fsk og fskeprodukter 22, Vegetablske fedevarer 27, Nydelsesmdler 24, Andreforbrugsvarer 79, Importvarer alt 379, heraf uforarbejdede rávarer alt = Rávareprsndeks 153,3 126,4 140,0 142,4 154,8 155,0 111,5 101,5 104,7 116,5 113,9 Produktonsmdler Rávarer tl landbrug 19, heraf uforarbejdede 14, Rávarer tl evrge erhverv 138, heraf uforarbejdede 49, Braendstoffer og smereoler 84, Maskner og værktej; varetransportmdler 58, Forbrugsvarer 78, Anmalske fedevarer ekskl fsk 1, Fsk og fskeprodukter 7, Vegetablske fedevarer 7, Nydelsesmdler 9, heraf uforarbejdede 5, Andre 53, Anm Hovedgrupper, som ndgár rávareprsndekset, er kursveret 49

50 ' Vrksomheder og omsaetnng Antal momsregstrerede vrksomheder árets lob Fordelt pá erhvervshovedgrupper I aft ,0 100,0 Landbrug fsker mv ,8 28,7 RAstofudvndng ,1 0,1 Fremstllngsvrksomhed ,2 8,9 Energ og vandforsynng ,9 1,1 Bygge og anlaegsvrksomhed ,9 8,0 Engroshandel ,9 8,3 Detalhandel ,2 11,2 Restauratons og hotelvrksomhed ,5 4,1 Transportvrksomhed mm ,1 4,3 Tjenesteydelser mm ,3 25,4 Fordelt efter ejerform I aft ,0 100,0 Enkeltmandsfrma _ ,9 70,9 Interessentskab, kommandtselskab ,1 7,1 Anpartsselskab ,1 10,6 Akteselskab ,5 5,4 Andelsforenng ,0 0,9 Anden ejer ,4 5,1 Fordelt etter storrelsen of den samlede omsaetnng I alt ,0 100, kr ,1 14, kr ,7 13, kr ,7 22, mo kr ,8 23, mo kr ,9 8,4 10 mo kr og derover ,9 3,6 Ikke drft hele Aret ,9 14,8 Anm Vedr statstkkens dmknng mv se ordforklarnger under Momsregstrerede vrksomheder 1989 Omsaetnng procent Omsoetnng procent / / I "* Antal procent 1 * A e,e e Omsaetnngskoncentraton erhvervshovedgrupper 1979 / 1 1 Landbrug mv Detalhandel Fremstllng ANM Ved beregnng of omscetnngskoncentratoner erhvervshovedgrupper 78 og 88 er udelukkende medtaget enheder, hvor omsoetnng keb er sterna end kr henholdsvs kr 50 / ,, / Y /,e Ì ' A 10 I 0 oo s "' Antal procent Omsoetnngskoncentraton erhvervshovedgrupper 1989

51 _ Vrksomheder og omsætnng De momsregstrerede vrksomheders omsaetnng Mlloner kroner Samlet afgftsangvet omsatnng Afgftsplgtg ndenlandsk omsaetnng Afgftsfr eksport mv Samlet afgftsangvet omsætnng I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Afgttsplgtg ndenlandsk omsætnng 83,3 81,5 79,6 79,3 79,5 79,2 79,6 81,2 81,1 79,8 79,1 Atgftsfr eksport mv 16,7 18,5 20,4 20,7 20,5 20,8 20,4 18,8 18,9 20,2 20,9 Samlet afgftsangvet omsatnng fordeft p erhvervshovedgrupper I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Landbrug fsker my 5,9 6,0 5,9 6,2 6,0 5,8 5,4 5,1 4,8 4,8 4,9 Rástofudvndng 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,5 0,6 0,5 0,6 Fremstllngsvrksomhed 26,4 26,6 26,8 26,5 26,4 26,4 26,1 25,6 25,2 26,1 26,4 Energ og vandforsynng 2,3 2,7 3,2 3,2 3,0 2,5 2,9 3,0 3,1 3,3 3,4 Bygge og anlægsvrksomhed 6,6 6,1 5,4 5,1 5,3 5,4 5,7 6,6 6,9 6,7 6,4 Engroshandel 31,8 31,9 31,8 32,0 32,1 32,7 32,6 31,5 30,9 29,6 29,5 Detalhandel 14,1 13,8 13,6 13,3 13,3 12,9 12,9 13,0 13,0 12,5 12,0 Restauratons og hotelvrksomhed 1,4 1,3 1,3 1,3 1,3 1,3 1,3 1,4 1,4 1,5 1,5 Transportvrksomhed mm 5,5 5,5 5,8 6,0 5,8 5,9 6,1 5,8 6,0 6,4 6,4 Tjenesteydelser mm 5,9 6,0 6,1 6,3 6,6 6,9 6,9 7,5 _ 8,1 8,5 9,0 Samlet afgttsangvet omsætnng for deft efter vrksomhedernes ejerform I aft 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Enkeltmandsfrma 22,3 21,2 19,8 19,3 18,5 17,7 16,9 16,9 16,4 15,8 15,3 Interessentskab, kommandtselskab 5,6 5,8 6,0 6,1 6,0 5,7 5,4 5,3 5,3 5,4 5,5 Anpartsselskab 7,3 7,8 8,1 8,4 9,3 10,2 10,6 10,6 10,5 9,9 9,3 Akteselskab 46,3 45,6 45,4 47,7 48,1 49,1 50,6 51,2 51,0 52,0 52,5 Andelsforenng 11,4 12,7 13,4 13,3 12,1 12,3 11,7 11,2 11,4 11,1 11,0 Anden ejer 7,1 6,9 7,3 5,2 6,0 5,0 4,8 4,8 5,4 5,8 6,4 Anm Vedr statstkkens dæknng mv se ordforklarnger under Momsregstrerede vrksomheder Anden ejer Andelsforenng Anpartsselskab, Enkeltmandsfrma Akteselskab Kommandtselskab Interessentskab o De momsregstrerede vrksomheders omsætnng procentvs fordelt pá ejerform 51

52 Landbrug Bedrfter fordelt etter det dyrkede areals sterrelse Samtlge bedrfter 0,04,9 ha 5,09,9 ha 10,019,9 ha 20,029,9 ha 30,049,9 ha 50,099,9 ha 100,0 ha og derover Antal ,0 100, ,5 2, ,5 15, ,3 23, ,1 17, ,3 21, ,8 15, ,5 4,7 Gennemsntlg sterrelse Antal hektar pr bedrft 25,7 I 28,8 29,9 30,7 31,4 32,2 33,1 34,1 35,1 O Tusnde bedrfter ,0 9,9 10,019, ,9 30,049,9 50,099,9 100,0 Bedrftssterrelser hektar Antal landbrugsbedrfter med mndst 5 ha fordelt efter det dyrkede areals sterrelse 1982 og 1990 ;y;; Hestudbyttet ' Mlloner foderenheder (1 foderenhed = fodervmrden of 1 klo byg) Samlet udbytte ,0 100,0 Korn ,4 56,7 Baelgsaed ,1 3,3 Halm' ,5 4,9 Rodfrugter (rod og top) ,1 14,7 Graesmarkafgreder my ,9 20,4 1 Efter fradrag of kke bjerget halm Anvendelse of korn 1979/ / / / / / / / / / /901* (dansk og mporteret) alt Tusnde tons pr drttsár (1 august 31 jul) Hest svnd Import Lager ved perodens begyndelse Tl radghed, Udsaed Eksport Formalet tl mel, gryn ol Industrforbrug evrgt Lager ved perodens slutnng Anvendt tl (oder Drftsâret omfatter peroden 1/7 30/6 52

53 Husdyrbesætnnger og husdyrbestand Bedrfter med: 1980 Antal Hestebesætnnger Kvaegbesaetnnger Kobesaetnnger Svnebesætnnger Hensebesætnnger Antal husdyr: Tusnder Heste Kvaeg alt Keer Svn alt Seer Far Hens alt Slagtekyllnger Anm Fra og med 1983 omfatter landbrugs og gartnertællngen bedrfter med mndst 5 ha dyrket areal eller med en landbrugsprodukton, som mndst svarer hertl Tl og med 1982 var den nedre grnse 0,5 ha Landbrug Foderforbrug 1979/ / / / / /85 Mlloner foderenheder pr drftsar (1 jul30 jun) 1985/ / / / / /90 Samlet foderforbrug Kraftfoder alt (nkl mlk og valle) Grovfoder alt Rodfrugter Frsk roetop og roetopenslage Grs og grenfoder Halm ,0 100, ,2 63, ,8 36, ,8 10, ,8 1, ,9 22, ,3 2,3 Vegetablsk produkton Dyrket areal Korn alt Hvede Rug Byg Havre Blandsæd Bælgsaed Rodfrugter dyrket areal Herat Kartofler Sukkerroer tl fabrk Grs og grenfoder Fra tl udsaed og ndustrbrug Gartnerprodukter Andre landbrugsafgreder og helbrak Anm Fra og med 1983 omfatter landbrugs og gartnertællngen bedrfter med mndst 5 ha dyrket areal eller med en landbrugsprodukton, som mndst svarer hertl Tl og med 1982 var den nedre grnse 0,5 ha Tusnde,_,, f l J Antal taste medhjælpere 1980 Bern og slægtnngel Fast fremmed medhjaelp Anm Fra og med 1983 omfatter landbrugs og gartnertællngen bedrfter med mndst 5 ha dyrket areal eller med en landbrugsprodukton, som mndst svarer hertl Tl og med 1982 var den nedre grnse 0,5 ha Bern, der gar skole, er kke medtaget

54 , Landbrug Anmalske landbrugs,, o ukter Produkton, eksport og forbrug tl konsum' ' Naturmælk Samlet produkton Indvejet mælkemængde2 Mlloner klo Smer Produkton Eksport Forbrug r 113,3 108,5 72,2 71,4 43,0 40,1 120,6 75,0 40,2 131,1 80,9 39,3 104,4 66,2 40,3 109,7 59,4 36,8 112,0 66,3 37,0 96,2 69,9 36,7 93,8 59,7 35,4 92,3 55,2 32,5 93,3 50,6 29,8 Ost Produkton _ Eksport Forbrug kg Produkton (nkl rugeaeg) Eksport Forbrug 221,0 242,6 167,0 186,7 55,4 55,7 76,2 78,7 2,6 3,4 69,1 70,5 245,2 198,0 55,1 82,6 8,1 71,7 251,4 203,7 56,6 80,6 5,7 72,3 295,1 243,4 62,7 80,1 4,5 73,9 255,5 202,0 58,1 79,7 4,7 75,2 254,0 198,0 64,1 81,3 6,2 74,0 272,3 212,6 64,4 76,5 4,7 76,8 259,6 195,8 65,0 79,4 6,2 73,9 276,7 216,1 72,9 82,0 8,3 72,6 295,0 220,7 75,4 82,4 11,5 71,5 Okse og kalveked3,4 Produkton < Eksport Forbrug 261,8 253,7 178,2 176,7 85,1 80,3 246,2 176,3 66,4 255,6 177,4 68,0 263,1 182,9 77,5 252,1 170,4 82,7 264,4 196,1 100,2 254,9 181,1 95,1 235,9 175,6 99,1 222,2 160,6 111,7 219,1 137,5 110,2 Svneked Produkton Eksport Forbrug Forbrug 1 I tallene for produkton og forbrug ndg2r producenternes forbrug af egne produkter Tallene for forbrug er kke reduceret for husholdnngssvnd og udlændnges keb af varer, der medtages som rejsegods Forbrug tl konsum 100 < Fjerkræked5 Produkton Eksport ,0 1042,6 707,0 761,5 309,2 281,4 96,6 103,9 54,7 59,1 41,9 43, ,7 761,5 274,8 110,4 61,0 48,8 1095,5 799,3 286,7 112,0 63,1 51,3 1082,9 801,4 294,1 110,8 59,1 51, ,0 831,9 315,8 114,7 62,6 55, ,1 835,2 353,2 115,4 57,0 59, ,5 824,4 370,0 113,0 59,3 60, ,6 865,6 367,8 116,8 61,7 60, ,2 863,0 362,5 128,0 71,0 2 Forskellen mellem samlet mæikeprodukton og ndvejet 4 Grundet ændret opgerelsesmade er produkton og forbrug mælkemængde er producenternes forbrug tl konsum og tl af okse og kalveked fra 1986 kke fuldt sammenlgnelg med foder de foreg9ende Ar 3 Inkl spselge bprodukter 5 Tallene for fjerkræked er angvet grydeklar vægt sm r, , ,8 895,5 360,9 131, ,3 59,6 80 Eksport or r o Smor r s S Ost 1 t IFI n Æg o Okse og kalveked Svneked FjerkrækHd 54 De vgtgste anmalske Iandbrugsprodukter Eksport og forbrug tl konsum procent af Arets produkton (NB Mr eksport + forbrug tl konsum kke er 100 pct, som er produktonen, skyldes det lagerndrnger, mport og anden anvendelse)

55 Landbrug Landbrugsbedrfter fordelt etter brugers alder Under 40 r ár ár ár og derover Uoplyst I alt Anm Fra og med 1983 omtatter landbrugs og gartnertæl andbrugsprodukton, som mndst svarer hertl Tl og med lngen bedrfter med mndst 5 ha dyrket areal eller med en 1982 var den nedre graense 0,5 ha ,3 21, ,2 47, ,5 21, ,3 9, ,7 0, ,0 100,0 Investernger 1979/ / / / / Nynvesternger Arets prser mlloner kroner pr regnskabsár Avlsbygnnger Herat Svnestalde Kostalde Inventar Herat Mejetarskere Traktorer Grundforbedrngs og landvndngsarbejder Avls og trakdyr1 =506 =238 =175 =21 =401 =299 Faste bruttonvesternger Heraf Forbrug af realkaptal2 (beregnet) Faste nettonvesternger =600 =1700 =1 611 =1 910 =1 330 Lagerforskydnnger =36 = = Besatnngsforskydnnger 236 =39 = =375 =19 Lager og besatnngsforskydnnger alt 200 =111 = = Bruttonvesternger alt prser mlloner kroner pr regnskabsár Avlsbygnnger Inventar Faste bruttonvesternger I De negatve tal fremkommer, nár avlsdyrbestanden redu Lagerforskydnngernes verd er andret som folge af nyt ceres beregnngsprncp 2 Se ordforklarng om»forbrug of fast realkaptal«under 4 Ekskl grundforbedrnger og avlsdyr natonalregnskabet `' =100 =322 =448 =184 = =562 =533 =1 453 =2 040 =1 146 = = =81 =247 =343 = = _ Fra og med 1985 opgeres nvesterngerne kun pá kalender ár Mllarder kr Faste bruttonvesternger (ekskl grundforbedrnger og avlsdyr) Inventar Avlsbygnnger Udvklngen landbrugets faste bruttonvesternger 1985 prser Samtlge bedrfter Hvarkan kwq aller svn 80 " /r/ /t 70 ' N / 60 Svn, men kke kvoeg 50 //// 4 tm, ' / / 40 % /, "' ' Kvm9, men kke svn A Bade kvceg og svn 10 0 AI /,' ; Andelen of landbrugsbedrfter med og uden besoetnng 55

56 Landbrug Landbrugets bruttofaktorndkomst ' ' Arets prser mlloner kroner Verd of landbrugets salgsprodukter Vegetablske produkter Korn Grensager, frugt, blomster, planter o1 Andre vegetablske produkter Anmalske produkter Naturmælk Æg tl konsum Ked og levende dyr Andre anmalske produkter Lager og besetnngsforskydnnger hos producenter Lagerforskydnnger (korn) _ Besetnngsforskydnnger Udgft tl ndkebte rá og hjelpestoffer mv Udsed (sawed og fro) Foderstoffer Gednngsstoffer Energ (el og brendstoffer) Reparaton og vedlgeholdelse Andre rá og hjælpestoffer samt tjeneste ydelserfra andre erhverv Bruttofaktorndkomst for tllæg af generelle drftstlskud og fradrag af skatter pá produktonsapparatet Generelle drftstlskud(subsder) Skatter pá produktonsapparatet ,0 100, ,7 34, ,1 14, ,4 7, ,2 12, ,3 65, ,4 24, ,3 0, ,9 37, ,7 2, = = = = = =76 =205 =324 =182 =594 =117 =503 =699 =344 = ,1 49, ,9 1, ,2 22, ,6 4, ,5 3, ,0 7, ,9 9, ,3 50, ,4 0, ,6 2,2 I Bruttofaktorndkomstl ,0 49,1 Anm Landbrugssektoren ovennevnte opgerelse omfatter dambrug mv Den vesentlgste yderlgere forklarng pá for 1 Bruttofaktorndkomsten er lg den samlede salgsverd + landbrug, gartner, pelsdyravl, jagt og bavl En detaljeret skellen mellem de 2 opgerelser er, at de generelle tlskud tl verden of lager og besætnngsforskydnnger _ udgften tl redegorelse for beregnngerne af de enkelte verder fndes landbrugserhvervet opfattes snævert landbrugsafsnttet ndkebte rá og hjælpestoffer mv + generelle drftstlskud árspublkatonen, Landbrugsstatstk 1990, afsnt 14 samt dette atsnt nkluderes alene sádanne tlskud som udbetales skatter pá produktonsapparatet publkatonen Landbrug, 1991:5 (Statstske Efterretnnger) Atgrænsnngen af landbrugssektoren dette afsnt afvger fra opgerelserne Natonalregnskabsafsnttet, hvor landbrug mv omfatter landbrug og gartner, skovbrug samt fsker og drekte tl producenter af landbrugsvarer, medens tlskud tl forsknng, afsætnngsfremme og kontrol mv kke ndgár opgerelserne, sáledes som det sker natonalregnskabsafsnttet Indeks for landbrugets salgsprodukter og for ndkabte rá og hjelpestoffer mv Mengdendeks Vegte (1985 verder) pct = Landbrugets salgsprodukter 100, Vegetablske produkter 31, Heraf: Korn 14, Anmalske produkter 68, Heraf: Naturmælk 22, Ked og levende dyr 41, Indkebte rá og hjelpestoffer mv 100, Herat: Foderstoffer 49, Gednngsstoffer, 12, Reparaton og vedlgeholdelse _ 12, Prsndeks Landbrugets salgsprodukter 100, Vegetablske produkter 31, Herat: Korn 14, Anmalske produkter,_ 68, Herat: Naturmælk 22, Ked og levende dyr 41, Indkebte rá og hjelpestoffer mv 100, Herat: Foderstoffer 49, Gednngsstoffer 12, Reparaton og vedlgeholdelse 12, Anm Ved landbruget forstás den udvdede landbrugssektor omfattende landbrug, gartner, pelsdyravl, jagt og bavl, If árspublkatonen Landbrugsstatstk 1990, afsnt 14, og publkatonen Landbrug 1991:5 (Statstske Efterretnnger), hvor der er gvet en redegerelse for beregnngen af de anferte ndeks ' 56

57 Fsker Fartejer med motor ' 1990' ' Antal fartejer ,0 100,0 5 24,9 BRT ,5 68, ,9 BRT ,1 15, ,9 BRT ,8 5,9 100 BRT og derover ,6 9,9 Verd of fartejerne Mlloner kroner Fartejer med motor ,0 100,0 5 24,9 BRT ,0 22, ,9 BRT ,9 16, ,9 BRT ,3 9,9 100 BRT og derover ,8 51,8 Anm Verd opgjort som forskrngssum (kke handelsverd) For fartejer, hvor det nye bruttotonnage mal er uoplyst, Opbygnngen of fartejsbasen beted ndtl medo 1988, at anvendes BRT mal endrnger forskrngssum skete med tlbagevrkende kraft 1 Pa grund af omlegnng al fskermnsterets statstk fore 1987 tallet vl saledes, for en del fartejer, ndeholde endrn lgger der kke oplysnnger ger forskrngssummen, der er foretaget 1988 Fangst' Mengde hel fsk Mlloner klo Klde: Fskermnsteret ' 1990' ' Samlet udbytte ,0 100,0 Sld brslng og makrel ,8 10,7 Torsk ,5 7,1 Fladfsk ,9 3,8 A ,1 0,1 Anden konsumfangst ,8 2,4 Industr og foderfsk ,6 73,9 Hummer og rejer ,5 0,7 Damerred ,8 1,3 Fangstens verd Mlloner kroner Samlet udbytte ,0 100,0 Sld brslng og makrel ,2 7,9 Torsk ,0 27,9 Fladfsk ,7 17,3 Al ,6 2,0 Anden konsumfsk ,4 8,5 Industr og foderfsk ,9 14,3 Hummer og rejer, ,2 9,8 Damerred ,0 12,3 1 Saltvandsfsker (ekskl esters, blamuslng og sestjerne) samt produkton of damerred Saltvandsfskeret omfatter fangster landet al danske fskere nd og udenlandske havne Mengde hel fsk fordert efter fangststederl Mlloner klo Samlet udbytte ,0 100,0 Nordseeng ,0 75,7 Skagerrak ,6 13,5 Kattegat ,5 4,1 Oresund ,5 0,3 Beltfarvandet ,4 0sterseen ,7 6,2 Lmfjorden ,2 0,1 Rngkebng og Nssum fjorde ,1 0,1 Verd' fordert efter fangststederl Mlloner kroner Samlet udbytte ,0 100,0 Nordseeng ,3 48,9 Skagerrak ,3 23,1 Kattegat ,2 8,1 Oresund ,4 0,8 Beltfarvandet ,9 0sterseen ,0 18,7 Lmfjorden ,6 0,2 Rngkebng og Nssum fjorde ,3 0,2 1 Saltvandsfsker ( ekskl esters, blamuslng, sestjerne og da 3 Fra 1986 er Belthavet henregnet under Osterseen Klde: Fskermnsteret marred) 4 Verd fra ferste omsetnngsled 2 Inkl udbyttet den engelske kanal samt fjernere farvande 57

58 Industr Antal vrksomheder ndustren Industrvrksomheder og frmaer med mndst 6 beskmftgede Hele ndustren RAstofudvndngl _ Nærngs og nydelsesmddelndustr2 Tekstl, beklædnngs og læderndustr Tra og mebelndustr Papr og grafsk ndustr Kemsk ndustr mm Sten, ler og glasndustr Jern og metalværker og stoberer Jern og metalndustr Anden ndustra ' Ekskl oleudvndng og efterforsknng Antal vrksomheder ndustren fordelt efter beskæftígelsens sterrelse Hele ndustren1 _ 6 9 personer personer personer personer personer personer 500 og derover r, Ekskl mejerer, samt oleudvndng og efterforsk sng Fra 1985 nkl tarmrenserer ,0 100, ,4 1, ,5 9, ,6 9, ,1 10, ,5 13, ,6 9, ,6 5, ,2 1, ,3 37, ,2 2, Ekskl mejerer Fra 1985 nkl tarmrenserer Branche 39 ISIC 68 Nomenklaturen, fremstllng af guld og selvvarer, legetej, kontorartkler og musknstrumenter mv) ,0 100, ,9 17, ,6 30, ,3 28, ,5 11, ,6 6, ,7 3, ,4 1,1 Samlet personel (arsgennemsnt) ndustren fordelt efter personellets storrelse de enkelte vrksomheder 1980 Hele ndustren' personer personer personer personer personer personer og derover ' Ekskl mejerer, samt oleudvndng og efterforsk Hng Fra 1985 nkl tarmrenserer ,0 100, ,3 2, ,3 7, ,5 16, ,8 15, ,0 15, ,2 20, , ,9 21,7 Ansatte ndustrvrksomheder og frmaer med mndst 6 beskmftgede Antal arbejdere Hele ndustren RAstofudvndngl Nerngs og nydelsesmddelndustr2 Tekstl, beklednngs og læderndustr Tre og mobelndustr Papr og grafsk ndustr Kemsk ndustr mm Sten, ler og glasndustr Jern og metalverker og steberer Jern og metalndustr Anden ndustr Mend Kvnder Antal funktonærer _ Hele ndustren RAstofudvndngl Nærngs og nydelsesmddelndustr2 Tekstl, beklædnngs og lederndustr Tre og mobelndustr Papr og grafsk ndustr Kemsk ndustr mm Sten, ler og glasndustr Jern og metalværker og stoberer Jern og metalndustr Anden ndustr Mænd Kvnder 1 Ekskl oleudvndng og efterforsknng ,4 1,0 51,6 22,8 16,9 21,9 20,8 16,4 5,8 106, ,8 75,6 106,4 0,3 15,4 5,9 4,5 12,6 15,2 5,5 1,7 43,5 1,8 73,5 32, ' ,3 250,0 247,9 261,9 281,6 284,7 273,3 263,0 261,9 260,8 100,0 100,0 0,8 0,7 0,8 0,8 0,8 0,9 0,9 0,9 0,9 0,9 0,4 0,4 51,8 51,5 51,6 52,5 55,8 56,6 54,8 51,8 50,0 49,2 19,2 19,1 21,6 22,8 22,4 23,3 24,2 23,6 21,7 19,1 18,1 17,6 8,5 6,9 15,9 15,7 16,6 19,2 20,6 21,1 20,0 19,3 20,4 21,0 6,3 7,8 20,0 20,3 20,1 20,8 21,5 22,5 22,8 22,4 21,9 21,2 8,2 8,4 19,6 19,1 19,4 20,8 22,0 22,4 22,7 22,6 22,8 22,8 7,7 8,7 13,7 12,7 12,3 12,9 13,3 14,1 13,6 12,8 12,4 12,3 6,1 4,7 5,0 4,6 4,3 4,7 4,8 4,9 4,4 4,3 4,5 4,5 2,2 1,7 98,8 98,6 96,8 103,1 114,2 113,9 107,8 105,4 106,4 106,6 39,8 40,6 4,1 4,0 3,6 3,8 4,4 4,7 4,6 4,4 4,5 4,8 1,6 1,7 181,1 180,7 179,6 189,3 202,5 203,2 193,5 187,1 186,8 186,6 71,8 71,3 70,2 69,3 68,3 72,6 79,1 81,5 79,8 75,9 75,1 74,2 28,2 28,7 104,8 104,8 105,9 110,1 117,7 123,4 124,6 122,9 123,5 124,0 100,0 100,0 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,4 0,4 0,4 0,3 0,3 15,6 15,6 15,6 15,5 16,0 16,3 16,3 16,0 15,8 15,6 14,5 12,8 5,6 5,8 5,8 6,0 6,3 6,5 6,5 6,3 6,0 6,0 5,5 4,9 4,4 4,2 4,1 4,6 5,0 5,4 5,5 5,4 5,6 5,5 4,2 4,5 12,3 12,2 12,3 12,5 13,1 13,7 14,2 14,4 14,4 14,0 11,8 11,7 14,9 15,0 15,3 16,3 17,3 18,1 19,1 18,9 19,4 20,0 14,3 15,7 5,1 4,7 4,6 4,7 4,9 5,1 5,4 5,2 5,1 5,2 5,2 4,1 1,6 1,5 1,4 1,4 1,4 1,4 1,4 1,2 1,3 1,3 1,6 1,0 43,2 43,8 44,8 47,0 51,5 54,6 53,8 53,0 53,3 53,9 40,9 43,2 1,8 1,7 1,7 1,8 1,9 2,0 2,1 2,1 2,2 2,2 1,7 1,8 72,2 72,0 72,4 74,8 79,5 82,5 82,7 81,3 81,3 81,5 69,1 65,8 32,6 32,8 33,5 35,3 38,2 40,9 41,9 41,6 42,2 42,5 30,9 34,2 2 Ekskl mejerer Fra 1985 nkl tarmrenserer : Som folge af afrundng kan summen af de enkelte tal afvge fra de tabellen anferte totaler

59 34,1 Industr Udferte arbejdstmer ' al ndustrens arbejdere Mlloner tmer Hele ndustren 441,3 408,0 412,1 414,2 436,2 453,2 469,1 440,0 423,8 416,8 412,1 100,0 100,0 Rástofudvndngl 1,7 1,4 1,3 1,4 1,5 1,5 1,7 1,7 1,7 1,7 1,7 0,4 0,4 Nærngs og nydelsesmddelndustr2 84,2 83,4 84,2 84,5 85,9 86,1 88,4 84,6 79,9 76,8 74,1 19,1 18,4 Tekstl, beklædnngs og Iæderndustr 32,3 34,4 34,2 36,3 36,6 36,2 32,8 28,8 27,1 26,1 7,7 6,5 Tre og mebelndustr _ 27,9 26,0 26,0 28,1 32,5 33,9 36,4 32,8 31,7 32,6 33,8 6,3 7,8 Papr og grafsk ndustr 36,4 31,6 33,9 34,1 35,0 35,4 37,4 37,0 36,2 35,0 34,0 8,3 8,4 Kemsk ndustr mm 34,6 32,2 31,5 32,4 34,7 35,6 37,4 36,9 36,1 36,2 35,6 7,8 8,7 Sten, ler og glasndustr 27,6 22,2 20,9 20,9 21,9 21,9 23,7 22,6 21,2 20,3 20,1 6,3 4,9 Jern og metalværker og steberer 9,6 8,3 7,6 7,4 7,8 7,6 8,1 7,2 7,1 7,3 7,1 2,2 1,7 Jern og metalndustr 178,5 164,1 166,1 165,4 174,4 187,8 192,5 177,3 174,3 172,9 172,3 40,4 41,5 Anden ndustr 6,7 6,5 6,2 5,8 6,2 6,8 7,3 7,1 6,8 6,9 7,3 1,5 1,7 Ekskl oleudvndng og efterforsknng 2 Ekskl mejerer Fra 1985 nkl tarmrenserer Lenomkostnnger pr arbejdstme for * ndustrens arbejdere Kroner Hele ndustren 58,91 64,52 70,92 75,57 78,85 82,55 86,72 94,67 100,74 105,30 110,34 Rástofudvndng' 55,46 60,98 67,50 72,26 75,74 80,49 85,54 92,88 99,00 102,08 107,51 Nærngs og nydelsesmddelndustr2 62,12 68,19 74,47 80,08 83,77 87,78 91,93 100,19 107,56 111,68 116,65 Tekstl, beklednngs og Iæderndustr 48,68 53,20 58,51 62,83 66,11 69,31 73,43 79,40 84,34 89,32 94,22 Tre og mebelndustr 51,59 56,27 62,25 66,31 69,82 73,74 76,43 85,70 90,88 95,45 100,67 Papr og grafsk ndustr 74,98 80,82 88,66 93,71 97,48 101,56 106,98 116,76 123,73 128,74 133,39 Kemsk ndustr mm 58,44 64,45 71,63 76,64 80,76 84,95 88,52 97,20 103,56 108,65 114,34 Sten, ler og glasndustr 58,82 65,19 71,86 76,50 79,92 83,70 88,93 98,17 104,25 109,52 114,39 Jern og metalverker og steberer 60,25 64,87 70,29 73,48 77,84 81,07 84,65 94,01 98,44 104,42 107,39 Jern og metalndustr 57,46 63,21 69,41 73,76 76,75 80,43 84,51 91,16 96,66 101,18 106,50 Anden ndustr 54,10 58,77 66,12 69,06 72,97 77,13 81,60 90,15 95,51 99,47 104,37 Anm Mens afsnttet»len ndustr og hándværk mv«er baseret pá materale fra Dansk Arbejdsgverforenng, er ovenstáende opgerelse baseret pá Danmarks Statstks Adge totaltællnger for alle ndustrvrksomheder og frmaer med 6 beskeftgede og derover De anferte lenomkostnnger pr arbejdstme omfatter overarbejdsbetalng, dyrtdstllaag mv samt dagpenge under sygdom, ferepenge og segnehellgdagsbetalng Lenomkostnngerne pr arbejdstme beregnes branchevs ved at dvdere den totale lensum med det totale anta) faktsk udferte arbejdstmer Lenomkostnngerne pr arbejdstme er opglort summarsk, dvs at de pávrkes af mndrnger beskaeftgelsens omfang og arbejdskraftens sterrelse og sammensatnng ' Ekskl oleudvndng og efterforsknng 2 Ekskl mejerer Fra 1985 nkl tarmrenserer Værden at lagre ved udgangen af de enkelte ár Frmaer med mndst 20 beskeftgede Hele ndustren Rástofudvndng' Nærngs og nydelsesmddelndustr Tekstl, beklednngs og Iæderndustr Tra og mebelndustr Papr og gratsk ndustr Kemsk ndustr mm Sten, ler og glasndustr Jern og metalværker og steberer Jern og metalndustr Anden ndustr 300 Anm Angvelserne omfatter lagre af egne produkter, rávarer, ndkebte halvfabrkata mv, emballage, brmndsel samt han delsvarer Mlloner kroner Ekskl oleudvndng Produktonsndeks for ndustren Frmaer med mndst 6 beskæftgede =100 Hele ndustren Rástofudvndng Nærngs og nydelsesmddelndustr Tekstl, beklædnngs og læderndustr Tre og mebelndustr Papr og grafsk ndustr Kemsk ndustr mm Sten, ler og glasndustr Jern og metalverker og steberer Jern og metalndustr Anden ndustr Anm Indekset er faktsk et maengdendeks for ndustrens 1 Frmaer med mndst 20 beskæftgede omsetnng af egne varer og tjenester Forudsat at lagerfor 2 Ekskl skbsværfter mm skydnngerne fra ár tl ár er mnmale, kan det anvendes som 3 Ekskl oleudvndng og efterforsknng produktonsndeks = 100'

60 Industr ProduktonsvRrd Frmaer med mndst 20 beskaeftgede Mlloner kroner Hele ndustren Rástofudvndngl Naerngs og nydelsesmddelndustr Tekstl, beklednngs og leederndustr Tra og mebelndustr Papr og grafsk ndustr Kemsk ndustr mm Sten, ler og glasndustr Jern og metalverker og steberer Jern og metalndustr Anden ndustr Anm Produkton mv beregnes som summen af salget af Ekskl oleudvndng varer og ydelser, korrgeret for bevegelser lagerbeholdnnger af ferdgvarer og produkter arbejde og salget af handelsvarer ,0 100, ,2 0, ,1 33, ,9 4, ,7 4, ,8 7, ,6 15, ,5 3, ,1 1, ,1 28, ,0 1,5 Verdtlvekst Frmaer med mndst 20 beskeftgede 1979 Hele ndustren Rástofudvndngl 262 Nerngs og nydelsesmddelndustr Tekstl, beklednngs og laederndustr Tra og mebelndustr Papr og grafsk ndustr Kemsk ndustr mm Sten, ler og glasndustr Jern og metalverker og steberer Jern og metalndustr Anden ndustr Mlloner kroner Anm Verdtlveksten er her opgjort som forskellen mellem 1 Ekskl oleudvndng produktonsverd og forbrug Pct ) A _ r ` MI r " U _Ml l MM' r _ EllEme I! « Resultat og resultatanvendelse (pct of omsoetnngen, A/S og ApS) ,0 100, ,4 0, ,6 22, ,7 4, ,3 4, ,9 9, ,7 16, ,7 5, ,0 1, ,2 33, ,5 2,1 Resultat fer Skat Resultat fer fnonselle poster Konsolderng Udlodnng Pct _ 4111, "* 4 A* Egenkaptalens forrentnng Afkastnngsgroden Fremmedkaptal forrentnng Af astnngsgrad, egenkaptalens forrentnng og fremmedkaptal forrentnng (A/S og ApS) 60

61 Investernger Investernger frmaer med mndst 20 beskftgede Mlloner kroner Industr Hele ndustren ,0 100,0 Rástofudvndng ,5 0,5 Nærngs og nydelsesmddelndustr ,1 23,9 Tekstl, beklaednngs og heder ndustr ,2 4,7 Tre og mebelndustr ,1 5,4 Papr og grafsk ndustr ,8 8,5 Kemsk ndustr mm ,9 22,0 Sten, ler og glasndustr ,9 5,1 Jern og metalvaerker og steberer ,5 1,3 Jern og metalndustr ,2 27,3 Anden ndustr ,9 1,3 Herat forbrugsgodendustr ,6 42,6 mellemproduktonsndustr ,9 37,2 nvesterngsgodendustr ,5 20,2 Hele ndustren 1985 prser Investernger frmaer med mndst 6 beskftgede s Tallene omfatter de udgfter, der debteres aniegskont 3 Opregnngen er foretaget pá grundlag of oplysnnger om med fradrag of de ndtegter, der er opnâet ved salg of fast beskeftgelsen vrksomheder med over henholdsvs under ejendom og brugt materel 20 beskeftgede 2 Ekskl oleudvndng 1989 Len og gager Frmaer med mndst 20 beskeftgede Mlloner kroner Hele ndustren Rástofudvndngl ,1 0,2 Naerngs og nydelsesmddelndustr ,0 19,5 Tekstl, bekldnngs og lderndustr ,0 4,8 Tre og mebelndustr ,3 5,1 Papr og grafsk ndustr ,2 10,5 Kemsk ndustr mm ,1 12,1 Sten, ler og glasndustr ,9 4,7 Jern og metalvaerker og steberer ,1 1,5 Jern og metalndustr ,9 39,9 Anden ndustr ,3 1,5 1 Ekskl oleudvndng ppk s rgsgtäd AIS og ApS med mndst 20 beskættgede Hele ndustren 8,4 8,6 9,4 11,0 12,2 12,5 11,2 9,6 8,3 9,1 9,3 Rástofudvndngl 7,1 4,1 =0,2 7,3 8,7 10,5 12,8 15,4 10,9 13,9 11,1 Nrngs og nydelsesmddelndustr 8,5 9,3 10,8 11,7 11,5 11,0 11,5 10,7 10,4 11,3 10,5 Tekstl, beklædnngs og lderndustr _ 11,0 10,9 14,5 15,4 14,2 13,4 12,3 11,3 8,8 9,3 8,2 Tr og mebelndustr 7,9 9,4 9,2 11,0 14,0 15,4 13,5 12,1 8,3 6,9 8,2 Papr og grafsk ndustr 6,9 5,4 1,1 7,7 10,4 11,7 10,7 11,5 7,8 7,8 7,5 Kemsk ndustr mm 10,2 10,6 12,9 13,6 14,9 14,2 12,5 10,4 10,4 10,1 10,7 Sten, ler og glasndustr 9,6 7,2 6,7 8,1 13,7 14,8 14,3 15,0 12,1 10,6 10,4 Jern og metalvaerker og steberer =0,1 0,5 1,7 4,3 6,4 5,8 6,4 7,4 '4,9 9,6 10,8 Jern og metalndustr 7,8 8,1 8,2 9,7 11,0 11,4 9,4 6,7 5,4 6,9 7,8 Andel ndustr 17,3 19,3 22,5 25,0 20,4 21,6 20,4 13,0 12,5 18,5 18,9 1 Ekskl oleudvndng Soldtet AIS og ApS med mndst 20 beskftgede Hele ndustren 35,2 34,3 33,9 34,4 36,2 37,9 37,1 36,4 36,0 36,0 36,5 Rástofudvndngl 60,9 41,5 38,2 36,7 30,3 34,4 35,1 36,9 35,2 38,2 44,2 Nærngs og nydelsesmddelndustr 37,4 37,7 37,0 38,1 38,8 39, ,3 37,1 37,8 37,0 Tekstl, beklaednngs og lderndustr 29,4 27,8 30,7 31,8 32,4 33,2 32,1 33,4 33,5 33,8 34,1 Tr og mebelndustr 26,8 24,4 23,4 29,4 33,5 33, ,6 30,1 29,8 30,1 Papr og grafsk ndustr 34,1 33,9 32,1 31,8 31,9 32,9 32,5 33,1 33,7 34,4 34,4 Kemsk ndustr mm 36,8 36,8 36,2 39,0 41,2 44,4 44,2 45,5 45,4 41,8 41,9 Sten, ler og glasndustr 52,8 49,9 46,6 45,0 47,8 49,7 47,6 44,1 42,9 42,1 41,9 Jern og metalvrker og steberer 17,7 13,8 19,9 17,9 21,1 20,5 19,0 20,3 20,2 23,0 24,9 Jern og metalndustr 33,1 31,7 31,2 30,2 32,3 34,1 33,4 31,5 31,3 32,6 34,6 Anden ndustr 43,8 45,4 47,1 52,0 47,1 42,7 40,6 37,6 35,7 36,0 30,9 1 Ekskl oleudvndng 61

62 58 udlandet Mljo areal Fredede arealer Hektar Hele landet ,3 Hovedstadsregonen Vestsjællands amt ,9 4,1 Storstrems amt ,2 Bornmholms amt Fyns amt Senderjyllands amt Rbe amt ,1 1,6 2,4 3,5 Vejle amt, _, ,4 Rngkebng amt ,7 Arhus amt ,5 Vborg amt ,2 Nordjyllands amt ,4 Seterrtoret Anm De angvne hektarsterrelser er anfert med betydelg uskkerhed Tallene omfatter arealer hvor frednngssager er afsluttet ved et frednngsnævn eller overfrednngsnævnet (for seterrtorets vedkommende ved statslg bekendtgerelse) Klde: Materale Skov og Naturstyrelsen Fredede arealer pct at samlet Genanvendelse of papr og flasker Papr: Tusnde tons Danmarks samlede paprforbrugl Dansk paprprodukton I pct of samlet forbrug Tusnde tons Returpapr ndsamlet Returpaprforbrug I pct of dansk produkton Flaskeskylnng3 Mlloner Skyllede flasker aft »Gendan«mærkede flasker Snapseflasker fra sprtfabrkkerne Andre, fortrnsvs vn, sprtus og saftflasker Dansk produkton + mport _ eksport of papr og pap 2 Dvs ndsamlet sorteret papr mv anvendt som râstof ved den danske paprprodukton 3 Danmarks samlede forbrug of vn, sprtus og saftflasker mv skennes for 1990 at have udgjort 210 mll flasker, heraf 80 mll genanvendte flasker Herudover er ndsamlet, men frasorteret ca 90 mll flasker, der er benyttet som rástof glasproduktonen her eller Den danske produkton af el og mneralvandsflasker androg 1990 alt 326 mll flasker Af de pá det danske marked anvendte elog mneralvandsflasker genanvendes ca 99 pct, og hver flaske genanvendes gennemsnt ca 33 gange 4 Flasker omfattet af en generel flaskepantordnng Klde: Rendan A/S Kobenhavn og Varestatstkken Forbrug af bekæmpelsesmdler Forbrug aft Mod ukrudt Mod svampe Mod nsekter Vækstreg mdler Herat vrksomme stoffer: Forbrug aft Mod ukrudt Mod svampe Mod nsekter Vækstreg mdler Anm Vrksomme stoffer er de stoffer, som den tlsgtede vrknng kommer fra ` Tons Klde: Mljestyrelsens kemkalenspekton 62

63 Klde: Forsynng at handelsgednng 1979/ / / / / / /86 (ndhold at rene nmrngsstoffer)1 Mlloner klo pr drftsár (1 jul 30 jun) 1986/ / / / /80 Mlj 1989/90 100,0 100,0 Kvælstof 393,9 374,1 376,0 391,4 411,5 398,1 382,1 381,3 367,0 377,0 400,4 66,3 70,2 Fosfor 58,1 48,4 46,0 49,5 51,8 48,6 46,1 46,8 41,7 40,2 41,4 9,8 7,3 Kalum 141,7 118,1 113,3 122,8 130,0 124,4 121,1 127,6 118,9 122,8 129,0 23,9 22,5 1 De sammensatte eller blandede gednngsstoffer er omregnet tl mængder af grundstofferne kvælstof, fosfor og kalum Ole og kemkaleaffald etter art tlted Kommunekem AIS Tons Ole og kemkaleaffald aft' Oleaffald alt I Kemsk affald alt I Herat: Halogenholdgt affald' I Oplesnngsmdler, Organsk kemsk affald Kvkselvaffald Pestcder Uorganske stoffer Kemsk affald evrgt' I Der er overflyttet 4733 t fra kemsk affald evrgt tl 2 Kvkselvholdgt affald er udsklt fra kemsk affald evrgt oleaffald (oleforurenet jord) og 1023 t fra kemsk affald 1989 evrgt tl halogenholdgt affald (halogen/svovlholdgt fast affald) 1986 og ny gruppefordelng er fulgt fremover Kommunekem A/S Den offentlge sektors mljeudgfter Mlloner kroner Anlægsudgfter alt Stat Amter Kommuner Drftsudgfter alt Stat Amter Kommuner Subsder aft Bruttoudgfter alt Stat Amter Kommuner Anm De statslge mljeudgfter omfatter alene udgfterne under gruppen mljebeskyttelse 2702 pa fnansloven, samt den del of Mljemnsterets faellesudgfter som vedrorer ml jebeskyttelse For amter og kommuner er udgfterne bla renovaton, vandlebsvmsen og vandforsynng For kommuneme tllge spldevand Den offentlge sektors ndtmgter fra afgfter og gebyrer pá mljoomrádet Mlloner kroner I alt Stat alt 8 6 Amtskommunerne alt Renovaton Vandlebsvmsen Vandforsynng 1 1 0vrge mljeforanstaltnnger 2 2 Kommuner aft Spldevand Renovaton Vandlebsvaesen 5 5 Vandforsynng vrge mljeforanstaltnnger Anm De statslge ndtægter omfatter alene gruppen mljebeskyttelse 2702 pá fnansloven ndtl 1989 Fra Klde: Fnanslovmaterale, Amtskommunal og kommunal regnskabsstatstk fra Danmarks Statstk 63

64 _ Energ E0ursynng Anvendt tl produkton: Kul 1000 t Ole 1000 t Naturgas mo Nm3 Nettoprodukton' mo kwh Nettomport mo kwh El energ tl rádghed mo kwh EI salg2 mo kwh Bolger mo kwh Landbrug mv mo kwh Industra mo kwh Andre erhverv samt admnstraton mv mo kwh 1 Omfatter offentlge værker samt keb fra prvate, hovedsagelgt ndustrejede værker ,, O ± Omfatter kun offentlge værker Dfferenten fra»el energ tl rádghed«skyldes desuden transmssonstab 3 Herudover har ndustren haft en elprodukton tl eget forbrug pá skonsmassgt 300 mo kwh pr Ar hele peroden Ráole og naturgas 1979 Produkton af ráole 1000 t 432 Produkton af naturgas mo Nm J9b Energforbruget (brutto) Mlloner Gga Joule ( =PJ) Stenkul 184,4 241,2 210,1 243,4 230,7 245,4 299,6 306,0 300,4 280,9 230,2 Koks og cnders 1,9 1,6 1,6 1,0 1,5 1,7 2,0 1,6 1,5 1,2 1,0 Brunkulsbrketter 0,4 0,2 0,5 1,0 0,7 0,6 0,8 0,5 0,4 0,2 0,1 Brande, traaffald og affald 16,6 17,8 20,0 21,4 22,4 23,0 23,8 26,0 26,8 26,8 28,2 Halm 2,4 3,3 4,8 7,0 7,3 7,7 8,2 8,6 9,1 9,5 9,9 Petroleum 6,1 5,2 2,6 2,9 3,6 3,3 4,7 3,8 3,0 2,0 1,8 Jetbrandstof 26,5 32,9 30,3 32,1 25,7 26,8 23,5 25,3 30,7 30,0 30,4 Motorbenzn' 69,1 68,9 66,1 64,5 62,2 64,4 66,1 66,0 66,0 67,0 65,9 Gas og deselole 268,3 231,5 211,2 194,2 184,1 186,0 204,0 203,8 198,8 182,8 172,5 Fuelole 208,8 183,5 133,0 129,4 97,0 91,7 84,7 77,2 56,4 46,1 39,8 Petroleumskoks 2,6 6,1 6,8 7,2 8,6 9,8 8,2 5,9 4,6 Flaskegas 10,7 12,0 12,1 12,8 11,9 11,3 9,8 8,3 7,1 6,2 5,2 Raffnadergas 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,2 0,1 0,2 0,2 0,4 0,2 Anden ole tl energformál 3,2 2,9 2,6 1,9 2,5 2,4 1,1 0,4 0,2 0,2 0,2 Naturgas 0,0 0,6 4,7 23,7 42,4 54,0 57,8 62,3 Anm Bruttoenergforbruget er defneret som den motels kerne Hertl kommer nettomporten of elektrctet, der frem Klde: Energstyrelsen energvarer, der er tl rádghed eater konverterng raffna gar of den everste tabel derer og nden konverterng el, gas og fjernvarmevaer 1 Omfatter kke kob syd for grænsen Mlloner Gga Joule % 71:" Ì e IIf,, 40 _ I % _ 6, _ No s \, Stenkul Gas og deselole , so as Bruttoenergforbruget for stenkul, fuelole, gas og deselole, benzn og naturgos 64 a Benzn Naturgas Fuelole

65 Energ Beregnet bruttoenergforbrug erhverv og husholdnngerl Tusnde gga joule Bruttoenergforbrug alt ,0 100,0 Erhvervene alt ,2 63,5 Landbrug mv aft ,1 6,0 Landbrug og gartner mv ,2 4,7 Skovbrug ,0 0,0 Fsker og dambrug ,9 1,3 RAstofudvndng ,3 0,8 Fremstllngsvrksomhed alt ,5 23,2 Nærngs og nydelsesmddelfremstllng ,2 7,2 Tekstl, beklædnngs og læderfremstllng ,8 0,7 Træbearbejdnng og træmebelfremstllng ,2 1,7 Paprfremstllng og grafsk vrksomhed ,7 1,7 Fremstllng af kemske produkter mv ,3 3,7 Fremstllng af sten, ler og glasprodukter ,7 3,3 Jern og metalværker og steberer ,7 1,3 Fremstllng af jern og metalprodukter ,8 3,4 Guld og selvvarefremstllng, legetej mv ,1 0,2 El, gas og varmeforsynng mv ,2 0,5 Bygge og anlægsvrksomhed ,6 2,1 Markedsmæssge tjenester ,7 22,7 Engros og detalhandel , ,4 5,5 Hoteler og restauranter ,0 1,0 Transportvrksomhed ,1 11,4 Postvæsen og telekommunkaton ,6 0,6 Fnansel vrksomhed og forskrng ,7 1,0 Bolgbenyttelse ,2 0,2 Forretnngsservce ,7 1,2 Prvat undervsnng og sundhedsvæsen : ,4 0,4 Forlystelser, kulturelle aktvteter ,2 0,2 Husholdnngsservce nkl autoreparaton ,4 1,2 Ikkemarkedsmæssge tjenester ,8 8,2 Husass, prvate velfærdsnsttutoner mv ,0 0,0 Offentlge tjenester ,8 8,2 Hushoknngerne aft ,8 36,5 Beregnet energudgft (ekskl moms) erhverv og husholdnngerl Mlloner kroner Energudgft alt ,0 100,0 Erhvervene alt ,5 42,3 Landbrug mv aft ,6 3,5 Landbrug og gartner mv ,8 2,9 Skovbrug ,0 0,0 Fsker og dambrug ,8 0,6 RAstofudvndng ,2 0,3 Fremstllngsvrksomhed alt ,9 10,0 Nærngs og nydelsesmddelfremstllng ,8 3,1 Tekstl, beklædnngs og læderfremstllng ,5 0,4 Træbearbejdnng og traemebelfremstllng ,6 0,8 Paprfremstllng og grafsk vrksomhed ,9 0,7 Fremstllng af kemske produkter mv ,3 1,5 Fremstllng af sten, ler og glasprodukter ,5 1,1 Jern og metalværker og steberer ,0 0,5 Fremstllng af jern og metalprodukter ,2 1,8 Guld og selvvarefremstllng, legetej mv ,1 0,1 El, gas og varmeforsynng mv ,2 0,3 Bygge og anlægsvrksomhed ,0 1,8 Markedsmæssge tjenester ,5 17,1 Engros og detalhandel ,0 4,6 Hoteler og ,0 0,7 Transportvrksomhed ,3 7,1 Postvæsen og telekommunkaton ,6 0,5 Fnansel vrksomhed og forskrng ,6 1,1 Bolgbenyttelse ,2 0,2 Forretnngsservce ,7 1,3 Prvat undervsnng og sundhedsvæsen ,5 0,4 Forlystelser, kulturelle aktvteter ,2 0,2 Husholdnngsservce nkl autoreparaton ,4 1,0 Ikkemarkedsmæssge tjenester ,1 9,3 Husass, prvate velfærdsnsttutoner mv ,0 0,0 Offentlge tjenester ,1 9,3 Husholdnngerne aft ,5 57,7 Anm Noter tl tabellerne, se forrge sde 65

66 Samfaerdsel J+tDy,ía 1980 Skbsbestanden (Danmark nkl Færeerne og Grenland) Antal Skbe aft ,0 100,0 Passagerskbe og færger ,0 7,0 Terlastskbe ,4 27,6 Tankskbe ,7 2,8 Fskerfartejer ,9 51,8 Andre skbe ,0 10,9 Tonnage Skbe alt ,0 100,0 Passagerskbe og færger ,1 7,0 Terlastskbe ,9 55,9 Tankskbe ,3 31,9 Fskerfartejer ,2 4,4 Andre skbe ,6 0,9 Tonnagens alder Tusnde bruttoregstertons vs fordelng of samlet tonnage Under 5 ár 44,1 31,3 24,2 21,2 24,4 29,2 31,0 31,0 27,8 31,6 31,4 514 ár 48,8 61,8 67,7 68,3 65,4 60,0 58,2 56,4 60,3 56,3 49,5 15 ár og derover 7,1 6,9 8,1 10,5 10,2 10,8 10,8 12,6 11,9 12,1 19,1 Opsele bruttofragt Mlloner kroner I aft Lnefart alt Trampfart alt Med tankskbe Med terlastskbe Mellem fremmede lande Tl Danmark fra udlandet Fra Danmark tl udlandet Jernbaner Rejser Mlloner DSBs baner og overfarter evrgt 130,9 145,1 148,9 148,0 146,1 146,7 144,5 144,3 145,8 140,1 140,1 Prvate baner 8,9 10,7 11,5 11,5 11,3 11,2 11,1 10,9 11,0 11,0 11,4 Personklometer Mlloner DSBs baner og overfarter Prvate baner Befordret gods mv Tusnde tons DSBs baner og overfarter Prvate baner Tl udlandet Fra udlandet Ton km for rejsegods og gods mv 1 Mlloner DSBs baner og overfarter Prvate baner I Ekskl motorkeretejstrafk pá overfarterne 66

67 14 Keretejer 1979 Keretejsbestanden pr 3112 Tusnder Bler Personbler Busser 7 Varebler (03000 kg totalvgt) 176 Lastbler (over 3000 kg totalvgt) 88 Motorcykler 35 Knallerter 255 Traktorer (nkl landbrugstraktorer) 196 Pâhængs ogsættevogne 116 Campngvogne 60, Samfærdsel ,0 100, ,0 84, ,4 0, ,4 10, ,2 4, Motorkeretejer pr 1000 ndbyggere pr 3112 Bler 330,7 Personbler 277,9 Busser 1,4 Vare og lastbler 51,4 Motorcykler 6,7 Knallerter 49,8 321,9 315,9 313,2 319,8 331,2 345,6 359,2 366,9 271,2 267,0 265,5 272,0 281,8 293,4 304,0 309,5 1,5 1,5 1,5 1,5 1,5 1,5 1,6 1,6 49,2 47,4 46,2 46,3 47,9 50,7 53,7 55,8 6,7 6,9 7,2 7,6 7,9 8,1 8,2 8,3 29,9 27,6 33,4 33,4 31,2 35,4 26,0 25,0 369,9 370,2 311,1 311,2 1,6 1,6 57,3 57,3 8,3 8,4 17,6 17,8 Antal nyregstrerede keretejer 1980 Bler Personbler Busser 687 Varebler (ndtl 3000 kg totalvægt) Lastbler (3000 kg totalvægt og derover) Motorcykler Pâhngs og sættevogne 885 Campngvogne ,0 100, ,3 77, ,7 0, ,4 15, ,6 6, Tusnde OM MI!TI I a warn: a===r ' r ow Nyregstrerede kmretejer *a z Personbler Varebler Campngvogne Lastbler Persontransportarbejde ' efter transportmade Mllarder personklometer I alt 51,6 50,7 50,2 50,9 52,7 55,0 57,7 60,4 63,0 65,3 67,2 100,0 100,0 Bl 40,4 38,3 37,4 37,8 39,4 41,4 43,2 45,5 48,1 50,6 52,3 78,3 77,8 heraf personbl 38,1 36,2 35,4 36,0 37,5 39,6 41,2 43,5 46,1 48,6 50,2 73,8 74,7 Bane 3,3 4,3 4,5 4,5 4,4 4,4 4,8 4,7 4,8 4,8 4,8 6,4 7,1 Bus 7,0 7,3 7,4 7,7 8,1 8,3 8,8 9,2 9,1 8,8 8,9 13,6 13,2 Færge 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,6 0,6 0,6 0,6 1,0 0,9 Fly 0,4 0,4 0,3 0,4 0,3 0,4 0,4 0,4 0,4 0,5 0,5 0,8 0,7 Klde: Trafkmnsteret 67

68 1`_ Samfaerdsel Gastransportarbejde efter transportmáde I alt Lastbl Bane Skb _ Ppelne Mllarder tonklometer 11,9 11,2 11,2 11,8 11,7 13,4 14,5 14,6 14,8 15,4 100,0 100,0 8,9 8,1 8,0 8,3 8,8 9,5 10,1 10,1 10,4 10,6 74,8 68,8 1,1 1,0 1,0 1,1 1,1 1,2 1,2 1,1 1,2 1,2 9,2 7,8 1,9 2,1 2,3 2,4 1,7 1,8 2,1 2,0 1,8 1,8 16,0 11,7 0,2 0,9 1,2 1,4 1,5 1,8 11,7 Klde: Trafkmnsteret Transportmade udenrgshandelen ' ' Tusnde tons Indfert afte 3, 4,5 Med skb Med bane Med bl Med fly Anden Udfert alts 3' 4' 5 Med skb Med bane Med bl Med fly Anden transportmàde2 _ ' Generalhandel 2 Herunder post og uoplyst transportmáde 3 Fra og med 1983 er ndfersel og udfe rsel drekte tl og fra den danske kontnentalsokkel medregnet udenrgshandelsstatstkken 4 Fra 1/ er transportstatstkken kke medregnet oplysnnger om nd og udferte Skbe mv (skbe over 250 BRT, fly samt bore og produktonsplatforme) ,0 100, ,9 76, ,3 4, ,7 19, ,0 0, ,1 0, ,0 100, ,0 60, ,8 3, ,5 33, ,0 0, ,7 3,5 5 Danmarks Statstk har fra 1 Januar 1989 gennemfert et nyt opgerelsesprncp statkken over udenrgshandelen Det nye prncp ndeberer, at handelstransaktoner med en verd pá kr 6500 og derunder som hovedregel kke medtages den lebende statstk Handelstransaktoner under denne statstske terskel (kr 6 500) mndsker den Adge verd at eksporten med ca 2,8 pd svarende tl ca 5 ma kr (1988 verd), mens verden af mporten reduceres med ca 2,3 pct svarende tl ca 4 ma kr (1988 verd) I tabellen er tallene fra 1988 ogsá opgjort efter det nye opgerelsesprncp Tusnde personer 7 f I 6 ``^" ; ' I \\ ` \ ` k ` 104_` 1 ' ' '1=,MO lr,a 1 _ Ferere og passagerer personbler Cyklster Fodgaengere Knollortkerere Ferere og passagerer vare og lastbler mv Motorcykle Antal personskader ved fcerdselsuheld

69 Samfaerdsel Ferdselsuheld Antal ferdselsuheld med personskade heraf sprtusuheld Antal personskader Drmbte Alvorlgt tlskadekomne Lettere tlskadekomne Antal personskader sprtusuheld Drmbte Alvorlgt tlskadekomne Lettere tlskadekomne Fordelng al personskader og drmbte efter benyttet fmrdselselement Personskader Personbl Vare og lastbl mv Motorcykel Knallert Cykel Fodgmnger Drebte Personbl Vare og lastbl mv Motorcykel Knallert Cykel Fodgmnger Fordelng at personskader og dræbte efter benyttet fmrdselselement og ken Mend Personskader alt Personbl Vare og lastbl mv Motorcykel Knallert Cykel Fodgmnger Drebte at Personbl Vare og lastbl mv Motorcykel Knallert Cykel Fodgmnger Kvnder Personskader aft Personbl Vare og lastbl mv Motorcykel Knallert Cykel Fodgmnger Dræbte aft Personbl Vare og lastbl mv Motorcykel Knallert Cykel Fodgmnger Anm Summen of tallene for mend og kvnder vl kke altd udgere den anferte total, da der kke for alle personskader forelgger oplysnnger om ken 1 Inkl busser, traktorer, ryttere og hestevogne 69

70 Bygge og bolgforhold Hustande, personer og born fordelt efter bolgens art pr 1 januar Husstande alt ,0 100,0 Husstande stuehuse parcelhuse række, kaede og dobbelthuse flerfamlehuse kolleger andre bolger Personer alt ,7 6, ,5 41, ,7 11, ,4 38, ,1 1, ,7 0, ,0 100,0 Personer stuehuse parcelhuse række, ka:de og dobbelthuse flerfamlehuse, kolleger andre bolger ,4 8, ,4 50, ,2 11, ,6 29, ,5 0, ,8 0,7 Bern aft Bern stuehuse parcelhuse række kaede og dobbelthuse flerfamlehuse kolleger andre bolger Anm Husstande, personer, born egentlge bolger dvs samtlge bolger med undtagelse of sommerhuse og bolger fælleshusholdnnger ,0 100, ,5 9, ,9 59, ,2 12, ,6 18, ,1 0, ,7 0,6 Husstande og personer fordelt efter bolgens nstallatonsforhold pr 1 januar Husstande aft ,0 100,0 Med eget kekken ,4 97,9 eget vandskyllet tolet ,8 97,4 eget bad ,0 89,7 fjernvarme eller centralvarme ,8 94,9 Personer alt ,0 100,0 Med eget kekken ,1 98,8 eget vandskyllet tolet ,2 98,2 eget bad ,3 92,4 fjernvarme eller centralvarme ,0 95,8 Husstande og personer fordelt efter ejerllejertorhold pr 1 januar Husstande aft ejerbolg lejerbolger Personer alt I ejerbolger lejerbolger ,0 100, ,9 54, ,8 44, ,0 100, ,6 63, ,4 35,3 70

71 , Bolger og husstande fordelt efter opvarmnngsmddel pr 1 januar Bolger aft Med fjernvarme Olefyr naturgas Elektrctet Anden og uoplyst opvarmnngsform Bygge og bolgforhold ,0 100, ,7 45, ,7 35, , ,8 6, ,9 6,9 Byggeomkostnngsndeks Enfamlehuse (ekskl moms) 1 januar 1968 = 100 Samlet ndeks Indeks for materaler Indeks for arbejdslen I Byggeomkostnngsndekset for enfamlehuse er ophert pr 1 januar 1990 og ndekset for etageejendomme pr 1 januar ' Montagebygget etageejendom (ekskl moms) Samlet ndeks Indeks for materaler Indeks for arbejdslen Regulerngsndeks for bolgbygger (ekskl moms) 1 januar 1987 = 100 Samlet ndeks _ Indeks for materaler Indeks for arbejdslon Tusnder Etageareal tusnde m Nybyg9er og tlbygnng, 7000 Bygnnger evngt Reparaton og 5000 vedlgeholdelse, ombygnng, 4000 ) Produkton og admnstraton mv " 10, Beskceftgede arbejdere og medarbejdende mestre ved bygge og anloegsvrksomhed Anlcegsarbejde Anden vrksomhed Ikke p6 arbejde Fuldfart bygger (ekskl sommerhuse) Flerfamlehuse Enfamlehuse Je6uu6Agsessogeg 71

72 Bygge og bolgforhold Prvate bygge og anlægsvrksomheder fordelt efter beskæftgelsens sterrelse Antal vrksomheder I aft ,0 100,0 1 2 personer ,6 48,8 3 4 personer ,0 18,3 5 9 personer ,6 18, personer ,4 8, personer ,1 4,0 50 og derover ,2 1,3 Anm Fordelngen af prvate bygge og anlægsvrksomheder mv) Fordelngen for maj 1974 er baseret pá beskæftgede efter beskæftgelsens sterrelse er maj 1977, 1980, 1984 og arbejdere og medarbejdende mestre (ekskl funktonærer 1988 baseret pá samtlge beskættgede (nkl funktonærer mv) 1988 Beskæftgede arbejdere og medarbejdende mestre ved bygge og anlægsvrksomhed I aft ,0 100,0 Fordelt pa brancher (fag) Entreprenerer ,4 22,2 Murermestre ,0 12,0 Tomrermestre og bygnngssnedkere ,6 20,6 Malermestre ,7 8,7 WSnsta llaterer ,9 13,2 ELnstallaterer ,9 13,5 Offentlge vrksomheder ,6 9,9 Fordett efter arbejdets art Nybygger og tlbygnng ,9 30,4 Reparaton og vedlgeholdelse, ombygnng ,8 37,2 Anlægsarbejde ,7 17,7 Anden vrksomhed ,7 7,3 Ikke pá arbejde pga fere, sygdom, dárlgt vejr og lgnende ,0 7,4 Anm Tallene for 1988 og 1989 er korrgerede pá grundlag af en bestemt dag mdt kvartalet Der er ca beskæfttotaftællngen 1988 Arstallene fremkommer som et gennem gede arbejdere og medarbejdende mestre bygge og anlægssnt af de kvartalsvse tællnger, der opger beskæftgelsen pá fag, som kke ndgár de kvartalsvse tællnger 1990 Beskæftgede funktonærer mv ved prvat bygge og anlægsvrksomhed I aft ,0 100,0 Ikke medarbejdende mestrel ,5 6,2 Medhjælpende hustruer ,9 8,9 Funktonærer ,4 76,9 Andre ansatte ,1 8,1 Anm Tallene for 1988 og 1989 er korrgerede pá grundlag af totaftællngen 1988 Arstallene fremkommer nom et gennemsnt af de kvartalsvse tællnger, der opger beskæftgelsen pá en bestemt dag mdt kvartalet Der er ca beskæftgede funktonærer mv bygge og anlaegsfag, der kke ndgár de kvartalsvse tællnger 1 Mestre (tl og med 1981 ogsá et vst omfang ndehavere anpartsselskaber) med overvejende admnstratve funktoner 2 Formænd, plads og lagerpersonale, chaufferer, reparaterer mv Antal bollger M BD I 11 III I I I 1 I I 1 I; ' 1 1 1; I I 1'9911 :' 1 a ; 0 >?:::::!1I:x>I:<;!s>:I <:!1 II Erhvervsbygnnger, nsttutoner Kolleger Flerfamlehuse (etagehuse) Ra3kke, ka3de og dobbelthuse Enfamlehuse o Fuldferte bolger

73 Samlet bygger Fuldfert Beboelsesbygnnger' Enfamlehuse Flerfamlehuse3 534 Produkton, admnstraton mv Bygnnger evrgt Sommerhuse 311 Pabegyndt Beboelsesbygnngerl Enfamlehuse Flerfamlehuse3 399 Produkton, admnstraton mv Bygnnger evrgt Sommerhuse 215 Under opferelse pr Beboelsesbygnnger' Enfamlehuse I Flerfam eh use3 613 Produkton, admnstraton mv Bygnnger evrgt Sommerhuse 232 Tusnde m2 etageareal Bygge og bolgforhold ' ' ,0 100, ,4 31, ,4 21, ,1 8, ,9 55, ,7 11, ,0 1, ,0 100, ,9 24, ,8 15, ,1 8, ,8 62, ,6 11, ,8 1, ,0 100, ,2 23, ,4 14, ,5 7, ,9 63, ,4 11, ,5 2,0 Fuldfert bygger Hele landet Kobenhavn mv6 881 Hovedstadsregonen evrgt7 997 Sjælland evrgt, Bornholm og Lolland Falster Fyn 916 Jylland ,0 100, ,5 10, ,6 9, ,5 10, ,8 9, ,6 61,1 Anm Fra 1980 er byggestatstkken udarbejdet pa grundlag ' Bygnnger med over halvdelen of etagearealet udnyttet tl 5 Herunder skoler, sygehuse, mltare bygnnger mv samt af BBR (Bygnngs og bolgregsteret) Ved sammenlgnng beboelse nsttutoner og bygnnger tl kulturelle formal med byggestatstkken for tdlgere ar ska bemaerkes, at der 2 Herunder stuehuse, rakke, kæde og dobbelthuse 6 Kobenhavn, Frederksberg samt Kobenhavns Amt er sket vsse defntonsmassge aendrnger Vedrerende 3 Herunder kolleger 2 Rosklde og Frederksborg Amter dsse henvses tl Statstske Efterretnnger 1981, nr B26 4 Herunder offentlgt bygger af erhvervsmassg karakter (el, gas og vandvarker, remser mv) Bolgbygger Antal bolger ' * Fuldfert bygger, hele landet ,0 100,0 Kobenhavn mv' ,6 10,5 Hovedstadsregonen evrgt ,0 12,6 Sjælland evrgt, Bornholm og Lolland Falster ,6 11,3 Fyn ,6 10,1 Jylland ,2 55,4 Fordelng efter ejendommens art Frtlggende enfamlehuse ,4 12,2 Rakke, kæde og dobbelthuse ,9 45,0 Flerfamlehuse4 (etagehuse) ,8 35,7 Kolleger ,7 3,1 Erhvervsbygnnger, nsttutoner ,2 4,1 Heraf tl og ombygnnger ,3 11,1 Fordelng efter bygherreforhold Prvate bygherrer ,5 55,2 Bolgforennger ,9 39,0 Stat og kommune ,6 5,8 Pabegyndt bygger, hele landet ,0 100,0 Kobenhavn mv' ,3 14,9 Hovedstadsregonen evrgt ,1 9,1 Sjælland evrgt, Bornholm og Lolland Falster ,8 12,2 Fyn ,4 10,0 Jylland ,3 53,8 Anm Se anmaerknnger tl everste tabel pa denne sde 1 Kobenhavn, Frederksberg samt Kebenhavns amt 3 Inkl stuehuse 2 Rosklde og Frederksborg amter 4 Inkl tofamlehuse 73

74 Omsaetnng af fast ejendom Samlet omsetnng al fast ejendom' Antal salg Samtlge ejendomme Landbrugsejendomme Enfamlehuse Andre ejendomme Grunde under 2000 m Grunde over 2000 m Kobesum Mlloner kroner Samtlge ejendomme Landbrugsejendomme Enfamlehuse Andre ejendomme Grunde under 2000 m Grunde over 2000 m Anm Ved kebesum og ejendomsverd forstás de prorterede verder tl og med 1984 For 1985 og efterfelgende ár er det de kontante verder, tallene er derfor kke drekte sammenlgnelge I Omfatter ejendomme der er solgt alm fr handel, famlesalg, tvangssalg og andre former for salg 2 Pá grund af endret tdsperodserng omfatter 1983 ca 13 máneders salg Salg of landbrugsejendomme Alm fr handel Antal salg Samtlge ejendomme Kobesum Tusnde kroner pr ha for ford og bygnnger Samtlge ejendomme I Anm Se anmerknng samt note 2 tl den everste tabel pá denne sde Salg of entamlehuse Alm fr handel Hele landet Hovedstadsregonen erne evrgt Jylland Kobesum Antal salg Tusnde kroner pr enfamlehus Hele landet Hovedstadsregonen erne evrgt Jylland Anm Se anmerknng samt note 2 tl everste tabel pá denne sde Salg af sommerhuse Alm fr handel Antal salg Gnstnl kebesum tusnde kr I Salg of grunde under 2000 m Alm tr handel Antal salg Hele landet Hovedstadsregonen erne evrgt Jylland Kebesum Kroner pr m2 Hele landet Hovedstadsregonen erne evrgt Jylland Anm Se anmerknng samt note 2 tl den everste tabel pá denne sde

75 Omsaetnng af fast ejendom Indeks for udvklngen kontantprser, Alm fr handel 1975 = Landbrugsejendomme Hele landet ekskl Hovedstadsregonen 5 15 ha ha Enfamlehus Hele landet Sommerhuse Hele landet Grunde under 2000 m2 Hele landet Klde: Told og Skattestyrelsen Indeks for udvklngen Ars Ars Ars Ars 18 alm Ars Ars Ars Ars ejendomsv,mrder for regulerngen regulerngen regulerngen regulerngen vurderng regulerngen regulerngen regulerngen regulerngen dentske ejendomme' alm vurdrng 1981=100 Enfamlehuse To og Trefamlehuse Beboelsesejd med 48 lejlgheder Beboelsesejd med 9 lejlgheder og derover Landbrug Sommerhuse Ejerlejlgheder Dvs ejendomme som kke er undergáet reelle forandrnger mellem vurderngerne og regulerngerne Klde: Told og Skattestyrelsen Afholdte og kundgjorte tvangsauktoner over fast ejendom c Afholdte tvangsauktoner over fast ejendom aft Kundgjorte tvangsauktoner over fast ejendom aft heraf: Landbrugsejendomme Enfamlehuse Ejerlejlgheder Sommerhuse Ubebyggede grunde Andre ejendomme Hovedstadsregonen erne evrgt Jylland Anm Pá grund af tdsafstand mellem en tvangsauktons kundgerelse og dens afholdelse (12 mnder) er árstallene kke drekte sammenlgnelge 1 Tallet er kke opgjort Pont ( \ I// / / ' I ` N \sw / / r / / % t //\ I / / Ì/ % I I I I I / / / Ì J1 / \ ' s I Enfamlehuse Hele landet Landbrugsejendomme 5 15 ha Hele landet ekskl hovedstadsreg Landbrugsejendomme ha Hele landet ekskl hovedstadsreg Sommerhuse Hele landet Grunde under 2000 m Hele landet Indeks for udvklngen kontantprser Almndelg fr handel (1975 = 100) 75

76 Penge og kredt Danmarks Natonalbanks balance ved árets udgang Aktver: Mlloner kroner Tlsammen Guldbeholdnng Smrlge traeknngsrettgheder Den nternatonale Valutafond (SDR) Europmske valutaenheder (ECU)' Fordrnger pá udlandet Danmarks kvote Den nternatonale Valutafond Udlán Statens lebende konto Oblgatoner og akter Statens garant for mentomlebet Andre aktver Passver: Tlsammen Seddelomleb Mentomleb Tldelte sedge trmknngsrettgheder(sdr) Forplgtelser over for udlandet Den nternatonale Valutafond Indlán Indlánsbevser Statens konsolderngskonto Statens lebende konto Andre passver Se ordforklarng tl Natonalbankens balance Prmer pengeforsynng ved árets udgang Mlloner kroner Seddel og mentomleb Indskud pa postgro Indestáende pá folo og deponerngskont Natonalbanken' Forretnngsbankers og starre sparekassers fordrnger pá udlandet (netto)2 =742 =1 497 Prmer pengeforsynng alt =2 009 = = Kontondestáende fra banker og sparekasser 2 Ekskl færeske og grenlandske banker og sparekasser ' = = = = = Sekunder pengeforsynng ved árets udgang Mlloner kroner ' Borgernes seddel og mentbeholdnng Borgernes ndskud pá postgro Indlán pa anfordrng forretnngsbanker og starre sparekasser Sekundaer pengeforsynng snavrere forstand (M1) Indlán pá opsgelse banker og sterre sparekasser Statsgældsbevser udenfor pengensttut sektoren Sekunder pengeforsynng vdere forstand (M2)

77 Penge og kredt Vgtge rentesatser pa Natonalbankens dskonto ultmo Aret 11,00 11,00 10,00 7,00 7,00 7,00 7,00 7,00 7,00 7,00 8,50 Natonalbankens almndelge udlánsrentel, gennemsntlgt 13,27 12,00 11,92 9,06 8,00 8,00 8,00 8,00 8,00 8,00 9,50 Bankernes udlánsrente, nklusve provson: Kassekredt 20,91 19,38 19,92 15,90 14,86 14,50 12,33 13,28 13,10 13,15 13,93 Veksler 19,86 18,78 19,55 16,29 14,27 14,03 11,89 11,72 10,87 10,82 11,16 Byggelán 19,40 17,74 18,10 15,22 14,56 14,44 12,12 12,78 12,33 12,12 13,08 Prortetslán 18,69 18,31 18,20 15,21 14,10 14,01 12,29 13,07 13,06 13,02 13,98 Andre udlán 19,77 19,07 19,97 16,69 15,89 15,26 13,18 13,64 13,53 13,59 14,27 Bankernes ndlánsrente: Pá anfordrng med checks 6,32 6,30 6,83 5,69 3,93 3,93 3,90 3,84 4,15 4,88 1 Pá anfordrng uden checks (bankbog mv) 9,02 8,89 9,46 8,06 7,50 7,37 6,53 6,65 6,49 6,17 J 6,26 Med opsgelsesvarsel og særlge ndlánsformer 15,04 14,31 14,32 12,08 10,66 10,15 8,14 8,83 8,06 8,16 9,23 Sparekassernes udlánsrente, nklusve provson2: Kassekredt 20,87 19,13 19,98 16,72 15,69 15,44 13,42 14,05 14,34 14,61 15,56 Veksler 18,97 18,12 20,16 17,48 14,67 14,87 11,38 11,73 10,64 10,59 13,52 Byggelán 19,70 18,27 18,38 16,13 15,58 15,39 12,70 13,67 13,03 13,00 13,96 Prortetslán 17,89 16,95 18,03 16,06 15,13 14,71 12,89 13,39 13,53 13,32 14,15 Andre udlán 19,83 18,72 19,59 17,17 16,17 16,06 13,01 13,22 12,61 13,05 13,73 Sparekassernes ndlánsrente: Pá anfordrng med checks 4,16 4,08 4,43 3,89 3,52 3,70 3,36 4,06 4,93 5,00 6,23 Pá anfordrng uden checks (sparekassebog mv) 7,38 6,47 6,52 5,28 5,33 5,42 5,07 5,63 5,76 5,68 j Med opsgelsesvarsel og særlge ndlánsformer 14,46 13,30 13,40 11,19 10,18 9,83 7,77 7,97 7,70 7,58 8,71 Rentemargnalen Bankern: Udlánsrente nklusve provson2 19,09 17,98 17,75 14,53 13,78 12,55 10,68 11,62 11,38 11,41 12,215 Indlánsrente 11,91 11,65 11,75 9,84 9,20 8,75 7,17 7,63 7,19 7,30 7,945 Rentemargnal 7,18 6,33 6,00 4,69 4,58 3,80 3,51 3,99 4,19 4,11 4,275 Sparekasserne: Udlánsrente nklusve provson2 18,35 17,32 17,57 15,07 14,11 13,89 11,70 11,98 11,66 11,80 5 Indlánsrente 11,59 10,61 10,94 9,11 8,44 8,21 6,66 7,00 6,88 6,81 5 Rentemargnal 6,76 6,71 6,63 5,96 5,67 5,68 5,04 4,98 4,78 4,99, 5 Effektv oblgatonsrente (procent pr ár3) ved árets udgang Danske statslán S pct 18,56 20,13 19,01 10,69 12,48 8,20 10,56 11,10 7,99 8,48 9,39 S pct, 19,72 20,02 18,40 11,87 11,92 8,76 11,49 10,14 7,88 8,72 9,64 Abne serer enhedsprortets oblgatoner Lange 10 pct, gnstl 10 árge 10 pct gnstl 20,16 17,82 18,89 16,63 lndeksoblgatoner Lange 25 pct 4,22 4,12 3,52 2,78 3,54 3,37 2,56 3,02 4,13 1 Natonalbankens dskonto og almndelge udlánsrente, se 2 Stftelsesprovson og lebende provson 5 Fra og med 1990: Rentemargnal pengensttutter (banker ordforklarng under: Natonalbankens dskonto Se endv 3 Angvet som den helárlge og effektve rente og sparekasser) under ét dere 0konomsk poltsk kalender 4 Oblgatoner med en lebetd pa 20 ár og derover 12,76 12,54 14,73 14,19 10,25 9,65 12,25 11,25 12,61 11,71 10,46 9,90 11,03 10,91 11,59 11,14 pr er % ` m Effektv rente ` % `% o, \* % t r,t ', _ pr Bankemes gnstl udlensrente, nkl provson, Effektv oblgatonsrente for 10 pct lange Effektv oblgatonsrente for 10 pct 10 Brg* Natonalbankens dskonto Bankemes gnstl ndlansrente 77

78 8 Penge og kredt Gennemsnìtlg effektv oblgator;srente (procent pr ár) ved arets udgang Total 18,60 19,45 19,38 12,64 14,02 9,86 11,61 11,73 9,78 10,79 11,01 Statsoblgatoner 18,35 19,33 19,77 12,55 13,82 9,36 11,02 10,65 8,77 10,78 10,71 Almndelge realkredtoblgatoner 19,18 19,85 l 19,19 12,75 14,17 10,23 11,87 12,22 10,06 10,64 10,93 Særlge realkredtoblgatoner _ 19,26 19,78 1 Enhedsprortetsoblgatoner 19,45 12,98 14,64 10,46 12,22 12,58 10,44 10,95 11, Aktendeks ved arets udgang Ultmo 1982 = 100 Akter et Banker Forskrng Handel og servce Rederer Industr Investerngsselskaber Fnanselle nsttutoners beholdnnger af oblgatoner og akter (bogfert værd) Mlloner kroner Natonalbanken Postgrokontoret Forretnngsbanker Sparekasser Lvsforskrngsselskaber Skadesforskrngsselskaber Pensonskasser Crkulerende bersnoterede paprer (pálydende værd) ved árets udgang Mlloner kroner Oblgatoner tlsammen Almndelg realkredt Særlg realkredti I Indenlandske statsoblgatoner Bersnoterede oblgatoner evrgt Akter tlsammen Banker Forskrng Handel og servce Rederer Industr Investerngsselskaber Investerngsforennger Fra og med 1 apr) 1981 er lán almndelg og særlg realkredt erstattet af enhedslán Bersomsætnngen Oblgatoner Mlloner kroner Sterste daglge omsætnng Mndste daglge omsætnng Samlet árlg omsaetnng Akter Sterste daglge omsætnng _ Mndste daglge omsætnng Samlet arlg omsaetnng Tnglysnng al pantebreve fast ejendom Mlloner kroner Tnglysnng alt ,0 100,0 Realkredtnsttutter ,1 64,8 Sparekasser _ í 0, Banker J 0,7 Forskrngsselskaber og pensonskasser ,3 1,8 Stat og kommuner ,2 1,7 Ejerpantebreve ,8 17,2 Sælgerpantebreve ,7 2,0 Bolgselskabernes Landsbygge fond mv1 } Andre l 1 Inkl Grundejernes Investerngsfond og Fnanserngsnst 78 tuttet for hoteler _ } 3, ,6 2,0

79 Pengensttutternes balance ved árets udgang' Mlloner kroner Penge og kredt Aktver aft ,0 100,0 Kassebeholdnng sedler, ment, postgro og checks ,1 0,8 Tlgodehavender : Danmarks Natonalbank ,2 0,5 Indenlandske pengensttutter ,3 4,6 Udenlandske pengensttutter my ,5 10,7 Oblgatonsbeholdnng ,8 14,9 Aktebeholdnng my ,0 3,1 Udlán: Kassekredt ,3 15,0 Veksler ,9 0,5 Byggelán ,1 1,2 Prortetslán ,8 2,1 Andre udlán ,9 25,8 Garantdebtorer ,0 11,5 Andre aktver ,1 9,3 heraf udenlandske mellemvaerender Passver aft ,0 100,0 Indlán: Pá anfordrng med checks ,9 8,4 Pá anfordrng uden checks (bankbog mv) ,8 10,3 Med opsgelsesvarsel og serlge ndlánsformer ,4 27,2 Geld tl: Danmarks Natonalbank ,9 0,4 Indenlandske pengensttutter ,5 4,4 Udenlandske pengensttutter my ,1 21,7 Garantkredtorer ,9 11,5 Aktekaptal/Garantkaptal ,8 1,6 Reserver ,3 4,6 Andre passver ,4 9,9 heraf udenlandske mellemværender Samlede ndlán Samlede udlán Udlán som % at ndlán Anm Tl og med 1988: Statustal Fra og med 1989: Balance I Inkl 6 flaler of udenlandske pengensttutter Danmark pr ultmo december Branchefordelng al pengensttutternes udlán Banker Mlloner kroner I alt ,0 100,0 Landbrug, jagt, skovbrug, fsker ,9 4,7 Rástofudvndng ,3 0,1 Fremstllngsvrksomhed ,2 10,8 El, gas, vand og varmeforsynng ,3 0,3 Bygge og anlegsvrksomhed ,7 3,8 Engroshandel, detalhandel, restauratonsog hotelvrksomhed ,3 12,6 Transportvrksomhed my, ,4 2,3 Fnanserngsvrksomhed, forskrngsvrksomhed, ejendomshandel, forretnngsservce ,4 20,3 Offentlg forvaltnng; andre tjenesteydelser ,0 3,1 0vrge erhvervsmessge udlán ,8 8,5 Ikkeerhvervsmessge udlán ,7 33,5 Sparekasser I aft ,0 100,0 Landbrug, jagt, skovbrug, fsker ,8 7,4 ' Rástofudvndng ,1 0,1 Fremstllngsvrksomhed ,4 4,2 El, gas, vand og varmeforsynng ,4 0,1 Bygge og anlegsvrksomhed ,8 2,6 Engroshandel, detalhandel, restauratonsog hotelvrksomhed ,8 6,5 Transportvrksomhed mv ,1 1,9 Fnanserngsvrksomhed, forskrngsvrksom hed, ejendomshandel, forretnngsservce _ ,8 12,7 Offentlg forvaltnng; andre tjenesteydelser ,1 3,2 0vrge erhvervsmessge udlán ,8 12,6 Ikkeerhvervsmessge udlán ,9 48,

80 I Udenrgshandel Eksporten (fool fordelt pá varegrupper Eksport att123 Anmalske landbrugsprodukter alt, Levende hornkvag, okse og kalveked Levende svn og svneked Smer Ost Andre anm landbrugsprodukter Vegetablske landbrugsprodukter alt Ked og mmlkekonserves alt Andre ndustrprodukter alt Drkkevarer Anmalske og vegetablske oller og fedtstoffer Kemske artkler Tra og korkvarer undt mebler Tekstl og beklædnng Varer af kkemetallske mneraler Metaller og metalvarer Maskner og nstrumenter Skbe over 250 BRT Andre transportmdler Mebler 0vrge ndustrprodukter Fsk, krebsdyr og bleddyr BrændselsstoHer, smerestoffer, strem heraf: Rá jordole og naturgas Andre varer (herunder rá pelssknd) elektrsk Mlloner kroner ' ' ,0 100, ,2 10, ,7 1, ,8 5, ,5 0, ,4 2, ,8 1, ,6 4, ,8 2, ,3 72, ,7 0, ,7 0, ,5 9, ,5 1, ,7 4, ,7 1, ,5 4, ,3 24, ,3 1, ,5 4, ,6 4, ,3 15, ,9 4, ,5 3, , ,7 1,7 Importen (cf) fordelt pa varegrupper Import a1t13 Varer fortrnsvs tl drekte anvendelse landbrug og gartner alt Varer fortrnsvs tl drekte anvendelse bygge og anlmgsvrksomhed alt Varer fortrnsvs tl drekte anvendelse evrge byerhverv alt Papr, pap og varer deraf Tekstlfbre, tekstlgarn, tekstlstoffer Kemske materaler og produkter Metaller og metalvarer 0vrge rávarer og halvfabrkata Dele og tlbeher Motorer tl transportmdler Brmndselsstoffer, smerestoffer, elektrsk strem alt Kul, koks, brketter Rá jordole Lette og mddelsvare oler (motorbenzn mv) Gasoler og brændselsoler Andre brmndselsstoffer, smerestoffer elektrsk strem Maskner og andet kaptaludstyr alt Transport mdler alt Varer fortrnsvs tl drekte forbrug alt Narngsmdler, drkkevarer og tobak Andre kkevarge forbrugsvarer Fodtoj og beklædnng Andre halvvarge forbrugsvarer Varge forbrugsvarer (undt person automobler) Varer kke andetsteds medtaget Handelsbalance 1 Danmarks Statstk har fra 1 januar 1989 gennemfort et nyt opgerelsesprncp statstkken over udenrgehandlen Det nye prncp ndebaerer, at handelstransaktoner med en verd pá kr 6500 og derunder som hovedregel kke medtages den lebende statstk Handelstransaktoner under denne statstske tærskel (kr 6500) mndsker den árlge værd of eksporten med ca 2, b ' ' Mlloner kroner ,0 100, ,0 3, ,7 7, ,9 37, ,8 3, ,0 2, ,1 8, ,1 6, ,8 5, ,6 10, ,5 0, ,3 6, ,7 1, ,2 2, ,0 1, ,0 1, ,4 0, ,5 11, ,5 8, ,8 24, ,9 8, ,3 3, ,4 4, ,0 4, ,2 3, ,3 1, = = =6 479 = = pct svarende tl ca 5 ma kr (1988 verd), mens verden af mporten reduceres med ca 2,3 pct svarende tl ca 4 ma kr (1988 vmrd) tabellen er tallene for 1988 ogsá opgjort efter det nye opgerelsesprncp 2 Udferselsvmrden er kke korrgeret for resttutons og ud gnngsbelob fra Landbrugstonden Bruxelles (FEOGA), der udbetales eller opkraves af landbrugsmnsterets EFdrektorat 3 Fra og med 1983 er ndfersel og udfersel drekte tl og tra den danske kontnentalsokkel medregnet udenrgshandelsstatstkken

81 ` Kvantumndeks = 100 Udenrgshandel :990' Hele mporten' Varer fortrnsvs tl drekte anvendelse landbrug og gartner Varer fortrnsvs tl drekte anvendelse bygge og anlægsvrksomhed Varer fortrnsvs tl drekte anvendelse evrge byerhverv Brændselsstoffer, smerestoffer, elektrsk strem Maskner og andet kaptaludstyr (undt bore og produktonsplatforme) Transportmdler (undt skbe over 250 BRT og fly) Varer fortrnsvs tl drekte forbrug Hele eksporten' Anmalske landbrugsprodukter Vegetablske landbrugsprodukter Ked og mæikekonserves Industrprodukter (undt ked og mælkekonserves Skbe mv) Fsk, krebsdyr og bleddyr Rá pelssknd Brændselsstoffer, smerestoffer, elektrsk stram Enhedsvrdndeks = 100 Hele Importen' Varer fortrnsvs tl drekte anvendelse landbrug og gartner Varer fortrnsvs tl drekte anvendelse bygge og anlægsvrksomhed Varer fortrnsvs tl drekte anvendelse evrge byerhverv Brændselsstoffer, smerestoffer, elektrsk strem Maskner og andet kaptaludstyr (undt bore og produktonsplat forme) Transportmdler (undt skbe over 250 BRT og fly) _ Varer fortrnsvs tl drekte forbrug Hele eksporten'a Anmalske landbrugsprodukter Vegetablske landbrugsprodukter Ked og mælkekonserves Industrprodukter (undt Iced og maelkekonserves, Skbe mv) _ Fsk, krebsdyr og bleddyr Rá pelssknd Brændselsstoffer, smerestoffer, elektrsk stram Bytteforholdet = 100 Enhedsvmrdndeks for eksporten Enhedsværdndeks for mporten Bytteforholdet _ Vægten of mport og eksport3 Tusnde tons Importen Eksporten ' Skbe over 250 BRT, fly, bore og produktonsplatforme 2 Ved beregnng af ndeks for udferselen samt bytteforholdet 3 Fra og med 1983 er ndfersel og udfersel drekte tl og fra samt, Fortrolge forsendelser (forsvarsmaterel, F16 pro er udferselsværden kke korrgeret for resttutons og den danske kontnentalsokkel medregnet udenrgshanektet) samt varer kke klassfceret efter art, er kke med udlgnngsbeleb fra Landbrugsfonden Bruxelles (FEOGA), delsstatstkken taget beregnngerne der udbetales eller opkrmves af landbrugsmnsterets EFdrektorat 81

82 _, I Udenrgshandel Importen (cf) fordelt ' ' pä oprndelseslande Mlloner kroner Import aft EF lande Frankrg, Monaco Belgen, Luxembourg Nederlandene Forbundsrepublkken Tyskland Italen UK Irland Grækenland Portugal Spanen EFTA lande Island Norge Sverge Fnland Schwez strg Andre lande ,5 25,3 Sovjetunonen ,2 0,9 Tyske Dem Rep (0sttyskland) ,8 0, Polen ,7 1,1 Tjekkoslovaket ,3 0,3 Ungarn ,2 0,2 0vrge Europa ,6 1,0 USA ,4 6,2 Canada ,5 0,5 0vrge Nordamerka (nkl Grenland), Syd og Mellemamerka ,6 3,2 Japan ,3 4,1 0vrge Asen ,2 6,3 Afrka ,4 0,8 Australen og Oceanen ,3 0,3 Uoplyst land ,0 I Danmarks Statstk har fra 1 Januar 1989 gennemfert et nyt opgerelsesprncp statstkken over udenrgshandelen Det nye prncp ndebrer, at handelstransaktoner med en værd pá kr 6500 og derunder som hovedregel kke medtages den lebende statstk Handelstransaktoner under denne statstske trskel (kr ) mndsker den Adge værd of eksporten med ca 2,8 pct svarende tl ca 5 ma kr (1988 værd), mens værden of mporten reduceres med ca 2,3 pct svarende tl ca 4 ma kr (1988 værd) tabellen er tallene fra 1988 ogsá opgjort efter det nye opgerelsesprncp 100,0 100,0 49,9 51,9 4,3 5,3 3,4 3,3 7,1 5,9 18,4 22,4 2,9 4,1 12,1 7,6 0,3 0,7 0,2 0,3 0,5 1,2 0,7 1,1 23,6 22,8 0,1 0,3 4,1 4,7 12,8 11,6 3,8 3,0 1,7 2,0 1,1 1,2 2 Fra og med 1983 er ndfersel og udfersel drekte tl og fra den danske kontnentalsokkel medregnet udenrgshandelsstatstkken 3 Fra og med Oktober 1990 er 058 Tyske demokratske Republk ndeholdt 004 Forbundsrepublkken Tyskland 0vrge lande 19,3 pct Forb rep Tyskland 18,4 pct 0vrge lande 15,2 pct Forb rep Tyskland 22,4 pct Asen 7,5 pct USA 6,4 pct Andre markeder 50,1 pct Oprndelge og nye EF lande 49,9 pct Andre EF lande 19,4 pct Asen 10,4 pct USA 6,2 pct Andre markeder 48,1 pct EF lande 51,9 pct Andre EF lande 21,9 pct Sverge 12,8 pct ' UK 12,1 pct Sverge 11,6 pct UK 7,6 pct Importen 1980 procentvs fordelt pá lande 82 Importen 1990' procentvs fordelt pá lande

83 I Eksporten (tob)fordelt pá bestemmelseslande Mlloner kroner Udenrgshandel ' ' Eksport 01,2, ,0 100,0 EF lande ,4 51,9 Frankrg, Monaco ,1 6,0 Belgen, Luxembourg ,9 2,1 Nederlandene ,9 4,8 Forbundsrepublkken Tyskland ,9 19,7 Italen ,1 5,0, UK ,3 10,7 Irland ,5 0,5 Graken land ,6 0,8 Portugal ,3 0,6 Spanen ,8 1,7 EFTA lande ,6 24,5 Island, ,5 0,4 Norge ,3 5,7 Sverge ,5 12,8 Fnland ,1 2,6 Schwez ,2 2,0 0strg ,0 1,0 Andre lande, ,0 23,6 Sovjetunonen ,6 1,0 Tyske Dem Rep (0sttyskland) ,6 0,2 Polen ,4 0,7 Tjekkoslovaket ,2 0,2 Ungarn ,3 0,2 _ 0vrge Europa ,9 1,4 USA ,4 5,0 Canada ,6 0,5 0vrge Nordamerka (nkl Grenand), Syd og Mellemamerka ,5 1,9 Japan ,8 3,3 0vrge Asen ,3 5,5 Afrka ,9 2,9 Australen og Oceanen ,5 0,7 Uoplyst land ,0 0,1 1 Danmarks Statstk har fra 1 Januar 1989 gennemfert et nyt opgerelsesprncp statstkken over udenrgshandelen Det nye prncp ndeberer, at handelstransaktoner med en verd pá kr 6500 og derunder som hovedregel kke medtages den lebende statstk Handelstransaktoner under denne statstske terskel (kr 6500) mndsker den árlge verd of eksporten med ca 2,8 pct svarende tl ca 5 ma kr (1988 verd), mens verden of mporten reduceres med ca 2,3 pct svarende tl ca 4 ma kr (1988 verd) tabellen er tallene fra 1988 ogsá opgjort efter det nye opgerelsesprncp 2 Udferselsverden er kke korrgeret for resttutons og udlgnngsbeleb fra Landbrugsfonden Bruxelles (FEOGA), der udbetales eller opkreves af landbrugsmnsterets EFdrektorat 3 Fra og med 1983 er ndfersel og udfersel drekte tl og fra den danske kontnentalsokkel medregnet udenrgshandelsstatstkken 4 Fra og med oktober 1990' er 058 Tyske demokratske Republk ndeholdt 004 Forbundsrepublkken Tyskland 0vrge lande 17,3 pct Forb rep Tyskland 18,9 pct 0vrge lande 15,8 pct Forb rep Tyskland 19,7 pct Asen 8,1 pct USA 4,4 pct Sverge 12,5 pct Andre markeder 48,6 pct Oprndelge og nye EF lande 51,4 pct Andre EF lande 18,2 pct Asen 8,8 pct USA 5,0 pct Sverge 12,8 pct Andre markeder 48,1 pct EF lande 519 pct Andre EF lande 21,5 pct Norge 63 pct UK 14,3 pct Norge 5,7 pct UK 10,7 pct Eksporten 1980 procentvs fordelt pá lande Eksporten 1990' procentvs fordelt pá lande 83

84 Betalngs og kaptalbalance Betalngsbalancen Bruttoudgfter og ndtægter 1980 Udgfter Indtgter Mlloner kroner Udgfter 1981 Indtægter Udgfter 1982 Indtgter Udgfter 1983 Indtægter Lebende poster Varehandel, fob Setransport Danske skbe Udenlandske skbe vrge lebende poster Rejser vrge varer, tjenester og ndkomst De europæske Fællesskaber Renter, udbytter my Ensdge overfersler Nettondtægter 1980 Mlloner kroner Lebende poster = =12270 = =12775 Varehandel, fob = =6 835 = Setransport vrge lebende poster =5 720 = = = heraf renter, udbytter mv =9 580 = = = Kaptalposter samt fejl og mangler' Prvate vrksomheder mv samt fejl og mangler2 147 =643 = Offentlge nsttutoner my Monetære nsttutoner =7 189 ' Fejl og mangler opstar pga unejagtghed det statstske materale 2 Fra og med 1987 nkl pengensttutternes udlandsstllng 3 Fra og med 1987 ekskl pengensttutternes udlandsstllng Nettondtægter Betalngsbalancens lebende poster procent of bruttonatonalproduktet 1980 =3, =3, =4,1 =2,5 Kaptalbalancen (udlandsgælden) Aktver Passver Aktver Passver Aktver Passver Aktver Passver Mllarder kroner pr 3112 Tlgodehavender og gæld alt 95,5 195,2 110,5 234,7 126,8 286,9 172,9 365,8 Prvate kke banksektor, 35,0 99,3 40,8 110,7 46,4 116,4 58,2 139,1 Oblgatoner mv Akter 0vrge aktver /passver Offentlg sektor 4,8 65,8 5,9 83,8 6,0 121,3 7,2 156,6 Oblgatoner udstedt Danmark 0vrge aktver /passver Pengensttutterne 29,8 29,6 40,3 39,8 49,3 48,5 65,6 69,5 Natonalbanken, 25,9 0,5 23,5 0,4 25,1 0,7 41,9 0,6 Nettogæld (passver aktver) Mllarder kroner pr 3112 I alt 99,7 124,2 160,1 192,9 Prvate kke banksektor 64,3 69,9 70,0 80,9 Offentlg sektor 61,0 77,9 115,3 149,4 Pengensttutterne =0,2 =0,5 =0,8 3,9 Natonalbanken =25,4 =23,1 =24,4 =41,3 Nettogæld NettogæIden over for udlandet ultmo Aret procent of bruttonatonalproduktet 26,7 30,5 34,5 37,7 84

85 Betalngs og kaptalbalance Udgfter 1984 Indtægter Udgfter 1985 Indtægter Udgfter 1986 Indtægter 1987 Udgfter Indtægter 1988 Udgfter Indtægter 1989' Udgfter Indtægter 1990' Udgfter Indtægter : ' 1990' = = =8 360 = =1 995 =7 850 = = = = = = = = = = = = = = = = = = = = =5 852 = = = = = ' 1990' =3,2 =4,7 +5,4 +2,9 =1,1 +0,8 1,2 Aktver 1984 Passver Aktver 1985 Passver Aktver 1986 Passver Aktver 1987 Passver 1988 Aktver Passver Aktver 1989* Passver 1990' Aktver Passver 209,3 433,6 268,5 512,0 275,0 537,0 325,0 601,0 416,0 709,0 459,0 747,0 546,0 825,0 70,6 177,1 78,5 226,0 107,0 232,0 97,5 241,5 120,0 235,5 157,0 246,0 196,0 275,0 9,5 30,0 15,5 23,5 22,0 23,0 21,5 5,0 29,5 8,0 27,0 7,0 89,0 200,5 112,0 214,5 147,0 245,0 8,2 162,6 9,0 153,0 8,5 179,0 10,0 202,0 11,0 260,0 12,0 244,0 13,0 274,0 54,0 47,0 72,0 11,0 206,0 12,0 197,0 13,0 202,0 90,3 93,3 127,2 132,7 117,6 120,1 152,5 156,5 207,5 212,0 243,5 255,5 273,0 275,0 40,2 0,6 53,8 0,3 41,9 5,9 65,0 1,0 77,5 1,5 46,5 1,5 64,0 1, ' 1990' 224,3 243,5 262,0 276,0 293,0 288,0 279,0 106,5 147,5 125,0 144,0 115,5 89,0 79,0 154,4 144,0 170,5 192,0 249,0 232,0 261,0 3,0 5,5 2,5 4,0 4,5 12,0 2,0 =39,6 =53,5 =36,0 =64,0 =76,0 =45,0 =63, ' 1990' 39,7 39,6 39,3 39,4 39,8 37,1 34,4 85

86 Betalngs og kaptalbalance Internatonal lkvdtet ved àrets udgang Natonalbanken Mlloner kroner Guldbeholdnng Saerlge træknngsrettgheder Den nternatonale Valutafond (SDR) Europæske valutaenheder (ECU) Bruttofordrnger pá udlandet Reservestllng IMF Internatonal lkvdtet brutto Forplgtelser over for udlandet Internatonal lkvdtet netto Mllarder kr Mllarder kr 250 Natonalbankens nettoaktver 225 Pengensttutters nettopassver 200 Eksport of varer Offentlge nsttutoners nettopassver Prvate vrksomheders 25 nettopassver 0 / I ' / Import of varer Eksport of tjenester, e " Import of tjenester Samlet nettogæld (ved árets udgang) 0 Lebende poster! ' 90' Kaptalbalancen (nettobeleb) Vare og tjenestebalancen 86

87 Statens fnanselle transaktoner Statens drfts, anlægs og udlánsoverskud Mlloner kroner ekskl nettorenter Nettorenter = = = = Statens drfts, anlægs og udlánsoverskud = = = Den socale Pensonsfonds oblgatonskeb (netto) Overforsel tl ATP Statens evrge keb af oblgatoner, netto =144 Genudlán af statslan Afdrag pa udlan =993 =986 = Beholdnngsbevægelser og kursregulernger =4 722 =9 402 Nettokasseoverskud = Nettofnanserngsbehov = Afdrag pa udenlandsk statsgæld Afdrag pa ndenlandsk statsoblgatonsgæld mv Indlesnng af statsgældsbevser Tlbagebetalng af bunden opsparng Bruttokasseoverskud = bruttofnanserngsbehov = = Afvklet ved: Udenlandsk lántagnng, brutto Bunden opsparng (urg ndenlandsk lántagnng, brutto Træk pá Natonalbanken' =8 076 = Fnanserng alt Indeholder Postgroen tt og med 1985, hvorefter den ndgar som en del of bruttokasseoverskuddet Udvklngen statens gæld Mlloner kroner Nettofnanserngsbehov Emssonskurstab, udenl statslan Valutakursregulerng af udenl statslan mv Emssonskurstab, ndent statslan = Ændrng statsgæld Statens gæld Mlloner kroner Samlet statsgæld pr 31 december Indenlandsk geld alt _ Nettogeld tl Natonalbanken =5 805 =9 080 = = Oblgatonsgæld mv Udenlandsk geld alt Offentlge fnanser = = = = = = = = = = = =17 = =1171 =1044 =996 =950 =1 079 =1 960 =7 729 =1 964 =4 399 =6 179 = = = = = ' = = = = = = ' ' = = = = = = I procent of BFI eo , 1 Sas, 1,,, Relatv fordelng of ndkomstoverforsler tt husholdnngerne a 1 ' 1 1 El 1 Andre ndkomstoverforsler Tjenestemandspensoner Sygedagpenge, bornetlskud og bolgskrng mv Arbejdsloshedsdagpenge, efterlon og kontantydelser Generelle pensoner t A IIMIIM161 FA IIWAIIIII Statens nettorenteudgfter DAU OVERSKUD ekskl renter DAUOVERSKUD Statens drfts, anlaegs og udl0nsoverskud (DAU) samt renteudgfter forhold tt landets bruttofaktorndkomst (BFI) 87

88 4 Offentlge fnanser Realekonomsk fordelng Den samlede ottentlp_e sektor Mlloner kroner Drftsudgfter Konsum alt Lennnger og arbejdsgverbdrag Forbrug of realkaptal Forbrug of rá og hjæipestoffer Salg of varer og tjenester Lebende overfersler alt Renter mv Subsder Tl ottentlge vrksomheder Tl prvate vrksomheder Andre lebende overfersler Tl husholdnnger Tl prvate nsttutoner Tl Grenland og Færoerne Tl EF's nsttutoner _ Tl udland evrgt Kaptaludgfter Kaptalakkumulaton alt Faste bruttonvesternger, Nynvesternger Keb of bygnnger, netto Lagerforegelse Keb af jord og rettgheder, netto 21 =10 Kaptaloverfersler alt Tl ndland Tl udland Drfts og kaptaludgfter alt Drftsndtaegter Bruttorestndkomst Overskud of offentlge vrksomheder mv Lebende overfersler alt Formuendtaagter alt Renter, udbytter mv Indtaegter of jord og rettgheder mv Skatter og afgfter alt Indrekte skatter Drekte skatter Oblgatorske gebyrer og boozer Oblgatorske bdrag tl socale skrngsordnnger Frvllge bdrag tl socale skrngsordnnger Imputerede bdrag tl socale skrngsordnnger Andre lebende overfersler alt Fra andre ndenlandske sektorer Fra EF's nsttutoner Fra udland evrgt Kaptalndtaegter Kaptalskatter Andre kaptaloverfersler Drfts og kaptalndtægter aft Drftsoverskud = bruttoopsparng = = Fordelt pá: Den statslge sektor = = De socale kasser og fonde Den samlede kommunale sektor Drfts og kaptaloverskud = fordrngserhvervelse, netto = = Fordelt pá: Den statslge sektor = = De socale kasser og fonde Den samlede kommunale sektor =2 038 =2 766 Anm Vedrerende de forskellge poster, se Ordforklarnger Offentlge fnanser ' 1990' ' ,1 95, ,0 42, ,5 30, ,3 1, ,9 14, ,7 4, ,1 52, ,8 12, ,0 5, ,3 0, ,7 4, ,3 35, ,5 31, ,2 0, ,6 0, ,2 1, ,9 1, ,9 4, ,0 3, ,9 3, ,9 3,5 =82 =22 =22 =197 =134 =307 =35 = ,0 =0, = =740 =782 =843 = ,0 0,1 =502 =801 =1 212 =2 352 =2 248 =2 370 =1 370 =681 0,0 =0, ,9 1, ,5 1, ,3 0, ,0 100, ,9 99, ,5 1, ,2 1, ,3 96, ,5 6, ,5 6, ,1 0, ,7 81, ,4 30, ,2 51, ,2 0, ,8 2, ,1 0, ,0 1, ,0 3, ,8 1, ,1 2, ,0 0, ,1 0, ,4 0, ,7 0, ,0 100,0 = = = = = =277 = = = = =3 713 = = = = =6 919 = = =3 426 =4 714 =4 351 =

89 Offentlge fnanser Funktonel fordelng Den samlede offentlge sektors udgfter Mlloner kr Overordnede offentlge tjenester ,8 15,4 Generelle offentlge tjenester ,4 9,1 Generel admnstraton ,0 3,9 Forhold tl udlandet ,0 4,7 I ovrgt ,4 0,5 Forsvar mv ,4 4,2 Offentlg orden og skkerhed ,1 2,1 Samfundsmaessg orden og skkerhed ,0 73,3 Undervsnng ,8 13,9 Folkeskole og lgnende ,9 6,5 Ungdomsuddannelsesnveau ,7 2,9 Hejere og vdereg6ende uddannelse ,5 2,5 Voksen og efteruddannelse ,0 1,5 Tjenester knyttet tl uddannelse ,3 0,2 Admnstraton ,3 0,3 I ovrgt ,0 0,0 Sundhedsva3sen ,7 10,6 Hosptaler my ,9 7,9 Indvduel sundhedstjeneste ,6 2,6 Admnstraton ,1 0,1 I evrgt ,1 0,1 Socal tryghed og velfærd ,1 44,1 Skrngsydelser _ ,5 31,6 Velfærdsforanstaltnnger ,3 10,9 Admnstraton ,4 1,7 I evrgt ,0 0,0 I I Bolgforhold mv ,0 1,7 Bolgforhold ,9 1,2 Samfundsplanlaegnng =151 =445 = ,3 0,1 Santære tjenester ,7 0,4 evrgt ,0 0,0 Relgose, rekreatve og kulturelle tjenester ,5 3,0 Rekreatve tjenester ,3 1,0 Kulturelle tjenester ,3 1,2 Relgose tjenester ,8 0,8 evrgt ,0 0,0 Erhvervsekonomske forhold ,2 11,3 Energforsynng ,4 0,5 Landbrug, skovbrug og fsker mv ,7 3,0 R3stofudvndng, ndustr samt bygge, og anla3g ,9 0,4 Samfardsel og kommunkaton ,3 3,9 Veje og transport ,0 1,7 Vandveje og havne ,1 0,1 Kollektv transport ,2 2,1 I evrgt Handel og servce samt generel erhvervs udvklng ,0 3,6 Generel erhvervsudvklng ,7 3,2 Handel og servce mv ,3 0,4 I ovrgt ,0 0,0 Funktonsfordelte udgfter alt ,0 100,0 Ikkeklassfceret funktoner I alt

90 Offentlge fnanser Funktonel fordelng De enkelte delsektorers udgfter Opgave 1979 Mlloner kroner Byrde Opgave Den statslge sektor alt Generelle offentlge tjenester Forsvar mv Offentlg orden og skkerhed Undervsnng Sundhedsvæsen Socal tryghed og velfærd = Bolgforhold mv Relgose, rekreatve og kulturelle tjenester Energforsynng Landbrug, skovbrug og fsker mv RAstofudvndng, ndustr samt bygge og anlæg Samfærdsel og kommunkaton Handel og servce samt generel erhvervsudvklng Ikke klassfceret funktoner De socale kasser og fonde alt = Generelle offentlge tjenester Forsvar mv Offentlg orden og skkerhed Undervsnng Sundhedsvæsen Socal tryghed og velfærd Bolgforhold mv Relgose, rekreatve og kulturelle tjenester Energforsynng Landbrug, skovbrug og fsker mv Rástofudvndng, ndustr samt bygge og anlæg Samfærdsel og kommunkaton Handel og servce samt generel erhvervsudvklng = Ikke klassfceret funktoner Den amtskommunale sektor aft Generelle offentlge tjenester Forsvar mv Offentlg orden og skkerhed Undervsnng Sundhedsysen Socal tryghed og velfærd Bolgforhold mv Relgose, rekreatve og kulturelle tjenester Energforsynng 3 3 Landbrug, skovbrug og fsker mv RAstofudvndng, ndustr samt bygge og anlæg Samfærdsel og kommunkaton Handel og servce samt generel erhvervsudvklng Ikke klassfceret funktoner 217 = = = = = Den kommunale sektor alt Generelle offentlge tjenester Forsvar mv Offentlg orden og skkerhed Undervsnng Sundhedsvæsen Socal tryghed og velfærd Bolgforhold mv Relgose, rekreatve og kulturelle tjenester Energforsynng Landbrug, skovbrug og fsker mv RAstofudvndng, ndustr samt bygge og anlæg Samfærdsel og kommunkaton Handel og servce samt generel erhvervsudvklng Ikke klassfceret funktoner = = = = = Samlede offentlge sektor alt Byrde Opgave 1981 Byrde Opgave 1982 Byrde Opgave 1983 Byrde 90

91 Opgave Byrde Opgave Byrde Offentlge fnanser Opgave Byrde Opgave Byrde Opgave Byrde Opgave Byrde Opgave Byrde Proc;em 34,4 71,4 40,4 67,2 5,3 5,3 5,6 5,6 4,0 4,0 3,6 3,6 1,7 1,7 1,6 1,6 5,2 5,2 5,2 5,6 0,7 0,9 0,6 0,4 2,6 28,9 2,9 23,2 0,9 0,9 0,9 0,7 1,1 1,3 1,1 1,2 0,2 0,2 0,2 0,2 3,4 3,4 2,6 2,6 0,7 0,7 0,3 0,3 2,2 2,2 1,8 1,8 0,6 2,2 1,3 1,7 5,8 14,5 12,7 18,7 6,7 =0,9 7,9 2, ,1 0, ,7 0,6 7,5 1,5 0,0 0, =1,5 0,2 0,2 0,0 0,0 0,0 0,7 11,2 7,1 10,9 8,1 0,3 0,3 0,3 0, ,0 0,0 0,0 0, ,9 1,3 1,1 1, ,7 7,6 6,6 6, ,9 0,1 0,1 0,4 0,1 0,1 1,8 0,1 0,1 1,4 0,1 0, ,0 0, = = = = = = = = = ,2 0,2 0,2 0, ,0 0, ,1 0,1 0,1 0, ,7 1,7 1,0 1, ,1 1,0 1,4 1, = ,1 =3,6 0,6 =3, ,0 0,0 0,0 0,0 0,9 0,9 0,6 0,6 0,2 0,2 0,2 0,2 0,1 =3,9 0,0 =2,5 47,7 22,4 40,8 22,3 2,2 2,2 1,9 1,9 0,0 0,0 0,0 0,0 0,2 0,2 0,2 0,2 7,7 7,3 5,6 5,3 2,4 2,3 1,9 2,0 28,1 8,3 25,9 12,1 0,9 0,9 0,5 0,5 2,0 1,8 1,5 1,4 100,0 100,0 100,0 100,0 91

92 Offentlge fnanser Samlede tl husholdnngerne Mlloner kroner Socale overfersler Tjenestemandspensoner Generelle pensoner _ Folkepenson Fertdspensonl Specelle pensoner, ATP mv Efterlen Arbejdsleshedsdagpenge Bruttorevalderngsydelse Kontantydelser flg bstandsloven mv Syge og barselsdagpenge mv Bernetlskud, ungdomsydelser, frplads mv Bernefamleydelse Bolgskrng og bolgydelse vrge socale overfersler Andre overfersler Uddannelsesstette Indekstllæg Negatv ndkomstskat for landmænd vrge overfersler Overfersler alt Herat: Den statslge sektor De socale kasser og fonde Den samlede kommunale sektor For 1984 Enke og nvaldepenson 2 Statslge ydelser tl de sâkaldte ndekskontrakter husholdnnger kunne oprette fra 1957 tl ' 1990' ' ,9 94, ,3 6, ,8 37, ,2 24, ,6 13, ,6 1, ,5 6, ,2 17, , ,8 7, ,7 6, ,0 2, , ,3 3, ,7 1, ,1 5, ,5 3, ,3 0, ,3 1, ,0 100, ,7 13, ,3 25, ,0 61, o Inc Ogavefordelng D Den samlede kommunale sektor De socale kasser og fonde Den statslge sektor Den statslge sektor De socale kasser og fonde Den samlede kommunale sektor Byrdefordelng Den relatve fordelng of den offentlge sektors udgfter, opgjort som opgave og byrde 92

93 Skatter og afgfter Fordelt efter art: Mlloner kroner Indkomstskatter Personlge ndkomstskatter Statslg ndkomstskat Amtskommunal ndkomstskat Kommunal ndkomstskat Andre ordnare skatter Sarlg ndkomstskat vrge personlge ndkomstskatter Selskabsskat mv Realrenteafgft Frgerelses og afstàelsesafgft Bader og oblgatorske gebyrer Arbejdsmarkedsbdrag og kontngenter aft Bdrag tl socale ordnnger alt Andre arbejdsmarkedsbdrag alt Skat al formue, ejendom og besddelse Formueskat Afgft of ary og gave Vagtafgtter _ Ejendomsskatter Afgfter of varer og tjenester Moms Arbejdsmarkedsbdrag (AMBI) Lensumsafgft _ Told og mportafgfter mv Afgfter of specelle varer Regstrerngsafgft of motorkeretojer Benznafgft Andre energafgfter _ Tobaksafgfter Afgfter of el, vn og sprtus Andre afgfter of specelle varer Afgfter of specelle transaktoner Stempelafgfter Andre afgfter of specelle transaktoner Afgfter of specelle tjenester Omsatnngsafgft of spl ved vaddeleb og tpnng Afgft at motorkeretejs og lystfartejsforskrng Andre afgfter of specelle tjenester Dverse afgfter of varer og tjenester Andre produktonsskatter I aft Fordelt pá natonalregnskabsgrupper: Indrekte skatter Vareskatter lkkevaretlknyttede ndrekte skatter Drekte skatter Kaptalskatter Bader og oblgatorske gebyrer Oblgatorske bdrag tl socale ordnnger I alt Anm Vedrerende perodserngen of skatterne og afgfterne samt den mere generelle defnton of de anvendte grupper se Skatter og afgfter Ordforklarnger Offentlge fnanser ,6 52, ,1 18, ,1 10, ,8 1, ,4 1, = ,0 100, Offentlge fnanser ' ' ,9 58, ,3 23, ,3 7, ,7 19, ,3 0, ,6 0, ,4 0, ,2 3, , ,1 0, ,3 0, ,8 3, ,8 2, , ,0 4, ,6 0, ,4 0, ,7 1, ,3 2, ,8 33, , , ,7 0, ,8 2, ,2 1, ,7 2, ,3 1, ,3 1, ,3 0, ,1 0, ,4 0, ' 0,1 0, ,3 0, ,0 0,1 =81 =199 =237 =286 =277 0,1 =0, ,2 0, ,8 36, ,8 32, ,0 4, ,5 60, ,6 0, ,3 0, ,8 2, ,0 100,0 Skattetrykket 1980 Fordelng pít natonalregnskabsgrupper Skatter og afgfter alt 45,6 Indrekte skatter 18,6 Drekte skatter 25,8 Kaptalskatter 0,3 Bader og oblgatorske gebyrer 0,1 Oblgatorske bdrag tl socale ordnnger 0,8 Korrgeret skattetryk2 46,8 Modfceret skattetryk3 28, ,5 44,6 46,6 47,7 18,4 17,7 17,8 18,1 25,8 25,4 26,6 27,4 0,2 0,2 0,2 0,2 0,1 0,1 0,1 0,1 1,0 1,3 1,8 1,8 47,2 46,8 48,8 50,0 26,0 23,9 24,5 25,6 Anm Se skattetrykket ordforklarnger Offentlge fnanser 2 Skatter og afgfter procent af dsponbel bruttonatonalnd 1 Skatter og afgfter procent af bruttonatonalproduktet komst markedsprser markedsprser ,1 18,3 28,6 0,2 0,1 1,9 51,7 27,5 50,9 19,7 29,3 0,3 0,1 1,5 53,5 31, ,6 19,4 29,8 0,3 0,1 2,0 54,2 31,4 51,2 19,0 30,7 0,3 0,2 1,0 53,5 29,9 49,7 18,0 30,2 0,3 0,2 3 Det modfcerede skattetryk vser den andel af samfundets dsponble bruttondkomst, den offentlge sektor dsponerer over 1,2 52,2 28,7 199), 48,2 17,5 29,1 0,3 0,2 1,2 50,5 27,5 93

94 Natonalregnskab Forsynngsbalance * 1989' 1990' 1980 prser mlloner kroner Bruttonatonalprodukt markedsprser (BNP) Import of varer og tjenester Tlgang alt = anvendelse alt _ Eksport of varer og tjenester Indenlandsk endelg anvendelse alt Prvat konsum Kollektvt konsum Faste bruttonvesternger Lagerforegelser =1 125 = =2 771 = =1 389 Artg realvækst procent Bruttonatonalprodukt markedsprser =0,4 =0,9 3,0 2,5 4,4 4,3 3,6 0,3 0,5 1,2 2,1 + Import af varer og tjenester =6,8 =1,7 3,8 1,8 5,5 8,1 6,8 =2,0 1,4 4,2 2,1 Tlgang aft =2,1 =1,1 3,2 2,3 4,7 5,3 4,5 =0,3 0,8 2,0 2,1 + Eksport af varer og tjenester 5,2 8,2 2,5 4,9 3,5 5,0 0,0 5,1 7,3 6,0 8,7 Indenlandsk endelg anvendelse alt +4,3 =4,1 3,5 1,4 5,1 5,4 6,1 =2,2 =1,7 0,3 =0,7 Prvat konsum =3,7 =2,3 1,4 2,6 3,4 5,0 5,7 =1,5 =0,8 =0,8 1,0 Kollektvt konsum 4,3 2,6 3,1 =0,0 +0,4 2,5 0,5 2,5 0,2 =1,3 =0,4 Faste bruttonvesternger =12,6 =19,2 7,1 1,9 12,9 12,6 17,1 =3,8 =6,6 0,2 =1,9 Bruttofaktorndkomsten (BFI) 1980 prser mlloner kroner _ Arlg stgnng procent (vaekstrate) 1,0 =0,4 3,2 2,1 4,0 3,8 3,5 1,3 1,4 1,9 2,3 Produktvtetsudvklngen udvalgte erhverv (BFI 1980prser pr beskæftget) Artg stgnng procent Landbrug mv 8,6 12,0 10,8 =7,6 22,4 2,2 =0,4 =1,2 8,3 8,9 10,4 Fremstllngsvrksomhed 6,6 0,4 2,0 6,5 =0,4 =2,4 =3,4 =2,8 2,1 1,5 1,3 Markedsmaessge tjenester =2,1 0,4 1,6 2,4 2,6 0,4 2,1 =0,1 0,8 5,2 4,5 Prsndeks Artg stgnng procent Bruttonatonalprodukt markedsprser (BNP) 8,2 10,1 10,6 7,7 5,7 4,3 4,6 4,7 4,5 4,3 2,3 Bruttofaktorndkomst (BFI) 7,0 9,6 11,6 7,9 5,7 4,1 3,1 4,1 4,4 4,6 2,7 Prvat konsum 10,7 12,1 10,2 6,8 6,4 4,3 2,9 4,6 4,9 5,1 2,5 Den funktonelle ndkomsttordelng of BFI Forbrug of fast realkaptal 10,7 11,0 10,7 10,7 10,4 10,5 10,4 10,5 10,6 10,7 10,8 Nettorestndkomst 22,0 22,3 23,9 24,6 26,1 25,9 25,5 23,1 24,1 26,4 27,4 Lennnger (lenkvote) 67,3 66,7 65,4 64,7 63,5 63,6 64,1 66,4 65,3 62,9 61,8 Standardberegnet lenkvote 67,3 67,5 66,3 65,5 65,2 65,2 65,4 66,7 65,3 64,0 63,5 Indeks 1980 = 100 Tlgang Indeks 1980 = 100 Anvendelse Import Eksport BNP o / t ISM MO 1/111M11# I Faste bruttonvesternger Prvat konsum Kollektvt konsum f 90 t t J,, t I, Forsynngsbalance 1980prser 94

95 Natonalregnskab Mllarder kr 140 I alt El _` Prvat sektor Offentlg sektor Husholdnngssektor Bruttoopsparng Mllarder kr S Dsponbel BNI Prvat konsum Kollektvt konsum Bruttoopsparng ^ Bruttonatonalndkomst 25 \ 20 k= 15 \ Bruttonvesternger Bruttoopsparng Overskud pd lebende poster Bruttonvesternger og bruttoopsparng Andel of dsponbel BNI 95

96 Natonalregnskab Konto for varer og tjenester ' 1989' 1990' Arets prser mlloner kroner Produktonsvrd bassprser Import af varer Import of tjenester Varetlknyttede ndrekte skatter, netto Tlgang al varer og tjenester alt Rá og hjæipestoffer Endelg anvendelse al varer og tjenester Eksport of varer Eksport of tjenester Indenlandsk endelg anvendelse Prvat konsum Kollektvt konsum Faste bruttonvesternger Lagerforegelser = = = prser mlloner kroner Produktonsværd bassprser Import of varer Import of tjenester Varetlknyttede ndrekte skatter, netto Tlgang of varer og tjenester aft Ra og hjælpestoffer Endelg anvendelse of varer og tjenester Eksport of varer Eksport of tjenester Indenlandsk endelg anvendelse Prvat konsum Kollektvt konsum Faste bruttonvesternger Lagerforegelser =1 125 = =2 771 = =1 389 Anm Se Ordforklarnger Natonalregnskab Produktonskonto Arets prser mlloner kroner Produktonsværd bassprser Varetlknyttede ndrekte skatter, netto I alt tlgang fra ndlandet ± Ra og hjælpestoffer Bruttonatonalprodukt markedsprser Forbrug at fast realkaptal Nettonatonalprodukt markedsprser prser mlloner kroner Produktonsværd bassprser Varetlknyttede ndrekte skatter, netto I alt tlgang fra ndlandet Ra og hjælpestoffer Bruttonatonalprodukt markedsprser Forbrug af fast realkaptal Nettonatonalprodukt markedsprser Anm Se Ordforklarnger Natonalregnskab Konto for ndkomstdannelsen Arets prser mlloner kroner Bruttonatonalprodukt markedsprser Subsder Indrekte skatter Bruttofaktorndkomst Lonnnger og arbejdsgverbdrag Bruttorestndkomst Forbrug of fast realkaptal Nettorestndkomst prser mlloner kroner Bruttonatonalprodukt markedsprser _ Indrekte skatter, netto Bruttofaktorndkomst Anm Se ordforklarnger Natonalregnskab 96

97 Natonalregnskab Konto for ndkomstfordelngen ' 1989' 1990* Arets prser mlloner kroner Bruttorestndkomst Lennnger og arbejdsgverbdrag fra ndlandet Lonnnger og arbejdsgverbdrag fra udlandet Indrekte skatter Renter og udbytter fra udlandet I alt bruttondtaegter Subsder Renter og udbytter tl udlandet Bruttonatonalndkomst markedsprser Lebende overfersler fra EF Andre lebende overfersler fra udlandet 587 =414 =805 =1 373 =126 =265 = Lebende overfersler tl EF Andre lebende overfersler tl udlandet Dsponbel bruttonatonalndkomst Forbrug af fast realkaptal Dsponbel nettonatonalndkomst Inkl alle lebende udbetalnger fra FEOGA Indkomstanvendelseskonto Arets prser mlloner kroner Dsponbel bruttonatonalndkomst Prvat konsum Kollektvt konsum Bruttoopsparng Forbrug of fast realkaptal Nettoopsparng Kaptalkonto Arets prser mlloner kroner Bruttoopsparng Kaptaloverforsler fra udlandet I alt bruttoopsparng og kaptaloverfersler Faste bruttonvesternger Lagerforogelser =1 125 = = =5 075 = =1 917 Kaptaloverforsler tl udlandet Fordrngserhvervelse, netto = = = = = = = =8 846 = Konto for transaktoner med udlandet Lebende transaktoner Arets prser mlloner kroner Import of varer Import of tjenester ekskl turstudgfter Turstudgfter mv Lonnnger og arbejdsgverbdrag tl udlandet Renter og udbytter tl udlandet Indrekte skatter medfor of EF ordnnger Andre lobende overfersler tl EF Andre lobende overfersler tl udlandet I alt lebende udgfter Eksport af varer Eksport af tjenester ekskl turstndtmgter Turstndtægter my Lonnnger og arbejdsgverbdrag fra udlandet Renter og udbytter fra udlandet Subsder medfor of EFordnnger Andre lobende overfersler fra EF =330 = Andre lobende overfersler fra udlandet =805 =1 373 =126 =265 = I alt lebende ndtægter Overskud pá de labende poster = = = = = = = = =8 840 = Kaptaloverforsler _ Kaptaloverforsler tl udlandet Kaptaloverforsler fra udlandet Fordrngserhvervelse, netto = = = = = = = = =8 846 = Anm 1 Færeerne og Gronland er betragtet som udland Anm 2 Se Ordforklarnger Natonalregnskab 97

98 Natonalregnskab Oftentlge sektor * * Produktonskonto Arets prser mlloner kroner Produktonsvmrd bassprser R9 og hjmipestoffer Bruttovmrdtlvmkst bassprser Forbrug of fast realkaptal Nettovmrdtlvmkst bassprser Konto for ndkomstdannelsen Bruttovmrdtlvmkst bassprser Ikke varetlknyttede ndrekte skatter Bruttofaktorndkomst Lennnger og arbejdsgverbdrag Bruttorestndkomst Forbrug of fast realkaptal Nettorestndkomst Konto for ndkomstfordelngenl Bruttorestndkomst Renter og udbytter Indrekte skatter Drekte skatter Faktske bdrag tl socale skrngsordnnger Imputerede bdrag tl skrngsordnnger Internatonalt samarbejde Andre lebende overfersler I alt bruttondtmgter Renter og udbytter Subsder Socale overfersler Internatonalt samarbejde Andre lebende overfersler I aft bruttoudgfter Dsponbel bruttondkomst Forbrug of fast realkaptal Dsponbel nettondkomst Indkomstanvendelseskontol Dsponbel bruttondkomst Kollektvt konsum Bruttoopsparng = = = = Forbrug of fast realkaptal Nettoopsparng =117 = = Kaptalkontor Bruttoopsparng = = = = Kaptalskatter Andre kaptaloverfersler I alt bruttoopsparng og kaptaloverfersler =8 785 = = = Faste bruttonvesternger Lagerforegelser = =740 =782 =843 = Keb af jord og rettgheder, netto = = =801 =1 212 =2 352 =2 248 =2 370 =1 370 =681 + Investerngstlskud Andre kaptaloverfersler Fordrngserhvervelse, netto = = = = = = =3 713 = Anm Se Ordforklarnger Natonalregnskab 1 Konsolderet, dvs at de transaktoner, der fnder sted mellem de sammenlagte undersektorer, er udeladt 98

99 Prvate sektor Produktonskonto Arets prser mlloner kroner Natonalregnskab ' 1989' 1990 Produktonsværd bassprser RA og hjæipestoffer Bruttovaerdtlvakst bassprser Forbrug of fast realkaptal Nettovardtlvakst bassprser Konto for ndkomstdannelsen Bruttovardtlvmkst bassprser _ Ikke varetlknyttede ndrekte skatter Ikke varetlknyttede subsder _ Imputerede fnanselle tjenester Bruttofaktorndkomst _ Lennnger og arbejdsgverbdrag Bruttorestndkomst Forbrug of fast realkaptal Nettorestndkomst Konto for ndkomstfordelngen1 Bruttorestndkomst Lennnger og arbejdsgverbdrag Renter og udbytter Socale overfersler Andre lebende overfersler I aft bruttondtaegter Renter og udbytter Drekte skatter Faktske bdrag tl socale skrngsordnnger Imputerede bdrag tl skrngsordnnger Andre lebende overfersler _ I alt bruttoudgtter Dsponbel bruttondkomst Forbrug of fast realkaptal Dsponbel nettondkomst Indkomstanvendelseskontol Dsponbel bruttondkomst ± Prvat konsum Bruttoopsparng Forbrug of fast realkaptal Nettoopsparng Kaptalkontor Bruttoopsparng Investerngstlskud Andre kaptaloverfersler I alt bruttoopsparng og kaptaloverfersler Faste bruttonvesternger Lagerforegelser =1 200 = = =4 293 = = Keb af jord og rettgheder, netto 288 = Kaptalskatter Andre kaptaloverfersler Fordrngserhvervelse, netto = = = = = = Anm Se Ordforklarnger Natonalregnskab 1 Konsolderet, dvs at de transaktoner, der fnder sted mellem de sammenlagte undersektorer, er udeladt 99

100 8 8 3 Natonalregnskab Produktonsvaerden baslsprser de enkelte erhverv Arets prser mlloner kroner * 1989` 1990' Produktonsværden aft ,0 100,0 Landbrug mv aft ,4 4,8 Landbrug og gartner mv ,8 4,4 Skovbrug ,1 0,1 Fsker og dambrug ,5 0,3 Rástofudvndng ,2 0,7 Fremstllngsvrksomhed alt ,7 27,7 Nærngs og nydelsesmddelfremstllng ,3 7,9 Tekstl, beklædnngs og Iæderfremstllng ,7 1,3 Træbearbejdnng og træmebelfremstllng ,4 1,5 Paprfremstllng og grafsk vrksomhed ,6 2,8 Fremstllng af kemske produkter mv _ ,6 3,8 Fremstllng af sten, ler og glasprodukter ,2 0,9 Jern og metalværker og steberer ,5 0,4 Fremstllng af jern og metalprodukter, ,0 8,6 Guld og selvvaretremstllng, legetej mv ,4 0,5 El, gas og varmetorsynng mv ,9 1,9 Bygge og anlægsvrksomhed ,4 7,7 Markedsma3ssge tjenester ,1 40,0 Engros og detalhandel ,3 9,3 Hoteler og restauranter ,5 1,6 Transportvrksomhed ,7 7,2 Postvæsen og telekommunkaton ,0 1,7 Fnansel vrksomhed og forskrng _ ,3 3,3 Bolgbenyttelse ,2 6,8 Forretnngsservce ,2 5,5 Prvat undervsnng og sundhedsvæsen ,9 0,8 Forlystelser, kulturelle aktvteter ,6 0,8 Husholdnngsservce nkl autoreparaton ,4 3,0 Ikkemarkedsmæssge tjenester ,3 17,2 Husass, prvate velfærdsnsttutoner mv ,4 0,5 Offentlge tjenester ,9 16,7 1980prser mlloner kroner Produktonsværden alt Landbrug mv alt _ Landbrug og gartner mv Skovbrug Fsker og dambrug Rástofudvndng Fremstllngsvrksomhed aft Nærngs og nydelsesmddelfremstllng Tekstl, beklædnngs og læderfremstllng Træbearbejdnng og træmebelfremstílng Paprfremstllng og grafsk vrksomhed Fremstllng af kemske produkter mv Fremstllng af sten, ler og glasprodukter Jern og metalværker og steberer Fremstllng af jern og metalprodukter Guld og selvvarefremstllng, legetej mv EI, gas og varmeforsynng mv Bygge og anlægsvrksomhed Markedsmæssge tjenester Engros og detalhandel Hoteler og restauranter Transportvrksomhed Postvæsen og telekommunkaton Fnansel vrksomhed og forskrng _ Bolgbenyttelse Forretnngsservce Prvat undervsnng og sundhedsvæsen Forlystelser, kulturelle aktvteter Husholdnngsservce nkl autoreparaton Ikkemarkedsmæssge tjenester Husass, prvate velfærdsnsttutoner mv Offentlge tjenester Anm Se Ordforklarnger Natonalregnskab 100

101 3 14 Bruttofaktorndkomsten de enkelte erhverv Arets prser mlloner kroner Natonalregnskab ' 1989' 1990* ' Bruttofaktorndkomsten aft ,0 100,0 Landbrug mv aft ,7 4,5 Landbrug og gartner mv ,9 4,0 Skovbrug ,2 0,2 Fsker og dambrug ,6 0,3 Rstofudvndng ,1 1,1 Fremstllngsvrksomhed alt ,4 18,5 Nmrngs og nydelsesmddelfremstllng ,5 4,1 Tekstl, beklædnngs og læderfremstllng ,3 0,9 Træbearbejdnng og traemebelfremstllng ,0 1,1 Paprfremstllng og gratsk vrksomhed ,2 2,0, Fremstllng af kemske produkter mv ,5 2,6 Fremstllng al sten, ler og glasprodukter ,1 0,8 Jern og metalværker og steberer ,3 0,2 Fremstllng at jern og metalprodukter ,1 6,3 Guld og selvvarefremstllng, legetej mv ,4 0,5 EI, gas og varmeforsynng mv ,4 1,9 Bygge og anlægsvrksomhed ,7 6,4 Markedsmæssge tjenester ,2 48,8 Engros og detalhandel ,0 13,2 Hoteler og restauranter ,3 1,4 Transportvrksomhed ,8 6,5 Postvæsen og telekommunkaton ,4 2,1 Fnansel vrksomhed og forskrng ,1 3,8 Bolgbenyttelse ,2 9,6 Forretnngsservce ,2 6,6 Prvat undervsnng og sundhedsvæsen ,4 1,1 Forlystelser, kulturelle aktvteter ,0 1,1 Husholdnngsservce nkl autoreparaton ,8 3,4 Ikkemarkedsmaessge tjenester ,6 22,7 Husass, prvate velfærdsnsttutoner mv ,7 0,7 Offentlge tjenester ,9 22,0 Imputerede fnanselle tjenester =9 830 =9 805 = = = = = = = = = =3,1 =3,9 1980prser í mlloner kroner Bruttofaktorndkomsten alt Landbrug mv alt Landbrug og gartner mv Skovbrug Fsker og dambrug Rstofudvndng Fremstllngsvrksomhed alt Nærngs og nydelsesmddelfremstllng Tekstl, beklædnngs og læderfremstllng Træbearbejdnng og traemebelfremstllng Paprfremstllng og grafsk vrksomhed Fremstllng af kemske produkter mv Fremstllng af sten, ler og glasprodukter Jern og metalværker og steberer Fremstllng af jern og metalprodukter Guld og selvvarefremstllng, legetej mv EI gas og varmeforsynng mv Bygge og anlægsvrksomhed Markedsmaessge tjenester Engros og detalhandel Hoteler og restauranter Transportvrksomhed Postvæsen og telekommunkaton Fnansel vrksomhed og forskrng Bolgbenyttelse Forretnngsservce Prvat undervsnng og sundhedsvmsen Forlystelser, kulturelle aktvteter _ Husholdnngsservce nkl autoreparaton Ikkemarkedsmæssge tjenester Husass, prvate velfærdsnsttutoner mv Offentlge tjenester Imputerede fnanselle tjenester =9 830 =8 838 =8 343 =8 410 = = = = = = = Anm Se Ordforklarnger Natonalregnskab 101

102 2 Natonalregnskab Lennnger og arbejdsgve de enkelte erhverv Arets prser mlloner kroner ' 1989' 1990' ' Lennnger alt ,0 100,0 Landbrug mv alt ,6 1,4 Landbrug og gartner mv ,1 1,1 Skovbrug ,2 0,1 Fsker og dambrug ,3 0,2 Rastofudvndng ,1 0,2 Fremstllngsvrksomhed alt ,4 21,2 Nærngs og nydelsesmddelfremstllng ,3 3,7 Tekstl, beklædnngs og Iæderfremstllng ,3 1,1 Træbearbejdnng og træmobelfremstllng ,2 1,3 Paprfremstllng og grafsk vrksomhed ,8 2,5 Fremstllng af kemske produkter mv ,1 2,3 Fremstllng af sten, ler og glasprodukter ,2 0,9 Jern og metalvaerker og steberer ,4 0,3 Fremstllng af jern og metalprodukter ,7 8,7 Guld og selvvarefremstllng, legetej mv ,4 0,4 El, gas og varmeforsynng mv _ ,9 1,0 Bygge og anlægsvrksomhed ,9 7,0 Markedsmæssge tjenester ,4 34,1 Engros og detalhandel ,3 11,3 Hoteler og restauranter ,3 1,5 Transportvrksomhed ,6 5,4 Postvæsen og telekommunkaton ,7 1,7 Fnansel vrksomhed og forskrng ,2 4,8 Bolgbenyttelse ,6 0,5 Forretnngsservce ,6 4,9 Prvat undervsnng og sundhedsvæsen ,6 0,6 Forlystelser, kulturelle aktvteter ,9 0,9 Husholdnngsservce nkl autoreparaton ,6 2,5 Ikkemarkedsmæssge tjenester ,7 35,1 Husass, prvate velfærdsnsttutoner my ,0 1,1 Offentlge tjenester ,7 34,0 Bruttorestndkomst de enkelte erhverv Bruttorestndkomst alt ,0 100,0 Landbrug mv alt ,9 9,5 Landbrug og gartner mv ,6 8,9 Skovbrug ,2 0,2 Fsker og dambrug ,1 0,4 Rastofudvndng ,1 2,5 Fremstllngsvrksomhed alt ,2 14,2 Nrngs og nydelsesmddelfremstllng ,0 4,9 Tekstl, beklædnngs og læderfremstllng ,1 0,7 Træbearbejdnng og træmobelfremstllng ,5 0,7 Paprfremstllng og grafsk vrksomhed ,1 1,2 Fremstllng af kemske produkter mv ,2 2,9 Fremstllng af sten, ler og glasprodukter ,8 0,6 Jern og metalvaerker og steberer ,1 0,0 Fremstllng af jern og metalprodukter ,0 2,6 Guld og selvvarefremstllng, legetej mv ,4 0,6 El, gas og varmeforsynng mv ,6 33 Bygge og anlægsvrksomhed ,2 5,5 Markedsmæssge tjenester ,6 72,6 Engros og detalhandel ,6 16,3 Hoteler og restauranter ,2 1,4 Transportvrksomhed ,3 8,2 Postvæsen og telekommunkaton ,8 2,7 Fnansel vrksomhed og forskrng 959 =1 093 =1 643 = ,9 2,2 Bolgbenyttelse ,8 24,2 Forretnngsservce ,5 9,3 Prvat undervsnng og sundhedsvæsen ,2 2,1 Forlystelser, kulturelle aktvteter ,1 1,3 Husholdnngsservce nkl autoreparaton ,2 4,9 Ikkemarkedsmæssge tjenester ,9 2,7 Husass, prvate velfærdsnsttutoner mv ,1 0,1 Offentlge tjenester ,8 2,6 Imputerede fnanselle tjenester =9 830 =9 805 = = = = = = = = = =9,5 =10,3 Anm Se Ordforklarnger Natonalregnskab 102

103 32,2 I _ 16,3 86,7 9,6 100,0 2,1 Antal beskæftgede de enkelte erhverv 1980 Tusnder 1981 Natonalregnskab ' 1989' 1990' ' Antal beskæftgede alt 2 441, , , , , , , , , , ,7 100,0 100,0 Landbrug mv alt 192,4 186,0 184,6 182,7 179,1 174,5 169,1 163,1 159,7 155,3 150,6 7,9 5,8 Landbrug og gartner mv 179,7 174,2 172,0 170,0 166,7 162,2 157,1 151,4 147,9 143,8 139,1 7,4 5,3 Skovbrug 5,0 4,6 5,0 4,9 4,8 4,7 4,5 4,4 4,4 4,4 4,6 0,2 0,2 Fsker og dambrug 7,8 7,2 7,6 7,8 7,6 7,7 7,5 7,3 7,4 7,1 6,9 0,3 0,3 Rastofudvndng 2,2 2,2 2,2 2,1 2,4 2,4 2,5 2,9 2,5 2,6 2,6 0,1 0,1 Fremstllngsvrksomhed aft _ 489,8 472,2 470,3 471,1 495,4 523,5 542,0 534,7 525,6 524,4 525,3 20,1 20,3 Nærngs og nydelsesmddelfremstllng 91,1 91,6 91,2 91,8 92,7 96,3 97,7 95,3 93,0 90,1 88,9 3,7 3,4 Tekstl, beklædnngs og Iaderfremstllng 40,8 39,2 40,6 40,3 42,3 43,8 43,8 41,3 38,4 36,5 35,8 1,7 1,4 Træbearbejdnng og tramebelfremstllng 32,5 30,4 31,9 36,8 36,8 38,6 38,2 37,2 38,8 39,7 1,3 1,5 Paprfremstllng og grafsk vrksomhed 49,9 46,7 46,9 46,7 48,1 50,5 52,9 53,8 54,9 54,1 52,9 2,0 2,0 Fremstllng af kemske produkter mv 40,4 39,6 39,4 40,5 43,5 45,3 47,2 48,4 48,9 49,8 50,7 1,7 2,0 Fremstllng af sten, ler og glasprodukter 26,4 23,0 21,5 20,7 21,3 22,0 23,2 23,8 23,4 22,8 22,7 1,1 0,9 Jern og metalværker og steberer 7,8 6,8 6,2 5,8 6,1 6,3 6,7 6,4 6,3 6,7 6,6 0,3 0,3 Fremstllng af jern og metalprodukter 190,4 182,1 183,3 183,2 194,1 211,1 219,5 215,2 211,6 213,2 215,0 7,8 8,3 Guld og selvvarefremstllng, legetej mv 10,9 10,6 10,7 10,3 10,6 11,4 12,4 12,3 12,0 12,3 12,9 0,5 0,5 EI, gas og varmeforsynng mv 15,0 15,0 15,3 15,9 15,6 15,9 16,3 16,6 17,5 18,1 18,6 0,6 0,7 Bygge og anlagsvrksomhed 189,1 165,3 154,1 151,6 163,2 168,9 185,8 190,6 186,3 179,8 170,1 7,7 6,6 Markedsmassge tjenester 833,2 822,0 821,6 825,6 841,6 868,1 897,0 922,0 931,2 918,1 915,1 34,1 35,3 Engros og detalhandel 294,0 281,0 277,5 276,2 278,1 283,8 290,5 287,4 288,0 280,2 277,5 12,0 10,7 Hoteler og restauranter 44,8 44,6 44,4 45,1 46,9 49,1 51,4 52,8 53,4 53,4 53,4 1,8 2,1 Transportvrksomhed 122,9 123,6 124,8 125,4 126,9 130,9 133,2 135,7 136,2 134,0 134,5 5,0 5,2 Postvasen og telekommunkaton 46,3 46,2 46,4 46,6 45,6 45,0 45,8 48,2 49,4 48,1 47,1 1,9 1,8 Fnansel vrksomhed og forskrng 84,7 86,7 86,1 86,4 90,3 95,3 99,5 106,2 109,1 106,6 105,0 3,5 4,0 Bolgbenyttelse 10,0 9,4 9,8 10,2 11,5 11,4 11,2 11,7 11,7 11,8 11,8 0,4 0,5 Forretnngsservce 98, ,7 103,2 108,4 116,4 126,1 135,5 140,5 141,1 141,4 4,0 5,5 Prvat undervsnng og sundhedsvmsen 30,3 30,9 31,4 31,7 32,0 32,6 33,2 33,3 33,6 33,7 34,2 1,3 1,3 Forlystelser, kulturelle aktvteter 18,0 18,8 19,3 19,5 19,7 20,3 21,1 21,1 21,1 21,1 21,1 0,7 0,8 Husholdnngsservce nkl autoreparaton 84,2 81,4 81,1 81,2 82,0 83,4 85,0 90,2 88,1 88,1 89,1 3,5 3,4 Ikkemarkedsmassge tjenester _ 720,2 747,0 772,4 778,8 772,6 778,2 785,1 790,6 797,3 804,8 809,4 29,5 31,2 Husass, prvate velfærdsnsttutoner mv 29,2 27,8 26,6 25,9 26,0 26,5 26,8 27,6 27,5 28,3 29,5 1,2 1,1 Offentlge tjenester 691,0 719,2 745,8 752,9 746,5 751,7 758,3 763,0 769,8 776,5 779,9 28,3 30,1 Antal lenmodtagere de enkelte erhverv Antal lenmodtagere alt 2 073, , , , , , , , , , ,2 100,0 I Landbrug mv alt 43,4 42,8 45,4 47,4 48,2 48,6 48,1 47,9 47,6 45,8 44,5 2,0 Landbrug og gartner mv 35,2 35,3 37,0 38,8 40,0 40,4 40,2 40,3 39,9 38,4 37,0 1,7 1,6 Skovbrug 4,8 4,4 4,7 4,6 4,4 4,3 4,0 3,8 3,7 3,6 3,7 0,2 0,2 Fsker og dambrug 3,4 3,1 3,6 3,9 3,8 4,0 3,9 3,8 4,1 3,9 3,7 0,2 0,2 RAstofudvndng 2,0 2,1 2,1 2,0 2,2 2,2 2,4 2,8 2,4 2,5 2,5 0,1 0,1 Fremstllngsvrksomhed aft 462,4 446,0 445,0 446,5 471,5 500,2 519,0 512,0 503,4 502,5 503,8 22,3 22,0 Narngs og nydelsesmddelfremstllng 87,4 87,2 88,1 89,2 93,0 94,6 92,3 90,1 87,3 86,2 4,2 3,8 Tekstl, beklædnngs og Imderfremstllng 37,4 36,0 37,5 37,2 39,2 40,8 40,7 38,3 35,4 33,6 33,0 1,8 1,4 Træbearbejdnng og tramebelfremst Il ng 28,9 29,4 27,6 29,3 34,3 34,4 36,3 36,0 35,1 36,8 37,8 1,4 1,6 Paprfremstllng og grafsk vrksomhed 45,9 42,7 42,9 42,8 44,2 46,6 49,1 50,0 51,0 50,3 49,1 2,2 2,1 Fremstllng af kemske produkter mv 39,6 38,8 38,7 39,8 42,8 44,7 46,6 47,8 48,3 49,2 50,1 1,9 2,2 Fremstllng af sten, ler og glasprodukter 24,9 21,6 20,2 19,4 20,1 20,8 22,1 22,7 22,3 21,8 21,8 1,2 1,0 Jern og metalværker og steberer 7,7 6,8 6,2 5,7 6,0 6,2 6,6 6,4 6,2 6,6 6,6 0,4 0,3 Fremstllng af jern og metalprodukter 181,8 173,9 175,3 175,4 186,5 203,6 212,1 207,7 204,2 205,9 207,7 8,8 9,1 Guld og selvvarefremstllng, legetej mv 9,4 9,4 8,8 9,1 10,0 11,0 10,8 10,7 11,0 11,5 0,4 0,5 El, gas og varmeforsynng mv 15,0 15,0 15,3 15,9 15,6 15,9 16,3 16,6 17,5 18,1 18,6 0,7 0,8 Bygge og anlagsvrksomhed 149,5 128,4 119,9 119,3 132,3 138,9 155,4 159,7 155,9 149,4 140,3 7,2 6,1 Markedsmassge tjenester 680,8 671,5 672,9 678,7 696,1 722,9 750,3 774,1 784,1 771,5 768,1 32,9 33,6 Engros og detalhandel 229,1 218,4 217,0 217,3 220,8 228,0 235,6 233,7 235,2 228,2 226,0 11,0 9,9 Hoteler og restauranter 36,4 36,2 36,1 36,8 38,4 40,6 42,9 44,2 44,9 44,9 44,9 1,8 2,0 Transportvrksomhed 103,4 104,4 105,9 106,9 108,7 112,7 114,9 117,3 118,0 115,8 116,2 5,0 5,1 Postvasen og telekommunkaton 46,3 46,2 46,4 46,6 45,6 45,0 45,8 48,2 49,4 48,1 47,1 2,2 2,1 Fnansel vrksomhed og forskrng 84,5 86,6 85,9 86,2 90,2 95,1 99,3 106,1 109,0 106,4 104,8 4,1 4,6 Bolgbenyttelse 9,9 8,6 9,0 9,4 10,4 10,1 9,5 9,8 9,8 9,8 9,8 0,5 0,4 Forretnngsservce 78,3 79,4 80,2 82,5 87,5 94,5 102,8 110,6 115,4 115,9 115,5 3,8 5,0 Prvat undervsnng og sundhedsvasen_ 16,6 16,9 17,1 17,4 17,9 18,3 18,3 18,3 18,3 18,9 0,8 0,8 Forlystelser, kulturelle aktvteter 14,9 15,6 16,0 16,2 16,4 17,0 17,7 17,6 17,6 17,6 17,6 0,7 0,8 Husholdnngsservce nkl autoreparaton 61,8 59,4 59,4 59,6 60,6 62,1 63,5 68,3 66,6 66,5 67,3 3,0 2,9 Ikkemarkedsmaassge tjenester 720,2 747,0 772,4 778,8 772,6 778,2 785,1 790,6 797,3 804,8 809,4 34,7 35,4 Husass, prvate velfærdsnsttutoner mv 29,2 27,8 26,6 25,9 26,0 26,5 26,8 27,6 27,5 28,3 29,5 1,4 1,3 Offentlge tjenester 691,0 719,2 745,8 752,9 746,5 751,7 758,3 763,0 769,8 776,5 779,9 33,3 34,1 Anm Se Ordforklarnger Natonalregnskab 103

104 Natonalregnskab Det prvate konsum Arets prser mlloner kroner Prvat konsum aft Forennger, organsatoner my Hushoknngernes konsum alt Turstndtmgter mv Turstudgfter mv Hushokfngernes konsum pá dansk omráde Fedevarer Drkkevarer og tobak Beklmdnng og fodtej, Bolgbenyttelse Brmndsel, el, gas, varme Bolgudstyr, husholdnngstjenester mv Medcn og lmgeudgfter my Transport og kommunkaton Frtdsudstyr og underholdnng Andre varer og tjenester prser mlloner kroner Prvat konsum aft Forennger, organsatoner mv Hushoknngernes konsum alt Turstndtmgter my Turstudgfter mv Hushoknngernes konsum pá dansk omráde Fedevarer Drkkevarer og tobak Beklaednng og fodtej Bolgbenyttelse Brmndsel, el, gas, varme Bolgudstyr, husholdnngstjenester mv Medcn og lægeudgfter my Transport og kommunkaton Frtdsudstyr og underholdnng Andre varer og tjenester Investernger Arets prser mlloner kroner Faste bruttonvesternger aft Bolgbygger Bygger, ekskl, bolgbygger Anlaeg Transportmdler Maskner og nventar Stambesmtnnger =260 =164 =152 =321 Lagerforegelse =1 125 = =187 Bruttonvesternger alt Forbrug of realkaptal Nettonvesternger aft ' 1990' ' =296 =91 =324 =448 =185 = = = = prser mlloner kroner Faste bruttonvesternger alt Bolgbygger Bygger, ekskl, bolgbygger Anlaeg Transportmdler Maskner og nventar Stambesaetnnger =260 =143 =115 =244 Lagerforegelse =1 125 = Bruttonvesternger aft Forbrug of realkaptal Nettonvesternger aft Anm Se Ordforklarnger Natonalregnskab =223 =67 =270 =394 =150 = =2 771 = =

105 De enkelte natoners made at producere statstk pá varerer fra land tl land Man kan derfor kke umddelbart sammenlgne tal over landegrnserne Det stadg mere tette nternatonale samarbejde gor det mdlertd nodvendgt, at der produceres en nternatonal statstk, der er sâ sammenlgnelg som mulgt De nternatonale organsatoner arbejder da ogsá lobende med at standardsere og harmonsere de nternatonale statstkker Særlg efter 1945 har eksempelvs FN, OECD og senere EF gennemfert et godt arbejde pá omrádet Det er sáledes dag mulgt for betragteren af nternatonale forhold at bruge en lang rkke nternatonale statstkker Internatonal oversgt Fordelene ved dsse er ogsâ ndlysende: Man kan fnde oplysnnger om mange lande et opslag, der er ofte anvendt fælles máleenhed og den ledsagende tekst er skrevet pá et af hovedsprogene Men man ska fortsat vere opmerksom pá de begrænsnnger, den nternatonale statstk eventuelt kan have Feks er det kke skkert, at den nternatonale organsaton over alt har harmonseret tallene efter ensartede metoder Selvom nternatonal statstk generelt har en god kvaltet, er det sáledes vgtgt at sætte sg nd metoden bag tallene Folketal' Mlloner personer Danmark 5,1 5,1 5,1 5,1 Færeerne 0,04 0,04 0,04 0,04 Grenland 0,05 0,05 0,05 0,05 Fnland 4,8 4,8 4,8 4,8 Island 0,2 0,2 0,2 0,2 Norge 4,1 4,1 4,1 4,1 Sverge 8,3 8,3 8,3 8,3 Belgen 9,8 9,9 9,9 9,9 UK 56,2 56,3 56,4 56,3 Frankrg 53,6 53,9 54,2 54,5 Grækenland 9,5 9,6 9,7 9,8 Holland 14,0 14,1 14,3 14,3 Italen 56,3 56,4 56,5 56,6 Portugal 9,7 9,8 9,9 9,9 Spanen 37,0 37,5 37,8 38,0 Vesttyskland2 61,4 61,6 61,7 61,6 0strg 7,6 7,6 7,6 7,6 Schwez 6,4 6,4 6,4 6,5 Australen 14,5 14,7 14,9 15,2 Braslen 115,7 121,3 124,1 126,9 Canada 23,8 24,0 24,2 24,6 Etopen 30,4 38,8 39,5 40,2 Japan 115,9 116,8 117,7 118,5 Inden 651,0 663,6 676,2 717,8 Kna 983,5 996,1 1011,2 1026,5 Ngera 74,6 80,6 83,3 86,1 Sydafrka 27,7 28,33 28,93 29,63 USA 225,1 227,7 230,0 232,1 USSR 263,4 265,5 267,7 270,0 Zare 27,9 26,4 27,2 28,1 Ægypten 40,9 42,1 43,5 44,7 1 Beregnede tal ved árets mdte 2 Inkl Vestberln 3 Tal beregnet af FN 5,1 5,1 5,1 5,1 5,1 5,1 5,1 0,04 0,04 0,05 0,05 0,05 0,05 0,05 0,05 0,05 0,05 0,05 0,05 0,05 0,05 4,9 4,9 4,9 4,9 4,9 5,0 5,0 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,3 0,3 4,1 4,1 4,2 4,2 4,2 4,2 4,2 8,3 8,3 8,4 8,4 8,4 8,4 8,5 9,9 9,9 9,9 9,9 9,9 9,9 9,9 56,4 56,5 56,6 56,8 56,9 57,1 57,1 54,7 55,0 55,2 55,4 55,6 55,9 56,3 9,9 9,9 9,9 10,0 10,0 10,0 10,0 14,4 14,4 14,5 14,6 14,7 14,8 14,8 56,8 57,0 57,1 57,2 57,4 57,4 57,5 10,0 10,1 10,2 10,3 10,4 10,4 10,3 38,2 38,3 38,5 38,7 38,8 38,8 39,2 61,4 61,2 61,0 61,1 61,1 61,4 61,2 7,6 7,6 7,6 7,6 7,6 7,6 7,7 6,5 6,4 6,5 6,5 6,5 6,5 6,7 15,4 15,6 15,8 16,0 16,3 16,5 129,8 132,7 135,6 138,5 141,5 144,4 24,9 25,1 25,4 25,6 25,7 26,0 40,9 41,6 43,4 44,9 46,2 47,9 119,3 120,0 120,8 121,5 122,1 122,6 732,3 746,7 750,9 766,1 781,4 796, , , , , , ,0 89,0 93,3 95,7 98,2 101,4 105,0 30,23 30,93 31,63 32,33 33,03 33,83 234,5 236,7 239,3 241,6 243,8 246,3 272,5 275,0 277,5 280,1 283,1 283,7 29,0 30,0 31,0 31,5 32,5 33,5 45,9 47,2 48,5 49,6 50,8 51,9 Klde: Monthly Bulletn of Statstcs, UN Nettoreproduktonstal Danmark Færeerne Grenland Fnland Island Norge Sverge Belgen UK Frankrg Grækenland Holland Italen _ Portugal Spanen Vesttyskland strg Schwez Beregnet tal 2 Afrundet Klde: Demographc Yearbook, UN; Nordsk statstsk ársbok, Councl of Europe: Recent Demographc Developments n the Member States of the Councl of Europe 105

106 Internatonal oversgt Mddellevetd (0 Srge? Perode Danmark Fnland Island Norge Sverge _ Belgen Frankrg _ 1973 Grækenland 1970 Holland 1975 Italen Portugal 1974 Spanen 1970 UK Vesttyskland Schwez strg 1976 Australen 1978 Braslen Canada Etopen Japan 1974 Inden Kna Ngera Sydafrka USA 1974 USSR Zare Ægypten 1960 Mend Kvnder Perode Mend Kvnder 70,9 76, ,5 77,5 66,7 75, ,1 78,4 71,6 77, ,1 79,9 71,4 77, ,7 79,4 72,1 77, ,6 79,5 67,8 74, ,0 76,8 68,9 76, ,3 79,4 70,1 73, ,2 76,4 71,4 77, ,0 80,0 69,0 74, ,1 77,8 65,3 72, ,3 76,2 69,6 75, ,0 80,0 69,2 75, ,6 77,5 68,0 74, ,5 78,1 70,3 76, ,6 77,5 68,1 75, ,0 77,7 70,2 77, ,3 78,8 58,5 64, ,9 66,0 69,3 76, ,9 78,9 37,5 40, ,3 42,5 71,2 76, ,2 80,9 46,4 44, ,5 52,1 60,7 64, ,7 68,9 37,2 36, ,9 50,2 58,9 61, ,8 55,2 68,2 75, ,2 78,2 64,0 74, ,9 72,7 44,4 47, ,3 51,7 51,6 53, ,8 59,5 Klde: Demographc Yearbook, UN; Nordsk Statstsk arsbok, Councl of Europe; Demographc Developments n the Member States of the Councl of Europe Spaedbernsdedelghed Danmark 8,8 7,7 Fnland 7,7 6,5 Island 5,4 6,1 Norge 8,8 8,3 Sverge 7,5 6,4 Belgen 11,7v 11,34 Frankrg 9,67 9,0 Grækenland 18,16 14,1 Holland 8,27 8,3 Italen 14,36 11,6 Portugal 26,06 19,2 Spanen 10,37 10,94 UK 12,16 10,24 Vesttyskland 12,6v 10,3 Schwez 8,56 7,7 0strg 12,6v 11,5 Australen 11,06 9,6 Canada 10,96 8,54 Indonesen 125,08 125,05 Japan 7,17 6,24 Nepal 156,38 144,05 Tanzana Tjekkoslovaket 16,87 15,6 USA 11,7v 10, , 61980, Klde: Demographc Yearbook, UN; Nordsk Statstsk Arsbok, Councl of Europe, Demographc Developments n the Member States of the Councl of Europe ,62 6,11 5,3 7,8 5,8 9,21 7,72 11,02 7,5z 9,52 14,21 9,01 9,02 8,32 6,82 8,12 9,22 7,31 84,03 5,22 128,23 105,63 11,92 9,92 Befolknngstwthed Danmark Færeerne Grenland Fnland Island Norge Sverge Belgen UK Frankrg Grækenland Holland Italen Portugal Spanen Vesttyskland 0strg Schwez Australen Braslen Canada Etopen Japan Inden Kna Ngera Sydafrka USA USSR Zare Ægypten Personer pr km Inkl Vestberln , nkl Vestberln Klde: Demographc Yearbook, UN

107 Kalore og protenforsynng Energforbrug Daglg kaloreforsynng pr ndbygger Danmark Fnland Island Norge Sverge Belgen Frankrg Holland Italen UK Vesttyskland Schwez strg Australen Braslen Canada Cuba Folkerepublkken Kna Inden Indonesen Japan Nepal Republkken Korea Sydafrkanske Republk Tanzana Tjekkoslovaket USA USSR Ægypten Internatonal oversgt Daglg total protenforsynng pr ndbygge, angvet gram Arlgt energforbrug ggajoule pr ndbygger ,5 94,9 100, ,1 95,6 97, ,9 127,3 133, ,1 101,2 100, ,4 98,5 96, ,1 104,5 105, ,1 111,3 112, ,0 97,4 97, ,4 107,5 110, ,3 88,0 89, ,1 101,0 103, ,0 96,3 100, ,7 96,6 99, ,7 100,7 99, ,1 61,1 62, ,0 96,4 98, ,0 78,9 77, ,1 62,0 63, ,0 53,9 51, ,2 53,4 57, ,5 88,0 ' 89, ,0 52,4 52, ,5 78,4 78, ,9 74,8 71, ,2 54,9 52, ,0 103,3 107, ,3 106,5 109, ,9 105,6 106, ,9 81,1 78, Bruttoenergforbrug, dvs den mmngde energvarer, der er Klde: FAO: Yearbook Producton (kalore og protenforsytl radghed for konverterng el, gas og fjernvarmevmrker png) og UN: Energy Statstcs Yearbook (energforbrug) 1 ggajoule = 1 mllard joule Statslg udvklngsbstand Bstand mlloner US dollars (trets prser) Danmark Fnland Norge Sverge Belgen Frankrg Holland Italen UK Vesttyskland Schwez strg Canada Japan USA Bstand procent of bruttonatonalprodukt (2rets prser) ,70 0,73 0,89 0,16 0,31 0,59 0,90 1,10 1,10 0,90 0,86 0,87 0,55 0,59 0,40 0,57 0,74 0,72 0,82 0,91 0,98 0,14 0,24 0,39 0,46 0,35 0,32 0,37 0,49 0,39 0,20 0,32 0,32 0,27 0,23 0,24 0,52 0,45 0,49 0,23 0,33 0,32 0,27 0,24 0,21 Klde: Nordsk statstsk sekretarat: Nordsk Statstsk Ars bok, OECD: Development Co operaton Antal ndbyggere prlæge Danmark UK Fnland Vesttyskland , Island Schwez Norge strg Sverge Australen Belgen Canada Frankrg Indonesen Graekenland Japan Holland Nepal Italen Tanzana Portugal Tjekkoslovaket Spanen USA , Klde: WHO: World health Statstcs annual a Inkl tandlæger 107

108 Internatonal oversgt Den erhve,,, nde befolknngs fordelng efter erhverv Mned rtt sti Bygge og El, gas Handel og Transport Off og Den Den mv lngsvrk anlægs og vand omsætnngl mv prvate erhvervs erhvervs somhed vrksomhed værker tjeneste udevende udevende ydelser2 befolknng befolknng alt alt Danmark ,4 0,1 21,0 6,6 0,6 20,1 7,5 36,7 100, ,8 0,1 20,0 7,1 0,7 22,7 7,0 36,6 100, Fnland ,5 0,4 23,6 7,6 1,0 19,6 7,3 28,0 100, ,7 0,2 21,1 8,0 1,1 22,5 7,2 31,1 100, Island ,7 23,24 10,2 0,9 19,9 7,0 27,1 100, ,6 21,64 9,3 0,8 23,2 6,5 27,9 100,0 132 Norge ,6 0,9 17,4 7,6 1,0 23,1 8,8 33,5 100, ,4 1,1 15,5 7,2 1,1 25,5 8,2 35,0 100, Svergeb ,6 0,6 30,6 10,9 1,5 19,4 9,3 20,2 100, ,6 0,2 21,9 6,5 0,8 22,9 7,0 37,0 100, Belgen ,1 0,8 23,2 6,1 0,9 23,0 7,5 35,4 100, ,8 0,4 21,0 5,8 0,8 25,1 6,9 37,2 100, Frankrg ,7 0,6 23,9 7,8 1,0 23,9 6,4 28,7 100, ,4 0,4 21,1 7,2 0,9 26,4 6,4 31,1 100, Grekenland ,0 0,8 19,2 7,8 0,8 18,6 7,1 15,7 100, Tusnde personer ,6 0,6 19,3 6,3 1,0 20,8 6,6 18,7 100, Holland ,4 0,2 19,7 7,6 0,9 26,1 6,4 33,8 100, ,6 0,2 18,7 6,5 0,7 26,7 6,2 36,3 100, Irland ,9 0,9 19,4 7,8 1,3 23,5 6,2 24,1 100, ,2 0,6 18,9 6,6 1,3 25,4 5,8 26,2 100, Italen ,2 1,06 24,5 10,0 7 22,9 5,4 24,1 100, ,2 1,16 22,4 8,5 7 25,2 5,5 28,2 100, Luxembourg ,8 0,1 24,8 9,6 0,8 27,4 6,7 25,9 100, ,6 0,1 21,2 9,5 0,7 29,6 6,8 28,5 100,0 175 Portugal ,5 0,5 24,8 9,2 0,9 15,7 4,3 21,1 100, ,2 0,6 24,6 8,6 0,8 17,0 4,1 22,2 100, Spanen ,7 0,8 23,3 8,5 0,8 21,7 5,6 20,6 100, ,0 0,6 22,3 9,3 0,7 25,3 5,8 23,0 100, UK ,6 1,4 24,0 6,2 1,4 28,4 6,1 30,0 100, ,4 0,8 21,6 6,2 1,1 30,7 6,0 31,1 100, Vesttyskand ,6 1,3 32,3 7,2 1,0 21,6 6,1 24,9 100, ,2 1,2 31,9 6,5 0,9 21,9 6,1 26,3 100, Landbrug mv Schwez ,7 0,2 29,9 7,0 0,7 27,8 6,2 21,4 100, ,5 0,2 29,9 7,0 0,7 28,1 6,2 21,5 100, Tjekkoslovaket ,7 2,5 35,1 8,4 1,4 15,2 6,6 18,1 100, ,1 2,5 34,5 8,5 1,4 15,4 6,5 19,0 100, USSR ,7 8 29,49 8,8 8 8,2 9,7 24,3 100, ,8 8 29,2e 9,1 8 8,4 9,2 25,1 100, strg, ,9 0,5 28,3 8,7 1,3 22,6 6,5 22,2 100, ,1 0,5 27,6 8,1 1,1 24,0 6,3 24,2 100, Canada ,3 0,5 11,9 1,3 0,4 37,5 4,2 40,9 100, ,3 1,4 17,0 6,1 1,1 34,6 6,6 28,8 100, USA ,5 0,9 19,8 6,1 1,5 30,610 5,5 32, , ,9 0,6 18,5 6,5 1,2 32,010 5,6 32, , Australen ,6 1,5 18,1 6,2 2,3 28,710 8,1 28, , ,3 1,4 16,0 7,8 1,5 32,11 7,1 28, , Japan ,3 0,2 24,5 9,4 0,6 29,310 6,1 20, , ,6 0,1 24,2 9,4 0,5 30,710 6,0 21, , Kenya ,1 0,3 13,6 5,5 1,6 11,5 5,0 41,3 100, ,7 0,3 13,0 5,0 1,6 12,2 4,5 42,8 100, Ægypten ,8 0,2 16,0 4,7 0,7 10,8 5,1 20,6 100, Anm Opgerelserne, der er baseret pa stkprevetellnger eller pa beregnede tal fra totaltellnger, vedrarer den del of betolknngen, der pá tellngstdspunktet er tlknyttet de for skellge erhverv Opmerksomheden henledes pá, at defntoner og afgrensnnger nden for grupperne varerer en del fra land tl land, hvor kun de mest markante forskelle er omtalt nedenfor noterne Totalsummen kan afvge fra summen of de enkelte erhverv, da angvelserne er afrundede verder ,6 0,3 13,9 5,2 0,8 9,9 4,7 24,7 100, Inkl hotel og restauratonsvrksomhed, samt bank og forskrngsvesen og anden forretnngsservce 2 Inkl uoplyste 3 Fer 1984: Ekskl ndkaldte og professonelle soldater 4 Inkl mnedrft 5 Fer 1986: Ar, efter: Ar 6 Inkl offentlge værker 7 Offentlge værker ndgar mnedrft mv 8 Indgár fremstllngsvrksomhed 9 Inkl mnedrft og el, gas og vandverker to Ekskl hoteler 11 Inkl hoteler Klde: ILO: Yearbook of Labour Statstcs,

109 Arbejdsloshed Antal ledge 1980 Danmark 176 Fnland 114 Norge 22 Sverge 86 Belgen 369 Frankrg Grækenland 37 Holland 325 Irland 101 Italen Portugal 285 Spanen UK Vesttyskland 899 0strg 53 Canada 867 Japan USA Ledge procent of arbejdsstyrken Danmark 6,7 Fnland 4,7 Norge 1,3 Sverge 2,0 Belgen 9,1 Frankrg 6,4 Grkenland 1,1 Holland 6,2 Irland 8,2 Italen 7,2 Portugal 6,7 Spanen 9,9 UK 6,0 Vesttyskland 3,4 Ostrg 1,9 Canada 7,5 Japan 2,0 USA 7,0 Anm For EF landene anvendes den harmonserede EF statstk Statstkken for EF landene mht opbygnng, herunder dæknngsgrad mv, adskller sg fra de evrge lande, og varerer en del de evrge lande mellem Internatonal oversgt I I I I ,7 9,3 10,1 9,9 8,7 7,5 5,7 6,5 7,7 7,9 5,1 5,9 I 6,1 6,2 6,3 6,9 5,1 4,5 3,5 3,4 1,7 2,4 3,8 3,9 3,0 2,1 1,5 2,3 3,8 4,3 2,5 3,2 3,5 3,1 2,8 2,7 1,9 1,6 1,4 1,5 11,1 13,0 14,3 14,4 13,6 12,5 11,4 10,0 8,5 8,1 7,7 8,7 8,8 10,0 10,5 10,7 10,4 9,9 9,4 9,0 1,2 1,4 1,6 1,8 2,2 2,8 7,4 7,6 7,5 7,5 8,8 11,8 14,3 14,5 13,3 12,3 10,0 I 9,3 8,7 8,1 10,2 12,2 14,9 16,6 17,9 18,3 18,0 17,4 16,0 15,6 8,0 9,7 11,0 12,0 12,9 13,7 10,2 10,8 10,7 9,8 5,8 5,7 5,6 6,7 7,7 8,3 6,8 5,6 7,8 4,6 12,1 14,3 16,6 18,4 19,5 20,0 20,4 19,3 17,1 16,1 9,2 10,6 11,6 11,8 12,0 12,0 10,4 8,5 7,0 6,4 4,8 6,9 8,4 8,4 8,4 8,1 6,2 6,1 5,5 5,1 2,4 3,7 4,5 4,5 4,8 5,2 5,6 5,3 5,0 5,4 7,5 11,0 11,8 11,2 10,5 9,5 8,8 7,8 7,5 8,1 2,2 2,4 2,6 2,7 2,6 2,8 2,8 2,5 2,3 2,1 7,5 9,5 9,5 7,4 7,1 6,9 6,1 5,4 5,3 5,5 Klde: OECD: Man Economc Indcators, Eurostat: Eurostatstcs, Data for Short term economc analyss samt natonale statstske publkatoner Betalngsbalancens lobende poster procent of bruttonatonalprodukt 1979 Danmark' =4,7 Fnland =0,3 Island =0,7 Norge =2,2 Sverge =2,2 Belgen =2,9 Frankrg 0,9 Grækenland =1,9 Holland =1,2 Irland =13, Italen 1,6 Portugal =1,7 Spanen 0,5 UK 0,1 Vesttyskland =0,8 Schwez 2,7 0strg =1,0 Canada =2,0 Japan2 =0,9 USA 0,1 r BNP tallene er ekskl Fmreerne og Grenland, mens betalngsbalancen er nkl Færeerne og Grenland 2 Bruttonatonalndkomsten =3,7 =3,0 =4,1 =2,5 =3,1 =4,7 =5,4 =2,9 =1,1 =1,3 =2,7 =0,8 =1,6 =1,9 0,0 =1,3 =1,1 =2,0 =2,6 =4,4 =2,1 =4,3 =8,2 =2,0 =4,8 =4,1 0,3 =3,5 =3,7 =1,6 1,9 3,8 1,1 3,6 5,3 5,3 =6,5 =4,9 =4,1 0,3 =3,6 =2,7 =3,6 =1,1 0,2 =1,7 0,4 =0,7 =1,2 =2,6 =4,3 =3,8 =3,7 =0,8 =0,6 0,3 2,0 1,2 1,5 1,1 =0,6 =0,8 =2,1 =0,8 0,0 0,1 0,5 =0,3 =0,3 =0,1 0,5 =0,7 =4,4 =5,0 =4,0 =8,2 =5,3 =3,1 =2,0 =4,8 =1,5 2,2 3,2 3,1 4,2 4,1 2,7 1,4 2,5 3,3 =11,8 =14,7 =10,6 =6,9 =5,8 =4,0 =2,9 1,3 1,7 1,3 =2,2 =2,2 =1,6 0,3 =0,6 =0,9 0,5 =0,2 =0,8 =1,4 =5,9 =12,2 =13,5 =8,3 =3,4 0,4 2,4 =0,4 =4,4 =2,9 =2,4 =2,7 =2,5 =1,5 1,4 1,6 1,7 0,1 =1,2 =2,9 1,5 2,4 1,4 0,9 =0,2 0,6 =0,8 =1,9 =4,6 =4,8 =1,8 =0,8 0,5 0,7 1,3 2,6 4,4 4,1 4,2 4,7 =0,5 2,9 4,1 4,0 4,8 5,4 5,1 4,4 4,9 4,2 =2,7 =2,0 1,1 0,7 =0,3 =0,2 0,3 =0,2 =0,2 0,0 =0,6 =2,0 0,4 0,5 0,3 =0,7 =2,4 =2,3 =2,6 =3,5 =1,0 0,5 0,7 1,8 2,8 3,7 4,3 3,7 2,8 2,1 0,4 0,3 0,0 =1,0 =2,4 =2,9 =3,2 =3,4 =2,5 =1,9 Klde: OECD: Natonal Accounts samt natonale Statstske publkatoner 109

110 151 Internatonal oversgt Indeks for ndustrarbejderes gennemsntlge tmefortjeneste 1980 =100 Danmark Fnland Norge' Sverge Belgen Frankrg Grækenland Holland Irland Italen Portugal Spanen UK Vesttyskland Schwez Ostrg Canada Japan USA Anm Pa grund of stor forskel beregnng og defnton of Ion Wend fra land tl land kan det vere vanskelgt drekte at sammenlgne ndeksudvklngen mellem de forskellge lande De fleste lande tabellen angver et gennemsnt of den faktske for tjeneste pr tme nkl dverse tlleg England, Italen, Frank rg, Holland og Ostrg benytter dermod et gennemsnt of den overenskomstmmssgt fastsatte tmelen (lensats) som grundlag for ndeksene I vsse tlfmlde har tmefortjenestebegrebet karakter of at nmrme sg et lenomkostnngsbegreb I I I I 130 I Klde: OECD: Man Economc Indcators, Eurostat: Eurostatstcs, Data for Shortterm economc analyss samt natonale statstske publkatoner Forbrugerprsndeks =100 Danmark Fnland 100 I 112 Grenlandl , Island Norge Sverge Belgen Frankrg Grækenland Holland Irland Italen Portugal Spanen UK Vesttyskland Schwez Ostrg Canada Japan _ USA Anm Udvklngen de enkelte forbrugerprsndeks kan vere ndrekte skatter og prstlskud pávrket af manner I I I ' Da der kke beregnes noget ársndeks for Garland, an Klde: OECD: Man Economc Indcators samt natonale stavendes julvarden Verden 1987 dekker september tstske publkatoner 110

111 _ 573,43 I Produktonsndeks for ndustren =100 Schwez 0strg Canada 91 I Japan 84 USA 88 Anm Produktonsndeks for ndustren omfatter som hovedregel de vrksomheder, der de enkelte lande felge den nternatonale standarderhvervsgrupperng (ISIC) henherer under erhvervshovedgrupperne mnedrft og fremstllngsvrksomhed nkl vsse offentlge værker Udenrgshandel Danmark (Danske kr)' Fnland (Fnske mark) Færeerne (Freske kr) Gronland (Danske kr) Island (Islandske kr) Norge (Norske kr) Sverge (Svenske kr) Belgen Luxembourg (Belg frs) Frankrg (Franske frs)2 Grækenland (Drachmer) Holland (Gylden) Irland (Irske pund) Italen (Lre) Portugal (Portugsske escudos) Spanen (Pesetas) UK (Engelske pund) Vesttyskland (D mark)3 Schwez (Schwezer frs) 0strg (Schllngs) Canada (Can dollars)2 Japan (Yen) USA (US dollars) 5 Anm For Vesttyskland, Italen, Frankrg, Holland, Belgen Luxembourg, 0strg og Schwez ndgár transthandel kke I I Danmark' Fnland Island Norge Sverge I I Belgen Frankrg Grækenland 93 I Holland I Irland Italen Portugal Spanen UK Vesttyskland Internatonal oversgt Mængdendeks for ndustrens omsætnng af egne varer og tjenester, ekskl offentlge værker og skbsværffer mm 2 Ekskl forarbejdede fskerprodukter 3 Ekskl beklædnngs og trændustr Import of varer (cf) Mllarder montenheder 174,07 I 174,43 195,33 195,62 82,81 92,12 105,52 103,01 3,23 3,22 2,53 2,06 3,60 3,42 2,91 2,69 61,24 68,72 80,25 96,52 152,04 I 151,10 163,38 170,00 257,87 280,65 316,59 322,85 I 3 110, , , ,02 920, , , , , , ,71 184,84 195,80 221,35 229,21 9,16 10,21 12,29 12, , , , , , ,36 94,03 106,57 120,79 126,17 409,64 439,61 506,47 75,17 82,40 95,21 96,61 411,86 451,44 514,70 556,23 116,24 131,17 135,19 135, ,24 440,95 473,21 494,90 1 Fra og med 1983 er ndfersel og udfersel drekte tl og fra Klde: OECD: Man Economc Indcators samt natonale staden danske kontnentalsokkel medregnet udenrgshan tstske publkatoner delsstatstkken 2 Importen er opgjort fob 3 Ekskl samhandel med 0sttyskland og Ostberln 4 Mltare gaveydelser ndgár kke eksporten 5 Importen og eksporten er opgjort fas I I Klde: OECD: Man Economc Indcators samt natonale statstske publkatoner Eksport af varer (fob) Mllarder montenheder 175,30 I 182,42 205,51 85,52 92,90 99,78 2,43 2,35 2,53 2,37 2,63 3,06 53,05 61,67 80,07 144,54 I 146,17 187,15 281,43 305,06 332, ,18 101,34 2,54 2,79 92,63 211,76 339, , , , ,95 888,91 997, , ,49 955,07 776, ,94 188,02 203,78 229,41 239,28 10,72 12,30 14,60 14, , , , , , ,63 79,85 81,65 93,25 103,91 527,38 567,65 641,04 I 680,73 67,48 74,06 84,27 88,26 342,43 383,21 429,31 466,07 125,09 137,55 138,70 148, ,12 322,43 363,81 393,89 111

112 Internatonal oversgt Brutto natonalprodukt Mllarder montenh eder, árets prser Danmark (Danske kr) 346, , , , , , , , , , ,370 Fnland (Fnske mark) 166, , , , , , , , , , ,440 Island (Islandske kr) 9,617 15,497 24,336 38,132 65,837 87, , , , , ,918 Norge (Norske kr) 238, , , , , , , , , , ,584 Sverge (Svenske kr) 462, , , , , , , , , , ,189 Belgen (Belg frs) 3 188, , , , , , , , , , ,9 Frankrg (Franske frs) 2 481, , , , , , , , , , ,12 Grækenland (Drachmer) 1 428, , , , , , , , , , ,39 Holland (Gylden) 315,96 336,74 352,85 368,86 381,02 400,25 418,18 428,61 430,17 449,42 474,38 Irland (Irske pund) 7,9169 9, , , , , , , , , ,9180 Italen (Lre) Portugal (Escudos) 993, , , , , , , , , , ,50 Spanen (Pesetas) , , , , , , , , , , ,0 UK (Engelske pund) 197, , , , , , , , , , ,876 Vesttyskland (D mark) 1 392, , , , , , , , , , ,58 Schwez (Schwezer frs) 158, , , , , , , , , , ,800 Ostrg (Schllngs) 918,54 994, , , , , , , , , ,43 Canada (Can dollars) 274, , , , , , , , , , ,894 Japan (Yen) USA (US dollars) 2 462, , , , , , , , , , ,00 Mllarder US dollars, ärets prser Danmark 65,94 66,32 57,25 55,74 56,05 54,58 58,05 82,37 101,73 107,56 104,70 Fnland 42,84 51,64 50,63 51,97 49,31 51,31 54,05 70,53 89,09 105,56 115,45 Island 2,73 3,23 3,37 3,09 2,65 2,76 2,87 3,86 5,38 5,92 5,15 Norge 47,13 57,71 57,09 56,13 55,12 55,44 58,18 69,47 83,34 89,45 90,89 Sverge 107,84 124,90 114,33 100,86 92,580 96, ,63 132,82 161,01 181,81 189,42 Belgen 108,76 118,02 96,35 85,12 80,62 76,65 79,80 111,57 139,66 150,90 152,98 Frankrg 583,18 664,59 582,34 551,73 525,70 499,13 523,10 731,91 885,23 955,65 958,15 Grækenland 38,58 40,15 37,00 38,54 34,97 33,76 33,43 39,27 45,99 52,88 54,17 Holland 157,51 169,38 141,41 138,14 133,50 124,74 125,90 174,94 212,36 227,37 223,69 Irland 16,20 19,23 18,28 18,99 18,37 17,78 18,71 25,21 29,78 32,73 33,90 Italen 372,91 452,65 408,20 403,05 417,05 413,91 425,65 601,87 755,25 831,98 865,82 Portugal 20,30 25,09 24,39 23,28 20,78 19,23 20,68 29,55 36,73 41,70 45,34 Spanen 198,21 214,49 186,08 180,11 156,76 157,95 165,84 230,74 292,84 344,49 380,01 UK _ 419,05 537,57 510,97 485,94 460,06 431,30 455,63 559,87 686,26 833,83 837,53 Vesttyskland 759,62 813,65 681,83 658,50 655,96 616,96 621,78 889, , , ,11 Schwez 95,35 101,65 94,06 96,53 97,12 90,75 92,77 135,28 170,79 183,43 177,15 Ostrg 68,71 76,88 66,30 66,45 66,87 63,81 65,17 92,75 116,58 126,72 126,48 Canada 233,98 263,19 294,81 301,38 326,37 340,76 347,38 360,87 412,16 486,04 545,52 Japan 1 010, , , , , , , , , , ,85 USA 2 462, , , , , , , , , , ,00 EF 2 744, , , , , , , , , , ,43 OECD 7 036, , , , , , , , , , ,42 Faste prser 1985 =100 Danmark 88,1 87,8 87,0 89,6 91,9 95,9 100,0 103,6 103,0 102,9 104,2 Fnland 82,3 86,7 88,0 91,2 93,9 96,8 100,0 102,1 106,2 111,9 117,7 Island 86,5 91,4 95,1 97,0 93,2 96,8 100,0 107,4 116,7 115,8 111,9 Norge 81,4 84,8 85,6 85,9 89,8 95,0 100,0 104,2 106,3 106,4 107,7 Sverge 89,9 91,4 91,4 92,4 94,1 97,8 100,0 102,3 105,3 107,7 110,0 Belgen 92,3 96,3 95,3 96,7 97,1 99,2 100,0 101,5 103,7 108,5 112,7 Frankrg 91,5 92,8 93,9 96,0 96,8 98,2 100,0 102,4 104,4 108,2 112,1 Grækenland 92,0 93,6 93,6 94,0 94,4 97,0 100,0 101,4 100,9 105,0 108,0 Holland, 94,4 95,2 94,6 93,2 94,5 97,5 100,0 102,0 102,8 105,6 109,8 Irland 86,0 88,7 91,6 93,7 93,5 97,5 100,0 99,6 104,0 108,0 114,4 Italen 88,6 92,3 93,2 93,5 94,6 97,4 100,0 102,5 105,7 110,0 113,5 Portugal 91,5 95,7 97,2 99,3 99,1 97,3 100,0 104,1 109,6 113,9 120,1 UK _ 92,8 90,8 89,6 91,1 94,5 96,6 100,0 103,9 108,7 113,8 116,2 Spanen 92,3 93,4 93,2 94,3 96,0 97,7 100,0 103,3 109,1 114,8 120,4 Vesttyskland 93,1 94,4 94,6 94,0 95,4 98,1 100,0 102,3 104,1 107,9 111,4 Schwez 89,2 93,3 94,7 93,8 94,7 96,4 100,0 102,9 105,0 108,0 111,8 Ostrg 91,0 93,7 93,4 94,4 96,3 97,6 100,0 101,2 103,2 107,2 111,4 Canada, 85,5 86,7 89,9 87,0 89,8 95,5 100,0 103,3 107,5 112,2 115,6 Japan 79,0 82,5 85,7 88,2 90,9 95,5 100,0 102,5 107,0 113,1 118,6 USA 86,9 86,9 88,8 86,6 89,9 96,4 100,0 103,2 106,8 111,7 114,8 EF 91,8 92,9 93,0 93,8 95,4 97,6 100,0 102,7 105,5 109,6 113,2 OECD 87,0 88,1 89,7 89,2 91,8 96,6 100,0 102,9 106,5 111,2 114,8 Anm De angvne sterrelser er med undtagelse of opgerelserne for Grækenland og Schwez opgjort efter nternatonal standard (SNA systemet), hvorfor de kke alle tlfmlde kan sammenlgnes med tlsvarende natonale opgerelser 112 Ved omregnng of natonal mentenhed tl US dollars er anvendt et gennemsnt for de enkelte Ar of de Wanda markeds, partets eller centralkurser, jf Natonal Accounts, OECD, Volume I Klde:OECD: Natonal Accounts samt natonale statstske publkatoner

113 I rets Arets Internatonal oversgt _ Danmark Spanen 11 ZJ x Fnland Vesttyskland Norge' Schwez I+ILJ 01 mew I r_ Sverge Ostrg I tll Belgen Canada = j 5 I England Japan Frankrg USA Grarkenland EF Holland& OECD _OMNI Irland Island Italen Arets prser l r Faste prser MINN= :5 20 Portugal Ændrngen fra 1985 tl 1986 var 3 Ændrngen fra 1986 tl 1987 var 5 4,2 pct faste prser og 2,7 pct 4,2 pct faste prser og 4,0 pct 0 prser prser +5 2 Ændrngen fra 1986 tl 1987 var ,1 pct faste prser og 0,6 pct rets prser 25 Bruttonatonalproduktet, procentvs Arlg ændrng 113

114 _ Internatonal oversgt Bruttonatonalproduktets anvendelse tl konsum og nvesterng samt mportkvoten Prvat konsum 1979 Off konsum Faste brutton Import of varer og Prvat konsum 1989 Off konsum Faste brutton Import of varer og vesternger tjenester vesternger tjenester vs andel of bruttonatonalproduktet, vets prser Danmark 56,4 25,0 20,9 32,1 52,8 25,3 18,2 31,6 _ Fnland 55,0 18,0 23,5 29,9 51,7 19,8 27,4 25,3 Island 57,2 17,0 23,4 37,8 60,0 18,8 18,5 34,1 Norge 50,3 19,5 27,7 41,5 50,4 20,9 27,2 37,6 Sverge 53,0 28,5 19,3 31,2 51,9 26,2 21,0 32,0 Belgen 62,8 Frankrg 58,1 Grækenland 63,3 Holland 60,9 Irland 65,3 Italen 59,5 Portugal 67,5 Spanen 64,5 UK 60,3 Vesttyskland 56,4 Schwez 63,7 Ostrg 55,7 Canada 55,3 Japan 58,7 USA 63,1 17,6 20,7 60,3 62,5 14,4 19,1 73,3 17,6 22,4 20,6 60,0 18,3 20,8 23,0 16,3 25,8 25,3 69,3 21,6 18,5 32,3 18,1 21,0 49,7 59,3 15,3 21,8 53,9 18,1 30,5 66,1 56,5 15,4 18,4 57,2 14,1 22,7 21,2 61,7 16,8 20,2 20,6 13,9 26,6 37,9 63,7 16,1 26,8 46,3 12,6 21,9 14,4 62,7 14,8 24,0 21,4 19,7 18,7 27,6 63,8 19,4 19,6 27,9 19,6 21,8 24,7 54,2 18,7 20,5 26,0 12,9 21,8 35,8 57,5 12,9 27,6 38,3 18,1 25,3 36,1 55,5 18,1 24,0 39,5 19,0 23,1 26,7 58,1 18,7 22,2 25,2 9,7 31,7 12,5 56,7 9,3 32,1 10,0 17,0 20,4 10,1 66,7 17,9 16,6 11,2 EF 58,9 18,2 21,5 27,2 60,0 18,0 20,6 27,8 OECD 60,6 16,2 22,9 16,9 62,3 16,7 20,9 18,0 Anm og klde: se»bruttonatonalprodukt«, sde 112 Bruttonatonalproduk, prvat og off Bruttonatonal Prvat konsum Faste brutto Off konsum konsum samt faste bruttonvesternger produkt nvesternger Danmark Fnland Island Norge Sverge Belgen Frankrg Graekenland Holland Irland, Italen Portugal 634 Spanen UK Vesttyskland Schwez Ostrg Canada Japan USA EF OECD Anm se»bruttonatonalprodukt«, sde US dollars pr ndbygger, 1985 prser Klda: OECD: Natonal Accounts 114

115 Bruttonatonalproduktets relatve fordelng p erhvery Landbrug Mnedrft Fremstl mv mv lngsvrk vs fordelng, rets prser somhed Bygge og anlægs vrksomhed Internatonal oversgt El, gas og vand værker Handel og omsaetnng' Transport mv Off og prvate tjeneste ydelser Brutto natonal produktet Danmark ,3 0,2 19,4 7,9 1,7 29,4 8,0 27,1 100, ,4 0,8 20,0 6,7 1,6 29,2 8,1 29,3 100,0 Fnland ,3 0,4 26,9 8,4 3,3 23,1 8,1 20,5 100, ,3 0,3 24,3 8,8 2,7 26,1 8,0 23,4 100,0 Island ,1 20,6 10,9 3,5 21,0 9,4 20,6 100, ,1 20,3 9,0 4,0 23,7 8,0 21,9 100,0 Norge ,2 7,3 20,0 8,1 3,5 22,1 11,1 22,7 100, ,4 9,0 17,2 7,5 4,6 25,0 9,8 23,5 100,0 Sverge ,8 0,5 23,7 7,5 2,9 24,8 6,9 29,9 100, ,1 0,4 24,4 6,9 3,0 27,9 6,7 27,5 100,0 Belgen ,5 0,6 25,8 7,7 3,3 29,1 7,6 23,7 100, ,0 0,3 21,4 5,4 3,0 36,3 7,8 23,8 100,0 Frankrg ,2 0,8 28,2 7,5 1,8 28,6 6,2 21,6 100, ,6 0,6 23,2 5,9 2,4 34,3 6,4 23,5 100,0 Grekenland ,8 1,5 19,6 8,5 1,6 22,5 8,3 21,2 100, ,8 1,8 17,8 6,1 2,8 22,0 8,1 25,9 100,0 Holland ,3 4,6 21,3 7,6 2,3 25,5 6,9 27,4 100, ,5 3,1 22,0 6,6 2,2 28,7 7,6 25,3 100,0 Irland2, ,5 1,3 23,2 8,2 2,4 13,8 6,6 26,1 100, ,0 Italen ,6 28,1 7,9 3,7 35,7 5,5 13,5 100, ,9 24,7 5,9 5,3 39,8 6,4 14,1 100,0 Portugal ,2 28,6 7,8 2,0 28,6 5,7 15,0 100, ,0 31,3 6,0 3,3 27,9 7,2 16,4 100,0 Spanen ,2 28,7 8,6 2,1 28,4 5,9 19,2 100, ,8 29,5 7,1 3,2 27,8 5,7 20,9 100,0 UK ,6 3,3 29,6 6,1 3,2 26,2 7,9 21,1 100, ,7 3,8 24,3 6,1 2,8 31,7 7,3 22,4 100,0 Vesttyskland ,8 1,4 39,5 7,3 1,7 15,0 6,8 27,5 100, ,8 1,2 38,0 6,1 1,8 16,1 6,3 29,6 100,0 0strg ,1 0,5 30,7 9,2 3,4 25,7 6,4 19,0 100, ,5 0,4 29,4 7,5 3,5 29,3 6,6 19,7 100,0 Canada ,3 4,6 20,3 7,6 2,8 29,7 7,2 23,6 100, ,3 3,9 19,3 6,3 3,5 32,3 7,1 24,3 100,0 Japan ,7 0,5 29,8 9,1 2,5 24,7 6,8 21,8 100, ,6 0,4 29,4 8,5 3,2 25,2 6,0 24,8 100,0 USA ,8 2,6 23,9 5,0 2,7 34,3 6,4 22,3 100, ,0 1,9 19,3 4,9 3,1 39,5 6,1 23,1 100,0 Anm Pga forskelle opgerelses og grupperngsmetode fra 2 Erhvervsfordelngen er baseret pá bruttofaktorndkomsten 5 Socal og sundhedsvesen, uddannelse, rekreaton og kulland tl land er alle data kke fuldt sammenlgnelge 3 Erhvervsfordelngen er baseret pa bruttonatonalproduktet tur, personlg servce samt husholdnngsservce er opgjort 1 Inkl hoteler og restauranter, bank og forskrngsvrksom bassprser under handel og omsaetnng hed, forretnngsservce (sdstnævnte omfatter advokater, 4 Inkl forretnngsservce 6 Inkl hoteler og restauranter revsorer, radgvende ngenerer og arktekter, reklame Klde: OECD: Natonal Accounts samt natonale statstske bureauer, edb centraler, udlejnng of drftsmdler mv) samt publkatoner verd of egen bolg alt 115

116 Internatonal oversgt Kvantumndeksog ndeks for Kvantumndeks 1985 = 100 Indeks for enhedsværder 1985 = 100 enhedsværder udenrgshandelen Import at varer Eksport af varer Import of varer Eksport of varer Danmark' Fnland Island Norge' Sverge Belgen Frankrg Grækenland Holland Irland Italen Spanen UK Vesttyskland Schwez Ostrg Canada ' Japan USA Anm For Vesttyskland, Italen, Frankrg, Holland, Belgen Ekskl skbe Klde: IMF: Internatonal Fnancal Statstcs og OECD: Luxembourg, Ostrg og Schwez ndgar transthandel kke 2 Ekskl samhandel med 0sttyskland og Ostberln Monthly Statstcs of foregn trade 3 Mltmre gaveydelser ndgar kke Effektv rente of langrstede oblgatoner pr ár Danmark 19,1 19,3 20,5 14,4 14,0 11,6 10,6 11,9 10,6 10,2 11,0 I I Fnland 10,4 11,0 11,0 10,8 11,1 10,7 8,9 7,9 7,3 6,7 8,5 Norge 10,2 12,1 13,2 12,9 12,2 13,0 13,3 13,2 12,8 10,8 10,7 Sverge 11,7 13,5 13,0 12,3 12,3 13,0 10,3 11,4 11,2 11,3 13,6 Belgen 12,0 13,7 13,6 11,9 12,0 10,8 8,1 7,8 7,9 8,5 10,0 Frankrg 14,0 16,7 16,6 14,7 13,4 11,8 8,8 9,6 9,1 8,8 10,1 Grækenland 17,7 15,6 18,2 18,5 15,8 15,8 17,5 16,6 Holland 10,1 11,5 9,9 8,2 8,1 7,3 6,4 6,4 6,1 7,2 9,0 Irland 15,4 I 17,3 17,1 13,9 14,6 12,6 11,1 11,3 9,5 9,0 10,1 Italen 15,3 19,4 20,2 18,3 15,6 13,7 11,5 10,6 10,5 11,6 11,9 Portugal 26,5 27,6 25,4 17,9 15,4 13,9 14,6 15,2 Spanen 16,0 16,9 16,5 13,4 11,4 12,8 11,7 13,7 14,7 UK 13,8 14,8 12,9 10,8 10,7 10,6 9,9 9,5 9,4 9,6 11,1 Vesttyskland 8,5 10,4 9,0 7,9 7,8 6,9 5,9 5,8 6,1 7,0 8,8 Schwez 4,7 5,6 4,9 4,5 4,7 4,8 4,3 4,1 4,0 5,1 6,4 0strg 9,2 10,6 9,9 8,2 8,0 7,8 7,3 6,9 6,7 7,1 8,7 Canada 12,5 15,2 14,3 11,8 12,8 11,0 9,5 10,0 10,2 9,9 10,9 I Japan 8,4 8,2 8,0 7,8 7,4 6,6 5,1 4,9 5,0 5,0 6,7 USA 10,8 12,9 12,2 10,8 12,0 10,8 8,1 8,6 9,0 8,6 8,7 Euro dollar renten' 14,4 16,5 12,9 9,6 10,7 8,3 6,7 7,1 8,0 9,2 8,2 Anm Pá grund of forskelle de nsttutonelle torhold pá frstede karakter samt noterngstdspunktet varerer fra land Klde: OECD: Fnancal Statstcs og Man Economc Indcakredtmarkedet afspejler tabellen varerende grader of den tl land tors, Eurostat: Money and Fnance og Eurostatstcs, Data for betydnng, udvklngen den effektve oblgatonsrente kan 1 US dollars London, 3 máneders Ian Shortterm economc analyss samt natonale statstske publtllægges de enkelte lande Ogsá oblgatonsserernes lang katoner Valutakurser Fnske mark Islandske kroner Norske kroner Svenske kroner Belgske franc, konv Franske francs Drachmer Gylden Irske pund Lre Portugsske escudos Pesetas Pund sterlng D mark Schwezske francs Schllngs Canadske dollars Yen US dollar FIM ISK 173,6 69,29 NOK SEK BEC 114,16 133,32 19, ,08 140,93 19, ,32 133,36 18,266 FRF 133,56 131,25 126,92 GRD NLG 283,94 285,72 312,30 IEP 1 183,74 ITL 0,6608 0,6280 0,6165 PTE 10,540 ESB 7,600 GBP 1 311, , ,51 DEM 310,40 315,27 343,51 CHF 336,72 363,79 410,89 ATS 48,880 CAD JPY USD 2, ,27 3, ,98 676,80 3, , ,46 37,39 125,40 119,32 17, ,20 320, ,45 0,6027 8,360 6, ,90 358,20 435,93 50, ,56 3, , ,5 32,99 126,95 125,19 17, ,57 8, , ,67 0,5899 7,090 6, ,23 364,00 441,12 51, ,07 4, , ,86 25,57 123,15 123,04 17, ,04 7, ,40 330, , ,47 0,5546 6,210 6, , ,19 432,42 51, ,30 4, ,61 I Anm Kurserne er fastsat ved Natonalbankens kursnoterng valutasamarbejde: se ekonomsk poltsk kalender under da Kursen er et ársgennemsnt ndtl 1980 anvendes sælger toerne 21 sept 1989 (seneste revson of ECU kursernes kursen, mens kursen fra 1981 er mddelkursen sammensmtnng) og 8 jan 1990 (seneste mndrng EMS For en omtale of Danmarks deltagelse det europmske samarbejdet) ,46 19,72 109,38 113,50 18, ,75 5,790 0,5431 5,420 5, , ,99 451,13 53, ,86 4, , ,72 17,75 101,62 107,89 18, ,82 5, , ,17 0,5277 4,862 5, , ,68 459,12 54, ,27 4, ,36 Klde: Danmarks Natonalbank ,88 15,76 103,29 109,84 18, ,02 4, , ,41 0,5173 4,677 5, , ,34 460,23 54, ,54 5, , ,46 12,92 105,87 113,40 18, ,61 4, , ,38 0,5330 4,645 6, , ,84 447,24 55, ,96 5, , ,89 10,65 98,85 104,50 18, ,65 3, , ,56 0,5163 4,341 6, ,04 382,89 446,16 54, ,00 4, ,53 116

117 alt Skatter og afgfter pct al bruttonato nalproduktet mar kedsprser Danmark Fnland Norge Sverge Belgen UK Frankrg Grækenlan Holland Irland Italen Luxembourg Portugal Spanen Vesttyskland Schwez 0strg Australen Canada Japan New Zealand USA Skatter og Personlge Andre afgfter ndkomst ndkomst skatter skatter vs andel at bruttonatonalproduktet, scene prser B drag tl socale ordnnger ,4 52,1 22,3 26,6 1,4 3,9 0,6 1,2 35,3 37,9 15,6 17,5 1,5 1,6 3,1 3,1 46,5 46,9 14,6 13,1 2,3 2,6 10,9 12,0 50,9 55,3 21,5 21,4 1,6 2,9 13,7 13,9 44,0 45,1 15,4 14,4 2,7 3,1 13,2 15,2 33,1 37,3 10,9 9,9 2,5 4,0 6,0 6,9 39,5 44,4 5,2 5,4 1,9 2,4 16,6 19,2 27,9 35,9 3,0 4,9 0,9 1,5 8,5 11,7 44,6 48,2 11,8 9,9 2,8 3,5 16,6 20,4 31,5 41,5 9,0 14,5 1,6 1,6 4,3 5,8 27,1 37,1 5,8 10,0 2,5 3,3 10,5 12,4 43,7 42,8 11,7 10,4 9,4 7,4 12,1 10,9 26,4 34,6 5,2 7,7 8,4 9,3 22,9 32,8 4,2 7,1 1,2 2,6 11,3 11,7 37,9 37,4 11,3 10,8 2,2 2,0 12,8 14,0 31,6 32,5 11,3 11,1 2,0 2,1 9,6 10,4 41,4 41,9 9,7 9,4 1,4 1,4 12,5 13,7 27,3 30,9 11,9 14,2 2,9 3,3 30,8 34,0 10,0 12,5 3,8 3,2 3,6 4,5 24,0 31,3 5,3 7,2 5,4 7,6 7,0 9,1 32,0 37,9 19,0 19,3 2,7 3,3 29,0 29,8 10,0 10,3 3,3 2,5 7,3 8,8 Anm erne denne tabel er ldt lavere end de tlsvarende procenter vst kaptlet vedr offentlge fnanser Forskellen beror pá, at OECD's skattebegreb er noget snaevrere end det, der anvendes Danmark SAledes ndgár beder og vsse gebyrer kke under skatteomrádet OECD Internatonal oversgt Skat a Generelle Told mv Molter pa formue, omsaetnngs specelle ejendom og afgfter varer og besddelse ,9 2,4 0,4 0,4 1,2 1,8 1,0 1,5 1,0 1,1 4,4 4,8 1,2 2,0 1,8 1,1 2,1 2,3 1,7 1,8 0,3 0,7 1,8 2,3 0,6 0,6 0,3 0,8 1,7 1,3 2,3 2,1 1,4 1,3 2,7 2,6 5,6 4,5 2,1 2,7 2,9 2,6 4,1 3, ,1 10,1 0,3 7,1 9,1 0,4 9,5 9,5 0,3 6,7 7,3 0,4 7,5 7,3 0,7 3,0 6,1 0,6 8,5 8,7 0,3 5,5 9,1 1,6 7,2 8,0 0,8 6,1 8,6 0,9 4,0 5,6 0,2 4,6 6,1 0,1 3,8 7,0 2,1 3,2 5,6 0,6 5,7 5,8 0,4 2,7 3,2 0,6 8,2 8,6 0,5 1,6 2,8 1,4 3,7 5,3 1,2 0,3 2,7 6,8 1,0 1,9 2,2 0,3 tjenester samt obl gebyrer mv ,3 6,9 7,7 0,3 7,1 5,9 0,2 7,8 7,8 0,7 5,9 7,6 0,6 3,5 3,3 0,4 5,7 5,0 0,2 5,8 6,5 0,6 6,7 7,0 0,6 3,4 3,4 0,7 8,0 8,6 0,2 3,9 5,0 0,1 4,1 5,5 1,7 6,4 8,3 1,0 2,1 4,0 0,3 3,8 3,1 0,4 3,1 3,2 0,6 7,6 6,9 1,1 6,8 6,9 0,7 3,0 3,4 0,2 3,9 4,5 0,5 3,7 5,4 0,3 2,1 1,9 Klde: Revenue Statstcs of OECD Member Countres Pars Q o r, c o áo ó, YC a c o m c 0 D LL O á (7 Á LL m y S O ro O To c' á _ m b co co Á m ro U `ma D New Zealand 3 Z D Skatter og atgfter I procent af bruttonatlonalproduktet I markedsprser 1978 og

118 evrgt Internatonal oversgt Den offentlge sektors udgfter og ndtægter pct of bruttona tonalproduktet markedsprser Kollektvt Renter Subsder Indkomstoverfersler Kaptal I alt Overskud Formue konsum mv Udgfter prvate akkumu udgfter of offent ndtægter laton lge vrk Tl Tl somheder udland Danmark , ,0 Fnland , ,2 Island ,6 vs andel at bruttonatonalproduktet, Ards prser ,6 Norge , ,0 Sverge , ,0 Belgen , ,9 UK , ,6 Frankrg , ,6 Grækenland , ,6 Holland , ,7 Irland , ,9 Italen ,2 Spanen ,0 Vesttyskland , ,5 Schwez , ,8 0strg , ,4 Australen , ,8 Canada , ,8 Japan , ,4 USA , ,3 2,2 8,1 0,8 1,6 1,3 3,3 2,8 3,9 2,2 5,6 4,2 4,2 1,3 2,8 4,0 6,9 3,6 23,3 0,3 2,9 8,2 2,5 17,9 0,3 3,5 49,6 0,8 1,6 2,8 2,2 3,9 2,1 3,8 4,8 8,5 2,2 4,2 2,6 5,0 3,3 15,1 1,3 3,5 49,9 0,4 2,7 3,4 17,6 2,3 1,9 59,3 0,8 3,9 3,3 11,3 0,1 3,8 37,7 0,2 1,0 2,6 11,2 0,4 3,5 39,5 0,4 1,0 3,4 4,5 0,1 3,6 29,5 3,1 5,5 0,0 4,1 34,6 0,3 2,1 7,7 15,0 0,8 5,0 51,7 =0,9 3,1 5,8 18,1 0,9 3,9 53,6 =1,8 7,5 4,7 18,6 0,8 4,9 59,3 0,5 3,8 4,5 20,5 0,6 2,4 59,6 0,6 4,8 1,5 20,3 0,5 3,1 1,3 20,9 0,8 1,7 2,3 11,8 0,9 2,8 41,9 1,9 1,5 13,9 0,7 1,5 42,4 1,7 1,9 19,7 0,7 3,1 44,3 0,1 0,9 1,9 22,9 0,9 3,3 50,4 0,3 0,9 2,9 9,2 0,2 1,6 16,7 0,1 1,4 26,4 0,8 3,3 53,6 0,8 4,0 1,8 27,9 1,0 2,4 55,7 0,6 3,3 3,6 13,3 0,3 3,7 2,1 16,2 0,1 3,7 40,2 1,0 2,3 17,7 1,5 3,3 46,1 2,3 16,8 1,8 2,4 45,6 1,4 13,2 0,7 1,4 13,8 1,0 3,2 19,4 0,3 5,0 48,4 0,5 0,9 2,9 20,4 0,3 3,3 49,2 0,6 1,7 1,4 9,4 0,5 3,3 34,2 0,4 1,7 1,3 9,7 0,3 2,1 34,0 0,4 2,4 1,7 10,4 0,4 3,0 40,0 5,1 2,0 12,0 0,4 2,3 44,0 5,6 1,3 9,8 0,0 7,0 30,0 0,9 12,3 0,0 6,2 33,0 0,4 9,9 0,2 1,8 31,9 0,8 0,6 10,6 0,3 1,7 36,5 1,4 Anm De angvne sterrelser er prncpett opgjort efter nter 1 Oplysnnger for 1988 forelgger kke Klde: Natonal Accounts, , OECD natonale retnngslner dvs, SNA systemet For enkette lande kan der dog forekomme afvgelser Mht defnton of de enkette poster henvses tl ordforklarngen,»offentlge fnansercc 118

119 Internatonal oversgt I Indtgter Drfts Drfts og overskud= kaptal Skatter og afgfter Indkomstoverforsler Afskrv Kaptaloverfersler, netto alt netto overskud= evrgt nnger nd opsparng fordrngs Indrekte Drekte Oblga Bdrag tl I alt Fra Fra tægter erhvervelskatter skatter torske socale skatter og Fra Fra prvate udland se, netto gebyrer ordnnger afgfter prvate udland og boder 18,2 24,4 0,1 0,6 43,3 1,3 1,9 0,6 =0,6 =0,1 49,5 3,9 =0,4 19,3 31,2 0,2 1,2 51,9 1,6 1,4 0,9 =0,7 0,0 59,8 3,1 0,5 13,7 15,3 0,4 5,5 34,9 1,9 1,1 =0,1 39,0 4,2 1,3 15,2 16,9 0,8 4,8 37,7 1,2 1,3 =0,7 40,9 4,4 1,4 22,5 7,0 0,1 1,3 30,9 1,0 =3,0 28,9 5,7 =0,6 23,1 9,0 0,1 1,2 33,4 0,5 =2,6 33,7 5,3 =0,9 17,8 17,8 0,0 13,0 48,6 0,9 51,7 4,1 0,0 18,4 16,6 0,1 13,7 48,8 0,8 0,9 56,2 5,5 2,6 13,6 23,6 0,1 13,8 51,1 1,5 1,3 +0,5 58,8 2,9 =0,5 16,4 24,4 0,3 13,8 54,9 0,9 1,3 =0,1 62,9 4,7 3,3 11,9 18,1 12,4 42,4 0,1 0,3 +2,3 11,6 17,6 14,4 43,6 0,1 0,3 =4,7 13,3 14,1 0,1 6,0 33,5 1,4 1,3 =1,0 37,1 =1,8 =4,8 16,0 14,3 0,1 6,8 37,2 1,5 1,1 =0,5 41,0 +0,5 =1,4 13,9 7,7 0,2 16,1 37,9 2,3 0,1 1,5 0,3 0,1 42,3 =0,1 =2,0 14,6 9,1 0,2 19,1 43,0 2,7 0,2 1,8 0,5 0,2 48,9 0,2 =1,5 15,4 4,5 8,5 28,4 0,2 17,2 5,7 10,7 33,6 0,3 11,6 15,3 0,4 17,3 44,6 1,4 0,1 0,7 =0,8 =0,1 50,7 0,6 =2,9 11,7 14,3 0,7 20,5 47,2 1,0 0,1 0,7 =2,0 =0,1 50,8 =1,2 =4,9 15,6 10,8 6,2 32,6 0,2 0,8 =1,2 0,2 =4,3 =8,3 16,7 15,9 7,5 40,1 1,0 0,8 =1,0 0,5 =6,2 =8,8 10,1 13,5 0,0 12,4 36,0 2,9 0,0 0,3 39,0 =6,2 =10,6 10,7 8,3 11,9 30,9 3,1 0,1 0,6 33,7 =1,1 =6,5 13,0 13,0 0,5 15,3 41,8 1,3 0,7 0,6 =1,7 =0,1 43,6 2,0 =2,5 12,2 12,1 0,5 16,2 41,0 1,3 0,6 0,7 =2,1 =0,1 43,3 0,7 +2,3 7,1 14,4 0,7 9,3 31,5 0,4 0,4 7,2 14,3 0,7 9,9 32,1 0,5 1,0 16,5 13,1 0,3 12,2 42,1?,5 0,1 0,8 =1,4 0,0 45,5 2,9 =2,9 16,2 13,7 0,3 12,2 42,4 2,6 0,0 0,8 =1,6 0,0 46,0 1,0 =3,2 11,7 14,8 0,5 27,0 2,3 =0,0 31,3 =1,9 +2,9 13,3 17,4 0,7 31,4 1,8 +0,3 35,7 2,3 1,7 12,0 14,2 0,6 3,7 30,5 1,5 +0,3 36,8 +1,4 =3,2 12,9 16,6 0,6 4,7 34,8 1,3 =0,4 41,3 =1,3 =2,7 6,8 9,1 0,1 6,8 22,8 0,1 0,0 0,5 =0,4 =0,0 24,6 1,4 =5,4 8,5 13,2 0,1 8,9 30,7 0,2 0,0 0,6 0,2 =0,1 35,1 7,5 2,1 8,0 14,1 0,2 5,9 28,2 0,9 0,0 1,4 0,3 0,0 31,7 =0,2 =0,2 8,2 13,3 0,3 7,5 29,3 0,9 0,0 1,2 0,2 0,0 33,0 =3,3 +3,5 119

120 Ordforklarnger Ord og begreber med tlknytnng tl Offentlge fnanser og Natonalregnskab er forklaret sarlge afsnt sde 126 og 128 Abort, legal (lovlg): en fremkaldt abort, foretaget overensstemmelse med geldende lov Abortkvotent, generel: antal legale aborter pr ár pr 1000 kvnder alderen 1549 ár Abortkvotent, samlet: det antal legale aborter, som vlle blve foretaget pá 1000 kvnder labet af de fertle aldre 1549 Ar, hvs: 1) ngen af de 1000 kvnder dode for det fyldte 50 Ar, og 2) der hver aldersklasse blev foretaget netop det antal legale aborter, som svarer tl rets aldersbetngede abortkvotenter Abortkvotenter, aldersbetngede: antal legale aborter pr r foretaget pá kvnder en gven aldersklasse pr 1000 kvnder aldersklassen Afkastnngsgraden: udtrykker vrksomhedernes evne tl at Torrente den nvesterede kaptal Det vl sge, det samlede overskud, som selskabets ejere og ndskydere of fremmedkaptal opnár Den beregnes som resultatet af prmar drft plus rentendtagter og udbytter malt pct of de samlede aktver Resultatet of prmer drft er den samlede omsatnng mnus de samlede omkostnnger nkl afskrvnnger Aktendeks: gver udtryk for vardístgnngen af en kontantformue placeret en akteportefalje, hvs sammensatnng afspejler sammensatnngen af samtlge barsnoterede akter Indekset benyttes tl at vurdere den generelle udvklng pá aktemarkedet Akteselskab (A/S): jurdsk enhed, hvor kaptalndskyderne (akteejerne) kun er forplgtet med deres ndskud Aktver: er et regnskab udtryk for formuevarderne, dvs verden of ejendomme, drftsmdler og fordrnger Almen uddannelse: omfatter grundskoleuddannelser og almengymnasale uddannelser Almengymnasal uddannelse: omfatter uddannelser pá gymnaser, hfkurser, studenterkurser og adgangskursus tl teknkum Alm fr handel forbndelse med ejendomssalg: omsætnng af ejendomme, bortset fra famlesalg og tvangsaukton Amtskommunale sektor: bestár hovedsagelgt af offentlge nsttutoner pá amtskommunale regnskaber mv Endvdere ndgár Amtsrádsforenngen og en række quas amtskommunale nsttutoner Andelsforenng: er en jurdsk enhed, hvor kaptalndskyderne (andelshaverne) er soldarsk ansvarlge for selskabets geld Anden ejer: omfatter statslge, kommunale og selvejende nsttutoner samt forennger Andre kkeklassfcerede funktoner: se ordforklarnger tl Offentlge fnanser sde 126 Anpartsselskab (ApS): en jurdsk enhed, hvor alle kaptalndskyderne (anpartsejerne) kun er forplgtet med deres ndskud Udstedes der skrftlgt bevs (anpart) pá ndskuddet, skal dsse modsetnng tl det, der gelder for A/S lyde p navn og kke blot pá hendehaver Arbejdslose: personer uden erhvervsmassg beskaftgelse, som sager erhvervsarbejde Arbejdsmarkedets tllægspenson (ATP): oblgatorsk aldersforskrng for lanmodtagere alderen 1666 ár med en ugentlg arbejdstd pá mndst 10 tmer Arbejdsmarkedsuddannelser: omfatter specalarbejderkurser, efteruddannelse of faglaerte, omskolngskurser og erhvervsntroduktonskurser for unge ledge Arbejdsstandsnnger: arbejdsopher som felge of strejke eller lock out Arbejdsstyrken: summen af beskaeftgede og arbejdslase Bassprser: se ordforklarnger tl Natonalregnskab sde 128 Befolknngens hojeste uddannelse: angver hvlken afsluttet uddannelse de rge har taget uden hensyn tl om uddannelsen anvendes tl den nuverende beskaftgelse Hvs personen har taget fere uddannelser, venges den uddannelse, der har langst varghed Befolknngstlvækst: Levendefedte _ dade + ndvandrede udvandrede Betalngsbalancen: er en opgarelse over verden af de akonomske transaktoner med udlandet, gennemfart nden for en gven perode Betalngsbalancen opstlles efter det dobbelte bogholders prncp, hvorefter enhver transakton medferer to posternger, én pá ndtagtssden og én pa udgftssden Anvendelsen of dette prncp bevrker, at betalngsbalancen prncpelt altd balancerer den forstand, at summen at ndtagterne er lg summen of udgfterne»fejl og mangler«opstár, ford betalngsbalancestatstkken bygger pá oplysnnger fra mange klder, der des anvendes drekte, des som skan over udvklngen Pá grundlag of mere omfattende oplysnnger fra skbsfarts og bankstatstkken foretages lebende revson of tallene Nogle of de fejl og mangler, der ndgár beregnngerne, vl blve opvejet of andre fejl og mangler Posten»fejl og mangler«kan derfor kke tages som et samlet udtryk for beregnngernes unajagtghed Tl betalngsbalancens hovedposter skal knyttes felgende bemarknnger: Varehandel med udlandet: statstkken over betalngsbalancen opgores bade mport og eksport fob, prakss ved, at udenrgshandelens mportangvelser reduceres for pálabne fragtomkostnnger ved sotransport I modsetnng tl udenrgshandelsstatstkken omfatter betalngsbalancen Faraernes og Gronlands han del med udlandet Varehandelen opgores betalngsbalancestatstkken efter generalhandelsprncppet (se dette) Satransport: ndtagterne omfatter des danske rederers ndtjenng ved sejlads udenrgsfart med undtagelse of fragt of varer fra udlandet tl Danmark, des udenlandske skbes udgfter her landet tl havnepenge, provanterng, bunkrng, reparatoner mm Udgfterne omfatter des danske skbes udgfter fremmede havne, des udgfter tl safragten pá mporten med undtagelse af den del, der fragtes pá danske skbe Rejser: omfatter ndtjenng ved udlendnges rejser og ophold her landet og udgfter ved danskeres rejser tl og ophold udlandet samt ndtegter og udgfter ved gransehandel Alfabetsk regster 0vrge varer, tjenester og ndkomst: omfatter en række transaktoner af lebende karakter fx provson, patentafgfter og lcensbetalnger samt betalng for arbejdsydelser, landtransport og forskellge statslge ydelser Europæske fællesskaber omfatter pá ndtagtssden statten tl dansk landbrug mv fra EFs landbrugsfond FEOGA, pá udgftssden Danmarks bdrag tl EFs budget Renter, udbytter mv: ndtagterne omfatter bla renter af lán ydet tl udlandet, udbytter af akter udenlandske selskaber samt ndtjenng af overskud danske vrksomheder udlandet Udgfterne omfatter bla rente af Ian udlandet, udbytte tl danske akter pá udenlandske hander samt udenlandske selskabers ndtjenng af overskud deres flaler og datterselskaber her landet Ensdge overfersler: omfatter bla prvate gaveydelser over grensen, arv og erstatnnger, hjalp tl udvklngslandene og overforsler af arbejdsndkomster Betalngsbalancens kaptalposter: andrnger Dan marks formuemassge stllng over for udlandet Et underskud pá de labende poster fnanseres enten ved en foragelse af den prvate eller offentlge netto geld tl udlandet eller ved en formndskelse af Natonalbankens nettotlgodehavender udlandet (Dan marks nternatonale lkvdtet) Danmarks nternatonale lkvdtet kan mdlertd ogsá andres som felge of kaptaltransaktoner alene Fx kan den danske stat, danske kommuner eller danske erhvervsvrksomheder optage lán udlandet, eller danske vardpaprer kan blve solgt tl udlandet I begge tlfælde fremkommer en statusforrngelse over for udlandet, der modsvarer stgnngen valutastllngen Det lamme gelder, hvs man Danmark modtager afdrag pá lán ydet tl udlandet Omvendt vl lán, ydet herfra tl personer udlandet, og afdrag betalt pà en geld stftet udlandet, vse sg som en forbedrng of status, der modsvarer faldet valutastllngen Se ogsá Kaptalbalancen Betnget frhedsstraf: domfeldelse, hvor frhedsberovelsen kun varksattes, hvs personen nden for en pravetd begár ny krmnaltet og/eller overtreder forskellge vlkár fastsat af retten Bolg: et eller fere verelser beregnet tl beboelse og ndeholdende (eller med adgang tl) kakken Bolgbenyttelse: se ordforklarnger tl Natonalregnskab sde 128 Bolgstotte: omfatter husstande, der modtager bolgskrng (famler) og bolgydelse (pensonster) december maned Borgerlg retspleje: den del of domstolenes vrksomhed, der Jgger ud over strafferetsplejen (straffesagerne) Omfatter fx agteskabssager, faderskabssager, fogedsager, tnglysnngsforretnnger, dodsboer, konkurser mv Bruttofaktorndkomst: se ordforklarnger tl Natonalregnskab sde 128 Bruttonvesternger: se ordforklarnger tl Natonalregnskab sde 128 Bruttonatonalprodukt: se ordforklarnger tl Natonalregnskab sde 128 Bruttoopsparng: se ordforklarnger tl Natonalregnskab sde

121 hver Alfabetsk regster Bruttoregsterton (BRT): rummál for skbstonnage Omfatter alle lukkede lastrum 1 BRT = 2,83 m3 Bruttoreproduktonstal: det antal levendefedte pger, som 1000 kvnder vlle brnge tl verden lebet af de fertle aldre r, hvs: 1) Ingen af de 1000 kvnder dude og 2) de aldersklasse fedte netop sa mange born som svarer tl rets fertltetskvotenter Se ogsá Fertltetskvotent, aldersbetnget Bruttorestndkomst: se ordforklarnger tl Offentlge fnanser sde 126 og tl Natonalregnskab sde 128 Byggeomkostnngsndeks: belyser omkostnngsudvklngen ved opfarelse af nye huse, opdelt pá arbejdslan og materaler Opfarelsesomkostnngerne omfatter kke avancer, grundudgfter, fnanserngsomkostnnger og moms Lanomkostnngerne er de overenskomstmæssge lennnger med tllæg af lovplgtge og overenskomstmaessge arbejdsgverbdrag Arsndeksene er beregnet som et gennemsnt af fern kvartaler EF: De Europæske Fællesskaber omfatter landene: Belgen, Frankrg, Holland, Italen, Luxembourg, Vesttyskland, England, Irland, Danmark, pr 1181 Grakenland og pr Portugal og Spanen Effektv oblgatonsrente: faktsk rlg forrentnng bestemt af nomnel rente, afdragsform, restlebetd og kurs Den effektve rente omfatter udtræknngschancen Egenkaptal: beregnes AIS og ApS som summen af akte/anpartskaptalen og reserverne Egenkaptalens forrentnng er et udtryk for det overskud, selskabets ejere opnár og er lg resultat fer skat pct af egenkaptalen Ejerpantebrev: pantebrev som pantets ejer udsteder tl sg sely, med det formal at h ndpantsætte det som skkerhed for et I n Eksport of varer og tjenester: se ordforklarnger tl Natonalregnskab sde 128 Ordforklarnger Det kan vare a) et samlevende agtepar med eventuelle hjemmeboende born b) et paprlest samlevende par med deres falles hjemmeboende born og eventuelle særbern (fællesbarn skalforekomme), c) en enlg person med eventuelle hjemmeboende born Statstkkens aldersgrænse vedrorende hjemmeboende born er 26 r Fejl og mangler (betalngsbalancen): den dfference, som fremkommer, n r resultatet of samtlge regstrerede betalnger valutastatstkken sammenholdes med andrngen valutastllngen Se Betalngsbalancen Fertltet, samlet: det antal levendefodte barn, som 1000 kvnder vlle brnge tl verden labet af de fertle aldre r, hvs: 1) ngen af de 1000 kvnder Bade og 2) de hver aldersklasse fedte netop s mange born som svarer tl rets fertltetskvotenter Bytteforholdet udenrgshandelen: angver forholdet mellem enhedsvardndekset for eksporten og enhedsværdndekset for mporten udtrykt procent Hvs fx Danmark har et faldende bytteforhold over for udlandet, ska v eksportere en starre varemængde for at kunne kebe en uændret mangde varer udlandet cf: cf prser angver varernes værd ved ankomsten tt Danmark, alts nklusve omkostnng, forskrng og fragt (cost, nsurance, freght) Cvlstandsfordelng: befolknngens fordelng efter formel ægteskabelg stllng: ugft, gft, separeret, enke eller enkemand, frasklt Personer regstrerede partnerskaber (herunder oploste, eller efterlevende) er dog henfert tl ugfte Decl: se Fraktl Dsponbel bruttonatonal ndkomst markedsprser: se ordforklarnger tt Natonalregnskab sde 128 Drekte skatter: omfatter alle de oblgatorske betalnger som det offentlge regelmæssgt palgner den prvate sektors ndkomster og formuer Drekte skatter omfatter bla: Personlge ndkomstskatter (arbejdsndkomst, for muebesddelse, vrksomhedsdrft, pensoner osv) herunder grundskyld og ejendomsskat de tlfalde, hvor dsse udgfter anses for at vare en erstatnng for, eller et element af, den generelle ndkomstbeskatnng Selskabsskatter mv Kaptalvndngsskatter Formueskatter vedrerende personer, selskaber, kke udbyttegvende nsttutoner osv Realrenteafgften Motorafgft for karetejer tt kke produktvt form l Arbejdsmarkedsbdrag betalt of arbejdstagere Drfts og kaptaloverskuddet: se ordforklarnger tt Offentlge fnanser sde 126 Dedfodt: barn, som kommer tl verden uden tydelge tegn pá lv efter afslutnngen af svangerskabets 28 uge Dodskvotent, summarsk: antal dade pr 1000 ndbyggere ECU: se Europæske valutaenheder Engros og r vareprsndeks: belyser prsudvklngen farstegangsomsætnngen af varer, dvs producenternes og mportarernes salgsprser ekskl moms og punktafgfter Enhedsprortetsoblgatoner: realkredtoblgatoner, udstedt af enhedsprortetsnsttutterne Enhedsværdndeks: angver tlnarmelsesvs for henholdsvs ndfarslen og udferslen forholdet mellem de gennemsntlge enhedsværder (prser pr enhed) det págaldende r og bassáret Sammenvejnngen sker med anvendelse af værderne Enkeltmandsfrma: en vrksomhed med én ndehaver, der personlgt hatter for vrksomhedens geld Erhvervsgymnasal uddannelse: omfatter erhvervsrettede uddannelser med en længde af 34 r Uddannelserne forudsatter en grundskoleuddannelse Uddannelsernes ndhold er fastlagt gennem love, bekendtgarelser og lgnende Prvate uddannelser som fx bank og sparekasseuddannelser og andre prvate uddannelser starre frmaer er kke omfattet Uddannelserne foregár p teknske skoler, handelsskoler og p arbejdspladser De erhvervsgymnasale uddannelser best r al kke kompetencegvende bassuddannelser, og kompetencegvende afslutnngsuddannelser De erhvervsgymnasale bassuddannelser omfatter efgbass samt grundkurser ved husholdnngs, landbrugs og safartsskoler De erhvervsgymnasale afslutnngsuddannelser omfatter efg2dels uddannelser, lærlngeuddannelser samt grundlaeggende eksamensuddannelser som feks HH, HTX, sygehjælper, teknsk asstent, laborant, teknsk tegner og edbassstent Erhvervsokonomske forhold, det offentlges: se ordforklarnger tl Offentlge fnanser sde 126 Europæske valutaenheder (ECU): se ordforklarng tl Natonalbankens Balance Gennemsntlg kronevard pr 100 ECU 1990: 787,26 Faktorprser: se ordforklarnger tl Natonalregnskab sde 128 Famle: bestár enten of en enkelt person eller af fere personer, som bor pá samme adresse, og som er famlemassgt knyttet tl hnanden Fertltetskvotenter, aldersbetngede: antal levendefedte born pr r fedt af kvnder en gven aldersklasse pr 1000 kvnder aldersklassen Fertltetskvotent, generel: antal levendefodte born pr r pr 1000 kvnder de fertle aldersklasser (1549 r) fob: fob prser angver varernes værd ved afsendelse her fra landet (free on board) Eksporten opgares altd fob prser Foderenhed: foderværden af 1 kg byg Eksempelvs er 1 foderenhed = foderværden of 1,0 kg hvede, 1,0 kg rug, 1,0 kg byg, 1,2 kg havre, 1,1 kg blandsæd Fogedsager: nddrvelser af krav mv Folkepenson: socal alderspenson for alle personer, der er fyldt 67 r, og som opfylder nærmere angvne betngelser om dansk ndfadsret og bopælstd Se ogsá Socale pensoner belebsarter Forbrug of fast realkaptal: se ordforklarnger tl Natonalregnskabet sde 128 Forbrug al rá og hjaelpestoffer: se ordforklarnger tl Offentlge fnanser sde 126 Forbrugerprsndekset: belyser udvklngen de faktske detalprser, som forbrugerne má betale for varer og tjenesteydelser, der ndg r det prvate forbrug Vægtfordelngen er baseret pá sammensaetnngen af det samlede prvate forbrug falge natonalregnskabsstatstkken Fordrnger p udlandet: Natonalbankens kort og langfrstede tlgodehavender hos udenlandske debtorer Fordrngserhvervelse, netto: se ordforklarnger tl Offentlge fnanser sde 126 Forplgtelser over for udlandet: Natonalbankens kort og langfrstede gæld tt udenlandske kredtorer, herunder nterventonskredtter ydet of Den Europa ske Fond Forsynngsbalance: se ordforklarnger tl Natonalregnskab sde

122 Ordforklarnger Fraktl: opdeler et set observatoner to dele: de observatoner, hvs værd er mndre end fraktlen og de observatoner, hvs verd er starre Fx angver 20%fraktlen, at 20% af observatonerne er mndre og 80% er starre end denne fraktl Den fraktl, der deler observatonerne to lge store dele (50%fraktlen) kaldes medanen 25%fraktlen og 75%fraktlen kaldes henholdsvs nedre kvartl og evre kvartl Da en fjerdedel af observatonerne lgger under nedre kvartl og en fjerdedel lgger over avre kvartl, vl halvdelen af observatonerne lgge mellem nedre og avre kvartl Forskellen mellem nedre og avre kvartl kaldes kvartlbredden Kvartlbredden bruges ofte som et mál for varatonen et set observatoner I ndkomststatstkken kan kvartlbredden bruges som mál for graden af ulghed fordelngen Nár et datamaterale opdeles tendedele efter stgende værd af en observaton kaldes dsse tendedelsgrupper for declgrupper Er der fx tale om declgrupper efter ndkomst vl 1 declgruppe omfatte den tendedel af ndkomstmodtagerne med de laveste ndkomster og 10 declgruppe den tendedel af ndkomstmodtagerne med de hejeste ndkomster Opdeles tlsvarende fjerdedele, taler man om kvartlgrupper, femtedele om kvntlgrupper osv De verder af observaton, der udger grenserne mellem declgrupperne kaldes decler Fx omfatter 3 declgruppe, hvs declgrupperne er dannet etter ndkomst, de ndkomstmodtagere, hvs ndkomst lgger mellem 2 og 3 decl Declerne er sáledes ogsá fraktler, det 1 decl svarer tl 10%fraktlen, 2 decl tl 20%fraktlen osv Frvllge bdrag tl socale skrngsordnnger: Se ordforklarnger tl Offentlge fnanser, sde 126 Funktonel fordelng: se ordtorklarnger tl Offentlge fnanser sde 126 Funktonel ndkomstfordelng: se ordforklarnger tl Natonalregnskab sde 128 Fælleshusholdnnger: omfatter bolger pá plejehjem, degnnsttutoner ol Fame): frhedsstraf pá lvstd eller pá td fra 30 dage tl 16 ár Fedselsoverskud (naturlg befolknngstlvekst): levendefedte _ dade Fedsler: antal svangerskaber, som kke afsluttes med abort Tvllngefadsel regnes som én f0dsel Fedte: levendefadte + dadfadte GATT: Den almene told og handelsaftale (General Agreement on Tarffs and Trade, Geneve) grundlagt 30 oktober 1947, Geneve Generalhandel: omfatter den samlede ndfersel og udfarsel Altsá ogsá ndfersel og udfersel af varer, der oplegges pá forskellge lagre og senere genudfares Generalhandelsprncppet blev anvendt den danske udenrgshandelsstatstk ndtl 31/ Se ogsá Specalhandel Gn koeffcent: mal for graden af ulghed en fordelng, fx en ndkomstfordelng I en helt lge for delng, fx en ndkomstfordelng, hvor alle ndkomst modtagere har samme ndkomst, er Gn koeffcenten 0 Jo mere ulge fordelngen er, jo starre vl Gn koeffcenten vere Grundskole nveau: bestár af 1 9 klasse Herudover (ndes 10 og 11 klassetrn, som er frvllg Foregár folkeskole, prvate skoler og pá efterskoler Guldbeholdnng: se Natonalbankens balance Hovedstadsregonen: Kobenhavn, Frederksberg samt Kebenhavns, Frederksborg og Rosklde amter Husholdnngers konsum: se ordforklarnger tl Natonalregnskab sde 128 Husstand: omfatter samtlge personer pá samme adresse uanset famlemessge tlknytnngsforhold Der kan sáledes ndgá fere famler samme husstand Husstandsndkomst mnus skat mv: omfatter husstandsndkomst (se Husstands og personndkomst) mnus ndkomst og formueskat og tvungne underholdsbdrag Husstands og personndkomst: omfatter prncppet alle ndkomster, uanset om de nddrages under beskatnng eller ej Den samlede ndkomst opdeles felgende tre hovedndkomstarter: Prmerndkomst (len og vrksomhedsoverskud) Overferselsndkomst (bla penson og arbejdsleshedsunderstettelse) Formuendkomst (bla nettorentendtægt) Erhvervsmessge rentendtegter og udgfter ndgár formuendkomsten og kke vrksomhedsoverskud det I personndkomst ndgár kun prmerndkomst og en del af overferselsndkomsten Det skyldes, at det kke er mulgt at opdele formuendkomsten og vsse dele af formuendkomsten pá husstandens enkelte medlemmer Alfabetsk regster Implct prsndeks: se ordforklarnger tl Natonal regnskab sde 128 Import of varer og tjenester: se ordforklarnger tl Natonalregnskab sde 128 Imputerede bdrag tl socale skrngsordnnger: se ordforklarnger tl Offentlge fnanser sde 126 Imputerede fnanselle tjenester: se ordforklarnger tl Natonalregnskab sde 128 Indenlandsk endelg anvendelse: se ordforklarnger tl Natonalregnskab sde 128 Indenlandske statsoblgatoner: oblgatoner emtteret (udstedt) Danmark af den danske stat Indrekte skatter: er produktons og mportafgfter, der pálegges produktonen og mporten af varer og tjenester eller anvendelsen af produktonsfaktorer Denne type skatter og afgfter er uafhengge af vrksomhedernes drftsresultat Eksempler pá ndrekte skatter er moms, told og forbrugsafgfter, afgfter af specelle varer som cgaretter, sukker, sprtus mv Derudover ndgár ejendomsskatter samt vegtafgfter pá motorkeretejer anvendt produktonen Endvdere ndgár arbejdsgvernes bdrag tl forskellge arbejdsmarkedsordnnger De ndrekte skatter kan opdeles pá varetlknyttede og kkevaretlknyttede skatter Indvduelt offentlgt konsum: er den del af det offentlges forbrug, der kan fordeles tl dentfcerbare person og husholdnngsgrupper fx uddannelse, bernepasnng og sygehusophold Indlánsbevser: se Natonalbankens udlán under Natonalbankens balance Indtegter af jord og rettgheder: se ordforklarnger tl Offentlge fnanser sde 126 Indvandrede: kkenordske statsborgere regstreres, nár der forelgger arbejdstlladelse eller opholdstlladelse for mere end 3 mdr Nordske statsborgere regstreres, Or de tager fast ophold landet Flytnnger tl Danmark fra Grenland og Fereerne med regnes ndvandrngerne Insttutonelle sektorer: se ordforklarnger tl Natonalregnskab sde 128 Interessentskab: et selskab med to eller fere delta gere, der er fuldt ansvarlge over for vrksomhedens kredtorer Farstegangs sagende: personer, der sager nd pá arbejdsmarkedet for ferste gang eller efter, at de har veret uden for arbejdsstyrken Fartdspenson: socal pensonsydelse, der efter ansagnng kan tlkendes personer alderen ár Penson kan tlkendes, nár der er tale om en varg nedsættelse of erhvervsevnen pá grund of fyssk eller psyksk nvaldtet (helbredsbestemt fertdspenson) eller nár der forelgger et vargt forsargelsesbehov of socale og ekonomske grunde (behovsbestemt fer tdspenson) Se ogsá Socale pensoner belebsarter Garantdebtorer / kredtorer: dekker henholdsvs pengensttutternes fordrnger pá garantstllere for lán og fordrnger pá pengensttutterne for derer lánegaranter Hvs láne og afdragsbetngelser ms lgholdes, kan garantstllerne stlles tl ansvar for ndfrelse of skyldge beleb 122 Hefte: frhedsstraf fra 7 dage tl 6 máneder Personer, som udstár en heftestraf, har serlge rettgheder sammenlgnet med personer, som udstár en fengselsstraf Ikke varetlknyttede ndrekte skatter: omfatter den del of de ndrekte skatter, der kke pálegges og opkreves proportonalt med mengden eller verden of de producerede varer og tjenester De kke varetlknyttede ndrekte skatter er afgfter, der er pálagt brugen af produktonsfaktorerne Af eksempler kan nævnes attester eller lcenser, som vrksomhederne (producenterne) ska vere besddelse at for at udfere erhvervet IMF: Den Internatonale Monetare Fond (Internatonal Monetary Fund, Washngton) blev dannet 27 december 1945 ved Bretton Woods (Artcles of Agreement) Se ogsá Natonalbankens Balance Internatonal lkvdtet: Natonalbankens beholdnng af nettoaktver, der pá kort sgt kan stlles tl rádghed tl formdlng af betalnger tl udlandet Summen af Natonalbankens guldbeholdnng, reservestllngen Den nternatonale Valutafond (IMF), de serlge træknngsrettgheder Valutafonden (SDR), europeske valutaenheder (ECU) og Natonalbankens bruttofordrnger pá udlandet udger den offcelle lkvdtet, brutto Trekkes herfra Natonalbankens forplgtelser over for udlandet, Ms den offcelle lkvdtet, opgjort netto Den samlede nternatonale lkvdtet omfattede fer 1/ ud over den offcelle lkvdtet forretnngsbankernes og de starre sparekassers nettovalutaaktver Investernger: se afsnttet om bruttonvesternger ordforklarnger tl Natonalregnskab sde 128

123 1 1981, 1979 Alfabetsk regster Kaptalakkumulaton: se ordforklarnger tl Offentlge fnanser sde 126 Kaptalbalancen: mens opgerelsen af betalngsbalancen er et forseg pá at beskrve, hvlke transaktoner of ekonomsk art, der har fundet sted rets leb mellem Danmark og udlandet, er kaptalbalancen en opgerelse af Danmarks gald tl og tlgodehavender udlandet ved rets udgang Prncpelt skulle bevagelserne pá denne statusopgerelse, nár der ses bort fra kaptalgevnster eller kaptaltab, svare tl bevagelserne pá kaptalposterne pá betalngsbalancen I prakss er det dog kke mulgt at tlvejebrnge Fuld overensstemmelse Kaptaloverfersler: fnanser sde 126 se ordforklarnger tl Offentlge Kaptalskatter: er engangskatter pá formue og ejendom Vgtgst er arve og gaveafgfterne Kollektvt konsum: er den del of det offentlges for brug, der kke umddelbart kan fordeles tl en bestemt person eller husholdnngsgruppe fx offentlg admnstraton, forsvar, polt og retsvasen Kommandtselskab: et selskab, hvor komplementarerne hatter soldarsk og med hele deres formue for selskabets forplgtelser, mens kommandtsterne kun hatter med et bestemt beleb Korrgerede skattetryk: er skatter og afgfter pct af dsponbel bruttonatonalndkomst (BNI) markedsprser Det korrgerede skattetryk vser, hvor stor en andel af samfundets dsponble ndkomst, som overferes tl det offentlge gennem beslutnng Kvantumndeks: angver tlnarmelsesvs for henholdsvs ndferslen og udferslen forholdet mellem de omsatte maengder det págeldende r og bass ret Sammenvejnngen sker med anvendelse af verderne Kvartl, nedre og evre: se Fraktl Keb af bygnnger: se ordforklarnger tl Offentlge fnanser sde 126 Kensproporton: antal mend pr 1000 kvnder Lagerforegelser: se ordforklarnger tl Offentlge fnanser sde 126 Landbrugsbedrft: teknsk ekonomsk enhed, der omfatter det areal med tlherende bygnnger, maskner og husdyr, der af bedrftens ndehaver betragtes som herende tl samme brug Drves fx 2 ejendomme sammen, regnes de 2 ejendomme som én landbrugsbedrft Danmarks Statstks opgerelser De bortforpagtede eller bortlejede jorder er medtaget under den eller de bedrfter, der har forpagtet eller lejet jorden Ledghed, beret af: det antal personer, som lebet af ret har varet ramt af ledghed starre eller mndre omfang En person med fere ledghedsperoder lebet af ret ndgár kun én gang opgerelsen Ledghedsgrad: den andel of áret, hvor en person sammenlagt har varet ledg Levendefedt: barn, som kommer tl verden med tydelge tegn pá lv (dvs ender, skrger eller grader) uanset svangerskabsperodens langde Lberale erhverv: fx: advokater, arktekter, blledhuggere, lager, rádgvende ngenerer og tandlæger Lennnger og arbejdsgverbdrag: se ordforklarnger tl Natonalregnskab sde 128 Lenkvote: se ordforklarnger tl Natonalregnskab sde 128 Markedsprser: se ordforklarnger tl Natonalregnskab sde 128 Medan: medanen en fordelng er den verd, der angver det punkt, hvor der er lge mange observatoner pá begge sder Mddelkurs: er en of Danmarks Natonalbank fastsat kurs, der danner bass for pengensttutternes sal ger og koberkurser Salgerkursen er den kurs pen gensttutterne salger valuta for fl deres kunder, mens keberkursen er den kurs pengensttutterne keber valuta for af deres kunder Mddellevetd: det gennemsntlge antal ár personer en gven alder har tlbage at leve (restlevetd), hvs deres dedelghed (remover (alder for alder) svarer tl det nveau, som er konstateret den aktuelle perode Der fndes alts en mddellevetd svarende tl enhver alder; den opgeres sarsklt for mend og kvnder Modfcerede skattetryk: er dsponbel offentlg brut tondkomst pct af dsponbel bruttonatonalndkomst (BNI) markedsprser Det modfcerede skattetryk tager hejde for, at de ndrekte skatter modsvares af subsder tl erhvervslvet, og at de drekte skatter modsvares of ndkomstoverfersler tl prvate Momsregstrerede vrksomheder: vrksomheder, der er regstreret toldvasenets regster over enheder, der er ndeholdelsesplgtge for merværdafgft (moms) Ikke al ekonomsk aktvtet er momsplgtg De vgtgste undtagelser fra momsordnngen er persontransport, bank, fnanserngs og forskrngsvrksomhed, undervsnng, der har karakter of egentlg skolemæssg eller faglg uddannelse og hovedparten af de offentlge ydelser Enheden statstkken er regstrerngsenheden told vasenets vrksomhedsregster I langt de fleste tlfalde er dette den jurdske enhed (frmaet), men der kan vare undtagelser Et frmas flaler kan afregne moms hver for sg eller vsse vrksomheder kan fore tage falles afregnng, uanset om ejerne er forskellge Antallet of» momsregstrerede vrksomheder«vl s ledes kun med en vs tlnarmelse vare lg antallet af frmaer I opgerelsen er de enkelte vrksomheder henfert tl de branchegrupper, hvor de efter deres hovedaktvtet herer hjemme Monetare nsttutoner: Natonalbanken, forretnngsbankerne og starre sparekasser Natonalbankens Balance: Guldbeholdnng: Ved statusopgerelsen pr 31 december 1979 blev opgerelsesmetoden lagt vasentlgt om fra de tdlgere IMF anmeldte»lave«kurser tl en prs, der var baseret pà markedsprsen for guld de sdste seks m neder Fra og med 1988 vardansattes guldbeholdnngen pá grundlag af den offcelle noterng London (goldfxng) 1982, 1983, 1984, 1985, 1986, 1987, 1988, 1989 og 1990 er guldprsen opgjort tl hhv 93957, , , , 94207, 92295, 95913, 90645, og kr pr kg Ent guld Ordforklarnger Den nternatonale Valutafond (IMF): Internatonal organsaton tl formdlng of samarbejdet mellem medlemslandene pá vautaomrádet, herunder ydelse of kredtter tl lande, der har vanskelgheder med beta l ngsba la ncen Danmarks mellemvarende med Valutafonden er sden 1969 opted pá Natonalbankens balance Pá aktvsden fgurerer det beleb, Danmark har ndbetalt tl IMF (Danmarks kvote Den Internatonale Valutafond) Pá passvsden er en væsentlg del of belebet modsvaret ved, at Valutafonden lgger nde med en beholdnng af danske kroner (Den Internatonale Valutafond) Forskellen mellem de to belob betegnes som»reservestllng IMF«(jf tabel over»danmarks nternatonale lkvdtet«sde 86) Ud over de anferte poster omfatter mellemvarenderne med Valutafonden sden 1970 ogsá de sákaldte SDR (= sarlge traknngsrettgheder), der er et nternatonalt betalngsmddel, der er tldelt medlemslandene uden modydelse, og som alene kan anvendes ved betalnger mellem centralbankerne ndbyrdes og IMF tl udlgnng of geld og tlgodehavender Pá passvsden (Tldelte sarlge traknngsrettgheder (SDR)) kan ses, hvor meget Danmark har Met tldelt af SDR of Valutafonden Pá aktvsden (Sarlge traknngsrettgheder (SDR) Den Internatonale Valutafond) kan man ease Natonalbankens statusbeholdnng af SDR Europæske valutaenheder (ECU): I overensstemmelse med reglerne for det udvdede valutasamarbejde det Europaske Monetare System (EMS)»deponerede«Natonalbanken procent of bankens guld og dollarbeholdnng den europaske Fond for monetart Samarbejde og modtog tl gen gaeld et tlsvarende beleb de s kaldte ECU (_ europask valutaenhed), der bade anvendes som en valutaenhed mellem centralbankerne EF og som regnngsenhed det kortfrstede og mellemfrstede bstandssystem nden for EF Der var kke tale om en egentlg overdragelse of guld og dollar tl fonden, men at medlemslandene gennem fornyelge 3 mdl affaler stllede deres reserver tl rádghed mod kredterng ECU 1 skete»deponerngen«af guld tl den kurs, Natonalbanken tdlgere opgjorde st guld (9640 kr pr kg), men mod tog ECU svarende tl den»nye«guldprs pà ca kr pr kg Udlán: Den vasentlgste del af Natonalbankens udlán er lán tl de prvate pengensttutter, ydet som et led den pengepoltske styrng Fra maj 1975 tl august 1985 er belánngsadgangen under det s kaldte lánerammesystem Under dette system fast lagdes hvert kvartal en ramme for pengensttutternes Ian Natonalbanken, opgjort som en procentdel of pengensttutternes egenkaptal Under I nerammesystemet kravedes normalt ngen skkerhedsstllelse Fra august 1985 aflestes I nerammesystemet of et system, hvorefter lkvdtetsstyrngen overfor pen gensttutterne baseres pá Natonalbankens salg tl pengensttutterne of bel nbare ndlánsbevser samt pá Natonalbankens nterventon pá pengemarkedet Statens lebende konto: Over statens lebende konto, der kan fndes pá aktv eller passvsden, afvkles statens daglge betalnger, herunder ndbetalng of provenuet of de ndenlandske statsl n Mentomlebet: Seddelomlebet har altd varet Natonalbankens ansvar Fra maj 1975 overtog Natonalbanken statens forplgtelse for mentomlebet, der 123

124 Ordforklarnger Natonalbankens balance er posteret p passvsden (Mentomlebet) Da Natonalbanken 1975 overtog mentudstedelsen, var det udestáende mentomleb pá ca 639 mo kr, som staten derfor har ydet Natonalbanken en garant for (Statens garant for mentomlebet) Statens konsolderngskonto: blev benyttet forbndelse med statens salg tl Natonalbanken af pro venuet af optagne udenlandske statslán Natonalbankens dskonto: bassrente, forhold tl hvlken renten pá mellemverender med pengensttutterne blev fastsat ndtl august 1985, se Natonalbankens balance, udlán Natonalregnskab: se ordforklarnger tl Natonalregnskab sde 128 Nettoprsndekset: belyser udvklngen prser ekskl ndrekte skatter og afgfter og nkl prstlskud for samtlge varer og tjenester, der ndgár de prvate husstandes forbrug, herunder for brendselsstoffer og energ Nettoprsndekset er en vdereferelse af den ndekssere af mánedsprsndeks med januar 1975 = 100, som frem tl januar 1980 ndgk beregnngen at regulerngsprstallet Nettoprsndekset anvendes ved ndeksregulerngen felge lov om ndeksregulerede realkredtl n(lov nr 81 af 17 marts 1982) og lov om realrenteafgft (lov nr 222 af 3 jun 1983) Nettoreproduktonstal: det antal levendefodte pger, som 1000 kvnder vlle brnge tl verden lebet af deres fertle aldre r, hvs: 1) de 1000 kvnder fra 0Ars alderen og frem der et antal, der svarer tl det enkelte Ars dedelghedserfarnger og 2) kvnderne hver aldersklasse fader netop sá mange barn som svarer tl rets fertltetskvoten ter Nordsk statstk: statstk om de enkelte nordske lande samt for Norden som helhed Udarbejdes af Nordsk Statstsk Sekretarat og Nordsk Rad Nor dsk Rád blev dannet 1952 og sekretaratet blev oprettet 1969 Notaralforretnnger: oprettelse af testamenter mv Oblgatorske bdrag tl socale skrngsordnnger: er ser bdrag tt arbejdsloshedsforskrng, ATP samt Lenmodtagernes Garantfond De opdeles pá medlemsbdrag og arbejdsgverbdrag Oblgatorske gebyrer og boder: omfatter bla gebyr for pas, vsum, kerekort, retsafgfter og skattebeder Oblgatorske gebyrer er alle betalt af husholdnngerne De oblgatorske gebyrer og boder, der betales of vrksomhederne ndgár andre produktonsskat ter Oceanen: omfatter New Zealand, Ny Gunea, Melanesen, Mkronesen og Polynesen (0er og 0grupper Stlle Ocean) OECD: Organsatonen for 0konomsk Samarbejde og Udvklng (Organzaton for Economc Cooperaton and Development, Pars) omfatter folgende vestlge lande: Australen, Belgen, Canada, Danmark, England, Fnland, Frankrg, Grekenland, Holland, Irland, Island, Italen, Japan, Luxembourg, New Zealand, Norge, Portugal, Schwez, Spanen, Sverge, Tyrket, USA, Vesttyskland og 0strg Organsatonen er dannet jul 1960 Offentlge fnanser: se ordforklarnger tl Offentlge fnanser sde 126 Offentlge sektor: se ordforklarnger tl Offentlge fnanser sde 126 Offentlgt konsum: se ordforklarnger tl Offentlge fnanser sde 126 Omsætnng, ndustrens: opgores som salg of egne varer, lenarbejde, reparatons og opstllngsarbejde, salg af handelsvarer samt anden omsetnng Ved egne varerforstás varer, som vrksomheden selv har fremstllet samt varer, der er fremstllet ved andres bearbejdelse af vrksomhedens materaler Lenarbejde for andre udfort egen vrksomhed omfatter forarbejdnng af materaler modtaget uden beregnng fra bestlleren Opstllngsarbejde udfort for andre omfatter bygge og anlegsarbejde udfmrt uden for eget fast verksted Handelsvarerer varer ndkobt tl vderesalg uden yderlgere forarbejdnng OpgaveIbyrdefordelng: se ordforklarnger tl Offentlge fnanser sde 126 Opsparng: se ordforklarnger tl Natonalregnskab sde 128 Opsparng, det offentlges: se afsnttet om bruttoopsparngen ordforklarnger tl Offentlge fnanser sde 126 Overordnede offentlge tjenester: se ordforklarnger tl Offentlge fnanser sde 126 Overskud of offentlg vrksomhed: se ordforklarnger tl Offentlge fnanser sde 126 Paprlost samlevende: to personer, som bor sammen og har fakes born, men som kke er gft med hnan den Passver: passver et regnskab er udtryk for formuevaerdens fnanserng ved geld tl andre og/eller ved egenkaptal Pengeforsynng, prmer og sekundaer: prmer pengeforsynng er den prvate sektors lkvde fordrnger pá staten og Natonalbanken Tl og med 1984 ndgk Pengensttutternes lkvde nettofordrnger pá udlandet opgerelsen sekundær pengeforsynng er mengden af betalngsmdler hos borgerne, dvs husholdnnger, kommuner og vrksomheder Den opgores dels snaever forstand (Ml) som borgernes andel af den prmere pengeforsynng plus deres anfordrngsndskud pengensttutterne, dels vdere forstand (M2) som Ml plus borgernes ndskud pá opsgelse banker og starre sparekasser (ekskl serlge ndlánsformer) med tllæg af statsgeldsbevser uden for pengensttutsektoren Borgernes seddel og mentbeholdnng er seddel og mentomlobet mnus forretnngsbankernes og de starre sparekassers seddel og mentbeholdnng Pá tlsvarende made er borgernes ndskud pá postgro beregnet Indan pa anfordrng omfatter alle ndenlandske ndlán med kortere opsgelsesvarsel end 1 máned, mens ndlán pá opsgelse omfatter alle ndenlandske ndlán med opsgelsesvarsel pá 1 máned og derover, bortset fra ndskud pá serlge ndlánsformer, der fra og med januar 1982 kke mere ndgár pengemengdebegrebet Pengensttutter, prvate: er penge og kredtstatstkken defneret som forretnngsbanker og starre sparekasser Danmark, men kke Natonalbanken og pengensttutter pa Gronland og Femme Alfabetsk regster Personndkomst: se husstands og personndkomst Person klometer: transportenhed, nemlg en person transporteret en klometer Prmærkommunale sektor: omfatter, som det vgtgste, offentlge nsttutoner mv pá kommuneregnskaberne Herudover ndg r Kommunernes Landsforenng og en lang rekke quasprmarkommunale nsttutoner Prorteter: lán mod pant fast ejendom, kan fx bestá af: kredtforenngslán, hypotekforenngslán, reallánefondslán, alm og særlg realkredt, selgerpantebreve Prvat konsum: se ordforklarnger tl Natonalregnskab sde 128 Produktonsvaerd: se ordforklarnger tl Natonalregnskab sde 128 Produktvtet: se ordforklarnger tl Natonalregnskab sde 128 Quas nsttutoner: er jurdsk prvate enheder, der producerer offentlge ydelser Som nodvendgt krterum for at ndgá den offentlge sektor, ska mere end 50 pct af dsse enheders lobende aktvteter vere fnanseret ud of offentlge mdler Eksempler pá quas offentlge enheder er prvatskoler, prvate dagnsttutoner, handelsskoler, teknske skoler og kommunale organsatoner Realkredtoblgatoner: oblgatoner udstedt af realkredtnsttutterne: Byggerets Realkredtnsttut (BRF), Kredtforenngen Danmark (KD), Nykredt, Industrens Realkredtfond (IR) eller Dansk Landbrugs Realkredtfond (DLR) Realekonomsk fordelng: se ordforklarnger tl Offentlge fnanser sde 126 Regstrerede ledge: personer regstreret som ledge ved den offentlge arbejdsformdlng, som modtager arbejdsleshedsdagpenge eller bstandshjælp Rentemargnal: beregnes for banker og sparekasser som forskellen mellem den gennemsntlge ud og ndlánsrente Resultat for skat: er det belob, der efter afholdelse af alle udgfter, er tt rádghed en vrksomhed tl betalng af skat og udbytte samt tt henleggelser R og hjælpestoffer: se ordforklarnger tl Natonalregnskab sde 128 R stofudvndng: fremstllng af rástoffer grusgrave, kalk og stenbrud og skervefabrkker I natonal regnskabsstatstkken desuden udvndng af ráole og naturgas Ravareprsndeks: se engros og rávareprsndeks Samfundsmæssge og socale forhold: se ordforklarnger tl Offentlge fnanser sde 126 Samlede aktver: er summen af de verder, der er grundlaget for selskabets drft (bygnnger og maskner, tlgodehavender, varelagre mv) Samlet afgftsangvet omsetnng: summen of den afgftsplgtge ndenlandske omsetnng og den afgftsfre eksport 124

125 Alfabetsk regster SDR (Særlge træknngsrettgheder): er en form for valutaaktver skabt af Den nternatonale Valutafond og tldelt medlemslandene uden modydelse Skatter og afgfter: se ordforklarnger tl Offentlge fnanser sde 126 SNA systemet (System of Natonal Accounts): bruttonatonalproduktet beregnes for de enkelte lande pà baggrund of SNA systemet for at age sammenlgnelgheden mellem landene Specelt arbejder FN og OECD for dette Systemet blev grundlagt 1952 og er sdst blevet revderet 1968 (En beskrvelse of det revderede system fndes : A System of Natonal Accounts, Unted Natons, New York, 1968) Socale kasser og fonde: omfatter Arbejdsmarkedets Tllægspenson (ATP), Lonmodtagernes Garantfond (LG), Lonmodtagernes Dyrtdsfond (LD) og arbejdsloshedskasserne samt faellesopkrævnngssystemet (FOK) for arbejdsmarkedsbdrag Sdstnævnte er dog under afvklng Socale pensoner belobsarter: folkepensonen og den almndelge fertdspenson bestár af et grundbelob og et pensonstllæg Herudover medgár der tl den hejeste fertdspenson et erhvervsudygtghedsbeleb samt et nvaldtetsbeleb Tl den mellemste fertdspenson medgár der et nvaldtetsbelob og tl den forhejede almndelge fortdspenson et fartdsbelob Grundbelebet og pensonstllægget er ndkomstbestemt, det personer, der er fyldt 70 Ar, dog altd far det fulde grundbeleb Satserne for de forskellge belebsarter angver det maksmale mánedlge beleb, som kommer tl udbetalng pr pensonst, uden hensyn tt evt ndkomstgraduerng mv Satserne reguleres to gange árlgt, pr 1 aprl og 1 oktober Nedenfor ses den samlede mánedlge penson pr pensonst svarende tl satserne pr 1 januar 1990 for hhv samgfte og andre pensonster Samgfte er ægtepar, hvor begge ægtefæller er folke eller fertdspensonster Der er opstllngen set bort fra personlge tllæg, som ydes efter ndvduelle behov, samt forskellge belebsarter, som en overgangsperode fortsat ydes henhold tl ældre lovgvnng Samgfte 0vrge Kr Folkepenson Alm fortdspenson Forhejet alm fortdspenson Mellemste fortdspenson 5735' 6144 Hejeste fortdspenson Belebet gælder, nar ægtefællen modtager hejeste eller mellemste fortdspenson eller nvaldtetsydelse Soldtet: er selskabets evne tl at medegá tab, beregnet som egenkaptalen malt pct of de samlede aktver Somatske sygehuse: sygehuse for medcnske og krurgske sygdomme Specalhandel: omfatter varer, som ndferes og Bruges her landet samt her landet producerede varer, som eksporteres Endvdere medtages varer, som ndferes og senere genudfares, hvs varen ved ndferslen er ndklareret Specalhandelsprncppet anvendes den danske udenrgshandelsstatstk fra Se ogsá Generalhandel Statens Garant for mentomlobet: garant stllet of den danske stat over for Natonalbanken forbndelse med dennes overtagelse of udmontnngen of skllemont Se ogsá Natonalbankens balance Statens gæld: se ordforklarnger tl Offentlge fnanser sde 126 Statens konsolderngskonto: se Natonalbankens Balance Statens lebende konto: se Natonalbankens Balance Statsgæld: ndenlandske og udenlandske nsttutoners og personers fordrnger pá den danske stat Statsgældsbevser udenfor pengensttutsektoren: omfatter borgernes (evrge vrksomheders og prvate forbrugerhusholdnngers) beholdnnger at statspaprer med en lebetd pá 2 ar og derunder Statslge sektor: omfatter ferst og fremmest offentlge nsttutoner mv pá statsregnskabet Desuden ndgár folkeskolens nsttutoner, de offentlge arbejdsformdlngskontorer og andre kkentegrerede stetslge nsttutoner samt en lang række quasstatslge nsttutoner, dvs nsttutoner der producerer offentlge ydelser og som formelt er prvate med selystændge regnskaber Udgfter og ndtægter forbndelse med EFordnnger optræder som udgfter og ndtægter for den statslge sektor EF ndgár derfor som en slags»supranatonal«(overnatonal) del af den offentlge sektor Subsder: se ordforklarnger tl Offentlge fnanser sde 126 og tl Natonalregnskab sde 128 Tltalefrafald: undladelse af at rejse tltale en straffe sag ford det bevsmæssge grundlag kke anses at vare godt nok, eller af andre grunde Tonklometer: transportenhed, nemlg en ton gods transporteret en klometer Tvangssalg: salg af ejendom ved tvangsaukton Udgfter tl socale ydelser: Sygdom: Sygeskrng; dag penge under sygdom udbetalt of kommunerne; arbejdsgvernes beregnede udgfter tl dagpenge arbejdsgverperoden; hosptals og sundhedsvæsen; skole og bernetandpleje Invaldtet og handcap: Invaldepenson, fra 1984 fortdspenson med nvaldtetsbeleb; forsorg for nvalder og handcappede; revalderng; kontant hjælp tl famler med handcappede born eller voksne Arbejdsulykker: Arbejdsskadeforskrng; arbejdstlsyn Alderdom: Folkepenson, fra 1984 almndelg fortdspenson; delpenson; ATP; tjenestemandspensoner; pensonskasser under tlsyn of forskrngsrádet; fra 1979 efterlen; plejehjem og andre nsttutoner for pensonster; dagcentre og andet omsorgsarbejde; hjemmehjælp Efterladte: Enkepenson; begravelseshjælp Fra 1984 almndelg fortdspenson under alderdom og begravelseshjælp under sygdom Famler: Dagpenge ved svangerskab, fodsel og adopton; svangerskabshygejne; sundhedspleje; lægeundersegelser of barn; bernefamleydelse fra 1987; bernetlskud; fra 1987 udgár ungdomsydelse; 1984 og 1985 engangstlskud tl born under 10 ár; for Ordforklarnger skudsvs udbetalng of bernebdrag (netto); dag og degnnsttutoner for born og unge; anden bstand tl born og unge; hjemmehjælp tl andre end pensonster Beskæftgelse: Arbejdsloshedsforskrng (ekskl efterlen som er anfert under Alderdom); arbejdsanvsnng; erstatnng for ndkomsttab under uddannelse/omskolng ydet af staten; beskæftgelsesarbejder Bolg: Bolgskrng; bolgydelse; pensonstbolger; tab pá offentlge garanter pá Ibn tl bolgndskud Andre ydelser: Kontanthjælp efter bstandsloven; besættelsestdens otre; Lenmodtagernes Garantfond Udvandrede: personer, der opgver deres bopæl her landet Ogsá flytnnger fra Danmark tl Grenland og Færoerne betragtes som udvandrng UNESCO: Organsatonen under FN for Uddannelse, Vdenskab og Kultur (Unted Natons Educatonal, Scentfc and Cultural Organzaton, Pars) dannedes november 1945, London Valutafonden: se ordforklarng tl Natonalbankens balance: Den nternatonale valutafond (IMF) Vareskatter: omfatter afgfter der pálægges og opkræves proportonalt med mængden eller verden af de producerede varer og tjenester fx moms, told og forbrugsafgfter, afgfter at specelle varer sá som cgaretter, sukker og sprtus Vderegaende uddannelse: omfatter erhvervskompetencegvende uddannelser af teoretsk art Uddannelsernes ndhold er normalt fastlagt gennem love, bekendtgerelser eller lgnende Uddannelserne forudsetter normalt studenter /hf/hh /htx eksamen De kan opdeles korte, mellemlange og lange vderegáende uddannelser De korte vderegáende uddannelser har en varghed af 23 ár De sterste uddannelser er: sygeplejerske, pædagoguddannelser, etsproglge korrespondenter, etatsuddannelser feks poltbetjente (Ferst tat begyndelsen af 80'erne) De mellemlange vderegáende uddannelser har oftest en varghed af 34 ár De sterste af dsse uddannelser er fokeskoeerer, HD, HA, teknkumngenorer, fysoterapeuter, socalrádgvere, tosproglge korrespondenter De lange vderegaende uddannelse har oftest en varghed af 46 Ar De sterste af dsse uddannelser er: candmag/cand scent, jurst, lege og cvlngener Værdtlvækst: forskellen mellem produktonsværd og udgft tl rá og hjelpestoffer Med andre ord den verd, der skabes produktonseddet ved forædlng Se ordforklarnger tl Natonalregnskab sde

126 Ordforklarnger Afgransnng af den offentlge sektor Den offentlge sektor Den offentlge sektor omfatter de myndgheder og nsttutoner, der overvejende producerer kkemarkedsmassge offentlge tjenester tl kollektvt forbrug og/eller foretager omfordelnger af samfundets ndkomster og formuer Ved offentlge tjenester eller kkemarkedsmassge tjenester forstás de tjenester, der enten aktvt kontrolleres af offentlge myndgheder eller som stlles grats tl rádghed for offentlgheden Hovedparten af de myndgheder og nsttutoner der producerer offentlge tjenester er offentlge Dvs de er ntegrerede (ndarbejdede) de statslge, amtslge og kommunale regnskaber En del offentlge nsttutoner er kke ntegrerede, men har selvstandge regnskaber fx folkekrken, og de socale kasser og fonde Nogle nsttutoner, der producerer offentlge ydelser, er jurdsk prvate med selvstandge regnskaber Krteret for at de ndgár den offentlge sektor er, at de overvejende er fnanseret vha offentlge mdler Af eksempler kan navnes prvatskoler og prvathosptaler Realokonomsk fordelng Formálet med den realokonomske artsfordelng er at gruppere den offentlge sektors transaktoner efter pávrknng af samfundsekonomen Samfundsekonomen pávrkes hhv med reale transaktoner og ndkomst og omfordelende transaktoner De reale transaktoner sgter mod offentlg produkton, medens de ndkomst og omfordelende transaktoner gennemfmres for at fnansere de reale transaktoner eller for at omfordele ndkomster eller formuer Udgftsposter Offentlgt konsum Ved opgerelse fra omkostnngssden fremkommer produktonsvarden og det offentlge konsum pá folgende made: Lonnnger og socale arbejdsgverbdrag + forbrug af realkaptal + forbrug af rh og hjalpestoffer samt tjenester = Produktonsvard = salg af varer og tjenester = Offentlgt konsum Det offentlge konsum eller forbrug omfatter den offentlge sektors reale drftsaktvteter Over halvdelen af det offentlges konsum kan fordeles ndvduelt pá personer Resdualen er kollektvt offentlgt konsum Lonnnger og arbejdsgverbdrag omfatter des den drekte bruttolon dvs udbetalt Ion plus tlbageholdt skat mv, dels medlems og arbejdsgverbdrag tl socale ordnnger, herunder et tlregnet (mputeret) pensonsbdrag svarende tl varden af den pensonsret, som tjenestemand mfl har optjent Forbrug of realkaptal benavnes ogsá afskrvnnger eller renvesterng og er et beregnet udtryk for sld og teknsk foraeldelse af den offentlge sektors produktonsapparat Forbrug af rá og hjalpestoffer samt tjenester defneres som kob af varer og tjenester tl lebende forbrug herunder udgfter tl leje af lokaler og bygnnger mv, forskrngspramer, samt ndrekte skatter og afgfter betalt af det offentlge selv Endvdere er mltare anlag og anskaffelser overensstemmelse med de nternatonale klassfkatonsprncpper placeret her Salg of varer og tjenester omfatter salg af produktonen For at der kan vare tale om salg of varer og tjenester, ska der forelgge en modydelse og en vs frvllghed kebet fra Wpers sde Renteudgfter mv omfatter sável egentlge, pálydende eller nomnelle renter som fordelte emssonskurstab og udgfter tl leje af jord og rettgheder Emssonskurstabene ndgár (afskrves) takt med, at lánene faktsk afdrages Subsder omfatter alle lebende overfersler tl vrksomheder med en markedsmassg produkton De samlede subsder fordeles tl henholdsvs offentlge og prvate vrksomheder Lobende overforsler pávrker de lebende dsponble ndkomster De bestár ferst og fremmest af overfersler tl husholdnngerne Dsse overfersler opdeles socale overfersler som folke og fortdspenson, tjenestemandspenson, arbejdsleshedsdagpenge og efterlen, bstandsydelse, syge og barselsdagpenge, barnetlskud mv samt bolgskrng og bolgydelse Hertl kommer andre ndkomstoverf0rsler som fx uddannelsesstette Herudover er der ndkomstoverforsler tl prvate nsttutoner, Faeroerne og Grenland, EF og udland ovrgt Kaptalakkumulaton omfatter den offentlge sektors reale kaptalaktvteter, pá samme made som det offentlge konsum omfattede de reale drftsaktvteter Kaptalakkumkulaton opgores som: Nynvesternger + Kob af bygnnger, netto = Faste bruttonvesternger + Lagerforegelse, netto + Kob af jord og rettgheder, netto = Kaptalakkumulaton Faste bruttonvesternger opgeres som udgfterne tl opferelse af nye bygnnger og anlag samt tl kob af transportmdler, maskner og nventar mv Kob af bygnnger, netto er defneret som ejendomserhvervelser, hvor de ekssterende bygnnger er den vasentlgste sterrelse, mnus tlsvarende salg Lagerforogelser / formndskelser bestár sar af kob af varer tl nterventonslagre og strategske lagre mnus salg af dsse lagre Kob of jord og rettgheder, netto omfatter for det ferste ejendomserhvervelser, hvor jorden er det afgerende, mnus salg Endvdere ndgár udgfterne tl varg erhvervelse af for skellge udnyttelsesrettgheder Offentlge fnanser Kaptaloverforsler pávrker enten gvers eller modtagers formue Af eksempler kan navnes anlaegs og nvesterngstlskud, vsse erstatnnger samt nedskrvnnger of Ihn og lgnende ydelser, oftest af engangskarakter Indtaegtsposter Bruttorestndkomst er den del af bruttofaktorndkomsten, der tlfalder det offentlge selv Da det offentlges produktonsvard opgores fra omkostnngssden, svarer restndkomsten pr defnton tl afskrvnnger, ogsá kaldet renvesterng eller forbrug af realkaptal, den offentlge sektor Overskud of offentlge vrksomheder beregnes for de selskabslgnende offentlge drftsvrksomheder, der optrader pá de offentlge regnskaber, men som kke ndgár den offentlge sektor fx DSB og Post og Telegrafvasenet Overskuddet opgores nklusve afskrvnnger, men eksklusve en eventuel beregnet forrentnng Endvdere ndgár statens andel of Natonalbankens overskud Rentendtagter, udbytter mv omfatter ud over de egentlge nomnelle renter, dvdender ol tllge kursgevnster mnus eventuelle tab Indtægter fra jord og rettgheder omfatter vasentlgst forpagtnngsngsafgfter, koncessonsafgfter ol Skatter og afgfter defneres som oblgatorske ydelser, der udskrves tl den offentlge sektor uden nogen specel modydelse I den generelle statstk fordeles skatter og afgfter bla pá skattearter, natonalregnskabsgrupper Indplacerngen af skatter og afgfter pá de forskellge dele af natonalregnskabet er et forsmg pá at afspejle de enkelte skatter og afgfters forskellgartede pávrknng af samfundsekonomen Skatterne og afgfterne opdeles ndrekte og drekte skatter samt kaptalskatter, og endvdere baler og oblgatorske gebyrer samt oblgatorske bdrag tl socale ordnnger Ved grupperngen af skatter og afgfter efter art er der alene taget hensyn tl dsses udskrvnngsgrundlag Frvllge bdrag tl socale skrngsordnnger er bdrag, der gver yderen ret tl offentlge skrngsydelser Frvllgheden betyder, at bdragene falder uden for skatte og afgftsomrádet De frvllge ordnnger omfatter bdrag tl frvllg syge, dagpengeskrng og frvllg bdrag tl ATP, hovedsagelgt fra selvstandgt erhvervsdrvende, der frvllgt har tlsluttet sg ordnngen Imputerede bdrag tl skrngsordnnger er beregnet bdrag fra tjenestemand mfl Dsse bdrag svarer tl den vard for optjent pensonsret, som er tlregnet deres Ion Andre lebende overfersler kommer fra andre ndenlandske sektorer, EF og udland ovrgt Overskudsbegreber Formálet med overskudsbegreberne er, at fá ndkatorer for de offentlges fnansers pá 126

127 Offentlge fnanser vrknng pá ndkomst og lkvdtet, og ndkatorer for det offentlges fnanselle stllng overfor omverdenen Drftsoverskud fremkommer som drftsndtagter alt mnus drftsudgfter alt, hvlket svarer tl det offentlges bruttoopsparng Bruttoopsparng beregnes som drftsoverskud jf ovenfor Bruttoopsparngen vser det offentlges formueforogelse, det der dog kke er foretaget fradrag for afskrvnnger pá produktonsapparatet En negatv opsparng svarer tl et formueforbrug Drfts og kaptaloverskud er drfts og kaptalndtegter alt mnus drfts og kaptaludgfter lat Drfts og kaptaloverskuddet svarer tl det offentlges fordrngserhvervelser, netto (jf fordrngserhvervelser, netto) Drfts og kaptaloverskuddet anvendes ofte som ndkator for de offentlge fnansers ndkomstvrknng Det er kun helt summarske vurdernger, der kan foretages pà dette grundlag, det ndkomstvrknngen varerer fra transakton tl transakton Fordrngserhvervelser, netto vser ændrnger det offentlges fnanselle stllng overfor omverdenen En negatv fordrngserhvervelse svarer tl den offentlge gældsætnng (eksklusve kurstab) Statens drfts, anlægs og udlánsoverskud Foruden ndkomstvrknnger (jf drfts og kaptaloverskuddet) har det offentlges transaktoner ogsá samfundsekonomske lkvdtetsvrknnger Det er over statsfnanserne lkvdteten sages styret, det det kun er staten, der er pengeskabende pá lnje med Natonalbanken og udlandet Med staten forstás her alene det omráde, der er dekket af statsregnskabet Statens kasseoverskud Lkvdtetspávrknngen fra statsfnanserne opgores tradtonelt som bruttokasseoverskuddet eller bruttofnanserngsbehovet Fnansernger kan dekkes vha ndenlandsk eller udenlandsk lántagnng Reduceres fnanserngsbehovet med den ndenlandske lántagnng vses nettopávrknnger af lkvdteten, hvor der dog kke er taget hojde for den lkvdtetsvrknng, der fremkommer som folge af statens transaktoner med udlandet fx renter, afdrag, udvklngsbstand og overforsler tl EF Forskellen mellem netto og bruttosterrelser skyldes fradrag pá og ndlosnng af statens geld fra bruttokasseoverskuddet henholdsvs bruttofnanserngsbehovet Statens geld vser hvor meget staten skylder pá et gvet tdspunkt Statens nettolánebehov, der er det samme som statens nettofnanserngsbehov, vser hvor mange penge staten alt ska lane en perode, hvs den kke onsker at bruge af tdlgere opsparede mdler Ved opgorelse af endrnger statens geld ska der ht nettofnanserngsbehovet korrgeres for emssonskurstab, valutakursregulerng og statens nettostllng overfor Natonalbanken og Postgro Funktonel fordelng Formalet med en funktonel fordelng er bla at belyse endrnger udgftsmonstreret som et resultat af endrnger den offentlge sektors ekonomske og socale poltk Den funktonelle fordelng er samtdg nyttg, nár der ska laves sammenlgnnger mellem forskellge lande Den funktonelle fordelng neutralserer landenes varerende Organsatonsformer nden for den offentlge sektor Indholdet af funktonsfordelng bestár af fre hovedgruppernger (A D) med dertl herende underopdelng (jf tabellen med den funktonelle fordelng 1 14) A: Overordnede offentlge tjenester Denne hovedgruppe bestár prncppet af aktvteter, der deres natur er offentlge, dvs at de kke kan udferes af enkeltpersoner eller vrksomheder Hovedgruppen omfatter bla de lovgvende forsamlnger og overordnede udavende organer, de overordnede penge og fnanspoltske aktvteter og deres organer, generel offentlg personalepoltk, centralserede salgs og kobsaktvteter, nternatonalt samkvem samt polt og forsvarsaktvteter Alle dsse aktvteter má anses for at vare uundverlge ethvert organseret samfund B: Samfundsmessge og socale forhold Denne hovedgruppe omfatter forskellge personorenterede tjenester, der udbydes tl husholdnngerne og enkeltpersoner Hovedgruppen omfatter uddannelse, sundhedsvesenet, socal skrng, forskellge velferdsmessge tjenester, bolg og nærmljo samt kulturelle, frtdsmessge og relgose tjenester Ordforklarnger C: Erhvervsokonomske forhold Denne hovedgruppe dekker over offentlge aktvteter, der hanger sammen med den offentlge sektors kontrol og regulerng af erhvervene, med det erklerede formal at skabe en mere samfundsmessg og effektv anvendelse af samfundets ressourcer Hovedgruppen omfatter aktvteter som fremme af okonomsk udvklng, pávrknng af regonale balancer samt skabelse af bedre erhvervs og job mulgheder D: Andre kke klassfcerede funktoner Denne hovedgruppe ndeholder ser rentebetalnger og andre omkostnnger, der er for bundet med den offentlge sektors geld Betalng af renter pa geld er udtryk for, at nogle tdlgere afholdte udgfter er fnanseret ved lántagnng fremfor ved hjelp af lebende skatter Dsse udgfter er kke knyttet tl de lebende aktvteter, og kan derfor kke entydgt klassfceres tl en serlg funkton Opgave /byrdefordelng Formálet med opgave /byrdefordelngen er, at vse hvlke delsektorer der udforer opgaverne, og hvlke delsektorer der betaler for opgavens udfersel Udgfter opgjort som opgave angver de enkelte delsektorers drfts og kaptaludgfter over for andre sektorer Denne sterrelse er kke nodvendgvs lg den fnanselle belastnng, ford en del af udgfterne kan blve refunderet Omvendt blver den págældende ref u son en fnansel byrde uden at vare en opgave udadtl en anden del af den offentlge sektor Opgaveudgften fremkommer som hver af sektorernes samlede drfts og kaptaludgfter mnus afgvne nterne offentlge overforsler Hovedopgaverne er produkton af offentlge ydelser og formdlng af nkomst og kaptaloverforlser ferst og fremmest tl husholdnngerne Udgfter opgjort som byrde vser den omtalte fnanselle belastnng af hver sektor og opgores som de samlede drfts og kaptaludgfter mnus modtagne nterne offentlge over forsler 127

128 Ordforklarnger Grundlag og afgrænsnng Natonalregnskabet tlstrber at gve et helhedsbllede af den samfundsokonomske aktvtet Det vser, hvorledes ndkomst skabes som resultat af en produktonsproces, og hvordan denne ndkomst dernaest fordeles og omfordeles, for den gver anlednng tl eftersporgsel efter varer og tjenester tl konsum og nvesterng Da nsten alle aktvteter har et okonomsk element, ma en statstsk belysng af den samfundsokonomske aktvtet nodvendgvs suppleres med en narmere afgransnng af de aktvteter, der ska belyses De varer og tjenester, der ndgár natonalregnskabet, afgrenses forst og fremmest ved, at de ska vare produceret med markedsmmssgt salg for oje, dvs et salg, hvor hen sgten normalt er at opna en fortjeneste Dette prncp er begrundet med, at omsatnng af varer og tjenester va et marked sker tl mar kedsprser, der kan opfattes som en objektv vardansattelse of de omsatte varer og tjenester Pa enkelte omrader fravges prncppet om, at kun observerbar markedsmassg okonomsk aktvtet ska medtages Fx ndgár ogsa land mnds forbrug af egne produkter og værden of ejerbolg ved bolgbenyttelse Dsse ydelser vardansattes pa grundlag af markedsprser for samme vare eller tjenestetype eller et nerlggende alternatv Endvdere er en rakke kke markedsmæssge aktvteter med natonalregnskabet Det glder prmart produktonen of offentlge tjenesteydelser Verden heraf opgores som omkostnngerne ved at producere tjenesteydelsen Geografsk dakker natonalregnskabet det egentlge Danmark, det Faroerne og Granland behandles som udland Natonalregnskabet udarbejdes overensstemmelse med nternatonale defntoner, prmart FN's»A System of Natonal Accounts«(SNA) og EF's»Det europaske natonalregnskabssystem«(ens) Erhvervsgrupperngen Polger Danmarks Statstks Erhvervsgrupperng (DSE 77), der er baseret pa FN's»Internatonal Standard Industral Classfcaton of all Economc Actvtes«(ISIC 1968) I de folgende afsnt gves en narmere beskrvelse of natonalregnskabets formelle opbygnng samt en rakke analysemulgheder Afsnttet Oversgt, er en summarsk gennemgang of de dele af natonalregnskabet, der prakss anvendes mest Vmrdbegreber Verden af den ovenfor navnte markedsmæssge og kke markedsmæssge aktvtet er pro duktonsvarden Produktonsværden fratrukket forbrug af rá og hjelpestoffer er vardtlvæksten Den kan vardansattes ved hjalp af tre prsbegreber: Markedsprser er de prser, som produktonsverdens varer og tjenester rent faktsk omsattes tl, altsá nklusve ndrekte skatter og fratrukket subsder Bassprser fremkommer ved at trakke de varetlknyttede ndrekte skatter, fx moms og punktafgfter, fra markedsprsen Faktorprser er bassprser fratrukket de kke varetlknyttede ndrekte skatter, fx vagtafgfter og ejendomsskatter Verden af de en kelte varer og tjenester kan kke opgores faktorprser Dermod bruges prsbegrebet ved opgorelsen af de enkelte erhvervs pro duktonsvaerd og verdtlvekst Et erhvervs vardtlvakst faktorprser, faktorndkomsten, er den ndkomst, der anvendes tl aflonnng af erhvervets produktonsfaktorer De okonomske transaktoner, der omfatter regulare vare og tjenestestromme, opgores bade árets prser (= lebende prser) og faste prser (pt 1980 prser) Vaerder faste prser anvendes tl belysnng af den mangdemassge udvklng Brutto og nettobegreber Betegnelsen netto anvendes to betydnnger natonalregnskabet En nettostorrelse er enten forskellen mellem to bruttostorrelser, fx bruttondtagter og bruttoudgfter, altsá nettondtagter, eller en bruttostorrelse fratrukket afskrvnnger (=forbrug af fast realkaptal) Afskrvnngerne er et mal for kaptalapparatets fysske og teknske forrngelse lebet af en perode Afskrvnngerne natonalregnskabet ma kke forveksles med de skattemassge afskrvnnger, det skattelovgvnngen abner mulghed for tdsmassgt at fremskynde afskrvnngerne Oversgt (s 94) Forsynngsbalancen gver et summarsk bllede af de vgtgste realokonomske storrelser, der kan udledes fra natonalregnskabets System af Hovedkont (jf nedenfor) Forsynngsbalancen vser værden af de varer og tjenester, som gar tl endeg anvendelse samt deres fordelng pa eftersporgselskomponenter, dvs den ndenlandske endelge anvendelse: kollektvt og prvat konsum, nvesternger samt eksport af varer og tjenester tl udlandet Denne anvendelse af varer og tjenester er alene mulg, ford der har varet en tlsvarende tlgang, som enten kan stamme fra den vardtlvakst, der skabes ndenlandsk (bruttonatonalproduktet, BNP) eller va tlgang fra udlandet (mport) I tabelafsnttet er udvklngen vst 1980 prser for hermed at belyse den mangdemas: sge, dvs den reale, vekst de enkelte storrelser Den reale vekst er endvdere angvet ved prasentatonen af stgnngsprocenter Sarlg nteresse knytter sg tl den reale vekst BNP, ford den daglg tale forbndes med begrebet okonomsk vækst Et mere velegnet vekstmal er mdlertd vaksten bruttofaktorndkomsten, BFI, dvs vaksten bruttonatonalproduktet fratrukket ndrekte skatter og afgfter, ford den vser den okonomske vekst uafhangg af ndrekte skatter og subsder Udvklngen forsynngsbalancens hovedtal er ogsá llustreret grafsk ved hjalp af ndekstal med udgangsaret 1980 lg 100 Et lands velstandsudvklng bestemmes hoj grad af udvklngen produktvteten, dvs den reale vardtlvakst pr enhed af ndsat Produktonsfaktor Det mest enkle mal for pro duktvteten er arbejdskraftproduktvteten, malt ved den reale vardtlvakst (bruttofaktorndkomst, BFI, 1980 prser) forhold tl antallet af beskeftgede Selve resultatet af denne dvson er unteressant, da det vl afhange af det bassar, der anvendes ved fast prsberegnngen Dermod er udvklngen Natonalregnskab produktvtetsmalet nteressant, og derfor er vaksten produktvteten angvet ved den arlge procentvse stgnng Vaksten produktvteten er kun anfort for en rakke udvalgte erhvervsgrupper, og kke for okonomen under ét Det skyldes, at bruttofaktorndkomsten faste prser for den offentlge sektor beregnes fra omkostnngssden og der med hovedsagelg bestár of lonomkostnnger Udvklngen her er derfor blot et andet udtryk for beskftgelsesudvklngen, som sat for hold tl udvklngen antal ansatte kke sger noget om produktvtetsudvklngen den offentlge sektor En rakke of natonalregnskabets storrelser vardansattes bade arets prser og faste prser Forholdet mellem vardansattelsen arets prser og faste prser gver de sakaldte mplctte prsndeks Beregnngen of mplctte prsndeks sker for at fa et mal for prsudvklngen for en gruppe of varer og tjenester Fx beregnes det mplctte prsndeks for de varer og tjenester, der ndgár det prvate konsum Det er det prsndeks, der almndelgvs anvendes som udtryk for nflatonen Prsudvklngen for de varer og tjenester, der er resultatet of den samlede samfundsokonomske aktvtet, llustreres ved den Adge pro centvse stgnng det mplctte prsndeks for BNP eller BFI Den funktonelle ndkomstfordelng vser for delngen of den samlede vardtlvakst ( faktorprser, BFI) pá produktonsfaktorer Len kvoten angver den andel of BFI, der tlfalder lonmodtagerne form of drekte lenudbetalng og en rakke ndrekte personaleomkostnnger (arbejdsgverbdrag mv) Resten of BFI tlfalder de ovrge produktonsfaktorer tl daknng of forbrug af fast realkaptal og som nettorestndkomst Udvklngen den funktonelle ndkomstfordelng for okonomen under ét pavrkes bade of forskydnnger fordelngen nden for de enkelte erhvery og af forskydnnger erhvervenes ndbyrdes betydnng forhold tel den samlede bruttofaktorndkomst Forskydnnger erhvervenes ndbyrdes betydnng kan neutralseres ved hjelp of en standardberegnng En sádan standardberegnng er foretaget for lonkvotens vedkommende Den standardberegnede lenkvote vser for de enkelte ar, hvor stor lonkvoten vlle have varet, hvs erhvervenes ndbyrdes betydnng havde varet uendret og alene Ion kvoterne de enkelte erhvery var endret sden bassáret for standardberegnngen (her 1980) Hvs den standardberegnede lonkvote fx er storre end den faktske lonkvote, er det udtryk for, at erhvery med forholdsvs lay lonkvote har Met en storre relatv betydnng, dvs en storre andel of den samlede bruttofaktorndkomst Hovedkont (s 96) Nedenfor gennemgas kontosystemets logske opbygnng, og der ses for forstaelsens skyld bort fra forskellen mellem Brutto og nettobegreber samt formelle Værdbegreber Konto for varer og tjenester vser verden af den samlede tlgang af varer og tjenester, dvs produktonsverd og mport Tlgangen modsvares pr defnton af den samlede anven 128

129 Natonalregnskab delse, som opdeles hovedgrupperne endelg ndenlandsk anvendelse, eksport samt ra og hjælpestoffer Produktonskontoen vser natonalproduktet dvs den værdtlvækst, som er skabt ved hjalp af ndenlandske produktonsfaktorer Natonalproduktet fás ved at trække rá og hjælpestoffer fra produktonsværden Konto for ndkomstdannelse vser den funktonelle ndkomstfordelng, dvs hvorledes værdtlvæksten som ndkomst tlfalder produktonsfaktorerne form af Ion mv eller restndkomst Faktorndkomsterne er kke umddelbart dsponble tl endelg anvendelse Fx ejer udlandet en del af produktonsmdlerne og de fnanselle fordrnger, og har derfor krav pa de heraf skabte ndkomster Konto for ndkomstfordelng vser alle de omfordelende transaktoner, der foregar mellem Danmark og udlandet Saldoen pa kontoen er dsponbel natonalndkomst Konto for ndkomstanvendelse vser anvendelsen af den dsponble natonalndkomst tl konsum og opsparng Forskellen mellem konsum og opsparng er forbrugstdspunktet, det den anvendelse, der sker samme perode som ndkomstskabelsen, er konsum Kaptalkontoen vser, hvorledes opsparngen er anvendt tl nvesternger, nvesterngstlskud tl udlandet eller som fordrngserhvervelse, netto Sdstnævnte er kontoens saldo, der offe betegnes som»den fnanselle opsparng«negatv fordrngserhvervelse, netto, er udtryk for, at den dsponble natonalndkomst kke har været tlstrækkelg tl at dakke perodens konsum og nvesterngsaktvtet Da enhver okonomsk transakton altd er fnanseret, er en negatv fordrngserhvervelse, netto, ensbetydende med udenlandsk fnanserng, dvs lantagnng udlandet Konto for udlandet afrunder natonalregnskabets kontosystem, det alle transaktoner pa de ovrge kont, der er relateret tl udlandet, modposteres pá denne konto Saldoen er dentsk med saldoen pá kaptalkontoen Den svarer tl saldoen pa betalngsbalancens lebende poster, nar der tages hensyn tl, at natonalregnskabet behandler Færoerne og Gronland som udland Insttutonelle sektorer (s 98) Den detaljerede opdelng af okonomen, der sker natonalregnskabet, tjener tl at vse den funktonelle og den nsttutonelle fordelng Den funktonelle opdelng gver en okonomskteknsk beskrvelse af okonomen, det den vser hvlke okonomske enheder, der pro ducerer bestemte varer og tjenesteydelser og pa hvlken made De okonomske enheder, dvs prmært vrksomhederne,er henfort tl erhvervsgrupper En rakke hovedsterrelser fra den funktonelle opdelng gennemgas afsnttet Erhvervstabeller Den nsttutonelle opdelng sgter pá at belyse den okonomske adfærd, hvorfor det er de beslutnngsdygtge enheder, typsk frmaer, der er udgangspunktet for placerngen sek torer I det danske natonalregnskab er okonomen delt op 3 hovedsektorer: Udland, Offentlg sektor og prvat sektor, hvor den prvate sektor yderlgere er opdelt 4 undersektorer: Husholdnngssektor, Ikke fnanselle selskabssektor, Fnanselle nsttutoner samt Forskrngsselskaber og pensonskasser I tabellerne er den offentlge og den prvate sektor med taget For alle okonomens sektorer opstlles kont, som vser sektorens produkton og transaktoner med de evrge ndenlandske sektorer og udlandet, jf prncpperne beskrevet afsnttet om Hovedkont, dog udlades konto for varer og tjenester samt konto for udlandet En nsttutonel opspltnng af okonomen medforer, at der pa de enkelte kont optrader en række særlge begreber, som kke fndes pá hovedkontene for hele okonomen under ét, det de ndbyrdes transaktoner mellem sektorerne ophæver hnanden ved den summaton, der sker, nár kontene konsolderes Det drejer sg prmært om de omfordelende transaktoner pá kont for ndkomstfordelng Eksempelvs udlgnes de drekte skatter ved konsolderng af kontene for offentlg og prvat sektor, da den offentlge sektors drekte skattendtgter nodvendgvs ma modsvares af tlsvarende drekte skatteudgfter for den prvate sektor Erhvervstabeller (s 100) Erhvervstabellerne gver en funktonel beskrvelse af okonomen fordelt pá 27 erhvervsgrupper For hver erhvervsgruppe prsenteres folgende hovedstorrelser: Produktonsværden er værden af erhvervenes samlede markedsmæssge og kke markedsmæssge okonomske aktvtet Bruttofaktorndkomsten, BFI, árets prser er den ndkomst, der tlfalder produktonsfaktorerne som aflonnng for den værdtlvækst, som erhvervet selv har skabt va produktonsprocessen Bruttofaktorndkomsten 1980 prserer et udtryk for erhvervenes skabelse af værdtlvækst, nár der ses bort fra prsstgnnger sden 1980 Udvklngen tallene tolkes som den mængdemæssge vækst altsa et mal for ekonomsk vækst Imputerede fnanselle tjenester er forskellen mellem pengensttutternes rentendtægter og renteudgfter, dvs rentemargnalen Den fratrakkes under ét summen af den erhvervsfordelte BFI Formalet hermed er at kunne med regne rentemargnalen de fnanselle vrksomheders produktonsværd uden samtdg at vare nodt tl at foretage en skonsmæssg fordelng af belobet pá rá og hjælpestoffer de enkelte erhverv Lennnger og arbejdsgverbdrag omfatter enhver form for udbetalt Ion, lonmodtageres og arbejdsgveres bdrag tl socale ordnnger samt værden af naturaleydelser, der udbetales Danmark uanset modtagerens natonaltet Bruttorestndkomst er dfferencen mellem BFI og lonnnger og arbejdsgverbdrag Det er den ndkomst, der er tl aflonnng af selystændges arbejde, kaptalapparatet samt afskrvnnger pá kaptalapparat Afskrvnnger pa kaptalapparatet kaldes ogsá forbrug af fast realkaptal I erhvervet offentlge tjenester er bruttorestndkomsten lg med afskrvnngerne, og nettorestndkomsten derfor lg nul, det produktonsværden jo males fra omkostnngssden Ordforklarnger Antal beskæftgede beregnes som antal beskaftgede vejet med langden af beskæftgelsesperoden Det er saledes et gennemsntsmál, hvor der dog kke er taget hensyn tl, at nogle af de beskæftgede er deltdsbeskæftgede og at andre har merarbejde Beskæftgelsesmalet kan derfor kke uden vdere tolkes som et mængdemal for den ydede arbejdsndsats Lenmodtagere omfatter stllngskategorerne funktonærer samt faglærte og ufaglærte arbejdere Antallet beregnes efter samme prncpper som den samlede beskæftgelse Forskellen mellem antal beskæftgede alt og lonmodtagerne er de selvstændge og medhjælpende ægtefæller Prvat konsum Det prvate konsum bestár 'fasten udelukkende af husholdnngernes udgfter tl kob af varer og tjenesteydelser tl drekte forbrug Det prvate konsum opdeles folgende kategorer: Husholdnngernes konsum pá dansk omráde, der er vst opdelt 10 forbrugsgrupper (fodevarer, beklædnng etc) Turstndtægter, dvs udenlandske tursters forbrug Danmark Turstudgfter, dvs danske tursters forbrug udlandet Summen af husholdnngernes konsum pá dansk omráde og deres konsum udlandet (turstudgfterne) fratrukket turstndtægterne er husholdnngernes konsum alt Prvate forennger, organsatoner mv, fx kulturelle forennger og andre forennger, som leverer ydelser tl husholdnngerne Investernger Investerngerne omfatter bade faste nveste rnger og lagerforogelser Faste nvesternger er udgfter tl varge goder tl kke mltare formal Varge goder er goder, der erhverves med henblk pa benyttelse produktonsprocessen mere end et Ar, fx udgfter tl anskaffelse af maskner og nventar og tl opforelse af bygnnger De faste nvesternger opgores bade brutto og netto Forskellen er, som tdlgere navnt, forbrug af fast realkaptal Lagerforegelser er værden af den mængdemæssge stgnng erhvervenes varebeholdnnger fx forogelsen af ra og færdgvarelagre ndustren, og engros og detalhandel 129

130 Okonomskpoltsk kalender Den okonomsk poltske kalender for peroden ndeholder en summarsk oversgt over vgtge okonomsk poltske ndgreb og begvenheder, der kan have betydnng for vurderngen of tdssererne tarsoversgten For lovene angver de everste datoer tdspunktet for Folketngets vedtagelse Datoen sammen med lovnummeret refererer tl tdspunktet for stadfastelsen marts Overenskomstforlangelse PA baggrund af sammenbruddet overenskomstforhandlngerne ph arbejdsmarkedet vedtager Folketnget en forlangelse of de gældende kollektve overenskomster to ár med vsse andrnger Hovedpunkterne de ny lovndgreb ndebarer, at: 1) garantbetalngen forhojes pr 1 marts 1979 med 1,20 kr tl 32,60 kr tmen 2) der pá LO /DA omrádet kan aftales forbedrnger det andet overenskomster nden for en ramme pá 225 mo kr 3) der nden for de evrge overenskomstomráder afsattes hvert af rene og ,5 1 pct af lensummen (afhangg of overenskomstomráde) tl lenforbedrnger, navnlg tl lavtlennede, og tl opretnng of opstáede skavheder 4) udbetalngen of 2 mdlertdgt suspenderede (»ndefrosne«) dyrtdsportoner (jf»27 maj 1977«), som of arbejdsgvere skulle vane genoptaget fra 1 september 1979, bortfalder, 5) feren forlaenges med 2 dage fereáret og med 1 uge fra og med fereáret , 6) feregodtgerelsen forhejes fra 10 tl 12,5 pct fra 1 september 1979, 7) taktregulerngen forhejes fra 1 september 1979 fra 50 tl 75 pct, 8) allerede aftalte andrnger overenskomsterne mellem parterne respekteres (Pkt 1 8: Nr 129/29 marts) Desuden ophæves det gældende prs og ndkomststop (jf»16 februar 1979 «) fra og med 1 aprl 1979 og erstattes of en avancelov Den nye lov har tl formal at began vrksomhedernes avancer og kke overenskomstmassge lonstgnngers ndregnng prserne (Nr 131/29 marts) Lgeledes vedtages en begransnng of tantemer og vederlag tl ledelse akte og anpartsselskaber mv (Nr 132/29 marts) 23 okt Folketngsvalg Der afholdes valg tl Folketnget, og den 26 oktober 1979 dannes en socaldemokratsk mndretalsregerng under ledelse af Anker Jorgensen 21 dec okonomsk poltsk forlg Som folge af Danmarks betydelgt forrngede betalngsbalance vedtager Folketnget en række love, som trader kraft 1 Januar 1980 Lovene kan opdeles to hovedafsnt, en ndkomstpoltsk del og en fnanspoltsk del Den ndkomstpoltske del omfatter bla: 1) Ændrnger den automatske dyrtdsregulerng: a Ved beregnng of regulerngsprstal efter januar 1980 medtages kke detalprser for brandselsstoffer, drv og smoremdler tl motorkoretojer samt takster for varme og energforsynng b Regulerngsprstallet nulstlles med januar 1980 =100 c Dyrtdsportoner, som vlle udleses pá grundlag af regulerngsprstallet for januar 1980, bortfalder (Nr 532/28 dec) 2) For peroden 1 januar 1980 tl 28 februar 1981 (resten of overenskomstperoden) gennemferes prsstop, hvorefter produktons og handelsvrksomheder prsfastsattelsen af deres produkter alene ma ndregne prsstgnnger ravarer eller heraf afledte omkostnngsstgnnger (Nr 529/28 dec) 3) En andrng af loven om prser og avancer skal skre, at ndkomstudvklngen de lberale erhverv ( resten af overenskomstperoden) reguleres efter samme prncpper som hos andre ndkomstgrupper (Nr 530/28 dec) Den fnanspoltske del omfatter bla, at Joven om mdlertdge nvesterngsfradrag for maskner, nventar og lgnende drftsmdler ophaves med vrknng fra 31 december 1979 (Nr 535/28 dec) maj okonomskpoltsk forlg En rakke parter Folketnget vedtager forhejelseraf vsse skatter og afgfter, gennemforelse af besparelser pa de offentlge budgetter samt en erhvervs og beskaftgelsesplan Skatter og afgfter: 1) Momsen forhojes 30 jun 1980 fra 20,25 pct tl 22 pct (Nr 219/4 jun) 2) Elafgften forhejes med 4,5 ore pr kwh tl 12,5 ore pr kwh med vrknng fra 30 jun ) Afgften pá gas og deselole herunder fyrngsole forhojes med 6 ore pr lter tl 36 ere pr lter og pá fuelole med 7 ore pr kg tl 41 ere pr kg med vrknng fra 1 oktober ) Benznafgften forhojes med 10 ore pr lter tl 192 ere pr lter med vrknng fra 30 jun ) Nedsattelse of gasafgften med 20 pct med vrknng fra 30 jun ) Charterafgften forhojes med 55 kr tl 180 kr pr passager med vrknng fra 1 august 1980 (Pkt 2 6: Nr /4 jun) Offentlge besparelser: 1) Et nyt ndkomstgrundlag betegnet som socalndkomsten skal fra 1 januar 1981 erstatte den skatteplgtge ndkomst som beregnngsgrundlag for tldelng af en rakke offentlge ydelser (Nr 257/16 jun) 2) Regerngen henstller tl samtlge kommunalbestyrelser og amtsrád, at den reale stgnng de kommunale udgfter under et begranses tl 2 pct 1981 Forlget skennes 1981 at nedbrnge de offentlge udgfter med ca 8 ma kr, heraf de 4,5 ma kr pa statsbudgettet Skatte og afgftsforhojelserne forventes pá Arsbass (ved uændret forbrug) at medfore et merprovenu pa ca 5 ma kr Erhvervs og beskaftgelsesplanen: Der afsattes alt 5,4 ma kr tl erhvervs og beskaftgelsesfremmende foranstaltnnger Dsse omfatter bla en lempelse erhvervenes beskatnngsregler nden for en ramme pa 1,2 ma kr som ska forhandles med erhvervslvets organsatoner, og en forhojelse af rammen for kursgaranterede lan (KlAn) Desuden afsattes penge tl vdereforelse af ekssterende erhvervsfremmeordnnger samt en rentestotteordnng for landbruget feb Overenskomsterne fornyes Med undtagelse af typografomrádet afsluttes de decentrale overenskomstforhandlnger pá det prvate arbejdsmarked Aftalen ndeholder bla: 1) Inden for de fleste mnmallonsomráder suspenderes»le/teparagraffena ndtl 1 januar ) Pá HK og Jernets omráder bortfalder garantbetalngen og mndstelennen haves med ca 15 pct 3) Der gves generelt et lentllag p3 90 ere tmen og nden for normallensomr3det 60 ere tmen 4) BAde arbejdsgver og lenmodtager bdragene tl ATP forhejes med 170 pct tl henholdsvs 32,40 kr og 64,80 kr 5) Segnehellgdagsbetalngen forhejes med 0,5 pct Det skennes, at de ndgaede overenskomster medforer en lenstgnng pa ca 8 pct hvert af de to overenskomst ár 1 aprl Ændret realkredtlov Der gennemfores aendrede lanevlk9r for realkredtten Der sondres kke langere mellem almndelg og sarlg realkredt Samtdg fastsattes nye ndskudsog bdragssatser (Nr 567/18 feb) 20 maj okonomsk poltsk forlg Regerngen og en rakke mndre parter ndgar en ny okonomsk poltsk aftale Aftalen, der er en vdereforelse af aftalen fra maj 1980 om den okonomske poltk, omfatter bla felgende punkter: 1) Vdereforelse at erhvervsfremme og beskaftgelsesplanen nden for en árlg ramme pá 5,6 ma kr 2) Gennemforelse af en rakke yderlgere beskaftgelsesfremmende ntatver, herunder en udvdelse af erhvervs og arbejdsmarkedsuddannelserne, en forogelse af antallet af lare og praktkpladser sável den offentlge som prvate sektor samt en udvdelse af reglerne om arbejdstlbud (Nr 276/10 jun) 3) Forlængelse af K laneordnngen 1982 nden for en ramme pá 2,8 ma kr 4) Opretholdelse af en kvote pa almennyttge bolger nybygger ) Beslutnnger med vrknng for sável statsfnanserne som de kommunale fnanser med henblk pa en gradvs opbremsnng stgnngen den offentlge sektors reale udgfter 6) Justerng af en rakke punktafgfter tl et samlet provenu pa 2,0 ma kr 8 dec Mandatfordelng Folketngsvalg Socaldemokratet 59 Radkale Venstre 9 Konservatve Folkepart 26 Socalstsk Folkepart 21 CentrumDemokraterne 15 Krstelgt Folkepart 4 Venstre 20 Venstresocalsterne 5 Fremskrdtspartet 16 I alt 175 Herefter (30 december 1981) dannes en socaldemokratsk mndretalsregerng under ledelse of Anker Jorgensen jun okonomskpoltsk forlg Folketnget vedtager en rkke love tl modegáelse af den voksende arbejdsloshed Lovene bestár des af en rakke beskaftgelsesntatver (den sákaldte»martspakke«), des af en rakke erhvervsstetteordnnger Desuden vedtages en rakke afgftsforhejelser tl fnanserng af beskaftgelsesntatverne og erhvervsstotteordnngerne Beskaftgelseslovene ndeholder: 1) Lov om jobskabelse, som Abner mulghed for at oprette nye arbejdspladser med statsstotte Her 130

131 efter kan der ydes tlskud pá 80 pct of den maksmale dagpengesats tl alle, der opretter nye arbejdspladser, som besattes med regstrerede ledge pá normalt mellem 18 og 25 Ar (Nr 286/9 jun) 2) Lov om foranstaltnnger vedrerende fare og praktkpladser, som Abner mulghed for at yde statslgt tlskud pá kr tl prvate vrksomheder for hver fare og praktkplads, der oprettes ud over gennemsnttet de to foregáende Ar mnus en (Nr 290/9 jun) 3) /Endrng of lov om arbejdstlbud tl ledge, der ndebmrer, at staten kan yde statte tl langtdsledges deltagelse uddannelsesaktvteter 2 máneder Steffen ydes med 70 pct at hejeste dagpengesats tl personer pá 25 ár og derover og med 80 pct for personer under 25 Ar (Nr 287/9 jun) 4) Tl bekampelse of ungdomsarbejdslesheden for dobles de beleb, som kommuner og amtskommuner ska afsaette tl ekstraordnmre foranstaltnnger mod ungdomsarbejdslesheden (Nr 288/9 jun) Erhvervsstetteordnngerne ndeholder: 1) En forhejelse af garantrammen gmldssanerngsloven for vsse landmand med 2 ma kr tl 4,5 ma kr 2) Udbygnng at rentetlskudsordnngen og modernserngsordnngen landbruget 3) Indforelse af en sarlg lkvdtetshjmlp pa 0,2 ma kr (Pkt 1 3: Nr 293/9 jun) Afgftsandrngerne ndebmrer forhejelse af en lang rmkke afgfter og en nedsmttelse of regstrerngsafgften Forhejelserne som for hovedpartens vedkommende har vrknng fra 15 jun 1982 berorer bla el, vn, sprtus, cgaretter, autogas, elektrctet, lystfartojer, benzn, glodelamper, vdeooptagere, sukker, konsums og chokolade Desuden ndfores der nye afgfter pá vdeobánd, gftpaknnger, engangsservce og kul Samtdg vedtages en ndeksregulerng at vsse of afgfterne ndtl udgangen of 1983 Afgftsandrngerne anslás for 1982 ved uandret for brug at ndbrnge 1,1 ma kr (nkl moms) og Arseffekten anslas tl 3,8 ma kr (Nr /9 jun) 3 sep Regerngsandrng Statsmnster Anker Jorgensen ndgver den socaldemokratske mndretalsregerngs afskedsbegarng Herefter (10 september 1982) dannes en borgerlg mndretalsregerng bestáende of Det Konservatve Folkepart, Venstre, Centrum Demokraterne og Krstelgt Folkepart under ledelse of Poul Schlüter 16 okt 0konomsk poltsk forlg Folketnget vedtager en lang rmkke lovandrnger, der alle er led den ny regerngs okonomske poltk Ændrngerne kan deles to hovedafsnt, en ndkomstpoltsk del omfattende afdampnng at stgnngen ndkomsterne og en fnanspoltsk del bestáende of en række offentlge besparelser og skatteandrnger Den ndkomstpoltske del: 1) Dyrtdsregulerngen suspenderes frem tl udlobet af Haste overenskomstperode, 28 februar 1985 (Nr 575/27 okt) 2) Taktregulerngen for offentlgt ansatte bortfalder med vrknng for de regulernger, der ska fnde sted efter 4 oktober 1983 (Nr 575/27 okt) 3) Der ndfores begransnng of udbytter, tantemer og vederlag, herved kan der kke udbetales starre beleb end det beleb, der er anvendt det forudgáende regnskabsár (Nr 545/18 okt) 4) Lgeledes ndfores avancestop, der ved salg of varer her landet forbyder at forhoje den senest lovlgt beregnede bruttoavance pr vareenhed med mere, end hvad der medgár tl dmknng of Okonomskpoltsk kalender vsse omkostnngsstgnnger Avancestoppet omfatter kke den offentlge sektor (Nr 546/18 okt) 5) Med vrknng fra 4 oktober 1982 ndfores totalt lenstop gmldende tl overenskomstperodens udlob 28 februar 1983 (Nr 575/27 okt) Den fnanspoltske del: 1) Prstalsregulerngen of vsse belobsgrmnser den socale lovgvnng bortfalder for regulerngerne januar 1983 og januar 1984 (Nr 574/27 okt) 2) Med vrknng fra 1 aprl 1983 ndfores een karensdag tlfalde of sygdom Arbejdsgverperoden for sygedagpenge udvdes tl 13 uger (Nr 571/27 okt) 3) Bdrag tl arbejdsleshedsforskrngen fra medlemmer og arbejdsgvere forhejes Medlemmernes bdrag forhojes fra 3,75 tl 6 gange dagpengesatsen, medens arbejdsgverbdraget forhojes fra 3,25 tl 11,25 gange dagpengesatsen (Nr 576/27 okt) 4) Reglerne for beregnng of supplerende dagpenge andres Herefter vl medlemmer of arbejdsloshedskasser blve anset for at arbejde pá nedsat td, nár medlemmet opnár arbejde af kortere varghed, hvorefter dagpengene nedsattes tl den sákaldte dmttendsats, som udgor 1596 kr pr uge (Nr 576/27 okt) 5) Folkepensonen ndtagtsreguleres for personer alderen ár, sáledes at for hver 100 kr pensonstens ndtmgt ved personlg arbejde over stger kr, nedsmttes pensonen med 60 kr Folkepensonen falder heft bort, nár den blver mndre end 1/40 of grundbelobet med vrknng fra 1984 (Nr 573/27 okt) 6) Udskrvnngsprocenten for 1983 fastsattes tl 90 7) Prstalsregulerngen of statsskatteskalaens ndkomsttrn og personfradragene suspenderes 8) Prstalsregulerngen af personfradraget sus penderes lgeledes Herefter fastsattes det almndelge personfradrag for ndkomstskatter tl staten tl kr og for ndkomstskatter tl kommuner og amtskommuner og af de krkelge afgfter tl kr For enlge pensonster udger pensonsfradraget kr og for gfte pensonster kr 9) Skatteloftet haves fra 70 tl 73 pct 10) Bundgransen for betalng af formueskat smttes 1983 tl kr (Pkt 6 10: Nr 554/19 okt) 17 dec Afgft ph pensonskaptaler Folketnget vedtager lov om en mdlertdg formueafgft af vsse pensonskaptaler mv Afgften, der beregnes pá grundlag af formuen pr 31 december 1982, udgor 2,5 pct 1983 og omfatter felgende nsttutter: Lvsforskrngsselskaber, Pensonskasser og pensonsfonde, Den socale Pensonsfond, Arbejdsmarkedets Tllagspenson, Lonmodtagernes Dyrtdsfond samt vsse Hjmlpe, Understottelses og Kaptalfonde (Nr 696/21 dec) marts Maglngsforslaget vedtages Forlgsmanden konstaterer, at mmglngsforslaget af 18 februar 1983 pá det prvate arbejdsmarked er vedtaget af bade LO og DA Forslaget ndeholder bla: 1) En generel forhojelse af tmelonnnger med 1,10 kr pr 1 marts ) Mnmallensatsen forhejes 1 marts og 1 september 1983 og 1984 med 1,10 kr 3) PA normallensomráderne forhojes den sarlge garantbetalng 1 marts 1983 og 1984 med 2,60 kr pr tme De overenskomstmassge normallenssatser forhojes 1 marts og 1 september 1983 og 1984 med 1 kr pr tme 4) Arbejdsgvernes bdrag tl uddannelsesfonden for holes med fem ere pr tme tl t ore pr tme fra 1 januar jun Realrenteafgft Folketnget vedtager lov om realrenteafgft at vsse pensonsaftaler mv Ifolge loven belagges pensons kaptaler lvsforskrngsselskaber, pensonskasser, pengensttutter mv fra 1984 med en afgft, som nddrager den del af afkastet, der gennemsnt over stger en realrente pá 3,5 pct Dette sker gradvst, det afkast of kaptaler opsparet nden udgangen of 1982 frholdes forholdsmmssgt Afkast of ndeksoblgatoner, akter og fast ejendom er afgftsfr (Nr 222/3 jun) 27 okt Skonomsk poltsk forlg Et flertal Folketnget ndgár forlg om en rmkke fnanspoltske mndrnger Lovmndrngerne ndeholder bla: 1) Det statslge personfradrag for 1984 forhejes tl kr 2) Statsskatteskalaen for 1984 fastsattes sáledes: Af de forste kr svares 14,4 pct, of de caste kr svares 28,8 pct og of resten svares 39,6 pct 3) Der vl blve adgang tl, at restskat hos den ene mgtefmlle modregnes eventuel overskydende skat hos den anden mgtefmlle Derved undgás en del of det skonnede provenutab 1984 of de andrede regler for a gtefallebeskatnng 4) Sygedagpengebdraget haves med 0,85 pct tl 1,85 pct of den skatteplgtge ndkomst (Pkt 1 4: Nr /28 okt) Desuden ndfores et sarlgt statslgt personfradrag tl bornefamler pá 4000 kr pr barn alderen 0 9 ár fra skatteáret 1984 Udbetalnger fra den socale pensonsfond pá alt 475 mo kr tlbageholdes 1984 I alt skonnes forlget at medfore budgetforbedrnger pá fnansloven for 1984 pá ca 5,5 ma kr 3 nov Rentesanerng landbruget Folketnget vedtager lov om rentesanerngsydelse tl Landbruget Ifolge loven kan vsse landmand fá tlskud tl nedbrngelse afrenteudgfter pá en del of den fastforrentede prortetsgald, sáledes at den effektve rente kke overstger 12 pct De statslge udgfter skonnes at blve alt ca 2,5 ma kr over 8 Ar, heraf 425 mo kr Arlgt de forste 4 ár (Nr 530/16 nov) jan Folketngsvalg Der afholdes valg tl Folketnget, som resulterer folgende mandatfordelng (den tdlgere mandatfordelng, se»8 december 1981«) Socaldemokratet 56 Radkale Venstre 10 Konservatve Folkepart 42 Socalstsk Folkepart 21 CentrumDemokraterne 8 Krstelgt Folkepart 5 Venstre 22 Venstresocalsterne 5 Fremskrdtspartet 6 I alt 175 Herefter fortsatter den hdtdge borgerlge mndretalsregerng under ledelse of Poul Schlüter 131

132 Okonomskpoltsk kalender 16 marts Ændret realkredtlov Folketnget vedtager en mndrng of realkredtloven, som ndebeerer en lempelse af fnanserngsreglerne for ejendomme tl ndustr og hándværk De tdlgere galdende lánegranser for forskellge formál erstattes nu af en ensartet granse pá 60 pct Endvdere vl der som overvejende hovedregel blve tale om en lebetd pá 20 ár (Nr 111/28 marts) 17 maj 0konomsk poltsk forlg Folketnget vedtager felgende række af okonomske foranstaltnnger: 1) Dyrtdsregulerngen suspenderes for endnu en 2 Brg perode tl og med regulerngsprstallet for januar 1987 (Nr 237/23 maj) 2) Forhojelse af bdraget tl sygedagpengefonden med 0,15 pct tl 2 pct (Nr 240/23 maj) 3) Forhejelse of afgfterne pá el og tobak (Nr 201 og 202/17 maj) 4) Forhojelse of medlemsbdraget tl A kasserne med 16,7 pct (Nr 238/23 maj) 5) Uandret fastsattelse of udskrvnngsprocenten tl 90 (Nr 232/23 maj) 6) De ændrede regler for prstalsregulerng (se punkt 1) samt den ekstraordnare forlangelse of pro portonalskattestrakket medforer folgende statsskatteskala: Af de forste kr svares 14,4 pct of de naeste kr svares 28,8 pct og of resten svares 39,6 pct 7) Personfradragene for 1985 vl efter de ændrede regler for prstalsregulerng udgere felgende be lob: Almndelgt statslgt kr Almndelgt kommunalt kr Gfte pensonster (pr pensonst) kr Enlge pensonster kr marts 0konomsk poltsk forlg Pá baggrund of sammenbruddet overenskomstfor handlngerne pá arbejdsmarkedet vedtager folketnget en række lovndgreb Hovedpunkterne lovndgrebene ndeholder: Pá det prvate arbejdsmarked: 1) Báde pá normalens og mnmallonsomrádet fastsattes en ramme for lenstgnnger de to overenskomstár pá hhv 2 pct og 1,5 pct of den Adge lensum 2) Med vrknng for de sdste 3 máneder af overenskomstperoden nedsættes den ugentlge arbejdstd for lonmodtagere med arbejdstd 40 tmer og derover med 1 tme med lonkompensaton (Pkt 1 2: Nr 123/31 marts) Pá det offentlge arbejdsmarked: 1) I de to overenskomstár forhojes de offentlgt ansattes lennnger med hhv 1,75 pct og 1,25 pct 2) Der afsattes en belobsramme pá 0,5 pct at den Adge lensum tl specelle sporgsmál 3) Pr 1 januar 1987 nedkattes den ugentlge arbejdstd for lonmodtagere pá 40 tmer tl 39 tmer med lonkompensaton 4) Tlpasnngsklausulen vdereferes med regulerng 1 oktober 1985 og 1986 pá grundlag of udvklngen arbejder og funktonarlonnngerne (Pkt 1 4: Nr 123/31 marts) Yderlgere ndeholder lovndgrebet felgende: 1) Forbud mod at ndregne andre lenstgnnger ved beregnng of avancer end de overenskomstmmssgt fastlagte (Nr 127/31 marts) 2) En redukton of ejendomsmagleres, ejendomshandleres og advokaters salarer ved overdragelse at fast ejendom med 10 pct (Nr 125/31 marts) 3) Tantemer, vederlag mv fastfryses pá det nuvarende nveau (Nr 128/31 marts) 4) Indkomstudvklngen for overenskomstomráderne under den offentlge sygeskrng afpasses efter udvklngen pá det ovrge arbejdsmarked (Nr 124/31 marts) 5) De forskellge arbejdsgverbdrag nedsmttes svarende tl 1,5 pct of lonsummen med vrknng fra 1 oktober 1985 (Nr 138/6 aprl) 6) Selskabsskatten forhojes fra 40 tl 50 pct (Nr 125/31 maj) 7) Personer under 67 ár med en skatteplgtg ndkomst over kr 1984 ska 4 rater lebet at 2 halvár af 1985 ndbetale som bunden opsparng 8 pct af den del of ndkomsten, der overstger de kr Gransen haves for husstanden som helhed med 6000 kr pr barn under 16 ár (Nr 137/6 aprl) 8) Realkredtloven andres sáledes, at lánegransen for ejerskftelán tl parcel og rakkehuse samt ejerlejlgheder tl helársbeboelse nedsattes fra 80 tl 70 pct at kontantvarden Endvdere strammes reglerne for om og tlbygnng mv for de navnte ejendomme, det kun dokumenterede udgfter tl momsregstrerede vrksomheder bortset fra fnanserngsomkostnnger kan medta ges, dvs at adgangen tl at beláne eget arbejde bortfalder (Nr 126/31 marts) 1 jun Ny valutabekendtgerelse En ny udgave af valutabekendtgorelsen trader kraft Blandt andrngerne kan navnes, at mnmum slobetden for fnanslán optaget udlandet er senket fra 5 Jr tl 1 ár Endvdere blver belobsgranserne hmvet for drekte erhvervsnvesternger, som kke kraver tlladelse, og den generelle frgranse for enkeltstáende valutatransaktoner, der kke omfattes af valutabekendtgorelsens regler, forhojes fra kr tl kr 6 jun Ændret udlánsregulerng Danmarks Natonalbank og pengensttutternes organsatoner har aftalt at erstatte den hdtdge udlánsregulerng med et mere markedsorenteret overvágnngssystem Ifolge dette system ska pengensttutter, hvs ndlánsstgnng er starre end en fastlagt bassstgnngstakt, foretage særlge ndskud Natonalbanken svarende tl en andel of den overskydende ndlánsstgnng De sarlge ndskud beregnes pá grundlag of stgnngen pengensttutternes ndenlandske ndlán ekskl de skattebegunstgede ndlánsformer Bass stgnngstakten, der har karakter at en beregnngstarskel og kke er en norm for den acceptable vakst, fastsattes tl 14 pct pr ultmo jun og aftrappes derefter med 1 pct om máneden t110 pct 4 kvartal 1985 For sá vdt et pengensttuts ndlánsstgnng er starre end bassstgnngstakten, ndbetaler pengensttuttet 20 pct of det overskydende beleb som sarlgt ndskud Natonalbanken den nastfalgende maned 1 nov Ændret realkredtlov Regerngen ophaver realkredtnsttutternes adgang tl at yde nomnallán som kontantlán Fremover vl nomnallán alene kunne ydes som oblgatonslán Vardansattelse og láneudmálng ska dog fortsat ske pá kontant bass Indekslán skal fortsat ydes som kontantlán 12 dec Skattepoltk Folketnget vedtager lev om begransnng af fradrag for repræsentatonsudgfter Fra den 1 januar 1986 begranses fradragsretten tl 75 pct of de afholdte repræsentatonsudgfter, og fra den 1 januar 1987 begranses fradragsretten tl 25 pct of de afholdte repræsentatonsudgfter (Nr 534/13 dec) jan EF udvdes Spanen og Portugal optages som medlemmer af De Europaske Faellesskaber, der herefter har 12 med lemslande 27 feb EF pakken tltrædes Ved den vejledende folkeafstemnng om Danmarks ttradelse of EF pakken afgves (56,2 pct) ja stemmer og (43,8 pct) nej stemmer Ændrngerne of EF traktaten medforer bla nye afstemnngsregler for skabelse of det ndre marked samt en ny samarbejdsprocedure mellem EF parlamentet og Mnsterrádet Akten omfatter desuden en traktatfastelse of Det europaske udenrgspoltske Samarbejde (EPS) Desuden ndfores der regler om mljo, arbejdsmljo, forsknng og teknolog, Det euro paske monetare system (EMS) og vedrerende mnd skelse of den okonomske og socale ulghed mellem Fællesskabets omráder 17 marts Indskudsrente sanket Natonalbanken sanker renten for pengensttutter nes særlge ndskud, sá den aprl vl lgge 4 pct under pengemarkedsrenten 18 marts Skattereformen Folketnget vedtager med vrknng for ndkomstáret 1987 en række love, der tlsammen udger den sákaldte skattereform Et hovedprncp denne reform er, at den skatteplgtge ndkomst opdeles personlg ndkomst (Ion, penson etc) og kaptalndkomst (rentendtagt, overskud of fast ejendom, akteudbytte etc) Personlg ndkomstskat tl Staten opgores som sum men af: 1) almndelg ndkomstskat beregnet med 22 pct of den skatteplgtge ndkomst 2) 12 pct's ndkomstskat of den del of den personlge ndkomst, der overstger kr ) 6 pct's ndkomstskat of den del of den personlge ndkomst med tllag of postv kaptalndkomst, der overstger et bundfradrag pá kr Gfte personer kan overture uudnyttede bundfradrag tl agtefallen Denne opdelng medferer, at personlg ndkomst beskattes progressvt, mens kaptalndkomst stort set beskattes proportonalt med alt (nkl kommunal og amtskommunal skat) ca 50 pct, samt at de (leste lgnngsmassge fradrag Mr en skattevard pá ca 50 pct Skatten of den sdst tjente krone er nedsat fra 72 pct tl 68 pct for personlg ndkomst og tl ca 50 (56) pct for kaptalndkomst Der er ndfart et fradrag pá 3 pct of den personlge ndkomst, dog maks kr 3200 Lenmodtagerfradraget bortfalder Personfradragene for personer over 18 ár er forhojet Grundbelebet for det almndelge personfradrag udger kr (21200 kr for kommuneskatten); for gfte pensonster udger grundbelebet kr og for enlge pensonster kr For born og unge under 18 ár er personfradraget nedsat, sáledes at grundbelebet udger kr (for 1987 udger per sonfradraget tl born og unge dog kr 18800) Skatteprocenten for dodsboerer forhojet fra 40 tl 50 pct Bofradraget og belobsgranserne for dodsboers skattefrhed er forhojet 132

133 For selvstandge erhvervsdrvende er det gjort mulgt at foretage en tlsvarende vrksomhedsmassg opspaltnng of overskuddet pá kaptalafkast og resterende overskud Dette sdste beskattes som per sonlg ndkomst, hvs det haves, og med en forelobg vrksomhedsskat pá 50 pct hvs det forblver vrksomheden Fonde mv beskattes med 50 pct pá et grundlag der er beregnet mere lempelgt end for egentlge selskaber Der blver endvdere gennemfort andrnger of bornetlskud, pensonsbeskatnng og realrenteafgft Beskatnng of fortjeneste ved for stegangsafstáelse of vsse ejerlejlgheder er blevet udvdet Fradragsretten for ydelser tl almennyttge forennger mv samt fradragsretten for lenmodtagerudgfter er blevet begranset (Nr /19 marts) 21 marts Forhojede afgfter Folketnget vedtager lov om vsse afgftsforhejelser Fra 1 aprl 1986 svares felgende energafgfter: Gas og deselole: 154 ore pr lter Fuelole: 174 ere pr kg Fyrngstjare: 157 ere pr kg Petroleum: 60 ere pr lter Blyholdg benzn: 370 ore pr lter Blyfr benzn: 345 ore pr lter Autogas: 109 ore pr lter Flaskegas: 202 ere pr kg Stenkul, cnders og koksgrus: 629 kr pr ton Brunkulsbrketter og brunkul: 451 kr pr ton Elektrctet: Forbrug der overstger kwh arlgt elopvarmede helärsbolger: 26 ore pr kwh Al anden elektrctet 29,5 ere pr kwh Desuden forhejes afgfterne af vn, sprtus, el, tobak, chokolade, fjernsyns og vdeoapparater,»harde hvdevarer«, glodelamper mm Afgften pá charterflyvnng og stempelafgfter of akter fordobles (Nr /21 marts) 20 maj Indskudsrente sankes Natonalbanken sanker renten for pengensttutter nes sarlge ndskud, sá den jun vl lgge 5 pct under pengemarkedsrenten 4 jun Dyrtdsregulerngsbortfald Folketnget vedtager lov om bortfald af automatsk dyrtdsregulerng af lennnger Regulerngen er forvejen suspenderet tl og med regulerngsprstallet for januar 1987 Loven galder aftaler ndgáet 30 maj 1986 eller tdlgere (Nr jun) 18 aug Indskudsrenten haves Natonalbanken haver renten for pengensttutter nes sarlge ndskud, sá den september vl lgge 4 pct under pengemarkedsrenten 16 sep Indskudsrenten haves Natonalbanken haver renten, sá den september vl lgge 3 pct under pengemarkedsrenten 17 okt Kartoffelkuren Kartoffelkuren vedtages Regerngsparterne og Det Radkale Venstre starter folketngsáret med at gennemfere en rakke skatte og afgftslove: Lov om afgft af forbrugslán: Afgften: 20% af»afgftsgrundlagetafgftsgrundlaget«: a (b + c) a Renteudgfter: 1 de samlede renteudgfter 2 vsse beleb efter vrksomhedsskatteloven b Rentendtagter: 1 samlede rentendtagter 2 samlede akteudbytter 3 beregnet kaptalafkast c renteudgfter af en rakke specelle Ian mv: Okonomskpoltsk kalender 1 Statslge og statsgaranterede studelán 2 Realkredt og realkredtlgnende Ian samt bygge lan 3 län med pant fast ejendom og af tnglyste saelgerpantebreve fast ejendom (hvs láneaftalen /udstedelsen af pantebrev er ndgáet for 7 okt 1986 For pantebrevenes vedkommende forudsattes desuden, at lebetden ska vere mndst 8 ár) Renter of kassekredtter og andre Ian med varabel udnyttelse er kke omfattet, selvom der er skkerhed fast ejendom 4 nettorenteudgfter ved selvstandg skbsvrksomhed Erhvervsvrksomheders renteudgfter og ndtagter nddrages kke (Nr 698/17 okt) Lov om andrng al forskellge skatte og afgftslove: Uddannelseskont og bolgsparekontrakter: Berns ndestäende og renter medregnes nu deres egen skatteplgtge ndkomst og formue (tdlgere: foraldrenes) (Nr 697/17 okt) Lov om ændrng of lov om knt pá kredt: Uden kontoaftale: 30 pct at kontantprsen skal udbetales ved forbrugerkeb, nár salgsgenstandens prs er mere end 2000 kr Kredttden: hojst 3 är Ved kontoaftale: mänedlgt afdrag pä 5 pct at saldoen ved den fore gaende perodes begyndelse När hele kontantprsen er mere end 2000 kr, skal forbrugeren desuden afdrage 30 pct of kebet den felgende maned Undtagelse: Nár hele kontantprsen skal vare betalt senest 3 mdr efter leverngen (Nr 687/17 okt) Lov om uddannelsesopsparng 4 pct skattefr statsprame pá uddannelseskont (oprettet of foraldre tl born under 18 är eller of personer over 18 är) (Nr 727/29 okt) Lov om ændrng of by om realkredtnsttutter: Afvklng of realkredtlán: a Lan tl opferelse og ejerskfte of ejendom, tl helarsbeboelse og frtdshuse: som 40 pct serelán, 60 pct annutetslan b Lan tl vedlgeholdelse og opretnng samt forbedrng ved om og tlbygnng of ejendomme tl helarsbeboelse og frtdshuse: som 50 pct serelán, 50 pct annutetslan c Lan tl andre formal (ydes kun tl ndfrelse of forfaldne prorteter ejendom): som amortsaton of serelán d Lan ubebygget grund: som serelán Ændret lánegranse: a Forhojet fra pct of ejendommens verd for ejerskftelän tl helárs beboelse b Nedsat fra pct of de dokumenterede omkostnnger for om og tlbygnngslän helars og frtdshuse (Nr 691/17 okt) Lov om ændrng at lov om bolgsparekontrakter: Aldersgransen: sankes fra ár (for personer, der kan oprette en bolgsparekontrakt) Opsparngsperoden: ages fra 5 10 Ar Indsattelsesbelob: haves fra kr (pr Ar) (Nr 721/23 okt) Lov om realkredtlgnende On og andelsbolglán mv: Afgftsfr Mn: län med pant fast ejendom ydet som realkredtlgnende län, prortetslan og byggelan For realkredtlgnende Mn: Afdragsordnnger: Med lobetd under 10 ár: regelmassge Adge afdrag Fuldt afdrag nden for lebetden Med lobetd over 10 ár: Lebetden ma kke overskrde gransen lov om realkredtnsttutter for Ian med lgnende formal Nedbrngelse: som 40 pct serelán, 60 pct annutetslán Lánegranse: helarshuse 80 pct, frtdshuse 60 pct For andelsbolglán: Afdragsordnng: hojst 10 ár Nedbrngelse: som serelán Lánegranse: anskaffelsessum med fradrag pa (dog mndst 20 pct) (Nr 689/17 okt) Lov om ændrng at lov om markedsterng: Rentefr kredt ma kke ydes of erhvervsdrvende, hvs lebetden er langere end den folgende og efter folgende maned I modsat fald skal erhvervsdrvende opkrave en Arlg rente, der mndst = offcel dskonto (tl enhver td) + 4 pct Undtaget er fnanserngsnsttutter, der er under gvet andet offcelt tlsyn (Nr 688/17 okt) Energafgfterne andres sáledes: Blyfr benzn 7 ore (tl: 338 ore) (Nr 692/17 okt) Gas og deselole + 31 ore pr I (tl: 185 ore) Fuelole + 34 ore pr kg (tl: 208 ore) Fyrngstjare + 31 ore pr kg (tl: 188 ore) (Nr 693/17 okt) El + 3 ore pr kwh (tl: 32,5 ved forbrug under 4000 kwh og tl: 29 ore for forbrug over 4000 kwh) (Nr 694/17 okt) Autogas + 19 ore pr I (tl: 128 ore) Flaskegas (anden) + 35 ore pr kg (tl: 237 ore) (Nr 695/17 okt) Stenkul (nkl stenkulsbrketter) + 46 kr pr ton (tl: 675 kr) Brunkulsbrketter og brunkul + 34 kr pr ton (tl: 485 kr) (Nr 696/17 okt) jan Indskud udlán Bassstgnngstakten for ndlán dvs for ndlan: beregnngstarsklen for pengensttutternes sarlge ndskud Natonalbanken, andres fra 9 tl 7 pct Hvs stgnngen er starre, skal 20 pct of det overskydende belob stadg ndbetales tl Natonalbanken som serlge ndskud, der forrentes Natonalbanken henstller tl pengensttutterne at dampe stgnngen udlán vasentlgt de kommende mender og vare tlbageholdende markedsforngen of forbrugslán 2 marts Overenskomstfornyelse pa det prvate arbejdsmarked Parterne pa det prvate arbejdsmarked (DA/LO om Met) godkender ved urafstemnng en ny 4 brg over enskomst 95 pct of de afgvne arbejdsgverstemmer var ja stemmer, mens 53 pct of de afgvne Ion modtagerstemmer var ja stemmer Aftalen medferer bla en gradvs nedsattelse of den ugentlge arbejdstd tl 37 tmer med lenkompensaton Nedsattelsen sker pa hovedparten of omradet med en halv tme pr 1 september hvert är Pa resten of omradet sker nedsattelsen med én tme ad gangen pr 1 marts 1988 og 1 marts 1990 Aftalen om lensatser er kun 2 brg Det skonnes (af Det okonomske Rad), at tmelonnngerne de to forste overenskomstär vl stge med henholdsvs ca 6,5 pct og ca 5 pct 133

134 Okonomskpoltsk kalender 1 aprl Overenskomstforhandlngerne pá det offentlge arbejdsmarked Der er ndgáet forlg mellem Fnansmnsteret, TFU (Tjenestemaendenes Felles Udvalg) og COStat (Centralorgansatonen for overenskomstansatte staten) om en 4Arg overenskomst pá det offentlge arbejdsmarked, det dog satser og specelle spergsmal forhandles pr 1 aprl 1989 De fremadrettede stgnnger udger for de forste 2 Ar gennemsnt 4 procent pr Ar, hvoraf henholdsvs 0,7 og 0,3 procent afsættes tl specelle krav, herunder omklassfcernger Indenfor rammen er tllge afsat belob tl forbedrnger af stedtllægsordnngen og tl fleksbltet lonfastsættelsen De offentlgt ansattes lonefterslæb forhold tl lenudvklngen pá det prvate arbejdsmarked er opgjort tl 1 procent, der udbetales med vrknng fra 1 aprl 1987 Endvdere er der aftalt en regulerngsordnng forhold tl lanudvklngen den prvate sektor med mulghed for udmentnng pr 1 aprl 1987, 1988, 1989 og 1990 Den ugentlge arbejdstd nedsettes fra 39 tmer med 1 tme pr 1 september 1988 og yderlgere med 1 tme pr 1 september jul Lkvdtetsstyrng Natonalbanken meddeler, at reglerne for pengensttutternes mellemværender med Natonalbanken blver endret med vrknng fra den 3 august 1987 Ændrngerne tlsgter bla at forbedre og forenkle lkvdtetsstyrngen samt at styrke pengemarkedets funkton udlgnngen of lkvdtetsforskelle mellem pengensttutterne Der ndfores en generel láneadgang Natonalbanken med et maksmum udtrykt som andel of det enkelte pengensttuts egenkaptal mv Lántagnngen vl ske form of dag tl dag overtræk pa folokont tl en rente, der meddeles daglgt Hvs Natonalbanken skenner det fornadent, kan den generelle láneadgang suppleres med nterventon pengemarkedet Endvdere ndferes forrentnng af pengensttutter nes ndskud pá folokont Natonalbanken Samtdg aftales med pengensttutternes organsatoner, at bassstgnngstakten for ndlán fastholdes pa 7 pct andet halvár of 1987 Pengensttutter, der har en starre ndlánsstgnng end bassstgnngstakten, skal fortsat ndbetale 20 pct of det overskydende beleb som serlge ndskud Natonalbanken den nestfelgende maned Dsse ndskud forrentes for tden med pengemarkedsrenten 8 sept Folketngsvalg Folketngsvalget resulterer felgende mandatfordelng (angáende den tdlgere mandatfordelng, se»10 januar 1984 «): Socaldemokratet 54 Radkale Venstre 11 Konservatve Folkepart 38 Socalstsk Folkepart 27 Centrum Demokraterne 9 Falles Kurs 4 Krstelgt Folkepart 4 Venstre 19 Fremskrdtspartet 9 I alt, 175 Hertl kommer to mandater valgt Grenland og to mandater valgt pá Færeerne Herefter (10 september) dannes en ny mndretalsregerng bestáende af Konservatve Folkepart, Venstre, CentrumDemokraterne og Krstelgt Folkepart under ledelse af Poul Schlüter 8 dec Poltsk forlg Regerngen ndgar forlg med Socaldemokratet og Det radkale Venstre forud for vedtagelsen af fnansloven for 1988 Forlget omhandler bla: Omlægnng af arbejdsgverafgfterne Arbejdsgvernes bdrag tl 5 ekssterende og delvs arbejdsgverfnanserede ordnnger bortfalder Det drejer sg om bdragene tl Arbejdsgvernes Elevrefuson, Lenmodtagernes garantfond, fortdspenson, arbejdsleshedsforskrng samt Arbejdsmarkedets Uddannelsesfond Ordnngerne bbeholdes evrgt kun fnanserngen andres (Nr 879, 880, 881, 883/23 dec) Forkortelse af den perode, hvor arbejdsgveren betaler Ion tl medarbejdere under sygdom tl 1 uge mod tdlgere 5 uger Samtdgt far arbejdsgverne kompensaton for deres egne udgfter tl ATP samt de gennemsntlge udgfter tl arbejdsskadefors krng med et beleb pá 2966 kr pr fuldtdsbeskeftget (Nr 871, 872, 878/23 dec) Delvs kompensaton for det offentlges provenuetab ved de ovenstáende 2 punkter Kompensatonen skabes gennem en ny afgft pá 2,5 pct af vrksomhedernes momsgrundlag dvs forskellen mellem det momsbelagte ndkeb og den momsbelagte omsatnng Ikke momsplgtge vrksomheder skal opgere grundlaget som forskellen mellem salg og kob, mens andre vrksomheder sar den fnanselle sektor palægges en afgft, der beregnes pá grundlag af lensummen med et tllag pa 90 pct Der ndferes en moderatonsordnng for enkeltmandsejede vrksomheder med under 2 fuldtdsbeskæftgede ansatte og et afgftsgrundlag pá under kr Moderatonen fastsattes tl op mod 3000 kr árlgt Fradraget gves fuldt ud tl vrksomheder uden ansatte og nedtrappes gradvst for helt at bortfalde for vrksomheder med 2 fuldtdsbeskeftgede medarbejdere (Nr 840/18 dec) Eksportpakke, der bla medferer, at alle vrksomheder kan fá fuld forskudsbetalng at eksportmoms uanset omsætnngen pá hjemmemarkedet Ordnngen vl medfere en skennet lkvdtetslettelse for vrksomhederne pá 68 ma kr Pakken ndeholder lgeledes en bestemmelse om, at alle vrksomheder fremover kan fradrage alle udgfter tl grundforsknng, lgesom udgfter ved deltagelse de nternatonale forsknngsprojekter EUREKA, ESPRIT, BRITE og RACE nu blver fradragsberettgede med 125 pct Eksportmedarbejderes skatteforhold forbedres gennem en forhejelse af den skattefr godtgerelse, og udlandsstandardfradraget forbedres (Nr 835, 836/18 dec) Lempelse af nvesterngsreglerne for lenmodtagerfondene ATP og Lenmodtagernes Dyrtdsfond lgestlles med hensyn tl nvesternger prvate vrksomheder med lvsforskrngsselskaber og pensonskasser, men má stadg kke have bestemmende ndflydelse den enkelte vrksomhed Op tl 25 pct af de samlede mdler fondene má anbrnges aktvt mod tdlgere 20 pct (Nr 882/23 dec) Forhejelse at kvoten for almennyttgt bolgbygger fra 9000 tl bolger 1988 (Nr 843/18 dec) I tlknytnng tl regerngens fnanslovsforslag skaber forlget endvdere et poltsk flertal for en justerng of fnansloven for 1988 pá felgende punkter: Forhejelse of de socale pensoners grundbelob og pensonstlleg ud over den galdende prstalsregulerng med vrknng fra den 1 jul 1988 Forhejelsen udger 5 pct for enlge folkepensonster og 7 pct for samgfte Samtdg med forhejelsen of pensonerve nulstlles regulerngsprstallet januar 1988 Dagpenge og etterlenssatser stger fra 1 jul 1988 med 10 pct 9 dec Natonalbanken sænker renten pá folokont Med baggrund det nternatonale rentefald nedsetter Natonalbanken renten ved trek pa folokont med 0,5 pct pont tl 9 pct efter, at der dagen for er skabt poltsk grundlag for ndgreb tl forbedrng af konkurrenceevnen jan Deponerngsordnng stlles bero Da ndlánsveksten pengensttutterne gennem lengere td har lgget vesentlgt under den aftalte bass stgnngstakt pa 7 pct, stlles pengensttutternes ndbetalng of serlge ndskud tl Natonalbanken bero fra og med den 1 januar 1988 Ordnngen vl dog blve genoptaget, nar der pá ny blver behov for at daempe ndlánsveksten 23 feb Ny grænse for uskret lantagnng Natonalbanken I fortsættelse of medet den 26 januar mellem Natonalbanken og pengensttutternes organsatoner andres reglerne for pengensttutternes mellemværende med Natonalbanken fra 1 marts Pengensttutterne vl fortsat nden for en nermere fastsat grænse kunne optage lán Natonalbanken ved overtræk pá folokont Grensen for sádanne uskrede overtræk, som sden 1 januar 1988 har svaret tl 40 pct of det enkelte pengensttuts egenkaptal og ansvarlg ndskudskaptal, er fra 1 marts og ndtl vdere fastsat tl 25 pct of egenkaptalen mv 10 maj Folketngsvalg Folketngsvalget resulterer felgende mandatfordelng (angáende den tdlgere mandatfordelng: Se»8 september 1987«): Socaldemokratet 55 Radkale Venstre 10 Konservatve Folkepart 35 Socalstsk Folkepart 24 CentrumDemokraterne 9 Krstelgt Folkepart 4 Venstre 22 Fremskrdtspartet 16 lat 175 Hertl kommer to mandater valgt Grenland og to mandater valgt pá Faeroerne 3 jun KVR regerng Forhandlngerne om dannelse af en ny regerng afsluttes med dannelsen af en ny mndretalsregerng med deltagelse af Konservatve Folkepart, Venstre og Radkale Venstre Regerngen ledes af Poul Schlüter 16 jun Rentesænknng Renten af trek og ndestáende pá pengensttutter nes folokont Natonalbanken nedsættes fra og med den 16 jun med 0,25 pct pont tl 8,75 pct for trek pá folo og 8 pct for ndestáende 20 jun Uendret bassstgnngstakt Pa et mode mellem Natonalbanken og pengensttutterne blver man enge om at fastholde bassstgngstakten for pengensttutternes ndlán pá 7 pct andet halvár af 1988 Overskrdes denne stgnngstakt ska pengensttutterne genoptage ndbetalngen at serlge ndskud tl Natonalbanken 134

135 8 jul Rentesænknng Renten for pengensttutternes mellemvarende med Natonalbanken nedsattes fra og med den 8 jul med 0,25 pct pont tl 8,50 pct for trek pá fole og 7,75 pct for ndestáende 8 sept Ændret láneadgang Natonalbanken Danmarks Natonalbank meddeler, at pengensttutternes láneadgang Natonalbanken nedsattes fra 25 tl 15 pct af egenkaptalen med vrknng fra den 15 september 1 okt Ny valutabekendtgerelse Denne dag trader en ny valutabekendtgerelse kraft, der ophæver de ekssterende restrktoner for prvatpersoners og vrksomheders kaptaltransaktoner med udlandet Herved ndfrer Danmark EF's kaptallberalserngsdrektv (se»13 jun 1988«) For prvatpersoner ndebærer bekendtgerelsen, at de fra den 1 oktober 1988 kan pacere ndlán og optage lán fremmed valuta danske og udenlandske banker, lgesom prvatpersoner frt kan kebe kortfrstede udenlandske oblgatoner Samtdg haves grænsen for betalngsanmeldelse tl Natonalbanken fra tl kr ved betalnger tl og fra udlandet For danske vrksomheder betyder bekendtgerelsen, at de uden begrænsnng kan kebe korte bersnoterede udenlandske oblgatoner og pacere ndlán fremmed valuta banker nd og udland uden tdsbegransnng Dette galder dog kke for opsamlngskont udlandet Lgeledes kan udenlandske vrksomheder uden begrænsnng kebe korte danske oblgatoner samt pacere ndlán danske kroner danske banker 3 nov Lempelse of renteafgften Folketnget har vedtaget regerngens lovforslag om lempelse of forbrugsrenteafgften Efter det vedtagne forslag er alle Ian, der er aftalt nden den 11 oktober 1988 nu helt fr for afgft, hvs lánet er under afvklng Afgften omfatter herefter kun lán, der er optaget den 11 oktober 1988 eller senere, og lán optaget nden denne dato, hvs der kke er ndgáet en affale om afvklng of lánet For áret 1987 skal der fortsat betales afgft, men med vasentlge lempelser Med!oven ndferes sáledes et bundfradrag afgften pá 750 kr for enlge, og bundfradraget haves fra 500 kr tl 2000 kr for agtepar Afgftsbeleb under 500 kr opkraves kke Samlet betyder det, at enlge med et samlet afgftsbeleb op tl 1250 kr (2500 kr for agtepar) frtages for afgft pá renter at forbrugslán for ndkomstáret 1987 Skarngsdato for ndbetalng of eventuel afgft sattes tl den 20 januar 1989 (Nr 671/3 nov) 9 dec Fnanslovsaftaler Regerngen ndgár delaftaler om fnansloven for 1989 med henholdsvs Centrum Demokraterne, Krstelgt Folkepart samt Fremskrdtspartet, med Krstelgt Folkepart alene, med Centrum Demokraterne alene og med Socaldemokratet Forlget med Centrum Demokraterne, Krstelgt Folkepart og Fremskrdtspartet ndebarer bla felgende andrnger forhold tl det oprndelge fnanslovsforslag: Lempelse of formueskatten des ved at senke skatten fra de nuverende 2,2 pct tl 1,5 pct 1989, 1,2 pct 1990 og 1,0 pct fra og med 1991, des ved gradvst over en fre brg perode at tldele agtefaller to bundfradrag mod aktuelt et (Nr 841/21 dec) Omlagnng of medcntlskudssystemet Der nd feres sáledes en egenbetalngsgranse, under hvlken forbrugeren ska betale det fulde beleb for medcn, der hdtl har varet tlskudsberettget Okonomskpoltsk kalender Over grænsen vl der fortsat blve ydet tlskud med henholdsvs 50 og 75 pct Der ydes fortsat kompensaton tl pensonster med medcnkort og tl kontanthjalpsmodtagere, som modtager hjaelp tl daknng of medcnudgfter, lgesom kompensatonsordnnger for kronsk syge vderefores Egenbetalngsgrænsen fastsattes tl 800 kr om áret Sundhedsmnsteren fremsatter lovorslag tl gen nemferelse of!oven, der varksattes sá snart som mulgt, senest 1 jul 1989 Prvatserng of statsvrksomheder med yderlgere 1 ma kr 1989 tl alt 2 ma kr 1989 og 1 ma kr 1990 Udskydelse of den grats hjemmehjaelp tl alle pen sonster fra oprndelgt den 1 januar 1989 tl den 1 jul 1989 (Nr 827/16 dec) Delaftalen med Socaldemokratet prages of andrnger reglerne om arbejdsleshedsundersettelse mv Bla kan navnes: At fuldtdsforskrede, som har haft deltdsarbejde kombneret med supplerende dagpenge, nu ska valge mellem at gá pá deltd uden supplerende dagpenge eller modtage arbejdstlbud pá fuldtd efter en perode pá sammenlagt 78 uger med supplerende dagpenge nden for to ár regnet fra den 1 Januar 1988 (Nr 840/21 dec) At arbejdslose, der har haft overarbejde eller bbeskaftgelse ud over normal arbejdstd gennem de seneste 13 uger for ledghed, fremtden ska afspadsere nden, der udbetales dagpenge (Nr 840/21 dec) At arbejdsgveren med vrknng fra den 1 januar 1989 ska betale dagpenge ved den ferste arbejdsloshedsdag ved hjemsendelse of medarbejdere (Nr 840/21 dec) jan Afgfter nedsættes Folketnget nedsatter eller ophæver en rakke afgfter pá fjernsyn, vdeoer og hárde hvdevarer for at mndske en tltagende grænsehandel Afgften pá 210 kr af sort/hvde fjensyn samt afgften pá mndre farvefjernsyn opheves heft For evrge fjernsyn nedsattes afgften fra 900/1050 kr tl 500 kr For almndelge vdeomaskner nedsattes afgften fra 1875 kr tl 500 kr I evrgt opheves afgften pá 1875 kr of vdeogengvere tl fjernsyn, de sákaldte moveboxe, vsse vdeokameraer samt sarlge CD afspllere, der kan gve et bllede pá fjernsyn Endelg opheves afgften of torretumblere, torrecentrfuger, fryse og kelebokse, bordovne mv Afgftsandrngerne ska ses forlangelse af aftalen om grænsehandel med EF fra december 1988 (Se:»1 dec 1988 «) (Nr 30/20 jan) 24 jan Uændret bassstgnngstakt Pá et mode mellem Natonalbanken og pengensttutternes organsatoner aftales det at fastholde bass stgnngstakten for pengensttutternes ndlán uandret pá 7 pct forste halvár of 1989 Indbetalngen of sarlge ndskud Natonalbanken er under ndtryk of en beskeden vaekst pengensttutternes ndlán fortsat stllet bero 3 feb Nedsattelse of lánerammerne Natonalbanken meddeler, at pengensttutternes lánerammer Natonalbanken nedsattes fra 15 pct tl 10 pct of egenkaptalen mv med vrknng fra den 3 februar Nedsattelsen ska ses sammenhang med den stramnng of pengeforholdene, der har fundet sted udlandet 10 marts Kommunalt overenskomstforlg De kommunalt ansatte, repræsenteret ved KTO, ndgár forlg med de kommunale arbejdsgvere om overenskomstfornyelsen ndtl 1 aprl 1991 Forlget nde barer, at lennngerne for det kommunale omráde reguleres med 2,5 pct over de Haste to ár 1,0 pct afsættes tl generelle satsforhojelser, mens de resterende 1,5 pct afsættes tl en udvdelse of barselsorlov med fuld Ion tl 32 uger, en ordnng med lokalt bestemte organsatonspuljer t erstatnng for de sakaldte kommunepuljer samt pábegyndelsen of en pensonsordnng fra 1990 for de ca kommunalt ansatte, der kke er dakket of ekssterende ordnnger Tl de aftalte forhojelser kommer endvdere vrknngen of lontlpasnngsklausulen, der med udmentnng pr 1 aprl 1989 og 1 aprl 1990 regulerer de offentlge lonnnger med 0,80 pct of den del of stgnngen pá det prvate arbejdsmarked, der lgger ud over stgnngen pá det offentlge arbejdsmarked 14 marts Statslg overenskomstforlg De statsansatte, repræsenteret ved CFU, ndgár forlg med fnansmnsteren Ved forlget fár de statsansatte en lonstgnng pá 2,5 pct over de neste to ár 1,5 pct afsettes tl generelle satsforhojelser, mens de resterende 1,0 pct afsettes tl en udvdelse of barselsorlov med Fuld Ion tl 32 uger, decentrale lonpuljer samt pábegyndelsen of en pensonsordnng fra 1990 for de ca statsansatte, der kke hewer nd under ekssterende ordnnger Tl de aftalte regulernger kommer endvdere, som pá det kommunale omráde, vrknngen of tlpasnngsklausulen 30 marts Ændret láneadgang Natonalbanken Pengensttutternes lánerammer Natonalbanken nedsattes fra 10 pct tl 5 pct of egenkaptal mv Samtdg ábnes der adgang for genkebsforretnnger med Natonalbanken med en lebetd pá en uge Bassrenten for genkobsforretnnger fastsattes tl 9 pct Renten for pengensttutternes trek pá folo Natonalbanken er uandret 8,5 pct, mens renten for ndestaende pá folo haves fra 7,75 tl 8,00 pct 30 marts Mæglngsforslag pá det prvate arbejdsmarked vedtages Denne dag afsluttes mdtvejsforhandlngerne pá det prvate arbejdsmarked (DA/LO omrádet), da forlgsmandens maglngsforslag vedtages et forslag, der bygger pá allerede ndgáede forlg pá store overenskomstomráder nden for mnmal og normallensomrádet 89,3 pct of de afgvne arbejdsgverstemmer var ja stemmer, mens 50,4 pct of de afgvne lonmodtagerstemmer var ja stemmer Pa mnmallensomradet forhejes mndstelennen med to gange 1,25 kr tmen (1 marts 1989 og 1 marts 1990), og for manedslennede forhejes mndstelennen med to gange 162 kr Pá normallensomradet haves normallenssatsen for alle ansatte med to gange 1,10 kr, mens garantbetalngen haves med to gange 1,50 kr Forhojelsen of normallenssatsen ydes tl tdlennede som et generelt tllæg tl alle prasterede arbejdstmer 24 aprl Rentestgnng Natonalbanken haver renten for pengensttutter nes trek pá folo fra 8,5 tl 9,0 pct, mens renten for ndestáende pá folo haves fra 8,0 tl 8,5 pct Bass renten for genkebsforretnnger haves lgeledes med 0,5 pct pont fra 9,0 tl 9,5 pct 30 maj Afgftsændrnger Folketnget andrer, med vrknng fra 1 jun, en række afgfter: Blyholdg benzn: Fra 370 ere tl 362 ere pr lter Blyfr benzn: Fra 333 ere tl 315 ere pr lter Stenkun, koks, cnders mv: Fra 675 kr tl 765 kr pr ton Brunkulsbrketter og brunkul: Fra 485 kr tl 550 kr pr ton 135

136 Okonomskpoltsk kalender Endvdere hæves elafgften fra 29,5 ore pr kwh ved et forbrug helársbolger, der opvarmes med el, pá mere end 4000 kwh, lgesom afgften pá anden elektrctet haves fra 32,5 ere tt 33,0 ere pr kwh Endelg sænkes afgften pá lysstoflamper og neonror fra 10,00 kr tt 7,50 kr pr stk samtdg med, at lavenergperer frtages for afgft (Nr 361/31 maj) 19 jun Pesata med EMS Med vrknng fra denne dato optages den spanske pesata det europæsske valutakurssamarbejde (EMS) I forbndelse med optagelsen er der fastsat nterventonskurser for peseta forhold tt de andre deltagerlandes valutaer I forhold tl danske kroner er nterventonskurserne: Kobskurs: 5,526 DDK pr 100 ESB Salgskurs: 6,231 DKK pr 100 ESB Samtdg fastsattes en ECU centralkurs pá 1 ECU = 133,804 pesetas Interventonskurserne mellem de hdtdge EMS valutaer og ECU centralkurserne fastholdes uendrede 30 jun Rentestgnng Med baggrund den stgnng den korte rente, der har fundet sted udlandet, forhojes renten for pen gensttutternes lántagnng og ndskud Natonal banken med 0,5 pct pont med vrknng fra den 30 jun 1989 Renten for pengensttutternes trek pá folo forhojes fra 9,0 tt 9,5 pct mens renten for ndestáende hves fra 8,5 pct tl 9,0 pct Tlsvarende forhojes bassrenten for genkobsforretnnger fra 9,5 pct tt 10 pct 10 jul Nye regler for lántagnng Natonalbanken Natonalbanken gennemforer denne dag nogle teknske ændrnger reglerne for pengensttutternes lántagnng Natonalbanken Inden for et maksmum udtrykt som en procentdel of egenkaptalen far det enkelte pengensttut adgang tt lántagnng fra dag tl dag ved trek ph folokontoen og mod skkerhed borsnoterede oblgatoner pantsat tl Natonalbanken Denne lanemulghed vl kunne udnyttes mere fleksbelt end den gældende genkobsordnng, hvor lebetde er 7 dage, og hvor affaler of teknske grunde má ndgás dagen for, lkvdtetsbehovet opstár Genkebsordnngen bevares for pengensttutter, som kke onsker at pantsette oblgatoner tt Natonal banken og kan udnyttes nden for samme maksmum, som fastsettes for overtræk pá folekontoen Der mod afskaffes den gældende adgang tl uskrede trek ndtl 5 pct of egenkaptalen Der tlsgtes kke nogen ændrng renteforholdene, og med udgangspunkt de gældende satser kan renten for trek pá folo nden for 5 pct of egenkaptalen ventes fastsat tt 9,5 pct, og renten for trek herudover samt for genkobsforretnnger tl 10,0 pct 6 okt Rentestgnng Med baggrund den stgnng den korte rente, der har fundet sted udlandet, forhojes renten for pen gensttutternes lántagnng og ndskud Natonal banken med 1 pct pont Renten for pengensttutter nes trek pá folo ndenfor 5 pct of egenkaptalen forhojes fra 9,5 pct tt 10,5 pct og renten for trek herudoer fra 10,0 tt 11,0 pct Renten for ndestáende pá folo forhojes fra 9,0 tl 10,0 pct 1 nov Rentestgnng Renten for pengensttutternes trek pá folo hæves tl 12 pct, mens renten for ndestáende haves tl 11 pct Samtdg fastsettes maksmum for trek pá folo november tl 20 pct of egenkaptalen mv 1 dec Fnanslovsforlg Regerngen afslutter en række aftaler med Fremskrdtspartet, Centrum Demokraterne og Krstelgt Folkepart om fnansloven for 1990 ndebærer omprorternger pa alt ca 16 ma kr Herat fnanseres 11 ma kr ved besparelser og 5 ma ved skatteomlægnnger Aftalen ndebærer bla felgende elementer: Ophevelse af renteafgftsloven med vrknng fra og med afgftsáret 1988 (Nr 832/19 dec) Omlegnng af dele of selskabsbeskatnngen med vrknng fra ndkomstáret 1990 (skatteáret 1991/ 92) Omlegnngen omfatter en nedsettelse of skatteprocenten for selskaber, forennger og fonde fra 50 tl 40 pct Samtdg opheves adgangen for selskaber, forennger og nsttutoner tt at hen legge tl nvesterngsfonds fra og med ndkomstáret 1990 Endvdere andres beskatnngen af for skrngsselskaber og realkredtnsttutter Den endrede beskatnng omfatter afskaffelse af dsse vrksomheders skattefr henleggelser tl skkerheds fonds og lovplgtge reservefonds Herved brnges beskatnngen at dsse vrksomheder pá lnje med beskatnngen of andre fnanselle vrksomheder (Nr 889/29 dec) I forbndelse med nedsættelsen of selskabsskatten og fondsbeskatnngen ndferes en lonsumsafgft for den fnanselle sektor Afgftsgrundlaget er vrksomhedens samlede lonsum med tllæg af 90 pct Der betales 2 pct of afgftsgrundlaget afgft Loven trader kraft fra 1 jul 1990 (Nr 830/19 dec) Nedsættelse af benznafgften med 0,72 kr /I blyholdg benzn og med 0,90 kr /I blyfr benzn For ste halvdel of nedsættelsen sker den 1 januar 1990, anden halvdel den 1 jul 1990 Herefter vl satsen for blyholdg benzn vere pá 2,90 kr /I og for blyfr 2,25 kr /I (Nr 834/19 dec) Forhejelse of vegtafgften of personbler og motor cykler med 55 pct med vrknng fra og med den ferste afgftsperode efter den 1 jul 1990 De seldrevne personbler og varevogne rammes kke of forhejelsen (Nr 831/19 dec) Ophevelse of de ekssterende afgfter pa vdeooptagere, dome farvefjernsyn, husholdnngsmask ner, tendstkker, lghtere, spllekort og sukker pr 1 januar 1990 (Nr 835 og 836/19 dec) Nedsættelse of den offentlge byggekvote med 1500 bolger det almennyttge bygger og 500 ungdomsbolger Sammenlagt blver det offentlgt stettede bygger nu pá bolger 1990 (Nr 843/20 dec) Prvatserng of statsvrksomheder / ejendom for 2,25 ma kr Pengene bruges tl at nedbrnge statsgelden Ny afgft pá rástoffer pa 5 kr pr m3 rástof, forhojelse of affaldsafgften fra 40 kr pr ton tl 130 kr pr ton (Nr 838/19 dec) endelg ndeholder forlget aftaler om besparelser bla va afbureaukratserng at den offentlge sektor, nedskærng den kollektve trafk (266 mo kr), mndre stette tt erhvervsfremmeordnnger (228 mo kr), Terre nvesternger veje og lufthavne (274 mo kr), terre ndkeb of IC 3 tog tl DSB og stop for elektrcfcerng of banenettet, nár byggeret nár Odense (267 mo kr) 15 dec Samlet lev om realkredt Bestemmelserne om realkredt samles nu én lev Loven tlpasses samtdg en række EF drektver, der ska realsere Det Indre Marked for fnanselle tjenester Som noget nyt kan realkredtnsttutter herefter bruge andre værdpaprer end oblgatoner, nár de ska skaffe kaptal, og de kan udfere andre opgaver, der er beslegtet med realkredtvrksomhed Nye realkredtnsttutter kan etablere sg, hvs de opfylder en række kray Bla ska de vere akteselskaber, have en egenkaptal pá mndst 150 mo kr, og endelg ska de godkendes af bolgmnsteren Samtdg gver loven nu realkredtnsttutterne mulghed for at drve deres vrksomhed udlandet Bestemmelserne vedrorende lángvnng forenkles med!oven For kontorer, forretnnger og hoteler er der nu en fast lánegrense pá 60 pct med en lobetd pá 20 ár Den sákaldte»formálssondrng«fastholdes for ejerbolger og frtdshuse Dog ndferes som noget nyt ensartede lánegrænser, lobetder og lánemx (for delng mellem annutetslán og serelán), nár det gælder lán tl opforelse, om og tlbygnng, reparaton og ejerskfte (Nr 841/20 dec) jan Ændrnger EMS samarbejdet Den talenske regerng har besluttet, at med vrknng fra den 8 januar 1990 ndsnevres udsvngsgrenserne for den talenske lre tt 2,25 pct omkrng de blaterale centralkurser gældende nden for Det Europeske Valutasamarbejde (EMS) Udsvngsgrænserne for lren, der hdtl har vaeret 6 pct, vl herefter vare bragt pá lnje med de fleste andre valutaer EMS, det kun den spanske peseta (remover vl benytte 6 pct udsvngsgrensen I forbndelse med ndsnevrngen of udsvngsgrenserne andres nterventonskurserne for lren for hold tl de ovrge EMS valutaer, der deltager valutakurssamarbejdet /Endrngen gennemfores sáledes, at kobskursen for lre forhold tl de andre valutaer forblver uændret, mens salgskursen andres Der glder herefter felgende nterventonskurser for lre mellem Danmarks Natonalbank og valutahandlere: Kobskurs: 0,4985 DKK pr 100 ITL Salgskurs: 0,5214 DKK pr, 100 ITL Interventonskurserne ellem de evrge EMS valutaer forblver uændret Indsnævrngen of udsvngsgrenserne sammenholdt med de endrede nterventonskurser ndebærer, at centralkursen forhold tl ECU andres for samtlge EMS valutaer De nye centralkurser er felgende: Danmark Tyskland Frankrg Belgen /Luxembourg Holland Italen Spanen Irland 1 ECU = 7,79845 DKK 1 ECU = 2,04446 DEM 1 ECU = 6,85684 FRF 1 ECU = 42,1679 BEC 1 ECU = 2,30358 NLG 1 ECU = 1529,70 ITL 1 ECU = 132,889 ESB 1 ECU = 0, IEP For engelske pund, graeske drachmer og portugsske escudos, der kke deltager valutakurssamarbejdet, er de teoretske centralkurser: England Portugal Grækenland 1 ECU = 1 ECU = 1 ECU = 0, GBP 177,743 PTE 187,934 GRD 23 marts Dansk dskontoændrng Som led bestrabelserne pá at fá den danske ds konto tlnermet den korte markedsrente forhojes dskontoen med 1 pct tl 8 pct 23 marts Rentesænknng Natonalbanken snker renten for pengensttutter nes lantagnng og ndskud med 0,5 pct tl 11,5 pct for trek pá folo og 10,5 pct for ndskud 27 aprl Rentesænknng Natonalbanken snker renten for pengensttutter nes lántagnng og ndskud med 0,5 pct tl 11 pct for trek pá folo og 10 pct for ndskud 136

137 I forbndelse 29 aprl EFtopmede Dubln Pá et EFtopmode Dubln udsendes en hensgtserkarng om at EF stler efter at gennemfere en poltsk, ekonomsk og valutarsk unon med vrknng fra 1 januar 1993 Endvdere besluttes det, at de 12 udenrgsmnstre ska undersege forudsatnngerne for unonen nden naste topmode 25 jun maj Bolgforlg Regerngen blver eng med CD, Krstelgt Folkepart og Fremskrdtspartet om et forlg, der ska hjalpe bolgejerne Forlget ndebærer, at tvangsauktonstruede bolgejere kan fá forlaenget deres lán samtdgt med, at de slpper for at betale stempelafgfter Stempelafgften ved hushandel suspenderes frem tl udgangen af august 1990 Lgeledes er det mulgt ved ejerskftelán at forlange lánene fra 20 tl 30 ár Lebetden for de sákaldte»mxlán«kan ogsá forlanges fra 20 tl 30 ár 10 maj Amtskommunal grundskyldsgrænse Folketnget forlanger gransen for den amtskommunale grundskyldspromlle pá 10 for skatteárene sáledes, at den amtskommunale grundskyld ogsá udskrves med 10 promlle for skatteárene (Nr maj) 17 maj Personfradrag for enlge pensonster Grundbelebet for enlge pensonsters personfradrag forhejes fra kr tl kr fra og med ndkomstáret 1991 Forhojelsen af grundbelebet ndebarer, at enlge pensonsters personfradrag 1991 efter regulerng blver pá kr Hermed opnás, at enlge pensonster uden ekstra ndkomst kke ska betale skat 17 maj Regulerng af overferselsndkomster Folketnget beslutter, at overforselsndkomster mv fremtdg ska reguleres med en satsregulerngsprocent, der afspejler árslonudvklngen ekskl socal bdrag mv for en LOarbejder Loven ndeholder bla bestemmelser om fastsattelse af en sarlg tlpasnngsprocent for hvert fnansár Fra og med ndkomstáret 1991 beregnes regulerngstallet personskatteoven 20 som det foregáende Ars regulerngstal forhejet med 2,0 pct tllagt eller fratrukket tlpasnngsprocenten 19 maj Ment unon De to tyske stater underskrver traktat, der ndebarer, at Ostmark fra og med 1 jul erstattes of D mark hele Tyskland Lennnger, pensoner og opsparnger op tl estmark ndveksles lge over tl kursen én tl én, mens alle andre varder omveksles tl kursen to Ostmark pr vestmark Det vest tyske folkepensonssystem ndfares 0sttyskland, og Vesttyskland overtager alle DDRs socale forplgtelser En vesttysk fond pá 115 ma D mark (ca 450 ma kroner) er afsat tl genopbygnngsreformer DDR 1 jun Forhejelse of 6 pct skattegrænsen Bundfradraget for 6 pct skatten er forhejet med det formal at brnge antallet of skatteydere, der omfattes of 6 pct skatten, ned pá et nveau, der soarer tl nveauet 1987 For 1990 udgor det regulerede bundfradrag kr regulerng efter personskattelovens 20 vlle fore tl et bundfradrag pá kr 1991, men lovandrngen ndebærer en yderlgere forhejelse for 1991 pá 7400 kr tl kr forhojes gransen med 4000 kr tl kr, hvortl kommer regulerng efter personskattelovens 20 Okonomskpoltsk kalender 7 jun Fuson slagterbranchen En fuson mellem Tulp koncernen, slagterernes salgsorgansaton ESS Food, Jaka Foods og konservesfabrkken Normeat A/S skaber en stor koncern Den nye koncern, der fortsatter under navnet Tulp Internatonal A/S, har en samlet omsatnng pá over 6 ma kr og godt 4000 ansatte 14 jun Fuson fnanssektoren Bestyrelserne Nykredt, Tryg og Unbank ndgár en allance, som sgter mod en fuson of Nykredt og Tryg 1991, og med Unbank 1992 Egenkaptal blver pá ca 39 ma kr 22 jun Rentesænknng Natonalbanken snker renten for pengensttutternes lántagnng og ndskud med 0,5 pct tl 10,50 pct for trek pá folo og 9,50 pct for ndskud 22 jun Dansk dskontoandrng Danmark haver dskontoen fra 8,00 pct tl 8,50 pct 2 aug Irakske tropper besætter Kuwat Iraks nvason of Kuwat og den afledte frygt for en krg udleser uro pá de globale aktemarkeder samt stgende oleprser 14 aug Afgft pa petroleum 10lter dunke Folketnget vedtager at genndfore afgft pá petroleum 10lter dunke, dog sáledes, at pensonster, der fyrer med dunkpetroleum, fár deres merudgfter som felge af den nye afgft refunderet (Nr 574/15 aug) 15 aug Forlangelse of stempelfrtagelsen Ved lov nr 367 af 8 jun 1990 ndfertes en md lertdg stempelfrtagelse for dokumenter ved overdragelse of ejerbolger Loven er nu blevet forlanget, sáledes at der er stempelfrhed for dokumenter, hvor stempelplgten ndtrader tl og med den 31 december 1990 (Nr 584/20 aug) 28 sept Prvatserng of Statsanstalten Folketnget vedtager at salge 80 pct af Statsanstalten for Lvsforskrng tl Baltca for 3,4 ma kroner Salgsaftalen vedrorer tat ved kunder Statsanstalten og betyder, at Baltca og Statsanstalten tlsammen tegner sg for en tredjedel of pramendtagterne pá pensonsmarkedet 2 okt Regerngsprogram Folketngsáret starter med statsmnsterens ábnngstale Talen ndeholder bla felgende hensgtserklarnger: Sanknng af 6 procent skatten to trn, sáledes at den sankes tl 3 procent 1991 og ophaves helt 1992 Standard fradraget pá 3 pct forhojes tl 4 pct Samtdg forhojes maksmumsgransen fra 3700 kr tl 5300 kr Sanknng of vrksomhedsskatten fra 50 tl 40 pct Ophavelse of dobbeltbeskatnngen of akteudbytter Skbsanparter lgestlles med andre anparter fra 1992 Skarpet beskatnng ved konkurs of akkord Skarpet beskatnng ved ophavelse of pensoner utde Fnanselle kontrakter som futures og optoner ska beskattes, sá gevnster er skatteplgtge og tab er fradragsberettgede Med vrknng fra 2 oktober lukkes desuden for spekulaton udenlandske oblgatoner, hvorefter enhver kursgevnst er skatteplgtg Ophavelse of udlandslempelsen fra 1991 Dermed kan en vrksomhed med aktvtet udlandet kke flytte en del of aktvteten tl udlandet, og blve beskattet lempelgere of ren dansk ndkomst Ophavelse at ndekserng of afskrvnnger vrksomheder fra 1991 Nedskrvnng of varelagre med op tl 30 pct of deres vard afskaffes over seks ár med 5 pctpont om áret, sá ordnngen opherer fra 1996 Investerngsfonds ordnngen for erhvervsdrvende ophaves fra 1992 Indferelse of momsplgt for salg of ejendomsadmnstraton Nedbrngelse of den rentefr kredt for tobaksndustrens ndbetalng of cgaretafgft med en maned fra 1992 Statens refuson of afgft pá deselole tl erhvervsmassg vejtransport sankes, sá det blver 80 ere dyrere pr lter 1991 stgende tl 95 are pr lter 1992 Statens kompensaton tl arbejdsgvere for udgfter tl arbejdsskadeforskrng fjernes med vrknng fra mlagnng af afgfter pá regtobak Styrkelse of love for nddrvelse of statens restancer hos borgerne Bolgskrngen nedtrappes, sá den kke gves tl»overskydende kvadratmeter«forhold tl husstandens storrelse Over fre ár fjernes bolgskrng tl husstande uden barn Lgeledes ska lejere prvat og almennyttgt bygger betale ekstra tl vedlgeholdelse Flygtnnge, der frvllgt vender tlbage tl hjemlandet, ska have hjalp tl daknng of rejseudgfter samt et beleb tl at etablere sg hjemlandet Ekssterende mljoafgfter ska forhojes, og der ska ndferes nye mljogebyrer og mljoafgfter, bla en afgft pá blyhagl 3 okt Genforenng af de to tysklande De to tyske stater forenes Forbundsrepublkken Tyskland 8 okt Det engelske pund med EMS Med vrknng fra denne dato optages det engelske pund det europeeske valutakurssamarbejde (EMS) med optagelsen er der fastsat nter ventonskurser for engelske pund Torhold tl de andre deltagerlandes valutaer I Torhold tl danske kroner er nterventonskurserne: Kebskurs: 1059,76 DKK pr 100 GBP Salgskurs: 1194,79 DKK pr 100 GBP ECU centralkursen for danske kroner er 1 ECU = 7,84195 DKK Interventonskurserne mellem de hd tdge EMS valutaer forblver uandrede 28 okt EF topmade Rom Pá et EF topmode Rom opstlles en tdsmeessg ramme for EF's ekonomske og monetare unon, OMU!felge tdsplanen ska det naste store skrdt 0MU tages den 1 januar 1994 Senest tre ár derefter ska udvklngen den sákaldte anden fase vurderes, sáledes at ndfarelsen of en falles valuta, ECU, er en realtet nden ártusndskftet 2 nov Belgen Luxembourg andrer dskonto Belgen Luxembourg andrer dskonto fra 10,25 tl 10,50 pct 2 nov Hollandsk dskontomndrng Holland haver sn dskonto fra 7,00 tl 7,25 pct 23 nov Svensk dskontoandrng Sverge haver sn dskonto fra 11,00 tl 11,50 pct 137

138 I alt I Okonomskpoltsk kalender 12 dec Folketngsvalg Folketngsvalget resulterer folgende mandatfordelng (angende den tdlgere mandatfordelng: Se»10 maj 1988«): Socaldemokratet 69 Radkale Venstre 7 Konservatve Folkepart 30 CentrumDemokraterne 9 Socalstsk Folkepart 15 Krstelgt Folkepart 4 Venstre 29 Fremskrdtspartet Hertl kommer to mandater valgt Grenland og to mandater valgt pá Fereerne Herefter (17 december) dannes en ny mndretalsregerng bestáende of Konservatve Folkepart og Venstre under ledelse of Poul Schlüter 27 dec Forl&ngelse of mdlertdg stempelfrtagelse Ved lov nr 584 af 20 august 1990 ndfertes en mdlertdg stempelfrtagelse for dokumenter ved overdragelse of ejerbolger tl helársbeboelse Loven er nu blevet forlenget, sáledes at handler, der ndgás bndende skrftlg aftale om frem tl 30 jun 1991, frtages for stempelafgft (Nr 900/28 dec) jan Dansk dskontoandrng Danmark haver dskontoen fra 8,50 tl 9,50 pct 17 jan Krg Golfen overensstemmelse med FN's Skkerhedsrád ndleder de Allerede styrker Golfen Hatten tl den 17 januar flyangreb mod Irak for at tvnge Saddam Hussen tl at efterleve FN's resoluton om raksk tlbagetreknng fra Kuwat 23 jan Fnanslovsforlg KV regerngen ndgár fnanslovsforlg med Centrum Demokraterne, Krstelgt Folkepart og Radkale Venstre I regerngens aftale om fnansloven for 1991 er forslaget om at lempe 6 procent skatten gledet ud, men erhvervslvet far en lettelse p netto 800 mo kr Den samlede fnanslov ndeberer besparelser pá alt 8,7 ma kr Forlget omhandler bla felgende elementer: Selskabs og vrksomhedsskatten nedsettes fra 40 pct tl 38 pct fra og med ár Nedskrvnng of varelagre afvkles over en 6 árg perode, og den sákaldte 5/6 regel om afskrvnnger pà drftsmdler anskaffelsesáret ophaves Dobbeltbeskatnngen of akteudbytter ophaves dog kke for hovedaktonerer Med vrknng fra 27 december 1990 kan der kke lengere spekuleres kursgevnster pá udenlandske oblgatoner Reglerne for beskatnng of konkurs og akkord skerpes Der afsattes en eksport kredt ramme tl 0steuropa pa 5 ma kr peroden tl garanter og kautoner fra Eksportkredtrádet ved eksportforretnnger tl Central og 0steuropa Tlskuddet tl arbejdsgvernes arbejdsskadeforskrng senkes fra 1800 kr tl 950 kr pr fuldtdsan sat Med vrknng fra 1 aprl 1991 forhojes bernechecken sá alle born under syv ár árlgt far 7700 kr Som led den begyndende afgftstlpasnng tl EF afsettes en pulje pá 1 ma kr tl nedsaettelse af punktafgfterne pá graensehandelsfolsomme varer Afgften pá groftskáret regtobak haves tl 275 kr pr klo, og afgften pá fntskáret regtobak senkes tl 350 kr pr klo Overskud fra Hypotekbanken overferes tl statskassen Hermed skres, at den del af Hypotekbankens overskud, som kke henlegges tl reserverne overferes tl statskassen Det antages at betyde en ndtagt for statskassen pá omkrng 1,8 ma kr 1991 og 1992 Den samlede kvote for det stettede bygger ska nedsettes 1991 Nedskarngen rammer de almennyttge bolger, sá kvoten 1991 blver pá 5000 almennyttge bolger, 4000 prvate andelsbolger og 2000 ungdomsbolger Samtdg nedsattes statten tl byggeret med 5 pct pá grund af de lavere byggeprser Der ndgáes en aftale med amterne om besparelser pá medcnomrádet for alt 600 mo kr Halvdelen af besparelserne tlfalder amterne 1 feb Fnansloven vedtages KV regerngen, Centrum Demokraterne, Krstelgt Folkepart og Det radkale Venstre vedtager fnansloven for 1991 Fremskrdtspartet, og Socalstsk Folkepart stemmer mod, mens Socaldemokratet undlod at stemme De samlede ndtagter pà drfts, anlags og udlánsbudgettet anslás for 1991 tl 282,6 ma kr og de samlede udgfter nklusve renter of statsgald tl 312,1 ma kr De tlsvarende tal for 1990 anslás tl henholdsvs 275,9 ma kr og 300,0 ma kr Bruttofnanserngsbehovet (bruttokasseunderskuddet) for ventes 1991 at blve pa 123,8 ma kr mod 115,5 ma kr 1990 Den nomnelle statsgeld skennes fnansloven for 1991 at belebe sg tl 520,0 ma kr ved udgangen of 1991, hvor den ved udgangen of 1990 var pa 483,9 ma kr Rentebyrden pá denne geld anslás tl 58,2 ma kr 1991 mod 53,2 ma kr feb Fnansloven vedtages KV regerngen, Centrum Demokraterne, Krstelgt Folkepart og Radkale Venstre vedtager fnansloven for 1991 Fremskrdtspartet og Socalstsk Folkepart stemmer mod, mens Socaldemokratet undlod at stemme De samlede ndtegter pá drfts, mans og udlánsbudgettet anslás for 1991 tl 282,6 ma kr og de samlede udgfter nklusve renter af statsgeld tl 312,1 ma kr De tlsvarende tal for 1990 anslás tl henholdsvs 275,9 ma kr og 300,0 ma kr Bruttofnanserngsbehovet (bruttokasseunderskuddet) for ventes 1991 at blve pa 123,8 ma kr mod 115,5 ma kr 1990 Den nomnelle statsgeld skennes fnansloven for 1991 at belobe sg tl 520,0 ma kr ved udgangen of 1991, hvor den ved udgangen af 1990 var p 483,9 ma kr Rentebyrden pá denne geld anslás tl 58,2 ma kr 1991 mod 53,2 ma kr feb Statslgt overenskomstforlg De statsansatte, representeret ved CFU, ndgár forlg med fnansmnsteren Ved forlget tarde statsansatte en lenstgnng pá 2,72 pct over de neste to Ar, fordelt med 1,25 pct Ar og 1,47 pct naste Ar Hertl ska lagges regulerngerne, som ventes at gve mndst 1,07 pct Ar og omkrng 0,50 pct neste Ar, hvorved den samlede lonfremgang forventes at blve pá godt 4 pct I de aftalte forhejelser er ndregnet den sákaldte regulerngsordnng, som skrer de statslge ansatte en ekstra lenstgnng pà 80 pct af, hvad de prvatansatte far mere end de offentlge ansatte ferste omgang, men regulerngsordnngen trader ferst kraft, nár de prvate lenstgnnger er over 0,40 pct starre end det offentlges om áret Fra regulerngsordnngen gar ogsá penge ud tl lokallenspuljerne, som alt udder crka 0,70 pct of den to árge lenramme Samtdg er der afsat en sarlg pulje tl ndvduelle tlleg tl statens chefer Pensonsordnngerne tl LO medlemmerne udbygges tl 5,7 pct of de ansattes len lebet of overenskomstperoden De ansatte betaler selv en tredjedel of stgnngen, samtdg ndfores en gruppelvsforskrng for tjenestemend Endvdere etableres en omstllngsfond pá 20 mo kr, som skal skre efteruddannelse tl statsansatte, der spares vak Denne aftale ndeholder ogsá en sarlg fratradelsesordnng for ansatte over 60 Ar 7 feb Kommunalt overenskomstforlg De kommunalt ansatte, representeret ved KTO, ndgar forlg med de kommunale arbejdsgvere Over enskomstresultatet for de kommunale ansatte lgger meget tat pá de statsansattes overenskomstaftale Forlget ndeberer, at lennngerne for det kommunale omráde reguleres med 2,72 pct lebet of de to overenskomstr Fra regulerngsordnngen afsattes alt 0,20 pct tl lokallenspuljerne over de to Ar Endvdere sker der nesten en fordoblng of den pensons ordnng, der startede feb Lenramme fast /egges for det prvate arbejdsmarked Industrens Arbejdsgvere blver enge med SID og KAD om nye overenskomster, der anvendes som rettesnor for resten of det prvate arbejdsmarked Aftalen ndeberer lenforbedrnger pá alt 2,6 pct det ferste Ar og 2,4 pct det andet ár Overenskomsten gver pa lonomrádet en pulje pá 2,25 kr tmen pr ansat vrksomheden Fordelngen skal forhandles lokalt, under medvrken of tlldsreprasentanten eller en representant for fagforenngens lokale afdelng Pá mnmallonsomrádet forhejes mndstelonnen tl 65,20 kr tmen ár og tl 66 kr naste ár Hertl kommer puljerne og en generel forhejelse af alle ovrge satser med 6 pct Forudsat at de lavest lennede far deres del af puljen, betyder dette en lenstgnng pa 3,5 pct Overenskomsterne ndeholder ogsá en uddannelsesaftale, der gver den enkelte en ret tl en uges faglgt relevant uddannelse pr Ar, dog kke med fuld Ion Lgeledes ndeholder aftalen en arbejdsmarkedspenson fra januar 1993 I ferste omgang ndbetales 0,9 pct of lennen 28 feb Vhbenhvle De allerede styrker Golfen ndstller de offensve kamphandlnger, da Irak meddeler FN's Skkerhedsrad, at landet accepterer alle FN's 12 resolutoner 20 marts Rentesænknng Natonalbanken senker renten for pengensttutternes lántagnng med 0,5 pct tl 10,00 pct for trek pá folo Renten for ndskud pá folo er uandret 9,50 pct 22 maj Rentesanknng Natonalbanken senker renten for pengensttutter nes lántagnng og ndskud med 0,5 pct tl 9,50 pct for trek pá folo og 9,00 pct for ndskud pá folo 22 maj Dansk dskontoandrng Danmark nedsatter dskontoen fra 9,50 tl 9,00 pct 138

139 natonal mport prvate A,, Aborter, legale 10, 14 Abortkvotenter 14 AC, antal medlemmer 35 Admnstraton, offentlg 8991 Adoptoner 10 Afgfter 93, mne 63 Afgerelser for straffelovsovertrædelser 3132 Afkastnngsgrad, ndustren 61 Akademkere, antal AC 35 Akkordtmer, for arbejdere 43 Aktendeks 78 Akter 78 Akteselskaber 5051, 61 Aktver, Natonalbanken 76, pengensttutters 79, pá kaptalbalancen 8485 Alder, befolknngen efter 1213 gennemsntlg personndkomst efter 41 Alderdom, socale udgfter tl 28 Aldersntegrerede nsttutoner 26 Alkoholforbrug 47 Almene gymnasale uddannelser 20 Almndelg realkredt 78 Amtskommuner, folketal 10 udgfter 9091 Andelsforennger, antal 5051 Anfordrng, ndlán 79 Anmalsk produkton 54 Anmalske landbrugsprodukter, eksport af 80 Anlægsudgfter, mne 63 Anmeldte forbrydelser 31 Anpartsselskaber 5051, 61 Ansatte, ndustren 58 Arbejdere, antal 34, ndustren 58, tmefortjeneste 43, ved bygge og anlægsvrksomhed 72 Arbejderlen 43 forskellge lande 110 Arbejdslese 3334, 3640 Arbejdsloshedsdagpenge 92 Arbejdsloshed, forskellge lande 109 Arbejdsleshedskasser 40 Arbejdsloshedsforskrede 3640 Arbejdsmarkedets tllægspenson 29, 92 Arbejdsmarkedets organsatoner 35 Arbejdsmarkedsbdrag 93 Arbejdsstandsnnger 35 Arbejdsstllng, befolknngen efter 34 Arbejdsstyrken 33 Arbejdstmer, udforte ndustren 59 Arbejdsulykker, udgfter tl 28 Areal, landbrugsbedrfter fordelt efter 52 Arveafgft 93 Astma, dode af 11 ATP 29, 92 Avser 24 B Balance, pengensttutternes 79 Banker 76,84 85, crkulerende akter 78, oblgatoner og akter 78 Barselsdagpenge 30 Befolknngen, forskellge lande 105 Befolknngstlvækst 10 Befolknngstæthed, forskellge lande 106 Befolknngsudvklngen 10 Beklædnng, forbrug 45 46, 104 Bekaempelsesmdler 62 Benzn 64 Benznafgft 93 Beskæftgede 33, de enkelte erhverv 103 den socale sektor 27,, ndustren 58, ved bygge og anlægsvrksomhed 72 Beskæftgelse, udgfter tl 28 Beskæftgelsesfrekvens 33 Betalngsbalancen 8485, forskellge lande 109 Bbloteker 24 Bdrag tl socale ordnnger 93 Bler 67, antal famler med 47 Bografer 25 Blandsæd 53 Bogsalg 24 Bolg, forbrug 4546, 104 prsndeks 48 Bolgbenyttelse, antal beskæftgede 103 bruttofaktorndkomst 101 lonnnger og arbejdsgverbdrag 102 produktonsværd 100 Bolgbygger 73 bruttonvesternger 104 Bolger 7071 bygger 73 Bolgforhold 70, offentlge udgfter tl 89 Bolgskrng 29 Bolgstatte 28, 92 Bolgydelse 29 Borgerlg retspleje 31 Branche, ndustrvrksomheder 5861 Branchefordelng at bankers og sparekassers udlán 79 Bronchts, dode af 11 Bruttoenergforbrug 6465 Bruttofaktorndkomst, landbruget 56 Bruttofaktorndkomst 94, 96,, de enkelte erhverv 101 landbruget 101, offentlge sektor 98, prvate sektor 99 Bruttondkomst 46 Bruttonvesternger, faste 104,, landbrug 55 forskellge lande 114, natonale 94, 97 Bruttonatonalndkomst 97 Bruttonatonalprodukt 94, 96, forskellge lande Bruttoopsparng, den prvate sektor 99, 97 offentlg sektors 88 I B r uttoreprod u kt on sta 14 Bruttorestndkomst 96 offentlge sektor 98, Bruttoudgfter, mne 63 Brndsel, engros og rávareprsndeks 49 forbrug 4546, 64, 104, prsndeks 48 Busrejser 23 Busser 67 Byerhverv, mport af varer 80 Byg 53 Bygge og anlægsvrksomhed 5051, 7173, antal beskftgede 103, bruttofaktorndkomst 101, forbrug af energ 65, af varer 80, lennnger og arbejdsgverbdrag 102, produktonsværd 100 Byggelán 77, 79 Byggeomkostnngsndeks 71 Bygger 5051, 7173 bruttonvesternger 104 Bytteforholdet, udenrgshandelen 81 Stkordsregster Bælgsæd 52 Bader 32, 93 Boger 24, bbloteker 24 Bern, bolger 70 Bernefamleydelse 92 Bornehaver 26 Bernetlskud 92 Bersnoterede paprer 78 Borsomsætnngen 78 C Campngpladser, antal overnatnnger 23 Campngvogne 67 Cancer, dode at 11 Checks 77, 79 Cgaretter, forbrug 47 Crkulerende bersnoterede paprer 78 Cvlstand, befolknngen efter 18 D, DA 35 Daghjem, personale 27 Dagnsttutonstakster 26 Dagnsttutoner Dagpenge, ved sygdom og fodsel 30 Dagpleje 26, personale 27 Dagspresse 24 Danmarks Natonalbank 76 77, Dansk paprprodukton 62 Dansk Arbejdsgverforenng, beskftgede hos medlemmer of 35 DAU underskud /overskud 87 Deltdsbeskæftgede 33 Detalhandel Drekte skatter 93 Dskonto 77 Dsponbel ndkomst, offentlge sektor 98 sektor 99 Dsponbel natonalndkomst 97 Dstrktspresse 24 Drftsndtægter, offentlge sektor 88 Drftsoverskud, offentlg sektors 88 Drftstlskud, landbrug 56 Drftsudgfter, mne 63, offentlge sektor 88 Drkkevarer, forbrug of 47 48, 104, prsndeks 48 Drbte, færdselsuheld 69 DSB 66 Dyrket areal Debte, pct of fedte 24 Dede 10, 16 Dedfodte 10 Dedshyppghed 16 Dodsársag, dede efter 11 Dognnsttutoner, for born og unge 27 E EF, det offentlges udgfter tl 88 det offentlges ndtægter fra 88, natonalregnskabet 97 lebende poster pá betalngsbalancen EF lande, eksport tl 83, mport fra 82, ndvandrede fra 15, fra 23, rejsevalutaudgfter tl 23, statsborgere bosat Danmark 17 Effektv oblgatonsrente

140 med prvate Stkordsregster EFTAlande, eksport tl 83, mport fra 82 Efterlon 92 Efterlonsmodtagere, antal 34 Egenkaptalens forrentnng, ndustr 60 Ejendomsforbrydelser 3132 Ejendomssalg 7475 Ejendomsskat 93 Ejendomsvaerder 75 Ejerbolger, husstande og beboere 47, 70 salg 7475 Ejerform, af vrksomheder 5051 Ejerpantebreve 78 Eksport 8081, 83, af anmalske landbrugsprodukter 54, 80, af korn 52 fordelt pa bestemmelsesland 83 forskellge landes 111 natonalregnskabet 94, 97 transportmade 68 EInstallaterer 72 Elevbestanden 2021 Elforsynng 64 Endelg anvendelse af varer og tjenester 96 Energ 80, engros og ravareprsndeks 49 Energforbrug 6465 forskellge lande 107 Energforsynng, antal beskeftgede 103, bruttofaktorndkomst 101 lennnger og arbejdsgverbdrag 102, produktonsverd 100 Energudgft, erhverv og husholdnnger 65 Enfamlehuse 70, bygger 73, byggeomkostnngsndeks 71 salg 7475 Engros og detalhandel, antal beskeftgede 103 bruttofaktorndkomst 101 lonnnger og arbejdsgverbdrag 102, produktonsværd 100 Engros og ravareprsndeks 49 Engroshandel 5051 Enhedsprortetsoblgatoner 78 Enhedsverdndeks, for forskellge landes udenrgshandel 116,mport og eksport 81 Enkeltmandsfrmaer, antal 50 Enkepenson 30 Enlge, forsorgere 18, og uden born 18 Entreprenorer 72 Erhverv, befolknngen forskellge lande 108,, bruttofaktorndkomst fordelt efter 101 energforbrug fordelt pa 65 lonnnger og arbejdsgverbdrag 102, produktonsværd fordelt efter 100 Erhvervsfordelng, af antal beskeftgede 103, af vrksomheders omsætnng 51, af vrksomheder 5051, af bruttonatonalprodukt forskellge lande 115 forskellge lande 108, Erhvervsfrekvens 33 Erhvervsrettede gymnasale uddannelser, elever ved 20 Erhvervsstrukturen 5051 Erhvervsstotte 8991 Erhvervsekonomskeforanstaltnnger 8991 F Faglaerte arbejdere, antal 34, tmefortjeneste 43 Faktorndkomst, offentlge sektor 98, sektor 99 Famler udgfter tl 28 Famletype 18 Famleydelser 28, 92 Fanger 30 Fangst 57 Ferehyppghed 23 Fertltet, samlet 14 Fertltetskvotenter 14 Flm 25 Fnanselle transaktoner, statens 87 Fnanserng af socale udgfter 28 Fnanserngsbehov, statens 87 Fskerfartojer, antal og tonnage 66, antal og værd 57 Fsker 5051, antal beskeftgede 103 bruttofaktorndkomst 101,, lonnnger og arbejdsgverbdrag 102 produktonsværd 100 Fjernsyn 24, antal famler med 47 Flaskeskylnng 62 Flerfamlehuse, bygger 73 byggeomkostnngsndeks for etageejendom 71 Flyrejser 23 Flytnnger, ndenlandske 17, udenlandske 1516 Foderstofter 53, 56 Fogedsager 31 Folkebbloteker 24 Folkekrken 24, det offentlges udgfter tl 89 Folkepensonster, antal 30 Folkepenson 2930, 92 Folkeskolen 2021, udgfter tl 89 Folketal, Danmark 10 forskellge lande 105, Folketngsvalg 19 Forbrug, af drkke og tobaksvarer 4748, 104, af energ efter art 64, af fodevarer 104 natonalt 94 offentlgt 8794, 96, prvat 4546, 104 Forbrugerprsndeks 48, forskellge lande 110 Forbrugsgoder, famlers besddelse af 47 Forbrugsundersogelser 4546 Forbrugsvarer, engros og rávareprsndeks 49, mport af 80 Forbrydelser, anmeldte og opklarede 31 domfældelser for 32 Fordrngserhvervelse, den prvate sektor 99, natonal 97, offentlge sektor 98 Formue 42 Formueskat 93 Forrentnng, af egenkaptalen ndustren 60 Forretnngsbanker 76 Forskrngsselskaber, crkulerende akter 78 oblgatoner og akter 78 Forsknngsbbloteker 24 Forsorgshjem, personale 27 Forsvar, offentlge udgfter tl 8991 Forsynngsbalance 94 Forsergere, enlge 18 Forsorgerydelser, henhold tl bstandsloven 29 Fosfor 63 Fredede arealer 62 Fremmede statsborgere 17 Fremmedkaptalens forrentnng 60 Fremstllngsvrksomhed 5051 antal beskæftgede 103 bruttofaktorndkomst 101, forbrug af energ 65 lonnnger og arbejdsgverbdrag 102, produktonsværd 100 Frhedsstraf 32 Frtdshjem 26 Fuldferte uddannelser, antal 21 Funktonel ndkomstfordelng, natonal 94 Funktonel fordelng, of de offentlge delsektorers udgfter 90 91, af den offentlge sektors udgfter 89 Funktonærer, antal 34, ndustren 58, ved bygge og anlegsvrksomhed 72 Funktonærlen 43 Fyn, bygger 73 Fængsel, anta) demt 32 Færdselsuheld 69 Forger 66 Fodevarer, engros og ravareprsndeks 49, forbrug 44 47,104 prsndeks 48, Fodsel, dagpenge ved 30 Fodselsoverskud 10 Fodte 10 Fertdspenson, udgfter tl 30, 92 Fortdspensonster, anta) 30 G Gartnerprodukter, areal med 53 Gaveafgft 93 Gebyrer 93 mlje 63 Genanvendelse 62 Gftskatter 93 Glasndustr 5861 Godstransport 66,68 Grafsk ndustr 5861 Grunde, salg 74 Gryn, forbrug 44 Gras 5253 Gronfoder 53 Guldbeholdnng 86, Natonalbankens 76 Gymnaseskoler 2021 Gæld, dansk tl udlandet 8485, Natonalbankens tl udlandet 76 pengensttutters 79, statens 87 Garde 52 H Halm 64 Halogenholdgt affald 63 Handel antal beskættgede 103, bruttofaktorndkomst 101, lonnnger og arbejdsgverbdrag 102, produktonsværd 100 Handel og servce, crkulerende akter 78 Handelsbalance 80 Handelsgodnng 63 Havre 53 Heste, besætnnger og bestand 53 HF kurser Hjemmehjelp 27 Hjemmesygepleje, personale 27 Hjertesygdomme, dede of 11 Hjælpemddelcentraler, personale 27 HK, antal medlemmer 35 Hosptaler 26 Hoteler, antat overnatnnger 23 Hotelvrksomhed Hovedstaden, bygger 73

141 forskellge mport for forskellge Danmark Husdyr, besætnnger og bestand 53 Husholdnngernes forbrug 104 Nusstande 18, 4546, 7071 Husstandsformue 42 Husstandsndkomst Husstandsndkomst mnus skat mv 42 Husstandssammensatnng, efter husstandsndkomst 42 Hvede 53 Hafte 32 Befolknngens hejeste uddannelse 22 Hens 53 Idratsorgansatoner, antal medlemmer 25 Ikke faglaerte arbejdere, antal 34 Import 80, 82,,, af korn 52 fordelt pá oprndelsesland 82 forskellge landes 111 natonalregnskabet 94, 97 transportmáde 68 Importkvote, forskellge lande 114 Indeksoblgatoner 77 Indenlandsk endelg anvendelse 94, 96 Indenlandske flytnnger 17 Indfersel 8082, forskellge landes 111 transportmáde 68 Indrekte skatter 93 Indkomst 4142 Indkomstanvendelseskonto 97 offentlge sektor 98 Indkomstdannelsen 96, funktonel 94 Indkomstfordelngen, natonalregnskabet 94, 97 Indkomstoverforsler 87, tl husholdnngerne 92 Indkomstskatter 93 Indlán, pengensttutters 79 pá opsgelse 76, Indlánsrente, banker og sparekasser 77 Indsatte 30 Indtagter, mlje 63, offentlge sektor 88 Industr, antal beskæftgede fremstllngsvrksomhed 103, bruttofaktorndkomst fremstllngsvrksomhed 101 crkulerende akter 78 lennnger og arbejdsgverbdrag 102, produktonsndeks forskellge lande 111, produktonsvard fremstllngsvrksomhed 100 Industrakter 78 Industrprodukter, eksport 8081 Indvandrede 10, 1516 Influenza, dode af 11 Insekter 62 Installatonsforhold 70 Insttutoner, for born og unge 26, for aldre 26 Invaldepensonster 30 Investernger 104,,,, ndustren 61 lande 114 landbrug 55 natonale 97 Investerngsselskaber, crkulerende akter 78 Investerngsforennger, crkulerende akter 78 J Jern og metal ndustr Jernbaner 66 Jylland, bygger 73 K Kabel TV 24 Kalum 63 Kaloreforsynng, forskellge lande 107 Kaptal, overfersler fra og tl udlandet 97 Kaptalbalancen Kaptalndtagter og udgfter, offentlge sektor Kaptalkonto 97, for transaktoner med udlandet 97 offentlge sektor 98, prvate sektor 99 Kaptalposter, pá betalngsbalancen Kaptalskatter 93 Karsygdomme, dede af 11 Kassekredt 77, 79 Kemkaleaffald 63 Kemsk ndustr Kemsk affald 63 Krkelgt begravede 24 Krkeskatteplgtge 24 Knallerter 67 Kolleger 70, bygger 73 Kollektvt konsum 88, 94, 96 Kommunal tandpleje, personale 27 Kommunal dagpleje 26 Kommunerne, fnanser 87 93, udgfter Kommuneskat 93 Konfrmatoner 24 Konflkter, pá arbejdsmarkedet 35 Kongelge teater, det 25 Konkurser 31 Konsolderng 60 Konsum, husholdnngernes 104,, forskellge lande 114, kollektvt 88, 94, 96, prvat 45 46, 94, 96, 104 Kontanthjalp, henhold tl bstandsloven 29 Kontantprser, fast ejendom Kontantvurderng 75 Konto for lobende transaktoner 97 Korn 53 Korrgeret skattetryk 93 Krmnaltet Kraft, dode af 11 Kul 64 Kunstmuseer 25 Kurser, forskellge landes valuta 116 Kvantumndeks, for forskellge landes udenrgshandel 116, mport og eksport 81 Kvksolvaffald 63 Kvag, besætnnger og bestand 53 Kvmstof 63 Kvastede, fardselsuheld 69 Kadehuse 70 Kobesum for fast ejendom Kad, forbrug 44 prsndeks 56 produkton mv 54 Koer, besætnnger og bestand 53 Ken, befolknngen efter gennemsntlg personndkomst efter 41 Kensproportoner 13 Keretojer 67 Stkordsregster L, Lagre, ndustren 59 Landbrug antal beskæftgede 103, bruttofaktorndkomst 101 forbrug of energ 65 af varer lonnnger og arbejdsgverbdrag, produktonsværd 100 Landbrugsbedrfter 52 Landbrugsejendomme, salg af 74 Landbrugsmedhjalpere 53 Landbrugsprodukter, areal med 53 eksport Landbrugsrávarer, engros og rávareprsndeks Landbrugsstotte 56, 89 Landmand, alder 55 Landsdelsscenerne provnsen 25 Langtdsledge 27 Lastbler 67 Lastbltrafk tl udlandet 68 Ledge 36 40, forskellge lande 109 Ledghedsgrad 36 Legale aborter 10, 14 Lejerbolger, husstande og beboere 70 Levendefodte 10 Levercrrhose, dude of 11 Levetd, 11, forskellge lande 106 Lkvdtet, nternatonal 86 Lnefart 66 Ltteratur, udkommet 24 Lvsforskrngsselskaber, oblgatoner og akter LO, antal medlemmer 35 Lokal rado 24 Lokal TV 24 Lokalavser 24 Lovovertradelser 31 Lungebetandelse, dede of 11 Læger 26, forskellge lande 107 Lon, arbejdere 43, for funktonarer 43, for kommunalt ansatte 44 statsansatte 44, 102, forskellge lande 110 Lonkvote 94 Lonnnger og arbejdsgverbdrag, de enkelte erhvery 102, tl og fra udlandet 97 Lonomkostnnger, ndustren 59 Lonudgft, ndustren 61 Lonudvklng 43 Lan, forretnngsbanker 79, sparekasser 79 Lántagnng, staten 87 M Magasnpresse 24 Malermestre 72 Maskner og nstrumenter, eksport af 80 Medhjalpende agtefalle 34 Medcn, forbrug 4546 Mel, forbrug 44 Mellemvarender, med udlandet 8485 Merndforsel 80 Metalarbejderforbundet, antal medlemmer 35 Mddellevetder 11, lande 106 Mljeforanstaltnnger 63 Modfceret skattetryk 93 Moms

142 for prvate Stkordsregster Motorcykler 67 Motorkeretejer 67 Murermestre 72 Museer 25 Mælk,forbrug 44, prsndeks 56, produkton mv 54 Montomlob 76 Mánedslon, for funktonarer 43 N Natonalbanken 76, Natonalmuseet 25 Natonalprodukt 94, 96, forskellge lande 112 Naturgas 64, 80 Nettofnanserngsbehov 87 Nettogaeld, dansk tl udlandet Nettondvandrng 10 Nettokasseoverskud 87 Nettonatonalndkomst 97 Nettonatonalprodukt 96 Nettoopsparng, natonal 97 Nettoprsndeks 48 Nettorenter, staten 87 Nettorep rod u kt on sta l 14 forskellge lande 105 Nettorestndkomst 94, 96 Nybygger 73 beskeftgede ved 72 Nyregstrerede keretojer 67 Narngs og nydelsesmddelndustr Nerngsstoffer 63 0 Oblgatoner 77 Oblgatonsgeld, statens 87 Oblgatonsrente 77, forskellge lande 116 Offentlg sektor 8793 udgfter tl 9091 Offentlge nsttutoner, geld tl udlandet 8485 Offentlge mljeudgfter 63 Offentlge sektor, natonalregnskabsoplysnnger 98, udgfter og ndtagter forskellge lande 118 Offentlge tjenester, antal beskaftgede 103, bruttofaktorndkomst 101, lonnnger og arbejdsgverbdrag 102, produktonsvard 100 Offentlge udgfter og ndtagter 88 Ole 64 Oleaffald 63 Omsatnng, for momsregstrerede vrksomheder 51 Ondartede svulster, dede af 11 Opgave/byrde fordelng 9091 Opklarede forbrydelser 31 Oplosnngsmdler 63 Opsparng, den prvate sektor 99, natonalregnskabet 97 offentlge sektor 98 Opvarmnngsforhold 71 Organsatoner, pá arbejdsmarkedet 35 Organsk kemsk affald 63 Ost, eksport 80 forbrug 44, produkton 54 Overforsler 92 Overskud, ndustren P Pantebreve, tnglysnng 78 Paprforbrug 62 Paprndustr Paprlese samlvsforhold 18 Parcelhuse 70 Passagertransport, med jernbane 66 Passver, Natonalbanken 76, pengensttutter 79, pá kaptalbalancen Penge og kredt 76 Pengeforsynng 76 Pengensttutter 84 85, 76, 79 oblgatoner og akter 78 Pengeomlob 76 Pensoner 30, 92 Pensonster 30, 34 Pensonskasser, oblgatoner og akter 78 Personale, den socale sektor 27 sygehuse 26 Personbler 67, antal famler med 47 Personndkomst 41 Personskat, alt 93 Pestcder 63 Plejehjem Postgro, ndskud 76 Postgrokontoret, oblgatoner og akter 78 Prmar pengeforsynng 76 Prmare erhverv 101 Prmaerkommunerne, fnanser 87, Prortetslán 77, 79 Prser, fast ejendom forskellge lande 110 prsndeks Prsndeks 48 49, 94, byggeomkostnngsndeks 71, landbrugets salgsprodukter 56, for rá og hjalpestoffer tl landbrug 56 Prsstgnngsrate 94 Prvat forbrug 45 46, 94, 104 Prvatbaner 66 Prvate sektor, natonalregnskabs oplysnnger 99 Produkton, anmalsk landbruget 54 ndustren 59 60, vegetablsk landbruget 53 Produktonsndeks, for ndustren 59, forskellge lande 111 Produktonskonto, natonalregnskabet 96, offentlge sektor 98 Produktonsmdler, engros og rávareprsndeks 49 Produktonsvard 96, de enkelte erhverv 100, ndustren 60 Produktvtetsudvklngen, udvalgte erhverv 94 Protenforsynng, forskellge lande 107 Psykatrske sygehuse 26 R Rado 24 Realkredt 78 Realrenteafgft 93 Realekonomsk fordelng, for offentlge sektor 88 Rederer, crkulerende akter 78 Regstrerede ledge Regstrerngsafgft 93 Regnskaber, offentlge sektor 88 Regulerngsndeks for bolgbygger 71 Rejser 23, betalngsbalancen 84 85, med jernbane 66 Rejsevalutandtagter og udgfter 23 Renovaton 63 Rente, af oblgatoner forskellge lande 116 Rentemargnalen 77 Renter, banker og sparekasser 77, betalngsbalancen oblgatoner 78 tl og fra udlandet 97 Rentesatser 77 Renteudgfter, statens 87 Restauratonsvrksomhed Restndkomst 94, 96, offentlge sektor 98, sektor 99 Resultat for skat, ndustren 60 Retspleje, borgerlg 31 straffeloven Returpapr 62 Returpaprforbrug 62 Revalderngsnsttutoner, personale 27 Rodfrugter 52 Rug 53 Rekkehuse 70 Ráole 64, 80 Rástofudvndng 50 51, Rávareprsndeks 49 S Samfardsel 66 Samlet fertltet 14 Seddelomlob 76 Sekundar pengeforsynng 76 Sekundare erhverv 101 Selskabsrejser 23 Selskabsskat 93 Selvmord 11 Selvstendge, antal 34 Servceerhverv SID, antal medlemmer 35 Sjaelland, bygger 73 Skadesforskrngsselskaber, oblgatoner og akter 78 Skatter og afgfter 93, forskellge lande 117 Skattetrykket 93, forskellge lande 117 Skbe, antal og tonnage 66 eksport 80, fskerfartojer 57, 66 Skbsfart 66 Skbsrejser 23 Sklsmsser 19 Skolebbloteker 24 Skoleelever 34 Skolefrtdsordnnger, personale 27 Slagtekyllnger 53 Smor, eksport 80 forbrug 44 produkton 54 Socal trykhed og velfard, offentlge udgfter tl Socal og sundhedsforvaltnng, personale 27 Socale kasser og fonde 88 93, udgfter Socale ordnnger, bdrag tl 93 Socale overforsler 92 Socale pensoner, udgfter tl 30, Socale sektor, personale 27 Socale udgfter 28, 89, 92 Socale ydelser, bstandslovsydelser 29, famleydelser 29, pensoner 30 udgfter tl 28 Socalpedagoger 27 Soldtet, ndustren 61 Somatske sygehuse 26 Sommerhuse, salg Sparekasser 76

143 udlandet mport oblgatoner og akter 78 Spldevand 63 Sprtus, forbrug 47 Sprtusuheld 69 Spædbernsdedelghed 16, forskellge lande 106 Stambesætnnger, bruttonvesternger 104 Standardberegnet l0nkvote 94 Staten, fnanser 8793 udgfter 9091 Statsansatte, Arslen 44 Statsborgerskab, befolknngen efter 17 Statsfnanser 87 Statsfængsler 30 Statsgæld 87 StatsgæIdsbevser 76 Statslán, optagelse af 87 Statsoblgatoner, effektv rente 78 Statsoblgatonsgæld 87 Statsskat 93 Stempelafgft 93 Storkobenhavnske landsdelsscene, den 25 Straffe, demte 32 Straffelovsovertrædelser 32 Studenterkurser 2021 Studerende 20 Stuehuse 70 Steberer 5861 Subsder 89, mljo 63, tl landbrug 56, 89 Sukker, forbrug 44 Sukkersyge, dede af 11 Sundhedspersonale 26 Sundhedspleje 27 Sundhedsvæsen, offentlge udgfter tl 8991, personale 26 Svampe 62 Svn, besætnnger og bestand 53 Sygdom, dagpenge ved 30 dede af 11, socale udgfter tl 28 Sygedagpenge 30 Sygehuse 26 Sygeplejersker 2627 Sygeskrngsydelser 30 Sædelghedsforbrydelser 3132 Sælgerpantebreve 78 Særlge træknngsrettgheder 76 Sendagsavser 24 Seterrtoret 62 Setransport, betalngsbalancen 8485 T Tankskbe 66 Teater 25 Teaterabbonnementsordnngen 25 Tekstlndustr 5861 Telefon, antal famler med 47 Tlflyttere 15, 17 Tlgodehavender, danske 8485, Natonalbankens udlandet 76, pengensttutters 79 Tlskadekomne, færdselsuheld 69 Tltalefrafald 32 Tmelen 43, forskellge lande 110 Tnglysnng af pantebreve 78 Tjenestemandspensoner 92 Tobaksafgft 93 Tobaksvarer, forbrug 4647, prsndeks 48 Tog 6668 Togrejser 23 Told 93 Tonnage, skbe 66 Trafk Trafkulykker 69 Traktorer, antal 67 Trampfart 66 Transaktoner med udlandet 97 Transport forbrug 45, prsndeks 48 Transportmdler, bruttonvesternger 104, mport of 80 Transportvrksomhed 50 51, forbrug of energ 65 Turstudgfter og ndtægter 97, 104 TV og radolcenser 24 Tvangsauktoner 31, 75 Temrermestre 72 U Ulandshjælp, fra forskellge lande 107 Udannelsesnveau 22 Uddannelse 2022 offentlge udgfter tl 8991 Uddannelseshjælp, efter bstandsloven 29 Uddannelsesnsttutoner, antal elever 20 Uddannelsesstette 92 Uddannelsessegende 20 Udenlandske mellemværender 8485 Udenlandske statsborgere 15, 17 Udenlandske transaktoner 97 Udenrgshandel, forskellge landes 111, 116 transportmáde 68 Udfersel 80, 83, forskellge landes 111 transportmáde 68 Udgfter, offentlge sektor 8889 Udlandsgæld 8485 statens 87 Udlandslán, statens optagelse af 87 Udlandsrejser, udgfter 23 Udlodnng 60 Udtændnge, bosat Danmark 15 turster 23 Udlán, pengensttutters 79 Udlánsrente 77 Udvandrede 10,1516 Udvklngsbstand, fra forskellge lande 107 Ufaglærte arbejdere, antal 34 tmefortjeneste 43 Uheld, færdsels 69 Ukrudt 62 Ulykker, færdsels 69 Ulykkestlfælde, dede af 11 Undervsnng 2022 Ungdomsuddannelsesnveau, udgfter tl 89 Ungdomsydelse 92 Uorganske stoffer 63 V, Valutaaktver 76 Valutafonden 76, 86 Valutakurser, forskellge lande 116 Valutapassver 76 Vandforsynng 63 Vandlebsvæsen 63 Vandrnger, ndenlandske 17, udenlandske Vareafgfter 93 Varebler 67 Vareskatter 93 Varg hjælp 29 Varge forbrugsgoder 47 af 80 Stkordsregster Vedlgeholdelse, beskæftgede ved 72 Vegetablsk produkton 53 Vegetablske landbrugsprodukter, eksport af 80 Vejtransport 6768 Vdeo, antal famler med 47 Vderegáende uddannelser, elever ved 20, udgfter tl 89 Velser 19, krkelge 24 Vn, forbrug 47 Vrksomheder, bygger 72, ndustr 58, momsregstrerede 50 Vrksomme stoffer 62 Voksenuddannelse, udgfter tl 89 Voldsforbrydelser 3132 Vuggestuer 26 WSnstallaterer 72 Vægt, mport og eksport 81 Vægtafgft 93 Vækstrate 94 Vækstregulerende mdler 62 Værdtlvækst, ndustren 60 Værdtlvækst, offentlge sektor 98 Z Zoologske haver 25 Æ Æg, forbrug 44, produkton 54, prsndeks 56 Ægtepar, med og uden born 18 Ægteskab,ndgáelse af , forbrug 47 A Arslen, for statsansatte

144 T$rsoversgten p$ dskette Tabelmateralet tl Statstsk társoversgt 1991 er overfort tl dskette Dsketten er organseret som kommaseparerede fler Dsketten kan ndlæses drekte pá PC og bruges sammen med de mest almndelge regnearksprogrammer :<::ír,:,f:, STÄYts'f1 K Statt st s& t6rsoversìgt 1?51 _ 'f'``!k:ú+:>1:1?2':' Y {'?_'`+k y<<,: ':*,{k; t:, ov::2; 'r>,tlc:;;,::;t::r:mr:; Dsketten fndes to versoner: 31/2" og 51/4" Standardudgaverne kan bestlles pá kuponen eller ved henven delse tl Danmarks Statstk pá tlf Specaludgaver kan fremstlles mod betalng af meromkostnn ger Yderlgere oplysnnger om dsketterne samt vejlednng om ndlæsnng mv fàs pá tlf Dsketterne er underlagt Danmarks Statstks almndelge copyrghtbestemmeser Prs pr stk for standardudgaver: 98 kr + 20 kr ekspedtons gebyr Danmarks Statstk Sejrogade Kobenhavn 0 Telefon Telefax INDSEND ELLER FAX KUPONEN TIL DANMARKS STATISTIK KLIP Undertegnede bestller: stk standardudgave af dskette med társoversgtens tabelmaterale: 31/2" 51/4" Brev 210 Ufrankeret Danmarks svarforsendelse Statstk betaler portoen Prs pr stk 98 kr + 20 kr ekspedtonsgebyr Forsendelsen ledsages af faktura og grondbetalngskort Navn Insttuton /vrksomhed Gade/vej Danmarks Statstk Abonnementssektonen Sejrogade Kobenhavn 0 Postnr By 144