Lyt, læs og lær - læseteknologi i skolen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lyt, læs og lær - læseteknologi i skolen"

Transkript

1 Lyt, læs og lær - læseteknologi i skolen Bent Saabye Jensen, projektkonsulent, Nationalt Videncenter for Læsning og Stine Fuglsang Engmose, audiologopæd, LæseTek, CSU-Holbæk I Holbæk Kommune har alle kommunale skoler fået mulighed for at installere læse- og skrivestøttende teknologi på skolernes computere, i elevernes hjem og på alle lærernes hjemmecomputere. Der er imidlertid lang vej fra eksistensen af denne mulighed og til, at læseteknologi er fuldt ud implementeret som et naturligt værktøj i skolens daglige undervisning. For at tage hul på denne opgave besluttede ledelsen på Absalonskolen bl.a. at igangsætte udviklingsprojektet lyt, læs og lær. I projektet udvikles, iagttages, analyseres og beskrives læseteknologiens didaktiske muligheder og begrænsninger på skolens tre trin, indskolingsafdelingen, mellemtrinet og udskolingsafdelingen. Eksterne konsulenter har indsamlet, systematiseret og beskrevet lærernes forestillinger om læseteknologiens muligheder, deres didaktiske overvejelser, deres erfaringer og overvejelser om mulige veje frem. I forsøgsarbejdet gennemføres endvidere et effektstudie for at undersøge, om inddragelse af læseteknologi i undervisningen vil kunne øge de usikre læseres muligheder for at udvikle ortografiske repræsentationer. 1 Mål og målgruppe Inden for de sidste 10 til 15 år har vi fået så god læse- og skriveteknologi til rådighed, at vi har fået nye muligheder for intervention over for børn i læse- og skrivevanskeligheder. Fokus har i høj grad været på teknologien frem for på didaktikken. Projekt lyt, læs og lær søger at indsamle erfaringer, som kan bidrage til en mere evidensbaseret læseog skrivestøttende it-didaktik. * Projekt lyt, læs og lær er gennemført af Absalonskolen, Holbæk Kommune i samarbejde med LæseTek, CSU-Holbæk og Nationalt Videncenter for Læsning - Professionshøjskolerne. * Projektet er gennemført med tilskud fra Skolestyrelsens pulje til forsøg inden for it-støttede undervisningsformer. * Projektet er gennemført i skoleåret 2010/2011. Projektets hovedformål er at udvikle læringsmiljøer, som sikrer inklusion af elever i læsevanskeligheder ved at implementere læse- og skrivestøttende teknologi på en af Holbæk Kommunes skoler, Absalonskolen. Projektet vil endvidere søge at udvikle undervisningsstrategier og organisationsformer, der understøtter en optimal udnyttelse af teknologien, tilpasset udfordringerne i hver af skolens tre afdelinger. Fra forskningsprojektet Projekt PC-læsning (Arendal, m.fl. 2010) ved vi, at voksne kompenserer ganske betydeligt for deres utilstrækkelige læsning, når de anvender læseteknologi. Der er ikke foretaget tilsvarende undersøgelser af elever i grundskolen. Vi ved fra forskningsprojekter (Elbro 1996, Olson & Wise 1992, Wise et al. 1999, Wise et al. 2000), at anvendelsen af læseteknologi kan forbedre elevernes læsning og stavning. Der er imidlertid ikke gennemført udviklingsarbejder, som afprøver disse resultater i en pædagogisk virkelighed. Nummer 11 9 marts februar

2 Projektet har to fokuspunkter. Dels teknologiens mulighed for at kompensere for elever med utilstrækkelige læse- og skrivefærdigheder for derved at skabe ligeværdig tilgang til undervisningen, og dels muligheden for at stimulere elevernes læseudvikling. Udviklingsprojektets primære målgruppe er dyslektiske elever, elever i risiko for dysleksi og elever der af andre grunde har en utilstrækkelig funktionel læsning. Gruppen betegnes i forsøgsarbejdet usikre læsere. Implementeringen af læseteknologi er imidlertid rettet mod alle skolens elever. Læseog skriveteknologi skal ses som almene værktøjer, der stilles til rådighed for alle eleverne. Fra skolens indskolingsafdeling indgår skolens fire 2. klasser med i alt 80 elever. Fra skolens mellemtrinsafdeling deltager skolens tre 4. klasser med i alt 68 elever. Fra skolens udskolingsafdeling deltager skolens tre 8. klasser med i alt 64 elever. Metode For at indfri forsøgsarbejdets hensigt har projektet anvendt fokusgruppeinterview og samtaler med de tre lærerteams som metode. I løbet af skoleåret 2010/2011 har en konsulent fra LæseTek og en konsulent fra Nationalt Videncenter for Læsning Professionshøjskolerne gennemført 7 fokusgruppeinterview i hvert af de tre lærerteams. De eksterne konsulenter har på baggrund af disse interview indsamlet, systematiseret og beskrevet lærernes forestillinger om læseteknologiens muligheder, deres didaktiske overvejelser, erfaringer og mulige veje. Endvidere har konsulenterne gennemført interview med henholdsvis sikre og usikre læsere i 2. og 4. klasse. I forsøgsarbejdet gennemførtes to effektstudier. Interventionen bestod i at stille læse- og skriveteknologi til elevernes rådighed i hele skoleåret, det skal understreges at den intervention skolen normalt sætter ind med over for usikre læsere fortsatte. 2. og 4. klasses elevernes læsekompetencer er blevet målt med standardiserede test samt en ikke standardiseret test af ordgenkendelse før og efter interventionen. Besvarelserne af disse test er sammenholdt med resultaterne af tilsvarende test i en kontrolgruppe. I forsøgsprojektets forståelsesramme skelnes mellem to læseformer: Konventionel læsning og e-læsning. Tilgangen til konventionel læsning er alene en visuel identifikation af tekstens ord ud fra viden om fonologiske og ortografiske repræsentationer. Ved e-læsning suppleres denne visuelle tilgang til ordidentifikationen i større eller mindre grad af auditive inputs, idet e-læseren ser på teksten på computerskærmen og samtidig hører teksten oplæst af computeren. Teknologiske og pædagogiske rammer De eksterne konsulenter stod for en indledende kompetenceudvikling af lærerne. Konsulenterne holdt et oplæg for de lærere, som deltog i projektet. Oplægget havde fokus på den almindelige læseudvikling, læsevanskelighedernes forskellige fremtrædelsesformer og de ofte vidtrækkende konsekvenser af læsevanskeligheder. Endvidere havde oplægget til hensigt at skabe nysgerrighed og refleksion blandt lærerne i relation til læseteknologiens muligheder. Kompetenceudvikling af lærerne bestod endvidere i et hands-on kursus i programmerne ViTal, ViTex og ViseOrd. 2 Inden projektets start var programmerne ViTal, ViTex og ViseOrd med standardopsætning installeret på en del af skolens computere. For at gøre programmerne anvendelige for de elever, der skulle deltage i projektet, lavede de eksterne konsulenter tre forskellige profiler tilpasset de tre klassetrin. Når eleverne fra de tre klassetrin loggede ind på en computer, havde de således ViTal, ViTex og ViseOrd med trinspecifikke indstillinger og ordbøger til rådighed. Eleverne havde mulighed for at få programmerne installeret på deres computer i hjemmet. Ved projektets afslutning havde lærerne på 2. klassetrin ikke nået at iværksætte denne del af projektet, mens lærerne på 4. og 8. klassetrin havde udleveret cd er til enkelte elever. Der blev stillet 17 stationære computere til rådighed på hvert trin. Endvidere er der på skolen to it-rum med computere svarende til et klassesæt. Flere af lærerne udtrykte i løbet af projektet, at det var en begrænsning for implementeringen af læseteknologi i undervisningen, at der ikke var flere computere til rådighed. Ud over computerne med programmerne ViTal, ViTex og ViseOrd var der på hvert klassetrin bordscannere samt c-penne 3 til rådighed. C-pennen blev ikke brugt i 8. klasse. Forskellige tekniske udfordringer gjorde, at teknologien reelt først var på plads fra slutningen af oktober. Frem til oktober var det læseteknologiske tilbud således primært begrænset til ABC-bog og Superbog, der alene blev brugt i indskolingsafdelingen og på mellemtrinnet. ABC-bog og Superbog er to inter- 50 Nummer 11 marts 2012

3 netsider med letlæsningsbøger, der læses online. På begge internetsider er der mulighed for at få enkelte ord eller hele tekster læst højt. En af de store udfordringer for projektet var digitaliseringen af undervisningsmaterialer. I 8. klasse arbejdede lærergruppen allerede inden projektets start meget med digitale materialer. Flere lærere vedhæfter pdf filer til ugeplaner i stedet for at uddele kopiark. I naturfagene abonnerer skolen på onlineforlaget Clios digitale undervisningsmidler. Det er således mest, når klassen skal læse romaner, eller når eleverne en sjælden gang arbejder i trykte lærebøger, at der er behov for digitalisering af tekster. På 2. og 4. klassetrin bruger lærerne flere trykte lærebøger, og der er et større behov for digitalisering af disse. Forlagene Alinea og Gyldendal gav Absalonskolen tilladelse til i projektforløbet at digitalisere de af forlagenes bøger, som skolen i forvejen havde indkøbt for alle elever. Firmaet XML-tekst tilbød at digitalisere de trykte bøger, lærerne anvendte i undervisningen. Det lykkedes dog ikke til fulde at skabe et læringsmiljø, hvor alle tekster fandtes digitalt. Ved projektets afslutning gav flere af lærerne udtryk for, at scanning og digitalisering af undervisningsmaterialer er et af de områder, hvor de stadig føler sig usikre. Lærerne siger Lærerne er opmærksomme på, at læseteknologi først og fremmest giver mulighed for ændrede undervisningsmetoder. De forventer ikke, at målene for undervisningen skal ændres nævneværdigt. Lærerne har inden projektets start enkelte bekymringer. Vil de sikre læsere vælge at anvende oplæsningsprogrammerne frem for selv at læse teksterne? Vil dette betyde, at deres læsefærdigheder på sigt vil visne? Kan teknologien ligefrem hindre at børn, som har muligheden for at udvikle konventionel læsning, ikke gør det? Vil forældrene dele de samme bekymringer? Og vil de reagere negativt over for det, at deres børn skal være forsøgskaniner? I løbet af projektet bliver det meget tydeligt, at eleverne modtager læse- og skriveteknologien meget forskelligt på de tre trin. I 2. klasse tager de teknologien til sig på en meget umiddelbar og naturlig måde. De reflekterer ikke særlig over det at læse med Nummer 11 9 marts februar

4 teknologi i forhold til alt andet, der sker i klasserummet. I elevernes verden skelnes ikke mellem e-læsning og konventionel læsning. Begge dele betegnes som læsning. Lærerne oplever imidlertid en markant ændring til det bedre for de usikre læsere. De har nu nemmere ved at komme i gang med de tekstbaserede opgaver. Deres opgaver er kortere og af ringere kvalitet end deres kammerater, men de arbejder mere selvstændigt og mere motiveret. De usikre læsere og stavere har med læseteknologien mulighed for at lave besvarelser, der afspejler, at de har en forståelse af opgaverne og af de tekster, de har læst. Lærerne har ingen oplevelse af, at usikre læsere føler sig stigmatiserede ved at anvende læseteknologi. På trods af de positive erfaringer lærerne har gjort sig med at inddrage læseteknologi i indskolingen, deler de ikke helt børnenes oplevelse, nemlig at e- læsning er lige så rigtig læsning som konventionel læsning. Dette kan være et tegn på, at lærergruppen ser læseteknologien som en ny eller ekstra undervisningsmetode frem for som et redskab, der skal integreres i den eksisterende undervisning med det formål at give elever i læsevanskeligheder mulighed for ligeværdig deltagelse i undervisningen. Lærergruppen i indskolingsafdelingen ser, at mange gode læsere vælger oplæsningsstøtten fra. De, der ønsker at bruge den og har behov for den, bruger den. Andre, særligt de sikre læsere og skrivere, vælger programmerne fra - eller bruger staveprogrammet uden lyd. Denne erfaring tilbageviser den initiale bekymring for, om læse- og skriveteknologien kunne have en negativ effekt på eleverne med gode skriftsproglige kompetencer. I indskolingen har læse- og skriveteknologi tilsyneladende et potentiale i forhold til at understøtte tilegnelsen af det alfabetiske princip og tilegnelsen af konventionelle stavestrategier. Der er imidlertid stor forskel på, hvilke programtyper der understøtter de forskellige trin i staveudviklingen. Der stilles derfor store krav til lærerne om at være bevidste om at matche programvalget med forløbet af den enkelte elevs staveudvikling. Der stilles samtidig krav til lærerne om at have de nødvendige kompetencer og den fornødne tid til at kunne udarbejde profiler til opsætning af det stavestøttende program, så det understøtter karakteren af den enkelte elevs stavevanskeligheder optimalt. Det er næppe realistisk at forvente, at en sådan specialviden ligger inden for en almindelig dansklærers kompetencer. Lærerne må have mulighed for at trække på specialiseret viden om dette. I 4. klasse er de usikre læsere ved projektets start knapt så tilbøjelige til impulsivt at tage læseteknologien til sig som eleverne i indskolingen. Det er ikke tilstrækkeligt, at teknologien er til rådighed. Lærerne må gå aktivt ind og opfordre de elever, som de skønner, vil kunne profitere af teknologien til at bruge den. Herefter tager de usikre læsere læse- og skriveteknologien til sig. Teknologien har en positiv indflydelse på deres motivation og engagement i arbejdet. I danskundervisningen læser de usikre læsere meget mere end tidligere. De vælger i højere grad bøger ud fra, hvad de har lyst til at læse frem for, hvad de vurderer, at de kan læse. Deres fokus er i højere grad rettet mod, hvad de læser om frem for mod afkodningsprocessen. For flere elever er det helt nyt at få en oplevelse af en sammenhængende tekst, som de selv læser. Det er også nyt for dem at kunne forsvinde ind i en tekst. I deres oplevelse har læsning tidligere været forbundet med krav fra læreren eller fra forældrene. Det er helt nyt for dem at læse af lyst og at få positive læseoplevelser. De gode læsere vælger også på dette klassetrin oftest teknologien fra. Lærerne vurderer, at det kan skyldes, at de sikre læsere bliver begrænset i muligheden for at anvende varierede læsestrategier. I faglig læsning, fx i Historie, er der derimod en del relativt gode læsere, som vælger at bruge læsestøtte. Lærerne på mellemtrinet oplever, at de i den metodiske tilgang til undervisningen skal tænke anderledes, end de er vant til. Det er nyt for lærerne, at elevernes læringspotentiale ikke behøver at stå i skyggen af deres læsevanskeligheder. De differentieringskriterier, som lærerne hidtil har anvendt i den faglige undervisning, har i høj grad været elevernes læsestandpunkt. Anvendelsen af læseteknologi ændrer afgørende på disse kriterier. Lærerne er dog tvivlende overfor, om de usikre læsere er klar til at tage imod denne udfordring og derfor tøvende over for at stille større krav til de usikre læsere end tidligere. Det er i høj grad niveauet for den funktionelle læsning blandt de usikre læsere, som hidtil har markeret overlæggeren for de faglige udfordringer, lærerne har stillet klassen overfor. Lærerne har nu mulighed for at skrue op for de faglige krav. På mellemtrinet oplever lærerne, at tilstedeværelsen af læseteknologien betyder, at nogle af eleverne viser 52 Nummer 11 marts 2012

5 nye sider af sig selv, nye kompetencer bliver væsentlige i arbejdet. Nye grupper af elever træder frem og kan f.eks. hjælpe andre elever eller læreren med de faglige spørgsmål. Læseteknologien kan således bevirke, at kriterierne for de kompetente elever ændres. Dermed kan elevernes sociale og faglige status også ændres. I udskolingsafdelingen var der ved den første introduktion af programmerne en stor interesse blandt afdelingens sikre læsere. Programmerne skulle prøves. Siden har stort set alle de sikre læsere valgt dem fra. De har ikke brug for dem. Teknologien er ikke til nytte. I sprogfagene har nogle af eleverne dog gavn af oplæsningsprogrammerne, hvor de kan bruge den engelske oplæsning til at træne udtalen f.eks. før en fremlæggelse. De usikre læsere i 8. klasse er meget bekymrede for, om kammeraterne oplever dem som svage. De vil ikke skilte med deres faglige begrænsninger. Deres oplevelse af stigmatisering er tilsyneladende så massiv, at den reelt hindrer dem i at udnytte teknologien. De usikre læsere ser tilsyneladende ikke deres læsevanskeligheder som problemets kerne, men derimod det, at de skiller sig ud fra gruppen. Den kraft er tilsyneladende så stærk, at de er parate til at fraskrive sig de muligheder, teknologien giver dem for en mere ligeværdig tilgang til skolens undervisning. Lærerne ser to mulige veje ud af denne problematik. Enten kan lærerne søge at etablere særlige pædagogiske rum, som minimerer stigmatiseringen. Rum, hvor de usikre læsere beskyttes - eller hvor deres vanskeligheder og teknologien camoufleres. Eller også kan lærerne tage den udfordring op, det er, at skabe et undervisningsmiljø, hvor det er accepteret at e-læse frem for at læse konventionelt. Den sidste løsning virker næppe realistisk inden for rammerne af interventionsmulighederne i en almindelig 8. klasse. Lærerne ser frem til, at en hensigtsmæssig implementering af læseteknologi i indskolingsafdelingen og på mellemtrinet ad åre vil udtynde problemstillingen. Læseteknologi som motor for udvikling af konventionelle læsefærdigheder Projektets resultater peger på, at den øgede læseerfaring, som læseteknologien giver de usikre læsere mulighed for, kan medvirke til at fremme udviklingen af ortografiske repræsentationer og forbedre de usikre læseres selvstændige læsekompetence. Resultaterne tyder samlet set på en større fremgang i testgrupperne end kontrolgrupperne i 2. og 4. klasse målt ved test af ordgenkendelse. Hvorvidt forskellene er statistisk signifikante har det dog ikke været muligt at undersøge inden for rammen af udviklingsprojektet. Nummer 11 9 marts februar

6 Vi ved fra undersøgelser, at gabet mellem sikre og usikre læsere øges i løbet af indskolingen og på mellemtrinet (Stanovich, 1988). Denne udvikling betegnes som Matthæus-effekten. Det har været projektets formål at belyse, om anvendelsen at læseteknologi i skolen vil kunne påvirke denne udvikling hensigtsmæssigt Absolut udvikling OR 2. klasse 4,68 1,44 OR præ 8,37 5,06 OR post Sikre læsere Usikre læsere Udvikling af ortografiske repræsentationer i interventionsgruppen 2. klasse. I 2. klasse er der foretaget en frekvensfordeling af elevernes score i ordgenkendelsestesten Find det ord, der er rigtigt stavet. Prætesten er afviklet i maj måned 1. klasse, og posttesten er afviklet i maj måned 2. klasse. Elever, som i slutningen af 1. klasse, scorer på 2 eller derunder, betegnes som usikre læsere. Elever med en score på 3 eller >3 betegnes som sikre læsere. De usikre læsere udgør 30,5% af interventionsgruppen (n=41). For både usikre og sikre læsere ses en øget score. De usikre læseres gennemsnitlige vækst udgør 3,62 rigtige besvarelser, og de sikre læseres vækst udgør 3,69 rigtige besvarelser ,45 6,25 OR præ Absolut udvikling OR T4 18,075 11,75 OR post Sikre læsere Usikre læsere Udvikling af ortografiske repræsentationer i interventionsgruppen 4.klasse. I 4. klasse er der foretaget en tilsvarende frekvensfordeling af elevernes score i ordgenkendelsestesten Find det ord, der er rigtigt stavet. Prætesten er afviklet i maj måned 3. klasse, og posttesten er afviklet i maj måned 4. klasse. Elever, som i slutningen af 3. klasse scorer < 9, betegnes som usikre læsere. Elever med en score på 9 eller >9 betegnes som sikre læsere. De usikre læsere udgør 28,6% af interventionsgruppen (n=56). For både usikre og sikre læsere ses en øget score. De sikre læseres gennemsnitlige vækst udgør 4,63 rigtige besvarelser, og de usikre læseres vækst udgør 5,5 rigtige besvarelser. I både 2. og 4. klasse er udviklingen af ortografiske repræsentationer målt med Find det ord, der er rigtigt stavet tilnærmelsesvis parallelle for de usikre og de sikre læsere. De sikre og de usikre læseres vækst på Find det ord, der er rigtigt stavet er altså ens. På denne test ses der således ingen Matthæus-effekt for de usikre læsere i testgrupperne. Ved slutningen af 4. klasse er der endog en tendens mod, at afstanden mellem de usikre og de sikre læsere er reduceret. Perspektiver Projektet peger på, at læseteknologien støtter de usikre læseres funktionelle læsning, og samtidig indikerer resultaterne, at teknologien kan understøtte udviklingen af deres konventionelle læsefærdigheder. Men læseteknologien gør samtidig noget ved det pædagogiske og sociale rum, som lærerne og eleverne agerer i. Kriterierne for den kompetente elev ændres, og dermed ændres de usikre læseres mulighed for at opnå social og faglig status. Teknologien bringer skolen videre i de inklusive bestræbelser, ikke ved at ændre på eleven, men ved at ændre på skolen. De positive effekter ved at anvende læseteknologi er omvendt proportionel med elevernes skolealder. Jo tidligere læseteknologien tages i brug des større effekt. De resurser, skolen anvender på implementering af læseteknologi i slutningen af skoleforløbet, kan være spildte, hvis ikke skolen samtidig forholder sig aktivt til de negative psykosociale overbygninger, som elever i læsevanskeligheder pådrager sig gennem deres skoleforløb. Forsøgsprojektets resultater skal ses i lyset af projektets præmisser. Resultaterne af arbejdet med at implementere læseteknologi i hele skoleforløbet er evalueret efter et skoleår. Skolen arbejder med skoleudvikling på flere forskellige områder. Implementering af læseteknologi er blot et af områderne. Skolens samlede resurser må derfor nødvendigvis prioriteres. Der har været relativt få teknologiske og didaktiske erfaringer at bygge på. Det lykkedes ikke at få implementering af læseteknologien til at slå 54 Nummer 11 marts 2012

7 fuldt ud igennem i løbet af det ene skoleår projektet forløb. Det kan derfor forventes, at de effekter af anvendelse af læseteknologi i undervisningen, som ses i projektet, vil træde tydeligere frem, efterhånden som teknologien bliver stærkere forankret i skolen hverdag. Under alle omstændigheder rummer forsøgsprojektets forløb og resultater en realisme fra den virkelige skolehverdag, som forhåbentlig kan pege på muligheder, begrænsninger og realistiske veje at gå for skoler, som ønsker at udnytte, de muligheder læse- og skriveteknologien rummer for især de usikre læsere. Litteraturliste Arendal, E. Saabye Jensen, B. Brandt Å. (2010). Pclæsning, ordblindhed hjælpemidler. Hjælpemiddelinstituttet. Elbro, Carsten (1996): Syntetisk tale som hjælp for læsehandicappede. Den gule serie nr.56. Landsforeningen af Læsepædagoger. Olson, R.K. & Wise, B.W. (1992). Reading on the computer with orthographic and speech feedback. Reading and writing: An Interdisciplinary Journal, 4, Stanovish, K. E. (1988). Matthæus-effekten hvorfor? og hvad kan der gøres? Dragør: Landsforeningen for Læsepædagoger. Wise, B.W., Ring, J. & Olson, R.K. (1999). Training phonological awareness with and without explicit attention to articulation. I Journal of Experimental Child Psychology, 72, Wise, B.W., Ring, J. & Olson, R.K. (2000). Individual differences in gains from computer-assisted remedial reading. I Journal of Experimental Child Psychology, 77(3), Ortografiske repræsentationer er de spor i hukommelsen, som sætter læseren i stand til at genkende ord umiddelbart. Hukommelsessporene består af mere eller mindre komplet lagret viden om ordenes sammensætning af bogstaver og om, hvordan sammensætningen modsvarer fonemer i udtalen. I den engelske litteratur bruges begreberne sight word og orthographic representation. 2 Vital er et oplæsningsprogram som kan læse digitale tekster op ved hjælp af en syntetisk stemme. ViTex er et scanne- og oplæsningsprogram. Med programmet kan læseren scanne tekster på papir og få dem læst op. ViseOrd er et ordafslutningsprogram, som støtter skriveren i staveprocessen. 3 C-pennen er en lille håndscanner. Når pennen trækkes hen over et ord eller en længere tekst på papir, kan et oplæsningsprogram læse teksten højt. Nummer 11 9 marts februar

e/læsning i skolen CSU - Holbæk i samarbejde med

e/læsning i skolen CSU - Holbæk i samarbejde med e/læsning i skolen Et forsøgsarbejde der har til formål at udvikle læringsmiljøer, som sikrer inklusion af elever i læsevanskeligheder ved at anvende læseteknologi i undervisningen. i samarbejde med CSU

Læs mere

et taskforce projekt CSU Center for Specialundervisning

et taskforce projekt CSU Center for Specialundervisning et taskforce projekt Taskforce-projektet har til opgave at tilrettelægge og organisere pædagogiske forsøgsarbejder, som vil tilvejebringe ny viden om anvendelse af læseteknologi i skolen. CSU Center for

Læs mere

Evaluering. e/læsning i skolen

Evaluering. e/læsning i skolen e/læsning i skolen Evaluering Et forsøgsarbejde der har til formål at udvikle læringsmiljøer, som sikrer inklusion af elever i læsevanskeligheder ved at anvende læseteknologi i undervisningen. En stor

Læs mere

Læse- og skriveteknologi for alle

Læse- og skriveteknologi for alle Læse- og skriveteknologi for alle - En vej til inklusion af elever i læsevanskeligheder. Sofielundskolen I samarbejde med Læse- og skriveteknologi for alle - En vej til inklusion af elever i læsevanskeligheder.

Læs mere

Bent Saabye Jensen. Lytteskrivning. - de yngste elever i skolen bliver bedre til at skrive, hvis de kan høre, hvad de skriver, mens de skriver.

Bent Saabye Jensen. Lytteskrivning. - de yngste elever i skolen bliver bedre til at skrive, hvis de kan høre, hvad de skriver, mens de skriver. Bent Saabye Jensen Lytteskrivning - de yngste elever i skolen bliver bedre til at skrive, hvis de kan høre, hvad de skriver, mens de skriver. AF BENT SAABYE JENSEN Selvstændig konsulent indenfor sprog

Læs mere

Forsøgsarbejdets titel: RIOO Redskab til Individuel Opsætning af Ordforslagsprogrammer.

Forsøgsarbejdets titel: RIOO Redskab til Individuel Opsætning af Ordforslagsprogrammer. CSU Center for Specialundervisning Holbæk d. 22. marts 2010 Foreløbig Projektbeskrivelse Forsøgsarbejdets titel: RIOO Redskab til Individuel Opsætning af Ordforslagsprogrammer. Indholdsbeskrivelse af forsøgsarbejdet

Læs mere

Temahæfte. Inklusion. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring

Temahæfte. Inklusion. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring Temahæfte Inklusion Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring I Egedal Kommune inkluderes elever med læse- og skrivevanskeligheder i almenundervisningen. I Egedal Kommune

Læs mere

on. 1. jun kl. 08: Auditiv feedback kan få ordblinde elever til at skrive bedre

on. 1. jun kl. 08: Auditiv feedback kan få ordblinde elever til at skrive bedre on. 1. jun. 2016 kl. 08:52 170 Auditiv feedback kan få ordblinde elever til at skrive bedre "Antagelsen er, at det fremmer elevernes skriftsproglige udvikling, når det, de hører, stemmer med skriftsprogets

Læs mere

Lytteskrivning. Skrivning med lydstøtte. Bent Saabye Jensen

Lytteskrivning. Skrivning med lydstøtte. Bent Saabye Jensen Lytteskrivning Skrivning med lydstøtte Bent Saabye Jensen Variation i kompensation ved tekstlæsning 35 Ændring i score 30 25 20 15 10 Læsning M=20,5 (SD 7,4) PC-læsning M=25 (SD 3,4) N=89 P=0,000 5 0 1

Læs mere

Ordblinde og it-konferencen 8. april 2014

Ordblinde og it-konferencen 8. april 2014 Ordblinde og it-konferencen 8. april 2014 Workshops abstracts 13.30-14.15: Workshop runde 1 Oplægsholderne præsenterer erfaringer, projekter eller forskning, idet der lægges op til dialog og erfaringsudveksling

Læs mere

Marts Undervisning & Kultur Tofteskovvej Juelsminde

Marts Undervisning & Kultur Tofteskovvej Juelsminde Marts 2015 Procedure i forbindelse med undersøgelse af ordblindhed i Hedensted kommune Undervisning & Kultur Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde 1 Hedensted kommune har udarbejdet en procedure for at sikre,

Læs mere

Standard for elever i skriftsprogsvanskeligheder i almene skoletilbud evaluering, test og tiltag i skolen

Standard for elever i skriftsprogsvanskeligheder i almene skoletilbud evaluering, test og tiltag i skolen Standard for elever i skriftsprogsvanskeligheder i almene skoletilbud evaluering, test og tiltag i skolen Indholdet i nedenstående plan skal sikre, at alle elever i skriftsprogsvanskeligheder i Skanderborg

Læs mere

Læsning og skrivning i 7. - 9. klasse

Læsning og skrivning i 7. - 9. klasse Læsning og skrivning i 7. - 9. klasse Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Udvikling af gode læse- og skrivefærdigheder er en livslang proces. Derfor får dit barn stadig læse- og skriveundervisning,

Læs mere

Skolens handleplan for sprog og læsning

Skolens handleplan for sprog og læsning Skolens handleplan for sprog og læsning Indhold Skolens handleplan for sprog- og læsning..... 3 Inspiration til skolens handleplan for sprog og læsning.... 7 2 Skolens handleplan for sprog og læsning Skolens

Læs mere

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen Handleplan for læsning på Blåbjergskolen I et moderne velfærdssamfund med stigende mængder af skriftlige informationer er det af afgørende betydning for det enkelte menneske at tilegne sig tilstrækkelige

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Fakta om Ordblindetesten:

Fakta om Ordblindetesten: SKOLER, INSTITUTIONER OG KULTUR Dato: 5. juli 2019 Notat Følgende notat har til hensigt at præsentere Ballerup Kommunes progressionen i sprog og skriftsprogsindsatsen på 0-16 års området, særligt i forhold

Læs mere

Tilbud til elever i læsevanskeligheder

Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune opretter pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder

Læs mere

Hvordan indtænke læse- og skriveteknologi i tilrettelæggelsen af uddannelse og undervisning

Hvordan indtænke læse- og skriveteknologi i tilrettelæggelsen af uddannelse og undervisning Gør tanke til handling VIA University College Hvordan indtænke læse- og skriveteknologi i tilrettelæggelsen af uddannelse og undervisning Lektor i dansk på læreruddannelsen og hf i Nørre Nissum, VIAUC

Læs mere

Kompetencecenter for læsning Retningslinjer

Kompetencecenter for læsning Retningslinjer Kompetencecenter for læsning Retningslinjer Thisted Kommunes tilbud til elever med ordblindevanskeligheder Baggrund Thisted Kommunes tilbud til elever med ordblindevanskeligheder bygger lige som al anden

Læs mere

STANDARD FOR ELEVER I SKRIFTSPROGSVANSKELIGHEDER I ALMENE SKOLETILBUD. evaluering, test og tiltag i skolen

STANDARD FOR ELEVER I SKRIFTSPROGSVANSKELIGHEDER I ALMENE SKOLETILBUD. evaluering, test og tiltag i skolen STANDARD FOR ELEVER I SKRIFTSPROGSVANSKELIGHEDER I ALMENE SKOLETILBUD evaluering, test og tiltag i skolen Forord: Indholdet i nedenstående plan skal sikre, at alle elever i skriftsprogsvanskeligheder i

Læs mere

LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART

LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART OM LÆR MED FAMILIEN Lær med Familien er en metode, der bygger bro mellem skole og hjem. Den består af en række

Læs mere

11 gode råd til inkluderende praksis med anvendelse af LST

11 gode råd til inkluderende praksis med anvendelse af LST 11 gode råd til inkluderende praksis med anvendelse af LST Af: Helle Bundgaard Svendsen Om forfatteren Ph.d. Helle Bundgaard Svendsen har igennem en årrække beskæftiget sig med læsning og læsevanskeligheder,

Læs mere

Kompetencecenter for læsning Retningslinjer

Kompetencecenter for læsning Retningslinjer Kompetencecenter for læsning Retningslinjer Thisted Kommunes tilbud til elever med ordblindevanskeligheder Baggrund Thisted Kommunes tilbud til elever med ordblindevanskeligheder bygger lige som al anden

Læs mere

Rudersdals indsats for ordblinde elever

Rudersdals indsats for ordblinde elever Rudersdals indsats for ordblinde elever Hvad kan forventes af Skole og Familie? Hvad kan forventes af skolerne? Hvordan får eleven diagnosen ordblindhed? - hvem, hvad, hvornår, hvilken 7. november 2017

Læs mere

Baggrundsoplysninger om prøverne i Læseevaluering på begyndertrinnet

Baggrundsoplysninger om prøverne i Læseevaluering på begyndertrinnet Baggrundsoplysninger om prøverne i Læseevaluering på begyndertrinnet Prøverne i Læseevaluering på begyndertrinnet er gennemprøvede og anvendt i forskellige undersøgelser om begynderlæsning. Mange har vist

Læs mere

Klar, parat, læsestart...

Klar, parat, læsestart... Klar, parat, læsestart... 1 SKOLEOMRÅDET Kom godt i gangmg... Nogle af de vigtigste færdigheder, vi skal lære i skolen, er at læse og stave. At kunne læse og skrive har stor betydning for alle ikke kun

Læs mere

Læsepolitik for Ullerødskolen

Læsepolitik for Ullerødskolen Læsepolitik for Ullerødskolen Formål Formålet med læseundervisningen er, at eleverne: - udvikler deres læse- og skrivefærdigheder - oplever læselyst og får gode læsevaner - lære at læse for at lære i alle

Læs mere

Læsning og skrivning i 7. - 9. klasse

Læsning og skrivning i 7. - 9. klasse Læsning og skrivning i 7. - 9. klasse Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Udvikling af gode læse- og skrivefærdigheder er en livslang proces. Derfor får dit barn stadig læse- og skriveundervisning,

Læs mere

Søndermarksskolens vejledning om ordblindhed/dysleksi

Søndermarksskolens vejledning om ordblindhed/dysleksi Søndermarksskolens vejledning om ordblindhed/dysleksi Udarbejdet oktober -17 Indhold Baggrund for vejledningen side 2 Det mener vi, når vi taler om ordblindhed side 2 Tegn på ordblindhed, man skal være

Læs mere

It-abonnementer. som også kan være. til gavn og glæde derhjemme

It-abonnementer. som også kan være. til gavn og glæde derhjemme It-abonnementer som også kan være til gavn og glæde derhjemme Amagerskolen Skolebiblioteket 2012 Kære forælder ved Amagerskolen I forskellige undervisningssituationer bruger eleverne på Amagerskolen forskellige

Læs mere

Rapport. Indledning. Projekt læseteknologi i udskolingen. Sofielundskolen og LæseTek Juli 2013, Holbæk. Punkter af særlig interesse: I dette nummer:

Rapport. Indledning. Projekt læseteknologi i udskolingen. Sofielundskolen og LæseTek Juli 2013, Holbæk. Punkter af særlig interesse: I dette nummer: Rapport Projekt læseteknologi i udskolingen Indledning Kære læser. Denne rapport er blevet til som afslutning på Projekt læseteknologi i udskolingen. Projektet blev iværksat i oktober måned 2012 og er

Læs mere

Til grundskolen. Læse og Skrive Aftale

Til grundskolen. Læse og Skrive Aftale Til grundskolen Læse og Skrive Aftale Sæt læsningen fri, slip skrivningen løs Indhold Læse og Skrive Aftale - til grundskolen 3 CD-ORD 4 Skanread 5 Stemmer 5 IntoWords 6-7 Om MV-Nordic MV-Nordic har igennem

Læs mere

Bilag. Strategi for sprog - og læseudvikling i Holbæk Kommune

Bilag. Strategi for sprog - og læseudvikling i Holbæk Kommune Bilag Strategi for sprog - og læseudvikling i Holbæk Kommune Bilag 1 Læsetest oversigt: Klassetrin test tidspunkt 0. kl. Sprogvurderings materialet fra Socialstyrelsen august/september 1.kl. OS 64 Resultatet

Læs mere

Kompetencecenter for Læsning i Aarhus. Oplæg Strandby skole. Indskolingen

Kompetencecenter for Læsning i Aarhus. Oplæg Strandby skole. Indskolingen i Aarhus Oplæg Strandby skole Indskolingen Program o Rammer for o Hvordan kan et forløb se ud? o Hvordan opdager man læseskrivevanskeligheder tidligt i indskolingen? o Hvad stiller man op med elever i

Læs mere

Kan du høre hvad jeg skriver? OS+ Thon Hotel Triaden Bent Saabye Jensen

Kan du høre hvad jeg skriver? OS+ Thon Hotel Triaden Bent Saabye Jensen Kan du høre hvad jeg skriver? OS+ Thon Hotel Triaden 29.10.2015 Bent Saabye Jensen Læseteknologi Understøtte usikre læsere Variation i kompensation ved tekstlæsning Ændring i score 35 30 25 20 15 10 5

Læs mere

Ordblindhed & andre skriftsproglige vanskeligheder

Ordblindhed & andre skriftsproglige vanskeligheder Ordblindhed & andre skriftsproglige vanskeligheder Definition Hvad er ordblindhed Markante vanskeligheder med udnyttelse af skriftens lydprincip, dvs. langsom og upræcis omsætning af bogstaver og bogstavfølger

Læs mere

IT og Ordblindhed, projektets formål

IT og Ordblindhed, projektets formål Ordblindes It støtte brug af til it støtte ordblinde elever En langtidsundersøgelse med ordblinde elever på mellemtrinnet En langtidsundersøgelse med ordblinde elever på mellemtrinnet Dorthe Klint Petersen

Læs mere

Læsning og skrivning i 7. - 9. klasse

Læsning og skrivning i 7. - 9. klasse Læsning og skrivning i 7. - 9. klasse BØRN & UNGE Kære forælder Udvikling af gode læse- og skrivefærdigheder er en livslang proces. Derfor får dit barn stadig læse- og skriveundervisning, så dit barn bliver

Læs mere

Den digitale ordblindetest rød, gul og grøn. Marina Norling Læsevejleder Arden Skole

Den digitale ordblindetest rød, gul og grøn. Marina Norling Læsevejleder Arden Skole Den digitale ordblindetest rød, gul og grøn Marina Norling Læsevejleder Arden Skole Den digitale ordblindetest Find stavemåden Eleven skal skabe forbindelse fra lyd til bogstav (som i stavning) Find det,

Læs mere

Strategi for udredning og indsats for elever i ordblindevanskeligheder i Ballerup Kommune. August 2019

Strategi for udredning og indsats for elever i ordblindevanskeligheder i Ballerup Kommune. August 2019 Strategi for udredning og indsats for elever i ordblindevanskeligheder i Ballerup Kommune August 2019 1 Indhold Indledning 3 Fakta om skolens forpligtelser i forhold til afdækning af ordblindhed 4 Forslag

Læs mere

Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling

Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling Indhold Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling..... 3 Gode læseforudsætninger..... 5 Læselyst..................................................................

Læs mere

Bilag. Strategi for sprog - og læseudvikling i Holbæk Kommune

Bilag. Strategi for sprog - og læseudvikling i Holbæk Kommune Bilag Strategi for sprog - og læseudvikling i Holbæk Kommune Bilag 1 Oversigt over de test skolerne tager på de enkelte klassetrin. Nedenstående skema gælder pr. 1. august 2015. Klassetrin Testens navn

Læs mere

Lytteskrivning. - bedre skrivning med auditiv feedback i skriveprocessen. Ordblinde og it-konference Kolding 28. april 2016 Bent Saabye Jensen

Lytteskrivning. - bedre skrivning med auditiv feedback i skriveprocessen. Ordblinde og it-konference Kolding 28. april 2016 Bent Saabye Jensen Lytteskrivning - bedre skrivning med auditiv feedback i skriveprocessen Ordblinde og it-konference Kolding 28. april 2016 Bent Saabye Jensen Læseteknologi Understøtte usikre læsere 9 8 Absolut udvikling

Læs mere

Vejledning om dysleksi/ordblindhed - Hillerødsholmskolen

Vejledning om dysleksi/ordblindhed - Hillerødsholmskolen Vejledning om dysleksi/ordblindhed - Hillerødsholmskolen 18. august 2015 Skoleåret 2015-2016 1 Vejledning om ordblindhed på Hillerødsholmskolen Det mener vi, når vi taler om ordblindhed Ordblindhed er

Læs mere

Kompetencecenter for Læsning i Århus. Oplæg Nordstjerneskolen: Undervisning af elever i læse- skrivevanskeligheder Mellemtrinnet 4. 6.

Kompetencecenter for Læsning i Århus. Oplæg Nordstjerneskolen: Undervisning af elever i læse- skrivevanskeligheder Mellemtrinnet 4. 6. Oplæg Nordstjerneskolen: Undervisning af elever i læse- skrivevanskeligheder Mellemtrinnet 4. 6. klasse Program Kompetencecenter for Læsning i Aarhus Ordblindhed/dysleksi Hvilke udfordringer stiller en

Læs mere

Talegenkendelse. Indhold. Teknologien

Talegenkendelse. Indhold. Teknologien Indhold Teknologien... 1 Vurdering af talegenkendelse på forskellige platforme... 2 Talegenkendelse som potentiale for skriftlig deltagelse... 3 Målgruppen... 4 Talegenkendelse Teknologien Talegenkendelse

Læs mere

DYSLEKSI - alles ansvar

DYSLEKSI - alles ansvar DYSLEKSI - alles ansvar Strategi og handleplan for ordblinde børn i Frederikshavn Kommune Forvaltning og forældre 1 Indhold Dysleksi alles ansvar... 3 Hvad er skriftsproglige vanskeligheder?... 3 Hvad

Læs mere

Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan kan man opdage elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder

Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan kan man opdage elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder 14-01-2011 Forskellige former for læsevanskeligheder OS- og SL-prøverne - kort gennemgang - hvad kan de bruges til - efterfølgende undervisning, læsbarhedsark Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan

Læs mere

e/skolen at ekskludere for at kunne inkludere

e/skolen at ekskludere for at kunne inkludere e/skolen at ekskludere for at kunne inkludere Hvordan inkluderer vi ordblinde elever, der af forskellige årsager ikke er kompenseret tilstrækkeligt ved implementering af kompenserende læse-/skriveteknologi?

Læs mere

Teknologibaseret læsning og skrivning. Helle Bundgaard Svendsen Ph.d. og lektor i dansk v. læreruddannelsen, VIA University College

Teknologibaseret læsning og skrivning. Helle Bundgaard Svendsen Ph.d. og lektor i dansk v. læreruddannelsen, VIA University College Teknologibaseret læsning og skrivning Helle Bundgaard Svendsen Ph.d. og lektor i dansk v. læreruddannelsen, VIA University College Teknologibaseret læsning og skrivning: Den læsning og skrivning mennesker

Læs mere

Lolland Kommunes læsestrategi

Lolland Kommunes læsestrategi Lolland Kommunes læsestrategi Indledning Lolland Kommunes læsestrategi er en del af kommunens børne- og ungepolitik og læsning er politisk indsatsområde i Lolland Kommune. Det politiske fokus på læsning

Læs mere

Højmeskolens. Videns- og Kompetencecenter for Læsning. Kurser, sparring og tilpassede forløb. Ordblind/ Skriftsprogsvanskeligheder

Højmeskolens. Videns- og Kompetencecenter for Læsning. Kurser, sparring og tilpassede forløb. Ordblind/ Skriftsprogsvanskeligheder Højmeskolens Videns- og Kompetencecenter for Læsning For alle 34 folkeskoler og skoletilbud under UngOdense i Odense Kommune Inkluderende læringsmiljøer Forskningsbaseret tilgang Kurser, sparring og tilpassede

Læs mere

Toftevangskolen Strategi for digitalisering 2013

Toftevangskolen Strategi for digitalisering 2013 Toftevangskolen Teglporten 7-9, 3460 Birkerød Tlf. 45942323 Fax 45942313 toftevangskolen@rudersdal.dk Toftevangskolen Strategi for digitalisering 2013 Indhold Den gode digitale skole - Toftevangskolen:...

Læs mere

Retningslinjer og procedure for afdækning af ordblindhed (dysleksi) i Egedal Kommune

Retningslinjer og procedure for afdækning af ordblindhed (dysleksi) i Egedal Kommune Retningslinjer og procedure for afdækning af ordblindhed (dysleksi) i Egedal Kommune Formål Set i lyset af en national indsats for ordblinde i Danmark, så har Egedal Kommune over de seneste to år iværksat

Læs mere

Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier, Aarhus Universitet

Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier, Aarhus Universitet Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier, Aarhus Universitet Nyt Center under opbygning Forskning og udvikling af undervisning med brug af it Grundskole, ungdomsuddannelser og videregående

Læs mere

CSU Center for Specialundervisning

CSU Center for Specialundervisning LÆSETEK HANDS-ON I VITRE ViTal (oplæsningsprogram) ViTal-bjælken Ikonforklaringer Hvis du bliver i tvivl om, hvad ikonerne på ViTal-bjælken betyder, kan du bruge ikonforklaringen. Når musen placeres på

Læs mere

CSU Holbæk. Center for Specialundervisning

CSU Holbæk. Center for Specialundervisning CSU Holbæk Center for Specialundervisning Indhold 1. Grundoplysninger s. 3 2. Beskrivelse af forsøgsarbejdet s. 3 2.1 Målgruppe s. 3 2.2 Formål s. 3 2.3 Indhold s. 4 2.4 Samarbejdspartnere s. 5 3. Tidsplan

Læs mere

Den enkelte skole skal ud fra rammen udarbejde en plan for indsatsen på skolen. Planen skal være tilgængelig på skolens hjemmeside.

Den enkelte skole skal ud fra rammen udarbejde en plan for indsatsen på skolen. Planen skal være tilgængelig på skolens hjemmeside. Dato 7. marts 2019 Notat Ramme for ordblindindsats i Esbjerg Kommune Esbjergs Kommunes Ramme for ordblindeindsats beskriver de minimumstiltag, den enkelte skole skal gøre i forhold til at afdække og understøtte

Læs mere

Vi vil nytænke digitale læringsmiljøer, der rækker ud over grænser

Vi vil nytænke digitale læringsmiljøer, der rækker ud over grænser Notatets formål er at beskrive de pædagogiske visioner, mål og indsatser, der er tabletprojektets omdrejningspunkt. Notatet beskriver således fra en pædagogisk synsvinkel om, hvorfor Verninge skole har

Læs mere

Indholdsfortegnelse samlet IT & læringsindsats

Indholdsfortegnelse samlet IT & læringsindsats sfortegnelse samlet IT & læringsindsats Lektiehjælp via IT... 2 Multimediefremstilling som alternativ til skriftlig fremstilling på 10. klasse og HG... 3 Lettere tilgang til læring gennem PC-læsning...

Læs mere

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk

Læs mere

Ina Borstrøm Dorthe Klint Petersen. Læseevaluering. på begyndertrinnet

Ina Borstrøm Dorthe Klint Petersen. Læseevaluering. på begyndertrinnet Ina Borstrøm Dorthe Klint Petersen Læseevaluering på begyndertrinnet Indhold Indledning........................................................ 4 Hvordan skal læseevalueringsen gennemføres?.....................

Læs mere

Beskrivelse af Holbæk Kommunes. indsats for ordblinde

Beskrivelse af Holbæk Kommunes. indsats for ordblinde Beskrivelse af Holbæk Kommunes indsats for ordblinde Forord Holbæk Kommune ønsker gennem denne beskrivelse at styrke indsatsen for ordblinde elever i Folkeskolen og at give et samlet overblik over tiltag.

Læs mere

Torsdag d. 7. november 2013

Torsdag d. 7. november 2013 Torsdag d. 7. november 2013 Nyt fra ministeriet klaus.fink@uvm.dk Side 1 Hvad viser dette? 1 2 3 klaus.fink@uvm.dk Side 2 Den mundtlige gruppeprøve Beskikkede censorer: Det er gået godt Men der er stadig

Læs mere

Handleplan for læsning på Knudsøskolen.

Handleplan for læsning på Knudsøskolen. Status: En målrettet indsats i læsning på alle klassetrin, der giver positive resultater i diverse læseevalueringer. (LUS, sprogscreening, DVO, OS, SL samt Nationale test). Af tiltag kan nævnes: 1. Målrettet

Læs mere

Handleplan for læsning; indskoling, 3. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning; indskoling, 3. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering - Læseudvikling - progression - CKF

Læs mere

Læsepolitik

Læsepolitik Læsepolitik 2018-2022 Baggrund Folketingets mål for læsning er, at 80 % af læserne skal være gode i den nationale test i læsning. Andelen af de allerdygtigste elever skal stige år for år. Andelen af elever

Læs mere

Læseflow i 3.kl. København 6. august Mia Graae Elsebeth Otzen 1 Københavns Professionshøjskole

Læseflow i 3.kl. København 6. august Mia Graae Elsebeth Otzen 1 Københavns Professionshøjskole Læseflow i 3.kl. København 6. august 2019 Mia Graae Elsebeth Otzen 1 Agenda Vores intervention Forskningsafsæt Test og resultater Indhold i lektionerne Undersøgelsesspørgsmål Hvilken effekt har en struktureret,

Læs mere

Handleplan for læsning Holmebækskolen

Handleplan for læsning Holmebækskolen Handleplan for læsning Holmebækskolen 2014-2015 Indskolingen: Børnehaveklasse 2.klasse I indskolingen har vi følgende fokuspunkter: Undervisningen tilrettelægges således, at den sikrer, at eleverne i børnehaveklassen

Læs mere

Undervisningstilbud til elever i store læsevanskeligheder Udkast

Undervisningstilbud til elever i store læsevanskeligheder Udkast Placering Tingagerskolen har to mulige lokaler. Tilbudet placeres i første omgang på Tingagerskolen/ Ikke stedmæssigt forankret, opstart med beliggenhed på Tingagerskolen, men med mulighed for placering

Læs mere

Læsevejlederen som ressourceperson

Læsevejlederen som ressourceperson Læsevejlederen som ressourceperson Indhold Om temahæftet.... 3 Læsevejlederens opgaver................................................... 3 Læsevejlederens netværk..... 6 Overgange og sammenhænge.... 8

Læs mere

Hillerødsholmskolens vejledning om ordblindhed/dysleksi

Hillerødsholmskolens vejledning om ordblindhed/dysleksi Hillerødsholmskolens vejledning om ordblindhed/dysleksi Indhold Baggrund for vejledningen side 2 Det mener vi, når vi taler om ordblindhed side 2 Tegn på ordblindhed, man skal være opmærksom på side 2

Læs mere

Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning.

Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning. Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning. Mål og indsats for læsning i almenundervisningen. Indskolingen: Vi prioriterer, at alle børn får en god start, hvor de oplever læsning og skrivning som meningsfulde

Læs mere

Basiskursus LST og tidlig indsats. Ordblinde og fremmedsprogsundervisning. Matematikundervisning for elever med dysleksi

Basiskursus LST og tidlig indsats. Ordblinde og fremmedsprogsundervisning. Matematikundervisning for elever med dysleksi Her ser du et samlet udbud af de kurser KCL tilbyder for samarbejdende skoler i Århus Kommune i skoleåret 2018/19. Basiskursus 1 + 2 LST og tidlig indsats Ordblinde og fremmedsprogsundervisning Matematikundervisning

Læs mere

Vejledning og indsatser for arbejdet med ordblinde elever

Vejledning og indsatser for arbejdet med ordblinde elever Skole: Valby Skole Periode: 2018/19 Hvordan forstår vi ordblindhed Nogle elever viser så store vanskeligheder med at lære at læse, fordi de bliver ved med at have svært ved at koble bogstav og lyd. Det

Læs mere

Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering

Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering Pædagogisk diplomuddannelse UNDERVISNING I LÆSNING OG MATEMATIK FOR VOKSNE Mål for læringsudbytte skal opnå faglige og pædagogisk/didaktiske forudsætninger for at kunne forestå planlægning, gennemførelse

Læs mere

Læse- og skriveteknologi - for unge med læse- og skrivevanskeligheder

Læse- og skriveteknologi - for unge med læse- og skrivevanskeligheder Erik Arendal Læse- og skriveteknologi - for unge med læse- og skrivevanskeligheder Gylling, 20. april 2017 Rådgivnings- og støttecentret/rsc, Aarhus Universitet. Tidl. Hjælpemiddelinstituttet og Socialstyrelsen

Læs mere

Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse

Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Du synes nok, det er længe siden, at dit barn skulle lære at læse og skrive. Dit barn er sandsynligvis meget glad for

Læs mere

Udarbejdet af: Joanna Duedahl Baltzersen Eva Melchior Bente Snog Tejs Lund Tafdrup Hans Thaysen

Udarbejdet af: Joanna Duedahl Baltzersen Eva Melchior Bente Snog Tejs Lund Tafdrup Hans Thaysen Udarbejdet af: Joanna Duedahl Baltzersen Eva Melchior Bente Snog Tejs Lund Tafdrup Hans Thaysen På Vedbæk Skole har vi resurser til at hjælpe elever med specifikke behov. Vi kan hjælpe elever med generelle

Læs mere

Læseløft. Intensivt læsekursus på 12 uger. PPR-center

Læseløft. Intensivt læsekursus på 12 uger. PPR-center Læseløft Intensivt læsekursus på 12 uger PPR-center Hvad er Læseløft? Læseløft er et intensivt læsekursus til elever på 3., 4. og 5. klassetrin, som har svære vanskeligheder med at læse og skrive. Kurset

Læs mere

Forord til skoleområdet. Udskoling. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring

Forord til skoleområdet. Udskoling. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring Forord til skoleområdet Udskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Når eleverne forlader folkeskolen, skal de læse sikkert, varieret og hurtigt med forståelse, indlevelse

Læs mere

Ordblindhed. Tidlig indsats. Uddannelse. Undervisning. etlivsomordblind.dk. Dansk. Ordblindetest. Alfabet. Støtte. ABC Ordblind.

Ordblindhed. Tidlig indsats. Uddannelse. Undervisning. etlivsomordblind.dk. Dansk. Ordblindetest. Alfabet. Støtte. ABC Ordblind. Uddannelse Ordblindhed - Information om ordblinde-undervisning på Sølystskolen Støtte Undervisning Tidlig indsats Alfabet etlivsomordblind.dk Sølystskolen Dysleksi ABC Ordblind Ordblindetest Dansk Sølystskolen

Læs mere

Kom til digitale inspirationsdage

Kom til digitale inspirationsdage Kom til digitale inspirationsdage GRATIS deltagelse med fuld forplejning Vi kommer rundt i hele landet også til en by i nærheden af dig! Digitale inspirationsdage vi kommer også til en by nær Dig! 24.

Læs mere

Læse- og skriveteknologi - status og perspektiver

Læse- og skriveteknologi - status og perspektiver Læse- og skriveteknologi - status og perspektiver Læse- og skriveteknologi en ny udfordring Er it-rygsækken erklæret død - af LST? Organisatoriske og didaktiske konsekvenser LST i nye klæder hvordan takler

Læs mere

Hedensted kommunes ordblindeprocedure

Hedensted kommunes ordblindeprocedure Hedensted kommunes ordblindeprocedure Ordblindeforeningen den 21. maj 2016 Anette Høj Madsen, Læsekonsulent 1 Fakta Elever: Ca. 5810 21 folkeskoler 13 fødeskoler (0.-6. kl.) 1 skole (7.-9. kl.) 5 frie

Læs mere

Kompetencecenter på Sebber Skole

Kompetencecenter på Sebber Skole Kompetencecenter på Sebber Skole Skoleår 2011-2012 Mål Skolens kompetencecenter tilrettelægger den specialpædagogiske indsats og giver sparring til lærere og pædagoger med henblik på at udvikle kompetencer

Læs mere

Sammenhængen mellem brug af studiematerialer og trykte materialer

Sammenhængen mellem brug af studiematerialer og trykte materialer Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Kontor for SPS og Tværgående jura Sammenhængen mellem brug af studiematerialer og trykte materialer Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. nr.: 33 92 50 00

Læs mere

Strategi for læring på Egtved skole

Strategi for læring på Egtved skole 1 Strategi for læring på Egtved skole Hvem er vi på Egtved skole På Egtved skole ønsker vi til stadighed at udvikle os for at give elevene de bedste forudsætninger for at nå sit læringspotentiale. Derfor

Læs mere

It-rygsæk, Værd At Vide

It-rygsæk, Værd At Vide 2014 It-rygsæk, Værd At Vide Konsulenterne Center for Uddannelse 20-03-2014 Indledning I Næstved er it-rygsække som kompenserende hjælpemiddel til elever med udfordringer i læsning og skrivning et udbredt

Læs mere

Hands-on kursus/selvstudie i ViTre pakken

Hands-on kursus/selvstudie i ViTre pakken Hands-on kursus/selvstudie i ViTre pakken Formål: At give undervisere, vejledere og IT-ansvarlige indsigt i programmerne i ViTre pakken og samtidig sætte dem i stand til at foretage indstillinger i ViTre

Læs mere

CSU. Center for Specialundervisning. Endelig projektbeskrivelse

CSU. Center for Specialundervisning. Endelig projektbeskrivelse CSU Center for Specialundervisning Holbæk, august 2011 Endelig projektbeskrivelse RIOO Redskab til Individuel Opsætning af Ordforslagsprogrammer Forsøgsarbejde id- nr. 119 Indholdsbeskrivelse af forsøgsarbejdet

Læs mere

Ansøgninger - indkøb af IT-devises 3

Ansøgninger - indkøb af IT-devises 3 Ansøgninger - indkøb af IT-devises 3 I skemaet kan aflæse ansøgt beløb, samt kriterie 1 (alder) og 2 (Elev pr. devise). Ansøgt beløb i kr. 2019 PC 0-3 år PC 4-5 år Pc 6 år eller ældre ipad 0-3 år ipad

Læs mere

Fælles indsatsområder

Fælles indsatsområder Fælles indsatsområder Her følger en beskrivelse af, hvordan vi i Sebber Landsbyordning arbejder med de fælles indsatsområder i Fælles Skolebeskrivelse. Trivsel Sebber Landsbyordning har en omsorgsplan

Læs mere

Frederik Barfods Skoles vejledning om dysleksi. Alle kan lære at læse! Men for nogle er vejen vanskeligere og længere end for de fleste.

Frederik Barfods Skoles vejledning om dysleksi. Alle kan lære at læse! Men for nogle er vejen vanskeligere og længere end for de fleste. Frederik Barfods Skoles vejledning om dysleksi Alle kan lære at læse! Men for nogle er vejen vanskeligere og længere end for de fleste. 1 Indhold Baggrund for vejledningen... 3 Det mener vi, når vi taler

Læs mere

Guide til ROAL handleplan for elever i skriftsproglige vanskeligheder

Guide til ROAL handleplan for elever i skriftsproglige vanskeligheder Guide til ROAL handleplan for elever i skriftsproglige vanskeligheder Kære elev, forældre og skole! At være i læse- og skrivevanskeligheder kan have alvorlige konsekvenser for barnets læring i skolen samt

Læs mere

Ordblinde og fremmedsprogsundervisning

Ordblinde og fremmedsprogsundervisning i Aarhus Ordblinde og fremmedsprogsundervisning Kompetencecenter for Læsning 11. januar 2018 Kristine Kirshøj Stokholm krisk@aarhus.dk Program Kl. 8.30 10.00 Præsentation Dysleksi og de oplevede vanskeligheder

Læs mere

Læse- og skriveteknologi - status og perspektiver Erik Arendal - ordblinde og it-konferencen 2018

Læse- og skriveteknologi - status og perspektiver Erik Arendal - ordblinde og it-konferencen 2018 Læse- og skriveteknologi - status og perspektiver Erik Arendal - ordblinde og it-konferencen 2018 Læse- og skriveteknologi/lst Definition og et aktuelt blik Stor og let tilgængelighed til LST Anvendelse

Læs mere

Handleplan for elever i skriftsproglige vanskeligheder Ordblindhed

Handleplan for elever i skriftsproglige vanskeligheder Ordblindhed Handleplan for elever i skriftsproglige vanskeligheder Ordblindhed FORORD Skoleforvaltningen indfører en ny systematik i forhold til identifikation af ordblindhed. I tilfælde af ordblindhed identificeret

Læs mere

Projektbeskrivelse. Læs & Lær

Projektbeskrivelse. Læs & Lær Projektbeskrivelse Revideret april 2012 Læs & Lær Læs & Lær er Børn og Unges indsats for faglig læsning og skrivning på mellemtrin og i udskoling. Læs & Lær er en af 23 indsatser i Aarhus Kommunes handlingsplan

Læs mere