Implementering af HLA-DQ2 & HLA-DQ8 som undersøgelsesmetode for cøliaki

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Implementering af HLA-DQ2 & HLA-DQ8 som undersøgelsesmetode for cøliaki"

Transkript

1 Implementering af HLA-DQ2 & HLA-DQ8 som undersøgelsesmetode for cøliaki Louise Hjort Ladefoged Hold 5 BA Bioanalytikerunderviser Jette Kofod-Nielsen Cand.scient. Lektor Jesper Voldby Antal tegn inkl. mellemrum:

2 Forord Til dette bachelorprojekt takkes alle de frivillige medvirkende til forsøget, herunder både cøliakere og formodede ikke-cøliakere. Desuden takkes Regionshospitalet Silkeborg for at være en del af dette forsøg og en tak for samtlige af de midler, de har stillet til rådighed. En stor tak skal gives til Jens Lundtoft, webmaster ved Dansk Cøliaki Forening, som har været yderst behjælpelig i vores leden efter prøvemateriale fra cøliakere. En særlig tak skal rettes til Bjarne Kristensen, Nordic Area Manger ved Thermo Fisher, Phadia ApS, som fra start har ydet en stor hjælp til hele projektet og doneret reagenser, samt udlånt apparatur og utensilier til forsøget. Udførelsen af dette projekt har givet en forståelse af, hvor vigtigt det er, at der rettes større fokus på cøliaki, således at denne sygdom kan opnå større anerkendelse i vores samfund. Mit ønske med denne opgave er, at videregive noget af denne forståelse til andre. 2 Louise Ladefoged

3 Indholdsfortegnelse Abstrakt... 4 Introduktion... 5 Baggrund... 5 Formål/problemformulering... 6 Målformulering... 6 Metode... 8 Prøveindsamling... 8 Etiske overvejelser... 9 Materialer... 9 Prøveopbevaring Fremgangsmåde Litteratursøgning Teori Serologiske analyser TGA EMA AGA Biopsi HLA-DQ2 & HLA-DQ Resultater Forsøgsresultater Økonomi Tidsforbrug Diskussion Diskussion af resultater Diskussion af metode Fejlkilder Perspektivering Konklusion Referenceliste

4 Abstrakt Denne bacheloropgave har som formål at undersøge, om det er muligt for Regionshospitalet Silkeborg (RSI) at implementere Thermo Fishers PCR-metode, BioRun, til bestemmelse af vævstyperne HLA-DQ2 og HLA-DQ8, sammenholdt med analysen transglutaminase (TGA), som en del af diagnosticeringen til cøliaki. Herudover vil det blive undersøgt, om BioRun er en billigere analysemetode sammenlignet med metoden, der anvendes på Statens Serum Institut (SSI), samt om klinikerne kan få et hurtigere analysesvar til fordel for patienterne. Til at klarlægge dette blev der indsamlet prøvemateriale fra 35 cøliakere og 10 formodede ikke-cøliakere, som blev undersøgt for vævstyperne HLA-DQ2 og HLA-DQ8, samt TGA, for herefter at sammenholde resultaterne med anden relevant litteratur. Blandt de mange resultater blev 97,1 % af cøliakerne og 50 % af de formodede ikkecøliakere screenet positiv for vævstypen HLA-DQ2 og/eller HLA-DQ8. Desuden havde kun 17,1 % af cøliakerne en positiv TGA, mens samtlige af de formodede ikke-cøliakere havde en negativ TGA. Blandt de andre resultater blev det klarlagt, at vævstypebestemmelsen sammen med TGA er en billigere analysemetode sammenlignet med SSI. Det må derfor anbefales at implementere Thermo Fishers PCR-metode, BioRun, til bestemmelse af vævstyperne HLA-DQ2 og HLA-DQ8 sammenholdt med TGA på Regionshospitalet Silkeborg. 4

5 Introduktion Baggrund Cøliaki, også kendt som glutenallergi, er en autoimmun sygdom, der forekommer i tyndtarmens slimhinder og medfører, at lymfocytter medierer en kronisk inflammation, der resulterer i villusatrofi, og dermed en nedsat funktion af tarmen. Dette forårsager, at man har svært ved at optage næringsstoffer fra kosten. Som følge heraf kan der opstå en række symptomer som knogle- og muskelsmerter, dehydrering, jernmangelanæmi, samt ophør af menstruation m.m. Desuden optræder cøliaki hyppigt sammen med andre autoimmune sygdomme, som fx insulinafhængig diabetes mellitus, IgA-mangel, samt andre kroniske inflammatoriske bindevævssygdomme[1]. På nuværende tidspunkt diagnosticeres cøliaki på baggrund af antistoffer mod transglutaminase (TGA), samt en biopsi fra tolvfingertarmen. Disse undersøgelser bør udføres, mens patienten er på en glutenholdig kost, idet cøliakere, der indtager gluten, vil have en forhøjet TGA, samt forandringer i tyndtarmens slimhinder som følge af villusatrofi. Imidlertid ses det hyppigt, at cøliakere lider af IgA-mangel, omkring 10 %[2-4] og da TGA typisk analyseres på antistoffer af typen IgA-antistoffer, kan der forekomme falsk negative TGA-analysesvar. I sådanne tilfælde kan der foretages en TGA-analyse på antistoffer af typen IgG-antistoffer[1,4,5]. Indtil nu regnes biopsien som værende guldstandard for diagnosticeringen af cøliaki. Imidlertid påpeger nye guidelines for læger, ESPGHAN guidelines for the diagnosis of coeliac disease [6], ulemper ved biopsimetoden og fremhæver i stedet vævstypebestemmelse af HLA-DQ2 og/eller HLA-DQ8. Udtrykkes en af disse to vævstyper ikke, har man dermed heller ikke cøliaki. Dog vil en positiv vævstypebestemmelse ikke være ensbetydende med cøliaki, da omkring % af kaukasierne er bærer af vævstyperne HLA-DQ2 og HLA-DQ8[6,7] og kun 1 % af disse har cøliaki[6-8]. Derfor skal vævstypebestemmelsen sammenholdes med en positiv TGA og evt. kliniske symptomer som træthed, vægttab, diaré og anæmi[5], for at den endelige diagnose kan stilles[6]. På nuværende tidspunkt analyseres HLA-DQ2 og HLA-DQ8 hovedsageligt på Statens Serum Institut. Denne analysepakke, cøliaki-antistoffer inkl. vævstyper, benyttes til diagnosticeringen af cøliaki og koster 3208 kr.[9]. 5

6 Thermo Fisher forhandler en molekylærbiologisk metode med tilhørende apparatur, BioRun, der er udviklet af BioDiagene. BioRun er specifik for vævstyperne HLA-DQ2 og HLA-DQ8. Thermo Fisher oplyser, at denne metode vil være meget billigere sammenlignet med SSI s metode[10]. Analyseprincippet bag BioRun er en PCR-metode med specifikke primers for de alleler, der koder for vævstyperne HLA-DQ2 og HLA- DQ8[11]. Dette emne er interessant og specielt vigtigt, fordi cøliaki er en underdiagnosticeret sygdom, der både blandt befolkningen og klinikere er nedsat fokus på. På trods af at vævstypebestemmelsen af HLA-DQ2 og/eller HLA-DQ8 i dag kun bruges i mindre grad til diagnosticeringen af cøliaki, anbefaler de nye guidelines netop at anvende denne metode. I dag tager det forholdsvis lang tid, at diagnosticere cøliaki, og på trods af, at BioRun endnu ikke er blevet implementeret som undersøgelsesmetode på et hospital i Danmark, vil det alligevel formodes at være en fordel at anvende denne PCR-metode. Derfor vil det i denne bacheloropgave undersøges, om BioRun kan implementeres på Klinisk Biokemisk Afdeling (KBA) på Regionshospitalet Silkeborg (RSI). Formål/problemformulering Hvilke konsekvenser vil det have for KBA på Regionshospitalet Silkeborg og for patienterne, der skal udredes for cøliaki, at indføre Thermo Fishers PCR-metode og tilhørende BioRun apparatur, til bestemmelse af vævstyperne HLA-DQ2 og HLA-DQ8 og samtidig, med anbefaling fra de nye guidelines, undersøge patienterne for TGA for at sammenholde denne med vævstypebestemmelsen? Målformulering Vi vil undersøge, om KBA på Regionshospitalet Silkeborg kan implementere Thermo Fishers PCR-metode og tilhørende BioRun apparatur til bestemmelse af vævstyperne HLA-DQ2 og HLA-DQ8, sammenholdt med en TGA-analyse, som en del af diagnosticeringen til cøliaki. Dette gøres ved hjælp af litteraturstudier og patientforsøg på både cøliakere, som vi antager at have vævstypen HLA-DQ2 og/eller HLA-DQ8 og en positiv TGA, og formodede ikke-cøliakere, der kan have vævstypen HLA-DQ2 og/eller HLA-DQ8 og en negativ TGA. 6

7 Vi vil undersøge, om Thermo Fishers PCR-metode er billigere end Statens Serum Instituts metode, ved at studere omkostningerne på Regionshospitalet Silkeborg. Vi vil undersøge, om klinikerne kan få et hurtigere analysesvar til fordel for patienterne, ved at benytte Thermo Fishers apparatur i forhold til dagens metoder. 7

8 Metode Forsøgsdesignet til dette projekt er bygget op som et klinisk forsøg, der undersøger mulighederne for implementering af vævstyperne HLA-DQ2 & HLA-DQ8 som undersøgelsesmetode for cøliaki ved Regionshospitalet Silkeborg (RSI). Prøveindsamling Forsøget blev påbegyndt med en indsamling af prøvemateriale, der foregik i ugerne Et inklusionskriterium til dette forsøg var, at prøvematerialet, bestående af to blodprøver, skulle stamme fra personer diagnosticeret med cøliaki, cøliakere, der antages at have en positiv TGA, samt vævstypen HLA-DQ2 og/eller HLA-DQ8. I dette tilfælde var det tilstrækkeligt, at de deltagende cøliakere selv oplyste, at de har fået stillet diagnosen cøliaki. For at komme i kontakt med cøliakere, der kunne tænkes at deltage i forsøget, kontaktede vi Dansk Cøliaki Forening. Her blev der via godkendelse fra foreningen lagt et opslag op på deres hjemmeside med informationer om projektet og med kontaktinformationer i tilfælde af, at nogen ønskede at deltage. Opslaget kan ses under bilag 1. Desuden blev der udsendt nyhedsmails, vedhæftet samme opslag, til foreningens medlemmer. Som følge heraf blev vi kontaktet af ca. 10 cøliakere, der ønskede at medvirke i forsøget. Disse deltog enten ved at ankomme personligt til ambulatoriet for blodprøvetagningen på RSI eller ved at henvende sig til eget sygehus med et brev vedr. projektforsøget, samt prøvetagningsforholdene (se bilag 2), hvorefter blodprøverne blev sendt med posten til klinisk biokemisk afdeling (KBA) på RSI. Herudover blev der igennem cøliaki foreningen udsendt nyhedsmails til de deltagende cøliakere til to af deres arrangementer et arrangement ved Løvbjerg i Fredericia og et arrangement på Fyn, om at vi ville deltage i begge arrangementer i håb om, at de ville bidrage med prøvemateriale til projektet. Desuden blev der også indsamlet prøvemateriale ved, at vi i projektgruppen kendte cøliakere, der ønskede at medvirke i forsøget. Foruden det positive prøvemateriale fra cøliakere, skulle der også medtages negativt prøvemateriale, for at bevise, at apparaturet der skulle benyttes til analyseringen, både kunne detektere en positiv og en negativ vævstypebestemmelse. Dette prøvemateriale skulle stamme fra formodentlige raske personer, der antages ikke at have cøliaki og dermed en negativ TGA, men som dog kan have vævstypen HLA-DQ2 og/eller HLA- 8

9 DQ8. Prøvematerialet fra de formodentlige raske personer stammede fra frivillige bioanalytikere på RSI og vi i projektgruppen. Vi havde planlagt at indsamle prøvemateriale fra mindst 50 deltagende, herunder 40 cøliakere og 10 formodede raske personer, da dette ville efterleve de formelle krav vedr. videnskabelige undersøgelser[12]. Men på grund den begrænsede tidsperiode til at udføre forsøgsdelen i og fordi det kun var et mindre antal af cøliakere, der så vores opslag, som herefter ønskede at medvirke i forsøget, var det besværligt at få indsamlet tilstrækkeligt med prøvemateriale. Dog nåede vi op på 35 blodprøver fra cøliakere og 10 blodprøver fra formodede raske personer. Etiske overvejelser De deltagende cøliakere i forsøget har givet mundtligt samtykke på og dermed erklæret sig enige i, at prøvematerialet blev behandlet anonymt og at der ikke efterfølgende kunne videregives tilbagemeldinger om analyseresultaterne også selvom der skulle ske at forekomme en negativ vævstypebestemmelse fra en i forvejen diagnosticeret cøliaker. Hermed undgik vi etiske dilemmaer og vores projektforsøg krævede derfor ikke en godkendelse fra Videnskabsetisk Komite[13]. Materialer[14,15] Prøvemateriale: Fuldblod til bestemmelse af HLA-DQ2 og/eller HLA-DQ8 EDTA-plasma til bestemmelse af TGA Reagenser: Ekstrationsbuffer Primer mix TAQ mix Primer mix for kontrol cøliaki gen TAQ mix for kontrol cøliaki gen Apparatur og utensilier: Thermo cycler for 0,2 ml brønde 9

10 BioRun aflæser Vortex Mini centrifuge for 0,2ml brønde (6000 rpm/2000xg) Voks Låg til 0,2 ml brønde Barkode til cøliaki gen bestemmelse 10 µl og 200 µl justerbare pipetter og pipettespidser m. filter Sterile 0,5ml brønde Sterile 1,5ml Eppendorf rør Engangshandsker Prøveopbevaring Efter endt prøvetagning blev prøvematerialet til TGA-analysen centrifugeret og plasma afpipetteret. I tilfælde af at prøverne til TGA-analysen skulle analyseres inden for kort tid, var holdbarheden 1 uge ved stuetemperatur. Fuldblodet der skulle bruges til vævstypebestemmelsen, havde en holdbarhed på 7-10 dage på køl. Ved længere tids opbevaring kunne både fuldblod og TGA holde sig 1-2 år ved -20 C, muligvis længere [10,14]. Til dette forsøg blev både fuldblod til vævstypebestemmelsen og EDTA-plasma til TGA-analysen nedfrosset ved -20 C, da vi på forhånd vidste, vi havde prøvemateriale, der skulle opbevares i mere end 10 dage. Fremgangsmåde Analyseringen af vævstypebestemmelsen foregik efter brugervejledningen til BioDiagene fra Thermo Fischer. Inden forsøget blev påbegyndt og prøverne analyseret, blev apparaturet testet under vejledning af Bjarne Kristensen. Analyseringen af prøverne foregik i uge 15-16, hvilket efterlever de formelle krav vedr. videnskabelige undersøgelser, hvor der anbefales en analyseperiode på mindst 5 dage[12]. Der fremstilles et lysat bestående af 200 µl ekstrationsbuffer og 10 µl velblandet fuldblod til et 1,5 ml Eppendorf rør. Derefter mixes det fremstillede lysat og inkuberes i mindst et minut[15,16]. 10

11 Thermo Fisher apparaturmetode til PCR gen screening[15]: Til hver strip med 12 brønde indeholdende primer mix kan der analyseres op til 12 prøver (1 prøve pr. brønd). Hver enkel brønd nummereres med det tilhørende lysat. Til hver enkelt brønd afpipetteres 18 µl TAQ mix. Herefter afpipetteres 2 µl tilhørende lysat, der mixes med pipetten. Der afpipetteres 30 µl voks til hver enkelt brønd. Opløsningen mixes med vortex i min. et minut indtil de tørrede primere er helt opløst. Prøverne centrifugeres i en minicentrifuge. Til positiv kontrol: brug en brønd af primer mix for kontrol cøliaki gen. Der afpipetteres 18 µl TAQ mix for kontrol cøliaki gen og 2 µl af det tidligere lavet lysat fra en tilfældig patientprøve. Til negativ kontrol: brug en brønd af primer mix for kontamineringskontrol. Der afpipetteres 18 µl TAQ mix. Herefter afpipetteres der til begge kontroller 30 µl voks til de to kontroller. Opløsningen mixes med vortex i min. et minut indtil de tørrede primere er helt opløst og centrifugeres herefter i en minicentrifuge. Tildæk de resterende brønde og forsegl primer mix brøndende med de tilhørende låg og opbevar dem ved 4 C. Placér PCR-brøndende i Thermo Cycler. Start PCR-amplifikationsprogrammet. Når amplifikationsprogrammet er afsluttet og når voksen har opnået stuetemperatur placéres PCR-strips ene i BioRun appararuret for aflæsning af resultater. Fortolkning af screenings resultater med BioRun[15]: BioRun fortolker selv resultaterne fra hver enkelt brønd vha. fluorometri. Prøven detekteres som positiv ved tilstedeværelsen af HLA-DQ2 og/eller HLA- DQ8. Ingen detektion af de to vævstyper afgives som et negativt svar. 11

12 Thermo Fisher apparaturmetode til PCR gen allel[16]: Der fremstilles et lysat ligeledes som ved screeningsmetoden for hver enkelt prøve. I tilfælde af at allelbestemmelsen foregår samme dag som screeningen, benyttes samme lysat. Ellers foregår allelbestemmelsen som følgende: Til hver prøve benyttes en strip med 8 PCR brønde (dog gøres der kun brug af de PCR 7 brønde) indeholdende primer mix. Desuden skal der benyttes et TAQ mix rør pr. prøve. Hver enkel TAQ mix rør og strip nummereres med det tilhørende lysat. Til det enkelte TAQ mix rør afpipetteret 16 µl tilhørende lysat, som herefter mixes med vortex er. Fra TAQ mix/lysat blandingen afpipetteres 20 µl til hver enkelt af de 7 PCR brønde i den samme strip. Der afpipetteres 30 µl voks til hver enkelt brønd. Opløsningen mixes med vortex i min. et minut indtil de tørrede primere er helt opløst. Prøverne centrifugeres i en minicentrifuge. Til positiv kontrol: brug en brønd af primer mix for kontrol cøliaki gen. Der afpipetteres 18 µl TAQ mix for kontrol cøliaki gen og 2 µl af det tidligere lavet lysat fra en tilfældig patientprøve. Til negativ kontrol: brug en brønd af primer mix for kontamineringskontrol. Der afpipetteres 18 µl TAQ mix. Herefter afpipetteres der til begge kontroller 30 µl voks til de to kontroller. Opløsningen mixes med vortex i min. et minut indtil de tørrede primere er helt opløst og centrifugeres herefter i en minicentrifuge. Tildæk de resterende brønde og forsegl primer mix brøndende med de tilhørende låg og opbevar dem ved 4 C. Placer PCR-brøndende i Thermo Cycler. Start PCR-amplifikationsprogrammet. Når amplifikationsprogrammet er afsluttet og når voksen har opnået stuetemperatur placeres PCR-strips ene i BioRun apparaturet for aflæsning af resultater. Fortolkning af screenings resultater med BioRun[16]: BioRun fortolker selv resultaterne fra den enkelte prøvestrip vha. fluorometri. 12

13 For hver prøve detekteres de enkelt alleler og dermed den serologiske haplotype. Derudover identificeres tilstedeværelse af heterozygot status for HLA-DQ2 og HLA-DQ8, samt homozygot status for HLA-DQ2. Analyseresultaterne er opstillet i Microsoft Office Excel 2007, for at præsentere disse på den bedst mulige måde. Resultaterne kan ses under afsnittet Resultater. Desuden er der gjort brug af Microsoft Office Word 2007 som skriveprogram til opgaven. Litteratursøgning Til artikelsøgningen benyttede jeg mig af databasen PubMed og brugte følgende søgeord: celiac disease celiac disease diagnosis gluten celiac disease HLA IgA-deficiency celiac antibody Derudover benyttede jeg mig af referencelisterne fra de fundne artikler til at finde andre brugbare artikler. Først og fremmest blev artiklerne valgt på baggrund af, at de var peer reviewed eller reviewed. Derudover var et andet søgekriterium, at artiklerne skulle være forholdsvis nye og dermed være udgivet inden for de seneste år for at sikre, at min viden var opdateret. Enkelte artikler har ikke befundet sig inden for de ovenstående kriterier, men er alligevel blevet benyttet, da dele af disse har været relevant at medtage, dog kun sammenholdt med andre artikler. Foruden artikler har jeg benyttet mig af en del sekundær litteratur, herunder bøger fra hele mit uddannelsesforløb og internetsider som sundhed.dk, ssi.dk, laegehaandbogen.dk og e- dok.dk. 13

14 Teori Cøliaki er en autoimmun sygdom, der udløses ved indtagelse af gluten og forårsager inflammation i tyndtarmen. Gluten er en heterogen blanding af gliadin og glutenin i hvede og tilsvarende proteiner i byg og rug[17]. Denne inflammation udløser en cytotoksisk reaktion rettet mod epitelet i tyndtarmens slimhinde og medfører villusatrofi, hvilket vil sige, at villi bliver kortere og evt. helt forsvinder. Da tyndtarmen netop fungerer som kroppens evne til at optage næringsstoffer fra al føden vi indtager, nedsættes tarmens funktion dermed ved cøliaki[18]. Dette kan resultere i mange forskellige symptomer, som bl.a. diarré, vægttab, jernmangelanæmi, folinsyremangel og osteoporose. Hertil kommer også andre tilstande som fx dermatitis herpetiformis, type 1 diabetes, IgA-mangel, inflammatoriske bindevævssygdomme og Downs syndrom, hvor cøliaki optræder hyppigere end ved den resterende del af befolkningen[8,19,20]. Hertil kan det nævnes, at patienter med fx type 1 diabetes har en 3-12 % forhøjede risiko for at udvikle cøliaki[6]. Cøliaki opstår i alle aldersgrupper, dog hyppigere hos kvinder end hos mænd[8,18,]. Dette kan eksperimentelt forklares ved, at østrogen fremmer autoimmunitet[18]. Tidligere blev sygdommen betragtet som en sjælden tilstand, der hovedsageligt kun opstod hos børn, men for nyligt er det blevet fastslået, at sygdommen udvikles lige så hyppigt blandt voksne[8,17]. Både ældre og nyere screeningsundersøgelser viser, at cøliaki er en af de mest hyppige genetiske sygdomme blandt den europæiske befolkning[21,22] med en prævalens på op mod 1 % af befolkningen[7,8,17,18,22]. Fordi der i dag er større fokus på cøliaki, bliver folk med symptomer på sygdommen også diagnosticeret hurtigere end nogensinde før[21]. Dog er der alligevel undersøgelser der peger på op imod % af underdiagnosticerede tilfælde[7,8,20,21]. Hvad angår arveligheden, så har 1. grads slægtninge af cøliakere mellem % forhøjede risiko for at udvikle cøliaki[6]. Ifølge guidelines skrevet til læger skal der til at stille diagnosen cøliaki, ses på de kliniske symptomer, cøliakispecifikke antigener, vævstypebestemmelse af HLA-DQ2 og/eller HLA-DQ8 og biopsi[6]. Hvis det er muligt, skal vævstypebestemmelsen være den første analyse, der udføres, da fraværet af denne vil fjerne mistanken om cøliaki. Er der derimod tale om en positiv TGA og viser en biopsi samtidig forandringer i overensstemmelse med Marsh II-III klassifikationer, så kan diagnosen bekræftes uden yderligere analyser. I tilfælde af en positiv TGA, der er 10 gange større end den normale grænse for normalområdet, så kan diagnosen stilles uden en biopsi, men hvor der efterfølgende fortsat skal foretages serologiske analyser til monitorering af sygdomsforløbet. I forbindelse med 14

15 diagnosticeringen af cøliaki, er det vigtigt, at diagnosen stilles på baggrund af en glutenholdig diæt, da de cøliakispecifikke antigener og biopsierne kan vise et negativt resultat, som dermed ikke er troværdigt[6]. Når diagnosen er stillet, er det vigtigt at der straks påbegyndes en glutenfri diæt, som hidtil er den eneste behandling mod cøliaki. Cøliakeren skal modtage professionel rådgivning vedrørende diæten. Desuden skal der regelmæssigt foretages serologiske analyser til monitorering af sygdomsforløbet. Afhængig af TGA-niveauet for den pågældende cøliaker kan det tage omkring 12 måneder efter påbegyndelsen af en glutenfri diæt, inden værdierne for TGA befinder sig under normalområdet[6]. Serologiske analyser De serologiske analyser der kan foretages i forbindelse med diagnosticeringen af cøliaki er, transglutaminase-antistof (TGA), endomysium-antistof (EMA) og gliadin-antistof (AGA). Disse analyser kaldes for cøliaki specifikke antistoffer. Da cøliaki forårsager inflammation i tarmens slimhinder ved indtagelse af gluten, vil der ske en forøget produktion af de ovenfornævnte antistoffer[19]. TGA Transglutaminase-antistof, TGA, er i dag den fortrukne serologiske analyse til diagnosticering og monitorering af cøliaki[6,19]. Transglutaminase er som navnet fortæller, et enzym der kan spalte proteiner. TGA analyseres på antistoffer af typen IgAantistoffer, der hovedsageligt dannes i slimhinderne, og har en sensitivitet > 90 % og en specificitet nær 100 %[19,23]. Desuden har man i to uafhængige undersøgelser undersøgt sensitiviteten og specificiteten ved TGA og kommet frem til en sensitivitet på hhv. 98 % og 100 % og en specificitet på 98 % og 97 % [7,24,25]. Dog er det som tidligere nævnt vigtigt at være opmærksom på, at flere cøliakere lider af IgA-mangel. Danske referencer opgiver, at 10 % af cøliakerne lider af IgA-mangel[2-4], mens en canadisk undersøgelse er kommet frem til, at IgA-mangel hos cøliakere varierer fra % afhængig af, hvilken population der er tale om[26]. Cøliakere med IgA-mangel bør derfor få foretaget en TGA målt på antistoffer af typen IgG-antistoffer, der dominerer ved autoimmune processer, hvor der her ligefrem kan ses en selektiv stigning i antallet af antistoffer af typen IgG-antistoffer uden øgning af andre immunglobuliner[19]. 15

16 På RSI benyttes analyseapparaturet Phadia 250 til analysering af TGA. Phadia 250 er et fuldautomatisk apparatur, der anvendes til in vitro analyser, inden for kliniske områder som allergi, astma og autoimmunitet, herunder cøliaki. Udover selve apparaturets analysedel, er der en tilhørende ImmunoCAP Data Manager (IDM), som er et computerstyret system, der modtager analyseresultaterne for videre beregning og evaluering[23,27]. Referenceområdet på RSI for TGA < 7 U/ml[28]. Ved en glutenfri diæt vil TGAantistofferne falde til normalområdet inden for ca. 12 måneder[guidelines]. Analyseprincippet til TGA er et immunologisk fast-fase princip, også kaldet sandwichprincippet, med fluoroenzymatisk detektion[23]. Prøvematerialet der benyttes til TGA, er serum eller EDTA-stabiliseret plasma[28]. På hhv. figur 1-4 herunder kan der ses en sammenfatning af analyseprincippet af den anvendte EliA teknik. Figur 1[23]: Antigenet, et DNA-, protein- eller peptidmolekyle, vil binde sig til det specifikke IgAantistof i den fortyndede patientprøven, vel og mærket det eksisterer. Herefter vaskes det ikke specifikke IgA-antistof væk. Figur 2[23]: Enzymmærkede antistoffer mod de humane IgA-antistoffer tilsættes (konjugat) for at danne et antistof-konjugat-kompleks. Prøven inkuberer (tiden det kræves, for at der kan opstå et kompleks) og herefter vaskes det ubundet konjugat væk. Figur 3[23]: Det bundne kompleks inkuberes herefter med en udviklingsopløsning (development). Efter endt inkubation tilsættes en stopopløsning (stopsolution). 16

17 Figur 4[23]: Når reaktionen er standset, måles reaktionsproduktets fluorescens. Jo højere fluorescens og dermed responsværdi, desto flere specifikke IgAantistoffer er til stede i patientprøven. For at evaluere prøveresultaterne sammenlignes responsen fra patientprøven direkte med responsen fra kalibratorerne (direkte proportionalitet). EMA Endomysium-antistof, EMA, er ligesom TGA et antistof, hvor der ved indtagelsen af gluten vil ske en stigning i produktionen af disse antistoffer. EMA er længe blevet betegnet som værende den mest sensitive serologiske test til diagnosticeringen af cøliaki. Men på trods af både en høj sensitivitet og specificitet, tyder undersøgelser på, at omkring % af udiagnosticerede cøliakere, alligevel har en negativ EMA. En anden ulempe ved denne analyse er, at den er dyr at foretage, er arbejdskrævende og kræver erfarne bioanalytikere at udføre. Det er derfor anbefalet, at EMA kan benyttes som en bekræftende analyse efter den indledende TGA-analyse[7]. AGA På trods af en dårlig sensitivitet er gliadin-antistof endnu en serologisk analyse, der er blevet bredt anvendt af klinikere. Ligesom ved både TGA og EMA vil der ved cøliaki ske en stigning af gliadin-antistofferne hos cøliakere. Foruden dårlig sensitivitet kan AGA resultere i falsk-positive svar hos tilsyneladende raske mennesker uden tegn på cøliaki. Derfor har man i de senest år erstattet AGA med både TGA og EMA, da disse er mere præcise serologiske analysemetoder. Om AGA kan betragtes som en generel markør for cøliaki uden sammenhold fra TGA og EMA, mangler stadig at blive fastslået. Alligevel har undersøgelser bevist, at AGA er en brugbar analyse hos børn under to år med cøliaki[7]. 17

18 Biopsi En biopsi er en histologisk undersøgelse, der i forbindelse med cøliaki tages med en gastroskopi i tyndtarmen[5]. For at opnå den størst mulige sikkerhed, herunder at finde de relevante histologiske områder i tarmen med en biopsi, anbefales det, at der udtages 3-6 biopsier[5-7]. Dette fordi flere studier tyder på, at kvaliteten af en biopsi i omkring 10 % af tilfældene er uacceptabel[7]. Forandringerne, der kan ses ved en biopsi, inddeles i den såkaldte Marsh klassifikation afhængig af sværhedsgraden. En normal slimhinde angives Marsh 0, en slimhinde med et øget antal intraepitheliale lymfocytter (inflammation) angives Marsh I, en slimhinde med et øget antal intraepitheliale lymfocytter og krypthypertrofi angives Marsh II og til sidst en slimhinde med et øget antal intraepitheliale lymfocytter, krypthypertrofi og villusatrofi angives Marsh III[5,7]. For at diagnosticere cøliaki med en biopsi er det vigtigt, at man har indtaget en glutenholdig kost i en længere periode, da der ellers ikke vil være forandringer at se i tarmen. Desuden kan forandringerne i tarmen også forekomme ved andre tilstande som fx mælkeallergi, og behøver derfor ikke være forårsaget af cøliaki[7]. På figur 5 herunder kan der ses eksempler på, hvordan en normal slimhinde ser ud sammenlignet med en slimhinde hos en cøliaker. Figur 5[7]: Udviklingen breder sig fra en slimhinde med normal villusstruktur (A), til en inflammation med krypthypertrofi (B) for til sidst at kan diagnosticere både krypthypertrofi og villusatrofi (C). Desuden er figur 6 medtaget som et eksempel på vigtigheden af en biopsis kvalitet. 18

19 Figur 6[7]: Denne figur viser en dårlig biopsi (A) og en veltaget biopsi (B) fra samme patient med villusatrofi. Biopsien har længe været defineret som guldstandarten til diagnosticeringen af cøliaki. Dog er der i de nyudkommet guidelines fra januar 2012 i forbindelse med diagnosticeringen af cøliaki visse tilfælde, hvor det kan diskuteres i sammenhold med den pågældende patient, om biopsien skal udelades. Er der tale om børn eller unge med symptomer på cøliaki, samt en TGA med en værdi, der er 10 gange større end den øvre grænse end normalt (på RSI vil dette svare til 70 U/ml 7 U/ml x 10 = 70 U/ml), er der stor sandsynlighed for en Marsh III klassifikation. I sådanne tilfælde kan man udføre flere serologiske analyser for at diagnosticere cøliaki uden en biopsi[6]. HLA-DQ2 & HLA-DQ8 I mennesket kodes MHC-proteiner, major histocompatibility complex, af HLA, human leukocyte antigen. HLA-generne befinder sig på kromosom 6 og er den vigtigste genetiske faktor, der prædisponerer til de fleste autoimmune sygdomme[29]. HLA kan inddeles i tre klasser (I, II og III), hvor klasse I og II er de stærkeste antigener, der præsenteres på celler. HLA klasse I-antigenerne, der betegnes HLA-A, HLA-B og HLA-C, udtrykkes på alle celler med en kerne, hvorimod HLA klasse II-antigenerne, der betegnes HLA-D, kun udtrykkes på antigenpræsenterede celler som bl.a. B-lymfocytter, monocytter, dendritiske celler og makrofager. Uden på cellen består klasse I-antigenerne af en α-kæde, mens klasse II-antigenerne består af både en α-kæde og en β-kæde[30]. Når man taler om HLA, hører man i denne forbindelse både betegnelser som haplotyper og alleler. En haplotype er et sæt af bestemte alleler på samme kromosom og dermed kan en 19

20 allel defineres som en bestemt sekvens af HLA-genet. Kort sagt er en HLA-haplotype derfor en kombination af flere sekvenser eller alleler på HLA-genet[30]. Som nævnt ovenover betegnes HLA klasse II-antigenerne HLA-D. Denne HLA-D klasse kan desuden inddeles i nogle undergrupper, også betegnet isotyper: HLA-DR, HLA-DQ og HLA-DP[29,30]. Som en sidste ting i forbindelse med navngivningen tildeles allelerne desuden et nummer, hhv. et allel-sekvens-familienummer og et specifik allelnummer. Dette nummer efterfulgt af (*) kunne fx hedde HLA-DQ*0301, som betyder, at det er den første specifikke allel (01) af HLA-DQ*03 familieallellerne[30]. Blandt den kaukasiske befolkning er omkring % bærer af vævstypen HLA-DQ2 og/eller HLA-DQ8.[6,7], hvoraf omkring 1 % der udvikler cøliaki[6]. Hvis man så ser på den 1 % cøliakere, så har mere end 95 % vævstypen HLA-DQ2, mens de resterende ca. 5 % har vævstypen HLA-DQ8. Cøliakere med vævstypen HLA-DQ2 har en større sandsynlighed for at udvikle cøliaki, og dette er dermed forklaringen på, at mere end 95 % af cøliakerne er bærer af HLA-DQ2-genet[6]. Til at undersøge for vævstyperne HLA-DQ2 og HLA-DQ8 anvendes den molekylærbiologiske metode, BioRun, der er specifik for netop HLA-DQ2 og HLA-DQ8. BioRun er et aflæsningsapparatur, der kan detektere vævstyperne ved hjælp af fluorescens. Apparaturet er simpel at anvende og ved påsætning af PCR-brøndene i bakken, tager det kun omkring 30 sek. for apparaturet at aflæse analyseresultatet. Herefter vil resultaterne automatisk komme frem på skærmen, hvor det vil være muligt at se to forskellige billeder med resultater. Det ene billede informerer om alle de identificerede alleler, mens det andet billede informerer om den serologiske haplotype givet af de identificerede alleler. BioRun tildeler automatisk hver PCR-brønd et arkivnummer, der gemmes i apparaturets hukommelse. På den måde vil det være muligt at gå tilbage og finde analyseresultatet på en tidligere analyseret prøve, så længe arkivnummeret er noteret på den pågældende prøve[11]. Foruden analysering af prøverne skal der også medtages kontroller. Her benyttes der to kontroller en negativ og en positiv kontrol. Den negative kontrol giver et negativt resultat i form af, at ingen kontaminering er opstået, hvorimod den positiv kontrol blot giver et positivt svar. Desuden benyttes en intern kontrol, et husholdningsgen, som befinder sig i hver enkel prøve, der analyseres. Denne kontrol skal altid være positiv og apparaturet vil kun informere om denne i tilfælde af et negativt svar[11]. 20

21 Analyseprincippet til bestemmelse af vævstyperne HLA-DQ2 og/eller HLA-DQ8 foregår ved hjælp af en PCR-metode (polymerase chain reaction) med specifikke primers for de alleler, der koder for vævstyperne[11]. PCR handler kort sagt om at kopiere DNA, amplification, in vitro på samme måde, som det foregår in vivo. På den måde opnås det at opformere en ganske lille mængde DNA. Selve PCR-amplifikationen foregår i en thermo cycler, der er designet til gentagne gange og automatisk at kan ændre den ønskede inkubationstemperatur[30]. PCR-amplifikationen består af følgende komponenter: DNA-template, primer, nukleotider, polymerase og buffer. Selve amplifikationsprogrammet består af et givet antal cyklusser, hvor hver enkel cyklus er opdelt i tre trin. Første trin af PCR-metoden kaldes for denaturering. Her bliver det dobbeltstrenget DNA denatureret til enkeltstrenget DNA ved opvarmning til C. Det andet trin kaldes for annealing, og er det mest besværlige trin. Her hybridiserer primerne, som er strenge bestående af nukleotider, der er designet til at hybridisere med det specifikke stykke DNA, der ønskes at undersøge for, til deres komplementære sekvenser på hver streng af det denaturerede DNA-template. Det er primerne, der bestemmer, hvilken del af DNA-template, der skal amplifikeres og derfor er det vigtigt, at annealingstemperaturen afhænger af primerne og de betingelser, disse forudsætter. Temperaturen for annealingsprocessen varierer mellem C. Det sidste trin i PCR-cyklussen kaldes for primer extension. Det er hovedsageligt her, at DNAsyntesen foregår. Her syntetiserer polymerasen, der er et enzym, taq-mix, fra bakterien Thermus aquaticus, der syntetiserer nye komplementære DNA-strenge, en kopi af DNAtemplate ved at tilføje nukleotider til de hybridiserede primere. DNA-polymerasen katalyserer tilsætningen af nukleotider til primerne ved at anvende patient DNA som DNAtemplate. Temperaturen for extensionsprocessen foregår ved C i henhold til enzymet[30]. 21

22 Resultater Forsøgsresultater Der er i alt medtaget 45 deltagere i forsøget, heraf 35 cøliakere og 10 formodede ikkecøliakere. Første del af forsøget er en screeningsanalyse af vævstyperne HLA-DQ2 og HLA-DQ8. Procentfordelingerne er anskueliggjort i tabel 1 herunder. (Se bilag 3 for resultater). Screening af HLA-DQ2/HLA-DQ8 blandt cøliakere (n=35) Screening af HLA-DQ2/HLA-DQ8 blandt formodede ikke-cøliakere (n=10) Svar Fordeling i procent Svar Fordeling i procent Positiv(n=34) 97,1 % Positiv (n=5) 50,0 % Negativ(n=1) 2,9 % Negativ (n=5) 50,0 % Tabel 1 I tabel 1 er det værd at ligge mærke til, at der blandt gruppen af cøliakere er én medvirkende, hvor screeningsresultatet af HLA-DQ2/HLA-DQ8 er negativt. Anden del af forsøget er en allelanalyse, hvor der analyseres for den serologiske haplotype og fordelingen af heterozygot og homozygot status for DQB1*02 blandt de medvirkende. Allelanalysen er foretaget på samtlige cøliakere inkl. den ene cøliaker, der blev testet negativ i screeningsanalysen, samt på de formodede ikke-cøliakere, der er testet positiv for HLA-DQ2/HLA-DQ8. Procentfordelingerne er opstillet i hhv. tabel 2 og tabel 3. (Se bilag 4 for resultater). 22

23 Fordeling af haplotyper blandt cøliakere (n=34) Fordeling af haplotyper blandt formodede ikke-cøliakere (n=10) Serologisk Haplotype Fordeling i procent Serologisk Haplotype Fordeling i procent HLA-DQ2 (n=28) 82,4 % HLA-DQ2 (n=4) 40,0 % HLA-DQ8 (n=2) 5,9 % HLA-DQ8 (n=1) 10,0 % HLA-DQ2/HLA-DQ8 HLA-DQ2/HLA-DQ8 11,8 % (n=4) (n=0) 0,0 % Negativ (n=5) 50,0 % Tabel 2 Cøliakeren der fik et negativt screeningsresultat, fik endnu et negativt resultat i allelanalysen (se bilag 4). Som det kan ses i tabel 2, er resultatet fra denne ene cøliaker ikke medtaget i procentfordelingen af cøliakere, for at undgå at dette resultat ændrer i prævalensen af HLA-DQ2/HLA-DQ8 blandt cøliakere. Derimod er de negative resultater af de formodede ikke-cøliakere medtaget i procentfordelingen i et forsøg på at fremvise en prævalens, der er sammenlignelig med den normale del af befolkningen. Fordeling af heterozygot og homozygot status for DQB1*02 blandt vævstypen HLA-DQ2 (n=36) Status for DQB1*02 Fordeling i procent Heterozygot (n=23) 63,9 % Homozygot (n=13) 36,1 % Tabel 3 Tabel 3 omfatter procentfordelingen af de medvirkende, der er bærer af HLA-DQ2-genet, hvilket vil sige, dem der er screenet positiv for HLA-DQ2 eller HLA-DQ2/HLA-DQ8. (Se bilag 4 for resultater). 23

24 Den tredje og sidste del af forsøget er en TGA-analyse, analyseret på samtlige 45 medvirkende. Procentfordelingerne er fremlagt i tabel 4. (Se bilag 4 for resultater). Se desuden bilag 5 for resultater af TGA-kontrollerne, som alle blev godkendte. Fordelingen af transglutaminase (TGA) blandt cøliakere (n=35) Fordelingen af transglutaminase (TGA) blandt formodede ikkecøliakere (n=10) Svar Fordeling i procent Svar Fordeling i procent Positiv (n=6) 17,1 % Positiv (n=0) 0,0 % Equivoc (n=3) 8,6 % Equivoc (n=0) 0,0 % Negativ (n=26) 74,3 % Negativ (n=10) 100,0 % Tabel 4 I tabel 4 er svaret for TGA afgivet som negativt, hvis analyseresultatet befinder sig under referenceområdet, der er < 7 U/ml[28], og positivt, hvis det dermed befinder sig over referenceområdet. Equivoc er en angivelse af, at resultatet befinder sig lige omkring grænseområdet for positivt/negativt. Økonomi I tabel 5 og 6 herunder er det anskueliggjort, hvad det ca. vil koste at få foretaget en cøliaki-pakke på hhv. RSI og SSI. Ligeledes er det i tabel 7 opstillet, hvad det ca. vil koste at få foretaget en biopsi. 24

25 Pris for "cøliaki-pakke" på RSI TGA[31] Reagenser Bioanalytikerløn samt øvrige omkost. I alt 47 kr. 108 kr. 155 kr. Vævstypebestemmelse Reagenser[10] Bioanalytikerløn samt øvrige omkost. I alt Ca. 250 kr. Ca. 108 kr. Ca. 358 kr. Total Ca. 513 kr. Tabel 5 Prisen i tabel 5 for vævstypebestemmelsen er en ca. pris, beregnet dels ud fra reagensoplysninger fra Bjarne Kristensen og dels af oplysningerne fra TGA vedr. bioanalytikerløn samt øvrige omkost. Pris for cøliaki-antistoffer inkl. vævstype på SSI[32] Pakken består af følgende undersøgelser: Gliadin antistof (IgA, IgG) Transglutaminase antistof (IgA, IgG) Vævstypeundersøgelse Total Tabel kr. I tabel 6 er det værd at bemærke, at denne cøliaki-pakke indeholder flere analyser udover TGA og vævstypebestemmelsen. 25

26 Biopsi[33] Indlagt pt. Ambulant pt år: Fra 17 år: 0-6 år: Fra 7 år: kr kr kr kr. Tabel 7 Tabel 7 viser, hvad det koster at få foretaget en biopsi hhv. som indlagt og ambulant patient. Det skal her gøres opmærksom på, at priserne er landsdækkende og kan derfor variere fra sygehus til sygehus. Priserne for de indlagt patienter omfatter desuden lys, vand, varme, mad mv.[33] Tidsforbrug I tabel 8 ses en vurdering af det forventede tidsforbrug på hhv. RSI og SSI, samt analysering af en biopsi. TGA: Vurdering af det forventede tidsforbrug RSI SSI Biopsi Analyseres ca. 2 gange pr. uge[34] Vævstype: Vurderes til at blive analyseret ca. 1 gang pr. uge Cøliaki-antistoffer inkl. vævstype: Analyseres inden for 10 dage efter modtagelsen[35] 7 dage I alt: ca. 1 uge I alt: 10 dage I alt: 7 dage Tabel 8 26

27 I tabel 8 er tallene for tidsforbruget på RSI opstillet på grundlag af egne vurderinger i sammenhold til hvor ofte der bliver foretaget TGA-analyser på RSI, samt hvor ofte det så må formodes, at vævstyperne vil blive analyseres. Tiden for hvor lang tid det tager at analysere en biopsi er beregnet ud fra oplysninger fra Patologisk afdeling på Sygehus Vendsyssel Hjørring. Beregningen er foretaget ud fra et gennemsnitlig antal dage og det skal derfor gøres opmærksom på, at tiden på en biopsi varierer alt fra 1 dag og helt op til 18 dage (se resultater i bilag 6). Derudover kommer så den ventetid der er, inden den pågældende patient kan få foretaget biopsien. Yderligere for samtlige undersøgelser kommer hertil tiden det tager, fra klinikeren modtager svaret, til det bliver udgivet til patienten. 27

28 Diskussion Diskussion af resultater Til at undersøge, om Klinisk Biokemisk Afdeling (KBA) på Regionshospitalet Silkeborg (RSI) kan implementere Thermo Fishers PCR metode og tilhørende BioRun apparatur til bestemmelse af vævstyperne HLA-DQ2 og HLA-DQ8, sammenholdt med en TGAanalyse, som en del af diagnosticeringen til cøliaki, har vi i projektgruppen udført et forsøg med henblik på vævstypebestemmelse. Projektet blev udført som et patientforsøg på både cøliakere og formodede ikke cøliakere. I resultatafsnittet i tabel 1-4 er der lavet en opstilling af disse resultater fra forsøget. Tabel 1 er medtaget for at vise, hvor mange af cøliakerne, der er positiv for vævstypen HLA-DQ2 og/eller HLA-DQ8, samt hvor mange af de formodede ikke-cøliakere, der ligeledes er positiv for vævstyperne. I tabel 2 for hhv. cøliakere og formodede ikke-cøliakere er der lavet en opstilling af prævalensen for de forskellige haplotyper. Hertil er tabel 3 medtaget for at vise fordeling af heterozygot og homozygot status for DQB1*02 blandt cøliakere og formodede ikke-cøliakere med vævstypen HLA-DQ2. Den sidste tabel, som er tabel 4, angiver hvor mange af samtlige medvirkende i forsøget, der har en positiv transglutaminase (TGA). Foruden vævstypebestemmelse af de medvirkende, ønskede vi desuden at undersøge, om Thermo Fishers PCR-metode er billigere end Statens Serum Institut (SSI). Dette er blevet gjort ved at studere omkostningerne på RSI sammenlignet med priserne fra SSI. Yderligere er det forsøgt at opstille en pris på, hvad det koster at analysere en biopsi. Disse opstillinger kan ses i tabel 5-7 under økonomiafsnittet i resultater. Det sidste formål med dette projekt var at undersøge, om klinikerne kunne få et hurtigere analysesvar til fordel for patienterne ved at benytte Thermo Fishers apparatur i forhold til nutidens metoder. Til at undersøge om dette kan lade sig gøre, er der i tabel 8 under afsnittet tidsforbrug i resultater opstillet en vurdering af det forventede tidsforbrug på RSI sammenlignet med analysetiden for SSI. Herudover er det desuden forsøgt at undersøge analysetiden på en biopsi. Til dette forsøg er der medtaget i alt 45 deltagende, heraf 35 cøliakere og 10 formodede ikke-cøliakere. Som tidligere nævnt var et inklusionskriterium til forsøget, at prøvematerialet hovedsageligt skulle stamme fra cøliakere. I projektgruppen havde vi på forhånd planlagt, at det var tilstrækkeligt, at cøliakerne selv oplyste, at de havde fået stillet 28

29 diagnosen cøliaki og derfor kunne vi med sikkerhed ikke vide, om de rent faktisk har cøliaki. Ud af de 35 medtaget prøver fra cøliakere kunne vi efter screeningsanalysen så konstatere, at kun de 34 svarende til 97,1 %, havde en positiv HLA-DQ2 og/eller HLA- DQ8 (se tabel 1). Forklaringen på dette kan skyldes en af følgende årsager; enten et falsk negativt svar som følge af en apparaturfejl eller ombytning af prøvematerialet med en formodede ikke-cøliakere uden tilstedeværelsen af vævstypen HLA-DQ2 og/eller HLA- DQ8. En anden årsag kunne være, at det rent faktisk ikke er alle cøliakere med diagnosen cøliaki, der har vævstypen HLA-DQ2 og/eller HLA-DQ8. Den sidste mulige årsag er, at den formodede cøliaker ikke lider af cøliaki. Det skal hertil klart slås fast, at der ikke kan være tale om en præanalytisk fejl med henblik på kontaminering, da dette evt. kun vil resultere i et falsk positiv svar. Hvis vi skal se realistisk på de mulige årsager, kan det udelukkes, at der er sket en ombytning af prøvematerialet, da vi reanalyserede denne prøve. Desuden at der kan være tale om en ombytning af prøverne mellem en cøliaker og en formodede ikke-cøliakere er heller ikke muligt, da disse prøver ikke er taget på samme tidspunkt. Hertil kan det så diskuteres, om det er i orden at reanalysere en prøve. Havde der været tale om en ganske almindelig patientprøve, hvor cøliaki i forvejen ikke var diagnosticeret, ville vi ikke reanalysere en prøve på baggrund af et negativt svar med mindre det skyldes en formodning om en apparaturfejl. Men i dette tilfælde, hvor samtlige af vores prøver fra cøliakerne var kendte, og hvor det i høj grad netop antages, at de medvirkende cøliakere netop har cøliaki, så er dette et argument for en reanalysering af prøven. En anden realistisk udelukkelse af årsagerne er formodningen om, at det ikke er alle cøliakere, der har vævstypen HLA-DQ2 og/eller HLA-DQ8. I guidelines, der er lavet til klinikere med henblik på diagnosticering af cøliaki, og som har haft til mål at etablere bevisbaserede retningslinier for cøliaki, står det klart, at cøliaki er en sygdom, hvor tilstedeværelsen af HLA-DQ2 og/eller HLA-DQ8 er en nødvendighed[6]. Derfor foreligger kun to af følgende årsager tilbage; enten at der er tale om en apparaturfejl eller at denne ene formodede cøliaker rent faktisk ikke har cøliaki. Der kan tales både for og imod begge fremlagte årsager. At der er tale om en apparaturfejl, kan som i så mange andre tilfælde aldrig helt udelukkes. Men da der er tale om et apparatur, hvor der ligesom ved alle andre analyser benyttes kontroller, som i vores tilfælde er blevet accepteret (se bilag 3), er dette et godt argument for, at apparaturet ikke er skyld i dette ene tilfælde med en negativ vævstypebestemmelse af en i forvejen diagnosticeret cøliaker. Desuden medtog vi yderligere denne ene prøve i allelanalysen, for at sikrer det negative screeningsresultat. Her modbeviste et negativt allelresultat endnu engang tilstedeværelsen af HLA-DQ2 og/eller 29

30 HLA-DQ8 (se bilag 4) og taler derfor imod, at der kan være tale om en apparaturfejl. Derudover ses det i flere tilfælde, hvor biopsien har været den afgørende diagnostiske metode, at kvaliteten af biopsierne er alt for dårlige. Faktisk lyder undersøgelser på, at biopsier i helt op til 10 % af tilfældene er uacceptable[7]. Derfor kan der altså være tale om en cøliaker, der er diagnosticeret for cøliaki, men som rent faktisk ikke lider af denne sygdom. Foruden cøliakerne medtog vi også 10 formodede ikke-cøliakere i forsøget og disse resultater af screeningsundersøgelsen kan ses i tabel 1. Her viser undersøgelsen, at halvdelen, nemlig 50 %, udtrykker HLA-DQ2 og/eller HLA-DQ8. Hvis resultatet sammenholdes i forhold til teorien, stemmer dette forholdsvis godt overens med, at omkring % af europæerne er bærer af HLA-DQ2 og/eller HLA-DQ8-genet[6,7]. I vores forsøg blev der kun medtaget 10 formodede ikke-cøliakere og derfor kan prævalensen af vævstyperne blandt den normale del af befolkningen heller ikke bruges i nogen større diskussion, da dette ville kræve et langt større antal deltagende. Dog giver screeningsundersøgelsen alligevel et peg om, at prævalensen blandt de deltagende ikkecøliakere befinder sig forholdsvis tæt på virkeligheden. Efter screeningsanalysen blev der på samtlige medvirkende med en positiv vævstypebestemmelse af HLA-DQ2 og/eller HLA-DQ8, herunder både cøliakere og formodede ikke-cøliakere, foretaget en allelanalyse. Denne allelanalyse gav først og fremmest et svar på den serologiske haplotype. Hertil skal det dog siges, at prøven fra den ene cøliaker, der fik et negativt analysesvar i screeningsundersøgelsen, samt endnu et negativt svar i allelanalysen, ikke er medtaget i procentfordelingen. Dette skyldes, at procentfordelingen af haplotyperne for at skabe det bedste overblik kun er foretaget på cøliakere med vævstypen HLA-DQ2 og/eller HLA-DQ8 og derfor vil denne ene prøve forårsage en forkert procentfordeling af for de forskellige haplotyper blandt cøliakerne. Ses der på fordelingen af haplotyper blandt cøliakere, er der 82,4 % med vævstypen HLA- DQ2; 5,9 % med HLA-DQ8 og 11,8 % med HLA-DQ2/HLA-DQ8. I guidelines, hvor det oplyses, at mere end 95 % af cøliakerne har vævstypen HLA-DQ2 og de resterende ca. 5 % har HLA-DQ8[6], er der ikke medtaget yderligere undersøgelser på, hvor mange cøliakere, der har vævstypen HLA-DQ2/HLA-DQ8. En mulig forklaring på dette kunne være, at det anvendte apparatur simpelthen ikke kunne detektere alleler, der koder for vævstypen HLA- DQ2/HLA-DQ8. Dog er det ud fra tabel 2 tydeligt at se, at langt de fleste i vores forsøg har 30

31 vævstypen HLA-DQ2 og selvom det kun er 82,4 % sammenlignet med de 95 % fra guidelines, så er der alligevel noget det tyder på, at langt de fleste cøliakere har denne vævstype. Ses der desuden på procentdelen af cøliakere med vævstypen HLA-DQ8, som er 5,9 % sammenholdt med ca. 5 % fra guidelines, så må det antages at disse to tal stemmer forholdsvis godt overens. Med hensyn til procentfordelingen af haplotyper blandt formodede ikke-cøliakere, er der 50 %, der har vævstypen HLA-DQ2 eller HLA-DQ8, heraf 40 % med HLA-DQ2 og 10 % med HLA-DQ8. Sammenlignes disse resultater i forhold til oplysningerne om, at % af kaukasiere har vævstypen HLA-DQ2 og/eller HLA-DQ8[6,7] med henblik på, at der kun er medtaget 10 personer i denne fordeling, så må dette formodes at stemme meget godt overens med virkeligheden. I tabel 3 ses fordelingen af heterozygot og homozygot status for DQB1*02 blandt de medvirkende, der er screenet positiv for HLA-DQ2 eller HLA-DQ2/HLA-DQ8. Her ses det, at lige knap en tredjedel svarende til 36,1 % er homozygot for DQB1*02, mens 63,9 % er heterozygot for denne allel. I den primære litteratur er der ikke fundet lignende studier, der undersøger prævalensen af heterozygot og homozygot status for denne allel. Til gengæld påpeger flere undersøgelser, at individer, der er homozygot for HLA-DQ2, har mindst 5 gange højere risiko for at udvikle cøliaki, sammenlignet med individer, der er heterozygot for HLA-DQ2[6]. Hertil skal det dog nævnes, at samtlige homozygote individer i undersøgelsen, i forvejen er cøliakere og derfor er udviklingen af cøliaki i denne sammenhæng ikke relevant, da de i forvejen er diagnosticeret. Til gengæld er analysen af homozygot status for DQB1*02 interessant, hvis børn af cøliakere skal screenes. Her kan det i første omgang, inden cøliaki skulle ske at optræde, fastslås, om barnet har vævstypen, der koder for cøliaki, dernæst om der er tale om en forhøjede risiko i tilfælde af vævstypen HLA-DQ2 homozygot for DQB1*02. Den tredje og sidste del af selve forsøgsdelen i projektet var en TGA-analyse foretaget på både cøliakere og formodede ikke-cøliakere. I tabel 4 er der blandt cøliakerne lavet en fordeling, der viser, at kun 17,1 % havde en positiv TGA, mens 74,3 % havde en negativ TGA. De resterende 8,6 % fik et TGA-resultat, der blev udgivet som equivoc, hvilket vil sige, at apparaturet hverken kunne definere prøverne som positive eller negative, fordi de 31

Implementering af HLA- DQ2 & HLA-DQ8 som undersøgelsesmetode for Cøliaki

Implementering af HLA- DQ2 & HLA-DQ8 som undersøgelsesmetode for Cøliaki Implementering af HLA- DQ2 & HLA-DQ8 som undersøgelsesmetode for Cøliaki Uddannelsessted: Klinisk uddannelsessted: VIA UC Bioanalytikeruddannelsen Klinisk Biokemisk Afdeling, Regionshospitalet Silkeborg

Læs mere

GUIDELINE: CØLIAKI DIAGNOSTIK, BEHANDLING OG KONTROL

GUIDELINE: CØLIAKI DIAGNOSTIK, BEHANDLING OG KONTROL GUIDELINE: CØLIAKI DIAGNOSTIK, BEHANDLING OG KONTROL Signe Wildt Overlæge, Ph.d Køge Sygehus DSKE 17. marts 2015 Dansk Selskab for Gastroenterologi og Hepatologi - DSGH Christian Lodberg Hvas Michael Dam

Læs mere

PCR (Polymerase Chain Reaction): Opkopiering af DNA

PCR (Polymerase Chain Reaction): Opkopiering af DNA PCR (Polymerase Chain Reaction): Opkopiering af DNA PCR til at opkopiere bestemte DNA-sekvenser i en prøve er nu en af genteknologiens absolut vigtigste værktøjer. Peter Rugbjerg, Biotech Academy PCR (Polymerase

Læs mere

Neonatal screeningsalgoritme for cystisk fibrose

Neonatal screeningsalgoritme for cystisk fibrose Neonatal screeningsalgoritme for cystisk fibrose Forslag til dansk screeningsalgoritme for CF 1. First tier: Alle nyfødte får målt immunoreaktiv trypsinogen (IRT) i den etablerede filterpapirblodprøve,

Læs mere

Test dit eget DNA med PCR

Test dit eget DNA med PCR Test dit eget DNA med PCR Navn: Forsøgsvejledning Formål med forsøget Formålet med dette forsøg er at undersøge jeres arvemateriale (DNA) for et transposon kaldet Alu. Et transposon er en DNA sekvens,

Læs mere

Test dit eget DNA med PCR

Test dit eget DNA med PCR Test dit eget DNA med PCR Forsøgsvejledning Navn: Side 1 af 7 Formål med forsøget Formålet med dette forsøg er at undersøge jeres arvemateriale (DNA) for et transposon kaldet Alu. Et transposon er en DNA

Læs mere

[GLUTENFRI KONTRA FULDKORN] Ryslinge Efterskole. Charlotte Høy Andersen

[GLUTENFRI KONTRA FULDKORN] Ryslinge Efterskole. Charlotte Høy Andersen 2016 Ryslinge Efterskole Charlotte Høy Andersen [GLUTENFRI KONTRA FULDKORN] Hvorfor får man cøliaki? Skyldes det behandlingen af hveden, og kan mængden af glutenintolerante nedsættes ved at gå et par skridt

Læs mere

Genetiske Aspekter af HCM hos Kat. - en introduktion til forskningsprojektet

Genetiske Aspekter af HCM hos Kat. - en introduktion til forskningsprojektet Genetiske Aspekter af HCM hos Kat - en introduktion til forskningsprojektet Cand. scient. Mia Nyberg, ph.d. stud. mnje@life.ku.dk IMHS, Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, Klinisk Biokemisk

Læs mere

Opgave 1 Listeria. mørkviolette bakteriekolonier, se figur 1a. og b. 1. Angiv reaktionstypen for reaktion. 1 vist i figur 1b.

Opgave 1 Listeria. mørkviolette bakteriekolonier, se figur 1a. og b. 1. Angiv reaktionstypen for reaktion. 1 vist i figur 1b. Opgave 1 Listeria Bakterien Listeria monocytogenes kan være sygdomsfremkaldende for personer, der i forvejen er svækkede. For at identificere Listeria kan man anvende indikative agarplader. Her udnyttes

Læs mere

Vestsjællands Amtssygehus Klinisk Biokemisk Afdeling Centralsygehuset i Slagelse

Vestsjællands Amtssygehus Klinisk Biokemisk Afdeling Centralsygehuset i Slagelse Bilag D Vestsjællands Amtssygehus Klinisk Biokemisk Afdeling Centralsygehuset i Slagelse INTERN RAPPORT Afprøvning af Immunofixation af M-komponenter (Bestemmelse af immunoglobulin-klasse og -type) på

Læs mere

Patientvejledning. Cøliaki. Glutenintolerans

Patientvejledning. Cøliaki. Glutenintolerans Patientvejledning Cøliaki Glutenintolerans Cøliaki er en kronisk sygdom i tyndtarmen, hvor slimhinden i tyndtarmen beskadiges af proteinet gluten. Gluten er et protein, der findes i kornprodukter, særligt

Læs mere

Skriftlig tværfaglig mappe-eksamen. onsdag den 25. aug. 2010 kl. 10.00 torsdag den 26. aug. kl. 10.00

Skriftlig tværfaglig mappe-eksamen. onsdag den 25. aug. 2010 kl. 10.00 torsdag den 26. aug. kl. 10.00 Skriftlig tværfaglig mappe-eksamen S5 onsdag den 25. aug. 2010 kl. 10.00 torsdag den 26. aug. kl. 10.00 Væsentligste hjælpemidler: Mappen, Dansk Laboratoriemedicin, Databog i fysik og kemi og lommeregner.

Læs mere

Patientinformation DBCG 04-b

Patientinformation DBCG 04-b information DBCG 04-b Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en risiko

Læs mere

KRIMINALDETEKTIVEN GERNINGSSTEDETS GÅDE PCR

KRIMINALDETEKTIVEN GERNINGSSTEDETS GÅDE PCR KRIMINALDETEKTIVEN GERNINGSSTEDETS GÅDE Elevvejledning PCR PCR trin for trin PCR involverer en række gentagne cykler, der hver består af følgende tre trin: Denaturering, primer påsætning og forlængelse

Læs mere

Velkommen. Test dit eget DNA med PCR. Undervisningsdag på DTU Systembiologi. Undervisere:

Velkommen. Test dit eget DNA med PCR. Undervisningsdag på DTU Systembiologi. Undervisere: Velkommen Test dit eget DNA med PCR Undervisningsdag på DTU Systembiologi Undervisere: Hvem er I? 2 DTU Systembiologi, Danmarks Tekniske Universitet Hvilke baser indgår i DNA? A. Adenin, Guanin, Cytosin,

Læs mere

Analyser/metoder til undersøgelse af immundefekter

Analyser/metoder til undersøgelse af immundefekter Analyser/metoder til undersøgelse af immundefekter Læge J. Magnus Bernth Jensen Klinisk Immunologisk afdeling Hvilke analyser til hvilke patienter??? Hvilke patienter bør undersøges? Infektioner er almindelige

Læs mere

Patientinformation DBCG 2007- b,t

Patientinformation DBCG 2007- b,t information DBCG 2007- b,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

Test dit eget DNA med PCR

Test dit eget DNA med PCR Test dit eget DNA med PCR Navn: Forsøgsvejledning Side 1 af 8 Formål med forsøget Formålet med dette forsøg er at undersøge jeres arvemateriale (DNA) for et transposon kaldet Alu. Et transposon er en DNA

Læs mere

Deltagerinformation 06-11-2009 INFORMATION TIL DELTAGERE

Deltagerinformation 06-11-2009 INFORMATION TIL DELTAGERE INFORMATION TIL DELTAGERE H1N1v vaccination af gravide kvinder. Et kohortestudie til karakterisering af den beskyttende effekt af Influenza A H1N1v vaccine hos gravide kvinder: Delstudium i ABC (Asthma

Læs mere

Pepticate information og gode råd om mælkeallergi hos de mindste

Pepticate information og gode råd om mælkeallergi hos de mindste Pepticate information og gode råd om mælkeallergi hos de mindste Brystmælk er den bedste ernæring til spædbørn. Pepticate er en fødevare til særlige medicinske formål, som anvendes i samråd med læge eller

Læs mere

Deltagerinformation 10-5-2010 INFORMATION TIL DELTAGERE

Deltagerinformation 10-5-2010 INFORMATION TIL DELTAGERE INFORMATION TIL DELTAGERE H1N1v vaccination af gravide kvinder. Et kohortestudie til karakterisering af den beskyttende effekt af Influenza A H1N1v vaccine hos gravide kvinder: Vi henvender os til dig

Læs mere

Ondt i maven hos yngre voksne

Ondt i maven hos yngre voksne Gastroenheden, medicinsk sektion Ondt i maven hos yngre voksne Hvad kan man bruge biokemien til? Gastroenheden, Hvidovre Hospital Gastroenheden er landets største mave-tarmafdeling med specialiseret funktion

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Test dit eget DNA med PCR

Test dit eget DNA med PCR Test dit eget DNA med PCR Navn: Forsøgsvejledning Side 1 af 8 Formål med forsøget Formålet med dette forsøg er at undersøge jeres arvemateriale (DNA) for et transposon kaldet Alu. Et transposon er en DNA-sekvens,

Læs mere

Dansk Selskab for Medicinsk Genetik s (DSMG) politik vedrørende klinisk anvendelse af genomisk sekventering

Dansk Selskab for Medicinsk Genetik s (DSMG) politik vedrørende klinisk anvendelse af genomisk sekventering Dansk Selskab for Medicinsk Genetik s (DSMG) politik vedrørende klinisk anvendelse af genomisk sekventering De sidste 10 års store fremskridt indenfor gensekventeringsteknologi har gjort det muligt at

Læs mere

Validering af molekylærbiologiske analyser. Marianne Antonius Jakobsen Afsnitsleder for molekylærbiologisk lab. Klinisk Immunologisk afdeling, OUH.

Validering af molekylærbiologiske analyser. Marianne Antonius Jakobsen Afsnitsleder for molekylærbiologisk lab. Klinisk Immunologisk afdeling, OUH. Validering af molekylærbiologiske analyser Marianne Antonius Jakobsen Afsnitsleder for molekylærbiologisk lab. Klinisk Immunologisk afdeling, OUH. Hvordan laver man en god validering? Standarden: Mere

Læs mere

Den forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft

Den forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft Den forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft Alle danske kvinder mellem 23 og 65 år bliver tilbudt at deltage i forebyggende folkeundersøgelse (screening) for livmoderhalskræft. Man bliver automatisk

Læs mere

Patientinformation DBCG 2007- d,t

Patientinformation DBCG 2007- d,t information DBCG 2007- d,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

GAPDH PCR modul Manual

GAPDH PCR modul Manual GAPDH PCR modul Manual Katalog nr. 166-5010EDU explorer.bio-rad.com Kopiering kun tilladt til undervisningsbrug Bemærk: Kittet indeholder temperaturfølsomme dele. Åbn derfor straks kassen og læg de pågældende

Læs mere

Testet i udlandet. Oversigt af udenlandske analyser rekvireret fra Færøerne i 2013 11-11-2013. Forfatter: Janus Vang, Ph.D.

Testet i udlandet. Oversigt af udenlandske analyser rekvireret fra Færøerne i 2013 11-11-2013. Forfatter: Janus Vang, Ph.D. 11-11-2013 Testet i udlandet Oversigt af udenlandske analyser rekvireret fra Færøerne i 2013 Forfatter: Janus Vang, Ph.D. ANSVARLIG: REGIN W. DALSGAARD, BESTYRELSESFORMAND FOR VINNUFRAMI INTRODUKTION Færøernes

Læs mere

Sundhedsøkonomisk analyse af diagnostiske Strategier ved symptomer på ende- og tyktarmskræft en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning

Sundhedsøkonomisk analyse af diagnostiske Strategier ved symptomer på ende- og tyktarmskræft en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning Sundhedsøkonomisk analyse af diagnostiske Strategier ved symptomer på ende- og tyktarmskræft en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2009 Medicinsk Teknologivurdering 2009; 11(1) Sundhedsøkonomisk

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.

Læs mere

Pandoras æske eller vejen til forebyggelse af sygdomme?

Pandoras æske eller vejen til forebyggelse af sygdomme? Genetisk hornhindediagnostik: Pandoras æske eller vejen til forebyggelse af sygdomme? Genteknologi et vigtigt værktøj til forebyggelse af hornhindesygdomme? Genetisk diagnostik og dets anvendelsesmuligheder

Læs mere

2014 Professionshøjskolen Metropol

2014 Professionshøjskolen Metropol 2014 Professionshøjskolen Metropol Udarbejdet af: Diana Maarouf 020388-2920 Studienr: 60080560 Bachelorperioden : 17/03/14-20/06/14 Vejledere: Henriette Lorenzen Lektor Bioanaltikeruddannelsen København

Læs mere

Velkommen. Test dit eget DNA med PCR. Undervisningsdag på DTU Systembiologi. Undervisere: Sebastian, Louise og Ana

Velkommen. Test dit eget DNA med PCR. Undervisningsdag på DTU Systembiologi. Undervisere: Sebastian, Louise og Ana Velkommen Test dit eget DNA med PCR Undervisningsdag på DTU Systembiologi Undervisere: Sebastian, Louise og Ana Hvem er I? 2 DTU Systembiologi, Danmarks Tekniske Universitet Dagens program 9:00 10:00 Introduktion

Læs mere

Modic forandringer Er det virkelig antibiotika, der skal til?

Modic forandringer Er det virkelig antibiotika, der skal til? Modic forandringer Er det virkelig antibiotika, der skal til? Ole Kudsk Jensen Reumatolog, ph.d. RegionsRygcentret Forskningsenheden for Sygemeldte Diagnostisk Center Regionshospitalet Silkeborg Hvad er

Læs mere

Behandling af brystkræft efter operation

Behandling af brystkræft efter operation information DBCG 2010-d,t Behandling af brystkræft efter operation Du har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der i nogle tilfælde risiko for, at

Læs mere

Test dit eget DNA med PCR

Test dit eget DNA med PCR Test dit eget DNA med PCR Navn: Forsøgsvejledning Side 1 af 8 Formål med forsøget Formålet med dette forsøg er at undersøge jeres arvemateriale (DNA) for et transposon kaldet Alu. Et transposon er en DNA-sekvens,

Læs mere

Projekt vedr. sygeplejerskers overtagelse af udførelse af knoglemarvsundersøgelser Hæmatologisk Ambulatorium, Vejle Sygehus

Projekt vedr. sygeplejerskers overtagelse af udførelse af knoglemarvsundersøgelser Hæmatologisk Ambulatorium, Vejle Sygehus Projekt vedr. sygeplejerskers overtagelse af udførelse af knoglemarvsundersøgelser Hæmatologisk Ambulatorium, Vejle Sygehus 1. Titel Reorganisering i Hæmatologisk Ambulatorium; Sygeplejersker overtager

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE MELLEM Dansk CancerBiobank CENTERAFDELING OG KLINISK AFDELING/FORSKERGRUPPE BLOD

SAMARBEJDSAFTALE MELLEM Dansk CancerBiobank CENTERAFDELING OG KLINISK AFDELING/FORSKERGRUPPE BLOD SAMARBEJDSAFTALE MELLEM Dansk CancerBiobank CENTERAFDELING OG KLINISK AFDELING/FORSKERGRUPPE BLOD Kontrakt ID Indsamling ved Biobankcenter Klinisk afdeling Periode for indsamling Center: Afd.: Fra: Afd.:

Læs mere

DNA origami øvelse 2013. DNA origami øvelse

DNA origami øvelse 2013. DNA origami øvelse DNA origami øvelse Introduktion I denne øvelse bruger vi DNA origami teknikken til at samle en tavle af DNA med dimensioner på 70 nm x 100 nm. Tavlen dannes af et langt enkeltstrenget DNA molekyle, der

Læs mere

X bundet arvegang. Information til patienter og familier. 12 Sygehus Lillebælt, Vejle Klinisk Genetik Kabbeltoft 25 7100 Vejle Tlf: 79 40 65 55

X bundet arvegang. Information til patienter og familier. 12 Sygehus Lillebælt, Vejle Klinisk Genetik Kabbeltoft 25 7100 Vejle Tlf: 79 40 65 55 12 Sygehus Lillebælt, Vejle Klinisk Genetik Kabbeltoft 25 7100 Vejle Tlf: 79 40 65 55 X bundet arvegang Århus Sygehus, Bygn. 12 Århus Universitetshospital Nørrebrogade 44 8000 Århus C Tlf: 89 49 43 63

Læs mere

Deltagerinformation 10-01-2009 INFORMATION TIL DELTAGERE

Deltagerinformation 10-01-2009 INFORMATION TIL DELTAGERE INFORMATION TIL DELTAGERE Tilskud af høj-dosis vitamin D under graviditeten med henblik på forebyggelse af astma hos børn: Delstudium i ABC (Asthma Begins in Childhood) kohorten Vi henvender os til dig

Læs mere

VONWILLEBRANDSSYGDOM,

VONWILLEBRANDSSYGDOM, VONWILLEBRANDSSYGDOM, VON WILLEBRAND-FAKTOR OG P-PILLER Julie Brogaard Larsen, lægestuderende Center for Hæmofili og Trombose Aarhus Universitetshospital DAGENS PROGRAM Lidt von Willebrand-historie von

Læs mere

Kromosomforandringer. Information til patienter og familier

Kromosomforandringer. Information til patienter og familier 12 Odense: Odense Universitetshospital Sdr.Boulevard 29 5000 Odense C Tlf: 65 41 17 25 Kromosomforandringer Vejle: Sygehus Lillebælt, Vejle Klinisk Genetik Kabbeltoft 25 7100 Vejle Tlf: 79 40 65 55 Århus:

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-c (Letrozol) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk

Læs mere

Epidemiologi og biostatistik. Diagnostik og screening. Forelæsning, uge 5, Svend Juul. Hvordan stiller man en diagnose? Diagnostiske kriterier

Epidemiologi og biostatistik. Diagnostik og screening. Forelæsning, uge 5, Svend Juul. Hvordan stiller man en diagnose? Diagnostiske kriterier Epidemiologi og biostatistik Diagnostik og screening Forelæsning, uge 5, Svend Juul Hvordan stiller man en diagnose? Symptomer - passive: patientens spontane rapport - aktive: svar på målrettede spørgsmål

Læs mere

Gældende fra: April 2014 (Hold SB512) Version: Endelig Side 1 af 5

Gældende fra: April 2014 (Hold SB512) Version: Endelig Side 1 af 5 Molekylærbiologiske analyser og teknikker har viden om teorien og principperne bag udvalgte molekylærbiologiske analyser og teknikker Analyser og analyseprincipper på biomolekylært, celle- og vævs- samt

Læs mere

Protokol for genetisk bestemmelse af ABO blodtyper

Protokol for genetisk bestemmelse af ABO blodtyper Page1 Udarbejdet i samarbejde mellem: Kåre Lehmann, Annabeth Høgh Petersen, Anne Rusborg Nygaard og Jørn M. Clausen Page2 VIGTIGT: SKIFT PIPETTE SPIDSER/TIPS EFTER HVER GANG!! Så undgår du at forurene

Læs mere

X bundet arvegang. Information til patienter og familier

X bundet arvegang. Information til patienter og familier X bundet arvegang Information til patienter og familier 2 X bundet arvegang Følgende er en beskrivelse af, hvad X bundet arvegang betyder og hvorledes X bundne sygdomme nedarves. For at forstå den X bundne

Læs mere

Knogleskørhed (osteoporose)

Knogleskørhed (osteoporose) Information til patienten Knogleskørhed (osteoporose) Regionshospitalet Viborg Klinik for Diabetes og Hormonsygdomme Hvad er knogleskørhed Knogleskørhed - også kaldet osteoporose - rammer hver 3. kvinde

Læs mere

Kromosomforandringer. Information til patienter og familier

Kromosomforandringer. Information til patienter og familier Kromosomforandringer Information til patienter og familier 2 Kromosomforandringer Den følgende information er en beskrivelse af kromosomforandringer, hvorledes de nedarves og hvornår dette kan medføre

Læs mere

Faktor V Leiden mutation

Faktor V Leiden mutation Faktor V Leiden mutation Formål: finde ud af om individ har mutation i faktor V Leiden gen (missense: arginin glutamin) Materiale: oprens DNA fra leukocytter Metode: PCR med specifikke primere, oprens,

Læs mere

Bilag. Region Midtjylland. Orientering om landsdækkende undersøgelse af ambulante patienters oplevelser. til Regionsrådets møde den 22.

Bilag. Region Midtjylland. Orientering om landsdækkende undersøgelse af ambulante patienters oplevelser. til Regionsrådets møde den 22. Region Midtjylland Orientering om landsdækkende undersøgelse af ambulante patienters oplevelser Bilag til Regionsrådets møde den 22. oktober 2008 Punkt nr. 13 Regionsrådet Orientering om landsdækkende

Læs mere

Lær HemoCue WBC DIFF at kende

Lær HemoCue WBC DIFF at kende Lær HemoCue WBC DIFF at kende Udfordringen At foretage en klinisk vurdering, teste patienten, diagnosticere og tage beslutning om behandling i løbet af en enkelt konsultation er ofte en udfordring for

Læs mere

Biologiske signaler i graviditeten - Genetisk information

Biologiske signaler i graviditeten - Genetisk information Biologiske signaler i graviditeten - Genetisk information 2 I forbindelse med vores studie af graviditeten ønsker vi at foretage undersøgelser af arvematerialet (DNA og RNA). Disse genetiske undersøgelser

Læs mere

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest

Læs mere

Elevvejledning pglo transformation

Elevvejledning pglo transformation Introduktion til transformation Elevvejledning pglo transformation I denne øvelse skal du lære fremgangsmåden ved genetisk transformation. Husk på, at et gen er et stykke DNA, der indeholder informationer

Læs mere

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN?

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? I Danmark kan man på 6 af landets offentlige sygehuse få foretaget indirekte prænatale gentests. Dette er eksempelvis muligt,

Læs mere

Øvelse med tarmkræftceller i kultur.

Øvelse med tarmkræftceller i kultur. Øvelse med tarmkræftceller i kultur. Baggrund Hver 3. dansker bliver ramt af kræft, inden de er blevet 75 år. Tyktarmskræft er den 3. hyppigste kræftform hos både mænd og kvinder, hvor henholdsvis 7.3

Læs mere

Validitetserklæring for NPU02497 P-Insulin;stofk.

Validitetserklæring for NPU02497 P-Insulin;stofk. Valideringsperiode: December2010- Januar 2011 Arbejdsgruppe: Udstyr: Specialist bioanalytiker Britta Lende Poulsen Bioanalytiker underviser Britta Nielsen Kvalitetsleder Karin Heidemann Advia Centaur XP

Læs mere

HOHA er defineret som en positiv mikrobiologisk resultat for Clostridium difficile (PCR eller

HOHA er defineret som en positiv mikrobiologisk resultat for Clostridium difficile (PCR eller Notat om fejl i tal for Clostridium difficile d. 19. november 2015 Sammenfatning I september 2015 blev der fundet en fejl i kodningen af HAIBA s case definition, idet enkelte infektioner blev talt dobbelt.

Læs mere

Nordjysk Praksisdag 2014

Nordjysk Praksisdag 2014 Nordjysk Praksisdag 2014 - Skæve laboratorieværdier Case En 55 årig kvinde som er træt, kommer i klinikken til en screening Lidt kataralsk, lidt hoste, føler sig lidt varm men har ikke haft feber Får ingen

Læs mere

En forsker har lavet et cdna insert vha PCR og har anvendt det følgende primer sæt, som producerer hele den åbne læseramme af cdna et:

En forsker har lavet et cdna insert vha PCR og har anvendt det følgende primer sæt, som producerer hele den åbne læseramme af cdna et: F2011-Opgave 1. En forsker har lavet et cdna insert vha PCR og har anvendt det følgende primer sæt, som producerer hele den åbne læseramme af cdna et: Forward primer: 5 CC ATG GGT ATG AAG CTT TGC AGC CTT

Læs mere

Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin

Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel

Læs mere

Recessiv (vigende) arvegang

Recessiv (vigende) arvegang 10 Recessiv (vigende) arvegang Anja Lisbeth Frederiksen, reservelæge, ph.d., Aalborg Sygehus, Århus Universitetshospital, Danmark Tilrettet brochure udformet af Guy s and St Thomas Hospital, London, Storbritanien;

Læs mere

Vitamin D rekvisitionsmønster

Vitamin D rekvisitionsmønster Vitamin D rekvisitionsmønster 1 2 3 Figuren viser at fald i antal vitamin D fra 1.kvt. 2016 til 1.kvt. 2017 ses både hos læger der bestiller vitamin D ofte og læger der bestiller vitamin D sjældnere. 4

Læs mere

Patientinformation DBCG 2009- b,t. Behandling af brystkræft efter operation

Patientinformation DBCG 2009- b,t. Behandling af brystkræft efter operation Behandling af brystkræft efter operation information DBCG 2009- b,t Du har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

Mistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner

Mistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner Mistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner Else Christensen Børn og unge Arbejdspapir 7:2003 Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute of Social Research Mistanke

Læs mere

Tillykke, du er gravid.

Tillykke, du er gravid. Tillykke, du er gravid. Denne informationsfolder kan være relevant for dig og din familie hvis: 1. I overvejer at få lavet en test for at se, om jeres barn har Downs syndrom. 2. I i forbindelse med 1.

Læs mere

DNA origami øvelse. Introduktion. DNA origami øvelse 3 timer 2018

DNA origami øvelse. Introduktion. DNA origami øvelse 3 timer 2018 DNA origami øvelse Introduktion I denne øvelse bruger vi DNA origami teknikken til at samle en tavle af DNA med dimensioner på 70 nm x 100 nm. Tavlen dannes af et langt enkeltstrenget DNA molekyle, der

Læs mere

Laboratoriemedicin KLINISK BIOKEMI

Laboratoriemedicin KLINISK BIOKEMI N Y H E D S B R E V NYT VEJLE AMT Laboratoriemedicin KLINISK BIOKEMI Nr. 8A August 2004 Revideret marts 2006 Til alle brugere Biokemisk diagnostik og kontrol af thyreoideasygdom Vejle Amts specialister

Læs mere

Videnskabsetisk komite og biobanker. Dansk Selskab for Good Clinical Practice 3. november 2014 Lone Gundelach

Videnskabsetisk komite og biobanker. Dansk Selskab for Good Clinical Practice 3. november 2014 Lone Gundelach Videnskabsetisk komite og biobanker Dansk Selskab for Good Clinical Practice Forskningsbiobank Samling af personhenførbart biologisk materiale Indgår som integreret del af konkret forskningsprojekt Opbevares

Læs mere

Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome)

Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) Version af 2016 1. HVAD ER MKD 1.1 Hvad er det? Mevalonat kinase mangel er en genetisk sygdom.

Læs mere

Tillykke, du er gravid.

Tillykke, du er gravid. Tillykke, du er gravid. Denne informationsfolder kan være relevant for dig og din familie hvis: 1. I overvejer at få lavet en test for at se, om jeres barn har Downs syndrom 2. Nakkefoldscanningen viser

Læs mere

HIDROSADENITIS SUPPURATIVA TABUBELAGT OG OVERSET

HIDROSADENITIS SUPPURATIVA TABUBELAGT OG OVERSET HIDROSADENITIS SUPPURATIVA TABUBELAGT OG OVERSET Mænd er jo så dårlige til at gå til lægen og til at handle på symptomer. Jeg tror på, at der er flere mænd, der lider af HS, end man egentlig regner med.

Læs mere

Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation

Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation Oversat til dansk af Maria Lajer med tilladelse fra Human Reproduction. Denne artikel blev trykt først i Human Reproduction 2009;24(5):1012-7 BAGGRUND:

Læs mere

VEJLEDNING I DIAGNOSTIK AF TYPE 2 DIABETES DES, DSKB OG DSAM

VEJLEDNING I DIAGNOSTIK AF TYPE 2 DIABETES DES, DSKB OG DSAM Blodglukoserapportkbjo Page 1 23.08.2002. VEJLEDNING I DIAGNOSTIK AF TYPE 2 DIABETES DES, DSKB OG DSAM Baggrund: Type 2 diabetes er en folkesygdom i betydelig vækst, og der er i dag mere end 200.000 danskere

Læs mere

Juni Borgere med multisygdom

Juni Borgere med multisygdom Juni 218 Borgere med multisygdom 1. Resumé Analysen ser på voksne danskere med udvalgte kroniske sygdomme og har særlig fokus på multisygdom, dvs. personer, der lever med to eller flere kroniske sygdomme

Læs mere

ESTUDIO GENETICO COLOR DE CAPA

ESTUDIO GENETICO COLOR DE CAPA ESTUDIO GENETICO COLOR DE CAPA Forklaring af resultatet på en farvegentest Dette er et skriv på dansk med det formål at gøre det nemmere for den danske modtager af ESTUDIO GENETICO COLOR DE CAPA at forstå

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-c (Tamoxifen) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk

Læs mere

Udredning og behandling af uforklaret anæmi med jernmangel. -uden synlig blødning

Udredning og behandling af uforklaret anæmi med jernmangel. -uden synlig blødning Udredning og behandling af uforklaret anæmi med jernmangel -uden synlig blødning Forløb i primærsektoren og overgang til gastroenterologiske specialafdelinger Sygehus Lillebælt Januar 2019 Referencer:

Læs mere

SOP for håndtering af standardsæt blod Regionernes Bio- og GenomBank

SOP for håndtering af standardsæt blod Regionernes Bio- og GenomBank SOP for håndtering af standardsæt blod Regionernes Bio- og GenomBank Introduktion Følgende standard operating procedure (SOP) beskriver arbejdsgangen i forbindelse med indsamling og håndteringen af blod

Læs mere

Patientinformation vedrørende omfattende genetisk analyse. 1. udgave

Patientinformation vedrørende omfattende genetisk analyse. 1. udgave Patientinformation vedrørende omfattende genetisk analyse 1. udgave Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvad er gener?... 3 Omfattende genetisk analyse... 3 Hvordan foregår undersøgelsen?... 3 Hvilke resultater

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro PAPA syndromet Version af 2016 1. HVAD ER PAPA 1.1 Hvad er det? PAPA er en forkortelse for Pyogen Artritis, Pyoderma gangrenosum og Akne. Det er en genetisk

Læs mere

Sommereksamen 2012 Med korte, vejledende svar

Sommereksamen 2012 Med korte, vejledende svar 1 Sommereksamen 2012 Med korte, vejledende svar Titel på kursus: Uddannelse: Semester: ksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin

Læs mere

DNA origami øvelse DNA origami øvelse

DNA origami øvelse DNA origami øvelse DNA origami øvelse Introduktion I denne øvelse bruger vi DNA origami teknikken til at samle en tavle af DNA med dimensioner på 70 nm x 100 nm. Tavlen dannes af et langt enkeltstrenget DNA molekyle, der

Læs mere

INDIVIDUALISERET BEHANDLING ETABLERING OG KARAKTERISERING AF PRIMÆRE LUNGECANCER CELLELINJER

INDIVIDUALISERET BEHANDLING ETABLERING OG KARAKTERISERING AF PRIMÆRE LUNGECANCER CELLELINJER Protokolresume - LUCELLI INDIVIDUALISERET BEHANDLING ETABLERING OG KARAKTERISERING AF PRIMÆRE LUNGECANCER CELLELINJER 6. oktober 2014 Version 1 Forfattere og afdelinger: Birgitte Brinkmann Olsen, Nuklearmedicinsk

Læs mere

Testsagen 2016 Kvalitetsudvikling af komitésystemet

Testsagen 2016 Kvalitetsudvikling af komitésystemet Testsagen 2016 Kvalitetsudvikling af komitésystemet Direktør, dr. pæd., aut. psykolog, Mads Hermansen Medlem af NVK Strukturering af undersøgelse og drøftelse Kort indledende oplæg (ca. 10 min) Præsentation

Læs mere

Behandling af brystkræft efter operation

Behandling af brystkræft efter operation Patientinformation DBCG 2015-b,t (Paclitaxel) Behandling af brystkræft efter operation Denne information supplerer vores mundtlige information om den behandling, vi anbefaler dig. Informationen er tænkt

Læs mere

Patientinformation. Blodtransfusion. - råd og vejledning før og efter blodtransfusion. Afdeling/Blodbanken

Patientinformation. Blodtransfusion. - råd og vejledning før og efter blodtransfusion. Afdeling/Blodbanken Patientinformation Blodtransfusion - råd og vejledning før og efter blodtransfusion Kvalitet Døgnet Rundt Klinisk Immunologisk Afdeling/Blodbanken Til egne notater 2 Blodtransfusion Hvorfor gives der Blod

Læs mere

SOP #1, HÅNDTERING AF BLOD

SOP #1, HÅNDTERING AF BLOD Introduktion Følgende standard operating procedure (SOP) beskriver arbejdsgangen i forbindelse med indsamling og håndteringen af blod til opbevaring i (DRB). Blod tappes fra reumatologiske patienter én

Læs mere

Kort eller lang reagensglasbehandling?

Kort eller lang reagensglasbehandling? Officiel titel: Kort versus lang reagensglasbehandling. En prospektiv, konsekutiv og randomiseret sammenlignende undersøgelse. Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg vedrørende reagensglasbehandling

Læs mere

DIAGNOSTIK AF INDSENDTE GRISE HOS LABORATORIUM FOR SVINESGYDOMME

DIAGNOSTIK AF INDSENDTE GRISE HOS LABORATORIUM FOR SVINESGYDOMME DIAGNOSTIK AF INDSENDTE GRISE HOS LABORATORIUM FOR SVINESGYDOMME ERFARING NR. 1717 Ledbetændelse, mavesår, PCV2, Helicobacter og PRRS blev i højere grad observeret hos slagtesvin end hos smågrise ved obduktion

Læs mere

Forårseksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Forårseksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 1 Forårseksamen 2015 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 10. april

Læs mere

Landslægeembedet. Vejledning vedrørende CTD (Carnitin Transporter Defekt) blandt færinger bosat i Grønland.

Landslægeembedet. Vejledning vedrørende CTD (Carnitin Transporter Defekt) blandt færinger bosat i Grønland. Landslægeembedet Vejledning vedrørende CTD (Carnitin Transporter Defekt) blandt færinger bosat i Grønland. Den 1. juli 2010 Baggrund CTD (Carnitin Transporter Defekt) er en recessivt arvelig sygdom, der

Læs mere

Delmodernisering af specialerne kirurgi og intern medicin 2009

Delmodernisering af specialerne kirurgi og intern medicin 2009 Delmodernisering af specialerne kirurgi og intern medicin 2009 Indledning I forbindelse med sidste overenskomstforhandling blev parterne enige om at etablere hurtigere og mere smidige moderniseringer af

Læs mere

LÆR HemoCue WBC DIFF AT KENDE

LÆR HemoCue WBC DIFF AT KENDE LÆR HemoCue WBC DIFF AT KENDE UDFORDRINGEN At foretage en klinisk vurdering, teste patienten, diagnosticere og tage beslutning om behandling i løbet af en enkelt konsultation er ofte en udfordring for

Læs mere

Lyme Artrit (Borrelia Gigt)

Lyme Artrit (Borrelia Gigt) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Lyme Artrit (Borrelia Gigt) Version af 2016 1. HVAD ER LYME ARTRIT (BORRELIA GIGT) 1.1 Hvad er det? Borrelia gigt (Lyme borreliosis) er en af de sygdomme,

Læs mere

Videnskabsetisk komite og biobanker. Dansk Selskab for Good Clinical Practice 28. januar 2015 Lone Gundelach

Videnskabsetisk komite og biobanker. Dansk Selskab for Good Clinical Practice 28. januar 2015 Lone Gundelach Videnskabsetisk komite og biobanker Dansk Selskab for Good Clinical Practice 28. januar 2015 De videnskabsetiske komiteer Anmeldelsespligtigt: Forsøg hvor man ønsker at opnå viden om menneskets biologi

Læs mere