Statusrapport for projekt Familierettet Rehabilitering, 1. februar 2013

Transkript

1 Statusrapport for projekt Familierettet Rehabilitering, 1. februar 2013 Projektets målgruppe Hvem er målgruppen? 1. Flygtningefamilier, hvoraf en eller begge forældre er traumatiserede. 2. Relevante fagpersoner omkring de respektive familier. 3. Traumefaglige medarbejdere i hele Danmark/Skandinavien Hvor stor er målgruppen? voksne og børn/unge fagpersoner omkring familierne. 3. Traumefaglige medarbejdere i hele Danmark/Skandinavien. Er der i projektperioden sket afvigelser i målgruppen og dennes størrelse? Nej Hvor mange brugere er der i projektet? Ca Hvor mange af hvert køn? Ca. 50 % af hvert køn. Projektets formål Hvilket problem skal projektet løse? Formålet er optimering af familiens iboende mestringsstrategier og stabilisering af hverdagslivet i hjemmet og i lokalområdet. En helhedsorienteret indsats for traumatiserede flygtningefamilier, hvor læring og træning indgår i at optimere systemets regenererende ressourcer. Er der sket afvigelse i projektets formål? Der er ikke sket afvigelse i projektets formål. Projektets resultater Hvilke resultater har projektet nået? 1

2 Projektet har opnået de kvantitative delmål opstillet i ansøgningen. Der var et mål om at gennemføre 4-8 forløb for familier i hvert delprojekt over hele projektperioden. Flere af delprojekterne har allerede på nuværende tidspunkt opnået dette mål, og der er planlagt yderligere forløb, sådan at alle delprojekter vil nå målet. Udover resultaterne i familieforløbene i de respektive delprojekter har der i det forgangne halvår været afholdt en evalueringsdag den 24. august 2012 samt en faglig sparringsdag for alle delprojekter den 29. januar Den faglige sparringsdag var en fagligt opkvalificerende dag, der gennem de deltagende fagpersoners refleksioner og feedback også viste mange ting om projektets resultater på det fagprofessionelle niveau. Derfor er denne dag beskrevet i dette afsnit af statusrapporten. Evalueringsdagens indhold var mere direkte opkvalificerende for delprojekterne med henblik på evalueringsarbejdet i den resterende tid af projektet, hvorfor denne dag er beskrevet i afsnittet nedenfor om projektets aktiviteter. Resultaterne af denne dag og evalueringsdelen i projektet i det hele taget vil blive tydeligt på den planlagte afsluttende evalueringsdag, den 21. maj 2013, samt i den efterfølgende evalueringsrapport. På den faglige sparringsdag den 29. januar 2013 var det overordnet tydeligt, at projektet har sat konkrete kvalitative spor i form af større metodisk forståelse og færdighed hos de involverede fagpersoner. De er blevet erfarne i brug af projektets metoder og redskaber, ligesom det helheds- og ressourceorienterede perspektiv på familierne er blevet en mere integreret del af det daglige arbejde rundt omkring. Og dette faglige overskud åbner naturligt for den næste dør videregivelse af viden, erfaring og de konkrete metoder til andre medarbejder i organisationen, samt mere gennemgribende strukturelle ændringer i organisationens måde at arbejde på. Som et eksempel på det sidste, er et skema som det, der i familieprojektet bruges til at danne overblik over en families netværk, indført som obligatorisk redskab i familiearbejdet i hele Aalborg Kommune. Det var på dagen mange tilkendegivelser fra fagpersonerne om, hvad projektdeltagelsen har betydet for fagligheden i deres respektive arbejde i dagligdagen, hvoraf her blot skal nævnes nogle i kort form: For især Indvandrermedicinsk klinik i Odense og Familieafdelingen i Aalborg Kommune, for hvem projektet måde at arbejde med familierne på er ny og anderledes i både den grundlæggende traumeforståelse og metodikken, men generelt for alle deltagende delprojekter, har projektet givet et fælles fagligt sprog en fælles referenceramme der har øget det faglige niveau og det faglige samarbejde, herunder den interne sparring og erfaringsudveksling. Og i forlængelse af denne fælles traumefaglige opkvalificering var der en gennemgående overvejelse hos fagpersonerne om, hvorfor indsatsen i familieprojektet essentielt virker og giver resultater for de deltagende familier. En afgørende faktor er denne høje faglighed om traumer og rehabilitering kombineret med det grundlæggende metodiske princip, som er en rød tråd i hele projektets ressource- og helhedsorienterede tankegang, at det ikke handler om at behandle og løse 2

3 familiens problemer, men at det give familien det redskab, at kunne skabe rum for at se på sig selv og virkeligheden i deres hverdagsliv. Altså en kombination af traumefaglig viden givet gennem psykoedukation, og så det at kunne løfte sig op fra automatiske tanke- og handlemønstre gennem refleksion og dermed se sig selv, sådan at det bliver muligt selv at tage ansvar. Og undervisningen i at se på sig selv, at reflektere, sker netop i fagpersonernes besøg hos familierne i kraft af fagpersonernes eget nærvær som en integreret del af deres faglighed understøttet af evalueringsmetodens samtaleark om hverdagsliv og netværk. Det faglige fremskridt i projektet fra, at delprojekternes fagpersoner skulle tage projektets tankegang og metoder til sig og gøre erfaringer med dem, og så til at fagpersonerne nu har overskuddet til at videreformidle deres viden både på kollegialt fagligt niveau og organisatorisk strukturelt niveau danner basis for en naturlig implementering af projektet med henblik på den værdi, som projektets aktiviteter og resultater vil have efter projektets afslutning. Eksempler på denne implementeringsproces er for eksempel, at de i Familiegruppen i Aalborg Kommune nu er ved at finde deres egen grundform for deres familieforløb de har med andre ord fået ejerskab over metoderne og de er ved at udarbejde en folder om det til kommende samarbejdspartnere. På Indvandrermedicinsk Klinik i Odense er metoderne omkring familieopstilling med succes videregivet til læger og sygeplejersker i organisationen. Hos Verdande i Haderslev er projektets evalueringsskemaer allerede en fast del af visitationsproceduren i deres daglige rehabiliteringsarbejde, fordi det, som de siger, giver dem en præcis forståelse for familiens behov og mulige udviklingsområder. Og i SYNerGAIA Rehabilitering Aarhus arbejder man med at udarbejde samarbejdsmodeller til kommunen om at henvise til familieforløb for borgere og familier, der ikke i forvejen er kursister til hverdag i rehabiliteringsafdelingen. Hvis ikke alle forventede resultater er nået, oplys da årsagen hertil: De forventede resultater er indtil videre opnået, og de samlede forventede resultater for projektet forventes også at blive opnået. Hvilke forandringer har projektet medført for målgruppen? Forandringerne i projektet er sket og sker hele tiden på de forskellige niveauer, som projektets forskellige målgrupper fordeler sig på: 1) Flygtningefamilier, 2) Fagpersoner direkte involveret omkring disse familier, 3) Traumefaglige medarbejdere generelt i Danmark/Skandinavien. 1. Flygtningefamilier, hvoraf en eller begge forældre er traumatiserede. Først og fremmest er der sket forandringer for de familier og de enkelte familiemedlemmer som har deltaget i forløb i delprojekterne. Ved udgangen af det forgangne gjorde delprojekterne kort status over deres familieforløb og især resultaterne i det seneste halvår siden statusrapporten fra 1. juli Herunder følger et par eksempler på de iagttagelser og konklusioner, som fagpersonerne har gjort sig i nogle af de konkrete familier i forbindelse med beskrivelse af den faglige indsats og resultaterne heraf: 3

4 Verdande Haderslev: Dét, vi kan se på nuværende tidspunkt, er, at de unge har fået en viden og større forståelse af morens problematikker, som igen har givet et indblik i familiens udfordringer. De unge stiller spørgsmål til moderen og til de ældre søskende, hvilket gør, at tabuer nedbrydes. De ældste, som vi ikke ser, giver til de yngre søskende udtryk for, at de gerne vil snakke og fortælle om, hvordan de har oplevet deres opvækst. SYNerGAIA Rehabilitering Herning: Moder og børn i en familie kan bedre rumme faderens tilstand og adfærd (meget traumeramt) nu, hvor de forstår, hvad det handler om, og at de ikke er de skyldige. En moder, som er alene med sine tre døtre, men hvor manden nu er kommet til Danmark efter at have været forsvundet (frivilligt) fra dem i flere år, er blevet klar over, at hun ikke behøver at søge om familiesammenføring for ham, og at det faktisk også er muligt at blive skilt fra ham. Han har aldrig været god for mig, erkender hun. ALLE FAMILIER giver på forskellig vis udtryk for, at det, der virkelig betyder noget ud over al den konkrete hjælp, de får er det, at nogen tager dem alvorligt og viser dem, at de har værdi. At nogen kommer til deres hjem og viser dem den værdighed at ville være gæst hos dem. 2. Relevante fagpersoner omkring de respektive familier. På et andet niveau har projektets aktiviteter ført til forandring for de involverede fagpersoner. Og disse forandringer rækker udover de fagpersoner, der konkret er en del af projektet, til deres medarbejdere og de forskellige institutioner som helhed, som det ovenfor er beskrevet om den faglige sparringsdag den 29. januar 2013, og som det nedenfor også vil fremgå af beskrivelsen af evalueringsdagen i projektet den 24. august Traumefaglige medarbejdere i hele Danmark/Skandinavien På et mere landsdækkende niveau vil projektet primært få betydning og skabe forandring i form af den håndbog, der vil blive udarbejdet i projektets sidste fase. Dette arbejde er på nuværende tidspunkt i sin indledende fase. Hvor mange brugere oplever, at der er sket en forandring i deres situation? Det er vanskeligt at give et præcist tal for, hvor mange brugere, der oplever en forandring i deres situation. Men som det også fremgår af ovenstående citat fra SYNerGAIA Rehabilitering Herning, er der ingen tvivl om, at mange af de deltagende brugere oplever forandringer i deres situation og oplever, at disse forandringer også skyldes deltagelsen i projektet. Der er planlagt en afsluttende evalueringsdag den 21. maj Her vil evalueringsholdet være i besiddelse af hele evalueringsmaterialet, samtlige samtaleark m.m., som indtil da indgår i familieforløbene, hvor de også fungerer som procesmateriale for familien og fagpersonerne, der faciliterer forløbene. Så hen imod projektets afslutning og evalueringsdagen i maj 2013 vil der 4

5 bedre kunne dannes et samlet overblik over, hvor mange brugere, der har oplevet en forandring i deres situation, samt denne forandrings relation til projektforløbet. Projektets centrale aktiviteter Hvilke aktiviteter har projektet udført for at opnå formålet? Der er startet nye forløb for familier i delprojekterne i Og der vil løbende blive opstartet nye forløb i starten af 2013 og afsluttet forløb frem til sidst på foråret indtil projektets afslutning. De nye forløb er opstartet på baggrund af de erfaringer, delprojekterne har gjort sig i de hidtidige familieforløb fra projektet start i august Erfaringerne er endvidere inddraget i ansøgningerne fra delprojekterne for projektets 2. periode ( ). Således er planlægningen af indsatsen opgraderet og justeret på baggrund af den opnåede viden og erfaring. Derudover er der i det forgangne efterår som nævnt ovenfor været afholdt evalueringsdag den 24. august Dagen blev faciliteret af projektets evaluatorer, Udviklingschef Marianne Elbrønd og Uddannelsesleder Grethe Bech fra Social & SundhedsSkolen Herning. Foruden deltagelse fra projektets forskellige delprojekter samt projektledelsen, bød dagen også på tilstedeværelse fra Social- og Integrationsministeriet repræsenteret ved Fuldmægtig Marian Lyng Møller og Chefkonsulent Else-Marie Ringgaard. Det overordnede formål med dagen var en generel opgradering, justering og fælles målretning af evalueringssporet i projektet frem til afslutningen i foråret Evalueringsdagen var udbytterig både for projektledelsen og evalueringsteamet som for de deltagende fagpersoner fra delprojekterne. Blandt andet trænede delprojekternes fagpersoner det at skærpe deres opmærksomhed på, hvornår og i hvilke sammenhænge, de helt konkret bidrager til evalueringsindsatsen undervejs i forløbene med familierne både hvad angår indsamling af dokumentation og levering af dokumentation til evaluator. Desuden blev der opgraderet på det narrative arbejde i evalueringen, som det bruges i form af historiefortællinger med MSC-metoden (Most Significant Change). Disse historiefortællinger om familieforløbene, fagpersonernes interventioner og familiernes egne handlinger og erkendelser, samt sammenhængen mellem interventioner, familiernes egne indsatser og resultaterne blev skærpet, idet begrebet virksomme virkemidler vil være et fagligt fokuspunkt for MSC-historierne. Ydermere blev projektets effektmåling nuanceret og perspektiveret på evalueringsdagen i relation til hele projektets helhedsorienterede tilgang til familien og dens ressourcer. For det første er det selvfølgelig vigtigt at effekten måles over tid, og det gøres den blandt andet gennem de samtaleark, som er en fast bestanddel af arbejdet i familierne, hvor der fokuseres på stjernestunder, udfordringer, ønsker og overraskelser for familierne og de enkelte familiemedlemmer i deres helt konkrete hverdag, både i og uden for hjemmet. 5

6 Denne effekt kan så måles og differentieres på forskellige niveauer. Et niveau er individniveauet det enkelte familiemedlem hvor effekten kan synliggøres på det personlige plan (krop og sjæl), i hverdagslivet (hjemmeliv og udeliv), som social effekt i familie og netværk, og som effekt i relation til samfundet som inklusion, øget deltagelse, samt bevægelse imod selvforsørgelse. Og i tråd med projektets familieperspektiv kan effekten også ses med udgangspunkt i den samlede familie. Det kan følge differentieringen ovenfor, hvor det personlige så i stedet handler om familiens indre forhold, gensidig kontakt og kommunikation, og familiens indre dynamik, herunder rollefordeling og ansvarsfordeling mellem forældre og børn og mellem de enkelte familiemedlemmer i det hele taget. Således bød evalueringsdagen den 24. august 2012 på forskellige områder på en præcisering og opgradering af delprojekternes fagpersoner med henblik på evalueringsdelen i den kommende indsats i familieforløbene frem til projektets endelige afslutning og evaluering. Er der sket afvigelser i forhold til de planlagte aktiviteter? Som også nævnt i de foregående statusrapporter er projektperioden blevet forlænget med 6 måneder efter godkendelse fra Socialministeriet. Dette skyldtes blandt andet, at nogle delprojekter måtte trække sig, og at der gik tid med at finde nye, som derfor startede senere op. Forlængelsen ændrer ikke i de planlagte aktiviteter og heller ikke i succeskriterier og forventede resultater. Med forlængelsen er der tid til både at opnå de kvantitative succeskriterier, samtidig med at projektet vil genere viden og erfaring i kvalitativt henseende. Der er derfor ikke sket anden afvigelse i projektet i forhold til de planlagte aktiviteter end denne forlængelse af projektperioden, som altså hverken ændrer på mål eller indhold. Succes i forhold til de opstillede mål i ansøgningen Hvordan er der foretaget måling af om målene er nået? Kvantitativt måles der på antal deltagere i delprojekternes familieforløb, samt på antal afholdte kurser og faglige opgraderingsdage for fagpersoner involveret i projektet. Kvalitativt måles der på effekten for familierne og de enkelte familiemedlemmer i delprojekterne. Der arbejdes i familieforløbene med en procesevalueringsmodel, hvor samtaleark indgår både som udgangspunkt for samtale og planlægning af forløb i familierne, herunder udarbejdelse af netværkskort og skema og familiemedlemmernes hverdagsliv. Dette bliver til et erfaringsmateriale, der bruges som en del af udviklingsarbejdet i familierne, hvor det at fokusere på og synliggøre små positive ændringer i familien det, vi kalder de små skridts strategi kan betyde afgørende forandringer i hverdagslivet for de enkelte familiemedlemmer og for familien som et samlet hele. Efterfølgende foregår en del af opsamlingsarbejdet med dette erfaringsmateriale med metoden Most Significant Change (MSC). MSC er en form for evaluering, som ikke på forhånd har fastlagte kategorier eller parametre men er åben over for betydningsfulde erfaringer/resultater. Hovedideen er kort fortalt en konstruktion af case studies-historier. Det handler om at træne sig i at 6

7 få øje på uventede hændelser/forandringer, som har haft en afgørende betydning for familierne og/eller de fagprofessionelle. Hvem har foretaget målingen og vurderet denne? Projektledelsen står i samarbejde med evaluatorerne, Uddannelsesleder Grethe Bech og Udviklingschef Marianne Elbrønd fra Social & SundhedsSkolen Herning, for kvantitativ og kvalitativ måling af succes i projektet i forhold til de opstillede mål i ansøgningen. Som også beskrevet i projektansøgningen er der tilrettelagt en procesevalueringsmetode i samarbejde med Social & SundhedsSkolen i Herning. Målingen foretages bl.a. med tydelige målbeskrivelser ved opstartsfasen med den samlede familie, ressourceprofil som har fokus på familiens ressourcer og barrierer i hverdagen og en måling på de forandringer, som er sket ved indsatsens afslutning. Fremtidige projektplaner Hvad er planerne for resten af projektperioden? Der er startet nye forløb for familier i delprojekterne i hele Og der vil løbende blive opstartet nye forløb og afsluttet forløb frem til foråret De nye forløb er opstartet på baggrund af de erfaringer, delprojekterne har gjort sig i familieforløbene fra projektet start i august 2010 og hele Den 15. april 2013 er deadline for afslutning af familieforløb. Herefter færdiggøres alle evalueringsark, som overdrages til projektets evaluatorer. Alt dette evaluaringsmateriale bliver herefter gennemarbejdet for at danne grundlag for den afsluttende evalueringsdag den 21. maj 2013, samt den afsluttende evalueringsrapport. På den afsluttende evalueringsdag i maj måned 2013 vil der endeligt blive samlet op på erfaringerne gennem hele projektperioden, der vil være fokus på implementeringsstrategier efter projektperiodens ophør, og der vil være en generel faglig afrunding af projektet. Som en del af den afsluttende evaluering planlægges et eller flere fokusgruppeinterviews med de deltagende fagpersoner fra delprojekterne. Og hvis det er muligt at finde deltagere, der kan og vil medvirke, vil der også kunne afholdes et fokusgruppeinterview med nogle af de familier, der har deltaget i projektet. Desuden er et afslutningsseminar for hele projektet i efteråret 2013 er på tegnebrættet. Og der vil blive udarbejdet en håndbog for fagpersoner, der arbejder med eller har interesse i tværfagligt rehabiliterende familiearbejde. 7