Projektforslag for fjernvarmeforsyning af Bygholm Bakker

Transkript

1 Projektforslag for fjernvarmeforsyning af Bygholm Bakker NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel Fax MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Aarhus C Tel Fax SJÆLLAND Postadresse: A.C. Meyers Vænge København SV Besøgsadresse: Frederikskaj 10 A 1. sal 2450 København SV Tel.: august planenergi@planenergi.dk CVR:

2 Rekvirent Horsens Varmeværk Østergade 14 DK-8700 Horsens Kontaktperson: Lars Rossen T M E lro@hfvv.dk Projektforslag udarbejdet af PlanEnergi, Nordjylland Anna Bobach T M E ab@planenergi.dk Kvalitetssikret af Anders Michael Odgaard T E amo@planenergi.dk Projekt ref.: 761 Side 2 af 28

3 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Projektets baggrund Projektforslagets formål Afgrænsning af projektet Tilknyttede projekter Indstilling Organisatoriske forhold Projektets gennemførelse 7 2 Forhold til overordnet planlægning og lovgivning Varmeplanlægning Lokalplan og kommuneplan Styringsmidler Anden lovgivning Arealafståelser og servitutpålæg 9 3 Redegørelse for projektet Varme- og effektbehov Forsyningsmæssige forhold Anlægsomfang 10 4 Konsekvensberegninger Varmeproduktionsfordeling Selskabsøkonomi Samfundsøkonomi Forbrugerøkonomiske forhold Energi og miljø 14 5 Konklusion 16 Bilag A: Udskrifter fra energypro 17 Bilag B: Selskabsøkonomiske konsekvenser 25 Bilag C: Forudsætninger for de samfundsøkonomiske beregninger 26 Bilag D: Samfundsøkonomiske konsekvenser 27 Bilag E: Forbrugerøkonomiske konsekvenser 28 Side 3 af 28

4 1 Indledning Dette projektforslag er ifølge Varmeforsyningsloven et projektforslag for udvidelse af forsyningsområdet ved Horsens Varmeværk, således området ved Bygholm Bakker forsynes med fjernvarme. Horsens Varmeværk er projektejer og anlægsvært for forsyningen af Bygholm Bakker. 1.1 Projektets baggrund Horsens Varmeværk ønsker at forsyne det nye udstykningsområde ved Bygholm Bakker med fjernvarme. Bygholm Bakker ligger tæt op ad det nuværende forsyningsnet hos Horsens Varmeværk. I det efterfølgende belyses konsekvenserne af projektet efter Varmeforsyningslovens retningslinjer (Lovbekendtgørelse nr af 14. december 2011 om varmeforsyning, samt senere ændringer). 1.2 Projektforslagets formål Projektforslaget har til formål at belyse det planlagte projekts muligheder og konsekvenser, og således danne grundlag for myndighedsbehandling og godkendelse af projektforslaget i henhold til Varmeforsyningsloven. Endvidere skal projektforslaget orientere de forsyningsselskaber, kommunen samt grundejere, der måtte blive berørt af projektet, og som skal have projektet i høring. Projektforslaget er udarbejdet efter retningslinjerne i Projektbekendtgørelsen (Bekendtgørelse nr. 374 af 15. april 2013 om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg). Side 4 af 28

5 1.3 Afgrænsning af projektet Projektet omfatter etablering af distributionsledninger, målere samt stikledning til de nye bygninger. Desuden etableres en fliskedel, der svarer til udvidelsen af varmegrundlaget på 4,7 MW. Distributionsnettet til forsyning af Bygholm Bakker forbindes med Horsens Varmeværks ledningsnet i krydset mellem Lovbyvej og Schüttesvej. Dog afsættes der penge til at opgradere ledningen videre til Silkeborgvej. Forsyningsledningen lægges i Lovbyvej og forberedes til at kunne levere varme til de nuværende boligområder mellem Silkeborgvej og Lovbyvej. Horsens Varmeværk forbeholder sig ret til, som en overgangsløsning, at etablere en mindre decentral energiforsyning på området (Bygholm Bakker) indtil energiaftaget for området kan retfærdiggøre investering og etablering af transmissionsledningen indefra byen. Figur 1: Forventet ledningstracé. Side 5 af 28

6 Figur 2: Forsyningsområde, der også er lokalplanområde for Bygholm Bakker, Horsens Kommune Tilknyttede projekter Der udarbejdes projektforslag for tilslutnings- og forblivelsespligt ud over dette projektforslag. Side 6 af 28

7 1.5 Indstilling Horsens Varmeværk indstiller til Horsens Kommune, at der gennemføres myndighedsbehandling af projektforslaget efter Varmeforsyningslovens retningslinjer. Kommunalbestyrelsen i Horsens Kommune anmodes om at godkende projektforslaget. Dog under forudsætning af godkendelse af tilslutnings- og forblivelsespligt for området. 1.6 Organisatoriske forhold Horsens Varmeværk finansierer, ejer, forestår driften og vedligeholdelse af de i dette projektforslag beskrevne tekniske anlæg. Den ansvarlige for projektet er: Horsens Varmeværk A.m.b.a. Østergade 14 DK-8700 Horsens Kontaktperson: Lars Rossen Projektforslaget er udarbejdet af: PlanEnergi Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Kontaktperson: Anna Bobach 1.7 Projektets gennemførelse Under forudsætning af projektforslagets endelige godkendelse ultimo 2013 kan etableringen påbegyndes primo 2014 med efterfølgende idriftsættelse. Side 7 af 28

8 2 Forhold til overordnet planlægning og lovgivning 2.1 Varmeplanlægning Varmeforsyningsloven er affattet i Lovbekendtgørelse nr af 14. december 2011 om varmeforsyning samt senere ændringer. Retningslinjerne for udarbejdelse og myndighedsbehandling af projektforslag er affattet i Projektbekendtgørelsen (Bekendtgørelse nr. 374 af 15. april 2013 om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg). Af 3, stk. 1, 1. pkt. i Projektbekendtgørelsen fremgår det, at projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg, der er omfattet af bilag 1 til bekendtgørelsen, skal forelægges kommunalbestyrelsen til godkendelse. Kommunalbestyrelsen skal godkende det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt jf. 6 i Projektbekendtgørelsen. Det fremgår af 17, stk. 4 og 18 i Projektbekendtgørelsen, at kommunalbestyrelsen kan godkende varmeproduktionsanlæg, der anvender biomasse, grundet det øgede varmebehov. Samlet set betyder 6, 17, stk. 4 og 18, at det er tilladt at godkende udvidelsen af varmeforsyningsområde med tilhørende fliskedelcentral, såfremt dette samfundsøkonomisk set er mere fordelagtigt end referencesituationen med individuel forsyning. Kommunalbestyrelsens godkendelse af dette projektforslag indebærer, at de i afsnit 1.3 nævnte anlæg etableres hos Horsens Varmeværk. 2.2 Lokalplan og kommuneplan Fliskedelcentralen placeres sammen med eksisterende varmeproduktionsanlæg hos Horsens Varmeværk eller i et industriområde. Den endelige placering kendes ikke på nuværende tidspunkt. 2.3 Styringsmidler Projektet forudsætter ikke påbud eller anvendelse af andre styringsmidler for gennemførelsen. 2.4 Anden lovgivning Projektet udføres efter gældende normer og standarder. Når den endelige placering for fliskedelcentralen kendes, hentes de fornødne godkendelser. Side 8 af 28

9 2.5 Arealafståelser og servitutpålæg Projektet forudsætter ingen arealafståelser eller servitutpålæg. Side 9 af 28

10 3 Redegørelse for projektet 3.1 Varme- og effektbehov Bruttovarmebehovet for udvidelsen er opgjort til MWh/år, med et nettab på 15 % i Bygholm Bakker. Jævnfør Lokalplan forventes ca nye boliger og m 2 erhvervsbebyggelse. Det maksimale effektbehov er beregnet til 4,7 MW. 3.2 Forsyningsmæssige forhold Horsens Varmeværk modtager i dag varme fra DONG, der producerer varmen på affald og naturgas. Der er ved begge brændsler tale om samproduktion af varme og elektricitet. Horsens Varmeværk supplerer varmen fra DONG med spidslastkedler baseret på naturgas. Ved etablering af en mindre biomassekedel vil denne køre, når det ikke er rentabelt for DONG, at producere varmen. Dette vil sige, når varmeproduktionsprisen er højere end den pris, som de får for varmen af Horsens Varmeværk. 3.3 Anlægsomfang Projektet omfatter etablering af de i afsnit 1.3 nævnte dele. Fliskedelcentral Ledningsanlæg I alt 17,0 mio. kr. 40,5 mio. kr. 57,5 mio. kr. Anlægsomkostningerne er budgetteret til 57,5 mio. kr. Side 10 af 28

11 4 Konsekvensberegninger Der er udført beregninger på konsekvenserne af projektet for selskabsøkonomi, forbrugerøkonomi, samfundsøkonomi samt energi- og miljøforhold. Beregningerne er foretaget i overensstemmelse med Energistyrelsens anvisninger for evaluering af varmeforsyningsprojekter. Beregningerne er foretaget som marginalberegninger og indeholder kun de forhold, som berøres af projektet. Der regnes på: Referencen: Det eksisterende produktion hos Horsens Varmeværk samt individuelle varmepumper i Bygholm Bakker. Projektet: Varmeforsyning af Bygholm Bakker samt drift af fliskedel, når det ikke er rentabelt at lave naturgaskraftvarme. Resultatet udgøres af forskellen mellem de to ovennævnte beregninger. Resultatet viser, således i hvilket omfang, der opstår ændringer i økonomi, miljøbelastning m.v. ved gennemførelse af projektet i forhold til referencen. Resultatet kan kun bruges til at sammenligne projektet og referencen. 4.1 Varmeproduktionsfordeling Varmeproduktionen fordeles mellem de enkelte varmeproduktionsenheder henholdsvis i referencen og i projektet, således naturgaskedlerne hos Horsens Varmeværk mindskes fra 19 % til 16 %, og på tilsvarende vis vil andelen produceret hos DONG falde fra 81 % til 78 %. Fliskedlen vil producere 6 % af varmen til Horsens Varmeværk. Hvis der ses på mængderne i stedet for andelen af den samlede produktion, så vil DONG skulle levere 4.152MWh/år mere og fliskedlen skal levere MWh/år. Der skal så samtidig produceres MWh/år mindre på naturgaskedlerne. Projektet medfører dermed, at fliskedlen fortrænger naturgaskedeldrift samt, at det øgede varmebehov dækkes af fliskedlen og DONG. Projektet øger således kraftvarmeproduktionen, og dermed også el-produktionen. 4.2 Selskabsøkonomi Ved beregning af de selskabsøkonomiske konsekvenser ved udvidelse af forsyningsområdet og etablering af fliskedelcentral, sammenholdes de årlige varmeproduktionsomkostninger for referencen og projektet. Side 11 af 28

12 Beregningen er udført som en marginalbetragtning, hvor de samlede marginale varmeproduktionsomkostninger er opgjort for referencen og projektet. Beregningen er baseret på de forudsætninger, der er beskrevet i projektet. Hvis projektet gennemføres, skal der investeres 57,5 mio. kr. i ledningsanlæg og fliskedelcentral. Driftsomkostninger og forrentning er beregnet til 4,5 mio. kr./år. De årlige indtæger er beregnet til 9,1 mio. kr. Hermed bliver det årlige overskud på 4,6 mio. kr./år når Bygholm Bakker er fuldt udbygget. Det fremgår således, at selskabsøkonomien er positiv. Beregningen er vedlagt i bilag B. Alle beløb er ekskl. moms. Side 12 af 28

13 4.3 Samfundsøkonomi Ved beregning af de samfundsøkonomiske konsekvenser betragtes rentabiliteten i fjernvarmeforsyning set fra samfundets side i forhold til individuel forsyning. De samlede omkostninger år for år tilbagediskonteres med en kalkulationsrente på 4 %, hvorved nutidsværdien fremkommer for henholdsvis en situation med individuel forsyning og en situation med fjernvarmeforsyning. Der benyttes en kalkulationsrente på 4 % De samfundsøkonomiske konsekvensberegninger er udarbejdet i henhold til Energistyrelsens vejledning: Vejledning i samfundsøkonomiske analyser på energiområdet, april 2005, samt Energistyrelsens forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet, september Desuden er konsekvensberegninger udarbejdet i henhold til Energistyrelsens tillægsblade Nye global warming potential faktorer og Opdateret tillægsblad om kalkulations rente, levetid og reference fra juni Samfundsøkonomien er beregnet over en betragtningsperiode på 20 år. Sammenholdes nutidsværdien af periodens samlede omkostninger for henholdsvis projektet og referencen ses, at der opnås et samfundsøkonomisk overskud på 13,4 mio. kr. over betragtningsperioden ved projektforslagets gennemførelse. Dette svarer til at projektet har en intern rente på 11,2 %, hvilket er bedre end minimumskravet på 4,0 % p.a. Beregningerne på samfundsøkonomien er vedlagt i bilag D. Forudsætningerne er vedlagt i bilag C samt beregningsresultater for forudsætningerne i bilag A. 4.4 Forbrugerøkonomiske forhold Forbrugerøkonomien er beregnet for henholdsvis forsyning fra Horsens Varmeværk samt individuel forsyning med varmepumper. Forbrugerøkonomien er beregnet for et parcelhus på 130 m 2 og et varmebehov på kwh/år. Ved denne beregning opnås en årlig økonomisk fordel ved fjernvarmeforsyning på kr./år inkl. moms. Side 13 af 28

14 4.5 Energi og miljø Her præsenteres de beregnede konsekvenser for brændselsforbrug og luftemissionen. Det bemærkes, at de energi- og miljømæssige konsekvenser er ikke et selvstændigt resultat, men en mellemregning til den samfundsøkonomiske beregning. De energi- og miljømæssige konsekvenser - ved henholdsvis den nuværende drift og drift med det nye kedelanlæg - er opstillet i Tabel 1 og Tabel 2. Energimæssige Projekt minus Enhed Reference Projekt konsekvenser reference Varme ab værk MWh/år Affald MWh/år Naturgas CC MWh/år Naturgas kedel MWh/år Træflis MWh/år Brændsler i alt MWh/år El-produktion MWh/år El-forbrug MWh/år El-prod. minus forbrug MWh/år Tabel 1: Brændselsforbrug og elproduktion minus forbrug pr. år før og efter udskiftningen af kedelanlægget. Det fremgår af Tabel 1, at det samlede brændselsforbrug og el-produktionen stiger, mens elforbruget falder. Emissioner 1 Enhed Reference Projekt Projekt minus reference CO 2 ton/år CH 4 (metan) kg/år N 2 O (lattergas) kg/år CO 2 -ækvivalenter ton/år SO 2 kg/år NO X kg/år PM 2,5 kg/år Tabel 2: Luftemissioner (gennemsnit over perioden fra 2013 til 2033). Det fremgår af Tabel 2, at emissionerne for CH 4, N 2 O, SO 2, NO x og PM 2,5 øges, mens CO 2 - udledningen reduceres. Side 14 af 28

15 Den samfundsøkonomiske værdi af de ændrede emissioner er beregnet til -3,2 mio. kr i nutidsværdi over betragtningsperioden. Miljømæssigt er det således ikke samfundsøkonomisk fordelagtigt, hvilket især skyldes de øgede partikelemissioner, dog opvejer de øvrige samfundsøkonomiske fordele dette, heriblandt den samfundsøkonomiske fordel ved den øgede elproduktion. Side 15 af 28

16 5 Konklusion Beregningerne viser positiv samfundsøkonomi, selskabsøkonomi og forbrugerøkonomi. Beregningerne viser dog øgede miljøpåvirkninger, hvilket dog skyldes øget elproduktion. Beregningerne i afsnit 4.3 viser, at der er en samfundsøkonomisk gevinst ved projektet i forhold til referencen på 13,4 mio. kr. i projektets betragtningsperiode. Dermed anses kravene i Projektbekendtgørelsens 6 at være opfyldt. Kommunalbestyrelsen anmodes derfor på denne baggrund om at godkende projektforslaget. Side 16 af 28

17 Bilag A: Udskrifter fra energypro Side 17 af 28

18 Side 18 af 28

19 Side 19 af 28

20 Side 20 af 28

21 Side 21 af 28

22 Side 22 af 28

23 Side 23 af 28

24 Side 24 af 28

25 Bilag B: Selskabsøkonomiske konsekvenser Udgifter 1000 forbrugere Projekt ekskl. moms Tilslutningsbidrag Til forrentning Forrentning af projekt år Rente 3% Ydelse kr. /år kr./år Varmekøb fra Dong 4.151,70 MWh/år 390,24 kr./mwh kr./år Varme fra Naturgaskedler Horsens Varmeværk ,10 MWh/år 520 kr./mwh kr./år Varme fra ny fliskedel ,40 MWh/år 210 kr./mwh kr./år Årlige udgifter i alt kr./år Indtægter Målerleje 500 kr. pr. måler kr./år Fast afgift 2317,5 kr./forbruger kr./år Variabel afgift 550 kr./mwh kr./år Årlige indtægter i alt kr./år Samlet økonomi Overskud kr./år Der er ikke medregnet inflation Side 25 af 28

26 Bilag C: Forudsætninger for de samfundsøkonomiske beregninger Forudsætninger for beregning af samfundsøkonomi Skabelon udarbejdet af: PlanEnergi, den 19. juni 2013 / Niels From Projekt udarbejdet af: PlanEnergi, den 19. august 2013 / Anna Bobach Grundlag: Værk: Projekt: Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet Energistyrelsen, september Samt tillægsblade, juni Horsens Varmeværk Bygholm Bakker Samfundsøkonomisk overskud: søkr Intern rente 11,20% - Energiomsætning Reference Projekt Brændselstype Varme ab værk MWh/år Brændsel 1 MWh/år Affald Brændsel 2 MWh/år Naturgas CC Brændsel 3 MWh/år Naturgas kedel Brændsel 4 MWh/år Træflis Brændsel 5 MWh/år Brændsel 6 MWh/år Brændsel 7 MWh/år Brændsel 8 MWh/år El-produktion MWh/år El-forbrug MWh/år Prisniveau 2012-kr Kalkulationsrente 4,00% Økonomi Reference Projekt Drift og vedligehold 2012-kr/år Afgifter minus tilskud 2012-kr/år Reference Projekt Investering Investering Gennem- År 2012-kr 2012-kr førelsesgrad % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % Antal driftsår 17,5 Side 26 af 28

27 Bilag D: Samfundsøkonomiske konsekvenser Beregning af samfundsøkonomisk underskud PlanEnergi, den 19. august 2013 / Anna Bobach Samfundsøkonomiske meromkostninger År Investeringer + D&V Brændsler El-forbrug minus elproduktion Invest. + D&V + brændsler + el Projekt minus reference Faktorpriser Beregningspriser Invest. + D&V + brændsler + el Forvridningstab CO 2 - omkostninger SO 2 -, NO X - og PM 2,5 - omkostninger I alt I alt, nutidsværdi kr 2012-kr 2012-kr 2012-kr 2012-søkr 2012-søkr 2012-søkr 2012-søkr 2012-søkr 2011-søkr Nutidsværdi Side 27 af 28

28 Bilag E: Forbrugerøkonomiske konsekvenser Gennemsnitsforbrug Tilslutningseffekt 8475 kwh/år 130 m2 Individuel Varmepumpe ekskl. moms inkl. moms Årsnyttevirkning, varmepumpe 2,8 El-forbrug kwh á 1,34 kr./kwh kr./år Drift og vedligehold kr./år Årlig varmeudgift i alt kr./år Luft til vand varmepumpe Finansiering kurs 100 5% 15 år kr./år kr./år Fjernvarmeforsyning Varmekøb 8,5 MWh/år á 550 kr. /MWh kr./år Målerleje 500 kr./år kr./år Fast bidrag (0-115 m 2 ) 115 m2 á 18 kr./m kr./år Fast bidrag ( m 2 ) 15 m2 á 16,5 kr./m kr./år Årlig varmeudgift kr./år Tilslutningsbidrag Rumbidrag Stikledning Egen installation kr kr kr kr kr. Finansiering 100 5% 30 år kr./år kr./år Differens Individuel varmepumpe minus fjernvarmeforsyning kr./år Der er ikke medregnet inflation Side 28 af 28